Lov om rettergangsmåten for tvistemål (tvistemålsloven). TilldM cedret >ed!oy 18 des , Jfr- Iowcr n _ 1919 III I 'li! ar I bp. 2.

Transkript

1 aug. Nr. 6. Lov om rettergangsmåten for tvistemå (tvistemåsoven). TidM cedret >ed!oy 8 des , Jfr- owcr n _ 99 'i!... 9 ar bp.. Ferste de. AmndeUg. bestemmeser. ste kapite. hkg ctorn.myndghet. t Se d, ">-hz 0. )000 6uni 9'9.. bit n. 7, 8 ". kw 8 jon 99 nr. Forisråde an avsi dom nar begge paner møer og en av dem krever dom og!kn annen pan: () sumtyher i a dom avsies eer () godtar mopancns hovcdkmv,!>akcr Om formu.'wcrdier kan forik rmct dessuten avsi dom når: () innkagede unnater: gi tisvar. () innkagede godar motpanens p; ajd, tisvaret. () kager moter og innkagede utebir. cer () begge paner moer og en av dem foranger dom, saker som C\"nt i 7 kan foriksråde ihe i Ke tifee a\'si dom, EDdra.,od k"" ni"" 9:o ,. L,,..L, t96. 0 L JU JW '.. epd,cd kw HL do, ' _, , N. 8. Se d f, Ø " ' f, 7,. Jf, :!a, t!\.-n7.. Under herred eer bytccn' h\jtcr:. behandingen a\ t"istemaa i fu'>c insan, hvis ikke andet er bestcmt vcd ov;. anke i vi ema:. som er jxadomt eer forik i foriksraadet;j. kja.:remaa mot kjendescr og bcsuininger av foriksmadet i vistemaa. Se d 9-6 St fi. 8 oc jf. 7, di! nr "9 mod otn'... '...,.-, i. vani'. f -8. f '-, U'tdJO «d,>-6,8-o"'od odd.' 8- f»ne 0"'ne! edd..9 ondt! cdd. ---0"ne!!Nd., -'.' --6 føne kdd "-. "'J. t;!t. '. "" :!7 or 7. 0 de> redjot<d.... '6..., UJ f '_ -6jfT " i 9. JO. ',, 0 "" 0 _, 0>- JUi 99 7 t 7.

2 Ug. 5 J Nr. 6. Jf. ff. 80.! i 98. t. Under agmand rcen "rer:. anke i " 'ema a. Mm er behande ved herreds- eer byre eer ved Ddre domsoer. som sæes med e-oommer eer bare ar n reskyndig dommer:. kjorrema.a njo k)t:descr og be uninger ; vi emaa av de domstoer. Mm er n:evn! u nder nr.. J. '>)k ms om ovigheten a\ Trygderenens kjenneser.' E:adrrt vn \oy JUDi 987. H- St d ff O-S Jf.r, f. "m t w. _ c:d< og o... 8 "'",g9 i ' O).. b 979 Pr. n ti O 7. Sto,SfcbWn,.f9 Sto\'6<k_966r,9, t. (Oppheve ved ov juni 95 nr Under Hoie"eres kja'remaa ut\ag hø\"f kjæremu mo kje<ch.er og be.uni nger. som avgivei i vi!ocmaa av agmand)renene eer av o \erordentige domstoer med fere resk)'kige medemmer. Sed.U Jf. d. ff J Of 7 ij,'!nj 9 7 n. ti 6. U b n, ", 9 t 6, Under H0ic terc hører anke i tvistema som er behandet ved agmannsrcene' eer ved ove rordentige dom toer med fere re!;kyndge mcdenher. Aoe som eter nr. horer under agmannsre. kan med samtyke a\ Høyesteretts kjær emås. U\ag bringei direke inn fof HO)esere. n5r a\gjøresen har be)dning uenfor den foreiggende sa: eer ken er dom med fagk)'ndige meddommere. og ike nir de a, sa-r ige grunner er meg ct om å &"re a v hensyn ti e n pans kår eer f o r A f å,aken hunig avgjon. s.ajiykk ska nektes når anken dier en moank' av rn.:n }n ti bevbfon'cn bor behande, ved agmannsrett Erkæres motanke efter a samtykke er gitt. ska saken foreegge, uyagct pa ny. Anwknin!;en fremsettes og behandes erter forskrirtene i 59 annet edd. Eo>dm.cd o,.. t J'''' feb \tio.. J'D' 98! t JfrfU.&!!.d7 Jf. <>Øi o>'er' "'*' m... t tu _.0 6 b.... U "'" ' Kra\'. som u pn nger av reuergangcn eer a, motpartens forhod ujdcr saken ti d n ing er ret. en &a:der. -.aa edes er>taningskrov mo mopar eer rroce sfudmæ g tig og krav paa godtgjørese for utæ g eer arbeide. kan ahid bringe ind for den re. Mm behander eer har behandet hovedsaken. naar deue i kc er Høieserei Ofr. 68). Jf. U5"'. tfuog t 8. Er n:uen oom.,myooghet avhængg tvi5&cn ajdcns v ærdi. fas)tes værdien efer forskrifene i 9-5 i det beop. som den antages a utgjøre paa det udspun kt. da saken ved forikskage eer stevni ng kom('r ind for don)oen. ekr for krav. som bir bng ind senere. paa det ttdspunk. da de bringes irnj. Jf. f \ 8 O f.\ Jfr. 6 Jf. n S t 9. Fere krav. wm gjøre, gjædcnde i e <,oksmaa mot <.amme eer forskje i ge saksøkte, æg gcs sammen 'cd beregni n gen av \ S&Jen"tanden \'zni. Kra' og motkrav ægges ikke sammen (, "55. S.Y).6t" t 0. Som tvhtegjcn'an d regne" rn.:te de },;-rav s:tken gjeder, ikke bare hove<htoen. men ogd avkasting og erstatnipg for ni,ig hnd dier asa\, UtC hensyn ti øm kravet er OHVi)et eer erkjent. om det er ta med fro (Nst av ekr seiere brokt inn i sa ken. Renter av en hn\ed to medn:g es bare de'iom kravet om renter besrio.:s s;' ktt eer gjøre) gjcdcn<k i e cgct sohnd. Dog medregnes ikke,;.aksomkostninger og andre krav. som utspringer av rettergangen eer avsavne u<kr den. F..rdrn,ed k\' V jud' 9!56. t. Gjæder \\Jksmaaet en sted.e\arig ret it pcriodi ke yde-er.\ regnes værdien i de femog y\edobbete a den aarige ydei.e. Gj æder det periodi ke yde.er paa ivstid eer ub esemt id. regnes va:rdien ti det tidobbete av den a:trige y!.e se. Er tiden for ophjre bestemt paa forhaak. ægge )desemt: sammen: men værdien regnes d rig ti mer end de femogty\edobbete av den aar ige yde..e. Jf, t _t.jd t.. Værdici av en bnjksret euer servi tu! over fast ecndom bestemmes efter den \ ærdi. retten har for n:uighe ha\'ercn. en cfter værdifonni(hkesen for eiendommen. hvj den er større. j Jf. 58. trcdj: td<i Jf. o. :!9... 9M. Gjzder saeø en pantere eer kcn tingig Skkerhesrei foren fordn n g. ægges fordnnget) Jrrese grund. men de be,)'. m gje anden gir sikkerhet for. hvis det er nundre. f,to..8feb9w..-

3 aug. Nr. 6. Tvistemåsoven - tvm - ste kapite.. Er retens domsmyndighet avhengig av tvistegjenstandens verdi, ska saksøkeren i saker om pengekrav atid kreve et bestemt beup eer oppgi et bestemt beop som yttergrense og i saker om andre formueskrav verdsene tvistegjen,tanden i penger. Nar tvi,gjensandens \"ærdi ska beregnes efter. og de aarige ydeser er av forskjeig størrese. ska saks!keren i fornødent fad opgi et bestemt beøp som det a:trige gjennemsni. Erkærer han sig viig ti at ta imot et pengebeøp istedenfor en anden ydese, kan tvistgjenstanden ikke værdsæes hoiere end pengebcupet. Endrt "ed o 7 Jun, 986 M ' Ved fastscndsen av verdien egges saksøkerens opgave ti grunn. såfremt reten ikke finner den uriktig. Og.å foru for hovedforharkingen kan reen opta bevis for verdien.j Er renen domsmyndig Uen hensyn it ivistgjenstanctens værdi. naur saksøkte samtykker. beh>vcr den ikke av eget titak at prove saksokerens værdsættese. En avgjurese om. at tvistgjenstandens verdi ikke er i hinder for å ta,aken under behanding, kan ikke angripes ved kjærem uten p det grunnag, at ovens reger er tisidesan. End"",ed o><'r t7 ju, 9 nr. 6. juni t9h nr. 8. t Jfr. d. f 6. Se t tm. Jfr. n 90 0& 9 Se' t,rt<!.' odd. jf,. t Er hovedforhandingen begyndt. ska saken som rege fremmes. sev om reen finder. at den efter regeme om tvistgjenstandens værdi ikke er domsmyndig. Paa grond av fei ved avgj>rescn av tvistgjensandens værdi kan dommen ikke kjendes ugydig. Jf,... rp!. f 5. Se k.ap. Jr. 7, Jf. i 8- det kapite. Stedig domsmyndighet.' Se U 6 O@. 76. d. t.-j9 Jf, Wp. kap.. Se "" 8 99 nf. i.. Det amndeige verneting. 7. Ae søksmaa kan anægges ved aks0kles hjeming,! naar ikke et særig verneting er paabudt.z For den som står under vergemi her i riket.' trer vergens hjemting isedenfor hans eget. nr søksmåei reises mot \'ergen. Endr\:, Y<:d ov pri t9.r. St ff - Se 0& e.. it6. Se (>\' n apn 97 nr. ni", jff. Up. O>g ov 8 nov 898 f Sein 8. Hjemting har enh"er i den rcskreds, hvor han har bopæ. Har nogen bopæ i nere kredser. har han hjeming i dem ae. 9. Den. som ikke har paaviscig bopæ, hverken i indandet eter i utande, har hjemting i den re!;kreds. hvor han ophoder sig, naar stevningen forkyndes. Hnr han heer ikke kjed ophodned i riket, træder retten paa han, sid te kjendte bopæ eer ophodssk'd indenands istedenfor hjemtingct. naar saken g;æder en forpugte!\<!, som han har pa:tdrat sig her i riket. eer som han ska opfyde her. 0. j UtSCnd utenriksk tjenesemann. som ophoder sig utenands i norsk statstjeneste. har hjeming i Oso. hvis han ikke har in bope c armet sted i riket. Det samme gjeder norsk satsborgcr som edsager sådan tjenestemann. Endre, "ed o B feb 9. Jff. ov 8 jui 958 ir. f. Se "" 8 de< 9SO nr. J.. Staen. kommuner. offenige indretninger. stifteser. sparebanker. foreninger.. <.eskaperog statsforetak har hjeming der. hvor styret har sit sæte eter sidst hadde sitt sæte. Kan ikke noget saadant sted paavises, ska hjemtinget være de samme som for den person, stevningen ska forkyndes for. Er et seskap eer statsforeak innfon i Foreaksregistere, er det sted h\"or seskapets (foretakets) hovedkontor iføge registreringen igger.j anse for seskapeis (foretakeis) hjeming. Boer har hjeming i den rc;kreds. hvor de behandes. ved 0... Junr 95 nr. 78. JO aug 9\ nr. 7 Jf. t 9. Sed!. 9 Jfr. k" JUru 985 ru. 78 kap.. Jf. 8.LkL -6.

4 Aug. Nr. 6.. a.""ge v...,.tng.' jfr t Z6.. 0 Of. B.,.-.p t -9. 6, S-..t,t. 6. 0,.0. U '» S,.i 9 S8 d $ if. do< nr 7 f O. 'i-:m. ""g.7>. S 8 O,. Søbmaa om fa e eicndonuncs gr-.enser. om serviwt over fast eiendo eer om crstatning for kadc paa fast eiendom maa rei<.c, i den ret kreds. hvor eiendommen igger.' Ligger eiendommen eer dcn dc. saken gj:!:der. i n"fe ret krcdscr. eer gjæder saken nerc sammen stoende eiendomme i forskjeige Tetskredser. eer er de u,kken. hviken re>kred eiendommen igger i. fonh gra:nsemc er omvistc. har sasokeren vage meem di.-.se kredstt. Søksm om reing. vederag ecrcrsaning i ednmg av skade eeruempe som en virksomhet eer i Sand p5 en fas eietkom voder p5 en annen fas eiendom. m! rei i en rettskrets tier en ov eieodomm!c igger. Eaom ved ov 0 Jf,""" 9JOf9.tS...,.9-W... kop.-"",,'j Ved den faste eiendoms verneting. kan ana:ggc;:. søksmå om (a) ciendomsre ti eer annen tingig reighet i eiendonunen. eer (b) forpike i i stife, overdra eer bringe ti opphør sil reuighe. eer (c) kra\ som foge av mi ighod av avtae om sik forpike nar krn et beror p eiendommens tisand.. soksmaa om erstanmg for ckspropriaion av fast eiendom;. sm.smu om s;aer eer andre regemæssg ibakc\endc:ndc }dcscr. som h\ier paa fast eiendom. og andre solsmaa mo eieren eer bcsiddcren som saadan:, S'hmaa om personig an var for pane&jæd i ram eiendom. naar det forenes med soksmaa i dælning av eicndommen. og begge soksmaa er rette mo samme saksøkte. Regeen i ande ed faar tisvarende anvendese, ::.dm "N "'" n JU Se"".. man 'ow... :6,0..,., Se MOg< -. S0kstn som C\n i forste edd og nr, og. kan eiere (hrukere) av fase eiendommer forskjehge rett"kretsoer reise under ett i enhver ret>krets hvor noen av eiendommene igger. nir de faktiske og rensige grunner for de frensaue kraver de samme eer \'esenig ikanet. Tif")d _ kw 0,... 9 O. \Opphe\'e ved ov 8 Jan 99 nr..) 5. Soksm om en forpiktese som bygger kontrnk. kan reises i den rettskrets der forpiktesen er oppfyt eer k kreves oppfy t. [ftdm wd..,., 8 jan 99 O Enher. som er forphgte efer en "eksej eer ch«k.! an saksokes paa beaingsstedet. Sekw mai 9 Se oy 7 \a 9, 6. 7-' Den. som dri'er hande. fabrik. haatk\'erx. rweri eer anden forretning fra e fast forreningssed og avsutter retshander umiddeban fra dete. kan Sbokes paa fotctning\stedet. nur soksmaaet rei!>cr sig av forreningen. Har forretningen en avdeing under særskit syre' i en anden retskreds. kan soksmaaet ana:ggcs der. naar de reiser sig av avdemgens virksomhet. Er forrctningen ecr avdemg n nedagt eer fyttct fra reskredsen. :an salen fremdees anæg,ges der i upet av dc f0!"'e sc maancdcr. Jfr. oy Jfr fi J Jfr. "'" t jaaj 98' Se<\ itob"9, 8. Den. som dricr fubrik. haandverk. jordbruk eer anden bedrift. ;an saksokes paa driftsmedet av arbeidere og andre. som er an,a \'ed drifen. naar suk maac reiser sig av arbeidsforhodet. Er bedriften nedagt eer fyue fr.!. rctskredsett. kan saken fremdees anæggc.\ der i opet av de ff,rste seks maancder. Jf,""'Sta nrJ, SedL ti 8 " 9, 9. Sohmå om ersatning. oppreisning. trn:d eer pensjon i anedning av skade som cr oppståt ved en skadc:&j'nde handing.' uykke. eer bcdrifssykdom som ener uykke trygdo gi\ ningen ska regnes ike med uykke. kan anegges av eer mo enhver som sta ansvarig i den reuskrets hvor handtngcn eer uykken har funne Sed eer sykdommen oppst Sksm om CT$tatning i anedning \' titak ror begrense eer avverge skade som er oppstån eer truer med opps som f!!ge av en skudcgj{\rende handing euer en uykke. kan anegge i den re krels hvor skade er oppst eher hvor titak t bc foretatt, eer om dete er p de pne hav. i d n nænes tiggende rel,krets. '.o>dm 'N o.-er 6 0\' Jfr f_ <dd

5 US U au!:. Nr. 6. T"istemAisoven - Vm - dct kaptel,,.. O.' Søksm.aa om anercuighcter ee!" andre fordringer mq( arvinger..om saadanne kan anegges ved den avdødes si<hk: amindchge,'emeing.z rremt skiftet iue er sunet eer seks maancdcr' ikke er forøpet efer dodsfadet. eer sa.afremt der er nere arvmger. \Om hefter en for ae og ae. for en. Jf.! i. O <J. Jf 8-. Se 7 (. k d t 8 O 9,.. J t.6.&j".88",96.. Søhmaa mot en reder som saadan kan rc,se i den rctskreds. hvor skibei har sit hjem. ed. Er de tan der arrest cr!nt. Dete gjeder og... sø små no den :;om har kausjonen eer sti ikerhe for kmvet. Regene i annet edd gjeder ti varendc dersom kipct eer frakten har vtn arrc\en. men er biu frigiu mo sikkerhetsstiese. eer dersom arre i sipet eer fraaen er bi! avverge ed S' kkerhetsstiese. Søksmå mo skipsfører eer mannsap om forpikteser som er dra i t.icne\en. og soksm: moe skipsføreren euer sjøoven 7 kan reises i den re5retj, wor skipc:t igger i havn n:r stevningen forkynnes, Regeen g,jeder med de begrensninger som føger av o"eren koms med fremmed sta. t...tm vn ona J'U 96'... "", 97.. fob 976 ar....'" 'Ho ar. ': f nn o! \90 f. n f. '.S Jf,.""""... O -,e... Jf ' Mot den. som ikke har hjemting her i n et. kan S0k taa om form.c:.),;rov re5cs i enhver ret kreds. hvor han har c-n formuesgjenstand. eer h,or kn g,;enstand. kravet gjeder. :w:finder sig pa:! den id. da se\'ningen fork.ynde. Be taar gjen anden i en fordring. som ik.ke knyer sig ti gjædsbrev.j ansees den for at v re paa det sted. h"or den saksnktes skydner har bopæ. og om fordringen er sikret ved pan, ogma paa eet Sed. hvor pame er. AnvendeM: av disse reger kan indskrænkes wd overenskomst med fremmed St:. Jf. """>. i... fe... edd, Se ff 7-, Jf. kw 7 fd> 9':... Jf. kw B fob Nur nere skydnere er forpige i fæesskap (soidarisk eer for dee). og forp ige scme hvier p.aa de me eer \'zsenthg ikeanede faise og retshge grunde, kan de snsøke underet i enhver retskreds, h,'or nogen av dem har si ammdehge \emeung. hvs <kr Ue er adgang Hat anhcsge saen,'ed e feies s.ærig emeing. Kauioni er og andre subsidiæn forpigtede an c.s sammen med hocdsydneren 'ed hans amindcige emeing: men hoedsk)'dncren kan ikke sak kes 'ed de sub:.idiær forptgtede \emeing. Jft.6. Se ff 7- Jf. kr<.. 0doe< 9 nr. 68 ti 7-9. de tifa:tk. som er nævm i S og 7 sidste punktum, euer hvor m\'e er av den ar, som er n;evnt i 56 nr. og. kan sohrnaaet reises eer bringes ind.. ed venctinge for den sak. de sutter sig ti. hvis ikke et ande vemeting er paabud.' Se "'*' 6. 5.' S,k mat om krav. som uspringer av rettergangen eer av motpanen forhod under saken i den tmg eer re. saken gjæder. saaedes erstatningsra\ moe mop " eer procesfudrnægtig og krav paa godtgjoreiie for Utg eer arbeide, kan reises ved den ret. som beh.ander eer har behaooet oo.'edsaken. J.7,. Vectt.t verneting. 6.' Hvis ikke et 'erneting efter o\'en er ufruvikeig.' an saksote edta et andet emcting enen for e bcqemt ook.\.ma.a eer for de søksman. som utspnnger a, et bestem retsforhod. Vedageisen an gjæde enhver ret.!>oj! cf r sakens beskaffenhet er dosmyndig. P',ia samme maate kan det ogsan avaes. at adgangen ti at væge meem nen: verneting ska være begra:nsct. Avtae om i vedta. begrense eer fr.tvike nofsk oorn myndighe i forhod ti uentand k domsmyndig he er bare gydig n5r avtaen herom ente er inng5n kriftig eer er inng t muntig og bekrefte skriftig innen rimeig tid. t:.dm... o>- 0 JUA St. "anp.-. f... f Hi.7-,8-.9-J.tG--,_.-. f -. f -. t -8.,.$-. \.tj!. 6 f_... _kdd.>.th...oddoco.u,. o'''a... 9))9...; t9>7. 7. Sdn "tj. U<b f 6,9mat H.0dc, L_ 9. 8f60.hpn98t. i U, fr.9 Jfr to.-! mai 97 " '7 ar 'if, Kapitte.-. Forhodet ti fokere"." m.m. f.,.t vn Lov 8 <> 98. 9, c ,.Ø m Loen SJeider med de begren ninger som er anerkjent i fokeretten eer fuger overenskomst med fremntcd sat. Tif.)d ff Lov B <> 987 n. 97.

6 Tvistemåsoven - tvm - Kapie. 55 aug. Nr b. At et skip eies av en fremmed stat. eer at en skipsast tihører en fremmed stat, er i utgangspunktet ikke ti befordringen av a ten. Suksrru\ kan ikeve ikke reises her i riket om krav som angar: ) krigsskip eer andre skp i be hrokt ti statsfonna V offentigrettsig an; ) ast som tihorer en fremmed sat og føres p skip ) ast som tihnrcr ikke kravet gnu'er seg p berging, feeshvari eer aver om asten. ntfø)" ud ov U Juni 99 nr. 86. t Jfr..k.p. b. Jfr <"...ap. t Jfr. kw t9mar> 965 nr. 6. dje kapite. Proce.dygtghet.' 7. På umyndig pans vegne reises søksmå av eer mot vergen. Mindreårige over 6 år ska vn;es ti! rettsmøtene og meddees prosesskrift samtidig med vergen. Eadrc > kn.r apn 97 nr. J 0. 8 juni 979 nr, 8. 8pri 98 nr, ov apri 97. J. fr, n 7...,. «d.) og 0. kw apri 97 nr. J f 0. 8 og 9 7 og <Up. Up Reises saken av euer mot den umyrkige sev, ska forikskage og stevning også forkynnes for vergen. Vergen kan efter forskriftene i 75-7 tre inn i saken, sik som den står ved inntredesen. og derefter utøve pansreigheter på den umyndiges vegne ved siden av ham sev. De prosesshandinger som vergen forear. kommer den umyndige ti gode. sev om de strider mot hans egne prosesshandinger. Når vergen er tråd inn. ska ae forkynneser og meddeeser ti den umyndige også rettes i vergen. F.ndre >'ed ov apri 97 nr. \0. Jfr, f ",9. 9. De m en sak som reises aveuer mo vergen på den umyndiges vegne gjeder mider _<;om bestyres av overfonnynderiet. ska besemmeisene i 8 tisvarende gjede overfonnynderiet. FAdret ved ov prij 97 Dr.] toc. Se ov r.pri 9 nr kap. 6. Jfr, HL 0. En utænding, som er proccsdygig efer sit hjemands ov. kan sevstændig reise og ta imot søksmaa her i riket. Er en U<ending procesdygtig efter norsk ov, kan søksmaa reises mot ham. sev om han ikke er pro cesdygtg i fordi han manger procesdygighe efter sit hjemands ov. For en fremmed umyndig som ikke står under vergemå her i riket. ska midenidig verge opnevnes når der er fare ved ophod, euer når der ska reises søksmå mot ham ved norsk domso og det ikke ved rimeig unde jkesc har kunnet erfares hvem som er hans verge. t'.r.dm ved ov apri 97 nr, o> r """ 9 nr. ff OS. ju, 9' nr,.. Når der er grunn ti å anta at en pan ikke er prosessdyktig. euer at den som reiser sak euer saksøkes på en sådan pans vegne. ikke er hans ovige sedfonreder. eer at forskrifene i 8 eer 9 ikke er iaka. ska retten av ege titak a hensyn ti det. Kan sp0rsmaaet ikke øses med det samme, eer paastaaes det, a mangeen kan avhjæpes. kan reen Utsæe avgjoresen. Proeeshandinger. som ikke kan opsæes Uten fare eer uempe. kan foretages: men de bir ugydige. hvis de nødvendige opysninger Edre ud kw apri 97 nr_ f io. Jfr. 0. s., ff 96 '" 97,. Hvis ikke en enket pe n har eneret i å foreta proce. handinger foret seskap. en forening, en spare bank. en stiftese. C statsforetak eer en offentig indrening. kan de bare foretages ved en procesfudmægig euer ved e medem av styre, som dene har opnævnt ti stedf.onræder i saken. Endret ved o_ 0 "ug 99 nr.. Se kap.. Jfr. ff 6 og 78ann<:t edd. d. 9. de kapite. Proce.hadmægtger.' Jf,. t 79. o"", 8 """ 898 "" mai ;up. 0 ande edd.. Parterne kan foreta proceshandinger enten sev eer ved fudmægtig, hvis ikke!ovcn besemmer noget andet. Som procesfudmægig for en pan kan paa ethvert trin av saken bare en pe n gjøre jeneste. At en part broker procesfudrnægtig, uteukker ikke, at han sev optræder ved siden av fudmægtigen. Se U 79 an... edd. 88 trroj< Jfr. 8 '<ed!" edd. <<d. 6 annec edd. 09 Lf.

7 J BUg.. Nr. 6. Tvistemå,oven _ tvm - <de kapite. t. Som pro furncktig for Høyesterett uooer muntig hovedforhanding eer skriftig ankebeh:md_ ing kan bare brukes advokater som har tiatese ti være advokat ved H0yesterett. Under forberedesen av saker for Hoyestereu og ved kjæremå i Hoyestereus kjæremåsutvag kan bare advokater brukes som prosessfumektig. Hoyesterett kan for den enkete sak av rige grunner tiate at en annen myndig person brukes. Som prosessfumektig ved behandingen av saker for agm.annsrett og ved wksm for eer anke ti herreds- eer byrett kan foruten advokater'! brukes enhver myndig"' pcroon som er fast ansatt i partens tje neste eer Syrer eer ar de i styresen av partens aniggender. som er panens ektefee eer som er i sek eer svogerskap med parten i opp- eer nedstigende inje eer i sideinjen s nær som søskenbarn. Reen kan for den enkete sak av særige grunner tiate a en annen myndig person bruke. Be utningen kan ikke angripes ved kjæremå eer anke. Som prosessfumektig i andre tifeer kan foruten advokater og personer som nevnt i annetcdd forste punktum brukes enhver myndig person. Retten ska ikeve tibakevise vedkommende dersom \"edkommende søker erverv ved å opptre for andre i rettergang eer er ansatt som betjent hos noen som gjør det. Reen kan for den enkete sak av særige grunner unnate. tibakevise vedkommende. Besutningen kan ikke angripes ved kjæremå eer anke. ae tifeer kan reen samykke i at det som prosessfumektig brukes utenaoosk advokat6 når det av hensyn ti sakens an og omsteooighetene for ovrig finnes ubeenkeig. Besutningen kan ikke angripes ved kjæremå eer anke. Den utenandske advokat ikesties i forhod ti 9 tredje edd. 9 tredje edd og 6 annet edd med norsk advokat. Den utenandske advokaten kan underskrive eer rnedunderskrive for sin pan eer 6 ann t edd og 09 annet edd. Kongen fastsetter ved forskrift i hviken utstrekning og p hvike vikar utenandske advokater forøvrig ka ha adgang ti å opptre som prosejisfuimektig.7 End<e ffio.... t apri 958 M. t. de> t96 V.. t man t978 nr. 8. ju. twt nr. - h kri jm t W ing. t\. 0 nov m... 85).7 ""v t99... (i...f mudi, <'d EØS avta<. j.. 9). X d. '0. Std.'r t. Se ov t6juni tm nr. 6 t. Se ov "!'ri 97 f f. 5 Jfr. n 9..rt t«.d '" 88 mj< edd. AA i.f. 6 Jfr. d. f.. 7 Jfr EØS-.u.n 000<U V ""n trd" 79Æ0F). 5. En advoka som er antan ti prosessfumektig. er ovenor sin p;r forpiktet ti sev å nme under hovedforhandingen når ikke annet er avait; prosesshaooinger uenfor hovedforhanding kan han foreta ved en annen. Hvis advokaten får forfa og ikke i ide kan innhente bestemmese fra panen. kan han ogsa overdra uføreisen av hovedforhanding ti en armen.! En prosessfumektig som ikke er advokat. kan bare ov rdra sin verv ti en annen når det er særig avtat eer han får forfa og ikke i tide kan innhente bestemmese fra p;rten. Er>d<e "cd (.,., des t96 nr.. ft. 8<J on... Jcdd. 6. En prosessfumektig som ikke er advokat, ska fremegge Skriftig fumakt hvis ikke Xnen avgir erkæring om fumaktsforhodet ti rettsboken. Like med skriftig fumakt regncsdet at fumakten er meddet gjennom teegrjf eer teefon når forskriftene i ov om domstoene 6 er fugt. Fumakten forbir hos reen i origina eer i en avskrift som er bekreftet av reen eer en otentig tjenestemann eer advokat. En advokat beh{wer ikke å fremegge skriftig fumak med mindre renen finner grunn ti å forange det. Kommer renen i tvi om en fumakt er ekte eer gydig. kan den forange at fumakten ska bekref es for notarius. eer fore hvad den eers inncr hensiktsmessig for å bringe saken på de rene. Er ikke fumaktsforhode tistrekkeig godtgjort. kan saksbehandingen fremnes hvis utsctese vide medfore skade. Rettens be Uningcr efter demte parngrjf kan ikke angripes ved kjærem eer anke. E..w., o:o r t juni 9.\0 nr.. de> 96 tit..!fr J kraft av amindeig prose:;sfumakt for saken kan prosessfumektigen:. anegge og ta imot søksmå og motsqksmå. ta imot inter"\"cnsjon SQksmåJ..' godkjenne og frafae p5 stander og foreta ae andre prosesshandinger. SOi hører Je d ti sakforscen i instan.sen:. erkære kj'rem5 mot prosessedende kjenneser og bcsutninger;5. a imot de saksomkostninger som er tikjent pancn.6 En advokat anses å ha den fumakt han påberoper seg ti å forea ae reergangsskriu ti fremme av saken. for å få fubyrde e a gjorese av reen og ti i ta imo de SOi hans pan har kr.:jv p.. End<e..0:0= iun, 9.H V.. <ks 96 nr.. Jfr. d. f 9. SeiM>. ) Se f 7 "& H. 5 6 Jfr. 8 Jfr. t 96 "& 97. J fr. ff 7 ng. 8. ndskrænkninger i omfanget av en amindeig procesfudm.agt har ikke bindende virkning ovenor retten og motpanen. medmindre de gjæder godkjeooese eer frnfadese av paastande.

8 au!:. Nr. i. 9S Mc<k:nfor amindeig procesfudmag kan der gi,'cs rudmag i a forea enkete besemte procc:s handinger. Fudm gige\s erkjendesc:r og andre fakh ke anfooer er ikke bindende for patt.'. naar han sev paa Sedet gjor ind ge]<,e. Jk <. 9>! Jfr f -.. kdd 9. Fn proce fudmagt kan ti enh,'cr tid ibakekades. Men o\erfor reiten og motpacn har tibakeka debcn r"n vir nins, nam den er bh dcm meddet. 0 paen d"r. kommer under onku!'i eer taper eer erf'ener retshg handeevne. har ikke det ti f0ge. a proct'\fudmagcn ophrer. Jfr ov ni> 98 ru." '" Jfr it 0! 50. En proce fudm;rgig har re a ræk tibake fra fudmagl<forhode. Men han piger at utf0fe de. >Qm ikke kin u taa. uten a pancn usættes for p. ibakera:desen maa meddc:e saa god id som muig. His den kke er fydcstgjorende begrondet i panens forhod. har proce fudmægigen ikke krav paa SUm' godgjrcse. end pane" kan beae Uen u e ugift.' o.erfor reuen og mopanen har tibaerædesen fon irkning. naar den er bht dem meddc:l Jfr U $Om seh' varetar sit tarv kan en anden opna:dc:. na.ar han kunde,'ære rrocc:sfudmægtig. Ved iden V en p'ose.» fume ig kan en advo a eer en som har beinge)cne for ' f advokauiatc: se. opptre som rettsig medhjeper. T't"n for oyc:steren bare en annen ath'oa som har tiatese it! være ath'o;:u "ed H)e'ereu. Be.'emme.-.ene i fjerde edds forse og anne punkum r dog tisvarende anvende-e. Det. som den retsige medhjæper fremfurer. ansees som fremføn av panen. hvis det ikke paa stede bir mo'-'agt. ndrr' "od """ opri! 958 ru. t. de. % nr. i 98 Rf. 8 Se : - r t 8 trrdje edd 5. Som rct)hg medhj per ved siden aven pan. Scd Up. L St d t!zo Jfr d H M " - i 5. Den god&.f.\rc.e. som ikommer en proccsrudmægig. kan saa e parten som proce fudmægigen bcgj re (a.'tst av retten. naar inet ande er atat ncem dem. F tsæe)cn finder SOO efter regerne i 79. f!'ie N. Er ike bcgj;rring om retens be emme'\c fremsat inden sakens sutning. kan sporsmaae frcmdee:s 8\'gj!rc\ 'ed rcen kjemkse. n:t.ar begjæring herom frems;rttes ioden en maaned! efter sutningen. Mot av&ore n kan jæremaa ikke anvendes., Se f M Se d & 9 5te kapite. Søksrnaaet. gjenstand og virkningene av saksan_g. 5. Før et krav er fonad. an det ikke bringes ind for domstoene med paasand om fudbyrdesesdom undagen i ftgeooe ifæde:. naar der er særig gund i a frygte for. a saw te vi unddra sig fra a opfydc: sin forpigesc: i rette tid;. naar det gj dcr tiægskra ti et forfad ho\'edkra". saasom rener iodti beaing (ker. eer Cf$atning. som u_pringer a, det omstride retsfortwd;. naar det gjæder periodiskt ydd'ict. hvorav en termin er fonad!. og de fremtidige t nniner ikke er 8'h;engige DV nog n moydeise;. naar kr vet er betinget nv. a e ande kra,. som sakwkeren paastaar dom fori samme sak. ikke biropfydt. Er kroe heer ike f0adt "ed domkv<gesen. fastsætteroommen den betingese. som maa indrædc:. eer den id,fri,,.!>om maa forope. for den kan fudbyrdcs, f. '"... Up. OS " fr.,v.ng, Har..a),.'0 cren e n resig ineresse nv. a t de t bir fnstsa 'ed dom. a e rctsforhod eer e n rettighe er eer kke er i. eer at e dokumen er egte eer ucgc. kan han rei soksmaa med p;tasiand om ra h<cttche"u('. «eh om rudbyrdc.-.e"umn endnu i ke kan em en'es.' tr ti ) C>f! -69. "...,-. f ""'JO kdd. kn' rn' ' nr f 5 <>g <J. 77. Jf, f. S " )66 ] Jfr. bo, feb ' fm % J ';'" m,. 59 f Rere krav mot samme saksøke kan sah!!kercn. hs ikke andet er bestemt \'ed 0. gj0 gjædende, <.ai. n;ar kra\'ene kan bringes ind for M!mme rc og betandes i samme procc:srormer.j En uovig forening av fere krav ophæ\'cs '00 kjendese. Jf. 9M O 50 Scf", Jf, U 9 " 6W' br 8- i t.! O 96.

9 aug. Nr. 6. ' cn _!Vm! TvistemåbO\ - 5te kapite ' Motsøksmaa kan saksøkte reise. efterat stevningen er forkyndt, \'ed a fremsa:ue motkrav med paastand om sev5tændig dom i samme retssak:. naar det.aar i s.ammenhæng med saksøkerens krav eer med forsvaret mot det;. naar de heh eer devis kan bringes i motregning mo saksøkerens krav. ae ifa:dc er det en beiingeise. at motkravet kan bringes ind for samme ret og behandes i samme procesfonner.' Jfr U 98. SO..6) , edd.. ".,va" ' i (>-6 \n'dj( o<k,... i an... edd O k. f S. Jfr t6<>& 7 r. ). S fr , odd. Jfr. Jfr f6 " Up. ZS Naar saksøke reiser motsøksmaa. faar de reger, som gjæder om saksøketcn, tisvarende anvendese paa ham i motsøksmaaet.' hvis ikke ande er bestemi ved ov. Er motsoksmaac ovig reist, an de fremmes i doms, sev om hovedsoksm:mc fader oort. Jfr. t 6 <>& t nr. Jfr. t '. onnc, ffd, 0, S. :! og 9 n.. 58.' Stksmaa og mowksmaa kan ændres ved inddragning av: 5. n:mr soksm:me eer forsvaret heh eer devis avhænger av forhodet. og dene er onvisct under saken:. krav, som Saar i sammenhæng med ct indbragt krav. naar det bir gjort sandsynig,) at inddragningen har sin grund i omsændigheter. som først senere er indtraadt eer bit parten bekjendt:. krav. som u pringcr av rcuergigen eer av mopartens fomod under saken ti den ing eer rei. saken gjæder. Men inddn'gningen kan bare foretages. hvis de nye krav kan bringes ind for samme rct og behandes i samme procesfofner, Jfr. t '" jfr. )9.. ""... edd. d. f. rrdj< kdd OS """K,. f>-6 tmjj< tdd Jfr. 6 "i 7 n.. Se f 98 Jfr. U7. 6",bp.8-.. kr-dy paa fastsætesesdom efter 59.' Saaænge stevningen ikke er forkyndt. kan saksøkeren ogsaa inddra andre nye krav. som kan bringes ind for "amme rei og behandes i samme procesformer.j Eftertt stcvningen erforkyndt. bn enhver av parteme inddra saadanne krav. hvis motparten saitykker eer rettens finder. at han ikke har rimtig grund i at Qt5æne sig inddragningen. ir. ti Jfr. f 6 OS f 7 nr.. Jfr f 6 " kap. S-0. Jfr. 9. S e ' Enh er av parteme kan utvide sin paa tand med hensyn ti samme krav. Jfr. ff Jfr. >. 6. &!ksøkeren kan utvide saken ti nere saksøkte i henhod i 68.' ogsaa efterat stevningen er forkyndt. J Jfr. ti ff! OS 70. Jfr. 6..."",. 'rroj< " fjcro., tdd. 6.' Ændringer efcr og 60 kan foreages uen særskit stevning. Enhvcr ændring av saken eer paastanden enen fra saksøkerens eer fra saksøkes side bor foreages saa tidig»on! muig. mot.<.t fad kan renen' ved kjendesc besutte at sa:hc ændringen ut av betragning. naar den er forsinke i den hensigt a fomae saken eer overrumpe motparten. eer nam den anden part foranger det. og saken eers vide bi bcragteig forsinket.5 En besutning om a tiate en ændring kan ikke angripes ved kjærcmaa eer anke. Jfr. n fr. 7 nr. J Se ' 66. Se 6 '" 96. fr. ff 89 an"", edd og H. 6. E krav er vistgjenstand fra det tidspunkt, da foriksk:tge er kommet ind ti foriksraade eef stevning ti reuen.' Reises et krav under sakcn. bir de tvisgjenstand fm det tidspunkt. da de fremsæues. Kra,"et vedhir at være Yistgjcnstand. indti saken retskraftig er avgjort. hævet eer avvist. N5r ct krav er henvi, fra foriksråde i rencn.s opphører de å være tviscgjenstand dersom stevning ikke er send ti retten innen en år fra henvisningsdagcn. Endre, v.-.j ",.., juru 9-! nr.. fob %9 n, juni 986 nr. 8 t Jfr. U 8 og 66. d f-! Stun Se f 99. Jfr.,.. Se ti 6. 6 og 6,redj( tdd Jf. ff OS 86 Jf. 87. Se f 8'... rdd. g<) " 9 jfr. m. 6 Se d. 8 '" 9.

10 TviS.emå ovcn '59 _! m - 5e kapite. MUg. Nr. ti,!s &. Reises en anden sa meem de samme paner om samme vi &ien and. sat rete,"" ay eget titak avvise den. Jfr t 6 ": km:, :!i dr '. JO jg B """ '7. f 5 65,! Ovndr.tr saksøkeren den ing eer ret. ken [:Jæder. har erwervcren re ti t overta saken hans sted sik. '\Om den da SUr. Overdragese fra &ksuke.\,ide gir derimot ike erh'erveren re ti O'crta saken uten :unykke av aks"kcren. begge tira-de kan overdrageren<; mop"n dm erhvervcren ind i aken gjennem e processkrift, som kon angir sakens gjenstand os Miing. og som renen ar forkynde. Fortsættes saker mdcm de oprindeige parter. bit dommen bindende 08" for erhververen.' Ved disse forskrifter GJures ingen indskrznknmg i den borgerige re,', regkr i gunst for den. sum har d reuigheter i god tro." ffe... t, 5 6 f. f 7'. J. 9. Jf. f Sc bp LQ Jr 79 ""'... 7 """' (9)5 nr. fl, 7 f<cb L9J! nf. L ti L n.. " JUni L f )..7. JOn' J9S nr 7. L,0; 98 nr 6, '-' 66. De virkningcr som ener den borgerige ren fuger ' a soksm5 er reist.' regnes fra det tidspunkt da forikskage ecr ste\"ing er forkynt for saksøkte. eter da det er meddet ham at kravet er franu.a.tt under saken. når ikke annet er bestemt "ed ov. ) sams,'ar med domstoo ens 6 a"brytes. oog en fri", ierede ved at forih-kgc eter Se\ ning er sendt ti! renen eer Lra"et er framsatt under saen. Når et krav er hcn\ist fti foriksradet ti reiten. opp/øn'r virkningene a, at S0sm er reim dersom stevning ike er sendt ti reten innen en!r fna henvisningsdagen. Hvi solsmaaet bir avvi t paa gnmd a,' ufofs:igc fei. ecr h,is det eers ender utcn dom. bir disse virkninger fremdees i kmft. naar havet reises paany senest tre maanedcr.\ cfer:h kjendescn bev forkynd for saksøkeren. hvis ikke andc er hc temt ved ov. Endre,,td ovn fob '/69 nr JUni L986 nr 8 '_&'...,rtd,. <!dd.. -J 'redjo edd. t-0 je edd mai 9 nr 6...'.. edd. 9 de. 966 O" f O" ti 9 "5. j""; t969 ir 6 )..0. 8';'''' 97 O" S t6. 6. de. m mai 99 ar. 5."",, J'. 7. t 78..v...'<" 7... (9).. 7 ", J. ) S Se- d. Jf U os 9 67.' Sak.',keren an ike fmfade saken uten tiike a opgi sehc krn\"e. efter- ;;tcningcn er fork)ndt for saksøkte eer et senere indbrngt krnv meddet ham. medmindre <>aksøkte samtykker eer paa"taar MJk maaet avvi t eer har undau at ta ti gjenmæe "ed mme eer forberedende ind:.:g. Frnfadese av >ken a erkæres mundig for dommeren eer gjennem proccsskrift og kaj av re en forkyndes for sak5ukt. hvis stevningen er eer bir forkyndt eer det senere indbragte rov meddees saksøkte. Trængts samykke av sa\.:s0ktc. opfordrer reiten ham ti at unae sig inden en rri.5 som renen samtr. Gj'Jr han ikke iikvending. ansees han for at samtykke. Saksøkeren kan ikke i foget ifæde reise ny sak. f)r han har betat de sabomkoitninger. som maae Virre tikjendt saksokte.6 Bir saks0 erens krav i samwar med dennes påstnd oppfy ' saksøkte. kan saksøkeren kreve at saken Stra..., bir hevct. Dersom!iksukeren krever sakskoitnider dekkct ener 75 annet edd. ska dene meddeco saksøktc med en kort frist for uuaese. indret,'ed kw JUR' 986 nr 8 Jfr, f 00. n <>i J9.. Jf, ti 9 " Q'i SeJf O7OC 5, 6 Jfr, n. Se Up. O., Jfr d. ff 7 fi 6te kapite, Proce.f.e kap og 'redjemands ndraden.aken. 68.' Sks'aa. som kan bringes ind for samme fei og behandcs i samme proccsfonner. kan reiw'i av fere sasukcre eer mot fere sa-søkte i fæc.'iskap:. naar de paastaar sig bereniget eer paastaacs forpigtct i fressj,;.ap (soidarisk ecr for dec);. naa! de faktiske og retshge grunde for de fremsae kra er de samme eer v'scntig ikeartet.\. naar szrskih ovforskrift hjemer forening av <;\..smaaene. J fr t6 " 6. Se f 09., 79. S... Jfr fj.ov,...' 9S. U f- Jfr 98. edd. OJ... <!dd.. 7 ".! rtdjt <!dd.. 7. \ '.r 7 ma, 9 nr. 7 oc nr, t. 6J"'" n. 0 de; 9. or ,.,.. 0., 69. Vi Ogen av parteme, om han taper. gjure krav gjædende mo cn tredjcmand.' an han dra dc:ttc hav nd i saken, saaænge den ikke C' Cptat ti doms i fun-te instans. hvis rovct an bringes iod for samme ret og hehande i samme rrcce.\iforter.

11 øug. Nr. 6. Tvistemsoven - tvm - 6te kapite. 6" Er saken brakt inn for herreds eer byretten. kan krave dras inn for denne rett sev om saken tidigere er p!døm av foriksrådet. Meking i foriksrådet er ikke nkvendig. Endn:! -.d ov fr. o. un, 985 nr. 8 f -5. Se H oxjs, 70. Ogsaa eers kan søksmaa! fr. fere saksøkere ecr mot fere saksøkte forenes. naar ingen av parterne reiser indsige!se,' og søksmaa!ene kan bringes ind for samme ret og behandes i de samme procesfomer. fr. f9 og En u!ovig forening a' fcre søksmaa oph:cves ved kjendese.' Se U 6 '" Fcre saksøkcre ecr saksøkte. som optræder under tn sak. er indbyrdcs uvhængige. hvis ikke sakens art eer særige ovbestemmeser medfører noget andet.' De bevis, som føres. ska tiægges betydning for dem ae. Maa der efter retsfomo!des art gives samme eer overensstemmende dom for fere procesfæer, kommer den enes proceshandinger ae ti gode. sev om de strider mo deres egne proceshandinger. fr. 7",d.t UO. Jf t 87. Se 7 rj<:re edd.. 5 uedjo edd. og nedjo edd. ovet f b %0 n., :W. f.b %0 n. t 6t. mat> 96 nr. t 0. jun, 96 nr jun, 9S... 9 H :-- og De forkyndeiser og meddeeser. som efter oven m.:a rettes ti motparten. naar en pan foretar rettergangsskrid under behandingen i instansen. Ska rettes it ae andre parter i saken. hvis der er fere.' fr. i... cdd. d. f 60<>s 9, 7.' Vi nogen. som staar utenfor cn sak. gjøre krav paa den ting eter ret, saken gjædcr. i strid med den ene eer begge parter, kan han rcise intcrventions:.øksmaa. rettet mot begge parter, ved den domsto. hvor hovedsaken er bragt ind i første in'ans. saaænge den ikke er retskmftig avgjor. Er saken brakt inn for herreds eer byren, kan imcrvensjons,,;øksmået reises ved denne re! sev om saken tidigere er pådømt av foriksrme. Meking i foriksrådet er ikke npdvendig. Endut,'Cd o_ 8 do< 9$ nr. 97. Jf. rv>ng> t fr. H og 7. d 9. Se t 6 jf,. i Jf." ", U990g 86, - Se U og S8n,. 75. Den. som har en retsig intcres:.e i. at den ene av panerne vinder. kan opræde som hjæpeinterveniem i støtte for denne part paa ethvert trin i saken. &aaænge den ikke er rcskrafig avgjort.' fr. i 8, Z f. t 8 ;.r, og.9. >, t 0. o,' ""' 980 nr. t - jfr, oy ""'" 95 nr. ' 8 nr.. &< f 6 jf,. 6 OS it 99 '" Hjæpeintervention erkæres forretten mundthgecrgjennem processkrift. ' [ntervenienten maa bestemt opgi den interesse. han har. Retten gir begge parter meddeese snarest muig. Se hp. O m. U Bir reen ti hjæpeincrvention bestridt. avgjøres spørsmaaet ved kjcndese.' Saaænge intervenienten ikkc er avvist. mua han faa adgang ti at være med. En kjendeise, som tiater imervention. kan ikke angripes ved kjæremaa eer anke. Se ti og Hjæpeimerveniemen tt'd:der ind i retssaken sik. som den staar ved indtrædc<;en. i støtte for den p;:irt. han hjæper. kan han anvende angreps og forsvarsmider. fore bevis og foreta andre proceshadingcr. dog ikke begjære gjenoptagese.' Hans proceshandinger har virkning for parten. hvis de ikke kommer i strid med dennes egne proccshandinger. 7 faar tisvarende anvendese. Naar begge parter samtykker. kan intervenicnten tr-..cde id som pan isedenfor den. han hjæper. fr. t t 7. 8 og 8.d. U 0-O- 79. Hvis avgjøresen i en sak er resig bindcde for hjæpeimervcienten i forhod ti motparten, har han samme stiing.'>om en part efter 7 andet ed. Det samme gj:cder naar fudbyrdese av dommen vide medføre et umiddebart retsindgrep for hjæpeinterveniemen, og han vedtar. at avgjørcsen i saken ska! vxre bindende for ham. Se U 65, nn!," t fjer'" odd WJ de i '0< J i 7...'.,,,< o, bt'tm... str. Jfr. t. 80. Naar en part efter oven ska gi tredjemand varse om C soksmaa. ar han forkyde e proces skrift, som kort angir gruden ti varsingen og sakens gjen tand og stiig. Hemted kan ogsaa forbindes cn opfordring ti at træde id i saken som hjæpeintervenicm. Paa samme mmte kan en part ogsaa eers gaa frem. nmr han mener, at han kan gjøre ansvar gjædende mot en trcdjcmand eer er utsat for ansvarskrav fra en tredjemand. om han taper saken. Den, som cr bit varset om et :.øksmaa. kan sev paa samme maate \'ar;e andre. som staar i samme stiing i ham. ",'ODp. )..9 jcn< edd. o.". 7 U J nr. t '" n. f H Jf. d. Up. 9.

12 ,.g. Nr. 6. Tvistcm!so\'en - v m - 6re kapite. 6 St t Q "i. Se U Vi saks,};:t.:: ikke indac sig paa saken. fordi det bare er paa en andens vegne. han bcsiddcr den ing ein Uh!ver den tingige ret, saken gjæder. kan han opfordre den anden ti at overta saken og ti at erkære for renen indcn en frist,! som den fastsæter, om han er viig i at gjøre delj Opfordringcn maa fremsæues i første instans og senest i det første TCSm<C. sak.sokc indkades ti. eer naar frist er git ti skriftig tisvar. før tisva'friscn cr UC. Opfordringen fremsæues gjennem et pro cesskrift.s som kort angir retssakens gjenstand og stiing. Rene" ar opfordringen forkynde6 og meddeer gjenpart i saksøkeren. Erkæringen kan avgivc$ mundtig eer gjennem processjtrif.s Retten gir begge partcr meddeese snarest muig. ndti erkæringsfristen er mopet. bn.aksnkte ncgte at indate sig paa saken. Jfr.. Jfr. 9 O d. U fa. Jfr. t 9 nr.. S c U.00og 5 Sdt 0", 6 Jfr. d. 9. \.ap. 8. Naar den. som har faa opfordringen. undater at erkære sig eer er uviig ti a overta saken. kan han i ke gjøre ansvar gjædende mot besidderen i anedning av sakens utfad. eer fordi besidderen har efterkommet saks'kerens paastand. medmindre han gootgjr. resforodet meem am og besidderen eer andre særige omstændigheer medfører noget ande. 8. Hvis den. som har fam opfordringen. OV"'rtar saken. træder bcsidderen U. Men avgjøresen med hensyn ti d"'n ting eer ret. saken gjæder. er bindende for ham og bn fudbyrdes mo. ham. Hvis krdv. som cr uavhængige av resfomode meem den tikadte og bcsiddcren. er gjon gjædcnde mot sidsmevne. foru.ættes saken for saa vidt mot ham. Jfr. "..p i -9. t -0 O! Naar ere vi gjore gjædende enen samme pengekrav eer pengekrav som gjensidig ueukker hver andre.' og en av dem reiser sak. kan saksøkte opfordre den eer de andre i a trrede ind i saken og ti m gi S\'ar i retten [nden en frist. som den fassætter. Forskriftene [ 8 ande. tredje og fjerde ed faar isvarende anv"'ndcse. Den. som ikke efterkommer opfordringen. kan ikke senere gjre sit krav gjædende mo saksøkte, 0 han betaer ti saksøkeren. medmindre saksøkte paa grond av særige omsændigeer burde ha att være at betae i saksøkeren. Efterkommes opfordringen. sb saksøkte trædc it av saken. naar han nedægger i reiten de sørste beøp. som der handes om. Saken fortsætes i saa fad angaaende sporsmaaet om. hvem beipet ikornmer. meem den oprindeige saksoker og den eer dem, SO har fremsa kravene. Jfr.,jø. 0 Jfr. f:. Jfr f 09 og d. H 7 fg. 85.' de kapite. AmndeUg rege, om saksbehandingen. Dosioene kan ikke gaa utenfor de paastande, som er fremsa. undtagen naarder handes om fomod. SO parteme ikke har fri raadighe over. Jfr. JJ. Se it J6. 7. )5 "\ 8. o_ 8 am 98 nr. 7 qp. J. 86. Det paahvicr panerne at gjore rede for de faktiske forod og bevis. som er avgjoresen.' av betydning for Retten bør dog sørge for. a parternes anførser bir saa kare og fudsændige som mu!ig. og den kan sev iverksæne bevisopageser og undcrsokeser i den utstrækning. som 90 hjemer. Naar partemc ikke har fri raadighet over e forhod, ska! retten av eget titak sørge for ae de opysninger. som for a sikre en rigig avgjorese.s Jfr. f 87. Jfr. 9 og. Jfr. H. J6og S. Se t 6. 7 og 5 0' 8.pri 98 nr. 7.p.. S Jf. Q, 0 mo; 97 nr. i and<! edd. er nødvendige 87. Under sakens gang oor reen gi baade panerne og andre den veiedning, som kræves for a forebygge eer reie fei og forsommescf i rettergangen. Navnig bør den gi opysning om adgangen i at angripe dens avgjøreser.' Jfr. ('anp. f..,... edd Jfr. f t>-..,ne edd O! '''P f 09. Jfr. H , 69. 9\ tmj<: kdd. Se U.-6. J ng.. :'6 fg. og 05 fg. 88. Hvis en pan. som møer uen procesfudma:gtig. ikke kan fremsie sin sak paa en fmtaaeig maue. n han indgaar paa senere a mote ved procesfudmægtig. s a reen gi ham en kon utsæuesc.' Vi! han k ke gaa ind paa de. ansees han for at utebi.

13 '5 Mi:, Nr, i, Tvi emåsoven _ tvm _ ' de kapite, '6 DcC be tcmmese faar is\'arende anvendese paa procesfudmzgiger, hvis ikke parten sei ti tedc og i :md i a vareta sit tarv,!k96 Jf. U J t ", '\.,d t tjtnt tdd. Sr Ur. er 89. Er en part. '-Om ikke har proeesfudmzgtig. hindrei fra sev a mstte, ansees forfadet for gyki, naar hmdringen har været uforuseehg eer fornvrig cr av saadan an, at procesfukmægtig ikte i tide kunde anag,! Er en procesfudmægig hindret f at njoø, Dnsees forfade for gydig, naar hindringen har V!R! uforul ehg eer forøvrig er a\ saadan art, a utføresen av saken ikke i tide kunde overdmges en anden, Sr kit> t Jfr. f.07,,,,, t<d, J Jf., f... edd. innkaese ti et reusmme ikke forkynt for parten personig ved stevneviuc, anses han for ha gydig forfa. når han ikke i tide har fu vite om innkaesen. og det ikke skydes uaktsomhet f hans side. Dog gjædc:r dete ikke indkadese gjenncm offentig kundgjørese. Adn't "" o.- _ 9M. :!6 Se ti. ff t9t-% 90. Er en Sed f.. 9. ndsigeser mot fremme h saken eer mot enkete reuergangsskridt maa p8eme fremszne, SDasnan der uoder..aksbehaooingeo bir anedning ti det. tnosa fad!<:u S indsige'icn ut a\ betgtning, hvis ikke reuen av eget titak maa a hensyn ti den OmU:ndighc, ind,igesen grundes paa, eer pancn gjør sandsynj;g, at han ikke har visst om den. og a dette ikke er hans skyd. Si enge M,wedforhanding ikke er bemmme.5 kan oog en part som ikke har mu ved advokat, fremsette inmigdo;e OOt fremme av hee saken. sev om innsige'>cn ikke er gjort gjedende under saksforberedesen. ndrt va,",v dr. 96 Rf.. Jf. Wp, 8 Jfr ft.(),.\,7 "Ø... cdd.d ff o<k OS. Jfr. M ir. 6-, Se J8 S e 9Ø.,. A hæn.>erdom"'oens adgang ti at behande saken \ samtykke fra motparten. ansees det for git. naaj han harøt ogforhandetuten at fremsætte ioosgese. Forskriften i 9 idste ed faartisv:m:ooe anvendese. Jf,. 67 kdc S. t Jf" 59, M , 68 os """" <dd f 9.' Sporsmaa om at awise saken bør SOn rege avgjøres, før saksbehandingen gaar videre. Dog kan reten gjure undtagese, navnig naar spørsmaaet het eer devis avh.a;:nger av seve det forhod. saken gjæder.j Spørsmå om å avvise saken kan under saksforberedesen behandes skriftii;. i saksforberedende retts mote dier i e særskit rettsmøte' som panene' innkaes ti. Der kan ogsaa berammes særskit hovedfor handingsmute'> ti behanding av spursmaae. Paa grund av utebivese fr.! resmøte, som hare er bestem ti behanding av et p0rsmaa om avvisning, kan der ikke avsiges utebivesesdom. Reens besutninger ertet denne paragrjf kan ikke angripes ved kjæremaa eer anke. ::odm "" "'.. Jr. 'N os "rp. f Z85 $c tt6 Jf, 97, $c d. kap.. S 6 7 Se t.o:! os 7 Se bp B. S. ff 89. VS..S os Cf de besutninger om at fremme saken. som er truffet under sforbercdesen, ik:e bindende ved ho\edforhandingen, medmindre de er stadfæstet av kjæremaasretten. Se f 75 r<i,. kdd. Se t'h... kdd. M. Hvis ikke andet er bestemt \'00 0'0', 95, Naar en avvisningspaastand er forkastet under hovedforhandingen. ska forhandingen om saken sev fremmes uten utsættejse, hvis ikke retsmotet paa fomaand er begro.:nse i avvisningsspørsmaaet.' Se9... kdj. 96. Retten kan \'ed kjeode5ej ut<;.:rue behandingen aven sak, naar det særig er bestemt \'ed 0\', og eers naar reen inder det nodn'ndig. At partcme er enige om utsæe'ic, er ikke av&jorcnde. Uba:'e efter begjæring av en pan maa itke be uues. uten at der saavidt muig er git den anden part adgang ti a unae sig. Mot negtese.v at u tte kan kjæremaa ikke anvendei.' Ut te;,.e bør saavid muig gives p!d besemt id. Jft '... t S- t Of f S-, jf. 6- _ k!dd, J 6-, Sr- f M. S Se f.. 6. O. 9.. St. 80. :!it. 89, \. 07, n, >. 9.skj. U,... ju'" t7 Jfr H J96. m ftr. OS m ",. Sr- M

14 T,isums'...\en - vm - 7dc kapit L 6) ug. Nr. 6. t 7.' Uforsæt,igc fei. som hindrer frrmme av saen. bor tiates avhjupet. H\'is ike andet er bestem' ved \()v, bn reiten i dene eiencd utsætte\ c retsmote eer fassætte en frisr ti a reie e p!'oce5ikrift, som er indgit i rene tid. Jf. H, 6. JO. >7. ) t. _O.. )99 " ø. c.. t ' os Wp. t U Se S t f 96. (,.,() " d H 7 f,. i 98. Reuen bn forene fere,aker ti fæes forhanding og i tifæde fæes avgjørese. naar derved behandmgen kan enes eer paa.,kyndcs. og iafad den ene part er den samme i ae saker. Renen an bestemme, Dt tier ska forhandes sær-dt! om et eer fere av de krav, som er forec i in sak,! eer om sev æooige \ j,.epunaer vedkommende samme krav.' Reucns besuminj!er efter denne paragraf kin kke angripes ved kjæremaa eer aru:e. ir H 50" '5...trp, ' 8" Set M. Se f S. Sti , Jfr ).J. ",.H rnjjt odd i Jfr ' 6! 'mj< kdd, 99. Renen k.an paa ethvert rin av Sken forsuke mæging meem parteme. Kommer forik i tand, faar regcme i 8S-87 ' tisvarende anvendese, dog saacdes at anken gaar fru hcrrrds eer byreen ti agmandsrenen og f agmandsrenen i HøiCSeTe. x t 66 Jfr. f n un". odd " )fr f i. rnj". Wo 99a. Kongen an gi forsnft om en forsøksordmng \'ed enkehe herrrds og byn:ner og agmannsretter uvde meking i saer..om er brak inn for dom$oen (n:smeking). 'ksordningen og i forskriften kan de gi. reger om h\ike sakstyper som ska være omfaet av fo hvike <.a cr det ska vurderes om remneking ska foreas. om hvem som kan fon:st. rcttsrncking. om wus hetspikt og vitneforbud for rctbmekeren og partene. om partenes ansvar for ko-tnaderte ved resmekingen og om gitnomforingen av re mekingen for vrig m m. TM 'N o. > """ 99>. om 00. Naar e s.oksma.:a fa,jer bort eer hæ\'cs uen dom.' ska reen av eget ita; unae de i kjendcise. S c U 6.W. o.t.!" '5 S.t.)6 "!.vn. _ t mjfr. t 79 Sde kapite. Stansning av saksbehandingen.' Jfr ps. "i d i 7, 0. Nuaren pandur.,>tan;,cr <.:ken. hvis h: ikke harproce. fudmægtigm -d ajrnindeig procesfudmag.' Ar.gene eer syre i død,boet kan ta saken op voo a mede det ti renen. 50m ar mekingen forkynde for motparten. MOparen kan forange. a reen igjen bringer saken i gang o,erfor arvmgene eer doo.!:osty"c. Forangendet fremsæer han i:,tcnm:m et processrif. som kort angir sake) gjensud og stiing. og som retten ;!r forkynde. Jfr 5 '" H Jfr. H 09 O O. ] Jfr.,*7", 9. x k.". 0, 0. Naur en part aper,in rehhge handee, ne.' eer nam hans ovige Medfonra:der dr eer fru!der. tan.er Soiken. hvi den ike ufm-e" av en procesfukrrncgtig med amindeig procesfudmag. Rette \edkornrnende kan w saken up ved a mede de i reen. som ar medingen f ort y nde for motparten. MOpartC kan forange. at retten igjen bringer saken i gang. Forangende frem..æcr han gjennem et proce krif.' som kort angir,akens gjenstand og siing. og som reiten ar forkynde for reie vedkomtcnde:. Jfr o... 8 "",' 89f Jfr ov juni 97>... W U _,Jfr 8-. Jf, 0' Ot! 0, Jf. H " 9. 5 x Qr,O 0. Bir!akS0kerem, bo U t under konkursbehanding. faar 0 tijs arende anvendese paa søksmaa om rav. som horer ti konku"oocs m. sev om saken utfores av en proecsrudm<!:gtig med ajmindeig procesfu'dmag. E r!o.ak reis mot konku",- kydnen:n om krav. som.ksokeren agter a gj0f'e gj:cdende mot konkurs kan han iddra boet,om part i saken gjennem et rrocesskrif. som kon angir sakens gjenstand og >hng, og \Om reen tar forkynde.. Sokk i N Se o. 8 juni 98- n, Jfr tf '" 9 fr. >fdo\ t x ar. 0. 5') ""

15 5 aug. Nr. 6. Tvi c måso\'en - vm - &e kapi el 0. Avbry,es doms oens virksomhet ved krigsiisand eer av andre grunde, stanser saken.' Bir en part avskaare fra forbindese med domstoen. kan retten s.:tnse saken ved kjendese, sev O) den utfores aven procesfudmæg.ig med amindeig procesfudmag.' Rettcn bringer saken i gang igjen 'ed kjendese en'en av eget iak eer efer forangende av t' p'rt. 'fr i 09 Se- f 66 Se n '6,:!% nr. J96 (>& m nr. L,r, U7., Parterne kan avtae, at en sak ska sanse i seks maaneder' eer ængere. Avtaen er virksom fi de tidspunkt. da reen har faa meding om den fra partcme. Bir medingen git av en procesfudmægti. ska parten sev underrettesj om stansningen og f'jgeme av den. Naar parterne er enige, kan forhandingen ages op igjen. for den avtate tid er utøpe., men ikke for seks maaneder' er gaa. Saken fortsættes, naat den stan,ningstid, som er vedat eer ovbesemt. er utopet, hvis en part da ktæver de.' Uten rettens samykke kan partene bare avae stansing tn gang. Endre!,-..: kiv 7 juru 986 tf. 8. Se- d. n S og 9. Jf,. H 09 og 0. Se-d.f t86. Jfr. kiv 7 <e. t98 tf. 86 f Btutning om a stanse en sak efer ,0 eer 77 tr-.etes ved kjendese.' Partemt sev underrete5 om stansningen og føgerrn: av den, ogsaa naar de har procesfudmægtig.z Saken kan ikke kræ'es fore.at paany for om seks maneder.\ Derefter kan hver a' partemc krævc. at saken ska fortsættes. Se ff 6-, 98 nr.. 96 Og 97 nr. \. fr d. 9. Se d. it 8-9. H ' Naar utfade av en sat he eer devis a'hænger av e rcsforhod, som foreigger i avgørese i et ande søksmaa eer for en anden myndighet. tan renen ved kjendese-' sanse behandingen av saken eer vedkommende de av den, indti a\'gjure.>en er truffel De samme gjædcr, naar nogen av parterne begjærer stansning for a faa en bindende avgjørese a ct saadam reisforhod, saafremt avgjøresen ikke tan træffes i samme sak. Hvis der opsaar mistanke om en Srafbar handing, og avgjøresen av sporsmaae, on den er fo(øvet. vi kunne ha væsemig beydning for saken. kan reen stanse saten ved kjendese, indi avgjøresen foreigger. Jfr. t,red;' edd. o r juh 90 nr 7. S 967 nr. 9 i 6. 9 mo; 970 n,. t 6.,Up!. t t7. Se-t 66. Se ti 6-, 98 N., 96 "f 97 nr.. Jfr. 09. S Jf,. H )8.nne edd. S8, 59 ", Naar en sat er sanset efter 07. bringer reiten' den igjen i gang ved tjendese.z de ifæde. som et nævn i 07 andet ed, kan reiten fastsæte en frist for parten i at bring retsforhodet ind ti avgjørese, og hvis frisen oversines, kan den fremme saken igjen. Ogsaa eer kan den fremme saken uten a vente paa den avgjtrese eer den begivenhet, som ga grund i stansningen, hvis det viser sig. at den ikke konuner eer iafad ikke kommer inden den tid, som var forus. og navnig naar dee skydes vedkommende parts fei. Se t 6>. Se U 6- Og 96. Uf. d. n 6 fg. 09.' Saaænge en sak er stanset. tan ingen proce,handinger forctagcs Uen i henhod i de 0de kapi e. Fristene stanser sit øp. Lovbeseme friser begyndcr e nyt op fra forkyndeisen av den kjendesc eer ([c processkrift, som igjen bringer saken i gung: andre avbrune friser fassættes paany. Tidigere indkades.er.aper sin beydning. At saten stanser, er ikke i hinder for. at reen mefrer og væser avgjoreser paa grundag av en partsfortanding, som er avste før San"ningen, Jfr d. i OS 7 "g. Se Hjfr Er en ak SJanset efer JO. 0. 0, 05 eer 06, og ingen av paneme foranger at faa den i gang igjen inden O aar' efter stansningen, ska reen hæve saken 'ed kjendesc, Efter utøpet av deue tidsrum kan den bare bringes i gang som ny sat. Se- d. ff 6. S " 9 Se 66. SeU 6 " %f<mnujfr. f7'.

16 J i&. Nr. 6. O' k.pt. P.,'serkØing... og rteme. personige.vheting og ttpigt. kte. Eo\cr a p;eme a gi en rudu:!.'ooig og utdydig frefi,[jing a saken o\'cren"stcmmende med M kj<'nd ap ti (\(on og s'an: paa de. pørsmaa. o;om retten stier ti ham om saksforttodct.' En ("t har aud rt" i a sare paa nyt rak e anfm'ser fm motparten, naarde kan være av betydning for en edd Of. >bi_ t M_. De 'prsmaa. som retten fotier it en pan i re'utc, ska han svare ru med de samme. Under s.ak rorbcredcse rnaa dog reiten gi henstand med besvaresen. naar panen begjærer de for a indhcntc opy nmgcr. og dette ikke frcnrædcr som aapenban paaskud. Under hovedforhandingcn ka" en XJ ikke fua henstand for a indhcntc opysningcr. uten naar de gj;rder nye dcr av...ak:.foroodet. eer naar hun av andre særige grunde ikke kan gi svar med de samme. Se d, St f JO, n, "f f Se :!9L 8 n, ",T.. Er [>.rten pcr..onig istede i retsmptet.,ka han. hvis retten foranger det. sev vt' paa de pursm.:j. '>Om den 'tier ti ham. Under foo.jnngen kan han ike raamøre sig med!ogen. i Ste for,in hukommehe kan han bruke skriftige opegne;.er om (a og igne-nde opga\er og 0'. hvike punker forkaringen ska omfate. Saavc han) proccsfudmægig Mm motparten kan begjoere yderigere \p0j')maa foreagt ham. Recn formann kan overae it JJme'-Sfuimekigene stie porsm i partene. s! fa gjeder U 7 f!!'\te edd. 8 og 9 s angt de pa,\cr..dn:j, <\,,,,..u 96.. ru'" 9!!'. " Jf, ti m. O Oo. ()7...0 kdd. J:!f. \Jf, 77 J(, f 8-\...ne c:do. Se d. i R ), Jr' """'-edd.,,,p, U 9_9.. F,ir en part.,om moer perwnig for renen. framstier saksforodet eer uacr seg om det. ska reen, formann forrhode panen de anw:f SOi føger med fask fortaring og fof!>ikring. Avgis fortarin gen undcr oo\cdfortanding. eer er de meningen a den a brukes inder ho edforhandg. :>por reens fonnann '" parten:..fon.ikrer De at De i forkir<: den rene' og Fue sannhet og ie e"e skju pa ooe?.. i dee warer parten Siende: "De forsil'"f jeg._ FO'ikring avgi ikke a\ part som er under år. eer )()f pa grunn a forsandssvak.het eer av andre!rsaer iue kan ha noen ar forståese a' ro>r.nngen, r be)'dnmg. Eadr.. 'N Jua J.!7 J"'" os. S <0:0 98' """ Of Jf, k,v S... 9t. t. s.,"''' U 6-", M> 5. Om partcc pik i!.a mote PC'oOniS etter innt.:ae'ic fra retten gjeder de.'mme reger som for iner.! dos ie 0 f\tste edd og 0 førite, annet og tredje cdd. not.:aesen u pcn;onig m.e for ynne'- for parten pef!;onig. også når han har prosessfuhck;g,j '>:kerener ekte kap"oven Jer barneoven og i saker meo ektefeer eer fraskite om fordeing eer tideing av fomucn kan retten bestemme at en Jan )Om utebir Uen g)dig forfa. ska avhcne ti samme eer et senere rel m'tc. his panen ikke pigter a Jme for den ret, 00m har sat.:en. og han heer ikke vedtar a mine fri iig. eter hvi reen efter omstæodigh!:ene foder. a hans møte vide være forbundet med uforitodsmæssig bes ær eer ornlo<-tning. kan han av,res \'ed en aod n rei efter regeme i de 6de apite.6 ondr..,«...,. 9J6., 8,. t99 n,.\ k.. 9S ",a 9' ro'. Jfr d J o. St t W-.?. ;, ane! edd.!! pdc: i<dd O f : m. J ' d, 9 J' 99 S St J(, 0... c:do. 6. FO'..riftee 0 partcmes rt0epigt og perwnhge avh\!ring &joeder Ogsa deres ovige stedfor rædere. Har 'tyret for offentige indrening r. tirte"er. pareb.anker. foreninger. seskaper eer boer fere medcmnk"r. kan reen indkade en eer fere. Den kan ogsaa overate i styret at væge. hvem som ska mne. Jf,. d t 0! s.- U -". Jf. ov Ju\ QJ6... 9t8-!. 7. De reger. <;() &Jæder O vidner. konnter het U i an\'cndese:!'-a POCCora;"er. naar det gjæder oms:ndigteter. som ikke \ cd.:.ommer deres stiing i saken: pa:! OJ"urs kydncren i sat.:cr. som angaar konj"ursma n. nr t.an i e er part. Se Ufo j... d. Sctf t\( U ff:m-::m pr. 0. Ur X 8.' Penonig foo.aring a' parten egrcf:re i vistemaa. som \edommer deres ræe bo. og a h ;rrecrveicmer i de ufoede. >;om omhande i &Jidder fur parter, e Jf, fy Sc a\ 0 ""', 9", Ur. } 79. kan bare kra'\'cs og moagc efer de reger. som

17 Tvistemåsoven - vm - Ode kapite. J aug. Nr. 6. Od. kap"e. Pf'oc krift...' Se d t 6 " 98, 9.' De, som pancme har a anfore utenfor rc:tsmøteme, ska de fremsætte gjennem processkrift, h'o'i$ ikke oven gir dem adgang ti a henvende sig mundig ti retten. Naar reen faar en mundig henvendese istedcnfor processkrif. ska den straks sætte den op som processkrift og undertegne de sammen med parten.j Advokaer må atid bruke prosc$skrift. '.Ddm.'cd k", <k<... m. "'anp. U S " 6. Se i S T7. m.. 6. M.. m. 09,.van. )- n",, t<d " S--6 føn td,!j<jt. f J og 8, U. 9. $, ', Jfr. ti fjtrdoedd. 6.nneedd. maa være underskrevet. ' Det bør nævne:. domstoen. sakens nummer. rtemes og i tifæde deres ovige stcdfortræderes navn, stiing. bopæ! og processtiing og parternes procesfudmægiger:, de biag. som føger med. og om de er i origina eer avskrift. Jfr. n 9 :onnet «k. J td<! " Ethvert processkrift. ndehoder et processkrift paastande eer begjæringer. bør de omstændigheter. som de grundes pa.., kort og bestemt anføres. Hvis en anførse kræver bevis eer sandsyniggjøreise.' bør ogsaa bevimideffi: opgives erter regerne i 88. Se f t98. Jfr. 9.. Processkrifter, som ska tjene i at forberede en muooig forhanding (forberedende indæg).' bør i kort og bestemt form indehode:. de paasande. t som panen ager a fremsæe under den mundtige forhanding. og de oms ndigheter, han støer dem paa:, uttaese om mopartens paasandc eer erkæringer og om de omsændigheter og bevis. som motparten har opgi som støte for dem:. opgave efer regeme i 88 over de bevis. som parten agter at føre ti Søte for sine egne anførser eer mo de anførser. som han bestrider. Uredninger av rets og bevisspørsmaa maa de forberedende indæg ikke indehode i større utstrækning end noovendig for a forkare!;ammenhængen. t Se U JOO. i.. 7, 6. J )..j(9 O 0. Jfr. t 9. f. Proccsskrifer indeveres ti reiten. hvis ikke andet er bestemt.' Ska skriftet meddees ti andre eer forkyndes for andre. sørger reiten for det og fa. tsæter i ifæde en frist. inden hviken de maa besvares. Av processkifer og biag. som ska forkyndes eer meddees. indeveres saa mange eksemparer eer bekræftede vskrifter. a der kan bi en tibake paa rettens konor.' Er et biag vidøftig, kan en kort indhodsangivese mede isedenfor avskrift. naar de tiføies. a biaget igger i efersyn paa re\en kontor. og reiten samtykker. Har reiten sat op processkrifet. sørger den ogsaa for de nødvendige avskrifter. Se 80. Jfr. t to 0\ d. U 7 ng Jfr. d. fi Jfr. f an... edd.. Har en pan eer hans ovige sedfortræder eer procesfudmægtig faat originae biag i gjennem syn. maa han gi dem tibake inden en uke.' hvis ingen anden frist bir sat. Oversines frisen. kan retten!.'cd kjendesej paaægge ham at utevere dem. Kjendesen kan ikke paakjæres, Jfr. d ff 8- t. S e 66, S e t b St "'ang.!. f - firse edd. t - r..., edd jf,. t. te kapite. R.tsbekar.' Jfr, d U og 7....nis. f 5-9. t 6-- irdje edd. f 7-8. f 7_ for>te edd. t 9-7 tredje e.d. -7 an... edd "! redj< edd. >.ki.. "''. ff 8- <>a: 6-9, 5.' ethvert resmøte føres der bok over forhandingen.) Retsboken ska angi:. retten. iden og stedet for retsmøte. dommernes. retsskriverens. retsvidnemes og partemes navn og. sakens nummer og gjenstand: om rteme mmer rsonig. h"em som møer for dem, navnene paa de vidner og sakkyndige. som har møtt. og de dokumenter og bcvisgjensande. som er fremagt. Forhandingenes gang nedtegnes efterwert. Navnig maa det kunne sees. om de fonner. oven foreskriver. er iagtta. Jft H8" "'m..rp. 8-9 Sed.f. Se d. tj. Jfr 'redje edd

18 T,iSemåso en - vm - te kapite. 6 aug. Nr reisboken indfores fudsændig:. panernes pa8iooe og de erkæringer. som ændrer sakens gjenstand eer indehodcr en uttrykkeig godkjemkise a motpanens paasaoo eer en de av den:. paasande. begja'ringer og indsigeser. som gjædcr saksbehandingen og fremsæes i retsmocet. naar de ikke bir frafadt eer sraks a ; føge. og de enten er av betydning for a\'gjoresen eer foranges indført:. opg\e over de bevis. som parterne har tibudt eer fort:. retsige avgjoreser. som bir truffet eter ava'st i retsmpte. og paaæg. som bir git av reten eter dens fonnand.' Når det som her er nevnt, innehodes i skrifer som vedegges. eter i en tidigere rettsbok. er det nok å ta inn en henvisning. MØer en pan ved advokat. kan retten kreve at de påstander og begjæringer han fremsetter. ska settes opp skriftig for å vedegges resboken. Endret "ed o. de; %- nr.. Jfr. U 8 <i 9 '" "rp!. ff 8-0 " n. k tf jfr. it 6 " k t 8. k U og 6-Jft. M k f.""'. ft O- i.f.. M i f, Lr '" ))6 anne edd. d. ff JO og.n... edd. Jft. 9 i.f. 7. Utenfor hovedforhandingen ska de foruaringer. som paner. vidner eer sakkyndige avgir i rets mote. indfures i retsbqken og eferhven æses op ti vedtagese. hvis ikke andet er bestem.. De tif'ieser og retteser. som bir gjon ved opæsningcn. føres ind. ndrømmeser og andre særdees vigtige uttaeser bør gjengi'es ordre!. Uvedkommende eer betydningsøse enketheter uteates. Naar en forkaring het eer devis stemmer med de. som den samme eer en anden perwn tidigere har fortan i resmute. kan reen henvise i den tidigere forkaring og se den op i vedtagese. J ft. d. H.s 'i. "P. U00S n Jf,. t.()..nne edd. t 8. Under hovedforhandingen kan reen besutte forkaringer som bir avgin av paner, vidner og sakkyndige. ska innføres i resboken efter regene i 7:. når de vi>er sig. a hovedforhandingen må usettes så enge. a eers ny avhøring vi kunne bi nooendig:'. nr retten antar. a ny avhøring i ifee av anke derved kan undgaes. og innføringen kan foregå uten "esentig å forsyrre forhandingens gang:. n5 den antar. at forkaringen i tifee av anke ikke mer vide kunne erhodes. eer a ny avhøring nt tte foregå utenfor ho\tdforhandingen:. når eers særige grunner &jor de onskeig. og navnig når det kommer an på ordyden. Har en. som er avin. ikke han noge forkare om saken. bør dete nevnes. Reiten kan i de her nevnte ifeie ogsa besue, a bare hovedinnhodet av forkaringen eer en enket de av forkaringene ska fores inn i rettsboken og eses op ti vedtagese. F.ndre 'ed ov t Jun, t Jfr, >rj\. f k Up. jfr. i 77 OS skj\. fr. H.6<>g 7, Jft. O. 9, Naar mistanke opsaar om. at en forkaring er fask, bør ogsaa punkter. som er Uen betydning for saken. indf\res fudstrendig. hvis de kan være av betydning ved bedømmesen av forkaringens roværdighet. t m. >Up. ti :!O 0&. 0. Ener nærmere reger som Kongen gir. kan forkaringer og andre decr av fomandinger tas opp Stenografisk eer ved mekani,ke mider. Rcgene fastsetter i hviken utstrekning sik gjengivese kan re stedenfor innføring i rettsboka. F-'dre ' ed o. t JUL' Of. L. Jft..'Up.. ff om t)dopptj.:... 8 feb %- nr.. Naar granskning utføres utenfor hovedforhhndingen. indages i resboken en fudsændig redegj\! reise for gran,kningen. Navnig anføres. om der forekommer spor eter merker. som man bor være opnterksom p Er der spun om sutninger paa grundag av granskningen. ska der tiike gjores rede for den maate. resutatet er vunde p. Meningsforskjei anføres. Punkter. SOm der ikke er spun om. ages med. hvis de skjonnes at være av betydning. Hvis det kan være av væsentig beydning. bor foografier. tegninger. paner og rids erhvcrves. Jf,. >Up. ti og t5 tredj< edd. t. 9. JO. B jfr... Ved granskning under hovedforhandingen! kan retten anvende regicme i :. naar det viser sig. at hovedforhandingen maa utsæes saa ænge, at eers ny granskning vi kunne bi noovcndig:

19 ':5 Tvisemå own - vm _ t kapie. J aug. Nr ". naar retttn ntar. a ny gnm,kning i tif;:rde av anke derved kan undgaaes: naar den anar. a ny granskning i tifædc MV anke \'i kunne bi frugtesøs eer mangtfud. fon.ti!acn tanden er utsa for forandring. r,.,t!.. S e m ",!./r_fn"' '''J :U S < H H 6 oe. i.' Dersom noen av paene ber 0 det. ska rettsboken eses opp i rettsmøtet! eer foreegges for partene. Finner retten at noe bor rees. gjør den det ved en tiføyese eer randmen:nad. N!r en pa. en dommer eer reuwiue foranger noe reet. men de bir ncktet, kan nektesen kreves nedtegnet. Rettsboken uderskri\'e av dommerne.' rer skriveren og rettsvitnet. ikrt',cd ov J Jun, 985 nr. 7. Jfr, 8. " "rp! t 6 r<d,. edd S<d, Jfr 7.' Dokumener. oom bir fremagt i retten. fo'yncs med paategning om fremæggesen, Re"ri\eren tar \are paa OOkumcntcme. ir wp n Jf. H 0 6 '" :!60 5.' Panerne har ret i paa rene.'i konor a undersøke Ctsbøker og umentc:r. som \'edkommer saken. og kan forange,,"'krifter a\ dem': Det samme GJæder tredjemand. naar begge parter samtykker. eer han god!jør. at de har rebig interesse for ham, Enner kan kræ\e uskrif a\ retsoker, som er fnn i reismoer for aapne dører, eer i retstktc for ukkede d'rer.' na.af nffcnthggjnrehc senere er tia\, Di'->C reger gjæder ie T!sb.k"r. som fores o\'er reens raadsagninger og semmegivninger. Negter en re!>.'>kri\"r at forevi e re :/f,ker eer dokumen'er eer gi utskrift av dem. kan begjærinsen foreægges for rettcn ti avgjire>e ved kjcndcse.' Jf, \up. f S fr. t } J Sed U 8 Se ' St t t>! " Kongeni an g' ajmindeige forskrifer om,ndretningen a\' tsbo;eme og om opbevarng og tihme'&ure av rehooer og dokumener. J""_,f.... (>Ju"' 97, t. kapt., Domme, k)ende, 09 andre ret., be.utnng )omme cr de besutninger av reen. som he eer devis avgjor de krav. som er gjenstand for et vistemaa. Andre besutninger er kjcndescr, naar 0\'e bder dem saa. eer naar de avsutter saken dier en sd\' a:ndig de av saken. Jfr....",. tjo. Se t. ' Ob '. '6. 8 """JO kdd. 89 fd;' tdd... U., )0, U. 70. m '. m. 0.fU. 58. J. t &. 8. U. 7. :0... t56. 57, "...!" )..-'. ),, ', -6. -:0, -. -:6. -. '-. f -!. t -6. _. J-,. )...6, f "'7. '''''. f J. t ''''. '...6..s-7..s-O. t. t. # ff Ho 'K. d. t O! :. /my, 8..,.. m H. ", ].. ;- \7 nr 58 H W. H. 6 O Har retten ne medemmer. ska den hode raadsagning og s,emmegivning, fur den avsiger dom. saafremt de ikke ras oir enige om avgjuresen. hifti e ankesaker' ska den dommer. som fu",," faar saken tisendt. utarbeide utkast ti dom eer kj"ndese. i dee ukas knyuer de andre dommere sine uttaeser om avgjoresen. Er der meningsforskje. kan saen sende.\; om paany. Derefter ("ger raadsagning og semmegivning. J Jfr,upi. t.7. Se 80 \ '" -S. 9.' andre retter cnn Hoiestere foreg!r rådsagningen og stemmegivningen for ukkede durer. Formannen eder forh:mdingene. sier spursm!ene og teer op stemmene. Avstemningen foregir muntig i den rekefoge m formannen fastsetcr. Erde meningsforskje. avgjur recn hvordan spørsmåene a Mies og hvad utfaet er av avstemngen. Den dommer. wm har stemt for a' avvise en sak eer for at ophzve en avgjørese paa grund av fei i saksbehandingen. men cr bi! o\ ers'e0t. ska ta de i de fogende avstenminger. &om saken gir anedni!! i., M- t ".., 95 O,!. Jft <art ft.oe 9 0. Adgang,i at oven':rn: raadsagngen og semmegivningen har bare rets. kriveren og protoofo rcren. Dog an retens formand gi særig,iadese ti andre. m a\' hensyn i in juridiske utdannese eer av ignende grunde ønsker a v:rre,isede.

20 Tvistem sq,, n - " m - e kapite. 69 ang. Nr. (j. HiS. Høiesterei forcgaar raadsagningen efter regerne i 9 og 0. Det samme gjædcr stemme givningen i s!trinige ankes,ker. saker som har vært behandet muntig. foregår stemmegivningen offentig i den orden som renens fornann oo,;tcmmer. dog ska atid fonnannen stemme sis\. Enhver av dommerne begrunner i korthe den domssutning han,temmer for. Meningsforskje om ufae av semmegivningen avgjøres av reen. 9 sise edd gjeder ogs'\ for,emmegivningen i disse saker.. Endrec...«0... JUo, 9.' nr. S. ; 80. Jfr, o, ZS juni 96 nr. i Jfr. t 9 an"'" kdd. Enhver avgjørese tr.effes med semmeerhei. hvis ikke ande er bestemi ved ov. Naar Semmerne Sa.!: ik. gjør fomfdens stemme utsaget. Er der cr end 0 meninger. naar pengebeøp eer andre større.'icr ska fa sæues. og ingen har semmeerhei. ægges stenunerne for høiere beøp eer sørreser sammen med stemrneme for de næmcst føgende. ti der bir etta!.. kj. t 7. "'J. ti JS. J OS ). Jf S. U J7}OS En dom. som ska v re grunde paa mundtig forhanding. kan bare fædes av de dommere. som har overværet forhandingen. Maa en ny dommer indtræde. gjentages den mundtige forhanding: dog kan det. som tidigere er tiført retsboken. brukes, hvis ikke an t er bestemt ved ov.! Jfr f JJ. Jfr. f t8.. J, Se f 95. "tedd. En dom ska indehode:. betegnese av retten. dommernes nan og tid og sed for domsavsigesen;. betegnese av partemeog i tifædederes ovigestedfofrædere med navn, stiing. bopæ og processtiing sam beiegnese av deres procesfudmægiger:. en kof frem,iing av sakens gjen,t}(p med partemes paasande; naardet hensigtsmæssig ar sig gjøre. an den henvi<;c i skrifter. som er fremagt. ee-r tiførser i retsboken. men det. som henvisningen omfatter. maa da ages med i uskrifter av dommen;. \'gjøresesgrunde: de maa bestem og uømmende angi det saksforhod. som retten bygger sin avgjørese paa:5 5. domssutning. Harretten ere medemmer. er de fonnanden. som avfatter domssutningen. Hvis ikke retten besemmer noget andet. skriver han ogsa domsgrundene. Dommen under.;krive \ den eer de dommere.6 som har tat de i paadømmesen. Jf, U S6-9 (>J J8 nr. S. Jfr. "!<J 'kj. 8 OS "'rp! H W(>J. 5 6 Jfr. U 6 <> 7, 'f. U as O! tb. Jfr, i '. nr. 7. Jrr. U 8--86, d.. $. DonSgrundene ska i ae tifæde opyse. om dommen er ensemmig, eer hvis de ikte er tifæde, hvike av reens medemmer er uenige i dom..sutningen. og hvike punkter uenigheen gjæder. Den eer de dommere. som ikke er enige i domssutningen eer domsgrundene. kan kræve indta i disse en redegjørese for sin mening. 'f.,kj' f8. ><rp. H9.. J. 5<>U Naur en dom. som ru\.:s bir rcskraftig. eer som kan fudbyrdc:s. før den et bit reskruftig. paaægger nogen en ydese eer handing. ska dommen fastsætte en frist' for opfydesen. Domme. som ikke aar o paa pengebctaing. ska og aa eers fastsæe en opfydesesfrist. naar retten findcr. a ankefristens k e gr saksøke tid nok i at opfyde paaægge. For pengebetainger ska det»cue, en oppfyeisesfris tm 0 uker. andre tifæde s:eues Sia ang frist, som antages nødvendig ti at opfyde dommen. Gaar den U paa a o\' rgi bcsiddcsen av fast eiendorw> eer pia at foreta noget. som ikke kan utfores uten sak.-;oktes medvrknmg, ages særig hen yn i hans personige forhod. Op.fydesesfristen regnes fra den dag. da dommen bir reskrafig.! men fra forkyndesen. hvis den straks bhr retskrjig eer gir adgang ti foregrepe fudbyrdese. 6.' Endm, ""... juni t% nr. 5. >u \90 nr.. Jfr. U 5."", edd og --0. """i'<. J--.. 5< t6, Se t Jfr. "...&, S S. d. n 8 OS 9 Se -t. t 60. Jfr. o. 8,..n, 97 nr, 5g O 7(] 7 Jfr. t 6 7, Naar en dom paaægger nogen a undate en handing eer at findc sig i. at en handing foreagcs. og det ansee m<hcndig eer rimeig. at han faur nogen tid i a indrctte sig efter dommen. kan den fastsæe en fnst efter regerne i 6 tredje og fjerde ed. 'f. \' > f --6.