INDUSTRISTATISTIK FOR HARET NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v1.22. RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN.

Transkript

1

2

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v1.. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR HARET (Statistique industrielle pour l'année, éditée par l' Office des Assurances de l'état) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 1914

4 Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer. Forsikringsstatistik. Ulykkesforsikringen for industriarbeidere m. m. For aarene , se Norges Officielle Statistik, række V, nr. 16» ,» V,» 90» I9: ,»» V,» 99» aaret 1907, --» --» V,» 16» 1908,»» V,» 149» 1909, >).» V,» 175» 1910, S,» V,» 195» 191 I, >>»VI,» I o Fiskerforsikringen. For aaret 1909, se Norges Officielle Statistik række V, nr. 108» 1910, --»» V,» 138»,» --» V,» 180»,»» V,» 14» 1913,»» VI,»1 Grondahl & Sams boktrykkeri.

5 Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten, omfatter aaret. Den fremtræder i omtrent samme form som statistikken for 1909, idet man kun hvert femte aar utgir de mere detaljerte publikationer, sidst for Tidligere er utgit industristatistik for: aarene , se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 99,» 1900,»»» V,» 58,» ,» --»--» V,» 77,» 1905,» --» --» V,» 97,» ,»»» V,» 10,» 1908,» -» -» V-,» 143,» 1909,» -- > - -» v,» 155,,» 1910,»»» V,» 183,»,»»» V,» 13. Kristiania i december Thorvald Strom. Sverre Gregersen.

6 Almindelige bemerkninger Indhold Table des matières. Side. Page. Den industrielle utvikling fra Antal bedrifter 4* Antal aarsverk Gjennemsnitlig antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. 8* Arbeidslonnen io* Den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien I 6* Antal aarsverk og samlet arbejdsløn fordelt paa landets amter 0* Anvendelse av mekanisk drivkraft.. * Oversigt over den forsikringspligtige skogdrift o8-3,16. 3* Tilstanden i. Bemerkninger til tabellen 4* Remarques générales 8* Développement industriel de 1897 à. : des établissements 31* des années de travail 3* des personnes assurées 3* Salaires 33* Industrie manufacturière etc 36*.Nombie ap années de travail et de salaires par préfectures 37* Emploi de la force motrice mécanique 37* Tableau des exploitations forestieres 1 /7 19o8 "Is 3* La situation en : Remarques sur le tableau 39* Opgave over bedrifter, drivkraft, gjennemsnitlig antal forsikrede personer, aarsverk, dagsverk og arbeidsløn for riket titel vis Industries, force motrice mécanique, _personnes assurées, années de travail, journées de travail et salaires par titi es pour l'ensemble du royaume. Register for tabelverket Table des matures des tableaux 8r 86

7 Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgrænset ved ulykkesforsikringsloven (lov av 8/ med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt omfatter efter lovforandringen af 9/6 : Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: Fabrikdrift og de haandverks- og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmaassig, eller ved hvilke der anvendes anden driv- kraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk;. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o. 1.; 3. Isbedrift; 4. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffer fremstilles eller fagmæssig anvendes; 5. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartøier, jernbaner, taugbaner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser o. lign., kloak-, gas- og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere ; 6. Skogsarbeicle omfattende hugning og kjøring av tømmer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, samt velte- og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane-, taugbane og sporveisdrift; 7. Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsmandskap, og forsaavidt vedkommende fartøi har en saadan størrelse, som for norske fartøier begrunder registreringspligt efter lov nr. av 4 mai 1901 S I, arbeide paa tomter og hugstpladser samt ved pakhus, lagere og sjoboder, herunder indbefattet det i eller ved disse foregaaende arbeide med tilberedning, forædling, pakning m. v. av fisk o. 1. Like med pakhus eller sjøbod stilles med hensyn til det sidstnævnte arbeide fartøi beliggende i havn, hvor bedriftens indehaver har pakhus eller sjøbod. Saadant arbeide indgaar ogsaa iøvrig under forsikringen, naar det foregaar ombord i fartøj, som er registreringspligtig efter ovennævnte lov av 4/5 I90 I, og utføres av personer, som ikke tilhører det egentlige skibsmandskap og ikke er antat av skibsfører eller rederiet til at medfølge fartøiet under fart til tjeneste ombord med avlønning av rederiet,

8 * 8. Dykker- og dermed forbundne bjergningsarbeider; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde; It). Transport av varer og gods, som enten drives som selvstændig næring av saadant omfang, at der anvendes mindst hester, eller drives i forbindelse med nogen av de foran i punkt I--9 opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt transporten foregaar med egne eller lejede transportmidler. Skibsmandskap er utelukket fra forsikringen. Forsikringen, som gjoalder, uanset om sysselsættelsen varer kort eller længe, er betinget av, at arbeidet enten a. utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening, hvis formaal, uten at foreningen er næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt den arbeidsløn, som utbetales av den næringsdrivende eller foreningen for ovennævnte arbeider, skjønnes at ville utgjøre mindst kr. 50,00 pr. aar, eller b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C. skjønnes at ville medta mindst 30 arbeidsdage og derhos mindst 300 dagsverk. Paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri og det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver over en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri (d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikringsanstalten faar opgaver over transportvirksomheter, byggevirksomheter og endel landbruksvirksomheter, hvorunder skogdrift. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som kun for en ringe del omfatter egentlig industriel virksomhet. Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. For at lette oversigten er imidlertid de virksomheter, som ikke kan henregnes under stenindustri, bergverk og den egentlige fabrikindustri anfort med petit. Hvad bergverksdriften angaar, bemerkes at Kongsberg sølvverk med ca. 300 arbeidere ikke henhører under Riksforsikringen, (kgl. res. av 7/7 95), men sølvverket har velvillig avgit opgave som de øvrige bedrifter. Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen, da de ifølge kgl. res. av 8/6 96, 8/7 03 og 8/5 07 danner egen forsikring. Imidlertid har man ogsaa fra dem velvillig faat til- stillet opgaver. Forsikringsaaret for skogsarbeidelforsikringen regnes fra 1/7 til 80/6, De i nærværende publikation for aaret medtagne opgaver omfatter

9 aaret 1/7 I I- 80/6 1. En amtsvis oversigt over den forsikringspligtige skogdrift i aarene 1/7 19o8-3 /6 er indtat paa side 3*. Bedriftsarterne er i nærværende publikation likesom i ordnet efter en ny gruppering, hvorfor en direkte sammenligning mellem opgaverne for og de for 1910 liggende aar ikke overalt er m ulig. 35 bedriftsindehavere har benyttet sig av den ved loven av 9/6 (S 39) aapnede adgang til frivillig forsikring. Paa disse 35 persoper falder 4337 dagsverk med 0 79 kr. i Ion. De frivillig forsikrede bedriftsindehavere fordeler sig paa de forskjellige grupper som nedenfor anført. Gruppe. Group. Antal frivillig forsikrede bedrifts-.indehavere. des proprié tab-es ir etablissemelds volontairement assurés. Dagsverk. Yournées de travail. Lon. Salaires. 11. Transportbedrift. Ind. des transp. III. Sten- og jordarter. Pierres etc V. Metalforarb Tray. des métaux. VI. Maskiner etc. Machines etc. VIII. Varme og belysn.. Chauff. et éclair... XI. Træ- og snittestoffe. Bois, os, ivoire... XII. Næringsmidler.. Aliments etc. XIV. Byggeindustri Ind. de la constr. XV. Polygrafisk industri. Ind. _polygraph I I Õ

10 Stoffets behandling falder naturlig i to hovedavsnit, ett som gir en oversigt over I. Den industrielle utvikling, tabellerne A G og ett som viser II. Den faktiske tilstand i det aar, som foreligger til bearbeidelse, hovedtabellen. I. Den industrielle utvikling Den industrielle utvikling vil fremgaa av tabellerne A--G. Tabelterne begynder med 1897, da opgaverne for anstaltens første virksomhetsaar 1895/96 er mindre paalidelige. Tabellerne viser at den industrielle opgang fra begyndelsen av I89o-aarene kulminerte i Nedgangen vedvarte til 1904, da de første tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen i de senere aar har været meget sterk. Aaret visér for de fleste bedriftsarters vedkommende en fortsat stigning. Baade antal bedrifter, antal arbeidere, utbetalt løn og anvendelse av mekanisk drivkraft er øket saa sterkt, at aaret staar hoiere end noget tidligere aar. Forøvrig henvises til bemerkningerne ved de forskjellige tabeller. Antal bedrifter. Tab. A. Tab. A. viser det samlede antal bedrifter inden grupperne og for riket fra Som særskilt bedrift er regnet hvad der teknisk hører sammen som en enkelt virksomhet, likegyldig om flere virksomheter drives av samme driftsherre som en forretningsmæssig enhet. Driver en og Samme driftsherre saaledes f. eks. karbidfabrik, træsliperi og møllebruk, regnes det som tre bedrifter og føres paa hver sine grupper. En sammenligning med tidligere aar for de enkelte gruppers vedkommende er ikke mulig overalt, idet der som tidligere nævnt fra og med aaret er benyttet en ny gruppering av bedrifterne.

11 - Gruppe. Groupe. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. c) Teimmerflotning. Flottage des bois *) *) J *) i gog o II Transportbedrift Ind. des transa III titen- og jord. Pierres etc IV Ertser ogmalme. 8 7 ti 1011 TO 10 Minerais Metalforarb. Trav. des mét VI Maskiner etc. Machines etc VII Kemisk industri. Ind. chimiques IOI V111 Varme, belysn. Chauf et éclair IX Tekstilindustri Ind. textiles X Papir, lær etc. cuir etc XI Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments etc XIII Bekloedn. etc. Vêtements etc XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk Ind. polygraph. --XVI -Forskellige bedr. Ind. diverses. a. Private. Ind. p-ivée. b. Offentlige. Trav. publics. C. kommunale. 7'rav. comm. Totals. f. riket I - XVI. Le royaume a. uten skogbruk forêts non corn/sr. b. med skogbruk forêts y compr *) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 5898, , 1908 og Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires z898, , 1908 et **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications, que toute comparaison avec les années, précédentes donnerait des résultats inexacts III 97 økning. Augment *0) *0) **) *0) abso- lut i 6X, :DS ! '

12 6* Antal aarsverk. Tab. B. Tab. B viser det samlede antal aarsverk for grupperne og for riket fra (I aarsverk = 3 00 dagsverk). Antal aarsverk gir det paalideligste udtryk for de forskjellige virksomheters vekst, idet den angir selve arbeidsmængden. Totalsummen for riket (skogbruk ikke medtat) viser en fremgang siden 1897 paa ialt aarsverk, en økning av 88.7 /0 Dette er en økning, som er næsten 7 gange saa stor som folkemængdens tilvekst i samme tidsrum, idet denne kun utgjorde 13.., 010. Den absolut set største fremgang siden 1897 utviser gruppe VI Maskiner etc. med en økning av aarsverk; dernæst kommer gr. XII Næringsmidler med en økning av 8670 aarsverk. I gruppe XII er ogsaa fremgangen siden 1910 særdeles betragtelig c. 900 aarsverk eller ca. 1 0 / o stigning pr. aar; over halvparten av denne forøkelse falder paa hermetikindustrien. Relativt set kommer gruppe XIII Beklædning højest med 784 /o. Denne store stigning skyldes først og fremst skotøifabrikkerne; i 1897 hadde man 3 fabrikker med et samlet antal aarsverk av 303, i hadde man 107 fabrikker med et samlet antal aarsverk av Dernæst har man økningen av de forsikringen underlagte systuer; i 1897 hadde man 4 stykker med et samlet antal aarsverk av 55, mens man i hadde 38 med et samlet antal aarsverk av Den sterke økning i gruppe VII og VIII skyldes i væsentlig grad den elektriske industris raske vekst.

13 Gruppe. Groupe. 7* Tabel B. Antal aarsverk ialt. total des années de travail. I *) * *) *) økning. Augment abso-. lut, I a) Landbruk. Agriculture go *5) b) Skogbruk. Forêts IO 637 IO 7 c) Tømmerfløtning. Flottage des bois. 3 oxo II Transportbedrift. Ind. des trans, x *5) III Sten- og jord- 5.0) o Pierres etc a IV Ertser og malme Minerais **) - V Metalforarb.. Tray. des. mét io II.3 VI Maskiner etc.. Machines etc. 9 9 II 861 II VII Kemisk industri Ind. chimiques. i 37 I 563 I 700 I VIII Varme, belysn. Chauf. et éclair o r 084 I 649 I IX Tekstilindustri Ind. textiles. 7 8oi o IO X Papir, lær etc. Papier, cuir etc II ' XI Træ- og snittestoffe II ' Bois, os, ivoire XII Næringsmidler Aliments etc IO 587 IO 897 I IO 767 IO 819 II XIII Beklædn. etc. Vêtements etc I 847 I 83 I 853 I XIV Byggeindustri.. Ind. de la constr Ix 968 IO Ix XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses ! a. Private 181 Ind. 139 privée o b. Offentlige Trav. public ***) C. Kommunale... Trav. comm Totals. f. riket I -XVI. Le royaume : a. uten skogbruk forêts non compr. b. med skogbruk forêts y compr ) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, , 1908 og Le manque de place a forcé iz supprimer les années intermédiaires 898,.rgos, 1906, et * 5) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. ***) Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat fra Cette grande augmentation est due a ce que exploitation des chemins de fer de fe/at est comprise depuis oh)

14 8* Gjennemsnitlig antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. Tab. C. Tab. C. viser det gjennemsnitlige antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. Det gjennemsnitstal findes ved at dividere det for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. Tallet er saaledes ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere; dette kjendes ikke og kan vanskelig bringes paa det rene, ti selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller gjennemsnitlige antal arbeidere, vilde man neppe undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det ofte hænder, at den samme person er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets lop. Tidligere leverte man nærværende opgave for samtlige grupper; men da opgaverne for de ikke industrielle grupper hvor arbeidsstokken og driftstiden er meget variabel gir et misvisende uttryk for det gjennemsnitlige antal personer, har man indskrænket opgaven til at omfatte de egentlige industrigrupper med en forholdsvis stabil arbeiderstok hvor forskjellen mellem det gjennemsnitlige antal og det virkelige antal ikke er særlig stor. Man gjengiver nedenfor en sammenstillen for aarene av det gjennemsnitlige antal personer i de her medtagne grupper og landets folkemængde. Sammenstillingen gir et ganske godt billede av den industrielle utvikling. Aar Annie Gjennemsnitlig antal personer 1000 Hombre moyen de personnes Procentvis stigning Aug. en 0,10 Folkemængde Iwo Population Procentvis stigning Aug. en /o o I I 1 13

15 9* Tabel C. Gjennemsnitlig antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. mogen des assurés de l'industrie manufacturière. Gruppe. Groupe *) *) *) 1910 *) Økning, Augment, III Stem og jordart., 0 9 oo! II 749 II 614 II 747 II Io 193 **) - - Pierres etc. IV Ertser og malme Minerais **) V Metalforarb... Trav. des mét VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri ind. chimiques. VIII Varme, belysn. Chauf et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles X Papir, lær etc I I 814 I 695 I I 171 I 096 I 66 I 44 I 1 00 I absol ut i % I Io Papier, cuir etc XI Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire XII Næringsmidler. II 593 II Aliments etc I I 904 II XIII Beklædn. etc, 695 I 904 I 95 I 904 I o88 4 6o Vêtements etc XV Polygrafisk ind o Ind. polygraph I Totaiseurmoyfaourmrei.ket ( ' 83.4 s) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 1903, 1906, 1908 og Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 1898, 1903, 5906, 1908 et **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. 7,0

16 I o* Den samlede utbetalte arbejdsløn. Tab. Di. Tab. Di. viser den samlede utbetalte arbejdsløn for de enkelte grupper og for riket fra I forhold til 1897 er stigningen (skogbruket ikke medtat) 1 millioner kr. eller 169 X. Stigningen er altsaa næsten dobbelt saa stor som stigningen i aarsverkenes antal, som er 88.7 %. Den gjennemsnitli g utbetalte Ion p. utfort aarsverk i aarene stiller sig for alle grupper (I XVI) saaledes: 1897 kr. 78Ç kr » >> » >> >> 87.3ó1907 >> » » » >> » >> kr :» Altsaa en stigning paa over 40 (Jc: Denne utregnede aarsløn gjælder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel betjenter som arbeidere, mænd som kvinder, voksne som barn. I gruppe VIII Varme og belysning er den utbetalte arbejdsløn steget til nær det 5-dobbelte, i gruppe VII Kemisk industri er den steget til over det 7-dobbelte, og i gruppe XIII Beklædning og rensning til over det Do-dobbelte. Den relativt mindste forøkelse viser gruppe XI Træ- og snittestoffer, hvor forøkelsen kun er 64 'X. Den absolut set største økning viser gruppe VI Maskiner med en økning paa 15 millioner kr.

17 I I* Tabel Di. Den samlede utbetalte arbejdsløn. Salaires totaux. Gruppe Groupe. *) It) 4.) ) I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. Tommerflotning. Flottage des bois. II Transportbedrift. Ind, des trans,. HI Sten- ogjordarter Pierres etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb. Trav. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc kr. woo kr. I000 kr. woo kr. woo kr. I000 kr. I000 kr. x000 kr. 8 IO moo kr. r000 kx. x000 kr. 19 z8o 8 44 IO IO II 65 II 08 II 593 II ' ' økning. Augment absolut moo kr. **) **) Lo & I0 894 II II 63 II 777 'I VII Kemisk industri. Ind. chimiques. 901 I I VIII Varme, belysn. Chauf et éclair I IX Tekstilindustri. Ind. textiles " X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. 6 wo ; 1 4 'I 'I XI Træ- og snitte stoffe 'I 758 IO 89 II Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments etc ou 8 III ' XIII Beklædn. etc. Vêtements etc I 183 I 110 I 18 J 311 I (TV Byggeindustri. Ind, de la constr IO , XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. I I a. Private Ind. _privée b. Offentlige lox x Tray. _publics. ***) *55) C. Kommunale.. Trav. comm o Totals. f. riket I - XVI. Le royaume : a. uten skogbruk. forêts non compr b. med skogbruk. forêts y compr ) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 1903, 1906, 1908 og Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 898, 1903, 1906, 5908 et **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at en hver sammenligning med tidligeiv aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modigcations que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. " 5) Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat fra 191 I. Cette pande augmentation est due S ce que ' exploitation des chemins de fer de 1' Etat est comprise depuis *5) *4.)

18 1 * Den gjennemsnitlige dagløn for alle forsikrede personer under ett. Tabel D. Tab. D viser den gjennemsnitlige dagløn : den gjennemsnitlige Ion pr. dagsverk for alle forsikrede personer under ett fra Naar undtages et litet tilbakeslag i 1905, har der været stadig stigning i den gjennemsnitlige dagløn for hele riket. Den her omhandlede dagløn omfatter saavel betjenter som arbeidere (kvinder, mænd, voksne og barn). Til yderligere oversigt hitsættes en opgave over de bedriftsgrener, hvor daglønnen for mandlige arbeidere over 16 aar i har været kr eller mere. Tunnelbygning... kr Cement- og betonarbeider 6.07 Gips- og stukkaturarbeide 5.87 Elektrokemisk storindustri, inkl. tilvirkning av emballage Nedlægning av gulvfliser 5.6 Utbygning av kraftanlæg 5.31 Bygningssnekkerarbeide. Murerarbeide... Pukverk (maskindrevet). Fabrikation av isolerinsog gulvbeklædnings - masse Entreprenørforretninger. Karbidfabrikker inkl. tilvirkning av emballage Lastning og losning av skibe.... Cementfabrikker... Bergverksdrift med tilh. hyttedrift etc..... Vognfabrikker - alle arb. underet >> Kanaler, sluser, vasdragsreguleringer.... kr Statens jernbaneanlæg.» 4.74 Byggearbeider (opførelse og vedlikehold av hus) 4.74 Hanskefabrikker Naale-, hegte-, fiskekrok- og fiskefluefabrikation Impregnering av tøier 4 70 Tapetserarbeide Fundamentering og grundmuring i forb. med stenbrytning etc Sporveisdrift (ekskl. kraftstation) Statens arbeider forøvrig 4.6 Malerarbejde Oparbeidelse av gater 4.60 Kristiania kommune 4.60 Metalutvinding Dampcentraler. 455 Klichéfabrikker Fabrikation av jernskap 4.50 Den største stigning viser gruppe VII Kemisk industri hvor stignin gen siden 1897 utgjør kr.,43. I 1897 var denne gruppe rent ubetydelig og en tredjedel av arbeiderne var kvinder, mens nu kvinderne kun utgjør omtrent en sekstendedel. Gruppen har saaledes paa grund av den tiltagende elektrokemiske storindustri fuldstændig skiftet karakter.

19 I I 3* Tabel D. Den gisnitl. dagløn for alle forsikrede personer under ett. Salaires moyens. G ruppe. Group. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. c) Tommerflotning. Flottage des bols. 11 Transportbedrift. Ind. des trans.,& III Sten- ogjordarter. Pierres etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metaltorarb. Tray. des me, taux VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri Ind chimiques. VIII Varm e ogbs ely n. Ch auf et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. X Papir lær etc - ' Papier, cuir etc. XI TNT- og snittestoffe.... Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments etc, XIII Beklxdning etc. Vêtements etc. XIV Byggindustri; Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. a. Private Ind. irivie. b. Offentlige Tray. peblics. c.kommunale. Dwv. COMM. Totals. f. riket I - XVI. Le royaume: a. uten skogbruk forêts non compr. b. med skogbruk forêts y comp r *) Kr Kr. * *) Kr Kr z.u o Kr Kr.. -, Kr..8 - *) Kr *) Kr Kr., Kr økning. Augment absolut Kr. **) - i oh i.x o , o I I x I ) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 1903, 1906, 1908 og Le manque de place a forcé à supprimer les années intermédiaires 1898,.r903, 1906, 1908 et SS) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. Industristatistik. 1)

20 1 4* Den gjennemsnitlige daglen for voksne arbeidere og for alle forsikrede personer under ett. Tab. D3. Tab. DB viser den gjennemsnitlige dagløn D : gjennemsnitlige lon pr. dagsverk for voksne arbeidere, særskilt for mænd og kvinder og for alle under ett. Tabellen viser tydelig stigningen, som for voksne mænd i riket er vel 30 % fra Næsten den hele stigning falder paa periodens sidste halvdel, idet stigningen fra 1900 til 1905 kun var ca.

21 I 5* Tab. D s. Gjennemsnitlig dagløn for voksne arbeidere og for alle forsikrede personer under ett. Salaires moyens pour ouvriers adultes et pour toutes les personnes totalisées. Gruppe. Groupe. Mænd. Hommes. Voksne arbeidere. Ouvriers adultes. Kvinder. Femmes. Alle under ett. Totalisés. Betjente og arbeidere (mænd,kvinder og born). Employés et ouvriers (komm., femm. et enf.). I a. Landbruk. Agriculture. b. Skogbruk. Forêts. C. Tømmerfløtning. Flottage des bois. II Transportbedrift. Ind. des trans,. III Sten- og jordarter Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ' Pierres etc IV Ertser og malme Minerais I V Metalforarb. Tray. des métaux VI Maskiner etc. Machines etc VII Kemisk industri Ind. chimiques o VIII *Varme og belysn. Chauff. et éclair..97 3, IX Tekstilindustri. Ind. textiles X Papir, lær etc. Papier, cuir etc i XI Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire XII Næringsmidler. Aliments ete XIII Beklædning etc. Vêtements etc XIV Byggeindustri. Ind. de la constr XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph I.6o XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. a. Private Ind. irivie b. Offentlige Trav. "while's C. Kommunale Trav. comm Totals. f. riket I-XVI Le royaume: a. uten skogbruk. forêts non comp. b. med skogbruk. forêts y comp

22 I6* tabel E. Samlet oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. I tab. E. har man kün medtat de bedriftsgrupper, som kan henregnes under fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri, d. v. s. folgende grupper: III Sten- og jordarter, IV Ertser og malme, V Metalforarbeidelse, VI Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter, VII Kemisk industri, VIII Varme- og belysningsstoffer, oljer, opvarmning og belysning, IX Tekstilindustri, X Papir, lær og gummi, XI Træ og snittestoffer, XII Nærings- og nydelsesmidler, XIII Beklædning og rensning og XV Polygrafisk industri. Angaaende det nærmere indhold av hver enkelt gruppe henvises til detaljetabellen side 79. Antal aarsverk og gjennemsnitlig antal arbeidere viser omtrent den samme stigning, over 80 %. En sammenstillen av folkemængde, antagen indtægt og utbetalt arbejdsløn vil gi et klart billede av industriens sterkt voksende nationaløkonomiske betydning. Idet man nedenfor leverer en saadan sammenstillen bemerkes, at opgaverne over den antagne indtægt er hentet fra de av»det statistiske centralbyraa«utgivne aarbøker. Opgaverne er bygget paa skatteligningernes ansættelser. Folkemængde Population Antagen indtægt, eft. skatteligningen) Revenus supposés I industrien utbetalt arbeidsion Salaires payés dans l'industrie Den utbet. arbion i pct. av antagen indtægt total Procent total Procent- total Procent- Les salaires Aar mill. vis mill. vis mill. vis payés en 10 Annie Total en stigning Total en stigning Total en stigning des revenus mill. Aug.en lo mill. Aug. en I o mill. I Aug. ev O/ supposés X %' 463 0% 61 31% II - 58o so - 98 iio dg Mens den antagne indtægt fra 1897 til er steget med 69 %, er den utbetalte arbeidsløn steget med 164 %. Fra i 1897 at utgjøre 1 av den for hele riket antagne indtægt er den utbetalte arbejdsløn i steget til at utgjøre 19 ex av den samme indtægt. Samtidig med den store fremgang i industrien er ogsaa eksportværdien tiltat overordentlig. Man hitsætter fra handelsstatistikken (Norges Off. Stat. række V, nr. 08 side 17'1 en opgave over eksportværdien av landets industriprodukter, som, selv om den ikke omfatter alle de her omhandlede industrigruppe, dog illustrerer forholdet. Aaret 1905 er et vendepunkt, idet den samlede eksportværdi da mer end dækker de utbetalte arbeidslønninger.

23 I 7* Aar. Annie I goo o o6 07 o8 09 Io II 1 Sum utbet. arbion efter Riksforsikr. Salaires totaux. mill. kr. 46,5 5,9 59,8 61,0 61, 60,9 61,8 6,7 64,7 7,4 80,3 86,8 88,4 97,8 104,5 1,8 Samlet eksportværdi efter handelsstätistiken Valeur de l exportation. mill. kr. 50,4 41,6 4,4 48,9 5 1,9 55,4 56,3 58,6 67,6 77,9 85,1 9,4 98, 1 14,7 1 1, 1 5 1,0 Tabel E. Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. Tableau de l'industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre *) *) 1910 økning. Augment absolut Antal bedrifter. d'établ, Antal aarsverk. d'ann. de travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere. moyen ouvriers. Sum utbetalt arb.- løn i woo kr. Salaires totaux. Gj.sn. lon pr. aarsverk kr.. Salaires :tar dunée de travail, en kr. Antal des chevaux de force , *) For pladsens skyld maa man sloife de mellemliggende aar 1898, 1903, 1906, 1908 og Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 5898, 1903, 1906, 5908 et ,1

24 I 8* Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdrift samt sten- og jordindustri hver for sig. Tabel Ei Es. Tabel El, den egentlige fabrikindustri, indeholder folgende av detaljetabellens grupper (se s. 1-79): Gruppe V til og med gruppe XIII samt gruppe XV. Tabel E, bergverksdriften, indeholder: Gruppe IV. Tabel Es, sten- og jordindustrien, indeholder: Gruppe III. Som man vil se har den egentlige fabrikindustri gjennemgaat en meget jevn utvikling. Efter aarsverkerne er nedgangen fra 1900 til 590 meget liten og allerede i 5904 er man kommet op i samme høide som i Igoo og siden har der været stadig stigning. Til side 19* har man knyttet en grafisk fremstilling av den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk i aarene for alle forsikringspligtige arbeider under ett (fig. I), for den egentlige fabrikindustri (fig. ), for bergverksindustrien (fig. 3), for sten- og jordindustrien (fig. 4). Tabel E, 1. Oversigt over den egentlige fabrikindustri. Tableau de l'industrie manufacturière *) S) *) 1910 *) økning. Augment absolut % Antal bedrifter d' établ Antal aarsverk. d' ann.de travail i out Gjennemsnitlig antal arbeidere. moyen d'ouvriers Sum utbetalt arbion i 1000 kr Salaires totaux. Gj..sn. Ion pr. aarsverk kr.. /36 Salaires par an- née de travail, Antal hestekr.. des che vaux de force. *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 1903, 1906, 1908 og Le mangue de place a ford a suriner les années intermédiaires 1898, 190J, 1906, 1908 et 1909.

25 E os I 11= Hpairn.U.H.UWMP 11= 1 I 1 ' ' '4' sn b A E., 8 8 & `` -, MEER INNII. 1 t I HIUHHHH $?..W.AW. r r 1. 1,I 1 J 1 i! rg ou LE: 1,),??.?. U. Fr.)?,,i1) for. ea -4$ on.0.>., i to ' L IS1 4' OF ci 1-1 -'4 1:44.F." 1 : ' e8 O.8\ ii-,, C,.... il O, g, ç',i 0.c.'. O 0. g 0; S. 0. (7; ti v., M ḥ kr, "t N h tin et. tn. vs '0.,i ; In tr, ci ḣ Ṁ OS.0 ';', 0 1:...,.,,t, o CI... o,.. M tn., m i', t;i:., t..... F.. '5.0 7/=, eli. i en 00.., 0 tin - N et in 0, en. r I f; m 00,o 00 0 en. eh en al,.4, 1cig '1.. 0, - 0 C, g. en w, m m.8,,, I Pi 1 N.,si oc 8,,...,, ti, S, 1-0, i...:' ei, m.. 1/40, N 0 N. ci. N a.. 0 CT ct g', C,.. 0, el;.. P. ti, ot... ç' ".,... N th.,. Ẉ M. 1, C,..., 04 I. C, 1.,7,r. 1, et 00 Ci CI. 03 -,c,..! ch in I. 'n (1., n t:, a; t.7.":,'... %' 40 ti k 8 a n s00 0,.i 1-..., t; i *.f., :F. r; --t. '.14 1-, Ot' 41. I. z. li,.,,,, ik. 5 4'1 `tl y Z: ' id'.4;.:.., :. ''?)% i ''.14 s Tẹt 0, '.1,I;,,..'.,,,, 'I,,.. v zt., 7.-C.c.i 4.!' g -6. g _ Ft.., s Z'.-,,zt V 0. - i ; G,T, 4 `e;. *6' Ô ace E w -, 't'.. '..,. "....,,,,,' a, u., ",,.*4's a' '13 x,n 5. '' u) ' <4 ba e6,1 G,1.,, ': ' Ci F.' 0.. h in ' (.8 cd......zig ç' 8 8 ':-", (i, 0, 'er, '''., (o in,-..,.., A ' g,,, e,i 1. en 0,.. ọ en,. in 00.. u, 0 '.. in il,' N.. m.1. 0 et i 8, g' '0' g' '1-'. I ' '4' vg gg. 0 ern 0.0 'A in 8 '. IC' - 0,. I 1 CV ' te:? I (74'. et M C, vs 4. - cg,, c,..1.- gg' 00 ọ h 8 00, In 1, I z- 00 N 00, in -, cc, `,.1, O I Q. 1 '',1, in /4, t. X 00 c Z.'..,, 00,0,(:). h en.0 N in 00 k0) ḥ W,0, Lo 0 ḥ h. oc oo en tl C., <1

26 0* Antal aarsverk og samlet arbejdsløn fordelt paa landets amter. Tab. F. I tabel F har man overalt tillagt hvert amt de i amtet utførte kommunale arbeider, hvorimot skogsarbeidet, der som allerede nævnt først er medtat i statistikken fra og med aaret 1909, for sammenligningens skyld er holdt utenfor. Størst procentvis fremgang hvad aarsverkene angaar viser de to nordligste amter samt Stavanger amt. Den absolut set største fremgang viser Kristiania, Stavanger, Smaalenene og Bratsberg. Mindst fremgang viser Nedenes amt. Naar tabellen viser en saa sterk økning av aarsverk og arbeidslon i de offentlige arbeider fra 1910 til, skyldes dette, som allerede nævnt, at statsbanernes drift er medtat fra (se side *, 7*, 66, 67).

27 1 * Tabel F. Antal aarsverk og samlet arbejdsløn amtsvis. d'années de travail et de salaires par préfectures. Amter (medregnet de komm arb. i hvert amt). Préfectures (trav. communaux compris) *) 1904 *) *) 1910 *) økning. Augment absolut ioh) * Smaalenene Antal aarsverk Arb.løn' i 7000 kr II Akershus Annies de tray I i Salairesenz000kr o Kristiania **) Ạni tai l aarsverk **) 55o it Arn.ion 1, TO00 kr Hedemarken Antal aarsverk Arbil:an i moo kr I Kristians Antal aarsverk R.8 Arb.løn i moo kr. I I Buskerud Antal aarsverk Arbløn i i000 kr J. og Larvik Antal aarsverk Arb løn i i000 kr Bratsberg - Antal aarsverk Arb.løn i woo kr Antal aarsverk Nedenes Arb.løn i moo kr z Antal aarsverk L. og Arb.løn i woo kr I Stavanger Antal aarsverk Arbion i moo kr To I Antal aarsverk S. Bergenhus Arb.lon i moo kr Antal aarsverk Bergen Arb.løn i 1000 kr ? N. Bergenhus Romsdal S. Trondhjem N. Trondhjem. Nordland - Tromso Finmarken Offentlige arbeider Trav. publics Antal aarsverk Arb.løn i woo kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000 kr. Antal aarsverk Arb.løn i r000kr. Antal aarsverk, Aro..tonli000kr. Antal aarsverk Arb.løni m00kr. Antal aarsverk Arb.løn i t 000kr. Antal aarsverk Arb.løn i i 000kr. Antal aarsverk Arb.løn i i000kr I I 64 I I 56 I I I x I 'cm I 336 I i I 674 I it ! I I 84 I 94 0 T 735 I Riket ***) Antal aarsverk Le royaume Arb.lon i mookr *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1901, 1903, 1906, 1908 og Le manque de place a forcé t supprimer les années intermédiaires 1901, 1903, 1906, 1908 et 909. **) Kristiania kommunale arbeider henhørte ikke under Riksforsikringsanstalten i tiden fra 1/10 18q6-1/7 1901, hvorfor de i tabellen angivne tal er litt for smaa for Kristianias vedkommende i aaret Pendant la période du llio jusqu'au 1/ les travaux communaux de la ville de Kristiania ne ressortissaient pas a Office des assurances, et c' est pourquoi les chiffres portés au tableau sont un peu trop faibles pour Kristiania dans l'année ***)skogbruket ikke medtat. 'For'éts non comprises,

28 * Anvendelsen av mekanisk drivkraft. Tab. G. Der er en sterk stigende anvendelse av mekanisk drivkraft, idet antal bedrifter med mekanisk drivkraft viser en stigning av 88.6 X. Særlig interessant er den sterke økning av hestekræfternes antal i forhold til arbeidernes antal. En effektiv hestekraft kan efter den almindelige beregning sættes = 17 menneskers kraft, 1) altsaa foruten de virkelige arbeideres kræfter, som vor industri raader over, hadde den til sin disposition i 1897 næsten 3 millioner»menneskekræfter og i vel 8 millioner. I 1897 raadet man for hvert aarsverk foruten over den egentlige menneskekraft ogsaa over 1.87 hestekraft, d. v. s. ca. 3»menneskekræfter, i over 4,38 hestekraft, d. v. s. ca. 74»menneskekræfter< Her er ikke medregnet det store antal hestekræfter, som dampskibene raader over og som gjennem transportvirksomheten for en væsentlig del kommer den industrielle virksomhet tilgode. Pr. bedrift med mekanisk drivkraft falder der i 1897 ca. 45 hestekræfter, i 1910 ca. 75, i ca. 93 og i ca Tabel G. Oversigt over anvendelse av mekanisk drivkraft. (Heri ogsaa indbefattet kraft anvendt i form av elektrisk energi, se side 5*). Apercu de l'emploi de la force motrice mécanique. (Y compris aussi la force employée sous forme d'énergie électrique, voir page 41' *) *) *) 1910 *) økning. Augment absolut i % Antal bedrifter med mek. drivkraft d' établ. actionnés par moteurs ou par transmission. Antal eft hestekræfter i Imo. Force en chevaux des moteurs 57.4 Antal hestekræfter pr. aarsverk.**) Nontbre des chevaux de force 3.00 par année de trevail ).53. ti- ) *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar i898, 1903, 5906, 1908 og Le manque de place a forcé a supprimer les annés intermédiaires 5898, 1903, 59 06, 1908 et **)Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises. -1-) Heri medtaget statsbanernes 181 Y compris les 1 81 HP. consommés par les chemins de fer de PEtal. -H-) Heri medtaget statsbanernes Y contpris les HP. consommés par les chemins de fer de l'etat. 1) Se Aschehougs Socialøkonomi bind II, side 99.

29 ; Amter. Préfectures. Aar. Annie. Antal bedrifter. 1Vombre d'ex- ýloita- Hons. Gj.sn. antal pers. (arb. og betjente). moyen de ISers. (ouvr. èt emal.). 3 * Oversigt over den forsikringspligtige skogsdrift i aarene , Tableau des expl. forestiéres soumises el oblig-ation de assurance pendant la période o Samlet arbeidslen. Salaires totaux. Kr. Gjennemsnitl. daglen. Salaires moyens. Kr. Antal dagsverk. 1Vombre de journées. Ant. dagsv. pr. pers (gj.- snitl. driftst.) 1Vombre de journées de travail isar iersonne. Ant. aarsv. ( dagsv.) d'années de travail I Smaalenene i s Akershus I t Hedemarken I III i Kristians Buskerud I I 50 9c I I 584 T 01 7_ t I I i Jarlsberg og Larvik 1-18o I i _ 1909 I I III 3Ç I Bratsberg I z Nedenes h 767i I Š Lister og Mandal III _ f I I 070 Stavanger 1. L II Sondre Bergenhus r Nordre Bergenhus I ; i Romsdal I Sondre Trondhjem ot Igoy o6 Nordre Trondhjem Nordland ' ! Tromso I IO I I ; Finmarken IgI I bo i Riket Le royaume ! e