ARBEIDSTIDEN I INDUSTRIEN

Transkript

1

2

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 3. ARBEIDSTIDEN I INDUSTRIEN SEPTEMBER 93. (Durée du Travail dans l'industrie, septembre 93.) UTGIT AV DEPARTEMENTET FOR SOCIALE SAKER, HANDEL, INDUSTRI OG FISKERI, KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEOUG & CO. 9 i

4 Tidligere officielle statistiske undersøkelser om. arbeidstidens længde: Række V, nr. 06: Fabriktcellingen 909, hefte 3: Arbeidstiden i industrien. Pris kr. 0,50 Wake VI, nr. : Haandverkstællingen 90, hefte 3: Arbeidstid.» 0,50 TRYKT I CENTRALTRYKKERIET - KRISTIANIA

5 FORORD. Herved fremlægges resultaterne av en statistisk undersøkelse av arbeidstidens længde i industrien, samt endel opgaver vedkommende barns og unge menneskers industrielle arbeide, indsamlet av departementets Kontor for Socialstatistik til bruk for arbeidet med fabriktilsynslovens revision. Utarbeidelsen av tabellerne har været forestaat av sekretær Einar Ruud, som ogsaa har forfattet indledningen.

6

7 INDHOLD. Oversigt: Side. Historisk oversigt. Indledende bemerkninger * 0. N. Mohn's oversigt fra 877 s. P, Arbeiderkommissionen av 885 s. P, (Iepartementets undersøkelse s. *, Haandverkstmllingen 90 s. 4*, Norsk Arbeidsgiverforenings statistik s. 4*, Arbeidernes faglige Landsorganisations statistik s. 5*).. Arbeidstiden for arbeidere med ordinært dagarbeide 6* (Fabriktællingen 909 s. 6*, departementets undersøkelse 93 s. 0* (og 8* 9*), overtidsarbeide s. 3*). 3. Skiftarbeide 4* a) Almindelige bemerkninger 4* b) -timers skift 6* c) 8-timers skift 0* d) Kvinders natarbeide * 4. Barns og unge menneskers industrielle arbeide 3* a) Historisk oversigt 3* b) Nuværende forhold 6* (Antallet av barn og unge mennesker i industrien s. 6*, arbeidstiden s. 8*, unge menneskers natarbeide s. 8*.) Bilag. De ved undersøkelsen benyttede skemaer 30* Tabeller:. Samlet antal arbeidere som er medtat i den av departementet høsten 93 foretagne undersøkelse, fordelt efter alder og kjøn, bygder og byer. Samlet antal bedrifter og arbeidere, med opgaver over arbeidsordningen ved bedrifterne 3. Bedrifter og arbeidere med dagarbeide. Nettoarbeidstiden pr. dag, lørdage und tat 4. Bedrifter og arbeidere med dagarbeide. Antal timer som lørdagsarbeidet er kortere end arbeidet de øvrige virkedage 5. Bedrifter og arbeidere med dagarbeide. Nettoarbeidstiden pr. uke 6. Samlet antal skiftarbeidere, fordelt efter alder og kjon:. Bedrifter og arbeidere med skift.»»» 3» 7. Arbeidere paa skift, fordelt efter antal arbeidstitner pr. uke: a) L uken med kortest arbeidstid b)» længst --»- c) Gjennemsnitlig arbeidstid i paa hinanden følgende uker 8. Arbeidere paa 3 skift, fordelt efter den gjennentsnitlige arbeidstid i 3 paa hinanden følgende uker

8 TABLE DES MATIÈRES. Introduction: Pages.. Aperçu historique. Observations générales *. La durée du travail exécuté exclusivement pendant le jour 6* 3. Travail par relais 4* a) Observations générales 4* b) Deux relais de heures chacun. 6* c) Trois relais de 8 heures chacun 0* d) Travail par relais pour les femmes * 4. Travail industriel des enfants et des ouvriers (ouvrières) au-dessous de 8 ans 3* a) Aperçu historique 3* b) Situation actuelle 6* Appendice. Questionnaires * Tableaux:. Nombre des ouvriers par âge et sexe, districts ruraux et villes. Les systèmes (travail de jour ou par relais) dans les établissements 3. Etablissements et nombre des ouvriers travaillant exclusivement pendant le jour: Heures de travail par jour sauf le samedi 4. Etablissements et nombre des ouvriers travaillant exclusivement pendant le jour: Diminution de la durée de travail au samedi 5. Etablissements et nombre des ouvriers travaillant exclusivement pendant le jour: Heures de travail (net) par semaine Etablissements et ouvriers avec travail par relais:. Deux relais à heures 0. Trois relais à 8 heures 7. Ouvriers à deux relais: a) Durée du travail: La première semaine 3 b)» : La deuxième semaine 5 c)» : Moyenne des semaines 7 Ouvriers a trois relais: Durée moyenne des trois semaines 9

9 Oversigt.. Historisk oversigt. Indledende bemerkninger. Til en historisk statistisk belysning av forandringerne i arbeidstidens længde i industrien har man kun litet materiale, idet der fra den officielle statistiks side først ved Fabriktællingen 909 blev fremlagt utførlige opgaver angaaende arbeidstidens ordning. Ved siden av denne statistik skal nævnes de mere kortfattede oversigter, som findes i det Statistiske Centralbyraas socialstatistiske publikationer: Arbeids- og lønningsforhold ved træsliperier og cellulosefabrikker 89 og 893 (N. O. S. III nr. 58) og Arbeids- og lønningsforhold ved sagbruk og høvlerier (N. O. S. V. nr. 4). Videre indeholder Riksforsikringsanstaltens Industristatistik 909 en opgave over arbeidstiden, i hvilken antallet av bedrifter er fordelt efter timeantallet pr. uke pr. arbeider. Imidlertid foreligger der i forarbeiderne til et par lovutkast fra ældre tid nogen opgaver, som ialfald tildels vil kunne yde nogen veiledning. Først skal nævnes den oversigt, som er indtat i sekretær I. N. M o li n s efter offentlig opdrag utarbeidede lovutkast: Angaaende barns og unge menneskers anvendelse til arbeide utenfor hjemmet. Denne oversigt, som angaar aaret 877, gir oplysninger om arbeidstidens længde pr. dag for 80 fabrikanlæg, den har imidlertid den mangel, at antallet av arbeidere ikke blir anført, og den kan saaledes vanskelig brukes til direkte sammenligning med nyere opgaver. Som et billede av tilstanden paa den tid vil den imidlertid ha sin interesse. Av de 80 anlæg hadde 6 (8,9 pct.) en daglig arbeidstid (hviletider ikke medregnet) av under 0 timer; 66 bedrifter (36,7 pct.) arbeidet i 0 timer, (, pct.) i 0 / time, 5 (8,3 pct.) i timer og 5 (3,9 pct.) i mere end timer pr. dag. Av bedrifterne hadde altsaa 45,6 pct. en arbeidstid paa 0 timer pr. dag eller derunder, mens 4, pct. hadde en arbeidsdag paa mindst timers længde. Videre oplyser tabellen, at bare 4 anlæg av de 80 hadde kortere arbeidstid lørdag end de andre virkedage. En utførlig statistik over arbeidstidens længde inden industri og haandverk moter vi først i det av Arbeiderkommissionen av 885 utarbeidede forslag til lov om tilsyn med arbeide i fabrikker m. v. I tabelbilag 3 til kommissionens indstilling gives for ialt 903 industrielle bedrifter med tilsammen arbeidere oplysninger om den effektive arbeidstid pr. dag for de enkelte grupper av industrielle bedrifter. Oplysningerne angaar aaret 887. For den hele industri underett var forholdet:

10 Daglig effektiv arbeidstid (hviletider fraregnet) Bedrifter Arbeidere Antal Pct. Antal Pct. Under 9 timer. 9 9 /» 0 0 /» /» Over Ubestemt eller forskjellig arbeidstid Efter arbeidernes behag (akkord) Tilsammen 33,7 435, 56.,9 34 3,4 88 4, ,9 50 6, ,5 43, ,6 60 3, ,3 75 3, ,5 8 6, 4,8 97 5, 943,4 85 5,0 053,7 38 7,3 08, , ,0 Tabellen viser for arbeidernes vedkommende en sterk ansamling om en daglig nettoarbeidstid av 0 timer. Henimot /5 av arbeiderne (9,0 pct.) arbeidet mindst timer; for 5,5 pct. var der ikke nogen fast bestemt arbeidstid. Som det sees ved en sammenligning mellem den procentvise fordeling for bedrifterne og for arbeiderne, vil man komme til misvisende resultater, hvis man holder sig til antallet av bedrifterne. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at den ovenfor nævnte oversigt fra 877, som bare angir antallet av bedrifter, gir et likesaa unøiagtig billede av forholdet, som en ensidig betragten av bedriftsantallet vilde gi for 887. Opgaverne for det førstnævnte aar angaar nemlig 80 utvalgte bedrifter, og man maa ha lov til at anse dette utvalg som nogenlunde typisk. Av de to opgaver synes man ialfald med sikkerhet at kunne slutte, at anvendelsen av en særlig lang arbeidsdag er gaat tilbake i tiaaret av bedrifterne med ialt 6 44 arbeidere (4,8 pct. av det samlede antal) hadde en kortere arbeidsdag lørdag end de øvrige dage. De ved F a b r iktællinge n 909 indsamlede opgaver angaaende arbeidstiden er offentliggjort i tredje hefte av tællingens resultater (N. O. S. V., nr. 06). For arbeidere med almindelig dagarbeide foreligger oplysninger om arbeidstidens hengde pr. uke; desuten meddeles oplysninger for 438 arbeidere, som arbeidet paa skift og 856 arbeidere, som arbeidet paa 3 skift. Opgaverne vil bli nærmere behandlet nedenfor. Dels for at faa de nyeste opgaver om arbeidstidens længde, særlig forsaavidt angaar kvinders og barns industrielle arbeide, dels for at faa indgaaende belyst anvendelsen av skiftarbeidet i industrien foretok nærværende departement høsten 93 en statistisk undersøkelse. Gjennem den kvindelige fabrikinspektør fik man en fortegnelse over de bedrifter, som sorterer under hende, og fra de mandlige fabrikinspektører fik man fortegnelser over de bedrifter, ved hvilke skiftarbeide blev anvendt. De utsendte skemaer', som skulde ha været tilbakesendt inden midten av oktober manned, indkom for størstedelen i løpet av høsten. Da man i januar rnaaned 94 efter foregaaende erindringsskrivelser maatte avslutte indsarni Se side 30*----33*,

11 lingen, var der indkommet opgaver for arbeidere. Man hitsætter en fordeling av disse arbeidere paa de forskjellige industrielle hovedgrupper, idet man til en bedømmelse av undersøkelsens omfang tilføier arbeiderantallet pr. 3te december 9 efter Statistisk Aarbok 93 side 68-70, hvis tabeller er bygget paa fabrikinspektørernes opgaver, og hvor ogsaa fordeling efter alder og kjøn anføres.. Industrigrupper Bergverksdrift Sten- og jordindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysn Tekstilindustri Papirindustri Lær- og gummiindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Beklædningsindustri Polygrafisk industri Forskjellige industrigrener Tilsammen Av disse arbeidere var: Antal arbei- Nyervteidere pr. 3 rende I- pc, 9. (Fabrik- under- 8 aar og inspektører- søkelse -4 aar 4-8 aar derover! nes opgaver) omfatter_._..._ i w I z, m. k. in. k. rn. k _.... i , I l : ! i o 785 f I 998 o Da fortegnelsen over bedrifterne - med undtagelse av de bedrifter, som anvendte skiftsystem -- var utlaant fra den kvindelige fabrikinspektør og saaledes bare skulde omfatte de bedrifter, som anvendte kvinder i industrielt arbeide, var det at vente, at man bare vilde faa forholdsvis faa bedrifter og arbeidere med fra de industrigrupper, hvor kvinder kun undtagelsesvis arbeider. Imidlertid har det vist sig, at man har fant ind skemaer for en række bedrifter, som ikke -- ialfald paa tcellingstiden har anvendt kvinder, saaledes at stallstikken har fant et storre omfang end man fra først av antok, den vilde faa. Repræsentationen i de grupper, hvor kvinderne sjeldnere anvendes i industrielt arbeide sten- og jordindustri, jern- og metalindustri samt træindustri -- er derfor allikevel Mit saa fyldig, at oplysningerne om arbeidstidens længde ogsaa for disse gruppers vedkommende maa ansees tilstrækkelig fundert. Av de arbeidere, som omfattes av nærværende tælling, var 7 99 dagarbeidere (d. v. s. arbeidere, som bare arbeidet om dagen), mens 65 arbeidet paa skift. Inden man gaar over til at behandle arbeidstidens længde særskilt for arbeidere med utelukkende dagarbeide og arbeidstidens længde inden skiftarbeidet, skal man efter denne tælling meddele en s a m let oversigt over den or dinær e a rb ei dstids ve ngde inden industrien, i hvilken altsaa ogsaa skiftarbeiderne er indbefattet. Arbeiderne fordeler sig paa de forskjellige grupper av timetal som følger': Den procentvise fordeling gjtelder kun de arbeidere, for hvilke arbeidstiden er opgit. Skiffarbeiderne er fordelt efter det antal timer, som vedkommende arbeider gjennemsnitlig bar pr. uke.

12 4* Un- 5h/ der, / , / 56'/ 57 57'/- 59'/ 60 Over 60 uopg. Ialt Ant. arbeid. Procent , ,8 6,8 0,6 4,9 0, , 8,6 6,5 6,3 6,6 Gjennemsnitlig antal arbeidstimer pr. uke er beregnet til 566/0 time ,0 Noget over /4 (8,0 pct.) av de arbeidere, for hvilke opgaver over arbeidstiden foreligger, arbeidet i 54 timer og derunder pr. uke, 6,6 pct. hadde mere end 60 timer. Det er herved at merke, at man for skiftarbeidernes vedkommende tildels har regnet timers skift arbeidstimer, nemlig i de tilfælder, hvor arbeiderne ikke kan forlate arbeidsrummene under maaltiderne, da den hvil, som derunder haves, ikke kan likestilles med regelmæssige, bestemte hvilepauser, under hvilke arbeideren frit kan fjerne sig fra arbeidsstedet. En anden sak er, at disse timer fra p r odukti o n en s standpunkt ikke kan likestilles med effektive arbeidstimer som nedenfor nævnt regner Norsk Arbeidsgiverforening 0 effektive timer men fra et so cialt synspunkt ligger det nærmere at regne timer. I forbindelse hermed hitsættes efter Statistisk Aarbok 93 en opgave over ha a ndv e rksarbeid ere fordelt efter antal arbeidstimer pr. uke ifølge Haandverkstellingen 90 : Antal Antal arbeidstimer pr. uke arbeidere Pct. Antal arbeidstimer pr. uke Antal arbeidere Pct. 39 Under 48, ,5 Over 48 indtil 5 330,4 5 indtil , ,8 Over 54 indtil , ,8 Over 57 indtil Over 60 indtil Over 66 Uopgit arbeidstid Ialt , , , 78 3, , ,0 Gjennemsnitlig antal arbeidstimer pr. uke inden haandverket 59 /o. Likeledes hitsættes en beregning over den ordinære arbeidstids længde september 9 utført av Norsk Arbeidsgiverforening. Ved utarbeidelsen av denne oversigt er for en del fags vedkommende benyttet de gjældende overenskomster, hvor disse fastsætter et bestemt antal arbeidstimer pr. uke. For andre fag, hvor overenskomster mangler, eller hvor disse bare indeholder bestemmelse om at arbeidstiden ikke skal overstige et visst maksimum (f. eks. skofabrikker) er der lagt statistiske opgaver for hver enkelt bedrift til grund. Skiftindustrien er ogsaa i sin helhet regnet med i oversigten, og timers skift er regnet 0 timers effektivt arbeide, ogsaa som ovenfor berørt hvor der ikke er anledning til at forlate arbeidsrummet under maaltiderne, saaledes som tilfældet særlig er i cellulosefabrikkerne. Der skjelnes mellem eksportindustri, industrien forøvrig og haandverket, og den ukentlige arbeidstid inden disse grupper opføres som følger : Senere utkommet som officiel statistik : N. O. S. VI., nr.. Den procentvise fordeling giælder bare de orbeidere, for hvilke 4rbeidstiden er opgit,

13 5* Ltt Ialt Eksportindustrien Industrien forøvrig.. Haandverket 60 Ialt Procent 0, , , ; , 3,7 5,7,3 4,4, , 0, - 00,0 Videre har Arbeidernes faglige Landsorganisation ved Sverre Iversen paa grundlag av de gjældende overenskomster utarbeidet en oversigt over den ordinære arbeidstids længde i industri og haandverk august 9. Nedenstaaende tabel fordeler arbeiderne efter arbeidstidens længde : Antal, 4 I 0 Procent... 0 ' CY'Z elq ,,0 I ,8 75, , ,7 7, ,6 8 o 43 7, ,8 I denne tabel er likeledes skiftarbeiderne tat med; for cellulosearbeidernes vedkommende er timers skiftet regnet = timers effektivt arbeide. Grupperer man arbeiderne efter grupperne under 57 timer, 57_59 time og 60 timer og derover pr. uke, viser de tre undersøkelser i det væsentlige samme resultat: Ialt ,0 Departei;mentets under- ' sokelse Pct. Arbeidsgivernes statistik Arbeidernes statistik pct. pct. Under 57 timer 5,0 50,3 50, / time 5, 6,4 4,5 60 timer og derover,9 3,3 5, Undersøker man timeantallet i større detalj, viser der sig imidlertid endel uoverensstemmelser. Paa gruppen over 60 timer pr. uke falder der saaledes efter departementets undersøkelse 6,6 pct. av arbeiderne, efter arbeidernes statistik 7,8 pct., mens der efter arbeidsgivernes bare er 0, pct., som arbeider mere end 60 timer pr. uke. Denne uoverensstemmelse er dog mere tilsyneladende end virkelig, idet den væsentlig ligger i den før omtalte forskjel i beregningen av skiftenes nettoarbeidstid. Paa de grupper av timetal, som omfatter den korteste arbeidstid kommer der tildes betydeligiflere arbeidere efter nærværende undersøkelse end efter de

14 6* to organisationers. 54 timer og derunder pr. uke hadde saaledes efter departementets, arbeidsgiverforeningens og arbeidernes statistik henholdsvis 8,0 pct., 9.6 pct. og 6, pct. For en arbeidstid av 5 timer og derunder stiller forholdet sig saaledes: 0,6 pct.,,4 pct. og 4,5 pct. Naar departementets undersøkelse viser saa mange flere arbeidere paa kortere arbeidstid end de ovenfor nævnte organisationers, antages dette delvis at skrive sig fra, at den faktiske arbeidstid i flere tilfælder er kortere end den tarifmæssig fastsatte, idet hviletiderne er færre og kortere mot at arbeidsdagen avkortes endnu sterkere.. Arbeidstiden for arbeidere med ordinært dagarbeide. Idet man gaar over til nærmere belysning av a r beidstiden for da g- a rbeide t, d. v. s. arbeidstiden i bedrifter, hvor regelmæssig natarbeide ikke anvendes, skal man hitsætte et resumé av resultaterne av Fab riktælli n- gen 909. Efter indledningen til Fabrikhellingens tredje hefte, side 3* flg, var den ordinære arbeidstid pr. uke (hviletider fraregnet): Under timer tinier timer timer Over 60 timer timer Antal arbeidere Procent 0,6,3 5,6 34,9 I 44, 8 6,4 Den største del av arbeiderne hadde altsaa fra timers arbeidstid pr. uke, idet 44 pct. hadde timer og 35 pct timer; 54 timer eller kortere tid hadde 8 / pct., over 60 timer / pct. For de forskjellige industrielle hovedgrupper stiller forholdet sig som følger : (Se tabellen meste side). En længere arbeidstid end den gjennemsnitlige viser bergverks-, jord- og stenindustrien, tekstil-, træmasse- og papirindustrien samt trævareindustrien For disse sidste industrigruppers vedkommende har det overveiende antal arbeidere en ukentlig arbeidstid av timer, for trævareindustriens vedkommende dog ikke i saa utpræget grad som for de to andre industrigrupper. Kortere arbeidstid end den gjennemsnitlige har den polygrafiske industri, den kemiske industri, jern- og metalindustrien, beklædningsindustrien og nwringsmiddelindustrien. Mens saaledes tabellen viser, at av industriarbeiderne arbeider gjennemsnitlig 46,6 pct. mindst 58 timer pr. uke, var dette for den polygrafiske industri kun tilfældet ined 7,9 pct., for den kemiske industri med 7, pct., for jern- og metalindustrien med 8, pct og for beklædnings- og næringsindustrierne med henholdsvis,7 pct. og 38,8 pct. I den polygrafiske industri arbeidet hovedmassen av arbeiderne (78, pet ) mellem 5 og 54 timer pr. uke. De enkelte bedriftsgrupper (undergrupper) følger i det store og hele hovedgrupperne. Idet man forøvrig henviser til Fabriktællingens tredje hefte, skal man for enkelte bedriftsgruppers vedkommende nærmere behandle forholdet. Inden jord- og stenindustrien var som før nævnt arbeidstiden i det hele noget længere end for industrien underett; dette gjælder dog ikke fajanse- og porselænsfabrikkerne, som har kortere arbeidstid end gjennemsnittet for industrien; noget over halvdelen av arbeiderne (56,9 pct.) hadde en ukentlig arbeidstid av mellem 5 og 54 timer og 4,5 pet. mellem 55 og 57 timer. Derimot har i denne hovedgruppe teglverkene længere arbeidstid end gjennemsnitlig for gruppen. Forts. s. 0.

15 _ 7* 7. X,7 X r:7, 7' V.' '77 cn X - T - T T I,` i - g 7 ":7 x, C 00, 0C., V: C - " C X,":.7 c7, 7,-.7 7n- C: N. (\l_ SC S T., 7, V:7 C[r - 06 ",.7 N. > "t N t, Ca0 C= CNi In N. 0C X,-, l' Cn N. (7., V.- C". j 4 T- - ìš 7' X X T-.7r N. V"; 00 (": - 7 C'C C, c.) c: - CL) 7= ; - 04 X ', 70 X X t 7r: X,-. 7..S c.0 X CN œ -i X. I C.) ; 4 C.) "ZZ C.) C; X.7. Cl,,, cc,t tc (n.,-; 0C I 7' Z.C) 7'. N. CC - 'ot.... tf) c, ;,v). c f,. a - E. s. c.),.., :. -4. c 4. * r -, C. ), t, ;.,.., di è C 7, 7:-.,... Ck,.._ -_,.. : 7-R '':'.,-).,.., ;.7.: i ci) x 7- ;-:.c.) E, --' c, Ā -ic.,-,',,_,,,, t,, c,),..., = --,')-- t 4. : tt,wz, C.) =...= *:...,,F, , "-. c) - H ;,.,...4,, x ''-' ;-. T ''' u= C C.) a...,,--,.,..., X H 4. t ''-' 0 v), - X ",... -, ;:::, ". = tf, ',-4,, ',./. ---, tf, ::-..' tf,a'.. 7- H tl: x Z `,:-',' -' CI, = = v) c,,,,,, i 0,...,. -.. r I"7=,.., &) '7= C cl.)...,- --,,.,.,,.,.., r I, - trs; te, "-'.. Z "'.,..., '." 'CI = - 4.,.. it CZ r..., C C TA...j V' ^... r= C ") '.. /, '-' C.) V'..,..;::,..,, ',.. ;.4 ; ".= tt, I.,:..,. E,,-,,,,., ez,.,-,,, --, -, '3.),,...),, '.,...,4..,.,.., :,_ ;,...,,,...,,; ),., 0, ṙ..,.. cl) r..., -"P c.) C7) 0.. '-.4 C., C,...,. : m -.: '',.

16 ) 8* Bedrifter og arbeidere fordelt efter (Departementets Under V- 53V 54 54/- 55 Industrigrupper tu 4t, c., :i.)c, ti' -4 et 4 i't 4 cv P4.-' '! "-4 a) PC #4 ri!$. Q.) L. 4:4 L.." ec:: Bergverksdrift Sten- og jordindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri Papirindustri Lær- og gummiindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Beklædningsindustri Polygrafisk industri Forskjellige industrigrener Tilsammen i i Nettoarbeidstiden pr. (Departementets Under 8 timer 8 timer Mellem. 8-9 timer 9 timer Iiedriftsgrupper 4`.." ". 'c a) Q) "t. Z4. c7 S. L. tx 4' S. Bergverksdrift Sten- og jordindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri Papirindustri Lær- og gummiindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Beklædningsindustri Polygrafisk industri Forskjellige industrigrener Tilsammen

17 ,, ; i, i 9* nettoarbeidstid pr. u k e. (Ordinært dagarbeide). undersøkelse 93) 55'/ it) k") '7 57 0: ims T.) 4: 57 - / Over Uopgit 59 / 7.0 Tilsammen 7.0 Er.. T) E s. P kl &., zi) 4) )El;s. e e T.;H.r, ras!i... ;.0 Pt. 4 "tz,g : 47; 5 4',- s. s. "C, s : 4 ; ---; ; 75: 4; 93; 9 56! i l044 3: 5, -- i 65 I : 58 3' 3, 05 3i ; ; ; I-, ---, f 40i :30 5 I ! ; 3! 59 4; 49: ' I 4;. ; : ! i --! ----H : 7i 973 F 4; 4i i7 63, 4 877; 4, 5O , : ! ' - ; ' ; 9',. 3, 70: ti 09;. i, 4: :3; 45 -; 5 30 :37' ! 404, i 8 74! ; 7 99 dag, lørdage undtat. undersøkelse 93.) Uopgit Over 9,/ time 0 timer 0'/ time timer Tilsammen timer Pc3 ") s. s. ; s. I 7) "al :4 ; E ;.., E,.:-.: c., 4,. a) Pt!,. Pt T --.'! i p.,,, a",' 4. i5.4 l r. t; I..,C gcl I4.._ I ; : ! ; 3 ; 30 : 66 ; 5 63 ; 5 ` ; 6; 05 64! ) ; ' ' 59 89:

18 0* Jern- og metalindustrien staar, som ovenfor nævnt, i denne henseende gunstigere end gjennemsnittet for industrien. Den største del av de herhen hørende arbeidere (noget over /3) samler sig om en ukentlig arbeidstid av mellem 55 og 57 timer, 8, pct. har en længere arbeidstid og 4,0 pct. en kortere arbeidstid pr. uke. Den kemiske industri har som tidligere bemerket i det hele en forholdsvis kort arbeidstid; særlig gunstig er forholdet for fyrstikfabrikkerne, hvor hovedmassen av arbeiderne (87,3 pct.) arbeider mellem 5 og 54 timer pr. uke og i endnu høiere grad ved krudt- og dynamitfabrikkerne, hvor 65,3 pct. av arbeiderne har en ukentlig arbeidstid av mellem 48 og 50 timer. Fra tekstilindustrien i det hele, der som nævnt hører -al de industrigrupper, som har det største timeantal pr. uke, utskiller sig trikotagefabrikkerne, hvis arbeidere i gjennemsnit har en kortere arbeidstid end den for industrien gjennemsnitlige; 54,4 pct. av arbeiderne har gjennemsnitlig mellem 55 og 57 timer pr. uke. Ogsaa inden industrigruppen «forarbeidelse av trævarer» var den ukentlige arbeidstid forholdsvis længere end gjennemsnitlig for industrien; det kan her være av interesse at peke paa forskjellen i arbeidstiden mellem de store sagbruk og smaasagene; for de forstes vedkommende har henimot 3/4 av arbeiderne (70,4 pct.) mellem 58 og 60 timer pr. uke. For smaasagenes vedkommende, hvor de industrielle og tekniske hensyn ikke spiller saa stor rolle, er der en jevnere fordeling av arbeiderne paa de forskjellige grupper av arbeidstimer :,7 pct arbeider mellem 5 og 54, 4,6 pct. mellem 55 og 57 timer og 47,4 pct. mellem 58 og 60 timer pr. uke. For arbeidere hadde man oplysninger om lørdags a r b ei de t 0 73 arbeidere eller 4,4 pct. arbeidet lørdage som andre dage, de øvrige 85,6 pct. hadde en kortere arbeidstid lørdag end andre virkedage. Efter nærværende un de rsøk else var nettoarbeidstiden pr. uke i de forskjellige industrigrupper som gjengit i foranstaaende tabel: (side 8*-9*) Den procentvise fordeling av de arbeidere, for hvilke arbeidstiden er opgit, fremgaar av nedenstaaende tabel: Procentvis fordeling av arbeiderne efter nettoarbeidstimer p r. uke. Un Industrigrupper der / / 55 55/ '/-- 56'/, 59/ 60 60'/-- 70 Over 70 Bergverksdrift Sten- og jordindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektr. belysning Tekstilindustri Papirindustri Lær- og gummiindustri Træindustri Næringmiddelindustri Beklædningsindustri Polygrafisk industri Forskjellige industrigrener Overhodet,3 0,5 4, 0.4 0, ,0 3,0.9 6,7 -,7-9,87, 7, 3,7 0,5 0, 7,9 5,9 6,5 58, 6,7,8 6,4 6,0 0,3 7,4-6,6,0 0,6 3,3 4,5 0,9 0, 7,4,,3,8-5, 8,7 4,6,4 0,5,8 4,8 5,, 0, 8,4 6, 4, 3,4 5,3,4 7,3, 70,0 8,0, 3,3-8,7 0,9 8,3 7,4,8,3 8,8 7,4,8 5,0,7,0 46,8,8, 6, 4,7,6 9,8 3,,4 5,9 4,7 7,5 0,9 5,5 6,3 8,6,7 0,7 9,6 9,0 50,0,3 -- 5,5 6,7 35,5 40,8,4, 3, 6, 73,8 0,8 8,7 5,6 8,9 8,3 -- 6, 6,8 50,4 0,3 0,8 3,8 8,6 3,8 9,0, 6,4 4,5 7,9 5,0 3,9 0,3 0, -,3-5, 3, 0,3 6,5 8,8 7,4 8,6,3 4,5 0,3 0, 0,4 0,4

19 * For 0, pct. av disse arbeidere var altsan arbeidstiden 3 timer pr. uke og derunder, for 9,3 pct. 54 timer pr. uke og derunder, og for,7 pct. var arbeidstiden mere end 60 timer. For hovedgruppernes vedkommende henvises lovlig til ovenstaaende tabeller og for undergruppernes til tabelavdelingen. Sammmenlignet med Fabriktællingen 909 viser der sig en tydelig forskyvning henimot en kortere arbeidstid pr. uke. Mens i 909 8,5 pct. av arbeiderne hadde en arbeidstid paa hoist 54 timer pr. uke, var dette i 93 tilfældet med 9,3 pct. Mere end 57 timer pr. uke hadde i ,6 pct. av arbeiderne, i 93 var dette tal goat ned til 38,7 pct. Det er særlig forandringerne i et par grupper, som her gjør utslaget. Inden bergverksdri ft en hadde saaledes efter Fabriktcellingen ,7 pct. av arbeiderne en ukentlig arbeidstid av mellem 58 og 60 timer, mens 40, pct. hadfle timer pr. uke. Efter nærværende undersøkelse hadde 8,9 pct. en arbeidstid paa mellem 58 (57 /) og 60 timer og 68,8 pct. mellem 55 og 57 timer. Lignende forskyvninger om end ikke saa utprnet kan ogsaa konstateres for tekstilindustriens og cellulose-, træmasse- og papirfabrikation en s vedkommende. N et t o a r b eidsti den p r. d a g for de vanlige virkedage, altsaa bortset fra lørdagsarbeidet, der som regel er kortere, utgjorde for de forskjellige hovedgrupper : (Se foranstaaende tabel side 8*--9'). Av de 7 9 arbeidere, for hvilke oplysninger er meddelt, arbeidet 49,4 pct. i 0 timer pr. dag, 7,0 pct. i mere end 0 timer og 4, pct. i 9 timer og derunder. Mens dette samlede billede av arbeidsdagens hengde i industrien naturligen maa vise en spredning av arbeiderne paa de forskjellige timetal, da billedet fremkommer som en sum av opgaverne for de forskjellige industrigrener, saa vil forholdet inden hver enkelt gruppe oftere vise en sterkere koncentration om en bestemt længde av arbeidsdagen. For bergverksindustriens vedkommende har saaledes hovedmassen av arbeiderne, 93,3 pct., en arbeidstid av 0 timer; for sten- og jordindustrien er koncentrationen derimot ikke saa sterk: 55,6 pct. arbeider i 0 timer, 8,7 pct. i 0 / og 4,6 pct. i 9 time; endvidere har 6,0 pct. en arbeidstid av mellem 8 og 9 timer (glasverkene). For jern- og metalindustriens vedkommende arbeider hovedmassen av arbeiderne, 74,8 pct. i 0 timer, 3,9 pct. i 9 time og 8,3 pct. i 0 : time. Noget under halvparten av arbeiderne i den kemiske industri samler sig om en arbeidstid av 0 timer, mens omtrent io arbeider 9 timer og derunder. I tekstilindustrien arbeider henimot 3 av arbeiderne i 0 / time; ovenstaaende tabel viser, at over halvparten av de arbeidere, som efter nærværende undersøkelser arbeider i 0 / time pr. dag, tilhører denne industrigren, som saaledes fremhæver sig med en lang arbeidstid. Inden papirindustrien arbeider 4:5 av arbeiderne i 0 timer; i trævareindustrien hadde 6,4 pct. 0 timers arbeidsdag og 7 pct. 0 : time. For beklædningsindustriens vedkommende spreder arbeiderne sig mere paa de forskjellige timetal, hvilket likeledes er tilfældet i nærings- og nydelsesindustrien. Den polygrafiske industri fremtræder med særlig kort arbeidstid, noget over /3 av gruppens arbeidere har saaledes en arbeidstid av mellem 8 og 9 timer pr. dag og et omtrent lignende antal arbeider i 9 timer. Lør dags a rb eidet er efterhaanden Mit kortvarigere end arbeidet de øvrige virkedage. I den ovenfor nævnte oversigt av sekretær Mohn over ar-

20 * Antal timer, som lørdagsarbeidet er kor- time og derunder 3, 4 time -3/4 time 333/4 time 4 timer Bedriftsgrupper E C. ) 0: Pc" ;!. Bergverksdrift Sten- og jordindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri Papirindustri Lær- og gummiindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Beklædningsindustri.. Polygrafisk industri... Forskjellige industrigrener Tilsammen beidsforholdene i 877 ved 80 utvalgte fabrikanlæg oplystes, at av disse hadde 4 eller,8 pct. kortere lørdagsarbeide. Den av Arbeiderkommissionen av 885 indsamlede statistik for 887 oplyser, at 4,8 pct. av de i denne statistik opførte arbeidere hadde kortere lørdagsarbeide. Endelig fremgaar det av Fabriktællingen i 909, at 85,6 pct. av arbeiderne hadde kortere arbeidstid lørdag end de andre dage. Ved nærværende undersøkelse stiller forholdet sig som følger for de for_ skjellige industrielle hovedgrupper: (Se ovenstaaende tabel). Tabellen viser, at 5, pct. av arbeiderne arbeidet lørdag som andre dage,,0 pct arbeidet længere lørdagene ( teglverk og nogen meierier), og 0,4 pct. (væsentlig grubearbeiderne paa Røros) hadde helt fri lørdag. De øvrige 83,5 pct. hadde en kortere arbeidstid lørdag end andre dage. For hovedmassen av disse 40,3 pct. er lørdagsarbeidet mellem 3 og 4 timer kortere, 4, pct. hadde nøiagtig 4 timer kortere arbeidstid lørdag. I samtlige ovenanførte industrigrupper undtagen papirindustrien hadde flertallet av arbeiderne kortere lørdagsarbeide ; men for papirindustriens vedkommende var det bare tilfældet med 3,9 pct. Av sten- og jordindustriens arbeidere hadde henimot /4 samme arbeidstid lørdag som andre dage, likeledes i beklædningsindustrien. I nærings- og nydelsesmiddelindustrien hadde 5.3 pct. ikke kortere lørdagsarbeide særlig gjælder dette bryggerierne, hvor 35,6 pct. av arbeiderne har samme arbeidstid lørdag som andre hverdage, og meierierne, for hvilke det samme var tilfældet med 37,7 pct. av arbeiderne. I Helt fri lørdage. Herav 5 med 357 arbeidere helt fri lørdage.

21 3* tere end arbeidet de øvrige virkedage. 4 / time 5 tinier Lamigere Lordage arbeidstid Mere end 5 som andre lørdage Uopgit Tilsammen dage end andre dage :C4 :t) 4:4 P.. 9) rt '- cv Z) :4 Z)cv. -'-'.^:": r-':, i ' I Oplysningerne om arbeidstidens effektive længde maa for at gi et helt korrekt billede suppleres av oplysninger om, i hvilken utstrcekning overtid s- arb eide anvendes. Sporsmaal til belysning av saadant arbeide blev ogsaa opført paa de utsendte skemaer. Besvarelserne var imidlertid som regel sau summariske, at man ikke har bearbeidet dem. Man har derfor angaaende overtidsarbeidet i sin almindelighet ikke nyere oplysninger end dem, som blev fremlagt ved Fabriktællingen 909, 3dje hefte. For to for kvindearbeidet vigtige industrigrener, tobaksfabrikationen og tesktilindustrien, kan man imidlertid meddele nogen oplysninger paa grundlag av de av Norsk Arbeidsgiverforening indsamlede opgaver for aaret 9. For 03 tobaksarbeidersker stiller forholdet sig saaledes: Antal Antal kvindelige kvindelige Aidersaar arbeidere arbeidere uten med overtids- overtidsarbeide arbeide Disses samlede antal arbeidstimer Herav arbeide paa overtid (timer) Overtid i pet. av det samlede antal timer 4 aar aar (4,9) 6 aar 80 4i 87, 7 aar ,0 8 aar ,7 9 aar , 0 aar og derover ,4 Tall , 9

22 4* Overtidsarbeidet spillet altsaa efter foranstaaende oversigt ingen væsentlig rolle for kvinderne i tobaksindustrien; særlig for de yngre aldersaars vedkommende var det faa av arbeiderskene, som hadde saadant arbeide. Overtidsarbeidet hadde heller ikke synderlig betydning for de kvinder, som efter opgaverne hadde overtid, idet det naar bortsees fra de 3 piker paa 5 aar for de mindreaarige arbeiderskers vedkommende bare udgjorde ca. pct. av samtlige arbejdede timer og for 9-a arige og ældre 3 pct. For tekstilindu st riens vedkommende var forholdet: Aldersaar Antal Antal kvindelige kvindelige arbeidere arbeidere uten med overtids- overtidsarbeide arbeide Disses samlede antal arbeidstimer Herav arbeide paa overtid (tinier) Overtid i pet. av det samlede antal timer 84 4 aar og derunder 5 aar nar aar aar aar aar og derover Ialt Av de 4 56 kvindelige arbeidere, for hvilke aldersopgaver foreligger, er der altsaa anført 438 med overtidsarbeide. Heller ikke i denne industrigren spillet overtidsarbeidet for kvinder nogen rolle; ogsaa her er det væsentlig de voksne kvinder, som har saadant arbeide. I forhold til det samlede antal arbejdede timer utgjorde overtidsarbeidet for de voksne kvinder, som hadde overtidsarbeide, en endnu mindre andel end for tobaksarbeiderskenes vedkommende. 3. Skiftarbeide. a. Almindelige bemerkninger. For at faa en statistisk belysning av omfanget av skiftarbeidet og arbeidstiden i dette arbeide utsendte departementet som. side * nævnt et spørsmaalsskema til de bedrifter, som anvendte skiftsystem'. Fortegnelser over disse bedrifter var tidligere tilstillet departementet av fabrikinspektørerne, der imidlertid tok det forbehold, at fortegnelserne ikke kunde betragtes som helt fuldstændige. Ialt har man erholdt opgaver for 65 skiftarbeidere, hvorav 9 5 arbeidet paa skift ( timers skift) og paa 3 skift (8 timers skift). Paa de forskjellige hovedgrupper fordeler skiftarbeiderne sig saaledes, sammenlignet med det hele antal arbeidere ved de bedrifter, som omfattes av nærværende undersøkelse (jfr. ovenfor side 3*): Se side 3* (skema ).

23 , 5* Industrigrupper Samlet antal Herav skiftarbeidere arbeidere paa skift I paa 3 skift Bergverksdrift i 97 Sten- og jordindustri,i Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning og kraft i88 Tekstilindustri H Papirindustri h Lær- og gummiindustri 655 Træindustri Næringsmiddelindustri i39-i Beklædningsindustri Polygrafisk industri Forskjellige industrigrene 565 Ialt Ved Fabrikfrellingen 909 fik man opgaver for 3 94 skiftarbeidere, hvorav paa skift 438 og paa 3 skift 856. Det blev om disse opgaver uttalt i indledningen (side * flg.), at antallet utvilsomt var for lavt, særlig forsaavidt angik antallet av arbeidere paa skift. I forbindelse hermed blev der eitert en beretning om arbeidstiden i kontinuerlige bedrifter av hr. Thomas Schlytter til den internationale kongres for arbeiderbeskyttelse i Lugano 90, i hvilken antallet av skiftarbeidere paa skirt anslaaes til ca og paa 3 skift til ca. 50. Om end denne rent anslagsvise beregning maa ansees som for hoi for - skiftarbeidet, seerlig forsaavidt angaar sagbruk- og hovleriindustrien, hvor den opfører skiftarbeidere saa er det sikkert, at nærværende undersøkelse viser for faa skiftarbeidere. Det er særlig i tr æ in d u stri en (sagbruk og høvleri), at der viser sig en væsentlig uoverensstemmelse mellem de ved Fabriktællingen 909 indhentede opgaver og nærværende undersøkelse, idet der ved Fabriktællingen indkom opgayer for 008 -skiftarbeidere og 8 arbeidere paa 3 skift. Efter indhentede oplysninger kan denne uoverensstemmelse for nogen del skrive sig fra, at de kombinerte sagbruk og høvlerier fra vaaren og ut til oktober november væsentlig driver med utelukkende dagarbeide. Naar brukene saa ut paa høsten er færdige med sit sagarbeide, sættes sagfolkene over til høvleriet, hvor man da faar dag- og natskift. Overhodet er anvendelsen av skiftarbeide ved sagbruk og høvlerier blit mindre og mindre, likesom jo denne industri i det hele maa siges at være i tilbakegang. Ved velvillig imøtekommenhet fra Norsk Arbeidsgiverforening har man imidlertid fnat adgang til at offentliggjøre nedenstaaende utdrag av foreningens statistik til belysning av skiftarbeidets anvendelse i denne industrigren. Opgaverne angaar aaret 9 og omfatter 8 bedrifter med en samlet arbeidsstyrke av 3 54 arbeidere. Forholdet mellem antal dagvakter og antal natvakter utgjorde: Antal arbeidere (de enkelte personer i aarets lop) De av disse utforte dagvakter »-- natvakter 74 5 Samlet antal vakter

24 6* Ialt utgjorde altsaa antallet av natvakter 7,8 pct. av det samlede antal vakter, det vil altsaa si, at av de herhen hørende arbeidere skulde ca. 6 pct. arbeide paa skift. Efter Riksforsikringsanstaltens Industristatistik 9 utgjorde det gjennemsnitlige antal forsikrede personer ved de forskjellige sagbruk og hwy.. lerier 6 95, hvorav efter ovenstaaende beregning altsaa ca. 600 skulde være skiftarbeidere. Da Industristatistikken omfatter en række bedrifter, som er ganske smaa, kan man vistnok gaa ut fra, at dette tal angir for mange skiftarbeidere. Paa den anden side omfatter nærværende undersøkelse sikkert for faa. For bergverksindustrien bør der antagelig ogsaa gjøres et tillæg for skiftarbeidernes vedkommende. Fabriktællingen 909 opfører her 667 arbeidere paa skift og 5 arbeidere paa 3 skift, mens nærværende undersøkelse har henholdsvis 086 og 97. Man vil lægge merke til stigningen i antallet av 3- skiftarbeidere ved denne industrigren, hvilken for en væsentlig del er betinget av smeltehytternes gjenoptagelse. For papirindustrien maa de indkomne opgaver ansees som fyldestgjørende; der mangler vistnok nogen bedrifter, saaledes at antallet av skiftarbeidere i det hele er noget større end ovenfor angit; men de indsamlede oplysninger angaaende arbeidstiden paa skiftene er saa utførlige, at de gir et godt billede av forholdene. Hvad sluttelig den poly grafiske industri angaar, saa gir de indkomne besvarelser skjønt i det hele forholdsvis talrike forsaavidt et misvisende indtryk, som det ikke har lykkes at faa nogen repræsentative opgaver over skiftarbeidet ved morgen- og aftenaviserne. Forholdene har nemlig her vist sig at være saa sammensatte, at det ikke har vist sig mulig at utfylde skemaerne rigtig de forskjellige grupper: sættere, stereotypører og trykkere har alle hver sin særskilte arbeidstid. En uttømmende oplysning om arbeidsforholdene inden denne industrigren vil derfor neppe kunne erholdes uten ved en specialundersøkelse. Man skal i det efterfølgende behandle hver av de to skiftformer for sig. b. -timers skift. -timers skift anvendes som regel i bedrifter, som ikke er absolut kontinuerlige, d. v. s. de gaar ikke dag og nat uavbrutt i længere tid, men stanser hver lørdag og begynder igjen søndag aften (for nogen bedrifters vedkommende mandag morgen). Som overveiende regel kan man si, at arbeidet slutter lørdag eftermiddag kl. 6 og begynder igjen søndag aften kl. 0. Første skift gaar da paa arbeidet søndag glen kl. 0 og staar til mandag morgen kl. 6, da det avløses av andet skift. Dette staar til om aftenen kl. 6, da det første skift atter tar fat. Første skift har altsaa natarbeide den ene uke ; næste uke byttes forholdet, saaledes at andet skift arbeider om natten og første. om dagen. Natskiftet er i næsten alle tilfælder nogen timer kortere pr. uke (som regel 4) end dagskiftet, da arbeidet søndag ikke paabegyndes før efter kl. 6 (som regel kl. 0). For at kunne beregne arbeidernes effektive arbeidstid pr. skift har man i skemaerne sat ind spørsmaal, om der er regelmæssige hvilepauser under arbeidet, og om arbeiderne i disse kan forlate arbeidsrummene. Hvis saa ikke er tilfældet, synes det litet rimelig at regne de ubestemte, uregelmæssige maaltidspauser, der maa tilbringes i arbeidsrummet, for effektiv hvil. Spørsmaalene kan som regel siges at være besvart saaledes, at de fleste skiftarbeidere utenfor papirindustrien antages at ha hviletider om natten som

25 . 7* om dagen. For papirindustriens vedkommende gjælder det, at forholdene er forskjellige inden de enkelte bedriftsgrener: ved cellulosefabrikkerne er saaledes hvilepauserne bare rent undtagelsesvis effektiv hviletid, ved træsliperierne derimot stanses, som det synes, ofte maskinerne under pauserne, saa arbeiderne kan gaa hjem. Efter arbeidstiden i uken med kortest arbeidstid(natarbeidsuken) fordelte -skift arbeiderne sig paa følgende maate efter de anstillede beregninger: gi ----7! I...3,t) -,,,,,-, ; :: at LN.,:, at '9e.. t. ii ez. '" ii.. :3 $'. r.,.., I E. IIIr-,_4:-.4 S di 4, ID 7J -4, :it re5 =. if": -,-, Lo:.. :,:,. 4-, I _ I E, ti; in * > c Bergverksdrift Jord- og stenindusri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning og kraft... Tekstilindustri Papirindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Polygrafisk industri i ' Tilsammen , , Den procentvise fordeling av arbeiderne der imidlertid blir for sterkt paavirket av de talrikt repræsenterte papirindustriarbeidere til at kunne gi et rigtig billede viser, at noget over /3 (36,8 pet.) arbeidet i 68 timer, 9,5 pct. i timer og 3, pct. i timer. Inden bergverksdriften arbeidet ca. /4 av arbeiderne i timer i denne, den korteste uke og 57,8 pct. i timer. I træindustrien samlet 87,0 pct. av arbeiderne sig om en arbeidstid av timer paa den korteste skiftuke. En arbeidstid av over 60 timer pr. uke i den korteste skiftuke forekom utenfor papirindustrien væsentlig i kemisk industri (et par guanofabrikker) og i næringsmiddelindustrien (nogen potetmelfabrikker og moiler). Gjennemsnitlig var arbeidstiden i skiftets korteste uke 60 4N time. For papirindustrien var arbeidstiden, der som ovenfor forklart for en væsentlig del er beregnet paa den maate, at der i timers skift ikke er gjort fradrag for spisetid, i skiftets korteste uke 64 6,0 time, for den øvrige industri 54'ho time (netto). Efter arbeidstiden i den ængste uke fordelte de samme arbeidere sig saaledes : (Se tabellen næste side). Ca. 4/0 av arbeiderne hadde i skiftets længste uke en arbeidstid av 7 timer (papirindustriarbeiderne); 9, pct timer og 3,4 pct timer. I bergverksindustrien viser det sig, at 57,8 pct. av arbeiderne har det samme timeantal (55-57 t.) i hver av skiftets uker. Forøvrig vil tabellen, sammenlignet med oven -staaende tabel over arbeidstidens hengde i skiftets korteste uke, vise en forskyvning henimot længere arbeidstid i skiftets anden uke. For træindustrien, f. eks., var arbeidstiden i den korteste uke for 87,0 pct. av arbeiderne timer ; i den længste uke er den for 79, pct timer.

26 `g w. E'q...,E. 0 L., 4 ;,.., -rd 0,,..= 8* r' I. En a>.,p.,,,:. 0 t. to cd JoR m.- N. L., ' a.) 4E ==,4 cu 6.- E,-4E m.- v.,..- S. r*". J,.- $. P:. s., a) cr'... c' Bergverksdrift Jord- og stenindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri Papirindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Polygrafisk industri t) P O.... `'" r ' 44 Tilsammen i I gjennemsnit var arbeidstiden i skiftets længste uke 64/lo time. For papirindustrien var den gjennemsnitlige arbeidstid (jfr. ovenfor) i skiftets længste uke 68 4ho time, for den øvrige industri (netto) 58 /io time. Hvorledes -skifts arbeiderne fordeler sig efter en midlere arbeidstid pr. uke (utregnet efter længden av første og anden uke), fremgaar av nedenstaaende tabel : Antal Pet. arbeidere 50 timer og derunder 0,3 50 /-54 timer 44 4,0 54 /-56 / 593 6, ,8 57 / , , ,3 Over 70 0,3 Indenfor de enkelte industrigrupper er der en mængde variationer i sammensætningen av de to skift, om man end naturligvis vil finde enkelte grupper av timetal, hvorom der sker en sterkere eller svakere koncentration. De ensartede forhold inden endel av papirindustrien (særlig cellulosefabrikationen) gjør, at man finder en tydelig markert samling om sammensætningen timer. Av andre mere hyppige maater at ordne skiftene paa skal nævnes , , , og timer. For nogen av de industrigrupper, inden hvilke skiftarbeidet særlig anvendes, skal man meddele oplysninger om de arbeidsordninger, som er mest i bruk efter de paa skemaerne givne besvarelser.

27 9* Ved bergverksdriften fremhæves følgende: Arbeidstid i ia hinanden Antal I pet. av følgende uker a rhe iden,skiftarbeiderne' 48 -I- 54 = , = , = , i , = , Inden j o r d- og ste nind u s trien er arbeidstiden, som det vil fremgaa av ovenstaaende tabeller, forholdsvis lang; den væsentligste del av arbeiderne arbeider i 60 H timer. For en nake av de til denne gruppe hørende teglverk gjælder det, at de har som regel mand (teglbrændere), som skiftevis arbeider om natten. Deres ukentlige arbeidstid er som regel temmelig stor: ved et teglverk har man saaledes fnat opgit 7 -I- 84 =- 36 tinier; en :,kombination, som man har notert for 5 teglverk, er timer. For p ap iri n d us triens vedkommende hitsættes følgende oversigt: Arbeidstid i paa illil- Alltal I pel. av anden følgende uker arbeidere skiftarbei- (lerne Træsliperier = ,4 (tildels i forbindelse med papir = 0 6 0,4 fabrikker): 54 -I ,8 58 -i , ;-- 60 =-, ,0 3) -i- 63 =-- 4 0, = ,7 Cellulosefabrikker ,8 (tildels i forbindelse med papir ,7 fabrikker): 56 -: ,3 57 -I , 60 -i , f , = ,3 69 -d ,7 Papirfabrikker: = , P , 68 H , ,9 69 H ,3 7 -; ,9 Her maa imidlertid gjøres opmerksom paa, at der blandt de arbeidere, som ovenfor er opført, kan forekomme folk, hvis arbeide er saaledes, at deres arbeidstid tildels blir en anden. Det vil særlig være tilfældet for nogen av de arbeidere, for hvilke skiftets bruttoarbeidstid er opfort som deres effektive arbeidstid; av disse arbeidere er nemlig ikke alle i like sterk grad bundet til maskinerne. Omvendt vil der ogsaa for de arbeidere, som opføres med en kortere nettoarbeidstid, være endel, som i virkeligheten har længere arbeidstid end oversigten anfører. Opgaverne har imidlertid bare i nogen faa tilfælder git adgang til at sondre disse arbeidere ut. i Her saavelsom for de efterfolgende tabeller beregnet i forhold til de arbeidere, for hvilke opgaver foreligger.

28 0* Ved sagbruks- og høvleriindustrien var forholdet: Arbeidstid i paa hinanden An tal I pct. av følgende uker arbeidere skiftarbeiderne = , = , = , = , , ,3 Inden gruppen tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler er forholdene saa forskjellige, at der praktisk talt efter de erholdte opgaver ikke er to bedrifter, som anvender samme arbeidsordning. Da man derhos mangler opgaver for en række bedrifter, anser man det unødig at gaa nærmere ind paa forholdet her. Her skal nævnes, at man for bryggerier har fundet følgende kombinationer: 57 60, 59 -I- 59, , , og For moiler har man eksempler paa følgende arbeidsordninger: timer, , , , , , , , , og C. 8-timers skift. Anvendelsen av 8 timers skift er, som det vil fretngaa av den tidligere side 5* indtagne tabel over skiftarbeiderne, væsentlig indskrænket til nogen faa grupper. Størst rolle spiller denne arbeidsordning inden gruppen kemisk industri, hvor 86,7 pct. av skiftarbeiderne arbeider paa 3 skift. Inden gruppen anlæg for elekfrisk belysning og kraft utgjør 3-skiftarbeiderne /3 av det samlede antal skiftarbeidere. Ogsaa inden jord- og stenindustrien og bergverksdriften spiller 3-skiftsystemet en forholdsvis stor rolle. Inden papirindustrien er det væsentlig cellulosefabrikkerne, som i nogen utstrækning anvender 8-timers skift. De arbeidere, som arbeider paa 3 skift, har som regel ingen bestemt hviletid, om der end av flere bedrifter anføres, at arbeidet tillater spisning. Som det forøvrig fremgaar av nedenstaaende oversigt over arbeidsordningen, er det ved flere bedrifter kortere skift end 8-timers. Som regel er skiftarbeidet ordnet saaledes, at første skift begynder søndag aften kl. 0 og staar til mandag morgen kl. 6; det blir da avløst av andet skift, som staar til kl. eftermiddag, da det blir avløst av tredje skift, som arbeider til kl. 0 aften. Hver tredje søndag skal være fri; for at ordne dette arrangerer bedrifterne sig paa forskjellig maate. Vanligst er det, at et av skiftene ved skiftombyttet om søndagen staar i 6 timer istedenfor i 8 timer; ved bedrifter, hvor skiftarbeidet væsentlig bestaar i vakthold, indsættes ofte et ekstraskift. Skift ombyttet sker i de fleste tilfælde paa den maate, at første skift blir andet, andet blir tredje og tredje blir første, det vil altsaa si, at det skift, som begyndte søndag aften kl. 0 og i hele uken arbeidet hver nat mellem 0 og 6 og sluttet sondag morgen kl. 6, i meste uke begynder mandag morgen kl. 6 og arbeider til kl. eftermiddag, likeledes de følgende dage i uken og den paafølgende søndag; antagelig holder de da som regel paa til kl. 0 aften; fra mandag av har de saa eftermiddagsskift (-0). Fra denne regel giælder dog en række undtagelser.

29 * Fordeler man arbeiderne efter længden av den gjennemsnitlige arbeidstid pr. uke i 3 paa hinanden folgende uker, faar man : Antal arbeidere. Pet. Under 48 timer 434,9 48» 495 4,7 49-5» 44, ». 09 6, 56» 85 64,9 Ialt ,0 Arbeidstiden pr. uke var i gjennemsnit av arbeidstiden i 3 paa hinanden folgende uker 53 io time. Ogsaa for 3-skiftsystemets vedkommende er der mange kombinationer ved anordningen av de tre uker. Av de 3367 arbeide re, for hvilke opgaver foreligger, har imidlertid henimot halvdelen, 39, en arbeidstid av 48 -I- 56 d- 64 timer, som altsaa fremhæver sig som den vanligste kombination, 480 arbeidere har en arbeidstid av timer, 84 har d- 56 timer og / /4 + 47V4 (se herom nedenfor). For enkelte av de vigtigere industrigrener skal man meddele nogen detaljert oplysninger. Inden b ergverk sin dustrien stiller forholdet sig saaledes : Arbeidstid i 3 ia hinanden Antal folgende uker. arbeidere. Pet I- 40 =- 0, = , = , , = , = , ± 56 = ,4 For j o r d- og stenindustriens vedkommende har man opgaver fra 4 teglverk, som hver har 3 arbeidere paa 3 skift. De to av verkene hadde kombinationen d- 64 timer, det tredje timer og det fjerde timer. Av glasverken e anvendte efter de foreliggende opgaver bare skiftarbeide i nogen væsentlig utstrækning, og hadde hver 6 skiftarbeidere. Dette system synes saaledes at være i tilbakegang her. De to glasverk med 6 3-skiftarbeidere arbeidet i I- 64 timer, det tredje med 00 3-skiftarbeidere i I- 4 timer. Inden gruppen j e r n- og m et alindustri merkes en elektro-metallurgisk fabrik med arbeidsordningen timer (for 54 mand) og en spikerfabrik med 39 3-skiftsarbeidere og 37/ + 37/ + 4 timer. Det er som tidligere nævnt særlig inden gruppen kemisk industr i, at anvendelsen av 3-skiftsystemet er utbredt. For samtlige de gasverksarbeidere, for hvilke man har opgaver (93), er den samlede arbeidstid i 3 paa hinanden

30 * følgende uker 68 timer ; for 6 arbeidere benyttes sammensætningen timer, for 57 arbeidere timer og for 0 arbeidere (Kristiania gasverk) timer. For karbidverkene har man fundet følgende kombinationer : Antal timer i 3 paa hinanden Antal folgende uker. arbeidere. Pet. 47 /4 47/ /4 4 3/ , = , =--- 68, = ,9 For den øvrige elektrokemiske industris vedkommende var forholdet : 5 / 5 / + 5 / = 57 / 8, = 60, = , , , For de elektriske a n ve g s vedkommende, har dette arbeide nærmest karakteren av et vaktarbeide, saaledes at det ordnes paa en forskjellig maate i de forskjellige bedrifter. Av de 9 clektricitetsverk med ialt 8 skiftarbeidere var arbeidstiden for 8 verk med 75 arbeidere timer. For papirindustrien var likeledes arbeidsordningen forskjellig for de forskjellige bruk. Av de 475 arbeidere, for hvilke opgaverne forelaa, hadde 84 en arbeidstid av timer. d. Kvinders natarbeide. Forsaavidt angaar kvinders natarbeid e, har man erholdt opgaver ove.' 56 kvinder, som arbeider paa regelmæssig skiftarbeide. Ved dette tal er dog at merke, at en uldvarefabrik i det Trondhjemske, som av den kvindelige fabrikinspektør nævnes som bedrift med skiftsystem, ikke er kommet med i undersøkelsen. Likeledes henviser man til noten nedenfor angaaende antallet av kvinder i regelmæssig natarbeide i boktrykkerfaget. De 56 kvinder, som er kommet med i den av departementet anstillede undersøkelse, fordeler sig saaledes paa de enkelte industrigrupper : Antal I pct. av samtlige skiftarbeidere bergverksindustri 8 4, jern- og metalindustri 3 5,7 kemisk industri ,5 papirindustri 8,4 næringsmiddelindustri , polygrafisk industri (4,3) ialt 56,0 Herav arbeidet 83 paa skift og 73 (i bergverksindustrien) paa 3 skift. Gjennemsnitlig spiller kvindernes natarbeide saalecles en megen liten rolle; kvinderne utgjør bare,0 pct. av alle skiftarbeidere efter departementets undersøkelse. Som tidligere nævnt er denne undersøkelse paa flere punkter ikke ut-

31 3* tømmende og det netop i industrigrener, hvor kvinder enten absolut ikke eller bare rent undtagelsesvis anvendes i natarbeide. Det proeentforhold, departementets undersøkelse angir, maa saaledes siges at were for holt ansat. Man skal nedenfor nærmere omhandle arbeidstiden i de bedrifter, hvor der er konstatert anvendelse av kvindelig arbeidskraft i skiftarbeidet. Absolut set er det bergverksindustrie n, som anvender liest kvinder i natarbeide. Ialt arbeider der 8 kvinder som skiftarbeidere. Av disse 45 paa skift og 73 paa tre skift. Av de 45 arbeidet 3 i 50 timer den ene uke og 5 timer den anden uke, mens 4 hadde 57 timer i begge uker. For de 73 kvinder paa 3 skift var arbeidstiden under 3 paa hinanden følgende uker 48 -I I jer n- og m etalindust Tien har man opgaver over 3 kvinder, som arbeidet i et emaljeverk. Arbeidstiden i to paa hinanden folgende uker var timer. I den kemiske industri arbeidet 8 kvinder ved en guanofabrik; arbeidstid timer. Papirindustrien beskjæftiget 8 kvinder i natarbeide. Av disse hadde 56 en arbeidstid av 57 H- 60 tinier ; hadde timer, 4 hadde 69 d- 7 timer. Paa kombinationerne timer, timer og timer, arbeidet hver kvinder, mens arbeidstiden var uopgit for 4. Sluttelig meddeles, at ved bryggeri arbeidet 34 kvinder i skiftarbeide med en arbeidstid av 60 H- 60 timer. Endvidere meddeler den ene av de fra avistrykkerier indkomne besvarelse, at der i skiftarbeide beskjæftiges kvinder med en arbeidstid av 46 -I- 5 timer.' 4. Barns og unge menneskers industrielle arbeide. a. Historisk oversigt. Til belysning av den rolle, barns og unge menneskers arbeide spiller i industrien, skal man først anføre endel tal, hentet fra tidligere undersøkelser. I forarbeiderne til det av sekretær I. N. Mohn utarbeidede lovutkast om barns og unge menneskers arbeide meddeles for august 877 for et utvalg av fabrikker oplysninger om 3455 arbeidere under 8 aar; av disse var 588 gutter og 867 piker. Av det samlede antal gutter var 06 mellem 5 og 8 nar og av 'pikerne 40. Under 5 aar fordelte barnene sig paa de forskjellige aldersgrupper som følger : Under 0 flan 0--- nar aar. Ialt Det var især i træindustrien, noeringsmiddelindusti ien, den kemiske industri jord- og stenindustrien samt jern- og metalindustrien, at barn og unge mennesker blev anvendt. Av de 09 arbeidere under 0 aar arbeidet saaledes 6 i glasverk, 0 i fyrstikfabrikker og 46 i tobaksfabrikker. Efter den i samme verk meddelte tabel over landets fabrikindustri ved utgangen av aaret 875 var den samlede arbeidsstyrke ved fabrikkerne , hvorav 3 6 barn under 5 aar. Ovenstaaende oversigt omfatter saaledes over halvdelen av de barn, som arbeidet i industrien. En skrivelse av 3de februar d. a. fra Norsk Centralforening for Boktrykkere til departementet oplyser om, at der alt i all i faget bare er kvinder i regehmessig natarbeide; herav er de 4 i Kristiania.

32 4* I den for den første Arbeiderkommisssion for 887 utarbeidede statistik, som omfattet personer, var der gutter og 380 piker under 8 aar, altsaa var ialt 3, pct. av arbeiderne under 8 aar ; 3,8 pct. av samtlige arbeidere var under 4 aar, herav fandtes 63 gutter og 4 piker under 0 aar. Fordeler man arbeiderne baade efter kjøn og alder, viser det sig, at pikerne i forholdsvis flere tilfælde begyndte det industrielle arbeide tidligere end gutterne. Under 4 aar var saaledes 3,6 pct. av samtlige mænd og 4,6 pct. av samtlige kvinder. Mellem 4 og 8 aar 8,0 pct. av mændene, 5,6 pct. av kvinderne. Inden man gaar over til at behandle de ved Fabriktællingen 909 fremlagte oplysninger samt resultaterne av den av departementet høsten 93 foretagne undersøkelse, skal man hitsætte endel opgaver fra fabrikinspektørernes beretninger for aaret 900. Aldersgrupper. Absolute tal. Relative tal. Mænd. Kvinder. Mænd. Kvinder. -4 aar 4-8 aar over 8 aar ,7 9, 90,,0 5,7 83,3 Ialt ,0 00,0 Av mændene var saaledes ca. /lo under 8 nar, mens av kvinderne '/6 var under denne aldersgrænse. For industrien underett spillet det arbeide, som blev utfort av barn under 4 aar, en meget liten rolle. Heller ikke for de enkelte industrigrupper var det av nogen større betydning. For gutternes vedkommende var det jord- og stenindustrien, hvor barnearbeidet hadde størst utstrækning, idet her,0 pct. av de mandlige arbeidere var gutter under 4 aar. I den samme industrigruppe utgiorde antallet av piker under 4 nar (40) 7,3 pct. av de herhenhørende kvindelige arbeidere; det var væsentlig glasverk, hvor disse barn blev beskjæftiget. Særlig i jern- og metalindustrien og træindustrien var der forholdsvis mange gutter i alderen 4-8 aar. For piker i alderen 4-8 nar var det tekstilindustrien og næringsmiddelindustrien, som spillet den største rolle. En sammenligning med opgaverne fra 887 viser en sterk tilbakegang i anvendelsen av saavel gutter som piker under 4 nar ; derimot ingen tilbakegang i anvendelsen av unge mennesker, for de mandlige arbeidere heller økning. De ved Fabriktællingen 909 indhentede opgaver omfatter 85 3 arbeidere. Disse fordelte sig efter alder og kjøn som nedenstaaende tabel viser : Aldersgrupper. Absolute tal. Relative tal. Mænd. Kvinder. Mænd. Kvinder. --4 aar 385 0,6 0,6 4-6 aar ,5 4,6 6-8 nar ,4, over 8 nar ,5 8,7!alt ,0 00,0

33 I 5* Man ser ogsaa av denne tabel, hvorledes kvinderne kommer forholdsvis tidligere ind i industrien end mændene; mens der av 00 mandlige arbeidere bare var 9,5 under 8 aar, var det motsvarende forholdstal for de kvindelige arbeidere 7,3. Barns og unge menneskers anvendelse i de forskjellige industrielle hovedgrupper efter Fabriktællingen 909 fremgaar av nedenstaaende tabel : Absolute tal. Relative tal Industrigrupper. Barn i Unge menneskeri (-4 aar). (4-8 aar). 4,,e ki 4., ee: j Ts ex,.., 7 z E,.., 0..., a.. ',..; Gutter i pet. av mænd i hver gruppe. Piker i pet. av kvinder i hver gruppe. - El Barn i pct. E $.., av samtlige arbeidere bi), E.5, i hver,ex - 4 gruppe. Gruber og hytteverk f - 0,,5 0, Jord- og stenindustri , 7,4 3,7 8,9 Jern- og metalindustri 'd 0, - 0,,0 Kemisk industri ,3-0, 0,3 Fremstilling av varme- og belysningsstoffer ,4,I0,4 3,6 Tekstilindustri , 0,7 0,4i0,5 5,7 Papir-, lær- og gummiindustri ,5 0, Forarbeidelse av trævarer ,5,0 0,5,8 Tilvirkning av nærings- og ny se ler ,7,3,,4 Beklædningsindustri ' , 0, 0, 7,9 Polygrafisk industri ! 0, 0, 0, 4,4 Forskjelligartede bedrifter ,3 0,,9 Barn. Ialt ! 0,6 0. 0,6 0,6 Den relativt største anvendelse av barnets arbeidskraft forekommer i jordog stenindustrien. Det er her særlig glasverkene, som gjør utslaget, idet over,7 pct. av samtlige arbeidere ved disse var barn under 4 nar. Av de kvinder,.som var beskjæftiget i denne industri, var 49 eller 44,5 pct. under 6 aar (herav 7 eller 4,5 pct. under 4 aar), av de mandlige arbeidere var 03 eller 0 pct. under 4 aar. Omtrent like saa stor er anvendelse av barn i tekstilindustrien og ved tilvirkningen av nærings- og nydelsesmidler.

34 6* I en meget liten utstrgekning benyttes barn i bergverksindustrien, likeledes ved fremstillingen av varme- og belysningsstoffer, papirindustrien og maskin - industrien. b. Nuværende forhold. Den av Socialdepartementet hosten 93 foranstaltede statistiske undersøkelse blev som s. * nævnt foretat paa den ma ate, at man av den kvindelige fabrikinspektør fik en fortegnelse over de bedrifter, som Ian under hendes kontrol. Utenfor undersøkelsen skulde saaledes falde bedrifter, som ikke anvendte voksne kvinder eller piker i industrielt arbeide. Imidlertid viste det sig, at fortegnelsen for nogen del ogsaa medtok bedrifter, som ialfald paa tgellingstiden ikke anvendte kvinder, men ofte gutter. Endel gutter er ogsaa kommet med ved den undersøkelse, som departementet samtidig lot anstille angaaende anvendelsen av skiftarbeidet. Som det imidlertid vil fremgaa av ovenstaaende, kan man ikke anse opgaven over antallet av gutter i industrien for uttømmende; man har dog fant med noget over halvdelen (5694 av ca. 000) av det samlede antal gutter som anvendes i fabrikindustrien. Forsaavidt pikerne angaar, opgir den kvindelige fabrikinspektør pr. 3te december 9 antallet av piker i alderen -4 aar til 400 og i alderen 4-8 nar til 487. Nærværende undersøkelse omfatter henholdsvis 7 og 445. De mandlige fabrikinspektører opgir antallet av piker i alderen -4 aar til 303 og i alderen 4-8 aar til Særlig for antallet av piker i alderen -4 aar er der saaledes uoverensstemmelse mellem de forskjellige opgaver. Om aarsakerne hertil kan man ikke med sikkerhet uttale noget, idet antallet av arbeidere i den kvindelige fabrikinspek.tors beretning bare er fordelt efter amter og ikke efter industrigrupper. For en del antages forskjellen at komme fra, at den kvindelige fabrikinspektørs tal gjælder andre tider av aaret end de mandliges og derfor kan omfatte flere sxsonarbeidere end de andre opgaver. Fabriktgellingen 909, første hefte, meddeler oplysninger om den indflydelse, aarstiderne (sgesonarbeidet) har paa arbeidsstyrkens størrelse. Sætter man saaledes arbeiderantallet i januar til 000 og beregnev de øvrige maaneder i forhold dertil, kan bevægelsen i arbeiderantallet uttrykkes ved følgende tal: Januar 000 Februar 999 Mars 94 April 00 Mai 053 Juni 080 Juli 068 August 070 September 070 Oktober November 058 December 0 For en for kvinde- og barnearbeidet særlig vigtig industrigren, h e r ni e t i k- in dustrie n, har man faat adgang til at offentliggjøre nedenstaaende tabel, gjwldende aaret 9, for endel av de Norsk Arbeidsgiverforening tilsluttede bedrifter: (Se tabellen øverst paa næste side). Av de i nærværende undersøkelse omhandlede arbeidere, , var 0 00 eller,7 pct. under 8 nar; under 4 nar var 0,6 pct. av det samlede antal; i forhold til antallet av arbeidere under 8 aar utgjorde de 5, pct. Mellem 4 og 8 nar var arbeidere,, pct. av samtlige. Den nærmere fordeling efter alder og kjøn fremgaar av følgende tabel: (Se tabellen midt pan na.ste side).

35 7* Antal arbeidere maanedsvis ved 8 hermetik-! fabrikker tilsluttet Norsk Arbeidsgiverforening! Mamd inkl. formænd Lærlinger og Kvinder ; personer underl 8 nar Sum Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Gjennemsnitlig i aaret Fordeling efter alder og kjøn av de arbeidere, som er tat med i nærværende undersøkelse. Aldersgrupper Absolute tal Relative tal, Mænd Kvinder Mænd Kvinder aar 7 0,6 4-8 aar ,8 over 8 aar ,6 Ialt ,0 0,7 6,7 8,6 00,0 Fordelingen viser, som man ser, saagodtsom nøjagtig de samme resultater som ovenstaaende, fra Fabriktællingen 909 hentede tabel. Den nærmere fordeling paa de forskjellige industrigrupper fremgaar av nedenstaaende tabel: (Se tabellen næste side). Tabellen viser, at anvendelsen av barns arbeidskraft ikke spiller nogen vwsentlig rolle ved nogen av de industrielle hovedgrupper. I størst utstrækning - bortset fra den faatallige gruppe «diverse» -- benyttes barnearbeidet i næringsmiddelindustrien, hvor imidlertid antallet av barn under 4 aar bare utgjør,7 pct. av samtlige arbeidere i gruppen. Det er for gutternes vedkommende væsentlig nogen tobaksfabrikker og hermetikfabrikker, som her er av betydning; for pikernes vedkommende er det overveiende hermetikfabrikkerne, som gjør utslaget. I de andre industrigrener ogsaa glasverkene (jord- og stenindustri) er barnearbeidet av forsvindende betydning. Anvendelsen av unge mennesker i alderen 4-8 aar synes at foregaa i samme utstrekning som tidligere, muligens med nogen stigning. For kvindernes vedkommende er det særlig tekstilindustrien og næringsmiddelindustrien samt beklædningsindustrien som her har betydning, for mændene jern- og metalindustrien og polygrafisk industri. 3

36 8* Absolute tal Relative tal Samlet antal arbeidere Barn -4 aar Unge mennesker 4-8 nar Barn Industrigrupper ;. Pt: Bergverksdrift Jord- og stenindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anlæg for elektrisk belysning Tekstilindustri Papirindustri Lær- og gummiindustri Træindustri Næringsmiddelindustri Bekkedningsindustri.. Polygrafisk industri.. Diverse Ialt ,, 0,3 4, ,4,,5 8, , 0, 0,, , , ,7 0,3 0,4 5, , --- 0, 6, ,5 0, 6, ,0 0,8,0, ,8,6,7 3, ,6 0, 0,3 4, , 0, 0, 5, ,4 0,9,5 8, ,6 0,7 0,6, For at bringe paa det rene, hvorvidt og i hvilken utstrækning arbeidstiden var anderledes for personer under 8 aar end over 8 aar, indtok man paa det utsendte skema et spørsrnaal derom. Spørsmaalet er imidlertid som oftest enten ikke besvart eller besvart med henvisning til fabriktilsynsloven -- «er ordnet i overensstemmelse med fabriktilsynsloveno og lignende. For unge mennesker er der heller ikke fundet andre forandringer i arbeidstidens længde end de som følger av fabriktilsynslovens 3: en kortere arbeidstid pr. uke (58 timer), hvis arbeidstiden pr. dag i de fem første dage er 0 / time og derover. Som regel sker forkortelsen enten saaledes, at disse arbeidere slutter / time før de andre i de fire første dager av uken eller saaledes, at de slutter lørdagsarbeidet timer tidligere end de voksne arbeidere. Angaaende overtidsarbeide findes nogen opgaver s. 3*--4*. Unge menneskers natarbeide. Regelmæssig natarbeide (skiftarbeide) hadde efter de indhentede opgaver 5 arbeidere under 8 aar; herav var 8 kvinder. Det var særlig i bergverksindust rien at der forekom rnindreaarige skiftarbeidere; efter de indkomne oplysninger var 95 arbeidere eller 5,3 pet av samtlige skiftarbeidere under 8 aar - herav 3 kvinder. Arbeidstiden i paa hinanden følgende uker stiller sig for disse arbeidere saaledes: timer 7 (herav 3 kvinder) 57±

37 9* I j ern- og m etalin du st Tie n forekom ved et emaljeverk skiftarbeidere under 8 aar, hvorav en kvinde. Begge hadde i skiftets uker en arbeidstid av timer. I den kemiske indust ri var der 5 mindreaarige skiftarbeidere med en arbeidstid i skiftets uker av timer; 4 av disse var kvinder. I papirindustrien forekom 0 skiftarbeidere under 8 aar. Arbeidstiden i skiftets uker stillet sig saaledes: timer ± 7 I trwindustrien hadde 6 arbeidere under 8 aar saadan arbeidstid: 44 ± 48 timer Samtlige ovenfor nævnte mindreaarige skiftarbeidere arbeidet paa skift. Paa 3 skift har man bare fundet 3 arbeidere under 8 aar ; de arbeidet i et glasverk, og deres arbeidstid i skiftets 3 uker var timer. Til supplering av ovenstaaende opgaver over mindreaariges skiftarbeide i træindustrien, hitsætter man folgende paa grundlag av Norsk Arbeidsgiverforenings statistiske materiale for sagbruk og høvlerier: For 773 mænd under 9 aar utgjorde antal vakter ialt , hvorav 4 58 var natvagter; ialt utgjorde altsaa natvagterne, pct. av samtlige vakter, d. v. s. at av disse arbeidere var ca. pct. skiftarbeidere. Som det imidlertid fremgaar av nedenstaaende specifikation over de arbeidere under 8 aar, for hvilke nøiagtige aldersopgaver foreligger, falder den relativt største del av natvakterne paa arbeidere mellem 8 og 9 nar. Alder Samlet Herav Natantal nat- ' vakter i vakter vakter pet. av dag- : vakter 3-5 aar aar , 5,3 6-7 nar ,5 7-8 aar il 3 057, 834,,3 Ialt under 8 aar ;, 8-L--9 aar ' 4,9 Social- og Industridepartementets Kontor for Socialstati sti k, Kristiania, april 94. A. Th. Ki(er.

38 30* Bilag. De ved undersøkelsen benyttede skemaer. Skema A. Om kvinders og barns industrielle arbeide.. Bedriftens navn og adresse:. Virksomhetens art: 3. Antal arbeidere medio september 93: -4 aar M. K. 4-8 aar M. I K. 8 aar og derover M. K. Herav gifte kvin der Samlet antal arbeidere Har denne arbeidsstyrke været nogenlunde like stor siden september ifjor? Hvis ikke: a) i hvilke maaneder var der flest beskjæftigede? antal arbeidere ca b) i hvilke maaneder var der færrest beskjæftigede?» 5a. Arbeidstiden: Arbeidet varer fra kl. til kl. med følgende pauser: frokost fra kl. til kl. middagshvil fra kl. til kl., eftermiddagshvil fra kl. til kl. Lørdag sluttes kl. med følgende hvil: b. Hvormange arbeidere har overarbeide eller natarbeide en større del av aaret? Hvormange maaneder? (fra til ) Hovedsagelig i hvilke timer? Fra kl. til kl. Hvormange voksne kvinder har saadant arbeide? Hvormange personer under 8 aar har saadant arbeide? Hvorvidt foregaar overarbeidet paa den maate, at det for nogen arbeider blir en sammenhængende arbeidstid (fraregnet spisetider) paa 4 timer eller mere?' 6. Er arbeidstiden for kvinder og personer under 8 aar ordnet anderledes (kortere) end for voksne mænd og i tilfælde hvorledes? 7. Er der til driften git dispensationer fra fabriktilsynsloven og i tilfælde fra hvilke bestemmelser? Et eksemplar av arbeidsreglementet bedes vedlagt.

39 3* Skema B. Om anvendelse av skiftarbeide i industrien.. Bedriftens navn og adresse:. Virksomhetens art: 3. Antal arbeidere medio september 93: Samlet antal arbeidere Herav: skiftarbeidere ialt Av skiftarbeiderne faldt paa skift 3 skift -4 aar, 4-8 aar M. K. M. K. I I 8 aar og derover - M. K.!Herav gifte kvinder 4. Har denne arbeidsstyrke været nogenlunde like stor siden september ifjor? Hvis ikke: a) i hvilke maaneder var der flest beskjæftigede? antal arbeidere ca. b) i hvilke maaneder var der færrest beskjæftigede?» 5a. Arbeidstiden ved det regulære dagarbeide (ikke skiftarbeide). Arbeidet varer fra kl. til kl. med folgende pauser: frokost fra kl. til kl. middagshvil fra kl. til kl., eftermiddagshvil fra kl. til kl. Lørdag sluttes kl. med følgende hvil: b. Hvormange arbeidere (andre end skiftarbeidere) har overarbeide eller natarbeide en større del av aaret? Hvormange maaneder? (fra til ) Hovedsagelig i hvilke timer? Fra kl. til kl. Hvormange voksne kvinder har saadant arbeide? Hvormange personer under 8 aar har saadant arbeide? Hvorvidt foregaar overarbeidet paa den maate, at der for nogen arbeider blir en sammenhængende arbeidstid (fraregnet spisetider) paa 4 timer eller mere? 6. Arbeidstiden ved skiftarbeidet. A. Den ukentlige arbeidstid: Første skift begynder dag kl. fm. (em.) og slutter dag kl. Andet» dag» dag» Tredje» dag» dag «B. Foregaar ved 3 skift det ukentlige skiftombytte saaledes, at første skift blir andet, andet blir tredje og tredje blir forste, eller anderledes? C. Daglig arbeidstid: Forste skift fra kl. til kl. Andet skift fra kl. til kl. Tredje skift fra kl. til kl. Er der hviletider, i tilfælde mellem hvilke klokkeslet? Kan arbeiderne da forlate arbeidsrummene?

40 3* 7. Længden av hvert skift for -skiftarbeidere: Antal timer (fraregnet hviletider) pr. dagipr. uke, Antal timer (fraregnet hviletider) pr. dag' pr. uke Forste skift: forste uke.» anden uke. Andet skift: forste uke» anden uke 8. Længden av hvert skift for 3-skiftarbeidere: Antal timer (fraregnet hviletider) pr. dagl pr. uke Antal timer (fraregnet hviletider) pr. dag, pr. uke Forste skift forste uke anden uke tredje uke Andet skift: forste uke anden uke tredje uke Antal timer (fraregnet hviletider) pr. dagl pr. uke Tredje skift:... forste uke anden uke tredje uke 9. Hvormange uker i aaret benyttes skiftarbeide? 0a. Er arbeidstiden for kvinder og personer under 8 aar ordnet anderledes (kortere) end for voksne mænd og i tilfælde hvorledes? b. Er der under spm. 3 som skiftarbeidere medregnet nogen voksne kvinder eller personer under 8 aar, som kun arbeider om dagen? I tilfælde: voksne kvinder og personer under 8 aar.. Grunden til at der benyttes skiftarbeide?. Tillægssporsmaalet for bedrifter med regelmæssig sondagsarbeide. a. Hvilke avdelinger av bedriften er i uavbrutt gang, altsaa ogsaa sondage og helligdage? b. Antal arbeidere ved disse arbeidsgrener: Mænd Kvinder Bortset fra lørdag. 4-8 aar 8 aar og derover

41 33* C. Grunden til, at der utføres son- og helligdagsarbeide? (Teknisk nodvendighet, øket og billig produktion, sterk efterspørsel, varer som er utsat for at bedcerves o. s. v.) 3. Er der til driften git dispensationer fra fabriktilsynsloven og i tilfælde fra hvilke bestemmelser? Et eksemplar av arbeidsreglementet bedes vedlagt.

42 Tabeller.

43 Arbeidstiden 93.,44' "E*4 Lc>., -% C,C,, cgd I-. op LeD CN C, vv I CN C:D Cn cn VD c"l _.4, 4 CS:) I I '4 C, cgd LCD CYD CgD LcD C4 v. CYD c.4 c, CYD.-4 Trs. ci N. C, C c.cd Cn C:D c,4 crd c:d crd $.ct.4 00 I CV CZ VD I, c.4 CN LCD LeD 00 c.cd c:d LCD cedcrdlcdn, crd C, 00 Cn c:d cgd LrD LCD CID o '..t CV Pcs I I I C, C, ied CN Cn CN c, C, LfD CYD cgd LcD s. c:d Cn I cgd I 'tm CN C, IfD c:d C5D CDD crd c00 _o CNc.4 oc cyd C, bi) CC cyd CDD c:d C:D I c:0 c:d CN C:D ccd I Cn LcD CM c:d crd C, cyd CZ et. C, I I " CV C,, CV CC) '4-4 ced tn. C:D ccd I cc) cgd crd LeD cg) LeD cgd, cgd cgd cgd ccd CYD C4"J kf) C 00 cgd c:d C: CrD ifd IfD IfD -tm Cn C:D (:) I,. LeD Cn C, cgd CDD c.a CY) CV,-m C,4 t,. CDD, crd c:d cgd ccd r,. cgd Le) cyd crd LcD cyd CS:) o "4") 0:.... t... ;.4 c... Z.. ':.. ct 5,.. = : :.w = rcl r..p., c:.. 7.: 4 be., C ;.., I4 4) ei.) = P-:4,, c0. >. co,i, ;..,, c.), 0) 7 c4, :. ;.. lc,.., 4 w o = 0:

44 r-0 3 Arbeidstiden 93. I ; C.7; N N 0C 00 0C N c \ C CEi I ;5 C:: C, 00,-, CD: ccd 7i.CV N.c, cn c,4 Ln C::, cc cz -7 cn C.: 0oc f C:: V.. OC CIN C:: in in cc in cn --. cc di CVICt,-, t-, V: V: Cn,,, c.c: 00 V.- V: n CV,-, v:,-, (7, CV,-,,-,, tod,-, T., (:) In (= CX: V.: a!) C!'l 00,,7: cic c C Cn Cn,,,,t.,cS: cr.,,.4 cn CV U-- cr.: C49,t CY:,n Cn C, 77M cod C:: C,: CV _,..: Cg di Cg N N.,t, CY:, cc V: T CV.. co in cn Ln Cn [-- CC VD,n cc:,-, CV U-- 00 CV I t-' V: u,.,c: C::! (:::, in cc CV,-, C:: CD: V:,,. c, V:.-, in ir.) I oc,-, VD Le: N I CY: Cg Cg i7t.. di C5: oc CN CC N r- in c.0. C:.td,t., L--,--, I o0!..,s I V: -f:,...,.. CV C., r. :N / I -4 CC: CY:.7t4 C"4.. CD CY:,: C,: C,: c-, cc cc!,-,,r'j CV '7'4C, lt CY*: CY: Cg C OC CC cl-4 I ci 00 Cg Cn CY: Nì, j -4 OC t cl Cn 0C Cn 7' cy': V: VD I t-- OC c4d CC) CV VZ OC Cf: CS tr OCi o L f: OC,.0 c:5 7" I VD OC f Cn ot: crd oc Ln (=, Le: c4d cc CV OC C:: Cn, (:) cc al c, c.,cd ccd cg cco X L.': Qc cr.: in c,: C:D I,- Cn cc cej 00 C 0C cyd 05: VD cc CI:: c.cd Cn 0C, I,- c:: (::! co C,: CC C::... CV,,,: OC CS CY: C,: cl-. CV C": U-cl 0: C N., i, CC,t,C", C: CY: CV clt,cy: X.. cic V--,-, 00 V: Cg VD,.,-.., cc:. -, E -x,:, c) ' '..... ::... T c,.., 7,4 C '. r. ';.4. R t".)4..4 C). 74,--.., , ,. ;-, s -,.,_,.., ci) ;., ;... -,-,,.:!4,-... :..-, 4-, c.,) (.),rc R i,..,-4,';,-zz!,.x,.w,-x.. Tz' z ci.),,_,,.x -x..,,--,. : ti,.,.::.,, 0,-4 ad icl. -., 0, ::,4... tr).. r=..0.-w 0 bi) -, rocl =.4, 0 +$-,' cz45,,t' -.' "6 al,,,,,,,,4-,,,,_. J., : st =, cc..4 =7:s,,, 5 --,;; z :ts :t - t,-; c, '',.g pzi 7)..45..' s E-i c;......,,..., rr. ' la. f 4=.. WC:. 3,., "9 Z" k-s '..? al eig '..'":0' C ;.. Z = H - A., 7. r

45 Arbeidstiden I C, E`. C, CLD in CfD cyd ced LeD C, ' "" I ;:-.4 CC, (:) CfD N. CO In CD In CM 'M CYD CO,tM CeD in T. CDt cq o VD N T-4 In C cgd IrD ON Cn C, CT'D bi T-4 N CYD N Q ;., C.0 OD NCO a) cn ked L'. PZ C, cn ;. ch. in CD a),t, VD N 7, bk t'.. C'l Cn r. 7. ZZ C:D CeD 0 I,t.,C, T. T. T. CfD 00 00N cgd Cn ccd C`l Cio ccd ced C:p ciaid led c, LeD CN :In c:d,7m c:d c, cq ci C\ C, c:n I 78 I c" CY'D53 Lc N CYD C, CYD LeD C:D. 7. / I,,--4 In In 00,-..( cn ced C, ca0 cgd h,,-0 I. E,. CD O C:D CN,-. led ca0 C:D ced cgd C:D cyd :YD c:d NO N I'. y- A I 't" I "' N 30 Q CeD OD ci CO c:d cyd 00 ca0 cyd 00 C Lo krd c:d cyd C, in 0 C, CfD CZ C. c:d cyd LcD C4 CC Zcm cly T.. I to C\ CD: LCD 00 I bo i I I XD I I!7, C CYD O 0") 4) to ZZ f:c 00 C\, I I " Cn C, cyd c4d ced C, C,,+ c, gip cez C:D e-4 cy*) in (OD CN 0\ 0 VD krd VD cgd c:d cgd, Cf),cM cod c, kled 0 CY). C, CeD C. N -4 CYD CYD O C:D 0C) C,.. i...,.. ;., i.. J 6.. a) 4. co = : cit tg. ;.., rn. *, '' - e , p...,.... = ). :. ',Ig r = l'z 4 : C3 P-Cr) 7::...;..,W..., w tx..4 m rz.,l.,,, :-.4 : c. =. o...., , 7.4 si E =,g.c, `4'64cz z p : ;.,. a) T.:: o,.. ;..,...4 r. c..--, iv T.:. ba $.., a).i.-.4. co ;-.. 4.) ;.4 7") ei 4: 4 ;...,-, = c.) E... '''' 4 to c). - A. :LI,F. $... te:',..,_ r. I 4 Z C..., : "CI CD 0 "t CZ = e a.) a.),.. L., cz cu 0 : P4 p.x = ce:.ei ;; :; Z r.4 E..4.4 v) -tc

46 OC N c.c) OC I Cg Cg 00 C.0 OC cr00 - /-4 CY: 5 Arbeidstiden 93. CY'J CrJ in N C74 OC OC CrD o Cg oc I 7-4 N cr., CY'D Cg C\ coc CO I N c(z o 4-4.4;.. d,=.. c to.....è ::,--,.-, a) C P. PW. F:) T 7.

47 Arbeidstiden Tabel. Samlet antal bedrifter og arbeidere, med opgaver over arbeidsordningen ved bedrifterne. Industrigrupper. Bedrifter med dagarbeide ( skift) Samlet antal Bedrifter med skift Samlet antal Bedrifter med 3 skift Samlet antal bedrift. arbeidere bedrift. arbeidere bedrift. arbeidere Bergverksdrift Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Porselæn- og fajansefabrikker Andre Ialt Jern- og metalindustri. Mekaniske verksteder Skibsverfter Metal- og jernstøperier Scan- og spikerverk Blikvarefabrikker Guld- og solvvarefabrikker Fabr. for elektr. mask, og appar Andre Ialt Kemisk industri. Kem. og elektr.-kemisk industri Karbidfabrikker Fyrstikfabrikker Krudtverk Gasverk Anden kemisk industri Ialt Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri. Uldvæverier og uldspinderier Bomuldsspinderier- og væverier Trikotagefabrikker Andre Ialt e Papirindustri. Cellulosefabrikker Træsliperier Papirfabrikker Andre Ialt

48 7 Arbeidstiden 93. Tabel (forts.). Samlet antat bedrifter og arbeidere, med opgaver over arbeidsordningen ved bedrifterne. =, Industrigrupper Lær- og gummiindustri Bedrifter med ; Bedrifter med dagarbeide ( skift) skitt Bedrifter med 3 skift Samlet antal Samlet antal Samlet antal :bedrift.' arbeidere!bedrift. arbeidere bedrift. arbeidere Træindustri. Sagbruk og høvlerier Andre Ialt I Næringsmiddelindustri. Moller Hermetikfabrikker Melkekondenseringsfabrikker. Bryggerier Margarinfabrikker Meierier Tobaksfabrikker Andre Ialt i I ' Beklædningsindustri. Skofabrikker 55, 690 Andre I _ Ialt Polygrafisk industri. Bok- og akcidenstrykkerier Kliché- og lith. anstalter Ialt Forskjellige andre industrigrener Tilsammen for samtlige grupper Anm. «Antal bedrifter» (, 3 og 5 rubrik) angir det antal bedrifter, hvor de forskjellige arbeidsordninger findes, saaledes at den samme bedrift kan Ygere opført i rubrikkerne indtil 3 ganger. Undersøkelsen omfatter ialt 769 bedrifter med arbeidere (jfr. tabel ).

49 Arbeidstiden 93.,amilmermi, 0 = 0.) E E CI (A.-4 E. i cl. o TININ, MJPail c4 c, cm cn 8 0,,,,,,,,,m «;8'8 NC.04-,Cl". M r.. ca) V.,n.. =... Z V :::.40: k o..ww.,-...w tt : ig, tx o : I- o t..x,... s.x.i. ztz (I)P. 4) ich) 5,4E. $.-cs c..)-,woc ":,, VD N In,,,,cmc,,t,,,,.ci.c. c, r-,--ionc=mcc 7M,, MVDCNICD=lit i-rd CNI -,-.4=. 4= -., -.. Y...4 "-I N...,:t.. TlaclaTe I III *UPPaii I,IIII III. cu tll E.ppgav I f f >.. 0 *" 74 &., 74.4: a, E... : s., ()., UPPall ' f If I cc pi ppq.rs'i k`fs I i I A I I I... 3ail cq c4- I -- --, 4A I in r '-4 - col I i 4 '3TactJV cn,o-o m cr: on *UPPail I N I ppgav,..ppaa PlactiV...TRPati c4 co c. cm 4,9.glg...I.,...,,-,......, ,, ti,, _ 8 cq c., mol Oggi cq e P. cn...00n-rnm LocNim.,...o,n i.-,.,=-..m,....., '4,igl'04 4 tc..0 "Tr. m, c400-4 ga -4 w-4 NN c.0 00,-, CI 00,,.--o 0 E.-..., ao VD VD CO, 4 -o,-+ o r... m (:).- I..,.ropgiv 4. I...,,:.g,- I...,--o in coo co -zr.-7- *UPP0E c' I I v'' - I co 54 it)4 CD..., g 'InagiV..i I I L'. c4 cni m c9 cn cn cv co" ooi IJPaEl I f l f l ' L..ppgiv i i f oo '.. ''' 00 cv a) 'CZ E =,-,. UPPati i III.ropgiv I I I I i III -.! IPaill i I III...w P.(. :. -w Cl.) I."' :'. c.? (I) rn. cl = c.... 4) 4". ct. ": cl.) ar4" 4"' cl) cz0.., cl P. C... :..W4) ct,) o bi) w9.4ctti.) 0.) w L- 0=W tts..., z,0 0 4_4Z o p,c) =m w.g c/)cagt:;4..., q C74, 4,4i m

50 ,4 CC LC: Cn V) Cn CC: ce: [N- Cn CN4,7M 00 C:: T-4 c:d Le: co T-. c: T-. T-. co! oo c:,-p N 9 CS C.% T7H CC) :, CC) (:) c,: c,: CV C,: VZ C:: Cn '7. Cn CCD CV '7. C Arbeidstiden 93. Cn r T-. r*"..4, LO CY) T-. T--4 V-- cc: rt+ OC Lc: I I ' o I I I I II I I - III I I I ifd OCtm I cl) c.s:) N II OC CC Cn C, C, LC: CY: T.T4-7.4 r. CC) c:: OC Cv N C I CC CM (:) '74 Cn t`t T-. c, I-- Cn LCz C o cc) Lr: Cn CV Ln tin 'C. tin CY) CC) C:) CC c, C c It N I ir T. C. tin TT.4 tin coo c: XOcZNIC, C, C, C:D CC cso C C'i CY) CC Cc) OC.-- LC: 7. OK) 0 Cn (5) qt.+ IC-- CC) C, CM T. CC c,4 I CY) v. CC CY.) C:: (:) OC cc: c:: I C:: CC) C-- CC CN CV co N 00 N N 00 I GNI 0 I I I I LC CC) C, 0 C:: LCD C'l ECZ T.- C:: C, C, OC CV LC: C,4 CY) T. C, LcD OC CI -. c C: CC) I I I I I OC:n 0 '-4 I I I ",7 I I I I I,-.,.. C,D C,-.4 C:) c,: I C,: t4d.. L ,W.... =. c) :. *..... : uo.,..',,-,.,. :....4 E..s.. c,..; s...,,.., "T't 5 te. 4h,.h, h-. 4: R c). 0-. cc, ,tz (),t.,44,.. iv r.... p, ;,...,. ].5 :7.74' : ;... ;.*.,.... ar) '. CI) c.) C.). 4) C., CD c) :,4 44, P=4 : L',4 pw. rk c).,.. p...c/) cd ;.. Ild. T.'.,4.a.).Z,c E 0e, ;-, ;-4 : i it.' TEL :,F_'5, a) c). A.) 4 pt,4-4,. - a) s.., a.) 00. ct ;-.4 0 ct r''' ct tx,..., ^! c... Itgl `.--, cd.,._, ;_, 7; Z, rz$,-, TZ z.-. c,0 ^. = '"' a ) CZ!at ,..,.., ;.-. o c), Ẹ0 II Paz ;..., w 'g cr),c7 ()!AU - OC gl c'" c:n CM OC

51 Arbeidstiden 0 93.,. E.ppqav.PPaq vp 00 CN 00 Ce> t Ifc:D vp ep CV CD vp crd C:) 00 I. VD ccd! oc cc c.0 CV N. C:D ird CD LeD CrD -A,7M ClT. T. C, oc,-4 00 CV cc: UP CD 00 Cn V.. CY> LCD 't4 CD CN LcD Cn I C.0 Ln r- I Cr> Cl o *InactaV.-Pall piagav '3I-Taa :- 3Pc[JV.z 'UTJPall VlacEdV CN C4 CD I crd C I L.C.D `7M ref N- Cr) CN I c.0.7 I " N. N. crd I I I I I I oc 0C c.cd N. vd c CD C_ '7 c:d N. crd.crd vp oc Cl Cl ez0 C,D 00 LCD I N. CrD T-4 Cl c4d cr CV CC 00 CrD 00 oc (7) CC Cr) L p,i, c:d crd crd irp vp I Cn crd CV LcP irp CO Cl E 'UPPafil *Piagiv in.jpou,3) E ppqay,70 N- C") CV N. N. CN CV I'. Cn vp, cn,4 C,4 :, D C'l Vp N. C!, ts" I,.4 c:d Cn C, I N. crd ccd crd CV vd N. c:d Vp Cc:D oc Cn crd cc: -, CV,,t4 CV cn cn crd.7mi N.oco :n Cn Ln Cn C.) c:d - crd - LC>, et,e. cococ oc C, I,-, T. c40 crd C:D CV CYD crd CN c:d oc oc I I I N.0 Cl -70 C'l Cl Cl oc Cn CD,7. o M c:d ocn. (> CC c:d c:d Cl T. T. Cl Cl oc CC) CD VD '7. N. Cl (5) N. VDU-. N. -, Cr) Cr) N.,7-4 cz) 7. C5) C:D 00 Cl CC CC CT; N-0,r, oc 00.HdPaSi plaqay I I I CI I 00 I Cl 00 I Cn 00 led I Cl., <fti, Cl ocn. et CrD c:d (5) Cl N. cc F., liidpag -Navy.PNEI I! I I AcY"c' c\i I I I N. '7. CV N. I LCD CD I CYD C) I N. I oc : :. :...,.., '..: 4 : *.,,-; :,C,R. c,:s....,..,... v,.. tic :,.... c:. E5... p-t4 -;:: :.!.,.4 :,_, -.=4 0.).,4..,...,.,... :. r"' Cl ;-, :. ^CZ C.) :..O.R.E w z 4) = - co : - 0..", 7.. ;.- c..., OD S. C.) v) *,S.), FP,,. ge te t5 cu " cl c, c) ;.., cc c) c) : tz ;._4 = E-4 -

52 Ct C'D N. Ir:, ,,7h,,:..C) C-,, cc,-.0 tr.) C7. N M C., Cn r - C -4-4 t--, I Arbeidstiden 93. CY: CC, OC cr'a S" c7z, cr: CS; C- C`l C'l - cc cc CZ;

53 Arbeidstiden 93. "...0,OMMINIIIINIMPNIN, aaapiaq.xy Jou!Jpag aiapiacpy JalniPall aiaptavy ainapag ajapiacpy CV ced I-- c4p 00 CC C T. T. I I I! 0 I -rd C.0 N CD CY'D Lc LC cc.) 00 CC 00 tsz CY'D C7..0 N CD VD N C:;) N JaUPPall aiapiaqav Jauppag M C9D I 4 I I 00 CD H bi bi 4 0 aiapiaqiy Jaulapag aiappqrv JauTipag ajapiacpy JainiPall ajapiacpy Jatigtiall ajapyaqiy CDcCp, I Q0') 00 I "Ci., Ln CD 7.0 c4d c'dlc l -,-m crd CY CCCD CCD 7.4 t" LC te00cce CYD CO N CeD CD CD CeD CC CV CDN CYJ CV CV LeD C4 C, CD LCD cez ln qtt In,...4 CDdm N N 00,t.. ced LCD 00 vn.-0.,:i.. CC) C:i' (:) M C4 00 C,'D dm,... C.0,IM CV,, N 0,--i mll CI'D CYD Ln '.,4. M I v.. Cq /...4 CC JainaPall aaapiacpy Jainapag aaappq.ry Ḷit, I I 00 I C55t 00 Cn I I 00 JalJTIPail. :.. :... 6 *. c.g."... - r4= m:s iv, 0 cz..:. 4. "": ;.-. cu...%.. ti),...a) '..t5. : : : Tic:.. 0 ;.., : = cu : L.... r..,.. Ix ci...,...,.,-, ;.,...., A..'" '..r. e ;:,;... A., :.....4, a). a) c.) : c) u),c be u E,.... et. tat) : 45, o..w..4 a Cl.. w. 0. te () s.. g R,-. I*. 0,) 0 ;.., C.) C.) Z,-, 7:: 0 Z I a) a) cl),az NA' ct A-, v) --, ;-' c`l 4' 74:4 ), E _0,0 co p4z cz c.) c.),- cu 0 = r...,,.w a) 'TZ :z :'" a) E-4 c.. C.; Pi. -# )-: c4 c F.' :i

54 ,tn CCD -- CD e: CD 'et -. If: 7. I 0e,D LC: ','4 (n Cn 0 LC: CI C:D Lc: C,: CI C, C:D c:d,t+ cy: G.) CC cr: Li 3 Arbeidstiden 93. c.0 N C":) Cfl Cr: '7d -4-4 c, C7) C:D (n C, CN '74 I Ill,, ' I II I I I I I III I Cg C,D cr: 0 I I I I I c\i CV CV I II I A + c\i 00 N - e: I CV G,,-, c.0 cy, Ln C T.4 N C.C) '7,4CV LC: CV ',? CN,t4 t" C:D C'l CY: C', c:d I c:; 3 4 T..., 00 I I I CY: C:D '7'' C:D TT.4 I I 7; c:d I,-, ca0,-, CC C,4 (n..? CC I cn in, I CrD CYD Cn `4 C:D C:D LC: Cn 00 N y - C V-- 00 Le: '4 Cn r-i CD I. T. I I I Y. T. Ln T. '7., CD in CN -- CC -.., CN CC )r if: (n CD Cn --.. Cn CV C5I C:D -,,-. 00 C, t'y c:d e4.4 CI CZ c.d cz 00 cr.) 00 ccd T...4 Cn I Cn I 0: C:D (n n V.- T.. -_-- CY: CY: C, ',t4 -,m cyz cl Lr:, c: c,: C:D CV ',, C:D I-. y-4 Cl T.. T. LCD LCD -ft"- C:D C:D y-. 00 C,4 CZ C:D CCD c.z Cg c. N c.0 CC Cf:,t4 C,D C,: C'l IIII I 4 CY: CI CZ N - GC C, t - CV if: c.c) C'\ I PI IIII " C7I as

55 I Arbeidstiden gc) E o 7.R -.E aiappqav ajaplacpy f Jauppaff a) a) i`.) trcs aiapiacixv Q) o Jaujapaa aiapiaq.iy '7:$ Pc ti 0 Ja.!JPaa rcs o ajappcpy o. a) E JoUPP9E ajappqay Jauppall cs,, adaptaq.w E co E.5 cyt Jauppag ajapiaqiy aaupspag ajapiacpv JaUTINEI aiapiawy Jam.rpati co 4: aiainaqiy E be 0 ')JalJTJP0VE c t,-o t,. lfd '7 C ) CV Cn LC: CC:: C CY: /-4,-, 00 N. c(cc 3 Ln `.. Cn N. CS: - 4 Cn I I I I I I CY: CI oc c= Ce: CV LC: CY: CV CY:,-4 N. I (3: C:: 00 CVCn CS; '7F', I 00 C" CV 0 N. C.C) 00 CY: I Cn CV CV CV CS::> ajapiaqay CV `7. I CN CC) Cn I I I I I I I I CY: CV I CV I I IA.. I Cn.7.4 CY: N. I I CV CV C, CY: LC: Cn o _ CY: --4 7h. CV C4 CV,t4 C': CY: CV VD Cn Cn CS:,cD 00 N.CJID '7' oc oc N.0 C CZ, If: CY: C:: 0 : CV N. CV CC L C:: I Si CY: I I I I CY: I r- N. CY: crp N. CV 00 T. CV 0 CY: 040 Lc: CCD Cn CY: c.,c) cc) 0 CN c CeD 7t Cn CN T. Cn CYZ - CY: CY: Cn C:: LC: CV N. CV CV o CY: C" T..4 CY: N. CY: T. Cn '70 CYD N. C.C) 7-4 LCD c.c) V.. CY: CV 0 CC, N. 00 CV CO CI,-, Ls*: CY: 00 N. CV CY: Lc: 00 Cn 7' v -I O\fN. CV c.0-4 CN N.I oc.,s4 I CX: Cn I C4D CY: J CY: Ln N. I I CY: Cn CV -CD -4 /-4 c. -, 4 cod `7'ICn CY:, CY: - CV Lc': I CN oc,-* T. s.. - a.). : r4 -.. s... : A. er,`z : : s.. (.)... c.)..0) r" C) "i..; A.. '- 7 "4=.. p4 c).. 44 G.0 Pt N I. CE.. : 4.4. E V - -,0,!! a),,..9.9 t)ic ao r.i C).,.. td0 re5 CD C.0 83, s. 4 : *: i74., C),-,, ;7: --. ;.., cu,..x. a) ct, E-I 4Q ;-, 0.) E I', Ei ',74,i, 4 4') 'pe tx-00 CO = cl ) C),..,,.., CI CA.. :;.5 r.: ;:;i gx :57t

56 ICD CC OC l' oc C:7 LC: C:D C- I C5 oc LCD CYD CYD O : CD CN oc C:D C:D C.CD (7) Cn c C C'l C:D it': CC) occ I CN C\- GC,, -, 5 OS C") L---. ir;..-, --,r :7),,,,..., -, C I GC '.,-- ir:.. (-7. 7, C'D.; N,..-..,:,.. ( cd C C:', I L---- nv:, I I T. ) Arbeidstiden 93. N' oc C) co CC) VD '74 CS: N CYD CrDC OC C\I CC C- -. i_cd O'D C:n C5) CD oc I I C'.; I l' C'. -r-j, LC.:...,.,_.: r-,cz N N G" =' C C5O CrZ C - tr: I cgip Cn CrD -4 cyd -,F C CYD T. T. I' c. c: c i --,,, - VD, CYD oc VD C I 7-4 r-4 I C% I C.) CNI C", N,-, If" C',c'D L-- GC T. T. I I Cq C LCDN-- '7.,-, r- i 74, D M,t, V. CYD GO -,-, LCD I C:: N C GC, oc Cr: 7- (7, = C)..., I T-.4 (:) I r.. CZ) V:, : \I.. :,Y...)..t., 'F. C::::) S... L'..,..0 _,7 ^,..` OC,C, r. '-',Z, ir. C77,oc '.:.,",...0,... ''' C.:, V.s.,....-" '...',, CN,-, :-.. t -,,... N ' ir. C.0, C, I,s,p,7D GC CY'D -ii, 'tr.,,--, c.::,,it 7. C.- i --i - ; + n.--, L,-..., il.,-j.,.,-6,(77,.. c ir, i,-.:, C,...,:',,,,..o (7.) n -,,,,77:..,_,-; c. n : cq ir: /... (.= N t / -, t', '... C:7) I--- V.', IL', (= cz) L- cì oc :, CY: C-..,.--4,--4 -,--, c\ V-- I ' IL-- CY:\ pc -, v": r-,c i,-,,,, cy-:, c,,,, C cr: c N,,.= c\i,_,77,,, r 7.:, c.,,...s El.--, cc cs:, v::: c (:, r - cq oc..." cf,'."-*-,- 7.. c; i',,., '..-', ;'`' '.:-.) ci..) tr :,..., c.'. ',..x 7'..;, ct..,r, 7:7! ;., p - pr.' 'ç--,. _., 0 F... ;. r= F...4 t; r. ct Ct..;,. r-,ct :!:,) S:L± c,,... Z.,-...7'4.--,. 7., ct e,..., ,,i,.,.., (f).c")... ',", - H. IT :. bt ''' ' C.) =,...,..., '4,4 ; "-.6';.. ". C...,., -. ;-,,,-:-',) ;';.,...,,.., -,,...,.,..., :f.,7- -- o -,- -,:.

57 Arbeidstiden 93., drrrwriwm e 6 Tabel 5. Bedrifter og Nettoarbeids- Under 48 timer 48-5 timer 5 /-53/ time 54 timer 54 /-55 timer Industrigrupper &.4 es!"." "Is] 7 4 -C4 PF:4 '.6" 7,5 Bergverksdrift Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Porselæn- og fajansefabrikker Andre Ialt Jern- og metalindustri. Mekaniske verksteder Skibsverfter Metal- og jernstøperier Senn- og spikerverk Blikvarefabrikker Guld- og solvvarefabrikker Fabr. for elektr. mask. og appar. Andre Ialt Kemisk industri. Kern. og elektro-kemisk industri Karbidfabrikker Fyrstikfabrikker Krudtverk Gasverk Anden kemisk industri i Ialt Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri. Uldspinderier og -væverier Bomuldsspinderier og -væverier Trikotagefabrikker Andre Ialt

58 arbeidere med dagarbeide. tiden pr. uke. 7 Arbeidstiden V time, / 57 ' 57 /-59 / time timer time GO timer GO' - 70 timer Over 70 timer Uopgit Tilsammen E s.,, P E., ' 9.), "c".; i'n' cu.4.'. a, I,"',,, cu, s. s. cl.) (L) a5 sc.., t:'. 7. '^' 4. '4 "t 4.'.:.. -4.c7.) i *E".' II, I T.' ' I', 7,5 i 7- ' '', 7:. 'Eû I F- -s9 I t.::. rt ; 4-, E,F.) E ', ' -'4 = ''',:l " i 'L)'', ifi' L, '-'',' ''' '..' ' o , i , ; ,

59 Industrigrupper Under 48 timer rg 7: `'..) `') T., 7-4 ) / 54 54V-55 timer time timer timer s. s. s. s. E ;. P co a) a-3,t4 Pt, rz.". *Vi '8 4 '8 its,4 zs 4 P') ;c4). ' Papirindustri. Cellulosefabrikker Træsliperier Papirfabrikker Andre Ialt Lær- og gummiindustri Træindustri Sagbruk og høvlerier Andre Ialt Næringsmiddelindustri. Moller Hermetikfabrikker Melkekondenseringsfabrikker. Bryggerier Margarinfabrikker Meierier Tobaksfabrikker Andre , Ialt Skofabrikker Andre Beklædningsindustri. ; , Ialt ' i Polygrafisk industri. Bok- og akcidenstrykkerier.... Kliché- og lith. anstalter Ialt `S Forskjellige andre industrigrener um for samtlige industrigrupper

60 - arbeidere med dagarbeide. tiden pr. uke. 9 Arbeidstiden 93.,Isorwww...,,Nrowommee 55 / 56-56h/ 57 57/-59/ /_ Over 70 time time timer time 70 ti- timeropgit ilsamm eit timer nier c) E &..),.. c.,,,, P Q i., QQ E Q,. rc"...' t> c., LL) C5,t -,;.) 7..,, t,... ez j 7. Co' s. Q ',7, i -,-. e7i,... T.).7' '.8.F.'.r; f..!,t ; I A ' PCS 4 :8 4 't CD 4, 4 ci) s-. T, 5 4.'. ; =..4 () s. tzl -, ' * 5 93; , ' i i , 3 7i ; i 65 7, ; : ! 49 36i 49! ' : t ' ; 080 0: : 7 56! 7 4; 3* * 60 4 ; , 4 877: ' ! , ' ' ' ! 48: `Z 4, 63: , i ) ' ' 7 99

61 Arbeidstiden Tabel 6. Samlet antal skiftarbeidere, fordelt efter alder og kjøn. Bedrifter og arbeidere med skift. Antal arbeidere Industrigrupper Antal bedrifter over 8 aar Mænd Kvinder under 8 aar over 8 nar under 8 aar Samlet antal skiftarbeidere Bergverksdrift Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Andre Ialt Jern- og metalindustri. Som- og spikerverk... Andre Ialt Kemisk industri. Kemisk og elektrokem industri Krudtverk Gasverk Andre Ialt Anlæg for elektrisk belysning og kraft Tekstilindustri. 4 4 Papirindustri. Cellulosefabrikker Træsliperier Papirfabriker Ialt

62 Arbeidstiden 93. Tabel 6 (forts.). Samlet antal skiftarbeidere, fordelt efter alder og kjøn.. Bedrifter og arbeidere med skift. Antal arbeidere Industrigrupper Antal bedrifter Mænd Kvinder over under over under 8 oar 8 nar 8 nar 8 aar Samlet antal skiftarbeidere Træindustri. Sagbruk og høvlerier. Andre Ialt Næringsmiddelindustri. Moller Bryggerier Andre Ialt Polygrafisk industri. 4 Sum for samtlige industrigrupper

63 Arbeidstiden 93.,.,, 0, Tabel 6 (forts.). Samlet antal skiftarbeidere, fordelt efter alder og kjøn.. Bedrifter og arbeidere med 3 skift. Antal arbeidere Industrigrupper Antal bedrifter Mænd Kvinder over under over 8 nar 8 nar 8 aar under 8 nar Samlet antal skiftarbeidere Bergverksdrift Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Andre Ialt Jern- og metalindustri. Som- og spikerverk... Andre Ialt Kemisk industri. Kemisk og elektrokem industri Karbidfabrikker Gasverk Anden kemisk industri Ialt Ankeg for elektrisk belysning og kraft Papirindustri. Cellulosefabrikker Tresliperier Ialt Næringsmiddelindustri. Bryggerier Andre Ialt Sum for samtlige industrigrupper

64 ,, ; i 3 Arbeidstiden 93. Tabel 7. Arbeidere paa skift, fordelt efter antal arbeidstimer pr. uke.' a) i uken med kortest arbeidstid..".", -,-, t"..,,, -,:., Industrigrupper a-i -'- ',-)(.,. ;'. :t.-i,,,, E- C' C i,-.4,,, -,...-,..-).-,._ -, E-.7_. i,..-=,..: 5., r,r,kr,...,:-..,,,-.: _,.. ),,,,..._, i ::._-,.9,..E.,,..,,... 7,7, i. oc,-i:-. 4 L' -,.., I a I l Bergverksdrift I i Sten- og jordindustri. Teglverk, 46 `i 6 7 Glasverk... 8, 6 4 Cementfabrikker Andre 6', Ialt 6 07, 6 49 Jern- & metalindustri. Som- og spikerverk 7 Andre 4 90 Ialt 4 7i Kemisk industri. Kemisk og elektrokem industri Krudt -verk 9 Gasverk Andre H 9 Gj hilt 9 77, Anlæg for elektrisk belysning og kraft. 35 9' Tekstilindustri. 4 4 Papirindustri. Cellulosefabrikker Trcesliperier Papirfabrikker 59 Ialt ' Træindustri. Sagbruk og høvlerier Andre 6 Ialt , 4 78 H i Med fradrag av hviletid, forsaavidt arbeidslokalet da kan forlates.

65 Arbeidstiden Tabel 7 (forts.). Arbeidere paa skift, fordelt efter antal arbeidstimer pr. uke. a) i uken med kortest arbeidstid. Industrigrupper tip, ',5 z te t-; 00.0 'Tr ii ct, ct E..,r '47. v,-, 4E ' t, LIE,... s ti E n..z, 6- rt,le e.c, I. :4..ipt r. t), cl E.:. cg... g! -- t,-. ti E t;:..3, F. :,. Ialt Næringsmiddelindustri. Moller Bryggerier Andre Polygrafisk industri. Ialt , 357 Avistrykkerier 4 Sum for samtlige industrigrupper

66 5 Arbeidstiden 93. Tabel 7 (forts.). Antal arbeidere paa skift, fordelt efter antal arbeidstimer pr. uke. b) i uken med længst arbeidstid. Industrigrupper E, E LCD I E I e=. t,4 E, c -- Ialt Bergverksdrift Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Andre Ialt... Jern- og metalindustri. Som- og spikerverk Andre 4 Kemisk industri. Kemisk og elektrokem industri Krudtverk Gasverk Andre Ialt 4I (.i , , 7 i --' Ialt Anlæg for elektrisk belysning og kraft ,4' Tekstilindustri Papirindustri. Cellulosefabrikker Træsliperier Papirfabrikker Ialt I ! 59 78I i Træindustri. Sagbruk og høvlerier Andre I Ialt Jfr. noten side 3. 5

67 I Arbeidstiden Tabel 7 (forts.). Antal arbeidere paa skift, fordelt efter antal arbeidstimer pr. uke b) i uken med længst arbeidstid. Industrigrupper 0 5 z 00,s E VD tot N. LC u I E V'D fri, E ca ed ct) cx) E r-. ;.4 t ra, o Ialt Næringsmiddeliudustri. Moller Bryggerier Andre Ialt Polygrafisk industri. Avistrykkerier 4 Sum for samtlige industrigrupper

68 Industrigrupper e. N '0. it - 4 E!, Ialt Bergverksdrift Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Andre Ialt. V i 0 49 Jern- og metalindustri. Som- og spikerverk Andre 4 Ialt Kemisk industri. Kemisk og elektrokemisk industri Krudtverk Gasverk Andre Ialt... Anlæg for elektrisk belysning og kraft ' 93 Tekstilindustri. 4 4 Papirindustri. Cellulosefabrikker Trcesliperier Papirfabrikker , d Ialt 6 I Træindustri. Sagbruk og høvlerier... Andre Ialt

69 Arbeidstiden Tabel 7 (forts.). Arbeidere paa skift, fordelt efter antal arbeidstimer pr. uke. c) gjennemsnitlig arbeidstid i paa hinanden følgende uker. Industrigrupper to, 0 aj E n... ti c::,.-c Ln cs, ,-- Ln,,..o.,., 7g --c., 4 eg,.,.., :53 '... i :-----,- ;7'4 r-', ',.., P. u-' o,. -&4. " 55,, -; %,..,,,...,-, ;... o) z, 5 L, :-., 4) c) ''' E *.z a......a. 4o Ialt Næringsmiddelindustri. Moller Bryggerier Andre Polygrafisk industri. Sum for samtlige industrigrupper Ialt

70 9 Arbeidstiden 93. Tabel 8. Arbeidere paa 3 skift, fordelt efter den gjennemsnitlige arbeidstid i 3 paa hinanden folgende uker. Industrigrupper Bergverksdrift. LI Under I H, 48 ti- timer timer timer timer Uopgit mer Ialt - _ I Sten- og jordindustri. Teglverk Glasverk Cementfabrikker Andre Ialt Jern- og metalindustri. Som- og spikerverk Andre Ialt Kemisk industri. Kemisk og elektrokemisk ind.. Karbidfabrikker Gasverk Anden kem. industri Ialt Anlæg for elektrisk belysning og kraft _ Papirindustri. Cellulosefabrikker Træsliperier Ialt Bryggerier Næringsmiddelindustri Sum for samtlige industrigrupper

71 Try ki 93:,4. Rekrutering 9. cutement.) 86. Skiftevæsenet samt overformynderierne 90. (Successions, faillites et Netts pupillaires) 86. Norges fiskerier 9. (Grandes pêches maritimes.) 87. Foskenaængdens bevægelse 908 og 909. (Mouvement de la population.) 88. Folketrelling december 90. Tredje hefte: Bebodde hus og husholdninger. (Recensement III. - Maisons habitées et ménages.) Stortingsvalget 9. (Élections en 9 pour le «Storting".) O. Sindsykeasylenes virksomhet 9. (Hospices d'aliénés.).. Norges telegrafvæsen 9/. (Télégraphes et téléphones de l'état). De offentlige jernbaner 9/. (Chemins de fer publics.), 3. Private aktiebanker 9. (Banques privies par actions.) 4. Haandverkstadlingen 90.. hefte. (Recensement des metiers en 90. II.) :5. Ulykkesforsikring 90. (Assurances contre les accidents du travail.) U. Jordbruk og fædrift (Agriculture et eli'cve du bétail) i 97. Norges bergverksdrift 9. (Mines et usines.) Norges skibsfart 9. (Navigation.) 99. Alkoholstatistik II (Statistique des boissons alcooliques. II. 908 et 9.) 00. P:- Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (L'in-, q 'e des assurances des Itirnents contre Fa :t og kjodkontrollen 9. (Service vétérinaire et l'inspection i Norge 909. Andet hefte: Arbeidslonninger i industrien. riel 909: Salaires.) og "" :+elle) ). 0,, arbok 909.on Arbeid Indust: -stik :eriringen ler P88.0 finans' og med 7. lb '8. SL-9 'ob, 9...eri:

72 Norges Officielle Statistik, række VI. (Slatistique Officielle (k la Norvège, serie VL) Trykt 94: 'iaandverkstællingen 90. 3dje hefte. (Recensement des métiers en 90. : 'purée du travail.) Norges bergverksdrift 9. (Mines et usines.) Arbeidstiden i industrien september 93. (Durée du travail dans l'industrie, septembre 93) Det Statistiske Centralbureau har desuten bl. a. utgit folgende verker: Statistisk Aarbok for kongeriket Norge. Senest utkommet: 33te aargang, 93. Kristiania 94. (Annuaire statistique de la Norville.) Meddelelser fra Det Statistiske Centralbyraa. Senest utkommet: En og tretiende bind, 93. Kristiania 94. (Journal du Bureau Central de Statistique.) Maanedsopgaver over vareomsætningen med utlandet 93. Forste bind. (Bulletin mensuel du commerce extérieur en 93. Première année) Norges civile, geistlige judicielle inddeling april 9. Kristiania 9. (Les divisions, civiles, ecclésiastiques et judiciaires du royaume de Norvège le avril 9.) Lmelser over Norges Officielle Statistik m. v december 90. Kristiania 889 og 93. Samtlige verker er tilsalgs hos H. Ascheh oug gc Co., Kristian,,