Norges Officielle Statistik, række VI.

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt : Nr. --. Norges sparebanker. (Caisses d'épargne.). Kreaturholdet 0 september. (Retail, le 0 septembre.). Arbeidslønninger. (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers.. Sundhetstilstanden og medicinalforholdene. (Rapport sur l'état sanitaire et médical). Norges bergverksdrift. (Mines et usines.). Veterinærvæsenet og kjøtkontrollen. (Le service vétérinaire et l'inspection de la viande.). Norges handel. (Commerce.). Fængselsstyrelsens aarbok. (Annuaire de l'administration générale des prisons.). Forsømte og forbryderske barn i Norge. (Enfants moralement abandonnés et enfants criminels en Norvège.) 00. Norges kommunale finanser /. (Finances des communes.) 0. De offentlige jernbaner /. (Chemins de fer publics.) 0. Norges telegrafvæsen /. (Télégraphes et téléphones de l'état.) 0. Norges skibsfart. (Navigation.) 0. Jordbruk og fædrift -. (Agriculture et élève du befall.) 0. Dyrtidens virkninger paa levevilkaarene. iste del. (Effets de la cherté des vivres sur les conditions d'existence. ère partie.) 0. Forsikringsselskaper. (Sociétés d'assurances.) 0. Ulykkesforsikringen. (Assurances contre les accidents du travail.) 0. De spedalske i Norge -. (Rapport sur les lépreux en Norvège pour les années -.) 0. Sindssykeasylenes virksomhet. (Hospices d'aliénés.) 0. Kommunevalgene. (Élections en pour les conseils communaux municipaux.). Folkemængdens bevægelse. (Mouvement de la population.). Norges postvæsen. (Statistique postale.). Kriminalstatistik og. (Justice criminelle.). Skiftevæsenet samt overformynderiene. (Successions, faillites et biens pupillaires.). Norges fiskerier. (Grandes pêches maritimes.). Private aktiebanker. (Banques privées par actions.). Fængselsstyrelsens aarbok. (Annuaire de l'administration générale des prisons.). Norges sparebanker. (Caisses d'épargne.). Fiskerforsikringen. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.) 0. Norges skibsfart. (Navigation.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI.. FATTIGYASENET. (Statistique de assistance publique pour rannée ) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & C O..

4 For aarene - se Norges Officielle Statistik, række -0» og -- og Johannes Bjornstads boktrykkeri.

5 Indhold. Side. Indledning... * Tabeller: Tabel. Antallet av fattige (hovedpersoner) som understøttedes i aarets løp..... Antallet av de fattige bipersoner De første gang understøttedes familie stilling.. Antal barn inden de enkelte klasser av understøttede hovedpersoner. I. Samtlige understøttede II. De første gang understøttede De understøttedes alder. Fattige som i løpet av aaret understøttedes mot erstatning fra sine hjemstavnsdistrikter eller av Staten. (Fremmede fattige indbefattet i opgaverne i tabel.) Fremmede fattige (hovedpersoner) fordelt efter hjemstavnsdistrikter.... I. Samtlige understøttede II. De forste gang understøttede..... Aareakene til trangen..... I. Samtlige understøttede It De første gang understøttede. Samtlige understøttede fordelt efter aarsak til trangen kombinert med I. Femaarige aldersgrupper. II. Biaarsaker De understøttede fordelt efter aa,rsak til trangen kombinert med alder og understøttelsens varighet I. Samtlige understøttede II. De forste gang understøttede Aarsak til trangen efter familiestilling med opgai e over hvilket medlem av familien aarsaken gjader..... I. Samtlige understøttede IT De første gang understøttede I)e understøttedes livsstilling I. Samtlige understøttede II. De første gang understøttede Understøttelsens art..... I. Samtlige understøttede.. II. De første gang understøttede. Fattigvæsenets utgifter i aaret / med oplysning om refusioner m. v. 0. Fortegnelse over fattiggaarder eller fattighjem

6 Table des matières Pages Introduction..... * Tableaux: Tableau no.. Nombre des palwres (personnes principales) assistés dans le courant de l'année Nombre des personnes accessoires (femmes mariées et enfants au-dessous de ans indirectement assistés)... Personnes assistées pour la première fois (y-compris les personnes assistées après cinq années écoulées sans qu'elles aient eu recours l'assistance publique) classées par état civil Nombre des enfants dans les classes diverses de personner principales assistées I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fais..... Age des personnes assistées Personnes assistées dans le courant de l'année titre de remboursement de la part des communes de droit ou de l'état. (Pauvres étrangers compris dans les données du tableau no..) Pauvres étrangers (personnes principales) répartis par district de domicile I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fois..... Les causes de l'indigence I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fois L'ensemble des assistés répartis d'après les causes de l'indigence par : I. Groupes d'âge. II. Causes secondaires Personnes assistées répartis d'après les causes de l'indigence, l'âge et la durée de l'assistance I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fois Les causes de l'indigence combinées avec l'état civil et indication des membres de famille qui ont causé le besoin.... I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fois Personnes assistées par professions I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fois..-. Le mode de l'assistance.. I. L'ensemble des assistés II. Personnes assistées pour la première fois Dépenses de l'assistance publique en /_, avec données sur les remboursements, etc Liste des maisons. de charité établies pour l'assistance publique... 0

7 Indledning. Nærværende aargang indeholder væsentlig de samme tabeller som den tilsvarende aargang 0. Dog er der i de sidste aar foretat enkelte ændringer opgaverne. Saaledes er der fra spurt om aarsaken til trangen ligger hos hovedpersonen eller hos nogen av familiens medlemmer. Fra indhentes der desuten oplysning om hvorvidt understøttelsen er varig eller midlertidig. Fra samme aar har.man tillike søkt at faa opgave over hvor mange inden de forskjellige livsstillinger det er som ikke længer driver nogen virksomhet. Man skal hitstette endel sammenlignende opgaver til belysning av fattigvæsenets utvikling, særlig siden 00, idet der for tidligere aax (-00) henvises til Fattigstatistikken for, 00, 0 og. 0, hvor tilsvarende sammenlignende tabeller findes trykt Man har deaden tilføjet nogen hovedopgaver for samt foreløbige tal for.. Antallet av un d erst Ott e de f a ttige (hoved- og bipersoner) overhodet var I. Riket. Ikke medregnet de som Bipersoner. kun fik frit lægetilsyn Hoved- Samme.pr. 000 m. m. personer. Hustruer. Barn. indbyggere Iberegnet ovenn. pers ; a : Personer FOM k u n fik frit lægetilsyn med medicin hjemme eller fri kur og pleie paa sykehus samt fri skyss dertil og derfra. Efter den tilstedeværende folkemængde. For og 0, da Folketællingen av kun angaar den hjemmehorende, approksimativt beregnet til henholdsvis 0 0 og 0 for bygdene og 00 og 00 for byene. $ Efter beregning,

8 II. Rikets bygder. Ikke medregnet de 0 kun fik frit lægetilsyn m. rn Iberegnet ovenn pers. i III Rikets byer. Ikke medregnet de som kun fik frit lægetilsyn m. m Iberegnet ovenn.. pers. : Hovedpersoner. Bipersoner. Tait * Samme pr. 00i indbyggere. a oì 00..g Se noterne side

9 Man vil herav se at det relative antal av fattigunderstøttede personer i det hele tat og navnlig i landdistriktene har været i betydelig avtagende, idet antallet, iberegnet farnilielemmer, fra til for det hele rikes vedkommende er gaat ned fra til pr. 000 indbyggere, og for landdistriktene fra til.. Antallet av understøttede hovedpersoner var Riket. Bygder. Byer I gjennemsnit: Det gjennemsnitlige antal fattigunderstøttede hovedpersoner for hvert av den midlere tilstedeværende folkemængde utgjorde i femaarene -, -00, 0-0, 0--0 og - i Riket (bygder, byer) henholdsvis. (;,.),. (., 0.),. (0.,.),. (., ),., (,.i). I utgjorde promillen (.0,.0), i :. (.,.). Fraregnet de personer som k u n fik frit lægetilsyn m. v, utgjorde gjenne msnitsantallet av fattigunderstøttede i -0 :., i 00., i 0-0:., i 0-0: 0., i -:, pr. 000 indbyggere. Ved disse beregninger over antallet fattigunderstøttede pr. 000 indbyggere bør det forøvrig erindres at som fattigunderstøttede medregnes samtlige BOm i aarets lop har mottat understøttelse, og dette tal er adskillig høiere end antallet av personer som paa et bestemt tidspunkt nyder understøttelse, idet der er mange tilfælde av forbigaaende hjælp. Antallet fattigunderstøttede har saaledes været synkende i de sidste aar, bortset fra, men i de tre følgende aar fortsættes nedgangen. I begyndelsen av aarhundredet var tendensen stigende, saa man i 0 hadde understøttede, men siden er tallet gaat ned nogenlunde jevnt til ca. 00 i. Ved krigens utbrudd blev der stillet større krav til fattigkasserne som følge av prisstigningen og arbeidsledighet. Men dette var bare forbigaaende. Til trods for dyrtiden har utviklingen med hensyn til antallet av understøttede stillet sig meget gunstig. Hertil har især bidrat den store efterspørsel efter arbeids- Iberegnet de side., note I nævnte personer.

10 kraft. Ogsaa for kvinder og unge mennnesker har det været let at finde arbeide, og tidligere fattigunderstøttede personer har derfor kunnet forsorge sig selv. Deuten har de offentlige foranstaltninger for at avhjtelpe dyrtiden og de mange private indsamlinger bidrat til at lette trykket. Paa den anden side har dyrtiden nødvendiggjort betydelige tillæg i understøttelsesbeløpene, hvorom nærmere side * under fattigvæsenets utgifter.. Antallet av første gang understøttede hovedpersoner var: Riket. Bygder.Byer. Ialt. Pr. 000 indb. Ialt. Pr. 000 indb. Ialt. Pr. 000 indb gjennemsnit I de forskjellige dele av Riket var det samlede antal av understøttede samt antallet av første gang understøttede hovedpersoner i aarene 0 og som det vil sees av nedenstaaende tabel: Samlet antal understøttede ho red person er., Pr. 000 indb. (av den beregn. tilstedevær. rniddelfolke- mængde). Antal første gang understøttede hovedpersoner I. Bygdene. Smaalenene Akershus.. Hedemarken Kristians Busketud... Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes.... Lister og Mandal. Stavanger... Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal.... Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland.. Tromso. Finmarken Iberegnet de som kun fik frit ifegetilsyn med medicin o. s. v.

11 (Forts.) Samlet antal understøttede hovedpersoner.' 0.. Pr. 000 indb. (av den beregn. tilstedevwr. middelfolkemængde). 0 I. Antal første gang understøttede hovedpersoner. 0.I. II. De største byer. Kristiania Bergen.. Trondbjem. Stavanger. Drammen. Kristiansund Kristiansand Aalesund. Fredrikstad. Haugesund Skien Sarpsborg. Fredrikshald Tønsberg Arendal Horten. Larvik Se note side *.. Familiestilling. Det indbyrdes forhold mellem antallet av understøttede inden de forskjellige klasser av hovedpersoner i hvert av de to sidste femaar vil sees av folgende sammendrag for det hele rike underett: Samtlige understøttede. Første gang understøttede. Gjennemsnitlig antal. Procent av det samlede antal. Gjennemsnitlig antal. Procent av det samlede antal Enslige personer..0 Forældreløse egte barn.. 0 Moderløse uegte barn. Ugifte V oksne intend Ugifte voksne kvinder..0 0 Enkemænd uten barn.0.0 Enker uten barn % Tilsammen

12 0* Samtlige understøttede. Første gang understottede. (Forts.) Gjennemsnitlig antal. Procent av det samlede antal Gjennemsnitlig antal. Procent av det samlede antal Familieforsorgere. Gifte mænd uten barn Gifte mænd med barn Enkemænd med barn Enker med barn Ugifte kvinder med barn Tilsammen Samlet antal understøttede hovedpersoner o oo I den almindelige nedgang som viser sig i de absolute tal fra femaaret 0-0 fil -, og som er mest utpræget for gifte mænd med barn, er der to klasser som ikke har deltat, nemlig de moderløse u.egte barn og de ugifte voksne mænd blandt første gang understøttede desuten ogsaa barnløse enkemmnd.. Antallet av de understøttede hovedpersoner, fordelt efter alde r, og deres procenttal i forhold til det samlede antal fattige utgjorde for det hele rike underett : Aldersgrupper. Antal. Pct. Antal. Pct. Antal. Pct. 0- aar aar og derover Uopgit 0 Sum ( Forandringene i aldersfordelingen fra aar til aar er gjennemgaaende smaa. Aaret utmerker sig særlig derved at den kraftigste alder, -0 aar, er forholdsvis talrikere end i de tidligere aar. Større blir selvsagt forandringen naar man holder sig til de forate gang understøttede: Aldersgrupper. Antal Pet. Antal. Pet. Antal. Pet. 0- aar ), aar og derover 0. b. Uopgit 0 Sum (-, uopgivne)

13 * Som ventelig er den yngre alder sterkere repreesentert blandt de første gang understøttede. Imidlertid maa det merkes at antallet av barn er forholdsvis lavere, likesom det ogsaa er i sterkt avtagende, ikke bare relativt, men ogsaa absolut, uten sammenligning sterkere end det aarlige antal levendefødte. En ujevn bevægelse viser gruppen -0 aar. For aaret, da tilgangen av første gang understøttede var saa sterk viser det sig ved en sammenligning med tilgangen i 0 at stigningen er sterkest for ugifte mænd i aldersgrupperne -0 og 0-0 aar, dernæst for gifte mend i -0 aars-alderen, ugifte kvinder med barn -0 aar, enkemænd og ugifte mend over 0 aar.. Livsstilling: Til belysning av de fattigunderstøttedes fordeling paa de forskjellige næringsveier eller livsstillinger meddeles nedenstaaende tabel, som utviser hvor mange procent av de i 0 og i Riket understøttede hovedpersoner der faldt paa hver klasse, særskilt for samtlige understøttede og for første gang understøttede. For 0 er desuten beregnet hvor mange av de for hver livsstilling opgivne procent der falder paa de forhenværende. Samtlige understottede. Første gang understøttede. Mænd og kvinder overhodet.. Herav mandkjøn Ialt. Ialt.. ct " Mænd og kvinder overhodet. 0. Ialt.. c C-) " Herav mandkjøn. 0.. Ialt. I. Jordbruk, fædrift, skogdrift, fiskeri. Gaardbrukere, selveiere, leilændinger, bygselmænd, forpagtere..0.0 ' Fiskere Husmænd med jord Andre sysselsat ved jordbruk, fædrift og skogdrift Tilsammen l..í. II. Bergverksdrift og industri m. m. Personer sysselsat ved. fabrikindustri Haandverkere og haandverksarbeidere Srnaaindustridrivende Andre ved industri samt kommunikationsanlæg Tilsammen !0. Se tabellen under side *

14 I * Samtlige understottede. Mænd og kvinder overhodet. Illerav mandkjøn.. Første gang understottede. Wend og kvinder overhodet.. Herav mandkjøn (Forts.) Ialt. cl) : Ialt. co= Ialt. HI. Handel, omsætning og samfærdsel. Kjøbmoend,handelsmmnd, landhandlere m. m.. Handelsarbeidere. Personer sysselsat ved sjøfart Andre ved handel, omsætfling og samfærdsel , Tilsammen 0.' IV. Offentlig arbeide samt privat immaterielt erhverv j V. Huslig arbeide samt erhverv og arbeide av ubestemt eller ikke nærmere betegnet art. Privatbetjenter samt hjemmeværende barn. Tjenere.. Dagarbeidere, inderster m. m.. VI. FormuesindtEegt, føderaad, pension o Tilsammen VII. Uten erhverv; Privatforsørgede, omstreifere m.v I VIII. Uopgit eller utilstrækkelig betegnet erhverv (?) (?) Ialt For aaret har man, som tidligere bemerket, søkt at utskille de personer hvis livsstillingsbetegnelse er rent formel, idet de ikke længer driver vedkommende erhverv Disse personer skulde egentlig, om betegnelsen hadde været fyklestgjørende, være kommet med under en av grupperne VI eller VII. Disse

15 ' grupper vilde i saa fald faat et betragtelig tillæg. Procenten av forhenværende var nemlig, naar man holder sig til samtlige understøttede, ialt., hvorav. faldt paa mend,.0 paa enker (disse er henført under sin avdøde egtefælles erhverv) og. paa ugifte kvinder. Blandt første gang understøttede var procenten adskillig lavere : ialt., hvorav. paa mænd,. paa enker og. paa ugifte kvinder.. Aarsakene til trangen. Som allerede nævnt i tidligere indledninger kan opgaverne paa dette punkt vanskelig bli ganske fyldestgjørende. De hithørende tal maa derfor benyttes med forsigtighet. Det samlede antal understøttede fordelte sig. efter de enkelte hovedaarsaker som følger: Mænd. Ialt. Kvinder. Pet, Pet. Pet.. Alderdomssvakhet.0 0. Sygdom., Aandssvakhet og sindssygdom. Vanførhet. Blindhet. 0. Ulykkestilfælde 0. Arbeidsudygtighet forresten. Drikfældighet.. Dovenskap 0. Arbeidsløshet. Forsørgerens død.. Forsørgerens rømning og utvandring.. Andre aarsaker. 0. l Ialt Nu som tidligere viser det sig at sygdom, alderdomssvakhet og sindssygdom (i videre forstand) i den angivne orden er de vigtigste hovedaarsaker. Sammenlignet med de tidligere aar synes det som om sygdom relativt set er paa retur, idet denne aarsak i 0 opviste.00 og i 0.0 pct. tilfælde. Heri tør man vel se en virkning dels av sykeforsikringen, dels av kommunale foranstaltninger utenfor fattigbudgettet. De forskjellige =Baker virker meget forskjellig hos de to kjøn. Forholdsvis hyppigere hos kvinder træffes alderdomssvakhet, alm, arbeidsudygtighet og fremfor alt forsørgerens død (enkerne). Forholdsvis hyppigere blandt mænd træffes fremfor alt ulykkestilfælde, drikfteldighet, dovenskap, arbeidsløshet samt forsørgerens rømning og utvandring, men desuten ogsaa sygdom, aandsfvakhet og sindssygdom samt blind.het. De i tabel for samtlige understøttede i aaret meddelte opgaver

16 * over biaarsaker vil fuldstmndiggjøre det billede vi paa grundlag av foranstaaende tal har dannet os om de forskjellige aarsakers relative betydning. Men de har ogsaa sit eget selvstændige værd, idet en nærmere betragtning av de forskjellige kombinationers hyppighet gir et dypere indblik i de forhold som betinger trangen. Pa,a grundlag av et enkelt aars opgaver kan selvsagt resultatene ikke bli saa, sikre, men det vil bli fremtidens opgave at berigtige dem. Biaa,rsak er opgit alt i alt i.0 pct. av de tilfælde hvori aarsak overhodet er opgit. Noget hyppigere for mænd (. pct.) end for kvinder (. pct.). Det viser sig ogsaa at det for kvindernes vedkommende er forholdsvis færre aarsaker der spiller nogen rolle som biaarsak, væsentlig tre : alderdom, sygdom og forsørgerens død (tils. ca. 0 pct. av samtlige tilfælde av biaareaker, mens de tre vigtigste av mændenes, alderdom, sygdom og drikfældighet kun optar ca. pct. av tilfældene). Alt i alt forekommer biaarsaker forholdsvis saa sjelden at den rangorden av aarsakene som kan opstilles efter foranstaaende tabel, i det væsentlige vil forbli uforandret om man vilde holde sig til aarsakens forekomst overhodet istedenfor til dens forekomst som hovedaarsak" Mens sygdom som biaarsak knytter sig til en flerhet av hovedaarsaker, er alderdomssvakhet rent overveiende forenet med sygdom som hovedaarsak. Likeledes vil man se at arbeidsloshet, dovenskap og drikfældighet fortrinsvis knytter sig til hverandre gjensidig, foruten at de alle ofte er forenet med sygdom som hovedaarsak. For kvinder spiller dog drikfældigheten en mindre rolle som hovedaarsak. Det kan videre ha sin interesse at se hvor hyppig de forskjellige hovedaarsaker overhodet er forenet med biaarsaker. Nedenfor er regnet ut hvor mange procent det antal tilfælde hvori hovedaarsaken er forenet med biaarsak utgjør av det samlede antal tilfælde hvori hovedaarsaken forekommer. Mænd. Talt. Kvinder. Pet. Pet. Pet.. Alderdomssvalihet..0 Sygdom....0 Va,nførhet..0.. Blindhet Sindssyke Arbeidsløshet.0.. Dovenskap.0.0 Drikfteldighet 0.0 Forsørgerens død. 0 ForsOrgerens rømning og utvandring Hoveclaarsaker som hyppig er forbundet med biaarsak er især blindhet, dovenskap og drikfeeldighet. Omvendt finder man som aarsaker der i det rent

17 overveiende antal tilfælde alderdomssvakhet. For første gang u hovedaarsakene til trangen. det sig at slaa de fem aar sig saaledes paa de enkelte Alderdomssvakhet Sygdom Sindssyke. Vanførhet og blindhet Ulykkestilfælde Arbeidsudygtighet DrikfEeldighet. Dovenskap Arbeidsløshet Forsørgerens død. Forsørgerens rømning og Andre. * har nok i sig selv : forsorgerens død, aindssyke og nderstøttede har man aarlige opgaver over Da tallene for det enkelte aar blir smaa, lønner sammen. Det samlede antal i de fem aar fordeler hovedaarsaker utvandring Ialt. Pet Mænd. Pct Kvinder. Pct Ialt Det er altsaa sygdom som er hovedaarsaken. Til gjengjæld for sygdommens mere fremtrædende rolle som førstegangs aarsak trær næsten alle de øvrige mere tilbake i forhold til den betydning de har som aarsak overhodet. Herfra er der endnu to undtagelser, nemlig arbeidsløshet og ulykkestilfælde, der begge er forholdsvis adskillig hyppigere som førstegangs aarsak end som aarsak overhodet. De forskjellige aarsaker spiller en meget forskjellig rolle i de forskjellige aldr e. Følgende tabel viser procentforholdet særskilt for de to kjøn for samtlige understøttede i Riket for aaret aar Alle aar. aar. aar. og mere. aldre. 0. Alderdomssvakhet... i 0 Sygdom is 0.0. Vanførhet Blindhet Sindssyke..... MK.....

18 * Ulykkestilfælde ArbeidslOshet Dovenskap aar Alle ear. aar. aar. og mere. aldre., Drikfælelighet Forsørgerens død Forsørggerens rømning og utvandring , Arbeidsudygtighet Andre aarsaker JM I at l M K I barnealderen, 0 -- aar, er naturligvis aarsaken forsørgerens død ganske dominerende I ungdomsalderen, -0 aar, kommer sygdom, aandssvakhet og sindssygdom, stor familie samt for mend arbeidsløshet og for kvinder uegte barn i spidsen Av disse aarsaker trier i den senere manddom, aar, arbeidsløsheten mere tilbake for mændenes vedkommende, drikfeeldighet faar nu likesaa meget at si ; for kvinder treer aarsa,ken uegte barn mere tilbake, mens en ny aarsak, enkestanden, rykker frem til første plads. I alderen over 0 aar er det næst efter alderdomssvakhet kun sygdom som faar nogen større betydning. Ved siden av alderdomssvakhet er det kun to aarsaker hvis relative betydning tiltar med alderen, nemlig blindhet og almindelig arbeidsudygtighet (den sidste dog kun til alderen 0-, da den kulminerer med.0 pct. for mend og 0. pct. for kvinder). Forholdsvis størst betydning i alderen 0-0 har sindssyke (kulm. i femaaret 0- med pct. for mænd og. pct. for kvinder), drikfeeldighet (kulm. i feinaaret -0 med.0 pct. for mend), dovenskap (0 - :. pct. for mænd), forsorgerens rømning og utvandring (-0 :. pct. for mænd, 0- :. pct.' for kvinder) samt for mend Andre aarsaker" o stor familie,etc. (0-- :. pct.). Det kan her nævnes at drikfældighet, der som før nævnt har forholdsvis mindre betydning blandt føyste gang understøttede, for disses vedkommende kulminerer i femaaret 0 - med ca.. pct. for mænd. I alderen -0 aar kulminerer relativt Tallene blir noget smaa for kvindernes vedkommende. Femaaret -0 kan opvise 0. pet. tilfælde, men det samme er tilfælde med femaaret 0-.

19 * set sygdom (for mænd i femaaret -0 - med. pct., for kvinder i fema,aret -0 med. pet:), vanførhet (-- 0 aar : 0 pct for mænd,. pct for kvinder), ulykkestilfælde (av femaarene har 0-0. pct for mend) og arbeidsløshet (for mænd 0 -- : 0.0 pct., mens det samme femaar for første gang understøttede opviser 0, pct., ja endog. pct naar hensyn tages bare til byene). For kvinder har ogsaa,,andre aarsaker" (uegte barn) et kulminationspunkt i alderen -0 (femaaret -0 :.0 pct.). Aarsakene til trangen retter sig ogsaa i adskillig grad efter den famili e- stil ling den trængende indtar. Familiestillingens betydning er imidlertid i flere tilfælde blot tilsyneladende. Saaledes skyldes den ornstmndighet at alderdomssvakhet er hyppig som aarsak blandt enslige, sjelden blandt Lmilieforsørgere, det forhold at disse gjennemgaaende er yngre folk. Betragtes nu de enkelte klasser av familiestilling hver for sig, saa er de vigtigste aarsaker til trangen (med hovedhensyn til samtlige understøttede) følgen.de: Barn: Forsørgerens død (samtl underst egte barn. pct., uegte barn, pct., første gang underst egte barn 0. pct., uegte barn.). Ugifte voksne mænd : Sindssyke (sarntl. underst..0 pct., første gang underst.. pct.), sygdom (.0 resp.. pct,), samt i byene arbeidsløshet (0. resp.. pct. ; paa landet :. resp.. pct) Ugifte voksne kvinder : Sygdom (. resp. pct.), sindesyke (. resp., pct.) og alderdom (. resp.. pct.). Enkemænd uten barn Alderdom (.0 resp.. pct.) og sygdom (. resp. pct) Enker uten barn : Alderdom (. resp.. pct ), sygdom (. resp. 0. pct.) og forsørgerens død (0. resp. pct.). Gifte uten barn : Alderdom (. resp.. pct.), sygdom (. resp. pct ) og sindssygdom (. reap.. pct.). Gifte med barn.. Sygdom (. resp.. pct.), andre" (. resp.. pct.) samt forsørgerens rømning og utvandring (0. resp,. pct.). Enkemænd med barn : Andre" (. resp.. pct ), sygdom (. resp,.0 pct.) og drikfeeldighet (. resp. 0. pct.). Enker med barn : Forsørgerens død (. resp.. p t.), andre" (. resp.. pct ) og sygdom (. resp. 0. pct,). Ugifte voksne kvinder med barn : Andre" (. resp.. p t.) og sygdom (. resp.. pct.). I tabel for finder man oplysninger om hv or of te aarsaken ger hos en bip ers on, hustru eller barn. Det skal bemerkes at tallene i anm. gaar ind i hovedsummen, mens tallene i anm. falder utenfor. Omstaaende tabel Sindssyke er forholdsvis mere fremtrædende paa landet. Da byene er forholdsvis sterkere repræsentert blandt første gang understøttede forsaavidt angaar klasserne ugifte voksne, maa sindsske ogsaq av denne grund bli mindre fremtrædende blandt første gang understøttede. (Paa landet var procenten blandt disse for ugifte mænd., for ugifte kvinder..) Omfatter bl a. stor familie. Uegte barn,

20 ' gir en oversigt over hvor ofte. (i procent av samtlige tilfælde) andre end hovedpersonen var alene eller fortrinsvis aarsak til trangen. Samtlige understøttede. FOS ste gang understøttede. Hustruen. Barnene. Hustruen, Barnene. Gifte uten barn.. Gifte med barn Enkemænd med barn... Enker med barn. 0. Ugifte kvinder med barn..0 At aarsaken ligger hos en biperson er forholdsvis hyppigere tilfælde blandt forste gang understøttede. Hustruen er forholdsvis hyppigst aarsak til trangen naar det gj elder aarsaker som sygdom (barnløse blandt samtl. underst.. pct., blandt første gang underst.o pct., med barn: 0. resp..0 pct ) og særlig sindssygdom (., resp..,. og.). Barnene ved de samme aarsakor og desuten ved vanførhet og blindhet. For hustruenes vedkommende tør det dog antages at antallet av tilfælde hvor aarsaken ligger hos dem er for lavt angit. I adskillige tilfælde tør det nemlig antages at hovedpersonen er anfort selv om aarsaken til trangen kan ligge hos begge egtefieller.. Varige og midlertidige understøttelser. De for første gang i indhentede opgaver er bearbeidet i tabel 0, Spørstnaalet om understøttelsens varighet er naturligvis vanskelig at hesvare med sikkerhet. I endel tilfælde er det endog ifølge sakens natur næsten umulig besvare Man har derfor' ikke forlangt oplysning i de tilfælde hvor understøttelsen har bestaat i kur og pleie paa sykehus og indlueggehe i sindssykeasyl. Understøttelsen regnes som varig naar aarsaken til trangen maa antages at være av vedvarende natur, som midlertidig naar aarsaken er ay fork igaaende natur. Man hitsætter først en oversigt over de understøttedes fordeling efter understøttelsens varighet. Samtlige understøttede. Varig Midlertidig understøttelse. understøttelse. Uopgit. Tilsammen. Riket : M K Tils. Bygder: M. 0 0 K. 0 Tils

21 * Varig Midlertidig understøttelse. understøttelse. Uopgit.Tilsammen. Byer : 0 Tils.. 0 Første gang understøttede. Riket : M. K. Tils. 0 Bygder: M. 0 0 K. 0 Tils.. 0 Byer : lit 0 Tils. 0 0 For vel O pct av tilfælde foreligger der saaledes ingen oplysning om varigheten. Dette er som allerede nævnt de to understottelsesmaater for hvilke besvarelse er vanskelig at gi (for adskillige tilfælde av sykebehandling paa sykehus er dog oplysning meddelt). Det sees at procenten er høiere for mænd end for kvinder og hoiere i by end paa land. Den er hoiere for de forste gang understøttede end for samtlige. Ved de følgende beregninger er alle uopgivne tilfælde holdt utenfor Procenten av varig understøttede var i: Samtlige understotted.. Første gang understøttede. M. K. Begge kjøn, M. K. Begge kjøn. Riket Bygder Byer Procenten varierer med aarsaken til trangen Samtlige understottede. Forste gang understøttede. M. K. M. K. Alderdomssvakhet Sindssyke Vanførhet Blindhet

22 0* Samtlige underatøttede. Første gang understottede M. K. M. K. Arbeidsudygtighet...0,.. ForsOrgerens død Forsørgerens rømning og utvandring Drikfteldighet Dovenskap Sygdom Ulykkestilfælde Arbeidsløshet... Andre aarsaker og uopgit aarsak.... Riket ialt Som det sees er varig understøttelse forholdsvis sjeldnere blandt første gang understøttede end blandt samtlige understøttede. Forholdet gaar igjen ogsaa naar man betragter de enkelte aarsaker hver for sig.. Likelcdes er der en utpreeget forskjel mellem de to kjøn, idet procenten av varig understøttelse er gjennemgaaende højere for kvinder end for mænd. Derimot er der neppe nogen større forskjel mellem bygd og by. Den forskjel i tallene som kommer tilsyne for mænds vedkommende skyldes den omstsendighet at arbeidsløsheten, som gir den højeste procent av midlertidig understøttede, som før nævnt er forholdsvis hyppigere i byene, likesom den kun for mænds vedkommende spiller nogen større rolle. Forøvrig ser man at procenten varierer sterkt for de enkelte aarsakers vedkommende. Der er en likefrem diametral motsætning mellem aarsaker sona alderdomssvakhet, sindssyke, anførh et og blindhet paa den ene side, ulykk asti!- fælde og arbeidsloshet paa den anden. Det kunde se ut som om trangens varighet var et godt inddelingsprincip naar det gjaldt at gruppere aarsakene. lertid maa man ta i betragtning endnu en faktor, remlig aldere n, som øver en direkte indflydelse baade paa aarsakenes styrke og trangens varighet. For samtlige understøttede mænd og kvinder i Riket i var procenten av varig understøttede efter de forskjellige aarsaker i alderen : Alderdomssvakhet. Sindssyke M aar aar. aar. aar. og derover. (.) K (.) M (00.0) (00.0) Av de i tabel 0 rubr. opførte. g Tallene for blinde og drikfældige kvinder er som forresten ogsaa enkelte padre snaa et de gir foriloidsvis stor plats for tgfeeldigheter.

23 * Blindhet. Arbeidsudygtighet ForsOrgerens død Drikfældighet Dovenskap Sygdom Ulykkestilfælde Arbeidsløshet Andre aarsaker og uopgit aarsak.. Riket ialt.... K.... VI K Forsørgerens rømning og utvandring I V K 'VT aar aar. aar. aar. og derover. (00.0)...0 (00.0).0.o (00.o).. 0. (0.0). (.) 0.o.. (.) 00.o (.)..o. (0.0) (0.0) (.) (.)..... (.) M.... K.... Ogsaa her gjælder det at tallene delvis (specielt de indklatnrede) er usikre. Det trær dog klart frein at procenten av varig understøttede stiger med alderen, betide near man ser Ole earsaker underett og near man betragter de enkelte aarsaker hver for sig. I en stilling for sig steal naturligvis barn. Som man nu ser, er der ikke paa langt nær saa skarp forskjel mellem de enkelte aarsaker near man indskrænker sammenligningen til en begrænset alder som near man ser alle aldre underett. Det kan ogsaa være av interesse at lægge merke til hvor gjennemgaaende den lov er at procenten av varig understøttede er bolero for kvindelige end for mandlige hovedpersoner, ogsaa near man betragter de enkelte aldre for sig. 0. Understøttelsens art. I aaret (for de første gang understøttede i gjennemsnit for - ) ydedes understøttelsen paa følgende maatel: Grupperingen sker efter hoved understøttelsens art.

24 * Samtlige understøttede. Første gang understottede. Antal. Pet. Antal. Pet. Ved bortakkordering.. I hjemmet med penger naturalier.. I fattighus... Paa anden raaate " Ialt Betragtes samtlige understøttede underett viser det sig at procenten av fattige i fattighus stadig stiger, hvilket hænger sammen med at flere og flere kommuner faar egne. fattiggurder. Procenten var nemlig gjennemsnitlid i de fem aal 0-0 :., i femaaret 0-0, :.. Derimot var procenten av bortakkorderte henholdsvis. og., procenten av hjemmeunderstøttede 0., resp... Ogsaa de andre understøttelsesmaater blir stadig forholdsvis hyppigere, idet gjennenisaitsprocenten for dem utgjorde i 0-0 : 0.0, i 0-0 :.. De vigtigste av disse var i Antal, Pet. Kur og pleie paa sykehus 0. IndlEeggel,'e i sindssykeasyl. Lægetilsyn med medicin. Frit hus 0. Begravelse Hjemsendelse 0. Klær og kost til skolepligtige barn 0. Blandt første gang understøttede er disse efter sin art overveiende midlertidige understøttelsesmaater alt i alt forholdsvis hyppigere. Av det sbrnlede 0E forste gang understøttede i fik saaledes f. eks. 0. pct kur og pleie paa sykehus og 0 pet lægetilsyn med medicin.. Fremmede fattig e. A ntallet av de i Rikets samtlige fattigdistrikter mot erstatning av vedkommende hjemstavnsdistrikter eller av Staten understøttede hovedpersoner utgjorde i hvert av de sidste aar samt gjennemsnitlig i hvert av de tre femaar_ 0-0, 0-0, l Iberegnet de side, note nævnte personer.

25 Samme i pro- Enslige Familie- Til- cent av samt- Aarpersoner. forsørge: e. sammen lige u n derstøttede Særskilt i Rikets bygder og byer har antallet i hvert av de sidste aar stillet sig saaledes Aar. Bygdene. Byene Den sterke stigning i antallet av understøttede i aarene og (se side * og *) falder for byenes vedkommende helt og holdent paa de fremmede fattige. Disse utgjorde i procent av det hele antal :., :., gjennemsnitlig - derimot kun. procent. For de første gang understøttedes vedkommende er stigningen forholdsvis endnu sterkere, idet de resp procenter her var.(.), og.. I absolute tal utgjorde tilveksten i resp. overfor gjennemsnittet - : for samtlige understøttede overhodet 0 og 0, for fremmede 0 og i, for første gang understøttede overhodet -i-- og 0, for fremmede og I. Av de fremmede hovedpersoner som understøttedes i hadde 0 sin h jemstavn i Sverige, i Finland, i andre land og i Norge, mens opgave manglet for. Blandt dem som hadde sin hjemstavn i Norge betaltes erstatning av Statskassen for 0. De øvrige 0 var paa følgende maate fordelt mellem landdistrik ter og byer: I landdistriktene understøttedes av fremmede fattige fra andre landdistrikter. byene 0 I ialt I byene understøttedes av fremmede fattige fra andre byer - landdistriktene I ialt

26 ' Som det vil sees, hadde byene fra landdistriktene mottat og understøttet flere fattige end landdistriktene paa sin side hadde m Atat og understøttet fra byene. For 0 var det tilsvarende tal 0. For Kristiania stiller forholdet sig saaledes Av - fremmede fattige understøttedes fra andre byer ialt - bygdene Omvendt understøttedes av de i Kristiania hjeinstavnsberettigede i andre byer i bygdene? ialt Angaaende det samme forhold for de forskjellige amters bygder og byer henvises til tabel.. Fattigvæsenets Utgifter. Den samlede utgift har - med fradrag av refusioner - i det sidst forløpne femaar utgjort Aar.' Riket. Rikets bygder. Rikets byer. Kr. Kr. Kr Den gjennemsnitlige fattigutgift pr. indvaaner var i: " -. Gjennem- Gjennemsnitlig. snitlig. Kr. Kr. Kr Kr. Kr Kr. Riket Rikets bygder Rikets byer Den samlede fattigutgift -- med fredrag av refusioner - var for Kristiania i - kr. 0, for ergcn kr. og for Trondhjem kr. ; den gjennemsnitlige utgift pr indvaaner var henholdsvis kr..0, kr.. og kr.. mot i 0 henholdsvis kr.., kr..0 og kr... I Se Forordet tit aarg. og.

27 * Detaljert oversigt over fattigvæsenets utgifter Kr. Kr. Kr. Kr. Til fattigforstandere og andre betjenter Indkjøp av faste eiendomme og opførelse av nye bygninger øvrige utgifter ved de faste eiendomme For utsatte barn og voksne.. Understøttelse til andre fattige. 0 Sindssykes forpleining.. Tuberkuløse 0 0 Andre sykes kur og pleie Begravelsesomkostninger Erstatning til andre kommuner Abnormes forpleining og undervisning. Iøvrig Sum av kontante utgifter (brutto) Heri fragaar refusioner m. v.: For sindssyke og_ abnorme For tuberkuløse løvrig Fra andre kommuner og fra Staten 0 0 Fra tidligere understøttede eller andre Vedkommende indretninger bestyrt under fattigvæsenet Tilsammen fradrag.. G Fattigvæsenets kontante utgifter refusioner Herav bygdene byene 0 0 Nedenstaaende sammendrag viser hvorledes fattigyzesenets k ont ant e utgifter fordelte sig fra til -. I dette sammendrag har man dog ikke kunnet ta hensyn til de belop der som refusioner kommer til fradrag. Egentlig fattighj Eelp. Sykeforpleining. Iervrig. Tilsammen. Kr. Pct. Kr. Pet. Kr. Pet. Kr. Pct. Gj.snitl Se nu lov av juni (nr. ). Posten (Erstatning til andre kommuner er forholdsmæssig fordelt mellem egentlig fattighjoelp og sykeforpleining.

28 * Egentlig fattighjap. Sykeforpleining. Tovrig. Kr. Pet. Kr. Pet. Kr. Pet. Gj snitl , / l 00 0 I -- var utgiftene steget til kr Tilsammen. Kr. Pct Til de fremmede fattiges refunderte beløp: forsørgelse er Kr. 0-0 gjennemsnitlig / Se note, side.. Egentlig fattighjælp +- sykeforpleining. der medgaat nedenstaaende I pet. av samlede understottelsesutgifter Antallet av fattiggaarder eller fattighjem utgjorde i ialt 0, derav i bygdene mot i 0. I, det første aar hvori Fattigstitistikken har oplysninger herom, utgjorde antallet. De amter hvor der er flest er Akershus (), Kristians (I ), Smaalenere (), Hedemarken () og Bratsberg () Av landsfattiggaardene er de fleste smaa. Det aarlige antal forsørgede hovedpersoner naar sjelden op over 0 ; mer end 0 hadde i kun fem: Kirkeleie i Glemmen (), Forkerud i Grue (', Tonsen i Aker (0), Fokhol i Stange (-0) og Foss i Gjerpen (). Av byenes fattighjem hadde i et aarsbelteg paa over 00, nemlig pleie- og arbeidshjemmene i Bergen (0). Stavanger () og Trondhjem () samt gamlehjemmet i Drammen (). Fattigdistriktenes antal var ved utgangen av :. Fattigdistrikter paa landet bestaaende av herreder eller dele derav. Verker og bi uk med eget fattigvæsen i landdistriktene.. Fattigdistrikter bestaaende av kjøpstmder eller ladesteder Tilsammen Det Statistiske Centralbyrå Kristiania mars. N. Rygg. Jonas Haanshus.

29 ) -0 () Ct. CD z Poo "./a 0 0. a.) VA cs,t) 0.) CI) re 0 -, ;_-; s a) - b0' Qd Fl 0 ts, " bj F,,..., --, o.,...., al P. Fri P. a) -,...- O $. CL) CD CZ ''''.LC CD GO.,,i gl C $. CD CD W x.., CD C:r pb PW CD..- Ct..& /-,-. j: al al : at ep...,. GO ty) Alc El ;-. al ri: 0 co -c:f cid- o co '. 0..dr 0 z i-c,,..,,.,0. b0,_, :;,....:)! C.Z P- Ei si -., co,s I t".:$ ttij CD e'v., C) fll, 0. : op ri,.. $ Oz as ca r. ": -, ife ' ;/ = g '. "" ;?, iil, d, Q).., (t 0) +.Ei...t..? gl) CD UI Nr cv I,- CI --.,,, - ra ()...W..,i sr'... O. i-ss....,=, >--- ts,... cl).g c. tif) cd l,,!, R' Pt, ' ts' Ca.,Z 0...,... o,-_,. ca p.g, r.i.mm Ca C if c:, g... s. / T. ci.,-,, t.0 CO rc: Cd Cd,.,-.. '.. - ),bc, "--Pi E L c,ct at.. g a) - ed,!'l. ' El... t`' D c' -- ' /%..-...) --' ; cc br) ''n gl ' / Q.) :-:i - ',...:r gg, '" ce OS ts g cd s,, '''" N -0ct - as a) = a> CI P to..- T.el La. ç'''' Q0 EI VI c,l rb,...,, (, ca a ),-c$ rcs 0, io G' ),= "- r=:$ - =.a., 0 0 ''. t* 0 $. 0, cd,,,,s, a C) ffc:$ ) P. o gl, aa., M$. Cd 0 (,... pl,. '....C z '' 0 bk.,..n (). c, "' bt ce Wbk 0.,S). ' *... 0 '' ;... CD s. '' a, c, ig d) a0 t...,-, CD,-, az bid cd Li)t'..., '"Ila'. :..W '' : -:m bir 0 g g :.p....- su 0 ' d' 0 P" CD co 0 'GS la '' I..' ea gi t: e al' - ae0. as ;.-c's - l&... 0 rrt, g, ::: Eg'. If C)ras ;. 'i!. tå r. CD r... a) CI bt E Ct C). P., St Tr, ii e '. s :f I..... 'ill i. 00.) aa t. p.c 0. ID Z..g...N a) c).' cr) 0 c'd".go -is w cz.t.- : Ce..0 pb, al itl).b.) =I li..ncl...-. cd ct 0 MI... )gl "''.:= as s. it! Si..NI tr) - $-+ cp w bn r.,,,,,. C. c,,, E tr.,$)- o op C el, a '-,-. cl :is., al., () 0 Z etd"." cc ti ). ::: 00 -, 0,, , CD ci), L. OD ds c), (w) pg El F. a> twod) Pi. 0.$ prz) (,) C. eti) rt...,t ce ci). ti vw PCS.:..: $. cr) ct 0 C$ P. '''' C)., 0. --cd,.., c. ca rl 0., t. To '- 'l ce F...., e a rt:$, tx.,.....,t'. d? e ' Cd... ca a) $..,,C,a Eii, wz Cti,..., gl. gi to gl ; g.... a.) a).0) a)...cd,:.,:l be, CA.0 op $ tx ci, bl.' a) I. ', bk E ct co,,,,^ c.) 0 ti) Lic) 0 :Szc It ' - ca..., ^' -..w ci, 'CS V siaspoj 0 trt. rcs co c.:,.'.,,...,....,-.,.! pw,..., br a) -. ca...-,. Su au Osaad panoll,..., a)..., "-. -,,,a).,...,. cd, CL).; a, =i CD cl) -.. i! r,j (, u UI P.C.; g g g> rn,... -t. P. ce = e? m,b,i.,'-a,-. Pc:. 0 A apixj"ri T o JIM,.. = -NI.-w la at -,, 0) T. ca,e) g r""t.:' I Japurt.r, co uruct Vontln,..,. : -. co g Pci.-.), op - 0 UI ce ' cd oi. CD ir. a),,,...,., b/,i,.. ca p. - ) ',,.) i P. gg,-,.e,... a)...b.0 E,.. is,.,.. le, _ i e, a :. :,. ci c) -,S -NI CD k-c CD Cd.. r,0"'l. "' ' E... rl c.., r,t g 0 PR c).) stp- op co c", :$ PO bko tx = P-, $-. æ.0 0 $- Ee te, fa) El CD sa *- S'..ba co ca 'ca V ce co..!; 't ;,. P ED, cp pri gi ct. cl) P.cs cd z Ts% co. aa Gd,c) 0. 0 teexel. so 0 Ce D CO -, et) ND ' ell 0 CI 'D '"" cs a) a) tkid 0:0 E: : $... t:$ CD. GQ $.. El ce cp c d' 0 cc ce, "al cc C (D g." '" E s., " ceg. ba C) cp w. a) b...cd G ct c o cl>b,,.v.r op g g (j) 0 -' E la 'GI cp T.. a) ect... St cc clp t.0 œ rm go( rn : 'D t El r= ri?),d w -0.; -. s= 0 cd :E; :0 ca..0.,c) co PT 0) "Ill, Piq C/,Itt.0 Citl CM P,

30 * Fra det Statistiske Centraibyraa. Fattigvlesensskema nr.. Fattige for hvem der av kommunen er utbetalt erstatning til fremmede kommuner. Hvor mange av de i kommunen hjemstavnsberettigede fattige hovedpersoner betaltes der erstatning for til fremmede kommuner Fattiggaarder eller fattighjem. Findes i distriktet nogen fattiggaard (eller lign indretning) hvor arbeidsløse fattige anvises arbeide, eller hvor syke eller gamle ydes frit ophold og pleie? I bekræftends fald bedes folgende oplysninger meddelt : a) Fattiggaardens (indretningens) navn b) Oprettelsestid c) Antal hovedpersoner som i aarets lop ved samme : ) er blit forsørget ) har faat arbeide hvorav var bosat utenfor fattiggaarden. d En kortfattet oversigt over fattiggaardens (indretningens) virkemaate og drift. Skemaet blir i utfyldt stand at indsende til det Statistiske Centralhyraa Inden utgangen av mars.

31 Tabeller for aaret.

32 Fattigvæsen. Tabel. Antallet av fattige (hovedpersoner ') Landsdele. Samlet antal hovedpersoner som understøttedes vedk. fattigdistrikter. Av disse understøttedes mot erstatning fra sine hjemstavnsdistrikter eller av Staten. Antal hovedpersoner for hvem der av vedkommende fattigdistrikter utbetaltes erstatniiag til andre kommuner. Antal fattige som saa ledes faldt vedkommonde. fattigdistrikter til byrde (Rubr. ) forældrelose egte barn. De i rubr. opførte Enslige moder- ugifte ugifte lose voksne voksne uegte kvin- mænd. barn. der. enkemænd uten barn.' Riket. Bygdene Byene I. Oversigt II. Bygdene amtsvis. Smaalenene Akershus Hedemarken. Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik. 0 Bratsberg 0 Nedenes 0 Lister og Mandal. 00 Stavanger. 0 Søndre Bergenhus. Nordre Bergenhus Romsdal... 0 Søndre Trondhjem 0 0 Nordre Trondhjem 0 0 Nordland. 0 0 Tromso. 0 0 Finmarken 0 0 Sum III. Byene amtsvis. Smaalenene 0 0 Akershus - Kristiania Hedemarken. - Kristians - 0 Buskerud... 0 Jarlsberg og Larvik 0 Bratsberg. Nedenes. 0 Lister og Mandal. Stavanger Bergen Nordre Bergenhus 0 - Romsdal... 0 Søndre Trondhjem 0 Nordre Trondhjem - 0 Nordland Tromso Finmarken Sufi). I Hovedpersoner : de trængende som understøttelsen umiddelbart er ydet. Her-

33 som understøttedes i aarets lø p. hovedpersoner var fordelt paa folgende maate : personer enker uten barn, tilsammen (rubr. -0). gifte mænd uten barn. gifte mænd med barn. Familieforsorgere enkemænd med barn. enke med barn. ugifte kvinder med barn. tilsammen (rubr. -). I foranforte antal er indbefattet folgende antal personer som kun fik: frit lægetilsyn med medicin hjemme fri kur og pleie paa sykehus. Fattigvæsen. Landsdele I Riket. Bygdene. Byene. I. Oversigt. II. Bygdene amtsvis. Smaalenene. Akershus. 00 Hedemarken. Kristians. Buskerud. 0 Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. 0 Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. 0 Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjem. 0 Nordland. Tromso. Finmarken. Sum. i , Sum. 0 III Byene amtsvis. 0 Smaalenene. Akershus. 0 Kristiania. Hedemarken. Kristians. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. 0 Bergen. Nordre Bergenhus. Romsdal. 0 Sondre Trondhjem. Nordre Trondhjeni. Nordland. Tromso. 0 Finmarken. under indbefattet fraskilte, angaaende antallet av disse henvises til tabel side.

34 Fatti gvmsen. Tabel (forts.). Antallet av fattige (hovedpersoner) Landsdele. IV. Bygdene fogderivis. Rakkestad Idde og Marker Moss Aker og Follo.. Nedre Romerike. Øvre Romerike.. Hedemarken.. Vinger og Odalen Solør..... Sondre Østerdalen Nordre Østerdalen Nordre Gudbrandsdalen. Sondre Gudbrandsdalen Toten Hadeland og Land. Valdres.. Ringerike Hallingdal Buskerud Numedal og Sandsvær Jarlsberg..... Larvik. Bamle.... Nedre Telemarken Øvre Telemarken. Nedenes... SEetersdalen Mandal Lister.. Jæderen og Dalene. Ryfylke.... Sondhordland Nordhordland Hardanger og Voss. Sogn Sond- og Nordfjord. Søndmør. Romsdal. Nordmor Fosen Orkedalen Guldalen. Strinden og Selbu. Stjør- og Værdalen. Inderoen Namdalen.. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland.. Samlet antal hovedpersoner som understøttedes i vedk. fattigdistrikter Av disse understøttedes mot erstatning fra sine hjemstavnsdistrikter eller av Staten Antal hovedpersoner for hvem der av vedkommende fattigdistrikter utbetaltes erstatning til andre kommuner ' Antal fattige som saaledes faldt vedkommende fattigdistrikter til byrde. (Rubr. -±.) forældrelose egte barn moderlose uegte barn..0 0 De i rubr. opførte ugifte voksne mænd ugifte voksne Si Enslige kvinder. enkemænd uten barn

35 Fattigvæsen. som understøttedes I aarets løp. hovedpersoner var fordelt paa folgende maate : personer: enker uten barn. (rubr. -0). gifte mænd uten barn. gifte mænd med barn. Familieforsørgere: med.barn. enker med barn. ugifte kvinder med barn. tilsammen enkemænd tilsammen (rubr. -). 0 f j Landsdele. IV. Bygdene fogderivis. Rakkestad. Idde og Marker. Moss. Aker og Follo. Nedre Romerike. Øvre Romerike. Hedemarken. Vinger og Odalen Solon Sondre Østerdalen. Nordre Østerdalen. Nordre Gudbrandsdalen. Sondre Gudbrandsdalen. Toten. Hadeland og Land. Valdres. Ringerike. Hallingdal. Buskerud. Numedal og Sandsvær. Jarlsberg. Larvik. Bamle. Nedre Telemarken. Øvre Telemarken. Nedenes. Sætersdalen. Mandal. Lister. Jæderen og Dalene. Ryfylke. Stand hordland. Nordhordland. Hardanger og Voss. Sogn. Sond- og Nordfjord. Sondmor. Romsdal. Nordmor. Fosen. Orkedalen. Guldalen. Strinden og Selbu. Stjefr- og Værdalen Inderøen. Namdalen. Sondre Helgeland. Nordre Helgeland

36 Fattigvæsen. Tabel (forts.). Antallet av fattige (hovedpersoner) Lan dsd eie. IV. Bygdene fogderivis. (Forts.) Samlet antal hovedpersoner som understøttedes i vedk. fattigdistrikter. Av disse understøttedes mot erstatning fra sine hjem-. stavnsdistrikter eller av Staten. Antal hovedpersoner for hvem der av vedkommende fattigdistrikter utbetaltes erstatning til andre kommuner. Antal fattige som saaledes faldt vedkommende fattigdistrikter til byrde. (Ruhr. +H--.) forældrelose egte barn. moderlose uegte barn. De i rubr. opførte ugifte voksne mænd. ugifte Salten.. 0 Lofoten og Vesteraalen Senjen og 'Tromso 0 0 Alten Hammerfest Tanen... Varanger.. Vardø 0 Sum Enslige voksne kvinder. enkemænd uten barn. V. De enkelte byer. Fredrikshald Sarpsborg. Fredrikstad Moss. Son. Holen. Hvitsten'. Drøbak Kristiania Hamar Kongsvinger Lillehammer Gjøvik Hønefoss. Drammen Holmsbu Kongsberg. Svelvik.. Holmestrand Horten.... Aasgaardstrand Tønsberg... Sandefjord Larvik.. Kragerø... Langesund Stathelle Brevik Porsgrund. Skien Hver av de anførte kjøpstrader og ladesteder danner et fattigdistrikt for sig, med følmed Vestby sogn av Vestby prestegjeld og herred ; ladestedet Holmsbu i Buskerud amt