Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr findes opfort i Fortegnelse over Nprges Officielle Statistik 1 juli december se omslaget paa verker trykt i, og 191. Trykt : Nr. 18. Rekrutering. (Recrutement.) 185. Skiftevæsenet samt overformynderierne (Successions, faillites et biens pupillaires) 186. Norges fiskerier. (Grandes péthes maritimes.) 187. Folkemængdens bevægelse 1908 og (Mouvement de la population.) 188. Folketællingen 1 december Tredje hefte. Bebodde hus og husholdninger. (Recensement du ler décembre III. Maisons habitées et ménages.) 189. Stortingsvalget. (Elections en pour le 'Storting.) 190. Sindssykeasylenes virksomhet. (Hospices d'aliénés.) 191. Norges telegrafvæsen /1. (Télégraphes et telephones de l'état.) 19. De offentlige jernbaner /1. (Chemins de fer publics.) 19. Private aktiebanker. (Banques privées par actions.) 19. Haandverkstællingen Andet hefte. Indtægt, Formue og Produktionsforhold. (Recensement des métiers en II. Revenus, fortunes et production.) 195. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail.) 196. Jordbruk og fædrift (Agriculture et élève du bétail.) 197. Norges bergverksdrift. (Mine set usines.) 198. Norges skibsfart. (Navigation.) 199. Alkoholstatistik II (Statistique des boissons alcooliques. II ) 00. Den Almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (L'institution générale des assurances des (Aliments contre l'incendie) Veterinærvæsenet og kjodkontrollen. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) 0. Fabriktmllingen Andet hefte. Arbeidslonninger industrien. (Recensement industriel II. Salaires.)1 0. Kriminalstatistik 1909 og (Justice criminelle) - 0. Norges postvæsen. (Statistique postale.) 05. Fængselsstyrelsens 'aarbok (Annuaire de l'administration generate des prisons 1909.) 06. Fabriktmllingen Tredje hefte. Arbeidstiden i industrien. (Recensement industriel III. Durée du travail dans l'industrie.) 07. Fattigvæsenet (Assistance publique.) 08. Norges handel. (Commerce.) 09. Folkemængdens bevægelse (Mouvement de la population.) 10. Kriminalstatistik. Oversigt (Justice criminelle. Introduction et tableaux rétrospectifs.) 11. Folketællingen 1 december Fjerde hefte. Folkemængde fordelt efter livsstilling. (Recensement du ler décembre IV. Population classée par professions.) 1. Arbeidslønninger 1910: (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers.) 1. Industristatistik. (Statistique industrielle.) 1. Fiskerforsikringen. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.) 15. Norges kommunale finanser (Finances des communes.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 5. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR AARET (Statistique industrielle pour l'année, éditée par l' Office des Assurances de l'état) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIAN IA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 1915

4 Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer. Forsikringsstatistik Ulykkesforsikringen for industriarbeidere ni. m For aarene , se Norges Officielle Statistik række V, nr. 16» ,»» V,» 90» ,»» V,» 99» aaret 1907,»» V,» 16» 1908,»» V,» 1 9» 1909,» 1910,»,», -» -»»» >> -» -»» Fiskerforsikringen. v,» 175 V,» 195 VI,» I 0 VI,» 8 For aaret 1909, se Norges Officielle Statistik række V, nr. 108» 1910,»» V,» 18»,»--» V,» 180», --»» V,» 1»,»» VI,» 1» 191,»» VI,» 5 Grondahl & Sons boktrykkeri.

5 Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten, omfatter aaret. Den fremtræder i omtrent samme form som statistikken for 1909, idet man kun hvert femte aar utgir de mere detaljerte publikationer, sidst for Tidligere er utgit industristatistik for: aarene , se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 99,» 1900,»»» V,» 58,» ,»»» V,» 77,» 1905,»»» V,» 97,» ,»»» \T: v >: 1 0,, -» 1908,»»»» Igog,» --»» V,» 155,» 1910,»»» V,» 18,»,»»» V,» 1,»,» -»-» VI,», Kristiania i december Thorvald Strom.. Sverre Gregersen.

6 Almindelige bemerkninger Indhold Table des matières. Side. Page. Den industrielle utvikling fra Antal bedrifter * Antal aarsverk 6* Arbeidslønnen 8* Den gjennemsnitlige dagløn 10" Antal aarsverk og samlet arbejdsløn fordelt paa landets amter 1* Anvendelse av mekanisk drivkratt 1* Den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien s e Oversigt over den forsikringspligtige skogdrift 1/7 i9o8 "/6 0* Tilstanden i. Bemerkninger til tabellen 1* Remarques générales 5* Développement industriel de 1897 à : des établissements 8* des années de travail 9* Salaires 0* Sa/air moyens 1* d'années de travail et-de salaires par préfectures 1* Emploi de la force motrice mécanique * Industrie manufacturière etc * Tableau des exploitations forestières ' * La situation en : Remarques sur le tableau 6* Opgave over bedrifter, drivkraft, gjennemsnitlig antal forsikrede personer, aarsverk, dagsverk og arbejdsløn for riket titel vis.. Industries, force motrice mécanique, personnes assurées, années de travail, journées de travail et salaires par titi es pour l' ensemble du royaume. Register for tabelverket 81 Table des matières des tableaux 86

7 Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgrænset ved ulykkesforsikringsloven (lov av / med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt omfatter efter lovforandringen af 9/6 191 I: Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: Fabrikdrift og de haandverks- og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmæssig, eller ved hvilke der anvendes anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk;. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o. 1.;. Isbedrift;. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffer fremstilles eller fagmæssig anvendes; 5. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartøjer, jernbaner, taugbaner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser o. lign., kloak-, gas- og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere ; 6. Skogsarbeide omfattende hugning og kjøring av tømmer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, samt velte- og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane-, taugbane og sporveisdrift; Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsmandskap, og forsaavidt vedkommende fartøj h en saadan størrelse, som for norske fartoier begrunder registreringspligt efter lov nr. av mai 1901 S I, arbeide paa tomter og hugstpladser samt ved pakhus, lagere og sjøboder, herunder indbefattet det eller ved disse foregaaende arbeide med tilberedning, forædling, pakning m. v. av fisk o. I. Like med pakhus eller sjøbod stilles med bensyn til det sidstnævnte arbeide fartøj beliggende i havn, hvor bedriftens indehaver har pakhus eller sjøbod. Saadant arbeide indgaar ogsaa iøvrig under forsikringen, naarl det foregaar ombord i fartøi, som er registreringspligtig efter ovennævnte lov av /5 1901, og utføres av personer, som ikke tilhører det egentlige skibsmandskap og ikke er antat av skibsfører eller rederiet til at medfølge fartøjet under fart til tjeneste ombord med avlønning av rederiet;

8 * 8. Dykker- og dermed forbundne bjergningsarbeider; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde; Jo. Transport av varer og gods, som enten drives som selvstændig næring av saadant omfang, at der anvendes mindst hester, eller drives i forbindelse med nogen av de foran i punkt 1--9 opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt transporten foregaar med egne eller leiede transportmidler. Skibsmandskap er utelukket fra forsikringen. Forsikringen, som gja1der, uanset om sysselsættelsen varer kort eller længe, er betinget av, at arbeidet enten a. utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening, hvis formaal, uten at foreningen er næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt den arbeidsløn, som utbetales av den næringsdrivende eller foreningen for ovennævnte arbeider, skjønnes at ville utgjøre mindst kr. 5o,00 pr. aar, eller b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C. skjønnes at ville medta mindst 0 arbeidsdage og derhos mindst 00 dagsverk. Paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri og det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver over en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri (d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikringsanstalten faar opgaver over transportvirksomheter, byggevirksotnheter og endel landbruksvirksomheter, hvorunder skogdrift. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som kun for en ringe del omfatter egentlig ind.ustriel virksomhet. Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. For at lette oversigten er imidlertid de virksomheter, som ikke kan henregnes under stenindustri, bergverk og den egentlige fabrikindustri anfort med petit. Hvad bergverksdriften angaar, bemerkes at Kongsberg sølvverk med ca. 00 arbeidere ikke henhører under Riksforsikringen, (kgl. res. av 7/7 95), men sølvverket har velvillig avgit opgave som de øvrige bedrifter. Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen, da de ifølge kgl. res. av 6/6 96, 8/7 0 og 8/5 07 danner egen forsikring. Imidlertid har man ogsaa fra dem velvillig faat tilstillet opgaver. Forsikringsaaret for skogsarbeideiforsikringen regnes fra 1/7 til 0 /6. De i nærværende publikation for aaret medtagne opgaver omfatter

9 * aaret 1/7 j--- 0/6 En amtsvis oversigt over den forsikringspligtige skogdrift i aarene 1/ /6 er indtat paa side 0*. Bedriftsarterne er i nærværende publikation likesom i publikationerne for aarene 1910, og ordnet efter en ny gruppering, hvorfor en direkte sammenligning mellem opgaverne for disse aar og de for 1910 liggende aar ikke overalt er mulig. 89 bedriftsindehavere har benyttet sig av den ved loven av 9/6 (S 9) aapnede adgang til frivillig forsikring. Paa disse 89 personer falder 1 9 dagsverk med 6 1 kr. i lon. De frivillig forsikrede bedriftsindehavere fordeler sig paa de forskjellige grupper som nedenfor anført. Gruppe. Groupe. I. Land- og skogbruk. Agriculture e9-, Forêts.. II. Transportbedrifter. Ind. des trans]) III. Sten- og jordarter. Pierres etc. V. Metalforarbeidelse. Trav. des métaux.. VI. Maskiner etc Machines etc VIII. Varme- og belysn.. Chafe: et éclair IX. Tekstilindustri. Ind. Textiles Antal frivillig forsikrede bedriftsindehavere. des proprié taires d' etablissements volontairements assurés. Dagsverk. Yournées de travail. Lon. Salaires. 60 I XI. Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire XII. Næringsmidler. 1Aliments etc XIV. Byggeindustri I 178 Ind. de la constr. 5 I XV. Polygrafisk industri I0 Ind. polygrafik Sum I I I 00 0 I o Zoo I 0

10 Stoffets behandling falder naturlig i to hovedavsnit, ett som gir oversigt over I. Den industrielle utvikling, tabellerne * og ett som viser II. Den faktiske tilstand i det aar, som foreligger til bearbeidelse, hovedtabellen. Den industrielle utvikling er fremstillet i to avsnit : et der viser utviklingen av alle forsikringspligtige bedrifter og arbeider underét, tabellene 1-6 samt et der viser utviklingen av de egentlige industrigrupper, tabellene I. Den industrielle utvikling Vort lands industrielle utvikling vil som ovenfor nævnt fremgaa av tabellerne 1-7. Tabellerne begynder med 1897, da opgaverne for anstaltens første virksomhetsaar 1895/96 er mindre paalidelige. Den industrielle opgang fra begyndelsen av i89o-aarene kulminerte i Nedgangen vedvarte til 190, da de første tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen i de senere aar har været meget sterk. Aaret viser for de fleste bedriftsarters vedkommende en fortsat stigning. Baade antal bedrifter, antal arbeidere, utbetalt løn og anvendelse av mekanisk drivkraft er øket saa sterkt, at aaret staar kølere end noget tidligere aar. Forøvrig henvises til bemerkningerne ved de forskjellige tabeller Tab. 1. Antal bedrifter. Tab. I viser det samlede antal bedrifter inden grupperne og for riket fra Til nærmere veiledning skal man bemærke at som særskilt bedrift er regnet hvad der teknisk hører sammen som en enkelt virksomhet, likegyldig om flere virksomheter drives av samme driftsherre som en forretningsmæssig enhet. Driver en og samme driftsherre saaledes f. eks. karbidfabrik, træsliperi og møllebruk, regnes det som tre bedrifter og føres paa hver sine grupper. En sammenligning med tidligere aar for de enkelte gruppers vedkommende er ikke mulig overalt, idet der som tidligere nævnt fra og med aaret er benyttet en ny gruppering av bedrifterne.

11 Gruppe. Groupe. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. c) Tommerflotning. Flottage des bois. II Transportbedrift. Ind. des trans. P. III Sten-, og jord. Pierre's etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb. Tray. des mét. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri. Ind. chimiques. riii Varme, belysn. Chauf. et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ- og snittestoffe. Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments etc. du Beklædn, etc. Vêtements etc. KW. Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. KVI Forskellige bedr. Ind. diverses. a. Private. Ind. irivée. b. Offentlige. Trav. isublics. C. Kommunale. Trav. comm. Totals. f. riket -XVI. Le royaume : I. uten skogbruk forêts non compr. 1. med skogbruk forêts y compr. Tabel 1. Antal bedrifter. des établissements $ x TO økning. Augment absoi y lut s " o ).) i 8r n ± o *) Disse grupper har ved indførelsen av den nye gruppering av bedriftene undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications, que toute comparaison avec ler années, précédentes donnerait des résultats inexact-v.

12 6* Tab.. Antal aarsverk. Tab. viser det samlede antal aarsverk for grupperne og for riket fra (1 aarsverk = 00 dagsverk). Antal aarsverk gir det paalideligste udtryk for de forskjellige virksomheters vekst, idet den angir selve arbeidsmængden. Totalsummen for riket (skogbruk ikke medtat) viser en fremgang siden 1897 paa ialt 9 1 aarsverk, en økning av 100 0/0. Dette er en økning-, som er over 7 gange saa stor som folkemængdens tilvekst i samme tidsrum, idet denne kun utgjorde For de egentlige industrigrupper er økningen 9, Vo (se tabel 7 side 16'). Ved den i 1910 indførte nye gruppering av bedrifterne (se side *) blev tømmerfløtning overført fra Gruppe II Transportbedrifter til Gruppe I Landbruk. I nærværende publikation har man i motsætning til de tidligere publikationer for oversigtens skyld ført den nye gruppering for tømmerfløtningens vedkommende tilbake til Tilbakeføringen har fundet sted i tabellerne 1,, og. Den absolut set største fremgang siden 1897 utviser gruppe VI Maskiner etc. med en økning av io 68 aarsverk; denne sterke økning falder. i væsentlig grad paa mekaniske verksteder og skibsværfter; dernæst kommer gr. X Papir, lær etc. med en økning av 956 aarsverk. I gruppe XII Næringsmidler er ogsaa fremgangen siden 1910 særdeles betragtelig, hvilken fremgang for en meget stor del skyldes den voksende hermetikindustri. Relativt set kommer gruppe XIII Beklædning høiest med 856 O/o. Denne store stigning skyldes først og fremst skotøifabrikkerne; i 1897 hadde man fabrikker med et samlet antal aarsverk av 0, i hadde man 116 fabrikker med et samlet antal aarsverk av 89. Dernæst har man økningen av de forsikringen underlagte systuer; i 1897 hadde man stykker med et samlet antal aarsverk av 55, mens man i hadde med et samlet antal aarsverk av 161. Den sterke økning i gruppe VII og VIII skyldes i væsentlig grad den elektriske industris raske vekst. Angaaende aarsverkenes fordeling paa rikets amter henvises til tabel 5, side 1.*

13 Gruppe. Groupe. Tabel. Antal aarsverk ialt. total des années de travail økning. Augment I a) Landbruk. Agriculture. 15 z i88 0 b) Skogbruk. Forêts IO 67 IO 7 IC) c) Tømmerfløtning. Flottage des bois ' oio H Transportbedrift. *) Ind. des trans" zz 58z IO ' s Sten- og jord I 098 Pierres etc J _ IV Ertser og malme Minerais j *) V Metalforarb.. Tray. des. mit VI Maskiner etc.. Machines etc. 9 9 II 861 II f VII Kemisk industri ind. chimiques. 70 I 56 I 700 I VIII Varme, belysn. Chauf et éclair I I IX Tekstilindustri Ind. textiles o IO IO 89 IO X Papir, lær etc. Papier, cuir etc f zo 81 I XI Træ- og snittestoffe II II 860 ' Bois, os, ivoire XII Næringsmidler Aliments etc IO 587 IO 897 IO XIII Bekhedn. etc. Vêtements etc I 75 1 I 87 I XIV Byggeindustri.. Ind, de la constr. 8 Ix II 579 II too.6 XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses a. Private Ind. privée o 18i z b. Offentlige Tray. ýublic.. 807, **) II C. Kommunale... Trav. comm z80.8 Totals. f. riket I -XVI. Le royaume : a. uten skogbruk forêts non compr. b. med skogbruk forêts y compr. *) Disse grupper har ved indførelsen.av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. **) Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat fra. Cette grande augmentation est due a ce que l'exploitation des chemins de fer de Etat est comprise depuis absolut i oh)

14 8* Tab.. Den samlede utbetalte arbeidslen. Tab. viser den samlede utbetalte arbejdsløn for de enkelte p upper og for riket fra I forhold til 1897 er stigningen av den utbetalte arbejdsløn (skogbruket ikke medtat) 18 millioner kr. eller 0.8 X. For de egentlige industrigrupper er stigningen av den utbetalte arbejdsløn (X) (se tabel 7 side I6*). Stigningen er altsaa for alle grupper (skogbruket ikke medtat) over dobbelt saa stor som stigningen i aarsverkenes antal, (se tabel ). Denne i forhold til stigning i antal aarsverk relativt langt sterkere stigning i utbetalt arbeidsløn faar sit tydligste uttryk i den gjennemsnitlig utbetalte ion pr. aarsverk i aarene Beregnet for alle grupper underett stiller denne sig saaledes: 1897 kr > » » » 88o » » >> 89. : kr kr loo » 1110 Den ovenfor beregnede løn pr. aarsverk gjoelder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel be/jenter som arbeidere, mand som kvinder, voksne som barn. I hvilken grad betjenter, kvinder og barn influerer paa den gjennemsnitlige løn vil nærmere fremgaa av tabel. I gruppe VIII Varme og belysning er den utbetalte arbejdsløn steget til over det 5-dobbelte, i gruppe VII Kemisk industri er den steget til over det 8-dobbelte, og i gruppe XIII Beklædning og rensning til over det i-dobbelte. Den relativt mindste forøkelse viser gruppe XI Træ- og snittestoffer, hvor forøkelsen kun er 71 X. Den absolut set største økning viser grupperne VI Maskiner, XIV Byggeindustri med en økning paa henholdsvis 16 og 17 millioner kr. Angaaende arbeidslønnens fordeling paa rikets amter henvises til tabel 5, side 1 *.

15 , Gruppe. I I Groupe. 'I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. 1 Forêts. c) Tømmerfløtning. Flottage des bois. 11 Transportbedrift. Ind. des trans.p. i III Sten- ogjordarter Pierres etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb., 9* Tabel. Den samlede utbetalte arbejdsløn. Salaires totaux woo kr. woo kr. i000 kr. woo kr. woo kr. woo kr. woo kr. i8 8 xo 107 _ 9 96 xx _ o økning. Augment absolut woo kr. r000 kr. woo kr. woo kr woo kr e e o *) - _ *) *) *) ' Trav. des métaux C VI Maskiner etc. Machines etc 'II 05 II 6 II 777 Tx I VII Kemisk industri. Ind. chimiques. 901 I !VIII Varme, belysn. Chauf et éclair o IX Tekstilindustri. Ind. textiles X Papir, laer etc.,. o coo Papier, cuir etc II XI Træ- og snittestoffe.. Bois, os, ivoire II o XII Næringsmidler. Aliments etc. XIII Beklædn. etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. a. Private... Ind. frivie. b. Offentlige.... Trav. fiublics. C. Kommunale... Trav. comm. Totals. f. riket I-XVI. Le royaume: a. uten skogbruk. forêts non compr. b. med skogbruk. forêts y comp o I 18 I 18 I I X i % _ x s xox **) II 66x *5) *) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groufiement systématique a afifiorté dans ces troupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. **) Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat fra 1951I. Cette gande augmentation est due. a ce que l'exploitation des chemins de fer de l' Etat est comprise depuis. -

16 Io* Tabel. Den gjennemsnitlige dagløn for alle forsikrede personer under ett samt særskilt for voksne arbeidere. Som supplement til tabellerne og viser. tabel den gjennemsnitlige dagløn : den gjennemsnitlige lon pr. dagsverk for alle forsikrede personer under ett samt særskilt for voksne arbeidere mænd og kvinder. Da der ikke haves paalidelig materiale til beregning av den gjennemsnitlige dagløn særskilt for voksne arbeidere tidligere end for aaret 1900 har man for sammenligningens skyld ogsaa kun anført den gjennemsnitlige dagløn for alle forsikrede personer underett fra samme aar. Som det vil sees er den gjennemsnitlige dagløn for voksne arbeidere mænd i riket (med skogbruk) steget med kr. 1.1 eller vel 7 X fra Næsten hele stigningen falder paa de sidste 8 aar idet stigningen fra 1900 til 1905 kun var ca. %. Man har for de respektive grupper sidestillet dagløn for voksne arbeidere og for alle forsikrede personer underett for at vise i hvilken grad kvinder og barn paa den ene side, betjenter (hvortil henregnes forsikrede ingeniører og driftsbestyrere) paa den anden side influerer paa den gjennemsnitlige løn pr. dagsverk. Den største stigning hvad enten man betragter alle forsikrede personer under ett eller kun voksne arbeidere viser gruppe VII Kemisk industri. Til yderligere oversigt hitsættes en opgave over de bedriftsgrener, hvor daglønnen for mandlige arbeidere over 16 aar i har været kr eller mere. Jernkonstruktioner for bygninger Tunnelbygning... Gips- og stukkaturarbeide Elektrokemisk storindustri, inkl. tilvirkning av emballage Utbygning av kraftanlæg Pukverk, maskindrevet (inkl. brytning av stenen) Nedlægning av gulvfliser Cement- og betonarbeider Bygningssnekkerarbeider. Murerarbeide... Statens jernbaneanlæg. Dykkerarbeide.... Anlæg av jernbaner (ogsaa elektriske)... Entreprenørforretninger. kr. 7.» 7.» 6.0» 6. ii Karbidfabrikker inkl. tilvirkning av emballage kr. 5.8 Kristiania kommune..» 5.7 Bergverksdrift med tilh hyttedrift» 5.5 Naale-, hegte-, fiskekrok- og fiskefluefabrikation..» 5. Lastning og losning av skibe Anlæg av taugbaner. 5.0 Statens skogvæsen Montering av maskiner etc. 5.1 Vognfabrikker alle arb. underett. 5.1 Cementfabrikker 5.1i Lampefabrikker Hanskefabrikker Byggearbeider (opførelse og vedlikehold av hus) 5.0

17 I I* Tab.. Gjennemsnitlig dagløn for alle forsikrede personer under ett samt særskilt for voksne arbeidere - mænd og kvinder. Salaires moyens pour ouvriers adultes et pour toutes les personnes totalisées. Mie forsikrede personer under ett. Totalisés. Voksne arbeidere. Ouvriers adultes. Gruppe. Groupe. Betjente og arbeidere (mænd,kvinder og born). Employés et ouvriers (homm., femm. et enf.). Mænd. Hommes. Kvinder. Femmes Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. I a: Landbruk. Agriculture. b. Skogbruk. Forêts C. Tømmerfløtning. Flottage des bois o.6 II Transportbedrift. Ind. des trans,. III Sten- og jordarter. Pierres etc. IV Ertser og malme Minerais x V Metalforarb. Tray. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri Ind. chimiques. VIII Varme og belysn. Chauff. et éclair. IX Tekstilindustri. Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Aliments ete. XIII Beklædning etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. XVI Forskjellige bedr Ind. diverses. a. Private Ind..privée b. Offentlige Trav. isublics C. Kommunale Trav. comm ! Totals. f. riket I - XVI Le royaume: a. uten skogbruk. forêts non comp. h. med skogbruk. forêts y corn/fr

18 1 * Tabel 5. Antal aarsverk og samlet arbejdsløn amtsvis. d'années de travail et de salaires par préfectures. Amter (medregnet de komm. arb. i hvert amt). Préfectures (trav. eommunaux compris) økning. Augment absolut Smaalenene Antal aarsverk i Arb.løn i moo kr. Is 59 II o g Akershus, Annies de tray II Salairesen.r000kr o ' A Kristiania *) Arbil:n i I000 kr Antal aarsverk *)55o Hedemarken Antal aarsverk T Arb.løn i T000 kr I Kristians, Arb.løn i moo kr. I Antal aarsverk , Buskerud Antal aarsverk š Arb.løn i moo kr I J. og Larvik Antal aarsverk i d Arb.løn i woo kr Bratsberg Antal aarsverk AO-A(n i woo kr To Nedenes Antal aarsverk Arb.løn i moo kr I00. L. og Mandal.. Stavanger S. Bergenbus Q. - Bergen N. Bergenhus Romsdal S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Offentlige arbeider Trav. publics Antal aarsverk Arb.løn i woo kr. Antal aarsverk Arb.løn i 1000 kr. Antal aarsverk Arbion i moo kr. Antal aarsverk Arbion i 100o kr Antal aarsverk Arb.løn i 1000 kr. Antal aarsverk Arb.løn i Iwo kr. Antal aarsverk Arb.løn i r000kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000kr. Antal aarsverk Arb.løn i 5000kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000kr. Antal aarsverk Arbion i 1 000kr. Antal aarsverk Arb.løn i I000kr i I I 6 I I I 56 I I I o ! o i I o I II II I 080 i ir o , o t i ! Riket **) Antal aarsverk Le royaume Arb.lon i i000kr *) Kristiania kommunale arbeider henhørte ikke under Riksforsikringsanstalten i tiden fra 1/ /7 1901, hvorfor de i tabellen angivne tal er litt for smaa for Kristianias vedkommende i aaret Pendant la période du ilio 1896 jusqu'au 1/ les travaux communaux de la ville de Kristiania ne ressortissaient as a l' Office des assurances, et c'est pourquoi les chiffres portés au tableau sont un fieu trop faibles pout Kristiania dans l'année z900. **) Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises.

19 I * Tab. 6. Anvendelsen av mekanisk drivkraft. Tabel 6 viser en sterk stigende anvendelse av mekanisk drivkraft, idet antal bedrifter med mekanisk drivkraft viser en stigning av %. Særlig interessant er den store økning av hestekræfters antal i forhold til aarsverkenes antal. Regner man en effektiv hestekraft som svarende til 17 menneskers kraft, raadet vor industri, foruten over de virkelige arbeideres krafter, i 1897 altsaa over,9 millioner»menneskekrafter«i var dette tal vokset til 15 millioner! Mens industrien i 1897 for hvert aarsverk raadet over 1,87 hestekræfter eller»menneskekræfter«(17x1,87), raadet den i for hvert aarsverk over,76 hestekræfter eller 81»menneskekræfter«. Hertil kommer det store antal hestekræfter, som dampskibene raader over og som gjennem transportvirksomheten for en væsentlig del kommer den industrielle virksomhet tilgode. Pr, bedrift med mekanisk drivkraft falder der i 1897 ca. 5 hestekræfter, i 1910 ca. 75, i ca. 9 og i ca Anvendelse av elektrisk drivkraft er i rask stigning. I igoo var antallet elektriske motorer 91 med paastemplet antal H.K. 899; i var antallet av elektriske motorer vokset til 1 68 med paastemplet antal H.K (se side 1*). Tabel 6. Oversigt over anvendelse av mekanisk drivkraft. (Heri ogsaa indbefattet kraft anvendt i form av elektrisk energi, se side *). Aperçu de l'emploi de la force motrice mécanique. CY compris aussi la force employée sous forme d'énergie électrique, voir page ' økning. Augment abso. lut i %, Antal bedrifter med mek. drivkraft ! d' établ. actionnés par moteurs ou par transmission. Antal eft hestekræfter i i000. Force en chevaux des moteurs Antal hestekræfter pr. aarsverk.*) des chevaux de force par année de Irma i zoo.8 **) e *) Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises. **) Den store forøkelse skyldes for en del at statsbanernes hestekræfter er medtat fra og med aaret (se side 66, rubrik '0). Cette grande Augmentation est due iz un certain point a ce que l'exploitation des chemins de fer de l'état est compris depuis (v. page 66 rubr. lo). b

20 1 * Tab. 7. Oversigt over de egentlige industrigrupper (fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri). I de foranstaaende tabeller 1-6 har man levert oversigter over utviklingen av alle forsikringspligtige bedrifter og arbeider underett. Tabel 7 indeholder en samlet oversigt over de egentlige industrigrupper o: de grupper som kan henregnes under fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri, d. v. s. følgende grupper : III Sten- og jordarter, IV Ertser og malme, V Metalforarbeidelse, VI Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter, VII Kemisk industri, VIII Varme- og belysningsstoffer, oljer, opvarmning og belysning, IX Tekstilindustri, X Papir, lær og gummi, XI Træ og snittestoffer, XII Nærings- og nydelsesmidler, XIII Beklædning og rensning og XV Polygrafisk industri. Angaaende de enkelte titler inden hver av disse grupper henvises til detaljetabellen side Man leverer paa næste side en sammenstilling for aarene av det gjennemsnitlige antal forsikrede personer beskjæftiget i de her medtagne grupper og landets folkemængde. Dette gjennemsnitstal findes ved division av det for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. Tallet er ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere; dette kjendes ikke og kan vanskelig bringes paa det rene, ti selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller gjennemsnitlige antal arbeidere, vilde man neppe undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det ofte hænder, at den samme person er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets løp. Tidligere leverte man nærværende opgave for samtlige grupper; men da opgaverne for de ikke industrielle grupper hvor arbeidsstokken og driftstiden er meget variabel gir et misvisende uttryk for det gjennemsnitlige antal personer, har man indskrænket opgaven til at omfatte de egentlige industrigrupper med en forholdsvis stabil arbeiderstok hvor forskjellen mellem det gjennemsnitlige antal og det virkelige antal ikke er særlig stor. Omstaaende sammenstilling gir et ganske godt billede av den industrielle utvikling. Mens landets folkemængde i aarene er steget med 1 pct. er det gjennemsnitlige antal av de i industrien beskjæftigede personer steget med 89 pct. Man kan allerede herav danne sig et begrep om hvilken socialøkonomisk faktor vor industri er. Begrepet blir klarere ved ogsaa at sammenstille antagen indtægt og utbetalt arbejdsløn. Idet man nedenfor leverer en saadan sammenstilling bemerkes, at

21 I 5* Aar Annie Gjennemsnitlig antal personer 000 moyen de personnes Procentvis stigning Aug. en 0/0 Folkemængde Population Procentvis stigning Aug. en Io 1897 I o I 1 1 opgaverne over den antagne indtægt er hentet fra det statistiske centralbyraa's aarboker. Opgaverne er bygget paa skatteligningernes ansættelser. Aar Annie Antagen indtægt (eft. skatteligningen) Revenus supposés total mill. Total en mill. Procentvis stigning Aug. en 10 I industrien utbetalt arbejdsløn Salaires payés dans l'industrie total mill. Total en mill. I Procentvis stigning Aug. en lo I Den utbet. Iarb.løn i pct. I av antagen I indtægt Les salaires payés en Io des revenus supposés % % 61 1 % iio H i , Mens den antagne indtægt fra 1897 til er steget med 115 %, er den utbetalte arbeidsløn steget med 189 'X. Fra i 1897 at utgjøre 1 `X av den for hele riket antagne indtægt utgjør den utbetalte arbeidsløn i 16 X av -den samme indtægt. Man maa imidlertid her ta i betragtning at skattefundamenterne stadig er blit bedre utnyttet saaledes at den virkelige stedfundne forøkelse i indtægten neppe har været saa sterk som skatteligningens opgaver utviser. Den sterke stigning i den antagne indtægt fra - skyldes for en væsentlig del indførelsen av selvangivelse. Samtidig med den store fremgang i industrien er ogsaa eksportværdien tiltat overordentlig. Man hitsætter fra handelsstatistikken (Norges

22 I6* Off. Stat. række VI, nr. 18 side 171 en opgave over eksportværdien av landets industriprodukter, som, selv om den ikke omfatter alle de her omhandlede industrigruppe, dog illustrerer forholdet. Aaret 1905 er et vendepunkt, idet den samlede eksportværdi da mer end dækker de utbetalte arbeidslønninger. Aar. Année. Sum utbet. arb.lon efter Riksforsikr. Salaires totaux. mill. kr , ,0 0 6,7 056,7 o6 7, Io 97,8 1 15,5 Samlet eksportværdi efter handelsstatistiken Valeur de exportation. mill. kr. 50, 8,9 58,6 67,6 77,9 1 1,7 181, Tabel 7. Oversigt over de egentlige in dustrigrupper (fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri) Tableau de l' industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre. I økning. Augment absolut 7 Antal bedrifter. d' établ. Antal aarsverk. d' ann. de travail. Gjennemsnitlig antal personer. moyen des personnes. Sum utbetalt arb.- bon i 1000 kr. Salaires totaux. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr.. Salaires par année de travail, en kr ; ATI-tal hestekr a'es (-he vaux de force.

23 17* Tabellerne Oversigt over fabrikindustrien, bergverksdriften samt sten- og jordindustrien, hver for sig. Tabel 8, fabrikindustrien, indeholder folgende av detaljetabellens grupper (se s. 1-79): Gruppe V til og med gruppe XIII samt gruppe XV. Tabel 9, bergverksdriften, indeholder: Gruppe IV. Tabel 10, sten- og jordindustrien, indeholder: Gruppe III. Som man vil se har fabrikindustrien gjennemgaat en meget jevn utvikling. Efter aarsverkerne er nedgangen fra 1900 til 190 meget liten og allerede i 190 er man kommet op i samme højde som i Siden har der været stadig stigning. Paa side 19* har man git en grafisk fremstilling av den gjennemsnitlige Ion pr. aarsverk i aarene for alle forsikringsplig-tike arbeider under ett (fig. for fabrikindustrien (fig. ), for bergverksdriften (fig. ), for sten- og jordindustrien (fig. ). Tabel 8. Oversigt over fabrikindustrien. Tableau de l' industrie manufacturière økning. Augment absolut % Antal bedrifter. d' établ. Antal aarsverk. d' ann. de travail. Gjennemsnitlig antal personer. moyen des personnes. Sum utbetalt arb.lon i kr. Salaires totaux o i6 56! oii o [ aj.sn. Ion pr. aarsverk kr. Salaires,par année de travail, Antal hestekr.. des chevaux de force.

24 I 8* Tabel 9. Oversigt over bergverksindustrien. Tableau des exploitations minières , , økning. Augment absolut A Antal bedrifter. d' établ. Antal aarsverk. Wombre cl. ann. de travail. Gjennemsnitlig antal personer moyen des personnes. Sum utbetalt arbion i Imo kr. Salaires totaux. Gj.sn. loll pr. aarsverk kr. Salaires par année de travail, en kr. Antal hestekr. des chevaux de force um , I i to o ' I 17 I Tabel 1 O. Oversigt over sten- og jordindustrien. Tableau de l' industrie de la pierre et des autres matières minérales økning. Augment absolut /o Antal bedrifter d' établ Antal aarsverk. d' ann. de xo ! 8.1 travail. Gjennemsnitlig antal personer moyen 7 19 io o des personnes. Sum utbetalt arbion i 1000 kr. Salaires totaux o Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr. Salaires.par an - née de travail Antal hestekr. des chevaux de force

25 9* Grafisk fremstilling av Den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk 00 dagsverk) II Tableau graphique du salaire moyen par année de travail. année de travail --- soo journées de travail). Alle forsikringspligtige arbeider underett. Fabrikindustri. Grupperne I XVI. Grupperne V XI I I samt XV.,ftavaux assujettis ell' assurance _Aris dans leur ensemble. Industrie manufacturière firofirement dite. (Fig. ). (Fig. ). Kn o5o i goo S5o oo 65o oo oo I oo 01 c o6 07 o8 og Io II oo or o6 07 o8 og ro II o Bergverksindustri. Gruppe IV. Industrie minière. (Fig..) Kr ] 050 0oo' 950 "" goo ðiIIII oo 65o "" soo oo 5o Sten- og jordindustri. Gruppe III. Industrie de la fiiel re etc. (Fig ) a". loo I00 50 o / IX IT 1

26 o* Oversigt over den forsikringspligtige skogsdrift i aarene 1/ "/6 Tab/eau des expl.forestiéres soumises el l'obligation de e assurance pendant la période 1/7,908-80/8 x9.9. Amter..11LW.fectures. Aar. Ann"- Samlet arbeidslon. Salairee totau.x. Kr. Antal Gj.sn. antal bedrifter. og betjente). pers. (arb..vonsbre Woonbre d'ea-- 0.0,W de 'Vojtalions. pers. (ouvr. éternsp1.). Gjennemsnia. dagi.n. _, _ Antal Salat-res ' ua"erk. l. 0.,e... -AreffiePrf de ---./..,-,..e.- Kr. Ant. classy. Ant. narsv snitl. Pr: Pers driftst.). (gi '- (it oo da g. st;..1vombre de -Ar"".6'. journées de d'annéee travail par de personne. travail. x. I ! Smaalenene ! ' so 986 Akershus xx x o5 957X so 79 Hedemarken z x o Kristians z I Buskerud x I goo z x x Jarlsberg og Larvik z6o z8o z I o x z ooz x Bratsberg x Š f Nedenes Lister og Mandal x x 10 8s x x 07 o 0 7 Stavanger 59 x z I I Sondre Bergenhus 191! Nordre Bergenhus III Romsdal o Søndre Trondhjem ox Nordre "Trondhjem " ' Nordland I I Tromsø z z too oz Finmarken z o Riket L,e royaume

27 1* Tilstanden i. Bemerkninger til detaljetabellen side En oversigt over den faktiske tilstand i aaret for hver enkelt bedriftsart vil findes i den efterfølgende tabel. Opgaverne er git for riket underett, idet den amtsvise fordeling kun publiceres i de større utgaver hvert 5 aar, sidst for Tabellen svarer nærmest til tabel i og i statistikken for 1910; dog er stoffet mere sammentrængt idet man har sløifet endel detaljer, som f. eks. opgaver over primærkraftens utvikling gjennem vand-, damp,- eksplosionsmaskiner etc. Rubrik. I denne rubrik er anført antallet av forsikrede bedrifter for riket, forsaavidt som de i det hele har været igang i aaret. Paa samme maate som i forrige statistik har man ogsaa nu opført en bedrift, der i aarets løp har skiftet eier, kun én gang: En vanskelighet er det, at det i mange tilfælder vil bli en skjønssak om man skal regne en virksomhet for én eller flere bedrifter. Dette kan som tidligere nævnt indtræffe, hvor en og samme driftsherre som en forretningsmæssig enhet driver flere forskjellige industrigrener som f. eks. trwsliperi, mollebruk og karbidfabrik. Man har regnet dette som tre bedrifter. Eller man kan ha det tilfælde, at et sagbruk, beliggende i en kommune, har et større oplagssted i en anden kommune. I regelen vil man regne en saadan virksomhet kun som en bedrift. Endel virksomheter berører ifølge sin natur i næsten samme grad flere kommuner eller endog flere amter. Av saadanne kan nævnes tømmerfløtning og jernbanedrift. I en række tilfælder vil det være umulig at si, under hvilken kommune disse virksomheter nærmest bør henhøre. Hvor ingen anden avgjørelse har været mulig, har man henført dem til den kommune, hvor kontoret er beliggende. I et entelt tilfælde kjøbmandsfløtningen i Glommen har man noget vilkaarlig henført den del av samme, der sorterer under Kristiania tømmerdirektion, til Aasnes i Hedemarkens amt. Man faar paa denne maate ihvertfald virksomheten med i det amt, som den mest vedrører. At henføre den til Kristiania, hvor kun kontoret har sit sæte, har man for en saadan virksomhets vedkommende fundet vilde være misvisende. Den norske Hovedjernbanes drift er henført til Kristiania, fordi dens væsentligste virksomhet foregaar derfra. Disse vanske-