NORGES INDUSTRI FOR ÅRET 1926 DET STATISTISKE CENTRALBYRÅ. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VIII. 24.

Transkript

1

2

3 NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VIII. 24. NORGES INDUSTRI (OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIKTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ÅRET 1926 (Statistique industrielle de la Norvège pour l'année 1925.) Utgitt av DET STATISTISKE CENTRALBYRÅ. OSLO. I KOMMISJON HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 Tidligere er utgitt av Riksforsikringsanstalten industristatistik, ki4f3or: Årene , se Norges Offisielle Statistikk, rekke IV, nr. 99 Året 1900,»» V,» 58 Arene ,»» V,» 77 Aret 1905,»» V, * 97 Arene ,»» V, * 120 Året 1908,»» V, 1909,»» V,» , >> >> V,», , >> >> V, > ,» >> VI, >> ,»» VI,» ,»» VI,» ,»» VI, * 125 Årene ,» h VI, * 162 Aret 1918,»» VII,» 5 For årene 1919 og 1920 er ingen statistikk utgitt. Året 1921, se Norges Offisielle Statistikk, rekke VII, nr ,» * VII,» 127»» VII,» 1 A ', 4»» VII,» 1 94 Grondahl & Sons boktrykkeri.

5 Innholdsfortegnelse. Table des matières Side Pages Innledning Introduction 1 Almindelig oversikt over antall bedrifter, beskjeftigede personer og utbetalt lønn Nombre des établissements industriels, personnes occupies t salaires payés. Aperçu général Almindelig oversikt over drivkraften og dens anvendelse Force motrice employée Aperçu général 4 De enkelte industrigrupper Groupes d'industrie 6 Industriens utvikling fra 1913 Développement de l industrie depuis 953 I 2 Bygge og anleggsindustri Industrie de construction 14 Fortegnelse over industrigruppene i fransk oversettelse Nomenclature française des groupes d'industrie 18 Tab. /. Ulykkesforsikringspliktige industribedrifter i året 1925 Établissements industriels sous l' Office Royal des assurances contre le:. accidents pendant l'année )) 2. Industriens kraftmaskineri i 1925 Machines de force de l'industrie en Ulykkesforsikringspliktig bygge og anleggsarbeide i 1925 Travail de construction sous Office Royal des assurances contre t'es accidents en

6 Innledning. Introduction. En redegjørelse for industristatistikkens omfang og det materiale den bygger på finnes i innledningen til tidligere årganger, som man tillater sig 5. henvise til. Bearbeidelsen av statistikken for 1925 er foretatt efter samme plan som i 1924, og de meddelte opgaver har samme form og innhold, når undtas at man iå'r også har regnet ut det gjennemsnittlige antall arbeidere i året. Dette gjennemsnitt er ikke sammenlignbart med det i årgangene 1922 og 1923 meddelte Tjennemsnittlige antall arbeidere i driftstiden», som bygget på et gjennemsnitt regnet ut for hver bedrift og bare omfattet de måneder den var i full drift. I sesongbedrifter som f. eks. i teglverksbransjen og i hermetikkindustrien blir som man forstår det gjennemsnittlige antall arbeidere i året mindre enn det gjennemsnittlige antall i den tid bedriften har vært i gang. Almindelig oversikt over antall bedrifter, beskjeftigede personer og utbetalt limn. Nombre des établissements, personnes occupées et salaires payés. Aperçu général. I 1925 omfattet statistikken io 512 bedrifter som var i virksomhet (3: utførte ulykkesforsikringspliktig arbeide). I 1924 var antallet lo 190, altså en nettoøkning på 322 bedrifter eller 3,2 % bedrifter som var med i statistikken for 1924 blev meddelt ophørt innen begynnelsen av 1925, og 412 bedrifter hadde ingen drift dette år, uten at de derfor er ophørt. Tilveksten av nye bedrifter bruttoøkningen var altså Hvordan avgang og tilgang har stillet sig for de enkelte grupper viser tabell A.

7 2 Tabell A. Antall bedrifter 1924 og Nombre des établissements 1924 et Industrigrupper Groupes d'industrie Bedrifter i virksomhet 1924 Établissements en activité 1924 Bedrifter meldt ophort i løpet av 1924 Établissement: cessés 1924 Bedrifter med. i ngen drift i 1925.Établissements non exploités 5923 Nye bedrifter 1925 Établissement: nouveaux 1925 Bedrifter i virksomhet 1925.gtablissemoils en activité 1923 Tilvekst fra 1934 til i pct. Augment de 1924 a 1923 ô I. Utv. av metaller :. 1,4 II. Jord og stenind ,3 III. Metallind I i6 I 713 3,1 IV. Kjemisk ind ,8 V. Olje og fettind VI. Elektr. og gassverk ,6 VII. Treindustri ,5 VIII. Papirind ,3 IX. Lær og gummiind X. Tekstilind ,2 XI. Beklædningsind I ,5 XII. Nærings og nyd.micl. ind ,1 XIII. Polygrafisk ind ,2 I alt Total io 512 3,2 Ved bedømmelsen av disse opgaver over antallet må man huske at statistikkens omfang blir bestemt av ulykkesforsikringsloven (nærmere omtalt i årgangen 1921). En tilvekst behøver ikke å bety en økfling i antallet av nystartede bedrifter, men skyldes til dels bare at flere allerede eksisterende bedrifter har fått installert mekanisk drivkraft. Det gjennemsnittlige antall arbeidere beskjeftiget i industrien var i 1925 mot i 1924, altså en stigning på 3,4 %. De utførte timeverk er steget sterkere, nemlig med 4,3 %, fra i 1924 til i Hvordan økning eller nedgang har stillet sig for de enkelte grupper viser tabell B. I 1925 blev timeverk utført av menn, av kvinner. De tilsvarende tall for 1924 er timeverk utført av menn, 6o o6o 000 timeverk utført av kvinner. For detaljer henviser man til tabell I. For å kunne gi et billede av det samlede antall personer sysselsatt i industrien må man også ta med funksjonærer. Antallet av disse var i 1925: mot i I alt var ARA, personer beskjeftiget i industrien i For nærmere detaljer henviser man til tabell I i tabellavdelingen.

8 Tabell B. Antall kroppsarbeidere og timeverk utført av disse 1924 og Ouvriers et heures de travail 1921 et Industrigrupper Groupes d'industrie I. Utv.. av metaller II. Jord og stenind. III. Metallind... IV. Kjemisk ind... V. Olje og fettind. VI. Elektr. og gassverk VIL Treind... VIII. Papirind.. IX. Lær og gummiind X. Tekstilindustri XI. Beklædningsind XII. Nærings og nyd mid.ind... XIII. Polygrafisk ind Gjennemsnittlig antall kroppsarbeidere i året Ouvriers 1924 I 1925 økning Augment , , , , , I , , , TO Absolutt % : t t,6 4,6 5,9 4 11,8 5,3 Utforte timeverk Heures de travail _ 1924 I 1925 'coo ' IO o økning Augment. Absoluttl uxx, I moo , : , , , ,6 1I , I , , : II ,7 0,6 5,4 4 8,7 8,4 Ialt Total. x J 3, ,3 Av denne tabell fremgår også hvordan beskjeftigelsen har vært i de enkelte måneder. Antall beskjeftigede personer holder sig omkring i månedene januar september. Fra september er der en sterk nedgang til desember, da bare personer var beskjeftiget. Denne nedgang skyldes delvis en almindelig sesongbevegelse man kan for flere år konstatere en nedadgående bevegelse i béskjeftigelsen i hostmånedene hovedsakelig skyldes den dog de dårlige konjunkturer fra høsten I 1924 blev kr. utbetalt i lønn til kroppsarbeidere, i 1925: kr., altså en stigning på 12 %. Utgiftene til arbeidslønninger er således steget forholdsvis mer enn de utførte timeverk, da de nominelle lønninger i 1925 blev hevet med 68 procent. (Se Lønninger N. O. S. VIII. 12.) De opgaver industristatistikken gir over timeverk og lønn er imidlertid ikke godt egnet til å vise forandringer i lønnsnivået, idet opgavene omfatter alt slags arbeide, barn og voksne, fagarbeide og ulært arbeide, akkord og timearbeide o. s. v., således at man ikke får frem forskyvninger i forholdet mellem forskjellig slags arbeide. Lønn utbetalt til funksjonærer var i kr. mot

9 kr. i Industriens samlede lønnsutgift var altså kr. i I 1924 var den kr. Man henviser til tabell i i tabellavdelingen. Almindelig oversikt over drivkraften og dens anvendelse. Force motrice employée. Aperçu général. Tabell C. gir opgaver over primærkraften og dens anvendelse i 1924 og Man har sondret mellem «primærkraftmaskiner i drift» og «primærkraftmaskiner ikke i drift>. Denne sondring faller ikke sammen med den almindelige sondring mellem driftsmaskiner og reservemaskiner. Enhver maskine også reservemaskine som har vært i drift, selv om denne drift bare har varet en ganske kort tid, blir regnet til gruppen maskiner i drift, mens på den annen side «maskiner ikke i drift» ikke bare omfatter reservemaskiner, men også andre maskiner som av en eller annen grunn ikke har vært i drift i året. Den andel av det samlede installerte kraftmaskineri som utgjøres av «maskiner i drift» vil altså være større eller mindre eftersom reservemaskinene har vært mer eller mindre benyttet. Dette forklarer den ting at «maskiner i drift» viser sterk stigning, mens «maskiner ikke i drift» viser tilbakegang fra 1924 til Årsaken ligger i at en større del av det instal Tabell C. Primærkraften og dens anvendelse o g Force primaire employée en.1924 et Stigning fra 1924 til 1925 Augment. de 1924 a 1925 absolutt pct. Vannkraftmaskiner i drift.. HK i ,6 Dampkraftmaskiner i drift..» ,2 Eksplosjonsmotorer i drift..» , ,4 I all pimarkraftmaskiner i drift» JO 548 I Soo I Herav direkte anvendt....» » anv. til fremstilling av ,5 elektrisitet» I I ,0 Primærkraftmaskiner ikke i drift» " ,7 Herav vannkraftmaskiner...» : : 0,9 Samlet installert kraftmaskineri, ,2 Generatorer i drift kw. I I ,5 Generatorer ikke i drift....,, f ± f 16,1

10 5 lerte reservemaskineri har vært benyttet i 1925 enn i Stigningen i kapasiteten av det samlede installerte kraftmaskineri, 3,2 %, er ikke så stor som stigningen i kapasiteten av «primærkraftmaskiner i drift», 5,4%. Opgavene over generatorenes størrelse viser lavere tall enn de som. opgis i en statistikk over elektriske anlegg utarbeidet av Elektrisitetsvesenet (se Statistisk Arbok 1925). Disse opgaver omfatter all installasjon, således også en rekke mindre anlegg som faller utenfor industristatistikken, f. eks. elektriske anlegg ombord i skib. Mens tabell C. gir opgaver over kraftproduksjonen, gir tabell D opgaver over den anvendte kraft fordelt på de enkelte industrigrener. Den som direkte mekanisk kraft anvendte primærkraft var i 1925: hk. Legger man hertil den elektriske kraft, elektromotorenes påstemplede ydeevne, hk., får man et uttrykk for den samlede mekaniske drivkraft, skjønt de hestekrefter man derved legger sammen ikke er helt likeverdige. Kraftmengden blir hk. i 1925 mot hk. i Hertil kommer installasjonsverdien av den elektriske kraft som er Tabell D. Anvendt kraft i industrien 1924 og Force employée dans l'industrie 1924 et r ,... ''.,,, 2r,,,0 Z i.4...;,_, 4i. tu. 4,5 6 o t; Industrigrupper, 0 '1'4+.,,, cd ''i ' k z' a N. Zi C) a) '," cp 4", I alt i) 4. t*".,, ' '8 ' a' 1"4 t. I alt') Groupes (l'industrie 'sc* *; "''' : k E Pri k '4.), *Z" 4 1 'cvi,... fli ki o., 7). 1E..:, Total 1..k il 1 2 S 0 "CS ki 't.t 4"" a I 131. z,z4 Total' 4. r3,.; 6 '4 i) t t '., k : r3 f': ';'' E ;El ti tu 19 n'' r.: W w a ocd t) _, k ,**4 k: ''' E;.1 r.. ṙ4., a. sis a. ocd g 0.) _ fa. ''S HK. HK. kw. HK. HK. HK. kw. HK. I. Utv. av metaller II. Jord og stenind III. Metallind f IOI 568 IV. Kjemisk ind ! V. Olje og fettind VI. Elektr. og gassverk I 772 I I VII. Treind VIII. Papirind o IX. Lær og gummiind X. Tekstilindustri XI. Beklædningsind XII. Nærings og nydelsesmind XIII. Polygrafisk ind II II I alt Total ir ; ii a) n ) Primærkr. anv. dir. + elektromotorer kraft anv. til elektrolyse omregn. i HK.,.,,..

11 6 anvendt til elektrolyse, smeltning o. 1. Denne er kw i 1925 mot kw i Disse data gir fullstendige opgaver over kapasiteten av de kraftmaskiner som har vært i drift i året. Da opgavene omfatter alle kraftmaskiner, selv om de bare har vært i drift en kort tid av året, gir de, som man forstår, ikke uttrykk for det virkelige kraftforbruk. Man henviser for øvrig til tabell 2 i tabellavdelingen. Denne tabell gir detaljerte opgaver for de enkelte hoved og undergrupper. De enkelte industrigrupper. Groupes d'industrie. Ser man på virksomhetens omfang i de enkelte grupper, viser det sig at stigningen fra 1924 til 1925 er meget ulike fordelt. Jord og stenindustri, treindustri samt nærings og nydelsesmiddelindustri viser nedgang i de utførte timeverk, mens de øvrige grupper viser økning. Denne ulike bevegelse skriver sig dels fra at de forskjellige grupper ikke har vært rammet like hårdt av arbeidskonflikter, dels fra at de konjunkturer de forskjellige grupper har arbeidet under har vært forskjellige. Man omtaler nedenfor nærmere virksomhetens omfang i de viktigere grupper og meddeler herunder de få produksjonsopgaver som foreligger. Hvor utførselen er av betydning som mål for virksomhetens størrelse meddeler man også utførselsopgaver. For mange industrigreners vedkommende er der ikke alltid god overensstemmelse mellem opgavene over utførte timeverk og utførselstallene. Dette forhold kan ha mange årsaker. Forbruket innenlands kan spille inn, og produktet kan lagres kortere eller lengere tid for eksporten, alt eftersom avsetningsforholdene er. Utvinning av metaller. Man henviser til bergverksstatistikken, som inneholder produksjonsopgaver. Under grube og hyttedrift er der utført i alt timeverk (i moo), i 1922: 6701, i 1923: 8024, i 1924: 8544 og i 1925: Mens grubedriften i 1924 tapte arbeidsdager ved konflikt, var arbeidsstansen såvel i 1923 som i 1925 helt ubetydelig. Gruppen omfatter grubedrift på metaller og almindelig hyttedrift. Av hytter er det således bare Kongsberg Sølvverk som kommer med her. Produksjonsverdien for denne gruppe finnes i bergverksstatistikken. Den var i alt kr i 1922, kr i 1923, kr i 1924 og kr i ) 1) Der er her tatt hensyn til at prod.verdien av solverts er inkludert i hyttens produksjon av fint sølv.

12 7 For den elektrometallurgiske industri (elektrisk utvinning av metaller) har man sammenstillet de utførte timeverk og produksjonsopgaver for en del viktigere produkter. Timeverk, Elektrorujern, Ferrolegeringer, Aluminium, Sink og bly, 000. tonn. tonn. tonn. tonn I Under opgavene over utførte timeverk i den elektrometallurgiske industri mangler man opgaver over utførte timeverk i en del bedrifter hvis produksjon hovedsakelig er karbid. Disse bedrifter, som også produserer en del ferrolegeringer, er tatt med under elektrokjemisk industri. For yderligere oplysninger henviser man til bergverksstatistikken. Jord og stenindustrien. For denne industri har man ingen produksjonsopgaver. Man hitsetter timeverkene (i i000) for de største grupper Stenbrudd og stenhuggerier Cementfabrikker Teglverk Tilvirkning av porselen og stent0i. I 403 I 424 I 647 I 867 Glassverk i 470 I 721 I 985 I 921 Stenindustrien, glassverk og tilvirkningen av porselen og stentoi er omtrent uforandret fra 1924, mens teglverk og cementfabrikker viser sterk nedgang i de utførte timeverk. Dette kommer av at disse industrier var rammet av omfattende arbeidskonflikter. Der var også konflikt i stenbruddene og huggeriene omfattende 1200 arbeidere med i alt ca tapte arbeidsdager. I jern og metallindustrien viser de utførte timeverk en sterk stigning fra 1924 til Denne industri var rammet av en temmelig omfattende og langvarig konfliktstans i 1924, mens 1925 var et forholdsvis rolig år. Man meddeler timeverkene for nogen av de viktigste grupper Jern og stålstøperier. i 737 I 997 I Tilv. av tråd, spiker m. v Blikkvarefabrikker Mekaniske verksteder Tilv. av elektr. maskiner og apparater Skibsbyggerier

13 8 I denne industri viser de fleste giupper jevn stigning. Sterkest stigning viser skibsbyggeriene. Dette stemmer også ganske godt med de nedenfor meddelte opgaver over skibsbyggingen i de siste fire år. Man hitsetter Det Norske Veritas' opgaver over byggede skib på over mo bruttotonn: Dampskib. Motorskib. I alt. Antall. Br.tonn. Antall. Br.tonn. Antall. Br.tonn I lo Ioo I mo For den kjemiske industri mangler man helt produksjonsopgaver. Da denne industri imidlertid for en vesentlig del arbeider for utførsel, meddeler man for de viktigere grupper utførselsopgaver sammenstillet med de utførte timeverk. De utførte timeverk viser stillstand i fyrstikkindustrien, fremgang i den kjemiske storindustri (karbid og cyanamidfabr. og annen elektrokj. industri). Utførte mengder i tonn Fyrstikker Kalciumkarbid og cyanamid Natriumnitrat (natronsalpeter) Norgesalpeter Utførte timeverk (i woo) Fyrstikkfabrikker I 400 I 401 I 584 I 595 Karbid og cyanamidfabr I 030 I 978 Annen elektrokjemisk industri Heller ikke for olje og fettindustrien har man produksjonsopgaver. Man hitsetter utførte timeverk og utførselsmengder for en del produkter. Timeverkene viser jevn stigning for alle grupper. Utførte mengder Tran, hl Animalske gjaln.stoffer, tonn Sildemel og fiskemel ii Herdet hvalfett

14 Utførte timeverk (i moo) Trandamperier Sildolje og sildemelfabr... I 030 Oljemøller, fettherding og raffinering I 057 I 154 I 268 I 384 I Såpefabr. og lysstøperier. 882 I i 118 For elektrisitets og gassverk hitsetter man opgave over de utførte timeverk, installert primærkraft og generatorydelsen. Antall timeverk (i moo) Elektr.verk med egen kraftst uten Gassverk I 951 Mens elektrisitetsverkene viser nogen stigning, viser gassverkene nedgang Installert primærkraft, HK. I i I I Generatorydelse, kw I I I o Såvel primærkraften som generatorydelsen viser jevn stigning. Man henviser for øvrig til avsnittet på side 4 om drivkraften og til en rekke publikasjoner utgitt av Statens Elektrisitetsvesen. En serie tekniskøkonomiske oversikter gir oplysninger om produksjonsforhold og økonomi, særlig for de kraftverk som avgir kraft og lys for det såkalte borgerlige behov. For treindustrien mangler man produksjonsopgaver. Man meddeler opgave over de utførte timeverk (i i000) Sagbruk og høvlerier Kasse og tønnefabrikker. I Møbelfabrikker o Andre snekkerier og trevarefabr Gjennemgående er der nedgang i de fleste undergrupper. Forholdsvis stor nedgang viser kasse og tønnefabrikker, mens snekkerier og trevarefabrikker viser litt opgang.

15 TO I treindustrien var der betydelige arbeidskonflikter både i 1923 og i I 1925 var konfliktene små. Utførselen av sag og høvleriprodukter var (i m3): Skåret last io Høvlet last Opgavene over timeverk og utførte mengder er ikke samsvarende. Utførselen er steget, mens timeverkene er falt. Herom er å merke at man allerede av den grunn at trelast kan lagres i lengere tid ikke kan vente overensstemmelse i opgavene fra år til år. Av den i 1925 utførte mengde trelast synes en del å were lagret fra Dette tyder også handelsstatistikkens opgaver på, som viser at den største del av den eksporterte trelast i 1925 blev eksportert i første halvår, mens forholdet i 1924 var det motsatte. Ved siden av dette forhold spiller også det innenlandske forbruk en rolle. Papir og tremasseindustrien, som i 1924 blev hårdt rammet av arbeidskonflikter, var i 1925 foruten av rolige avsetningsforhold også begunstiget av jevnt stigende efterspørsel på avsetningsmarkedet. For papirindustriens viktigste produkter, tremasse, cellulose, papir og papp, har man månedlige og kvartalsvise opgaver over den produserte mengde for salg. Opgavene er utarbeidet av Tremasse og Celluloseforeningen og Papirfabrikantenes Forening og publiseres i sammendrag i «Statistiske Meddelelser». For tremassen er dog opgavene ikke helt fullstendige, idet de ikke omfatter en del tresliperier med en kapasitet på 7o8o 000 tonn tremasse årlig. Man hitsetter en sammenstilling av opgavene over produksjonen og de utførte timeverk. Tremasse Cellulose Papir og papp Timeverk Prod. Prod. Prod. Timeverk Timeverk meng de mengde mengde moo moo t. moo r000 t. moo moo t ,1 II , , , , ,0 247, ,0 202, ,9 261, ,0 For tremasse er produksjonsopgavene ikke helt fullstendige og kan derfor ikke sammenlignes med opgavene over timeverk, som omfatter alle bedrifter. For cellulose, papir og papp er stigningen i produksjonsmengden adskillig sterkere enn stigningen i de utførte timeverk. Der

16 I I skulde altså falle en forholdsvis stare produksjonsmengde pr. timeverk i 1925 enn i Man kan ikke foreta nogen sammenligning med tidligere år. For de viktigere grupper innen km, og gummiindustrien var timeverkene (i moo): Garverier i 583 I 692 I 961 I 882 Gummivarefabr I 429I 926 I tekstilindustrien er timeverkene alt i alt uforandret. Ullvarefabrikker og trikotasjefabrikker viser nogen nedgang, bomullsvarefabrikker litt stigning. Den grovere tekstilindustri hamp, jute og linvarefabrikker, repslagerier, tilvirkning av snorer, garn o. 1. viser fortsatt stigning. Timeverkene (i moo) var: Ullvarefabrikker Bomullsvarefabrikker Trikotasjefabrikker Grovere tekstilindustris I beklædningsindustrien var timeverkene (i i000) for de viktigste grupper: Skotoifabrikker , Konfeksjonsfabrikker Skotoifabrikkene viser sterk stigning, mens konfeksjonsfabrikkene viser nogen nedgang. Nærings og nydelsesmiddelindustrien under ett viser nedgang i timeverkene. Dette skyldes vesentlig konflikten i hermetikkindustrien, som omfattet ca mann i tiden juli september, altså i sesongen for denne industri. De fleste andre grupper er omtrent uforandret fra Nogen grupper som moiler og bakerier viser litt stigning, andre som chokoladefabrikker og meierier nogen nedgang. Tapte arbeidsdager ved denne konflikt var Man hitsetter timeverk (i moo) for en del grupper: Møller Bakerier Meierier og melkekond.fabr Hermetikkfabrikker Chokoladefabrikker Tobakksfabrikker

17 12 For denne industri har man produksjonsopgaver for en del artikler. Man hitsetter prod.mengde og timeverk for de viktigere grupper: Bryggerier Margarinfabr. Antall timeverk Prod.mengde øl Antall timeverk. Prod.mengde moo hl. i000 moo kg oio Man har også opgaver over produksjonen av brennevin, gjærspiritus og etyleter: Brennevin, liter i Gjærspiritus Etyleter Timeverk (i boo) utført i brennevinsbrenneriene var 284 i 1922, 191 i 1923, 185 i 1924 og 150 i For polygrafisk industri var timeverkene (i i000) i de siste år 1922: 10204, 1923: 10586, 1924: 10539, 1925: Den vesentligste del av stigningen faller på boktrykkerier. Industriens utvikling fra Développement de l'industrie depuis Som omtalt i statistikken for 1922 blev sammenlignbarheten med tidligere års opgaver brutt ved gjennemforelsen av ny gruppering. Da man ikke har utarbeidet sammenlignbare tall lengere tilbake enn 1913, skal man her innskrenke sig til å gi nogen hovedtall til belysning av utviklingen fra det år. Statens og kommunenes industrielle virksomhet blev ikke tatt med i Riksforsikringsanstaltens opgaver over den egentlige industri. De opgayer man gir nedenfor omfatter derfor bare privat industriell virksomhet. Folgende oversikt viser antall bedrifter, antall årsverk, antall timeverk og utbetalt arbeidslønn i perioden Et årsverk er inntil timeverk, for årene timeverk og fra og med timeverk.

18 13 Tabell E. År Annie Antall bedrifter Nombre d' établ. Antall timeverk Heures de travail I 000 Antall årsverk Nombre d'années de travail Utbetalt arbeidslønn Salaire total 1000 kr , Jo Opgavene over årsverk og timeverk omfat ter for årene for 1921 også forsikringspliktige betjenter, fra 1921 omfatter de bare kroppsarbeidere. De er derfor ikke helt sammenlignbare. Man meddeler ingen opgaver over antall arbeidere, da man ikke har sammenlignbare tall. Til og med 1923 gav man opgaver over det gjennemsnittlige arbeiderantall i driftstiden, nu beregner man årsgjennemsnittet. Nedenstående opgaver, som også omfatter statens og kommunenes bedrifter, gir oplysninger om installasjonsverdien av industriens kraftforbruk. Tabell F. År Annie Elektromotorer Moteurs électriques Antall Påst. ydeevne Nombre Force Mek. drivkraft i alt Force mécani (me. total Anv. til smeltning, elektrolyse o. 1. Pour fonte, électrolyse, etc. I1K. IfK. 11K ! :

19 1 4 Rubrikken «Mekanisk drivkraft» omfatter både den direkte anvendte primærkraft og den elektriske drivkraft. For årene går elektromotorene inn heri med hele sin samlede påstemplede ydeevne. For årene er ikke dette tilfelle, idet Riksforsikringsanstalten til dels fikk opgave over den til drift av elektromotorer benyttede kraft, og da blev denne opgave benyttet i opgaven over den samlede mekaniske drivkraft. Da ikke alle elektromotorer er i drift samtidig, vil den til drift av disse benyttede kraft ofte være mindre enn motorenes samlede ydeevne. For årene vil derfor tallene for den samlede mekaniske drivkraft være noget for høie i forhold til tallene fra tidligere år. Til belysning av de enkelte industrigruppers utvikling gir man nogen sammenlignbare tall for hver av de 13 hovedgrupper fra 1913 av. For sammenligningens skyld er undergruppen «Elektrisk utvinning av metaller» flyttet fra hovedgruppen «Utvinning av metaller» til hovedgruppen «Kjemisk industri». Også disse opgaver omfatter bare private bedrifter. På grunn av den nye gruppering vesentlig fordi frørenserier er tatt med blandt den egentlige industri er der blitt små forandringer i sumtallene, slik at de ikke stemmer med de i tabell E anførte. Tabellen gir oplysning om antall bedrifter, antall årsverk og anvendt mek. drivkraft i hk. For årene savner man opgave over den anvendte mekaniske drivkraft. (Se tabell G.) Bygge og anleggsindustri. Industrie de construction. Tabell 3 gir nogen oplysninger om denne industri. Man har bare bearbeidet spørsmålene om utførte timeverk og utbetalt arbeidslønn. Spørsmålene om produsert og anvendt kraft har man ikke bearbeidet. For de fleste arter av anleggs og byggearbeider er de jo av liten betydfling. På grunn av virksomhetens ofte midlertidige karakter har man ikke gitt nogen opgave over antall bedrifter. Opgavene gis særskilt for statens, kommunenes og privates anleggsog byggearbeider. Om skillet mellem statens og kommunenes arbeider bemerkes at anlegg som blir utført av staten med bidrag av kommuner regnes som statsanlegg helt ut. På samme måte blir et kommunalt arbeide f. eks. et bygdeveianlegg som utføres med statstilskudd regnet som kommunalt. Opgavene for stat og kommuner omfatter ikke arbeider som er bortkontrahert til entreprenører. Disse arbeider blir anmeldt av vedkommende firma og blir regnet sammen med privat byggevirksomhet. Opgavene omfatter også reparasjons og vedlikeholdsarbeide.

20 I J År Année Tabell G.,11= M1M 2 3 I 4 I Antall Anv. mek. Antall bedrifter drivkraft ft'rsverk Nombre Force') Nombre d' and' tablisse s in151 )41?des de travail ments e HK. År Annie é Antall Anv. mek. Antall bedrer ift., drivkraft arsverx Nombre Force') Nombre d'and' loyée itablissenzents emp 'lies de travail HK. Den samlede L'industrie industri. totale. IH. Jord og stenindustri. Industrie de pierres et minéraux i t ( ! Grube og hyttedrift. IV. Metallindustri. Exploitation de mines et d'usines..._ Industrie de métaux i ! Q i5' f II. Kjem. og elektrokjem, industri V. Olie og fettindustri. (inkl. elektrometallurg. ind.). Industrie i 'huiles et de graisse. Industrie chimique I ! 1919 t6t I ' ' 1) Eksklusive kraft til elektrolyse, smeltning o. 1. Actrolpe, etc., non comprise. Kraft anvendt til smeltning, elektrolyse o. L utgjorde for hele industrien hk. i 1913, hk. i 1914, hk. i 1915, hk. i 1916, hk. i , Ilk, i 1918, hk. i 1921, bk. i 1922, hk. i 1 923, Ilk. i 1924 og i Den aller vesentligste del herav benyttes i den elektrokjemiske og elektrometallurgiske industri (grippe II).

21 I I _...j I Antall Anv. mek. Antall Anv. mek. Antall Antall bedrifter., drivkraft AT bedrer ift., drivkraft Az årsverk årsverk Nombre Force Nombrc Force Annie Nombre d' années de travail Année Nombre d' anne es de l d' établissements HK. melds traval. employée yiemplo d' établisse HK. VI. Elektrisitets og gassverk. X. Tekstilindustri. Mines d'électricité et gaz. Industrie textile I I i i j o '9' I I ') ' r t VIL Treindustri, XI. Beklædningsindustri. Industries du bois. Industrie des vêtements I I o ! ! ! ! ! a ! o Õ X VIII. Papirindustri. XII. Nærings og nydelsesmid.ind...._ Industrie du papier. Industrie d'aliments, de boissons, de tabac, etc ' I Ç IX. Lær og gummiind. XIII. Polygrafisk industri. Industrie du cuir et du caoutchouc. Industrie polygraphique ito III I ) Ó ! 1) En rekke små lys og varmeanlegg i hoteller, badeanstalter o. 1. er ikke tatt med siden ) Ved den nye gruppering blev 17 trykkerier med bokbinderier flyttet over til denne gruppe fra bokbinderier under papirindustri.

22 17 I den samlede bygge og anleggsindustri har der vært utført følgende antall timeverk (i woo) i de siste fire år: Statens. Kommunale. Private. I alt o Nedenstående sammenstilling viser hvorledes de utførte timeverk (i woo) fordeler sig på de viktigere grupper: Jernbaneanlegg. 9 18oii 668 Io Veianlegg Husbygg. (og reparasjon) Vassdragsregulering, utbygg. av kraftanlegg, elektr. installasj II Annen bygge og anleggsind For den samlede byggeindustri har man ikke sammenlignbare tall lengere tilbake enn For den private bygge og anleggsindustri kan tallene for de siste år sammenlignes med årene for For de viktigste grupper får man da folgende tall i woo timeverk: I Husbygging.. Vassdragsregulering, kraftutbygging, kraftoverføring, elektrisk installasjon. Annen bygge og anleggsindustri oi6 668i For statens og kommunenes bygge og anleggsvirksomhet har man ikke sammenlignbare tall. Det Statistiske Centralbyrå ii april Gunnar Jahn. A. Skoien.

23 I 8 Nomenclature des groupes d'industrie. Les chiffres romains se rapportent aux groupes principaux, et les Mens arabes aux groirpes spécifies. Spécification des groupes d'industrie. I. Production de métaux. I. Exploitation de mines et d'usines. 2. Industrie électrométallurgique. II. Pierres et autres matières minérales. I. Industrie de tourbe. 2. Exploitation d'argile, de sable et de ballast. 3. Exploitation de minéraux. 4. Moulins à minéraux. 5. Carrières de pierres. 6. Cassage mécanique de pierres. 7. Taille de pierres. 8. Fabriques de meules et pierres à. aiguiser. 9. Carrières d'ardoises. IO. Fosse à chaux. j 1. Usines à chaux, etc. 12. Fabriques de ciment. 13. Fabriques d'objets en ciment. 14. Briqueteries, etc. 15. Poteries. 16. Fabriques de porcelaine et faïenceries. 17. Verreries. 18. Taille de verre. 19. Autre industrie de pierres, etc. III. Industrie de métaux. L. Fonderies de fer et d'acier. 2. Forges. 3. Fabriques de fils de fer, de clous, etc. 4. Fabriques d'articles de fer blanc. 5. Autres fabriques d'articles en fer et acier. 6. Fabriques de moteurs å explosion. 7. Usines mécaniques. 8. Chantiers de navires (en fer et acier). 9. Chantiers de navires en bois, de bateaux. Io. Fabriques de voitures (ordinaires). I L a. Fabriques de bicyclettes. s t b. Ateliers d'automobiles et fabriques d'aéroplanes. 12. Fabriques d'armes et de munition. 13. Fabriques de machines et appareils électriques. 14. Fabriques d'instruments de musique. 15. Fabriques d'autres appareils et instruments. 16. Fabriques d'armature. 57. Fonderies de métaux (non de fer). 18. Autres fabriques d'objets en métal (non en fer). 19. Établissements galvanoplastiques. 20. Fabriques d'objets en or et en argent. IV. Industrie chimique. I. Fabrication d'explosifs. 2. Fabriques d'allumettes chimiques. 3. Fabrication de couleurs, de vernis, etc. 4. Fabrication de goudron et des produits de goudron. 5. Fabrication de préparations pharmaceutiques. 6. Industrie chimiquetechnique. 7. Autre industrie chimique. 8. Fabriques de carbide et cyanamide. 9. Autre industrie électrochimique. V. Industrie d'huiles et de graisse. I. Cuisson des huiles de poisson. 2. Fabriques de guano. 3. Fabrication d'huile.et de farine de hareng. 4. Moulins d'huile, raffinerie d'huile, etc. 5. Fabrication de savons et de bougies. 6. Autre industrie d'huile et de graisse. VI. Usines à électricité et à gag. 1. Usines à électricité avec leur propre station de force. 2. Usines å électricité avec force louée. 3. Usines å gaz. VII. Industrie de bois. I. Petites scieries. 2. Autres scieries. 3. Scieries avec raboterie. 4. Raboteries. j. Fabriques des caisses d'emballage. 6. Fabriques de tonneaux. 7. Fabriques de skis et

24 19 de petits traîneaux. 8. Ateliers de charronage et fabrication (le poulies. 9. Fabriques de sabots et des chaussures avec semelles en bois. Io. Fabriques de moulures dorées et de cadres. t t. Ateliers de tournage, etc. 12. Fabriques de meubles. 13. Autres menuiseries et fabriques d'objets en bois. 14. Fabriques de liège. 15. Vanneries. 16. Fabriques de brosses. VIII. Industrie de papier. I. Fabriques de pâte tie bois mécanique. 2. Fabriques de pâte (le bois chimique. 3. Fabriques de papier et de carton. 4. Fabriques de registres et ateliers de réglage. 5. Autre industrie (l'articles en papier. 6. :gtablissements de reliure. IX. Industrie de cuir et de caoutchouc. J. Moulins a tan. 2. Tanneries. 3. Fabriques des courroies de transmission. 4. Industrie d'articles en cuir. s. Industrie des produits en caoutchouc. 6. Industrie 'de corne, d'os et d'écume de mer. X. Industries textiles.. t. Fabrication de shoddy, ouate, etc. 3. Fabriques d'étoupe. 3. Filatures de laine. 4. Tissages de laine. 5. Filatures et tissages de laine combinés. 6. Fabriques d'articles de coton. 7. Fabriques de tricot. 8. Fabriques d'articles de chanvre, jute et lin. 9. Corderies. 10. Fabrication de lignes, de filets, etc. 1 t. Tissages de rubans, fabrication de lacets. 12. Autre industrie textile. 13. Teintureries. XI. Vêtements, etc., nettoyage. J. Fabriques de chaussures. 2. Fabriques de chapeaux et casquettes. 3. Fabriques de pelleteries. 4. Fabriques de gants. s. Industrie de confection. 6. Fabrication de lingerie, de cravates, de faux cols, etc. 7. Fabriques de I itements cirés et de bâches. 8. Fabriques de parapluies. 9. Nettoyage et blanchissage de.,etements. XII. Aliments, boissons, etc. T. Criblage de graines, combiné avec moulins, etc 2 a. Petits moulins it blé. 2 I). Autres moulins à, blé. 3. Féculeries, etc. 4. Boulangeries et pâtisseries. 5. Fabriques de biscuits et de galette croquante. 6. Laiteries et fromageries. 7, Fabriques de lait condensé. 8. Fabriques de margarine et de beurre artificiel. 9. Abattoirs, etc. IO. Fabrication de conserves. I I. Fabrication d'alcools bruts. I 2. Fabriques de levure et d'alcool. 13. Brasseries. 14. Fabriques d'eaux minérales. 15. Fabriques des sirops de fruit et de confitures, etc. 16. Fabriques de chocolat. 17. Fabriques de sucreries. t8. Fabriques de tabacs. 19. Articles divers. XIII. Industrie polygraphique. I. Imprimeries. 2. Ateliers de clichés. 3. Autres ate.iers graphiques. Industrie de construction. t. Construction de chemins de fer. 2. Construction de routes. 3. Construction de ports. 4. Régularisation de cours d'eau. s. Aménagement de stations d'énergie électrique. 6. Montage et réparation de lignes télégraphiques et de cables pour le transport de l'énergie. 7. Divers travaux de construction. 8. ConstrwAion de maisons. 9. Travaux de maçonnerie. Io. Travaux de charpente et menuiserie. Ir. Travaux de peinture 12. Travaux de ferblanterie. 13. Tubage. 14. Ferronnerie pour bâtiments Installation électrique. 16. Autres métiers de construction.

25 1 Industri Tabell I Ulykkesforsikringspliktige Êtablissements industriels sous l' Office Royal des assurances I 3 I 4 I 5 I 6I 7 Funksjonærer. Fonctionnaires. 8 Kroppsarbeidere. Ouvriers. 9 I 1 I I I Industrigrupper. Group's d'industrie.*) Antall Lønn. Nombre. Salaires. Timeverk. Heures de travail. Menn i Kvinner (H.) (F.) Sum Total Menn (H.) Lønn. Salaires. Kvinner (F.) Sum Total I alt moo kr. i000 i000 I000 low kr T000 kr kr Herav : Statens bedrifterl).. Komm. bedrifter2) I.Utvinning av metaller.. Herav: Statens bedrifter"). Jord og stenindustri. Herav : Statens bedrifter') Komm. bedrifter2).. III. Metallindustri. Herav : Statens bedrifter"). Komm. bedrifter 2).. IV. Kjemisk industri.... Herav : Statens bedrifter'). V. Olje og fettindustri... Herav : Komm. bedrifter'). VI. Elektrisitets og gassverk. Herav : Statens bedrifter"). Komm. bedrifter').. VII. Treindustri Herav : Statens bedrifter') Komm. bedrifter')... VIII. Papirindustri Herav : Komm. bedrifter 2) IX. Lau og gummiindustri. X. Tekstilindustri XI. XII. Beklædn. o. 1. samt rensn. Herav: Statens bedrifter'). Komm. bedrifter2)... Nærings og nydelsesmiddelindustri Herav: Statens bedrifter") Komm. bedrifter 2).. XIII. Polygrafisk industri... Herav : Statens bedrifter'). Komm. bedrifter 2) I I I IO ow I ow i I o8o i Ioo t85 II to I 071 IT I t9 t75 I I , I I It ITO 653 I I I s *) Nomenclature des groups d' industrie en français voir page 22*. 1) Dont établissements de l' at. Ét communaux.

26 2 Industri industribedrifter i året ouvriers contre les accidents pendant l'année I I 23 " = 14' cl... P5, :i' *4 Antall kroppsarbeidere ved utgangen Nombre des ouvriers ei la fin de 1 r, f ; 1 '' av hver chaque ta ba o 1: maned. mois. 134; s, 1 Ea.),f) t, i.. 2.x o iu.n E ô Z I> Ėti Å Gr. nr ! ! I i II o III IV I 976 V VI i o J ! VII VIII To * I 942 I 820 IX C X XI ioi 103 tot ! XII XIII

27 Industri Tabell i (forts.). Ulykkesforsikringspliktige Établissements industriels sous l'office Royal des assurances T 2 I 3 i 4 I I 9 1 w I xi...; I.. Funksjonærer. Kroppsarbeidere. ô) k:. t. it!..,,.. Fonctionnaires. Ouvriers.. ', 71.1.,1 x. 1ti cl.. cd Industrigrupper. Timeverk. Lorin., I'... :..." e *4 *E Groutes d'industrie. Heures de travai'l. Salaires. Antall. Lønn. V) 1...1),.! 2 g;:,' Nombre. Salaires. 0..Z.. 1:3., [. Utvinning av metaller. T. Grube og byttedrift Elektrisk utv. av metaller [I. Jord og stenindustri.. I. Torvdrift 2. Ler, sand og grusdrift 3. Mineralgruber 4. Mineralmøller 5. Stenbrudd 1 ) 6. Pukkverk 7. Stenhuggerier') Tilv. av molle og slipest 9. Skiferbrudd [0. Kalkbrudd 2) I T. Kalkverk 2) [2. Cementfabrikker... [3. Cementvarefabrikker... [4. Teglverk m v 15. Pottemakerier [6. Tilv. av porselen og stentoi [7. Glassverk [8. Glassliperier [9. Annen jord og stenindustri :II. Metallindustri I. Jern og stålstøperier.. 2. Smier 3. Tilv. av tråd, spiker in. v. 4. Blikkvarefabrikker Andre jern og stålvarefabr. 6. Motorf. (ik ke elektromotorer) 7. Mekaniske verksteder.. S. Skibsbyggerier (jern og stål) 9. Treskibsbyggerier, båtbygg. 0. Vognfabr. (ikke jernbanev.) Ia. Cykkelfabrikker ib. Automobilverkst. og tlyvemaskinfabr. 2. Våben og ammunisjonsfabr 3. Tilvirkn. av elektr. maskiner og app 4. Tilv. av musikkinstrumenter 5. Tilvirkn. av andre app. og instrumenter 6. Armaturfabrikker I io o I i I z000 kr IOI r Menn (H.) i z i 073 i I 085 I I Kvinner (F.) too() I "' 4 I II 4 Sum Total woo I I I I Menn (H.) z000 kr I I I Kvinner (F.) I000 kr I I Surn Total T000 kr I I i F'S S' LI t...1.'": ' 't 35 I I c I I9C 1) På grunn av ufullstendig betegnelse av virksomhetens art i skjemaene er avgrensningen mellem disse grupper blitt lite 2) Do