1Iii INDUSTRISTATISTIK FOR AARET 1908 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN.

Størrelse: px
Begynne med side:

Download "1Iii INDUSTRISTATISTIK FOR AARET 1908 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN."

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 14. Mt - r' t, 1Iii N, INDUSTRISTATISTIK FOR AARET (Statistique industrielle pour Pannées, Mit& par l' Office des Assurances de l'état),----- Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO L---1 Pris: Kr rj

2 .ct Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr vil findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik m. v. 1-1 december Trykt 1911: januar Private aktiebanker (Banques privées par actions) Skolevæsenets tilstand. (Instruction publique.) Skiftevæsenet samt overformynderierne og (Successions, faillites et biens pupillaires 1. De offentlige jernbaner 1909/10. (Chemins de fer publics) 1. Norges telegrafvæsen 1909/10. (Télégraphes et téléphones de l' É tat.) 14. Fattigvæsenet og (Assistance publique) 1. Norges bergverksdrift (Mines et usines.) Folkemængdens bevægelse og. (Mouvement de la population.) 17. Kommunevalgene (Elections en 1910 pour les conseils communaux et municipaux.) Fiskerforsikringen (Assurance contre les accidents des mar ins pêcheurs Fængselsstyrelsens aarbok. (Annuaire de l'administration générale des prisons.) - 140; Sindssykeasylernes virksomhet (Hospices d'aliénés) Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Service vétérinaire et l'inspection de la viande), Kriminalstatistik og. (Justice criminetle) Industristatistik. (Statistique industrielle.) Det Statistiske Centralbyraa har derhos bl. a. utgit folgende verker: Statistique Internationale Navigation maritime. I, II, -111; EV. Christiania 1876, 1881, 1887, 189. _ International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i aarene , Kristiania Tabeller vedkommende Skibsfartsbevægelsen og Handelsflaaderne Kristiania Statistisk Aarbok for kongeriket Norge. Senest utkommet: Tretiende aargang Kristiania (Annuaire statistique de la Norvège.) Meddelelser fra Det statistiske Centralbyraa. Senest ukommet: Otteogtyvende bind, Kristiania (Journal du Bureau Central de Statistique.) Kongeriket Norges civile, geistlige og judicielle inddeling 1 april. Kristiania. Tillæg nr. l y dat. jan, 1909; Tillæg nr., dat. jan (Les divisions civiles, ecclésiastiques et judiciaires du royaume de Norvège le 1 avril.) Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni Kristiania Med 6 tillæg, omfattende tiden fra 1 juli 1889 til 1 december 190. Katalog over det statistiske Centralbureaus Bibliothek. I. 1 Juli Kristiania. Samtlige verker er at erholde tilkjøps hos H. A schehoug & Co., Kristiania. juli 1911.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 14. INDUSTRISTATISTIK FOR ARET 4908 (Statistique industrielle pour l'années, éditée par l'office des Assurances de l'état) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer: Fiskerforsikringsstatistik: For aarene 1909 og 1910 se Norges Officielle Statistik, række V nr. 108 og 18. Grondahl & Sons boktrykkeri.

5 Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten omfatter aaret samt, for sammenligningens skyld, aarene og 07. Industristatistikken for fremtræder i samme form som statistikken for -07. Tidligere er utgit industristatistik for aarene , se Norges Officielle Statistik række IV nr. 99, 1900, V» 8, , V 77, 190. V 97, 07,» 1 0. Industristatistikken staar i nær forbindelse med den av Riksforsikringsanstalten utgivne statistik over ulykker i industrielle bedrifter, idet de begge omfatter de samme virksomheter og de samme arbeidere. Man henviser derfor ogsaa til de statistiske publikationer vedrørende ulykkesforsikringen for aarene , se Norges Officielle Statistik række V nr. 16, , V -90, , V 99,, V 16. Kristiania i juli Thorvald Strom. Sver re Gregersen.

6 Indhold -- Table des matières. Side. Page. Almindelige bemerkninger 1* I. Den industrielle utvikling fra bedrifter An tal aarsverk forsikrede arbeidere 8* Arbeidslønnen J o* Den egentlige fabrikindustri 14* Industriens fordeling utover landet 6* Anvendelse av mekanisk drivkraft 18* Rémarques générales I. Développement industriel de 1897 à. s établissements I * s années de travail * _N'ombre des ouvriers assurés 4* * Industrie manufacturière 7* Répartition de l'industrie dans ensemble du pays 8* Emploi de la force motrice mécanique 9* H. Den faktiske tilstand i aaret. II. La situation effective pendant l' année. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, dagsverk m. v., titelvis for riket. Industries, ouvriers, salaires, journées de travail etc., par titres pour l'ensemble du royaume. Register til tabelverket TaVe des matières 69 7

7 Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgrænset ved ulykkesforsikringsloven (lov av / med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt var den I. januar følgende:»s 1. Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: Fabrikdrift og de haandverks- og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmæssig, eller ved hvilke der anvendes anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk;. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o. 1.;. Isbedrift ; 4. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffe fremstilles eller fagmæssig anvendes;. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartøjer, jernbaner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser o. lign., kloak-, gas- og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere; 6. Lænser, fløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmfinger, kanaler og sluser, jernbane- og sporveisdrift; 7. Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsrnandskap, samt arbeide paa tomter og hugstepladser samt ved pakhus og lagere med dertil hørende varetransport;

8 * 8. Dykker- og dermed forbundet bjergningsarbeide ; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde, skal, uanset om sysselsættelsen varer kort eller længe, være forsikret efter denne lovs bestemmelser mot følger av ulykker, der maatte tilstøte dem i bedriften, naar arbeidet enten a. utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening hvis formaal, uten at foreningen er næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter ; b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C. skjønnes at ville medta mindst 0 arbeidsdager og derhos mindst 00 dagsverk«. Paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri og det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver fra en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri (d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikringsanstalten faar opgaver for transportvirksomhet, byggevirksomhet og endel landbruksvirksomheter. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som jo kun for en ringe del omfatter egentlig industriel virksomhet. Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. For imidlertid at faa en saavidt mulig samlet oversigt over den egentlige fabrikindustri og over bergverksdriften, herunder medregnet stenindustrien, har man i indledningen, tabel E, git et sammendrag av de herhenhørende bedriftsarter. Hvad bergverksdriften angaar, er at merke, at Kongsberg sølvverk med ca. 00 arbeidere ikke er medtat, da sølvverket ifølge kgl. res. av 7/7 189 ikke henhører under Riksforsikringsanstalten Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen da de ifølge de kgl. res. av 6/6 96, 8/7 0 og 8/ 07 danner egen forsikring. Angaaende skogsarbeide som før ikke hadde været forsikrings - pligtig, blev der ved lov av 0. juni bestemt at fra I. juli skulde forsikringspligten ogsaa gjælde:»skogsarbeide omfattende hugning og kjøring av tømmer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, forsaavidt der til samme anvendes mindst dagsverk, samt

9 velte- og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane- og sporveisdrift«. -- Da skogaaret imidlertid regnes fra 1/7 til 0/6 er ingen opgave medtat i statistikken for. Nærværende publikation utsendes som i forordet nævnt i samme form som industristatistikken for -07, idet man kun foretar den utforligere stofbehandling hvert femte aar, 1900, 190, 1910 osv. Stoffets behandling falder i de to hovedavsnit: I. Den industrielle utvikling fra se tabellerne A G. II. Den faktiske tilstand i aaret se tabellen side For sammenligningens skyld er ogsaa medtat opgaverne for a.arene og 07. I. Den industrielle utvikling Opgangen fra begyndelsen av 1890 aarene kulminerte i 1899, hvorpaa nedgangen kom. Nedgangen vedvarte til 1904, da de første tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen har været meget sterk i alle aarene, og. Saavel antallet av bedrifter som det utførte arbeide, antal arbeidere, utbetalt løn og anvendelsen av mekanisk drivkraft er øket saa sterkt, at aaret i enhverhenseende staar høiere end noget tidligere aar, og det uten at forsikringspligten nogen væsentlig grad er forandret, saa aarsaken til økningen virkelig ligger i den industrielle utvikling.

10 4* bedrifter. Tabel A. Der har, som totalsummen viser, været en forholdsvis sterk økning av bedrifternes antal. Fra 190 til var der en økning av ca. 60, fra til en økning av ca. 900 og fra til en fortsat økning av ca. 40. Set i forhold til 1897 utviser samtlige grupper fremgang; relativt størst er fremgangen for gruppe I, landbruk, og gruppe XIII, beklædning og rensning. Aarsaken hertil skyldes for landbruksgruppens vedkommende den omstændighet, at man fra og med aaret fik indlemmet en hel del terskeverk, som ikke før hadde været anset som forsikringspligtige. Den sterke vekst i gruppe XIII skyldes særlig anlægget av de mange nye skotøifabrikker, i 1897 var der 9, i hele 7 (se side 48); likeledes de mange nye systuer, i 1897 var der kun 4, i. Gruppe II, transportbedrifter, viser ogsaa sterk økning i antal bedrifter. Økningen kommer særlig paa de forskjellige titler av pakhusarbeider, se s.. og paa titlen»indlastning og oplosning av varer«, herom henvises til anm. paa s. 4. Det er at merke, at man selvfølgelig ikke regner en enkeltstaaende losning for én bedrift, men saavidt mulig søker at samle de for samme skib, reder eller ekspeditør, indsendte opgjør til ett. De bedriftsgrupper hvor der er relativt mindst økning av antal bedrifter er gruppe III, hytteverk, gruppe IX, tekstilindustri og gruppe XVI, private bedrifter. For stat og kommuner anføres ikke antallet av bedrifter, da det ofte er en mængde rent kortvarige arbeider som utføres, saa det vilde være misvisende at kalde det for»bedrifter«. Paa den anden side er det statistisk set uheldig, at man slaar statens og kommunernes arbeider sammen til bare to titler og ikke henfører de specielle arbeider til den gruppe, hvor de hører hjemme. For staten fører man rigtignok endel underavdelinger, se pag. 60 ff., saa man har nogen oversigt over arten av arbeidet, men for kommunernes vedkommende er dette ikke tilfældet. Den kommunale veibygning f. eks. drukner derved i massen, likesaa den forskjelligartede industrielle virksomhet, som kommunerne faktisk driver: sagbruk, mollebruk. elektrisk sporveisdrift (i Trondhjem), dampkjøkken osv. osv. Men de indsendte opgaver er ikke saa specificerte, at nogen utsondring er mulig. Likeledes maa der som paa side * nævnt for transportbedrifternes vedkommende gjøres opmerksom paa, at driften av statsbanerne ikke er medtat. Hovedbanen er derimot medtat indtil utgangen av aaret, idet den først uttraadte av R. F. A. den I. juli (kgl. res. 8/ ) men velvillig har avgit de nødvendige opgaver ogsaa for sidste halvaar av.

11 Tabel A. bedrifter. s établissements. * Gruppe. Groupe *) t økning. Augment absolut ioio ' I Landbruk Agriculture. II Transportbedrifter, lagerarbeide og istrafik ind.des transports, entrepôts, prod. et commerce de la glace. III Hytteverk med bibedrifter. Etablissements métallurgiques. V Metalforarbeidelse Travail des métaux. VI Maskiner, app. transportmidler, skytevaaben og instrumenter. Machines, ap. p moyens de transp. armes a feu, instruments VII Kemisk industri Industries chimiques Varme- og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning.. Matériaux et app. a'ehauffage c et d'éclairage, huiles. IX Tekstilindustri Industries textiles. X Papir, lær og gummi Papier, cuir et caoutchouc. XI Træ- og snittestoffe Bois, os, ivoire, corne etc. IV Sten- og jordarter Pierres et autres matières minirales. XII Nærings- op- nydelsesmidler - * Aliments, boissons, tabac etc. (III Beklædning og rensning... Vêtements, dégraissage etc. KIV Byggeindustri (privat).... Ind. a'e la construction (ind.privée). XV Polygrafisk industri Industrie polygraphique. KVI Forskjelligartedebedrifter(offentlige og kommunale arbeider ikke medregnet) Industries diverses (non-compris travaux publics et communaux)..xv1 Riket, totalsum Ensemble du royaume II 1 0 II II IO IO JO ioi I I I o , ioi i I i ii 48 ii *) For pladsens skyld maa man sløjfe det mellemliggende aar 1898.

12 aarsverk. Tabel B. Det paalideligste indtryk av en virksomhets vekst faar man ved at se hen til antallet av aarsverk (I aarsverk = 00 dagsverk). Fra 1904 av er antal aarsverk steget raskt saa man allerede i stod betydelig højere end i kulminationsaaret Den hele stigning fra 1897 til utgjør aarsverk, d. v. s. 4, 0 O/o ; mens folkemængden i samme tidsrum kun er øket fra til 786 eller med 9,06 O/c,. Det vil si, at det i industristatistikken medtagne arbeide har øket fem ganger saa meget som landets folkemængde i samme tidsrum. Og stig-ningen skyldes kun i ringe grad oket forsikringspligt. Den eneste gruppe som viser tilbakegang er gruppe III, hytteverk; nedgangen skyldes fornemmelig at bedrifter ved omklassifikation i 1904 blev overført til gruppe V, metalforarbeidelse, samt at en av de større bedrifter sluttet med sin jerntilvirkning i. Den absolut set største fremgang viser gruppe VI, maskiner, hvor økningen særlig kommer paa titlerne mekaniske verksteder og skibsverft for jernskibe, se side 18. Relativt set viser gruppe I, landbruk, størst fremgang; men det kommer, som tidligere nævnt, især av den forandrede opfatning av forsikringspligten. Den største relative forøkelse, som virkelig skyldes utvidelse av virksomheten, finder man i gruppe XIII, beklædning, hvor det er skotøifabrikationen, klædeskonfektionen og hattefabrikkerne, hvis virksomhet har øket saa sterkt, (se side 48 i nærværende publikation sammenholdt med s. 7 i industristatistikken for ). Dernæst kommer gruppe VII, kemisk industri, med en økning av 19.1 O/o Sammenligner man aaret med det tidligere kulminationsaar I 899, ser man, at der er stigning i antal aarsverk i de fleste grupper, endog i gruppe XIV, byggeindustri. Nedgang er der kun i gruppe III, hyttedrift, gruppe XI, træ- og snittestoffe og gruppe XVI b., offentlige arbeider. Gruppe XIV, byggeindustrien, utviste i 1899 I I 968 aarsverk og Fremgangen gjælder dog ikke den egentlige husbygnings virksomhet, idet summen av aarsverk for murer-, tømmermands- og malerarbejde + hvad der opføres som»husbygning«for 1899 utgjør ca. 840 aarsverk, mens summen for utgjør ca aarsverk, altsaa betydelig mindre. De bedriftsarter inden bygningsgruppen som derimot staar høiere i end i 1899 er anlæg av private jernbaner samt veibygning, elveregulering osv., se s. so ff. i nærværende publikation og S. 7 ff. i statistikken. Angaaende gruppe III har man ovenfor forklaret forholdet.

13 Tabel B. aarsverk ialt. Nombre total des années de travail. Gruppe. Groupe. I Landbruk.. Agriculture. II Transportbedr. Ind. des transp *) 7 * O I III Hytteverk.. Etabl. métal IV Sten- og jord arter... - Pierres etc. V Metalforarb. Trav. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri Ind chimiques. VIII Varme og belysn Matériaux et ap. de thawf et d'éclairage. IX Tekstilindustri Ind textiles II so 8 II II Økning. Augment abso. lut i oi o I I i : II 861 II o 1 6 I I i ; 86o X Papir, lær etc. Papier, cuir etc XI Træ- og snittestoffe... Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler Aliments etc. XIII Beklædn. etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri Industrie de la construction. XV Polygrafisk industri... Ind. polygraphique. XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private.. Ind. privée. b. Offentlige.. Tray. publics. c. Kommunale. Trav. comm. I-XVI Riket, totalsum Le royaume. 0 i8o I 00 I 084 I To 81 II 09 II It II 86o To io II 9 II I 8 I 8 I II gro 8 80 ii II Ioo III 78'1x() II() o *) For pladsens skyld maa man sløjfe det mellemliggende aar

14 8* Gruppe XI, træ- og snittestoffe, er en gruppe, som i det hele er underkastet svingninger. Hvad endelig gruppe XVI b, de offentlige arbeider, angaar, da er der nogen nedgang for de fleste titlers vedkommende. For statens jernbanebygning er der saaledes en nedgang paa ca. 0 /0, idet aarsverkene i 1899 utgjorde 907 og i kun 089. Gjennemsnitlig antal forsikrede arbeidere. Tabel C. Der er her for hvert aar fra 1897 av tat en hovedoversigt over det saakaldte gjennemsnitlige antal forsikrede arbeidere i hver gruppe. Disse tal er ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere, ti dette kjendes desværre ikke og kan vanskelig bringes paa det rene. Selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller gjennemsnitlige antal arbeidere, vilde man dog ikke kunne undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det jo ofte hænder, at den samme arbeider er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets lop. Det gjennemsnitstal, som her regnes med, er fundet ved at dividere det for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. F. eks. for en kortvarig bedrift med driftstid dager og antal dagsverk 440, faar man et gjennemsnitlig antal arbeidere av 44 = 8. Disse 8 figurerer i denne tabel med samme vegt som en mand, der har arbeidet i 00 dager. Eller en vedvarende (»varig«) bedrift : driftstid 80 dager, antal 1448][00 dagsverk 144 w o, gjennemsnitlig antal arbeidere = 14,6 eller o da man her maa anføre hele tal = 1. Disse 1 og de 8 lægges sammen, og man faar da altsaa et gjennemsnitlig antal arbeidere av, et tal, som egner sig litet til sammenligning. De opgaver, som virkelig kan tjene som maal for utviklingen og til sammenligning, er antallet av dagsverk eller i den oversigtligere form, som her anvendes antallet av aarsverk (et aars. verk = 00 dagsverk). Se tabel B. Opgaven over det gjennemsnitlig antal forsikrede arbeidere viser en sterk stigning fra 1897 av, nemlig 4. O/o.

15 Fabel C. Gjennemsnitlig antal forsikrede. Nombre moyen des assurés. 9* Gruppe. Groupe *) økning. Augment abso- lut i 0/0. I Landbruk.. Agriculture. II Transportbedr. Ind. des transp. III Hytteverk. Etabl. métal. IV Sten- og jordarter.... Pierres ete. V Metalforarb.. Tray. des métauxs. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri.... Ind. chimiques. VIII Varme- og belysn.... Matériaux et ap. de chauf. et d'éclairage. IX Tekstilindustri Ind textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ- og snitte- 8o II 749 II 614 II II ±86 +.I 78 O I I 00 I 684 I 847 I 814 I I I989 I 1 I 171 I 096 I I 19 I 44 I 000 I 18 1 I 99 6io 61.7 ' o II stoffe , I Bois, os, ivoire XII Næringsmidler Aliments etc. MI Beklædn. etc. Vêtements etc, (IV Byggeindustri Industrie de la construction. XV Polygrafisk industri Ind poly ' g. ra_ ii 90 II 904 II 9116 II 614 II 4 I I 904 I 9 I i , o 66o o phique. CVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private Ind. priv. ée. b. Offentlige **) o 7 II() o6 1 6 io.g Trav. publics. * 0 ) c. Kommunale**) x Tray. comm. **) KVI Riket, totalsum Le royaume oo ') For pladsens skyld maa man sløjfe det mellemliggende aar ) For stat og kommune har man i nærværende publikation for alle aar anført»antal aarsverk«istedenfor»antal personene, idet dette sidste har været saa vanskelig at bringe paa det rene med en saadan nøiagtighet, at det vilde være brukbart. De anførte tal er derfor noget for smaa.

16 10* Tabel D I. Samlet utbetalt arbejdsløn. I den utbetalte arbejdsløn er der en overordentlig stor økning siden 1897, ialt ca. 60 millioner kr. eller 8 0/0. Mens antal aarsverk og arbeidere kun er øket med 4 %, er summen av utbetalt arbejdsløn altsaa øket med næsten den dobbelte procentsats. Relativt størst økning viser gruppe I, landbruk, men den veier intet. Dernæst kommer relativt set gruppe XIII, beklædning, som er øket rued 0.9 /, og gruppe VII, kemisk industri, som er øket med.1 %. Absolut set kommer den største økning paa gruppe VI, maskiner, med en økning av næsten 9 mill. kr., dernæst kommer gruppe X, papir med næsten 8 mill. kr., saa gruppe XIV, byggeindustri med 7.6 mill. kr. og gruppe IV, sten- og jordarter med.7 mill. kr. Den gjennemsnitlig utbetalte løn pr. utført aarsverk i aarene 1897 stiller sig saaledes: 1897: 78.1 kr., 190: 84.7 kr., 1898: kr., 1904: kr., 1899: 8o.8 kr., 190: kr., 1900: 87.6 kr., : kr., 1901: 879.7o kr., : kr., 190: kr., : kr. Altsaa en stigning paa litt over Denne utregnede aarsløn gjælder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel betjente som arbeidere, mænd som kvinder, voksne som barn.

17 1 1 1 I I* abel D 1. Samlet utbetalt arbejdsløn. totaux. G ruppe. Group *) økning. Augment abso-,ut i. i of o kr, i 000 kr. I Landbruk. Agriculture II 1 - II Transportbedr. Ind. des transp I II 7 II 6 II 08 II 79 [11 Hytteverk Etabl. métal. IV Sten- og jordarter Pierres etc. V Metalforarb. Tray. des métaux V11VIaskiner etc, 6 Machines etc. *II Kemisk industri... Ind. chimiques. i 000 kr. 1 o o kr. r 000 kr kr. r 000 kr. I 000 kr kr r 000 kr. r 000 kr kr II 9 I II II 0 II 4411 II II I I 16 I 9 I 41 I [II Varme- og belysn... Matériaux et aý, de chauf. I1 et d'éclairage. X Tekstilindustri 046 Ind. textiles X Papir, lær etc, o II Papier, cuir etc. KI Træ- og snittestoffe... Bois, os, ivoire. :II Næringsmidler Aliments etc II II 78 II 1 i ; I I 1 88 II ,.1 6 z' Sou 8 HI [II Beklædn. etc. F, êtements ete. [V Byggeindustri 78 I 14 I 18 Industrie de la construction. :V Polygrafisk industri.. Ind. polygraphique VI Forskj. bedr. Ind. diverses.. Private.. 18 Ind, privée. o. Offentlige Tray. publics Kommunale.. Tray. comm.,c VI Riket, totalsum _Le royaume..7 1 I 190 I 18 I 171 I 11 I 498 I 71 I I io T roi o ,) For pladsens skyld maa man sloife det mellemliggende aar 1808.

18 I * Tabel D Den gjennemsnitlige dagløn. Naar undtages et litet tilbakeslag i 190, har der været stadig stigning i den gjennemsnitlige dagløn for hele riket. Det maa dog merkes, at inden de forskjellige landsdele stiller den gjennemsnitlige dagløn sig forskjellig, og at den gjælder saavel lønnen for betjente som for arbeidere, kvinder som mænd, voksne som barn. Specificert opgave har man for aarene 1900 og 190 i de for disse aar utgivne publikationer. Hvis man vil ta for sig gjennemsnitslønnen for voksne mandlige arbeidere, som jo har størst interesse, saa var den i 1900 kr..0 mot gjennemsnittet for alle kr..91, d. v. s. kr eller 4.8 /, større end gjennemsnittet ; i 190 var den kr..1 mot gjennemsnittet for alle kr..9, d. v. s. kr større eller.8 /0. Man kan gaa ut fra, at den for de senere aar ogsaa er ca. % større, at altsaa gjennemsnitslønnen for voksne mandlige arbeidere i vil være ca. kr..4. I særdeles mange bedriftsarter gaar i den gjennemsnitlige dagløn endog op i kr eller derover pr. dag. Av dem kan nævnes fra hovedtabellen (s. 1-6) løpe-nr. 4 sporveisdrift kr. 4.8, 1 indlastning og oplosning av varer kr. 4.64, nr. 9 malmgruber kr. 4.1, nr. 0 malmgruber med vaskeri kr. 4.04, nr. 40 pukverk kr..00, nr. 4 mørtelfabrikker kr. 4.6, nr. 60 blikvarefabrikker kr. 4,00, nr. 68 fabrikation av skruer og nagler kr. 4.6, nr. 87 vognfabrikker kr. 4,17, nr. 100 elektrokemisk storindustri kr. 4.9, nr. ioi karbidfabrikker kr. 4.41, nr. 10 falor. av isolerings- og gulvbeklædningsmasse kr..07, nr. 1 elektricitetsverk kr. 4,10, nr. 178 tommercirkelsagbruk kr. 4.00, nr. 47 kanal-, sluse- og damanlæg kr. 4.0, nr. 49 jernbaneanlæg kr. 4.89, nr. 1 jernkonstruktioner kr. 4.4, nr. havnearbeider kr. 4., nr. 4 tunnelbygning kr..61, nr. veibygning kr..11, nr. 7 cement- og betonarbeider kr. 4., nr. 6 entreprenørvirksomheter kr. 4.10, nr. 64 murerarbeide kr. 4., nr. 71 bygningssnekkerarbeide kr. 4.47, nr. 77 gips- og stukkaturarbeide kr. 4.4, nr. 8 dykkerarbeide etc. kr. 4., nr. 90 statens fyrvæsen kr. 4.11, nr. 94 statens jernbaneanlæg kr. 4.7 og nr. 96»diverse statsarbeider«kr. 4.9, nr. 97 arbeider henh. under Kristiania kommune kr I de her nævnte bedriftsarter anvendes næsten kun voksne mandlige arbeidere, hvad der delvis er grunden til de hoie lønningsbeløp. Tab. D viser at stigningen relativt set er størst for gruppe VII kemisk industri, idet den fra 1897 av utgjør 67 0/a, særlig sterk har stigningen været fra til nemlig kr. 0.4 eller næsten i6 dette skyldes fornemmelig de nytilkomne bedrifter under elektrokemisk storindustri og karbidfabrikker, se s.. Relativt mindst har stigningen været i gruppe XIII beklxdning, men det skyldes den tiltagende anvendelse av kvinder i denne bedriftsgruppe, hvorved gjen-

19 , 1 I * Tabel D. Den gjennemsnitlige daglon moyens pour Gruppe. Groupe r9o *) økning. Augment abso- lut i I Landbruk.. Agriculture. II Transportbedr. Ind. des transp. III Hytteverk.. Etabl. métal. IV Sten-ogjordarter Pierres etc. V Metalforarb. Trav.desmétaux. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemiskindustri Ind. chimiques. VIII Varme og belysn. Matériaux et ap. de thauf. et d' é- clairage. IX Tekstilindustri Ind textiles. X Papir, lær etc. Papier,cuir, etc. XI Træ- og snittestoffe... Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler Aliments etc. XIII Beklædning etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri Industrie de la construction. XV Polygrafisk innd plyg oradustri... I. Thique. XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private.. Ind. privé. e. b. Offentlige.. Trav. publics. c. Kommunale. Trav. comm. I-XVI Riket... Le royaume. Kr. 1.7 Kr, Kr Kr..07 Kr..07 Kr.. Kr.. Kr..8 Kr.. Kr..7 Kr..6 Kr , G , o , o.6r , c_, , I , *) For pladsens skyld maa man sløjfe det mellemliggende aar Industristatistik. b

20 I 4* nemsnitslønnen for alle under ett kan bli lavere selv om den stiger baade for mænd og kvinder. I 1897 var der i denne gruppe beskjæftiget 4 mænd og 1 kvinder, i mænd og 18 kvinder. Tabel E. Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. I denne oversigt har man kun medtat de bedriftsgrupper, som kan henregnes under fabrikindustri, bergverksdrift og stenindustri, d. v. s. følgende grupper : III, hytteverk med bibedrifter, IV, sten- og jordafter, V, metalforarbeidelse, VI, maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter, VII, kemisk industri, VIII, varme- og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning, IX, tekstilindustri, X, papir, lær og gummi, XI, træ- og snittestoffe, XII, nærings- og nydelsesmidler, XIII, beklædning og rensning, XV, polygrafisk industri, samt av gruppe XVI løpe nr. 84 fiskefluefabrikker og nr. 8 stempelfabrikker. Angaaende det nærmere indhold av hver enkelt gruppe henvises til detaljetabellen side 1-6. Det opgivne antal bedrifter er noget større end det virkelige antal av særskilte anlæg; av forsikringsmæssige hensyn har man nemlig ofte, hvor der i en bedrift drives forskjelligartede arbeider, maattet opdele den i flere særskilte bedrifter, idet de enkelte bedriftsgrene kan ha en forskjellig ulykkesrisiko. ølbryggeri med mineralvandfabrik, som ofte forekommer som en samlet bedrift, har man f. eks. delt i to, idet man har sat ølbryggeriet for sig og mineralvandfabrikken for sig. Likedan med sagbruk, høvleri og snekkeri o. m. a. Tilvekst-procenten av nye bedrifter derimot gir visselig et rigtig billede av landets industrielle fremgang. aarsverk og gjennemsnitlig antal arbeidere viser omtrent den samme stigning, ca. 0 O/o. Ser man paa den hele bevægelse siden 1897, saa gaar den opover til 1900, saa et par aar ned, idet 190 danner minimum. Aaret staar ca. 6 AD højere end aarene 1899 og 1900 hvad aarsverk og antal arbeidere angaar. Den utbetalte lønningssum er (efter hvad tabellen viser) vokset betydelig sterkere, d. v. s. arbeidet blir langt bedre betalt nu end for 10 aar siden. Samtidig med denne store fremgang i virksomheten er ogsaa eksportværdien tiltat overordentlig. Man hitsætter fra handelsstatistikken (Norges Off. Stat. række V, nr. 116, side 1') en opgave over eksportværdien av landets industriprodukter, som, selv om den ikke omfatter alle de i nærværende opgave medtagne grupper, dog illustrerer forholdet.

21 Aar. Annie Igoo 0I o6 07 o8 Sum utbet. arblon efter Riksforsikr. totaux. mill. kr. 46,,9 9, 8 61,o 61, 60,9 61,8 6,7 64,7 7,4 8o, 86,8 Samlet eksportværdi efter handelsstatikken V aleur del' exportation. mill. kr. 0,4 41,6 4,4 4 8,9 1,9,4 6, 8,6 67,6 77,9 8,1 9,4 rabel E. Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. Tableau de l'industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre *) økning. Augment absolut l't,ntal bedrifter.. /ombre d' établ. Lntal aarsverk.. /ombre d' ann. de travail, jennemsnitlig antal arb eid ere.... 7ombre moyen d'ouvriers. um utbetalt arb.lon i woo kr.... 'alaires totaux. j.sn. lon pr. aarsverk kr.... 'a/aires par.année de travail, en kr I o *) For pladsens skyld maa man sloife det mellemliggende aar b*

22 I 6* Tabel F. Gjennemsnitlig antal arbeidere, aarsverk og samlet arbeidsløn amtsvis. Amter (medregnet de komm. arb. i hvert amt). Préfectures (tray. commitnaux compris). Nombre d'ouvriers, d'années de travail et de salaires par préfectures *) I økning. Augment abso- I lut 1 arbeidere 1 1 I Is Smaalenene» aarsverk ; 'Arb.lon i Too 1,,r. -I I 49 II : ai- Nombre d 'otry-iers o I078 II 90 II , Akershus» d' ann. de trav ii ,,S'aiairesen r000kr.' o 6 649' I 7 18.,, arbeidere ** , Kristiania **) ' aarsverk o , Arb.lon i 1000 kr , (-) arbeidere o, 0o 0 6. Hedemarken» aarsverk » Arb.lon i woo kr i arbeidere I Kristians» aarsverk , Arb.lon i '000 kr I arbeidere o Jo I 9. Buskerud» aarsverk , I 640. Arbion i Pow kr , arbeidere og Larvik71;» aarsverk , Arb.løn i woo kr I arbeidere ' II Bratsberg aarsverk 6 oi Arb,løn i I000 kr o ,, arbeidere :- 77 ±6. Nedenes» aarsverk ± ,-. Arb.løn i 'coo kr, arbeidere L. og Mandal» aarsverk , Arb.løn i 'ow kr I 97 'I 808 i ' arbeidere 6 I8I Stavanger» aarsverk ; Arb.løn i I000 kr ' arbeidere S. Bergenhus» aarsverk o. Arb.lon i r000 kr : :. -- arbeidere I Bergen» aarsverk ' Arb.lon i 1000 kr I 918 4o.c N. Bergenhus arbeidere I 00 9.» aarsverk Arb.løn i i000 kr arbeidere I 4. Romsdal» aarsverk Arb.løn i 1000 kr. I 74 I 48 I I 04 8, *) For pladsens skyld maa man sløjfe det mellemliggende aar **, Kristiania kommunale arbeider henhørte ikke under Riksforsikringsanstalten i tiden fra Vio / hvorfor de i tabellen angivne tal er litt for smaa for Kristianias vedkommende i aaret i Vo.

23 7* Tabel F (forts.). Amter (medregnet de komm. arb. i hvert amt). Prefectures trav. commuqaux compris) i økning. Augment absolut i O., 0 arbeidere i6o 9ö i s. Trondhjem» aarsverk o 9.6 Arb.lon i 1000kr , arbeidere I N. Trondhjem» aarsverk 1 64 I I Arb.lon i i000kr. I 8 I 1 I arbeidere Nordland» aarsverk I Arb.loni i000kr arbeidere I 061 I 'of. I 1 I 87 I Tromso» aarsverk I Arb.loni I000kr I arbeidere I I 498 I Finmarken» aarsverk o Arb.loni mookr ' I Offentlige ar- arbeidere ; ;-- 6. beider» aarsverk II() i ;-- 6. Trav. publics Arb.loni i000kr ioi ; Riket Le royaume arbeidere » aarsverk 1 io Arb.loni i000kr Man har her overalt tillagt hvert amt de i amtet utførte kommunale arbeider. Størst procentvis fremgang siden 1900 viser de tre nordligste amter. Den absolut set største fremgang viser Smaalenenes amt. Mindst fremgang viser Lister og Mandals amt og Nedenes amt ; dette sidste viser endog tilbakegang for aarsverkenes vedkommende.

24 I 8* Tabel G. Oversigt over anvendelse av mekanisk drivkraft. Aperçu de l'emploi de la force motrice mécanique *) økning. Augment absolut i 0/0. bedrifter med motor eller transmission. Nombre d'état!. actionné.s- par , moteurs ou par transmission bedrifter 'men mekanisk drivkraft. Nombre d' établ. sans moteurs ou sans transmission. bedrifter ialt. Nombre total d' établ I I TO JO 4 II ç eff. hestekræfter i Force en chevaux des moteurs. 6.! aarsverk i Nombre années de travail 9. en r no ; 107.6, ( Gjennemsnitlig antal arbeidere i ' ,1 4/. s ouvriers en boo. hestekræfter pr. aarsverk. s chevaux de force par année de travail. hestekræfter pr. arbeider. Aônitre des chevaux de force _pa r ouvrier. I , , For pladsens skyld maa man sloife det mellemliggende aar /.1 Der er en sterkt stigende anvendelse av mekanisk drivkraft. bedrifter med motor viser en stigning av 46,8 %, mens bedrifter uten mekanisk drivkraft kun viser en stigning av,4 /0. Men særlig interessant er det at se den sterke økning av hestekræfternes antal, saavel absolut som i forhold til arbeidernes antal. En effektiv hestekraft kan efter den almindelige beregning sættes = 17 menneskers kraft,*) altsaa foruten de virkelige arbeideres kræfter, som vor industri raader over, hadde den til sin disposition i 1897 næsten millioner»menneskekræfter«og i vel 7 millioner. I 1897 raadet hver enkelt arbeider foruten over sin egen kraft ogsaa over 1 1/ hestekraft, d. v. s. ca. menneskekræfter, i over 1/ hestekraft, d. v. s. ca. 4 menneskekræfter. Pr. bedrift med motor falder der i 1897 ca. 4 hestekræfter, i ca. 76. Desuten er her ikke medregnet det store antal hestekræfter, som dampskibe, statens jernbaner o. s. v. raader over og som jo for en væsentlig del kommer den industrielle virksomhet tilgode.., 7).: *) Se Aschehougs Socialokonomik bind II, side 99.

25 Remarques générales. Le champ de la statistique industrielle publiée par l'office Royal des Assurances Ouvrières se trouve limité par la loi sur les assurances contre les accidents (Loi du /7 1894), l'office n'étant pas autorisé demander de renseignements à d'autres établissements que ceux qui sont assujettis à l'assurance. Les dispositions de la loi sur les assurances contre les accidents étaient en ainsi conçues:»s 1. Tous les ouvriers et employés occupés aux industries suivantes: I. L'exploitation d'usines et d'autres établissements travaillant sur un pied industriel, actionnés par une force motrice autre que la force musculaire humaine ou employant des chaudières à vapeur. 0. L'exploitation des mines, avec les travaux qui s'y rattachent, le travail des carrières de pierres et de calcaire, les ateliers de taille des pierres et autres analogues. 0. L'exploitation de la glace Les industries visant la fabrication ou l'emploi industriel d'explosifs ou de matières aisément inflammables. O. La construction, le montage ou la réparation de maisons, navires, voies ferrées, routes, ponts, ports, quais, docks, barrages, canaux, écluses, égoûts, canalisation de gaz et d'eau, ainsi que le montage, l'entretien ou le démontage de conduites électriques et de paratonnerres Les barrages pour bois flottés, le flottage et les travaux qui s'y rattachent, le service des digues, canaux, écluses, chemins de fer et tramways.

26 0* 7 0. Le chargement et le déchargement des marchandises, en tant qu'ils ne sont pas pratiqués par l'équipage des navires, le travail dans les chantiers, dans les magasins et entrepôts, avec les transports y relatifs. 8. Le travail des scaphandriers et sauveteurs Le ramonage des cheminées, le travail des pompiers et le sauvetage en cas d'incendie, devront, conformément aux dispositions de la présente loi, et quel que soit le temps qu'ils auront été employés, être assurés contre les conséquences des accidents qui pourraient les atteindre dans leur travail, à. condition toutefois que ce travail: a) soit exécuté pour le compte d'un industriel en faisant son métier, ou b) pour le compte de l'etat ou d'une commune, ou c) qu'on puisse juger qu'il durera au moins 0 jours et occupera au moins 00 journées d'ouvriers«. On voit donc que les dispositions de la loi exemptent de l'obligation de l'assurance l'industrie ménagère et les métiers manuels proprement dits, c'est à dire ceux qui sont exercés en dehors des usines. Il s'en suit que nous ne recevons aucun renseignement sur ces branches de l'activité industrielle. D'autre part, on nous fournit des états relatifs h quantité de professions qui sont tout à, fait en dehors de ce que l'on entend généralement par industrie (c'est à. dit-6 préparation et façonnement des matières premières), l'office recevant des données concernant l'industrie des transports et de la construction ainsi qu'un certain nombre d'industries agricoles. Nous possédons de même des renseignements sur les travaux de l'etat et des communes, qui ne rentrent pourtant que pour une faible part dans l'industrie proprement dite. Toutes ces branches de travaux sont comprises dans la présente statistique. Afin d'avoir cependant un aperçu aussi concentré que possible de l'industrie d'usines proprement dite et de l'exploitation minière, où l'on a compris l'industrie de la pierre, nous donnons dans l'avant-propos, table E, un exposé des professions s'y rattachant. En ce qui concerne l'exploitation minière, il convient de remarquer que la mine d'argent de Kongsberg avec ses 00 ouvriers environ n'est pas comprise dans notre statistique, cet établissement, conformément à une résolution royale du 7/7 189, ne ressortissant pas l'office. L'exploitation des Chemins de fer de l'etat et du Chemin de fer de»hovedbanen«ne ressortit pas non plus à l'office. En ce qui concerne les travaux forestiers, qui n'étaient pas autrefois assujétis à l'assurance, une loi du /6 a déterminé que, à partir du

27 1* er juillet, l'obligation à l'assurance concernerait aussi les travaux forestiers embrassant la coupe et le charroi des bois etc., lorsque journées de travail au moins y seraient employés. L'année forestière se comptant cependant du 1/7 au " /6, il n'existe à cause de cela aucunes données pour. Cette publication paraît sous une forme semblable à celle de la statistique industrielle pour -07. En effet, nous ne procédons à. une étude plus détaillée que tous les ans, 1900, 190, 1910 etc. L'étude de notre sujet se répartit en deux divisions principales, une donnant un aperçu du et l'autre montrant I. Développement industriel de 1897 A voir les tables A--G. II. La situation effective pendant l'année voir la table page Afin de permettre la comparaison, nous avons aussi fait figurer les données de l'année Développement industriel de L'augmentation qui s'est fait remarquer depuis les années 1890 et suivantes a atteint son point culminant en Puis commença une baisse qui dura jusqu'en 1904, époque à, laquelle apparurent les premiers signes d'une nouvelle hausse, qui s'est faite particulièrement remarquer de à. Le nombre des établissements, le travail exécuté, le nombre des ouvriers, les salaires payés et l'emploi de la force motrice mécanique ont augmenté dans une telle proportion que l'année est à tous égards supérieure aux années antérieures, et cela sans que l'obligation de l'assurance ait été sensiblement modifiée. La cause de cette augmentation réside donc bien dans le développement industriel. s établissements. Table A (v. page *). On voit par les sommes totales que le nombre des établissements a relativement beaucoup augmenté. De 190 à il y avait eu une augmentation d'environ 60 établissements, de à une aug-

28 * mentation d'environs goo, et de à nous en constatons une nouvelle de 40 environs. Comparés â 1897, tous les groupes sont en progrès ; pris à un point de vue relatif, ce progrès est le plus fort dans le groupe I, agriculture, et dans le groupe XIII, vêtements, dégraissage etc. La raison en est, pour ce qui regarde le groupe de l'agriculture, qu'a partir de l'année incluse, on y a fait entrer un certain nombre de batteuses mécaniques, qui n'étaient pas considérées antérieurement comme sujettes â l'assurance. L'augmentation importante du groupe XIII est due principalement â l'établissement de nombreuses nouvelles fabriques de chaussures. 11 y en avait 9 en 1897, mais en ce nombre était monté â, 7 (voir page 48). C'est également le cas pour les établissements de couture, on n'en comptait que 4 en 1897 et ils étaient en. Le groupe II, transports, a aussi beaucoup augmenté au point de vue du nombre des établissements. Cette augmentation se répartit surtout sur les différentes rubriques des travaux d'entrepôt, voir p., et sur la rubrique»chargement et déchargement de marchandises«, au sujet de laquelle nous renvoyons à la remarque de la page. Il est bon de faire remarquer qu'on ne compte évidemment pas un chargement isolé pour un établissement; on a cherché autant que possible à grouper toutes les données provenant d'un même navire, d'un même armateur ou d'un même consignataire. Les groupes où le nombre des établissements est relativement le moins en progrès sont : le groupe III, établissements métallurgiques, le groupe IX, industrie textile et le groupe XVI a, industries privées. Pour l'etat et les communes, le nombre des établissements n'est pas indiqué. En effet, il ne s'agit très souvent que d'ouvrages de peu de durée, et il serait inexact de leur donner le nom»d'établissement«. D'autre part, il est fâcheux, au point de vue statistique, de réunir sous deux rubriques seulement les travaux de l'etat et des communes, au lieu de classer les travaux spéciaux dans la branche d'industrie à laquelle ils appartiennent. Il est vrai que pour les travaux de l'etat on a un certain nombre de subdivisions, voir page 6o et suivantes, qui permettent de se rendre assez exactement compte de la nature du travail ; mais ce n'est pas le cas pour les communes. Les constructions de routes exécutées par celles-ci par ex. disparaisent complètement dans la masse, et il en est de même des diverses entreprises industrielles que les communes exploitent en fait : scieries, moulins, tramways électriques (à. Trondhjem), fourneaux économiques etc. etc. Mais les données que nous possédons à cet égard sont trop peu spécifiées pour permettre une sélection quelconque. Nous devons également rappeler, en ce qui con-

29 * cerne les industries de transport, que l'exploitation des chemins de fer de l'etat n'est pas comprise dans notre statistique, les résolutions royales des 6/6 96 et des 8/7 0 ayant déterminé que ceux-ci ne ressortissaient pas à l'office. Par contre, la compagnie privée des»chemins de fer de Hovedbanen«figure à. nos tables pour, bien que, conformément une résolution royale, elle ait cessé d'appartenir h l'office depuis le er juillet. Mais la direction de cette compagnie a bien voulu nous fournir les renseignements nécessaires également pour le deuxième semestre de, et cela nous a permis de les comprendre dans notre travail. s années de travail. Table B (v. page 7*). C'est en examinant le nombre des années de travail que l'on a l'impression la plus exacte du développement d'une industrie (l'année de travail = 00 journées de travail). A partir de 1904, le nombre des années de travail monte rapidement, et en il est déjà plus élevé qu'en 1899, qui représente la culmination antérieure. L'augmentation totale de 1897 à s'élève à années de travail, soit 4,0 /0, alors que la population, pendant le même espace de temps, ne s'est accrue que de 9,06 0/a, de à 786 habitants. Ce qui revient à dire que les travaux compris dans cette statistique industrielle ont augmenté dans une proportion qui représente le quintuple de l'accroissement de la population pendant la même période. Il ne faut pas omettre d'ajouter que cette augmentation n'est due que pour une faible part 'à, un accroissement de l'obligation à l'assurance. Le seul groupe qui marque un recul est le groupe III, établissements métallurgiques ; ce mouvement rétrograde provient surtout de ce que établissetnents, par suite d'un changement de classification, ont été transportés au groupe V,,travaux des métaux, et qu'un autre des plus importants établissements de cette branche cessa en la fabrication du fer. D'une façon absolue c'est le groupe VI, machines, qui présente le plus grand progrès. L'augmentation s'y manifeste surtout aux rubriques : ateliers mécaniques et chantiers de constructions pour navires en fer, voir page 18. Si nous considérons l'augmentation à. un point de vue relatif, c'est le groupe I, agriculture, qui tient la première place ; mais nous avons déjà fait remarquer que cela provenait surtout de la façon différente de comprendre l'obligation de l'assurance.

30 4* La plus grande augmentation relative, vraiment due à un développement de l'activité industrielle, se trouve dans le groupe XIII, vêtements, où la fabrication des chaussures, la confection des vêtements et la fabrication des chapeaux ont pris un essor considérable (comp. la page 48 de cette publication avec la page 7 de la statistique industrielle pour ). Ensuite vient le groupe VII, industrie chimique, avec une augmentation de 19,1 Si l'on compare l'année avec l'année de culmination précédente, 1899, on s'apercevra qu'il y a augmentation du nombre des années de travail pour tous les groupes, à l'exception du groupe III, établissements métallurgiques, du groupe XI, et du groupe XVI b, travaux publics. Le groupe XIV, industrie de la construction, avait à son actif en 1899 II 968 années de travail et en 1 44 ; l'activité dans ce groupe a donc atteint oo années de travail de plus qu'en Toutefois, ceci ne concerne pas la construction de maisons à, proprement parler, la somme des années de travail pour les travaux de maçonnerie, de charpente et de peinture, plus ce qui est indiqué comme»construction de maisons«s'élevant pour 1899 à années de travail environ, alors qu'elle n'en comprend pour que 7000, ce qui est sensiblement moindre. Les industries qui, dans le groupe de la construction, occupent au contraire en une place supérieure à celle qu'elles avaient en 1899 sont: la construction de chemins de fer privés, la régularisation de rivières etc.; voir les pages 0 et suivantes de cette publication et les pages 7 et suivantes de la statistique pour En ce qui concerne le groupe III, nous avons dit plus haut ce qu'il en était. Enfin, dans le groupe XVI b, travaux publics, la plupart des rubriques montrent un léger mouvement rétrograde. Pour la construction des Chemins de fer de l'etat, nous constatons par conséquent une diminution d'env. 0 0/0, les années de travail qui, en 1899, l'élevaient à 907 ne se montant en qu'a_ 087. Nombre moyen des ouvriers assurés. Table C (v. page 9e). Dans ce chapitre, nous avons fait pour chaque année depuis 1897 un relevé général du nombre moyen d'ouvriers assurés dans chaque groupe. Ces chiffres n'indiquent pas bien entendu le nombre réel des ouvriers, car on ne le connait malheureusement pas et il est difficile de l'évaluer

31 * En effet, même si chaque établissement donnait le nombre réel ou moyen de ses ouvriers, on ne pourrait pas avoir la certitude que ces ouvriers n'ont pas été comptés deux ou plusieurs fois, car il n'est pas rare qu'un même ouvrier soit employé dans plusieurs établissements différents au cours d'une même année. Par conséquent, si les établissements n'ont pas une exploitation régulière toute l'année, on risquerait, même si l'on avait le chiffre moyen pour chaque établissement, de compter le même ouvrier deux ou plusieurs fois, comme par ex. dans le déchargement des navires. Le chiffre moyen dont on s'est servi ici a été trouvé en divisant le nombre de journées de travail indiquées pour chaque établissement par la durée d'exploitation indiquée pour cet établissement. Supposons par ex. un établissement de brève durée, ayant fourni un temps d'exploitation de jours et un nombre de 440 journées de travail. Nous obtenons au moyen de ces données un nombre moyen d'ouvriers de 440 = 8. Ces 8 ont dans la tableau la même valeur qu'un homme ayant travaillé pendant 00 jours. Prenons maintenant un établissement»durable«temps d'exploitation 80 jours, nombre de journées de travail 144 oo; nombre moyen d'ouvriers = 14.6 ou si l'on veut un nombre entier = 1. Nous additionnons ces i et ces 8 et nous obtenons ainsi un nombre moyen d'ouvriers de, chiffre qui ne se prète guère à la comparaison. Si l'on veut obtenir des renseignements qui puissent véritablement servir 'mesurer et à. comparer le développement industriel, il faut prendre le nombre de journées de travail, ou dans la forme d'ensemble employée ici le nombre des années de travail (une année de travail = 00 journées de travail). V. la tab. B. L'exposé du nombre moyen des ouvriers assurés montre une forte augmentation sur 1897, 4,,/o. Dans cette publication, nous avons pour l'etat et les communes indiqué pour toutes les années le nombre des»années de travail«au lieu du»nombre d'individus«, trop difficile à connaître avec une exactitude qui le rende utilisable. Les chiffres indiqués pour les travaux publics et communaux (XVI b Sz c) sont en conséquence un peu trop faibles. Table D1. totaux (v. page 11 4'). Nous constatons à. ce chapitre une augmentation considérable depuis J897, en tout à. peu prés 6o millions cour. ou 8 Vo. Alors que le nombre

32 6* des années de travail et des ouvriers ne s'est accru que d'un peu plus de 4 O/ o, la somme des salaires totaux a donc ainsi presque doublée. C'est le groupe I, agriculture, qui montre l'accroissement relativement le plus grand, mais ce n'est qu'un groupe insignifiant, qui ne joue par conséquent aucun rôle. Viennent ensuite, toujours au point de vue relatif, le groupe XIII, vêtements, qui a augmenté de 0.9 O/o, et le groupe VII, industries chimiques, où nous voyons une augmentation de.1 0/ Si nous nous plaçons au point de vue absolu, c'est le groupe VI, machines, qui vient en tête, avec une augmentation de près de 9 millions de couronnes. Ensuite viennent : le groupe X papiers etc., avec presque 8 millions de couronnes, le groupe XIV, industrie de la construction, avec 7.6 millions, et le groupe IV, pierres etc, avec.7 millions de couronnes. Le salaire moyen par année de travail accomplie, de 1897 à,, se présente de la façon suivante: 1897: : : : : : cour. 190: cour. 1904: >> 190: : : : Par conséquent une augmentation d'un peu plus de (V o. Table D. moyens (v. page 1*). L'examen de cette table nous montre qu'a, part un léger recul en 190 les salaires moyens ont toujours été en s'accroissant. Mais il ne faut pas oublier qu'on ne doit pas trop se fier aux chiffres absolus, qui concernent l'ensemble du royaume. Les salaires ne sont évidemment pas les mêmes dans les différentes parties du pays, et le chiffre moyen porte sur le salaire des employés aussi bien que sur celui des ouvriers, sur celui des hommes comme sur celui des femmes, sur celui des adultes comme sur celui des enfants. Les publications parues en 1900 et 190 contiennent des renseignements détaillés pour ces deux années. Si nous prenons le salaire moyen des ouvriers adultes, qui présente le plus d'intérêt, nous voyons qu'en 1900 il était de.0 cour., alors que la moyenne pour tous était.91 cour., c'est à, dire 14 öre ou 4.8 0/0 au dessus de la moyenne ; en 190 il était de.1 cour. contre une moyenne de.9 cour. pour tous les salariés, c'est

33 7 * dire 17 öre ou.8 0/, au dessus. On peut donc admettre que pour ces dernières années il est aussi d'environ '1/4 plus élevé et qu'en conséquence le salaire moyen des ouvriers adultes en doit être environ de.4 cour. Nous voyons dans la table D que l'augmentation, prise relativement, est le plus grande pour le groupe VII, industrie chimique; depuis 1897 elle atteint en effet 67 'V o. Elle se manifeste le plus fortement de 'à, 0.4 cour. ou près de 16 V o. Il faut en chercher la cause principale dans les nouveaux établissements créés par Ja grande industrie chimique et par la fabrication du carbure de calcium, voir page. Toujours considérée à un point de vue relatif, c'est dans le groupe XIII, vêtements, que l'augmentation est le moindre, mais cela est dû à l'emploi toujours croissant des femmes dans ce groupe d'établissements. Il en résulte que le salaire moyen pour tous pris en bloc peut se trouver diminué, même s'il augmente pour les hommes et pour les femmes. En 1897 on trouvait dans ce groupe 4 hommes et 1 femmes, en 190 il y a 108 hommes et 18 femmes. Table E. Tableau de l'industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre (voir p. 1*). Nous avons dans ce tableau réuni les groupes d'établissements pouvant d'une façon générale se ranger sous l'industrie manufacturière, sous les exploitations minières et sous l'industrie de la pierre, c'est à dire les groupes suivants : III établissements métallurgiques, IV pierres etc., V travaux des métaux, VI machines, apparaux, moyens de transport, armes à feu et instruments, VII industrie chimique, VIII matériel et appareils d'éclairage et de chauffage, huiles, IX industrie textile, X papier, cuir et caoutchouc, XI bois, os, ivoire, XII aliments etc., XIII vêtements, dégraissage, XV industrie polygraphique, et dans le groupe XVI le no. 84, fabrique de mouches artificielles pour pêcheurs et le no. 8 fabriques de timbres (en caoutchouc etc.). En ce qui concerne le détail de chaque groupe en particulier, nous renvoyons à la table générale, pages I 6. Le nombre indiqué pour les établissements est un peu plus élevé que leur nombre réel, car là où un établissement effectue des travaux

34 8* de différente nature, des raisons techniques nous ont souvent obligé h le diviser en plusieurs établissements suivant la nature des travaux, chacun de ceux-ci pouvant comporter un risque spécial. C'est ainsi que nous avons pris séparément la fabrication de la bière et celle des eaux minérales, qui se trouvent cependant souvent réunies dans un même établissement, brasserie et fabrique d'eaux minérales. C'est également le cas pour les scieries, les raboteries, les menuiseries et beaucoup d'autres. Le pourcentage de l'augmentation des établissements nouveaux donne au contraire une image exacte du développement industriel du pays. Le nombre des années de travail et le nombre moyen des ouvriers montrent la même augmentation, env. 0 Si nous considérons la situation générale depuis 1897, nous remarquons qu'il se produit une marche ascendante jusqu'en 1900, puis il y a un fléchissement pendant ans, 190 formant le minimum. L'année dépasse d'environ 6 O/ 0 les années 1899 et 1900 au point de vue des années de travail et du nombre des ouvriers. Le tableau nous montre aussi que la somme des salaires a considérablement augmenté, ce qui signifie que le travail est bien mieux rétribué qu'il y a Io ans. En même temps que nous constatons ce grand progrès dans l'industrie, nous voyons aussi la valeur de l'exportation croître dans une proportion considérable. Nous empruntons à la statistique du commerce norvégien (Stat. Offic. de la Norvège, série V, no. 116, page I*) un tableau de la valeur de l'exportation pour les produits industriels du pays, qui, s'il n'embrasse pas tous les groupes compris dans notre étude, illustre cependant très bien la situation (v. le tableau page I*). Table F. Nombre d'ouvriers, d'années de travail et de salaires par préfectures (v. page 16*). Dans ce tableau ont été ajoutés à chaque préfecture les travaux exécutés par les communes. Le plus grand progrès proportionnel depuis 1900 se manifeste dans les trois préfectures les plus septentrionales. D'une façon absolue, c'est la préfecture de Smaalenene qui montre la plus forte augmentation. Les plus en arrière sont les préfectures de Lister et Mandal et de Nedenes, cette dernière a même rétrogradé au point de vue des années de travail et des ouvriers. Du i/io 189 au 1/ , les travaux effectués par la ville de Kristiania ne ressortissaient pas à, l'office; c'est pourquoi les chiffres

35 9* portés à. la table sont un peu trop faibles pour Kristiania pendant les années 1900 et Table G. Aperçu de l'emploi de la force motrice mécanique (v. page 18e). L'emploi de la force motrice mécanique tend de plus en plus à. se répandre Le nombre des établissements avec moteur a augmente de 46.8 /0, alors que celui des établissements sans moteur ne s'est accru que de.4 %. Mais il est surtout particulièrement intéressant de constater la forte augmentation du nombre de chevaux de force, tant considérée d'une manière absolue que par rapport au nombre des ouvriers. On calcule généralement que la force d'un cheval effectif égale la puissance de 17 hommes; en conséquence, outre la puissance fournie par les ouvriers eux-mêmes et dont dispose notre industrie, celle-ci avait à son service en 1897 prés de millions de»force humaine«, et en environ 7 millions. En 1897, chaque ouvrier disposait donc, en dehors de sa propre force, d' 1/ cheval-vapeur représentant environ la puissance de individus, en il disposait de y chevaux, ou de la puissance d'env. 4 individus. En 1897, on comptait 4 chevaux par établissement avec moteur, en env. 76. De plus, on n'a pas compris ici le grand nombre de chevaux-vapeur dont disposent les chemins de fer de l'etat, les navires à. vapeur etc., et qui profitent cependant en grande partie à, l'industrie. Industristatistik -07.

36 Den faktiske tilstand i aaret. (For sammenligningens skyld er ogsaa medtat opgaverne for aarene -07). Situation effective pendant l'année. (Afin de permettre la comparaison, nous avons aussi fait figurer les données des années -07). Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, dagsverk m. v., titelvis for riket. (Industries, ouvriers salaires, journées de travail eic. par titres pour l'ensemble du royaume). Industristatistik

37 -08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Année. ialt. total. bedrifter Nombre d'établissements med leiet med egen 1 kraft. kraftmaskine. louant leur avant leur force,propre moteur., motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og Samlet betjente). arbeidsion..vonzbre moyen de personnes totaux. (ouvriers et employés) I. Landbruk. I. Frørenserier I Dampterskning I. Landbruk 67 *)18 *')I4 96, 19 4 ; Jernbanedrift (privat) "). II. Transportbedrifter, 9 II 9 II II lagerarbeide I 18 I 166 **)97 og istrafik I Sporveisdrift, elektr. elektricitetsverk) Tommerflotning (herunder indbefattet sopping, bomming o. s. v.) o Betjening av kanaler og sluser (private) Arbeide i pakhus og lagere (ekskl. indlastn. og oplosn.), speditionsforretning I Arbeide i pakhus og lagere (inkl. indlastn. og oplosn.) *) Fra og med 906 er under forsikringen indlemmet en række terskeverk, som tidligere ikke var anset forsikringspligtige. **) Aarsaken til nedgangen ligger i, at Hovedbanen uttraadte av forsikringen 117, saa man for ikke har nogen opgave for denne store bedrift.

38 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume. -o8. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. 8 9 dagsverk aars - pr. person (gjennemsnit- verk effektive lig driftstid) (à 00heste- dagsverk) kræfter. journées -N:mb,re de h-av ai d'années chevaux par de effectifs. personne. travail. IOj hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. II 1 1 Titre. 1 4 I. Agriculture I I. Nettoyage de graines t I SO Battage å v a eur. I. Agriculture. II. Industrie des transports, entrepôts, production et commerce de la glace **) I 17 II I **) Exploitation des chemins de fer (d' intérêt privé) Exploitation de tramways par.10l'électricité (usines d'électricité.86 non comprises) o. i6. Flottage des bois (y compris 0.1 débourbage, barrage et évacuation 0. des bois etc.) " Service des canaux et des écluses 0,0 (d'intérêt privé) Travail dans les magasins et entrepôts (chargem. et décharg. non compris), commissionairesexpéditeurs Travail dans les magasins et entrepôts (avec chargem. et déchargent.). Depuis l'année, on a fait rentrer dans l'assurance un certain nombre d'entreprises de battage à. vapeur qui, antérieurement, n'avaient pas été considérées comme soumises à l'obligation de l'assurance. **) La cause de cette diminution est que la Cie du chemin de fer»hovedbanen«a cessé le 1/7 d'appartenir à l'office, de sorte que, pour, nous ne possédons aucunes données pour cet important établissement. 1*

39 4-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail bedrifter Gjennemsnitlig 1Vombre d' établissements antal personer (arbeidere og Samlet Aar. med leiet med egen betjente).arbejdsløn. Bedriftstitel. _-/nnée. kraft., ialt. kraftmaskine. 1Vombre /no 1V/Z louant leur total. avant leur de personnes totaux. l_pro' re moteur. -1"."-ce (ouvriers et. motrice. employés) II (forts.). Transportbedrifter, lagerarbeide og istrafik. 9. Arbeide paa trælasttomter I I og hugstepladser (ekskl I indlastn. og oplosn.) I Arbeide paa trælasttomter 1 og hugstepladser (inkl. I I indlastn. og oplosn.).. 1 II. Kul-, koks- og vedforretn. 4 uten motor (ekskl. ind-i lastn. og oplosn.) I IOS Kul-, koks- og vedforretn. uten motor (inkl. indlastn. og oplosn ) Indlastning og oplosning av varer I 906 *)0 *) **) 1 * ) 6 4 **) 6 61 I Kul-, koks- og vedforretn. med motor (ekskl. indlastn. og oplosn.) Kul-, koks- og vedforretn. med motor (inkl.. indlastn. og oplosn.) o Dampskibsekspeditioner fra kai. brygge eller med utroning I 04 I I I Utvinding, transport og lagring av is (ekskl. skibfling) Utvinding, transport og lacirin, av is inkl. skibning) I 78 I II. Transportbedrifter, lagerarbeide og istrafik 190( 4 16!9O S 0S (; SS *, Den forholdsvis sterke stigning i - skyldes delvis den omstoendighet, at der for skibe, som ikke gaar i fast rute, er krævet anmeldelse og præmie for hver enkelt losning og lastning. Derved har man kunnet ramme en række arbeider, der hittil hadde unddrat sig forsikring. **) Det gjennemsnitlige antal personer kan her ikke opgives nøiagtig, da det i de tilfælder, hvor de samme arbeidere anvendes i flere bedrifter er vanskelig at undgaa at disse arbeidere tælles flere ganger. Av den grund har man ikke utregnet»antal dagsverk pr. person«, da det ikke vilde gi et rigtig billede av forholdet. ***) Se anmerkningen paa side.

40 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. ( dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre II (suite). Industrie des transports, entrepôts, production et commerce de la glace I I I Travail des chantiers de bois et d'équarrissage (charg. et décharg. non-compris) I _ I **) T..4 I o I I Jo I ! I IO. Travail des chantiers de bois et d'équarrissage (charg. et décharg. compris). Il. Commerce de charbon de terre, de coke et de bois, sans moteurs (charg. et décharg. non compris). 1. Commerce de charbon de terre, de coke et de bois sans moteurs (charg. et décharg. compris). 8. Chargement et déchargement de Marchandises. 84. Commerce de charbon de terre, de coke et debois, avec moteurs (charg. et décharg. non.compris). 8. Commerce de charbon de terre, de coke et de bois, avec moteurs (charg. et décharg. compris). 86. Charg. et décharg,. de vapeurs ei bord de quais, de jetées ou par chalands Production et commerce de la glace ( non-compris son chargement) (i ***) Production et commerce de la glace (y compris son chargement). Il. Industrie des transports, entrepôts, prod. et commerce de la glace. ) L'augmentation relativement forte en - est due à. la circonstance que, pour les navires ne faisant pas un service régulier, on exige maintenant la déclaration et la prime pour chaque chargement et déchargement. On a ainsi pu atteindre un certain nombre de travaux qui jusqu' ici s'étaient soustraits l'assurances. *") Le nombre moyen de personnes ne peut être ici indiqué exactement, car dans les cas où les mêmes ouvriers sont employés dans plusieurs industries, il est difficile d'éviter que ces ouvriers ne soient comptés plusieurs fois. Pour cette raison, on n'a pas indiqué»le nombre de journées de travail par personne«, attendu que cela n'aurait pas donné une image exacte de la situation.. *"") Voir la note p..

41 -08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Année. ialt. total. bedrifter Womb re d' établissements med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og Samlet betjente). arbeidsløn. Nombre moyen de personnes totaux. (ouvriers et employés) III. Hytteverk med bibedrifter. 19. jernverk (hyttedrift) Kobberverk (hyttedrift) Valseverk (som selvstændig bedrift)... Hammerverk (som selvstændig bedrift).. III. Hytteverk med bibedrifter Iv. Sten- og jordarter.. Stenbrudd (alene) Skiferbrudd (takskifer og heller) I Pukstenshugning(haandh). soin selvst.bedrift. 6. Stenbrudd (inkl tilhugn. 9 6 I av gate-, kant- og byg ningssten) Mineralgruber (feltspat, appatit osv.) *) Delvis akkordarbeide, derav svingningerne. **) Betjentenes løn utgjorde i en av de større bedrifter et saa stort beløp i aaret, at den gjennemsnitlige dagløn derved blev høiere end baade i og.

42 7 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (giennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk (å. 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail '4 Titre *). Etablissements métallurgiques Usines a fer **) I6o Usines å cuivre. 1. Laminoirs (comme industrie inca pendante) IO 140 II Martinets (comme industrie indi pendante) III. Etablissements métallurgiques. IV. Pierres et autres matières minérales Carrières de pierres (sans annexes) Carriéres d'ardoises et de dalles Concassage du macadam (å la main) comme industrie indépendante Carriéres de pierres (y compris 86 I le piquage des pavés, trottoirs et pierres de taille Exploitation de minéraux (feld spath, apatite etc.) ") En partie travail à. la tâche, de là. les oscillations. **) Les salaires des employés remontaient, dans un des grands établissements, â, une si grande somme pour l'année 8907 que le salaire journalier moyen en fat plus augmenté qu'en r908.

43 8-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail bedrifter Gjennemsnitlig Nombre d'établissements antal personer (arbeidere og Samlet Aar. med leiet med egen betjente). arbejdsløn. kraft. Bedriftstitel. Anneé. ' ialt. kraftmaskine. Nombre moyen total. ayant leur louant leur de personnes totaux. f o e propre moteur. (ouvriers et motrice. tmployés) Mineralgruber (feltspat, apatit osv.) med vaskeri. Iv forts.). Sten- og jordarter. I _ Malmgruber (med ell. uten skeidning).. 0. Malmgruber (med ell, uten skeidning) med vaskeri. 1. Vaskerier (opberedning).. Lertak (som selvst. bedrift). Sand- og grustak (som selvst. bedrift) 4. Brendtorvfabrikker (stiktorv). Kiselgurfabrikker 6. Verksteder for sagning, slipning og polering av sten, marmorvarefabrikker 7. Fabrikation av mølle-, slipe- og brynestener samt fileskiver 8. Kvarts- og feltspatmøller 9. Stenhugning (i verksteder, paa bygninger og tomter) I I o 6 1 II II 8 84 II o I I I o *) Betjentenes løn utgjorde i en enkelt bedrift et meget hoiere beløp i end i, derav nedgangen i den gjennemsnitlige dagløn.

44 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume. -o Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. Nein/ire de journées. dagsverk pr. aars - person (gjennemsnit- verk. lig driftstid) (à 00 I heste- effektive hestekræfter. chevaux effectifs. kræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. dagsverk) Titre. journees de travail d'années par personne. travail. 8 IOII I17 (suite). Pierres et autres matières minérales Io! Exploitation de mineraux (feld spath, apatite etc.) avec laverie. *) I I I I I Io z io *) o I47; Exploitation de minerais (avec ou sans triage). 0. Exploitation de minerais (avec ou sans triage) avec laverie. I. Laveries (traitement).. Exploitation de argile (comme industrie inavend ante)., Exploitation du sable et du ballast (comme industrie i nd étend ante). 4. Fabriques de tourbe pour le chauffage...e.vloitation du kiselguhr (terre (Sb diatomées). 6. Ateliers de sciage, ébauchage et Jsolissage de pierres, travail du marbre. 7. Fabriques des meules et des af futoirs ainsi que des disques d'émeri. 8.,Voulins å quartz et å feldspath. 9. Taille des pierres (dans les ateliers, å pied d'oeuvre et sur les chantiers). **) Les salaires des employés remontaient, dans un établissement, à, une plus grande somme en qu'en, de là, la diminution des salaires moyens.

45 ' o -08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail. Bedriftstitel. Aar. Annie. Ant al bedrifter Nombre établissements med egen ialt. kraftmaskine. total. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbejdsløn. totaux IV forts. Sten- og jordarter 40. Pukverk, maskindrevet (alene) I Cementfabrikker. 4. Cementvarefabrikker. 4. Kalkbrænderier (uten utvinding av raamaterialet) 44. Kalkbrænderier (med utvinding av raamaterialet) 4. Chamottevarefabrikker, væsentlig haandformning (ekskl. lertak) 46. Chamottevarefabrikker, væsentlig maskinformning (ekskl. lertak). Magnesitverk (ekskl. bruddet). 47. Teglverk (hovedsagelig maskinformning) Teglverk (hovedsagelig haandformning) Porcelænsfabrikker. 0. Stentøi- og fajancefabrikker I I i6o I I I o6o 6 I ( 7 4 I *) I I i I I I I 0 76 *; Betjentenes løn mindre i, derav nedgangen. **) I bedrifter har motoren ikke været igang i aaret.

46 II dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 IO II Titre. IV (suite). Pierres et autres matières minérales I I0I Cassage mécanique de la pierre (comme industrie indépendante). 41. Fabriques de ciment Fabriques d'objets en ciment Cuisson de la chaux (sans extraction de la matière première) TOO Cuisson de la chaux (avec traction de la matière première) Fabr. de produits réfractaires, princ p. avec moulage it la main (sans extraction de argile) ) Fabr. de produits réfractaires (princip. avec moulage mécanique) sans extraction de l'argile I Briqueteries (principalement avec moulage mécanique) Briqueteries (principalement avec moulage èi la main) Fabriques de porcelaine Faïenceries. ) Les salaires des employés s'élevaient en 908 h un montant moindre, de lå la diminution. * ) Dans deux des fabriques le moteur a été arrêté toute l'année.

47 1-08.Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. bedrifter Nombre d' établissements med leiet m ed egen kraft. ialt. kraftmaskine. leur louant leur total. 1 avant force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux IV (forts.). Sten- og jordarter. 1. Pottemakerier med motor Si Pottemakerier uten maskinel drift Torvstrø-, torvmuld- og brændtorvfabrikation (maskin- ell. prestorv). 4. Mørtelfabrikker I IO IO IO Glasverk 9 i9o8 9 7I I '' IV. Sten- og jordarter V. Metalforarbeidelse. 6. Guld- og sølvvarefabrikker 7. Traadstiftfabrikker. 8. Jern- og staaltraadfabrikker 9 Blikvarefabrikker (jernog andre metaller) med motor, blikkenslagerverksteder m, og u. motor , I I I

48 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume dagsverk aars- pr. person verk. Gjennemsnitlilig driftstid) 00 heste- effektive (gennemsnit- (à dagsverk. dagløn. dagsverk) kræfter journées Nombre journées. moyens. de travail d'années chevaux par de effectifs. personne. travail. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 Io Titre. IIT (suite). Pierres et autres matières minérales Fabriques de potence, avec mo teurs o Fabriques de poteries, sans moteurs..i I. Industrie de la tourbe (tourbe désagrégée, tourbe ix briller) o Io i7 I Fabriques de mortier IO Io I o. t P Verreries. IV. Pierres et autres matières minérales. V. Travail des métaux soi Fabriques d'objets en or ét 0.argent Fabriques de pointes de Paris. 8. Tréfileries (fer et acier) Fabriques de ftrblanterie en die métaux et ateliers de ferblanterie, 0.8 avec ou sans moteurs.

49 14-08 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. total. bedrifter Nombre d'établissements med egen kraftmaskine. avant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et emplo)és). Samlet arbeidsløn. totaux IT (forts.). Metalforarbeidelse. 60. Blikvarefabrikker (jern- og an dre metaller) uten motor. I I I Jern- og staalstøperier med ell. uten beslagsmie ell. modelsnekkerverksted. 7 7 I I I =fern- og staalvarefabrikkee, dørvrider- og laasefabr Okse-, hammer- og verktøifabrikation samt filfabrikker IOI II I 68 8o Fabrikation av jernskap osv. med motor.. I I I Kjettingsmier I I I Naale-, hegte- og fiskekrokfabrikker Fabrikation av som, spi. ker osv. med motor Fabrikation av skruer og nagler med motor Smier med motor I I I Hesteskosmier

50 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig daglon. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid). journées de travail par personne. aarsverk (à. 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 IOII 1 1 Titre. 17 (suite). Travail des métaux Fabriques de ferblanterie en diff métaux, sans moteurs Fonderies de fer et d'acier, avec I ou sans ferronneries ou fabriques I de modèles Fabrication d'articles en fer et acier, fabriques de poignées et de serrures I Fabrication de haches, de mar teaux et d'outils, fabriques de limes..1 II Fabriques de coffres-forts etc avec moteurs I Fabriques de chaines IO Fabriques d'aiguilles, d'agrafes et d'hameçons I I Fabriques de pointes, de clous etc., avec moteurs I Fabriques de vis et de rivets, avec moteurs Forges maréchales, avec moteurs Maréchaleries I

51 -08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. bedrifter Nombre d' établissements Aar. med egen Annie. ialt. kraftmaskine. total. ayant leur propre moteur. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og med leiet betjente). kraft.nombre moyen louant leur de personnes force (ouvriers et motrice. employés). Samlet arbejdsløn. totaux Haglfabrikker. I I \T (forts.). INIetalforarbeidelse Galvanoplastiske anstalter Trykning, prægning, presning og stansning av metal med motor Metalstøperier med motor. 7. Metalstøperier uten motor Metalvarefabrikker i almindelighet, gjørtlerier. II Skriftstøperier Klichéfabrikker I I V. Metalforarbeidelse *) Aarsaken til den store nedgang i daglønnen skyldes, at der i en bedrift i og har været anvendt forholdsvis mange gutter med en dagløn av ca. kr. 1,00.

52 dagsverk m. v., gruppevis for riket. etc. par groupes pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr person (gennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Groupe. 8 9 IOII (suite). Travail des métaux Fabriques de plomb de chasse *)1.67. Io Io Etablissements galvanoplastiques Impression sur métal, estampage et repoussage, avec moteurs Fonderies de métaux, avec moteurs *) Fonderies de métaux, sans moteurs o Fabriques d'objets en métal en général, fonderies de laiton Fonderies de caractères d' im rimerie Fabriques de clichés Travail des métaux. *) La cause de cette grande diminution dans le salaire moyen est due b cette circonstance, que dans un établissement on a en 907 et employé relativement beaucoup de jeunes garçons avec un salaire journalier d'environ i,00 cour. Industristatistik.

53 8-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. total. bedrifter Nombre d'établissements med leiet med egen kraft. kraftmaskine. louant leur ayant leur force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux VI. Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter. 79. Armatur for pumper, kjeler osv. fabr. m. motor. I I0 III 19 I So. Gas-, kloak- og vandledningsartikler samt varmeapparater, m. ell. u. indlægning Smaa mek. verksteder, væsentlig reparationer av symaskiner, velocipeder, sportssaker osv Mekaniske verksteder (maskinverksted, støperi, osv.) alt arb. under ett, inkl. montering *) Skibsverft for jern- og I staalskibe, opbrækning av skibe Skibsverft for træskibe, baat- og jzegtebygning I I I Vognfabrikker (alm. vog I ner) med motor , Vognfabrikker (alm. vog- ner) uten motor Vognfabrikker (hovedsa gelig jernbanevogner, alle arbeider under ett) Velocipedfabrikker II ) j en bedrift har der i ikke været anvendt maskiner drevet med mekanisk drivkraft.

54 dagsverk in. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume. -o8. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gennemsnitlig driftstid) journées de h-avail par personne. aarsverk (a 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 IO I I Titre. VI. Machines, appareils, moyens de transport, armes à feu, instruments., Fabriques de garnitures pour 0.8 pompes, chaudières etc.: avec mo- 0.7 teurs Articles pour gaz, égottts, con- 0.6 duites d'eau, appareils de.chauj- 0.7 fage avec ou sans pose r 0 o8o i I I o I i Petits ateliers mécaniques, s'occupant princ. de réparations de machines it coudre et de bicyclettes. 8. Ateliers de constructions mécaniques. 8. Chantiers de navires (fer et acier). 84. Chantiers de navires (bois), construction de canots et de barques pontées. 8. Fabriques de voitures (ordinaires), avec moteurs. 86. Fabriques de voitures (ordinaires), sans moteurs po III Fabriques de wagons, principalement de chemins de fer (tous travaux compris) Fabriques de vélocipèdes. Dans un établissement on n'a pas employé de machines exigeant une force motrice mécanique. *

55 0-08 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Année. bedrifter Nombre d'établissements med leiet med egen kraft. ialt. kraftmaskine. louant leur total. avant /ellsforce propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et emplo)és). Samlet arbeidslon. totaux VI (forts.). Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben menter. 89. Rensning in. m. av kjeler og skibsbunder (som selv- I I stoendig bedrift) og instru Ito Patentslip, doksætning 4 (som selvstændig bedrift) Iøssemakerverksteder og geværfabr. med motor bo Fabrikation av instru menter og apparater med motor 1 1 6o Fabr. av telegraf- og telefonapparater uten installation. / Fabr. av maskiner og app. for elektr. belysn, og kraftoverforsel (med ell. uten install.) m. motor. I 906 igo7 7 9 ***) Lampefabrikker. I So III Piano-, harmonium- og orgelfabrikker m. motor. I I Piano-, harmonium- og orgelfabrikker uten motor. VI. Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter Der har været anvendt et par gutter med en dagløn av kr..00, derav nedgangen. **) Der er i indtat et stort antal unge arbeidere, derav nedgangen. ***) I en bedrift har motoren ikke været igang i aaret.

56 1 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume. o8. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gennemsnit. lig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail Titre. VI (suite). Machines, appareils, moyens de transport, armes à feu, instruments *) IO 89. Curage des chaudières et fonds de navire (comme industrie indépendante) Bers de lancement, cales sèches (comme industrie indépendante) Is Ateliers d' armurerie,fabr.d armes feu, avec moteurs , o Fabriques d'instruments et d' ap - pareils de chirurgie et de préci- sion, avec moteurs **) Fabr. d'appareils télégraphiques et téléphoniques (installation c\z part)..9 I F617, 7'. de machines et d' aivareils pour l'éclairage électrique et les transports d'énergie (avec ou sans' installation) az,ec moteurs o Fabriques de lampes Fabriques de pianos, d' harmo- 0. iliums et d'orgues, avec moteurs Fabriques de pianos, d' harmo niums et d'orgues, sans moteurs ( VI. Machines, appareils, moyens (41 de transports, armes et feu, instruments. ) On a employé quelques jeunes garçons, avec un salaire journalier de,c0 cour., de là, la diminution. **) En on a employé un grand nombre de jeunes ouvriers, de là, la diminution. ***) Dans une des fabriques le moteur a été arrêté toute l'année.

57 I Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail. Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. total. Ant al bedrifter Nombre établissements med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de perso-nnes (ouvriers et employés). Samlet arbejdsløn. totaux Kemisk storindustri VII. Kemisk industri Kemisk smaaindustri (pudsepomade, skosmørelse, blæk o 1) II IO ; Elektrokemisk storindustri Karbidfabrikker o I 18 I Apotek (med motor eller dampkjel med tryk) Fabrikation av farvesaker, 9 9 brisselmøller og sværte- 9 9 moiler Fernis- og lakfabrikker o 10. Fabrikation av isolerings- 8 7 og gulvbeklædningsmasse II Takpapfabrikker (impreg nering) Fabrikation oghaandtering av eksplosive stoffe, fyr verkerisaker, lunter osv '08. Fyrstikfabrikker *) Akkordarbeide, derav den store stigning.

58 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gj ennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. (a 00 dagsverk) Nombre (t'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 I 0 I I Titre. VII. Industries chimiques i *) I I o.8o i Grande industrie chimique. 99. Petite industrie chimique (pommade h polir, cirage, encre) Grande industrie électrochimique. Io I. Fabriques de carbure de calcium. 10. Pharmacies (avec moteurs ou chaudières sous pression). 10. Fabr. des couleurs et moulins iz bois de teinture Fabrication des vernis et laques. 10. Masses isolantes et enduits pour parquets Fabrication des cartons bitumes (imprégnation) Fabrication et manutention des explosifs, artifices, mèches, etc. Io8. Fabriques d'allumettes chimiques. *) Travail h la tâche, de lh le grand accroissement.

59 4-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. ialt. total. bedritter Xe inb re établissements med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). LATombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux log. Benmoller og benstamper. VII (forts.) Kemisk industri. 4,-, I 8 I 10 I 661 Limkokerier i I I Fabrikation av guano og andre kunstgjødningsstoffe m. motor VII. Kemisk industri ' VIII. Varme- og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning. I I. Lysestøperier med motor Gasverk I14. Petroleumsraffmerier L Petroleumsbriketfabrik- ker

60 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gennemsnit lig driftstid) journées de travail par personne. aars- verk. effektive khreæsfttee-r. da(gà sve0r0k) Nombre Nombre d' années chevaux de effectifs. travail. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 8q IO II VII (suite). Industries chimiques , Pulvérisation des os. 10. Cuisson de la colle-forte. I I I. Fabriques engrais de poisson et d' autres engrais artificiels, avec moteurs..906s4 8 1S O O VII. Industries chimiques. VIII. Matériaux et appareils de chauffage et d'éclairage, huiles. I I Soo ' Fabriques de bougies, avec moteurs Usines ez gaz Raffineries de pétrole i I, Fabrication dé briquettes de 0 I,00 pétrole.

61 -08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Anneé. ialt. total. bedrifter Nombre d'établissements med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux VIII (forts.). Varme- og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning Fabrikation av olje med biprodukter, fabr. av sildeolje og sildemel IO I I 7. Parfumefabrikation uten motor T I 8. Trankokerier og tranbrænderier I Tranclamperier I6o o Tranbrænderier eller trandamperier i forbindelse med pakhusarbeide I. Saapefabrikker med motor Saapefabrikker uten motor * ) I Saapefabrikker komb. med parfumefabrikation, lysestøperi o Ankeg for utleie av drivkraft (damp) Elektricitetsverk med eller uten ledningsarbeider og installation VIII. Varme- og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning ) øket anvendelse av barn under 16 aar med en dagløn av kr. 1,00, derav nedgangen. **) I en bedrift har man en elektrisk vareheis. ) øket anvendelse av kvindelige arbeidere. derav nedgangen. Denne store økning kommer av den tiltagende utnyttelse av vore vandfald.

62 7 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid). journées de travail par personne. aarsverk (à. 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 I 0 II Titre. VIII (suite). Matériaux et appareils de chauffage et d'éclairage, huiles '16. Fabr. d'huiles et troduits acces soires, fabr. d'huiles et de farine de hareng..1 0I *) I Fabrication d'articles de parfumerie, sans moteurs III Cuissons des huiles de baleine, de phoque et de poisson Raffinage des huiles de baleine, de phoque et de poisson I0. Cuisson et raffinage des huiles de baleine, de phoque et de poisson, combinées avec entrepôts _ 0:r7 11. Fabriques de savons, avec mo leurs I ***), ,41.76 I t) Fabriques ae savons, sans moteurs. I. Fabriques de savons combinées avec fabriques d'articles depailumerie, fabriques de bougies etc, 14. Location de force motrice (vapeur). 1. Usines d'électricité avec ou sans canalisation et installation VIII. Matériaux et appareils de chauffage et d'éclairage, huiles. *) On a employé plus d'enfants audessous de 16 ans avec un salaire journalier de 1,00 cour, de là, la diminution. * 4) Dans une des fabriques on a un monte-charge electrique. ***) On is employé plus de femmes, de lå la diminution. 1 ) Cette grande augmentation provient de l'exploitation croissante de nos chiites d'eau.

63 8-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Année. ialt. total. bedrifter Gjennemsnitlig Nombre d'établissements antal personer (arbeidere og med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet betjente). kraft. Nombre moyen louant leur de personnes force (ouvriers et motrice. employés). Samlet arbejdsløn. totaux. 16. Filtfabrikker, I I 16 T 1 IX. Tekstilindustri II Kunstuldfabrikker(shoddy, mungo) II I ti: IO II II Uldspinderier , Uldvarefabrikker i alm. (spinderi, væveri, appretur) I E I I Uldvæverier (væverier alene) med motor Hampspinderier, reperbaner, jutespinderier og fiskesnørefabrikker med motor I Hampspinderier, reperbaner, jutespinderier og fiskesnørefabrikker uten motor Hamp-, jute- og linvarefabrikker (spinderi, væveri og appretur), kokusmattefabrikker toi 76 o0 14. Drevfabrikker med motor. 1 1 II Sækkefabrikker o,i Baandvæverier med motor *) Øket anvendelse av barn under 16 aar særlig piker derav nedgangen.

64 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig daglen. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aars- verk, effektive (à 00 hestedagsverk) kræfter Nombre d'années chevaux deeffectifs. travail. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 8 9 ioii Ix. Industries textiles II I Fabriques de feutre Fabriques de shoddy et de mungo, Filatures de laine Fabriques de lainages en générai (filature, tissage et apprêt) o T Tissages de laine (sans plus) avec moteurs Filatures et corderies de chanvre et de jute, fabriques de lignes a pêche, avec moteurs [. Filatures et corderies de chanvre et de jute, fabriques de lignes I pêche, sans moteurs I I I Fabriques d'articles de chanvre, jute et lin (filature, tissage et apprêt), fabriques de nattes de coco I 4 77 Io Fabriques d' étou es. 1. * ) o o Fabriques de sacs Tissages de rubans, avec moteurs. * ) On a employé plus d'enfants audessous de 16 ans - principalement des filles - de là la diminution.

65 0-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidslon, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. bedrifter Nombre d' établissements Aar. med leiet med egen kraft. -4"ne '''. ialt. kraftmaskine * louan leur total. avant leur force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og Samlet betjente). arbeidsløn. Nombre moyen I de personnes totaux. (ouvriers et employés) Bomuldsspinderier 18. Bomulds- og halvuldvarefabrikker (spinderi, vxveri og appretur), vat-, gardin-, møbelstof- og teppefabrikker 19. Bomulds- og uldvarefabrikker I I I I IX (forts.). Tekstilindustri I 6 7 I i8o Bomuldsvæverier (væverier alene) med motor Farverier, tøitrykkerier og blekerier med motor eller dampkjel med tryk samt tøistamper Farverier med motor ell. dampkjel med tryk (med vaskeri) Impregnering av tøier. I I I 7 9 IO Possementfabrikker o Trikotvarefabrikker (med spinderi) oo Trikotvarefabrikker (uten spinderi) Fabrikation av knyttede varer (nøter, fiskegarn osv.) IX. Tekstilindustri ' e

66 ' dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagion. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk (A 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs% hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 Io II Titre. IX (suite). Industries textiles I I I o l I O S Filatures de coton. 18. Fabriques d'articles de coton et demi-laine (filature, tissage et apprêt), fabriques d'ouate, de rideaux, d'étoffes pour meubles et de tapis. 19. Fabriques d'articles de coton et laine Tissages de coton (sans plus) avec moteurs Teintureries, impression et blanchiment avec moteurs ou chaudières sous pression, foulonnage. 14. Teintureries avec moteurs ou chaudières sous pression (avec ateliers de lavage). 14. Etablissements d'imprégnation de tissus Fabriques de passementeries. 14. Fabriques d'articles tricotés (avec filature). I46. Fabriques d'articles tricotés (sans filature) Fabrication d'objets en filet seines, filets de pêche etc.). IX. Industries textiles.

67 I9O6--O8. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. bedrifter Nombre d' établissements med leiet med.egen kraft. ialt. kraftmaskine. louant leur total. ayant leur force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og Samlet betjente).arbejdsløn. Nombre moyen de personnes totaux. (ouvriers et employés) Cellulosefabrikker X. Papir, laer og gummi "Træsliperier Pap- og papirfabrikker I Bokbinderier med motor I o I I Bokbinderier uten motor. 1 1 II II Protokolfabrikker i for- bindelse med pap- eller papirvarefabrik Papirvarefabrikker (kon- 7 volutter, poser etc.). II I. Linjeranstalter, karton varefabrikker o 1 II Tapetfabrikker IS Garverier med eller uten barkemølle og lærfarveri, beredning av skind, lærfabrikker J Barkestamper og barke moiler I

68 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig daglem. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gennemsnit. lig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux tffectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 IOII 1 1 i4 X. Papier, cuir et caoutchouc I i I I Titre Fabriques de cellulose I Fabriques de pâte de bois mica nique IO Fabriques de carton et de papier Ateliers de reliure, avec moteurs I I 1. Ateliers de reliure, sans moteurs Fabriques de registres combinées avec cartonnerie ou papeterie Fabriques d'articles pour papeteries, enveloppes, sachets etc Ateliers de réglage et de cartonnage Fabriques de papiers de tenture ! o Tanneries avec ou sans moulins à tan et broyeur d'écorces. 18. Moulins à tan et broyeurs ,00 d' écorces Industristatistik I go8.

69 4-08 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. bedrifter Nombre el établissements, Aar. I med egen Annie. ialt. kraftmaskine. tota7. inane /cur ropre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gj en nemsn itlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et emplo) is). Samlet arbeidslon. totaux X (forts.). Papir, lær og gummi Salmakerverksteder, svopefabrikker I 400 I 0 I Fabrikation av drivremmer, remfabrikker Fabrikation av reiseeffekter m. in. av lær og lign I 4 I 9 91 I I '6. Gummi- og guttaperkavarefabrikker med motor Regnklædefabrikker Linoleumfabrikker X. Papir, lær og gummi o Vedhuggerier med motor ekskl. tomtearbeide. I XI. Træ- og snittestoffe Tommereirkelsagbruk med stationær motor ekskl. tomtearbei de Tommercirkelsagbruk med stationær motor inkl. tomtearbeide I' 4 IO I 887 I Tommercirkelsagbruk (flytbare) inkl. tomtearbeide I *) Øket anvendelse av kvinder og barn, derav nedgangen.

70 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne.. aarsverk, (à 00 dagsverk) Nombre d' années de travail. effektive hestekræfter chevaux effectifs. heste. kræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 8 IO II X (suite). Papier, cuir et caoutchouc..08 I 80o.60 I 00 1) I I9. Ateliers de sellerie, fabriques de fouets o T60..Fabrication -des.courroies de transmission Fabriqus d'articles de voyage en cuir etc Fabriques de produit en caont choue, avec moteurs i Io 0.I9 16. Fabriques de tissus imperméables e O Fabriques de linoléum. X. Papier, cuir, et caoutchouc. XI. Bois, os, ivoire corne etc t 8o I L6. Ateliers de aibitage de 'bois a.00 brûler, travail des chantiers 8 non-comz ris I o I , Scieries (circulaires) travail des chantiers non-com ris..8 III soo.1 I Scieries (circulaires) travail des chantiers compris Scieries (circulaires) transpor-.8 tables, travail des chantiers 66i compris. *) La baisse du salaire moyen est due à. un plus grand emploi des femmes et des enfants. *

71 6 I Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail. Bedriftstitel. Aar. Année. ialt. total. Ant al bedrifter Nombre établissements med leiet kraft. louant leur med egen kraftmaskine. ayant leur fore pro re moteur. 110/77. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employ e".sj. Samlet arbeidsløn. totaux Smaa opgangssagbruk, alt arbeide under ett.. XI (forts.). Træ- og snittestoffe I Store opgangssagbruk, inkl. tomtearbeide med eller uten stavskjæreri Store opgangssagbruk med høvleri inkl. tomtearbeide, med eller uten stayskjæreri og kassebordfabrikation 17. Høvlerier med eller uten tomtearbeide 17. Høvlerier i forbindelse med snekkeri 174. Smaa sagbruk i forbindelse med høvleri (ikke tlishøvl) 17. Smaa sagbruk eller snekkerier i forbindelse med benmølle, barkemelle, tøistampe ell. frørenseri Tømmercirkelsagbruk med. lokomobildrift, inkl. tomtearbeide i forbindelse med dampterskning Tømmercirkelsagbruk med. lokomobildrift inkl. tomtearbeide i forbindelse med høvleri I 78. Tom in ercirkelsagbruk med stationær motor inkl. tomtearbeide i forbindelse med snekkeri I I I I i 19_6 I I *) Lønningssum under kr. 0,00 derfor ikke medtat.

72 7 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennernsnitlig driftstid). journées de travail par personne. aarsverk (å 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre II 1 j1 14 XI (suite). Bois, os, ivoire, corne etc Petites scies a cadres, tous tra vaux compris I I70. Grandes scies a cadres, y cons i pris le travail des chantiers, avec I ou sans scies a merrains. I 71. Grandes scies a cadres avec.10 I ateliers de rabotage, y compris.8 I le travail des chantiers avec ou.4 I sans scies 1 merrains, avec ou sans fabr. de planchettes I 9,0 17. Ateliers de rabotage, avec ou I 81.0 sans travail des chantiers I7. Raboteries, combinées avec ateliers de menuiserie i74. Petites scieries, combinées avec ateliers de rabotage (fabr. de bardeaux non-comprises) Petites scieries ou ateliers de menuiserie, comb. avec moulins a os ou a tan, foulonnage ou nettoyage de graines o I Scieries (circulaires) avec locomobile, travail des chantiers compris, comb. aveb battage iz - - vapeur Scieries (circulaires) avec loco mobile, travail des chantiers com pris, comb. avec raboteries o I 78. Scieries (circulaires) avec motem stationnaire, travail des chan o 16 tiers compris, avec menuiserie. *) Les salaires totaux étaient inférieurs à, 0,00 cour., h cause de cela le chiffre n'a pas été inscrit.

73 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. bedrifter Gjennemsnitlig Nombre établissements antal personer 1 (arbeidere og med leiet med egen betjente). kraft. ialt. k-aftmaskine.. ombre moyen, louant leur total. ayeint leur de per sonnes :force it-ropre moteur (ouvriers et motrice. employes). Samlet arbeidslon. totaux Opgangssagbruk inkl. tomtearbeide med byggearbeide XI (forts.). Træ- og snittestoffe 18 I I So. Fabrikation av kassebord ekskl. tomtearbeide 181. Smaa sagbruk og vedhuggerier med tomtearbeide 18. Fabrikation av kassebord inkl. tomtearbeide. 18. Dreierverksteder, troeskjcererier, fabrikation av stokker etc. med motor Pindestolfabrikker. 18. Bodkerverksteder og tondefabrikker med motor L 86. Bodkerverksteder og tondefabrikker uten motor Fabrikation av korte- og galanterivarer, etuier samt leketoi av træ, med motor. 18. StavSkjærerier (raa stav) inkl. tomtearbeide Stavskjærerier ekskl. tomtearbeide I IO 47 4 I 17 4 I 71 4 I I IS I

74 9 dagsverk m. v., gruppevis for riket etc. par groupes pour l'ensemble du royaume. dagsverk aars- Gjennemsnitlilig pr. person hestekræfter pr. (gennemsnit- verk effektive dagsverk. driftstid) (à.0 hestekræfter. Groupe. aarsverk. dagløn. dagsverk) journées Noillbre Chevaux de journées. moyens. de travail d'années force par chevaux par de année de effectifs. personne. travail. travail. 8 9 Io 11.4 XI (suite). Bois, os, ivoire, corne etc., Scies (C cadres avec travail de chantiers et constr. de maisons , s 180. Fabriques de planchettes, travail de chantier non-coinzris., Petites scieries avec débitage de bois dechauyage, travail de ,0 chantier compris Fai8riques de planchettes, travail de chantier compris Ateliers de tournage et de dé coupage de bois, fabriques de cannes etc. avec moteurs I Fabriques de chaisesh bar ,0 reaux Ateliers de tonnellerie et fabri T "96 ques de tonneaux, avec moteurs I 86. Ateliers de tonnellerie et fabriques.6 I de tonneaux, sans moteurs..6 I ,16 Io Fabrication de bimbeloterie, d'objets de fantaisie, d'étuis et de Jouets en bois, avec moteurs Scies ('t merrains (merrains bruts), avec travail de chantier., I ,9. Scies c\i. merrains, travail de i chantier non-coni ris

75 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Anneé. bedrifter Nombre d'établissements med egen ialt. kraftmaskine. total. ayant leur propre moteur. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og med leiet betjente). kraft. Nombre moyen louant leur de personnes force (ouvriers et motrice. employés). Samlet arbeidsløn. totaux XI (forts.). Træ- og snittestoffe Impregnering av trxma- I 906 Io 4 1 terialer 191. Kassefabrikker uten motor 00 J Korkeskjæring. II Modelsnekkerier med mo- tor 194. Ramme- og guldlistefabrik- I906 7 ker (ekskl. høvling) I Fabrikation av rullegardiner, persienner, markiser og jalousier (inkl. opsætning) I Kassefabrikker med motor njulmakerverksteder med 1 ' motor 16 I Blokmakerverksteder med I motor I Fabrikation av skoplug 1 1 med motor im Læstefabrikker, fabrikation Igo av træskobunder Igo *) Overgaat til kassefabrik med motor, løpe-nr *) Forholdsvis flere gutter med lav dagløn, derav nedgangen.

76 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig daglon.. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 Io Titre. XI (suite). Bois, os, ivoire, corne etc Imprégnation du bois I00 8 Fabriques de caisses d'emballage, sans moteurs I9. Découpage de liège **) Fabr. de modèles en bois, avec 0.8 moteurs Io Fabriques de cadres et de ba guettes dorées, (rabotage non compris)..6 I I 70.46i Fabriques de stores, persiennes, 0.17 marquises et jalousies (montage compris) o I Fabriques de caisses d'emballage, 1.9 avec moteurs **).6I **) Ateliers de charronnage, avec.0 moteurs Io 6 II Fabrication des poulies, avec.7 moteurs Fabrication des chevilles pour 6.67 chaussures, avec moteurs IO 19 II Fabriques de formes pour cor-.80 donniers (embauchoirs) fabri-.7 cation de semelles pour sabots. 0) Classifié comme fabrique de caisse avec moteur, v. No 196. **) Relativement plus de jeunes garçons avec un salaire journalier bas, de là, la diminution.

77 I Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. bedrifter Nombre établissements Aar. med egen Année. ialt. kraftmaskine. total. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsion. totaux Snekkerier med ell. uten mobelfabrikation m. motor. I XI (forts.). Træ- og snittestoffe , I Mobelfabrikation med motor.. 0. Snekkerier og møbelfabrikation uten motor I I Snekkerier med motor i forb. med byggearbeide. 0. Trebundskofabrikker 1 7 (inkl. lærarbeidet) Borstenbinderier, pensel og kardefabrikker, \uten I () fabrikation av træemnet). I I Kurvfletning, ror- og straavarefabrikker XI. Træ- og snittestoffe XII. Nærings- og nydelsesmidler. 08. Mollebruk I Smaa sag- og mollebruk, kombinert *) Forholdsvis flere kvinder og gutter i end i, derav nedgangen.

78 4 dagsverk m. v., titelvis for riket. o8. etc. par titres pour l'ensemble du royaume. dagsverk aars - Gjennemsnitlig lig driftstid) pr. person hesteeffektive (gjennemsnit- veri, kræfter pr. dagsverk. (a 00 heste - aarsverk. dagløn. el dagsverk) kræfter. journées Nombre Chevaux de journées. moyens. de travail d'années chevaux force par par de effectifs. année de travail. personne. travail. 1 1 Titre. XI (suite). Bois, os, ivoire, corne etc , Menuiseries, avec ou sans fabri-.0 ques de meubles, avec moteurs Fabriques de meubles, avec moteurs Menuiseries et fabriques de meubles, sans moteurs. 04. Menuiseries avec moteurs, comb. avec construction de maisons yo Fabr. de chaussures avec semelles en bois (y -corn ris le travail du cuir). 06. Fabrication des brosses, des pinceaux et des cardes (non-com ris la fabr. des parties en bois) *)1.68II I Vannerie, travail du jonc et 0.89 de la paille XI. Bois, os, ivoire, corne etc. XII. Aliments, boissons, tabac etc o I Minoteries. 9 I I Minoterzes, combinées avec scie ries. I *) Relativement plus de femmes et de jeunes garçons en 907 qu'en, de là la diminution.

79 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. total. bedrifter Nombre d'établissements med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux SMaa mollebruk i forb. med benmølle, barkemølle, toistampe, frørenseri o XII (forts.). Nærings- og nydelsesmidler II Bakerier 1 II I 14 I 1 I I 406 I I 8 7 I Fabrikation av chokolade og kandiserte varer, sukkervarefabrikker Kjæksfabrikker Fabrikation av animalske og vegetabilske konserver (ekskl. boksfabr.); tilberedning av kjød- og fiskevarer med motor I Fabrikation av animalske og vegetabilske konserver (inkl. boksfabr.) I I Slagterier, pølsefabrikker og røkerier med motor Krydderimøller (som selvstændig bedrift) Kaffebrænderier m. motor Kaffesurrogatfabrikker Potetesmel-, stivelse-, makaroni- og sagofabrikker osv. *) * *) Øket anvendelse av kvindelige arbeidere, derav nedgangen. En større bedrift er i gaat over til at benytte elektrisk drivkraft, derav nedgangen

80 4 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjen nemsnitlig daglen. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk (å 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræft er. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 IoII Titre. XII (suite). Aliments, boissons, tabac etc I 18 0.to o ) *)119 *) Petits moulins, comb. avec pulvérisation d'os, moulins a tan, foulonneries ou nettoyage de graines. 11. Boulangeries. 1. Fabriques de chocolat et confisei ies. 1. Fabriques de biscuits. 14. Fabriques de conserves animales et végétales, sans fabr. des boîtes, préparation des viandes et poissons, avec moteurs Fabr. de conserves animales et végétales, y compris la fabrica tion des boîtes Abattoirs, charcuteries et fume ries, avec moteurs Moulins a épices (comme indu strie indépendante). *) Torréfacti on du café, avec moteurs I I Fabriques de succédanés du café Féculeries, amidonneries, fabr i0.00 de pâtes alimentaires La baisse du salaire moyen est due à, l'emploi plus grand du travail feminin. En, un établissement important a adopté électricité comme force motrice, de la cette diminution.

81 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidslon, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Jnilje. bedrifter Nombre établissements med leiet med egen kraft. ialt. kraftmaskine ayant /cur 101U7/11 ' tell)" force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Vombre mojien de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidslem. totaux Meierier og ysterier XII (forts.). Nærings- og nydelsesmidler I I I Margarin- og kunstsmør- 6 fabrikker Brændevinsbrænderier Bryggerier med ell. uten tilhørende malterier T 70 I 7 84 I I Eddikefabrikker uten motor I 746 I 88 I Likørfabrikker og destilationer (uten brænderier) oo6 8o6 7. Malterier alene 8. Mineralvandfabrikker Fabrikation av musserende vine og saftfabrikker IO II IO Presgjærfabrikker g 9 TO go Fabrikker for kondensert melk (ekskl. boksfabrikation)

82 47 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail Par personne. travail. aarsverk. effektive (A. 00 hestedagsverk) kræfter. Nombre d'années chevaux effectifs hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année travail. 8 9 IO.4 Titre. XII (suite). Aliments, boissons, tabac etc I 099 I 11 I Q I j Laiteries et fromageries Fabriques de margarine et de beurre artificiel Fabrication des alcools bruts II ; Brasseries, avec ou sans mal teries. I Fabriquesde vinaigre, sans I moteurs Fabriques de liqueurs et distil leries (sans brûleries) Malteries (seules) II iil Fabriques d'eaux minérales Fabriques de boissons mousseuses et de sirops de fruits ,48 0. Fabriques de levûre pressée Fabriques de lait concentre (sans confection des boîtes). ioi

83 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Anne'e. bedrifter Nombre établissements med leiet ined egen kraft. ialt. kraftmaskine total. ' ayant leur. 1 llant leur force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og Samlet betjente). arbeidsion. Yombre moyen de personnes totaux. (ouvriers et employés) Fabrikker for kondensert melk (inkl. boksfabrikation) XII forts.). Nærings- og nydelsesmidler Tobaksfabrikker. XII. Nærings- og nydelsesmidler , 48 I I I I I I 44 8 I Hanskefabrikker. I I XIII. Beklædning og rensning Hattefabrikker Paraply- og parasolfabrikker (utenstokfabrikation) Kloedeskonfektion og systuer Ib Skotoifabrikker I 66 I 0 I I Linsomfabrikker Bundtmakerier og pelsvarefabrikker Soo Øket anvendelse av kvindelige arbeidere, derav nedgangen. **) For en stor del akkordarbeide, derav svingningene. * * ) I en av bedrifterne hadde man i tre betjenter med en samlet Ion av kr ,00, mens man i kun hadde én betjent med kr. 700,00, derav nedgangen.

84 49 dagsverk m. v., gruppevis for riket. etc. par groupes pour l'ensemble du royaume dagsverk aarspr person heste- Gj en n emsnitlig (gjennemsnit- verk effektive kræfter pr. lig dagsverk. driftstid) (a. 00 hestekræfter. Groupe. dagløn. aarsverk. dagsverk) journées i journées. Vombre Chevaux de moyens. de travail d' années force par chevaux par de année de effectifs. travail. personne. travail. 8 9 I O I 1.4 XII (suite). Aliments, boissons, tabac etc o 8o Fabriques de lait concentré (avec confection des boîtes) i I i Manufactures de tabacs XII. Aliments, boissons, tabac etc. XIII. Vêtements, dégraissage etc II * ) *)i II I Fabriques de gants. I.8. Fabriques de chapeaux Fabriques de parapluies et parao 1 sols, ne comprenant pas la fa brication des manches. I I I Fabriques de vêtements con- 0.0 fectionnés, ateliers de couture. I o.o Fabriques de chaussures **) Ioo ***) Fabriques de lingerie Fabriques de pelleteries et de fourrures. 0.0I *) La baisse du salaire moyen est due à l'emploi plus grand du travail feminin * ) En grande partie travail à. la tâche, de là les oscillations. ***) Dans un établissement on avait en trois employés avec salaires totaux 8 TOO kr. tandis qu'en on n'avait qu'un employé avec un salaire total de 700 cour., de là la diminution. Industristatistik. 4

85 0 I Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. bedrifter Nombre d'établissements Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og med leiet med egen betjente). kraft.voììidre ialt. kraftmaskine. mien louant leur, total. ayant leur de personnes force _propre moteur. (ouvriers et motrice. employés). Samlet arbeidslon. totaux. a Støvrensning XIII (forts. ) Beklædning og rensning Knappefabrikker I Fjærrensning med motor I I I I 1 I I i Almindelige og kemiske vaskerier It XIII. Beklædning 84 St og rensning SS Husbygningsarbeider, alle arbeider under ett. 46. Broarbeider(som selvstæn dig bedrift), nybygning og vedlikehold Kanaler, sluser og dammer (nyanlæg og større reparationer). 48. Dernoleringsarb eider (som selvstændig bedrift). 49. Anlæg av jernbaner (ogsaa elektriske) 908 XIV. Bvggeindustri (privat) I I ) Øket anvendelse av kvindelige arbeidere og unge gutter, derav nedgangen. *) Lønnen er her meget variabel, da det dreier sig om kortvarige arbeider i forskjellige distrikter, og arbeidet delvis er akkordarbejde.

86 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. (å. 00 dagsverk) effektive hestekræfter. Nombre d'années chevaux de effectifs. travail. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 8 9 IOII XIII (suite). Vêtements, dégraissage etc Fabriques de boutons o 6 o.to Loo 4. Nettoyage de plumes, avec mo teurs Loo o.8i 4. Ateliers de dégraissage, ordi I6o 0.8 naire ou chimique. *).o o o 44..Nettoyage par le vide , XIII. Vêtements, dégraissage etc XIV. Industrie de la construction (d'intérêt privé).. 1 I I **), 84 I o o I I * ) Construction de maisons, tous travaux compris. 46. Construction de ponts titre indé Pendant). 47. Canaux, écluses et barrages (construction et grandes réparations). 48. Travaux de démolition (a titre indépendant). 49. Construction des chemins de fer (y-com pris les chemins de fer élee triques). ) La baisse du salaire moyen est due è un emploi plus grand des femmes et des jeunes garçons. **) Le salaire est ici très variable, attendu qu'il s'agit de travaux de breve durée dans différents districts. 4*

87 -08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. bedrifter Nombre d'établissements Aar. med leiet med egen kraft. -4"née. ialt. kraftmaskine louant leur total.' ay ant leur. force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og Samlet betjente). arbeidslon. Nombre moyen de personnes totaux. (ouvriers et employés) Sporveisanlæg i oparbeidede gater og veier.. XIV (forts.). Byggeindustri (privat). 1. jernkonstruktioner for bygninger etc., montering og i forbindelse dermed staaende arbeider (som selvstændig bedrift) I o. Montering av maskiner og akselledninger etc. (som selvstændig bedrift) I Havnearbeider, derunder kai-, molo- og dokanlæg. I Tunnelbygning (som selvstændig bedrift) Veibygning I Regulering av elver, aaer og boekker, dæmningsanlæg, sænkning av sjøer, myrtapning etc I I Cement- og betonarbeider, stopning av fundamenter, hvælv etc. (som selvstændig bedrift) Fundamentering, planerings- og jordarbeider (som selvstændig bedrift) Vedlikehold av gater og veier (inkl. vinterveiarbeide og stenpukning) ) Et storre arbeide, hvor der anvendtes vel 70 hk., blev avsluttet i, derav nedgangen.

88 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk. (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 Q IO II Titre. XIV (suite). Industrie de la construction (d'intérêt privé). 0. Constr. des lignes de tramways dans les rues et sur les routes I. Constr. en fer pour bâtiments I I 0.46 ete., montage et travaux con II0.8 nexes P titre indépendant)..4 IO Montage des machines et trans I t8 1 missions (à titre indépendant) Travaux de ports (quais, jetées et docks) *) o.io 4. Construction des tunnels (comme industrie indépendante). 0. I Construction des routes Aménagement des fleuves,rivières et ruisseaux, barrages, abaissement du niveau des lacs etc Travaux en ciment et béton, fondations et voktes etc. (comme industrie indépendante). 8 Travail de fondation, d'aplanissement et de terrassement (comme industrie indépendante). 9. Entretien des rues et des routes avec balayage, déblaiement des neiges, pelletage et concassage des pierres. *) Un travail important, qui absorbait un peu plus de 7 0 chevaux de force a été terminé en, de là la diminution.

89 4-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. _-/nnje. ialt. total. bedrifter Nombre établissements Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og med leiet med egen betjente). kraft. kraftmaskine. zollant "Vombre moyen ayant leur "' de personnes force propre moteur.. (ouvriers et motrice. employés). Samlt arbeidsløn. totaux Oparbeidelse av gater XIV (forts.). Byggeindustri (privat). II Asfaltering (som selv- 4 stændig bedrift) II Entreprenørvirksomheter Taktoekning II II JO 64. Murerarbeide (med eller 1 uten stillasbygning) Tømmermandsarbeide og 40 stillasbygning (som selv- stændig bedrift) Malerarbejde I 6 I 46 I 480 IA ' I Glasmesterarbeide paa 4 bygninger). 68. Bygningssmedarbeid Bygningsblikkenslager- IOI arbeide Bygningsblikkenslager- 8 7 arbeide i forb. med jern blikvarefabrik *) Delvis akkordarbeide, derav svingningene i lønnen.

90 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk aarspr. person (gjennemsnit- verk lig driftstid) (à oo dagsverk) journées Nombre de travail d'années par de personne. travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 9 IO II 1 1 XIV (suite). Industrie de la construction (d'intérêt privé).. I II Construction des rues. *) I' 6t. Asphaltage (comme industrie indépendante) I Travaux d'entrepreneurs r 171 I 96 I Travaux de couvreurs Travaux de maçonnerie (avec ou sans construction d' échafaudages) Io 68o I ro Travaux de charpente et construction d'échafaudages (comme industrie indépendante) I 8 18 I Travaux de peinture *) Taille et pose des vitres *) Ferronnerie pour bâtiments. '' Ferblanterie pour bâtiments S Ferblanterie pour bâtiments combinée avec fabr. d' blets en tôle et fer-blanc. ) En partie travail à, la tâche, de là les oscillations dans le salaire.

91 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. iota/. bedrifter Nombre établissements med leiet med egen kraft. kraftmaskine. louant leur ayant leur force _propre moteur. motrice. Gjen nemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux XIV (forts.). Byggeindustri (privat). 71. Bygningssnekkerarbeide. I Gas-, vand- og kloakledningsarbeider (ogsaa gravning) samt indlægning varmeapparater Tapetserarbeide. 74. Indlægning av elektrisk lys og kraft (smaa anlæg), ringeledninger og hustelefoner, fordelingsverk for elektrisk energi Bygning av telegraf- og telefonlinjer, samt elektriske ledninger for kraftoverførsel, lysanlæg og elektriske sporveier (som selvstændig bedrift).. I o Nedlægning av gulvfliser, cementering av gulv, gaardsrum, etc. (som selvst. bedrift) Gips- og stukkaturarbeide I I 1 168o 78. Opsætning av markiser o. 1. (som selvst. bedrift). XIV. Byggeindustri (privat)

92 7 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. Nonibre journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk, (à 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive heste- kræfter chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 I O XIV (suite). Industrie de la construction (d'intérêt privé) Titre. 7I. Menuise, ie en bdtiment I 7. Installation degas, d'eau, d' égoûts (v compris les terrassements) et de chauffage, Travaux de tapissage Montage de petites installations électriques (lumière et énergie), de sonneries et téléphones domestiques etc Construction de lignes télé gra phique et téléphoniques, conduites pour transports d'énergie et tram ways électriques (comme indudustrie indépendante) I Pose des dallages, cimentage des planchers, cours etc. (comme 14 1 industrie indépendante), Travaux en pmtre et en stuc Montage de marquises etc XIV. Industrie de la construction (d'intérêt privé).

93 8-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail bedrifter Nomb re d' établissenzents Aar. med leiet Bedriftstitel. m ed egen kraft. kraftmaskine. Anneé. ialt. total. ayant leur louant leur pro r e moteur force. * in otrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidslon. totaux Bok- og stentrykkerier samt fabr. av lystryk o Boktrykkerier i forbin- delse med bokbinderi.. XV. Polygrafisk industri Spillekortfabrikker. XV. Polygrafisk industri ' l XVI. Forskjelligartede bedrifter, offentlige og kommunale arbeider. a) Private bedrifter. 8. Skorstensfeining III Dykkerarbeide og dermed forbundne bjergningsarbeider Fiskefluefabrikker Stempelfabrikker XVI. Forskjelligartede bedrifter : a. Private s) Øket anvendelse av kvindelige arbeidere, derav nedgangen. **) Nedgangen fra til kommer av, at der i var opfort en kvindelig betjent, mens der i kun er kvindelige arbeidere. ***) Øket anvendelse av gutter, derav nedgangen.

94 9 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig dagløn. Moyens dagsverk. journées, dagsverk pr. aars- person (g-jennemsnitlig driftstid) (à 00 verk dagsverk) journées Nombre de travail d'années par de personne. travail. effektive hestekræft ar. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 8 9 I O 1 1 XV. Industrie polygraphique III I o *)1. I *) Imprimeries et ateliers de lithographie et fabrication de photogravures etc. 80. Imprimeries combinées avec ateliers de reliure. 81. Fabr. de cartes b jouer..9849l XV. Industrie polygraphique XVI. Industries diverses, travaux publics et communaux. a. Travaux d'intérêt privé i 8. Ramonage Travaux de scaphandriers et travaux de sauvetage s'y ratta I 7 8o I 07 chant *) I 70 I 97 I Fabriques de mouches artificielles pour pêcheurs * ). I Fabriques de timbres (en caoutchouc etc.) XVI. Industries diverses: a. Travaux d'intérêt privé. ) La baisse du salaire moyen est due à. l'emploi plus grand du travail feminin. **) La baisse qui se manifeste de à provient de ce qu'en on avait porté une employée, tandis qu'en il n'a été porté que des ouvrières. ***) La baisse du salaire moyen est due k l'emploi plus grand des jeunes garçons.

95 6o I Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. total. bedrifter Nombre établissements med leiet med egen kraft. kraftmaskine. louant leur ayant leur force propre moteur. niotrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employ és). Samlet arbejdsløn. totaux XVI (forts.). Forskjelligartede bedrifter, offentlige og 86. Arbeider henh. under marinen kommunale arbeider. b) Offentlige arbeider.-:-) i-*) I I I Rikstelegraf og rikstelefon 49 \ankeg og vedlikehold) I Arbeider henh. under arméen 89. Arbeider henh. under skogvæsenet Arbeider henh. under statens fyr- og merkevæsen Arbeider henh. under havnevæsenet Arbeider henh. under statens kanalvæsen I 9. Arbeider henh. under 7 I I statens vejvæsen. 1 I 7 96 I 40 I Statens jernbaneanlæg ;) Da det ved offentlige og kommunale arbeider ofte har vist sig umulig at utfinde det gjennemsnitlige antal arbeidere, anfører man for dem samme tal som aarsverkene utviser. dagsverk pr. person anføres derfor ikke, idet det vilde gi det misvisende billede av konstant 00 dagsverk pr. person. ) Anføres ikke med antal bedrifter.

96 6 dagsverk m. v., titelvis for riket etc. par titres pour l'ensemble du royaume. Gjennemsnitlig dagløn. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. An tal aarsverk. (à. 00 dagsverk) Nombre d'années de Es-avail. effektive hestekræfter. chevaux e ectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Titre. 8 9 IO II 1 1 XVI (suite). Industries diverses, travaux publics et communaux. b) Travaux publics. 1-) I-.) I o o.8o Travaux resortissant å la marine de l' Etat Télégraphes et téléphones de l'etat (construction et entretien) o o Travaux ressortissant å l'armée de terre..86 II 6.79 II II Travaux ressortissant aux forêts de l' Etat Travaux ressortissant au service des phares, des amarrages et du balisage Travaux ressortissant au service des ports Travaux ressortissant au service des canaux et rivières I Travaux ressortissant au service des ponts et chaussées Construction des chemins de fer de l'etat. -1-) Comme on a très fréquemment reconnu que pour les travaux communaux et publics il est dificile de se rendre compte du nombre moyen des ouvriers employés, on a fait figurer au tableau le nombre d'années de travail. Le nombre de journées de travail n'est par conséquent pas indiqué, ce qui donnerait une image erronée de 00 journées de travail constantes par personne. ) Le nombre d'établissements n'est pas mentionné.

97 6-08. Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsion, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail. Bedriftstitel. 1 Aar. Année. ialt. total. Ant al bedrifter Nombre d' établissements med egen kraftmaskine. ayant leur propre moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arl, eidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbeidsløn. totaux XVI (forts.). Forskjelligartede bedrifter, offentlige og kommunale arbeider. 9. Statens bygningsarbeider. *) II Statens arbeider forøvrig IOC ITO XVI. Forskjelligartede be- drifter : b. Offentlige ) c) Kommunale arbeider. 97. Arbeider henh. under Kristiania kommune ±) I 467 I 888 I 7I I 60 I Arbeider henh. under bykommuner (kjøpstoeder og ladesteder med egen forvaltning) undt. Kristiania Arbeider henh. underamts- og landkommuner I I XVI. Forskjelligartede be- 6 drifter : 74 C. Kommunale ) Anføres ikke med antal bedrifter. -1-.) Se anm. paa side 60.

98 6 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc par titres pour l'ensemble du royaume Gjennemsnitlig daglon. moyens. dagsverk. Nombre journées. dagsverk pr. person (gjennemsnitlig driftstid). journées de travail par personne. aarsverk (à. 00 dagsverk) Nombre années de travail. effektive hestekræfter. Nombre chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. 8 9 IO Titre. XVI (suite) Industries diverses, travaux publics et o.o o.o6 communaux. 9. Construction des édifices de 1' Etat Ib Divers travaux publics Ti XVI. Industries diverses: b. Travaux publics. c) Travaux communaux. f) I 467 I Travaux ressortissant lt la: 6.I commune de Kristiania o Travaux ressortissant aux communes urbaines (villes et hourgs - avec administration propre) sti ania non-com ris io o.i7 99. Travaux ressortissant aux corn mufles préfecortales et rurales XVI. Industries diverses: c. Travaux communaux. *) Le nombre d'établissements n'est pas mentionné. -1--) Voir la note p. 61.

99 64-08 Opgave over bedrifter, arbeidere, arbeidsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Bedriftstitel. Aar. Annie. ialt. iota/. bedrifter Nombre d'établissements med leiet med egen kraft. kraftmaskine. louant leur ayant leur force propre moteur. motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et emplo)is). Samlet arbeidsion. totaux Sammendrag til grupper. I. Landbruk o SS 88 II. Transportbedrifter, lagerarbeide og istrafik III. Hytteverk med bibe drifter 9, I I IN-. Sten- og jordarter , II V. Metalforarbeidelse VI. Maskiner, apparater, transportmidler, skyte- 408 vaaben oginstrumenter VII. Kemisk industri IOI Si I I VIII. Varme- og belysnings stoffe, oljer, opvarmning og belysning I 18 I I I 9 16 IX. Tekstilindustri X. Papir, lær og gummi II II XI. Træ og snittestoffe.. i 664 I 97 I 7 I I II 4! II 4 10

100 6 dagsverk m. v., gruppevis for riket. etc. par groupes pour l'ensemble du royaume. 08. Gjennemsnitlig daglon. moyens. dagsverk. journées. dagsverk pr person (gjennemsnitlig driftstid) journées de travail par personne. aarsverk (à. 00 dagsverk) Nombre d'années de travail. effektive hestekræfter. chevaux effectifs. hestekræfter pr. aarsverk. Chevaux de force par année de travail. Groupe. 8 9 IO II Récapitulation par groupes I I. Agriculture I Toi Industrie des transports, entre pôts, prod. et commerce de la II glace Etablissements métallurgiques I II IV Pierres et autres matières minérales v. Travail des métaux VI. Machines, appareils, moyens ' de transport, armes à feu, instruments VII. Industries chimiques IOI I VIII. Matériaux et appareils de chauffage et d'éclairage, huiles. I IX. Industries textiles X. Papier, cuir et caoutchouc. II XI. Bois, os, ivoire, corne ete , Industristatistik

101 66 I Opgave over bedrifter, arbeidere, arbejdsløn, Industries, ouvriers, salaires, journées de travail Gruppe. Aar. Annie. ialt. bedrifter. Nombre d' établissements med egen kraftmaskine. ayant leur trope moteur. med leiet kraft. louant leur force motrice. Gjennemsnitlig antal personer (arbeidere og betjente). Nombre moyen de personnes (ouvriers et employés). Samlet arbejdsløn. totaux Sammendrag til grupper (forts.). XII. Nærings- og nydelses- 1 midler I I 797 I bo XIII. Beklædning 84 ogrensning I '10 XIV. Byggeindustri (yrivat) IS I XV. Polygrafisk industri I XVI. Forskjelligartede bedrifter, offentlige og kommunale arbeider: a. Private ) -1--) b. Offentlige±) Too C. Kommunalei-)..) 6.1.) s ' IXVI S bed ifter, amtlige r, 14764e (8.. totalsum (19 1S 187S for riket. 117i G ±) Se anm, paa side 60. ) Anføres ikke med antal bedrifter. * ) I denne sum er ikke medregnet de hestekræfter (16 14), som er anført paa private og kommunale elektricitetsverk (se gruppe VIII og gruppe XVI c).. Man har nemlig i konsekvent brugt den fremgangsmaate at opføre urkraften paa elektricitetsverkene, samtidig som man paa forbrukerne har opt-oft den kraft de bruker til drivkraft. Fra totalsummen maa man da, for ikke at regne dobbelt, fratrække den paa elektricitetsverkene opførte kraft.

102 67 dagsverk m. v., titelvis for riket. etc. par titres pour l'ensemble du royaume. -08 Gjennemsnitlig dagløn. moens. dagsverk. journées. 8 9 IO II dagsverk aarspr. person (gjennemsnit- verk. effektive hestelig driftstid) (à 00hestekræfter pr. dagsverk) kræfter. aarsverk. journées -N-mbre Chevaux de de travail d'années chevaux force par par de e ectvs. année de travail. personne. travail. 1 1 Titre. '4 Récapitulation par groupes (suite) I I XII. Aliments, boissons, tabac etc I i XIII. T7tenzents, dégraissage etc II I XIV. Industrie de la construction (d'intmt Ii H 0 X1/ Industrie polygraphiguc. XVI. Industries diverses travaux publics et communaux. 81o' a. Travaux d' intérkprivé I :--) b. Travaux j ubuics. I I *-:') c. Travaux COMMUnaliX ' S I-XVI. Ensemble de toutes les.10industries;.16 S t8 40 9, totaux géné-.1s ) raux pour le royaume. Voir la note p. 61. ) Le nombre d'établissements n'est pas mentionné. **) Dans cette somme ne sont pas compris les chevaux de force, qui ont été comptés aux usines d'électricité privées et communales, (voir groupes VIII et XVI c); ceci en raison d'un procédé conséquemment employé en, «après lequel la force primaire est inscrite aux usines d'électricité en même, temps que l'on inscrit séparément la force motrice employée par les consommateurs. On doit donc de la somme totale déduire la force motrice inscrite aux usines d'électricité, afin de ne pas compter double.

103

104 Register til tabelverket. (Table des matières).

105 70 Register til tabelverket. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Aaregulering- Amtskommuner. Animalske konserver og stoffe.. Apati t gruber Apotek Arméen, arb. henh. under Asfaltering Baandvæverier Baatbygning Bakerier Earkemoller Barkestamper 6 99 I4, 1 7, , 1 8 / q ' r6 4, 176, Dammer, nyank---g og vedlikehold Dampskibsekspeditioner. Dampterskning Demoleringsarbeider. Destillationer Doksætning Dreierverksteder Drevfabrikker Drivkraft, anlæg for ut- 009, 17, 1 Benm olier 6, leie av Drivremmer, fabrikation av Dykkerarbeide 8 "8 1 4 Dcemnin gsanlæg 47, 6 0, Dørvriderfabrikker. 6 Benstamper Beslagsmie.. Betonarbeider.. Bjergningsarbeider. Blekerier Blikkenslagerverksteder. Blikvarefabrikker.. Blokmakerverksteder. Bokbinderier Boktrykkerier Bornuldsspinderierer. Bomuldsvarefabrikker Bomuldsvæverier Brissehnoller Broarbeider Bryggerier Brynestener, fabrikation av Brændevinsbrænderier. Brendtorvfabrikker.. Bundttnakerier , 6o 198 { 11, 1, 80 79, , , )(179, 04, Fajancefabrikker 0 JO Bygningsarbeider (av huse) 141, 8,,414, 0 k 4 Farverier 0 Bygningsarbeider, statens 9 6 Farvesaker, fahr, av. 10 7, Bygningshlikkenslagerarbeide 86,8 Feltspatgruber 69,, 70 4 Feltspatmoller 8 8 Bygningssmedarheide Fernisfabrikker 104 Bygningssnekkerarbeide Fileskiver, fabrikation 7 8 Bykommuner 97, 98 6 Filfabrikker Bekkeregulering Bødkerverksteder. 6 i8, Filtfabrikker Fiskefluefabrikker Borstenbinderier 06 4 Fiskegarn, fabrikation av Bøssemakerverksteder Fiskekrokfabrikker , 1 Fiskesnørefabrikker. 8 Cellulosefabrikker. Cementarbeider , , 6o , , 14 40, , ' Cementering av gulv, gaardsrum og fortoug.. 76 Cementfabrikker 41 Cementvarefabrikker.. 4 Chamottevarefabrikker 4, 46 Chokoladefabrikker. 1 Eddikefabrikker Eksplosive stoffe, fabrikation og haandtering av.. Elektricitetsverk Elektr belysning etc., fahr. av maskiner og apparater for Elektr. energi, fordelingsverk for Elektr. ledninger, opsætning Elektr. lys og kraft, indlægning Elektrokemisk storindustri Elveregulering Entreprenørvirksomheter Etuier, fabr. av Fiskevarer, tilberedning av Fjærren suing 6 JO JO IO

106 7 1 Register til tabelverket. Bedriftsart. Lope-Nr. Pag. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Frørenserier Fundamentering Fundamenter, hvælv, stopning av Fyr- og merkevæsen, statens Fyrstikfabrikker Fyrverkerisaker, fa br. haandtering av.. Galanterivarer, fabrikation av Galvanoplastiske anstalter Gardinfabrikker Garverier Gasledningsarbeider. Gasledningsartikler, fabrikation av.. Gasverk Gater, oparbeidelse og vedlikehold Geværfabrikker Gipsarbeide Gjørtlerier Glasmesterarbeide. Glasverk Grustak Guano, fabrikation av Guldlistefabrikker. Guldvarefabrikker.. Gulvbekkedningsmasse, fabrikation av Gulv, cementering av Gulvfliser, nedlægning av Gummivarefabrikker.. Guttaperkavarefabrikker. Haglfabrikker Halvuldvarefabrikker Hammerfabrikker. Ham merverk Hampspinderier.. Hampvarefabrikker. Ha nskefabrikker.. Harmoniumfabrikker Hat tefabrikker.. Havnearbeider. Havnevæsen, sta tens Hegtefabrikker Hesteskosmier Hjulmakerverksteder Hugstepladser, arb. paa Husbygningsarbeider. Hustelefoner, indlægning Høvlerier...., 1 7, I o , 6 0, , ) , , , 04, , 17, )( 1 74, , o 1 4 / , 4, Impregnering av træ. Impregnering av tøier.. Indlastning og oplosning. Instrumentfabrikation.. Isoleringsmasse, fabrikation 6 Is, utvinding, transport og lagring Jalousifabrikker. Jernbaneankeg, private jernbaneanlæg, statens Jernbanedrift, privat. Jernblikvarefabrik. Jernkonstruktioner for byg:- ' ninger etc jernskapfabrikation Jernstøperier Jerntraadfabrikker. jernvarefahrikker Jernverk (hyttedrift) Jutespinderier Jutevarefabrikker. Jægtebygning Kaffebrænderier Kaffesurrogatfabrikker Kalkbrænderier Kanaler, private, betjening Kanaler, ityaniæg og vedlikehold Kanalvæsen, statens.. Kandiserte varer, fabrika tinn av Karbidfabrikker Kardefabrikker.. Kartonvarefabrikker. 1-; a ssebordfabrikation. Kassefabrikker. Kemisk smaaindustri Kemisk storindustri Kiselgurfabrikker. Kjeler, armatur for. Kjelrensning. Kjettingsmier Kj æksfabrikker... Kjød -varer, tilberecliing av Klichéfabrikker... Kloakledningsa rbeider.. Kloakledningsartikler, fabrikati -1-1 av Kkedeskonfektion Knappefabrikker... Knyttede varer, fahr. av , , 6o, , , , 180, , o I, o 1 4, I0 0 6o ,

107 Register til tabelverket. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Kobberverk, hyttedrift Kokusmattefabr.. Koksforretninger.. Kommuner, arb. henh. under Kondensert melk, fabrikation Konserver, animalske og vegetabilske Korkeskjæring Kortevarer, fabrikation av Kraftoverførsel, fahr. av maskiner og app.. Kristiania kommnne Krydderimoller. Kulforretninger. Laasefabrikker Lag-erarbei de Lakfabrikker Lampefabrikker Landkommuner Leketøifabrikker. Lertak Likorfabrikker Linkokerier.. Linjeranstalter Linoleumfabrikker. Linsomfabrikker. Linvarefabrikker.... Lunter, fabrikation og haandtering av.... Lysanlæg, elektriske.. Lysbilleder, fabrikation av Lysestøperier Lystryk, fabrikation av Lærfabrikker Læstefabrikker Magnesitverk... Makaronifabrikker. Malerarbeide Malmgruber. Malterier Margarinfabrikker... Marinen, arb. henh. under Markisefabrikker.... Markiser o. 1., opsætning. Marmorvarefabrikker. 0 1 II, 1, k 14, 1 (97, 98, 99 1, 14, 1 19 i I II, 1, k 14, 1 Kunstgjødningsstoffe, fabrikation ay.... I I Kunstsmorfabrikker Kunstuldfabrikker 17 Kurvfletning 07 Kvartsmøller 8 6 7, ITO , , 0 4, Meierier 8 Mekaniske verksteder.. Melk, kondenseret, fabrikation 4 6 Metal, trykning, prægning og presning av.. 46, 48 Metalstoperier Metalvarefabrikker. 44 Mineralgruber 40IVIineralvandfabrikker 8 Modelsnekkerier Montering av maskiner og 0 akselledninger 6 Murerarbeide 44 Myrtapning , To Mobelfabrikation. 4 Møbelstoffabrikker Møllebruk. Mollestener, fabrikation av Mørtelfabrikker Naalefabrikker Naglefabrikker Notfabrikker Oljefabrikker Opgangssag,bruk Orgelfabrikker Pakhusarbeide Pap- og papirfabrikker Papirvarefabrikker.... Paraply- og parasolfabrikker Parfumefabrikation. Patentslip Pelsvarefabrikker Penselfabrikker. Persiennefabrikker.. Petroleumsbriketfabrikker Petroleumsraffinerier Pianofabrikker Pindestolfabrikker Planeringsarbeider Porcelænsfabrikker Possementfabrikker. Potetesmelfabrikker. Pottemakerier Presgjærfabrikker Protokolfabrikker 1 81, 8 1, 7 74, , 8 8 I, , , , f01, , 09, k , 170, 171, 179 4, , 8 9 6, , 8 10, 1 1, , " , IO ,

108 7 Register til tabelverket. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Bedriftsart. Lope-Nr. Pag. 6 Pukstenhugning Pukverk Staaltraadfabrikker o Staalvarefabrikker. Pumper, armatur for Statens arbeider Pølsefabrikker Rammefabrikker Stavskjærerier Regnklædefabrikker Reiseeffekter av lær o fabrikation av Remfabrikker I6o 4 Reperbaner.. 11, 1 8 Rikstelefonen Rikstelegrafen Ringeledninger, indlægning Rullegardinfabrikker Rokerier Rørvarefabrikker Saapefabrikker 01, 1, 1 6 Salmakerverksteder. Saftfabrikker Sagbruk Sagofabrikker Sandtak Sildemel, fabr. av. Sildeolje, fabr. av. Sjøer, sænkning av.. Skibsbunder, rensning av Skibsverft Skiferbrudd Skogvæsen, statens. Skoplugg, fabr. av. Skorstensfeining Skotoifabrikker Skriftstøperier Skruefabrikker Slagterier Slipestener, fabrikation ay. Sluser, nyanlæg, og vedlikehold Sluser (private) betjening Smier Snekkerier Speditionsforretning. Spikerfabrikker Spillekortfabrikker. Sporveisanlæg Sporveisdrift (elektrisk). Staalstøperier (166, 167, 1168, 169, 1 170, 171, 1 74, 1 7, [ 176, 177, 178, 179, 181, , , 17, 178, 01, 0, 04 { , 6, 8, o , 4 14 Stempelfabrikker. Stenbrudd... Stenhugning Sten, sagning, slipning og polering Stentrykkerier Stentoifabrikker. Stillasbygning Stivelsefabri kker. Stokfabrikation. Straavarefabrikker Stukkaturarbeide. Støvrensning Sukkervarefabrikker Sværternoller Svøpefabrikker Systuer Sækkefabrikker. Solvvarefabrikker Samfabrikation Takpapfabrikker Taktækning. Tapetfabrikker Tapetserarbeide Teglverk Telefon- og telegrafapparater fabrikation av Telefon- og telegrafledninger bygn. av Teppefabrikker Tobaksfabrikker Torvmuld- og torystrofabrikker Traadstiftfabrikker. Tranbrænderier Trandamperier Trankokerier Trikotvarefabrikker., Trxbundskofabrikker.. Trælasttomter, arbeide paa Traeskjærerier Træskobunder, fabrikation, Træsliperier Tunnelbygning 8 Tøistamper 14 Toitrykkerier { 170, 171, 188, 189 8, io , , , , , 10 I , 1 7, o, 6 6, ,

109 74 Register til tabelverket. Bedriftsart. Lope-N Pag. Bedriftsart. Løpe-Nr. Pag. Tommercirkelsagbruk.. Tommerflotning om merman d s arbei d e Tøndefabrikker , 167, i 168, 176, t , 186 4, Uldspinderier 18 8 Uld- og halvuldvarefabrikker , 0 19 Uldvæverier 10 8 Valseverk Vandledningsarbeider Vandledningsartikler, fabrikation av.... So Varmeapparater, fabr. av So Varmeapparater, indlægning av Vaskerier, almindelige kemiske 4 0 Vaskerier, opberedning Vatfabrikker Vedforretninger. 8, 0, 1 18, II-, I Vedhuggerier 16, 181 Vegetabilske konserver stoffe 14, 1 Veibygning privat. Veier, vedlikehold av. 9 Veivæsen, statens. 9 Velocipedfabrikker 88 Verktoifabrikker Vine, musserende, fabrikation av 9 Vognfabrikker 8, 86, 87 Ysterier 1 Oksefabrikker , o i8 4 6

110 7 Table des matières. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Abaissement du niveau des lacs Abattoirs Acier, fabrication d'articles en Acier, fonderies d' Affiitoirs ; fabr. d'. Agrafes, fabr. fabr. d'... Alcools bruts, fabrication d' Allumettes chimiques.. Aménagement des rivières etc. A al idon n cries Apatite, expl. d'.. Aplanissement, travaux d'. Appareils de chirurgie et de précision, fabrication d' Appareils télégraphiques et téléphoniques, fabrication d' Ardoises, carrières d'... Argent, fabriques d'objets en Argile, exploitations d' Armée de terre Armes à. feu, fabr. d'. Articles cle voyage en cuir etc. Artifices, fabrication et manutention des. Asphaltage.... Ateliers d'armurerie. Ateliers mécaniques. Baguettes dorées, fabrication de Ballast, expl. du... Baleine, cuisson et raffinage des huiles de. Barques pontées, construction de Barrages, constr. de. Battage à vapeur.. Bers de lancement. Béton, travaux en.. Beurre artificiel, fabriques de Bimbeloterie, fahr. de Biscuits, fabr. de... Blanchiment, établissements de Bois, commerce de Bois, débitage de.. Bois de teinture, moulins Bois, flottage des... Bois, impregnation des.. Boissons mousseuses, fabriques de.., T o , , , 119, k , 6, f II, 1, 14, 1 16, Bougies, fabriques dc Boulangeries 1- Boutons, fabriques de Brasseries.. 1 Briqueteries. 1 Brosses, fabrication de , 9 Cadres, fabriques de. Café, torréfaction du... Café, fabr. de succédanés du Caisses d'emballage. Cales sèches Canalisations électriques, constr. de Canaux, constr. de. 1 Canaux de l'etat... Canaux, (d'intérêt privé) 1 service des 7 Cannes, fabriques de. 1 Canots, constr. de... 9 Caoutchouc, fabr. de pro- 6 duits en Caoutchouc, timbres en.. Caractères d'imprimerie, fonderies de..... Carbure de calcium, fabr. de Cardes, fabr. de 1 Carrières de pierres, d'an 19 doises etc.... Cartes à. jouer, fabr. de. Carton, fabr. de ,, Cartonnage, ateliers de. Cartonnerie.... Cartons bitumés, fabrication de Cassage mécanique de la pierre Cellulose, fahr. de. Chaines, fahr. de. Chaises å. barreaux.. Chantiers de bois et d'équarrissage Chantiers de navires. Chanvre, fabr. d'articles en Chanvre, filatures et corde- 1 I ries de Chapeaux, fabr. de., Charbon de terre, commerce du Charcuteri e Chargement et déchargement de marchandises.. Charpente, travaux de.. Charronnage, ateliers de. 11, , , oi 06, 4, , IO 8, , 1 f II, 1, 1 4, , , II II

111 76 Table des matières. Genre d'industrie. No d'ordre Page. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Chaudières, curage des.. Chaudières, fabr. de garniture pour Chauffage, appareils et installations de 'Chaussées, service des. Chaussures avec semelles de bois Chaussures, fabr. de Chaux, cuisson de la... Chemins de fer de l'etat, constr. des Chemins de fer, (d'intérêt privé), constr. des... Chemins de fer (d'intérêt privé) exploitation des Chevilles pour chaussures. Chimique, imilustrie.. Chocolat, fabriques de. Ciment, fabriques de... Ciment, fabriques d'objets en Ciment, travaux en... Cimentage des planchers. Clichés, fabr. de. Clous, fahr, de Coco, nattes de CoPres-forts, fabr. de. Coke, commerce de Colle-forte, cuisson de la Communes préfectorales, trav ressort. aux Communes rurales, trav. ressort. aux Communes urbaines, travaux ressort. aux Conduites d'eau, articles pour Confiseries Conserves animales et végétales Constr. en fer pour bâtiments etc., montage Corderies de chanvre et de jute Coton, fabr. d'articles en Coton, filature de.. Coton, tissages de. Couleurs, fabr. de.... Courroies de transmission, fabr. de Couture, ateliers de Couvreurs, travaux de. Cuir, articles de voyage en Cuivre, usines h Curage des chaudières et fonds de navires.. 97, 98 8o o, , , II, 1, II , I 6o Dallages, pose des.. Dalles, carrières de Débitage de bois h brûler. 1 9, Découpage de bois.. Dégraissage ordinaire ou chimique Demi-laine, fabriques d'articles en Démolition, travaux de. Disques d'émeri, fabrication de 61I Distilleries Eau, installations d'. Eaux minérales Echafaudages, construction d' Eclairage électrique, fabrication de machines et d'appareils pour Ecluses, constr. d'.. Ecluses (d'intérêt privé), service des Ecorces, broyeurs d'. Edifices de l'etat... Egoûts, installations d'. Egoûts, articles pour.. Electricité, usines d'. Emballage, caisses d'. Enduits pour parquets. Engrais artificiels, fabriques d' Engrais de poisson, fabr. d' Entrepôts, travail dans les Entrepreneurs, travaux d'. Epices, moulins à.. Etat, travaux ressortissant h l' Etoupes, fabriques d'... Explosifs, fabr. et manutention des Faïenceries Farine de hareng. Féculeries Feldspath, expl. de. Feldspath, moulins è.. Fer, construction en fer pour bâtiments Fer, fabrication d'articles en Fer, fonderies de. Fer, usines h o 17, o III 7, J86, 87, 88, 89, 90, 91, 9, 9, 94, 9, 96 [ , ISI , , , ,

112 77 Table des matières. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Ferblanterie, ateliers de. Ferblanterie en bâtiment Ferblanterie, fabr. de. Ferronnerie en bâtiment Ferronneries Feutre, fabriques de. Filet, fabr. d'objets en. Filets de pêche, fabr. de. Fleuves, aménagement des. Flottage des bois... Fondation, travaux de.. Fonderies de caractères dimprimeries Fonderies de fer et d'acier Fonderies de laiton.. Fonderies de métaux Force motrice, location de Forêts de l'etat Forges maréchales.. Formes pour cordonniers Fouets, fabriques de. Foulonnage Fourrures, fabr. de Fromageries Fumeries Galvanoplastiques, établis.. Gants, fabriques de. Gaz, articles pour.. Gaz, installations de. Gaz, usines Glace, production et commerce de la Graines, nettoyage des. Haches, fabr. de Hameçons, fabr. de Hareng, farine de.... Harmoniums, fabriques d'. Huiles, fabrication des. Huiles de baleine, de phoque et de poisson, cuisson et raffinage des Imprégnation de bois. Imprégnation des tissus. Impression de tissus. Imprimeries.. Industrie chimique.. Industrie électrochimique Installations électriques, montage d' 9 69, 70 9, 6o , , , , 18 I, 17, , , 119, I41 79, , , , , 7, Installations de gaz, d'eau etc Instruments de chirurgie et de précision, fahr. de Isolantes, masses.. Jalousies, fabr. de. 19 Jonc, travail du 07 Jouets en bois 187 Jute, fabriques d'articles en 1 Jute, filatures et corderies de11, 1 Kiselguhr, expl. de. Kristiania, commune de. Lacs, abaissement du niveau des Lainages en général, fabri ques de Laine et demi-laine, fabr. d'articles en Laine, filatures de. Laine, tissages de Lait concentré Laiteries Laiton, fonderies de. Laminoirs Lampes, fabriques de. Lancement, bers de. Laque, fabrication de. Laveries Levûre pressée, fabr. de Liège, découpage du.. Lignes de pêche, fabrication de Lignes télégraphiques et téléphoniques Limes, fabr. de Lin, fabr. d'articles en Lingerie, fabr. de. Linoléum, fabr. de... Liqueurs, fabriques de.. Lithographie, ateliers de. Macadam, concassage du Machines, montage des. Maçonnerie, travaux de. Magasins, travail dans les. Maisons, constr. des. Malteries Marbre, travail du. Maréchaleries , , , 8 179, 04, 4 4, , Is , 4, S i

113 78 Table des matières. Genre d'industrie.no d'ordre. Page. Genre d'industrie. ;No d'ordre. - ; Page. Margarine, fabr. de. 47 Marine de l'etat Marquises, fabr.de Marquises etc., montage de 78 7 Marteaux, fabr. de. 6 1 Martinets 7 Masses isolantes 10 Mécaniques, ateliers 81, 8 19 Mèches, fabrication et manutention de 107 ( 1 7) 1 7, Menuiseries. ; 178, 01, 10, 04 Menuiserie en batiment Merrains, scies Métal, fabriques d'objets en Métal, impression, estampage et repoussage Métaux, fonderies de. 070, 171, 088, , , Meubles, fabriques de Pharmacies. 10 f 01,0, 0 4 Phoque, cuisson et raffinage Jm 18, 119, 7 des huiles de k 10 Meubles, étoffes pour. /8 1 Photogravures 79 9 Meules, fabrication de 7 9 Pianos, fabr. de 96, 97 1 Pierre, Minerais, expl. de. 9, 0 9 cassage mécanique 7, 8 7, 9 de la 40 II 08, 09 4 Pierres, carrières de..., Pierres, sciage, ébauchage 1, et polissage des Pierres, taille des. 9 9 PinceaUx,fabr. de II7I, I80, Planchettes, fabrication de Minéraux, expl. de Minoteries Modèles en bois, fabr de Montage de machines Mortier Mouches artificielles pour pécheurs Moulins è bois de teinture Moulins h épices.. Moulins à, feldspath et h quartz Moulins h os Moulins h tan Mungo, fabriques de. Nattes de coco Navires. chantiers de.. Navires, curage des fonds de Nettoyage des graines. Nettoyage de plumes. Nettoyage par le vide Or, fabr. d'objets en Orgues, fabriques d' ,10 7,4 (17, 18, 1 7, 7, , , 17, 10, 7, 4; , 97 7, 4 7 ' 1 Os, moulins h 17 7 Os, pulvérisation des. log Ouate, fabriques d' Outils, fabr. d '. 6 Paille, travail de la Papeterie 1, 1 4 Papier, fabriques de.. 10 Papiers de tenture, fabr, de 16 Parapluies et parasols Parfumerie, fahr. d' arti- rii7, 11, cles de 1, 1 Passementeries, fabr.de Pètes alimentaires...,0 Pètes de bois mécaniques 149 Peinture, travaux de. 66 Pelleteries 40 Persiennes 19 Pétrole, briquettes de. 11 Pétrole, raffineries de 114 S Phares, service des Plâtre, travaux en Plomb de chasse Plumes, nettoyage de. 4 1 Poignées, fabr. de.. 6 Pointes, fabr.de Pointes (de Paris) Poissons, préparation des Poisson, cuisson et raffinage des huiles de II9, 10 7 Poisson, fabr. d'engrais de III Pompes, fabriques de garnitures pour 79 Ponts, construction de Ponts, service des Porcelaine, fahr. de. 49 Ports, service des Ports, travaux des. Poteries 1, Poulies, fabr. de

114 79 Table des matières. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Genre d'industrie. No d'ordre. Page. Quartz, moulins Rabotage, ateliers de. Raboteries Ramonage Réfractaires, fabr. de produits Registres, fabriques de. Réglage, ateliers de.. Reliure, ateliers de Rideaux, fabr. de Rivets, fabr. de Rivières, aménagement des Routes, construction et entretien des... Rubans, tissages de. Rues, constr. et entretien des Ruisseaux, aménagement des 8 fi7i, 17, )( , , 46 Is 1 fist, 1, fii, 1, 11 8 f169, 170, 071, 179 fi70, 171, k188, 189! , 9 1 1, , 60, 6 Sable, expl. du Sacs, fabr. de Sauvetage, travaux de Savons, fabr. de Scaphandriers Scies à cadre Scies è merrains. Sciers circulaires Scieries, petites , 167,1. 1,68, 176,1, 7 ( 1 77, , -t8t; k 09 7, 9, 4 Seines, fabr. de Sellerie, ateliers de. 1 9 Semelles pour sabots, fabr,, de 00 Serrures, fabr. de.. 6 Shoddy, fabriques de. 17 Sirops de fruits 9 Sonneries, montage de. 74 Stores, fahr. de Stuc, travaux en , 9 7, Tabacs, manufactures de. Tan, moulins et pilons Tanneries Tapis, fabr. de Tapissage, travaux de. Teinture, moulins à bois de Teintureries Télégraphes et téléphones, appareils pour Télégraphes et téléphones - de l'etat Téléphones domestiques, montage de Timbres en caoutchouc. Tissus imperméables.. Tissus, impregnation de. Tissus, impression des. Tôle, fabr. d'objets en. Tonneaux, fabr. de.. Tonnellerie, ateliers de. Tourbe désagrégée et tourbe (à brûler Tourbe pour le chauffage, fabr. de..... Tournage de bois, ateliers de Tramways, constr. de lignes de Tramways (par l'électr.) exploitation de..... Transmissions, montage des. Transport d'énergie électrique Travaux communaux. Travaux publics... Tréfileries (fer et acier). Tricotés, articles.. Tunnels, constr. des. Vannerie Vélocipèdes, fabr. de. Vernis, fabrication de. Verreries Vêtement confectionnés, fahr. de Viande, préparation de la Vinaigre, fabr. de. Vis, fabr. de \Titres, taille et pose de Voitures, fabr. de. Voûtes Wagons, fahr. de , , , I , 98, k , , ,

115 Grondahl & Sons boktrykkeri.

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Nr. 118 se tidligere hefter. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Trykt 1911: 19. Private aktiebanker 1909. (Banques privées par actions) 10. Skolevæsenets

Detaljer

INDUSTRISTATISTIK FOR HARET NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v1.22. RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN.

INDUSTRISTATISTIK FOR HARET NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v1.22. RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v1.. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR HARET (Statistique industrielle pour l'année, éditée par l' Office des

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 1-18 findes opfort i Fortegnelse over Nprges Officielle Statistik 1 juli 1889-1 december 1910. - 19-18 se omslaget

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. -28 findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik juli 889-3 december 90. Trykt 9: 29. Private

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. i-128 se tidligere hefter. Trykt 1911: 129. Private aktiebanker. (Bongoes privées par actions) - 130. Skolevæsenets

Detaljer

NORGES OFFISIELLE STATISTIKK

NORGES OFFISIELLE STATISTIKK FORTEGNELSE OVER NORGES OFFISIELLE STATISTIKK 1 JANUAR 1911-31 DESEMBER 1920. (Catalogue de la Statistique officielle de la Norvège, publiée de 1911 à 1920.) Utgitt av DET STATISTISKE CENTRALBYRA. -- bescion41,

Detaljer

I. Évolution du commerce mondial

I. Évolution du commerce mondial I. Évolution du commerce mondial En 2, la valeur des exportations mondiales de marchandises a augmenté de 2 pour cent et celle des exportations de services commerciaux de pour cent. Faits saillants de

Detaljer

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 147. 1909. FØRSTE HEFTE. BEDRIFTER, ARBEIDERE OG EIERE.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 147. 1909. FØRSTE HEFTE. BEDRIFTER, ARBEIDERE OG EIERE. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 7. 909. FABRIKT ÆLLING FØRSTE HEFTE. BEDRIFTER, ARBEIDERE OG EIERE. (Recensement industriel 909: Etablissements, ouvriers et propriétaires) UTGIT AV DET STATISTISKE CENTRALBYRAA.

Detaljer

Laser vert : moins de plus de 300. Acheter Laser PRODUITS CHAUDS. Pointeur Laser étanche

Laser vert : moins de plus de 300. Acheter Laser PRODUITS CHAUDS. Pointeur Laser étanche Notre entreprise Livraison et Garantie Politique de retour Avis des clients Blog E-mail Search BIENVENUE LASER VERT LASER ROUGE LASER BLEU VIOLET POINTEUR LASER POWERPOINT Accueil CHARGEUR >> Laser Vert

Detaljer

ARBEIDSLØNNEN I JORDBRUKET

ARBEIDSLØNNEN I JORDBRUKET NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VIII. 92. ARBEIDSLØNNEN I JORDBRUKET Driftsåret 1928-1929 (Salaires des ouvriers agricoles 1928-1929) Utgitt av DET STATISTISKE CENTRALBYRA. 0 S L O. I KOMMISJON HOS H. ASCHEHOUG

Detaljer

Brosses intérieures avec manche

Brosses intérieures avec manche 18 Brosses standard Écouvillons / Brosses pour tuyaux Brosses intérieures avec manche 10 1 10 2 10 4 Pour dérouiller et nettoyer les trous ronds et ovales, ainsi que les fers ronds. ronde conique ronde

Detaljer

http://papeteriecharlemagne.fr/ Pour être autorisé à entrer sur le site, vous devez avoir un identifiant et un mot de passe. Saisir votre code client dans la case et le mot de passe dans la case (respecter

Detaljer

Eksamen FSP5020/PSP5013 Fransk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister. Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5020/PSP5013 Fransk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister.  Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.11.2013 FSP5020/PSP5013 Fransk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Nynorsk/Bokmål Oppgåve 1 Comment tu dépenses ton argent? Skriv ein liten tekst på to til fire setningar om

Detaljer

* très facile ** facile *** difficulté moyenne **** difficile ***** très difficile I : Incontournable

* très facile ** facile *** difficulté moyenne **** difficile ***** très difficile I : Incontournable Exo7 Séries de Fourier Exercices de Jean-Louis Rouget Retrouver aussi cette fiche sur wwwmaths-francefr Exercice ** * très facile ** facile *** difficulté moyenne **** difficile ***** très difficile I

Detaljer

NORGES INDUSTRI FOR ÅRET 1926 DET STATISTISKE CENTRALBYRÅ. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VIII. 24.

NORGES INDUSTRI FOR ÅRET 1926 DET STATISTISKE CENTRALBYRÅ. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VIII. 24. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VIII. 24. NORGES INDUSTRI (OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIKTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ÅRET 1926 (Statistique industrielle de la Norvège pour l'année 1925.) Utgitt

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 8 findes opfort i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik juli 889 december 90. 98 se omslaget paa verker

Detaljer

Clôture Métallique. Portails / Portillons / Accessoires

Clôture Métallique. Portails / Portillons / Accessoires Clôture Métallique Portails / Portillons / Accessoires Vous trouverez dans notre gamme de clôtures métalliques tous les s nécessaires à la réalisation d une clôture de qualité grâce à aux différents s

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII.

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. (Statistique Officielle de la Norvége, série VIII.) Rake VIII. Nr. - Trykt 1930: 110. Norges industri 1927. (Statistique industrielle de la Norvège.) 111. Det

Detaljer

BEFOLKNINGSFORHOLDENE

BEFOLKNINGSFORHOLDENE TILLEGGSHEFTE TIL «MEDDELELSER FRA DET STATISTISKE CENTRALBYRÄ» 1920 Journal du Bureau Central de Statistique du Royaume de Norvège 1920. Appendice. BEFOLKNINGSFORHOLDENE NORD-NORGE MED SÆRLIG HENSYN TIL

Detaljer

ARBEIDSTIDEN I INDUSTRIEN

ARBEIDSTIDEN I INDUSTRIEN NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 3. ARBEIDSTIDEN I INDUSTRIEN SEPTEMBER 93. (Durée du Travail dans l'industrie, septembre 93.) UTGIT AV DEPARTEMENTET FOR SOCIALE SAKER, HANDEL, INDUSTRI OG FISKERI, KRISTIANIA

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIL)

Norges Offisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIL) Norges Offisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIL) Trykt 195: Nr. 18. Norges handel 194. (Commerce.) 187. 'Skolevesenets tilstand 19. (Instruction publique.) 188.

Detaljer

FORTEGNELSE OVER NORGES OFFISIELLE STATISTIKK

FORTEGNELSE OVER NORGES OFFISIELLE STATISTIKK NORGES OFFISIELLE STATISTIKK A 957 FORTEGNELSE OVER NORGES OFFISIELLE STATISTIKK OG ANDRE PUBLIKASJONER UTGITT AV STATISTISK SENTRALBYRÅ 1828-1976 CATALOGUE OF NORWEGIAN OFFICIAL STATISTICS AND OTHER PUBLICATIONS

Detaljer

LIBER BVEL MAGI SVB FIGVRÂ I

LIBER BVEL MAGI SVB FIGVRÂ I LIBER BVEL MAGI SVB FIGVRÂ I $

Detaljer

Roulements à rouleaux cylindriques

Roulements à rouleaux cylindriques Roulements à rouleaux cylindriques Roulements à rouleaux cylindriques 292 Définition et aptitudes 292 Séries 292 Variantes 293 Tolérances et jeux 294 Eléments de calcul 296 Eléments de montage 297 Suffixes

Detaljer

St.prp. nr. 3 ( )

St.prp. nr. 3 ( ) St.prp. nr. 3 (1999-200) Om samtykke til å setje i kraft ein tilleggsavtale til skatteavtalen mellom Noreg og Frankrike av 19. desember 1980 med tilleggsavtalar av 14. november 1984 og 7. april 1995, underskriven

Detaljer

STATISTISK AARBOK ANNUAIRE STATISTIQUE

STATISTISK AARBOK ANNUAIRE STATISTIQUE STATISTISK AARBOK FOR KONGERIKET NORGE. ANNUAIRE STATISTIQUE DE LA NORVÈGE, STATISTISK AARBOK FOR KONGERIKET NORGE TE AARGANG.. UTGIT AV DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. ANNUAIRE STATISTIQUE DE LA NORVÈGE.

Detaljer

NORGES BERGVERKSDRIFT

NORGES BERGVERKSDRIFT PROFESSOR J. H. L. VOGT NORGES BERGVERKSDRIFT EN HISTORISK OVERSIGT MED SÆRLIG HENSYN TIL UTVIKLINGEN I DE SENERE AAR VORT lands bergverksdrift kan regnes at stamme fra be gyndelsen av det 17de aarhundrede.

Detaljer

(OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIKTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ÅRET 19Z1. (Statistique industrielle pour l'année 1921) Utgitt av

(OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIKTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ÅRET 19Z1. (Statistique industrielle pour l'année 1921) Utgitt av NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VII. 91. INDUSTRISTATISTIKK (OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIKTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ÅRET 19Z1. (Statistique industrielle pour l'année 1921) Utgitt av 0 DET STATISTISKE

Detaljer

Roulements à rouleaux cylindriques

Roulements à rouleaux cylindriques Roulements à rouleaux cylindriques Roulements à rouleaux cylindriques 292 Définition et aptitudes 292 Séries 292 Variantes 293 Tolérances et jeux 294 léments de calcul 296 léments de montage 297 Suffixes

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIII.)

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIII.) Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIII.) Trykt 1928: Nr. 48. Norges civile, geistlige, rettslige og militære inndeling 1 januar 1928. (Les divisions

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvège, série

Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvège, série Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvège, série Trykt 9: bill et des Nr.. Markedspriser paa korn og poteter 86-9. (Données sur les prix da pommes de terre 86-9). Indtvegts-

Detaljer

Alt for ofte blir problemer med avløpsrør i bygninger løst ved å bytte ut gamle defekte rør med nye. Dette innebærer tapphull- og utgravingsarbeide

Alt for ofte blir problemer med avløpsrør i bygninger løst ved å bytte ut gamle defekte rør med nye. Dette innebærer tapphull- og utgravingsarbeide Alt for ofte blir problemer med avløpsrør i bygninger løst ved å bytte ut gamle defekte rør med nye. Dette innebærer tapphull- og utgravingsarbeide med betydelig uleilighet fra bruddstykker, støv og støyforurensing,

Detaljer

INDUSTRISTATISTIKK FOR ARET 1918. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VII. 5. RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN.

INDUSTRISTATISTIKK FOR ARET 1918. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VII. 5. RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VII.. INDUSTRISTATISTIKK (OMFATTENDE OPGAVER OVER.ULYKKESFORSIKRINGSPLIKTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ARET. (Statistique industrielle pour l'année, éditée par l'office

Detaljer

Oppgåve 4 Vel éi av oppgåvene under, og skriv ein samanhengande tekst. a) «Il y a trop de sport dans les médias.» Synest du det er for mykje sport på TV og i avisene? Liker du best å sjå på sport på TV,

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.)

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 1915: Nr. 23. Markedspriser paa korn og poteter 1836-1914. (Données sur les prix du NI et des pommes de terre

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvöge, série

Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvöge, série Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvöge, série Trykt : Nr.. II aandverkstæll ingen 0. Tredje hefte. Arbeidstid. (Recensement des métiers ert 0. III. Durée du travail.)

Detaljer

Eksamen FSP5020 Fransk I PSP5013 Fransk nivå I. Nynorsk/Bokmål

Eksamen FSP5020 Fransk I PSP5013 Fransk nivå I. Nynorsk/Bokmål Eksamen 19.05.2017 FSP5020 Fransk I PSP5013 Fransk nivå I Nynorsk/Bokmål Nynorsk Eksamensinformasjon Eksamenstid Hjelpemiddel Eksamen varer i 5 timar. Alle hjelpemiddel er tillatne, bortsett frå Internett

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VI.

Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt : Nr. 5. Kriminalstatistik og. (justice criminelle.) - 0. Norges bergverksdrift. (M:nes et usines.) -. Fængselsstyrelsens

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI,

Norges Officielle Statistik, række VI, Norges Officielle Statistik, række VI, (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 94: Nr.. Haandverkstællingen 90. Tredje hefte. Arbeidstid. (Recensement des métiers en 90. III. Durée du travail.)

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI.

Norges Officielle Statistik, række VI. Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt : Nr. --. Norges sparebanker. (Caisses d'épargne.). Kreaturholdet 0 september. (Retail, le 0 septembre.).

Detaljer

MAKE MAKE Arkitekter AS Maridalsveien Oslo Tlf Org.nr

MAKE MAKE Arkitekter AS Maridalsveien Oslo Tlf Org.nr en omfatter 1 Perspektiv I en omfatter 2 Perspektiv II en omfatter 3 Perspektiv III en omfatter 4 Perspektiv IV en omfatter 5 Perspektiv V en omfatter 6 Perspektiv VI en omfatter 7 Perspektiv VII en omfatter

Detaljer

UTGIT AV SOCIALAVDELINGEN UNDER DEPARTEMENTET FOR SOCIALE SAKEI?, HANDEL, INDUSTRI OG FISKERI TILLEGSHEFTE TIL «SOCIALE MEDDELELSER» 1915

UTGIT AV SOCIALAVDELINGEN UNDER DEPARTEMENTET FOR SOCIALE SAKEI?, HANDEL, INDUSTRI OG FISKERI TILLEGSHEFTE TIL «SOCIALE MEDDELELSER» 1915 ARBEIDSLEDIGIIET OG ARBEIDSLEDIGHETSFORSIKRING UTGIT AV SOCIALAVDELINGEN UNDER DEPARTEMENTET FOR SOCIALE SAKEI?, HANDEL, INDUSTRI OG FISKERI TILLEGSHEFTE TIL «SOCIALE MEDDELELSER» 1915 111(11C(111i IN

Detaljer

INDUSTRIARBEIDER-TRYGDEN

INDUSTRIARBEIDER-TRYGDEN NORGES OFFISIELLE STATISTIKK IX. 42. INDUSTRIARBEIDER-TRYGDEN ULYKKESTRYGDEN FOR INDUSTRIARBEIDERE M. V. 935 Assurances de l'état contre les accidents pour les travailleurs de l'industrie, etc. UTGITT

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr. 1-128 findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik 1 juli 1889-31 december 1910. Trykt 1 91 1

Detaljer

1. Intégrales définies et indéfinies I. (a) Soit b > 0. Montrer que pour tout x > 0 la fonction. 2 b. F (x) = arctan bx. 1 (1 + bx) x. f(x) = x t dt.

1. Intégrales définies et indéfinies I. (a) Soit b > 0. Montrer que pour tout x > 0 la fonction. 2 b. F (x) = arctan bx. 1 (1 + bx) x. f(x) = x t dt. Chpitre 6 Clcul intégrl 6. Eercices. Intégrles définies et indéfinies I. () Soit b >. Montrer que pour tout > l fonction F () = b rctn b est une primitive de f() = ( + b). (b) Pour R clculer (c) Pour R

Detaljer

PRODUKSJONSSTATISTIKK 1935 OG OPGAVER OVER INDUSTRIBEDRIFTER UNDER LOVEN OM ULYKKESTRYGD FOR INDUSTRIARBEIDERE M. V. 1934. Statistique industrielle:

PRODUKSJONSSTATISTIKK 1935 OG OPGAVER OVER INDUSTRIBEDRIFTER UNDER LOVEN OM ULYKKESTRYGD FOR INDUSTRIARBEIDERE M. V. 1934. Statistique industrielle: NORG ES OFFISIELLE STATISTIKK. IX. 105. NORGES INDUSTRI PRODUKSJONSSTATISTIKK 1935 OG OPGAVER OVER INDUSTRIBEDRIFTER UNDER LOVEN OM ULYKKESTRYGD FOR INDUSTRIARBEIDERE M. V. 1934 Statistique industrielle:

Detaljer

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE NORVÉGIEN. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE NORVÉGIEN. Langue vivante 2 Session 2019 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE NORVÉGIEN Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L langue vivante obligatoire (LVO) Durée de l épreuve : 3 heures

Detaljer

EKSAMENSOPPGAVE FRA1300 Fransk basisemne Vår 2012

EKSAMENSOPPGAVE FRA1300 Fransk basisemne Vår 2012 Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Institutt for moderne fremmedspråk EKSAMENSOPPGAVE FRA1300 Fransk basisemne Vår 2012 Faglig kontakt under eksamen: Svein Eirik Fauskevåg / George Chabert

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke X. (Statistique Officielle de la Norvége, série X.)

Norges Offisielle Statistikk, rekke X. (Statistique Officielle de la Norvége, série X.) Norges Offisielle Statistikk, rekke X. (Statistique Officielle de la Norvége, série X.) Rekke X. Trykt 1944. Nr. 70. Forsikringsselskaper 1942. (Sociétés d'assurances.) 71. Norges handel 1942. (Commerce.)

Detaljer

Sommaire. Montre MOVETIME Family Aperçu de la montre... 1 Touche Marche-Arrêt Retrait des bracelets Résistance à l eau...

Sommaire. Montre MOVETIME Family Aperçu de la montre... 1 Touche Marche-Arrêt Retrait des bracelets Résistance à l eau... Mode d'emploi MT40X Sommaire Montre MOVETIME Family... 1... 1 Aperçu de la montre... 1 Touche Marche-Arrêt... 1... 2... 2 Retrait des bracelets... 2... 3 Résistance à l eau... 3... 3 Obtenir une carte

Detaljer

Møte for lukkede dører i Lagtinget den 22de mars 1918 kl Præsident: G. A. Jahren.

Møte for lukkede dører i Lagtinget den 22de mars 1918 kl Præsident: G. A. Jahren. Møte for lukkede dører i Lagtinget den 22de mars 1918 kl. 10.00. Præsident: G. A. Jahren. Præsidenten: Der foreligger til behandling Odelstingets beslutning til midlertidig lov om tillæg til lovene om

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.)

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Norges Officielle Statistik, række VI (Statistique Officielle de la Norvège, série VI) Trykt 1915: Nr 23 Markedspriser paa korn og poteter 1836-1914 (Données sur les!prix du bli et ties pommes de terre

Detaljer

Corrigé du BTS, groupement A, Nouvelle-Calédonie, novembre 2008

Corrigé du BTS, groupement A, Nouvelle-Calédonie, novembre 2008 Corrigé du BTS, groupement A, Nouvelle-Calédonie, novembre 8 EXERCICE 1 séries de FOURIER 1 si t α f t)= si α

Detaljer

Rt-1925-1048 <noscript>ncit: 6:03</noscript>

Rt-1925-1048 <noscript>ncit: 6:03</noscript> Page 1 of 5 Rt-1925-1048 INSTANS: Høyesterett - dom. DATO: 1925-12-04 PUBLISERT: Rt-1925-1048 STIKKORD: Landskatteloven 42 og Skatteloven 43 SAMMENDRAG: Ved et dødsbos salg av et sanatorium og en som direktørbolig

Detaljer

BERETNING OM MYRFORSØKENE I TRYSIL

BERETNING OM MYRFORSØKENE I TRYSIL 108 BERETNNG OM FORSØKSSTATONEN Hovedresultatet av disse undersøkelser er, at grøn/or bestaaende av en blanding av havre og erter bør saaes tidligst mulig._ Derved faaes baade større og bedre avling. Den

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) 4 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Trykt 1906: Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed 1904. (Hospices d'aliénés.) 2. Folkemængdens Bevægelse 1901 og

Detaljer

Folketellingen i Norge

Folketellingen i Norge NORGES OFFISIELLE STATISTIKK. VII.. Folketellingen i Norge desember 0. Trettende hefte. Oversikt over livsstillingsstatistitkenogtellingens utførelse. (Recensement du er décembre 0: XIII. Aperçu de la

Detaljer

Tri sélectif de déchets. Kildesortering

Tri sélectif de déchets. Kildesortering Tri sélectif de déchets Dans notre commune, on est légalement obligé de trier les déchets. Le but est de les recycler et ainsi contribuer à un meilleur environnement pour nous tous. Voici une description

Detaljer

www.philips.com/avent

www.philips.com/avent Register your product and get support at www.philips.com/avent SCD505 EN User manual 3 DA Brugervejledning 13 DE Benutzerhandbuch 23 ES Manual del usuario 47 SV Användarhandbok 121 AR 141 Innholdsfortegnelse

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VII.)

Norges Offisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VII.) Norges Offisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VII.) Trykt 1928: Nr. 186. Norges handel 1924. (Commerce.) 187. Skolevesenets tilstand 1923. (Instruction publique.)

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke IX. (Statistique Officielle de la Norvége, série IX.)

Norges Offisielle Statistikk, rekke IX. (Statistique Officielle de la Norvége, série IX.) orges Offisielle Statistikk, rekke IX (Statistique Officielle de la orvége, série IX) Rekke IX Trykt 1934: 24 Folketellingen 1 desember 193: V Folkemengden fordelt efter kjønn, alder og ekteskapelig stilling

Detaljer

ARBEIDSLØNNEN I JORDBRUKET

ARBEIDSLØNNEN I JORDBRUKET LO. OS NORGES OFFSELLE STATSTKK. V. 199. ARBEDSLØNNEN JORDBRUKET Driftsåret 1925-1926 (Salaires des ouvriers agricoles en 1925-1926.) Utgitt av DET STATSTSKE CENTRALBYRÅ KOMMSJON HOS H. ASCHEHOUG & CO.

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Noryége, série VI) Nr. se tidligere hefter. Trykt : Nr.. Private aktiebanker 0. {Banques privées par actions.) 0. Skolevæsenets tilstand

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.)

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 1915: Nr. 23. Markedspriser paa korn og poteter 1836-1914. (Données sur les prix du blé ei des pommes de terre

Detaljer

Dans les version authentiques de la Convention, telle que faite à Lugano le 30 octobre 2007, les erreurs suivantes ont été signalées au dépositaire:

Dans les version authentiques de la Convention, telle que faite à Lugano le 30 octobre 2007, les erreurs suivantes ont été signalées au dépositaire: Département fédéral des affaires étrangères P.869-2 LUG 1/09 Notification aux Etats signataires de la Convention concernant la compétence judiciaire, la reconnaissance et l exécution des décisions en matière

Detaljer

Eksamen 21.05.2013. FSP5020/PSP5013 Fransk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister. http://eksamensarkiv.net/

Eksamen 21.05.2013. FSP5020/PSP5013 Fransk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister. http://eksamensarkiv.net/ Eksamen 21.05.2013 FSP5020/PSP5013 Fransk nivå I Elevar og privatistar / Elever og privatister Oppgåve 1 Vous aimez voyager? Liker du å reise? Kvifor / kvifor ikkje? Skriv ein liten tekst på to til fire

Detaljer

Rt-1916-559. http://www.rettsnorge.no/sakslinker/rettspraksis/rt-1916-559_dommered.htm

Rt-1916-559. http://www.rettsnorge.no/sakslinker/rettspraksis/rt-1916-559_dommered.htm Rt-1916-559 Side 559 Assessor Bjørn: Murerhaandlanger Johan Andersen blev ved dom, avsagt 16 november 1915 av meddomsret inden Øvre Telemarkens østfjeldske sorenskriveri, for overtrædelse av løsgjængerlovens

Detaljer

Norges Officielle Statistik, rm. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Norges Officielle Statistik, rm. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Norges Officielle Statistik, rm V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. 1-128 findes opfert i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik 1 juli 1889-31 de- cember 1910. 129-183 se omslaget

Detaljer

FOLKETÆLLINGEN I NORGE

FOLKETÆLLINGEN I NORGE NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 70. FOLKETÆLLINGEN I NORGE DECEMBER 90. FØRSTE HEFTE. FOLKEMÆNGDE I RIKETS FORSKJELLIGE ADMINISTRATIVE INDDELINGER M. V. (Recensement du Décembre 90: Population des Divisions

Detaljer

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V SEPTEMBER TREDJE HEFTE. OVERSIGT m. v. (Recensement du 3o septembre1907 : Aperçu général etc.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V SEPTEMBER TREDJE HEFTE. OVERSIGT m. v. (Recensement du 3o septembre1907 : Aperçu général etc. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 145. 30 SEPTEMBER 1907. JORDBRUKSTÆLLINGEN IKO TREDJE HEFTE. OVERSIGT m. v. (Recensement du 3o septembre1907 : Aperçu général etc.) UTGIT AV DET STATISTISKE CENTRALBYRAA.

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série. Trykt 1916:

Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série. Trykt 1916: Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 1916: Nr. 59. Kriminalstatistik 1911 og 1912. (justice criminelle.) - 60. Norges bergverksdrift 1914. (Menes

Detaljer

REQUÊTE APPLICATION KLAGESKJEMA

REQUÊTE APPLICATION KLAGESKJEMA Voir Note explicative See Explanatory Note Se klageveiledningen NOR Numéro de dossier File-number Klage nr. COUR EUROPÉENNE DES DROITS DE L HOMME EUROPEAN COURT OF HUMAN RIGHTS DEN EUROPEISKE MENNESKERETTIGHETSDOMSTOL

Detaljer

ARBEIDSMÄRKE DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. SIVENDE 11.1.111ING. KRISTIANIA. kommission HOS II. A SCH E G C O. Pris kr. 1.00. DU ROYAUME DE NOR1EGE.

ARBEIDSMÄRKE DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. SIVENDE 11.1.111ING. KRISTIANIA. kommission HOS II. A SCH E G C O. Pris kr. 1.00. DU ROYAUME DE NOR1EGE. ARBEIDSMÄRKE UTGIT AV DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. BULLETIN In - TI?A VAIL DU BUREAU CENTRAL DE STATISTIQUE DU ROYAUME DE NOREGE.) SIVENDE..ING., SEPTIEME ANNEE.) 909 KRISTIANIA. kommission HOS II. A

Detaljer

Disjoncteurs sélectifs

Disjoncteurs sélectifs 233 Accessoires de SLS 235 Technique 236 231 de ligne principale Meilleure sécurité, installation rapide - avec les disjoncteurs SLS Hager Hager vous propose la solution optimale pour la protection des

Detaljer

Design d'un champ de vecteurs tangents

Design d'un champ de vecteurs tangents Grenoble INP ENSIMAG École Nationale Supérieure dinformatique et de Mathématiques Appliquées Rapport de Travaux d'études et de Recherche Eectué au Laboratoire Jean Kuntzmann Design d'un champ de vecteurs

Detaljer

IO 68/4 Oslo, 17. april 1968.

IO 68/4 Oslo, 17. april 1968. IO 68/4 Oslo, 17. april 1968. HISTORISK OVERSIKT OMØ SKATTESATSER FRAM TIL 1968 Side Innhol d I. Inntekts- og formuesskatter, personlige skattytere II. Trygder 1. Formuesskatt til staten i 2. Formuesskatt

Detaljer

NORGES GEOLOGISKE UNDERSØKELSE

NORGES GEOLOGISKE UNDERSØKELSE DR. HANS REUSCH NORGES GEOLOGISKE UNDERSØKELSE NORGES rettet 1858. GEOLOGISKE UNDERSØKELSE blev op Før vi omtaler denne institutions virksomhet, vil vi kaste et blik paa geologiens utvikling i Norge i

Detaljer

Norges O ffisielle Statistikk, rekke VII.

Norges O ffisielle Statistikk, rekke VII. Norges O ffisielle Statistikk, rekke VII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VII.) Trykt : Nr.. Rekruttering. (Recrutement.). Skiftevesenet og. Overformynderiene og. (Successions, faillites et

Detaljer

165. Arbeidsledighetstellingen 15 januar 1931 ved de offentlige arbeidskontorer.

165. Arbeidsledighetstellingen 15 januar 1931 ved de offentlige arbeidskontorer. Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. (Statistique Offioielle de la Norvêge, série VIII.) Rekke VIII. Trykt 1931: Nr. 142. Sundhetstilstanden og medisinalforholdene 1928. (Rapport sur l'etat sanitaire

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke IX. (Statistique Officielle de la Norvége, série IX.)

Norges Offisielle Statistikk, rekke IX. (Statistique Officielle de la Norvége, série IX.) orges Offisielle Statistikk, rekke IX (Statistique Officielle de la orvége, série IX) Rekke IX Trykt 1935: 5 Meieribruket i orge 1 1933 ( L'industrie laitiere de la orvege en 1933) 51 Syketrygden 1933

Detaljer

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série

Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série Norges Offisielle Statistikk, rekke VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série Trykt 1917: Nr. 91. Norges sparebanker 1915. (Caisses d'épargne.) 9. Kreaturholdet 30 september 1916. (Bétail, le 30

Detaljer

(Statistique Officielle de la Norvège, série V.

(Statistique Officielle de la Norvège, série V. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V. Nr. 1-128 findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik 1 juli 1889-31 december 1910. - 129-183 se omslaget

Detaljer

EKSAMEN FRA0502 Fransk II HØSTEN 2012

EKSAMEN FRA0502 Fransk II HØSTEN 2012 Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Institutt for moderne fremmedspråk - EKSAMEN FRA0502 Fransk II HØSTEN 2012 Faglig kontakt under eksamen: Sophie Vauclin Tlf.: 73596873/ 93063953 Eksamensdato:

Detaljer

a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å ind bort her ud mig a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å kun

a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å ind bort her ud mig a,b d e f,g h i,j,k l,m n,o,p s,t u,v,å kun hende af fra igen lille da på ind bort her ud mig end store stor havde mere alle skulle du under gik lidt bliver kunne hele over kun end små www.joaneriksen.dk Side 1 fri skal dag hans nej alt ikke lige

Detaljer

Universitetet i Oslo Institutt for litteratur, områdestudier og europeiske språk Diagnostisk test for fransk PRØVE 1

Universitetet i Oslo Institutt for litteratur, områdestudier og europeiske språk Diagnostisk test for fransk PRØVE 1 PRØVE 1 Her følger en sammenhengende tekst der hvert åpent felt representerer ETT utelatt ord. Prøv å fylle ut så mange av de åpne felter som mulig med det ordet du mener gir best mening. Ordet bør være

Detaljer

Netbook mouse SPM NO Brukerhåndbok. Register your product and get support at

Netbook mouse SPM NO Brukerhåndbok. Register your product and get support at Register your product and get support at www.philips.com/welcome Netbook mouse SPM6800 NO Brukerhåndbok Philips Consumer Lifestyle AQ95-56F-1240KR 2010...... (Report No. / Numéro du Rapport) (Year in which

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII.

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. Norges Offisielle Statistikk, rekke VIII. (Statistique Officielle de la Norvège, série VIII.) Rekke VIII. Trykt 1930: Nr. 110. Norges industri 1927. (Statistique industrielle de la Norvège.) 111. Det civile

Detaljer

CUMMINGTONIT FRA SAUDE,

CUMMINGTONIT FRA SAUDE, CUMMINGTONIT FRA SAUDE, RYFYLKE. AV C. W. CARSTENS. ra Saude zinkgruber, som f rtiden drives av Det norske F Aktieselskab for elektrokemisk Industri, Kristiania, er der av bergingeniør CHR. H. S. HoRNEMAN

Detaljer

PREPARATION BREVET BLANC 1 CALCUL FRACTIONNAIRE : AIDE : d'abord transformer l'écriture du nombre entier 1. Tout nombre a peut s'écrire 1

PREPARATION BREVET BLANC 1 CALCUL FRACTIONNAIRE : AIDE : d'abord transformer l'écriture du nombre entier 1. Tout nombre a peut s'écrire 1 THEME : Calcul de A : CALCUL FRACTIONNAIRE : A = ( + PREPARATION BREVET BLANC Faites ce genre de calcul en colonnes ( afin d'éviter tout oubli C'est l'exercice classique du Brevet. L'élève connaitil les

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.)

Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 94: Nr.. Haandverkstællingen 90. 3dje hefte. Arbeidstid. (Recensement des métiers en 90. LII. Durée du travail.).

Detaljer

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE NORVÉGIEN. Langue vivante 2 ÉPREUVE DU MARDI 21 JUIN 2016

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE NORVÉGIEN. Langue vivante 2 ÉPREUVE DU MARDI 21 JUIN 2016 Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE NORVÉGIEN Langue vivante 2 ÉPREUVE DU MARDI 21 JUIN 2016 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire

Detaljer

Kommunikasjonsperm. Overvåking og undersøkelser side 1. Smerter side 2. Naturlige funksjoner, eliminasjon side 3. Sengeleie og stell side 4

Kommunikasjonsperm. Overvåking og undersøkelser side 1. Smerter side 2. Naturlige funksjoner, eliminasjon side 3. Sengeleie og stell side 4 Kommunikasjonsperm Fransk Overvåking og undersøkelser side 1 Smerter side 2 Naturlige funksjoner, eliminasjon side 3 Sengeleie og stell side 4 Mat, drikke kvalme side 5 Bevegelse, syn, temperatur side

Detaljer

Informations sur l'hépatite A, B et C et comment éviter la contamination

Informations sur l'hépatite A, B et C et comment éviter la contamination Informations sur l'hépatite A, B et C et comment éviter la contamination Fransk/norsk Fakta om hepatitt A, B og C og om hvordan du unngår smitte Hva er hepatitt? Hepatitt betyr betennelse i leveren. Mange

Detaljer

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2018 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL NORVÉGIEN Langue vivante 1 ÉPREUVE DU MERCREDI 20 JUIN 2018 Séries L, ES, S Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire

Detaljer

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2017 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL NORVÉGIEN Langue vivante 1 ÉPREUVE DU LUNDI 19 JUIN 2017 Séries L, ES, S Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO)

Detaljer

Norges Officielle Statistik, række V,

Norges Officielle Statistik, række V, Norges Officielle Statistik, række V, (Statistique officielle de ia Norvège, série V.) Nr. 1-128 vil findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik in. y. 1 januar 1906-31 december 1910.

Detaljer

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIL (Statistique Officielle de la Norvge, série

Norges Offisielle Statistikk, rekke VIL (Statistique Officielle de la Norvge, série Norges Offisielle Statistikk, rekke VIL (Statistique Officielle de la Norvge, série 151. Trykt 1925 Folkemengdens bevegelse 1916-1920. II. Sammendrag. (Mouvement de la po- pulation pendant les années 1916

Detaljer

Energie et corrélation. Systèmes de Traitement du Signal Polytech Marseille INFO 2016

Energie et corrélation. Systèmes de Traitement du Signal Polytech Marseille INFO 2016 Energie et corrélation Systèmes de raitement du Signal Polytech Marseille INFO 016 Densité spectrale d énergie Signau à énergie finie E E (t) X y dν Densité spectrale d énergie : Densité spectrale d énergie

Detaljer

BEHANDLINGEN AY FORSØMTE

BEHANDLINGEN AY FORSØMTE NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI.. BEHANDLINGEN AY FORSØMTE BARN VERGERAADENES VIRKSOMHET, SKOLEHJEM OG TVANGSSKOLER (LOV AV JUNI ) 0 og Ø. (Statistique concernant le traitement des enfants moralement abandonnés.

Detaljer