Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 1915: Nr. 23. Markedspriser paa korn og poteter (Données sur les prix du blé ei des pommes de terre ) Indtægts- og formuesforhold efter skatteligningen (Revenus et fortunes Norges sparebanker (Caisses d'épargne.) 26. Fattigvæsenet 1911 og Assistance publique.) 27. Folkemængdens bevægelse II. Sammendrag. (Mouvement de la Norges fiskerier 1913 (Grandes pêches maritimes.) 29. Norges bergverksdrift (Mines et usines.) 30. Norges telegrafvæsen 1913/14. (Télégraphes et téléphones de l'état.) 31. Norges kommunale finanser (Finances des communes.) 32. Private aktiebanker 1912 og (Banques privies par actions.) 33. Skiftevæsenet samt overformynderierne 1911 og (Successions, faillites et Arbeidsledighet og Arbeidsledighetskasser. (Chômage et caisses de chômage.) 35. Skolevæsenets tilstand (Instruction publique.) 36. Rekrutering (Recrutement.) 37. De offentlige jernbaner 1913/14. (Chemins de fer publics.) 38. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail.) 39. Veterinærvæsenet og kjøtkontrollen (Service vétérinaire et l'inspection de Fagskolestatistik 1911/1912 og 1913/14. (Écoles professionnelles.) 41. Forsikringsselskaper (Sociétés d'assurances.) 42. Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'aliénés.) 43. Norges postvæsen (Statistique postale.) 44. Husholdningsregnskaper for handelsfunktionærer m. v. (Budgets de familles d'em Dødelighetstabeller for det norske folk 1901/ /11. (Tables de mortalité Forsømte barn 1912 og (Traitement des enfants moralement abandonnes.) 47. Beretninger om amternes økonomiske tilstand I og II. (Rapports Forsikringsselskaper (Sociétés d'assurances.) 49. Civil retspleie 1911, 1912 og (Justice civile.) 50. Fabriktaellingen Fjerde hefte. Produktionsstatistik. (Recensement indu Folkemængdens bevægelse 1912, (Mouvement de la population.) 52. Kommunale skatteligninger i landdistriktene 1911, 1912 og 1 halvaar Industristatistik (Statistique industrielle.) 54. Fiskerforsikringen (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs.) 55. Folkemængdens bevægelse Hovedoversigt. (Aperçu general du Sundhetstilstanden og medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et Indtægt, formue og fordelingen av den kommunale skat (Revenus, Norges sparebanker (Caisses d'épargne.) selon l'imposition de l'exercice 1911.) ( population pendant les années 1906 el II. Résumé.) biens pupillaires.) la viande.) ployés du commerce, etc.) selon les experiences /11.) des préfets sur l'état économique et social des préfectures.) striel IV. Statistique de la production.) (Revenus et fortunes dans les districts ruraux.) mouvement de la population en Norvège pendant les années 1901 êt 1910.) médical.) fortunes et répartition de l'impôt communal.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI. 95. NORGES BERGVERKSDRIFT (Statistique des mines et usines en Norvège en 1915 ) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALFYR. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H.A SCH E H O U G& C O

4 For aarene 7, se Norges Officielle Statistik, række III IV V og 1913 VI. 2 og VI. 60. Johannes Bjørnstads boktrykkeri.

5 Byraaet har herved den ære at fremlægge bergverksstatistikken for 1915, indeholdende bergmesternes beretninger samt de av hr. professor T h. Hiortdahl paa grundlag herav utarbeidede tabeller tillikemed en indledning for femaaret Det Statistiske Centralbyraa, Kristiania 27 mars N. Rygg. Jonas Haanshus.

6 Indhold. Indledning Side. Tabeller. Tabel 1. Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Nærmere opgaver over byttedriften i aaret Oversigt over bergverksdriften i aarene Bergmesternes beretninger om bergverksdriften 1:3-75* I Østlandske bergdistrikt 3* 7* - Vestlandske» 7*-48* - Trondhjemske»- 48*-68* - Nordlandske» 69*-73* - Finmarkens» 73*-75* Table des matières. Introduction Pages. Tableaux. Tableau n 1. Aperçu général de l'industrie minière pour l'année n 2. Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant l'année n 3. Données détaillées sur l'exploitation des usines pendant l'année n 4. Résumé rétrospectif pour les années Rapports des inspecteurs des mines 1*-75*

7 Indledning. I den femaarsperiode som avsluttes med aaret 1915, har landets bergverker hat forskjellige vanskeligheter, saaledes den langvarige arbeidsstans paa grund av streiken i 1911, samt i 1914 og 1915 paa grund av krigen ; men de har dog kunnet fortsætte den utvikling som begyndte i de nærmest fore gaaende femaar. Bergverkenes produktions m æ ngde har endog mere end fordoblet sig, og deres produktions værd i 1) har steget i et endnu nogbt stet-- kere forhold, idet metalprisene i det hele tat har været hoie, imidlertid matt det tages i betragtning at saavel arbeidsløn som materialer samtidig har steget meget sterkt, sea produktionsomkostningene ogeaa har været overmaade hoie: Gjennemsnitlig aarlig i Produktionsmængde. Ton. Produktionsværdi. Kr. Mandskap I aaret Bergverksproduktionens betydelige stigning viser sig i særdeleshet i de nordlige landsdele, navnlig i Nordlands, Tromso og Finmarkens amter. Mens disse tre amter i gjennemsnitlig aarlig kun ydet omtrent en fjerdedel av hele landets bergverksproduktion, leverer de nu henimot to tredjedele. Det er i særdeleshet k i s (kobbermalm og svovlkis) og jer n m al m som produceres der nordpaa. Kisen var i og 1890-aarene aldeles dominerende i landets bergverksproduktion, men i 1900-aarene begyndte produktionen av jernmalm at arbeide sig frem, og i 1915 producertes endog mere jernmalm end kis; men den sidstnævnte, som er den værdifuldeste, har endnu en produk- Værdiene er beregnet efter de oplysninger man har kunnet tilveiebringe om markedsprisene og malmenes procentindhold ; de er vistnok noget usikre, men menes ialfald ikke at være sat for Mt.

8 It tionswerdi der er dobbelt saa stor som jernmalmens. Vølgencie sammenstilling viser disse to produktionsgrenes pr o cent andel i den hele grubedrifts produktionsmængde, værdi og mandskap : Femaar. Kis. " Andre. maim.; Produktionsmængde Produktionsværdi. Jern- Kis. malm. Andre. Kis. Mandskap. J er - Andre. mal m o I aaret o s 14.1 De tal som er opført under overskriften Andre", gjelder hovedsagelig sølv og nikkel, i de senere aar ogsaa molybdænglans. En betydelig del av vor bergverksdrift er beregnet paa utførsel av m a 1 m, saa at det kun er en mindre del av denne som tilgodegjøres ved den indenlandske hyttedrift. Av kisene er dette tilfælde med den egentlige kobbermalm, og produktionen av kobber har i de senere aar været i stigende. Likeledes blir nu al den utvundne nikkelmalm behandlet ved hytter her i landet og forarbeidet til nikkelmetal, mens den tidligere utførtes i raa eller halv. forædlet tilstand. Derimot er det kun en meget ringe del av jernmalmen som brukes her i landet til fremstilling av rujern. Av følgende sammenstilling vil det sees at utførselen av malm har steget overordentlig sterkt, men at den indenlandske hyttedrift samtidig viser betydelig fremgang i Malmeksport.') Ton. grubedrift. Mandskap ved hyttedrift. Hytternes produktionsværdi. Kr I Her er selvfølgelig ikke mediat den over Narvik utførte svenske jernmalm, hvorav der i femaaret gjennemsnitlig aarlig transitertes ton (i ).

9 Angaaende de enkelte produktionsgrener er følgende at bemerke S ø I v. Statens sølvverk paa Kongsberg, som i en aarnekke har været drevet med underskud, gav i 1915 et litet overskud : Gjennemsnitlig aarlig i Producert sølv. Kg. Driftsomkostninger. Kr. Overskud. Kr I ; Sølvverkets driftsfond har imidlertid gjennemsnitlig aarlig i de sidste 5 aar hat en renteindtægt av kr , og dets skogvæsen har i samme tidsrum gjennemsnitlig aarlig hat en indtægt av kr Det har fremdeles været Samuels grube som har ydet den største produktion. Ved Trollerud grube begyndte i 1915 en malmproduktion som er tilgodegjort ved sølvverkets hytter. Kobbermalm og s v o vlki s. Prisen paa kobber har i femaaret været meget vekslende ; den steg i 1912, men faldt derefter jevnt, indtil den efter krigens utbrudd atter steg meget sterkt ; den gjennemsnitlige pris i 1915 anslaaes til kr pr. ton. Den indenlandske produktion av metallisk kobber har i femaaret tiltat betydelig ; samtidig er landets kobberforbruk tiltat endnu sterkere. Produktionen dækker nu kun litt over halvdelen av forbruket, mens den i ikke var langt fra at dække det hele: Gjennemsnitlig aarlig i Kobberproduktion. Ton. Kobberforbruk. Ton ) ) I bergyerkstatistikken for 1910, pag. 3 staar feilagtig

10 IV Utførselen av svovlkis utgjorde gjennemsnitlig aarlig henimot ton; i 1915 er en betydelig del av den gaat til Sverige, som ellers har pleiet at ta sin kis fra Spanien. Noget mere end tiendedelen av den producerte svovlkis brakes her i landet til sulfitlut for cellulosefabrikkene ; efter denne falder det endel avbrand som indeholder kobber ; man har nu planlagt et ekstraktionsverk i Fredrikstad for at utvinde dette kobber her i landet, istedetfor som hittil at utføre avbranden. Nikke 1. Kristiansands nikkelraffineringsverk har i hele femaarsperioden drevet Evje nikkelverks smeltehytte og siden 1914 tillike Ringerikes nikkelverks, ved hvilke der foruten de indenlandske malmer tildels har været forsmeltet utenlandske. Av de paa disse hytter fremstillede mellemprodukter, hvis videre tilgodegjørelse tidligere foregik i utlandet, fremstilles nu i Kristiansand selve nikkelmetallet. J e r n. Efterat der her i landet i en aarrække ikke eller saagodtsom ikke hadde foregaat nogen fremstilling av rujern, begyndte man i 1913 ved Ulefos jernverk at fremstille elektrorujern, og aaret efter kom elektrisk jernsmeltning ogsaa i gang ved Tinfos jernverk, Notodden. De to nævnte jernverk leverte ton rujern i Den største producent av jernmalm er Sydvaranger gruber, hvor de arbeider som var planlagt for første anlægsperiode (beregnet paa en produktionsevne av ton aarlig), blev avsluttet i I 1912 og 1913 avsluttedes derefter arbeiderne for anden anlægsperiode (beregnet paa ton) og tredje periode ( ton). Anlægget er saaledes blit færdig til at yde regelmæssig stor produktion. Den har utgjort Slig. Ton. Derav brikettert. Ton Landets samlede produktion av jernmalm var i ton. 1) Under den elektrolytiske proces Ved raffineringen utfældes de i ertsene forekommende smaa mængder av ædle metaller i form av en slam. Denne indeholdt : Platina. Palladium. Guld.Sølv. i kg. 6.6o kg kg kg p, :. - Slammen tilgodegjores ikke her i landet,

11 V Av norsk jernmalm utførtes : i ton At utførselen er gaat tilbake i femaarets to sidste aar, har sin grund i at krigen har gjort avskibningene vanskeligere. Da produktionen har været saa meget større end utførselen, har man betydelige mængder av jernmahn liggende færdige til at bringes paa markedet, naar bedre tider kommer. i n k. Zinkforekomstene i Østlandske bergdistrikt har kun producert litet og synes heller ikke i at være kommet synderlig ut over for- Ereiksdriftens stadium. I 1915 er ca ton zinkmalm utskeidet ved et par av kisgruberne i Vestlandske og Trondhjemske distrikt. Molybd ee ngl an s. Siden krigen begyndte har der været sterk efterspørsel efter molybdienglans, og prisen har steget voldsomt. De vigtigste findesteder er i Lister og Mandais amt. Produktionen i 1915 var 97 ton, hvis værdi er anslaat til noget over en million kroner. Uavheengig av bergverkene og den med dem forbundne hyttedrift fremstiller den elektriske industri her i landet forskjellige andre tunge metaller og legeringer, navnlig raffinert zink, ferrosilicium og ferrokrom. Utførselen av disse utgjorde i 1915 efter handelsstatistikken: Zink ton kr. Ferrosilicium Ferrokrom Den indenlandske elektriske industri fremstiller ogsaa en ret betydelig mængde le t t e metalle r. Denne tilvirkning er i stigende, som det vil sees ved at sammenligne utførselsmængderne i aarene 1911 og 1915 : Natrium. Aluminium. 1911: 170 ton kr ton kr. 1915: Her i landet blev altsaa i 1915 fremstillet mere aluminium end kobber ; til fremstillingen tjener 'udelukkende utenlandske utenlandsk raastof, som i særdeleshet kommer Ira Sydfrankrike. Av ikke-metalliske mineraler produceres i særdeleshet ap a tit og f e 1 d- s p a t. Det sidstnævnte utføres foruten som stykgods ogsaa som mel, og produktionen har steget, undtagen i aarene 1914 og Efter handelsstati tiker der fort gjennemsnitlig aarlig :

12 VI Apatit. Feldspat. Feldspatmel. Apatit. Feldspat Ton. Ton. Ton Kr. Kr Mens den største brytning av feldspat tidligere foregik i Smaalenenes, Bratsberg og Nedenes amter, er det i de senere aar Nordlands amt som producerer mest fildspat. Landets st ørste b erg v e rk sanlæg beskjæftiget i 1915 følgende antal arbeidere ved grube- og hyttedrift tilsammen : 1. Sulitelma kobberverk Sydvaranger jerngruber Løkkens kobber- og kisgruber Børos kobberverk Foldals kisgruber Kongsberg sølvverk Evje nikkelverk Birtavarre kobberverk Stordø kisgruber, Bossmo kisgruber Ringerikes nikkelverk Røstvangen kisgruber Ulefos jernverk Aamdals kobberverk Killingdal kisgruber 110 Produktionsværdien av den samlede berg- og h ttedrif t gjennemsnitlig aarlig antages at kunne beregnes saaledes :

13 vil Metaller og mineraler Sølv: a. fint sølv b. solverts Guld Kobber og kis: a. kobber b. malm Nikkel: a. hytteprodukter b. malm Koboltprodukter. Jern: a. hytteprodukter b. malm Andre metalliske mineraler Apatit Feldspat Kr K 37! K.Kr Kr Kr Ialt Antallet av anmeldelser, mutingsbreve og fristbevillinger utgjorde gjennemsnitlig aarlig:

14 C. a) ttx) = 7-1 (1.) e {n 1 1 ;.4 L4 'Ll. CA.,.., " 0 ((I E - o s. E-4, Fri -.,, -. 4., Cz. E,-W 1.0 Z-- 4.-ci t; Z.--,z14.;t1..tti N e. SD *--4 ',. C, CD 00 V CX) oz,--, co, CO L' V r.4 tyd 00 lc'),. C> co VD CM CO = E a).!-j oz 0;2 00,zt4 cy D (4 t.- ),.0,--4 CO CO o ci) PW.,_, r. 7:0 0,,-,c H "'- 4,,... ;:( I'10 1:: ' 1).0.9,5, -6. s... a)., s.., -..-, v)..-, v, P.4.- a,!., ;-.-4 r4 r-i.44 t t -,n CO 00 *--4 00,-1 LÕ cc) 00 u-d L'.- t... oz r-i co c) c\1 cn..d4 C) GO CNZ --I CO C:7) etr r..1 '..t4 in CO C) GO V,t4 C,2 C,2 C" C:7>...I,-.1 <1.) -0 ;,T. E,W 0. C,2 10,Zri CD *--4 E r...1 CO C, C:, T..1 z E.. z cu f... c>,,,--4,--i 0;? X I 4 m,,: = u-,,-;... c> c) co GO tt 0 4) -. ri) CN/ CO ti C 2 =, ;- _. 1-: z 7-Ei :47-', = 0 t... t.... cq c.1 i- oz -,ti -,t1 co 00 ': ri ri,s,2 0) g...,'.411 C Z _.,,-,,- c),..0 GO -', C..?, I kc, -,-,.. 0 ;:, "cii CI v, el:, E i. = 0 0 V.-., '-:,,, g Z..14 v ii, ,--i -ti L--- c> E a)...,..., GO es:, CS> zii,--(..ti t' - C>,--4 7:13 0.T. E Et: '' cq, I: cu t. 00 0;2 k n CD < ;.., 4-, i -: C5), CT) CT, C,2 GO ).0 t-,d4 r, -) a) V.-y r-1 rq >.% p',1 a C) c pi-). j.:4, co co czn c) co t-.-4 C> CO,--t..-) v,,...-,-. rc, oz 0, g,,--1 cn 6 r...1 tz' ct In el).--1 t-,...,r, r I cti C,2 CV VD l'.-. C5` r - C,2,-- C.n... r f... Cti.... CTS E a). ;7., u'd CY ut C) u-z = c, c:),--.1,-... co cn e:t> (7> C>...0 r-i - 1 r...1 r.r.1 I 1 I I I Cn Cn CZ. C)...( Cr., CT> C>, r.

15 Tabeller.

16 Bergverksdrift Tabel 1. Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktionsmængde. Produktionsværdi. Mandskap. A. Grubedrift. I. Riket. Sølvertser Kobbermalm Svovelkis, tildels med kobber Nikkelmalm Jernmalm Zinkmalm Krommalm Vismutglans Molybdænglans Rutil Apatit Talk Flusspat II. Bergdistriktene. Ialt 1. Østlandske (med Kongsberg Sølvverk). Solvertser Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Zinkmalm Molybdænglans Ton Kr ' Ialt Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Zinkmalm Molybdænglans Vismutglans Rutil Apatit Talk Flusspat 2. Vestlandske Ialt Kobbermalm Svovelkis Jernmalm Zinkmalm Krommalm 3. Trondhjemske ' Ialt '2 049

17 3 Bergverksdrift Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktionsmængde. Produktionsværdi. Mandskap. 4. Nordlandske. Ton. Kr. Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Molybdænglans Ialt Finmarkens. Kobbermalm Jernmalm Ialt III. Amtene. Akershus Zinkmalm.. 8 Zinkmalm Kristlans. 8 Hedemarkens. 23 Kobbermalm Svovelkis Ialt Buskerud. Solvertser Nikkelmalm Zinkmalm Molybdænglans Ialt Bratsberg. 69 Kobbermalm Nikkelmalm Jernmalm Zinkmalm Molybdzenglans Vismutglans 10 4 Rutil Apatit Flusspat

18 Bergverksdrift ,,IIMMIMNP, Tabell (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktionsmængde. Produktionsværdi. Mandskap. Ton. Kr. Kobbermalm Nikkelmalm Jernmalm Nedenes Ialt Lister og Mandal. Molybdænglans Stavanger. Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Zinkmalm Molybdænglans Ialt S. Bergenhus Svovelkis Nikkelmalm Talk Svovelkis N. Bergenhus. Ialt Jernmalm Romsdal S. Trondhjem. Kobbermalm Svovelkis Zinkmalm Krommalm N. Trondhjem Kobbermalm Svovelkis Jernmalm Ialt Ialt Nordland. Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Molybdænglans Ialt

19 obergverksdrift Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktionsmængde. Produktionsværdi. Mandskap. Ton. Kr. Kobbermalm Jernmalm Tromso' Jernmalm Finmarken. Ialt B. ilyttedrift. I. Riket. My i barrer Kobber Nikkel Rujern (elektrojern) Kg ' Ialt II og III. Bergdistrikter og amter. astlandske. (Buskerud amt.) 11 My i barrer Nikkel Vestlandske. (Bratsberg,Lister og Mandais amt.) Kobber Nikkel Rujern Trondhjemslce. (S. Trondhjems amt.) Kobber Nordlandske. (Nordlands amt.) Kobber Finmarkens. (Tromso amt.) Kobber

20 Bergverksdrift Tabell (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktionsmængde. Produktionsværdi. Mandskap. Ton. Kr. C. Sammendrag. I. Grubedrift amtsvis. Akershus Kristians Hedemarkens. Buskerud Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger S. Bergenhus. N Bergenhus. Romsdal S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Ialt Østlandske distrikt Vestlandske Trondhjemske.. Nordlandske Finmarkens Ialt Ialt II. Hyttedrift amtsvis. Buskerud (Østlandske distrikt).. Bratsberg (Vestlandske. Nedenes. Lister og Mandal (Vestlandske distrikt) S. Trondhjem (Trondhjemske ) Nordlands (amt og distrikt) Tromso amt (Finmarkens distrikt). Kg Ialt

21 7 Bergverksdrift Tabel 2. Detaljerte opgaver over grubedriften aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gj enoptat) aar. skap. Produktionsmængde. Procentindhold. Mand- Ton. I. Sølv. Buskerud amt. 1. Kongsberg Sølvverk a) Armen og Kongens grube Gedigent sølv Sliger.... Fattige suger b) Gottes Hülfe grube Gedigent sølv Suger Fattige suger c) Gabe Gottes grabe Fattige sliger... d) Samuels giube. Gedigent sølv Sliger Fattige suger e) Undersøkelsesarbeider m. v.. Gedigent sølv Fattige suger Samlet mandskap ved grubedriften.. Do. do. ved skeidning, opberedn. m. v 2. Trollerud grube i Svene. a) Grovt sølv b) Sliger Kg (1886) Kg Sole, i Ged. soh, Sliger Fattige sliger II. Kobber. Østlandske distrikt. Hed markens amt. 1. Rodal kobbergruber i Foldal Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. 2. Aamdals verks gruber i Skafsaa. 3. Tveiten kobbergruber i Skafsaa. 4. Forøvrig i Telemarken 5, Aasland kobbergr. i Bamle Kobber. 4 ' A n m. De med kursiv trykte grubers produkter tilgodegjøres, helt eller delvis, inden landet, 12 under 18 ear.2 2 under 18 ear.

22 Bergverksdrift ,1, , Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. aar. skap. Produktionsmængde. Procentindhold. Optat (gj enoptat) Mand- Nedenes amt. 6. Bo grube i Valle Ton. 52 Kobber Stavanger amt. 7. Sorstokke grube i Kopervik.. 8. Enigheds grube. Fossan Trondhjemske distrikt. Hedemarkens amt. 9. Rostvangen gr. i Tonset og Kvikne S. Trondhjems amt 10. Røros Verks gruber. a) Storvarts grube b) Nyberget c) Kongens grube d) Sextus grube e) Muggruben f) Ellers N. Trondhjems amt. 11. Meraker verks gruber Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 12. Sulitelma Verks gruber i Skjerstad a) Hyttemalm b) Elmore-koncentrat Finmarkens distrikt. Tromso amt. 13. Birtavarre grube i Lyngen. 14. Ellers i amtet III. Svovelkis. Østlandske distrikt. Hedemarkens amt. 1. Foldal Verks gr. i Lille-Elvedalen (1905) Svovel. Kobber under 18 aar. 2 Opført under svovelkis.

23 9 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gjenoptat) aar. skap. Produktionsmængde. Procentindhold. Mand- Ton, Svovel. Kobber. Vestlandske distrikt. Stavanger amt. 2. Vigsnes verk, Rodklev gr. iavaldsnes a) Stykkis b) Finkis Ellers i amtet S. Bergenhus amt, 364. Stordø gruber i 281 Stord a) Stykkis b) Finkis Valaheien grube, Varaldsø Gravdal grube, Varaldsø e Troll dhj emske distrikt. N. Bergenhus amt. 7. Svanø grube a) Stykkis b) Finkis I 78 Hedemarkens amt Røstvangen gr. i Tønset og Kvikne Sivildalen i Tønset S. Trondhjems amt. 10. Røros (Kongens og Sextus gr.) Killingdal grube i Aalen Kjøli grube i Aalen Løkken grube i Meldalen. (1908) a) Stykkis b) Kis fra opberedningen Undal gr. i Rennebu (stykkis) Skjærdingstad skjærp i Melhus N. Trondhjems amt. 16. Meraker verks gruber a) Stykkis b) Finkis 17. Skorovas gr. i Grong (stykkis) Desuten henholdsvis 2.5 og 5-6 pet. zink. 2 Derav 11 gutter og 3 kvinder. 12 kvinder. 4 Derav 2 gutter. 5 Opfort under kobber. 5 gutter og

24 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gjenoptat) aar. Produktionsmængde. Procentindhold. Mandskap. Ton. Svovel. Kobber. Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 18. Sulitelma gruber i Skjerstad. a) Raamalm Hyttemalm (opført under 2 II).. Eksportkis Vaskemalm b) Vaskemalm Eksportkis Elmore-koncentrat (opført under 2 II) 19. Bossmo gruber, Mo i Ranen. a) Utbrutt b) Vaskemalm Eksportkis Eksportkis 20. Rødfjeldet gr., Mo i Ranen IV. Nikkei. østlandske distrikt. Buskerud amt. Nikkel. Kobber. 1. Ringerikes verks gruber i Hole. (1900) Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. 2. Bamle nikkelgruber Nedenes amt. 3. Flaadt grube i Evje 4. Kornbrække, Hoivaag Stavanger amt. 5. &men grube i Torvestad ' S. Bergenhus amt. 6. Hosanger, Ostemen Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 7. Eiterdalen 4, Ofotens forekomster Opfort under kobber. 2 Derav 9 gutter. 1, Derav 2 gutter. 4 I 1914 opfort under kobber.

25 11 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gjenoptat) nar. skap. Produktionsmængde. Procentindhold. Mand- V. Jern. Vestlandske distrikt. Ton. Jern. Bratsberg amt. 1. Fehnsgruberne i Hollen 2. Fru Ankers grube, Skaato Grevinde Wedels grube, Skaatø 4. Søftestad i Nissedal (1900) ca Nedenes amt. 5. Klodeberg grube, Øiestad Trondhjemske distrikt. Romsdals amt. 6. Rødsand grube i Nesset Stykmalm Slig O N. Trondhjems amt. 7. Fosdalen grube i Beitstaden (slig) Nordlandske distrikt. 8. Melø grube i Bjarkøy Finmarkens distrikt. Tromso amt. 9. Tromsøsundets jernfelter Finmarkens amt. 10. Sydvaranger gruber 11. Simanes i Kaafjord l VI. Zink. Østlandske distrikt. Akershus amt. 1. Bergverksaktieselskapet Norge Zink. 8 Kristians amt. 2. Hadelands bergverk, Lunner. 8 Buskerud amt. 3. Glomsrudkollen, S. Modum,. 370 ca gutter. 2 1 gut. 3 og 1.8 pet, fosfor. 4 4 gutter. 5 Slig, hvorav brikettert.

26 Bergverksdrift Tabel 2 (forts. 12 Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Mand- Optat (gjenoptat) aar. mængde. Procentindhold. Produktions- skap. Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. 4. Valabo grube i Holien.. Ton. Zink. Stavanger amt Rodklev grube i Avaldsnes 22 1 Trondhjemske distrikt. S. Trondhjems amt. 6. Løkken grube, Meldalen 205 VII. Molybdæn. østlandske distrikt. Molybdcenglans. Buskerud amt Forekomster i Numedal 75 6 Vestlandske distrikt. Bratsberg amt Haugholmen, Mo, Skafsaa Dalen i Lardal Ellers i amtet Lister og Mandais amt. 5 Kvina grube i Fjotland Knaben grube i Fjotland Ellers i amtet Stavanger amt. 8. Mjaavasknuden i Bjerkreim 9. Gursli ved Flekkefjord Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 10. Vatterfjords molybdængr. i Vaagan Opfort under svovelkis. 2 Derav 2 gutter. 3 Derav 9 kvinder og 17 gutter. Desuten 803 kg. wolfram. 4 1 gut.

27 13 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gjenoptat) aar. Produktionsmængde. Procentindhold. Mandskap. Ton. VIII. Andre produkter. Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. 1. Rutil, Lindvikkollen ved Kragerø. 2. Apatit, Ødegaarden i Bamle.. Stykmalm b) Ved vaskning 3. Vismutglans, Saude i Telemarken 4. Flusspat, Tveitstaa i Skafsaa.. S. Bergenhus amt. 5. Talk, Froastad i Øistesø, Hardanger Trondhjemske distrikt. S. Trondhjems amt. 6. Krommalm, gruber i Feragen g pct. titansyre kalciumfosfat D- 3.5 vismut 4 75 kalciumfluorid Av 579 ton vaskemalm. 2 Derav 2 gutter. a Nogen kvinder og gutter. 4 Fra er producert ton flusspat.

28 Bergverksdrift Tabel 3. Nærmere opgaver over hyttedriften i aaret Anlæggenes navn, art og beliggenhet. Indsat. Utbragt. Mandskap. Ton. Kg. I. Sølv. Sølv i barrer. Solvverkets smelte- og ekstraktions-. hytte, Kongsberg Smeltehytten Ekstraktionshytten II. Kobber. Kobber. Kristiansands Nikkelraffineringsverk Roros hytte Sulitelma hytte Birtavarre hytte III. Nikkei. Nikkel. Ringerikes Nikkelverks hytte. Evje Nikkelverks hytte Kristiansands Nikkelraffineringsverk [2 000] 3 [ ] 3 [ ] IV. Jern. Rujern. Ulefos elektriske masovn Tinfos jernverk, Notodden I Herav 747 fra Nykaledonia. 2 Herav sammestedsfra. 3 Det indklamrede er nikkelsten, et mellemprodukt hvis videre bearbeidelse foregaar i Kristiansand.

29 15 Bergverksdrift Tabel 4. Oversigt over bergverksdriften i aarene Produktenes art. Gjennemsnitlig aarlig , A. Produktionsnmngde, ton. a) Malme og mineraler: Sølv, grovt og gedigent... Solvholdende suger og avgang Solvholdende ertser Opberedt gulderts Kobbermalm Svovelkis, tildels med kobber Nikkelmalm Jernmalm, stykmalm... Jernmalm, slig og briketter. Zink- og blyerts Manganerts Kromerts Vismutglans Arsenkis Molybdænglans og wolfram Rutil Grafit Apatit Feldspat 1 Feldspatmel 1 Talk 1 Flusspat b) Hytteprodukter: Sølv Kobber Kobber i skjærsten Nikkelmetal Nikkel i mellemprodukter. Rujern Ialt: Malme og mineraler. Hytteprodukter Desuten : Stangjern B. Antat produktionsværdi, kr. a) Malme og mineraler: 759 Sølv Guld Kobbermalm Svovelkis, tildels med kobber Nikkelmalm Jernmalm Efter Handelsstatistikken

30 Bergverksdrift Tabel 4 (forts.). Oversigt over bergverksdriften i aarene Gjennemsnitlig aarlig. Produktenes art ' Zinkmalm Kromerts Vismutglans Arsenkis Molybdænglans Ruthl Grafit Apatit Feldspat 295 OGO Talk Flusspat b) Hytteprodukter: Sølv. Kobber Kobber i skjærsten Nikkelmetal Nikkel i mellemprodukter Rujern Ialt: Malme og mineralier. Hytteprodukter C. Anvendt mandskap. a) Ved grubedrift og opberedning: 214 Sølv Guld Kobbermalm og svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Zink- og bly Molybdænglans Andre b) Ved hyttedriften: Sølv Kobber Nikkel Rujern Ved stangjern- og staaltilvirkningen Ialt: Ved grubedrift og opberedning 15922' 7 306, Ved hyttedrift g232 g i Arbeiderne ved apatit- og feldspatdrift ikke medregnet. 2 Arbeiderne ved feldspatdrift ikke medregnet. Iberegnet arbeiderne ved stangjern- og staaltilvirkningen.

31 Beretninger O M bergverksdriften i aaret 1915.

32

33 Beretning om bergverksdriften i Østlandske bergdistrikt i aaret (Avgit av bergmester T. M ii n ster 16 november 1916.) 1. Ved Trollerud sølvverks gruber i Vinorenfeltet i Svene anneks til Flesberg har som i de foregaaende aar kun det søndre felt været gjenstand for drift. Grundstollen, Klausstollen, med hvilken alle de vigtigste gruber i dette felt agtes underfaret, er i aarets løp inddrevet m. Dens samlede længde ved aarets utgang var m. I begyndelsen av aaret blev, som i beretningen for 1914 allerede nævnt, hovedgangen i Norske Løve" grube overskaaret med stollen, ca m. fra stollens munding og ca. 200 m. under den gamle grubes dypeste drifter. Gangen var her tildels rikt solvforende. Brændopfeltet. De paa Ringnes's gang tidligere paatrufne anbrud blev i aarets løp videre undersøkt ved feltorter, tverslag og synker, med vekslende resultat. Ialt blev i dette felt utspreengt ton berg, hvorav ton sølvførende. Norske Løve grubes hovedgang blev i aarets løp undersøkt ved drift av feltorter, tverslag og opdrifter, hvorved tildels vakre solvanbrud blev paatruffet. Ialt blev ved drift her utsprængt ton berg, hvorav ton var solvførende. Juliane Marie grube. Efterat avsaankningen av hovedskakten i 1914 hadde naadd Klausstollens nivaa, blev drift av motorter i nordlig og sydlig retning for at paaskynde Klausstollens fremdrift paabegyndt. Stollen blev drevet nordover m. og sydover m. Tilsammen m. Der blev i aarets lop ialt utsprængt : i Klausstollen m ton - Brændopfeltet ton, ton derav solvførende - Norske Love , Juliane Marie Tilsammen m ton, ton derav solvførende. Av nye bygninger i dagen blev opført, resp. fuldført en arbeiderbarakke for 24 mand, et vaskehus for arbeiderne ved Klausstollen, et materialhus.

34 4 Vaskerianlægget blev fuldført i aarets første halvdel og straks sat i drift. Til aarets utgang var der i vaskeriet behandlet ton raagods og derved producert gedigent sølv og suger, som ved smeltning gav ialt kg. fint sølv. Da vaskeriets finknusemaskiner endnu ikke var installeret, maatte mellemprodukter med et samlet sølvindhold av ca. 500 kg. indtil videre lagres. lait er der i aarets lop ydet dagsverk med kr i middelfortjeneste. derav i akkord for daglon Driften har i aaret foregaat regelmæssig uten nævneværdige driftsforstyrrelser eller ulykkestilfælder i 288 dager. 2. I Rollag og V eggli i Numedal er der av Christiania Minekompani drevet en del arbeider efter molybdtenglans, delvis i Prestmoens utmark paa østsiden av Laagen, dels i Fjøsnes samt Laugens og Viehammers utmarker paa vestsiden. Arbeiderantallet har gjennemsnitlig utgjort 6 mand, og produktionen har utgjort ca. 16 ton raamalm med ca. 10 pct. MoS 2, som er blit fragtet til Kristiania og vasket der, hvorved utbragtes tilsammen kg. molybdænglans ca. 75 pct. MoS 2. Arbeidet har været ledet av en formand og var kun av mere foreløbig natur. 3. Ogsaa i omegnen av Dr a mmen paa Landfalds grund i Lier er drevet prøvedrift paa molybdænglans. Der er her drevet nogen meter synk og omkring en 30 meter lang stoll paa en gang, som synes ganske lovende. 4. Ved Ringerik es nikkelv erk i Tyristranden anneks til Hole har A/S Kristianssands Nikkelraffineringsverk, som nu har kjøpt gruberne m. v., fortsat driften. Der er utbrutt : Ved synkdrift m. 3 - ortdrift o strossedrift Tilsammen m 3 Hertil har været anvendt : Til minering mand med timer - fordring vandlænsning skaktarbeide , Tilsammen 54.9 mand med timer. Der er heived utvundet ca ton malm eller 2.16 ton pr. m. 3 utbrutt. Der er fordret, skeidet og kjøtt til smeltehytten ca I oa malm.

35 Hertil bar været anvendt: Til skeidning mand med timer - fordring diverse arbeider * Tilsammen 43.2 mand med timer Opsyn Tilsammen i dagen 46.2 mand med timer - gruben Ialt mand med timer. Ved smeltehytten arbeidet 84.0 mand med timer. Der forameltedes : Egen malm ton Nykaledonisk malm Tilsammen ton. Der producertes ton matte med indhold ton nikkel og ton kobber, tilsammen ton. Ved nyanlæg av forakjellig slags er der arbeidet med 5.3 mand i timer. 5. VedGlomsrudkollens Zn-gruber isøndremodum har arbeidet været fortsat væsentlig med det forrige aar paabegyndte forsøk med brytning og haandskeidning av malm med fra 10 til 16 mand. Brytningen foregik mellem 47 og 54 m. dyp. Desuten blev ved undersøkelser i 62 m. dyp konstateret, at malmen fortsætter mot dypet. Nye malmfund er ikke gjort. Der er utbrutt ialt Ved feltort m. ---= m. 3 - synk strosser = Tilsammen m. = m. 3 Der er utfordret m. 3 og producert ton vaskemalm maim nr. 1 med pct. Zn malm nr. 2 med lavere indhold Tilsammen ton malm. Den producerte malm nr. 1 og 2 er sammen med det ifjor producerte malmkvantum nedkjørt og sendt til Drammen.

36 Der er med et gjennemsnitlig antal arbeidere av 12.7 mand ialt utført dagsverk med kr i arbeidslønninger. 6. Ved Kjenn er vismutgruber i Lier har der været drevet forsøksdrift ved Auvigruben med nogen mand. Driften skal fortsættes. 7. Ved Bergverksaktieselskapet Norges Zn gruber i Nannestad og Hakedalen har de tidligere undersøkelses- og vedlikeholdelsesarbeider været fortsat i samme beskedne maalestok som de foregaaende aar. indtil 30 septbr. Ved kgl. resolution av 18 juni blev det tillatt bergverket midlertidig at indstille arbeidet i sine koncessionsfelter indtil 1 juni Der arbeidedes i de 9 maaneder med 8 mand, hvorav én fungerte som opsynsmand og kjører. Arbeidet har væsentlig været undersøkelsesarbeider i Borosfeltet samt fremdrivning av Grubeliastollen. Sidstnævnte er i aarets løp fremdrevet 24.6 m. og har nu naadd en samlet længde av m. Der er i aarets løp drevet : Ved ortdrift m m. 3 - stolldrift.. 54j3 - == Tilsammen m. = m.' Der utførtes ialt dagsverk og utbetaltes i arbeidslønninger kr , hvorav til opsyn kr Ved A/S Hadelands Bergverks Zn-gruber i Lunner, Hadeland, blev det ogeaa ved kgl. resolution av 18 juni tillatt selskapet midlertidig at indstille arbeidet indtil I juni Her har derfor de samme undersøkelses- og vedlikeholdelsesarbeider som tidligere ogsaa kun været drevet i aarets første 9 maaneder med gjennemsnitlig 8 mand, hvorav 1 fungerte som opsynsmand og materialforvalter. 'Arbeidet har væsentlig været fremdrift av grundstollen, som nu med en fremdrift i aaret av m. har naadd en samlet længde av m. Desuten er der drevet feltort paa G-leiet i øvre atolls nivaa samt diamantboring paa B, A og G leierne fra tverslag A-- C i nedre atolls nivaa. Diamantborhullet er nu 75 m. dypt og har gjennemboret alle tre leier, G-leiet i 63 m. dyp, hvor der blev fundet ca. 4 m. mægtig god impregnationsmalm. Der er i aarets løp drevet : Ved ortdrift m m. 3 - stolldrift = Tilsammen m. = m.' Diamantboring m. Av den utbrutte masse var m.' malm. Der er i aarets løp utført ialt dagsverk og utbetaltes i arbeidslønninger kr , hvorav kr c0 til opsyn.

37 7* 9. Ved The Foldal Copper and Sulphur Company ltd.s kisgruber i Foldalen er der tilsammen i orter og synker drevet lop.meter. Kisproduktionen har utgjort ton. Arbeidsstyrken har utgjort gjennemsnitlig: 457 mand, nemlig 192 i gruben, 78 ved skeidfingen, 167 ved diverse i dagen og 20 i verkstedet. Der er i det hele arbeidet : I gruben dagsv. à 8 timer kr kr pr. time Ved skeidningen Diverse i dagen , I verkstedet., Tilsammen dagsv. ti 8 timer j kr Ved It ødals kobberkisgrube i Foldalen, tilhørende bergmester P. Mortenson, er der med 4 mand arbeidet et par uker tidlig om vaaren og vel 7 uker for jul, ialt 236 dagsverk. Der er neddrevet en synk 2 m. i Nygruben samt arbeidet i et gammelt skjærp S. for hovedgruben. 11. Ved kobberkisforekomsterne omkring Raphamnsæteren i Sel har der været fortsat undersøkelser med nogen mand en stor del av aaret, der er paabegyndt en liten stoll samt drevet nogen synker og skjæringer her og der. Forøvrig har der været foretat en del mindre undersøkelsesarbeider rundt om i distriktet, særlig paa kobberforekomster samt paa molybdænglans. Store resultater synes ikke at være naadd. Der er i aarets lop utstedt 138 mutingsbrev og fristbevillinger, hvorav 74 paa ustemplet papir til Staten. Der er meddelt 3 utmaal og indkom fra lensmændene 776 anmeldelser. Beretning om bergverksdriften i Vestlandske bergdistrikt i aaret 1915 (Avgit av bergmester Gottf r. Punter v old 10 juni 1916.) A. Bratsberg amt. I. I Fehn s-g ruber ne, hvor drift blev gjenoptat i 1900, er arbeidet fortsat omtrent som i foregaaende aar for regning av kammerherre Cappelen, Ulefos Jernverk. Samtlige gruber ligger ganske nær hinanden i Hollen sogn. Av grubernes aarsberetning hitsættes :

38 8* Arbeidets art. Antal Utslaat arbeidere. dagsverk. løpende m 3. m. I gruben: Drift av stoller og orter.. - synker og opsynker /7 strosser Transport og fordring Grubebygning Forskjellig Opsyn le Tilsammen I dagen: Skeidning. Opberedning Anlægs- og bygningsarbeide Forskjellig Opsyn og kontorarbeide Tilsammen det hele ',herav l 248 natskikt). Samtlige de beskjæftigede arbeidere har været mandlige, hvorav 5 under 16 aar, 13 mellem 16 og 18 aar, resten over 18 aar. Gruberne har desuten administrations- og kontorpersonale fælles med Ulefos Jernverk. Antal arbeidsdage i aaret har været 296 saavel ved gi uben som ved vaskeriet ; dette sidste har desuten været drevet i 14.6 natskikt. I gruben har arbeidstiden været 8 og i dagen 10 effektive arbeidstimer pr. skikt. Drivkraften har været elektricitet, hvorav Ved gruben 116 kw. 17 vaskeriet Tilsammen 155 kw. Fra gruberne utford.redes ton malmholdig berg, som ved skeidfling gav :

39 9* ton eksportmalm à pct. jern malmholdig berg unyttig berg. Ved opberedning blev paasat ton malmholdig berg og utbragt : ton eksportmalm à 49.7 pct. jern unyttig berg tl Til Tyskland er i wets lop utskibet ton à 50 pct. jern, og til Ulefos elektriske masovn er levert Tihammen ton. For grubernes sikkerhet er igjensat 180 løpende m. bergfaester og indsat 160 stempler samt bygget 15 m. bokort og 12 m. tyruller. I Bolla III storstrosse er igjenfyldt med 1000 m 3. graaberg, gjennem 2 fyldsynker, en i nordre og en i sondre del af driften med plonering i midtre del. Vandsumpen paa IV etage er utvidet til ialt 200 m 3. og en 3-hjulet centrifugalpumpe paa 800 1/min. 35 HK. er-,anbragt ved samme. Veirvekslingen er den naturlige. For at faa god cirkulation i drifterne cigjennemgaaende slaaet opsynker igjennem til overliggende etager. Bergbrytningen har foregaat saavel for haand- som ved maskinboring. I det hele er 16 teleskopmaskiner i bruk, hvorved boringen foregaar med vandspyling, desuten 4 haandboremaskiner for blok og spretboring. I V dypetage er pumpeindslaget utvidet for at kunne placere en centrifugalpumpe ved siden av den nuværende lille kolbepumpe Forøvrig har opfaringen paa denne dypetage endnu ikke tat sin begyndelse. I dag en er dynamitlageret noget utvidet. Ellers intet nyt. Muren nærmest vaskeriet er endel paamuret, likeledes er grundmuren under vaskeriet delvis forhøiet. Broerne fra gruben til vaskeriet er ombygget. transformatorrummet er indsat transformator nr. 2, 100 kw. Ved Ulefos Jernverks elektriske masovn er i 1915 forsmeltet 1 823,8 ton jernmalm og derav producert 881 ton z ujern. Ved ovnen har arbeidet 9 mand i 3 skikt i 219 døgn., dagsverk samt 1 mand i 219 dage 219. Tilsammen dagsverk Ingen nybygning blev foretat i aarets lop. Den forbrukte malm var udelukkende Fehnsmalm. 2. I jerngruberne paa L angø e n, Skaato pr. 1K-rçgerø, har driften været fortsat saavel i Fru Ankers grube som i Grevind Wedels grube, i Fru A nk ers grub e for regning A/S Norske Minerator, Skien, mens driften i

40 10* Gr evinde Wedels grub e foregaar for regning av Tinfos Jernverk A, S, Notodden. Begge gruber har fælles bestyrer. Av aarsberetningerne hitsættes Fru Ankers grube: Arbeidets art. Antal arbeidere dagsverk løpende m. Utslaat I gruben: Drift av orter. synker strosser Transport og fordring Grubebygning.. Forskjellig.. Opsyn Tilsammen I dagen: Skeidning Forskjellig Opsyn og kontorarbejde o Tilsammen I det hele (herav ingen natskikt). Av belægget var 1 gut mellem 16 og 18 aar, resten voksne mend. Gruben var under belæg i hele aaret 1915 med undtagelse av ca. 5 uker for ombygning av dampkjelen, der nu kan utvikle 40 hk. Men dette er for litet til samtidig drift av alle maskiner, hvorfor kraften fordeles paa 2 skikt pr. dogn, om dagen til fordring 15 hk, til vandlensning 20 hk. og til taugbanen ca. 5 hk. Om natten anvendes 20 à 30 hk til drift av 2 à 3 boremaskiner, hvortil man nu bolt er gaat over. Boremaskin-anlægget er beregnet paa 4 maskiner, men for nærværende brukes hoist 3. Samtlige de anskaffede maskiner er for tørboring med luftutbhesning. Saavel i gruben 8003 i dagen var arbeidstiden 10 timer, hvorav der for grabens vedkommende rep nes medgaa til anfaring en god time.

41 11* Av gruben blev utfordret tit dagen 9370 ton malmholdig berg, som ved skeidning gav ton eksportmalm à 43 pet. jern Til utlandet sendtes i aarets lop ton eksportmalm - Tinfo3 Jernverk A, S, Notodden Fra 126 meters nivaa er til Ost for fordringsskakten neddrevet en synk til 138 meters nivaa, hvorfra fotstrosse med gjensætning av bergfmste drives yderligere mot. ost. Om driften i Grevinde Wedels grub e oplyses at belægget i 1915 androg til : Arbeidets art. Antal li arbeidere. dagsverk. løpende m. Utslaat I gruben: 67.6 Drift av orter synker )) strosser Transport og fordring Grubebygning Opsyn Tilsammen dagen: Sk eidning Fyrbøter og maskinist Tømmermand og smed Forskjellig Opsyn og kontorarbejde 4 V Tilsammen I det hele (herav ingen natskikt). Samtlige de beskjæftigede arbeidere var voksne mænd. Arbeide paagik i 298 av aarets dage. Til fordringen anvendes en 12 hk. dampmaskin, hvorhos man ved grubens dagaapning bar indbygget nyt maskinhus, hvori er montert en 45 bk. Bolinderraaoljemotor til drift av luftkompressor med tilhørende boremaskin -anlæg paa 4