Norges Officielle Statistik, række V, (Statistique Officielle de la Norvége, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V, (Statistique Officielle de la Norvége, série V.) Nr findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik 1 juli december se omslaget paa verker trykt i 1912, 1913 og Trykt 1913: Nr Rekrutering (Recrutement) Skiftevwsenet samt overformynderierne (Successions, faillites el biens pupillaires.) Norges fiskerier (Grandes peches maritimes) Folkemængdens bevægelse 1908 og (Motivement de la population) Folketælfingen 1 december Tredje hefte. Bebodde hus og husholdninger. (Recensement du 1 décembre III. Maisons trabitees et ménages.) Stortingsvalget (Fleelions en 1912 pour le 4S1ortinp.) Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'alienes) Norges telegrafvæsen 1911/12. (Télégraphes et telephones de l'état.) De offentlige jernbaner 1911,12. (Chemins de fer publics.) Private aktiebanker 1911 (Bangues privees par actions.) Haandverkstællingen Andet hefte. Indtægt, Formue og Produktionsforhold. (Recensement des métiers en IL Revenus, fortunes et production.) Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail) Jordbruk og fxdrift (Agriculture et éléve du Mail) Norges bergverksdrift (Mines et izsines) Norges skibsfart (Navigation.) Alkoholstatistik II (Statistigne des boissons alcooligues: 1908 et 1911.) Den Almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (L'institution generate des assurances des batiments mitre l'ineendie) Veterimervaesenet og kjødkontrollen (Service vetérinctire et l'inspection de la viande.) Fabriktællingen Andet hefte. Arbeidslonninger i Industrien. (Recensenient industriel 1909: Salaires) Kriminalstatistik 1909 og (Justice criminelle) Norges postvæsen (Statistigue postale.) Fsengselsstyrelseus aarbok (Annuaire de l'administration generate des prisons 1909.) FabriktwIlingcn Tredje hefte. Arbeidstiden i Industrien. (Recensemezit industriel : : Fifiée di, travail dans l'industrie.) Fattigvoesenet (Assistance publigne.) Norges handel (Commerce.) Folkemængdens bevægelse (Mouvement de la population) Kriminalstatistik. Oversigt (Statistigue de la justice criminelle pour les années 1886 à Introduction et tableaux retrospectifs) Folketællingen 1 december Fjerde hefte. Folkemængde fordelt efter livsstilling. (Recensement du 1 decembre Population classée par professions.) Arbeidslønninger (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers,) Industristatistik (Statistigue industrielle.) Fiskerforsikringen (Statistigue des assurances contre les accidents du marins pecheurs.) Norges kommunale finanser (Finances des communes.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI, 29. NORGES BERGVERKSDRIFT (Statistique des mines et usines en Norvége en 1913.) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. KRISTIAN IA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & C

4 For aarene se Norges Officielle Statistik, række IV. nr. 59 og senest række VI. 2. Johannes Bjornstads boktrykkeri.

5 Byraaet har herved den ære at fremlægge bergverk sstatistikk en for , indeholdende bergm esternes beretninger samt de av hr. professor h. H i or tdahl paa grundlag herav utarbeidede tabeller. Det Statistiske Centralbyraa, Kristiania 5 mars N. Rygg. J onas Haanshus.

6 Indhold. Tabeller. Side. Tabel 1. Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Nærmere opgaver over hyttedriften i aaret Oversigt over bergverksdriften i aarene Bergmesternes beretninger om bergverksdriften P-79* I Østlandske bergdistrikt 1* Vestlandske» 75-38'5 - Trondhjemske» 39-63* - Nordlandske * - Finmarkens Table des matiéres. Tableaux. Page, Tableau n" I. Aperçu général de l'industrie miniére pour l'année n 2. Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant rannée Données détaillées sur l'exploitation des usines pendant 1 année " 4. Résumé rétrospeetif pour les années Rapports des inspecteurs des mines 1*-79*

7 Tabeller.

8 Bergverksdrift Tabel 1. Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. A. Grubedrift. I. Riket. Produktions-Produktionsmængde. værdi. vterdi. Ton. Kr. Mandskap. 5 Solvertser Kobbermalm Svovelkis, tildels med kobber Nikkelmalm Jernmalm Sink- og blyerts Rutil Molybdænglans og wolfram Grafit Apatit Talk Ialt II. Bergdistrikterne. 1. Østlandske (med Kongsberg Sølvverk) Solvertser Svovelk. s Nikkelmalm Sink- og blyerts ) , 79 Ialt Vestlandske Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Sink- og blyerts Rutil Molybdænglans og wolfram Apatit Talk Ialt Trondhjemske. Kobbermalm Svovelkis Jernmalm Sink- og blyerts " 2 Ialt

9 3 Bergverksdrift Tabel 1. (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften aaret Landsdele. Produktions-Produktionsmængde.værdi. Mandskap. 4. Nordlandske. Ton. Kr. Kobbermalm Svovelkis Jernmalm Sink- og blyerts Molybdwnglans. Grafit Ialt Finmarkens Kobbermalm Jernmalm MO Ialt OCO III. Am terne. Sink- og blyerts Akershus 8 Sink- og blyerts Kristians. 8 Hedemarken. Svovelkis Buskerud. Solvertser Nikkelmalm Sink- og blyerts Ialt Jarlsberg og Larvik. Sink- og blyerts Bratsberg. Kobbermalm Jernmalm Rutil Apatit Ialt

10 Bergverksdrift Tabel i (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktions-Produktionsmængde. værdi. Mandskap. Nedenes. Top. Kr. 90 Kobbermalm. Nikkelmalm Jernmalm Ilutil Molybdænglans 10 Lister og Mandal. Molybdænglans Ialt Stavanger. Kobbermalm Svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Sink- og blyerts Wolfram Ialt S. Bergenhus. 74 Kobbermalm Svovelkis Jernmalm -.. Ì - 5 Talk Svovelkis. N. Bergenhus. Ialt Jernmalm Romsdal Kobbermalm Svovelkis S. Trondhjem Ialt I Svovelkis Jernmalm Sinkerts N. Trondhjem Ialt

11 5 Bergverksdrift Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret MEW 1111= Landsdele. Produktionsmængde. Produktions- værdi. Mandskap. Nordland. 1 Kobbermalm Svovelkis Jernmalm Sink- og blyerts 432 Molybdænglans Grafit Ton. Kr. Kobbermalm Jernmalm Tromso. Ialt Jernmalm Finmarken. Ialt Sølv i barrer Kobber Nikkel. Rujern. B. Hyttedrift. I. Riket. Kg, Ialt II. liergdistrikterne og amterne. 1. estlandske. (Buskerud amt). Sølv i barrer Nikkel Vestlandske. (Bratsberg amt.) Kobber Rujern.. Nedenes amt. Nikkel Lister og Mandal amt. Kobber Nikkel Trondhjemske. (s. Trondhjems amt). Kobber

12 Bergverksdrift Tabel 1 (forts.). Summarisk oversigt over bergverksdriften i aaret Landsdele. Produktionsmængde. Produktionsvxrdi. Mandskap. Ton. Kr. 4. Nordlands distrikt og amt Kobber Flnmarkens distrikt. (Tromso amt.) Kobber C. Sammendrag. 1. Grubedrift amtvis. Akershus Kristians Hedemarken Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger S. Bergenhus N. Bergenhus Romsdal S. Trondhjem N. Trondhjem Nordland Tromso Finmarken I a 1 t. Ostlandske distrikt Vestlandske Trondhjemske Nordlandske. Finmarkens Riket ; Riket II. Ilyttedrift anitsvis Buskerud (Ostlandske distrikt).. Bratsberg (Vestlandske ).. Nedenes Lister og Mandal (Vestlandske distrikt) S. Trondhjem (Trondhjemske ) Nordlands amt og distrikt Tromso amt (Finmarkens distrikt) Ialt

13 Tabel 2. Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Bergverksdrift Optat Grubernes navn, art og beliggenhet. (gjenoptat) aar. Produktions-' mængde. Ton. Procentindhold. Mandskap. I. &My. Buskerud amt. 1. Kongsberg Sølvverk a) Armen og Kongens grube Gedigent sølv Sliger Fattig gods b) Gottes Hülfe grube Gedigent sølv Sliger Fattig gods e) Gabe Gottes grube Gedigent sølv Sliger Fattig gods.. d) Samuels grube (1886) Gedigent sølv Sliger Fattig gods e) Undersokelsesarbeider in. v. Gedigent sølv Sliger Fattig gods Samlet mandskap ved grubedriften. Do. do. ved skeidning, opberedn. o. m 2. Forsøksdrift ved Trollerud Flesberg (1910) Kg Sølv i gedigent soh' sliger fattige sliger II. Guld. Guld Guldvaskning i Finmarkens amt.. (230.4 gr.) III. Kobber. Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. Kobber. 1. Aamdals Verks gruber i Skafsaa. 2. Forsøksdrifter i Telemarken ') 19 Nedenes amt. 3 Ekorndalen grube i Søndeled 4. Hamre grube i Bygland Anm. De med kursiv trykte grubers produkter tilgodegjøres, helt eller delvis, inden landet. Hvorav 8 under 18 aar.

14 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aa,ret Grubernes navn, art og beliggenhet. asr. Procentindhold. Optat (gjenoptat) Produktionsmængde. Mandskap. Ton, Kobber. Stavanger amt. 5. Forsøksdrifter i Kopervik,Torvestad og Suldal 17 S. Bergenhus amt. 6. Kvitsand grube i Varaldso Trondhjemske distrikt. S. Trondhjems amt. 7. Boros Verks gruber. a) Storvarts grube.. b) Nyberggruppen e) Kongens grube (1) Sextus grube e) Muggruben. Kraftstationen 8. Lokken grube i Meldalen Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 9. Sulitelma Verks gruber i Skjerstad a) Hyttemalm b) Elmore-koncentrat Finmarkens distrikt. Tromso amt. 10. Birtavarre grube i Lyngen, 11. Middavarre i Kvænangen i IV. Svovelkis. Østlandske distrikt. Hedemarkens amt. 1. Foldal Verks gr. i Lille-Elvedalen Kobber. Svovel Opført under Svovelkis.

15 9 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gjenoptat) aar. Procentindhold. Produktionsmængde. Mandskap. Vestlandske distrikt. Stavanger amt. 2. Vigsnes i Avaldsnes Stykkis Finkis Ton. Kobber. Svovel. 83' S. Bergenhus amt. 3. Stordo gruber i Stord 4. Valaheien grube, Varaldso. Troudhjernske distrikt. N. Bergenhus amt. 5. Svano gruber i Kinn.. Hedemarkens amt. 6. Rostvangen gr. i Tonset og Kvikne 7. Fosgruben i Os S. Trondhjems amt. 8. Roros Verks gruber (Kongens 9. Killingdal grube i Aalen Kjoli grube i Aalen.. Lokken grube i Meldalen. N. Trondhjems amt. 12. Meraker verks gruber 13. Forsoksdrifter i Grong Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 14. Sulitelma gruber i Skjerstad Stykkis Finkis 15. Bossmo gruber i Ranen. 16. Rodfjeld gruber i Ranen. 17. Forsoksdrifter i amtet g r kvinder, 16 gutter. 2 1 gut. Opført under kobbergruber.

16 1 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.), Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Optat Grubernes (gj navn, art og beliggenhet. `` enoptat) aar. skap. Produktionsmængde. Proeentindhold Mand- Ton.Nikkel. Kobber. V. Nikkel. østlandske distrikt. Buskerud amt. 1. Ertelien grube i Hole. Vestlandske distrikt. Nedenes amt. 2. Flaadt grube i Evje. Stavanger amt. 3. Fawn grube i Torvestad VI. Jern. Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. 1. Fehnsgruberne i Hollen Fru Ankers grube, Lanpen Skaatø 3. Grevinde Wedels grube, Langøen 4. Eilers i amtet Nedenes amt. 5. Klodeberg gr., Oiestad ved Arendal Stavanger amt. 6. Forsøksdrifter i amtet S. Bergenhus amt. 7. Arne i Haus Trondhj eta ske distrikt. Romsdals amt. 8. Rødsand grube i Nesset. N. Trondhjems amt. 9. Fosdalen gr. i Beitstaden Jern. (1900) ' ' ) (slig) Herav 25 kvinder. 2 Herav lo under 18 zoar.i under 18 aar,

17 Bergverksdrift Tabel 2 (forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 10. Dunder land i Hanen 11. Seljelid i Hemnes 12. Bogen i Ofoten Folstad og Oddvær i Vaagan. Tromso amt. 14. Jernforekomster i Kvæfjord 15. Meløy i Bjarkøy 16. Salangen gruber. Finmarkens distrikt. 17. Sydvaranger gruber Optat Produktionsoptat)mængde. (gjen- aar. Ton. Procentindhold. Jern. Mand skap (slig). ca ' VII. Sink og bly. Østlandske distrikt. Akershus og Kristians amter. 1. Forskjellige undersøkelsesdrifter Sink. Bly. 16 Buskerud amt. 2. Glomsrud grube i S. Modum. Jarlsberg og Larvik amt. 3. Konnerud verks gr. i Skoger (1905) Vestlandske distrikt. Stavanger amt. 4 Vigsnes gruber i Avaldsnes. Trondldemske distrikt. N. Trondhjems amt. 5. Skrataas grube i Stod Nordlandske distrikt. Nordlands amt. 6. Husvik i Tjøtta og Hanens verk ) 43 Slig, hvorav brikettert.2 Herav 30 under 18 ear, Opfort under svovelkis,

18 Bergverksdrift Tabel 2 forts.). Detaljerte opgaver over grubedriften i aaret Grubernes navn, art og beliggenhet. Optat (gje optat) nar. Procentindb old. Produktionsmængde. Mand- skap. VIII Andre grubeprodukter. Vestlandske distrikt. Bratsberg amt. 1. Rutil, Lindvigkollen. ved Kragero 2. Apatit, Ødegaarden i Bamle. Nedenes amt. 3. Rutil, Gjeiteknollen ved Risør. 4. Molybdænglans, i Bykle og Sondeled Lister og Mandal amt. 5. Molybdcenglans,Kvina gr.i Fjotland 6. Molybdtvngl ans. i Fjotland forovrig. Stavanger amt. 7. Wolfram, Mjaavasknuden, Bjerkreim litansyre kalcium- 961 fosfat titaus yre molyb f dunglans wolfram 4 S. Bergenhus amt. 8. Talk, Froastad i Øisteso, Hard-i anger Nordlandske distrikt, Nordlands amt. 9. Nlolybdvenglans.Vatterfjord i Vaawin 10. Grafitforekomst i Sortland kvinder, 23 gutter. 2 2 kvinder, 12111t,T. 3 gutter.

19 13 Bergverksdrift Tabel 3. Nærmere opgaver over hyttedriften i aaret Anlæggenes navn, art og beliggenhet. Indsat. Utbragt. Mandskap. Ton. Kg. I. Sølv. Sølvverkets smelte- og ekstraktionshytte, Kongsberg Soli) i barren ,315 Kg. Forsmeltet gedigent sølv Ekstrahert gods II. Kobber. Kobber. Bandak Elektrolytiske Kobberverk ea. 30 Kristiansands Nikkelraffineringsverk Roros Verks hytte Sulitelma Verks hytte ea. 150 Birtavarre hytte In. Nikkei. Nikkel. Evje Nikkelverks hytte Kristiansands Nikkelraffineringsverk Ringerikes Nikkelverks hytte ') ea. 20 IV. Jern. Rujern. Ulefos, elektrisk smeltning av jernmalm Nikkelindholdet i 438 ton nikkelsten med 48 pct. nikkel og 27 pet. kobber. Nikkelsten, et mellemprodukt, hvis videi e bnirbeidelse foregaar ved raffincringsverket i Kristiansand. Herav 20 gutter. 4 Herav 4 under 18 aar.

20 Bergverksdrift Tabel 4. Oversigt over bergverksdriften i aarene MI Gjennemsnitlig aarlig. Produkternes art A. Produktionsmængde, ton. a) Grubeprodukter Sølv, grovt, gedigent og urenset , Solvholdende sliger og avgang Solvholdende ertser 44 Opberedt gulderts Kobbermalm Svovelkis, tildels nied kobber Nikkelmalm Jernmalm, 452 stykmalm Jernmalm, slig og briketter Sink- og blyerts Manganerts. 4 Kromerts Vismutglans. Arsenkis 3 52 Molybdwnglans Rutil Grafit Apatit Feltspat Feltspatmell Talk b) Hytteprodukter: Sølv.. KobLer Kobber i skiwrsten Nikkel 2. Rujern Ialt: Grubeprodukter Hytteprodukter Desuten : Stangjern B. Antat produktionsværdi, kr. a) Grubeprodukter: Sølv.. Guld Kobbermalm..... Svovelkis, tildels med kobber. Nikkelmalm. Jernmalm Efter Handelsstatistikken. 2 For 1912 og 1919 nikkelmetal, tidligere indholdet av nikkel i de fremstillede mellemprodukter.

21 15 Bergverksdrift Tabel 4 (forts.). Oversigt over bergverksdriften i aarene Produkternes art. Gjennemsnitlig aarlig _ Sink- og blyerts Kromerts Vismut glans Arsenkis Molybdwnglans Rutil Grafit Apatit Feltspat Talk ' b) Hytteprodukter: Sølv... Kobber Kobber i skjærsten Nikkel Rujern Ialt: Grubeprodukter Hytteprodukter C. Anvendt mandskap. a) Ved grubedrift og opberedning: 238 Sølv Guld _ - Kobbermalm og Svovelkis Nikkelmalm Jernmalm Sink- og blyerts Molybdænglans Andre b) Ved hytte driften: Sølv Kobber. Nikkel Rujern Ved stangjern- og staaltilvirkningen Ia lt: V ed grubedriften'.. Ved hyttedriften ' Arbeiderne ved apatit- og feltspatdrift ikke medregnet (for 1912 og 1913 er dog medregnet arbeidere ved apatitdriften). 2 Iberegnet arbeiderne ved stangjern- og staaltilvirkningen.

22 Beretninger OM bergverksdriften i aaret 1913.

23

24 Beretning om bergverksdriften i Østlandske bergdistrikt i aaret (Avgit av bergraester T. In ii nster 15 oktober 1914.) 1. Ved Tr ollerud SOlv v erks gruber i Vinoren-feltet i Svene anneks til Flesberg er arbeidet fortsat i det søndre felt overensstemmende med den i 1911 vedtagne driftsplan, mens arbeidet i det nordre felt efter direktionens beslutning indtil vid ere blev indstillet fra 1 april. Den gjennemsnitlige arbeidsstyrke har været ca. 75 mand for begge felter tilsammen. Grundstollen paa Søndre N moren. Clausstollen, blev i a arets løp inddrevet 477 m. I juli maned blev den gjennemslaat med Bmendop-skakten, der samtidig i aarets G første maaneder var avsænket m. til stollens nivaa. Ved disse arbeider blev ialt utbrutt Ved stolldrift og sidestrosser m. skaktavsænkning Tilsammen m. 3 Grundstollens samlede længde ved aarets utgang var m. Umiddelbart efter stollens gjennemslag blev undersøkelsesarbeider i BrEendop-feltet igangsat ; indtil aarets utgang blev herved drevet løpende. feltort og tverslag, hvorved utsprængtes 915,6 m. 3 Lovende solvanbrud blev ved disse arbeider paatruffet ca. 100 m. søndenfor Brændop-skakten og blev indtil aarets utgang fulgt solvførende i ca. 20 in. længde. Avsynkningen av Juliane Marie grubes hoveclskakt blev fortsat ; der blev neddrevet m. Skaktens dybde var ved aarets utgang m., og der gjenstod til stollnivaaet 50 m Av undersøkelsesarbeider blev der drevet m. feltort og tverslag. Saavel ved skaktavsænkningen som ved feltortdrift blev der paatruffet flere tildels rike, men begrænsede sølvanbrud. Der blev i denne grube utbrutt : Ved feltort- og tverslagdrift m 3 skaktavsmnkning Tilsammen m. 3 Nogen sølvproduktion har i aaret ikke fundet sted ; de under opfaringsarbeiderne fundne ertser er lagret, indtil det fornødne opberedningsanlæg er utført.

25 4 I Nordre Vinoren blev grundstollen i aarets første 3 maaneder inddrevet m. til en samlet længde av kr m. Herved og ved sidestrosser blev utbrutt ialt 361,75 m. Ialt er der i aaret utbrutt : Ved stolldrift , skaktavseenkning feltort og tverslagdrift strossedrift Tilsammen 5 669,90 m 3. Endel for driften nødvendige bygninger er opført. Ialt er der i aaret ydet dagsverk, herav var akkorddagsverk eller 60.5 pct. av det samlede antal dagsverk. Ingen bedriftsulykker har i aaret fundet sted. 2. The new Fredericus Syndicate ltd. har indstillet driften ved Fredericus Quartus grube i Kongsberg. 3. Ved Ringer ik es Nik ke 1 ver k i Tyristranden anneks til Hole har arbeidet i Erteliens grube været i fuld gang, efterat alle forberedelser hertil var truffet i Hytteanlægget blev fuldført i begyndelsen av aaret og sat i drift. Der er utbrutt : Ved synkdrift m 3 - ortdrift strossedrift Hertil har været anvendt Tilsammen m". Tilminering mand med dagsverk - fordring skaktarbeide Tilsammen 30.8 mand med dagsverk. Der er herved utvundet ca ton malm eller 1.97 ton pr utbrutt. Der er fordret, skeidet og kjørt til smeltehytten ca ton. Hertil har været anvendt Til skeidning 16.5 mand med dagsverk - fordring., diveree arbeider Tilsammen 23.1 mand med dagsverk Opsyn Tilsammen i dagen 26.1 mand med i dagsverk - gruben o - Ialt 56.2 mand med dagsverk,

26 5* Ved smeltehytten arbeidedes arbeidstimer. Der forsmeltedes Egen malm ton Græsk malm Australsk malm Ferronikkel Ægyptisk malm Tilsammen I ton. Med anlæg av en ny konverter arbeidedes timer. Forøvrig har der været drevet undersøkelsesarbeider ved Langdals gruber i Soknedalen i timer, hvorved blev utbrutt og fordret 242 m 3. 4 Ved Glomsrudkollens sinkgruber i Søndre Modum har prøvedrift været fortsat i samme maalestok som hittil. Man fuldførte gjennemslag av Langstollen med hovedgruben og opnaadde derved god naturlig -veirveksling. I 42, 47, 54, 62 og 74 m. dyp er der foretat undersøkelsesarbeider, særlig ved 54 m., hvor malmlinsen viser sig at fortsætte i sydvestlig retning den har her en større utstrgekning end ovenfor, men malmen er mere blandet med granat. I 74 m. dyp er den ovenfor bekjendte malmlinse ikke fundet. Nye malmfund er ikke gjort. Der er utbrutt ialt Ved feltort m m 3 tverslag synk strosser Tilsammen m m 3. Der er utfordret m 3 og producert 970 ton vaskemalm, som henligger til vaskning, samt ton eksportmalm med ca. 35 pct. Zn,, som er lagret. Der er med et gjennemsnitlig antal arbeidere av 31 4 mand ialt utført dagsverk med en samlet utgift av kr ,70, hvorav kr til arbeidslønninger. 5. Ved Jarlsberg Verks sinkgruber i Konnerud anneks til Skoger blev arbeidet fortsat i aarets første halvdel, men alt blev indstillet, da da viste sig, at malmen var for fattig for det nye vaskeri, som blev færdig i juni maaned, men kun var i drift en maaneds tid. Der blev gjort endel undersøkelsesarbeider, saaledes tverslag mot N. i retning mot Erlands grube og mot S. i retning mot Eleonora samt stoll mot V. mot 5te baand ; der blev ogsaa ved en diamantboring konstatert, at malmen fortsætter mot dypet under Wedels- Eiegrube, ca. 50 m. under kontaktstollens nivaa. Der blev ialt utbrutt 1845 ton mixte malm, som ved vaskning gav 45 to blymalm med ca. 60 pct. bly og

27 6* 10 ton kobbermalm med 12 pet. kobber samt endel sinkmalm, som henligger for videre behandling paa Elmore-apparatet. Grundstollen i Oran-feltet har været fortsat, saa der kun gjenstaar 50 m. til dagarbeiderne paa Løvaasjordet. De paabegyndte veianlmg fra hovedveien forbi Oran grubes grundstoll til kontaktstollen og vaskeriet er fortsat. 6 Ved. Kjenner vismutgruber i Lier blev driften indstillet i oktober 1912 og har senere ikke. været gjenoptat. 7. I Spenningsby- og Tøienlifelterne i Hakedalen har der været fortsat undersøkelsesarbeider av et engelsk selskap med henholdsvis og 550. dagsverk med arbeidslønninger kr og Ved Bergverksaktieselskapet Norge"s sinkgruber i Nannestad og Hakedalen har der.været drevet undersøkelsesarbeider i samme maalestok som foregaaende aar med gjennemsnitlig ca. 8 mand, hvorav 1 samtidig har fungert som opsynsmand og 1 som kjører. Arbeiderne har væsentlig bestaat i fremdrift av Røros- og Grubelia-stollerne, som blev fremdrevet henholdsvis 49 og 91 m, saa de nu har en længde av henholdsvis 592 og m. Ved gjennemslag til Kongens grube ved hjælp av en 35 m. taksynk og til Erdmanns grube ved en stigort har man opnaadd god ventilation i stollerne. Undersøkelserne vil nu bli fortsat fra ROros-stollen ay, mens Grubelia-stollen drives videre mot Røros grube. Der er i aarets løp utdrevet : Ved stoll og tverslag m. = 575 m 3 - synk 57.5-= Tilsammen m. 815 m 3. Der utfortes ialt dagsverk og atbetaltes i arbeidslonninger kr JA og til opsyn kr. 480.(a). 9. Ved A/S. II a d el ands Bergverks sinkgruber i Lunner, Hadeland, har der været drevet undersøkelsesarbeider i samme maalestok som foregaa,ende nar med gjennemsnitlig 8 mand, hvorav en væsentlig som nattevakt ved opberedningsanlægget. De øvrige var beskjæftiget med vedlikeholdelsesarbeider og undersøkelsesdriften i gruberne. Disse sidste har væsentlig bestaat i fortsættelse av den nye grundstoll, som for det meste gik med dobbelt skift ; den blev i aarets lop inddrevet m. Der er utbrutt : Ved feltort 9.26 m. = m 8 - stoll og tverslag synk Tilsammen m m3.

28 7* Der utførtes ialt dagsverk og utbetaltes i lønninger kr og til opsyn kr Ved The Foldal Coppper and Sulphur Comp. ltd. kisgruber i Foldalen er der tilsammen i orter, stigorter og synker utdrevet løp. meter. Kisproduktionen har utgjort ton, Arbeidsstyrken har gjennemsnitlig utgjort 487 mand, nemlig 218 i gruberne, 104 ved skeidningen, 140 ved diverse i dagen og 25 i mek, verksted. Der er i det hele arbeidet I gruberne dagsverk, kr , kr pr. dag Ved skeidningen , 4.s9 Diverse i dagen , 4.02 Mek. verksted 6471.G , Tilsammen dagsverk, kr Av undersøkelsesarbeider forøvrig i distriktet har der som sedvanlig været utført endel, om end ikke i store utstrækning. Der er i aarets lop utstedt 195 mutingsbreve og fristbevillinger, hvorav 70 paa ustemplet papir til Staten. Der er git 38 utmaal og indkom 628 anmeldelser. Beretning om bergverksdriften i Vestlandske bergdistrikt i aaret (Avgit av borgmester Ii o t t fr. Punterv old 20 juli 1914.) A. Bratsberg amt. 1. I F ehnsgrub ern e, hvor drift gjenoptoges i aaret 1900, er arbeidet fortsat omtrent som i foregaaende aar for regning av kammerherre Cappelen, Ulefoss Jernverk. Samtlige gruber ligger ganske nær hinanden i bollen sogn.

29 8* Av grubernes aarsberetning hitseettes : Arbeidets art. arbeidere Antal Utslaat ende dagsverk. løp m. :3 I gruben: Drift av stoller og orter synker og opsynker 12 - strosser. 35 Transport og fordring 27 G rub ebygning 7 Forskjellig Opsyn. 2 24l o o 600.o Tilsammen I dagen: Skeidning. Opberedning. Anlægs- og bygningsarbeide Forskjellig.. Opsyn og kontorarbejde Tilsammen I det hele (herav 1876 natskift.) Samtlige de beskjæftigede arbeidere har været mandlige, hvorav 10 mellem 16 og 18 aar, resten over 18 aar. Antal arbeidsdage i aaret har været 297. I gruben har arbeidstiden været 8 og i dagen 10 effektive at beidstimer pr. skikt. Drivkraften har været elektricitet, hvorav i gruben 60 hk. I vaskeriet.. 40 Tilsammen 100 hk Gruberne har desuten administrations- og kontorpersonale fælles med Ulefoss Jernverk. Fra gruberne utfordredes ton malmholdig berg.

30 9* Ved skeidningen behandledes ton og utloragtes : ton eksportmalm... å pet. jern malmholdig berg å unyttig berg. Ved opberedningen behandledes ton og utbragtes : ton eksportmalm à pct. jern unyttig berg. Ialt blev s'aaledes utvundet ton eksportmalm hvorav ton eksportertes, og 758 ton à 48.( 0 pet. jern behandledes i Ulefoss elektriske smelteovn. Av det unyttige berg fra vaskeriet er som forrige aar ca ton benyttet til betonbygning i Ulefoss, hvortil det viste sig vel skikket. Over transportbanerne er gjensat 70 løpende m. bergfæster. Til forbygning er medgaat 200 stempler. I Nebengangen er igjenfyldt med 900 m. 3 graaberg. Avbygningen foregaar foruten ved gjenfyldning ogsaa ved magasinbrytning og vanlig strossedrift. Vandlensningen besørges av triplex plungerpumper saaledes : Motor hk. Pumpetrykhoide effektiv beregnet m. m. For IV dypetage 350 III II 225 Bredgangen. 300 Ch. Hedvig Veirvekslingen sker ad naturlig vei gjennem stoller og dagaapninger, hvorfor kunstig ventilation ikke er paakrævet Al brytning foregaar ved haandboring. Hovedskakten er fortsat neddrevet 30 meter til største dyp 160 meter, med noget malmføring fra 130 til 150 meter V dypetage er anlagt 158 meter under hovedstollen 2 meter vandsump er gjem at i hovedskakten, og feltort er drevet 8 meter mot syd fra denne med fattig Bolla-malm de sidste 3 meter, likesom pumpeindslaget er fuldført. I IV dypetage er magasinbrytning anlagt paa 4-6 meter bred malm i Bolla (østgangens søndre parti) nærmest over I bergfæste. Opsynken er drevet til 30 meters Wide i malm, 10 meter gjenstaar til gjennemslag til III etage.

31 10* stollnivaa er stollen fortsat meter mot syd i. graaberg langs Lichtlochsletten I 1913 er ingen nyankeg utført ved gruberne. Den nye elektriske smelteovn av Tinfoss-system ved GI efoss Jernverk blev igangsat 27 november 1913 med kw. eller hk. fra den nybyggede kraftstation i 75 meters aystand fra ovnen. begyndelsen av august 1913 indstilledes driften av den ældre, mindre elektriske smelteovn, grundet de paagaaende større byggearbeider med ny kraftstation m. v. Produktionen av elektrisk forsmeltet jern i 1913 androg ialt til 346 ton rujern, alt av Fehns-malm. 2 1 jerngruberne paa Lang0e n, Si< aatø pr Kragerø, har driften været fortsat saavel i Fru Ankers grube som i Grevinde Wedels grube, i Fr u A nk er s grub e for regning A/S Norske Mineraler, Skien, mens driften Grevinde edels grube foregaar for tegning av A S Tinfoss Jernverk, N otodden 13 egge gruber har fælles bestyrer. Av aarsberetningerne hitsættes Fru An kers grube: Arbeidets art Antal Utslaat arbeidere. dags\ eik. løpende m. 3 I gruben: Drift av stoller og orter synker og opsynker , - strosser Transport og fordring.. Grubebygning Forskjellig. ' Opsyn. 1 1 Tilsammen I dagen: Skeidning ti Forskjellig Tilsammen I det hele (herav 921 natskikt)

32 11* Med undtagelse av én gut mellem 16 og 18 aar var samtlige de be skjæftigede arbeidere voksne mænd Antal arbeidsdage i aaret var 302. Til fordringen anvendes en 25 hk. dampmaskine Saavel i gruben som i dagen var arbeidstiden 10 effcktivo arbeidstimer pr. skikt. Av gruben utfordredes til dagen ton berg, som ved skeiduirg gav ton eksportmalm Ai ca 47 pet jern vaskemalm unyttig berg Om driften forøvrig anføres, at den i 1912 paabegyndte synk er neddrevet fra 11 meter til meters dybde Ved 14 meter er saalen for den nuværende 2den strosse-etage med kast over den 2 2 meter dype synk, som agtes fortsat for forberedelse av en ny 3dje strosse-etage. Kasten ligger 130.1; meter under kasten ved dagaapningen Fra synken er drevet ort til under fordringsskakten samt 14 meter stigort fra fordringsskakt til det lavere nuværende strossenivaa Mot ost er gjennemsprængt et 6 meter bredt pegmatitparti. Bak dette gik man med en 8 meter hoi stigort. Fra fordringsskakten er drevet undersokelsesort mot vest ; efter 7 meters fremdrift mot nordvest paatroeffes malm, hvorefter der nu er paabegyndt strosning i dette parti paa en 5.8 meter mægtig malmgang. I strossen mot Øst er malmen atter overskaaret av et helleilintparti. Om driften i Gr e vinde Wedels grub e oplyses, at belægget i 1913 androg til

33 12* Arbeidets art. Antal Utslaat arbeidere. dagsverk. løpende I gruben: Drift av stoller og orter.. - synker og opsynker. - strosser. Transport og fordring Grubebygning Forskjellig , m Tilsammen I dage n: Skeidning Anlægs- og bygningsarbeide Forskjellig o Tilsammen I det hele i (samtlige dagskikt) Samtlige de beskjaeftigede arbeidere var voksne mænd Arbeide paagik i 300 av aarets dage Til fordringen anvendes en ca 20 hk. dampmaskine Saavel i gruben som i dagen var arbeidstiden 10 effektive arbeidstimer pr. skikt. Av gruben utfordredes til dagen ton berg, som ved skeidning gav : ton eksportmalm A, ca 46.E, pct. jern vaskemalm og berg Om driften forøvrig anføres, at den lodrette heiseskakt er fortsat saa langt nedover, at man nu har en ny 3dje strosse-etage mot vest i lavere nivaa. Den nye etage er 12 meter hoi, og mellem 2den og 3dje etage er sat igjen en 2.5 meter tyk saale, dels for at sikre sig mot ras og dels for at fordringen i 2den etage skulde kunne foregaa paa denne saale samtidig med, at man driver i 3dje etage. Skaktsynken var ved aa-ets begyndelse neddrevet ca. 2 meter og fort - sattes til en dybde av 15 meter under 2den etages saale Den er saaledes nu neddrevet til 3 meter under 3dje etages saale. Efterat skaktsynken hadde naadd

34 13* dette nivaa, Hey der indbygget heiseskakt med styreliner, saa vognene kjores ned i graben og lastes Malmgangen i 2den etage har været fortrykket av graaberg og mægtigheten liten, fra ca 1 meter til henved 2 meter. I den sidste del av aaret utvidet gangen sig noget, men samtidig blev malmen for fattig og for kiselholdig, hvorfor driften indstilledes i denne etage. Ved paabegyndelsen av 3dje etage var malmgangen her ca. 4 meter mægtig, men er nu efter ca. 1/2 aars drift gast sammen til en meegtighet av ca 1 5 meter. Av grubernes produkl ion er i aarets løp fra Fru Ankers grube eksportert til utlandet ton. Levert til indenlandsk smelteverk Grevinde Wcdels grube eksportert til utlandet intet Levert til indenlandsk smelteverk Saavidt vites, har ikke Christiania Minekompani hat nogen drift igang i Skafsaa i aaret Endel av de selskapet tilhørende anvisninger, fornemmelig kobberanvisningerne, inden dette sogn er sammen med de A/S Aamdals Kobberverk tilhørende Aamdals kobbergruber m. v. overdraget til et nyt selskap, nemlig A S A a mdals V er k, som ved kgl. rcsolution av 16 januar 1914 er meddelt koncession til grubernes drift samt ret til at skjeerpe, anmelde og mute eller paa anden maate erhverve mutbare forekomster eller gruber indenfor et rektangulært omraade med en bredde av 4 km. og med en længde av 12 km. og saaledes lagt, at længderetningens midtlinje gaar gjennem den højeste top av Kloverudnuten og dagaapningen av grundstollen for Hoffnung grube. Omraadets nordligste begrænsning er Bandakvand, 4. Om AS Norsk Elektrolytisk Kobberextraktions drift ved A am dals kobberverk, Skafsaa, i 1913 henvises til forrige beretning (for 1912). Brytningen i gruberne indstilledes 31 mars 1913, fordringen 12 april samt ekstraktionen 30 april. Den 1 september 1913 hadde man tilendebragt bortflytningen av de opførte nyanlæg, hvorefter AS Aamdals Verk overtok gruberne. Dette selskap hadde i disse aarets sidste maaneder kun 1 opsynsmand og 3 mand, der var beskjæftiget med eftersyn og vedlikehold 5. Hverken i Svarttjøn grube eller andetstedsi Raubærnaten, Laard al, var nogen drift igang i B1eka grub er i Svartdal, Flatdal sogn, Seljord, har ogsaa i det forløpne aar ligget under frist De tidligere eiere, Compagnie FranÇaise des Mines de Bamle, Paris, har i aarets løp solgt gruberne til advokat Didrik Cappelen, Kviteseid, cand. min. Mørch-Olsen Evje, samt overretssakfører Edv Bredok Eriehsen, Skien, der søker koncession til grubernes drift ved et dannendes selskap,

35 - 14* 7, Lindvigskollens rutilgrube, SkaatO pr. Kragerø. har,iden 1001 været drevet uavbrutt for regning av grosserer Herm Jensen, Risør, i løpet av aaret 1913 med optil 13 mand i tilsammen dagsverk samt 1 formand, Rutilpriserne har været synkende omsætningen vanskelig og forekomsten i gruben ustadig, hvorfor man har drevet 4 større stoller nærmest som forsøksdrifter, ialt 43 meter, og hvorved blev utbrutt tilsammen 804 m 3 berg, hvorav utskeidedes 518 ton vaskemalm, som ved anrikning i Nes Mineraliemolle pr Tvedestrand gav ton rutil med en gehalt av 9 3 pet. titansyre 8. Saavidt vites, har ingen drift fundet sted i de mange jernforekomster i Sannikedal sogn pr. Kragerø. I midten av oktober 1913 avholdtes en større utmaalsforretning i sognet paa vegne d'herrer Storm, Bull & Co, Kristiania 9. Odegaardens apatitgruber. Bamle sogn, har ogsaa i 1913 været drevet for regning av det tidligere nævnte konsortium, hvis største deleier er kammerherre Haaken Mathiesen, Eidsvolds Verk Drift paagik i 297 av aarets arbeidsdage, og belægget var herunder foruten 1 bestyrer følgende : Arbeidets art. Antal arbeidere. dagsverk. Anmerkninger. I I 1 I grub en: I Drift av orter. } - synker, strosser Transport og fordring Grubebygning Forskjellig Opsyn Arbeidet har været betalt efter ton utvundet apatit Tilsammen I dag en: Skeidning Opberedning Forskjellig Opsyn og kontorarbejde Tilsammen I det hele herav ingen natskikt )

36 15* Av det anvendte mandskap var 6 voksne kvinder, 15 gutter i alderen aar og 8 gutter under 16 aar. Arbeidstiden var i gruben 9 timer dagen 10 timer. Av maskinkraft (damp) anvendtes Ved gruben. 59 hk., hvorhos 34 hk. haves i reserve. opberedningen 2 - Tilsammen 61 hk Av gruben utfordredes i dagen ton stykmalm70-85 pct. Tilsammen ton malmholdig berg graaberg Ca3 P, 0, Desuten er endel av det i aarets lop utskutte berg anvendt til gjenfyldning i gruben. Ved skeidningen i dagen behandledes ton malmholdig berg, som utbragte : ton eksportmalm å 70 pet Ca3P,08, mellemty og graaberg. Ved vaskningen utvandtes av de fra den ældre drift henliggende gamle beholdninger i dagen ton eksportmalm å 70 til 83 pct ea3p Gaar man ut fra, at der ved vaskningen utvindes gjennemsnitlig fjerdeparten av det paasatte gods, skulde der efter dette ved vaskningen være gjennemsat i aarets løp omkring ton malmholdig berg av de i dagen liggende gamle beholdninger. Fra vestre skakt har man i 38 meters nivaa fortsat gjennem et dipyrbelte, som var avmerket i dagen som værende henved 25 meter mægtig, men som i dette nivaa viste sig at were kun 1 meter mægtig, hvorefter man traf en 60 em. bred gang, der efter ca. 11 meters fremdrift i nordvestlig retning efterhaanden var øket til én meters mægtighet Det bemerkes, at feltet ikke tidligere har været opfart eller undersøkt paa nordvestre side av dipyrgangen. Om denne henvises til Dipyrgangen ved Odegaarden i Bamle" av W. Werenskiold i Norsk Geologisk Tidsskrift, bind III, Ved sink- og blyforekomsterne ved Frier fjor d i Bamle har A/S Traag Mines Ltd., Manchester, kun utført det sedvanlige arbeide med eftersyn og vedlikehold av gruber, bygninger og inventar.

37 16'it i 1. Lensmand Cappelen, Solum pr. Skien, har drevet litt forsøksdrift i Vale b ø s ink b I en de grub er i Mastdalsaasen ved Stuveruddalen i Valeb0 i Hollen sogn. De utførte dagsverk er ikke opgit, men antages at ha andraget til omtrent det samme som forrige aar og at ha været anvendt til blotlæggelse av leiestederne for utmaalsforretningen, SJ111 avholdt es 2 oktober 1913, og hvorunder der meddeltes fire utmaal Man forsøker at danne et selskap til foreko mstens drift. 12. D'hrr. Høyer & Hargreaves, Kristiania, fortsatte i aarets første maaneder den i 1912 paabegyndte drift paa S Og a ar d s gang en i Mo kobbergrube ved Dalen i Mo sogn, Telemarken Arbeidet paagik i 39 dage med 7 mand i tilsammen dagsverk, hvorunder blev utbrutt 12 løp. meter ort og 4.5 løp. meter synk eller ialt 100 m 3 og utvundet 5 ton eksportmalm å 15 pct. kobber. Driften indstilledes helt 15 august Ved S of test ad jer ngr uber Nissedal sogn, drev A/S Jacob Aall & Søn ltd. i tiden 29 september til 13 december 1913 med 4 mand og formand i tilsammen 275 dagsverk.arbeidet bestod fornemmelig i en større PrOvetagning, idet en prøvelast paa 600 ton agtes sendt til Lübeck. Paa grund af malmens bøie jern- og fosforgehalt ansees den nemlig for at være særdeles vel egnet for den basiske Thomas-proces. Forovrig henvises til Nissedalens Jernmalmforekomst" av I. H L. Vogt (Norges geologiske Undersøgelse, No 17). 14, Ingeniør A. Wannag, Hovin, søker ved hjælp av tysk kapital at danneetselskap, Tinnsjø Kobberverk, til dliftavtinnsjø kobbergr Tiber i Hovin og Gransherred. Skjønsforretning til ordning av eiendomsretten til den anpart av gaarden Vastveit i Hovin, hvor hovedgruben ligger, avholdtes i aarets løp, og fo: st efterat appelfristen for denne var utløpet, kan undersokelserne begynde for alvor, nemlig i Foruten ingeniør Wannag anvendtes i 1913 kun Šn ingeniør i 3 manneder samt indtil 12 mand i tilsammen 430 dagsverk til helt forberedende arbeider. Det er hensigten først at bringe paa det rene feltets utstreekning og de tilstedeværende malmmængder samt dennes antagelige gehalt av kobber og andre metal!er, hvorefter beslutning vil bli tat, om ekstraktionsverk skal anlægges paa stedet til tn almens forædling. Opberedning paa vaat vi paa almindelig maate synes nemlig efter erfaringerne fra den tidligere drift ikke at passe for den her optrædende malm, som indeholder kobberkis og brogetkobber i ganske fine impregnationer i kvarts. 15. Hr. T. K. Lindheim, Gvarv pr. Skien. har i tilsammen 40 dagsverk, fornemmelig i sommermaanederne, fortsat synken i A a f al a a sgrub en paa kammerherre Løvenskiolds grund i Aafalaasen, Gjerpen sogn, hvor der optræder

38 17* en kvartsforende breceiegang med litt svovelkis. Malmen herfra opgives at holde for 4 1/2 shillings i guld og 8 shillings i solv pr. ton. 16. Hr. N. Nirisen, Brevikstrand i Bamle, har dannet et selskap, fornemmelig i Skien og Kristiania, til drift av et jernfelt paa gaarden Svensvik as grund sammesteds. I anvendtes 6 mand i 30 dage med tilsammen 168 dagsverk. Den optrædende malm bestaar av kalksten med fine impregnationer av rodjernsten, men dens jerngehalt er vanskelig hoi nok til at den kan finde avsætning som jernmalm. Viser analysen, at stenen ingen skadelige bestanddele indeholder, er det ikke utelukket, at den kan finde avsætning som hovelig tilsats til jernsmeltningen. B. Nedenes amt. 1. I K 1 o deb erg grub e, Øiestad pr Arendal, har A/S Norsk Malmeksport, Kristiania, fortsat malmbrytningen. Belægget har været Arbeidets art. Antal Utslaat arbeidere. dagsverk. lop. m. m.' I gruben: 4 Drift av orter synker og opsynker strosser Transport og fordring Grubebygning Forskjellig Opsyn Tilsammen I dagen: Skeidning. Malmkjoring Bygningsarbeide og forskjellig Opsyn og kontorarbejde... Tilsammen 1 det hele _ (herav 900 natskikt.) 2*

39 18* Det hele belæg bestod av voksne mænd. Arbeide paagik i 300 arbeidsdage. I dagen var arbeidstiden 10, men i gruben samt ved alt arbeide, som foregaar døgnet rundt eller om natten, 8 effektive arbeidstimer. Som drivkraft benyttedes 40 elektriske hk ved gruben Av gruben er utfordret til dagen ton malmholdig berg, som ved skeidning gav ton eksportmalm à 46 pet. jern opberedningsmalm berg. Gruben er i 1913 avsunket ialt 35 meter, indtil nivaa 185 meter efter faldet. Hesslers gang er nu opfart i sin hele længde eller 65 meter. 2. I Fla adtgruben, Evje sogn, har AS Evje Nikkelverk, Evje, fortsat driften med Arbeidernes alder. Mænd beskjaaftiget Kvinder beskjæftiget i i gruben. i dagen. dagen. 18 nar og derover Mellem 16 og 18 aar. Under 16 nar Tilsammen I det hele Hertil kommer 1 bestyrer, 2 ingeniører, 2 kontorister. 2 stigere. Det utførte arbeide fordeler sig saaledes

40 Arbeidets art. Antal Utslaat arbeidere. timer. lop. m. m.' gruben: Drift av orter synker og opsynker strosser Transport og fordring Grubebygning og forskjellig , Opsyn 000 Tilsammen I dagen: 54.8 Skeidning Forskjellig Opsyn og kontorarbejde 000 Tilsammen det hele (herav nattimer.) Arbeide paagik i 290 arbeidsdage i 10 effektive arbeidstimer saavel dag som nat. Som drivkraft har været anvendt elektricitet, hvorav ved gruben.. 75 hk. taugbanen Af gruben er utfordret til dagen Tilsammen ton ton malmholdig berg unyttig Tilsammen 85 hk. Ved skeidningen behandledes ton malmholdig berg og blev utvundet : ton smeltemalm A, 1,72 pct. nikkel og 1.20 pct. kobber unyttig berg. Smeltemalmen Vey pr. taugbane nedfordret til Evje Nikkelverks smelte-

41 20* hytte paa Evje og der forsmeltet for regning av A/S Kristiansands Nikkelraffineringsverk. Den største del av malmen er brutt mellem nivaaerne 108 meter og 124 meter ; ton er brutt vest i gruben mellem 96 meter og 108 meter. Skakten blev nytaar 1913 slaat igjennem til 124 meter. I denne etage er drevet feltorter, tverslag og stigorter. Desuten er der drevet ned synk til 143 meter, og skakten er herfra drevet færdig til gjennemslag som stigort. I nivaa 124 meter blev paa forsommeren montert en Eureka triplex pumpe med en maksimalydelse av 220 minutliter garantert for 20 atmosfærer. Det oppumpede grubevand samles i en betonkum, hvorfra trykvand erholdes for spyling i skeidehuset. I slutten av aaret paabegyndtes en ombygning av tippen i dagen for at faa indsat harper og fyldkasser for smaatyet fra gruben. 3 A/S Kristiansands Nikk elraffineringsverk har drevet den A/S Evje Nikkelverk tilhørende smeltehytte paa Evje. Foruten fælles bestyrer og 2 kontorister har smeltehytten i aarets løp sysselsat 1 verksmester og 3 opsynsmænd samt mandlige arbeidere, hvorav mellem 16 og 18 aar og 5.70 under 16 aar. Det utførte arbeide fordeler sig saaledes Arbeidets art. Antal arbeidere. dagsverk. Diverse arbeider Nybygning (A/S Evje Nikkelverk) Opsyn og kontorarbejde Tilsammen (herav natskikt.) Driften har været kontinuerlig i 3 skift å 8 timer, hvorhos endel dagarbeide har været utfort i dagsverk å 10 effektive arbeidstimer. Til drivkraft anvendtes 240 effektive hk., hvorav 50 elektriske og 190 vandkraft I aarets løp forsmeltedes : Tilsammen ton ton malm fra Flaadtgruben FæØ grube Grækenland