Norges Officielle Statistik, rm. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, rm V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr findes opfert i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik 1 juli de- cember se omslaget paa verker trykt i 1912, 1913 og Trykt 1913: Nr Rekrutering (Recrutement.) Skiftevæsenet samt overformynderierne (Successions, faillites et biens Norges fiskerier (Grandes pêches maritimes.) 187. Folkemængdens bevægelse 1908 og (Mouvement de la population.) 188. Folketællingen 1 december Tredje hefte. Bebodde bus og husholdninger Stortingsvalget (Élections en 1912 pour le <Storting».) 190. Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'aliénés.) 191. Norges telegrafvæsen 1911/12. (Télégraphes et téléphones de l'état.) 192. De offentlige jernbaner 1911/12. (Chemins de fer publics.) 193. Private aktiebanker (Banques privées par actions.) 194. Haandverkstællingen Andet hefte. Indtægt, Formue, og Produktionsforhold. (Recensement des métiers en L Revenus, fortunes et production) Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail.) 196. Jordbruk og fædrift (Agriculture et élève du bétail.) 197. Norges bergverksdrift (Mines et usines.) 198. Norges skibsfart (Navigation.) 199. Alkoholstatistik II (Statistique des boissons alcooliques. IL Den Almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger Veterinærvæsenet og kjedkontrollen (Service vétérinaire et l'inspection de Fabriktællingen Andet hefte. Arbeidslenninger i industrien (Recen Kriminalstatistik 1909 og (Justice criminelle.) 204. Norges postvæsen (Statistique postale.) 205. Fængselsstyrelsens aarbok 1909 (Annuaire de l'administration générale des Fabriktællingen Tredje hefte. Arbeidstiden i industrien. (Recensement Fattigvæsenet (Assistance publique.) 208. Norges handel (Commerce.) 209. Folkemængdens bevægelse (Mouvement de la population.) 210. Kriminalstatistik. Oversigt (Justice criminelle. Introduction et Folketællingen 1 december Fjerde hefte. Folkemængde fordelt efter livsstilling. (Recensement du ler décembre IV. Population classée par professions.) 212. Arbeidslønninger (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers.) 213. Industristatistik (Statistique industrielle.) 214. Fiskerforsikringen (Statistique des assurances contre les accidents des Norges kommunale finanser (Finances des communes.) pupillaires.) (Recensement du ler décembre III. Maisons habitées et ménages.) a 1911.) (L'institution générale des assurances des batiments contre l'incendie.) la viande.) sement industriel II. Salaires.) prisons 1909.) industriel HI. Durée du travail dans l'industrie.) tableaux rétrospectifs.) marina pêcheurs.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, VI, 34, ARBEIDSLEDIGHET o^ ARBEIDSI,EDIGHETSKASSER (Chômage et caisses de chômage.) UTGIT AV DEPARTEMENTET FOR SOCIALE SAKER, HANDEL, INDUSTRI OG FISKERI. KRISTIANIA, I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 STEEN'SKE BOGTRYKKERI. KRISTIANIA.

5 FORORD Herved fremlægges en av departementets Kontor for Socialstatistik utar, beidet oversigt over arbeidsledighetsforholdene i vort land i de senere aar. Utarbeidelsen er skedd dels paa grundlag av oplysninger i «Arbeidsmarkedet» ( ), «Maanedsskrift for Socialstatistik» ( ), begge utgit av Det Statistiske Centralbyraa, og «Sociale Meddelelser» (utgit fra 1913 av undertegnede avdeling av Social- og Industridepartementet), dels paa grundlag av hittil utrykt materiale. I oversigten er tillike meddelt en række statistiske oplysninger om arbeidsledighetskassernes virksomhet og økonomiske forhold, væsentlig efter de opgaver som av disse regelmæssig indsendes til departementet eller som særlig er indhentet i anledning av nærværende undersøkelse. Disse opgaver er bearbeidet av departementets Lovkontor og Kontoret for Socialstatistik i forening. Indledningen er i sin helhet utarbeidet i sidstnævnte kontor. Den nærmeste foranledning til nærværende arbeide har været utarbeidelsen av regjeringsforslaget til ny lov om stats- og kommunebidrag til arbeidsledighetskasser, hvorfor det ogsaa er trykt som bilag nr. 1 til ot. pr. nr. 30 for Da det imidlertid er av almindelig social interesse, utgives det hermed som et særskilt hefte av den officielle statistik. Sammen med en redegjørelse for arbeidsledighetsspørsmaalet i andre land utgjør det tillike et tillægshefte til «Sociale Meddelelser» Socialavdelingen under Departementet for Sociale Saker, Handel, Industri og Fiskeri, 28. april Thy. Aarum. A. Th. lacer.

6 TABLE DES MATIÈRES Page Aperçu Chômage chez des ouvriers syndiqués 2 2. Nombre des ouvriers chez un certain nombre des patrons 6 3. Les bureaux publics de placement 8 4. Recensements du chômage et Caisses de chômage 15 Graphiques. Tableaux Tabl. 1 A. Chômage chez les membre syndiqués juillet 1903 décembre B. Aperçu du chômage parmi des ouvriers syndiqués C. Chômage chez les membre d'un certain nombres des unions plus importantes janvier 1912 décembre A. Nombre des ouvriers occupés dans 256 établissements industriels décembre 1906 décembre B. «dans 275 établissements décembre 1908 juillet C. «(.< 287 «juillet 1909 janvier D. «e 252 e janvier 1910 janvier E. ««229 «janvier décembre F. ««266 «décembre 1911 décembre G. ««206 «décembre décembre H. ««208 «dans chacun des mois décembre 1913 décembre A. Les bureaux publics de placement en Norvège ler juillet B. «en A. Les caisses de chômage reconnues : Membres, subventionnés, recettes, dépenses, encaisse 56 4 B. Indemnité pour chômage par trimestre et répartition de cette indemnité sur l'état, les communes et les caisses 60 4 C. Répartition des indemnités versées sur les membres, les étrangers, etc 65 4 I). Montant des indemnités pour chômage payées par les communes au Trésor

7 INDHOLD Side Oversigt Arbeidsledighet blandt fagforeningsmedlemmer 2 2. Arbeidsstyrken hos et større antal arbeidsgivere 3. De offentlige arbeidskontorer 8 4. Arbeidsledighetstællinger og Arbeidsledighetskasserne 15 Grafiske fremstillinger (efter 20) Tabeller Tab. 1 A. Arbeidsledighet blandt fagforeningsmedlemmer juli 1903 dec B. Oversigt over arbeidsledigheten blandt fagforeningsmedlemmer C. Arbeidsledighet blandt fagforeningsmedlemmer i endel vigtigere foreninger januar 1912 december A. Antal arbeidere beskjeeftiget ved 256 virksomheter december 1906 december B. «ved 275 virksomheter december 1908 juli C. --««287 juli 1909 januar D. e c 252 januar 1910 januar E. -e- «229 januar december F. e e 266 decbr. 1911' decbr G. «206 decbr decbr H. ««208 i hver av maanederne dec december A. Norges offentlige arbeidsformidling juli B. Norges offentlige arbeidsformidling i A. De anerkjendte arbeidsledighetskasser : Medlemstal, understøttede, indtægter, utgifter og beholdning 56-4 B. Arbeidsledighets-understøttelse kvartalsvis og den samlede understøttelses fordeling paa staten, kommunerne og kasserne selv 60 4 C. De utbetalte understøttelsers fordeling paa refusionsberettigede og ikke refusionsberettigede medlemmer, etc 65 4 D. Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommende arbeidsledighetsunderstøttelser

8 2 Oversigt. Til belysning av arbeidsmarkedet og arbeidsledighetsforholdene i vort land i de senere nar er der i nærværende redegjørelse meddelt et sammendrag av de vigtigste statistiske opgaver herover, som er indhentet eller offentliggjort av forskjellige offentlige institutioner 1 siden en regelmæssig arbeidsledighetsstatistik blev sat igang fra sommeren 1903 av. I forbindelse hermed er der videre git endel oplysninger om arbeidsledighetskassernes virksomhet og økonomiske forhold væsentlig for tidsrummet efter loven av Opgaverne omfatter : 1. Arbeidsledighet blandt fagforeningsmedlemmer i en række fag for hver manned siden juli Arbeidsstyrken hos et større antal arbeidsgivere siden august 1906 (og et mindre antal fra oktober 1903 av). 3. Arbeidssøkende, ledige pladser og arbeidsformidling ved de offentlige arbeidskontorer ( ). 4. Arbeidsledighetstællinger og Arbeidsledighetskassernes antal, medlemstal, understøttelser til arbeidsledige, refusioner fra det offentlige, øvrige indtægter og utgifter ni. v. I. Arbeidsledighet blandt fagforeningsmedlemmer. Over arbeidsledigheten blandt fagforeningsmedlemmer er der indhentet maanedlige opgaver fra og med juli 1903 av det Statistiske Centralbyraa og siden denne statistiks overgang til nærværende departement (1. juli 1913) av dettes Kontor for Socialstatistik. For foreligger opgaver for omkring fagforeningsmedlemmer, hvilket antal i løpet av 1906 stiger til 18000, for har man som regel opgaver over , for 1911: , for 1912: og for 1913: Opgaverne omfatter i det hele og store tat de samme fag i alle disse aar og det stigende antal arbeidere skriver sig fra fagorganisationens utvikling. Blandt de arbeidere, som opgaverne for december 1913 omfatter, tilhørte jern- og metalarbeiderforbundet, formerforbundet, træarbeiderforbundet, møbelindustriarbeiderforbundet, centralforeningen for boktrykkere, 866 bokbinderforbundet og skotøiarbeiderforbundet, tilsammen var altsaa disse fag repræsentert ved arbeidere eller 84.7 pct. av det ovennævnte antal. Av de øvrige var 391 sagbruks- og høvleriarbeidere, træstof- og papirfabrikarbeidere, 664 murere, 407 malere, 450 bakere, 404 hermetikarbeidere, 142 grubearbeidere, 193 cetnentfabrikarbeidere, 37 glasverksarbeidere, 87 dynamitfabrikarbeidere og 81 fyrstikfabrikarbeidere. For de heromhandlede arbeidere er der meddelt opgaver saavel over antallet av ledige (av mangel paa arbeide) ved hver maaneds utgang fra juli Jfr. nærmere herom i det folgende under de forskjellige avsnit.

9 1903 til december 1913 som over det samlede antal tapte arbeidsdage i hver av disse 126 maaneder. For 1914 foreligger ikke endnu tilsvarende tabeller, men der er for endel vigtigere foreninger med ialt omkring medlemmer, fordelt paa en flerhet av de ovennævnte fag, gjort sammendrag 1, som viser ledigheten ved hver maaneds utgang. Da tilsvarende opgaver for 1912 og 1913 i de fleste maaneder viser en ledighetsprocent som ligger pct. av medlemstallet (ca pct. av selve ledighetsprocenten) høiere end for de ovennævnte 28000, vil man for 1914 som regel komme det rigtige nær ved at reducere ledighetsforholdstallene for de med 20 pct. (for januar og februar henholdsvis 35 og 30 pct.). Efter disse opgaver og med den nævnte reduktion var der ved hver maaneds utgang av hvert tusen fagforeningsrnedlemmer følgende antal ledige : Aar. Januar. Febr. Mars. April. Mai. Juni. Juli. August. Septbr. Oktbr. Novbr. Decbr , I gjennemsnit for aaret var ledighetsprocenten : i i Efter dette skulde altsaa ledigheten ha været størst i 1909, det første hele aar, hvori loven om bidrag til arbeidsledighetskasser var i virksomhet, i var ledigheten sterkt avtagende, senere er den igjen steget litt, men maa dog fremdeles betegnes som forholdsvis ubetydelig. Et lignende resultat viser opgaverne over det samlede antal tapte ar beidsdag e. Disse utgjorde pr. 100 fagforeningsmedlemmer: Se tabel 1 C.

10 4 -^ Antal tapte arbeidsdage pr. 100 hiedlemmer. Aar. iste 2det 3dje 4de Tilkvartal. kvartal. kvartal. kvartal. sammen. Samtlige fag Ifølge Arbeidernes faglige Landsorganisations statistik utgjorde antallet av tapte arbejdsdage av mangel paa arbeide pr. 100 medlemmer : I 1909: 1137, i 1910: 878, i 1911: 477, i 1912: 416 og i 1913 atter 4771, altsaa væsentlig samme utvikling som efter ovenstaaende tabel. Det samlede antal tapte arbeidsdage i aaret har som ventelig været langt større i sæsonfagene end i de øvrige fag. Av de heromhandlede fagforeningsarbeidere har man til sæsonarbeidere regnet træarbeiderforbundets medlemmer samt sag- og hovleriarbeidere, malere og murere. For disse fag (underett) samt for de øvrige fag utgjorde antallet av tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer : Antal tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer. Antal tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer. Aar. iste kvartal. 2det kvartal. 3dje kvartal. 4de kvartal. iste kvartal. 2det kvartal. 3dje kvartal. 4de kvartal. Tilsammen. Tilsammen. Scesonfag. Andre fag Det WI- merkes, at arbeidsledigheten for sæsonfagene var størst i 1905 og 1906, mens den for de øvrige fag var størst i Naar man sammenligner de to grupper, vil det sees, at sæsonarbeiderne i aarene hadde 5-8 gange saa mange tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer som de øvrige arbeidere, men i de senere aar kun omkring 3 gange saa mange. Jfr. nævnte landsorganisations beretning for 1910 side 112, 1911 side 130, 1912 side 229 og 1913 side 171.

11 5 -- For de side 2 nævnte 7 forbund samt hermetikarbeiderne i Stavanger utgjorde antallet av tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer: Antal tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer. Antal tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer. Aar. iste 2det 3dje 4de Til- lste 2det 3dje 4de Til- kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. sammen. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. sammen. Jern- og metalarbeide.e. Formere I Boktrykkere. Bokbindere Trcearbeidere. Møbelsnekkere Skotoiarbe dere. Hermetikarbeidere (Stavanger) , c ? 83? 775? ?? ? ?? ? 141?

12 6 2. Arbeidsstyrken hos et stare antal arbeidsgivere. For tidsrummet august december 1914 er der fra omkring 200 eller 300 arbeidsgivere indkommet opgaver over antallet av de arbeidere, som de har beskjæftiget ved utgangen av hver maaned (tildels ved et andet tidspunkt i maaneden); opgaverne er indhentet paa samme skema for en række maaneder, og flerheten av arbeidsgiverne er de samme fra det ene aar til det andet, om der end er adskillige som er med i en periode, men mangler i den næste eller omvendt. Opgaverne er for 1912 og tidligere blev av vedkommende arbeidsgivere indsendt til det Statistiske Centralbyraa, senere til Kontoret for Socialstatistik. For maanederne august december 1906 har man i»arbeidsmarkedet» for 1906, s. 70 en tabel over antallet av arbeidere hos 286 arbeidsgivere, ca i hver av disse maaneder, fordelt efter fag. En lignende tabel for 327 arbeidsgivere for maanederne december 1906 september 1907 viser for disse maaneder en stigning i arbeidsstyrken fra til For henholdsvis 340, 273 og 306 arbeidsgivere findes opgaver i «Arbeidsmarkedet» for maanederne september 1907 januar 1908, for januar juni 1908 og for juli december Foruten tabeller for omkring 300 arbeidsgivere for tidsrum paa et aar eller mindre er der i «Arbeidsmarkedet» (1908, s ) paa grundlag av disse opgaver meddelt en tabel over arbeidsstyrken hos 256 arbeidsgivere i 26 forskjellige erhvervsgrener ved utgangen av hvert kvartal fra december 1906 til december Av disse 26 erhvervsgrener er 5, nemlig teglverk, torvstrøfabrik, sagbruk og høvlerier, hermetikfabrikker, malere og skorstensfeiere henført til en hovedgruppe «væsentlig sæsonfag» ; særskilt for disse og for de øvrige virksomheter utgjorde den samlede arbeidsstyrke i: Mars. Juni. September. December. Sæson fag Andre virksomheter Hovedsum Ogsaa tidligere (fra oktober 1903 av) har man opgaver fra endel arbeidsgivere (i tekstil- og papirindustrien), jfr. «Arbeidsmarkedet» 1903 s , 1904, s. 79 m. fl. st., 1905 s. 109 m. fl. st., ;. 56 og 71); sidstnævnte sted findes en tabel som viser, at arbeidsstyrken for 28 av disse arbeidsgivere fra mars 1905 til december 1906 efterhaanden tiltok fra til Kredsen av de arbeidsgivere, fra hvem opgaver indkommer, blev væsentlig utvidet derved, at der ved velvillig imøtekommenhet fra Norsk Arbeidsgiverforenings side med denne forenings «Meddelelser» for januar februar 1907 blev omsendt skemaer for tidsrummet august december «Arbeidsmarkedets 1907, side Stor arbeidskonflikt i træstoflndustrien.

13 7 For de samme virksomheter er der i «Arbeidsmarkedet» 1908, s. 92, meddelt en tabel over arbeidsstyrken i hver maaned av 1907 og 1908, uten specifikation for hvert enkelt fag, men dog særskilt for sæsonfag og andre virksomheter. For at kunne folge utviklingen gjennem en flerhet av aar har man saa paa grundlag av den sidstnævnte tabel beregnet hver maaneds «indextal» for arbeidsstyrken, idet denne i december 1908 er sat Denne beregning er utfort særskilt for a) sæsonfag, b) andre fag, c) samtlige fag. Disse indextal er siden fort videre paa grundlag av opgaver for: 275 virksomheter fra december 1908 juli «juli 1909 januar januar 1910 jannar januar 1911 december december 1911 december december 1912 december december 1913 december 1914, saaledes at man for hver ny række av opgaver har kunnet ta til utgangspunkt den samme maaned som den foregaaende række endte med. Paa denne maate har man beregnet, at der pr beskjæftigede arbeidere hos de omhandlede arbeidsgivere i december 1908 var folgende antal ved utgangen av juni og december i hvert av aarene : Antal arbeidere hos 200 et 300 arbeidsgivere pr arbeidere i december 1908: Aar. Juni. December. Sæsonfag. Andre fag. Overhodet. Sæsonfag. Andre fag. Overhodet (892) 2 (936) (995) (1 019) Disse opgaver tyder paa stilstand eller nogen nedgang i arbeidsstyrken i 1909 i forhold til 1907 og 1908, stigning i aarene , men for sæsonfagenes vedkommende nedgang mot slutten av Ved utgangen av 1914 var stillingen for sæsonfag noget bedre, men forøvrig noget ugunstigere end et aar tidligere. For de enkelte maaneder av 1914 findes opgaver i tabel 2 H ; virk- Det lave tal staar i forbindelse med arbeidskonflikt. Ellers vilde indextallet for juni 1907 antagelig været ca Likesaa ca

14 ningerne av verdenskrisen spores her i nedgangen fra juli til august; i september er størstedelen av denne nedgang igjen forvundet utenfor sæsonfagene. Jfr. nærmere de i «Sociale Meddelelser» 1914, nr. 4 og 5 indtagne oplysninger fra Arbeidsgiverforeningen og Arbeidernes faglige Landsorganisation. 3. De offentlige arbeidskontorer. Til belysning av arbeidsmarkedets utvikling tjener ogsaa de offentlige arbeidskontorers opgaver over antallet av arbeidssøkende og av ledige pladser samt over formidlingen av arbeide. De første offentlige arbeidskontorer blev oprettet i Kristiania og Bergen 1898, derefter fulgte Trondhjem i 1902 og Stavanger i Disse var helt kommunale kontorer, indtil de efter loven om offentlig arbeidsformidling av 1906 (fra 1908 av) fik samme karakter som den øvrige offentlige arbeidsformidling i landet, der er kommet istand efter denne lov: fremdeles nærmest kommunale kontorer, men under statens kontrol, og saaledes at staten bærer noget av utgifterne. Der var ved begyndelsen av 1915 ialt 25 offentlige arbeidskontorer, jfr. nærmere «Sociale Meddelelser» nr. 1, 1915 samt de i nærværende redegjørelse indtagne tabeller nr. 3. For de 4 kontorer, som er ældre end 1907, nemlig Kristiania, Bergen, Trondhjem og Stavanger, stiller disse forhold sig saaledes, naar tallene for disse kontorer lægges sammen, for hvert av aarene : Aar. Arbeidssøkende., Ved den mandlige avdeling. Ledige pladser., Besatte pladser. Ved den kvindelige avdeling. Arbeidssøkende., Ledige pladser.' Besatte pladser. Arbeidssøkende pr. 100 ledige pladser. Wend. Kvinder. 4 kontorer Naar ogsaa de 12 kontorer, som blev oprettet i løpet av aarene og fremdeles eksisterer, tages med, stiller forholdet sig saaledes for de 6 sidste aar: Antal tilfw 1 d e av ledighet hver =ailed (iberegnet overførsler fra den ene maaned til den anden, som regel dog ikke fra december til januar). Meldinger fra arbeidsledighetskasser kun medregnet, naar vedkommende har matt personlig ved kontoret. Nodsarbeide ikke medregnet blandt ledige pladser (heller ikke blandt besatte pladser).

15 Aar. Ved den mandlige avdeling. Arbeidssokende. 1 Ledige pladser." Besatte pladser. Ved den kvindelige avdeling. Arbeidssøkende. 1 Ledige pladser.' Besatte pladser. Arbeidssøkende pr. 100 ledige pladser. Mænd. Kvinder. 16 kontorer Ogsaa disse opgaver viser i sine hovedtræk den samme utvikling som opgaverne fra fagforeningerne : betydelig ledighet i 1906, bedre forhold i 1907 og 1908, storre ledighet i 1909, stor bedring i aarene , atter noget ugunstigere i 1913 og 1914, men fremdeles i det hele forholdsvis liten ledighet. Hvad forholdene i de enkelte maaneder angaar, hitsættes følgende opgayer for de 16 kontorer for de 3 sidste nar forsaavidt angaar den mandlige avdeling: Maaned. Arbeidssøkende. Ledige pladser. Arbeidssøkende mænd pr. 100 ledige pladser Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December I maanederne januar juli 1914 stillet altsaa forholdene sig omtrent som i de gode nar 1912 og 1913, mens der i, augu t indtraadte en voldsom stigning i antallet av arbeidssøkende tildels dog paa grund av de særlige foranstaltninger, som gjordes for at fremme benyttelsen av kontorerne; utover hosten har forholdene mere og mere nærmet sig de normale. Jfr. note 1 s. 8.

16 10 4. Arbeidsledighetstwilinger og Der blev i aarene avholdt arbeidsledighetstællinger i endel norske byer. Nedenfor hitsættes efter Socialstatistik VI' en oversigt over antal arbeidsledige mænd i tmllingsbyerne. Byer. Ttellingstid. Samlet antal arbeidsledige mænd. Samlet antal voksne mænd, Herefter der levet av beregnet arbeide 2, Hedge ledighetsproeent. folketællingen av I. Aar Kristiania 5. mars Fredrikstad April mai Sarpsborg april Porsgrund April mai Skien April mai II. Omkring nytaar Kristiania 31. decbr Bergen 4. febr Trondhjem 31. decbr Drammen fa ca. 1 febr kb Moss 5. januar Med hensyn til første del av tabellen (I. Aar 1905) henledes opmerksomheten paa, at tællingen i Kristiania foregik 5. mars, men i de øvrige byer først ut paa vaaren, da adskillige av vinterens ledige igjen hadde faat arbeide. Sammenlignes de to tællinger for Kristiani a, viser der sig en betragtelig nedgang i arbeidsledigheten vinteren mot foregaaende vinter, likesom der ifølge arbeidsledighetstzellinger ved utgangen av 1902 og 1903 er nedgang i arbeidsledigheten fra disse aar til Ved folketællingen i december 1910 blev der i listerne indtat et spørsmaal om arbeidsledighet paa tællingstiden. Norges officielle statistik V o: Samlet antal mænd over 15 aar fraregnet kapitalister o. lign. samt privat eller offentlig forsørgede o. lign. (tilsammen 7 122). a: ifølge politiets opgave, b ifølge arbeiderpartiets tælling. Desuten 28 arbeidsskye. 5 Desuten 1 arbeidssky.

17 Nedenfor er gjengit tællingens resultat for byerne. Byer. Tilstedeværende folkemængde (mmnd over 15 aar) Arbeidsledige mænd. Pet. ledige mænd. Fredrikshald Sarpsborg Fredrikstad Moss Kristiania Hamar Lillehammer Gjøvik Drammen Kongsberg Horten Tønsberg Sandefjord Larvik Kragerø Porsgrund Skien Arendal Kristiansand Stavanger Haugesund Bergen Aalesund Kristiansund Trondhjem Bodø Narvik Tromso Andre byer Samtlige byer Som det sees er der stor forskjel mellem tallene for de enkelte byer; ledighetsprocenten varierer mellem 0.9 (i Hamar og paa Kongsberg) og 9.7 (i Kragerø). I gjennemsnit for samtlige byer er ledighetsprocenten 3.7. I Kristiania er arbeidsledigheten relativt set endel høiere end for samtlige byer underett; dog er der flere - tildels av de mindre byer - som har langt højere ledighetsprocent end Kristiania. I bygdern e var der ialt arbeidsledige efter tællingen. Da der i landdistrikterne var et samlet antal voksne mænd (fratrukket kaarfolk, forsørgede personer m. in.) paa , blir ledig,hetsprocenten i bygderne altsaa langt lavere end i byerne. Fratrukket personer som lever av føderaad, formuesindteegt, pension o. lign. samt privat forsørgede og personer uten erhverv.

18 12 Det kan ha sin interesse at sammenligne denne tælling med tællingen vinteren Byer. Arbeidsledighetspct. efter tællingen vinteren decbr Kristiania Bergen Trondhjem Drammen Moss Arbeidsledigheten skulde altsaa være blit mindre i Kristiania og Drammen, men være tiltat noget i Trondhjem og Moss, mens forholdet i Bergen er uforandret. Det maa imidlertid tages i betragtning, at tællingerne er utfort paa en saa forskjellig manie, at sammenligningen blir meget usikker. Tællingen vinteren var nemlig specialoptællinger av ledige, mens opgaverne fra 1910 er bygget paa besvarelserne i en rubrik i selve folketællingsskemaerne (en for hver husholdning). Nedenfor hitsættes efter tællingen i 1910 en oversigt over antal arbeidsledige i endel livsstillinger sammenholdt med det samlede antal voksne mænd i tilsvarende livsstilling. I. Byer. Tilstedeværende folkemængde (m æ n d) over 15 aar. Derav arbeidsledige. Pct. ledige mænd. Skibsførere, jægteførere Styrmænd, dampkibsmaskinister Fiskere Handelsbetjenter Arbeidere ved: Jordbruk, fædrift, skogdrift Fiskeri Bergverk, fabrikindustri Haandverk Smaaindustri, kommunikationsanlæg Handel, omsætning, samfærdsel Sjøfart Herav matroser og dampskibsfyrbotere ii 9.7 I mmaterielt erhverv Huslig og ubestemt arbeide Herav dagarbeidere

19 13 II. Bygder. Tilstedeværende folkemængde (m æ n d) over 15 aar. Derav arbeidsledige. Pct. ledige intend. Hjemmeværende barn ved jordbruk og fædrift Tjenere Husmænd med jord Almindelige jordbruksarbeidere Skogsarbeidere Selvstændige fiskere Handelsbetjenter Arbeidere ved : Jordbruk, fædrift, skogdrift Fiskeri Bergverk, fabrikindustri Haandverk Smaaindustri, kommunikationsanlæg Handel, omsætning, samfærdsel Sjøfart Immaterielt erhverv Huslig og ubestemt arbeide Herav dagarbeidere Arbeidsledigheten i byerne var som ventelig størst blandt dagarbeiderne (13.0 pct.); derefter følger av de anførte grupper: arbeidere ved sjøfart (vwsentlig matroser og dampskibsfyrbøtere) med 9.7 pct., styrmænd og dampskibsmaskinister (9.6 pct.). Mindst var ledigheten blandt arbeidere ved immaterielt erhverv (0.4 pct.) og ved bergverk og fabrikiudustri (2.0 pct.); derefter følger handelsbetjenter med 2.1 pct. For arbeidere i haandverksindustrien var procenten 4.3. I bygd erne var ledigheten størst blandt arbeidere ved sjøfart (11.0 pct.); dernæst kommer blandt de anførte grupper: dagarbeidere (2.9 pct.), arbeidere ved handel, omsætning og samfærdsel (2.5 pct.), ved smaaindustri, kommunikationsanlæg (2.4 pct.). Inden de øvrige erhvervsgrupper er arbeidsledigheten liten. Mindst er ledighetsprocenten i landbonæringen 0.6 pct. for samtlige arbeidere i gruppen (dog har alm. jordbruksarbeidere en ledighetspct. paa 1.9), fiskeri og skogdrift. Blandt handelsbetjenter og haandverksindustriarbeidere er ledighetsprocenten 1.5, blandt arbeidere i fabrikindustrien 1.8 og i smaaindustri m. m. som nævnt 2.4 pct., altsaa lavere end i de tilsvarende grupper i byerne. For Kristiania, Bergen og Trondhjem foreligger materiale til sammenligning av arbeidsledigheten inden enkelte livsstillingsgrupper i januar februar 1906 og i december 1910 (jfr. omstaaende tabel). Heri indbefattet hjemmeværende barn, husmænd med jord, almindelige jordbruksarbeidere og skogsarbeidere.

20 Tællingen januar (februar) Tællingen i december Livsstilling. Antal voksne mend 3. decbr ) Arbeidsledige mænd 31. decbr (for Bergen 4. febr. 1906). Ialt. Pct. Antal voksne mænd.1) Arbeidsledige mend. Ialt. Pct. I.Kristiania. 55 Fiskeri Bergverk og fabrikindustri ) ) Haandverksindustri ) ) Smaaindustri, anlæg m. m H a n del sb etj enter Skibs- og jægteførere, styrmænd, ) ) maskinister Sjømænd, matroser o. lign Dagarbeidere Andre livsstillinger ) ) Tilsammen II. Bergen. Fiskeri Bergverk og fabrikindustri ) ) 37 Haandverksindustri ) ) 181 2) Smaaindustri, anlæg m. m ) Handelsbetjenter Skibs- og iægteførere, styrmænd, maskinister Sjomænd, matroser o. lign Dagarbeidere Andre livsstillinger ) ) Tilsammen III. Trondhjem. Fiskeri Bergverk og fabrikindustri Haandverksindustri Smaaindustri, anlæg m. m Handelsbetjenter 609 Skibs- og jægteforere, styrmænd, maskinister 291 Sjømænd, matroser o. lign Dagarbeidere 338 Andre livsstillinger ) ) ) ) ) 2) 2) ) Tilsammen ) Personer med formuesindtvegt samt privat eller offentlig forsørgede ikke medregnet. 2) Tallene for 1910 vedrørende bergverk og fabrikindustri, haandverksindustri, smaaindustri og kommunikationsanlæg gjælder kun arbeidere inden nævnte grupper. 3) Tallene for 1910 omfatter i denne gruppe ogsaa selvstændige næringsdrivende, betjenter m. m inden haandverksindustri, bergverk og fabrikindustri, smaaindustri og kommunikationsanlæg (jfr. note 1).

21 15 I Kristiania er der tildels en sterk nedgang i arbeidsledigheten fra 1906 til 1910 for gruppene fiskeri, bergverk og fabrikindustri, haandverksindustri, smaaindustri m. v., handelsbetjenter samt skibs- og jægteførere, styrmænd og maskinister; derimot er der en ganske stor stigning i procenten for sjømænd og matroser samt dagarbeidere. For samtlige grupper underett er ledighetsprocenten sunket kanske betragtelig. For Bergen kan der noteres en sterk stigning i arbeidsledigheten blandt skibs- og jægteførere, styrmænd og maskinister, sjømænd, matroser o. lign. og dagarbeidere samt omend i svakere grad for handelsbetjenter, mens der i de øvrige grupper er nedgang i procenten. Ledighetsprocenten for samtlige grupper underett er uforandret. I Trondhjem tyder tallene paa stigende arbeidsledighet fra inden samtlige grupper undtagen fiskeri og haandverksindustri, hvor der er adskillig nedgang i ledighetsprocenten. Sammenligningen av disse to tællingers resultater er imidlertid som før nævnt usikker, da tællingerne er lagt helt forskjellig an. 5. Arbeidsledighetskasserne. Den Departementale Komite av 1904, som i 1905 avgav utkast til lov om stats- og kommunebidrag til norske arbeidsledighetskasser med motiver, har i sin indstilling side 163 flg. git forskjellige oplysninger om saadanne kassers virksomhet for aarene Av disse oplysninger hitsættes: Før 1899 var der kun et par organisationer som hadde saadanne kasser; Centralfor eningen for bo k- trykkeres arbeidsledighets- og reisekasse begyndte sin virksomhet allerede i 1885; samme nar begyndte ogsaa guldsmedarbeiderne i Kristiania sin arbeidsledighetskasse, hvad indbetalingerne angik, og i 1893 for utbetalingernes vedkommende sees 3 arbeidsledighetskasser at ha utbetalt understøttelser, nemlig boktrykkernes (kr ), jern- og metalarbeidernes 2 (kr. 708) og Kristiania møbelsnekkeres (kr. 69), tilsammen kr Den ovennævnte guldsmedarbeiderforening har ingen ledighetsunderstøttelse i 1899 (og 1900), formentlig fordi der ikke var nogen arbeidsledighet blandt medlemmerne. Naar denne medregnes var der altsaa ved utgangen av 1899 arbeidsledighetsforsikring i mindst 4 fag. I 1900 sees desuten Kristiania blikkenslagere, Kristiania bokbindere og Norsk Centralforening for boktrykkeres og Kristiania typografiske forenings er regnet som 1 kasse. 2 Der blev fra hosten 1899 et aars tid forsøkt med en lokal arbeidsledighetskasse i Kristiania, indtil jern- og metalarbeiderforbundets ordinære kasse traadte i virksomhet 1. juli 1900 for indbetalinger og 1. oktober s. a. for utbetalinger (jfr. forbundets beretning , side 43).

22 16 Kristiania modeisnekkere at ha ydet understøttelser; samme aar begyndte for indbetalingernes vedkommende Kristiania cigararbeidere samt bakerforbundet; det sidstnævnte begyndte dog først sine utbetalinger i 1901, Kristiania cigararbeidere først i I 1901 begyndte 2: formerforbundet og Kristiania sag- og høvleriarbeidere; bokbinderne i Kristiania gaar op i bokbinderforbundet. I : Kristiania korkeskjærere og Kristiania sukkervarearbeidere. I : Kristiania kurvmakere, Kristiania tobaksarbeidere og træarbeiderforbundet. I : Skotøiarbeiderforbundet. Samme nar faar møbelsnekkerne, hvis Kristiania-avdeling som før nævnt tidligere hadde arbeidsledighetskasse, en saadan kasse for sit forbund. Blikkenslagerne gaar samme aar op i jern- og metalarbeiderforbundet, kurvmakerne i treearbeiderforbundet, saaledes at det samlede antal arbeidsledighetskasser, om hvilke oplysning haves, ved utgangen av 1904 utgjorde 15. Medlemstallet i disse kasser utgjorde pr. 1. juli nævnte aar og understøttelsernes samlede beløp i aaret omkring kroner.' Derhos hadde enkelte organisationer kasser under oprettelse eller hadde samlet midler til oprettelse av dem. De arbeidledighetsforsikrede var alle industriarbeidere, og tilhørte i det væsentlige de samme organisationer, som nu har anerkjerulte arbeidsledighetskasser. Av de i 1913 bestaaende 18 anerkjendte kasser fandtes 10 allerede i 1904 (iberegnet kasser, som bestod særskilt i 1904, men senere er gaat op i nogen av de nuværende kasser). Disse 10 kasser hadde i og i medlemmer. Av senere oprettede kasser fandtes der i 1913 følgende anerkjendte : Kontorfunktionærernes Forening medlemmer Den Underordnede Handelsstands Forbund i Kristania Kristiania Sten-, Jord- og Cementarbeideres Forening 600. Norsk Litografisk Forbund «- Kristiania Fri Arbeiderorganisation 121. Stavanger Hermetikarbeiderforening Norsk Skind- og Lærindustriarbeiderforbund 250 Sadelmaker- og Tapetsersvendenes Forening 305. Tilsammen 8 kasser med medlemmer. Naar kassernes samlede medlemstal fra 1904 til 1913 er steget fra til over , skriver dette sig altsaa i forholdsvis ringe grad fra oprettelse 1 Vedkommende tabel viser som sum kr , men heri indgaar for bakernes vedkommende ogsaa sykeunderstøttelse (syke- + arbeidsledighetsunderstottelse kr ).

23 17 av nye kasser, men væsentlig fra, at de fagorganisationer, som allerede i 1904 hadde arbeidsledighetskasser, i løpet av de sidste 10 aar har henimot tredoblet sit medlemstal. Væsentlig av denne grund er antallet av arbeidsledighetsforsikrede industriarbeidere fra 1904 til 1913 steget fra 6 til 17 pet. av det samlede antal industriarbeidere efter den nærmest forega aende folketælling (i 1900: og i 1910: ). Arbeidsledighetskassernes utbredelse er i hoi grad forskjellig inden de forskjellige industrigrener, saaledes som det vil fremgaa av folgende tabel: Industrigrener. Samlet antal arbeidere (ifølge folketællingen 1910). Medlemmer av anerkjendte arbeidsledighetskasser Ialt. I pct. av arbeiderantallet. Polygrafisk industri Metal- og maskinindustri Forarbeidelse av trævarer Tilvirkning av nærings- og nydelsesmidler Beklædningsindustri Jord- og stenindustri Papirindustri, samt lær-, gummi- og hansketilvirkning øvrige industrigrener , Tilsammen ' 17.2 I denne tabel er ikke medregnet de side 16 anførte arbeidsledighetskasser for Kontorfunktionærernes Forening (1 249 medlemmer) og for Den Underordnede Handelsstands Forbund i Kristiania (1 237 medlemmer), medregnes disse, blir kassernes samlede medlemstal i , jfr. ovenfor. I 1914 er videre anerkjendt 2 kasser: Norsk bodkerarbeiderforbund og Tekniske funktionærers forening, hvorhos arbeidsledighetskassen for Den underordnede handelsstands forbund i Kristiania er gant op i en landskasse, som i mars 1915 har ca medlemmer. Der findes desuten nogen ikke anerkjendte kasser, men disse er neppe av nogen større betydning. For 1912 har man oplysning om følgende saadanne kasser 2 : Iberegnet Kristiania Fri Arbeiderorganisations Arbeidsledighetskasse, som ved utgangen av 1913 hadde et medlemstal av Jfr. N. Rygg : Les résultats de la loi du 12 juin 1906 sur l'assurance-chômage (Norvège) i Bulletin Trimestriel de l'association internationale pour la lutte contre le chômage, januar mars

24 18 Bokbindernes.. med 695 medlemmer Slagternes og pølsemakernes 217 -s- Tobaksarbeidernes s- Korkeskjærernes. 56 e Hattemakernes (Kristiania) 83 Tilsammen medlemmer. Av disse bestod bokbindernes, tobaksarbeidernes og korkeskjærernes allerede før 1904 (jfr. ovenfor). Del samlede antal medlemmer av norske arbeidsledighetskasser kan i mars 1915 antagelig smiles til omkring , hvorav ca i anerkjendte kasser. Med hensyn til de anerkjendte kassers ia k ono mi er der i tabel 4 A meddelt oplysninger om indtægter, utgifter og beholdning for hvert av aarene ; herav hitsættes følgende sammendrag for det første og det sidste av disse aar : (9 kasser). Kr (18 kasser). Kr. Indtxgter: Medlemskontingent Indkommet refusion fra det offentlige Andre indtægter Utgifter: Tilsammen Utbetalte understøttelser Administration m. v Tilsammen Beholdning ved aarets utgang De anerkjendte kassers medlemstal I aaret 1909, da der var betydelig arbeidsledighet, hadde kasserne altsaa trods refusion et regnskapsmæssig underskud av kr som dog antagelig er noget formindsket ved senere indkomne refusioner vedkommende dette aars understøttelser, mens det gode nar 1913 gav et regnskapsmæssig overskud av kr Kassernes beholdning er steget fra kr ved utgangen av 1909 til kr ved utgangen av 1913.

25 19 I forhold til kassernes medlemstal er beholdningerne steget fra 273 kr. pr. 100 medlemmer i 1909 til 987 kr. i Fremgangen for de vigtigste kasser, som har været anerkjendt siden 1909, vil sees av følgende tal: Arbeidsledighetskasser. Beholdning ialt. Pr. 100 medlemmer, Kr. Kr. Kr. Kr. Træarbeidernes Boktrykkernes Jern- og metalarbeidernes Mobelindustriarbeidernes Underordnede handelsstands Tabel 4 A indeholder ogsaa oplysninger om antallet av understøttede personer og av tapte arbeidsdage, for hvilke understøttelse er git av kasserne; for flere kassers vedkommende er maaske det samlede antal tapte arbejdsdage meddelt, iberegnet dem, for hvilke der ingen understøttelse er ydet. Dette er dog ikke tilfældet med de 3 største kasser jern- og metalarbeidernes, træarbeidernes og boktrykkernes og flere andre, deriblandt kontorfunktionærernes og den underordnede handelsstands ; for de to sidstnævnte kasser er forøvrig søndage medregnet. Det vil sees, at flere kasser har ydet erstatning for et meget betydelig antal tapte dage, saaledes jernog metalarbeidernes aarlig for mellem og 60000, træarbeidernes for og boktrykkernes for Tabel 4 B viser dels, hvorledes understøttelsen fordeler sig kvartalsvis, dels hvorledes den samlede understøttelse i aaret er blit endelig fordelt paa stat, kommunerne og kassen selv. De førstnævnte opgaver er noget mere omfattende end tabel 4 A, idet der ogsaa er meddelt opgaver for Det vil bl. a. sees, at t r æ arbe dern e, som for en stor del er smsonarbeidere, har langt større understøttelser om vinteren end om vaaren og sommeren, mens forholdet stiller sig meget jevnere for de fleste andre fag; likeledes kan man se virkningerne av verdenskrisen paa utbetalingernes stigning høsten Ved opgaverne over utgifternes fordeling maa haves for øie, at de for det første av de for de enkelte kasser anførte aar tildels gjælder den tid av aaret, som falder forut for anerkjendelsen ; for 1914 foreligger endnu ikke fuldstændige opgaver vedkommende det offentlige bidrag, likesom dette for 1912 og 1913 ikke kan kalenderaarsvis nøiagtig fordeles paa stat og kommune. En sammenligning mellem kassernes samlede utbetalinger og det offentliges refusion kan lettest anstilles for aaret 1913, i hvilket aar der ikke kom nye anerkjendte kasser tit efter 1. januar. I. dette aar utgjorde samlede ut-

26 20 betalinger som for nævnt kr , hvorav efter tabel 4 B ialt kr eller henved 25 pct. blev kasserne tilbakebetalt av det offentlige. Der manglet altsaa omtrent kroner i, at en tredjedel av understøttelserne blev refundert. Grunden hertil er væsentlig den, at flere kasser har hat tildels meget betydelige utbetalinger til saadanne medlemmer, for hvilke der efter lovens bestemmelser ikke faaes refusion, eller til utlændinger, som ikke er blit medlemmer av kassen, men som understøttes i henhold til gjensidighetsavtaler. Til nærmere belysning er der forespurt hos kasserne, hvor stor del av understøttelserne der falder paa de nævnte grupper; besvarelserne har ikke været saa fuldstændige, at de har egnet sig til tabellarisk fremstilling for alle kasser, men man har dog i tabel 4 C for flere forbunds vedkommende, deriblandt de 3 vigtigste kasser kunnet gi en oversigt over understøttelsernes fordeling. Det vil herav bl. a. sees, at mens træarbeiderne fik refusion vedkommende 85 pct. av sine understøttelser i 1913, og bakerne 74 pct., jern- og metalarbeiderne 73 pct., var der av b ok trykke r n es utbetalinger kun en brøkdel, som begrundet krav paa refusion. Chokolade- og sukkervarearbeiderne, høvleriarbeiderne, skind- og lærarbeiderne, kontor- og handelsfunktionærerne, sten-, jord- og cementarbeiderne har ikke utbetalinger til de ovennævnte utlændinger, idet de ikke har gjensidighetsavtaler. Til slutning er der i tabel 4 D meddelt opgaver vedkommende de enkelte kommuners refusioner. Den s. 18 anførte refusion kr er det i 1913 samlede indbetalte refusionsbeløp, mens kr er den samlede refusion (indbetalt i 1913 eller senere) for understøttelser i 1913.

27

28 4-4 to to 0 to 1cQc O N LO o N

29 Tabeller.

30 Tabel I A. Arbeidsledighet blandt fag- Samtlige fag (som opgaverne gjeelder). Jern- og Metalarbeidere. Aar. Maaned. Antal arbeidere hvem opgaverne gjpelder Derav arbeidsledige ved maanedens utgang Ialt. Pet Samlet antal ledige arbeidsdage. `- Ialt. Antal arbeidere hvem op gaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr. medlem. Ialt Pet. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem. Juli August t September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni OW Juli -... i August September Oktober -... I November December -... i Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Lænsearbeidere fraregnet, jfr. det i note 2 citerte. 2 Jfr. «Arbeidsmarkedet» 1907,

31 foreningsmedlemmer juli 1903-december 1913., Formere Bokbindere. Antal arbeidere hvem opgaverne &elder. Derav arbeidsledige ved manedens utgang. Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Antal arbeidere hvem opgaverne gj elder. Derav arbeidsledige ved rnaanedens utgang. Pr. medlem Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem Aar. Manned Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December - s. 32, og 1908, tillægshefte, s. 3.

32 Tabel I A (forts.). Arbeidsledighet blandt fag- Samtlige fag (som opgaverne gjtelder). Jern- og Metalarbeidere. Aar. Maaned. Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. I Pr. medlem. Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Pct. Samlet antal ledige arbeidsdage. Ialt. Pr. medlem Januar Februar Mars April Mai Juni Juli Nugust September Oktober November December Januar Februar Wars kpril Jai Juni Juli kugust ieptember Jktober Iovember December Januar Februar Wars kpril VLai Juni fuli kugust ;eptember Dlitober qovember December , fanuar ebruar dars pril Jai Juni

33 foreningsmedlemmer juli 1903-december 'mmiliwommw Formere. Bokbindere. Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang - Ialt. Pet. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr. medlem. Ialt. Pet. Ialt. Samlet antal ledige arbeid i ge. Pr. medlem. Aar. Maaned _._ _ Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August - September - Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September - Oktober - November - December Januar Februar - Mars April Mai Juni Juli - August - September - Oktober - November - December Januar Februar Mars - April Mai - Juni

34 Tabel I A (forts.). Arbeidsledighet blandt fag- Samtlige fag (som opgaverne gjælder). Jern- og Metalarbeidere. Aar. Maaned. Antal arbeidere hvem pgaverne gjlelder. Derav arbeidsledige vei maanedens utgang Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Antal arbeidere hvem OPgaverne gjcelder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr Pct. Ialt. medlem. Ialt, Pct, Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem, Juli August - September -. Oktober - November -. December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli. August September Oktober November December Januar Februar. Mars April Mai Juni Juli August. September Oktober - November - December Januar Februar -. Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November - December

35 foreningsmedlemmer juli 1903-december III 1111M Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Formere. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Pet. Samlet antal ledige arbeidsdage. Ialt. A ntal arbeidere hvem opgaverne gjvelder. Bokbindere. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr. medlem. Ialt. Pet. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem Aar. Maaned Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September ` Oktober November December Januar Februar Mars _ April Mai Juni Juli August September ,2 Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December -

36 - 28 -, Tabel I A (forts.). Arbeidsledighet blandt fag- Trwarbeidere. 1 Mobelsnekkere. Aar. Maaned. Antal arbeidere hvem opgaverne gjlelder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. fait. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage Antal arbeidere hvem op gaverne gjtelder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr. medlem. Ialt. Pct. Sarnia antal ledige arbeidsdage. Ialt. - Pr. medlem. Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni - Q Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni * Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Mobelsnekkere ikke medregnet (Mobelsnekkerforbundet utskiltes i 1904 fra Træ-

37 foreningsmedlemmer juli 1903-december Skotoiarbeidere. Boktrykkere. Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr, medlem. Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbejdsdage. Pr. medlem Aar. Maaned Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December arbeiderforbundet (jfr. Arbeidsmarkedet 1904 s. 39). 3

38 -30- Tabel i A (forts.) Arbeidsledighet blandt fag- Trwarbeid ere. Møbelsnekkere. Aar. Maaned. Antal arbeidere hvem opgaverne gj wider. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Antal arbeidere hvem op gaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr. medlem. Ialt. Pct. Ian, Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem, Januar Februar Mars.. April Mai Juni Juli. August September -.. Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August - September Oktober November December Januar Februar.. Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November - December Januar Februar Mars April Mai Juni :

39 foreningsmedlemmer juli december Skotoiarbeidere. Boktrykkere. Antal arbeidere hvem opgaverne gyelder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt... Samlet antal ledige arbeidsdage. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pet. Ialt. Antal arbeidere hvem opgaverne Pr. gj wider. medlem. Tait. Pet. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem. Aar. Maaned , Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August - September - Oktober - November - December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August - September Oktober - November - December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober - November December - Januar Februar Mars April Mai Juni

40 Ta bel I A (slutn.). Arbeidsledighet blandt fag- Træarbeidere. Møbelsnekkere. Aar. Maaned, Antal arbeidere hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Pct. Ialt. Samlet antal ledige arbeidsdage. Antal arbeidere hvem op gaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Pr. medlem Ialt. Pct. Ian. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem Juli August - September - Oktober -. November -. December Januar Februar Mars. April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar.. Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December M e :

41 foreningsmedlemmer juli 1903-december , Skotoiarbeidere. Boktrykkere. Antal arbekkre hvem opgaverne gjælder. Derav arbeidsledige ved maanedens utgang. Ialt. Samlet antal Derav ledige Antal arbeidsledige arbeidsdage. arbeidere ved maanedens hvem utgang. opgaverne Pr. gjælder. Pet. lalt. medlem. Ialt. Pct. lait. Samlet antal ledige arbeidsdage. Pr. medlem. Aar. Maaned Juli August September - Oktober - November - December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September - Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober - November December

42 Tabel 1 B. Oversigt over arbeidsledighet( Aar. Gjennemsnitlig antal arbeidere, for hvem oplysning haves. Januar. Februar. Mars. April. Mai. Juni. Procent ledige Juli. Augt Sæsonfag ' o Andre fag Samtlige fag , , I 0.7

43 ".3b Ilandt fagforeningsmedlemmer gangen av : Septbr. Oktbr. Novbr. Deebr. Gjennemsnitlig ledighets procent. iste kvartal. Tapte arbeidsdage pr. 100 medlemmer. 2det kvartal. 3dje kvartal. 4de kvartal. Tilsammen

44 Tabel 1 C. Arbeidsledighet blandt fagforeningsmedlemme Aar. Maaned. Jern- og Metalarbeidere. Antal. Pet. ledige. Bokbindere (Kristiania). Antal. Pet. ledige. Trtearbeidere. Antal. Pet. ledige. Møbelsnekkere. Antal. Pet. ledige : Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December 1913: / , ' : Januar Februar Mars April Mai Juni Juli August September Oktober November December Væsentlig de samme i alle maaneder (for enkelte foreninger mangler dog opgaver fag anførte procenter paa jern- og metalarbeidere, 500 bokbindere, træarbeidere boktrykkere, og derefter beregnet ledighetsprocenten for disse arbeidere underett.

45 - 37 ande1 vigtigere foreninger januar december Bakere (Kristiania). kntal. Pct. ledige. Skotoiarbeidere. Antal. Pct. ledige. Murere (Kristiania). Antal. Pct. ledige. Malere (Kristiania). Antal. Pct. ledige. Boktrykkere. Antal. Pct. ledige. Beregnet gjennemsnitlig ledighetsprocent * , , adel maaneder). 2 Ved denne beregning bar man for alle maaneder anvendt de for hvert 000 mebelsnekkere, bakere, skoteiarbeidere, murere, malere og 2 000

46 38 Tabel 2 A. Antal arbeidere beskjæftiget ved 256 virksom- Nr. Erhvervsgren. Antal virksomheter. December Januar Mars Juni Meieri Bergverk' Teglverk Torvstrofabrik Kalkverk Glasverk Stenindustri , 8 Metal- og maskinindustri Kemisk industri Tekstilindustri Træstof- og papirfabrikker , Diverse papirindustri Lær- og gummiindustri Sagbruk og høvlerier Træindustri forøvrig Møller Bakerier Bryggerier Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker Nær.- og nydelsesm. forøvrig Beklædningsindustri Malere Skorstensfeiere Boktrykkere Handel Hovedsum Herav : 28 Væsentlig sæsonfag (nr. 3, 4, 14, 20, 23, 24) Andre virksomheter Jfr. note i «Arbeidsmarkedet» 1908, side Streik ved et glasverk, jfr. carbeids arbeidere.

47 39 heter ved utgangen av maanederne december 1906 december September December Januar Mars Juni September December Nr '6577 ' ' , markedet» for 1ste-2det kvartal 1908, side 44. Konflikt ved 5 virksomheter med ca.

48 Tabel 2 B. Antal arbeidere beskjæftiget ved 275 virksomheter ved utgangen av maanederne december 1908-juli Erhvervsgren. Antal virksomheter. December Januar Mars Juni Juli Meieri 2. Bergverk Teglverk 4. Stenindustri 5. Kalkverk 6. Metal- og maskinindustri 7. Kemisk industri 8. Tekstilindustri 9. Træstof- og papirfabrikker 10. Diverse papirindustri Lær- og gummiindustri 12. Sagbruk og høvlerier Træindustri forovrig 14. Moller 15. Bakerier 16. Bryggerier 17. Gjær- og spritfabrikker 18. Hermetikfabrikker. 19. Nærings- og nydelsesmidler forøvrig 20. Skotøiindustri 21. Beklædningsindustri forøvrig 22. Bygmestre 23. Malere 24. Skorstensfeiere 25. Boktrykkere 26. Handel 27. Hovedsum Herav: 28. Væsentlig sæsonfag: (nr. 3, 12, 18, 22-24) Andre virksomheter ' Herunder medregnet en anlægsvirksomhet for malmeksport. 2 Nedgangen skyldes hovedsagelig streik ved en enkelt fabrik. Streik ved den største av de medtagne virksomheter.

49 Tabel 2 C. Antal arbeidere beskjæftiget ved 287 virksomheter ved utgangen av maanederne juli 1909-januar Erhvervsgren. Antal virksomheter. Juli September December Januar Meieri Bergverk' Teglverk Torvstrøfabrik Kalkverk Stenindustri Metal-, maskin- og skibsbygningsindustri, Kemisk industri Tekstilindustri Træstof- og papirfabrikker Diverse papirindustri Lær- og grmmiindustri Sagbruk og høvlerier Træindustri forøvrig Moller Bakerier Bryggerier Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker Nærings- og nydelsesmidler forøvrig Skotoiindustri Beklædningsindustri forøvrig Bygmestre Malere Skorstensfeiere Boktrykkere Handel Blandet industri Hovedsum Herav: 30. Væsentlig sæsonfag: (nr. 3, 4, 13, 19, 23, 24, 25, 28) Andre virksomheter Herunder medregnet en anlægsvirksomhet (grubeselskap), der i juli 1909 sysselsatte 506 flere arbeidere end i december s. a. og 631 flere end i januar Ved samme anlæg er som arbeidsstyrke ved maanedens utgang anført middeltallet mellem styrken pr. 15. og Streik ved en enkelt virksomhet ; ellers vilde arbeiderantallet antagelig været ca. 100 A, 170 større. 3 Bryggeri, sagbruk, medlebruk og teglverk.

50 Tabel 2 D. Antal arbeidere beskjaeftiget ved 252 virksomheter i januar 1910-januar Erhvervsgren. Antal virksomheter. Januar Mars 1910, Juni September December 1910 Januar Bergverk Teglverk Torvstrofabrik Stenindustri Metal-, maskin- og skibsbygn.industri Kemisk industri Tekstilindustri Træstof-og papirfabrikker Diverse papirindustri Lær- og gummiindustri ' 11. Sagbruk og hovlerier Træindustri forøvrig Moller Bakerier Bryggerier Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker Nærings- og nydelsesmidler forovrig Skotraiindustri Beklædningsindustri forovrig Bygmestre Malere Skorstensfeiere Boktrykkere Handel Blandet industri Hovedsum Herav: 28. Væsentlig sæsonfag: (nr. 2, 3, 11, 17, 21-23, 26) Andre virksomheter Jfr. tilsvarende opgaver i Fabriktvellingen 1909, Iste hefte, tabel 6 og Haandverkstællingen 1910.

51 Tabel 2 E. Antal arbeidere ved 229 virksomheter januar-december Erhvervsgren. Antal virksombeter. Januar Mars Juni September December Bergverk * Teglverk Torvstrofabrik Kalkverk Glasverk Stenindustri Metal- og maskinindustri Kemisk industri Tekstilindustri Træstof- og papirfabrikker Diverse papirindustri Lær- og gummiindustri Sagbruk og høvlerier Træindustri forovrig Moller Bakerier Bryggerier Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker Nærings- og nydelsesmidler forøvrig Beklædningsindustri Malere Skorstensfeiere Boktrykkere Handel Blandet industri (tegiv, sag, molle) Hovedsum Herav : 28. Væsentlig sæsonfag: (nr. 2, 3, 13, 19, 22, 23, 26) Andre virksomheter

52 Tabel 2 F. Antal arbeidere beskjæftiget ved 266 virksomheter december 1911-december Erhvervsgren. Antal virksombetel.. December Mars Juni September December Bergverk Teglverk Torvstrofabrik Stenindustri Kalkverk Metal- og maskinindustri Kemisk industri Tekstilindustri Træstof- og papirfabrikker Diverse papirindustri Lær- og gummiindustri Sagbruk og høvlerier Træindustri forøvrig Moller Bakerier Bryggerier og mineralvandfabrikker Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker Nærings- og nydelsesmidler forøvrig Skotoiindustri Beklædningsindustri forøvrig Malere Skorstensfejere Boktrykkere Handel Blandet industri' Hovedsum Herav: 28. Væsentlig sæsonfag: (nr. 2, 3, 12, 18, 22, 23, 26) Andre virksomheter Sag, teglverk m. m.

53 Tabel 2 G. Antal arbeidere beskjæftiget ved 206 virksomheter december 1912-december Erhvervsg ren. Antal virksomheter. December Mars Juni September December Bergverk Teglverk Torvstreffabrik Kalkverk Stenindustri Metal- og maskinindustri Kemisk industri Tekstilindustri Træstof-og papirfabrikker Diverse papirindustri Lær- og gummiindustri Sagbruk og høvlerier Træindustri forovrig Møller Bakerier Bryggerier og mineralvandfabrikker Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker Nærings- og nydelsesmidler forovrig Skotoiindustri Malere Boktrykkere Handel Blandet industri 24. Bryggeri, sag og teglverk Boktrykkeri, bokbinderi. In. m Hovedsum Herav : 27. Væsentlig sæsonfag: (2, 3, 12, 18, 21, 24) Andre virksomheter

54 Tabel 2 H. Antal arbeidere beskjæftiget ved 208 virksor Erhvervsgren. 1 Antal, December virksom- i heter. Januar Februar Mars Apri , Bergverk ( 2. Teglverk Torvstrofabrik i i i i i 4. Stenindustri E 5. Metal-, maskin- og skibsbygningsindustri e 6. Kemisk industri P, 7. Tekstilindustri I i Træstof- og papirfabrikker Diverse papirindustri C 10.Lær- og gurnmiindustri Sagbruk og høvlerier Træindustri forovrig Moller i ii Bakerier Bryggerier og mineralvandfabr Gjær- og spritfabrikker Hermetikfabrikker ' Nærings- og nydelsesmidler forøvrig L9. Skotoiindustri Beklædningsindustri forøvrig.. i ,.?,1. Bygmestre Malere Skorstensfeiere , M.Boktrykkere, Handel Blandet iudustri Hovedsum Herav:!8. Væsentlig sæsonfag (nr. 2, 3, 11, 17, 21-23, 26) !(.-). Andre virksomheter / i4 En række hermetikfabrikker med dermed i forbindelse staaende bliktrykkeri in. n skjellige virksomheter. 3 Streik ved en stor fabrik 8. ju1i-20. september.

55 47 ieter i hver av Maanederne december 1913 december Mai Juni Juli August September Oktober November December Nr to tilhørende samme firma, er her regnet som i hermetikfabrik. 2 Sagbrnk i forening med for-

56 48 Tabel 3 A. Norges offentlige arbeidsformidling juli Den mandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. Arbeidskontorer. Ledige pladser. Besatte pladser. Arbeidssokenda. Arbeidssøkende. Ledige Besatte pladser. pladser. Kristiani a halvaar Tilsammen Fredrikshald. 1. halvaar Fredrikstad halvaar Tilsammen Hamar halvaar Tilsammen I For 1908 blev arbeidskontorerne i Kristiania, Bergen, Trondhjem og Stavanger drevet som kommunale kontorer. Opgaverne er hentet fra den officielle statistik.

57 Den mandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. A rbeidskontorer. Ledige pladser. Besatte pladser. Arbeidssøkende. Arbeidssøkende. Ledige pladser. Besatte pladser. Elverum halvaar 1914 Tilsammen Linen ammer halvaar 1914 Tilsammen, halvaar 1914 Tilsammen onefoss. 2. halvaar Tilsammen ' ' Dramme n halvaar 1914 Tilsammen Horten halvaar 1914 Tilsammen , '

58 50 Den mandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. Arbeidskontorer. Ledige pladser. Besatte pladser. Arbeidssokende. Arbeidssøkende. Ledige pladser. Besatte pladser.. Tonsberg. 2. halvaar Tilsammen Skien halvaar 1914 Tilsammen o Arendal halvaar 1914 Tilsammen Kristiansand S halvaar 1914 Tilsammen Stavanger halvaar 1914 Tilsammen

59 51 Den mandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. Arbeidskontorer. Ledige Besatte pladser. ' pladser. Arbeidssøkende. Arbeidssøkende. Ledige pladser. Besatte pladser. Haugesund. 1. februar-1. august e Bergen halvaar 1914 Tilsammen Aalesund. 2. halvaar 1913 (5 maaneder) Tilsammen Kristiansund N halvaar 1914 Tilsammen Trondhj em i ca Det forholdsvis hoie tal skriver sig delvis fra en arbeidsledighetstælling. 2 Approksimativt beregnet.

60 -- 52 Den mandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. Arbeidskontorer. Ledige pladser. Besatte pladser. Arbeidssokende. Arbeidssokende. Ledige Besatte pladser. pladser. Trondhjem (forts.) ' halvaar Tilsammen I Stenkjcer I j halvaar Tilsammen , Namso s. 1. halvaar Bodo halvaar Tilsammen I Troms o. 1. halvaar Trysil. Tilsammen Alle kontorer il

61 Den fnandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. Arbeidskontorer. Arbeidssokende. Ledige pladser. Besatte pladser. Arbeids, sokende. Ledige pladser. Besatte pladser. Alle kontorer (forts.) halvaar Tilsammen For Haugesund medregnet juli.

62 54 Tabel 3 B. Norges offentlige arbeidsformidling i 1914.' Antal arbeidssøkende pr. 100 Den mandlige avdeling. Den kvindelige avdeling. ledige pladser. Ar- Ledige beds- 'pladser. Besatte pladser. Ledige pladser. Besatte pladser Mænd. Arbeidssek. Kvinder. Januar Februar Mars April Mai Jun i A. Samtlige kontorer: On i Juli August September Oktober November December Ialt I i ' ' B. De enkelte kontorer i 1914: 1. Kristiania.... iste halvaar 2det 2. Fredrikshald... iste 2det 3. Fredrikstad iste 2det 4. Hamar Iste 2det 5. Elverum iste 2det 6. Lillehammer.... iste 2det 7. Gjøvik iste 2det 8. Hønefoss iste 2det 9. Drammen iste 2det 10. Horten iste 2det For Namsos arbeidskontor foreligger ikke specificert maanedsopgave for de forste 6 maaneder av 1914, men bare opgave underett for halvaaret. I tabellens forste avsnit er denne halvaarsopgave forholdsmæssig fordelt paa de enkelte maaneder. Moss arbeidskontor (oprettet 1. december 1914) er ikke medtat.

63 55 Tabel 3 B. (Forts.). Norges offentlige arbeidsformidling ì Deri mandlige avdeling Den kvindelige avdeling. Ant4 arbeids søkende pr. 100 ledige pladser. Ar" beidssok. Arbeidssok. Ledige pladser. Besatte pladser. Ledige pladser. Besatte pladser..,,, ivioænu. Mænd. der. 11. Tonsberg iste halvaar 2det 12. Skien iste edet 13. Arendal iste Net 14. Kristiansand S.. Iste edet 15. Stavanger iste 2det 16. Haugesund iste 2det 17. Bergen iste edet 18. Aalesund iste 2det 19. Kristiansund N.. iste 2det 20. Trondhjem iste 2clet ( ) ' [e. 318] (91, '21. Stenkjær iste 2det 22. Namsos iste 2det '23. Bodo iste edet 24. Tromso iste 2det Samtlige kontorer : Iste halvaar ydet Iste og 2det h.alvaar tilsammen ii

64 - -- Tabel 4 A. De anerkjendte arbeidsledighetskasser : Nr. Arbeidsledighetskassen for Aar. Kassens gjennemsnitlige medlemstal. Antal tapte arbeidsdage, for hvilke understøttelse er git av kassen 1. Ialt. pr. 100 medl. Antal understøttede. Ialt. I pet. av medlemstallet Norsk trtearbeidcrforbund Norsk centralforening for bok trykkere Norsk jern- og metalarbeider forbund Kristiania hanskemaker forening 1910? 1911? ca. 400??? Norsk møbelindustriarbeider forbund Chokolade- og sukkervare arbeidernes forening ca ' ca Kristiania tapetserer- og ?? dekoratorforening ?? ?? Kristiania høvleriarbeideres fagforening Kontorfunktionærernes forening For nr. 5, 11-15, 18, 20 muligvis antal tapte arbeidsdage overhodet. For nr. 9 og 210, ved aarets utgang Rubrik 2-4 gjælder antagelig regnskapsaaret 1. april o. s. v. 8 Rubrik gjælder aarene 1. juli juni 1910, 1. juli 1910-

65 'Medlemstal, understøttede, indtægter, utgifter og beholdning MINI Indkommet medlemskontingent. Kassens indtægter. Kassens utgifter. Indkommet 1 1 refusion fra det offent-. lige. Andre indtatgter (gaver, renter m. v.). Tilsammen. Utbetalte underst9t telser. Andre utgifter (adm., trykning etc.). Tilsammen. Beholdning ved aarets utgang. Kr. Kr, Kr. Kr, Kr. Kr. Kr. Kr ' Nr, , ' ' : medregnet søndage. 2 Overført fra forbundets reservefond. 3 I 1. kvartal gjennemsnit 1. mars 1910, rubrik 7-14 kalenderaaret Regnskapsaarene 1. april mars 30. juni 1911 o. s. v.

66 Tabel 4 A. (Forts.). De anerkjendte arbeidsledighetskasser gl3 Ni. ArheldsledighetskasSen for Aar. Kassens gjennemsnitlige medlemstal. Antal tapte arbeidsdage. for hvilke understøttelse er git av kassen. Ialt, pr. 100 medl. Ialt. Antal understøttede. I pct. av medlemstallet Den underordnede handelstands forbund Norsk baker- og konditorforbund Kristiania sten-, jord- og cementarbeideres forening Norsk skotoiarbeiderforbund Norsk litografisk forbund I 15 Norsk guldsmedarbeiderforbund Kristiania fri arbeiderorganisation Stavanger hermetikarbeiderforening Norsk formerforbund ? ? Norsk skind- og lærindustri arbeiderforbund Salmaker- og tapetsersvendenes 1913 forening (Via 12-1/10 13) 305 ('ho 13) ' Ved aarets utgang, 2 Rubrik 3-14 gjcelder regnskapsaarene / o. s. v.

67 i Medlemstal, understøttede, indtægter, utgifter og beholdning. Indkommet medlemskontingent. Kassensindtægter. Kassens Indkommet refusion fra det offentlige. Andre indtkegter (gaver, renter m v.). Tilsammen. Utbetalte underslot telser. Andre utgifter (adm., trykning etc.). utgifter. Tilsammen. Beholdning ved carets utgang. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Nr :, ' Ø s Pr. 31. december 1913 : 798.

68 co co -0 an a, cr., co o, co 6. c;, 6 co crd es, co.-...j v., LC, I,.., C... 0 N T.., ri r-4 V '43 g. Pi 'CI 0..,Z.. P p..; p,4 Cf),,t,,t, CC IC..t... ri I., t". C),. N.,S),C) C.:, CO,f,..* 00 Cn CC C,. VD 1 N GY, 60 C) CO C,, ri 1-.1 ri = GC CA C... kr, 0 ci, c,"1 es; CO.14,YZ 0, t... C.. 1--f N ri CS, 0 N.1 N CZ tn CC 0....,. U." C4) CY, ICJ ri -4, N ri a) La :42 6 ci cm' p:, l'e r t -46,,,.,,....0 N. c.0 t- kr,.,, v, c.t.., -4,. - rk S:2,L., 7:, G, N ri 1-4 co -,-,L; 75 $,-,,4 g P,.".; 0 C C:, t`. aq..,,t, 'et, N 0,,,,, C, CD 1-. X,C o -i,r -4 cc t..11 CO C,.14 so,--,,r,s,,...0,---. s,. -4. co, -4, Cej C, N CV d, I.C., CO 0, cc C/D t. CO CS, crl t - c i am 00.1, C) 0.1 CID CT, C, co. --. C,.1 M L,-),, cz,,y,,.,,c) ri N 1-4 r1 N 1.--,.., 1.-t r.. CO 6 r-: ' C, G.0 N Cc, 0 C) (0.1. x c, C1..1 so c),..,) r. ri N N VD C().14 X, C41 an' es; 6 Lc; - CV r ì N CO 1C, C, CD Cr, GY, CZ.,t,.14 GO c,i X 6 C CO Cl., C.t Z N., r1 1-1 IC:, CD It.. M N CO cc,,,,,-1, o t- t- GO ,,r, 0 IC,,C.14 (5, c.i,i,ri 0 CD N,t, U., C) C... C) a, 00 C.0,C, 10 ÏC, kr, in.1 G., 00 t... s ir, ri CO CA r-i ri CY, CO,-, co,s5 1-. I,. t. C.0,t,.,H C. L'... - Pcs cz Pa') E s o o.,i - 1' 75-4, 0.4, rc, P -I-. 7e a), '-C73 a) -,,?,,,,,.,-,..x kn. t- 6 0 X: L32-1-', t" G.,, 0 C, oz;,..6 E -4,,i.. O 6 le >,...: cm co -.,1, -0 co co t.. 0 CD rt C, tel 0 CA LC, Csi, CZ,.1,.1, kc, tly, t..0 W 73..S.' -,-, 7: ,:i..<,.:, 10 IC,..,,,, IC,.1, 1:-. 0 N 41.1, CY, CT, -4,1.+ cc; ci-; c5; t--; -0 kn N. t- t-- k_,-. cm, t, x r- es, t--.-, co cm c., Cl co,-. t--..,1.,.1 00 CO C,1 t... N.1. CC; i - X in..,h,...4,c,:,en v., 10c co r., co cm ri N C.C, G ""..1 CA 6." t--- t-: cci krz t- -4 t-- kn 00,-, co cq '14 1."..1 c.; N: -4 CV Cl C,,--, co C, t... o.*., 0 co co kr, X cc; N: GO O CO ri IC, N VD C1 C.1 0 C,,n k,.-d, -,-, - in cm e..0 co co co 0 0 N X,-; oc; tc, C... ri ul cz 01,t, 0 N ri / e, kn o,x) ci X 6 C, ii,.1.,, (X) C''11.1, cm N ri cc; x kn co kn 6 t-- cm oo cy,,--, cm.1 C :, t. ri kr: ce; ''' tor, cm o N cn kn t. 0 Ce, 0 N N X 00 cc; es;, C..0 kr, N C, (X) k.c*, co ct to Gt1 co t-..., co N r-4 ri ri ri co L C, 0...., cm t- kn X -47 cm* 1,... VD CeD O ett, CO 0 CC, C... N..i4 C..C.,, cm co IL- -,:t; Cl 6,t,It.....,h ri.41 et, M t.. CC o - tir az ;.4, (,) '70 E o 17:$ CL, r4,v cl-) a CL.) e ',, , rw,...:,., IC, it": C... C:2) IC, N C,. ia,,--, COc, CID co cp, co ct co co cm GO /C.,.1.1, t.. C,1 N IC, CY, CA ri 1-.4 ri ri 1. aq br, OGON CON. 6 c,i -,,i; c:3 t--: cm o kn co cn in.1, co CO.1, ri 0 C.,,.1 N N V N 000 GO LC" 0 cc; ka: 01-0 o cr., t. CS, N.1, C, ,CD LCZ 0., C, CS, 6 cr.; cr;,-, r- co CA CC Cl. aq r, C1) a.) L.4 'C! ;11 CI) g c 4 br. s r - 1 a) - CP'; '''l Cl C:, , 0.,..1 ri r.4 ri,- Cl Cl Cl Cl Cl Cl ri ri ri ri ri ri Cl 0 I.-1 G i. ClM Cl Cl 1-1. ri N Cl..,f, ri 1., ri Cl Cl Cr, ri ri ri Cl G. 0 ri 1-1 0, Cl Cl /-4 ri r-4 N Ci1 ri ri,...4 Cl Cl Cl CL), > ri o W ra ;-; O cd (1) i...% -4a) rz - 47:1. CÛ -ri 7:i.C.4 = -0 s-, o,4 1 ;. a),-, a)...o CI E I 4 E-i..ẉ ;-. CD Z v - 0 fiq ; 1 o,4. Z:ir =.--, (1) s::1 ; -. a) cl, s.,..w o,.. ct r--, -4,, g:1 cu c...) pw CI) 7. C) Z e.ii CU "CI ri a) -0 ; 4 Ct s -45 a) rcs g.- us psz %.0., s..., 0 = s a.) i--z.,4 rk (: Z.4 ra) cs) cl E 4a2 a.) p.w rn E." cd Pr-.1 E o C, CI.) g r2... G1) 1..4 g. 4. r bp a ) tl) z

69 .. ( 3. C.) CI ȧ). b.0 0 Ell 0 rt V.,..-. E cgif --' a) Vi.49, 40 1 ":) V Fṭ --, 0, C, di C- 0 M 0 0 LiD c) 4-44 ck c6 o. c, co Lc) ci c. ) cc, c) r Lo co, cs) o r, c;. _.,,..., cri cri 4 t 4 e.,5 i,, Lc) c, co,-, c.i 06 CA t- co kc) 00,, ).-- c.0 C- di LC', Cr) d, Cs, C) c0 0 bc, c0, cr, t- t- CA aq Gq cc-, CO VD t- c.0 c.0 CD.5 ' 06 N In r4 co..,,fi cv ) cr, cci ' ci r. h 0, , 4 vt Cr' aft CA i -I C.0 CO,6,4 6, CA Clt Ut In GY., Cit. Ct.efi LC),-, GO di C 6 1C; 1-C; Ct CD h c..,,.. r. 0,t, CO CO cit CO CO LC) CD,-4 c5,4 06 Cr' di ci C; 1 ci cm C'tt LC) C.- C) C, N ut C 6 C,i,i, r. N IC, CD C-,4. d' ut ci.41 CO 0 ts) c,i a4 co CO 1-4 G\1.-4 r-1 cl LCD c't ci,.6 r.0,,i4 r. C)0L- C., 0 -C, 0 in 0 00 G.,1 0, CO V, 0, 0 C\1 0,t, C,1 0 N 0-4 ut cs' t-: a)-4-; 6 ' ui -,t; '' ) 6 -,t+ t--: 6 4.,7 C; r: cci c5 '" c,i 7, 2...) p4 ci,--1 -r' )0,-. O t- cx) cm co ko,-, ko -4, O -14 ko CO r-i 44 g,,-i CD c- CA y,r'ctt,. c,, c o.1 -r' 0,--4 cr, ce., vt cct di 0, -i i-i..., CO cei ci Cr'... 0 ut 0 Lit N Lo Lo c),-..-r' cp "g.... c,- GO c,:, CO.4. L.,-; cs;.,-.1 Lo co,:,-.4 N ut t- di 0 cv "Q..,t, L4 in in,ti t-- d, C, ri GNI 7,-1. ),. -4. CD -4-D En c) Lo LC:. C- ' cr, Lo.di. c) c) 0 0 c o co c,-,--4 G,,-.4 c::, c:, o t-- 0 LL1 0,--,, 6 c.i cci c,i in.:c esz. t- cn tl5..q PI g -p 15.0,..4 -r' a),.., r0,,, CYD t>..w :.. 0 c).,.4 r, t- c.,-. Cf: c::, 0 kg, C> tc, C, af,,--1 t- CX) CZ, G.,i,o; ci La, Lo cm co t-- cm o c- cp ci) tg co ri r. 0 LC, 0 0t C),-Q,-, ko ci ci 1--,, c,_. 0 0 t ,,-, 0 r. 1-.1,-; Cr' 'r',, c, ci ".-1,, co ri , 4,1 1.,t ut 0 ut 0 ut C;) ut 0 C) t- i -1 Le, a) V CD 0 cr, cs2),-, N LC) N cl) CO N... c,-.... E -. 7;1,i,-1 cci 6,-4. c.i ui c5 cci,6 c),-4,-+ es). ut cd Q-e :4 0 cn,--i i-n.di C- CM N,-, ICJ r-i CA CO CL r',: 0, cx) C) CO C) 0.-4.,--i,-.1 G,, _ C)CAO 0 C 00X,.--i C) C) cf, c:;, i,,,i. Cr, C 0 CX) LC) 0,-. 0, Cq ut cr, Gq 9 -'`-' :, s-; C4.0 Cfc- ut CO.-4 d) m En,-, Cr',-,, co, co,, c),...,-,,--4,-, ri N 0 ut LC) di C-.. C- i-4 1C; Ci, t- d, co G, -,t4 C c.0,--(,ii CO (6 GO C- cs) iiii, 6 6,. c,i C) Cr, t ci c.4) co Ci C) 0,-.1 0 ri ri 0, 0, CZ, r. rl "-I N r-i 0, ri C) 0 r. G\1 C?`4, 0.--i ri r. 1-4 r. 0, 0, 0, 0, 0, 0, ri r-.4 ri ri ri ri 0, 0 r-i (:;) r.4 r. 0, 0, C, r. I-4 1,-.1 Cq C'tt..,}4 ri r. r. 0, 0, 0, ri ri ri CT, 0 r. G\1 0 r4 1.--i -. 0, 0, (2, 0, ri 1--1 Tri bd o rn Q)0 ; 0 co, - 5

70 ... ill A 62 0 '' c'e t - c0.0 0 cr, t ctt Ln I-- CM 00 c.cd CC In gl 0 CO CD CO. G 1. C0. C.0. E 0 e.4,,,,.;..; cci r.,-3..,... _. N a; it; Cf.,,..C, 1 -I ov 4.,,-. r.; o aq cr, N..1., N,..0cc,-, co co co co. a'l.._.., c 5-1-a,,.. -I, ak w GN,-, 4, co -44-1, )_n co w A 0 Ct,:i,u; E,1 d 0 a,.ë 0.47 ra- E c,af i -cl Ft -a. Q3 CD "4.' 7D' E.' Xi f,e,,..; W ;.: 54 W N CT, 10 C.0 CO 0, C-:.6 0., G\1 CO 0, 0 CM C. GO CO Cr, cr.; r ": a; ri rl,i, ul in kn 0 0 kn N C... t... kn kn It- CC; c.6 C:7; 06 CID v-i..0 t-- -,t, cr, co.c.z cm,-, '... in 0 t,t, CO 1,-: to o r- 0, 0 C C6 L.n t o o r. C0 C.0 1. /-.1 CC.. r-, C.: M 1 0 LC', N 0 0 a; co co co dt, CO X, CT, 1-, CC N CZ V Le' kt-:, r. GV d, C0 r4 r4 t-. C7,C, t...,--1 N Gi V CC.G in CC 0 kn kn 0 Cv,H X; C6 GA GM C0 C0 C.0 c.0 a., co N 0 cr., I-: -0 cq Cq di, N 0 0 a, C.. C.I CD ot; ci CA 0 C.C, C. C TH CA dt, CO 00 IC", t-: 4 ccco' o ',-, co cr, c.) cs, kr, ird r. CID in co...4.,,.., et.. 0 CD CC; l'-: CA 0 V VD -, 0 CO 0 CD C CX3 C., ri t ,i, GO CX) C., 10 t... t C.0 4,1 GO Cr,, ci ei CO G,1 C0 GO , co 0-, CO Cc, "tt, C n C3, Cn CO CO C.> ri VD.. C41) -1, -P M -4-). ci, 75...D rtz I. 'CH Ca..., F.,...,. in r,:, 0 C 1 N 0 = 7a vi a; ce; c_ 0.4, 4.,,,,.. co CO GO 0 M W rl. In 7, -4,,-W Q.0,g /0 10 1CD 0 kn 0 kn 00 0 kn t... V G 1 0 N 0 t- kn 0 0 N 0 ts- ri kr, X, 0 cr.; t-: a; cc; ' ici r-: 6 ci t-: iti 6 vi Ii -Ti;.4 6 kci kci,-1 ci,,-..1, GO CT, GO C., CO t... GO N r..44 t. t.c.,n C) )Z Cr,,.; W 1.C. 1-1.zi, 0 1-I C 1 GNI CO C 1 ri t..01 CI', CO r 1.OC 0 kn N c,i ' 4.,-.1. CO di C.0 ri kri CO L'... N ri 000 CO 7-, in cs:, ri LC, CID C.D in G,I GNI CO 4,1 V o CT;. ct; 1,.. In d, I-. Ct CO GO ri C.: C T, rl CD 0 r. dt, 0 r, r-, v... C0 C. -5-4, cp t.0 Le., 000 c, Lc, 00 cq c) c> Gq aq 0 kn kn 0 C - kn 0 GO kn kn 0,--7 '-i - 4,CS Cci 6 c(i 4,i 6 xi,... ' t-: Lci a; -4 (i) t-: ci tri C-; CS C, '. P.; CY, 1C0 C.0 e.0 di..tf, CO CX) 10 V CZ CO V 10 CO 0 CNI.' PC5 tjti W G,1 CA CD N V ri ri r CO C),il CO V, ri. G9 d, C0,-W Q 71'1 4., -;,...4 ri ``;', W,: W kfj 0 kn 0 0 G,1 0 N 0 0 vs co aq co cm T-i M C 0 0 if, o t..:. kd GO ri 0 kn in,1.1 iri ui C. 0, 1--1 r-i 000. o t.-- of3.:17 oc; C. 0 0, In N 0 0 o ic, o 4 crs,-4 cc; a.; G.,1 CO C5, CO CO t- CA 0.tti Gn ri. G 1 '41 C.0 C3 CT, 0 ri N CYD ",N 0 rl ri r. r.. r-c CM 0, CT, 0, CM 0,, 7.-1 aq co -0 ri ri -..i CM a, 0, 0, a, O rl 0 ri rl CM CM 0, N C,1, r-i ri I-. CI, CT, 0, 0 ri.. ri CM 0, N M r, 1-4 ri - CT, CM 0, r-i r1 r, ri ri r-i ri ri. ri r-i 3-.1 ri 1-1 ri.. r-1 rl r, rl I a) ;, PcS g a) g 5 a',,s? 0 et!) cd r cf, t=e1

71 .. -, 415 gl). -,j 0,, c't a) '4' W T.,.. e g 0 2 ptd... " E r i) 4' CI) C' -4.,. 3.2 CS 10 0) cp yj 735 '4 eo cl,, F & -. P.; (X).4 C.S) r. = al 1-4 CD C),...0..,1,..,y3..,, - Cf -,,I.,C) CO l' Cr. 141 C.,. co up 0P 0; ei C9 ei ko t- r-t 0 Ct,.1) CO 0; 0; co 6.1 ri CC 0t- ei GS) i.-5 6 op.f,0 N ri coo C) CD..) Ui 6 C: CO C... GO c4-0 c) c N 0, CO GÅ ei di CO QD r. CO.14 C9 r. c.,, of 6 N,...,,...,, CO C9 r. C) 0, r, et C.) CO I. ri CID cz C9 C.C, c;,4 GO r-,-i cs., t--..) C9 GO Cri CÅ 1 GC. C VC CC 0 C) C9 C u; o CD C-,0 v cv ao o C:::) 4.,..* as c>,4 co c- co ko ko ko ko In 00 CO r.... C.- Gs-. IrD t. o,..0 c 6..c.: N 00,...6 C9 1, 1, CS) vi. GO ut.4 GO 0,..0 ts... c- c- c- co CO C) CD..,ii t... c3 G1D 1.0 CO 0, CC.,.. c CD 4( ts'. c.i c,5 co ko CO O, CO di CO G\1 U..", 0, ri CO t-. Cn C) tr, c) C, G9..,.., 1.) 74. cp..., :51 'e -4 0 C) 1L1 o cr., c6 N 0 ko.1, 0 0 0' 0 ìc C- c tr, t-,. CO CT, CO CO qr., CO C::),H tt, C- r4 cfs,-.$,t, co co CcO OP co Cf) c- Gm,--4 C ,? 0 ut op,t,,i, kft t". -0 t- a) ko 4-0 CO lej N co 01 r C'15 rcl,4 o 71 lq' ,1)., -f.): i-cs,3 co,,.x.. C) CD U,f; ko C C) 0 CD C) er c:- C-;. C9 It'D C9 cep up CI r-i t- C9 c6, cni t-r,,14 CO VI 1LC CO r. C, CO a; 4.,1 CS, trr.0 CD C.. 0,., C:0 C) G9 U.,,,,4 c--. o c- 00 tc, co,--1 0 co. V, t-4 a3 C4 in up 0 C9 C9.-4 c.i tr. 00 co.,.>,-, 4) S.' cd cl 4, 73. 'ts t' -4,. 0 CO ' vi co C.) C.0 CD ci, c,i,,4 UP CD, 0 QUP Cq,-1 GC c- N,I.1 6 CD,O N Go -+ t- co GO t-- GO,-4 QI.4 4 co C) c- r-. Q,-4 N 0 t- up ' ei c''. k.,-; C D.04 GO et, CD km 0 1,- vi ai c.0,t, N up 0 C.- eld ce, oi c O cd co N, - a.),5 U rw p.: C) Qo ' 6 co r-i C) CD C) 0 UP UP cei 4.,4 vt cn co LCD C, In r-i CC CV co o0, csi co co 'Qc.C, CC CC c-..04 c0 c.o aq,-, Q c) c) co 0 c- CA C, GM NI al CC CD 0 0 ko ko cs) ' vi,-4,-4*.<14 UP a", 'QceD CA ri up up co a) csi, 00 a, C9 G9 up ut co c;s 6 to 0 CS) r-i Cd (=> r,.,-4 C, CS, 4,1 CC.41 CS, 0, 0, ri 1--I r. IC) rl 1, 0, 0, ri r-i aq co -0.r..i r,r-i CS, 0, 0, r-i r. r.,-, G9 CO,ii 1,.., 1, 0, 0, 0, 0, r.. r. r. r. C4 ri rl 0, 0, ri r. CO..,t ri ri 0, 0, 1-.1 rri

72 scr, <1.) CL g o Tt, ca).. C N 64 ot, tr::,n,t,co c.,z ui cc; a).-, 1-1 t..-t--- crj 00 e-4 c.1 1r-4 L E g "R',-cs CD N C.0 o co 7, 00 In,t1 C, kcz,cd.0. kn 0 GNI 0 CO l'- CO t- t-: vi c".c; 4,cl ccl,cl t- co 0 41 GO N CO N -Z N. CID 0 ri CO CA 0 X,.0.1 ",? C\I,.., 00CO.14 N CC 0 tcj lt" I, ri N.. cr;,cl c".,-; c6 I--; uo. ui c'-. co t- cr, ui c.,. co <x).44 CT, tr - CO N N N ri. e-i CO 00in N t N <X> CO.. N Cll 74 c; 4. co a,. O t- : cx; ci ;..: 4 co,r, cq co cm N N 00 P' zlil 0, t Tt, 0 0 CO..zi 'TO N CYZ,....1 u-z cm, W O 000 CA 00 CC, Tri CC,kL-D (X) I sz, ; G6 06 cr" C0 1-1 ri C7;CA CO 0 Cr, NC.1) ri N,CD ,t1 r CO 0 4, o 0,C, u..,m t- CO CI, (3.; cc; ci 7 6. Ti.4 Vi X i C C; N CO,-; (r) CO CO CO M C". t'. C.O C) r, "A t4 ktt CCt CC, t 1-CZ r. GO t".,-w 4,1 rr ri 1...t N VD N c CO "0 TN 1-4 yri Cr, Cf., CT, c c Cr, c CT, Cr, CT, 0, 0, 0, PI o co....:., cu 4, at 4 4 g 0, co 4, a)... (J "t1,w 0.. ml 0 0 cd ci.),,c1 a) bi)..c,. a. 'a I> r.,.7,... 1.,.,:, o e,sz A. p.,,.. o ;- e r. a) a? WO, $4,2:',.4 be rcs P. r-.1, = CD 7-, a) = a) = ''''' bt),.e.,, ' ;le^. ro a. g o..., 0 a. a) eu a. a) E-I <4 o,.., 6" o.. ;...ui ::;,1 fio bp. ;.., C./) cd a:. cd 0 o cu.,-, cd.-w,.w g:1 X a) e e e F.., o a -1. GO c4.. 7: C4

73 Tabel 4 C. De utbetalte understøttelsers fordeling paa refusionsberettigede og ikke refusionsberettigede medlemmer samt utlmndinger utenfor kasserne for nedenstaaende forbund. Utbetalt understottelsesbeløp : Arbeidsledighetskasser for: Aar. Ialt. medlemmer med refusion. herav til medlemmer uten refusion. uthendinger utenfor kassen. Ialt. Pct. Ialt. Pct. Tali. Pct. Kr. Kr. Kr. Kr. Norsk Trwarbeider forbun d Norsk Centralforening for Boktrykkere C C c C C C C c , c C Norsk Jern- og Metalarbeiderforbund Norsk Lithografisk Forbund Norsk Baker- og Konditorforbund Tallene gjtelder kun 4de kvartal (kassen blev anerkjendt fra 1. oktober).

74 Tabel 4 D. Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommenc arbeidsledighetsunderstøttelser Byer /1/6 -" / Tilsammen Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kristiania i Fredrikshald ' Sarpsborg Fredrikstad Moss Drobak Hamar Kongsvinger Gjøvik Lillehammer Hønefoss Drammen Kongsberg Holmestrand Horten Tønsberg Sandefjord Larvik Kragere ' Brevik Porsgrund Skien Notodden Riser Tvedestrand Arendal Grimstad Kristiansand Flekkefjord Egersund Sandnes Stavanger Kopervik Haugesund Bergen Flore A.alesund Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos

75 - 6'7 - Tabel 4 D. (Forts.). Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommende arbeidsledighetsundersteittelser Byer /1-3 / / / Tilsamtnen. )do arvik arstad romso ammerfest ads. ardo Sum Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Bygder. Smaalenenes amt. skim idsberg erg... kjeberg orge une lemminge.raakeroy nsø,ygge Coss Akershus amt. iraakstad esodden ker ærum _sker [oland nebak orum kedsmo illestrom ittedal jerdrum llensaker... es idsvold -annestad Hedemarkens amt.,ingsaker rang roiten tange ,

76 - 68 Tabet 4 D. (Forts.). Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommende arbeidsledighetsunderstøttelser Bygder i t -- 8 / / / Tilsammer Søndre Odalen Eidskogen Hof Aasnes Elverum Stor-Elvedalen Ytre Rendalen Lille-Elvedalen Kristians amt. Ringebu Vardal Ostre Toten Vestre Toten Lunner Jevnaker Brandbu Buskerud amt. Norderhov Aal Krodsherred Modum Øvre Eker Nedre Eker Lier Roken Hurum Rollag Jarlsberg og Larviks amt. Skoger Sande Hof Vaale Borre Stokke Sem Nottero Sandeherred Tjølling. Hedrum Bratsberg amt. Bamle Eidanger Gjerpen Solum. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. kr. Kr , _ ' _ ( ( - - _ ( ( ( ( ! ` ( f ! : ( ] / : (

77 Tabel 4 D. (Forts.). Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommende arbeidsledighetsunderstøttelser Bygder /1---90/ / n/ Tilsammen. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. runde aude (itterdal 'inn irransherred 10 4aardal rinje Nedenes amt. ioit Lam li 'roland 'romø Esc, fiestad `jære vje Lister og Mandais amt. )ddernes Tennesla logne og G-reipstad Stavanger amt. )gne Ioiland ietland Ierstrand Lvaldsnes lkaare Sondre Bergenhus amt. Cvinnherred ;kaanevik tne Nnnaas ;tord ;anin anger pane?jeld Vskeen k.arstad laus Tosanger _ ' _ '

78 , Tabel 4 D. (Forts.). Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommende arbeidsledighetsunderstottelser Bygder /1-"/ / /6 1913, Tilsammen., Herb) Linda as Ullensvang Ulvik Jondal Voss Nordre Bergenhus amt. Sulen Romsdals amt. Vartdalstranden Volden Hjørundfjord Sokkelven Ørskog Vatne Borgund Vestnes Bolso Sandø Bremsnes Stangvik Valsofjorden Sondre Trondhjems amt. Hevne Rissen Orkedalen Meldalen Horg Buviken Byneset Strinden Malvik Klæbu Nordre Trondhjems amt. Meraker Laanke Frosta Aasen Værdalen Grong Klingen Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr , , _ _ _ _ , _ ,

79 ; Tabel 4 D. (Forts.). Kommunernes refusionsbeløp til statskassen vedkommende. arbeidsledighetsunderstøttelser B y g der /1/ / / Til sammen. 1 - Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Nordlands amt. Indalen 'jøtta tamnes Co auske venes raagan imsoy Cadsel ortland Tromso amt.. 'rondenes alangen iyngen - _ I ' Finmarkens amt. ydvaranger , Mil for byer herreder Hovedsum

80 Forts. (state). Nr 216. Sundhetstilatanden og medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Rekrutering (Recrutement.) Skolevæsenets tilstand (Instruction publique.) Norges sparebanker (Caisses (t'épargne.) Norges fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Norges Officielle Statistik, række VI. (Statistique Officielle de la Norvège, série VI.) Trykt 1914: Nr. 1. Haandverkstmllingen dje hefte. Arbeidstid. (Recensement des métiers en III Durée du travail.) - 2. Norges bergverksdrift (Mines et usines.) - 3. Arbeidstiden i industrien september (Durée du travail dans Cindustrie septembre 1913.) - 4. De offentlige jernbauer (Chemins de fer publics.) 5. Norges telegrafvæsen 1912/13. (Télégraphes et téléphones de l'état.) - 6. Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'aliénés.) - 7. Haandverkstsellingen i Norge Fjerde hefte. Arbeidslønninger. (Recensement des métiers en IV. Salaires.) - 8. Folketællingen 1 december Femte hefte. Folkemængde fordelt efter kjøn, alder og egteskabelig stilling samt- fedesteder. Fremmede staters undersaatter. (Recensement du ler décembre V. Population classic par sexe, par dge, par état civil et par lieu de naissance. - Sujets étrangers.) - 9. Norges skibsfart (Navigation.) Ulykkesforsikriugen (Assurances contre les accidents du travail.) Fængselsstyrelsens aarbok (Annuaire de l'administration générale des prisons 1910.) Kommunevalgene (Élections en 1913 pour les conseils communaux et municipaux.) Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Service vétérinaire et l'inspection de la tiande.) Norges kommunale finanser (Finances des communes.) Forsømte barn og (Traitement des enfants moralement abandonnés.) Norges postvæsen (Statistique postale.) Folkemængdens bevægelse (Mouvement de la population.) Norges handel (Commerce.) Sundhetstilstanden og medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Folketællingen 1 december Sjette hefte. Folkemængde fordelt efter livsstilling med angivelse av alder og egteskabelig stilling. Navnefortegnelse over gamle. (Recensement du ler décembre 1910 VI Professions avec l'indication de l'âge et de l'état civil. Liste nominative des individus dais.) Fiskerforsikringen (Assurances contre les accidents des marina pêcheurs.) Industristatistik (Statistique industrielle.)

81 Trykt 1915: Nr. 23. Markedspriser paa korn og poteter (Données sur les prix du bli et des pommes de terre ) Indtægts- og formuesforhold efter skatteligningen (Revenus et fortunes selon l'imposition de l'exercice 1911.) Norges sparebanker (Caisses d'épargne) Fattigvæsenet 1911 og (Assistance publique.) 27. Folkemængdens bevægelse II. Sammendrag. (Mouvement de la population pendant les années 1906 it II. Résumé) Norges fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Norges bergverksdrift (Mines et usines.) Norges telegrafvæsen (Télégraphes et téléphones de l'etat.) 31. Norges kommunale finanser (Finances des communes.) Private aktiebanker 1912 og (Banques privées par actions.) Skiftevæsenet samt overformynderierne 1911 og (Successions, faillites et biens pupillaires.) Arbeidsledighet og Afbeidsledighetskasser. (Chômage et caisses de chômage.) Det Statistiske Centralbyraa har desuten bl. a. ntgit folgende verker: Statistisk Aarbok for kongeriket Norge. Senest utkommet: 34te aargang, Kristiania (Annuaire statistique de la Norvège.) Meddelelser fra det Statistiske Centralbyraa. Senest utkommet: En og tretiende bind, Kristiania (Journal du Bureau Central de Statistique.) Maanedsopgaver over vareomsætningen med utlandet Forste bind. (Bulletin mensuel du commerce extérieur en Première année.) Norges civile, geistlige og indicielle inddeling 1 april 1912 med tillæg. Kristiania (Les divisions civiles, ecclésiastiques et judiciaires du royaume de Norvège le avril 1912.) Fortegnelse over Norges Officielle Statistik m. v december Kristiania 1889 og (Catalogue de la Statistique officielle.) Statistiske Oversigter Kristiania (Résumé rétrospectif 1914.) Samtlige verker er tilsalgs hos H. A schehong it Co., Kristiania. 28 april 1915.