Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik 1 juli december Trykt : Nr Private aktiebanker (Banques privies par actions.) Skolevæsenets tilstand (Instruction publique.) Skiftevæsenet samt overformynderierne 1908 og (Successions, faillites et biens pupillaires.) De offentlige jernbaner 1909/10. (Chemins de fer publics.) Norges telegrafvæsen 1909,10. (Télégraphes et telephones de l'état) Fattigvæsenet 1908 og (Assistance publique.) Norges bergverksdrift (Mines et usines.) Folkemængdens bevægelse 1906 og (Mouvement de la population.) Kommunevalgene (Élections en 1910 pour les conseils communaux et municipaux.) Fiskerforsikringen (Assurances contre les accidents des marins pécheurs.) Fængselsstyrelsens aarbok (Annuaire de l'administration generate des prisons.) Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'aliénés.) Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) Kriminalstatistik 1907 og (Justice criminelle.) Industristatistik (Statistique industrielle.) Norges postvæsen (Statistique postale.) Jordbrukstællingen 30 september Oversigt m. v. (Recensen.ent agricole du 30 septembre 1907: Aperçu général etc.) Civil retspleie 1908 og (Justice civile.) Fabriktmllingen i kongeriket Norge Første hefte: Bedrifter, arbeidere og eiere. (Recensement industriel 1909: Etablissements, ouvriers et propriétaires.) Norges skibsfart (Navigation.) Ulykkesforsikring (Assurances contre les accidents du travail.) Norges fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Norges handel (Commerce.) Sundhetstilstapden og medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et medical.) Norges sparebanker (Caisses d'épargne.) Trykt : Rekrutering (Recrutement.) Industristatistik (Statistique industrielle.) Private aktiebanker (Banques privées par actions.) Handelsfunktionærernes lonningsforhold m. v (Salaires etc. des commis de commerce.) Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'aliénés.) Norges bergverksdi ilt (Mines et usines.

3 NORGES OFFICIELLE STATIST1K1 V OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE RESULTATER AV KRIMINHSTATISTIKKEN for aarene (Statistique de la justice criminelle pour les années 1886 et Introduction et tableaux rétrospectifs.) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. KR ISTIAN IA. I KOMMISSION HOS H. ASCHE H OUG & CO

4 Johannes Bjørnstads boktrykkeri.

5 Forord. Byraaet har herved den ære at fremlægge en oversigt over Kriminalstatistikken for aarene , der slutter sig til en i 1888 av byraaet utgit tilsvarende oversigt for aarene Nærværende oversigt er utarbeidet av advokat Rob ert Jacobsen. D et Statistiske Centralbyraa i april A. N. Kieer. J. C. Krohn. Utgivelsen av rimmed I 912, Thea onistftclighotet rel)C10 avslutni herte hgcn 17(71 ' foratsft av arbeidet ert finde sted forsinket i ay- opill forskjellige

6 Forord. Byraaet har herved den ære at fremlægge en oversigt over Kriminalstatistikken for aarene , der slutter sig til en i 1888 av byraaet utgit tilsvarende oversigt for aarene Nærværende oversigt er utarbeidet av advokat Rob ert Jacobsen. I) et Statistiske Centralbyraa i april A. N. Kieer. J. C. Krohn.

7 Indholdsfortegnelse. Side I. Lovgivningen vedkommende strafferetsplejen i aarene II. Antal straffteldte 6 III. Forbrydelsernes art 15 I. Offentlige forbrydelser. 18 II. Mened og anden falsk forklaring for offentlig myndighet 20 III. Sedelighetsforbrydelser 21 IV, Forbrydelse mot liv og legeme. 23 V. Forbrydelser mot formuen, derunder penge- og dokumentfalsk Penge- og dokumentfalsk Tyveri Roveri Underslag Bedrageri Konkurssvik Skadetilføielse pai eiendom og formue Ulovlig bruk av andres eiendom m. m 32 VI. Forvoldelse av ildebrand. Mordbrand 33» Anden ildspaasrettelse 34 VII. Dyrplageri 34 VIII. Ærekrænkelser. 31 IX. Andre forbrydelser Undladelse av at yde besvangret kvinde fornøden bistand m. v Krænkelse av andres frihet (trusler) 35 3 Falsk indklage for retten Forbrydelse mot sjøfartsloven jernbanelovgivningen Andre forbrydelser 37 Tabeller

8 Table des matières. Pages. I. La législation sur la justice criminelle pendant les années II. Nombre des condamnés III. Nature des crimes et délits 15 I. Crimes contre l'ordre public 18 II. Parjure et faux témoignage 20 III. Attentats à la pudeur 21 IV. Crimes contre les personnes. 23 V. Crimes contre les propriétés Fausse monnaie et faux en écriture 28 2.Vol Vol avec violence sur les personnes Détournement Escroquerie Banqueroute frauduleuse Dommages causés aux propriétés d'autrui Usage illégal des propriétés d'autrui, etc 32 VI. Incendie prémédité 33 Autre incendie.. 34 VII. Mauvais traitements exercés sur les animaux 34 VIII. Diffamation et injures. 34 Ix. Autres crimes et délits Omission de porter le secours nécessaire à femme enceinte, etc Atteinte h la liberté individuelle (menaces) Fausse accusation devant la cour Infraction à la loi sur la navigation Id. aux lois sur les chemins de fer Autres 37 Tableaux

9 I tilknytning til den i Norges Officielle Statistik. 3dje række nr. 70, indtagne oversigt over de vigtigste resultater av Norges Kriminalstatistik for aarene , skal her meddeles en lignende oversigt for aarene Det er naturlig at meddele en samlet oversigt vedkommende disse aar, da den nye straffelov traadte i kraft 1 januar Førend man gaar over til behandling av de statistiske data skal først gives en kort oversigt over lovgivningens utvikling paa dette omraade fra 1886 til I. Lovgivningen vedkommende strafferetspleien aarene Lovene anføres nedenfor i kronologisk orden vedkommende 1. Straffeloven. 2. Straffeprocesloven. 3. Fmngselslovgivningen.. 4. Andre herhenhørende love. Forsaavidt det findes at were av interesse. er lovens indhold kortelig angit. 1. Vedkommende straffeloven. Lov av 21 juni 1886, - 6 juli 1887, - 29 juni 1888, 29 juni 1889, - 28 juni 1890, nr. 2 om forandring i straffelovens kap. 6 2 om at utholdt varetægtsarrest skal komme til fradrag i den tilkjendte straf. 2 om forandring i straffelovens kap. 6 2 om straf for aager. I om forandringer i straffeloven. - lom - De to sidstnævnte love medførte paa mange omraader betydelige forandringer i straffeloven og var paa mange punkter forløpere for den nye straffelov av Nedenfor vil findes indtat en tabellarisk sammenstillen av straffesatserne for enkelte vigtigere forbrydelser efter disse love og efter straffelovsnovellen av 3 juni (Se side 6 og 7).

10 4 Lov av 19 juni 1891 om straf for ulovlig indførsel av skytevaaben og ammunition til visse dele av Afrika m. v. juli 1891 om forandring i straffelovens kap juni 1892, nr. 1 om tillæg til straffeloven (kap ) om straf for undladelse av at yde besvangret kvinde fornøden bistand m. v. - mai 1894, nr. 2 om betingede straffedomme. 23 juli 1894, nr. 2 om forandring i straffelovens kap om misbruk ved offentlige valgforretninger. 6 juni nr. 2 om forandringer i straffeloven angaaende nedsættelse av straffen i visse tilfælde for unge forbrydere og forhøjelse av den kriminelle lavalder til 14 aar, traadt i kraft fra 1 september aug om særlige straffebestemmelser for personer som i henhold til grundlovens 75 h indkaldes til at mote for Stortinget mai nr. 5 om løsgjængeri. betleri og drukkenskap. Traadt i kraft 1 august Almindelig borgerlig straffelov om den almindelige borgerlige straffelovs ikrafttræden millitær straffelov. 28 november 1903 om forandring i lov om den almindelige borgerlige straffelovs ikrafttræden, hvorefter den nye straffelov traadte i kraft 1 januar I Vedkommende straffeproeesloven. Bettergangsmaaten i straffesaker er i denne periode helt omdannet ved lov av 1 juli 1887 (juryloven), traadt i kraft 1 januar 1890, med tillægslove av 14 april 1891, 10 mai 1893, 13 juni og 14 juli 1894, 6 juni 1896 og 22 mai Loven er, saaledes som den efter disse forandringer lyder, i sin helhet indtat i lovtidende 1902, 2den avd. s. 415 flg. De sidste forandringer traadte i kraft fra 1 januar Ved disse indfortes betinget undladen av paatale, idet lovens 85, der indeholder bestemmelser om, at paatalemyndigheten i visse tilfælde kan undlate at reise tiltale for begaaede forbrydelser, er git følgende : Undladelsen kan gjøres betinget av, at sigtede ikke gjør sig skyldig i en ny forsætlig forbrydelse eller forseelse i løpet av en vis av paatalemyndigheten sat frist, der ikke maa overstige den for den strafbare handling satte forældelsesfrist og ihvertfaldd ikke 2 aar. 3. Fængselslovgivningen. Lov av 26 juni 1893 om forandring i bestemmelserne om fuldbyrdelse av strafarbejde,

11 5 Loy av 31 mai 1900, ur. 4 om fængselsvwsenet og tvangsarbeido. Ved denne lovs 2i-25 indføres I Ø s- ladelse paa prove for dem, som av idømt strafarbejde har utstaat 2/ dog mindst 6 maaneder. Indsættes den dømte ikke inden 3 aar efter løsladelsen eller om den efter dommen gjenstasende straffetid er længere inden utløpet av denne, og er han heller ikke inden disse tidsfrister paagrepet for igjen at indsættes, ansees straffen utsonet. For dette punkts vedkommende traadte loven i kraft 15 oktober Kgl. resolution av 6 oktober deebr om fængselsvæsenet og tvangsarbeide. Traadt i kraft delvis fra 1 april 1904, delvis fra 1 januar Kgl. resi. 9 mars Lovens 5 og 6 kapitel traadte, forsaavidt de angaar tvangsarbeide, ikraft 1 august (Kgl. real. 1 juli 1907.) 4. Andre lov e Lov av 6 juni 1896, nr. 1 om.behandling av forsømte barn. Ved denne lov organiseres i enhver kommune et vergeraad, stedets underdommer og prest samt fem av kommunestyret valgte medlemmer, hvorav en læge og en eller to kvinder. Vergeraadet har beslutningsmyndighet til at bortsætte sedelig forkomne og forbryderske barn, ikke over 16 aar gamle, i familier, barnehjem, skolehjem eller, forsaavidt barnene er under 15 aar i tvangsskole. I skolehjem kan de bortsatte barn beholdes indtil deres fyldte 18 aar eller i de særlige statsskolehjem indtil deres fyldte 21 aar. Paatalemyndigheten kan, forsaavidt barn over 14, men under 16 aar begaar etrafbar handling, la det bero med en av dets foresatte i hjem eller skole tildelt revselse eller med en forfoining fra vergeraadets side. Loven traadte ikraft fra 1 september Lov av 30 april 1898 om kriminalasylet. I denne forbindelse kan videre nævnes : Lov av 20 juni 1891 om indskrænkning i adgangen til at anvende legemlig revselse og 6 august 1897 om æresopreisning.

12 ,. =... -1, 1:4 4, ::: 4,) r-c 17.1 ci) v). cl s'''' "<i 3 ei '' z,c?4 "t1 ;.. to c`i,.. et ao a.) Q ' 1:1 (') r ct.,-,, O... ot Q *Q c).t".> t.-4- t) "r3.)(.:1 t3 f., if: la T, j ',, L. 1,-, ci) 5 c.? 4> 4.-1,--, 4).4% a),4 7:1 ci, Q,... ;-.., 1.) ts. ÇA 0,,,,.,-.... c.::,,,..., ::-.1), 7! 0..)..4 Q., ro 0.) " : 7: g 3 5 cl c.-:, 4' -~4 4.:I. Q S), '.», l'.., C.) P-1,......I.. W V; "7:, "z.. F..--: 7') 'z' --:: 7.,.:,.,-. 7,..,.--,,.1. f-, '----1''',:- St = ',if-.,..:1 4- CI '..., F:,......, :-.;. t, Ei t: ;',5. ci) :E.,),-.:, ;4,.) :-..14 of),,,,,..,.-.,...4 tt tt,,,,,... a),,-,... '-cl if:. IA 'ff: 1:1 CA),t 'it";, 4 '47) ,t, *...4 '-' -1,ïn tt 'u If 72,, T..,,,...,, w pt ' a 4) a) -w q) 4) 6,, 7-1 4, d g,-, ct cd P' , ci.),,,,.,, a) tl) ;. cd.4, TA W i t,-. F. O., ':.. t,_ Pi. 0 0 :...,...::: 'MI tt 0.) ct p 4,.,.?...,-, ;'..:.1.7 tr,.! co *a ' -= ::,..4).,,,, r..,.,.;1?i 7,-.: r4,t!, 7s: P.. :raj r: L. t4 -. lk) Ct.. 7:3 "`:,'.1. 10, :. $.,,.,. ct o o 'te r' '7:.:4'.wrf:...c,.. TZ; O..%,. se. t) :., '-zt!"' r.: =.14 'LI ',..) 4) E, -, 4) d) 7-1 eg tt '' "c$ : a t) L.....,,' ) ro.,.... -?..), L.,.. L. ca r.. izt.., 1.1., ::-'.r c.) Ts "i- -6 cd.2! :. 4.) -. c.> g."64 (3),.,..t 4) TS,zs,,A, -. ca cl,...,0 a),,4,... ce,,.:4 --, s. 0 a).., ti3 4, 4.) s.,.. a.),... cct,,, ti' :,..t v) Po to 4> m O.) LI 80 *-, '''',,. et:, 'V tl.) MI ;. '..0 Vt -w, (t) = 0.D ea. -,, c,,..) --, w., ^.7'.zi..-FA '0 7:4 g, a) pc$ 7":,,,., L: 7/ a.; 41 a) ) >. c) 'cr) re.'i u) a)... ci3,..,_, c.) g3 4-,..c, a) 4.3, - a.) r'0,.t a) 1 ty ;., pg.. L. '..F.,! rf, m 5 '-tz a, ;.3., -. g CI4,) 4. ",,,--, at C6 tt ;., g..i tl) 4, 4.4 %OA CA 45 cd 71 CZ cn > r0 f.,$.= 7)4 cl g,c2 1.) sz..., c).,-» F-,... 4, 04 ;-... R..., --..,..., cr) 4., 4., cn cr),--". r..4 r--k CAT) rip v... rf,v " If& ct C:1.....% wtz..." cl p.1.4, , ci)..., 'CO,L ri. 1:4 at CI Cl,ca 120,...,...,..,.. V) v... v-i 0 4.)...) 'TZ E. P.4 c t cc.,-, -, 2 Q.),-,, > ea..)." ) 0 ci),4-, -al C) E o., 0 4.) ;-, tx E cd c). Ç4 *4 ci) e

13 7 t. a),,,,, E F., V) 0 PCS CD a) P... T),A- R Z ) 1-?* to.cz r..,, c 1 > a9 49 4c s I,..., v. a) `... tip 0 4) cd CI t...w a) 0 rn.4) 71 1) 0..*Z a v,._ cl ,w...,,-.. 4 Pcs ;-. 4 '.---. F., at t,,,, a) r.; Q 0 a) (A (.. o '73..., to v) c,, P.4 C r.1 4) tt 74),`Z ea....4_, F.., et? 4) ;"' V."' 4),W r... 4) to ca 4) "t:$,,-. cl CD ti.0,.,..,i, 0 711).. v., F. U),CA ;..,, to.., ;...,.x 0 =....1.> cd ea E c\i _ bld r-j ct ttib 4 tkp cu co +a ;.., 4,Cf) Q? 1...,Z r- Q? 4. 4) 4.3) -0 o. a", a) z pg 'o, ea As.. CA 4. a) at E..., k ml 0.., ra ot A ) a) a> "S ; a) Po,,,, T) Po ro 7; a).o rg: o F. E c) to bl) 03 c. k pl 0 0 cs 0 Cl) t5.4 Pei; '-` cn "Ci k cl k a) a) o = a) 4 ru0...) rn o,c.,..,n o 4 cq. r. 0.. Int t4 t.r.. CI,' 4),..., te.4.-,-w CN1 C4 4) 44..,a,.. 'I' co'd W.' E cp ci,... y...,-.4 E,,,, C4 c4 r. 0 rt 0 CD a.)- a) w 4. ;., ro ci. 4,-... L... 0 A..4 v-4 E 0,,, at 4,1 rl, - c4 -,1...,..., ap tt, 440 _ Cd Cd C91 tx.1 E, :t, at a)..w ta O.144 cll) i-o c c4 Q) a>.. cd 2... a)... 6, 4, ,... Ft r.: œ -. a) r,.. a) to o. 2,0 ;.4 ti e..,,... a), cd. P,..., o )...,t.,..,-,.to r. (1) i.,.., 0 (A a) cn ---, b.a (r) gz, r- R cn a),,... a) 4,) ,,, _. to to 75 ',a., 0 fl"!) 4; R.) 0 t el 4.4 r, T.: tat 01:1,.. ca /..1 13,) k el) PtS "CI "C$ tt) ;. 14, o ri a, 0.4 bl ot E %VD ;.1 P 4 `cg C 47. I "C$ Cis cd k t4 cl) 0 1:F1 r0 a) 4,1 k r: Cd LCD Cd dcci CCI d k E 0 Pt o cl Cs Ez] Q) E Ec, 4.) cd PCS cd Cd fr dd kc3 T.4 F.4 A. it$ a) 'V cd 4. w, k cd cct k prz rid It4Z 4-è co cl -el at P co ea.

14 8 Som det herav sees har lovgivningen paa strafferetspleiens omraade i dette tidsrum, , gjennemgaat en betydningsfuld utvikling, særlig i formildende og humanitær retning, dels ved nedsættelse av straffene, se saaledes for mellem straffesatserne efter loven av 1874 og lovene av 1889 og 1890, dels ved løsladelse paa prøve for strafarbeidsfanger, hvorved idømt strafarbejde, naar dette har været utholdt i mindst 6 maaneder, regelmæssig, om end betingelsesvis, reduceres med 1/3 del, dels ved forhøielse av den kriminelle lavalder fra 10 til 14 aar, dels ved arbeide for at forebygge forbrydelser, idet man. istedenfor at straffe, søker at opdrage forsømte og forbryderske barn og ved betinget straffedom at gi unge forbrydere der første gang straffes, en spore til for fremtiden at avholde sig fra forbrydelser samt ved betingelsesvis undladen av paatale i samme hensigt m. v. den følgende fremstilling vil, saavidt mulig, søkes paavist virkningene av disse love ; det bemerkes dog. at der ikke altid foreligger bearbeidet materiale hertil, og at en del av disse love er traadt i kraft saa sent, at de ikke i denne periode kan ventes at medføre synderlig virkning av betydning for de kriminalstatistiske data. II. Antal straffældte. I en efterfølgende tabel er sammenstillet opgaver over antallet av de for justisforbrydelser i hvert av aarene 1886 til 1904 straffældte personer, fordelt efter forbrydelsernes art og særskilt for mænd og kvinder. I tabellen er fra 1892 av medtat vedtagelser av straf efter straffeproceslovens 287 eller 337; en person er regnet med flere ganger, hvis han i samme aar gjentagende er straffet. I tabellens kolonner er det samlede antal straffældte opført for hvert aar.

15 Et sammendrag fetnaarsvis viser følgende tal : 9 Antal straffældte. Aar. Mænd, Kvinder. Tillammen ) ) (4 aar) Tils Gjennemsnitlig Pr pr. aar. indbyggere Gj.sn Der er altsaa i disse aar en gjennemgaaende stigning i antallet av straffteldte baade absolut og relativt i forhold til folkemængden (den tilstedeværende folkemængde) til og med Fra 1901 er der atter nedgang. Denne stigning er særlig betydelig i femaarsperioden 1896 til 1900, da antallet av straffteldte gjennemsnitlig pr. aar er øket med 724 fra den foregaaende femaarsperiode og med 975 fra perioden Nedgangen i aarene skriver sig naturligvis for nogen del fra forhøjelsen av den kriminelle lavalder fra 10 til 14 aar. Dette faar it nærmeste utslag i forholdet mellem aarene 1900 og I førstnævnte aar, da den kriminelle lavalder var 10 aar til 1 september, straffedes ialt 238 personer gjentagne straffældelser ikke medregnet i alderen aar, i 1901 var der i den tilsvarende aldersgruppe, der da alene omfatter personer fra 14 til 15 aar, 43 straffeeldte. Det gjennemsnitlige aarlige antal straffede i aldersgruppen aar var i femaaret mot i aarene i alderen aar. Det er saaledes klart, at forhøjelsen av den kriminelle lavalder faar indflydelse paa antallet av straffteldte, sammenlignet med aarene før og efter Forøvrig var der allerede i aaret ) De krimin.alstatistiske tabeller for aarene 1890 og 1891 medtar ikke blandt justissaker de personer, der har vedtat straf efter straffeproceslovens 287 eller 377; de er medtat under politiforseelser. Av hensyn til en fuldstændig korrekt sammenligning med de senere aar er der i ovenstaaende tabel tillagt 208 mænd og 17 kvinder tilsammen 225 personer, svarende til det gjennemsnitlige antal vedtagelser i de 5 følgende aar, til de i Kriminalstatistikken for hvert av aarene 1890 og 1891 opførte antal straffmidte. For totalforholdet har det dog ikke synderlig betydning.

16 10 for de tinge straffieldtes vedkommendo on sterk nedgang i dorm) antal og denne har fortsat i de fplgende aar. For forholdet mellem aarene 19i) , hvor den kriminelle lavalder hr været uforandret, kan man se bort fra denne, og nedgangen i de straffaldte personers antal i disse aar skyldes altsaa ikke den omstiendighet, at den kriminelle lavalder er forhøjet, men derimot en virkelig nedgang i kriminaliteten. Trods nedgangen i aarene er dog antallet av stroffeeldte ogsaa i disse aar adskillig højere end i 1886 og vilde som ovenfor berørt ha vist endnu højere tal, om den kriminelle lavalder hadde været den samme i disse aar soin i Man skal dernæst nærmere undersøke denne stigning i forbrydelseshyppigheten. Til belysning av denne for de enkelte aar er omstaaende anført en grafisk fremstilling av antal straff.eldte pr. 100 (H)() indbyggere. (Se side 11.). Man har i denne medtat til yderligere belysning av forholdet ogsaa aarene 186(.) For aarene 1891 og 1892 er medtat det ovenfor nævnte antagne antal vedtagelser. Det vil herav sees at der er en avvekslende op- og nedgang i de straffoeldtes antal. Det ligger da noksaa nær at undersøke, om denne stigning og nedgang forbrydelseshyppigheten har nogen forbindelse med de almindelige økonomiske forhold, de almindelige økonomiske opgangs- og nedgangsperioder. Er der opgang i antallet av straffældte, naar der er daarlige tider? Er der flest antal straffede i de aar, hvor der er størst antal fattigunderstøttede? Til belysning herav er der i den grafiske fremstilling ogsaa opført antallet av fattigunderstøttede hovedpersoner ---- deri ikke medregnet dem, der kun nød frit lægetilsyn m. v. i aarene ; for aarene for 1866 er opgaverne herover mindre paalidelige. I samme hensigt er ogsaa medtat en grafisk fremstilling av konkursernes antal i aareno Følger man den grafiske fremstilling vil det sees, at i 1869 var kriminalitetstallet hoiest ; det var ogsaa det daarligste aar i denne økonomiske nedgangsperiode med stort antal konkurser og hoit antal fattigunderstottede. Fra 1869 til 1874 gaar kriminalitetstallet ned; dette var gode økonomiske a a r ; konkurserne gaar ned og de fattigunderstottedes antal avtar. I aarene 1874 til 1876 kan kriminalitetstallet siges at were uforandret, men det gaar nedover i de følgende daarlige aar til 1879, da det staar paa et lavpunkt samtidig med at konkursernes antal er stort og de fattigunderstøttede tiltar temmelig sterkt. I den derpaa følgende noget opadgaaende periode stiger antallet av straffteldte til 1882; derfra gaar det sterkt nedover til 1886, det daarligste aar i denne Økonomiske nedgangsperio de. I de følgende aar holder kriminalitetstallet sig nærmest uforandret. I det daarlige aar 1892 er antal Eitraffældte, antal konkurser og antal fattig-

17 MAN ammesnammommus nommirimmumnammm imor-atummimmim MI sto MOM NM= g sa EMI E--- k 111M._ =ME WNW MEE MEN MEE Mt» inimminie MMIIMI MEL AMIN 1 1,1 1 ME woo 111 Eimmumismommimma mom Emmomma _ immium _

18 12 understøttede Wit; alle tre kurver følger derefter jevnsides nedover til Fra dette aar av s t ige r de straffældtes antal i d e følgende go de ti el e r meget sterkt til de fattigunderstottedes antal, holder sig uforandret, dog med adskillig nedgang til et lavt punkt i 191)(). 1 de derpaa følgende daarlige aar med et sterkt stigende antal fattigunderstøttede og mange konkurser gaar de straffældtes antal betydelig nedover. Av det anførte synes der neppe at kunne drages nogen almindelig slutning med hensyn til sammenhængen mellem de økonomiske op- og nedgangsperioder og bevægelserne i kriminaliteten. Det kan dog ikke nægtes, at kurvene for antallet av de straffteldte og de fattigunderstøttede viser en noksaa sammenfaldende bevægelse indtil 1895, da de begge staar lavt, men fra dette aar gaar deres bevægelse nærmest i motsat retning, særlig er dette paafaldende fra 1900 ay. Forsaavidt angaar de aar, der er betegnet ved det det største antal konkurser, vil det sees, at aarene 1869, 1892 og 1900 ogsaa har et twit tal straffteldte, aarene 1879 og 1886 et lavt antal av disse. Til nærmere belysning av stigningen i forbrydelseshyppigheten fra 1886 av, skal undersøkes, hvorledes denne stiller sig særskilt for landdistrikterne, samt for Kristiania -og de øvrige kjøpstieder for aarene 1886 og 1904, undersøkelsesperiodens forste og sidste aar, samt for aarene 1892 og 1900, der begge er to aar med fremtrædende stigende kriminalitet. Antal straffeeldte. Aar. Riket. Antal. Antal. -^ Bygder med ladesteder. Kristiania øvrige kjeipstteder. Pr ocent av det samlede antal. Antal Procent av det samlede antal. Antal. Procent av det samlede antal, I L Fra 1886 til 1892 Fra 189!2, til 1900 Fra 1900 til 1904 Stigning + eller nedgang i antal straffzeldte : + 510,+ 1053, Si Procent av den samlede stigning (+) eller ned gang ( : ). Procent Procent av deni av det samlede 1 samlede stigning ' stigning (+) eller ( i ) eller ned. 1 nedgang (--;). 1 gang LI l d- 59.6: -I t

19 13 Antal straffteldte pr indbyggere (tilstedev. middelfolkem.): Aar, Riket. Bygder ined ladesteder. Kristiania. øvrige kjeipstæder Det vil herav sees, at stigningen fra 1886 til 1892 falder udelukkende paa kjopstmderne og det for den væsentligste del utenfor Kristiania. Beregnet efter antal straffteldte pr indbyggere er stigningen i Kristiania 11.6 pct., i de øvrige kjøpstmder 31.7 pct. Fra 1892 til 1900 er der stigning i antal straffeeldte saavel paa landet som i byerne ; beregnet efter folkemængden er der dog nedgang for byerne utenfor Kristiania ; nedgangen er 6.4 pct., stigningen for landet 15.6 og for Kristiania 25.3 pct. Ser man paa stigningen i sin helhet i denne periode fra 1886 til 1900, vil det sees, at den har fundet sted saavel paa landet som i byerne, og for baade land og bys vedkommende nave) med hensyn til antal straffeeldte absolut som relativt i forhold til folkemængden, men særlig skyldes stigningen dog forholdene i Kristiania. Mens der her i 1886 straffieldtes 572 personer, var det tilsvarende tal i , altsaa 817 flere straffældte personer i 1900 end i Pr indbyggere er der 440 straffede i 1886 mod 615 i Stigningen i kriminaliteten i sidste tiaar av forrige aarhundrede skyldes altsaa i væsentlig grad forholdene i Kristiania. Grunden hertil er de ekstraordinært gode tider" her i samme tidsrum. Under den Økede forretningsrørelse var indflytningen til byen sterk, mange tvilsomme og forbryderske elementer kunde lettere ernære sig her, den lette adgang til god fortjeneste medførte store alkoholforbruk med derav folgende stigning i enkelte forbrydelser. Dette fremgaar med tydelighet av de foreliggende statistiske opgaver, og da disse er særlig karakteristiske hitsættes cmstaaende en specifisert opgave vedkommende forskjellige herhenhørende forhold i Kristiania i aarene 1886, 1892 og (Se tabellen side 14.) Med ophøret av de gode tider, med indtræden av mere normale forhold gaar ogsaa antallet av straffeeldte i Kristiania sterkt nedover, og dermed kriminalitetstallet for det hele land. Denne paapekte stigning i kriminalitetstallene i slutningen av forrige aarhundrede antages ikke at staa i nogen forbindelse med jurylovens ikrafttræden 1 januar Ti aarene 1890 og 1891 viser nedgang i antal straffeeldte, aaret 1892 adskillig stigning, men aarene 1893 til 1895 atter nedgang, det er først fra og med 1896 at der er en fortsat stigning.

20 tei Zs. 0 C.= 00 CO CN1 co CNI CO CI a) t l Co CO "II In CD C.C> tft. c ì tc C> C5) GN2 CT> C) co. ked C.D G\1 u" CO.41 et) CO t CO V,N-1 CO V )tt o/ co..d.1 co CO GN2 G\1 c Gq di CC> co c r-4 )l> r-i r-1 ko C2 CO 02 ',di co r-4 CID CO r-i CO l U"D L'- CO "ttl ":14 co CO IN. CO CO V C) 00 CO CO CO CO "Tti i co co co,}4 bi, C'el) t In,:::::, -1.- CO co co co.cti CÐ It:,,--I,..0 = r G> )n C).--,..., 00 C; C C:n C.0 Cn C> ri - Ill. - 5 tj V V CO t.1d CO.14 eli,--4 GN2 CO co 00 c,/ cs:, 0-, co.14 cr, to c, <=, Fa N,i; cr:. co,t 1,1-.4 -,14-44,i, co tid CN2 "ti co,t14 e.t> ïo CS> kc> 0' c0 coi C> c:5>, t14 co u'd4 )0 t.c) a> Cn CO CO r-1 r..1 V 1,4 akii r-1 r L`m aki 00 co co Cn.(f4 Ct,..1 C CO CO co C) )0 C:TJ r-1 c C.0 co CO CO 10 `11 +.I si. cq co CZ c\1 co.(.4.1 GO C:7> C) (5' C3) C.' C> C7 C> co (1) co co C), C (3> CZ C7> CY> " T-1 T-1 r-.1

21 15 Naar man sammenligner antal straffteldte pr indbyggere i 1886 og 1904 efter foranstaaende opgave, ser det ut som dette tal er gaat ned baade for land og by, og særlig for kjøpstiederne. Til en rigtig bedømmelse herav maa det dog tages i betragtning, at den kriminelle lavalder i 1886 var 10 aar, i aar. Hvis man for 1886 ikke medregner de straffede personer mellem 10 og 14 aar, faar man følgende forhold i denne henseende mellem 1886 og Antal straffmldte pr indbyggere: Aar. Riket Landdistrikter ladesteder, Kjelpstwder IH. Forbrydelsernes art. Av den efterfølgende tabel fremgaar arten av de forbrydelser, hvorfor straffedorn er avsagt eller fra 1892 forelæg vedtat i hvert av aarene , særskilt for mænd og kvinder Det bemerkes, at hvis en person i samme dom er dømt for flere forbrydelser av forskjellig art, er han i tabellen kun opført én gang med den forbrydelse, som er anset for den væsentligste. Man finder det av interesse her at anføre det samlede antal straffældte personer i aarene underett for mænd og kvinder, fordelt i visse grupper av forbrydelser samt den forholdsvise fordeling av forbrydelserne inden disse grupper. Til sammenligning er anført det samme forholdstal for foregaaende tiaar Antal straffteldte personer tilsammen i aarene gjentagne domfældelser i samme aar og vedtagelser medregnet. Antal straffældte, mænd og kvinder Forbrydelsernes pr straffreldte. art. aarene a. 1. Statsforbrydelser og forbrydelse mot off. myndighet , Forbrydelse i offentlig tjeneste Tilsammen 1 og

22 16 Forbrydelsernes art. 3. Voldtægt Blodskam Hor. 266 G. Andre sedelighetsforbrydelser Antal straffældte, 'mend og kvinder pr straffmldte. i aarene Tilsammen 3 til (; Legemsfornærmelse Drap Barnedrap og fosterfordrivelse Tilsammen 7 til Penge- og dokumentfalsk , Tyveri Roveri (ran) Underslag Bedrageri. 2 51G Konkurssvik Skadetilfoielse paa eiendom og formue Ulovlig bruk av andres eiendom m. v Tilsammen 10 til Mened og anden falsk forklaring Forsætlig og uagtsom forvoldelse av ildebrand Dyrplageri., Ærekrænkelse Andre forbrydelser Tilsammen 1 til ,0

23 Den talrikste gruppe av forbrydelserne utgjøres av formuesindgrepene. Medregnes til denne gruppe penge- og dokumentfalsk sees, at der i aarene er straffældt for den slags forbrydelser personer av ialt straffældte eller 657.s av straffældte mot i foregaaende tiaar av Av disse forbrydelser er igjen tyvsforbrydelserne de overveiende. De utgjør i perioden litt over halvdelen av samtlige forbrydelser. I forhold til foregaaende tiaar er der nogen tilbakegang. Den nwsttalrikste gruppe utgjøres av forbrydelser mot liv og legeme. Undersøkelsesperioden bar ialt straffmldte i denne gruppe eller av straffeeldte. Her er der en ikke ringe stigning fra foregaaende tiaar, da der av straffmldte kun faldt 88.5 paa denne gruppe. Stigningen falder udelukkende paa legemsfornærmelser. Drap og barnedrap viser forholdsvis et litt mindre antal. Dernæst viser sedelighetsforbrydelserne det sturste antal straffeeldte med tilsammen straffeeldte i aarene eller 82 av I 000 straffreldte mot i Nedgangen i det forholdsvise antal av straffældte i denne gruppe skyldes særlig tilbakegangen i straffeeldelse for konkubinat og leiermaalsforseelser. Efter den nye straffelov er den ældre leiermaalsforseelse ikke strafbar, og konkubinat (ulovlig samlevnet) er henfort til forseelser, den nye straffelov av 22 mai 1902 traadte først i kraft 1 januar 1905 ; men dens bestemmelser har allerede indvirket paa paatalen av disse forhold i aarene Gruppen offentlige forbrydelser har straffeeldte eller 69.2 av tusen mot 42.9 foregaaende tiaar. Stigningen her falder omtrent udelukkende paa forbrydelse mot den offentlige myndighet. Av andre forbrydelser viser dyrplageri og særlig ærekrænkelser betydelig stigning. Av denne oversigt synes det at fremgaa, at de forbrydelser, der væsentlig begaaes av professionelle forbrydere, tyvsforbrydelserne, i denne periode er i tilbakegang, mens leilighetsforbrydelser, og da særlig saadanne, der har sit utspring i raaskap og ondt sindelag muligens i forbindelse med alkoholnydelse er i tiltagende mot forholdet i foregaaende tiaar. Forbrydelser mot den offentlige myndighet (vold mot polititjenestemænd), legemsfornærmelser, hærværk (beskadigelse paa eiendom og gods), injurier og dyrplageri viser saaledes betydelig større tal pr straffældte i aarene mot i tiaaret For dyrplageriets vedkommende kan stigningen i de straffældtes antal for nogen del formentlig forklares i en strengere opfatning av dette forhold. I det følgende skal'nærmere undersøkes forholdene inden de forskjellige grupper. 2

24 Herunder er medtat : 18 I; Offentlige forbrydelser. 1. Forbrydelse mot religion og offentlig krænkelse av B edelighet (straffelovens 8 kap.). De straffældtes antal utgjorde her i aarlig middeltal: Disse forbrydelser er meget sjeldne og de viser en sterkt nedadgaaende tendens 2. St atsf or b ryd els er (forræderi, angrep paa Staten m. v., straffelovens 9 kap.) forekommer næsten ikke. I aarene var der tilsammen 7 straffeeldte for saadanne forbrydelser eller gjennemsnitnig 0.4 pr. aar, i tiaaret var der 4 straffeeldte, gjennemsnitlig 0.4 pr. aar. 3. Forbrydelse mot offentlig myndighet. Antallet av domfældte stiller sig her saaledes: Aar. Gjennemsnitlig antal straffmldte. Av tilstede- Aarlig. værende middelfolkemængde Av tilstedeværende folkemængde over 15 aar Det vil sees, at det aarlige antal straffældte er i nedgang fra 1866 til 1880; derefter er der stadig stigning, der særlig er fremtrædende i femaaret ; fra 1901 gaar antalllet av straffældte for disse forbrydelser atter sterkt nedover. Nedgangen i aarene skriver sig ikke fra for-

25 19 hoielsen av den kriminelle lav alder fra 10 til 14 aar den 1 september 1900 ; ti blandt de for disse forbrydelser straffældte forekommer omtrent ikke personer i alderen ant; saaledes i femaaret alene 2 i alderen aar, i alderen ingen Man finder det av interesse at hitsætte en opgave over disse forbrydelser særskilt for landdistrikterne, Kristiania og de Øvrige kjøpsteeder. Antal straffældte p r. aar. Aar. Landdistrikterne. Kristiania. De øvrige kjøpsteder gjennemsnitlig , , , Bevægelsen kan i det store og hele siges at være sammenfaldende baade for land og by. Stigningen i sidste femaar av forrige aarhundrede staar visselig i forbindelse med de gode" Økonomiske forhold i dette tidsrum saaledes som anfort særskilt for Kristiania (side 13). 4. Forbrydelse i offentlig tjeneste (i embede, bestilling eller ombud). De for saadanne forbrydelser straffeeldte har været: I bestilling Gjennemsui I embede., Tilsammen. eller ombud. pr. aar *

26 20 Straffældelser for forbrydelser i embede eller bestilling er meget sjeldne. I forhold til antallet av embeds- og bestillingsmænd stiller domfældelserne sig saaledes Straffældelse gj.sn. aarlig. Aar pr embedsmænd, pr bestillingsmænd II. Mened og anden falsk forklaring for offentlig myndighet. Antal straffzeldte stiller sig saaledes : Anden falsk for- Aar. Mened. klaring for offent- Tils, Gj.sn. pr. aar. lig myndighet. 18' Mened viste en nedadgaaende tendens til 1895, femaaret viser derimot et paafaldende stort antal domfældelser for denne forbrydelse ; de folgende aar viser atter et betydelig lavere tal. Ubeediget falsk forklaring for offentlig myndighet (retten, notarius eller anden offentlig myndighet, hvor man er pligtig til at forklare sig) viser nedgang fra tiaaret til 1886, men fra dette aar er antallet av domfældelser for disse forbrydelser i stadig stigende ; der er her ingen nedgang efter Grunden til den store stigning i antal straffceldte for disse forbrydelser kan ikke ligge i forandringen av straffeloven ved novellen av 28 juni 1890, ti denne lov indfører ikke nogen væsentlig forandret bestemmelse herom. Den nye straffelov behandler mened og anden falsk forklaring for offentlig myndighet i samme kapitel, hvorfor de ogsaa her er behandlet sammen. I den ældre straffelov behandledes mened for sig i 12 kapitel; anden falsk forklaring i bedragerikapitlet. I statistikken før 1905 er mened i enkelte tabeller opført under offentlige forbrydelser. Beregnet efter antal embeds- og bestillingsmænd efter Folketællingen 1 januar Likesaa efter Folketællingen 3 december Opgave over antal ombudsmænd haves ikke, og Ted ovenstaaende beregning er bortset herfra, hvad der ogsaa kan gjøres, fordi straffveldelser for forbrydelser i ombud er særdeles sjeldne,

27 21,14 '"' cc i?, ra CTJ co apbuæut -031IoNaPPIta apuaawiapals "In T '41 livi aosiopsacian slatl-wii0pos aspasioj -sivwxuaiaj (puictrquo4) launot -MVS.2unota cf., ,, E, op2uæ-cut -a4toj "PPPIta Aapal.sul T '41 aosiapsici -aojslati - 2II0 P 0 S gip uy e.d v. i,--...4,t, -qzt4-714 co CI cn Än r--1 CO c) 7..4, VD r 4 co Än co c,2 cm co co r-1 0 in )4-ra cro o co Äo ced..,t, C::' CO X co co -1, G',i t' X r- cnz M 00 V r-1 co -d4 r.- c\z,t, c) cnz r--4 CO Än Ät-- cy., Äo -di C`,1 GO CD C:0 --. VD CO 0 - (X) co c.2 cc,--. CO,:1 rfq (:,Z c) -di Äo -I, "d4 et4 C> C..> r-1 ot z--.. CO ',11313 gi AO aeosaad tt opualagnopals -ITI, T. '.1cT aye gi JO AO aouomad opuaa.napals '.1,1, c- c-q CD CO cf, ctọ co c:rz co -i,--4 co 1,-( ka v co r, Ärz 00 CC) ' Cq C: i' C4 CD CO -,i, cọ,t4 V..,t, co i-- c: CeD c0 co 'Tt4 1---i c, cn i CO -,s r.' C:7; ''... CY'D V VD -14 co CO --1.c, cq *-1 m V CYZ. Än 00 c, cl) ', II C.. C.0 u, 0 t".: C7a cs::) Z-- ord T Jajj11J.2o asio,dapod c0 Z". ez. t. co,1.1 LeJ cr.) 1.--,, Z'.14 kd C.) 7:1 C.) be (i aufaisdmis -a1.20 lptouf -.2lls -pa Japan osiaauu A S 0 g 1,,,, Ä.n cq c.7 cọ cc:;, -1. t-..,.. vz t4-1 Än uaanteu qo -ca OSP2UWf.51a r-i Cq op 0 4'' 0 ',. I CO CD cc ri Ct Turn2ja œ I-4 00 C) 0 V CYZ 1711 CO C:7 CrZ,-, 0 VS e4-1 r-1 r. co JOH '1. GO '1.1 Z`.. C::.' oo 7--i CI CID cd C., L--: 1--- (xi ' CD 7:1 uru4spoig `tt.,,,-.4 CA co e-i 0 co r l-4 t"- co e-i ip-4 r-f r-i in r-i rn 4.2 ælpioa 00 c,t.,.. cd 0 In Cn -17f, to VD VZ 4.'.`. 17:1.. 0.) bld,1 r I.... C) C'D GO r-i I 1,.. CT, GO e-.1 OO Cn (X) ,-4 I C) C) C7' r-i 1 C5' 00 r...i :ti CD CD r-i I C;) CD r, In GO 00 "-I I t' CO v-4 1rJ CD I 00 CO r-i '"f'l C) CD i-i I CD 00 r-i

28 22 Det fremgaar av denne tabel, at det samlede antal personer, strafeeeldte for sedelighetsforbrydelser, viser en betydelig nedgang fra gjennemsnitlig 344 personer om aaret i femaaret til 182 personer i aarene I Paa tilstedeværende personer er nedgangen forholdsvis noget større fra 17 til 8 personer gjennemsnitlig pr. aar i de samme perioder. Til en rigtig bedømmelse av disse forhold maa det dog, som allerede tidligere nævnt, tages i betragtning, at nedgangen i antal domfældelser udelukkende skriver sig derfra, at antallet av de personer, der er straffet for konkubinat (ulovlig samlevnet) og leiermaalsforseelse er gaat ned. Opfatningen av strafbarheten paa dette omraade er forandret. Leiermaalsforseelse (det forhold, at en mand besvangrer 3 kvinder, eller at en kvinde lar sig besvangre av 3 mænd uten at manden eller kvinden inclgaar egteskap med nogen av de 3) er fra 1 januar 1905 ikke strafbar, og konkubinat er fra samme tid kun strafbar som forseelse, ikke som forbrydelse. Allerede for sin ikrafttræden har loven virket derhen, at paatalen av disse forhold er indskrænket. Nedgangen her er selvfølgelig størst i de nærmeste aar før straffelovens ikrafttræden. Forhøielson av den kriminelle lavalder fra 10 til 14 aar den 1 september 1900 har omtrent ingen indflydelse paa nedgangen, da der er meget faa personer under 14 aar, der straffes for sedelighetsforbrydelser. I aarene er saaledes tilsammen straffet 16 personer under 15 aar. Ser man derimot bort fra disse to grupper av sedelighetsforbrydelser, konkubinat og leiemaalsforseelser fremgaar det av tabellen (rubr. 9) at det aarlige antal straffældte for andre sedelighetsforbrydelser er steget fra gjennemsnitlig 80 pr. aar i aarene til 100 pr. aar i aarene , altsaa med 25 pct. Herved maa det tages i betragtning, at besvangrelse under misligholdt egteskapslate forst var strafbart efter 1 september Regner man ikke denne forbrydelse med, er stigningen noget mindre. Omen.d der saaledes er stigning i antallet av de for disse sedelighetsforbrydelser domfældte, stiller forholdet sig bedre, naar antal straffteldelser sees i forhold til folkemængden. Paa tilstedeværende middelfolkemængde er det gjennemsnitlige antal straffeeldte nærmest uforandret i aarene Rigtigst burde antal straffældte sees i forhold til de tilstedeværende personer over den kriminelle lavalder, altsaa i aarene 1886 V personer over 10 aar, for de folgende aar personer over 14 aar. Imidlertid er der foretat en beregning av antal straffældte i forhold til antal personer over 15 aar. For aarene har man tat middeltallet av straffældelser i forhold til antal tilstedeværende personer over 15 aar den 31 december 1890, for aarene i forhold til tilstedeværeude personer over 15 aar 3 december 1900, og i forholdet til personer over samme alder 31 december 1875 har man tat middeltallet av forbrydelser i aarene For hvert aar er fratrukket 1 person av antal straffældte for straffældte under 15 aar. Efter denne beregning er antallet av straffældte pr tilstedeværende over 15 aar, som det sees av tabellen (rubrik 10), gaat litt ned.

29 23 Ser man paa de enkelte grupper av sedelighetsforbrydelser, vil det straks falde i oinene, at antallet av straffeeldelser for egteskapsbrud (hor) er steget meget sterkt fra 8 gjennemsnitlig pr. aar i til 24 pr. aar I sammenhæng hermed staar visselig ogsaa stigningen i skilsmissernes antal i samme tidsrum ; det gjennemsnitlige antal skilsmisser i aarene var 40.6 pr. aar, i aarene pr. aar. Ogsaa antal straffeeldte for voldtægt og bigami viser adskillig stigning.

30 o -j 24 cq C) /-rz ìc 4 Õ C `7M r I r # C\1 CM CI 00 Ç et: 0 C! rri Cd cc; wrs ìc co o6 GO C, 0,7 C., Cl 7-1 CICl CC CC ICJ.rt C.; C.; 06 c c' C",CT1 C,.2 G,? G 2 ci 0c CZ CO CYZ CO CO CO CN? C.= r I Cl C) 0 CC: Œd ed CN1 Cg 4.* t- -14 c> Go VD GO C.0 C:, Cl Cl CO /0 /fj r-1 VJ GO Cl CID /-.;) r i r i CN2 CC CI r--1 r CO CC 00 C., CO r--i.70 r-4 C% F,41 L ID C Cl,, CC / n Cr, /n, 4 d 2+:5 ID j - C.D Cl Cl Cl.7f4 GO GO CC r--4 Cl 4.:P4 00C C Ot Cg.tr") /rz /rj Cl c4,- CC C2 Cl Cl Cl Cl IC C t CO 1,7), CO. Cl Cl CI /C).Cg 44 Cl r ICC t4,4z t Cg C,Z C, co CN2 Cl CC,11 D7 Cl C, r i r-1 Ci) 0 0T C,2 C",2 GO b13 bb -7±4 wocl C 1 E ID to C Cl c.0 In GO CC/ Cr, et! Cl Cl Cl G,2 Cr) C,,114, CrJ C; Cr'S GO.71.4 Cl C,2 crd GO GO Cr, Cr, C) C=> GO GO CC GO co CO C5, C", ) v--4 O.0 CC) GO CY0 Cr, Cr, CZ".) co GO co co GO CC GO Cr, r-4 r-4 Z".- GO Cr, C) GO GO GO C% r i I I I I CC) C C.S:) C", GO 00 GO CO 1-1 r-1

31 25 1. Legemsfornærmelser. Antallet av de for legemsfornærmelser straffældte personer er i stadig stigping fra 1866 til 1900; efter den tid er der nogen nedgang. Denne nedgang har ikke sin grund i forhøjelsen av den kriminelle lavalder fra 10 til 14 aar fra 1 september 1900; ti de for legemsfornærmelser straffede personer, der er under 14 aar, er saa faa, at de omtremt kan sættes ut av betragtning. I aarene straffedes der tilsammen 41 personer under 15 aar ; i tiaaret gjennemsnitlig 3.6 pr. am; i aarene efter at lavalderen var forhøiet til 14 aar 0.75 pr. sar. Nedgangen efter 1900 har altsaa andre aarsaker. Som det sees av tabellen skriver nedgangen sig derfra, at antallet av de straffældte i Kristiania er gaat forholdsvis betydelig ned fra 90 gj.sn. pr. aar i til 52 gj an. pr. aar i Ser man nærmere paa stigningen fra 1866 til 1900 vil det sees, at denne hvad det a,arlige antal straffaeldte angaar, er stadig, om end ujevn. Sterkest er stigningen i femaaret , da antal straffældte viser en forøkelse av 46.3 pct. fra foregaaende femaar ; dernæst er der en betydelig stigning i femaaret med en forøkelse av 29.1 pct. av antallet i foregaaende femaar; stigningen i følgende femaar er endnu større, idet forøkelsen i dette tidsrum er 34.6 pct. av de straffældtes antal i foregaaende femaar. Det absolute antal straffmldte er høiest i femaaret Det er videre at merke, at stigningen i antallet av de for legemsfornærmelser straffede ikke alene er absolut, men ogsaa relativ i forhold til folkemængden. Naar undtages en liten nedgang i dette forhold i femaaret fra foregaaende femaar, viser hvert femaar til 1900 stigning, og denne stigning er paafaldende stor. Mens der i femaaret straffedes gjennemsnitlig 9 personer pr. aar av tilstedeværende personer, straffedes der i femaaret En procentvis forøkelse av 156 pct. Noget bedre synes dog forholdet at være, naar man ser hen til forholdet mellem antal straffeeldte og antal tilstedeværende personer over 15 aar, stigningen er her forholdsvis mindre, om den dog maa betegnes som betydelig, fra og til er forøkelsen 36 pct. Legemsfornærmelserne stiller sig altsaa betydelig ugunstigere end sedelighetsforbrydelserne. Mens ogsaa disse, bortset fra konkubinat og leiemaalsforseelser, viser stigning i det absolute antal straffældte, er der dog ingen stigning i forhold til folkemængden. Derimot er der i.forholdet mellem antal straffældte og tilstedeværende personer over 15 aar temmelig stor overensstemmelse mellem legemsfornærmelser og forbrydelser mot offentlig myndighet. Legemsforneermelserne stiller sig ogsaa ugunstig i den henseende, at der er stigning i antallet av straffeeldte i forhold til antal straffeeldelser i det hele. I aarene er antallet av de for legemsfornærmelser straffeeldte 11.9 pct. av samtlige straffmldte mot 7.5 pct. i Det sees videre, at der er forøkelse i antal straffældte for disse forbrydelser baade for land og by, saavel i Kristiania som i de øvrige kjøpsteeder; eien-

32 26 dommelig er det, at der for landdistrikternes vedkommende ogsaa i aarene er stigning, mens der for Kristiania og de øvrige kjøpsteeder er nedgang efter Søker man efter aarsakene til denne stigning i antallet av de for legemsfornærmelse straffældte, vil man formentlig være berettiget til at slutte, at gode tider medfører en forøkelse av disse forbrydelser. De gode aar i første halvdel av 70-aarene har en sterk stigning i antal straffældte, likesaa de gode aar i slutningen av 90-aarene, og de utprgeget daarlige aar" i Kristiania efter 1900 har medført en forholdsvis betydelig nedgang. Det ligger i denne forbindelse noksaa nær at tænke paa et større eller mindre alkoholforbruk som medvirkende til stigning eller nedgang i disse forbrydelser. J de gode aar i første halvdel av 70-aarene er der en betydelig forøkelse i alkoholforbruket og en sterk stigning i antallet av de for legemsfornærmelse straffseldte, men for de følgende aar er forbruket av alkohol beregnet pr. individ av befolkningen gant jevnt nedover, dog med en stigning i 90-aarene, sammenfaldende med en sterkere stigning i disse forbrydelser. Naar disse forbrydelser viser stigning, mens alkoholforbruket beregnet pr. individ viser nedgang, maa dog bemerkes, at der nu er et større antal totalavholdende end for, saaledes at et like stort alkoholbruk, beregnet pr. individ, allikevel kan betyde et øket forbruk for deres vedkommende, som ikke er totalavholdende. Omend saaledes gode tider" og øket alkoholforbruk vistnok medfører en stigning i legemsfornærmelsernes antal, gir dette os ingen forklaring av den stadige stigning i antallet av disse forbrydelser. Det kunde teenkes, at en formildelse av den i loven bestemte straf for disse forbrydelser kunde virke mindre avskrækkende, saaledes at derved en stigning kunde forklares. For mindre legemsfornærmelser var straffesatsen efter straffeloven av 1842 fængsel eller strafarbeide i 5te grad, straffelovsnovellen av 1874 har samme straffesats, dog med bøter for ubetydelige fornærmelser under formildende omsteendigheter, novellen av 1889 tilføier bøter som regelmæssig straffesats ved siden av fængsel og strafarbeide i 5te grad. Man vil saaledes ikke i lovens straffebestemmelser kunde finde nogen medvirkende grund til stigningen. Heller ikke paatalereglerne er undergaat nogen forandring, der kunde medvirke til det stigende antal straffieldelser. Derimot kan maaske en strengere opfatning med hensyn til disse forbrydelser ha ført til, at fornærmede er mere tilbøielig til at forlange tiltale for legemsfornærmelsen og den offentlige paatalemyndighet strengere i utøvelsen av paatalen. Den væsentligste del av de for legemsfornærmelser straffieldte er tidligere ustraffede ; de er altsaa ikke vaneforbrydere. Under enhver omstændighet er det et forhold, som paakræv er særlig opmerksomhet, at antallet av de for legemsfornærmelser straffede personer trods den stigende oplysning og trods de indskrænkninger, der