Norges Officielle Statistik, række V.

Transkript

1

2 Nr. 118 se tidligere hefter. Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Trykt 1911: 19. Private aktiebanker (Banques privées par actions) 10. Skolevæsenets tilstand (Instruction publique.) 11. Skiftevæsenet samt overformynderierne 1908 og (Successions, faillites et biens pupillaires) 1. De offentlige jernbaner 1909/10. (Chemins de fer publics.) 1. Norges telegrafvæsen 1909/10. (Télégraphes et téléphones de l'état) 14. Fattigvæsenet 1908 og (Assistance publique.) 15. Norges bergverksdrift (Mines et usines.) 1. Folkemængdens bevægelse 190 og (Mouvement de la population.) 17. Kommunevalgene, (Élections en 1910 pour les conseils communaux et niunicipaux.) 18. Fiskerforsikringen (Assurances contre les acéidents des marins pêcheurs.) 19. Fængselsstyrelsens aarbok (Annuaire de l'administration générale des prisons.) 140. Sindssykeasylernes virksomhet (Hospices d'aliénés) 141. Veterimervæsenet og kjodkontrollen (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) 14. Kriminalstatistik 1907 og (Justice criminelle) 14. Industristatistik 1908: (Statistique industrielle) _144. Norges postvæsen (Statistique postale) 145. Jordbrukstaellingen 0 september Oversigt In. V. (Recensement agricole du 0 septembre Aperçu général, etc.) 14. Civil retspleic 1908 og (Justice civile) 147. Fabriktvellingen i kongeriket Norge Forste hefte: Bedrifter, arbeidere og eiere. (Recensemcnt industriel 1909: Établissements, ouvriers et propriétaires) 148. Norges skibsfart (Navigation) 149. Ulykkesforsikring (Assurances contre les accidents du travail.) 150. Norges fiskerier (Grandes pêches maritimes) 151. Norges handel (Commerce) 15. Sundhetstilstafiden og medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et medical) 15. Norges sparebanker (Caisses d'éparg?te) Trykt 191: 154. Rekrutering (Recrutement) 155. Industristatistik (Statistique industrielle) 15. Private aktiebanker (Banques privées par actions) 157. Handelsfunktionærernes lonningsforhold In. v (Salaires etc. des commis de commerce) 158. Sindssykeasylenes virksomhet (Hospices d'aliénés) 159. Norges bergverksdrift (Mines et usines)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. v. 18. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR ARET 1910 (Statistique industrielle pour l'année 1910, éditée par l'office des Assurances de l'état.) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 191.

4 Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer: Forsikringsstatistik. Ulykkesforsikringen. For aarene , se Norges Officielle Statistik, række V, nr. 1» ,» >> v,» 90» , >>» v, >> 99» aaret 1907,» K» V,» , V, , >> 175 Fiskerforsikringen. For aaret 1909, se Norges Officielle Statistik, række V, nr. 108» 1910,»» V,» 18» 1911,»» V,» 18o Gremdatil & Sons boktrykkeri.

5 Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten omfatter aaret Bedrifterne er ordnet efter den fra 1/1 191 gjwldende systematiske fortegnelse, hvorfor en direkte sammenligning med de tidligere aar ikke overalt er mulig. Industristatistikken for 1910 fremtræder i en noget mere sammentrængt form end statistikken for 1905, som den forøvrig skal danne en fortsættelse av, idet man kun hvert femte aar utgir de niere detaljerte publikationer. Tidligere er utgit industristatistik for: aarene , se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 99,» 1900,»»» V,» 58,» I90104,»»» V,» 77, «1905,»»» V,» 97,» 19007,»»» V,» 10, >> 1908,» >>» v,» 14, >> 1909, >> >)» v,» 155. Kristiania i december 191. Thorvald Strom. Sverre Gregersen.

6 Indhold Table des matières. Side. Page. Almindelige bemerkninger I * Den industrielle utvikling fra bedrifter 4* aarsverk * Gjennemsnitlig antal forsikrede personer I O* Arbeidslønnen * Den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien 18* Industriens fordeling utover landet * Rikets største bedrifter 7* Anvendelse av mekanisk drivkraft 8* Oversigt over den forsikringspligtige skogdrift 1/7 19o8 /s * Tilstanden i Bemerkninger til tabellerne Tabel I 0* >> * Remarques générales * Développement industriel de 1897 A 1910: Nombre des établissements * Nombre des années de travail 7* Nombre des ouvriers assurés 8* Salaires 9* Industrie manufacturière etc. 4* Répartition de Industrie dans le royaume 44* Etabl. les plus inzýoìeaiits du royaume 45* Emploi de la force motrice mécanique 45* Tableau des exploitations forestières '17 No * La situation en 1910: Remarques sur les tableaux ï iz 4* Tabel 1. Opgave over bedrifter, drivkraft, forsikrede personer, dagsverk og arbeidsløn for amterne og riket titelvis Industries, force motrice mécanique, personnes assurées, journées de travail et salaires 15ar titres pour chaque préfectures et pour ensemble du royaume. Tabel. Opgave over bedrifter, urkraft og elektrisk energi, kommunevis 19 Industries, force primaire et énergie électrique pour chaque commune. Register for tabelverket 09 Table des matières des tableaux 14

7 Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgrænset ved ulykkesforsikringsloven (lov av / med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt var den I. januar følgende:»s, I. Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: I. Fabrikdrift og de haandverks og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmassig, eller ved hvilke der anvendes anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk ;. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o. 1.;. Isbedrift; 4. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffer fremstilles eller fagmæssig anvendes; 5. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartoier, jernbaner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser o. lign., kloak, gas og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere;. Skogsarbeide omfattende hugning og kjøring av tommer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, forsaavidt der til samme anvendes mindst 5 dagserk, samt velte og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane og sporveisdrift; 7. Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsmandskap, samt arbeide paa tomter og hugstepladser samt ved pakhus og lagere med dertil hørende varetransport;

8 8. Dykker og dermed forbundet bjergningsarbeide; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde, skal, med den i post omhandlede undtagelse, uanset om sysselsættel sen varer kort eller længe, være forsikret efter denne lovs bestemmelser mot følger av ulykker, der maatte tilstøte dem i bedriften, naar arbeidet enten a utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening hvis formaal, uten at foreningen er næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter; b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C skjønnes at ville medta mindst 0 arbeidsdager og derhos mindst 00 dagsverk.«paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri og det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver fra en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikringsanstalten faar opgaver for transportvirksomhet, byggevirksomhet og endel landbruksvirksomheter, hvorunder skogdrift. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som kun for en ringe del omfatter egentlig industriel virksomhet. Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. Hvad bergverksdriften angaar, bemerkes, at Kongsberg solvverk med ca. 00 arbeidere ikke henhører under Riksforsikringen, (kgl. res. av 7/7 95), men sølvverket har velvillig avgit opgave som de øvrige bedrifter. Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen, da de ifølge kgl. res. av / 9, 8/7 0 og 8/5 07 danner egen forsikring. Imidlertid har man ogsaa fra Hovedbanen velvillig faat tilstillet opgaver. For statsbanernes vedkommende er opgaverne under utarbeidelse men er desværre ikke blit færdige til at kunne medtages i nærværende publikation. Forsikringsaaret for skogforsikringen regnes fra 1/7 til / og de i nærværende publikation medtagne opgaver omfatter aaret 1 /7 O9 / io. En amtsvis oversigt over den forsikringspligtige skogdrift i aarene 1/7 i908 8 / 1909 og 1/ /4; 1910 er indtat paa side 9*. Bedriftsarterne er i nærværende publikation ordnet efter en ny gruppering, hvorfor en direkte sammenligning mellem opgaverne for

9 1910 og de tidligere aar ikke overalt er mulig. For at faa et i statistisk henseende mere tilfredsstillende grundlag for bedømmelse av de forskjellige bedriftsarters risiko har man nemlig gjennem et længere tidsrum arbeidet med en omordning av bedriftenes gruppering inden de forskjellige fareklasser. Under 8/ indgik anstalten til Harldelsdepartementet med forslag til ny gruppering av bedriftene, hvilket forslag ved kgl. resolution av 1/ blev godkjendt. Den nye gruppering blev indfort i Ulykkesforsikringen 1909 og av praktiske grunde har man indført den samme gruppering i industristatistikken. Stoffets behandling falder naturlig i to hovedavsnit, ett som gir en oversigt over I. Den industrielle utvikling, tabellerne A H og ett som viser II. Den faktiske tilstand i det aar,.som foreligger til bearbeidelse, tabellerne i og.

10 I. Den industrielle utvikling Den industrielle utvikling vil fremgaa av tabellerne A H. Tabellerne begynder med 1897, da opgaverne for anstaltens første virksomhetsaar 1895/9 har vist sig at være mindre paalidelige. Tabellerne viser at den industrielle opgang fra begyndelsen av 189oaarene kulminerte i Nedgangen vedvarte til 1904, da de første tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen i de senere aar har været meget sterk. Aaret 1910 viser for de fleste bedriftsarters vedkommende en fortsat stigning. Baade antal bedrifter, antal arbeidere, utbetalt løn og anvendese av mekanisk drivkraft er øket saa sterkt, at aaret 1910 i enhver henseende staar høiere end noget tidligere aar. Forøvrig henvises til bemerkningerne ved de forskjellige tabeller bedrifter. Tab. A. Tab. A. viser det samlede antal bedrifter inden grupperne og for riket fra Som særskilt bedrift er her regnet hvad der teknisk hører sammen som en enkelt virksomhet, likegyldig om flere virksomheter drives av samme driftsherre, som en forretningsmæssig enhet. Driver en og samme driftsherre saaledes f. eks. karbidfabrik, tracsliperi og mollebruk, regnes det som tre bedrifter. Der er for grupperne IXV samme stigning fra 1909 til 1910 som der var fra 1908 til I det hele har man for disse grupper fra en stigning av vel 50 /() omtrent den samme stigning som for aarsverkenes vedkommende. En sammenligning med tidligere aar for de enkelte gruppers vedkommende, er ikke mulig overalt, idet der som tidligere nævnt for aaret er benyttet en ny gruppering av bedrifterne. Ser man eksempelvis paa gruppe IV Ertser og malme, saa indeholdt den i 1909 kun 9 bedrifter, idet man da under denne gruppe kun medtok hytteverk o. lign., mens man i 1910 har tat grubedriften med her. Likeledes skyldes nedgangen i gruppe XII Næringsmidler, at en del smaa sag og møllebruk, som før var henført under denne gruppe nu er henført under gruppe XI Træ og snittestoffe.

11 , (Jruppe. Groupe. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk. Forêts. c) Tømmerfløtning Flottage des bois II Transportbedr. Ind. des transp. III Sten og jord. Pierres etc. IV Ertser og malme. Minerais. V Metalforarb. Trav. des mét VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri. 1 Ind. chimiques. VIII Varme, belysn. Chat./f. et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. Tabel A. bedrifter. Nombre des établissements ! SO 5, , , 48 57, 4', , 1! ii, 1011ro lo 9 9 9, I8 I , i , 7; 1 8, IoI X Papir, lær etc. 1, , Papier, cuir etc. XI Træ og snittestoffe , 15, , Bois, os, ivoire XII Næringsmidler ' 18 ; Aliments etc XIII Iekloedn. etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. Totals.f. riket.ixv Ens. du royaume. a. uten skogbruk forêts non Compr. b. med skogbruk forêts y compr ,, 7 SS I ' , I økning..4ugment abso. lut 545' **) 171 **)1 % , '' , HA , i 495i 5.4 XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private privée, b. Offentlige. Tray. publics, c. Kommunale. Tray. comm. Totalsum for riket IXVI I iio8 j Skogbruk, stat og kom mune medr SS M Le royaume. 5) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 1898, 190$ et 190. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications, que tollte comparaison avec les années, préécfeìete.c donnerait des résultats inexacts.

12 aarsverk. Tab. B1. Tab. Bi viser det samlede antal aarsverk for grupperne og for riket fra Det paalideligste indtryk av de forskjellige virksomheters vekst faar man ved at se hen til antal aarsverk (I aarsverk 00 dagsverk). Totalsummen for riket for grupperne I XV, skogbruk ikke medtat, viser en fremgang siden 1897 paa ialt 4 0 aarsverk, en økning av ca. 5 Date er en økning, som er omtrent det sdobbelte av folkemængdens tilvekst i samme tidsrum, idet denne kun utgjorde 10,8 % (folkemængden var i 1897: hjemmehørende personer og i 1910: 91 78, en økning av 4 4 eller 10,8 ). Nedgangen efter 1899, som fortsatte helt til 1904, har været avløst av en sterk opgang. Rigtignok utviste aaret 1909 en foreløbig stilstand, men aaret 1910 utviser igjen en betragtelig opgang, nemlig for grupperne I XV aarsverk. Den absolut set største fremgang utviser gruppe X, Papir. Dernæst kommer gruppe VI, Maskiner. Denne gruppes fremgang er av særlig betydning, da den danner grundlaget for al anden industri.

13 1, I, Tabel B. aarsverk ialt. Nombre total des années de travail. 7* Gruppe. Grou e *) *\, Il Transportbedr I , S **) Ind des transp. Ill. Sten og jord o. Pierres etc o 7o j j , II o, 7 48 **) INT Ertser og malme. Minerais. 7,' 404 4I8j 140 7' 8., * 5 ) økning. Augmost a) Landbruk , [8 1i 8o 11 1 Agriculture. / 49 b) Skogbruk * * _ Forts. e)tommerflotning. j 010 Flottage des bois. V Metalforarb.. Tray des. mét. VI Maskiner etc.. :Wachs' nes etc. 1, XV Polygrafisk Ind. polygraph ' Totals. f. riket Ens. du royaume. a. uten skogbruk forts non compr.i b. med skogbruk forts y compr. XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private.. privée. h. Offentlige... Tray. publics. C. Kommunale. Tray. comm. Totalsum for riket 1XVI Skogbruk, stat og kommune medr. Le royaume , j ' bo '4 171! 175 Qo 8 oo5 o 0 7 no o t abso. lut * _ ' I VII Kemisk industri ' s 1 7c 0 I 1' ' Ind. chimiques., VIII Varme. belysn. 1 r, 79, , t I Chauf. et éclair. IX 'Fekstilindustri r), J e,,, 7 801j , 48 OZSUI 1 4, ' io Ind. textiles., X Papir, ker etc. I io 81 I Rapier cuir etc. XI Træ og snitte j stoffe II j 1 1 o al' 8o 1 1 o Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler Ali ments etc. XIII Beklædn. etc. Ville/nods et c. XIV 1yggeindustri Ind. de la c onstr ,i i751 1 I 847 I 8 I 85 I o j 9,, , I 17 II , 45' j , (i5. "') For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé supprimer les années intermédi aires 1898, 190 et 590. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver såmmenligning med tidligere aar vil være misvisende. I/ ad oplion du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec les anisées précédentes donnerait des résultats inexacts.

14 8* aarsverk fordelt efter kjøn og alder. Tab. B. Tab. B viser aarsverkenes fordeling efter kjøn og alder for grupperne og for riket for aarene 1900, 1905 og Hvis man betragter grupperne I XV (skogbruk ikke medtat) viser det sig, at antal aarsverk for voksne mandlige arbeidere procentvis er gaat ned, mens antal aarsverk procentvis har øket for betjenter, kvinder og barn. Særlig er nedgangen for mændenes vedkommende fremtrædende i gruppe V Metalforarbeidelse, VIII Varme og belysning, X Papir, XII Næringsmidler og XIII Beklædning. aarsverk for gutter er relativt øket mest i gruppe V Metalforarbeidelse, for piker mest i gruppe XIII Beklædning. Den gruppe hvor kvinders arbeide er av størst betydning er gruppe IX Tekstilindustri hvor de 179 aarsverk for voksne kvinder utgjør vel o O/lo, dernæst kommer gruppe XIII Beklædning og rensning med 9 aarsverk eller 5 O/0 og gruppe XII Nærings og nydelsesmidler med 574 aarsverk eller 5 O/0.

15 I 9' Tabel B. aarsverk fordelt efter kjøn og alder. Nombre des années de travail réparties suivant le sexe et l'âge. Gruppe. Groupe. Aar. Betjente. Employés. Mænd. Hommes. Kvinder. Femmes. cy. 010 Mænd. Hommes. Voksne. Adultes. Arbeidere. Ouvriers. Kvinder. Femmes. Barn under 1 aar. Enfants audessous de 1 ans. Gutter. Garçons. cio Piker. Filles. Année. Aarsverk ialt. Nombre total O/0 d' ann.. abso av abso av abso av abso av abso av abso av de lut grup. lut grup lut grup lut grup lut grup lut grup (r a v. pen pen pen pen pen pen 5900 Ia) Landbruk. '4 9. I.7 Is Agriculture. 9.4 I b) Skogbruk _ Forêts c) Tommerilatning Flottage des bois II Transportbedr..9 Ind. des trans", ! LI lo o.i 1 79 III Sten og jord t arter Pierres etc IV Ertserogmalme 19oo I IO.0 Minerais V Metalforarb Tray. des mé taux o IT II 881 VI Maskiner etc II Machines etc ' c I 508 VII Kemisk industri II Ind. chimiques VIII Varme og belysn o o Matériaux et ap. de chauf I o et d'éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc , 5 58 ' o Io o E; I LI II XI Træ og snitte stoffe I ii II 80 Bois, os, ivoire XII Næringsmidler Aliments etc. XIII Beklædn. etc. Vêtements etc t.7 II r9oo o ri I o o.8 i XIV Byggeindustri I Industrie de la I construction II 098 XV Polygrafisk in I dustri o Ind. polygraph II 0.4 I Totals. f. riket IXV Ens. du royaume a. uten skogbruk 1 forêts non conzpr.t b. med skogbruk ( forêts y compr XVI Forskj. bedr. Ind. diverses a. Private r4 Ind. privée., I b. Offentlige I Tray. Publics I C. Kommunale.. 19" I 4 57 Tray. comm. ' o Totalsum for riket 1 XVI Skogbruk, stat og kommune medr Le royaume. 19 Ic) l

16 Io* Gennemsnitlig antal forsikrede personer. Tab. C. Tab. C. viser det gjennemsnitlike antal forsikrede personer i hver gruppe. Dette tal er ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere ; dette kjendes desværre ikke og kan vanskelig bringes paa det rene, ti selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller gjennemsnitlige antal arbeidere, vilde man neppe undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det ofte hænder, at den samme arbeider er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets lop. Det gjennemsnitstal, som her regnes med, findes ved at dividere det for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. F. eks. for en kortvarig bedrift med driftstid 55 dager og antal dagsverk 440, faar man et gjennemsnitlig antal arbeidere av 44 = Disse 8 figurerer i denne tabel med samme vegt som en mand, der bar arbeidet i 00 dager. Eller en vedvarende (»varig«) bedrift : driftstid 80 dager, antal dagsverk , gjennemsnitlig antal arbeidere 1448o00 =515, idet man maa regne med hele tal. Disse 515 og de 8 lægges sammen, og man faar et gjennemsnitlig antal arbeidere av 5, et tal, som egner sig litet til sammenligning. De opgaver, som virkelig kan tjene som maal for utviklingen og til sammenligning, er antal dagsverk eller i den oversigtlige form, som her anvendes antal aarsverk (et aarsverk 00 dagsverk). Se tabel Bi og B. Opgaverne over det gjennemsnitlige antal arbeidere maa derfor benyttes med reservation. Da imidlertid fremgangsmaaten ved beregningen av det gjennemsnitlige antal arbeidere har været den samme gjennem alle aar, vil dog tillægsprocenten gi et rigtig uttryk for bevægelsen. Tillægsprocenten stemmer med tilvekstprocenten for aarsverkene, der for grupperne I XV var 55.5 %. For at faa et billede av Norges industrielle utvikling kan man sammenligne det gjennemsnitlige antal arbeidere (gruppe I XV) med den hele folkemængde. I 1897 utgjorde dette antal paa en folkemængde av d. v. s. 4.9 N og i 1910 utgjorde det paa en folkemængde av d. v. s..9 j'o. Procenten er altsaa næsten halvanden gang større i 191 o end 1 aar tidligere.

17 I I,, Tabel C. Gjennemsnitlig antal forsikrede personer. Nombre moyen des assurés. Gruppe. Gro ule. I a) Landbruk. Agriculture. b) Skogbruk.. Forêts. c)tømmerflotning. Flottage des bois. II Transportbedr. Ind. des tramp. III Sten og jordart. Pierres etc. IV Ertser og malme ) *) *) økning, Augment absolut i % , **), 9 uoi II 749 II 14 II 747 II **) **) **) Minerais o '1') V Metalforarb... Trav. les mét YI Maskiner etc. Machines etc VII Kemisk industri Ind. chimiques. VIII Varme, belysn. Chauf et éclair. IX Tekstilindustri Ind. textiles. I 500 I 84 I 847 I 814 I 95 I I 1 I X Papir, lær etc. Papier, cuir etc I 09 I 1 44 I 5 00,I 5 I 599 I I , IO IO XI Træ og snittestoffe..., L_ Bois, os, ivoire XII Næringsmidler. Aliments etc II CIII Beklædn. etc. Vêtements etc. 95 I 904 I 95 I 904 I o ,0 Iv Byggeindustri, Ind. de la constr XV Polygrafisk ind. Ind polvgra.ph o o Totals. f. Riket 1XV Ens. du royaume. a. uten skogbruk. forêts non compr b. med skogbruk. forêts y compr., XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private... Ind. privée b. Offentlige***). Tray. _publics. c. Kommunale***) Tray. comm. Totalsum for riket IXVI Skogbruk, stat og kommune medr. Le royaume * 55 ) ) II() I s) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé à supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groves de si grandes modijications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. *5.0) For stat og kommune har man i nærværende publikation for alle aar anført»antal aarsverkg og )antal per. sonerg, idet dette sidste har været vanskelig at bringe paa det rene med en saadan nøiagtighet at det vilde være brukbart. De anførte tal er derfor noget for smaa. En ce qui concerne Etat et les communes, nous avons dans cette Publication indiqué pour to ut es les années le»nombie des années de travail«et le nombre des per sonnes «,il a été difficile de se procurer ce dernier renseigne 14.0

18 1' 1' Den samlede utbetalte arbejdsløn. Tab. DI. Tab. DI viser den samlede utbetalte arbeidsløn for de enkelte grupper og for riket fra I forhold til 1897 er stigningen inden grupperne I XV millioner kr. eller 10,9,%. Stigningen er altsaa adskillig storre end stigningen i aarsverkernes antal, som var 55,5 (/0 Den gjennemsnitlig utbetalte løn pr. utført aarsverk i aarene stiller sig for aile grupper (I XVI), skogbruk ikke medtat, saaledes: 1897 I 898 I 899 I I I I 909 kr o » Igio: kr. Altsaa en stigning paa 0 /o. Denne utregnede aarslon gjzelder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel betjenter som arbeidere, mænd som kvinder, voksne som barn, skogbruk dog, som ovenfor nævnt, ikke medtat. I gruppe VII Kemisk industri er den utbetalte arbeidsion steget til det 5dobbelte fra 1897, i gruppe VIII Varme og belysning er den steget til det dobbelte og i gruppe XIII Beklædning og rensning til næsten det 9dobbelte.

19 1 Tabel Di. Den samlede utbetalte arbejdsløn. Salaires totaux. Gruppe. Crory e. I a) Landbruk. b) Skogbruk. Forts. c) Tømmerfløtning. Flottage des bois '000 kr. Too krhi000 kr. i000 kr. I000 kr. Joao kr. I 9 9 ti 14, økning. _4(gment abso Î i %. lut oo kr. I000 kr. I 000 kr i000 kr. i000 kr. I000 kr» Icy **) ") II Transportbedr ii II 08 I I 59 II **) Ind. des trans III Sten ogjordarter o , 1 7, II * *) Pier/Ts etc. IV Ertser og malme. 85 Minot/is. Metalforarb. Trav. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. Kemisk industri. Ind. chimiques. TIlL Varme, belysn. Chauf et éclair. IX Tekstilindustri. Ind. textiles X Papir, lær o coo F; I /Wier, cuir etc ' XI Træ og snitte 1 stoffe... 9 f I II Bois, os, II 45 U Næringsmidler. Aliments etc. o 74' oii 8 III Beklædn. etc I 18 I 190 T'?frinenz's etc ; F IoI4 II ( ") i G , II 05 II 44 II II 777 II I 19 I 407 I 1 I 9 I 41 I , _ I 04 I I o J IV I 498i Byggeindustri ' Ind. 8 de la constr..4 _ KV Polygrafisk ind : I toiygraph. `otals. f. riket IXV.'//s. du royaume. a. uten skogbruk. 1 foilts non compr. [ [ b. med skogbruk.."ditvs y compr :VI Forskj. bedr. diverses. 1a. Private I , frivée. b. Offentlige.. Trav. publics ioi c. Kommunale. Trav. comm., n, 0, ; no, o öo o otalsuin for riket Skogbruk, stat kommune med r. og O , % O Le royaume. *) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé h supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modi cations que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. modifications que toute comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts.

20 Grafisk fremstilling av Den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk (I aarsverk = 00 dagsverk). Tableau graphique du salaire moyen par année de travail (I année de travail = oo journées ac travait). Alle forsikringspligtige arbeider underett. Travaux assujettis à 1' assurance. ris dans leur ensemble. E,. Io5o (Fig. I o Soo Kr. r goo 85o Soo Den egentlige fabrikindustri. Industrie manufacturière _ro_prement dite. (Fig..) I00 TOO SO (:) 11 I11 1 I oo OI IO Kr. 1.0o_d 150 Bergverksindustri. Sten og jordindustri. Industrie minière. Industrie de la _fiierre etc. (Fig,.) (Fig 4.) II Soo al Kr. l Soo o ummill oi (, 07 o8 09 To ' o I50 I00

21

22 I* Den gjennemsnitlige dagløn for voksne arbeidere. Tab. Ds. Tab. D viser den gjennemsnitlige dagløn : gjennemsnitlig e ion pr. dagsverk for voksne arbeidere, særskilt for mænd og kvinder og for begge kjøn under ett. Tabellen viser tydelig stigningen, som for voksne mænd i grupperne IXV er 0 70 fra 1900 Næsten den hele stigning falder paa ioaarets sidste halvdel, idet stigningen fra 1900 til 1905 kun var Man har til belysning av spørsmaalet, hvor arbeidslønnen er størst i offentlig eller privat drift stillet op nedenstaaende oversigt. Ved sammenligning av slutsummernc sees, at de følger hinanden ganske noie i bevægelsen. Naar staten her ligger Mere, maa det erindres, at i statens arbeider anvendes særdeles mange betjente og forøvrig næsten kun voksne mænd, mens i de private bedrifter den større anvendelse av kvinder og barn, som før nævnt, virker til at gjennemsnitslønnen blir lav. Gjennemsnitlig dagløn for voksne mandlige arbeidere i Rikstelefonen og rikstelegrafen vedlikehold;. Privat bygning av telefonlinjer o. lign Kr. Kr. Kr Statens havnevcesen 98 Private havnearbeider.7 Vasdragsvæsenet.74 Privat bygning av kanaler, sluser og dammer 4 0 Statens veivteven.19 Privat veibygning Statens lernbaneanlat Privat irnbanebygning (nten tunnelbygning) Statens bygningsarbeider.19 Privat husbygning.40 Statens arbeicler ialt Kommuale arbeider ialt De private bedrifter ialt (uten skog) (Gruppe IXVI a)

23 I 7* Tab. D. Gjennemsnitlig daglon for voksne arbeidere. Salaires moyens pour ouvriers adultes. Voksne arbeidere. Ouvriers adultes. Alle under ett. Totalisés. Gruppe. Groupe. Mænd. Hommes. Kvinder. Femmes. Betjente og arbeidere (mænd,kvinder og born). Employés et ouvriers (homm., femne. et enf.) I I. a. Landbruk. Agriculture. b. Skogbruk. Forêts. C. Tømmerfløtning. Flottage des bois. II Transportbedr. Ind. des transp. III Sten og jordarter. Iv Ertser og malme Minerais. V Metalforarb. Trav. des métaux. VI Maskiner etc. Machines etc. VII Kemisk industri Ind. chimiques. VIII Varme og belysn. Chauf. et éclair. IX Tekstilindustri. Ind. textiles. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc. XI Træ og snittestoffe XII Næringsmidler. Aliments ete. XIiI Beklædning etc. Vêtements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la const. XV Polygrafisk ind. Ind. polygraph. Totals. f. riket I XV Ens. du royaume. a. uten skogbruk. forêts non compr. b. med skogbruk. forêts y compr. XVI Forskj. bedr. Ind. diverses. a. Private. Ind..privée. b. Offentlige.. Trav. publics. c. Kommunale. Tray. comm. IXV Riket, skogdr,, off. og komm. bedrifter medregnet. Le royaume. Kr. Kr Kr , Kr. Kr Pierres etc I.49 IC , Bois, os, ivoire I I..89, ,0.05 Kr. Kr. Kr. Kr ,8o.97., , ,

24 Tabel E. Samlet oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. I tab. E. har man kun medtat de bedriftsgrupper, som kan henregnes under fabrikindustri,bergverksdrift og stenindustri, d. v. s. folgende grupper: III Sten og jordarter, IV Ertser og malme, V Metalforarbeidelse, VI Maskiner, apparater, transportmidler, skytevaaben og instrumenter, VII Kemisk industri, VIII Varme og belysningsstoffe, oljer, opvarmning og belysning, IX Tekstilindustri, X Papir, lær og gummi, XI Træ og snittestoffe, XII Nærings og nydelsesmidler, XIII Beklædning og rensning og XV Polygrafisk industri. Angaaende det nærmere indhold av hver enkelt gruppe henvises til detaljetabellen side 11. aarsverk og gjennemsnitlig antal arbeidere viser omtrent den samme stigning, ca. 0 %. Ser man paa den hele bevægelse siden 1897, gaar den opover til 1900, saa et par aar ned, idet 190 danner minimum. Opgangen begyndte altsaa tidligere for den egentlige industris vedkommende end for samtlige bedriftsgrene tat under ett. Aaret 1910 staar hvad aarsverk og antal arbeidere angaar ca. o /, Mere end 1897 og ca. O/o hoiere end Den utbetalte lønningssum er (efter hvad tabellen viser) vokset betydelig sterkere, d. v. s. arbeidet blir langt bedre betalt nu end for IO aar siden. Samtidig med denne store fremgang i virksomheten er ogsaa eksportværdien tiltat overordentlig. Man hitsætter fra handelsstatistikken (Norges Off. Stat. række V, nr. 11, side 15*) en opgave over eksportværdien av landets industriprodukter, som, selv om den ikke omfatter alle de i nærværende opgave medtagne grupper, dog illustrerer forholdet. Aaret 1905 er et vendepunkt, idet den samlede eksportværdi da mer end dækker de utbetalte arbeidslønninger. Særlig gunstig stiller forholdet sig for 1910 med et overskud av 17 millioner kroner eller vel 17 Olo.

25 , i Ì 9* vp. Aar. Annie I goo oi o 07 o8 og 10 Sum utbet. arb.lon efter Riksforsikr. Salaires totaux. mill, kr. 4,5 5,9 59,8 1,0 1, 0,9 1,8,7 4,7 7,4 8o, 8,8 88,4 97,8 Samlet eksportværdi efter handelsstatistikken Valeur de l'exportation. mill. kr. 50,4 4 1, 4,4 48,9 5 1,9 55,4 5, 58, 7, 77,9 85,1 9, ,7 Tabel E. Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og stenindustrien. Tableau de l'industrie manufacturière, des exploitations minières et de l'industrie de la pierre o , 5) I ) ) økning. Augment absolut o/ bedrifter. Nombre d' établ. aarsverk. Nombre d' ann. de travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere. Nombre moyen d'ouvriers. Sum utbetalt arb. lon i 1000 kr. Salaires totaux. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr.. Salaires par année de travail, en kr , j t I I , hestekr Nombre des chevaux de force., *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le mangue de place a forcé à su p p rimer les années intermédiaires 1898, _Nos et 190.

26 0* Oversigt over den egentlige fabrikindustri, bergverksdrift samt sten og jordindustri hver for sig. Tabel Ei E. Tabel E I, den egentlise fabrikindustri, indeholder folgende av detaljetabellens grupper (se s. 11): Gruppe V til og med gruppe XIII og gruppe XV. Tabel E, bergverksdriften. indeholder: Guppe IV. Tabel E, sten og jordindustrien, indeholder: Gruppr III. Som man vil se har den egentlige fabrikindustri gjennemgaat en meget jevn utvikling. Efter aarsverkene er nedgangen fra 1900 til 190 meget liten og allerede i 1904 er man kommet op i samme høide som i 1900 og siden har der været stadig stigning. Den lavere aarslon i den egentlige fabrikindustri. end for alle arbeidere under ett kommer av, at i fabrikindustrien er kvinder og barn sterkest repræsentert. Den lavere lon for disse bevirker det lavere gjennemsnit. Til side 0' har man knyttet en grafisk fremstilling av den gjennemsnitlige lon pr. aarsverk i aarene for alle forsikringspligtige arbeider under ett (skogbruket undtaget) (fig. for den egentlige fabrikindustri ( fig. ), for bergverksindustrien (fig. ), for sten og jordindustrien (fig. 4). Tabel E, i. Oversigt over den egentlige fabrikindustri. Tableau de l'industrie manufacturière ) 5 ) økning. Augment absolut bedrifter Nombre d établ. aarsverk..,vombre del/m.(1e travail ' I 85o oi Gjennemsnitlig antal arbeidere o Nombre moyen 71 7 d' ouvriers. Sum utbetalt arb.lon i 1000, kr Salaires to/aux. Gj.sn. lon pr. aarsverk kr..s'alaires par an /hie de travail, en kr r ' hestekr.. Nombre des ekevaux de force. 5) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manyue de place a forcé supprinzer les années intermédiaires 1898, 190 et 190.

27 1 * Tabel E,. Oversigt over bergverksindustrien. Tableau des exploitations minières *) *) *) 1910 økning. Augment absolut /0 bedrifter. Nombre d' établ. aarsverk. Nombre 41 ann. de travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere Nombre moyen d'ouvriers. Sum utbetalt arbion i woo kr. Salaires totaux. Gj.sn. Ion pr. aarsverk kr.. Salaires par année de travail, en kr hestekr.. Nombre des chevaux de force o ' , I ! I I JO *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 590 og 590. Le manque de place a ford à supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. Tabel E,. Oversigt over sten og jordindustrien. Tableau de l' industrie de la pierre et des autres matières minérales isos *) i *) 1907 *) økning. Augment absolut /o 1 bedrifter Nombre d' établ aarsverk. Nombre d' ann. de i I., travail. Gjennemsnitlig antal arbeidere Nombre moyen Io I 5 1. d'ouvriers. Sum utbetalt arb.løn i woo kr ' Salaires totaux. Gj.sn. km pr. aarsverk kr. Salaires par année de travail, en kr.....,hestekr. Nombre des che i i vaux de force. 4' For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1898, 190 og 190. Le manque de place a forcé iz supprimer les années intermédiaires 1898, 190 et 190. I

28 * Kristiania II Hamar o Kristiansand. Bergen Riket Le royaume Industriens fordeling utover landet. Tab. F1 og G1. Tabel F1 viser, hvordan den industrielle virksomhet er fordelt utover landet. Omtrent halvparten falder paa Kristiania stift, derefter kommer Kristianssand stift med i j o. Holder man sig til aarsverkene, vil man se at procentvis har Kristiania stift staat stille, mens de andre stifter er gaat noget frem, og de offentlige arbeider i tilsvarende grad tilbake. I tabel F har man overalt tillagt hvert amt de i amtet utførte kommunale arbeider, hvorimot skogsarbeidet for sammenligningens skyld ikke er medtat. Størst procentvis fremgang hvad aarsverkene angaar viser de to nordligste amter. Den absolut set største fremgang viser Kristiania, Smaalenene og Stavanger amt. Mindst fremgang absolut set viser Nordre Bergenhus amt. Tilbakegang har man kun i Nedenes amt. Dette hænger formentlig sammen med nedgangen i folkemwngden for dette amts vedkommende, idet folkemængden er gaat ned fra i 1900 til 7 45 i De offentlige arbeider viser en betragtelig tilbakegang. Stifter. Diocèses. Tabel Fi. Industriens fordeling stiftsvis.') Répartition de l'industrie par diocèse II Trondhjein II )1910 arbeidere. aarsverk. 'Utbe talt arbeidsion Nombre d'ouvriers. Nombre d'an.detrav., Salaires., o/ c. av 0/0 av 0/ av absolut. absolut. absolut.. riket. riket. 1 riket S II Tromso Offentlige arbeider 1905 Trav. publics i) Skogbruket ikke medtat. Forlis non comprises I ,7 8,5o , I000 kr Ii

29 1, * Tabel F. Gjennemsnitlig antal arbeidere, aarsverk og samlet arbejdsløn amtsvis. Arnter (medregnet de ken., arb. i hvert amt). Préfectures (tray. communaux compris). Nombre d'ouvriers, d'années de travail et de salaires par préfectures *) 1904.) *) økning. Augment abso i oio. lut 1 1 Smaalenene arbeidere 15 51i A» aarsverk I Arb.lon i 1000 kr. II 549 II o Nombre d' ouvriers ' II 90 II Akershus s d' ann. detrav I Salaires en kr o II : arbeidere **) , : Kristiania **)» aarsverk Arb.løn i I000 kr I arbeidere c Hedemarken a aarsverk : Arb.løn i T000 kr I arbeidere ] Kristians» aarsverk I 1795.] Arb.løn i 1000 kr. I I Buskerud arbeidere S It » aarsverk Arb.løn i 1000 kr Jo , 0.:: arbeidere J. og Larvik» aarsverk I.:, Arb.løn i I000 kr arbeidere I , Bratsberg» aarsverk 05I 5 510! Arb.løn i 1000 kr ro I ' 1 arbeidere , II ± 551±. 8.1 Nedenes» aarsverk 99 9I ': 1.4 Arb.løn i woo kr ± 11 ± 4., arbeidere 14 18, ; L. og Mandal» aarsverk 5i I7. 5 I Arb.løn i 1000 kr , 1 808; , 4I..;,,,, arbeidere P4 o ao ,, ''.5.1 Stavanger» aarsverk Arb.løn i 1000 kr ! 575; arbeidere ' I 90.:. S. Bergenhus i» aarsverk , 5 018' Arb.lon i 1000 kr ' arbeidere I , Bergen» aarsverk Arb.10n i 1000 kr arbeidere I I ; N. Bergenhus» aarsverk o Arb.løn i woo kr :,' arbeidere c Romsdal» aarsverk Arb.løn i 1000 kr. I I I ( arbeidere S. Trondhjem» aarsverk ç Arbioni5000kr O ] arbeidere N. Trondhjem» aarsverk Arb.løn i r000kr. I 8 I 15 I 18 ][ I arbeidere Ç8 8' Nordland» a arsverk Arb.løn i t000kr arbeidere I 01 1 ToiI 87 1" 8o 5 59 I Tromso. a aarsverk I I 19 I Arb.løn i t 000kr I I arbeidere I o 88. Finmarken» aarsverk I o Arb.løn i i000kr I 501 I 145 I Offentlige ar arbeidere o beider a aarsverk II() H Tray. publics Arb.løn it000kr Ioi '11 : arbeidere , Riket ***)» aarsverk I Do Le royaume Arb.løn i I0o0kr s.) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 1901, 190 og 190. Le manque de place a forcé a supprimer les années intermédiaires 1901, 190 et 190. **) Kristiania kommunale arbeider henhørte ikke under Riksforsikringsanstalten i tiden fra 'A 189' , hvorfor de i tabellen angivne tal er litt for smaa for Kristianias vedkommende i aaret Pendant la période du Vio 189 jusqu'au V, les travaux communaux de la ville de Kristiania ne vesser. tissaient pas a Office des assurances, et c' est pourquoi les chiffres portés au tableau sont un peu trop faibles POI, Kristiania dans l'année ***) Skogbruket ikke medtat. Forêts non comprises.