Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.) Nr. -28 findes opført i Fortegnelse over Norges Officielle Statistik juli december 90. Trykt 9: 29. Private aktiebanker 909. (Barrques privées par actions.) Skolevæsenets tilstand 908. (Instruction publique.) Skiftevæsenet samt overformynderierne 908 og 909. (Successions, faillites et biens pupillaires.) 32. De offentlige jernbaner 909/0. (Chemins de fer publics.) 33. Norges telegrafvæsen 909/0. (Télégraphes et telephones de l'état.) 34. Fattigvæsenet 908 og 909. (Assistance publique.) 35. Norges bergverksdrift 909. (Mines et usines.) 36. Folkemængdens bevægelse 906 og 907. (Mouvement de la population.) 37. Kommunevalgene 90. (Élections en 90 pour les conseils communaux et municipaux.) Fiskerforsikringen 90. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs) 39. Fængselsstyrelsens aarbok 907. (Annuaire de l'administration générale des prisons) 40. Sindssykeasylenes virksomhet 909. (Hospices d'aliénés) 4. Veterinærvæsenet og kjøtkontrollen 909. (Service vétérinaire et l'inspection de la viand.) Kriminalstatistik 907 og 908. (Justice criminelle.) 43. Industristatistik 908. (Statistique Norges postvæsen 90. (Statistique postale.) Jordbrukstællingen 30 september 907. Oversigt m. v. Recensement agricole dn 30 septembre 907. Aperçu général, etc) 46. Civil retspleie 908 og 909. (Justice civile.) Fabriktmllingen i kongeriket Norge 909. Første hefte: Bedrifter, arbeidere og eiere. (Recensement industriel 909: Établissements, cuvriers et propriétaires.) 48. Norges skibsfart 909. (Navigation) 49. Ulykkesforsikring 908. (Assurances contre leb accidents du travail.) 50. Norges fiskerier 90. (Grandes pêches maritimes) - 5. Norges handel 90. (Commerce) 52. Sundhetstilstanden og medicinalforholdene 909. (Rapport sur l'état sanitaire et médical) 53. Norges sparebanker 90. (Caisses d'épargne.) Trykt 92: Rekrutering 90. (Recniternent.) 55. Industristatistik 909. (Statistique industrielle) Private aktiebanker 90. (Banques privées par actions) 57. Handelsfunktionærernes lønningsforhöld v (Salaires etc. des commis de commerce.) Sindssykeasylenes virksomhet 90. (Hospices d'aliénés) 59. Norges bergverksdrift 90. (Mines et usines) 60. De offentlige jernbaner 90/. (Chemins de fer publics) 6. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvège) 62. Fagskolestatistik 908/09-90/. (Écoles professionnelles) 63. Skolevæsenets tilstand 909. (Instruction publique) 64. Forsømte barn 908 og 909. (Traitement des enfants moralement abandonnés.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 23. INDUSTRISTATISTIK (OMFATTENDE OPGAVER OVER ULYKKESFORSIKRINGSPLIGTIGE BEDRIFTER OG ARBEIDERE) FOR MET '9 Statistique industrielle pour l'année 9, éditée par l' Office des Assurances de l'état.) Utgit av RIKSFORSIKRINGSANSTALTEN. KRIS TIAN IA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO. 93.

4 Riksforsikringsanstaltens øvrige statistiske publikationer. Forsikringsstatistik. I ukkesforsikringen For iarene , se Norges Officielle Statistik, række V nr. 6 ' ,» y I 906, --»» V 99 aaret 907,» V ,» V ,» V 75 90, y T 95 Fiskerforsikringen. For aaret 909, se Norges Officielle Statistik, række V, nr. 08» 90,»--» V,» 38 9,» V,» 80 92,., V, 24 Gr )ndabl. & Sons boktrykkeri.

5 Forord. Den industristatistik, som herved utsendes fra Riksforsikringsanstalten omfatter aaret 9. Bedrifterne er ordnet efter den fra Ili 92 gjældende systematiske fortegnelse. Industristatistikken for 9 I fremtræder i omtrent samme form som statistikken for 909, idet man kun hvert femte aar utgir de mere detaljerte publikationer, sidst for 90. Tidligere er utgit industristatistik for: aarene , se Norges Officielle Statistik, række IV, nr. 99,» 900,»»,» V,» 5 8,» ,»»» V,» 77,» 905,»»» V,» 97,» ,»»» V,» 20,» 908,»»» V,» 43,» 909,»»» V,» 55,» 90,»»» V,» 83, Kristiania i december 93. Thorvald Strom. Sverre Gregersen.

6 Indhold Almindelige bemerkninger Table des matières. Side, Page. Den industrielle utvikling fra _\ ntal l)edrifter 4* A ntal larsverk 6* Gjennemsnitlig antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. 8* Arbeidslønnen IO* f:)en egentlige fabrikindustri, bergverksdriften og tenindustrien. 6* industriens fordeling utover landet 2o* Anvendelse av mekanisk drivkraft Oversigt over den forsikringspligtige skogdrift 7, )0S----- a " 9: I 23* Tilstanden i 9. llemerkninger til tabellen 24* Développement industriel de 897 à 9: Yom/7-,' (ics étab/issemiits... -oa.vom/v-,' arc., ez., //:c.,(,' travail.... 3* _.:)////, re des terso,rizes assure'es 32* Sa/aires 33* industrie manuiacturiere etc.. 36* Mitai /ilion de 7' Industrie dan,s- le royaum: 37* Emploi de la force motrice mécanique 3s* Tableau des exploitations forestieres / ' 9. La situation en 9: Remarques sur le tableau 39* 27* Opgave over bedrifter, drivkraft, gjennernsnitlig antal forsikrede personer, aarsverk, dagsverk og arbejdsløn for riket titelvis Industries, force motrice mécanique, personnes assurées, anisées de travail, journées de travail et salaires ai - titi es ou» [ ensemble du royaume. Register for tabelverket Tabie ((es inotieres des to(deart

7 Almindelige bemerkninger. Omraadet for den av Riksforsikringsanstalten utgivne industristatistik er avgraenset ved ulykkesforsikringsloven (lov av 23/7 894 med senere tillægslove) idet Riksforsikringsanstalten ikke har adgang til at indhente opgaver fra andre bedrifter end de, som er forsikringspligtige. Ulykkesforsikringslovens bestemmelser om forsikringspligt omfatter efter lovforandringen af ', 76 9: Alle arbeidere og betjente, der er sysselsatte ved: Fabrikdrift og de haandverks- og andre industrielle virksomheter, der drives fabrikmwssig, eller ved hvilke der anvendes anden drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjeler med damptryk, 2. Bergverksdrift med derunder hørende virksomheter, drift av stenbrudd, kalkbrudd, stenhuggeri o..; 3. Isbedrift; 4. Virksomheter, hvor eksploderende eller let antændelige stoffer fremstifles eller fagmæssig anvendes; 5. Bygning, utstyr og istandsættelse av hus, fartoier, jernbaner, baner, veier, broer, havner, kaier, dokker, dæmninger, kanaler, sluser 0. lign., kloak-, gas- og vandledningsarbeider samt arbeide med opsætning, istandsættelse eller nedtagning av elektriske ledninger og lynavledere; 6. Skogsarbeide omfattende hugning og kjøring av tømmer, ved og andet trævirke med dertil hørende arbeide, samt velte- og lensearbeide, tømmerfløtning og derunder hørende virksomhet, betjening av dæmninger, kanaler og sluser, jernbane-, taugbane og sporveisdrift; 7. Indlastning og oplosning av varer, forsaavidt den ikke utføres ved skibsmandskap, og forsaavidt vedkommende fartoi har en saadan

8 størrelse, som for norske fartøjer begrunder registreringspligt efter lov nr. 2 av 4 mai 90 I, arbeide paa tomter og hugstpladser samt ved pakhus, lagere og sjøboder, herunder indbefattet det i eller ved disse foregaaende arbeide med tilberedning, forædling, pakning m. v. av fisk o.. Like med pakhus eller sjøbod stilles med hensyn til det sidstnævnte arbeide fartøi beliggende i havn. hvor bedriftens indehaver har pakbus eller sjobod. Saadant arbeide indgaar ogsaa iovrig under forsikringen, naar det foregaar ombord i fart0i, som er registreringspligtig efter ovennævnte lov av /5 90, og utføres av personer, soin ikke tilhører det egentlige skibsmandskap og ikke er antat av skibsfører eller rederiet til at medfølge fartøiet under fart til tjeneste ombord med avlønning av rederiet: 8. Dykker- og dermed forbundne bjergningsarbeider; 9. Skorstensfeining samt redning og slukning i ildebrandstilfælde; la Transport av varer og gods, som enten drives som selvstændig næring av saadant omfang, at der anvendes mindst 2 hester, eller drives i forbindelse med nogen av de foran i punkt I---9 opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt transporten foregaar med egne eller leiede transportmidler. Skibsmandskap er utelukket fra forsikringen. Forsikringen, som gjælder, uanset om sysselsættelsen varer kort eller længe, er betinget av, at arbeidet enten a, utføres for en næringsdrivende, hvis bedrift omfatter saadan syssel, eller for en forening, hvis formaal, uten at foreningen er - næringsdrivende i faget, omfatter utøvelse av nogen av de ovenfor opregnede virksomheter, dog kun forsaavidt den arbeidsløn, som utbetales av den næringsdrivende eller foreningen for ovennævnte arbeider, skjønnes at ville utgjøre mindst kr. 50,00 pr. aar, eller b. foregaar for statens eller en kommunes regning, eller C. skjønnes at ville medta mindst 30 arbeidsdage og derhos mindst 300 dagsverk. Paa grund av disse lovens bestemmelser er altsaa f. eks. husindustri k)g det egentlige haandverk ikke forsikringspligtig, følgelig faar man heller ikke opgaver over disse grener av den industrielle virksomhet. Paa den anden side faar man derimot opgaver over en række virksomheter, som falder utenfor hvad man almindelig mener med industri (d. v. s. forarbeidelse og forædling av raastoffe), idet Riksforsikrings anstalten faar opgaver over transportvirksomheter, byggevirksomheter og endel landbruksvirksomheter, hvorunder skogdrift. Videre faar man opgaver over offentlige og kommunale arbeider, som kun for en ringe del omfatter egentlig industriel virksomhet.

9 3 * Samtlige disse arbeidsgrener er medtat i nærværende statistik. For at lette oversigten er imidlertid de virksomheter, som ikke kan henregnes under stenindustri, bergverk og den egentlige fabrikindustri an ført med petit. Hvad bergverksdriften angaar, bemerkes at Kongsberg solzrzierk med ca. 300 arbeidere ikke henhører under Riksforsikringen, (kgl. res. av 27/7 95), men solvverket har velvillig avgit opgave som de øvrige bedrifter. Statsbanernes og hovedbanens drift henhører heller ikke under Riksforsikringen, da de ifølge kgl. res. av 26/6 96, 8/7 03 og 8/5 07 danner egen forsikring. Imidlertid har man ogsaa fra dem velvillig faat tilstillet opgaver. Forsikringsaaret for skogforsikringen regnes fra /7 til 36/6 De i nærværende publikation for aaret 9 medtagne opgaver omfatter aaret /7 0-36/6 I I. En amtsvis oversigt over den forsikringspligtige skogdrift i aarene ' /6 9 er indtat paa side 23*. Bedriftsarterne er i nærværende publikation likesom i 90 ordnet efter en ny gruppering, hvorfor en direkte sammenligning mellem opgaverne for 9 og de før 90 liggende aar ikke overalt er mulig. Stoffets behandling falder naturlig i to hovedavsnit, ett som gir en oversigt over I. Den industrielle utvikling, tabellerne A G og ett som viser II. Den faktiske tilstand i det aar, som foreligger til bearbeidelse. hovedtabellen.

10 I. Den industrielle utvikling Den industrielle utvikling vil fremgaa av tabellerne A G. Tabellerne begynder med 897, da opgaverne for anstaltens forste virksomhetsaar 895/96 har vist sig at være mindre paalidelige. Tabellerne viser at den industrielle opgang fra begyndelsen av T890-aarene kulminerte i '899. Nedgangen vedvarte til 904, da de forste tegn til opgang igjen begyndte at vise sig. Opgangen i de senere aar har været meget sterk. Aaret 9 viser for de fleste bedriftsarters vedkommende en fortsat stigning. liaade antal bedrifter, antal arbeidere, utbetalt Ion og anvendelse av mekanisk drivkraft er oket saa sterkt, al aard 9 i CilkZ'Cl SCCildC støar hglel'e end nog -et -( -e elar. Forovrig henvises til bemerkningerne ved de forskjellige tabeller Antal bedrifter. Tab. A. Tab. A. viser det samlede antal bedrifter inden grlip 7 -C og for riket fra i 897. Sona særskilt bedrift er renet hvad der teknisk horer sammen som en enkelt virksomhet, likegyldig om flere virksomheter drives av samme driftsherre som en forretningsmæssig enhet. Driver en og samme driftsherre saaledes f. eks. karbidfabrik, tresliperi og mollebruk, regnes det som tre bedrifter og føres paa hver sine grupper. Der har for grupperne I---XV (skogbruket ikke medregnet været omtrent den samme stigning i de sidste tre aar, naar man borteliminerer den økede forsikringspligt. I det hele har man for disse grupper fra en stigning av 62 (/4 lidt mindre end stigningen for aarsverkenes vedkommende (64.8 Dette skyldes en intensere virksomhet ved de enkelte bedrifter. En sammenligning med tidligere aar for de enkelte gruppers vedkommende er ikke mulig overalt, idet der som tidligere nævnt fra og med aaret 90 er benyttet en ny gruppering av bedrifterne. Ser man eksempelvis paa gruppe II Transportvirksomhet, saa indeholdt den i 908 ;o82 bedrifter, idet den dengang ogsaa omfattede tømmerfløtning, der imidlertid er utskilt fra 90 av. Videre er gruppe IV Ertser og malme i 908 opført med 9 bedrifter, idet man da under denne gruppe kun medtok hytteverk o. lign., mens man fra 90 av her har medtat grubedriften. Likeledes skyldtes nedgangen i gruppe XII Næringsmidler, at en del smaa sag- og møllebruk, som før var henført under denne gruppe nu er henført under gruppe XI Træ- og snittestoffe.

11 I i, ; 5)N Tabel A. Antal bedrifter. Nombre des établissements. Okning. Augment. Gruppe J Groupe. ) *) *) *) abs 0 iut a) Landbruk. _Agriculture. 33 b) Skogbruk. Forêts. c) Tommerflotning. Flottage des bois H A ll Transportbedrift. i Ind. des transfi I [I Sten- og jord., I, Pierres etc e ,, V" Ertser ogmalme., ; 8 Mineral's. 7 It lit) I, t85, i 7 Metalforarb., I Trav. des mil' I , i i TI Maskiner etc t ,,,307 Machines etc '459,5 2 4 i [I Kemisk industri Ind chimiques ! i0i Il Varme, belysn. I, , , 232 Chauf. et éclair. I X Tekstilindustri,,, _. Ind textiles. s>. Papir, Per etc ' Papier, cztir etc. I Træ- og snittestoffe , ; Bois, Os, ivoire. :I Næringsmidler. - - I 460 AlimentS ; etc. i II Ileklædn, etc Ve'tements etc., ; V Byggeindustri. Ind. de la constr I I V Polygrafisk ind., Ind. _polygraph. tals.f. riketl-xv s. du royaume. uten skogbruk._,/-07*s non COMP-. med skogbruk forns y corn T. TI Forskellige bedr. Ind. diverses.. Private..firivée.. Offentlige. Tray. Aublics. Kommunale. Trav. comm. alsumforriketi-xvi kogbruk, stat og ommune medr. Le royaume , fi , J ,, I I ' ,, , 77. ' 8. 08; I , ' S i34.3 For pladsens skyld maa man sloife de mellemliggende aar 898, og 909. Le manque de place a :ford supprimer les années intermédiaires 898, et 909. Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil were misvisende. L'adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications, que toute comparaison avec lee années, précédentes donnerait des résultats inexacts.

12 6* Antal aarsverk. Tab. B. Tab. B viser det samlede antal aarsverk for grupperne og for riket fra 897. aarsverk 3 00 dagsverk). Det er denne tabel, som gir det paalideligste udtryk for de forskjellige virksomheters vekst, idet den angir selve arbeidsmængden. Totalsummen for riket for grupperne I XV,..,skogbruk ikke medtat) viser en fremgang siden 897 paa ialt aarsverk, en økning av 64,8 0. Dette er en okning, som er ye/ det,-dobbelte av folkemcengdens tilvekst i samme tidsrum, idet denne kun utgjorde )8 Oiro (folkemængden var i 897: hjemmehørende personer og i 9: , en okning av eller,8 /o). Den absolut set største fremgang siden 897 utviser gruppe XII Næringsmidler med en økning av 7 28 aarsverk. I denne gruppe er og-saa fremgangen fra 9 0 særdeles betragtelig I 500 aarsverk eller o (i:o stigning paa ett aar ; over halvparten av denne forøkelse falder paa hermetikindustrien. En næsten likesaa stor økning viser gruppe VI Maskiner. Relativt set kommer gruppe XIII Beklædning højest med 675 ()/lo. Denne store stigning skdes først og fremst skotøifabrikkerne ; i 897 hadde man 3 fabrikker med et samlet antal aarsverk av 303, i 9 hadde man 82 fabrikker med et samlet antal aarsverk av Dernæst har man økningen av de forsikringen underlagte systuer; i 897 hadde man 4 stykker med et samlet antal aarsverk av 55, mens man i 9 hadde 35 med et samlet antal aarsverk av 069. Dernæst kommer gruppe VII Kemisk industri med 84 o/0 økning, saa gruppe VIII Varme og belysning med 7 (70. I begge de to sidste grupper skyldes økningen i fornemmelig grad den elektriske industris raske vekst. Nedgangen fra 90 til 9 i gruppe X Papir skyldes lockouten i cellulose-, pap- og papirbranchen.

13 ,,, f, 7 * Tabel B. Antal aarsverk ialt. Nombre total des années de travail. Gruppe. Croupe *) *) : a) Landbruk. ' 5: 5 _Agriculture..,.4 8 2, 28 8oai o,i 4948 b) Skogbruk I To 637 Fo rêts.,, C) Tommerflotning. I2 lotta,,, etc., bois. - i - _ II Transportbedrift ind. des transý. i !.54 7 Il, Sten- og jord II o98 9 4,,; ; II 82 Pi erres etc , - }, V Ertser og malme Minerais ; 37 6 ; X Papir, laer etc. ; H ii Papier, cuir etc. *),Okning. Augment abso-. lut ") - a -- Metalforarb.., f 88.4 Tray. des. mit - - Maskiner etc.. ; 9 229; 86 II TH Machines etc ; 78.7 II Kemisk industri I 700 I 66 I 566 i Ind. chimiques. TI Varme, belysn. 679; «halt et éclair I. 084 I , 84 I X Tekstilindustri 7 80i 8 " , E, io 97 io Ind. textile's , J - --; , --;, Træ- og snitte- ', stoffe II 542' , II 860 ; Bois, os, ivoire :, ff Næringsmidler 9 ii To ; II ' 728, Aliments e. tc 79.9 Il Bekhedn. etc. 67 I 75 I 847 I 823 I 853' I U:tements etc. V Byggeindustri 0 i, - -- ' o 323i _Ind. de la II II ii o98 constr NT Polygrafisk ind ; I8 269, 2 Ind. polygraph ,, ' >tals. f. riket I-XV,s. dif royal/me. uten skogbruk 82 94& ! _for,"'is non compr.. med skogbruk fo4ts y comi5r. Forskjellige bedr. diverses.. Private 56 /ild.,&ivée..39 4() TS' ico _. Offentlige i I2924 Tray,,27/6//c.. *,..) ***) 5.9,'. Kommunale... 7 Tray. c., ' 4I i 63o 5 77 ; alsum for riket I-XVI kogbruk, stat og I ommune medr. Le royaume _0769 O *) i ) For pladsens skyld maa man sloife de mellemliggende aar 898, og 909. Le marque de place a forci a supprimer les années intermédiaires 898, 903, 906 et 909. Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groups de si grandes modifications que tout comparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat i 9. Celle grande augmentation est due a ce que exploitation des chemins de fer de l Etat est com rise en 9.

14 Gjennemsnitlig antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. Tab. C. Tab. G viser det gfennemsnitn antal _forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. Dette tal er ikke ensbetydende med det virkelige antal arbeidere; dette kjendes desværre ikke og kan vanskelig bringes paa det rene, ti selv om hver bedrift opgav sit virkelige eller giennemsnitlige antal arbeidere, vilde man neppe undgaa at regne enkelte arbeidere to eller flere ganger, fordi det ofte hoender, at den samme person er sysselsat i flere forskjellige bedrifter i aarets lop. Tidligere leverte man denne opgave for samtlige forsikringspligtige grupper; men da opgaverne for de ikke industrielle grupper ofte vil gi et misvisende indtryk av antal personer har man sloifet dem. Det gjennemsnitstal, som her regnes med, findes ved at dividere der for hver bedrift opgivne antal dagsverk med den for bedriften opgivne driftstid. F. eks. for en kortvarig bedrift med driftstid 55 dager og antal dagsverk 440, faar man et gjennemsnitlig antal arbeidere av 4-40 =8. 55 Disse 8 figurerer i denne tabel med samme vegt som personer, der har arbeidet i 300 dager. Eller en vedvarende varig<<) bedrift: driftstid 280 dager, antal dagsverk 44 00, gjennemsnitlig antal arbeidere Li: 55, idet man 280 maa regne med hele tak Disse 55 og de 8 lægges sammen, og man faar et gjerinemsnitlig antal arbeidere av 523, et tal, som egner sig litet til sammenligning,. De opgaver, som virkelig kan tjene som maal for utviklingen og til sammenligning, er antal dagsverk eller i den oversigtlige form, som her anvendes antal aarsverk (et aarsverk 300 dagsverk). Se tabel B. Opgaverne over det gjennemsnitlige antal arbeidere maa derfor benyttes med reservation. Da imidlertid fremgangsmaaten ved beregningen av det gjennemsnitlige antal arbeidere har været den samme gjennem alle aar, vil dog tillægsprocenten gi et rigtig uttryk for bez'cegcl sen. Tillægsprocenten er for de medtagne grupper 70.8 /o. For at faa et billede av Norges industrielle utvikling kan man sammenligne det gjennemsnitlige antal arbeidere i de her medtagne grupper med den hele folkemængde. I 897 utgjorde dette antal paa en folkemængde av d. v. s. 3.2 Oio og i 9 utgjorde det paa en folkemængde av d. v. s. 5.0 ",/o. Procenten er altsaa vel halvanden gang større i 9 end 4 aar tidligere.

15 , i I i i i!,, i Tabel C. Gjennemsnitlig antal forsikrede personer i de egentlige industrigrupper. Nombre moyen des assurés de l'industrie manufacturière. Okning, (-i;ruppe. Augment Group e. 5) *) *) 5') abso-, tut i %. II Sten. og jorclart.,..0 I 0 Pierres etc. 9 ooi Ii 749 II II :5), I I V Ertser og malme llin,'s.. rezi 39c) 408, i i '"'*) - -, i, V Metalforarb.,, 7,,,av. les mit, 36O H _ O6, I 578 Q, 5 095i,ii, ,7 iiti Maskiner etc. ic i i ic. lfac-hine s et i 9 o ; I , II Kemisk Ind. diz.miques. industri i 5oo i. 684 i o i I u95, I H I Il. Varme, belysn.! - Chaufet éclair ! I I00 325' I X Tekstilindustri, 7d. textiles , ; io 03 5 io 20 To X Papir, ker etc. patio., ciiirer, ' o to 685! 2 37' 3 Q J Tr,-e- og snittestoffe ri ,4 Bois, os,.7'oire Li Næringsmidler. Aliments etc II 390 II 904 II 593 II 565 II II Beklsedn. etc. i VIt'temeizts etc V Polygrafisk incl. Ind. polygraph o S rota Isum for riket. Le royaume. ; * 8265; *) For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 898, 903, 906 og 909. /,' manque de place a forcé i`z supprimer les années intermédiaires ISO), 903, 906 et , Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at enliver sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. :adoption du 07'eall groupement systématique a apporté dans ces groups de sz grandes modifications que toute COMpan7Z.S07 (20CC les années trécédentes donnerait des résultats inexacts.

16 0* Den samlede utbetalte arbejdsløn. Tab. Di. Tab. D. viser den samlede utbetalte arbejdsløn for de enkelte grupper og for riket fra 897. I forhold til 897 er stigningen inden grupperne I XV (skogbruket ikke medtat) 79 millioner kr. eller 23 I. Stigningen er altsaa næsten dobbelt saa stor som stigningen i aarsverkenes antal, som var 64.8 X. Den gjennemsnitlig utbetalte low pr. utfort aar.s-z/erk i aarene I stiller sig for alle grupper (I---XVI) saaledes: 897 kr. 78, b S' A c I:.2-/ 905.» k5-906.» % » » ,/ 902. >,, \> : kr. Altsaa en stigning paa 35 Denne utregnede aarsløn gjælder alle de av industristatistikken omfattede personer under ett, altsaa saavel betjenter som arbeidere, mænd som kvinder, voksne som barn. I gruppe VII Kemisk industri er den utbetalte arbejdsløn steget til over det 5-dobbelte fra 897, i gruppe VIII Varme og belysning er den steget til det 4-dobbelte og i gruppe XIII Beklædning og rensning til næsten det IO dobbelte. Relativt mindst forøkelse viser gruppe XI Træ- og snittestoffer, hvor forøkelsen kun bar været 53,6 X. Den absolut set største økning siden 897 viser gruppe XIV Byggeindustri, med en okning paa 0,7 millioner kr., dernæst kommer gruppe VI Maskiner, med 0,4 millioner. I forhold til aaret 90 utviser 9 for alle grupper med undtagelse av gruppe X Papir, fremgang, tildels endog en meget betydelig fremgang, størst for gruppe XIV.s vedkommende med 4,3 millioner. Av denne økning falder som detaljetabellen utviser, sammenholdt med 90-statistikken, 2,5 millioner paa den almindelige byggevirksomhet og I,' million paa utbygning av kraftanlæg. Nedgangen fra 90 til 9 i gruppe X Papir skyldes som før nævnt lockouten i cellulose-, pap og papirbranchen i 9.

17 , i - i i,, i, i I I* Tabel Di. Den samlede utbetalte arbejdsløn.salaires totaux. Gruppe I 9 Groupe. >!:.) >9 - Okning. Augment absoh. lut (,),, i 000 kr. I000 kr.li000 kr. i000 kr li000 kr.ii000 kr. I000 kr.' 000 kr. i000 kr, I000 kr. r000 ki. Landbruk. Agriculture. Skogbruk. Forêts j II 4 9, ! Tommerflotning. Flottage des bois T ransportbedrift (-, 5 II 966 II 73 ii,,2, II o82 II II 90 Ind. des tran,s75. 8, '7. 29 I Sten- og jordarter 6I,, ' ,6 2 32' Pierres etc. Ertser og malme. o : i z :-, i Metalforarb G Trav. des métaux I , Maskiner etc.,,, II 025 I I 34I I 632 II : ' 6 75 IO Machines etc., i Kemisk industri. ' i 9ol I I 46! 703i O Ind. chimiques., Varme, belysn. //atf et éclair I 024 I 339 I I , Tekstilindustri. 4I O I j Ind. textiles. i Papir, lær etc.., 0 0 o i - 0 COO ör [4 II Papier, cuir etc. ' I I [ Træ- og snitte-, stoffe i II II i I288 II Bois, os, ivoire., Næringsmidler. :, up oil 8 III 4/intents 8 46i , I etc. i,, Beklaxin. etc. Vêtements etc. 378 i I I 3 I 498 I 972' Byggeindustri. '{ g 6 [Od. de la constr , 7, _ I, 7 ' I i Polygrafisk ind Ind polygraph ; I , Is. f. riket I -XV du royaume. uten skogbruk. forêts non coin r i med skogbruk. fore'ts y compr Forskjellige bedr. [nd. diverses. Private ; (ìd. _firivee.. Difentlige 55i o3 8i I i Trav. fiublics. i..)...) Kommunale.... Tra v. comm ; um for riket -XVI. )gbruk stat og nmune, medr royaume. 6 86o I 273.5, ; 22 ) !49.9 For pladsens skyld maa man sløjfe de mellemliggende aar 898, 903, 906 og 909. Le manque de place a forcé ii supprimer les années intermédiaires 898, 903, 906 et 909. _)isse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saadanne forandringer, at en wer sammenligning med tidligere aar vil være misvisende. U adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute.omparaison avec les années précédentes donnerait des résultats inexacts. Den store forøkelse skyldes at statsbanernes drift er medtat i 9. Cette gi ande augmentation est due (`I ce que l'exploitation des chemins de fer de letat est comprise en 9.

18 I 2 * Den gjennemsnitlige dagløn for alle forsikrede personer under ett. Tabel D. Tab. D 2 viser den gjennemsnitlige dagløn D : den gjennemsnitlike loll pr. dagsverk for alle forsikrede personer under ett fra 897. Naar undtages et litet tilbakeslag i 905, har der været stadig stigning i den gjennemsnitlige dagløn for hele riket. Den her omhandlede dag-lon er fælles for betjenter og arbeidere (kvinder. mænd, voksne og barn). Til yderligere oversigt hitsættes en opgave over de bedriftsgrener, hvor daglønnen for mandlige arbeidere over 6 aar i 9I har været kr eller mere. Gips og stukkaturarbeide kr Tunnelbygning Utbygning av kraftanlæg 5.32 Elektrokemisk storindustri, inkl. tilvirkning av emballage Nedlægning av gulvfliser 5.09 Cement- og betonarbeider Kanaler, sluser, vasdragsreguleringer. 4.9 Lastning og losning av skibe. 4.9 Bygningssnekkerarbeide 4.8 Fabrikation av isoleringsog gulvbeklædningsmasse» 4.79 Jernkonstruktioner for bygninger.. Murerarbeide. Oparbeidelse av gater Pukverk (maskindrevet) Naale-, hegte-, fiskekrok-og fiskefluefabrik.. Cementfabrikker. Statens jernbaneanlæg Byggearbeider (opførelse og vedlikehold av huse) Entreprenørforretninger. Bergverksdrift med tilh. hyttedrift etc.,.. Sporveisdrift (ekskl. kraftstation) Hanskefabrikker kr » 4.53» 4.50 >> Den absolut set største stigning findes i gruppe VII Kemisk industri hvor stigningen siden 897 utgjør kr.,86, næsten en fordobling. I 897 var denne gruppe rent ubetydelig og en tredjedel av arbeiderne var kvinder, mens nu kvinderne kun utgjør omtrent en tiendedel. Gruppen har saaledes paa grund av den tiltagende elektrokemiske storindustri fuldstændig skiftet karakter. Den mindste stigning findes i gruppe XIII Tekstilindustri. Dette kommer delvis av at antallet av kvinder og barn forholdsvis er steget sterkere end antallet av de voksne mænd, og da kvinders og barns løn ligger under de mandlige arbeideres lon vil den gjennemsnitlige dagløn paavirkes herav.

19 ,,t,,i I i I I, I I, [, I 3* Tabel D2. Den gj.snitl. dagløn for alle forsikrede personer under ett. Salaires moyens. Gruppe. Groupe *) *, 5\ ) I *) Okning. Augment absolut I a) Landbruk. Kr..72 Kr..96 Kr. 2. Kr Kr Kr I Kr Kr Kr Kr, 2.78 Kr Kr...) - -.4g/'0/lure. b) Skogbruk. Forêts e) Tornmerflotning. Flottage des hots II Transportbedrift. lizd. des trans/ III Sten-ogjordarter. Pierres etc. Iv Ertser og malme. Minerais. V Metaltorarb. Tr ay. des ndtaux, VI Maskiner etc. illachines etc. VII Kemiskindustri Ind ehimiques. IX Tekstilindustri Ind. textiles., O o ,! ! I 2 9 * 2.40 ', , , , VIII Varme og belysn ,i Chauf. et éclair. X Papir, lær etc. Papier, cuir etc ! Xi Træ- og snittestoffe , Bois, os, ivoire. XII Næringsmidler. Ali/Ile/Its etc , , , ;,24.5 XIII 3ekh- dning etc. A Vetements etc. XIV Byggeindustri. Ind. de la constr. XV Polygrafisk ind. Ind. p olygraph., I , , ' , 0 I , o Ị Totals. f. riket - XV Ens. du rovaume, a. uten skogbruk , forlis non comp-. b. med skogbruk fori'ls y compr. - ' , I XVI Forskjellige bedr. Ind. diverses. a. Private , Ind. isril,ée. 2.8 b. Offentl ige, u3 Trav. pfb/ics C. Kommunale Tra7, COMIll I-XVI Riket, skogbruk, off og komm. m. edregnet bedrifter S Le royaume. *) For pladsens skyld maa man sløife de mellemliggende aar 898, 903, 906 og 909. Le manque de place a forcé supprimer /es années intermédiaires i8ç8, I9Q, 906 et 909. **) Disse grupper har ved indførelsen av den nye systematiske fortegnelse undergaat saa.danne forandringer, at enhver sammenligning med tidligere a.ar vil være misvisende. L' adoption du nouveau groupement systématique a apporté dans ces groupes de si grandes modifications que toute comparaison avec /es années précédentes donnerait des résultats inexacts. Industristatistik

20 -4»: Den gjennemsnitlige daglon for voksne arbeidere. Tab. D3. Tab. D3 viser den gjennemsnitlige dagløn : gjennemsnithke /on P)-. dagsverk for voksne arbeidere særskilt for mænd og kvinder og for begge kjøn under ett. Tabellen viser tydelig stigningen, som for voksne mænd i grupperne I XV er 25 fra Næsten den hele stigning falder paa periodens sidste halvdel, idet stigningen fra 900 til 905 kun var 2. 3