faglige landsorgani ation Beretning virksomheten i aaret 1912 ji'or sekretariatet ved Ole O. Lian og Sverre Iver en Kri tiania

Transkript

1

2

3 Arbeiderne fagige andsorgani ation Beretning om virksomheten i aaret 9 ji'or sekretariatet ved Oe O. Lian og Sverre ver en 66 L Kri tiania Arbeiderne A ktietrykkeri 93

4 ndhodsfortegnese. Hov d tyr t..... Repræsentantmøte... Lov om arbeidstvister. Lovtek t ckretariatet Agitationen..... Kooperationen Kontoret for agitation bandt kvinder Arbeiderbevægesen arkiv..... Statistikken Fok ts hus fond Sykeforsikringsoven D n 8. kandinaviske arbeiderkongr s. kandinavisk streikeforsikring. Landsmøter Vodgiftskjende er: Tvist om forstaaesen av den ved ockoutem; avsutning opr ttede overe kom t Avskedigese av tiid mænd ved Røstvangen gruorr 3. Tvist ved Suitjema aktieboags gruber Murarbeidern, Kristiania Hofs bruk Kristiania, bygning fag ne, Den sorte tave. 7. njuriesak angaaende benævnese «streikbryter 8. D sorte tave, rets ak Typograferne, Kristiania Mindsteon for fagarbeider R?ræggerne, Bergen, ang. streikbryter. Ltograferne, tc'vanger, kontrour Byretssak i anedning av verkstedsregement 4. Murerne, centrasagter et, ri tiania Drammen trævarefab'k Bodkerne, Haugesund Tømrerne og bygning nekkerne, Kristiansund ;\... Tømmermændene, Bergen, om fagarbeiderbevl Lon, bevægeser og konfikter.. Statisti k avdeing Tarifov ren komsterne, tekst Tarifoverenskomster oprettet i 9, tekst Arbeid stan ninger, tekst ovedre utc'terne av ønsbevægeserne Andre aker ang. arbeid forhod.... Lonskrav godkjendte ved aar kiftet.... Tab. Tarifoveren komsterne utøpstid.... Be taaend overe komster pr.. januar 93, ordnet efter bedriftsgrupper og organisationer. 8. Tarifover nskomst r oprettet i V. Arbeidsstansninger i Avd ings og medemsb vægesen, tekst Tabe V. Organisationerne gj. nitige medemsta for hver maaned !

5 Hide Tabe V. Avdeings og medemsta pr. 3/ og amt tisuttede og 0 9 Tapte arbeid dage, tekst Organi ationernes regnskaper, tekst 30 Tiid mænd og funktionærer Fagforeningskontingenten, tekst.. Fagbade Tabe X. Organi ationerne indtægter i X. utgifter i X. ka ser veu utgangen av 9... " 40 X. ndtrædesesavgift, ek tra og ordinær aar kontingent Arbeidernes fagige andsorgani ations regnskap for tid rumm tljanuar ti 3. decem ber ' tatus pr. 3. decem ber Kontingentre tance pr. 3. decem ber Fokets hus fond, regnskap for tidrrummet. januar ti 3. decem ber 9 50 tatus pr. 3. derember uttraadte avdeinger og medemmer i V. Organisationsforhodene i geografisk hen eende.... V. Medemstaet forandring 9 9 geografi k opsat X. Opgave over tapte arbeid dage Afabetisk register. Agitationen Andre aker ang. arbeidsforhod.. Arbeiderbevægesens arkiv Arbeidernes fagige andsorganisatioj: regnskap for tidsrujjmet. januar ti 3. decem ber Arbeid tansninger, tekst , i 9, tabe V Avdeings og medemsbevæge en, tekst Avdeing og medem ta pr. 3/! og samt ti utt de og uttraadte avdeinger og medemmer i 9, tabe V Be:taaende overenskom ter pr.. januar 93, ordnet efter bedrift. grupper og organisationer, tabe.... Den 8. skandinavi ke arbeiderkongres Fagbade Fagforening kontingenten, tek t... Foket. hu fond regnskap for tidsrummet. januar ti 3. december 9 tatu pr. 3. december HO\'ed'esutaterne (av on bevægel erne) Hoyedstyret ndtrædesesavgift, ekstra og ordinær aarskontingent 9, tabe X Kontingentre tanse pr. 3. decem ber 9 Kontoret for agitation bandt kvinder Kooperationen Land møter Loy om arbeid tvister, ovtekst.. Lønsbevægeser og konfikter.... Lønskrav godkjendt ved aarsskiftet.... Medemstaets forandring 9 9 geografisk op 'at, tabe V Opgave over tapte arbeidsdage, tabe X Organi ationerne. gjennem nitige medem ta for hver maan d i 9, tabe V....., Organisationernes indtægter i 9, tabe X utgifter i 9, tabe X. ()

6 Ot'ganisationerne ka ser ved utgangen av 9, tabe X. regnskap ', tekst Organi ationsforhodene i geografisk henseende, tabe V. Repræ entantmøte.... Sekretariatet Skandinavi k treikeforsikring. tati tikken tatisti k avdeing.. Status pr. 3. decem ber 9. ykeforsikrin &" oven..... Tapte arbeidsaage, ekst... Tarifoverenskom terne, tekst... Tarifoverenskomster oprettet i 9, tekst tabe Tarifoveren komsternes utop tid, tabe Tiid mænd og funktionære' Vodgiftskjendeser Sid

7 Hovedstyret. Land organisationens hovedstyre har i 9 undergaat end mindre forandringer ved at suppeanter er rykket op og nye forbund er ti uttet. Sammensætningen har i aaret været fogend : A7'beidsmandsforbundet (0 repr,) : Petter Fjed, Anna Peym,. E, Engebretsen, Ab, unde, Kri tiania, Johs, B rgers n, ebak, Thoma Veber, Løveid, Joh, Dokka, Mjøndaen, Joh. Gudmundsen, Bergen, Lars Tørres, Røros, Joh, L, Anders,en, Sarp borg. Baker og konditorforbundet: Jona Nygaard, Kri tiania, Bokbinde7'forbundet: L, E. vendsen, Kristiania. Ce7traforening for boktrykcere ( repr.) : M, N. Aar tad, Gunnar Ousand, Kristiania. Forme'forbundet ( repr,) : Emi Nyhus, Lauritz n, Kristiania. Gudsmedarbeidedorbundet: E. Gabriesen, Kri tiania. avne og transportarbeiderforbundet ( repr,): Thor Wæraa, Johan Johan n, Kristiania, Je7'n og metaarbeiderforbundet (4 repr.) : Akse Kri tians n, Herman Han en, Afred Megaard, Akse Knud en, Kri tiania. Litografisc forb.tnd: R. Kopp, Kristiania. ;Mae7'forbundet: Oe S. Næss, Kristiania. Matros og fyr'bote7'union: Gerh. Gubrandsen, Kri tiania. Jfunrf0'bundet: Edv, Evensen, Kristiania, fobesnekce7'forbundet: Abert Ander en, Kristiania. ag, tomt og Overiarbeide7'forbundet ( r pr,) : Andr. Jue, Kri tiania, Hans Erik en, Fr. tad. kog og j0'dbruksm'beiderf0'bundet: Johan Hoen, Everum. knd og æ'indust'tarbeide'forbundet : Joh, P. Ti en, Kristiania. ':'fcotoia'beiderforbundet ( repr.) : M. A. Bakke, E. G. Ander en, Kristiania, c'ædderf0'bundet: N. Mittet, Kristiania. agte7' og posemacerf0'bundet: E. K. Bri kerud, Kristiania. Spor'veisforbundet: E. E. Rudang, Kristiania. tenhugge7'fo'bundet: Afred Pahm, Kri tiania, Tobaksarbeiderforbundet: Hjamar Johan en, Kri tiania. Trieotagem'beiderscemes forbund: Hega Nitteberg, Kri tiania. Træm'beiderforbundet ( repr.) : Thv. Peders n, M. Rebnord, Kristiania, De en ketvis tishdtede fo reninger: ve' Knud en, Even Kri tian en, Kri tiania. Li

8 Der er avhodt 3 hovedstyremøter og møte av hovedstyret samm n med av kongres en vagte medemmer i anedning ov om arbeidstvister. Paa hovedsty'emotet den 4. janua' foreaa ti behanding over en kom terne i ceuose papit og træmasseindustrien. Møtet drøftet de foreiggende forh andingsresutater og suttet sig ti vedk. for bunds og sekretariatets opfatning. Denne tarifbevægese vi bi nær mere omtat under avsnittet om øn bevægeser og konfikter., AaTsmote 0. apri. skap for 9, som efter Ti behanding forea a beretning og regn nde debat bev enstemmig godkjendt. Repræsentantmote 8. og 9. juni. Kongre sen 9 0 fattet fø gende besutning: " pørsmaaet om mæging og vodgift i arbeids tvistigheter utsættes ti næ te kongres. ndeværende kongres væger en komite paa medemmer, som sammen med ekretariatet og hov dstyret optar saken ti behanding forsaavidt der i kongres perioden skude fremkomme kg. proposition i saken. Resutatet over endes de tisuttede organisationer ti uttaese.» Den komite, som bev vagt, bestod av føgende medemmer : Sven Henriksen, tteemarken, Ouf Amunds n, Narvik, Jørgen Thon, Hønefos, Th. J. Frii og S. Tjønneand, Bereren, Pau Aaberg og M. Tranmæ, Trondhjem, Juiu Kristian en, Drammen,. C. mith, Strømmen, E of Car on, Aspedammen, Jorgen Skaar, Stavanger. Den 0. mai 9 fremkom regjeringen med et for ag ti «ov om arbeidstvister». h nhod ti kongressen be utning sammen ka dte derpaa sekretariatet det opnævnte repræ entant kap ti møte i Kristiania den 8. g 9. juni. Vi indtar her regjeringens ovforsag i sin h het: Utkast ti ov om arbeidstvister.. kapite ndedning.. Betydningen av uttryk, som oven bruker. Denne ov for taar ved : Arbeider enhver, som mot vederag utfører arbeide av hviken o mhe t art for: a. privat arbeidsgiver; b. stat eer komm une, saaremt han arbeider paa akkord eer med e op igesesfri t av 4 dage eer derunder, og saafrem t han ikke maa regnes for offentig tjenestemand. Arbeidsgiver enh ver, om y s esætter en eer fere arbeidere. Fa.g forening enhver am mensutning enten av m ind t 5 arbeidere eer av arbeider s foreninger, under et vagt styre og med det formaa at vareta arbeidernes inter s ' overfor deres arbeid givere. Arbeidsgiverforening enhver sam mensutning av arbeid givere eer arbeidsgiveres foreninger, under et vagt tyre og med det formaa at var ta arbeid giverne interes er overfor deres arbeidere. A'beidsnedæggese (streik) en he eer devis arbeid stans, om arbei dere i fæes kap eer i for taaes e med hinanden iverksætter for at tvinge sin egen eer nogen anden arbeidsgiver ti at vedta vi e arbeids eer ønningsvikaar for dem sev eer andre arbeidere.

9 3 6. Arbeidsstængning (ockout) en he eer devi arbeid tans, om en arbeidsgiver iverksætter for at tvinge arbeidere, som er an at hos ham sev eer hos rogen anden arbeidsgiver, ti at v dta vis e arbeids eer ønning vikaar, uten hen yn ti om andre arbeidere indtages i tedet for de utestængte. 7. Tarifavtae en avtae meem en fagforenin og en arbeidsgiver eer arbeidsgiverforenin om arbeids og ønningsvkaar, som ka /!jæde ved av utning av arbedsavtaer. Som tarifavtae an ee ogsaa forik, som indgaae for et mæging raad, amt domme av arbeid retten eer en vodgitsr t. 8. Arbeidstvist tvistemaa meem en fagforening og en arbeid giver e ' arbeid giverforening om : a. for taae!. en eer haandhæve en av en tarifavtae; b. nyordning av arbeid eer ønningsvikaar eer andr arbeid. forhod. b.. Anmedese av fagforeninger og arbeidsgiverforeninger.. Enhver fagforening og arbeidsgiverforening ska anmede ti Arbeidsraadet inden en maaned, efterat denne ov er traadt i kraft, eer efterat for ('ningen er stiftet.. An medesen ska være skriftig og underskrive av foreningen samede tyre. Anmede en ska indehode opysning om : a. foreningens fude navn; tyremedemmerne fude navn og stiing; ('. tedet, hvor foreningen har it sæte, og tyret adresse. ('d auedesen ka føge : d. t eksempar av foreningens over; ('. ut krift ay møteboken for det foreningsmøte, hvori styret b y vagt ; f. opgave over medemstaet eer over de underavdeinger, om er kn tt<,t ti foreningen, og disse medemsta. De under d og f nævnte biag ska være bekræftet av mindst to styr medemmer og det under e nævnte biag av notarius pubicu eer en mand. 3. Ske' forandringer i det, om er anmedt, eer i ovene, ka der under iagttagese av bestemmeserne i nr. sendes anmedese med fornødne biag ti Arbeidsraadet inden en maaned efter forandringp. Opgave over foreningens og dens underavdeinger medem ta ved hvert aar. utgang ka avgives inden paaføgende januar maaneds utgang. 4. Nærmere reger om Arbeidsraadets registrering av de indkomn<' nnmedeser gives av vedkommende regjeringsdepartement. 3. Ta rifavtaer.. Tarifavtaer ska oprette skriftig. nden 4 dage, efterat avtaen <'' underskrevet, ska der endes ti Arbeid raadet en avskrift, bekræft t av d<,m, som har undertegnet avtaen.. Hvis intet er fast at om tiden for en tarifavtae gydighet, anse(' den om suttet for tre aar, regnet fra den dag, den bev under krevet. Bir en tarifavtae ikke op agt inden den tid, som er fast at for opsigese, <,er hvl ingen opsigesesfrist er nævnt i avtaen, mindst 3 maaneder, før gydighetstiden utøper, an ees avtaen fornyet for ett aar. Opsig.ka give skriftig. 3. Om gydighet tiden efter ovig op ige e er utøpet, ska en tarifavtae dog 'taa ved magt, saaænge mæging ter denne ov ikke ' av.uttet, eer aaænge spør maaet om ny tarifavtae er under vodgift. 4. Hvis en arbeidsavtae meem en arbeider og en arbeid giver, som begge er bundet av tarifavtae, indehoder nogen b temme., som strider mot tarifavtaen, ska denne bestemme e være ugydig. 5. Om et medem av en forening utmedes eer ut tote, bortfader ikke derved hans forpigteser efter de tarifavtaer, som gjæder for foreningen ved uttrædesen.

10 4 4. Ansvar fo r f0'eningsmedemrners brudd paa tm ifavtae. For brudd paa tarifavtae, som er vodt av de enkete medemmer av en [agior ning eer arbeidsgiverforening, hefter foreningen, naar den sev har fremkadt bruddet, eer naar den trods opfordring ikke bruker de mider, Rom staar ti dens raadighet, mot de tarifbrytende medemmer. 5. Skadebot f0 ' brudd paa tarifavtae. V d fastsættesen av skadebot for brudd paa tarifavtae ska retten ikke bar ta hensyn ti skadens størrese, men ogsaa ti en utvi te skyd og ti misig forhod fra den skadeidende side. Under særig formidende forhod kan skadeboten fad ' het bort. Om ret. bruddet ikke har vodt økonomisk skade, kan retten dog under hensyn ti den utviste skyd og forhod 'ne forovrig tikjende d n forurettede en pa sende opr isning. 6. Foreningsmedemmers ansvar fo r f0'eningens forpigteser. Dømmes en fagforening eer arbeidsgiverforening ti skadebot eer op' isning for brudd paa arifavtae, kan dommen be temme, at hvis foreningen ikke ha' mider ti fud dækning av domsbeøpet, ska utæg for det mangende kunne tao'es hos foreningenr underavdeinger eer hos dens medemmer efter en fremagt fortegnese. Retten fast ætter, hvordan fordeingen i saa fad. ka ske meem underavdeingerne eer medemmerne. Dog maa ansvaret ansvaret ikke overstige 30 kroner for enketmedem av fagforening og 30,000 kroner for enketmedem av arbeidsgiverforening. S 7. Socsmaa i anedning av brudd paa tarifavtae. Er tarifavtae s uttet av en forening, kan de enkete med mmers rettighet'!' eer pigter efter ta'ifavtaen bare gjore gjædende gj ennem søksmaa, som anægge av eer mot foreningen paa vedkommendes vegne. Hvis en aksøker vi nedægge pam;;tand mot særskit nævnte medemmer av n forening, ska disse tev nes ved siden av foreningen. 8. Arbeidsstans.. En arbeidstvist om forrtaaese eer haandbævesen av en tarifavae maa ikke søkei'\ ORt ved arbeidsnedæggese eer arbeidsstængning.. En arbeidstvist om nyordning av arbeids eer onningsvikaar eer and r a'beidsvikaar, maa ikke sokes øst ved a'beidsnedæggese eer a'beid_ stængning, fot den har været indbragt for mæging raad og behandingen for dett e' suttet. Saaænge arbeidsstan ikke maa iverksættes, ska de arbeids og ønning vikaar, om gjadt ved tvistens utbrudd, taa ved magt.. kapite. Arbeidsretten. 9. A'beidsrettens sæte og domsmyndig het. rikets hovedstad oprettes en domsto ti at b hande arbeidstvister Ot forstaaesen og haandhævesen av tarifavtae' og andre saker, som denne ov tenægger under den. Denne ret kades Arbeidsretten. Tvistemaa, som horer under Arbeidsrett ns domsmyndighet, kan ikke bringes ind for nogen anden ret. 0. Rettens medemmer.. Arbeidsretten ska ha fem medemmer, som kongen beskikker for tre aa' ad gangen.. De om beskikkes ti medemmer av Arbeid. ' tten maa være norske Htatsborge'e. De maa ha fydt 30 aar, være vederheftige o ikke fradømt de rettigheter, som nævnes i stmffeoves 9 nr.. D maa kke være medem av n fagforenings eer arbeidsgiverforening styre, og de maa ikke være fa t amat i en saadan forenings tjeneste. Formanden ska ha de or en hoiesteretsdommer foreskrevne egenskaper.

11 5 3. To medemmer med fire varamænd beskikke efter indstiing fra Arbeiderne fagige and,organisation, ekretariat og to medemmer m d fire varamænd efter indstiing fra Nor k arbeidsgiverfor ning s centrastyre. Hver ind tiing ska omfatte otte mænd eer kvinder, om er skikket for hvervet, og som har erkært.ig viige ti at overta det. Er ikk indstiing indkommet ti vedkommende regjeringsdepartement ind n en av dette fastsat frist, gaar vedkommende styres mdstiingsret over ti Arbeidsraadet.. Forandring av indstiingsretten. Skude nogen av de organisationer, hvis styrer efter 0 har ind tiingsret, ikke ænger repræsentere den overveiende de av de organisert arbeidere eer arbeidsgivere, kan kongen overføre indstiingsretten ti andre organisationer eer paaægge d tjen tgjørende ret medemmer at fo't,ætte indti vider. Før, aadan besutning fattes, ska uttaese indhente fra Arbeidsraadet og de to organisationer.. Beskikkese av nyt medem. Hvis et retsmedem eer en varamand dø, bir fritat fra sit hverv eer ikke ænger fyder de krav,.om 0 nr. tier, ska nyt medem eer ny varamand be kkkes for den gjenværende tjene tetid. nd tiing eft ' 0 nr. 3 eer avgives o aa i di,e tifæde og ska omfatte dobbet aa mange, som der ska beskkkes. s 3. Ugidhet.. Et medem av Arbeidsretten er ugid i de samme tifæde om en dommer i de amindeige borgerige saker. Hvis tiiden ti, at et medem av Arbeidsretten er fordom øs, kan svække, av andre særige grunde, kan han s v og hv ' av partern kræye, at han ska vike,æte.. Retten avgjør ved kjendeise, om nogen ska vike sæte,om ugid. 4. Stedforræder fo r dommer, som er ugid eer har fo rfad. Hvis formanden er ugid eer har forfad, beskikker kongen stedfortræder. Hvis et andet medem av retten er ugid eer har fo'fad, ska ormanden tikade en av varamændene paa samme side i den ord n, beskikkesen angir. 5. Rettens fo rhandingsdygtighet. Retten er ikke forhandings eer besutning dygtig, uten at ae n d emmer er ti tede. Hvis noget medem av retten under forhandingerne faar forfad, som maa antage at vie trække sig utover en uke, forhodes efter 4. De retsmedemmer som har begyndt paa en sak, ska før den ti ende, sev om dere ordinære tjenestetid øper ut under behandingen av,aken. 6. Dommered. ngen maa tjenstgjøre som medem av r tten, før han har avagt skriftig ed paa, at han amvittighetsfidt vi gjøre sin pigt. Eden endes ti vedkommende regjeringsdepartement og avægges efter en av kongen fastsat formuar. 7. Pm'ernes fudmægtiger. ver part kan møte ved indti tre fudmægtiger, som maa være fudmyndige norske stat borgere og ikke fradømt de rettighet r,,om nævnes i straffeovens 9 nr.. Fudmagten maa være uind krænket. 8. Forberedesen av saken.. tevning, hvorved et tvistemaa indbrin es for Arb id r tten, endes Rkriftig ti rettens formand. En bekræftet avskrft yedægge. Stevningen ska indehode:

12 6 a. begge parters fude navn og adres e; b. en fremstiing av aken og de krav, om vi bi reist; c. opgave over de beviser, som a tes benyttet, hvordan de tænke skaffet tiveie, og det som agtes godtgjort ved dem; t. opgave over de bevi er, som ønskes frem kaffet av motparten eer ved rettens hjæp; c. forsag med hensyn ti tid o sted for sakens behanding. E' der manger ved stevmngen, ka formanden snare, t muig gjøre Raksøkeren opmerksom?aa, hvik de ', og hvordan de bør rettes.. Er stevningen orden, sender formanden uten ophod av kriften ti ind t vnte. Samtidig anmoder ormanden indstevnte om at remrætte skriftig inden en viss tid sine bemerkninger ti stevningen, angi de krav, som ra hans ide vi bi reist, og meddee bevisopgaver som nævnt under nr. c og d. 3. Saa nart formanden har 0ttat inastevnte var, eer saasnart fristen for dette er utøpet, berammer formanden tid og ted for. akens behanding i retten. ReL møtet ska hodes snarest muig. Det kan hodes ogsaa ut ufor retten faste srute. 4. Formanden varser de øvrige medemmer av ' tt n. Like aa var er han varamand, hvis der mot noget medem kan ventes frem sat en ugidhet. ingsigese, som han antar vi kunne bi godkj ndt av retten. 5. Formanden utfærdiger indkadese ti parterne og ar den forkynde med en varsesfrist, som ikke maa være under 4 timer, den nødvendige reisetid heri ikke medregnet. 6. Formanden indstevner d vidner, sakkyndige eer andre personer, som han finder bør avhore.. Varse fristen er 4 timer, den nødvendige rei tid ikke medregnet. Ti forberedese av bevisførseen har formanden forøvrig samme myndighet som retten efter Saksbehandingen. FO'manden eder forhandingerne. Saken behande og bevi erne fores paa den maate, som retten finder høveig. regeen er behandingen mundtig. Retten ska sørge for, at saken i enhver henseende bir fudt opyst. Retten kan indhente forkaringer ay parter, sakkyndige og enhver anden, hyis prov kan være av betydning for saken. Enhver kan negte at svare paa et spør:< maa, naar svaret kan ulrætte ham sev eer nogen, ti hvem han staar i saadant forhod, som ævnt i straffeprocesovens 76, for straf eer tap av den borgerige agtese. Retten kan forange sig foreagt dokumenter, forretningsboker og andre bevisighetcj', som en part eer nogen anden, som pigte' at vidne i saken, ha' raadigh t over. Den kan paaægge Ln part eer et vidne at eft Tse regnskapsbøker eer andre bevi igheter og at gjøre optegneser derom. Retten kan foreta syn og granskning enten sev eer ved et eer.f re av ine medemmer eer ved opnævnte sakkyndige. Herunder kan o saa red kaper kræves brukt, maskiner sat i gang og arbeidsmaater paa VSt. Retten kan henhvende sig ti enhver av de amindeige underretter om bevisoptagese ti bruk for saken. Bevisoptagesen ska fremmes hurtigst muig, om nødvendig ved ekstraret. Dommeren ska paa embeds vegne sørge for forretningens fremme. Vidn ' giv s aftensvarse. Parterne indkades bare naar det er krævet i retsanmodningen. 0. Parternes fravær. Saken ska utsættes, hvis nogen av parterne ikke møter og det er opy. t eer sandsynig, at han ha' gydig 0 fad. Saken ska hæves, hvis ingen av part me moter og det ikke er opy t eer sand ynig, at nogen av dem ha' gydig forfad. En møtende part kan kræve saken fremmet, om den anden utebir og det ikke er opy teer and synig, at han har gydig forfad. aken ska i saa fad behandes, som om vedkommende part hadde været ti!'tede.. Om motepigt fo r vidner og parter.. Enhver pigter efter stevning fra rettens formand at møte som vidne for Arbeidsretten, naar han bor eer ophoder sig inden en saadan avstand

13 7 fra ret steret, at han for at naa dette ikke behøver at reise over 600 km. med jernbane eer 300 km. med dampskib eer 00 km. paa anden maate eer en tisvarende veiængde de paa den ene, des paa den anden maate. Er det særig magtpaaiggende, at et vidne møter, kan formanden paa embed vegne eer efter ansøkning fra en av pm terne utvide dets møtepigt.. Enhver, som er tistede paa retsstedet eer i ærheten av det, kan retten paaægge at fremstie ig uten ophod for at avgi vidnesbyrd. Ti tedeværende vidner kan paaægges at komme igjen ti ny motetid. 3. Vidner, som formanden har indstevnt, kan kræve godtgjørese av statskas en efter straffeproce oven reger for vidner i agmandsretssake'. Vidner, som pa'terne fremstier, kan retten ti taa saadan godtgjørese, naar avhøresen har været av betydning for saken. 4. Om parternes pigt ti at avgi pesonig møte efter ærig paaæg gjæder samme reger som for vidner efter nr. og.. Om sakkyndige. Enhver, om pigter at vidne i saken, er efter rettens eer formandens opnævnese pigtig ti at gjøre tjeneste som sakkyndig. Opnævnte sakkyndig har krav paa godtgjørese for sit arbeide efter ger ne i straffeprocesovens 8.amt paa skyss og ko tpenger om for sakkyndige i straffesaker be Rtemt. Deres tikommende utredes av stat kas en. Og aa sakkyndige, som ikke er opnævnt, kan retten efter omstændigheterne tistaa saadan godtgjørese. 3. Forhandingernes offentighet. Forhandingerne fore for aapne dører, hvis ikke retten besutter at uteukke offentigheten. Dørene bør ukkes, naar forhandingerne kommer ind paa forretnings eer foreningshemmeigheter eer andet, som ikke bør komme ti uvedkommendes kundskap. De deer av fremagte boker, som ikke vedkommer saken, kan retten for ege. Enhver, som har været ti tede under forhandinger for ukkede dører, kan retten ved kiendese paaægge at bevare taushet om det, som r forhandet. s 4. Reisbok. retsboken fores ind tid og sted for retsmøtet, navnene paa dommere, "etsskriver, parter og deres fudmægtiger, vidner og sakkyndige. Fremagte dokumenter nævnes og forhandingernes gang gjengives i korthet. Paastande og indsigeser indtage fudstændig, ikesaa ae rettens avgjoreler. Retten kan besutte, at forhandingerne ska optages med hurtigskrit. 5. Rettens avgjøreser.. Rettens avgjøreser træffe. med stemmeferhet. Dom ska avsiges imare. t muig, efterat saksbehandingen er httet. Gaar der mere end tre dage, før dom avsiges, ska grunden ti dette nævnes i dommen.. Skrivefei, regnefei, uteadeser og andre aabenbare fei kan formanden rette paa embed. vegne. Om rettesen ska han uten ophod underrette parterne i anbefat brev. Er nogen av parterne misnøid med rettesen, kan han kræve saken foreagt for den samede ret. Begjæringen maa rettes ti formanden inden en uke, efter at meddeese om rettesen er mottat. Formanden ka uten ophod for ægge rette en for samet ' t. 3. Er dommen ufudstændig eer ukar, kan den rette av den samede r t efter begjæring fra en av parterne, og efterat den anden part er hørt. Begjæringen maa være fremkommet ti formanden senest 4 dage efterat dommen er av agt. 4. Procesedende kjendeser og andre be utninger kan rett nomgjøre, hvis ingen erhvervet ret er ti hinder for det. 6. Anke og kjæremaa.. Kjendeise, hvorved en sak avvises eer tages under behanding, kan indankes for Høiesteret og ska der foretage ved varsets utøp uten

14 8Kj ndese, hvorved Arbeidsretten tar en ak under hensyn ti ses ion rne. behanding, kan paaankes, før dom er fadt, men uten opsættende virkning. Ankefristen er en maaned fra den dag, kjendesen bev avsagt.. Den om ikke er part kan paakjære en kjende e, hvorved det paa ægge ham at avgi forkaring, ed eer forsikring, fremægge dokumenter ' fremvis, foreægg eer gi adgang ti gjenstande eer tjenestgjøre som sa yndig, eer hvorved han iægges straf eer omkostning ansvar. Par tern kan paakjære kjendeser, hvorved de sev iægges straf og omkostnings asvar efter 48 og 50. Kjæremaaet maa erkæres paa stedet, hvis ved kommende er tistede i retten, men eers inden tre dage efterat han har faat m dde se om avgjøresen. Kjæremaaet ha' op ættende virkning for den kjær nde, men hindrer ikke akens fremme. Formanden ender uten ophod kjæremaaserkæringen med de fornodne dokumenter og utskrifter ti Høieste rets kjæremaasutvag. Retten, den kjærende og andre, for hvem kjæremaaet er av betydning, kan indgi skriftig uttaese om saken. Paaberope kjends gjerninger om ikke tidigere er anført, ska uttaesen atid frem endes gjen nem retten. 3. Arbeidsrettens domme og andre kjende er end de som nævnes under nr. og, er endeige. 7. Kr'av som dspringe' av arbeidsavtaer. Under ak om en tarifavtae kan o&"saa inddrages krav som utspringer av en arbeid avtae, hvis kravet vi faa S umiddebare avgjøre e ved dom men om tarifavtaen. ar Arbeidsretten i sin doms utning fastsaat en vi s forstaae e av en tarifavtae, er denne for taaese bindende for enhver ar beid avtae om er bygget paa tarifavtaen. 3. kapite. S 8. Mæging. Mægingsraadene.. Hvi der under en arbeidstvi t om nyordning av arbeids eer øn ningsvikaar eer andre arbeidsforhod ikke opnaaes enighet meem parterne, kan enhver av dem eer vedkommende regjeringsdepartement bringe tvi te maaet ind for et mægingsraad.. Riket inddees i fem mægingskredser. Græn erne fa tsættes av kongen, efterat Arbeidsraadets utt.ae e er indhentet. hver kreds ska der vær en fast mægingsmand. an be kikkes av kongen for to aar ad gangen. V d vaget faar 0 nr. tisvarende anvende e. 3. Mæging raadet ska ha tre medemmer, nemig den faste mæging mand som formand og to andre mægere, som opnævne av formanden efter forsag fra hver av parterne. 4. Ti mæg re kan bare foresaaes norske tatsborgere, mænd eer kvinder. De maa ha fydt 30 aar, være vederheftige og ikke fradømt de ret tigh te',om nævnes i,traffeovens 9 nr,. De maa ikke ha optraadt for nogen av parterne under forhandingerne om tvi ten; de maa ikke være i fast tj neste hos en forening om er part, eer medem av en aadan for ening, og de maa ikke være indehaver av en bedrift om omfattes av tvisten, r være i fast tjeneste ved en aadan bedrift. _ 9. De mægingsr'aad som begjæ'ingen can 'eites ti.. Begjæring om mæging rettes ti den fa te mæging mand i den kreds, hvor den eer de bedrifter igger, som omfattes av tvi temaaet. Om fatter tvisten bedrifter i fere kredser, kan begjæringen rettes ti mægings manden i enhver av disse. Hvis begge parter er foreninger, kan begjæringen rettes ti mæ ingsmanden i den kreds, hvor en av dem h ar it æte.. Begjæringen kan rettes ti hvijkensomhe t mægingsmand, naar parterne er enige. 3. Rettes mæging begjæring ti forskjeige mæging mænd, ska aken behande av den som forst mottok begjæringen, medmindre parterne ene om noget andet.

15 9 30..Afægingsbegjæringens indkod. Begjæringen om mæging ka være skriftig. Frem ættes den av ved kommende regjering departement, er det nok at den indehoder parternes navn og adre e, og at der er en arbeidstvi t meem dem. Mæging begjæring fra en part ka indehode: a. Parternes fude navn og adre se; b. en fremstiing av tvisten og dens aarsak, de forhandinger om har været ført, forhanderne navn og de krav som der ikke kan opnaaes enighet om ' c. navnet paa den som parten foresaar ti medem av raadet; c. for ag med hen yn ti tid og sted for behandingen av tvistemaaet. Med mægingsbegjæring fra en part ka føge en bekræftet avskrift. g 3..Afægingsmandens ugidket eer forfad. Regerne om ugidhet i 3 gjæder ogsaa for den fa te mægingsmand. nser han ig for ugid, eer har han forfad, eer er han optat med mæg ing i en anden sak, underretter han uten ophod vedkommende regjerings departement. Er dette enig i at han ikke bor behande tvi temaaet, overdrar det behandingen ti en anden fa t mægingsmand, eer ti en som det be skikker for anedningen.. s 3. Forberedesen av mæging saken. Mæging manden ka uten ophod ende av kriften av mæging: "o gjæringen ti indkagede med anmodning ti ham om at frem ætte skriftig inden en vi s kort frist ine bemerkninger og for ag ti opnævese av den tredje mæger. Er mæging begjæringen fremsat av vedkommende regjering departement, ska mægingsmanden gi begge parter underretning derom og anmode dem om inden en vi s fri t at meddee ham, hvem de fore aar ti mægere.. Hvis nogen om er fore.aat ti mæger ikke fyder oven krav, gir mæging manden vedkommende part en kort frist t nyt for ag. Mæging mandens avgjøre e er endeig. 3. aa nart de' fra begge sider foreigger ovig for ag, ska de to som er foresaat opnævne ti medemmer av mægingsraadet. Er ikke ovig for ag fremsat inden de frister mæging manden har at, eer er der fere parter paa en av siderne, o de ikke kan enes om hvem de ka foresaa, staar mæging manden frit i St vag. 4. Samtidig med opnævne en av de to mægere beramm r mæging manden tid og sted for raadets behanding av tvistemaaet. Mote kan hode. utenfor mæging kredsen. Han var er de to andre mæg re og indkader parterne paa den maate han finder høveig. Var e fristen bør være saa kort som muig. Om indkadese av vidner og andre, hvi forkaring kan være av betydning, og om forber de e av bevi før een forøvrig gjæd r regerne i R 8 nr Mæger ed. Mægingsraadets medemmer ska før mægingen avægge som nævnt i aadan ed Raadets forhandingsdygtighet. Mægingsraadet er ikke forhandings o besutningsdygtig uten at ae smand forfad, om kan atre mægere er tistede. Faar den fa te mægg tage at vie trække ig utover en uke, forhode efter s 4 før te av nit. Faar nogen anden mæger aadant forfad, opnævner den faste mæging mand nyt medem. For ag fra vedkommende part indhente, hvis dette kan gjøre uten skadeig ophod. Den mæging mand som har paabegyndt akens be handing ska føre den ti ende, ev om hans ordinære tjene tetid øper ut under aken.

16 0 35. Parernes fdmægtiger. Regerne i 7 om parternes fudmægtiger kommer ogsaa ti anvend se for mægingsraadet. Dog maa advokater og sakførere ikke bruker som fudmægtig uten mægingsraadets samtykke. 36. Saksbehandin.qen. Formanden eder orhandingerne. Paa den maate og i de former som det ev væger ska mægingsraadet hurtig og omhyggeig indh nte ae nødvendige opysninger ti tvist maaet utredning og efter evne øke at opnaa enighet meem parterne om et rimeig forik. Raadet kan indhente de nødvendige opy ninger ti tvistemaaene utredning og bedømme, sev om en eer begge parter utebir. Ti fremme av sine un d ersøkeser har mægingrraadet saadan myndighet som nævnt i 9. Dog kan det ikke avkræve vidner og sakkyndige ed. Regerne i og faar anvendere ogsaa for mægingsraadet. Raadet avgjør om forhandingerne ska yære offentige. Besuttes de ført for aapne dører, maa dog 3 iagttagc.. Møtebok føres eft r regerne i Mægingens avsutning. Er der gaat 4 dage efter det første møte i mægingsraadet og forik endda ikke er kommet istand, kan hver av parterne kræve mægingen suttet. enest tre dage efter at saadant krav er frem at ska mægingen suttes. nden samme frist ka mægi g raadet sende ind ti vedkommende regjering departement n b retning om aken, dens aarsak r og gjenstand. Ber tningen.ka indehode forsag ti øsning av tvistemaaene. Er mægerne uenige om beretningens indho d, kan mindretaet gi sær kit uttaese. Departementet kundgjør ber tningen paa høveig maate. 38. Senere vedtagese av raadeis fo rsag. Vi nogen av parterne godkjende mægingsraadets forsag ti tvistemaaet øsning, efterat mægingen er suttet, kan erkæring derom sendes ti formanden. Denne ender n avskrift av erkæringen ti den anden part. Godkjender ogsaa denne forsaget, beram mer mæging manden et møte e m parterne ti oprettese av tariravtae. 39. Gjenoptagese. Om mægingen er suttet kan parterne i fæesskap begjære den jenoptat. Er der gaat en maaned efterat mægingen bev suttet, uten at tvrten endda er øst, ska mæging. raadets formand opfordre pa terne ti nye forhandinger. 40. Anke og kj æremaa. Har mæging raadet avvist et tvistemaa, kan avvisnin skjendesen indanke for ArbeidRretten, hvis avgjøre e er endeig. Ankefrsten er 4 dage, regnet fra den dag da kjendeisen bev avsagt. Saadanne kjende er, som nævnes i 6 nr., kan paakjære efter de reger som er git. Andre kjende er av mægingsraadet er endeige. Mægingsraadet. eiende er kan fudbyrdes efter regern for domme. 4. kapite. Vodgift. 4. Adgangen ti vodg iftsbehanding. Vodgiftsrettens sa7mensætning.. Er mæging suttet, eer enes parterne om at gaa mægingsraadet forbi, kan de i fæesskap bringe en arbeidstvist om nyordning av arbeidseer ønningsvikaar eer andr arbeidsforhod ind for en vodgiftsret paa fem medemmer. Arbeidsrettens formand ska være rettens formand. De fire andre medemmer opnævnes av form anden efter forsag fra hver av pm terne.

17 . Vedkommende regjeringsdepartement i tandbringer for hvert aar to utvag av personer som er viige og skikket ti at være vodgift mænd. Vagbare er norske tat borgere som fyder kravene i 0 nr.. Hvert utvag ska bestaa av tyve mænd eer kvin der. Forsag ti det ene utvag avgives av Arbeidernes fagige andsorganisation s sekretariat, for.ag ti det andet av Norsk arbeidsgiverforening s centrastyre. faar tisvar nde anvendese. Er ikke ovig forsag indkommet ti departementet iuden en av d tte fast at frist, gaar vedkommende tyres for agsret over ti Arbeidsraad t. 4. Begjærin.(j om vodgiftsbehanding. Begjæring om behanding av et tvistemaa ved vodgift ret ka være f\kriftig og av saadant indhod som nævnt i 30. Den ka være undertegnet av begge parter og endes ti Arbeid rettens formand. Har tvi. temaa t været for mæging raad, ka som biag føge en bekræftet avskrift av mægingsbegjæringen og ay mægingsraadet møtebok. 43. Ug ide vodgiftsmænd. Har den ene part indsigese at gjøre mot formanden eer mot de vodgiftsmænd, som den anden part fore.aar, ska indsigesen fremsættes samtidig med yodgiftsbegjæringen. Finder formanden, at nogen av dem om er foresaat er ugid efter regerne i 3 nr., anmod ' han vedkommende part om at foresaa en anden. Efterkommes ikke anmodning n inden den fa tsatte frist, opnævner formanden det mangende medem av samme utvag som den u ide. Hvis formanden ev er ugid eer har forfad, foges 4 første av mt. 44. Vodgiftssaken. Saasnart retten er gydig sammensat, berammer formanden tid og sted for saken behanding. Forovrig gjæder om behandingen for yodgift retten det som er fastsat i 5, 6, 7, 8 nr. 4, 5 og 6. amt 9, 0,,, 3 og 4. Faar noget av de opnævnte medemmer forfad under saken behanding, forhode efter 34 tredje avsnit. 45. Vodgiftsrettens avgjøreser. Vodgiftsdommen ska ha domsgrunde. Den underskrives av ae vodgiftsmænd. ten begge parters samtykke maa en vodgift dom ikke give, ængere gydighetsfrist end tre aar. Paa vodgiftsrettens aygjøre er faar * 5 og 6 tisvarende anvendese. Negter Arbeidsrettens form and at ta et tvistemaa under behanding som vodgiftssak, ska han avsi kjende e om kan paaankes efter 6 nr.. 5. kapite. Straffebestemmeser. 46. Arbeidsstans.. Den som i strid med 8 iverksætter eer detar i arbeid nedæggese eer arbeidsstængning, straffes med bøter. Disse kan for arbeidsgiver i gjentage estifæde gaa ti 50,000 kroner.. Et medem av en fagforenings eer arbeidsgiverforening styre som medvirker ti en uovig arbeids tans ved at utbetae foreningsmider, indsame eer utdee bidrag eer paa anden maate, straffes med bøter. 47. Anmedeser m. v. Med bøter traffes den som forsommer at i dsende ti Arbeidsraadet anmedese eer opgave efter eer a\'skrift av tarifavtae efter Fornærmeig adfærd m. v.. Den om under et møte for Arbeidsretten fornærmer retten eer nogen som møter for den, eer forstyrrer møtet, krænker rettens værdighet

18 eer ikke yder paabud fra retten eer formanden, kan utvises og ved kjend se under saken iægges boter. Den som skriver noget usømmeig eer fo rnærmeig i et søksmaasskrift kan ikeedes ved kjendeise under saken iægges boter.. Bestemme erne under nr. gjæder ogsaa for mægingsraad og vodgiftsretter. 3. Om nogen straffes efter denne paragraf, kan han dog forføge paa vanig maate for gjerningen. Men bøterne kommer i betragtning ved strafutmaaingen. 49. Brud paa taushetspigt. Den som ikke overhoder paabud om taushet efter denne ov, straffe med bøter. 50. Utebivese m. v.. vis et vidne eer Jo en som eers har faat særig paaæg om at møte personig utebir uten gydg forfad eer ikke betimeig har medt forfad, eer uten ov forater møet før det er sut, kan han ved kjende e under saken iægges bøter og paaægges het eer devi at betae de omko tninger om han ha" vodt. Utebir han efte" ny indkadese eer opfordring ti at møte, kan han enda en gang iægges bøter og omkostningsansvar. Like med utebivese ut n gydig forfad regne det, at en sakkyndig uten "'ydig grund negter at overta it hverv eer forsømmer sin pigt, og at no gen maa avvi es, fordi han moter drukken.. e ter nogen uten gydig grund at forkare sig eer avægge ed e r ior ikrng, kan han ved kjende e under aken iægges bøter og paaægges het eer devis at betae de omkostninger som er vodt ved negtesen. Han kan ikke iægges saadan straf og. aadant omko tning ansvar mere end to ganger i samm sak. 3. Hvis nogen ikke efterkommer paaæg om at fremægge et dokument eer fr mvise, foreægge eer gi adgang ti en gjenstand eer at efterse og gjøre utdrag av et dokument eer ignende, regnes det ike med at han negter at forkare sig. 5. Ansvar fo r kjæremaa. For aabenbart grundøst kjæremaa kan oiesteret iægge bøter og omkostningsansvar. kjæremaa utvag 6. kapite. Sutningsbestemmeser. 5. Saksomkostninger.. Der betaes intet for behanding av tvi temaa v d Arbeidsretten, mæging raadene og vodgiitsretterne eer for bevisoptage er ti bruk for saadan ak. Arbeidsretten kan dog ved kjendese paaægge en av parterne eer begge at godtgjøre tatskas en het eer devis den utgifter ved behanding av tvi temaa ior Arbeid retten.. Omkostningerne ved tvistemaa for Arbeidsretten kan den ene part faa sig tikjendt hos den anden efter regerne for saksomkostninger i amindeige borgerige saker. Derimot ska hver part sev bære ine omko t ninger ved behandingen av tvi temaa for mægingsraad eer vodgiftsret. 53. Lonninger m. v.. Lønninger og honorarer, om tikommer Arbeid rettens, mæging raadenes eer vodgiftsretternes formænd og øvrige medemmer, utredes av tatskas n. Denne bærer ogsaa utgifterne ved formændene kontorhod og utgifter ne ti okaer og kriverhjæp under møterne.. Arbeidsrettens formand ka ha fa t aarig øn. Mægingsraadenes formænd ska ha fast aarig øn og et honorar for hver enket ak. De øvrige ro demmer av Arbeidsretten, mægingsraadene og vodgift retterne tistaaes hon rar for hver sak av vedkommende regjering departement.

19 3 3. Under reiser har medemmerne av Arbeidsretten, mægingsraadene og vodgift rett erne krav paa skys og kostpenger efter ov av 0. jui 894. Kostpengene ka være som bestemt for første kasse i oven Kongen gir de fornødne be temmeser om utføresen av ret skriver orretningerne ved Arbeidsretten, mægingsraadene og vodgiftsretterne. 54. Lovens icrafttræden. Denne ov træder i kraft fra den tid kongen be temmer, dog. januar 93. ene t Efterat spørsmaaet var drøftet i moter den. og 9. juni vedtok konferansen at bemyndige sekretariatet ti at indsende føgende for tiing ti tortinget : Ti Stortinget! anedning av den fremsatte ode tingsproposition ti ov om arbeid tvister har repræsentanter for andsorganisationen været sam t i møte Kristiania den 7.8. ds. ti drøftese av aken. Møtet tiater sig at uttae føgende :. Utsættese av ovforsagets behanding. Paa vegne av Arbeiderne fagige andsorgani ation, som repræ enterer 57,000 organi erte arbeidere, hensties paa det ind tændig te at det av regjeringen fremagte utka t ti ov om arbeidstvister ikke optas ti behanding av det indeværende storting. En ov som den foresaaede vi jo paa det intime te berøre hver eneste fagforening i andet, og dis e maa derfor ha biig krav paa at faa anedning ti at behande aken og uttae sig før oven tages op ti drøfte e i stortinget. ærværende repræsentanter, som bev opnævnt av den sid ste fagige and kongres for eventuet at ta stiing ti en proposition om mæging og vodgift, forut atte saaede kun at kue avgi en uttae e, hvorefter organisationerne kude faa behande,aken. Man gik nemig ut fra, at stat magterne vide gi fagorgani ationen den nod vendige tid ti droftese av denne for den saa vigtige sak. Dette skude være saa meget mere rimeig, som der jo i ovforsagets motiver fremhode., at en ov som denne maa, for at kunne virke hedig, mottages med v vije av de angjædende parter. Der kude heer ikke være nogen grund ti nu at fo'ce'e frem denne ov. Hvad interessetvister meem de fagig organiserte arbeider og arbeid giv rne angaar, e' der ikke i det senere ut brutt nogen væ entig saadan av den grund at der ikke har fundet f0 7'handing sted. Den tørste konfikt, som har paagaat iaar, nemig inden hermetikindu trien, var tvertimot gjentagne gange ti forhanding; men interessemotsætningerne var,aa tore, at konfikt aikeve brøt ut. Det maa antages, at det samme vide ha været tifædet sev under en offentig mæging. Hvad konfikten ved statens egne arbeider angaar, har jo ' regjeringen det i sin haand at forhande paa den maate som den fin der mest tjenig, uten at der av d n grund behøves at gaaes ti særige foran tatninger. vad 'etstvister angaar, bir dis e aerede nu meem organisationerne øst ved forhanding og eventuet vodgift, saa det heer ikke hvad dis e forhod an aar skude være nogen særig grund ti at forcere frem et ovfor ag, om grper ind paa et for ovgivningen het nyt gebet, med virkninger og konsekven er som under en forceret ovbehanding kan bi upaaagtet. Det vi maaske anføres, at der er forekommet brud paa den amindeige form for behanding av retstvister, f. eks. streiken ved aaheim. \en herti ka bemerkes, at dette er en temmeig enestaaende for teese, og at saadant vi kunne indtræffe under hvikensomhest ovgivning. Det forekommer yderst sjeden, at de reger som nu eksisterer meem or anisationerne om ret tvisters behanding, er gjenstand for brudd. Man maa denne forbinde e erindre, at der nu eksisterer meem tariffer her i andet.

20 4 Naar forhodene i vort and er saaedcs som foran anført, og derom kan der ikke raade tvi, ynes et krav om ut ætte e av oven behanding at vær aa rimeig og saa fudt beføiet, at tatsmagterne uten at gaa samfund interesserne for nær trygt maa kunne gaa med herpaa. Videre ska bemerke, at det har været stortingets forutsætning, at spørsmaaet om beskyttese av foreningsfriheten skude behandes i forbinde med ov om arbeid tvister. Det kude syne naturig, at naar staten ved ov vi gripe ind i forhodet meem arbeidere og arbeidsgivere, bør ogsaa det foreiggende komiteforsag om foreningsfrihet behandes i samme forbinde e. At proposition i denne ak endnu ikke er frem at, er saaedes en grund mere for at behandingen av det foreiggende ovforsag bør utstaa. henhod ti oven taaende fore aaes : Det fo reiggende fo rsag ti ov om arbeidstm'.ster tages ikke under behanding av stortinget iaa', men oversendes de respektive o'ganisatione' ti uttaese.. Hvordan offentig mæging i arbeidstvister bør etaberes. Repræ entantskap t vi stra(s uttae, at regjeringens for ag ti ov om arbeidstvister ikke kan ies at være tifredsstiende, ike aaitt som den departcmentae komite fertas forsag eer de tidigere propositioner i samme emne. Man er derfor kom met ti det resutat, at taten istedetfor at gaa ti saa omfattcnde ovforanstatninger, hvi rækkevidde og føger det er vanskeig at overskue, bør søke ved enkere institutioner at opuaa det samme resutat. Vi henviser i saa hen eende ti vore naboande Sverige og Danmark, hvor fagorganisationen og arbeid giverorgani ationen utviking har været nogenunde den samme som ho o, kun med den fo'skje at utvikingen er kommet æn ere i di s ande, hvor industriai men har hodt sit indtog paa t tidigere tidspunkt. Naar man derfor i Sverige og Danmark har nøiet sig med at oprettc en fo 'icsinstitution, om kun griper ind i de konfikter som ' av mere omfattende art, saa skude ve dette ti i os ikke heer at gaa æng ' paa dette for ovgivningen uprøvede og van keige omraade. Sev om de ovbe temmeiser forhandings og mægigsreger, straffebestemmeser etc. som er oresaat i regjering utka tet, tisyneadede synes at ramme begge parter ikt, kan det dog i praksis vise ig ikke at være tifæd t, idet de to organisation ' har en forskjei&,artet organi ationsform og ganske naturi kommer ti at optræde paa forskjei vis. Fagforeningerne ope' ' ' med ({cn store rna sc, som fra daarige arbeid forhod ska kjæmpe sig frcmad og opad ti bedr vikaar og maa saaede som rege bi den angripende part ; men. arbeidsgiverforeningerne utgjør et faata de besiddende, som nærme t har ti opgave at forsvare sig mot og tibakesaa arbeidcrnes kamp for bedre arbeidsforhod, sev om de herunder i det senere og aa gaar angrep vi tiverks. Lovbestem meser som tisyneadende rammer begge organi ationer ikt, kan derfor godt i væ entig grad komme ti at føes om baand paa fagorgani ationens arbeide, men de kun i enkete Wfæder føe paa ignende maate av arbeidsgiverforeningcn. Videre maa man ta hensyn ti at arbeiderorganisationen hitti har utviket sig frit utcn støtte av det offentige, ja ofte under motstand fra myndigh t mes ide, og dog kan der som rege ikke fra taten rettes nogen begrundct anke over den maate, hvorpaa fagorganisationen fører den sociae kamp. De to organi ationer i arbeidsforhodet har sig imeem skapt forhandingsreger, dom toe i arbeidstvister etc., som av ae erkjendes at virke paa n saadan maate, at ska det offentige foreta noget i denne sak, bir det nærm st kun at ave ignende in titutioner og i dem det nødvendige autoritativ præg som statsinstitutione'. Den utviking som arbeiderorgani ationen har hat, og den anerkjende e om den nu har vundet, berettiger ikke staten ti at gaa ti en saa omfattende ovgivning, at der kan yære fare for, at denne hedige utviking ska enten tagnere eer føre ind i et andre mindre ykkeig po'. Vi mener derfor, at man ikke bør gaa ti gjennemførese av regjeringens forsag, men forsøke enkere foranstatninger, hvorved man og aa vi

21 5 vind erfaring for, hvordan mægende tatsinstitutioner virker i kam pforhodet meem arbeidernes og arbeid givernes organ i ationer. Vi vi i denne anedning ( om foran nævnt) fæste opmerk omheten ved de fo riksinstitutioner, som er oprettet i Sverige og Dan mark. Sverige er der 7 foriksmænd, idet andet under hensyn herti er opdejt i 7 di trikter. Danmark, hvor centrai ationen er sterkere gjennemført, er der kun en for Jibmand, som har sæte i Kjøbenhavn. Foriksmanden har ti opgave at gripe mægende ind, naar en størr konfikt truer med at bryte ut for at forhindre denne og efterat konfikten er utbrudt for at for øke denne biagt. Han kan ammenkade parterne ti forhanding, naar han finder tid punktet beeiig, og parterne er forpigt t ti at møte og behande forik manden forsag, som det dog staar dem frit at vedta eer forkaste. Paa den maate opnaaes i reaiteten det samme om ti igtes i regjering forsaget om offentig mæging, men det opnaaes uten ae de b Rtemme er om rapport, traf etc., som utvisomt het fra første øiebik av vi gjøre denne ov upopuær og saaedes netop gjøre det van keig for de gjennem oven >;kapte institutioner at opnaa god resutater. Den mangfodi het av smaatvister og konfikter, som efter regjeringsforsaget vi komme md for mægingsraadene eer arbeidsretten og aaede faa en meget mere tungvindt, omstændeig og kostbar behandin end nu, vi ved den av os paapekte forik in titution ordne meem orgamsationerne >;om før, idet foriksmanden kun griper ind naar han an er det paakrævet. Vi maa derfor paa det kraftig te tiraade, at man ikke gaar ænger i ovforanstatninger paa dette omraade end ti oprette e av foriksinstitutioner i overen stemme e med de aerede oprettede i Sverige og Danmark. vad angaar retstvisters behanding og betimeigheten av n offentig Arbeid ret er man av den opfatning, at dis e tvister aerede nu behande paa en saadan maate av organisationerne, at det ikke kan ies at være særig paakrævet at træffe forføininger i saa henseende. Den av o foresaaede forik mand kan og aa tænke benyttet som opmand i vodgifts.aker organlationerne imeem. Forik institutionen vi saaedes virke tifreds tiende ogsaa paa dett omraade. Repræsentantskapet vi saaede i motsætning ti den foreiggende pro Josition foresaa : Det hensties ti regjeringen at utarbeide fo rsag ti fo riksinstitution ikhet med de i Sverige og Danmark oprettede. 3. Bemerkninger ti det foreiggende ovutkast. om foran anført er vi mot det foreagte utkast ti ov om arbeid tvi ter. Vi an er det endvidere om atfor vidtøftig og omstændeig ; det griper ind i saa mange ømfintige forhod paa maate, som det ikke er muig het at overskue virkningerne av. Lovfor aget tisigter at forhindre reguere er biægge arbeid konfikter. Ved utarbeide en av ov tek ten ynes det at ha været magtpaaiggende at gjøre for aget aa omfattende som muig, saa at si øke at ta at med. Men dette har bevirket, at forsaget for mange vigtige punkters vedkommende har faat en atfor øs og vævende form, om vi g anedning ti mange fortokninger med derav føgende tvister. forhodet meem arbeidsgiver og arbeidere vi der bestandig være <'de rivninger, di e øse i 9 a 0 tifæder et og enket inden organisation rnes ramme; anderedes bir det naar ov og domsto ægg, ike for, da <,r der fare for at tvisternes anta vi øke i sterk grad ; d t bir ikke da )are at ø e utjevne tvi ten paa en prakti k maate, men ogsaa at søke straffet in motpart. Man bor ikke øpe denne resiko i unødig grad og arbeidsforhodet vi ikke bedres ved det. Vi.ka i det føgende paapeke enkete av forsaget me t uhedige bestemme er : punkt 5 defineres arbeidsnedæggese (streik) saaedes : «en he eer devis arbeids tan, om arbeidere i fæesskap eer i orstaaese med Jtinanden iverksætter for at tvinge> osv. Hvor meget ka man ægge i

22 6 ordene : som arbeidere i fæesskap eer forstaaese med hinanden iverk sætter, og hvor begynder tvangen mot arbeidsgiveren og hvor utter indi vidernes ret ti al fratræde et arbeide, ti at k ræve bedre vbkaar for sit arbeide? D parte mentets foredrag gir ingen retedning, og dog er beste m mesen n sterk utvidese av punkt 4 i den departementae komite forsag. At en arbeid ' sutter fordi han er misfornøid med forhodene og ikke kan faa d m rettet er fudt ovig, at 3 tykker gjor det, maa ve anskues paa Ramme maate, det skude ikke være arbeidsstans i ovens forstand. Men d i se kan jo ud merket godt hand i forstaae e med hinanden, de ' misfornøid med forhodene og kan faa det bedre andre teder. Ska en arbeids iver kunne b ringe dette ind ti ovbefat mæging eer i tifæde det er tari f paa stedet frem for Arbeidsretten? Et tifæde fra det praktiske i v : E n arbeidsgiver hadde arbeidere paa 5 steder (bygarbeider), ae var organisert. Paa det ene sted var 7 mand, 3 suttet fordi de ikke fik bedre vikaar, de øvrige fortsatte. Dette kadte arbeidsgiveren en arbeidsstans og forangte organisationens indgripen. kude saadant komme ind u nder oven bev det et arbeidsstof, som steg ti det u rimeige og ovforsaget gir adgang ti det. Definitionen av begrepet arbeidsstans i propositionen er atfor omfat tende og kan gi et atfor stort spierum for vedkom mende dommer. Vi maa derfor kræve at definitionen begræn e ti he eer devis arbeidsstan om er iverksat av arbeidere som hander i fæesskap, d. v.. arbeid. sta som er iverksat ved be utning av hovedorgaisatioerne eer nogen ay derer underavdeinger e r om ved understøttese eer bekjendtgjørese støtte av diss.. 3 punkt fastsætter at en tm jf ska gjæde i 3 aar og ha 3 maa!eders opsigese, hvis intet andet er fa tsat 0 tiden for dens gydighet. Dette finder vi urimeig. Ønsker ikke parterne at beste m me tiden for dens varighet, er det som r ge for at e den an, for at kunne bedømme dens virkninger for man binder sig for ængere tid. En overenskom t, S0 ikke indehoder nogen bestemt varighet, bor derfor ikk gjæde mere end aar d maaneds opsigese...'j p7tnct 5 e" ogsaa u kar. At e n utstøtt eer utmedt fo rening og denne;,; medemmer ikke kan ose sig fra en ari! bar ved at a sig utstøte eer ut mede er ri meig, men at den enke te pet'son, der staar het utenfor, kan ke i het andre forhod Rka] være bundet kan fore ti mage besynderige situationer. Bestem mesen bør gaa ut eer ombyttes med komiteens 5 punkt.!$ 4 om ansja for arifbrudd er for vidtgaaende og gir adgang for vi kaarige ;,;kjøn, noget der ikke maa være adgang ti i et saa vidtrækkende Hporsmaa. Paragraffens sidste ] d : eer aar den trods opforc ring ikke bruket de mid r, som staar ti dens raad ighet, mot de tarifbrytende medemmer maa utgaa. Det gjæder her, som ved,pør maaet arbeidsnedæggeser, at organisa tionens an var maa begrænses ti at gjæde, hvad d n sev for tar eer med virker ti. Den danske ov ; gaar med foreningens ansvar ti : naar den h a r gjort sig deagtig i de paakaged forhod, og vi skuu tro at dette griper angt nok ska man være sikret mot vikaarigheter. D partementet gaar i sit foredrag ut fra, at organi ationen intet ansvar kan ha for brudd den ikke kjencer ti, eer som der ikke kages over men frem sættes k rav om foreningens indskriden maa det være foreningenr u beting de pigt at tving vedkom m ende ti tarjfydio"het ved ae d e mider som staar ti dens raadigh t. At den ene part k ræver den anden ind ".:rriden i en tvist kan ikke vær nok, vedkommende organisation maa ve først erkjende eer faa en kjendese for, at den paakagede handing av de enkete m edemmer er et tarifbrudd. Tarifferne fastsætter saa at si adrig det absoute i arbeidsbetingeserne, tvertimot, de forutsætter at der ska gives personig øn tiæg, forhandes

23 7 om akkordpri er m. v. Reguering av di e forhod inder ikke ted udeukkende for en og en person ad gangen, men ofte for grupper j det er avhængig av de speeiee forhod. Bir der ingen enighet og den eer de det gjæder av den grund vi sutte sit arbeide, bænder d t at arbeidsgiveren kader det tarifbrudd uten at arbeiderne kan eer vi erkjende rigtigheten herav. Og det kan ikke foranges, at en mand ska fortsætte i uakseptabe arb idsvikaar ti en kjendese er fadt, fordi den anden part paastaar det. OrganLationen ka anvende de mider som staar ti dens raadighet mot de tarifbrytende medemmer. Uttrykkene er anvendt uten nærmere forkaring av hvori miderne ska b staa. Ju. tis paa denne maate vi virke meget forskjeig. De fe t foreninger har, eer kan ve faa, r t ti ekskudering av saadane m demmer, men en ek kudering vi ikke virke som straf overfor ae paa samme maate. Det betyr jo ikke negtese av arbeide og det beror paa medemmets karakter og forhodene forøvrig om det idetheetat opfattes som traf av yedkommende. Resutatet bir mer end tvisomt, det eneste sikre er, at hverken fornærmede eer organ i ationen har opnaadd noget ti gagn i den sak tvisten dreiet sig om, motsætningerne er skjærpet, man har ikke økt at utjevne. Paragrafferne 5, 6 og 7 hvier paa amme tankegang o foresaae" strøket. Bestemme er om ansvar og straf maa ikke utpenses d nne ov, ska den ikke istedetfor at virke reguerende, virke hidsende og forbitr arbeidsforhodet. Brudd paa kontrakt og avtae faar dømmes og straffes efter de amindeige gjædende ove, de fagige arbeid forhod trænger ingen straffeov for sig speciet. rbeidsforhodet maa ikke bindes i ae muige traffeb stemmeser. Det hjæper ikke hvor omfang rik og noiagtig en tarif gjøres j i tarifperioden kan der mede sig nye ting om gjør at regerne ikke passer ænger. Der paagaar en stadig utviking, og binder man hænder og fotter, hindrer sev den beskedneste fæesoptræden, saa vi det foes av arbeid rne som de tod i et ikefrem saveforhod ti arbeidsgiverne. Opnaar man først at gjøre de ved orgaisationen fastsatte arbeidsforhod forhadte, saa vi der kunne skape forhod som ingen ov kan beher ke. Organisationen er bygget paa soidaritet, paa jensidig hjæp, med den discipin som nødvendigvis føger, men den maa kke av ovgivningen benytte, saa tvangen bhr det hoved agehge. 0 punkt og fast ætter at «Arbeidsretten ka ha 5 medemmer, som kongen beskikker for 3 aar ad gangen og de som b skikkes ti med mmer av Arbeid retten maa være nor ike tatsborgere. D maa ha fydt 30 aar, være vederheftige og ikke f'adømt de rettigheter, om nævnes i straffeovens 9 nr.. De maa ikke være medem av en fagforening eer arbeidsgiverforenings tyre, og de maa ikke være fa. t ausat i en. aadan forenings tjeneste. Der er tiagt Arbeidsretten en overordentig myndighet, sik som ovforsaget er formet, og bibehode den, vi arbeidsretten gripe terkt ind i forhodet arbeiderne og arbeidsgiverne imeem. Rettens sammensætning er derfor av stør te betydning, og sik som ovforsaget forutsætter den, er den ikke tifredsstiende for arbeiderne. tiingen som medem av Arbeidsretten er ikke onnet, og der ska ikke brukes nogen av styrernes medemmer eer organisationerne. ønnede tiidsmænd. Men ska arbeiderne føe sig no enunde betrygget. maa de ha fok med der kjender organi ationen og den vrkemaate ut og iud. tiiugen som medem av retten maa derfor ønnes het, saa ikke sp r. maaet om evebrødet ska hindre en skikket mand fra at motta tiingen.![ed den ramme for Arbeidsretten virksomhet om r op at, vi utvisomt rettens medemmer faa sin hee arbeid tid optat. Faar man de r tte fok, der kan ofre ig het for arbeid t, vi rettens torre e godt kunne begræn e ti 3 medemmer. L

24 8 Ti 4 punkt vi vi foresaa, at vodgift utvagene væges av de respektive organisationer kongre er eer generaforsaminger. Det bør her være organisationernes høieste myndigheter, som gis adgang ti at utpeke sine fok. 5 punct andet avsnit bør utgaa. Naar staten foranger at ordne diss ting, faar den ogsaa bære omko tningerne dermed. Het urimeige kag maa og unødig trætte har man jo aikeve adgang ti at ta fat i. Hodt i en saa amindeig form vi det et infuere paa partens adgang ti ved vidner og paa anden maate at faa beyst saken het ut. Det er arbeidere om ka møte uten juridisk assistanse. Offentige tjenestemænd og arbeidere. propositionen er foresaat, at offentige tjene temænd og arbedere, som ikke arbeider i akkord eer som som har en opsige esfrist av over 4 dage hodes utenfor oven. Dette vi bety det samme som at frata dis e arbeidere streikeretten. Det fremgaar da ogsaa tyd ig av departementet uttaeser, idet der fremhodes, «at de om gaar ind i aadan offentig tjene te, maa være sig bevi st, at nogen streikeret fo r dem vi staten ikke kunne anerkjende. Det maa atsaa være forut ætningen, at regjering n for disse arbeideres vedkommende vi foresaa en ov om forbud mot treik. For det kan ve ikke bestride, at de offentige tjene temænd og arbeidere, for hvem streikeretten er av praktisk betydning, for tiden har denne ret i vort and i ike stor utstræming som arbeidere i private bedrifter. Der er hævdet, at d r fyter aa mange fordee av at være fast ansat i stat og kommune. Det er imid rtid et stort spørsmaa om aa er tifædet; iafad kan det ikke med be temthet paastaae, at ønning og arbeidsvikaarene i de offentige bedrifter er saa meget bedre end i de private. Skude arbeider i offentig virksomhet ved en undtagesesov ganske være avskaaret fra gj nnem organ i ation at forbedre ine kaar, vide dette sikkert føe om en uretfærdighet av vedkommende arbeidere. Vi an er det derfor ganske urigtig at tie de offentige arbeidere i noget andet forhod ti de i ov for aget berørte spørsmaa end de private arbeidere og maa hævde retten ti streik for ae ønsarbeidere. Kri tiania, 9. juni 9. Sekretariatet for Arbeiderne fag. and organi ation Oe O. Lian, rormand. Sverre versen. ste avsnit om utsætt se av ovforsagets behanding vedtoges enstemmig. det avsnit : «Hvordan offentig mæging i arbeidstvister bør etaberes,» vedtoges mot 4 st., som avgaves for t av hr. Tranmæ fremsat forsag aaydende : «Møtet vi paa det bestemteste fraraade indføre e av tvungen mæging og vod ift i arbeid tvi ter. Staten, om repræsenterer den be iddede kasses økonomske o ociae interes er, kan ikke optræde om upartisk dommer eer opmand de intere sekampe, som føres meem arbeiderne og arbeidsgiverne. En offentig mæ ings og vodgift institution kan saaedes ikke forikes med arbeidernes retsbevi thet. Det er derfor intet grundag for en sik ovsivning, og den vi i tifæde snarere gripe for tyrrende end reguerende md i forhodet arbeiderne og arbeid giverne imeem. Tranmæ suttet sig sub idiært ti sekretariatets forsag. 3dje av nit vedtoges i ine hovedtræk, idet ekretariatet bemyndigedes ti i detajer at utarbeide anmerkninger ti ovteksten i regjeringsforsaget.

25 9 Hovedstyremøte 9. juni. Om eftermiddggen, efterat konferansen angaaende ov om arbeidstvister var av uttet, hodte hovedstyremøte ti behanding av Kr.a mode nekkerforening ' optagese i Jern og metaarbeiderforbundet. Foreningen, som ikke stod tisuttet noget forbund, hadde besuttet at mede sig ind i forannævnte forbund. Jern og metaarbeiderforbundets tyre var viig ti at opta foreningen, som ikke vide indgaa i Træarbeiderforbundet. ekretariatet hadde sendt saken ti Træarbeiderforbundet ti uttae e. Forbundet protesterte mot at foreningen bev optat i Jernog metaarbeiderforbundet, hviket ansaaes stridend mot Land organi ationens ove. Kristiania var Skibs og modesnekkernes forenino tisuttet Træarbeiderforbundet og der bev da to foreninger i samm fag i samme by staaende i hvert it forbund. De øvrig mode nekkerforeninger i andet stod ae i Træarbeiderforbundet. Føgende besutning vedtoges : «Jern og metaarbeiderforbundets anmede e om at Modesnekkernes forening ønsker optagese kan ikke godkjendes av hovedstyret, da en aadan ordning er tridende mot Landsorganisationens ove punkt. Det anbefaes Modesnekkernes forening at søke en ordning med Træarbeiderforbundet. Sekretariatet. 9 har sekretariatet besta at av føgende : Farmand: Oe O. Lian. Sekretær: Sverre versen. Sekretariatmedemmer : Rich. Hansen, G. Sethi, Jørgen Borgen, H. Petter en, P. Aarøe, A. E. Gundersen, M. Nygaard, P. Andersen og Magnu Nissen (tiforordnet medem fra D t norske arbeiderparti). S'uppean ter : var Knudsen, A. Jue, Hega Nitteberg og A. Peder en. Revisorer : D. Jensen, Tobias O en og N. Mittet. Suppeanter: Edv. Evensen, A. Steinhauser og Randof Arnesen. kretariatets repræsentant i centrastyret for Det nor k arbeiderparti : J. Borgen. uppeant : M. Nygaard. utvaget for De samvirkende fagforeninger i Kristiania A. E. Gundersen. Kontorassistenternes øn er i aaret forhøiet med 0 kr. pr. maaned for hver og utgjør nu for Juhr Haugand, ansat 907, kr pr. maaned og for frk. Huda Aamodt, an at 90, kr pr. maaned. S kretariatet har hodt 64 møter. 43 for kjeige aker er behandet. De feste av disse har angaat onskrav, op igese av over n kom ter og gjennemføre e av nye. Ti kontoret er indøpet 456 indregi trer te skriveser og avsendt 58. De uten er en række forskjeige forespørser besvaret angaaende organisationen. Der er i aarets øp utsendt cirkuærer.

26 0 Agitationen. V d ekretariatet foranstatning er en række foredrag om fagf rening bevægesen og om arbeiderne økonomiske kamp idetheetat bit avhodt rundt omkring i andet. Landsorgani ationens formand hodt i sommer en række foredrag i ordand. V d en fæe ordning av Arbeidsmand forbundet, partiet og Land organi ationen har hr. E. Reiersen hodt en række foredra et paa Vestandet. Hr. Andr. Jue har med devis bidrag fra Land organisationen hodt foredrag i det trondhjemske m. f. steder, og j mandsforbund t formand hr. Gerh. Gubrandsen har ogsaa været ute paa agitation med devis støtte fra Landsorganisationen, ike om bidrag har vær t ydet ti agitation bandt skogsarbeiderne. Foruten dette har andsorganisationens formand i aarets øp hodt mange for drag paa de forskjeigste kanter av andet. Sekretær n har ik d s hodt manete foredrag i Smaaenene, Buskerud m. f. st der. For drag er end videre hodt av Rich. Hansen, Gunnar Ou and m. f. Sjømændenes organi ation ' i aaret yderigere styrket og befæstet. Det resutat som sjømændene herhjemme hitti har naadd ved sit organisationsarbeide maa betegnes som i høi grad tifredsstiende. Matros OeT fyrbøterunionen har i 9 faat ca. 800 nye medemmer. forbundets organisation er anerkjendt som part i arbeidsforhodet, en række overenskomster er oprettet, hvorved stabie og forbedrede arb idsforhod er gjennemført. Kampen meem sjøfokene indbyrde er utkjæmpet O"" forbundet staar idag ubestrideig som repræsentant for d n underordnede sjømandsstand. Nyt and er agt ind under organi ationen og øket kraft tiført arbeiderbevægesen. Det yngste skud paa stammen er Norsk skog og jordbruksarbeiderforbund. Det bev stiftet den 5. februar 9 og er saaedes endnu ikke aar gammet. Det er da rimeig, at det endnu ikke har sat storre m rker efter sig. For tiden arbeider forbundet under adskii""e vanskeigh t r, fere foreninger er sygnet hen, men nye er kommet ti. Det betaende medemsta er ikke imponerende, men der hoder paa at danne sig en fast kjerne, en trofast iten fok, som nok vi magt at føre arbeidet videre. Arbeidsmarken er stor. Der findes over 35,000 skogs og jordbruksarbeidere i andet, som arbeider for dagøn. denne maaned ska forbundet hode andsmøte, og det er at haabe, at dette vi bidra ti at sætte øket fart og mod i arbeidet. Sevføgeig er der i aarets øp og aa fra forbundenes side drevet en meg t væsentig agitation. at er utbetat ti agitation kr Herti kommer 000 kroner som er beviget ti Arbeiderpartiets kvindeforbund samt restb øpet av kongr ens bevigning ti partiets agitation bandt andarbeid r, kr , iat Overat har der været stor inter s for opysningsarbeidet. Fra centrastyret for Det norske arbeiderparti har vi mod tat en beretning om agitationen bandt andarbeidere og fiskere, som vi indtar i sin hehet :

27 Beretn ing om Det norske arbeiderpartis agitation i 9 og 9 bandt andarbeidere og fiskere. Arbeidernes fagige and organisation vedtok paa sin kongre 90 føgende forsag : «Kongressen bemyndiger sekretariatet ti i kongresp rioden at utbetae Det norske arbeiderparti et beøp av kr ti ayitation bandt andarbeidere og fiskere. Beøpet anvendes efter nærmer konferanse meem sekr tariatet og centra tyret.» Centrastyret og ekretariatet besuttet efter ind tiing av Oe O. Lian og Magnus Nis en at agitationen det første aar skude drive i: De nordige andsdee (ved Magnu Nis en), Wamdaen, Utrondeagen, Romsdas amt (ved Oksvik), Sondre og Nordre Bergenhus amter (ved Ange Osen), Nedenes, Lister og anda, Stavanger amter (ved Sæbø), Bratsberg, Jarsberg og Larviks amter (ved Bj. Evj m. fu, Hedemarcen (ved W. Carsen), Gudbrand dae (ved Gun t in Andersson). Efter denne pan begyndte agitationen. Nordand. J.fagnus issen b gyndte agitationen i Vik i Hegeand, og det før te møte bev meget veykket. Lokaet bev nemig for itet, saa for draget om den fagige og poitiske organi ation og om ociai men principper maatte hode fra trappen ut i det fri. Derfra gik turen ti Leirfjorden. Paa dette ted var man negt t at bruke skoeokaet, hvorfor foredraget bev hodt i en jobod. Møtet bev titrods herfor utmerket; der var samet 50 tihørere. Videre hodte foredrag i Mosjøen, Korgen i Hemne, Hemne berget, Mo i Ranen og Bodø. Suitjema hodte møte for 500 tihører. Rognan, Satdaen, hodtes to foredrag for fudt hus. Svovær var 300 fremmøtt. Efter foredraget stiftede en partiforening, den før te i Lofoten. 30 t Ynet sig om medemmer. Fra Svovær gik turen ti igerfjord, hvor foredrag hodtes. ortand hodt Ve teraaens kredsparti aar møte, om Ni en overvar; ti foredraget var der fudt hu. Andene hodte foredra Y. De sid te foredrag hodte i Trom ø og Narvik. Hee agitationsreisen var meget veykket. Der bev hodt 0 foredrag for ca tihørere. en andsde hvor fok bor saa predt er det meget. Det er nødvendig for arbeiderbevægesen i andet at faa Nordand med. Vi har her sydpaa hat for itet kjend kap ti de ærige og vanskeige forhod befokningen deroppe ever under. Hadde man her sydpaa et bedre kjendskap ti det, vide mange av kraven deroppefra møtes med mere sympati og forstaae e nd oft nu er tifædet. Arbeiderpartiet maa og aa være mere ydhør for hvad d r trænge deroppe. Det er jo kart, at med de tor avstande og de ko tbare reiser fader agitation og opysning arbeidet aa tung

28 vint og dyrt i Nordand, at de okae avdeinger ikke kan magte det. Derfor maa vi hjæpe sydfra. Neppe noget sted vi en god agitation opvise bedre resutater end i Nordand. Kunde vi drive en kraftig agitation deroppe, vide nok snart store resutater opnaaes. Nedenes, Lister og Manda, tavanger amtet. L. O. Sæbø 's beretning : henhod ti den av partiets kontor op atte rute begyndte jeg agitationen søndag den 4. september med foredtag paa Tromøen pr. Arenda og i Arendas by. Fortsatte saa i Nedenes amt paa føgende steder : Froand, Aamid, 0iestad, Tvedestrand, Grimstad, Kristian and, Evje, Bygand, Bygandsfjord og veand. Kristiansand hodtes fire foredrag, et for partiet, et i sociademokratisk forening, et med arbeidern ved Evjes raffineringsverk i Kasdaen, hvor forening stiftedes i tisutning ti Norsk arbeidsmandsforbund, og et i N. O. V. «Oscar Nissen». at i dette amt iberegnet Kristiansand og Arenda 6 foredrag. Lister og Mandas amt hodtes 9 foredrag og føgende steder be øktes : Mosby, Greibstad, Søgne, Ryen, Manda ( møter), Vigeand og Farsund samt Haugenvik. Stavanger amt hodtes foredrag paa føgende steder : Fekkefjord, hvor forening stiftedes i tisutning ti Stavanger arnts arbeiderparti, Moi, Egersund, Varhaug, Næsbø, Time, Høiand, Aagaard, andnes og Kopp rvik. Skudesnes maatte forbigaaes paa grund av veirhindring r. Stavanger by hodtes et møte med hermetikarbeiderne og et for partiet. at hodt jeg 6 foredrag i Stavanger amt. Tihørerantaet har været for Nedenes amt 90, for Kristianand by 38, for Lister og Manda amt 065, for Stavanger amt 355, for Stavanger by 350 og for Haugesund by 500. Reisen varet iat 45 dage, i hviken tid er hodt 4 foredrag for et tihøreranta av Gudbrandsdaen. Efter anmodning av det ærede centrastyre foretok jeg en foredragsreise i Gudbrandsdaen i sutten av oktober og begyndesen av november 9. Ruten bev fastsat av andsstyrets medem Petter Nissen og omfattet føgende steder : Faaberg, Foebu, 0ier, Tromsnes, Tretten, Vinstra, Otta, Dovreskogen og Ringebu. Desuten hodt jeg to foredrag i Liehammer. ensigten med reisen var des at gi en utredning av jordpørsmaaet, som er meget aktuet i Gudbrandsdaen, og des at forberede stiftesen av foreninger tisuttet Det norske arbeiderparti. Foredragenes tite var «Skog, jord og sociaisme» med adgang ti diskussion. Paa de feste steder sørget arbeiderdemokraternes tiidsmænd for okae, 00 der bev betat 0 øre i indgangspenger ti dækkese av utgifter ti hu.

29 3 Mit andet foredrag i Liehammer handet om kon ervativ 00" sociai tisk kristendom og var indedning ti en amtae herom eft ' indbyde e av Liehammer sociademokratiske forening. Møt t, hvorti der var sendt fere peciee indbydeser, var meget godt besøkt og satte foreningen i forbindese med fok som har været ræd for sociaismen, fordi den efter deres kjendskap ti den ikke er kristeig og som derfor ikke O"aar paa sociademokratiets møter eer æ er den sociademokratiske pres e. Møterne i daen var fter omstændigheterne godt b søkt, idet jeg hadde fere med fra 00, 90 og 70 ned ti 50 tihørere. Et enket møte var besøkt av kun 5. at tate jeg i Liehammer og Gudbrand daen for ti ammen 7800 menne ke'. For dragene b v paahørt med sjeden opmerksomhet og efterfugte tides av ordskifte, men hest av et «eftermøte» med en kop kaffe, hvor de me t interesserte samet sig om Petter Ni sen, naar han var med, for rio"tig at faa rede paa sociai men art og erinde og de poiti ke utsigter i daen. Efter møterne sogte jeg brochurer, «Vore koge» og «Jordspørsmaaet». Mit indtryk fra reisen er, at ogsaa i Gudbrand daen er der jordbund og arbeidsmark nok for den sociademokrati k bevægese. Vi har partifæer enketvis 00" fokkevis over hee daen, men der mang r foreninger, kred organisationer og et okabad for amtet. Med de forbedrede samfærse mider og sociaismen eir O"anO" overat vi opysnings og organi ationsarbeidet fade ettere end før. Romsda. Gunstein Andersson. Oav Oksvik har hee aaret drevet en panmæs ig agitation i Romsda. Han har tat paa føgende steder : Raksvaad (Otterø), Misund, Reksda, Vebungsne, Nordre Bjørnsund, Remmen, Søndr Bjørn und, Ona, and ø, Tinø, Stenshavn, Mykebost, Eid, Skorgen, Ju and, Hegda, Torvik, Jer tadbygden, Heen, SogO"e, Ormh im, Buvik, Lid, Fiksda, Frostad, Hje et, Keive, Hovdenak, Sandnes, Buvikstranden, Hustad, Far tad, Auro en, Mam daen, Strande, Mjeve, Ræstad, Vaagestranden, H nand havn, Vatne samt tre foredrag paa etne moen. Foredragene har gjennemgaaende været godt b søkt. Ved fiskeværet Ona var der saaedes 450 tihører. Foredragene paa Setnesmoen bev paahørt av fra 400 op ti 700 tihørere. Hr. Oksvik har tisammen hodt 45 foredrag i Romsdas amt i 9. Boatsberg. Bratsb rg amt hodt hr. Bjorn Evje 5 foredrag. Der var tor tisutning fra industriarbeidernes side, men det var van k ig at same andsarbeider og fiskere. Ved siden herav hodt amtspartiets formand hr. Reiersen, Oav Roe og To ef Stensrud ende foredrag utover amtet.

30 4 ondr'e Ber'genhus. Amt partiet pana agitationen he' og besuttet at a redaktør Ange Osen hode foredrag i amtet. Ange Osen har sendt føgende beretning : Jeg reist fra Bergen fredag d n L december ti Norheimsund. Foredrag var paa forhaand b rammet i 0i tesø søndarr den 3. g i Norheim und mandag. Foredraget i 0istesø, som hodtes i 't dets kytterhu, var meg t godt b okt, idet ca. 60 mennesker var fr mmøtt. Jeg b handet den moderne industrikapitai me, kommunesociaisme samt jordspørsmaaet. Norheimsund tate jeg mandag over de amme emn ' i en anden variation for ca. 80 mennesker. Fra Norheimsund reiste jeg ti Uvik, hvor jeg tir dag aften tate for ca. 0 menne ke' hovedsakeig gaardbruker. Tor dag tate jeg i Odda for overfydt hus og fredag aften i Lofthus, ikeedes for m get godt hus. Nordre Bergenhus. er har arbeiderbevæge en endnu ikke faat noget fotfæste. Om ao'itationen i dette amt traf centra tyret avtae med redaktør Ange Osen, som ov rtok agitationen her og beretter føgende : Jeg reiste fra BerO' n ørdag den 9. septemb ' og tate i Forø paaføgende søndag for ca. 50 mennesker. Paa stedet var der da en avdeing av Norsk arbeidsmandsforbund, hvori og aa ende jernog metaarbeidere samt et par haandverkssv nde var indmedt. Fra Forø reiste jeg ti Modøen. Der bor ca. 700 mennesker paa stedet, hvorav en he de er jordbrukere, mens resten er fi kere. Der tate jeg tirsdag. september for 0 mennesker. Der er ingen organisation paa stedet og har adrig tidigere været sociaisti ke foredrag hodere. Onsdag rei te j g indover ti Nordfjord, og torsdag aft n hodt jeg for drag i Goppen og fredag aften paa Nordfjordeid, b gge teder for fudt hu. Avstandene i Nordre Bergenhus er stor og reisen nok aa be værig. Lofoten. Ti agitation under skreifi ket i Lofoten bevirred s kr , 80 er utbetat Svovær ociademokrati ke forenino'. N0'dr'e Saten. Ti ao'itationen i Nordre aten har partiorganisationen i Narvik rhodt et tiskud. Der er stiftet tre foreninger, saa om agitationen her kan det ies, at den har git et godt re utat. Romsda har Oav Oksvik fort at agitationen i 9. Han har hodt foredrag paa føgende steder : Vod, ndfjorden, Vebungsnes ( foredrag),

31 5 Rødven, Aandasnes, Vestne ( foredrag), Vi da, Eiki da, Mittet, Vaag stranden, Rødvik. V stne bev tiftet partiavd ing med 9 medemmer, i Vebungsnes n avdeing med medemm r og i Rødvik en med medemmer. Videre er foredrag avhodt i Stavik, 0vrebygden ( foredrag), je et ( foredrag), Syte, Tresfj orden, Nordga n, ør gassen, Reitad, Tommenfjorden, Hand (Vestn s), Vangene. at har Ok vik hodt 7 foredrag i Romsda i 9. Hje et, vrebygden og Tre fjord n bev der dannet partiforening r. Agitationen maa ie at ha git gode resutater. Der er nu dann t en kr dsorgani ation «Romsdas kred parti» tisuttet parti t, og denne arbeider godt. Den d t ok for før te gang i vagkampen i høst ved tortingsvag t og monstret 7 stemmer. For at støtte den agitation som Oksvik har drevet, bev der efter opfordring arrangert en agitationsreis i eptember 9. tortingsmand L. O. Sæbø reiste opover og har sendt føgende b retning om sin reise : Mit første sted var fjorden. Ankommen ti V bungsne bev det meddet mig at motet i fj orden maatte søife paa grund av mangende okae. Ae okaer var optat i anednino n kytterfe t. Mit før te møte hodtes paa Vebungsnes 5. Fremrnøt t bev paa grund av skytterfesten ikk stort, 40 tihørere. Om aften n hodt s partifest, hvor jeg tate for 50 tihørere. Den 6. tate jeg i ndfjorden for 50 tihørere. Efter foredraoet stift des partiavdeing med medenier. 7. tat jeg paa Vaag tranden for 50 tihørere.. tate jeo paa Ve tnes for 00 tihor r<> ; h ' er en bra partia vdeing. Den 9. tate jeg paa yte for 60 tihørere. er er en iten, men arbeidsom partifor ning. Den 0. tate jeg paa Røvik for fudt hus, 70 tihørere. Her er stiftet en arbeid rforening i tisutning ti Nor k arbeidsmandsforbund. Medemm rne arbeider ho stofabrikant ovdenak. Den. tate jeg paa K ive for 50 tihørere. Efter foredraget tiftede partiavdeing med 3 medemmer. Den. tate jeg paa Mode for 50 tihorere. Likeed s tat jeg i Mode mandag den 3. for overfydt hu 400 tihører. Møtet i Kri tiansund den 5. var besøkt av 500 m nne ker. Likesaa tate jeg i Kristian und den 6. for overfydt okae, 5 i 600 mennesker. Den 7. tate jeg i Aae und for ca. 500 tihører. Hermed skude min tur være færdio ; men paa grund av daarig damp kib forbinde e kunde jeg ikke komme tibake ti Bergen ti øndag, hvorfor jeg istedet hodt et foredrag ti i Aaesund, n mig øndag eftermiddag, da møte bev arrangert i Fi kerhjemmet tor a. For drag bev hodt av partiets stortingskandidat paa t det, hr. Røsvik og mig, og det var et rent kjæmp møte, id t ca. 00 mennesker var møtt frem. Hermed var min reise ut. at hodt jeg 3 foredrag, foruten ved to partifester, for et tihøreranta av 3370.

32 6 Sjeden har jeg været vidne ti større interesse end paa denne tur, saave i anddistrikterne som i byerne, og det er utvisomt at ved en ihærdig og panmæssig agitation vi her kunne oparbeides en en sterk partiorganisation. Nordand. Sommeren 9 var Tm'geir V'aa paa agitation rei e i Nordand. Om denne reise har vi bedt om en beretning og faat føgende : ngen stipendiat utsendt av den norske stat har skrevet saa om stændeig om en saa kort reise som jeg. «Soc. Dem.» og «Frem tiden» vi man finde korrespondanser. Like indti midnat soen drømme paa en nordandsfjord har jeg tat med. N aar de herti b r mig om en beretning, synes jeg det bir ve meget av det gode. Men hvis det er nødvendig, saa meddeer jeg efter hukommesen, at jeg reiste direkte fra Kri tiania ti Bodø og tate der 3. og 4. jui. Derfra ti Narvik, hvor jeg hodt to foredrag. Videre ti Harstad. Derfra ti Havnvik, saa ti Tromsø og Saangen med sjøv ien, og tibake ti Svovær. Derfra ti Bodø og Saten med Suitj ema iat 3 for drag. Saa ti Hemnes ved Ranenfjord og kjørte over 45 km. ti Mosjøen, hvor intet møte bev av. Saa ti Trondhjem, hvor jeg tate den 5. august. Dermed var reisen sut. Ende av utgifterne bev baaret av ende foreninger i Nordand. Resten av de bevigede penge av Landsorganisationen. Vraas udmerkede Nordandsbreve sutt ' med føgende, som er av stor interesse : Netop fordi foket er saa inteigente, saa viteystne, derfor har sociaism n saa et for at finde indgang. Det er kun agitation som ska ti. Hadde jeg penger nok sku de jeg reise op i hvikensomhest kreds og faa en so iademokrat vagt efter at ha arbeidet uavbrutt en vagperiode. Men da maatte agitationen organiseres anderede. Nu besøker de feste agitatorer de store steder, men hopper forbi de smaa. Vort parti trænger ingen «rød automobi» foreøbig, men det trænger en «rød motorbaat>. Det gaar nemig ikke an at føge ruteskibene ind i fjordene, da man kan bi iggende mesteparten av en uke paa et sted. Derfor har ogsaa de større firmaer i Kristiania, Bergen og Trondhjem egne dampskibe ti at befordre sine reisende paa Nordand og Finmarken. Det nor ke arbeiderparti maatte derfor ha en motorbaat som kunde føre agitatoren fra vik ti vik, fra vær ti vær. Hadde man da ikke okaer kunde man ankre motorbaaten og tae fra den ti foket paa and. Det er berømte agitatorer, om før har «ært fra skibet». Paa den maate kunde man naa ae. Naar partiet bir saa mæo'tig, at det kan kjøp den «røde motorbaat» og ansætte en agio tator for det nordige Norge, saa sender jeg herved partistyret mit ærbødige andragende om at komme i betragtning ti denne po t. Jeg har nemig begyndt at ske de nordandske forhod og det er næsten med vemod, at jeg nu maa forate eventyrandet.

33 7 Østerdaen, Trysi og Soør. Hedemarkens amtsparti a føgende pan for agitationen :. Agitation bandt skog arbeiderne i Soør med foredrag og aa i Vinger.. ø terdaen med ærig henbik paa Trysi, hvor der finde mange skogsarbeidere. 3. Hedemarken kogbygder. Redaktør Wademar Carsen bev anmodet om at overta agitationen. Og da han var sterkt intere sert i skog arbeidernes ammensutning, fterkom han anmodningen. Car en endte føgende beretning : Soør og Vinger hodt jeg iat 4 foredrag. Naar man tar i betragtning de ofte ange avstande og derav føgende store kys regninger m. v., avertissementer (ofte i to avi er) itt ti iv ophod etc. var det mig ikke muig at faa bevigningen ti at trække ænger. Og titrods for at jeg anvendte a min agitatori ke kraft, hee min begeistrings id, saa det ti at begynde med smaat ut med synige resutater. Jeg hadde aerede høsten 9 ventet mig dannese av fagforeninger bandt skogsarbeiderne uten at disse kom, jeg kjendte mig skuffet. midertid startet jeg den besværige tur ti Trysi. januar 9. Det var en tur i knitrende kude (ofte ; 30 gr. c.) paa iat ca. 0 km.. januar tate jeg i Tørberget og stiftet fagforening der. 3. januar tate jeg i Østby og stiftet to foreninger eft ' et foredrag, nemig Østby og Ljørdaens skogsarbeiderforeninger. 4. januar tate jeg i ndbygden og stiftet forening der. Endeig tate jeg 5. januar i Jordet og stiftet ogsaa der skogsarbeiderforening. Stifte en av disse foreninger, samt det at jeg kort før ju 'tiftet Herne skog arbeiderforening, Koppang kog arbeiderfor ning, Rasten skogsarbeiderforening, samt danne en av Norsk skog og jordbruksarbeiderforbund gjorde at der nu ogsaa kom iv i oungerne. 8. februar stiftet jeg Hokaasen kog arbeiderforening, 3. mars Aasnes skogs og jordbruksarbeiderforening, 4. apri Gjesaasen skog og jordbruksarbeiderforening, 6. mai Nordre Grue jordog skogsarbeiderforening, 8. juni AasnesFinskog skogsarbeiderforening og endeig 8. september Hof ø tr kog arbeid rforening. at har jeg for de mig anbetrodde mider tiftet iat fagforeninger iaar. Efter samraad med amt partiets formand Kar Amundsen besuttet vi ifjor (9) at anvende noen kroner av det b vigede beøp for at styrke det nyomvendte Sørskogbygdens arbeiderag. den anedning reiste jeg ditop og efter mit foredrag tegnet ig 30 nye medemmer. Om dispositionen av pengene vover jeg at paastaa at de er anvendt med omtanke og forsigtighet. Hvad resutatet av mit arbeide angaar, saa stier jeg det for centrastyrets og sekretariatet dom. Kun saa meget vi jeg si, at jeg har arbeidet av ae evner og kræfter for at faa saken frem. Jeg har agt hee min jæs

34 8 'tyrke, a min agitatoriske evne, hee min kraft ind paa at skape det bedst muige re utat. Jeg har sat min ære i det. t er en ting jeg vi gjøre ekretariatet og centrastyret opmerk om paa, og det er Vinger og Odaen og Søndre Gudbrandsdaen vagkredser. den første mønstret vort parti ved vaget 934 temmer, i den sidste 887, og i begge kredser er der grundet mange paa poitisk organisation og penger arbeidet bare minimat. Her ' være muigheter for saave fagig om ' poitisk organisation. D t som kræves ' tid, taamodighet, arbeide og penger. Dersom man i de kommende tr aar arbeider panmæ sig og stadig i disse kr d e, aa kan de ta for vor sak. Der findes meget faa kredse i Norge, uten at de kan gjennemskakes og erobre i øpet av tre aar. Det det gjæder om er at faa dygtige agitatorer. det vi oversender denne beretning vi vi rette en tak ti Landsorgani ationen for den givno bevigning. Beretningen viser at der er behov for agitation av denne art, g s v om en de kan fade i stenet jord, saa har vi større grund ti at O'æde os over det som gir vekst og gode resutater. ærig skogsarbeiderne fik vi tak paa denne gang. Dis e fok, hvis dagige sit omme virke er angt fra baade bygd og by fortj ne' den haand rækning ti organisationsarbeidet, som kan avsees. Resutatet av tortingsvagene viser ogsaa at agitationsarbeidet har baaret O'od fruo't. Nordands amt opviser saaedes ved vaget i ho t 4373 sociaiststemmer mot 64 i 909. Og for det hee and var vaget ti ære for arbeiderbevægesen. Men Norge har endnu tore brakmarker for vort agitation arbeide, men dis e gir godt haab om at ved fortsat agitation ska d t ykkes at same ferta for arbeidernes retfærdige sak. Kristiania i februar 93. For Det norske arbeiderparti Magnus Nissen, sekretær. Kooperationen. Agitationen for kooperationen har været drevet i adskiig uttrækning. Vi indtar her utvagets beretning, hvorav bedst fremgaar virksomheten i aaret : Den kooperativ ao'itation bandt fagforeningsmedemmerne har aar t 9 været fortsat i den retning som kongressen besuttet 90. Utvag t som har det denne agitation, og som efter kongresb sutning bev opnævnt av sekretariatet, er i aarets øp av tariatet bit suppert m d forretningsfører Andr. Jue istedenfor v rr Krogh som frafyttet Kristiania i mai 9. Som ekretær fter KroO'h vagtes Randof Arnesen.

35 9 Det er naturigvis vanskeig i denne beretning at kunne paavi e hvike resutater denne agitation har git ; men det er ov r veiende andsynig at den vekst som koop rationen har hat i d t idste, hviket bedst fremgaar av andsforeningens stigende om ætning, for en stor de skydes indsig av medemmer fra fagforeningerne. Der kommer stadig fer og fer fagforeningsmed mmer m d i tyrerne for forbruksforeningerne, og det er jo i og for ig bevis for den økede interesse hvormed denne ak omfattes. Det maa. og aa sie at fagforeningerne paa!e feste st der har utvist en voksende interes e for denne agitation. en tor de foreninger er kooperationen drøftet fter forutgaaende utrednino" av aken, og mange foreninger har beviget utvagene penger ti fortsat agitation. Der har fra kooperativt hod været en mue kuffe e ov r at kongresbesutningen av 90 ikke hadde en umiddebar rna et i utning tiføge. Og det kan medgives at saa sterk burde fagorganisationen være, at en besutning som denne bev fugt av mandsterk indrykning. Men aarsaken herti er ikke organisationerne unkenhet. Trægheten findes i medemmernes hjem. Det er med mmerne hustruer der som rege be temmer hvor forbruket ska dække, og derfor bir d t nødvendig at føre agitationen ik at kvindern bir intere ert. Utvaget har derfor vær t av den opfatning, at ska vor agitation ykkes, dette at faa ae fagforening medemmer ti gode kooperatører, aa maa for ningerne arrangere famiiemøter, moter hvor baade mand og hustru er ti tede, og hvor begge bir intere sert for den fæes sak. Men utvagenes arbeide kan ogsaa vise paatageig resutater, f. eks. paa Oreaake'", Orm'ud og Aadas bruk. Paa det første sted er startet forbruksforening som er i fud gang. Grorud aapner butik den. mar, og Aada bruk er angt fremme i sine forb rede er. føge kongresbesutningen ska agitationen ede av okae utvag som ska væges av fagforeningerne paa tedet. Dette er gjort, og vi kunde i forrige beretning medde at der var oprettet 60 utvag som tod i rapport med andsutvaget. Det kan imidertid befrygtes at ende av di e utvag er ovn t ind av forskjeige grunde ; der er saaedes ende utvag som ikke har sendt ind beretning for 9, hviket ve har sin grund i uvirkomhet. Det har imidertid sine naturige grunde at sappe e kan indtræ de, da vaget av dis utvag og hee deres virksomhet ingen ove har hat at beføge. Ved indtrædende forandringer, bortrei e eer ignende kan utvagene nart komme ut av funktion, og da ingen føer pigt ti at uppere dette, og naar andsutvaget ingen besked faar, saa har maskineriet et for at stopp. Utvaget er derfor gaat igang med at reorgani er utvagene, ikesom forsag ti «Reger fo r vag av kooperative utvag amt for deres virksomhet» er under utarbeidese.

36 30 Den kriftige agitation er fortsat med utdeing av fyvebade 00' brochurer. Av fyvebadet er et nyt opag paa 0,000 eksemp. trykt. Partiets bade og aviser er ogsaa i sterkere grad benyttet, for desto mere virkningsfudt at række frem med agitationen. Der har været avhodt en række foredrag utover andet. Saaedes har andsorganisationens formand Oe O. Lian toket kooperationens nytte i Drammen, S'ømmen, Gjøvik, Stavanger, Hønefoss, Suitjema, Narvik, aangen, Haugesund, G:jeithus, Aamodt og Embretsfos. verre K?'ogh har tat paa Heggeda og 0ss samt hodt en række foredrag i Sønd?'e Trondhjems amt. A. M. Andersen har hodt foredrag paa (jesaas og Løveid, And?'. Jue har tat i Nam os, G. Ousand i Skien og Randof A?nesen i Homestrand, Tønsbm'g, Rygge, Grorud og Aadas bruc. Der er desuten hodt foredrag i Kristiania av Lian, Sverre K?'ogh, And?'. Jtte, G. Ousand og R. Arnesen. Desuten har utvaget beviget bidrag ti agitation i Baasmo, Kristiania, Trondhjem, øndre Trondhjems amt, Sarpsborg og Saaheim. Av de indsendte beretninger fra int resse : utvagene er føgende av Tø nsberg. Tønsberg, hvor der er 3 foreninger, er kun de 7 repræ enterte i utvaget. Utvaget har agitert og været i virksomhet den hee tid, og fere offentig møter er arrangert. nteressen har dog ikke været stor. Partiet har 55 medemmer sammenignet med den kooperative forbruk forenings 00 medemmer. Forbruksforeningen omsætning i sidste havaar 9 var 6,435 kr. Saaheim. Efter kongresbesutning i 90 optoges agitation for koop rationen. Der dannede et kooperativt utvag, og i sutten av januar 9 aapn des Saaheim kooperative handesforening. Da handesforeningen bev dann t bev utvagets virksomhet nedagt. Handesforeningen fik snart barnesygdomme, men de bev overvundne. Hø ten 9 v dtok handesforeningen en ændring i organiationsformen gaaend ut paa at gjøre kooperationen ti en obigatorisk de av fagbevægesen. Dette v dtoges senere av fagforeningerne, saa b vægesen nu ska omfatte 000 organiserte arbeidere paa Saaheim. D t be uttedes ogsaa at oprette en agitationskomite, og denne har siden drevet agitation i utvagets sted. Der har været avhodt foredrag baade paa Saaheim og i det ovenfor iggende Vemo?'c, baade av Adof Foerster og disponent Wesenberg, Der har ogsaa været spredt en rna se fyvebade. Utvaget har ved fester og basarer skaffet sig penger ti agitation 00' har endog kunnet forstrække handesforeningen med betyd ige beøp. Røros. Fra Røros medes at der ikke er dannet noget koop. utvag, men der agiteres for kooperation aikeve. Der er 3 fagforeninger med 60 m demmer. Den kooperative handesforening har 80 medemmer og hadde i 9 en omsætning av kr. 0,000.

37 3 Greaaker. Utvaget som bev nedsat i Greaaker fik efter ihærdig agitation istand et kooperativt samvirkeag paa tedet med 80 medemmer som aapnede butik december 9. Mønsteroven vedtoges. Av fagforeningsmedemmer har tedet nu 48. amvirkeagets medemsanta er 08, og av disse hander 48 % i in egen forretning. Av organisationsmedemmer er 60 % koop ratører. Aadas bruk. Paa stedet er fagfor ninger med tisammen 69 medemmer. Utvaget har he tiden hat isigte at faa istand amvirkeag paa stedet, og temningen for dette er nu meget god og vi snart bi sat iverk. Formand i utvaget er. Wenneberg. Enge og Sætre. Utvaget har ti enhver tid agitert for ti utning ti kooperationen. ætre kooperative handesao' er startet 909 og har medemmer. Det ska bemerkes at ikke ae di e er hand nde medemmer, da fere i samme famiie har tegnet sig om med m. Foreningens omsætning i 9 var kr. 57,000. Fagforeningen tæer 70 mandige og 4 kvindeige medemmer ; av di se staar 57 tisuttet handesaget. Randsfjord. Arbeidern ved Randsfjord har intere ert ig meget for kooperationen og kan opvise noget med de bedste resutater. Fagforeningerne tæer 45 medemmer. Handesaget har 59 and shavere, som ae er faste handende. Laget om ætning i 9 var 30,000 kroner. Bergen. Arbeidet for kooperationen har i Bergen været drev t med avhodese av foredrag og underhaandsagitation. Ved utdeing av fyveskrifter og med støtte i opysende artiker i «Arbeidet,. har det været forsøkt at faa op interessen. Utvaget sier i sin beretning at interessen er stigende og at ungdommen ærig er st rkt intere sert. Bergen er kooperative foretagender. Bandt di e medemmer har utvaget drevet underhaandsagitation for at faa mønsteroven vedtat, hvad der dog ikke har ykkes hidti. Det ene foretagende, «Varden», har 30 medemmer, og omsætningen var i det forøpne aar 39, kroner. Det andet foretagende, «Nygaards handesforening", har ca. 500 medemmer, og omsætningen i 9 var ca. 600,000 kroner. Bergen er 43 foreninger med tisammen 830 medemmer. Kristiania. Kristiania har interessen for kooperation bandt arbeiderne ikke været særdees stor. hee byen er d r ve ca kooperatører ford t i 5 seskaper. Hvormange av dis e om er fagforeningsmedemmer er vanskeig at si, men tort mer nd 50 O/o er det ve ikke. ier vi 000 av Kri tianias 0,000 fagforeningsfok som er kooperatører, bir det Kri tiania har atsaa n arb idsmark om er værd at ta fat paa. Her har ogsaa været utført et stort agitation arbeide av det okae utvag. Og naar re utaterne ikke er mer ynig, aa kydes dette trægh ten hos den tore mas e.

38 3 Utvaget har indsendt beretninger over virk omheten. Det fremgaar h rav at 65 foreninger med 80 repræsentanter ' vagt ti det kooperative ' præsentantskap, og dette har inden in midte vagt utvaget. Utvaget har arrangert møter med forening styrerne samt massemøter med for drag av de aer bed ste ta re. Og der har vær t spredt en masse agitationsskrifter og fyvebade. Desuten har nde faoforeninger i sine møter hat foredrag og di kussion om saken. Efter anmodning har 0 foreninger bevig t tisammen 77 kr. ti utvaget aoitation. Der er avhodt 6 styremøter, 4 repræsentantmøter og 9 rna semoter i agitationsoiem d. Utvao t har ved sin formand, typograf O. M. Eie, været ' p'æsentert i den komite som arbeider med sammen utning av Kristiuniaseskaperne ti et eneste tort seskap. Kommer denne sammensutning istand, sier utvaget i sin beretning, er der stort haab om massetisutning fra fagforeningsm demmers side. Trondhjern. Trondhjem bev der ikke vagt noget særskit kooperativt utvag, da den okae amorganisation øn ket at overta agitationen, hviket utvaget ikke hadde noget at indv nde imot. Fra 93 av ophørt d tte, idet ende faoforening ' som stod utenfor den okae samorganisation ønsket forandring. Utvaget besuttet da at Trondhjem i ikhet med andre byer maa ha it ær kite utvag. samorganisationen ind endte beretning over den kooperative agitation medd es, at intere en ikke har været ik som den burde vær. Nogen fremgang har der dog været, og i det sidste synes d t som om interes en har skutt en smue mere fart. Der er avhodt 3 offentige møter om kooperation. 6 repræntantmøter har vær t avhodt ti behanding av aoitation og andet v drørende kooperation, de uten et fæesmøte av faoforeningsmed mmer angaaende opr ttes av fiia i østbyen. Medem antaet i det kooperative se kap har steget med 00 nye medemmer og var ved aarsskiftet 350. enere har det yderioer øket med 50, hviket r en frugt av amorgansationens agitation ihø t. skapets omsætning har i 9 været kr. 77,98.5. Ti sammenigning kan anføres : Trondbjem har 40 fagforening ' med ca. 500 medemmer. 6 0/0 av disse er kooporatører. Trondhjem oprethodes frem dee den bestemmese at kun fagforeningsmedemmer faar bi medemmer av kooperationen. De nye mønsterove er meget efterspurt og er aerede indført i nd s skaper, men det har hændt at disse ove er bit nedvotert s v i e kaper hvor fagforeningsmedemmer absout kude være i f rta. Dette er et ørgeig bevis for at ende av vore m demmer føger daarig med, men vi har ogsaa ende som er saa indgrodd i proc nt ystemet at de ikke vi stemme for mønster ovene. Men at

39 33 maa ve ha sin tid, og det bir ve ikke æng før det ind ee hvor nødvendig mønsterovene er for sakens fremgang. Da utvagets formand Aaroe ihøst skude paa en faakonare i Tyskand besuttet utvaget med en iten bevignina at a ham faa t par dages ophod i Hamburg for at studere se kap t "Produktion». Dette fik han se under kyndig veiedning, og han har i parti ts dagspresse everet en kidring av dette mægtige f retaa nd som r ærerik for nogen hver. Utvaget har arbeidet i forstaaese med «Den kooperative andsfo rening». Og ved and foreningen generafor arning i Fredrik had i juni maaned var efter in db ydese utvaget repræ ntert ved Randof Arnesen. Fagforeningernes ti utning ti and foreningen pareka ' har været utmerket ; saaede indestod der den 3 9 kr. 95, for ningspenger, hvorav kr. 77, uteukkende ' fagforeningspenger. Dette maa sies at være utmerket, og denne tiid ti koop rationen vi forhaabentig ha sin sikre vekst. direktionen for sparekas en er indvagt andsorgani ationens formand Oe O. Lian. Efter forsag av foragsbokhander Aas besuttet utvaget at igangsætte et kooperativt bokutsag. Begynde en bev ajort m d Bebe berømte bok «Kvinden og sociaismen», om bev over at av verre Krogh, da boken tidigere ikke foreaa i nor k over ætte e. D ' utsendtes ti faaforeningerne i andet indbydese ti at tegne sia om ub kribenter paa boken for sine medemmer. Og for at ae kunde gives eiighet ti at forskaffe sig boken indførte et merkesystem, hvor medemmerne kunde kjøpe 5 ore merker i 6 uk r, indti kortet var fudt og kunde indbyttes m d boken. Efter at foreningernes bestiinger var indøpet b v opaget bestemt og trykningen kunde begynde. Tisutningen bev overvædende efter norske forhod, hvik t hadde in grund i at d nne utmerkede bok paa 38 sider kunde everes for den ave pris av 80 øre. Den trykte i 5,000 k rnpar r, og de bestite bøker bev paa en ubetydeighet nær ae mottat. Utgivesen av denne bok skaffet naturigvis utvaaet en rna e arbeide, men utvaget hadde den gæde at e hviken ukces for tagendet bev, da der kun hørtes tifredshet over den gode ide. Og det maa jo ogsaa sies at være en tor forde for he arb iderbevægesen at faa spredd en bok som B bes utover det gan ke and. Den første bok var ihv rtfad veykket. Den gav samtidia ogsaa et overskud av opimot 000 kroner. Det er utvagets mening at dette kooperativ bokut ag maa fort ættes. Bok nr. er under panæggese. Den kooperative sammensutningstanke har ikkerig vok t i det forøpne aar, men det er nødv ndig at fort ætte agitationen og organisere denne bedre end hitti. Og faar vi ae fagfor ningerne L 3

40 34 tyrer interessert og itt mere mider ti vor raadighet, maa det ykke os tisut at opnaa gædeigere resutater. Regnskap for 9 vedægges. Kristiania,. februar 9 3. P. A arøe, formand. A ndr. Jue. J. Bjerkmann. A. M. Andersen. Randof Arnesen, sekretær. Ekstrakt av Landsorganisationens kooperative utvags regnskap for 9. ndtæg te' : 7.83 Behodning fra forrige aar kr Mottat av Landsorg..... Utgifte7' : Trykningsutgifter.. Bevigninger : kr.. Kr.autvaget «. Tr.hjemsutv. 3. Sarp borgutv. «4. S. Tr.hjems amt 5. Bosmoen Saaheim s agit.k. «... kr Utgit ti foredrag utenbys Abonnem. paa koop. bade og skrifter Porto. Repræscntation paadet koop. and møte i Fredrikshad.. Kontorrekvi ita etc.. Utgit v d Aarøes ophod i Ham burg or at bese Produktion. Godtgj. for sekretærarbeide : Sverre Krogh for 4 mdr. R. Arnesen for 6 mdr Decbr. 3. behodning. k r Ti ammen kr Tisam men.. kr Kri tiania, den 3. januar 93. Regnskapet revidert og fundet iorden. Kristiania, den 8. februar 93. N. Mittet D. Jensen. P. Aarøe. Utvagets kasserer. Tobias Osen. K ontoret for agitation bandt kvinderne. kvindeforbund har vi faat os tisendt Fra Arbeiderpartiet ned nstaaende beretning om kontorets virksomhet : om man vet, bev Kvindernes kontor fra. havaar 9 underagt Det norske arbeiderparti kvindeforbund. Dettes formaa r som bekjendt at sprede opysning og agitere bandt kvinderne.for at faa disse saave fagig som poitisk organisert.

41 35 Dett har man, aaangt man har evnet, forsøkt i aaret 9. Forbundet har i aarets øp faat 5 nye poitiske avdeinger med tiammen 7 medemmer. at taar nu tisuttet forbundet 54 avdeinger med tisammen ve 000 medemmer. Forbundet har i aarets øp avhodt fere agitationsmøter for ti utnino ti de kvindeige fagforeninger og eers forsøkt ved ra ad og veiedning at træde støttende ti for at hode foreningerne vedike. Det ska bemerkes, at det er meget arbeide om maa ti for ogsaa at hode de bestaaende foreninger vedike. Ved sekretæren er stiftet en forening av tricotagearbeider ke' i Drammen, om er ti uttet Tricotagearbeiderskerne forbund. Forening n tæer 70 medemmer. En fagforening er stiftet av vask og rengjøring kvin der, væentig av de som øker arbeide ved Kristiania kommunae arbeidskontor. Foreningen tæer ca. 80 medemmer. Ti den skandinaviske arbeiderkongres, som bev avhodt i tockhom, hadde kvindeforbundet indsendt føgende spør maa ti b handing : «Hvad kan yderigere gjøres fra oroanisationernes side for at ophjæpe de industriarbeidende kvin der arbeidsvikaar og faa kvinderne ti at tiegne sig organisationstanken og utte sig ti samm?» Dett spør maa var yderigere motivert. Den komite, der behandet disse saker vedrørende fagorgani a tionen, var enig i, at der mer end hitti maatte agiter s for at faa kvind rne organiserte, og en resoution i denne retning bev fremsat, som bev vedtat av kongres en. Videre har Kvindeforbundet att utarbeide og trykke et oprop ti kvinderne, der tar sigte paa baade den fagige og poiti ke organi ation. Disse bir brukt i agitationsøiemed paa store møter, i hu agitation og utdet paa arbeidspadsene. Ved siden av dette rent fagige har forbundet i aaret 9 hat meget at ivareta grundet stortingsvaget. Forbundet avhodt i den anedning tore agitation møter i de for kjeige kredse her i byen, ot trykke maa oprop, om bev utdet i 40,000 eksemparer, ikesom badet «Kvinden» bev trykt i større opag. Der bev avhodt mange foredrag ved formanden, sekretæren og ogsaa andre av forretningsutvagets medemmer. Man kan ve trygt si, at det gode resutat som vort vag fremvi te, ikke mindst skyd s det ihærdige arbeide om kvinderne neda. Arbeiderpartiets kvindeforbund avhodt sit 0. aar møte i Stavanoer i paasken, og hadde der mange spør maa av intere e pp ti behanding, som man siden har arbeidet med. Vi vi her fremhæve pørsmaaene : Kooperationen Avskaffe e av at fa tønnet arbeide i den skoepigtige ader Agitationen for ti utning ti fagforeningerne o. s. v. Man har, som nævnt, saa godt man har kunnet med de mider og de kræfter man ra ade' over, forsøkt at sprede opysning bandt

42 36 kvinderne for at faa diss interesserte for organisationen og sutte ig ti samme. Det kan sies, at det ikke er store resutater man kan fremvise ; m n naar man kjender ti hvor tungt og vanskeig organisationsarbeidet er, særig bandt kvinderne, saa maa man jo indrømme, at d t r tid om maa ti for at større resutater. Man kan og maa ikke opgi haabet, sev om man møter motgang. Naar vi ser paa det arbeide og den tid d t har tat for at bycrge organisationen bandt mændene dit hvor de ta ar idag, saa maa man jo ogsaa indrømme kvinderne tid. Kvindeforbund t har i aaret 9 erhodt i bevigning fra andsorgani ationen kr og fra Det nor ke arbeiderparti kr , ti ammen kr Uten denne hjæp vide Kvindeforbund ts nuværende administration ikke kunne hodes vedike. Kontingent n ti forbundet er 5 øre pr. kvarta pr. medem. om man vi se er denne mecret av, men da vore medemmer ogsaa er medemmer av andre forbund og organisationer, har man vanskeig for at sætte denne høiere for tiden. Vi haaber dog, at vi ved fortsat arbeide ska naa ænger fr m mot vort maa. Martha Tynæs, p. t. formand. Gunhid Ziener. Beda Granquist. Mathide Osen. Hega Nitteberg, p. t.. ekre tær. Arbeiderbevægesens arkiv har fortsat sin virksomhet i 9 i samme spor om tidigere aar. Der er nu indregistreret ca.,000 forskjeige numre. Det meste av di se aker ' beretninger, ove, tariffer og øvrige tryk aker fra fagorganisationerne. Derti kommer saa game protokoer etc. samt avi ', baade fag ba de og partibade. om arkivar har hr. Gunnar Ou and funcrert. ndtægter : ado fra kr. Bidrag fra Arb. fag..org. Det n. arb. parti.. Regnskap for Arkivet Utgifter : Kontor og skrive aker. Beysning og ventiation Rengjøring.... Fragt og porto.. Bokbinderarbeide Avishod..... Lønninger.... Kassebehodning. kr Tisammen.. kr Tisammen. kr useien for aaret. kr , er forskudsvis betat av andsorganisationen. Se tidigere beretninger.

43 37 Status 3/ 9: Aktiva: amv. fagf. forskuds eie. kr Passiva : Landsorganisationen pr. nventar / 9.. kr Kontant i kassen avskrevet i Rest pr. 3 / 9 Kapitakon to... kr Ti ammen.. kr Tisammen.. kr Statistikken. Foruten beretningen for 9, som indehodt en række tatistiske tabeer ti beysning av medemsforhodet, tarifover nskomsterne, ønsbevæge er og konfikter, økonomiske forhod m. v., er om kontroopgaver ti den offentige stati tik utarbeidet sammenianende tab over gjennemsnitsøn for arbeidsfag i Kristiania. Likeedes er utgit et hefte paa 4 sider indehodende en række tabeer over arbeidstiden ængde i haandverk 00' indu tri, utarbeidet av ekretæren. Efter forsag av ekretæren er der nu gjort et godt titak for at faa skapt en paaideig forbruksstatistik. At faa frem et paaid igt materiae her er av overordentig betydning f<;' en rigtig vurderino' av den økonomiske utviking. Kristiania kommune har b viget de nødvendige penger ti indsaming av hu hodning boker, og med forbunden s medvirken har en he de av organi ationen medemm r mot honorar paatat sig at føre hushodning bøker. Efter anmodning har ogsaa andre kommuner uttet sig ti, saaede at der nu optag s forbruksstatistik i Kri tiania, B rgen, Trondhjem, Drammen, kristian and og Hamar. forbindese hermed er gjort forberedende arbeide ti utarbeide e av en omfattende arbeiderstatistik. Det gjæder her at same meget av det spredte materiae som findes, faa det ordnet, saa det bir tigjængeig og over igtig. «Arbeiderstatistik» er et eastisk begrep ; det kan omfatte overordentig mange ting, men og aa begrænses ti faa hovedfaktorer paa det økonomiske omraade. Den foreøbige pan for heromhandede arbeider tati tik er opdet i fire hovedgrupper :. A'beidsforhod og vikaar.. A'beiderstandens okonomiske forhod.. Foreningsvæsen. V. Statens eer kommunens forso'g. Under hver av disse hovedgrupper meder der ig en række pørsmaa ti besvarese for at kunne gi et amet biede. ruppe vi behande ønninger, arbeidstid, andre arbeid vikaar, anitære. forhodsreger m. v. Herunder da speciaunder øke er

44 38 angaaende fabrikarbeide, haandverk, smaaindustri, handesarbeidere, tran portarbeidere, tjenere, uært arbeide, barne og kvindearbeide ( weating system). Videre vi behandes streiker og ockouter, herunder retsvæsen, mæging og vodgift. Og som tredje avsnit produktionsforhod. Gruppe behander indtægter og utgifter. Under indtægtsforhod arbeidsønnens stigning med aarene, bifortjene te, hustru og barns medhjæp. Under utgifter og forbruk hushodningsbudgetter. Videre : Sygdom, arbeid øshet, boigforhod ; herunder huseie, egne hjem, arbeid koonier. Bekædning. Fødemider, fordeino", priser og forbruk_ e katning (kommune, tat, tod). Som et avsnit kommer m beidsprisernes og forbruksprisernes gjen idige paavirkning (Standard of ife), et om famiiernes størrese og et om sumbefokningens vikaar. ruppe omhander arter av foreninger og deres virksomhet og omfang. Det er fagige, kooperative, bygge og aaneforeninger. Hjæpe, arbeidsedighets, syke og begraveseskasser. Gruppe V om statens og kommunens forsorg omhander :. Utdannesen : fokeskoen, fortsætte esskoe, fag og aften koe.. Arbeidsformiding: arbeidsedighet, nødsarbeide, tiskud ti arbeidsedighetskasser. 3. Arbeiderbeskyttese : fabriktisyn, sundhetsskadeige arbeider, kvin de og barnearbeide, arbeidsuykker, sygdom og dødsfad, invaiditet. 4. Fm sikring : riksforsikring, fiskerforsikring, sjømandsforsikring og ykeforsikring. 5. Fa ttigspørsmaaet. 6. Offentig statistik vedkommende arbeidsforhod ; erhvervstæinger, tatistiske undersøkeser, fabrik og haandverkstæinger, pro duktions tatistik. Rammen er saaedes ganske omfattende. At faa ae disse opgaver samet og opstit i forhod ti hinanden vi være av stor betydning. Man vi faa de faktiske forhod frem og gi os et utmerket arbeidsmidde i dagens kamp for at bringe ørensyd for vor sak, baade indad ti de mange søve og intere seøse og utad ti offentigheten og i den fagige kamp. Faar vi denne statistik ordentig anagt, er det utvisomt at den vi øve indfydese paa vor sociastatistik i det hee. De her berørte forhod maa beyses i sammenhæng for ae dee av andet ; det r store interesser om her berøres. Det statistiske centrabyraa er interessert i saken og medvirker ti panens gjennemførese. fud virksomhet. januar 9 med en kapi Fondet traadte ta stor kr Fokets hus' fond.

45 39 Ved fondets ikrafttræden foreaa andragender fra føgende organi ationer : Vennesa arbeiderforening, Tistedaens fagfor ning, Trom ø arbeiderforening, Sandnæ samvirkende fagforeninger, Gemminge fagforening, Tøn berg arbeiderparti, ndset jernbanearbeiderforening, Grorud og omegns samvirkende fagforeninger, Liestrøm amvirkende fagforeninger, Kjesaas jern og metaarbeiderforening. Di se aaneandragender gik op i et beøp tort er. 36, aarets øp er videre kommet aaneandragender fra føgende : aaheim Fokets hus, Vestfjorddaen, Horten arbeiderparti, fao'foreninger ved Vaaerengen i Kristiania, Fineide os e og asteforening, Løkken grubearbeiderforening, Hammang papirarbeiderforening, Notoddens fagforeninger, Stord arbeiderforening, Greaaker arbeid r forening, Strømmen Fokets hu, Odda fagforeninger, Fredrik tad arbeiderparti og Vittingfos arbeidsmandsforening. dis e andrao'ender søkes tisammen om t beøp tort kr. 66, Der er saaede i 9 indsendt 3 aaneandragender med et amet beøp stort er. 03, Denne store aanetrang sprænger jo het rammen for det beskedne Fokets hus' fond som besuttedes oprettet. Fondet kontingentindtægt i 9 er kr.,57.4, og sekretariatet be uttet derfor kun to gange om aaret, januar og jui maaned, at behande indkomne andragender, for derved at faa en bedre over igt, aa pengene kunde paceres der hvor man ansaa de trængte rne t. Føgende andragender r indviget aarets øp : Vennesa arbeiderforening..... ndset jernbanearbeiderforening.. andnæs samvirkende fagforeninger tord arbeiderforening Gemminge fagforening Notodden amvirkende fagforeninger Tisammen kr. 4, « c 3, «, «5, c 5, kr., De to sidste andragender var ikke ordnet ti utbetaing ved aarsskiftet. Sykeforsikringsoven. traks den nye sykeforsieringsov var traadt i virk omhet vi te det sig at en række bestemmeser i oven i prak is var meget uhedige. Sekretariatet hadde aerede i sin forestiing ti ode tinget i 909 fremhodt vort principiee standpunkt om ykepeien amt pekt paa en række ændringer som burde foretas, og de erfaring r man enere har gjort bekrætet ekretariatets anfør er. Paa basis av de vundne erfaringer og paa grundag av kongressen tiing ti sykeforsikringen indsendte derfor ekr tariatet under 9. februar 9 føgende forestiing ti odestinget :

46 40 c Efterat sykefor ikringsoven nu er praktisert siden 3. jui 9 er der fere be temmeser som i praksis har vist sig yder t uhedi e og som hurti st muig bør rettes paa. Disse be temmeser har aerede tidgere fra vor Sde vær t pekt paa i forestiing ti odestinget 6. jui 909, hvor vi ogsaa har fr mhodt vor principiee stiing ti hee sykeforsikringsoven og hvorti vi henviser. Da nu erfaringen har bekræftet vore anførser, bør stortinget ikke v nt med at ta oven op ti revi ion. Det gjæder her et saa tort anta av andets indvaanere, at man har biig krav paa, at statsmagterne ofrer denne sak a muig opmerksomh t. det vi nedenor anfører de hovedpunkter, som re"isionen bør dreie sig om, vi vi særig fremhæve, at pørsmaaet om indtægtsgrænsens soifning, om ret ti nnderstøtese nnder arbeidsedighet etc., om tiægsbestenunese ang. ansætese av communae æger og om de godkjendte cassers tiscud er punkter av saadan betydning, at de under enhver om tændighet, sev om oven som heh t ikke optas ti revision, maa behandes av stortinget iaar. Dette kan aameget ettere gjøres, om en forandring heri kan gj ennemføres ut n nogen gjennemgripende reform av oven forøvrig. D væsetigste forandringer, som ved en revision av oven maa foretages, er føgende :. ndtægtsgræns n i, a ophæves eer subsidiært hæves ti kr Bestemme en i om 6 dages arbeide forandres ti dag. 3. ndtægtskasserne sættes ti 3 i tedetfor 4, og underrtøttesen forhøies, ærig for de aveste kasser. 4. Det offentige tiskud forhøi s ik, at kommunerne utreder /0 og medemmernes præmieande ned sætte ti Risikokas erne ophæve eer sub idiært indskrænkes ti, nemig en a mindeig kasse og en specie kasse for tj ene tefok i by og paa and. 6. De forsikrede gis ret ti medemsskap i kassen uten præmieindskud under arbeidsedighet, streik og ockout. 7. Begrænsningen av den samede sykeunderstøttese ti 90 pet. ophæves. 8. Begrave eshjæp bør ydes og aa ti med m hustnt og barn. 9. Lægehjæpen utvide ti og aa at omfatte amindeig fødseshjæp (jormor). 0. Be temme en om syk ige per oner uteukkese fra forsikringen ophæves (, b). Likeedes ophæ"es begrænsingen i tmderstøttesen for nye tiæder av amme ygdom ( 9, punkt 4).. Der indtages en tiægsbe te mmese i ovene or at ette kommunerne adgang ti at ansætte æger paa fast øn.. For de god kjendte ka er vedkommende ophæves tiskuddets begrænsning ; kas erne faar i ikhet med kredskasserne utpantningsret, ikesom der empes paa bestemme erne om Riksforsikring an tatens disposition ret over en n dagt ka e formue. Ad. ndtægtsgræsen i, a maa betegne som n av ovens uhedigste b temme er, som det gjæder hurtigst muig at faa rettet paa. Den skap r usikkerhet i forsikringen og er et høi t uretfærdig skie, Det er ment, at oven skude omfatte ae onsarbeide'e, men ved den nævnte indtægtsgræn e bir mangfodige arbeidere sat utenor forsikringen. Vi henviser ti uttae er herom fra arbeidernes og arbeidsgiverne organisationer under ovens behandin! i 909. Ae kreds ykekassers erfaring ynes at gaa i den r ting, at man fin der indtæ;\"tsgrænsen høist uhedig. Vi fore aar derfor, at mdtægtsgræn en het søifes, ubsidiært at den sætt ti kr Ad. Ved at begrænse for ikringspigten ti dem, som har 6 dages arbeide ho en og amme arbeid giver, uteukker man fra forsikringen en. tor de arbeidere, om netop kude behøve den. Det er kart, at de hygieniske forhod er daarigst der hvor arbeidet er ujevnt og maaske ved siden av set avønnet. Men netop denne kasse mennesker sætter staten utenfor forsikringen ved den nævnte begrænsning. Sykeforsikringen er jo ment at kue være en ocia r form ; men med sine uretfærdige begrænsninger bir den imidertid het iusorisk for stor dee av arbeiderkassen. Skude ykefor ikringens administration vanskeiggjøre en saadan utvidese (fra 6 ti dag), maa der

47 4 kunne foretages de nodvendige forandringer i denne. Vi henvi er ti Riks orsikringsan tatens uttaeser om denne ak under ovens utarbeide e. Ad 3 og 4. Der er aerede fremkommet sterke krav om en forenking i sykekassernes admini tration. Det vi ogsaa bidra herti, om man ned atte indtægt kas erne ta fra 4 ti 3. Den ave te nuværende kasse med en ykeunderstøtte e av 60 øre pr. dag er jo ogsaa het uti trækkeig for de for ikrede. Vi maa derfor gjenta vort forsag om, at indtægtska ernes anta. ættes ti 3 og at under tøtte en gjennemgaaende forhøie ik som nedenstaaende forsag ti ka einddeing og understøttese utviser : ndtægt da se aarig ndtægt dagig over ti og med over r ti og med midde Sykepenger pr. dng ste. den 3dje sammenhæng hermed bør det offentige tiskud forhøies, aa de at og aa kommunen yder /0 av præmien, hvorved medemmet ande vi nedsættes fra R/ O ti 6/0 Den forhøiede understøtte e vi da kun devis fo'dyr præmien for de for ikrede. En,ik forhøiese av det offentige tiskud er ogsaa paakræv t, sev om understøttesen ikke fo'høie. Ad 5. De indførte risikokas er, som deer hver indtægtskasse i 4 nye kasser, hva.d præmien angaar, kan neppe ies at være forutsat i oven i den utstrækning om de er utformet av den departementa tarifkomite. Foruten at inddeingen er vikaarig og ofte hoist urimeig, er seve risikoka s systemet usmakeig i en forsikring av den art og det omfang om den norske. Vi 'ore aar derfor principat, at risikokasserne ophæves. Det vi bety en betydeig ette e i det admini trative arbeide, og det vi angtfra ede ti de uretiærdigheter som det outrerte risikokas e ystem som nu forefindes. For peciee sundhetsfarige arbeiders vedkommende kan der istedetfor en fo'høie e av præmien or den forsikrede tænkes en forhøie e aene av d t offentige tiskud, saaedes at ikke forsikringen av den grund gjennemsnitig fordyre for de for ikrede. Bir ikke ri ikoka serne het avskaffet, bør de ihvertad reduc res ti bygget paa et andet system end den departementae tarifkomite nemig en amindeig ka e og en specie for tjenestefok i by og paa and med en noget avere præmie. Ad 6. Sociat set kæber der en stor mange ved oven i be, temm en ( 6, punkt 3) om, at medemmet uttræder av ka en samme dag som arbeidet ophører. Den undtage e, som er gjort i 6, punkt og den adgang ti at bi friviig forsikret, som er aapnet i henhod ti 0, a, boter ikke paa nogensomhest tistrækkeig maate det yderst uhedige forhod, at en arbeider ved arbeidsedighet, treik eer ockout taper den vanige ægehjæp ti sig og in famiie samt understøtte e i tiæde arbeidsudygtighet. Ved indtræde e av arbeidsedighet kan saaedes f. eks. ved sygdom i famiien ægens besøk bi avbrutt. Vedkommende arbeider maa saa under de for ham særig uhedige forhod betae ægen sev, end kjønt han maaske i ængere tid har betat sin kontingent ti k'edssykekassen. Admini trative vanskeigheter maa ikke være avgjørende, naar det gjæder at rette paa dette ionespringende misforhod. Der maa hurtigst muig gjennemføres den forandring, at den for ikrede behoder it medem skap i ka en uten præmieindskud under arbeidsedighet, treik og ockout.

48 4 Ad 7, 8 og 9. Det forekommer os adees uberettiget, at oven begrænser ykeunder tøtte en ti 90 pet. av fortjenesten. For det før te er kontroen med densags tifæder vanskeig at utøve og videre skude det være kredssykekas en uvedkommende, hvorvidt et medem va' for ikret paa andet hod. Tifædene vi jo om rege bi saa faa, at nogen fare for uhedige føger herav ikke kan tænkes at være tistede. Begraveseshjæp ti medems hustru og barn bør indføre. De feste private sykekasser, som har medtat begrave eshjæp, har maattet utvide den ti og aa at omfatte medemmet hustru og barn, ti eers bir ikke forsikringen het effektiv. 6 d bør medtas amindeig fød.seshjæp (jormor). Det er absout ur tfærdig overfor de kvindeige medemmer, naar sykekassen, som eers yder fri ægebehanding i enhver sygdom, negter di se fødseshjæp i normat forjøpend tifæder. Ad 0. Undtagesen i. b angaaende de kronisk syke eer svakeig uteukker fra for ikringen ende mennesker, om netop i høi grad titrænger den. Begrænsningen i 9, punkt 3 o 4 angaaende nye tifæder av amme sygdom C' og aa av ignende uretfærdg art og rammer individet særig haardt, naar man erindrer, at vort samfund ikke gir nogen invaidehjæp. De nævnte be temmeser bør derfor utgaa, ihvertfad indti taten har dført en betryggende invaidehjæp. Da det med rette kan anføre, at utgifterne ti de kroniske syke ikke bør fordyre den amindeige ykeforsikring for medemmerne, bør de' am tidig med at de nævnte undtagesesbe temmeser opbæves gis kr dssykeka serne ret ti refusion av det offentige for utgifterne ti de kroniske syke. Ad. Med de nuværende ykeforsikringsov har det vist sig, at æge dgifte'ne bir uforhodsmæ sig store for kasserne. Spørsmaaet om at ordne ægehjæpen kommunat ved at ansætte æger paa fa t øn er derfor nu bit me' aktuet end før. Denne ordning er jo baade mer prakti k og biig, ike om den sikrer ægetisyn ogsaa ti dem, som ikke kommer ind i kr dssykekasserne. taten bør derfor søke at ette adgangen for kommunerne ti at an ætte æger paa fast on. Som forhod t nu er, vanskeiggjør imidertid sykeforsikring oven gjennemforesen av denne reform. En kommune, som har ansat æge paa fast øn, nyter nemig ikke de samme fordee som and re kommuner medmindre oven ændres. Ti, da taten og arbeidsgivern s tiskud utgjør en bestemt procent av den samede præmie, vi dette ti kud bi mindre i kommuner, hvor ægeutgifterne ikke beastes kr dssykeka sen. Føgende ek empe beyser dette : Præmien i kredssykekas en, om ska bære ae utgifter efter oven, er ek empevis 0 k'. pr. aar. Dette beøp dækkes av : Kommunen Arbeidsgiverne taten Medemmerne med /0 / 0 /0 6/0 k' Tisammen kr Av dette beøp medgaar ansag vis kr ti ægehjæp. Hvis kommunen overtar denne utgift for kredskassen, idet den ansætter æger paa fa t øn, vi præmi ti kredskas en kun bi kr..00. H rav ska : Kommunen betae /0 kr..0 Arb id giverne /O.0 taten /0.40 Medemmerne 6/0 7.0 Ti ammen kr..00

49 43 Kommunens bidrag bir atsaa 80 øre mindre, men paa den anden sid kommer den hee ægeutgift kr ti. Kommunen utgift bir at sa kr..0 + kr = kr. 9.0, samtidig om arbeids iverne sparer 80 øre og staten sparer kr..60. Arbeidsgivernes bespareser v muigen opveie noget v d den fm' økede kommune kat, ike aa medemmernes be par se. Derimot vi taten spares for det hee beøp av kr..60. Dette er uretfærdig. Misforhodet vi bi endnu tørre, om en kommune utvider sykepeien i be katjingen ti ogsaa at omfatte sykehusophod. Det vi bet,)' en tisvarende ette e for kred sykeka erne, hvorved den samede pæmje vi gaa yderigere n d g statens bidrag bi ti varende mindre. Paa denne maate motvirker oven, som den nu er, automati k kommuna sykepeie. For at bortrydde denne hindring bør der vedtage en tiægsbe t meis ti oven, gaaende ut paa, at taten ka yde mind t et ike aa stort bidrag ti kommuner, der het eer devis overfører sykepeien i beskatning n, om den vide kommet ti at yde vedkommende kred ykekas e, naar den virker het ut efter oven. Og videre, at de øvrige bestemmeser i oven, som griper ind i disse forhod, uspenderes for de kommun ' om ov rtar. nogen av kredssykeka ens forpigte er. Naar saaedes en kommune yder mere i form av fri æg hjæp, ægemider eer ykehu ophod end det som svarer ti /0 av en kred sykeka es præmieindtægt, er det desuten rimeig, at denne kommune er fritat for at yde det i oven bestemte pengetiskud ti kreds ykekassens drift. Ophæve kommunens tiskud, og tatstiskuddet i saadanne tifæder gaar i kommuneka en istedetfor ti kred kas erne, vi id tnævnte ka es re terende utgifter maatt dække av de forsikrede sev og deres arbeidsgivere. Det er rimeig, at arbeidsgiveren paa grund av den ned atte præ mi ti kyter / 0 av præmien og medemmerne de 8/0. For at anvende det tidiger anførte eksempe med en oprindeig præmie ti kredskassen av kr. 0.00, der kan ned ætte ti k'..00, naar kommunen ti kud ti kred ka en ophæve og at statens oprindeige tiskud gaar i kommunekas en, vi utgift ford ingen bi føgende : Præmie ti kred sykekassen, hvorav arbeid giverne betaer /0 kr..40 og medemmerne 8to 9.60 Ti ammen kr..00 Kommunens utgift ti ægehjæp pr. forsikringspigtig er kr Herti bidrar staten med det ovbestemte beøp /0 av den oprindeig srkefor ikringspræmie (kr. 0.00) ik kr Derved bir kommunens endeige utgift kr Hvis kommunen og aa efterhvert overtar utgifterne ved sykehu ophod kunde det a ig ordne uten vanskeigheter og uten forrykkeise i fordeingen av utgifterne, naar kommunen faar refusion av kredssykekassen for sykehu indæggese av dens medemmer. am mensties fordeingen av utgifterne under føgende 3 forskjeige aternativer :. kommuner, som ikke hoder fri Jægehjæp.. kommuner, om har ansat æger paa fast øn, men forøvrig efter ykeforsikring oven. 3. kommuner, som ansætter æger paa fast øn efter nærværend forsag, vi forhodet tie sig saaedes : Kommunens utgift Staten utgift.. Arbeidsgivernes utgift. Medemmets utgift.. At...00 = 0 pet = 0.00 = 0.00 = 60 At = 46 pet..40 =.0 = = 36 A = 0 P t = 0.40 = Tisammen pet pet pet.

50 44 Vi fore aar i henhod ti ovenstaaende, at der som tiæg ti 3, punkt E indsætte føgend bestemmese i oven : Hvis en kommune overtar kredskassen forpigte er med hensyn ti fri ægehjæp, ska det i 3, 5, bestemte statstiskud, / 0 av den oprindeige beregnede præmie, tifyt vedkommende kommune, ikesom denne av samme grund er fritat for at yde tiskud ti kredska sen. saadanne tiæder bir præmien ti kred kassen at betae :. a. For pigtig medem med SO av medemmet.ev og med /0 av han. arb idsgiver. Lkeedes bør der vedta en b stemmese i oven om, at kommuner, som foruten fri ægehjæp ogsaa yder frit sykehu ophod, har ret ti at kræve refu ion av kredssykekas en for indæggese av dens medemmer. Ad. Den i 6, e, gjennemførte begrænsning av tiskuddet ti de godkjendt kasser bør ophæves, da den sev om den fastsættes nogenunde retfærdig er en upaakræyet og uen igtsmæ sig be temme e. Riksforsikringf'anstaten, som jo f'ka approbere de private ka er ove, kan paase, at der ikke medtas uv dkommende ting i sykefor ikringen, som kan tænkes at fordyre denne i væ entig grad, sik at tiskuddene kude bi uforhod mæssig store. Som rege omfatter de private kas er kun de samme forsikringer som den offentige omend i nogen anden form. Nog n grund ti at fasthode den nævnte begrænsnjng kan saaedes ikke sees at være ti tede. De godkjendte kasser bør i ikhet med kredssykekasserne gives utpantningsret, da eve tistedeværesen av en sik ' t vi ette indkrævningen ay tilkudden. Bestemme erne om Riksforsikringsanstaten disposionsret over nedagte kassers formue bo' ogsaa empe noget, da de i in nuværende form synes regoroj:e og vidtgaaende. Vi tiater os tisut at peke paa et misforhod, som aerede straks maa rettes paa, bvis ikke ophævesen ay begrænsningen i tiskuddet ti de godkjendte kasser gjennem føres iaa'. Det er nemig de sat er som i 6, e er opsat som maksimumsbeop for tiskudd t ti de godkjendte ka se'. Det bete' be' : dog ikke over kr av taten, kr..50 av kommunen og k'..50 av arbeidsgiverne fo' hvert medem. soeiakomiteens indstiing beter det herom : Endvidere finder komiteen d t me et van. keig at fastsætte et ike stort bidrag fra tat, kommun og arbeidsgvere i ae ka ser, da uigifterne for medemmerne kan være meget forskjejge i de for. kjeige kasser. Man har derfor foresaat bidragene sat om for k'edssykekasserne ti benhodsvis / 0, /0 og /0, men dog saaedes, at de ikke kan over tige kr. 3.00, kr..50 og kr..50, sva'ende ti den beregnede am'ige gjennemsnitsp ræmie, er pr. medem. er er tydeig fremhævet, hviken basis de vedtagne aler hvier paa, nemig en b regning som nn er het kdkastet. Den departementae tarifkomite har ansaat den aarige gjennemsnit præmie fot pigtige medemmer ti kr virkeigheten bir nok utgifterne endnu høiere, og gjennemsnitspræmien i kredssykekasserne kan vistnok uten overdrivese sættes ti kr aarig. \en dette gi' et bet andet tiskudsbeøp end hvad oven be temmer. stedetfor k'. 3.00,.50 og.50 vi det bi : Av taten.... kommunen.. arbeidsgiveren. kr Tisammen kr Men ogsaa dette beøp er for avt, naar man tar bensyn ti, at dette for de godkjendte kasser er en maksimumssats og ikke en gjennemsnitssats. En maksimums at kan naturig nok ikke bygges paa gjennemsnit præmien uten.at bi het uretfærdig. D t kunde ve anføres ti soeiakomit en undskyd

51 45 ning, at dengang var ikke præmien fiksert i de for. kjeige kasser. en nu, efter at dette er gjort, vi det j o være en skrikende uretfærdighet mot d e godkjendte kasser fremdees a t bygge maksimums a t e n paa gjennem nit prærnien. Efter den vedtagne normatarif er den samede præmie i 4. indtægts kasse i de 4 risikokasser saaedes : øre. En retfærdig mak imagræn e kude ev sagt ikke igge under den høieste normapræmiesat midertid kan det maaske indvende, at 4. risimkasse anvende for hod vi,jeden. Vi ska derfor hode os ti 3. risikokas e, som og aa er den, hvori de feste godkjendte kassers medem mer taar. Den am ede præmie utgjør her iføge normatariffen 60 m'e i 4. indtægtskasse. Det bir m d en rund sum en præmie av 30 kroner pr. aar. Dette er atsaa den av de offentige kas er fast atte normapræmi i den indtægts og ri ikokas e, om er m t benyttet av de godkjendte kasser. Det er da et berettiget krav, at den og aa ægges ti grund for utregningen av maksima atsen. Efter et saadant grundag skude hver tiendede utgjøre 3 kroner og maksimumstiskuddet i 6, c forhøies ti : kr. taten... Kommunen. Arbeid giver Tisammen kr..00, hviket vi herved foresaar, at tortinget maa be utte, saaede at forhøieisen gjæder fra og med. januar 9. Naar oven tiater godkjendese av private kasser, kan den ikke fort. ætte at beregne det offentige tiskud efter en kakye, som de offentige myndigheter sev har underkjendt og forandret. En nødvendig føge av den nye præmietarif maa være, at maksimum sgrænsen i 6, c forandres, som av os fore aat. Eers faar de godkjendte kasser med samme under tøtle e og kontingent som kredssykeka serne et offentig tiskud paa 6 kroner, mens kredssykekasserne faar kroner. Fø en derav bir, at de god kjendte ka er faar et betragteig under kud. ford de ved en unaturi ; av maksima grænse forhodes det ti kud, om efter ovens aand ' tteig tkommer d m. E n forandring heri kan ikke betragtes som nogen e entig revision av oven, men som en nødvendig rettese paa grzmd av at socwkomiteens bereg ningsgrundag er forrykket ved den nye nor7atarif. Stortinget tok imidertid ikke saken op ti reaitet avgjørese. kke engang kravet om et høiere tiskud ti sykekas erne bev der tat hensyn ti, end kjønt det nuværende tiskud ti fagforening yke kasserne hvier paa en beregning som myndigheterne ev har underkjendt. Den 8. skan d i n aviske arbeiderkongres. Fra.5. september hodtes den skandinavi ke arb iderkon gres i Stockhom, hvor en række saker vedrørende arbeiderbevæge en behandede. Ti kongressen var fra Norge fremmøtt 7 repræsentant r, fra Danmark 0, Sverige 0 6 og Finand 6 samt ende utenand ke gjæster. at var der 98 detagere, hvorav 6 repræsentanter fra fagige organisationer. Som et hovedpunkt behandede arbeider bevægesens organisationsformer og taktik, i hviket spør maa fø gende resoution bev vedtat mot 9 stemmer :

52 46 Under henvi ning ti de paa de skandinaviske kongre ser 897 i Stockhom, 90 i Kjøbenhavn og 907 i Kri tiania ved tagne besutninger uttaer kongre en : Arbeid givernes mægtige ammensutninger nationat om skandinavi k og internationat og den hen ynsøse kamp de fører mot arbeiderne, gjør det ti en mer bydende nødvendighet end nogensinde for arbeiderkassen at bevar den fa te n t i in fremrymin, fagig og poitisk. Enhver bevægese, om fører ti sphtte e paa dette omraade, maa bekjæmpes om skadeie: for arbeiderkas en o dens interesser. henhod herti uttaer kongressen Vdere, at den vei som de skandinavi k kongresser gjennem aarene har anvist med hensyn ti fagorgani a tionens former og taktik, har vi t sig at være den rette. De bestaaende organi ationsformer har gang paa gang taat sin prøve i de nordiske ande, og det er neppe muig for tiden at anvise nye former om muiggjør en b dre utnytte e av arbeidernes soidaritet. Dis e organi ationsformer er fremdees under utviking, og den væsentig te mange er, at det endnu ikke er ykkede at ame ae arbeidere private som offentige iudenfor andsforbundene, o at ae andsforbund endnu ikke er samet i den fæes andsor anisation, ke om den internationa soidaritet forbundene og andsorgamsationern imeem ikke er fudt eh ktiv. Overfor den magt som arbeidsgiverne gjennem sine organisationer besidder økonomisk og sociat, vide det være sevmorderi k om arbeiderkassen spittet sig eer øsnet den sammensutning som er kapt. Arbeidernes saming i andsforbund, omfattende hee fag eer industrier, og andsforbundenes saming i centraorgani ationer, er utvisomt den sterkeste organi ation form. Kampen mot arbeid giverne maa føres med bred front, idet di.sse uten hensyn ti or anisation fonn erne angriper arbeiderka en om hehet. Derfor maa arbederne ved stadig terkere og tørre sammensutninger utnytte d n kraft som fa t amhod og offervije kan gi. Landsorganisationerne maa bygge paa sterke forbund med tistrækkeig re ervefond og maa ved effektiv kontmgent og nødvendige bestemmeser forøvrig sættes i tand ti efter omstændigheterne at møte endog de største angrep fra arbeidsgiverorganisationerne og sev gaa ti rna seaktion, naar det behøve. M d hen yn ti form n for de enkete organi ationer henv i e ti besutningen paa den skandinavi ke kongres 897, hvori industriforbund paapekes. Den in du triee utviking fører naturig denne organisationsform med sig, m n den bør utvike ig organisk, aaedes at de aerede be taaende fag er brancheforbund indu trivi etaberer et saaeant am arbeide, som i hvert tifæde maa an ee formaastjenig ti fremme av arbeiderne interesser. Den panmæ sige streikeund rstottese ineenfor hvert and og videre utviking av skandinavi ke og internationae avtaer om gjen idig understøtte espigt, er den økonomiske styrke om er absout nødvendig for med hee at kunne føre de kampe som etaberes av arbeiderorgani ationerne eer paafores di se. En virksom internationa soidaritet er saa meget mer paakrævet nu, ea de fagige kampe bir saa omfattende, at eet enkete ands resurser ikke strækker ti. Kongres en opford rer derfor forbundene ti at utvide og styrke sine internationae forbinde er. Disse maa dog ikke staa hindrende iveien for oprettesen av internationae forbindeser om gjensidig understøtte e andsorgaisationerne imeem, idet dette an ees som en ak av den aerstorste betydning for fagbevægesen. Da den samede organi erte arbeiderka se taar i et fæes kampforhod mot een organ i erte arbeidsgiverkasse, vi fagorgani ationen taktik atid være præget herav. aaedes maa forbundene og i sid te in tan and organi,ationen ha den avgjørende indfyde e paa aapning n og av utningen av konfikter, idet enhver bevægel e har betyemng for hee arbeieerkas en og maa behandes derefter. Under det fort atte tarifarbeide maa ærig ægges vegt paa arbeidstid n forkortese amt enke og kare bestemmeser i arbeidsforhodet.

53 47 Av fagorganisationen for ikringsvæsen anbefaes ærig oprette e av arbeid edighet ka er. Kongres en utter ig forøvrig ti hvad den skandinavi ke kongres i Kri tiania 907 har uttat herom. Fagorgani ationens opysning arbeide bør bi mere effektivt og panmæ ig, og organisationerne maa derfor ikke vike tibake for de ofre om kræves i saa henseende. Den modern fagige kamp ætter tore krav ti arbeidernes kutur, discipin og oidaritet. Fagorgani ationens opy ningsarbeide sammen med det poitiske ska være det sterke eem nt om før r arbeiderne ind i organisationerne og der den rette vei fremad. Der maa ti træbes en sterkere utviket soidaritetaand, for naar det er nødvendig at kunne utnytte oidaritetsføesen bandt ae arbeidere i kampen mot utbytterne. Videre anbefaes som hitti den nøieste forbinde meem andene fagig centraorganisationer og de sociademokrati ke poiti ke or&"ani ationer o repræsentationer. For at fremme den ociai ti ke utvikin gjennem ovgvningen, for at hindre arbeiderfiendtige ove og for at paavrke den so iae utviking idetheetat maa arbeiderkassen tistræbe den sterke t muige repræsentation og det mest intime samarbeide meem arbeiderne fagig og poitiske hovedorganisationer. erkjende en herav advarer kongre en mot ethvert for øk paa at opøse og dee den organi k utvikede organisation eer vække nogen av dens ed. Arbeiderorganisationen ka om kape samfundsforhodene, idet arbeider da ens frigjørese er vort store maa, og kongre sen opfordr r a ka e fæ r ti med enighet og kraft at arbeide henimot dette maa efter den fagige, poiti ke og kooperative fremgangsinje, som ti ammen danner den eneste sikre vei ti avgjørende seir for arbeiderka sen." Endvidere behandedes spørsmaaet om arbeid øshet for ikring, timersdagen, hjemmearbeidet, streikbryteriet, kooperation n samt en række aker av specie poitisk karakter. Skandinavisk streikeforsikring. Den 3. og 4. mars avhodtes i Gøteborg en skandinavi k fagkonferan e ti behanding av et paa den svenske and organisation konares vedtat forsag om undersøkese av muighet rne for en fastere forbindese andsorganisationerne imeem med hen yn ti understøttese under konfikter. Føg nde detok i møt t: Sverige: Herm. Lindqvi t, E. oderberg, A. Thorberg, Chares Lindcy, Janne Jonsson. Danmark : C. F. Madsen, J. A. Hanssen, P. Lyng ie, Th. tauning, P. vidtfedt. Norge : Oe O. Lian, verre ver en, Rich. Han en, P. Aarøe, J. Boraen. Efter en ængere diskussion, hvorefter hvert ands repræsentanter utarbeidet et for ag ti uttaese, bev d r n dsat et utvag, besta aen de av Herman Lindqvist, C. F. Madsen og Oe O. Lian, om fik i opdrag at øke ammenarbeidet de 3 forsag. R utatet av dette arbeide bev føgende resoution, som ved toge enstemmig: spor maaet om be temme er angaaende gjen idig under tøtt e meem and organisationerne under tørre konfikter vedtar konferan en føgend uttae e: Det er konferansen opfatning, at den stadig terkere centrai erin&" av kapitamagten og arbeidsgiverorganisationerne i høiere grad end nogen mde kræver, at den fagige organi ations enhet bevares og styrkes.

54 48 De tore kampe, som fagorganisationerne i de respektive ande har maattet utkjæmpe paa grund av arbeidsgivernes ockoute' viser hvor paat' ngende nødvendig det er for de organiserte arbeidere før te række at utvike det nationae samarbeide ved styrkese av forbund or ani ationerne og de fagige and organisationer, og videre at utvike samarbedet ti at omfatte ogsaa gjensidighetsforbindeser meem andsorganisationerne om undertotte e ved tørre konfikter. Fagforbundene har aerede begyndt et saadant am arbeide, som e' særig utviket meem de for kjeige forbund i Skandinavien, men ogsaa strækker sig ti andre and. Det er konferansens opfatning, at virksomheten bor fortsættes i denne retning. Ved oprette e av ov renskom. t meem forbundene, bor det iagttages at disse bir avfattet,aa ikeydende som muig, og bør saadanne faste forbinde er ikke indgaa s med b'oderforbund som ikke tihører and organisationen i it eget and. Di se overenskomster maa ikke i nogen henseende staa hindrende for utnyttesen av andsorgani ationernes gjensidighetsfor bindeser. For imidertid at gjøre det internationae amarbeide i tør. t muig grad frugtbringende, bør der arbeides for oprettese av gjen idighetsforbindeser m em andsorganisationern sær]jg i Skandinavien. Konferan en anbefaer derfor ti vedtage e føgende be temmeser : Naar der inden et av de skandinaviske ande utbryter konfikt av aa stort omfang, at over 0 pet. av andsorganisationens medem ta er i kamp, er de øvrige andsorgani ationer pigti e at understøtte den om er i strid, hvis ikke konfikter i eget and umuiggjør dette. Understøtte e ydes først fra og med den tredje uke efter konfiktens utbrud, og har den and organisation, om fører striden, ev at svare for under, tottesen de forste 4 dage. For understøttesens indbetaing maa der i and organi ationernes ove indtages be temme e om ret for sekretariatet ti at paaægge ekstrakontingent op ti et beøp av 50 øre pr. uke og medem. aar der ' far for utbrud av en større kamp, bør vedkommende sekretariat hode de andre sekretariater ve underrettet om forhodene, og der bør i den hensigt avhodes konf ranse' meem repræsentanter for de resp. sekretariater. Efterat striden e' utbrutt, ska and organi ationerne, aaænge den paagaar, erhode fortøpende opgav ' over konfiktens stiing og øvrige forhod vedrørende denne. Konferan en opfordrer ti ut andsorganisationerne i de respektive and ti paa for tkommende kongres eer generaforsaming at opta ovenstaaende ti behanding for endeig godkjendese. Landsmøter. aarets øp er føgende andsmøter avhodt : Sporveisforbundet 3.5. mai i Kristiania. Baker og konditorforbundet 5.9. juni i Trondhjem. Jern og metaarbeiderforbundet 4.9. juni i Kristiania. Skrædderforbundet.4. august i Kristiania.

55 Vodgiftskjendeiser. aaret 9 er fadt efterføgende vodgiftskjende er og ret avgjøreser, som er os oversendt fra forbunden : Vodgift Norsk arbeidsmandsforbund. anedning tvist om forstaaesen av den ved ockoutens avsutning oprettede overenskomst. Ved avsutningen av den st re ockout i 9 bev der som bekjendt oprettet en 8pecie overen komst om betinge erne for arbeidets gjenoptagese. eenne overenskomst heter det b. a.: at»samtige arbeidere organiserte og uorganiserte ska indtage i sine tidigei'e pad e. For det tifæde, at ikke beedfterne strak kunne ingangsættes i fud utstrækning, skude de tidigere arbeidei'e dog ha fortrinsret i de forste 5 uker fra den dag arbeidet satt s igang. Titrods for disse som det synte kare bestemmeser, var der dog ende bedrifter, ærig bergverker, som unde' forskjeige foregivender negtet at indta ende av de tidigere arbeidere og besatte deres pad e med andre fok. aasnart dette bev forbundet meddet, henvendte dette ig ti arbeid giverforeningen og paatate forhodet samt forangte, at disse bedrifter i ikhet med de oveige skude re pektere overenskomsten. Da imidertid bednfterne overfor arbeidsgiverforeningen fasthodt sit tandpunkt, bev samtige tvistesporsmaa optat ti forhanding meem andsorganisationens formand Oe O. Lian og arbeidsgive"foreningens formand Harad Bjerke. Dis e forhandinger fortsattes med kortere eer ængere avbrytese i over maaneder uten at enighet om noget væ entig punkt opnaaddes. Den 8. november fik forbundet tibakesendt sakens dokumenter med en redegjørese fra hr. Lian om forhandingerne resutat og opgave over de tvistepunkter som gjen tod. Efterat saken nu va' behandet av forretningsutvaget bev fogende skrive e ti arbeidsgiverforeningen avsendt : Ti :Norsk arbeidsgiverforening, Ro enkrantzgaten 7. Lockoutens avsutning. Kristiania, 0. novbr. 9. Ved ockoutens avsutning i sommer bev ende arbeidere utestængt fra arbeidet og fik ikke sine padse igjen. Dette anser vi for at være st"idende m t den overenskomst, som bev oprettet angaaende ockoutens avsutning. Meem arbeidsgive"foren ingens fo'mand, ingenior Bje'ke, og andsorganisationens formand, Oe O. Lian, har der i ængere tid været ført forhandinger angaaende dis e tvistesporsmaa, uten at enighet er opnaadd, hvorfor vi herved foranger tvistespørsmaaene indbragt for en vodgiftsret. Fremstiing i saken vi siden bi oversendt. Bandt de steder, hvor der er tvist, er ogsaa aktieseskapet ydvaranger, og da vi nu har repræsentanter fra Sydvaranger tistede her i byen, vi vi anmode om, at vodgiftsretten kan træde sammen snare t muig. Ærbodig t pr. NO;k arbeidsmandsforbund Gunnar Sethi. L4

56 5 e"paa mottok vi føgende sva" : Nor k arbeidsmandsforbund, Fokets hus. Kristiania den. novbr. 9 anedning De"es æt"ede a v 0. ds. angaaende ockoutens avsutning tiater vi os at meddee, at vi ikke har faat nogensombest meddee e om, at de forhandinger, som har været ført mcem arbeidsgiverforeningens formand og andso"ganisationens formand, har været resutatøse. Tvertimot har vi a grund ti at tro, at disse forhandinger endnu ikke et" avsuttet. At forskjeige av tvistigbeterne vedkommende ockouten ti ut vi gaa ti vodgift an er vi derimot for hoist sandsynig (f. eks. tvisten ved Fredriksbads stuerkonto' og tvisten i anedning Arbeidsmandens«offentiggjorese av arbeidsviiges navne). Men forinden de to forbandere har avsuttet sine forhandinger som resutatøse, kan vi paa samme maate som det ærede forbund i Deres sk"ivese av 0. eptember d. a. angaaende Fredrikshads stuerkontor aene henvise ti dis e forhandinger. Ærbodigst for Norsk arbeidsgi verfot"en i ngs cen tr"asty"e Axe ]{refting. Denne uthaing av saken paa grund av rene formaia fandt vi imidertid at mantte P"Otcst "C mot, cftersom vi ansaa det fot" uteukket, at at"beidsgiverforeningens formand hadde undatt at gi sin organisations styre be ked om at forhandingerne var avsuttet Vi tisendte dedor arbeid givedor ningen en ny skrivese saaydende : Ti Norsk a"beidsgiverforening, Rosenkrantzgaten 7. Lockoutens avsutning. K"istiania, 4. novbr. 9. anedning Deres ærcde av. ds. ska meddees, at vi fra hr. Oe O. Lian har faat oversendt en redegjørese angaacnde de konferanser som er ført meem ham og arbeid giverforeningens formand hr. ingeniør Bjerke. Dokumenterne ved'ørende tvistespørsmaaenc e' ikcedes tibakes ndt vort forbund. Av ' degjøresen frcmgaar, at nogen nighet ikkc er opnaadd. Vi maa efter dette ha grund ti at tro, at forhandingerne er avsuttet. Lian er for tiden bortreist, saa vi kan ikke faa konferert med ham 0 saken ; med da dokumenterne er forbundet tibakescndt, oprethoder vi vort krav paa vo dgift angaacnde tvistespørsmaa :. Rostvangen grube,.. De streikende taugbanearbeidere er ikke ind at i sine tidigere padse.. t0'd kisgrube. Fyrbøtet" Nisen er negtet indtagese i sin tidigere pads. 3. Akties. Sydvaranger. Seska)Jet har negtet at indta 8 arbeidere i sine tidigere padse. 4. Fo das verk. Verket negter at indta ende a"beidere i sine tidigere padse. d n meem organisationerne indgaaede overenskomst angaaende ockoutens aysutning har punkt føgende ordyd: amtiige a"beidere o"gani erte som uorganisc te indtages i sine tidigere padse. tifæde av at bedriften ikke traks kan beskjæftige ae de tidigere arbeidere, ska disse dog ha fo trinst"et i de forste 5 uker fra den dag, bedriften sættes igang.«henhod ti denne be temmese foranger vi fo"annævnte arbeidere indtat i sine tidigere padse og faar rstatning for tapt arbeidsfortjeneste i tiden fra ockoutens avsutning ti de indtages i arbeide Ærbødig t pr. Not'sk arbeidsmandsforbund Gunnar Sethi. Paa denne skrivese fik vi intet svar. Den 7. novembet" fik vi da endeig ra ands rganisationen tistiet den protoko, som Lian og Bjerke var bit enige om at op ætte paa et møte den 5. s. m. Dermed var da formerne i orden, og vi ventet da, at a"beidsgiverforeningen nu vide erkæ"c sig viig ti at ned sætte vodgifts et. Da vi imidertid intet met" hørte, endte vi atter at"beidsgiverforeninge føgende sk"ivese :

57 53, Ti Norsk arbeid giverforeni ng, Rosenkrantzgaten 7. Kristiania,. decb'. 9 L Det er nu aerede over maaned, siden vi forangte vodgifts'et ned at i anedning tvi t angaaende forstaae en av den ved ockoutens ophør indgaaede overenskomst, uten at der endnu fra den ærede foren ing et gjort noget for at medvirke ti nedsætteise av en saadan vodgiftsret. Vi bev fra forst av mott med den indvending, at foreningen ikke hadde motat nogen meddeese om, at forhandingerne om saken var av uttet ; men vi maa ve gaa ut fra, at saadan meddee e nu er kommet foreningen ihænde. hvert fad har vi erhodt utskrift av protoko ført den 5. novb'., hvorav fremgaar, at enighet ikke er opnaadd om en række punkter. det vi derfo' henhoder OR ti vo'e skrh'e er av 0. og 4. novbr. sidsueden, maa vi anmode om, at vodgifts'et uophodeig maa bi nedsat ti avgjorese av de i disse skrive er nævnte tvistepunkter. F'isten for vodgiftsrettens nedsætteise er jo ifoge overen komsten dage. Som vodgiftsmænd e' f'a vor side vagt : Arbeid:fomand P. Fjed, typograf Gunnar Ousand og snekket'formand H. E. Engeb retsen. Dagen efte' mottok vi fogende svar: Ærbødigst Nor k arbeidsmandsforbund Rict. Hansen. Norsk arbeidsmandsforb und, Fokets hus. Kri tiania,. decbr. 9. anedning det ærede forbunds skrivetie av. ds. angaaende forskjeige tvister ved ockouten avsutning i sommer, tiater vi o at gjøre opmerksom paa, at efter forhandingernes avsutning har vi overhodet ikke mottat noget om hest oriangend om vodgift fra forbundet. Det krav paa vodgift som forbundet fremsatte i skrive e av 0. novbr. fodnden forhandingerne var avsuttet og at aa i aabenbar tdd med forhandings og vodgiftsoverenskom ten forutsætning, kunde vi sevfog ig ikke ta hen yn ti. Det avsuttende forh andingsmøte meem hovedorganisationernes formænd fandt sted den 5. novbr. Siden har vi intet bort og hadde da evføgeig ing n grund ti at foreta nogetsomhe t i denne sak, fori nden der paa reguær maae var forangt vodgift efter forb andingernes avsutning. Den beb'eide e, som fo'bundet retter mot o fordi vodgiftssaken ikke tidigere e' fremmet, et' saaedes overmaade itet paa sin pads, idet det tvertimot er det æ'ede forbund, som i denne sak har sokt at gaa frem paa en irreguær maate. Nu er vi sevfogeig viia ti at a tvisteme avgjore ved vodgift naarsomhest, idet vi dog gj o' opmerksom paa, at vi ti denne vodgiftsret fin de' det nodvendig at indkade som vidner saave de to hovedorganisationers form ænd 0 de to mægere, d'hrr. stortingspræsident Havorsen og dr. Eriksen. amtidig tiater vi o paa vor side at forange tvisten ved Fredrikshads sue' kontor sat porsmaaet om de i to nummere av 'A'beidsmanden indtagne navnefortegneser over arbeidsviige under ockouten avgjort ved vodgift. Vi er opmerk om paa, at idstnævnte sporsmaa ikke ha' været optat i noget forhandingsmøte og tor derfor forespørre, om De anser det nødvendig, a et saadant avhodes om aken. Vi tiater os at foresaa, a sa mtige i Det'es skrivese av 4. novembe' saave om de av os ovenfor nævnte aker bir optat av amme vodgicts et. Æt'bødigst fo' Norsk arbei dsgherforenings centrastyre Axe Krefting. Som Lan vi se benytter arbeidsgi verforeningen anedningen ti at kaste ind det game stridsspor maa om vor ret ti at offentiggjore streikbryterne, hviket fo'bundet tidigere har negtet at gjøre ti gjenstand for vodgift. Vi fand imidertid, at dette nu om før var et indre organisation pørsmaa, som arbeidsgiverne ingen r t badde ti at bande ig op i; men som man vi se av efterføgende skriftvekse, var det arbeids

58 54 givernes tensigt at negte enhver vodgift om avsutning overen komsten om ikke O saa dette sporsmaa bev med tat : Ti Norsk arbeidsgiverforening, Rosenkrantzgaten 7, hersteds. Kristiania, 5. decbr. 9. besvarese av den ærede forening skrive e av. ds. ska vi ikke indate os paa nogen yderigere diskussion om de rent formee grunde, som har bevirket forhaing av vodgiftsrettens nedsætteise, men kun anmode om, at denne nu uten yderig re utsættese bir nedsat i overenstemmese med overenskomsten. Med hensyn ti de to spor. maa, som den ærede forening onsket' avgjort ved den samme vodgiftsret, vi vi faa uttae, at vi sevføgeig ikke har noget imot, at tvi ten aga aende Fredrikshads stuerkontor avgjøres, da jo denne tvist har været medtat under forhandingeme. Derimot kan vi ikke gaa med paa, at sporsmaaet angaaende navnefortegnesen i» Arbeidsmandenc over de arbeidsviige gjore ti gjen tand for behanding ved denne vodgitsret. Vi kan nemig ikke indse, at denne ak staar i nogen forbindese med de saker, som anga ar konfikten avsutning og hvorom der har været forhandet. Da vi heer ikke kje der ti hvike krav der av den ærede forening sties i anedning de indtagne navnefortegne er i.arbeidsmanden c, er vi ikke kar over, hvorvidt denne sak i det hee tat nodvendiggjør nogen vodgiftsretsavgjorese. Under aue omstændigbeter faar det bi en sak for sig. Ærbodigst Norsk arbeid mandsforbund Rich. ansen. Nor k arbeidsmandsforbund, Fokets hu. Kristiania, 8. decbr. 9. anedning det æred forbunds skrivese av 5. ds. ska vi tiate os at bemerke fogende : Forbundet tar vistnok fei, Had det ga ar ut fra, at ikke Arbeidsmandensc navneiste bar været behandet av d'hrr. forretningsforer O. Lian og ingenior H. Bjerke. Der foreigger dedor ikesaa megen grund ti at indta denne sak for den fæes vodgitsret som for de øvrig avsutningstvisters vedkommende. Men uanset denne side ved saken, maa det under aue odstændigheter være me t praktisk at medta SPØ"S maaet under samme vodgiftsr t, som ska avgjore forskjeige av det ærede forbund paakagede saker, fordi nævnte spørsmaa i ikhet med disse direkte angaar parternes optræden efter ockouten avsutning, og spørsmaaet om denne optræden har været i strid med overenskomsten herom. Med hensyn ti hvad vi onsker avgjort i omhandede sak, ska vi opyse, at vi for det fo"ste onsker vodsgiftr ttens avgjørese av, hvorvidt forbundets fremgangsmaate har været i strid med overenskomsten eer ikke, videre at vi vi nedægge paastand ])aa, at vodgiftsrettens avgjørese bir indtat i. Arbeidsmaden«, og at vodgiftsretten paaægger forbundet fremtidig ikke at indta saadane navnefortegneser i anedning avsutningen av het'ombandede konfikt. Vi ægget' evføgeig ingen avgjørende vegt paa, at denne sak avgjøres av samme vodgiftsret som de øvrige tvister om konfiktens avsutning. Men da forbundets skrivese synes at antyde muigheten av, at forbundet atter vi negte at a spørsmaaet om disse navnefort gneiser avgjøres i henhod ti overenskomsten, tiater vi o at anmode om bestemt medd ese om, hvorvidt forbundet er viig herti eer ikke. aar vi har faat svar her]jaa, ska vi komme tibake ti de ovrige tvistepunkter, som forbundet foranger avgjort ved vodgift, eer forcægge saken for centrastyret. Ærbødigst for Norsk arbeidsgiverforenings centrastyre Axe Krefting.

59 55 Ti orsk arbeidsgiverforening, Rosenkrantzgaten 7. Kristiauia, 8. decbr. 9. Vi har mottat det ærede centrastyres skrivese av. d. angaaende de for kjeige tvi tighete' vedrørende ockoutens avsutning og ska herti beme'ke, at det vistnok ikke er nogen feitagese, naar vi gaar ut fra, at spørsmaaet om navneisterne i Arbeidsmandenc ikke har været gjen tand for forhanding meem de to hovedorgan i ationer's formæ nd. D t ærede centra st yre sier sev i sin skrivese av. deeb'., at det er opmerk om paa, at spøn;maaet ikke har været optat i noget forhandingsmote, og dette e' yder igere av hr. Oe O. Lian bekræftet. Men sev bort et fra dette, kan vi ikke in dse, at dette pørsmaa har nogen forbindese med de øvrige tvistespørsmaa, som vi har forangt avgjort ved vodgift. kan ikke forstaa, at den ærede forening eer nogen av dens medemmer e' tiføiet tort eer ka de ved de omtate navnefortegneser over uorganiserte, som arbeidet under konfikten, eer at det ærede centrastyre skude ha nogensomhest grund at optræde paa de uorganisertes vegne. Det faar efter vor mening bi de uorganise'tes egen ak. Nogen tvist organisationerne imeem kan dette ikke være. Naar imidertid det ærede centrasty'p sætter saa stor pris paa at faa dette SPØ maa avgjort ved vodgift, ska vi være viige ti at fo'eægge det for vort hovedstyre ti avgjørese om, hvorvidt forbundet sk a indate sig het'p aa. Da hovedstyrets medemmer imidertid bor spredt over hee andet, vi der medgaa nngen tid, før svar kan indhentes, og imidertid maa vi forange, at der nu uten ophod bir nedsat vodgiftsret ti avgjørese av de tvi tepunkter, hvorom der ha','æret forhandet. Vi er ikke tjent med, yn ti saadanne utenforiggende spørsmaa. at avgjoresen av disse tvister yderigere utsættes av hen orsk ar'beidsmandsforbund, Fokets hus. Ærbødigst Norsk arbeidsmandsforbund Ric. Hansen. Kristiania, 9. decb'. 9. anedning det ærede forbunds sk'ivese av 8. ds. angaaende fo kjeige tvi tigheter ved ockoutens avsutning ska vi tiate os at gjøre opmerksom paa, at der neppe kan væ'e nogen tvi om, at den første iste i. Arbeidsmanden har været droftet meem d'!'r. Lian og Bjerke. Vi finder nemig paa hr. Bjerkes papirer en notat gjort under ct møte med hr. Lian, bvori antydes et forsag ti ordning av b. a. denne sak. Det av Dem paapekte uttryk i vor skrivese av. ds. er fo'saavidt noget misvisende, idet det kun et' den sidste navneiste i Arbeidsmanden, som ikke har været drøftet meem f rhanderne. Med hensyn ti Det'e berne'kninger om sakens reaitet, fin der vi ingen grund ti for næ'værende at gaa nærmere ind het'paa. Det spørsmaa som her fore igger er uteukkende om forbundet vi gaa med paa vodgift eer ikke et sporsmaa, om efter den netop fadne ret avgjorese i en anaog sak, ikke skude kunne synes tvi 0. Vi sætter sevfogeig stor pri paa, at forbundet vi foreægge for Deres hovedstyre det spo'smaa, om hvorvidt forhundet ska indate ig paa vodgift. Men naar forbundet foranger de av Dem paakagede tvistespørsaa uophodeig avgjort ved vodgift, maa vi stie samme krav ti forbundet med nsyn ti den hero handede.ak. Naar forbundet har erkæret sig viig ti at medvirke ti en hurtig vodgiftsavgjorese angaaende dette sporsmaa, ska vi komme tibake ti de øvrige tvistepunkter. Ærbodigst for Norsk arbeidsgiverforenings centra styre Axe K efting. Vi ti om saken nu aa an, var der kun utveie, enten maatte vi gaa med paa at yodgi spør maaet om, hvorvidt streikbryte'isterne i.arbeidsmanden var i tridt med avsutningsovereuskomsten eer ogsaa maatte vi opgi ethvert krav paa vodgift og prisgi de ute tængte arbeidere ti arbeid givernes forgodtbefindende.

60 56 Nogen egentig are vide det jo ikke være, om V POL maaet om treikbryteristerne fik en vo cgiftskjendese imot os, eftersom nu ae streikbrytere fra denne konfikt forængst er rapportert, og noget forbud mot saadanne ister i fremtidige konfikter vide man jo ikke kunne faa. Da imidertid po' maaet muigens kunde medføre konsekvenser for fere end vort forbund, besuttet fotetningsutvaget at foreægge det fo' sekretariatet istedetfor for forbundets hoved tyre. Fogende skrivese bev derfo' tisendt andsorganisationen : Kri tiania,. janua' 9. Ti Arbeidernes fagige andsorganisation, hersteds. om det ærede sekretariat bekjendt op tod der ved ockoutens avsutning ifjor sommcr tvist om forstaaesen av den ved avsutningen indgaaede overen komst, idet fere bergverker negtet at indta en de av de game arbeidere i sine tidigere pad e, Angaaende disse tvistespo'smaa er der fra vort forbund forangt vo dgiftsavgjørese, da det ikke ved forhanding har ykkedes at komme ti enighet. A'bei dsgivedoreningen stier sig imidertid uviig ti at gaa med paa cette, ifad vi ikke samtidig vi gaa med paa at a spørsmaaet om vor ret ti at offentiggjo'e streik brytere avgjøre ved vodgift. Da dette jo er ct princip pørsmaa for fere end vort forbund, vi vi, forinden vi indater' os paa dette, anmode om det ærede sek'etariat uttaese om saken. A vskrift av den førte konespondanse vedægge. Med soidarisk hisen Norsk arbeidsmand forbund. Rich. Hansen. Fogende var ottoges : Ti Kristiania, 4. januar 9. Norsk arbeidsmandsforbund. Forbundets meddeese om, at a'beidsgiverforeni ngen kr'revet' avgjort ved vodgift, hvorvidt det er i strid med avsutningsoverenskom ten i anedning ockouten Hi, at der i» A rbeidsmanden. ha' været indtat fortegnese over' streikbrytere under d nne konfikt, behandede i sekretariatets mote 3. d. Det e' endvidere opyst for sek 'etariatet, at arbeidsgiverforeningen negter at undergi en række krav fra arbeidsmandsforbundets side om vodgift i henhod ti samme overenskomst. Under di e forhod fandt ek'etariatet intet at indvende mot, at forbundet ar spørsmaaet om, hvorvidt v('d en vodgift. navneisterne strider mot avsutningsoverenskomsten prove Med soidarirk hisen Arb, fag, andsorganisation, sekretariatet. Oe O, Lian. Overensstemmende hermed sendte vi arbeidsgiverforeningen føgende skrivese : Ti Kristiania, 4, januar 9. orsk arb id giverforening, Rosen krantzgaten 7, hersteds. Vodgift angaaende ockoutens avsutning. be varese av det ærede centl'a tyres skrive e av 9. decbr, f, a. ska vi he'ved meddee, at vi, for at faa en endeig avgjørese av de ved ockoutens avsutning opstaaede tvister, ikke vi motsætte os at a sporsmaaet om navneisterne i.arbeidsmandenc avgjøre samtidig, idet vi dog ove'for vodgiftsretten forbehoder os at kræve denne sak avvist.

61 57 Efter dette kan vi ve gaa ut fra, at vodgiftsretten kan avho des opet av næ te uke Ærbodigst Nor k arbeidsmandsforbund. Ric!. Hansen. Ef te' dette veksedes fogende skri veser' : Norsk arbeidsmandsforbund, Fokets hus. Kristiania, 5. januar 9. Vi har mottat Dere ærede av 4. ds. angaaende tvistigheterne om ockouten. avsutning og har i henhod herti intet imot, at vodgifts'etten træder sammen saa nart det praktisk ar sig gjore. Vodgiftsretten kommer au aa ti at avgjo'e fogende fi' tvistigheter, der e' forangt av det ærede forbund :. Tvist ved aktie c kapet Ro.tvangen.. Tvist ved aktieseskapet Stord ø kisgruber. 3. Tvist ved aktieseskapet Sydvaranger. 4. Tvi t ved Fodas verk. Endvidere kommer amme vodgiftsret ti at avgjore føgende to aker, der er forangt av arbeidsgiverforeningen :. Tvist ved Fredrik hads stuerkontor.. Tvist om Arbeidsmandenes navneister. Vi tiate' os at imotese det ærede forbunds fremst iinger ti vodgift retten saa hetids, at vi kan faa anedning ti at utarbeide tisvar for vodgiftsretten træder ammen. Vi gjo' aerede nu opmerksom paa, at det bir nodvendig at indkade parteme fra vedkommende sider, naar de forskjeige saker ska behandes. Vi vet ikke, om det er nødvendig, at parterne indkades aerede paa forhaand, eer om d t vi vær mere praktisk før t at a vodgift retten træde sammen og derefter indkade parterne i den O'den, det maatte findes hen igtsmæssig. Vi tiater os at imote e det ærede forbund uttaese herom, idet vi sevfoge ig t'ænger en de tid f r at kunne gi varse, særig ti et saa fjernt iggen de sted som Sydvaranger. Ærbodigst for Nor k arbeidsgiverforenings centra tyre. :re K7'efing. Ti Norsk arbeid. giverforening, Rosen kran tzgaten 7, hersteds. Kristiania,. januar 93. be va'ese av det æ'ede centrastyres sk'ive e av 5. ds. vi vi attm' faa minde om, at vodgiftsretten iføge overenskomsten herom ska t'æde sammen enest dage efter at den er forangt ned sat. Vi kan saaedes ikke være enig i, at tiden for vodgift rettens sammentræden utsættes ti det praktisk ar sig gjore for det ærede cent'a]styre, idet vi i saa fad ingen sikkerhet har for, at vodgift retten nogensinde vi bi nedsat. Det er aerede nu hengaat aa ang tid siden vi forangte vodgift i anedning tvi terne ved ockoutens avsutning, at den ærede forening maa kunne være færdig ti at a vodgiftsretten ned5ættes inden den i overenskomsten fastsatte frist, regnet fra den dag vi sidst forangte vodgift, nemig den 4. ds. ev om det æ'ede centra tyre fin der det nodvendig at indkade parter het fra ydvaranger, kan vi dog ikke ind e, at nogen yderigere ut ættese er nodvendig. Forovrig kan vi være enig i, at parterne indkades efter at vodgift retten er nedsat i den orden, om retten sev ee' organ i ationerne tinder ben igtsmæssig. "Erhodig t Rich. Hansen.

62 58 Norsk a'beid mandsfo'bund, Fokets bus, Kristiania, 0. januar 9. Vi har mottat det ærede forbunds kivese av 8. ds, anedning av det ded indtagne, hoist umotiverte utfad mot os ska vi tiate os at gjø'e opmerksom paa, at vi hverken ønsker at forsinke vodgiftssaken eer har uttat noget i denne retning, Vi har ikke mindre end det ærede forbund interesse av at faa denne sak avgjort snarest muig. Det er ikce s, men Dem, som efter forhandingernes avsutning ha' forsinket saken ved at gjøre ophævese' mot sev at respektere den overen komst, som aa ti grund for Deres eg t v dgiftsforangende. Vi tanr, som vi aerede i vor skrive c av 5. d. uttaer, rede ti at medvirke ti vodgiftsrettens avhodese saa hurtig det praktisk ar ig gjøre, det vi si saa nart et møte med rimeig varse ti ae vedkomru nde kan arrangeres. Sevføgeig maa vi ti vodgiftssaken indkade vedkomm nde parter, der ha' krav paa at varse saa tidig, at de kan række at komme herned. Vi har tidigere ikke kunnet indkade dem, baade fordi forbundets skriveser gjorde det tvisomt, om der overhodet bev nogen vodgiftsret 3V, og fo'di der endnu ikke er fastsat nogen dag for vodgiftsrettens sammentt'æden. For at ikke partsindkadesen sku de forsinke vodgift rettens begyndese, fore og "i, at vodgiftsretten skude træde sammen først og derefter parteme indkade. Ti trods for DC'e utfad mot o, synes De at være fudstændig enig i dette forsag, de' dannet konkusjonen i vor skrivese av 5, ds. aar forbundet f'emqtie' et, SOi vi har bedt om, at tiden for vodgiftsrettens sammentræden utsættes, ti vi finder det beeiig, og i den anedning uttaer, at De.isaaad ingen sikkerhet har for, at vodgiftsretten nogensinde vi bi ned at, er dette en ren forvrængning. Vi har overhodet ikke bedt om nogen omhest utsættese, men tvertimot som foran nævnt fremsat et forsag ti sakens hurtigst muige fremme. Og da forbundet bar erkæret sig enig hed, er de' fm vor side intet ti hinder for, at vodgiftsretten kan trrode sammen i sutningen av denne eer begynde n av næste uke. Det ska snaedes ikke bi nødvendig for det ærede forbund at gaa rettens vei overfor os for at faa os ti at respektere en indgaat ovc'enskomst, saaedes som vi har maattet gjore overfor Dem ved (n ignende anedning. fot, Æ'bødigst orsk a'beidsgiverforenings eentrastyre, Axe Krefting. Efter ende yderiger sammen den 9, janur'. konf''anse enedes man endeig om at a vodgiften træde Som vodgiftsdommere va' vagt : For arbeidsmandsforbundet L E. Engebretsen, P. Fjed og Gunnar Ousand og fo' a'beicsgive'foreningcn overbesty'e' Patou, boktrykker' A. Grøndah og ingeniør' Wi b eh. Ti opmand va gtes advokat Fr. StangLund. O rcp'æsentanter for p3'terue motte ovetetssakforer Geo'ge Paus for arbeidsgi verforeningen og Rieb. Han en for R'beidsmandsforbundet. Som vidner avhortes arbeidsgiverforeningens formand, direktør Ha'ad Bjerke og and orgaisationen formand, Oe O. Lian samt de to mæge'e (ræsident Havorsen og dr. E'ik en. Vi indta' her de fremsti inger som har været foreagt vo dgifts'etten fra begge pa rter. Fremstiing ti vodgiftsretten i anedning tvist angaaende ockoutens avsutning 9 fra Norsk arbeidsmandsforbund. Ved av utnigen av de store arbeidskonfikt ifjo' bev de' meem o'ganisatione'ne indgaat en a mindeig overenskomst angaaende 'cgerne fo' arbeidets gjenoptage' e saayd nde : Ov('renskoms m P Norsk at'beidsgivc'fo'cning og ArbeiderueR fagige adsorganisation angaaende avsutningen av a'beid stansen junijuiaugust 9.

63 59. amtige bedrifte' igangsætte efterhve t om dette a' sig gjore.. amtige arbeidere organise'te og uorgani erte indtages i sine tidige'e pads. tiæde av at bedriften ikke traks kan beskjæftige ae de tidigere arbeidere,!'ka disse dog ha fortrinsret i de forste 5 uker fra den dag, bedriften ætte igang. For at oprethode sin fo'trinsret maa de tidigere arbeidere mede sig hurtigst muig og senest 7 dage fra dato. FO' dem, der under konfikten har faat andet arbeide, der ikke kan forates uten opsigese, ka padsene saavidt muig hodes aapne under opsigesesfd ten, dersom dette ar ig gjore uten kade for bedriften. 3. aave arbeidsgivere om arbeidere organi erte som uorganiserte ska gjensidig oke at oprethode et godt forhod. aave arbeidsgiverforeningen som Arbeidernes fagige and o'gani ation og disse foreningers underorganisationpr ska medvi'ke ti, at denne overenskomst haandhæve v d de mider, som staar ti deres disposition. Enhver tvist angaaende denne ove'enskom t og organisationerne haandhævese av sadme ska oses ved forhanding og eventuet vodgift fter ee reger, SO ti enhver tid er gj ædende inden jernindu tden. Kristiania nen 3. Ugu t 9!. for Norsk arbeidsgivedorenings centrastyre. Harad Bj m ke. Arbeidernes fagige andsorganisation. Oe O. Lian. Sekreta"iatet. foge denne overenskomst skude saaedes ae a'beide'e strak faa indtræde i sin tidigere adse, saafremt de medte sig inden den i overenskomsten fastsatte tid, og forsaavidt de avdeinge' ved bed'ifterne, hvor de for var ansat, kunde igangsættes. fad dette ikke ot sig gjore samtidig med konfiktens ophor, skude de ba fort'insret i de forste 5 uker fra bedriftens igangsættese. Titrods for denne efte' vor formening tydeige be temme.e negtet dog ende bedrifter under forskjeige fo'egivende' at indta ende a v de tidige'e arbeidere, SOi dte ig inden den i overenskom ten fastsatte fri t. Disse bed rifter er :,. Fo das VfJ'rk. 6 mand ved verket drift og 4 mand ved verkets utskibning kai i Trondbjem er negtet indtagese, og deres padse er be at med and'e fok.. St0'do kisgrube. En fyrboter, som for konfikten arbeidet ved gruberne, er efter avsutningen negt t indtagese. 3. Rostvangen grruber. Ende av de streikende taugbanearbeidere bev negtet gjenindtage e i ine tidtidigere pad e. 4..kti'seskapet Sydvaranger. av de tidigere arbeidere er negtet gj nindtagese efter ockoutens avsutning. O begrundese for disse aabenbare brud paa avsutningsoverenskom. ten ordyd om forutsætning anfore. fra Fodas verk, at pnde av de he' omhandede a'beidere var ansat paa 3 maaneders opsigese og derfor uberettiget ti at nedægge arbeidet sammen med de and'e arbeidere, ende hadde ifoge verkets paastand foruempet arbeidsviige under konfikten og att ' and'e var overfodige, da deres padse vat' b'sat med andre fok. Fra Stordo kisgrube' og fra Rostvnngen gruber begrundes negtesen av at indta omhandede arbeide'e uteukkende med, at derer padse under konfikten var bit besat med andre arbeidere. Ved Aktieseskapet ydvarange' er anfo't som grund, at disse arbeider negtet at underskriv en bekagese over, at se kapet var bit nødt ti at bruke ovrighetens bi tand for at faa kastet dem ut av boigerne. Yi ska ikke her indate os paa nogen proeedyre om, hvorvidt de her omhandede arbeidere har gjort sig skydig i noget brud paa oye og regement e! r ikke. Det sporsmaa, som det her gjæder at faa besvaret, er om de nævnte bedrifter ha' nogen hjemme i avsutningsoveren komsten for at negte disse arbeidere gj enindtagese i sine tidigere padse. FO"utsætningen for omtate overen. komst var i dette tifæde om ved tidigere konfiktsavsutninger, at forhodet meem a'beider og U!'beid giyer sk ude "ære som

64 60 for konfikten, og at arbeiderne fra og med arbeidets gjenoptagese skude være undergit de bestemmeser, SOH indehod s i bedrift rnes regement og de for hver bedrift organisationsmæssig op retted speeiaoverenskomster. Bestemme en i over nskomstens punkt bev indtat efter forangende fra arbeidernes organisation for at fo'ebygge muigheten av, at enkete a'beidsgivere skude faa anedning ti at straff eer t'aka sere nogen enket arbeider for hans detagese i konfikten, noget s m et kunde tænkes, og som man ogsaa i enkete tifæde' ha' set beviser paa, hv0' saadan avsutningsoverenskomst ikke er bit oprettet. At bestemmespn i overenskomstens punkt var ent at sku de gj æde absout uten uudtagese fremgaar bandt andet, at en protokotifør e, som under forhandinge'e bev foresaat 'a a'beidsgivernes side og som vide git bedriterne adgang ti at praktisere, hvad de he' nævnte bedrifte' ha' gjort, bev besuttet uteatt. Denne protokotiførse ød saaedes :.Protoko b. Arb idsgiveren er dog ikke forpigtet ti at gjenindta de, der har forbrutt sig mot ov, regement eer overenskomste. om det imidertid vi ees av den ved avsutningsforhandingerne forte protoko, som fog ' vedagt, bev pa'tern enig om at soife denne protokotiforse. Foranedningen herti var, at arbeidernes rep'æsentanter i forhandingerne be temt motsatte sig at gi a'beidsgive'e saadan adgang ti at gjøre undtageser, idet det [rem hodtes, at de fo'seeser og brud, som maatte være begaat fra den ene eer anden side, fik være gemt, og at det fik bi en sak, som domstoene og ikke den enkete arbeidsgiver fik avgjøre, 0 nogen hadde forbrutt ig mot de borgerige ove. Forhanderne bev dog, som det vi sees av den samme protoko, enig om at saadanne formentige brud skude avgjores ved vodgift og ikke ved de borgerige domstoe, ifac nogen bedrift sk ude vie forange det. Man gik dog ut fra, at arbeidet skude optages O( arbeiderne indtages i henhod ti overenskomsten, og at arbeid,giverne ikke skude kunne f rtsætte ockouten overfor enkete a'beidere, ike aa itt som arb iderne kude kunne fortsætte streiken overfo' enkete a'beidsgivere. aar aikeve de her nævnte bedrifter i strid med overenskomsten og den forutætninger har negtet indtage cn av ende arbeidere, maa vi nedægge paastand om, at amtige disse arbeidere indtages i sine tidigere padse og at de faar sig utbetat on f'a c n tid konfikten ophorte, og ti de atte' indtages i sine pad e. EndYidere aa vi gjøre krav paa, at utgifterne med vodgiftsretten bæres av bedrifterne. henhod ti fo'nstaaende tiater man sig herved at foreægge for den ærede vodgiftsret fogende sporsmaa :. [ar Fodas ve'k, Sto'do kisgruber, Rostvang n grube' og Aktieseskapet Sydva'anger ret iføge overen kosten ti at negte nogen av de tidigere arbeider gjenindtagese i ine tidigere padse?. Er arbeiderne bc'ettiget ti at faa erstattet det tap, de har idt ved at bedrifterne negtet at indta dem? Kristiania,. januar 9. Ærbodigst Norsk arbeidsmandsforbund. Rich. Hansen. Fremstiing ti vodgiftsretten fra Norsk arbeidsgiverforening. Tvisten ved Predrikshads stuf'kontor. Vi tiater os herved at fremægge :. Avskrift av skrive e av 8. august f. a. ti Norsk arbeidsgiverforening f'a h". skibsmæger Af Rod.. Avsk'it av overen komst rem Fredrikshads stuerkontor og Fredrikshads os e og astefo'cn ing. 3. Et hefte, indehodende paa ide 43 overenskomst angaaende forhandinger og vodgift retter. Tvisten er opstaat ved, at osse og astearbeiderne i Fredriksbad efter paabud fra NO! k arbeid mandsfo'bund under den store konfikt i sommer negtet at osse eer aste varer for etpar bedrifter, de' detok i arbeid stan ningen. det vi forovrig henviser ti ovennævnte skrivese fra b'. kibsmæger Rod tiater vi os at oreægge den ærede vodgifts'et fogende sporsmaa :

65 6. Var Norsk arbeidsmand forbund berettiget ti at paaægge de arb ide'e, der vaan at ved Fredrik hads stuerkonto', at negte at o e eer aste varcr for ockoutede bedrifter?. Er forbundet ansva'ig for de tap, som ved aadan negtese e' paaført stuerkontoret og de rederier, det rep'æsenterer? :J. E' stuerkontoret berettiget ti at frata vedkomende a'beidere deres i overen komsten tisikrede fort'insret ti arbeide ved kontoret paa grund av dere negtebe av at o se og a te varer fo' ockoutede bedrifter? Ti beysning berav ka vi tiate os at anføre ; Overenskomsten meem Fredrikshads stum'kontor og des a'beidere etaberer for dis e et fast arbeidsforhod av omtrent samme art som arbeid forhodet ved en tabrik eer en haandverksbedrit. Vistnok er der ingen fast arbeid tid, idet denne er avhængig av de ski be, om kommer. Men akkord atseme er fastsat saaedes, at arbeiderne gjennemsnitig faar en rimeig fortjene te. Det faste arb idsforhod vi er sig deri, at arbeiderne ikke antages særig for det enkete arbeide, men er, saaænge overenskomsten gjæder, fortrin be'ettiget ti at forefadende arbeide og paa sin ide forpigtet ti at utføre det arbeide, som paaægges dem, ikesom i det hee arbeidets edese og fordeing er overatt ti tuerkontoret. ndater arbeidem at utfo'e anvist a'beide uten gydig g'und, mister de sin fortrinsret. Overenskomsten fa tsætter, at den meem JO' k arb id gi verfor ning og 6 fagforbund oprettede overenskom t angaaende forhandinger og vodgiftsretter gjores gj ædende meem parteroe i osse og astearbeideroverenskomsten i Fredrikshad. Denne forhandings og vodgiftsove'enskomst bestemmer, at ingen arbeid tansning maa inde sted, forinden der har været f rbanding. Som en ind krænkning i denne rege sies der tisut ; Nærværende overen.kom t ind krænker ikke verkstedern eer vedkommende fagforbunds ret ti uten forhanding eer vodgift at deta i en arb idsstan ning, som er dekretert eer godkjendt av Not'sk arbeidsgiverforenings eentt'astyre eer A'beidernes fagige andsorganisation ekretariat eer hovedsty 'e.«nau arbeidsmandsforbundets stedige styre meddeer, at augb'uksforeningen og ørje bruk er bokeret under ockouten, og dedor paaægge' ine medemmer at negte at utføre osning og astning av varer ti eer fra disse bedrifter, er det vi tnok skedd under paaberopese av den eiterte bestemmese. At d nne imidertid ikke paa nogen maate berettige ' en saadan bokade, forekommer o imidertid ganske indysende. Bestemmesen indehoder jo nemig kun en ophævese av forhandingsbestemme en, hvor det er tae om at deta i en a'beid ' tan, der er dekretert ee' godkjendt av bovedorganisationerne. Men bestemmesen ophæver adees ikke de forp igtese', som forowig maaue paaigge parterne f. eks. pigten ti at respektere et gydig arbeidsregement, fabrikovens opsigesesbe temmeiser eer kont'akt mæ ige forpigtese', deribandt saadanne, som ved fæesoverenskom t er astsat. detbeetat etaberer be temme en ikkc fo' nogen av partene nogen ret, om de ikke ikefudt vi de hat, om hee forhandings og vodgiftsoverenskom ten var soifet. Det er saaedes ganske kart, at den omhandede bestemmese ikke gir arbeiderne ret ti at nedægge arbcidet uten den ved 'egement e e' oy ast atte op igesesfrist. Det maa end videre være paa det 'ene, at bestemme en kun aapner arbeideme adgang ti arbeid tans, ikke ti, saaænge de er i en b drifts tjenestc at negte at utfore noget bestemt arbeide eer at foge given ordre. Det maa da heer ikke kunne benegtes, at den omhandede bestemmese i Corhandings og vodgiftsoverenskomsten ikke paa nogen maate gi' sekretariatet adgang ti at paaægge osse og st"arbeiderne i Fred'ikshad at sætte sig utover den pigt, de ba' ti! at utfore det arbeide, som panægges dem, saaænge de er i stuc'kontoret tjeneste. Derimot maa muigens sekretariatet ha anedning ti at paaægg o e og astearbeiderne het at fratræde sin tjeneste ved stuerkontoret. Men de'med os ' det ogsaa het ut forbodet meem stuerkontoret og vedkommende arbeide'c, saajedes at di se mister sin fortrinsret, og kontoret staar fri, om de fremtidig vi an ætt andre arbeidere. Forhodet bir atsaa tisvarende ti, hvad det bir, naar arbeiderne ved en fabrik efter paabud av sekretariatet iverksætter en sympati tt'eik. De mi ter da sine pjads, og hvis intet andet avtae, staar det fabrikken het frit, om de vi indta dem igjen eer ikke. Det er imidertid unødvendig at gaa nærmere ind paa di e pørsmaa. Hvad de' fo'eigger er, at sekretariatet ha' paabudt osse og astearbeiderne i Fredrikshad uten at tratræde sin tjeneste ved stuerkontoret at negte at utfore det og det be temte

66 6 arb ide, tirods for at aadan negtese e' i di'ekte stdd med ove'enskomstens kare ord, Og Norsk arbeidsmandsfo'bund, som staar medansvarig for denne overen komsts ove' hod se, har uten at P'otestere over! ' sekretariatet sørget for, at sekretariatets paabud bev bragt ti utforese. Forbundet har herved efter vor mening gjort sig skydig i brud paa denne overenskost og p igter at yde fud C' tatning for det herved forvodt okonomiske tap. Hvad arbeiderne sev angaar, bestemmer overenskomsten, at de mister sin fo' trins'et, hvis de negter at utføre det arbeide, som paaægge dem, uten gydig grund. At saadan n gtese har rundet sted, er paa det rene. Spørsmaaet er at aa aene, om de' kan sie at ha foreigget gydig grund. Arbeiderne vi antageig hmvde, at saadan gydig grund foreigger, idet de har handet efte' paabud av sin hovedorganisation. midertid maa det efter det foregaaende ansees paa det rene, at hovedo'ganisationen har været uberettiget ti at utstede omhandede paabud. Under de ostæudigheter kau et saadaut paabud fter vor mening ikke paabe'opes som gydig grund i overenskomstens orstand. Arbeiderne er sev part i overenskomsten og pigter sev at sørge for dens overhodese. Naar der derfo' i ovo'enskomste er paaagt dem on pigt ti at ta det arbeide, der anvises dem, ruedmindre der foreigger gydig grund ti at undate det, maa vedkomende arbeide' sev i hvert tifæde undersøke, om der objektivt set fore igger saadan gydig grund. an har ikke ret ti bindt at føge sin organi ations paroe, naar den paaægg ' ham at n gte at utfore et ham anvist arbeide, men maa sev overveie, om organ isationp ifoge overenskomsten har ret ti at paaægge ham dette. er e' jo ikke spør maa, om arbeideren kan paaborope sig undskydende momenter for sin negtese, men om der virkeig for igger fudt gydig grund. henhod ti foran taaende tiate' vi os at fremsætte paastand paa, at sporsmaa besvares med nei, og sporsmaa og 3 med ja. "Arbeidsmanden"s iste over arbeidere, der har arbeidet under konfikten i sommer. Passus 3 i overenskomsten angaaende avsutningen av arbeid tansen i,ommer a tsætte.. : aav arbeidsgive'e som arbeidpre organiserte som uorganiserte ska gjensidig oke at oprethode et godt forhod. Det va ' en uttat forutsætning, at hovcdhensigten d denne bestemmese var i en ikke a tfor utfordrende form at forbyde ove'grep fra arbeidero'ganisationernes og de o'ganiserte arbeideres side overfo' uorganiserte arbeidere, sæ'ig da aadanne, der hadde a'beid t under arbpidsstansen. Lignende bestemme er vedtoges efte' de feste storr arb id stansninger efter forangende av arbeidsgiverforeningen. Ti trod fo' den citerte bestemmese har Nor'k arbeidsmand forbund i sit bad A'beid manden D'. 9 for 9 unde' overskriften Den sorte tave«indtat fortegnese over arbeidere, som ha' at'beidet under arbeid stansningen ved forskjeige bedrifter, Saken bev paatat av arbeidsgiverforeningen, hviket imidertid ikke forhind'et, at a'beidsmandscorbund t i næste nr. av.arbeidsmanden fortsatte med sin off ntiggjo'ese av arbeidsviiges navne. Efter bygningskonfikten i Kristiauia 90 bev der paa samme maate indgaat en av utningsoverenskomst saaydende :. Man r enig om, at a bokade og fiendtighete' st'aks ska ophore, og ska saave de organiserte SO uorganiserte arbeidere gjen idig soke at oprethode et godt forhod.«arbeidsmandsforbumct offentiggjorde ogsaa dengang de arbeidsviiges navne, og arbeidsgiverforeningen )aa)dagct saken og forangte den avgjort ved forhanding og eventuet vodgift. Arbeidsmaudsforbundet motsatte sig imidertid dengang dette, og arbeiclgi vedoreningen maatte anægge retssak for at tvinge a'beidsmandsforbundet ti at gna med paa vodgift. Subsidiæ't forangtes domstoenes avgjorese av reaiteten. Retten gav arbeid giveroreningen medhod i dens p"incipae >aastand, og man fik atsaa ingen avgjorese av seve reaitrtsspørsmaaet, idet dette bir at avgjøre av en vodgift ret, som endnu ikke.. ned at. Da imide'tid dette sporsmaa er omtrent det samme som det h. fo'eiggende, ska vi tiate os av VO' sakforers (hr. advokat Jens P. Heyerdah ) proeedyre at hitsætte : Overenskomsten bestemmer, at ae fien dtigheter ska oph0'e, og tiægger po itivt, at saa'e organiserte som to'gan isere arbeidere gjensidig ska sake at

67 63 oprethode et godt forhod. Hvor meget karere maa det da ikke være, at organi a tionerne ska bestræbe sig Cor at undgaa at, som kan sætte det gode forhod i fare? Jeg kan ogsaa her henvise ti den ovenfor eiterte avhanding av motparten, ide 3 L Den forening, der indgaar en fæesoverenskom t, maa, som motparten h'æffende utta r. hverken direkte eer indirekte opfordre ti eer stote tarifstridig optræden. At en meddeese som den paakagede c' i hoi grad egnet ti at skade d t gode orhod meem organiserte og uorganiset'te arbeidere, er ikke ti at kom forbi. Enhver, som endog har det ri ngeste kjendskap ti arbeiderforhod, vi kjende ti, hvike føget' det har for en arbeider at bi stempet som streik bry ter. J('g henviset' foreobig het'om ti de opysninger, som er meddet under de i Retst. 900, ide 54 o. fg. og 90, side 73 o. fg. refet'erte hoiesteret saker. Jeg finder det kart, at aerede det at pubieere saadanne streikb'yteristet' stdder mot den indgaaede tiægsove'en komst. Saa meget karere e' forovrig forhodet her, hvor der kan reise særegne indvendinger mot meddee ens form, De opregnede arbeidere er nemig ikke bot betegnet som treikbrytere. De er ogsaa 'apportert ti den S0'te tave. Hvad dette betyr, de'av faar man et ganske godt indtryk ved at gjennemæse de ovrige meddeeser, som i samme numer av badet finde under rubrikken.den sorte tavec, Der tinder man notiser baade om bedragerier og undersag, Seve denne sammenstijen av de saakadte streikbryterec med fok, som hat' gjort ig skydig i handinger, der ikke bot er i strid med den amindeige moraske bevisthet, men ikefrem strabare som forbrydese', e' i ganske særi,q grad egn t ti at sætte ondt bod meem organiserte og uorgani ere arbeidere, «vad reaiteten angaar, ska det ikke ykkes motparten at komme forbi, at de paakagede meddeeser i Arbeidsmanden c og i urerfo'bundet kvarta rapport indesutter en fiendtighetc saave mot vedkommende enkete arbeidsgivere som fo'tit og ft'emst mot Norsk arbeidsgiverforening sev, Motpartens proeedy'e ka fremdees ikke friste mig ti at anstie undersoke et' angaaende meddeesernes konkrete virkning ', da dette bot vide tjene ti at bortede opmerk omheten fra sakens kjerne, Hvad arbeidsgiverfo'eningen og nu intervenienten (intervenienterne) ønsker, er nemig kun en utvetydig principie avgjorese med hensyn ti forstaaesen av tiægsavtaen om ophor av bokade og fiendtigheter m, ti, Sev om de indstevnte at'beiderforbund skude ha ret ti at meddee sine nndet' avdeinger fortegnese over personer, som har arbeidet under en konfikt (hy ad jeg bestrider), maa det under enhver omstændighet stride mot overenskomsten at offentiggj ore desike meddeeser, og naar offentiggjøresen finder sted i den av mig fø' paatate, adees utib0'ige form, betegner den et overordentig grovt brud paa avtaen om ophor av bokade og fiendtigheter. At a'beiderne er sig betydningen av densags av utningsoveren kom ter ve bevisst, viser sig, naar disse kan brukes mot arbeidsgiverne, Vi tiater os at fremægge kopi av en skrivese av 9. ars 9 fra arbeidsgiverfor ningen ti hr, advokat Jens P. eyerdah angaaende en sak, hvori arbeiderorganisationerne grep ind for at be kytte en uorgani ert arbeidsgiver, der under en konfikt hadde handet mot de organi erte arbeidsgiveres interes er, under paabet'opese av en ignende avsutningsoverenskom t, og hvor arbei dsgiverforeningen i henhod herti efterkom ardeiderorganisationemes anmodning, ' Forhodet var i dette tifæd temmeig anaogt med det her foreiggende, og arbeidsmandsfo'bundet burde her ha gaat frem paa ignende oya maate som arbeid giverforeningen dengang. tisutning ti hr. advokat Heyerdahs forannævnte uttae er gjor vi opmerksom paa, at Arbeidsmandencs navneister virker ikke aene som en ærekrænkese overfor og som en opfordring ti forfoge e og foruempning av vedkommende uorga niserte arbeidere, Aene av den grund maa forhodet kunne paataes av arbeid giv!'foreningen, id t avsutningsoverenskomsten for aavidt kan betragtes som en kontrakt ti forde for tredjemand, hvis overhodese enhver av kontrahenterne er berettiget ti at forange, Men herti kommer, at t'esujtatet av navneisterne bir uro paa arbeid pad ene, hviket direkt> kan paafore saave vedkommende arbeid giver som arbeidsgiverforeningen uemper og tap. Vi forbehoder os ved vidneprov fra mægingen, hvor avsutningsov renskomsten bev vedtat, nærmere at faa fastsaat, at den heromhandede pa us i avsutningsoverenskomsten b. a, tok dir kte sigte paa at beskytte de arbei dsviige arb ider,.

68 64 Vi ti ate' os a foreægge den ærede vodgiftsrer saken ti avgjørese i form av fogende spørsmaa : E' navneisterne i. Arbeidsrnandeucs nr, 89 og 0 for 9 stridende mot overenskonsten av 3, august 9 ango.aende avsutningen av arbeidsstansen sommeren 9 c henbod ti det fo'au anforte f'esættes paastand paa, at dette sporsrnaa besvares med ja, Gjenindtagese av arbeidere efter arbeidsstansen isommer ved Aktiesesk, Røstvangen, Stordø Kisgruber, ktiesesk, Sydvaranger og Fodas Verk, Det' foreigger he' i virkeigheten forskjeige tvister av principie art. Der e' for det fo'ste porsmaa, om bedrifterne i henhod ti overenskomsten angaaende avutningen av arbeidsstansen isoe' )igter at indta de game arbeidere i ine tidigere padse, ogsaa naar disse padse under konfikten er optat av nye arbeidere. Dette er tifædet ved Rostvangen og 8tordø. Der e' dernæst spo'smaa, om bedriftene pigter at indta arbeidere, som under konfikten ba' gjort sig skydig i bmd paa ov, regement er overenskomst. DeUe er tifædet ved de to øvrige bedrifte', vad førstnævnte sporsaa augaa' ska opyses, at arbeidsgiverforeningen atid har hævdet og faat gjennemfort, at d arbeidere, som er indtat under en konfikt, ikke ska srotes paa bar bakke, straks konfikten er over, men at de streikende eer ockoutede arbeidere eventuet ska staa tibake for dem, Dette arbeid givedoreningens standpunkt, som arbeiderorganisationerne meget ve kjender, har ter vor mening faat et tydeig utt'yk i avsutningsoverenskomsten. Vistn k fa tsætter denne punkt forste ætning, at samtige arbeidere indtages i ine tidigere pads<" Men am'ede næste sætning gjør en betydeig undtagese herfra ved at i: tifæde av, at bedriften ikke strak kan beskjæftige de tidigere arbeidere, ska disse dog ba fort'insret i de første 5 uket' fra den dag, bedriften sætte igang,c om c tvi see, er denne undtagesesbe temme e meget omfattende, idet den kommer ti anvendes overa, hvo' bed riften ikke kan beskjæftige de tidige'e a'beidere, uanseet av bviken grund. Efter vor mening maa det da være gan ke kart, at denne undtag sesbe temmese ogsaa mao. komme ti anvendese, naar nogen av de tidigere arbeide'es padse unde' konfikt n c' bit optat av andre, og bedriften av den grund ikke kan beskjæftige dem. D t kan adees ikke utedes av av utningsoverenskomsten, at bedrifterne pigter at foreta særige foranstatninger (saaedes om at opsi nye arbeidere) for at beskjæftige de tidigere. Der er jo aene tae om, bedrifterne kan beskjæftige disse, d. v. s. om de ti en rationei drift og under de foreiggende forhod har bruk for dem. At arbeidsgiverforeningen nu ikesaaitt som for hverken kunde er vide ha gaat med paa, at arbeidsgiverne ved konfiktens ophor skude rydde bedrhterne fo' arbcid viige arbeidere for at i('i pads ti de tidigere arbeicet'e, burde ogsaa eiter vor mening ha stant ganske kart for ae parte'. Det maa erind'es, at naar arb idere indtages under en konfikt, ske' det omtrent atid under den utrykkeige (snacdes ved Røstvangen) eer stitiende forutsætning, at de ka faa varig an ætte c, og at de ikke ved konfikten ophor ska kaste paa gaten. Bedrifterne e' da o'a k og fte ogsaa ju'idisk bundet ti ikke at avskedige dem, fordi konfikten er sut. Og arbeidsgiveme maa derfor med ud ret kunne hævde, at de av denne grund ikke kan beskjæftige de tidigere a'beidcre. Ti nærmere opysning ango.aende de fore iggende tifæde ska vi tiade os at gjengive av aki<,seskapet tordo kisgrubers skrivese ti os av 4. september 9 : Vi hadde for sl' iken bcgyndte to fyrbøtere (brødre), der gjennem formanden for de organ i orte arb ide' psa sine padse. Paa foresporse om de kunde paaregne at faa disse igjen, naar streiken va' forbi bev gjentagende gange svaret nei, ti vaskeriet kom antageig ti at være i drift under streiken, saa po teme straks maatte besættes paanyt. Kun den ene fyrboterpads bev imidertid besat og man den titraadte. Vedk mende mao. nu naturigvis behode sin post. Hadde driften i vaskeriet kunnet været oprethodt under streiken vide begge fyrbote'po ter væ'e bit be at, og vi hadde da ingen anvendese hat for de tidige' fyrbotere. Den av de streikende fyrbøtere, som forst medte sig, fik ofte paa sin tidigere post, men han er endnu ikke traadt i funktion som fyrboter, og C' han beskjæftiget med andet arbeide.

69 65 Josefus Nisen, der medte sig enere fik besked om, at vi ikke hadde bruk fo' ham som fyrbøter, men skude han sener!', naar vi kunde ta ind fere fok, faa and n passende beskjæftigese. Vi kan ikke efterkomme arbeid mandsforbundets fordring om at ta man den ind igjen om fyrboter, og vi kan forst ta ham ti andet arbeide, naar vi ba' bruk for am. Dette har Josefus Nisen faat be ked om, og er han tifred hermed.' Likeedes hitsættes av aktieseskapet Røstvangens skrive e ti os av. september 9:.At ende av streikerne ikke har kunnet faa igjen sine padse ved taugbanen, kommer sig ogsaa derav, at disse ved banens drift paa enket kitt unde' treiken bev rempasert med arbeid viige, uorganiserte, og da dis e sidstnævnte ansattes kontraktsmæssig paa betingeser om vedagt kontraktkopi av 0. juni d. a. med Nis Lieaas utviser b. a. 3 maaneders opsige es(ri t, og dis e nyansatte derti kjott ' sit arbeide ti VO' fude tif'edsstie e, har vi sevfogeig ikke kunnet avsk dige de saaedes fa t nyansatte kua for at ta ind streikerne. De tioversbevne taugbanearbeid!'re e' imidertid tibudt arbeide ved gruben i te det, hvad ogsaa et pa' har mottat.. Den nævnte kontrakt med Nis Lieaas C' saaydende : Kontrakt. Ni N. Lieaas an ættes herved som fast arbeider ved Rø ten taugbanestation m d en maanedson av kr. 00 et bundrede og kr pr. time for ove'tid aave fo' heigdagsarbeide som for overtid om h ve dage. Den gjensidige opsigesestid et' 3 tt'e maaneder. Den forestaaende streik ska ikke ved sin avsutning bevirke Nis Lieaas's opsigese. Stort jern, 0. juni 9. For aktie eskapet Rostvangen. Botof Bredesen. Nis Nisen Lieaas. Det vi av foran taaende fremgaa, at der ved Sto'do og peeiet ved Rostvangen og aa er særige grunde ti, at bedrifterne i de foreiggende tifæde ikke kan op ige vedkommende nye arbeidere og saaedes ikke kan be kjæftige de tidige'e arbeidere, hvis padse er optat. Med hensyn ti det andet fo'eiggende sporsmaa angaaende arbeidere, der ha' forbrutt sig mot ove, regement eer overerskomst var der ganske rigtig ay arbeid givernes repræ entanter fo'angt føgende protokotiforse : Arbeid giveren er dog ikke forpigtet ti at gjenindta de, der har forbrutt ig mot ove, regement ee' overen komst. Det bev imidertid av de to mægere hevdet, at det maatte være en sevfogeig forutsætning, at arbeidsgiveren ikke var forpigtet ti at indta arbeidere, der hadde forbrutt sig paa nævnte maate. For at bestemmesen kude faa mindst muigt utfordrende form overfor arbeiderne, enedes man da om at søife denne p'otokotior e, idet de' berom bev protokoe't fogende :.Part!'rne hev enige om at søife denne protokotifør e, idet det er forutsætningen, at spørsmaaet om, bvorvidt nogen har forbrutt sig mot ove, regement eer overcnskomst, ska avgjøres ved vodgift og at ingen av o'gani ationerne ska motsætt sig nedsættese av vodgift. Meningen med søifningen av undtagesesbestemmesen angaaende arbeidere, der har forbrutt sig mot ove, regement ee' overenskomst, var ikke og kan ikke ha været, at enhvet undtagese av denne art sku de :'ortfade. Den idste protokotiforse fa tsaar jo nemig, at sporsmaaet om, hvorvidt nogen har forbrutt ig mot ove, regement eer overenskomst, ska avgjo'es ved vodgift. Det er ganske kart, at der ber ikke er tae om at faa en rent akademi k uttae'e ay en vodgiftsret. Av he sammenhængen fremgaar det, at saadan vodgiftskjendese ska være avgjorende for, om vedkommende arbeirere ska gjenindtages i sine padse eer ikke. Arbeiderne benegte' vistnok heer ikke, at den i den si dste p'otokotiførse omhandede vodgift ska ha ree indfydese paa yedkomende arbeideres tiing. Men de hevder, aavidt forstaaes, at samtige arbeidere kude ha været indtat straks og at bedrifte'e dererte' kunde ha forangt vodgiftretsig avgjort, om de ska ha ret ti at opsige dem igjen )aa grund av brud paa ov, ovm'enskom t eer regement. Erkjendes det imidertid forst, at de' er en forpindese meem den i sidste pro

70 66 tokotifør e omhandede vodgift og arbeidernes padse, aa denne opfntning yære ganske uhodbar. ngen av parterne kan eer burde iafad ba gaat t fra, at der.\>unde væ'e tae om at faa vodgictsretsig avgjort, om en arbeider skude fo'bive i siu stiing eer om han pan grund av forseeser av nævnte art skude opsiges. Det er nemig amindeig anerkj ndt og uttrykkeig fastsaat i omtrent ae overenskomster, at organi ationerne ikke ska gripe ind i arbeidern s og arbeidsgivernes gjensidige ret ti o!}sigese. Det er er atsaa forbehodt arbeidsgiveren i ethvert tifæde at avgjøre, O han vi ha en arbeide' i sin tjeneste eer han vi si ham op, paa samme maate som arbeideren sev avgjør, om han vi bive i en a'beidsgivers tjenest eer ikke. avsutningsoverenskomsten paaægge de' da heer ikke arbeidsgiverne nogen pigt ti at behode de tidiger arbeidere, men kun ti at gjenindta dem. Hadde der ingen protokotiførse været, kunde atsaa arbeid giverne frit ha opsagt de a'beidere, som hadde forbrutt sig mot ov, regement eer overenskomst, uten nogensomhest vodgiftsavgjørese. Men det e' ganske kart, at den omhanded p'otokotiførse ikke tisigter at paaægge arbeidsgiverne stø''e forpigteser <Jverfor de arbeidere, de' har forbrutt sig paa nævnte maate, end overfor de øvrige arbeiden'. Protokotifø"seen kan derfor aene tisigte en modifikation av bestemmesen om, at ae arbeidere ska indtage i sine tidigere padse. Meningen maa være, at en arbeidsgiver kan negte at indta en arbeider, der ha' fo'brutt ig mot ov, regement e ' overen komst, men at arbeideren eer hans organisation kan for ange avgjort ved vodgift, om denne negtese var berettiget. Kun ved denne forstaaese komme' man ogsaa ti et 'etfærdig resu tat. Den arbeider, som uretteig negtes indtagese, vi nemig ved vodgift faa avgjort, at han hadde krav paa at være indtat st'aks, og kan da sevføgeig gjøre fordring paa det tap, som han har idt ved a'beidsgivemes uretteige negtese. Arbeideren ider at aa herved int t tap, men faar ti og med uten arbeide sin fude øn. Efter den anden forstaaese vide derimot resutatet bive, at en arbeider, der gje'n kunde ha gjort sig skydig i de gt'oveste forgaaeser og vat' farig for bedriftens sikke'et, aikeve maatte gjenindtages, g arbeidsgiveren maatte inde sig i at ha ham i sin bedrift og betae ham øn, indti vodgiftsavgjørese for aa. henhod ti fo'anstaaende fremsættes paastand paa : at akie e kapet Røstvangen, to'do kisgruber, aktieseskapet Sydvaranger og Fodas verk kjendes berettiget ti at negte tidigere arbeidere gjenindtagese i deres tidigere padse, naar disse under konfikten er besat m d nye arbeidere, samt naar vedkommende tidigere arbeidere har forbrutt sig mot ove, regement eer overensko t. Likeedes at vedkommende arbeidere fogeig heer ikke har krav paa nogen e'statning for det tap, de har idt ved, at bed'ifterne negtet at indtage dem. Norsk arbeidsmandsforbund har overhodet ikke indadt sig paa sporsmaaet, om vedkommende arbeidere ved Sydvaranger og Fodas verk ha' forbrutt sig mot ov, regement eer overenskomst, og vi inder det derfor heer ikke nødvendig nærmere, at redegjøre herfor. Forsaavidt spørsmaaet skude komme op, forbehoder vi o senere at fremægge de nodvendige bevisigbeter. Med hensyn ti spørsmaaet om e'statning ti de arbeidere, der er negtet indtages, ska vi tifoie, at forsaavidt arbeidsmandsforb undets opfatning at samtige tidigere arbeidere sk ude været gjenindtat gives medhod, er ogsaa vi E'nige i, at forbundets spørsmaa be vares med jo. Derimot er ogsaa vi undet' denne forutsætning bet uenig i fo'bundets paastand, at vedkommende arbeidere faa' sig utbetat øn fra den tid, konfikten ophørte, og ti de atter indtage i sine pad e, De har under ae om tændigheter kun krav paa at faa sig erstattet det tap, de bar idt ved at bedrift rne negtet at indta dem. De ha' adees intet kmv paa at forbive i dis e padse. Bedrifterne kunde i eth vert tifæde hat juridisk ret ti at opsi dem med ovig varse. sh'aks de var indtat, og vide sevføgeig ha benyttet sig a v denne ret. Vedkommende arbeidere kan saaed s under enhver omstændighet kun kræve øn for saa ang tid, indti de med ovig varse kunde væ'et opsagt. Heer ikke kan vi være enig i arbeidsmandsforbundets paastand, at vedkommende arbeidere nu ska indtages i,ine padse. De kan ikke baade forange erstatning, fordi de ikke bev indtat straks efter arbeidsstansen og at indtages nu. Hv ad vedkommende arbeidere eventuet kunde

71 67 forange, var traks efter arbeid,stansens ophor at bi indtat i sine padse. E' dette retteig ikke bit gjort, ha' de krav paa fud erstatning herfor, men heer ikk paa mere. De kan ikke forange nu eter / aat s forøp da de forængst kunde og utvisomt vid være opsagt at bive gjenindtat i sine tidige'e p ad e. Tisut ska vi tiate os at nedæggc paastand paa, at omkostningerne ved næ' vrerende vodgiftsret paaægges Nor k arbeidsmandsforbund. Kri tiania, den 7. januar 9. Ærbodig t for Norsk arbeidsgive'fo'cnings centrastyre George Pa us. Fremstiing nr. ti vodgiftsretten fra Norsk arbeidsmandsforbund. Fredrikstads suerkontor. A'beidsgive'foreningens fremstiing av denne sak synes at bero paa en fudstændig begrepsforvirring. begyndesen hævdes, at Norsk arbeid mandsforbnd under den store konfikt ifjot' paabod os e og astearbeiderne at negte osuing og ast Ding fo' et par firmaer. Paa grundag av denne paastand er ogsaa po'smaaene og opstiet. sin videre arguentation kommer a'beidsgiverforeningen ind paa det vi'keige forhod : at det e' sekretariatet fo' A'beidernes fagige and organisation, som har tat besutning om negtesen av dette arbeide, men hævder samtidig, at sekr tariatet var uberettiget ti at gi en saadan ordre, og at det derfor hadde været arbeiderne pigt ikke at ete'komme samme. Naar de aikeve har gjort dette paa den maate som skeed, saa paastaar arbeid giverforeningen, at de derved har forspidt sin fo'h'insret ti arbeide ved stuerkontoret. Dersom det hadde forhodt sig rigtig, hvad arbeidsgive'foreningen i begyndesen av sin fremstiing fremhoder : at o e og astearbeiderne i Fredrikshad negtet at o se og a te varer efter paabud f'a Norsk arbeidsmandsforbund, vide der ha været grund for arbeid giverforeningen ti at reise denne sak saave mot fot'bundet, der hadde git et saadant paabud, som mot de arbeidere, der efterkom det. aar derimot besutningen om denne bokade av firmaer C' fattet av andsorganisationens sekretariat i henhod ti den av arbeidsgiverforeningen eiterte bestemme e i vodgiftsoverenskomsten, da forstaar vi ikke, hvoredes der kan rette nogen ankage mot forbundet ee' dets medemmer i Fred'ikshad, fo'di disse handet overensstemme e med denne besutning. Saken forhoder sig nemig i korthet saaedes : Under den store konfikt ifjor somme' var det de hovedorganisationers tyrer, som hadde edesen. Paa arbeidsgivemes side orsk arbeid giverforenings centrastyre og paa arbeidernes side Arbeidernes fagige andsorganisations sekretariat. Enhver be utning, som angik edesen og taktikken under konfikten bev i hvert fad paa arbeiderne side avgjort av hovedorgan i ationens sekretariat, idet ae forsag og andragender. som indkom ti forbundene fra okaavdeinge'ne, bev foreagt sek'eta'iatet for noget foretoges. Saaedes ogsaa den sak, som her er foreagt vodgiftsretten angaaende osse og astearbeidernes forhod, hviket vi herved agter at dokumentere. Den 4. jui mottok forbundet en skrivese fra arbeidsmand forbundets stedige styre i F'edrikshad, hvori styret paa vegne av de tisuttede foreninger ansokte om secreta'iatets godkjendese ti at bokere osnings og astningsarjeide for augbruk foreningen ceuosefabrik og ørje bruk. ( e biag ). Denne skrivese bev uten at være behandet i forbunds tyret ove'sendt sekretariatet, der i mote den 5. s. m. behandet saken og godkjendte bokadeandragendet. (Biag ). amme dag om forbundet mottok meddee e herom, den 6. jui, bev skrive e sendt ti det stedige styre, hvori dette underrettes om sekretariatets besutning. (Biag 3), A v det som her er anfort vi det sees. at den av arbeidsgiverforeningen fremsatte paa tand om, at det er arbeidsmandsforbundet, som har iverk at og paabudt bokaden, er fudstændig mi vi ende. Det kan ikke være av nogensomhest int re e for vodgiftsretten at besvare de o])stiede spørsmaa, da baade disse og den paastand, L 5

72 68 de stotter sig ti, er bygget paa feiagtige forutsætninge. Vi a'beidsgiverfot'eningen ba en avgjøre e paa spor maaet, faar den reise kagen mot Arbeidernes fagige andsorganisation, og vi tvier ikke paa utfadet av en eventue vodgiftsdom i denne sak. aar Norsk arbeidsgiv!'for ning centrastyre be uttet at iverksætte ockout overfor R'beidere, der badde overenskomst med sine arbeidsgivere, var det i benhod ti vodgiftsoverenskomstens sutningsbestemmese, og det har adrig adt nogen av arbeiderorganisationerne ind at formene centrastyret denne ret. Men efter den samme b stemmeise har ogsaa arbeide'es fagige andsordanisaions ek 'etariat ret ti at iverksætte sympatistreik, og det er dette, som bev gjort overo' stuerkontoret i Fredrik had. rbeid giverfo'eningen indrommer ogsaa i ain fremstiing, at sekretariatet har denne ret ; men sier den : Bestemmesen (vodgiftsoverenskom tens sutningsbestemme e) opbæver adees ikke de forpigteser, som forotrig maatte paaigge parterne for eks. pigten ti at re p ktere et gydig arbeidsr gement, fabrikovens opsigesesbestemeser eer kontraktmæssige forpigteser, deribandt saadanne som ved fæesoveren:komst er fastsat.. Herti ska vi kun bemerke, at de' ikke hverken i fæesoverenskomsten eer rgementet indebodes nogen bestemmese om gjensidig op igesesfrist, og at osningsog astningsat'beide heer ikke er undergit bestem meserne i fabrrkti ynsoven. Der ha' adrig været og kan ve ogsaa vanskeig praktisere nogen opsigesestid for et arb ide av den art som osnings og astningsarbeidet ombord i fat'toier. Arbeiderne antages for bver job og kan avskediges paa staaende fot, hvad ofte er bit gjort. arbeidsgivet'foreningens frem tiing hevdes en dvidc'e, at sekretariatet vistnok hadde ' t ti at beordre arbeiderne ti het at nedægge arbeidet, men derimot ikk ti at bokere en de av dette. At aa vide ikke feien været saa stor, om bokaden hadde rammet ae firmaer, som osser og aster med stu!'rkontoret fok, om naar bar et par av dem bokeres. D tte forstaar vi ikke. Stuerkontoret betaer jo ikke dis e fok nogen fast øn, de bir kun ønnet for hve' job. Der var ogsaa fud anedning ti for stuerkontoret paa grundag av den stedfundne negtese av osning for de firmaer at avskedige arbeiderne ft'a at arbeide. Derved hadde de jo opnaadd det samme som de mente arbeiderne burde gjort. henhod ti foran ta aen de frem ætte fogende paastand : Principat: Saken avvise som ikke vedrørende Nor k arbeidsmand forbund. Subsid'iæ'rt : SPOt' maa besva'es med ja, sporsmaa og 3 med nei. "Arbeidsmanden"s ister over arbeidere, der arbeidet under konfikten ifjor sommer, Det sporsmaa som her av arbeidsgiverforeningen e' indbragt for vodgifts'etten, anser vi fo' at være av den beskaenhet, at det het bo' avvi es av vod5iftsretten. fo5e overenskomsten angaaende forhandinger og vodgiftsretter, dens paragraf, er det kun konfiktc' meem a'beidsgivere og arbeidet'e, om ska kunne indankes ' en vodgiftsret, ete'at forhanding om konfiktens biæggese forgjæves bar været forsokt. En saadan konfikt kan dette spørsmaa ikke sies at være, idet det' ved de i "Arbeidsmanden" indtagne navnefortegneser ikke er tifoiet eer gjort fo øk paa at tifoie arbeidsgiverforeningen eer dens medemmer nogen kade. ensigten med saadanne fortegneser e' ene og aene at forebygge den muighet, at arbeidere, de' bar optraadt som streikbryter, bir optat som medemmer i nogen av forbundets avdeingc', Had de fytter ti et andet sted. Det er saaedes udpukkende et indre o'ganisationsspørsmaa, eet' 0 man vi, en konfikt arbeiderne imeem. Men naa' d tte ' tifæde, forstaar vi ikke med hviken ret eer begrundese arbeidsgiverforeningen optrædet' om forsvarc' or de uorganiserte. Foer di e ig forur ttet, har de jo sev anedning ti at anmgge sak mot forbundet ved domstoene, hvad ogsaa r bit gjort i et par tifmder. Anderedes hadde sevfoge ig saken stiet sig, O de organiserte arbeidet'e hadre n gtet at arbeide sammen ed de uo'ganiserte eer fo'etat ting, som umuiggjorde do uorganisertes forbi ven paa arbeidsstedet. saa tifæde kunde der været muighet fo', a arbeid,givernes interes e' va' bit skadet ; men dette er ikke tifæde her. De organi erte a'beidere ha' ikke økt at hindre arbeidsgiverne i at beskjæftige uorga

73 69 niserte, men vi kun hindre disse fra saadan uten vide'e at komme ind i arbeiderorganisationen. Forbodet kan aaede ikke sies at være anaogt med den av byghaandverk mestrene i 908 iverk atte bokade overfor murmester Foseid. dette tifrode medførte nemig bokaden skade ikke bare for den bokerte mester, men ogsaa for me(uemmer av arbeidernes organ i ationer, som derved bev hindr t i sit erhverv. Det var saaede en fiendtig handing mot den anden part i kontrakt forhodet, som berettiget denne ti at skride ind. Naar arbeid giverforeningen ti støtte for sin paastand paaberoper sig den ny fadne by'etsrom, der ikke uttaer noget med hensyn ti reaiteten av det her reiste po maa, men kun paaægge' forbundet at a denne avgjore ved vodgift. maa man være opmerksom paa, at der er en væsentig forskje paa den avsutningsoverenskomst som bev indgaat efter bygning konfikten i 90 og den som bev oprettet ved avsutningen av ockouten ifjor. Det er ve meget tvisomt, om 'etten var komet ti samme resutat, ifad den overenskomst, som nu aa ti grund for rettens avgjørese, hadde hat samme ordyd som den, der bev oprettet ifjo'. det vi agter at paapeke den forskje, som her gjor sig gjædende, hit ætte' vi begge overenskomster : Overenskomst om av utningen av bygningskonfikten i 90. Man er enig om, at a bokade og fiendtigheter trak ska opbøre, og ka saave de organiserte som uo'ganiserte arbeidere gjensidig søke at oprethode et godt forhod.«overenskomst om avsutningen av ockouten i 9.»8aave arbeidsgivere som arbeidere organiserte som uorgani erte ska gjensidig søke at oprethode et godt forhod.< Enhver vi kunne se, at de' er en væsentig forskjei paa indhodet i de bestemmesc'. Mens overen komsten f'a 90 fastsaar en gjen idighet meem de organiserte og uorgani erte arbeidere og paaægger begge at oprethode et godt forhod indbyrdes, indehoder derimot overenskomsten fra 9 kun en gjensidigh t meem arbeidsgivere og arbeidere, Ordene meem de to tankestreker : organiserte SO u0'ganiserte«, er kun et suppement ti begrepet a'beidere, som er med tat i den hensigt at fastsaa, at forhodet overfor arbeid giveren ska være det samme for begge kategorier av arbeidere. Naar overenskom ten fik den form istedenfor den, som bev brukt i 90, var det eter paakrav fra arbeidernes organisation fo' derved at undgaa, at arbeid giverne kude kunne faa anedning ti som i 90 at bande sig op i arbeidernes indre organi ation aniggender. Det er derfor fudstændig urigtig, hvad arbeidsgiverforeningen anforer, at det var en»uuat forutsætning< ved denne bestemme e at forby noget saadant om at rapportere de arbeidsviige. Hadde dette været forutsætningen maatte sevføgeig arbeidsgive'foreningens forhandere istedetfor at avsvække be temme en fra 90, hvorom der dengang verserte rets ak, søkt at utdype og tydeiggjore, hvad der mente med denne. Vi hævder derfor, at der ved de indtagne fo'tegneser i Arbeidsmand n< over arbeidsviige ikke e' gjort noget, som kan krænke eer skade den anden part i kontraktsforhodet, hvorfor vi vi foresaa saken avvist, subsidiært : at det av arbeidsgiverforeningen opstiede spørsm aa besvares med»nei«. Tisvar ti Arbeidsgiverforeningens fremstiing med hensyn ti gjenindtagesen av arbeidere ved Aktiesesk. Røstvangen, Stordø kisgruber, Sydvaranger og Fodas verk, Arbeidsgiverfo'eningens procedyre gaar her ut paa, at a'beidsgiverne iføge overenskomsten har den samme ret, som det ved den foresaaedc protokotiorse b. var hensigten at tiægge dem. Det maa da igge nær at sti det spørsmaa : Hvorfor bev denne protokotiforse fore aat, og hvorfor bev den strøket efter krav fra arbeidernes repræsentanter? Man gaa' da ikke hen og kræve' nogen ret, man aerede

74 70 har, og det var ve, fordi man opdaget, at ovet'enskomsten ikke gav anedning ti den foronskede adgang ti uteukkese av ende misiebige arbeidere, at arbeidsgiver oreningen i sidste øiebik kom med dette fo'sag. Naar saa forsaget ikke bir vedtat, maa det ve ansees som et brud paa overenskom ten, naa' denne praktiseres, SO om den skude ha indehodt den forkastede bestemmese. rbeidsgiverforeningens freidige beskydning mot de ute tængte arbeidere ved Fo das ve'k og Aktiesesk. Sydvaranger for at ha gjort sig skydig i ovbmd, ska vi ikke gaa nærmere ind paa. Det faar bi disse arbeideres sak at kræve beskydningm'ne bevist eer mortifieert. Kun ska vi faa fastsaa, at denne beskydning udeukk nde grunder sig paa arbeidsgivernes paastand. En paastand, som vi tror, det ska være vanskeig at bevise, saa meget mere som samtige disse utestængte arbeidere er agtværdige og hæderige fok. Arbeidsgiverforeningen fremhoder endvidere, at den atid har hævdet og faat gjennemfo't, at de arbeidere, som er indtat under en konfikt, ikke ska sættes paa bar bakke, men at de streikende eer ockoutede arbeidere ska staa tibake for dem. Dette er ikke korrekt. Rigignok er de' ikke, saavidt vite, bit indgaat nogen ove'en komst om, at de arbeidere, som er indtat und!'r en konfikt, ska sættes paa.bar bakke«, det har h er adrig fra arbeiderorganisationens side været forangt, men derim t ha' der mange gange' været truffet avtae om, at samtige arbeidere ska indtage i sine tidigere ] ad e, og det har da bit en sak for sig, hvad arbeid give'e ha' viet gjøre ed dem, der var indtat und!'r konfikten. Ved avsutningen av konfikten i papir og eeuo eindustrien i 907 avsuttedes føg<,nde overenskomst : 'Samtige arbeidet'e o'ganiserte og uorganiserte indtages i sine tidigere padse, Dog maa de mede sig hurtigst muig og senest inden 5 dage fra dato. For dem, der unde' konfikten bar faat andet arbeide, der ikke kan forates uten opsigese, ska padsene saavidt muig hodes aapne ved stedfortt'ædere, orsaavidt dette ai' ig gjør uten skade for fabrikken. De' var ved enkete fabrikker ogsaa dengang indtat arbeidsviige, ikesom der ogsaa ibandt de streikende og oekoutede arbeidere dengang fandtes fok, som ifoge arbeidsgivernes mening ikke hadde opfort sig fudt korrekt og regementert ; men der va' dog ingen arbeidsgiver', som satte sig ut over overen komsten ved at negte nogen arbeiders indtagese i sin tidigere pads. Det viste sig ogsaa ved avsutningen av ockouten ifjor, at arbeidsgiverne inden de ovrige industrier forstod overenskomsten, som vi og 'espekterte den. Det C' kun de 4 bergverk av samtige 38 bedrifter, som va' inddrat i konfikten, der har hævdet en anden forstaaese av overenskomsten. de tifæder det'imot, hvo' det har været arbeidsgiveme særig om at gjøre at sik' de under konfikten indtagn arbeidpre en fortrinsret remfor de streikende, er dett komet tydeig frem i avsutningsoveren komsten. aaedes ved avsutningen av bergverkskonfikten i 908, hvor fogende overen komst bev indgaat efter krav ra arb id giverforeningen : Fodas gruber indtar under forovrig ike forhod de streikende arbeidere efter' hvert som verket ha' bruk for demo Det e' formodentig denne og andre ignende overenskomster, der sigtes ti, naar de' ies, at 'arbeid gi verfor!'ningen atid har hævdet og faat gjennemforte o V. Naa' imidertid overenskomstcn denne gang fik en anden form, aa maa jo herav foge, at og na meningen maaue være en anden, og da gaar det jo ikke an at prakiser gj enindtagesen paa samme maate som i 908. arbeidsgiverforeningens f'emstiing heter det videre om den forkastede protokotifors, at der av dc to Jægere bev hævdet, at det mantte være en sevføgeig forutsætning, at arbeidsgiverne ikke var fo'pigtet ti at indta a'beidere, der hadde forb'ut sig paa nævnte maate", men at man enedes 0 at søife bestemmesen, for at den skude aa mindst uig utfo'drende [orm overfor arueideme. Vi t' ' det er at gjo'e d'h'r. mægere uret, nam' man vi beskyde dem for at de ved en omskrivning har faat tifoiet protokoen noget, SO i reaiteten sier det sa som det arbeidemes rep'æsentat erk ærte ikke un de' nogen omstændighet at knnn gaa med paa. Vi har tvertimot gmod ti at tro, at den amindeige orfatning baad hos fo'handerne og ægerne var den, at man uten skade for bedrifterne godt kunde soife denne undtagesesbestemme e, da der dengang i det hee tat ikke var f'emkommet nogen besværing 0 overg'ep eer ovovertt'ædese f'a arb idernes side. D t kan ve heer ikke tænke, at de mægere skude vie tiægge arbeidsgiveme n sandan myndighet, at de paa egen hnand og uten for hor ee' undersøke e skude

75 7 kunne døme en mand ti at ha forbrutt in pads. Hadde det væ'et meningen paa denne maate at vie fore arbeiderne bak yset, "ide det været angt rigtigere at indta den av arbeid giverne foresaaede bestemmese. At ogsaa a'beid giverforeningen fra først av bar forstaat ove'ensko ten paa same maate om vi, nemig at ae arbeidere uten undtage e skude indtages, og at det siden fik bi at avgjo'e ved vodgift, om nogen badde forbmtt sig mot ove, regement ee' overenskomst, fremgaar bandt andet <erav, at arbeidsgiverforeningen paaa Fredrik bads stuerkontor at indta samtige arbeidere for senere at avgjo'e ved vodgift, om nogen hadde forbrutt sig mot kontrakten. Yi )envise' i saa hen e ende ti mæger Af Rods krivese ti arbeid,giverforeningen av. augu t 9, hvori det hete' :.Refere'cnde ti dags teefonsamtae C' idag arbeidet optat av stuerarbeiderne, Vi har i overensstemmese med Cristianiaforiket gaat med paa, at at ska være tatus quo, indti vodgift retten har avgjort, om arbeiderne har forbrutt sig mot parag, 6 i VO' kontrakt og derigjennem mistet sin fortrinsret. " Vi har ogsaa grund ti at tro, at arbeidsgiverforeningen kon ekyent har hævdet den samme opfatning ovedor de bedrifter, det he' gjæder, men at di e ikke har været at formaa ti at respektere sin organisation i dette stykke, Naar de' nu av arbeid giverforeningen bævde, at det er korrekt, naar de her nævnte bedrifte' negter at indta en de av de tidigere arbeidere, men at disse ha' adgang ti bakefter at forange avgjort ved vodgift, hvorvidt de har forbrutt sig ee' ikke, saa kan vi ikke indse, hvad dette skude tjene ti, eftet'som arbeid giverne, ev om arbeide'de fik vodgiftsrettens medhod, aikeve vide ha r t ti at si dem op med 4 dages varse. Det "ide da være meningsøst at ætte et saadant apparat som en vodgiftsret er igang for at sikre arbeiderne i hedigste fad 4 dages arbeide, Vi maa derfor fasthode vor tidigere paastand, at de he' nævnte bedrifter ha' begaat et brudd m t den "ed tagne overenskomst, og at de bor tipigt s at betae arbeiderne erstatning fo' det tap, de derved er paacort. C'i tiania, 6. januar 9. Ærbodigst NO'Sk arbeidsmandscorbund Rich, Hansen. Vodgiftsrettens dom. Aar 9 den 8. januar amment'3adte fogende heter anedning fo kjeige tvister vedkommende den store arbeid D'hrr. ove'bestyre' Patou og boktrykker Grøndah, B'beidsgivedorening. som vodgift dommere i tans i sommer : som vagt av 'O'Sk D'hrr. forretningsforer Ousand, snekkerfo'mand. E. Engebretsen og formand P. Fjed, som vagt av Norsk arbeidsmandsfo'jund, Den 3. av arbeidsgiverforeningen vagte yodgiftsmand, hr. ingenio' Chr. Wi beeh, var fo'hindret fra at være tistede. Man enede om at anmode hr. advokat F'. Stang Lund om at fungere som rettens formand, og erkærte denne sig paa henvende e rede ti at oy erta hvervet. Næste mote be uttedes avhodt efter teefonkonferance. Chr. Patou. A. Grøndah. P. Fjed,. E. Engeb'etsen, Gunnar Ousand. Aar 9 den 9. januar samment'3adte i Haandverks og industt'iforeningens okae i K'i tiania den nedsatte vodgiftsret i anedning av de foreiggende tvi te' vedkommende den tore arbeidsstans i sommer. om repræsentant for Nor k arbeidsmand fo'bund møtte h'. Ricb. Hansen og for orsk arbeidsgiverfo'ening hr. ekretær Paus. Retten og parterne enedes om fo'st at behande og avgjør ' den foreiggende : Tvist angaaende i'redrikstads stu"'konto'. De av parte'e giv ne skriftige fremstiinger i denne tvist va' omd t ti yodgifts'ettens medemmer.

76 7 '. Pau f'ema de i a'beid giverforeningens skrift ige frem tiing nævnte 3 biage samt regement fo' Fredrikshads stuerkontor. '. Rich. H ansen frema de i arbeidsman dsforbundets fremsti ing omhandede 3 b i age. Paus og ansen hadde derefter ordet hver ganger, Paus bad det i arbeidsgiver0' n ingens fremstiing stiede spørsm aa rettet saaedes, at det kom ti at yde : Var Norsk arbeidsmandrforbund berettiget ti at medvirke ti gjennemforseen a v sekretariatets besutning om, a t d e arbeidere, som var ansat ved Fredrikshads stner sse eer aste varer for ockoutede bedrifter., kontor, kude paaæggc' at negte at hvorhos h a n frafa dt spørsmaa, hvorefter spørsmaa 3 bir spørsmaa, Tvisten optoges d refte' ti avgjorese. \otet varte fra k. 5 ti k. 8. Am' 9 den 8. januar motte vodgiftsretten paa samme sted, drøftet saken og vote te, hvorefter motet utsatte ti næste dag k. 5 /. Motet varte fra k. t i k. 5. Aar 9 den. februm' motte vodgiftsretten paa samme sted, Voteringen av sutt des, hvo'efter avsagdes saadan kjendeise: Under 6. mars 9 er der oprettet en overenskom t meem Fredrikshads stuerkontor og Fred rikshads aste og osseforening, Overenskomsten er tiike undertegnet av Norsk arbeidsgiv rforen ings centra tyre og av NO k arbeidsmands forbund, De to kont ahcntet er nemig tis uttet disse organisationcr. A v denne overenskomsts enkete bestemmeser hitsættes : 4. Frod rikshads stuerkonto' edet' o g fordee' at osso og astearbeide, ansætter stu rformændenne og haandhæver de for at'beidet utfæ'digede regementer. 5. Ti at osse og astearbeide anvendes fortrinsvis tid igere arbeids tok, saafremt vedkommende arbei dere opfører sig sømmeig og viser sig at være ordentige og due ige arbeidere og saafremt de er ti tede. 6. ve' arbeidet har at mede sig paa kontoret, naar han er edig, og er p igtig ti at ta d t arbeide, som anv ises ham. Und ater han dette uten gy dig grun d m ister han sin fortrinsret. 9. Den meem Norsk arbeidsgi verforening og 5 fagforbund oprettede overenskomst angaaende forhandinger og vodgitsretter gjøres gjæ dende meem Fredrikshads stuerkontor og Fredrikshads osse og a teforeni ng. Dog forandre tiden i ti svar nde ti denne overenskomst. Under den store arbeids tansning ifjor sommer sendte Norsk arbeidsmands forbunds stedige styr for Fr driksha d og omegn en skri vese ti Norsk arbeidsmands forbund av. jui 9, hvori styret retter en anmodning ti andsorgan isationens sekr tariat om, at Saugbruksforeningen og ørje bruk, i hvis bedrifter der var ockout, maatte bi bokert for organisert arbeidsk raft ti at u tføre stuerarbeide ru. v. Denne skrivese oversendte arbeidsmand forbundet ti andsorganisationens sakretariat, som i skri v'se ti arbeidsman dsforbundet av 6. j u i medde te, at sekretariatet h adde be suttet, at at arbeide med osning og astning for de nævnte bedrifter bev at bokere fra o'ganisationens side. Om denne besutning gav arbeidsmandsforbundet det sted ige styre i Fredrikshad meddeese i skrivese av 8. jui. henhod herti erk ærte de av stuet'kontoret t i sagte arbeidere, at de i k k e v i d e utføre stuerarbeidet for de paagjædende bedrifter. or k arbeidsgiverforening har for agt vodgiftsretten fogende sporsmaa :. Var Norsk arbeid man dsforb n d berettiget ti at medvirke ti gjennemføresen a v s kretariatets besutning om, at d e arbei dere, der v a r ansat ved Fredrikshads stuerkonto' sk ude paa ægges at negte at osse e er aste varer for ockoutede bedrifter.. Er stuerkontoret be'ettiget ti at frata vedkommende arbeidere den i overenskom t n tisi krede fortrinsret ti arbeide ved kontoret paa grund av deres negtese av at osse og aste varer for ockoutedc bedrifter?

77 73 NO'sk arbeidsmand forbund har paa taat saken avvist om ig uvedkommende. Vodgiftsrettens ferta finder ikke at kunne ta denne paastand tifoge. Da Nor k arbeidsmandsforbund staar som medkontrahent i overenskomsten, maa den væt"e rette sakvoder i en tvi t, som gjæder hvorvidt der er skedd brud paa overen wmsten uten at det forsaavidt kan forandre forhodet, a det brud, om paastaaes at være kedd, skyde en besutning av den overordnede myndigh t i organisationen, nemig andsorganisationens sekretariat. Vodgift rettens mind'eta (Ousand, Engebret en og Fjed) voterer fo", at paastanden om avvisning ska tage ti fo ge Vodgift retten gaar derefter over ti at behande det stiede sporsmaa : Vodgift retten finder, at arbeidsmand fo"bundet ved at ha ekspedert de ovenfor omhandede skriveser av jui ifjor ikke kan ies uberettiget at ha medvirket ti gjennemforesen av sekretariatets besutning. De har ved at utført! dis e ekspeditioner ikke gj rt andet end, hvad der va' deres organisationsmæs ige pigt. Det er fra arbeidsgiverforeningens repræsentant gjort gjædende, at arbeidsmandsforbundet skui de ha prote tert mot sekretariatets besutning, som stridende med overen komsten. Arbeidsmand forbund har derimot gjort gjædende, at arb idsmandsf rbundet ikke har en sik opfatning av besutningen, og vodgift r tten kan særig under dis e omstændigheter ikke an e den botte pas ivitet fra arbeidsmandsforbundets ide som en medvirken ti besutningen gjennemførese. Sporsmaa : Overenskom tens 6 bestemmer, at arbeiderne mi ter in fort'ins"et, hvis de uten gydig grund negter at ta arbeidet, som er anvist dem. At vedkommende arbeidere har erkæret sig uviige ti at utføre stuvningsarbeide for de om handede bedriftc', et" paa det "ene, ikeede at grunden herti er at søke i den be utning, som var fattet av sekretariatet. Fra arbeidsgiverfo'eningens side bævde det, at denne besutning indehodet' et indgrep i stuerkontorets edese av arbeidet og derfor maa være ubj met, og at be utningen om føge derav heer ikke kan paaberopes som nogen gydig grund for a"beidernes negtese av at utføre vedkommende arbeide. Arbeidsmandsforbundet hævder, at den av a"beiderne i benhod ti be utningen avgivne erkæring om, at de ikke vide utføre arbeide for de omhandede bedrifter, ikke var at betragte som en negte e av at utføre et be temt arbeide, en som en streik, som arbeiderne hadde fud ovig adgang ti at gjøre, og at som føge herav negte en overfor disse bedrifter ikke kan betragtes som noget kontraktbrud, som skude ede ti, at vedkommende arbeidet"e hadde tapt sin fortt"insret, naar treik n igjen ophørte, og arbeidet bev gjenoptat i henhod ti den tidigere overen komst. Fra m'beidsgiverforeningens side er herimot indvendt, at der ikke e' adgang ti at gjøre nogen saadan partie streik overfo' utforesen av enkete arbeider. Vodgiftsretten gaa" ut fra, at arbeidet"organisationen i det foreigaende tifæde har hat ret ti at iverksætte en ympatistreik. En treik kan i amindeighet ikke iverk ættes uten ovig opsige e fra arbeid rnes side og forinden op ige estiden er utøpen. Hadde der i næ"værende ti!æde for igget en kontraktmæssig betinget opsigese frist, maatte d nne derfor i streiktifæde :være bit respektert. treiken kunde ikke bi effektiv, for opsige e tet"minen var utøpen. det foreiggende tifæde er de' imidet tid ikke betinget opsige e frist fra nogen av iderne. Kontrakten kunde saaede opsig uten noget varse, og streik straks iverksættes. Vodgiftsretten gaar videre ut fra, at en arbeider ikke i amindeighet har adgang ti at negte at utføre et ham paaagt bedriftsmæs ig arbeide, saaænge kontraktsfo" hodet varet. Et paaæg ti arbeiderne fra vedkommende organisation om, at de under kontraktstiden ska negte at utfore et arbeide, om kontraktsmæ sig paah vier dem, vi derfor være uovig. Om vedkommende arbeidere ingen op ige e fri t har, maa negtesen av at utfore et saadant a"beide derto" opfattes som en erkæring om, at han onsker at fratræde. (Ousand, Engebretsen og Fjed vi reset"vere sig mot, at den i de to sidste punkter uttate opfatning gjøres gj ædende i ae tifæder). Hvis man gaar ut fra, at det i nærværende tifæd har været vedkommende arbeideres mening, at de vide kræve fremdees at bi taaende i kontraktsforhodet, skjønt de negtet at utføre vedkommende arbeide, ha" et sikt k"av været uberettig t. Hvis derimot deres mening har været, at de heer vide fratræde end at utfore vedkommende arbeide, e' der intet kontrakt tridig heri. fvorede deres hodning i saa hen eende rigtig ska opfattes, f!trekommer vodgift retten efter de foreiggende opysninger noget ukart.

78 74 Da imid rtid arbeiderne hat' optraadt som skedd i henhod ti en be utning a v derp ot'ga nisation, og det' s vægring a v a t arbeide har gjædt ov rfor bedrifter, h vo r d e r v a r ockout, finder vodgifts'etten at d e t e r rimeigst a t opfatte forhodet saaedes, at arbeiderne har v i et tikjendegi, at de heer ønsket at ft'atræde end at u tføre det dem paaagte arbeide overfor d' omhandede bedrifter, og at derfor vægringen i v i r keigheten ha' tat karakter n av en nedæggese av at'beidet. Det sees ogsaa av en frem agt skrivese av 8, august ti arbei dsgi ve..coreningen, at stuerkontoret har opfattet det for i k, som bev i n dga'at meem organ i ationerne ved den store arbci dsstansni ngs avsutni ng, som gjædende ogsaa for den arbeidsvægring, som omhandes i nærværende sak, Efter dette finder vodgiftsr tten i k k e at burde betragte arbeidernes forhod om en kontmktstddig vægring av at utføre paaagt a'beide, men som en av dem paa begy ndt streik, for h v is v dkommende det avhang av stue'kontorets egen optræden, om den sku de bi effekti v, Det er paa det ren(', at arbeid t efter foriket er gjenoptat av samtige stuerat' be'idere i henhod ti den gjædende o veren kom t, og vo dgi ftsretten kan, efter h vad d ' ovenfor e' anøt't, ikke anse de stuerarbeiderp, som saaede har detat i den paabegyndte st'eik, som dem, der ved konh'aktst'idig forhod for f'em tiden har m istet sin fot'trinsret. henho d ti det anførte svar ' vo dgiftsretten : Ti sp0'smaa : Norsk arbeid man dsforbund har ikke paa nogen uberettiget maat medvirket ti gj nnemfnresen av sekretariatet omhandede bes utning, Ti spo'smaa : Nei. D øv'ige tvistepunk te's beh anding utsættes, Aa' 9 den 5 februar fortsattes vodgi ftsrettens forh and inge'. Man gik ove' ti at behande de tvistespo 'smaa, som var reist i anedning av overenskojsten meem Norsk arbei dsgi verforening og A rbei derne fagige and orga nisation angaaende avsutni ngen av arbeidsstansen i juni j u i 9, nemig a, Angaaende forstaaesen av overenskomstens punkt 0 gj enindtagese av de tidigere arbeidet'e og b, Angaaend overensko tens punkt 3 angaande den gjensidige p igt ti at opret hodo et godt forhod, om vidner bev avho't o'ga nisationernes formænd, som hadde edet forh andin gerne amt stortingspræside'nt J [ a vo'sen og storting. mand, sogneprest Eriksen, der hadde deat i forhandingerne, som mægere, Motet varto fra k. 0 /. A a r 9 fredag den 9. februat' fortsattes forhandingerne, Parterne hadde b ver ganget' o 'det, og hye' av pa 'terne frem a dokumenter, Saken optoges ti kjendese, Møtet varte fra k. 5 ti henved 9. Am' 9 ordag den 0. februa' d roftet vodgiftst'etten de foreiggende sporsmaa. M otet varte fra k. /5 8, Aar 9 mandag den. feb'uar ho dtes mote. De' avsngdeq saadan kjendeise : A. Anoaacnde!jenindtagrse a de tidigere m'beidere. V d avsutningen ay arbeids tan sen juni jui augu. t 9 bev der meem NO'sk arbeidsgiverforeni ngs eentrastyre og A'beidernes fagige an dsorganisation, sekret riatet, indgaat en avsutningsoverenskojst hyori det bestemmes :. Samt ige bedrifter iga gsættes efte' hvert som dctte ar sig gjo'e,, Sumt ige arbei dere organise'te og uot'ga n iserte indtages i sine t i d igere pads', tifæde av, ot b<'driften ikke straks kan beskjæftige ae de t i d igere arbeidet'e, ska di s e dog ha fort'in r t i de fot'ste 5 uker f'a den dag, bedriften igngsættes, Fm arbeidsgivernes side bey det' forangt fogende protokotifo'se :. Arbeids givcme er dog i k ke forp igtet ti at gjen in dta de, det' har fo'brutt sig mot oy, rege ment et' overenskoms. Dpnne protokoti for e bev ikke indtat, idet der istedet i p'otokoen bev anfort :. Parterne bev enige 0 at soe p'otokoti fot'se, i det det er fo'utsætni ngen, at sporsmaaet 0, hvorv idt nogen har forb'utt sig mot ove, rege nt er overenskomst, ska [ygjo'cs ved vodgift og ut i ngpn av O'ga ni ationerne ska motsætte sig nedsætteisen ay vodgift.

79 75 De' op tod ved aktie e kapet Rostvangen, Sto'do kisgmbe', aktie e eapet Sydvarange' og Fodas yerk i retninger tvist av principie art angaaende fo'staae en av de bestemmeser, som ovenfor er eitert. Fra arbeid mandsforbundets side er der ti vodgiftsretten rettet fogende sporsmaa :. ar de ovenfor nævnte seskaper ' t ifoge overenskomsten ti at negte arbeidere gjen indtage e av deres tidigere padse?. Er ikke arbeiderne berettiget ti at faa erstattet det tap, de ha' idt ved at bedriften negtet at indta dem? Det et' opyst, at arbeiderne er neget gj enindauese a. fot'di vedkommende seskaper under konfikten hadde besat d res ]ad e med nye arbeidere og b. fo'di vedkommende paastode at ha fo'brutt sig mot ov, regement ee' o\'e' enskomst. Ti a. Parterne er enig om, at det kmv, SO samtige at'beide'e eite' overenskomstens punkt har paa at bi indtat 'i gine tidigere pad e, ikke gj æder ubetinget i tifæde av, at bed'iften ikke strak kan beskjæftige ae de tidigere arbeid re, saa fad ska arbeiderne kun ha en fortrinsret ti at komme ind i de forste 6 uker f'a den dag bedriften sætte igang. Fra arbeide"des side hævdes det, at den deri iggende begrænsning i arbeidernes k'av paa at bi indtat, kun sigter paa det tifæde, at vedkomende bedrift ikke straks kan opta det nedagte arbeide i dets fude utstrækning, mens arbeidsgiverne hævder, at begræn ningen ogsaa gjæder for det tifæde, at enkete a'beide'e ikke kan faa beskjæftigese i sine tidiget'e padse, fordi disse unde' streiken er bit be at med nye at'beidere, som ha' krav paa opsigese. Det bestrides, at de' skude være nogen )igt ti at opsi disse fo' at kaffe tidige'e arbeide'e sine padse igjen. ver av organisationerne har faat tisutning for in opfatning i de forka'inge', SOi de'e forhandere hat' git. Mæge"De har forkaret, at den omhandede beg'ænsning i avta'n punkt ikke aen!' tar sigte paa det tifæde, at en bedrift ikke sh'aks kunde opta sin virksomhet i den fude utstrækning, men at den ogsaa maa faa anvendese paa det tifæde, at vedkommende bedrift un de' arb idsstansen kontraktsmæssig har bundet sig ti ny!' at'beidere. aadanne av uttede kont'akte' skude frita a'beidsgiverne for gjenindtage espigten, hvis de nye arbeidere va' git tisagn om at skue faa vedbi i arbeidet, saaedes at dette ikke skude være indskrænket ti kun at gjæde indti arbeidsstansen opho'te. Arbeidsgiverne skude ikke være fo'pigtet ti at bt'yte en aadan avta' ee' given forut ætning. Vodgiftsrettens ferta findet', at overenskomstens punkt i den he'ohanciede henseende ikke ha' uttat sig med fuc tydeighet. Under disse omstændighetet' maa fet'taet ægge avgjo'ende yegt paa mægernes forkaring om, hvad der efter dere opfatning har været bestemm'sens mening, og man komm ' derfor ti det resutat, at vedkommend'. eskaper har væt'et berettiget ti at negte at indta de tidigere arbeide'e i de padse, som under stan en e' bit b' at med nye at'beidere, for hvis vedkommende der ba' foreigget en avtae eer en gjensidig bindende forutsætning om, at de skude behode sine sti inger ogsaa eferat arbeid stansen vat' o)børt, og at arbeidsgiverne saaedes ikke har været for pigtet ti at bn'te en avtae eer bindende forutsætning ay denne art. Ved avgjøresen av, hvorvidt en saadan i det enkete ttfæde hat' fore igget, vi det vi tnok kunne tjene ti veiedning, om der er betinget en kort're eer ængere o)sigesesfrist, men dette vi ikke aene væ'e bestemmende. Vodgiftsretten er ikke foreagt og har ikke hat anedning ti at bedømme nogen av de enkete tifæder, hvor gjenindtagese er bit negtet, fo'di vedkommende pads imidertid har været besat, og kan derfor rot' næryærend!' intet nærmere uttae om d t enkete tifæhe, Forsaavidt det er nævnt, at de nye arbeidere, med \'em kontrakt under arbeidsstan en va' indgaat, kunde henvises ti andet arbeide i vedkommende bedrift, maa det komme an paa kontraktens eget indhod, om det herti ha' yæret anedning, Naa' det ogsaa e' nævnt, at de tidigere at'beidere kund<' yæret indtat i andre stiinger i bedriften end dem, SOi de for hadde indehat, igger en aadan ordning fot'mentig utenfor overenskomsten og hadde ikke kunnet gj ennemfo'es uten at vedkommende arbeidet' og bedriften bev enig derom. AngaaendE' erstatningspigten uttaer fertaet, at \'edkot'nde bed rift maa yæ'c pigtig ti at betae en arheider skadeset'statning, hvis ban ('ft('' den for taaese av

80 76 avsutningsoverenskomsten, om he' e' gjort gjædende, urettcig er bit n gtet gjenindtag e. Vodgiftsretten medemmer Engebretsen, Fjed og Ousand betragter avsutning overenskomstens hovedbestemmeser saaedes : Det e' fastsaat, at ae bedrifter ska igangsættes saa snart det ai' sig gjøre, og at samtige arbeidere ska indtages i sine tidige're padse. De ertedøgende punkt indehorer ikke nogen undtagese herfra, men kun en bestemmese om hvordan der ka forhode, naar bedriften ikke straks kan komme igang med hee arbeids tyrken. Da ska de tirigere arbeidere fremdees ba fortrins'ct i 5 uker. Det C' saaede efter mindretaets mening ved avfattes n av denne bestemmese ikke ænkt paa det forhod, at der muigen kunde være indtat streikbrytere under konfikten, endsi hvordan det var med deres kontraktsforhod. Vidneforkaringen har ikk kunnet paavise, at der har været nævnt noget om denne ak under forband ingerne. Man maa derfor gaa ut fra, at det kun var rene bed'iftsmæssige hindringer, som kunde uteukke en arbeider fra at faa sin tidigere pads tibake. t mægerne under vidnefork aringen uttaer, at de mener, at naar der var oprettet kontrakt under stj'eiketiden ed en anden arbeider, knnde det ikke foranges, at denne kontrakt skude brytes, saa kan mindretaet ikke tiægge denne meningsuttaese nogen avgjø'ende betydning, aaedes SO vodgiftsrettens ferta gjør. Mægemes uttaese nu har nemig ikke tiknytning ti nogensomhest uttat forutsætning unde' orhandingerne hverken fra forhandernes eer mægernes side. Den kan derfor kun betragtes som en rent personig opfatning, som d'ht. mægere har dannet sig, uten at dette kan frita a'beidsgiverne fra d n pigt, om avsutningsoverenskomsten, ifoge mindretaets mening, kart jaaægger dem ti at indta samtige arbeidere i sine tidigere pad e, saasandt i{ke bedriften ee' visse avdeinger eer pad e er nedagt eer ophævet. Hvordan arbeidsgiverne skude avfinde sig med de indtagne streikbrytere maatte naturigvis overates ti en o'dning dem imeem, hvad enten de kude faa utbetat on for kontraktstiden og sutte straks eer midertidig anvises andet arbeide. Paa a'beidsmandsfo'bund ts spørsmaa bvad d tte punkt angaar, gir mindretaet ut fra de foran anførte præmi e' fogende sva' : Arbeidsgiverne hadde ikke ret ti at negte at indta arbeiderne i sine tidigere padse, fordi de' under konfikten var ansat andre arbeidere. Arbeidsgiverne pigtcr dcrfor at yde erstatning for det tap, som derved er forvodt angjrodende arbeiderc. Ti b. Det c' paa det rene, at arbeidernes krav paa at bi gjenindtat i ine tidigere padse hadde ti forut ætning, at vedkommende arbeider ikke hadde forgaat sig mot ov, regement eer ove'cnskom t paa saadan maate, at han burde miste sin pads. Videre er det paa det rene, at spørsmaaet om, hvorvidt en arb ider hadde forgaat sig paa en sik maate i tifæde av uenighet herom skude avgjøres ved vodgift. Tvisten gjæder, hvoredes d r skude forhodes indti vodgictskjendese var avsagt. Fra arbeidsgivernes side hævdes det, at i de tifæder, hvor der er uenighet om, hvorvidt vedkommende arbeider hadde fo',taat sig, skude arbeidsgiverne ikke være forpigtet ti at indta ham, fo'inden der ved vodgift var avgjort, at han ikke hadde forgaat sig. Arbeiderne derimot hævd ', at naar det var uenighet om, hvorvidt en arbeider hadde forgaat sig, skude han foreobig indtages, indti det ved vodgiftskjendeise var avgjort om ban hadde forgaat sig som nævnt. Sporsmaa ts besvarese beror pa a, hvoredes man forstaar overenskomstens punkt, d ' bestemmc', at samtige arbeidere ska indtages, sammenhodt med protokotiforseen hvor det sies, at sporsmaa t om, hvorvidt nogen bar forbrutt sig, ska avgjøres ved vodgift. D t igger nær ut fra disse bestemmeser at sutte, at ingen kunde negtes gjenindtagese, medmind'e det ved vodgift va' avgjort, at han hadde forbmtt sig. Paa den anden side maa det indromm s, at reee grunde kan tae ogsaa for den opfatning, at arbeidsgive'e maatte kunne negte at indta en arbeider indti det ved vodgift va' avgjort, om han ikke hadde forgaat ig. Avgjorde vodgiftsretten, at han hadde forgaat sig, vide han ikke ha noget krav i anedning av, at han ikke var bit gjenindtat. Kom vodgiftsretten ti det motsatte re utat, maatte a'beidsgiverne betae erstatning for den uberettigede negtese av at opta barn. midertid vi de denne forstaaese av avtaen ha den uempe, at vedkommende arbeider midertidig kunde komme ti at gaa uten beskjæftigese i paavente av vodgiftsavgjø'e en, og dette kunde i tifæe bi en ang tid.

81 77 Mens orhandern repræ entanter som vidner har indtat hvert it standpunkt med bensyn ti overenskom tens forstaaese i dette stykke, har mægerne forkaret, at m ning n efter dere opfatning ha' vær"t den, som arbeiderne bævder at ingen arbeider kunde uteukkes f'a indtagese, saa ænge det ikke enten var erkjendt, at han hadd forgaat sig, eer det ved vodgift var avgjort, at saa var tifædet. tifrode av tvi eer uenighet om, hvorvidt han hadde forgaat ig, kud han indtages, indti spørsmaaet ved vodgift var ost, Vodgiftsrettens ferta finder, at man under den tvi, som ove'enskomsten kan frembyde, maa bi staaende ved den f ' taaese, som mæge'de saaedes har erkæret at være den efter deres opfatning rigtig, Denne forstaaese e' fudt foreneig med be temme ernes eget indhod og stemme' endog, som det forekommer fertaet, mest med d!:ns avfatning. En føge av dette re utat maa det efter fertaets mening bi, at vedkommende arbeidsgivere maa betae erstatning ti de arbeidere, som uretteig ' negtet indtage e, indti vodgiftrettens avgjorese er truffet om, hvorvidt de har gjort sig skydig i en saadan forgaaese. henhod ti det anforte svarer vodgifts'ettens ferta ti sporsmaa : Ja, i den ut trækning og med den begrænsning, om foger av hvad der ovenfor under a) og b) er sagt. Ti sporsmaa : Ja, forsaavidt arbeidsgiverne ved sin negtese av at indta arbeideren har handet i strid med hvad overfor under a) og b) er anført. Et mindreta inden vodgiftsretten, Patou og Grøndah, er ikke enig i denne besvarese. Patou bemerker i den anedning med tisutning av Grøndah fogende : Bestemmesen i den 'søifede protokotiførse < maa sees i forbinde e med bestemmesen i over'enskom ten s, Efter denne er det hovedregeen, at amtige arbeidere ska gjenindtages i sine tidigere padse. Undtageser e' gjort for de tifæder, hvori bedriften ikke traks kan be kjæftige ae saaedes som foran utviket. Opstaar der nogen vi t i saa henseende, idet f, eks, vedkomm nde a'beider i Jotsætning ti arbeidsgiverne mener at han har ret iføge den eit rte be temme e ti at gjenindtages, bir saadan tvist at o e ved vodgift (kfr. overenskomstens 3). Men arbeideren maa i tifæde foreobig finde sig i den av arbeid giveren trufne avgjørese, indti vodgift rettens dom kan foreigge, Paa samme maate mener jeg, at den i protokotiføre en indehodte bestemme e maa være at forstaa. Den indehoder' en undtagesesbestemme e i forhod ti hovedregeen om, at»samtige< arbeidere ska gjenindtages, og den gir paa den ene side bedriften en ret ti at vi e fra sig dem, som omfattes av undtagese he temmeisen, og paa den anden ide vedkommende arbeider ret ti at faa ost muig tvist om gjenindtages n ved vodgift. Vedkommende arbeider behøver ikesaaitt efter denne bestemmese som efter overenskomstens at finde sig i arbeidsgive'ens avgjo'e. e av tifædet ; men han kan bringe sin ak ind for vodgiftsret, som med endeig virkning for begge parter avgjør samme. Der er imidertid ike aaitt her som efter hovedbestemmesen paaagt bedriften som pigt først at indta vedkommende arbeide'. Denne maa derfor efter min forstaae) e av bestemme) e paa amme maate om eft ' overen komstens i tifæde indanke en avgjørese av arbeidsgiveren OD, at ban som en, der maate ba forset sig 'mot ov, regement eer overenskomst<, ikke kan gjenindtages i sin tidigere pads, for vodgiftsret ti nærmere prøve e. Finde' aa vodgiftsretten, at arbeideren har hat ret efter overenskomsten ti at gjen indtage, vi arbeideren saave efter som efte' den her omhandede undtagesesrege tikomme erstatning for det tap, ban bar idt. Arbeidsgiveren øper saaede ikke saa ringe risiko ved i tvis og tvisttifæde at a være at gjenindta en arbeider, men vi han øpe d nne risiko, saa mener jeg, at de her omhandede bestemmeser gir ham adgang derti. Paa den anden side er a'beidernes okonomiske intere ser beskyttet derved, at de' tikommer dem erstatning. Saadan kan paa grund av den tid, det tar at faa en vodgiftsrets avgjørese i tand, komme nt ; men dette er ikke andet end hvad der kan foge med ethvert opgjor, der maa ske ad re' ig vei. Lægger man ikke den forstaaese, der he' er gjort gj ædende, ti grund, men antar at ae arbeider'e uten nndtage e har ret ti at bi gjenindtat, maa man saavidt skjønne komme ti det resutat, at en arbeider, der kan ha fo/'s t sig paa den groveste maate mot bedriften under streiketiden, dog ha ret ti at forange ig indtat i in tidigere pads, og hvis saa ikke ske', kan forange sig tikjendt øn iafad i den tid som vide medgaa, indti han kunde fje'es efter opsige e, et re utat om ynes mig saa urimeig, at jeg ikke kan tænke mig, at nogen av parterne har forutsat en saadan fremgangsmaate.

82 7 Efter m i n fo'staaese av bestemmesen i hoved regeen i tede undtageser, maa jeg saaedes anerkjende ;;om i di se bestemmeser er omhand et, og av de derti knyt arbeidsgivernes ret ti, a v de gmnde foreøbig at negte at gjenindta en arbeider, mens denne har 'et ti at indanke a vgjot'esen ti provese a v en vo dgiftsret og gjen nem denno eventuet faa opreising og erstatning, Ferta et onsker i anedning av m i n d reta ets votum at bemerke, at der formentig i n tet kan su ttes fra hvoredes forhodot v i de V'e'e at ose, hvis avsutningsoverens komstens særige det her Den punkt» a m inde ige vodgiftskausu sku de være b ragt k a usu, SO er knyttet ti overon komstens post 3: i a n vendese., om hvi Det er den rette anvende e porges, ovenombandede avsutni ngsove'enskomst 3. av august 9 bestemmer i aave arbei dsgivere som arbeidere orga n i erte som uo'ga n iserte ska gjen sidig soke at opretbode et godt forhod. Saave A rbpi dsgiverforeningen som Arbeidernes fagige andsorganisation og disse foreningers u ndero'ga nisationcr ska medvirke ti, at denne ove'enskomst h a a n d hæves ved de mi der, som staar ti d('res disposition. Enwe' tvist angaaendc denne overenskomst og organ isationerne nv samme ska ose h a a n d hæve e ved forh anding og eventuet vodgift efter de reger, som ti en hv('' tid C' gjædende i n d n jernindustrien. Norsk 9 arbeidsmandsforbund und ' oversk riften ha' i sit bad D n sorte' tave» A rbeidsmandenc nr. 8, 9 0 og fo' indtat fortegnese over arbeidere, som har arbeidet undm' arbeidsstansni ngen v('d forskje ige bed rifte'. A rbeidsgivcrfor('ningen har stiet fogende po'smaa ti vo dgiftsretten : E ' navneisterne i de næv nte n u m re av > A rbeidsmancenc stridende mot overens komsten [V 3. august! angaaende avsutni ngen a y arbeid stansen sommeren 9? A rbeidsman dsforbund('t har paastaat, at dette sporsmaa skude avvises fra vod giftsretten, foni indtages('n i b a det [ V de a 'beideres nav ne, s o m hadde arbeidet u n der arbei dsstansen, i k ke vedkommer arbei dsgiverforeningen, o g foreningen i kk e har nogen ret ti at opt'æde paa vedkommende arbei deres vegne. Vodgifts'C'tten tinder i k ke at k u n ne ta denne avvisningspaastand ti foge, saa edes Rom overenskomsten i dette tif' de er avfattet. Ove'enskomsten er i n dgaat me m an dsorganisationerne, og disse har paatat sig gjensidige forpigteser t i at med v i rk e ti overenskomstens haand hævese, Og n a a r det nu paastaaes, at arbeidernes a n d sorganisation eer dens und erorgan isation A 'beidsmandsforb u n det ikke har opfy d t sin forpigtese i s a a hense('nde, f i n d ' man, at sporsmaaet herom paa forangende maa behand es a v vodgiftsrett n. Vodgiftsrettpns fe'ta forstaar overenskomstens punkt 3 at orga n i ationerne gjen nem d e n ha' paatat s i g at medvirke ti at søke a t oprethode aaedes, et godt forhod ogsaa meen de organiserte og u o rganiserte arbeide'e i vedkommende bedrif t r. Denne forhandere fo'staaese har stemmer fo'k a ret, idet med, hvad dog den saave ene av mægerne som forhand erne organisationernes b a ' fork a ret at h a n for t o d bestemmesen saaedes, at d e n k u n gj a d t forhodet p a a arbeidsp a dsen. h Vo dgiftsrettens ferta st('mmesen forpigter kan i k ke væ'e enig i denne begrænsning, arbei dero'ganisationerne ti som k u n de være egnet ti at overhodet CorstYTe det gode forhod, ikke men mener, at foreta at noget, som sk u d e sokes fremmet. Denne forstaaese bar ogsaa fundet tisutning saave i mægerne forh a n d ers foridari nger. som i den anden Spo'smaaE't er dedor, om i n dtagesen av navnene paa de arbei dere, som hadde arbeidet u n der a'beids, tansen, i organisationen bad u nd ' overskrift : Den sorte tave«har været egnet ti at motarbeide et godt forbod meem organiserte og uorga n i se'te arbeidere i vedko end(' bed'ifter, Dette sporsmaa maa efter fertaets mening besva'es bek 'æften de, og dette stemmer ogsaa med den opfatning, som mæg erne og den anden av fo'hande'e ha' uttat. F rtaet besvarer c rfor de't av arbei dsgiverforeningen stiede spo's ma a, om na vne isterne er stridende mot overenskomsten, med ja. F(''ta et ska beme'k(', at man sevfogeig herved i n tet ha' uttat om, hvorvidt fago'ganisationerne i sin a m i ndeighet hat' ret t i at indta i sit b a d navnene p a a de arb('idc''e, som værende sak, rbeide' under arbeidsstan. Yo' det kun ska a vgjor('s, Dette sporsmaa 0 r 'e igge' i k ke i nær vedkommende arbei dero'ganisationer

83 7 9 efter den foreiggende overenskomst og saa angt som den rækker bar været uberettiget ti offentiggjoreise av navnene. Vodgiftsrettens medemmer Engebretsen, Fjed og Ousand mener, at hensigten Jed angjædende punkt i avsutningsoverenskomsten uteukkende bar været at hindre forstyrreser i arbeidsforbodet, bvad ogsaa arbeidernes forbander under vidneforseen har uttat. Organisationens gjensidige paataeret aa da vær indskrænket ti virkeige tifæder av saadan forstytese, hvad de' ikke har kunnet anfores unde' denne sakr bebanding. Mindretaet finder det adees utænkeig, at nævnte bestemmese skude forbyde arbehe'organisationen at meddee sine medemmer paa amindpig maate navnene paa dem, som under ockouten har optraadt som h'eikebryte'e. Og vidnefo"een bar da ogsaa godtgjort, at nogen saadan torut ætnig heer ikke ha' væ'ct nævnt unde' forhandingerne herom. Naa' derfor ikke avsutningsoverenskosten uttrykkeig fo'byder de saakadte 'navneistere, og det beier' ikke bar været nogen uttat forutsætning under forhandingerne, fin der mindretaet, at det ikke paa nogensombest maate kan betragte som et brud mot overen komsten, at arbeid mandsforbundet i dette som i ignende tifæder har meddet streike bry ternes navne paa amindeig maate i fagbadet. Mægerne uttaese, at eftpr deres opfatning var en saadan meddeese ikke i overensstemmese med avsutningsoverenskomstens aand, kan ikke indretaet tiægge avgjørende vegt, da den ikke stotter ig ti uttaeser under forhandingerne. Det bir kun mægernes personige mening, som kan forka'es ved at disse ikke saa nøie kjender den amindeige organisationspraksis paa dette omr aade. Da avsutningsoveren komsten ikke indehoder noget forbud mot de saakadte navneister", da det beier ikke har været nogen uttat forut ætning under forhandingerne at navnei tere ikke skude kunne meddees, da det ikke er anfort noget tiæde av forstytese i arbeidsforhodet paa grund av navneist rnee, og da disse meddee er i fagbadet er hodt i den amindeige traditionee form, besvare' mindretaet arbeidsgiverforeningens spor maa saaedes : Natmeistttrne i Arbeidsmande/«m'. 8, 9 og 0 tr ikke stridende mot avsutningsovttrenskomstt/. Mindretaet er i ikhet med fertaet opmerkso paa at dommen om navnei terne kun har betydning for dette enkete tifæde med sin peeiee overenskomst og den fortokning som denne e' gi t. Man er enig om, at vodgiftsrettens omkostninger ska dees ikt meem parterne, Formandens godtgjo'ese fa tsættes ti 450 kroner, de ovriges godtgjore e ti 5 kroner ti hver. Aar 9 3. deceibe' sammentraadte vodgiftsrette'n i akerne meem Norsk arbeidsmand forbund og Norsk Arbeidsgive'forening i anedning av porsmaaet om, hvorvidt enkete arbeidere uretteig var negtet gjenindtagese efter arbeid stan en 6., 7. og./8. 9 ved Rostvangen, Fodas gruber og Sydvaranger gruber. Tistede var snekkerformand Engebretsen, formand Fjed og advokat Heiberg, som vodgiftsmænd vagt av arbeidsmand s forbundet, og boktrykker Grondah jr., advokat Havorsen og ;ngenior Wisbeeh, som vodgiftsmænd vagt av arbeidsgiverforeningen, samt advokat Stang Lund som opnævnt formand. Ti behanding foreaa sakerne vedkommende Rostvanuen og Fodaen. Formanden bemerket, at disse saker tidigere var bit behandet i 5 møter, nemig i jui, amt 9.,. og 8. august og. decem ber. motet i jui var samtidig ogsaa behandet saken vedkommende Sydvaranger, og motet de:. august var væsentig optat av saken vedkommende Sydvaranger. Av vodgiftsrettens medemmer har advokat Havorsen detat i møterne fra og med den 8. august. an er tmadt istedetfor det tidigere medem di rektor Patou, som har detat i de første moter. Advokat eiberg har detat i møtet den. d. an ha' avo t hr. Ousand, som har detat i de tidigere moter. møteme har des været fort vidner, des foregaat dokumentation, og des har der været fort forhandinger meem parteme. otet den. ds. har væ entig vær t optat av procedyre. saken har der været optat et tingsvidne og været fremagt dokumenter i en retssak.

84 Vodgiftst'etten gjennemgik sakerne, og efter forutgaat droftese avsagdes o Kjendeise: Rostvangen, aadan Det er sporsmaa om, hvorvidt arbeidere, nemig Abert Jevne og Peder O. 0nmer U'etteig er negtet gjenindtagese etterat arbeidsstansen var ophørt. Om Jevne maa det efter de foreiggende opysninger ansees godtgjort, at han rorind n arbeidsstansen indtraadte hadde opsagt sin stiing ved verket, tat ut sine attester og aat sutopgjor. Da han saaedes ikke var arbeider ved verket, da arbeid stnssen indtraadte, vedkommer den overenskomst, hvorved arbeidsstanssen bev suttet, ikke ham, og han hadde føgeig heer ikke noget krav paa gjenindtagese i henhod ti denne ove enskomst. Det bemerkes, at en avtae meem organisationtjrne, hvorefter i visse tifædet' ogsaa arbeidet'e, som hadde foratt vedkommend b drift før streiken, skude ha krav paa gjenindtage e, efter det opyste ikke faar anvendese paa Røstvangen. ommer maa ansees for at ta medt ig ti arbeide inden de i overen kom ten betinged 7 respitdage. Man gaat' ut fra, at han, da han medte sig var bundet i arb ide annet steds ( aatarbeide), og føgeig ikke den gang ikke kunde fremstie sig for at begynde arbeidet. Under disse omstændigheter hadde han efter overenskomsten krav paa, at hans pads saavidt muig sknde hode aapen for ham, indti han var fri dette arbeide, dersom det ot sig gjøre uten skade for b driften. an indfandt sig paa verket for at begynde arbeidet den 5. september, men fik ikke arbeide, idet det fra verkets side bev anført, at der ikke var nogen pad edig. Verket hadde uttat, at det gjeme hadde tat Sommer ind i arbeidet, og at han ogsaa vide ha faat sin pads, om han bot var kommet den 3. eer 4. september. dis e dage bev de id te p ad er be at. Sen re bev der ikke indtat arbeidere før i sid te havde av oktob r. Verkets direktion har erkært, at det av hensyn ti skibninger paa øpende mam kontrakt var absout nodvendig at faa produktionen i fud gang hurtigst muig Uer streiken. At dette forhoder sig rigtig, maa man efter de foreiggende opysninger gaa ut ra. Der er ikke fremkommet noget, om skude berettige ti at dra rigtigheten derav i tvi. Vodgift rettens medemmet' e' enige om, at verket desuagtet maatte ha været pigtig ti at hode padsen aapen for Somme ', hvis det hadde hat besked om, at d nn vie indinde sig i arbeidet saa tidig som den 5. september. En de av de arbeidere, som verket hadde engagert i de sid te dage, kunde ikke begynde arbeidet før nogen tid senere. Verket gjør imidertid gjædende, at det ikke hadde faat meddeese om ti hviken tid Sommer kunde ventes at vide komme, mens det fra den anden side bævdes, at i etbvert fad stigeren av Sommers bror var bit gjort opmet'ksom paa, at Sommer vi de være færdig med det at'beide han var bundet ti i de fot'ste dage av september. Hvoredes det hermed forhoder sig er ukart, og der foreigger i ethvert fad ikke noget bevis for, at Rtigeren ha' medt dette ti verkets bestyrer. Vodgiftsrettens f rta kan under disse omstændighete' ikke finde det bevist, at v rket har faat meddeese om, ti hviken tid Sommer kunde vente at vie indfind sig og finder det ovc'odet itet sand synig, at verket ikke skude ha hodt padsen aapen fot' ham, om det hadde visst at han vide komme saa tidig om den 5. septembet'. Fertaet anser det derfor ikke tistrækkeig godgjort, at verket overfor Sommer har gjort noget brudd paa ov renskomsten. Et mindreta (Eng b' tsen, Fjed og Heiberg) mener, at man efter opysningerne maa gaa ut ra som det overveiende sandsynige, at det er kommet ti verkets kundskap, at det arbeide ommet' var bundet av, vide være sut i den nærme te fremtid og finder S0 føge herav, at hans pads ved verket burde være hodt aapen for ham i ethvert rad i en aa kort tid som det her er sporsmaa om. Fo daen. Det e' her reist porsmaa om, hvorvidt 5 arbeidere uberettiget er bit negtet gj nindtagese. For 4 arb'ider s vedkommende er spørsmaaet f'a arbeidsmandsforbundet.; ide ft'afadt und t' procedyren i møtet den. ds. For de gjen taaende arbeidet'es vedkommende ska beme'kes : nr. And"eas kar'c, nr. 3 Anton Mathisen og nr. 4 Johan Sø'ensen

85 har vet'ket gjort gjædende, at de undet' arbeid stansen badde gjort ig kydig i brudd paa ov, og at de som fog!' derav bev negtet gjenindtagese, den vodgitskjendese, som tidigere har behan et PO' maaet om gjenindtagese efter arbeid tan en i 9, er det fastsaat, at arbeidern kra,' paa at bi gjenindtat i sine tidigere p ad er hadde ti forut ætning, at vedkommende arbeider ikke hadde forgaat sig mot ov paa s\8dan maate, at han burde mi te in p ad. Vodgiftsretten mener, at man eftet' de foreiggende opysninger ikke kan gaa ut fra, at nogen av de 3 arbeidere bar gjort sig skydig i et saadant forhod. Om Skare er det opyst, at han en sondag formiddag hadde været sammen med en de kamerater i en stadbrakke, og at derunder en arbeider, om arbeidet under streiken, er bit kadt. pjat«og forøvrig bar været utsat for ukvem o d. Sev om man gaa' ut fra, at kare har detat heri hvad han i tifæde bar sagt, ba' ikke kunnet bringes paa det rene rinder retten uten hensyn ti at ukvem ordene er fremkommet under et kameratsig samvær og ganske utenfor arbeidet og arbeid tiden ikke at dette vi kunde karakterisere som en forgaaese, hvorfor han burde miste sin stiing. Der ska ved anedningen ogsaa være fremkommet truser, som vedkommende arbeider har agt vegt paa og tat ti ig. vi det hadde været bevist, at Skare hadde fremkommet med disse truset, vide verket deri kunde hat berettigese ti at negte at ta ham ind igjen i 8'beidet ; men saaedes som opysningerne foreigget, er det ikke muig at anse det bevist, at bau har fremkommet med nogen tru e, og forhodet ha' ikke artet sig sik, at han har kunnet ha noget ansva' for, hvad andre ved eiigheten kan ha uttat. Om Mathisen er det opy t, at hau bodde i samme hus som en anden arbeider, andi, som arbeidet under streiken. Under en konfikt, som opkom i anedning av en yttring, som Mathisens ie datter hadde brukt overfor andis hu tru, har Mathisen brukt ukvemsord overfor Sandi, og derunder og aa utskjedt ham for pjat, streikbryterdjæve o.. Paa denne private episode tinde' retten under hensyn ti, hvad den har sagt om Skare ikke at kunne ægge nogen videre v gt. Det er ogsaa opyst, at andi ved en anden anedning har været gjen tand for ukvemsord fra en fok arbeidere, men retten kan efter de foreiggende opy ninger ikke anse det godtgjort, at fahis"n ved den anedning har brukt ukvem ord mot Sandi. S0'ensen er ved med dom ret dom fædet for, at ban under en s skabeig ammenkomst i beruset tistand hadde foruempet ine omgiveser ved at gripe en kamerat, 0 arbeidet under st'eiken, ved haanden og rette en baauende yttring ti ham (vistuok >hædersmand«). Unde' ben visning ti bvad retten ovenfo' har sagt, finder den ikke, at dette kan tiægges en saadan betydning, at han paa grund derav bu'de miste sin pad. Det har vistuok ogsaa under meddomsret saken været sporsmaa om, at han ved anedningen skude ha egemsfomærmet kameraten. Hadde dette været bevist, maatte det været tiagt betydning, men forsaavidt er han ved meddomsretsdommen frifundet. Om D'. Mattia.s Bakken, nr. 0 Jorgen Pedersen, nr. Ande7's Larsen og nr. 3 Bernhard eien gjores det fra verkets ine gjædende, at de ikke kunde bi tat ind i arbeidet, fordi deres padse aerede var bit besat. For Bakkens vedkommende finder fertaet (formanden, Grondah, Havorsen og Wisbeeh) dette godtgjort. Hvad derimot angaar Pedersen, Larsen og Steien maa de avtae' med andre, om paaberopes, efter de foreiggende opysninger være suttet enten same dag, som arbeidsstansen ophorte, eer umiddebart forut derfor. Under di e omstændigheter bor man kræve et bindende bevis for, at disse avtaer har været av den art, at de har hindret verket fra at kunne ta ind de tidigere arbeidere, et saadant bevis finder rettens ferta (fo'manden, Engebretsen, Fjed, eiberg og Wi beeh) ikke ført, og tinder derfor, at de 3 nævnte arbeidere uretteig er negtet gjenindtagese i arbeidet. Mindretaet (Grøndah og avo'sen) tinder, at der ogsaa for disse 3 arbeidere yedkommende er fort et tistrækkeig bevis for, at dere padse før treiken avsutning med bindende virkning for verket var bit be at, saaedes at det var en gjensidig forutsætning, at de skude behode sine stiinger uan eet streikens avsutning. Om nr. 5 Kemens Sandnæs har verket hævdet, at han ikke har medt ig ti arbeide inden den i overenskomsten atte fri t. Der er heer ikke fremkommet noget bevis for, at saa er sket.

86 8 Om den pats som nr.,johan F/'ankpads hadde, e' det opyst, at den efter arb idsstansen er bit indd at. Om den pans som nr. 4 Lars.. feien hadde, e' det bit opyst, at den m' vcsentiig fo'andret. De' e' nu ansat en gut, som kun devis utforer det arbeide som tidigere paaaa Steien. At, teien skude viet ta den saaede væsentig forandrede pad8, SO avonnes med k'..50 pr. dag, er det ikke spørsmaa O. Efter dette kan de he' nævnte arbeidere ikke ansees for u'etteig at væ'e uegtet gj enindtagese. Om nr. Hi Oaf Osen ('' det opyst, at hans pad v('( s'eikens utbrud bev b at med en anden arbeider, hvis tidiger pads bev inddrat. Efter dette e' det ikke i strid ed overenskosten, naar han efter t'eikens sut ikke bev gjenindtat i arbeidet. Efter det resutat SO vodgi(ts'etten saaedes er komet ti, ska atsaa '., 3, 4, 0, og 3 tikjendes erstatning for det tap de har idt ved, at de ubet'ettiget er negtet gjenindtagese i arbeidet efte' arbeidsstansen i august 9. Nr. Andreas Skar/' ha' krævet godtgjorese for tapt arbeidsfortjene te i dag beregnet efter kr p'. dag kr..00. Nr'. 3 Anton fta thisen har k'ævet godtgjorese for tapt arbeidsfortjeneste i 9 dage He' en gjennemsnitsrortjeneste av kr. 7.5 p'. dag kr Nr. 4 Johan Sorensen ha' k'ævet erstatning for tapt fortjeneete i 9 dage efter en gjennesnitsfortj'neste av kr ]Jr. dag R tten finder at kunne gi kjendeise overensstemmende med disse krav, idet det beerkes, at den paastaaede arbeids(o'tjene te stemmer med ojgav' SOi er evert fra verkets side. Nr. og 4 har ogsaa begjæret er tatning for utgifte' ved f'afytning (ra Fodaen, Vodgiftsr'ttens ferta kan ikke finde dette k'av berettiget. De ha' ikke kunnet gjøre regning paa, i at fremtid at aa bi ved Fodas verk og ytningsomkostninger er derfor en utgift, om i sig s'v maatte være paaregneig. N'. 3 har begjæret godtgj ørese for rei eutgifter for at soke arbeide. Fertaet tinder heer ikke at kunne imøtekomme dette krav. Han har for disse dage oppebaaret ud dagsfortjeneste, og dermed maa han være hodt skadesøs. Et mindreta (Eugebrets', Fjed og Heiberg) stemmer fo' at kravene paa fyt ingsgodtgjø'ese og reiseutgifter for at soke arbeide ska erstattes. PO' nr. 0, og 3 vedkomende finder retten ved erstatningens fastsætteise at burde ta i bet'agtning, at der for de stiinger SOi disse tidigere indehadde, regemæssig har været fastsnt 3 maanoders opsigese og at de hadde maanedson. UndE'r hensyn herti finder retten, at man ved erstatningens be temmeise kan gaa ut 'a en skadesøshodeise beregnet efte' 3 maanede's øn ed f'adrag for de dage, hvori vedkommende arbeider bar hat fortjene te ved anden be kjæftigese. henhod herti fastsættes erstatningen Cor ur. 0 kr , for nr. ti k' , for nr. 3 ti kr Der C' nedagt paa tand om, at vodgifts'etten skude gi kjendeise for, at de ube'ettiget avviste arbeidere nu skude gjenindtas i arbeidet. Retten finde' ikke at kunne ta denne paastand tifoge, Efter arbeidsstansens ophor er der nu hengaaet ea. aar og 4 mdr. Om arbeidern kunde hat krav paa gjenindtagese under uforandrede forhod og kort efter arbeidsstansens ophor, kan dette krav ikke nu gjennemfores efter at aa ang tid er henga at, og forhodene som foge derav er bit forandret. De av parterne nedagte paastande om saksomkostninger vi bi tat under avgjorese ogsaa naar sak u for ydvnrange vedkommende e' avgj rt. Kjendeise: Fogende arbeidere ved Fodas verk tikjendes som erstatning for de tap de ba' idt ved, at de uberettig ter bit negtet gjenindtagese efter arbeid tan ens ophør i 9: Andreas kare kr..00, Anton iahisen kr. 0.5, Johan Sorens(! kr , Jorgen Pedersen kr , Anders Larsen kr og B(!'nhard Stei(! kr. 5.00_

87 83 Vodgift anedning avskedigese av tiidsmand ved aktieseskapet Røstvangen gruber. Meddomsret avhodte paa Ny troen 8. g 9. februar i anedning offentiggjore e av streikbrytere ved Røstvangen grube'. ndstevnte Martin Graada, kasser ' i Røstvangen grubearbeiderforening fik avsked, da han vide ha permission i 3 dage' for at reise ti Kristiania og konferere med sakfører. Denne avskedigese fandt forbundet var i strid med den, ed Røstvangen gruber gjædende overenskomst og forangte forhanding i saken. ForhandingsmøtE' avhodtes i Kristiania den 4. mars, men uten resutat, idet grubens bestyrer hævdet, at Graada sev hadde tat avsked. Forbundet forangte derpaa vodgift i saken og har for vodgiftsretten foreagt røgende fremstiing:.arbeidsanden for augustseptember 9 var indtat en navnefortegne e over dem, der arbeidet ved Røstvan e gruber under konfikten ifjor sommer. Rapporten er undertegnet av foreningens kasserer Martin Graada. PO' denne rapport bev Graada av 3 av de!)aa i ten opførte ( formænd og materiajforvater) indkadt for forikskommissionen den 6. februar. Der bev git Graada saa kort varse som muig, idet hovedstevnevidnet hadde faat ordre fra saksokerne om at forkynde forikskagen f'istens sidste dag. Forik bev ikke indgaat, og saken bev som injurieproees henvist ti retten ; meddoms. et bev avhodt paa Ny trøen den 8. og 9. februar. Da Graada saaede var indstevnet fo' retten, var det naturigvis nødvendig fo' ham at henvende sig ti sakfore', særig da det var en prieipsak av største betydning for hee fagbeyægesen. den anedning henvendt han sig p'. t efon ti gruben bestyre' og anmodet om permi sion i 3 dage, Der bev han svar t, at han kunde ikke faa permi ion mere end i dag, idet han kunde henvende sig ti sakforer paa Ton et, og derti trængt han ikke mere end dag. Der r sakførere paa Tonset, av dis e hadde Ro tvangen gruber, der stod bakom saksanægget og betat sakfører for kagerne, aerede engagert den ene. Graada skude saa de være tvunget ti at ta den sakforer, som motpart n utvagte for ham. Dette uforskammede forangende bev besvart av Graada derhen, at han maatte reise ti Kri tiania for i denne vigtige sak at konferere med Norsk arbeidsmandsforbund og dettes sakforer. erti sva'te bestyrer Dahberg, at hvis han. eiste, fik han avsked paa staaende fot. Graada svarte, at han maatte reis, og bev da avskediget paa stedet uten opsigesesrrist. Naar man ser dette forhod fra grubens side i forbind se med saken natur og den forko'tede frist ti forikskommissionen, saa faar man det indtryk, at hvad det speeiet gjadt om var, at Graada ikke maatte faa anedning ti nogen konferanse med sin o'ganisation. Det e' dog et stivt stykke, at en motpa't vi anvise aktører. Med hen yo ti den sakfører, som Graada bev anvist, saa stod han forøvrig i den formening, at denne tidigere hadde vær'et grubens sakfører. Enhver vi forovrig indrømme, at bestyrerens optræden var utibørig. Det er paa det r('ne, at denne staar bakom de 3 formænds saksanæg og beko ter det. Efter vor opfatning stier saken ig saadan, at man paa forhaand opstier aadanne betinge er, som man vet, vedkommende ikke kan gaa ind paa, og saa sier man efterpaa, at vedkommendp sev har tat avsked. At faa anedning ti at konferere med sakforer i den sak han var indstevn!'t for an aa Graada for at V/B.'e en ve f æ r ds sak ror sig og dpn organlation han tihorer og repræsentcrer, og ban finder, at ban maa gjøre det, sev om han risikerer sin avsked. Vi vet ikke, om norsk ov tiater, at en yder den okonomisk avhængige beskyttese ove'for densags overgrep rettet mot den enketes vagfrihpt, hvor det gjæder forsvar for retten. At en mand er indstevnt er ikke ensbetydende med, at ban er dømt eer, at han er en forbryder, der i henhod ti regement kan avskedig, og arb ei give.'en har ve intet med at av i dom paa forbaand. hvert fad inde.' vi, at avskedigesen er i strid m d den meem ofgani ationerne indgaaede over n kom. t for Rostvangen gruber, hvor 8 a har fogende ordyd :.De tiid. mænd, som er vagt av arbeiderne, anerkjendes som. eprh'sentant'r og tasmænd for de organ i erte arbeider!!. Og 8 d har fogende ordyd : De arbeidere, som er vagt som iidsmænd, indtar forovrig ingen særstiing L6

88 4 ved verket ; dog fo'utsættes, at tiidsmændene ikke avskediges, medmindre sakige grunde Orfor e' tistede, ' Graada Sporsmaaet bir da, om aktieseskapet Rostvangen bar hat sakige grunde for avskedigese eer ti at negte permission og dermed fremtvinge avskedigesen, Graada har i overensstemmese ed Norsk arbeidsmandsforbunds ove og i henhod ti foreningens besutning som foreningens tiidsmand underskrevet rapportisten og indsendt den ti forbundet. For dette aar han en retssak og som føge derav avsked, Under ret møtet paa Ny troen bev det f'a begge sakforere og sorenskriveren rettet henvendese ti bestyrer Dabberg om at ta Graada ind i arbeide igjen, Trods sakforer Puntervods og sakforer Heyerdahs indtrængende anmodning gjo'de bestyrer Dahberg fra først av gjen indtagesen avhængig av dommens utfad : hvis Graada bev domt, sk ude han gjen indtages, men bev ban frifundet, var ban av kediget for godt en ganske utiborig kobination fra bestyrerens side, Senerehen ændret bestyreren sin stiin{ derhen, at det avhang av, hvorvidt saksokerne vi de gaa med paa, at Graada bev indtat igjen, De'med Uaa være bragt paa det rene, at avsked igesen et' fo'etat som en hevnakt in)ot Graada, titrods for at ingeniør Dahb rg f'emhodt, at saken var av principie art og det var ikke or at ramme Graada personig, Hee' ikke soren kriver Bus bona officia kunde rokke bestyrer Dabbergs besutning, Men ved at Graada har faat avsked fra Rostvangen er det ikke nok med at adgangen er ham stængt ved Ro tvangen, men ogsaa ved andre gruber, da man eftet' tidigere erfaringer kan gaa ut ra, at Graada er rapportert ti det hemmeige opjysningsbyraa for b rgverkerne, Og ska tiidsmændene paa denne maate forføges, fordi de utfører sin funktion som tiidsmænd eter sin forenings besutning og i henhod ti sit forbunds ove, og d t ska kunne regnes som sakige avskedsgrunde, da bir overenskom tens bestemmeser som vern fo' arbeiderne uten betydning, Ved en overen komst meem parter, hvor de' fomtsættes gjensidigbet, maa forbodet være ikt for begge parte' ; men ti stadighet gjentar det samme sig, Naar arbeiderne har noget at paakage, aa ka de ikk ta sig ti 'ette, men vente ti en avgjore finder sted pftp' overenskomstens be ternmeiser, Men arbeidsgiverne de ska uten vi derp kunne træffe sin bestemmese, og saa faar det bi arbeidernes sak at paakjage forhodet og gaa arbeidsedig og vente paa avgjoresen, En saadan fremgangsmaate kan jo yærp 'egn ingssvar nde fo' a'beidsgiveren, da ban ikeoverfor arbeideren kan regne med sutens virkninger nde' ventetiden, en arbeidsgiver heer ikkp har ret ti nogen forhaandsdom, men maa Vor opfatning er, at vente ti saken pr avgjo't av de instanser, som ska dømme i saken, henhod ti foranstaaendp vi vi fo'eægge vo dgiftsretten fogende sporsmaa ti besvarese : ar akti sesk. Rostvangen gruber hat sakige g'unde for G'aadas avskedigese? Hvis dette besvm'es med nei, vi vi nedægge paastand paa, at Graada indtage i arbeide igjen, og i begge tifæder enten sporsmaaet besvares med ja eer nei, vi vi nedægge paa tand paa, at han faar sig {odtgjort for ventetideu, indti saken har rundet sin avj.!'jorejse, utt ig ska vi tiate os at nedægge paastand paa, at okostningernp ved nærværende vo dgiftsret paaægges Norsk arbeidsgiv rfo'ening. Æ'bodigst pr, Norsk arb dsmandsfo bund. Gunna' Seihi. Fremstiing ti vodgiftsretten ['a Norsk arbeidsgiverforening anedning av tvist angaapnde avskedigesen av en arbeider ved aktiesesk. Røstvange, Ved bedømmesen av den foreiggende tvist maa man ta som ntgangspunkt, at n arbeidsgivers ret ti uten nærme'e forkaring at opsi en arbeider og en a'beiders 'et ti paa samme maate at opsi sin pads bo en arbeidsgiver er i amindeigtet

89 5 fudt anerkjendt meem organisationerne. Di se peier kun at ti ikre sig paataeret, hvor det forekommer opsigeser, SOi t.ider mot en indgaat overenskomst. aaede indehoder overenskomsten meem aktie esk. Rostvangen og Norsk a' beidsmandsfo'bund i paragraf 6 fog nde bestemmese, d r gaar igjen i de a rfeste overenskomster :. arbeidsgiverens og arbeiderne ret ti op ige e ka ingen organisation kunne gripe ind. Dog har organisationerne gjen idig paataeret, forsaavidt de' forekom me' ()psige er, hvis foranedning formene at stride mot nærværende overenskomst.«nævnte overenskomst indehode' i 8 ende bestemmeser om arbeidernes tiids uend. Saaedes yder 8 d:.de arbeidere, der er vagt ti tiidsmænd, indtar forøvrig ingen særstiing ved verket ; dog forutsættes, at tiidsmænd ikke avskediges, medmindre sakig grund herfor er tistede. Denne be temme e maa forstaaes aaedes, at hvor en tijid,mand er av kediget, uten at sakige gmnde beior foreigge', kan vedkommende arbeidero'ganisation paatae forhodet. vor de' derimot foreigger sakige gnde for avskedigesen, der ska ikke n tiidsmand staa i nogen anden stiing end en hviken omhest anden arbeidm'. Hovedregeen om den frie adgang ti gj ensidig ojsigese komme' da ti anvendese. po'smaaet overfo' en tiidsmands avskedigese bir derfor kun, om de' i <,thvert tifæde kan sies at være sakige grunde ti tede for av kedigesen. Gjør det det, bar arbeiderorganisationerne derimot ikke adgang ti at bande sig op i spørsmaaet, om de foreiggende sakige grunde er saa tungtveiende, at de burde medføre avsked, eer om, hvor f. eks. grunden er en dicipinærorsec ', en mindre dicipjinærst'af (rep'imande, mukt e..) hejer burde været anvendt. Endnu nindre kan arbeide'organisationerne indbringe for vodgift spørsmaaet, om de' foreigger tistrækkeig grund ti at gi en tijidsmand avsked paa stedet istedenfor at opsi ham med ovig varse. Det er et sporsmaa, som horer ind unde' de amindeige dom to'. D<>t e' kun arten av de foreiggende grunde, om er avgjørende. Dette fremgaar ogsaa av vedkomende bestemmeses tibivesesbistori'. Bestemmesen kom første gang ind i den nye oyeren komst i jernindust'ien meem arbeid giverforeningen og 6 fagforbund, deribandt arbeidsmandsf rbundet, om bev opr ttet HjO. Ae forbund, aaedes arbeidsmandsforbundet, hadde forangt, at tiidsmænd ikke skude kunne av kedige, 'uten tvingende g'unde herti er tistede. Dette bev imidertid be temt avvist av arbeidsgivernes repræsentanter, og man enede tisut om at gi bestemme en den samme fo', hvori den senere er indtat i b. a. Ro t vangens ove'enskomst. Overenskomsten gir ingen fork aring av, bvad der forstaaes med 'sakige grunde«. Men utrykket maa utvisomt betegne sa ad anne grunde, der referm' r sig ti en.sak, d. v. s, ti en indtruffen begivenhet i rnotsætning ti grunde, der taar i forbindes ed vedkommende arbeiders per on og særig hans stiing om tiidsmand. Bestemme ens hensigt e' tydeigvis at forebygge, at en tiid mand avskediges paa grund av sin stiing som saadan. FO' at arbeidero'ganisationeme ska være sikret garantier herimot, e' den omhandede be temmeise indtat, hvorefter tiidsmænd ikke maa ayskediges, medmindre de' foreigger andr<>, sakige grund!'. Overat, hvo' en arbeiderorganisation mener at ha grund ti at tro, at aa ikke e' tifædet, kan den saaede paatae saken, og det paaigger da vedkommende arbeidsgiver at be vi e, at der har foreigget grunde av sakig m't ti avskedigesen. Men ænger gaar heer ikke hans bevi pigt. Som sakig g'und ti a vskedigese av en tiidsmand maa det ogsaa betragtes, naa' avskedigesen kyde, at han ha' misbrukt sin tiing som tiidsand ee' forsomt de pigter, han som saadan har overfor arbeidsgiveren. Dette C' sevfogeig noget het andet end av kedige e av en tiidsuand, fordi han er tiidsmand. de feste overenskomste' e' der nemig paaagt tiidsmændene en sæ'ig pigt ogsaa overfor arbeidsgiveren, idet fogende passus peier at være indat i ove'enskostem<" deribandt i Ro tvangens :.Tiidsmændene e' fo'pigtet ti aave overfor sin o'ganisation som ove'for verket at gjø'e sit bed te for at vedikehode t roig Hg godt samarbeide paa arbeidsstedet.«at, som kan vi'k forstyrrende paa dette 'oige og gode samarbeide, særig hvis der he'under anvendes forbryder ke mider, pigter saaedes tiidsmændene at gjore it bedste for at undgaa. Videre paahvier tier naturigyi tiidsmændene som o'ganisationernes repræsentante' en særegen pigt ti at vaake oye', at de ove'enskom te', som dere. organi ation indgaar, i et og at respekteres.

90 6 Arbeidsmandsforbundet ved Rorstvangen, grunde ber!or. gjo' nu M a 'tin Graada, gjæ dende, at C' b it k a sereren i forbun dets avdeing avsked iget uten at der foreigger sakige Forbun det f'emkommer i den anedning med forskje ige paa tande, der ska bevi e, at g'unden ti Graadas avskedigese er, at han har i n dsendt navne ' ist over a rbeidere, om arbeidet under konfikten i sommer og faat dem offentig gjort under rubrikken. Den sorte tave«i arbeidsmandsforb undets fagb a d. V i ska herti først bemer){c', at s e v o m d e n n e Graadas h a n d eaate v a r g'unden og ti og med eneste grund ti hans avsked ige e, kan man efter det av o tidigere anførte ikke dermed si, at der ikke fore igge r sakig grund for ayskedigesen. Offent iggjor sen av de omhandede navne ister under rubrikken nemig i hoi grad egnet ti at skade d!'t ro ige og gode Den. Den orte ta v e «var am arbeide paa arbeids tedet. r endog ved meddomsretsdom fund et strafbar efter straffeovens 46. Og den indebæ'er endeig ti og med et avgjo't brud paa indgaat overenskomst. Overenskomsten nemig angaaende bestem meser, som arbeid t avsutningen uttrykkeig under konfikten, og ved av arbeid stansen t i sigtet at en n y ig beskytte i sommer i n debodt de arbeidere, som hadde faden vo dgiftsretskjendese er de om hand erte uavnei ter kjendt stridende mot d nne overenskomst. Vi vedægger utskrift av saave meddos'etsdom som vo dgiftskjendeisen (biag og ). Hvis Graada hadde op'aadt paa en oya maate og haand hævet sine p igter som ti idsmand, k unde han utvi somt ha overenskomst. h i ndret Og det dette dobbete brud ti on saa i oya fremgagsmaate. Det bor i denne fo'b ind se merkes, at h u n det paa saave a ndets ov som indgaat hadde været hans pigt at negte at a sig bruke som redskap det inge n unde C' en p igt overfor for f ' t i i d mændene ved a'beidsmandsforb un dets avde inger a ti d at i n dsende saadanne navnefortegnese'. Det vis ' sig da ogsaa, at det kun e' fra et aata a v de bedrifte', som var med under konfikten sit arbeide under stansen, at ign nde i sommer, og hvor arbeids v i ige navnei ter er offent iggjort. forbu n dets fonnand har og aa paa foresporse i skrivese av at rapporteringen i. Arbeidsmanden< grubearbeiderforening er Graada rundet og i n d tat staar for riens ansva'. efter. deeember 9 uttat, fo'angende Det kan i R'beidsregement anedning ti k rimine denne kan i den forb i n dese væ'e av i nteresse a n edning er at paapeke, a t e n h v e r arbeider, s o m 'begaar forseese, d e r gi' ærig i oyat var det at uneer navne isterne formænd og andre i ignende overordnet sti i ng, der v a r nd e i e am ince ige arbeidere, og for h v e m d e t ya' en pigt at efterkomme foresattes o'dr h a d de dek retert streik., uanset om en dem u vedkommende arbei derorganisation Det var udeukkende fok i saadanne sti i nger soke'e i den omtate med dom retssak. SOD var sak mener derfor, at de' C' fud gru nd t i at rette ste'ke bebreide er mot Graada for hans optræden i denne sak. som Rostvangen paatae,«avsked iges uten opsigese. a n s a t paa a n d re v i k aar Vi av henhod ti med domsretsdommen ansvarig for off nt iggjoresen, og det er ham, som strnfsk y d ig. eite' verkets medta er fortsatt!' Arbeidsmand ti i dsmand an har optraadt i avgjort strid med de p igter, ban har overfor arbei dsgi veren, og om han var b i t avskediget herfor, v i de der absout maatte sies at foreigge [u dt sakig g u nd. Vi v i rket ha' ikke berort dette forbod saavidt utforig, skjønt det avskedigesen, ford i arbeid Dandsforbundet ægger saa e' det, som bar be sto' vegt paa det, og fordi det stier det opt'in, som i virke igheten foran dig t, at Graada er Ro tvangen, i sit rette ys. Vi ska nu gaa faktisk er foregaat. som ca. D n OVC' ti utt t y c dette punkt og 'efe'ere, h vad d{'' 7. [ebru3' d. a. 0 form iddagen teefonerte M a 'tin Graada fra stigerkontoret, igger oppe ved grub n vee Rostvangen, ti ing. Dahbe'g paa bestyrerkontoret, k m. derfra, og anmodet om 3 dages permission den 9., 0 og. februar. Her ti svarte ing. Dahberg, at saa ang pe'mission k u n de ikke indvi ges, da der a erede for var aa mange arbeidere fra værende syk, og der foreaa wcsse'ende arbeide for verket. s k a m m t tone : han kom nde permitterte og i særdeeshet m ange Graada uttate da i en ufor Ja faa' jeg ikke permission saa tar jeg m ig a tsaa saadan a ikeve. «ng. Dah b rg svarte naar herti, tibake. at hvi Paa Graada gjorde det, aa fik han ikk e a'beide igjen, Graadas dc'paa fogende uttaese om, at Dah berg ve skjonte, h voror Graada v i de ha permission, svarte Dahberg, at hvis det var for at konferere saa med sakfore', k u n de Graada faa en dags permi bruar ban k unde j o reise t i Tonset. Samtiig opyste ion mandag den hadde negt t formændene (saksokere i keoveror G 'aad a i anedning Graadas i. A rbeidrmanden«under 'u b'ik 9. DabbC'g, a t h a n ogsaa. Den sorte ta v e «) permission i kri ves' a m me an edning.

91 87 Ved per i sionsand'agendet opyst Graada atsaa ikke direkte, hvorfor han on ket saa ang permission, eer hvorhen han agtet at reise. Hans truse om at vie ta ig ri f'emkom atsaa uten nogen omhest begrundese, hvad der stier hans uforskamede optræden i et saa meget greere ys. Forst bakefter, da ingeniør Dahberg aerede har svaret, at efter en saadan fremgangsmaate vi ban ikke bi tiatt at opta arbeidet ved gruben igjen, tinder Graada det opportunt at a Dabberg gjette, bvad grunden ti hans permissionsandragende er. Under den hee samtae var der Hverken fra den ene ee' den anden side. tae om, at Graada ogsaa skude konfe'e'e med arbeidsman dsforb u ndet. Arbeidsmandsforbundet har i sin fremstiing git en høist misvisend kidring a v den heromhandede episode. Vi er imidertid hedigvis istand ti at bevi e rigti heten av vor r mstiing. Mens Graada stod paa stigerkontoret og teefonerte, var nemig ingeniør Johansen og stiger Eggen tistede og paahørte hans uttaeser i teefonen ; og paa bestyrerkontoret var samtidig tistede kasse'er Koe Og kontordame Bjerck, der paahørte ingeniør Dahbergs uttaeser i teefonen. middebart efter teefonsamtaens avsutning 'ingte desuten ing. Dahberg op ti stigerkontoret og meddete ing. Johansen bvad amaen meem Graada og Dahberg gjadt, samt spurt om Johansen og Eggen badde høt Graadas uttae er, peciet ang. at Graada»atsaa tok sig permi,sione, hviket ing. Johan en bekræfet ; og ike aa fortate Dahberg f ' de paa bestyrerkontoret tistedeværende, hr. Koe og frk. Bjerck, hvad samtaen gj adt og den derved forefadne uforskammede uttaese av Graoda. Vedagte bevidneser (biag 3 og 4) av 9. febr. av ing. Johansen og stiger Eggen samt kasserer Koe og frk. Bjerck, avgivne under edstibud, bekræfter rigtigheten av ovenstaaende beretning om teefon amtaen. Graada 'eiste imide'tid fra gruben den 7. og kom ikke tibake for den. feb'uar. Da en saadan tagen sig sev tirette er stridende mot a orden og mot verkets arbeidsregements bestemmeser i 3 og 4, og ifg. mom. d kan straffes med avskedigese uten opsigese frist kfr. vedagte regement eksempar (biag 5) og i betragtning av, at det ikke var forste, men mindst den 6. gang Graada koftet i øpet av mindre tid end et aar (fra 9. apri 9 ti 7. febr. 9), kfr. biag 3, samt under bensyntagen ti hans uhøfige og uforskammede optræden overfor b styreren (ki'. arbeid regementets 4), bev Graada ikke indtat i arbeide igjen hvad han forovrig beier ikke har anmodet om. Arbeidsregementet har Graada erhodt et ('ksempar av. Det e' kontrakmæ sig under tegnet av ham den 6. januar 909, saa han var sig fudt bevist, hvike føge' bans optræden kunde fao. Som det av ovenstaaende vi fremgaa, foreigger der ikke egentig her n av k dige e i amindeig forstand. Det stod jo efter ingeniør Dahh rg. uttaes om, hvad der vide bi føgen, hvis Graada i verk atte sin truse og tok sig fri, ti Groada sev at avgjore, om han skude fao fortsætte ved verket eer ikke. Men betragter man bestyrerens uttaese som en avskedige e, moa der' under enhver omstændighet sies at foreigge fudt sakige grunde herti. Som sakig grund ti avskedigese mao efter vor mening under ae omstændigheter enhver forseese bet'agte, der efter godkjendt arbeidsregement gir adgang ti oiebikkeig a vskedigese. Der kan imidertid neppe være tvi 0, at Graadas optræden paa fere punkter 'ammes av Rostvangens arbeidsregements bestemmeser 0 oiebikkeig avskedigese. Han bar gjentagne ganger uten gydig grund undatt at frem mote ti arbeidet i ret tid (regementets b kfr. 3) og trods bestyrerens advarse gjør bon det paany ved den angjædende eiighet. an bar videre uten pe'mission foratt grujeomraadet for ænge'e tid end et døgn (regementet d). Og han har gjort ig skydig i en avorig krænkese av regementet (. ed), de' i 4 paaægger arbeiderne at optøre sig sommeig og høfige mot overordnede. Regementet nævner ingen undtagese fra bestemmesen om, at ingen arbeide' uten pe'mis ion moa forate grubeomraadet for ængere tid end dogn. Og der er derfor grund ti at gaa ut fra, at denne bestemmese ikke kan fravises, iafad ikke iten den mest tvingende nødvendighet. Men nogen saadan tvingende nødvendighet kan ikke e'kjendes at ha foreigget ror Graadas vedkommende, ikesaaitt som han efter vor mening kan sies at ha hat gy dig grunde ti trods uttrykkeig permission negtese at utebi fra sit arbeide efte' regementets 4. Arbeidsmand forbund t paastaar, at det var en vefærdssak for baade Granda og rans organi ation, at han kunde komme ti K'isiania. den forbindese anot'er forhundet <'nde adees umotiverte paastande OD, at verket skude ha økt at hindre

92 8 Graada i at konferere med sit forbund, og at stevnevidnerne var paaagt at forkyndp for ikskagen sidste dag m. m. Det e' bekageig, at arbeidsmandsforbundet ska bpnyup sig av densags ose og ukorrekte paa tande i sin proeedyre. virke igheten at gjore. De har intet run Faktum ('', at Graada hadde fud tistt'ækkeig tid og an dning ti at konferprp med baade sakfot'et og med arb id. man dsfot'bundet. Forikskagen bev fork yndt fot ham den G. februar, og sa]{pn kom forst fore ved meddomsretten paa Ny troen (vn Røstvangen) den 8. februar. ian haddp atsaa over 3 uker ti at forberede saken, og hvis dett ikkc var fund t tistrækkeig, "ide hans sakfare" visseig utcn tørrp vanskeigheter kunne faat saken utsat. tiden fra G. ti. febru ar kunde Graada bande ha tpefonert og kotespon dert, saa meget han ønsket, med saavp sin sakføre' som med arbeidsmandsforbundet. Den 7. februar, da Graada teefonerte med ingenio' Dahberg, var en ørdag, og da sutter a,'beidet k.. ngeniør Dahberg tibød ham dags permission atsaa hee mandag, og det va" saacdes tistrækkeig, nam' Graada var ti bake ved arbeidets paabegyndese tirsdag morgen k. 7. Det var tid nok fot' Graada at konfe' re med baade fo'bund og sakforer, ogsaa i Kristiania. Umuig kunde det ve heer ikke været at faa sakføreren og n t'ejræsen tant for forbund('t eet edende ænd igger jo stadig paa 'eieefot ti at komme op ti Ny trøen eer ti at træffes med Graada paa Tanset eer amar. Desuten findes de' jo sa k før re andre steder end paa 'fønset og i Kristiania. Graada kunde jo søkt sakfører i Li ('('vedaen eer paa Røros paa sidstnævnte sted er b. a. en av arbeidern(' megpt benyttet mand. denne forbindese kan indskytes, at naar ingeniør Dahberg i teefonsamtaen med Graada nævnte Tønset, saa var det kun en høfig anvisning paa hvonan Graada kunne greie sig med dags permis ion. Det var adees ikkp tae 0\ at paatvinge Graada en bestemt sakfører, hvad ve'ket sevfogeig ingen interesse hadde av verket badde adrig hat noget med vedkommende sakfører at gjøt'e. At tae om uforskammethet fra besty t'erens side i denne fo'bindese er i høi grad ubeføiet. Forøvrig ska vi ogsaa gjore opmerksom paa, at meddomsr tssaken gjadt et rent prineipiet sporsmaa, ti hvis beysning Graada intetsomhest kunde opyse av interesse iafad intet om ikke ike godt kunde væ'e sagt skriftig eer pr. teefon. Det var med arbeidsmandsforb undets edende mænd inde i Kristiania, at akføreren kunde ha intere se at konf('rere i den sak, ikke med Graada, som han forovrig iaraid vide træffe ved sakens b handing for "etten og da kunde ha arrangert ('n forhaandskonferanse med. Forbund ts paastand, at det var pn vefærdssak fo' G'aada at faa 3 dages permission C' aa edes i høieste grad misvisende. Der var saa mange maate' at o'dnp den sak paa uten mere end dags permis ion. Og der kan iafad ikke sies at foreigge tistrækkeig grund ti et saa vidtgaaende skridt som i strid med bestyrerens uttrykkeigf' paabud og med reg ement ts utvetydige bestemme er at ta sig sev fri 3 dag('. Det ska erindres, at der maa tages hensyn ikke bare ti arbeider'en, men oggaa ti arbeidsgiveren. Og avveiningen av disse to hensyn aa bi arbeidsgivet'ens ak, saa ænge vedkommende arbeider vi bi ved bedriften. Gra ada er forøvrig het bort f'a hensynet ti bedriften, ti t'ods for at bestyreren straks gjør ham opmerkso paa grunden ti, at han kun kan faa permission dag. Det er ingen omhest vrangv iighet, som igger ti grud for bestyt'erens O)træde. Den sk ydes kun nødvendige hensyn ti dr iften. Som det av den fremagte b vidnei e biag 6 vi fremgaa, var der i tiden fra 7. ti. febru ar (ajtsaa den tid, Graada vide ha permission) ikke mind'e end 9 mand av iat 8, atsaa 5,5 pet. av gnbearbeid('rne, som var f'aværende eer fe'e skift, væs ntig paa grund av sygdom. erti kom, at det neop da gj adt for verket at skaffe mama t ti to damp kihf', som apr'ede va' befragtet, resp. 650 tons den 9. febr. og 54 tons den 5. mars, kfr. vedagtr to konnossementer (biag 7 og 8). Grub driften maatte derfor og de uten ogsaa av hensyn ti to senere for staaende skibninget' 3. mars og 8. mars paa tisammen 3400 tons drive aa intenst som muig. De' bev derfor ogsaa straks indtat en ny minerer i Graadas pads i gruben. Men under enhver omstændigbet hadde det været Graadas pigt, fodnden han brutat truer med at bi borte uten permission, paa en høfig maate at fremhode, hvor nødvendig han ansaa den ansøkte pe'mission. Og han bm'de, fo rinden han ttaf en saa vigtig avgjørese, SOi tiidsmand for arbeidsmandsforbundets avdeing ved Røstvangen først ha 0'eagt saken teefonisk eer teegrafisk for rorbundets hovedstyr. tedetfo!' fremsætter han sin truse paa den uhøfig'te og me t uforskamm e'

93 89 maate i aabenbar strid med regementet beste=e er om bofig og ommejig op træden overfor ovet'ordnede. Og en saa uforskammet optræden er dog ikke en arbeids giver forpigte ti uten videre at finde sig i ikke engang av en iidsmand. Og det var en ikefrem nødvendigbet for verket, at bestyreren ikke fandt ig i Graadas ufor kammetbet og bans tagen sig sev fri. En eftergivenhet her vi de ba virket i hoieste grad sappende for hee diseipjinen ved verket, og netop ved en grube er det i bøi grad nodvendig at der haandhæves en streng diseipin. Skude vodgifts retten komme ti det resutat, at en optræden som Graadas skude kunne gna upaa tat hen, vide det virke Oist uhedig og vanskeiggjøre arbeid.givet'ens stiing. ev om man vi tinde, at der foreaa undskydende momenter for Graadas op trroden, kan man efter vor mening ikke komme fra, at der her bar været ti tede grunde a sakig art fo" bestyrerens optræden. Og der er ograa a grund ti at tro, at det er disse, som har væ'et bestemmende for bestyreren. Der foreigger iafad intetsom hest, der tyder i motsat retdidg. Der er speciet idtet SOi tyder paa, at gt'udden ti bestyret'en optræden er at soke i Graadas stiing som tiidsmadd. Og det bor og saa merkes, at de' ikke foreigger skygge av bevis for, at G'aada medvirkning ti offentiggjoresen av navneisten under.den orte tave har ovet nogen indfyde e paa bestyreren fremgang maate Yi hedviser forøvrig ti, hvad vi tidigere har an ført, at om dette hadde været medbestemmende, maatte ogsaa det betragtes SOi en sakig gnmd. Vi ha' tidigere benegtet forskjeige av arbeidsmandsforbuddet. paa sl'dde, som anfrres SOi bevi for, at bestyrerens optræden ove" for G'aada skyde. dennes befatning med den omhandede navneiste. Det e' ogsaa usandt, at ingenio' Dahberg har ovet Graada indtagese under forutsætning av, at han tapte med domsretssaken ete. ngenior Dahberg har den hee tid fa tbodt sit oprindeige tand punkt. denne forbiddese kan vi ogsaa gjore opmerksom paa, at naar sorenskriver Bu uttate, at det maate være bed st at a Graada faa arbeide igjen, var det fordi hr. S'thi badde fundet det passende at true med streik en tru e som ikke gjorde det samme indtryk paa idgeniør Dahberg, der hadde sid organisation i ryggen. Likeedes kan meddees, kjønt det intet ha' med den foreiggende ak at gjore, at arbeidsmandsforbundets uttaeser om bergverkernes opysningskontor e' hoist misvisende. Graada er adees ikke rapportert ti d'tte kontor, ikesaaitt som han paa nogen anden maade er bokert for arb'ide ved be"gve'kerde. Arbeidsmandsforbundets utta'ser i sutningen av dets f,'emstiing om, at ad ikke maa ta sig sev tirette og om ike ret for begge parter i ed overenskom t, maa bero paa den fudstæddigste begrepsforvirridg. Vi har aerede i begynde en av vor frem tiing gjort gjædende, at best mme sen om, at tiidsmænd ikke forutsættes av kediget uten sakige grudde aene gir a' beiderorganisationen en paataeret (kft. Røstvangens overenskomst 6). Det gaar a dees ikke an at fortoke bestemmesen derhen, at man i ethvert tifæde, hvor en tiidsmand ska avskediges (f. eks. paa grund av arbeidsindskrænkning e ' discipi. nædo'seese) forst ska forespørre arbeidsmaddsforbuduet, om det er enig i, at de,' foreigger sakig grund for avskedigesen, og at man i motsat fad pent maa behode tiid manden i sin tjedeste ti vodgiftskjendese er fadt. Det er ganske naturig ar beidsgiveren de' faar avgjø,'e, om der i hve't tifæde foreigger sakig grund ti av kedigesen. Ti gjengjæd staat han sev ansvarig for sin bandomaate og maa er statte idt tap endog uten ti gjengjæ< at faa arbeide for pengene hvis han har optraadt uberettiget. Det er Doget som gjæder i ae retsforhod, Og i dette tifæd' er der særig iten g'und ti at tae om, at arbeideren maa sute i ventetid n; de' maa være a grund for den organisatiod, som gir hads optræden sid tisutnidg, at skaffe ham det nødvendige ti Hvsophod i vedtetided. Faar a'beideren ret, maa jo arbeidsgiveren betae erstatning, og utægget kan tibakebetaes. A"beidsmand forbundet bande,' den foreiggende tvist sammen med det forhod, at en fagforening ved streik vi titvinge sig, hvad den mener sig at ha ret ti. Der foranger vi atid, at arbeiderne ikke ska ta sig sev tirette, men iddbring saken for forhanding og vodgift. Men det ske' i henhod ti overenskomsterne. uttrykke ige bestemmese om, at arbeidsstan ikke maa finde sted, før der har vær t forhand et. Eer kanske forbundet vi betragte bestyrerens oph'æden overfor Graada som iverksætteise av en arbeidsstans. Paa sin side peier dog forbundet atid at bævde,

94 90 at sev om samtige arbeidere ved en bed'ift nedægg ' arbeidet, e' det ikke en arbeidsstans i overenskomstens forstand, ed mindre organisationen optræde', Skude vi'keig forbundet nu væ'e gaat over ti den anden yderighet? Da vi ikke fin der, at a'beidsmandsforbundets spø'smaa gan ke dækker det foreiggende fot'bod, tiater vi os at foreægge vodgiftsretten føgende sporsmaa : Foreaa der sakig g'u nd!.i ikk at gjenindta Martin Graada ved Røstvangen gruber efter hans samtae med grubens bestyrer den 7, februar og hans derpaa føgende bodebiven r'a arbeid t? Vi tiater os i henhud ti det fo'an anførte at fremstte paastand pa a, at dette porsmaa be vares med ja, og at dm' ikke tikjendes Graada nogen erstatning for den tid han ha' ventet paa vodgittsavgjo'esen, Likeedes fremsættes paastand paa, at arbeidsmandsfo'bundet iægges vodgiftssakens omkostninge', idet vi gjor opmerksom paa, at forbundet ha' været gjo't fudt bekjendt med, hvo'dan det forhodt sig ed Graadas OJtræden overfor bestyreren, Kristiania den, apri 9, Æ'bodig t for ro'sk arbeidsgi ve'fo'eningr ('entra. tyr!' G'O'ge Pau,, Aar 9 den 8, apri samientraadte i Jaandverks og industriforeningens okae i Kristiania den nedsatte vo dgiftsret i anedning av tvisten angaaende avskedigesen av en a'beider ved aktiesesk, Rostvangen, om repræsentant for NO'sk arbeidsmandsforbund motte hr, Gunnar Sethi og SO rep'æsentant for Norsk arbeidsgiv rforening motte b', sek retæ' Paus, ek retær Paus neda paastand om, at de av arbeidsmandsforbundet opnævnte vodgiftsdommere f'u Peym og d'brr, Uurarbeide' Bernh, Eri ksen og sekretær i a'b idsmandsforbundet L Bjm'kmann sk ude ansees ugide som dommere, de to første, (o'di de va' medemmer av arbeidsmandsforbundets hovedstyre og dette styres for 'etningsutvag, og den sidste fordi han var ansat som sekretær i arbeid andsforbundet. H', Setbi prot sterte herimot unde henvisning ti ove'enskoms angaaende forhandinger og vodgiftsretter av 5, apri sidste ed, som bestemmer, at ingen Jean væges ti medem av vodgiftsretten, som ha' detat i nogen tidigere forhanding angaaende saken, ian hævdpt, at denne bestemmese var uttomende, og at do/'fo' ingen anden ugidhetsgrund kunde paabe'opes ay parterne, og da ingen av de av arbeidsmandsforb undet opnævnte domme'e hadde detat i nogen tidigere forhanding angaaende saken, maatte de godtages som dommere, Rettens ferta (foranden, Patou, Lundh O{ o'neius en) fandt det kart, at (r'u P e y og h', E rikst'n om medemmet' av arbeidsmandsfo'bundets hovedstyre ug dettes forretningsutvag ikke kunde være dommere i en sak, hvor arbeidsmandsfo'b und t direkte va' og optraadte som pa'!, De maatte som medemmer av styret bi at bett'agte som pa't, og at den der maa betragtes som part ikke kunde være <om er', var sevsagt. Rettens mindreta var ikke enig heri, en suttet sig ti, hvad de' av hr, Seti var' anført. vad sekretær Bjerkmann angaar, ' det paa det ' ne, a han ikke bar detat i de tidigere fo'handinger, og dette e' eter fru Peyms, E'iksens og Bjerkmanns e ing tistt'ækkeig ti, at han kan fungere SOU domer, Retens fe'ta e' ikke enig i denne betragtning, Fertaet anser det for sevsagt, a de for vodgiftsdommer gj ædende ugidhetsgrunde ikke ('' uttomt Ded bestemmesen i overenskomstens 8, en at denne maa fudstændiggjøres ved de i amindeighet gj ædende ugid het grund!' for dommet'e, Efter disse inder Patou, Corneius en og Lundb, at hr, Bjerkmann maa vike sæte, idet de mene', at han ved in stiing som sekretær' i arbeid mandsforbundet staar i et saadant tjenesteforhod ti den ene part, at dette omend ubevisst kan gjor ham avbængig av den pfatning og interesse, som i saken hævdes fra arbeidsmandsforbundets side, R ttens formand kommer' ti det re uhat, at h', Bjerkmann maa godtages som v dgiftsdommer og sutter sig fo'saavidt ti det resutat, hvorti fru Peym, E'iksen og Bjerkmann er komn't. Han ska det'o anføre :

95 9 Noget uttr'ykkeig ovbud OU, at den s m er i en av parteme tjeneste absout er ugid ti at dømme i en sak dem imeem, bar man ikke, og avgjo'esen av en tvist i saa henseende maa derfor bero paa de konkrete forhod i hvert enket tifæde, an maa i nærværende tifæde ægge vegt paa, at arbeidsmandsforbundets ekretær ikke er an at av dets st 're, men e' vagt paa forbundets andsrnote og staa' ti ansvar for dette, Hans stiing har aaedes om den end e' ønnet karakter'en re av et tiidshverv end av et tjenestefo rhod, ndfydesen av et avhængighetsorhod svækkes yderige'e derved, at principaen ikke e' en enket eer faa enkep person e', men en be organisation, og formanden kan i denne forbindese heer' ikke se bet bort f'a, at den vodgitsoverenskomst, som ber kommer ti anvendese e' Ruttet eem o'ga nisationer, der e' henvist ti hyppig SO vodgiftsmænd at benyttp medemme' av vedkommende O'ganisation, At h', Bje'k mann i forhod ti de amindeige edp me' staar i dpn sæ'egnp!'tiing, at han oppebæ'p' on av o'gani ationen, [o'ekommer formand n omend under nogen tvi ikke ti st'ækkeig ti at kunne erkære ham ugid SO dommer, naar han ikke' er medem a v fo'bundets tyrende organer, Anderedes vide sevfogt>ig forhod't ha stiet sig, hvis h', Bjerk mann hadde tjat nogen befatning med den f()'eiggend ak, men i saa hens ende e' det p'st, at han overhodet ikke har hat noget med den eer dens 0'beredese at gjore, for han bev opnævnt SOi vodgiftsdommer, Endeig ægger formanden vegt paa, at ', Bjerkmann ha' erkæ'e, at han ikke ved sin stiing i forbundet foe' sig ju'idisk ee' morask bundet i sin a vgjorese, Kjendeise: F'u Peym og 'O 'beidc' BC'nh, Eriksen ansees ugide SOi vo'giftsdomme'e den fore igge nde sak, Aa' 0 den 0, apri fo'sattes behandingen av saken, om vodgiftsmænd istedetfor de, som ved kjendeise var erkoo' t ugide, indtraadte advokat Sonorda "! maer A, Pede'Sen, De' fortes vidnet' fra begge si der, Aa' 9 den 3. ap'i! fortsattes forhandingen eo dokuentation og arte'es vrocedy'e, Saken bev optat ti avgjørese. Aar 9 den 4, og 5, ap'i! bev saken gjennemgaat og d'oftet av vodgiftsmændene, Aar 9 den saadan ai hodtes møte, Efter [o'utgauende 'aadsagning avsagoes Kjendeise: Martin Graada ba' væ'et ansat som at'beider ved Rostvangen gruber og ta' været vagt av Ro tvangen grubearbeiderfo'ening som O'eningen ka sere', henhod ti denne forenings be utning sendte han ifjor i september en naynefortegne e ti arbeidsmandsforbundets fo'mand over dem, som hadde arbeidet ved gruberne und ' den sto'e a'beidsstansning ifjo' sommer, Fortegnesen bev indtat i forbundets bae Arbeidsmanden. unde' 'ubrikken Den so'te tave., anedning herav bev de' anagt meddomsretssak mot Graada av 3 av de paa isten opforte, nemig to formoond og en mate'iaforvater, hvorav ingen stod i arbeidernes organisation, og som mente ig ærek'ænket ved at deres navne paa denne maate var bit offentiggjort. ndkadese ti forikskommissionen bev fo'k yndt Graada den. februar iaa', eferat kagen forgj æves hadde væ'et forsokt forkyndt ham i begyndesen av janua', Stevning ti meddom retten bev forkyndt Graada 6, ebruar iaa', amme dags aften bev der hodt møte i Rostvangen grubearbeiderforening, hvo' det bev besuttet, at fo'eningen skude væge en iand for at 'eise ti Kristiania og konferere med arbeidsmandsforbundet om saken samt anta en sak for ', Herti bev Graada vagt, og han bev derho vagt ti paa foren ingens vegne at aode grubeb tyrer n, Dabberg, om permission for sig om foreningens repræsentant, Foreningen hadde nemig i et tidigere møte ved tat, at den skude anta sig saken som sin egen, da det var Graada utførese av en foreningsbesutning, som hadde foranediget saksanægget mot ham,

96 9 D n næste dag den 7, henvendte Graada sig i teefonen ti bestyreren og anmodet om at faa permission i 3 dage eer SO Graada hævder i dage og om fornodiges den tredje dag eer en de av denne, Om samtaens forøp i enketheter og rækkefoge er ikke Dabbe'gs og Graada fork aringer overensst('mmonde, Det et' paa det rene, at Graada ikke opyste bestyreren om, at det var grubearboide'foreningen, SO hadde vagt ham ti at reise ti K'istiania, og hee' ikke 0 at det va' SO denne forpnings r præsentant, at han fremsatte sin begjæring om pprission, G'aada fik ikke den pe'mi ion, han androg 0, men bev derimot tibudt en dags })prmission for at kunne konfere'e med en sakfører paa Tonset i anedning av meddomsretsaken, Graada paa sin side erk ærte, at ban maatte ta saa ang permission SO han hadde b dt om, men bev i den anedning' tikjendegit, at hvis han gjorde dette, vi de han ikke faa igjpn sit arbeid vn grberne, Graada reistp den næstp dag ti Kristiania, er konf('re'te han med arbeidsmandsro'bndet og sakfore' Pnte'vo, men vendte ikke tibakp ti Ro tvangen grube', idet imidertid en av g'ubearbeiderforening n npdsat komite i hans fravæ' hadd forespurt be tyreren O grunden ti Graadas avskedigese, og efter at ba faat dennc meddet, hadde endt G'aada besked ti Tonset 0, at han ikke vide faa adgang ti at gjenopta sit arbeide ved gruberne, Endeig er det opyst, at de' paa den tid, da meddosretssaken bev hehandet (den 9, feb'uar) bev retet anodning ti bestyreren om at ta Graada ind igjen i arbeidct, men uten a dette fot,te ti noget resutat. anedning av, at G'aada saaedes va' avskediget, har 'o'sk arbeidsmandsforbund hegj ært vodgift i henhod ti 8 d i ov('renskostpu av 3, augus 9 ppm o'ga nisationerne, Denne brse er : «De arbeidere, SOi er vagt ti tiidsmænd indtar forovrig ingen ærstiing ved verket ; dog forutsættes, at!iidsmamden ' ikke avskedi/<es medmindrp,akige grunde he'for e' tistede, ' Det e' paa d t rene, at G'aada SO kasserer i arbei derforeni!{en, var arbeidemes tiidsmand. og at han derfor eftet' den eierte bpstemmese ikk' k'dde av k'diges medmindre sa kige grunde herro' var tistede, Fra arbeidsmandsforbundets side e' de' SP't : ar aktiesesk, Rostvangen grube' hat sakige grunde fo' Graadas avskedigese ' Fra arbeid giverfor ningens side e' de' stiet saadant spørsmaa : Foreaa det' sakige grunde ti ikke at gj enindta \artin Graada ved Røstvang'n gruber efter hans samtae med grubens bestyrer den 7, feb ruar og hans derpaa fog nee bortebiven fra arbeidet? Vodgifts'etten ka atsaa avgjørc, hvo'vidt de' ha' været sakige gt'unde tisted fo' Graaeas avskedigese, A'beidsgiverforeuingen ha' i saa henseende henvist ti det for Rostvangen grube' (jæd nde arbei dsregements, som bestemme', at en arb'ider kan avskediges strak uten fo'cgaaende opsige esfrist, naa' han gjor sig skydig i en avorig krænkese av 'egementpt eer fo'øvrig nogen avoriger forseese saa som,,,,, d, uten perjission fodater grubeoraadet for ænget'e tid end et dogn,. Dettp har Graada gjort, og det e' dette forhod i forbindese med hans erkæring om, at han vidp fo' ate grubefetet for ænge'e id end et dogn, titrods fo' at hau var bit negtet pe' ission derti, 0 er grundcn ti hans avskedigese, om foge herav hævder a'beidsgi vpr!oreningeu, at de' har forpigget /<rnndr 3\' sakig art for G'aadas avsked igesp, Da eet efter arbeidsgiverforen ingens mening ku e' d Ur, som vodgifts'etten ha' at avgjo'e, maa paastaa' den de stiede spo'smaa b i at besva'e med ja., uten at vodgifts'etten ha' adgang ti at indate sig paa, hvo'vidt dp! har værf>t 'imeig av bestyreren at avskedige Graada eer ikke, Rettens ferta (formaudpn, onørda, Bjerk mann og Pedersen) finder ikke grund ti at utao sig om, hvorvidt det kan henhøre under vodgictsrettens kompetenee at avgjør, hvorvidt Pn avsk digese, som ha' fundet sted, i det enkete tifæde hat' været mere eer mindre 'imeig, idet fertaet mener, at vodgifts'f>tten i hvert fa d maa prove ikke bot om den grund, som har bevi'ket avskedigesen, i sig sev ha' været av sakig a't, en ogsaa om det sakige forhod i det fo'eiggende tifæde ha' dannet en ovig avsk'digescsgrund, Hvis den grund som paaberopes vistnok i sig sev har været av sakig art, en ikke retmæs ig kan føre ti avskedigese, ha' de' i virkeigheten ikkp foreigget sa kig gndd for avskedigesen, Skude vodgiftsretten væ\'r avskaaret f'\ at jjro\'c, hvorvidt det foreiggen de forhod har dannet en rp!,

97 æssig grund for av'kedigcsen, vide den be kytte P, om dpt pr be tee pn hensigt at yde arbeidernes tiidsmænd, bi sterkt svækket i in effektivitet. At den for avsked igesen anfo'te grund har været av sa kig art, er vodgifl 'pten enig om, Rettens ferta antar imidertid, at der ikke har foreigget retmæssig grund ti G'aada avskedigese og ska herom bemerke :, En arbeider gjor sig ikke skydig i noget kontraktbrud. om han paa gydig gndd utebir ra arbeidet, naar han kun sna'est muig unde''etter rom. (Se ogsaa ' gp nt ts 3). næ'værende tifæde var de' fud gydig grund for Graada ti at foreta reisen ti Kristiania fo' at konferere med arbeidsmandsforbundet og en akfore' dersteds. Saken gj adt ('t principspo'sm aa, som tiægges væsentig betydning ra saave arb idsgiver som arbeide'organisationens side, og G'a ada kunde ikke fin d' sig betr 'gget, medindre han kom i fo rbinde e med en sakforer, O hvem han kunde anta, at han stod sik ti det paagjædende p'incipieje sporsmaa, at ban med for taaesp og indsigt kunde ta sig av Graada og arbeiderorgan isationens interessp i aken. Naar G'aada sokte indti 3 dag's penni sion, var dette ikke mer(' end den tid, han rimeig trængte. Graadas perm i sionsandragende var derfor i si sev fuct sakig beg'undet. Det va' en vefærdssak av betydning for ham at foreta rei en, og aken maatte sti e sig.aaedes for ham, at han ikke kunde gjore nogen fo'bndring i den uten derved at risikere at forsomme eer skade sit og arbeid rorga nisation ns tary. Der var over0det heer ikke ang tid ti at omraade sig i, da m('ddomsrets ak('n 8kude fore aerede om ca. 0 dage, og der i tifæde skude indstevne vidner og træffes anden forberedese. Da han av bestyreren bev negtet den permission, som han badde bedt om, hadde han derfo' kun vagpt meem enten at sætte sig utov ' permissionsnegtesen eer at forsomme sit eget vefærdsaniggende. Efter de O'eiggende opysninger anser fo taet det godtgjort, at bestyreren forstod, at G'aada okte permission for at konferere med sakforer, og at han i dette oiemed agtet at reise ti Kri tiania og mener, at han bur'd(' ha indset, at Graada under de foreiggen de fo'hod ikke et kunde va'eta sit tarv uten en saadan reise. vi'keigbeten ha' derfor bestyreren ved sin negtese av permlsion ti en VLR grad provocert Graada ti at sætte sig utover hans negte e og tiet ham aaede, at han ikke pt hadde anden utvei, hvis han vide vareta sit tarv. Under dis e omstændigheter vi det ikke kunne b tegnes O en avorigere forseese, der ovig kunde føre ti Graadas avskedige e, at han vagte at reise for at vareta interesser og p igter som var av væ entig betydning for ham, ærig da det efter det opyste ikke kan antages, at nogen væsentig inte'esse for bedriften bev skadet ved hans reise. Naar regementets som eksempe paa en saadan avorigere fo' eese nævner, at en arbeider uten perm ission forater grubefetet for ænger tid end et døgn, maa dette ikke forstaaes forut ætningso t, men maa ees i rcation ti de i hvert enket tifæde foreiggende forbod, og disse kan være av den art, at de uteukker anvendeigheten av oiebikkeig avskedigese. Et saadant forhod kan f. eks. foreigge, om reisen gjæder at oke ægehjæp, og paa ignende maate aa forhodet bedomme i nærværende tifæde. Det er av arbeidsgiverforeningen fremhævet som et moment, der sku de ha betydning for avgjøresen, at Graada provoce'ende og mindre hofig. ved sin satae med he ty ret'en kude ha optrandt Fertaet finder at burde bemerke, at Graada vistnok iar optraadt noget kort og mindre hensynsfudt, men paa den andpn side bu rde bestyreren, naar han forstod, hvorfor Graada bad om permission, ha sokt gjennem en roig amta at ordne forhodet og det saa meget mere, som det gj adt en sak, hvori gruben tod i t 0 sætningsforhod ti Graada, forsaavidt O den badde paatat sig at dække motpartenr utæg i anedning av saken. Undet' enhver O tændighet har Graadas maate at optræ paa ikke været av den art, at den skude wnne bcg'ude en avskedigese, og bestyreren har og,aa fork art, at han ikke a yegt paa den maate, som Graada fremforte sit andragende paa. Der er efter procedyren paa det rene meem parterne, at fogen av, at spo'smaaet besvares om ier skedd, maa være, at Graada indtages i arbeide igjen og tiik' tikjendes ersta tning for det tap han har idt ved, at han i eemtiden ikke har hat Rit arbeide ved gruben. Angaaende sporsmaaet om, fra hviken tid Graada ska tikomme saadan erstatning, ska ferta et bemerke : Som ovenfor nævnt opyste Graada ikke be tyreren om, at hans henv ndese

98 94 skedde efter grubearbeice"foreningens opfordringo Be tyreren har under vodgifts aken sagt, at han hvis han hadde kjendt ti dette vistnok vide tat begjæringen und O nærmer overoveiese og strukket sig ængst muig m man end som ovenfor nævt find r, at bestyreren har kjendt de væ entige omstændigheter om maatte komme i betragtning i anedning av permissionsspørsmaaet, bør Graada dog bære det økonomiske ansvar ved, at opysningerne fra hans side fra forst av ikke har væt'et het fudstændige, idet det et' en muighet for, at hans amtae med best.yrc o en vide edet ti et andet resutat, hvis han hadde git fu dstændige opy ningero midertid fik bestyreren senere eer ihvertfad under meddomst'ets aken tistrækkeig rede paa forhodet, og ra denne tid (. ma' do ao) bor gt'uben betae Graada t'rostatning, naar bestyrer'en resuagtet, tr'ods opfoodring, har negtet at gjenindta Graada i arbeidet. Fr'a C'Statningsbeøpet maa deto gjøres ft'adtoag for, hvad Graada fra. mars maatt hn oppebaaret i arbeirsfortjeneste andetstedso Ferotaet stemmer for, at omkomstningerne ved vodgiften dees meem parterneo Mindretaet (Patou, Corneiussen og Lundh) er kommet ti det roesutat, at baade det av Norsk arbeidsmandsfoobund og av Nor'sk arbeid gi verfor'ening stiede spørsmaa maa be var s med jao Mindretaet mener, at det igger utenforo den paaberopte overenskomsts hensigt at underka to sporsmaaet om, hvorvidt en tiidsmand avskedige e er materiet berettiget oet' 'imeig, b domm se av den i henbod ti overenskomsten etaberte vodgift. En tvist meem en arbeid giver og en arbeidc' om n avskedigesesgrunds eer opsigesesg"ds materiee beføiese vi atid være underka tet de ordinære domstoes nvgjørese, og det har efteto mindroetaets opfatning ikke kunnet være den paaberopte overenskomsts hensigt at trækko noget spør maa om den enkete arbeiders individuee ret bort foa domstoene for at henægge den under vodgiftsrettens kompetanseo Derimot ar det sig forkare, at arbeider'organisationerne har ønsket den yderigere ikkerhet mot at deres tiid mænd a vskedige eer opsies, om igger deri, at don vikaarige on arbeidsgiver atid tikommende opsigese t'et ikke ka kunne benytte imot tiidsmændene, men at opsigosen atid maa væro skodd av sakigo grunde, hvormed mindretaet forstaar grounde, som igger i vedkommendes forhod som arbeidero Det eo kun, hvis opsigesen eer avskedigesen av en tiidsmand ikke er skedd paa sakige grunde, at sporsmaaet som idehodende en krænkese av overenskomsten kan kom e ind for vo dgifts'etten o Mindretaet mener, at bestemmesen i ovet'enskomstens 8 d, som indehodende P) positiv indskrænkning i atobeidsgiverens toet maa fortokes strengt efter ordene, og at en fortokning, som utvider bestemmesen rækkevidde, maa væt'e uteukket. Eftero fertaets fortokning av bestemmesen vide vodgiftsretten kunne faa ti avgjøroese sporsmaa 0 en arb iders manuee dueighet, han egemige skikkethet for det overtagne arbeide, hans personige forhod overfor arbeidskamerater 00., og det synes sevsagt, at d t ikke hat' kunnet være overenskomstens mening at ægge arbeidsederens bedommeise av saad8nne sporsmaa ind under avgjøoese av den ved ovetoenskomsten vedtagne vodgifto Paa den anden side maa imid rtid vodgiftsretten ha fu d anedning ti at underkaste de for op,igesen eer ayskedigesen ngivne sakige grunde den bedømmese Horn ska ti for at overbevise vodgiftsretten sev om, at den paaberopte sakige grund virkeig ek, isterer og ikke aene e' en skingrund eer et paa kud, anvendt for at dække en i virkeigheten vikaa'ig opsigeseo foge den paaberopte bestemmese i i d, ska der 'ære akige grunde tistcde for avskedigeseno Det er atsaa ikke nok, nt der aene '/Jaabf'J"opos sakige grunde, hvis vodgift retten skjonner, at dis e i virkeigheten ikke ha' været tistedeo Mindr taet C' efter det i saken opy te kommet ti det resutat. at den for ivskedigescn aaberoptp grund som eter vodgiftsrettens enstemmige opfatning har vmret av sakig art ogsaa er den vir<eige grund, og mindretaet anser hermed Ont aadet for vodgiftsrettens undersokps i denne sak for at være uttømt. ubsidiært ska imidertid mindretaet bemerke, at sev om overenskomsten 8 d, kunde gives den utvidende fortokning, som fertaet har agt ti grund for sin hedommese, rinde o mindretaet fremdees at maatte besvare de opstiede spørsmaa ed jao Man finder, at forhodet maa bedømmes saaedes, som det foreaa i avskedigeses eer o})sigesesoiebikketo Efter de opysninger, som fra begge ider er fremskaffet om den angjædende teefonsamtae, er det eftero mindretaets opfatning paa

99 95 d t rene, at Martin Graada impethen har tikjendegit sin ove'ordnede, at han vide ta permi ion uten tiadese, og at han i strid med regementet ha' reaisert denne be utning, Mindretaet finder det ikke nødvendig at drøfte, hvorvidt en permis ion som den ansøkte har været en vefærd sak for Martin Graada. Efte' d t opyste, speeiet om, at aerede arbeidsmand forbundet hadde tat sig av saken, kan der være tvi om, bvo'vidt ikke Graada betydeig bar overdrevet nødvendigheten av sin personige optræden i denne, A vgjorende fo' mindretaet er det i ethvertfad, at der ikke bev git bestyreren nogensomhest opysning om Graadas opfatning av reisens nødvendighet ee' om, at han i dette spørsmaa ikke optraadte personig, paa sine egne vegne, men som rep'æsentant for fo'eningen og som dennes tiidsmand. Bestyreren var saaedes avskaaret fra at ta di e momenter i betragtning, og han maate saaedes ha a muig grund ti at tro, at Gt'aadas optrrpden udeukkendp bundet i en personig yst ti at trumfe igjen nem sin vije paa trods av bestyreren. Han maatte være berettiget ti under saadanne omstændigheter, at e'kære, at en 'eaisation av G'aada uttate be utning maate være at betragte O avsked fra ve'ket. vad der senere e' pa set t i saken kan mindretaet ikke tiægge nogen betydning for avgjore en, og det aa meget mind'e som der ikke f'a Graada eg n eer f'a vedkommende forbunds side sees at være gjort noget effektivt forsok paa at faa den ved Graadas egen optræden forvodte misfo'staae e opkaret. Mindretaet finder vistnok, at en arbeidsgiver bør stt'ække sig ængst muig for at soke at undgaa misforstaaese' av den her foreiggende art, ev O vedkomend arbeiders optræden som i nærværende tifæde e' utiadeig provocerende; en e' misforstaaesen forst indtruffet, maa dens foge' het gaa ut ove' den, som ved sin positive optræden har [remkadt den. Mindretaet medem, Patou, om iovrigt titræder oven taa nde beg'undese, vi de uten for sit vedkommende speciet fremhæve, at han forstaa' be temmesen i overenskom tens d derhen, at en tiidsmand, om vi nyte godt av den sær kite be kyttese, bestemme en tisigter at yde ham, pigter at gjore arbeidsgiveren opmerksom paa, at det e' i egenskap av tiidsmand, han optt'æder i den situation, som foranediger konfikter, idet han i motsat fad maa bi at betragte aene om amindeig arbeider. Da Graada, hvad der er paa det rene i saken, hverken var medt ti arbeidsgiveren som tiidsanu ee' i det foreiggende tifæde hadde uttrykkeig tikjcndegit sig at optræde om saadan, har han ikke krav paa anden beskyttese mot avskedigese eer opsigese end den, som tikommer enhve' anden arbeid r. Hvad sakens omkostninger angaar vide mindreta\et ba temt for, at dis e paaægge arbeidsmandsforbundet, væsentig ford i der fra G'aada og hans fo'enings sid intet et' gjort for at faa forhodet mindeig ordnet. Men da det av den foreøbig votering vise' sig, at saken indbringese for vodgiftsretten ikke kan betegnes s n. urimeig, finde' mindretaet paa dette punkt at kunne sutte sig ti fertaets votum. henhod herti avsies saadan kjendeise: De a v parterne frem aue spo'smaa besvares saaedes : Der har ikke fore igget sakige grunde, som ovig bar kunnet berettige Martin Graadas avskedigese. Martin Graada indtages i sit arbeide igj n ved Ro tvangen gruber og tikjende erstatning for tapt arbeidsfortjeneste [ra. mars ti gjcnindtagesen. Sakens omkostninger bæres med en havpart av arbeidrmandrforbundet og med en havpart av arbeidsgiverforeningen. Vodgift i anedning tvist ved Suitjema aktieboags gruber, traks efter arbeidet gjenoptage e efter ockouten ifjor sommer bev der v d Suitjema aktieb9ag grub ' tvist om, hvordan overenskomstens bestemme er med hensyn ti overtidsproeenter skude prakti ere ved ki tran porten. Kistran porten har for kun paagaat om hverdagene, men ifjur bev kistransporten i henhod ti erhodt dispensation ogsaa hodt igang O søndagene. Denne dispensaion var man paa arbeiderne side under forhandingerne ikke gjort bekjendt med, og man stod i den forening, at praksi skude væ'e som ror. De uten b v der i Suitjema forut

100 96 0' arbeidets gjenoptagese fort forhandinge' meem repræsentanter for arbeide'ne og bo aget og hvor arbeidernes rep'æsentante' fik den opfatning, at der var enighet om, at overtidsproeenter v d kistransporten skude betaes. Naa' imidertid ikke overtidsproeenter bev betat, maatte tvisten bi at avgjø'e ved,forhanding og vodgift, og den. deebr. avhodte forhandingsmote i saken, uten at enighet opnaaddes. Nærmere forkaring augaaende tvisten gives i forbundet efterføgende fremstiing ti vodgiftsretten : den meem Norsk arbeidsgi verforen ing, Bergve'kernes ands aensutning og Suitjema aktieboags gru ber paa den ene side og Arbeidernes fagige andsorganisation, Norsk arbeidsmandsfo'bund og de organiserte a'beidere ved bo agets gruber paa den anden side indgaaede overenskomst av 3. augu t 9 bar føgende ordyd : f vis intet andet ved særski te ove'enskomster er fa tsat, er den ordinære arbeidstid 0 timer dagig ink usive anfaringstiden. Lordage sutter arbeidet k.. Hvor der a'beideg ved 8 time's skift med stans ondag, sutter arbeidet k. 6 ørdag eftermiddag og begynder paany son dag k. 0 aften. Ved skiftarbeid regnes sk ifttiden for ordinær, hvad enten den fader om dagen ('er natten eer paa hverdage e e' son dage. Arbeide utover den ordinær arb idstid betragtes om overtidsarbeide, hvorfor betaing e'ægge med 5 pet. av timoonnen for de to fo'ste timer og 50 pet. for den øvrige tid. For reparationer og andet arbeide, som nødvendiggjor arbeide paa son og he igdag, betaes et tiæg av 00 pet. Som he igdagsarbeide regnes tiden fra kokken 6 ø'dag aften eer aften for h!'igdag og indti kokken 0 sid te he igdags aften, hvor fere heigdage føger paa hinanden. Dersom arbeidsgiveren eer hans rep'æsentant i enkete tifæder mid'rtidig vi anvende 8 timers skift, er arbeiderne ved vedkommende bedrift be'ettiget ti den ordinære kiftbetaing. Ved overgang ti ordinær 8 timers kitt ska de' forhandes om timeonnen. St'aks ved a'beides gjenoptagese efte' konfi kten bev der ved Suitjema akti(' boags grubet tvist angaaende forstaaesen av denne paragraf. Den 4. september mottok forbundet fra arbeidsgi ve0ren ingen fogende skrivese : Norsk arb idsmandsfo'b und, Fokets hus. 'Kristiania, 4. september 9. Fra Suitjema aktiebo ags grube\' ha' vi modtat en skrive e, hvori uttae :. Desværre maa vi meddee, at der i et spørsmaa i den nye tarif aerede er op taat uoverensstem mese meem de herværende arbeidere og o. Det gjæder de transportarbeidere, som indgaar under Norsk arbeidsmandsforbund, og om vi i henhod ti de amindeige bestemmeser«paragraf,. pas us, vi ha ti at utfore søndagsarbei e. Det gjæder atsaa de arbeidere, om indgaar under grubetariuens paragraffe' 4, 6, 6, 48, 49, 60, 6, 5, 54, 56 og 67, atsaa temmeig mange arbeidere. Disse m ne', at de i henhod ti,. pas u, bar ret ti at indstie a'beidet ørdag k., og at de om vi oske' søndagsarbeide utført kan fo'ange det vanige overidstiæg, mens vi anser, at de utfø'er. skiftarbeide, og at deue dedor i benhod ti pa'agrar,. passus, maa bnragtcs som o'dinært. Som det vi erindres, var denne passus opsat speeiet av hensyn ti indrorese av søndagsarbeide ved VO't transport, og da undertegnede ytret tvi om, at den anvendt uttryksmsate va' tistræk{eig kar, bev der baade fra direktør Getz, kontoreh f Krefting og forretningsfo'e' Rieh. Hansens side frem hodt, at der med >skiftarheide«maatte forstnaes arbeide, de' utførtes kontinuerig, d. v. s. dag og nat, og 0 disp nsation fo'cfindcs og aa paa søn og heigdage. om bekjendt er vor kistransport ind tiet om vinte'en efter at isen umuiggjør dampskibenes fremkomst. Likeedes vi det kontinue'ige arbeide paa søn og heigdage ophøre, naar vort vinter agc' av kis e' nedkjø't, idet den dagige produktion ikke er stø ne end man kan række at faa den nedtransportert ved dag og natarbeide ae hverdage. Arbeiderne paastasr, at den sid te om tændighet maa bevirke, at arbeidet ikke kan fo'staaes som sk iftarbeide eer kontinuerig arbeide, og at de'for de amindeige bestemmesers«paragraf,. pas us ikke kan komme ti anvende e. Søndagsarbeidet ved transporten utføres i henhod ti dispensatione' fra fab'ik

101 97 tisynsov ns besteomespr 0 søndagsarbeide overensstemmende med vedagte kopier. Da det ve efte' det ovenstaaende ikke kan væ'e tvi underkastet, at vor forsaaes av saken er den rigtige, tør vi anmode 00, at arbeidsgiverforeningen faar orsk arbeid mandsforbund med paa at erkære tydeig og kart, at dette e' aa, og hvis d tte mot formodning ikke skude ykkes, bør ve spørsmaaet paa en eer anden maate foreægges mægerne ti uttaese. Da vi mener, at det Uaa være ganske kar't, at boagets opfatning er den rigtige, maa vi henstie ti det ærede forbund at unde'rette vedkommende arbeidere om, at deres forstaaese av ove'ensko ten e' het urigtig. Forsaavidt forhundet forstaar ove'enskomsten paa en anden maate end os, maa vi forange spørsmaaet avgjort ved forhanding og eventuet vodgift. Ærbødigst fo' Norsk arbeidsgiverforenings centra ty'e. Axe Krefting. midertid fik vi fra sek retær Karg'en besk ed om, at forut for arbeidets gjenoptagese i Suitjema var de' avhodt 3 konferanser meem repræ entanter for arb iderne og boaget. Arbeiderne stiet nemig ende betingeser for arbeides gjenoptagese. Under dis e konferanse' bev man efte' Karigrens utsagn enig om føgende :. ntet ska være ti hinder fra verkets ide fo' at den koope'rtive forening faar tomt paa verkets grund.. ngen øns'eduktion ska inde sted efter den nye tarifs indførese for de arbeidere, de' var i verkets tjeneste ved streikens utbrud. 3. ndtagesen av arbeid rne skude tinde sted ved hver arbeidspads og ikke som forst ent ved hovedkontoret, hvorhos de arbeidere, som stt'aks medte sig, bev sikret vinterarbeide. 4. Hver and fik tibake sine game saatteenge. 5. Scheidning og astning ved Furuhaugen bev ast at ti 37/ øre pr. time. 6. Krankjørerue ved Fineidet kan faa 8 timers skift, hvis de saa ønsker. 7. T'anspo'tfok samt astere og ossere ved earo, Skjønstaa, Fineidet, Furuhaugen, Sandnæs og Fagerid faar overtidsbetaing fra k. (eventuet 6) ørdag ti k. 0 sondag aften unde' dispen ationstiden. skrivese av. august fra boaget fik arbeide'de skriftig bekræftese paa, hvad der var avtat for punkterue og 's vedkommende. (Biag.) Hee forhandingskomiteen var av den samme opfatning som Kargren med hensyn ti, hvad der bev avtat under punkt 7 og inder denne antagese yderigere beat yrket ved punkt om, at ingen ønsreduktion vi finde sted. Tidigere har nemig overtidsp'ocenter vær t betat i de tifæde' kistranspo'teu har foregaat paa ønog heigdag. Naa' forhandiugskomiteen forea de omforenede punkter 0' arbeiderne, bev det endeig besuttet, at arbeidet skude gjenoptages. Det som i særig grad bevirket omsaget i stemningen var, hvad de' var avtat under punkt 7. Efter at være gjort bekjendt med den saaedes trufne avtae, sendte forbundet den. septcmber at'beidsgiverforeningen føgende krivese :. Kristiania,. s ptemh('' 9. Ti N('sk at'beid giverforening, Rosenkrantzgaten 7. Suitjema akieboags g'ub(!'. Den e'ede forenings skrivese av 4. ds. angaaende tvist om betaingen for ondagsarbeide ved kish'ansporten har' vi mottat. Vi tinder det ikke ganske kart, at boag b opfatning her er den rigtige, ti vi kjender' ikke ti, at anden pas us peeict be\' indtat av hensyn ti ondagsarbeidet ved ki transporten i Suitjema. Bestemmesen bev indtat av hensyn ti arbeide i smetehytter, gas og briketteringsverker. Den er saaede basert paa ere varige forhod og ikke paa en rent midertidig ordning, der' kan etaberes i henhod ti dispensationen. Ti stotte for denne vor paastand ka vi anfore, at bestemme en kom ind under' 0rhandinge'Dc aerede Rtraks over ny ta a!'. Dengang va' det vistnok ikke ('ndda tænkt paa nogen dispensation or kistran porten. oudagsarbeide yed denne ha' ikke før været anvendt, og det synes fremgaa ay bo

102 9' agets skrivese, at det hee' ikke i fremtiden vi bi anvendt. Dot meddees ogsaa fra Suitjema, at man der før arbeidets gjenoptagese bev enig om, at der skude betaes pro enter for søndagsarbeidet ved kistransporten, og spor maaet kan ve derfor ikke ængorc foreigg som tvi t. Ærbodigst pr. o)'8k arbeidsmandsforbund Gunnar Sethi,«aar avtae om foran nævut ete ' vor fonnenin{ var truffet, ansa a vi dermed aken iord n, Det viste ig imidertid, at procenttiægget for sondagsarbeidet ved ki tran porten ikke bev utbetat, og da vi bev bekjendt dermed, forangtes forhaud ing i akeu. Forhandingsmote avhodte d n. decem ber 9, men uten at enighet opnaadd s, idet hegge parter oprethodt sin opfatning av aken. d Arbeidsmandsfo'b undcts forhandere hævdet, at ordags og sondagsa'beidet utove' i paragraffes fø' te avsnit omhandede kokkeset maatte bi at betae med de i parag'afiens andet avsnit omhandede procenttiæg, Ti nærmere beysning av fo'bundets hævdede opfatning ska anføres føgende : Unde' bergverksforhandingerne var om at'beidstiden en av de pa ragraffer, som vodte storst vanskeigheter. De' var fra forb undets side forangt indrkrænkning i arbeidstid u, mens arbeidsgiverne h dt paa status quo. Det bev bestemt bævdet, at man ikke kunde gaa ti nogen ind krænkning i arbeidstiden, men forhodet skude være som for, Den eneste forandring som arbeidsgivernes forhandere under de første forhandinget' (meom forb undet og bergverkernes andssammensutning) fandt at kunne gaa ti i fæesove'enskomsten, var at arbeidet skude sutte k. ordag, Hvo' at'beid tid n aerede var kortere end 0 timer dagig, skude denne kortere arbeidstid bibehodes, hviket bev at fastsætte i de særsk ite ovc'enskomstet', Den 3. janua' enedes man saaede om et forsag redigert av direkto' Getz saaydende :» v i intet andet ved de særsk ite overenskomster e' fastsat, er den ordinær arbeidstid 0 time' dagig, Lørdag sutter a'beidet k.. Ved skiftarbeide regnes skifttiden fo' ordinær, hvad enten den Cader om dagen eer natton eer paa hverdag eer son og heigdag, «Ved gt'uberne var hitti p'aktisert dag og natarbeide, og ved smetehytter, ga. og briketteringsverker var kontinue'ig d'ift anvendt. Dispensationen for Suitjema ti at anvende sondagsarbeide ved ki transporten bev ikke nævnt, og vi hadde ikke anese om, at den eksisterte for efter ockouten, Unde' forhandingerne 5, apri fremsatte direkto' omsen forsag 00, at i, fo'ste avsnit, skude tifoies : Hvor der a'beides med timers skift med stans søndag sutt ' arbeidet k. 6 O'dag eftermiddag og begy nde' paany sondag k. 0 aften. Dett av hensyn ti vaskeriet og transporten. FO'saget bev vedtat, men noget med hensyn ti dispensationen bev ikke foresaat. aar saaede dir ktør Homsen fremhoder, at har faat den nu værende for av hensyn ti di pensationen og kistransporten, saa kan dette ikke være 'igtig, a den stund dispensationen ikke bev nævnt, og paragratfen fik sin nuværende form ae 'ede tidig under forhandingerne, og under den forutsætning, at forhodet skud!' være som for og at direktor Homsen forsag ene'e under forhandingerne intet ha' med dispensationcn at gjot'e, Unde' hensyn ti saav<! ove'enskomstens o'dyd som de forutsætuinget', de' ya' tistede under forhandingerne, som ogsaa den om undighet, at der omt for arbeidet. gjenoptage e i Suitjema vat' avtat, at ingen onsreduktion skude tinde sted for d(' streikcnde a'beide'e, og at arbeidernes orhandingskomite (5 mand) ha' forstaat avtaen saadan, at ove'tidsp'oeenter kud betaes ved kistransporten, og har fremhodt dctte for at'beiderne og derved faat a'beidet igang, vi vi ned ægge paastand paa :. At maaned onnede arbeidere e'0der beta ing for tiden ft'a k. O'dag efte' middag ti k. 0 son dag aftp med )'occnttiæg ifoge tariffen,. At kisastere og osset'e over hee inj n P'hoder he igdagsbetaing f'a k. 6 ørdag aften ti k. J O søndag aften, i, At skysskjorerne e'ioder betaing for ov 'tids Og' he igd agsa rbeide f'a k. : ordag cfte' iddag ti k. 0 oudag aften i henhod ti tariffen, Med hensyn ti arbeidsg'upperue nde' punkt J og 3, saa ha' det ikke va'e 'aksia Co' og er intet avtat om, at de ska ha ænge'e arbeidstid end grubearbeidene atsaa sut ørdag k.,

103 99 Med hensyn ti grupperne under punkt saa er der timers kift med tans øncag, hvo"tor den ordinære arbeidstid her utter k. 6 ørdag. Sutteig ska vi tiate o at nedægge paastand paa, at mko tningerne ved nærværende vodgiftsret paaægtes Norsk arbeidsgive"torening. Fremstiing ti vodgiftsretten fra Norsk arbeidsgiverforening Ærbødigst pr. Norsk arbeidsmandsforbund Gunnar Sethi. an dning av tvist angaaende betaingen ti transportarbeiderne for søndag!arbeide ved Suitjema aktieboag! gru ber. 'orsk arbeidsmandsforbund bar i in frem tiing ti vodgiftsretten frem at paatand paa overtidstiæg fra k. (tides k. 6) for 3 gmpper av arbeidere ved Suitje ma. Gruppe omhander maanedsønnede arbeidei'e, gruppe kisast('re og o r(' og gruppe 3 skysskjørere. Vi maa i den anedning f'emsætte paastand paa, at saken for gruppe 3's vedkommende avvises fra nærværende vodgiftsret. For denne gruppes a'beidere bo' nemig tvisten hverken været bebandet meem verket og a'beidernes tiid mænd eer ved fo'handing meem organi ationerne. Forinden tvisten har været behandet paa denne i overenskomsten fo'esk'evne maate, kan den ikke uten begge parters amtykke indbringes for vodgift. De a'beidergrupper, hvor m der har vær t forhandet, finde nævnt i arbeidsgiverfo'eningens i arbeid mandsforbundets fremstiing gjengivne skrivese ti fo'bundet av 4. epteber. Samtige di,se grupper omfatter kun skiftarbeidere. Skys kjorerne staar dedmot i n het anden stiing. Og verket har ikke, for man fik se arbeidsmandsforbundet fremstiing, bat anese om, at der foreaa nogen tvist angaaende skysskjorernes betaing. Tvertimot er verket og vedkommende arbeidere bit enig om en bestemt aanedsøn for dette arbeide. Er arbeiderne ikke fornøi('t med denne ordning, faar de henvende sig ti verket ved sine tiidsmænd, og opnaaes ikke derved enighet, faa' aken overate ti forbanding meem organisationerne. For nærværende vodgiftsret kan derimot ikke saken optages, og vi maa nedægge paastand paa, at faa den avvist. Vi finder det upaakrævet subsidiært at opta 'eaiteten ti droftese for denn gruppes vedkommende og vore uttaeser i det fogende gjæde' kun de ovrige arb idergrupper, hvorom der er tvi t. Ved uitjea aktieboags gru ber er kistransporten ind tiet om vint 'en, efte'at isen umuiggjør dampskibenes [remkom t. Tidigere bar man rukket at faa nedtransportert kisen ved dag og natarbeide ae bverdage. Kvantiteten øke imidertid aar fo' aar, 0t det er bit nødvendig 0' verket at bode transporten gaaende ogsaa paa on og heigdagene fra vaaren, naar isen er gaat op, og indti vinterag ret av kis er nedkjort. Længere behover man nemig ikke at drive ondagsarbeid t, idet den da!{ige produktion ikke er storre, end man kan faa nedtrans(ortert ved dag og natarbeide ae hverdage. Sondagsarbeidet vi imidertid atid maatte drives i ad kiige maaneder. 9 har man paa gnnd av den ange streik endog maattet bode paa med søndagsarbeidet ti ved juetider. Aerede sommeren 90 var verket paa det rene med, at son og heigdagsarbeide vi de bi nød vendig ved ki transporten og ansøkte departementet om disensation berti. Denne bev beviget i juni 90, og vedægger vi av k'ift av Vestandske og Nordandske fabrikinspektorats skrive e herom. Dispensationen bev dog ikke benyttet i 90, da man aa, at man kom ti at række trans)orten uten son og heigdag a'beide. nder fo'bandingerne om nye bet'gverk overenskomster i 90 og 9, de' b " ført i instanser, først meem be'gverkerne and. ammensutning og orsk arbeid mandsfo'bund og senere meem Arbeidernes fagige andsorgani ation og arbeidsgiverforeningen, kom sporsmaaet om det paatænkte 50n og heigdagsarbeid for kistransporten ved Suitjema op.. 7

104 00 Aet'ede under de første forhandinger konfererte Suitjemas direktør, hr. Homsen, med u'. direktør Getz, som var forhander for Bergverkernes and sammensutning, om at faa indtat i overenskomsten en bestemmese, der sikret Suitjema adgang ti at hode transportarbeidet gaaende ogsaa paa søn og heigdage uten overtidstiæg. Det var b. a. med benbik het'paa, at b'. direktør Getz foresog indtat føgende bestemmese, som e' bit staaende som, den passus i bergverksoverenskomsterne :»Ved skihnt'beide regnes skifttiden for ordinær. bvad enten den fader om dagen eer natten eer paa hverdage e ' son ee' heuigdage. Denne bestemmese, som ig'unden kun fastsaa', hvad der overat er gjængg praksis, bev aerede da akeeptert av arbeiderne. Utvisomt ha' ved denne eiighet forhodet med Suitjemas transportarbeidet'e væt'et uttrykkeig nævnt. midertid kom saken op igjen under de senere forhandinger. et mote, hvor hr, dit'ektør Homsen vat' tistede som repræsentant for Suitjema, g hvor d'hrr. ingeniør W. R. Pih og ingeniør Axe Krefting detok som forhandere for a'beidsgiverforeningen, og d'rr, forretningsfører Rieh, Hansen og forretningsfører M. Ormestad for Arbeidernes fagige andsorganisation, fremhodt b'. Homsen, at han var ræd for, det ikke var tistt'ækkeig tydeig, at omhandede bestemmese rammet transportarbeidernes søndagsarbeide. Herti bev ra and o'ganisationens forhandere svaret, at dette var ganske utvisomt, og at bestem mesen derfo' ikke vide kunne gi anedning ti nogen tvist. Bestemmesen bev derfor att ufor andret. At satidig bestemmesen om, at arbeidet sutter k. 6 ørdag ete" hvor de' arbeides med 8 timen! skift med stans sondag, bev indtat, er vistnok rigtig, men ha' int t med den foreiggende sak at gjøre. Bergverk konnikten bev om bekjendt øst ved mæging ay d'hr. stortingspræsident Havorsen og dr. Eriksen, idet man herunder bev enige om forsag ti nye ove'en komster, som bev yedtat av begge parter. Titrods herfor gik imidertid Suitjemas arbeidere fr paa den ioyae maate, at de, forinden arbeidet bev opta, ved direkte henvendese ti vet'ket søkte at opnaa særbetingeser, som aa het utenfo' det meem organisationerne vedtagne. Av de ting, som forangtes, var, at ingen ønb'eduktion skude finde ted efter den nye taris indfj'ese for de arbeidere, som var i verkets tjeneste ved streikens utbrud. Og videre forangtes, at tran portfok skude faa ekstrabetaing for søn og heigdagsarbeide under dispensationstiden. Det forstnævnte punkt gik vm'kets direktør med paa. Med hensyn ti det sidste uttate ban he'om kun, at han var viig ti at gi de maanedsønnede transportfok en passende betaing fot' søn og heigdagsarbeide uten at binde sig ti noget bestemt. dir ktorens skriftige bekræfte e av, LYad verket gi k med paa (se biag ti arbeidsmandsforbundets fremstiing), ævnes da heer ikke dette punkt med et ord. Som det av ovenstaaende vi fremgaa, e' arbeidsmandsfo'bundets paastande bygget paa en fremstiing av forhodene, som paa en række væsentige punkter ikke '' korr'ekte. For' eet først' har arbeiderne ikke, som det hævdes, yæ'et ubekjendt med den aer'ede i juni 90 givne disp nsation ti søndagsarbeide for tran porta'beiderne. pør'smaaet om betaingen for dette arbeide bar været drøftet under forhandingerne, hvad Yi ved vidneprov sku soke at godtgjøi'e. Forøv'ig fremgaar det tydeig nok av det av a'beid5mandsforbundet sev opyste, om at spørsmaaet angaaende søndagsarb ide for transportarbeiderne i dispensationstiden var droftet meem verkets direktør og arbeiderne, at disse va' ve b'kjendt med forhodet og med dispensationen. Videre kan opyses, at i den samtidig oprettede overenskomst mec'u Suitjema og Jern og metaarbeiderorbundet er indtat uttry{keige bestemmeser (i 8 punkt d og e) om betaing for søndagsskift. Disse bestemmeser gjæder udeukkende transportarbeide'e, ( nkete kasser av disse staar nemig i arbeidsmandsmandsforbundet og andre i Jernog metaarbeiderfo'bundet), og forh anderne maa saaedes her ha bat fudt forstaae e av dispensation ns betydning, Den betaing, som her er fast at for søndagsskift, sva'er ti ordinær kiftøn uten overtidstiæg. Forhandingerne angaaende overenskomsten m d Jern og metaarbeider'co'bundet bev imidertid fort i forbindese med forhandingerne om overenskomsten med arbeidsmandsfo'bundet og bev ikesom disse fort meem arbeidernes andsorganisation og a'beidsgiverforeningen. Det bores da ikke meget 'i meig ut, at andso'ganisatiouens forhandere under forhandingerne ed arbeid, mandsforbundet skude være het uvidende om dispensationen. For' det andet er det adees u'igtig, at Suitjemas direktør overo' arbeide'ne

105 0 er gaat med paa det nu forangte overtidstiæg. Dette f'emgaar tydeig nok derav, at der intet herom nævnes i den av arbeidsmandsforbundet fremagte skrivese av. august 90 fra verket. Forbundets paastand herom benegtes aajedes bestemt, og vi gjor samtidig opmerksom paa, at forbundet her har den fude bevisbyrde fo' sin paastand. Endeig er det fudstændig uberettiget, naar arbeidemand fo'bundet søker at bygge paa direktørens uttaese om, at ons'eduktione' ikke vi inde sted for de arbeidere, som var i verkets tjeneste ved streikens utbrud. Det e' tvisomt nok, om forbundet overhodet er berettiget ti at kræve opr tbodt en saadan avtae, som arbeiderne ad bakveie tiurer sig, titrods for at aken var overatt ti organisationsmæ ig forhanding. Sev om man imidertid tar hensyn ti denne avtae, maa den tydeigvis kun orstaaes som gj ædende vodkommende arbeideres individuee onninger, atsaa deres timeon, dagøn eer maanedsøn, ikke derimot densag amindeige bestc'mmeiser som overtidsbestemmesen o. ign. Det er ganske kart, at verket ikke i saa henseende kunde stie de, som var i verkets tjeneste ved streiken utbrud, i nogen anden stiing end andre arbeidere. Herti komme', at der overbodet ikke kan bygges paa tidigere rege, fordi regemæssig sondag' kift adrig tidigere ha' været anvendt ved transporten. Saavidt vites, bar der ikke engang forekommet sondagsarbeide for en enket anedning. Men sev om saa var, om atsaa transportarbeiderne en enket søndag het utenfor d!t ordinære skude ha arbeidet og da [aat overtidstiæg hedor, vide det tn været noget het andet end den nuvær'nde nye O'dning med fast, ordinæ't sondagsskift i ængere tid av naret. Den omhandede avtae meem verket og arbeiderne kunde derfor ikke medføre, at den tidigere overtidsbetaing skude faa konsekven e' for den faste betaing for søndagsskift. Og arbeiderne bar tydeigvis hat samme opfatning, idet de har fremsat forangende angaaende ønsreduktion og forangendet angaaende transportarbeidernes heigdagsarbeide som sideo'dnede krav. Den foreiggende tvist maa snaedes avgjore ut fra overen komstens egne be temmeiser, der pan dette punkt synes ganske utvisomme. Overenskomsten fastsætter, at ved skiftarbeide ska skiftetiden betragtes om ordinær (og der ska atsan ikke betaes overtidstiæg), ev om den fader om natten eer paa søn og heigdage. Bestemmeserne om den ordinære arbeidstids avsutning henhodsvis k. og 6 ørdag gjæder saaedes ikke skiftarbeide, som drive ogsaa om søn og heigdage. Dette f'emgaar forøvrig med hensyn ti stansningen k. 6 av bestemmesen sev, idet der staar, at arbeidet sutter k. 6 ørdag, hvor der arbeides med 8 timers kift med stans søndag. VO' der arbeide med 8 timers skift uten stans sondag, kan man attsaa antitetisk sutte, at bestemmesen ikke gjæder. At transportarbeidet, der foregaar skictvis dag og nat, virkeig e' et skiftarbeide, bvorfor intet overtidstiæg ska betaes, anerkjendes av ae saaænge det kun for'egaar om hverdagene (dag og nat). Det er da sevfogeig ike meget at betragte som skiftarbeide, naar det drives om søn og heigdagene, saasandt dette fo'egaar regemæssig i nogen tid og ikke ba'e undtagesesvis anvendes for en enket anedning. At sondagsarbeidet ikke drive aa'et rundt, kan ber ikke tiægges nogen betydning. Ti det igger i begrepet skiftarbeide, at dermed forstaaes kun arbeide, som drives skiftvi aaret rundt. Det C' ike meget skiftarbeide, om det kun drives skiftvi ende av aaret. Saken synes os derfor ganske kar. Efter vor opfatning kan arbeidsgiveren indfore skiftarbeide overat, hvor han finder det paakrævet av hensyn ti rationei drift (han kan jo efter overenskom tens 4 anvende de arbeidsmetoder, han finder tjenige), og hvor han erhoder den nodvendige di pensaion, drive <ette kiftarbeide og aa \aa son og heigdage, uten at arbeideren har krav paa overtid ti æg. Det er nemig adees ube'ettiget av arbeidsmandsforbundet at hævdc, at forutsætningen for. pa sus, var, at forhodet skude være om fo,. Det er intet forbehod tat herom. FO' transportarbeidernes vedkommende hadde arbeiderne tver'timot fudt paa det rene fo' overkostens vedtagese, at der "ide bi en ny ordning med transportarbeidet, og at det vide maatte hodes gaaende ogsaa paa son og heigdage, og overenskom tens,. passus an saaede opfattes som b. a. tagende sigte paa dette arbeid!'. At arbeiderne har forstaat, at de efter overen komsten intet krav vide ha paa overtidsbetaing herfot, f'emgaar tydeig nok av, at de optok sporsaaet om øndags

106 0 betaing fo' transportarbeiderne under den tidigere nævnte konferance med verkets direktø', Vi maa i henhod ti foranstaaende fremsætte paastand paa, at kisasterne og osserne for det øn og heigdagsarbeide, saaænge det drives kontinuerig, kun faar sin ordinære betaing uten ov rtidstiæg, Med hensyn ti de maanedsonnede arbeide'e fin des der i overenskomsten intet om, at de ska ha særig betaing for søn og heigdagsarbeide, der jo naar det drives skiftvis, ska betragtes om ordinær arbeidstid, midertid har verkets direktør før arbeidets gjenoptagese uttat, at de skude faa et passende tiæg het'for. henhod herti har de ogsaa for søndagsskiftet faat sig utbetat et tiæg, som staa' i forhod ti d res maanedsøn. Hermed er ogsaa verket viig ti at fortsæue. Derimot finde' man kravet om overtidstiæg adees ubeføiet. For de maanedsønnede transportarbeidere fremsættes d rior panstand paa, at de for øn og heigdag skift faar betaing i forhod ti sin maaned øn. Sutteig fremsættes paastand paa, at arbeidsmandsforhundet paaægges at bære vodgiftssakens omk stninger. Aar 9 tirsdag den 9. apri traadte fogende he'rer sammen som vodgiftsret i an dning tvist om beregningen av betaingpn ti transportarbeiderne ved Suitjema aktieboags gruber i anedning søndagsarbeide : Hr. boktrykker A. Grøndah, h'. ingenior C. Dahberg, vagt av Norsk arbeidsgi verforening. '. formand P. Fjed, hr. snekkerformand H. E. Engebretsen og overretssakfør r M. Puntervod, vagt av Norsk a'beidsmandsfo'bund. Som ede' for de for øbige forhandinger, indti opmanden træder i funktion, vagtes efte' forsag av P. Fjed overretssakfører Puntervod. ngeniør Dahberg foresog hr. Grøndah, som fik steier. Den tredje av or k arbeidsgiverforenings vagte vodgiftsmænd, h'. di'ektø' Heiberg (Skabo) var forhindret fra at være ti tede. Man bev enig om at søke at faa hr. assessor Paa Berg om opmand. Forsaget herom var fremsat av '. Grøndah. Ved teefonhenvendese erkærte hr. Paa Berg sig viig ti at fungere. Næste møte beramedes ti onsdag 0. apri k. 6 efterm. i Norsk arbeidsgiver forenings forhandingsokae. Kristiania d('n 9. apri 9 Michae Punte'vod. H. E. Engebretsen P. Fjed. A. G'ondah. Ca' Dahberg. Onsdag den 0. apri sammentraadte vodgiftsretten i ovennævnte sak under edese av formanden hr, Asse SO' Paa Be g. Tistede var foruten fo'manden de samme om va' fremmøu i foregaaende møte samt desuten den tredje av NO'sk arbeidsgiverforening vagte vodgiftsmand, hr. direktor E. Jeibe'g. Som rep'æsentant for Norsk arbeidsmandsforbund motte h'. forretningsfø'er G. Sethi og som repræsentant for orsk arbeidsgiverforening h'. sekretær G, Paus. Fra begge organisationer var dc' paa forhaand tistiet vodgift retten medemmer skriftige frem ti/ing ' angaaende saken. Hr. ethi avgav en undtig redegjørese som tisvar ti arbeidsgiverforeningenr skriftige fremstiing og frema : ) Skrivese av 4. septeb r 9 fra arbeidsgiverforeningen ti arbeidsmandsfo' bundet. ) Kopi av skrivese av. sept mber 9 fra arbeidsmandsforbundet ti arbeidsgiverforeningen. 3) Kopi av skrivese av 5. november 9 fra arbeidsmandsforbundet ti arbeidsgiverforeningen. 4) Skrivese av 5. uovemue' 9 fra arbeidsgiverforeningen ti! arbeidsmandsfo' bundet. 5) Kopi av skriveis!' av 3. mars 9 f'a arbeidsmandsforbundet ti arbeidsgiverforeningen. 6) Skrivese av. august 9 fra Suitjema aktieboags gruber ti formanden i Norsk arbeidsuandsforbunds stedige styre. 7) Erkæring, datert 9, deceiber 9, fra Joh. Karg'en, P. Berntsen, A. Setsaa, Edv. ofseth og Kr. Strømmevod.

107 03 8) FO'Sag angaaende arbeidstiden ved bergverkerne, f'emsat av arbeid mandsforbundets forbandere under bergverksforhandingene meem bergverkernes andsammen utning og o'sk a'beidsmand forbund 90 og 9. 9) Forsag angaaende det samme, fresat av hr. direkto' Afred Getz under de samme forhandinger. Hr. Paus f'ema : ) Kopi av dispensationsmeddeese av 90 ti Suitjema aktieboags gru be' fra fabrikinspektø'en i Vestandske og Nordenfjedske distrikt. ) Kopi av Suitjema aktieboags grubers tidigere overen komst Jed Norsk a'beid mandsforbund av. juni ) Utskrift av iorhandingsprotokoen for forhandingerne i 9 angaaende forskjeige bergverksoverenskomster meem Arbeidernes fagige angsorgani ations sekretariat og Norsk arb idsgiverforenings centrastyre. 4) Erkæring, datert 3. mars 9, fra hr. professor Afred Getz. 5) Erkæring, datert. apri 9, fra d'hrr. trafikchef A. O. Andfindsen O{ grubeingeniør Fr. Carson. 6) Erkæring, datert. apri 9, f'a d'hrr. trafikchef A. O. Anfind en, stationsmester E. ivertsen og okootivformand M. Larsen. Derefter avgav d'hrr. di'ektor Hom Homsen, og trafikche A. O. Andfindsen forkaring. Den 3. apri hodt vodgiftsretten møte. Samtige rettens medemmer var tistede. Vidneørseen fortsattes Ued avhorese av d'hrr. Anfindsen, Krefting, Rich. an en, Ormestad, Homsen, Setsaa og Kargren. Den 5. apri hodt retten atter møte. Parternes repræsentanter hadde ordet ti procedyre av saken. Efter procedyren hodt retten raadsagning, som fortsattes ti'sdag d n 6. apri. Den 0. apri hodtes mote i hviket kjendeise avæstes.. kjendeise. Efterat bergve'kskonfikten ifjor sommer var avsuttet med overenskomst, opstod der ved Suitjema gruber trid meem transportarbeiderne og verket angaaende betaingen for overtids og sondagsskift. Transportarbeidet hadde tidigere været utført ved dag og natarbeide ae hve' dage, men uten søndagsskift. Verket hadde imidertid hat under overveiese at indfore ogsaa søndagsarbeide og hadde i den anedning under 7. juni 90 faat fornøden dispension fra fabrikovens bestemmeser om søn og heigdagsarbeide. 90 bev der ogsaa rettet en henvendese ti arbeiderne om, hvad de i tifæde vide kræve for sønragsarbeide. Saken bev dog or 90 stiet i bero, da verket fandt, at de krav t"ansportarbeiderne reiste, ikke kunde imotekommes. Sommeren 9 var der en angvarig arbeidsstans. Ved gjenoptage en av a' beidet i sutningen av august fandt verket det nødvendig at ætte igang sondagstransport for at faa kisen ned, for vandene bev isagt og t"ansporten som foge derav het maaue indsties. Saken bev bragt rem under et møte den 7. august meem verkets direktør og arbeidernes tiidsmænd. Arbeiderne paastaar, at de' ved denne anedning bev ovet dem overtids og heigdagsprocenter efter tariffen. Verket derimot har hævdet, at saadant øfte ikke bev git. Fredag d n 5. august om morgenen bev a'beidet med kistransporten opta, men!:amme dags eftermiddag erkærte togpersonaet, at arbeidet vi de bi stanset ordag den 6 ti vanig tid, hvis der bev negtet dem søndagsprocente" for øndag skiftene. Ve"ket henviste ti føgende passus i den nye overenskoms paragraf :.Ved skiftarbeide regnes skifttiden for ordinær, hvad enten den fader om dagen eer natten eer paa hverdage eer sondage.c henhod ti denne hævdet verket, at de" for!'ondags kiftene ikke tikommer arbeiderne andet end ordinær betaing. FO" at udgaa arbeid stans enedes man om at overate tvisten ti forhanding meem hovedorganisationerne, saaedes at arbeiderne skude faa sig efterbetat sondagsproeenter, hvis de fik medhod i sin opfatning. Organisationernes forhandinger førte ikke ti enighet, og tvisten er derfor indbragt for nærværende vodgift. Norsk arbeidsmandsfo"bund bar paa arbeidernes vegne nedagt saadan paastand :. At maanedsønnede arbeidere faar betaing for tiden fra k. ørdag eu. ti k. 0 søndag aften med procenttiæg iføg tariffen.

108 _. 04. At kisastere og os ere over hee injen faa' heigdagsbetaing fra k. 6 ørdag aften ti k. 0 søndag, saaede at de som har akkord faar som tiæg ti akkorden teigdagsprocente' beregnet efter dere. mindsteøn. En tredje paastand 0 overtids og heigdag betaing for skys al'eidere er tat tibake, men under forbehod av at gj øre spø maaet ti gjenstand for evstændig forhanding med ret ti eventuet at soke det ost ved vodgift. NO'sk arbeidsgive.. torening har for verket nedagt paastand om, at astere og ossere fo' son og heigdagsarbeidet saaænge det drive kontinuerig, kun faa' sin ordinære betaing uten ove'ti dstiæg, Do manedsonnedo arbeidere har fo' kiftarbeide efter ørdag ete'ru. k. 6 faat ig utbetat et tiæg, utregnet efter deres o'dinæ'e maanedson, Saadant tiæg har verket erkæret sig viig ti fremdees at betae. For det'es vedkommende gaar derfor paastanden ut paa, at de fo' søn og heigdagsarbeide faa' betaing i forhod ti sin maanedson, men uten ovc'rtids og sondagstiæg, Den nugjædende ov renskomst er resutatet av fo'handinger i aa at si 3 instanser. FOt'st bev de' peiet forhanding meem bergverkerne andssammensutning' og Norsk arbeidsmandsforbund. Under dis e bev de' f'a arbeidernes side fremsat krav paa forkortet arbeidstid. Man opnaatde enighet om, at der ordag skude suttes k. efterm. Længere fand bergverkerne ikke at kunne ga a, Med honsyn ti skiftarbeide indehoder et av arbeiderne forhanrier fremsat forag føgend bestemes :.vor skiftarbeide an vendes, betaes nat SO dagskift, og for o'(inært heigdag skift utenfor de store hoitidsdage betaes ikke overtidsprocenter,c denne form kom bestemmesen ik)(e ind i ov renskosten, sin foreiggende form (4, punktu av pa'agraf ) er den foresaat av dit'ektor Getz, berg\'e'kerne. forhander. Getz ha' i en fremagt erkæring opyst : Di 'ektør Homsen hadde gjort ham o)merksom paa, at man ved Suitjema gruber vide bi nødt ti at indfore regemæssig son og heigdagsarbeide for transportarbeiderne ; han bad dp.rfor, at det maatte bi præcisert i overenskomsten, at dette son og heigdagsarbeide bir at betragte som arb ide paa ordinær arbeidstid, saa at intet ov rtidstiæg herfor kunde kræves. At Getz med sit forsag har ment at dække direktør Homsens krav maa man vistnok gaa ut fra ; en erkæringen indehoder intet om, at direktør Getz gjord!' a'beide'es forhandc're opmerkso paa denne in forutsætn ing. Det e' heer ikke ad anden vei opyst, at 'beidernes forhandere bev gjort bekjendt med direktør Homsen. krav. Det er endvidere intet opyst om, at Getz fo'sag fo'anediget nogen diskussion. mars og apri 9 bev forhandingerne om overenskomsten gjenoptat. Denne gang meem arbeidsgiverforeningen og Arbeidernes fagige andsorganisation. Unde' dlse forhandinger kom 3. punkt iud i paragraf. Forovrig undergik denne paragraf ingen forandringer. et mote bragte di rektor Homsen 4. punktum paa bane. A'beidsgiverforeningens {remstiing om dette er : Homsen fremhodt, at han va' ræd for at det ikke vm' tistrækkeig tydeig, at bestemmes'n rammet t'ansportarbeidernes søndagsarbeide, Landsorganisationens fo'hander Rich. Hansen sva'te herti, at det var ganske utvisomt. BestemmeL en bev derfor att fo'andret. Arbeidsmandfodndets fremstiing er, at Homsen kun spurte om bestemmesen var tydeig nok, og at derti bev svaret av Rich. Han en, at det var den, Transportarb iderne bev ikke ævnt og and organisationens forhandere hadde intet kjendskap ti, at der var paatænkt sondagsarbeide for transportarbeide'e. Under den mæging, som siden fandt sted i anedning av ockouten, bev ingen forandringer gjort med hensyn ti de her omhandede bestemmeser. den form, de hadde faat under de tidigere forand'inger, gik de over i den endeige overenskomst. Forsaavidt arbeidsgiverforeningen bar paastaat, at h'ansportarbeide'ne bev speciet nævnt under aprifo'handinge'e, pigter den eter formandens og d'herre' Puntervod, Engebretsen og Fjecs opfatning at fore bevis for denne sin paastand, nam' rigtigheten av den be trides fra den anden ide, Paastand, taar imidertid mot ])aastand og fo'daring mot forkaring. Beviset r derfor efter fertaets mening ikke ført. Paa cen anden side maa arbeiderne bevise, at de under møtet den 4, august fik utt'ykkeig øfte om ove'tids og heigdagsproeenter, Men samtige rettens medem me' er enig om, at det fornodne bevis ikke er ført. Hviken betydning der i tifæd maatte tiægges et saadant øfte, fin det' man det derfor unodvendig at uttae sig om.

109 05 Bvad man efter dette maa h de sig ti, bir efter fertaet opfatning aene bestemmesernes egen ordyd, set i ys av hvad ikke bot den ene av parterne, men begg parter efter en objektiv fortokning maa antages at ha gaat ut fra som dens naturige grundag og fo'utsætninger. vad fertaet i saa hen eende ægger vegt paa er : Naa' arbeiderne forhandere av sig sev og uopfordret fremsatte sit forsag om skiftarbeide, kan man vanskeig tænke sig, at de har tat sigte paa andet skiftarbeide end det som da anvendtes. De kunde ingen opfordring ha ti at foresaa en bestemme e, der skude gi bergve'keme \'et ti at kræve regemæssig sondagsarbeide aene mot ordinær betaing. Deres bestræbeiser va' prineipiet rettet mot at faa arbeidstiden forko'tet. Men det vide været i iten samkang dermed at foresaa en bestemme!. e, som aapnet en uindskrpnket adgang ti ubegrænset at indfo'e overtids og,ondagsarbeide, naar man hot skaffet sig dispensation. Det kan vistnok herimot anfores, at en bestemmese, om aene tok sigte aa eksisterende arbeide med nat og ondagsskift sk ude være overfødig, da sporsmaaet forsaavidt aerede var avgjort ved en vodgiftsdom av 908. Men naar den ædre overenskomst ved sin taushet haddp foranediget en vodgiftssak kunde det være naturig, at man nu bragte spørsmaaet uomtvisteig ut av verden ved at indta en uttrykkeig bestemmese. Seve ordene hvor kiftarbeide anvendes«peker ogsaa bestemt paa et da eksisterende skiftarbeide. Men har dette været meningen med det oprindeige fo'sag, e' det itet troig, at arbeidemes forhandere uten videre og uten nogen indvending kude ha akeeptert Getz's fo'sag, hvis de hadde forstaat em' tænkt sig, at det indehodt nogen reaitetsforandring. a ' dette forsag ikke foranediget nogen diskussion, og det maa man efter det foreiggende gaa ut fra, kan forkaringsgrunden aene væ'e den, at arbeidernes forhandere har betragtet ændring rne som formee, uten ree hetydning. Ser man hen ti den indre berettigese for en saadan bestemmese som den heromhandede, vi man efter fertaets opfatning ogsaa komme ti, at d'!n naturigen hor begrænses ti at gjæde det ved overenskomstens avsutning eksisterende skiftarbeide. For saadant arbeide ha' man ved overenskom tens avsutning hat adgang ti at normere de reguære onssatser under tiborig hensyn ti den ek traordinære arbeidstid. Ekstrabetaingen for nat eer sondagsa'beide maa derfor antages at vær indbefattet i onssatserne ; men skiftarbeide, som paaægge efter at tarhavtaen er kommet istand, har man ikke hat anedning ti at ta i betragtning ved ansætte en av onssatserne. At paamgge arbeider ne nyt skitarbeide for den ordinære b taing vide være pt brud med det amindeig anerkjendte princip, at der ydes ekstrabetaing for ondagsarbeide. paragraf fastsaaes den ordinære arbeidstids ængde. Ti betryggese for at den ogsaa bi ' overhodt, har arbeiderne bestemmesen om overtid og søndagsproeenter. Men denne betryggese vide et bi i usorisk, hvis arbeidsgiverne ved at gjo'e ondagsarbeide ti reguært skiftarbeide skude kunne faa det inn under 4. punktum av paragraf og derved bi fri forpigtcsen ti at betae overtid og sondags)rorenterne. Fertaet finde' derfor at saave eter den maate, bvorpaa be temmeisen er ko et ind i tarifavtaen, som efter den naturige forutsætning for en aadan bestemme) e, Daa den beg'ænses ti at omfatte aene skifta'bcide i saadant omfang, som det bev drevet ved overen komstens avsutning. Anvendt paa transportarbeiderne ved Suitjema vi dette si : Da de ved tarifavtaens av utning hadde 'eguæ't natskit, gaar deres natarbeide ind under bestemmeisen ; men søndagsskift hadde de ikke ; derfor igger deres søndagsarbeide utenfor. Lerimot kau eter fertaets opfatning ikke indvendes, at transportarbeiderne ved Suitjema maate kunde tænke sig, at det "ide bi sporsmaa om sondagsskit for fremtiden. Det er fo'handernes forutsætninger, som her maa være det avgjo' nde. Og Rom nævnt bar man efter det foreiggende ingen anedning ti at gaa utfra, at arbeiderne forbandere ha' været opmerksom paa denne eventuaitet for transportarbeiderne ved uitjema gruber. Regeen e' generei og maa i mange av positiv avtae eer uttrykkeig uttaeser fortokes paa samme maate ved Suitjema som for de andre gru ber. Bir man saaedes staa nde ved at 4. punktum ikke er anvendeig, saa er føgen derav, at arbeiderne kan kræve særbetaing for sine søndagsskift. Og nogen anden bestemmese end 5. punktum om overtids og sondagsprocente' har man da ikke at fa de ti bake paa..

110 t06 henhod ti det anforte find ' fe'taet, at de timeønnede tran portarbeider<> ved uitjema har krav paa ekstra betaing efter 5, punktum, og at det samme maa gjæde for de maanedsønned, At onnen e' fiksert p'. maaned kan forsaavidt ikk' spie nogen roe Den er fastsat med norma arbeidstid for oie, og tarifen har ingen bestemm se om, at det' for maanedsønnede arbeidere med hensyn ti overtid eet' sondagoarbeide ska gjøres nogen uudtagese for ' geen om ekstrabetaing, Det vi he e' ikke stemme med tariffens aand og tanke, om man rgerte for sterkt, at proe ntor ska beregnes av timeonnen, Det vi ingen vanskeighet vode at 'egno ut, hviken timeøn, de' svar ' ti maaned onnen, Grundaget for be'egningen av proc nter ar sig saaedes med ethet finde, For disse maanedsonnede arbeidere gaa' paastanden ut paa, at ere ordinære arb idstid om ørdagene ansees for at sutte k. efterm" og da de ikke har 8, men 0 timers sk ift rammes de ikke av 3, punktum, men gaar dir kte ind unde', punktum, For tiden k. ti 6 O'dag ecterm, maa der de'fo' tikomme dem vanige ove'tirsprocenter, nemig 5 pet. av tim ønnen fo' de to rorste timer og 50 pe. for de to mest timer; for tiden fra kl 6 ordag aften ti kl 0 sondag aften vi der tikomme (cm 00 pet. av timebetaingen, Mindretaet, d'hrr,!eiberg, Dahberg og Grøndah, finder, at 4, punktum efter in ordyd ingen forskj!! gjor paa, om søndagsskift anvend's ved ove'enskomstens avsutning eer ei. Mindretaet mener, at verket som arbeidsherre i henhod ti overenskomsten hadde ret ti at indfø'e sondagsskift, og mindretaet finder, at saadant søndags kiftarbeide gaat' direkte ind under herombandede bestemmeses o'd, Forovrig forekommer det mind'etaet itet sandsynig, at det paatænkte ondagstransportarbeide ved Suitjema gruber ikke skue ha været paa bane ved en eer anden anedning under fo'handingerne, Mindretaet maa dedor gaa ut fra, at det hadde taat kart for arbeidernes forhandere, at be temmesen ogsaa tok sigt' paa transporta'beiderne ved uitjema, Mindretaet antar i henhod ti det anforte, at disse!'anspo'tarbeide'e ikke har krav paa overtids eer søndagsproeenter for sit reguæ'e skiftarbeide, Hvorvidt de maanedsonnede strengt tat overhodet ikke kude ha krav paa noget tiæg, ind ' mindretaet det overfødig at gaa nærmere ind pa a, a den stund verket ha' erkæret sig viig ti at betae dem et tiæg svarende ti ordinær timebetaing, rrvad angaar de akkordønnede astere og osse'e, find ' de herrer Heiberg, Dahbe'g og Grøndah, at der in de' enhver omstændighet ikke kan tikomme dem sondagsproeenter, Og he'i er formanden enig med disse herrer, Efter det opyste, e' d t ikke edvanig ved be'gverkerne at anvende ove'tidsproeenter for akkordarbeide, Det ha' oerfor fo'odningen mot sig, at man i 5, punktum i pa'8graf har tat sigte paa akkoroarbeidere, Lønningsmaaten stie' dem ogsaa i en sæ'stiing, De'es akkordsatser er ikke tarifmæssig fast aal De bestemm s og f 'andres (jfr, 0 b,) gjennem fri forhanding meem verket og de enk!'te arbeide'e, Finder arbeiderne sine akkordsatser fo' ave under de ved,'eguært søndagsskift skapte forandrede forhod e' de ikke tarifmæssig bundet \'ed dem, mp kan kræve dem forandret ved fri forh anding i henhod ti 0 b, D'hrr, Punervod, Engeb'etsen og Fjed antar, at ogsaa akkorda'beiderne kan k'æve sig utbetat sondagsproeenter, Der er intet uttrykkeig forbehod gjort for deres vedkommende, og man savner da adgang ti at sti e dem ugunstigere end de øvrige arbeidere, Ved fast ættese av indstponssatserne, som paavirke' akkordonnen, hadde heer ikke disse a'beidere hat anedning ti at ta den ænd'ede a'beidstid i betragtning. Samtige rettens edemm'r '' enige om, at partene bør bære sakens omko. t uinger med en havpart bver', henhod ti voteri ngen kjendes for ret: Der tikomme,' d' maanedsønned transportarbeide'e ved uitjema gruber ove' tids og sondagsproeente' efte' tarifen for skiftarbeide fra øroag efterm, k. ti søndag aften k. O, Der tikommer ikke de akk rdønnede kisastere og ossere søndagsp'oeente' for skiftarbeide, Derimot har de andre kisastere og ossere ret ti saadanne proeenter fo' skiftarbeide fra ørdag efterm, k. 6 ti søndag aften k. O, Omkostningerne veo vodgiftssaken bærer hver av parteme med en havpart.

111 07 Vodgift for murarbeiderne i Kristiania. V!'d murmester Fet'dinand Christian ens byggearbeide Schutz gt. 9, K. istiania, pstod i febnar konfikt. 4 paa hinanden føgende dage maatte mumrbeid rne kofte nogen time.' paa gnnd av mange paa sten. Mu.'arbeideme forangte betaing for den tid de saaedes maatte skofte. Dette bev negtet, og mu'arbeiderne suttet d rpaa,it arbeide og fik sig arbeide hos andre me ti'!' uten at arbeidet bev bokert. Fra arbeidsgivet'coreningen bev gjo't henvendese ti forbundet, de.' tisut gik med paa en or ' handing for at parterne kunde faa fremhode sine synsmaater. Fra fo.'bund!'ts sid!' bev hævdet at det var en indiyidue affære, som var organisationen uvedkommende. Da aaedes enighet ikke opnaaddes, forangte arbeidsgiverne vodgift i saken. For vodgiftsretten forangte forbundet saken avvist, da den murmester som forestod arheidet ikke stod i arbeid giverfo. eningen. Fremstiingern!' fra begge parter samt vodgiftsrettens protoko indtages : Fremstiing ti vodgiftsretten fra Norsk a, beids.qiverforening angaaende tvist ed urarbeiderne ved murmester Ch"istiansens byggear'heide i Schutz gt. 9. Under forhandingerne i bygningsfagene i Kri tiania i 90 bev der av saave mu'erne som U'ar'beiderne (haandangerne) frem sat krav paa betaing for >unødig skort., hvormed mentes tid som de ikke fik arbeide paa grund av forsømmeis ra mesterens side. Det bev dengang uttrykkeig pointert, at det' ikke var tae om betaing for skoft, som skydtes Je teren utiregneige aarsaker. Mestrene mot atte sig imidertid meget be temt enh"e.' saadan bestemmese, da de mente, den vide fore ti en mængde trakasseriet' og krange. Der hadde adrig tidiget'e været betat for den tid, at'beiderne maatte kofte, og der var tat hensyn b.'ti ved fast ætt!'sen av den forhod vis meget hoie timeon for saave mn.'ere som murat'b idere (timeønnen er nu 65 øt'e for murere og 53, fra 9: 55 ore for murarbeidet' ). Efter bygning stt'eiken bev man tisut enig om ikke at indta nogen be temme e J skoft i overenskomsten. Det'imot bev der vedtat fogende protokotifor e : Man er enig om, at unødig skoft, foraarsaket av saave arbeider!' SO me tr!', i tørst muig utstrækning bør undgaaes«. Ved et byggearbeide, som murme ter Christiansen forestaar i chutz gt. 9, indh'af det, eftet'at det' i ca. 6 uker hadde været arbeidet uten skoft, at vedkommende eve.'andør ikke kunde evere omkontrahert sten ti den tid, som var ovet, fordi han ikke kunde skaffe kjot'ere, Fredag den 9. febrna.' maatte i den anedning arbeiderne sutte k. 5 erte.'m. istedenfor k. 6, Lørdag den O, f b.'ua.' maatte arbeidern!' sutte k. istedenfor k., og mandag den, februar arbeidedes der ti middag (k. ) og be" da meddet, at de ikke knnde begynde igjen ør næste dags frokost. Tirsdag f.'okost fremmøtte mu'arbeiderne og forangte betaing fo.' den tid, de hadde maattet skofte. Mesteren forkarte, at de' ikke foreaa nogen fei rra hans side. Der bev teefone't ed everandoren som medd te, at han nu hadde truffet de nodvendige forhodsreger og' ovte, at ignende ikke skude gjenta sig. Murarbeiderne fasthodt imidertid sit kray, og da mesteren for kon ekvensernes skyd og av hensyn ti de ovrige mestre ikke fandt at kunne gaa med herpaa, neda f'amtige murarbeidere iat mand sit arbeide. Saken bev indrapportert ti arbeid giverforeningen, som den 9 februar teefonisk paatate arbeidernes optræden overfor arbeidsmandsforbundet som stridende mot overenskomsten, Den, februar teefonerte arbeidsgiverforeningen paany ti forbnndet om saken og sendte samme dag forbundet en skrivese, Den 3. februar fik man svat' at saken var oversendt \urarbeidernes forening ti uttaeis. Næ te dag sendte arbeidsgiverforeningen en ny skrivese og præciserte at saken hastet. Den 7. februar fik man meddeese fm forbundet om, at de' ikke va.' tae om nogen sh'eik, Det var en ren,individne affære<. Samme dag protesterte arbeid givedoreningen i en skriv se ti forbnndet og hævdet, at her foreaa en arbeid tans og dermed et bt'ud paa rorhand

112 08 ing o vodgiftsoverenskomsten. Da forbundet ikk syntes at være enig heri, forangtes saken ind for forhanding og vodgift. Noget svar herpaa indøp ikke. skrivese av. mars forangtes paany forhanding. skrivese av 3. mars gjorde forbundet auer gjædende, at aken var organisationerne uvedkommende, men gik dog med paa fo'handing. Et fo'handingsmote den. mars forte dog ikke ti noget resutat, idet arbeid mandsrorbudets reptespntante' ikke vide indrome, at mu'arbeide'nes optræden var i strid med forhandings og vodgu ' tsoveren komsten. Arbeid givcrforeningpn ha' derefter forangt saken avgjort ved vodgift og tiater' sig at fo'crogge den ærede vodgifts'et føgende sporsmaa : Er mu'arbe'idernes optræden ove'for murmester Christiansen den 3. februar st'idende mot forhandings og vodgiftsovc'enskomst n?«ti sakens beysning ska vi gjore opmerk om paa, at den amindeige forhandings og vodgift ove'enskom, som ogsaa e' gjort gjædende meem mu'me trene og mura'beide'p i Kristiania, bestemmer at ved enhver konfikt meem o'ganiserte arbeidere og arbeidsgivc'e ska saken søkes ordnet ved underhanding meem vedkommendp 3rbeidsgive' og arbeidere og derefter ('ventuet indbringe for ('t forbanringsutvag. Overenskomstens bestemmer derefter : ' Arbeidsstansning ska ikke finde sted bandt de ti organi atione'de 0'ende mediemer, forinde forhanding har været forsøkt i overensstemmese med de i 3, 4 og 5 givne bestemmeser. Efter vor mening maa det utvisomt betragtes som en oarbeidsstansning«, naar 8amtige murarbeidere mand ved et byg i fæesskap fremsætter krav paa betaing for en id, SO de ifoge overenskomsten ikke har krav paa nogpn godtgjøre e for, og dererte' i fæcsskap nedægger sit arbeide. Arb('idsmandsforbundet synes at vie hævde, at arbeids tan Ding ikke kan sies at foreigge, med mind'e organisatione'e opræder og de f'atraadte padse offentig bokeres. Dette beror efte' VO' mening paa en fdstændig misforstaaese, Der igger adees ikke i ordet»arbeidgstansning«nogen antydning av at der kun e' tae om organisationsmæssig oph'æden ordet maa forstaaes som gjædende enhve' fæesoptræd n f'a [Jere a'beideres side iafad hvor disse arbeidere utgjor de feste arbeidere paa sedet hvorved de stanser sit arbeide fo' de'ved at titvinge sig en forde a\" a'beidsgivcren. Det maa i denne forbindese merkes, at sev hvor der ikke er tae om organi a tionsmæ.sig optræden, og hvor der ingen omhest offentig bokade er iverksat, virker aikeve enhver arbeidsnedæggese samtidig som en bokade, Ti det regnes som ukoegiat at ta padse, som ende kamerate' i fæesskap har opsagt fo' at opnaa cn ro'de, og de, som ar nedagt sit arbeide, soker desuten ofte underhaanden at bearbeide muige a'b!:idsso]{('nd('. Nuar d ' imidcrtid foreigg r dissens mee arbeidsandsforbundet og os angaa('nde forstaaesen av o'det arbeids tans og de'ned angaaende de pigter, som i henhod ti forhandings og vodgiftsove'enskom tens paahvier de organiserte' arbeidere og de'es o'ganisation ', fjnder vi det nødvendig at faa en vodgiftsavgjørese hero. Nævnte paragraf danne' efte' vor mening et hov('dpunkt i ae overenskomser. Den ska ti gjengjæd for de indrommeser, arbeid giveren ved overen, komsten maaue være gaat med paa, danne en ga'anti for aj'beid fredens oprethodese under overonskomstens varighet. Skude forbundets paastand om uindskrænket adgang ti individue«optræden av den herom handede a't gi ves medhod, vide faktisk ae overenskomster med arbeiderorganisationernc bi noget næ' uten betydning, og vi vide i f'emtidige overen komster maatte kræve sterkere kauteer 0', at overenskomsterne ogsaa fra arb i do'nes side Cudt ut oyat 'espekteres. benhod ti ovenstaaende nedæggcs paastand paa, at det av o opstiede spørsmaa besvares med ja«, og at a'beidsmandsforbundet paaægges at bære \'odgift sakens omkostninger. Kri tiania den 30. ap'i 9, Ærbodigst fo' Norsk arbeidsgiverforenings 'entrastyr' Ge0'ge Paus.

113 09 Fremstiing ti v idgiftsretten fra Norsk arbeidsmandsfo'bund, Den, februar meddete arbeidsgiverforeningen at urarbeideme ved Ferdinand Christiansens byggearbeide, SehuJtz gate 9, hadde foratt sit a'bpide, fordi de' ikke fik betat for nogen timers skoft. Meddeesen bev git gjennem teefonen, Forbundet kjendte imidertid intet ti saken og kunde saaede ikke gi noget svar, for saken var undersokt. Dagen efter (den 3, februar) mottok forbundet fra arbeidsgivm'fo'pningen en skrive e i samme anedning, Ved henvendese ti urarb hjernes forening med <em' denne, at heer ikke den kjender noget ti saken, Hverken f'a ar'beiderne eer arbeidsgiveren var gjort nogen henvendese ti foreningen og som foge derav var saken ikke behandet av organisationen, Paa grundag av undersokese' fra foreningens side meddete forbund t arbeidsgiverforeningen, at der her ikke var tae om nogen streik, men at det var en individue affære, som var organisationerne uvedkommende, Arbeidsgiveme hævdet derimot, at det var brudd paa over'enskosten og fo'angte forhanding. Titrod for at forbundet ikke var enig heri, gik man dog med Jaa forhanding, or at parterne kunde faa fremhode sine synsmaate". FO'handing avhodtes. mars, hvor begge parter fremhodt sine ojcatninger, en uten at enighet opnaaddes, Naar der i arbeidsgiverforeningens fr'emstiing bævdes, at der i det foreiggende tifæde e' konfikt og arbeidsstan, saa ska vi derti bemerke, at enhver konfikt ehm' tvist de' opstanr paa en arbeidspads kan ikke komme ind under overenskomst ns Jestemmeser, Overenskomsten e' indgaat meem organisatione', og" naar de' i overenskomsten omhandes konfikt, saa maa dermed være ment organisationsmæ ig konfikt. Og med en organisationsmæssig konfikt foger der bokade. Dette var ikke tifæde her. De mu'a'beide'e de' forot a'b idet fik arbeide hos andre mestre. De var atsaa ikke boke't. Og der bev heer ikke fra murarbeiderforeningens side agt Ch'istian en hindringer iveien Cor at skaffe sig nye Cok, Paa grund herav har forbundet betegn t det som en individue affære, De omhandede mu'arbeidere fandt, etterat ha skoftet en tid av dagen 4 dage i træk, at a'beidsforhodene bev for usikre og forangte betaing fo' den tid de hadde skoftet. Da de ikke fik det foretrak de at søke sig arbeide andetsteds, Nogen op igese ha' de ikke, Det va' atsaa fudt ovig for dem at sutte ed det samme. En bestemmese, som vanigvis taar i overenskomsten, yder saaedes : arbeiderens og arbeidsgiverens gjensidige ret ti opsigese ska ingen organisation kunne gripe ind, Dog har organisationerne gjen idig paataeret, forsaavidt det forekommer opsigeser, hvis fo'anedning menes at være i stdd pd nærværende overenskomst. overensko ten staa' de ikke, at der ka betae for skoft, men det staar hepr ikke at der ikke ska betaes, Naar saaedes Christiansen sier, at murmertrene har fatt t besutning om ikke at betae for skoft, saa an er vi en saadan organisation æssig besutning for stridende 0t ove'en komsten, en protokojtiforse staar der nemig : Man e' enig om at unodig skoft, oraarsaket saave av arbeidere SO me tt'e, i storst muig grad bor undgaaes,c Hvis det da ikke i storst muig utstrækning undgaaes av meste'en, maa arbeiderne ha retmæssig krav paa e"statnin. En organisationsmæssig besutning om ikke at betae, maa saaedes være i strid med forutsætningerne. Mnra'beiderne hos Christiansen var utifreds med arbeidsfo'hodene og suttet og det stod ham frit for at anta andre, da stedet ikke var bokert. Arbeidsgive"foreningen synes at hævde, at naar arbeiderne sutter sit arbeide Og" derved omarsaker arbeid stan', saa er det under enhver omstændighet arbeid tans i ovet'enskomsten forstand, Men mon arbeidsgi verforeningen vi bævde den samme opfatning, naar a'beidsstansningen foretage av arbeidsgive'en, Overenskomsten fo' utsætter iafad gjensidighet. Vi t'or derfor, at en saadan fortokning som den arbeidsgiverforeningen gi' av ove'enskomsten vi fore ti adskiige forvikinger og faa adskiig rækkevidde, Vi

114 0 maa derfo' hævde den samme opfatning som før, at overenskomsten er indgaat me E'm organi ationer og den omhander organisationsmæssig optræden, D t for iggende tifæde mener vi ikke er konfikt i overenskomstens forstand, D samme opfatning maa vistnok ogsaa murmesteren ha hat. Er det konfikt, som kommer ind under overen komstens bestemmeser, saa bestemmer denne, at der ska r rhande med tiidsmændene, Dette er ikke gjort. Murarbeiderne som suttet bev ikke bokert, byggearbeidet bev heer ikke bokert, men Christiansen indstiet arbeidet og gik igang med opsætning av heis, henhod ti foranstaaende vi vi nedægge paastand paa at a'beidsgivedo'eningens sporsmaa besva'es med nei og at a'beidsgiverfo'eningen paaægges at bære sakens omkomrtninge', Mote avhodes f' dag 4. ai 9 k. 5 efterm., av de herrer som var opnævnt som medemmer av n vodgiftsret, som skude nedsættes angaende tvist med murat'beiderne ved murmester Christiansens byggearheide i Sehutz's gate 9, Kri tiania. Man enedes om at væge høie teretsasse SO' Backer som formand. Paa teefonfo'csporse erkærte hr, Backer sig viig ti at overta dette hverv. Nyt mote fastsattes ti 8. mai k. 0 form. Rich, Hansen. ' verre!vj'rsen. P. Kristensen, Af. Bang. Tirsdag den 8. mai 9 k. 0 fo'm. sattes vodgiftsret i aandverks og industrio,' ningens okae i Kristiania ti behanding av tvist med murarbeiderne ved murmester Christiansens byggearbeide i ehutz's gate nr. 9, Kr,a, om,'epræsentant for No,'sk a,'beidsgiverforening møtte hr. sekretær Pans og som 'ep'æsentant fo' Nor k arbeidsmandsforbund hr. Gunnar Sethi. " sekretær Paus neda paastand om, at hr, forretningsforer Rieh. Hansen skude an es SO inhabi vodgiftsdommer, fo'di hau va' formand i Norsk arbeidsmandsforbund og medem av dettes forretningsutvag,,,, Sethi protesterte hc'imot under henvisning ti overenskorn t angaaende forhandinger og vodgiftsrptter av 5. apri sidste ed. Han hævdet, at denne he'stemmese maatte bett'agtes som uttommende. Etterat parterne var f'atraadt avsagdes efter forutgaaende raadsagning saadan kjendeise: Rettens majoritet, formanden, Bang og Kristensen voterte for, at hr. Richard ans('n skude ansees for inhabi. Majoriten gik i henhod ti tidigere vodgiftsavgjoreser ut fra, at den paaberopte 8, sidste ed i overenskomst angaaende forhandinger og vodgiftsretter ikke kunde bet'agtes om uttømmende, men maatte supperes m d, hvad de' kunde utedes av de amindeigc reger angaaende vodgiftsdommeres habiitet. saa hensende fandt majo'iteten det avgjørende, at det er Norsk arbeidsmandsforbund, der formet opt'æde' som part i saken, og at dette forbund ogsaa " et indtar partstiing i saken, id t tvisten væsentig angaar pørsmaaet om, hvorvidt den av Norsk arbeidsgiverforening hævdede fortokning av overenskomsten i rcation ti det foreiggende tifæde eer den fra arbeid mandsforbundet hævdede fortokning e' den rette. Man antar derfor, at hr. Rieh, Hansen om formand i Norsk arbeidsmandsfo'bund er inhabi som vodgiftsdommer i saken, Minoriteten, Hansen og ve'sen kom ti det motsatte resutat. De hævdet principat, at den eiterte overenskomsts 8, sidste ed, efter sit indhod maa betragtes som uttommend og maa praktiseres overensstemmende hermed, noget som ogsaa var forutsat ved overenskomstens inrgaaese. Særig fandtes denne opfatning rigtig i det foreiggende tifæde, hvor arbeidsmandsforbundet ikke hadde tat tandpunkt i den for iggende tvist. Minoriteten anforte videre, at b', Hansen va,' vagt som repræsentant av Murarbeidernes fo'ening i Kr.a, og at denne som part har ret ti at væge en saadan, an optraadte derfor i vodgift retten ikke som Nossk arbeidsmandsforbunda formand, men som vagt repræsentant for Mura'beiderues fo'ening, Kjendeise. '. Rieh. Hansen ansees SO\ inhabi som vodgiftsdommer i den fo'eiggende sak. aken videre behanding utsattes indti videre,!>f, r, Backer. Af Bang. P. K'istensen. Rich, Hansen. Sverre versen,

115 Aar 9 den 3. mai attes vodgiftsretten i saken angaaende Uurme ter Christiansens byggearbeide i Schutz gate nr. 9 i samme okae. Som ny vodgiftsmand istedetfor hr. Rich. Han en var opnævnt og ti tede hr. forretningsfører. Pettersen. Som repræsentant for orsk arbeidsgiverforening møtte hr. sek "etær Paus g som repræsentant for Nor k arbeidsmandsforbund hr. Gunnar Sethi. Paus frema ) fremstiing ti vodgiftsretten fra arbeidsgivet"foreningen, ) avtryk av murarbeidernes overenskomst i Kr.a og 3) do. av overenskomst angaaende forhandinger og vodgiftsretter samt 4) utskrift av fo'handingrp"otokoen for mote den. mars d. a. Sethi frema fremstiing ti vodgiftsretten fra arbeid mand forbundet. Sethi neda paa tand om, at aken avvi e fra vodgiftsretten, fordi murmeste' Christiansen ikke er arbeidsgiver, men murmester Anton Keipzig, og denne sidst er ikke medem av arbeidsgiverforeningen. Murme tet" Fe"d. Christiansen var tistede og meddete opysninge' om, hvorede>'o det fakti ke forhod har været. Paus neda paa tand om, at indsigesen ikke tages tiføge. Murarbeider an Pedersen var tistede i retten som formand i Murarbeidernes forening og murarbeider Nis Anton Pedersen som repræsentant for de a"beider, som hadde hat arbeide ved det omhandede byggearbeide i chutz gat 9. Efter Stedfunden procedyre utsattes forhandingerne ti tirsdag den. juni forsk. k. 6 efterm. Man besuttet at indhente murmester Ceipzigs forkaring om fo"hodet. M. C. Backer. Af Bang. Sverre ve"sen. P. Kristensen. L Pettersen. Aar 9 den juni hodtes vodgiftsret i saken angaaende murmester Christiansens byggearbeide i Schutz gate nr. 9 i same okae med de samme vodgift medemmer. Som repræsentant for Norsk arbeidsgiverforening motte hr. sekretær Paus. Det opyste, at repræsentanten for Norsk arbeid mandsforbund, h". ethi, var bortreist. Derimot motte hr. ans Pede"sen om formand i Murarbeidernes forening og h". Nis Peder en som repræsentant for arbeiderne ved nævnte byggearbeid. Endvidere møtte murmester Ferd. Christiansen. De møtende var enige om, at det i motet den 3. f. m. behande (' formee spørsmaa kunde behandes uten hensyn ti hr. ethis fravær. Murme te' A. Keipzig var tistede og avgav forkaring. Vodgiftsretten t'af derpaa efter foregaaende raadsagning saadan avgjorese : Norsk arbeidsgiverforening har forangt vodgiftsret i anedning av, at murarbeiderne ved et byggearbeide i Schutz gate nr. 9 tit'sdag den 3. februar d. a. forot arbeidet og har fo'eagt vodgift retten fogende spørsmaa ti besvarese :»Er urarbeiderne optræden overfor murmester hd tiansen den 3. februa" stridende mot forhandings og vodgiftsoverenskomsten Som indstevnt bar Nor k arbeidsmandsforbund avgit møte ved hr. Gunna' ethi. Denne neda i mote den 3. f. m. foreøbig paastand om, at saken avvi fra vodgifts"etten, fordi det i nærværende tifæde ikke er munn. Ferd. Ch"i tian en, men Uurm. A. Keipzig de' et arbeidsgivet, og urmeste" C eipzig er ikke medem av Norsk a"beid giverforening. i den oprettede ove'enskomst angaaende forhandinger og vodgiftsrett ' b stemme", at overenskomsten gj æder 'enhver konfikt meem arbeidsgivere og arbeid re, der er medemmer av resp. Norsk arbeidsgiverforening og N rsk arbeidsmandsforbu nd.c Det er paa det rene, at mu"mestcr A. Keipzig ikke er medem av Norsk arbeidsgiverforening. Lo ningen av det "eiste spørsmaa vi derfor bero paa, om murme ter Keipzig ka betragtes som arbeidsgive'. aa henseende er d t opy t, at murme ter Ferd. Christian en pr an varshavende for heromhandede byggearbeide, der utfore for hans hustru regning, og at han har overatt ti Keipzig opmuringen und " tak paa akkord for et bestemt beop paa de vikaar, at Ceipzig skude utrede arbeid onninger ib regnet sykeforsikringspræmie og hode fornodne redskape' undtagen (ias, mem, Ch"istiansen efter specie avtae skude betae præmie ti Riksforsikringsanstaten. K ipzig har forkar'et, at han betragtet sig sev som se vstændig murmester og arbeidsgiver og i denne egenskap antok arbeiderne for' egen regning og kke som repræsentant for hristiansen. Keipzig utbetate de ukentige ønninger ti arbeiderne. men hævet rcgemæssig de fornødne beøp herti hos h"istiansen. Keipzig ha' vide'e

116 forkaret, at han samtidig som murmester forestod urarbeide ved andre byggea' beide' hersteds, Efter de aaedes foreiggende opysninger antar vodgiftsretten enstemmig, at murmester Keipzig maa betragte som arbeid giver ved det murarbeide, som omhandes i arbeidsgiverforeningens forangende om vodgifts'et, og at som foge herav efter den Jr mkomne indsigese saken maa avvises fra vodgiftsretten som ikke henhørende unde' vodgift avta n. onorarerne ti vodgiftsrettens medemmer fastsættes saaede : 00 kroner ti formanden og 60 kroner ti hver av de øvrige medemmer, tisammen 340 k'oner. Formanden, Pettersen og versen voterte for, at omkostningerne fordees med en havpart paa hver av parterne i betragtning av paa den ene side, at den formee indvending ikke er fremsat i arbeidsmandsforbundets fo'eøbige fremstiing ti vodgiftsretten, og paa den anden side at arbidsgiveroreningen ikke faar medhod i det oste sporsmaa og i tifæde maa ha medansvar for, at der ikke fo'eaa tistrækkeige opysninger om forhodet fra Christiansens side. Bang og Kristensen fandt, at da Norsk arbeidsmandsforbund ikke hadde fremsat den formee indvending i sin foreobige fremstiing ti vodgiftsretten, Uaa omkostningerne in hehet bi at ut'ede av dette. Konktsion. Saken avvises fra vodgifts'etten. Sakens omkostninge' fordees med en havpart paa hver av parterne.. C. Backe',.. Af Bang. H. P'itersen. SVeN'e versen. P. K'istensen. Vodgiftsret i anedning konfikten ved Hofs bruk Fremstiing ti vodgiftsretten fra Norsk arbeidsgiverfo'ening angaaende konfikten ved Hofs bruk. 907 oprettedes overenskom ter meem arbeidsgiverforeningen og arbeidsmandsforbundet for for kjeige træsiperier og papirfabrikker, deribandt Jofs b'uk. Disse overenskomster bev opsagt ti utøp. novembe' 9, og fæesforhandinger bev optat saave angaaende nye overenskomster for disse bruk som angaaende ov('t'enskomsterne or en ang række andre træsiperier og papirfabrikker og for ende ceuosefabrikker, hvo' de game overenskomster var opsagt for de festes vedkomcnde ti 0. august 9. Forhandingerne bev meget angvarige, og først i janua' 9 var aken bragt iorden. A'beidet fortsattes den hee tid under forhandinge'e (bortset fra konfikten ved of bruk), og det var en sti tiende forutsætning, at de game overenskomstei' i ikhet med amindeig [Jraksis, hvo' forhandinger om ny overenskomst jkke e' a vsjuttet, naar den game er utopet, sku de ]roongeres saaænge forhandingerne paagik. ofs bruk, som fandt produktionsomkostningerne ved sin papi'fabrik uforhodsmæssig store, besuttet imide'tid at søite wiregutternc, idet man fandt, at maskinførerne uten vanskeighet maatte kunne utføre sit arbeide uten hjæp av wiregutter. B'ket forebragte saken under fo'handingerne angaaende den nye ove'enskomst, men da den her bev avvist som forhanderne uvedkommende, hadde bruket ikke andet at gjøre end paa egen taand at etabere den nye ordning. Wiregutterne iat 6 stykke' bev opsagt med 4 dages varse ti fratrædeise v c igan!,"sætn ingen av fabrikken over nytaar, og det bev bekjendt4jort, at maskinfor rne matte g'eie sig uten wit'egutte'. midertid bev arbeiderne uten paa nogen maate at varse bruket indhyrdes en ige om, at d ikke vide sætte driften igang igjen efter hegen, hvis opsigesen av wiregutterne bev fa thodt. Da derfor brukseieren den. januar om formiddagen kom ned i papirfabrikken, stod fabrikken og fokene gik og ventet paa ham. Fagforeningens tiidsmænd indfandt sig straks efter paa kontoret og anmodet brukseieren 0 at ta opsige)sen av wiregutterne tibake, idet de hævdet, at det var umuig at sætte maskinerne igang uten wiregutter.

117 3 Brukseieren ft'emhodt i mot ætning derti, at efter hans skjon kunde wit'egutteme godt undvæt'es, og at han simpethen var nodt ti at indskrænke sine atfor store produktion omkostninger der, hvor det var muig, an kunde ikke ta opsigesen tibake og bad dem iaad forsoke at arbeide med maskinerne uten wiregutter, Utfadet av denne konferan e bev derpaa foreagt for de ovrige arbeidere, og re utatet bev, at samtige arbeidere forot fabrikken, Siden da har streiken hodtes gaaende, og bruket bokeres av arbeid mand forbundet. skrivese av 3, januar paatate fot'bundet brukseiernes optræden og forangte forhanding, for at man om fornodiges kan faa anedning ti at prøve herettige en av bruk eierens optræden ved en vodgift 'et, Kopi ay skrivesen yedægges (biag ), Forhandingsmote avhodte derpaa den 7, februar, uten at enighet kunde opnaae, titrod for at det fra brukets side var fremkommet forsag ti mindeig ordning undet' gjensidige indrommeser, Utskrift av forhandingsprotokoen vedægges (biag ), midertid fremkom ikke det av ar'beidsmand forbundet bebudede forangende om vodgift. Derimot bev man i begynde en av mai enig med sekretariatet for Arbeidernes fagige andsot'ganisation om at soke nye forhandinger optat meem hovedorgani ationeme, Forhandingsmøte bev det'paa avhodt den 4, mai. Det' bev herunder av en av arbeid giverforeningens forhandet'e frem at et for ag ti ordning, som bev ovet foreagt for arbeideme, Utskrift av forhanding protokoen vedægges (biag 3), skrivese av 3. mai (kopi vedægge som biag 4) meddetes imidertid, at forsaget va r forkastet. Da arbeidsmandsforbundet fremdees ikke har fremsat noget krav om vodgift, har arbeidsgiverforeningen i skrive e av 8, ds, forangt saadan vodgiftsavgjorese (biag o}, Vi tiater os at fo'eægge den æ' de vodgiftsret føgende sporsmaa :. Vat' maskinføreme ved ofs bruk berettiget ti at negte at forsoke at hode maskineme igang uten wiregutted, Var de ovrige arbeidere ved bruket berettiget ti at gjore fæes sak med maskinførerne? :3. Va' NOt'sk arbeidsmands[o'bund under' de foreiggende forhod berettiget ti at bokere bruket og stotte de streikende arbeidere? 4 Er' maskinførerne under de nuværende omstændigheter bet'ettiget ti at negte at forsøke at sætte maskinerne igang uten eer med et indskrænket anta wiregutter? o. Pigter arbeidsmandsforbundet at erstatte bruket det tap, det har idt ved streiken Ti nærmere bey ning av disse porsmaa ska vi tiate os at anfore : Som tidigere opyst, var det en tydeig forut ætning, at den game ove'enskomst for Jofs bruk skude være gjædende saaænge forhandingerne paagik. Da den nye overenskomst forst bev ved tat og traadte i kraft i midten ay januar, er det at aa den game overenskomst, som gjadt ved utbruddet ay konfikten, Kopi ay denne overenskomst vedægge (biag 6). 8, 9 og 0 i denne overenskomst yder aaede 8, a. Arbeidsgiverne ska ha fud frihet ti at bestemme antaet av de arbeidere, der ska anvendes ved hvert arbeide, ikeso de uhindret ska kunne anvende de maskiner' og d' arbeid metoder som de [jndet' tjenige, Likeedes ska de ha fud frihet ti at anvende de arbeidere, som de an er egnet ti at betjene maskinerne eer utfor fot'eiggende at'beide. h. tifæde av at anskaffese ay nye maskiner eer indføre e av nye arbeidsmetodet' eer indforese av akkord ( e b) nødvendiggjøt' en forand'ing i de tidigere fastsatte onninger, ska derom forhandes med arbeidemes tiidsmænd. Hvis ikke enighet opnaaes, henvises saken ti vodgift. 9. Det er' a'beideme pigt ikke uten gydig grund at forsomme den gjædende a'.eidstid, endvidere er' det enhver arbeiders pigt at utø'e saa meget og saa godt arbeide, om hans evne og hans du ighet tiatet', og at utnytte arbeidsma kineme fudt nt.

118 4 0. r arbeidsgivernes og arbeidernes gjensidige ret ti opsige e sk a ingen organisation kunne gripe ind. Dog har organisationerne gjensirig paataeret, fo'saavidt der forekommer op igeser, hvis foranedning formene at stride mot nærværende overenskomst.«føge 4 ska videre den sedvanige forhandings og vodgiftsover nskomst gjores gjædende meem pa'terne. A vtryk av denne overenskomst vedægges (biag 7). Forhandings og vodgiftsoverenskomsten bestemmet', at enhver konfikt ka søkes o t ved forhanding, forst meem arbeidsgivc'en og arbeiderne og det'paa eventuet meem organisationerne. Videt'e bestemmes : >Arbeidsstansning ska ikke inde sted bandt de ti organi ationerne hørende medemmet', fo'inden fot'handing hm' været forsokt i overensstemmese med de i 3, 4 og 5 givne be temmese'. føge tat'ioverenskomstens vm' bruket efter vor mening fudt berettiget ti at søife wit'egutterne, naar det randt, at de va' unødvendige. Og maskinfo'erne va' derfor uber ttiget ti i fæeskap at 0tsætte sig den nye ordning. De pigtet iafad at ha gjort et forsok. Var ordningen umuig, vi de den jo forst og fremst bi ti skadp for bruket. Men hvis et ærig forsøk var bit gjort, vide det nok snart ha vist sig, at rien virkeig var j)'aktikabe. Og under ae omstændighete' var det brud pan forhandings og vodgiftsoverenskomsten ft'a saave maskinføt'ernes som de øvrige arbeideres side, naar de iverksatte en arbeidsstans, forinden der hadde været forhandet meem organi ationerne. er maa forovrig me'kes, at de'es arbeidsnedægge e ogsaa indebar et brud par ' regement og fabriktisynsov. Arbeiderne gik jo f'a sit arbeide uten forutgaaende oj)sige e, titrods for at de paa forhaand kjendte ti den paatænkte forandring, idet wiregutterne var opsagt 4 dage i fo veien. Forsaavidt arbeidsmandsforbundet skudp gjøre gjædende, at de' iafad skude ha været forhandet om maskinfo' rnes onninger under den nye ordning i henhod ti 8 b, ska derti bemerkes, at efter vor opfatning kan 8 b overhodet ikke komme ti anvendese. Soifningen av wiregutterne indebæ'er nemig ikke indførese av nog n ny >arbeidsmetode. Den kan muigens paafore maskinførerne noget mere rbeide end for. Men forutsætningen for tarifsatserne er, at rna kinforerne arbeidskraft utnyttes fudt ut (arbeideren ska > utføre saa meget og saa godt a'beide som hans evner og hans dueighet tiater«, kfr. 9). Har dette ikke tidigere været gjort, staa' det b"ket f'it for at paaægge dem mere arbeide. Men sev om 8 b skude gives anvendese, saa føger derav kun, at de' ska forhande om onningerne, naar d n foretagne forandring virkeig 'nodvendiggjo" en forandring i de tidigere fast atte ønninger. «Rom herav vi sees, ska ikke satset'ne forandres, cdmind'e dette bir nødvendig paa grund av anskaffese av nyp maskiner etc. Der ha' været megen diskussion om dette ord >nødvendiggjør«i denne forbindese. Arbeid giverforeningen har ment, at det var et fot, sterkt uttryk og har foresaat det ombyttet med.gir grund ti e. ign. Men dette har arbeidsmandsforbundet be temt mot at sig. Under hensyntagen ti dette terke uttryk avgjorde en vodgiftsret i en tvi t vedkommende Hafsunds sufitfabrik, at øn,atserne ikke skud!' n dsætte for et arbeidsag, hvør arbeidet var gjort ettere. Arbeidsmandsforbundet faar nu sev ta konsekven en av, at det saa ihærdig har fasthodt ordet >nodvendiggjøre dette ord maa der ægges, at der ska en meget væsentig forandring ti, fo' at on satse'de ska behoves fo'andret, og søirningen av wiregutte'de e' ingen saa væsentig fo'andring i maskinfo'!'rnes arbeidsforhod, speeiet ikke under hensyntagen ti den pigt de ogsaa for fo'andringen hadde ti at utnytte sin arbeidskraft fudt ut (kfr. 9). Sev om imidertid maskinforerne har meut, at soicning av wiregutter maa medfor en omreguering av de'e on, og sev om denne mening ogsaa har været berettiget hvad vi henegter saa ha' de sevføgeig ikke deno' ret ti at negte at utfore arbeidet. De faar i saa fad indbringe ønssporsmaaet fo' forhanding og eventuet vodgift, og hvis de herunder faar medhod og sat e'de bir 'eguert opove', vi de kunne kræve sig p[tet'betat fra den tid wi'egtterne suttet. Efter konfiktens utbrd er de nye overenskomst raadt ik aft. Kopi hera\' vedhegge (biag 7). D t ka imide'tid ikke indsees, at der het'ved e' skedd nogen fo'andring i ar

119 5 beidernes forhod i henhod ti det foran anførte. Der bestemme vistnok i, at.hvor ingen specie forand'ing er avtat, bir arbeid ordningen om fo'.. Men denne bestemmese er nærmere fortoket i en protokoation, som er saaydende :.Ad. Man er enig om, at denne paragraf ikke ska forstaaes derhen, at arbeidsgiveren ikke har ret ti at forandre arbeidso'dningen i opet av overen komstens varighet, men kun saaedes, at de stipuerte satser er fa t at under forutsæning av, at det tiigger vedkommende arbeider det samme arbeide som før. Forøvrig henvises ti overenskomsten 3 og 8 b. 3 i den nye overenskomst er næsten ordydende SO den games 8 b. Og 8 b i den nye overen kodst indehoder i reaiteten omtrent d t samme som den games 8 a (anerkjendes arbeidsgivernes ret ti at ede og fordee arbeidet). Hermed maa det være givet, at Hofs bruk ogsaa efter den nye overenskomst maa være berettiget ti at forandi'e arbeidsordningen de'hen, at wiregutterne soifes, og at maskinførerne ikke kan mot ætte sig dette. Endnu mindre maa de kunne motsætte sig, at antaet av wiregutter indskrænkes aaedes som foresaat under de avhodte forhandinger. Og hvad øns atserne for maskinforerne angaar, bir ituationen ogsaa den amme som efter den game overenskomst. E' det paa det rene, at maskinforernes fremgangsmaate er uberettiget, Daa vi kunne fo'ange, a arbeidsman<sforbundet erstatter bruket det tap, de har idt ved st'eiken. Arbeidsmandsforbundet staar jo ansvarig for overenskomsten, som forbundet har undertegnet. Og forbundet kan ikke hævde, at arbeidernes opt'æden er forbundet uvedkommende. Forbundet har sev saa angt fra tat av tand fra arbeiderne optræden og sokt at formaa dem ti at gjenopta arbeidet, at det tvertimot har tottet d m i enhver henseende og offentig har bokert bruket (bokadeannoneerne er undertegnet av Norsk arbeidsmandsforbund). Muigens har forbundet været bekjendt med arbeid nedæggesen aerede for den bev iverk at. ethvert tiæde har det naturigvis traks faat underretning om konfikten og kunde da uten vanskeighet ha bevirket arbeidet gjenoptat efter eer dages stans. For den tid, som bruket aaedes ved fo'bundets forsømmeighet har maattet staa, pigter efter vor mening forbundet at yde erstatning. Hvor a'beiderne har idt tap ved, at en arbeidsgiver ikke ha' overhodt en indgaat overenskomst, eer har fortoket en saadan paa en maate som indes at være urigtig, har der iføge en række tidigere vodgiftsdomme atid maattet betaes erstatning. Eksempevis maa der betaes fud erstatning ti arbeidere, som i strid med vodgiftens fortokning av ove'enskomsten angaaende ockoutens avsutning ifjor ikke var indtat i sine padse efter ockouten. Der er da heer ingen grund ti, at arbeidsmandsforbundet ska gaa fri for det fude okonomiske ansvar for at medvirke ti et brud paa en overenskomst, som forbundet har indgaat paa. henhod ti foranstaaende f'em ættes paastand paa, at sporsmaa,, 3 og 4 besvares med»nei., og at spørsmaa 6 be vares med >ja. Vider frem ættes paastand paa, at arbeidsmandsforbundet paaægges at bære vodgiftssakens omkostninge'. Kristiania den 9. juni 9. Ærbodigst for Norsk arbeidsgiverforenings centrastyre. George Paus. Fremstiing fra Norsk arbeidsmandsforbund angaaende konfikten ved Hos bruk. Den første overenskomst om øn og arbeidsvikaar ved Hos bruk, bev oprettet i 907 meem orsk arbeidsgiverforening og Norsk arbeidsmand forbund. Denne overenskom t bev opsagt ti utøp. november 9. midertid bev forhandingerne om ny overenskomst for Hofs bruk optat sammen med tarifrevi ionen for ca. 60 andre bedrifter i papir, ceuose og træmasseindustrien. Da disse omfattende forhandinger forst kunde paabegynde den 9. jui 9, og ende av de bestaaende tariffer utøp aerede den 0. august, forstod man paa forhaand, at det vi de være umuig at bi færdig ti de game overenskomster utøp. L 8

120 6 Man bev derfor enig paa fo'hannd om, at de game overenskomster og arbeidsforhod skui de gj æde uforandret saa ænge fot'handingerne varte, og at enhver forstyrre e av arbeidet skude ndgaaes. Denne avtate forutsætning bev ogsaa repektert indti 8 dage for ju, da ofs b'uk, uten nogensomhe t forutgaaende fot'handing, o)jsa samtige 6 wiregutter ra deres stiing, og paaa maskinforerne at utføre det at'beide wiregutterne tidigere hadde utført. Dette vide maskinførerne ikke gaa med )Jaa. De var an at som maskinførere, og deres on var i tariffen fastsat for denne stiing, mens wiregutterne var opfort sær kit, med en for denne stiing fastsat øn. Der bev ikke b'a brukseiernes side tibudt dem noget ønstiæg for det merarbeide, der bev dem paaagt, og dette bev he r ikke fo'angt fra maskinførernes side, idet dis e ansaa det ugjørig og uforsvarig at overta passet av og ansvaret for papirmaskinerne uten at ha den hjæp de fot' hadde hat, og som baade ved ansætte en og ved overenskomstens indgaaese var fortsat. Da maskinførerne av di se grunde vægret sig for at utfore mands arbeide, bev d av papi'mesteren betydet at de kunde gaa hjem, hvad de ogsaa gjorde, og da hee fabrikkens drift er avhængig av wireguttet' og maskinforere, bev de ovrige arbeidere arbeidsedif{e. Der bev saa, efter at bruket paa den maate var stanset, gjort henvendese fra forbundet og avdeingen paa stedet, for at formaa hr. nøshom ti at sætte bruket igang med den game arb idsonning, og saa opta saken ti organisationsmæssig behanding ved forhanding og eventuet vodgift, som foreskrevet i overenskom ten ; men dette negtet hr. Røshom at gaa med paa, idet han uttate, 'at bruket godt kunde staa. Der var saa aikeve ikke nogen avsætning paa det papir han produeerte, saaænge revoutionen i Kina varte, og der var ikke mere vand, end han trængte ti siperiets drift. Vi de ikke arbeiderne gaa ind paa hans betingeser, saa fik de gaa ti de bev ei.«'. Røshom foretrak atsaa, istedetfor at gaa frem paa den maate overen komsten anviser, for at fremme 't krnv, han ikke kunde bi enig med sine arbeidere om, at foreta ockout, for derved nt opnaa sin hensigt. De' bev ved samme anedning av hr. Rø hom uttat, at ban var nødt ti at for ta denne indskrænkning av arbeidsstyrken, for at ta noget igjen av det ønspaaæg som var git i det nye tarifforsag, som dengang var færdig fra forhanderne og ved tat av papirfabrikanterne fagsammensutning, men endnu ikke endeig vedtat av arbeidernes organisationer. det nye tarifforsag var wiregutterne medtat og opfort med den samme øn, som ved ign nde fabrikker. H". Røshom hadde under forhandingerne om den nye overenskomst, foresaat wiregutterne søifet, men hadde ikke faat medhod heri nv forhandingsutvaget, hvori der sat papircabrikanter. Det var at aa for at opnaa forandring i den nye overenskomst, der netop var v dtat av han egen organisation, at hr. Roshom gjo'de brudd paa den game overenskomst, som fremdees var gjædende. Det kan ikke være nogen tvi om, at hr. Røshom i dete tiæde ha' handet i strid med overenskomsten. Han er jo den angripende part i denne strid. Hadde forhodet været omvendt, at arbeide'e hadde opsagt ine padse for at tvinge bruket ti at an ætte fere fok ti hjæ)) i arbeidet, er vi ikke i ringeste tvi om, at a'beidsgiverforeningen, som saa ofte for, hadde forangt at arbeidet skui de gaa in gang, og at det av arbeiderne reiste krav fik bi at gjore ti gjen tand for forbanding og eventuet, vodgift. Naar der fra arbeidsgiverforeningen nu hævdes, at fabrikken, iføge overenskomsten, hadde fud adgang ti at foreta en saadan indskrænkning av arbeidsstyrken, og der i den anedning paaberopes bestemmeserne i paragraf 8 a, i den game overenskomst, saa er het'ti at beme'ke, at denne bestemmese adrig har været tænkt anvendt paa den maate, at faste tarifmæs ige stiinger uten videre skude kunne soifes. Bestemmesen i paragraf 8 a tar kun sigte paa saadanne forekommende arbeid ', som man ikke ved overen komstens oprettese kunde forutse, og ikke de fa te padse som aerede da eksisterte. Denne bestemmese maa derfor ogsaa sees i amm nhæng med punkt b i samme paragraf, hvor det forutsættes, at der i overenskomstperioden kan bi sporsmaa om at forandre maskineri og arbeidsmetoder, som adskier ig fra det der eksisterte ved overenskomstens indgaaese, Dette er dog ikke tifædet her. Vi ska i denne forbinde.e opyse, at der under forhandingerne i 907, hvor der bev oprettet over nskomster for iat 0 træsiperier og papirfabrikker, deribandt Hofs bruk, ogsaa b v forhandet om hvor mange arbeidere der kude være i de

121 7 for kjeige avdeinger. Der bev aaedes git fere bruk anvi ning paa anordninger ved arbeidet, hvorved arbeids tyrken kunde ind krænke. Fo ' ofs bruks vedkommende bev fogende protokoert : Mandag eftermiddag (7. oktobe' 907) behandedes Hofs J'uk, hvo'for motte ingenior Otto Grundt Roshom og d ' hrr. arbeidere Hansen og eistrøm. Vedheftede forsag vedtoges. Av siperiet 4 sipe'e, avøsere og vedempere, forut ætter forhanderne at to mand soifes.c Som man ser har spørsmaaet om, bvorvidt der var anet.ning ti at soife overfødige tiinge', været oppe ti drøftese under forhandiugerne mens parterne var tistede. Dette hadde jo væ'et fudstændig overfodig, om forhanderne og fabrikerne hadde agt den betydning i raragraf 8 a, som arbeid giverforeningen nu soker at ægge i den. Der er videre fra arbeidsgiverforeningen frembodt, at maskinforerne kun var anmodet om at forsøke den nye ordning, at arbeide foruten wiregutter, og at det hadde faat bi brukets skade, om det ikke hadde att sig gjøre. Herti er fo' det forste at bemerke, at de' ikke bev rettet nogen saadan anmodning ti maskinførerne, men at de 6 wiregutter uten nogen forhaand konferanse bev av kediget, og at maskinførerne ret og et bev beordret ti at utføre gutternes arbeide, og naar de vægret sig herfor fik de ordre om at gaa hjem. Dernæst maa det jo ogsaa tiates arbeiderne at ha en mening om, hvormeget de kan paata sig av arbeide, og det vide være uforsvarig av maskinførerne, at tisidesætte baade sine egne og bruket interesser, ved at gaa hen og paata sig et arbeide, som de var sikker paa ikke at kunne kare tifredsstiende. Der er, under de senere førte forhandinger om denne sak, bit uttat fra arbeid givernes side, at bruket var overbevist om, at det vide gaa ike godt uten wiregutter, saafremt ikke maskinførerne drev sabotage. Noget ignende bev nok ogaaa uttat fra bruket ide for konfikten, og det samme synes ogsaa at fremgaa av arbeidsgiverforeningen frem tiing ti vodgift retten. Naar saadant kan bi agt, maa det være indy ende for enhver, at ærekjære arbeide'e ikke vi utsætte sig for den mi tanke, om noget gik gat, at dette skydes ikegydighet eer overagt forbryde e, men at de da heer væger at bi vi t hjem. Ti yderigere beysning av, hvor risikabet det vide være for en maskinfører at arbeide uten wiregut, ska vi opyse : at en papirmaskine med tihørende wire, er en meget tor og kompisert maskine (i dette tifæde antageig 0 a meter aug) der trænger et nøiagtig pas, om arbeidet ska kunne gaa regemæssig og ubed forebygges. Maskinføreren har en sammenhængende arbeidstid av timer, idet maskinen er i stadig gang dognet rundt, ifad intet ubed indtræffer eer der ska skifter om ti andet papir. begge di se tifæder er imidertid maskinforeren stadig optat av arbeide, indti maskinen atter kommer igang. Den eneste hjæp han har ved pas et av maskinen er wiregutten, der har sin speeiee bestiing med at paase, at wiren, der fører mas en ti maskinen, fungerer rigtig. Ved siden herav vi en øvet wiregut ogsaa kunne ti se maskinen, nanr denne er i orden, mens maskinføreren indtar sine maatidet', hviket maa gjøre i arbeidsrummet men ma kinen er igang. Det hører ikke ti sjedenheterne, at uhed og rene uykker indtræffer under behandingen av en papirma kinc', tijtrods for at der ved andre papircab'ikker er baade maskinførere og wiregutter, og at dette endnu ettere vi kunne ske om at arbeide ægge over paa en mand, er seyindy ende. Det var det'fo' efter VO' mening fudt ut berettiget, at ma kinørerne ved Hofs bruk negtet at ha noget med maskinerne at gjore, naar den hjæp de tidigere hadde hat ti deres betjening bev tat fra dem. Vi er ogsaa forvi et om, at hve' eneste maskinfo!'t>r ved hvikensomhest anden fabrik vide ha handet ikedan. Hvoredes man nu end forøvt'ig anskuer denne sak, kan man dog ikke komme bort fra, at det iføge overenskomsten og amindeig organisationsmæssig praksis hadde væ'et brukseier Roshods pigt, nam' han ikke kunde bi enig med sine arbeidere om den nye arbeidsordning at a arbeidet fo' ætte med den game ordning, indti der ved forhanding meem organisationerne eer ved vodgift var truffet bestemmeser om, hvordan ordningen sku de væt'e. Naar han undater dette og avskedigct' 6 mand og derved foranediger hee brukets stans, maa han yæt'e forpigtet ti at erstatte arbeiderne og deres organi ationer det tap di e har idt ved bans uo'ganisationsmæ sige optræden. Vi maa det'for nedægge paastand paa, at Hofs bruk yder a'beiderne er tatning fo!' tapt arbeid fortjeneste, samt at Norsk arbeidsmandsfurbund faar sig e' tattet det beop, som det har utt'edet ti arbeidernes underhod siden konfiktens utbrud.

122 8 henhod ti foran taaend tiater vi os at anmode den ærede vodgiftsret om at besvare føgende apørsmaa :. Va' Hofs bruk berettiget ti uten forutgaaende forhanding eventuet vodgift at avskedige 6 arb idere, for hvike der i overenskom ten er fa tsat øn og arbeidspads, og at paaægge andre 6 arbeidere rna kinførerne at utføre de avskedigcdes arbeide ved siden av sit eget?. m' ikke Jofs bruk ved omband de anedning foranediget arbeidsstans og de'ved gjort brud paa overenskomsten om forhandinge' og vodgiftsretter? 3. Er ofs bruk pigtig at betae arbeiderne og deres organisation erstatning fo' det tap og utæg de er bit paafert ved arbeidsstansningen? det vi indstier pa a, at spørsmaa besvares med >neie og spørsmaa og 3 med >jae maa vi nedægge ]aastand paa, at Hofs bruk paaægges at bære utgifterne ti vodgiftsretten. Kristiania den 7. juni 9. Aar 9 den 6. juni sammentraadte undertegnede berrer som vodgiftsdommere i sak meem Norsk arbeid mandsfo'bund og Norsk arb idsgiverforening angaaende konfikten ved Hofs bruk O. G'Ddt Røstom. Vagt av Norsk arbeidsmandsforbund : Forretn ingsf. Andreas Jue, fab'ikarb. Simen Jensen og o.r.sak!. M. Puntervod. Vagt av Norsk arbeidsgiverforening : Overbestyre' Patuu, ingeniø' Jobanson og disp.. Torgersen jr. Ti opmand enede man om at opnævne h'. assessor Paa Berg, de' paa forespørse erkærte sig viig ti at overta hvervet. fichae Punervod. Havo' Torgersen j. Chr. Paou. Andr. Jue. Hj. Johansen.. Jensen. Den 8. jui 9 hodte møte av vodgiftsretten i tvist meem Norsk arbeidsmandsforbund og Norsk arbeidsgiverforening i anedning konfikt ved Hofs bruk. Den vagte formand, assessor Paa Berg, og vodgiftsretten øvrige medemmer var tistede. Som repræsentant fo' Norsk arbeidsmandsforbund møtte hr. Ricb. ansen, og som repræsentant for Norsk arbeidsgi verforening sekretær Paus. Parternes repræ entanter frema sine skriitige frem tiinger med biag. Sekretær Paus frema derhos en skrivese av 3. juni sidst. fra ingeniør Kieruf. Retten mottok forkaringer av b'. brukseier Røshom, h'. Bjerkmann og maskinfører Kristiansen. Motet hævet k. 7/ efterm. Den 9. jui fortsatte vodgifts'etten sine forhandinger. Rettens samtige medemmer og parternes repræ entanter var ti tede. Forkaringe' bev avgit av b'. Bjerkmann, maskinfører Børgeson, smorer Sten og bruksei ' Røshom. Forhandingerne bev utsat ti tirsdag den 3. jui k. / efterm. Møtet hævet k. 6/ efterm. D 6. jui k. 5/ efterm. fortsattes forhandingerne. R ttcns samtige medemmcr og parternes repræscntante' va' tistede. Sekretær Paus hadde først ordet. an frema sk '. av 9. jui 9 fra Hofs bruk et biag, do. av 5. s. m. fra C. Chr. Vig med erkæring av s. d. f'a d. s., gjenpart av sk'. av 9. mai s. a. ti Skiirbacke sufitfabrik og dennes sk'. av. jui, erkæring av 5. jui d. a. fra Ørnuf Christophers n. Paus neda saadan paastand, som i arbeidsgiverforeningens skriftige fremstiing anfort, dog saaedes at han bad settet i post orden :»og uten vider nedægge sit arbeide«. Videre frafadt han sp. 5 og i sp. 6 bad han settet ordene : > het eer' devis. Ri h. Hansen hadde derpaa ordet. an frema utskrift av protoko over forhandingerne i 907 om træsiperiernes ønstariffer, do. av forhandingerne i 909 ang. ønstariffer f" r forskjeige sagbruk og hoverie', do. av forhandingerne i 9 ang. nye overenskomster for papirfabrikker, samt arbeidsregement for Hofs bruk. an neda saadan paastand, som i arbeidsmandsforbundets skriftige fremstiing anført.

123 9 Dere!ter hadde atte' hr. Pau ordet. an frema utskrift av vodgift ak meem Labro træsiperi og dets arbeidere. Efterat ogsaa hr. Rich. Hansen atter hadde hat ordet, bev saken optat ti kjendeise. Møtet varte fra k. 5/9. Den 3. august 9 bev der i tvis meem Norsk arbeidsgiverforening og Norsk arbeidsmandsforbund i anedning konfikt ved Hofs bruk avsagt aadan kjendeise: Da Hofs bruk. januar sidstieden skude sættes igang efter juebegen, opstod der konfikt meem bruket og maskinførerne ved papirfabrikken. Bruket hadde for ju op agt samtige wiregutter iat 6 tykker og krævet nu, at maskinforerne kude sev utføre wiregutternes arbeide. Maskinrørerne mente imidertid, at de ikke kunde greie sig uten wiregutter og negtet derfor at gjenopta arbeidet, dersom de ikke fik wiregutterne tibake. Føgen bev at fabrikken maatte tanse. De forhandinger, som har været ført om en mindeig ordning av tvi te, har ikke edet ti noget resutat. Norsk arbeidsgiverforening har derfor i sin skrivese ti Norsk arbeidsmandsforbund av f. juni idst!. krævet saken avgjort ved vodgift. Næ'værende vodgiftsret b v derpaa ned at. Nor k arbeidsgiverforening hr!" foreagt vodgiftsretten fogende SPØ' maa :. Var maskinførerne ved Hos bruk berettiget ti at negte at forsoke at hode makinerne igang uten wiregutted. Var de øvrige arbeidere ved bruket berettiget ti at gjore fæes sak med rna kinforerne? 3. Var Norsk arbeidsmandsforbund under de foreiggende forhod berettiget ti at boke'e bruket og totte de treikende arbeidere? 4. Er ma kinførerne under de nuværende omstændigheter berettiget ti at negte at forsøke at sætte maskinerne igang uten eer med et indskrænket anta wiregutter? 5. Pigter arbeid mand forbundet at e'statte bruket det tap, det har idt ved streiken? Norsk arbeidsmandsforbunds spø'smaa er saaydende :. Var ofs bruk berettiget ti uten forutgaaende forhanding eventuet vodgift at avskedige 6 arbeidere, for hvike der i overenskomsten e' fa tsat øn og arbeidspads, og at paaægge andre 6 arbeidere maskinførerne at utfore de avskedigedes arbeide ved siden av it eget?. Uar ikke Hofs bruk ved omhandede anedning foranediget arbeid tans og derved gjort brudd paa overenskomsten om forhandinger og vodgiftsretter? 3. Er ofs bruk pigtig ti at betae arbeiderne og deres organisation erstatning for det tap og utæg der er bit paafort ved arbeidsstansningen? Begge parter har paastaat hverandre tipigtet at utrede omkostningerne ved vodgifts aken. Et ferta, nemig formanden, d'hrr. Jensen, Jue og Puntervod ska bemerke : Der har ved Hofs bruk atid været en wi'egut ved hver maskin. Det yne derfor naturig at anse hver enket maskinforer ansat under den fo'utsætning, at der skude være en wiregut ved hans ma kino Denne forutsætning maa regne som en de av deres individuee arbeid kontrakter, saaedes at eie ikke kan være forpigtet ti uten videre at overta wireguttenes arbeide. Naar intet speciet forbehod er tat, maa an nemig gaa ut fra, at deres orpigtese efter arbeidskontrakterne omfatter det arbeide, som ved deres an ætteise paaaa en maskin forer. Vide bruket overfore wireguttenes arbeide ti maskinførerne, maatte det dedor indede forhanding med hver enket av dem, og vide de ikke gaa med paa den nye o'dning, hadde hver av dem ret ti at fortsætte paa de game vikaar, indti de paa vanig maate var bit opsagt. Og hvis bruket sa dem ae op ikke for at bi dem kvit, men fo' at øve p'es paa dem vide der foreigge en ockout fra brukets side, og ikke en streik av maskinførerne. Baa edes stier saken sig efter fertaets opfatning, om man kun ser hen ti deo individuee arbeidskontraktc'. Bporsmaaet bir saa, om den ved konfikten utbrud gjædende tarif a v 907 gi' bruket en anden og storre ret.

124 0 Arbeidsgi verforeningen har henvist ti tariffens 8 a, som er saaydende : 'Arbeidsgiverne ska ha fud frihet ti at bestemme antaet av de arbeidere, om ska anvendes ved hvert arbeide, ikesom de uhind'et ska kunne anvende de maskine' og de arbeidsmetoder, som de finder tjenige.«eftet' denne bestemmese kunde bruket efter hvad arbeidsgiverforeningen hævder søife wir guttene og jaaægge maskipførerne at utføre deres arbeide. Fertaet ska herti bemerke : Viregutene hadde ingen tarifmæssig ret ti at protestere mot opsigesen. Det mante staa ti bruket sev at bedomme, hvorvidt det va' nødvendig at ha wiregutter. Men derav føger ikke, at bruket hadde tarifmæssig ret ti uten videre at overfot'e wireguttenes arbeide paa en anden kasse av arbeide'e. Man maa gaa ut fra, at forhanderne, da de opstiet onssatserne, har hat et visst a'b ide for oie baade kvantitativt og kvaitativt. Det maa derfor ansees som et brudd med tariffens forutsætninger, om arbeidsherren i tarifperioden overfører ti vedkommende kas e av a'beidere et andet arbeide, som tariffen ti og ed har speeiee sa t er for. Naar nye maskiner og nye arbeidsmetoder bir indtort, er det naturig, at a'beideme maa finde sig i de derved skapte nye arbeidsforhod. Det vide være itet rimeig, O de skude kunne kræve de game, forædede arbeidsforhod oprethodt, indti det ved forhanding og eventue vodgift var fastsaat, hvike foger forandringerne skude ha for tariffens onssatser. v. Men kravet om at maskinforeme sku de overta wit'egutt nes R'beide, var ikk frem sat som en foge av forandringer m. h. t. maskineri eer arbeid metode. Det var et nøkent krav om, at maskinførerne i øpet av sin arbeidstid og med samme on 80m fo', skude ove'ta me'e arbeide. Mens bruket saaedes vide fo'rykke forutsætningerne for den bestaaende tarif, hadde det været dets pi!{t først at underkastr sit krav tarifmæ ig behanding efter 8 b. Efter 8 a ha' arbeidsgiveren vistnok ret ti at be temme antaet av arbeidere, men det maa ske indenfo' de g'ænser, som foger av tariffens øvrige bestemmese'. an indskrænker antaet av arbeidere, men han kan ikke derigjennem uten videre paaægge andre arbeidere mere arbeide end tariffens onssatser forutsætter. et tifæde SOi det foreiggende øves de' heer ikke nogen ubijighet, man k'æve', at bruket skude underkastet den paatænkte nye arbeidsordning tarifmæssig behanding gjennem forhanding ed arbeidernes tiidsmænd osv. Det var ingen pudseig indt'aadt omstændighet, som gjorde forandringen paakrævet eer ønskeig. Den had<e ænge været paatænkt, saa der hadde været god ti d ti en forhaandsordning. Arbeidsgiverforeningen har hævdet, at maskinfø'erne iafad burde ha efterkommet brukseierens henstiing ti dem om at gjore et forsøk. Fertaet ska ikke indgaa paa hvorvidt maskinførerne kunde ha vist denne imotekomuc'nhet fo' derved at a v verge konfikten. Nogen pigt ti at gjøre et forsøk badde de ikke, hve'ken efter sine arbeidskontrakter eer efter ta'iffen. Naar de paa sin side hævdet, at den nye ordning ikke ot sig gjennemfore, og nab" der ikke opnaaddes enighet, hadde de efter fertaets opfatning av tariffen ret ti at kræve <en nye orduing og de forandringer, den maatte føre med sig, gjort ti gjenstand forhanding, for den bev sat ut i ivet. Mindretaet, d'hn. Johanson, Pat u og TO'gersen er av den mening, at bruket i medhod av ovennævnte paragraf 8 a er berettiget ti at indfore saadan arbeidsordning, som den der ti igtedcs d wi'eguttenes opsigese. Der handes nemig ikke her om at paaægge maskinforerne noget nyt og fra de'es tidige'e arbeide kvaitativt fo'skjeig a beide. \askinpasningen paaaa dem, og det'es a'beide bev kun kvantitativt øket ved, at de mistet den hjæp, de hadde hat av wireguttene. Naar paragraf 8 a gir arbeidsgiveren fud frihet ti at bestemme antaet av arbeidere, saa igge.' deri, at han har ret ti at gjennemføre en arb!'idsordning, som den her omhandede. v00'vidt den paa grund av arbeidsøkningen burde medfore en ønsfo'bedring, fik saa efterpaa bi gjenstand for organi ationsmæs ig behanding efter paragraf 8 b. Efter mindretaets opfatning handet derfor maskinførerne i strid med tadffen, da de negtet at gjenojta arbeidet uten wi'egutter. De skude ha gjort det forsøk, som deres arbeid gi ve' henstiet ti dem at gjøre. Paa den anden side vide an anset det mest hensynsfudt av bruket, om det hadde indedet forhandinger med arbeiderne tiidsmænd, for det var gaat ti den nye arbeidsfo'ordning, særig da det kunde synes rimeig, at ma kinførerne fik et on tiæg for det fo'okede arbeide. Efter det anførte finder fet'taet, at maskinforerne ikke var forpigtet ti at sætte

125 ma kinerne igang uten wiregutter, og at skyden for arbeidsstansen derfor igger bos bruket. Mindretaet mener derimot, at maskinforerne burde ba gjort et forsok, og at skyden for arbeids tan sen derfor igger ho dem. Under konfiktens gang traadte den nye tarif av 9 i k aft. Saave fertaet som mindretaet tinder at denne nye tarif ikke medforte nogen forandring i den situation, som foreaa ved dens ikrafttræden. Mindretaet mener, at den pigt arbei deme efter den game tarif badde ti at gjore et forsok, d n hadde de og aa efter den nye tarif. Og fertaet mener, at den nye tarif i saa henseende ikke har paaag dem nogen storre pigt end den game. Antar man aaedes som fertaet at skyden for konfikten er hos b'uket, saa er det en konsekvens derav, at arbeidsoandsforbundet indpnfor den ovig ordens grænser hadde ret ti at advare sine medemmer mot at ta arbeide hos bruket. Nogen anden bokade er ikke saavidt opyst foretat. Ut fra mindretaets syn paa konfiktens aarsak var derimot bokaden uberettiget. ed hensyn ti det er tatningskrav, som er reist, ska bemerkes : Arbeid mandsforbundet har paa ta at, at der ska betaes e'statning ikke bot ti organisationen, men ogsaa ti de enkete arbeidm'e. Forsaavidt der hermed tage igte paa arbeidernes muige ret efter deres individuakontrakter, finder et ferta, be taaende av formanden og de herrer Johanson, Patou og Torgersen, at vodgiftsretten avne' mandat ti at behande det sporsm aa. Vodgiftsavtaen knytter sig ti tariffen og omfatter derfor kun de ta'ifmæssig bjemede krav. De enkete arbeidere krav i henhod ti deres individuakontrakter igger utenfor. Arbeid giverforeningen har vistnok ikke speciet prote te't mot den form, som arbeidsoandsforbundet ha' git vedkommende sporsmaa, men det vide være betænkeig deri at ægge en vedtagese av, at vodgiftsretten mandat utvides ti at omfatte krav, om igge' utenfor vodgift avtaen, Et mindreta d'brr. Jensen, Jue og Puntervod tinde', at vodgiftsretten kan behande dette krav, da der ingen protest er f'emsat mot reaitetsbehanding av det. Dette mind'eta fin der end videre, at bruket maa tipigte at betae sine arbeidere erstatning for, at de uten opsigesc' maatte sutte sit arbeide, atsaa er tatte dem 4 dages on. Med hensyn ti erstatningskravene iovrig er samtige rettens medemmer enig om, at de' ikke er betingeser tistede for at tikjende erstatning. Fra begge sider synes man at ba bandet ut f'a den opfatning, at man var i in gode ret. Men har man ikke hat forstaaesen av, at man ved sin optræden krænket ine tarifmæsrige pigter, og naar det videre om her ogsaa inden rette\ er dete meninger om hvem, som bærer skyden for bruddet, da er det ikke biig at jaaægge nogen av pa'terne det okonomiske ansvar fo\' den andens tap. Arbeidsgi verforeningen har frem at et sporsmaa, om de andre arbeide'e ved fabriken var berettiget ti at gjøre fæes sak med maskinfor('[ ne. Vodgift retten finder ikke grund ti at besvare dette spørsmaa. Det bev nemig ikke aktuet under konfikten. Fabrikken maatte stanse, naar ma kineme ikke bev at igang, og fra brukets side bev de' ikke gjort skridt ti at skafe sig andre maskinforere. Heer ikke bev der tibudt de andre R'beidere anden y se ættese. ed hensyn ti sakens omkostninger er vodgiftsrettens samtige medemmer enig Di, at hver part bør bære sine omkostninger. henhod ti voteringen bir spørsmaaene at besvare saaedes : Ti arbeidsgiverforeningens sp. og arbeidsmandsorbundet sp. : Hof bruk hadde ikke ret ti uten efter forhanding og i tifæde vodgift at paaægge rna kinforerne at utføre wir gutterne arbeide. Arbeid mandsforbundet sp. : Besvares med ja. Sammes sp. 3: Besvares ikke, forsaavidt angam' arbeidernes individuee krav. Besvares forovrig med nei. Arbeidsgiverforeningens sp. : Besvares ikke. Samm!:s sp. 3: Arbeidsmand forbundet hadde ret ti at totte arbeiderne og inden ovgivningens ramme at bokere bruket. Sam Oes sp. 4: Be vares med ja. amme sp. ): Be vares med nei.

126 Honoraret ti formanden ansættes ti 5 kroner og honoraret ti hver av 'ettens ovrige medemmer ansættes ti 60 kroner, Pm'terne bærer hver sin havde av disse honorarer og bærer forov'ig hver sine utgi fter. Vodgift ang, "Den sorte tave". Efter bygningskonf ikten 90 offentiggjorde saave Murerforbundet som Arbeidsmandsforbundet ende streikbryte'e. Dette mente a'beidsgi verforeningen var i trid med avsutning overenskomsten og forangte forbanding ang. saken. Begge forbund avviste forhanding Oe den beg'undese, at offentiggjo'esen var et indre organisationsspor maa, som ikke hadde noget med avsutningsoverenskomsten at gjøre. Arbeidsgiverfor'eningen ana saa proees mot de to forbund og ved byretsdom av. deebr. 9 bev forbundene domt ti at medvirke ti fo handing. Efter forutgaaendr forhanding gik spørsmaaet ti vodgift. Vodgiften var fæes fo' de to forb und og O vodgiftsmænd var av forbundene opnævnt A. Jue og advokat eibe'g og av Arbeidsgiverforeni ngen advokat Havorsen og disponent o'deiussen. Som opmand vagtes assessor Backer. For ArbeidsgiverfO'en ingen madte ekretær Paus og for forbundene seki'etær v ri' versen. Moter avhodte. og 9. novbr. og 0. deebr. og 'etten avsa saadan kjendeise: Efterat der vaaren 90 var opstaat en arbeidskonfikt in den bygningsfagene i K'i tiania, bev der ti biæggese av denne avsuttet en række den. juni undertegnede overenskomster meem arbeidsgivernes og arbeidernes organi ationer, hvorved særskit for de enkete faggrujper bev truffet bestemme] er om øn m. v. fo'bindese med disse enkete overenskomster bev der sutteig for samtige fag under et vedtat en overenskomst saaydende : Man e' enig om, at a bokade og fiendtigheter straks ska ophøre, og ska aave de organiserte som uorganiserte arbeidere gjen idig soke at oprethode et godt forhod.«kvartas'apport for Norsk Murerforbund, utgit jui 90 findes under over' skriften > Streikbrytere«en n o tis saaydende : Under konfikten i K'istiania brot ikkr en eneste organisert mand ut, men avd inger og medemjer gjores i medhod av 6, p. 8, bekjendt med at fogende muret'e. der tidigere har vær t or'ganisert, har R'beidet under streiken. (Derefter oprcgnes en række navne, hvorefter fortsættes) derti kommer ende fækkere<, som ikke kan komme ind i yor organ isation. ngen av ovennævnte kan indtages i nogen avdeing fo' de faar ordnet sig \ d Kri tinnia avdeing.arbeidsmanden«for august 90 bev keedes under overskriften Den sorte tave«indtat en notis saayd'nde: nder Kr.a sten, jord og ementarbj. ønsbevæge ' i sommer har føgende heter optraadt SO strcikb'yte'c, byorfor de rapporteres ti Den orte tave«. (Derf ' opregnes en række navne.) o'sk arbeidsgive'forening fandt, at di se to offentiggjoreser var stridende mo d n o venjo ' eiterte over nskomst av 90 og forangte henhodsvis overfor Nor k mu'e'forbund og Norsk arbeidsandsforbund spø'smaaet he'orn undergit for'h anding, eventuet vodgift. Da de nævnte forbund negtet at yde sin medvirkning herti ana arbeidsgiverforeningen proeesse' mot forbundene, og ved Kr.a byretsdom av / 9 bev forbundene overesstemende med arbeidsgiverforen ingens paastand dømt ti at medvirke ti forhanding. Efterat forhanding møte har fundet sted den G 9 9 meem arbeidsgiver'for'eningen og Norsk arbeidsmandsforbund og den 6/9 9 e m a'beidsgiverforeningen og Nor'sk murerforbund uten enighet kunde opnaaes, har arbeidsgiverforening n nu indhragt sakerne fo' nærværende vodgift ret. Arbeid giverforeningen ha' for'cagt vodgift retten føgende spør maa ti besyar se : E' de av NO' k arbeidsmandsforbund og de av Nor'Sk murerforbund i deres re p. fagbjade i 90 offentiggjorte i ter oyer arbeidere, 0 hadde a'beidet Ude' byg

127 ;3 ningskonfikten i Kristiania i 90 stridende mot overen kom t av /6 90 ang. avutningen av nævnte konfikt? Arbeidsgiverf. har paastaat, at dette spørsmaa maa bi besvaret med ja. De forbund har paastaat, at spørsmaaet maa bi at besvare med nei. Vodgift retten antar enst., at det ved de avsagte byret domme maa anta avgjo't, at orsk arbeid giver!. har forme kompetenee ti at paatae ovennævnte offentiggjore e, hvis renne offentiggjørese kan ansees stridende mot overenskom ten a v /6 90. :M. h. t. reaiteten har de indst. væsentig gjort gjæd nd, at overenskomsten har sin begrænsning baade m. h. t. tid og virkning, idet den paa den ene ide a ne be,'ører de forhod, som umiddebart gir sig tijkjende, naar a'beidet opages efter en tt'eik, og at den ikke kan paabe'opes, naar der som her ikke foreigger nog nkage over opstaat tvist paa nogen a'beidspads. Vide,'e fremhoder de indst., at offentiggjøresen kun er et indre administrationsaniggende, hvis hensigt er ove,'ensstemmende med forbundenes ove at gi vedkommende avdeinger underretning om, hvike arbeidere er forhindret fra at optages om medemer av organi ationerne, og at det maa igge utenfor overen komstens mening og indhod, at der ved denne skude være indrømmet arbeidsgiver!. ret ti at bande sig ind i dette administration pørsmaa. Der er under vodgiftssaken, dok., erkæringe' fra de forhandere, som detok i de forhandinger, der gik forut for avsutningsoverenskosterne i UJ0. Landsorganisationens forbander, hr. Oe O. Lian, har erkært : at avsutningsoverenskomstens bestemmese, saaedes som forhandingerne bev ført efter min overenskomst, kun tok sigte paa forhodene paa arbeidspadsene, saaedes at arbeidets gang ikke ved optræden fra den ene eer anden part bev for tyrret.< "orsk arbeidsgiverf.s forh ander, hr. Axe Amundsen, ba' erkært : 'at jeg, SOi forhander, gik ut fra, at av utningsoveren kostens bestemmeser skude gjæde uten nogensomhe t begrænsning ti forhodene paa arbeidspadsene, ikesom jeg ingen grund hadde ti at tro, at hr. Lian gik ut fra en anden forutsætning, der ingen omhe t hjemme hadde i overenskomstens!ird.< Rettens ferta: f0'nanden, Corneiussen og Havorsen anta', at det 'emsatte spørsmaa maa besvare med ja. Fertaet finder, at ove'enskomsten efter dens ordyd ikke kan begræn es paa den av fagforbundene hævdede maate. Overenskosten paaægger de organiserte og uorganise'te arbeidere gjensidig at soke oprethode et godt forhod. Man antar, at dette paaæg maa gjæde ikke aene forhodene, som taar i forbindese med arbeidets gjenoptagese, men at det ogsaa maa gjæjde fremover. Man finder videre, at paaægget ikke kan begrænses ti at gjæde forhodet aene paa arbeidspadsen, men ogsaa utenfor samme forsaavid det kan antage at dra føger for forhodene paa arbeidspadsen. Man fin der videre, at paaægget ike aa meget maa gjæde o'ganisationerne som de enkpte arbeidere. Spørsmaaet bir derfor, om de paatate offentiggjøreser er egnet ti at indvirke paa det gode forhod, som overenskomsten tisigte' at søke op'ethodt. Fertaet finder, at dett PO' maa maa be vares bekj'æftende, da offentiggjoresen medforer en næriggende muigbet og risiko for, at de organiserte arbeidere paa grund av denne offentjiggjøres vi gjore forsok paa at bryte det gode forhod, som ove'enskomsten skude søke gjennemfort. Om denne føge e' tisigtet kan ikke være avgjørende. Heer ikke kan offentiggjoresen berettiges ved henvisning ti forbundets ove, da diss ove ikke kan hjeme forbundene ret ti at bryte en ove'enskom t med en anden part. Man find!'r, at en under proeedyren paaberopt vodgiftskjendeise avsagt / d. a., der angaar en senere oprettet overenskomst, indehodej' en væsentig støtte for fertaets avgjøre e. Jindretaet : Jue og Heiberg kan ikke finne, at avsutningsoveren komstens be temmeser bar anvendese paa de forhod, som foreigget i næ'værende sa k. Det er dokumentert, at rapporteringen ha' hat indfydese paa arbeidsforhodene ved nogen av de bedrifter, som er berørt av overenskomsten. SPO' maaet er derfor i a aminde igbet det, OD de to forbund efter ove'enskomsten er forpigtet ti at undate saadan rapportering, som det ber er tae om. Mindretaet mener, at der maa ægges en væsentig ve/!,t derpaa, at rapporterne danner et institutionsmæ sig ed i arbeiderorganisationernes virkemaate fastsat i deres ove og baandhævet ved deres praksis i ængere tid, saaedes ogsaa efter overenskomsten i 908, der i at væsentjig var ensydende med den he' foreiggende, Hvis arbeid giverf. under forhandingerne i 90 har hat ti hen igt at tvinge arbeiderorganisationerne ti at hande i trid med sine ove og in prak is, burde den ha forangt dette indtat i overen komsten paa en saadan maate, at arbeiderne forhand

128 4 er bev uttrykkeig gjort opmerksom paa denne overenskomsten rækkevidde. DeUe kan imidertid mindretaet ikke finde ba været gjort. an fin der tvertimot, at 'e' netop i dette punkt vi efterate tvi, ikesom det er paa det rene, at en fortokning av bestemmesen, som den her hævdede, ikke har været nævnt under fo'handingerne, Det forekommer mindretaet, at det kun ved en noksaa outreret fortokning kan ægges en aa vigtig og ny avgjorese ind i overenskomsten. Dennes karakter av en avsutningsove'jnskomst saave som dens form synes be temt at tyde pa a, at hensigten kun har været at ophæve de vanskeigheter under a?'beidet, om konfikter etteig kan gi anedning ti. Rapporten har, iføge de to forbunds ove, den speeiee opgave at gi avdeingerne anedning ti at ove den kont'o med nye medemmer, som organi ationerne vi ove. En bekræftende be vareise av det fremsatte spørsmaa vi derfor paa en efter mincretaets mening ganske farig maate gripe ind i den ene av overense mstens parters handef'ihet. Med denne opfatning kan mindretaet under enhver omstændighet ikke inde, at rapporterne bir uberettiget av den grund, at de' muigens kan tænkes at faa indfydese paa arbeidsf rhodet, naar det som her ikke er paavist g heer ikke paastaat, at den har hat saadan indfydese. indretaet kan beier ikke finde, at vodgiftskjende en av 9 har nogen præjudic rende indfydese paa denne saks avgjørese. Vodgiftsretten inder enstemmig, at vodgiftssakens omkostninger bo' ordeies m d en havpart paa hver av parterne, idet fertaet bemerke', at det har agt vegt pa a, at tvi ten her angaar en overenskomst, som er avsuttet for kjendeisen av / 9. henhod ti voteringen formueres saadan konktsion : Det av Norsk arbeidsgiverforening fremsatte sporsmaa.besvr es med : Ja. Sakens omko tningc' utredes med en havpart av hver. Saærerne fa tsættes med 80 kr. ti hver av mændene og 0 ti formanden.. C. Backer. Peter C0'neiussen. Otto B. Havo'sen. (Jusm Heiberg. And'. Jue, njuriesak. Dom angaaende benævnesen "streikbryter". Under ockouten ifjor sommer avhodtes et arbeiderstevne ved Gjeithus. referatet f'a stevnet stod i Fremtiden < føgende avsnit : Da Otoget ra Drammen igaar kom ti Gjeithus station, bev man mott av a' beiderne med faner og Dusik, og under Soeiaistmarsjens tone' toget man op ti Roighetsmoen, hvor tevnet skude bodes. Underveis gik Jan forbi en streikbryter Kristian Byes hus, hvor musikken forstummet, og fanerne sænkedes.< For dette saksokte Kr. Bye (sasmester paa Katfos) badet 'Fremtiden<s redakto' Torgeir Vraa. Ved meddomsret i Drammen bev saken behandet tirsdag og onsdag 6. og 7. mars. For aksokeren motte advokat Otto B. Havorsen og fo' saksøkte ovetetssakfører Puntervod. Som vidne' i aken avbø'tes Broce Michasen, sekretæ' Sverre versen, direkto' Heiberg, ingeniø' N. Th. SvenRen, sakforer Geo'ge Paus, brukseic' Kr. Myb'e, sekretær Axeson (Nationafo'bundet), sekretær Gunnar Sethi og 3rbeider Akse Bye ( aksok rens bro'. Universitetsstipendiat kand. mag. Edva'd Bu frema en bi torisk,fiosofisk utredning av ordet 'streikbryter<, avfattet av profes or Hjama' Fak og ham ev. Lørdag 30. mar fadt dom i saken. A v domspræmi serne hitsættes : Retten ska beme'ke : Det syne temmeig givet, at den deonstration, der som i stevningen anfort bev ovet mot saksøke'en derved at fanerne sænkedes og musikken forstummet, indehodt en graverende ærckrænkese mot ham, hvorfor de som utforte demonstrationen og ophavsmændene ti samme antageig maatte ba kunnet strares. Nu er det en sikker rege i norsk ret, at ogsaa presserefenter av ærekrænkeser kan være strafba'e (se f. eks. R.t 909 s. 33 ff.), og det e' derfor ikke sikkert, at den paakagede pas us i artiken vi de væ'e straffri sev om den aene

129 5 kunde opfattes SOU et rent objektivt og nøkternt 'eferat av optrinet. Retten anser det imidertid upaakrævet at avgjøre dette spørsmaa og at d'øfte om ordet streikbryter i ae tifæder og anvendese' indehoder en ærekrænkese. Reten finde' nemig, at nævnte tirade i artiken ikke aene kan opfattes som et bot og bart refe'at, Uen at sak økte ved at anvende benævnesen streik bry ter O saksøkeren bar tiøiet denne en ny ærekrænkese kan hænde ve saa føeig som den demonstrationen indebar. Man kan nemig saavidt for taaes ikke undgaa at se det i artiken brukte uttryk streikbryter«i ys av den karakteri tik Fremtiden" eers gir av den ka se personer som badet regner som streikbrytere, og hvorunder det henfører saave organi erte om uorganiserte arbeidere, der arbeider under ockout eer treik. en artike i badet or 9. juni 9 med overskrift Streikbryteren" kades saaedes n streikbryter for en forræder og en Judas. Og i en artike for 4. juni 9 (atsaa nøiagtig en maaned før den paakagede artike fremkom) betitet : Opsigeserne utstedes. Streik bry te re søkes' betegne streikbrytere ogsaa som Judas'C' og som kas eforrædere og mørkets mænd og skidres idetheetat om ærdees ned værdigede mennesker. Naar man æser disse og de øvrige under aken dokumenterte artiker i Fremtiden" for samme aar, kan man ikke være i tvi om, at ordet streikbryter og aa i det tifæde saken gjæder, e' brukt i en meget odiø betydning og at det ho badets æsere maatte "ække hatefude forestiinger om sak økeren. Dete sid te maa saksøkte ha for taat, og han maa ikeedes ha indset, at saksøkeren naturigvis vide føe sig meget saaret og krænket over betegnesen, særig paa' den bev indtat som en begrundeise for eer forkaring av den ærekrænkende demonstration som samtidig ' ererte. Den om tændighet, at denne demonstration virkeig har fundet sted og at saksøkeren har arbeidet unde' ockouten synes ikke at kunne fri saksøkte som den, de' har ført sandhetsbevis. Da det nemig maa ige at være den raadende samfundsopfatning i VO't and, at en uo'ganisert arbeider og speciet en formand int t uhæderig eer morask astværdig foreta ' sig ved at arbeide unde' en ockout ee' st'eik, maa det karakteriseres som ganske utistedeig og utibørig at betegne en saadan PC'son paa en maatc, der i virkeigbeten indehoder en haard dom over bam g en beskydning for at være en k as eforræder og et meget daarig og foragteig menneske. Men for en saadan dom og beskydnings berettigese og sandhet har saksøkte intetsomhest bevis fort. Saksøktes forhod rammes derfor av str. 47, og da det sevføgeig maatte forutsætte, at den paakagede artike vide bi saksøkeren bekjendt, ogsaa a v str. 46. Saksøkte kunde hvc'ken ansees pigtig ee' nødsaget ti at uttae sig som skedd eer kan siges at ha uttat ig ti berettiget varetagese av eget eer andres tarv. Artikeen fremkom rigtignok under ockouten, da det var av intere e for de organiserte arb idere at avskrække de uo'ganise'te fra at arbeide, men det kan sevføgeig ikke erkjendes berettiget at bruke en fo'brydese i dette tifæde atsaa en ærekrænkese som midde i kampen meem de organi erte arbeidere og arbeidsgiverne. SpørsmaaE't om saksøkte ha' vist tibørig agtsomhet er uten betydning, da ærekrænke en er fremført offentig. Da saksøkte saaedes ikke har ført sandhetsbevis for uttrykket»streikbryter", d. v. s. ikke godtgjort, at denne betegnese "a' sand, iafad ikke i den betydning, bvori uttrykket i det foreiggende tifæde maa antages benyttet vi det bi at mortifieere. traff n ansattes ti 0 kroners bot (subsidiært 9 dages fængsej), idet i formidende retning toges i betragtning, at artikeen fremkom under en ockout, da sindene var meget opagitert, og at Fremtiden ", hvis redaktør saksøkte er, eies av et aktieseskap, hyori de i demonstrationstoget detagende foreninger er aktionærer og at saksøkte hadde faat specie hcnsticn f,'a nogen av disse foreningers tiidsmænd om at omtae demonstmtionen mot saksøkeren i badet. Saksøkte bev derho tipigtet at betae saksøkeren 40 kronei' i sak omkostninger. Derimot fandt retten ingen ærig grund ti at paaægge sak økte at utrede en sum ti dommens kundgjørese. Dommen var enstemmig. Paa spo'smaa erkærte Vraa, at han ikke vedtok dommen, men forangte den indanket for cn høiere instans.

130 6 Den sorte tave. Meddomsretsdom. A'beidsmandene for augustseptember 9 stod under rubrikken Den orte tave«indtat fogende : Fogende herrer har arbeidet under ockouten paa Rostvangen, enkete hee tiden og mange or kortere tid : Og saa føger on ang navnefortegnese og tisut staar tifoiet : Efter opfordring fra foreningen indsonder jeg dette. Med soidarisk hisen Martin Graada (kasserer). 3 av de paa isten opforte, nemig stiger Peder Eggen, materiaforvater Johan Ostby og scheiderbas Kar Rustand, indkadte Martin Graada for forikskommission en i Kvikne den G. febr. Forik bev ikke indgaat og saken som injurieproces henvist ti retten. Meddomsret bev avhodt paa Ny troen 8. og 9. februa" For saksøkerne motte sakforer Heyerdah, Ton et, og for saksøkte ove''etssakfo' ' Punte vod. sakens anedning var indstevnt en række \'idner, der avgav forkaring og det bev ved vidneavhoresen godtgjort, at saksøkerne hadde a'beidet under treiken ved taugban astningen. kke desto mindre bev GraadaJ dømt for forbrydese mot straffeovens parag'af 46 ti en bot av 0 kr. Lagmandsretsdom. Aar 9 den 9. mai bev av agmandsretten for edemarken og Kristian aggn i privat straffesak avsagt aadnn Johan ø tby, Pede' Eggen og Kar Ru tan mot Martin Graada dom: Under streiken og ockouten ved Røstvangens gruber sommeren 9 erhodt saksokerne i denne sak, stiger Peder Eggen, materiaforvater Johan Østby og skeider Kar Rustan skriftig ordre ti at utfore arbeide med tran port av utb'utt kis, hviket arbeide ikke henhørte under de'es tiinger. Da de saksøkende, som ikke var organiserte arbeidere. efter sin kontrakt ansaa sig forpigtet ti at ete'komme ordren, utførte de arbeidet. Efterat streiken og ockouten va' hævet bev der i badet.arbeidsmandene, som er O'gan for Norsk arbeidsmandsforbund, i badet nr, 89, augu tseptember 9 under over kriften Den sorte tavee indtat et in erat saaydende : eføg nde herrer har arbeidet unde' ockouten paa Røstvangen, enkete hee tiden og mang!' fe' kortere tid : stiger Peder Eggen, Aaen ate'iaforvajter Johan Østby fra Tydaen skeider Kar Rustane samt fere and'e navne. A'tikc suttet saaedes :»EftC' opfordring fra foreningen indsender jeg dette. M!'d oidarisk hisen. artin Graada, 'kasserer.e Efter fo'gjæves forik mæging saksøkte nævte personer Martin Graada ved Nordre Østo'(aens meddomsret, ved hvis dom av 9, febr. 9 saksøkte for forb'. mot stri. 46 idomtes en bot av 40 krone' ti stat kassen, subs. frengse i 8 dage, samt tipigtede at utrede i sak omkostninger ti stat ka sen 0 kroner og ti saksøkerne Peder Eggen, Johan ø tby og Ka' Rustan 50 kroner, Efter erhvervet samtykke fra hoie tet'ets kjæremaasutvag er saken indb'agt ti fomyet behanding ved agmandsret.

131 7 Der er unde' aken ti agretten stiet sporsmaa Oi aksøkte er kydig ti traf efter str. 47 og 46. Begge disse SPO' aa er av agretten besvaret benegtende. Der er ogsaa stiet spo'smaa ti agretten Oi saksøkte Martin Graada er ansvarig for at ha indrykket den foran refererte meddee e i nævnte bad om kedd, og om dette er egnet ti at skade en andens gode navn og rygte eer ti at ut ætte ham fo' tap av den fo' hans stiing eer næring fornodne tiid, ti hviket spørsmaa er knyttet et tiægsspørsmaa gaaende ut paa, om der er fort beds for sandheten av den i spør maaet nævnte beskydning. Begge disse spørsmaa e' av agretten be varet bekræftende. henhod ti agrettens kjendeise vi sak økte bi at frifinde. Under hensyn ti agretten kjendese, antages saksøkerne at maatte tipigtes at utrede erstatning ti saksøkte, idet man efter utfadet av denne maa anta, at saksøkte ikke har git rimeig anedning ti soksmaaet. Ti kjende for ret : Saksokte Martin Graada frifinde. C' tatning ti saksokte i henhod ti trfpe. 455 betaer aksokerne Peder Eggen, Johan Østby og Kar Rustan in soidun 50 et hundrede og femti krone'. Dommen opæstes i retten. O. A. Eg. L. A. Tme, kst. Ch r. Randers. Rigtig utskrift. Skaar. Skaa)', retsskri ve'.. ovedspø'smaa (ti hvis bek'æftende besvarese utk'æves mere end 6 stemmer) : Er saksøkte Martin Graada skydig i at ha søkt at bevirke eer at medvirke ti, at noget vinder titro, der er egnet ti at skade en andens gode navn og 'ygte eer at utsætte ham for hat, ringeagt eer tap av den for hans stiing fornodne tiid derved at han i badet Arbeid manden nr. 89 for augustseptember 9 har indrykkct i eer adet indrykke en artike under Den sorte tave< saaydende :.Føgende herrer har arbeidet under ockouten paa Røstvangen, enkete hee tiden og mange for korte'e tid : Stiger Peder Egge fra Aaen, materiaorvajter Johan Østby ra Tydaen, skeiderbas Kar Rustan, Efter opfordring fra foreningen indsender jeg dette. Med soidarisk hisen. Retten besvarte dette med : Nei. Martin Graada, kasserer.. ovedspørsmaa, ti hvis bekræftende be vareise utkræves mere end 6 stemmer : Er saksøkeren Martin Graada skydig i retsstridig ved ord eer handing at ha tiføiet en anden en ærekrænkese eer medvi'ket herti derved at han i badet.arbeidsmanden< nr. 89 for august sptember 9 3. aargang ha' indrykket eer att indrykke en artike under Den sorte tave< saaydende : Føgende herrer har arbeidet under ockouten paa Rostvangen, enkete hee tiden og mange for kortere tid Stiger Peder Eggen fra Aaen, materiaforvater Johan Østby fra Tydaen, skeidebas Kar Rustan, Eter opfordring fra foreningen ind ender jeg dette. Med soidarisk hisen. Martin Graada, kasserer. Rettens sva ' : ei. 3. Spørsmaa, der kun bir at besvare, saafremt agretten besvarer det i spørsmaa frem atte spørsmaa benegtende og ti hvis bekræuende besvarese utkræves mere end havdeen av stemmerne :

132 8 E' Martin Graada ansvarig for at ha indrykket eje' att indrykke føgende mcddeehe i Arbeidsmandcn«nt'. 80' for augustseptember 9 under»den sorte tave«: Føgende he'rer har a'beidet un det' ockouten paa Røstvangen, enkete hee tiden og mange for korte'e tid : Stig ' Peder Eggen fra Aaen, materiaforvater Johan Østby f'a Tydaen, skeidebas Kar Rustan, Efter opfordring fra foreningen indsender jeg dette. Med soidarisk hisen. jartin Graada, kasserer. og er dette egnet ti at skade en andens gode navn og rygte ejer at utsætte ham for hat, 'ingeagt eer tap av den for han tiing eje' næ'ing fo'odne tiid? Retten : Ja med mer end havdeen av stemme'e. 4. Tiægsspørsmaa, ti hvis bekræftende besvarese utkræves mer end havdeen av stemmerne. Spø'Saaet besvares kun, saafremt pø' maa 3 besvares bekræftende : Er der ført bevis for sandheten av den i spørsmaa 3 nævnte beskydning? Retten : Ja med over havdeen av stemerne. Borgarting og Agders agsto p. t. Gjøvik, O. mai 9. L. A. Tue, kst. Rigtig gjenpart. p, Hvamstad. Tm'is Svebye. Borgarting og Agders retsskrive embede. kaar. P. L. Vevren. Norsk centraforening fo r boktrykkere. Tvist om ekstragodtgjørese fo r heigdagsarbeide og ret for den ene part at utgi en "veiedning" i tariffen, Paa et avistrykkeri i K'istiania op tod der tvist O hvorvidt nat ætterne kude ha ekstt'agodtgjørese for arbeide nat ti skjærtorsdag,. paaskedag 0.. dage. Arbeiderne undot at utfore arheidet for de var tisagt ekstragodtgjorese. Saken bev av vedk. trykkeri indbragt for NO'Sk boktrykkerforening, Det kom ti forhandinger tyreme imeem, og da disse ikke forte ti noget resutat, fo'angte boktrykkerforeningen saken avgjort ved vodgift. Mens underhandingerne førtes om denne sak bev de' av K'.a avdeing utgit en»veiedning i styktariffen «. Ogsaa denne gav anedning ti forhandinger ; men heer ikke disse forte ti noget resutat. Norsk bokt'ykkerfo'ening fo'angte saa disse saket' unde'git vodgiftsretsbehanding, hviket Kr.a avdeing fandt ikke at kunne gaa m d paa, da det var spørsmaa tariffen uvedkommende. For imidertid at undgaa rets ak noget Norsk arbeidsgiverforening bebudet, efterat den av boktrykkerforeningen var bit overatt saken besuttet. c. f. b. at;a tvisten om, hvorvidt spørsmaaene va' av den art at vodgift kunde forange av den ene part, avgjore ved vodgict og den 6. jui be" av vodgift retten av agt saadan kjendeise : Meem Den norske boktrykkerforening, Kristiania distrikt (foreningen av arbeidsgivet'e i faget) og NO'sk centraforening fo' boktrykkere (foreningen av arbeide'e i faget) er der suttet en overenskomst, kadet»boktrykkertarif for Kri tiania«, som ha' gy dighet siden. mars 907. Denne tarif indehoder bestem meser om arbeidstid og arb idsøn m. m. i faget. Den gir ogsaa reger om avgjørese ved vodgift av nærmere

133 9 betegncde tvistigheer meem arbeidsgivere og arbeidere eer meem de kontraherende organisationer. Boktrykke"foreningen har nu begjært avgjort ved vodgift efter tariffens reger fogende sporsmaa, som der e' tvist om meem den og Centraforeningen :. ar arbeiderne ved aviserne uten fornyet overen kom t ret ti at forange ekstragodtgjørei e for arbeide nat ti skjærtorsdag og. paaskedag eer ignende heigdage?. Hvis en saadan godtgjørei e negtes utbetat, har da a'beiderne ret ti uten videre at nedægge arbeidet? 3. ar nogen av parterne ret ti ensidig at utsende en 'veiedning' ti den av parterne i fæesskap vedtagne tarif? 4. (Hvis sporsmaa 3 be vares med ja). Maa ikke veiedniujren tibakesende, naar der i den kan paavises fei? Videre ønskes, hvis pørsmaa! besvares med ja, 5. rigtigheten av veiedningens enkete punkter provet av vodgiftsretten. Centraforeningen auser ig ikke pigtig ti at underkaste de nævnte tvistigheter vodgift, men samtykker i denne avgjøresesmaate, hvis det ved vodgift efter tariffens reger' findes, at boktrykkerforeningen har ret ti at k'æve den. Ti sakens behanding er traadt sammen en vodgiftsret, som be taar av 3 arbeidsgiverj'epræsentanter, vagt av boktrykkerforeningen, nemig A. Grøndah. O. Christofersen og Marius Stamnes, og 3 arbeiderrepræsentanter, vagt av eentraforeningen, nemig Joh. Rogne, Joh.s Huthin og Ludv. Svendsen, samt som opmand, vagt av Kr.a magisr'at, asse SO' Herman Lie. aken ha' været behandet av av retten i møter den J. og 4. juni sid t. og bev i det sidste av disse møter optat ti foreøbig avgjørese av, om boktrykkerforening us krav paa vodgiftsbehanding av de foran nævnte tvistigheter kan gi ve medhod. A vgjøreseu beror efter tariffen paa, om vedkommende tvistigheter kan ie at vær'e meningsforskjeigteter angaaende tarufen. Kun om saadanne bestemmer nemig tariffen, at de ska avgjøre ved vodgift. Ogsaa tvistigheter om andre arbeid forhod kan efter ta rien avgjor'es paa samme maate, men kun hvis parterne e' enig i det. Opmanden ska for hvert av de foreagte spørsmaa med hensyn ti adgangen ti at kræve avgjørese ved vodgift bemerke: Ti : tariffens bestemmes det b. a. : Overarbeide fra den ordinære arbeidstid sutning og ti k. aften betae med 50 pet., efter k. med 00 pet. ti vedkommende øn Søn og hejigdagsarbeide samt arbeide paa aftnerne for søn og hcigdage maa i henhod ti fabrikoven ikke finde sted ; tiates saadant, godtgjore dette med et tiæg av 00 pet. indtij k. aften, efter k. 60 pet.. Men i forbindese herm d sier parag'afen føgende : Fra disse be temmescr undtages aviser, for hvike særig overenskomst maa træffes.' Under saken er det opyst, at fere aviser i Kristiania i medhod av den idste bestemmese har truffet overenskom t med sine boktrykkerarbeidere om fa t ukeon henhodsvi for dagarbeide og natarbeide. Spørsmaaet er nu, om den avtate øn for natarbeide ogsaa kan antagcs at omfatte arbeide nat ti visse heigdage (skjærtorsdag og ignende) ejer' om der tikommer arbeiderne ek tragodtgjørese herfor. Jeg mener, at dette spørsmaa ikke angaar tariffen, men aene de særige ove' enskomster, som er truffet meem aviserne og deres arbeidere. aadanne overenskom ter har vistnok hjemme i tariffen, men er ikke nogen de av den. Tariffen viker netop her padsen og overenskomsernf\ træder i dens ted. Tvisten faar ogsaa en egen skikkese i tifæder av denne art. Der spørres ikke om, hvoredes man ka for taa en enket, skriftig avfattet overen kom st meem de kontraherende organisationer, men striden gj æder en række overen kom ter, som er av uttet uavhængig av hverandre meem arbeidsgivere og deres arbeidere enketvis og vistnok i amindeighet ganske formøst. A v dis e overenskomster kan en forstaaes paa den ene maate, en anden paa den anden. De faktiske omstændigheter, som har betydning for tvistens øsning behøver jo ikke at være de samme overat. Det e' desuten en tifædighet, om de kan opyse tifred tiende, hvis de ikke er paa det rene. Ti : Tariffen bestemmer b. a. :»Enhver' opstaat tvist ka behandes av forening rnes bestyreser. aaænge saaian behanding foregaar eer aafremt aken er hen kudt under vodgift, maa ikke avgjørese fremtvinges av enket personae ved arbeid stansning eer ignende,' Efter hvad der e' forkart under saken, tisigter det spørsmaa, som under nærværende punkt er foreagt av boktrykkerforeningen, at faa avgjort, om den anforte

134 _. 30 bestemmese i tariuen O' ti binder for, at arbeidere, som nv vedkommende aviser negtos ekstragodtgjør' se for arbeide nat ti skjærtorsdag og ignende heigdage, ned ægger nrbeidet, fo' sporsmaaet 0 negtesens retmæssighet e' behandet av de kontraherende or'ganisationers bestyreser' er i tifæde avgjort ved vodgift. er foreigger fter min opfatning en meningsforskje angaaende ta'iffen, idet der ikefrem spørres om anvendeigheten av en be temese i tariffen paa tifæder av dc'n omtate art. Spo'smaaet er imidertid formet saaede, at det ikke knytter sig ti ot enket tifæde, men anga ar tifæder av vedk mmonde art i amindeighot. Det tør derfor være en muighet for, at s'aret ikke kan bi et amindeig ja eer nei, men vi avbænge av omstændighoterne i hvert enket tifæde. Ti 3: Det er opyst, at eent'aoreningen bar utsendt ti sine medemmer' en trykt 'Veiedning' om forstaaesen av forskjoige punkter i tariffon. Spørsmaaet gjædor, om en saadan forfoining ensidig kan foretages av Dogen av de kontraherende organisationrr. Boktrykke'for('ningen hævder, a f rfoiningen strider mot tariffens begrep og aand, særig naar veiedningen saaedes som den paa taaes at gjo'e i dette tifæde indehoder anpenbare og betydeige utvideser av tariffen og ti niker arbeiderne fordee, som tariffen ikke hjemer. For ningen paaberoper sig ogsaa ti stotte for sin opfatning en bestemmese i tariffen om, at.tariffen ' det av ar'beidsgivere og arbeidere anerkjendte uttryk for, hvud d<'' maa fasthodes som ret og pigt for begge parter. Jeg mener, at denne tvist ikke C' e meningsforskje angaaende tariffen. Spo'smuaet gaa' i virkeigheten ut pua, om den omstændighet i og for sig, at en for ning har bundet si{ ved en ove'enskomst, som har faat et av parterne i fæe skap ved tat uttryk, ('' ti hinder for, at foreningen paa egen haand uavhængig av den unden part kan fremhode sin opfutning av overen kosten overfor sine egne med er i en komm ntar ti over nskomsten. Det er ikke en særig retsvirkning av den her foreigg nde ove'enskomst tariffen som boktrykkerforeningen gjør gj ædcnde. Vistnok stotter foreningen sig ogsaa ti en særskit be temmese i tariffen. Men eenne bestemmese ier ikke noget mere end der ogsau uten den maatte gjæde som en foge sakens natur. Foreningen mener heer ikke, at bestemmesen bringer spor maaet i en anden stiing end det eers vide ha. Tvisten gjæde' asaa en kontrahents handefrihet i amindeighet paa det nævnte omraade. Men dette er noget andet og mere end en meningsfo'skje angaaende den enkete kon'akt, i nærværende tifæde tariffen. Ti 4 og 5: Da dis e spørsmau! kun kommer ti behanding, hvi sporsmaa 3 b svar s med ja, fad ' de bort sammen med dette. Efter det anforte bir det min konkusjon: aken avvises, orsauvidt anguar sporsmaa, 3, 4 og 5, men bir at fremme, forsaavidt angaa' sporsmaa. p. t. Baker 8. juni 9. H8'man Lie. vodgiftsrettens mote den 6. jui 9 frema opmanden foran taaende utkast ti kjendese. O. Christofer en og Marius Stamnes voterte for den av boktrykkerforeningen under saken hævdede opfatning. Joh. Rogne, Johs. uthin og Ludv. Svendsen voterte fo' eentraforeningens opatning. Cjendese bev derefter avsagt overensstemmende med opmandens votum. A. G'øndah var ved fravær fra byen hindret i at være tisede i nærværende møte. Herman Lie. O. Christof8 S8. Marius Stamnes. Ludv. Svendsen. Johs. Huthin. Joh. Rogne.

135 3 Norsk fo rmerforbund. Tvist om berettigesen ti mindsteøn for fagarbeidere. Den 9. mai avhodtes et forhandingsmøte meem De mek. ve'kstede"s andsforening og formerforbundet, efter krav fra arbeiderne. Tvisten angik, hvorvidt ikke de formere der arbeider ved maskiner, bret og pater, ka ba mindsteon som fagarbeidere naar de har taat ved den ags arbeide saaænge om i overenskom tens nævnt : 4 eventuet 5 aar og fydt eer 3 aa"s ader. aken gjadt i første række pateformere ved Kvæmer bruk, de' indehadd ovennævnte ader og fagaider. Fremmott ti dette mote var for De mek. verksteders andsforening kontorebef Bang, for formerforbundet L. Osen og. Nygaard. For parten (Kværner bruk) direktø' Stub og støperiormand O. Even en. Man kunde ikke ene om kravet, idet at'beidsgiverne ikke vide anerkjende disse formere som fagarbeidere og kunne erhode mindsteon som saadanne, sev om de hadde arbeidet adrig aa mange aar dermed. Vi hævdet i motsætning herti, at disse f k ikke er hjæpearbeidere, idet de ae utforer sevstændig formerarbeide, hviket dog er et fag, og de er speeiaister i en viss gren av formerfaget, og da der i» uttt'ykkeig staar, at de ska ha arbeidet i faget, saa skui de det synes kart, at disse efter den tids forøp kom paa mindsteøn om fagarbeidere. Da man saaede ikke kunde bi enig herom, forangte vi paa stedet spørsmaaet avgj rt ved vodgift. benhod herti har VO't forbund opnævnt som vore vodgiftsdom mere d'hrr. E. Nybus, E. Jansen o'" L. Bratvod. Som part for arbeiderne møter. Nygaard. Føgende sporsmaa er fra vort forbund oversendt vodgiftsretten ti be vare e:. Naar der i aprioveren kom tens staar : Hvis ikke utdannet under ærekontrakt enten efter fydte aars ader og 5 aars arbeide i faget eer efter fydte 3 aar og mindst 4 aars arbeide i faget bir anerkjendt som fagarbeider. Ska da ikke formere, der utfører sevstændig arbeide ved bret, pater og formemaskiner ha fagarbeiders mindsteøn efter at ha arbeidet som saadanne i det anta aa' om ovenfor nævnt. Det bemerkes, at dis e fok adrig er hjæpearbeidere, men kun utfører sevstændig arbeide.. Hvis der efter nævnte anta aars arbeide i faget forange [agprøve av nogen, ska da ikke denne bestaa av arbeide, som vedkommende væsentig har været beskjæftiget med, saaedes at der ikke ska kunne foranges fagprøve av barn paa et stykke arbeide han adrig har utført. Jfotiver : Ad. Der bev under forhandingeme om overenskomstens oprette e forrige aar fra forme'fo'bundet krævet, at de formere der e' be kjæftiget ved bret, pate eer formemaskiner skude ha mindsteøn som fagarbeidere efter at ba arbeidet om aadanne i aar. Dette vide arbeidsgiveme ikke gaa med paa, men i mot ætning herti krævet dis e bestemme en : fagtid og ader, som i nævnt, uten at ta nogetsomhest særig forbehod om, at dis e fonnere ad'ig sku de komme paa fagarbeiders mindsteøn, og da maa det ve være naturig, at disse ikke kan sættes utenfor spørsmaaet : mindsteøn fo' fagarbeider. De utfører ae formerarbeide het evstændig, er ad'ig hjæpearbeidere. Ad. Da der fra enket hod av støperiformænd har væ'et nævnt, a der kan kræves at de ' van keigste arbeider utføres for at bestaa fagprøve og for at kunne erhode mindsteon som fagarbeider, saa mener vi, at der ikke kan kræves fagprø\'e paa andet arbeide end saadant som vedkommende væ entig har utført i de 4 a 5 aar han bar arbeidet som saadan. At fordre fagprøve paa et tykke arbeide man ad'ig for har utført ; det vide kunne føre ti at næsten ingen formere da bev fagfok, undtagen de der i denne paragraf hadde arbeidet under ærekontrakt. Da vort forbund fandt, at denne sak er av meget stor p'ineipie betydning, maatte den kræve et saa vidtrækkende spør maa avgjort ved vodgift, idet dette kan komme ti at vedrøre hund'eder av arbeide'e i fremtiden. L 9

136 3 Vodgiften. Denne vodgift traadte sammen den 8. mai. denne detok foruten de tidige'e nævnte 3 fo'mere for a'beidsgiverne d'herrer Chr. Hoter, Chr, Wisbech og H, A, Hartner. Da man paa motet ikke kunde enes om rettens opmand, saa besuttedes at anmode Hande og ndust'idepartementet at opnævne denne. Nyt mote av vodgiftsretten avhodtes den 3. juni. Som formand var av departement t opnævnt og møtte hr. as es or Paa Berg. Foruten samtige vodgift ns medemmer fremmøtte som puter : for Formerforbundet hr. M. Nygaard og for Norsk arbeidsgiverforening hr. ingenior Af Bang. Parterne frema sine skrevne fremstiinger med deri fremsatte spør maa ti vodgiftsretten. Efterat hr. Nygaard hadde hat ordet ti fremstiing av saken bev som vidner avho't d'hr. Lauritz Osen, former, stoperimester O. Evensen og di rektor Stub, ae ved Kværner bruk. Motet b v derpaa utsat ti mandag den 0. juni k. 0 fori. Motet varte fra k. 0. Den 0. juni fortsatte vodgiftsretten sine forhandinger. Man foretok fo' t en befaring av Kværner bruk og Myrens mek. verksted for at s paa de forskjeige arter av fomming. Derpaa hadde hver av parterne ordet to ganger. ngenior Bang frema overenskomsten av 907 og 3 samt et forsag fremsat av arbeidernes forhandere den 6. mars 9 under de da paagaaende forhandinger. Motet varte fra k Den. juni hodt vodgift retten ove'ægningsmote. fotet varte fra k. 58/ eftermiddag. Den 8. jtmi hodt vodgiftsretten mote, hvori opæstes nedenstaaende kjende e. Mot t varte fra k. 7/8/ eftermiddag. Kjendeise: tarifavtaen av 9 meem Norsk arbeidsgiverforening og De mekaniske ve'ksteders andsforening paa den ene side og Arbeidernes fagige andsorganisation og Norsk formerforbund m. f. paa den anden side hete' det i 3 b:»mindsteønnens størrese fastsættes ti : Gruppe L Fagarbeidere 37 ore pr. time, utæringer 33 ore pr. time, hjæpearbeidere 3 ore pr. time.«der er opstaat tvist meem Norsk formerforbund og Norsk arbeidsgiverforening om forstaae en av uttrykket»fagarbeideree. Formerforb undet har gjort gj ædende, at formere "Ved brett, pate og formemaskin ' har krav paa.fagarbeideres mindsteøn, naar de har arbeidet i faget i aadan tid, som i tarifavtaens a nævnt (henhodsvis 5 eer 4 aar). Norsk arbeidsgiverforening har hævdet, at dis e arbeidere ikke gaar ind under tariffens.fagarbeideree og derfor ikke kan kræve mere end»hjæpearbeide'ees mindsteon. Da det ikk er ykkedes at opnaa enighet gjennem forhanding, har parterne bragt tvisten ind for nærværende vodgiftsret. Arbeidsgiverforeningens spø'smaa er : Er brett og pateformning (maskinformning) saadant arbeide, at de ti dette opærte arbeidere efter overenskomsten kan gjøre krav paa at bi anerkjendt som fagarbei dere? Rettens ferta, nemig formanden og d'herrer Hartner, Hoter og Wisbech, ska bemerke : Under forhandingerne om ny ta'ifavtae frem atte formerforbundet i mote 6. februa' 9 saadant forsag :. a. Betingeseme for, at en arbeider anerkjendes som faga'beider og erhoder mindsteon e', at vedkommende ha' arbeidet 5 aar i faget om æring, enten som form ' eer som kjernemaker. For dem, som arbeid!)r ved pater eer formema kiner efte' at ha arbeidet aar som saadanne. For at opnaa mind teønnen som fagarbeider fremvises papirer for, at vedkommende har a'beidet saa ænge i faget.

137 33 3. Ved ae toperier i saave byer som anddistrikter fa tsætte mind teonnen ti ; Fagarbeidere 43 ore pr. tide, bjæpearbeidere 35 ore pr. time, pudsere og besagere 35 ore pr. time og kuppeovnsmænd 40 ore pr. time. protokoen over motet beter det ; a. Efter nogen debat foresog Lian, at. punkt utgaar og at der istedet ti 3 gjores saadan tifoie e; 'og arbeidere ved pate eer formemaskiner efter at ha arbeidet aar som saadanne, 43 øre«. Der staar videre ;.Formerforbundet repræ entanter akcepterte denne forandring.«med denne forandring bev a foreobig ved tat. Om onningssatserne efter 3 opnaadde man ingen enighet. mote den 6. mars bev der fra arbeidernes repræ entanter fremagt et fæe forsag omfattende amtige de forhandende forbund. dette badde a den ordyd, om den endeige overenskomst fik og som er bentet fra jern og metaarbeiderforbundet overenskomst av 907. Der var av forme'fo'bund t gjort saadan anm.: 'som faga'beidere regne fo'mere og kjærnemakere, der har arbeidet 5 aar i faget«, kfr.. 3 var saaydenre ; Mindsteonnens storrese fa tsættes saaedes ; Formere og kjernemakere ; fagarbeidere 43 ore, do. ved brett, pate og formemaskiner efter aars arbeide i faget 43 ore, kuppeovnsmænd og besagere 40 ore, pudsere og sand maere 38 øre, hjæpearbeidere 35 ore, Ved at sammenigne dette forsag med den endeig vedtagne overenskomst vi er det sig, at den ti a knyttede anmerkning er gaat ut. Videre er i 3 de særskite onningssat er for formere ved brett, pate og formemaskiner gaat ut, ikesaa sat erne for kuppeovnsmænd, besagere, pud ere og sandmaere. Overenskomsten i sin endeige form har foruten utæringe' kun kasser arbeidere, nemig fagarbeidere og bjæpearbeidere. Anm. Ti 5 er der protokoert sa ad an anmerkning ; Det staar arbeidsgiveren frit f ' at benytte hvikensomhest arbeider ti brett pate og formemaskiner, dog er arbeidsgiverne viig ti at benytte fagærte formere forsaavidt arbeidet derved ikke fordyres. Fertaet ska bemerke ; Formerforbundets forsag av 6. februar tok i a sigte paa at ikestie brett, pate og maskinformerne med de virkeig fagutdannede formere. Dette krav har imidertid aabcnbart mott motstand fra den auden side, og naar man under forbandingerne i samme møte trak tibake vedk. punktum i a, kan fertaet deri ikke se andet end et uttryk for, at formerforbundets forhandere har fundet at maatte bøie sig for den mot tand, som bev reist. Ved at trække dette punktum tibake har man opgit kravet paa at faa di e arbeidere anset som fagarbeidere i egentig forstand. Men man bar ikke viet opgi kravet paa at faa den samme mind teon for dem som for fagarbeiderne, og dette har fundet sit uttryk i tifoiesen ti 3. Naa' forsaget av 6. mars e s i ys av forhandingerne den 6. februar, kan fertaet ikke finde det synderig tvisomt, at dette sidste forsag ved at sondre meem.fagarbeidere«og >formere ved brett, pate og formemaskiner«bygger paa den forutsætning, at disse sidste ikke ska ansee som.fagarbeidere«i den betydning, som forsaget benytter denne benævnese. Der er intet i dette forsag, om tyder paa, at man har tat op igjen kravet paa at faa pate og maskinformerne ind under begrepet fagarbeidere. Den speeiee anmerkning om 5 aars arbeide, som formerforbundet i dette or ag stier som betingese for fagarbeidernavnet, tar aabenbart aene igte paa virkeige haandformere. aave forsaget av 6. februar som 3 i forsaget av 6. mars viser nemig, at man for pate og maskinformere mente, at aars utdannese va' tistrækkeig. Efter aars arbeide skude de naa op paa samme mind teon som fagarbeiderne efter 5 aars arbeide. Sporsmaaet bir saa, hviken vegt man sk a ægge paa, at brett, pate og ma kinformerne er utgaat som særskit kasse i den endeige overenskom t. Bevi byrden maa her paahvie formerforbundet.

138 34 og fo' sig e' det saa, at d('n, som }aastaar at ha erhvervet en ret, maa be\'ise sin paastand, naar den anden pa't ikke vi erkjende rigtigheten derav. Og det maa saa meg t mere gj æde i det foreiggende tifæde, hvor det hævdes, at den anden part ha' gaat med paa et krav, som a'beidernes repræsentanter under de tidigere forhandinger hadee fundet at maatte ta tibake. B viset sk ude efte' fo'medorbundets mening igge deri, at disse arbeidere ikke er hjfpearbeidere og derfor maa væ'e fagarbeidere, Dette c' dog ikke avgjørende. Forsaget av 6. mars hadde ogsaa speeiasatse' for kuppeovnsmænd, besagere, pud e'e og sandmae'e. Disse e' heer ikke hjæpea'beidere i egentig fo'stand, Men de er i d n endeige tarif forsvundne, og det er iafad for deres vedkommende paa det rene, at de omfattes av, hvad thiffen kader 'hjæpearbeid ree. Men naar aaede tariffen benytter begrepet.hjæpearbeideree i en utvidet betydning, aa kan man ikke gi forme'forbundet medhod i, at d nn sak maa være avgjort ved at pate og maskinformere ikke er virkeige hjæpearbeidere. Det som for fertaet bir det avgjørende er: aavidt som man kan doku('ntere forhandingerne, har der været sondret meem disse arb idere g de virkeige fagarbeidere. Og den endeige tarit indeboder intet som tyder paa, at arbeidsgiverne unde' de si dste fo'handinger har git efter paa dett punkt. Da a kom ind i sin nuværende ydese, tok den aabenbart aene sigte paa utdannesen av de egentige fagarbeidere. Og det er ikke godtgjort, at man unde' de SeneN! forhandinge7' har agt ind i den en videre betydning end den som den ra fo'st av ha' hat, Likeovedor arbeidsgive'for ningens benegtese kan man ikke finde det bevi t, at form!'forbundets forhand 'e, da de tok kravet om hoieste mindsteon efter aars a/'beide tibake, samtidig uttrykkeig gjorde opmerksom paa, at de forutsatte efter det vi de finde anvendese paa dem. Heer ikke kan man æse dette ut av p'otokotiførseen ti 5 (fertaets opatning). Dette bekræftes ogsaa av, hvis anmerkning for formerforbundet ikke bare tar sigte paa æringe' med ærekontrakt, men paa ae dem, om omhandes i a. Betingesen for fagarbeidernavnet ska efter a sammenbodt med være en viss asidig utdannese ; men det er den som netop manger hos brett, pate eer maskinformerne, sevom de ha' den arbeid tid bak sig, som nævne i a. henhod ti,det anforte vi det av formerforbundet fremsatte sporsmaa of!; det av arbeidsgiverforeningen fremsatte tisvarende spø'smaa begge bir at besvare med Nei. Efter denne besvarese bortfader fo'merforbundets porsmaa. Mind'etaet, d 'herrer Bratvod, Jansen og Nyhus, finde' at maatte utte sig ti den av formerforbundet hævded forstaaejse av tariffen. De bygger paa, at det fra arbeidernes side var en yæ entig forutsætning, at de ' omhandede arbeidere skude ba fagarbeide's mindsteon, og de foer sig overbevist 0, at tariffen ikke vide væ' bit vedtat, om man ikke hadde gaat ut fm, at tariffen ogsaa var saa at forstaa. De hoder sig ti, at tariffen kun taer om ka ser a'beidere : faga'beidere og hjæpearbeidere, og da de arbcide'e det ber gjæder ikke er hjæpearbeidere, saa maa de være fagarbeidere. De frem hoder videre, at naar arbeide'es repræsentanter under fo'handingerne opgav kravet paa faga'beidet's mindsteon aerede efte' aars forop for de her omhandedo formere, var det under den bestemt uttate forut ætning, at de iafad kude opnaa den efter 5, event. 4 aa 's arbeide efter a. Den samme forutsætning mene' de har fundet sit utt'yk i protokotiforse ti 5. Mindretaet vi vide'e f'emhode : Ved aa tedsbefaringerne maa det an ees godtgjort, at brett, pate og maskinformerne ikke aene arbeider for masseproduktion, og at mange av dem utfo'('r arbeide, som i vanskeighet overgaa' meget arbeide utført av haandformere. Mindretapt mene', at deres arbeide maa siges direkte at gaa ind unde' uttrykket i a:.arbeide i fagete. Mindretaet finder de'fq', at fo'merfo'b undet sp. g arbeid gi verforeningens sp. maa besvares med Ja. Efter det utfad, saken ha' faat ved voteringen, finder mind'cta et det ovedodig at indgaa paa formerforbundets sp.. Sakens omko tninger er samt ige 'etten medem me' enige om bor bæres av begge parter med en haypart paa hvpr. henhod ti vote'ingen bev det vodgifts'ettens Kjendeise: Det av Norsk formerforbund ['esatte sp. og det av NO'sk a'beidsgiye forening fremsatte sp. besva'es med Nei. Det av NO'Sk forme'fo'bund fremsatte sp. bortfade'.

139 Honoraret for rettens formand ansættes ti 00 kr. og for hver av retten medemme' 00 kr. Parterne b taer hver sin havde av omko tningerne. Paa Berg. Chr. Visbech. Kristian Hoter. H. A. Hartnn'. E. Jansen. E. Xy/ms. L. Bratvod. ovrige 0'/8aaende er den forte protoko fort av vodgiftsr tten. De forskjeige uttaeser, som begge parter fremkom med O( h \'ae de indkadte vidne' uttate, indehoder protokoen intet om, Under formerforbundets fremstiing av aken nævnte b'. Nygaard bandt andet, at de' var kun i overenskomsten nævnt kasser arbeidere, fag og hjæpearbpiderf', Ti de id te kan de umnig hore, da de kun utforer sevstændig formerarbeide, intet hjæpearbcide. Videre fremhodt han, at da der i jern og metafag ne er mange hjæpearbeidere, der gaar over og bir fagarbeidere, aa kom den bestemmese ind i, at man ska ha arbeidet 6 ev ntuet 4 aar i faget, og kan foranges fagprove ; det var saaedes ikke bare gutter, der indtages i ære, diss bestemmeser va' sat for. Videre uttate Nygaard, at den industriee utviking og konkurran en gaar i den 'etning, at de' opfine nyet'e og ettere arbeidsmaate' og nyere konstruktioner ay for memaskiner indfores, hvorpaa kan ntføres meget vanskeige arbeider, og faget gaar me' og mer over ti den sags arbeide. Hvem bir da tisut fagarbeidere i ormerfaget? A'beidsgiverfo'eningens rejræsentant, h'. Bang, fremhodt, at disse fo'mere maatte ha mindsteon som bjæpearbeidere, det var forutsætningen fra arbeidsgivernes side, da ove'enskomsten bev indgaat, 'og det '(t' man eni!/e om, < sa han. Formanden, hr. assessor Berg, spnrte da arbeidsgivernes vidne' og repræ entant :.Er disse fok hjæpearbeidere?< De maatte ae svare.nei < he'paa. Ja, hvad er de da?< spu'te han, 'der staar i 3 kun fag og hjæpearbeidere.<.'oget ordentig svar herpaa knnde ingen av dem gi, men de maatte erkjende, at de kun utfo'te evstændig formerarbeidc. Og vidnet hr. tub maatte ogsaa paa formandens sporsmaa ti ham erkjende, t man gaar me' og me' over ti pateform. ning og bruken av maskine' for formning,. Eft!'r ae disse erkjendeser og efter aastedsbefaringen, hvor man fik se, hvordan arbeidet foregaar, kude man ikke ha vpntet en saadan kjendese,om den der fadt i saken, Norsk jern og metaarbeiderforbund. Vodgiftskjendeise ang, streikbryter Joh, Kristoffersen, Bergen, Etterat roræggerstreiken i Bergen var endt og ove'cnskomst avsuttet, forangte rorægge'svendene sig fritat fo' at arbeide sammen med en av roræggersvendene ved navn Johan Kristoffersen, ay den grund, at Kri toffersen hadde optraadt om str!'ik bryter under ro'æggerstreiken, tiamtidig om han herunde' hadde oppebaaret treike understottese. Rorægge'svendene mente, at Kristoffersen her hadde utvist en saadan utiborig optræden, at han efter amindeig samfundsopfatning burde kunne kræves fjernet. SakPn forhoder sig i ko'tb t saaedes : Efterat forhandingerne anga aen de ove'en kom st vedrorende roræggerfaget i Bergen badde paagaat en ængere tid og forbev resutatose, besutt t hovedstyre, at 'oræggersvendene sku de nedægge arbeidet, for derved at fremtvinge en nogenunde akeeptabe overen komst med mesterne, Efterat streiken hadde paagaat ca. G uker, henvendte et av Roræggersvendene forenings medemmer, nr Johan Kristoffersen sig ti VO't forbunds ekspeditior i Bergen hr. B. Heggem og bad om en tids permission i anedning av, at han kude rei e en tur pan andet, og om hans forovede maatte faa ov ti at hente han ti kommende treikebidrag i den tid han var borte fra byen. Vedkommende medem haddde stemt for streikens iverk ætteise, samt faat sig utbetat treikeunderstotte e i hee den tid treiken hadde paagaat,

140 36 t". eggem fot'esput"te i denne anedning Kristoffet' en, om han sku de noget sted og utfore noget røræggerarbeide. e ti! svarte Kristoffersen : Nei angt ifra, jeg vet ikke endnu, hvor jeg kommer ti at reise hen, men jeg er kjed av at gaa he" og spasere og vi gjerne reise bort en tur.«kri totersens andragende om permission bev ham da ertet" amindeig praksis git paa den uttrykkeige betingese, at han ikke maatte søke ee" anta noget arbeide, som kund hem"egnes undet" treikens ouu"aade. Tit"od for, at Kristoffersen uttrykkeig var gjort opmerksom paa dette, og at han var advaret mot at befatte sig med saadant arbeide, paatok han sig at utføre et roræggerarbeide i Odda for ro"æggermester Chr. iesen i Bergen, skjønt denne mester var en av dem hvem streiken berorte, og at dette arbeide i henhod herti var bokert for organisert arbeidskraft. Dette var Kristoffersen ve vidende om. Aerede dagen efter at permissionen var indviget reiste Kristoffersn ti Odda og paabegyndte det her omskrevne at beide. Ti arbeiderne paa stedet opgav han et andet navn end hans virkeige. Dette beviser, at han ogsaa sev var vidende om, at han fremgangsmaate var at andet end hæderig og koegia overfor arbeidskoeger. Vore koeger ved Odda fattet imidertid mistank" om at her var der uget" i mosen og rappo tcrte det indtrufne ti det stedige sty"e i Bergen. Ved en foretat undersøkese var man straks paa det rene med, at denne mand var Kristoffersen og rapport rte det oiebikkeig tibake ti Odda. Kristoffersen forstod da, at han var opdaget, hvorfor han tiskrev sin forovede og advarte mot at hente me"e streikeund rstottese. Understøttese var da aerede hentet fot 3 dage av den tid Kristoffersen hadde været i arbeide. Vore medemmer i Odda henstiet i meemtiden ti Kristoffer en, at han skude sutte og reise tibake ti Bergen og forsøk at ordne sit forbod ti organisationen. Og dette gik han da tisut ind paa. an reiste saa tibake ti Bergen, men istedetfor at ordne sig med organisation n, ordnet han sig med Chr. Niesen saaedes, at Niesen skude ættes utenfor og saaedes ikke ænger skude ba noget med arbeidet ved Odda at bestie, men at Kristoffetsen skude overta arbeidet direkte av Oddaseskapet. Der bev vistnok i den anednirg opsat en kont"akt meem seskapet og Kristoffet"sen, men Niesens verktøi skude bruke, ikesom ogsaa Niesen skude besørge tiveiebragt det fornødne materie. Efter at ha ordnet med dette reiser aa Kristoffersen tibake ti Odda og fortæe" vore medemmer derinde, at saken nu var tifreds tiende ordnet og at han hadde organisationens ov ti at fortsætte arbeidet. \edemmerne i dda henvender sig oiebikkeig ti ek peditøren i Bergen med fo"espørse, 0 saa va' tifæde og faar da de fornodne opysninger. Efterat arbeiderne ved Odda saaedes for anden gang hadde faat opysning om Kristoffersens fa khet og frækhet, bev forargesen og bitterheten mot ham saa stor, at samtige arbeidere opsa sine padser, hvis ikke KristoCfesen bev fjernet. De ansaa nemig hee Kristoffersens adfæ"d mot o"ganisationen og arbeidskoeger i den g'ad skidden, at de ikke under nogen OD tændighet vide arbeide sammen med ham. Forhandinge' herom bev optat paa stedet og resuterte i, at Cristoffesen maatte ind tie sin virksomhet og rei e fra stedet. meemtiden hadde det stedige styre i Bergen anmedt C"istoffersen for bedrageri, med begjæring om titae og straf, paa grund av at han efter styrets mening badde tivendt sig streikeunder tottese under faske foregivender. RoræggC:konfikten bev imidertid avsuttet, idet forhanderne var bit enig om et forsag ti overenskomst som skude foreægges hovcdorganisationerne ti approbation. pørsmaaet om hvad der nu skude gjø"es ed Kri torre'sen bev drøftet, idet ro"æggersvendene forangte, at KristoffC'sen ikke skude gjenindtage paa grund av hans optræden SOU st"eikbryter under røræggerstreicen og vad dermed stod i forbindese. Under forhandingerne herom enedes man tisut o, at rø"æggermestrene ikke skude anta KristoHersen i arbeidet for dom va" fadt i den straffesak som var reist mot Kr'istoffersen, og C"istoffersen i tifæde hadde sonet in straf, eer før det offentige hadde avgit besutning om at saken ikke "ide bi fcrfugt. Dette var en mundtig overenskomst som ikke bev p'otokoert. En 4 dages tid efter at denne overen komst var indgaat, foreaa der en redegjore e fra stat advokaten, hvori meddetes, at der fra hans side ikke vide bi fo'etat noget yderigere i saken Kristoffersen. Efter dette va" der saa intet andet at gjo'e end at Kristoffersen bev antat av sin tidige"e mester Chr. Niesen. Roræggersvend ne i Bergen vide imidertid ikke arbeide sammen med en mand

141 37 av en saadan kaiber om Kristoffersen og forangte ham fjernet i henhod ti røræggeroverenskomstens 8 punkt d, hvori der staar: Arbeidere er dog ikke forpigtet ti at arbeide ammen med personer, SO har utvi t saadan utiborig optræden, at de efter amindeig safundsopfatning bø' kunne kræves fjernet.e denne anedning bev der den 0. og 3. august d. a. avhodt forhandingsmøter i Bergen. Som forhandere for vort forbund motte J. Borgen og B. Heggem. Arbeidsgiverforeningens forhandere va' Chr. Campbe Ande'Sen og roræggermeste' Anders Grevstad. Efterat vore forhandere hadde redegjort for vort fo'bunds krav om fje' neise av Johan Kristoffersen i henhod ti overenskomstens 8 d, uttate arb idegive' foreningen forhanderne som sin opfatning, at forbundet ikke nu hadde adgang ti at opta sporsmaaet om Kri toffersens fjernese, da de mente at forhodet va' endeig o'dnet ved de meem Heggem og arbeidsgivernes repræsentanter trufne avtaer og konferanser. VO'e forhandere fa thodt imidertid sin tidigere opfatning, at den munduige avtae som va' t'uffet kun gjadt det bedrageri som K'istoffe'Sen va' anmedt for, med andre ord den juridiske side av saken, og at hans forhod som streikbryter o.. maatte behandes paa organisationsmæ ig maate i henhod ti den indgaaede overen komst. Vor opfatning var, at her forea a der et veritabet t'eikbrytertifæde av den art, at det maa karakteriseres som utibørig optræden, og at vi med stotte i samfundsopfatningen hadde adgang ti at kræve vedkommende fjernet. Enighet herom kunde imide'tid ikke opnaaes, hvoreftet' saken bev henvist ti at faa sin avgjo'e e ved vodgift. Som medemmer av vodgifts'etten opnævnte hovedstyret patearbeider G. Lindah {)g mekaniker A. Jonassen. De ti 'etten foreagte f'emstiinger e' saaydende : Fremstiing ti vodgiftsretten fra Norsk je'n og meiam'beiderf0'bund. Da de organiserte røræggere i Bergen, tihorende Norsk jern og metaarbederforbund, mener at være berettiget ti iføge roræggernes overkomst 8 d at forange sig fritat for at arbeide sammen med rørægger Johan Kristoffersen paa g'und av hans opfo'se under rørægger treiken i Bergen avvigte vaa', og da denne arbeidernes opfatning av forhodet nu ska avgjores ved vodgift ska vi angaaende aken gi føgende opysninger: Naar der ivaar skude forsokes oprettet ny tarif meem røræggermesterne og svendene i Bergen, var man paa det rene med, at det kunde tote paa mange van keigheter at opnaa saavidt akeeptabe overenskom t, at opsige e av pad ene ee' en sk'iden ti streik kunde undgaaes. Roræggernes fagforening i Bergen fik da i mars maaned iaar forbundets tiadese ti i amraad med det stedige styre i Bergen, ifad det viste ig formaastjenig for at fremtvinge antageige arbeidsvikaar, da at gaa ti streik, Ved forhandinger ført meem de respektive parter opnaaddes ikke enighet om de opstiede krav, og fogen var, at de' paa et medemsmote i Røræggernes forening besuttede at gaa ti streik, og de' stemte rørægger Johan Kristoffersen for samme. Da streiken hadde paagaat ca. 6 uker og han i den tid hadde bat streikeunderstøttese av forbundet, hen vendte han sig ti forbundets ekspeditø' i Bergen og bad O permission en tid for at 'eise paa andet, og om at hans kjæreste maatte faa ov ti at avhente hans tikommende streikebidrag den tid ban var borte fra byen. Denne permission bev bam efter amindeig praksis git paa den uttrykkeige betingese, at han ikke maatte søke eet anta noget arbeide, som kunde hem'egnes indunder streiken om'aade. Titrods for disse betingeser og titrods for bævdet o'ganisationsdicipin paatok Kristoffersen sig at utføre et røræggerarbeide i Odda for roræggermeste' Niesen i Bergen, skjønt denne me ter va' en av dem, wem treiken berorte, og det "a' Kristoffet'Sen vidende O. Han rei te ti Odda og a an med arbeidet, men der bev han av organiserte arbeidere gjort opmerksom paa at det de' utforte va' streikbrytet'arbeide, om han ifoge organisationens ove, som han var pigtig at adyde, ikke maatte befatte ig med. an foretok da det skridt (kan hænde ay frygt for straffeoven) at tiskri"e sin kjærpste i Bergen, at bun ikke maatte hæve streikebidrag ænger, men da var jo bidraget hævet fere dage forænge, sev om han hadde hat arbeide som organisationsmæssig hadde været tiatt. Kristoffe'Sen utførte siden det for Nie ens regning yed Odda yærende arbeide

142 38 med den begrundese, at arbeidet var av Odda eskapet overdraget ham, men han brukte aikeve under arbeidets utforese Niesens verktoi, og arbeiderne mener derfor at denne a'beidets ove'dragese kun var P'O forma. Det hee syn paa Johan Kristoffersens opforse under ro'æggerstreiken i Be'gen. vaaren 9 bir da efter amindeig gjængs opfatning sik :. K'istofCersen stemte paa medemsmotet sev for streikens iverksætteise.. Kristoffersen har under sin permissions tid utfort det som amindeig kade,; treikbryterarbeide. 3. Kristoffersen har tivendt sig streikeunderstottese i ængere tid end hvad han ifoge oven hadde ret ti. Uoge dette anser arbeiderne, at dette er et tifæde som ab out maa rammes av over nskomstens 8 d. Naar nu saken ska avgjores ad vodgiftsretsig vei sties fogende spot'smaa : ar rorægger Johan Kristoffersen ved sin optræden overfor sine koeget' unde' roræggerkonfikten i Bet'gen vaaren 9 utvist saadan utiborig optræden at han efter amindeig samfundsopfatning bor kunne kræves fjernet? Fremstiing ti todgifts'etten f"a Norsk m beidsgive forening. Under forhandingerne angaaende ny ove'enskomst i jernindustrien i 9 negtet arbeiderne repræsentanter at gaa med paa at bibebode de saakadte amindeige bestemmeserc i den game overen komst. Speeiet mot atte de sig den tidigere bestemmese om, at en hver arbeidsgiver har ret ti at anvende arbeidere 'uten hensyn ti, hvorvidt vedkommende er medem av en fagforening, eer ikke, og kan sh'eiker ikke iverksættes med det formaa at tvinge nogen ind i o'ganisationenc. Under diskussionen hero bev det av arbeidernes repræsentanter fremhodt, at arbeiderne iafad ikke vide være forpigtet ti at arbeide sammpn med ' streikbryterec, hvormed de forstod saave organiserte som uorganiserte arbeidere, der hadde arbeidet under en konfikt. Arbeidsgivernes repræsentanter fasthodt imidertid bestemt sin ret ti sev at bestem me, hvike arbeidere de vi ha og hvike de ikke vi ha i sin tjene te, og re utatet bev at forhandingere bev avbrutt paa dette punkt. Samtige formere op a derefter sine padse og tvang derved arbeidsgiverforeningen ti at opsi samtige ov'ige arbeidere inden jernindustrien. midertid bev efter initiativ av statsministeren mæging optat med d'hrr. 5tortingspræ ident Havorsen og dr. Afred Eriksen som mægingingsmænd. erunde' enedes man om fogende bestemmeser : 3.» Foren ingsretten ska gjensidig respekter s. b. Med iagttag se av overenbkostens bestemmes'r forovrig anerkjendes arbeidsgivernes ret ti at ede og fordee arbeidet, anvende de maskiner og arbeid. metoder de inder tjenige, anta, beskjæftige og avskedige arbeidere, hvad enten di se er organiserte eer ikke, og ska streik, bokade eer oekout ikke kunne iverksættes for at tvinge nogen ind i eer ut av en organisation. c. Arbeiderne er dog ikke forpigtet ti at arbeide sammen med personer, som ider av generende SygdO eer som har utvist saadan utiborig optræden, at de efter amindeig samfundsopatning bor kunne kræves fjernet. Hvis tvistigheter berom opstaar ska arbeidsstans ikke finde sted, men enhver sa ad an tvi t ka avgjores ved forhanding eer i tifæde av, at enighet ikke opnaaes, ved vodgift efter forh andings og vodgiftsoverenskostens bestemme er. d. den gjensidige ret ti opsigese ska ingen organi ation kunne gripe ind. Dog har organi ationerne gjensidig paataer t forsaavidt der forekommet' opsigeser, som formenes at stride m t nærværende overen komst.c De bestemmeser, s m saaedes bev ved tat for jernindu trien, er senere indtat i omtrent ae overenskom ter, saaedes ogsaa i den nye røræggeroveren kom st i Bergen, SOi bev oprettet isommer efter nogen tids streik. Dog er i denne overenskomst ordene»som ider av generende sygdom eerc soifet, aaedes at punkt e er bit saaydende :»Arbeiderne er dog ikke forpigtet ti at arbeide sammen med personer, som har utvist saadan utiborig optrædenc o. s. v. Dette indebærer imidertid sevfogeig ingen forandring av bestemmesens indhod fo'o\tig. Med hensyn ti rorægger Kristoffersen er forhodet det, at han som medem av Roræggerarbeidernes forening i Bergen, der er tisuttet Norsk jern og metaarbeiderforbund, detok i roræggerstreiken i Bergen.

143 39 Under st'eiken 'ei te ban ti Odda og fik arbeide ved karbidabrikken der, Han beskydte, nu for det for te [or at ha utfort streikbryterarbeide, idet arbeidet ved karbidfab'ikken vi tnok menes i virkeigheten at være utfort for en bergensk roræggermesters regning og fo' det andet for uretteig at ha hævet Rtreikebidrag f'a organisationen, skjont han samtididig hadde arbeide ved ka'bidfabrikken, Vi ka senere komme tibake ti berettigesen av dis e beskydninger, Den, juni mottok karbidfabrikken en skrivese dateret s, d, og undprtegnet av 33 jem og metaarbeidere, hvori uttates :.Da vi f'a det stedige styre i Bergen e' gjort bekjendt med, at hr, rorægger Kristoffersen fra b'. ro'æggerme ter Nie en i Bergen under hans arbeide som arbeidsviig under røræggerstreiken har gjort sig skydig i bedrageri mot VO't fo'bund, rinder vi, hvis ban ikke straks bir fjemet [ra fabrikken, at maatte opsi vore padse med vanig opsigese, Opsige en gjæder f'a idag. juni.«fabrikken gik, efterat ba bragt paa det rene at Kri toffer en virkeig var igtet for bedrageri, under vis e forbehod med paa at opsi bam, Saken bev imidertid indrapportert ti arbeidsgiverforeningen, som i en skrivese ti jem og metaarheiderforbundet paatate arbeide nes optr'æden SO et deeidert brudd paa den ved fahrikken gjædende overenskomst. Forbundet har paa sin side paatat fo'hodet overfor arbeiderne. Da roræggerkonfikten i Bergen tisut kude søke orenet avbodtes en konferanse, hvori detok repræsentanten for jern og etaarbeidc'fo'bund ts tedige styre i Bergen, h'. Heggem, og roræggermestrene Kobbetvedt og Grevstad samt sekretæ' i arbeidsgiverforeningen vestenfjedske distrikt tyre, overrets akfo'er E. Joys. Et av de omtvistede punkter var, at forbundet forangte at rorægger Kri,toffersen ikke skude faa arbeide hos roræggermestr'ene. Da arbeidsgiverforeningens repræ entanter forespurte hr. eggem, om forbundet vide gi arbeidsgiverforeningen cn skriftig e'kæring om, at forbundet overtok ethvert an va' ved en aytae om, at K'i toffersen ikke skude faa nogen ansætte e, uttate hr. Heggem, at dette vide han ikke, men ban mente, at forhodet hermed kunde O'dnes ved en stitiende avtae. Re utatet av konferansen bev, at an bev enig om de forskjeige punkter, som stod imeem ti biæggese av roræggerkonfikten herundrr bev man ogsaa enig om, a roræg[jrresb'ene ikke skuda anta Kristoffrrsen i arbeide, for dom vm' fadt i saken og Kristoffersen i tifæde hadde sonet sin siraf, eer for drt offentige hadde avgit besutning om, at saken ikke ide bi forfugt, Det var efter hr. Heggems eget on ke, at der intet skriftig bev opsat ber m. Da der senere i begynde en av august maaned foreaa besutning om, at det offentige ikke vi de forføge saken, og der ikeedes foreaa skrivese fra Norsk jernog metaarbeiderforbunds advokat om, at forbundet ikke agtet at gjore mere med.traffe aken, henvendte Kristoffersen sig ti formanden i arbeidsgiverfor ningens vestenfjedske distrikts ty'e, fabrikeie' Campbe Andersen, med foresporse, om de' va' noget ti binder for, at ban nu kunde faa a'beide, Campbe Audersen konfere'te med hr. Heggem for at faa hans bekræftese paa, at straffekagen yar indstiet. Under samtaen uttate h'. Campbe Andersen uttrykkeig, at ban gav Kristoffersen be ked om, at han kunde faa arbeide, uten at hr. Heggem indvendte noget i den anedning, Campbe Ander en meddete da ogsaa roræggerme ter Nie en paa fore porse, at han kunde ta Kri toffer en i arbeide, Titrods for den saaedes trufne uttrykkeige avtae forangte jern og meta! arbeiderforbundets stedige styre i skrivese av 5. august avbodt.forhandingsmøte vedrørende rørægger Kristoffer ens ansættese hos firmaet hr. Niesen«. Forhanding mote bev i den anedning avhodt den 6. august og fort atte den 3. august. Ut krift av forhanding protokoen vedægges. nder forhandingerne erkjendte b'. Heggem uttrykkeig, at foran taaende fremstiing av avtaen ved konfiktens sutning, og at samtaen med hr. Campbe Andersen var korrekt. Men han vi de derimot ikke ane'kjende, at den stedfundne avtae va' et ed i overenskom ten, ikesaaitt om han vide erkjende, at konferan en med h'. Campbe Andersen hadde nogen bindende virkning ikeoyerfo' Norsk jern og metaarbeiderforbund. Forbundet bar derefter i skrive e av 7, september forangt avgjort ved vodgift, om rorægger Kristoffersen ved sin optræden overfor sine koeger under roræggerkonfikten i Bergen vaaren 9 har utvi t saadan utiborig optræden, at han efter amind ig samfundsopatning bor kunne kræves fjernet.

144 40 Arb idsgiverforeningen ha' i en svarskrive e av s. d. gjort opmerksom paa, at man overfor vodgiftsretten principat vide paa taa saken avgjort ved den trufne avtae ved Oræggerkonfikten biæggese. Kopi a v begge krivese' vedægges. Ti nærmere beysning av saken ska vi tiate os at anføre : Naar j 'n og metaarbeiderforbundets repræsentant, hr. Heggem, under forhandingerne om 'oræggcrkonf iktens avsutning t'ække' iod sporsmaaet om '0'ægger Kristoffersens forhod, saa har han derved knyttet denne sak sammen m d 'Oræggerkonfikten. Den mundtige avtae, som bev truffet angaaende rørægger Kristoffersen, bir derved en de av seve røræggeroverenskomsten i ikhet med de avsutningsoverenskomstei', som efter arbeidsstansninger ofte træffes i tiknytning ti nye tarifove' nskomster. Den saaedes trufne særavtae om, hvordan der ska forhodes overfor rorægger Kristoffersen, gaar som enhver særhestemmese efter amindeige retsreger foran de forovrig gj æ dende generee reger. Og avtaen er i og for sig ganske kar og grei. Den gaar ut paa, at hvis Kristoffe'sen ved retsavgjorese frifinde. eer hvis straffesak ikke reises, ska ban uanset sin optræden under rørægerkonfikten kunne faa arbeide ved røræggerbedrifterue, bvorav igjen føger, at ban ikke atter ska kunne foranges avskediget paa grund av denne samme optræden i henhod ti ove'enskomstens bestemmeser forøvrig. Den enese indvending forbundet kan gjøre gjædende er da, at hr. Heggem ikke hadde ret ti at indgaa paa nogen saadan avtae paa forbundets vegne og at forbund ikke er bundet herav. Men heer ikke den indvending kan tiægges nogen vegt. Ti naar jern og metaarbeiderforbundets fa te og vekjendte repræsentant i Bergen, der ti stadighet optræder paa forbundets vegne, under en forhanding indgaar paa en avtae, er sevfogeig arbeidsgiverforeningens repræsennnter berettiget ti at henhode sig herti. Det C' sevindysendc, at det ikke har været meningen at træffc en avtae med h'. Heggem personig. Ti som privatperson har han intetsomhest med Kristoffersenaffæren at gjo'e. Og saken bev jo drøftet ammen ed forskjeige andre tvistesporsmaa vedrørende rørægge'konfikten, hvor hr. Heggem netop optraadte paa forbundet vegne. Sku de forbundet ha desavoueret b', Heggem, maatte meddeese herom iafad værc tistiet den anden part samtidig med at man forov'ig utvekset meddeese om, at forhandernes forsag var ved tat. Men dette e' ikke skedd. Tvertimot gjør hr. Heggem ingen indvending, da Campbe Ande' en senere forhører sig om Kristoffersen kan faa arbeide bos en av mestrene. henhod ti det foran anforte ska vi tiate os at foreægge den æ'ede vodgift rct føgende spørsmaa : ar Norsk jern og metaarbeiderforbun, efter hvad der e' foregaat meem h'. Heggem og forskjeige av arbeidsgivernes repræ entantet', adgang ti at forange rorægger Johan Kristoffersen fjernet i henhod ti røræggeroverenskomsten for Bergen, dens d, paa grund av hans optræden under 'Oræggerkonfikten i 9? Vi vi av praktiske grunde henstie, at vodgift retten forst avgjor dette SPO'Smaa. For aavidt det be vares benegtende, vi man kunne spare sig en muigens temmeig vidtoftig bevi førse angaaede de paastaaede forgaaeser. ubsidiæ't ska vi i anedning av det av jern og metaarbeiderforbundet stiede spørsaa tiate os at anføre : Det er forbundet, som ha' den fude og hee bevisbyrde for, at ro'ægger K'istoffe u har gjort sig skydig i saadan utibørig optræden, at han efter amindeig amfundsopfatning bor kunne kræves jernet. Enbver tvi maa efter amindeige straffcretsreger komme ham tigode. Kristoffer en benegte' sev bestemt, at han ha' forgaat sig paa nogen maate. Det a'beide han hadde ved karbidfab'ikken overtok han iføge skriftig kontt'akt direkte meem ham og fabrikken. Og det var ingensomhe8t streik ved fabrikken og deror ikke paa nogen maate i arbeidemes interesse at hindr fabrikken i at faa arbeid t utfø't. Det gjadt kun for dem, at arbeidet ikke fortsattes hos nogen av de røræggermestre, hos hvem der va' streik. Og vedkommende rorægg 'meste' hadde intet mere med arbeidet at gjo'e etterat det var overtat av Kri toffersen. At en av de streikende rørægogerarbeidere fik be kjæftigese ved den tmfne o'dning kunde aene være en forde for arbeiderorganisationen. Kri

145 4 sto(fersen paastaar fo'ovrig, at han uttt'ykkeig har fo'espurt jem og metaarbeiderfo'bundets tiidsmand i Odda, om han kunde overta angjædende arbeide og faat det svar, at der intet var ti hinder herfor. Kristoffersen paastaa' videre, at han ikke ha' hævet streikebidrag for den tid han hadde arbeide i Odda. Tvertimot har han uttrykkeig git besked ti in f0"0 vede, som kude ha bidraget, om ikke at kræve bidrag fo' denne tid. At saadan besked e' mottat indrommes ogsaa av forbundet, men den paastaaes at være kommet fo'sent, saaedes at der er utbetat streikebidrag for etpar dage, hvor han har hat arbeide. Sev om dette forhode' sig saaedes, hvad ikke er bevist, og hvad vi benegter, synes iafad den saaedes begaaede forseese at være i hoie te grad ubet 'deig. Da det ukentige streikebidrag neppe har været ove' 9 kr., d'eier det sig atsaa kun om Kristofterseu har faat ca. kr. for meget i streikebidrag. Det synes heer ikke at kunne foreigge noget synderig sterke beviser for noget bed'ageri, i det oiebik statsadvokaten har att saken fade, og forbundet uttrykkeig ha' erkært, at det ikke vi forføge saken. Forovrig vi spørsmaaet om Kristofer ens forhod eventuet bi nærmei'e beyst under sakens behanding. Sev O imidertid rorægger Kristoffersen ikke har optraadt i enhver hense nde korrekt, ja se v om dpr kan rettes temmeig avorige beb'eideser mot ham, maa man være opmerksom paa, at de' ska gan ke overordentig meget ti for at en mand ska kunne sie at ha utvist saadan utiborig optræden, at han efter amindeig samfundsopfatning bør kunne kræves fjernet. er er jo po'smaa om fudstændig at berove manden han evebrod. Paa et hviket om hest arbeid ted han kommer ska de organise'te a'beide'e kunne kræve ham fjernet. For at arbeidernes vaastand ska gives medhod, maa de' derfor foreigge bevis for et sæ'ig graverende forhod, hvis det' ska bi et rimeig forhod meem fo'gaae e og st ra!. Det maa bemerkes, at det efter overenskomstens ord ikke er s!)ørsaa, om Kristofferen har gjort sig skydig i aene en utibørig optræden, men om han har utvist en saadan utiborig optræden, at det bor medfore den meget strenge straf det her er tae om. Vi vi ogsaa fremhæve, at det ikke e' den hoist ensidige opfatning av arbeiderne soidaritet pigtet', der av opportunitetshen yn er bit kun tig indpodet i de o'ganiserte arbeidere og efterhvert bit dem en ren reigion, som her ka ægge ti grund. Arbeid giverforeningen har uttrykkeig faat fastsaat, at det er den amindeige samfundsopfatninu, som ska være avgjorende. Og det vi neppe benegte, at den amindeige samfundsopfatning Set' ganske anderedes humant paa de her omhandede forhod, end opfatningen inden opagiterte fagforeningskredse. henhod ti ovenstaaende fremsættes p'ineipiet paastand paa, at det av os opstiede SPO maa be vare med neie, hvoretter det av NO'Sk jern og metaarbeide' forhnnd fremsatte sporsmaa bortfade'. Subsidiært paastaaes, at det av forbundet f'emsatte sporsmaa be vares med»nei. Under enhver omstændighet tiater vi os at fremsætte paastand paa, at der paaægges forbundet at bære vodgiftssakens omkostninger. Vodgiftsrettens p7 otoko. Aar 9 den 6. oktober avhodtes vodgiftsmote i anedning av sak ved'o'ende roræage' Kristofrersen. Der motte som opnævnt av Norsk jern og metaarbeiderforbund : Patearbeider Lindah og mekaniker Jonas en. Som opnævnt av Nor k arbeidsgiverforenings centrastyre møtte : Bokt'ykker A. Grondab og kontorehef Af Bang. Som formand enedes man om at væge : As esso!" D. L Ch"istian en, som paa teefonfore por e erkærte sig viig ti at motta dette hven'. yt mote bev at beramme av formanden. Af Bang. A. Grondah. G. Lindat. Ant. Jonassen. Aar 9 den 8. oktober saumentraadte den unde' 6. d.. nedsatte vodgift 'et under edese av den vagte formand, asses or Christiansen. Der foretoge yodgiftstvist ang. rorægger Kristoffe'sens forhod under streiken 9. Ved odtrækning bestemtes medemmemes pads saaede : Jona sen, Lindh, 3 Bang, 4 G'Ondah, i hviken orden votering vi foregaa.

146 4 0 'cp'æsentant fo' XO'sk jern og O'taarbeiderforbund motte forretningsfrer. Kristiansen og for Norsk arbeidsgiverforening overretssakfr'er G. Paus. Formanden f'eia og rcfererte de ' ttcn tistiede dokumenter :. Utskrift av forhandingsuote 6. august 9.. Utskrift av forhanding mote 3. s.. 3. Norsk je' og metaarbeiderforbunds skrive e av 7. september Arbeidsgiyerforeningens svar krivese av s. d. 5. Forbundets fremstiing ti vodgiftsretten. 6. Arbeidsgiverforeningens frcmstiing ti samje. Efter ende forhanding enede retten om, at parerne gaves anedning ti at frem. tie vidne'. Saken utsattes ti onsdag den 30. oktober k. 5. eftm. D,. C!'iRtiansen. Ant. Jonassen. G. Lindah. Af Bang. A. G'ondah. Aar 9 drn 30. oktober fortsattes vodgift forhandingerne fo' sajme vodgift, ret. Dcr avhortes fogende vidner : Overrets akforer Joys, ekspeditor Heggem, røræggerestrene Kobbetvet og Grefstad amt fab'ikeier Campbe Andersen, Bergen. Efter ve tre time's mote bev forhandingen utsat ti onsdag 6. november fo'stk_ k. 5 ete'middag. D. H. Christiansen. Au. Jonassen. G. Lindat. Af Bang. A. Grondah. Aar 9 den 6. november fortsattes vodgiftsforhandingerne for same \'odgiftsret. Som Yidne avho'tes fudmægtig Borgen. Eftcr / times mote bev forhandinge'c utsat ti torsdag k. 5 eftermiddag. D. H. C!'istiansen. Ant. Jonassen. G. Lindat. Af Bang..ti. Groudah. Aar 9 den. november fortsattes vodgiftsrettens forhandinger for same yodgiftsret, idct det ti 7. november be'ammcdc mote bev indstiet paa grund av Jonassens sygdomsforfad, efter at de øvrige vodgictsmedemmer var f'emmøtt. Efter stedfunden forhanding og votering avsagdes saadan Vodgiftskjendese " Forut for den meem Norsk arheidsgive'forening og Roræggerme ternes f(' ening i Bergen paa den ene side og Norsk jern og metaarbeiderfo'bund og Roræggernes forening i Bergen paa den anden side under. juni 9 endeig indgaaede overenskomst gik der en ængcre streik. Dennc bev be uttet paa et 0te i Roræggernes forening i ma's 9, hvori ogsaa detok den ho røræggerme ter Nies n arbeidende rørægger, Johan Kristoffersen, der stemte for be utningen. Senere under treiken reiste Kr. ti Odda, hvor han paatok sig utføresen av et arbeide ved karbidfabrikken. De streikendc roræggere i Bergen mente imidertid, at dette arbeide i yirkeigheten skude utfor s for roræggerme ter Niesen, Bergen, og underrettet de ved karbidfabrikken arbeidende organise'e j rn og metaarbeidcre herom. Di e betydet ham ogsaa at det va' streikbryterarbeide, som han efter o'ganisationens oye ikke maatte overta. Kr. hadde imidertid oppebaaret vanig streikebidrag. denne anedning bev han av forbundets vedkommende anmedt for bedrageri og efterforskning foretat, Titae bev dog ikke reist og i sk'. av. aug. 9 uttate forbundets advokat ti Kr.s sakføre', at straffekagen maatte betragtes som ndeig avgjort, da fo'bundet h er ikke agtct at gjore mere dermed. midertid hadde rorjæggerne i henbod ti den indgaaede overenskomst gjcnojtat arbeidet hos de forskjeige mestre, og da det,om nævnt ogsaa var paa det renc, at forbundet hadde frafadt sin straffekage ot Kr., bev ogsaa ban gjenindtat hos røræggermester iesen. Kr. arbeidskamerater vide imidcrtid efter det passerte ikke arbeide amcn med bam og i sk'. ay 5. aug. forangte forbundets stedige styre i Bergen avhodt forhanding møte vedro'ende Kr.s ansættese hos rodæggermester Niesen. Forhandingsmøte' avhodtes i Bergen 6. og 3. aug. Fra forbundets sidc forangtes K'. fjernet i hpnhod ti bestemme en i den netop vedtagne overenskom t 8 d om, at»arbeidere ikke er forpigtet ti at arbeide sammen med personer, om har utvist saadan utibodig optræden, at dc eter amindeig samfundsopfatning bør kunne kræves fjernet. Fra arbeidsgiverforeningens forhandere bev imidertid gjort gjædende, at forbundet ikke nu hadde adgang ti at opta sporsmaaet om Kr.s fjerne e, da dette forhod var endeig ordnet ved de me

147 43 em arbeid gh'eoreningen og forbundet trufne avtaet'. Da enighet ikke opnaadde, bev tvi ten henvist ti nærværende vodgiftsret, for hviken {o'bundet ha' frem at fogende sporsmaa : Har rørægger Johan Kr. ved in opt!'æden overfor sine koeger under ro'ægge'konfikten i Bergen vaaren 9 utvist saadan utiborig optræden, at han efter amindeig samfundsopfatning bor kunne k'æves fjemet? Arbeidsgiverforeningen bar fa tbodt sin opfatning fm forbandingsmoterne at sporsmaaet Kr. aerede e' endeig ordnet, og stiet saadant sponmaa : Har N k jern og metaarbeiderforbund efter hvad der er foregaat meem hr. eg!(em og forskjeige av a'beidsgivemes repræsentanter adgang ti at forange sit sporsmaa be varet av vodgift retten? '. Heggem, der er forbundet ekspeditør i Bergen og formand i dets stedige styre, har ikewm forbundets forbander, in pektør Borgen, amt formanden og sekretæren i arbeidsgiverforeningens vestenfjedske distrikt, Campbe Ander en og overret sakfører Joys, tiikemed roræggermestrene Grev tad og Kobbetvedt i denne anedning avgit forkaring for vodgiftsretten. Det fremgaar av disse forkaringpr, at de' efter forskjeige fo'angaaende konferanse' den 5. juni bev avhodt et mote meem Heggem paa den ene sid og Joys, Grevstad og Kobbetvedt paa den anden side. dette mote kom man ti enigbet om de faa tvi tepunkter som da skite. Likeedes enedes man om, at ae streikende roræggere skude gjenindtage. Endeig bev der ogsaa truffet en ordning med hensyn ti Kr. gaaende ut paa, at Kr. ikke skude antages i arbeide, før dom var fadt i saken O!( straffen i tifæde sonet, eer for det offentige badde avgit sk'iftig be utning om, at saken ikke vide bi forfugt. Likeedes et' det forkaret, at Kr. efter mottagesen av ovennævnte skrive e av. aug. fra forbundet advokat henvendte sig ti Campbe Ande' en med foresporse, om han ikke nu kunde begynde at arbeide igjen hos Niesen og fik et bekræftende svar. For ordens skyd teefone'er dog C. A., efter hvad han forkarer, ti Heggem, der svarte, at han nu intet hadde imot, at K'. fik arbeide. Heggem bemerket bare forkarte C. A. at Kr. kude tibakebetae forbundet ende penge, som dog ikke vedkom dette. Rigtigheten herav er ikke bestridt av Heggem, de' aene fremhæver, at hans va' ti C. A, gik ut paa, at der fra hans side intet var ti hinder o. s. v. Heggem har ogsaa forkaret, at naar han indot sig paa overenskomst om Kr. forhod, var det fordi de' fra Kr. side gjennem sakfører var bebudet ansvar mot forbundet i tifæde av, at Kr. uteukkedes h'a arbeide, og at Joys hadde gjort opmerksom pa a, at ogsaa arbeidsgiverforeningen kunde bi drat ti ansvm', saafrcmt den gik med paa overenskomst om en saadan uteukkese. møtet va' man enig om, at avtaen foreobig ikke skude meddees Kristoffersen. Retten gaar enstemmig ut fra den forutsætning, at den ovenomhandede avtae ang. Kristoffersens forhod i og fo' sig e' bindende for parterne, uanset at den ikke var kriftig nedtegnet. Sporsmaaet bir dedor, om avtaen har det indhod, som arbeidsgiveme hævder, nemig at den angaar Kristoffersens hee forhod, eer om den maa forstaaes aene gjædende det bedragerske forhod, om K'. av fo'bundet var beskydt for. Rettens ferta fin der at maatte titræde arbeidsgivernes opfatning. Det maa her haves for oie, at avtaen knytter sig ti en tarifoverenskom t, de' kude biægge en ængere streik og i det hee tiveiebringe ro og orden i roræggerfaget. Det maa derfor ha formodningen for sig, at det gj adt at ordne ae t,'istepunkter. Bandt di e var og aa K'.s forhod, der efter den mot ham reiste beskydning angik det angiveig baade bedragerske og ukoegiae forhod (streikbryterforhodet). Det er ogsaa indysende, at det fo' arbeidsgiverne ingensomhest betydning vide ha at faa en avtae om, at Kr. skude gjenindtages i arbeide, saasnart han angiveige strafferetsforod va' ordnet, idet han jo ikke kunde negtes arbeide paa det grundag, saasnart dette var op og avgjort. Det var dedor intet behov for nogen overenskomst herom. Andet'edes derimot med det angiveige ukoegiae forhod. Dette maatte ordne ved en specie overen komst, idet arbeiderne eers, efter hvad der aerede fra dem var antydet, vide negte at arbeide sammen med ham og derved atter frembringe uro og tvist. Forandeme var nemig fudt paa det rene med, at avtaen om de streikende arbeideres gjenindtagese ikkc omfattet Kr., hvi forhod æ'hg hadde været gjenstand for orhanding ør motet 5. juni. Arbeid givernes forhandere maatte efte' dette være berettiget ti at gaa ut fra, at det ogsaa var Heggem mening, at avtaen hadde det her hævdede videre forhod, og Heggem burde ogsaa ha forstaat dette og agt fra, \'i han mente den skude ha det av forbundet senere forfegtede indskrænkede for

148 44 hod. Naar han ikke har gjort det, og overenskomsten i sin hehet er godtat a,' forbundet, maa det ansees godtat med den her hævdede fo'staaese. Det av arbeidsgiverforening n stiede sporsmaa bor deror efter fertaets mening bi at besvare med nei. Mindretaet, Jonas en og Lindah, fremhodt, at der efter deres mening ikke kunde ægges nogen vegt paa, at Heggem ved den mundtige avtae om K'. ikke uttrykkeig sa, at det hm var det strafferetsige forhod avtaen gjadt, da den amind ig opfatning inden ae organisatione' er den, at man ikke har fragit sig retten ti at paatae en persons formentig ukoegiae opførse ikeoverfor hans egen organisation, sev om denne opcor e ikke rammes av straffeoven. Forbundet er da i sin ude 'et ti at krmve sporsmaaet om det formentige ukoegiae forhod avgjort ved vodgift. Mindretaet finder derfor, at arbeidsgiverforeningens sporsmaa maa besvares med ja. Omkostningerne, der antages aene at burde omfatte godtgjorese ti vodgift rettens medemmer, fin des en temmig ecter om tændigheterne at burde bæres av parterne med en havde hver. aæ'erne fa t mttes med 50 kr. ti hver av de opnmvnte vodgift medemmer og 50 k'. ti formanden. D. H. Christiansen. Ant. Jonassen. G. Lindah. Af Bang. A. Grondah. Norsk itografisk fo rbund. Aar 9 den 7. november sammentraadte fogende vodgift mænd i anedning av en tvist meem Norsk itog'aisk forbund og orsk arbeidsgiverforening angaaende anvendese av kontroure ved de itografiske anstater i Stavanger m. m. : D'hr. advokat O. onorda og forretningsfo'er Oe O. Lian om vagt av 'or k itografi k forbund, og d'h'. advokat Jens P. Heyerdah og direktør E. Heiberg som vagt av Norsk arbeidsgiverforening. Samtige herrer enedes om at væge hr. bøiesteretsassessor Arne Vogt som vodgitsrettens formand. Denne erkærte sig paa teefonbenvendese rede ti at overta hvervet, Oe O. Lian. O. Sonørda. E. Heiberg. Aar 9 den 9. novbr. sammentraadte vodgiftsretten i den foran under 7. novbr. omhandede sak under edese av hoieste'etsassessor Vogt, der bar overtat hvervet som vodgiftsrettens formand. Der fremagdes :. Skrivese av 6 /0 d. a. ti eentrastyret for arbeidsgiverforeningen fra orsk itografisk forbund, indehodende b. a. meddeese om, at d'hrr. Sonørda og Lian er av forbundet opnævnt som vodgiftsmænd. og 3. kriveser fra nævnte centrastyre ti d'hrr. Heyerdah og Heiberg av 4. s. m., ineehodende ignende opnævnese. om repræsentanter for resp. arbeidsgiverforeningen og itografisk forbund møtte s kr tær Paus og forretningsforer Kopp, der erkærte, at parterne var enige om, at vodgiftsretten i nærværende sak skude bestaa aene av 5 medemmer. Man besuttet, at vodgiftsrettens forhandinger indti videre ska være offentige, dog saaedes at referat av disse forhandinger ikke tiates meddet, inden retten har av agt sin endeige kjendeise i saken. Paa ethvert trin av denne bir rettens raadsagninger hemmeige. Sekretær Paus f'ema sk'. av 5/0 d. a. fra arbeidsgiverforeningen ti it. forbund. Paus fremstiet som vidner :. Disponent Sundt Hansen.. Disponent Bye. 3. Major Hjorth. 4. Disponent Hagen. 5. ngenio' Swensen. om. vidne frem tod Hans Gabrie Sundt Hansen, 6 aar, formand i best. for Vest!. it. an tate's fo'ening. V. avgav forkaring. Unee' v.s forkaring fremagdes bed'ifternes fo'sag av 5/t ti ønstarif for det itografiske fag. om. vidne fremstod disponent Martin Eggen Bye, 60 aar, formand i Lit. anstate's forening. V. avgav fork aring.

149 4 5 om 3. vidne fremstod major O car Hans Johnsen Hjorth, 5 aar. Avgav forkl om 4. vidne Harad Hansen Hagen, indeh. av Tagen & Kornemann. Avgav fork!. Som 5. vidne Nis Thomas Swensen, sekr. i arbeidsgiverforening. Avgav fork. Det bemerkes, at retten medemme' unde'haanden har faat ig tistiet :. Skrivese fra arbeidsgiverforeningens centra ty re av 8/ med deri paaberopte biag, hvoribandt fremstiing av 8ho sidst., der indehoder foreningen paa tand og det sporsmaa, der onskes besvaret av vodgiftsretten.. Skrivese fra Norsk it. forbund av 8. d. m. med biag, hvoribandt saadan fremstiing som foran nævnt. Man besuttet at ortsætte rettens forhandinger to dag den 5. decbr. forstk. k. 5/ eftermiddag. Arne Vogt. Oe O. Lian. E. eiberg. Jens P. Heyerdah. O. Sonorda. Aar 9 den 5. decbr. fort atte vodgift retten sine forhandinger i amme okae. Samtige rettens medemmer tistede ikesom parternes retsfudmægtige. Arbeidsgiverforeningens rcpræsentant hr. Paus frema :. Erkæring av ft d. a. fra Af Grieg.. Erkæring av ft d. a. fra A. Barstad. 3. Erkæring av 3 0 /! d. a. fra A. Bar tad. 4. krivese av 3/! d. a. fra Af Grieg. Lit. forbunds repræsentant, h'. Kopp, frema : 5. Erkæring av 4/ 90 fra Fritjof Sorensen m. f. 6. Skrive e av novbr. 9 fra Stavangeravd. bestyre e under Nor k it. forbund. 7. Erkæring fra arbeider ved Stavanger Etiketfabrik, dat. novbr Erkæring fra arbeidere ved Vest. it. Kunstanstat, Stavanger, dat. novbr Erkæring fra arbeidere ved Stavanger Biktrykkeri, dat. novbr Tarif for det itografiske fag i Norge, vedfoiet anmerkninger, forsaavidt amme adskier sig fra, hvad der indehodtes i arbeidsgiverne oprindeige tibud. Samtige erkæringer og skriveser opæstes. Patts hadde derefter ordet, hvorunder han frema :. Sk'ivese av /0 d. a. fra G. Hartmann med biag.. Skrivese av 7/0 d. a. fra mer und & Co. Kopp opæste et skriftig indæg. Paus hadde atter ordet. Kopp ikesaa. Parternes rep'æsentanter fratraadte, hvoretter retten foretok raad agning. Næste møte besuttedes avhodt onsdag. decbr. k. 5 em. Arne Vogt. Oe O. Lian. Jens P. Heyerdah. E. Heiberg. O. Sonorda. Aar 9 den. decbr. hodt vodgiftsretten mote. Formanden frema sit votum, hvi konkusion gaar ut paa av ige en av aadan kjendeise: Stavangeritografern8S negtese av at anvende kontrour ansees ikke stridende mot overenskomsten av 5. mars 9 eer dennes bindende forutsætninger. A v de med vodgiftssaken forbundne omkostninger betaer bver av parterne en havde. Dette votum titraadtes i det væsentige og i resutatet av rettens medemmer Heyerdah, J.ian og Sonørda, idet dog Heyerdah for sin part og Lian og Sonorda i fæesskap gjorde en de bemerkninger, som fremagdes i kriftig form, og som bir at indta i umiddebar fortsættese av ormandens votum. Rettens 5te medem, Heiberg, frem agde sit kriftige votum, der konkuderer med, at det ft'emsatte porsmaa be vare bekræftende. Efter den saaedes stedfundne votering bev med 4 mot stemme avsagt aadan kjendese som foran refereret. onorarerne ti vodgiftsrettens medemmer be temme ti : For formanden kr. 50. og for bver av de ovrige medemmer kr. 5.. A'ne Vogt. Jens P. Heyerdah. E. Heiberg. Oe O. Lian. O. Sonorda.

150 46 Formandens votum i vodgiftsak: Norsk arbeidsgivedorening mot Norsk itografiske forbund. Den foreiggende sak er foranediget ved, at speciet arbeideme ved tavange' Etikettefabrik ha' negtet at benytte d t ved fabriken insta e'te kont!'our, hvis hensigt C' at konh'oere, at ubeiderne nøiagtig overhode' den fastsatte arbeidstid. Den herved op taaede tvist er i henhod ti den overenskomst, de' under 5. mars 9 er indgaaet meem paa den ene side Norsk arbeidsgiverforening, Litog"afiske Anstatei' Forening og Vestand ke Litografiske Anstaten! FO' ning og paa den anden side NO'sk itografisk forbund og dets avdeinger, fo'sokt biagt ved det i ove'enskomten indsatte forhandingsutvag, Da enighet ikke opnaaddes, er saken indbragt fo' vodgiftsretten, ti hvis avgjorese av Arbeidsgive'foreningens centrastyre er opstiet saadant spor maa:.er tavangeritografe'nes negtese av at anvende kontroure stridende mot overenskomsten av 5. mars 9 ee' dens bindende forut ætninge'? mens hovedstyre for Litog'afisk forbund ha' fo'met tvistspo' maaet saaede : Er kont'osporsmaaet tarifmæssig avgjort i overenkomsten av 5. mars 9? Sporsmaaene antas i det væsentige at dække hinanden, idet begge forutsætte at tisigte at erhode vodgift rettens avgjo'ese av hvorvidt itografemes omhandede negt se iudes at staa i st'id ed overenkomsten av 5. mars, enten dens uttrykkeig indhod eer begge pa rters forut ætninger m d hen yn ti dens betydning og fo taaese for det foreiggende tifæde. Det paa igger fogeig ikke retten at avgjore, hvorvidt anvendesen av kontrou'e i og for sig kan an ee som en rimeig og hensigtsmæ ig foranstatning, ee' hvorvidt arbeiderne under hensyn ti forhodet forsaavidt ikke burde ha negtet at medvirke ti urenes benytte e. Vodgift retten har aene at avgjore, om arbeiderne negte e indehoder en overtrædeise av den indgaaede over nskom t. A'beidsgivernes paastand om, at det saa fo'hoder sig, er tottet des ti at overenkomstcn antas efte' sit eget indhod at medfore en forpigtese som den omhanded, des ti, at arbeidernes negte e maa ansees at være i strid med de forutsætninger og tisagn, SO bev opstiet og avgit under de forut for overenkomstens istandb'inge e forte forhandinge'. fo'stnævnte henseende paaberopes særskit overenkomstens b., de' bestemmer:.med iagttagese av overen komstens be temmeiser fo'ovrig anerkjendes arbeidsgivemes 'et ti at ede og fordee arbeidet m. V.«den arbeidsgiveme her uttrykkeig tistaaede ret ti at ede arbeidet, finder arbeids giveme uttrykt, at de ove'hodet har i in haand den arbeidet administration, der ogsaa maa omfatte anordning av en hensigtsmæ sig kontro med overbodeise av arb idstiden, naar anordningen ikke ske' paa en for arbeiderne krænkende maate, hviket ikke kan ies om benyttese av kontroure, der meget amindeig og i stigende utstrækning benyttes paa arbeidsstederne. Jeg antar imidertid, at om man gir arbeidsgiveme medhod hed, om man at aa indrommer, at b., seet for sig, medfører saadan myndighet for arbeid giverne, vi dette ikke være avgjorende for det foreiggende ti/æde, hvor de' er tist"de særige omstændigheter, som maa tiægges en avgjorende vegt ved porsmaaets bedommeise, og som ikke fra bestemmesen i b. tiater en sutning som den anforte. saa henseende bemerkes: Ove'enkom ten av 5. mars 9 et' re ujtatet av forh andinger, der paabegyndtes 5. januar 9. di se forhandinger detok fra begyndesen av repræsentanter for Norsk itografisk forbund paa den ene side og pan den anden side repræ entanter for Litografiske Anstaters Forening, Vestandske Lit. AnstnJters Forening og Norsk arbeid giverforening. Ved forhandingemes aapning frem as b. a. et forsag fra arbeidsgiverne. d tte var som 3. indtat:.vo' pdncijaen fodanger det, pigter arbeiderne at benytte kontrour eer andet kontroapparat, mens 4 b., forste ed, hadde en bestemme e het overensstemmende med oven citerte b. i den endeige overenskomst. Under fo'handingerne mot atte Lit. forbunds repræsentanter sig b. a. optagese i overenskomsten av nævnte 3, og i mote. januar er b. a. saaede protokoert: Arbeidsgivemes forhandere tiføiet, at naar de var gaaet med paa de foresaaede indrømmeser, saa var det paa den uttrykkeige betingese, at forsaget i sin hethet vedtoke, idet arb idsgivernes fo'handere dog va' viige ti at a 3 utgaa. Det kom ikke dengang ti enighet om ove'en komsten, en efter at forhandingerne var avbrutt 0.

151 47 februar, gjenoptokes de den 6. mars næstefter med det resutat, at overen kom t avsuttedes. mars og nærmere utformedes. apri. Under de gjenoptagne forhandinger var ikke kontrospørsmaaet under droftcse, og 3 i arbeid giveme eer nogen derti varende be temmese kom ikke ind i ove'enskom ten. fo'sag Forhodet er atsaa det, at arbeidsgiverne hadde foresaat, at i overenskomsten skude ved siden av be temmesen om arbeidsgiverens ret ti at ede arbeidet indtages en uttrykkeig bestemmese, i en egen, om arbeidernes p igt ti at benytte kontroure eer andet kontroapparat, men at denne bestemmese utgik av den avuttede overenskomst, fordi arbeidernes repræ en tanter motsatte sig den optagese. erav maa efter min opfatning drages den sutning, at ovc'enskomsten ikke paabinder arbeideme nogen kontraktsmæssig forpigtese ti at benytte kontrour. En sutning i mot at retning vide, saavidt jeg forstaar, sta a i ikefrem strid med, wad parteme er bit enige om. Man kan her ikke fade tibake paa overenskomsten b, og bortse fra, at denne aerede foreaa i det oprindeige forsag, om ved siden derav paabod arbeiderne den pigt at benytte kontrour, hviket paabud av a'beiderne repræsentantcr bev negtet godkjendt ti optagesc i overen komsten og dercfter frafadt av arbeid gi veme. Jeg er fudt opmerksom paa, at den av mig fra de passerte forhandingm' utedede sutning ikke vi de være bindende, hvis det kunde antages, at den fore aaede 3 var utgaat av den endeige overenskomst av den grund, at den deri indehodte bestemmese av parterne ansaaes, enten i sig sev overfødig eer sevfogeig eer i virkeigheten at fremgaa av overen komstens ovrige indhod, speciet b, eer hvis det kunde ansees opyst, at parterne, utenfor den skriftig formuerte overenskomst hadde uttrykkeig vedtat eer erkært sig enig om, at arbeideme hadde den omhandede pigt. midertid kan efter de foreiggende opysninger ingen av disse forutsætninger antages at være tistede. Der er meem parterne ikke enighet om, hvad der i heromhandede henseende passerte under de nævnte forhandinger. Fra arbeidemes fire repræ entanter ved denne anedning foreigger en erkæ'ing, der b. a, gaar ut paa, at ved behandingen av den vedtatte ikke var tae om kont'o eer kontroappa'at, men at spørsmaaet derom diskuterte under behandingen av 4, der hander om forsømmese i den ordinære arbeidstid og om fogerne derav. Unde' di kus ionen herom bev det paa foranedning fra arbeidsgivernes side fremhodt fra den anden side, at arbeiderforbundets hovedstyre ikke negtet sine medemmer at benytte kontrour, idet hovedstyret stitiende hadde godkjendt saave arbeidernes benytte e derav som deres negtese forsaavidt. Noget bestemt standpunkt kunde hovedstyret ikke ta, da sporsmaaet adrig hadde været fæesbehandet, hvorfor dette maatte overates de forkjeige arbeidspe'sonaer. Hadde arbeidsgiverne fasthodt sit forsag, maatte det være protokoert og reaitetsbehandet, forat saken kunde bi foreagt forbundets medemmer. Efter forhandingernes gjenoptagese 6. mars var kontrosporsmaaet overhodet ikke paa tae, og de da foretagne forhandinger maa efter disse erkæringsutstederes mening betragte som grundaget for overenskomsten av 5. mars. Av de under forhandingerne i januar detagende 7 repræsentanter for arbeid giveme har de 5 avgit fork aring for vodgift retten og de andre meddet skriftige erkæringer. Di se vidnesbyrd gaar b. a. ut paa, at diskussionen om kontroapparater foregik ved behandingen av den oprindeig foresaatte 3 og videre des paa, at saadan be temme e fandtes overfødig, idet forhodet antoke at rammes av 4 b ( b i den endeige overenskomst), des paa at en saadan bestemmese antokes nærmest at høre hjemme i arbcidsregementet for hver enket bedrift (jfr. ov 0. september 909 om ti ynet med arbeide i fabrikker 34 fg.). Vidnerne fik gjennemgaaendc det indtryk, at Lit. forbund ikke vide stie sig imot indførese av kontroure, om end det repræsentanter, under erkjendesc av det rimeige i, at saadan kontro indførtes, ikke vide ha be temmes.:! derom indtat i overenskomsten. Naar arbeidsgiverne gik ind paa at uteate den, var det b. a. foranediget ved, at der syntes at være enighet om, at fomoden bestemmese kunde av enhver arbeidsgiver indtages i regementet. Efter de saaedes foreiggende fork aringer kan det som anfort ikke ansees godtgjort, at der under forhandingeme va' enighet om, at arbeiderne kude være kontrakt mæ ig forp igtet ti at benytte kontrour, eer at dette var en fra begge parte's side titraatt forutsætning for overenskomsten fo'staaese i saa henseende. Og da maa som tidigere bemerket, det avgjorende for besvaresen av det vodgift retten foreagte SPO maa være, at den i arbeid give'nes fo'sag, som indehodt den omhandede forpigtese, utgik under forhandingeme, idet dette bev forangt av arbeiderne, og med uttrykkeig samtykke fra arbeidsgiverne. L 0

152 4 henhod ti det anforte voterer jeg for, at det opstiede spørsmaa besvares benegtende. Med hensyn ti utredesen av de med vodgiftssaken forbundne omkostninger finder jeg, at disse efter omstændigheterne bør ti vares av Arbeidsgiverforeningen og Lit. forbuud med en havde hver. Jeg foresaar avsagt saadan kjendeise : Stavangeritograernes negtese av at anvende kontrour ansees ikke stridende mot overenskomsten av 5. mars 9 eer dennes bindende forutsætninger. Av d med vodgiftssaken forbundne omkostninger betaer hver a v parterne / en havde. Arne Vogt. Heyerdah: Jeg har været i adskiig tvi om, hvorvidt man i den omstændighet, at arbeidsgiverne frafadt sit op'indeige k'av paa indtage e i overenskomsten av en uttrykkeig bestemmese om adgang ti at anvende kontroure, er berettiget ti at ægge andet eer mere end det, at forhanderne skjøt spørsmaaet fra ig, og at man saaedes taar ikesaa frit ved bedømmesen av, om arbeiderne negtese av at anvende kontroure indehod ' et brud paa overenskomsten, som hvor pørsmaaet gjæder en bvikensomhest anden kontromaate. midertid finder jeg at maatte indrømme vegten av de betragtninger, som e' fremhodt av rettens formand. Særig tør jeg ikke se bort fra, at iafad Litografisk forbunds forhandere synes at ha gaat ut fra, at naar forsagets bestemmese om kontroure bev strøket, saa aa heri, at spørsmaaet ikke skude avgjøres i tarifoverenskomsten, men overates ti avgjørese i forbindese med hver enket bedrifts arbeidsreg ment. Men kan arbeidernes pi gt ti at benytte kontroure ikke utedes av seve overenskomsten, saa kan heer ikke deres negtese av at benytte saadanne være i strid med denne. Ogsaa jeg finder saaedes at maatte be vare de stiede spørsmaa med nei, omendskjont jeg finder det ganske kart, at arbeidsgiverne har en ogsaa i overenskomsten hjemet ret ti at kontroere arbeidstidens overhodese, og endskjønt arbeidernes negtese av at benytte kontroure efter det opyste forekommer mig itet begrundet. Jeg sutter mig atsaa i det væsentige og resutatet ti rettens formand. Jens P. Heyerdah. Sonorda og Lian titrær formandens votum i dets konkusion og i dets hovedsakige begrundese, idet vi dog finder at burde tiføie, at b i tarifoverenskomsten ikke antages at gi arbeidsgi veren en ret som kan kræves respektert og fastsaat i henhod ti tarifoverenskomsten, men kun en ret iføge de individuee arbeidsavtaer. O. Sonørda. Oe O. Lian. Direktor Heiberg kunde ikke være enig i fertaets avgjørese. Ut fra sit kjendskap ti saadanne forhandinger meem arb'idernes og arbeidsgiverne organisationer fandt han det urigtig at ægge avgjørende vegt paa, at et forsag om kontroure var fremsat under forbandingerne og atter tat tibake. Dette behøvet adees ikke at indebære, at enhver tvist om anvendesen av kontroure var overen komsten uvedkommende, an maatte forst undersøke, paa hvike præmisser forsaget var trukket tibake. Han ansaa det godtgjort, at dette var skedd ut fra den tydeige forutsætning, at spørsmaaet om kontroordningen het skude være overatt ti arbeidsgiveren, hvis ret ti at ede og fordee arbeidet var ancrkjendt i overenskomsten. Arbeid giveren maatte derfor være berettiget ti paa egen haand at fastsætte enhver rimeig kontroordning, deribandt ogsaa ved kontroure, og en negtejse fra arbeidernes side av at efterkomme arbeidsgiverens paabud herom vice indebære et brud paa ovennævnte forut ætning. an maatte derfor besvare det fi'emsatte spørsmaa bek ræften de. E. Heiberg. At foranstaaende vota er rigtig indført fudt overens temmende med originaerne bekrætes. 3/J 9. Arne Vogt.

153 49 Norsk maerforbund. Byretsak i anedning av verkstedsregemet. Paa maerverkstederne i Kdstiania hadde maermesternes forening opsaat et verkstedsregement, som har ti under krit: J. T. versen, formand i and foreningen, P. Myhre, viceformand i forbundstyret, Oe S. Næss, formand i Norsk ma rforbund. Arbeidernes tiidsmænd, som ikke hadde vedtat eer underskrevet noget saadnnt regement, forangte dette fjernet, og da maermesternes organisation ikke efterkom dette krav, bev saken indbragt for Kri tiania byret, dom : Retssaker: om den 7 febr. 9 avsa fogende den i 90 mot Maermesternes forening i Kristiania anagte byrets ak ang. det tidig re omtate verkstedregement fadt dom den 7. feb ruar. Dommen med præmi ser indtas i sin hehet og yder: Aar 9 den 7. februar bev ved Kristiania hyret i sak nr. 930 avæst saadan Norsk maerforbund mot Maermesternes forening dom : Paa maerverkstederne her i byen sta ar fogende opsag. Verkstedregement ti op ag paa ae foreningsmedem mers verksteder.. Enhver arbeider er ansvarig for det a'beide og de materiaier som han ved ukyndighet eer grov ufor igtighet odeægger.. Hvis en arbeider ikke tror at kunne utføre et ham betrodd arbeide, p igter han oiebikkeig at underrette mesteren eer dennes tedfortræder herom. Undater han dette, ska han, hvis arbeidet av den grund ikke kan godkjende, yde me teren erstatning for det forvodte tap. 3. Enhver arbeider er ansvarig for det verktøi, han faar utevert. 4. Omkædning og vask ska finde sted for og efter arbeidstidens begyndese og sut, saa enhver arbeider er i arbeide ti den i overenskomsten fastsatte tid. 5. Enhver arbeider ska være i besiddese av ombytte i arbeidstoi, saa at han ti enhver tid kan være iført et ' nt og sømmeig antræk. Vedtat i forhandsingmote 7. juni 90. J. T. versen, form. i andsforeningen. P. ffyhre, vicetorm. i forbundsstyret. Oe S. Næss, form. i Norsk majerforbund. For dette opsag har maermesternes forening i Kristiania overtat ansvaret. nder nærværende sak kræver Norsk maerforbund, som er maerarbeiderne andorganisation, dom for, at maermesternes forening tipigtes under opende mukt at fjerne opsaget fra ae verksteder i Kristiania og andetsted, hvor det mantte staa og tibakekade det som urigtig i maermesternes organisations og Norsk maerforbunds respektive fagbade samt betae saksomko tninger. Maerme ternes forening paa taar sig frifundet og tikjendt saksomko tninger. Det er opyst, at der vaaren og ommeren 90 var konfikt meem mestere og arbeidere i en 'ække bygningsfag her i byen. Under denne konfikt bev der ført forhandinger av de intere serte om tiveiebringese nv nye overenskomster meem mesterne og arbeiderne i fagene om on, arbeidstid m. v. B. a. bev der hodt særskite forhandingsmøter i maerfaget den 6. og 7. juni. Ved disse moter var me terne repræsentert ved 3 me tre, arbeiderne ved 3 vende. Desuten detok en me ter som ekretær. Efter hvad maerme terne forening gjor gj ædende, behandet man i begge moter h. a. et uka t ti verkstedregement med det resu tat, at regementet bev vedtat i den foran gjengivne skikkese av saave arbeidernes som mesterne 'epræ entanter. De'cter bev regementet, anforcs det, under krevet i møtet den 7. juni av en mesterrepræ entant _. J. T. versen som formand i maermesterne andsforening og n arbeiderrepræsentant P. Myhre som viceformand i Norsk maerforbund

154 50 mens man ved en forgemmese ikke fik det underskrevet av en anden av arbeiderrepræsentanterne, som efter den trufne avtae skude medundersk"ive paa arbeidernes v gne, nemig Oe S. Næss som formand i Norsk maerforbund, men den sidstes und rskrift bev senei'e paafort av sekretæren, som fandt, at han efter det passerte kunde gjore dette uten videt e. Overfor det her fremhodte hævder NO'sk maedorbund, at regementet ikke engang er behandet i moterne den 6. og 7. juni og hverken da eer ved nogen anden iighet vedtat av arbeidernes repræsentanter. Det er muig, sier forbundet, at Myhre har underskrevet regementet, en isaa[ad har han gjort det uten bevissthet om, at det va' et saadant dokument han underskrev. Ved moterne den 6. og 7. juni bev det' fort fo'handingsprotoko ikesom ved de andt'e særmoter, som maerne hadde hat under konfikten og ved forhandingsdoterne under konfikten i amindeighet. Det fremgaar av denne protoko, at der paa møterne den 6. og 7. juni bev behandet og vedtat en >akkordtarifc. Derimot nævnes der ikke noget i protokoen om, at ogsaa ve'kstedregementet bev behandet i disse mote. Ti forkaring av protokoen taushet herom anfore' maermesternes forening, at den skyde en særig besutning i henhod ti arbeide'"epræsentanternes onske. Hvad det nu nd kommet av, er stiingen imidertid bit den, at hvis regementet er behandet og ved tat, kan man ikke paa 'egemæssig maate, nemig ved eftersyn av forhanding protokoen overbevise sig om, hvad de' er passert forsaavidt. Ti sakens opysning er der foretat en utforig dokumentation og vidneførse. B. a. har de mestre og svende, som detok i møterne den 6. og 7. juni, forka't sig om, hvad der fo'egik. Jeg indet' ikke, at der ved det som fo'eigger for retten, er skaffet karh t over det omstridte. vad særig angaar d forkaringer som detagerne i mot rne har avgit, e' der en avgjort forskje meem mesternes paa den ene side og svendenes paa den and n side. Svendene provet' med stor bestemthet, at regementet overhodet ikke bev behandet paa moterne. Mesterne sier derimot, at det baade bev behandet og vedtat. Efter opysningernes tiing anser jeg det umuig at avgjore, hyad der i saa henseende e' sandhet. Men sev om man regger mesternes vidnesbyrd ti g'und, kan man ikke med tryghet suttp mere end, at regementet ha' været om snakket i moterne og av me terne e' opfattet som ved tat. Derimot synes det ikke uteukket at svendene i vit'keigheten hverken har ved tat regementet eer hat forstaaesen av, at mesterne opfattet det saaedes, at de hadde gjort det. Ska man tro mesterne, e' saken nemig bit behandet paa en overmaade formos maate. For det forste er det ikke foretat nogen egentig avstemning om re'gementet. Mesterne fo' karer, at forskjeige av regementets bestemmeser bev diskutert og at de' paa foranedning av svendene bev gjort forskjeige forandringer deri, men aa kom der ikke fere indvendinger mot regeme'ntet fra svend ene eer nogen bemerkning, som kunde tyde paa, at de ikke vedtok det, og derfor gik mesterne ier dis e ut fra og hadde a grund ti at tro, at regementet var vedtat ogsaa av svendene. Vide'e kan nævnes, at m sterne vistnok paaberope' sig en særig besutning om, at regementet ikke skude omtaes i forhandingsprotokoen, men underskrive som et særskit dokument av versen, Myhre og Næss. midertid har man ingen opysning om, hvorede denne 'besutning«er fattet, og det sees iafad, at sev en av mesterrepræsentanterne, nemig maerme ter Storm efter hvad han fork arer som vidne ikke kan ha forstaat, at det var be uttet, at bare versen, Myhre og Næss skude under krive regementet. Han gik nemig, siger han, hen og spute versen da Myhre hadde underskrevet om han (vidnet) skude underskrive, men fic da det sva', at det bare var versen, Myhre og Næss, som skude gjore det. Fremdees bø' be'merkes, at det regement som er unde' skrevet av versen og angiveig av Myhre, ser itet formeig ut. Man har nemig benyttet det utkast ti 'egeent, som fo'eaa fra mesternes ide, og de forandringer, som angiveig bev vedtat i utkastet, f'emtræder som strykninger og tifoie er med byant, mens utkastet forøvrig er sk 'evet med bæk. Endog ordene : > Vcdtat i forhanding møte 7/6 90 staar anført med byant. Oprindeig har der staat Anbefaesc d bæk. En de av utkastet e' ogsaa kippet bort og den angiveig vedtagne oyerskrift paa 'egementet er tiføiet med byant paa baksiden av dette. Tiike ska fremhæves, at man har tat det meget etvindt Ded under krivesen av regementet hvad der dog kude være en vigtig akt, naar der ikke bev anført noget om regementet i forhanding protokoen. FO' eks. bev det forst opdaget efter motet, at Næs ikke hadde underskrevet, og da satte sek'etæ'en paa egen haand hans navn under. Endeig maa det komme i væsentig betragtning, at de' ikke foreigger nogen av detagerne i moterne konh'oert og godkjendt gjengivese av de angiveige forhandinge'

155 5 om regements aken. Herved savner man en opysningskide, som det var en tor forsommese av mesterne ikke at sikre sig i dette tifæde, hvor det gjadt at ordne en konfikt meem to organisationer og den angiveig trufne avtae skude være bindende for samtige medemmer av begge organisationer. Det er sevsagt, at der under de givne omstændigheter maa paahvie maermesternes forening en bevisbyrde, som ikke kan bi et, og denne bevisbyrde er ingenunde fy destgjort. Av de orkaringer, som detagerne i møterne har avgit, er der iten hjæp at aa. er staar parti mot parti og der er ikke mere som taer for, at det ene parti har ret end 0', at det andet parti har ret. Det ene te, som egentig med en viss v.,gt kan paaberope ti ord e for, at regementet er vedtat, e' at Myhre har under krevet det, hvad man maa gaa ut fra, at han ha' gjort. Sev dette forekomer mig imidertid itet overbevi ende. Myhre forsik'cr nemig, at han ikke e' sig bevisst, at han har underskrevet regementet. vis han har gjort det, sier han, maa han ha trodd, at det Va' noget andet det gjadt. Dette utsagn finder jeg efter den formo e maate, paa hviken det er gaat for sig i møterne, ikke at kunn forkaste. Det er efter min mening et tænkeig, at Myhre har ment at underskrive et av de dokumenter, om det e' paa d t rene, at han skude underskrive, efter hvad der var passert i moterne. En omstændighet, som po itivt tyder paa, at der kan foreigge en saadan forveksing, er den, at da underskriveisen fandt sted, gik og aa en anden av svendene, G. Gubrandsen, bort for at underskrive, men bev stan et. Dette viser, at han enten ikke har fo'staat besutningen «om at regementet bare sku de underskrives av ve'sen, Myhre og æss eer har trodd, at det var et andet dokumj)nt, som det gjadt at underskrive. Er det mere sandsynig, at Myhre her paa en eer anden maate har tat fei? Efte' det anførte maa jeg anse det som uhjemet, at regementet remtræde' som ved tat av maerarbeidere. Nogen ærig indsige e mot den paa tand, bvo'i Norsk maerforbund har git uttryk fo' sin besværing over regementets opsag, er ikke fremsat. Jeg antar, at dom bor gives i det væsentige i overensstemmeis med denn paastand. Det bemerkes, at der ikke foreigger opysning om, at regementet er opsaat andet teds end paa maerverksteder i Kristiania. forik kagen ankes der ogsaa bot over regementets opsag paa maerverk teder i Kristiania. Sakens omkostninger fin der jeg g'und ti at iægge maerme ternes forening. Jeg Jene' vistok, at der ikke er bragt karhet over, om regementet e' ved tat eer ikke. Men naar den angiveige behanding av regementet er skedd aa formøst som i dette tiæde og særig naar det passerte ikke kan opyses paa regemæ ig maate av forhandingsprotokoen, burde ikke maerme ternes forening ha fortsat med gjennem opsag at demonstrere regementet som godkjendt av maerarbeidernes organi ation, efterat denne hadde protestert mot, at der foreaa en saadan godkjende e. Maermesternes forenings retsfudmægtig har procede't saken med en hoist utiborig vidtøftighet, for hviken jeg anser det undgaaeig at muktere ham. Hvis bare en iten de av hans brede om tændeighet var bit ofret av maermesternes 'e ]ræsentanter paa formerne 0' forhandingerne i moterne den Gte og 7de juni, vide meget ha været vundet. Konkusion : Maermesternes forening i Kri tiania bor under en opende mukt ti Kristiania bykasse av 6 fem kroner for hver dag, som gaar uten at paaægget efterkomme, fjerne det i saken omhandede verksteds'egement fra de maerverksteder i Kri tiania, hvor det er saat op, og gi meddeese om fjernesen i maermesterne andorganisations og Norsk maerforbunds respektive fagbade. saksomko tninger betaer maermesterne forening ti 'orsk maerforbund 60 to hundrede og femti kroner. At efterkommes inden 5 femten dage efter dommens fo'k yndese under adærd efter oven. For utiborig vidtoftighet ved sakens procedyre dommes overretssakforer George Paus ti en bot av 60 femti kroner. Hvi boten ikke betaes træder i dens sted fængse i to dage Herman Lie. Enig i det væsentige og resutatet. 89. iewers. Like aa. denne sak. Mængden av andre domsaker ha' hindret mig fra tidiger at votere E. Kjerschow.

156 Efter vote'ingen 5 kjendes for ret : aerme ternes forening i Kristiania bør under en O)ende mukt ti Kristiania by ka se av 6 fem kroner for hver dag, som gaar, uten at paaægget efterkommes, fjerne det i saken omhandede ve'ksted'egement fra de mae've'ksteder i K'istiania, hvor det er saat op, og gi meddeese om fjernesen i maermesternes andsorganisations og Norsk maerforbunds 'espektive fagbade. r saksomkostninger betaer aermesternes forening ti NO'Sk maerforbund 50 to hundrede femti k'oner. At efterkomme inden 5 femten dage efter dommens fo'kyndese under ndfærd efter oven. For utibørig vidtoftighet ved sakens p'ocedyre dømmes ovenetssakcorer George Paus ti en bot av 50 femti kroner. Hvis boten ikke betaes, træder i dens st d fængse i to dage. E. Kjerschow. Norsk murerforbund. Tvist angaaende arbeidet hos murmester Michasen, Centrasagteriet i Kristiania. Der er avsagt kjendese i to vodgifts aker i an'et, den ene vedrørende tvist ved entra agteriet i Kristiania og den anden angaaende offentiggjørese av sh'eikeb'yteres navne. Den sidste vodgiftssak bev fort for fæes regning ay VO't forbnnd og Arbeidsmandsforbundet og t indtat i nærv. beretn. paa side. Dokumenterne vedr. Centrasagteriet hitsættes : Aar 9 den 5. juni avhodtes mote i vodgiftsret sak vedro'ende tvist ved Centrasagteriet i Kristiania. om medem av yodgiftsretten motte som opnævnt av Nor k murerforbund : Forretningsfø'er R. Hansen og A. Magnussen. Norsk arbeidsgiverforening : Murmester P. Kristensten og ingeniør Af Bang. Som formand enedes man om at væge advokat Kristen Johanssen. Da noget teefon var f'a denne ikke kunde e'hode straks, bemyndigedes K'isten en ti at indhente uttaese herom. F 'Saavidt han viste sig forhindret f'a at overta hvervet, enedes man om at forespørre hoiesteret assessor M. C. Backer om at ovet'ta hvervet. Aar 9 den 5. jui bev vodgiftsret sat i anedning tvist meem Norsk murerforbund og Arbeidsgiverfor ningen angaaende arbeidet bo Murme ter Mieha en ved Centra agteriet. Som vodgiftsmænd var opnævnt : A" Norsk arbeidsgiverforening ingeniør Af Bang og murmester P. Kri tensen og av Norsk murerforbund forretningsfør r Rieh. Hansen og mur r A. Magnussen, hvike i fæesskap hadd vagt adv. Kristen Johanssen som formand. For Norsk murerforbund motte forretning fører Axe Sehutz og fo' Arbeidsgiverforeningen seki'etær G. Paus. Paa forespø'se erkærte samtige tistedeværende, at der ikke rei tes formee indsigeser mot sakens behanding. Parterne badde tistiet hinanden saavesom vodgiftsrettens medemmer kriftige fremstiinger og gav derefte' mundtig tiægsforkaringer. FO'handinge'ne utsættes det'paa ti ørdag den 6. ds. k.. Aat 9 den 6. jui k. fort attes forhandingerne. ehutz frem tiet ti avhorese Emi Karsep, Kar \a kussen og forretningsfører L Dahstrom. Paus fremstiet ti avhorese murmester iehasen. Vidnerne avgav forkm'ing. øtet utsatte ti forstkommende tirsdag den 9. d. k.. Aar 9 den 9. jui k. fo'tsattes forhandingerne. Pa'ternes repræsentante' hadde begge ordet to ganger. Raad agning fandt derefter sted.

157 5i! Aar 9 den 0. jui k. amiedes vodgiftsretten ti raad agning. Efter at denne var endt besuttedes skriftige vota istandbragt og mote ti forfatte e av den en endeige dom avhodt forstk. fredag den. ds. k.. Aar 9 den. jui hodte De' avsagdes saadan mote. kjendeise:. apri 9 anmodct det overveiende anta av de ved murmeste' \Hchasens arbeide paa Centt'asagte"iet beskjæftigede murere gjennem in tiidsmand om 5 ore tiæg ti den i tariffcn nævnte timebetaing 66 O"e. Anmodningen var ikke ed aget av amtidig truse om arbeidsnedæggese. Murmester Mieha en svarte, han ikke kunde gaa med paa kravet, da det stred mot overenskomsten ; tiidsmanden svarte, at han skude forebringe dette. Næste dag om var onningsdag for paa ke fik \ieha en paa fore porse av en av fo"mændene meddeese om, at ae paa to nær vide sutte, naar de ikke fik det an okte paaæg. afad et par mand ansees at ha uttat direkte ti \iehasen, at de vide sutte, hvis tiægget ikke indrommcdes. Det maa ogsaa ansees paa det. rene, at en formand paa fore porse fra en murer ti denne uttate, at det var sut fo' ae samme aften. At iafad fertaet vide sutte naar de ikke fik paaæg, maa ansee paa det rene. Miehasen utonnet personig fokene om atenen og overgav dem deres sykeka seboker. Under denne utonning sa Miehasen, at naar det skude være stans, var det bra at det kom nu. Arbeidet kunde gjerne taa en maaned, uten at det kadet ham. De to murere, om on ket at arbeide, fik be ked om, at de fik vente itt med at kommc. Over pa aske arbeidet da foruten æ'egutter aene de o formænd, hvike beggc er organ i erte murere, samt endnu en organisert murer, som ikke haddc været ti tedc den fo'egaaende onsdag. Fud styrke opnaaddes ikke i apri maaned. \urme ter Mieha en henvendte sig aerede den. apri ti A'beidsgiverforeningen, som samme dag tiskrev Mnre"forbundet om saken. Paa grund av, at dettes fo' retning forer var fraværende, tok det nogen tid, inden saken kom ti behanding.. apri bev der avhodt forhandingsmote av repræsentanter for orsk muredorbund og or k arbeidsgiverforening. Paa dette»enede man om, at det av arbeiderne ved Centrasagte'iet reiste krav bir at behande av den i mureroverenskomsten s nævnte komite, og at orsk murerforbund og MU'ernes union med de mider om staar ti deres raadighet bidrar ti at arbeidet gjenoptages og fortsættes, mens forhandingerne paagaarc. Efter veksing av forskjeigc sk"iveser angaaende den videre utviking av forhodet bev de" den 0. mai avhodt et forhandingsmote meem orsk murerforbund og Nor k arbeidsgiverforening i anedning av, at sidstnævnte andt at MU'erforbundet ikke hadde gjort, hvad det kunde for at faa ordnet forhodene ved Centrasagteriet, Enighet opnaaddes ikke, hvorfor saken gik ti vodgift. Under vodgiftssaken er av Arbeid giverforeningen frem at fogende sporsmaa :. Var murernes optt'æden overfor murmester Michasen ved i fæes kap at forange en timeon av 70 øre, og da dette bev negtet koektivt at nedægge it arbeide, stridende mot den gjædende murerove'enskomst og den i forbindese dermed ved tagne forhandings og vodgift overenskomst?. ar NO'sk murerfo'bund og Murernes union under nævnte konfikt opfydt de pigter, der paahvier dem i henhod ti mureroveren kom ten og avtae av. apri? 3. Er Mure"forbundet og Murernes union økonomisk ansvarig for det tap som mm' mester Michasen har idt ved deres eventuee pigtforsømmese? Norsk mm'edorbund har paastaat det forste sporsmaa avvi t og subsidiært ti dette stiet føgende mot porsmaa :. Var murmester O. Miehasens optræden rigtig, idet han erkærte, at det skude være sut med arbeidet paa Centrasagteriets hovedbygning uten at forsoke at faa arbeidet igang med de mur re som ikke hadde stiet noget krav og de murere, som vistnok hadde stiet krav, men som ikke hadde edsaget kravet med nogen erkæring om at vie sutte?. Kan det betragtes som en arbeidsstans i kontraktens forstand, naar ende av de paa padsen beskjæftigede mu'ere bir staaende igjen, og der end yderigere e'

158 540 nogen som er viig ti at fortsætte, i paavente av, at der kan hverves nye fok ti at gjenopta arbeidet? Vodgiftsretten ska bemerke : Ti avvisning iv spo'smaa findes ikke g'un J. Det ansees paa det rene, at der forut for anmodningen om tiæg i timebetaingen ikke var avhodt mote av arbeiderne eer fattet forme besutning, ikesom at organisationen stod het utenfor hvad der bev for tat. Det maa videre an ees paa det rene, at den i overen kom ten av. juni 90 nævnte timeøn av 65 øre er den standardon, som det vistnok ikke er nogen forment at oversk ride, men som iafad ikke ved arbeidsstans eer truse med arbeidsstans kan retvinges forhoiet. Vodgiftsretten finder, at det som forefadt paa Centrasagteriet den. og 3. ap'i 9 maa betegnes om en arbeids tansning, og da saadan efter overenskomsten ang. forhandinger og vodgiftsrette' ikke maa finde sted o'inden forhanding har været for okt, bir spørsmaa at besvare bekræftende. Dog bemerkes det, at en koektiv. arbeidsnedæggese ikke har fundet sted, hvis he'i ska ægges, at organ i ationen har hat nogen befatning med den eer har hat noget ansvar for d n. Med hensyn ti det andet pø'smaa bir avgjøresen at begrænse ti det som er kedd efter. apri. Ved den denne dag indgaaede ordning maa det som igger forut ansees opgjort. Det er paa det rene, at arbeidet hos murmester Miehasen ikke av organisationen har været bokert, og at det har staat enhver organisert arbeider frit fo' at arbeide der. Det C' ikeedes paa det rene, at Murerforbundet eer dettes Kristianiaavdeing, Murernes union, har sammenkadt mote med de arbeidere som fo'ot arbeidet hos Miehasen og indstændig henstiet ti dem at gaa tibake ti dette a'beide, forsaavidt de ikke at hadde foratt byen. Denne henstiing et' iafad fugt av et par mand. Endeig ruaa det ansee paa det rene, at Murerne union har sendt dige murere ti arbeidspadsen og at Miehasen efterhvert har faat organisert arbeidskraft. Det er endeig paa det rene, at Mieha en en av de sidste dage av apri avviste en padssokende murer under nngivende av at han for tiden ikke trængte fo k. SpørSaa tispidser sig derfo' ti at gjæde hvorvidt Murerne union (Murerforbundet) har misighodt sine forp igteser ved ikke at ekskudere de murere, som negtet at gaa tibake ti arbeidet paa Centrasagteriet. Hjemmeen ti at benytte denne straf vi være at soke i Norsk urerfo'bunds ove V nr 9, der gir anedning derti naar et medem har grovt forbrutt ig mot sin forening. Det er fra Muredorbundets side gjo't gjædende, baade at denne bestemmese ikke hjemer ekskusion i et tifæde som nærværende, og at en ekskusion i nærværende tifæde bare vide gjort ondt væne og derfor ikke fremmed oiemedet, om var at fan arbeidet optat og fort at. ajoritet n, Johan sen, Hansen og Magnus en, kommer ti det resutat, at der ikke er ti trækkeig grund ti at aste Murerforbundet for at det ikke i næ'værende tifæde har grepet ti dette yderste midde. Uten at gaa ind paa det prineipiee spørsmaa O, hvorvidt de' i et tifæde som nærværende er forme adgang ti at anvende ekskusion, bygge' den sin avgjørese des paa at det neppe er tvisomt, at en ek kusion i nærværende tifæde ikke vide fore ti et re utat, hvormed Miehasen kunde være tjent, des og væsentig paa, at der bev forhodt paa en maate fra murmestet Michasens side, som i væsentig grad tispidset situationen. an sorget ikke for at der bev nedsat en komite ove'ensstemmende med ruureroverenskostens 8 (hviken efter avtaen av. apri maa antas at ha anvendese paa et tifæde som nærværende), og forehodt ikke murerne at deres optræden var uovig, som stridende mot hvad deres organisation hadde ved tat. Det er en næriggende muighet for at murerne, om saa var skedd, iafad for en væsentig de var bit paa paa sine padse. Der er ogsaa avgit vidneforkaring om, at iafad nogen av murerne ikke hadde agtet at sutte, sev om onstiægget ikke var git. Dette i forbindese med den noget eiendommeige stiing, som iafad en av formændene har indtat, har skapt saa megen ukarhet, at det synes ganske tvisomt, hvorvidt det yderste st'8ffemidde i nærværende tifæde kunde og burde anvendes. saa fad bo' sporsmaaet besvares med ja. nden rimeighetens grænser maatte nemig \uredorbundet efter overenskomsten av. apri være berettiget ti at træffe et vag angaaende hvike midet' de fandt anvendeige.

159 55 Minoriteten, Bang og Kri tensen, ka uttae : forhandingsmote den. apri ovet Norsk murerforbund at soke arbeidet gje'noptat med ae de mider, som stod ti dets disposition. A v vidneførseen er fremgaat, at det har rettet en benstiing ti de treikende murere om at gjenopta arbeidet, men da dette ved votering bev forka tet, har det ikke gjort nogen yderigere anstrengese for at faa de tidigere arbeidere ti at vende tibake ti sin arbeidspads. De streikende arbeideres optt'æden er i avgjort strid med \urerforbundets ove 7, punkt 3, og efte' samme ove 8, punkt 9 kan medemmer ekskuderes, naar de grovt har forbrutt ig mot sin forening. Murerforbundet maatte at aa ogsaa være forpigtet ti som sid te midde at benytte ekskusion, og det kan derfor ikke bores med den undskydning, at heer ikke dette midde vi de ha fort ti maaet, idet ingen under de foreiggende forhod kunde ha vis het for, hvike føger anvendesen av dette midde i tifæde vide ha hat. Da Murerfo'bundet saaedes ikka ha' opfydt sine i møte den. apri indgaaede forpigteser, tinder minoriteten, at porsmaa maa besvare med nei. Ad 3. Da man efte' b'. Michasens egen uttae e ti murerne og efter hvad der forøvrig foreigger ikke kan anse det bevist at skade er skedd, bir SPO maaet at besvare med nei. Man finder derhos ikke at hr. Michasen bar foretat hvad han kunde for at avverge kaden. Med hensyn ti de av Murerforbundet opstiede sporsmaa bemerkes : Ad. Som det fremgaar av foranstaaende, tinder man ikke at murmester Michesen ha' handet kokt ved at sætte tingen paa spidsen istedetfor at soke at bringe murerne tibake ti deres pigt. Dette kan imidertid ikke stie i kasse med og derfor beier ikke opbæve fogerne av murernes optræden i strid med overenskomsten. Sporsmaaet vi bi at besva'e med, at Michasens optræden ikke var i 8trid m d overenskomsten. Ad. Dette spørsmaa er for ahuindeig hodt ti at kunne besvares. Vodgift retten maa hode ig ti det foreiggende tifæde og finde' at de' her foreaa en arbeidsstansning. Ef te' de resutater hvorti retten e' kommet, bir omkostningerne at fordee med en havde paa hver av parterne. Saæret fastsættes ti k'. 40,00 ti hve' av vodgiftsmændene og ti kr ti opmand n. Kristen Johanssen. Af Bang. P. Kristensen. Rich. Hansen. A. Magnussen. Norsk træarbeiderforbund. Tvist om overtidsbetaing ved Drammens trævarefabrik. Aar 9 den 6. januar sammentraadte føgende herrer som vodgiftsmænd anedning av tvist om ove'tidsbetaing ved as Drammens trævarefabrik : D'hrr. direktør Harad Bjerke og disponent B. M. Kopperud som vagt av Norsk arbeidsgiverforening og d'ht. forretningsforer Oe O. Lian og D. Jensen som vagt av Norsk træarbeiderforbund. Man enede om at ben vende sig ti herr advokat Fr. tanglund, der paa henvendese erkærte sig viig ti at overta hvervet som rettens formand. Næ te møte besuttedes avhodt on dag den 4. januar k. 5 efterm. B. M. Kopperud. Oe O. Lian. Harad Bjerke. D. Jensen. Aar 9 den 5. januar sammentraadte vodgiftsretten i sak angaaende tvist om overtidsbetaing ved as Drammens trævarefabrik. For arbeidsgiverforeningen møtte sekretæren, Paus, og for Nor k træarbeiderforbund formanden,. Petter en. Fra

160 56 begg(' parter var omdet skriftig fremstiing ti vodgiftsretten medemmer. Di'ektør Bjerke bad tiført p'otokoen : Norsk arbeidsgiverforening ba' tidigere atid hævdet, at de fo' dommere gjædende habiitetsrege' maa forut ætte ogsaa at gjæde vodgiftsdommere, og at derfor ikke bare styremedemmer i det fagforbund (av arbeidere) er drn fagsammensutning (av arbeidsgivere), vodgift saken gjæde', men ogsaa styremedemmerne i begge hovedorga nisationer ('r avskam'et fra at møte som vodgiftsdommere. Arbeiderne har imidertid gjort gj ædende en anden opfatning og har ved fe'e vodgiftskjendeiser (b. a. av 8. november 90 og av 30. september 9) faat godkjendt medemmer av sekretariatet for Arbeidernes fagige andsorganisation som vodgiftsdommere i saker, hvor et andsorgani ationen ti uttet forbund var part, og det titr ds for, at sekretariatet i det ene tifæde ('ndog var part i den overenskomst, hvis forstaaese saken gjadt. Arbeidsgiverforeningen, som atid tidigere kun har vagt dommere, der ogsaa efter den opfatning e' fudt habie, finder ikke ænger at kunne oprethode denne prak is, hvorved arbeider og arbeidsgiver ikke bir het ikestiet under vo dgiftsretterne. kjont principiet av den opfatning, at sekretariatets og eentrastyret medemmer ikke bor sitte som vodgiftsdom mere i saker, der angaar organisationernes medemmer, har arbei dsgiverforeningen nu fundet at maatte ta konsek vensen av de fadne avgjøreser. Efter at ha bragt i erfaring, at arbeidernes andsorganisations fo'mand var vagt ti vodgiftsdommer fra a'beidernes side i nærværende vodgiftssak, har man derfor fra arbeidsgivernes side vagt arbeidsgiverforeningens formand. Arbeidsgiverforeningens repræsentant frema:. Ovenskomst meem Norsk arbeidsgiverforening og orsk træarbeiderforbund vedkommende as Drammens trævarefabrik datert. oktober 90.. Ædre overenskomst av 7. juni 907 vedkommende nævnte fabrik. 3. krivese fra Norsk arbeid give'forening ti snekkermeste' A. Berger av. oktober 9 med dennes paategning av samme dato. 4. Erkæring fr'a A. Berger av 4. januar Et Notat angaaende akkordarbeide utført hos ende snekkerfirmaer i Kri tiania. Træarbeiderfo'bundets repræsentant frema ende overen kom ter efte' fortegnese. Fra begge parters side bev der begjæret vidneførse. Vidneavhoresen paabegyndte. Motet varte fr'a k. 58. Aar 9 den 6. januar ortsattes og avsuttedes vidnefør een. Møtet varte fra k. /5. Aar 9 den 7. januar hadde parternes repræsentanter ordet ganger og derunder dokumentertes yderigere forskjeige overenskomster. Derefter optokes saken ti vodgiftsrettens avgjørese. Sakens gjennemgaaese og droftese paabegyndtes av vodgiftsmændene. Møtet va'te f,'a k. 5'/. Aar 9 den 5. februar fortsates akens drøftese meem vodgiftsmændene, hvo' efter der avsagdes saadan Kjendeise: Den. oktober 90 bev d r indgaat en overenskomst meem Norsk arbeid giverforenings centrastyre og Norsk træarbeiderforbund angaaende øn og arbeidsvikaar ved a s Drammens trævarefabrik. Denne overenskomst indehoder i. 8 en be temme e om overtidsarbeide saaydend : Overtidsarbeide kan foranges utfort i den utstrækning, fabrikkens mtionee drift eer speciee arbeide,'s utforese nod vendiggjor. Overtidsarbeide bør dog indskræukes ti det mindst muige og maa ikke overdrives overfor den enkete arbeider. Overtidsarbeide betaes ved dagubeide med føgende tiæggsp'oeenter : For de to første timet 5 pct. For arbeide utove' denne tid og ørdag efte' k. samt nat og heigdagsa'beide 50 pet. D n 5. eptcmber ifjor mottok fabrikken en skrivese saaydende :» amtige snekkere ved Dramens trævarefabrik be uttet ved sammenkadt mote sept mbcr ikke at arbeide overtid mcdmindre overtidsproeent bev betat. nekkerne arbeidet paa akko'd. Fabrikken besb'ed, at der skude betaes nogen tiægsprocent for overtidsarbeide ti akkordarbeiderne, idet ove'enskomstens bestemmesc om tiægsproeent kun gj adt arbeidere, som hadde dag eer timeøn. Da fabrikken ikke vidc risike'e stans i at overtidsarbeide, meddete den som svar pan snekkern s henvendese, at overtid tiæg vide bi betat dem med forbehod av tibakcbetaing, forsaavidt hovedo'ganisationerne senere skude gi fabrikken medhod i deu opfatning.

161 57 Arbeidsaiv'rforeningen har foreagt vodgiftsretten fogende spor maa :. E' arbeiderne ved as Drammens trævarefabrik efter den gj ædende overen kom t herettiget ti at kræve noget overtid tiæg ti den ved tagne akkordpris, naar vedkommende arbeide maa utføres paa overtid. Er nævnte arbeidm'e efter den gjædende overen komst berettiget ti at negte overtidsarbeide for derigjennem at f'emtvinge fo'andring i sine ons og arbeids Yikaar Ti sp07'smaa. Partere er enige om, at de to første punktumer i 8 gjæde' arbeiderne ved fabriken uten hensyn ti om de har akkord eer de ha' dag eer timeon. Derimot omhander be temmeisens 3dje punktum om godtgjørese fo' overtidsarbeid uttrykkeig kun ' dagarbeide. Vodgifts'etten er enstemmig av den opfatning, at der med uttrykket dagarbeidee i amindeighet kun menes arbeide utført for dag on, og at uttrykket ogsaa i den heromhandede ove'enskomt maa fo"staae saaedes, naar man bot hen er ti ordyden. Det er imidertid fra arbeidernes side hævdet, at man i det foreiggende tifæde ikke kan hode sig ti bestemmesens ordyd. Det anfores i saa henseende, at den tidigere overen kom st hadde en uttrykkeig bestemmese om, at overtidstiæget skude gjæde saave for akkord som for dagøn. Oyerens temmende hermed hadde ogsaa a'beiderne formet sit forsag ti ny overenskom t. Under forhandingerne bey sporsmaaet om betaing for overtidsarbeide ikke sæ'ig drøftet.!\fan indskrænket sig ti en uttaese fra begge sider om, at der for overtidsa'beide skude gjæde re rege', som maatte bive avtat for Kristianiasnekkerne, hyi overen komst den gang ogsaa var under revision. repræsentanter for arbeideme, hvorav den ene detok i samtige fo'handingsmoter, har forkaret dette, og 3 andre av arbeidernes re>ræsentanter har med bestemthet e'kæret, at sporsmaaet om, at overtidstiægget ikke skude gj æde for akkordarbeidere, overhovedet ikke bev drøftet i de forhandingsrnoter, hvori de detok. Efter dette tinder vodgiftsrettens medem, Lian, at det maa bero paa en inkurie, naar bestemmesen i den nye overenskomst kun er kommet ti at gjæde dagarbeide. an mener, at forhandingerne viser, at arbeiderne ikke har viet opgi noget av den ret, som utvisomt har tikommet dem efter den ædre overenskom t, og at a'beideme derfo' ikke kan ha været opmerksom paa, at overenskomsten efter in o'dyd kun omfatter dagarbeide, idet de maa forutsættes at ha kjendt betydningen av uttrykket, og de"for i tifæde vide ha protestert mot det. Han peker ogsaa paa, at akkordarbeiderne fo'8te gang arbeidet paa overtid, efterat den nye overenskomst var traadt i kraft, fik sig utbetat tiægsproeenter. Da den indøpne inkurie ikke bor komme arbeiderne ti skade, vote'er han for, at spor maa i be vares bekræftende. Vodgiftsretten medem Jensen kommer ti samme resutat. ian mener, at uttryket dagarbeidee uten hensyn ti hvad det eers bet yder i denne ove'en kost maa opfattes sik, at det ikke uteukker akkordarbeideme fra at nyde godt av de fastsatte tiægsp ocenter. Han vi i denne forbinde e bemerke, at da man er enig om, at ved dagarbeide i amindeighet forstaaes arbeide paa dagon, og da aadaut arbeide ikke utfores ved Drammens t'ævarefabrik, bir uttrykket ikke ænger utvisomt, saa man kan ikke vikaarig bestemme dets mening, men maa ta hensyn ti de om tændigheter, som staar i nær forbindese med saken. Disse finde' han at væ'e:. at Træarbeiderforbundet, som har foreagt retten ae sine overenskomste' med arbeidsgivere, ikke i noget tifrede har gaat med paa at fraskrive arbeide'e retten ti overtidstiæg paa amindeig akkord og stykpriser.. at Drammens træva'efabrik fra forst av har prakti ert overenskomsten i overenstemme e dermed, og, at disponenten finder det rimeig, at stykarbeiderne de7' bo' ha overtidstiæg. 3. at, da den fo'rige overenskomst sikret stykarbeiderne overtid tiæg uten at de var pigtig ti overtidsarbeide, e' det saameget mer natu/'ig, at de ska ha denne ret, naar de efter den nye overenskomst ka væ'e forpigtet ti at utfore overtidsa'heide. T'odgiftf"etens ferta mene', at der ikke er adgang ti at utvide den b tydning av uttrykket ' dagarbeide som man er enig om som den i sig sev rigtige, med mindre det kan godtgjøres, at begge parter i det foreiggende tifæde har viet, at det skude ha en mere omfattende mening.

162 58 Dette kan fertaet ikke an e godtgjort. Like om der som nævnt fra arbeidernes side foreaa forsag ti ny overenskomst, hvori det uttrykkeig stod, at overtidstiægget skude gjæde aave akkord om timeønsarbeide, foreaa der og aa under forhandingerne fra arbeidsgivernes side et forsag, hvori det aene var agt, at overtidstiæget skude gjæde daga'beide. Der for aa atsaa under forhandingerne avvigende for ag fra parterne netop i dette punkt. Fabrik ns disponent og en av dem, som forhandet paa arbeidsgivernes vegne har for retten forkaret, at a'beiderne under forhandingerne særskit fremhodt, at de m:atte kræve, at tiægsprocenten overenstemmende med den ædre overenskomst og aa skude gjæde akkordarbeide, men at det derti bev svaret, at arbeidsgiverne under ingen ostændigheter kunde indate sig het'paa. Derhos foreigger det en skriftig erkæ'ing av samme indhod f'a en anden repræsentant for arbeidsgiverne under forhandingerne. Fra arbeidsgivernes side er det hævdet, at henvisningen under forhandingerne ti Kristianiaoverenskosten kun gj adt procentsatserne. Endeig er det opyst, at forkaringen ti, at der forste gang efte' den nye overenskomst ikrafttræden be\' betat tiægsprocenter ogsaa ti akkordarbeidere, igger deri, at disponenten da var fraværende, og at man ikke hadde været operksom paa den ved den nye overenskomst indtraadte forandring. Senere er der to ganger arbeidet av akkorda'beidere paa overtid, uten at de har erhodt tiægsprocenter. Vodgiftsrettens ferta kan efter disse opysninger og de motstridende forkaringer ikke anse det godtgjort, at det under forhandingerne fra begge parters ie skude være ment, at overtidstiægget ogsaa skude gjæde akkordarbeiderne. Tyertimot gaa' de forkaringer, S0 arbeidsgivernes forhandere har avgit bestemt i motsat retning. Vodgiftsrettens medem Bje'rke, an er det efte' sit kjendskap ti forhandinger av denne art givet, at spor maaet har været drøftet. Hvad Kri tianiaoverenskomsten angaar, sees den at ba de samme p'ocentsatser, mens bestemmesen om ove'tidsarbeide forovrig er av et avvigende indhod. Dette synes efter fertaets mening at styrke, at det kun proeentsatserne man har hat for øie, naar man under fo'handingerne har henvi t ti denne ove'enskomst. Der er fra hver av parterne ti stotte for deres opfatning henvist ti bestemmeser om overtidsarbeide i andre overenskomster. Av disse har kun de betydning ti sammenigning, som bruker samme uttt'yk som den foreiggende overenskomst. Det e' paa det rene, at for fere bedrifters vedkommende er dette uttryk fastsaat at skue forstaaes saaedes, at overtidsproeenten <un tikommer arbeidere paa dag eer timeon og ikke akkorda'beidere. Paa dette sidste maa vodgiftsretten forsaavidt ægge vegt, som det tjeer ti at gjøre d t sand ynig, at arbeidsgivernes forhandere i dette tif d har hat samme mening med uttrykket. Ka man saaedes efter vo'gitsrettens fertas mening ikke anse de fo' dagarbeide fastsatte tiæg proeenter som ogsaa omfattende akkorda'beide, e' der for sikt arbeide overhodet ikke fa t at nogen tiægsprocent, og spø'smaaet bir dernæst, hvad fogen herav ska være. Pra at'beidernes side anføres det, at det er en amindeig gjædende forutsætning, at d ' for overtidsarbeide maa gives en tiægsgodtgjørese, hvis ikke andet uttrykkeig er avtat, og at denne godtgjore e naar den ikke er fastsat i den amindeige oyeren komst. maa bi at bestemme ved særskit avtae. d?tte tiæde ha' akkordarbeiderne ikke forangt hoiere tiægsprocenter end ce for dagarbeide bestemte. Fra fabrikkens side bestrides det, at der gjæder en saadan ahindeig forutsætning om tiægsbetring fo' overtid arbeide. Rettens ferta inder ikke grund ti i nærværende tifæde at indate sig paa dette spo'smaa, idet den foreiggende overenskomst efter fertaets mening Daa forstaaes sik, at meningen har været, at akkordarbeiderne ikke skude ha tiægsgodtgjorese for overtidsarbeide. NaRr fabrikken under forhandingerne om den nye overenskomst har fremagt et forsag, hvor den tidigere be temmese om tiægsbetaing for overtid fo' akkordarbeiderne er uteatt, og dette forsag e' optat i overenskomsten, ua!tet der foreaa et avvikende forsag fra arbeiderne, mai man gaa ut fra, at det er fabrikkens opfatning, som ' agt ti grund for denne, Avgjorende maa det under enhver omstændighet være, at der efte' den opfatning, som arb iderne hævder i virkeigheten ikke vide være nogen pigt for akkordarbeiderne ti at arbeide paa overtid, idet de atid vide kunne negte dette, saaænge de ikke i hvert enket tifæde var bit enig med fabrikken om betaingen,

163 59 Overtidsarbeidet vide ed andre ord bi en friviig sak for akkordarbeiderne, men dette vi de komme i strid med den pigt ti saadant arbeide, som kontrakten a t aar for ae arbeidere. Vodgift retten medemmet' d'herrer Jensen og Lian inder i anedning berav at maatte pointere, hvad der foran er anført om, at det er amindeig gjædende fomtsætning, at der for overtidsarbeide maa betaes tiægsgodtgjørese. ferta er kommet ti aar vodgiftsrettens det resutat, at der i overenskomsten overhodet ikke e' fa t at nogen tiæg procent for overtidsat'beide utfort av akkordarbeidere, maa derfor føgen være, at akko'darbeiderne staat frit baade med hensyn ti tiæggets stoneise og med hensyn ti pigten ti ifoge overenskom ten at utfore overtid arbeide. Det an ees dog rimeig og efter mindretaets mening ogsaa stemmende med fomtsætningerne fo' overenskomstens indgaaese, at tiægget bir som fo' dagarbeidere bestemt. Ti sporsmaa. Det har fo' vodgiftsretten været tvi somt, om dette sporsmaa med ordene.forandt'inger i sine ons og arbeidsvikaare sigter ti de vikaar, som faktisk bev praktisert ved fabrikken eer ti de i kontrakten bestemte vikaar. Forsaavidt sporsmaaet tar sigte paa de onsvikaar, som praktisertes ved fabrikken, da konfikten opstod, ska retten ind krænke sig ti at bemerke, at den ikke kan inde, at der ved den tid foreaa nogen fastsaat praksis med hensyn ti tiæg betaingen for akkordarbeideres overtidsarbeide, idet der efter den nye overenskomsts oprettese kun hadde foreigget 3 tifæde av overtidsa'beide, og i disse var der bit prakti ert for kjeig den forste gang med, og de andre to ganger uten tiæg. Forsaavidt spørsmaaet tar sigte paa de i overenskomsten fa tsatte on vikaar, maa retten besvare det stiede spørsmaa med nei. midertid maa det i denne forbindese bemerke, at snekkerne efter rettens mening ikke har søkt gjennem sin negtese av at utfore overtid arbeide at fremtvinge nogen forandring i overenskomsten ønsvikaar. Tvertimot har begge parter gaat ut fra, at ()verenskomsten skude respekteres, idet tvisten bar dt'eiet sig om dens indhod. Der kan sporges, om snekkerne var pigtige ti at arbeide overtid, indti tvisten om betaing for saadant arbeide var ost ved vodgift. Het'om ska retten bemerke : amindeighet vi hver av parterne i en overen komst ha adgang ti at indrette sig efter sin egen forstaae e av denne og ikke være pigtig ti at hande ut fra den anden parts fo taae e, men sevfogeig med resiko av ertatningsp igt, hvis hans opfatning bir underkjendt av domstoene eer av en vodgiftsret. midertid gjædet' ikke dette ubetinget, naar taen er om overenskomster angaaende arbeidseie. er kan det efter omstændigheterne være begge parters fomtsætning, at arbeidet ikke maa stanses paa grund av uenighet om de avtate vikaar, men at det ska utfore, mens uenigbeten om vikaarene o es ad uvig vei. Efte' omstændigheterne vi det kunne foranges, at arbeidsgiveren deponerer det beop, som utgjør den omstridte differance. nærværende tifæde mener t'etten, at snekkerne ikke har handet rigtig ved at negte at utføre overtid arbeidet, indti tvisten var ost ved vodgift. Ved overenskomsten hadde arbeiderne overtat pigt ti at utfore overtidsarbeide, og det maatte da være en fomtsætning, at dette arbeide kude utfo'es, sev om der maatte opstaa uenighet om betaing for det, idet denne uenighet efte' overenskom tens eget indhod vide være at øse ved vodgift. Heri var ikke D. Jensen og Oe O. Lian enige. midet'tid synes ikke arbeiderne negtese i næt'værende tifæde at ha ort ti nogen akut strid, fordi fabrikken har foretrukket at betae akkordarbeiderne tiæg or overtid i den tid, som maatte medgaa for vodgiftsrettenr avgjorese, med forbehod om tiba{ebetaing, hvis avgjøresen gik arbeiderne imot, og derpaa hat' di se gaat ind. Da vodgiftsretten har git fab'ikken med bod i dens forstaaese av overtidsbestemmesen, har fabrikken sevfogeig nu krav paa saadan tibakebetaing. Vodgift 'etten svarer : Ti sporsmaa :.nei c. Ti sporsmaa : 'nei, men arbeiderne ba' ikke negtet overtidsarbeide for derigjennem at fremtvinge fot'andring i sine ond og arbeidsvikaar efter overenskomsten. Man er enig om, at omkostningerne ved næt'væ'ende vodgiftssak ska bæ'e av hver av parterne med en bavde. Formandens aær sættes ti k' , og de ovrige medemmers saær ti kr for hver. Fr. tanglund. B. M. Kopperud. Oe O. Lian. Hamd Bjerke. D. Jens'!.

164 60 Overtrædeise av tarif fo r kerarbeide i Haugesund. Vodgiftskjendes6. Bodkersvendenes fagforening har anmedt bødkermestern T. A. ydand, Osmund Hamre og Eias Gausda for overtrædeise av tarif for hodkerarbeide i Haugesund av 0/5 9 3, idet der paa nævnte mestres verksteder er arbeidet utov r fastatte tid. Foranediget herved bev ta'ifvodgiftsret sat paa S. Sta ae en's kontor i Haugesund ø'dag den 3de apri 9. om vodgiftsmænd modte S. Staae en, A. Hauge, Lars Tedake' og S. Egge, som i æjesskap hadde vagt Jaeob J. Oddenæs ti opmand. Bodkerme terne Staaesen og A. Hauge voterte for, at der i dette tiæde ikke paaagdes de anmedte nogen mukt, men at det paaægges mesh'ene ved skriftig opsag paa sine verksteder at paaægge svendene, at de maa hode sig tariffen efterretteig. Likeede voterte nævnte mestre for, at utgifterne vedrorende denne vodgift ophæves, idet hver part bærer sine omko tninger. Bodker vendene voterte for, at mesh'ene ska opsi og avskedige de sven de, om ikke vi hode ig tariffen efterreteig, samt at utrede en havde av utgifterne ti opmanden og den av svendene brukte sakforerhjæp med kr. 0.. Opmanden suttede ig ti svendenes votering. augesund, 3 apri 9. S. Staaesen. A. Hauge. S. Egge. Jacob J. Oddenæs. L. O. Tedaker. S. taaesen og A. Hauge vedægger sær kit vota. Bodkernes fagforening har anmedt bødkermestrene T. A. Mydand, Osm. Hamre og Eias Gausda for overtrædeise av.tm'if for bødkerarbeide i auge und. av 0/5 9 3, idet der paa deres verksteder er arbeidet utover den fast aue tid. Vi finder, at der paa anmedtes verksteder vistnok har været ende ove krideser av arbeitstiden, men paa grund av, at der under forhandingerne om vedkommende tarif f'a nogen av mosb'ene bev f'emhodt, at de nok ikke kunde gaa med paa bestemme en om arbeidstid, men vide de intet ansvar ha for overhodese av paragrafen, Svendene fik sev paase, at denne bev befugt. Herimot bev der fra svendenes forhanderes side ikke nrdagt nogen bestemt protest. Titrods for, at de anmedte mestre har undertegnet tariffen nnder vi i henhod ti oven anførte ikke at kunne domme disse ti nogen mukt denne gang. Derimot men ' vi, at det bør paaægges svendene, at de maa hode sig 3 efterretteig. Denne vodgiftskjendeise gj æder kun dette tifæde og er uten føger for eftertiden. Utgifterne vedrørende denne vodgift ophæve, idet hver part bærer sine omkostning r.. Staaesen. A. Hauge. Tvist ang. ønstariffen fo r tømrere og bygningssnekkere i Kr.sund N. Vodgiftskjendeise i tvist meem Norsk træarbeiderf0'bunds avdeing 37, Kristiansund og bygmester Edv. Kvistvik. Norsk træarbeiderorbunds avdeing i Kr.sund, og samme ted bygmestrene, hvoribandt Edv. Kvistvik, indgik i juni 909 onstarif for tommer og bygnings nekkerarb ide i Kristiansund N. nævnte tarifs 5 heter det :.Ti arbeidets utførese ska fort'insvis benyttes fagforeningens medemmer ; og ' do paa stedet boende ortrinsberettiget. Ti gjengjæd ska fagforeningens medem er fortrinsvi arbeide for mestre, der har undertegnet denne tarif, og vi det betragtes som taricbrudd om sven de optar konkurranse med bygherrer.' december 90 fremkom der fra ovennævnte avdeing nr. 37 (tommer og bygningssnekkernes forening) paastand paa, at hr. Edv. Kvistvik hadde begaat brudd mot tariffens 5, idet han arbeidet omtrent uteukkende med uorganiserte sven de, titrods for at organiserte saadnnne her pan tedet gik edige og hadde medt sig ti arbeide. '. Edv. Kvistvik benegter, at brudd var begaat frn han side og mente ig ufo'pigtet ti at opnævne de i 8 i tariffen omhandede yodgiftsmænd. aken kom for herværende by ting og ved K'istiansunds byfogddom av 9. mai 9 bev Edv. Kvistvik und ' dagig opende mukt tipigtet at foreta saadan mændsopnævne e.

165 6 Av Kvistvik bev derefter opnævnt d'hrr. skibsbygmester P. Erik en og snekker og bygmest ' O. Søvik og av avdeing D'. 37 d ' hrr. skomaker Oaf Gotteberg og tenhugger Joh. Andresen ti at forhande overen stemmende med tariffen. Enighet meem dis e opnaaddes imidertid ikke, hvorefter overretssakforer Haakon Dah opnævntes ti opmand. Den samede vodgiftsret sammentraadte derefter den 30. augu t 9. Forannævnte saks dokumenter var ove' endt vodgiftsretten og paa grund av den reaitetsprocedure med b. a. vidnefor e, om i denne var ført, fandt vodgiftsretten det nodvendig at indhente nærmere opysninger ho parterne angaaende forskjeige forhode, speciet angaaende de mundtige forhandinger under tariffens oprette e. vodgiftsrettens møte 9. oktober næstefter møtte efter tisige e saav,, bygmester Edv. Kvistvik som træarbeiderorbundets avdeing nr. 37 ved hr. Ra mus Løken, dette mote hævdet Edv. Kvi tvik, at tariffens ) ikke tipigtet ham ti at avskedige ædre uorganiserte svende, om han maatte ha i sit arbeide, om der kom organiserte svende og medte sig arbeid edige. Han fremhodt videre, at han i denne sin forstaaese av ) hadde støtte i de mundtige forhandinger, som fandt sted forut for tariffens oprettese og henviste ti de i den foregaaende proce avhø'te vidners prov, speciet hr. bygmester Ab. ver ens vidneforkaring. Rasmus Løken fremhodt, at uttrykket i ).fortrin vis benytte fagforeningen medemmer«kun kunde for taae derhen, at en mester pigtet at avskedige uorganiserte arbeidere ti forde for organiserte, naar saadanne med te sig ti tjeneste, Etterat et tiægsspørsmaa fra vodgiftsretten ti hr. Ab. vei en var be varet, indkadte de 4 svende, der hadde undertegnet tariffen paa avdeingens vegne, nemig ver Kvaivaag, Knut Ødegaard, J. Leonhardsen og Lars Aasprang. Di e avgav aadan forkaring :.Paa møtet fremsatte først vendene krav paa, at der kun skude benyttes organiserte arbeidere ; dette gik mesterne ikke med paa og efter di ses paastand fik paragrafen den ordyd, den nu har i tariffene. ngen av svendene kunde erindre en uttaese om bygmester versen omprovet ; om uttaesen var fadt, maatte dette være skedd paa en maate, hvorved den var undgaat deres opmerksomhet. Denne svendenes forkaring bev ti tiet Edv. Kvistvik, der ikke vi de godta den som beediget, hvorefter avdeing nr. 37 under 5. januar d. a. optok et tingsvidne ved herværende by ting ti avhørese av de under tariffen oprettese tistedeværende svende, hvorav Knut Ødegaard paa den tid stod utenfor fagforeningen. nder tingsvidnet bekræftet nævnte 4 svende sin for vodgiftsretten avgivne mundtige forkaring. Vodgifts'etten ska bemerke føgende : Det kan ikke ansee bevist, at der ved tariffens oprettese paa en for svendene bindene maate var tat noget mundtig forbehod m. h. t. fortokningen av det i ) benyttede uttryk :.fortrinsvise. De 4 svende, som underskrev tariffen, har under tings vidnet provet, at der under forhandingerne ved tariffens oprettese ikke av me trene bev fremhodt som forutsætning, at uorganiserte arbeidere ikke skude opsiges ti forde for organi erte arbeidere. sin besvarese av vodgiftsrettens tiægsspørsmaa har Abert ver en uttat, at han av forskjeige grunde b. a. fordi han som boende paa Nordandet var uhedigere stiet end de andre mestre for sin personige dee tok det av ham omprovede og Edv. Kvistvik paaberopte forbehod. Derti kommer, at Edv. Kvi tvik erkjendt ikke var tistede i det møte, hvori Ab. versens forbehod skude være fremkommet. Vodgift ' tten fin der derfor at maatte ægge 5's egen ordyd ti grund for sin avgjorese. Nævnte indehehoder forpigtese for me trene ti fortrinsvis at benytte fagfo' eningens medemmer og for svendene ti fort'insvis at a'beide hos de mestre. som har undertegnet tariffen. Det C' paa det rene, at vendene forst gjorde krav paa at mestrene kun (uteukkende) skude benytte organi erte svende, i ikhet med hvad tifædet er f. eks. i forhodet meem organiserte skomakersvende og me tre. Dette vide de motende esh'e ikke gaa med paa, hvad et kan forka'e ved, at de derved i den trave tid kunde risikere at mange fornoden arbeidshjæp. Derimot gik de med paa uttrykket fortrinsvis at benytte, hviket kun kan iges at tinde sted, naar en mester avskediger saa mange av sine uorgani erte vende som e' nodvendig for at kaue arbeide ti edige organ i erte vende, der mede' ig.

166 6 Naar en svendeforening (fagforening) ved en overenskomst ska opnaa noget i den retning, som nævnte 6 i tariffen omhander, kan dette i amindeighet kun ske paa en av 3 maater :. at mestrene kun ska benytte organiserte svende,. at mestrene foririnsvis ska benytte organiserte svende, ee' 3. at mestrene ved eiighet fq'irinsvis ska india organiserte vende. Den sidstnævnte maate maatte da nærmest være den, som Edv. Kvistvik har ment at indehodt. Men dette er ab out uteukket efter 5's o'dyd, hvis naturige og ogiske fort kning e' den av avdeing nr. 37 hævdede. At Edv. Kvistvik har opfattet tariffen anderedes kan ikke bef'i ham for at ta føgerne av et brudd paa bestemmesen, sik som den virkeig staar, av ham uten kommentar er underskrevet, og naturigen maa fortokes. Vodgiftsretten komme' saaede enstemmig ti det 'esutat, at Edv. Kvistvik har begaat brudd mot 6 i ønstarif av 4. juni 909. Paa den ene ide tat i betragtning, at Edv. Kvistvik vi stnok har misopfattet 6 og saaedes har ment at være i sin ret, naar han ikke vide avskedige sine uorganierte svende ti forde for edige organ i erte saadanne, og paa den anden side under hensyn ti, at han ved denne sin misorstaaese, for hviken han er ene ansvarig og ved under vodgiftsforhandingerne at fremtvinge optagese av tingsvidne, har paaført avdeing nr. 37 ikke ubetydeige utgifter, finder vodgiftsretten enstemmig at maatte ansætte boden ti kr fem og tyve kroner. Vodgift retten har hodt otte tides meget angvarige møter, ikesom sakens behanding har foranediget en de korre pondanee for vodgiftsrettens opmand. Godtgjøresen ti opmanden bestemtes ti 60 femti kroner, og ti hver av rettens øvrige medemmer ti 6 fem og tyve kroner. Tariffen indehoder ingen be temmeise, hvorved aapnes adgang for vodgiftsretten ti at tikjende nogen av parterne omkostninger eer at paaægge den ene større ande i vodgift omkostningerne end den anden ; dis e maa derfor bi at fordee ikeig meem parterne. henbod ti ovenstaaende av agdes saadan enstemmig vodgiftskjendeise. Bygmester Edv. Kvistvik erægger for b'ud mot ønstarif av 4 juni ti Norsk Træarbeiderforbunds avdeing no. 37, Kristiansund N. en bod av 6 fem og tyve kroner.< omkostningerne ti vodgiftsretten erægger hver av parterne 75 sytti fem kroner. Kristiansund N, 7 oktober 9. aakon Dah, sign. opmand. O. Sovik, ign. P. Eriksen, sign. Oaf Gottebery, sign. N FDEM Ha akon Dah, sign. overrets akfører. Johan Andresen, sign. Tvist om utstedese av fagarbeiderbevis. Aar 9 den juni avbodtes vodgiftsret i Bergen efter begjæring av Bygningstømmermændenes fagforening i sk'ivese av mai 9 i anedning av tvisten meem denne forening og Byg og tømme'mesti'enes fo'ening angaaende ut tedese av fagarbeiderbevis i henhod ti overenskomsten av 9 juni 909 dens 4 p. d. om vodgiftsrettens medemmer fungerte d'herrer advokat Knudsen, ekspeditør Heggen og ma erme ter P. A. Hofseth. Som repræsentant for Bygningstømmermænden s fagforening var tist de h'. Knut atand og for Byg og tømme'mestrenes forening hr, bygmester B. Osen. Man hadde tistede forannævnte sk', og utskrift av forhandingerne i anedning av tvisten samt den meem foreningerne suttede overenskomst. '. Knut Hatand og B. Osen uttate sig angaaende tvistens gjenstand. Campbe Ande'Sen, Tvedte og Greve forkarte sig paa anmodning. Parterne hadde de'efter ordet. Tvi tens videre behanding utsattes ti føgende dag.

167 63 Den 3 juni sammentraatte vodgiftsretten paany. Der avgaves saadan enstemmig vodgiftskjende e: Vodgiftsretten finder, at maaatte gi Bygningstomerændenes fagforening medhod. Ovet enskosten indehoder ingen uttrykkeig be temese om hvem, der har at utstede fagarbeiderbeviserne. Det sier sig imidertid sev, at i det i overenskomsten 4 a. nævnte tifæde, bit agarbeidet'beviset at utstede av vedkommende mest r. Paa samme maate synes det at være den naturigste forstaaese av overen kosten 4 b. at fagarbeiderbeviset ut tedes av den mand, som anerkjender arb iderne væ d ig ti at erhode et saadant bevis.!fg. 4 d. ka der opta en fortegnese over den, der ved overen kom tens ikrafttræden erhoder fagarbeiderbevi uten at egitimere sin dygtighet. Denne fortegnese maa nodvendigvis bi ti eiter forhanding meem Bygningstommermændene fagforening og Byg og tømmermestrenes forenings styrer. Naat en saadan fortegnese er kommet istand, finder man det at være den ogiske kon ckveo, herav, at fagarbeiderbevi et d. v.. bevidnesen for, at vedk. er optat paa omhandede fortegnese, utstedes av mesterforeningen, og det saa meget mere som det av bygningstommermændenes repræsentant er fremhodt, at hvis ikke mesterforeningen i disse tifæde ka utstede fagarbeiderbevisene, vide mange arbeidere, nemig de, som arbeidet ho ikke organiserte me tre, eer for sig sev ikke kunne erhode fagat beiderbevis, uten a Byg og tommermestrenes repræsentant har svaret andet herti end, at d r maatte ve kunne fin des en form for disse tifæder ogsaa. Paa den anden side har denne repræsentant ikke paavist nogen praktisk uempe for mestrene ved den av BygningRtommermændene paastaaede fremgangsmaate. De banketter ti fagarbeiderbevis, som me terforeningen i anedning av overenskomst har at trykke, tyder ogsaa pa a, at man har hat tanke for at fagarbeiderbevis, i visse tifæder iafad bir at utstede av mestet'foreningen, ike om det og aa tindes b dst stemmende med den form 0' fa,"arbeiderbevis, paterne C' bit enig om, at di se undertegne av sidstnævnte. henhod ti foranstaaende bir vodgiftsrettens avgjorese denne: De arbeidere, som parterne er bit enige om ka staa paa den i over nskomsten 4 d. omhandede fortegnese, bir at meddee fagarbeiderbevis av Byg og tommermesh enes f rening. Vodgiftsrettens omkostninger an atte ti 30 kr. K. Knudsen, sign. P. A. Hofseth, sign. B. eggen, ign. L

168 Lønsbevægeser og konfikter. Sammenignet med fj oraaret har 9 været et forhodsvis fredeigt aar i fagig hen ende. Aaret 9 var jo æno"e før det saa dagens ys indvarset som t kampens aar, hviket det og aa i høi grad bev for vort and vedkommende. Men det aar, som nu er av utt t, har ikke O"it in forgjænger tort efter med hensyn ti fagig virksomhet, og naar det ikke i aarets øp er kommet ti mer avorige konfikter me m arbeidernes og arbeidsgivernes organisationer, saa skydes ikke dette, at virksomheten har været mindre. En mængde over nskom t r er opsao"t i aarets øp og en række krav om nye over en 'kom ter er godkjendt. at er gjennemført 89 overen komster omfattende 9,6 arbeidere. 67 tifæder er arbeid stan indtraadt omfattende 8770 arbeidere. J aar aa' t h ' vær t forhod vi fr deiot m. h. t. konfikter, aa maa dette i for te række tiskrives de opadgaaende konjunkturer. D t opsving, som begyndte ifjor, har fortsat, og hande og industri forer '. Efterspør een efter arbeidskraft er stigende, arbeidsø' heten føes mindre og dette styrker arbeidernes stiing paa arbeidsmarkedet. Det er ogsaa rimeigt at arbeidsgiverne, som adrig gem r at ta konjunkturerne med i sine beregning ', har hat mindre yst ti at gaa i kamp d arbeiderne under de raadende forhod. Og heri kan man v for n d se forkaringen paa, at der i aaret øp er vundet ganske betydeige fordee for arbeiderne, uten at det har ført ti tore 00" omfattende kampe. Av de efterføo"ende utførige tabeer og derti knyttede bemerkninc)' ' vi man faa t vende indttyk av den stadig stigende virkmhet paa onsbevægesernes mraade. føge den foretagne beregning e' d r opnaadd en ønsforbedring i aaret av kr. 3,459,67.00 e ' gjennemsnitig kr pan hver arbeider. Arbeidstiden er samtidig forkortet m d iat 6,04 timer pr. uke eer gjennemsnitig.8 time p'. uke paa hv ' arbeider. Som aered medd t i forrige beretning paabegyndtes forhandino"er meem vedk. forbund og arbeid giverforening n ang. ov ' n komste' i ceuose, papir og t'æmasseindustrien i august maaned ifjor. Da de ikke bev ti ndebragte inden utgangen av aaret, fortsattes de i 9. Efterat en række forhandinger var ført, devi med fere avbryteser, bev saken om ndt ti endeig avstemning. føge avstem

169 65 ningsresutatet stemte 074 for overenskomstens vedtage e og 45 imot. Av de 5 forbund hadde de 3 vedtat og de forka tet overen komsterne, for Jern og metaarbeiderforbundets v dk. med 9 t. mot 7 og for træarbeiderforbundet med 9 mot 4 stemmer. Overenskom terne omfattet iat ca arbeidere. En konfikt av æng re varighet var gudsmedarbeide''konfikten som paagik i 3 maaneder. Gudsmedarbeiderforbundet var ikke mere end aar gammet og nogen tarifoverenskom t fandtes ikke i fag t. Arbeiderne fremsatte krav om andstarif med bestemme er om mindsteøn etc. Gud medmestrene ynte itet tibøieige ti id theetat at vie indate sig paa tarifprincippet. 'istnok optok de en forhanding, men de tibud som fremkom var aadanne, at det iafad saa ut 'om de hest vide sippe idetheetat at ha noget med organisationen at gjøre. Der fremkom under konfikten uttae er fra fremtrædende repræsentanter for mestrene, om tyd t paa, at det egentig var her hunden aa beo'ravet. virkeio'heten var derfor O'udsmedstreiken i første række en kamp for at skaffe det unge forbund re pekt og anerkjendese som medbestemmende part i arbeidsforhod t. Den oprettede overenskomst omfatter ae faget utøvere, undtagen ærino'e. indsteonssatse'}, er fastsat for fagærte, speciaister, hjæpearbeidere og kvinder. For fagærte er mind teønnen at ti 46 øre pr. time over det hee and. peciaister (med kortere æretid) 4 ør, hjæpearbeidere 35 ore, kvinder 5 øre. Arbeidstiden er sat ti 54 timer pr. uke. Tidigere var den for kjeig paa de for kj ige steder og varierte me m 6055 timer. D n gjennem nitige arbeidstid andet rundt var ca. 57 timer, der er at aa opnaadd n forkortese av ca. 3 timer pr. uke. samme forhod om arbeidstiden er forkort t er On? en forhoiet. For O'e'}'tidsarbeide betaes 5 pct. tiæg de for te timer, derefter 50 og 00 pct. Ved.<;tyca'beide er arbeideren garantert sin timeøn. Konfikten ved statens jernbanean æg. Den 7. juni 9 a v s ndt Norsk arbeidsmand forbund med ekretariatet O'odkjende 'e føgence skrivese ti styresen for Norges stat baner : om bekjendt bev der for ca. 9 aar siden ay en departementa komite utarbeidet en ind ti!ing angaaende arbeidsordningen og onningerne ved satrn anæg. Denne indstiing hyi er fremdees i arkiv erne, og forhodene e' og. aa siden den tid saa forandret, at dette materiae knapt nok er brukeig ængere. midertid har arbeiderne ved private anæg i den s ne' tid faat sine on5 og arbeidsvikaar tarifmæssig fastsat. DeUe er skedd ved forhanding meem arbeiderne og vedkommende bedrift. Ved en saadan forhanding faar begge parter anedning ti at fremhode sine sy nsmaater og begrunde sine krav. Anæg arbeide'e søker sin beskjæftigese baade ved stat ns jernbaneanmg om ved private bed rifter, og sporsmaaet om tarifmæssig overenskomst har derfor ogsaa kommet op bandt arbe;de'(, ved statens jernbaneanæg. Den 8. januar c. a. avhodtes et mote a\' repræsentante' fra jernbanearbeidernes foreninger ti utarbeidese av forsag ti o\'er nsk mst for arbeiderne ved statens jernbaneanæg. Dette for,jag er om, endt og ti Lmadt av de interesserte foreninger og oye'sendt forbundet ti videre fo' foining.

170 66 Vedagt tiater vi os at over. ende forsaget i ek.emparer, idet. vi vi anmode om, at forhanding kan bi optat i den nærmeste fremtid angaaende dette forsag. tyresens ærede svar paa denne vor ' anmodning imøte ee,.» Paa d nne skrivese indøp intet svar, hvorfor forbundet paany tiskrev styresen d n 8, august 9 saaydende : Styresen for Norges statsbaner. Den 7. juni d. a. over. endte vort forbund den ærede styrese et forsag ti overenskomst for arb idcrnc ved statens jernbaneanæg. Paa samme ha' vi ikk(' crhodt noget svar, hvorfor vi tiater os at rett en fornyet henvende!'c i sakens anedning. om svar paa denne krivese mottok forbundet den 5. septbr. føgende fra styresen for Norges statsbaner : anedning av forbundets skrivese sene t av. august idsu. vedk. fo'!'ag ti overenskom 't for arbeidere ved statens jernbanean g, tiater man sig at meddee, at nævnte forsag vi bi foreagt arbeid departementet i forbindese med en uttael e, som av departementet er begjært angaaende det i sin tid for stortinget for agte utkast ti regementariske bestemmeser angaaeme arbeidsordningen ved de offentige anæg m. v. tyresens nævnte uttaese vi bi avgit i den nærmeste fremtid. Sid hørte man intet ti hverken jernbanestyresen eer departem ntet, og da d t nu akket mot vinteren, bev der heer ikke fra forbundets side gjort f re henvendeser for den 5. mars 9, da fogende skriveis av endtes : Ti arbeidsdepartementet, Akersgaten 4, her teds. Den 7. juni 9 bev der fra vort forbund oversendt jernbane tyresen et forsag ti overenskomst meem statens jernban'anæg og Nor. k arbeidsmand.forbund med anmodning om forhanding. Ved henvende e ti det ærede departement er vi gjort b kjendt med, at forbundets forsag er departementet oversendt, og vi vi derfor ov rfor det ærede departement gjenta vor anmodning om forhanding angaaende det av os indsendte forsag. Vi kjender ikke ti, i hviken forbindese for aget nu for igger i departem tet ; men i jernbane tyresens skrivese ti o av 5. september staar det, at forsaget vi bi foreagt departementet i forbindese med en uttae e angaa nde det i in tid for, to'tinget foreagte utka t ti regi mentarske bestemm ser angaaende arbeidsordning n ved de offentige anæg m. v. vi ' forutsætningen er, at saken ska behandes paa den maate, saa ska vi derti bemerke, at regement og on taru peier at være to au kite Raker, som behandes hver for sig. private bed rifter behandes regementerne paa den i fabriktisynsoven foreskrevne maate. Lonsta'iffen behandes uavhæn ig derav ved forhanding me m organi ationerne. Et ' gement forutsættes amindeighet at gjæde for ængere ti e, hvis ikke ovforandring gjør en forandring nødvendig. En onstarif er i amineeighet paa n mere begræn et tid. Vi er ogsaa bekjen t med, at ved fere av tatens virk omheter som f ' ek empe jernbaneverkstederne, Kongsberg o v. er regement utarbeidet og behandet i henhod ti fabriktisyn ovens be temm er. Nogenunde den amme fremgang maate vi vi anbefae bir befugt med hen, yn ti regem nt for staten jernbaneanæg. Vi vi heer ikke undate at bemerke, at denne ide av saken ve og aa faar forbinde e med fabriktisyn ovens d. Av di e og fere grunde finder vi, at sporsmaaet om regement og on taru bør skies ut fra hinandcn og behandes hver for ig.

171 67 Vort forsag ti overen. kom t er utarbeidet med Rj ukantarifferne om mønst r. Disse tariffer, som i in tid bev bragt i tand ved bi tand av daværende chef for arbeid departementet gjæder for anægsarbeide, der væsentig e' av samme ags som arbeidet ved taten jernbaneanæg og i stor utstrækning de sam me arbeidere, idet anæg. arbeiderne ti sine tider arbeider ved staten og ti andre tider ved private anæg. Tisut ka vi bemerke, at arbeiderne øn,krav bev indsendt den 7. juni ifjor, og jernbanearbeiderne foranger derfor nu en avgjørese paa organisationsmæ sig maate, hvorfor vi forventer det ærede departemenh; meddee e om, at forhanding kan optages angaaende ønsoverenrkomrt for tatens jernbaneanæg. Paa denne krivese svarer departementet den 7. apri, at det fandt at burde foreægge aken for tortinget paa O'rund av de tore okonomiske interesser, som h ' omhandede pørsmaa hadde for tatens arbeidsdrift, hvorom departementet hadde att an tie undersoke e'. Departementet vid træffe forfoining ti, at foreægge e for stortinget kunde ske i den nærmeste fremtid. Det tifoiedes, at det ikeedes var departementet agt for det nu forsamede torting at indbringe sporsmaaet om utfærdigese av regementsmæs ige betemmeser angaaende arbeidsordningen ved de offentige anæg i det hee. Efter dette var det tydeig at for ta a, at departementet ikke vide inda te sig i forhanding med forbundet om en ordning av øns og arbeidsforhodene ved staten anæg, og forbundet hadde aaedes intet andet vag nd at benytte den fudmagt d t hadde faat fra amtige jernbanearbeiderforenino'er og gi ordre ti arbeidstan fra. mai. Herom underrettede departementet i en skrive 'e av 9. apri saaydende :,Ti Det kongeige departement for de offentige arbeider. Det ærede departements skrivese ay 7. ds. e' i vor besidde e og vi maa bekage, at departementet ikke har fundet at kunne gaa ind paa vort fo'sag om optagese av forhanding angaaende onstarif for arbeid rne ved Rtatens jernbaneanæg. Vort for ag er oversendt som forhandingsgrundag og omfatter en bpstemt gruppe, nemig anæg arbeiderne. den eneste svarskriveise det ærede depar ement ha' git o. an aaend denne 8ak gaar det utenom vor anmodning om forhanding. Samtidg meddees, at saken vi bi foreagt stortinget, men naar og i hviken form kjender vi ikke ti. De forutsætninger for nd aaese av en arbeidsstan8, som vi nævnte i Hk'ivese av 7. ds., er saaedes kke tistede i det ærpde departem nt.,kri \' Re og arbeidet vi derfor, i h nhod ti tidigere fatt de besutninger, stan e. mai ved jernbaneanæggene. amme dag som denne skrive e avsendtes, benyttet torting' man i Magnu Nis en an dningen ti at interpeere arbeid departementets chef, hr. statsraad Brænne, om hvad d r vid bi foretat fra departementet side i anedning jernbanearbeidernes ønskrav. Som var herpaa hodt nævnt tat raad et ængere foredrag om det uhørte i, at taten kude indat ig i forhanding med nogen organisation om arbeidernes ønninger 00' fremhævet d ut n om ædvanig, naar det gjæde' krav fra arbeiderne, hensynet ti budgettet.

172 68 Magnus Nissen stiet tisut foo'ende forsag : Regjeringen anmodes om at tr'æffe de nødvendige fo rføininge' ti at aapne fo rhandinger med N0 'sk arbeidsmandsfo'bund om jernbaneanægsarbeidernes ønskrav. Dette forsag utsattes og kom først op ti behadin den 6. mai. Magnus Nissens forsag forkastedes, hvorefter føgende av Odmund Vik fremsatte forsag vedtoges : Stortinget.q aw over ti dagsordenen, idet det fortsætter, at regjeringen vi træffe de nadvendige fo rfaininger' ti at søke ast den ved statens jernbaneanæg opstaaede arbeidskonfikt, og at der gites stortinget meddeese om resutatet,» D r bev derpaa n dsat n departementa komit ti at fremkomme med indstiing. Det ykkedes komiteen at bi enig om de ' gementariske bestemmeser, men i spørsmaaene mindsteøn og arbeid tid dete komiteen sig i et ferta paa 4 medemmer og et mindreta paa medemmer. Fertaet foresog en for kudsbetaing, c r skude gjæde for hver dag der arbeidedes i akkord (atsaa i virkeigheten mindsteøn) 3 øre pr. time og en uk ntig arbeidstid av 57 timer. Mindretaet foresog en mindsteøn av kr og 4.50 pr. dag a 9 timer. Saken bev nu gjort ti gjen tand for behandino' i stortingets jernbanekomite, der avgav in indstiing den 5. jui, hvorpaa den endeig behand de i stortinget den 4. jui. Her bev f rtaet forsag i in hehet ved tat mot sociaisternes stemmer, hvik avgave for komiteen mindretas forsag. amme dag om stortinget avgjorde aken, var efter iniativ av arb idsmandsforbundet ende repræsentanter for arbeiderne ved de forskjeige baneanæg samet i Kristiania for at drøfte situationen. Spør maaet var om streiken kude avbaases foreøbig eer om den skud fortsættes. Et ferta av møtets detagere var stemt for at fortsætte streiken, men mindr taet sterkt fremhodt nødvendigheten av at hæve streiken foreøbig. Tisut vedtoges føgende forsag : Spørsmaaet om hvorvidt streiken midertidig bør hæves foreægges ti avstemning i samtige jernbanearbeiderforeninger før forretningsutvaget og sekretariatet træffer sin endeige bestemmese om streikens avsutning. Samtidig hensties ti forbundet at gjøre endnu en henvendese ti arbeidsdepartementet for om muig at opnaa nogen forbedring av det nu ved tagne forsag. henhod ti denne besutning omsendte forbundet et cirkuære ti samtige avdeinger v d jernbaneanæggene, hvori disse anmodedes om at stemme over fogende forsag : vider Streiken ved jernbaneanæggene hæves og arbeidet gjenoptages indti paa de betingeser som er ved tat av stortinget.. Dette forsag fik ved avstemningen i samtige foreninger iat 35 temmtr, mens 548 temte imot. midertid var der inden fere foreninger en saa terk stemning for at gjenopta arbeidet og pres et fra forskj Hige hod gjord sig saa sterkt gjædende, at forbundet paa trods av denne avstemning saa sig nødt ti at hæve streiken. Streiken bev derfor hævet fra den 4. august. Paa forhaand var

173 69 der gjort for øk paa at faa depart mentet ti at strække sig noget ængere i indrømme er, men forgjæve, det hodt io" ti hvad stortinget hadd vedtat. Det eneste vikaar de gik med paa var, at ae de streikende skude ha fortrinsret ti arbeidet. Statistisk avdeing. fterføgende avsnit er O"it en amet og detajer t ov rsigt over aaret virk omhet statisti k bey t. hov davsnit er b handet tarifoveren komsterne, onsbevægeser og konfikter, avdeing og medemsforhodet, organisationernes økonomi ke virksomhet, administration og andre forhod. Tarifove'ensk0nsterne. tabe og ' git en oversigt over forhodet. tabe over hvordan utop tiden forde ' sig pr. aar og maan d og tab hvoredes de fordeer ig efter bedriftsgrupper og organisatione:. Tariffæesskapet utviker sig jevnt med oro"anisationen tigende evne ti at øve indfydese paa arbeidsforhodet. de 4 aar andsorganisationen har hat en amet over igt over tarifferne tier forhodet ig saa de : Anta.\nta.\ar overens komster arbeid T' Anta Anta! Aur overenskomste,' arbeidere Som man er, er saave antaet av overenskomster om de arb idere de omfatter øket med henhodsvis 5 00",433 fra 9. arbeiderantaet er medregnet saave organiserte som uorgani erte, idet overenskom tern omfatter ae Antaet er som rege det der opgive av vedkommend organi ation naar krav om opsio"e e er gjennemfør e av ny overenskomst foreigg r. Under varighet perioden kan det evføgeig vari re sterkt. Lensbevægesen i 9. a. Oprettede tarifoverenskomster. Dis e er behandet i tabe, hvor der er git en pecifi ert oversigt over hver enket overenskomst ordnet forbundsvi. Tabeen er utarbeidet paa grundag av forbundene opgaver over ønsb vægeser i aaret, men er jo ikke disse opgav r atid bet uttømmende, det kommer ofte an paa hvor æng der er ventet m d at ind ende opgaven.

174 70 rubrik 3, anta arbeidere, har vi hodt o ti forbundenes opgaver. vad antaet uorganiserte angaar er oftere opgav n kjønsmæ sig, og undertiden manger den het ; i id tnævnte tifæde er taen fra rubrik 4 ogsaa anvendt i rubrik 3. rubrik 5 og 6 er som rege anført høieste og aveste tarifmæssig fastsatte mindsteøn (eer gjædende øn), og imeem igger. fere sat er som ikke ar ig kematisk op tie. Den.samede onsforhøiese er de beregnet av vedkommende forbund og des av os. dag. om utgano"spunkt er anvendt het arbeidsaar i 50 uker 300 Merindtægten ved okede akkordpri er har vi i de feste tifreder maattet se bort fra, da der ikke har været noget fast hodepunkt for beregningen. Derimot er medregnet den tarifmæssig sikrede øn forhøieise i perioden, for hvert tifæde anmerkning i tabeen. Denne beregningsmaate har været anvendt i ae and organisationens beretninger og gir det sikreste beregning grundag baade sammenigningsvi og ab out. Tarifferne varer jo om rege ængere end et aar, og tidigere aar resutat i ønsstigning burde jo tiægges aarets resutat, saaænge overenskomsten gjæder hvi tariffens værdi het skude b regnes ; dette er ikke O"jort, da d t ikkert vid ede ti mi for taae er. Resutatet av aarets ønsbevægeser viser at der er av uttet 9 overen komster omfatt nde 9,69 arbeidere, hvorav, 3 organiserte. 9 oprettedes 93 overenskomster omfattende 5,904 arb idere, hvorav 8,4 5 organis rte. D n opnaadd ønsforhøie e er ansaat ti kr. 3,459,67.00 (9 kr.,067,96.00), hviket gjør gjennemsnitig kr pr. arb ider (kr i 9). Arbeidstiden er forkortet for 963 arbeidere, hvorav 7670 demmer, med iat 6,04/ timer pr. uke, hviket utgjør. timer pr. arbeider pr. uk. 9 fik 9,795 arbeidere, hvorav 3,474 med mmer, arbeidstid n forkortet d 33,7 timer, hviket gjorde.70 timer pr. uke og arbeid r. F rier m d fud øn er opnaadd i 36 tariffer omfattende 340 arbeidere, hvorav 00 organi erte, hviket gjennem nitig pr. arbeider bir 6. dage i ferie pr. aar. 9 var taene 36 overen komster, 350 arbeidere, hvorav 89 organiserte, feriedage 5.3 pr. arbeider. Trækker man en sammenigning me tidig re aars resutater, spring ' det i øinene, at resutaterne i 9 ta ar angt foran baade tamæs ig og absout. En undtagese danner arbeidstidsforkortesen, der i 9 omfattet 8000 arbeidere mer end i 9. Det er ceuose, papir og træmasseindustrien samt sjøfoken om trækker ned her, id t der ikk i noo'en av di se grupper har fundet nogen arbeidstid 'reguering ted i forbind e med tarifferne, men regner man gj nn m nitig for d arb idere der omfattes av arbeid tid forkortesen, ' gevinsten.8 timer pr. arbeider og uke i 9 mot.70 i 9. De gode ' sutat ' i 9 kommer som en naturgiven føge av organisationens evne ti at hævde in magtstiing under stor

175 7 ockouten i 9 og derigjennem nu kunne nyttiggjøre de ruume igere konjunkturer ti arbeidernes forde. b. A7'beids tansninger. tabe V er opført ae arbeid nedægge er i aaret, baade de der pa agik fra 9 og de som paagik v d dette aars utgano'. De arbeidsstan ninger som førte ti overen kom t er tiike op ført i tabe U. Tab en er op at paa samm ma ate i tidigere b retninger. Antaet arbeidere og medemmer e' efter forbundene opgav i at væsentig og derm d beregningen over streikedagene anta. Datoerne for konfikter beo'ynde e og sutning er inku ive, atsaa før te og sid te treikedao'. Tabeen omfatter 67 arbeidsnedæo'geser omfattende ( ar beide', hvorav medemmer. De tisvarende ta ifjor var 5 0, 4,566, 7,047. Den sterke forandring i taene kydes at 9 var det ekstraordinære kampaar, da at stod i ockoutens tegn. ammen igner man derimot med 9 0, vi er antaet arbeidsnedægg er og 'treik nde en betydeig økning. Taene var da 45, 4046, Anta t tapte arbeidsdage og ydet understøtte e viser den samme kurv som antaet arbeidsn dæggeser. Tabeen vi ' 3 3, 6 tapte arbeicsdage, i 9 var det,0 4,54 dao'e. under totte e r utbetat kr. 460,866.03, hvorav fra ands organi 'ationen kr. 3, var taene henhod vi kr.,003,:3.95 og kr , oget anderedes er forhodet ut om man hoder ig ti de gjennem nitige ta. Gaar man ut fra, at anta t tapte arbeid d age kun omfatter organiserte, og det tør man, da det her kun bygo'es paa forbundenes opgaver, aa fader der i tapte arb id dage pr. c tagende medem mot 3.50 i 9, mens und ' totte en utgjorde kr. 7.8 i 9 og kr i 9. b tat s i understøtte e kr..39 pr. tapt arbeid dag mot kr i 9. For ettere at gi oversigt hit ættes i smaatabeer. r. sidste ammendrag er er 5 aar : Uten arbeidsstans.\[\' Be" ægeise' : ovedrestate'ne. on bevæge'er Med arbeids tnn, T i sammen anta og omfang de Betat under.;tottese Arbeidere e,æ geise' beidere \ Arbeidere Hæ gt'sh.\' a t kr. ern\' andsorg. kr

176 7 Arbeid stan ning rnes omfang vi see av føgende oversiot ov r streikeutgifterne og deres fordeing pr. medem : Rtreikeutgifter iat kr. Aar ] Pr. medem kr Bid rag fro. andso'ganisationen kr Pr. medem kr R For 908 er medregnet ae utgifter ved arbeid stansni nger, fra 9 09 kun str ikeunder tøtteise. Paa samme maate give i sam m ndrag av tabe] en fremstiing av opnaadde resutater med h nsyn ti ønsforhøiese og arbeidstidens forkorte sammenstiet med 3 foregaaende aar. For feriespørsmaaet dog kun med for (Taaende aar. Lønsforhøiese : Anta Anta Derav over arbei med ensk. dere emmer Uten stans Med stans at Opuaadd 0nsorboiese iat pr. nrb. kr. kr. Understottese kr i Arbeid tidens forkortese : Uten sta Med stans. at Anta] Anta overensk. arbeidere Derav medemmer Arbeidstidsforkortese timer pr. uke iat pr arbeider 0 / r / Ferie m d fud øn : h Feriednge pr. aar 9 9 Anta Anta Derav onrensk arbeidere medemmer iat pr. arbeider :

177 73 D t er saaedes noget høiere øns tigning i gjennem nit v d overenskomster gjennemført ved arbeidsstans end uten. For arbeid tidsforkortesen er det omvendt. 9 var forhodet akkurat det mot atte. Tifædige faktor ' pi ' her ind, aa det er ugjorio" ved hjæp av taene at trække en føgeriktig utning ; i beo"g tifæ der ' det organisationen reative styrke som er d t avgjorende. En under økese av konfikters aarsak, karakter og resutat har ad kiig intere se. Det er kravet om at faa tarifoveren kom t som har været den t rkeste konfiktsaarsak. Det er gansk karakteristi k, at av d 50 over n komster, der ' istandbragt efter arbeid stan, er de 7 tifæ der hvor. der ikke før var overenskomst ved bedriften eer faget. Konfikter i andre fag har denne gang faat en hoi pad ; d t er 6 konfikter, men omfatter forhodsvis faa mand. Det ' væsentig haandverkere og fagarbeidere der er yssesat i indu trien, men om staar i sine fagforbund, de' er trukket med ind i st' iken. Konfikternes aar ak :.\ nrsnk Krav 0 overenskomst. Fornyese av overenskom t Konfikt i andre fag Forening ret, av kedigcser m. v.. For øk paa ømmedsag. at.! <'a o Lo B.,. Anta nrb Derav Tapte dagp Utbetat und'rstott s rn" a' tionen kr , O Konfikternes karakter see Karakter Anta arb. treik. 3 Sympatistreik. 6 Lockout Andre. 45 at av fogende : Dpra\ mnj dage Tapte arbeid Utbptat understott se andsorgnn \kr. er av a, Lo " O.,.. <e.:: c o " nrbeidsmed andsorgunisakr tionen kr

178 74 Konfikterne avsuttet paa føgende ba is :... '"..., vsutningsbasis S O ""..: o =, Utbetat med. arbeid understottese :H t Tapt' Utbetat... Konfikter avsuttet med ove'en kom t. 4 Konfikter av uttet uten 9 over n kom st. Konfikter som paagik ved aaretr utgang. 6 at. 67 Konfikternes r utat : O "" i Resutat <= o Anta rb. '" Arb id rnes fordringer værentig gjennemført eer kom p 'omis ntet væsentig opaadd. 4 Paagik ved aaret utgang. 6 dage ] 67 k r Dmv med arjeids understøttese kr. dage R57 at. Tapt arb. Derav A nta tionen kr _ erav av ndrorganisationen k, , erav av andsorganisa Uf Fra 9 paagik konfikt omfattende arbei dere, hvorav organi erte. Av de oprettede 89 overenskomster indehoder, omfattende arbeidere, hvorav m d emmer, bestemmeis r om for handinger og vodgift og 56, omfattende 36 arbeidere, hvorav 694 medemmer, «amindeige bestemme er». Foruten de i tabeer og V omhandede oprettede overens komster og arbeidsstansninger har der i aarets øp været behandet nedenstaaende aker vedrørende konfikter og øn bevæge er_ d. A vsuttet uten overenskomst, bortfact eer u tsat. A'beidsman dsf0'bundet: Godkjendt onskrav for 8 arbeid ', kke fremmet.. ten, jord og cementarbeidm'w i Bærum. Godkjendt ønskray omfattende 50 arbeidere, hvorav 6 org. kke fremmet Bac es utstyrsforretning, J('istiania. Godkjendt ønskrav omfattende 5 arbeidere, amtige organiserte. Padsene bev op agt ti utøp 7. jui, men bedriften k affet streikbrytere, hvor for aken bev opgit.. L. A. JfeJm', o i Ranen. ae organiserte.

179 75 4. Bygand (ford dampsag og hoveri. Godkjendt ønskrav omfattend 35 arbeidere, hvorav org. Arbeiderne fik it krav om onsforhøiese indrommet. Timeøn fra 3035 øre og akkordpriserne forhoiet med ca. 0 0/ 0, indrømmet uten at noo"en overn komst bev oprettet. 5. Enge bruk, Nordmore. Godkjendt ønskrav for arbeidern ved damanægget. Omfatter 5 mand, hvorav organi erte. kke fremmet. 6. annesunds fedtspatmoe. Godkjendt on krav. mfatter arbeidere, hvorav 9 organi erte. kke fremmet grundet organisa tionsfor hodene. 7. Kongsagene bruk. Godkjendt ønskrav. Omfatter 6 arbeider, hvorav 5 organiserte. Kravet gjadt gaard arbeidet, hvorti brukets arbeidere sy sesætte. Arbeiderne fik ønnen forhøiet fra kr. pr. dao". 8. em'bo isbedrift ved K agero. Godkjendt ønskrav. Omfatter 55 arbeidere, samtige organiserte. Grundet for kjeige forhod e' kravet ikke fremmet. 9. T'an og saapearbeiderne i K istiania. Løn krav ordnet ved f re bedrifter. Godkj ndtee eventue opsige e av pad ne ved Didrichs n & Mois tran hvorav 8 organiserte. kke fremmet grundet for kjeige forhod. og saapeforretning, omf. 4 arbeidere, 0. Ofotbanens ekstram beiderforening. Krav om op ige e av pads ne. Omfattende O arbeidere, hvorav 60 org. Arbeid rne fik p rsonig ønstiæg. Krav om overenskom t ikke fremmet grundet den fremskredne aarstid.. B'0æggeme i Kristiania. Godkjendt ønskrav. mfatter 9 arbeidere, samtige organiserte. Ved forhanding med overingeniøren for veivæsenet opnaaddes tiæg i akkordpri ern med fra ngen overenskomst.. trindens vandverk. Godkjendt ønskrav, omf. 50 arbeider, samtige org. kke.fremm t. 3. FY'boterne ved.mustads jernstøperi, Lysaker. Godkjendt øn krav og opsige e av padsene. Omf. 3 arbeidere, amtige org. Arbeiderne krævet yderigere tisat mand ved ovnstriingen og akkordpriserne forhøiet i forhod herti. Arbeidernes krav indrømmet. ngen overenskomst. 4. Sannes'nds mekefabrik. Godkjendt ønskrav. Omfatter 0 arb idere, hvorav 6 organi erte. Arbeiderne erhodt personio" uten overenskomst. 5. Hamar mekefab ik. Godkjendt ønskrav. Omf. 47 arbeidere, samtige organi erte. Arbeiderne erhodt personio" onstiæg. ngen tarif. 6. r[odtn sten, jord og skoga'beideres fo rening. Godkjendt on krav. Omf. 53 org. arbeidere. kke fremmet. 7. Kjøi gruber i A aen. Godkjendt øn krav. Omf. 5 arbeider, hvorav 44 org. Arbeiderne fik reguert akkordpri erne, saa d skude kunne ti ikres en fortjeneste fra 45 kroner pr. kift.

180 76 Taugbanearbeiderne 5 or s tiæg pr. dao' fra 3.75 ti 4 kr. Arbeidstiden 8 tim ' som rege. Krav om overen komst ikke fremmet. Baker og konditm'fm'bundet : 8. Bacersvendene Saaheim Vest':joTddaen. Godkjendt ønsbevæge e og opsigese av padsene. Omf. 4 arbeidere, hvorav 3 0'0'. kke fremmet grundet tedige forhod. Cen t'aforeningen fm ' bokttykke'e : 9. Typ ografeme i Kristiania. Godkjendt adgang ti bokade av boktrykkerier i Kristiania, der utfærdiger ærekontrakter, hvori gutterne maa forpigte sig ti ikke at mede sig ind i nogen fagforening aaænge de er i ære. Kontrakterne an aaes tridende mot foreningsfriheten. 0. Havorsen cc La'sen, Kr istiania. P rsona t 8 arbeider, samtige organisert krævet ønsforhøiese. Da dette ikke indvio'edes opsagdes p ad ene. Ved forhanding meem hovedoro'anisationerne indvigede ønsforhøiese for 3 arbeidere. For ende av per onaet kom det ti en kortvarig arbeid stans.. Ma ingske boktrykkeri, Kristiania. Godkjendt op igese av p adsene ianedning trakasserier fra bedriftsede en og negtese av at an rkj nde arbeidernes tiidsmand ved trykkeribedriften. Omfattende 80 arbeidere, samtige organiserte. Der opnaaddes enighet under opsigesesfristen. Arbeidernes tiid mand bev anerkjendt av bedriften. Havne og t'anspm'tarbeiderforbundet : '. Aaesunds bryggea7'beide'forening. Godkjendt ønskrav og eventue opsio'es av padsene. Omf. 84 arbeidere, ae organiserte kke fremmet grundet stedige forhod. J ern og metaa'beide'f07'bundet : 3. FekkefJords mek. 'ercsted. Godkjendt krav om arbeidsnedæggese for at værge sig mot forringet arbeidsvikaar. Omf. arbeidere, samtige organi erte. Arbeiderne hadde atid hat fri færgning underveis ti arbeidsstedet, nu krævet bedriften at arbeiderne skui de bekoste 4/" av utgifterne med færgen. Ved forhanding opnaaddes enighet om at behode den game ordning. Mam'fm'bundet : 4. am'ne i Haugesund. Godkjendt ønskray. Omf. 5 arbeidere, hvorav 0 org. Opgit grundet stedige forhod. Ma t'os og fyrbotm'union : 5. n!s. «kien», Skien. Godkjendt ønskrav. Omf. 0 arbeider, hvorav 5 org. kke fremmet.

181 77 ag, tomt og hoveriarbeiderforbundet : 6. Vae bruk, Fredrikstad. Godkjendt ønskrav oo arbeid nedæggese. Omf. 6 arbeidere, hvorav 54 organi erte. Streik paagik fra 4. augu t ti 6. oktober. Arbeiderne fik ønnen forhoiet fra 35 og 5 øre ti 40 og 30 øre. Tiæg for overtid /0, tidigere intet. Arbeiderne akcept rte vider bruket tibud om 3 maaneders prøvedrift paa høveri t. Efter prøvedriften avsutning bir forhanding om enreio ov ren kom t at opta. 7. Nøsted b7'uk, Drammen. Godkjendt ønsbevæge e. Omf. arbeidere, hvorav 69 org. Tidigere øn 40, 35 og 0 ør forhoi des ti 45, 40 og 5 øre. Tiæg for overtid forboiede ti 5, 50 og 00 0/0, tidigere 550. Likeedes forhøiede ende ende akkord atser. ngen overenskomst. kind og ærindustrim'beiderf0'bundet : 8. Logarverne i Bergen. Godkjendt ønskrav. Omf. 6 arb idere, hvorav 40 org. kke fremmet. Avdeingen nedagt. 9. Logarverne i Liestrom. Godkjendt ønskrav. Omf. 0 arbeider, hvorav 9 org. kke fremmet orundet tedioe forhod. kog og jordbruksarbeiderforbundet : 30. Avsuttet 3 ønsavtaer om speciet angivne kortvarige arbeider. mf. 60 arbeidere, hvorav 46 org. Dagønningerne forh iet fra kr ti Akkordpriserne forhøiet med ca. 0 0". ndvundet merindtægt ca. 600 kr. kotøim'beiderforbundet : 3. As. Skiensfjordens skofabrik. Godkjendt øn krav. beidere, hvorav 5 org. kke fr mmet. mf. 70 ar Sp orveisforbundet : 3. Kristiania eektriske sporvei. Tvist paa grund av at kap t ot enkete funktionærer underskrive øn reguativet som peronio kontrakt. Ved forhanding meem hovecorganisationerne enedes man om at ansætteseskontrakterne skude bibehodes om før. Ved seskapet er 95 org. arbeidere. T'æa'beiderf0'btndet : 33. Kristiansund N., skibstomrerne. Godkjendt øn krav og eventue arbeidsnedæggese. Omfattet 4 arbeidere, hvorav 30 oroanierte. Arbeiderne erhodt 5 øre tiæg pr. time, fra 35 ti 40 or. Tiæg for overtid 550 0/0. ngen overen kom t. Ti ammen 33 saker omfattende 403 arbeidere, hvorav 6 organiserte.

182 78 e. Godkjendte krav om gjennemf0'ese av eer opsigese av O'.erenSkomster ; ikke færdigbehandet ved aaret A7'beidsrnandsforbundet :. Fauske marmorbrud, krav om overenskomst.. Meraker smeteverk, overen k. op agt av arb. 3. Trondhjems ingeniør og havnevæsen, krav om over nskomst 4. Fosgruben i DasbyO"den, krav om overenskomst 5. aden fyr tikfabrik, overensk. opsagt av arb.. 6. Løitens veivoo"terfor ning, krav om overe k. 7. annesund mekefabrik, do. 8. Skorstensfeierne i Kristiania, do. 9. Fredrikshad o e og a teforening, overe komst opsao"t av arb iderne 0. Ve tfossen ceuosefabrik, krav om overensk.. Bøhnsdaens papirfabrik, do.. otoddens sap terfabrik, overensk. ops. av arb. 3. øitorp 00" Trøg tad befæ tningsanæg, krav om overenskom t 4. af und karbidfabrik, ov rensk. op agt av arb. 5. Kuarbeiderne i Kri tiania, do. 6. Kaffebrænderne i Kri tiania, krav om over nsk. 7. Graasten murerne i Fredrikstad, do. Vestandske petro umskomp., Tr.hjem do. utgang. Anta] arb O Hyorav org O Tisammen Bake'/" og kondit0'0'bundet : 9. Bakerne i Kristiania, overenskomst ops. av arb Centraforeningen for boktrykkere : 0. Boktrykk re hee and t, overensk. ops. av arb avne og transporta'/"beidm'forbundet :. Kri tiania os earbeid rforenig, overen kom t op agt av arbeiderne 80. Tranarbeiderne i Aa sund, krav om overenskom t Jern og metaa'/"beidetf0"bundet : Tisammen 3. af unds karbidfabrik, ov rensk. op agt av arb. 4. Røræggerne i Trondhjem, do. 5. A. De n. satpeterf., Notodden, do. 6. Joh. Osen penge kapfabr., Kr.a, do. Tisammen '

183 Maerforbundet : Ma rne Aae und, overensk. opsagt av arb. Anta arb. Hvorav org. 4 Jobesnekkerf0'bundet : 8. Mobesnekkerne i Stavanger, overensk. op agt av arbeiderne. 9. Bi ed kjærerne i Kr.a, overensk. opsagt av arb. Tisammen Sag ter og posernakerforbundet : 30. agtere og pø emakere i Trondhjem, krav om overenskomst kotøiarbeidcrfor'bundet : 3. Stavanger 4 skofabrikk r, overensk. opsagt av arbeidern 3. Aaesund haandskomakere, overensk. ops. av arb. 33. Skotøiarbeiderne Sandnæs, do. 34. aandskomakerne BerCTen, do. 35. Haand komåkerne Haug sund, do. 36. aandskomakerne Horten, do. 37. aandskomakerne i Fredrikstad, do. 38. mperskene i Kristiania, krav om overen k. :39. kotoiarbeiderne i Kristian und N., overen komsten opsagt av arbeiderne Tisammen Skrædderforbundet : JO. Skrædderne i Kristiania, over >nskomst opsagt av arbeiderne krædcerne paa Jotodden, overensk. opsagt av arbeiderne J. Skrædderne i Skien, overensk. opsagt av arb. :35 33 Tih;ammen Stenhggcrf0'buud('f : 4:3. Kri tiania og Tonsberg monumenthugning, overenskomsten opsagt av arb iderne L

184 Tr æarbeidedorbudet : Bodkerne, Kri tiansand, krav om overenskomst 45. Tommermænd, Jonefoss, do. 46. Tomr re og snekkere i Skien, do. 47. Bygningssnekkerne i Bergen, overensk. opsagt av arbeiderne 48. Tomr rne i Bergen, overenskomst opsagt av arb. 49. Bygningssn. paa Liehammer, do. 50. Tomrere og snekkere i Larvik, do. 5. Tømrere og nekker i Kr.sund., do. 5. Tomr re og snekkere i Sandefjord, do. 53. Sapeterfabrikken paa Notodden, træarbeiderne, overen komst opsagt av arbeiderne Ti ammen Anta arb Hvorav org Fred'iksværn 'epsagerforening : 4. Repsagerne, Fredriksværn, overensk. opsagt av arbeid rne 30 3 Korkescjæ'ern es forening, K 'istian ia : 5. Korke kjærerne i Kristiania, over nse op agt av arbeiderne at

185 Tarifoveren skomsternes utøpst i d. Tabe. Maaned..,....., '"... "C '0:; of: E. Januar Februar.... Mars Apri. Mai... Juni.. Ju i ") '0;... 'C '"... '" "" '0;.... ;:: '".::> d E.... 8i :! :') : "" E " of. t e ;;; Li 9 3 ] ;:: d E ::> E< = _.... :! J 6 \) ;;..O;) HO Bi December.... UbeRte m t utøpstid Tisam men H \ 380 J !)(j 35 0;;, 3. ""... :z '"... '"... ;: '" E<. E. '"... '" "O.;;; 09. November ;;;.o ' Tisammen utopstid. :z. U estemt '" " ;;; September. Oktober......,... E< August.... H :! of,. _ H ,,, 09,, 78H7 (X...

186 8 Tabe. Bestaae n d e overenskomster pr. 3. december 9, g t; '" c.c "' '''... g b.s:.e r. Be d ri ftsgru pper Anægsarbeide m. v, :: 4. 6 O Bakerier og konditorier Bergverker, Bikken agervorksted'r o khinderier Bokt') kkeri('r og it. aust. Brygge rier, brmnde'ier m. '. 7 8 BOdkerverkstoder 9 Eekt'okom. og kem, i D d. O!i'yn,tikfabri kkp' Ons, st,'n og tegi udustri Guidsmedv''k8teder 4 Havne og t nn,po'tnrb. 5 ermotikfab'ikke', 6 Ma rverkstede', 7 Mekaniske, erkstedo' 8 MJ''rag't. 9 Ur'st'8, m 'rbeidere ], ob' isuek k' rv'kstcder 0 U ta H i antn : 7t!7 anta =_ ] 588 t SjO!'t 6 kim og a'u"rindstri Rko gdrift 30 3 anta anta 00 = S ' ' 49 :!4i7 3 anta antu 4 Hor'gg'rv''kseder. Hagu'uk og ho\'hirr 9 anta ] 6 37( :)8 Moieindustri :. f 8 anta ! 6 G 0, 6 nnta 0 os e. p:: 3 40i' :' 0 e ',m (()() 6 H 00') 4 (i ' og 'ektriritetsve'k B a ", 0 o...., 0$,<;:::: (q 'O! 3 f4 7 '857 Hkotoii ndust'i S,. " 'dderfng 't R ngtero og posemnko'8 medeverksteder 33 Hmor og oko!nj'ikk'r 3 Snrk k(''e og omm''mænd aa Htonh ugghfaget a4 Tekstiindustri a 7 B6 Tobod nd ubtri :S 'fræmsso, papir og co uoseindu8tri 5H 37 Trrovoreffbrikkor 53 Tisammen 9, 4 0i ' \' Z3 39 ;; 6 WO ' a :!603 4 ' K4;; SR7 3G3 9 5,>6 8 OO :!75 i 4 'OO 5 Ji(4 ;; H6 4 ik

187 83 ordnet efter bedriftsgrupper og organisationer. t>.c 0'..!. s"f.8. " 00.::....!.,o ",,.co... ",U ",,,, to C 0'"....., E<'O anta! antat anta anta! anta! anta! anta! anta! anta! anta! anta! anta! anta!!nta Nr. = G O O r.o i 3 4 :?J 4(Xi 45' :5 W (; (; 7 ti ti 0 = _ O=' 5 : _ = = = 9 " ' 907 _ 3 3 ] 3. {,i O, 44 8 a 70 a f :97,;00 84 :Hi 7 7 3i ;)5: \O { \ia f S Q m 7 7UOO f.o:! R H : ' : :: 7 08 :80' R D 'J :NOQ 9, 0'0 ' OE 5 " G 705 7: (; 454

188 84 Tarifoverenskomster Tabe. e e Lo nsrorb dring r opnandd ved Antn arb. Organisatio, st d og ' irift i ; rbei ddsmsf anuond rbet. A , nhrok. \ re8 e eketoiabrik. HLavtnger komiske fabriks Co.. K ristian ia k o m m une. ngeniørv. arb 'nndefjord. :\!urwstre, nrarb.. Brrgen.!<;ntreprenører. 'tenarh... As V adheim cektrokem. fabrikker. ' tnvange'. K niarbeiderne. Trond hjern akti eteg\'erk..\ 'tri n deu t giverk f As K r. auds nikk'raffineringsyerk. ({ ragr'ø. Norsk eekt'okem akli'sesk. K ristiania. Vognmrond, kuske. Do. Chanførcrne 4 5 orsk eektr aktiescsk. As Larvik g a v erk 6 Trondh jem :\08S gas\'erk uudokken. Brænne fabrikker... Sarp borg k O une Grovarb Lysaker kemiske f,. brik..... r'y eda. As Hardanger ('ektr jernog staaverk.... Fr.stad. hu m'stre. urarb'idere D' meu. Do. Do 0uda karbidfabrik Odda cyanemidf'abrik t\'auger 'rmctik og bikeibaage fnbri kker. M' andigc arbeidere.. Do. Do. Kvindeigc arbeidere.. Haug'c::ind hermetik og h i kem ba agefabrik. Mandigc arbeidere Do. Do. [{ vindeigc arbeidere. Bergens hennetikahr. \bnd. arb. 'ki csfjorden. Menstad ugerhus. AS Bergen biktrykkeri..... A/s L redrik tad forenede tegverker M o i Runen. As Mo trævarefabrik Bergen. Monier og cementarbeidere Trondhjem ens smeteverk....\/s Bergen ga 'verk. 'kaftu. Vs Ve tandske kakbrd Kristiania renhod VP'k Harpsborg. Borregaard karbidfabrik Bo smo aktieseskap g' ber.... Stord. C. Hauge Thiis hermeti kfabr....i ooo_ 6 i [ e rte r overensk. e r re krroeer k ''. o e ,803, , ,0 4, :> :> ,00 6 0,( 0 50,OO + 0 %, j ,00 % ,00 8, , ,503,50 5 3,30 3..) 5, ,30 4, :> ,004, R ,00 8, , pet. 0 3, io , ,804,00 6,40 9, , ,303, ,5 40,634 7,5 40, ,30 0, ,.;..:: 00 c: :> ,5 35 e 0..,; c::: + '. "" d d._ mi ndsteon Lon e tid ig re J j, 5 5 5,5 :'W U

189 85 oprettet 9. thigere timer /t / 60 8/ 9h Arbeidstid pr. uke r Forkorefter tesen utoverensk., gjer iat timer / ;)7 / timer pr. uke / Tiæg for oyerti. nat og heigdagsarbeide tidigere " \et intet øre efter overenhk... pct ,> ore nei a nei n6 ja Ja Ja Ja Ja nei!ei nei!ei nei nei nei ja nei Ja nei.!' ne nei nei.a Ja J Ja Ja Ja nei J,t Ja J.t Ja nei ja.a nei nei nei ja Ja ja nei nei Ja ja ja nei nei Hei nei ja a J. a uei Ja uei 37 Anmerkninger \ Skiftnrb. timers skirt som for Strak, 4 ore ore,,"}, ;) ore For ventetid pn 8kib ;; ore pr. time hee dugnct runtig' onninger forhoies Ded 5 pet. fra '. Proccntiægget er av det indkjorte beep. Arbeidstid dng tim.. nat \ tim. Ja Ja Ja nei nei Akkordtarif. Dagon kun ved ommuring a,' ovne ja ja nei Ja Kvinder tid. \ 6 kr. :G kr 550 ja Ja ja nei _ Akkordtarif 5GO00 Ja Ja ja nei nei ja Ja Ja nei O ja ja nei ja ja ja.a.t F.jt.ja Ja Ja p Ja ja ja ja ja a a Ja!ei 6 nei 6 ja.a.t Ja ja j a ja ja traks r.; ore, /.. (;0 o, / 5 / 54 / ;)4/ O 9/ 0 O / {j inet O !a.ja ja nei nei,p Ja pt nei nei a ja.a nei nei Ja ja Hei Ja Akkordtarif ja ja ne nei ja ja. nei nei nei p nei nei ne ja Ja nei Hei ja ja ja a nei nei nei Ja nei ja Ja Ja nei nei nei nei.ja nei ja ja.a Ja ne ja ja ja nei nei a ja nei ei 7 Lons atserne er pr. kift Sat erne gj æder de 3 hovedgrupper : minering, fordring, scheidning

190 86 Tnbe.,onsforbedringer opnnad d ved Anta urb., Lon tidigero Orgnnsation, sted og bedrift 4 3.w < 9 50 i :> olodden karbidfabrik. K r.a band og id efabrik 'oien sp i n de i og væveri. Nydaen fabrikker M oss. R e y. Hansens o je k æd e fa br. Øvre L i e r. As Børrescn skogsa rb. Kri tiuni ga verk odden. orsk A meri kansk 'elroeums Co. As. Do. ndian Refining Co. As Lys a k er. O. M u s t ad & on. tø pegodspudsere !jidsvor. Mago Lræsi perier. Ce uose, papir og Lræmas efabr. 5 bedrifter hver siu overen kom t, u i ke akkorrsnt Bame aktiecc uo efabrik. Bergen Bergen. Ku og h av n ea' b. B æ gn a e v en s tømerfotc'e B i 'tev aragruber M ineravandfabr. "Løven" nvauger gi verk. Fyrbøterne ' to rc i o en. 'kjæ'daen....} bruk. Kri tiauia kommune. Broæggerne. Bryns tændstikfab'ik. B' '. Gronvo d s tændstikfabrik. Fredri k svæ rn. A O'næs tyrstikfabrik 'ri im men Bak e rforbundet. ({ '.sand Trom o. Modum. Fredrikstad. Ton berg. PO' grund. Bakeri er og konditorier do. do. du. do do. efter oyeresk. kr. pier ore : ,5 45 3, , / , : , e' Do. Do. Tr.hjem Bang ud. Bangdasbruket L(>i ene. Østandske p etro e n m comp Haugesunds ku osse ag.. { risti ania De norske fi s kcg arnsf a br. Do. Hjua væveri..... mindsteøn kr. e e r Qre 30 Ta'ifoveren kom te' ,53, ,50 0,5 3, !i' ,5 4 0,00 4,00,50 9,00,5 5' ,00 p'. ton 0,00 p'. ton ; ::::: :::;: ; = 70 5,00,60 6,003, ,603,60 5, ,004, J pr, u k e k '. p'. uke )n k ' =

191 oprett t 9. (Forts.) tesen uttidigere timer Arbeidstid pr. uke 'o " Porkorfor o'prensk. gjor iat ti m'r timer pr. uke " / ,> ') / / /4 83/. 7 Tiæg for overtid nat og heigdag,arb ide tidigere efor ovnonsk. " " pet. eer ore pet. oer ore : ore 4060 øre ;} ure 4050 øre 4533 ore ndeboder overensk..;: d SbD bdcd 8::= ",'.0'; Q) o Gt:. S t; p. Q), ; as.3 "... ja ja '. 7 "" d e '" a>fj... <:... d "' c '" "' ",, :: o'" a>... '".... ;: ", " '" ;>0 d >., ja nei ja nei Ja ja ja a ja.! a Ja Ja ja ja.j a Ja Ja ja Ja ja nei nei ja Akkontarif nei ei nei Tid. ou kun for Uotere..]' nu ogsaa skogsarbeidere nei Ja nei nei met.\t ja ja ja ja Ja ja ja Ja ja ja p a a Ja a nei nei a nei np nei Ja Ja ja ei = nei a>... ". or. a> <>.. : bi bi" '".;;; =8 "".0<, o "'U.; Anmerkninger ",... ' Ja nei Tid. tim on + produktiongpr:'mie, nu kun timeon nei nei Akkordtnrif.a nei ja ei nei ja Ja.j a ne Ja.! a ja Ja,J\.a nei ei nei uei nei Akkordtarif. Akkordti nei Ja er pr. ton. Tiæg,; overenskomst Ja nei Akkord at erne reguert. Arbeidstiden timer, 'om tidigere nei ja ue nei! Straks , '/!!,509,OO nei nei Ja nei Akkordtarif 0 4, P rsonig tiæg kr. rn '0 H5 nei nei Akkordari!. Prberne nu ja nei pr. maa, tid. pr. ton nei nei Lonssatserne gjæder forirere og minerere nei Kan opsies naar ombest med :3 maaneders var e Ja nei Nr akkordtarif 0648/ ne nei ne nei 7 nei!ei nei nei 7 nei nei!ei ne 7 ed kost og o i kr. 6 og kost eregnes!ei ja nei 7 0' 8 kr. ne e nei nei e nei Akkordtariffer Fornyet paa et aar med ror h oiese or in række stser.. Ja nei 5 ja nei 7

192 88 Tube n. A n t a arb...; :;: '" Orgnsution, sted og bedrift, c. '"... Bakerier og kond itorier Narvik. do. 'arp borg. Dram men. do. do. M ode. do. t:andnæs. K ristiania. Konditore' e Bergen. Bakerier Do. Konditorerne.. Nam 'os Bakerier og ko nditorier 'a ' 85 Ti am men Lons forbedringer opnaadd ved... '" 8 '" 8... '" >..., Tarifoveren kom ter "' "' '''' '" 8 mi tstpon Lon tid igei'e efter overeusk. pr. uk kr pr, uke k r : ;,... '" '". "C b bd ii ::::.: c 8 Q e S ;.=! cd : bi e. æ "' '" 7 '" e. r Bokbinderforbundet. Fredrik had. 6 Stavag'rr. 7 E. Sems bokbinderi. Bokbi ndertaget Tisammen 88 9 Centraforening for boktrykkere. M,vsen. Boktrykkerier Vik i Sogn. do. Tisammen Gudsmedarbeiderforbundet. 90 H 9 Hee andet Gd medverkstedrr Do. Gravorer K ristiania.. A. \ rags tempefabr Tisomm, a.p bo"" H.r,", "'' ',.bdk Do. Th K ener Paper Pup Co. Ltd Do. U ine eectrochemique de i.r,,,,d kib mæcrerne. Hannesnd Do. os e og stuerarbeidere... Greaaker o eag ',,,,',',,, kr. eer ore kr. eer ore , ,008,00 J : 0 84 Havne og transportarbeiderforbundet J 6 ] i ,00 0, ,

193 .. oprettet i 9. (Fort ) 89 te sen uttidigere timer Arbeidstid pr. uke Forkorefter overensk. gj or iut timer timer pr. uke,. G O ; 6/ j 896 Tiæg for ""Htid nnt og herigdngtiurbeide tidigere eter oyereusk. " pet. prt ore 0, øre ubc temt ) i ndeboder o, erensk.,., 'Qj.. =5 :=: d "; o C E o Ud c c:) rr. c... J: "'c.. d = c... Gi,, d Anmerkninger ;;';'0 'O 8.:E o '".,... '" oo. S ;:: o:,) = S d d> d., QJ o,qc:.= i> 5 "'r,,; '. " e nei ja j j a j ja ja ja neij ei.]a Ja nei nei. ja p Ja a.ra '" :... ". '".. " nm nei 7.Ja nei 8 e nei nei nei 7 nei nei 7 a nei nei nei nei nei ne nei nei ei ne!.j a nei 7 Mestrene hadde tidigen' nei udgang ti at benytt W timers arbeidstid nei npi J!\ 7 m nei 7 truks 5 kr.. '.3, % kr. nei nei 3 Mindsteon for kvinder 8H kr. ja nei 7 iobteion 0' hinder: ei nei npi uei tid. 64 kr. nu 6.50 kr. nei a Tidigere on er gj sniti!"..]\ C nei Ja 3 ja nei nei ei 7 Lun ste satser er gj$n. 0 for kyinder ja Ja nei nei nei.ra j q. nei nei nei nei ne nei nei J nei nei De nei Dei Tiæget i ukkordpriser er pr. on

194 90 Tabe. Anta aru. ::: 8. Lonsforbedri nge r opnaadd ved... tidig re 'kion Jorden. Manstad agerh us. Borgen havnearboidero..... : r.a visorgut og tran portbyma. Tr.hje. Damp kibsek p. Kaia'b.. Do. Lastr og o.' oa'beidere do. Drammen. do. 0 K'. 'and ''isam men J J efter o\'erensk. A' rubretos abrikker. \ atfos cøuose og papirfabrik A s Rands )ord ræm. og paj:irfabr. Sa rpsborg og Fredrik had. The \ ('ne' Partington Paper Pup Co Ud., Haf und snfiuabrik og aug bru ksforeningens C'cuo efabrik 8kotfos bruk Trondbjem traad pikerfabrik.. Borg n. Teefonarboide'e Do. Bikkensage'H Kr a porvei esk"p. Reparatorernf Rtamnger. Bik og kobbersagerne A'!Ji dsfo verk. Be 'ag medene Be'g'u 'medefaget. " \ r. a. Vognsmede og hovsagerfaget Dram men. Bikkengageraget... Bergon. Røræggerfa!!et ( jf' 'aas bruk..... Odda karbidfabrik... Odda cyanamidfabrik Brevik bikvarefahrik og staapresning vorkst d As 'ydvaranger Fredrikstad. Bikkensageraget. do K '. und ;ii. Do. Brødr ortvedts mek. v.. Larvik. Afred Andersen do Do. As Høens do. do. Mode. Eng trups Berg'en.. oberg do. Kri tiania Keim c thei m.,. Ti aien J'. time ore k '. eer ore ,00, O55 kr. er' ore Jern og metaarbeiderforbundet mindsteon t Lon Organisntion, steet og bedrift Q.... Tarifoverenskom te' J 55 O O ] ore 5 / ore kr. eer ore 393, pct ,5 3, ,5 393, ,5 3 ' ] ,00 8,00 5,00, O

195 oprettet i 9. 9 (Forts.) Arbeidstid pr. uke TiJooa for overtid nato OA" he igdngsarbei, Forko" et r t i d igere tesen ut overesk. gjor iat timer timer timer P'. uke,o o\ errnsk... " pct. ore / GO / i GO 5i , , '/ 55/ 35 / ;)5 / 55 / ;;5 / pet / ja ja a ei 5080 ør(\ a Ja 5 ore ja ja ja nei 0,50,00 30 øre JR nei 40 øre Ct ;:; ;jO ADm rkdinger eter tidige re jn,.ia a. ja ja.a Ja ja ja j a j a C j a Ja nei.n ei ci t'i hjæpearh.,t... o. 3 S t.r a k s,. _ Ja ja nei 'ei ja nei ja nei C ic' ei nei C nei e, nei nei nci nei nei ore. 6i\;\4 ore. st ra k 5 t. forovrig verkstedonrenskom ten 0''. tid Læregutte r :; ore p r t i m e. 3 _ Akkortnr if do. 7 _ fjooo40 a, Arheidstid '. H, 4 t. AkkordtU'if, _. 996 / Laveste on"ats gjæder j n j a ja nei ja nei ja nei i ntet j a. j a ja nei nei nei ja nei 50 øre p'. t nei nei ja ja j a ja ja ja ja ja ja ja ja ja J a ja ja do. do / Ti!. i nkkordprisernr,'' p'. ton og standard / Ti!. i akkordprberne P' pr. ton nei nei nei nei nei ei ia jn ja ja ei J i ja ja nci nei 7 3 Akkordtarif npi ei nei npi nci nei nei nei ja jn ei j ' ei ei ei nei ja nei ja m,i i a ja 30 øre pr. t AkkordtU'if nei ja nei ja ja ja ja ei j a ja a a Ja uci J a ja ja j a p ja Ja jn ja nei j n e nei ci ei 3 ja nei nei ei ja nei } ore traks o r. '. 4.

196 9 Tabe n. Ann arb... O d "' Orgunisation, sted og bedrift."...:., "0 '0 å " Ei es Ei 3, T ari fo v e r ensko m ter mindsteon efter overen k..!:!>!: Q; 8 7 Lon t i igerø., 6 s d.e pr. uke kr. pr. uke kr. kr. Litografisk forbund () m 36 Vt'sfj o rddaen. Do K r.sand Do ijo Do tik icn. Larv i k. Do. Do pr. time Maerforbundet. 3 Berge n. M aer aget Do. 35 Notod den. 38 TnRberg. :\9 0 Tisammen Matros og fyrbøteru nion. arpsborg. \ ener P/\rtington Paper Pup 'o. Ltd. og iasudd. " sutitabrik. ø tand ke rnteskibs 4 K ristiania. rederier 43 Fred rik tad. As. G om Jcn, 'arpsborg N" d,,,rj., "".g,,,,,. 44 Ky"' u"". \Tosteraaen, tavanger og A renda damp k i bs eskap..... tavanger, Arenda og 45 Lokaruter. J nd borred dampskib e'kap " "'d ""g"'. Suu d h,,"'" k,' dump kib e kap H7 Nordre Bergonhus amt dapskibsse kap ],8 Fosen aktiedampskibs e kap... 4,J eoi nj en 49 Fr d r i k tad A s " T rn fik ". Tisai men pr. mnd. Th \ j 50 A 0 pr. time ore <re kr == o ; 7 t pr. mnd. k r. h r. 00 O :; S 7 00 '0 0 7 O o pet "Ui '" co (jj ,00,00 6,00,00 Litografi ke fag :z a O _ co!: Z "E..,, = = :;:: Hee andet. '. Lonsforbedringer opnadd ved r

197 op'ettet i 9 Arbeidstid p'. uke e e e t r t i d igere timer 'o 4654 Tiæg or overtid nat og heigdagsa'beide Forkor " 46 ' 5 J timer efter tidigere overeusk. p'. uke 34 ndehode' bj):;;os d> 8. '6 8 "0 c '.D a) o. S >!:.s. E.o o8. d en overensk. tesen ut overensk. gjør iat ti m r 93 (Forts.).. 3 pc. 5 pc ja 7 'o ja c'" 00 ".., 'O "" "' '" =8 "o :;; O o... ",... ",..., "' '',, "' " ;: > o "' o?> " '" m " " 'O.!' Anmerkninger... '" j n nei øre Ja j a Ja Ja j a / øre / nei Ja nei ja nei Straks 7060 ore,. 3, nei ja nei ja S traks 065 ore, '/. 3, 7570 ore ja j a nei ja nei Straks øre øre øre ja Straks ore ore,. 3, øre 530 ure Straks 5 ore,. 3, 999 ore pr. time ore pr. time nei jrt ja nei nei ja nei nei ] U pre 5550 ore. 3. Arb.tid og overtidsbeta. som i o v om skibsk ontro be temt j a nei nei ja j a nei nei nei nei nei j a Arb. tid o g overtidsbeta. som i ov om skibskontro best mt 50 ja j a nei nei Matroser 70, fyrbøtere 50 ja j a nei nei Matroser G555, fyrbøtere 50 ja nei nei nei Lønssatse\'egi. fyrbøtere og matro er 50 Loussatserne gjæder fyrbotere og matro er ja a nei nei ja nei nei 40 ja jn ei Løussatserne gi. fyrbøtere 50 F j a ei nei Lonssatserne gj. fyrbøtere og m at roser ja ja ja nei nei ja 40 Straks 5550 o re,. 4, 565 pre ja ja 8 gi. fyrbøtere og matroser. Egen kost. LønssatsP 'e og matroser. Egen kost.

198 94 C. '" Orgnniso.tion. 8ted og bedrift, J5 :> o Sarpsb o g. Murerforbundet. r Tho [(ener P n rti n gt o n Pper Pup o. Ltd. og HaL und u fi tfa bri k. Haug und. M u rmestre, m ure re. S a u d e fj or d. Do. Do. K ristian und N. Do Drammen Do. Aaesund. M ode. Do. Arenda. Do. Do. Tan herg. Larv i k. Do. Fred rik tad. Do Hamar. Do. M u rmestre, m u ra r b. Do K r.snd N. Do. Ti sammen M øbesnekkerforb u ndet. obe nekkerfaget. Do. Ha ar. Do. F re d r iks h a d. Do Tø n s b erg Do. Sarp borg. Do Askim Au!;' Bj orkqui t " Do. Br. Hkjoden og F'. k j o d e n Sk i og Ra ad. J obo! 'nek kerfngot A s A re ndas møberahrik As and cfj o rds trævarct'abri k K ristiania. Mode. Skien. \ Do. Do. Do. Do. Do. T i n med Sago, tom'" og høveriarb.forb. ) 3 4 {) ti i g Kri t i ania. F. W. Henriksen kassef. Larvi k. " ritzoo s. h'. & Lauge n damps L i estro da psa!;' og høvkri.. Fredri kstad. A/ <' j e d k i en bruk Le v an ge r Y ærdasbr k et. O ;\0 0 ; K u rv m a k {,'f'uget. ø besn('k k(;'rfaget 77 K r i tiansund N. 78 J (Js '. 79 " ' d r i kstad. 80 Trondhj('. O e "C "C s : :3 0.j p r. timt' ore : j.j o :> , '): RO 3.') >.5 U S '" o "' :! ' ') O 65 j :i :; 0 : O =.) 5 5,50 4.') 45 O 5. E :3 d '" :> a j u:. [';.0::....,..,. t:.o = C +i jO._ O; id, K 40 3.e) 40. "" pr. time ore Tisammen H mindsteon efter overensk. Lon tidigere '" '" S H i;; K ri ti u u i a. } 66 Gjøvik O > '" O Lonsforbedringer opunndd ved Anto. arb. Tarifoverenskom 0' Tabe t3.J00 B ;37.') ')0 0 :00 HBO 3:: J ')

199 95 oprettet i 9. (Forts.) ;: Arbeidstid pr. uke Tiiæg for overtid nato og he igdagsarbeide kor. tidigere timer eter tesen ut overensk. gjor iat timer timer tidigere pr. uke '0.. 3 pe / efter overensk... ndehoder 5 7 '6 8 Ø., e.. d 30 ja Ja i',,; G ja j = / 55 / 5j / ore Ja j j a np! P 55.j a Straks 6;, ore, ', 3. 0 ore '"!? 6. o., trnk Gii ore, ':. 4, ' ore 'traks fi8 ore, '., : 0 0'0,traks 65 ore. ', 4. 0 uro Straks 60 orr, ' 4,.,.', oro. Feknrbeid 60 ore nei ja nei n e i ja nei e! ja nei e! Ja nc! nei ja nei Ja e, ja nei nei ja ja ja ja j :\ nei ja ci ja ja ja j a ja nei Ja ja ja ei 00/ 55. ja ja ja ja nei nei 5 Anmerkninger O ja j a j a ja nei 50 6,54, i. ja nei.i. nei ja ja nei ja nei a Ja nei.j a nei Ja. a 73 ja j a j a nei ja nei 50 UO ja ja nei nei nei ja Ja nei j a nei nei ;a ja o 9 / ja ja nei a nei j a ja,!ei ja ja ja.]..! a nei nei a Ja nei nci ja a nei nei n ei ;, pet. 470 / "'...., bo '" "" =8.o ". '0 0. "' <.::! d o "' S "bn d.v '" 0... '" 6 "'0 c " Q) "' "' ''' ' o s '0... > Q).e E o S 8 o '" '" o?., o :;:: overensk ja Ja ja ja nei 5 50 nei nei ja nei ja nei nei nei nei nei nei j, nei ne i nei ja nei ja ja pi nei Ja nei j ja nei ja ja a ja ja nei nei ja nei nei ja Hei nei ja ja nei n"i ja nei Akkontnrif 7 Akkordtarif Akkordtarii Akkordtari u Akkontarif Akkordtnrif. Xatsk. fork. time pr. L 3

200 96 Tabe. Lonsorbedringer opnaadd ved Anta arb....; 'i' '" '" Q Organsation, sted og bed'irr... " Ei " Ei a Ski nd og æderindustriarb.forbundet. Logarve'U e r arcu &; E v d Omdas finæderfab ri k. B r d. Haen. Gacearb. K r i sti an i a Hanske m a ko' e. Do. 88 K ri tiania. 89 Dram men T i sammen Lon tidigere... '",,, 55 Ei m i n csteo ete' o\ crensk. kr. ecr ore k '. eer ore O",.., 3 95 Ti ammen b 'j , , Trondhje. 06 K r.sund N. Do. ' krædderm. L. Han en 'andefjord agterier og po em. Do. Tonsberg. < rislian and Do. Do. Kristian nnd. Kristi ania Do. Ti ammen : ,00, pr. uke kr. p'. uke h r. 73 0,00 4,00 3, S ,00,00 0,00 6,00 4,00 5,00 5,00 5,003,00,00 0,45 '..c ::: :..,... '" ;;;:; ;) " pet. H ,00 " '0 =... ti ;,.o 3,00,00 3,00 3,00, ,00 4, ,00 6 0,00 3, k' _.,00 33 Sagter og pøsemakerf rbun det , Tisammen s= :;:; C3 Skrædderforbun det. 0 D'!mmen Skrædderfag t. 03 Fredrik had. Do. Do. 04 Bergen.. ti Q) 'O..t0 3t 3 6,00 4, ,00 6,00 7,00 9, sko rbt i k kon. N id aros". Gjøvi k. Hnandskomakerfaget K ri tiania. Do. tavanger skofabrik. ' aaterskerne Fre drikshad. 4 skofabrik ker aand kouke'fug t. Do. Do. tav angc '. Bergeu. As Borgens sko'., j dopb bri ten en og A. Miche en j r. andcjord kofabrik L ie 'trom komnkerm. Chr. Østbye 45 3,000, ,00 Skotøiarbeiderforbundet. 9 As Trondbjems sk orabri k Tarifoverenskom ster \ ,00 3,00 3,00.00,

201 oprettet i 9. (Fort.) tidigere te sen uttimer (O Arbeidstid pr. uke eter Forkor onrensk. gjor iat timer 57 " 50 timer pr. uke 97 TiJæg 0' o'ertid nat og heigdngsarbeide tidigere eter o\ erensk. Anmerkninger ".. (et. pet _ 00 ja ja J ja 40 ubestemt Ja.a nei nei = 5 ore pr tie5 øre pr time nei nei Ja ei 3 Styktari Loo,tiæg kr. strok.' og og kr 't UJ3 Betaing or heigdag!' 5 nei. ja nei nei nei Beta ing 0' beigduge ' : intet 30 intet ja Ja Ja Ja nei nei nei.ia nei ja ja ne Ja.a nei nei nei nei.ja ja a Ja.!a a nei Ja Ja nei Ja nei nei Kvinder tid. 4 ore, nu ore Akkordtari Kvinder 8 ore 56 / intet ;) ore ja ja ja _ ja nei Kvinder >\ ore.a ja e! ja nei Kvioder :H '/ ore.a _ C nei nei Akkordtari 95 ore p'. time ore pr. time (O (O pet nei ja ne! jn ne Ja ne Ja nei.ia nei nei.a nei nei jn ja nei ja nei _ Syersker kr. :!.OO pr. uke. tidigere intet bestemt De anste sat'er gjæder syerskern 0 O nei nei.n nei _ Akkordtari! intet intet 550 intet '50 50 ørp.:)00.ja nei nei npi 7 Ja nei nei nei 7.ia nei nei ne 7.a nei ne nei ja Ja Ja nei 686

202 ..; 98 Tabe. Tarifoveren kom ter '".;, " Q... Organisation, sted og bedrift Anta arb Ei Lon.. '" 8 :!i) tidigere "O "C., 8 Lonsforbedringer opnaadd ved......, mindsteon. VJ.;. efter "C b(';: ::: J.4 c \!..... c.... o.., c.. bo overensk. s == o 05...,..,. c. s..:..! ø., Sten huggerfo r bu n d et. Kr.nia. aroor og grunitsiperne. Berge n. As Ve tand ke, H. Eichners og As P. G. Rieber & søns tcnh u!:(geri Fredrik tad og defjorddistriktet. (Uuesten) Fredrikstad og defjorddistriktet (Kantsten) ,. Fredrikstad, defjord og Dram enstj orddistriktet. (jæpearb.)... Kr.a, Grorud, Drammen fj., Fr. tad og defj.distriktet. (Stor og fin ten) Ti ammen kr. eer o"e kr. eer ore pct } '/ T obaksarbeiderfo rbundet. Kr.a. Tobak fa br. Ciga' erb. Do. Do. Whiffspakning. Tisammen ,003, ,003, ,006,00 5 O 530 Trikotagearbeiderskernes forbund. 0 Kristiania.. Meyer trikotagef,\brik. (Pre serskerne) 4 3 U w Træarbeiderforbundet. Sarp borg. 'fie!{ ener Parti ngton Paper Pnp o. Ltd. og Hafsuud nfitfahrik Sandefj ord. Tomr. og bygn. nekkere. Arenda. As Timber & Cu..... Hamar. Tomr. og bygn.snekkere. Bærum. Byg'., tomr. og snekkn e. Stavanger. 'r ø r. og indr.snekkere. Do. B ging snekkere... Kristian and. Tomr. ug snekkere. Bergen. Bodkerne..... 'frondhjem. Tøndebodkerne. Do. Dunkebodkerne. Notodde npeterfabriiker.... FrcdL"ikstad. Tomrere ug sekkere. Drammen. Do. 73 pr. time ore ] pr. time ore \ f

203 opr Let i A rbeidstid pr. uke 99 ( Fort. 9. Tiæg for o\'ertid nat og ndehoder heigdagsarbeide overen k. Forkoreter tidigere tesen ut overensk. gjor iat timer timer timer tid igere pr. uke 'o " " " pct / 56 / 57 / / efter overensk... pet..!.s... O; 5 50 nei nei nei 56 / 56 / nei 56 / 56 / nei " a Ja j a nei nei nei nei Ja Ja nei ja ja ja, nei intet ja n('i ei nei j a ei nei ja i ntet i ntet ja ja ja nei nei j ja nei ja nei ja nei ja nei nei nei nei j nei ore ja j a nei Ja nei a ei nei j a ja ei nei ja nei nei 550, j ja \ Akkordtri Ja nei n i Anmerkninger " ja / bi '" ja ja ja 450 : nei nei nei 6 nei....,... 'O b '". '" = 8 ;;; '0 0 'E "". d.. < S "& :.Od <h "Z..... '" 6 "0 c.q "' ''' :v.s Q,}"O o s 'O '"....,, <.'" ;: t; '".. " o :> r;.. 8. as :> o...,;. f! (/) '" ja j J \ \ Ja a jaja j jaja ja ja a nei nei j jaja jaja jaja a ja ja a ja Akkordtarif. Tiægsoyerenskomst Akkordtnrif. Tiægsoverenskomst 3 Styktnri r r Straks r,o o e. '. 3, fæ> ore Straks 60 o e, 'i. Straks 50 ore, Styktnrif Styktari tyktari! ". 3, 65 ort 3. & Mf Snekkerne styktarif traks 60 ø re, ', 4, 6b øre

204 00 Tabe. Anta nrb. Lonsforbedringer opnaadd ved..; c., C. Q Orgnnisation, sted og bedrit 3 :} Odda karbidfabrik. Odda cyanamidfabri k... As Kristiania sneefabri k. Stro m men Lrævaretahrik. : Mos. Tomrere og nekkere Tisammen..... f 8 '"... Q) Q) "O "O.., Ae organ isationer tisam men...., Lon tidigere f Tarifovereuskom ter mindsteon efter over6dsk. pr. time ore pr. tim\' ore "' 7.. : b/) Q. æ "" "'" " ;;.&. d 00.:::: = L " = 's.., b/) b/). "O :: =

205 O]rettet 9. Arbeidstid pr, uke 'orkorefter tesen uttid igere overensk, gjor iat timer timer timer pr, uke 'o ( Forts.) t Tiæg for o\'ertid nat og heigdagsarbeide ti d igere " efte,' overensk, " pc! pct ndeboder '"., overengk, "" "" U 'o; "".0 <,.::.ii... :;; "" s=so... d '" "'...., 8 c '"""'.c "ii) f 'C a> 4> o o.! å 8 'O ';:;... '" t; Q a>., S ", ;;; t> g C3 '" ".. " 7.. U ja ja ja Ja ja ja ja nei.j a nei nei ja Ja ja nei nei ja nei ja ja Anmerkninger \ Akkordtarif Lonstiæg strak ', 3, yderigere 3 3 or ore

206 0 Arbeidsstan s Tabe V. Omf anta arbeidere....,.. 8 '" 8... '" "' ",, o., S Arbeids stansn ingeus Arbeidsstausningens aarsak Orgnnisation, st d og bedrir karakter Arbeidsmandsforbundet ]7 8 H 0 Hots hrnk Stab'k. f< resses j e keøiabri k Kr.ania. O tad og Uan ens atomobibyraa ) 08S. Hpy, ). Hansens ojekædefabrik Dam o aktieceuosefabri k Fr dri kstad. M nrmestre, Uu rarbeidere. do. do. Drammen. TeemarkeD. Hjuksebo ænse Tysseda. A/s Hardangereektr.jern og staav. Statens jornbaneanu'g Tvist om forso av overensk. Lockout Streik Kra\' om o\"erenskomst. do. 'orj.s ube'etlioede uvsk. do. Krav om o,erenskom t. do do. K rav om ny o\"eren.komst d o. do. do. do. Krav om overenskoms. do. do. do. do. t!wanger hermetik og b ikembaagefabrik, mandige og kvindeigo arheidero ({ristianiu. Chaufforerne otodden. Tintos jernverk As Bergons biktrykkeri As Vad heim eektrokemiske fabrik ker Bergens monierfab, i k K ristiania. Tekstikonf. Hj ua, Vøien, ydaen, Fiskegarn og Baand og idsefahr. K rav o m ny o\'erenskost K rav om overenskom t. 'rn'arbeiderstreik Krav 0 overen komst. Lon reduktion. K rav OD overeneko t. do. do..vm pati st'. treik do. do. 000 Kra\" om nye o\'crensk. do o\"eren kom t. do. Uberettiget av k digese,rav om overrnskost. do. do. do. do Eid vod. Mago tra'sip{'ric' r. kionsfjorden. M en tad agerhus RUens zinkverk..... Trondhjem. Brænnes fahrikhr Bidrag ti en konfikt fra 9 \. Krit\' Tisammen. Baker og konditorforbundet. Nasos. Bakerier Of{ kond itorier Formerforbun det. Diverse understøtleser Gudsmedarbeiderforbundet. 3 < H'e andet. Do. Gdsmedverk teder Gravører Tisammen Havne og transportarbeiderforbundet. Skiens(jorden. Menstad agerhus 0 \ rav om overenskomst. i rav om overenskomst. do..... Lagerarbeiderstreik., keik & Strei k do. 3 5S ;) Sympatistr G3.! , 644

207 03 9. n inger A rbeidsstansningen begyndte den Arbeidsstansuingen ophorte den " '" '" c "'... p ",.. Drrav Anta utbe!njt bidrag ra tapte uderjandsarbeid stottese o rganisndage at i 0 tionen iat i 9 kr. kr , ,00 677,50 8 0,00, (j ] Nye overenskomster Overen komst ,00 keiken paagik ved aarets utgang. 535,50 Overenskomst ,00 Lon reduktion avværge. Ny overen k. Overe komst 86, ,00 3,50 667,00 7 6,50 J 8 9 p. o... Tvisten avgjort ved vodgift Overeu komst.... a Formanden gjenindtoge Overenskom t 4 do. 5 Y overeu komst. 6 7 do. fævet som resutatøs 8 9 )vereuskom t..... Hævet efter tortiuget be tuing O arbeidsregement og forhøipt for'kud 0 betaing med 4 ore pr. nke , ,67 70 ' 3, , ,00 936, ,00 49, , ,00 94, ,5 34:>89, c d " 73 9, ,50 4, Konfiktens resutat og andre bemerkninger Xye overenskom ter. Ved ydaes fabr. 7 nedagde arbeidet 6. jui. 5880,00 Overenskomst 9 do. 3 5,00 0 keiken paagik vrd am'et ut!'ang. Overenskom t 9596,00 7, , G60 40 B ,00 400,00 } 5 97, , J Denne konfikt begyndte i ,00 overen komst Overen kost do. 3 4 overenskom t

208 04 Organ isation, sted og bedrift 'rabe Y. A rbeid stan Arbeids stanhningens krnkter A rbeidsstasningens aarsnk Omt. anta! arbeidere Jern og metaarbeiderforbundet ymp:ttistr. M aet'streik Bergen. Maern'. treik f{ rav om ny overen komst Roræggerfaget Do. y m pati tro Tys ed a. As Hardanger eektro jern og taav. Smetearbeidernes streik do. 'tnvn.n er he 'metik og bikembauagefab rik ermetikarb. strei k. do. M askjst tr ken do. Hermetikarb.s streik. As Bergen biktrykkeri treik Brevik bikvnrefabrik og tanprr ning verk \ rav om overenskom t. Sympatistr. Træarbeiderstreik otodden. Tinro jernverk do. Gudsmedarbeider treik. Lnndets gudsmedverksteder. do.. Tekstinrbeirer treik.. { ri tianin. 'reksti kofikten. do... Sete'beiderne treik Rnnens zinkverk _. Ti nmmen Maerfaget Bergen. do. V estfjorddaen. do. kien. do. Larvik. Krav om ny overen kom t Lockout do. Streik do. d o. do. Kmv om overens kom t. Ti ammen Matros og fyrbøterunion. 4 Pred dkstnd. As "Gomm n", Snrpsborg Krav om overen komst. Lockout 'rodrikstd. M urmestre, murere. Dra m men. do. do. 'tavanger hermetik og bikembaagefabrik Tinfos jernverk Tisammen Sympatistr. M m'arbeiderstreik \rav om ny overenskomst Streik ympatist'. Hermetikarheiderstreik. Træarbeider treik do a [' JO 98 Murerforbundet M a erforbundet. 37 a Hi 6 a / Møbesnekkerforbundet A kim. Tøn berg. kien_ Moss. ki og Rande. Mobesnekkeraget K rav om overenskom t. do. do. do. Krav om ny overenskomst do. do. Tisammen treik do. do. do.

209 inger i ( Fort '.) 9. < 'O Arbeid, Arbeid s t ans st\ns ningen ningen begynte ophorte,en den c "' c._!: 5 Anta Utbetat tapte nnder!o arbeids btottese,o , '" > 7 0 () o j dage i iat i kr. 46, ,0 56,00 649,50 6,440,00 48,74 30,:! 338,08 7, 5 40,5 05 Herav bidrag fra and 9,00 74,00 35,00 3,50 6,00 7,00 633,50 638,00 39, ,00 70, ,6 403,00,57 40,00 504,00 457,00 7,00 8, , ,00 457, ,9 996, ,40 45, ,54 554, ,79 554,00 M aerne ny overen kom t. Y overen kom t.....,... metearbeiderne overensk " t... Hermetikarbeiderne ny overen kom t. Jaskini terne overen koi t. Hermetikarbeiderne overen kom t Overenskomst... Streiken paagik ved auretr t an. Gudsmedene o,eren komst Tek tiarbeiderne ny overen kom t. Streiken paagik ved aarets uto'ang. () ,00 65,00 4 ", ,40 509, c. Q kr ; " resutat og andre bemerkui nger tionen iat Konfikten organisa y overen koi t do. <o. O'eren koo t G Overt>n kom t 4 Murarbei<erne fik overenskomst Y overen komst. Fik arb ide andet ted før treiken treiken paagik ved aaret utgang. Jo 4 43 uttet Overen kom t do. Ny overen komst. do _.. 49

210 06 Tube ] V. A rbeid stan Om!. anta arbeidere.. '" Arbeids Organ isation, sted og bedrift A rbeidsstan 'ningens aarsnk stansningens karakter iat e s... "' "' ""' a 5 Sag, tomt og høv eriarbeiderforbundet. Fr ed r i ksta d. 50 Vae eksport Co. Krav om overenskomst.. Strt> i k Streik Uberettiet opsigese. om ny overenskomst do Skind og æderindustriarbeiderforbundet. K ri sti a n ia. 5 5 Do. Brødr. H aon. T( rav Logarverne. T isammen Skotøiarbeiderforbundet. Kri tiania. 53 Haand kornakerfaget. Krav om ny overen korn t treik Krav om ny overenskomst keik 70 0 Skrædderforbun det. Bergen. 54 Skr. dderfaget. 8J 6 Stenhug gerforbundet. Sympatistr. tatens j ( rnbaneanæcr.... Jernbanearbeider Lreik ({ r.a, Grorud, Drammensfj., Fr.sLad og der)orddislriktet (8tor og fin ten) Krav om ny overeskom. t tr ik L i h o t..\ LUtten e. Forsøk paa ønsreduktion. Lockout " Tisam men T obaksarbei derfo rbu n det. Kristiania. 58 Petteroes toh\ksfabrik Træarbeiderforbundet ( A renda. As Ti ber & Co. Trondhjem. m n. Bruns tondefabrik. Do. 3 bod kermestre. Dramen ''om rere og nekkere. Mo s. do. S tava n ge r h rmetik og bike;nbaagef,\brik otodden. Tinos jernverk A/s K ri tiania sneefabrik. \ ristian uud. Bodkernr Ti sa m men Ae organisationer tisammen. Krav om onsreguering Lockout Streik Krav om overenskomst. Lockout Lonsred uktion. Streik K rav om overenskomst. Krav om ny overenskorn t do. do. do. ympatistr. Hermetikarbeider treik. treik Krav om ov ren kom t. do. do. do. do J :

211 07 ninger i 9. tfort ) Arheid, A rbeids stan!:'tan ningen ningen begyndte ophorte den den... '" c "'... c_ e "' bo» nnder dage i Q 0 tottese iat i 0 kr ,50 07,00 A beiterne iutgik pa. 3 mndt"'. prøvetrift for at kon tatere prod uktion.m"engd n , ,43 5 4,50 5 * " 37,43 Opsige en toges t i bake 459,00 Y overen komst 430 " 666, , _ 3 \ J ,38 9 3,80 978,60 76,0 4, ,50 769,50 46,70 Ny O \'eren kom t. 53 y overen kom t. 5 Denne konoikt begyndte i 9. Ny 40,00 Ophæv d 530,50 736,00 _ammen med jernbanenrb. tre i k 55 overen komst. to ,50 8 arb. begyndte stre i k. y t i æg overen k ,00 Overen kom t Bed riften fremdees bokert. 666,00 Overenskom t ,00 i y overenskomst do. 44,00 H!'rmetikarb. ny overe kom t 'treiken paagik ved aarets utgan g. 53,00 O 'erskomst 459,00 Uævet som re n tato , , ,03 377, , ,50 c. <>...:; kr tione iat 690,00.. bemerkninger ; c KonOikten' re utat og andre andsorganisn Herav bidrag fri 6 0 _. Utbetat '. arbeids"'... " 7 Anta tapte :

212 Avdeings og medemsbevægesen. Ved utgangen av 9 tod forbund og enketstaaende fagforeninger tisuttet andsorganisationen. D t crjennemsnitigc medemsta i decemb ' maan d var 535, hvorav 6063 havtbetaende. Avdeingernes anta var er fra apri maaned indmedt kogs og j0'dbruk a'beiderf0'bundet, fra jui Litografisc forbtnd, fra oktober Gudistearbeidernes fo rening i Levanger og fra november Kjore og age/"a beide forbundet. samm tidsrum er uckm'/arearbeidernes fo r ening i Kristiania strøket 'om enketstaaend forenino" og indgaat i Arbeidsmand forbundet. Ved utgano"en av 9 tod atsaa 5 forbund og 8 enket taaend fagforeninger tisuttet and organisationen. M demstaet ved aarets utgang efter gjenn nittet for december var 60,89, hvorav 793 havtb taende. En fremgang av 774. Anta avdeino"er ved utgangen av 9 var 94, en økning av 00. Tabe V iustrerer dog bedre avdeings og medemsbevægesen. Ta ne stier sig dog her itt ander edes, id t nogen av forbund ne opgir høiere medemsta paa aarsrapporten end der er betat for i d c mber ; ike de ' er i ammenigningen fra 9 medtat Litografforbundet, om ikke da var indmedt endda. Efter tabe V er fremgano"en 745 eer 3,3 pet., i 9 var fr mgangen 3,4 pct. og i 90 7 pet. Tab V viser organi ationsforhodene i o'eografisk henseende. Tabeen er opsat amtsvis og inden amtet byer og herreder. For at faa git en saa etfatteig 00" oversigtirr fremstiing organi ationens rent tamæ sige utviking har vi utarbeidet tabe V, der viser medemsta ts forskyvning i aarets øp forhodsvis. av baade absout og tabe V har vi utvikingen f0 'bundsvis 00" i tabe V geografisk. Sammenigner man dis e tabeer og føger dem itt nøie kan der trækkes mange sutninger ti forde for et panmæssigt agi ta tionsar beide. tab V r taene for Akershu amt og Kri tiania by noget mi visende i forhodet ti hinand n. 9 va' 6 avdeinger der er tiknytt t bedrifter ike utenfor Kristiania av forbundene opført som værende i Kristiania. Dette b v man ikke tid nok opmerksom paa ; det var første gang tabeen b v utarbeidet efter arnts vis inddeing. aar ' disse foreninger opført i Akershus amt med 66 medemmer. Var dette gjort ifjor vide okningen for Aker hu amt bit 8, pet. istedetfor 50,9 pct. og for Kristiania 6,0 pet. i tedetfor,4 pet.

213 Tabe V Organisationer Organisatio nernes gj ennemsn it i g e medemsanta for hver maaned i 9. ( Efter skemaerne for kontingentind betaingen ti and sorganisationen.) J J anuar Febr.. )[ars Apri )[ai Juni Jui August Septbr. Oktbr. Novbr d Decbr. i G asr t Tf \ Arbeidsmandsforbundet L 656 L L6 8 Baker og konditorforbundet Bokbinderforbundet Centraforening for boktrykkere H L 6 4 L 9 Formerforbundet Gudsmedarbeiderforbundet Havne og transportarb.forbundet ] Jern o g metaarbeiderforbundet Kjøre og agerarb.s forbund Litografisk forbund t 9.") ] \aerforbundet Matros og fyrbøterunion Murerforbundet Møbesnekkerforbundet ] Sa, tomt og høveriarb.forb undet L L 43 Skmd og æderind.arb.forbundet Skog og jordbruksarb.forbndet Skotøiarbeiderforbundet L Skrædderforbundet ' Sagter og pøsemakerforbundet Sporveisforbundet " : Stenhuggerforbundet L Tobaksarbeiderforbundet.... ' Trikotagearbeiderskernes forbund Træarbeiderforbundet Forgydernes fagforening, Kr.a Fredriksværns rebsagerforening Gibs og stukkatørernes fagf., Kr.a Gudistearb.s fagf., Levanger L H. H attearbeidernes forening, Kr.a ).J Korksjærernes Rebsagernes.. Sukkervarearb.s 0bryggeriarb.s Tisammen...Derav hetbetaende _.. _ L 76 L L L L ] ] L L L ' H L O O O O ao 57 7

214 0 Tabe V. Avdein gs og med e msanta pr. 3J/ o g samt Anta avdeinger.. ".;, "'" t L 7 Bokbinderfo'bundet 43 Centraiorening for boktrykk re. 3 Formerforbundet G uds medarbeidedorbund t Havne og tran portarbeide'forbundet. J rn og metaarbeiderorbundet. 7 Kj ore og agera'beide'forbundet 6 Litografi k forbund \ u rerforbundet. 9 5 Sago, tomt o g høveriarbeiderforbundet ;) 4 ;) Matros og fyrboterunion :U øb snekkerforbundet 6 Skind og æde'ind ustriarbeiderforbundet ] Sk oloia'beiderforbund t 7 Skog o g j ordbruksarbeiderforbundet k rædderforbundet 3 Sporveisforbundet Tri kotagearbeiderskerne 6 Forgydernes fagforening, K ristiania S agter og pøsemakerfo'b uncet. 45 Stenhuggerforbundet. Tobak arbeiderforbundet. Træarbeiderforbundet 5 forbund og stukkatorerne iagforen., K r.ania 9 G udi tearbeidernes fagforening, Levanger, Korkskjærernes Fr d rik værns rebsagerforeni n g. Gib attearbeidernes R. bsagernes forening, K r.anja Su kkervarearbeidernes O bryggeriarbeiderne. Tisa m m en ) Opgve over iud og uttrnndte snvncs. utgjor ti bukeg.ugen UH Baker og konditodo'bundet A'beidsmandsforbundet. \aerforbundet utgaat eer t isuttet nedagt pr. "/,, 9 pr. "t. i aa ets op i aarets øp Organisation L i:om iudtratte e r derfor k u n oport det antu som utgjør

215 9. tisuttede og utraadte avde inger og m e d e m mer.\nta i'emmer '. "h. iat hern,' haitb't i L io H ; ;3 6 p r. 3/ 9 ttraadt i aaret" ap J, ;)0 ind traadt i narets O J, J, H J, ) [ e d. tjct forundring Hi ia t ;) H J, bem, absoit k\'inder + eer + " " " J, , berav bavtbet J, ) Opga'e over iud og nttraade savnes. '? ; frrmgagen. +6 O J, : :4 + 8 ;4? + procentyis + eer , 0, , 3,4,3 9,9 6,9 J,,7 79,8,6 9,,6 3,3 s.. % " " ( ,4 + 8,7 H + 0,0 0 +,4 ; 0, ,3 J 0, ,: , 7 : 3, 9 ;4,6 30 )3,6 3 ; 50, : 4,5 3J, ,3 Som uttraadte er derfor kun opert det anta som L 4

216 Tabe V. O rganisatio n sforho d e n e 0 O Foreningernrs hj mhtrd. Smaaenenes amt. A'kim. B o r ge Eidsberg.. Geruminge. vaer. Ju. {raak croy O nso Snndesund Hkj berg. Ti teunen Trogstad. TUe O j e. a L : A Lots nuuistrikt Fredd k hnd " 'edri kstad )foss 't'p b o rg a : A mtets hye'.\.. mtel. Akershus amt.,\ker B t''uu id vo d. o""'p\ c;;dd(, X i Lteda J at : A mt('t8 nnudi trik t 48 J J J >! 74.i J 8 6 J =:J == J J L O GO f3 68 tet J 7 Liestro A 4 Ht 'OnnC 0 'aker Vc'Lby J G =

217 3 geografisk henseende ] ]5 ] ] _ : _ ; 7 6== ==== U 5s==

218 4 'fabe VT. O'ganisation Forhodene. " b O o 'o, <O... Q "'.:> Foreningerne hjemsted 4. ::. ;.:: Hedemarkens amt. A adasb'k. A asnes Everum <'odaen. n. et LieEvedaen Loite. Rendaou, Ytre. 'tor Evedaen 'fogen. 'fon et. Vaaer. at : A mtet anddi trikt at : Amtet byer A m tet Jnt: A mtot anddi trikt 3 ] Gjovi k. Li ehammer at : Amtet byer A mtet Kristiani\ ] d = i :: :, 5 6 ] Heri medregnet Kjøre og \gerarb.orb. 56 j = _ = = = = Kristians amt. Dovre., J evnaker. Otta. Raufos 'en 'foten, østre. Vaage. Va rd a. Hamar. Kong vinger 5. :=... o '" ]4 4 _ ' ] ], avd. med 369 med., Trikot agenrb. orb. avd. med

219 5 geogufi k henseende.. " :;; 'O ' med. samt G = 8 8 = =\ Ei. 0 :;; s " '".. (Forts.) eoketstaaeode!oreoioger med tisammen 850 med =

220 6 Tube V. Organi utionsforhodene '" " Fon'i nge''b hj ' st"d O.. Buskeruds amt., \ u tnc \;er, N e d r e k r. O T'. U j t'i o o n rj. Lier. odnm a J Hoit Rv;('r,.' oncrhov Hu\; r. 8 " Y tre. 8:\( s':('', O'rc. 'igtn. ] Dmon H o n t fos J ng"horg u t : 7. A m t et s by<' 67! ] A m Pt G a O 403 : i 54 3 :., 5 0, j 8 \ !4,n H\;ogrr,;;; i: SPi. O 4 id ros Tnt : Ja rsberg og Larviks amt. d E t a t : A m tet and d i stri kt '" ;:. ;; ;; '" ] [) 0M j ;) 37 u A mtet" Jantd iht r i \;(, Fr'triksvrorn [ o rstmnd H orten. Lurvi k. U' _ ('d H\''vik 4 3 u t : A m tets hycr ' n n d dj o r t J ) mmmen. 7 J J < ''unsbc g. A t 't 'd 43 med. og ''rikotagenrb.forb. 9 ' r i nh'dregnot Kjorc og agcrarh.forb. ah avd. med

221 .. 7 geografi k hen eende. (Fort ). "., J9 0 ' '" "" '" $ a ;;: 0)"; o c.. i:,.::.:: "'0.o '" " 8... ;; ::: o '" OL: o.=: e... '" '" rn.o:::,.. 0:: Q.,. ::: "..!. ",::,.o. C "" <:.. J.)"': e '.. e.";.:.c,.;;; E rn,:, ' '" 'O... :: '". "'" '"... 0 "" rn C :!...: i... "" (fj,,; L :... ::, o? (jj. <> Co E Jf :.. &!.=: E... :... e '"'." '" " "" '" ge os.o.. o n... o o (;5. Æ f:; : :;; <:.. " o 8 8 ;; Ei o ;:; 8 ;: '" :;; 8 o :;; 'O " o.. o ".. Ei E. 'O 'O 'O :;; S ;:.... o o s e 8 ;; Ei ] ;) ;) 38 9, G 47 :3 4! j ! :; D :U med eri medregnet F'.værs repsagercor. med 4 med. j !

222 8 Tabe V. Orgaisationsforhodene ' o,o " Fon>ing''H's hj'ust't H. Bratsberg amt. Ai das \'crk ( jerp n orn> Xis pda S:udwim Hande. kotfoh Semda Honm. \' eork at : Amtet un i i i 'trikt ;; '" u, '"".., c '" "' "" E ::: <S " :;:E '" o.s:> _ i ( c... " o,"" '" c bj;:! 0 ':; ' " '" o t '" '" ""'"O ::: :c c ",.s:> o.. p:; ;; " E :; '" E Breyik. [{ rngero Xotod(en 'orsgrnnd Skien Sat hdr ,) Jat :.\ mt'ts hyer,\ tpt 9. Nedenes amt. Aami. BYg"an fjord \'j'..!'evik Froand j'kene Saterod iS 3 \ O 49 3, ; : nt : r\ tets unddihrik Arenda (,rim 'tad Li rsnnd. ''vcdcstrnnd a! : r\ m'ts hy(\(" AmiN ( \ = 06 _ 9 5 9

223 9 i geografisk henseende. 3.., 'O C " o!". '"'" >O c 'O" 00.0 :....o.. ;;:; o;... o ;;;:; J (Forts.) J = =J :; ;S 9 ; 4, _ ' J ' = = = = = =j = = = = = = ' = =: = i = = = = j ; == == == ;8 =; = == 8 4 s ; :;G ; ; = = 04 ' = = = = == 5 8 = = == = =, = = ; g 8 J _ ; ;;s 3 ; 30. = = = = = = = = ; = = = = = ;!= = = = = = = = ; _ 30 ; ms 69 5B i8 = = ; 385 = = = =.:::: = = = s 3 757

224 0 Tabe V. Organisutionsforhodene 0 ()J'Pifge'T\'" hjr. t't 0. Lister og Mandas amt. Od 'rnes \ (\ne. (\U at : A tetr \ddi Lrik Fursnu "J t>kkt'jo'd. " ristiansund " i) 99 at : AJtctsbyer i) i) 99 A met Stavanger amt. } gersnd Uges. Kopervi k. Hundn Htuvang r rj Tat : Amtets byer 6 i) 33 J \ mtet 6. Søndre Bergenhus amt. Arne ' Ytr DJe i B''ik FUe Odda Skttu!\,'tord ''yssedu = at: Amtet anddistrikt Amtet

225 O'co<Y'nfisk hen eende. (J"O'ts.) " 5 " B 0 " ti : " 6U :3! 7 5 ) 7 5 H U 7 60G :J G 66 GO G L i 5 :i i O B7 7 G U t 58 3 J.i

226 Tabe V., < 'o'eddge'des bjedrted., 4. Nordre Berg enhus amt. \ i'kebo A mtet Hi. Romsdas amt. Borgund. Brem ne Enge i o'd m o \T atne. Vo de n 3 Amtet Aaesund. K ristia u n d Mode byer A mtet 6. Søndre Trondhjems amt. Anen Buviken otnnen Hommevik ovin i Guidaen Løkkens verk Mehns Opda. :;; '" S o o ;Q g.. s ] Q) :;; Q) S = o S..., :3 g.. 8 o ::: b.b o '" 'E bi '" o =, V>... O a::, s '" ' '" '" :. 8 = : =' 8 3, ' Q ".o O ::. j = 0 = = = = 0 33 = i 8573 = ; ; o "..,.eo '" : e i 75 e :. 8 = _ = E :;;..tj 3t; c t " = :;;., S C) ::: 8 b.d.p o "" ", " '" 5 o =..,.,., e 8 '3.ri o...,.c!:: '0; ""... o c "'.o , andd istrikt 9 ' 46 A m tet 'ked oren. Renueh. '" "" o P'< :O 0 an d d i strikt at : A mtet.. o, inn f ut : e,.,,,, 8 ;;.o o....ri...,, "" "' '''' '" '".'" " o,;: :;; '" 8 o L?o 'o..., " OD e 7 '" bi....= Q.)...,., O ", "".o..,;, T at :., f 8 V>. d "' "'..., " " '" " Organisationsforhodene

227 3 geografi k heu ccude. ti (Forts.) 5,. 9 " ;.Q i:: o c00.. :;; 0S ! 4 LO ! ! J 0 8 O J _ i7 J J

228 4 Tabe V [ O 'ganisati onsforho deno " 0 ror n i ng rh' hjemsted Hri n u o n Horon, at :, A m te t a n d d istr i k t Horos ''rondhje a : A mt 'Ls bj'6' \ tet 7, Nordre Trond JR R t = O 30 0 : ! 9 67! H hjems amt. A nsen, eistndo Egge K i ngrn,, Lein 't rand. frrnk e'. t:'a bruket. Rtjonno \' i'rdaso'on at : A m t e t a n d d i rikt L O\'!\ (0' 3! N a m sos 'tenkj,u', a t :.\ Les byor.\ tet 8, Nordands amt. A n kene E veneh Fan k e t O == = = ' 36 0 :!, Heri modregnet Gudiste'beidørne8 agorening med medemmer, J 7

229 5 i geografisk henseende. (Forts.)

230 6 Tabe V. O"ganisaLionsforhodone 0 '"... '".,,.. "0 o eo " "..Foreiug rn s hjemstod d Mo vovær J at : 3 t Janddi trikt Amt 9 09 Bodo Narvi k. at : Arutots " byer c g g ",s '" 'C as = d E _. A m tet 9. Tromsø amt. Lyngen aan gen. at : Amtets J anddi trikt at : 47 o A mtet byer 4 A m tet 0' Finmarkens amt. 'ydvarnge' Hammerfest Vadsø. Vardo. J a t : A mtot 0 ' byor mtet 4, 8 3 =.. 3 a ?8 46m " Byorno... rjanddi trikterno Direkte mee. Hee andet ar tad Trom m

231 7 geografi k h enseende. (Fort. ). " 7 8 =, to... '" 0 <,.>j :. o en = = = ] \ _ 4 i '0 " ::.0 "'" o... o E; = '.ri "' 'O 'O '" 'O '" "",. go Ei ') 9 O ;U.{ 6& _ :HS a ;) === ;;; " 6:36 44\, \ L ' ,t:!97 4 5J L 5

232 8 Tabe V. M e d e m sta ets forand r i n g 9 9 g eografi sk o psat. 9!! a'o(h' ingc' medemmer 9 maaenenes a m t Akershus Kri tiania by demarken s amt K ristians Buskeruds 65 0 )ed.starts forandring <'o roni ngernes hjemsted a" d e i ng r medemmer 30 absout + ee' i procentvi ;+ eer i L , O ,9 +,4 : L ] , G , , : 6, : G3 + 7, øndre Bergenhus G aa , , Jar, b rg og La'v. Brat. bergh Nedenes 46 List r og \ andas tavanget' Bergens by. ordre Bergenh. a m t Rom sdas 0 n d re Tt',hj e m s Nord re Nord ands T ro m O Fin markens ] H H) ! Landdistrikte'e Dir kte med ,5 + 4,3, 5 : +,4, ,t! + 6A + 59, Bye rne. Hee andet O : + 0, ,8 + 4, + 59,9 + 3,3,

233 O p gave over tapte arbeidsdage. Tabe X.... i'.,. ) a nge Orgo nisutioner '" Co pua arbeide..:< ] iut Arbeidsmandsforbundet Bokbinderforbndet Centraforening for boktrykkere.. Formerforbundet G dsmedarbeiderforbundet.... Jern og metaarbeidedorbndet.. Kjøre og agerarbeiderforbndet*. Litografisk forbund MaeT'forbundet Matros og fyrbøterunion..... Møbesnekkerorbundet Sago, tomt og høveriarbeidet'forb. Ski nd og æderindstriarb.forbund Skotøiarbeiderforbudet Sag ter og posemakerforbndet. SporveiRforbundet Stenhuggerorbu(et Træarbeiderforbundet Enketvis tif;uttede foreninger.. Sammenignet med iat om pr.mer. iat pr.mee. nnrsaker iat , ,96 74, ,5 n 08, , ,38 0a07 7, , , , ,00 4 0,35, , ] 4, , ,75 44, ,39 Andre Yærnepigt pr.med. Tisummen iut pr med r."., < p:::...: ';'., ".3 0, : 0, , , , , , , , , ]0 0, 9 :>:> 0,8 ] , ,9 ] 86, ] 095 5,5 593 J 4 7,56 5'3 33 0, , ,34 ], , , ,4 J ,33 6 7,84 58,69 378,75 34, , ,44 6 : 488,98 ] , , ] 6:36 360:; 6, ,04 4 3, ,4 589, , , ,9 787, , , J 3, ; 904 4, ,88 66:> 7, ,7 357, , 784, ,8: ,78 75, ,9 J 06 4,44 48, o''mber. Hy gd Arbeids digbetrns anrsnk 55 J 986. pr.med 83RO Tisammen Opga\'en gjætrr k u n fru. _ 4, ,77 5,77,46, t:> t:> to

234 30 Tapte arbeidsdage. tabe X har vi opgaver over tapte arbeid dage grundet mange paa arbeide, sygdom, vernepigt og andre aar aker. Tapte arbeid dage grundet konfikt er ikke medregnet her. Det har denne gang ykkedes at faa betyd ig fy digere opgaver end før, nemig fra 8 forbund og 6 enketstaaende foreninger omfattende 5,77 m demmer. 9 og 90 var taene henhod vi 4, 4, 4,98 og 0,, 9,950. Ledighet opgav rne er som rege utarbeidet paa grundag av d t anta uker vedkommende har medt ig 00' bit fritat for at betae kontingent. Nog t forskjeio' kan jo di se r ger være, og det gjør det jo vanskeigere at bedømme taene het korrekt. sammenignino' med 9 er anta t tapte dage gaat noget n d, nemig fra 3.7 dage pr. medem ti Antaet sykedage er øk t, hvorimot edighetsdage grundet mange paa arbeide er gaat tisvarende ned. Tapte arbeid dage grundet konfikt er gaat ned ti 5,7 pr. med m mot dage i 9. Organisationernes regnskaper. Tabeerne x, X og X gir en statistisk oversigt over organisationernes indtægter, utgifter og kassebehodning. Av andsorgani ation ns regnskaper fremgaar det, at de tisutted organi ationer har indbetat i ordinær kontingent kr. 6,90.8, herti kommer konting nten ti Fokets hus' fond, om er opført i ær kit regnskap, kr., 57.4, tisammen kr. 39,077.95, mens kr. 3,77.59 er utbetat i str ikeunderstøttese. Organisation rne har aaede i 9 tisammen faat utbetat kr. 7, mere end indbetat ti andsorganisationen. 9 hadde andsorganisationen en merindtægt paa denne konto stor kr. 4, Der bev i 9 ikk utignet nogen ekstrakontingent. tabeer X og X er ikke disse bruttoposter opført, da det bir dobbetposteringer. nden hvert forbund er kun differansen me em det som er betat ti eer mottat fra and organisationen opført og i hovedsumm n kun den samede differanse. Efter tabe X har 5 forbund tisamm n mottat kr. 7,93.97 mere end de har betat ti andsorganisationen, men omvendt efter tab X har 6 organi ationer betat kr. 6,58.7 mere end de har mottat i streikebidrag. Trækkes kr. 6,5. 7 fra kr bir resutatet, at organisationerne amet har hat en nettoindtægt av and organisationen stor kr. 7, Landsorgani ationens regn

235 3 'kaper vi er paa denne po t kr. 7,99.64, atsaa en differan e paa kr Dette komm r av at ikke ae organi ationer av utter sine regnskaper strengt efter kaenderaaret. ine hovedtræk ti r regn kaperne ig aaedes (vi anfører for ammenigningen skyd tisvarende ta for 9 i parante ) : ndtrædesesavgift kr.,03.35 ( 8,303.96), ordinær kontingent kr.,56, (,56, 49.75), atsaa en økning paa di se poster med kr. 7, Ek trakontingenten var kr. 34,57.79 (47,3 4.30), ' nter kr. 3,88.55 (4,65.85), offentia refusion ti arb idsedighet kas er kr. 35,068.0 (6,43.), paa samme maate ti ykeka er kr. 9, De samede indtægter utgjorde kr.,00,33. 5 (, ). De vigtigste utgift sp o ter var : Streikeunderstøtte e kr. 469, (,04,545.7). Herti er at bemerke, at der meem opgaverne i tabe V og X er en uoveren stemmese for denn po t paa kr Vi har anvendt forbundenes kontroerede speciaopgaver for hv r enket konfikt ti tabe V og der faat et beøp tort kr. 460,866.03, som er benyttet hee veien. Tabe V var trykt før vi fik opgaver ti tabe X. Differansen fordeer sia paa forbundene 'aaedes : Merutgift Mindreutgift kr. kr. Arbeidsmand forbundet Bakerforbundet.... Formerforbundet... udsmedarbeiderforbundet Havne og transportarbeiderforbundet Maerforbundet.... Murerforbundet Møbesnekkerforbundet ag) tomt og høveriarbeiderforbundet. kind og æderindu tri arbeiderforbundet Tobaksarbeiderforbundet Træarbeiderforbundet , , , Samet merutgift. Tisammen, , Sandsynigvi er de sidste opgaver de rigtige, da de er opgjort efter organisationernes avsuttede regnskaper. Regnskapsmæssige uoverensstemmeser bør jo ikke ek i ter, og d t er grund ti at opfordre forbundene ti en mer nøiagtig bearbeide e av sine opaaver ; vi kan ikke vente med at begynde arbeidet ti de avsuttede regn kap opgaver foreigaer ; den id te aarsrapport fik vi først 9. apri. De øvrige store utgifter i 9 var : Andre utgifter vedkommende konfikter kr. 46,79.8 (8,096.80), bidrag ti utenand k' organi ationer kr. 3,0 4.9 (3,85.9). Ti sevhjæpsin titutioner r

236 3 medga at : Reise og arbeidsedighetsunderstottes kr. 48,9.86 (,36.35), ykeunder tøtteise og ægehjæp kr. 483,590.5 (7,467.79), for ikrings og begravesesbidrao kr. 3,04.96 ( 8,738.), invaideog anden understøttese kr.,0.70 (0,878.70). Administrationsutgifterne fordeer sig saaedes : Fagbade kr. 6, (6,43.54), aoitation kr., (6,99.), andsmøter og kongresser kr. 33, (0,47.99), ønninger kr. 80,68.49 (7,3.48), trykning og kontorrekvisita kr. 5, (3,5.4), andre utgifter kr. 8,648. (75,97.). De samede utgifter utgjorde kr.,6,774.4 (,86,709.73). ndtægterne over teg atsaa utgifterne med kr. 390, Ti fud tændiggjør s av organi ationern finansiee stiing har vi ogsaa denne gang okt opgaver over avdeingerne indtægter, utgifter og formue. Vi har dennegang faat et betydeig mere omfattende materiae end før, nemig fra 3 forbund med 350 avdeinger. Det er dog ikke tvisomt, at med itt anstrengese kunde forbundene skaffe het ut paaideige opgav ' her, og det maa da ha sin interesse ikke mindst for forbundene ev. Et sammendrag gir føgende resutat : ndtægter : Kontingent og indtrædesesavoift Andre indtægter kr. 56,74.5 «9, Tisammen kr. 85,37.9 Utgifter : Vedkommende konfikter Bidrag ti andre organi ationer.... Reise og arbeid edighet understøttese Syk understøttese og ægehjæp. Begraveses og forsikrings bidrag Anden understotte e... Admini trationsutgifter.... Bidrag ti poitisk formaa.. kooperative formaa Andre utgifter kr. 0,8.4 7 «,64.69 «,6'5. 0 «,6.44 «, «, «64,66.74 «,49. «,35.74 «40,399.8 Tisammen kr. 65,8.89 Kassebehodningen var ved aarets utgang i ovennævnte avdeinoer kr. 8, mot v d utgangen av 9 kr. 69, Avdeingernes øvrige eiende beøper sig ti kr. 85,965.74, hviket gjør en samet formue tor kr. 374, avdeinger i 4 forbund, som ikke har avgit regnskap, opgir sin kassebehodning med kr. 70, Lægge dette beøp ti skude saaede 438 avdeingers kas behodning bi kr. 59,98.53.

237 33 Organisationernes behodninger i de forskjeige ka ' finde angi t i ta be X. Ved utrrangen av 9 var kas ebehodningerne kr.,68,7.9 mot kr.,99,63.08 i 9, hviket er en fremgang tor kr. 3 8,504.. Behodningerne i syke og invaidekasserne er ga at noget tibake, eers er ae kas er gaat frem. Kapitaøkningen har hodt skridt med medemsantaets vek t. ehodningen pr. medem er gaat op fra kr. 4.4 ti kr. 7.69, atsaa en tigning paa kr pr. medem. Enk He forbund har opført ydede aan som behodning. tabe rne er di se opført under «andre utgifter», aa det her anførte r d n effektive kas eb hodning. Forbundene øvrige eiendee er opfort med kr. 7, Lægge det ti kontantbehodningen bir forbundene kapitakonto kr.,759, Et sammendrag av forbundenes, avdeingernes og andsorgani 'ationens formuer gir føgende resutat : Forbundenes kontantb hodning. Avdeingerne Landsorganisationen kr.,688,7.9 «59,9.53 «35,806.6 Tisammen kr.,0 3,3.08 Forbundenes øvrige aktiva Avdeingernes Land organisat. kr. 7, «85, " 9,6.50 Tisammen kr. 348, Heri er for and orcranisationens vedkommende ocr aa medregnet Fokets hus fond. Ti ammen bir saaede kapitakontoen for de orcranisationer hvorfra der foreigger opy ning ' kr.,43, Tiidsmænd og funktionærer. 9 hadde forbund samt andsorganisationen og kvind rnes kontor iat 34 het avønn de tiid mænd og 0 funktionærer. De enkete tiidsmand onne' var : 3 hadde , , , 00.00, , , 50.00, , , , , og kr. pr. aar. Gjennemsnitson 94 kr. pr. aar. Av funktionærerne hadde , , , , 00.00, , , og kr. pr. aar. Gjennemsnitsøn 6 kr. pr. aar.

238 34 Fagforeningskontingenten. En oversigt hero ve' er git i tabe X. Føgende forbund har i 9 forandret sin forbundskontingent : Baker 00' konditorforbundet fra 3.0 ti 33.80, Bokbinderforbundet fra 9.80 ti 53.56, Centraforening for boktrykker fra ti 78.00, Formerforbundet fra 5.00 ti 57.0, Gudsm darbeiderorbundet fra 3.0 ti 5.00, Maerforbundet fra 0.5 ti 4.00, Matros og fy rbøternionen fra 4.40 ti.00, Murerforbundet ra 5.70 ti 8.30, Møbe nekkerorbundet fra ti 47.50, kinc og æderindustriarbeiderforbundet fra 5.60 ti 8.0, Skrædderforbundet fra 6.64 ti 7.36, agter og pøsemakerforbundet fra 7.30 ti 3.0, Sporveisforbundet fra 8.40 ti 0.0, Forgydernes fagforening fra ti 5.50, Gib og tukkatørerne fagforening ra 0. O ti 6.00 og Hattearbeiderne forening fra 0. O ti For Kjøre og agerarbeidernes forbund og kog og jordbruksarbeidernes forbund, som begge er stiftet iaar, er kontingenten fastsat ti henhodsvi 0.80 og Fagbade. 9 utgav 8 forbund og forening ao'bade. Badene er utkommet med 3 ti 5 numre i aaret i et opag stort 67,700. Fagbadenes navn, opag og hvor ofte de utkommer sees av føgende sammenstiing : Anta Gj.sn. nr. anta Arbeidsmanden Norsk baker og konditorforbunds bad. Norsk bokbindertidende. Typografiske meddeeser 5 Formernes fagbad. 6 Gudsmedarbeideren... 6 Tran portarbeideren... 4 Jern og metaarbeideren Nor k ithografia.... Maernes fagbad Nor k matros og fyrbøterunion fagbad Kvartasrapport for Norsk murerforbund 4 Kvartasrapport for Norsk møbesnekkerforbund. 4 Fagbad for Norsk sag, tomt og høveriarbeiderforbund 4 kotøiarbeideren Nor k skrædderforbunds bad porveisfunktionæren Fagbad for Norsk træarbeiderforbund 6 attearbeideren ( kandinavisk)

239 35 9 var der 6 fagbade med et samet opag tort 54,055, der e' aaedes kommet 3 nye fagbade og det amede opag er øket med 3,645 ek emparer. Videre har Kjøre 00" ao"erarbeiderforbundet og Sag, tomt og hoveriarbeiderforbundet utgit hvert it agitationsskrift med henhod vis 3000 og 5000 ek emparer.

240 36 Tabe X. Organisationernes Organisationer Kontingent rndt'ædes savgift Ekst'kontingeut Arbeid mandsforbundet Baker og konditorforbundet. 3 Bokbinderiorbundet entraor ning for boktrykk ' Formerforbundet. Gudsmeda'beiderforbundet a vne og tran portarbeiderforbundet. Je' og metaarbeiderforbundet. 9 Kj rc og agerarbeiderforbundet 0 Litografisk forbund \aerforbundet \atro og fyrbøterunion 3 Mur rforbund t. 4 \obcsn kkerforbundet o Sag, tomt og høveriarbeiderforbundet 6 kind og æderindustria'beiderforbundet 7 Skog og jordbruksarbeiderforbundet 8 Skotoiarbeiderforbundet. 9 krædderorbundet 0 Sagter og pøsemake'forbundet. po'vei forbundet. St nhuggerforbundet. 3 Tobaksarbeideriorbundet. 4 Trikotagearbeiderskernes forbund 5 Træarbeiderforbundet. 6 FO'gydernes fagforening, Kri tiania. 7 Fredriksværn repsagerforening. 8 Gip og stukkatørerne fagf., KriiStiania. 9 Gudistearb. fagforening, Levanger 30 attearbeidernes forening, Kristiania :3 Korkskjære'es 3 Repsagernes 33 0b'yggeriarb. kr. 756,65 36,50 90,05 4, 5 Q, ,50 6,50 84,00 860,5 406,00 474, 5, ,40 457,30 9,00 33,00 56, 0 485, ,50 3,50 7,50 3,00 5,50 30,50 kr , ,55 64 ]8, , ,3 07, ,53 549,36 600,00 4 6, O 46,73 854, , ,55 564, ,99 7 6,79 554,75 303,67 938,70 776,5 890, ,90 55,45 77,5 790,00 5,05 687,30 48,8 43, ,73 k' ,), , , ,50 888, ,50 445,00 464,5 36,00 33,00 707,00 58,50 48,00 Tisammen aa!' kontingenten ti andsorganisationen fratrække bir nettoindtægterne 03, , , , ,79

241 37 indtægter 9. Frn ands Offentig orgauisn Htn'ik Offentig J<'riviJig refusion ti Andre tionen bidrag R nter nrb ids re[usion ti Tisammen mottat mere fm indsuming edighets syke indtægter " rud betut utandet ka sen kassen <> 'o kr. kr. kr. kr kr. kr. kr. kr 6, ,7 56, 5,33 579, ,49 63, , , , 7 73, ,50.J 45, , :: 6':'9,94 7 0, 0 000, , 6 75, ,43 i 379, , 6460,7...:: 74, ,7 505,6 750, , ,0 90, ,35 059, 7 366,45 950,75 5 6, , , fS,85.J. 7,4 3, b ,46 50,00 36,48 7(;;a , , ,07 84, 397, , , 30, ,9 86, ,3 988,9 8,4 7908, , , , ,80 37.D4 3, ,6 63,3 6 80,5 7 3, 39,90 876, J6,7 0,95 90, , ,4 86,8 3 99,0 500, ,80 689, , ,85 "8.50 '88,55 793,97 6 9,94 38,50 3 8, , ,56 857,0

242 38 Organi sationernes Tabe X....: <;' ". Q, $... Und rstottese Organisationer under konfikter kr. rbeid smand forbundet. Baker og konditorforb. 3 Bokbinderforbundet 4 Centrafor ning for bokt'. 5 FO L' dorbuncet. 6 Gudsmedarb.forbun det. 7 Havn og transporta rb.f. Jern og metaarb.forbu n c KjoJ'e og agerarb.forbund Lit grafisk forbund Maerforbundet. MatroH og fyrboterunio n. u rerforbundet M b sn kkerforbundet. ag, t mt og høveriarb.f. kinc og æderind.arb.f.. kog og jord bruksarb.r.. kotøiarbeid crforbundet k rædderforbundet. 0 Sagter og posemakerf. Sporv i forbundet Stenhuggerforbundet Tobaksarb iderforbundet. Trikotag arb. forbund Træa'beiceriorbundet FO'gyd rnes fagf., Kr.a Fr driksværns r p agerf. GipH og stukk. fagf., K r.a Gudist arb. f.f., Levanger Uattcarb. forening, K r.a Korkskjærernes for. Rcpsagern fi 0b J'yggeriarb. 'ri am men Naat' kont. ti and org. fratrækk s bir nettoutgifterne ,7 4 4,00 Ti andsbid rag ti Andre utgitter ved utenandske! organisat. o rgani.a kommende konfikter tioner,r. k'. 8946,8 549,50 9 3, 464,0 5 58, 453,0 604,45 645,97 656, , ,85 63,00 769, 7 5, , 6 kr. 3936,45 6 9,50 55, , ,40 53, , , ,9 47, , ,63 875,0 0, , ,00 7 7,67 43, ,00 674,80 674,60 94, ,73 434,75 7 7, ,5 9360, 6595,4 767,36 49,30 5,83 7,47 460,50 350,00 304,6 og ægebjæv ,40 70,00 ] 388,38 totteise 36,7 4363,36 963, ,35 kr. kr. 6 93,0 5 3,6 0600,00 eud 'ykeunder 6350,00 085,40,56 edigbetsottat understøtt. betat mere 35,65 057,50 Reise og arbeids ' 5568,0 650,:.5 9,63 397,3 907,4 867,00 388, ] 3 688,00 54,0 46,60 75, ,3 0,00 7 4,65 485, ,55 90,54 0,00 ] 7,00 7,00 5,00, ,00 54,00 04,7 6,,,30 4,00 5,65 6, , , , ,8 60, 3 950,0 83, ,9 658, ,9 ' 4 9, ,

243 39 utgi fter i 9. 'orsik i nvaide ring og og andrn brgraye under sesbidrag støtteise kr. 3075,00, 00, ,00 4 0,00 0, , ,56 300,00 330,40 50,00 500, ,00 00,00 000,00 0, ;, ,00 Andre og kontor 469,6 70, , , 3 3,5 406, ,09 7,50 fi 3, 53,00 337,57 7 6,0 0,00 860,00 3, 7 50,50 39, ,00 03,35 5,00 93,5 3,85 4,50 4,00 5 7, ,69 74,00 07, 4 ;)37, 5 35,46 90, ,65 396,00 7,00 547,66 653, 605,0,) 65,6 539,,56 769,69 06, ,06 0,90 7,60 400,00 49, O 7663,4 300,9 7,0 7 79, ,0 703,7 663, ,55 390,50 44.,96 00, ,5 00,00 5,03 3 5, ,00 9,\H ,67 399,30 709, ,00 655, O , , ,00 80,7 6 0,50 366, 5 63,00 46, ,6 i7,50 37, 8 380,0 9,00 08,50 3,33 653,9 807,00 667,00 5, , 5 3 5,0 56,97 3 3,53 939, ,00 545, 5 6,30 39,00 09,65 6, 5 9,00 79,70 563,74 65, ,60 5, ,00 0, ,96 85,00 6,04 36,00 0, ,58 3,79 00, ,77 9,36 36,68 66,60 9, O 57,65 363, 5 40,54 7 ],95 59,35 4.0, ,40 00,00 7, 0 \,3 0 65, ,00 33,45 6,60 43,9 3.00,50 3,50,70 50,00 09,3 06, ,36 4,06 56, 5 5, , ,49 3 \.;, kr. kr. kr. kr. Co "" H.. 3 0,63 3 0,6 Tisammen utgift!'r rekvi ita U ,40 Tryknings,,, 5,75 46,30 4.0, ,96. ",. o 60,00 kr. L 3 97,70 433, ,00 kr. kr. kr. kongres er, ,00 ' '::::' Landsm., Agtation FagbJade 0,6 9,44 58, 0 977,9 64, ,95 440, , , , , , , , , ,7 3573, ,73 898, ,07 507, :3 635, , 5 473, ,76 7 8, 3 4, , , , , ,4 5456, , ,4

244 40 Tabe X. Organisationernes kasser Pr. 3 Organi nton Behodning pr. " ho Hi Administrationska ser Reseryprond Arb idsmandsforbund t : Bakcr og konditorfo'bundet. 3 Bokbinderforbund t! entraforening fo' bokt'ykker ;) Formerforbuncet. 6 Gudsmedarbeiderforbundet 7 Havn og transportarbeiderfo rbundet 8 Jern og metaarbeide'forbuncet. 9 Kjor og agerarbeiderforbundet. 0 Litografi k forbund ] \aerforbundet. J \atros og fy rboterunion. 3 Murerrorbundet 4 MøbC'snekkcrfo'bundet. ag, tomt og høveriarbeiderforbundet kind og æderindustriarbeiderforb.. kog og jorrbruksarbeiderfo'bundet Skotoiarbeiderforbundet Su'ædd dorbundet. agter og posemakerforbundet. po'veisforbundet tenhuggerforbundet. Tobak a'beiderforbundet. Trikotagearbeide'skerne forbund 5 Træarbeiderforbund t 6 Forgyderne fagforening, Kristiania. 7 Fredrik værn, rebsag rforening. : Gibs og tukkatø' rnes fagf., Kristiania Gudistearb.s fagforening, Levange'. Hattearbeidernes forening, Krii;tiania. Korkskjærernes Rcb agernes ukke'varearb.s 3J 0b'yggeriarb.s kr. 775, 890, 7 339, , , 4439, , , ,73 56,58 36, ,4 485,90 659,96 4, ,08 03, 577, ,7 74,75 88, ,09 4,37 465, , , , 3 kr. 53,87 574, 3757,00 59,94 H, , ,99 J5,94 ]94, ,3 96,77 76,9 4487,33 9 4,6 6,73 73,6 43, ,38 5,6 4,5 5,77 37,07 959, 9 547,3 kr. 766, , ,79 ;)7434,63 47,54 477, ,83 505,40 97, ,49 997, , ,9 6070,4 05, , ,7 :59,64 369,6 334,3 6903, 994,59 57,0 60,55 9, 6 300, O 939,75 437,46 5,7 Tisammen 9963, , ,8

245 4 _. ved utgangen av 9 og 9. d'ceru'r 9 Formup pr. medem pr. "h. teis!' og... 'orsikrings nvaide og Co arbeids'dig Hykekasser Tisamme kasser andre kasser wtskasspr HU H\:.3,. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. T],4 7,4 9885,43 8,33 3, ,45 67,59 65, 45, , ,96 75, , , ,3 57,O 4 0, ,76 486,3,4 6, 4 J5J77, 9 55, , ,65 70, ;) 30,7 5030, ,7 4, ,63 546,99,47 5, , 9904, ,87 589, , ,7 3878,47 805, ,7 6.3] , ,35 086,6.3, 9 30,00 37, ,30 0,3,43 4 9, 8 306, ,60 5, J64, , ,99 30, ,63,33,::!4 5 3,60.7 ' ,98 0, t5, , ,44 7, ,43 670,5 8, 7 4,44 9 4;),4 57,00 4,90 037,56, ,7 4, ,48 7,45,93 987, ,5 4,5 3 37,7 5, , ;; ,77 47, ,66 97,38 69,39 73,5 9,86 5,65 7,60 50,85 0,34,57 34, ,8 36,07. 3,54 345, ,69 5,65 3, ,7 46,60 05, , , ,88 43,47 :, , ,5 734, ,9 4,4 7.69

246 Tabe X...; <;' co ", ArbeidRm andsforbundet.. { / { ". \ entraforening for boktrykkere t \ Baker og konditorforbundet 3 Bokbind rforbundet. 4 5 Formerforbundet. { 6 Gudsmedarbeiderforbundet. { 7 Havne og transportarbeiderforb, 8 J ' og metaarbeiderforbu det Kjø re og agerarb" forbund 9. { { C ' '. ' '. 't ". A B C,t '/o ' t ', 6 Ski d og æderind.arb.forbudet 7 Skog o g jordbruk. arbeide'fo'b.. ag, tomt og høveriarb.forbundet 't '/o 't at'os o g fyrbøtenmion. 3 u rerforbundet 4 :\,øbesnekkerforbundet,.... B { { 't ', 't '/ '/o A B \ C 8 Skotøia rbeide'forbundet. 0 Sagter og pøsemakerforbundet. Sporveisforbundet 9 Sk rædderfo'bundet. Det. " " ".. " n " " kr.,00,00,50,50 0,50 0,40 0..'i " " " " ".,.. "... Stenhuggerforbundet 't { { ', 't { { 3 T baksa'beiderforbundet. 4 Trikotagearbeiderskernes forbund { 5 T'æar'beiderforbundet. {.. '/ 't ' 't '/o '. i /. Gdistearb. fagf., Levanger. 30 attearbeidernes forening, K r'.a. 3 Kork skjærerne 3 Reb agernes 33 0bryggeria'b.s, " \. " {,. t \ { { A B C 't 't '/,00,00 0,50.006,00.004,00,004,00,00,00 ;;, ,00 0,00 0,50 0,50,00 O,itO.. ; 5 : 5,00,00,00,50,GO,00,00 " " " " " ",00,30,30 " " " 0,30,50,00 "., " " " ",00,00 0,0 0,05,00,m.,. 5,00 o,on,00 0,50, 57,0 39,00 6,00 6,00 S,W 7t.00 0,40 3, ,00 3,00 37,03 0,50 0,50 65,00 37,50,00 5, ,00 3,00,50 ',70 0,63 6,00 5,ao,00 0,00,00 0,00,30,30 0,30,m Ha,t;() 4,:0 3,X 7,4 7, \,M,00,50 0,75! : 7. >() ,00,50 0,75 36,40 5,30,50 :?, ()() u,r,o.0 6,00 3, :, ,50 7,50 0,50 0,0? 0,00 6,00 5,OU 7,50,00,00.OO.(JO 0.00?,0 0,50 5, ,50 0,50 0,30 0,30,ft(),;;0,00 " " " 0,50 0,50 0, ,5 0,5,00,00?? " " " ", Administratonsutgfto' utrodes av samme kas e. Ra,o :3,00 6,00 57,0 3,0,. 60,3\ 3,\Y 7,00 i,50., 39,00 :{,40 6,40 3,0 " kr. :i!,40 4,56,0,05 3,00 <.4,00 0,80 0,80 0,30 n 0,505,50 0,505,50,00 0,50,, 0,00 0,50 5,00 5,00 6,00 3,00,00,00 kr.,00 5,50 0,00 5,00 0,00 i,oo,00 5 n 9 kr.,00,00 3,:xJ,00 " " " 6 FO'gyderne fagforening, K r.a.. \, ',, " 7 Fredriksværn reb age'forening i " 8 Gibs og tukkatørern foren., K r.a. ",. 5,æ 5.00 " " " " " " GjenindEkstraOrdinær træri seskontingent kont ingent a"git 0,50 0,50 " ", \, " 't ",t "., \ '/o " { aerforbundet. 5 {.{ 0 Litografi k forbund. A R C A, Kontinndtrædegetsesavgift kasse Organ isation O n dtræd esesavg ift, ekstra og 3,00 6,00 O, 6,00 5,jO 0,40 H,O 0,40,00 6,00 Da sykekassen er frivjig er denne Jost

247 ordinær aarskonti ngønt 9. Forb s nuministration m v. 7 Den ordinære kontingents fordeing ti de forskjeige ka ser Reserverond, kr kr. 0,60 ' Reise og kas e 9 kr. 9,BG ' 5. ) 0,40 u.:0 0,40 5,:0 7,HO 0 O :,m 5,0 :,m Hy ke kass arheids.s J,0 4,6 :. 5,,(;0 <,ro 7,HO 5.0 0, ,44 3,6 i.\>t,36 4, :,t :,64 a,64 B,>t,RO :,40 0,40 o,on,r,o 5,00 3,50 :;.0 :,f;().4,4 4,4 5,56 :!.R4,.:!O i:44 9,0 " 0.40 :;,0 (;,io a.,60 U,OO ; & 0,40 5, , ,00 ' 0,40 ' r, ' 0, ,HO, ' 0.40 ',io,30 0, ,40 ' 7,84 4,4 4,4 7,80 i,ho 4,6,0,04,50 7,03 ;;,W. L ;; ,80 0.:!D 4.6 4,6 3,64,60 6 og 5.0 3,OS 8,0 ' 0,40 7,80 3.,30 4,4 :. 0,00.W 7,Oi 7,,5tJ 3,00 0,00,tH r.0 9, ,Ho 3,&; 0,40 5, i k k e medtat under ruurik 5,0,,50 6, , ,00 forbundet (ruhr. 7 ) kasser ' ' kr.,60 kr..60,0, , 33,80 H,0 5,0, n:&4,3' i,oo,60 i, ,HO.W ,0 5,60 Q,3; 8,00 at ti Andre.00 3,00 3,00,3t; 3,00 0,60 7,80,60 kr. 4,6 3,3< f,.:! " 5,0 5.0 knss' : HO.), ':;.0 n v a i d e kr.0 '.0 e, ;),0 5, 5,0 6,83 5 O,tiO 3,00 7,00 0,40,eo 5,0? 5,0 5,0,00 3, H,73,50 4 7,50 30,00 7,[,0 H,0 9,0 5,SV 0,00 3,00 O"O 0,09.45,45 :OS 4W 4, tj,( ;) ,U,00 5, ,00 7 3, u ,35 0, 3,0 5,00 5, ,5.H,:.>o i.80,60 \,40 :,60, 7,36!,BO , ,00.rXJ, , 7? 3, 3, ::J,,80,RO 3,00 (j,60 4, ,0,00 : :.00,60 4 M OS 35,.,50 5':"(),60,00 6,00 J :.t:o 57,) 5,0,00 < kr.,60 5,00 8,60 s r 5, ,6 3,,04 kn 7,00 3,:.>0 :!.3,40.: ;: c:.\, defnghes ;,,0,!iO 7,50 6,00 6,HG,H ii,oo 7,50 5.:.'0,60 J3,CO 7,&) 3,64 $) 0,40, L 6

248 44 ndtægter: Kontantbehodning fra fo rrige aar : nd staaende i bank Kontant i kassen Arbeid mandsforbundet.... Baker og konditorforbundet.. B kbind dorbundet Centraforening for boktrykker F rmerfo'bundet Gudsmedarb iderforbundet..... Havne og transportarbeiderforbundet. Jern og metaarbeiderforbundet. Litografi k forbund..., aerforbundet Matros og fyrbøterunion.... Murerforbundet Møb snekkerforbundet..... SaS, tomt og høveriarbeiderforbundet Skmd og æderindustriarbeiderforbudet Skog og j?rdbruksarbeiderforbundet kotøarbmderforbundet o krædderforbundet....,. agter og pøsemakerforbundet. po'veisforbundet tenhuggerforbundet Tobaksarbeiderforbundet..... Trikotag arbeidersk rne forbund Træarbeiderforbundet For ydernes fagforening, Kristiania. Freariksværns rep agerforening.... Gibs og stukkatørerne forening, Kr.a. Gudistearbeidernes fagforening, Levanger attearbeidernes forening, Kr.a Korkskjærernes forening, Kr.a. Repsagernes forening, do.. 0bryggeriarb. do. do.. Avdrag paa aan: De samv. fagfor., Fokets hus>, Kr.a... y Tid., T'ondhjem Ekstrakt av Arb. fagige andsorganisations regn Bergens arbeiderforbund, omk. ved aan..... Fokets hus fond, tibake bet. aan for Venne a arb.forening. Sag av den internationae beretning. Renter ndsaming ti storockouen Kr. Kr Ord. kont Refundert streikennderstøttese,' Arbeidsmand forbundet.. Murerforbundet Tibakebetat for avi e' S6.77 Tran port

249 45 skap for tidsrummet. januar ti 3. decem ber 9. Kontoreie, ys og renhod... Porto, teegrammer og teefon. Tt'ykning.... Bokbinderarbeide Avishod m. v.. Kontorrekvi ita nventar Lonninger : Formanden.... ekretæren KOtorhjæp.... ekretariathonorar. Revi. ion, honorar. tgifter: Oyer ætte e og juridisk assistanse Hoyed tyre og ekretariatmøter Kongresser og konferanser Forhanding møter og reiser i anedning konfikt Bibiotek utgifter Forskjeige utgifter..... M ddeesesbadet... nte'ationa beretning Kr Kr Agitation : Amindeig agitation..... Forskjeig agitationsbidrag.. Agitation bandt skogarbeidere. sjømænd... Agitati n badt andarbeidere og fi kere. Arbeiderbevægesens arkiv Kontoret for agitation bandt kvider Kooperative utvag D n!ociademokratiske aftenskoe. nfernationae sekretariat..... Jorsk for ning for sociat arbeide. P nsion ti D. Jensen..... treikebidrag ti Finand O Streikebidrag : Arbeidsmandsforbundet : Hofs bruk.... Mo s regnkædefabrik Bame ceuo efabrik. Murarb iderne Fredrik tad Do. Drammen..... Hardanger eektro jern og staaverk. Stat ns jernbaneanæg Hermetikkonfikten tavanger Sævareid pap og papirfabrik. Yadheim eektrokemiske fabrik Tran port

250 46 ndtægt: Kr. TranRport Transport

251 47 A(. Bergens biktrykkeri Tek tikofikt Kristianht. Tinfos jern verk.. Eidsvod verk.. Lagerarb., Menstad. Formerforbundet : Divers understottese Gudsmedarbeiderforbundet : GudsP<!konfikten.. tgifter: Transport Kr Kr Kr Jern og metaarbeiderforbundet : Roræggeme, Bergen Maerne, B rgen Hardanger 'ektriske jern og i:itaaverk Teretikkonfikten, Stavang r..... rai:ikijststreiken. Gudsmedkonfikfen.. J s. Bergene biktrykkeri. Tekstikonfikten, Kristiania Tinfo jernverk Maerforbundet :!\aer', Bergen Matros og fyrbøterunion : Dis. Murerorbundet: Go ten, Fred rikrtad \!t'erne, Dram men Do. Fredrikstad.. e rmeikkonfikten, Stavanger. Tinfos j(>rtverk..... Møbesnekkerforbundet : ob'bnekkerne, kie. Sago tomt og høveriarbeiderforbundet : Vae eksporteo., Fredrikstad Ski nd og æderindustriarbeiderorbundet : Brod '. Laen, Kr.a Logarv rne, Kr.a... Stenhuggerorbundet : Stat ns jernbaneanæg. G. Liithense stenhuggeri, Lihot... Fr.stad, defj ord, Kr.a, Ddjorc og Groruddi;;triktet. Tobaksarbeiderorbundet : :37.4: : : P'Ue'Oes tobaksfabrik, Kr.a Transport

252 48 ndtægt: Kr Transport Aktiva: Laan : De 'amvirkende fagforeninger, Fokets hu, Kristiania. y Tid, Trondhjem maaenene Sociademokrat, Fredrik tad D t nor ke arbeiderparti Bergens arbeiderforbund ste Mai, Stavanger orandets Sociademokrat, Kri 'tiansand. nventar..... : Ufo sitage. Bibioteket..... nde taaende i bank... Kontant kassebehodning. Status pr. 3. Kr Kr Regnskapet revidert Kt'istiania,. februar 93. N: Mittet, Tobias revi Kontingentrestanse pr. 3. decem ber 9. N0 'sk kj0'e og age'arbeiderforbnd: Kontingent for november Kr

253 49 Utgifter: Træarbeiderforbundet : Ti mber & CO., Arenda Tømrerne og snekkerne, Dram men Bodkerne, Trondhjem.....!:\. Kr.a sneefabrik. Bodk rne, Kristiansund N. ermetikkonfikten, Stavanger. Kr. Transport Kr. Kr ! Kontantbehodning pr. 3 / 9 : ndestaaende i bank. Kontant i kar, en , decem ber 9. Pa f;, iv a: Kr Baanse Kristiania, 3. decem ber 9. og fundet i orden. Osen, so'er. D. Jensen, Sverre versen, sekretær.

254 50 Ekstrakt av Fokets hus fonds regnskap fo r Kontantbehodning f'a fm 'ie (J ar: ndestaaend i bank Kontant i kassen nd tægter: Arb idsmandsforbudet..... Bakcr og koditorforbundet... Bokbinderforbud t entraforening for boktrykken>. Formerforbundet Gudsm darbeiderforbundet.... Havn og transportarbeid "f rbundet. Jern og m tajarbeiderforbundet. Litografisk forbund... \aerforbndet Matros g fyrbøterunion... Mur rforbundet Møbesnekkerforbundet.... a, tomt og høveriarbeiderfo'bundet. kmd og æderind triarbeiderforbundet kotøiarbei erforbndet..... 'kr dderforbundet :;agt r og pøsemakerforbund t. porvei forbundet.... tenhuggerforbundet... Tobakf\arbeiderforbundet. Træarb id rforbund t.. ". Forgyderne fagforening, Kr.a. Fred 'iksværns rep agerforening.. ibs og stukkatørernes forening, Kr.a.. Gudistearbeiderne fagforening, Levange' Hatt arbeiderne forening, Kr.a..... Korkskjærernes forening, Rep ag rnes Øbryggeriarb. Rent r... Avdrag paa aan : Venn a arbeiderforening Kr KO tingen t Kr :

255 5 tidsrummet. januar ti 3. decem ber 9. Laan : Vennesa arbeiderforening. ndset jernbanearbeiderforening torc arbeiderforening andnes fag og arbeiderforeninger. Om kostninger Kontantbehodning pr. 3t 9. ndestaaende i bank Kontant i ka sen.. tgifter: Kr Kr L 7

256 5. Fokets hus fonds status Aktiva: Laan : Vene,a arbeiderforening. ndset jernbanearbeiderforening Stord arbeiderforening..... Sandnes fag og arbei erforeninger. nd(>staaende i bank..,.,... Kontant kas ebehodning Kr Kr Kri. tiania,. februar 93, Regn kapet revidert N. Mittet, Tobias reyi

257 pr. 3. decem ber 9. Baanse Passiva: Kr H Kristiania, 3. dec m ber 9. og fund t i orden. Osen, D. Jensen, RO er. Sverre versen, sekretær.

258 (

259

260