fra tisk~ridjr~kt0r~n

Transkript

1 Uken 1723 juli. Ukntng mddilsr for norsk fjskribdrlft fra tiskridjrkt0rn Onsdag 27 juli melding om 460 maal opfisket i Mi Lensmanden i Lebesby telegraferer 20 juli 1921: luat stængt ca. 500 maal sild sund. Heravantages saltet 520 Bratholmen, Laksefjordbunden, fin handels.. Fra Nordland meldes om at silde vare.. I fisket aa maat er begynd i Nesn:, Politimesteren i Namsos telegraferer 23 Fet s i l d fis k e t faldt bra ].1 hvor der ialt er sat 22 mmdre nol iuli 1921: Juli sat 5 mindre stæng Nærøy, optat 275 maal, herav saltet 150 tøder, SørTrøndelag ogsaa i sidste uke. l stæng, hvorav 13 siæng i Sjøna. 56 strek, til sildolje 130 maal, pns.4 0rlandet blev sat 53 mindre notstæng For hele landet er der til 23 juli pr. maal, til hjemmeforbruk 45 maal, pns 9/12 pr. maal og garnfisket er ogsaa saa smaat be anmeldt optisk et maal, hvorav gyndt, idet man hadde fra 1/ optil 10 i8et 3100 maal, solgt til sudqljefabrikmaal paa baaten. Silden var smaafal ker 2630 maal og saltet til handels gaaende aar, saa de største merker blir blev i uken 29 juli opfisket god handelsvare. Ialt er i SørTrønde fisk, hvorav lange, l;g opfisket rnaal, hvorav iset brosme, 6000 torsk, 500 sei og '0 maal, solgt til sildoljefabrikker kveite. Prisen var for kveite 80, 2500 maal og saltet til handelsvare lange 20, torsk 15 og for brosme, hyse 9100 mot ifjor henholdsvis 7951 og sei 10 øre pr. Her deltar nu dækkede og 12 aapne motorbaater I Namdalen er cgsaa fetsildfisket og 6 robaater. sa smaat begyndt, da der i Nærøy K y still a kre l fis k e t hadde en er sat 5 mindre stæng, hvorav optat en ukefangst av og total 275 maal, hvorav saltet 150, til fangsten er til 23 juli E'ildoljefabrik 130 og hjernmeforbruk mot ifjor. 45 maal. Silden var liten, 56 streks, pris 412 kr. maalet. Ifjor var til dene tid opfisket i Namdalen maal, hvorav saltet 2685 og solgt til sildoljefabrikker maal. I Langfjord i Gamvik i Finmarken er opfisket 3500 maal, 25 streks vare, alt er saltet og utgjør antagelig ca Pris 10 kr. pr. maal. Fra Troms fylke endnu ingen meddelelse om retsildfiske og fra Møre fylke har man kun mohat den tidligere Lensmanden i Nesna telegraferer 25 april 1921: Sidste uke sat 13 laas sild Sjona, 3 Tomma, 1 Liland, 1 Hovsvaag, 4 Dønna. Fabriksild 3/3.50 maalet.. Fylke sraanden. dende men fet, størrelsen opgives at avre tødner mot ifjor henholds l<y&tmal<relfisket. være 37 streks. Prisen var meget vis varierende, fra 445 kr. pr. maal efter B ank fis k e t fra Aalesund var Opslag /7: Kystmakrelfislcef hadde en ukefangst av , hvorav t0rrelsen. Der blev i 0rlandet optat for endel hindret av uveir i sidste uke. til Bergen 36380, Stavanger og i uken 50'00 maal, hvorav solgt til Der indkom 4 dampskibe med ganske Kristiansand Priser: Bergen 120, Stavanger 0.80, Kristiansand sildoljefabrikker 2500 maal og saltet gode fangster, nemlig fra Totalfangst til handelsvare 3000 tønder. I Bjugn kveite, '00 lange og blev sat 19 nye mindre stæng i uken brosme og desuten frcj Fetsiidfisket. og med garn hadde man 12 maal. saltet' torsk. Endvidere. indkom 115 Opslag /7: Bjugn lensmandsdistrikt: I uken sat 19 mindre notstæng, Her blev optat 1800 maal, hvorav iset motorbaater med fra garnfiske fra 12 maal, opfisket 1S00 til eksport 600 maal og saltet til han kveite og lange og maal, hvoravantages iset 600, saltet handelsvare 2600 tønder, kvalitet 36, pris pr. delsvare 2600 tønder. Størrelsen var brosme. Priserne var i sidste uke for maal streks og prisen var fra 12 lange 2425, brosme 1215, torsk Opslag 44. Trondhjem 23/7: 45 kr. pr. maal. Silden i disse distrik fersk 1517, torsk saltet 40 og for Ørland lensmandsdistrikt: I uken sat ter er av bedre kvalitet end de fore kveite 5560 øre pr. Fra Røst 53 mindre notstæng, garnfiske fra ;Y; 10 maal, opfisket 5000 maal, solgt sildoljefabrik 2500, saltet handelsvare 3000 tønder, kvalitet 37, pris 445 pr. maal Ialt opfisket inden fylket maal, herav antages iset 3100 maal, solgt sildo1,icfabrik 2500 maal, saltet handelsvare 9100 tønder. Fyllzesmanden. Opslag 9. 25/7: Til 23 juli anmeldt optat rnaal fetsild, hvorav iset 3100 maal, solgt sildoljefabrikker 2630 maal og saltet til handelsvare tønder mot ifjor henholdsvis Ilandbragt 367 tønder Nordsiøsild, ifjor ingen. Uken 1723 juli. M.akre lfisket ved Skagen var meget hindret av uveir saa ukefangten kun blev snes. Prisen varierte mellem llj24lj2kr. pr. snes. Ialt antages opfisket iaar ca nes makrel. Det skotske sommersild Lensmanden i Berlevaag telegraferer 13 ds.: I Langfjord i Gamvik stængt i juni og juli ca maal, 25 streks sild, fis k e fra 1 april til 16 juli har gi! som saltet til handelsvare pris 10 kroner maalet. en totalfangst av crans, hvor

2 _.._'"'"' _._._ 238 UKENTliGE MEDDELELSER for NORSK flskerlbedrlft fra fiskeridirektøren 27 juli 1921 av. falder pa: S11etland S276 cr(lns AvgiftsJoven gjort gjældende for KonsuliUbcrtningl(r. Herav er sajtt gnet Jøl1der" budgetaareti9212. mot ifjor 31; 86p crans, hvorav saltet Fra generalkonsulatet i Genua, dat tøndet Iaar erksportert _._, '15 juli 1921: tønder mot ifjor. Lov av 14 mars 1916 om avgift ved Siden generalkonsulatets sidste indutførsel av fisk og fiskevarer, som til_beretnil1g av, den 15 f. m. er der ingen (rammtr hører titlændinger, er ved Stortingets fisk hitkommet fra Norge. Det skotske sildefiske. beslutning av 30 juni d. a. gjort gjæl Fi.skekonsortiet, som fortsæher sin Opslag 4. 20/7: Fiskeriagenten Hull telegraferer dende for budgetaaret likvidation, holder ohicielt den samme 19 juli: Det skotske sommer De gjældende avgiftssatser fordeler prisliste som i min sidste beretning, sildefiske fra 1 april til 16 juli totalfangst crans, saltet ganet tønder, sig paa de forskjellige arter av fiske men indvilger nu meget større rabat eksportert tønder, forrige aar varer som følg:er:,eller avslag. Importørernes utsalgs crans, saltet tønder, eksportert tønder. priser til videreforhandlere er for tiden følgende: Fiskeridirektøren. Fersk fisk, so nær som steinbit og O l 4 26/7 P k' t J h blaakvehe... kr pr. 100 ps ag. : IS enagen o lisen,. Stokfisk: Hull, telegraferer: Skotske sildefisket til Salta ilsk (ogso 23 juli, totalfangst crans, saltet letsalta) so nær Fyldig \YJestre Lit tønder, eksportert tønder,.. finmarken.,...,..» 540. forrioe aar crans tønder som stem bit og tønder _._ ', bjaakveite... ' Hyse..,. "....» ,, japan'3k... "...,.,..» F!' W orl\jeiilge tid k..it! I I U en an. s e meliu8 e serv Klipfisk... " Tunfisk... " 1.Gv n Havre 19 juli 1921: Sardinfisket Rogn, fersk isa.." ') 00 pr. hl. Douarnenez middels, Lorient, Concar Rogn, salta ul..',n neau temmelig godt. Levertran, alle i Islandsk hyse...,...» 360. slag,... " 2.00 pr. 100 kg, I Islandsk sei » 290. Kystmakrelfisket I Lever, raa... " 2.00,, Fransk Lave...» 350. I T I Hpf:W Salta sild (ogso alt pr. 100, fortoldet og franco il I Il k I I I lt k letsalta ". l 50 pr. tunna 1)a8o J' ernb.anevogn i Genua. <.C L> I..:,,...:.._u en (g. a g. Letsalta sild, som M.arkedet er fortiden meget rolig. Brgen... 1 vert utførd i kassor" 1.00 pr. hl. De fleste importører har hittil holdt 2 : / I Fersk sild, alle slag" 1.00,, sig tilbake fra fisehandeln for ikk Hlsken... / Salta brisling og at konkurrere meo konsortiet, som de Haugesund ",.' 16/ musse... " 2.50 pr. tunna er intereseret i. Ved den nye sæsongs Skudenes / Ansjos og krydda aapning til høsten vil formodentlig alle Stavanger... 23/ sild _"_ de gamle importører igjen komme paa Egersund... 16/ Fersk makrell pr. hl.. markedet, og det forutsees, at man da Kirkehavn Salta makrell... " 3.00 pr. tunna vil gaa tilbake til de gamle sorteringer, Flekkefj / som bruktes før krigen. Farsund... 11/ Handelsdepartementets begrundelse Av j a pa n s k stokfisk er her i den K:istiansand.. 23/ for opretholdelsen av denne ordning 1 id:::te tid ankommet flere tusind al.ler Lillesand... 23/ med hensyn til utlændingers utførsel og der paastaaes at være adskillige Arendal... 23/ gaar iflg. indstillingen (stort.prop. nr. tusind baller underveis til Oenua. Grimstad... 23/ ) ut paa en paapekning ctv at der,mensiden japan.ske sfokfisk tidligere Risør l endnu ikke Hndes skatteregler, som specielt han konkurrert paa det ameri Kragerø / muliggjør en beskatning av den næ kanske marked ser det nu ut til, at Langesund... 16/ ,ringsvirksomhet, som drives her i lan man ogsaa i Italien skal faa føle kon Nevlunghavn. 2Sj det av utlændinger, som ikke er bosat kurransen derfra i betydelig grad. En FLværn.. "... 18/ her. Da avgiftsloven har til hensigf at del av den hitkomne japanske rund Vasser søke at ekvivalere den skat, som utre fisk var gammel og av slet kvalitet, Horten og omegn 16/ des av den indenlandske opkjøper eller men i den sidste. tid er her kommet Kra.fjord tilvirker, fin der Departementet derfor ogsaa endel god vare. Dog kan den Onsøy... 4/6 : I at loven fremdeles bør gjøres g'jæl neppe siges at siaa fuldt paa høide 1 Hvaler... 16/ dende. med den norske; den ligner nærmest Fredrkstad... :h ' Mens avgiftens nehoindbringende i e.? mindre. pen finmarksfis og den be Frednkshald.. "'/ utgjorde kr } saa var hnger alhd en lavere pns end den Tils det tilsvarende beløp for 1920 gaat ned norske fisk. Det ser ut til, at japanerne Mot i til kr altid kan undersælge nordmændene. Av fangsten er fisket. Den hittil ankone japanske. rundmed garn, med not, resten fisk er. kommet hit fr Amenka og med dorg, snøre eller andre redskaper. I antagelig solgt av amenkanerne for at

3 27jtili 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER FOk NORSK FISKERIBEDRIFT. FRA.FISKERIDIREKTØREN 239 lette sine: altfor store lagerbeh6ldnin og 26 Nordsjøtrawleremed 9Q7272 sterke varme,og de rikelige tilførsler ger: Endel japansk fisk, som paastaaes pund,tilsammen pund. Is var markedet trykket og priserne for atskulle'konime,hit ikonsignation an landstrawlerne hadde en gjennemsnits matjes, naar undtages førsteklasses tages ogsaa: 'at'værefor amerikansk fangst av pund og Nordsjø pattier,gik litt ned. fuldsild var der regning'. trawlerne pund. Ogsaa ii imot godt søkt og blev tildels betalt,det:paastaaes, at herværende impor Geestemiinde var forretningendaarlig høiere. Av matjespartierne 'blevapskilfører, som har været i direkte forbin og priserne faldende paa grundav.det lig usolgt.... delsie'med.:fisite:eksportører i Japan ikke varme veir og de lave priser dækker NoterinO'erne var : ltar kunnetfaa: istand direkte import ikke engang dampernes utgifter. 4'..0.. " pt21z+'\dr.. 'derfra, Ga: def;ikke. har kunnet garart sildeloggere kom ind med 3040 Shetland matjes" large c df665080d teres, at varen efter en reise gjennem kantjes. " ". selected " SU?;j,,8K.,8$;;av.4re. ar.me strøk, frem Priserne var: "" medimlls ;, 550'606 kommer helt ubedærvet. Øskyst. matjes..." 50bbOO.;t).h. japanske konkurranse synes ial Hyse I...,,16 0.,132,25 pr. pund Large fulls...:... :" TOO.:...800,. f.td'iat 'f()rt]n' al opmerksomhet.. I ,101,56 Matfulls,mediums, mat.' _ Torsk111., 0 '1151' ties... :... ' " "...", 2, I1lårK d.sb'tnlngr ID. \). Sei.... Rødspætte frei Norges fiskeriagent i Tyskland, " J'OD.flr{ Reusch, dal Hamburg 22 juli Kveite I '921 : '.. '...Pigvar 1..".... ::I.ukn}ra '11 til 16 ds. androg tn 'føtlein :tli' St. Pauli fiskemarked til 420'b66 i pufld;'tfer<;ty med ty '8k'.clirnp; ogsiifartøier, ' pund id:e:i;otk'sil.d og6000 pund fisk pr. ]e'rnbn fra' Dnfurk. L;;Pr;l:rri;var;"". Iiyse ;t...:.;.. ;;"A60,5,O0,65 pr. pund ".:.;11,....,,:,:";' j 0,250,35 :;,_nl.:.::..... c';, 0,10. 1M\(iJuel...,... ".);'". 1,501,51. s'15,o]\,shd..,:,,2,302,35 0,101,16 1,005,00 2,005,05. 3,106,00. 7,7012,20 Med iset sild ankom til Altona fra den skotske østkyst l damper' med ca kasser og l med ca. loooo pund løs sild og fra Lerwick en dmper. med ca pund løs silq. Den skotske sild i kasser opnaadde M.2.5D2.90 pr. pund og den løse 1.86'2.24 og Shetlandsilden M : pr. pund. En tysk trawlet kom ind medca ' pund sild av mindre. god kvalitet, som opnaadde _M pr. pund. F ra Stavanger ankom 6 kasser laks. ltd Cux.håvenflskemrked 'ankom l Prisen var M pr. pund. amme uke 11 Norclsjø, t Islandstrler:o:g_3,'atiske motorkuttere med S al t s i l d m ark edet. Beholdningerne av Ot. Yarmouth sild saavel her som i Enghind er nu utolgt. Den første nye tyske satsild ouereles til M ' pr. tønde fob, li ::kerihavn og fra Holland forlgger oherter til gylden 32/34M. 8g0i900 pr. tønde. Ca ' 1dr.: 192Q sløsild J5lev man (lag' f:.olgf paa børsn I offeniligl!k Hon og opn:ladde ikke mere end' M. ll.til M. AO pr.td. At der ikke.blfv hefaltmerehar sihgrund ii atsuden blev solgt som den'laa paadager inklusive sur og bedærvet, men 'det er allikevel, betegneilde'lor,. Dvor lavt gammel sild værdsætte s:. ". P. S. Der er idag ankommet en damper fra Fra'erburgh nl,ed kasser iset sild, søm netqp ef_blt$olgt til M. 2.50:3.0.0 pundet. " tlsammen, 5fOOOO pund. Nordsjø: fra Norge ankom D/S»Kora«og tiwletiie'hådde 'fangster fra »Kong Erik«med tilsammen ca: 1150 t'if:'s480u piånd" og den ene Islands tdr. saltsild. Kurs n O te r j nge r. trawler: 'pund. Orundet den Efterspørælen efter norsk sild har London terk:{ ; vc:lnlle :virkjøpelysten daarlig været litt bedre. Priserne er: Lissabon 71/8,pence pr. Esc. og prierhejfalttt daglig. 3 dampere pr. tdr Buenos A. yresa3 p.enfe pr... peso. c\r Q.rundefdet 'd.aarlillemarke.d di 1921 Sl 'ld 4/500 l/" '' ''. OSI...,./IV" " Rio de Janeiro 75/32 pence pr. mill reis. ljgert #1'Vmtiiden. rundsaltet. 18b 190' "'ii,>"" " '". ' : 'Østerrike 2600eserrikske kroner pi. f. ;.: PrIserne,;:, var:..);; " Vaarsild 4/500 og Polen 6700.plske mark pr. K Hys,eJ:.. ;..,.,... e!6 1,072,15 pr. pund 5/600 kombineret , ;,;:;.dl;..,... :...0;601,39 Vaarsild 5/600 og TOf:l; 1....;.;,;.,;.; 0,402,34 6/700 kombineret :,," )I.."":'!\.,i,0,171, Slosild... :.... Sei.;...,.::.,.,.;,..." 0,150,,90 " Vaarsi'd 4/500 og 'Røqpætt;L.. 3,8,05,05 5/ y" ") 11);,;,,\3A54,95 Letsaltet brisling... v:ejtet:...,;:.;" 4,20'7,70 Skjæresild:...:... ca. PJgV,ar li... :./;.. :" 6,,0011,5,0 ly\a1srel.. "... ;,.,,,5,255,75. Til Oeestemiinde fiskemarked ankom 11 Islandstrawlere med pund.. ; ; 165=170 Efterretninger' forsjøfarende. 110 N. for florø. Mellem N. N'r 'bg AarebJ:aatn, rapportert grun'd. (Vedk. 350 kart nr:. 21'. ), Der er rapportert en gnin'd'meilem N. Nærøog Aarebraatnes, ca. 230 m. Fra østkysten av Skotland og fra. J4lofra V.. Tekneskjerftu (lsta,kes:: og Shetland ankom dels, via LeHh og dels r.) ca. 61 :38: 3" N.Br W32;' med direkte baater ca /2 O.Lg;.', inatjes og fuldsild. Paa grund av den

4 240 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FlSKERIDIREKT0REN 27ju!i;1921 Australien..' Som det under.de daværende skib gere forsøkt sigherute, men med av U '... '..nings og andre vanskeligheter var at gjort uheld,ogden.megetberettigede f.. t. drag.' a. v. aarsberetnmg for 1920:, I vente,. var der en sterkt nedadgaaende,. mistillid som dengan O'. vaktes' til.. d,e. res Ta gen er a 1. k o s u l F.i n n K 0' bevægelse i' importen av»norske,sar: produkt, vil sikkerli; danne... en b,in e t n, Me;borne) til. Utenrsepartj.diner«i , en ned'ang som: dring for japanernes fremtidige arbei.e tet, ("aavidt mulig ført a Jour til antok karakter av fuldstændlg sfagna' de. paa dette felt selvom det. i mellemap ni 1921) o'....' '.. hon 1 det følgende aar. I tiden maatte være lykkes dem at Jor Indførselstolden for fis k e'h er _ begny?te, indørselen!i?ed de mere or. bedre kvaliteten' og i,det. hele indrette met i ker : nede forhold efter kngen atter hurhg varen mere i overensstemmelse: med,.,. Brit. Inter General at ta sig op, og sdvom' ingen ouicielle hygienens fordringer. end før vistnok '. Trf. medial talendnu foreligg:er med hensyn til var tilfældel Efter den nuværende provisor at skibningen eherhaanden utover Amerikansk og l{anad"lsk konkutrance.. dens størrelse, saa er det dog at anta '. '",, '.....'! iske tarif pr. lb. Id 11/2 d 21/2 dl..... "." A. k k'" ',.. '. : t nævnte' budgetaar og et godt. stykke.' ill e ri. a il Mot efter den tidligere tarif pr.lb.. l d P/2d JI ind i det' nu løpende fuldt ut' kunde d l k sarciiner)andt under krign s e. og. tildels kan a hamle OR med' om ikke endog kunde et VIst mdpas da de n()rske var vanskeovergaa noget tidligere aars. lige at faa tak i. Men da varen som er Importen utgjorde: C"l. "O "" Vor verdenskjendte sild og brisling urøket, paa langt nrharværetfø];'sti olje en vare som her i landet frem klasses, vil' der neppe indtil videre bli t 08d0"l I > deles i handel og vandel vanligvis gaar at regne med nogen ;;lktiv konkurranec O"l...; under navn av»sardines«om den end fra den kant medmindreproduktiqnen O"l O"l ilj l< "O Cl) b.ocs., u t "O O"l 8d...t > "" I" 00...;. O"l iljl<<.d '"OilJ.... O"l c CJ") u <.D tn. o o l1':j 0"l.<.D, tt ; o t <.DO"l...t...;cot C"ll1':J Cf:) co C"l...; t<.do<.d,," <.D0"lC"l <.D<.D """"' l1':j'oo o' oco C"l "" ikke maa beskrives som saadan hver derover lægges anderledes an. r saa ken,i etiketter og m,erker eller i skib henseende skal bem"rkes.. at de,. efter ningsdokumenter er en spise som hvad der fra absolut palitelighold r co C"l ligger utmerket an for' den australske kommet til min kundskap, i.. den9idste ;:!: 2, smak. Dette vort produkt har efter tid paa New Zeeland. hvqr kaila haanden mere og mere fortrængtden diske vaer i parentes,bmerket. nyter egte sardin av fransk, spansk og por preferenhel tolcibehandlmg;; :: skl ;:!: I. tug)sisk oprindelse fr,a de. tt.e' mark. e. d,. v.. re. bro a.g.t i.. ha.. n. de.. le. n. kana.diske saro og det er nu kun forholdsvis smaa d.mer som er nedlagt akkurat som C"l partier som ankommer hertil av :saa_ vore, altsaa i røket stand, og hvis kva '._ CD, l.c co o t. o.l1':j C\l l1':j dan vare; der som bekjendt imotsæ!. litet i hver henseende 8kal taale en, "O O"l""; l1':j l1':j <.D. O"l C'\l0"l l1':j C"l.' "am ni". d' S "'dt. 8d O"l oo,t tcil ""... (j)... co, mngtil vor, er urøkel Der; er og.'' :me, 19nmg me vore. aavi.. mig > co...;, l1':j i:2 'vil imidlertid altid være et vist 111ar bekjendt har dette specielle produkt co.cj"i l1':j...;.ked ogsaa for urøkede sardiner her dog endnulkke vistsig hertilhinds; _.55 steds 00' det skui de derfor være urna_men der er al føie.til at ofre forholdet Cl)... C"l ""O ilj. "';t< M' c 'C'!.:::' ilj O"l..:;U...; t l1':j "" C"l "" t <.D t b ". k h' t" CD Cf) ;...; (:, t. l1':j' ken værdt Tor vore faprikkr at gjøre '1qr opmer,:,0fll:. e,..' t... C"l forsøk paa at skaffe sig avsætriing her',under hver omstændight,maner,g 2 ute for saadan behandlet vare hvorav denne,ting os til :at)æggecvinct paa : 'Jnari jo i Norge nu er begyndt at ned,oprtfloldelsel10.av vor sardil1ers'ode y: ;; '8 :, lægge endel, men som endnu synes kv:ahtet paa disse,kal).ier av verde 1 1 ':. : : C; helt ukjendt Lherværende kredse. SeIv!.Der er i det for1øpn. aar.som: dtsyes r"\ 10 "O 10 r,,", bjj C.l 10 '.. Q. :.o d' t '. d l' h t.!s::: C \..I. ::l,' O! om det efter omstændigheferne neppe ".yn"e mere en. van 19., enmo, og.10 c en C o::...,c IL. '.k l' Ok... ;::: s.SO.0.(1): tør være utsigt til at oparbeide noaen sa. VI være 81.re pa,a at qehplde vor. <ZQ. b "..'..'.. en. mer.e omfattende avsætning ay dette oerlegenpet. paa.. 3.rkedet".. aa mcia Denne import falder.' stf:>rtset i 3: specialptodukt.: det er'nm1ig' netop denslag uheldig. freeelse! fo,endele:., : den røk ete vare som staar.i gunst hver pns søkes undgaat. Esempelvis 1. Nedlagt laks fra Åmerika (Ka, hos det store publikum saavilde det kan anføres at der i endel partier saanada og De Forenede Stater). dog være en yinding fp.r vor herme ledes har været for: lit et olje i æskerne 2. Sideprodkter som fersk sild i tiknæring helt:eller delvis ogsaa at saa indholdet blir tørt og usmakelig, bouillon og' toma;m. v. væsntlig fra' overta Australiens forsyning derav. og at i andre oljen øiensynlig, maa ha Skotland.., '. Saken kunde formentlig. bedst gripes været opblandet med bouillon 'eller paa 3. Sardiner og dermed 'likestillede an derved at en eller flere herværende anden utilbørlig maate fort yndet. Viprodukter. agenter sendtes en ikke for liten prøve. dere har "sild av"indbyrdes'fofskfellig. størrelse oftere været pakket i en og S.ldog br,isling t olje. Japansk krn\urrance.. amme æske; hvad gjerne har været Det er denne sidste klasse som vare J a'p an e r ne skal i den auersidste' praktisert pa'a den maate at det øverste største interesser grupperer sig.,. om,. tid efter forlydende paanyt ha begyndt lag har bestat av mindre sild og det og den skal derfor her først omhand;.. at interessere sig for avsætning. av sat'' underste av' tildels meget større. Slike les:diner.. paa d'ettemarked. De har tidli ' F. t 'd 242. or s. Sl e

5 Toldsteder Kristiania... Sandefjord... Kristiansand.. Egersund... Stavanger... Kopervik... Haugesund... Bergen...;... Florø... Aalesund... Kristiansund.. Trondhjem... Bodø... Svolvær... Narvik... Tromsø... Hammerfest.. Vardø... Vadsø... Andre... Ialt I uken I To1dsteder norgts utførsdav fiskt"roduktr fra 1 januar til 16 Juli 1921 og Fetsild Vaarsild og skaaret Nordsjø Islands Storsild Klipfisk, sild Brisling sild sild norsk tdr'::,,', " Hærdet Hvaltratran Sæl hvalolje Bottlenosetran Kdstiania Sandefjord... Kristiansand.. Egersund.... Stavanger Kopervik... Haugesund.... Bergen Florø.... Aalesund... 25] Kristiansund. frondhjem Bodø... Svolvær Narvik... Tromsø..... " _ ' l, ' , Sildetran I Siltl,:(ersk : ks , ' 386 : I Sild, røkt Makrei, saltet Klipfisk, islandsk Rund fisk etc. kg. 100 _ Makrei. fersk laks, fersk uk som ndtt 1(; juli Hammerfest Vardø , Vadsø Andre ' Rotskjær Sei levende aal Anden fel'sk fisk 211S Hyse, Anden rund tarnsk Rogn 308 " 1. _ " 9235 ;. ':; , _ Hummer stk Fisk, saltet fartøi D.m. tran 1625 _ Fisk, saltet i R.m. Brun Blank Haatran Brun blank kjærr. tdr _. ' _. 2 _ _. " ( Sildemel l Fiske guano Sælsklnd Ialt _ i ' I uken 750 I 611 I I 823 I I UO Hermetik ! t0..l... t.d? I c::...:j r O d d l'"" li1 l'"" Vl rr1 :::d "'l'j O ::.d Z O en ;:;::; r1 en sa co ::.d :;j...:j '"Tl ) '"Tl en 6 ;a t'i1..., (SI t."'i'l 'Z tv _.. 1 i o

6 IL 242 UKENTLIGE MEDDELELSER 1'OR NORK l' lskj::.l:dbedript FRA FISKERIDIREKTØREN 27 juli IY2I. Forts. fra side 2O.»tricks«gjør uheldig indtryk og maa befrygtes i længden at skade salget, for naar folk gang paa gang faar denslags mindre tilfredsstillende varer, saa er det greit at det gaar utover kjøpelysten. Ett og tolags æsker. sammenhæng hermed skal paatales at der i praksis ikke altid skjelnes mellem et og tolags æsker. Den første sort passer forresten i virkeligheten overtages av det offentlige. En saadan paa grund av den høie kurs paa foranstaltning maa ansees nødvendig dollars. for at skaffe orden i den hele handel De tidligere fangstfelter vil iaar og hindre 111:indreværdig vare fra at bli opsøkt, da minefaren kan siges bringe vor eksport i miskredit. Jeg at være overvundet. mener det ikke taaler nogen utsæhelse med at opta dette spørsmaal til endelig løsning, og jeg er tilbøielig til at I Fisk og fiskekonserver ti! Tunis. tro at naar det først er ordnet saa vil ingen mere end fabrikanterne sel v være tilfreds dermed og finde systemet gavnlig og tjenlig for deres nærings tarv. Der er ogsaa andre omraader s!et ikke for?ette marked, so:n nemi av vor eksportindu.stri hvor d, ier saart h sæt.ter pns paa flest uhge sar I trænges saadan kontrolog standardidmer 1 sken og ølg.eh paa.saa I Eering; men behovet er mig bekjendt sn: aa sardmer som g:]ørl1g, Iafald Ikke " intetsted. s større end netop i sardinfammdre end 16 eller allermmdst 15 brikationen. stykker pr. vanlig dingleyæske og i forhold dertil for de andre æskestørreiser. Forts. næste nr. I vor egen interesse burde derfor mere storfaldende vare helst ikke ski' bes, hertil og ettlags sardiner absolut undgaaes. EnkeltIagsæsker kan naturligvis leveres billigere end anden Fiskerimesse lysekil. Anledning for I1l1rdmæml at delta. Den 2528 august laar skal der pakning og kan saavidt forstaaes av i Lysekil holdes en fiskerimesse, hvor 'lo re eksportører, sælges ca. 5/ a under egentlig kun svenske varer skuipr. kasse under prisen for van de utstilles. Der vil imidlertid være lige dobbeltlags. Imidlertid anmerkes anledning til at delta med saadanne det vistnok sjelden eller aldrig uten varesorter av utenlandsk fabrikat, som paa æskene om de indeholder et eller er av vigtighet for fiskerinæringen og to lag, og detaljprisen her blir av den ikke tilvirkes eller fremstilles i Sverige. grund ofte samme eller ialfald tilnær Arbeidutvalget skriver at de norske meisesvis den samme for begge sorter. apparater for fiskerensning o.lsom er Kunderne som jo ikke paa forhaand kommet i bruk i den senere tid særlig inden æskens aapning kan se hvad har vakt opmerksomhet, og ifølge med lags vare han kjøper, blir skuffet naar deleise fra arbeidsutvalget for fiskerihan istedenfor de ventede mange E:maa mæssen er det meget sandsynlig at der sardiner blot ser nogen faa store for kan opnaaes markeder i Sverige for sig. Dette kan heller ikke andet end slike apparater, hvis de utstilles paa gjøre ham mindre lysten paa at lort fiskerimessen. sætte bruken aven saadan vare som gjør ham slike ubehagelige overraskelser. Som sat brde det elst helt Det svenske dorgemakreifisl<et undlates at sklbe etlags sardmer hertil; men hvis dette ikke kan opnaaes, burde der ialfald som fast regel merkes utenpaa æskene enten de er det ene eller det andet, saa enhver som vil, kan se hvad slags varer han har foran sig. Standardisering. Statskontrol. Der synes idethele at være opfordring til at skride til en gjennemtort sta n d ard ise r ing av vore sardiner, helst i forbindelse med behørig k o il tro l aval utskibet vare, en kontrol som efter sin art v:istnok kun kan Nordsjøen. Efter hvad»fiskerierna erfarer, ser det ut til at dorgemakrelfisket vil begynde tidlig iaar. I uken omkring 1 juli ankom der ca. 25 sven ke dorgekuttere til Kristiansand? som vil drage ut snarest mulig og fangsterne vil bli solgt i Kristiansand. Deltagelsen ventes at bli større iaar end ifjor, d, v. s. den største siden før krigen, Fiskerne haaper paa at faa høie priser, væsentlig Tunis indfører aarlig betydelige kvanta av fisk og konserver aar om andet. I 1920 indførtes saaledes av tørret, saltet eller røket fisk mot i og og av fiskekonserver 230,000 i 1920, i g 157,000 i Av disse fiskevarer solgtes mest sardiner i æsker, saltet ansjos, forsk, klipfisk, stokfisk, makreistørje, laks og sild. Klipfisken sælges specielt til den indfødte befolkning, og dens priser er forholdsvis lav. Stokfisken sælges særlig til den græske og italienske del av befolkningen. Silden sælges mest i røket form, men ogsaa saltet. De lande som sæiger fisk og konserver til Tunis er, nævnt efter størrelsen av sit salg: Frankrig, Italien, England, Spanien, Portugal, Norge. Forslag til nye tollsatser i U. 5, A. Norges Oplysningskontor for Næringsveiene meddeler under henvisning til cikulære av 18 ds. at der fra den norske legation i U. S. A. er indløpet telegram av 8 ds. om at alle ledende importører har besluttet, at hver enkelt av dem øieblikelig skal telegrafere til sin repræsentant ved kongressen Oli, at den told som er foreslaat paa sild og makrel, vil stænge al import, og at den derfor vil skade en stor del av den fattige amerikanske befolknings interesser, samtidig som den vil ødelægge en grundfæstet amerikansk handelsgren. Importørerne vil senere motivere saken i brev. Handelstraldaten med Portugal. Handelstraktaten med Portugal utløper 1 september Ved eftertryk av disse meddelelser maa.. Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs Boktrykkeri og N. Nilssen & Søn.