fiskets O Fisket. Uken mai. fiskeutbytte indtii 31. mai 1924 (De store fiskerier).

Transkript

1 fiskets O Efterretningsblad for norsk fiskeri bedrift, utgit av Fiskeridirektøren. 15 aarg. Bergen postanstalter og paa Fiskeri Onsdag 4 juni 1924 'sider kr ved henvendelse til direktørens kontor. Fiskeridirektr rens kontor. ABONNEMENT kr pr. aar tegnes ved alle ANNONCEPRS: lste side kr pr. cm. pr. gang, øvrige Nr. 23 fiskeutbytte indtii 31. mai 1924 (De store fiskerier). Sto r sil d i hl.: orfisket , iset , saltet , anvendt til sildolje 19370, hjernrneforbrukt Værdi kr S i l d fis k e t i S o g n og f j ord ane i hl.: opfisket 65230, iset 22067, saltet Værdi kr Va ar s i l d i hl.: opfisket , iset , saltet 39000), anvendt til sildolje , anvendt til herrnetik hjernrneforbrukt Værdi kr Fet s i l d i hl.: opfisket 86658, saltet 9885, anvendt til sildolje 37 '725, anvendt til herrnetik Tor s k (skrei og loddetorsk) i stk.: opfisket , anvendt til tørfisk , anvendt til klipfisk , Biprodukter i hl.: darnprnedicintran , lever til andre transorter 15772, rogn Værdi (skrei) kr K Y s t rn a kre 1 i : optisket l , solgt fersk l , saltet og flekket Anmeldt ukefangst: loddetorsk kg, bankfisk 98000, kystmakre Fisket. Uken mai. Tor s k e fis k e t i Finmark fylke var ogsaa i sidste uke meget godt og gaven ukefangst der langt overstiger tilsvarende ukefangster i alle aar siden 1913 og 1912, som begge hadde en større ukefangst end i sidste uke. Ukefangsten blev , som -efter den vanlige beregning utgjør stk. mot l stk. ifjor, '0 i 1922, i 1921, i 1920 og stk. i de første dage av uken var der endel stormhindring enkelte steder saa fangstene var noget ujevne, men senere har veiret været bra med jevnt gode fangster, fremdeles bedst for 0stfinmarken. Fredag hadde man for Vardø med lineskøiter optil og motorotringer 3000, for Baatsfjord med lineskøiter k,g., for Mehavn med smaadækkere optil 4500 og med storskøiter optil 15000, for' Kjøllefjord lineskøiter 40' , gjennemsnitlig 6000 For Dyfjordfiskedes godt, paa linebaater lastet i optil 3 vendinger daglig og lineskøiter 500' Fisken er her nær land. For Sværholt hadde man lastede smaabaater og for Honningsvaag med storskøiter fra , gjennemsnitlig 7000 For Hammerfest hadde man optil 5000 Utbyttet av vaarfisket i Finmark er iaar dobbelt saa stort som ifjor til samme tid. en lang aarrække, er der bare 1912 som kan opvise et større parti end nu, men i dette aar var der opfisket ca. 2 mill. stk. mere end iaaf. alt er hittil iaar opfisket torsk, der er beregnet til stk. mot stk. ifjor, '0 i 1922, ' i 1921, i 1920 og stk. i var det opfiskede parti stk. Av aarets fangst er stk. hængt til rundfisk og stk. saltet til klipfisk. Desuten er deri iaar hængt til rotskjær mot ifjor og saltet til russefisk iaar 314: 191 mot ifjor. set er iaar' mot

2 230 fs K E T S o A N O 4 juni ifjor og i Der er iaar tilvirket hl. darnpmedicintran mot hl. ifjor og hl. i 1922 og av lever til anden tran har man 5541 hl. mot 7395 ifjor og 5803 i løpet av uken har 68 baater sluttet fisket saa der nu er tilstede 3542 baater, hvorav 2142 motorbaater og 1400 ro- og seilbaater mot 2023 baater ifjor og i Prisen for sløiet fisk var fra øre pr., høiest i Hasvik øre, dernæst Hammerfest 14-18, lavest i Sandfjord 10 og Gamvik og Mehavn øre pr. Leverprisen var øre pr. liter. fjor var prisen 9-17 øre pr. og for lever øre pr. liter. Det samlede torskekvantum for hele landet til 31 mai stiller sig iaar saaledes sammenlignet med de to foregaaende aar til samme tid: 1924 J _1. 19~2 ;ota~ mil~s;' ;~ r 4;3--11-~6,8 - Hængt 27,5 19,2 23,3 Saltet 33,0 li 23,9 21,5 Damptran hl Lever til industritran Rogn hl fet s i l d- o g s rn a a s i l d fis k et. Kvæfjord i Troms fylke er i uken opfisket 900 hl. anvendt til agn og 750 hl. snurpenotsild sol.gttil sildoljefabrikker. Bjarkøy er sat 2 mindre stæng hermetikvare og Hillesøyer sat et mindre stæng, hvorav optat 173 hl. fabrikvare) pris kr Badderen i Skjærvøy er opfisket 1400 hl. fetsild, hvorav solgt til sildoljefabrikker 450 hl. og resten til agn, pris fabrikvar e 4 og agn 6 kr. pr. hl. Tilstede 5 notbruk og 2 kjøpefartøier. de tre nordligste fylker er der siden nytaar anmeldt opfisket hl. - fetsild, hvorav saltet 9885 hl., solgt til sildoljefabrikker hl. og til hermetik 2(,063 hl. Sildefisket i Ytre Nordfjord fortsætter fremdeles med bra utbytte. sidste uke blev opfisket 5100 skjæpper blanding av brisling og smaasild, middelpris kr pr. skj. Desuten blev der opfisket 200 skj. smaasild. Prisen for denne var kr pr. skj. Værdien _ av ukens fangst er beregnet til ca. kr Hele fangsten er anvendt til hermetikindustrien. Ytre Nordfjord blev der i de sidste dage sat flere mindre sildestæng. Desuten er der ~at endel mindre stæng med fetsild ved Herland, Barekstad og Batalden. Askvoll er i uken som endte 24 mai opfisket 720 skj. smaasild hermetik, pris 4.00 kr. pr. skj., yærdi kr Her er fremdeles utsigier til fortsat fiske. alt er nu opfisket i Sogn og fjodane i mai maaned 4832 hl. sild, hvorav solgt til sildolje 2215 hl. og til hermetik 2517 hl. Paa Søndre Søndmør blev i uken opfisket 100 hl. blandet storsild, som solgtes til kr. 25 pr. hl. og desuten 500 hl. smaasild til hermetikvare, pris 15 kr. pr. hl. Værdien herav blir kr alt er her opfisket 8220 hl. sild, hvorav hl. saltet og 1520 hl. til hermetik. Vestnes i Romsdalen er i uken opfisket 495 hl. smaasild, solgt til hermetik for kr pr. hl. V ærdi kr alt er her opfisket 1449 hl, solgt til hermetik. Paa Askøen er i sidste uke opfisket 600 hl. smaasild, solgt til hermetik for kr. 20 pr. hl. Værdi kr Her er gode utsigter for fortsat fiske. Sil def i s k e t i Nor d sjø e n. Der er indkommet 3 dampskirbe til florø med ialt 793 tønder nordsjøsild. Den ene fangst indbrag tes 13 mai og de to andre den 27 mai. Til Espevær den 26 mai en motorkutter med 62 tønder. alt ilandbragt iaar 855 B ank fis k e t fra Aalesund blev i sidste uke drevet av 5 dampskibe og 15 motorbaater, som indkom med en samlet fangst av 9800'0 fisk, hvorav kveite, lange, brosme, 400'0 torsk og anden fisk. Prisen paa kveite var kr. l.00 pr. Samlet værdi kr Den samlede fangst for Aalesund i mai maaned utgjør bankfisk, hvorav kveite, saltet og fersk lange, saltet og k.g. fersk brosme, blaalange, saltet og fersk torsk, hyse, 1450'0 sei, rødfisk og anden fisk. Av kveiten er iset for eksport og av langen er likeledes iset Av de øvrige fiskesorter er torsk, brosme og lange alt saltet. Samlet værdi av bankfisket for Aalesund i mai maaned er beregnet til kr for Værøy og R.øst er i uken mai opfisket fisk, hvorav 480'0 rødspætte, 300 kveite, lange, brosme og 1000 torsk. Pris kveite 80, rødspætte 40, brosme 15 og lange og torsk 20 øre pr. Av rødspætten er 2000 iset, langen, brosmen og torsken er saltet. Samlet værdi kr K y s t mak rei fis k e t hadde en ukefangst av , hvorav til Kristiansand , Nevlunghavn , flekkefjord , Egersund , fredriksvern , Skaatøy , Stavanger og fredrikss'tad alt er iaar opfisket ca. 1.3 mill. makrei mot 1.8 ifjor, 1.9 i 1922 og 2.6 mill. i S æ l fa ngs ten. Til Aalesund indkom sidste uke fra shavet 6 fartøier med fra stk. sæl

3 f S K E T S GAN O 231 fin mark vaarfiske. Fylkesmanden, Vadsø, beretter 28/5: Tirsdag Bugønes motorskøiter , Baatsfjord lineskøiter en haling , lvehavn storskøitel', stormhilldret optil 12000, Kjollefjord smaaskøiter , storskøiter ikke lalldkommet, Dyfjord linebaater lastet, Kjelvik smaabaater 400- SOO-GOO, sjoldragel'e optil 3000, HOl1uingsvaag sjoldragel'e ()()-3000, storskøiter ikke landkomrnet, smaabaater 200-.fO(), Nordvaagen sjøldragere , motorotringer 1 HOO, Kamovær sjøldragere 2000, smaahaat 800, Gjesvær sjpldragere , smaabaater optil 800, Havøsund, :\aaso sjøldl'agere 1-2 halingel' nO, Sallclvik V<1:'[' lineotring stormhilldret 1300, ngo sjoldl'agere stormhind ret (joo-1400, Tufjord smaabaater 50-2;50, sjol(lragere GOO, l\k{jord lineskoiter , Hammerfest.iuksebaater 15()- -!OO-SOO, øvrige vær landligge eller ikke landkommet, agnmangel Bugones, Havningberg, Kongsfjord, Berlevaag, Finkongl,jdla, llgo, Tufjord, agnsild stængt Laksefjorden. Fiskepris. f(iherg, Mehavn, Honningsvaag 12-13, Vardø 10-14, Havningherg, Berlevaag, Finkongkjeila, Kjelvik, Oksevaag 12, ndre Syltefjord 1(), Syltefjord, Hjelmso, Tufjord 13, Baatsfjord 11-14, Kongsf.iord, Dyfjord 11, Gamvik 10-12, Sandfjord, Skjotningh~\'g, Kjollefjord 10, Skarsvaag, Maasø 14, Kamøvær 14-1(i, T ngø 13-16, Mefjord , Hammerfest 16-20, Hasvik Leverpris Kiberg 16, Vardø, Baatsfjol'd, lfjelmsø 18-20, lavningbel'g, Syltefjordene, Kongsfjord, Kjelvik, Maasø, ngo ~O, Berlevaag 17-20, Finkongkjeila 18, Gamvik 15, Sandfjol'd, ::-;k.iøtningberg, Oksevaag, Dyfjord ~O, Kjøllefjord, Honnings \ aag, Kamovæl', Gjesvær 20-25, Tufjord, ivefjol'd 25, Hammerfest 25-30, Hasvik Leverholdighet 0stfinmark 827, V 0sHinmark Baatantal 3637, kjøpefartøiel' 128. Fylkesmanden, Vadsø, beretter 29/5:. Onsdag Vadsø, line mater , skøiter , Kiberg 2 lineskoiter , Vardø lineskøite1', 1-2 halinger , motorotringer , smaabaater , Havningberg enkel lineskøite 2000, juksesmaahaater , Syltefjord.iuksesmaabaater , enkel Hneskøite 6000, Baatsfjord lineskøiter 1 haling, delvis gammelt agn , Kongsfjord lineskøiter 1 llaling , Berlevaag linesjøldragere, motol' otringer , doryskøiter Fin kongkjeila enkelt smaaskøite 2500, Tyfjord smaaskøiter 1 haling Gono, Gamvik doryskøiter, gammelt agn 5000, smaaskøiter jukse lvehavn smaadækkere 1 haling, gam~elt agn , storskøiter, 2 halin~er fiooo , Kinnarodsandfjord juksebaater :)00, Oksevaag juksebaater , Skjøtningberg jukse, lastede baater, Kjøllefjord liner, 1 haling ;)00, Dyfjord linebaater , skøite 3000, Sværholt smaabaater lastede, Kjelvik sjøldragere, 1 haling , smaabaater , Honningsvaag storskøiter, 1-2 halinger , smaamotorer, sjøldragere, ujevnt ioo , smaabaater , Nordvaagen sjoldragere , smaabaater optil 600, Kamøvær sjøldragere, 1-2 halinger , smaabaater , Skarsvaag smaabaater , enkelt sjøldrager 1500, Gjesvær smaabaater , smaamotorer og sjøldragere , Havøysund, Maasøy sjøldragere , Hjelmsøy, Sandvikvær motorotringer , sjøldragel'e , Sortvik baater , sjøldragere , ngøy liner yderst smaat, 1'0- baater , otringer og sjøldragere , Tufjord smaabaater , sjøldragere , doryskøite 4500, Mefjord linet' , juksebaat 150, Hammerfest lineskoitel' 400--ROO-GOO, smaabaatel' , Hasvik liner smaabaater , Sørvær jukse optil 400, Galten , Breivik enkelt linebaat 630. Agnmangel Gamvik, ngøy, 2 agnsildstæng Snefjord. Mangel kjøpere Kjøllefjord. Fylkesmanden, Vadsø, beretter 31/5: Opfisket vaarfisket Finmark torsk, hvorav hængt l'uhdfisk , saltet klipfisk , l'otskjæl' , russehehandlet , iset 9R 240, forbrukt , dampmedicintran tonder, 5541 hl. lever, 3542 ba aler, hvorav 2142 motorer, 1400 ['0- og seilbaatel', i NOl'dval'anger 113, Kiberg 117, Val'do tlgd, Baatsrjol'd lgo, Kongsfjord (i4, Bel'levaag 394, Finkongkjeila S(j, Oamvik 110, Mehavn 240, K.iollefjord 270, Kjelvik 74,Honningsvaagene 212, Skarsvaag 73, <1jesvær 74, lvlaasøy 82, ngøy m-l, Jammerfest G5, Hasvik 103, resien spredt, Hl809 mand, 3RS landkjøpel'e, 1~4 kjopefartoier, hvorav i Vardø 54, Baatsf.iord ;sh, Berlevaag B, Mehavn 1 H, Kjollefjord 1, Honningsvaagel1t> 13. Fiskepris: Bugønes 13, NOl'dval'angel' 12-13, Vadso, lonningsvaagene, Skarsvaag 13-14, Kiberg 12-14, Vardø it- lg, Havningberg, Kongsfjord, Oksevaag 11-12, Syltefjord, ytre 13, Syltefjord, indre 14-1:>, Baatsfjord 11-14, Bel'levaag, Finkongkjei.la, Kjøllefjord, Lebesby, Kjelvik 12. Gamvik, lvlehavl , Sand fjord 10, Skjotningberg, Dyfjord 11, (ljesvæl' , Hjelmsoy 13-H5, ngøy 13-1G, Rolfsoy m, Mefjo l'll, Loppa 1 G-16, Hammerfest 14-18, Hasvik 1G-1R. Leverpris Bugones, Syltefjord, indre, Sandfjord, Oksevaag, ~kj0tninghel'g, Dyfjord, Kjelvik, ngoy 20, NOl'dvaranger 13-18, Vaclsø, llavningbel'g, Syltefjord, ytre, Bel'levaag, Hjelmsoy 18-20, Kiberg 1G, Vm'do 18-22, Baatsfjord, Kongsfjord 1G-20, Finkongkjeila 1R, Ci U llvik, Lebesby, Hasvik, Loppa lg-20, Mehavn 18-2G, Kjollpfjord, Holfsøy, Mefjord 25, Honningsvaagene 25-28, Skal'svaag. (ljesvær 20-25, Hammerfest Leverholdighet Østfinmmk H4D, Vestfinmark ]i'iskevegt østfinmark 265, Vestfinmarl, 233. Tl'anprocent 0stfinmurk 41, Vestfinmark 43. Fredag: Kiberg lineskøitel' og smaamotol'er sildægnet iGOO, oh'inger og smaabaater ujevnt , Vardø lineskøitel' l haling , motorotringer , smaabaater , Havningberg juksesmaabaatel' , Syltefjord jukse , linesmaaskøite 1500, Baatsfjol'd faa land komne, lineskøiter gammelt agn, l haling 3000-!)OOO, Gamvik smaaskøiter, otringer liner, 1 haling , jukse , Mehavn smaadækkere , st01' skøiter optil 15000, Kinnaroddsandfjord juksebaater optil 800, Oksevaag sent onsdagsaften landkomne lineskøiter , fredag juksebaater 1100, Skjøtningberg lineskøitel' onsdag aften , fredag sjøldragere optil 1300, juksebaater jevnt godt, Kjøllefjord lineskøiter onsdag aften , fredag lineskøiter , Dyfjord linebaater lastet optil 3 vendinger, lineskøiter , fisken nær land, Sværholt lastede smaabaater, Kjelvik smaabaater, otringer optil 700, Helnes smaabaater optil 300, Hon- llingsvaag faa utror, storskøiter 1-2 halinger , sjøldragere optil 2500, Skarsvaag sjøldragere , Gjesvær sjøldragere optil 700, smaabaater optil 250, Sandvikvær motorotringer, sjøldragere , Sortvik 2 sjøldragere , ngøy en sjøldrager, liner, enkel haling 1500, desuten noget hyse, Finnes juksesmaabaater , Tufjord smaabaater , doryskøiter , seinotskøiter optil 5000, Hammerfest lineskøiter , smaabaater , Galten enkel juksebaat 400, Hasvik liner , agnmangel Bugønes, Vardø, Havningberg, Syltefjord, Baatsfjord, Kongsfjord, Berlevaag, Kjelvik, Honningsvaag, ngøy, Finkongkjeila. Fylkesmanden, Vadsø, beretter 1/6: Lørdag: Bugønes linebaater 2 vendinger, Vadsø linebaater lastet skøiter , Nordvaranger linebaater 350-~ , Kiberg lineslmiter , gammelt agn, ofringel',. smaa-

4 l 232 F S K E T S o A N O 4 juni 1924 motorer , Vardø lineskøiter, en haling '00-40'00', motorotringer 1000' , Havningberg juksebaater optil 1400, linebaater ujevnt 300--:-1800'-800', Syltefjord juksebaater 30'0-80'0-500, Kongsfjord fredag aften smaaskøiter en haling 120' '00', Finkongkjeila faa natlagte.iuksebaat81~ optil 700, Gamvik doryskøiter '00'-6000', smaaskøiter, otringer '-2000', jukse 700'-1300'-10'00, lvehavn smaadækkere '0, storskøiter 2 halinger f)()qo-15 00'0'-80'0'0, juksebaater optil 170'0, Oksevaag juksehaater 1300'-250'0'-200'0, lineskøiter en haling 30'0'0-500'0-4000, Skjøtningberg jevnt godt juksefiske, Kjøllefjord lineskøiter rikt fiske, en haling optil lo' 00'0, Dyfjord linebaater lastet, Smørfjord juksebaater lastet, Kjelvik smaabaater, gammelt agn optil 50'0, Honningsvaag faa storskøiter, sjøldragere Skarsvaag smaabaater stormhindret 50'0-10'00-50'0 sjøldragere 150'0-20'0'0, Gjesvær smaabaater 10' , smaamotorer , Havøysund, Maasø, 1-2 halinger , Sandvikvær motorotringer, sjøldragere 120' , Sortvik 2 sjøldragere 60'0-2000, ngø, Finnes juksebaater stormhindret '0, Gaasø to linebaater lastet optil 800, Tufjord smaabaater 200'-60'0, seinotskøiter optil 660'0, Mefjord juksebaater 10'0-500'-40'0, lineskøite 550 Hammerfest lineskøiter :> ', smaabaater 300, Sørvær juksebaater 100'-400, Galten , agnmangel Kiberg, Baatsfjord, Kongsfjord, Berlevaag, Finkongkjeila, Gamvik, Mehavn, Kamøvær, Krasvaag, ngø. Mangel kjøpere og arbeidere Kjøllefjord. Fylkesmanden, Vadsø, beretter 3/6: Mandag: Bugønes smaabaat 50'0, motorskøiter 2500'-30'00, Nordvaranger linebaater 50'0-170'0'-80'0, Vadsø 60'0'-160'0'-80'0', skøiter '0, Havningberg lørdag kveld linebaat 270'0, Kjelvik faa linebaater 20'01-300, Honningsvaag to skøiter '00, ovrige ikke limdkommet, Nordvaagen motorotring 600, smaabaat 300, Skarsvaag. sjøldrager overstaaende 1500', Baads,fjord, (Jamvik, Mehavn, Kjøllefjord, Hammerfest ikke landkommet, agnmangel samtlige vær undtagen Baadsfjord, Mehavn, Kjøllefjord, Honningsvaag, Kamøvær, Skarsvaag, Gjesvær. Fetsildfisket. Fylkesmanden, Tromsø, beretter 31/5: Kvæfjord siden sidste indberetning optat 90'0 hl. anvendt til agn, poset 750 hl. solgt sildoljefabrikker, ingen nye stæng, Bjarkøy denne uke 2 smaa stæng, optat 50' hl. solgt til hermetikfabrikker, Hillesøy denne uke et mindre stæng optat 173 hl. fabrikvare, pris 4.50, Skjervøy siden sidste indberetning optat i Badderen 140'0 hl. fetsild, hvorav solgt til sildoljefabrikker 450' hl., resten til agn, pris fabrikvare 4.0'0, agn 6.00 pr. hl., tilstede 5 notbruk a 10 mand og 2 kjøpedampere. Optat inden fylket hl., hvorav anvendt saltet handelsvare 8625, sildoljefabrikker 6475 hl., hermetikfabrikker 2075, hjemmeforbruk 732 og agn 5720 hl. Brisling- og smaasildfisket. Lensmanden i Vestnes beretter 28/5: Siden min forrige opgave er der i Tresfjord opiisket 495 hl. smaasild der er solgt til hermetik til en pris stor kl' ' pr. hl. Denne fangst ind bragte saaledes kr '. Tilførsler til Bergen 24/5_2/ Pris pr. skj Hordaland fylke Sogn og Fjordane Jylke _~6~ 5~ ~~ 4~ Tilsammen l V ærdi~ i ' ---- Tilførsler til Bergens omegn 16/5_24/ Hvorfra Hordaland fylke Mossa! skj. Pris pr. skj.,_.~~ 6 40(;-~~o~ Sogn og Fjordane fylke Møre fylke..._.._._. '1- l Værdi kr.... ~i.~~~.~~~.1-3~ ~~~ Tilførsler til Stavanger 19/0_31/ Hvorfra Hordaland fylke... : Sogn og fjordane fylke... \ Møre fylke.... Kystmakrelfisket. Mossa skj Tilsammen Røkt Værdi kr ==H=v=o=rt=i=1 =in=d=b=r=ag=t=~=. ~T=il=~-c===u=k=e=n=kgg 1 Bergen... ; 31/ 5 Espevær... 1 Haugesund... 1 Skudenes..., Stavanger Egersund... 1 Kirkehavn... l flekkefjord... 1 farsund.... Mandal... {! K nsllansan d... \ Lillesand... t Arendal... 1 Grimstad...! R lsør / ,D 2000' 80' ' ' '0 Hernv i Pris pr. skj. alt l '0 40S ' ' ' Skaatøy...' Langesund Nevlunghavn..., 1 24/ '0 fredriksværn / ' Hvaler ' Vasser & ferder '0 fredrikstad / i fredrikshald l_--'-'. ~~i ~~_~~~_~_ Tilsammen i Opfisket med garn: , med not: 1000 Solgt fersk indenlands ,,(iset) til utlandet flekket,. 6250

5 4 juni 1924 f S K E T S o A N O 233 Fisket utenlands. Mak rei fis ke t ved Ska gen. sidste uke blev der ilandbragt til Skagen ca snes makre hovedsagelig fisket av danske og svenske garnbaater. Bundgarnene har hihil git litet utbytte, nemlig 1000 snes. Prisen var fra kr ,0 pr. snes og værdien av ukens fangst er anslaat til kr alt er iaar ilandbragt til Skagen 111 ODD snes makrei til et samlet værdiutbytte av ca. kr Det sve n s k e mak rei fis ke med drivgarn hadde en ukefangst av ca snes. Kvaliteten var middels god og prisen var fra kr og ned til 0.85 pr. snes. Endel av makrellen sendes til Tyskland og Kristiania. alt er her nu opfisket snes makrei. Det kan a dis k e fis kei mars Generalkonsulatet, Montreal, beretter 15/5: T rods uveir og is paa Atlanterhavskysten utgjorde i maanedens løp den samlede fangst der og paa Pacifickysten lbs. mere end i mars maaned 1923, idet der jalt blev bragt tillands lbs. værdsat til en værdi av $ iaar mot ifjor lbs. værdsat til $ De arter som der blev fisket mere av var torsk, kveite, laks, skjæl (clams = tomusklet skaldyr). Av torsk, kolje, lysing (hake) og lyr (pollock) blev der ialt opfisket lbs. mot lbs. foregaaende aar. Dyphavs-fiskeflaaten paa 48 fartøier utklarerte.for fiskebankene for senere at bli efterfulgt av yderligere 5 a 6 fartøier. fangsten av kammusling (scallop) steg til 1695 tønder mot 1193 tønder i mars ifjor. Det fortjener ogsaa at nævnes, at det opfiskede kvantum av den speeielle art av skjæl som paa engelsk kaldes»clams dug,,< var adskillig større end i samme tidsrum i 1923, særlig i Charlotte County N. B. Hummerfangsten som i mars iaar utgjorde lbs. er væsentlig større end ifjor, da fiskerirapporten bare utviste lbs., men sammenlignet med 1922 er maanedsfangsten iaar henved lbs. mindre. Av det førstnævnte kvantum er bare 2500 lbs. fisket paa New Brunswicks kyster og resten ved Nova Scotia. Det samlede kvantum siden sæsongens aapning utgjør efter dette lbs. hvorav lbs. er omsat i fersk tilstand og 1237 kasser nedlagt hermetisk. Til sammenligning skal anføres at der i mars maaned ifjor blev fisket lbs., hvorav lbs. blev solgt i. fersk tilstand og 25 kasser hermetisk nedlagt. for Pacifickystens vedkommende var veirforholdene størstedelen av maaneden udmerket og der er rapportert om god fangst paa 'fiskefeltene, saaledes av kveite ,0 lbs. og av laks lbs. mot i tilsvarende tidsrum ifjor henholdsvis lbs. og lbs. Det i s l and s k e tor s k e fis k e. Generalkonsulatet, Reykjavik, beretter 22/5: Det er - som bekjendt - i aarets første fem maaneder hovedtorskefiskeriet foregaar utenfor slands sydkyst og ved Vestmannøyene. Om resultatet av dette 'fiskeri og om hvad der i ovennævnte tidsrum er opfisket rundt slands kyster forøvrig indeholder dagbladet»morgunbladid«i Reykjavik den 16 mai en artikkel, som her hitsættes i oversætteise (de angivne mængder gjælder fisk i beregnet virket tilstand), (1 skippund = 160 ). Værtiden. Værtiden er nu slut. Til trods for urolig og haardt veir, har det gaat ualmindelig faa menneskeliv tapt. fra Vestmannøyene til Keflavik har svært mange deltat i fisket, og fangsten været derefter. Ved sidste maanedsskihe var fangsten i hele landet ca skpd. Vestmannøyene nær skpd., i de andre fiskevær fra Stokkseyri til Akranes skpd. Resten falder da paa det øvrige land, mest paa Østlandet. fangsten er omtrent saa stor som ifjor. Det skriver sig litt derfra at de fleste trawlere for tidlig paa 'fangst iaar. P angsten paa Vest-, N ord- og Østlandet. Her har fangsten været temmelig daarlig, særlig paa Vestlandet, noget som er uvanlig. Nu siges det at fangsten er god alle steder paa Vestlandet. Motorbaater fisker nu godt i ]økuldjup, og der er det sær1ig vestlandske motorbaater henter sin fangst. Paa Nordlandet har fangsten været sparsom, men der foregaar det egentlige fiske først i mai. Paa østlandet er det fisket særlig i Sørfjordene og Hornafjord, og fangsten har været som i et middelsaar. Nu er det meget fisk utenfor Østlandet, torsk og smaafisk. De fleste trawlere for dit efter værtiden og kom fuldiastede tilbake efter 9-12 dages fiske. fjor blev det intet fisket der. Da fisket trawlerne paa Vestlandet; men der fik de for det meste hyse og storsei som er billigere fisk. Utførsel og markedsutsigter. fangsten tegner i det hele tat til at bli meget god iaar og større end ifjor. Markedsutsigtene synes at bli endda adskillig bedre. fjor var meget av fangsten fra aaret før usolgt, da aarets fangst blev tilberedt til utførsel. Da var der ogsaa meget fisk paa det utenlandske marked, efterspørselen efter nyvirket fisk var derfor liten. Nu blir fisken utført efter hvert som den er færdig. Betydelig meget fisk er alt tørket og utført, og meget venter paa skibsleilighet. Men ifjor blev aarets fangst utført først i juli til august. Nu spredes aarsproduktionen meget bedre paa markedet end ellers. Endda fangsten iaar er større end ifjor, er det betydelig mindre fisk her nu end paa samme tid ifjor. foruten at noget av aarets fangst alt er utført, er ogsaa fjoraarets fisk, som vanlig ligger i salt til vaaren, solgt nu i mars og april og utført. Størsteparten av denne fisk sendes til talien, og prisen har været tilfredsstillende. talia-markedet for saltet fisk blir stadig bedre. Dette minker da fiskemængden paa Spania-markedet; dertil

6 i 234 F S K E T S GAN O 4 jnni 1924 blir utførselstiden av fisk længer. Før blev fisken utført særlig i 6--7 maaneder. Tørkehusene gjør ogsaa sit til at utføselen kan bli jevnere. Men tilgodegjøreisen av markedet for saltet fisk beror i fremtiden særlig paa at man ikke salter den mindre end før og,ikke steller den daarligere end om den var tænkt til fuld tilberedning her hjemme. Som nu utsigtene er, maa man tro at fiskeprisen holder sig nogenlunde jevn hele aaret, ikke mindst fordi man kan vente stor efterspørsel efter saltet fisk naar det lider paa sommeren. Til denne tid har prisen paa storfisk været 195 kr. pr. skpd., paa smaafisk 185 kr. pr. skpd.) paa labrador og hyse kr. pr. skpd. av lste sort og forholdsvis mindre for andre sorter. Glimrende utsigter. Som før nævnt var fangsten tørst i mai ca skpd. og efter dagens pris blir denne fangst værd ca. 17 mill. kr. ombordbragt i skibene. Efter foregaaende aars erfaring kan man regne at hele aarets fangst vil bli ca. 2000eO skpd. og med nuværende pris skulde det bli ca. 34 mill. kr. Tran og andre produkter, f. eks. sundmaver har ogsaa opnaadd høie priser. Det skotske sildefiske.»fish Trades Gazette«beretter 31/5: Sommersildefisket begyndte mandag 2 juni. Paa grund av bedringen i sildehandelen har salterne været sterkt optat med at forberede til sommersæsongen, og man venter at der vil bli saltet mere iaar end paa mange tidligere aar. Man mener at utsigtene for sæsongen er meget gode og at depression og stagnation vil forsvinde, hvilket har været hindrende siden krigen. Markedet paa kontinentet er nu bedre end paa mange aar. forretninger paa Tyskland er selvfølgelig vanskelige. Spørsmaalet om kredit var den vigtigste faktor men gjennem meldinger fra agenter vil' tyskerne kunne greie saken. Med hensyn til det russiske marked skulde der være muligheter f.or at faa dette aapnet. Sandsynligvis vil fiskerne opnaa en pris av optil 25 sh, pr. cran; ifjor opnaadde de ikke engang 20 sh., ved enkelte leiligheter gik den endog ned i 12 il 15 sh. pr. eran. - Alt ialt skulde der saaledes være lysere utsigter end paamange aar. Utenlandsk sild. Skotsk saltsild. Av den nylig utkomne statistik sees at eksporten av saltsild fra Skotland bar været bet}uelig større i 1923 end aaret før, nemlig i 1923 mot i 1922, en økning paa Det meste gik til kontinentet, nemlig sammenlignet med 551 ] 99 i 1922, en mer,eksport av Der var en nedgang i eksporten til ikke europæiske markeder paa Til tyske havne eksportertes mot i , Stettin og Hamburg var de største avtagere. frihavnen Danzig mottok mot i kke en eneste tønde gik til en russisk havn, men Riga, Libau og Reval mottok store mængder og Sverige ljtenlandsk klipfisk. slandsk klipjisk. Generalkonsulatet) Reykjavik, beretter 2~j5: første halvdel av mai maaned er eksporteret fra sland ialt ton klipfisk samt 132 ton vaatsaltet fisk. Det eksporterte klipfiskkvantum stammet fra Reykjavik og omliggende pladser og denne utførsel! fordelte sig med tensyn til bestemmelsessteder og fiskesorter som følger: Fiskesort Storfisk... i Hyse... Sl11a1fisk... Labrador...! Labrador hyse! Sei... i Spallien tonn Lange.. 'i'a~t'l Bergen tonn ' i Leith tonn 1.2 O.l Kb.havil tonn : 2: _-3 lllt tonn l Det vclarsaltcde fhkckval1tum blev utført til Leith og Kjøbenhavn, henholdsvis 35 og 97 to:1. Vekselkursene. l)~~ll~l~c!sl~~~!,,_~~~~i_}{t~s_ London... kr. pr.! Berlin.. _... _ mark Paris frcs. Stockholm sv. kr. Kjøbenhavn d. kr. ~ Amsterdam gylden 2;0 Zlirich SW. frcs. ~ New-York... dollar Antwerpen belg. frcs. Helsingfors f. mark Madrid pesetas Rom lire Prag czck. kr. sli'!1d, nominel 100 sl. kr. Wiell, østerr. kroner pr. æ... l W,Hschau, polske milrk (mill.) pr. æ Lissabon, pence pr. escudo..... Buenos Aires, pence pr. pcso..... is Rio de Janeiro, pence pr. mils..... O Yokohama, sh/d. pr. yell.... is Manila, sh/d. pr. dollaf l Meksiko, pence pr. dollar.. _ c.... Shanghai, sil/do pr. tael.... _.... Bombay, sh/d..._.... HO1b.ollg, sh/d l : ~ t / , ~ UO 41 :1/ 5 81 :12 l!lo'~/;c 3/3: 1 /4 lj-f',il2 2/4~/s

7 i i i k Tørfls! S 4 juni 1924 f S K E T S dj A N O 235 Fiskemarkedet ihdenlands. (Nominelle prisnote~inger). T ran: Bergen. ~jklaret damptran, nordlands.... -,,- finmarks.... Prima koldklaret damptran.... Raa mediein, Nordlands.... Blank industriel.... Brunblank industriel.... Bruntran.... Pressetran, bundklar.... R agn: Samf. fyldt meh. bundene.... Sei: Samfængt ny storsei.... Afrikasei. 501bO do. 40/50...,.... Smaasei 30/ Hyser: Afrika høsthyse 40/ do. hyse 30/ Længer: Skruelænger.... Fetsild: Skjæresild, fiskepakket.... Storsild: Exportpåkket pr. 110 kg.... slandssild.... Vaarsild: Exportpakket pr. 110 kg / 5 3% Kr.. Kr pr. tønde pr. kilo pr. tønde pr. kilo / /40.00 pr. vegt pr pr. tønde ) ) pr. kilo pr. tønde Rogn, 1ste slort eksportpakket pr. td. 2den brt do dje ~ort do ~.00 Samhfngt, fyldt tønde med træ... 45/47.00 Klipfisk: Søndfuørs... _...' / (24.00 pr. vegt Saltfisk: finmarks., /2/ i Pre ~ se fis k: Presset længe Rot k k j ær: Sei, samf / / S i d: Storsild, eksportpakket pr. td. Kristiansund N. Tran: Uklaret dal11ptran..., / /112 pr. td. Blan~ l11edicinal pr. Brun~ran o.eo 0.75:0.80 Rogn: : Sal11ff stavfyjdt tønde... 42/ (44.00 pr. td. : Sal11tl storsei 50/60 cm / /1.10 pr. Klipfisk: Norql11ørs og Lofots / /23.00 pr. vcgt Kr. Kr. Aalesund. :11 l' Kr. Tran: Uklaret dampiran, Søndmørs eller Nordlands / /113 pr. tønde Do. Finmarks / / Koldklaret damptran Raamedicintran... ;.; pr. Blank do Brunblank do Blank industriel tran Pressetran, bundklar Bruntran / Sæltran / Saltfisk: fil1l~arks ) 9.00 i d: Stoirsild, ekspodpakket pr pr. td. ----,--_._-- l) Paa leverance. s) Uten omsætning ~-- Fiskemarkedet utenlands. (~ortsættelse fra side 238). Konigsberg: Konsulatet beretter 19/5: Siden sidste beretning er alt uforandret og angaaende norsk sild er der intet nyt at meddele. Sildeforretningen i det hele er i øieblikket meget s~i1le, men det ser ut til at der i meste uke vil foregaa et større salg til utlandet fra det herværende lager av vfnterfisket sild.

8 236 F S K E T S, G~~A~N=--= =G=- 4 junl 1924 P ris ene anga ar omsætning fra utenlandsk importør til grossist og detaljist..k l i P fis k p ris ene noteres i Spanien i pesetas (ptas.) pr. kvintal (kv.). Kvintalen har forskjellig vegtindhold paa de forskjellige spanske markeder. Den er i Bilbao, Vigo, Sl'l.ntander, Kartagena og Malaga = 50, i Barcelona og Taragona = 40 Portugal noteres prisen i escudos (esc.) pr. v:vintal = 60 Paa de oversjøiske markeder angis prisen pr. kasse (ks.). Havana noteres prisen i kubanske dollars ($) pr. kasse = 45, i Buenos Aires i pesos pr. kasse = 45 og i Rio de Janeiro i mil reis pr. kasse = 58 K l i P fis k_ og t ø rf i s k p ris ene i talien noteres i lire pr. 100 Fiskemarke(Jet utenlands. De tyske fe r skf i s k p ris e r noteres i mark (M) pr. pund = % F e r s k s i l d P ri::; ene noteres pr. kasse = kg. Prisen paa indført saltsild til det tyske marked noteres for tiden i vedk. utførselslands mynt. Pristallene i parantes angir den ved Fiskeridirektørerls kontor foretatte omregning til norsk mynt og vegt i øre pr, nor s ken het (, m. v.) efter valutakursene paa den dag, som prisene antas at gjælde for. Denne dag er i almindelighet den, hvortil beholdningsopgavene refererer. Paa grund av de ustabile værdiforhold mellem de forskjellige lundes penger maa disse tal kun opfattes som et i forskjellig grad efter omstændighetene om tre n t l i g uttrykk for de faktiske priser. Klipfisk og tørfisk. Lissabon: Legationen beretter 22/5: tilslutning til den telegrafiske indberetning (indtat i forrige nr.) meddeles at markedet nu er næsten bart for fisk saaledes at situationen skulde ligge særdeles godt an for de partier nyfisk som nu snart er ventende' hertil fra Norge. Spanskelinjens dis»bravo 1«vil en av de første dage ankomme hertil og efter opgivende oplosse ca. 500 tons norsk klipfisk, dels bestemt for Lissabon og dels i transit for Oporto. Rio de Janeiro: Legationen beretter 27/5: Klipfisktilførsel forrige maaned 1700 kasser norsk og 6300 utenlandsk. Beholdning 3000 kasser. Pris norsk 170 milreis pr. kasse a 58 kilo, skotsk 70 shillings. Neapel: Konsulatet beretter om markedet i april: Tilførsel: Stokhsk: fra Norge Klipfisk:» Norge 54694»» Danmark »» Kanada »» Forenede Stater » Prisene paa stokfisk holdt sig i den første halvdel av maaneden gjennemgaaende faste og salget var livlig. den sidste halvdel av maaneden sank imidlertid efterspørselen sterkt, baade paa grund av paaskefesten og paa grund av beretningene fra Norge om et rikt fiske. Paa lager betaltes pr. ultimo april: Hollænde~ ca notert pris ( ørel pr. ), Bremer ca notert pris (1~4-178 øre pr. ), Lub ca notert pris ( øre pr. ), taliener ca notert pris ( øre pr. ). Prisene i Lire pr. 100 Norsk klipfisk er meget efterspurt da St. John's og Oaspier mangler. Der fandtes paa lager pr. ultimo april kun ca. 70'00 k,g. av islandsk saltfisk; salget herav dog ikke videre livlig, til Lire 300 pr. lon kg, (95 øre pr. ). Messina: StokHsk: Norsk d/s»bretagne«fra Bergen 10080'0 Klipfisk: ngen tilførsel. Pris kurant: Stokfisk, hollænder ny Lire 560 (176 øre pr. ), italiener Lire 520 (164 øre pr. ), Klipfisk, norsk Lire 420 (132 øre pr. k,g.), St. John's, ny Lire 490 (154 øre pr. ). Prisene i Lire pr. 100 Livorno: Konsulatet beretter 8/5: april maaned indførtes til Livorno følgende kvanta: Fra Norge (med s/s»bretagne«) 1365 baller stokfisk, » Frankrige 1220 baller klipfisk, 73200» Norge (via Messina) 350 blaller siokfisk 1750'0 Følgende priser notertes : Høstfisk (spugnoso) Lit. 520 (164 øre pr. ), talian Ass. small/med. size Lit. 530 (167 øre pr. ), Fransk lave klipfisk, lste kvalitet Lit. 400 (126 øre pr. kg), alt pr. 100 cif. Livorno. Venedig: Konsulatet beretter om markedet i april: løpet av april maaned ankom hertil kun 2640 rundfisk, alt forhaanden solgt til priser som opgit i sidste rapport. Alle lagre er oprømt.

9 4 juni 1924 S K E T S o A N O 237 fersk fisk og sild. Hull: Konsulatet beretter 2/6: Der ankom 660 kasser norsk iset sild, som opnaadde en pris av shillings (= kr ' ) P r. kasse. Konsulatet beretter 3/6: 1600 ks. makre, pris 10l/:.: -10 sh. (kr '-16) pr. ks. Laks bra begjær 2/7-2 (kr ~20) pr. pund. London:» fish Trades Oazette«beretter 31/5: Der har været store tilførsler av laks til London i uken som endte onsdag 28 mai. Den samlede tilførsel beløp sig til 1060 kasser, sammenlignet med 778 forrige uke. Herav kom over halvparten fra rland, nemlig 574 kasser, 257 fra Skotland, 143 fra England og 86 fra Norge. Disse store tilførsler har rimeligvis bevirket fald i prisen, og man kan regne at prisen for bedste sort er 6 d. lavere end i forrige uke. Prisene har været notert fra 2 sh. 6 d. ned til 2 sih. pr. pund. Til Aberdeen er kun tilført ubetydelige kvanta og prisene er notert med 2 sh d. til 2 sh. 11 d. f ra Manchester meddeles at der har været liten efterspørsel. Skotsk laks er gaat ned i pris og har været notert med 2 sh. 10 d. til 2 sh. 6 d., irsk laks notertes med 2 sh. 4' d. Oeestemiinde: fiskeriagenten beretter 30/5: uken fra 22 til 28 mai ankom til Oeestemiinde fiskemarked 42 trawlere med hlsammen pund fersk fisk. Derav 25 fra sland med pund, gjennemsnitlig ca '0 pund, 16 fra Nordsjøen med pund, gjennemsnitlig pund og en fra østersjøen med pund. Tilførslene var omtrent like store som i den foregaaende uke. Markedet viste ingen forandring. Daarlig efterspørsel og liten omsætning paa grund av den. vedvarende pengemangel og kreditnød. slandsfisken solgtes til klipfiskverket. Der ligger for tiden 59 trawlere paa havnen, hovedsagelig paa grund av det daarlige marked og daarlige utsigter, men tildels ogsaa for at underkaste sig det aarlige eftersyn og istandsættese. Auktionsprisene var: Hyse 1..» l Torsk» l Sei... Rødspedter.. Pigvar.. Kveite.... M pr. pund» » » » » » » Hamburg:. fiskeriagenten beretter 30/5: fra Norge ankom til St. Pauli fiskemarked (Hamburger Fischauktion O. m. b. H.) ca pund kveite, som i auktionen opnaadde for kveite med hode, stor Pf., middels Pf. og smaa Pf. og uten hode, stor Pf., middels Pf. og smaa 20 Pf. pr. pund. Til Altona fiskemarked (H. Koser) ankolli-fra Norge en kasse fersk laks av meget mager kvalitet. 'Frisen var fra M til M pr. pund. Desforuien var der tilførsler av kveite. Kvaliteten var ikke prima og prisen var fra Pf. pundet. Litt bedre kvalitet opnaadde Pf. pundet. Der var rikelige tilførsler av fersk makrel fra Skagen og fredrikshavn, 1 motorkutter ankom fra Bohuslen med ca. 10'00/2 kasser og fra Norge ankom 173/2 kasser. Prisen var fra 12 til 14 Pf. og idag optil 15 Pf. pundet. Der var mindre tilførsler av fersk si1d fra Danmark. Prisen var 15 Pf. pundet. Hummer. Ha m'b u r g: fiskeriagenten beretter 30/5: l\!\ed ruteskibene ankom fra Norge 21 kasser levende hummer. Paa grund av den landbruksutstilling, som avholdes i disse dager i Hamburg, var efterspørselen litt bedre. Prisen var M pr. pund fortoldet. Salt sild. -amburg: Fiskeriagenten beretter 30/5: Tilførslene androg til 981 Derav 553 fra Norge og 428 fra Skotland. Som vanlig paa denne aarstid er det den nye skotske matjessild som interesserer kjøperne. Der ankom i ukens løp flere hundrede halvtønder og tiltro ds for, at kvaliteten endnu er meget umoden, betaltes høie priser. for Downingsbay large.sh , Downingsbay mediums sh , Castlebay large sh , Castlebay mediums sh , Shetland large sh. 50'- 60, Østkyst selected og mediums sh pr. 2i2 tønder. Den skotske østkystsild var smaafaldende, men av overraskende god kvalitet. Orunden til de høie priser for den nye matjessild er, at beholdningene i kjølehusene av konservert vare er rømmet aller.ede for længere tid siden og at markedet saaledes er helt lens, men blir tilførslene rikeligere, hvad man vel kan regne med, vil de høie priser neppe holde sig. forretningen i norsk sild var uforandret flau. Noteringene er fra lager resp. kai: Slosild, , ganet og uganet kr. 35, 5-600, ganet kr , 6-700, ganet kr. 40, vaarsild, kr. 30, kr. 32, kr. 33, kr. 37, skjæresild efter størrelse kr pr. td.

10 238 F S K E T S GAN G 12 mars 1924 Legationen, Rio de Janeiro, beretter følgende, som er et utdrag av dens generalindberetning for aaret Om markedet for klipfisk gjennem fjoraaret opgives fra importhold at prisene i januar maaned 1923 holdt sig omkring 130 a 140 mil reis pr. kasse, som imidlertid faldt til under 120 mil reis eter at der i mai var ankom leet et par større partier ikonsignation. Faldet fortsatte til noteringen i august var like nede i 10'0 milreis, ja, kvaliteten»noruega«blev sogar solgt til 90 mil reis pr. kasse. september steg imidlertid atter prisen for ved aarets slutning at naa ca. 150 milreis. Den samlede tihørsel til Rio av klipfisk opgives at ha været kasser, hvaq der i løpet av de tre sidste aar betegner en aarlig stigning paa omkring kasser. Sammenlignet med 1913's indførselsmængder er totalimporten ifjor sunket henved 50 procent. Grunden til at forbruket er væsentlig mindre end før krigen kan søkes paa den ene side i høiere noteringer, og paa dea anden 'side i mil reisens fald, hvilke faktorer sammen har virket derhen, at en kasse klipfisk er steget fra 40 milreis til 130 milreis gjennemsniuig. Klipfisken er dermed blit en luksusføde, særlig for landbefolkningen, som gjerne forbrukte de største mængder. Vor vigtigste konkurrent paa dette marked er som bekjendt Skotland, hvis salg siden krigen har øket i en foruroligende grad. Saaledes steg salgene fra i 1921 at andrage ti,l kasser, i 1922 til 33 0'07 kasser og i 1923 til kasser eller godt og vel halvparten av al den klipfisk som kom til Rio. Grunden til at den skotske fisk har vundet et. stedse større marked gjennem de sidste aar kan formentlig delvis søkes i at fisken har været tørret bedre end den norske - et forhold som for vort vedkommende dog nu er ændret - og delvis i at fisken har været sol,gt ikonsignation paa de betingelser og til de priser som kundene til enhver tid har forlangt. ndtil 1922 var det skotske ;firma A. & M. Smith, 'ber, omtrent eneherskende med hensyn til de skotske fi~kesalg i Rio. fjor optraadte imidlertid en ny stor konkurrent paa markedet, nemlig Williamson & Co., Aberdeen, og det lykkedes ham at sælge ca kas- Det brasilianske klipfiskmarked. ser, hvad der er mere end nogen ~nkelt norsk eksportør solgte i samme tidsrum. Williamson & Co. solgte i mot sætning til Smith al fisk i fast regning og laa i pris gjerne l sh. a 2 sh. under de norske noteringer. Av andre land end Skotland som i fjoraaret optraadte som Norges konkurrent) kan nævnes sland. Det ene parti som ankom, var upaaklagelig, men pakningen var slet, og det er tvilsomt om forsøket vil bli gjentat. Derimot er det vel sandsynlig at der til stadighet ankom, mer fra Skotland torsk som er fanget ved sland og bragt til Skotland som saltfisk. Den samlede import av klipfisk fra Norge var i løpet av 1923 ca '0 kas~er, hvorav hah' kasser, som fornemmelig avsatt es til Syd-Brasil. 1 CJ22 var den samme indførsel kasser og i 1 L) kasser. Der har været faa klager paa norsk fisk, som nu gjennemgaaende ankoilln;er i tør stand. Norges deltagelse i verdensuttsillingen i Rio de Janeiro maa antages at ha været en nyttig reklame for vor produktion. Først og fremst var klipfiskhandelen fyldig repræsenteret. Baade handelsforeninger og eksportører var møtt i et stort antalog med rikholdige montre. Den ene fløi i paviljongen kunde forbeholdes vorfiskeutstilling og som den eneste utstiller av klipfisk kunde vi ikke alene vise, hvilken vigtig rolle dette produkt spillerinden norsk eksportvirksomhet, men vi kunde ogsaa overfor det besøkende publikum fremtræ.som verdensprodusenten paa dette omraade. Kvalitetsmæssig kunde vi ogsaa vise en fisk, som man her aldrig hadde set make til, og i betragtning av de klager som norsk fisk hadde været gjenstand for, og den for os litet smigrende sammenligning, som gjerne blev trukket mellem vor fisk og den skotske, var aberede dette et resultat. At vore klipfiskeksportørers anstrengelser blev paaskjønnet viste juryens avgjørelser, som tilkjendte de ledende firmaer Grand Prix, en udmerkelse som forøvrig ogsaa blev tilkjendt vort Fiskeridirektorat, som et uhryk for Brasils opfatning av norsk fiskenærings fremskudte stilling. Ovenstaaende noteringer maa betragtes som rent nominelle, da man kan kjøpe loeo tildels betydelig billigere fra anden haand eller av firmaer, som grundet kaptalmangel er nødsaget til at sælge for at skaffe sig likvide midler. De høie priser for den nye skotske sild vil muligens ha tilfølge, at den billige norske sild vil finde bedre søkning. Man haaper derfor ogsaa paa en bedre forretning i næste maaned. Stettin: Fiskeriagenten beretter 30/5: denne uke ankom ca fra Norge og ca skotsk resp. Yarmouthsild fra Danzig og Konigsherg. Forretningen er fremdeles meget middelmaadig, da de billige kjøtpriser influerer paa saltsildforbruket. Der er betalt fra kai resp. lager for: Slosild, og kr , kr , vaarsild, 4-500, og kr , islandssild, efter kvalitet kr , 1922-islandssild, efter kvalitet kr , skotsk vinterfanget largefulls og fulls sh , matfulls og matties sh , Yarmouth matfulls sh , matties sh pr. td. Der forelig~e'f rikelige tilbud fra Norge overalt i indlandet og efter utsigtene at dømme blir antagelig prisene endnu lavere. (forts, sige 235.)

11 juni til 31 mai FSKETS GANG Rapport nr. 19 om torskefisket Torsk i 1000 stk. 100 stk. Derav sløiet torsk vegt i Daf!1~i leverhol- medicmhængt l saltet dighet stk. tran i hl stk. stk. lever i 1 h1. 4 ) _~ Lever tilovers til andre transorter i hl Rogn i hl, )27093 Priser for Tilstede --~ sløiet torsk pr. lever pr. hl. rogn _ 1 == kjøpe baater pr. hl. l t~~~r -fisk~-r~ Sluttet Sluttet Sluttet _ Sluttet - Sluttet - Sluttet _ SluHet - Sluttet - i- Fil1marl< vaar- eller loddefiske til 2/C 1923 Til Ble ~, 28/ / / / / G e / / / lc CO / _! Tællingen i regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag. 1) omgjort til stykker efter 270 = 100 stykker. 2) , omgjort til stykker. 3) omgjort til stykker. 4)100 liter lever gav i Finmark liter dampmedicintran. 5) Herav 2142 motorbaater,,71400 ro- og seilbaater: Vardø er stationert 850 baater, i Kiberg 117, i Mehavn 240, i Berlevaag 3~4, i Hasvik 103 i Baadsfjord 160, i Gamvik 110, i Honningsvaagene 212 og i Kjøllefjord 270 baater. 6) Desuten 388 kjøpere paa land. 7) Av rognpartiet et 4007 hl. anvendt til hermetik.

12 roldstecler Kristiania... Kristansand.. Egersund... Stavanger... Kopervik..... Haugesund 1) l3ergen... Elorø 2 )... Måløy... Aalesund 3)... Molde.... Kristansund 5) Trondhjem.... Bodø.... Svolvær 6)..... Narvik..... Tromsø... Hammerfest.. Fetsild Vaarsild log skafl.ret'l Storsild sild fiskeufførselen fra 1 januar til 24 mai 1924 og Vardø 7).... Vadsø Andre 8) Nordsja-~ sild Brisling 1103 islandssild 483 l Klipfisk, norsk ' Klipfisk slandsk etc. Rundfisk 200 Rotskjær ! alt , _~_ll uken l l uken som endte 24 mai. Sei 1~9001 Hyse,: rund Anden tarfisk l -, Rogn D.m. tran 440 l 2676 = = '\ = \ ~ l = l R.m. tran _ _ Blank 87 1' Brun blank tdr Brun R Haakjærr. tår ill '-iso gs ~ Hærdet Hval- Sæl- Bottle- Sildetran Sild, fersk Sild, Makrei, Makrei, Laks, Levende Toldsteder hvaltran ran ran nosetran rakt saltet fersk fersk aal ks. Anden fersk fisk Humn stk Fisk ~r saltet i fartai Fisk saltet i Sildemel Fiskeguano Sælskind Hermetik ----: Kristiania ~ i Kristiansand Egersund Stavanger l Kopervik Haugesundl) Bergen l Florø 2 ) Måløy Aalesund 3) ) Molde ~ Kristiansund 5) Trondhjem S Bodø Svolvær 6) Narvik Tromsø... ' l Hammerfest.. i Vardø 7) Vadsø AFldre ~ 1-.!3 _~ , , ~--~ alt l ! uken _ = _1_ -~ ~ _ , l l 2 l :> l l, :> '19 ~ l 7 i :> l ) l ~ 4 J L 7 ~ ~~~~~ ~ ~~ 1'2287i8 ~ ~~~~_ ) Desuten 4895 ræker. 2) Desuten 480 ræker. 3) Desuten ræker og fiskemel. 4) Herav iset løs i fartøi hl. omgjort til ks. å 90 liter. 5) Desuten 7600 ræker. H) Desuten fiskemel, levermel. 7) Desuten hvalrosskind. 8) Desuten 745 ræker, ialt ræker ; 4944 fiskemel, ialt margarit