fra fisk~ridjr~ktør~n

Transkript

1 UkntUg mdclilsr for norsk tjskribclrift fra fiskridjrktørn Onsdag 4 l,anua Fiskerierne FiskerierIe har i 1921 hat vanskeligheter at kjæmpe med, Som forutsat blev utbyttet, av vintersild: ilskerierne slet. Det, opfiskede var mindre end Hjor og priserne dertil yderst lave, De store lagre av salt.sild av foregaaende aars fangst _ bevirkede _ at saltningen betydelig indskrænkedes., For vaarsildens vedkommende saltedes ikke fjerdeparten av det opfiskede kvantum. Det meste blev iset saaledes som før krigen. Fiskerne hadde g'jennemgaaende tap paa driften. FOfsaavidt torskefiskerierne angaar saa det en tid ut til at iaa1' skulde faa et godt aar, men kvantumet blev dog litet, ikke større end ifjor og priserne kun halvparten av fjoraarets priser. Mange av fisker ne er kommet i vanskeligheter.. F'inmarkens vinterfiske var yder st slet, og vaarfisket var ogsaa ubetydelig. I denne landsdel har der delvis hersket nød bland! fiskerne. Kystmakrelfisket var gjennemgaaende jevnt, I dorgemakrelfisket i Nordsjøen deltok kun faa norske fartøier. Der har været en smule deltagelse i drivgarnfisket efter sild i Nordsjøen, et fiske som man forhaabentlig vil læggesig mer efter. Under fetsildfisket er der hovedsagelig fisket smaasild, det til handelsvare saltede kvantum el' mindre end nogensinde tidligere. Brislingfisket har været meget variabelt og i den senere tid av sæsongen mislykket. Sildefisket ved Island har git et forholdsvis bra utbytte for de norske deltagere. Bankfisket fra Møre fylke har været forholdsvis bra, endskjønt veiret har lagt hindringer i. veien., Mens priserne paa fiskeriprodukter fra aar tll aar har hat en fal.. dende tendens og nærmer sig pri.. serne før krigen, har dette fald ikke været. fulgt av et tilsvarende fald i priserne paafiskernes bruksarhkler og driftsmidler. Det er dette som i særdeleshet har gjort stillingen saa vanskelig, og som har bevirket at statsmagterne i betydelig utstrækning "har støhet fiskerierne i aarets løp. Til nedsætteise av petroleumsprisen blev saaledes bevilget 5 mill. kroner, likesom den saakaldte merhagtkonto paa omtrent det samme beløp blev overtat av staten, hvilket i første række kom fiskerne tilgode. Der blev ogsaa bevilget 2.3 mill. kr. som redskapsbidrag likesom 1 mill. blev stillet til disposition ianledning av de store redskapstap, som fiskerne var utsat lor i mars For Finmarkens vedkommende er der ialt bevilget 1.7 million kroner til indkjøp av fisk under vaar og sommerfisket, likesom større beløp er stillet til disposition til nødsarbeide i dette fylke. Paa grund av de utrygge avsætningsforhold for vor klipfisk har staten' videre garantert mot tap paa aarets klipfiskproduktion. Med Rusland er avsluttet handelsoverenskomst saaledes at der for russerne forsaavidt ingen hindring er i veien for fiskekjøp. Efter en løselig beregning pau gl'undlag av de unde:r fisket opgivlle priser, hvilke opgaver i flere tilfælder ikke helt er sikre, kan antagelig værdien av fiskerierne i 1921 sættes til ca. 55 millioner kroner mot ifjor 80 a 85 mill., i mill., i mill., i mill. og i mill. kroner. V ærdiutbyttet iaar er saaledes betydelig mindre end i de foregaaende aar. I Nr. ''I værdiutbyttet er kun med tat utbyttet av det egentlige fiske; værdien av sæl, hval og bottlenosefangst er ikke medregnet. Om de enkelte større fiskerier meddeles specielt følgende: Storsildfisket 1920.,.2L Fisket begyndte usedvanlig sent i 1920, først den 16 desember indkom et dampskib til Stoksund med 2 maal. Man drev forsøksfiske paa de vanlige felter, men der blev intet fiske før jul. Veiret var godt hele tiden før nytaar, m_n silden kom ikke ind paa de vanlige fangstfelter. Gjennem hele første halvdel av januar var der heller intet fiske, først i uken, der endte 29 jangar, indkom nævneværdige fangster. Totalfangsten til 29 januar var. kun maal mot i maal. De største fangsterilandbrag, tes i ukerne der endte 5 og 12 fbr;;, senere var fisket smaat. Fapgst' mængden iaar blev mindre end i de foregaaende aar og var ikke engang saa stor som i den daarlige sæsong vinteren Efter telegram. merne under fisket er der' bpfisket ialt maal storsild nofdenfor Stat mot i , i , i og i maal. Søndenfor Stat var der heller ikke i sidste sæsong noget storsildfiske. Av storsildpartiet blev maal iset til eksport, maal saltet og resten 8975 maal hjemmeforbrukt. I forrige sæsong blev der iset maal og saltet maal. Priserne var betydelig lavere end i de foregaaende aar, og man maa helt tilbake til sæsongen for at finde saa lave priser som i denne sæsong, og dr driftsomkostningerne holdt sig omtrent like høie som i de ' f?regaaende aar, var driften meget

2 2 UKENTLIGE MEDDELELSER for NORSKFISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 4 januar 1922 litet lønnende.' Gjennemsnitsprisen Fet s i l d fis k e t begyndte gan 'tættere op til landet end nogensinde for hele fisket er beregnet til kr. ske bra i SørTrøndelag, og silden før. Islandske skibe tok døgn efter pr. maal mot kr i 1919 val' av god kvalitet, saa der blev døgn fuld fangst iride i 0fjorden, 2() og kr i Vær saltet' endel sild her i begyndelsen. helt indenfor Hrisøy. Paa den tid dien av hele storsildfisket er anslaat an nærede da haap om at fisket da silden var mest inde i' 0fjotden til 2.6 mill. kr. mot ifjor 6.1 mill., iaar skuldebli som i gode fetsild (i anden' halvdel av august og de i mill. og i aar, men det varede ikke længe før første dage av september) var der 1'3':2 min. kr. fisket blev smaat Der blev optat næsten ingen sild utenfor, hverken 0stlandssildfiske blev en mængde sild ogsaa iaar, men ved Langenes euerved Skagen. ike 'drevet hlar.' Fra Kristiansand den: var saa smaafaldemde, at den Dog fik de fleste' av de, utenlandske blev der opfisket 325 maal sild" væsentlig gik til sildoljefabrikker skiber, som drev fiske for at salte hvilket utgjør hele fiskets resultat. ne. Det til handelsvare saltede iland en god fangst, trods den om " V a a r' s i Id fis k et. Opsynet parti blev usedvanlig litet, kun OID stændighet at demaatte holde sig blev sat 27 januar, nogen dager se trent som ifjor. Til 10 september utenfor sjøterritoriet og fiske, der. nere end ifjor, Fisket begyndte var partiet maal, hvorav iset Der blev ialt opfisket og saltet iland smaat under vedvarende liveir maal, solgt til sildoljefabrikker ca fiskepakkede 'tønder. Først 'i de første 'dage av februar maal, hermetik'4960 maal og Meget av silden blev solgt 'fersk av fiskeds' a, og dette vedvarte e ll altet)l handls,;are 5,5 O,O tdr:?t fangstskibene og saltet iland av kjøukes' 'tid; Omen' saa"'korn ruskeweiret tif'samme 'tid ifjor , pere,"soln,riæsten; ';1ifelukkende::'Va'r igjen og hindrede driften i stor ut I Nord repræsentanter; 'f(lr 'svenske";sildestrækning. I det hele gav vaarsild land og Troms fylker var silden me firmaer. Prisen for den saaledes fisket iaar et betydelig mindre get smaafalden, særlig i Nordland) kjøpte sild varierte fra 10 til 18 dankvantm'':i end i deforegaaende aar, hvor der kun er saltet ca ske kroner pr. maal. 'Av det op' bog Oman maa helt tilbake til 1912 for av et opfisket parti av maal.l fiskede kvantum er ca at finde et mindre kvantum end PTiserne har været meget variable, kryddersaltet. Ingen sildoljefabrikiaar. Paa grund av de vanskelige for garnsild optil 50 kr. til saltning ker var i virksomhet iaar. T den avsætning'sforhold for salt sild j og isning og for fabrikvare fra 68, her opgivne totalfangst er ikke medhvorav der laa store ældre behold enkelte steder en 10 a 12 kr.maalet. tat den sild som er fanget og salninger, blev der iaar saltet et for Efter en rent anslagsvis beregning tet utenfor territorialgrænsen. Til?ldsvis lite parti,mens der blev kan værdien. antageligsættes til' 4.7 Norge blev i 1921 hjemført iet og eksportert meget til utlandet. mill. kroner efter en antat gjen tønder i fiskepakning mot i 1920 Markedet for den ferske vaarsild i nemsnitspris av kr pr. maal og i tønder. :Av Englånd var gjennemgaaende flaut. Disse tal antages at være lavt bereg denne fangst er kommet Ved smaa tilførsler opnaadde man net. Der er opfisket en hel del ind til Aalesund, i8 000 til Hauged9g gode priser, men som regel blev smaafaldende sild, som er ført di sund, til Aakrehavn, Veavaag markedet overfyldt,' hvorved pri rekte til sildoljefabrikkerne i Nord og Kopervik, til Kristiansund, setne faldt i den grad at ekspor land og disse partier er neppe i sin 8225 til Bergen, 2309 til Stavanger, tørerne led' tap. "For de sidste lad helhet kommet med i de officielle 960 til Trondhjem og 880 til Esninger i mai maan,ed betingedes der opgaver. Man maa formode at saa pevær. Prisen var iaar lavere end gode priser, hvilket maa formodes vel fangstmængde som værdiutbyt ifjor. Ifjor regnet man med en pris at ha virket r.egulerende paa eks tet av fetsildfisket maa antagelig av 75 øre pr., men iaar kan man portørenes, tidligere tap. Markedet forhøies adskillig. Ifjor var vær neppe gaa høiere end 50 øre. 1 i Hamburg var ogsaa flaut for fersk dien beregnet til 5.5 mill., i 1919 til tønde fiskepakket islandssild bereg;. silden og den 'lave' kurs bevirket 12 og i 1918 til 9 mill. kr. Til 24 nes gjennemsnitlig at veie 85 ogsaa at man led tap paa konsigna desember er der opfisket netto. Regnes utgitterne til tønder tioner ved for store avskibninger maal, hvorav iset 6860 maal, solgt og salt at være kr. 8.50, kan værdertil. til sildoljefabrikker maal, dien av islandssildfisket anslagsvis, Der blev' i 1921 opfisket kun hermetik 8012 maal og saltet til han sættes til vel' 2.8 millioner kroner, 667'100 maalvaarsild mot 1.1 mill. delsvare mot i 1920 hen eller kr pr. tønde. maal i 1920, 1.3 mill. i 1919 og 1.3 holdsvis ' 24312, S i Ide fis k e t i Nor d sjø e n. mill. i Av fangsten blev og i Der deltok endel norske fartøier i maal saltet. Værdien' blev dette fiske iaar. 'Der blev iåa'r ilandmeget liten og gjennemsnitsprisen bragt 2614 tønder i' fiskepakning. kan neppe sættes høiere end til kr. S i Ide fis k e t ved Is 1 and. Prisen var ca. kr pr. tdr; Vær 4.00 pr. maal for hele fisket' mot Deltagelsen i dette fiske var bedre dien herav kan sættes til ca kr. '9.00 ifjor,og kr i 1919.' end ifjor. Efter generalkonsulatets kroner: Værdien iaar skulde saaledes bli ca. beretning foregik sildefisket' paa Tor s ke f f s k e r i e r ne gav 2.7 mill. kroner mot 9.6 mill i, 1920, strækningen Langenes vestover til som helhet betragtetet ringe ut 27.8 mill. i 1919 og 29.0 mill.'kroner Skagen og videre vestover i 'Huna bytte. 'Kvantummet var' dog noget i 1018.,,_, " bugten, men silden gik denne gang tørre end i de foregaaende '4 aar,

3 4 januar 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK F1SKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 hvilket maa tilskrives at LO'fO'tfisket tran hl., lever tilo'vers til 200 tusen pr. uke. Tænings;. var bedre end ifjor.,opsynet i LO'fo andre transorter hl. og rogn mænd var so'm i tidligere aar nat ten blev sat den 27 januar. Større hl. I 1920 var partiet 38.8 paa de vigtigste pladse, og efte, de fiskeindsig foreko'm meget tidlig, mill. stk" fra disse mottagne O'pgaver utgjor,d,e særlig for ØstLO'foten, hvo'r fo're V ærdiutbyttet er betydelig mindre totalfangsten5.5 mill. eller' 0'* ko'msterne holdt sig uto'ver midten end i de fo'regaaende 10 aar. Man regnet til, stykker efter 1,:' 3 av mars. FO'r Risvær O'g 0stnes, kan antagelig beregne gjennem stk., tilsammen 16.5 mill stk. Naar fjorden var der sto'r fisketyngde snitsprisen for hele sæsongen til undtages ifjor, er partiet større end ved midten av mars, likesaa fo'r ca. kr tpr. stk. (ifjor 1.18 og i i tidligere aar. Av toltalfangsten r Henningsvær og østover til, Svolvær ) saa pengeutbyttet av 4.96 mill. solgt fersk, 0.3 min. For Værøy og Røst var fisket smaat aarets torskefiskerier paa første iset til ek,sport, 0.2 mill. sarhele vinteren. Resultatet av Lofot haand antagelig kan sættestil hen tet flekket O'g 30 tusen',fundfisket 1921 maa, hvad kvantum an imot 22.5 mill. kro'ner. Herav fal saltet. Ifjor. var partiet 19.2 mill. gaar ansees tilfredsstillende, men der 3 mill. paa loddefisket i Fin stk., i og,i mill. det økononiiske utbyttet blev der mark og resten paa de egentlige stykker. imot slet fo'r en flerhet av fiskerne, skreifiskerier. Til sammenligning V ærdien av kystmakrelfisket e hvilket skyldes de lave priser for kan anføres at værdien i 1920 var efter qeukentlige rappottr {lg fiske,., som,sto'd i ',avgjortmisforea; 45 mill,!, 1919 ca. 48,mUl. og', i eftr en. }I)idelpris, av' r. if.75, pr;. hold til Øe storedriftsomko'stninger ifølge statistikken 27.3' ill beregnet til ca..4.0, millio'ner LO'fO'ten gavet meget større kvan kro'ner. kroner mo't 4.8 ifjor,. turn end i de foregaaende 5, aar. Der I t O' r s k e fis k e t ved I s D O' r g erna kre lf is k e t i blev O'pfisket 18.6 mill. stk. mot l and var der O'gsaa i 1921 liten Nor d 8 j øen blev O'gsaa iaar, væ 12.1 i 1920' og 7.0 i RO'ms deltagelse fra norsk side. sentlig drevet av svenske fartøier, dalsfisket gavet daarlig resultat og B ank fis k et faldt no'ksaa bra der leverte sin fangst i Kristiannaadde kun vel halvparten av fra Aalesund, hvor deltagelsen var sand. Fra norsk sidedelto'k kun fjoraarets fangst. I S6gn O'g Fjor større end foregaaende aar. Deri 12 fartøier, hvorav 1 gjo'rde 2 turer. dane var O'gsaa fisket mindre end mot var fisket paa Sklinnabanken Til Kristiånsand indkom 124 svenifjo'r. Vaar eller loddefisket i Fin fo'rholdsvis litet iaar. I andet og ske fartøier, hvorav 39 gjorde 2 mark var tildels betydelig mindre tredje kvartal er der opfisket i de turer og 3 fartøier 3 turer.,,der end, i noget tidligere aar, naar und vigtigste distrikter, hvorfra opgaver blev ilandbragt til norske hå.vner tages 19'17. " haves ca. 6.0 mill. til en vrdi ialt tønder til en værdi ay De egentlige skreifiskerier gavet av ca. 2.3 mill. kroner mo't ifjor 4.5 ca kr.} hvorav falderpaa større' fangstutbytte end i de fo're mill. til værdi 1.9' mill kr. For de norske fartøier 677 til værdi gaaende 4 aar. Der blev opfisket fjerde kvadal er opgaverne endnu ca kr. Makrellen var Iaar 32.5 mill. stk. mo't 31.2 i 1920 O'g mangelfulde, men der er antagelig meget smaafaldende saa der av de 17.3 i Av fangsten blev 13.0 opfisket O'mkring en 0'.8 mill. til til Kristiansand ilandbragte lo' 734, mill. hængt til rundfisk O'g 18.1 sal værdi ca. 0.8 mill. kr. Ialt er der efter deri endelige beretning tet til klipfisk. Der blev utvundet saaledes anmeldt opfisket ca. 6.8 faldt sorteringerne saaledes 5 pef hl dampmedicintran O'g av mill. til en samlet værdi av ca. I r. 2; 12, pet. nr.. 3,65 pct,',' n, r.,,4 O'g", hwer tilovers til andre transo'rter 3.1 mill. kr. O pet. nr. 5. PrIsen var kr paddm" IijP ;S4p6,t hl.,,: E.9gnpartit "_S6rruper."7,,og høstfisket } Finmark og 0,45, Pf 'kg' for' heri: blev hl.. " ", gavet meget ringe utbytte. No holdsvis nr. 234 og 5'. Ifjor,.. Vaar:,ener loddfisketjfinmark gen paalitelige opgaver har man det ilandbragte parti slog som, tidligere nævnt feil i endnu ikke om dette fiske, men B l' i s l ing fis k et gav i Ved opsynets ikrafttræden 6 værdien kan neppe sæues høiere et noget bedre utbytte end de 2 fo're april var der allerede et godt fisk;e, end henimot en 2 mill. kroner mot gaaende aar. I begyndelsen av saa der var de bedste utsigter fo'r 2.5 ifjor og 4.5 i sæsongen var der arbeidsstreik so'm et godt vaarfiske O'g dette vedvarte K y s t ID a kre l fis k et gav i ledet til stans i bedriften. I denne ut april. Men gjennem hele mai 1921 et tilfredsstillende utbytte Offi, tid var der særlig i Ryfylke god tk var fisket avtagende og de vanske end det ikke naadde op mot ifjqr. I gang paa brisling, som mest blev lige avsætningsforhold med de der uken der endte 30 april indkom de tat av landnøter og SO'lgt til en pris av følgei?de lave priser bevirket at første fangster til Kristiansand. av 2.50 kr. pr. skjæppe til de fa deltagelsen i fisket blev mindre end Fisket begyndte meget godt saa fabrikker som sto'd utenfor ko'nfliki "noget tidligereaar. Utbyttet man gjennem hele mai hadde de ten og kunde arbeide. Der blev i av vaarfisket i Finmark blev 6.5 største fangster, nemlig og denne tid blot tat op hvad man unmill. stk., hvo'rav 5.5 hængt O'g i ukerne der endte den eler konflikten kunde bli av med'. saltet. Efter dette blir fangstutbyt 14 og 28 mai, men i juni og delvis Efter streikens avslutning fortsatte tet av samtlige to'rskefiskerier hen juli var fisket særlig smaat for igjen tilgangen paa brisling bare en ko'r im,ot 39 mill. stk., hvorav hængt 18.5 at ta sig noget op i august og delvis tere tid, fra midten av juli var der og saltet 18.6 mill., dampmedicin september, med fangster mest over faa stæng. Mot slutten av august

4 4 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT fra FISKERIDIREKTØREN 4januaF 1922 tpk,f:isket sigop med spredte stæng likeoptilolden i Nordfjord. Meget av dette blev krydret mest av agenter for svenske firmaer og undrar sig saaledes hermetikfabrikkenies bpgaver: En enkelt agent krydret E:aaledes' fra august til oktober skjepper., Først i november blev der noget nvneværdig brislingfisk i Sogn og Fjordane, men da var tidensaa langt fremskreden al brislingen var aven ringere kvalitet saa den var mindre egnet til tledlæghing.' Man kan desværre ikke meddele nogen uttømmende opgaver disse vil først foreligge,ved utarbeidelsen av den endelige statishk. Man. har kun opgaver over tilførselen til hermetikfabrikkerne i Stavanger. Til disse er der ialt levert skjepper brisling Hl en,samlet værdi av kr. Til fabtikkerne i Bergen er der levert ca skjepper brisling til vætdi' ca kroner; Ifjor var brislingtilførselem til StaVanger skjæpper og til Berg'en skjepper. Videre tilførtes Stavanger skjepper smaasild, 7620 skjepper blanding og skjepper mossa mot i 1920 henholdsvis Den samlede værdi av samtlige sildesorter til Stavanger erberegnet til ca. 1.2 millioner kroner og til Bergen millioner. L aks e fis k e t faldt godt iaar i sammenligning med de to foregaaende aar. Der er i 1921 eksportert fersk laks, hvorav fra Bergen og fra Trondhjem I 1920 utførtes der og i Man kan antagelig gaa ut fra at det i lmi.det opbrukte parti laks er omkring 3 gange saa stort som det eksporterte og sætter man en middelpris av ca. kr pr., skulde,værdien av aarets laksefiske dreie sig mil en 4.9 'mill. kroner. ;.. H u. mm e r fis k e t har gi t et tilfn>dstillende resultat, men priserne var gjennemgaaende noget 1 avere 'end ifjor. Detbedste fiske foregik i VestAgder og den hovedsagelige eksport er foregaat over Ktistiansand. Der er iaar utført ca. 3' stykker hummer mot ifjor stk., i stk., i stk. og i stk. Desuten er antagelig et lig nende parti opbrukt inden landet, og sætter man middelprisen til ca. kr pr. stk. blir værdieniaar ca kr. mot ifjor kr. S æ l o g bot tie nos e f a li. g ste n. I sælfangsten fra Aalesund og Søndmør deltok 28 fartøier, den mindste deltagelse paamange aar. Fartøierne blev kun utrustet for 1 tur som regel til Hvitehavet. Utbyttet. blev stk. sæl, de'r gav sælspæk. Prisen var for skind kr pr. stk. og fot spæk25 øre pr. og værdien herav blev ca kr. _o Til boftlenosefangst var kun 3 fartøier utrustet iaar. Disse hadde tilsammen en fangst av 33 fisk, hvorav utvundet olje. Da middelprisen er opgit til 65 øre pr. blir værdien herav kr Den samlede værdi av aarets sæl og bottlenosefangst for Aalesund' blir saaledes kun kr. mot ifjor sund er optat 1200maal notsild og 25 maalgarnsild. Ialt er optat i Troms fylke maal, hvorav saltet tdr.. mot ifjor "165 24:3 maal og 8652, I Namsos i Namdalen er sat 2 mindre stæng. ' I sidsfe uke. er optat 45maål, hvorav. iset 37 maal, pris 21 kr.. pr. maal.. For hele landet er.. ti131 desember anmeldt opfisket rnaaI hvorav iset 6860 maal, 'solgt til sildoljefabrikkerne 'maa], hermetik 8012 rnaal og saltet til handelsvare 9f749' mot ifjor henholdsvis '.C ' og i fj..: '. Bein k f is k e t fra Aalesund var ogsaa i sidste uke helt hindret av uveir. kroner. Storsildfisket.., Om sælfangsten forøvrig og om Opslag 15. 2/1: Storsildfisket. Storm hvalfangsten foreligger ingen paa hindrer fremdeles drivning. Stoksund til stede 2 fiskedampskibe, 4 motorbaater, 4 liteiige oplysninger. kjøpefartøier, 7 landkjøpere, tilsammen 80 mand. Fra Brønnøy telegraferer lensmanden : Storsild i Sundene paa garn langt ind..... nrsk fjskrlr. Uken 2531 desember. 8 tor sil d fis k e t var gjennem hele uken hindret av uveir, som gjerde alt forsøksfiske umulig. Fra Stoksund meldes at der er tilstede 2 fiskedampskibe, 4 motorbaater, il kjøpefartøier, 7 landkjøpere og 80 mand. Deltagelsen er saaledes meget liten iaar. Ved nytaar ifjor var der alene i Stoksund tilstede 28 dampskibe 53, motorbaater, 22 kjøpefartøier og 9 landkjøpere. Til utgangen av desember er der i likhet med i foregaaende aar ingen storsild opfisket) mens der ved utgangen av 1919 var opfisket rnaal og i maal. Fet s i l d fis k e t var ogsaa smaati sidste uke for uveir. I Malangen i Troms fylke er i de sidste 2 uker optat med landnot3090 maal j hvorav solgt til sildoljefabrikker 2800 maal resten hjemmeforbruk 5 Her er til pris 67 kr. pr. maal. stede 6 landnotbruk I' Tromsøy Fefsildflsl<et. Opslag 49. Tromsø 31/12: Hillesøy denne og forrige uke optat 60 maal, hvorav anvendt agn 20 maal, hjemmeforbruk 40, pris 610 pr. maal, tilstede 4 bruk. Malangen denne og forrige uke optat av landnotbruk 3090 maal, hvorav anvendt fabrikvare 2800 maal og hjemrneforbruk 290, pris 67 pr. maal, tilstede 6 landnotbr1,lk. Tromsøysund optat i forrige uke 1200 maal av landnotbruk, anvendt sildoljefabrikker og paagarn 25 maal anvendt til hjemmeforbruk. Optat 'inden"fylket l8,al, hvorav anvendt saltet handelsvre ; solgt sildoljefabrikker maal hermetikfabrikker 3500, hjemmeforbruk' 2140 og agn 2047 maal..., Fylkesmanden. Opslag 9..2/1: Fetsildfisket. Til 31 desember anmeldt opfisket maal, hvdrav iset 6860 niaal, solgt 5ildoljefabrik kei' maal, hermetik 8012 maal og saltet til handelsvare mot ifjor henholdsvis : tdgrammtr. Det skotske sildefiske. Opslag 4. 3/1: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 3 januar: Sildefisket Skotlands vestkyst begyndt kasser røkt. sild til London idag, stor mangel ferskfisk, rekord priser.

5 " 4 januar 1922 'UKENTLIGE'<MEDOELELSER for NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 5 '', SHdensket BohusHin. Opslag '4. 311: SiIaefisket Bohuslæn hindret av uveir. Totalfangst hl. llotsild., Totalsaltning 1100 hl. I{!ipfiluriardet. Distrikt Fetsildfiskettil 31 desember '192[;' Derav,, Ialt optat Solgt "SQlgt l, Iset maal \ sildolje,hermetik Saltet maal 'I' fabrik abrik,,1 ' maal maal _o '500 4L Opsiag5. 30/12:,: Legati9nen i Buenos Finmark fylke... " , Aires' telegrafereit: Tilførsel siden 8 desember 2:'400,kasset klipfisk:,beholdning Troms fylke... ',' i Buenos Aires kassel'.,pris 50 Nordland fylke aigentinske papii'pesos pr. 'ka se il 45 kilo Namdalen"..., l 020 = norsk fjsk.,j{urs 43Vz pence pr. guldpeso. S. Trøndelag fylke... ' ,Ieholdning;erne av henfri,khpf!sk er s}llaa. 'PriSelne paa 'klipfisk"har en synkende tendens: Sogn og FJ. fylke...,...,_,,_}10 1_ Mør fylke.'... i ' 'I' f 'Opslag '5:"'3/1,Tilsammen Gefieralknsulåtet:i Bilbao : telegraferet' 2 januar:,;klipfisk beholdning "BilbaD OO kvintalyr, notsk, Mqt i ' Islandsk. Pdser: norsk' 80.:98 pesetas, _islandsk Kurser : pund: ;28.16, " i J4469 f'3.l1:cs,54.2,0., " i , ' "i 1917'.;...'......,: ';1, ': ',,21"669 " ;i ' " 940, ' ,91749 ', '318 ' '478,179,926 Ronsulatbtrtningtr. Orunden til disse smaatilførsler som blev betalt med,.jf 5:20 pr. Fra generalkonsulate(i Lissa:hon var tildels,det stormende veir, men pund. til Utenriksdepartementet, datert 17,hovedsagelig kulmangelen. Siden Et dansk, seilfartøiankom' fra desember 1921.,slutten av den foregaaende ukehar Færøerne med?3 tons saltfisk, som Lissabon Tilførselen hertil av der ingen kultilførsler været. Av for utenlandsk regning skal,tilvirklipfisk sidn sidste rapport har den grund ligger over 40 fiskedam kes til klipfisk ved klipfiskverket. ' været: pere uvirksomme i havnen. Utsig Priserne var: Nyfundlandsfisk Jons terne for den kommende uke er Hyse L...:.: J6 4,75=,l0,70pT.pund Labradorfisk., :. '...:;..!. 200 " daar1ige da der kun befinder sig 5 i, IL... " 4,90= 9,75 Klipfiskbeholdnirig,;' anslaaes Nordsjø og 1 Islandstrawler tilsjøs. TorskI...,,' 4;09 7,95 idag til: ' Fangsterne,varierte mellem 600,) Il..." 4,OO 6,65 og pund. Sei '.:.. :;...,,3,75 6,80, Nyfundlandsfisk tons p R cl riserne var: tt I 5 5D 8 00 ø' spæ er '",", ' Labradorfisk '1 H I 1. yse..., d P' I CO' ''l, pr.pun 19var...",.',' Portugisisk fisk.,...,120 '" "Il... " 5, 19 6,20 _,Kveite,1:...".14,40. Følgende priser 'noteres: Torsk 1...,,4,&3 550 Fra England ankom lil Altonaet Nyfundlandsfisk. ';... Esc " IL..., ,81 dampskib med ca140iooo pund fersk Labradorfisk " Sei... " 4,14 4,55 brisling, som' opnaadde fra.iib.oo Portugisisk fisk..." I Rødspætter 1.. " 6,05 8,00 til 6.00 'pr. pund; og fra Sverige an Op o rto : Klipfiskbeholdning, her Pigvar ,...,,18,4028,00 kom 100'kasser c brisling,' som blev anslaae,sidag til: ' Kveite Il... ",,,17,90c:L8,70,,. solgt til omkring"./1;( 5OO pr i pund.', I samme uke ankom til Geeste Britisk fisk tons. munde fiskemarked 53 trawlere og Saltsildmarkedet. Følgende priser noteres for denne loggere med tilsammen I ukens løp ankom kunca 1500 vare: pund. Tilførslerne var litt større ' norsk sild.. ' Storfisk.. ;... ;.... : Esc Middel::;... ; " end'i den foregaaendeuke; mendog Smaafisk " ikke tilstrækkelige.ogsaa i Geeste,mlinde gjør kulmangelen sig gjældenre og ttawlernemaa ligge ukemarkttdsbrt'ungrln. o. vis uvirksomme. Av de ankomne fartøier kom 2,Fra Norges fiskeriagent i Tysk trawlere fra. Island med land; Johan Reusch,datert Ham,burg pu]]d gjennemsnitlig pund. 30 desember trawlere og loggere kom fra I uken fra 17 til 24, ds. ankom til Nordsjøen med tilsammen 1! Cuxhaven fiskemarked kun 6 Nord pund, gjennemsnitlig kun ca sjøtrawlere og 2 loggere, desforuten pund. Fra Holland ankom 9225' ankom en lastedamper med fersk pund fersk sild som opnaade./tt sild. Auktionen blev kun tilført 3.70 pr.. pund. Fra Cuxhaven ankom pund fersk, engelsk pund. sild, M:arkedet var forretningsløst Det tyske sildefiske er nu 'avsluttetog fangsten var, ' sammenlignet med de tidligere aar som 'følger: ' kantjes med 641loggere » '»' » ». 256 Fiskeflaatens størrelse var: loggere 1920., ',: 197' 1914 ' ;. '262

6 6 _ UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK flskerlbedrift FRA FISKERIDIREKTØREN 4 januar 1922 tdtgrmmtr Satts il dmarked et. Opslag 1. 31/12: Fiskeriagent Reusch, Ham burg, telegraferer 30 desember: Uketilførsel tønder norsk saltsild, markedet forretningsløst. Opslag 1. 2/1: 'Fiskertagent 'Relisch Hamburg, telegraferer 31 desember: Ham burg beholdning saltsild ca tønder skotsk og engelsk, 8300 aarsfanget norsk,4650 fjorfanget norsk, tilsammen omkring tønder.. Importen av fisk til Kina. Dansk Fiskeriblad skriver: Fisk er fra gammel tid et av de : vigtigste l evnedsmidler i Kina. Længe.n av den kinesiske kyst er, naar,_ bgter og indskjæringer ikke medregnes, 2250 mil, og den frem byder en række fortræffelige pladser til utøvelse av fiskeriet. Som følge derav sta ar fiskeriet ogsaa paa et høit trin, saavel i henseende til utnyttelsen av de fiskearter, der kan tjene til menneskelig næring, som med hensyn til fangstmetoderne. Paa grund av de særlige forhold paa det kinesiske levnedsmiddelmarked kn kun billige fødevarer finde avsætning. Allerede av den grund kan der neppe være tale om import av fiskeriprodukt fra fjernere liggende lande. I den henseende kan høiest nævnes: Laks, der indføres fra Amurfloden, og saltet sild i ringe omfang fra de nordamerikanske PacifikhaVllJe. Den fremmede befolkning i Kina forbruker ganske vist nogenfiskekonserves i daaser, men statistiske angivelser over importen herav findes ikke. Iøvrig stammer de til Kina indførte fisk og fiskeri produkter fra nabolandene, hvorfra de ofte indføres i fortræffelig kvalite.t og avpasset efter kinesisk smak. I aaret 1919 indførtes pikuls (d. v. s tons) til værdi av dollars. Herav stammede pikuls fra Hongkong, pikuls fra Japan (med Formosa), pikuls fra Macao, pikuls fra russiske Pacifikhavne og pikuls fra Korea. Fiskeindustrien paa Pacifikkysten. Dansk Fiskeriblad skriver: Under krigsaarenes abnormt store efterspørsel efter konserverede fødemidler tok fangsten og henkok hurtig tømt, saa de kan være klar ningen av laks i Alaska, Washing til at motta næste aars fangst. ton og Oregon et mægtigt opsving, Størstedelen av fisken er sendt i likesom der i Kalifornien anlagdes konsignation, men menes dette ikke en mængde konservesfabrikker for at ville formindske fiskeeksporthenkokning av sardiner og tunfisk, industriens gunstige stilling, da den og en række ældre fabrikker utvi meste fisk vil bli betalt i slutningen dedes. I løpet av 1920 er denne av januar maaned 'og endel allerede industri blit ramt av et voldsmt tili slutningen av indeværendeaar.. bakeslag. Europa svigtet som kjø I Nyfundland mener man, at fisk per, og hjemmemarkedet er ikke vil bli sjelden vare henimot paaske villig til at opta forøkede kvanta av tider og antar man, t prsernevi1 henkokt laks og anden fisk. Pro stige. ;>?Nyfundland Trade Review duktion av henkokt laks formind fremholder, at hvad angaar Nyfund;;' skedes fra 6.4 mill. kasser (il 48 lands eksport av fisk og forbindels, lpunds daaser) i 1919 til 5 mill. i med fremillede markeder, maa foi Ved aarsskiftet laa ikke alene holdene siges at være ideelle.: Der; fangsten i 1920, men 'ogsaa en del til kommer, siger bladet, at: HalietF av produktionen fra 1919 usolgt nu er kommet i,markedet efter fisk hen, og iaar er kun et mindretal av og man haaper, at enhver fare for fabrikkerne i virksomhet, mens ophopning av Labradorfisk vil for: man ved hjælp av reklame i stor svinde. stil prøver paa at forøke forbruket indenfor De Forenede Stater og derved realisere en del av de mægtige lagre. For det økonomiske liv i Seattle, der ubestridt er centrum i»8almon Pack industrien, og hvor store kapitaler direkte eller indirekte er bundet i den, har denne krisetilstand derfor hat den største betydning. Nyfundland. Indberetning fra generalkonsulatet i Montreal til Utenriksdepartementet, datert 1 desember 1921: I Nyfundland er man forbauset over hvor fast det europæiske marked for fisk holder sig. Der var fra flere hold ventet, at de store skibninger av fisk i oktober og november ville lede til at markedet blev overfyldt og at priserne som følge derav vilde falde, særlig paa Labradorfisk, hvorav uforholdsmæssig store mængder blev sendt i løpet av 23 uker med store dampskibe. Dette har imidlertid ikke holdt stik. Noget prisfald er ikke indtruffet. Eksportfortjenesten, om ikke særlig stor, er dog sikker og forholdene er saaledes fuldstændig i motsætning til hvad de var ifjor. Man fremholder ogsaa den store fordel det har at lagrene i Nyfundland blir Kanadas indførsel og utførsel av fiskeprodukter. Generalkonsulatet i Montreal meddeler med den officielle kanadiske fiskeristatistik som kilde: V ærdien av fisk _ og fiskeproduk ter im_porter! til Kanada i budgetaaret 1/ til 31/ opgik til $ , mens værdien av den eksporterede fisk_ og de eksporterte fiskeprodukter var $ Dette viser en økning i værdien av importen av omhandlede.. pro dukter paa $ , sa!llmeniignet med f9rgaynq.e aar Qg en. neq;, gang i værdien av eksporth $ Paa.:' Kanadisk hvalfangst, fiskeoljeproduktion. m1v' i Ifølge den officielle kanadiske fiskestatistik er der i 1920 fangef 49Hhval. Der er utvundet gal. olje til en værdi av $ Produktionen av fiskeolje utgjør gal. til en værdi av $ Videre er produceret 580 ton fiskegjødning til en værdi av $ og 462 ton fiskeben til en værdi av $ 3579.

7 ToJdsteder Fetsild VaarsilJl log skaaretl' Storsild sild, norgtsuttørstl a, nsktrodulutr fra 1 januar til 14 dtstmbtr 1911 og iukn,. som tndtt 14 dtstmbtr. Nordsj.esild Brisling Kristiania Kristiansand Egersund Stavanger '.. Islandssild Klipfisk, norsk Klipflsk, islandsk etc. RUndflsk Rotskjær Sei Hyse, I: Anden rund", iprfisk ) Rogn D.m. tran R.m. tran Blank Brun blank tdr; Brun Haakjærr. tdr,. ::I!::... e.o '" l.:> M V Va An 711 Kopervik Haugesund Bergen Florø.... 3' Aalesund , Molde Kristiansund Trundhjem Bodø Svolvær Narvik , Tromsø Hammerfest Vardø Vadsø... 3 Andre... l 004 : , ] I ' ' , l' 908 Ialt Z'I, I ' I I uken ' \ I,.; I 30 I Toldsteder istiania... 'istiansand.. 'ersund... avanger... lpervik... lugesund... rgen... )rø... lesund... Ilde... istiansund. )ndhjem... dø... olvær..... rvik...,... )msø... mmerfest.. rdø... dsø... o<... dre... Ialt '" I uker. Hærdet hvalolje, 827 ' 827 ' Hvaltran , 4391 '' Sæl;' Bottl tran nosetran Sildetran Mr ' , , r02' Sild, fersk,ks; Sild, Makrei, Makrei. Laks, rakt saltet fersk fersk , , : ' , l ,'o Fisk, Levende Anden Hummer saltet Fisk, Sildemel: Fiske Sælsklnd Hermetik aal fersk fisk saltet guano, stk. i fartei i,, ' ; , ' c< , ' '., , :860r64;3' 5.246, '4 2,200 ' 14..L , c: O O ril r en m '"Il Z en I æ ;:tl t;1j ;:tl '"X2 Ui m 6 'f 0' 91

8 8 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 4 januar 1922 Kanadisk fisketilvirkning Hermetikfabrikker m. v. Generalkonsulatet i Montreal indberetter paa grundlag av den officieue kanadiske fiskeristatistik : Av de 940 foretgender, som var i virksomhet i 1920, blev 48 drevet av enkelte personer, 204 av interessentselskaper, 248 avkomrnanditselskaper og 7 av kooperative selskaper. Inddelingen av disse selskaper efter det antal personer de benyttet, viser at 655 beskjæftiget flere end 5 personer, mens 222 be bedrifters produktion var mindre end $ 5000,164 bedrifter hadde en produktion paa meuem $ 5000 og $ ,.176 paa mellem $ og $ , 126 paa mellem $ og $ og endelig hadde 111 bedrifter en produktion, hvis værdi oversteg $ Kanadas fiskerier. p ræ m i er. Generalkonsulatet i Montreal indskjæftiget under 5 personer og 63 beretter følgende: blev i 1920 drevet av eierne selv Overensstemmende med bestemuten leiet hjælp. melserne i»)an Art to eneourage the Antallet av funktionærer og arbei development of the Sea Fisheries dere i disse foretagender opgik i and the Building of Fishing Ves 1920 til 18499, hvis samlede ind sels«, blir en sum paa indtil tægt var $ 4 S Av nævnte an $ aarlig utbetalt fiskerne. i tal var 651 funktionærer med en de østlige provinser som præmier. indtægt av $ dag Prærnierne fordeles ifølge bestemarbeidere med samlet fortjeneste meiser fastsat fra tid til anden av $ og 4711 arbeidet paa ak generalguvernøren i statsraad. kord og had9e som indtægt ialt For aaret 1920' foregik utbetalin $ gen paa følgende grundlag: I _ britisk Kolumbia er størstepar Til eierne av skibe berettiget til ten av arbeiderne i fiskehermetik at motta præmie, $ 1 pr. registerton, fabrikkerne betalt paa en spedel dog ikke overstigende $ SO pr. skib. maate, idet fabrikanten betaler Til eiere av baater som ikke maaforskjellige akkordovertagere efter ler mindre i længde end 13 fot (kjømængden av den nedlagte fisk. len) $ 1 pr. baat. Disse akkordovertagere engagerer Til mandskaperne paa skibene selv og betaler selv arbeiderne. $ 7.60 pr. mand. Til mandskapet i V ær die il a v r a a sto f f er: baatene $ 6.10 pr. mand. Den samlede værdi av raastoffer 9671 krav paa præmiemouokes benyttet ved tilberedning og ned og 9664 blev utbetalt. I 1919 motlægning av fisk var $ tokes krav paa præmie og og fremkom saaledes: Fisken $ blev utbetalt , salt $ , beholdere For 1920 var det samlede utbe $ og andre materialer talte beløp $ ' fordelt som $ følger: V æ r.cl i e TI.a vp l' o d li k ten e: Til 612 skibe og deres besætnin V ærdien av de produkter som frem ger $ og til 9052 baater og sthledes av de bedrifter, som be deres besætninger $ skjæftiget sig med tilberedning og nedlægning av fisk anslaaes til $ 30 goo 147. Heri indgaar fisk nedlagt i æsker, tørret og røket med $ og fisk solgt i fersk med $ I nd cl e l ing en a v bed r i f t,e n 'e e f ter El t ør r e Ise il a v der esp rod uk t i on: Av statistikken fremgaar, at værdien av 363 K li r S li O ter i ri g e r. London 30 dsember Wien øst. kr. Warsehau polske ill. Buenos _Aires 43i pence pr. dols. Rio de Janeiro 7 13 '1:32 pence pr. mils. Meksiko 27lj2 pence pr. dols. Lissabon pence pr. eseu. Vegtenheter ved prisnoteringer for klipfisl<. Følgende vegtenheter benyttes ved prisnoteringerne for klipfisk paa de forskjellige markeder: Spanien: Bilbao pr. kvintal.... a 50 Santander :.50 Barcelona 40 Cartagena 50 Malaga 50 Tarragona 40 Portugal: Lissabon 60. " Oporto 60 Italien..._... ".. )) 100 Havana pr. helkasse.... " 45 Rio de Janeiro..,. " 58 Buneos Aires 45 Nyfundlando»Trade Review«, St. John's skriver den 17 desember f. a.: Torsketran: Markedet er vedvarende livløst og nogen snarlig bed ring ventes ikke. Beholdningerne begynder at bli smaa, idet der i de' sidste tre maaneder stadig er but sendt konsignationer med de regulære fragtbaater til NewYork og, Boston, hvilke har betinget priser. det maa ha bragt ekspo'ftørerne megen liten fortjeneste i forhold til_ de Hl producenterne betalte priser og de nuværende noteringer i De forenede Stater. I denne uke blev der sendt gallons til Ne\v York Torskelevertran: Fortiden gjøres der ingen forretning i torskelever. tran, men det antages, at efterspør. selen vil bli bedre i det nye aar. Skulde dette ikke holde stik, vil der, bli svært faa av dø lokale trandam. peder som vil delta i tilvirkningen av tran kommende vaar, idet den nuværende pris 40 eents dækker paa langt nær produktionsomkostningerne. De amerikanske kjøpere venter norsk fiske. Staten Fiskeriforsøksstation i Bergen analyserer, undersøker og gir veiledning vd tilvirkning av fiskeriprodukter. Ved efterlryk av disse meddelelser maa "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs Boktrykkeri og N. Nilssen & Søn.