Sámedikki vuođđonjuolggadusaid, 2-3 a mielde Sámediggeráđi politihkalaš álggahanjulggaštus

Transkript

1 Sámedikki vuođđonjuolggadusaid, 2-3 a mielde Sámediggeráđi politihkalaš álggahanjulggaštus Sámedikki eanetlogu politihkalaš geađgejuolgi áigodahkii Gaskal Bargiidbellodaga, Árja, Nordkalottfolket, Sámi mátta Norggas ja Åarjel-Saemiej Gïelh. Dát dokumeanta lea boahttevaš njealji jagi ovttasbarggu politihkalaš vuođđun dáid bellodagaid/listtaid gaskka Sámedikkis. Ovttasbargobealit áigot bargat dan ala ahte servodagas lea dásseárvu ja ovttalágan vejolašvuođat buot olbmuide beroškeahttá sohkabealis, sojus, oskkus dahje kultuvrralaš dahje sosiálalaš duogážis. Min árvooaidnu vuođđuduvvo rievttalašvuhtii ja oktavuhtii. Bealit fievrridit dakkár sámepolitihka mii vuođđuduvvo guđet guimmiideamet árvvus atnimii ja dássárvui sámiid, dážaid, kvenaid ja eará olmmošjoavkkuid gaskka. Mii háliidit bidjat guovddážii ovttasdoaibmama ja ovttasbarggu sámi servodagas. Mii dáhttut ásahit Verdde-prošeavtta ja oainnusin dahkat dan ahte sámi boarrásat leat dehálaš resursa ja man oktavuođas sin eallinvásáhusat ja máhtolašvuohta leat deaŧalaččat nákkuid čoavdimii rittu ja siseatnama olbmuid gaskka, ja boazosámiid ja eará sámiid gaskka. Buot servodatsurggiin, eallimis geahtus gitta hávdái, galgat mii bidjat guovddážii ovttaskas olbmo dárbbu ja sin árgabeaieallima sin lagašguovlluin. Min bajimuš ulbmilin lea nana Sámediggi masa olbmuin lea luohttámuš. Mii háliidit eanet rahpaset, geavaheaddjiáddjás ja siskkildeaddji Sámedikki, Sámediggi mii lea álbmoga várás. Mii háliidit ovddidit Sámedikki buoret gaskaoapmin sámi álbmogii gávpogiin ja giliin. Mii áigut váikkuhit dan ahte nággodássi sierra sámi beroštusaid gaskka unniduvvo dakkár arenaid ásaheami bokte mat sáhttet buvttihit eanet áddejumi ja buoret gulahallama servodagas. Min politihkka galgá vuolgit min sierra kultuvrras, min oktasašárvvuin ja vuođđooainnus, ja min historjjálaš gullevašvuođas árbevirolaš sámi ássanguovlluide. Kultuvrra dáin guovlluin lea garrasit báidnán sámi ássan, earret eará dan vuogi bokte movt mii ávkkástallat luondduin. Mis lea beroštupmi das ahte sámi kultuvra galgá viidáset ovddiduvvot sámiid iežaset eavttuid vuođul. Mii dovddastit ahte máttasámi ja mearrasámi guovlluin lea eará hástalusat go ollu dain eará sámi guovlluin. Sámi kultuvra galgá leat oidnosis stuorra servodagas, ja danne áigut bargat dan ala ahte almmolaš dieđut sámiid birra nannejuvvojit. Buot sámit galget dovdat iežaset oadjebassan iežaset identitehtain. Mii háliidit bidjat eanet guovddážii sámi árvvuid Sámedikki politihkas. Árbediehtu ja boarrásiid sajádat min servodagas ferte nannejuvvot ja gozihuvvot buot dásiin. Buot sámiin ii leat sámegiella eatnigiellan. Sámi kulturbargu galgá maiddái heivehuvvot dán jovkui, ja dainna galgá meannuduvvot dássásaččat ealáhus-, servodat- ja kulturáššiin. Sámediggi lea áidna ovddastuslaš álbmotválljen orgána sámi álbmoga várás Norggas. Sámediggi lea dat orgána mii ovddasta sámiid nationálaččat ja riikkaidgaskasaččat.

2 Sámediggi galgá ovddidit dakkár politihka mii lea ávkin buohkaide sámi servodagas. Dát gáibida ahte Sámedikkis lea duohta váikkuhanfápmu buot surggiin mat leat deaŧalaččat sámi servodaga ovddideapmái. Danne áigut mii álgit vuđolaččat geahčadit Sámedikki politihkalaš ja hálddahuslaš organiserema dainna áigumušain ahte vejolaččat beavttálmahttit dan ja dieinna lágiin sihkkarastit eanet resurssaid doaibmabijuide olbmuid várás. Mii áigut buoret ovttasbarggu gielddaiguin ja fylkkagielddaiguin. Mii áigut vuoruhit álbmotčoahkkimiid ja eará gulahallanvugiid sámi álbmogiin. Mii áigut maiddái evalueret Sámedikki nuoraidpolitihkalaš organiserema dainna ulbmilin ahte gulahallan sámi nuoraiguin buoriduvvo. Mii áigut nannet rekrutterema Sámedikki jienastuslohkui, erenoamážit nissonolbmuid ja nuoraid gaskkas. Mii áigut bargat dan ala ahte gielddat ásahit almmolaš sámi mánáidgárddiid dahje ossodagaid, nu ahte buot mánát beroškeahttá fuolaheddjiid gullevašvuođas politihkalaš bellodahkii dahje kulturorganisašuvdnii, galget sáhttit oažžut mánáidgárdesaji. Mii áigut fievrridit dakkár politihka mii sihkkarastá sámi sisdoalu sihke skuvlaastoáiggeortnegis ja kulturskuvllain. Mii áigut bargat dan ala ahte fállojuvvo individuála oahpahus sámegielas ja sámegillii buot sámi mánáide vuođđo- ja joatkkaskuvllain, beroškeahttá orrunsajis. Máhttu ja gelbbolašvuohta lea juohke servodaga vuođđu. Danne ferte oktilaččat ovddidit sámi gelbbolašvuođa ja doarvái oahpponeavvuid vai sámi servodaga dárbbut ollašuhttojuvvojit. Mii áigut árjjalaččat searvat ovttasbargui guoskevaš eiseválddiiguin vái sámi mánáide ja nuoraide láhččojuvvojit vejolašvuođat oahppamii. Mii áigut duddjot oahppovuogádaga mii addá buot sámi mánáide, nuoraide ja rávesolbmuide oahppanarenaid gos giella ja kultuvra ovddiduvvo viidáseappot. Norgga oahppovuogádat galgá lágidit oahpahusa sámi servodagaid, gielaid ja kultuvrra birra vai servodagas buorrána áddejupmi guhtet guoibmámet kultuvrraid birra. Mii áigut bargat dan ala ahte daid sámi mánáid ja nuoraid hospiterenortnet nannejuvvo, geat ásset sámegiela hálddašanguovllu olggobealde. Mii áigut viidáseappot bargat dan ala ahte buorebut láhččojuvvojit lotnolas hospiterenortnegat mánáid ja nuoraid várás mat ásset iešguđet sámi giellaguovlluin. Kulturdoaimmat mearkkašit ollu ássamii. Daid bokte duddjojuvvo gullevašvuohta, čálgu ja eallinárvu. Mii áigut nannet ja ovddidit kulturvuđot ealáhusaid, ja lasihit kulturbargosajiid sámi guovlluin ja gávpogiin. Mii áigut deattuhit sámi girjjálašvuođa buvttadeami nannema, ja erenoamážit sámegielat čáppagirjjálašvuođa ja erenaomážit deattuhit čáppagirjjálašvuođa mánáid várás. Mii áigut addit sámi dáiddáriidda ja kulturdoaimmaheaddjiide buoret rámmaeavttuid, vai eanebuidda sáhttá dáidda ja girječállin leat birgejupmin. Mii áigut viidáseappot bargat deaivvadansajiid ja kulturásahusaid huksemiin sámi guovlluide. Dán válgaáigodagas áigut duohtandahkat nationála sámi dáiddamusea Kárášjohkii, nationála lávddi Beaivváš Sámi Teáhterii, ja Várdobáiki sámi guovddáža. Mii áigut nannet Åarjelhsaemiejen Teatere ja addit dasa buoret ovdánanvejolašvuođaid. Mii áigut sihkkarastit ekonomalaš vuođu sámi filbmaguovddážii Guovdageainnus. Sámi valáštallan lea dehálaš kulturgaskkusteaddji rastá riikarájiid. Danne mii háliidit addit valáštallamii dohkálaš rámmaeavttuid ja ovdánahttinvejolašvuođaid. Mii áigut sámi

3 valáštalliide heivehit rámmaeavttuid maid vuođul sáhttet oassálastit sihke riikka siste ja riikkaidgaskasaččat. Mii áigut joatkit bargguin movttiidahttit nuorra sámiid áŋgiruššat alla dási valáštallamiin, nannedettiin gulahallama gaskal Sámedikki ja sámi valáštallanservviid ja organisašuvnnaid, ja ovttasráđiid singuin ovddidit movttiidahttindoaimmaid sámi valáštallansearaide. Mii áigut váikkuhit sámi mediafálaldaga nannema sihke báikkálaččat, regiovnnalaččat ja nationálalaččat. Earenoamážit mánáid-tv fálaldaga smávimus mánáide ja dokumentáraprográmmaid radios ja TV:s. Mii áigut bargat dan ala ahte mediafálaldat bures vuhtiiválddášii davvi-, julev- ja lullisámi giellaguovlluid, ja ahte maiddái dárogielat sámiide fállojuvvo dohkálaš mediafálaldat. Mii áigut veahkkin sihkkarastit buori doaibmavuođu ásahuvvon sámi deaivvadanbáikkiide, nu go sámi viessu Oslos. Mii oaidnit maiddái dárbbu sullásaš deaivvadanbáikkiide ja oktasaš kulturarenaide stuorát gávpogiin, nugo Troanddimis ja Romssas. Sámegiella lea min máttuid skeaŋka midjiide, dat lea árbi maid mii leat geatnegahtton várjalit ja fievrridit viidáseappott. Sámegielaid eksisteansavuoigatvuohta lea vuođđuduvvon láhkamearrádusain ja mihttomeriin buot dásiin servodagas ja riikkaidgaskasaččat. Mii áigut čalmmustahttit ahte olu sámi gielat/suopmanat leat áitojuvvon ja ahte dat dárbbašit earenoamáš doaibmabijuid jus galget seailut. Mii áigut álggahit earenoamáš doaibmabijuid nugo rávesolbmuidoahpahusa, stipeandaortnegiid, giellamovttiideami mánáidgárddiin ja oahpaheaddjeoahpahusa, sihkkarastin dihte gielaid viidásit eksisteanssa. Mii áigut lasihit ja beavttálmahttit sámi oahpponeavvobuvttadeami. Lullisámegiella lea earenoamáš váttis dilis. Stáhta juolludeamit mat galget gokčat suohkaniid ja fylkasuohkaniid guovttegielalašvuođa lassigoluid, fertejit lasihuvvot. Ja min mielas lea dehálaš ahte juolludeamit mielddisbuktet eanet sámegielgeavaheami. Vuođđo- ja joatkkaskuvlla giellaoahpahusa refušuvdnamearit fertejit dárkilastojuvvot, vai máksomearit govččašedje duohta goluid. Mii áigut ođđasit organiseret ja nannet sámi giellabargguid dan bokte ahte ásahahttit iehčanas nationála sámi giellaráđi. Mii áigut bargat dan guvlui ahte fállojuvvošii oahpahus davvi-, julev-, bihtán- ja lullisámegielas olggobealde sámelága giellahálddašanguovllu. Mii áigut nannet fágaolbmuid rekruterema sámegiela ja kulturmáhtu fágasurggiin, ja okta doaibmabidju maid mii deattuhit olahan dihte dan, lea vejolašvuohta oažžut lávdaduvvon oahppofálaldaga. Mii áigut váikkuhit dan ahte Sámi allaskuvla ovddiduvvošii davviriikkalaš sámi dieđalaš allaskuvlan, ja viidáseappot álgoálbmotuniversitehtan. Mii áigut váikkuhit dan ahte julev-, bihtán- ja lullisámegiella deattuhuvvojit allaskuvllain ja universitehtain. Mii áigut bargagoahtit sámegiela hálddašanguovllu viiddidemiin, ja áigut geahččalit váikkuhit ahte gávpotsuohkanat besset searvat hálddašanguvlui. Mii áigut geahččalit ásahahttit eanet almmolaš giella- ja kulturguovddážiid. Sámi mánáid vuoigatvuođat fertejit earenoamážit deattuhuvvot Sámedikkis boahtte njealji jagis. Sámi mánáin geat leat mánáidsuodjalusa fuolahusas, lea riekti geavahit iežaset eatnigiela ja bisuhit iežaset kultuvrra. Eanet pedagogalaš veahkkeneavvut mat movttiidahttet buoret oahppamii ja nannejit sámegiela ruovttuin, mánáidgárddiin ja skuvllain, fertejit ovddiduvvot. Mii áigut bargat dan guvlui ahte buot nationála oahpahusásahusain lea ovddasvástádus buoridit ipmárdusa sámi kultuvrra, giela ja servodateallima birra sin

4 oahppofálaldagain. Mii áigut oččodišgoahtit sámi kulturipmárdusa bákkolaš oassin oahpaheaddjeoahpus. Mii áigut sámi rávesolbmuide geat eai hálddaš sámegiela, geahččalit láhčit dilálašvuođaid nu ahte besset háhkat dárbbašlaš vuođđomáhtu relevánta oahpahusa bokte. Mii áigut bargat dan ala ahte vuoras sápmelaččaid máhttu dohkkehuvvo ja čalmmustahttojuvvo, ávkkástaladettiin sin eanet oahpaheaddjedoaimmain. Mii áigut bargat dan ala ahte sámi guovlluid giliskuvllat bisuhuvvojit, vuoruhuvvojit ja ahte daidda sihkkarasto einnostahtti ekonomiija stáhtalaš doarjjaortnegiid bokte, go dát skuvllat leat dehálaččat sámi giliid ássama bisuheapmái. Mii áigut bargat dan ala ahte báikkálaš olbmot oččošedje nannoset váikkuhanfámu resurssaid geavaheamis eatnamiid ja čáziid regionála ja báikkálaš hálddašeami bokte. Mii áigut geahččalit oččodit prinsihppan ahte lagasvuohta addá vuoigatvuođa, beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas. Mii áigut nannet giliservodagaid ja čoahkkebáikkiid riektevuođu, vai báikkálaš olbmot besset viežžat iežaset birgenlági iežaset árbevirolaš ávkkástallanguovlluin. Mii áigut váikkuhit dan ahte Sámediggi ovddidivččii politihka mii sihkkarastá riektesuodjalusa sámi meahcásteddjiide, vai árbevirolaš ávkkástallan ja luondduresurssaid viežžan, nugo giđđalodden, sáhttet fievrriduvvot ođđa sámi buolvvaide. Mii áigut geahččalit oažžut eanet beroštumi daidda vejolašvuođaide mat gávdnojit sáivačáhceguollebivddu árvoháhkamis, earret eará ahte ásahuvvošii vuostáiváldinrusttet sáivačáhceguliid váste. Lullisámi guovllus áigut bargat dan ala ahte sidjiide geat gullet muhtun sijte siidii, sihkkarastojuvvojit vuoigatvuođat viežžat luondduriggodagaid sin árbevirolaš ávkkástallanguovlluin. Mii háliidit ahte Sámediggi galggašii leat nanu eaktolágideaddji ealáhuspolitihkas. Danne mii áigut bargat dan ala ahte Sámedikkis galgá leat guovddáš rolla ealáhusšiehtadallamiin. Mii áigut bargat dan ala ahte sihkkarastit positiiva ovdáneami nuortasámi servodahkii ja váikkuhit ahte nuortalaččaid ovttasbargu rastá riikarájiid sáhttá ovdánahttojuvvot ain viidáseappot. Mii áigut váikkuhit dan ahte huksejuvvošedje nanu ja ealli báikkálašservodagat máŋggabealat ealáhusaiguin main vuođđun leat ođđaáigásaš teknologalaš čovdosat ja mat vuhtiiváldet árbevirolaš resursaávkkástallama. Mii áigut váikkuhit dan ahte min resurssat galget buktit báikkálaš oalgeváikkuhusaid, ja ahte árvvut galget hábmejuvvot doppe gos olbmot orrot. Mii áigut bargat dan ala ahte Sámediggi livččii aktiivvalaččat mielde ođđabuvttademiin ja ođđahutkamiin, ja ahte váikkuhivččii máŋggabealat ja ođđaáigásaš ealáhusaid ceggema geasuheaddji bargosajiiguin. Mii háliidit earenoamážit čalmmustahttit nuoraid ja nissonolbmuid. Mii áigut váikkuhit dan ahte rekruteren vuoruhuvvo, earenoamážit meahcástan- ja lotnolasealáhusain. Mii áigut bargat dan ala ahte mohtorjohtalusláhka meahcis ja čázádagain heivehuvvo sámi diliide, dainna lágiin ahte dat vuhtiiváldá ja dohkkeha sin geat barget meahcce- ja lotnolasealáhusaiguin. Mii áigut bargat dan ala ahte kulturvuđot ávkkástallan suodjaluvvo lága bokte bargat ja ovddidit meahcceávkkástallama maiddái ođđaáigásaš veahkkeneavvuid

5 geavahemiin. Mii áigut bargat dan ala ahte gielddaid iešstivrenriekti mohtorjohtalusas meahcis doalahuvvo ja nannejuvvo dan ođđa mohtorjohtaluslágas. Finnmárkkuopmodat (FeFo) galgá hálddašit eatnamiid buoremusat ávkin Finnmárkku álbmogii, ja erenoamážit sámi beroštusaid ektui, dakkár prinsihpaid vuođul nugo dásseárvu, rabasvuohta ja dássedettolaš čovdosat. Mii áigut bargat dan ala ahte FeFos lea dakkár hálddašeapmi mii deattuha luonddu ja luondduriggodagaid árbevirolaš ávkkástallama, ja dieinna lágiin sihkkarastá dan eallinkvalitehta maid luondduin ávkkástallan addá ovttaskas olbmui. Mii áigut bargat dan ala ahte Sámediggi ovttasráđiid Finnmárkku fylkkagielddain geahččala ovddidit čohkkejeaddji hálddašanpolitihka resurssaid várás FeFo eatnamiin buoremusat ávkin Finnmárkku álbmogii. Mii áigut bargat dan ala ahte FeFo, ovttasráđiid gielddaiguin ja fylkkagielddain, váldá ovddasvástádusa dan sihkkarastimis ahte meahcci gullá buot fylkka ássiide ja vai árbevirolaš johttingeainnut máđasadnojuvvojit. Riddo- ja vuotnadorski gođđanbáikkiin ii oaččo leat guollebiebmandoaibma. Vuolggasajis galgá buot guollebiebman čađahuvvot ekologalaš prinsihpaid mielde. Muhtun referánsavuonat fertejit suodjaluvvot guollebiebmamis vai guollenálit sihkkarastojuvvojit. Mii áigut bargat dan ala ahte guolástus- ja mearraávkkástallanealáhus livččii ceavzilis, ekologalaš ja gánnáhahtti, ja áigut erenoamážit deattuhit vuotnabivdiid rivttiid sihkkarastima sámi guovlluin. Sámediggi galgá čuovvolit Riddoguolástuslávdegotti árvalusa. Erenoamážit lea dehálaš njulget dan eahperievtti, mii lea dahkkojuvvon mearrasámi álbmoga ektui, earret eará dainna lágiin ahte vuotnabivdiid bivdovuoigatvuohta čadnojuvvo lágas. Mearraluossabivddu riektevuođđu ferte sihkkarastojuvvot, ja dakkár bivdu ii galgga konsešuvdnageatnegahttojuvvot. Gonagasreappáid ja njurjuid bivdima ferte lasihit, ja báikkálaš guolásteddjiin geaidda dát nálit čuhcet, galgá leat eavttutkeahtes vuoigatvuohta searvat bivdui. Mii bidjat vuođđun ollislaš meahcceealáhuspolitihka. Mii áigut váikkuhit dan ahte boazodoallu joatká ekonomalaččat, ekologalaččat ja kultuvrralaččat ceavzilis ealáhussan. Mii áigut gozihit ja sihkkarastit boazodoalu ja eará sámi meahcceealáhusaid kultuvrra, boares vieruid ja árbevuoigatvuođaid dehálaš faktuvran hálddašeami ja láhkaaddima siskkobealde. Boazodoallu ja eará meahcceealáhusat mas lea mielde maiddái šibitdoallu, galget meannuduvvot dássásaš ealáhussan. Mii áigut leat mielde váikkuheamen boazodoallopolitihka mii váldá vuhtii iešguđege doaibmavugiid riikka iešguđege osiin. Mii áigut fievrridit dakkár boazodoallopolitihka mii láhčá árjjalaš juogadanpolitihka, mas guohtoneatnamiid dohkálaš hálddašeapmi lea guovddážis. Mii áigut bargat dan ala ahte boazodoallu oažžu seamma eavttuid go eará buohtastahtti ealáhusat vuoládusaide ja divadiidda investeremiid ja doaibmaruđaid oktavuođas. Mii áigut bargat dan ala ahte ásahuvvojit jierpmálaš sohkabuolvaortnegat ala váldima oktavuođas boazodoalus. Dárbu lea joatkit boazodoallolága ođasmahttinproseassain, mii háliidit ahte ollislaččat geahčaduvvo mot ođđa láhka váikkuha erenoamážit eará sámi beroštusaid ektui. Boazodoallolága mearrádusaid mat gusket máŋggageavat nákkuide ferte árvvoštallat, ja fertejit ásahuvvot heivvolaš nággočoavdinarenat dien lágan nákkuid várás.

6 Boazodoallu máttasámi guovllus lea hui sakka áitojuvvon, man oktavuođas areálalihkahallamat ja reguleremat uhkidit issorasat boazodolliid maid sii ieža eai nagot čoavdit. Mii áigut váikkuhit dan ahte boazodoalu guohtoneatnamat nannoseappot suddjejuvvojit. Dasto áigut váikkuhit dan ahte gávdnat čovdosiid maiguin sihkkarastojuvvo ealáhussii dieđiheapmi ođđa lihkahallamiid birra, vai sis livččii vejolašvuohta buktit vuosteákkaid dalle go lihkahallamat čuhcet boazodoalu beroštusaide. Boranávddit leat šaddan dađistaga eanet ja eanet giksin sihke boazodollui ja sávzadollui. Mii áigut bargat dan ala ahte norgalaš eiseválddit válddášedje duođas boranávdeproblematihka. Boranávdenálli ferte regulerejuvvot dakkár dássái ahte dat ii vaháguhtášii guođohanealáhusaid gánnáhahttivuođa ja leahkima. Vahágiid dahkki boraelliid njeaidima ferte beavttálmahttit ja dat galgá dahkkojuvvot almmolaččat bálkáhuvvon bivdoservviid bokte, ja buhtadusortnega bokte galget vahágat ollislaččat buhtaduvvot. Mii áigut bargat dan ala ahte Sámi vuoigatvuođalávdegotti II evttohus sierra kártenkomišuvnna ásaheami ektui guovlluide máttabealde Finnmárkku álggahuvvo johtilepmosit. Mii dáhttut ahte Sámediggi ja sámi báikegottit galget eanet nannejuvvot ođđa eanahálddašanorgánaid ásaheami bokte Norlánddas, Romssas ja máttasámi guovllus. Riektediliid kárten Finnmárkkus ja dan olggobealde ferte maiddái biddjot guoskat sámi ássanguvlui rittus ja vuonain, ja berrešii maiddái viiddiduvvot guoskat siskkáldas geavahanrievtti kártemii boazodoalus. Ealli gilážat dáhkidivčče buoremusat sámi kultuvrii ja gillii sihkkaris boahtteáiggi. Eanadoallu sámi guovlluin lea vuoruhuvvon suorgi nationálaččat ja guovlulaččat. Sámediggi galgá aktiivvalaččat bargat dan ala ahte doaba árktalaš eanadoallu heivehuvvošii hálddašeamis dusten dihte daid hástalusaid mat čatnasit riikkaidgaskasaš soahpamušaide ja boahtteáiggi doarjjaortnegiidda. Mii áigut bargat dan ala ahte ásahuvvošedje jierpmálaš ortnegat eanadoalus buolvamolsuma várás. Buot meahccedolliide galgá sihkkarastojuvvot árbeguovlluiguin ávkkástallan, kulturvuđot ávkkástallama oktavuođas. Dálonsámiid kulturvuđot ávkkástallan, maiddái borramušlasáhussan, lea dehálaš sihke kulturguoddin ja rekrutterenarenan boahtteáiggi ealáhusovddideapmái. Ferte láhčit diliid nu ahte kulturvuđot ávkkástallama sáhttá čađahit ođđaáigásaš veahkkeneavvuiguin. Mii áigut árjjalaččat sihke sihkkarastit báikegottiid olbmuid vejolašvuođaid kulturvuđot ávkkástallamii, ja seammás láhčit diliid ođđa bargosajiid háhkamii. Lotnolasealáhusaid árvoháhkanprográmma ferte nannet, go dat addá ođđa vejolašvuođaid ealáhusovddideapmái ja bargosajiide. Meahcce- ja lotnolasealáhusat fertejit oažžut buoret rámmaeavttuid. Mii áigut bargat dan ala ahte smávit lágan doaimmat oččošedje buriid ruhtadaneavttuid. Mátkeealáhusat lea okta áŋgiruššansuorgi nationálalaččat. Sámi luondu ja kultuvra sáhttá nie šaddat vel ain deaŧaleabbo oassin mátkeealáhusfálaldagain boahtteáiggis. Sámi mátkeealáhus sáhttá addit birrajagi bargosajiid, ja leat mielde sihkkarastimin ássama sámi guovlluin. Sámi mátkeealáhusovddideapmi galgá sihkkarastit ja nannet dáláš ealáhuseallima. Dehálaš lea ahte kultuvrra ja historjjá gaskkusteapmi mátkeealáhusaid oktavuođas lea eakti ja jáhkehahtti, dakkár etihkalaš dásis mii dávista sámi beroštusaide, norpmaide ja dábiide, ja boahtá sámi báikegottiide ávkin. Mii áigut bargat dan ala ahte sámi mátkeealáhus ovddiduvvo sámi

7 eavttuid vuođul, ja ahte fitnodagain mat vuvdet sámi kulturvásáhusaid, galgá leat sámi kulturprofiila. Mii áigut bargat dan ala ahte mátkeealáhusas ovddiduvvojit mekanismmat mat hehttejit olggobeali beroštusaid čuohcamis sámi kultuvrii. Duodji lea fága, kultuvra ja ealáhus. Sihkkarastin dihtii duoji boahtteáiggi mii áigut bargat dan ala ahte duoji ealáhusšiehtadus ovddiduvvo viidáseappot, láhčit dilálašvuođa ealáhushutkamii, duodjebagadallamii, oktasaš duodjelanjaid huksemii, oahpahalliortnega ásaheapmái ja duodjeoahpu čađaheapmái ja buoret gulahallamii duodjebirrasiiguin. Mii áigut váikkuhit dasa ahte ásahuvvojit eanet duodjelanjat, maiddái gávpogiidda. Bealit áigot váikkuhit dasa ahte duoji riektesuodjalus čielggaduvvo lagabui, ja ahte evttohuvvo láhkaaddi eiseválddiide ásahit láhkasuodjalusa duoji várás. Sámi dáidagis ja kultuvrras lea stuorra nationála ja riikkaidgaskasaš vuovdinvejolašvuohta, ja mii áigut bargat dan ala ahte lassána árvoháhkan dain ealáhusain ja fitnodagain, main lea sámi dáidda ja kultuvra oassin doaimmas. Mii vuhtiiváldit minerálalága nu mo Stuorradiggi lea mearridan. Mii atnit buorrin dakkár mineráladoaimma, mii mielddisbuktá báikkálaš árvoháhkama guhkit áiggi vuollái, ja mii fuolaha sámi beroštusaid. Mii áigut hábmet dakkár politihka mii fuolaha dán deastta. Mii áigut oččodit báikkálaš ja sámi váikkuheami dáidda proseassaide ovdalgo mineráladoaimmat álggahuvvojit vai sihkkarastojuvvo sihke sámi birgenláhki ja báikkálaš árvoháhkan. Gulahallama bokte minerálaealáhusain mii áigut sihkkarastit ahte eanet riidduid sáhttá čoavdit ovdal vejolaš mineráladoaimmaid, ja ahte váidudeaddji doaibmabijut váikkuhit dasa ahte árbevirolaš ealáhusat vahágahttojuvvojit nu uhccán go vejolaš. Mii áigut bargat dan ala ahte sihkkarastojuvvojit seamma riektedilit buot sápmelaččaide go lágat mineráladoaimmaid várás galget ođasmahttojuvvot dain guovlluin mat leat Finnmárkku máttabealde. Olles sámi álbmogis lea vuoigatvuohta oažžut ovttaárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusaid seamma dásis go álbmogis muđui. Mii áigut bargat dan ala ahte dakkár dearvvašvuođa- ja sosiálabálvalusat sihkkarastojuvvojit, mat leat heivehuvvon sámi álbmoga dárbbuide. Dearvvašvuođa- ja sosiálabargit miehtá riikka galget oažžut vejolašvuođa oahppat sámegiela ja sámi kulturáddejumi. Mii oaivvildit ahte vuoiŋŋalaš árvvut leat dehálaččat sámi identitehtii, sihke divššus ja fuolahusas, ja oassin iežamet eallinvuogis ja máilmmigovas. Mii háliidit ahte ollisteaddji ja árbevirolaš dálkkodanvuogit dohkkehuvvojit buorebut. Mii áigut bargat dan ala ahte dulkabálvalus sámegielagiid várás nannejuvvo, vai erenoamážit min boarrásat ožžot bálvalusaid dakkár bargiin mat hálddašit sámegiela. Danne mii háliidit ahte sámi dulkaoahppu álggahuvvo bistevaš oahppofálaldahkan. Mii áigut hábmet sámi boarrásiid- ja fuolahuspolitihka boahtte njealji jagis. Mii áigut sihkkarastit boarrásiidda oadjebas dili, ja láhčit vejolašvuođa dasa ahte ásahuvvojit sajit gos boarrásat ja nuorat besset deaivvadit vai árvvolaš árbedieđut sáhttet jotkojuvvot. Mii áigut bargat dan ala ahte sámi spesialistabálvalusat nannejuvvojit, erenoamážit lea dárbu nannet demens-joavkkuid, telemedisiinna, ja doarjjaapparáhta sámegielat buohcciid ja sin oapmahaččaid várás. Mii áigut bargat dan ala ahte galgá ásahuvvot kriminálafuolahus, mii lea heivehuvvon daidda sápmelaččaid dárbbuide geat leat giddagasas vai sii ožžot gutnálaš eallima giddagasas. Mii leat hui fuolastuvvan go sámi guovllut galget suodjaluvvot nu ahte báikkálaš geavaheapmi hehttejuvvo. Mii oaivvildit ahte ceavzilis geavaheapmi lea buoremus suodjalanvuohki. Juohkelágan suodjalus galgá čađahuvvot ovttasráđiid dáid báikegottiiguin,

8 maidda suodjalus guoská, ja sin mieđiheami vuođul. Go báikegoddi vuosttalda, de ii galgga suodjalus čađahuvvot. Sámediggái galgá addojuvvot čielgaset rolla suodjalanproseassain, ii dušše konsultašuvdnabeallin, muhto maiddái iehčanas eiseváldin. Mii háliidit ahte resurssat hálddašuvvojit ceavzilis vuogi mielde vai biologalaš šláddjivuohta fuolahuvvo. Dálkkádatrievdamat ja máilmmi liegganeapmi váikkuha davvi guovlluid birrasa. Mii áigut árjjalaččat bargat dan ala ahte vahágahtti luoitimat vuoliduvvojit ja bealit áigut álggahit doaibmabijuid mat eastadit dálkkádatrievdama negatiivva váikkuhusaid. Sámediggi galgá áŋgiruššat ahte álgoálbmogiid máhttu galgá biddjojuvvot vuođđun dálkkádatpolitihka mearrádusaide. Sámediggi galgá uhcidit birasvahágiid iežas doaimmas birasbeavttálmahttimiin ja Sámediggi galgá oččodit birassertifiserema. Mis galgá leat dakkár politihkka mii fuolaha sápmelaččaid oktasaš beroštusaid go geatnegahtti riikkaidgaskasaš šiehtadusat dahkkojuvvojit. Barentsovttasbargu ferte nannet sápmelaččaid vejolašvuođaid doaibmat oktan álbmogin riikkarájiid rastá dannego sápmelaččat ellet buot Barentsguovllu riikkain. Máttasámi guovllus lea hástalussan oččodit buori ovttasbarggu Ruoŧa beale sápmelaččaiguin. Dákkár ovttasbargu galgá jotkojuvvot ja nannejuvvot. Gássa- ja oljobuktagiid ja birasvahágahtti bázahasaid fievrrideapmi ja offshore doaimmat galget ollašuhttit garraseamos birasgáibádusaid. Etihkalaš standárddat mat ollašuhttet álbmotrievttálaš prinsihpaid, fertejit leat vuođđun daidda doaimmaide mat čađahuvvojit álgoálbmotguovlluin. Sápmelaččaid stáhtus riikkaidgaskasaš árktalaš ovttasbarggus ferte nannejuvvot vai mii duođas sáhttit váikkuhit dan politihka, mii galgá sihkkarastit min boahtteáiggi eksisteanssa davviguovlluin. Sámi nuorat leat dehálaš resursan dakkár oktavuođas, ja mii háliidit joatkit daid prográmmaid, mat dahket vejolažžan nuoraide lonohallat vásáhusaid eará álgoálbmotnuoraiguin árktalaš ja riikkaidgaskasaš dásis. Mii áigut bargat dan ala ahte álbmotrievttálaš instrumeanttaid sisdoallu boahtá buorebut oidnosii ja lea eanet juvssahahtti sidjiide geat dahket mearrádusaid servodagas ja álbmoga bealis muđui. Sámedikki stáhtus ja sápmelaččaid iešmearridanvuoigatvuohta galgá oažžut čielgaset sisdoalu. Mii áigut váikkuhit dasa ahte Davviriikkalaš Sámekonvenšuvnna dohkkeheapmi álggahuvvo farggamusat. Mii áigut viidáseappot bargat dan ala ahte dat riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat, mat gusket njuolgga riikka álgoálbmogii, váldojuvvojit mielde Norgga láhkii, ja bargat dan ala ahte Norgga stáhta sihkkarastá ahte dat vuoigatvuođat, mat čuvvot dáin konvenšuvnnain, ožžot buoret ja viidát rievttálaš suodjaleami nationála riekteortnegis. Mii áigut váikkuhit dasa ahte Sámediggi doaibmá buorrin ovdagovvan maiddái riikkaidgaskasaččat álgoálbmogiid dásseárvopolitihka oktavuođas. Sámepolitihkka galgá bálvalit sámi álbmoga vai sámi kultuvrra, ealáhusaid, giela ja servodateallima boahtteáigi sihkkarastojuvvo. Láilá Susanne Vars Árja Egil Olli Bargiidbellodat Toril Bakken Kåven Ellinor Marita Jåma

9 Nordkalottfolket Åarjel-Saemiej Gïelh Marie Therese Nordsletta Aslaksen Sámit Mátta-Norggas

10 I hht Sametingets grunnregler, 2-3 a) Sametingsrådets politiske tiltredelseserklæring Politisk plattform for flertallsrådet i Sametinget for perioden utgått av partene Arbeiderpartiet, Árja, Nordkalottfolket, Samer bosatt i Sør-Norge og Åarjel- Saemiej Gïelh. Dette dokumentet utgjør den politiske plattformen for samarbeidet mellom disse partiene/listene de neste fire årene i Sametinget. Samarbeidspartnerne vil arbeide for et samfunn med likeverd og like muligheter for alle mennesker uavhengig av kjønn, legning, religion eller kulturell og sosial bakgrunn. Vårt verdigrunnlag bygger på rettferdighet og fellesskap. Partene vil føre en samepolitikk som bygger på gjensidig respekt og likeverd mellom samer, nordmenn, kvener og andre folkegrupper. Vi ønsker mer fokus på samhandling og samarbeid i det samiske samfunnet. Vi ønsker å etablere et Verdde- prosjekt og synliggjøre at samiske eldre er en viktig ressurs og hvor deres livserfaring og kunnskap kan spille en viktig rolle i konfliktløsning mellom kyst og innland, og mellom reindriftssamer og andre samer. På alle samfunnsområder, i hele livsløpet fra vugge til grav, skal vi sette fokus på enkeltmenneskets behov og deres hverdagsliv i sine nærområder. Vårt overordnede mål er et sterkt Sameting med tillit hos folket. Vi vil ha et mer åpent, mer brukervennlig og mer inkluderende Sameting, et Sameting for folket. Vi vil videreutvikle Sametinget til å bli et bedre redskap for den samiske befolkningen i by og bygd. Vi vil bidra til at konfliktnivået mellom ulike samiske interesser reduseres gjennom etablering av arenaer som kan bidra til økt forståelse og bedre dialog i samfunnet. Grunnlaget for vår politikk skal utledes av vår særegne kultur, våre fellesverdier og grunnsyn, og vår historiske tilhørighet til de tradisjonelle samiske bosettingsområdene. Kulturen i disse områdene er sterkt påvirket av samisk tilstedetilværelse, blant annet gjennom måten vi bruker naturen på. Vi er opptatt av at samisk kultur skal videreutvikles på samenes egne premisser. Vi erkjenner at sørsamiske og sjøsamiske områder har andre utfordringer enn mange av de andre samiske områdene. Samisk kultur skal synliggjøres i storsamfunnet, og vi vil derfor arbeide for en styrking av den offentlige informasjonen om samer. Alle samer skal kunne føle seg trygge på sin identitet. Vi vil ha mer fokus på samiske verdier i Sametingets politikk. Tradisjonell kunnskap og de eldres status i vårt samfunn må styrkes og ivaretas på alle nivå. Store deler av den samiske befolkning har ikke samisk som sitt morsmål. Samisk kulturarbeid skal også tilpasses denne gruppen, og den skal behandles likeverdig i nærings-, samfunns- og kulturspørsmål. Sametinget er det eneste representative folkevalgte organet for den samiske befolkningen i Norge. Sametinget er det organet som representerer samene nasjonalt og internasjonalt. 1

11 Sametingets rolle er å utvikle en politikk som gagner alle deler av det samiske samfunn. Dette fordrer at Sametinget har reell innflytelse på alle områder som er viktig for utviklingen av det samiske samfunn. Vi vil derfor iverksette en grundig gjennomgang av Sametingets politiske- og administrative organisering med tanke på mulig effektivisering for derved å sikre mer ressurser til tiltak for folket. Vi vil arbeide for å bedre samarbeidet med kommuner og fylkeskommuner. Vi vil prioritere folkemøter og andre former for dialog med det samiske folk. Vi vil også evaluere Sametingets ungdomspolitiske organisering med det mål at kommunikasjonen med samiske ungdommer bedres. Vi vil styrke rekrutteringen til Sametingets valgmanntall, spesielt blant kvinner og ungdom. Vi vil arbeide videre for at kommuner oppretter offentlige samiske barnehager eller avdelinger, slik at alle barn uavhengig av foresattes tilhørighet til politisk parti eller kulturorganisasjon, skal få tilgang til barnehageplass. Vi vil føre en politikk som sikrer samisk innhold både i skolefritidsordningen og i kulturskolen. Vi vil arbeide for at det gis individuell opplæring i og på samisk for alle samiske barn i grunn- og videregående skole, uavhengig av bosted. Kunnskap og kompetanse er grunnlaget for ethvert samfunn. Det må derfor fortløpende utvikles samisk kompetanse og tilstrekklig læremidler for å dekke de behovene i det samiske samfunn. Vi vil delta aktivt i samarbeid med aktuelle myndigheter for å legge forholdene til rette for opplæring og utdanning av samiske barn og unge. Vi vil skape et opplæringssystem som gir alle samiske barn, unge og voksne gode læringsarenaer for kunnskapsutvikling og videreutvikling av språk og kultur. Det norske opplæringssystemet må gi undervisning om samiske samfunn, språk og kultur, slik at det kan bygges opp bedre forståelse i samfunnet for hverandres kulturer. Vi vil arbeide for en styrking av hospiteringsordningen for samiske barn og unge bosatt utenfor forvaltningsområdet for samisk språk. Vi vil videre arbeide for en bedre tilrettelegging av gjensidige hospiteringsordninger for barn og unge bosatt i de ulike samiske språkområdene. Kulturaktiviteter spiller en viktig rolle for bosettingen. Gjennom at det skapes tilhørighet, trivsel og livskvalitet. Vi vil styrke og bygge opp kulturbaserte næringer, og øke antallet kulturarbeidsplasser i de samiske områdene og i byene. Vi vil vektlegge en styrking av produksjonen av samisk litteratur, og spesielt samiskspråklig skjønnlitteratur med særlig vekt på skjønnlitteratur for barn. Vi vil gi samiske kunstnere og kulturutøvere bedre rammebetingelser, slik at flere kan livnære seg av sin kunst eller sitt forfatterskap. Vi vil videreføre arbeidet med å realisere møteplasser og kulturinstitusjoner i de samiske områdene. Vi vil i denne valgperioden realisere et nasjonalt samisk kunstmuseum i Karasjok, en nasjonal scene til Beaivváš Sámi Teáhter, samt Várdobáiki samiske senter. Vi vil styrke Åarjelhsaemiejen Teatere og gi det bedre utviklingsmuligheter. Vi vil sikre det økonomiske fundamentet til et samisk filmsenter i Kautokeino. 2

12 Den samiske idrettsbevegelsen er en viktig kulturformidler på tvers av landegrensene. Vi vil derfor gi idretten tilfredsstillende rammebetingelser og utviklingsmuligheter. Vi vil gi samiske idrettutøvere rammebetingelser som gjør at de kan delta aktivt nasjonalt og internasjonalt. Vi vil videreføre arbeidet med å motivere unge samer til å satse på idrett på høyt nivå, gjennom styrking av dialogen mellom Sametinget og samiske idrettslag og organisasjoner, og i samråd med disse videreutvikle motiveringstiltak for samiske idrettstalenter. Vi vil bidra til å styrke det samiske medietilbudet både lokalt, regionalt og nasjonalt. Særlig gjelder dette barne- tv tilbudet for de minste barna og dokumentarprogrammer i radio og tv. Vi vil bidra til at det gis et medietilbud som på en god måte ivaretar de nord-, lule- og sørsamiske språkområdene, og som også gir norsktalende samer et tilfredsstillende medietilbud. Vi vil bidra til å sikre et godt driftsgrunnlag for allerede etablerte samiske møteplasser, slik som samisk hus i Oslo. Vi ser videre behovet for tilsvarende møteplasser og felles kulturarenaer i større byer, slik som Trondheim og Tromsø. Det samiske språk er våre forfedres gave til oss, en arv som vi er forpliktet til å ta vare på og føre videre. De samiske språkenes eksistensberettigelse er forankret i lovverk og målsettinger på alle nivå i samfunnet og internasjonalt. Vi vil synliggjøre at flere av de samiske språkene/dialektene er truet og at disse behøver særlige tiltak for å overleve. Vi vil igangsette særlige tiltak slik som voksenopplæring, stipendordninger, språkstimulering i barnehager og lærerutdanning for å sikre språkenes videre eksistens. Vi vil øke og effektivisere samisk læremiddelproduksjon. Det sørsamiske språket er i en særlig utsatt stilling. De statlige overføringene til dekning av merutgiftene som kommuner og fylkeskommuner får på grunn av tospråklighet må økes. Vi er opptatt av at bevilgningene fører til økt samisk språkbruk. Refusjonssatsene til språkundervisning i grunn- og videregående skole, må justeres slik at satsen dekker de faktiske kostnadene. Vi vil omorganisere og styrke det samiske språkarbeidet ved at det opprettes et uavhengig nasjonalt samisk språkråd. Vi vil arbeide for at det skal det gis mulighet til opplæring i nord-, lule-, pite- og sørsamisk utenfor samelovens språkforvaltningsområde. Vi vil styrke rekrutteringen av fagpersonell med samisk språk og kulturkunnskap, og vektlegger muligheten for desentraliserte utdanningstilbud som et av tiltakene for å gjennomføre dette. Vi vil medvirke til at Sámi allaskuvla/samisk høgskole utvikles til en nordisk samisk vitenskaplig høgskole, og videre til et urfolksuniversitet.vi vil medvirke til at det settes fokus på lule-, pite-, og sørsamisk språk på høgskoler og universiteter. Vi vil arbeide for å utvide forvaltningsområdet for samisk språk, og vil medvirke til at bykommuner gis mulighet til innlemmelse i forvaltningsområdet. Vi skal arbeide for å opprette flere offentlige samiske språk- og kultursentre. Samiske barns rettigheter må gis særlig fokus på Sametinget de neste fire årene. Samiske barn som er under barnevernets omsorg har rett til å bruke sitt morsmål og ivareta sin kultur. Det må utvikles flere pedagogiske hjelpemidler som stimulerer til økt læring og styrker samisk 3

13 språk i hjemmene, barnehagene og skolene. Vi vil arbeide for at alle nasjonale utdanningsinstitusjoner gis ansvar for å styrke forståelsen for samisk kultur, språk og samfunnsliv i sitt utdanningstilbud. Vi vil arbeide for at samisk kulturforståelse blir obligatorisk på lærerutdanningen. Vi vil arbeide for at forholdene legges til rette for at voksne samer som ikke behersker samisk, skal kunne skaffe seg nødvendige basiskunnskaper gjennom relevant opplæring. Vi vil arbeide for at eldre samers kunnskap anerkjennes og synliggjøres, ved at eldre i større grad engasjeres som lærere Vi vil arbeide for at grendeskolene i samiske områder opprettholdes, prioriteres og sikres forutsigbar økonomi gjennom statlige støtteordninger, da disse skolene er viktige faktorer for å opprettholde bosettingen i samiske bygder. Vi vil medvirke til at lokalbefolkningen får større innflytelse over bruken av ressursene gjennom regional og lokal forvaltning av land og vann. Vi vil medvirke til at det fastslås som et prinsipp at nærhet gir rett, uavhengig av etnisk tilhørighet. Vi vil styrke rettighetsgrunnlaget for bygdesamfunn og tettsteder, slik at lokalbefolkningen kan hente sitt livsgrunnlag fra sine tradisjonelle bruksområder. Vi vil medvirke til at Sametinget utvikler en politikk som sikrer rettsvernet for samisk utmarksbrukmeahcásteapmi- slik at tradisjonell bruk og høsting av naturressursene, slik som vårjakt på ender, kan videreføres til nye generasjoner samer. Vi vil bidra til at det settes mer fokus på de mulighetene som finnes for verdiskapning innenfor ferskvannsfiske, blant annet at det etableres mottaksanlegg for ferskvannsfisk. I sørsamisk område vil vi arbeide for at de med tilhørighet til en sijte sikres rettigheter til å høste av naturressursene innenfor sine tradisjonelle bruksområder. Vi vil at Sametinget skal være en sterk premissleverandør i næringspolitikken. Derfor vil vi arbeide for at Sametinget skal ha en sentral rolle i næringsforhandlingene. Vi vil arbeide for å sikre den positive utviklingen i de østsamiske samfunn og bidra til at østsamenes samarbeid på tvers av landegrensene kan utvikles videre. Vi vil bidra til å skape sterke og levende lokalsamfunn med et allsidig næringsliv som bygger på moderne teknologiske løsninger og som ivaretar tradisjonell ressursutnyttelse. Vi vil bidra til at ressursene våre skal skape lokale ringvirkninger, og at verdiene skal skapes der folk bor. Vi vil arbeide for at Sametinget er aktiv i nyskapning og innovasjon, og bidra til et allsidig og moderne næringsliv med attraktive arbeidsplasser. Vi vil ha et særlig fokus på ungdom og kvinner. Vi vil bidra til at rekruttering, spesielt til utmarks- og kombinasjonsnæringene, er et prioritert satsingsområde. Vi vil arbeide for at motorferdselsloven for ferdsel i utmark og vassdrag, tilpasses samiske forhold, slik at den anerkjenner og aksepterer at de som driver med utmarks- og kombinasjonsnæringer. Vi vil arbeide for at kulturbasert høsting skal ha en lovfestet rett til å drive og utvikle sin utmarksbruk også ved bruk av moderne hjelpemidler. Vi vil arbeide for at kommunenes selvstyrerett over motorferdselen i utmarka beholdes og styrkes i den nye motorferdselloven. 4

14 Finnmarkseiendommen/Finnmárkkuopmodat (FeFo) skal forvalte grunnen til beste for Finnmarks befolkning, og med særlig hensyn til samiske interesser, basert på prinsipper om likeverd, åpenhet og balanserte løsninger. Vi vil arbeide for at FeFo har en forvaltning som sterkere vektlegger den tradisjonelle bruken av naturen og ressursene, og derved sikrer den livskvaliteten bruken av naturen gir for den enkelte. Vi vil arbeide for at Sametinget i samarbeid med Finnmark fylkeskommune søker å utvikle en samlende forvaltningspolitikk for ressursene på FeFo s områder til det beste for Finnmarks befolkning. Vi vil arbeide for at FeFo, sammen med kommuner og fylkeskommunen, tar ansvar for å sikre at utmarka er tilgjengelig for fylkets innbyggere og for at de tradisjonelle ferdselsårene vedlikeholdes. Oppdrett skal ikke tillates i gyteområder for kyst- og fjordtorsk. All oppdrett må i utgangspunktet drives etter økologiske prinsipper. Enkelte referansefjorder må fredes mot oppdrett for å sikre fiskebestandene. Vi vil arbeide for en bærekraftig, økologisk og lønnsom fiskeri- og havbruksnæring, med spesiell vekt på å sikre fjordfiskernes rettigheter i samiske områder. Kystfiskelovutvalgets innstilling skal følges opp av Sametinget, Særlig viktig er det å rette opp den urett, som er begått mot den sjøsamiske befolkningen ved blant annet å lovfeste fjordfiskernes rett til fiske. Rettighetsgrunnlaget for sjølaksefisket må sikres, og slikt fiske skal ikke konsesjonsbelegges. Uttak av kongekrabbe og sel må økes, og lokale fiskere som er berørt av disse artene skal ha en ubetinget rett til å delta i fangsten. Vi legger til grunn en helhetlig utmarksnæringspolitikk.vi vil bidra til å videreføre reindriften som en økonomisk, økologisk og kulturell bærekraftig næring. Vi vil ivareta og sikre reindriftens og andre samiske utmarksnæringers kultur, sedvaner og nedarvede rettigheter som viktige faktorer innen forvaltning og lovgivning. Reindrift og andre utmarksnæringer inkludert bufehold, skal behandles som likeverdige næringer. Vi vil medvirke til en reindriftspolitikk som tar hensyn til de ulike driftsforholdene i ulike deler av landet. Vi vil føre en reindriftspolitikk som legger opp til en aktiv fordelingspolitikk, der forsvarlig forvaltning av beiteressurser står sentralt. Vi vil arbeide for at reindrifta får like betingelser som andre sammenlignbare næringer for fradrag og avgifter på investeringer og driftsmidler. Vi vil arbeide for at det opprettes fornuftige ordninger for generasjonsoverganger i reindrifta. Det er nødvendig å videreføre prosessen med å revidere reindriftsloven, vi ønsker en helhetlig gjennomgang av den nye lovens virkning særlig med hensyn til forholdet til andre samiske interesser. Bestemmelsene i reindriftsloven som omhandler flerbrukskonflikter må tas opp til vurdering, og egnede arenaer for konfliktløsning ved slike konflikter må etableres. Reindriften i sørsameområdet er utsatt for sterkt press der arealinngrep og reguleringer utsetter reindriftsutøvere for et press som de ikke har kapasitet til å håndtere selv. Vi skal medvirke til å styrke reindriftens arealvern i disse områdene. Vi vil medvirke til å finne løsninger som sikrer at næringen blir orientert om nye inngrep, slik at de har mulighet til å 5

15 komme med innsigelser der hvor det går utover reindriftens interesser. Rovdyr har blitt et stadig større problem for både rein- og sauenæringen. Vi vil arbeide for at rovdyrproblematikken blir tatt på alvor fra norske myndigheter. Rovdyrbestanden må reguleres til et nivå som ikke påfører beitenæringene skade som går utover næringens lønnsomhet eller eksistens. Uttak av skadedyr må effektiviseres og skje ved hjelp av offentlig lønnede fellingslag, og erstatningsordningen må dekke de reelle tapene. Vi vil arbeide for at Samerettsutvalget II s forslag om opprettelse av en egen kartleggingskommisjon for områdene sør for Finnmark igangsettes snarlig. Vi vil at Sametinget og samiske lokalsamfunn skal få en styrket rolle ved etableringen av nye grunnforvaltningsorganer i Nordland, Troms og sørsameområdet. Kartleggingen av rettighetsforholdene i og utenfor Finnmark må også gjøres gjeldende for det samiske bosettingsområdet på kysten og i fjordene, og bør også utvides til å omfatte kartlegging av interne bruksrettigheter i reindriften. Levende bygder er den beste garantien for at samisk kultur og språk får en sikker framtid. Jordbruk i samiske områder er et prioritert område nasjonalt og regionalt. Sametinget skal arbeide aktivt for å innarbeide begrepet arktisk jordbruk i forvaltningen for å møte utfordringene knyttet til internasjonale avtaler og framtidige støtteordninger. Vi vil arbeide for at det opprettes fornuftige ordninger for generasjonsskifte i jordbruket. Alle utmarksbrukere skal sikres tilgang til sine tradisjonelle områder, i forbindelse med kulturbasert høsting. Fastboende samers kulturbasert høsting, herunder matauk, er viktig både som kulturbærer og som rekrutteringsarena for fremtidig næringsutvikling. Det må legges til rette for at kulturbasert høsting kan foregå med moderne hjelpemidler. Vi vil arbeide aktivt både for å sikre lokalbefolkningens muligheter til sin kulturbaserte høsting, og samtidig legge til rette for å skape nye arbeidsplasser. Verdiskapningsprogrammet for næringskombinasjoner må styrkes, da det gir nye muligheter for næringsutvikling og arbeidsplasser. Utmarks- og kombinasjonsnæringen må gis bedre rammebetingelser. Vi vil arbeide for at småskalavirksomhet får gode finansieringsvilkår. Reiseliv er et av satsningsområdene nasjonalt. Samisk natur og kultur kan dermed bli en enda viktigere del av tilbudet innen reiseliv i fremtiden. Samisk reiseliv kan gi helårige arbeidsplasser, og være med på å sikre bosettingen i samiske distrikter. Samisk reiselivsutvikling skal sikre og styrke eksisterende næringsliv. Det er viktig at formidling av kultur og historie i reiselivssammenheng har ekthet og troverdighet, et etisk nivå som er i samsvar med samiske interesser, normer og skikker, og kommer samisk lokalsamfunn til gode. Vi vil arbeide for at samisk reiseliv utvikles på samenes egne premisser, og at bedrifter som selger samiske kulturopplevelser skal ha en verdig samisk kulturprofil. Vi vil arbeide for at det i reiselivsnæringen utvikles mekanismer som hindrer at eksterne interesser forflater den samiske kulturen. Duodji er fag, kultur og næring. For å sikre en framtid for duodji skal vi jobbe for en videreutvikling av næringsavtalen for duodji, legge til rette for nyskapning, duodjiveiledning, fellesverksteder, lærlingeordning og rekruttering til duodjiutdanning og en bedre dialog med 6

16 duodjimiljøet. Vi vil medvirke til at det etableres flere duodjiverksteder, også i byene. Partene vil medvirke til at rettsvern for duodji utredes nærmere, og at et lovvern for duodji foreslås for lovgivende myndigheter. Samisk kunst og kultur har stort nasjonalt og internasjonalt markedspotensiale, og vi vil arbeide for økt verdiskapning for næringer og bedrifter som har samisk kunst og kultur som del av sin virksomhet. Vi forholder oss til mineralloven slik den er vedtatt i Stortinget. Vi er positive til mineralvirksomhet som tilfører langsiktig lokal verdiskapning, og som ivaretar samiske interesser. Vi vil utarbeide en politikk som ivaretar dette hensynet. Vi vil arbeide for lokal og samisk innflytelse på prosessene i forkant av mineralvirksomhet for å sikre både samisk eksistensgrunnlag og lokal verdiskapning. Gjennom dialog med mineralnæringa vil vi sikre at en større andel av konfliktene kan løses i forkant av en eventuell mineralvirksomhet, og at avbøtende tiltak minimerer skade for de tradisjonelle næringene. Vi vil arbeide for å sikre samme rettstilstand for alle samer når lovverket for mineralvirksomhet skal revideres i områdene sør for Finnmark. Hele den samiske befolkningen har krav på likeverdige helse- og sosialtjenester på lik linje med den øvrige befolkning. Vi vil arbeide for en styrking av helse- og sosialtjenester tilpasset den samiske befolkningens behov. Helse- og sosialpersonell over hele landet skal gis mulighet til opplæring i samisk språk og samisk kulturforståelse. Vi mener at åndelige verdier er viktig for samisk identitet, både innen pleie og omsorg, og som del av vår levemåte og verdensbilde. Vi ønsker mer aksept av komplementære og tradisjonelle behandlingsformer. Vi vil arbeide for en styrking av tolketjenesten for samisktalende, slik at særlig våre eldre skal betjenes av personell som behersker samisk. Derfor vil vi at samisk tolkeutdanning igangsettes som et varig utdanningstilbud. Vi vil utvikle en samisk eldre- og omsorgspolitikk i løpet av de neste fire årene. Vi vil sikre at de eldre får en trygg tilværelse, og legge til rette for arenaer der eldre og yngre kan møtes, slik at verdifull tradisjonskunnskap kan føres videre. Vi vil arbeide for at de samiske spesialisthelsetjenestene styrkes, særlig er det behov for å styrke arbeidet med oppbyggingen av demensteam, telemedisin, og støtteapparat for samiskspråklige pasienter og deres pårørende. Vi vil arbeide for at det skal etableres en kriminalomsorg tilpasset samiske innsatte behov for et verdig liv under soning. Vi er svært bekymret over at samiske områder skal vernes på bekostning av lokal bruk. Vi mener at bærekraftig bruk er den beste formen for vern. Enhver form for vern må skje i samråd med, og etter samtykke fra de lokalsamfunn som vernet berører. Er lokalbefolkningen imot, så skal det ikke vernes. Sametinget må få en klarere rolle i verneprosesser, ikke bare som konsultasjonspartner, men som selvstendig myndighet. Vi vil at ressursene forvaltes på en bærekraftig måte slik at vi tar vare på det biologiske mangfoldet. Klimaendringene og global oppvarming får innvirkning på miljøet og naturressursene i de nordlige områdene. Vi vil arbeide aktivt for å kutte ned på skadelige utslipp og partene vil sette i gang tiltak for å motvirke negative konsekvenser av klimaendringen. Sametinget skal være en pådriver for at urfolkskunnskap skal ligge til grunn 7

17 for beslutninger innenfor klimapolitikken. Sametinget skal redusere miljøbelastningen av egen drift ved miljøeffektivisering og ha som mål å oppnå miljøsertifisering. Vi vil føre en politikk som ivaretar samenes felles interesser ved inngåelse av forpliktende internasjonale avtaler. Barentssamarbeidet må styrke samenes muligheter til å fungere som ett folk på tvers av landegrensene, ettersom samene bebor alle land i Barentsregionen. I sørsamisk område er utfordringen å få til godt samarbeid med samer på svensk side. Denne type samarbeid skal videreføres og styrkes. Transport av gass- og petroleumsprodukter, miljøfarlig avfall og offshore virksomhet må følge de strengeste miljøkrav. Etiske standarder som oppfyller folkerettslige prinsipper, må ligge til grunn for virksomheter og engasjementer som foregår i urfolksområder,. Samenes status i det internasjonale arktiske samarbeidet må styrkes slik at vi får reell innflytelse på den politikk som skal sikre vår fremtidige eksistens i nordområdene. Samiske ungdommer er en viktig ressurs i en slik sammenheng, og vi ønsker å videreføre programmer som gjør det mulig for ungdom å utveksle erfaringer med annen urfolksungdom på arktisk og internasjonalt nivå. Vi vil arbeide for at innholdet i de folkerettslige instrumentene blir mer synlig og tilgjengelig for de som skal fatte beslutninger i samfunnet og i befolkningen for øvrig. Sametingets status og samenes selvbestemmelsesrett må gis et mer konkret innhold. Vi vil medvirke til at prosessen med ratifisering av Nordisk Samekonvensjon igangsettes snarest. Vi vil videre arbeide for at internasjonale konvensjoner som direkte angår landets urfolk innarbeides i norsk lov, samt arbeide for at staten Norge sikrer at rettighetene som følger av disse konvensjonene, gis en bedre og mer omfattende rettslig beskyttelse i den nasjonale rettsorden. Vi vil medvirke til at Sametinget går foran som et godt eksempel også internasjonalt med tanke på likestillingspolitikk blant urfolk. Samepolitikken skal tjene den samiske befolkning slik at samisk kultur, næring, språk og samfunnsliv skal ha en sikker fremtid. 8