«Helt, ikke stykkevis og delt» - NSFs arbeid med kvalitetssystemer Øyvind Nordbø, Spesialrådgiver FHPA
Norske sykehus hevdes å være underlagt mellom 36 og 47 lover/ forskrifter som skal sikre faglig forsvarlig helsetjeneste av god kvalitet. Kommunale virksomheter også underlagt omfattende regelverk. Implementering overlatt til virksomhetene (egenkontroll). Håndhevelse av myndighetskravene skjer via tilsyn. Det avdekkes stadig avvik Det er å anta at ikke alle virksomheter har godt nok utviklede systemer for internkontroll. Sertifisering kan kanskje være et virkemiddel til å bedre internkontrollen hos de som sliter.
Nasjonal helse- og sykehusplan: - søkelys på kvalitetssystemer
1994-2005: 14 forces rekruttere/utvikle/ beholde sykepleiere.. 165 «akkrediteringsstandarder» (SOE) (Sources of evidence) 2008: 14 forces inndelt i 4 hovedområder + pasientresultater 19 standardområder 88 ak.standarder (SOE) 2014: 4 + 1 hovedområder 19 standardområder 49 akkrediteringsstandarder (SOE)
12 hovedområder for rapportering: Totalt 98 forventninger/krav = EOP (elements of performance) 1. Nurses control the practice of nursing 2. The work environment is safe and healthy 3. Resident care and practice conserns are adressed 4. Orientation prepares new nurses for the work environment 5. The director of nursing is qualified and participates in all levels of the organisation 6. Professional development is provided and utilizes 7. Eqiuteable compensation is provided 8. Nurses iare recognized for achievements 9. A balanced lifestyle is encouraged 10.Collaborative relations are valued and supported 11.Nurse managers are competent and accounable 12.A quality program and evidence-based practice are used
Den Danske KvalitetsModel en del av den nasjonale strategien for kvalitetsutvikling Formål: et nasjonalt system for kvalitetsutvikling: - Felles sett standarder for kvalitet - Felles evalueringsmetoder: Basisvurdering Selvevaluering og Intern survey Ekstern evaluering akkreditering Overordnede mål: Å fremme kvaliteten av pasientforløpene Å fremme utviklingen af den kliniske, organisatoriske og pasientopplevede kvaliteten Å synliggjøre kvaliteten i helse- og omsorgstjenesten
11 organisatoriske akkrediteringsstandarder Sykepleie, DDKM Ledelse 1.1.1 Ledelsesgrundlag 1.1.2 Planlægning og drift 1.1.3 Sikkerhed og fortrolighed ved personhenførbare data Kvalitets- og risikostyring 1.2.1 Kvalitetsarbejdet 1.2.2 Risikostyring 1.2.3 Utilsigtede hændelser 1.2.4 Klager Dokumentation og datastyring 1.3.1 Dokumentstyring Ansættelse og kompetenceudvikling 1.4.1 Ansættelse og introduktion 1.4.2 Delegation 1.4.3 Kompetenceudvikling
14 generelle akkrediteringsstandarder Sykepleie, DDKM Borgerinddragelse 2.1.1 Borgeren som partner 2.1.2 Inddragelse af pårørende og netværk 2.1.3 Informeret samtykke Borgerinformation -kommunikation 2.2.1 Journal Koordinering, kontinuitet og overgange 2.3.1 Koordination mellem sektorer, aktører eller kommuner 2.3.2 Samarbejde om sundhedsydelser leveret af kommunen Udstyr 2.4.1 Sikring og håndtering af udstyr Sundhedsfremme og forebyggelse 2.5.1 Sundhedsfremme og forebyggelse Hygiejne 2.6.1 Hygiejne 2.6.2 Hånd- og uniformshygiejne Velferdsteknologi 2.7.1 Velferdsteknologi Hverdagsrehabilitering 2.8.1 Hverdagsrehabilitering Ernæring 2.9.1 Ernæringsscreening 2.9.2 Ernæringsplan
15 spesifikke akkrediteringsstandarder - sykepleie kommunale område, DDKM Sygepleje 3.1.1 Grundlæggende sygeplejeopgaver 3.1.2 Specialiseret sygepleje Medicinering 3.2.1 Dokumentation for lægemiddelordination 3.2.2 Lægemiddeldispensering 3.2.3 Lægemiddeladministration 3.2.4 Modtagelse, transport og opbevaring af lægemidler Palliation 3.3.1 Samarbejde om palliativ indsats Ved livets afslutning 3.4.1 Respekt for den afdøde borger og dennes pårørende Demens 3.5.1 Indsatser til borgere med tidlige symptomer på demens 3.5.2 Indsatser til borgere med diagnosticeret demens Kroniske sår 3.6.1 Forebyggelse af kroniske sår 3.6.2 Behandling af kroniske sår Inkontinens 3.7.1 Inkontinens Telemedicin 3.8.1 Telemedicin Tandpleje 3.9.1 Tværfagligt samarbejde omkring forebyggende tandpleje
Organisasjoner skal på alle nivå kunne svare på følgende spørsmål: 1. Hvordan inkluderes brukernes kunnskap, ønsker og behov i behandling og sykepleie? 2. Hvor god er organisasjonens (faglige) kvalitet av behandling og sykepleie? 3. Hvor god er organisasjonens kvalitet sammenlignet med de beste? 4. Hvor er det variasjon (internt) i virksomhetens kvalitet? 5. Hvor raskt forbedrer organisasjonen sin kvalitet?
Totalt 36 standardområder med rapporteringskrav
Indikatorer for oppnådde resultater: 1. Virkningsfulle tjenester: 1. 30 dagers overlevelse etter sykehusopphold 2. Fem års overlevelse etter kreft 2. Trygge og sikre tjenester 1. Sykehusinfeksjoner, 2. Epikrise sendt innen 7 dager 3. Fødselsrifter, 4. Amputasjoner blant diabetespasienter 3. Involverer brukere 1. Pasienterfaringer ved somatiske sykehus, 2. Brukererfaringer med fødsel og barselomsorg 3. Oppdaterte ventetider på frittsykehusvalg.no
Indikatorer for oppnådde resultater: 4. Samordnet og preget av kontinuitet 1. Re-innleggelse, 2. Fristbrudd, 5. Utnytter ressurser (på en god måte) 1. Andel akutte keisersnitt, 2. Korridorpasienter, 3. Andel brukertilpassede plasser i enerom med bad/wc 4. Sykefravær blant ansatte i pleie- og omsorgstjenesten 6. Tilgjengelig og rettferdig fordelt 1. Ventetid, 2. Legetimer per beboer i sykehjem 3. Andel personell med fagutdanning i omsorgstjenesten
Rammeverk med 94 indikatorer; sykehjem (nov. 2010) Hovedområder: Quality of Care (1-24) Quality of life (25 70) Leadership (71 87) Economic performance (88-91) Context (92 94)
NSF er opptatt av: Åpenhet og transparens, bl a melde for å lære.. Pasientsikkerhetsprogrammet Klassifikasjon/strukturert dokumentasjon og sykepleiefaglige indikatorer Helhetlig kvalitetssystem/tenkning God ledelse av helse- og omsorgstjenestens største innsatsfaktor ; sykepleietjenesten