~ VEfJURSTOFA. ~~ islands. Greinorger& Kristin S. Vogfior8. Forkonnun mælista8a vegna flutnings SIL-sto8vorinnor OSkommodolsh61i

Transkript

1 ~ VEfJURSTOFA ~~ islands Greinorger& Kristin S. Vogfior8 Forkonnun mælista8a vegna flutnings SIL-sto8vorinnor OSkommodolsh61i Vi-G00023-JA06 ReykjavIk Desember 2000

2 Greinarger3 Kristin S. Vogfjoro Forkonnun mælistoao vegno flutnings SIL-stoavorinnor OSkommodolsh61i vl-g00023-ja06 Reykjavik Desember 2000

3 EFNISYFIRLIT 1 INNGANGUR 2 FRAMKVÆMD NIDURSTODUR Bakgrunnssuo SkrM skjalftavirkni SAMANTEKT 5 HEIMILDIR 6 VIDAUKI

4 1 INNGANGUR Vegna fyrirhugaos flutnings SIL-sWovarinnar å Skammadalsh6li f Myrdal var raoist f forkonnun å nokkrum mogulegum swoum, prem f Myrdal og einum undir Austur-EyjafjolIum. Åstæoan fyrir flutningi swovarinnar er mikill bakgrunnshåvaoi vio Skammadalsh61. :Pessi håvaoi yfirgnæfir oft merki frå småskjålftum f EyjafjalIajokli svo peir sjåst alis ekki, og gerir ennfremur byrjun merkja frå skjålftum f vestanveroum Myrdalsjokli 6greinilega og veldur par meo 6nåkvæmni f staosetningum. Åour en flutningurinn færi fram p6tti rett ao kanna bakgrunnshåvaoann å swounum fj6rum meo skråningu, einkum vindhåvaoa, og jafnframt athuga hversu vel skjålftavirknin f joklunum sæist å hverjum mælistao. 2 FRAMKVÆMD Staoina fj6ra sem kanna åtti hafoi Baroi :Porkelsson aour valio meo tilliti til afswou, annars vegar til annarra SIL-sWova f någrenni Myrdals- og EyjafjalIajokuls, og hins vegar til skjålftavirkni f joklunum tveim, en einnig meo tilliti til undirswou, umferoar, vindhåvaoa og aogengi ao sfma og rafmagni. Lysing hans å staohåttum og fjarlægoum er f ViOauka. Staosetningar voru vio bæina Alftagr6f, Eystri-S6lheima og S61heimakot, sem allir eru f Myrdal, og vio Eystri-Sk6ga undir Austur-EyjafjolIum. Staosetningar pessara swova åsamt nuverandi SIL-neti eru syndar å mynd r km o Mynd 1. Kort afeyjafjalla- og MyrdalsjokulssvæOinu, sem synir nuverandi staosetningar SIL-stoova (prihymingar), GPS mælistoova (femingar) og mælistaoa sem kannaoir voru nu (hringir). Sjaljvirkar veourathugunarstoovar eru einnig merktar inn (t[glar). Skjaljtar sem staosettir voru [ annarri viku okt6bermanaoar eru sjndir meo svortum stjomum og lfnur eru dregnar fra ESK, [att ao nokkrum skjaljtum utan kortsins. Utlfnur askja eru syndar meo pykkum lfnum. 3

5 f fyrstu var skrao i 3 daga i agust vid Solheimakot (SHK), og siaar i 7 daga i oktober samtimis a hinum prem swaunum, Eystri-Solheimum (ESH), Alftagrof (ALF) og Eystri-Skogum (ESK). Skraningartimabilin og staasetningamar eru syndar i Wftu 1. Mæli- Numer Upphaf skraningar Endir Breidd Lengd Hæa swa Orions/nema on oy (m) SHK 130/ : : ESH 129/ : : ALF 130/ : : ESK 121/ : : Tafla 1. Skraningartfmi og staosetningar mælistaoa sem kannaoir voru. Hæo yfir sjavarmali er ekki vel akvorouo. YiD skraninguna voru notaair færanlegir jaraskjalftamælar i eigu Uppsalahaskola, sem eru her timabundid ilani. SWavamar voru pannig settar upp aa grafin var um 70 cm djup hola, hun slettua i botninn og nemanum sfoan komia par fyrir. A prem swavanna, SHK, ESH og ALF var mobergsundirlag, sem hægt var aa skafa eaa hoggva til. Ein swavanna, ESK, var pa a haraara basaltundirlagi og par purfti aa steypa i botninn til aa fa hann slettan. 20 Iftra plasttunnu var sfoan hvolft yfir nemann i holunni og mokaa yfir svo aa ekkert stoa upp ur landslaginu. Uppsetning swavanna er ekki eins vondua og uppsetning SIL-sWava, pvi staasetning hverrar holu takmarkast af dyptinni sem hægt er aa grafa mea handafti, frekar en lfklegasta besta staa a hverju svæai. Til aa komast nidur a fast berg a ESK vara t.d. aa fara fram a brun holsins, sem valinn hafoi verio.. Jaraskjalftanemamir voru allir Lennartz-5s, sem hafa flata hraaasvorun i tfoni ofan via 0,2 Hz. Orion skraningartæki, sem safnaai og skraoi merkia af nemanum (100 sinnum a sekundu), var staasett via hlia holunnar. SkraningartækiD er einnig utbuia mea GPS tæki, sem var stilit til aa skra nakvæman tima og staasetningu a klukkustundarfresti. GPS ioftnetinu var komia fyrir i u.p.b. 5 m fjarlæga fra holunni. Mælitækin fengu aft fra bflrafgeymum og, fyrir utan swaina i Eystri-Skogum, dugai hleaslan a geymunum allt skraningartimabiiia. Mælitækjunum og hvemig gognum er nao af peim er nanar lyst i fyrri skyrslu um smaskjalftaskraningu i Kroflu aria 1997 (Kristin S. Yogfjora 1999). Tækin voru ekki profua aour en pau voru sett upp. I>aa var seinast gert f agust 1999, a Orkustofnun og hofou pa 011 prju settin somu svorun (Kristin S. Yogfjora 2000). Samkvæmt upplysingum fra Reyni Boavarssyni a mognun Orion mælakerfisins aa vera 7,35 sinnum meiri en SIL-kerfisins (Lennartz+RD3) (Kristin S. Vogfjora 1999). Timi hefur pa ekki enn unnist til aa sannreyna paa mea samhlioa skraningu a SIL-sWa. 3 NIf>URSTOf>UR 3.1 Bakgrunnssuo Til aa bera saman bakgrunnssua a mæliswaunum fjorum voru valdir 4 min. langir gluggar, annars vegar a hljoalatu timabili og hins vegar a havaaasomu timabili. Tianirof pessara glugga eru teiknua a mynd 2 fyrir alla prja pætti mælanna, loarett (Z), noraur (N) og aust- 4

6 ur (E), par sem havaoasomu tfmabilin eru rauo og pau hljoolatu bla. Å myndinni rna sja lagtfonisuo fra uthafsoldunni (e. microseismic noise), sem vex meo minnkandi tfoni, niour ao 0.2 Hz, en par er homtfoni nemanna sem dregur aftur niour utslagio. LagtfOnisuoiO (f < l Hz) var lftio a fyrra skraningartfmabilinu, f agust, eins og sest a rofinu fra stoa SHK, enda stillt veour meo nokkuo stoougri suovestanatt pa prja daga sem skrao var. Åseinna tfmabilinu, f oktober, var lagtfonisuoio meira, po ao kyrrt veour væri f upphafi. Um mitt seinna skraningartfmabilio jokst sfoan vindurinn, p.a. fra oktober var mikio lagtfonisuo a ollum prem stoovum, ESK, ESH og ALF. :Pao sem einkennir einkum myndina er aukning oroa a tfonibandinu 1,3-5 Hz a ollum stoovum. :Petta a via um haværu tfmagluggana a ollum stoovum nema SHK par sem pessi kryppa sest einnig greinilega a hljoolata tfmabilinu. Å SHK og ESH er einnig talsvero oroaaukning a tfonum yfir 5 Hz f haværu tfmagluggunum. :Pa sest einnig ao bakgrunnssuo a ollu tfonisvioinu yfir l Hz er hærra a SHK en a ollum hinum stoovunum, bæoi f hljoolatu og havaoasomu tfmagluggunum. Å SHK matti einnig greinilega sja mun dags og nætur, p.e. trufianir fra umfero og umgangi a bænum. :Pao er pvf nokkuo augljost ao Solheimakot er ekki vænlegur staourfyrir skjalftastoo. Å tfonisvioninu fyrir ofan 10 Hz ereinna minnstur munurhavaoa og kyrroar a stooinni ESK, vio Eystri-Skoga. Toppamir sem sjast a ollum heiltolutfonum fyrir ofan f"v 10 Hz a ESK og ALF, og ennfremur a hlj60lata tfmabilinu fra ESH, eru ekki vegna bakgrunns6roa, heldur trufianir fra Orion skraningartækjunum sjalfum - sennilega GPS bunaoinum - og hafa sest aour (Kristfn S. Vogfjoro 2000). Sama skraningartæki var notao a SHK og ALF, en vegna hins mikla bakgrunnshavaoa a SHK sjast tækjatrufianimar ekki upp ur oroanum par. Å ALF matti einnig greinilega merkja havaoa af mannavoldum, po yfirleitt væri hann minni en a SHK. Hugsanlega eiga par rafmagnsgiroingar f kringum skogrækt a svæoinu einhvem hlut ao mali, en einnig er hugsanlegt ao malamam, sem for fram f namunda vio ana Klifanda (",4 km fjarlægo), hafi haft einhver ahrif.. :Pao forst fyrir ao sækja oroaglugga fra nalægum SIL-stOovum a skraningartfmabilunum, til ao bera saman via tilraunastaoina fjora. f stad pess voru sottir oroagluggar fra haværu og hljoolatu tfmabili, 14. november. Mynd 3 synir tfonirof pessara 4 mfn. langu tfmaglugga fra stoovunum Skammadalsholi (SKH), Snæbyli (SNB) og MiOmork (MrD). Rofin eru kvorouo meo tilliti til mognunar Orion tækjanna, p.a. a SKH og MrD er margfaldao meo 7,35 og a SNB meo 3,43, en su stoa hefur GURALP nema og stafsetjara og pvf aora mognun. Myndin synir 6roaaukningu f havaoaglugganum a SKH a ollum tfonum, en einkum po a bilinu 1,3-6 Hz, og myndar rofio par svipaoa kryppu og sast a tilraunastoovunum. Å SNE er kryppan stooug (milli 1,5 og 5 Hz), en hennar verour ekki vart a MrD. Å SNB er 6roaaukning einkum a tfonum yfir 6 Hz, en a MrD aoallega a tfonum undir 6 Hz. Rofio a MrD lftur reyndar allt ooru vfsi ut en a oorum stoovum, pvf par er mikill og stoougur bakgrunnsoroi a tfonum yfir ",5 Hz; meiri en a ollum tfmabundnu stoovunum, utan peirrar allra lelegustu, SHK. Samanborio via hljoolåta gluggann par er 6roinn a MrD svipaour fyrir ofan 5 Hz. Samanborio vio SIL-stOoina SKH viroist bakgrunns6roinn a tilraunastoovunum ESH og ALF vera svipaour, en p6 heldur meiri, og mun meiri a SHK. StOoin vio Eystri-Sk6ga, ESK, er eina stooin sem viroist betri en SHK, vegna minni vindahrifa. Å tfonibilinu 1,3-4 Hz er oroinn f havaoaglugganum svipaour a baoum stoovum, en par fyrir ofan er hann mun minni a ESK. f hljoolata glugganum er hins vegar meiri oroi via ESK a bilinu 2-12 Hz. :Par fyrir utan eru rofin nanast eins. Vio pennan samanburo ber ao hafa f huga ao tilraunastaoimir eru e.t.v. ekki peir allra bestu sem hægt er ao fa a hverju svæoi. Til ao kanna betur sambandio milli vinds og oroa, voru vindatt og vindhraoi a sjalfvirkum 5

7 veourathugunarstoovum Vegageroarinnar, a Myrdalssandi og I Steinum undir Eyjafjollum, skoaua a skraningartimabilunum (sja mynd 1). I>ær mælingar eru syndar a myndum 4 (SHK) og 5 (ESH, ALF, ESK). A myndirnar eru einnig teiknuo rms gildi a tlonibondunum 1-5 Hz (svartar lfnur) og Hz (rauoar lfnur) fyrir alla prja pætti mælanna, Z, N og E a hverri stoa. rms gildin eru bygga a 4 min. longum timagluggum a 4 klst. fresti ytir sitt hvort skraningartimabilio. A mynd 6 eru synd sams konar veourgogn fyrir november, en bakgrunnsoroamatio a SIL-stOovunum, SKH, SNB og MID er byggt a mælingum a 4 min. longum gluggum fra hljoolåtu og havaoasomu timabili, 14. november. rms gildin a efra tlonibandinu (10-25 Hz) eru margfolduo meo 5 til ao auovelda samanburoinn milli stoava. Hljoolåtu og havaoasomu timabilin a myndum 2 og 3 eru merkt meo x. A skraningartimabilinu I agust (mynd 4) er lftill (",5 m/s) suovestlægur vindur, en pratt fyrir pao mælist mikill oroi allt timabilio a baoum tlonibondum, sem styour enn frekar ohæfni staoarins fyrir fastastoa. Aseinna skraningartimabilinu, I oktober (mynd 5), er einnig lftill vindur «5 mls) og breytileg att fyrstu tvo dagana. Vm miojan dag pann 11. nær vindurinn a Myrdalssandi ser upp I '"11 m/s I u.p.b. s6larhring, og vindatt er ymist ao noroan eaa sunnan. f Steinum byrjar ao blasa ur vestri upp ur mionætti aofararnott pess 12., en mesti vindhraoinn er einungis um 7 m/s. I>etta viroist ekki hafa mikil ahrif a skjalftamælana, eins og sest a or6ateikningunum fyrir neoan, par sem utslagio a ollum prem stoovunum, ESK, ESH og ALF, er mjog lftio allt petta timabil. Toppurinn sem kemur fram a efra tlonibandinu fra ESH og ALF, 10. oktober kl. 16:24, er havaoi af mannavoldum, hugsanlega fra sprengingum vegna malarnams I nagrenni stoavanna. A ALF er aftur og enn stærra utslag kl. 20:24, en pao kemur ekki fram a ESH. Toppurinn aneora tlonibandinu pann 13. kl. 04:24 sest greinilega a ollum prem stoovum. Hann stafar fra jaroskjalfta af stæro MI =1,4 I vestanveroum Myrdalsjokli, sem lendir inni Ioroaglugganum. Skjalftinn sest hins vegar ekki I efra tlonibandinu. Arla morguns 13. oktober fei' ao blasa aftur nokkuo stoougt ur austri og vindhraoinn' nær hamarki, um 12 m/s a Myrdalssandi og 15 mls I Steinum tæpum solarhring sloar. Vpp ur PVI dettur vindhraoinn niaur I nokkrar klukkustundir en nær ser aftur upp, I nalægt 10 mls I Steinum og blæs stoougt fram a kvold pann 15. Nu syna jaroskjalftamælarnir mun meiri ahrif a baoum tlonibondum og viroist sem oroinn fylgi nokkua vel eftir styrk austanattarinnar I Steinum. I>o MyrdalssandsstOoin se jafnlangt fra ALF pa viroist ekki vera jafnmikil fylgni milli vindhraoans par og havaoa a mælunum. Vindahritin eru mest aneora tlonibandinu og langmest a ESH, en einnig nokkur a ALF undir lok havaoatimabilsins kringum mionættio Ahrif roksins a efra tlonibandio eru ekki mikil; einungis ESH synir verulega aukningu I utslagi. Borio saman via utslag jaroskjalftamerkisins pann 13., er vindhavaoinn a neora tlonibandinu verulegur, og lfklegt ao einungis a stoainni ESK sæist pessi MI =1,4 Myrdalsjokulsskjalfti upp ur bakgrunnsor6a I roki. Til samanburoar voru vindahrif konnuo a SIL-stOovunum SKH, SNB og MID, meo PVI ao skooa vindhraoa og vindatt a næstu solarhringum kringum 14. november. Mynd 6 synir vindhraoa og stefnu a aournefndum tveim veourstoovum, asamt or6ateikningum fra SILstOovunum. Einungis prfr 4 min. timagluggar voru vistaoir fra peim, kl. 00:30, 11:30 og 18:30. A myndinni sest ao austanrokio undir Fjollunum hefur lfklega nao austur f Myrdal og valdia par auknum havaoa a lagtlonibandinu a SKH. Vindurinn, sem nær mest 13 mls hraoa f Steinum, veldur oroa a SKH af svipaori stæro og I ESK (sja mynd 5). MID synir mun minni vindahrif og SNB nær engin. A MID er hins vegar mjog athyglisvert hversu hår og stoaugur bakgrunnsoroinn a efra tlonibandinu er, eaa u.p.b. timm sinnum meiri en a hinum SIL-stOovunum. 6

8 Hovod050mt (14. okl) og hljott (Il. okl) limobil lo-i lo-i '0'/1'0;5,/ I.S!1 SliK S' 'liiti SAr O5'/00,./70OO288.0}, 1J"9.9901JS.rS~ SI.BHN.SAC" 5hk/noi5e/ I.SH.5HK.S I.BHN.SAC esk/00ise/2ooo I.fS.ESK.S I.BHN.SAC B lo-i ', sh</f'oise/ ISH.SIIK S'Bllr.cAr.,s'/noise/7oo018B.OU IES.rS~S 1.0HE.SAC shk/noise/ I.SH.5HK.5 I.BHE.SAC,skinoise/2oo I.fS.ESK.5 I.BHE.SAC B lo-i lo-i Tidni Hz Tidni Hz 10 6 Hovodosomt (14. okl) og hljolt (11. okl) limobil 10 6 Hovodosoml (14. okl) og hljolt (i I. okl) limobil lo-i lo-i B 4 6 B lo-i lo-i B 4 6 lo-i lo-i 10 0 Tidni Hz Tidni Hz Mynd 2. Tfonir6fhlj60lats (blatt) og havaoasams (rautt) timabils a tilraunastoovunumfj6rum, SHK, ESK, ESH og ALF. Allir jjrir jjættir mælisins a hverri stoa eru syndir, l60rett (efst), norour (i mioju) og austur (neost). Toppamir a heiltolutfonum yfir rov10hz a stoovum ESK og ALF eru tækjatruflanir. 7

9 106 r ,,.,.-.,.do-;-gu,',-t(1,4._n_ov-',. ),O<J-'-,--no.,.lt-;(1,4',n,.,ov cr )_--.-,--,--, 10 6 Dogur (14. nov,) og nolt (14. nov.) L ;;--' ,.-'-*".l-----;:--c...;---'--"-'-!;'~,._'C""'O-' r--...,.----,-,--,-,"'.,------,,...---,,,-,-"'-,--r-r-r, 10 0 snu/nov/ 14/ 18:30:00.00snb.1 snb/nov/14/00jo:00.00snbz snb/nov/14/lfl:jo:oooosn> n snb/nov/14 /OO:JO:OO.OOsnb.n Tidn; Hz Tidni Hz 10 6 Dogu, (14. nov.) og nolt (14. nov.) m'd/nov/14/l fl:.\o:oo.oom'd./ mid/nov/14 /00:30:00.00mid.z fl 4 6 fl m'd/nov/i'/18jo:00.oomid.c mid/nov/14/00jo:oo.00mid.e Tidni Hz Mynd 3. TfOnir6J hlj60leits (bleitt) og heivaoasams (rautt) tfmabils ei SIL-stoovunum SKH, SNB og MID. Allir jjrfr jjættir mælisins eru syndirfyrir hverja stoo, 160rett (ejst), norour(fmioju) ogaustur(neost). SKH og MID haja veng margfaldaoarmeo 7,35, og SNB meo 7,3512,14, til ao haja somu mognun og Orion kerfio. 8

10 1 klst. medaltal <1;360.,.?i N~My{da1~,-S- ~1~~~:::::::::--:::::::j::::::::::::::::::::::::::::: ':> O ,----,-----,, ,--,---,----, Myrdaiss O'----'---'-----"------'--...L '-----'------' 4 rms amplitude fyrir tva mismunandi tidniband 2 Z O' '----' "' L--' '-----'-----' f~tn: ~ l 'J :t~4 ~----,-----::,::! ~------::,=----,i [', J Dagur i agust, 2000 Mynd 4. (efri) Vindatt og vindhraoi (meoaltal attar og mesta vindhraoa a undangengnum klukkutima) a sjaljvirku veourathugunarstooinni li Myrdalssandi a timabilinu ligust. (neori) Bakgrunns6r6i li ollum jjrem jjattum (Z, N, E) mælisins a SHK x Tms-gildi r6fsins a tfljnibilinu 1-5 Hz (svart) og tfljnibilinu Hz (rautt) er fundilj i 4 min. IOngum timagluggum li 4 klst. fresti. Gildio li efra tfljnibilinu (rauoa) er margfaldao meo 5 til ao auovelda samanburo. Hlj60latu og hlivaoasomu gluggamir a mynd 2 eru merktir meo x. 9

11 1 klst. medaltol 360rTT~7'r"T"----::-;r'.,..---,-,n=-=------;:-~--;=rr..., r---:-_,_--r r-----, , , 270 <C180 2: 90 z: -360t-----'-i..,..:rr::---"-'-.--r-j-~_y r="'-_. ;_'-'-=_, i_----'-''_r j_-_, ''_i-._~;._-_i 1 ~270 > (1)15... E '~10..c -o c >5 OL.-----'--''-'----'----'--'----'----'----'-'-J'-'----'---'----J..._--'--'-'-----'-_--'-_'----'--_--' '-_--'-_'-----' 20r r , r r r--.---, Myrdqlss Stein9r rms amplitude fyrir tvo mismunandi tidnibond (I) 'E 4.. ~ 2 N: //"\,,1 ~ OL~~:''-f.:1 o :~::z~",...:i./.:...=: ~~...~>~._~~~o~~--:::i l.s!.o :-~::~Oo:-,...E-- ~~i:~o=::::::~:::::r~::::t::::==:j::::=::±:==±::::::::::::r..:..:...-.l---l_ ~/'/\' : : 'i' : ~, ;; '\ '- / /\~""'" 1 ~. /... /" '.~.:. ~.;..;,;.~. ~'.'"::>~,, o o : }...::--:: Dagur i oktober, 2000! '! j _L--.J Mynd 5. (efri) Vindatt og vindstyrkur a sjaljvirku veaurathugunarstaavunum a Myrdalssandi (rautt) og f Steinum undir Eyjafjollum (blatt) a tfmabilinu okt6ber. (neari) Bakgrunns6r6i a ollum jjrem jjattum (Z, N, E) mælanna a ESH, ALF og ESK x rms-gildi r6fa a tfonibilinu 1-5 Hz (svart) og tfonibilinu Hz (rautt). Gildia a efra tfonibilinu (rauaa) er margfaldaa mea 5 til aa auovelda samanbura. Hlj6alatu og havaaasomu gluggarnir a mynd 2 eru merktir meo x. Toppurinn a neara tfonibilinu 13. okt6ber kl. 04:24 er fra Ml =1,5 skjalfta f Myrdalsjokli, sem lendir inni f 6r6aglugganum. Bakgrunnshavaainn viraist fylgja nokkua vel a eftir vindhraaa f austanatt f Steinum. 10

12 1 kis\. medaltol 36o,.,...,---nT"""---"-,--,---" ,...,.,..,,,,.,---,---, 270 <C180 ~90 :z: ~3601--'J2:'-:-i-...-'-'-i_"_"'''-''r--;---'-'''r-''----'---T l ~270 > OL------'----' '----L----'---'-----'--L------' 20, , r--.--,---, Myrdaiss Steinar rms amplitude fyrir tvo mismunandi tidnibond,, 4 x ~- 1-5 HZ,skh ;- 10-2p HZ.skh 2 Z ; 1-5 HZ.snb : 10-i HZ.snb 0L------'----'==~...l-_-_--'-r-1_::...,5~H Z'.m':::"'id-7--'-----' f;[ N: i: j--:l0~rz:;d] I'] ;[2 E' Ci ' l Dagur i nov., 2000 Mynd 6. Sama og 5, nemafyrir tfmabiwj november, a SIL-stOovunum SKH, SNB og MID. Bakgrunnsoroinn er einungis metinn f 3 tfmagluggum 14. november, kl. 00:30, 11:30 og 18:30. Gildio a efra tfonibilinu (rauoa) er margfaldao meo 5 til ao auovelda samanburo. Hljoolatu og havaoasomu gluggarnir a mynd 3 eru merktir meo x. Bakgrunnshavaoi a neora tfonibilinu a SKH fylgir eftir rokinu f Steinum. Vindahrijviroast Util a hinum stoovunum tveim. AMID er aberandi mikill og stoougur oroi a efra tfonibandinu. 11

13 3.2 Skraa skjalftavirkni A fyrra skraningartfmabilinu, sem varaoi aoeins prja daga, skraoi SIL-kerfio 6 skjalfta f Myrdalsjokli. Stæro peirra var a bilinu MI =1,3-2,5, og sjast peir alika vel a SHK og SILstOoinni SKH, po hun se fjær upptokunum. pao stafar af hinum mikla bakgrunnshavaoa a SHK. Einnig skraoist skjalfti a Holtasprungunni, af stæro MI = 1,8 og sast hann mun betur a SKH. Ekki var leitao ao f1eiri skjalftum f gognunum. Seinna skraningartfmabilio fellur innan pess tfmabils sem mikil virkni er f vestanveroum Myrdalsjokli, en urvinnsla pessara u.p.b. 7 daga syndi ao virkni a svæoinu er mun meiri en nuverandi SIL-kerfi nemur, eoa um pao bil fimm sinnum meiri. Tugir skjalfta skraoust sem ekki naoust a SIL-netio, einnig fjoldi f sunnanveroum Eyjafjallajokli. AlIs komu a SIL-netia 38 skjalftar f Myrdalsjokli af stæro MI =0,8-3,0 og tveir f Eyjafjallajokli af stæro MI =1,1 og 1,6. Via nuverandi astand eru pvf stæroarmorkin a Myrdalsjokulssvæoinu via ML '"l. PO nast ekki nærri allir skjalftar stærri en 1,0 og mikio af virkninni parf ao vista handvirkt. Dæmi fra MI =1,1 skjalftanum f Eyjafjallajokli er synt a mynd 7. Skjalftinn, sem vara 14. oktober kl. 11:09 lendir a nokkuo havaoasomu tfmabili (sja mynd 5), enda sest hann ogreinilega a fjarlægustu stooinni SKH. Utslagio er mest a ESK, sem er næst upptokunum f um 12 km fjarlægo, og u.p.b. 7 sinnum stærra en a SKH, sem er f um 30 km fjarlægo fra upptokunum. Dæmi fra lvii = 1,4 skjalfta f Myrdalsjokli er synt a mynd 8. Skjalftinn vara a hljoolatu tfmabili, pann Il. oktober kl. 02: 13 (sja mynd 5) og sest vel a ollum stoovum. ESK er næst upptokum f um 12 km fjarlægo og par er utslag svipao og a ESH, sem er um 3 km fjær. Annars minnkar utslagia meo fjarlægo eins og buast rna vio, og utslag a SKH er rumlega helmingi minna en a ESK. A MID eru skjalftaritin nokkuo trufluo af hatfonioroa. Skjalftar a Suourlandsbrotabeltinu, a Reykjaneshrygg og norour af Vestmannaeyjum, skraoust einnig a mælana og kom pa f ljos ao nokkur deyfing a ser stad a geislum sem koma vestan ao upp undir ESK. Petta sest a mynd 9, par sem synd eru skjalftarit fra MI =2,3 skjalfta a Grfmsnessprungunni. Skjalftinn vara 15. oktober kl. 08:05 a havaoasomu tfmabili og ser pess glogg merki f miklum IlagtfOni" oroa a ollum stoovum nema MID, par sem hatfonioroinn er n1<.jandi. StOovamar eru allar a nærri somu lfnu fra upptokunum (sja mynd l) og hafa bylgjumar pvf fario nær somu leia f gegnum jaroskorpuna, nema rett sfoustu ki10metrana f namunda vio mælistoovamar. Aberandi er lftia utslag a ESK, lftio stærra en a SKH, sem po er 20 km fjær, og einnig hia stora utslag a ESH. petta gæti stafao af hahraoalagi f efri skorpu undir ESK, sem beygir geisla fra stooinni og minnki pannig utslagio par (e. defocussing), en petti pa jafnframt undir ESH og auki par utslag (e. focussing). Hugsanlega er her lika fario ao gæta endurkasta fra Moho, en pau ættu ao fara ao sjast f km fjarlægo, um 0,5-1 s a eftir fyrstu bylgju. Bylgjur ur norori viroast einnig hafa heldur minna utslag a ESK en a hinum tfmabundnu stoovunum. Mynd 10 synir skjalftarit fra skjalfta norour f RauOfossafjollum, 12. oktober kl. 21:41. Utslagio a ESH og ALF er um helmingi stærra en a ESK - einkum P-bylgjunnar - en utslag a SKH, sem er 10 km fjær, er um helmingi minna. Vegna afstoou skjalftans til mælistoovanna er um 19 horn milli stefnunnar f austustu stooina, SKH, og stefnunnar f ESK, en einungis um 10 km fjarlægoarmunur. Mismunurinn f utslagi gæti pvf allt eins stafao af utgeislunarmynstri skjalftans. A mynd Il eru synd skjalftarit fra oorum skjalfta f norori, f Hofsjokli, 12. oktober kl. 15:25. Pessi skjalfti er mun lengra f burtu, homio milli stefnunnar f SKH og ESK helmingi minna, 12

14 eoa 8 og fjarlægoarmunurinn einungis um 6 km. MID er nanast a kafi f hatfoni6r6a, en skjalftamerkio sest pokkalega a hinum st6ovunum; p6 viroist komutfmi P-bylgjunnar a ALF vera vafasamur. Utslag P-bylgjunnar er ekki mjog breytilegt a milli st6ova, en ef til vill heldur minna a ESK. Utslag S-bylgjunnar er svipao a ESK og SKH, en heldur stærra a st60vunum par a milli. Fra pessum skjalfta er pvf heldur ekki auglj6slega meiri deyfing undir ESK. 13

15 10 Of---~~fflM1JJ1ww,r/If'.r.A~ - 1OI:::--r-'----r-----,-,-,,-----,--, :::J 10 OI----'\\\\Mlmi'l Eyjofjollo jokull ESK 11,9 km - 1OI:::--r-,-----,--ir-----,,-----,--, :::J 10 OI---;'fWl'FII'I'I - 1 0, ,----"-----,--,----,----, ' '----"-----' 1 \=--'-r-----l, ,----,------r r::= MID 15,5 km!~hij\irvm$'m'pwi"*]'l1 ESH 19,1 km 2 Oi-'--'->JI..Ai'v'VV\~i,MfJ\I~!\..nlwM\/JI1 ALF - ~ ~._--r---'~._-, r i 24,3 km O- - 2j---,---,-----r-,-----,----r--.-,.,-".---r--,-----,---,--i 2 Of4A~f'-VVV~~vrVtJlfM - 2'---l-'----'---I.-----'---'---'----L-.-...L-.L-.-L-.l-'-~ Timi i sek )~~w...;~~'fii/0i~_v~~skh 3O,4 km I f r-.----,----,-----,r-o ,...--,------,--,----i Mynd 7. Allir jjr[r jjættir skjaljtarita (Z, N, E) a mælistoovunum ESK, ESH, ALF og SILstoovunum MID og SKH, fra Ml = 1,1 skjaljta [ Eyjafjallajokli, 14. oktober kl. 11:09. Komut[mi P-bylgjunnar er merktur meo svortu striki og fjarlægoin fra upptokum [mælistoo er synd hægra megin vio rit hverrar stoovar. Skjaljtaritin eru SLUo meo hahleypis[u meo horn vio 2 Hz og ritinfra SKH og MID hafa verio margfolduo meo 7,35, til ao hafa somu mognun og Orion kerfio. Athugio ao hver stoa er synd a mismunandi kvaroa. Utslagio a ESK er rumlega 7 sinnum stærra en a SKH. 14

16 Myrdalsjokull 2 Ol--'-lv'IJ1t"v~rJVIIJIIM"I\ /I ESK -2 2E-i'--r--,----,----,----,----,---,-..,...:::::j Ol--'...-.J'yI'\Mf\VV"o'IiV 11./1 f1in'1.j \ /'1/\ IV -2 2F---,,---,-,------,------,------,-.-,----,----=j 11,7 km OF---~~...)\}J/1JIIN\r.N\.IWV\I -2 '---''----' '------'------'--'----'--' _ ~~,N.J~f"I\rJWYV\f''\ftrlMVXIlt'_\_il ~~~'I1II1I\I\II\.IV1 PIMIAIIJPlI.!1 MAfV',.!.\.j - 4f-r---,-,...,--,--,--r--,-..,..---,--j ,..1vNV~II,V\fV - 2,--,---,,----, "------' '----'-'--'--'--' ESH 15,4 km 1 Of I\JIf""v"'\J'Vl.J - 1f--.--'J,---,-,------,------,-----,-,----,----,--,--,-----I 1 Of----~'<{'IvI'W"I)"IA1'VI'" I \ /\/\ All fi/iui /I - 1 f---,----,------, ,--;--r---, ,--,---,---i 1 0f---~.rMrJ'v1/'f't'tv-.1'VJ\/11'I\A.1\ IV\.iIIIlUl.JIIII\!/ VI Ill" - 1l.--l------'-----'------' '------L L...J-l..---'------L...---J Timi i sek km ~~~~WflI~/I"WII/VMI~fWl/\/\l1JkJWwl I-r----r ,----,----r--.--,-, ,--.,.---r--j MIO 23,6 km O.5~ r,_---,--.,.---r-, r--r----r----,---r= O.O~,~...,I\.N\IMI'W'M~'\MI\,I~M1~\ IVJI\~~\AI\I\~\I\"f%I1ft!! -8:gf-=--r---r' r--,-, r--r--r---r:=! O. OF'"~""""VVW'Nlf\#VJ1li,1-8:51---r----r r r---'-o r O.O~~'''-1\'~t-'\J.JM-NM"V'\}IIJ11\ JIUlill /iaflll SKH 25,2 km - O.5l.-L----'----'-----'----'----L-'---'-----'------'------'--'-----'---'----' Timi i sek Mynd 8. Allirprfrpættir sk}aljtarita a mælistoovunum ESK, ESH og ALF, og S1L-stoovunum M1D og SKH, fra Ml = 1,4 skjaljta { Myrdalsjokli, pann Il. okt6ber kl. 02:13. Komut{mi P-bylgjunnar er merktur meo svortu striki og fjarlægoin fra upptokum { mælistoo er synd hægra megin via rit hverrar stoovar. Skjaljtaritin eru s{uo meo hahleypis{u meo horn vio 2 Hz og ritinfra SKH og M1D hafa verio margfolduo meo 7,35. Athugio mismunandi kvaroa a stoovunum. Utslag er svipao a ESK og ESH, en annars minnkar utslag meo fjarlægo fra upptokum. 15

17 Grimsnessprunga 2 O~~ -2 2i=--r'-----r-----r----r---r;---,----,----,----,--~ O~~~I - 2 ~, --,--r----,-r t--.--._=1 2 O~'-~~lIIlI, MID 57,8 km ESK l=l--_l '-_-'----_l-.---'- =' 84,O km -2 '=--'---'--'---'---L----'----'----'----'-~ ESH 91,8 km wø_r-iwm/ ALF I=r------'-~.--r--~. =l 97,3 km Timi sek 2 O~~~~~~NIi~~~ -2 2F---i , =I O'" -2 2F--r , =I O"" -2 ""-----'_------J._-----'-_----'-_----'-_--= SKH 103,2 km Mynd 9. AllirjJrfr jjættir skjaljtarita a mælistoovum ESK, ESH, ALF og SIL-stoovunum MID og SKH, Jra MI = 2,3 skjaljta a Grfmsnessprungunni, pann 15. oktober kl. 08:05. Komutfmi P-bylgjunnar er merktur meo svortu striki. Skjaljtaritin eru sfuo meo hahleypisfu meo hom vio 2 Hz og ritinjra SKH og MID haja verio margfolduo meo 7,35. ESH er teiknuo a tvojaldan kvaroa hinna stoovanna, sem allar eru a sama kvaroa. Pratt fyrir ao haja ao mestu JariO somu leio f gegnum jaroskorpuna, er utslag bylgnanna a ESK mun minna en a hinum stoovunum, jjo ao km lengra se f jjær. 16

18 Raudfossafjoll d. MID 40,6 km ~~U#l.f\W~~~~NMN\!M\~-#,J;~! I.hml,~#1 ESH 50,3 km,~~' ALF 52,4 km Timi i sek ~""'WW'ri~'MIAfWN'/1MI~!NIMi'N~~""'A SKH 57,2 km 20 sek 25 Mynd 10. Allir prfr pættir skjaljtarita a mælistoovum ESK, ESH, ALF og SIL-stOovunum MID og SKH, fra 111, = 1,6 skjaljta norour ( Rauofossafjollum, pann 12. oktober kl. 21:41. Komutfmi P-bylgjunnar er merktur meo svortu striki. Skjaljtaritin eru s(uo meo hahleypisfu meo horn vio 2 Hz og ritin fra SKH og MID hafa verio margfolduo meo 7,35. Kvaroinn a SKH erfjorum sinnum minni en a hinum stoovunum. Utslag P-bylgnanna a ESK er um helmingi minna en a ESH og ALF, en sa mismunur gæti po stafao afutgeislunarmynstri skjaljtans. 17

19 Hofsjokull MID 133,6 km km ESH 145,1 km 0.4 li 0,0 ALF ,1 km SKH 0.0 Timi sek ,7 km Timi sek Mynd 11. Allir jjrir jjættir skjaljtarita a mælistoljvum ESK, ESH, ALF og SIL-stOovunum MID og SKH, fra lvi/ = 2,4 skjaljta norour i Hofsjokli jjann 12. oktober kl. 15:25. Komutimi P-bylgjunnar er merktur meo svortu striki og viroist vera ofsnemma a ALF. Skjaljtaritin eru siuo meo hahleypisiu meo horn via 2 Hz og ritinfra SKH og MID hafa verio margfolduo meo 7,35. StOovamar eru altar a sama kvaroa. Utslag P-bylgna er svipao a stoovunum, en S-bylgjurnar a ESH og ALF eru stærri en a ESKogSKH. 18

20 4 SAMANTEKT f roki er bakgrunnssua a einni af tfmabundnu stoavunum, peirri vid Eystri-Sk6ga (ESK), mun minna en via SIL-stOaina a Skammadalsh6li (SKH). flogni eru pær svipaaar, aa undanskildu tfonibandinu 2-12 Hz, par sem meiri 6r6i er a ESK. Vindtruflanimar eru annars mestar a tfonibandinu milli 1,3 og 5 Hz, a ollum stoavum a svæoinu. Af mynd 5 rna raoa aa Myrdalsjokulsskjalftar allt niour f stæra Ml rv1 ættu ao sjast a ESK f roki, og lfklega niour f Ml rvo,5 flogni. Hin miklu ahrif vinds aneora tfonibilio, 1-5 Hz, eru mjog slæm fyrir skraningu og næmni a Myrdalsjokulsskjalfta, par sem lagar tfonir eru rfkjandi. Pess vegna er mjog mikilvægt ao stoain sem kemur f staa Skammadalsh6ls hafi sem minnstan vindhåvaoa a tfonum undir 10 Hz, eaa ef ekki finnst slfkur staaur aa stooin se nær skjalftasvæainu f vestanveraum Myrdalsjokli en nuverandi SIL-stOa a Skammadalsh6li. Skjalftar f Eyjafjallajokli og vestanveraum Myrdalsjokli sjast mjog vel a ESK, enda er hun næst upptokum peirra. Bylgjur fra skjalftunum viroast heldur ekki 6venjulega mikio deyfoar a ESK, midao vid hinar stoovamar. Hins vegar viraast skjalftamerki sem koma lengra aa vestan vera of lftil midao vid nalægar stoavar. Astæoan gæti hugsanlega verio defocussing ahrif vegna håhraoalags f efri skorpu undir stoainni, eaa koma orkurfkari M6h6 endurkasta a stoavunum austan vid ESK. Par sem jarolagauppbygging er ekki enn pekkt undir stoainni, ne heldur skorpupykkt undir Flj6tshlfoinni, par sem endurkostin veroa, pa er 6mogulegt ao segja til um hvort pessar skyringar eigi via. Ekki er lfklegt ao grunnt innskot undir Eyjafjallajokli valdi pessari deyfingu, vegna pess hversu gleitt horn hun nær yfir. P- og S-skjalftamerkin a ESK viroast annars vera stutt og einfold og pvf lfklega lftio truflua af 6reglu f jarologum undir stoainni. Af framansogau er nokkua Ij6st ao bakgrunnssua a tilraunastoovunum fj6rum er minnst via Eystri-Sk6ga (ESK). Ahrif vinds viroast par einnig minnst, og minni en a nuverandi SILstOa a Skammadalsh6li (SKH). StOain er einnig mun næmari a virkni f Suourjoklum en SKH. Auk pess viroist hun sja vel virkni a Torfajokulssvæainu, sem eru ekki gero g60 skil f nuverandi kerfi. Aftur a m6ti er greinilegt ao bylgjur sem koma vestan ao deyfast f nalægo via stoaina. paa er p6 sennilega asættanlegt, vegna pess ao fjoldi stoava a Suaurlandi skrair vel og staosetur virkni a Suovesturlandi. Smaskjalftaskraningamar undir Austur-Eyjafjollum og f Myrdal syna aa all nokkur virkni er f Suaurjoklum umfram pa sem nu skraist. Stæraarproskuldur nuverandi virkni er NIL rv1, en gera rna råd fyrir aa hann lækki nidur f a.m.k. ML rvo,5 vid flutning stoavarinnar fra Skammadalsh6li og nær upptokunum, t.d. aa Eystri-Sk6gum. Pessi forkonnun, synir einnig ao vindhåvaoi liggur ekki einungis a tfonum yfir rv15 Hz eins og algengt er a oorum stooum a fslandi (Kristfn S. Vogfjoro 2000), heldur einnig a lægri tfonum, 1,3-5 Hz, og stafar hugsanlega af nalæga stoavanna via strondina. Einnig kom a 6vart stoaugleiki pessarar kryppu f r6finu fra Snæbyli (SNB), sem annars er mjog hlj6alåt stoa. Mea tilliti til pess aa fjoldi vatnsaflsvirkjana er f am og lækjum f Vestur-Skaftafellssyslu, m.a. f læk vid SkeiDflot, sem er f innan vid 5 km fjarlægo fra Skammadalsh6li (SKH) og Alftagr6f (ALF), pa er hugsanlegt aa kryppan stafi aa einhverju leyti fra pessum heimarafstoavum. Konnunin vekur einnig upp spumingu um hvort ekki se astæaa til ao leita aa hlj6alatari stao nalægt Midmork (MrD) via vesturenda svæoisins, en par viraist vera mikill og stoaugur 6r6i a ollum tfonum yfir 4 Hz. I I Skraningartæki og mælar sem notaair voru via mælingar voru lanua af Uppsalahask6la. Via urvinnslu gagnanna var notaaur hugbunaaarpakkinn SAC (Seismie Analysis Code) fra Lawrence Livermore Laboratories. 19

21 5 HEIMILDIR Kristfn S. Vogfjora Smaskjalftar f Kroflu f Iok borunar holu KJ-31 f oktober Skjrsla Orkustofnunar OS Orkustofnun, ReykjavIk. Kristfn S. Vogfjora Smaskjalftavirkni via I>eistareyki og uppsetningjaraskjalftamælanets f noraaustur gosbelti. Skjrsla Orkustofnunar OS Orkustofnun, ReykjavIk. 20

22 6 VIf>AUKI Aostæour fyrir jaroskjalftastoo undir Myrdalsjokli I>ann 15. junf 2000 voru aostæour skooaoar fyrir væntanlegan flutning jaroskjalftaswovarinnar a Skammadalsh6li f Myrdal a betri stao vestar undir Myrdalsjokli. AlIs var litid a staoi f grennd vid fimm bæi, einn vestan Jokulsar a S6lheimasandi og fj6ra austan arinnar. I>essi konnun leiddi f Ij6s ao aostæour via fj6ra bæjanna eru meo peim hætti ao til alita kemur ao koma swoinni par fyrir. Her a eftir eru nefnd til nokkur atrioi til skyringar aostæoum apessum fj6rum bæjum. Greint er fra fjarlægo vænlegustu staosetningar fra bæ, undirswou, hæo yfir bæ, aokomu, gr6fu, huglægu mati a vindahrifum vegna landslags, og nalæg vatnsfoll tilgreind. Jafnframt voru teknar Ij6smyndir sem syndu afswou staosetningarinnar f hverju tilviku til fbuoarhusa, utihusa, vatnfalla, gilja, vega o.sjrv. Eystri-Sk6gar: a) 150 m norovestur af bæ b) basalt c) 30 m hæo yfir bæ d) g60 aokoma e) gil meo sæmilega myndarlegum læk 150 m fra f) foss f læknum (30-40 m) um 300 m fra. S61heimakot a) 500 m norovestur af bæ b) m6berg c) 20 m hæo yfir bæ d) mjog g60 aokoma e) vindahrif sennilega mjog lftil f) myndarlegur lækur (Jftil a), straumlftill, 200 m fra g) vegurinn upp a S6heimaheiDi 200 m fra Eystri-S61heimar: a) 200 m noraur af bæ b) lfparfttuff og m6berg d) 30 m yfir bæ c) mjog g60 aokoma e) vindahrif sennilega lftil f) vatnslftid gil um 400 m fra Ålftagr6f: a) 300 mvestur af bæ b) m6berg e) 20 m yfir bæ c) g60 aokoma d) vindahrif lftil f) 600 m fra Klifanda og 500 m fra annari a, minni (baoar lygnar) 21

23 Husakostur viroist g60ur a ollum bæjunum og ekki sjaanleg nein vandamal vid ao hysa t6lvubunao st6ovarinnar. AlIs staoar viroist vandræoalaust ao koma kapli f joro. Rafmagn er alis staoar fra samveitu. Beint var fyrirspurn til Landssfmans um hvort ekki væru sfmalfnur a lausu og reyndist svo vera follum tilvikum. Her rna ao lokum sja fjarlægoir fra jaroskjalftast6ovum til hvers hinna fjogurra bæja sem til greina koma. Ennfremur fjarlægoir milli nuverandi jaroskjalftast6ova sem veroa åfram f rekstri. Miomork - Eystri-Sk6gar 27 km MiDmork - S6lheimakot 33 km MiDmork - Eystri-S6lheimar 36 km Miomork - Alftagr6f 40 km Laguhvolar - Eystri-Sk6gar 30 km Laguhvolar - S6lheimakot 23 km Laguhvolar - Eystri-S6lheimar 21 km Laguhvolar - Alftagr6f 17 km Snæbyli - Eystri-Sk6gar 48 km Snæbyli - S6lheimakot 44 km Snæbyli - Eystri-S6lheimar 43 km Snæbyli - Alftagr6f 40 km Laguhvolar - Snæbyli 28 km Miomork - Laguhvolar 54 km Miomork - Snæbyli 64 km 22