RAPORTA SAMINOR-KONFERÁNSA. «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Romsa skábmamánu b. 2016

Transkript

1 SAMINOR-KONFERÁNSA «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Romsa skábmamánu b RAPORTA Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/ Senter for samisk Helseforskning UiT Norgga árktalaš universitehta

2 Ovddasvástideaddji almmuheaddji: Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš, Servodatmedisiinna instituhtta, Dearvvašvuođafágalaš fakulteahtta, UiT Norgga Árktalaš Universitehta. Poastaboksa 6050 Langnes 9037 Romsa/Tromsø E-poasta: Neahttasiidu: Galledančujuhus MH-visti, 10. geardi, Servodatmedisiinna instituhtta UiT Norgga árktalaš universitehta Hansine Hansens veg Romsa/Tromsø Fágalaš jođiheaddji: Ann Ragnhild Broderstad

3 Sisdoallu Álggaheapmi... 4 PROGRÁMMA... 6 Buresboahtindearvvuođat... 8 Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš... 8 Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta... 9 Sámediggi UiT Norgga Árktalaš Universitehta UiT Norgga Árktalaš Universitehta, Dearvvašvuođafágalaš fakultehta SAMINOR diehtočoakkáldat davvin. Čoahkkáigeassin 14 jagi diehtočoaggimiin, dutkamiin ja gaskkustemiin SAMINOR dutkangávdnosat Muhttin "snap shots" Sámi dearvvašvuođadutkama guovddážis Váibmodávddat sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid gaskkas Sámis Veahkaválddálašvuohta ja illásteapmi sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid gaskkas Go dieđut eai gávdno. Hástalusat min ránnjáriikkas Ruoŧas Golbma logaldallama ovttasbargoguimmiin SAMINOR mearkkašumi birra boahtteáiggi dearvvašvuođafálaldaga hábmemii SAMINOR mearkkašupmi ovdánahttit fylkkasuohkaniid álbmotdearvvašvuođabarggu Maid de ja maid dál, Guovdageaidnu? Lullisámi servodat Guokte logaldallama sullasaš dearvvašvuođadutkamiid birra Dearvvašvuođaiskkadeapmi Davvi-Trøndelágas (HUNT) Romssaiskkadeapmi/Tromsøundersøkelsen Maid berre boahtteáiggi dearvvašvuođadutkan deattuhit? Vásáhusat ja evttohusat Sámediggi Davvi Dearvvašvuohta Paneladigaštallan Ávvusárdni gaskabeivviin Oasseváldit Bovdehusreive

4 Álggaheapmi SAMINOR-konferánsa "Gozihit dearvvašvuođadili - Våke over helsa» lágiduvvui skábmamánu b Clarion Hotel The Edge:s Romssas, lágideaddjin lei Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš, UiT Norgga árktalaš universitehta. Dán raporttas lea čoahkkáigeassu konferánssa plánemis ja čađaheamis, čoahkkáigeassu logaldallamiin mat dollojuvvo, oasseváldilistu, kopiija bovdehusreivves ja rehketdoallu. Jurdda ja plánen Dalle jo go SAMINOR 2, klinalaš oassi, čađahuvvui hállojuvvui vejolašvuođa birra čohkket buohkaid geat ledje oassin das loahpahandilálašvuhtii giđa ovdánii jurdda viidát fágalaš konferánsan mas earret loahpahit SAMINOR 2 čađaheami beasaimet geahččagoahtit ovddas SAMINOR 3 guvlui. Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáža bargit álggahedje plánema jurddabuktimiin. Evttohuvvui vuoruhit golbma váldolinjá: 1) Ovdanbuktit SAMINOR ja dieđalaš bohtosiid. 2) Mo sáhttá bohtosiid geavahit politihkalaččat? 3) Oažžut árvalusaid SAMINOR 3:i. Plánenjoavkkus lei Ann Ragnhild Broderstad, Marita Melhus ja Bent-Martin Eliassen. Frøydis Kvaløy virgáiduvvui diibmosaččat lágideaddjikoordináhtorin. Tor Liasjø Arctander gieđahalai ekonomiija. Siw Jespersen lei mielde go plánen álggahuvvui. Kari Wagelid Grønn hábmii neahttasiiddu. Mátkefitnodat Via Egencia veahkehii dieđihemiiguin, diŋgot hotealla ja mátkkiid, ja nammagalbbaiguin. Bovdejumit sáddejuvvo áigodagas suoidnemánnu - čakčamánnu. Fágalaš sisdoallu ja logaldallit Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta, Sámediggi, UiT Norgga árktalaš universitehta ja Dearvvašvuođafágalaš fakultehta dolle álggahansártniid go konferánsa álggahuvvui. Ledje Báhpajávrri skuvlla sámi ossodaga oahppit geat juige ja lávlo konferánsaoasseváldiide. Ann Ragnhild Broderstad álggahii konferánssa fágalaš prográmma, son ovdanbuvttii SAMINOR - duogáža, čađaheami, fágalaš sisdoalu ja čoahkkáigesii dutkanbohtosiid. Bent-Martin Eliassen ja Astrid Eriksen muitaleigga oanehaččat iežaska dutkangávdnosiid birra. Petter Stoor hálai sámi dearvvašvuođadutkama birra ruoŧa bealde ja makkár hástalusat doppe leat. Vibeke Skinstad Romssa fylkkasuohkanis, Marit Karlsen Guovdageainnus ja Anne Lajla Westerfjell Kalstad Plassjes dolle sáhkavuoruid man fáddán lei SAMINOR mearkkašupmi boahtteáiggi dearvvašvuođafálaldaga hábmemii. Jostein Holmen Davvi-Trøndelága Dearvvašvuođaiskkadeamis ja Inger Njølstad Romssaiskkadeamis muitaleigga midjiide dán guovtti sulastahtti dearvvašvuođaiskkademiid birra ja mo dat leat ovdánan álggu rájes otnážii. Konferánssa loahpas deattuhuvvui maid boahtteáiggi dearvvašvuođadutkan berre deattuhit, Sámediggeráđđi Henrik Olsen ja Davvi dearvvašvuođa direktevra Lars Vorland buvttiiga maid evttohusaid. Konferánsa loahpahuvvui paneladigaštallamiin dán fáttá birra. 4

5 Bovdehusat ja oasseváldit Konferánssas lei viiddis ulbmiljoavku: Dutkit, dearvvašvuođabargit, politihkkarat ja muđui buohkat geain lea beroštupmi dearvvašvuođadutkamiid, ja sámi dearvvašvuođadutkamii erenoamážit. Sáddejuvvo njuolga bovdehusat buot 25 suohkanii mat ledje mielde SAMINOR-iskkadeamis, buot 70 mielbargi geat ledje mielde čohkket dieđuid, dálá ja ovddeš bargit Sámi dearvvašvuođadutkama guovddážis, dutkit geat barget SAMINOR-dieđuiguin, Sámediggi ja ollu sámi ja báikkálaš/regionála/našunála ásahusat ja organisašuvnnat. Dieđut konferánssa birra juhkkojuvvo bargiide Dearvvašvuođadieđalaš fakultehtas ja Davvi Norgga Universitehtabuohcciviesus. Sáddejuvvo bovdehusat sullii 180 olbmui/organisašuvdnii. Oktiibuot ledje 105 oasseváldi. Ruhtadeapmi Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ruhtadii konferánssa, juolludemiiguin maid Dearvvašvuođadirektoráhta lei addán. Guovddáš govččai bovdejuvvon gussiid ja logaldalliid mátkegoluid ja orruma. 5

6 Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš bovde konferánsii Dearvvašvuođa- ja eallindilleiskkadeami birra mii lea dahkkon guovlluin gos lea sámi ja dáru ássan - SAMINOR-iskkadeapmi SAMINOR-KONFERÁNSA «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Romsa skábmamánu b PROGRÁMMA BEAIVI 1: DUORASTAGA SKÁBMAMÁNU 18. B Registreren 11:00 12:00 Beaiveborran 12: Álggahansártnit Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Sámediggi UiT Norgga Árktalaš Universitehta Dearvvašvuođafágalaš fakulteahtta 12:45 13:00 Kultuvrralaš ovdanbuktin 13:00 13:45 Fáddá: SAMINOR diehtočoakkáldat davvin. SAMINOR 1 ja 2: Čoahkkáigeassin 14 jagi diehtočoaggimiin, dutkamiin ja gaskkustemiin Ann Ragnhild Broderstad, SSHF/UNN, bokte 13:45 14:00 Gáfeboddu 14:00 15:00 Fáddá: SAMINOR dutkangávdnosat Muhttin "snap shots" Sámi dearvvašvuođadutkama guovddážis 6

7 14:00 14:30 Váibmodávddat sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid gaskkas Davvi-Norggas, Bent-Martin Eliassen bokte, SSHF 14:30 15:00 Veahkaválddálašvuohta ja illásteapmi sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid gaskkas Davvi- Norggas, Astrid Eriksen bokte, SÁNAG/SSHF 15:00 15:15 Gáfeboddu Go dieđut eai gávdno: Hástalusat min ránnjáriikkas Ruoŧas, Petter Stoor bokte, SÁNAG/SSHF 15:45 16:45 Fáddá: SAMINOR mearkkašupmi boahtteáiggi dearvvašvuođafálaldaga hábmemii Romssa fylkkasuohkan Vibeke Skinstad bokte, virgáiduvvon fylkkakulturhoavda ja álbmotdearvvašvuođa, valáštallama ja olgodaddama ossodatjođiheaddji Guovdageainnu suohkan, Marit Karlsen bokte, suohkanváldodoavttir Lullisámi servodagat, Anne Lajla Westerfjell Kalstad bokte, doavttir LHL-klinikkene Røros 19:00 Feastagaskabeaivvit Clarion Hotel The Edge:s dieđihan oasseváldiide BEAIVI 2: BEARJADAGA 18. B. 08:30 10:00 Fáddá: Sullasaš dearvvašvuođaiskkadeamit 08:30 09:15 Dearvvašvuođaiskkadeapmi Davvi-Trøndelágas (HUNT) Jostein Holmen bokte, HUNT/NTNU 09:15 10:00 Romssaiskkadeapmi Inger Njølstad bokte, Romssaiskkadeapmi/UiT Norgga árktalaš universitehta 10:00 10:15 Gáfeboddu 10:15 10:55 Fáddá: Maid berre boahtteáiggi dearvvašvuođadutkan deattuhit? Vásáhusat ja evttohusat 10:15 10:35 Sámediggi, Sámediggeráđi Henrik Olsen bokte 10:35 10:55 Davvi Dearvvašvuohta, virgáiduvvon direktevrra Lars Vorland bokte 10: Panela 11:55 12:00 Mannet dearvan 12:00 Beaiveborran Bures boahtin! Velkommen! 7

8 Buresboahtindearvvuođat Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš Ann Ragnhild Broderstad, Fágalaš jođiheaddji Bures boahtin SAMINOR-konferánsii «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Illudahttá oaidnit ná ollu olbmuid čoahkkanan. Muhttinat dis leat leamaš veahkkin čohkket dieđuid SAMINORII, muhttinat dis barget suohkaniin maid mii leat galledan, earát leat dutkit, dearvvašvuođabargit dahje dearvvašvuođahálddahusbargit. Muhto buohkain lea unna "oasus" ja beroštupmi SAMINOR-iskkadeapmái. Illudan guovtti beaivái ovttas dinguin dutkama bálvalusas. Dán guovtti beaivvis mis galgá leat máŋggabealat prográmma. Sávan dát beaivvit addet midjiide ođđa máhtu, eanet ipmárdusa ja dagahit min vel ain sáhkkiibun. Dáiguin sániiguin álggahat buresboahtinsártniid. Govva: Jon Petter Stoor 8

9 Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Bent Høie, Dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Ráhkis oassálastit Kjære konferansedeltakere Munnje lea illun beassat sávvat didjiide buresboahtima dán konferánsii. Ráđđehussii lea Sámi dearvvašvuohta ja sámi dearvvašvuođadutkan dehálaš fáddásuorgi. Seammás lea dá suorgi mas váilo ollu máhtu. Danne lea dehálaš ja áibbas dárbbašlaš oaidnit dán barggu man Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš dahká, namalassii sihkkarastit ja oažžut buori čilgehusa álbmoga dearvvašvuođadilis oppalaččat ja sápmelaččaid erenoamážit. Bargu man dutkanguovddáš lea dahkan go čađahii SAMINOR 1 ja 2 lea hirpmáhuhtti. Munnje, dearvvašvuođa- ja fuolahusministtarin lea áibbas dárbbašlaš ahte mis lea máhttu álbmoga dearvvašvuođa ja eallindili birra. Lea maiddá dehálaš máhttu ovttaskas olbmui, suohkaniidda ja báikkálaš politihkkariidda ja oahpahusásahusaide. Suohkanat leat gávdnosiid bokte mat bohte ovdan iskkademiin ožžon ođđa reaiddu plánet doaibmabijuid mat buoridit álbmoga dearvvašvuođa. Sávvat lihkku konferánssa lágidemiin! Govva: Jon Petter Stoor 9

10 Sámediggi Aili Keskitalo, Sámediggepresideanta Álggus háliidan giitit bovdejumi ovddas dán SAMINOR-konferánsii. Illudan beaivái goas oažžut eanet gelbbolašvuođa ja inspirašuvnna. Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš lea ovdamearkan dasa ahte manná ovddasguvlui. Go mii geahččat ruovttuluotta 20 jagi, de lei oalle unnán maid dalle diđiimet sámi álbmoga dearvvašvuođadili birra. Dat máhtu mii mis lei, lei dat man ovttaskas olbmot ovdánahtte iežaset áŋgiruššamiin, áinnas danne go oidne ahte lei dárbu máhttui sámi álbmoga birra ja dovde ahte lei sin ovddasvástádus ovdánahttit dán máhtu. Go Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ásahuvvui, de oaččuimet eanet systemáhtalaš vuoruheami sámi dearvvašvuođa máhtus, min dearvvašvuođadilis ja min eallindilis. Dát vuoruheapmi lei ja lea ain hui dehálaš, ja odne illudan oažžut čohkkejuvvon ovdanbuktima dan barggus mii dahkko sámi dearvvašvuođadutkamis. Máhttu sámi servodaga birra lea eaktun ovdánahttit min servodagaid viidásat. Ja dán oktavuođas lea Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ollu dahkan. Ferte beare rámiidit dan man lehpet nagodan olahit dán 20-jagis, sihke mii guoská čohkket dieđuid ja máhtu, muhto maiddá gaskkustit dán máhtu min álbmogii. SAMINOR-iskkadeamit, mat máŋgii leat čohkken dieđuid dearvvašvuođa birra sámi álbmogis, leat viidát. Máŋga suohkana ja ássi leat searvan iskkademiide, ja iskkadeamit fátmmastit máŋga beali min dearvvašvuođas. Dán bokte leat mii ožžon máhtu min servodagaid birra, ja erenoamážit makkár dilis min servodagaid ássiin leat, mas fas lea mearkkašupmi mo sámi servodagat ovdánit. Din dutkamis lea maiddá stuorra mearkkašupmi go sámi álbmoga dearvvašvuođafálaldagat galget ovdánahttot. Jus bálvalusat midjiide galget šaddat vel buoret, lea dehálaš ahte dutkama bohtosat leat olámuttos mearrideddjiide ja sidjiide geat galget hábmet fálaldaga. Sámedikki bealis leat mii ilus go din dutkangávdnosat leat almmuhuvvon juohke suohkanii. Háliidan danne rámiidit din guđet lehpet mátkkoštan ja gaskkustan gávdnosiid suohkaniid ássiide mat leat mielde iskkademiin. Sámediggái lea dat máhtu man dii ovdánahttibehtet hui dehálaš sihke dan politihkkii man mii hábmet, ja nannet dan ovdánahttima man mii dáhttut. Servodagas mas mii eallit lea gealbu dehálaš, ja duođaštuvvon máhttu dávjá lea juoga mii jerrojuvvo go politihkalaš mearrádusat galget dahkkot ja čađahuvvot. Fágasurggiin nu mo dearvvašvuođas lea dá dávjá juoga mii leat mearrideaddji go doaibmabijut galget bidjot johtui. Mii oaidnit maiddá ahte din bargu lea dehálaš guovddáš eiseválddiid ektui ja geavahuvvo máhttovuođđun sin mearrádusaide. Ja dat illudahttá min, justa danne go dii lehpet 20 jagi čađa huksen gelbbolašvuođa sámi servodaga birra mii addá buori vuođu rivttes mearrádusaide. Sámediggái lea maiddá dehálaš ahte máhttu mii ovdánahtto lea ávkin maiddá boahtteáigái, ja ahte dat dahkkojit dovddusin, ja sáhttet leat ávkin sihke viidásat dutkamii ja ovdánahttit sámi servodagaid. 10

11 Seammás geatnegahttá dat min Sámediggin, ja sámi politihkkárin váldit dutkangávdnosiid duođas, ja bargat dan ovdii vai dearvvašvuođafálaldat ja čálgofálaldagat sápmelaččaide buoriduvvojit ja ahte sámi servodat ovdánahtto positiiva guvlui. Mis leat máŋga proseassa jođus sihke báikkálaččat, regionalalaččat ja našunálalaččat mat galget leat mielde buoridit dearvvašvuođafálaldagaid. - Sámi dearvvašvuođasiida lea álggahanáigodagas. Dát sáhttá leat buorre vuođđun viidásit ovdánahttit sámi pasieanttaid dearvvašvuođafálaldaga. - Sámediggi lea vuolggahan hábmet ehtalaš njuolggadusaid sámi dearvvašvuođadutkamii. - Viidásat leat mis áiggis áigái sámi vuorrasiid fálaldagat guovddážis. Muhto seammás leat mis dutkangávdnosat mat muitalit ahte buot ii leat nu mo galgá leat, sámi servodagas, ja ahte mis leat stuorra hástalusat sámi servodagas maid fertet loktet oidnosii. Logut veahkaválddálašvuođa birra lagas gaskavuođain, seksuálalaš illásteapmi ja vealaheapmi leat dáhpáhusat mat bávččagahttet, ja maidda mii fertet ovttas gávdnat čovdosiid. Viidásat oaidnit mii máŋga suorggi maidda mis váilu duođaštuvvon máhttu. Sámediggi háliida ahte galgá dutkojuvvot eanet ja ahte mii oažžut eanet duođaštuvvon máhtu iešguđetge dilálašvuođaid birra mat gusket sihke sápmelaččaid dearvvašvuhtii ja sámi servodahkii muđuid. Danne leat mii ilus go boahtá SAMINOR 3 maiddá, ja mii háliidat leat searvvis čujuhit maid maiddá lea dárbu dutkat. Sámediggeráđđi Henrik Olsen muitala eanet dán birra ihttin. Mun sávan didjiide buohkaide, sihke konferánsalágideddjiide ja daid iešguđetge aktevrraide geat oassálastet dáppe, lihkku viidásat bargguin ja lihkku konferánsalágidemiin. Giitu fuomášumi ovddas! Govva: Jon Petter Stoor 11

12 UiT Norgga Árktalaš Universitehta Kenneth Ruud, Prorektor Háliidan oanehaččat muitalit makkár doaimmat mis leat UiT Norgga árktalaš universitehtas. Universitehtas leat máŋga oahppobáikki Davvi-Norggas: Romsa, Girkonjárga, Áltá, Hárstták, Áhkánjárga, Hámmarfeasta, Longyearbyen, Muoffi, Bådåddjo ja Beardu. Vuoruhuvvon suorggit universitehta strategiijain leat: Energiija, dálkkádat, servodat ja biras Dearvvašvuohta, buresbirgejupmi ja eallinkvaliteahtta Ceavzilis ávkkástalan luondduresurssain Teknologiija Servodatovdáneapmi ja demokratiija Universitehtain Davvikálohtas nu mo UiT Norgga árktalaš universitehtas, Luleå University of Technologys, Lapin Yliopisto University of Lapland:s ja University of Oulu:s lea oktasaš agenda surggiin oahpahus, dutkan ja ođđahutkan. Dehálaš fáttát leat energiija, e-dearvvašvuohta ja "green mining". Mii ohcat ovttasbargoguimmiid, ja mun sávan buresboahtima ovttasbargošiehtadusa SSHF:in. Govva: Jon Petter Stoor 12

13 UiT Norgga Árktalaš Universitehta, Dearvvašvuođafágalaš fakultehta Inger Njølstad, Prodekána Ollu lihkku SAMINORII Dearvvašvuođadieđalaš fakultehtas ja Romssaiskkadeamis! Moatti jagi áigi eai lean álbmotiskkadeamit nu árvvus atnun, eai eará dutkiin eaige dearvvašvuođaeiseválddiin. Dát guottut leat rievdan dál, go lea čájehuvvon mo dát máhttu sáhttá leat ávkkálaš. Mii dárbbašat eanet máhtu vai sáhttit dahkat buoret álbmotdearvvašvuođabarggu. 1974:s dahkkui stuorra dearvvašvuođaiskkadeapmi Finnmárkkus, Finnmárku-iskkadeapmi, mii dan maŋŋá lea geardduhuvvon máŋgii. Stáhta dearvvašvuođaiskkadeamit/statens helseundersøkelser čađahedje dán ovttas UiT:in ja báikkálaš dearvvašvuođaeiseválddiiguin. Finnmárku-iskkadeapmi buvttii ollu dutkandieđuid ja dehálaš dieđuid álbmotdearvvašvuođa birra, muhto ii leat joatkašuvvon maŋŋá Dál lea SAMINOR mii lea ovdamannin suorggis mii guoská gelbbolašvuhtii álbmotdearvvašvuhtii guovlluin gos lea sámi ja dáru ássan. Leat čađahuvvon buorit dutkaniskkadeamit SAMINORAS, ja mii illudat oaidnit eanet áiggis mii boahtá. SAMINOR lea dahkan hui buori barggu máhcahit álbmotdearvvašvuođadieđuid ruovttuluotta báikegottiide. Dás sáhtášii Romssaiskkadeapmi ja eará álbmotiskkadeamit oahppat ollu SAMINORAS. Illudan vel lávggat ovttasbargui gaskal SAMINOR ja Romssaiskkadeami. Ovttas galgat mii leat nannosat ja leat dehálaš jietnan álbmotdearvvašvuođabarggus ja dearvvašvuođadutkamis davvin! Báhpajávrri skuvlla sámegieloahppit guoimmuhit musihkain. Govva: Marita Melhus 13

14 SAMINOR diehtočoakkáldat davvin. Čoahkkáigeassin 14 jagi diehtočoaggimiin, dutkamiin ja gaskkustemiin Ann Ragnhild Broderstad, SAMINOR-iskkadeami jođiheaddji SAMINOR duogáš Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš ásahuvvui 2001:s Servodatmedisiinnalaš instituhta, Dearvvašvuođadieđalaš fakultehta, UiT Norgga árktalaš universitehta bokte. Vuolggasadji lei ahte váilo dearvvašvuođadieđut sámi álbmoga birra. Lei Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta mas vuođđoruhtadeapmi bođii. Mihttomearri lei ahte guovddážis galggai leat fágaidrasttildeaddji dutkan sámi álbmoga dearvvašvuođas ja eallindilis. Váldojearaldat lei, leago erohus sámi ja ii-sámi álbmoga dearvvašvuođas. Lei dárbu eanet dieđuide sihke go lea medisiinnalaččat dárbbašlaš gozihit sápmelaččaid dearvvašvuođa ja danne go lea vuoigatvuohta oažžut láhččojuvvon dearvvašvuođafálaldaga. Buot norgalaččat galget leat sihkkaraston ovttadássásaš dearvvašvuođabálvalusaid. SAMINOR iskkadeapmi galggai iskat dearvvašvuođa ja eallindili sámi ja dáža álbmogis. Dán boađusin lea 14 jagi diehtočoaggimiin, dutkamiin ja gaskkustemiin. Govva: Jon Petter Stoor 14

15 SAMINOR iskkadeapmi Iskkadeapmi lea dahkkon guovtti áigodagas. SAMINOR 1 ( ) govččai 24 suohkana mas ledje olbmot agiin 30 ja jagi (61%) olbmo serve. Iskkadeamit čađahuvvo jearahallanskovi, klinalaš iskkademiid ja varraiskosiid bokte. SAMINOR 2 lea juhkkojuvvon guovtti dássái. Dássi 1 lei jearahallanskovveiskkadeapmi mii 2012:s sáddejuvvui ássiide ahkejoavkkus jagi oktiibuot 25 suohkanis davvin. Buot 24 suohkaniidda mat serve SAMINORII, dasa lassin fátmmastuvvui Mátta-Várjjat suohkan. Searvan SAMINOR 2 dássi 1:i, lei (27%) olbmo agiin jagi. Oažžun dihte buoret klinalaš gova dearvvašvuođadilis lei áibbas dárbbašlaš viiddiduvvon dearvvašvuođaiskkademiin mas klinalaš dieđut nu mo varradeaddu, pulsa, deaddu ja varraiskosat čohkkejuvvo. SAMINOR 2 dássi 2 - klinalaš oassi - vuolggahuvvui danne ja oaččui nama «Dearvvašvuođaja eallindilleiskkadeapmi». Oktiibuot ledje logi suohkana, mat maiddá serve dássi 1:i, fátmmastuvvon. Suohkanat mat serve ledje Skániid, Evenášši, Kárášjoga, Guovdageainnu, Porsáŋggu, Unjárgga, Deanu, Gáivuona, Omasvuona ja Ivggu suohkan. 15

16 Buot ássit ahkejoavkkus jagi ledje bovdejuvvon SAMINOR 2 dássi 2:i. Oktiibuot 6004 olbmo (49%) serve klinalaš oassái. Gii lea sápmelaš? Norggas eai gávdno registtardieđut etnalašvuođa birra. Iige leat lohpi registreret etnalašvuođa našunála dearvvašvuođaregistariidda. Danne eat dieđe ovddal gihtii geat leat sápmelaččat. Man galle sápmelačča leat Norggas lea juoga man eat dieđe. Hástalus dearvvašvuođadutkanprošeavttain lea danne diehtit geat leat sápmelaččat, sápmelaččat ja/dahje dážat dahje jus lea eará etnalaš duogáš. Davvi-Norggas lea historjjá čađa maiddá dábálaš ahte lea máŋggabealat etnalaš gullevašvuohta. Danne ii leat vejolaš sahtedohko válljet olbmuid ássiin Davvi-Norggas dahje Sámis go dalle šattašit maiddá ii-sámit searvái. Čoavddus šattai danne válljet muhttin geográfalaš guovlluid gos vurdojuvvo ahte leat eanet sápmelaččat. Gávdnan dihte dáid geográfalaš guovlluid biddjojedje Auberts álbmotlohkamat 1970:s, Sámedikki doaibmaguovllut ealáhusruđaid ruhtadanortnegiidda (STN), ja báikkálaš máhtu, vuođđun válljet suohkaniid ja biriid gos vuosttaš SAMINOR-iskkadeapmi galggai dahkkot. Govva: Várdobaiki 16

17 Dasa lassin hábmejuvvo 11 jearaldaga sihke objektiiba ja subjektiiva eavttuiguin sámi duogáža ja gullevašvuođa ektui mat sáhttet bidjat oassálastiid joavkkuide ja adnojuvvot iešguđet láhkai dutkamis. 17

18 SAMINOR dieđut ja gávdnosat Dieđut mat leat čohkkejuvvon leat dieđut persovnnalaš dearvvašvuođa, bearaš- ja gielladuogáža, mentála dearvvašvuođa, duhpáha ja gárrenmirkkuid, religiovnna ja oskku, vealaheami, veahkaválddálašvuođa ja illásteami, bátnedearvvašvuođa, iešsoardinláhttema, speallan ja ruhtaspeallama ja dearvvašvuođabálvalusaid geavaheami vásáhusaid birra. Máŋga doavttergráda leat čađahuvvon SAMINOR-iskkademiid dieđuid vuođul, ja máŋga eará leat boađi boađi. Iskkadeami váldogávdnosat leat: Unnán dearvvašvuođaerohusat gaskal sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid suohkaniin mat leat iskojuvvon. Eanemus jáhkehahtti čilgehus lea ahte lea ovtta lágan sosioekonomalaš stáhtus. Veahá eanet buidodat sámi nissoniid gaskkas, muhto unnánat čoavjebuidodat sámi dievdduid gaskkas. Dievdduin lassána buidodat, nissoniin njiedjá buidodat. Ii-sápmelaččat celket veahá dávjjit ahte sis lea váibmogeasáhat go sápmelaččat. Ii leat erohus maid oassálastit vástidit váibmodohppehaga ektui. Sámi dievdduin ja nissonolbmuin siseatnamis lea eanet ruovdi varas (s-ferritin) go dážain ja sápmelaččain rittus. Eanet sámiin go ii-sámiin leat leamaš váttut čovjjiin/čoliiguin maŋŋá go leat mielkki juhkan. Muhttin oasis sápmelaččain gávnnaheimmet ahte vásihuvvon etnalaš vealaheapmi lei čatnon máŋgga eallindáhpedávdii ja eará guoskevaš givssiide. Gaskaboddosaš bohtosat SAMINOR 2 klinalaš iskkadeamis leat: Beaivválaš borgguheapmi lea njiedjan (18% dievddut, 21% nissonat) Diabetes lassána (9% dievddut, 6% nissonat) Buidodat "manná bajás ja vulos" (29% dievddut, 30% nissonat) Internašunála ovttasbargu SAMINOR lea mielde dagahit internašunála ovttasbarggu mas lea fokus dearvvašvuhtii ja eallindiliide eamiálbmogiid gaskkas ea. e. Austrálias, Kanadas, Kalaallit Nunaatas, Aoteoroas, Ruoŧas ja Norggas gos leat geahčadan earret eará vurdojuvvon eallinagi. Logut čájehit ahte oppalaččat lea vurdojuvvon eallinahki eamiálbmogiid gaskkas vuolit go álbmogis muđui, sihke nissoniid ja dievdduid gaskkas. Erohusat gaskal vurdojuvvon eallinagi gaskal olbmuid geat ásset STN guovlluin ja álbmogis muđui 18

19 Norggas lea unnit go máŋgga eará riikkas. Goitge lea ágga leat fuolastuvvon go čájehuvvojit geográfalaš erohusat rikkes čálgoriikkas, nu mo Norga lea. Loahpaheapmin SAMINOR-iskkadeapmi lea eanet go dušše álbmotiskkadeapmi mii muitala dearvvašvuođa ja buozalmasvuođaid birra. SAMINOR lea dehálaš bidjan dihte dearvvašvuođapolitihkalaš áššiid oidnosii. SAMINOR buktá maiddá digaštallama váilevaš ehtalaš njuolggadusaid birra dearvvašvuođadutkamiin main eamiálbmogat leat mielde. SAMINOR lea dehálaš oassi sámi ja davvinorgga servodatovdánahttimis. Neahttasiiddut Facebook: Stašuvdnabargit ja politihkalaš jođiheapmi Gáivuona suohkanis go SAMINOR 2 klinalaš oassi, álggahuvvui, 2013 čavčča. Govva: SSHF 19

20 SAMINOR dutkangávdnosat Muhttin "snap shots" Sámi dearvvašvuođadutkama guovddážis Váibmodávddat sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid gaskkas Sámis Bent-Martin Eliassen, Postdoavttir SSHF 1970-logu rájes otnážii lea Norggas njiedjan lohku dain geain jápmet váibmodohppehaga geažil 1. Dieđut Romssaiskkadeamis áigodagas čájehit ahte sivvan dasa lea sihke dat ahte leat unnánat dáhpáhusat (insidens) váibmodohppehagain (sihke fáhkka jápmimat olggobealde buohcciviesu ja buohcciviessočálihemiin) ja ahte leat unnánat buohcciviessopasieanttat geat jápme váibmodohppehagas (letalitet); ahte letalitet rievddai čilge 57 % njiedjamis ollislaččat váibmodohppehagaid jápmimiin, dan botta go insidens unnon čilgii reastta. 2 Badjel bealli insidensa njiedjamis dáhpáhuvai go čuovvolahttináigodagas ( ) šadde unnánat olbmot geat borgguhedje beaivválaččat ja ledje fysalaččat doaimmaheamit, ja go gaskamearálaš dásit ollislaškolesterolas, varradeattus ja vuoiŋŋastanpulsas njidje Romssa ássiid gaskkas. 2 Govva: Jon Petter Stoor 20

21 Vaikke vel lea dahkkon veahá dutkan, de diehtit ain unnán váibmodávddaid gávdnosiid birra sápmelaččaid gaskkas go buohtastahttá ii-sápmelaččaiguin Norggas. Danne lasihuvvo SAMINOR 1:i :s jearaldagat váibmo- ja varrasuotnadávddaid birra iskkadeami jearahallanskovvái. Čuovvovaš njeallje jearaldaga jerrojuvvo váibmodávddaid birra: 33) Leatgo dus, dahje leago dus leamaš: «Angina pectoris (váibmogeasáhat)?» (Jo/Ii); Oaččutgo bákčasiid dahje unohisvuođa raddái go váccát vuostálagaid, boardagiin dahje johtilit guolbanis? (Jo/In); Sáhttetgo dákkár bákčasat boahtit vaikke leat jaskat? (Jo/Ii); Leatgo dus, dahje leago dus leamaš: «váibmodohppehat (hávvi váimmus)?» (Jo/Ii). Dáid jearaldagaid vuođul gávnnahuvvui ahte váibmogeasáhaga (angina pectoris) gávdnosat ledje alladat sápmelaččaid gaskkas go ii-sápmelaččaid gaskkas buot ahkejoavkkuin mat ledje iskkadeamis. 3 Sámi dievdduid gaskkas ledje 11.7% geat muitaledje ahte sis lei váibmogeasáhat, ii-sápmelaččaid gaskkas lei lohku 8.3 %. Nissonolbmuid gaskkas ledje logut 9.0 % ja 6.2 %. 3 Lagat analiissat čájehedje ahte sápmelaččat eai borgguhan eanet, iige lean alit varradeaddu iige kolesterola. 3 Eai gávdnon etnalaš erohusat váibmodohppehat gávdnosiin. 4 Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáža stivrejumis plánejuvvo ođđa dutkan mas SAMINOR 1 dieđut galget bidjot oktii našunála registariiguin mas leat váibmo- ja varrasuotnadávddat ja -jápmin. Dákkár dutkan addá ođđa ja ođasmahtton máhtu dehálaš buozalmasvuođajoavkku birra, ja lea mielde čájehit vejolaš etnalaš erohusaid váibmodávddaid ja jápmima dáfus sámi ássanguovlluin. Referánssat 1. Álbmotdearvvašvuođainstituhtta. Váibmodohppehat, jápmin: Variašuvnnat gaskal fylkkaid Jápminsivvaregistaris, Álbmotdearvvašvuođainstituhtta (FHI)2015 [Available from: accessed 12 October Mannsverk J, Wilsgaard T, Mathiesen EB, et al. Trends in Modifiable Risk Factors Are Associated With Declining Incidence of Hospitalized and Nonhospitalized Acute Coronary Heart Disease in a Population. Circulation 2016;133(1): doi: /CIRCULATIONAHA Eliassen BM, Graff-Iversen S, Melhus M, et al. Ethnic difference in the prevalence of angina pectoris in Sami and non-sami populations: the SAMINOR study. Int J Circumpolar Health 2014;73 doi: /ijch.v Eliassen BM, Graff-Iversen S, Braaten T, et al. Prevalence of self-reported myocardial infarction in Sami and non-sami populations: the SAMINOR study. Int J Circumpolar Health 2015;74: doi: /ijch.v

22 Veahkaválddálašvuohta ja illásteapmi sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid gaskkas Astrid Eriksen, ph.d.-stipendiáhta SÁNAG (Sámi našunála gealboguovddáš psykalaš dearvvašvuođasuddjen ja gárrendilledikšu)/sshf Ulbmil ja dieđalaš áššečuolmmat Norgga viidodatiskkadeamit (Mossige ja Stefansen, 2007; Thoresen & Hjemdal, 2014) čájehit ahte veahkaválddálašvuohta ja illásteapmi lea servodatváttisvuohta. Ovdalaš iskkadeamit eai leat dattetge váldán mielde dieđuid sámi gullevašvuođa dáfus. Máhttu dán váttisvuođa birra sámi álbmogis lea danne leamaš váilevaš. Ulbmil dutkamiin lea leamaš kártet iešguđetge lágan illástemiid (dovduičuohcci, psykalaš ja seksuálalaš), sihke mánnávuođas ja rávisolmmožin, ja buohtastahttit gávdnosiid sámi álbmogis ja álbmogis muđuid. Viidásat leat mii guorahallan leago oktavuohta gaskal rapporterejuvvon veahkaválddálašvuođa mánnávuođas ja psykalaš váttuid ja kronalaš bákčasiid rávisolmmožin. Mii leat maiddá iskan ahte sáhttá go veahkaválddálašvuohta ja illásteapmi čilget etnalaš erohusaid dearvvašvuođas. Metoda ja geográfalaš guovlu Leat dieđut SAMINOR 2 jearahallanskovis mat leat vuođđun dutkamis. SAMINOR 2 jearahallanskovvi lea dearvvašvuođa- ja eallindilleiskkadeapmi suohkaniin gos lea sámi ja dáru ássan. Dieđut lea čohkkejuvvon Finnmárkkus (Mátta-Várjjat, Unjárga, Deatnu, Davvesiida, Kárášjohka, Porsáŋgu, Fálesnuorri, Láhppi, Áltá, Guovdageaidnu), Romssa fylkkas (Návuotna, Gáivuotna, Omasvuotna, Ivgu, Loabák, Skánik), Nordlánddas (Evenášši, Áhkánjárga, Divttasvuotna, Aarborte, Gaala), Davvi-Trøndelága (Namsskogan, Raarvihken, Snoasa) ja Lulli-Trøndelága (Plassje). Suorggit mat leat deattuhuvvon ja gávdnoštumit Gávdnosat čájehit oppalaččat alla loguid veahkaválddálašvuođas buot vástideddjiid gaskkas. Sápmelaččat rapporterejit alit gávdnosiid dovduičuohcci, fysalaš ja seksuálalaš veahkaválddálašvuođas go iisápmelaččat. Dát guoská sihke mánnán ja rávisolmmožin. Baicce ii leat signifikánta erohus gaskal sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid mii guoská seksuálalaš veahkaválddálašvuhtii dievdduid gaskkas. Dárkilat čilgejuvvon de leat gávdnosat sápmelaččain geat rapporterejit ahte sii leat vásihan dovduičuohcci veahkaválddálašvuođa mánnávuođas measta 50 % alit go ii-sápmelaččaid gaskkas. Mii guoská fysalaš veahkaválddálašvuhtii, leat logut sihke sámi nissonolbmuid ja dievdduid gaskkas alit go iisápmelaččaid gaskkas, muhto de ges leat logut sámi dievdduid gaskkas measta 50 % alit go buohtastahttojuvvojit dievdduin geat eai leat sápmelaččat. Mii guoská seksuálalaš veahkaválddálašvuhtii mánnávuođas, leat gávdnosat measta 30 % alit sámi nissonolbmuid gaskkas go ii-sápmelaččaid gaskkas. Maiddá mii guoská gávdnosiidda veahkaválddálašvuođas rávisolmmožin leat logut alit sápmelaččaid gaskkas go ii-sápmelaččaid gaskkas. Dát guoská buot lágan veahkaválddálašvuođaide, earret seksuálalaš veahkaválddálašvuhtii dievdduid gaskkas. Kategoriijain dovduičuohcci veahkaválddálašvuohta, fysalaš ja 22

23 seksuálalaš veahkaválddálašvuhtii rávis nissoniid gaskkas leat gávdnosat sápmelaččaid gaskkas buohtastahtton ii-sápmelaččain eanaš áiggi leat % alit. Bohtosat čájehit danne ahte sámi etnalašvuohta lea riskafáktor vásihit veahkaválddálašvuođa, vel maŋŋá go dieđut leat justerejuvvon agi, oahpahusa, ássanbáikki, religiovnna ja alkoholageavaheami ektui. Assosiašuvnnat gaskal veahkaválddálašvuođa mánnán ja dearvvašvuođa rávisolmmožin. 23 Govva: Jon Petter Stoor Sii geat rapporterejit veahkaválddálašvuođa mánnávuođas rapporterejit maiddá eanet psykalaš váttuid ja kronalaš bákčasiid rávisolmmožin. Statistihkalaš analiissat čájehit nana statistihkalaš oktavuođa gaskal rapporterejuvvon veahkaválddálašvuođa mánnávuođas ja kronalaš bákčasiid rávisolmmožin ja eanet bávččasčuoggá ja bávččasintensitehta buohtastahttojuvvon singuin geat eai leat rapporteren veahkaválddálašvuođa mánnávuođas. Dát oktavuohta gaskal veahkaválddálašvuođa mánnávuođas ja kronalaš bákčasiid rávisolmmožin ii leat seamma čielggas ja signifikánta sámi dievdduid gaskkas. Dieđut čájehit čielga gaskavuođa gaskal veahkaválddálašvuođa mánnávuođas ja mentála dearvvašvuođaváttuid rávisolmmožin (mentála dearvvašvuođaváttuid ja post-traumahtalaš-hušša dávdamearkkaid), beroškeahttá etnalašvuođas ja sohkabealis. Čoahkkáigeassin Iskkadeamit čájehit ahte veahkaválddálašvuohta ja seksuálalaš illásteapmi lea stuorra servodatváttisvuohta, maiddá sámi servodagain. Sámi etnalašvuohta lea riskafáktor vásihit veahkaválddálašvuođa. Veahkaválddálašvuohta mánnávuođas lea stuorra riskafáktor mentála dearvvašvuođagivssiide ja kronalaš bákčasiidda rávisolmmožin, beroškeahttá etnalaš gullevašvuođas. Oktavuohta gaskal veahkaválddálašvuođa mánnávuođas ja kronalaš bákčasiid rávisolmmožin ii leat

24 seamma čielggas sámi dievdduid gaskkas. Eastadit veahkaválddálašvuođa ja seksuálalaš vearredaguid lea danne dehálaš servodatdoaibma. Gáibiduvvo gelbbolašvuohta man ollu veahkaválddálašvuohta servodagas lea, ja geat dan vásihit ja veahkaválddálašvuođa váikkuhusaid. Referánssat Mossige S and Stefansen K. (2007): Vold og overgrep mot barn og unge - En selvrapporteringsstudie blant avgangselever i videregående skole [Violence and Abuse against Children A National Survey among Graduating Students]. Nova rapport 20/2007, Norsk Institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring, Oslo. Thoresen, S., & Hjemdal, O. K. (Red.) (2014). Vold og voldtekt i Norge. En nasjonal forekomststudie av vold i et livsløpsperspektiv. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress. Illustrašuvdnagovva: colourbox.no 24

25 Go dieđut eai gávdno. Hástalusat min ránnjáriikkas Ruoŧas Petter Stoor, psykologa ja ph.d.-stipendiáhta SANKS/SSHF «Go dieđut eai gávdno» - psykososiála eahpedearvvašvuođa birra sápmelaččaid gaskkas Ruoŧas. Logaldallama vuođđun lea «kunskapsöversikt om psykosocial ohälsa bland samer». Kárten čađahuvvui Ruoŧa-bealde Sámedikki ovddas 2015:s/16:s, surggiin iešsorbmen ja iešsorbmenváttisvuođat, psykalaš eahpedearvvašvuohta, alkohola ja eará gárrenmirkkot, veahkaválddálašvuohta, etnalaš vealaheapmi, dearvvašvuođabálvalusdutkan. Raporttas leat maiddá čilgehusat mat govvidit dihto psykososiála hástalusaid mat vuorrasat sápmelaččain, sápmelaččain geain lea doaibmana vccaheapmi, "HBTQsápmelaččain" ja boazosápmelaččain leat. Dán logaldallamis deattuhuvvojit bohtosat 3 guovddáš jearahallaniskkademiin :s; nuoraid, nuorra rávis sápmelaččaid ja boazosápmelaččaid gaskkas. Sullii bealli sápmelaš vástideddjiin leat vásihan etnalaš vealaheami. Nuorra rávis boazosápmelaččain leat alimus logut buot vealahanjearaldagain. 70 % boazosápmelaččain leat meannuduvvon heittogit sin sámi duogáža dihte. Sámi nuorat gaskal jagi celket oalle ovttalágan dearvvašvuođa eallinkvaliteahta go ruoŧa nuorat, spiehkastahkan muitalit heajut skuvladilálašvuođa ja bearašekonomiija birra. Sámi nuorat geat leat vásihan etnalaš vealaheami celke čađat heajut dearvvašvuođadilálaš eallinkvaliteahta, maiddá go buohtastahtto eará sámi nuoraiguin. Boazosápmelaččat (dievddut ja nissonat) rapporterejit eanet garra balu- ja lossamielladávdamearkkaid go ruoŧŧelaččat. Erenoamážit guoská dát dievdduide, geat rapporterejedje signifikánta eanet klinalaš guoskevaš garra balu- ja lossamiela-dávdamearkkaid go oktage eará joavku. Sullii guokte juohke viđa dievddus dutkamis rahče geahppa gitta duođalaš garra balu dávdamearkkaiguin, buohtastahttin dihte de lea okta juohke viđa ruoŧa dievddus nu, kártema dieđuid mielde. Joavkodásis eai gávdno erohusat gaskal sápmelaččaid ja ii-sápmelaččaid Norrland referánsapopulašuvnnas mii guoská ollislaš alkoholageavaheapmái. Dat kategoriija mas lea alimus lohku bilideaddji alkoholageavaheamis lea goitge dievddut boazodoalus. Sihke nissonat ja dievddut boazodoalus rapporterejit ahte sis lea unnánat luohttevašvuohta vuođđodearvvašvuođabálvalussii ja spesialiserejuvvon psykalaš dearvvašvuođasuddjemii (psykiatriijii) go referánsajoavku Norrlanddas. Buot joavkkut rapporterejit hui unnán luohttevašvuođa suohkanlaš sosiálabálvalussii. Gávdnosat suicidala láhttemis dievdduid ja nissoniid gaskkas boazodoalus ja norrlandda referánsapopulašuvnnas, sirrejuvvon iešguđetge tiippaide suicidála láhttemis. Kategoriijaide gullet váiban eallimis, jápminsávaldat, iešsorbmenjurdagat, iešsorbmenplánat ja iešsorbmengeahččaleamit. Sápmelaš boazodoallit rapporterejit mealgat eanet suicidála láhttema go referánsapopulašuvdna. Ovdamearkka dihte de rapporterejedje okta juohke viđa sámi dievddus ja nissonis ahte sis leamaš 25

26 iešsorbmenplánat, buohtastahtton ruoŧa dievdduin ja nissoniin Norrlanddas mas lohku lea okta juohke logis. Maiddá nuorra rávis sápmelaččaid gaskkas leat eambbosat go referánsapopulašuvnnas geat rapporterejit suicidála láhttema (ahte leat váiban eallimis, leat jápminsávaldagat, iešsorbmenjurdagat ja iešsorbmenplánat dahje leat geahččalat iežaset sorbmet). Maid mii diehtit - ja maid eat dieđe? Mii lea váttisvuohta? Gávdnojit indikašuvnnat dasa ahte sápmelaččain lea heajut psykososiála dearvvašvuohta go ruoŧŧelaččain, muhto mii eat sáhte hállat sápmelaččaid psykososiála dearvvašvuođa birra álbmogin - go mis váilot dieđut. Leat unnán dieđut juohke psykososiála dearvvašvuođasuorggis, eai gávdno longtidunála dieđut, eai leat dieđut mat leat čatnon eará dearvvašvuođasurggiide (ovdamearkka dihte somáhtalaš dearvvašvuhtii) ja jáhkkimis lea nu ahte dieđut mat gávdnojit eai sáhte leat ovddasteaddjin (go leat dušše iskan sámi subpopulašuvnnaid). Mo dán galgá čoavdit? Mii dárbbašat eanet dutkama! Ovdamearkka dihte SAMINOR-dutkama Ruoŧas. Illustrašuvdnagovva: colourbox.no 26

27 Golbma logaldallama ovttasbargoguimmiin SAMINOR mearkkašumi birra boahtteáiggi dearvvašvuođafálaldaga hábmemii SAMINOR mearkkašupmi ovdánahttit fylkkasuohkaniid álbmotdearvvašvuođabarggu Vibeke Skinstad, virgáiduvvon fylkkakulturhoavda ja álbmotdearvvašvuođa, valáštallama ja olgodaddama ossodatjođiheaddji, Romssa fylkkasuohkan Mii lea dehálaš, fylkkasuohkana geahččansajis, go boahtteáiggi (dearvvašvuođa)fálaldagat galget hábmejuvvot? Fylkkasuohkan galgá ovddidit álbmotdearvvašvuođa daid doaimmaid siskkobealde ja daid gaskaomiiguin mat leat addon fylkkasuohkanii (gč. álbmotdearvvašvuođalága). Dát galgá dahkkot regionálalaš ovdánahttima ja plánema, hálddašeami ja bálvalusaid ja doaibmabijuid bokte mat sáhttet dustet fylkka dearvvašvuođahástalusaid. Fylkkasuohkanis lea ovddasvástádus oahpahussii, johtolahkii, ealáhussii, bátnedearvvašvuhtii ja kultuvrii. Vai sáhttit vuoruhit doaibmabijuid ja čađahit buori politihka álbmotdearvvašvuođa hárrái lea dárbbašlaš ahte dovdat dearvvašvuođadilálašvuođa fylkkas ja suohkaniin, ja daid positiivva ja negatiiva fáktoriid mat váikkuhit dasa. Buorre álbmotdearvvašvuođabargu eaktuda dearvvašvuođadieđuid mat sáhttet čájehit sivaid dávddaide, dávdageavvama ja dávddaid hivvodaga. Láhkaásahus álbmotdearvvašvuođa oppalaš govvii gáibida ahte dasa galget leat fágalaš árvvoštallamat sivvadilálašvuođain ja váikkuhusain. Fylkkasuohkan galgá erenoamážit bidjat merkii ovdánahttinmearkkaid mat sáhttet dagahit dahje bisuhit sosiála dearvvašvuođaerohusaid. Suohkaniin gos lea sivva navdit ahte leat erenoamáš álbmotdearvvašvuođa hástalusat sámi álbmogii, galget dát árvvoštallot. Fylkkasuohkan lea beroštuvvan ovttasbargat FoU-birrasiiguin oppalaš bargguin regiovnnas, ja lea danne vuolggahan barggu universitehtain mo sáhtášii hábmet oppalaš geahčastaga máhtus álbmotdearvvašvuođa birra Romssa fylkkas. Álbmotiskkadeamit fertejit heivehuvvot nu ahte dat buktet ávkkálaš ja ođasmahtton máhtu. Dát lea mielde buoridit eastadeami ja buoridit dearvvašvuođa- ja fuolahusbálvalusaid. Máhttu dahká ođđahutkama vejolažžan ja dan bokte ealáhusovdáneami. Danne ferte sihkkarastot buorre ja álkes vuohki háhkat ja geavahit dearvvašvuođadieđuid. SAMINOR dagaha dearvvašvuođadieđuid mat addet našunála ovdamuni, juoga mii čuovvu DearvvašvuohtaFuolahus21/HelseOmsorg21 ollásit. Danne go riskafáktorat leat čatnon álbmotdávddaide de lea dehálaš máhcahit dieđuid suohkaniidda nu mo ovdamearkka dihte SAMINOR dahká. Dieđut ja máhttu SAMINORAS sáhttá geavahuvvot dahkat 27

28 analiissaid báikegottiid diliin, ja dan láhkái leat vuođđun viidásat plánemii. SAMINORAS lea danne mearkkašupmi mo hábmet eanet dearvvašvuođaovddideaddji servodatovdáneami. Lea dehálaš máhcahit dieđuid álbmogii man dutká. Bohtosat sáhttet eastadit ja vuolggahit doaibmabijuid mat ovddidit álbmotdearvvašvuođa ja buresbirgejumi davvin. SAMINOR-iskkadeapmi sáhttá danne leat ávkkálaš veahkki ollašuhttit gáibádusat álbmotdearvvašvuođalágas. Bohtosat eaktudit goitge searvama, mađi eambbosat leat searvan, dađi dárkilat gova sáhttá dat addit suohkana álbmotdearvvašvuođas. Govva: Elisabeth Paulsen Maid de ja maid dál, Guovdageaidnu? Marit Karlsen, suohkanváldodoavttir Guovdageainnu suohkan SAMINORAIN leat mii ožžon eanet dieđuid go eatnašat. SAMINOR 2-iskkadeapmi čájeha ahte buidodat lea váttisvuohta guđa logi suohkanis. Mis eai leat dušše logut Davvi-Norggas ja Finnmárkkus, muhto Guovdageainnus. Lea veahá lossa noađđi. Mo mannat mii viidásat dáid dieđuiguin? Leat dan mađe stuorra riskafáktorat. Leago Guovdageainnu hálddahus lohkan dutkama, váldet go vuhtii dili, barget go dieđuid vuođul? Mis lea servodatdoaibma čuovvolahttit. Min servodatdoaibma lea eastadeapmi ja dearvvašvuođaovddideapmi. Dávdaeastadeaddji barggu ulbmil lea hehttet ahte dávddat ovdánit, unnidit 28

29 riskka hávváduvvot ja unnidit jápmimiid. Lea lága bokte mearriduvvon ahte mii galgat dán čuovvolahttit. Sierra álbmotdearvvašvuođaláhka, muhto mis ii leat sierra plána dán doibmii. Soaitá šaddat menddo soaittáhagas. Leago mis dat mii dárbbašuvvo čuovvolahttit iežamet servodatovddasvástádusa? Geat leat Guovdageainnu dearvvašvuođahálddahusas? Mis váilo dearvvašvuođafágalaš gelbbolašvuohta hálddahusas. Dearvvašvuođa ossodagas lea ráđđealmmái guđes lea journalisttalaš duogáš, ovttadatjođiheaddji lea petroleuminšenevra ja ossodatjođiheaddji lea ovddeš báŋkobargi. Barggus dál ovddasguvlui lea dehálaš deattuhit vuođđodearvvašvuođabálvalusa barggus eastadit epidemiija man diehtit boahtá, mii lea jo dáppe. Mii fertet deattuhit eanet lihkadeami skuvllas earret eará dan bokte ahte oččodat álbmotdearvvašvuođabargiid. Ovdamunni unna suohkaniin lea ahte lea oanehis mátki jurdagis rievdamii man háliidat, unna suohkanis lea álkit oažžut oppalaš gova dilis go stuorra suohkanis. Illustrašuvdnagovva: Colourbox 29

30 Lullisámi servodat Anne Lajla Westerfjell Kalstad bokte, doavttir LHL-klinikkene Plassje Álggaheapmi Mis lea stuorra ja dehálaš bargu dál ovddasguvlui. Lea sáhttit fállat buriid ja heivehuvvon dearvvašvuođabálvalusaid lullisámi álbmogii, nu ahte sis leat vuoigatvuođat norgga lágaid ja internašunála konvenšuvnnaid mielde. Odne eai gávdno heivehuvvon dearvvašvuođabálvalusat sámi pasieanttaide lullisámi guovllus, lea hui váilevaš máhtu lullisámiid dearvvašvuođa ja eallindili birra. Mii dárbbašat máhtovuođđuduvvon dieđuid vai beassat viidásat bargguin dohkálaš dearvvašvuođavehkiin lullisámi álbmogii. Plassjes, mii lea okta dain stuorámus suohkaniin lullisámi guovllus, eai gávdno heivehuvvon bálvalusat sámi álbmogii, earret SÁNAG mii lea 30 miilla das eret. Geavaheddjiidiskkadeapmi man giella- ja gealboguovddáš Aajege lea čađahan čájeha ahte olbmot leat unnán duhtavaččat dearvvašvuođabálvalusaiguin Plassje-guovllus, sihke mii guoská dearvvašvuođabálvalusaide heivehuvvon sámi diliide, psykalaš dearvvašvuođasuddjemii ja heivehuvvon dearvvašvuođafálaldagat sámi vuorrasiidda. Mii leat dál álggahan barggu Plassjes buoridan dihte dearvvašvuođafálaldaga lullisámi álbmogii. Vai mii galgat nagodit dán, de lea mearrideaddji mearkkašupmi das ahte mii nannet máhtovuođu viidásat barggus. Lea erenoamáš dehálaš go mii deaivvadat unnán máhtuin sámi álbmoga ja sámi pasieanttaid vuoigatvuođaid ja dárbbuid birra go deaivvadat suohkaniiguin lullisámi guovlluin. Addá eará deattu ja jáhkehahttivuođa jus mis lea dutkan masa sáhttit čujuhit, ja dagaha lunddolaččat eanet saji sámi áššečuolmmaide. Viidásat lea mearrideaddji diehtit juoga min álbmoga birra, mii dárbbašat dárkilis dieđuid sin dearvvašvuođa ja eallindiliid birra, diehtin dihte masa mii fertet bidjat návccaid. Lullisámi servodat Lullisámiin lea stáhtus eamiálbmogin, ja ásset rájá alde gaskal Norgga ja Ruoŧa. Lea rámis ja nana álbmot kultuvraset dáfus, ja leat bargan garrasit seailluhan dihte giela, kultuvrra ja eallinlági. Lullisámit leat minoritehtat daid servodagain gos sii ásset, ja daddjo dávjá ahte sii leat minoritehta minoritehtas eará sápmelaš joavkkuid ektui. Lullisámit leat historjjá čađa vásihan stuorra hástalusaid mat leat olles sin leahkima iskkadan. Dáruiduhttin čuozai lullisámiide garrasit, go sii ledje unnán olbmot, ja háddjejuvvon stuorra guvlui. Sii leat guhká, ja ain, givssiduvvon, sii vásihit eahpevuoiggalašvuođa ja vealahuvvojit, alimus eiseválddiin, gilibirrasiin ja dutkiin ja mediain. Lullisámit leat máŋgga stuorra dikkiin leamaš iežaset gili ássiid vuostá 60-logu rájes otnážii, ja oaidnit čielga riidodási lullisámi suohkaniin gaskal boanddaid ja sápmelaččaid. Gieskat goddo bohcco ruovdemáđidja alde lahka Plassje, boazodoallit oaivvildit ahte soapmásat leat iešdáhtos rahpan verráha ruovdemáđidjii, bilidan dihte sin ovddas. Dát eai leat eahpedábálaš 30

31 dáhpáhusat Plassjes, ja lea oassin sin árgabeaivvis. Riiddut, negatiiva mediaáššit ja rasisttalaš cealkámušat sosiála mediain. Tsjernobyl-lihkohisvuohta 1986:s mielddisbuvttii ollu váttisvuođaid lullisámiide, earret eará balu dávddaide, omd. borasdávdii. Ollu lullisámit dovdet ahte dearvvašvuođadoaimmahat ja dutkit leat sin vajáldahttán, ja ellet ain eahpesihkkarvuođain mo radioaktiivavuohta váikkuhit rupmaša. Dárbu máhttui Illustrašuvdnagovva: Colourbox Go dovdá lullisámiid historjjá, oaidná sin árgabeaivvi, hástalusaid ja máŋga iešguđetlágan noađi, de lea min geatnegasvuohta geat bargat sámi dearvvašvuođain bargat buoret dearvvašvuođafálaldaga ovdii. Olmmoš diehtá ahte psykalaš noađit rivdet psykalaš váddun. Dutkan čujuha ahte erenoamážit lullisámi álbmogis lea psykalaš eahpedearvvašvuohta. Lea stuorát iešsorbmenriska sápmelaččaid gaskkas, ja leat ollu lullisámi nuora geat leat sorbmen iežaset. Doavttirin Plassjes, gos ollu lullisámit ásset, háliidan čujuhit moatti áicamii maid lean dahkan, go lean ságastallan lullisámiiguin. Olusat dovddahit stuorra psykalaš nođiid ja dávgguid. Olusat dovddahit beaivválaš rahčama lullisámi kultuvrra seailluhit. Leat unnán olbmot, lea dávjá ovttaskas olbmo duohken doarrut sámi vuoigatvuođaid ovddas, vuoigatvuođat mat gusket oahpahussii skuvllas, friddja ávvudit sámeálbmotbeaivvi jna. Dovddahuvvo ahte leat fuolastuvvan iežaset ja mánáidis boahtteáiggi, eallindili, giela, kultuvrra, ruhtadili 31

32 ja nuppáldas-ealáhusa dáfus. Boazodoalu dáfus leat erenoamážit fuolastuvvamat guohtundiliid, boraspiriid, bieggamillui ja riidduid dáfus boanddaiguin. Muhttimat govvidit dan dego livčče olles álbmoga fuolastuvvamiid guoddimin iežas olggiid alde. Psykalaš váttut leat tabuáššit, juoga man birra ii galggašii hupmat, ja ii jo eisege bivdit veahki dasa. Galgá ieš birget. Mun oainnán fuolastuvvama mánáid ja nuoraid ektui. Sii leat hearkkes joavku go sii vásihit iežaset earáláganiin, measta dego dakkár mánát geaiguin beare leat váttisvuođat, go deaivvadit dáža birrasiin. Ferte álelassii rahčat iežas ovddas ja iežas vuoigatvuođaid ovddas, ovdamearkka dihte giellavuoigatvuođaid ovddas, giellaoahpahusa ovddas mánáidgárddis ja skuvllas. Mii dat leat maid don dál ges gáibidat? Danne go leat nu unnán sápmelaččat, de sii váillahit deaivvadanbáikki, báikki gos besset hupmat iežaset earáláganvuođa birra, iežaset vásáhusaid birra. Mii diehtit unnán mo sis lea. Boahtá ovdan ahte lea fuolastuvvan mo galgá áimmahuššat sámi vuorrasiid. Sii ásset ruovttus nu guhká go vejolaš. Lea ballu gártat ásahussii, gos eai leat sámegielat dearvvašvuođabargit, sin báldii geat leat sin givssidan ja vealahan. Soaitá sii eai nagot gulahallat dárugillii šat. Okta buohccidivššár Plassjes dajai ahte sámi pasieanttat dulkojuvvojit leat váttisin go hupmet lullisámegiela, go sii berrejit hupmat nu ahte buohkat ipmirdit. Vel vearrát, sii navdojuvvojit leat demeansadávddain buohcamin go "buljardit", go rievtti mielde hupmet iežaset giela. Olusiin leat fuolastuvvamat gollanvahágiid ja eará vahágiid dáfus maid oažžu go lea boazodoalus. Sii dovddahit ahte leat fuolastuvvan váilevaš veahki ja čuovvuleami dihte buozalmasvuođa/vahágiid oktavuođas, ja dan ahte fertejit leat barggus beroškeahttá bákčasiin ja givssiin. Dovddahuvvo ahte boazodoallu lea lossat rupmašii, ahte leat unnán vejolašvuođat heiveheapmái, nu mo buohccindieđiheapmái, fysioterapiijii jna. Eastadeaddji dearvvašvuođadoaimmat eai oru geasuheamen eaige vejolažžan čađahit dievdduide boazodoalus. 32 Illustrašuvdnagovva: Colourbox

33 Ii leat eahpádus ahte mii dárbbašat dieđuid dálá dilis lullisámiid dearvvašvuođas ja eallindilis. Makkár eallindilli lea lullisámiin? Leago lullisámiid rahčan seailut váikkuhan sin dearvvašvuhtii? Leago internáhtaeallin čuohcan sin dearvvašvuhtii? Mo lea psykalaš dearvvašvuođadilli álbmogis, naba rumašlaš dearvvašvuođadilli, sihke mii guoská dearvvašvuhtii ja eallindáhpedávddaide ja eará givssiide nu mo bákčasiidda? Rapporterejitgo unnánat hávvádemiid ja dávddaid go dan mii lea duohta? Sáhttitgo dadjat ahte eai leat guhkesáiggevahágat maŋŋá Tsjernobyl-lihkohisvuođa? Mo lea huššadássi? Eallinkvaliteahtta? Geavahitgo almmolaš dearvvašvuođadoaimmahagaid? Fámuhisvuohta go deaivvadit dearvvašvuođadoaimmahagain Dutkan čájeha ahte sápmelaččat eai leat duhtavaččat vehkiin maid ožžon dearvvašvuođadoaimmahagas. Lullisámi servodagain leat dahkkon smávva iskkadeamit mat deattuhit dán cealkámuša. Mun vásihan ovtta lágan fámuhisvuođa, olbmot dovdet ahte eai ipmirduvvo, dahje dovdet ahte hilgojuvvojit. Sii eai gille čilget olles duogáža (mii dávjá lea sin kultuvra ja eallinláhki), ja de dasto gullat "vuoi man miellagiddevaš!" Áiggi mielde olmmoš dolká leat kuriositehtan. Mun vásihan ahte lea hui unnán máhttu sápmelaččaid kultuvrra, eallinlági dahje vuoigatvuođaid birra dearvvašvuođaveahkkái dearvvašvuođabargiid gaskkas lullisámi guovllus. Áššečuolbma orru leamen amas. Dávjá vuhtto eardu go dát fáddá namuhuvvo, go orru leamen nu ahte guoddu lea ahte buohkat galget meannuduvvot ovtta láhkái. «Leahkit sápmelaš ii guoskka du dearvvašvuhtii». Gáibiduvvo guhkit čilgehus manne ovttalágan bálvalusat eai álo leat ovttadássásaš bálvalusat. Loahpaheapmi Plassje suohkanis leat mii dál hui dehálaš barggu siste, searvat sámi hálddašanguvlui, ja lea positiiva sámi bieggajiella mii bosoda Plassjes dál. Mii leat áiddo ožžon lullisámi mánáidgárdeossodaga, ja suohkana jođiheapmi lea leamaš positiiva bargui ásahit lullisámi dearvvašvuođabálvalusaid. Mii dárbbašat ipmárdusa ja máhtu politihkkáriid searvvis, maiddá našunálalaččat nagodan dihte dán čađahit. Mii dárbbašat maiddá sámi almmolašvuođa gos lullisámiin lea lunddolaš sadji, mii lea rabas áššiide lullisámi dearvvašvuođadárbbuid ja -fálaldagaid ektui. Dutkan sáhttá dagahit ahte lullisámi dearvvašvuohta soaitá eahpe-mystifiserejuvvo ja baicce guovdilasto máhtu vuođul. Dáinna lágiin ipmirduvvo vuoiggalažžan ja rievttálažžan bivdit dearvvašvuođafálaldagaid mat leat heivehuvvon lullisámi dárbbuide, ja ii oktage ipmir dahje gohčot dan sámi sierravuoigatvuohtan. Dakkár lágan dutkamis man dán oktavuođas lea áššáiguoskevaš aktiviseret, lea dáhpin čuoččastit sin báldii servodagas geat eai leat gievrramusaid searvvis. Árbevieruid mielde de lea dutkama gudnin ollu das makkár sajádaga sápmelaččat leat olahan áiggi mielde. Lullisámiin ii leat odne dohkálaš dearvvašvuođafálaldat mii goziha sin kultuvrra ja giela, ii vuosttaš- iige nubbilinjábálvalusas. Dán eat sáhte mii dohkkehit. Muhto stuorra ja dehálaš bargu lea ain vuordimin. Vuoruhit dutkama šattašii stuorra ja dehálaš veahki dán doaimmas. 33

34 Guokte logaldallama sullasaš dearvvašvuođadutkamiid birra Dearvvašvuođaiskkadeapmi Davvi-Trøndelágas (HUNT) Jostein Holmen, professor HUNT/NTNU Bovdejumis HUNT 3:i ( ) bivddiimet davvitrøndáriid geavahit "ovtta diimmu buoret álbmotdearvvašvuhtii". Go mii oaidnit muhttin bajilčállagiid medias HUNT birra, de sáhttit jurddašišgoahtit ahte mii dat lea maid mii hommát. Ja mii lea álbmotdearvvasvuođabarggu ulbmil? Leago perfeakta rumaš ja eallin mas eai oru leamen fuolastuvvamat? Ja mas lea "eami-trønder" vel vuođđoávnnasin (govva 1)? Davvi-Trøndelágas leat dássážii čađahuvvon golbma stuorra álbmotiskkadeami, HUNT 1,2,3. Davvi-Trøndelágas leat sullii ássi juhkkojuvvon 23 suohkanii, ja leat guhkes gaskkat. HUNT 2:s ja 3:s lei mis kantuvrabusse daid unnit suohkaniin, ja bistevaš fealtastašuvnnat daid stuorát suohkaniin. Sierra joavkkut gallededje buot 60 nuoraidskuvlla ja joatkkaskuvllaid fylkkas, nu ahte oahppit sáhtte iskkaduvvot skuvllain. Buot golbma HUNTiskkadeami čađahuvvo váldoáššin seamma modealla mielde: Máŋga jearahallanskovi, klinalaš mihtideamit (sávrivuođa iskan ja juolgescan stuorra válljejumiin, HUNT 3), ja varraiskosat buohkain badjel 20 jagi. HUNT 3:s galmmihuvvo varraiskosat dalán ja dolvo sierra biillain biobáŋkui seamma beaivvi. HUNT 2:S ja HUNT 3:s lei prográmma mas ledje máŋga somáhtalaš, psykalaš ja sosiála fágasuorggi. Nuorra-HUNT lei sierra oasseprošeakta nuoraide agiin jagi. Skuvlaoahppit Govva 1: Eami-trønder (Olav Myhr, TA) iskkaduvvo luohkáid mielde, devde jearahallanskovi ja dahke moadde álkes klinalaš iskkadeami. HUNT 3:s váldo iskkadeamit njálbmevuohččecuoccas genehtalaš analiissaid várás, muhto eai varraiskosat. HUNT dutkanguovddáš lei Verdalas áigodagas Ovdal HUNT 3 huksejuvvui sierra biobáŋku, ja 2009 rájes sirdojuvvui olles dutkanguovddáš Levangerii. HUNT biobáŋkkus vurkejuvvojit dál materiálat sihke HUNT:s ja eará norgga álbmotiskkademiin, iskosat oktiibuot sullii olbmos. Searvan HUNT 1:i lei 88 %, HUNT 2 70 % ja HUNT 3 sullii 60 %, alimus lohku nuoraid gaskkas ja vuolimus ahkejoavkkuin ja 80+. Olusat leat searvat guovtti dahje golmma HUNT-iskkadeapmái. Muhtin erenoamášvuođat HUNT:s: Fátmmasta olles fylkka, buot ahkejoavkkuid badjel 13 jagi, lea oppalaččat buorre searvan, HUNT:s lea govda fágalaš prográmma ja dieđuin lea oppalaččat buorre kvaliteahtta. 34

35 Na, mo de manná? Mihtidit dearvvašvuođa sáhttá leat váttis, muhto mii oaidnit ahte álbmotdearvvašvuohta sáhttá rievdat ollu hirpmahuhtti oanehis áiggis. Buidodatepidemiija lea dakkár fenomena, mii dattetge ii leat seamma dábálaš, ii dakkár fylkkas go Davvi-Trøndelágas ge. Diabetesprevaleanssa lassáneapmi lea boađus man bures dovdat go álbmoga deaddu lassána, seammás go klinalaš diabetes beare lea dat mii lea dovddus daid ollu metabolalaš rievdamiin. Maiddá váibmo- ja varrasuotnadávddat rivdet. Varradeaddu álbmogis lea sakka njiedjan, erenoamážit vuorrasiid gaskkas, eará váibmo- ja varrasuotnadávddat ja -jápmimat leat maiddá njiedjan, dan botta go nappo deaddu ja diabetes lea lassánan, juoga mii sáhttá orrut leamen paradoksa. NTNU lea máŋga jagi vuoruhan medisiinnalaš teknologiija, ja HUNT-dieđuin, mas lea sihke viidodat fenotiippain ja varraiskosiin, leat buorit eavttut buktit máhtu ovttasdoaibmama birra gaskal genaid ja birrasa, ja NTNU lea ožžon K-G. Jebsen guovddáža genehtalaš epidemiijalogiijas. Leat ollu dutkanbirrasat geat jearahit ja háliidit HUNT-dieđuid, maŋimuš jagiid leat boahtán dieđalaš artihkkala jahkái, ja mii leat dál olahan badjel 150 doavttirgrádačállosa mat leat čállon HUNT vuođul. HUNT-dutkanguovddáš lea bidjan ollu návccaid gaskkustit bohtosiid HUNT-oasseválddiide ja hálddahusbargiide ja politihkkariidda sihke báikkálaččat, regionálalaččat ja našunálalaččat raporttaid, web-siidduid, aviissaid, eará mediaid bokte, ja čoahkkimiid ja logaldallamiid bokte iešguđetge forain. Lea ráhkaduvvon oppalaš geahčastat máhtuin mat leat beaktilis álbmotdearvvašvuođadoaibmabijuin suohkaniin, ja 2016:s ásahuvvui Folkehelsealliansen Davvi-Trøndelágii, mas oasseváldit galget ovttasbargat buoridan dihte álbmotdearvvašvuođa. HUNT 4, mii álggahuvvo 2017 čavčča, galgá ođđasit bovdet buot ássiid fylkkas agiin 13+, stuorra bargui mas olles fylka bargá álbmogassii. HUNT 4 galgá eanaš čuovvut HUNT 3 málle, muhto galgá dan lassin fátmmastit objektiiva registreremiid fysalaš doaimmain, impedánsamihtidemiid, EKG ja bátnedearvvašvuođa, ja čohkket viiddis biologalaš materiálaid. Okta unnit iskkadeapmi Lulli-Trøndelágas, Jämtlandas ja Härjedalenis maŋŋá HUNT 4 árvvoštallojuvvo dál, juoga mii fátmmastivčče stuorra osiid lullisámi guovllus. Dasa lassin lea HUNT 4:s sierra prošeakta erenoamážit vuorrasiid várás, dat mearkkaša sidjiide badjel 70 jagi. Mii geat áiggi mielde gártat dán ulbmiljovkui sáhttit beare sávvat ollu lihkku SAMINORII dainna vuosttaš logi jagiin. 35

36 Romssaiskkadeapmi/Tromsøundersøkelsen Inger Njølstad, Prodekána UiT Norgga árktalaš universitehta Romssaiskkadeapmi - dego miessás jahki dearvvašvuođadutkamii ja álbmotdearvvašvuođamáhttui Romssaiskkadeapmi álggahuvvui 1974:s go Davvi-Norggas ledje nu alla jápminlogut váibmo- ja varrasuotnadávddaid geažil. Ođđa universitehtas Romssas lei čielga servodatdoaibma: oahpahus ja dutkan riikaoassái ávkin. Deháleamos riskafáktorat váibmodohppehahkii ledje oahppásat - duhpátborgguheapmi, alla kolesteroladásit varas ja alla varradeaddu. Go iskkai daid geat balahuvvo buohccát, ja rávvii sin eastadeaddji doaibmabijuide, de sáhtii hehttet dávdda. Nappo lei vuođđu biddjon dasa mii galggai šaddat stuorra dearvvašvuođaiskkadeapmi álbmogis. 1974:s jerrojuvvo buot dievddut gaskal 20 ja 49 jagi searvat. Nissonolbmot ledje searvvis maŋit áigodagas, 1977/78:s. Dan rájes leat ođđa áigodagat Romssaiskkadeamis čađahuvvon 6-7 jagiin juohke iskkadeami gaskka. Oktiibuot leat eanet go ássi Romssas searvan oktii dahje gitta čieža geardái. Áiggi mielde viiddiduvvui ulbmil - álggus iskkaduvvo gávdnosat, sivat ja mo eastadit váibmo- ja varrasuotnadávddaid, dasto dutkat gaskavuođaid čatnon ollu dávddaide ja diliide. Illustrašuvdnagovva: Colourbox 36

37 Maid berre boahtteáiggi dearvvašvuođadutkan deattuhit? Vásáhusat ja evttohusat Sámediggi Henrik Olsen, Sámediggeráđđi Boahtteáiggi dutkandárbbut Álggus vuos háliidan giitit bovdejumi ovddas dán seminárii, ja vejolašvuođa ovddas dadjat juoidá Sámedikki oainnu birra boahttevaš dutkandárbbuid birra dearvvašvuođasuorggis. Áiggun maiddá giitit buriid sáhkavuoruid ovddas main lean ollu oahppan, ja lean ollu oahppan dan birra maid Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš lea čađahan maŋimuš 20 jagi. Dii lehpet eahpitkeahttá addán sámi servodahkii ollu, ja addán midjiide sámi politihkkariidda divrras máhtu man váldit mielde boahtteáigái. Din bargu lea máhttogáldu viidásat politihkalaš mearrádusaide. Háliidan maiddá guorrasit dasa maid Sámediggepresideanta dajai ahte ánssáša rámi man dii lehpet nagodan olahit dán 20-jagis, sihke mii guoská čohkket dieđuid ja máhtu, muhto maiddá gaskkustit dán máhtu min álbmogii. Konferánssa bealis lea sávaldat ahte Sámediggi galgá dadjat juoga boahtteáiggi dárbbuid birra sámi dutkamis. Muhto álggus háliidan dadjalit juoga Sámedikki rolla birra dutkamis ja alit oahpus. Sámedikkis iešheanalaš álbmotválljejuvvon orgánan, lea oppalaš mihttomearrin sihkkarastit nu stuorra go vejolaš iešheanalašvuođa Sámediggái. Dát guoská dieđusge maiddá alit ohppui ja dutkamii. Lágaid ja njuolggadusaid bokte ii leat dađibahábut Sámedikkis makkárge váldi surggiin alit oahpu ja dutkan. Muhto Sámediggi lea goitge politihkalaš aktevra iežas autonomiija fámus, ja konsultašuvdnašiehtadusain maid Sámediggi lea dahkan guovddáš eiseválddiiguin. Nannet Sámedikki fápmudusa alit oahpus ja dutkamis lea mearkkašupmi mo sámi servodaga dárbbut ja máhttoovdáneapmi gozihuvvo. Sámedikkis lea maiddá ovddasvástádus gozihit sámi álbmoga beroštumiid, maiddá alit oahpu ja dutkama dáfus. Áimmahuššan dihte dán, dohkálaš vuogi mielde, ferte Sámedikkis leat duohta fápmudus sámi alit ohppui ja dutkamii. Eamiálbmogin lea mis maiddá vuoigatvuohta gelbbolašvuhtii min iežamet servodaga birra, ja vuoigatvuohta identifiseret iežamet dárbbuid máhttui, ja ieža addot vejolašvuođa háhkat máhtu. Dál lea sámi dutkama ja alit oahpu vuoruheapmi sakka stuorát go ovdalaš áigodagaid. Dál leat eanet sámi akademihkkarat sihke sámi dutkamis ja eará dutkamis, ja iešguđetge alit oahppofálaldagat gos oahpahusgiella lea sámegiella. Lea dehálaš sámi servodaga ovdánahttimii. 37

38 Muhto daid dárbbuid dáfus mat sámi servodagas leat oaivvilda Sámediggi goitge ahte lea ollu juohke suorggis mii ii leat dahkkon, ja ahte lea vejolaš buoridit ja ovdánit sihke daid mat gusket oahppofálaldagaide ja dutkamii. Kapasitehta dutkat viidásat eaktuda ahte mii nagodat rekrutteret sámi dutkiid, muhto dalle ferte mis maiddá leat duohta váikkuhanfápmu sámi alit oahpu rámmaide. Dál ii leat mis dađibahábut váikkuhanfápmu ásahit dahje nannet sámi profešuvdnaoahpuid. Dasa lassin lea váilevaš ovttaidahttin sámi sisdoalus sihke alit ohppui ja dutkamii oppalaččat Norggas. Sámediggi geigii 2016:s dieđáhusa alit oahpu ja dutkama birra mas mis lei mihttun ahte "Alit oahpu ja dutkan dagaha eanet máhtu ja olmmošlaš resurssaid ekonomalaš, kultuvrralaš ja sosiála ovdáneapmái sámi servodagas" ja "mihttomearrin sámi dutkamis ferte leat háhkat máhtu mii sáhttá leat veahkkin nannet, seailluhit ja ovdánahttit sámi servodaga." Dearvvašvuođasuorggis lea máhtu sámi servodatdiliid, sámi giela ja kultuvrra birra áibbas dárbbašlaš álbmotdearvvašvuođaperspektiivvas, ja eaktun ovdánahttit buori kvaliteahtta sámi álbmoga bálvalusfálaldagain. Na, maid mii dárbbašat vai sáhttit mannat viidásat sámi dearvvašvuođadutkamiin? Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš, mas leamaš sámi dearvvašvuođadutkan váldoáššin, lea gávdnon 20 jagi. Ásahus mii lea čohkken ollu dieđuid ja ovdánahttán vearditmeahttun máhtu sámi dearvvašvuođa birra, vaikke lea nuorra ásahus. Go midjiide ovdanbuktojit din dieđut, de smiehttá measta automáhtalaččat ahte dán birra fertet mii diehtit eanet, dahje ahte dáid dieđuid ferte čuovvolahttit eanet iskkademiiguin. Dáinna mii oaivvildat: Vaikke vel lea dát dutkan jo dahkkon, de leat mii dušše álggus ovdánahttit dutkojuvvon máhtu sámi servodaga ja sámi dearvvašvuođa birra. Mis lea stuorra ja máŋggabealat dárbu máhttui. Maiddá sámi servodat rievdá, ja dat máhttu mii mis lei ikte ii dárbbaš guoskat ihttábeaivái. Muhto deháleamos lea ahte sámi dearvvašvuođadutkama vuolggasadjin leat dárbbut mat sámi servodagas leat, ja ahte lea mihttun buoridit min álbmoga dearvvašvuođa ja eallindiliid. Viidásat lea min mielas dehálaš ahte go sámi servodagat vuos dutkojuvvojit de fertejit vuđolaš máhtut sámi servodagaid birra leat vuođus. Dearvvašvuohta ja eallindilli ferte geahčaduvvot sihke kultuvrralaš perspektiivvas ja historjjálaš oktavuođas. Earret eará orru álelassii čielgasat Sámediggái ahte dáruiduhttimis leamaš hui stuorra váikkuhus sámi servodahkii. Dáruiduhttinpolitihkka lea mielddisbuktán ahte ollu sápmelaččain lea váldon ja vealahuvvon sin sámi identitehta ja sii leat massán vejolašvuođa oahppat sámegiela. Muhtin guovlluide čuozai garrasat go eará guovlluide, ovdamearkka dihte de ledje dáruiduhttimis garra váikkuhusat mearrasámi guovlluide. Dáruiduhttinpolitihkas leamaš negatiiva váikkuhus máŋgga buolvva sámegiela geavaheapmái ja sin gaskavuhtii iežaset identitehtii. Dát lea dagahan sámi servodahkii stuorra hástalusaid, sihke gaskavuođaide olbmuid gaskii ja gaskavuhtii stuorraservodahkii. 38

39 Dát lea dieđusge váikkuhan midjiide. Muhto seammás lea mis unnán duođaštuvvon máhttu mo dát lea váikkuhan sámi álbmoga rumašlaš ja psykalaš dearvvašvuhtii. Dutkan čájeha ahte lea vejolaš ahte lea oktavuohta gaskal kronalaš hušša mii lea boahtán marginaliserema dihte ja váibmo- ja varrasuotnadávddaid. Sámedikki bealis mii oaivvildat ahte lea dehálaš dutkat eanet dákkár lágan dutkamiid. Mii dárbbašat eanet máhtu mo dáruiduhttin, stigmatiseren ja vealaheapmi lea váikkuhan midjiide álbmogin, nu ahte mii sáhttit deaivvadit hástalusaiguin buoremus vuogi mielde. Duođaštuvvon máhttu lea maiddá dárbbašlaš rievdadan dihte guottuid ja lasihit gelbbolašvuođa servodagas min birrasis. Muhto mii dárbbašat maiddá duođaštuvvon máhtu mo hástalusat maid sápmelaččat vásihit dálááiggis, váikkuhit min dearvvašvuhtii. - Árbevirolaš ealáhusat vásihit dávjá stuorra hástalusaid ja garra deaddaga sihke iežas servodagas ja stuorraservodagas. Sáhttet leat areálariiddut, álelassii rievdamat rámmaeavttuin ja vealaheaddji guottut. Dát váikkuhit sihke rávisolbmuide ja mánáide, ja das dáidet leat čielga dearvvašvuođa váikkuhusat. Muhto dát ii jerrojuvvo álbmotdearvvašvuođaeiseválddiiguin, ja gozihuvvojit unnán álbmotdearvvašvuođabarggus oppalaččat. Mii dárbbašat danne čalmmustahttit dán duođaštuvvon máhtuin. Mii leat erenoamážit fuolastuvvon mánáid ja nuoraid ektui dán oktavuođas, muhto mii diehtit unnán mo dát váikkuha sin bajásšaddamii, dearvvašvuhtii ja eallindillái. - Dasa lassin diehtit mii ahte leat stuorra hástalusat neahttavealaheami, givssideami ja eará vealaheaddji dáhpáhusaid ektui, sihke siskkáldasat sámi servodagas ja servodagas min birrasis. Mii dárbbašat eanet máhtu dán birra maiddá. - Viidásat lea diehttelas dehálaš joatkit barggu daid dieđuiguin mat leat boahtán ovdalis čohkkemiin, nu mo seksuálalaš illástemiid, veahkaválddálašvuođa ja eará loavkašuhtti daguid birra, muhto maiddá buot lágan gárrenmirkkogeavaheami birra. - Dáid lassin leat suorggit maid birra mii diehtit hui unnán, dahje eat maidige. Dá leat suorggit maid mii leat ovdanbuktán guovddáš eiseválddiide, muhto man birra sii unnit eanet guldalit min. Dát guoská earret eará bálvalusdutkamii. Maŋimuš logi jagi lea Norggas oppalaččat deattuhuvvon buoridit kvaliteahta dearvvašvuođabálvalusain, muhto mis lea unnán duođaštuvvon máhttu sámi bálvalusvuostáiváldiid bálvalusfálaldagaid birra. Ovdamearkka dihte de eat dieđe man galle sámegielat pasieantta leat geat eai oačču vejolašvuođa geavahit iežaset giela divššus, dahje man galle sápmelačča geain lea demeansa geat leat sosiálalaččat isolerejuvvon go ii oktage sáhte gulahallat singuin. Oppalaččat diehtit mii hui unnán sihke sápmelaš vuorrasiid dearvvašvuođa ja veahkkedárbbuid birra. - Sámi mánát mánáidsuodjalusa fuolahusas lea nubbi joavku gean dihte mii leat hui fuolastuvvan. Sámi mánáid historjá mánáidsuodjalusa fuolahusas lea ahte leat massán iežaset identitehta, giela ja kultuvrra. Máŋgasat leat váldán oktavuođa Sámedikkiin muitalan dihte mo dát lea váikkuhan sin eallimiidda, sin vejolašvuhtii doalahit oktavuođa fulkkiiguin ja bearrašiin, ja mo sis váilu gullevašvuohta. Máŋgasat muitalit ahte leat massán juoga man ii sáhte divvut. - Dađibahábut eai leat mis logut mat muitalit man galle sámi máná leat mánáidsuodjalusa fuolahusas, ja dalle eatge dieđe mo sin vuoigatvuođat eamiálbmotmánnán gozihuvvojit. Dutkan čájeha ahte gitta 50 % mánáin geat leat dahje leat leamaš mánáidsuodjalusa fuolahusas rahčet iežaset psykalaš 39

40 dearvvašvuođain. Mii eat dieđe makkárat dát logut leat sámi mánáid ektui, dahje makkár veahkkefálaldagaid sii ožžot. Máhttodárbbuid listu lea guhkki, ja mis galggašit dieđusge leat eanet dutkit ja eanet resurssat. Seammás oaidnit mii ahte jus min hástalusat galggašit váldot duođas, de fertejit hástalusat duođaštuvvot. Go Sámediggi lea bidjan johtui barggu dáruiduhttinproseassaid ektui, de lea dat maiddá dainna duogážiin ahte mii oaivvildat ahte ollu dain hástalusain mat mis leat dearvvašvuođas sáhttet čilgejuvvot min historjjáin dáruiduhttinproseassas. Okta dehálaš oassi "buoridanproseassas" lea ahte min historjá dohkkehuvvo. Dán oaidnit mii maiddá eará eamiálbmogiin. Govva: SSHF 40

41 Davvi Dearvvašvuohta Lars Vorland, virgáiduvvon direktevra Davvi dearvvašvuođas leat sullii bargi ja gokčá sullii 45 % Norgga eanaareálas, Svalbárdda maiddá, ja lea ovddasvástádus 9 % álbmogis. Boahtteáiggis šaddet eanet buohccit - go mii eallit guhkit, leat šaddan čeahpit eastadit ja čeahpit fuomášit dávddaid. Šaddet eanet vuorrasat ja eanet olbmot kronalaš dávddaiguin. Vaikke mii oažžut eanet dearvvas eallinjagiid, oažžut mii maiddá eanet jagiid pasieantan. 2030:s vurdojuvvo ahte leat menddo unnán buohccidivššárat, dearvvašvuođafágabargit ja bioinšenevrrat, muhto doarvái doaktárat ja psykologat. Lea čájehuvvon ahte leat stuorra variašuvnnat gaskal daid iešguđetge dearvvašvuođadoaimmaid dikšofrekveanssa dáfus. Medisiinnalaš kvaliteahttaregistarat sáhttet ja berrejit geavahuvvot gávnnahan dihte vugiid beaktilvuođa. Davvi Dearvvašvuođa deháleamos hástalusat leat ekonomalaš kontrolla, teknologiijaovdánahttin, kvaliteahtta ja pasieantasihkkarvuohta, ovdánahttit fágalaš fálaldaga, gelbbolašvuohta, gulahallan ja olgguldas rámmat. Davvi Dearvvašvuhtii lea dehálaš addit bálvalusaid lahka daid báikkiid gos olbmot ásset. Mii fertet ieža nagodit addit bálvalusaid. Mii fertet plánet dan máhtu vuođul mii mis lea dearvvašvuođadiliid ja álbmoga juohkášumi birra. Buorideapmi ferte dáhpáhuvvat ovttasbarggu, fágaolmmošjoavkkuid ja buohcciviesu bokte. Lea erenoamážit hástalus oažžut doarvái fágaolbmuid ja dásset spesialiserema ja lagasvuođa. Illustrašuvdnagovva: SSHF 41

42 Paneladigaštallan Ann Ragnhild Broderstad, Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš Dat mii lea leamaš erenoamáš dehálaš midjiide SAMINORAS lea mo mii sáhttit ráhkadit eanet máhtu ja máhcahit dieđuid ruovttuluotta servodahkii, ja dát šaddá dehálaš midjiide maiddá boahtteáiggis. Anne Lajla Westerfjell Kalstad, Plassje suohkan Jaska-orrun lea sivva dávddaide ja jápmimiidda. Danne lea dehálaš kártet olbmuid doaimmaid, lášmmohallama. Lea dárbbašlaš ahte mii dohkkehit makkár doaimmaid sápmelaččat leat dahkan árbevirolaččat, ja geavahit dán positiivvalaš vuogi mielde boahtteáiggis. Vibeke Skinstad, Romssa fylkkasuohkan Mii dárbbašat eanet dieđuid, ovdamearkka dihte servodatovdáneami buohtastahttit dearvvašvuođaiskkademiiguin. Inger Njølstad, UiT Norgga árktalaš universitehta Lea dehálaš geahčadit sosiála erohusaid. Mo sáhttet mis leat doaibmabijut mat differensierejit iešguđetge joavkkuid gaskkas? Mii berret dutkat mánáiddearvvašvuođa ja čatnat dan jaska-orrumiid ja buidodahkii. Buidodat šaddá stuorát váttisvuohtan jus eat daga maidige. Mo sáhttit mii veahkehit vai olbmot lihkadit eanet? Antibiotika-resistens lea nubbi suorgi man berret geahčadit. Man dábálaš lea dat? Makkár doaibmabijuid sáhttit mii bidjat johtui? Mii diehtit maiddá menddo unnán dan birra mo biras váikkuha min dearvvašvuhtii. Henrik Olsen, Sámediggi Livčče leat miellagiddevaš oaidnit eanet makkár mearkkašupmi dáruiduhttimis leamaš dearvvašvuhtii. Vásáhusat árbevirolaš sámi dálkkodemiin livčče maiddá leat miellagiddevaš ahte geahčaduvvošii dárkilat. Marit Karlsen, Guovdageainnu suohkan Lea dehálaš oažžut eanet máhtu šaddi buolvvaid birra. Lea hoahpu háhkat eanet dieđuid. Go mii oažžut daid, de fertet álggahit praktihkalaš doaibmabijuid. Ovdamearkka dihte, maid lea ávki dahkat? Lasihit lihkadeami skuvllas? Mii berret álgit universála doaibmabijuiguin ja oaidnit mii das boahtá. Seammás berret geahčadit sámi perspektiivva. Makkár árbevierut leat positiiva ja buktet buori dearvvašvuođa ja mo sáhttit mii dáid loktet oidnosii. Lea áigi praktihkalaš prošeavttaide - geahččaladdat, pilohtaid. Lars Vorland, Davvi Dearvvašvuohta Basáladutkan addá dehálaš vuođu. Oaivvilduvvo ahte eastadeapmi lea álkit, muhto ii leat nu álki. Mii eat dieđe áibbas mo mii galgat olahit olbmuide. Muhttinat leat hui aktiivvalaččat ja earát leat hui fysalaččat aktiivvalaččat. Olbmuin sáhttá leat buidodat ja buorre borran, ruoidnasat ja heajos borran. Lea juoga das ahte oččodit olbmuid dahkat dan maid mii diehtit doaibmá. Olusat fertejit bargat ovttas. Jearaldagat ja kommentárat sálas 42

43 Bođii sávaldat ahte Davvi Dearvvašvuođa plánejuvvon ođđa strategiija fátmmasta deattuhit dearvvašvuođabálvalusaid sámi álbmogii. Evttohuvvui álggahit doaibmabijuid nuorat geardái eastadit jaska-orruma ja buidodaga, ja dat galggašii álggahuvvot jo nissonolbmo áhpehisvuođas, viidásat prográmmaiguin mánáidgárddiin ja dasto skuvllain. Evttohuvvui ahte sáhtášii álggahit pilohtaprošeavttain iskan dihte dán, ovdamearkka dihte muhttin máŋgga-etnalaš suohkanis. Evttohus rievdadit boahtte SAMINOR-iskkadeamis nama vai ii leat nu čadnon sápmelaččaide, geažiduvvui. Jurdda lea ahte dat váikkuhivčče searvama iskkadeapmái dan oasis álbmogis geat eai leat sápmelaččat. Daddjui guovddáža bealis ahte leat leamaš máŋga digaštallama nama dáfus, muhto ahte ledje gávnnahan ahte leat sápmelaš lea juoga mii ii galgga čihkkojuvvot. Ferte dagahit nu ahte dat ii leat váralaš. Máŋgasat ledje ovttaoaivilis dainna ahte iskkadeapmi berre bisuhit namas. Máŋgasiin lei sávaldat ahte dat iešguđetge dearvvašvuođaiskkadeamit ja eará etáhtat, nu mo ovdamearkka dihte oahpahusásahusat, galggašit ovttasbargat eanet ja ovttaidahttot vel eanet dutkama dáfus. Okta guhte ovddastii Romssaiskkadeami oaivvildii ahte dát lea erenoamáš dehálaš, muhto ahte sii eai leat leamaš doarvái čeahpit dasa go sis earret eará leat váilon ruđat. SSHF bealis daddjui ahte SAMINOR-iskkadeamit mielddisbuktet ahte máhtu gaskkustuvvo ja ovttaidahtto báikegottiide. Danne lea hui dehálaš ahte suohkanat bohtet álgagiin ruovttuluotta dutkiide ja muitalit masa sis lea dárbu. Ferte gulaskuddat goappašiid guvlui. Muitaluvvui ahte lea álggahuvvon servodatmedisiinnalaš prošeakta Romssas mii lea birasmirkkuid birra áhpehisvuođadilis. Plánejuvvojit ođđa iskkadeamit ii-áhpehis ja áhpehis olbmuide, ja sii háliidit áinnas ovttasbargat. Celkojuvvui ahte lea beroštupmi oažžut ovdan eanet dearvvašvuođa dieđuid sápmelaččaid birra geat ásset Oslos. Dál eai gávdno logut mat muitalit man olusiin Oslos lea sámi duogáš. Muhttinat oaivvildit ahte leat eanet sápmelaččat geat leat fárren gávpogiidda nu mo Romsii go Osloi. Sáhtášii go dát leat fáddán ovtta stipendiáhtii? Man dehálaš lea olahit luohttevašvuođa báikegottiin dutkanbohtosiidda mat bohtet ovdan loktejuvvui áššin mii boahtteáiggis šaddá mearrideaddjin. SAMINOR 2 čájehii muhttin balddihahtti bohtosiid, ja dát eai váldon bures vuostá báikegottiin go dat gaskkustuvvo. Olbmuid guottut buorránedje go ožžo diehtit ahte sin iežaset báikkálaš ássit ledje leamaš mielde čađahit iskkademiid. Dát lea hearkkes luohttevašvuohta, ja danne lea dehálaš dán deattuhit viidásat. Sámedikki ovddasteaddji namuhii sávaldaga hukset ja organiseret buori dearvvašvuođabálvalusa sámi álbmogii, áinnas inspirerejuvvon das mo dahkko eará eamiálbmogiid hárrái. Davvi Dearvvašvuođa ovddasteaddji dajai ahte dearvvašvuođabálvalusat sápmelaččaide berrejit leat ovttaidahtton bálvalusaide mat leat muđui álbmogii, muhto ahte goitge lea dehálaš geahčadit mo dearvvašvuođabálvalusat galget organiserejuvvot buoremus lági mielde. Hástalus ahte ii leat lohpi registreret olbmuid etnalašvuođa maid digaštallui. Sáhttá leat hástalus leat mielde dagahit buoret kvaliteahta dikšui ja heivehit doaibmabijuid jus ii sáhte registreret makkár etnalaš duogáš ovtta pasieanttas lea. Sámedikki ovddasteaddji lei ovttaoaivilis ahte lea 43

44 leamaš rašis fáddá soađi ja dáruiduhttinproseassa geažil, muhto ahte dá lea áššečuolbma man berrešii digaštallat. Jerrojuvvo doaibmabijut čuovvulahttin dihte dutkama. Dál leat hui unnán doaibmabijut. Odne ii gáibiduvvo mihkkige, eai leat gáibádusat ja vuordámušat dasa maid bohtosat mearkkašit ovttaskas pasientii, eai leat gáibádusat eaige ráŋggáštusat mat sáhttet dagahit dearvvašvuođabálvalusa ovttaárvosažžan. Govva: Ali Naseribafrouei 44

45 Ávvusárdni gaskabeivviin Ann Ragnhild Broderstad, Fágalaš jođiheaddji SSHF Govva: Elisabeth Paulsen Ráhkis dutkanustibat. Gal mii Sámi dearvvašvuođa guovddážis leat beassan juogadit fiinna beivviid dinguin. Go dál mii ávvudat SAMINOR - min stuorámus dutkanárvobáhpára. Mii ávvudit 13 jagi SAMINORAIN, mii ávvudit ahte unnán lea maid buorre, mii ávvudit ahte eamiálbmotdearvvašvuohta deattuhuvvo, mii ávvudit davvi-norgalaš máŋggabealatvuođa, mii ávvudit árktalaš guovlluid, mii ávvudit internašunála ovttasbarggu, mii ávvudit oaidnemeahttuma, mii ávvudit vejolašvuođa dutkat álbmotdearvvašvuođa. Jo, mii ávvudit SAMINOR. Muhto SAMINOR ii leat dutkanprošeakta mii beare ieš guivásii, mii soaittáhagas iđii. SAMINOR šattai, oassin ovdánahttimis min oktasaš kultuvrralaš historjjás davvin. Guldal danne dán muitalusa; 45

46 Oktii hui hui áigá, namalassii 200 jagi áigi, de lei dalá dánskagonagas fuolastuvvon dán primitiivvalaš álbmoga dearvvašvuhtii mii ásai doppe guhkkin davvin. Nu mo gonagasat lávejedje dien áiggi, de son hálddašii stuorra eananguovlluid. Son lei duođas nu fuolastuvvon álbmoga dearvvašvuođas - jáhkát don dan dahje it - ahte son sáddii ovtta doaktára davás bisuhan dihte olbmuid dearvvasin. Son dajai; "Mátkkoš davás, gávnnat manne olbmot eai buvtte doarvái dulljiid doalahan dihte mu gonagaslaš rupmaša liekkasin ja guoli doarvái deavdin dihte mu gonagaslaš bevddiid. Mun balan sii jápmet hui nuorran ja danne váilot gálvvut dáppe Københámmanis." Jo, de mátkkoštii nuorra diehtoáŋgir doavttir davás ja son sáddii reive gonagassii. Olbmot ásset eatnahoalluin, eaige sii goassige basat - ii leat imaš sii buhcet ja jápmet.» Muhttin áiggi dan maŋŋá - ja dii dovdabehtet historjjá 1814 birra ja friddjabeassama Dánmárkkus, veahá gal lei Norga gitta Ruoŧas, muhto dat lea eará muitalus. Na aŋkke jo, doaktára maŋŋá bohte ođđa doaktárat. Sii jotke čilget dearvvašvuođa davvin čállosiidda maid gohčodedje medisinálalmuitalusat, ja sii "gozihedje dearvvašvuođa". Dát doaktárat čilgejedje dárkilit iežaset medisinálamuitalusain, mo dearvvašvuođadilit ledje davvin. Ja de šattai áiggi mielde ruoŧagonagas guhte stivrii. Son ásai Stockholmmas. Ledje ain máŋga ulbmila go "gozihedje dearvvašvuođa", muhto vuosttažettiin lei mihttu bisuhit olbmuid dearvvasin vai sii sáhttet háhkat gálvvuid maid sii dárbbašedje máddelis (orrut go oahpes áššit dá). Lei maiddá dán áiggi go nálleteoriijat "guhkesgállot ja oanehisgállot" intelligeanssa birra ovdánedje. Olbmuid allodat ja govdodat mihtiduvvui, erenoamážit mihtiduvvo oaivvit. Muhto, álbmogis šattai eanet ahte eanet vuosteháhku. "Gozihit dearvvašvuođa" šattai áiggi mielde morráneapmin, morráneapmin mii dáhpáhuvai guhkes áiggi badjel máŋgga arenas. 2017:s lea 100 jagi ávvudeapmi vuosttaš sápmelaš organiseremis. Ja de álgigođii dat nu gohčoduvvon "oanehisgállot" nálli oahpu váldit, sii šadde sierra jietnan mii gullui. Máŋgasat sis válde maiddá oahpu dearvvašvuođabálvalusaid suorggis. Sámi buohccidivššárat, dearvvašvuođadivššárat, doaktárat, fysioterapevttat, sosionomat ja oanehaččat daddjon, juohke suorggis mii fátmmasta dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggi. Oahpu ii galgga badjelgeahččat. Oahppu addá máhtu ja máhttu addá fámu. Dán morráneami áiggis vuođđuduvvo Sámi doaktáriid searvi ja Sámi buohccidivššáriid searvi. Dat šadde váikkuhanfámolaš jietnan eamiálbmogiidda davvin. Nuorra, nana, áidduoahppan sámi aktivisttat geat loktejedje sámi dearvvašvuođafokusa digaštallamii vuoigatvuođaid, olahanmuttu ja ovttaárvosašvuođa birra. Dát dáhpáhuvai áiggis goas Áltá-Guovdageainnu-dulvadeapmi lei fáddán, áiggi mielde áiddo ásahuvvon Sámedikkiin ja jienastusloguin masa sápmelaččat sáhttet iežaset čálihit beassan dihte jienastit iežaset álbmotválljejuvvon orgánas - áigi goas sámi biegga bosui, ii lean dušše bieggajiella, muhto baicce dakkár mii riđđudii. Dán áiggis riegádii Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáža álgu, maiddá SAMINOR álgu. Lei Dearvvašvuođadepartemeanta mii vuolggahii guovddáža, ja mas álo leamaš váhnenvuohta dasa. Romssa universitehta jerrojuvvui leat biebmoruoktun dán mánnái, ja dasa dat mieđai. 46

47 Hirpmástuvvan oidne sihke váhnemat máddin ja biebmováhnemat davvin mo dát mánná guhte lei garra dálkkis vuolggahuvvon gaskal sámi vuoigatvuođaid ja ovttaárvosaš dearvvašvuođabálvalusaid, šattai mánnájagiin nuorravuođa ahkái. Ja ain šaddá mánná, manin dat šaddá go rávásmuvvá, dan ferte vuordit vai oaidná. Dán muitalusas ii leat danne loahppa, justa nu mo min árbevirolaš musihkkašáŋŋeris, luođis. SAMINOR lea dego šaddan oassin min máŋggakultuvrralaš historjjás ja šaddá ain viidásat oassin min máŋggakultuvrralaš servodagas. SAMINOR lea dehálaš gozihan dihte álbmoga dearvvašvuođa, vuosttažettiin álbmogii buorrin. Giitu go ávvudehpet minguin. Giitu go atnibehtet SAMINOR resursan. Giitu doarjaga ovddas. Dál mii ávvudat! Illustrašuvdnagovva: Colourbox 47

48 Oasseváldit Goargu Ovdanamma Gullevašvuohta E-boasta Abelsen Birgit NSDM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta 48 Andersen Per Tore Omasvuona suohkan Anti Anne Kirsten Kárášjoga gielda Arctander Augdal Ballovarre Sørlie Balto Balto Tor Liasjø SSHF, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Bente Angell ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Edel Karine Romssa suohkan Kari Margrethe Kjersti Myrnes Balto Kárášjoga gielda Várdobáiki sámi guovddáš Berg Lill Kristin Gáivuona suohkan Bjørn Broderstad Dagsvold Dagsvold Dalbakk Eliassen Inga Margrethe Sámediggi Eira SSHF, UiT Norgga Árktalaš Ann Ragnhild Universitehta Davvi-Norgga Gerd universitehtabuohcciviessu, Romsa UiT Norgga árktalaš universitehta/davvi-norgga Inger universitehtabuohcciviessu, Romsa Oddveig Skániid suohkan Nymo SSHF, UiT Norgga Árktalaš Bent-Martin Universitehta Elvebakk Tone Várdobáiki sámi guovddáš Eriksen Eriksen Fleten Astrid Heidi Anita Nils SÁNAG, Finnmárkku buohcciviessu Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Hárstták ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Forsberg Kristina Romssa fylkkasuohkan Friborg Oddgeir IPS, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Frøjd Birgitta Ivggu suohkan Graff-Iversen Sidsel Álbmotdearvvašvuođainstitu htta

49 Goargu Ovdanamma Gullevašvuohta E-boasta Grønmo Grønmo Kristine Gaup Mikkel Johan Gaup Buhcciidruoktobálvalusaid ovdánahttinguovddáš sámi álbmogii Finnmárkku buohcciviessu, Hámmarfeasta 49 Gundersen Hanne Gáivuona suohkan Hansen Leif Hugo Skániid suohkan Hansen Hanssen Solrunn Tove ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Romsa Haug Unni Romssa suohkan Hetta Ole Mathis Sámi Doavttirsearvi Holmen Holmen Hætta HUNT forskningssenter, Jostein NTNU HUNT forskningssenter, Turid Lingaas NTNU Annbjørg Evenášši suohkan Dorgli Hætta Anne Karine Guovdageainnu suohkan Hætta Ellen Inga Kárášjoga gielda Hætta Hætta Kirsten Karine Margrethe Sara Guovdageainnu suohkan Guovdageainnu suohkan Hætta Sarelle Gáisi sámi giellaguovddáš Höper Jacobsen Javo Anje Christina Line Mervi Cecilie ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta RFF Nord, Næringsetaten, Troms fylkeskommune SÁNAG, Finnmárkku buohcciviessu Jernsletten Heidi Unjárgga gielda Johannessen Johansen Liv Vally Kristine Heidi Omasvuona suohkan ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Johansen Norunn Loabága suohkan Kalstad Kanstad Anne Lajla Westerfjell Kristin Maren LHL-klinikkene Røros ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Karlsen Marit Guovdageainnu suohkan Keskitalo Aili Sámediggi Kiil Mona ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta

50 Goargu Ovdanamma Gullevašvuohta E-boasta Kristoffersen Kummeneje Kvaløy Kvaløy Kåven Larsen Agnete Egilsdatter Anni Frøydis Kirsti Brita E Merethe NAFKAM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu ja NOKLUS SSHF, UiT Norgga Árktalaš Universitehta SSHF, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Iešheanalaš ealáhusdoalli, Dulka autorisašuvnnain Klinalaš dutkanossodat, Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu agnete.kristoffersen@uit.no anni.kummeneje@unn.no fkv005@post.uit.no kirsti.kvaloy@ntnu.no brita@intraport.biz merethe.larsen@unn.no Larssen Jorunn Ivggu suohkan jlarsse3@online.no Lossius May Cecilie Dearvvašvuođadirektoráhta mcl@helsedir.no Ludvigsen Melhus Måge Naseribafrouei Niittyvuopio Njølstad Nystad Janne Marita Janne Olaug Ali Aune Tuulikki Inger Ragnhild Lydia Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Romsa SSHF, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Hárstták SSHF, UiT Norgga Árktalaš Universitehta SÁNAG, Finnmárkku buohcciviessu ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Kárášjoga gielda janne.ludvigsen@unn.no marita.melhus@uit.no janne.mage@unn.no ali.naseribafrouei@uit.no aune.tuulikki.niittyvuopio@finnmarkssykehuset.no inger.njolstad@uit.no ragnhild.nystad@karasjok.kommune.no Olsen Henrik Sámediggi henrik.olsen@samediggi.no Olsen- Aalberg Turid Gáivuona suohkan turid.olsen@kafjord.kommune.no Pedersen Lisa Dutkanpoasta, Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Romsa lisa.pedersen@unn.no Persson Inger Gáisi sámi giellaguovddáš inger.margareta.persson@tromso.kommune.no Petrenya Pettersen Natalia Ingvild ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Klinalaš dutkanossodat, Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu natalia.n.petrenya@uit.no ingvild.pettersen@unn.no Pettersen Kjell Are Loabága suohkan kjell.a@kommuneportal.no Rad Amir ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta amir.rad@uit.no Rajala Tamara Deanu gielda tana.legesenter@tana.kommune.no 50

51 Goargu Ovdanamma Gullevašvuohta E-boasta Rognerud Rossvoll Ruud Sara Lisa May Britt Kenneth Inga Karen Anne Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Hárstták Regional etisk komité, UiT Norgga Árktalaš universitehta UiT Norgga Árktalaš Universitehta Guovdageainnu suohkan Schei Berit ISM, NTNU Silviken Siri Anne Susanna SÁNAG, Finnmárkku buohcciviessu/sshf, UiT Norgga Árktalaš Universitehta SSHF, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Skinstad Vibeke Romssa fylkkasuohkan Skoglund Lisbeth Vesterheim Solberg Kristin R. Somby Nils Johannes Sámediggi IKM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Kárášjoga gielda Stafne Gunn Kristin Hársttáid suohkan Steinnes Linn Sylvi Gáivuona suohkan Stoor Jon Petter SÁNAG, Finnmárkku buohcciviessu/sshf, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Store Grete Unjárgga doavtterkantuvra Storm Mienna Svartberg Sørbye Sørlie Thomassen Christina Johan Øystein Tove Egil Ubmi universitehta/västerbottens läns landsting Davvi-Norgga universitehtabuohcciviessu, Romsa SÁNAG, Finnmárkku buohcciviessu IKM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta ISM, UiT Norgga Árktalaš Universitehta Trosten Åshild Deanu gielda Urheim Karl Edvard Artista Utsi Egil Kardiologa Utsi as Utsi Mikkel Magnus Aiti Utsi & Utsi DA, dulka 51

52 Goargu Ovdanamma Gullevašvuohta E-boasta Varsi Vigerust Marja-Elina Elisabeth Paulsen UiT Norgga Árktalaš Universitehta Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta Vuolab Elen Valborg Kárášjoga gielda Wæhler Zykova ISM, UiT Norgga Árktalaš Turid Lingaas Universitehta Davvi-Norgga Svetlana universitehtabuohcciviessu, Romsa Åhren Thomas Sámediggi Bovdehusreive Dearvvašvuođa- ja fuolahusministtar Bent Høie Sámediggi SAMINOR 2 stašuvdnabargit, klinalaš iskkadeapmi SSHF dálá ja ovddeš bargit ja dutkit geat leat dasa čatnon Suohkanat mat leat mielde SAMINORAS Iešguđetge ásahusat/organisašuvnnat UiT Norgga Árktalaš Universitehta Dearvvašvuođafágalaš fakulteahtta Logaldallit 52

53 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: Helse- og omsorgsminister Bent Høie Helse -og omsorgsdepartementet Oslo Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere Helse og omsorgsministeren til vår SAMINOR konferanse hvor sentrale funn fra SAMINOR 1 og 2-undersøkelsene blir presentert. Konferanse skal belyse hvilken nytteeffekt slike helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere, administratorer og utdanningsinstitusjoner. Helse og omsorgsdepartementet har det overordnede ansvaret for befolkningens helse- og omsorgstjenester, uavhengig av bosted, etnisitet eller økonomi. SSHF ble etablert i 2001 av Helse og omsorgsdepartementet og var begrunnet i et ønske om å få mere forskningsbasert kunnskap om helse og levekår for den samiske befolkningen spesielt og den nord norske befolkningen generelt. SAMINOR undersøkelsen ble etablert og gjennomført for nettopp å skaffe denne kunnskapen. Etter to innsamlingsperioder i og , gjør SSHF nå opp status. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, men forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er også en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 ble gjennomført i perioden Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

54 SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført. SAMINOR 2 er oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi en unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg. SSHF ønsker at ulike aktører skal komme med innspill, derfor har konferansen en bredt fokus med vitenskapelige innlegg, innlegg fra norske og samiske myndigheter og brukere. Konferansen organiseres i tre hoveddeler: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for det samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen arrangeres fra lunsj til lunsj fra torsdag 17. november til og med fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Vi har holdt av hotellrom for de som kommer langveisfra og trenger overnatting. Spørsmål om konferansen kan rettes til undertegnede. Vedlegger et preliminært program. Med vennlig hilsen Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning ann.ragnhild.broderstad@uit.no mobil UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

55 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: Sametinget v/ rådsmedlem Henrik Olsen Karasjok Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere Sametinget til vår SAMINOR konferanse hvor sentrale funn fra SAMINOR 1 og 2-undersøkelsene blir presentert. Rådsmedlem, Henrik Olsen, inviteres også til å holde et innlegg på andre dag av konferansen med temaet; Hva skal fremtidens helseforskning ha fokus på? Innlegget er satt til 30 minutter. Samtidig håper vi du også kan sitte i panelet avslutningsvis på konferansen hvor fremtidens forskning skal diskuteres. Konferanse skal belyse hvilken nytteeffekt helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere, administratorer og utdanningsinstitusjoner. SSHF ble etablert i 2001 av Helse og omsorgsdepartementet og var begrunnet i et ønske om å få mere forskningsbasert kunnskap om helse og levekår for den samiske befolkningen spesielt og den nord norske befolkningen generelt. SAMINOR undersøkelsen ble etablert og gjennomført for nettopp å skaffe denne kunnskapen. Etter to innsamlingsperioder i og , gjør SSHF nå opp status. Sametinget har vært en viktig støttespiller til SAMINOR helseundersøkelsen og SSHF ønsker at Sametinget kan være en aktiv deltaker ved vår konferanse. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, men forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er også en viktig og prioritert oppgave. Som en Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

56 konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 ble gjennomført i perioden SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført. SAMINOR 2 er oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi en unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg. SSHF ønsker at ulike aktører skal komme med innspill, derfor har konferansen en bredt fokus med vitenskapelige innlegg, innlegg fra norske og samiske myndigheter og brukere. Konferansen organiseres i tre hoveddeler: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for det samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen arrangeres fra lunsj til lunsj fra torsdag 17. november til og med fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Vi har holdt av hotellrom for de som kommer langveisfra og trenger overnatting. Spørsmål om konferansen kan rettes til undertegnede. Vedlegger et preliminært program. Med vennlig hilsen Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning ann.ragnhild.broderstad@uit.no mobil UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

57 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: SAMINOR Stasjons-ansatte Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere deg til konferansen som tar utgangspunkt i sentrale funn fra SAMINOR 1- og 2-undersøkelsene. Konferanse skal også belyse hvilken nytteeffekt slike helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere og -administratorer, og utdanningssystemet. Veien videre for SAMINOR skal også diskuteres sammen med mange sentrale aktører. Din reise og ditt opphold dekkes av SSHF. I perioden august 2012 juni 2014 ble det ansatt 70 helsearbeidere i deltid i de 10 kommunene som deltok i SAMINOR 2, den kliniske undersøkelsen (også omtalt som Helse- og livsstilsundersøkelsen). Vi vil rette en stor takk til alle våre lokale medarbeidere som jobbet for oss på våre forskningsstasjoner. Ved oppstart lovte vi å invitere til en konferanse etter avsluttet prosjekt. Nå er vi kommet hit og håper at så mange som mulig har anledning til å delta. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, samtidig er forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge også en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 i perioden Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

58 SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført og er oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg både fra den vitenskapelige siden, representanter fra kommunene som har deltatt i undersøkelsene, og fra Sametinget og andre helsemyndigheter. Konferansen vil organiseres i tre hovedbolker: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for de samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen blir arrangert fra og med kl torsdag 17. november til og med lunsjtid fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag, den 17. november. Påmeldingsfrist er 1. oktober. Påmelding registreres på I påmeldingsskjemaet må deltakeren registrere seg som SSHF/SAMINOR-ansatt i nedrullmenyen. I feltet hvor det spørres om kode, må deltakeren skrive Fellesfaktura før det er mulig å komme til neste side i påmeldingsskjemaet. Når det spørres om fakturaadresse, må deltakeren skrive SSHF, UiT. Spørsmål om konferansen kan rettes til konferansekoordinator Frøydis Kvaløy, e-post: fkv005@post.uit.no. Et foreløpig konferanseprogram vedlegges og er lagt ut på SSHFs nettside. Programmet oppdateres fortløpende. UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

59 Med vennlig hilsen Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning Frøydis Kvaløy Konferansekoordinator Senter for samisk helseforskning UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 3

60 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: SSHF ansatte og tilknyttede forskere Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere deg til konferansen som tar utgangspunkt i sentrale funn fra SAMINOR 1- og 2-undersøkelsene. Konferanse skal også belyse hvilken nytteeffekt slike helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere og -administratorer, og utdanningssystemet. Veien videre for SAMINOR skal også diskuteres sammen med mange sentrale aktører. For deg som ikke bor i Tromsø dekker SSHF din reise og opphold. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen spesielt. Forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er i tillegg en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 i perioden SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført og oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

61 SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg både fra den vitenskapelige siden, representanter fra noen kommuner som har deltatt i undersøkelsene, fra Sametinget og helsemyndigheter. Konferansen vil organiseres i tre hovedbolker: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for de samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen blir arrangert fra og med kl torsdag 17. november til og med lunsjtid fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Påmeldingsfrist er 1. oktober. Alle som ønsker å delta må registrere seg på I påmeldingsskjemaet må deltakeren registrere seg som SSHF/SAMINOR-ansatt i nedrullmenyen. I feltet hvor det spørres om kode, må deltakeren skrive Fellesfaktura før det er mulig å komme til neste side i påmeldingsskjemaet. Når det spørres om fakturaadresse, må deltakeren skrive SSHF, UiT. Spørsmål om konferansen kan rettes til konferansekoordinator Frøydis Kvaløy, e-post: fkv005@post.uit.no. Et foreløpig konferanseprogram vedlegges. Programmet vil oppdateres fortløpende og kan ses på SSHFs nettside. Med vennlig hilsen, Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning ann.ragnhild.broderstaf@uit.no Frøydis Kvaløy Konferansekoordinator Senter for samisk helseforskning fkv005@post.uit.no UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

62 UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 3

63 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: Din kommune Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere din kommune til en konferanse som tar utgangspunkt i sentrale funn fra SAMINOR 1- og 2-undersøkelsene. Konferansen skal også belyse hvilken nytteeffekt slike helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere, administratorer, og utdanningssystemet. Veien videre for SAMINOR-undersøkelsen skal også diskuteres sammen med mange sentrale aktører. Kommunene var viktige samarbeidspartnere i planleggingen og gjennomføringen av undersøkelsene. SSHF ønsker derfor å invitere alle deltakende kommuner til vår konferanse, både de som deltok i SAMINOR 1 og SAMINOR 2 (se beskrivelse under). SSHF mener det er viktig at kommunene er representert på konferansen, slik at vi får gode diskusjoner og tilbakemeldinger på fordeler og ulemper med gjennomføringen av en befolkningsundersøkelse. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen spesielt. I tillegg er en viktig og prioritert oppgave å fremskaffe informasjon om helsesituasjonen generelt i den nord-norske befolkningen. Som en konsekvens av denne forskningssatsningen, ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 i perioden Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

64 SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført, og oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen». Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg både fra den vitenskapelige siden, representanter fra noen av kommunene som har deltatt i undersøkelsene, fra Sametinget og helsemyndigheter. Konferansen vil organiseres i tre hovedbolker: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for de samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen blir arrangert fra og med kl torsdag 17. november til og med lunsjtid fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Vi har holdt av hotellrom for de som kommer langveisfra og trenger overnatting. SSHF dekker utgiftene for konferansen, overnatting og reise for én representant fra din kommune. Hvis flere representanter ønsker å delta, ber vi om at kommunen dekker dette selv. Det er viktig at vi får tilbakemelding med navn på de som kommer fra kommunen med spesifisering av hvilken representant som SSHF skal dekke utgiftene for. Påmeldingsfrist er 1. oktober. Påmelding registreres på I påmeldingsskjemaet må deltakeren registrere seg som Kommuneansatt i nedrullmenyen. I feltet hvor det spørres om kode, må deltakeren skrive Fellesfaktura før det er mulig å komme til neste side i påmeldingsskjemaet. Når det spørres om fakturaadresse, må deltakeren skrive SSHF, UiT. UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

65 Et foreløpig konferanseprogram vedlegges og er lagt ut på SSHFs nettside. Programmet oppdateres fortløpende. Spørsmål om konferansen kan rettes til konferansekoordinator Frøydis Kvaløy, e-post: Med vennlig hilsen, Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning Frøydis Kvaløy Konferansekoordinator Senter for samisk helseforskning UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 3

66 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: Aktuelle institusjoner Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere til konferansen som tar utgangspunkt i sentrale funn fra SAMINOR 1- og 2-undersøkelsene. Konferanse skal også belyse hvilken nytteeffekt slike helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere og -administratorer, og utdanningssystemet. Veien videre for SAMINOR skal også diskuteres sammen med mange sentrale aktører. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 14 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, men forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er også en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 ble gjennomført i perioden SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINO 2 gjennomført. SAMINOR 2 er oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

67 «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi en unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg både fra den vitenskapelige siden, representanter fra kommunene som har deltatt i undersøkelsene, og fra Sametinget og andre helsemyndigheter. Konferansen vil organiseres i tre hovedbolker: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for de samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen blir arrangert fra og med kl torsdag 17. november til og med lunsjtid fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Påmeldingsfrist er 1. november. Påmelding registreres på Reise og overnatting må dekkes av deltakeren selv. Det er ingen konferanseavgift. Konferansedeltakelse, som inkluderer alle måltider under konferansen, dekkes av SSHF. Det er holdt av hotellrom på Clarion Hotel The Edge, og hvis ønskelig, kan rom bestilles her gjennom påmeldingsnettsiden. I påmeldingsskjemaet må deltakeren registrere seg som Deltaker som betaler selv i nedrullmenyen. Dette gjelder for evt reise og hotellopphold. Spørsmål om konferansen kan rettes til konferansekoordinator Frøydis Kvaløy, e-post: fkv005@post.uit.no. Et foreløpig konferanseprogram er lagt på SSHFs nettside, og dette vil bli oppdatert fortløpende. Med vennlig hilsen, Ann Ragnhild Broderstad Dr.med Faglig leder Senter for samisk helseforskning ann.ragnhild.broderstaf@uit.no Frøydis Kvaløy Konferansekoordinator Senter for samisk helseforskning fkv005@post.uit.no UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

68 UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 3

69 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: UiT Norges arktiske universitet Rektor Anne Husebekk Tromsø Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere vår rektor ved UiT Norges arktiske universitet, til vår SAMINOR konferanse hvor sentrale funn fra SAMINOR 1 og 2-undersøkelsene blir presentert. Vi håper vår rektor kan åpne konferansen på torsdag den 17. november. Som øverste leder for vårt universitet vil dette gi sterke signaler om betydningen av å gjennomføre en befolkningsundersøkelse i distriktene i Nord Norge. Konferanse skal belyse hvilken nytteeffekt helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere, administratorer og utdanningsinstitusjoner. SSHF ble etablert i 2001 av Helse og omsorgsdepartementet og var begrunnet i et ønske om å få mere forskningsbasert kunnskap om helse og levekår for den samiske befolkningen spesielt og den nord norske befolkningen generelt. SAMINOR undersøkelsen ble etablert og gjennomført for nettopp å skaffe denne kunnskapen. Etter to innsamlingsperioder i og , gjør SSHF nå opp status. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, men forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er også en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 ble gjennomført i perioden SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført. Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

70 SAMINOR 2 er oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi en unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg. SSHF ønsker at ulike aktører skal komme med innspill, derfor har konferansen en bredt fokus med vitenskapelige innlegg, innlegg fra norske og samiske myndigheter og brukere. Konferansen organiseres i tre hoveddeler: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for det samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen arrangeres fra lunsj til lunsj fra torsdag 17. november til og med fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Spørsmål om konferansen kan rettes til undertegnede. Vedlegger et preliminært program. Med vennlig hilsen Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning ann.ragnhild.broderstad@uit.no mobil UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

71 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: UiT Norges arktiske universitet Helsevitenskapelige fakultet dekan Arfinn Sundsfjord Tromsø Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016 Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere vår dekan ved Helsevitenskapelige fakultet, UiT Norges arktiske universitet, til vår SAMINOR konferanse hvor sentrale funn fra SAMINOR 1 og 2-undersøkelsene blir presentert. Vi håper vår dekan kan delta på konferansen og sitte i panelet på konferansens andre dag den 18. november. Som øverste leder ved fakultetet vil dette gi sterke signaler om betydningen av å gjennomføre en befolkningsundersøkelse i distriktene i Nord Norge. Konferanse skal belyse hvilken nytteeffekt helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere, administratorer og utdanningsinstitusjoner. SSHF ble etablert i 2001 av Helse og omsorgsdepartementet og var begrunnet i et ønske om å få mere forskningsbasert kunnskap om helse og levekår for den samiske befolkningen spesielt og den nord norske befolkningen generelt. SAMINOR undersøkelsen ble etablert og gjennomført for nettopp å skaffe denne kunnskapen. Etter to innsamlingsperioder i og , gjør SSHF nå opp status. Bakgrunn SSHF ble etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret er blitt 15 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, men forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er også en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 ble gjennomført i perioden SAMINOR 1 inkluderte 24 kommuner og kretser i de fem nordligste fylkene. For å fremskaffe helsekunnskap over en lengre periode ble SAMINOR 2 gjennomført. Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no

72 SAMINOR 2 er oppdelt i to trinn. Trinn 1 var en spørreskjemaundersøkelse som i 2012 ble sendt ut til innbyggere i aldersgruppen år i totalt 25 kommuner i nord. For å få et bedre klinisk bilde av helsesituasjonen var det helt nødvendig med en utvidet helseundersøkelse hvor kliniske opplysninger som blodtrykk, puls, vektmål og blodprøver ble samlet inn. Trinn 2 den kliniske undersøkelsen ble derfor initiert og fikk navnet «Helse- og livsstilsundersøkelsen.» Totalt ble 10 kommuner, som også deltok i trinn 1, inkludert. SAMINOR 1 og SAMINOR 2 vil samlet gi en unik informasjon om helse og livsstil i vår nordligste landsdel. Her kan du lese mer om SAMINOR: Konferansens temaer Alt i alt blir det et variert program med korte innlegg. SSHF ønsker at ulike aktører skal komme med innspill, derfor har konferansen en bredt fokus med vitenskapelige innlegg, innlegg fra norske og samiske myndigheter og brukere. Konferansen organiseres i tre hoveddeler: SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for det samiske, nordnorske og internasjonale samfunn. Sentrale forskningsfunn presenteres. SAMINORs betydning for utformingen av fremtidens helsetilbud for lokale, regionale og sentrale helsemyndigheter. Veien videre etter SAMINOR 2 - når er vi klare for tredje runde og hva skal vi fokusere på? Praktisk informasjon Konferansen arrangeres fra lunsj til lunsj fra torsdag 17. november til og med fredag 18. november på Clarion Hotel The Edge i Tromsø. Det vil serveres lunsj begge dagene og festmiddag på konferansens første dag den 17. november. Spørsmål om konferansen kan rettes til undertegnede. Vedlegger et preliminært program. Med vennlig hilsen Ann Ragnhild Broderstad Faglig leder Senter for samisk helseforskning ann.ragnhild.broderstad@uit.no mobil UiT / Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no 2

73 Sámi dearvvašvuoðadutkama guovddáš/senter for samisk helseforskning (SSHF) / Det helsevitenskapelige fakultet/ UiT Norges arktiske universitet Dato: Foredragsholdere Invitasjon til konferanse i Tromsø, november 2016: «Gozihit dearvvašvuođadili Våke over helsa» Helse- og levekårsundersøkelsen i områder med samisk og norsk bosetting SAMINOR-undersøkelsen Senter for samisk helseforskning (SSHF) har gleden av å invitere deg til konferanse hvor sentrale funn fra SAMINOR 1- og 2-undersøkelsene blir presentert. Konferanse skal også belyse hvilken nytteeffekt slike helseundersøkelser har for befolkningen, samfunnet, helsepolitikere og -administratorer, og utdanningssystemet. Veien videre for SAMINOR skal også diskuteres sammen med mange sentrale aktører. Med bakgrunn i din forskning ønsker vi at du kommer og holder ett av hovedinnleggene på konferansen. Vi håper du har anledning til å snakke om ditt ph.d.-prosjekt og funn fra de studier/artikler som inngår her. Vi ønsker at du bidrar i konferansen første hoveddel (se under): «SAMINOR en kunnskapsbase i nord, for de samiske, nordnorske og internasjonale samfunn.» Du har 30 minutter til rådighet (inkludert 5 minutter til spørsmål). Bakgrunn Som du vet ble SSHF etablert i 2001 og har sin basisbevilgning gjennom Helse- og omsorgsdepartementet, via Helsedirektoratet. Senteret har blitt 14 år og har hatt en voksende forskningsaktivitet gjennom disse årene. Senterets hovedoppgave er å drive forskning med fokus på helse og livsstil i den samiske befolkningen, men forskning på helsesituasjonen generelt i Nord-Norge er også en viktig og prioritert oppgave. Som en konsekvens av dette ble SAMINOR 1 gjennomført i 2003 og 2004, og SAMINOR 2 ble gjennomført i perioden Postboks 6050 Langnes, N-9037 Tromsø / / postmottak@uit.no / uit.no