Sammen har vi ansvaret! Strategiplan

Transkript

1 Sammen har vi ansvaret! Strategiplan

2 Sammen har vi ansvaret! 2

3 Forord Vi vil sætte en ny standard! Et grundigt eftersyn af vandsektoren afslørede allerede i 2005, at der kunne opnås store forbedringer ved at professionalisere forsyningsområderne vand og spildevand. Den politiske løsning blev en lov om selskabsdannelse og med loven fulgte en forventning om effektiviseringer i milliardklassen. Det er med baggrund i denne ny lov for alle landets vand- og spildevandsforsyninger, at Guldborgsund Kommune har etableret forsyningskoncernen Guldborgsund Forsyning A/S. Vi skal med det nye forsyningsselskab leve op til lovens krav om at skabe gevinster til glæde for kunder og miljø. Siden 1. januar 2010 har selskabet varetaget drift og udviklingen af de tre forsyningsområder: Vand, spil- gøre det på en måde, så alle kan følge om vi når lovens hensigt, er at lægge en plan. Det ansvar har bestyrelsen taget sammen med selskabets direktion, så vi hurtigst muligt kan få lagt grundstenene til den bedst mulige udvikling. Denne plan er vores bud på initiativer, der over de af forsyningsområderne i overensstemmelse med regeringens og Folketingets intentioner. Et afgørende element i fremtidens udvikling er samarbejde. Samarbejdet mellem bestyrelse og direktion, samarbejdet mellem direktion og medarbejdere og ikke mindst samarbejdet mellem selskabet og dets kunder og andre interessenter. Ingen kan opnå tilstrækkelige resultater alene, kun i fællesskab når vi alle de vidtrækkende mål. På bestyrelsens og selskabets vegne ser jeg frem mod den spændende og positive udvikling. SAMMEN HAR VI ANSVARET! Helle Munk, bestyrelsesformand Sammen har vi ansvaret! 3

4 Guldborgsund Forsyning Holding A/S Selskabets struktur Guldborgsund Forsyning Guldborgsund Varme Guldborgsund Vand Guldborgsund Spildevand Guldborgsund Forsyning er et 100 % kommunalt ejet aktieselskab bestående af Guldborgsund Forsyning Spildevand A/S, Guldborgsund Vand A/S, Guldborgsund Varme A/S og serviceselskabet Guldborgsund Forsyning A/S, hvorfra administrationen n af alle selskaber varetages. Der er 65 ansatte atte i selskabet. Aktiviteterne er fordelt på de 4 datterselskaber, med en balance på ca. kr. 2,5 mia., en solid egenkapital og en samlet omsætning på ca. 250 mio. kr. om året. Hertil kommer et årligt investeringsbudget på mere end 100 mio. kr. Selskabet ledes af en bestyrelse udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd. Bestyrelsen på 5 personer består af: Helle Munk Formand René Christensen Næstformand Kaj Petersen Lene Hatt Anne Svendsen Selskabets direktion består af Flemming Bach Adm. direktør Allan Weirup Kunder og økonomi Sammen har vi ansvaret! 4

5 Indholdsfortegnelse Selskabets struktur De gyldne dråber... 6 Også lange rejser starter med det første skridt... 7 Spildevand... 8 Ejendomme i det åbne land Effektiviseringer Renoveringer/separeringer - spildevandets vej til anlæggene Vand Vandkvaliteten... Forsyningssikkerhed... Varme Varmetabet Nye kunder Serviceselskabet Sammen har vi ansvaret! 5

6 De gyldne dråber Med baggrund i vores kendskab til markedet og vores løbende dialog med Guldborgsund Forsynings interessenter, kan vi konstatere, at kunderne overordnet fokuserer på følgende forhold: Pris Driftssikkerhed Tryghed Miljø Service Vores forsyninger skal leveres til en stadigt lavere pris Der skal være færrest mulige driftsforstyrrelser Der må ikke forekomme sundhedstruende tilstande Selskabet skal opføre sig miljømæssigt forsvarligt Kunderne skal være i fokus og opleve god service i alle forhold Disse 5 forhold som vi kalder vores 5 gyldne dråber - vil vi i fremtiden bruge som fyrtårne for vores indsatser Sammen har vi ansvaret! 6

7 Også lange rejser starter med det første skridt Forudsætningen for at nå vores mål er, at vi formulerer og præsenterer dem, før vi begynder at opfylde dem. Guldborgsund Forsyning blev etableret for at sikre kunderne bedre mulighed for at kunne gennemskue driften og opnå gevinster ved en effektivisering af forsyningsområderne, men også for at sikre, at leverancerne sker med baggrund i en professionel og ansvarlig virksomhedskultur. Selskabets eksistensberettigelse vores mission har vi derfor valgt at formulere således: Guldborgsund Forsyning skal sikre, at selskabets kunder trygt og sikkert kan modtage vand og mæssig hensynsfuld og økonomisk effektiv drift. Det betyder, at vi ikke kun skal sikre, at der altid er rent drikkevand i hanerne, varme i rørene og at spildevandet renses tilstrækkeligt inden det udledes, men at det sker under hensyn til både miljøet og en selskabsøkonomisk sund tankegang. Vi er klar over, at det er hensyn, som ind imellem vil ger vi ansvaret for, og vil altid søge at afveje forholdene til hinanden, så missionen indfries - og vi har høje ambitioner for fremtiden. Dem har vi udtrykt i selskabets vision vores fælles billede på fremtiden: Guldborgsund Forsyning vil senest med udgangen af 2014 være blandt landets 25 mest effektive forsyningsselskaber i Danmark Det vil kræve mange anstrengelser at nå så langt. Ikke mindst udviklingen af en god og attraktiv arbejdsplads, hvor engagerede medarbejdere har lyst til at yde en ekstra indsats for at nå de ambitiøse mål. Men med de 5 gyldne dråber kan vi altid spørge os selv: Bidrager den aktuelle indsats til opnåelse løsninger! Sammen har vi ansvaret! 7

9 Spildevand Resumé Vi skal grundlæggende ændre på vores opfattelse af spildevandsrensning. Ikke kloakerede ejendomme skal tilsluttes spildevandsnettet. Samtidig skal nettet renoveres og udbygges, således at skal 20 af vore i alt 37 rensningsanlæg, nedlægges, fordi de i dag er utidssvarende. Og på lidt længere sigt kan antallet af rensningsanlæg reduceres til 5. Gevinsten ved disse tiltag er, at tak- at spildevandet vil blive renset bedre, inden det udledes i havene omkring os. Sammen har vi ansvaret! 9

10 Spildevand Guldborgsund Spildevand A/S renser spildevandet fra mere end ejendomme på Falster og det østlige Lolland. Spildevandet ledes gennem et samlet ledningsnet på i alt 900 km til et af vores 37 nuværende rensningsanlæg. Hertil kommer spildevandet fra de ca ejen- spildevand til septiktank. Mange af disse ejendomme opfatter sig allerede som kloakerede, men det er de ikke, idet spildevandet fra disse ejendomme i sidste ende ledes urenset ud i vandløb og vådområder, hvilket på relativt kort sigt er uholdbart. Rensningen af spildevand er et højt prioriteret politisk område, og statens kommende vandplaner vil skærpe de tidligere krav om bedre og mere effektiv rensning inden udledning til vores vandløb og vådområder. Vores natur skal beskyttes mod urenset spildevand, og det skal gå stærkt. Samtidig har klimaforandringen og konsekvenserne af den generelle byudvikling med mange befæstede tvunget os til at forstå, at rensningen alene skal omfatte spildevandet og ikke de stadigt stigende nedbørsmængder. Det er derfor nødvendigt, at regnvand ledes tilbage til naturen uden om kloaknettet. Vi skal med andre ord grundlæggende ændre på vores opfattelse af spildevandsrensning. En vigtig parameter i fastlæggelsen af de strategiske beslutninger på spildevandsområdet er beregningen spildevand. Den beregnes grundlæggende på bag grund af driftsomkostningerne med fradrag for de indtægter herunder tilslutningsbidrag, som opkræves hos nytilsluttede kunder. Dermed kan fokusområderne for udviklingen på spildevandsområdet formuleres i tre punker: ningsnet Ejendomme i det åbne land Jf. spildevandsplanen 2010 er det opgjort, at der i dag er ikke-kloakerede ejendomme i det åbne land. De udgør en væsentlig trussel mod vandmiljøet, idet der fra disse ejendomme udledes urenset spildevand til åer og vandløb. Statens fastsatte overfor kommunerne oprindeligt 2012 som frist for en kloakering af ejendommene, men mange steder, som f.eks. i Guldborgsund har det ikke været realistisk at nå dette. Vi må imidlertid imødese, at kravene vil blive skærpet med de kommende vandplaner, og allerede nu må vi forvente, at de skærpede krav også vil omfatte krav til selskabets egne installationer og kvalitet samt en kritisk tilgang til unødig transport af regnvand. Af vores 5 gyldne dråber er særligt 2, nemlig pris - offentlige kloaknet og vi kan samtidig imødekomme et væsentligt element i statens skrappe miljøkrav, nemlig kravet om bedre rensning af spildevandet fra det åbne land. Sammen har vi ansvaret! 10

11 Såfremt vi i gennemsnit kloakerer 600 ejendomme kunne sænkes med % i forhold til den nuvæ- omkostningerne for en almindelig familie for vand/ spildevand på knap kr. årligt. Effektiviseringer Effektiviseringer betyder for Guldborgsund Spildevand A/S nedlæggelse af eksisterende og utidssvarende rensningsanlæg. Dem har vi desværre mange af, og det vil tage op til 10 år at nedbringe antallet fra de nuværende 37 til 5, som vi i dag anser for at være et passende og et realistisk bud på en hensigtsmæssig struktur. De anlæg, vi forventer, skal blive er: 1. Nykøbing F. 2. Tårup Bro 3. Væggerløse 5. Hunseby De positive effekter ved at sløjfe gamle og dårlige anlæg vil være mange: omkostninger og renseprocesserne på de tilbageværende anlæg kan optimeres. ved at reducere køretiden til og mellem anlæg ikke mindst i forbindelse med akutte hændelser, som kræver indgriben af en medarbejder, hvilket er betydeligt i den aktuelle situation. slam, som samlet på færre anlæg giver mulighed for en mere helstøbt slamstrategi. Vi ved også, at udbygningen af kloaknettet på Lolland/Falster vil betyde et forøget behov for mandskab til vedligeholdelse af de mange nye pumpestationer. Dette mandskab kan frigøres fra rensningsanlæggene i takt med, at disse nedlægges. Renoveringer/separeringer - spildevandets vej til anlæggene Det samlede spildevandsledningsnet er på ca. 900 km. Hertil kommer næsten 300 pumpestationer, store som små til at transportere vandet mod anlæggene. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt er ledningsnettet i rimelig stand. Imidlertid er vores ledningsnet mange steder i ikke-separerede anlæg. Det vil vi skulle ændre, hvor det er muligt i fremtiden. Restlevetiden på det eksisterende ledningsnet er lancen fører det til en årligt gennemsnitligt renove- Mål: ineffektive rensningsanlæg med 20 stk ejendomme i det åbne land. ningsnettet så vi reducerer antallet af udledninger med urenset spildevand med 50 %. spildevand med min. 10 % Sammen har vi ansvaret! 11

13 Vand Resumé Rent og godt drikkevand er en selvfølge, men forureningssager og problemer med at skaffe vand nok andre steder i landet illustrerer, at høj vandkvalitet og forsyningssikkerhed ikke er så selvfølgeligt endda. Derfor overskygger to forhold alle andre indsatser i de kommende år nemlig at mindske risikoen for forurening og sikring af stabile forsyninger til alle kunder under alle forhold. Samtidig vil vi nedsætte energiforbruget og halvere vandspildet i vores ledningsnet, som i dag svarer til mere end 1300 familiers årsforbrug af vand. Sammen har vi ansvaret! 13

14 Vand anlæg er vandværket i Nykøbing F. langt det største - er ledningsnettet 28 km. og der udpumpes årligt m3. I Sakskøbing udpumpes der årligt m3 i det 99 km. lange ledningsnet. frisk vand dagligt. To forhold overskygger de kommende år alle andre indsatser i vandselskabet, nemlig en fokuseret indsats på fastholdelse af den bakteriologiske og kemiske sikkerhed vandkvaliteten - og opretholdelsen af stabile forsyninger til alle kunder. Vandkvaliteten Forureningssager andre steder i landet har medvirket til at illustrere, hvor hurtigt vandkvaliteten kan blive påvirket negativt og hvilke konsekvenser, det i givet fald har. Uopmærksomhed i den daglige drift, uhensigtsmæssige tekniske løsninger, sløseri ved renoveringer og nyanlæg og uklare procedurer uden dokumentationer er alle forhold, som kan føre til alvorlige driftsforstyrrelser. Der er de seneste år iværksat en lang række aktiviteter til at modvirke en uønsket forurening, men vi er bringe orden i en række truende forhold. Disse er: vandsledninger - og anlæg hed på værker eller ledningsnet manglende eller utilstrækkelig vandbehandling. Forsyningssikkerhed spild. Vandspildet er for 2009 opgjort til 11 % eller ca m3. Det svarer til mere en 1300 almindelige familiers årsforbrug af vand! I Danmark har vi en unik kultur for at passe på vores drikkevand. Vandindvindingsområder beskyttes, borgere og industri opfordres til at reducere vandforbruget og vandkrævende tekniske installationer optimeres gang på gang. Også i Guldborgsund er den vandbesparende kultur ikke til at tage fejl af. Nor- årligt og det forventes at fortsætte nogle år endnu. Sammen har vi ansvaret! 14

15 Vandselskabet har derfor en grundlæggende forpligtelse til at fremstå som rollemodel også på dette område. Med den beslutning følger både store investeringer og en grundlæggende ændring i synet på arbejdet med vandleverancer. Indsatserne skal rette sig mod: bindelser til andre vandværker Vandforsyning er en samfundsmæssig kerneopgave og med beslutningerne i de kommunale vandplaner og vandforsyningsplaner følger ansvaret for at sikre en fortsat opretholdelse af den stabile drift. Vi tror, at vi med de to fokusområder vandkvalitet og forsyningssikkerhed kan opnå resultater der rammer alle vores 5 gyldne dråber. Mål: truende situationer kan overholde alle analysekrav til vores drikkevandsforsyninger og indføre dokumenteret drikkevandssikkerhed. forbruget med 10 % Og der er penge i et bedre ledningsnet. Vi anslår, at vi med det aktuelle vandspild taber op mod kr. årligt alene på tabte produktionsomkostninger, udgifter til lappeløsninger og en uhensigtsmæssig overvågning. Sammen har vi ansvaret! 15

17 Varme Resumé Leveringen af varme sker i dag alene ved anvendelse af bio-brændsler og altså uden brug af fos- varmeprisen er gunstig og prisen i 2010 er lavere end i år 2000, er der potentiale for forbedring. Først og fremmest skal ledningsnettet renoveres visse steder, hvor nettet er gammelt eller dårligt isoleret. Herved vil varmetabet kunne reduceres betydeligt. Desuden vil vi fokusere på at tilslutte mere om bedre udnyttelse af varmeenergien. Ge- varme. Sammen har vi ansvaret! 17

18 Varme bygger på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med varmeproducenten REFA I/S. Derfor skal Guldborgsund Varme A/S udvikling ses i relation til REFA og mulighederne for at skabe fælles synergi. Guldborgsund Forsyning A/S forsyner ca kun- på ca. 180 km. Levering af varme sker uden brug af fossile brændsler, og det er unikt, at det i så mange år som tilfæl- faktisk lavere end taksten i år Derfor er et fortsat fokus på driftsomkostninger og effektiviseringer nødvendigt for at fastholde en attraktiv og samfundsvenlig energiløsning. Varmetabet Varmetabet på ledningsnettet, d.v.s. forskellen mellem den energi der sendes ud til kunderne og den energi, vi afregner, er ca. 25 %. Baggrunden for var- isoleret ledningsnet samt en utilstrækkelig udnyttelse af energien i boligerne. Op mod 1/3 af ledningsnettet er fra starten af 70 erne, og såvel forsyningsledninger som stik er i så ringe stand, at en renovering er umiddelbart forestående. Det dårlige ledningsnet fører foruden varmetab også til ekstraordinært høje driftsomkostninger til lækagesøgning og lapperier. De mange brud sætter deres spor i mængderne på den daglige tilførsel af spædevand altså vand, som må tilføres Der er to forhold, som selskabet kan påvirke positivt for at fastholde det gode udgangspunkt: Mindske varmetabet på ledningsnettet og udvide antallet af kunder. Sammen har vi ansvaret! 18

19 anlægget p.g.a. vandspild. Det udgør 35 m3 dagligt med spidsbelastninger på op til 55 m3 i døgnet, når der er større brud. 35 m3 i døgnet svarer til knap m3 årligt eller hvad der svarer til knap 100 almindelige familiers forbrug. Varmespild afregnes til samme værdi som varme aftaget til kunderne. Der er derfor en betydelige økonomisk gevinst ved at reducere ledningsnettets varmetab. For det første skal der afregnes for mindre varmemængder. For det andet kan der renoveres med rør, som giver et betydeligt bidrag til opnåelse af de nyeste og stramme energisparekrav. Sidst men ikke mindst bliver omkostningerne til lappeløsninger og lækagesøgning nedbragt betydeligt. Samtidig skal kunderne lære at udnytte varmeenergien bedre end tilfældet er i dag. Ved at udnytte energien i opvarmningen kan vi reducere varmetabet på returledningerne og det vil understøtte indsatsen for reducerede varmeomkostninger. Der indkøbes i dag varme for ca. 60 mio. kr. årligt, hvilket udgør mere end 50 % af de samlede driftsomkostninger. Imidlertid kan vi ikke påvirke produktionsprisen, men alene reducere omkostningerne gennem mindre køb som følge af optimering hos forbrugerne og på ledningsnettet. Nye kunder at varmeproducenter pålægges betydelige afgifter for den del af varmeproduktionen, som ikke udnyttes og af den årsag må bortkøles. REFA har en betydelig bortkøling om sommeren og denne bortkøling kan alene nedbringes ved at tilføje nye kunder til at dele de samme kapacitetsomkostninger vil en være at søge en udvidelse af kundekredsen. Mål: 1. Vi vil med strategiske renoveringer, bedre kundeinformation formindske varmetabet på lednings- 2. Vi vil i samme periode øge antallet af kunder med 5 % 3. Vi vil på sigt sænke taksten på varme Sammen har vi ansvaret! 19

21 Serviceselskabet: Resumé Det er et hovedmål for Guldborgsund Forsyning at have en høj kundetilfredshed. Derfor vil vi gen- styrke deres faglige professionalisme. Samtidig ønsker vi at skabe tillid og engagement ved at udvise hjælpsomhed i forhold til vores kunder og øvrige interessenter og i øvrigt alle bidrage aktivt til selskabernes udvikling. Sammen har vi ansvaret! 21

22 Serviceselskabet: Bindeleddet mellem driften af de tekniske anlæg og kunderne er medarbejderne, der alle er samlet i koncernens serviceselskab. Selskabets formål er at varetage de nødvendige driftsopgaver for fagselskaberne og forestå kontakten til kunderne. Vores medarbejdere er generelt fagligt stolte, hjælpsomme og åbne over for kunder og andre interessenter. Vi ønsker fortsat at udvikle og videreudvikle Guldborgsund Forsyning med fokus på kundetilfredshed og faglig professionalisme, og vi skal kendes på disse værdier. Kunderne vil vi møde med respekt, hjælpsomhed og løsninger. Det har vi omsat i begrebet: TILLID. Ved det forstår vi: kommunikation og kultur og forsøger at være forudsigelige og tydelige og søger løsninger frem for afslag på alle niveauer Dette vil vi synliggøre ved at: Fagligheden vil vi udfordre med optimisme, nysgerrighed og omhyggelighed. Det har vi omsat i begrebet: ENGAGEMENT. Ved det forstår vi: rate. Dette vil vi synliggøre ved at: kelte kollega og samarbejdspartner drage, hvor det er muligt Mål: 1. Vi vil årligt sikre, at alle medarbejdere i gns. bruger min. 3 dage på efteruddannelse 2. Vi vil øge kundetilfredsheden således, at vi ligger selskaber. til kundernes ønsker og behov er relevant Sammen har vi ansvaret! 22

24