BETÆNKNING OVER MINISTERRÅDSFORSLAG. Ministerrådsforslag om strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet

Transkript

1 BETÆNKNING OVER MINISTERRÅDSFORSLAG s betænkning over Ministerrådsforslag om strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet 1. Udvalgets forslag foreslår at Nordisk råd rekommanderer Nordisk ministerråd å gjennomføre ministerrådsforslaget «om strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet» 2. Baggrund Velferdsutvalget har mottatt «Ministerrådsforslag om strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet», som skal opp til endelig behandling under s sesjon Udvalgets synspunkter Det å bevare og videreutvikle den nordiske velferdsmodellen er utgangspunktet for Velferdsutvalgets virksomhet. Velferdsutvalget peker på at velferdsmodellen bygger på de nordiske landenes felles verdier, som er basert på at mennesket skal settes i fokus og der prinsippene om at det skal være trygghet, sosial solidaritet og like muligheter for alle, uansett kjønn, etnisitet, religion, seksuell orientering, alder, funksjonsevne eller geografisk tilknytning, en universell rettighet, som skal gjelde alle. Velferdsutvalget merker seg at Nordisk ministerråd meddeler at globale utfordringer, et økt ambisjonsnivå, samt begrensede ressurser i det nordiske samarbeidet stiller større krav til at landene prioriterer og fokuserer på hovedoppgaver for å sikre effektivitet i det nordiske samarbeidet. Velferdsutvalget deler Nordisk ministerråds vektlegging av nordisk nytteverdi i dette samarbeidet. Velferdsutvalget er også enig i at det er svært viktig at det gjøres et målrettet arbeid for å identifisere og fjerne grensehindre, og det er behov for en større gjennomføringsvilje fra de nordiske landene. Velferdsutvalget stiller seg bak at det nordiske samarbeidet skal sees i sammenheng med resten av Europa og i samarbeid med internasjonale Side 1 af 11

2 organisasjoner og institusjoner som EU, Europarådet, OECD og FN, samt et nært samarbeid med Nordens nærområder. Velferdsutvalget har et velfungerende samarbeid med relevante samarbeidspartnere i flere av sine saker, blant annet med EU og WHO i utvalgsforslaget (A 1566/velferd) om en nordisk alkohol- og tobakkspolitikk og har et mangeårig nært samarbeidsforhold til de baltiske landene, gjennom Baltisk Forsamling generelt og helse- og sosialkomiteen spesielt. Velferdsutvalget merker seg at det ikke er trukket frem et velferdspolitisk samarbeid med Arktis og Nordområdene. Velferdsutvalget viser i denne sammenheng til utvalgsforslag A 1556/velferd, om s velferdspolitiske arbeid i Arktis. Velferdsutvalget har gjennom sitt tidligere arbeid understreket viktigheten av å styrke arbeidet i Nordområdene vedrørende multiresistent tuberkulose og HIV/AIDS-problematikk. Velferdsutvalget ser positivt på Ministerrådet for sosial- og helsepolitikks (MR-S) arbeid med å erstatte det nordiske samarbeidsprogrammet fra 2009 med en ny strategi for det nordiske samarbeidet på sosial- og helseområdet fra Velferdsutvalget viser for øvrig til at den nye strategien for nordisk samarbeid på sosial- og helseområdet er delt opp i to deler: 1. Strategi for det nordiske samarbeidet på sosial- og helseområdet som er delt opp i fire spesifikke mål, som skal styrke en bærekraftig velferd og helsepolitikk i Norden 2. Prioriterte politiske mål, som er delt opp i fire hovedmål Velferdsutvalget stiller seg bak både strategien for det nordiske samarbeidet i Norden og de prioriterte målene. Strategiene er av en sånn karakter at Velferdsutvalget i sitt arbeid allerede har jobbet etter tilsvarende prinsipper. Når det gjelder mål 1: om å sikre sosial trygghet i Norden på et arbeidsmarked under stadig forandring, har Velferdsutvalget over lengre tid arbeidet med å sette fokus på det å skape et inkluderende arbeidsliv i Norden, blant annet gjennom rekommandasjoner til Nordisk ministerråd i form av utvalgsforslaget A 1480/velferd med fokus på blant annet ungdomsarbeidsløshet. I 2013 arbeider Velferdsutvalget med et utvalgsforslag som blir fremmet under Nordisk råds sesjon 2013, som handler om behovet for å fremme en ny tenkning rundt budsjettprioriteringene i landene om sosial investering i Norden. Velferdsutvalget ser dette som et ledd i då forebygge at barn og unge går en framtid i møte uten at de kan forsørge seg ved eget arbeid og dermed blir marginalisert i samfunnet. Når det gjelder forslaget om innovasjon og forskning, viser Velferdsutvalget til sitt forslag (A 1505/velferd) om Toppforskningsinitativet II en nordisk storsatsing innenfor velferd, helse og sosialområdet - en mulighet? Velferdsutvalget har sett at det har latt seg gjøre å samle de fremste forskere i Norden for å finne løsninger på de globale utfordringene innenfor klima med Toppforskningsinitiativet, der det ble tilført et budsjett på 400 millioner danske kroner over fem år. Her er det de tre nordiske institusjonene NordForsk, Nordisk Innovation og Nordisk Energiforskning (NEF), som dannet sekretariat for Toppforsknings-initiativet, og som bidro med å samle kunnskap innen forskning, innovasjon, teknikk og energi. Velferdsutvalget peker på den satsning og tankegang som de nordiske ministrene har gjort gjennom Toppforskningsinitiativet en nordisk storsatsing på klima, miljø og energi. En tilsvarende satsning er det behov for innenfor et folkehelseperspektiv med tanke på de store utfordringene innen helse- og sosialområdet, som de nordiske landene står overfor for å kunne tilby nordboerne de velferdstjenester, som måtte være nødvendig i Side 2 af 11

3 framtiden. Velferdsutvalget vil bemerke at det vil kreve en sterk politisk vilje, en økonomisk satsing og koordinering på lik linje med Toppforskningsinitiativet, for å etablere et Toppforskningsinitiativ II en nordisk storsatsing innenfor velferd, helse og sosial. Nordisk ministerråd foreslår gjennom ministerrådsforslaget B 293/velfærd å legge ned Nordiska hälsovårdshögskolan (NHV). Dersom det blir gjennomført, blir det «frigjort» 38 MMDK utenfor NMRs budsjettramme, men som de nordiske lands regjeringer har betalt inn til skolen, etter en fordelingsnøkkel. Velferdsutvalget har gjennom budsjettforhandlingene for 2014, ytret et ønske om at disse midlene fortsatt blir «øremerket» til det velferdspolitiske området. Velferdsutvalget merker seg at NMR skal styrke arbeidet med «Universell utforming/design for alle» på alle samfunnsområder, for å sikre like muligheter for alle og bekjempe diskriminering. Velferdsutvalget arbeidet med tematikken under hovedtema: Hvordan skape et inkluderende arbeidsliv i Norden, 2009, der dette var et av temaene. Velferdsutvalget stiller seg bak strategiplanens mål 2: om en målrettet innsats for forebyggelse. Folkehelse er et samfunnsansvar som må forankres på tvers av sektorer. Velferdsutvalget legger stor vekt på forebygging i sin tenkning og i sine rekommandasjoner til Nordisk ministerråd. Velferdsutvalget viser til sitt arbeid med utvalgsforslag for 2013 som handler om sosial investering (A 1591/velferd). Forslaget om sosial investering i Norden bygger på en tenkning om at det er lønnsomt å investere i barn og unge for å sikre at de klarer møtet med barnehage, skole og utdanning på en måte som gjør at de takler overgangen til voksenlivet og får en positiv framtid. Tilsvarende gjelder for Velferdsutvalgets utvalgsforslag for 2012 som handlet om en nordisk alkohol- og tobakkspolitikk (A 1566/velferd). Mange av rekommandasjonene handler om forebyggende tiltak for ungdom. Flere livsstilssykdommer henger sammen med røyking og overdreven bruk av alkohol. Den personlige lidelsen blir stor når bruk av alkohol og tobakk fører til livsstilssykdommer, som er kostbare for samfunnet, og som fører til redusert livskvalitet og potensiell død for den enkelte. Velferdsutvalget er enig med ministerrådet i at det er et felles behov for de nordiske landene i å utvikle og implementere effektive og kvalitetssikre metoder for å kunne gi barn og foreldre, som lever i utsatte miljøer den støtte de behøver. Velferdsutvalget støtter behovet for en plattform eller mer permanente strukturer for vitenspredning og erfaringsutveksling mellom de nordiske landene. Velferdsutvalget viser her til sitt utvalgsforslag Hvordan krenkede barn blir syke voksne (A 1454/velferd). Generelt er Velferdsutvalget bekymret over at Nordisk ministerråd har overlatt det politiske arbeidet overfor barn og unge til Nordisk barne- og ungdomskomité (NORDBUK), som på flere rekommandasjoner har vist til at de ikke har myndighet eller bevilgninger til å gjennomføre tiltak over en viss størrelse. Velferdsutvalget støtter ministerrådet i å fokuseres på tidlig forebyggende tiltak, støtte til foreldre og gode oppvekstsvilkår. Velferdsutvalget ser at dette området henger sammen med andre samfunnsområder, og oppfordrer ministerrådet til å lede det politiske arbeidet på dette meget viktige området for forebyggende tiltak. Side 3 af 11

4 Velferdsutvalget stiller seg også bak mål 3: å styrke kvalitet og sikkerhet i sosial- og helsevesenet. Velferdsutvalget ser at ministerrådet peker på den demografiske utviklingen som blant annet innebærer en utfordring om hvordan landene skal forholde seg til en stadig eldre befolkning med et stigende behov for pleie og omsorg. Utveksling av erfaringer og viten om å sikre kvaliteten i en eldreomsorg under forandring er også Velferdsutvalget enig om er et viktig fokusområde for det nordiske samarbeidet. Velferdsutvalget viser her til sitt utvalgsforslag (A 1509/velferd) med rekommandasjoner innenfor eldreomsorg og betydningen av utvikling av ny velferdsteknologi. Velferdsutvalget mener også at det er viktig med et nordisk samarbeid for å sikre høy kvalitet i de nasjonale høyspesialiserte tjenestene for å sikre høyere kvalitet enn hvert enkelt land kan oppnå hver for seg. Nordisk ministerråd peker blant annet på at det er særlig viktig ved nye og dyre behandlingsformer, der pasientgrunnlaget er lite, investeringene er store og hvor det er behov for høyspesialisert kompetanse. Velferdsutvalget er derimot bekymret for at Nordisk ministerråd ikke ser ut til å prioritere sjeldne sykdommer i sin strategi eller i sine mål for det nordiske samarbeidet, til tross for at Nordisk råd har rekommandert det i flere år, blant annet i (A 1426/velferd) og (A 1509/velferd). Det er stor forskjell på høyspesialisert behandling og sjeldne sykdommer, selv om det hender at det sammenfaller. Det som er felles er, at pasientgrunnlaget er lite og ekspertene få. Derfor er det særlig viktig å samle kompetansen i Norden på området for sjeldne sykdommer. Velferdsutvalget støtter at det nordiske samarbeidet skal handle om pasientsikkerhet, for å unngå at det skjer feil og skader i helse- og omsorgstjenesten. Her er Velferdsutvalget lite fornøyd med at Nordisk ministerråd ikke har fulgt Nordisk råds rekommandasjoner om et felles nordisk register for autorisert helsepersonell (A 1506/velferd). Det er fremdeles mulig å jobbe i et annet nordisk land etter å ha fått opptil flere alvorlige advarsler om farlig praksis i ett nordisk land, uten at det er kjent for de nordiske landene. Det er en stor fare for pasientsikkerheten når helsepersonell som er ansvarlig for alvorlig feilbehandlinger og pasienters dødsfall, kan flytte til et annet nordisk land for å fortsette å behandle pasienter uten at hverken pasientene eller virksomhetene er kjent med at de har fått alvorlige advarsler, eller mistet sin autorisasjon. Velferdsutvalget støtter arbeidet om å innlede et nordisk samarbeid om kliniske multisenterstudier for at effekten og sikkerheten til ny diagnostikk og behandling blir ivaretatt. Slike kliniske studier krever store pasientgrupper og et nordisk samarbeid gir et større pasientgrunnlag for slike viktig studier. Velferdsutvalget viser i denne sammenheng til sitt arbeid med (A 1582/velferd), et nordisk samarbeid på kreftområdet. Med tanke på globaliseringen og den demografiske utviklingen som setter den nordiske velferdsmodellen under press, støtter Velferdsutvalget mål 4; om å fremme innovasjon og forskning. Velferdsutvalget ser positivt på felles nordiske samarbeidsprosjekter om innovasjon, velferdsteknologi, hjelpemidler og annet. Velferdsutvalget har gjennom mange år prioritertet tett samarbeid i Norden, for å imøtegå stadig mer krevende utfordringer innenfor det velferdspolitiske området. Side 4 af 11

5 4. Konklusion På bakgrunn av ovenstående foreslår at Nordisk råd rekommanderer Nordisk ministerråd å gjennomføre ministerrådsforslaget «om strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet» Tórshavn den 24. september 2013 Anders Andersson (KD), ordförande Anders Karlsson (S) Anne Louhelainen (saf) Christer Adelsbo (S) Elisabeth Björnsdotter Rahm (M) Finn Sørensen (EL), næstformand Helgi Abrahamsen (sb) Jóhanna María Sigmundsdóttir (F) Karen J. Klint (S) Svein Harberg (H) Sonja Mandt (A) Side 5 af 11

6 BILAG Ny strategi for social- og sundhedsområdet Globale og økonomiske udfordringer samt øget ambitionsniveau i det nordiske samarbejde stiller større krav til at landene prioriterer i samarbejdet og fokuserer på hovedopgaver. Begrænset ressourcer kræver også tydelige prioriteringer og effektivitet i samarbejdet. Derfor har MR-S besluttet at erstatte det nordiske samarbejdsprogram fra 2009 med en ny strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet. Den nye strategi gælder fra 2013 og frem. Når det gælder budgetmæssige konsekvenser af strategien bliver den finansieret med NMR årlige fastlægning af budgettet for MR-S sektoren. Strategien følger her for neden: Strategi for social- og sundhedsområdet DEL 1 Nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet De nordiske regeringers samarbejde inden for social- og sundhedsområdet ledes af Ministerrådet for Social- og Helsepolitik (MR-S). Samarbejdet er baseret på de nordiske landes fælles værdier, som udgør fundamentet i den nordiske velfærdsmodel. Principperne i velfærdssamfundet i Norden drejer sig om, at alle statsborgere får forudsætninger for lige muligheder, om social solidaritet og tryghed for alle, uanset køn, etnicitet, religion, overbevisning, funktionsevne, alder og seksuel orientering. Det handler om sociale rettigheder og princippet om, at alle skal have lige adgang til social- og sundhedstjenester, uddannelse og kultur. Det gælder også omsorgen for de socialt udsatte og sårbare grupper i samfundet. Globaliseringen, den demografiske udvikling og den økonomiske krise har sat velfærdsstaten under pres og de nordiske lande må stå sammen om at møde udfordringerne. Samarbejdet skal koncentreres om udvikling og bæredygtigheden af det nordiske velfærdssamfund og må ses i et europæisk/globalt perspektiv. Det er nødvendigt at tilpasse sundheds- og velfærdspolitikken således, at landene bevarer det sociale sikkerhedsnet og undgår marginalisering af udsatte grupper og samtidig sikrer fortsat hurtig omstrukturering og stærk konkurrencekraft. Samtidig skal social- og sundhedstjenesterne være stabile og af høj kvalitet. Det er nødvendigt med en forstærket indsats for at styrke folkesundheden i alle dele af befolkningen. Et målrettet arbejde for at identificere og fjerne grænsehindringer er en opgave for det nordiske samarbejde, samtidig med at det viser den praktiske nytte af samarbejdet for statsborgerne i Norden. Tre vigtige aftaler er: Den nordiske konvention om social sikring, Den nordiske konvention om social bistand og sociale ydelser og Overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper indenfor sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. Nordisk nytte skal være et grundlæggende princip for samarbejdet. Princippet indebærer, at landene oplever en merværdi ved, at udvalgte opgaver analyseres og/eller løses på nordisk plan for at øge nordisk kompetence og konkurrencekraft. Det nordiske samarbejde skal ses i sammenhæng med resten af Europa gennem kontakt og samarbejde med internationale organisationer, herun- Side 6 af 11

7 der især EU, Europarådet samt OECD og FN. Også udvikling af samarbejdet med Nordens nærområder står i fokus. Udviklingen af den nordiske velfærdsmodel og bæredygtig udvikling går hånd i hånd. Målsætningerne i den nordiske strategi for bæredygtig udvikling indgår som et centralt perspektiv i samarbejdet. Nordisk Ministerråds program Holdbar Nordisk Velfærd udgør også en vigtig komponent. Der vil være et særligt fokus på et stærkt samspil med andre fagministerråd. Strategien fokuserer på fire specifikke mål som skal styrke en bæredygtig velfærd og sundhed i Norden: 1. Sikre social tryghed i Norden på et arbejdsmarked under stadig forandring 2. Målrettet indsats for forebyggelse 3. Styrke kvalitet og sikkerhed i social- og sundhedsvæsenet 4. Fremme innovation og forskning Til at realisere de fire overordnede mål har sektoren følgende virkemidler: De nordiske institutioner NVC og NHV De nordiske samarbejdsorganer NOMESKO/NOSOSKO, Råd for nordisk samarbejde om funktionshinder og NIOM AS Nordiske arbejdsgrupper/ekspertgrupper NMR prioriteringsbudget MR-S projektmidler NMR s øvrige ressourcer, for eksempel midler fra andre sektorer DEL 2 Prioriterede politiske mål Mål 1 Sikre social tryghed i Norden på et arbejdsmarked under stadig forandring Fremme velfærds- og sundhedspolitik som sikrer social tryghed, inklusion af udsatte grupper og forhindrer social eksklusion Den nordiske velfærdsmodel forudsætter et højt beskæftigelsesniveau. Den hurtige omstilling når det gælder teknologi, demografi og økonomi påvirker både individer og samfund. Et mere højproduktivt og vidensintensivt arbejds- og erhvervsliv med høj konkurrence rammer særligt de lavt uddannede, personer med nedsat funktionsevne, men også unge uden etableret fodfæste på arbejdsmarkedet. Et godt velfærdssamfund er en vigtig forudsætning for omstillingsevne og vilje. Finanskrisen og dens konsekvenser når det gælder arbejdsløshed, især for de unge mellem 15 og 24 år, er en trussel både mod velfærden og den sociale samhørighed og for det enkelte unge menneske. I et samfund under hastig forandring er det endnu mere vigtigt med et veludviklet socialt sikkerhedsnet. Alle de nordiske lande har en stor gruppe i den arbejdsduelige alder på forskellige former for sociale ydelser. De unge som hverken er i arbejde eller i uddannelse møder store udfordringer, når de skal etablere sig på arbejdsmarkedet og risikerer social eksklusion og marginalisering. Landene vil samarbejde om strategier til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og bl.a. skabe synergi med EU arbejdet om Europa Side 7 af 11

8 Gennem forebyggende initiativer og tidligere indsatser kan en væsentlig del af de alvorlige sociale og sundhedsrelaterede udfordringer, som unge med fysiske og psykiske problemer oplever, afhjælpes. Det er prioriteret at få et bedre vidensgrundlag og en deling af denne viden med hinanden for at udvikle målrettede indsatser, som fokuserer på tidligere og mere individuelt tilpassede tiltag for inkludering af udsatte grupper i arbejdsliv og uddannelse. Personer med nedsat funktionsevne og langtidssyge er særligt udfordret i forhold til at blive marginaliserede og permanent ekskluderede. Universel udformning / Design for alle på alle samfundsområder er vigtige virkemidler for at sikre lige muligheder for alle, for at deltage aktivt i samfundet og bekæmpe diskrimination. En sund og aktiv aldrende befolkning er også vigtig for social samhørighed og høj produktivitet. Inden for det nordiske samarbejde prioriteres arbejdet med at nedbryde grænsehindringer, som gør det vanskeligt at flytte mellem landene i Norden. Nordisk nytte: De nordiske lande kan sammen udveksle erfaringer for at finde gode metoder og intelligente løsninger til at sikre inklusion af udsatte grupper. Det nordiske samarbejde skal koncentreres om følgende indsatsområder: Beskæftigelse og inklusion af udsatte unge Lige muligheder for personer med nedsat funktionsevne og styrket universel udformning Sund og aktiv aldring for deltagelse i arbejdslivet og samfundet i øvrigt Færre grænsehindringer for at fremme mobilitet og sikre social tryghed Mål 2 - Målrettet indsats for forebyggelse Fremme en målrettet og effektiv ressourceindsats på social- og sundhedsområdet som i større grad møder de fremtidige behov. Forebyggelse, tidlige indsatser og rehabilitering skal prioriteres De samfundsmæssige udfordringer knyttet til udviklingen af flere ældre og flere kroniske syge, gør det nødvendigt med en forstærket indsats for at styrke folkesundheden, forebygge sygdomme og skader, samt sikre at flest muligt opretholder funktionsevne og er selvhjulpne længst muligt. Denne udvikling skaber et pres på de sociale ydelser. Ressourcerne skal udnyttes optimalt, og redskaberne hertil er forebyggelse og en koordineret indsats. Landene bør evaluere effekterne af forebyggende indsatser, herunder sundhedsøkonomiske gevinster. De stigende sundhedsudgifter og udfordringer med at styrke og skabe god sundhed i alle befolkningsgrupper gør det nødvendigt at målrette ressourcerne. Det kræver prioriteringer så landene får mere og bedre sundhed for pengene. At skabe en mere jævn fordeling af sundhed og at mindske de sociale forskelle udgør en særlig udfordring for vores samfund. Der er et fælles behov i de nordiske lande for at udvikle og implementere effektive og kvalitetssikre metoder til at kunne give børn og forældre som Side 8 af 11

9 lever i udsatte miljøer den støtte som de behøver. Den fælles målsætning er at færre børn og unge skal udsættes for de potentielle skadevirkninger som det indebærer at vokse op i familier med misbrug, psykisk sygdom og vold. Målgruppen er omfattende og har brug for forskellige former for hjælp. Der er derfor brug for en platform eller mere permanente strukturer for videnspredning og erfaringsudveksling mellem de forskellige lande. Tidlig alkoholdebut og misbrug af narkotika øger risikoen for vold og sociale og sundhedsmæssige problemer. En vigtig opgave inden for det nordiske samarbejde er derfor at udvikle og sprede effektive metoder, men også at udveksle erfaringer med hensyn til lovgivning. Samarbejdet bør sigte mod at forebygge, at unge havner i misbrug af alkohol og/eller misbrug af narkotika. Folkesundhed er et samfundsansvar som må forankres på tværs af sektorer. Nordisk nytte: De nordiske lande kan udveksle erfaringer med henblik på at finde de rigtige tilpasninger til fremtidens behov og inspirere til nye metoder for at forebygge mere og bedre. Det nordiske samarbejde skal koncentreres om følgende indsatsområder: Forebygge livsstilssygdomme Forebygge at unge havner i misbrug af alkohol og narkotika Fremme af psykisk sundhed Reducere social ulighed i velfærd og sundhed Tidlig forebyggende indsats med fokus på støtte i forældreskabet og gode opvækstvilkår Mål 3 Styrke kvalitet og sikkerhed i social- og sundhedsvæsenet Fremme god kvalitet og sikkerhed i sundheds-, omsorgs- og velfærdstjenester Høj kvalitet på sundheds-, omsorgs- og velfærdsområdet kræver at ydelserne er effektive, trygge, samordnede, involverer brugerne og at de udnytter ressourcerne på en god måde. Social- og velfærdsområdet står over for særlige udfordringer, da en høj arbejdsløshed skaber et øget pres på de sociale serviceydelser og en øget risiko for social eksklusion. Den demografiske udvikling indebærer blandt andet en udfordring for de nordiske lande om hvordan landene skal forholde sig til en stadig ældre befolkning med et stigende behov for pleje og omsorg. Udveksling af erfaringer og viden om at sikre kvaliteten i en ældrepleje under forandring er derfor i fokus inden for det nordiske samarbejde. Den medicinske og teknologiske udvikling har ført til nye og bedre behandlingsmuligheder for en række sygdomme. Disse nye muligheder stiller store krav til ekspertise, teknologi og investeringer. Der er samtidig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem organisering, behandlingsvolumen og behandlingens kvalitet. Det fører i disse år til en centralisering af sygehusvæsenet i alle de nordiske lande. Side 9 af 11

10 For at sikre højere kvalitet i de nationale højtspecialiserede tjenester end det enkelte land kan opnå hver for sig, vil de nordiske lande samarbejde om højtspecialiseret behandling. Dette er særlig vigtigt ved nye og dyre behandlingsformer, hvor patientgrundlaget er lille, hvor der er behov for højtspecialiseret kompetence og investeringerne ofte er store. Det er prioriteret at videreudvikle samarbejdet om organisering af sundhedsvæsenet. Ligeledes kan det nordiske samarbejde om patientsikkerhed videreudvikles for at undgå, at der sker fejl og skader i sundheds- og omsorgstjenesten. Der er indledt et nordisk samarbejde om kliniske multicenterstudier. Via kliniske studier testes effekten og sikkerheden af ny diagnostik og behandling af nye patienter. Kliniske studier kræver store patientgrupper for at opnå sikre resultater, og det kan være svært i et enkelt nordisk land inden for en rimelig tidshorisont. For sundhedsmyndighederne er det særlig vigtigt at trække veksler på den kundskab sådanne studier frembringer om nytte, sikkerhed og omkostningseffektivitet af forskellige behandlingsrettede tiltag. Nye teknologiske løsninger såsom e-sundhed giver forbedrede mulighed for at sikre lige adgang til ydelser fra sundheds- og omsorgssektoren uanset bosted samt for at styrke disse ydelsers kvalitet. Nordisk nytte: De nordiske lande kan samarbejde om at styrke kvalitet og sikkerhed i social- og sundhedsydelser ved at udnytte gensidig viden og erfaring. Formålet er at sikre en højere kvalitet end de enkelte lande kan sikre hver for sig. Det drejer sig om at patienter i Norden opnår den bedst mulige behandling. Det nordiske samarbejde skal koncentreres om følgende indsatsområder: Samarbejde om kliniske multicenterstudier Samarbejde om højt specialiseret behandling i sundhedsvæsenet Udveksling af viden og information med hensyn til organiseringen af social- og sundhedsvæsenet, herunder udveksling af viden om sociale tjenester for ældre og personer med nedsat funktionsevne Erfaringsudveksling og udvikling af metoder med henblik på rekruttering og fastholdelse af ansatte i social- og sundhedssektorerne Forbedre kvaliteten i sundheds- og omsorgssektoren igennem udviklingen af e-sundhed Samarbejde om et sundhedsberedskab Mål 4 - Fremme innovation og forskning Fremme innovation og forskning på fremtidens sundheds-, omsorgs- og velfærdstjenester Det nordiske velfærdssamfund står overfor store økonomiske og social- og sundhedspolitiske udfordringer og der er behov for både erfarings- og forskningsbaseret viden/kundskab om, hvad der virker bedst. Et nordisk samarbejde om systematisk erfaringsopsamling og kundskabsudveksling kan styrke landenes arbejde i forhold til at opnå effektive velfærdsløsninger. Side 10 af 11

11 Alle de nordiske lande står overfor en spirende dobbelt demografisk udfordring med flere ældre og færre til at tage sig af dem, som har brug for det. Det betyder ændrede behov og ønsker til pleje og omsorg. Velfærdsteknologien og hjælpemidler kan gøre ældre og personer med nedsat funktionsevne i alle aldre mere selvhjulpne og samtidig løse mange af de rutineopgaver som i dag udføres af pårørende og pleje- og omsorgspersonale. Et styrket nordisk samarbejde om innovation, velfærdsteknologi og hjælpemidler prioriteres bl.a. for at lette daglige gøremål gennem universel udformning i den aldrende befolkning. Norden er en ressource for både velfærdsindustri og forskere på grund af tilgangen til dataregistre og statistik, for eksempel sociale registre, biobanker og testning af medicin og behandling. Mulighederne for at øge brugen af registre til forskning skal undersøges. Den økonomiske krise giver store udfordringer og risiko for ulighed og social eksklusion, hvilket kan påvirke opvækstvilkårene for børn og unge. Et bæredygtigt og fremtidssikret velfærdssamfund forudsætter lige adgang til sundhed og velfærd. Mulighederne for komparativ forskning i uligheder inden for socialt velbefindende, social eksklusion og sundhed i de nordiske lande bør undersøges nærmere. Nordisk nytte: De nordiske lande kan gennem erfaringsudveksling og forskning bidrage til at udvikle landenes fremtidige sundheds-, omsorgs- og velfærdstjenester. Ligheder mellem de nordiske befolkningsgrupper og nordiske velfærdssystemer giver gode forudsætninger for at gennemføre komparative studier og analyser i Norden. Det nordiske samarbejde skal koncentreres om følgende indsatsområder: Fælles nordiske samarbejdsprojekter om innovation, velfærdsteknologi og hjælpemidler Komparativ forskning i samfundsmæssige uligheder i velbefindende og sundhed Side 11 af 11