Læsevejledning i et ændringsperspektiv. Seminar for skoleledere. Jørgen Frost. Thorshavn, 4. september Institutt for spesialpedagogikk

Transkript

1 Læsevejledning i et ændringsperspektiv Seminar for skoleledere Thorshavn, 4. september 9-12 Jørgen Frost

2 En læsevejleder er...en ændringsagent, som i samarbejde med skoleleder skal medvirke i en proces, som skal skabe et effektivt læringsmiljø for god læseudvikling på sin skole. Frost, J. (red.): Håndbog i læsevejledning. DpF.

3 Forskning i læringsmiljø (Bolam et al. 2005) Effective Professional Learning Communities Høj korrelation mellem professionel læring og elevresultater Skoler som fungerede som EPLC var karakteriseret af 8 nøgleområder: Fælles ansvar for læringsudbytte Tilrettelagt samarbejde om læring Individuel og fælles professionel læring Reflekterende og spørgende indstilling til arbejdet Åbenhed Netværk og samarbejde Inkluderende kollegialt fællesskab Gensidig tillid, respekt og støtte

4 Forskning i læringsmiljø (Bolam et al. 2005) - og af 4 typer af styringsprocesser: Optimalisering af ressourcebrug og strukturudvikling Fremme af individuel og kollektiv læring I særlig grad fremme, lede og opretholde udvikling af EPLC Ledelse som fokuserer på PLC lederskab og styring Overordnet indgang til skole - udvikling mod varige resultater!

5 Spørgeskema: Lærere (EPLC)

6 Norsk spørgeskema (Frost, 2008)

7 Forskning i faglig utvikling lek med språkets form (Bryant m.fl.,1989; Hagtvet,1996; Lundberg m.fl. 1988; Å leke med regler og rim skaper bevissthet om språket Språklig bevissthet er av avgjørende betydning for at barn kommer bra i gang med lesing Å eksperimentere med tidlig skriving utvikler språklig bevissthet og funksjonell bokstavkunnskap

8 Ordlesing 2.-4 trinn (Lundberg, Frost & Petersen, 1988)

9 Tidlig innsats - Jul til Jul - lærer Språkstimulering språkleker Støttelærer i 3-5 timer ukentlig i smågrupper - verksted Lesemetodikk med utgangspunkt i skriving 1. klasse 2. klasse

10 Vokabular Vokabular og skolesukcess/frafald Læsning og forståelse er sprogprocesser Ordforråd/begreber og (lese)forståelse Store forskelle mellem førskolebørn Proportional udvikling Forebyggelse vigtig Daglig fokus på sprog på alle trin - indhold/form

11 Ordforråd (Biemiller, 2004; Dickinson og Tabor, 2001; Frost, m. fl. 2005; Hart & Risley, 1995; Ottem, 2005). Ordforråd hos førskolebarn korrelerer sign. med forståelse i ungdomsskolen Ordforråd hos 3 åringer korrelerer sign. med leseferdighet ved 16 år Ordforråd påvirker hukommelsen Store forskjeller mellom førskolebarn opp til 5 x ( ord pr. år) Ordforrådet vokser raskest hos elever med størst ordforråd Tidlig innsats er av avgjørende betydning

12 Et beriket språkmiljø tilpasset opplæring i barnehagen Det vesentlige Språket må fokuseres mer bevisst i barnehagens liv slik at alt samvær også er å betrakte som et språklig samvær Observasjon må integreres i dette samværet slik at det foregår en kontinuerlig drøfting og tilpassing av stimuleringen i barnhagen (TRAS) Overgangen mellom barnehage og skole må bli mer fokusert - også i forhold til språk (OBS). En sammenhengende pedagogisk virksomhet

13 Pedagogisk sammenheng mellom barnehage og skole Språklig bevissthet Situasjonsuavhengig språktrening Jeg-forankret skriving Lytteforståelse Vokabular og begreper PLAGG sekvensen (High/Scope)

14 Klasserommets praksisformer (Klette (red.), 2003) Individuell veiledning? (Klette) Dybdedialoger? (Hagtvet) Aktivitetsdrevet undervisning Struktur og systematikk Skriftspråklig innhold

15 Klasserommets praksisformer (Hagtvet i Klette (red.), 2003)

16 PISA resultater læsning (15-årige) SF S Danmark IS N

17 Baggrund for tiltag Store forskelle mellem lande Store forskelle mellem kommuner og internt i kommuner og på skoler Svage lande har få dygtige og mange svage Dygtige lande har mange dygtige og få svage Får man de svage med, bliver der samtidig flere dygtige

18

19 Basiskundskab om kompetence versus hjælpemidler (Sanacore, 2007) -- Literacy educators have known for decades that effective classrooms are based mostly on effective teachers who focus on children s individual needs rather than on any singular approach to teaching reading. (Bond & Dykstra, 1997; Haycock, 1998; Stewart, 2004)

20 Søren og Mette - myten (Borstrøm, Petersen og Elbro, 1999) Læsebogsundersøgelsen en afsporing? Er det læsebogens eller lærerens skyld? Karakteristisk fælles træk for de bedste systemer var, at de var valgt af de mest erfarne lærere! Alternativ konklusion (Frost, 2003): Det er lærerens faglige kompetence, som afgør undervisningens kvalitet!

21 Læsevejlederen må tænke forebyggende Styrkelse af det forebyggende arbejde gennem: kontakt med dagtilbudet for at sikre en samordning af det pædagogiske arbejde i børnehave og 0. klasse: Tidlig skrivning Sproglig bevidsthed Ordforråd og begreber at sikre at skriftsprog introduceres på en måde, som gør det muligt for alle elever at være aktør i sin egen læreproces.

22 Tilpasning af undervisningen Udfordringer Faglig/didaktisk kundskab og kundskab om læring Tilpasning til mål eller tilpasning gennem tiltag?? Tidlig sortering eller tidlig hjælp? Response to intervention tiltagsvalidering. Forholdet mellem almen- og specialundervisning: Indholdsmæssig organisatorisk Dynamisk kortlægning mediering

23 Case: Abby, 2. kl. (Barnett, Daly III, Jones & Lentz, 2004) 1. Prætest: 53% under klassens gennemsnit (ord/min) 2. Fase B: Mere støtte i daglige opgaver. Lærer skriver log hver dag. 3. Fase C: Lærerstøtte på hold (4/25m) med klassekammerat. Udv. under kammeratens 4. Fase D: Int. læsekursus (4/25m). Udv. over klassens udvikling.

24 Vurdering af effekt af tiltag: Intensitets øgning (Abby)

25 Læsevejledning i et ændringsperspektiv! Faglig kundskab Innovation Veiledning Uddannelsen bliver derfor lagt til rette for at sikre grundlag for dette.

26 Organisering for ændring INTRO studenter INTRO skoleledere (aktuel strategi for studiet og sikring af fremtidige arbejdsforhold) Grupper som læser sammen (PPR som gruppeledere) Avtale mellem inspektør og student om prioritering av oppgave Logskrivning/systemanalyse/hindringer Problemformulering sidste del af log Eksamensopgave: Projektbeskrivelse

27 Logskrivning - opsummering

28 Eksamensopgave

29 Språk- og leseveiledning i praksis. Eksempel på hvordan en leseveileder kan jobbe på en skole Av Gro Dølvik Januar 09 Gro Dølvik

30 Sogsti skole trinn 314 elever elever pr. trinn 24 lærere Administrasjon på 3 SFO ansatte og assistenter

31 Tidsressurs for leseveileder: 3 t/u leseveileder 8 t/u jul til jul - lærer 1. og 2. trinn 5 t/u lesekurs 3. trinn 3 t/u lesekurs trinn

32 Arbeidsoppgaver: Jul til jul - lærer trinn: - Kartlegging. - Veilede klasselærerne. - Gi klasselærerne trygghet til å kunne drive individuell leseopplæring. - Ha leseringer i 1. klasse. - Følge opp elevene i 2. klasse individuelt etter behov. - Gi tilbakemelding til klasselærerne. - Foreldreveiledning, individuelt og på foreldremøter.

33 Lesekurs på 3. trinn: - Holde lesekurs (5 t/u i 8 10 uker) for svake lesere. - Veilede / samarbeide nært med klasselærerne.

34 Ansvar for all kartlegging av klasser -Avholder lesekurs (3 t/u i 8 10 uker) for elever på trinn som scorer lavt på kartleggingsprøvene. Kollegaveiledning -Enkeltelever -Leseopplegg i klassen -Presentere metoder, ideer, etc. for samlet personale. -Samarbeide med lærerne om å få til en felles praksis for leseopplæringen ved vår skole. Spesialpedagogisk team -Er medlem av teamet og er med på å komme med tilrådinger ang. ressursbehov og tiltak for enkeltelever.

35 Samarbeide med skolens ledelse Om hvordan legge til rette for best mulig leseopplæring. Samarbeide med skolens bibliotekar - Innkjøp av bøker - Finne riktig vanskegrad på stillelesingsbøker til enkeltelever. - Bokuke Veilede foreldre

36 Hvilke forandringer har vi fått til? Ny forpliktende plan for leseinnlæringen på trinn. Nye lesebøker for trinn. Økt læringstrykk, særlig på trinn. Lesekvarten. Timeplanlagt for hele skolen. Større bevissthet og vilje til å vektlegge leseopplæringen hos lærerne. Bedre leseresultater hos enkeltelever og på hele trinn. Mappevurdering (portfolio) og læringssamtaler.

37 Hvilke utfordringer har vi? Mer tid til mellomtrinnet. Få alle lærerne med. Spesialisering av lærere. Bli bedre til å undervise i læringsstrategier, slik at elevenes leseforståelse blir bedre.

38