MNP - sátnelistu /Ordliste BUP Registrerenlistu nr. 29 Dohkkehuvvon: SG 12/04 Sánit mat leat ovdal dohkkehuvvon leat buoiddes čállagiin merkejuvvon Jus ii čuoččo mihkkege ovddabealde, de lea sátni sátnevuorkkás (buot olggumus olgeš ravddas) galle sáni: 726 (+ 34 cealkaga) : Konrad Nielsen sátnegirjjiin S-D: Sámi Dáru sátnegirjjis, D-S: Dáru Sámi sátnegirjjis Dohkkehuvvon: GS 12/04 norsk sámegillii synonyma sátn eluo hkk á abort (fremkalt/provosert) cuovkanahttin aborta, ogicuvken klass ifika sjon bøy.-id s II e cuovkanahttin - cuovkanahttimii - cuovkanahttimiidda abort (spontan) cuovkaneapmi s IV k cuovkaneapmi - cuovkaneapmái - cuovkanemiide abortere cuovkanit v II l cuovkanit - cuovkanan - cuovkanin adapsjon vuogáldupmi s IV k vuogáldupmi - vuogáldupmái - vuogáldumiide adekvat dievaslaš čuovvu a IV n? dievaslaš - dievaslažžii - dievaslaččaide čilgehus/ovdameark kat forklaring/eksempl er foreta abort tilpasning med en viss årsakssammenheng eará sátnegirjjiin dahje ovdal dohkkehuvvon aborta, cuovkanahttin ogi eretválddiheapmi fremkalt abort : fare ille (om fruktsommelig kvinne), få fostret skadet, så følgen blir abort heivehus áššáigullevaš 1
adferd meannu láhtten, meannudeapmi s I g meannu - meannui - meanuide adferdsavvik meannospiehkastat s IV o spiehkastat - spiehkastahkii - spiehkastagaide adferdsforstyrrelse meannomoivi s I f moivi - moivái - moivviide adferdsterapi meannodikšun meannoterapiija s II e dikšun - dikšumii - dikšumiidda adferdsvansker meannováttisvuođat s IV j váttisvuođat (pl.): (pl.) váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide eahpedábálaš meanut, heittot láhtat, heajos meanut oppførsel adferdsproblemer láhtten adskille earuhit sirret v earuhit adskillelse earru s adoptivforeldre adoptiivaváhnemat s (pl.) aggressiv vaššái, vašis a # vaššás fiendtlig akutt heahkka fáhkka a plutselig, uventet : plutselig, uventet alkoholmisbruker juhkki dranker ambivalent goabbatlágán oktanis ambivaleanta goabbatlágán guoddu oktanis ambivalent holdning ambivalens: dobbeltgyldighet; i psykologien betegn. for samtidig sympati og antipati overfor et objekt ambivalent (være-) guovttádastit bli ambivalent, være tvilrådig; uttrykke seg ubestemt anamnese dávddahistorjá buozanvuođa duogáš sykehistorie anfall (få-) dohppehallat : midt imellom, verken lys eller mørk, verken klok eller dum, ikke gal, men heller ikke helt normal 2
anfall angripe dohppehallan, vuohkku stuŋgehit, rohkkahit, árgehit overfalle fallehit v alameahttit vuohkkut angst áŧestus anlegg veadju, attáldat anspent gealdagasas gealdagas, gealdda spent stilling, spenn autistisk autistalaš avklare čielggadit čielggadit čielggadan avklaring čielggadeapmi IV k čielggadeapmi - čielggadeapmái - čielggademiide avlastning dudden helpen avlede sollet avta i styrke váidut avvik spiehkastus rievdadus, hellehus, gáidu čielggadin čielggasin oažžut dudden-duddemiiduddemiidda helpen - helpemii helpemiidda // álššaid ala beassat, vuoiŋŋastanliiba avvike rievdat, spiehkastit avvikende mihtilmas spiehkasteaddj i, rievddas banke laggat julkit slå, banke (om hjerte, puls) čielggadit dudden, helpen (kontor ja adm) spiehkasteaddji buštit, báŋket 3
bearbeide muohkadit gieđahallat; heivehit; ráhkadit bebreide skuldut cuiggodit, moaitit, logahallat muohkkat: streve hardt med, drive på med, med besvær lage eller skaffe seg gi skylden for, tilregne bedre (bli-) áhtat váhkkastit bli bedre, komme seg bedøve doaimmahuhttit (i overført betydning) doaimmaheapme: lite foretaksom heivehit, gieđahallat D-s: jámihit, nohkkadit, oađđáhit bedøve jámihit ved bedøvelsesmidler bedøves doaimmahuvvat (i overført betydning) doaimmahuvvat: bli doaimmaheapme beføling njávkan beføle lálášit beføle njávkat begjære anistuvvat (+ ill) begjære seksuelt hipmošit (+ ill) : ha sterk lyst på noe; begjære sanselig begripe fihttet begripelse fihttu áddejupmi, ipmirdeapmi behandle dikšut dálkkodit (med behandling i gruppe gieđahallat medisin) behandler dálkkodeaddji terapeut Sámi-dáru: terapevta behandling dikšun dálkkodeapmi s II e dikšun - dikšumii - dikšumiidda dálkkodeapmi, dikšun Dáru-sámi: dálkun behandling: ta i behandling behandlingsmøte dálkkodančoahkkin s II e dálkkodišgoahtit inkoatiiva dálkkodeapmi D-S: dálkun 4
behandlingsteam dikšunjoavku beherske seg bákkohit deaitit, steađđát moaris bákkohit beherske sitt sinne, beherske seg, beherske et barn bákkohit D-S: steađđát beklage šállošit beklagelse šállu D-S: šállu belastning dávggut (pl.) noađđi, deaddu påkjenning, vanske noađuheapmi belastningslidelse rumašdávggut (pl.) benekte šiitit benekting biehttalus berge livet beassat dearvan heakkas beassat birget, D-S: gádjut berolige oadjudit oahcudit beroliges oadjut oahcut beroligende midler váidudandálkasat gč. váidut: avta i styrke (om vind, ild, smerte), dempes; bli beroliget berøre guoskat duohtadit beskrive válddahit govvidit forklare válddahit beskytte várjalit suddjet beskytte mot noe, D-S: várjalit, suddjet beskyttelsesmekanis me gádjalanmekanisma D-S: gaskkaheapme: umiddelbar besvime (provosert) galmmastuvvat deaimmáskit bli bevisstløs, S-D besvime (spontant) jámálgit dieđuhuvvat, S-D betrakte nøye dárkut observere dárkut, bevisstløs dieđuheapmi jámálgan, galmmas mannan IV k dieđuheapmi - dieđuheapmái - dieđuhemiide D-S: galmmasin mannan biologisk biologalaš D-S: biologalaš 5
blikkontakt čalbmeoktavuohta s IV j oktavuohta - oktavuhtii - oktavuođaide blind sovkken, sohken čalmmeheapm a e, čuovggaheapme bruk misbruk geavaheapmi boasttogeavaheapmi s IV k geavaheapmi - geavaheapmái - geavahemiide brutal irradeakti, irradeaktil ájolaš, a brutal i ord og veahkeájolaš handling; uforsiktig bli brått sint gabihit áráskit bråsint gabihahkes som lett blir bråsint coterapeut nubbin dálkkodeaddji daske vađđulit, spežžet debattere digáštallat ságastallat, disputere ráđđidit, diggidit delta oassálastit (+ ill.) deltakelse oassádaddan (+ kom) s : føle el vise oassádallan (+ kom) depresjon lossesmiella mielladorvvuhis vuohta, heardu, deprešovdna deltakelse i sorg vedvarende tungsinn depressiv lossesmielalaš, depresiiva lossamielalaš deprimert lossamielas deprimerta deprimert (bli-) hearddohuvvat : miste motet og tiltak pga. stadig motgang diagnostisere siva čielggadit, diagnostiseret, diagnosa čielggadit čalbmeoktavuohta S-D: blikk: geahčastat geavaheapmi boasttogeavahus digaštallat lossamiella 6
diagnostisering sivačielggadeapmi IV k čielggadeapmi - čielggadeapmái - čielggademiide disharmoni disharmoniija diskutere ságastallat diggidit digaštallat disponert for noe eamiveadju juogamasá gč. anlegg disputere diggidit dominere mihoštallat, áidnoráđđet dominerende mihoštallalas oktoráđálaš dominerende person : áidnaváldu: dom. person drive utukt rohcošit dyktig árjjalaš ábas, čeahppi, skihkalaš árjjalaš dyktig og rask rivttár buolut (s.) : dyktig + rask i sitt arbeid dysfunksjon doaibmaváddu døyve váidudit váidudit: avbøte, dempe, modifisere dårlig heittot en som er dårlig, veik effektiv doaimmalaš ábas; vuoimmálaš; spáitil; beaktil; doaibmil; veaddjil egenkjærlighet oamiráhkisvuohta s IV j ráhkisvuohta - ráhkisvuhtii - ráhkisvuođaide egenrådig niddái egenrådig (være-) nieddádit, niddádit egenskap iešvuohta foretaksom, dyktig, (om personer) 7
egge oldet noastit, giktalit, bođđet, hohkahit, háhttet hisse opp, agitere. : oppmuntre, lokke til noe eksplodere beđđot rahtásit (fig.) (fig.): bringes til å eksplodere av sinne; få hull ved stikk el snitt elsker, elskerinne elošteaddji emosjon dovdu dovdamuš energi árja, álša, arva, alva, energiija energisk enorese árjjalaš, áŋgir buvssaide nisttiheapmi iver, besluttsomhet beđđot álššalaš ivrig álššalaš s IV k nisttiheapmi - nisttiheapmái - nisttihemiide epidemi njoammudávda rohttudávda epikrise epikriisa sammenfattende beskrivelse av et sykdomstilfelle epilepsi erte jámálgandávda, epilepsiija nárridit, hárdit, návrruhit ettervern divššučuovvoleapmi s IV k čuovvoleapmi - čuovvoleapmái - čuovvolemiide gádjaleapmi maŋŋá dálkkodeami (på godlynt måte) evne se evner evne til.., evner + anlegg evner (pl.) áhpit (pl.) árjjat (pl.) árjanat (pl.) návccat (pl.) 8
fagkompetanse fágačehppodat fagpersonell fágabargit (pl.) fágabálvvát fakter (pl.) láhtat (pl.) geberder, fakter familiekontroll bearašgoziheapmi bearašdárkkistea pmi s IV k goziheapmi - goziheapmái - gozihemiide familiekonflikt bearašriidu familiesamtale bearašságastallan familieterapi bearašterapiija familievold bearašveahkaváldi feilstimulering boasttuváikkuheapmi s IV k váikkuheapmi - váikkuheapmái - váikkuhemiide ferdighet gálga dárbmi s fiende vašálaš uvenn fiendtlig vaššái aggressiv fleksibel njuovžil mieđis, smiđis flittig ealljár áŋgir, viššal ivrig (i arbeide) fobi fobiija angst, frykt ballu fordøye suolbmudit sotket fordøyelsesbesvær suolbmudanváttut forebygge eastadit heađuštit forebyggende arbeid eastadit, heađuštit forgjeves duššás ihcalassii (: av seg selv, uten videre, uten påviselig årsak) til intet, til ingen nytte, forgjeves for lukkede dører dahppagis dahppagas: lukket, stengt, igjendyttet tilstand formane neavvut, bagadit tilrettevise, påpeke, D-S 9
fornemme várohit, sivus dovdat gamus dovdat fornemmelse gapmu, sivvu instinkt, anelse, forutfølelse; teft fornorsket dáruiduvvan fornærmet nirppihan furten fornærmet nippas a fornærmet (en som lett blir) fornærmet (bli-) nirpi s nirpi: en som lett blir fornærmet, og gir seg til å furte nirppihit (plutselig), v nirppagit forpliktet geatnegahtton inf. geatnegahttit (geatnegahtton) forsinket utvikling njoazes čálgu forsinket forskjellsbehandling áiban (ii psyk. fága vuollai) maŋŋonan perf.part. : áibat: bli forsinket komme for sent vealaheapmi s IVk vealaheapmi - vealaheapmái - vealahemiide behandle forskjellig, diskriminere forstand jierbmi dáidu sans, kunnskap, fikk igjen sin forstandsbruk inf. áibat erohusmeannudeap mi, D-S forstyrre árrit muosehuhttit, vuorjat forstyrrelse árru muosehuhttin, hemme, hindre vuorjja forstyrres muosehuvvat muosehuvvat forståelse áddejupmi ipmárdus áddejupmi forsvare seg gádjalit, gáhttestit i handling forsøke geahččalit fortrenge áŧestit, D-S forutsi einnostit ovdadit árrit, muosehuhttit 10
forvirret jorbbodan forvirring jorbbodeapmi s IVk jorbbodeapmi - jorbbodeapmái - jorbbodemiide bli forvirret, uorden, forvirring, virvar inf. jorbbodit, moivi, seahki fosterforeldre biebmováhnemat biebmováhnemat fosterhjemsplass biebmoruoktosadji fraråde gieššat gieldit, huigášit fraråde noen fra noe, overtale noen til å la være fravær viiban, vihpan jávkan skuvlaviiban skolefravær viibat vestlig uttale, vihpat østlig uttale fredelig muossit áidalas, ráfálaš, miettaštallat, buoráštit D-S: viibbus soabatlaš fremme ovddidit våke over, fremme en sak, forlange saken fremmet frustrasjon duššástupmi duski frustrert (bli-) duššástuvvat duskkastuvvat bli frustrert, motløs, S-D frykt ballu ballu funksjonsforstyrrelse dáidovádjitvuohta s IV j vádjitvuohta - vádjitvuhtii - vádjitvuođaide funksjonshemmet doaimmashehttejuvvo n funksjonshemning doaimmashehttejupmi lyte, legemsfeil fysiologisk behov eamidárbbut fysisk rumašlaš fysiske problemer rumašváttut (pl.) (pl.) følelser (pl.) dovddut (pl.) følelsesløs gálnnas # gáldna fysisk følelsesløs garraváimmot psykisk 11
følsom hearki rašši, njuoras føyelig mieđamánas medgjørlig geberder (pl.) láhtat (pl.), láhtta (sg.) fakter genitalia vuolledábit (pl.) gjenoppleve govddidit millii god oppførsel buorit meahtalat (pl.) buorit dábit (pl.) opptreden, adferd láhtten godartet buorrelágáš D-S: buorrelunddot granske guorahallat suokkardit undersøke, se nøye D-S: guorahallat, på, utforske grensesette duđgut : duđgalit: stoppe munnen på noen (m/ord el gjerning) iskat : tukte, mestre obj:barn grensesetting duđgun grunnferdigheter vuođđogálga : gálga: ferdighet, evne grunnholdning vuođđooaidnu vuođđoguoddu gysning assegoavdi assegoavdái geassit assegoavddis leat få gåsehud ha gåsehud ha omgang med... fárrudit servvoštallat opptre flere i følge, D-S: servvoštallat (kom) ofte misbilligende brukt habilitere veajuidahttit veajuiduhttit habiliterings veajuheaddjit (pl.) gruppe hard garra harmoni harmoniija soabatvuohta forsoning, D-S: hármonalaš fredsommelighet hat vašši vašuhus D-S suhttu, vašši helsevern dearvvašvuođasuodjal us hemme árrit goahcat, eastadit árrit 12
hemmet adferd áŧestuvvan meanut (pl.) azihis meanut (pl.) áŧestuvvat: bli hemmet, hindret i noe hemning easta árru hindring, hefte; forstyrrelse; besvær hensyn deasta deastta das atnit ta hensyn til hensynsløs goavvi # dierbbes, uforsiktig, hensynsløs dierbi,deastame i sin adferd ahttun D-S: eastadus hensynsløst dierbbet ad. henvise čujuhit ohcat henvist fra henvisende instans čujuheaddji ásahus henvisning čujuhus čujuhus henvisningsgrunn čujuhanágga, čujuhuságga henvisningsmøte čujuhusčoahkkin dálkkodeapmái herde seg garradit iežas, garradit váimmu buoššudit iežas, buoššudit váimmu hjelpeløs dárpmeheapme árjjaheapme a Ivk? dárpmeheapme - dárpmeheapmái - dárpmehemiide hjemmebesøk ruovttu galledeapmi s IV k galledeapmi - galledeapmái - galledemiide hjerneskade vuoiŋŋašvahát (ervervet) hjerneskade vuoiŋŋašvihki (medfødt) holde pusten vuoiŋŋahaga doallat lágidančoahkkin energiløs, ubesluttsom hospitering hospiteren humør mokta miellaláhki gomain i dårlig humør nanusmahttit, buoššudit (mek.) 13
hykle guoktilastit, guoktiluššat hyperaktiv hyperaktiiva hypotese navddus, hypotesa árvvoštallan hysterisk cáiccas nissonolbmo birra (kvinne) hysterisk (bli) cáiccáskit bli hysterisk, ubehersket høflighet olmmošvierru hørselshemmet lossagulot gullovánat D-S: hørselshemming: gullanváddu S-D: guluheapme: tunghørt i tide áiggebále áiggil i god tid, mens det ennå er tid; før det blir for sent identitet identitehta, iešvuođadovdu identitetskonflikt iešvuođagižžu identitehtagižžu : áiggebále, áiggil imitasjon áđđestallan, D-S: áđđestallan imitašovdna imitere áđđestallat jievžat áđđestallat imøtekommende smáđáhkes vuollegaš S-D: vuollegaš: lav, D-S: vuollis svak, underdanig, beskjeden imøtekommenhet vuollegašvuohta smáđáhkesvuoh ta s IV j vuollágašvuohta - vuollegašvuhtii - vuollegašvuođaide incest varraheahpat, varraheahpat inseasta individuell oktagaslaš individuellterapi oktagas dikšu, oktagas terapiija infeksjon siejahas vuolši 14
inhabil inhabiila ikke brukbar initiativ álgga inkompetent (bli) gealbbohuvvat bli uduelig, ubrukbar, dårlig, ussel, ikke bli kompetent inkompetent gealbboheapme a IV k? innadvendt oaddi, urbmi, urdni a gealbboheapme - gealbboheapmái - gealbbohemiide # oattes # urpmes # urtnes ikke kompetent, ikke brukbar inneliggende pasient seaŋgapasieanta innlagt innlegge sisačálihit čálihit dálkkodeapmái innsats áŋgiruššan ealljáruššan rahčamuš, doaibma yte innsats, ivre árja iver eallju inntaksmøte dikšuičáliheapmi s IV k čáliheapmi - čáliheapmái - čálihemiide dálkkodeapmái čáliheapmi, dálkkodeapmái dieđihančoahkkin D-S: dohkálaš inntakssamtale dikšuiságastallan instinkt gapmu, eamiveadju sivvu ha på følelsen, fornemmelse intervensjon váikkuheapmi s IV k váikkuheapmi - váikkuheapmái - váikkuhemiide intrapsykisk miellasiskkáldas intrapsykalaš invalid lámis rámbi : vanfør, ufør D-S: lámesolmmoš, lápmi, rámbi (s.) invalidisert lápmon D-S: sivavuloš irettesette divskut bagadit, skuldut være barsk mot (med kom.) irritabel duskkas duskái irritabel (i øyeblikket) 15
irritert (bli-) eardašuvvat, eardahuvvat irritasjon duski giksi irritert duskkis duskkástuvvan, hiegis, hárpmas, earddus earddus, hiegis (streng, brutal i ord, om personer) gretten, intolerant, utålmodig : grettenhet D-S: hárpmas S- D:gierdatmeahttun isolasjon isolašuvdna isolašuvdna, erren, skoađas isolat eaidagas isolere seg eaidat isolere seg, holde seg for seg selv isoleret, guđjet, erret isolere noen eaidadit isolert eaidanas eaiddat, oktoealit eaidanas bearaš isolert familie aktoealit D-S: sierranas ivareta áimmahuššat váras atnit, atnit passe, ta seg av vára, áittardit kald goavis streng, hensynsløs : streng, hard kapasitet árja árjanat (pl.), návccat (pl.) yteevne árja, kapasitehta D-S: áhppi, nákca karakter luondu natur; egenhet, vesen, D-S: árvosátni, sinn, gemytt sohka kartlegge čielggadit diđoštit, oažžut dihtovassii undersøke : bringe til å čielgat D-S: gártet kinestetisk kinestehtalaš lihkastagaid ádden sanseinntrykk fra muskler, sener og ledd kjede seg suivvastuvvat ahkiduššat, : kjede seg láittastuvvat kjedelig suivat ahkit, váigat, : kjedelig kjedsomhet ahkitvuohta, suivi láittas s IV j ahkitvuohta - ahkitvuhtii - ahkitvuođaide, D-S 16
kjærtegne buorránaddat (+ill), veahcat, láhkkodit dulle med buorránaddat klappe til vađđulit buštilit, spežžet slå med noe mykt, daske klient divššohas D-S: áššehas klikk boavji, doahkki gjeng, et følge (m/overhode) klima vuoigŋa (ikke vær) dálkkádat, klimá klinikk divššohat, D-S: klinihkka klinihkka klinisk klinalaš, divššardálkkohatlaš divššarmetoda divššarpedagoga klinisk metode klinisk pedagog D-S: klinihkalaš divššarsosionoma klinisk sosionom klynke luojaidit fuoikut, luoicut : luodjat/luodjut: klynke, jamre seg komme seg kompetanse kompetanseoppbyggi ng váhkkasit, buorránit gealbu, kompetanseutvikling gealboviiddideapmi, gealboovddideapmi kondolerer! s gelbbolašvuohta IV j gelbbolašvuohta - gelbbolašvuhtii - gelbbolašvuođaide gealboháhkan gealbolasiheapmi, gealbobuorideapmi, oassádalan! oassádattan! s IV k viiddideapmi - viiddideapmái - viiddidemiide gealbonannen om en syk kompetanse med formell eksamen : kontin av verbet luodjut/luodjat : få lindring váldi, vuoibmi D-S: gealbu, máhttu, gelbbolašvuohta 17
konflikt gižžu riidu klammeri riidu, konflikta, soahpatmeahttunv uohta, vuostelasvuohta konfliktfylt riidui # riidás D-S: riidovuloš konsekvens váikkuhus boađus, čuovvumuš virkning, innvirkning konsentrasjon stađđilvuohta konsentrašuvdn a s IV j stađđilvuohta - stađđilvuhtii - stađđilvuođaide konsentrere seg stađđat ha sinnsro, gi seg tid til å konsentrert stađđil stađđat vearbbas av v. stađđat, som har lett for å finne seg til rette váikkuhus D-S: konsekveansa, čuozahus, váikkuhus vuodjut, čoahkkanit D-S: čoahkáiduvvon, guovdilaston konsulent áššedovdi oaivvadeaddji bagadalli, konsuleanta, oaivadeaddji konsultasjon konsultašovdna oaivádeapmi oaivvadeapmi, ráđđádallan ráđđejearran D-S: ráđđádallan, konsultašuvdna, ráđđeohcan, bagadeapmi kontakte váldit oktavuođa D-S: oktavuođaváldit kontaktevne gulahallannávccat (pl.) kontinuerlig oktilaš, oktilas D-S: heaittekeahttá, joatki, oktilaš 18
kontinuitet oktilisvuohta joatkevaš s IV j oktilisvuohta - oktilisvuhtii - oktilisvuođaide D-S: bisánkeahtes mannolat, joatkevašvuohta, ovttalašvuohta kopiere áđđet (herme etter, imitere) krampe geasáhat suotnageasáhat : 2. trekning, - strekk krangel diggi nákkáhallan D-S: gižžu, nággu kreativ hutkái hutkkálaš : kløktig, rådsnar kreativitet hutkáivuohta hutki s IV j hutkáivuohta - hutkáivuhtii - hutkáivuođaide D-S: hábmennákca, luovvannákca, luovvalasvuohta kriminalitet vearredahku vearredahku krise heahtedilli roassu heahtedilli D-S: heahti kriterium eaktu, kriteriija klausul, vilkår eaktu 1. kritisk 2. kritisk 3. kritisk kronisk 1. mearrideaddji 2. duođalaš, várálaš 3. ránto/rántui, moaitálas/moaitevaš bistevaš, guhkilmas/guhkálmas 2. omd. duođalaš/várálaš dilli 2. for eksempel kritisk tilstand 3. nøye, (bevisst) kunne måle seg med gámput (kom) kunne hamle opp mot langsint sitnái legemsfeil liitu lese- og skriveevner lohkan- ja čállinnávccat (pl.) lese- og lohkan- ja skrivefunksjon čállindoaibma lohkan- ja čállinfunkšovdn a D-S: kritihkalaš, ránto, rántui, moaitálas D-S: bissovaš, guhkálmas 19
lese- og skrivevansker lohkan- ja čállinváttisvuođat (pl.) s IV j váttisvuođat (pl.): váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide lidelse gillámuš biidnu, sivva, (ofte rel.) váddu likeglad (bli-) suohppádit v gi seg over, gi pokker, bli likeglad likeglad berošmeahttun a D-S: skilaheapme likegyldig fuolaheapme fuollameahttun s IV k fuolaheapme - fuolaheapmái - fuolahemiide uvøren, skjødesløs, likegyldig likegyldighet fuollameahttunvuohta fuolahisvuohta s IV j fuollameahttunvuoh ta - fuollameahttunvuhti i - fuollameahttunvuođ aide livsførsel eallingeardi : liv og levnet livlig gilši (s.) gilššas (a.), en som er kvikk og virkui livlig livskvalitet eallinárvu livsopphold eallinbirgejupmi birgejupmi livsproblemer eallinnoađit livssituasjon eallindilli eallindilálašvuoh ta D-S: eallindilálašvuođat lokke oasuhit giktit, giktalit, noastit, noastalit, doalvvuhit, oldet, oalgguhit, dájuhit lunefull luoktu a. luoktu s. lykkes lihkostuvvat forlokke (til noe), lokke, narre (noen med seg) # luovttus ugrei, lunefull (subj./adj.) D-S vadjat D-S: oasuhit D-S: hoavrái, luktui, luoktu 20
lyte liitu vihki, váŋka lyte, legemsfeil lytte oppmerksomt bealljeskaddarastit (snu øret til og) lytte oppmerksomt lærdom oahppu kunnskap, innsikt, D-S læreevner (pl.) oahppanáhpit (pl.) oahppannávccat (pl.) áhpit (pl): krefter D-S: oahppannávccat lærevanske oahppanváttisvuohta lærevillig oahppil godt hode mareritt deattán: m s trykkende fornemmelse, mareritt mareritt (ha-) deddot v matt viesas a (litt) trett og matt medgjørlig mieđamánas a føyelig medlidenhet árkkálmastinvuohta árkkášeapmi s IV j árkkálmastinvuohta : miskunnhet - árkkálmastinvuhtii - árkkálmastinvuođai de menneskelig natur olbmo luondu mental miella-, mentála mielalaš minoritetskultur unnitlogukultuvra, minoritehtakultuvra D-S: uhcitlogu, unnitlogu, minoritehta minske váidudit, unnidit vátnudit gč. váidut : avta i styrke (om vind, ild, smerte), dempes; bli beroliget kultuvra váidudit D-S: binnudit, geahpedit, smávvut, skollat, vátnudit 21
minske i styrke staigat minske i heftighet staigat (om sykdom, smerte; Kt også om vær, vind) mishandle illastit, illástit illástit mislike nimmorit gi uttrykk for at man er misfornøyd med noe mislykkes guoržuluvvot, guržu, guoržu: D-S: filtet eahpelihkostuvvat ulykkesfugl mislykket eahpelihkostuvvan D-S: heahttái mistrivsel láittasvuohta s IV j láittasvuohta - láittasvuhtii - láittasvuođaide mus lea láittas vantrivsel, kjedsomhet misunne gáđaštit gáđaštit, buorahit, buorášit misunnelig gáđaš D-S: riiska, utnoheapme, gáđaš misunnelse gáđašvuohta s IV j gáđašvuohta - gáđašvuhtii - gáđašvuođaide mobbe givssidit bieguhit, mobbet modenhet rávisvuohta s IV j rávisvuohta - rávisvuhtii - rávisvuođaide modig roastil arvil, jállu, duostil motgang vuostegieđageavat vásttus motløs šlundi skurtnjas, motfallen, matt skurvvas motløs (bli) šlundut skurtnjagit miste motet og alt tiltak 22
motløshet dorvvuhisvuohta skurdnji s IV j dorvvohisvuohta - dorvvohisvuhtii - dorvvohisvuođaide mangel på tillit; motløshet, mismot motsi dusttodit it galgga dusttodit mu du må ikke motsi meg (eller blande deg i hva jeg sier) munter gilši (s.) gilššas (a.) en som er kvikk og livlig murre aiggirdit, huiggirdit gi uforståelige, uartikulerte lyder fra seg S-D: dusttodit : aigirdit, (h)uiggirdit (synge, nynne stygt) S-D: aiget skvatre, huiggirdit skråle, nynne falskt møte čoahkkin čoahkkin narkotika narkomirko, narkotihkka návddašanmirk o, gárihuhttimirko narkotikamisbruker narkogeavaheaddji nevrose nevrosa nervøs (bli) ráttástuvvat leabuhuvvat, jierástuvvat, leabuhuvvat v šaddat váccáhagaide, báhkkanaddat bli, være nervøs, bli alterert D-S: narkotihkka, narkomirku ráttástuvvat, jierásnuvvat, báhkkanaddat, leabuhuvvat nervøs (være-) ravžut v nettverk fierpmádat fierpmádat, non-verbalimitasjon sánehis áđestallan/áddestallan normalreaksjon dábálaš reakšuvdna nærtagende hearki njuoras som tåler lite, svak, nøle vuordit guoktilastit, guoktiluššat skjør, følsom tvile dorvofierpmádat D-S: hearddoheapme 23
observere dárkut iaktta, undersøke dárkut omgangskrets servvoštallanguoimmi t (pl.) omsorg áimmahuššan ávvir, fuolla, ovddasmoraš omsorg (ha) áimmahuššat son áimmahušái fuolalaččat su mánáidis han hadde omsorg for sine barn ta vare på, ha omsorg for fuolaheapmi, fuolahus, ovddasmoraš, ávvir omsorgsevne áimmahuššannávccat (pl.) omsorgssvikt fuolahisvuohta omstillingsdyktig se fleksibel fleksibel gč. fleksibel ondartet bahálágáš ondskapsfull álbaniektu oppfølge bearráigeahččat, gozihit čuovvolit oppfølging bearráigeahčču, goziheapmi D-S: čuovvoleapmi čuovvoleapmi oppfølgingsbehandli čuovvolandikšu ng oppføre feret, láhttet oppførsel meahtalat láhtat (sg.), láhttagat (pl.) D-S: ealageardi, geavahus, láhtten oppleve vásihit muosáhit v opplevelse vásihus, vásáhus muosáhus s D-S: vásáhus oppmuntre movttiidahttit oppmuntrende movttiidahtti (ros), motiverende opprinnelig álgovuđolaš, eami-, vuođđo- álgovuolgga D-S: álgo-, vuođđo- 24
oppskaket ráttástuvvan oppskaket oppskaket (bli) jierásmuvvan, jierásnuvvan, jierástuvvan ráttástuvvat, jierásnuvvat, jierásmuvvat, a alterert, nervøs v bli oppskaket, bli alterert av glede/ iver/ forskrekkelse ráttástuvvat jierásnuvvat, jierástuvvat jierástuvvat oppsøke ohcat opptatt diliheapme a ubeleilig; som er travelt opptatt; stundesløs, vilter optimist optimista a ordforråd sátneriggodat D-S: sátnelohku, sátnerádju original eamiviđa álgoviđa, álgoálgu overanstrenge seg overanstrengt gievdat, barggástuvvat barggástuvvan, gievdan opprinnelig bli utmast, overanstrengt, få mer enn nok av et arbeide pga. mye arbeid S-D: eami-: medfødt, ur- -viđá: -tilstand : barggastuvvat: 1. miste arb.lysten pga overanstrengelse D-S: gievddas overfalle se angripe, gč. angripe plutselig overfalle,, D-S angripe overgrep veahkaváldi veahkaváldi overleve ceavzit, seailut, dearvan beassat heakkas beassat overvåke vákšut bese, se nøye på noe heakkas beassat, ceavzit D-S: seailut 25
par bárra, párra guimmežat (- ektefeller, samboere D-S: bárra, párra agat) (pl.) parterapi guimmešterapiija bárradikšun, bárraterapiija, guimmešdikšu partner guoibmi partnerskapsloven guimmešvuođaláhka persepsjon persepšuvdna áddejupmi, áddendáidu persepsjon: (lat.) persepšuvdna fornemmelse, oppfatning av sanseinntrykk personalmøte bargiidčoahkkin personlig persovnnalaš D-S: peršuvnnalaš pessimist pessimista plage (s) váivi giksi, nød, besvær váivvádus plage (v) váivvidit givssidit å plage : plage, besvære plages giksašuvvat, váivašuvvat, plages, pines, ha stort buozahit, bálgat giksahuvvat váivahuvvat besvær pleie dikšut buozahit, dikšut plikt geatnegasvuohta s IV j geatnegasvuohta - geatnegasvuhtii - geatnegasvuohta geatnegasvuođaide pliktig geatnegas forpliktet, pliktig til posttraumatisk stressreaksjon posttraumátalaš stressareakšuvdna prestasjonsnivå nákcenmuddu, olahusmuddu nákcendássi prestasjonsangst olahusballu 26
prestasjon nákcen, olaheapmi s II e primær eami- primára, vuođđo-, álgoviđa primærkommune ruovttugielda, ruovttusuohkan IV k nákcen - nákcemii - nákcemiidda olaheapmi - olaheapmái - olahemiide primærkontakt váldogulahalli problem váttisvuohta váddu s IV j váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide problematikk gažaldagat (pl.), čuolmmat (pl.) profesjonalitet ámmátvuohta s IV j ámmátvuohta - ámmátvuhtii - ámmátvuođaide problemer m/konsentrasjon og hukommelse fagkompetanse D-S: juvssus, máidnodahku, olahus D-S: álgovuolggalaš profesjonell ámmátlaš profesjon ámmátčehppodat virgečehppodat prøve geahččalit v forsøke D-S: geahččalit, hivvehallat, iskat prøve iskkus s psyke miella mielladilli psykiatri psykiatriija miellasivaid dálkun/(oahppa ) miellabuozalmasvuođai d dálkun, miellabuhcciid dálkkodeapmi psykiatrisk psykiatralaš psykisk psykalaš millii gulli, mielalaš, vuoiŋŋanávccalaš D-S: psykalaš (adj); psykalaččat (adv) 27
psykisk forstyrrelse psykavuorjja miella jorbbodeapmi, lossa miellanoađit, mielladearvvašvuohta psykiske plager/problemer, vansker psykaváttisvuođat (pl.) s IV j váttisvuođat (pl.): váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide miellabuozalmasvuođat psykisk lidelse psykagiksi heajos mielladearvvašvuohta, miellaváttut (heajos mielladilli, heajos mielat, mielladilleváttut mielladávggut, mielladillenoađit) psykisk helsevern psykadearvvašvuođad oaibma psykisk syk miellabuohcci anildit mielaiguin psykisk tilstand mielladilli psykiske traumer miella traumat (pl.), mielladávggut (pl.) miellajorbbodea mit (pl.) psykomotorisk miella- ja rumaš- miella- ja rumaš váttut/ gillámušat psykomotoriske sykdommer/ vansker psykososial miella- ja sosiála- miella ja olmmošgaskavuođaid dávggut psykotisk miellaváillat sinnsforvirret pådrive hoahpuhit, hobehit, hoahppuhit, hoahpohit v S-D: hoahpuhit/hobehit : påskynde, forsere pådriver hoahpuheaddji, s láidesteaddji hoahppuheaddji påfallende čalbmáičuohcci a S-D: iøyenfallende D-S: mearkkašahtti 28
påkjenning dávggut (pl.) s dávgu geavahuvvo dábálaččat pl. hámis dán oktavuođas dávggut pålitelig oskkáldas luohtehahtti a S-D: oskkáldas: pålitelig, trofast D-S: virttis, ávdái påskynde se pådrive v pårørende oapmahaš lagamuš s oapmahaš påvirke váikkuhit v báidnit D-S: čuohcit, váikkuhit påvirke niktit v lokke, påvirke til godt el vondt báidnit påvirket oaivvis a av rusmidler raserianfall (få-) stuimmáskit v : komme i gang med å bråke, å lage røre, begynne med tumult raserianfall stuimmáskeapmi, s IV k stuimmáskeapmi - stuimmáskeapmái - stuimmáskemiide moaráskeapmi rastløs leabuheapme virppas, virpi, šuđggas, šuđas, stađuheapme a IV k IV k? moaráskeapmi - moaráskeapmái - moaráskemiide leabuheapme - leabuheapmái - diliheapme, mášoheapme : svært urolig, helt rastløs juolehas? leabuhemiide reagere reageret v atnit bahán/buorren reagere negativt/pos D-S: láhttet, reageret reaksjon čuozáhat, reakšovdna reakšuvdna få rede på diehtevassii oažžut, diehttevassii oažžut få rede på, redegjøre 29
redskap reaidu (ressurser) bierggas, biergasat refleks refleksa refleksa registrere logahallat; registreret logahallat; registreret rehabilitere veajuidahttit máhcahit veajuide rekruttere oččodit, rekruteret reservert (person) njáigu (h)udju, urbmi, forlegen, blyg person se også innadvendt urdni respekt huvda respekt (især hos hunder, og lignende også hos barn) respektere doahttalit ta hensyn til, adlyde áktet, doahttalit respektløs huvddaheapme ii doahttal egenrådig, som ikke tar imot tukt; svært uskikkelig ressurser (pl.) veahkkevárit (pl.) árjánat/árja besluttsomhet, energi, iver retardasjon bázahallan, retardašovdna retningsgivende čujuheaddji revitalisere ođđasisealáskahttit rolig (tilstand) muossit, lotkat a # muossidis, loaittos (loaittot = loaitui = pred.) (loaittot lotkolaš áigi) rolig (om person) loavddis, lotkat, a loavddes olmmoš, muossit mášolaš skoleretard hemmet, tilbakestående rolig, fredelig, stillferdig (om sted, tid, personer) loavdi: rolig menneske, stillferdig rolig (bli) loŧkkodit v bli rolig, stille, avslappet, beroliges rusrelatert gárrendillái guoski, gárrendillái guoskevaš rus gárrendilli gievvu, oaivvesvuohta veahkkevárri luondduriggodagat siivvožit D-S: gárrendilli, juhkanvuohta 30
rusbehandling gárrendili dálkkodeapmi ruset gárremiin (lok. pl.) gárrendilis, oaivvis, oaivvážis, gárrenoaivvis s IV k dálkkodeapmi - dálkkodeapmái - dálkkodemiide rusforum gárrenvuođaforum čoahkkaneapmi gárrendili birra, čoahkkinastit gárrendili birra rusmiddel gárihuhttinmirko /- rku, gárrenmirko, -rku rusmiddelbruk gárihuhttinmirkogeav aheapmi mirkogeavaheap mi, gárrenmirkogea vaheapmi rusmiddelmisbruker mirkogeavaheaddji gárihuhttinmirk ogeavaheaddji, gárrenmirkogea vaheaddji rusomsorg geavaheddjiidfuolahus rusmisbruk gárihuhttinmirkogeav aheapmi mirkogeavaheap mi, gárrenmirkogea vaheapmi -rkko- s IV k geavaheapmi - geavaheapmái - geavahemiide s IV k geavaheapmi - geavaheapmái - geavahemiide rusproblem mirkováttisvuođat mirkováttut s IV j váttisvuođat (pl.): váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide rusproblematikk gárrendillegažaldagat rusvern gárrendilleeastadus rusvernsektor gárrendilleeastadussu orgi beruset, se beruset rusmisbruker Rusproblemer, rusbruk, rusmiddelbruk/- problem 31
røpe iktit, dovddáhit bággu lei iktit guoli komme fram med, røpe (ofte m/nektelse) råd oaivadus neava, ráva veiledning ráđđi råde oaivadit rávvet, naevvut gi råd og veiledning KAN D-S: mieđđut, neavvut, nuktalit, oaivvadit, ráđđet, rávvet råde en fra noe gieššat, mieddut, tysse på miettaštallat, huigášit saklig áššái pålitelig, nøyaktig samboende ovttasássi, ovttasorru samboer ovttasássi, ovttasorru ássanguoibmi, elošteaddji, eallinguoibmi samliv ovttaseallin D-S: ovttaseallin samordne ovttastahttit muddet tilpasse, tillempe, ovttastahttit forene samspillforstyrrelse ovttasdoaibmanárru sansemessig dovddalaš sansemotorisk dovddamotoralaš sanser (pl.) dovdda: dovdagat olbmo 5 dovddu (dovdagat) D-S: áicu, áiccan se geahččat, oaidnit D-S: čuovggahit, geahččat, oaidnit, vákšostit seksual- oačči-, seksuála, : kjød himolaš seksualdrift oaččihimut (pl.) himut (pl.) seksuelt avvik spiehkasteaddji himut (pl.) spiehkasteaddji oaččihimut (pl.) eahpedábálaš oaččihimut ja árut seksuelle avvik og forstyrrelse 32
seksuelt overgrep rohcošeapmi selvhevdelse ieščuoččuheapmi selvmord iešsorbmen selvrådig iešoaiválaš iešráđálaš, iešoaivvástalli sengeliggende seaŋggabuorri sengeliggende pasient seaŋgabuohcci sengeliggende, stadig, seaŋggabuorri seaŋgagalbmi alv. syk senil dement hovkiduvvan homahuvvan senil D-S: hoavkkas senil demens hovkideapmi separasjon sierraneapmi, separašuvdna sinnsforvirret heaigu, miellaheaigu, seahkedilis sinnsforvirret (være) seahkidit sinnssykdom seahkedilli, mielladávda, seahkáneapmi s IV k seahkáneapmi - seahkáneapmái - seahkánemiide sierraneapmi, separašuvdna sinnssyk person miellaváillat, miellavádjit sint (bli) vašáskit, suhttat, hárbmat sivilstand siviiladilli siviilaseahtu sjalusi lolaheapmi, balaheapmi sjalu (være) lollat, lolahit, balahit s IV k lolaheapmi - lolaheapmái - lolahemiide balaheapmi - balaheapmái - balahemiide D-S: balahahkesvuohta, lolaheapmi, lollu 33
sjel siellu religiøst sjelelig silolaš sjenert udju, hudju, uidni, njáigu sjikanere skudnet sjokk hirbma sjokkreaksjon D-S: hirbma, šohkka skade sivva váddu s om personer vahát skade vahát s om ting skade seg roasmmohuvvat skade seg alvorlig (brekke arm, hugge seg etc.) skjebne vuorbi tilstand, forfatning; kår skjelett dákteriggi skjelettskader dáktevigit (pl.) roaiskovigit (pl.) skjelve doarggistit skjule noe beaitit čiegadit skjule davkat, čiehkat skolefravær gč. fravær : oarj.; viibat, nuort. vihpat utebli sky árgi, uidni gč. maid sjenert skyldfølelse (ha) sivahallat iežas, sivalažžan dovdat skynde på hobehit, hoahpuhit purre; oppfordre slapp viesas svært svak, tynn, innholdsløs; slapp og doven sløv gájálgan, viesas gå i barndommen, bli sanseløs, sløv sløv (bli) gájálgit viessat 34
smekke buštit fike til, tukte korporlig smerte bávččas bávččas, borahat smertefull gujis # gujisis (ikke særlig smertefull = lotkolaš dávda (váibmu) svært smertefull (om ytre skade og om operasjon) D-S: bávččas, gihppui snarsint buošši om kvinner : arg, snarsint (om kvinner, hundyr) snarsint boarka om menn : barsk, hård, sosial stand og stilling sosiála seahtu sojahanovdamearkkat: alla seađus, sehtui geahččat byrd, herkomst snarsint (om menn) sosialt nettverk dorvofierpmádat sovemedisin nohkkadandálkkas spelemmet deašši spelemmet, veik spennende čearggus spiseforstyrrelse borranváddu borranváddu spisskompetanse erenoamaš gelbbolašvuohta s IV j gelbbolašvuohta - gelbbolašvuhtii - gelbbolašvuođaide språkutvikling giellaovdáneapmi s IV k ovdáneapmi - ovdáneapmái - ovdánemiide språkvansker giellaváttisvuođat s IV j váttisvuođat (pl.): váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide stabil bistevaš bissovaš, dásset, starga varig, vedholdende stabil stáđis a olmmoš person stabilisere seg stáđásmit, dásset stáđásnuvvat 35
standhaftig ceaggái D-S: ceavzil stille (bli) loŧkut, jaskkodit, loŧkkodit v bli rolig, stille, avslappet, beroliges stille loŧkadit, loaŧkadit ad på stille og rolig måte : (adv.) stille loŧka, loaŧka a stille loaitu jaskeslunddot, loavddet # loaittos (om person) D-S: jaskeslunddot, loavdi stillferdig loavdi # loavddes stilne lotkkihit loatkkehit stimulans vahkadus stimulere virkkusmahttit vahkadit : virkudit: kvikne til, bli livligere stimulering vahkadus arvvusmahttin oppmuntring stoffmisbruker mirkogeavaheaddji straks rábášnaga før det glemmes streng garas goavis stressreaksjon huššaváikkuhus stresse huššat strev rakŋu, gimbbal studere suokkardit utforske, granske stum gielaheapmi a IV k gielaheapmi - gielaheapmái - som har mistet mælet, mangel på gielaheapme (adj) gielahemiide språk stø stáđis stadig (om personer), pålitelig støtt stáđđásit ad jevnt, regelmessig suicidalfare iešsorbmenvárra svikefull behtolaš 36
svimmel oaivejorgásis leat oaivi jorrá D-S: svimle: leat oaivejorgásis, svimmelhet: oaivejorran, oaivejorggis sykdom buozanvuohta vihki, dávda s IV j vuohta - vuhtii - vuođaide sykdom váddu legemlig sykdom sogaváddu, sogavihki, sogabearri arvelig, slektssykdom sykelig utseende skuoivvas med sykelig utseende, svært blek og mager sykelig blek goavššas a : sogaváddu: sykdom som følger slekten symptom dávdamearka dávdamearka, dovdomearka, symptoma sørge for áittardit, fuolahit, hoidát, hoitát áittar munnje muoraid søvnforstyrrelse nagirváttisvuođat (pl.) s IV j váttisvuođat (pl.): váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide sår (bli) sárjašuvvat bli sår, øm, begynne å føles smerte i (subj. øye, øynene) sårbar njuoras rašši, hearki mild, øm, bløthjertet, medlidende såre sárjádit, soardit, loavkašuhttit smerte (smerte, føles svie) sårende gujis, loavkašuhtti, # gujisis bávččagahtti sårhet sárji moraštit, omardit boahkku (s.) D-S: hearki, njuoras 37
ta feil av eadjit edjen du Pieran tok deg for Per : ta feil av noen, telle feil ta seg sammen oaittáskit (til arbeide) ta vare på áimmahuššat áimmahuššat fuolalaččat, máná áittardit ha omsorg for (ha omsorg for ting som tilhører andre, opptre som eiermann, sørge for noe) takle hálddašit, birgehallat kunne rå med, klare å gjøre noe taktil persepsjon taktiila persepšuvdna dovdandáidu leks.: persepsjon: (lat.) fornemmelse, oppfatning av sanseinntrykk talefeil dadjanváttisvuohta s IV j váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide talevanske hállanváttisvuohta hupmanváttisvu ohta s IV j váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide taus jávoheapme a team bargojoavku telefonsamtale telefonságastallan terapeut dálkkodeaddji, terapevta terapi terapiija dálkkodeapmi gárbmudit persepšuvdna -terapevta test iskkus iskan, iskkadeapmi, geahččaleapmi tilbaketrukket eaiddas eaidanan, tilfredsstille árjjidit duhtadit galggat dan máná árjjidit tilhørighet gullevašvuohta rievdadit ped.-psyk. listtus!!! du skal stille barnet tilfreds iskkus árjjidit : stille tilfreds 38
tillit oskál luohttámuš oskála atnit vielljasis du oskálii oskkáldas oskkáldasmeahttun oskkáldasvuohta oskkildit tilpasning tilpasningsvansker sajáiduvvan, sajáideapmi sajáiduvvanváttisvuođ at (pl.) mudden, heiveheapmi, heivehus, vuogáideapmi, vuogáidus s IV k sajáideapmi - sajáideapmái - sajáidemiide s IV j váttisvuođat (pl.): váttisvuohta - váttisvuhtii - váttisvuođaide = ha tillit = stole på deg = pålitelig, trofast = upålitelig = pålitelighet = våge å.. overgi i ens varetekt D-S: luohttámuš, dorvvolašvuohta, oadjebasvuohta D-S: muddeheapmi, heiveheapmi tilpasse sajáiduhttit, heivehit proseassa - produkta tilpasse seg sajáiduvvat heivehit om personer heivehit D-S: čáhkadaddat, čáhkadit, guoskadit, gustohit, heivehit, muddet, soabahit tilrettelegge lágidit láhčit lágidit dilálašvuođaid D-S: láhčit tilrettevise cuiggodit cuiggodit tilsynslege bearráigeahčči. doavttir tilta laskat lassánit, ovdánit tiltalende smáđáhkis (olmmoš), hyggelig, om pers. geasuheaddji trassig niddái, ceaggái # niddás egenrådig trassig (være) niddadit, ceakkastallat egenrådig traume/trauma mielladávggut (pl.) følelsesmessig sjokk 39
trekk hápmi (ytre) hápmi trekk dovdomearka (indre) trenge seg på áŧestit tristhet váivi lossesmiella, heardu s depresjon : plage, besvær, plagsom trist healli, váivvis a trist til mote trist (bli, være) heallut v bli trist til mote trivsel loaktin, seatnin čálgu troverdig jáhkehahtti D-S: troverdig: jáhkehahtti trygg og rolig mášolaš trygg og sikker oadjebas trygg og pålitelig oskál : oskál: tillit; oskáldas: pålitelig, trofast trygghet oadjebasvuohta s IV j váttisvuohta - sikkerhet váttisvuhtii - váttisvuođaide tvangstrekk bággomearkkat (pl.) tvangsvedtak bággenmearrádus tvil eahpádus eavddašeapmi tvile (betvile) eahpidit, guoktálastit, eavdit eavddán dien duohtan tvile på, tviler på om det er sant guovttádastit uakseptabel oppførsel dohkketmeahttun meannu uforetaksom og matt skurtnjas, skurdnjái D-S: sealggaheapmi ufornuftig oaivveheapme, jierpmeheapme a IV k? oaivveheapme - oaivveheapmái - oaivvehemiide jierpmeheapme - jierpmeheapmái - jierpmehemiide (med f.eks. penger) : uforstandig, ukyndig 40
uforstandig dáidemeahttun ugrei (være) luoktudit D-S: seahkkái, soras uhell vásttus, bárti (mindre alvorlig) ukonsentrert stađuheapme, mášuheapme a IV k? stađuheapme - stađuheapmái - stađuhemiide motgang # stađuhis : som ikke har ro på seg ulempe árru, hehttehus D-S: hehttehus, váivvádus, maŋŋu ulykke lihkohisvuohta s IV j lihkohisvuohta - lihkohisvuhtii - lihkohisvuođaide ulykkelig lihkuheapme, oaseheapme a IV k? lihkoheapme - lihkoheapmái - lihkohemiide oaseheapme - oaseheapmái - oasehemiide lihkohisvuohta D-S: bárti, roassu D-S: iluheapme, lihkoheapme umedgjørlig ceaggái, gággat påståelig, trossig D-S: garggas, gággat undersøke diđoštit (en sak) iskat, guorahallat undersøkelse diđošteapmi s IV k diđošteapmi - diđošteapmái - diđoštemiide unnskyldning ágga finner på unnskylde ággadit, bealuštit, šállošit, ii logahallat (nekt.) unnskyldning unnskylde, komme m/u. dutkan, iskkadeami ágga D-S: bealuštit, mohkastit unnvikende garválas, beasadahkes ággái uoppmerksom ávvirmeahttun skjødesløs ávvirmeahttun 41
uoppmerksomhet upålitelig urolig ávvirmeahttunvuohta fuollameahttunv uohta oskkáldasmeahttun, behtolaš muoseheapme, lotkatmeahttun, leabuheapme, stađuheapme vilššas a IV k s IV j ávvirmeahttunvuoht a - ávvirmeahttunvuhtii - ávvirmeahttunvuođ aide IV k muoseheapme - muoseheapmái - muosehemiide leabuheapme - leabuheapmái - leabuhemiide hoavis, ii stađa D-S: behtolaš, dárkilmeahttun, julggaheapme, oskkáldasmeahttun : muoseheapme: som ikke får fred og ro, urolig, som forårsaker uro lotkatmeahttun: urolig urolig (være) vileštit vileštit: vise seg svært urolig urolige vuorjat uroliges vuorjahuvvat usjenert roahkkat (om person) djerv, frimodig, uforferdet ustabil stáđismeahttun a IV k stađuheapme - stađuheapmái - stađuhemiide : som ikke har ro på seg D-S: jolgat D-S: bissomeahttun, stáđismeahttun ustabilitet stáđismeahttunvuohta s IV j vuohta - vuhtii - vuođaide dovdduid dássehisvuohta ustadig stáđismeahttun dássetmeahttun uregelmessig, ustabil D-S: bállir, bissomeahttun, jorri utagere meannudit utagerende menodahkes utdanning oahppu 42
utebli fra noe viibat viibat čoahkkimis: : oarj.; viibat, forfall, utebli fra møtet nuort. vihpat - utebli utforske diđoštit finne ut av utholdende máššil, givvi stađđil, veaddji, sávri D-S: ceavzil, dávŋŋas, gierdil, gilles, givvi, sávri, veaddji utilstrekkelig gámpuheapme (om person) D-S: bistteheapme, vánis utløse luvvet : ta løs, løsne utrede gálgat čielggadit, diđoštit D-S: guorahallat, selehit utredning čielggadeapmi s IV k čielggadeapmi - čielggadeapmái - D-S čielggadeapmi, guorahallan čielggademiide utsette áibadit maŋidit utskriving olggosčáliheapmi s IV k čáliheapmi - čáliheapmái - čálihemiide utstyr reaiddut (pl.) D-S: reaiddut, biergasat, ávdnasat utstøtt (bli) olgguštuvvat utvikle seg čálgat barns utvikling čálgat, ovdánit, ahtanuššat utvikles ovdánit (tidlig) utviklet čálggat godt utviklet D-S: čálggas, searalaš utvikling ovdáneapmi s IV k ovdáneapmi - ovdáneapmái - ovdánemiide utviklingsavvik čálgospiehkastat IV o spiehkastat - spiehkastahkii - spiehkastagaide 43
utviklingsfase ovdánanmuddu, čálgomuddu utviklingsforstyrrelse čálgoárru utviklingshemmet doaimmashehttejuvvo funksjonshemmet, psykisk utv.hemmet n utålmodig gierdameahttun sitkatmeahttun uvenn baháš fiende vanskjøtte goaridit goaridit máná ødelegge goaridit vantrives láittastuvvat : kjede seg, vantrives veiledning oaivadus bagadallan, bagadus, neavva, neava veilede oaivadit gi råd neavvut D-S: bagadit veiledningskompetan se velferdstiltak čálgodoaimmat (pl.) vilter vilddas, limškkas, bilttas, spáhkkis oaivadangealbu - gelbbolašvuohta : overdrevent kvikk, vilter, ustyrlig vilter (være) doarkudit, limškut vimsete fimppas, humppas feamppas ustadig, overdrevent livlig visne gáldnat (fysisk) bli følelsesløs vitalisere ealáskahttit vitalisering ealáskahttin vold veahkaváldi (makt) veahkaválddálašvu ohta, veahkaváldi, illásteapmi voldsom ráikkas 44
voldta veagalváldit D-S: ribahit, rihpat væske njalbi flytende njalbi væske vuolši (betent), vevsvæske : betent muskelvev i sår el byll, inflammasjon (rød flekk) på øyestenen ærlig rehálaš ønske árji, sávaldat hállu s trang árji ønske váinnuhit, sávvat v øve hárjehallat : ha flere til å lese, regne el. telle, øve flere i å lese åpning (kanal) oarri : åpning, rør, kanal (i mnsk og dyrs kropp, brukes om åpningen i patte el spene, om urinrøret og avføringsveien) 45
Doahpagat bearašgaskavuođain váilu dovddolaš liekkusvuohta soabatmeahttunvuođat bearrašis illasteapmi ja rohcošeapmi eará rumašlaš sivat bearraša siskkáldas gulahallan lea váilevaš dahje ii doaimma bearašbearráigeahčču rievddada garra ja láivves badjeliigeahču gaskka dahje lea váilevaš sosiálalaš, rumašlaš ja fihtolaš doaimmain váilevaš vahkadeapmi oaidno- ja gullovattisvuođat eará bearašmiellahtuid miellajorbbodeamit ja meannospiehkastagat bearašsiskkáldas rohcošeapmi mánáin vierroolmmoš rohcošan mánáin várohan rohcošan mánáin miellaváttisvuođat bearrašis veahkaváldi bearrašis bearrašis eará miella- ja sosiála dávggut eará riiddut bearrašis fáhkka rievdan fuolahusdilli skuvllas riiddut/háhtten (givssideapmi) eai miellabuozalmasvuođat spiehkasteaddji/eahpedábálaš bearašdilit eamiveadju juogamasá syndroma/erenoamáš dávdamearkkat dovdduide čuohcci noađit, erenoamažit mánáin ja nuorain doaimmashehttejupmi dávggut dahje givssit skuvllas dahje bargosajis fárren dahje fárrehuvvon eará sadjái mangel på emosjonell varme i de intrafamiliære relasjoner disharmoni i familien mishandling og seksuelt misbruk andre somatiske problemer utilstrekkelighet eller dysfunsjon i intrafamiliær komunikasjon utilstrekkelig eller inkonsistent familiekontroll utilstrekkelig stimulering av sosiale, motoriske, perseptuelle funksjoner syn- og hørselsproblemer psykiske forstyrrelser og adferdsvansker hos andre familiemedlemmer seksuelle overgrep i familien seksuelle overgrep utenfor familien mistanke om seksuelt overgrep psykiske problemer i familien vold i familien andre psykososiale belastninger i familien annen konflikt i familien brått endret omsorgssituasjon skolekonflikt/mobbing ingen psykiske problemer avvikende familieforhold disponert for noe syndrom/spesielle symptomer følelsesmessige forstyrrelser spesifikt for barn og ungdom lett psykisk utviklingshemming belastninger eller forstyrrelser på skole eller arbeidsplass flytting eller sosial omplassering 46
kultuvraerohusat dahje eará miella- ja sosiáladávggut, mat eai forskjellig kultur eller andre psykososiale belastninger utenfor familien gula bearrašii čiegus sosiála váttisvuođat ukjente sosiale vanskeligheter eai makkárge čielga miella- ja sosiálaspiehkastagat ingen åpenbare avvikende psykososiale forhold áitit, nihttit true med å ville gjøre noen vondt stádnat trenge seg på noen for å få noe eavas, sieiddas tar lett til tårene heahppášit snakke noen til rette gámput kunne måle seg med...i krefter/dyktighet 47