fra tisk~ridjr~ktør~n

Transkript

1 aargang UkntUg ddlsr for norsk tiskribclrift fra tiskridjrktørn Onsdag 7 juni 1922 Nr 23 norsk flskrir. Uken 28 ai3 juni. Tor s k e fis k e t i Finark var saat i sidste uke. Der var gjennegaaende uveir hele uken i de fleste steder, enkelte dager helt landligge. fangsterne var ogsaa indre end i de foregaaende uker. Ukef;;gsten blev kun torsk, der beregnes til stk. fjor i sae uke blev opfisket stk., i stk., i stk. og i stk. Aar ' Rotskjær l l ,: Russebehandlet l Total ill. stk Hængt ,i 12.0 Saltet Daptran h.l Lever Rogn B ank fis k e t fra Aalesund var bra i uken. Der indko 12 dap. skibe ed fra lange Desuten er der iaar iset til eksport og brose og kveite , bortført ferskt Ukefangsten blev kveite, Det salede parti for vaarfisket i og forbrukt av fiskerne selv lange, brose Finarken iaar stiller sig saaledes Tranproduktionen har iaar været og ca anden fisk, tilsasaenlignet ed endel tidligere aar: større i Finarken end i tidligere aar, en , fisk til en værdi av naar undtages 1912, en det aar var ca kroner. Prisen var for. ogsaa fiskepartiet heniot dobbelt saa kveite 90, lange 2529 og brose Aar alt Hængt Saltet stort. aar er der tilvirket hl øre pr stk stk stk. dapedicintran ot 6048 ifjor, 6873 Bot te nos e fan g s t. Der ind :.1 ; '' i 1920 og hl. i Av ko til Aalesund l fartøi ed 5 bott ' ' lever til andre transorter har an lenoser hl. ot 4213 ifjor, 1785 i 1920 Fet s i d fis k et drives fredeles og 1685 i i Tros fylke. Der er sat flere nye stæng i Trosøysund. Optat blev.j Pnsen var fra 1219 øre pr. sidste uke aal, hvorav l 845 (fjor 1217), høiest i Skarsvaag 18 gik til agn og resten til sildoljefabrik ,. dernæst Kjøllefjord 1619, ker. Prisen var fra 38 kr. pr. aal Honngsvaag og Ojæsvær 1718, alt er i Tros fylke opfisket siden = ngø lavest i Vardø ,,, nytaar aal, hvorav solgt til øre pr. Leverprisen var 1020 sildoljefabrikker aal, til agn øre pl (ifjor 813) aal og saltet til handelsvare.:...:... Deltagelsen i vaarfisket er fredeles tønder. Det til rotskjær hængte kvantu og større end i de foregaaende 6 aar. S i de fis k e t i Nor d sjø e n det russebehandlede kvantu ut Den 4 juni var der tilstede har hittil været saat. Der indko i gjorde: and fordelt paa 2749 baater, hvorav uken 5 fartøier til Espevær ed fang 5 dapskibe og 1708 otorbaater, ster fra 4 til 14 tønder efter en 10 a ot ifjor 1523 baater og i dages tur. Salet ukefangst kun Aar Rotskjær Russebehandlet baater. Der er frernødt 90 kjøpefar 43 tønder, ialt iaar 61 tdr K y s t ak re fis k e t faldt e get godt for Onsøy og Fredrikstadkysten i sidste uke. Den salede ukefangst blev akre, hvorav til Onsøy , Fredrikstad , Kristiansand , Egersund og Aaensire tøier og 355 kjøpere paa land ot ifjor henholdsvis 35 og Utbyttet av landets torskefiskerier stiller sig iaar saaledes saenlignet ; : :J_,_2,_5 ed de to foregaaende aar:

2 210 UKENTLiGE MEDDELELSER FUR NOl{SK FlSKERBEDRFT Fl{A FSKERDREKTØREN 7 juni 19'22 Prisen var i Fredrikstad 5015, Kristiansand 7040, Egersund 35 50,. Gristad 2030, Stavanger 60, Haugesund 40 og Bergen 50 øre pr. Totalfangst 1.9 ill. ot 2.6 ifor og 1.4 i tdtgrar Ky&takrelfisket. Opslag 11. 6/6: Kystakrefisket. Ukefangst , hvorav til Bergen 14635, Haugesund 23500, Stavanger , Egersund 28500, Kristiansand , Aaensire 26900, Nevlunghavn 28000, Vasser 19000, Onsøy , Hvaler og Fredriksstad Priser: Bergen 50, Haugesund 6080, Stavanger 60, Egersund 3550, Kristian,.. sand 4070, Aaensire usat, Nevlunghavn 45, Vasser 45, Onsøy usat, R vaer 4060 og Fredriksstad 80 øre pr. Totalfangst tt1tgrar. Skreifisket. Opslag 35. Vadsø 30'/5: Mandag: Baatsfjord otorskøiter storhindret, gaelt agn, enkel haling '2000, Kongsfjord storskøiter storhindret, enkel haling 1000, alindelig 200'0, sjøldragere 480' , Berlevaag stor hindret ', Gavik.enkel otring overstaaende 700', Oksefjord liner fra Berlevaaghavet 5000, forøvrig landligge for stor. Agnangel Syltefjord. Fylkesanden. Opslag 35. Vadsø 31/5: Tirsdag Kjelvik 3 saabaater , Renes saabaater , forøvrig landligge stor, agnangel Vardø, Renes, Rjelsø, ngø. Fiskepris: Nordvaranger, Finkongkjeilen, Mehavn, Kjøllefjord, Kjelvik 16, Vadsø 1616:Y:l, Kiberg 1415:Y:l, Vardø 1217, Havningberg, Gavik 1516, Syltefjord 1314, Baadsfjord 1415, Kongsfjord 1416, Lebesby, Gjesvær 17, Honningsvaag 1718,' Hjelsø 1718, ngø 1618, Rolfsø Leverpris : Nordvaranger, Vadsø 1213, Kiberg 12 14, Vardø 1217, Havningberg, Gavik 1215, Syltefjord, Baadsfjord, Mehavn 14, Kongsfjord, Kjøllefjord, Lebesby, Kjelvik, Hjelsø, ngø 15, Finkoilgkjeilen 12, Honningsvaag 2022, Gjesvær 1315, Rolfsø 16. Leverholdighet: Nordvaranger, Vadsø 800, Kiberg , Havningberg , Syltefjord, Baadsfjord, l\ehavn, Hjelsø 900, Finkongkjeilen , Gavik, Kjøllefjord, Honningsvaag, ngø , Gjesvær 1000, Vardø Baatantal 2782, kjøpefartøier 107. Fylkesanden. Opslag 35. Vadsø 1/6: Onsdag: Kiberg otringer og otorbaater gaelt agn '500, Vardø liner storhindret, gaelt agn, otorotringer 500', storskøiter , Baatsfjord landligge, Bel'levaag otorer gaelt agn O'60O', Finkongkjeilen ingen landkone, Gavik otringer jevnt 200, forøvrig ikke landkone, Mehavn landligge for stor og agnangel, Kjøllefjord liner gaelt agn storskøiter , est hyse, Kjelvik ingen utror, Helnes saabaater , Honningsvaag 1 skøite, gaelt agn 2000', forøvrig landligge, Skarsvaag, Kaøvær saaskøiter ikke nævneværdig, Gjesvær landligge for agnangel, Tufjord intet fiskeforsøk, agnangel, nga tirsdagsaften overstaat line 2 saadækkere , agnangel, Haerfest lineskøiter Fylkesanden. Opslag 35. Vadso 2/6: Torsdag: Bugønes linebaat 20'0, Nordvaranger linebaater , Vadsø linebaater , otorskøiter 2000, Kjberg lineotringer otorbaater '60'0, Vardø delvis utror lineotringer O''aelt agn 500 saaskøiter ,' torskøiter 4000, Havningberg liner gaelt agn saat , Baadsfjord lineskøiter gaelt agn , Makur lillebaater ga elt agn 40050'0, Kongsfjord skøuer gaelt agn '0, Berlevaag lineotorer storhindret gaelt agn 200.: , Finkongkjeilen lineotringer gaelt agn , Gavik 2 otringer ,angler gaelt agn, Skjøtningberg dypsbaater storhindret , Kjelvik saabaater otringer , 2 skøiter 10'00, Honningsvaag saabaater optil 800, skøiter ikke landkoet, Tufjord liner gaelt agn , Haerfest liner , Kjøllefjord, Gjesvær, Hjelsø ikke landkoet, lanjligge Syltefjord, Mehavn, værholt, Helnes, Kaøvær, agnangel Vardø, Gavik, Sværholt, Henes, indre loddestæng Bugøfjord. Fylkesanden. Opslag 35. Vadsø 3/6: Opfisket vaar' fisket Finark torsk, hvorav hængt rundfisk , saltet klipfisk , russebehandlet '7, iset 29700, rotskjær , russerotskjær 80'00, bortført fersk 3900'0, forbrukt 47500, 5704 hl. lever, tønder dapedicintran, 2749 baater, hvorav 5 dapskibe, 1708 otorer, '0 og seilbaater, i Kiberg 114, Vardø 814, Baadsfjord 131, Ber evaag 245, Finkongkjeilen 98, Gavik 73, Mehavn 220, Kjøllefjord 120, Kjelvik 78. Honningsvaag 145, ngø 70, Haerfest 80, Hasvik 138, resten spredt øvrige 0'0 synsdistrikter, 2620 and, 255 landkjøpere, 90 kjøpefartøier, hvorav Vardø 58, Baadsfjord 9, Mehavn 5, ngø 1, Rolfsø 10, Haerfest 6, Hasvik 1. Fjskepris: NO'rdvaranger, Vadsø, Finkongkjeilen, Mehavn 16, Kiberg, Havningbel'g, Gavik 1516, Vardø 1218, Syltefjord 13...:..14, Baadsfjord 1415, Kongsfjord, Derlevaag 14 16, Kjøllefjord 1619, Kjelvik, Rolfsø 16 17, Skarsvaag 1819, Honningsvaag, Gjesvær 1718, Hjelsø 17, ngø 1618, Haerfest 1517, Hasvik Leveepris: Nordvaranger 1213, Vadsø, Hjelsø 13, Kiberg 1314, Vardø 1217, Havningberg, Gavik, Kjelvik 1215, Syltefjord, Baatsfjord, lvlehavn 14, Kongsfjord, Berlevaag, Kjøllefjord, Skarsvaag, ngø 15, Honningsvaag 1820, Gjesvær Rolfsø 1618, Haerfest 1516, Hasvik Leverholdighet: Nordvaranger, Vadsø 800'900, Kiberg, Vardø, Gavik, Honningsvaag, ngø,' Rolfsø 900'1000, Havningberg, Syltefjord, Baadsfjord, Mehavn, Hjelsø 900, Kongsfjord 890, Berlevaag, Haerfest 1000, Finkongkjeilen , Kjøllefjord '0, Kjelvik , Skarsvaag , Gjesvær '0', Hasvik Fiskevegt: Nordvaranger 250'350, Kiberg , Vardø , Havningberg, Syltefjord 300, Baadsfjord, Skarsfjord 20'0250, Kongsfjord 250, Berlevaag 275, Finkongkjeilen 200, Gavik, Haerfest , Mehavn , Kjøllefjord , Honnjngsvaag , Gjesvær 250' 280, Hjelsø , ngø 140'250, Rolfsø , Hasvik ; Tranprocent : Vadsø, Havningberg, Skarsvaag 40, Kiberg 3845, Vardø, Rolfsø, 4546, Syltefjord 3840, Baadsijord 4560, Kongsfjord 3345, Berlevaag 4855, Finkongkjeilen 35, Gavik 4852,Mehavn 48, Kjøllefjord 4548, Kjelvik 4348, Honningsvaag 4850, Gjesvær 5052, Hjelsø 50, ngø 3540, Haerfest 30 32, Hasvik Fredag Vadsø. og Nordvaranger liner saabaater , otorbaater , Kiberg enkel sjøldrager 4000, ndre Kiberg to sjøldragere , Berlevaag to lineotorer , Mehavn enkel dyp sagnskøite 800, enkel lineskøite 2000, desuten 2000 hyse, Kjøllefjord storhindrende lineskøiter optil 2000, est hyse, Dyfjord saabaater liner ', Kjelvik saabaater , enkel dypsagnsbaat 540, Honnjngsvaag faa utror, skøiter optil saabaater 20' , en otorohing 1200, Gjesvær sjøldragere og doryskøiter jevnt saat optil 1200, Hjelsø natstaaede liner sjøldragere , Tufjord delvis trækninger skøiter 3DO 10'00 800, enkel firedoryskøite 2500', Haerfest lineskøiter 500'130010'00, Hasvik saabaater sildliner , Sørvær enkelte dypsagnbaater , forøvrig landligge for stor. Agnangel K ongsfjord, Sværholt, Helnæs, ngø, lodde tilstede Varangerfjord. Fylkesanden. Opslg 35. Vadsø 5/6: Lørdag: Bugønes 2 linebaater , fredag aften 3 baater torsk, eget hyse, Nesseby fredag optil 100 paa akegnet line, Nordvaranger linebaater '0, otorskøiter 2000, Vadsø linebaater , otorskøiter.2000, Berlevaag doryskøiter gaelt agn 60'00, Kjøllefjord storhindrede lineskøiter 10002DOO1500, eget hyse, Dyfjord Hnebaater 400, Kjelvik saabaater '0, Honningsvaag jevnt saat, sjøldragere optil 900, saabaater optil 300, Haerfest Hneskøiter , Bergsfjord 3 lin8skøiter Agnangel Nesseby, forøvrig landugge. Fy lkesanden. Opslag 8. 6/6: Landets skreifiske til 3 juni 46.7 ill. stk, hvorav 23.3 hængt, 21.5 saltet, hl. dapedicintran, hl. lever og hl. rogn ot ifjor henholdsvis F etsildfisket. Opslag 49. Trosø 3/6: Bjarkøy ingen nye stæng, optat 290 aal, solgt sildoljefabrjkker, pris 4. Hillesøy ingen nye stæng, optat 860aal, anvendt til agn, pris 8. TTosøysund: Rafjord siden sidste indberetning et nyt stæng paa 130'0 aal, optat 1900 aal, solgt sildoljefabrikker, pris 34. Lyfjord 2 nye stæng ca. 800 aal, optat og solgt til agn 400 aal, pris 8. Skuldfjd 2 stæng paa tilsaen 600 aal, intet optat. Kalfjord optat 140 aal, solgt til agn. Eidkjosen et nyt stæng paa 500 aal,optat av tidligere stæng 500, solgt til sildolje,fabrikker, pris 4. Kvænangen i Burfjorden er optat 800 aal, hvorav solgt shdoljefabrjkker 500' og agn 300. Pris gjennesnitlig 7 kr. Optat inden fylket aal, hvorav anvendt saltet handelsvare tdr., sildoljefabrikker , heretikfabrikker 170, iset 25, hjeeforbruk 4475 og agn 20' 130 aal. Fylkøsanclen. Utnlandsk fiskrur, Mak re fis k e t ved Skagen blev i uken drevet ed garn av svenske og danske fartøier. Ukefangsten blev ca snes. Prisen har været eget lav, høieste pris var 75 øre, en den har ogsaa været nede i 50 øre pr. snes. Totalfangst iaar ca snes ilandbragt i Skagen.

3 7 juni 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 211 Kiipfiskarkerlet. 'i. Opslag 5. 6/6: Generalkonsulatet Bilbao telegraferer 5 juni: Uketilførsel 4200 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bilbao: islandsk, 5000 norsk Priser: Norsk gaelf.isk 7585 pesetas, nyfisk , islandsk Kurser: Pund 28.57, francs 58. Opslag 5. 6/6: Legationen Lissabon telegraferer 3 juni: Lissabon : Klipfiskiport britisk 44 ton, nyfundlandsk 100, tysk 25. Beholdning: slandsk 40, islandsk labrador 30, nyfundlandsk 100, fransk 40 ton. Priser uforandret. Kurs: Pund 4 1/16. Oporto: Klipfiskip:ort dansk 34, nyfundlandsk 1315, tysk 78. Beholdning: tysk 6, nyfundlandsk 1314, fransk 84 ton. Priser: Dansk esc., nyfundlandsk stor og iddels , saafisk 153, kolje 146, fransk , tysk esc.. \on$ulatbtrttnlngr. Fra legationen i Havalla, datert 13 ai.1922: Angaaende klipfiskarkedet i Havana i tidsruet 28 april8 ai eddeles følgende: ndførselen androg til 1712 kasser. Beholdningen pr. 5 ai var anslaat til: 7100 kasser fisk ialt, hvorav 4800 kaser norsk fisk, 500 Alaska og 1800 kanadisk. Priserne var ifølge»revista Oficial«for kanadisk og Alaska $ $ Norsk fisk noteres ed $ Kurser for kubansk ynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 4.43 pr. ;to Paris 3 div. $ /4 pr. 5 fr. U. S.A. 3 div. 5,32 P. disponenter ventet sig at der efter krigen vilde opstaa en strykende»boo«, en istedet ligger trawlbaaterne oplagt og fiskerne gaar ledige. Kolde fiskeretter skulde være populær, en publiku vil ikke ha fisk. Aarsaken ligger eget dypere end dette. Det begyndte ed statens nybygning av fiskebaater av alle slags typer og størrelser, og for at bli de kvit solgtes en ængde til fiskerne til lave priser og bekvee betalingsvilkaar. Mange fiskere satte saa ind al deres opsparte penger for at bli selveiere, en da det senere viste sig cl t indtægterne ikke dækket utgifterne aahe bedriften ophøre. Da fiskeren ikke kunde betale renter av prioritetsgjælden aatte yndigheterne ta baaterne tilbake og forsøke at faa bli kvit de ved privat salg eller ved auktion, en begge deler er faldt ut ed et negativt resultat. Der gjøres nu forsøk paa at finde Fra legationen i Buenos Aires til Skrivelse fra legationen i Lissabon Utenriksdeparteentet, dat. 24 april til Utenriksdeparteentet, dat. 15 ai 1922: d. a.: følge opgaver, indhentet fra Ofieina qullca nadonal utgjorde konsulatet i Oporto anko dertil i følge en ottat eddelelse fra en løsning av vanskeligheterne for ængden av den av nævnte kontor sidste halvdel av forrige aaned direkte ed dapskib fra Tyskland den britiske havfikeriindustri gjenne en valgt koite og i forbindelse forkastede klipfisk so følger: kaser, repr bundter tysk klipfisk til en salet vegt av ca. 130 tons. ed departeentets fiskeriavdeling, aven salet indførsel av og det skotske fiskeristyre. Det første øte holdtes i denne uke i inisteriets fiskeriavdeling. Møtet var pri kasser, repr l kasser, rep r Generalkonsulatet i l\lol1treal telegraferer til Handelsdeparteentet 30, aven salet indførsel av vat, en det forlyder at statsbidrag og kasser, repr f..: andre vigtige tvistepunkter diskutertes, og ens endel edleer av l kasser, repr. 2469, Nyfundlands klipfiskeksport fra 13 aven salet indførsel av kasser, repr til Portugal, 1400 til Britisk Vest til 20 ai utgjør ca kvintaler koiteen paa det sterkeste anbefalte en effektiv ebargo paa indførslen Da keikontoret ikke har opgaver indien, 400 til Kanada. Priser uforandret. av utenlandsk fisk, var der andre interesser so satte sig iot, da det vedrørende oprindelseslandet, kan der vilde ha den virkning at sildefiskerierne blev totalt ødelagt. Det lot til ikke eddeles officiele tal angaaende ængdlen av den forkastede norske at. ha været sasteighet for at klipfisk. Forholdet er iidlertid dttt J prese departeentet for et statsbidrag, helst i den for at britiske at kvaliteten av vor fisk i 1921 var be tydelig bedre end i 1920, saaledes at trawlere fik levert billig kul størsteparten av den i 1921 avviste fisk aa ha været av anden oprindese end fra Norge. l 1922 har so fra Norges fiskeriagent i England, Hans Johnsen, dat. Hull 2 juni 1922: Fiskehandelen i uken so endte 2 juni. det sees kvantiteten av forkastet vare Den britiske fiskeriindustri. hittil været høist ubetydelig. Der er 'sa ale des anledning til for Der iaader en dyp nedstethet i vor fisks vedkoende at konstatere landets havfiskerikredse. Veiret har en glædelig fregang i kvaliteten. hat en uheldig virkning paa forretningen i fisk og andre let bedærvelige Legationen vil dog beerke, at der dog endnu høres endel klager over atvarer, idet an i husholdningen fugtighet so har gjort det ulig for i denne usedvanlige godveirstid foretrækker lette og kjølige retter. Der ottagerne at opnaa prisnedslag. Keikontoretsdirektør har uttalt, har neppe i landets koercielle historie været slik forrykning av de at han i det sidste ikke har ottat no.. gen besværinger over for langsoe store forventninger so næredes i analyser. fiskeriindusfrien. Trawlselskapernes Der tilfortes arkedet paaandag 700 ks. norsk ak rei so solgtes fra 12(101. Nogen kasser norsk laks blev solgt til 3/4 a 3/ pr. pund. En svensk otorbaat anløp Grisby ed 800 kasser akre, so der ikke var større avsæfning for til priser fra 81 a 4( kassen. Senere i uken anko tillowestoft en last norsk akre, so vistnok er den første ferskfisklast der er tilført byen. Desværre var der ikke nogen efterspørsel efter akre ef

4 212 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 7 juni 1922 ter hvad jeg har hørt, da fisken kun betaltes ed 2/6 a 6/ kassen. Av byens egen fiskeflaate har priserne paa akrel været fra 31/7/9 pr. 120 stykker. Shetland. En indre flaate av dap og otor drivgarnsbaater fisket i forrige uke fra Lerwick og Scalloway, en der blev ikke nogen større fangst. Silden var av daarlig kvalitet og solgtes kun for agn og til røkning og betaltes ed 15/ a 25/ pr. cran. de sidste dager er flaaten noget øket og da kvaliteten vistnok er noget bedre end fra tidligere avleveringer har salterne begyndt saa saat. Mens der so tidligere er antydet er gjort store forberedelser til dette fiske, kan det ikke siges, at utsigterne er saa gode so det syntes for kort tid siden. Den væsentlige asak til den raadende pessiise er den daglig vekslende værdi av tyske penger og indtil denne ødelæggende faktor er for en større del fjernet og kursen paa Rekhsark stabilisert aa saltningen nødvendigvis betydelig indskrænkes. Tyskerne vil kjøpe sild, en den pris so betaltes for de sidste rester av Yarouth sild, nelig 2000 ark eller 30/ efter den nuværende kurs, er ikke en pris so hverken lønner fiskeren eller salteren. Prisen aa idetindste være den dobbelte før forretningen kan lønne sig. Saaeget kan siges angaaende fisket: Shetland er et tidlig fangstfelt og. der er altid efterspørsel efter sheflåildssilcl. EfterS)ørslen gir shetlands silden fordeler over andre skotske fiskevær og tilsvarende høiere priser for spekesilden. Tiltrods for det faktu at utsigferne nefop nu ikke er lyse vil shetlandsfisket koe»paa toppen«. 2 danske otor drivgarnsbaater og den norske otorbaat»varhol«var Baltasound i forrige uke. Hvalfangsten. Der var ikke indre end 21 dyr indbragt til Olnafirth station i forrike uke, hvorav 1 blaahval paa 55 fots længde. Fra Norges fiskeriagerit i Tyskland, Johan Reusch, dat. Haburg 2 juni 1922: uken fra 20 til 26 f.. anko til Geesteiinde fiskearked 40 trawlere og loggere ed tilsaen pund, derav 17 fartøier fra sland ed pund, gjennesnitlig pund, og 23 fra Nordsjøen ed pund, gjennesnitlig pund. Alt ialt var tilførslerne ca pund indre end i den foregaaende uke. Efterspørselen efter fersk fisk var i begyndelsen av uken god og holdt priserne sig otrent paa sae høide so i den foregaaende uke, i idten av uken faldt iidlertid priserne paa grund av den sterke vare. Klipfiskverket kjøpte betydelige kvanta til høie priser, beskjæftiget flere hundrede arbeidere og bidrog derved til arkedets stabilitet. Priserne var: Hyse...,16 l... Torsk ,0015,50 pr.pund 2,6012,15 3,80 7, ,00 5,70 Sei...: Rødspætter 2,50 5,50 12,5018,50 Pigvar L... Kveite L ,0029,00 Saltsildarkedet. ukens løp anko 5680 tdr. saltsild. Derav 3350 tdr. fra Norge, 1890 tdr. skotsk og engelsk sild og 440 tdr. fjorfanget skotsk atjessild fra Aerika. Paa grund av valutaarkedets stilling og den forestaaende pinsehelg var. forretningen rolig. Noteringerne for norsk sild var otrent uforandret ed litt nedadgaaende tendens og aa arkedet betegnes so litt flauere. Fra Leith anko den første nye atjessild, nelig 15/2 tdr. Castlebay sild. Kvaliteten var god og efter den første sendelse at døe, skulde an iaar kunne regne ed en betydelig bedre kvalitet end ifjor, da den skotske sild gjennegaaende var av litet De tyske sildeloggere har endnu ikke kunnet gaa tilsjøs paa grund!'\r lønningsdifferenser ed andskapet og, saa vidt vites, er disse differenser endnu ikke ordnet. Man kan vel derfor gaa ut fra, at der vil hengaa 4 a 6 uker, førend den nye tyske saltsild kan tilføres arkedet. Saltsildarkedet. tilfredsstilende kvalitet. De 15/2 tdr. opnaadde fra.j! til.jf 4500 pr. 2/2 tdr. efter størrelsen, en da der saavel fra Leith so direkte fra Shetland er større tilførsler underveis,. vil længere fra de høie priser neppe holde sig. Cdtgratr. Opslag 1. 3/6: Fiskeriagent Reusch, Haburg, telegraferer 2 julli: Uketilførsler saltsild 3350 tønder norsk, 2330 skotsk engelsk. Grundet valuharkedets stilling og forestaaende pinsehelg arkedet litt flauere, noteringerne norsk sild otrent uforandret ed litt nedadgaaenje tendens. Tilvirkning avshd og' 'fisk paa sland. ndberetning fra stipendiat Th. Dyrnes, Vestsølen, datert 4 oktober Jeg anko til Siglufjord paa sland den 18 juli og reiste den 25 juli derfra til Seydisfjord, hvortil jeg anko dtn 27 juli. Den 28 hadde jeg en konferanse ed norsk vicekonsul St. Th. Jonnson og Her. Thorsteinson, konsulent for slands Fiskeriselskap. Begge var svært elskværdige og ga ig beredvillig de oplysninger, jeg bad o og ydet ig den assistanse, jeg ønsket, under it ophold i Seydisfjord. fra Seydisfjord reiste jeg til Nordfjord den 8 august og anko dertil sae dag. Den 23 august reiste jeg tilbake til Seydisfjord for at se paa tilvirkning,ay. sild. Sildesaltning var nelig nu begyndt der. Fra Seydisfjord tiltraadtes hjereisen ed dapsk.»sirius«den l septeber. 6 a 8 otorbaater drev torskefiske fra Seydisfjord, og fra Nordfjord ca. 20 otorbaater og nogen robaater. De fleste og est alindelig brukte otorbaater var saa, dækkede, spidsstævnede baater, der under driften var beandet ed 4 and. Til fiskeredskap benyttedes udelukkende line baade paa otorbaaterne og robaaterne. Motorbaaterne drev i regelen fiske land end robaaterne; undertiden, naar veirforholdene var gunstige, kunde de gaa 6 a 8 tier

5 7 juni 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 213 tilhavs ed otoren, og naar de saa sprække fra enden av ørebenene og blodkluperne ved ørebenene, og dernedover langs tykfisken. efter stablet i ca. 1 a høie stab ute paa fangstpladsen skulde gjøre et par linetrækninger, gik det i regelen Den sløiede fisk blev lagt i et kar et døgn fra de reiste ut og til de ed rent sjøvand; her blev den sky 1 igjen ko ind. let ren for sleipe og anden urenhet l land hadde hver baat sin kai ed paa skh_c1,,iden, og efterhvert so den ægnebod og saltehus, og ved land skylledes lagt paa en i forveien renkosten blev fangsten kastet op paa spulet Hekkerbænk og flekket. kaien, og hvis sjøveir, nyægnetlinetat Fisken blev i regelen saa dypt ned obord og straks ga at ut paa sjøen fl e k k et, at hele rygbenet blev SYliigjen. hg, og ryggen kappedes saa langt bak, Den so eiet eller rustet ut otor at blodstubben helt fjernedes. Satibaaten hadde i regelen sit arbeide paa dig ed at fisken blev Hekket, skar land. Han sørget for, at linen blev ilekkeren bort alle tarender og leverægnet til de ko av sjøen, og han slintrer, der aatte sitte igjen efter forestod tilvirkningen, indtil fisken var sløiningen. ler og passende saltstrød, laa saa til næste vaar, da den blev ren skyllet og utlagt til tørring. Den l ake s a l t e d e fisk saltedes i store, rene trækar, og efter at ha lagt 3 høist 4 døgn i laken optat og stablet i høie stabler uten at saltes. Slik laa den et par dager, forat laken kunde presses ut, saa blev den ostablet i ca. 1 a høie stabler?g saltstrød. Jeg fik det indtryk, at lakesaltningen benyttedes kun for at spare paa saltet. Det est brukte salt var Middelhavssalt. tør. Desuten var hans arbeide at Hek Efferhvert so fisken Hekkedes gik ke fisken. Hvis han ikke kunde over den i et andet kar, fyldt ed rent sjøkoe lineægningen og. tilvirkningen vand. Her blev den Hekkede fisk S a ltf i s k vas k n in g. ed sine egne husfolk, benyttedes vasket,helst ed kost, baade paa faste, leie de arbeidere, helst kvinder, skind og fiskesiden, og under vask Store trækar fyldtes ed vand, og der hadde fast betaling for aaneden.. ningen blev det blod, der aatte være heri blev fisken vasket. Hver vasker Til at fiske hyredes leiekarer, der i igjen i rygbenet, utpresset. Det gjor fik saltfisken til sig, bragt og lagt ved alindelighet hadde av brutto des paa den aate, at kanten av kosten siden av karret. Herfra blev fisken tat fangst til deling elle sig. sattes ot rygbenet og fisken satidig en for en og vasket paa et bret, først Naar linen blev trukket ute paa vridd litt i halen. paa skindsiden og siden paa fiskesjøen og fisken skulde tages ind i Svarthinden i buken og blodklu siden, ed kost; derpaa fjernedes baaten, blev den bestandig hugget i pune ved ørebenene blev ikke nu bort svarthinden ed en vott og tilslut hodet ed kleppen eller»hytten«, al vasket..:, bortskares ed kniv blodkluperne drig' i tykfisken, og efterhvert so De fleste passet nøie paa, at fisken ved ørebenene og rester av svarthin fisken ko ind i baateij, stod der en under vaskningen ikke ko til at ligge dcn der aatte sitte igjen paa øreand færdig til at slagte den. Slagt længe i vand; det blev holdt for bedst btnene. ningen foregik paa den aate, at at ta fisken fra Hekkerbænken en for Den vaskede fisk blev efter hvert kverken skares over, saa blev fisken en og efterhvert vaske den. stablet i 1 a 1.5. høie stabler og bortlagt, forat den selv skulde arbeide Den vaskede fisk blev nu lagt pent presset i 1 a 2 ofte 3 døgn, før den blodet ut av kroppen. i»rank«, indtil vandet var seget av lagdes ut til tørring. slændingerne var klar over, at den den, saa blev den saltet. Tør r ing e n foregik paa planeførste betingelse for at faa en fin klip regelen tør s a l t e des fisken; ret stengrund eller strængnet. Tørfisk er, at fisken slagtes straks den nogen. brukte ogsaa l ake s a l t fiskstablerne blev ohyggelig tildækkoer ind i baaten, og ens den ni n g. ket, oftest ed straaatter under, paa lever; saa aa den ligge, til den Den tørsaltede fisk saltedes først i siderne og ovenpaa, og over straaathar arbeidet blodet ut av kroppen. Al ca. 75 c. høie stabler, og under salt terne stragtes vandtæt presenning. fisk, so jeg saa ko iland paa s ningen. iagttkes, at den ene fisk ikke Foruten islændinger fisket ogsaa land, var slagtet.. ko hl at lgge ovenpaa den anden ange færøæringer ved sland. Disse Saasnart fiskerne hadde faat fang uten salt ielle, en at hver fisk laa utenfor territorialgrænsen paa sten paa land, var der folk færdig til lagdes side o side hele floen ut. store kuttere. De fisket kun ed at ta fat for snarest ulig at faa fisken Ovenpaa hver flo blev lagt saa eget haandsnøre og saltet fisken obord i salt. sal, at intet av fisken var synlig. Efter ute paa havet. S l ø i n i,n gen foregik otrent 4 a 5 dages forløp ostabledes salt Lasteruet i kutterne var inddelt paa sae aate so her hos os; fisken i ca. 1. høie staber, en da i flere ru (binger). Straks fisken ko dog blev iagttat, at hodet ikke blev brugtes ikke saa eget salt so under paa dæk blev den slagtet, og naar den revet, en helt skaaret fra.fisken. Nak ørste gangs saltng; hver flo blev nu var vel død, blev den sløiet og flekket ken blir da ere slet og jevn; den faar Jevnt saltstrød. sat vasket før og efter flekningen. ikke det trævleagtige utseende, so Naar fisken var 14 dager gael Derpaa blev den saltet i saa stabler naar hodet rives fra fisken. Desuten salt var denfærdig til utvaskning. i ruet og efter 2 a 3 døgns forløp blev hodet paa begge sider fraskaaret Den fisk, der var fisket saa sent paa ostablet i bingerne i stabler, der fisken saa nær ind til hodet so u høsten, at den ikke kunde utlægges til naadde helt under dæk. Denne fisk lig; for derved har fisken under' den tørring, blev efter 2 a 3 uker i salt blev en eget fin vare. senere behandling ikke saa let for vasket, befridd for svarthinden sat

6 214 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NGRSKFSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREun1922 L a b ra d o rf is k., r.uel.,til avkjøling bruktes ogsaa!liten feil, gik, den allikevel til første j..,sne og salt. sort, hvis den da forøvrig var feilfri.,,','.',.,'',. Alors unde 18 tor ol.,. Av, k u il S t,i ge,kl ipj i k tør Til den 2den sort regnedes fill, god hyse.virket islænderne,h; labrd:or. k.e ri,e r fik jeg anledning til at se et kvalitet;. en ed et par indre feil, ilsk, og' dt paa. følgedr.,aate:_ inqrdfjord.hllset eiedsav Konrad f. eks. flere synlige blodaarer i buken,dt:nølede hsk, blev eiter at vær lijalarson. Det var, helt nyt, skulde iforbindelseed en liten sprække, e vasket, nket paa den aate, at knl først tages i bruki høst. Tørkeriet var par saa eller en større sprække l ven.sattes d' ved gathulen og ørtes opført efter de l1yeste forbedringer; fisken; feil i buken frekoet ved rygbenet og gathnnen for eieren hadde før studert kunstig at 'være vasket hul paa hvithinden bkover lans saa dypt' so, tiliten a: rygbenet. klipfisktørring' i Syd island 'og Eng' o. s. v. Midtelle, begge' gathnner ble land. ' Hverken i lste eller 2den sort aatte fisken l1tfltkket, saa»skaaret«ko hl Huset var inddelt i flere ru og op forekoe solbrændt fisk. (dciiln:een liten bue. 'Resten av varningen foregik ed kulfyring; Til 3dje sort gik al fisk ed større fisken, altsaa fra idt elle gatfin den vare luft dreves ind i det egent feil. n'e\lneog til sporen, blev saaledes lige tørreru ed vifter. Hjalarson p ris for s kje 11 e n elle lste nitid:,sa, at huset var opført ed det for og 2den sort klipfisk varierte,elle Rygbenet skulde avkuttes saa langt aal for øie at færdigtørre den klip 8 og _ 10 øre pr. ' Flere uttalte, at op at blods(ubben fjernedes. fisk, der o høsten ikke kunde bli dette var i grunden for liten prisfor Labradorfisken blev i alindelighet færdig ved soltørhng. skje1.ved salg av klipfisk fordredes lakesaltet,' og laa den i alindelighet Det' foreko hver høst, at endel fisk der i regelen; at der i et parti skulde 3 a 4 døgn i lake, hvorefter den blev kun blev halvtør ved soltørring, og være okring 2/ 3 første sort fisk. optat og lagt i stabler., ' den fisk, der fiskedes utover høsten Med hensyn til kjøp av fersk og, før utlægning,til tørring blev la kunde slet ikke lægges ut til tørring; samet fisk uttalte konsul Jonnson, at bradorfisken.. vasket godt paa begge For nu at faa høstfisken tør i løpet av enhver kjøper' av denne vare betalte sider og oplagt i store stabler for at aaret hadde han opført sit kunstige efter' varens kvalitet. Saaledes betalpresses. Svarthinden sat blodklu tørkeri; ti uttalte hari videre, at den tes uslagtet fisk og 2 og 3 døgn gapcrne ved, ørebenene blev ikke fjernet fisk, der var fisket et aar og førret det el fisk ed langt indre pris; for Fisken tørredes otrent halvtør. ' næste, betaltes ed betydelig lavere an aatle være forberedt paa at faa Det blev ig fortalt, at det lønnet pris. '. en hel del 2den og 3dje sort klipfisk sig like godt attilvirke' labradorfisk Hans ening vår at tørre fisken av den fisk, der var tilvirket av uslagso andenklipfisk, for selvo prisen kunstig efter' sae princip so sol tet og gael vare. var lavere,' opveiedes dette ved, at tørring, altsaa ved at hænge sa?1 e Endvidere uttalte konsulen, at efter den i forhold tillagringstør tørret fisk op flere gange til litt tørring, og hans erfaring var streng vrakning og klipfisk.blevsaa eget tyngre i vegt. elle hver gangs ophængning læg høiagtig sortering, ed prisforskjei Under'finarksfisket vil det efter ge den i stabler for presning. elle de forskjellige sorter det enein forening være god anledning at ste effektive iddel til at faa gjennetilvirke labradorfisk. Labradorfisken V rak n i n,g. tørt en i hver henseende ohyggelig er,let at behandle, snar at tørre, og Naar klipfisken var' indtat so fær behandling av klipfisken. Hans opfathvis 'behandlingen utføres ohygge digtørret og hadde lagt nogen døgn ning var den, at al fisk der førtes ut lig,scla. vare blir fin, er prisen paa i hus, kunde vrakning forlanges. av landet skulde vrakes og sorteres i denne fisk i forholdtil anden klipfisk Vrakning, sortering sat, veining ste, 2den og 3dje sort og sælges i utsaa stor, at det uten tvil villønne sig uhørtes av undervrakerne ot fastsat landet sort saadan ot vraketattest. at tilvirke denne fiskesort. tiebetaling;' tilfælde tvist elle Vrakerattesten aatte og skulde være Agn sp ø r s a a let er for is undervraker og fiskens eier o. sorte garanti for, at kjøperen virkelig fik lætidingerne. et eget vigtig spørs ringen tilkaldtes overvrakeren, der av den vare han hadde kjøpt..aal. fersk,agnsild var ikke at 0P gjorde tvistespørsaalet. O vrakerloven var der paa sland drive undtagen: under sildesæsongen i en sasteig do, baade av forret S ort er ing. juli og august 'De hadde derfor ind ningsfolk og fiskere, at det var den, rettet sig ed frysehus og kjøleruen første sort fisk skulde v'ære helt der hadde bevirket, at behandlingen saa silden kunde opbevares frossen feilfri. Denaatte være godt lag av fisken fra først til sidst er ohyg, fradetneaartil det andet. ringstør, passende nedflekkef, godt gelig, og at den islandske klipfisk er, Paa.hverstørre fiskepladsvar der presset, slette buker, ikke tafsede ik koet saa langt i fin kvalitet. frysehus.'disse eiedes i regelen av ker, uten sprækker eller hul i fisken, S i de t i l v i r k ni n gen paa sforretningsænd,. der under silde uten synlige blodaarer i bukene; den land foregik paa sae aate so fiskef paa Nordkysten kjøpte fersk aatte ha lys fin saltfarve,ognaar her; dog aatte enhver sildesalter før sild, 'so de fragiet. til Jrysehusene, 'an holdt den ot lyset, gjennsig s,altningen faa erklæring fra sildevrahvor dert blev frosset. 'Deh blev lcigt i tig.. Dog.oderertevraerne.htt paa keren, o silden var god og holdbar :jetnpander ogfrosset d'sne og salt.'denne,regel.' :O f. ek. 1 en fisk fore vare. Den færdigfrosne sild tokes,utav,! ko et par saa synbge blodaarer 1 pandere og lagdes paa hylder i kjøleen buk, eller 'o der foreko bare en

7 7 juni 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 215 Kystakrelfisket Skjærpet besteelse o bruk av salt Tvunget salg av uavhetede varer til fiskesaltning paa sland paa toldpakhus Kuba. og i Kanada. Hvortil indbragt Til Herav uken alt Bergen.... :3/(j\ Haugesund Skudenes Stavanger Egersund Kirkehavn... 27/ Farsund Flekkefjord ) do. 3/ J Kristiansand.. 2/ GlO Lillesand... 3/ Arendal Aaensire... 5/ Gristad... 3/ Risør... Kragerø Skåtøy.. Langesund... Nevlunghavn Fr.værn..... Vasser... ;.... Onsøy.... Hvaler.... Fredrikstad.... do. Fredrikshald.. do / / / / ) 4/ f /5 225 ) 4/ f Tils Alt er opfisket ed garn. Av de forskjellige indberetninger kan hitsættes : Ber gen : Fangstfeltet har været paa Røvær og Espevær. Pris 50 øre pr. Haug e sun d: Fisket har ogsaa her foregaat ved Røvær. Ca. 2 stk. pr øre pr. E ge r sun d: 15 otorskøiter ed drivgarn har deltat i fisket. Størrelse iddels, kvalitet god. Pris 35e. 40 øre pr. Kri sti ans and: Fisket har været godt sidste uke, en osætningen har været daarlig og likeledes priserne. Prisen er 4070 øre pr. O n s ø y: So ovenfor anført er her opfisket sidste uke, og fisket de sidste dage har været usedvanlig rikt. Statens forsøkstørkeri for klipfisk paa Strøsnes i Askøy er nu i drift og kan besees daglig av interesserte. Generalkonsulatet i Reykjavik eddeler Utenriksdeparteentet i skrivelseav 8 f.., at der er utstedt advarsel ot bruk av visse saltsorter ved tilvirkning av klipfisk. følge»logbirtingablad«av 4 f.. har besteelsen i oversætteise følgende ordlyd: Advarsel. Da baade tysk salt og Middlesborough salt har vist sig eget slet til fiskesaltning her i landet, advares tilvirkere hered ot at bruke disse saltsorter til fiskesaltning, og det skal endvidere kundgjøres, at an aa ordne sig ifølge efter nedenanførte beslutning, nelig at fisk so har været saltet ed disse saltsorter herefter ikke vil bli vraket so 1. sorts vare til utførsel. Generalkonsulatet i Montreal ind beretter til Utenriksdeparteentet den 18 april d. a. at der er vedtat en tillægsbesteelse i The Fish nspection Act (kapitel 48, punkt 50), so gaar ut paa, at der ved saltning og nedlægning av fisk, so berøres av nævnte lov, skal friskt salt benyttes. Salt, so allerede har været brukt til saltning av fisk av hvilkensohelst slags, aa ikke igjen benyttes til saltning og nedlægning av saadan fisk, so er gjenstand for vrakning i henhold til The Fish nspedion Act. Polen. il d før sel a v. fe r s k s il cl t o d fri. Handelsdeparteentet eddeler i skrivelse av 11 f.., at den norske legation i \Xl arschau har underrettet Utenriksdeparteentet o, at der ved en polsk forordning av 7 april d. a. er blit truffet besteelse o idlertidig toldfrihet for iset eller anden fersk sild, so indføres til Polen. følge telegrafisk indberetning fra legationen av 4 ai d. a. gjælder toldfriheten for den nævnte vare foreløbig for 4 aaneder (fra 1ste ai til 31 august d. a.), en antages at ville bli gjentat periodevis. Under henvisning til den i»fiskets Gang«nr. 13 d. a. indtagne artikel under ovenstaaende overskrift eddeler Handelsdeparteentet i skrivelse av 18 april d. a. at Utenriks departeentet fra den norske legation i Havana nu har ottat følgende telegra vedrørende denne sak, so i oversættese lyder:»nyt dekret ophæver tidligere besteelse o tilladese til reeksport, uten at betale kubansk told for varerne. Tidsfristen for at utta saadanne varer fra toldboden ved at betale told derpaa utløper slutningen av juni iaar.«sland. Utvidelse av Siglufjords havns grænser. Utenriksdeparteentet. eddeler i skrivelse av 30 ai 1922: Man tillater sig at eddele at generalkonsulatet i Reykjavik har indberettet at slands Ministeriu netop har approbert et nyt havneregleent for Siglufjord i henhold til hvilket Siglufjords havn ofattes av et oraade, liggende indenfor en linje so tænkes trukket fra Siglunestaa til Djupavog nordenfor Landsenda. Fransk og portugisisk deltagelse i torskefiskerierne ved Nyfundland. aaret 1919 deltok der fra Frankrige i bankfisket ved N yfundland 65 seilfartøier og 44 daptrawlere, i seilfartøier, 31 daptrawlere og i seilfartøier og 26 daptrawler. Det vil beerkes; at antallet av trawlere avtok ifjor, hvoriot den salede tonnage neppe antages at være indre end tidligere aar paa grund av at trawlerne var større end før. ovennævnte aar var der ikke en eneste utrustning til bankfisket fra øen St. Pierre, hvor fiskerne driver fisket ed otorbaater.»trade Review St. John's«for 13 ai d. a. eddeler videre, at bankfiskeflaaten ifjor hadde en god sæsong i særdeleshet i slutten av fisket so for seilfarkosternes vedkoende sl og langt bedre. til end i 1920, og de fleste

8 216 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 7 juni 1922 av de kunde saaledes returnere til Frankrige i august ed fuld fangst. Endel av de ilandbragte sine fangster paa St. Pierre for senere indlastning før tilbakereisen til Frankrige. Fra Portugal var der i seilfartøier engagert i bankfisket ved Ny fundland iot 30 baater i Det antages, at der i denne sæsong vil delta et endnu større antal portugi siske baater, idet Portugal saa at si har forbudt indførselen av norsk fisk. De portugisiske baater drev bankfisket senere end de franske og returnerte ogsaa senere til Portugal. Saavel hanskændene so portugiserne vil bli særlig aktiv i denne sæsong og der vil bli skarp_ konkurranse for salg i de europæiske arkeder. Alle fiskeproducerende lande er operkso paa dette og vil gjøre sit bedste for av at tilberede fisken nøiagtig efter forbrukernes sak. Det vil derfor være i de nyfundlandske fiskeres egen interesse at gjøre enhver bestræbelse denne sæsong for at tilvirke Bris Hvorfra!ing Pris Mossa Pris skj. pr. skj. skj. pr. skj. Sbg!1 og Fj. i fylke Hordal. do Tils V ærdi brisling ossa... kr Tils. kr Mossa tilført Stavanger i tiden 22/ 5 27/ Hvorfra Mossa skj. Pris pr:, skj. Hordaland fylke Røkt Værdi ossa... kl De irske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Cwts. April 1922 Januarapril 1922 Cwts. F or alle sorter tils \ Specifisert for følgende sorter: Sild Brisling Makrei Torsk l l l Lange Hyse Hvitting o o o o o o o o o o o o o o o o Ol Flyndre Skate & rokke tilsvarende tidsru 1921: 25883\ De skotske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) Cwts April 1922 Januarapril 1922 Cwts. For alle sorter tils fisken saa nøiagtig so ulig for at S. pecifisert for følgende sorter: den kan holde sig i en god, tør og Sild frisk forfatning, naar den rækker de Brisling utenlandske arkeder. Undlater vi at Makrei Torsk ivareta dette, vil vi tape i det skarpe Lange konkurranseløp, so iaar vil øte os Sei fra sland, Norge og Frankrige. Hyse Hvitting Brisling etc. tilført Bergen Flyndre i tiden 2 /5_27/ Kveite Skate & rokke sae tidsru 1921.: l E n kor t O' v e r sig t o v e r fis k e t ved A ber d e e n i ill a ane et e n. Fortjenesten for første klasses trawlere viste fregang da bruttoen blev E 800 pr. baat. Der var angel paa fisk paa kysten efter gydningen og et større antål trawlere fisket ved Færøerne; hvoriot kun 9 turer gjordes til sland.. Trawlere paa kortere turer fandt hyse og hvitting av arkedsstørrelse knap paa nærliggende fiskebanker. 125 datljplinebaater gjorde 214 reiser, en der gik egen tid tilspilde grundet angel paa agn ved Shetlandsfisket. Saa linebaater gjorde ubetydelig fangst. Tyske trawlere fra sland ilandførte Cwts fersk fisk, værdi f: Engelske trawlere ilandførte 1931 Cwts, værdi E Gjenne snitsprise r. Da ptra w lere.... Store linebaater.... Saa do Silde drivere Cwts. 18/5 21/3 7/6 3/5 Snurrevad fisk /, do.. flyndre... ;... ; 40/ Cwts. 29/7 37/ 36/5 8/4 52/

9 l juni 1922 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 217 Rapport nr. 19 o skrifiskt Derav 1922 Torsk i til 3 juni 1000 stk. hængt saltet 1000 stk stk. Finark Vinterfiske til 2/4, P) Tros fylke ) Lofotens opsynsdistrikt (Herunder Værøy og Røst) Yttersiden HelgelandSalten N. TrøndelagVikten S. Trøndelag Fosen Nordøre fogderi... } Rosdals fogderi Søndøre fogderi... Sogn ogfjordane fylke Søndenfor Tilsaen Fillark vaar eller ) ,3648 loddefiske fra '/ alt Mot 'i 1921 til 4/ i / i / i / i / i / i / i / l i :::: Finark vaar eller 'oddefiske til 4/ g \ 1i? 1? 100 stk. sløiet torsk Lever tilvegt i pap overs til leverhol edicin andre dighet stk. tran i hl. transorter lever i hl. i 1 hl. 4) ' : gav 1 hl. lev , S gav 1 hl lev. \ \ Rogn i hl.' : sløiet torsk pr. Priser for lever pr. hl. rogn pr. hl \ l Tilstede kjøpe baater far tøier fiskere l 90') ) \= til 5/ / / fl 1003S / Q ' s / /6 S /6 1003S Tællingen i regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag.. ) ogjot il stykker efter. 270 = 1.0 stykke_ro 2) ogjort til stk. 3) ogjort hl stk. ) 100 hter lever gav 1 Fark 3360 hter dapedlctran. 0) Desuten 355 kjøpere paa land. 6) Herav 5 dapskiber, 1708 otorbaater og 1036 ro og seilbaater. 1=

10 Kristiania Kristiansand Egersund Stavanger Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalesund Molde Kristiansund Trondhje Bodø Svolvær Narvik Trosø Haerfest Vardø.... Vadsø Andre alt uken c:., z r C5 s= tj Cl r '1'j O Z O en to t:1 13 '1'j > ::l en '0..., o Z l c' (,Cl tv tv ToJdsteder norgts utførsd av fisktprodukttr fra 1 januar, til 27 ai 1922 og uktn so tndtt 27 ai. Fetsild Klipfisk, Nordsja slands Klipfisk, Rot Hyse, Anden D.. R.. Brun Haa Vaarsild og skaaret Storsild Brisling islandsk Rundfisk Sei Rogn Blank sild sild norsk skjær rund ' larfisk tran tran Brun blank kjærr. tdr. sild tdr, tdr. etc. tdr. tdr. tde. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. Hærdet Hval Sæl Fisk, BoUle Sild, Makrei, Makrei. laks, levende Anden Toldsteder Sildelran hvalolje tran Sild, fersk Huer saltet tran nosetran rakt sallet fersk fersk aal fersk fisk tdr. ks. stk. i farlai tdr. ' tdr. tdr. tdr. tdr. Fisk, guano Fiske saltet Sildeel Sælsklnd Heretik i ldr. Kristiania Kristiansand Egersund Stavanger Kopervik Haugesund Bergen... ' Plorø Aalesund ! ' Molde... ' Kristiansund frondhje Bodø..., Svolvær Narvik ' Trosø Haerfest ' , Vardø Vadsø.' Andre '*) alt , l uken, *) Utført fra Mosjøen i april og ai.