fra fjsl(~riåh ~kt0r~n

Transkript

1 UkntHg inddilsr for norsli tiskribdrift fra fjsl(riåh kt0rn 111 aargang er fremdeles meget vanskelige og fiskerne synes det er meget litet løn norsl( nslirir o Uken juni. nende at drive makrelfiske. Der er i uken tilført kg. makrel, TRSKEFISKET FINNMARK. herav til Hitterø , Kristiansand Vaarfisket er nu avsluttet og opsynet 16500, Nevlunghavn 62000, Vasser hævet den 26 juni. Slutopgaven for og til nsøy kg. Priserne har varieret like ned fra 20 øre fisket foreligger dog ikke endnu, det kan først ventes i midten av uken, kg. til 1 krone. og kommer saaledes ikke med før i Totalfangsten iaar er kg. næste oversigt. Midt i uken var der igjen 1100 baater. Fangsterne har dog ikke været store, saa kvantumsforøkelsen (Igrammr. blir neppe væsentlig. Vaarfisket 'har Makielfisl<et ved Simgen. været meget daarlig iaar, man ser pslag 7. :29f6: Makrelfisket ved Skagen. derfor frem til sommerfisket med Kun 3000 snes i uken, derav 2000 med dorg. Pris 2-6 kroner sneset. haap om at dette skal rette noget paa finanserne. Der har været fisket endel sei, optil 2000 kg. paa storskøiter. Fra flere I( y stmal<relfi sket. steder meldes om mangel paa kjøpere. Bankfisket. Der blev i' uken indbragt til Aalesund av 100 motorbaater kg. lange, kg. brosme, kg. kveite og kg. blaalange, 7000 kg. torsk, 6000 kg. hyse, 4000 stk. sei, 5000 stk. rødfisk, 2000 kg. flyndre og kg. andre fiskesorter. Priser lange øre pr. kg., brosme 18-22, torsk 60 øre, blaalange øre, kveite og flyndre 100 øre pr. kg.. Sterk strøm har hindret bankfisket. Der meldes 0111 mangel paa kjøpere. Fet s i l d fis k e 1. m dette fiske foreligger kun melding om at der er stængt 1300 hl. i Møre i uken som endte 12 juni. Silden var smaafalden de, saa den blev solgt til sild., oljefabrik. Bottlenosefangsten. Til Aalesund er kommet 6 fartøier fra Ishavet pslag /6: Kystmakrelfisket.. Sidste uke opfisket kg. makrel, hvorav til HiUerø , Kristiansand 16500, Langesund og Nevlunghavn Pris Kristiansand , Langesund 50, Nevlunghavn 30 øre pr. kg. Totalfangst kg. Skreifisket. psla'g 35. Vadsø 22/6: Mandag: Kiberg faa utror, iinebaater ingen land kommet, smaabaater, seidorg , Vardø smaabaatef, dorg, sei , 2 storskøiter Bakken l haling , desuten hyse, 2 storskøiter Banken 1 haling , desuten 200 hyse, forøvrig ikke land kommet, Havningberg seidragere , lineskøite 400, Kongsfjord 2 skøiter søndag morgen 1-2 halinger ilandbakken, Berlevaag 2 landkomne paa angler, finkongkjeilen, Mehavn ikke utror, Gamvik otringer 1 haling, gammelt agn, , Kjøllefjord landligge grundet mangel paa kjøpere, Honningsvaag faa utror , Kamøvær faa opkomne, 1 motorotring 1500, 2 skøiter J ,.Skarsvaag ingen landkommet, Gjesvær landligge, Sandvikvær faa landkommet , Tufjord ingen landkommet. Fylkesmanden. l<g. sei, Kongsfjord enkel skøite 900 paa 8500 angler, Berlevaag gjennemsnitlig 1000 paa, angler, finkongkjeilen meget hyse, Gamvik faa opkomne, otringer 1 haling, , Mehavn smaadæl<kere optii 1000, Skjøtningberg kg. sei, Kjelvik 1 motorsl(øite mandag 1500 Hl1ningsvaag lineskøiter gjennemgaaende smaat 500-: , Gjesvær 2 skøher S, Kamøvær 1 motorotring 1200, skøiter , Skarsvaag smaabaater 450, skøiter , Sandvikvær , Tufjord motorotringer 200, skøiter 1-2 ha!inger fiskepriser: Kiberg, Baadsfjord, Kongsfjord, Gamvik, Kjøllefjord 25, Vardø , Berlevaag 20-22, FinkongkjeiIen, Ingø 20, Mehavn 25, Honningsvaag , Skarsvaag 25, Gjesvær 33, Hjelmsø 13, Rolfsø 18. Leverpris: finkongkjeilen 55, Mehavn, Kjøllefjord 60, HotlningsvaCig 95/100, Skarsvaag 65, Gjesvær, Hjelmsø, Rolfsø 80, Ingø 70, forøvrig 50. Leverholdighet : Kiberg , Vardø, Honningsvaag , Baadsfjord, Berlevaag, Hjelmsø 1000, Finkong kjeilen, Mehavn , Gamvik 1200, Kjøllefjord 950-:-1000, Skarsvaag , Gjesvær 900, Ingø Baatantalll11, derav 663 motorer, 448 smaabaater. fylkesmanden. pslag 35. Vadsø 23/6: nsdag: Vadsø liner smaabaater gjennemsnitlig 200, Kiberg 2 selvdragere Banken 1600, otringer , smaabaater seidorg optil 600, Vardø seidragere , motorotringer, smaaskøiter Bakken 1 haling , desuten optii 800 hyse, smaaskøiter, storslwiter Banken 1 haling , desuten optil 400 hyse og stenbit, Baadsfjord enkel lineskøite 900, Havningberg sei, Kongsfjord 1 baat tirsdag aften 900, Berlevaag haling, natlagt 1000 kg. sei, svære sei og sildestimer, liten drift grundet avsætningsvanskeligheter, Finkongkjeilen faa landkomne otringer 1-2 halinger , meget hyse, smaabaater, Tana , gammelt agn, Gamvik faa trælminger, otringer gjennemsnitlig 500, Mehavn landligge, Skjøtningberg smaaskøiter , sei paa dorg liner, Kjøllefjord 1000 torsk og endel sei, Kjelvik landligge, Helnes tirsdag natlagte smaabaater optil 700 sei, Honningsvaag storskøiter , smaaskøiter , Gjesvær landligge, Tufjord ingen landkomne, Sandvikvær enkel skøite 1800, Skarsvaag smaabaater , skøite 800, Kamøvær delvis utror, ingen opkommet. fylkesmanden. pslag 35. Vadsø 25/6: Torsdag: Nordvaranger liner smailbaater gjennemsnitlig 150, Kiberg otringsbaater liner , smaabaater dorg jevnt 30-50, Vardø sei- pslag 35. Vadsø 23/6: Kiberg linebaater dragere , motorotringer, smaamed opui 45 bottlenoser. Desuten , sniaabaater med dorg skøiter Bakken 1 haling , desuten medbragte de 4 seihval. 600 kg. sei, Vardø motorotringer, smaaskøiter hyse, smaaskøiter, stotskøiter Bakken l haling , desuten Banken en haling 1000-' , desuten K y stm akre lfi s k et. Garnfisket optil 400 hyse, smaaskøiter, storskøiter Banken optil 550 hyse og steinbit, mangler kjøpere, lakker mot slutten og notfisket er saa 1 haling , desuten Havningberg seidragere , enke11500, hyse, steinbit, seid rager , Hav- Baadsfjord enkel smaaskøite liner 500, Mak!i smaat begyndt. Avsætningsforholdene l1ingberg smaa1l1otor 1400, enkel skøite 2000 I godt seifiske, Berlevaag pica

2 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISDIERBKERIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 30 juni angler, natlagte seibaater gjennemsnitlig 500, Finkongkjeilen, Mehavn landligge, Gamvik otringer selvdragere , Skjøtningberg seidragere , Honningsvaag faa storskøiter landkomne , Skarsvaag ingen opkomne, Kamøvær 3 skøiter , Sandvikvær , Tufjord skøher , stormhindret. fylkesmanden. pslag 35. Vardø 26/6: Fredag linebaater , seibaater optil 800, Vardø seidragere , motorotringer, smaaskøiter Bakken 1 haling , desuten hyse, smaaskøiter, storskøiter Banken l haling , desuten optil 650 hyse, stor mangel paa l{jøpere, Havningberg seidragere , Baadsfjord landligge, Makur godt seifiske, Gamvik faa trælminger, otringer gjennemsnitlig 500, Skjøtningberg, Kjøllefjord rikt seifiske paa dorg, finkongkjeilen, Honningsvaag landligge, Skarsvaag 1 skøite 850, Kamøvær 1 motorotring 1300 skøiter psynet hæves fra idag. Fylkesmanden. (ltnlana$i( Uken juni. fisltl'ir. Makrelfisket ved Skagen. Fisket har været meget litet i,uken paa grund av storm. Tilførselen har været 3000 snes hvorav 2000 er av mindre størrelse og tat med dorg. Hele partiet er indbragt av fiskere fra Skagen. Prisen varierte fra 2-6 kroner sneset. Sve n s ke m a kr e l fisk e. Makrelfisket med drivgarn har i sidste uke været smaat. pfisket snes. Det daarlige fiske skyldes storm. Priser 5-7 kroner pr. snes. 'Størstedelen sendt til Norge. Man antar at drivgarnsfisket vil fortsætte endnu en uke. Dorgefisket foregaar med vekslende resultater snes pr. baat pr. dag. ferskfiskmarkedet. tdgrammr. pslag 3. 23/6 Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 22 ds.: 300 kasser makrei shilling kassen" daarlig kvalitet. God efterspørsel prima stor makrei. Laksepriser 2/8-3/5 pundet. versigt over vindforholdene ved den norske kyst i uken juni (Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra ',--- Station 20 juni I 21 juni i 22 juni I 23 juni I 24 juni 'I 25 juni 26 juni 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. I 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. I Færder fyr... ESE 4 SSE 4 NW 4 S W 5W 5N 4N 4 ksø fyr ENE 3 SE 4 WSW l S W ] VV 5W 1W 1 Lister fyr... ESE 3 SSE 6 NW 2 S W 3NW 7NW 4NW 7 Utsi re fyr... SE 3 S 5 E 1 S W 6NW 6NNVJ 3N 2 Bulandet... SSE 3 S 6 SW l S 6NW 6NNW 4 Stille Runde... E 1 W l W SW INNE 4NE l NNW 1 Hustad Stille NIS 1 E l ENE 1 NE 2NNE 1 Titran... E 2 SSW 5 SlE SE 2N 2NE 2 Stille Sørgjæs1.gerne W 1 SE 5 Stille N NE 3N 2N 4N 3 Brønnøy... Stille SE 3 Stille Stille Stille N 2 Stille Myken... S 3 SVV 3 SSE 4 N E 1NNW 1 NNE 2NNE 1 Røst... SW 6 SSE 5 SE 1 N E 1NNW l NNE 5NE 4 Andenes..., WSW 4 S 2 WSW l N le IN 1 NE 2 Gjesvær... SW 4 SW 1 Stille Stille E l NE 2NE 1 Vardø... SW 3 N 5 S 5 S 2 S 6N 4NNE 4 Spitsbergen.. NE 6 Stille SE 6 S SE 7S 4N 2 SSE 1 l<ystmakrelfisl<et Hitterø. Notfisken er smaafal dende, ca. 3 stk. pr. kg. Drivgarns Indbragt Hvortil indbragt I Til Il I fisket ansees avsluttet. Priser: No\ II l (en l {g.'i I a It l {g. fisken 20 øre og for garn fisken 30 øre pr. kg. Bergen... 26/ Kristiansand. Ukefangsten var H augesun d... 26/" u liten, kun kg., hvilket for det Skudenes... 5/ meste skyldes at flere fangstbaater Stavanger har lagt op, da de mener det ikke Egersund lønner sig at fiske under saa daarlige F1ekkefj... { Farsund.... Aaensire.... Hitter"l... { Kristiansand.. Lillesand.... Arendal.... Grimstad.... Risør.... Skotske sildefiske. Den britiske regjering har tilbudt skotske!iskere en garantert pris av 45/ pr. Kragerø...{ cran for fersk sild. Moray Firth Langesund.... fiskerne har akceptert dette 23 ds. Nevlunghavn Fr.værn... Vasser... Kraakerøy... markasbrtningr m. nsø... Hvaler... Skeberg... 12/ 6 19/0 26/0 26/0 26/ _2_/( '26/- HJ/6 I 26/0 I 26/ 6 19/0 26/6 ' 19/ 6 261e 19/0 19/0 12/0 Av fangsten er kg. fisket med garn og kg. med not, resten med dorg, snøre eller andre redskaper. Av de forskjellige beretninger hitsættes: 750} avsætningsforhold. Første notfiskefangst indkom sidst i uken. Pris øre pr. kg Ris ø r. Garnfisket er ganske slut }1l9 550 Fiskerne ligger færdig til at ta. ma krelien i not naar den kommer md fjordene. Pris 80 øre pr. kg. l Kragerø, Skaatøy. Fisket har i sidste uke været smaat og det.antages at garnfisket er slut. Man har endllu I intet faat paa bundgarn i fjordene }' Nevlunghavn. Der berettes om I tiden 5-18 juni at makrellen er rikt tilstede, men at avsætningsforholdene er saa vanskelige at fiskerne delvis 200[ ligger stille. Prisen har været ca øre pr. kg. Som priserne iaar har været, har det økonomiske resultat været magert nsøy. Det meste av fisken er!_3_0_0_3_0 solgt paa østsiden av Kristianiafjorden. Tils De fleste baater slutter nu, da der var litet fisk tilstede i sidste uke, og paa grund av avsætningsforholdene. Pris 25 øre pr. kg.

3 30 juni 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fr NRSK _DR!-A FISKERIDIREKTØREN 269 Sjø-gjedde pundet 2040 ts. Da imidlertid fangstværdi- " erne under krigspriserne steg fra Fra Generalkonsulatet i Bilbao d f Tungeflyndre '000 esc. i 1914 til esc. i a., Kveite 1 mk er fangsspørs:maalet nu mere 1.5 juni Angaaende sardinfisket i forløpne aktuelt end nogiensinde. Lissabons uke meddeler vicekonsulatene følgende: Pigvar sammen med Marinemtn:isteriet, op handeh;lkammer, som har tat ahære Vigo: Der ilandbragtes lyser at de portugisiske fangstredere kurver. 3 :J lt(aar! færdige!med sin flaate, Ulen Santander : Ingen melding indløpet. Sletvar nøler fordi der. endnu ikke er git den tilsagn om fornøden økonomisk be.. T skyuelse, sandsynligvis i form aven fra Generalkonsulatet i Lissabon, unge. 5 pr1s:regulering for klipfisk Regjerin- Flyndre l " 4.2 dat. 18 j.uni 1920: 4.40 g:en synes imidlertid at stille sig av- Markedet er fremdeles uten tilførsel Knur visende paa dette punkt, og med hnav norsk fisk syn til et fqirslag lm at beskytte den Der lagres 369 I'o,.n Nyfundlands- Tirsdag: -- indenlandske produktion ved toldforfisk, som betinger ca. esc. 76 $.. Hyse 1. mk pundet høj.eliser paa den utenlandske fis!{ til esc. 90 $. pr. 60 kg. fortoldet Sr; l.92 antages Handelskammeret og vedkom J 3. l pano. men.de minjlsterium at være emg:e om, DIS»San Telmo«har loisset " at heller ikke dette fører til ffi'aalet. bn norsk fisk, hvorfor noteres esc. Torsk " Fangstrederierne har paany reist det 54 $. - esc. 78 $ tiidligere av fiskale grunder avviste Nyfull.dlandsfisk sælges til esc krav im fritagelse for aue offentlige 77 $' $. og der Hndes Blaafisk ". I avgifter et bestemt antalaar fremover lagret ca ton av denne vare. Lange og kræver desuten visse lettelser fra Fra Vicekonsulatet i Altona, dat. 19 juni Efter indførelsen av den frie fiskeauktion var priserne ved dette fiskemarked i begyndelsen sunket indtil 50 pct., hvorefter de atter steg betydelig. Denne sidste prisstigning var begunstiget ved smaa tilførsler og ved de kjølige veirforholde. Efter de sidste 8 dagesindtraadte varme og ankomsten av rikelig fisketilførsel er priserne ved auktionen nu atter betydelig gaat ned, og har man det haap, at de videre vil holde sig ved det samme standpunkt og maaske yderligere falde i pris. Auktionen bringer ogsaa det bedste forhold mellem fiskeriselskaper; kjøpere og forbrukere, og i forhold til tilbud og efterspørsel muliggjør den en forholdsvis prisregulering. Ved auktionen mandag og tirsdag var de opnaadde priser følgende: Mandag: Hyse l. mk _pundet Torsk 1 " Blaafisk J-Lange Sj'øgJ'edde l d' h t 'd marinemyn J.g e ernes Sl e Tungeflyndre 5.00 Kveite 1 mk Pigvar Sleivar Tunge Flyndre " " " Knur " " Skrivelse fra Den kgl. noriske legation i Lissabon El Utenriksdepartementet, dat. 6 juni 1920: I den sidste tid har spørsmaalet om at finde midler til ophjælp av den fnd.enlandske kliphsktilvirkning atter været oppe. Den portugisiske vare er nemlig vel brukbar til føde for den fattige i disse dyre tider j - det dreier sig kun lm at Hnde til,trækkelig slikkerhet for fang:stbedrif. tens lønsomhet. Forskjellige forsøk i saa henseende har im:dlertid i tidligere aar ikke ført til nog:et. Ifølge en opgave fra Marinemin'istreriet har nem Hg f:ang!sten mied portugisiske fartøier hat følgende resultat: tons j ts., ts., ts., ts. og i 1917 J eg har i Utenri.ksministeriet fadt bekræftet, at en prisregulei form av maklsimalpris p:ia klipfisk ikke antages at ha store chanser for sig. En toldbeskyttelse vil antagelig være uhensigis:mæssig blandt andet av toldpqilitiske grunde. Efter den pof'tug:ilsiiske generaltolddirektørs uttaleltser til mig kan der rigtignok i S0:mmerens løp fra Ftnansministeriet ventes. fremlagt en regjeringsproposi Hon om en ny prolvisorisk tqildtar1ff' til avløsning av den antikverte tarif av men inden et saadant forslag har PClssert :sine.portugi,siske instanser vil vel meget vand ha fl ytt j havet. g, efter Portugals tidh:giere toldpolitiske standpunkt og under hellsynet til. de nuværende vanskelige sodale forhold synes forhøleise av kupfisktolden ikke at være is:andsynlig. Til førselen av dette befolkningens vi.gtigste næringsmiddel foregaar allerede vanskelig nok og med de nuværende valutarestriktioner (35 L ) er stillingen yderhgere forværret. Dette har imidlertid vor mægtige konkurrent den n yfundlandske eksporallerede drag'et en viss fordel av, idet de interesserte eksportører for kort tid siden har sluttet sig sammen og antat et bestemt firma i Lissabon (og porto) (ompanhia Mercantil) til at

4 270 UKENTLIGE MEDDELELSER fr NRSK fiskerlbedrift FRA FISKERIDIREKTØREN 30 juni 1920 sælge al nyfundlandsfisk i konsignatiid. med avregning i escudos. En :2aadan sammensmlutning kræver formentlig disipositioner som paa grund alv klipfiskhandelens stilling i Norge for tiden tør bli.ugjørlig at efterligne fra norsk SIde. De 14-da.glige markedsberetning:er fra Lis-sabon og porto har allerede længe talt sit iydelige sprog lm h\cordan vor tidligere dominerende stilling nu er. Den sid ste ohicieue statistik gir følgende billede herav for aarene før og under krigen (Comercio special, angit i 10'00' kg.): Hd til Cuxhaven fiskemarked, idet Hskedampere fra Nordsjøen bragte til markedet og, pund. fersk fisk, bevirkede, at piliserne stadig faldt. Priserne paa fersk fisk i Cuxhaven er nu saaledes lavere end de sidste fordelinglspriser var, førend den frie fiskeauktion atter begyndte. Hvis den in.dtraadte varme vedvarer, og tilførselen av fersk fisk til Cuxhaven fiskemarked stiller sig i forhold derefter, venter man der en videre m, baikegang; paa priser ved fiskeauktionen i Cuxhaven. 1913: Tot. imp , fra Norge : Tot. imp , fra Norge V k l l'. 1915:,!(!d.g. reso.utlon av 23 Januar 1920 er det bestem'i: Tot.imp , fra Norge : Tot. j:mp ', fra Norge Forholdet melleill de konkurrerende land stillet sig i aarene 1913 ng 1916 saaledesl, aflit 1000 kg.: 1913: 1916: Norge; J. I»At lov om registrering og merkning.av fiskejartøier m. v. a1 5 desenzber 1917 skal træde i kraft den 1 sep iember 1920«. I den anledning indiages loven og de i den anledning utfærdigede reg- ler o veiledning m. v. England '7 lov om registrering og mørkning av fiske (Nyfundland). fartøier ml VI av 5 desember Tyskland ,. (ogsaa transit). Danmark.... ogsaa Island). Frankrike.... U. S. A,.... Andre land VI HAAKN, Norges Konge, gjør vitterlig: at s er bet forelagt Stortingets beslutning av 21 november saalydende: l. Fartøier og baater, som brukes til fiske, til fangst ener til transport DiSiSie tal behøver ingen komentarer. av fersk fisk, skal ind'føre:s i en for- Ivlen selv lm den norske fisk endnu tegneise iver norske fiskefarkoster og i 192'0 er omtrent ufindelig paa det merkes overensstemmende ille;d denne portuglsi,ske marked og enkelte av de lov uten hellis:yn til forskrifterne i lov raa ankomne partier sterkt har skadet lm regiisirering av skibe' av 4 mai vort ren lme, er der dog ingen tvil om 1901 (jfr. tiillægslov av 14 juli 1909). at markedet her nu som før' staar M.erkJepligten omfatter ogsaa de til aapent for at den norske fisk som far"kiolsterne hørende fangst- og fiskevore eksportører kan mage at avse baater. hertil. Et andet :spørsmaal er om ikke 2. Fortegnelsen,olg merkepligten den nd,rske fisks lange utebliven tjg 21kall omfatte: de nye nyfundlandske dispositioner l. AUe dækkede fartøier - undefterhaa:nden vil tvinge vor klipfisk tagen lodsfarr'tøier - som brukes hand.el paa Portugal ind i et andet tn fiske eller til fangs.t i de nordspor barade hvad priser, s.algsmaate ljge poliacregner. og kvalitet angaar. 2,. Av aapne baater: fra Vkekonsulatet i Altona, dat 22 juni 1920: J e tillater mig: herved at indberette, at den vedvarende varme og den store'fanglst i den senere a. de som dehar i f1s:ke h\'or der er anol'dnet ekstraordinært politiopsyn. Herfra er dg1 undtat seksaarede og mindre baater, som ikke er forsynt med fast motolf. b. de, S!IIn - uten at indgaa un" der hitr. a - fisker med not ej1er vad. Kongen eller den y slm han bemyndiger, kan dog undra baater med mindre nøter i selv- 8tændig drift i nærmere betegnet dishtkt. 3. F artøier,,som brukes til førsel fra ener till fiskepladsene av utilvi!i1ket fersk sild og anden ilk samt agn. Herfra er dog undtat rutegaaende skibe samt fartøier, som udelukkende gaar i fart paa utlandet Kong:en bestemmer, om nærværende lovs besitemmdser skal omfatte ogsaa andre g,rupper av farnoster under visse fiisikerier end dem, Slom ernævnt i denne paragraf. 3. Fortegnelse over norske fiske farkoster f'øj1es for hele riket av Fiskeridirektøren. paa grundlag av distrj.ktsfortegnelser. Disæriktsforteg:ndserne føres for h.vert merkedistrikt av tilsynsmænd:,51lill antagie:s alv vedkommende regje-' ring!sdepartement. Hver by- ell:erhcrred'skommune utgjør et merkedistrikt.. Vedkommende veg:j eringsdepartement fastsætter flfskriffer om fnrte:g I1.'elSierne) i.ndhold m. v. og utfærdiger instruks for tilsyns,mændene. 4. farkosten anmeldes til tilsyns-o manden paa hjemstedet. En farkosts hjemsted efter denne' lover den anmeldelsespligtiges bo sted euer 1 hvis der er flere an:leldel sespligtige, bostedet fif en av disse efter derles eget valg. Anmeldelisen kan ske mundtlig ener skriftlig og' skal il11dehnlde de oplysrd.n.gerysom er nødvendige for registrering!en!lg utfærdigelsen av merkebrevet. Sker den skriftlig skal d:e 1 være avfattet ef/ter en av vedkommende regj ering:sidepartement utfæ:rdiget formular' som faaes hdist til syn smænden e. 5. AnmeldelsespHg:ten paahviler farkositens ei1er euer ved parttederi den best yrende reder; er ingen saadan valgt:, praahviler den samtlige part eiere. T;nlh:ører farkosten andef! selskap, paahviler anmeldelsespligten de fuldt ansvarlige medlemmer av selskapet, om dette er et ansvarlig sel sika p, et kommanditselskap eller kom manditaktiesielskap, og eliers selska pets besityrelse. Anmeldelsesplig,ten omfatter den

5 30 juni 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 271 første anmeldelse samt enhver forandring med hensyn til farkosten ved salg, flytning1 fra distriktet y større ombygning? forlis eller Hgn. Ved fakostens flytning fra dirs:triktet utgaar den av dettes og indføres i det nye distrikts fortegnelse. 6. Naar indmeldt farkost er indført i distriktsfortegnelsen; blir den av tijsynsmanden tildelt et merkc y SI,ill bestaar av h jemrtedets disirikfsmerke og farkostens løpenummer. Distrikt!smerkerne fastsættes av vedkommende regjeringsdepartement og Eikal bestaa av bo:ksltaver som betegner vedkomimende amt og herred (eller by). De i 1 y sidste led, nævllte fiskcbaater iaaf samme dtstriktsmerke og løpenummer som hovedfarkosten, med tillæg av et tal? som angir deres rækkefølge il1.den hovedfarkoister. s baater. m indførelsen i fortegnelsen ut E,teder tilsynsm.anden en bevidnelse - merkebrev - efter en formular, Slom utfærdig'es av vedkom,mende regjeringsdepartement. Merkebrevet skal indeholde oplysning om farkostens merke art y takliing? størrelse og hjemsted, eierenei navn og bosed salmt forøvrig? hvad der maatte bli bestemt av vedkommende reg:jeringsdepartement. 7. Ved anmeldelse av farkostens flytning til et andet merkedistrikt har den anmeldelsesphgtig1e at indsende merkebrevet tirl thsynsm.avden paa dens tidlig!ere hjemsted ledsaget av orplysninger om flytningen. Efterat tilsynsmanden har utslettd farkosten av fortegnelsen, sender han merkebrevet med de mottagne oplysninger om flytningen til tilsynsmand'- n paa farkostens nye hjemsited hvor den indføres i forf'tegnelsen og nyt merkebrev utfærdiges. glaa ved anmeldelse av andre forandringer ( 5, 2det led) blir m!erke brevet at indsende til berig'tigelse. 8. Det merke, slom i merkehrevet er tildelt en farkost, skal anbringes iøinefa:ldende og tydelig paa hver side stemte farvand ogrsaa.skal anbringes ser sig mot loven eller de forskrifter y paa seil eller fiskeredskaper. som er utfærdiget i medhold av den, Nærmere bestemmelser om merker- straffes med bøter. nes anbringelse, størrelse, utseende ill. v. utfærdiges av vedkommende regjeri. ngsdepartement. 9. De farkoster, S'im gaar ind under denne lov y maa hverken paa ikrog eller seil føre navn, bokstaver eh.er tal y som strider mot cenne eller anden g:jældende lov. 10. Det er forbudt at uts]ttp, forandre, ukjendeliggjøre, tildække euer ved hv'ijlkeisomhelst middel skjule d.e paa skrog euer seil i medhold av gjældende love anbragte merker. 11. N aar farkost, som er merkephgtig efter denne lov? deltar i fiske, hv'clf. ekltraoifdinærtopsyn er anordnet efter de gjældende fiskeri10ve y træder de i denne lov fasitsatte merker i stedet for de merker? som er anordnet i de nævnte fiskerilove. Hvor disse love indeholder bestemmelser om merkets utlevering, tilbakelevering ener ombytning vec flytning und.er fisket, kommer disse bestemmelsler ikke tili anvendelse, merl f:1rkoste11s fører skarl straks melde sig til opsynet. I tilfæ:lde av flytning skal han melde sig) baad.e paa det sted, han fraflytler, og paa det nye sted Vedikomm:ende regjeringsdepartement kan bestemme,. at der under visse fiskerier, h\r;utf eks:traordinært op, syn er anordnet skal brukes løse ti1- læg:smerker ved siden av de i dem;e lov anordnede faste merker. Departementet træffer i saa fald bestemmelse om tillægsmerkernes utseende og anbringelse 9 men forøvrig kommer de gjældend.e Hskedloves bes.krnmels'er lr-il baatmerker til anvendelse paa. dem. 13. Naar lodsrfartøier og smaabaater (seksaarede og mindre baater) i henhorld til 1 og 2 a deltar i fiske hvor ekstraordinært pohtiopsyn er alordnet, uten at være merket dter denne lov, skal de være merket med ljse baatmerker, Sraialedes som de gjældende fiskerijove fastsæher. 14. Tilsynet med nærværenje a!v farkostens forskib 1 med hvite bok Etaver paa sort bund. Den (euer de) som efter 5 har lovs overholdelse paahviler ailmeldelsespj.rigt, Ekal besørge merket paa:mah og ha ansvaret for, at dd Ul enhver tid holdes vedlike i Mar og tydelig stand. Kongen kan bestemme, at farkosif:.ens merke under visse fiskerier dier i be poetid. toj.dvæsenet, havnepolitiet samt fiskeriopsyn.el 15. Den, slm driver fiske med merkepligrtig farkost? uten at den er merket saaleo.es SIill foreskrevet i denne lov, ener paa anden maate for- 16. Denne lov træder i kraft fra den tid, Kongen bestemmer. Ti har Vi antat og bekræftet, likesom Vi herved antar og bekræfter samme snm lov, under Vor haand og rikets segl. H paa Kristiania slot den 5 d\: :::emher Regler for merl<ning m. v. av fiske- og fangstfarkoster utfærdigeti henhold til lov av 5 desembel' De fartøier som skal merkes, blir at henføre tirl en av følgende klasse: Klasse l omfattende alle dækkede fartøier av 25 tlons brutto drægtighct og derover. Klasse 2 ormfaitende alle dækkede farkoster av 30 fots længde og derover, men under 25 tons brutto drægtighet. Klasse 3 omfattende alle dækkede farkoster under 39 fots længde og aapne baater. M.ed farkostens længde menes her længden fra forkant av forstevnen til agterkanrt av øverste ende av agterstevnen. 2. Alle merker skal males klart og tyd.ehg med hvit maling paa SITt bund? den. sorte bundfarve saa høh oppe som muli.g. Merket skal anbringes paa begge sider av forskibei, med undtagelse av det for nske- f:g fangistbaater fore 8kre\The thhe:g:sfal ;elei' haåtnulm;mey. (jft. lovens 6, 3dje led) som anbringes paa begge sider i nærheten av ag'terstevnen. Bokstaverne i merket plaseres swc at fylk!eshorkstaven:( e) staar foran og herreds- (by)-bokstaven(e) si.a3'f efter' nummertallef (di.striktsnummeret). HVT merket nkke kan males og fremri:ræde tydøhg paa goc-und av ujevnheter!skibssidens:kal dilsse ujevnheter utfyldes. p aa slojrtmalte farkoster anbring-ps bokstaverne i merket paa samme sted og i samme forhold til hverandre Sln-rI naar sælfs:kilt bundfarve paamales. Størrelsen 3. av bokstaver og tal

6 272 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 30 juni 1920 merket, samt den sorte bundfarve fast- D. Bokstaver og tals tykkelse (farve sættes s:om følger: bredde) sikal være 4 cm. for fartøier som henhører under E. Bokstavers og tals indbyrdes avklasse 1. stand skal være den dobbelte (8 cm. av bokstavenes tykkelse (far.. A. Den. slrte bundfarve skal være 65 vebædde)., cm. høi og av saadan længde at F. I skine mellem bokstaver og tal den (bundfarven) rækker en bo1( skal anbringes en hvit firkant som stav bredde (27 cm.) forenoiill rorreste IIg! agtenom agterste bokstiav. skiheteg:en. Denne firkant skal ha samme høide og bredde som bokstavtykkels:en (4 cm.. ), og avstan B. Høiden av bokstaver og tal skui være 45 cm. d.en til firkanten fra det floifegc,aende og efterfølgende chfef skal C. Bredden av bokstaver og tal-- I bokstaven I og M og tallet 1 und-! være det dobbelte (8 cm.) av bok, tat - skail være Hk 3/G av bokstav stavtykkej.sen. høiden (følgelig 27 cm.) Hvor I. bokstaven I og (eller) tallet l For fartøier sim henhører under kgimmer til anvendelse skal bred- k 1. ass e 3. den av dilsse være 6 cm.. Hvu!" A. Den sorte bun.dfarve skal være 2'3 bokstaven M forellmlit!.mer skal em. høi og av saadan længde-:l1 bredden av denne være lik 4/u av (bundfarven) rækker en bokbokstavhøiden (følgelig 36 cm.) st avb rede (9 cm.) forenom f:arreste D. Bokstavers og tals tykkelse (farve- ag'tenom agterste bokstav. bredde) skal være 6 cm. B. Iiøiiden av bokstaver og' tal skal E. Bol\Jtavers og tals indbyrdes av". være 15 cm. stand, skal være den dobbelte (12 C. Bredden av bokstaver og tal-- cm.) av bokstavernes tykkelse (far- boksrl:aven I og M og tauet 1 und vebredde). tat - skal være lik 3/G av bokstav- F. I skillet mellem bokstaver og tal høj.d.en (følgelig 9 cm.) Hvor bokskal anbringes en hvit firkant -3011l staven I og (ener) tallet l kommer skilletegn. Denne firkant skal ha til anvendelse skal bredden av 5. vergaar farkosten ved flytning, salg ener anden overdragelse til nyt merkedistrikt, skal anmeldelse herorn straks ske til tilsyns:manden i det gajinle distrikt saaledes som foresl;rtvet i lovens 7. M.eddelelse lm flytningen slendes ogsaa ti:l tilsynsmanden j det nye merkedistrikt. Denne indfører farkosten i distriktsf10rtegnelsen og tildeler den nyt mer:1æ Iig utfærdiger nyt merkebrev saasnart det ældre rnerkebrcv indløper fra tiilsynsmanden i det gamle merkedilsltrikt. Farkosten beholder ::1 it mam1e merke indtil paamaling av jet nye. 6. Skifter farkisten eier eller hjemsted jln.den distriktet, beholder den sit tid Jigere djstriktsmerke, men merkebrevet slkal straks indsendes til Hlsynsmanden til paateg11.ing om forandringen. U keiedes skal merkehr:evet indsendes hi paategning lm forandringen i tihælde av større ombygning, forlis eller lignende, samt i thfælde av forandring av det navn hvorunder fartøi:et er re gistrert. 7. M.erkernes paamaling besørges 0(1 samme høide og bredde s!m blk", d.i.sse være 2.5 cm. Hvor boksta- ';::- bekostes av far1øiets eier. stavtykke:lsen (6 cm.) o:g avstanden ven M forekom mer skal bredden til firkanten fra det foregaaende arv denne være Hk 4/G av bokstcw IDIg; ehetfølg:ende ciuer. skal være høiden (følgelig 12 cm.) det dobbelte (12 cm.) av bokstav- D. Bokstavers log tals tykkelse (farve" tykkelsen. bredde) skal være 2.5 cm. for fartøier som henhører under E. Bokstaveris og talls indbyrdes mr" stand skal være den dobbelte (5 k l ass e 2. cm.) av bokstavernes tykkelse (fm',. A. Den sorte bundfarve skal være 37 vebredde). cm. høi, og av saadan længde at F. I skine illjehem bokstaver og Ll.l den (bundfarven) rækker en bokskal anbringles en hvit firkant sont Sit'avbedde (15 cm.) forenom forreste og agtenom agte:rste bokstav. skilletegn. Denne Hrkant skal ha samme høide og bredde som bokstavtykkelsen (2,5 cm.) og a!vstan Den sorte bundfarve hvorpaa baatnummeret anbringes (jfr. 2) den til firkanten fra det foregacl" skal rrekke en halv bokstavbredde ende og enerfølg'ende cluer, skal foren101m og agltenom nummeret. være det dobbelte (5 cm.) av boksta vty kkelsen.. B. Høiden av bokstaver og ta:1 skal være 25 cm. C. Bredden av bokstaver og tal _.. TiillæglstaHet eller baatnu.mmeret for boksitaven I og M og tauet 1 und- fisike-. ig fangstbaater, skal være av tat - skall være lik 3/5 av boksta\r.. samme størrelbe Slom det for fart0!cr høiden (følgehg 15 cm.) Hvor av 2 klasse foreskrevne merke. biokstavien I og (eller) tanet 1 kom- 4. mer ti'l anvendelse skal bredden av farkostenjs< eier (den anmeldelsesdjsise være 4 cm. Hvor bokstaven phgtige, se lovens 5) maa for at M for:eikommer skal bredden av faa utlevert merkebrev ved anmdde1- denne være lk 4/u av borkstavhøi-ien sen besn"are de i det fastsatte anmelfølg:ehg 20 cm.) delsesskema opstillede spørsmaal. 8. Und.latelse av at efterfølge de b.er foreskrevne regiler, straffes med bøter (jfr. lovens 15). Kris!l:i.ania, den 1 mars Veiledning. ltl merkepligien. Lov om registrering og merkning a.v fiskefartøier m. v. av 5 desember merkeloven - bestemmer i 1 og 2 hvilke farkoster fortegnelsen og merkepligien skal oillifatte. Disse paragrafer medtar følgende: Ane dækkede fariøier - undiagen J.od)fartøier - som brukes til fiske j uanset hvor fiske foregaar eller 0111 dette drives kun en kortere tid av aaret. Likeledes alle de dækkede far tøier, som brukes til fangst i de nordlige p:ollaregner. fartøier som driver fangstvirksomhet i Sydishavet eller de sydl'iige polaregne derhnot 1 staar utenfor nllerkelovehisi bestemmelser. Aapne baate:r, som deltar i fiske

7 30 juni 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 273 hvor der er anordnet ekstraordinært politl/opsyn er registrerings- og merkepligtig. Herfra er dog undtat seksaarede (hvorved i almindelighet forstaaes trerums) og mindre haater? som ikke er forsynt med fast motor. En barat flo1fsynt med f3lst motor er derimot, uanset størrdsen, registreri.d:g:s- og merkepligtig, hvis den deltar i fiske hvor der er anordnet ekstraordi.nært politi.opsyn. Ekstraordinært poliitiopsyn er saadant opsyn som er,pe cielt sat for vedkiolmmende fiske. Hertil henregnes ogsaa almindelig opsyn, hvor fylkesmanden anordner (paabyr) bruk av baatimerker. Aarpne ba;ater, som fisker med not eller. vad er regis:trerings- og merkepliglfig, UallJS,et baatens størrelse og uanset o;m der er etablert opsyn elhr ei. F ra denne bestemmelse kan der dog mider visse oms1tændigheter g,jøres undtagelser, jfr. lovens 2, punkt 2hi andet led:. fartøier y sim brukes til førsel fra eller til fis.kepladsene alv utilvirket fersk sild og anden fusk smilt agn, er registteringsl- og merkephgtig. U ndtat herfra er dig ruteg'aaende skibe samt faftøier sim utelukkende gaar i "lart Pcta u Handet. Endelig omfatter merkepligten de til en. farkoslt hørende fangst- og fiskebaater, (doryer, snupenot- og andre notbaater, sælfang!stbaater osv.) jfr. lovens l, sidste led.. Disse re:g1 ist r e res sammen med ho'vedfarkosten, og faaf samme distriktsmerke og løpcnuill,mer som denne, med tillmg av et tal (baatnummer), ISim angir deres rækkefølge inden hoved farkostens. baater. (Se Hg,.. 4). An.gaaende. merkepligt for lodsfartøier 'og sm:3iahaater (seksaarede og mindre haater uten fast motor), som deltar i fiske hvor eks,traordinært pa l1.tiopsyn er anordnet, uten at være rnerket efter denne lov, henvises til bestemmeli8ien i mej1kelovens 13 1 hvor.. efter disse skal ha løse baatmerker. m anmeldelse m. v. lar sim faaes hos tilsynsmanden, kfr. 4 i de av departementet utfærdigeje»regler for merkning ill. v.«indiat i nærværende hefte. Bestemmelse lm hvem anmeldelsespligten paahviler fremgaar av merkelovens 5. Eies en farkost av flere uten at nag en er valgt som best yrende reder bør saadan vælges, saaledes at en faar med anmeldelsen at gj øre. An.:meldel/sespHgten omfatter foruten den førs(ce anmeldelse enhver senere flrandr'iihg med hensyn tn farkosten ved salg eller anden overdragelse, flytning fra distriktet, navnf'orandring, større rombyglning 1 forlis osv. saarledes som nævnt i lovens 5, andet led, Isamt i 5,g 6 i»reg:ler for merkning m. v.«hvortil henvises. (Sofa større ombygning ansees ogsaa ind. sætteise eller skiftning av maskin}. Angaaiende specielt anmeldelse av fark1sts flytning til nyt merkedilstrikt, henvises til 5 i»regler for merkrring ml, v. AnmeldelSiesskemaet. F 31rkist i selvstændig drift indregi.. si:reres som hovedfarkost og blir der for saadan ahs:aa at utfylde det fast satte annlleldelsesskema. For baat, hvis drmt derimot er avhængig av ener basert paa at ha støttepunkt i en anden farkost 1 blir eget anmeldflsesslkema ik:ke at. unylde, men blir disse at opføre under spørsmaal 18 i vedkommende hovedfarkosts anmeldels,esskema. (Reg1elen for anmeldelse av et bestemt notbruks baater for eks., v!l derfor være, at den notbruket tilhørende eller vedkommende farkost, som rette]j,g kan betegnes som hovedfarkost, anmeldes.som saadan, hvorefter de øvrig:e indreg:istreres som denne tilhørend.e fiskebaater)'. H ask paa, at korrekte og klare S:VJ.f paa d.e i anmeldelsesskemaet opshllede sp ørsma al, vil lette arbeidet med, regilsfedørels:en, og spare dem uleihg heten ved at bli spurt om igjen. ad spørsmaal 1 b. Farkolsitens hjemsted skal opgives nanset farkostens art og! størrelse, jfr. merkelovens 6, sidste led. I fo[hinde]18ie hermed bemerkes; Loven' lm registrering log merkn in g av fisikefartøier m. v. indeholder hverken paabud eller forbud mot anbrin Efter merkelovens 3, utgjør hver by- ener herredsko!mmune et merkedilstrikt. farkosten skal anmeldes ti! registrering hos til/siynmanden for det merkedistrikt hvod farklosten hører hjemrue (lovens 4). Anmeldelsen kan ske gelse av navn paa farkosten. ]\Æell mundtlig eller skriftlig efter en formu- hvis navn anbringes (paamales) \."r det iføllge bestemmelsen i lovens {) forbudt at anbring'e et andet end det, hvorunder farkosten er indregistrert. Vilmlan sætte hjemis,tedsnav paa farlkisten, maa man bruke merkechstri.ktets navn, nanset om fa:d:osten desuten iføl,ge sikiblsreg,isæerloven skal bruke et toldstedsnavn slm.b j emste:dsnavn. Er d.er inde'11 et merkedishikt et t:>ttere bebyg:g:et sted ved kysten der, he nyttes IS!'ill anløpssted for skibe og hvis forretningsforhold i det væsentlige til later farkostens utrustning paa ste&'t, kan dog saadant steds navn benyttes ::Qim hjem,stedsnavn istedenfor,merkedilstriktets, saafremt omhandlede sted er anført i merkehreve±. Som svar paa spørs,maal 1 b maa a.:11edes opgive:s navnet paa det sted som farkosten i henhold til forallistaaende vil benytte Sitm hjemstedsriavn, om saaidant paamales. (Efter l/lv o,ill registrering av Sklbc av 4 mai skal seilfartøier aven bruuodrægtighet av 5'0 tons eller derover Ig ethvert dampskih isiim har en bruttodræg'.tighet av 25 tons ener derover indføres i et register over norske sikibe. (Ifølge cirkujære av 2 januar 1903 er og1saa sldbe med hjælpemaslkine eller motor, som er flast indbygg:et, at betragte som dampskibe). Iføl'ge sjøfartslovens 5 skul ethvert norsk skib av regiistreringspf6" Hg størrelse eller f.arkost som ga;}' i utenriks fart ha anbragt paa hver av siderne sit navn, og paa agterspeu et, baade Isit Ig hjemstedets navn, alt i let læselige bokstaver av mindsæ lc-; cm. høide. vertrædelsle herav er strafbar efter straffelovens 419) > 'Det bemrkesi at valg av hjemsteds navn i denne forbindelse maa ske efter 'ski,bsregilsterlovens bestemmelser. NB. Anmeldelse av fartøi til skiljs., reglfstret sker gljennem toldvæsenet. Idet forandring av navn skal anføres saavel i farkostens foilium i merkeregistret som paa merkebrevet) skal enhver navl1.eforandring straks anmeldes til registerføreren, kfr. f) i de av departementet fastsatte»regler for merkning m. v.«ad spørsmaal 2 a. I tilfælde farkosten eies av et selskap, kfr. l:!vens 5, besvares spørsmaalet med 2.t anføre selskapets fulde navn, bopæl og postadres!se. Ellers opføres eie

8 l 274 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK fiskeriedrift FRA FISKERIDIREKTØREN 30 juni 1920 ad spørsmaal 8. Her spørgesom far kosten er bygget av staal, jern, træ? træ paa jernspant osv. rens (eiernes) navn, bopæl og postadresse som fdreskrevet ad spørsmaal 2 b. Er den (eller de) anmeldelsespli.gtige allerede opført under 2 a, kan ved besvarelsen Cl v spørsmaal 2 b henvmses dertil ved kun at sætte»de sammen som ovenfor«. Er som svar paa spørsmaal 2 (} derimot ikke opført vedkomme Je rederis ener selskaps firmanavn, maa som svar paa spørsmaal 2 b opføres den (eller de) som i henhold til lovens 5 har anmeldelsespligt for farkosten. H vis den bes:tyrende eller korresponderende reder ikke er medeier i faf'oste:n og sraaledes ikke opfør! un,der 2 a, skal dennes navl1 og adresse opføres under 2 b, med oplysning om forholdet. F arkosrl:ens fører, hvis denne ikke kan henføres under betegnelsen bestyrende eller korresponderende reder, kan derimot ikke opføres her ener underskrive anmelddsesskemaet. ad spørsnwal 3 b. Spørsmaalet be- svares direkte. Svaret skal tjene til Naar bundfarven er g:odt tørret Iæg:- I sees paa skroget, papiret fjernes, hvornærmere oplysning om farkostens ges. papirstykkerne kant i kant undta- efter de saaledes avlmerkede bokstaver type eller art. (Jfr. lovens 6, gen foran og efter nummertahet,. hvor og tal salmt Iskilletegn males paa med sidste led)., der - til skille mellem bokstav og tal hvit maling,. Den hvite maling bør ad spørsmaal 5. Spørsmaalet besva- - gjøres et mellemrum mellem papi- overmales mindst 2 ganger, saa at res direkte..rerneskanter slaa stort som 3 gange ikke den sqr'te hul1dfarveskal.skinne vedkommende bokstavs tykkelise (far:- igjennem, og slik at merket kan fremvebredde) Angaaende regilstrerings- og merkephgtens i hvilket mellemrum anbrin- trædei fuld tydehgthet. omfang efter heromhandlede ges en hvit firkant som skilletegn? Baatnummeret paa fiske- lg fan@sltdig llov for aapne baater i selvstænpla;s:ert som vist paa fig. 1 (jfr. de av baater plaseres agter paa baaten som drift, henvises til 2, punkt 2 a departementet fastsatte»regler for fig. 4 viser, med samme fremglangls' og b, Is:amt til foransltaaende orienterende merkningm. v.«3). maate ved hjælp av _ papirstykke bemerkeninger om samme. Pars paa at bokstaver og tal anbrin- (skablon) overensstemmende med 2 ges irigtig rækkefølge og atfylkesrbok- i»regler for merkning ill. v. av fiskestaven(e)' ad spørsmaal 6. Er farkostens byg'geaar anbringes foran og herreds- og fangstfarkolster.«ukj endt, skal herom gj øres bemerkning" (by)bokstaven(e) efter nummertahe±. m illjerkets paam'aling og vedlikestens med tilføielse av farko omtrentlige alder. ad spørsmaal 9. Ved opgivel'se av maal I orfarkqstens :længde maa man. være opmerksompaa at det er farkosltens saakaldte 'maalingslængde som skal opgives - altsaa ikke. farkolsfens største længde orm farkosten er hekbygget. ad spørsmaal 12. Erfarkostensvi;f kelige tonn.age ukjendt opgives far-. kjq.lstens ()mtrenhigedrægtighet, eks.. empelvis i tønder, (under dæk)y m.aal fersk sild, iskrei i ant al stykker eller kilo. De øvrige spørsmaal trænger ingen nærmere forklaring. : ;. _... i Regler for rnerkers paamaling (ved skablon). For s:amtlige klassers farkostetfaar tilsynsmanden til utdeling løse firkantede papirsfykker, hvor kun 1 bokstav eller 1 tal er trykt paa hvert (skabloner).dns:se skal tjene som mønster og har sin bestemte bredde, or at tal og bokstaver skal -faa den tilbørlige avstand fra hverandre. Papirstykkernes høicde tilsvarer høiden paa den sorte bundfarve. Eieren har snarest mulig efter merkets:motiagelse at besørge merket. malt para' farkosten. f ørist opmaal!esdet store bundfelt i rig'ti:gl 'størrelse ved at s.am:menstiue papirstykkerne, SlID vist paa fig. 1. Det sort bundfel t sikal være saa langt at det rrekker en bokstavbredcle forenom forreste og ag,tenom agterste. blkstav i merket. Derefter paamales den Isorte bunjdfarve med tilstrækkelig mange strøk ad spørsmaal 3 a. Er farkosten dækkei svares»dækket«. Er farkosten aapen Is;vares»aapen«. Som dækket ansees enh ver farkost, der ved fast dæk og luker kan overdækkes helt. Fig. 1. o-o l,, 18 cm 1 Klasse 12 " 2 -"- 7.5" 3 -,,- Eksempel pila skablonernes plasering paa det for merket bestemte sorte felt (den sorte bundfilrve). ad spørsmaal 7. Er farkostens bygge 'sted ukjendt, opgives byggedistriktets navn (ekspl. Hardanger, Roms. d:311:ell, Ran en, Salten osv.) (J fr. 2 i»regler fglr merkning hold henvises til bestemmdsen i lovens ill. v.«). 8, jfr. 7 og 8 i de av departe.. Derpaa avmerkes med en syl ener mentet fastsatte»regler formerkning lignende Siamtlige bokstaver og tal m. v.«g:j ennem papiret, s,aa at merket kan

9 30 juni 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fr NRSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 275 Efterstaaende figur viser eksempler paa hvordan merket anbringes... DFig. 2. Fiskedampskib med merke av lste klasse s1ørrelse. Nyfundland. Markedspriser 5 Juni Efter "Trade Review", St. John's. Stor, middels og smaa $ $ merehaniable Stor, middels og smaa madeira.... Labrador-soft Do. landsaltet Stor, Vest-Indien..... Hyse, pr. kv Smaa, Vest-Indien Sild pr. tønde, sl(tsk pakket.... Split sild, alm. pakning Laks nr. 1, stor pr. tre. Do. " 1. smaa pr. tre. Hummer, pr. kasse, nr. 1, pundbokser.... Torsketran pr. fat, h. w. pkg.... Torskelevertran pr. gal. nr Eksport fra 1 januar- 4 juni Klipfisk, torsk kv Sæltran... fat Torsketran...." Sælskind... stk Laks... tierees MakreI og sild, tdr Hvalolje..., fat Torskelevertran fat /2 ørret tdr Hummer... kasser Fig. 4. Dory med merke av 3dje klasse og baatnummer av 2den klasse størrelse. Bemerk. Da merkebrevet vil komme I farkosten, bør man være omhyggelig til at tjene som legitimationsbevis for med merkebrevets opbevaring. Bergen den 1 juni Almindelig oversigt. Klipfisk. Eksporten av klipfisk fra St. John's i mai maaned beløp sig til /2 kvintaler. De vig Hgste markeder er porto, som praktisk talt er det eneste marked paa den siden av Atlanterhavet som mottar Nyfundlandsfisk, og Brasilien. Prisen i porto faldt til 52 og 50 i begyndelsen av m aaneden, og eierne av partiene har hat store tap paa fisken som var kjøpt her til høie priser sidste høst. Markedet i Brasilien holdt sig fast i løpet av hele maaneden og alle salg synes at ha været tilfredsstillende for avsenderne. Sidste uke i mai begyndte tilførsler fra de nordlige havne til St. John's av klipfisk som er holdt tilbake siden sidste høst, og ved slutten av maaneden var ialt kommet. Prisen faldt

10 30 juni 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 276 øieblikkelig til $ 9 og $ 8 pr. kvintal indtil midten av maaneden. Til 28 gende: For 100 stk. sløiet torsk for god fisk, og der var faa kjøpere februar var fiskepartiet ca kr. 100,00, pr. hl. lever kr. 117,00, til disse priser. Andre kvaliteter stk. skrei, som væsentlig opfiskedes pf. hl)ognk{:']qo,:'.' solgtes saa lavt som til $ 6 og i i de 14 dage fra 16-;-28 februar. Værdien av-fisket utgjør efter dette: enkelte tilfælder under den pris. g dermed var fisket ogsaa væsentlig For del opfiskede skrei parti kr To rs k e t ran. Eksporten av tor- slut, endskjønt der ved denne tid " indvundne leverparti " sketran beløp sig i mai til stod en mængde fik under land. " indvundne rognparti " gallons, næsten alt til U. S. Ef ter- Der indtraf nemlig særlig i uken Tilsammen kr spørselen var jevn hele tiden og 1-6 mars orkanagtige storme som I fisket har deltat 51 farkoster. prisen steg til $ 315 paa det lokale foraarsaket et stort ruinerende red- Av disse var: 15 aapne baater uten marked i slutten av maaneden.. Be- skapstap for distriktets fiskere. Dette motor,. hvorav 10 benyttede kun line, holdningerne er meget knappe og redskapstap var dobbelt følsomt,da 5 kun snøre. knapheten vil bli mer og mer følelig tapet skedde netop i den bedste 13 aapne baatermed motor; hvorav indtil det nye produkt kommer fra fisketid. For flere fiskeres vedkom- 5 benyttet kun garn, 5 '. kun line og østkystfiskerierne i overflod. Den mende vil dette tap være saa følsomt, 3baade garn og andre redskaber. nye tran fra vinterfisket paa vestky- at de ikke magter ved egen hjælp i 23 motorfrtøier (dæksb.aate), hvorav sten hadde ingen indflydelse paa disse dyre tider at gjenoprette fapet 20 benyttet kun garn, 3 kun line. markedet, da leveren var meget litet og vil saaledes være sat ute av stand D:en samlede besætning av fiskere fet. Næsten alt er sendt til Halifax til at fortsætte sin fiskeribedrift eller l.ltgjorde 171 mand, samtlige hjemog Bostonmarkeder og de opnaadde i bedste fald nødt til betydelig at mehørendeidistriklet o" priser var ganske tilfredsstillende for indskrænke den. Av disse var: Paa aapne baater avsenderne. " Spanskesyken" gjæstetogsaa en uten motor 32 mand, hvorav 20 be- T or s k e l eve r t ran. Der var liten hel det fiskere og hindret dem i be- nyhet kun line, 12 kun snøre. eksport i mai. Totaleksporten beløp driften. Paa aapne baater med motor 40 sig til 6000 gallons til New York. Det helefiskeparti blev ikke større mand, hvorav 18 benyttet kun garn, Prisen var i begyndelsen av mai end stk.' skrei. 13 kun line og 9 baade garn og $ 2--$ 2.20 pr. gal. og i, slutten psynsordningen traadte i virksom- andre redskabel faldt den 50 cent. Man mener at het den 6 februar 1920; idet signal- Paa motorfartøier (dæksbaate) 99 dette er kun et tilfælde og at prisen heisningen da begyndte; høvedsmæn- mand, hvorav 90 benyttet kun garn, igjen vil stige. deneanmeldte sit fiskeri i h. t. reg- 9 kun line. S i Id. Sildehandelen var ganske lernes 1 og valg paa tilsynsmand Av denne samling henlaa i Smaadød i mai. Med undtagelse av no- blev avholdt i samtlige vær. været 40 mand, i Gladsøværet 40 gen faa smaapartier til Vest-Indien og rdenen og ædrueligheten blandt mand, i Villaværet 66 mand og i New York var der ingen omsætning. fiskerne baade paa sjø og land har Bjørøværet med Utvorden 25 mand. Prisen paa splitsild faldt til "før krigs- været god og ingen uordener eller Der var ingen fremmede kjøpepris" nemlig $ 4 pr. tønde, og det var overtrædelser av fiskeriloven er an- fartøier, men derimot nogen opkjønødvendig at silden var prima til meldt. pere fra distriktet. denne pris. Store partier av splitsild Telegramindberetninger om fisket ankommer nu fra Notre Dame bugten, er avsendt tit opsynsbetjenten i Gjæsog utsigterne for en fordelagtig av- lingerne under 21 og 28 februar, sætning er ikke lyse. 13 og 27 mars 1920, efter hvilken KHpfiskmarl<edet i Bilbao. Hum mer. Fisket paa vest i tid intet fiske paagik. PaaforeiSJpørsel herfra om naar man syddistrikterne var saa lovende i mai Angaaende fiskeutbyttet og deltamaaned som fabrikanterne k.,wde gelsen i fisket meddeles følgende igjen kunde vente ukentlige meddelelser ønske, og de mener alle at det vil statistiske oplysninger: om klipiskmarkedet i Bilbao og Santander, har generalkonsulatet telegra bli en god sommer for hummer. Der pfisket ialt stk. skrei, er flere produsenter end aaret føl hvorav: i Smaaværet 10000, i Gladsøfert 1 at paa. grund av overlæsselse av Utrustningen koster omtrent 3 gange været ) i Villaværet 15000, 1- arbeide paa toldboden har det været umueg atopdrive de ukentlige beretninger, men disse vil bli gjenoptai saa saa meget som før krigen, og derfor Bjørøværet med Utvorden regner man med $ 35 pr. kasse. Av kvantummet er opfisket: med snart det bare' er mulig. Hummeren eriaar baade fuldere og garn 40000, med line 9000, med større. dypsagn (snøre) Av fiskepartiet er: saltet til klipfisk , hængt til rundfisk , Slu'eifis!<et i Flatanger solgt til ferskfisk ' Indberetning fra lensmanden i Flatanger. Indvundet leverparti 146 hl., som er utvundet til 65 hl. dampmedicin- Fiskerne drog ut til værene i de tran. første dage av februarmaaned, men Indvundet rogn parti 84 hl. storm hver dag hindret bedriften Gjennemsnitsprisen har været føl- Statens Fiskeriforsøksstation i Bergen analyserer, undersøker og gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter.

11 .. - Toldsteder nqrgs utf0rs1 au fiskt"rodllkttr fra 1 januar til 19 juni 1920 og ukn som ndtt 19 juni. Fetsild l<lipfisk, Vaarsild Nordsja- Islands- Klipfisk, Rot- Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Haaog skaaret Storsild Brisling islandsk Rundfisk Sei Rogn Blank Brun sild sild norsk skjær rund tarfisk tran tran blank kjærr. tdr. sild tdr. tdr. tdr. etc. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. kg. kg. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. kg. CJ;> o c' 8. -e.o t-.:) o Kristiania Sandefjord Kristiansand I Egersund Stavanger Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalesund Kristiansund Trondhjem Bodø Svolvær Narvik Tromsø Hammerfest Vardø Vadsø I\ndre Ialt I I uken ' i " _ i Fisk, I Hærdet Hval- Sæl- Bottle- Sild, Makrei, MakreI. laks, levende Anden Fisk, Fiske- Sildetran Sild, fersk Hummer saltet Sildemel Sælsldnd Hermetik Toldsteder hvalolje tran tran nosetran rakt saltet fersk fersk aal fersk fisk saltet guano tdr. tdr. ks. stk. i fartai i tdr. kg. kg. kg. tdr. tdr. tdr. kg. tdr. kg. kg. kg. kg. kg. kg. I I Kristiania... I Sandefjord Kristiansand , Egersund Stavanger Kopervik Haugesund Bergen Florø l Aalesund Kristiansund Trondhjem Bodø Svolvær Narvik l Tromsø Hammerfest Vardø Vadsø Andre Ialt I uken I =- - I c:::: t"" 6 til :s: til Cl Cl til t"" l:'i1 l' Cf) "Il Z Cf) ""Il 63 til ::ij "Il S; "Il en til ;:o 6 til ;::s::: o -...} -l

12 .,J 278 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 30 juni 1920 Markedsberetning. Vi har mottat fra firmaet skar Wesche i Kjøbenhavn følgende markedsheretning: Neppe nogensinde tidligere har dell ga:mle sildesæsong sluttet under vanskeligere forhold end i aar, samtidig med at den forløpne sæsong '0 i. mange henseender maa siges at halve været merkbar saavel for den norske fetsilds som f'r islandssildens vedkommende. Sæsongell. begyndte med hittil ukjendte høie priser, der steg yderligere i Iløpet av september maaned, hvor der opnaaddes indtil kr for de største merker og i forhold hertil priser for mindre størrelser. indti.l kr pr. tønde a 100 kilos pakning for 18/20, en størrelse, der uno.er normale forhold har været ganske usælgelig paa vort hjemlige marked. Samtidig betaltes islandssilden med over 1001 kr. % kg.; men dermled hadde ogsaa sildepr1serne kulminert Det var indtil da lykkedes at sælge de hertil ankomne norske fetsildpariier kombinert i alle størrelser; men allered.e i oktober gik prisen lavere, og da der samtidig tilførtes ret store kvanta smaasild i forhold. til de større merker' var det umulig at anbringe partierne komhinert, kun de største merker blev solgt til vikende priser. Samtidig med at beholdningerne ved stadige tilførsler økedes, avtok efterspørslen, og indiil januar-februar d. a. fandt saa glodt som ingen avsætning rsted. Der solg,tes nogen smaapa1rtier 8/101 til kr og 10/12 til kl 85.00, mens mindre merker var ganske upaaagltet. Avsætningen av islandssilden var likeledes yderst ringe og prisierne stadig nedadgaaende indtil 20 kr., til hvilken pris der i den senere tid utbyde:sl, uten at avsætningen av den grund blir større. Da ing:en eksport har været mulig, og d.e høie priser ved sæsong1ens begyndelse. straks virket hemmende paa konsumet, der forblev sterkt begrænset i hele sæl.slongen, slutter denne med f'fufoligende store beholdninger her av saavel norsk fetsild i alle størrelser fra 8/10 til 25/30 stk. pr. kg. om av islandsisild, av hvilke siidste der lagres 14/15,01010 tdr., mens lagret av norsk retsild er, ca. 5,000 tdr. Det maa derfor haapes, at de store lagre av gammel sild ved den nye silds fremkomst vil virke regulerende paa prils:fordringerne for denne, saaledes at koujslumet straks fra sæsongens begyndelse vil kaste sig over silden ti l rimelige priser og derved skape et regelmæslsjlg og øket forbruk i den kommende sæsongl, hvad,der forhaapentl:fg saa atter vil virke stimulerende paa priserne. Ved kons1ignatioitl av norsk fetsild her til ph:tdsen henledes opm.erksomheten paa nødvendigheten av, at silden fremkommer med 100 kilos pakning, hvad oglsaa gjælder for den første nyshds vedkommende, idet al en gros handel med norsk salt sild her paa pladsen kun Hnder sæed pr. td, il 100 kg. netto indhold, mens der ved konstatert mindre vegt paapakkes for konsignantens regning, forinden sildeparherne utbydes. Utførsel av fiskeproduider. Handelsdepartementet telegraferer 30 juni 1920: Utførsel an' fisk -og fiskeproduktf'r, herunder indhefattet,al slags saltet sild uten hensyn til fangshiden, kan indtil videre finde sted til alle land. Statens Fiskeriforsøksstation i Bergen General-rapport om de større norske fiskerier(norw.fisheries ) Hvad der fiskes i tiken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. Quantities reported too late to be inc1uded in the report for this week are added to totals for next week.) analyserer, undersøker og gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter. Kvantum Totalfor uken til kvantum til 26/ / A. Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni... mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil).,... hl. Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fishries): L Vaarsildfisket (Spring Herring), februarmars... maal å 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember l ) tdr., saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barrels salted, seapacked) 3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vstlandet (the West Coast)... maal å 150 liter b. for østlandet (the South Coast)... maal å 150 liter 4. Drivgarnsfish:et i Nordsjøen, juni-desember l ) tdr., saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet til norske havne tdr., saltet, fiskepakket (Herring from Iceland landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. lvlakrelfisket ved dorgere j Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ). tønder i fiskepakning (SeapacKed mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to Ameriea) ) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring us ed fresh is not included). 2) AI makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke rnedregnet. (All itlacl<erel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not inclu_de_d). Ved efterhyk av disse meddelelser maa.fiskets Gang" angives som kilc.le. AlS Jahn Griegs boktrykkeri.