VEDKOMMENDE FOR UTGIT AV PISIIERIDIREKTBREN BERETNING AVGIT AV UTVALGSFOIIMANN, LENSMANN ANDERSSEN-STRAND BERGEX

Transkript

1 VEDKOMMENDE FOR UTGIT AV PISIIERIDIREKTBREN 2. HEFTE 1918 LOFOTF SKER BERETNING AVGIT AV UTVALGSFOIIMANN, LENSMANN ANDERSSEN-STRAND BERGEX AIS JOHN GRIEGS BORTRYICKERI 1919

2

3 (Ved opsynschefen, politimester Ubberud). a. Opsynets personale. Som opsynscl~ef fungerte politimesteren i Lofoten og Vesteraalen. Opsynsciiefens kontor var i Svolvær. Opsynet var i virksomhet fra 23 januar til 26 april, idet det dog blev inddradd eikerhvert som det fandtes tilstedelig. I Raftsundet var anordnet opsyn fra 6 mars. Personalet bestod av 12 opsynsbetjente, 5 underbetjente og 27 assistenter. Desuten var der en kontorist hos utvalgsformand og dommer, likesaa hos opsynschefeii. Assistenlerne blev i vinterens løp forflyttet eftersom fisket og belægget vekslet. Den gjennemsnitige tjenestetid var for opsynsbetjentene 84 dager og for underbetjenter og assistenter 85 dager, heri iberegnet reisedager. Kontoristerne tjenstgjorde i 103 og 119 dager, reisedager iberegnet. Der var iaar leiet eget beforclringsdampskib, idet som saaclant ogsaa i 1918 benytiedes et av marinens bevogtningsfartøier. Opsynets andel i kulutgifter utgjorde kr S e j l e n d e o p s y n. Hertil anvendtes 2 motorskøiter. Ombord paa hver av disse var ansat en underbetjent og en assistent. Skuiterne var i virksomliet i henholdsvis 70 og 76 dager. Indskrænkningen i seilende opsyn skyldes oljemangelen.

4

5

6 Til opsynet er i 1918 medgaat kr mot kr. $ ; Utgifler til lønninger av opsyiiets personale er olret mecl ca kroner. Befordringsutgifterne er henimot 6000 kroner st~rr end i Dette Iiar lr=sentlig sin grund i at opsynet iaar har maattet ref~tndere nøitralitetsvernct utgifjerne til kul og olje for bevoginilagsfartoiet, naar dette Iiar Eoretat turer i opsynets at~piggender, jfr. under a. Bpsynet har ikke de to foregaaeiide aar vzret avkr~evet refusion av clisse utgifter. Til br~ndsel m. v. er merutgifterne ca kr. Telegram- og telefonutgifterne utgjorde kr Av dette beløp vedkommer dog kr opsynet Naar delte tages i belragtning, er merutgiflerne til telegrammer og telefon ca kr. Paa grund av indskrzenkningen i det seilende opsyn blev utgifterne li1 dette ca kroner mindre end i aaret c. Forseelser cpg uorden. I tabel 2 findes opført antallet av de vedtagne og id~mte boter samt av de til protokols fmte private saker for hvert av de sidste,5 aar. Antal boter, vedtagne eller Forseelsernes art 1 idømte aarlig Bøter... Proceritvis av fiskerantallet... - av Lofotsoltende..... Heim var folgeedc for: Drevet fiske ute11 baatnierlce eller uten anmeldelse, Lofotlovens Cj 7... Pligtforsøri~rnelse av tilsyristnænd, a Ulovlig sætniiig paa delt liav, Cj 16 a... For tidlig utror eller for sildig sætniiig, Cj 16 c.. Undlatt at merlte redskap, Cj 16 e... Besltadigelse av andres redsltaper, Cj Oversætriing av aiidres redsltaper, Cj Utilbørlig Iiapning o. a., Cj Ulidlatt at anmelde bergede redsliaper, Cj 21...

7 Tabel 2 (fortsættelse). Forseelsernes art Undlatt at Icvere fislrescddel, Samt for: Legemsfom~rmelse, Strls Av forseelserne mot de almindelige havdelingsvedtægter, 1of.l.'~ -C) 16 a, falder 47 paa Balstad, 13 paa Røst og 13 paa'stamsund. De ~vrige fordeler sig paa Vaagene, Henningsvær, Sund og Reine. Av overtrædelserne av særhavsvedtægterne, lof.1.'~ 5 6 f, falder 26 paa Balstad, 12 paa Stamsund, 2 paa Sund, 8 paa Sørvaagen og 8 paa Vagene. Opsynsbetjenten i Stamsund har fremholdt, at ordenen paa fiskehavet lader meget tilbake at ønske og vil neppe forbedre sig før der blir anordnet tilstrekkelig med opsynsskøiter. Det samme har opsynsbetjentene i Sund og Reine fremhevet. Den sidste liar bemerket, at fiskere har uttalt, at trækningssignalet er den bedste forordning i den nye Lofotlov, men uten at opsynsskøiten til stadighet er tilstede vil loven ikke bli effektiv. I denne forbindelse kan det fremheves, at tilsynsmandsinstitutionen er blit en sørgelig skuffelse. Tilsynsmændene liar ingensomhelst indflyclelse paa vedtegternes overholdelse, og ikke alene at de ingen interesse viser, men det liar endog hendt at tilsynsina3nd har veret foregangsmænd i at krenke vedtægterne, naar de har set fordel derav. Interessen for valg av tilsynsmænd er ogsaa saa liten, at det flere ganger har været forbundet med vanskelighet at faa valg

8 istandbragt Instiktionen er vistnok moden til at ophæves, idet det viser sig, at den samme aversion mot at optræde som politi eller til støtte for dette, som er kjendt overalt ellers i vort land, er tilstede ogsaa paa fiskehavet. Det blir kil syvende og sidst det ordinære politi, i dette tilfælde det seilende opsyn, som alene faar pasise lovens og vedtægternes overholdelse. redrueliglietstilstanden har været meget god, hvilket i første række nlaa skyldes den indskrænkede adgang til salg av alkoholholdige drikke. Det samlede beløp av idømte og vedtagne bøter utgjorde i 1918 kr mot kr i P F'iskedommerens virksomhet. Som ekstraordinær dommer (fiskedommer) tjenstgjorde iaar overretssakfører Einar Grimsø, Brønnøy, som blev beskikket efter overretssakfører Einar Figenschou, Harstad. Det var ogsaa iaar forulsætningen, at der fra 15 mars skulde være en dommer til (hjælpedommer), med station paa Røst, men kunde hjælpedommer lieller ikke iaar skaffes, livorfor lierr Grimsø tjenstgjorde alene hele vinteren for Lofoten, Værøy og Røst. Der behandledes 4 politisaker, hvorav 2 angaaende overtrædelse av Lofotlovens 5 16 a, 1 angaaende Lofotlovens 5 16 f og 1 angaaende setsstridig forlaten av tjeneste. Der behandledes 6 forhørssaker, livorav 5 retslige avhørelser under efterforskningen (derav 1 fængslingskjendelse) og 1 bevisoptagelse. Av de 6 forhørssaker angik 1 sabotage, 1 falskneri, 1 forsøk paa indbrudstyveri, 1 forsætlig skadetilføielse, 1 overtrædelse av maksimalpris paa agn og 1 tyveri av brændevin. Av private ekstraretssaker behandledes 6 almindelige, hvorav 3 angik erstatning for paaseiling, 2 erstatning for redskapstap paa grund av fiske paa ulovlig hav og 1 indbetaling av kjøpesum for solgt agnsild.

9 - - Forretning Salier bellaridlet av dommerne Herav var: 1. Retslig avhørelse under efterforskning For undersolrelser Bcvisoptagelser Politisaker Sjaretssalter Sjøforl<laringer Talisationsforretning Arrestforretniiiger Private tvistiglieter..... Av de restlige foriindersøltelser ogbevisoptagelser angili: Forseelser.... Tyveri alene... Tyveri og hzrverk..... Tyveri og Lofotlovens Tyveri, hzrverk og legemsfornærmelse... Tyveri og rømning..... Tyveri, legei~isfornarmelse og fremlialdelse av fare for sjøulykke.... Vold mot politi..... Indbriid... Hærverk alene..... Legemsfornærmelse alene.... Do. med doden tilfolge... Bedrageri og falslr... Andre forbrydelser l) Derav 2 f;eiigslingslrjendelser og 3 summarislr paadømte saker. ') Derav 1 fængslingslijendelse. 3, Derav 5 fceilgslii~gslrjendelser og 1 paadømt sak. ') Derav 1 summarisk paadømt. 7 Derm 3 fængslingskjendelser. Derav 1 fængslingskjendelse.

10 Av tab, 1 fremgaar hvem som var beskikket som fiskerilæger i Lofoten For Stamsund begyndte fiskerilægetjenesten den 13 februar og avsluttedes 26 april. Lægen uttaler, at sundhetstilstanden den hele tid var meget god. Ialt bel-randledes 224 fiskere, Ilvorav 3 paa sykehuset. For Balstad begyndte fiskerilægetjenesten den 1 februar og avsluttedes den 25 april. Fiskerilægen uttaler, at der iaar har v~ret betydelig mindre søkning til Isgen end vanlig, dels paa grund av det faatallige beleg, men ogsaa paa gruncf av den gode sundhetstilstand. Der er saaledes ikke optraadt nogen epidemier eller sygdom av betydning. Legen antar, at fiskerne i større utstræltning enii tidligere har maattet spise mere fisk og mindre av de tidligere brukte tungt fordøielige brødsorter; det sammalte mel i brød i de kvanta, som har været tilgjengelige, synes ikke at ha nogen uheldig indflydelse paa fordøieisen - tvertimot. Paa sykehuset blev der kun behandlet 14 tilfælder; ingen avgik ved døden. Av ulykkestilfælder indtraf ingen av betydning. Ialt behandledes 186 fiskere. For Henningsvær begyndte fiskerilægetjenesten den 4 februar. Den ansatte fiskerilæge, dr. Wexelsen-Freihow, reiste derfra den 2 april uten amtmandens eller opsynschefens tilladelse. Av epidemiske sygdomme forekom et tilfælde, nemlig difteri. Vedkommende blev sendt til Bod0 sykehus. Lægen uttaler, at sundhetstilstanden var udmerket. Til behandling var kun nogen faa tilfælder verkefingre og forkjølelse. Fiskerilægen i Vaagene og Skroven uttaler, at han har behandlet 238 fiskere. Av disse er 8 behandlet i Kabelvaag sykehus, 1 er sendt til Stokmarknes sykehus. Intet dødsfald. Sundhetstilstanden maa i det hele sies at lia været god. Der har ikke været epidemier, naar undtages adskillige tilfælder av diarhoe, især i Skroven. Lægen tror at drikkevandet i dette fiskevær for en skor del har skylden. Av fordøielsessygdomme forekom 22 tilfælder. Dette, uttalte lægen, er ikke meget i betragtning av den herskende matmangel for den tilreisende fiskerbefolkning og det derav følgende ensidige og mindre hensigtsmæssige kostholcl. Lægen fik det indtryk, at en stor del av fiskerne hadde rustet sig claarlig ut hjemmefra. Paa grund av rnangelfuld forstaaelse av rationeringen og tildels av tankeløshet li-om de til fiskeværet manglende det nødvendigste eller ialfald utilstrekkelig forsynt, stolende paa, at det nok blev en raad, naar de kom. Enkelte sultet i bokstavelig forstand. C c

11 Fiskerilægen i Reine begyadte sin virksomhet den 28 janu.ar og sluttet den 26 april. Der behandledes ialt 735 sygdomstilfælder. 2 avgik ved døden, clen ene av blodforgiftning, den a~~deii av hjertelammelse. Sundhetstilstanden var ellers den hele tid meget god. Ingen epidemisite sygdomstilfælder forekom, bortset fra et lettere tilfælde ansigtsrosen. Der var jaar paafaldende mange tilfælder av mavekatarrh og dypepsis, livilket Iægen antok for en væsentlig del kom av det kostholcl, som krigen liar paatvunget fislierne. Stadig hørtes og paavistes fordøielsesbesv~rligheier, som maa skrives paa prclvianteri~-igsbrø(ie'c og den ensartede melkosts konto. (Kfr. fiskerilegen i Balstads ovenstaaende uttalelse, som synes gaa i motsat retning). Av legemsbeskadigelser beliandledes 3 av alvorligere art. Alle 3 blev indlagt paa sykeliuset. Av ulykkestilfælder med død tilfølge indtraf I, idet en fisker, som var epileptiker, druknede palmessndag paa Reine liavn, mens han var ifærd med at tilse baatfortøiningerne. Fiskerilægen for Værøy og Røst begyndte tjenesten 22 januar og sluttet den 25 april. Sundlietstilstanden var ogsaa der gjennemgaaencie meget god. Ingen smitsomme sygdomme og ingen dødsfald indiraf. De hyppigst behandlede tilfælder var hudsygdomme. Disse skyldtes for en stor del manglende hudpleie eller rettere renslighet, hvorfor Iægen atter henleder opmerksoml-ieten paa det ønskelige i, at der i forbindelse med opførelsen av det paatænkte fiskerhjem paa Røst bygges badstue. Iøvrig gjentar Iægen hvad tidligere er uttalt angaaende opførelsen av sykestue paa Røst. Efterstaaende tabeller er utarbeidet med medicinals@relsens forsorg.

12 l g ap0p L, N, "m 1 rrci l i 1 1 i

13 Bpgivne dede nrnder Lofotfisket Dgdsaarsal< (Causa mortis) l Itlde~ifor opsytzsdtstrilztet: Paralysis cordis Hjertelan~melsc Pyæmia M- l, Tils. 2 2 Blodforgiftning Desuten omkom ved drukning i R e i n e en 40 aar gl. maad fra gksnes, som led av epilepsi og antages at vzere faldt ut av baaten, livor Iian var alene, under et epileptisk anfald. For de 2 øvrige er i n g e n hjemstavn opgit. Utenfor opsynsdistriktet er der ikke forefaldt noget dødsfald.

14 -Y d ). & a.m aj U 4 id : F; g "e * fi F:

15 Tabel 6 b. Epidemiske sygdomme under Lofotfisket (Utenfor opsynsdistriktet). Bebandlede i Fordeling paa fisl<eridistriliter Sygdom Simpel feber..... Aliut bronkit, katarrh... Kaiarralsli og follekiil~r Angina..... Gigtfeber Sum

16

17 p - Sei~eskedebetæi~delse... Lynifangit, aarebetændelse..... Bylder, flegmone, karbunkel... Vzrkefingre... Ulcera... Forbrænding... Forfrysni~lg.... Oiensygdom... Oresygdom... Sygdoni i næsen, blødriing... Svulster... Brok... Andre sygdomme... p Tanduttrzkning... Epidemiske sygdomme cc, ci3 l) Desuten oml<om i Reine en 40 aar gammel mand ved drulming. Han led av epilepsi og antages at vzre faldt ut av baaten, Iivor han var alene under et epileptisk anfald. Han er ikke medtat blandt de ved sygdoin foraarsakede dødsfald. I I jp E / 487 / -- w

18 Ikke epldemhske sygdoiearnae under Idofotfisket (Utenfor opsynsdistriktet). Sum Fordeling paa fiskeridistrikterne Nervesygdomrne.... Kronisk brorikit, astlima.... Lungetuberkulose.... Kronislt gastrit, kardialgi... Leversygdoi~r, gillsot... Nyresygdom... Aiidrc sygdomme i urinveiene..... Aridre kroniske ~~iideriivssygdomme... Kronisk rhcuniatisme... Filat, smitsoni hudsygdorn..... Andre liudsygdomme... Goriorre, epidcdymet... Saar (vulnera).... Ben- og ledsygdom..... Stod, forvridning..... Seneskedebetæridelse... Lymfangit, aarcbetændelse..... Bylder, flegmone, karbunltel..... Verkefingre.... Qiensygdom... Oresygdom... Svulster... Brok... Sum Tatiduttræltning... Epidemislte sygdomme..... Tilsammen

19 Folgende opgaver og tabeller vedkommende telegraf- og telefonv~senet er velvillig meddelt av telegrafinspektøren i Tromsø kreds. Personalet ved telegraf- og telefonstationerne i Lofoten blev forsterket med indtil 37 tjenstgjørende, fordelt paa 26 faste og 2 feltstationer, AV disse holdtes de 26 aapne hele aaret, 11 som telegraf i fisketiden og telefon resten av aaret og 12 udelukkende som telefon. Av de to feltstationer blev den ene holdt aapen som telegraf-, den anden som telefonstation. Ved Lødingen station blev personalet forsterket med indtil 6 ekspeditører. Der blev iaar ekspedert telegrammer og telefonsamtaler, lienholdsvis og 4280 mindre end ifjor. De i forrige beretning anførte anker over manglende talebokser i Sund og Reine gjentages. Likesaa de fra Skroven nævnte mangler. Endvidere gjentages kravet om en ny telegraflinje til Skroven.

20 Arital telegran~rner, Hovsund... Kabelvaag... Kalle... Vatnfjord i Gims~y.. Tabel 9. Samlet antal avsendte og mottagne telegraanmer under fisket de sidste 10 aar (tusener). 1 l Januar Februar Mars April

21 Antal telef misar Janiiar I Februar Mars April. Balstad... Borgvær... Brettesnes... Bøstad... Digeriniilen... Girrismysand... Henningsvzr... Holand i Lofoteri... Horn i Valberg... Hovsund... Kabclvaag... Kalle... Lyngvzr... Nusfjord... Ramberg i Lofoten.. Reine i Lofoten... Rmst... Skroven... Stamsund... Steine i Bul<snes... Suild i Lofoten... Svolvær... Sørvaagen... Ure... Valberg... Vatnfjord i Gims~y.. Vær~y... Byhelle... Tilsammen Utg. iiidg. Utg. indg. l E l

22 Momrnuniliationerne var ogsaa iaar meget rnislige. Den av Saltens dampskibsselskap igangsatte rute var til megen hjzelp, men vilde Lia gjort bedre nytte om den hadde vmet igangsat Belt fra den tid fiskerne begyndte Lofotreisen. Det vilde ogsaa for Vær~y og Rmts vedkommeiide Iijælpe betydelig om Vesteraalske kunde utstrwkke en ukentlig Lofottur til Bod0 ogsaa fmrst paa vinteren med anløp av Vær~y og Røst paa tur og retur, Selv iaar, hvor tilflytningen til Lofoten begyndte senere end vanlig, viste det sig at fiskerne rnaatte gaa op til en uke i Svolvær for at vente paa dampskibsleilighet til de nsvnte fiskevær. i. PHavmaevaesenet. De i forrige beretning fremsatte krav gjentages. Midt i inclre havn paa Balstad er i vinter paatruffet en sten, der er til betydelig gene for trafikken. Herom er havnedirektmen underrettet. k. Fyr- og merkevimen. Ogsaa her gjentages de i forrige beretning fremsatte krav. Paa Balstad er paa indre havn under storm bøiet og løsrevet 2 fort~iningsstøtter, som maa estattes med nye. Det paa»sauøyilaget«ved Henningsvsr anbragte seilmerke er avbrukket. Følgen blev at flere skøiter seilte sig op paa nævnte sted og fik mer og mindre skade. Merkevæsenet er underrettet om begge disse mangler.

23 Ankomst og avreise samt flytilinper indeai opsyiisdåstriktet. Fiskerne tiltraadte iaar reisen til Lofoten betydelig senere end vanlig. Grunden hertil var for det første den at veiret i paagj~ldende ticier var utrygt og stormende, og for det andet brrd situationen med hensyn ti1 saavel levnetsmidler som clriftsfornødenheter paa saa mange vanskeligheter, at flere var i tvil om, hvorvidt deltagelse i Lofotfisket overhodet var mulig. Av disse grunde uteblev en ilerhet av de vanlige fiskere, og deltagelsen i Lofotfisket blev derfor iaar mindre end foregaaende aar. Baatbeliegget var saaledes minimalt baade i januar og første lialvdel av februar. Sidst i clenne maaned økedes belægget raskt. Antallet steg jevnt utover belt til 22 inars, paa hvilken tid bel~gget var paa det Iiøieste. Fiskerne var jevnt fordelt overalt i fiskeværene, saavel i Østsom Vestlofoten, og nogen større ansamling av fiskere i et enkelt vær forekom ikke, bortset fra Balstad, hvor belægget gjennemgaaende var stort hele vinteren. Mot sedvane foregik iaar liten flytning mellem opsynsdistrikterne. Den største flytning foregili til Sund og Reine sidst i mars og først i april. Forsvrig fandl ingen flytning sted, idet fiskerne gjennemgaaende underlioldt bedriften uten avbrytelse fra de oprindeliga værstationer. I Værøy og Røst var belæggene smaa hele vinteren, og kun en ubetydelig tilflytniilg foregik til disse vær den sjdste del av fisket. Eiter 12 april avtok belægget brat overalt i Lofoten, idet det mislige fiske bevirket tidligere avslutning end vanlig. Ved opsynets avslutning den 26 april l~enlaa kun et faatal av fiskere i Vestlofoten.

24 For ITstlofotens vedkommende tiltraadte fiskerne hjemreisen allerede de forste dager av april. Kun enkelte fiskere fortsatte til Finmarkeiz til deltagelse i loddefisket. Indberetning om forlis eller haveri av fiskefarkoster paa reiserne til og fra Lofoten er ikke mottat. Hvad angaar forlis eller andre ulykker, henvises til tabel 42. Følgende tabel viser baaiantallet samt dets procdntvise størrelse ved Segyndelsen og midten av liver maaiied, samt ved fiskets nær Porestaaende avslutning i de sidste 5 aar. Tid Antal baater tilstede Procent av hsieste antai Januar, midten Februar, begyridelsen... midten Mars, begyndelsen midten slutningen April, sl. av lste uke.. 2den ulte.. 3dje ulie.. 4de uke.. Tabel 12 indeholder opgave over de fra de forskjellige herreder den 22 mars i Lofoten anlegnede fiskere, disses fordeling ved de forskjellige bruk samt antallet av leiekarler.

25 'rabel 12. Fortegilelse over de i Lofoten den 22 mars 1918 forsamlede antal fiskere, disses fordeling paa de forskjellige slags redskaper, o. s. v. --- Hjemsteds kommune Bindaleli... Herøy... Tjøtta.... Vefseii...

26 l I J ~ L I! ~ ( paw vvs80

27 I ".. " O ,:.. : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : o g G I Q cl aj o.... : :. :c :U ' C ' O G.ah-aV, =,- g;.j,? A : sx -:or,m w C; o >>hm O C,.j G2 ba -am-+s,, j- ~ z. 52 U-LZ;.~ to $2 FE g 8 > O, k.-ak ::ze.-k,2---mmggl-.ao,- or,mh00zg==2~>,= a o me> ~ * n - ~ m ~ r n ~ s Z z z m t - - ccl l ~ ~ ~

28 -p- Da~rkkede fiskefarkoster sg Gskefarkoster med xgiaskinkraft. Nedenstaaende tabel 12 b viser det den 22 iirars antegnede antal av disse farkoster som deltok i lofotfisket, samt mandskap og redskapsutstyr. Mandskaperne er medregnet i foranstaaende tabeller som omhandler fiskernes antal, og av farkosterne er de hvorfra fisket dreves direkte, og for de øvriges vedkommende doryerne, medtat * i det baatantal som de øvrige tabeller utviser. Som det vil fremgaa av tabellen, deltok ingen dampbaater i dette aars lofotfiske. Tab. 12 b. JiIotorbaater, dampfiskefartøier og seilskøiter tilstede i Lofoten 22 mars Aiital halvdæl<liede Dækltede baater Antal... Derav drev linefiske. Dæliltede baater og farbier med n1 o t o r Antal... Derav drev linefislie. Anta1... Derav drcv linefislie. Antal ~nand... Derav drev linefislie.

29 Som det vil fremgaa av foregaaende tabel, er fiskernes antal laar litt mindre end de to foregaaende aar. Grunden hertil kan formentligs~rkes i vanskeligheterne ved at skaffe de forskjellige driftsfornodenheter, hvorfor mange fiskere undlot at delta i lofotfisket. Baatmandskapernes styrke har været: 1918 pr. garnbaat 4.96, pr. linebaat 3.02, pr. dypsangbaat ,» ,» > , > , > » , >\ ,» :> , B , > Opgangen i baatmandskapernes styrke skriver sig fra utvidelse av bedriften ved anvendelse av større farkoster med tilsvarende redskapsmængder. Forholdet mellem baatbesætningernes størrelse fra de forskjellige distrikter vil sees av tab. 13. Tab. 13. Anta1 mand pr. baat. Baatenes hjemsteder var i: S. Troridhjems amt. N. Trondlijenis amt. S. Helgeland N.Helgeland Salten... Lofoten og Vesteralen... Troms0 amt..... Firimarken... Pr garnbaat Pr. linebaat Pr. dypsagnbaat l l l ! I l 2,00 4,89 4,54 4,55 4,28 ::;: ,13 5,04 4,27 4,05 Tabel 14 viser søkningen til Lofoten fra de forskjellige distrikter i tidsrummet fra

30 Fra -.p Arital l Pci. I I l 1915 Aiital / Pct. Ailt,il 1918 Pct. I) Iberegnet fiskere fra andre her Tabel 15 viser forholdet mellem bruken av de forskjellige redskaper i de sidste 10 aar, ultrykt som procent. Aar ,l / 53,8 / 13,l Som det av foranstaaende tabel vil fremgaa, forekom ivinter eii ubelydelig overgang fra line- til dypsagnbruk, mens garnbrukernes antal derimot omtrent staar i samme forhold som foregaaende aar. Overgangen til dypsagn skriver sig fra de Iierskende vanskeligl-ietur ved anvendelse av motorfarkoster. Fangst av skrei med synkenot er fremdeles forbudt under lofolfiskeriet i samtlige opsynsdistrilrter, undtagen i Raftsundet, kir. veclt~gt angaaende bruken av synkenot, indtat i avsnit VI11 - utvalgeile vedkommende, Anvendelsen av de forslrjellige redskaper i baater fra de enkelte distrikter i de sidste 10 aar vil fremgaa av tab. 16. G

31 P- Garn Natiine Dypsagn Garn Z Garn Natline Dypsagn Garn Natline Dypsagri Garn - V) Natline w Garri --l Natline Ei 2.; Garn 1 Katline l a 3 g

32 Leiekarer. Sidste rubrili i tabel 12 viser antallet av leiekarer fra de forskjellige herreder. Nedenstaaende tabel 17 angir antallet av leiekarer fra de forskjellige distrikter i de sidste 5 aar, samt deres procentvise anta1 i forhold til samtlige lofotfiskere. Tabel 17. Hjemsted / Romsdals amt..... S~ndre Trondhjems amt... Nordre Trondhjems amt... Søndre Helgeland..... Nordre Helgclarid... Salten... Lofoten og Vesteraalen..... Tromsø amt... Finmarken... Ialt Procent av samtlim fiskere... Hyren for vante leiekarer var ogsaa ivinter høi. Der betaltes fra 250 til 400 kroner. Dertil som vanlig frit hus, brændsel, kokt mat og kaffe. I enkelte tilfælder tilstodes ogsaa fri reise til Lofoten. Gjennemgaaende foregik klareringen uten vanskeligheter. I enkelte tilfælder var dog forhyrerile ikke istand til at utrede hyren grundet mislig fiske. Det tilraades at der senest ved tiltredelsen skalfes garanti for hyrens rigtige erlaeggelse ved fiskets avslutning. Den tidligere rettede advarsel mot at leie ishavsfarere til leiekarer under lofotfisket gjentages ogsaa iaar. Efterfølgende tabel 19 viser antallet over de i de forskjellige fiskevær den 22 mars antegnede fiskere og disses fordeling ved de forskjellige bruk o. s. v. i

33 F3 - r 3.- G ca 2.P- i 8 2 m Il Y" iu (a, 8=. *- b;'

34

35

36

37 Tabei 20 viser antal fiskere som L de sidste 5 aar har fat ntaobmer i CBG forskjellige v~r, samt til h.;ro;ii;auge tier i disse er iriisrurn ilta sammenligiaet n:ed aaret 6881.

38 Belcegget pr. 22 mars procentvis i de forskjellige grupper av mr fremgaar av -tabel 21. Raftsiitidet... Brettesries-Hopeii.. Iieiiiiirigsvais... Meriie-Ure... Urandslioli-iieii--Siiiid Reiiie Lofotodden.. V;?s~y-R~st... Om rorbodernes og logil~iiseiles antal henvises til kabel 22. Brettesnes... -, -

39 Br;iridsiiolmen, Mor Sandsund... Ba!slnd.... Reiiie... Mosl<eiiec.... Sørvaagen og Bogen..... I Skroven var likeiedes iaar tilstrskkeiig drikkevand i de offentlige brnnde. Opsynsbetjenten fremholder ogsaa iaar ønskeligheten av al tilsynet med brønclene overdrages en fast mand. Brøndene bør oprenses hvert aar. Fra Stamsund er indberettet, at vanrlverket i Bakerviken f~mlitionerer tilfredsstillende hele vinteren, saaledes at vandforsyningen for vsret var rikelig. Vandverket ttndergik høsteu 1917' reparation, og tilsynet med vandverket er overdraget en i Bakerviken boende mand. Ordningen har vist sig heldig. Spildvandsledningen til vandverket er av kloakrør, som har let for at fryse islykker. Disse kloakrør bør erstattes med jernrør av passende dimension. Vandverket vil da bli stabilt og meget tilfredsstillende. Fra Reine gjentages kravet om vandlediling til >Skjærbryggen«. Vancl blev ogsaa ivinter i adskillig utstrækning hentet fra Mølleelven. Ved privat foranstaltning var der anlagt rørledning fra nisvnte elv og ned til sjøen. Dette lettet vaiidhentningen i forbindelse med gunstige islorhold paa sundet. Vandforholdene blir clog ikke tilfredsstilleride fm ovennzemte vandlediling anl~gges. I Moskenes hersker fremdeles stor mangel paa drikkevalid, da intet er foretat til forbedring av disse forhold. De i lofotberetningen stadig gjentagxe krav omerinclres. Fra V~r»y gjentages ogsaa iaar kravet om utdypliing av cle 3 offentlige Iir~nde. Anhg av en fjerde hrøiid er paakssvet, Ogsaa

40 her bor tilsynet med bro~rderie overdrages en fastboende mand og brønclerie bør likeledes oprenises Iwert aar. I Rust var vandinai~gelen fremdeles geilerende, De i Lofotberet- e ningei~ for 191% side 263 paapekte foranstaltninger til Porbedring av vendforholdene gjenlages. Infet er nemlig foretal til lorbedring av forholciene. k'ia de øvrige opsynsdistrikter er ingen indberet~ring motiat an- * gaaend2 vandforl~oidene. Fra de fleste i~er indherettes at surmdl?etsforbo?clem (;g reirsligheten i og omlaring rorbodeine ei meget mangelfvid, Det tcienstilies ti1 de stedlige heiseraad ai ha sin op:~~er!iscunizet henvendt paa saken. 1 cle fleste fiukevzer foresii:<,les rorboderne i en niindre god forraining, hvilkeflirar sin grunci I c;l- det aarlige a~ec"aikehsid mer og mer 7. tiis:pdes~l.'tes, i~;ette forhold skylde-, i fsrste i~vltk-e ai- rorbodsinditegterme ikke stasi i nagei rinieiig forhold til vediikeho:dsoitgiftur~i~ i disse tider, Skai det marigelfr~lde veciiikei~old Lijris~tte, vil mr- - - hu&rr;e &j;e mange aar bli!-3ee li~eb~elige i el1 r~pcb<ii av f isirev~e~, Cmsta;.,ende tabel 23 incielrolclier oplys~iing om dvt pioccnttrisv I,,,%*?- - ~ ~~,~~ic?l:l mei8ern heitegget i cle anr~rie vtergrtrppz-r og det i disse W>- -I' Eskede parii.

41 ,. - 'C" 'q?, Gi: N 'G -. 'c!! L? 'C q ' + c., C!-F-^Icl a *3mcQ-?Cj-!

42 + mz7z ria ~ oly <; M ,.h.: m : :..m 5 :. :i.:+sui : : : :u; : : : :e '. : :g@..q.s"o. 0..x + hhui.r:.uis-.e =g m.= m.%% 5 $5. e 2 $Q ~$a.gz Q b&%z g 5x5 0 2 $ ~ z- o 5 o.7s%.f?o 2 =:%=;.v U ~ 5 M + + ~ ~ r ~ ~ ~ z z z r n ~ o r n

43 -P p- p p - - p - -- P L9 -- m i? m- m CO 1; l i I I I / l I - - -p - ar- --r-i---ac-.i =-t - a m m m m ~ ~ a m S-~IICG~T-COCI~ Pl m-+mbmol~ LQC l---c-.l'~-~q-f l O - NlmW - I m d h L? maomam oa mm mmao LQ I -- ( r-- I+ O I - l N m i Z l l l CO- i LC L m,~-~- mm o 3s.- -t I -< L. t; w c - -=-a m mm-motm l,z -.pp.p.p P-~ -- p 1 1 % i % 1% i l a ~ izge 1 i 1 i i i i 3 ;g,%m~n-- m, --~omm mmo~mm c ~ i 1 i I Z! l,! lcozm-7lzi 1 1 i b m l ; ;m--, mm! IQ! 1 --p-.-p-.p i l i l i l ;! l l i i : i O i l ; l i l i l i i l l i i i l : p.pp-p-p.-p ; l i! 1 - c+-- I ' i N""% l i 1 mm- I p.p- *mo msi p.- N-Ccmmr-m, CO P N I l! 21 m i l i i b - I i l I l i l

44 Ankomst og nvreies sieart flytninger iaden oy~synsdhstrikket. Som det vil fremgaa av efterstaaende tabetler, var anlat isar betydelig månidre end foreg~aerlde nar, 1lkesi;m ankomsten t!] Lofoten gjennemgaaeilde iiidtrai' noget senere end varitig. Antallet var paa det Ir~ieste i sidste halvdel rav ~naiii, Xogen rizwneamidig PIyinlrig foregi;< ikke L lupet av viriteren, naar bortsees fra af SUIIC? og Rejne sidst i BIIL:J:S og begyi~deiselz ar april blev besokt alr en del 1ij~pel'arf~o;ier. f Balstiid var et f~;clloic?-;vis stort antal kjopefurt~ier tiilstede hele vin-teren, lfkesaa i Brettesnes Ilele mars maanecl. I V~i.oy og Roit ~ v2i. far bierres antai ribetydelig heie vinteren. Nagen r*~vzlev~r.ct;g tilflytning av kjopefari~ier Loregili heller ikke til disse vter den ridite de?- vinierer,. t%rt~iernes anta! var saalectes nogeniunde Jevnt Lordelt i de for- :. skjeiiige ops:j~sirisi-rilder, saavel i Ost- som Vestlofoten. Den chrste del av den ombord i IqopefarFøier-ne tilvirkede fisk solgtes allerede under opholckk i Loloten til inden- og uuteniandsiie opkjspere og blev derefter avlevert for midiertidig Iagring i fiskevavrene. Tl r oriis av kjapefariøier paa reise til Lofoten eller under opho'idet f fisltev~rene indtraf saavidl vites ikke, fikesasliit som siarre eller mindre havarier. Et faaial av Bjopefartøier fortsatte til Finmarken eiter endt fiskeindkjo- i Lofoten. Tabel 25 viser anrallet av kjspefart~ier ved Iwer ukes slutning i de iorskjellige opsyiisdistrik'eer.

45 " 1 % -G-'mmm w-t-cc mmmi'- m-m -d -4- a, i i-r il) a2 i 0 m c-j.3 a, r( Ti C, *i-i a, i-1 m a, +? k -i-> 5 il) E -i a, + 2 FZ A cs 8 S: 2 mt-g-- m-"mtn jmb-ra~ m-mm 3 mmm mm- h T3 a, r: ui t, a,. i3 m i-) 2 ri 2 a; ii A m 2 d $ 5 g 2," $0 G h 4.$ - a, 2 2 c3 E--

46 Opgave over de tilsledev~rende fariøier den 22 mars foreligger i iabei denne er, foruten bjøpehrt~ier, mecltat logifartøier og farbier i opiag, Tabel 27. Foriegnelse over kjøpefartaier optegliet i Lofoten caen 22 mars I918 niec! angivelse av hjemsted og art. Hjeinsted C n a E 8 Byer: i Aalesuiid Kristianstind Trondhjem... Bodø... i - Harstad... - Tromsø p! -- Tilsammeii -- Landdistrikter: Søndhordland....: -- Orlaridet og Fosen..... I - Namdalen... - Søndre Helgeland Nordre Hclgelarid... - Salten... - i Lofoten og Vcsteraalen... l - Det gjennemsi~itlige antal kj~peiartuier fra de forskjellige byer eg sorenskriverier i de sidcle 5 aar findes anfuri i tabel 28 og tabei 29.

47 Tabel 28. Arntal kjøpefart~ier fra byeine. Kristiania...! I-Iaugcsund... Florn... Aaiesii~~d... - t - Steril<j;er... Namsos... l I Narvik... Harstad.... Tabel 29. Antal kjøpefartøier fra landdistrikterne. Hjemsted / I Senjen og Trornso... Tabei 30 og 31 viser farløiernes antal i de forskjellige fiskever "E mars 1918 og deres procentvise an-tal i de sidste 5 aar.

48 Tabel 30. Antal lij0pefarløier tilstede deil 22 mars Risvær Brettesiies Skroven... Mstiiesfjorde~i Svolvær Knbelvaag Storvaagcii Orsvaag... Mrsnes... Hopeli og Kalle Heriiiirigsvzr Stamsund... Steine Urc... Morts~iiid Balstad... Niifsfjord Suiid Reiile og Haviiciy Moskenes... Sorvaagei~ Vrcrny... Rost... Tilsainmen Tubel 31. KJopePartøier tilstede 16 mars. Sliæli~~r~~g i910 F Raftsiriidet Brettesries-flopen Heiiitiiigsv:er Beriie-Ure Braiid~lioliiieii~Niifsfjc~rd N~siniid- Lofotoddeii Vzeroy--Kost Oslenfor Heriningsv;rr Vesterifor Meniiirigsvzer til Lofot- oddcii... p.p Aiital tilstcde i Ostiiesfjordeii... Antal tilstede i Rnftsiiiidel pct. 20,9 37,l 14,3 7,% (5, ,O 27.7 pct. - 30,o 47 2,s 11,s 23,s 27,5 30,o 373 I I 1917 I 191,> l pct. i,a 18,9 7,s 9,7 23,2 11,4 27,9 20,3 '44.3 pct. 5,2 24,s 3,5 20,5 33,7 6,3 6,d 29,5 60,:

49 P- l l l i l l l l l - r - m m w m m e'e'-isdd<b< mmq)c0001-isti'om wmecnma01omrmmmmmc)hlmc\i3 --h^^--^.-1-11;; a i-' m y! m m m - a - c + t - m r - mmm*mti'm**m - 0- m- 0-0 o c? o t - d < C. o C i - k.3 i-> k c3 CD,-l a, rd u C-' a m (u m 3 l=.r? Ci a.3, % 3 m k a 3 cd w i 2 4 G rimmmmhlmti'm0 em--010) m m m a-r--g-o-m-r-"q)-r---";* wmco-*omr-ri ~ C ~ ' r? i o m U ~ * oc.wmlo~o~+m 01*.-<d H w m r - - m m m m ~ ~ o ri ^ - m 9 a- oa- m-- - oo ~ , 3 3 H m m - r i d m m m m v m r i c?%m-u3tkmm.nc? m - ri m ri " O z ~ ~ ~ ~ -0wmor-mm0103 m m m w m r i k F3..3 -w Fi E g g.p) m, M 3 O +P O Ld i i-' 4 5 a 4; cd cd C-' m <nac?arn~c?w m-00 bu'icot-mhmnri l go=z22lo19zz , l

50 Tabel 33 gir oversigt over Ilamdelen fra kjøpefartøi utenfor indkjøpet av fislievarer. Tabel 33. Antal fartøier med handel. I i Varernes art Salten.... Bodø... I de nærmest foregaaende 5 aar var liandelsfartøiernes antal henlioldsvis 32, 45, 31, 49 og 12.

51 (K spefarkoier ikke ilidbefsttet). (Ved opsyaschefen, politiinester IJbberud).

52 Antallet av fremmede navringsdrivende for hvert av de sidste IQ aar vil sees i tabel 31. Haandtaiiiig 1 Tabel 35. Antal fremmede næringsdrivende g a ::i ' ' l Andre haand- Uten fast ar ' * l Tabel 36 viser arten av den handel, som de pr, 28 mars tilstede- 4 værende reisende handlende drev.

53

54 Opsynsbeq~eiten har angaaeinde omsztningen meddelt, at den iaar for samtlige kasseliandlere var betydelig mindre end de foregaaende aar. *a Tabei 37 viser antal rettigheter og stederne for det lovlige salg av spirituøse drikke de sidste 10 aar. I I-laridel med spirituuse drikke Fiskevrttr --- I Bræridevin Anta1 1 i reitiglieter Svolvnr I<abelvaag... -! ' l i 3 l) Derav 1 hotel rilet1 indslrr~rilret ret til irtskjarnlriiing. i I

55 VI. veivet. Det antal dage fra og med 23 januar til og med 26 april, hvorpaa veiret tildels eller ganske hindret redskapstrekning, findes anført i tabel 38. Tabel 38. Landliggedage paa grund av veiret 23 januar-26 (94 dage) 1918). april Vestlofoteri, Vnr~y og filaaned Januar... Februar... Mars... E Veiret var stormende og meget omskiftende helt fra fiskets begyndelse til Iienirnot utgangen av februar. Vinctretningen var for det meste syd- og nordvestlig, kun enlielte dage østlig. Naevneværdig snefald forekom ikke, derimot adskillig regn. I mars og april holdt veiret sig derimot gjennemgaaende godt, dog fremdeles med sydlig vindretning. I april indtraf adskiflig nedbmr. Strømsætningen var ivinter mindre generende end vanlig for de fleste vær. Vestenfor Skomver i Røst opsynsdistrikt var dog st~mmsætningen til sine ticier meget generende for bedriften. Den fmrsl-e halvdel av vinteren foregik fisket saaledes under særdeles ugunstige omst~ndiglieter. Den sidste del derimot var forholdene i saa maate tilfredsstillende.

56 Temperaturen I~oldt sig forholdsvis h~i hele vinteren, se tabelleme 4% og 48. Antallet av uveirsdage, hele og delvise trazkningsdage omhandles i tabellerne 38 og 48. Til sammenligning med tidligere aar henvises til tab. 39. Tab. 39. Hele og delvise uveirsdage fra fiskets begyndelse til dets avslutning. Aar lp--- I Mars April Ialt Jaii. Feh. 1 Mars i April 1 Ialt l) I 1918 altsaa fra 23 januar. Tabel 40 viser trælmingsdagenes antal i de forskjellige vær for tiden 23 januar til 25 april 1918 (ialt 93 dager). Tab. 40. Antal træliningsdager (H = hele, D = delvise, S = ialt).

57 Sjøveirsdagenes antal L hver maaned fra 18 Januar indtil fiskets sluhiing findes for de sidste R aar anført i tabel 41. Tabel 41. Antal sjøveirsdager i aarene I Ost!ofoteii Vestlofoteri Forlis. Forlisprocenteii var ogsaa iaar meget liten, idet kun et baatforlis indtraf, kfr. herom tabel 42. Forliset foregik for Brettesnes den 5 mars, ved hvilket 2 mand fra Vaagan omkom. Der var 3 mands beszetning, hvorav saaledes kun 1 blev bjerget. Indberetning om andre forlis eller ulykkestilf~lder ei ikke mottat. Redningssk~iter var stationert i de fleste opsyrisdistrikter. Nedgangen i forlisprocenten skyldes hovedsagelig den stedfundne overgang til dekkede og mere sjodygtige farkoster. Tabel 42 angir tid og sted for indtrufne baatforlis for hvert aar siden Tabel 42. Baatforlis. I) Herav 1 forlis i havn.

58 Tabel 43 viser anledningen for og antallet av omkomne ved forlis og andre ulykkeshwndelser under lofotfiskeriet i de sidsie 110 aar. Tabel 43. Antal av omkomne under fisket. l) Faldt overbord fra baat. 2, 2 faldt overbord fra baat, 1 faldt gjelillem is. ") 2 fal& overbord fra baat, 2 druknet i havn, 1 bortsliyllet fra land av sjrrdraget. I) Slag av ei1 aare under liiietræl~iliiig. ") 2 faldt overbord, 2 faldt i sjoeii fra laild.

59 ! - l d I l l p.pp--- ".$ e g.~ic+s+ii lais! i l! i l l l l l. ~sel[ecl ua$!-~ l l i l l l l i l l -~ ~- +ailz!~s!.~pwna l - i I I l l i l! - -- ~~!don m+ / *mm i, I, ] I M al 2 l b l-, ~L!UIOS~J~

60 P Temperaturen var gjennemgaaende hr?i hele vinteren. Snefaldet var litet den st~rste del av vinteren. Derimot indtraf adskillig regn. Den fgrste halvdel av vinteren var veiret stormfuldt og meget generende for bedriften. Senere var veiret for det meste godt. Gjennemsnitstemperaturen for hver uke omhandles i tabel 45. Tabel 45. Luftens temperatur i Svolvær (Celsiusgrader). Ulten som endte Februar t t Mars ,... April *, Tabel 46 viser middeltemperat~iren ved middagstid i Svolvær i de sidste 5 aar. 4

61 Tabel 46. Luftens middeltemperatur ved middagstid å Svolv~r Tidsriim Januar Mars f 0.6 April Middeltemperaturen Laveste iniddeltemperatur... [ ! Hsieite Inildegrad... l i 6.8 t 12.0 l) Fra 23 januar til 26 april. Vandets temperatur. Temperahirmaaling i vandet blev ikke foretat.

62 VI!. Fisket. Fiskets gang. Omfattende forsøksfiske blev ikke foretat i løpet av hele januar maaned, hvilket Iiovedsagelig kan tilskrives de uheldige veirforhold. Kun for nogen vær i Ostlofoten samt Sørvaagen og Røst blev redskaper trukket i januar. Fangsterne var overalt smaa. Heller ikke i første halvdel av februar blev bedriften almindelig optat langs Lofoten, saalitt som i Vzroy og Rost. Stormfuldt og ofte omskiftende veir hindret meget bedriften ogsaa i denne tid. Utover 20 februar bedredes veiret, og bedriften blev almindelig optat. Resultaterne dog gjennemgaaende litet tilfredsstillende, idet fangsterne for alle bruksarters vedkommende var smaa. Kun for Stamsund og Reine formerkedes nogen fisketyiigde tilstede paa anførte tid. For disse vær foregik nemlig nogen dager utover midten av februar noksaa godt garnfiske. Dette fiske avtok imidlertid hurtig, idet fisken seg merkbart østover. Ved utgangen av februar formerkedes for de fleste vær nyt indsig av fisk. Særlig for Balstad opsynsdistrikt antages der at lia vaeret en betydelig fisketyngde tilstede, livor faiigsterne f~rst i mars saavel for garn som liner var ret tilfredsstillende, særlig paa liner. Likesaa var der adskillige forekomster ved anførte tidspunkt paa den vestre del av Hopens fiskehav. Utbyttet var enkelte dager godt paa den del av fiskehavet. Vestenfor Skomvær var forekomsterne paa samme tid lovende, idet utbyttet enkelte dager var godt paa garn. Opgangen i de daglige fangster for de fleste vzr tydet paa at indsig av fisk var skedd i større og mindre grad. Disse forekomster blev imidlertid paa langt nær utnyttet, idet følelig agnmangel paa samme tid indtraadte, som bevirket at linefiskerne blev nødt til at indstille sjødriften i dagevis. Den knappe petroleumsrationering bidrog ogsaa adskillig til at hindre et omfattende og stadig

63 fiske under hele sesonen. Disse to omst~ndigheter i forbindelse med et for bedriften ugunstig veir fra begyndelsen av fisket helt ti1 utover 20 februar, maa betegnes som hovedaarsaken til at resultatet av lofotfisket blev saa mislig. Det tør med sikkerhet antages, at utbyttet vilde lia blit betragtelig større, om bedriften hadde faat utviklet sig normalt, istedetfor i kamp med uveir, agnmangel og knappe petroleumsbeholdninger. Indsiget av fisk ved begyndelsen av mars holdt sig for de fleste vær nogenlunde til henimot 25 mars. Efter den tid avtok fisket raskt og jevnt overalt, saaledes at det kan betegnes som ophørt ved begyndelsen av april i Qstlofoten og ved midten i Vestlofoten, Værøy og Røst. Fisken optraadte, som det vil fremgaa, temmelig spredt over hele Lofoten. Særlig stor fisketyngde for et enkelt vær eller et par opsynsdistrikter forekom saaledes ikke ivinter, som ofte tidligere. I Ostnesfjorden blev skrei ikke formerket, likesaalitt som i den indre del av Raftsundet og østenfor Risvær. Paa >)Høla«blev skrei saavidt formerket, og paa det til samme støtende fiskeomraade var forekomsterne ubetydelige. For Risvær foregik tildels godt garnfiske fra de sidste dager av februar til utover 25 mars, mens linefisket derimot var mindre. I Værøy var forekomsterne yderst smaa Iiele vinteren, og det antages at fiskehavet forblev uberørt av det ellers almindelige indsig i mars. Utbyttet for garnbrukets vedkommende blev ogsaa iaar forlsoldsvis beclst, men dog gjennemgaaende litel tilfredsstillende. Hvad linebruket angaar, maa resultatet betegnes som liøist mislig. Om de nærmere forhold i de forskjellige opsynsdistrikter hitsættes folgende: Raftsundet opsynsdistrikt (Raftsundet og Risvær). I selve Raftsundet blev skrei ikke formerket. For Risvær foregik et ganske bra Piske liele mars maaned. Forekomsterne blev formerket omkring 20 februar. Utbyttet var til at begynde med ikke stort, men økedes i mars, i hvilken inaaned fangsterne særlig for garnbrukernes vedkommende var tilfredsstillende enkelte dager. Derimot var utbyttet paa liner gjennemgaaende smaat, idet Pangster av betydning kun undtagelsesvis opnaaddes. Paa dypsagn var resultatet stadig litet. Fisket avtok raskt ved utgangen av mars. Efter 9 april foregik intet fiske av betydning. Det opfiskede kvantum utgjorde

64 Skroven opsynsdistrikt (Brettesnes og Skroven). Forseksfiske med dypsagn blev foretat for Skroven i midten av Januar, Fangsten utgjorde 40 skrei. Senere i maaneden steg fangsterne litt for samme redskaps vedkommende, paa samme tid som smaagarnbaater erholdt optil 260. Det videre fiske i februar bragte ikke noget saxlig opsving i fangsterne, idet disse gjennemgaaende holdt sig lave paa alle redskaper. Fisken viste sig at vzere sparsomt tilstede for v~ret, like- % som veiret ogsaa generte bedriften for en del. I fsrste halvdel av mars tok fisket sig op, idel fangsterne steg optil 400, saavel for garn som for linebrukernes vedkomniende. Enkelte dypsagnfiskere fik paa den tid 100 fisk, Denne bedring i fisket blev dog av kort varighet, idet fangsterne allerede fra midten av mars stadig avtok, helt til avslutning for været fandt sted ved midten a vapril. Nogen fisketyngde av betydning var sikkert ikke tilstede hele vinteren. Resultatet blev derfor utilfredsstillende. For firetlesnes vedkommende artet fisket sig omtrent paa lignende maale som for Skroven, om end fangsterne til sine tider holdt sig noget hsiere. Fisken var allerede lilstede de sidste dager av januar, men i sparsomme mængder. I februar okedes utbyttet enkelte dager, optil 180 paa garn og 280 paa baatliner. I fsrste halvdel av mars foregik det bedste fiske for alle redskapsarters vedkommende. I den tid opnaaddes fangster paa saavel garn som liner paa 700 fisk. Utover midten av maaneden avtok fisket stadig og maa betegnes som omtrnet avsluttet ved maanedens utgang. Distriktets fiskekvantum utgjorde , hvorav for Skroven og for Brettesnes. Mstnesfjorden opsynsdistrikt. Enkelte fiskeforssk blev foretat li1 forskjellige tider av vinteren, uten at skrei blev formerket. Svolv~r opsynsdistrikt. Forekomster av skrei blev ikke formerket. V a a g e n e o g s y n s d i s t r i k t (Kabelvaag og Storvaagen). De fmrste fiskeforssli foretokes den 28 januar med fangster optil 20 skrei. Det videre fiske til henimot midten av februar bragte ikke nævneværdig formkelse av fangsterne, som stadig var smaa for alle redskapers vedkommende. Fra 20 februar til omkring 25 mars holdt fisket sig nogenlunde bra, særlig for linesksiternes vedkommende

65 der enlielte dager opnaadde optil 1500 fisk. Garrifisket artet sig noksaa jevnt i anfnrle tidsrum, men fangsterne vår ikke hoie. Eiter 25 mars foregik intet n ~mev~rdig fiske, Fisketyngden anlages at ha vzret ubetydelig for opfiskede kvantum utgjorcie H o p e n o p s y n s d i s t r i k t (Drsvaag, Orsnes, Hopen og Kalle). l jai~uar Lloretokes ingen fiskeforsok, De redskapstr~kninger som foregik i tiden før 20 februar bragte intet utbytie. Ef-fen den tid foriloerkedes indsig av fisk, og ved slutten av februar utgjorde gjenriemsnittet for garn 248 og for liner 150. Høie Iangsier og?naacides imidlertid ikke i denne mnaaned, og forelromsterne av fisk gav indtryk av at mere sparsomt tilstede. De første dagei. av mars formerkedes nyt ilidsig, idet fangslerne enkelte dager økedes aciskiliig for saavel Enrn som liner. Daglinefisket gav likelecles et godt utbytte enkelte dager i midten av maaneden. Fisken stod ikke langt fra land og mot grmlsen iil He~iningsvzr. Fra sidst i mars og utover "El fislieis avsluining ved niiclten av april avtok fisliet daglig. Resriltaiei maa betegnes som utilfreclsstiilenc~e. Cet opfiskecie kvantum utgjorde e a n i 11 g s v ze r o p s y n s d i s t r i k t. Fisitel for dette distrikt begyndte ser~k, dels paa grund av sieiriorholdene og dels av andre omstzlidighetcr, De første forsnii skedde den 28 januar. Utbyttet blev uv~sentlig. i-derligere for~& foretokes den 31 samme maaned med garn, og ulbyllet blev fra skrei. De første dager av iebr-iar okecies garnfarigst9rmle iil 250 paa natstaat bruk. Fisket Tor anfmie redsitaps vedkommencie lioldl sig nogenlunde bra resten av denne maaned; nien utbyttet rar ujevnt fordelt, idet fangsierne enkelte dager var meget smaa for manges vedkommende. Fra mars og ileit til fiskets avslutning var garnfisket i 11~i grad mislig overa!t ior disiriktel. Fcngsterne var i den tid stadig lave, og kun rent undtagelsesvis erholdtes utbytte av nzvnevzrdig betydning. Resultalerne for linebrukernes vedkommende ver intetsigende hele febi:iar maaned. Kun enkelte dager eihoid-fes tilfredsstiliende fangster. Fra hgyndelsen av mars okedes linefangsierne en del; men nogei. sz3r iig opsving i fisket skedcie dog ikke. Enkelte dager var utbyttet nogenlunde og til andre lider yderst cmaat. I april fanclt intet fiske av betydilifig sted. Det bedste Piske loregik paa deli østre del av fiskel-iavet. Utbyttets fordeling var hsist ujevnt. 5

66 Fisketyngde i n~vneværdig omfang antages ikke at ha været tilstede for distriktet under Iiele fisket. Det opfiskede kvantum utgjorde Stamsund opsynsdistrikt (Stamsund, Steine og Ure), I hele januar maaned foregik intet fisket, hovedsagelig paa grund av veiret. De første garntrækninger fandt sted den 7 februar. Utbyttet ved disse var tilfredsstillende, nemlig fra fisk. Redskaperne var overstaat. De følgende irækninger gav lignende resultater, saaledes gik fangsterne optil 720 den 9 februar. Garnfisket holdt sig, særlig for Stamsund, med lignende og tildels betydelig høiere fangster helt til midten av mars. Redskaperne var dog stadig overstaat grundet veirhindringer. For distriktet var utvilsomt nogen fisketyngde tilstede fra begyndelsen av februar til omkring 28 mars; men uveir i forbindelse med agi~mangel stillet store vanskeligheter for utnyttelsen av forekom~ terne. I februar og til midten av mars stod fisketyngden paa deli østre del av Stamsund fiskehav. Efter den tid seg fisken merkbart vestover over Ure fiskehav, hvor man hadde føling av siget til 25 mars. Mele februar bragte intet utbytte av betydning for linefiskerne, hvilket for en del kan tilskrives veirforholdene, og likeledes at linehavene for en del var uberørt av fiskeindsiget. Fra begyndelsen av mars økedes fangsterne for linebrukets vedkommende adskillig; men mangelen paa tilførsel av fersk agn hindret bedriften meget hele maaneden, saaledes at det endelige resultat for anførte bruks vedkommende maa betegnes som litet tilfredsstillende. Fra de sidste dager av mars avtok fisket raskt for alle redskapsarters vedkommende og kan anføres som helt avsluttet 8 april. Den første del av vinteren stod fisken ved Eggen; senere seg den betydelig op under land. Distriktets fiskekvantum utgjorde Balstad opsynsdistrikt (Mortsund og Balstad). Fiskeforsøk i nogen utstrækning blev ikke foretat i jai~uar og de ferste dager av februar. De fangster som ilandbragtes i anførte tidsrum var uvesentlige. Veirforlioldene hindret ogsaa omfattende forsoksfiske. Det videre fiske fremover helt til de sidste dager av februar bragte gjenne'mggaaend smaa fangster baade for garn og liner. Først efter den tid merkedes at indsig av fisk var skedd, og det var en almindelig mening av fisketyngden for været paa den tid var betyde-

67 lig. Gjennemsnittet paa garn utgjorde paa den tid 550, paa samme tid som fangsterne for lineskøiterne var særcleles tilfredsstillende enkelte dager, idet utbyttet for nogeii naadde 2000 fisk. Imidlertid blev forekomsterne Iieller ikke i dette distrikt utnyttet i ønskelig utstrekning, grundet herskende agnmangel der vanskeliggjorde bedriften i den bedste tid av vinteren. Fisket holdt sig bra ut mars maaned, omend noget ujevnt enkelte dager. Det avtok først i april, da fisken seg vestover, og kan betegnes som ophørt ved midten av april. Det fi3;rste iiovediildsig av fisk formerkedes paa Eggen, livor de første bedre fangster erholdles. Senere seg tyngden nzrmere mot land hvor det egentlige fiske foregik. Hovedresultatet kan betegnes som nogenlunde tilfredsstillende, særlig for garnbrukernes vedkommende. Det opfiskede kvantum utgjorde S u n d o p s y il s d i s t r i k t (Nufsfjord og Sund). De forsøkstrækninger som foretokes i januar konstaterte at indsig av skrei ikke var skedd i nogen grad. Først den 9 februar blev fangster av betydning ilandbragt, idet utbyttet den dag for enkelte garnmænd naadde 360 fisk og for liner 400. De paafølgende trækninger i februar bragte kun smaa fangster for alle bruksarters vedkommende. Nogen fisketyngde var 'saaledes ikke tilstede for distriktet i denne maaned, likesaalitt som den første del av mars. Ved midten av mars økedes de daglige fangstmængder betydelig, saavel for garn som liner, og var paa det høieste den 22 mars, idet utbyttet da naadde 1600 for enkelte lineskøiter og 800 for garnbaater. Utbyttet varierte dog fra dag til anden, likesom fordelingen faldt ujevnt. Dette fiske Iiolclt sig til henimot midten av april. Efter den tid foregik kun uvæsentlig fiske. - Fiskekvantummet utgjorde R e i n e o p s y n s d i s t r i k t (Havnøy og Reine). Uveir hindret bedriften hele januar. Kun et par redskapstrækninger fandt sted i denne maaned. Utbyttet var litet, nemlig fra fisk. Det var saaledes vanskelig at avgjøre om indsig av fisk var skedd i nogen utstr~kning paa anførte tid. De følgende fiskeforsøk utover li1 10 februar bragte intel opsving i fisket. Fra den tid og fremover til 20 sainme maaned var utbyttet godt for garnbrukets vedkommende, enkelte dager optil 650 fisk, mens linefisket var uvæsentlig. Efter anførte tid avtok fisket stadig hell til 20 mars.