ANDERSSEN-STRAND BERGEN. 2. HEFTE ---p- BE RETNING AVGIT AV UTVALGSFORMANDEN. UTGtT,4V FISKERIDIREKTØREN A/S JOHN GRIEGS BOKTRYKKERI 1925 VEDKOMMENDE

Transkript

1 VEDKOMMENDE FOR - - UTGtT,4V FISKERIDIREKTØREN 2. HEFTE ---p- - P BE RETNING AVGIT AV UTVALGSFORMANDEN ANDERSSEN-STRAND BERGEN A/S JOHN GRIEGS BOKTRYKKERI 1925

2

3 I. Offentlige foranstaitninger. (Vecl opsyriccheieil. overretssalrloier Borgen). Bpsynef. Opsynschef B o r g e n blev syk i midten av februar og var syk under resten av fisket. I denne tid var konstituert som opsynschef hans fuldmægtig overretssakiorer H. S l r a n d s u d. Opsynet var i virksomhet fra 24 jantiar til 26 april. I enkelte vær hævedes dog opsynet tidligere, eftersom fisket og belægget opihørte. Personalet bestod av 12 opsynsbetjenter, 5 underbetjenter og 22 assistenfer. Underbetjentposten paa K a v n o y var i vinter inddraget. I Risvær var der opsyn fra l februar til 19 april. Ogsaa iaar viste det sig nødvendig av hensyn til fisket og belægget at etablere eget opsyn For K a n s t a d f j o r d e n med station i Kjeøy. Opsynet var i virksomhet her fra 7 mars til 6 april. Det bestod av en betjent og 2 assistenter den laengste tid. Ogsaa i Austnesfjorden var der en tid eget opsyn, nemlig fra 13 til 24 mars, bestaaende av en opsyiisbetjent og en assistent. Det saa en tid ~ttil, at der skulde bli fiske der, men det varte ganske kort. Personalet blev i Ilele vinterens lop forflyttet, efiersom fisket krævet ciet. Leiet ekstrahjaelp anvendtes der ganske ubetydelig av. Tjenestetiden var omtrent som ifjor. Som befordringsskib leiedes dampskib»rndenæs«av havnevaosenet i 50 dogn. I det seilende opsyn anvendtes og-saa iaar 3 skoiter -»Sjogut:en«,»Aase«fra Hemnesberget og \>Fart«fra Svolvaer. De blev stadig dirigert efter fisket. Saaledes som dette faldt, s'rationerte sltoitene hovedsagelig i Ost-Lofoten. Lyskasteranlæggene fungerte ogsaa i vinter meget godt, og man er fremdeles meget vel foriioiet med resultatet av deres funktion. Forovrig henvises til nedenstaaende tabel.

4 p - p - p d h_--_ p - p --p p p - p p Opsynsdistriktene (deres merke bokstaver og utstrekning) Raftsiindet (A), 6' Skråven (B, C) 2314') Austnesfjorden (E, P) 23/4) Svolvær Vaagene (H, 1) l12' Hopen (K, L, M) '12' Henningsvær (N) llz' Stamsund (O, G, T) 13/4 (U) - Balstad (V, W) 1' Sund (X, Y) 1'12' Reine (P, Z) l/2' Fiskevær Lauksiind, Digermiilen, Siotholmeii, Risvær, Svellingen, Kjeøy og Rinøy Høieste belæg i I I 1 l I 1 Br;?yes 2 -- Vikan, Haversand, Votvik Galt- 18' vaageti, Brettesnes og Gullvik Gaardbruker 1 underbetl. Skråven, G~ildbrandsøy,Sandøy og Skjoldvær Gaardbruker Austnes- Odvær, Fslstod, Laiigstrand, 200 Sildpollen, Liland, Vaterfjord, Harald SLr*m Borde,> Hilsvaagen, Helle og Børvaag 1313-z4/3 0-1 Gaardbruter Svoluar Svolvær og Osan Hans Mørch Iserer A' Furer S. Woltf 71j-614 Gaardbruker H. Forsaa '/>-l~'/d Kirkevaag, Kabelvaag, Smedvik Rækmy, Storvaagen og Vedervaagen Serslant Mølnosen, farsvaag, Orsnes, 1 Alfr Naiirstad Hoperi og Kalle - - p p Gulvik, Festvaag, Sauøy og I I Lensmand Henningsvær Chr. Fi~ibak 1 --p p p -- Valberg, Sl~okl<elvil~, Svariiolt, H Herredsl<as- l Stamsund, Æsøy, og Steine Ure, Skaftnes og Seiinesvik Brandsholrnen, Sandsund Mortsund, Moholmen, Baarsund og Balstad Sund og Møllerodden I. Kjrrv 0-2 I. R~svc~r 0-2 i -L Blil 24kz;'14 Gaardbruker Havnøy, Olenilsøy, Sakrisøy Wrald Strøml og Reine - i _ I Filrer sa Kontorist T. Winther Fra:i'$eOy Kabelvaag 2 l underbetj 1 assistertt. c underbet] l assisterit 1 underbeti. -- Fraværende i 1 assistent Austnesfjord. I Sørvaagen (E, fa, Il) 2' Værøy (D) Røst (R) 2lIr' Moskenes, Sørvaagen, Bogen, Tind, Aa cg Elenstad Teisthamniereii, Hundholmen, Gaaidbru,<er l assistent Røstnesvaag, Sørland, Tyvnes, Kvalnes og- Mostad / IAUg Sandned Glea, Tyvsøy, Kaarøy, Lyng- I Postaapner assistent vær, Kvaløy og Røstlandet 1 I M. Dalil I

5 Opsynets utgifter. T11 opsyn og retspieie i er medgaat kr mot kr. I i altsaa henved kr mindre. Utgifter til telegrammer og telefon er endelig paa retur. De utgjorde sidste termin kr , mindre end i forrige termin, inen disse t~tgifter maa betydelig mere ned. Til det seilende opsyn medgik ca. kr , altsaa litt mindre end forrige termin. Derimot kostet befordringsskibet sidste vinter adskillig mere end i de senere aar, nemlig kr , hvilket er kr mere end forrige aar. Det viser sig altsaa at bli betydelig dyrere at leie av staten end at leie privat, inen paa den anden side inaa det tages i betragtning, at»andences<< er en storre og mere velutstyrt baat end de dampskibe, mai1 gle senere aar har leiet. 2 neclenstaaende tabel findes opfort antallet av de vedtagne og idomte boter, samt av de til protokols forte private saker for hvert av de sidste 5 aar. Forseelsernes art Ester... Procentvis av fiskerantallet... - av Lofotsøkende..... Herav var følgende for: Drevet fiske iiten baatmerke eller uten aiir~~eidelse, Lofot1.s jj 7 og merl<eloveii..... Pligtforsømmelse av tilsynsmænd, Lofot1.s jj 10.. Ulovlig sætning paa delt hav, Lofot1.s Cj 16 a... - fiske nied syiikenot, Lofot1.s jj 16 b... For tidlig utror eller for sildig sætning, Lofot1.s jj 16 c Trækiling for sigiiallieisning, Lofot1.s Cj 16 f... Ulovlig fiske paa særhav, Lofot1.s $ 16 I1... Beskadigelse av andres redskaper, Lofot1.s jj 18. Nedsætning av aridenmands allerede utsatte synbare ile, Lofot1.s Cj Utilbørlig kapning m. v., Lofot1.s jj Underslag av bcrgede fiskeredsltaper, Lofotl. 21 l Antal bøter, vedtat eller idømt aarlig

6 Forseelseriies art l Aiital bmter, vedtat eller idsmt aarlig Overstaaen eller sætning paa helligdag, Lofotl.~ 5 22 Forstyrrelse av den alm. rolighet, Lofot1.s 5 23, jfr. Str1.s og Lssgjnngerlovens $5 16 og 17 Overtrædelse av havneforslrrifterne, Lofotl.~ S 24 Forlate eller undlate at tiltræ tjeneste, Strl, # 409 Overtrædelse av styringsplakaten og Strl av lov oni reglil. av varepriser av 'j Overtrndelse av lov orii handelsnaring av , 5 1 og Str1.s S Ulovlig salg av den. sprit, lov av 'Ys 1908 # 37 Overfald og legemsforriernrelse, Str1.s # 238,l... Ulovlig brændeviiisbrænding, lov av l5/:1 08 # 43, jfr. # l..... Holdt utsalgsstedet aapcnt efter l~il<riingstid, Liiltiiirigsvedtægt og Str1.s $ 339 Il... p..p ~ Overtrædelse av Lofotloveri..... Vedtagne bster ved private forlik... Saker avgjort efter Lofotlovens Andre private salier, fmrt til protol<ols ! l O Der blev ialt utfærdiget 652 rnulktforelæg, derav av opsynschefen 3, av opsynsbetjenten i Raftsundet 227, i Skroven 28, i Svolvær og Austnesfjorden 11, i Vaagene og Hopen 143, i Henningsvær 107, i Stamsund 105, i Balstad 10, i Sund 1, i Reine 2, i Snrvaagen 3 og i Rost Værøy blev iaar ikke utfærdiget mulktforelæg. Der blev utfærdiget 71 tiltalebeslutn~iilger, hvorav 13 ledet til behandling ved meddomsret, mens 6 saker hvori tiltalebeslutning er utfærdiget utstaar til næste aar. 44 forelæg utstaar til næste aar. De 8 fra ifjor utestaaende forelæg er avgjort - L ved behandlinq av medclomsret og cte ovrige ved vedtagelse. Som clet vil sees er boternes anta1 ogsaa iaar meget stort. Ordenen paa land maa betegnes som meget god. Der var dog endel pobeloptoier i Svolvær, livor en hel del fiskere vilde bane sig adgang til Frelsesarmeens lokale og kinematografen. Optoiene gav sig dog mest utslag i hujeil og skriken i gatene. Nogen arrestationer blev foretat. Heldigvis har man ikke grund til at tro, at der blandt fiskerne findes mange saadanne individer, som finder forrloielse i deilslags raaskap. Ædrueligheten blandt fislieralrn-iieil maa betegnes som god. Der har ikke forekommet sii~ugling saavicit opsynet bekjei~clt.

7 Ordenen paa havet maa betegnes som mirrcire god, sa'rlig hvor belqget har været stort. Ogsaa iaar merkedes stigende tilboielighet til at trække for trækningssignal er git, eller tiden for trækning er inde. Opsynet vil paa det strengeste gripe ind mot dette, hvorfor det henstilles til tils~~nsmændene særlig at anmelde tilfælde av fortidlig trækning. Der forekom iaar svært mange tilfælder av utilbørlig kapning med derav folgende tap av bruk og fangst. I mange av de anmeldte tilfælder viser det sig at det rei og slet foreligger tyveri, et forhold som ikke er fiskerne værdig. De som forgaar sig mot de gjældende love og vedtægter maa vzre forberedt paa at bli ilagt storre og stgrre boter. Lofotlovens 3 22, tredje led, om at alle fiskeredskaper skal være optat av sjoen inden midnat for son- og helligdage, som har været gjældende for Raftsundet, blev i vinter ophævet. Tilsynet inecl loven om merkning av fiskefartoier synes at være noksaa variabelt i de forskjellige merkedistrikter. Det indskjærpes derfor at alle merker maa være ordentlig paamalet baade paa hovedfarkostene og farigstbaatene allerede ved ankomsten til Lofoteli. Undlatelse av at holde cle lovbefalte merker i forsvarlig stand straffes med boter. Fiskedommerens virksomhet. Soin dommer tjenstgjorde overretssakforer Einar Grimso, Ri-onnoysund. I april maaned var han i to uker bistaat av hjælpedommer. Som sandal1 fungerte politimester Helgesen, Svolvær. Der behanclledes 10 offentlige politisaker mecl ialt 15 tiltalte. Der var clesuten berammet 23 andre offentlige politisaker, men disse bortfaldt da de forelagte boter betaltes for retten sattes. De 10 behandlede politisaker angik: 3 saker for overtrædelse av Lofotlovens 3 16 a (havdeling), 1 Lofotlovens 5 16 c (tid for redskapers optagning eller uts~tning), 2 Lofotloveiis 3 16 f (trækningssigilal paa havet), 4 Lofotlovens 5 l O I1 (særhavsbesteinmelser). Ber forekom 3 forhorsretssaker, hvorav 1 bevisoptagelse iarileclning overtrædelse av Lofotlovens 3 16 c, 3 retslige forhor under efterforskning i anledning tyverier og l retslig forhør i anledning ildebraild. Av civile saker behandledes ialt 17, hvorav 16 nye og 1 fra forrige aar. Herav I l alrnindelige gjestereissaker, 1 arrectforretnirig (beslagsforretning), 1 sjoretssak, 2 sjoforklaringer og 2 sjoretstakster.

8 Geistlig betjening ved lofot~skei Mecldelt av biskoppeil i Flaalogafa~id. Den geistlige betjening under lofotfisket utfortes iaar paa vanlig maate, dels ved vedkommende sognepresier, til hvis raadighet der var stillet et belwp til reiser og til ophold i fiskeværetie inden deres prestegjeld, dels ved sæi-liige utsendinger. Med den stadig vedvarende prestemangel var der heller ikke iaar anledning til at benytte stiftskapellaner til dette arbeide, clerimot arbeidet fdgende lægm~nd ined Guds ords forkyndelse: Emissær R. Ilaugland paa Røstlandet, emissær Richard Aas i Sorvaagen, emissær Sennesvili i Nufsfjord, sekretær Rydningen i Kabelvaag med omiiggende vær. Sidstnævnte vær blev ogsaa besokt en gang av biskoppen som da przkte i Vaagan kirke. I forbindelse med Lofotfisket virket desuten enlissærene Ingebrigt Olsen og Fiilnm l-ieiil-ioldsvis i Flerøys og Lttrøys fiskevær, mens emissærene Hans Jakobsen, Ove Dalaas og Strand virket i forskjellige fiskevær i Ytre Vecteraalen, samt emissær Karl Olsen i Gr!~llefjord i Senja. Telegraftjenesten. Der klages over, at der ikke er nogen taleboks i R i s v æ r, hvrlket er meget uheldig, idet uvedkoinmende folk staar og paahorer samtalerie. Opsynet har av nævnte grund tildels maattet undlate at telefonere. Der er et sterkt krav fra A a r s tein otn telefon. Det er av stor betydning for opsynet, idet der ror ca. 40 baater der og tildels er der 1 a 2 kjwpei'artoier. Talebokser er nu anbragt ved B r e t t e s n e s og S k r a a v e n stationer, hvorved et længe følt savn er avhjulpet. Opsynsbetjenten i Austnesfjorden uttaler om telefoi~forbindelseii i S i l d p o l l n e s: Angaaende forholdet ved telefonen paa Sildpo!lnes gjentages hvad jeg skrev derom i min beretning for Med hensyn fil betjeningen var det iloget bedre i vinter, men telefonen hadcle fremdeles plads i et ruin, der benyttedes som rorbod samtidig. Telefonforholdene paa Sildpollnes er saa primitive, at det burde være under Den Norske Rikstelegrafs værdighet at la dem fortsctttte slik. Saafremt bedre lokale ikke er at opdrive, bor ihvertfald taleboks anskaffes. Kravet om oprettelse av rikstelefon i M o r t s u 11 d gjentages paa det kraftigste. Den nuværende ordning er saa utilfredsstillende som vel mulig. Saerlig er klagene sterk fra de forretniiigsdrivende, som ikke kan være tjent med den nuværende privattelefonlinje, hvor man sjelden kan

9 faa en ordentlig samtale uten avbrytelse, paa samme tid som linjen er saa overbelastet, at det er meget vanskelig at komme frem. Forovrig herivises til hvad der er anfort tidligere aar. Opsynschefen vil indst~ndig henstille til administrationen at skaffe en brukbar telefon i Mortsund. Kravet er meget gammelt og berettiget. I K a n s t a d f j o r d e n var telefonforholdene i vinter meget gode, idet der var installert rikstelefon. Der var videre felttelegrafstation fra 20 mars til fiskets avslutning. Den nzevnte feltstation dreves udelukkende som telefonstation. Personalet ved Lofotstationene blev forsterket med indtil 25) funktion~rer, fordelt paa 29 faste og I feltstation. Av de faste statioi~er holdtes i l aapne som telegraf hele aaret, 4 som telegraf i fisketiden og telefon resten av aaret og 13 udelukkende som telefon. Der blev iaar ekspedert telegrammer og telefonsamtaler, henholdsvis og mere end ifjor. Ekspederte telegrammer og telefonsamtaler under Lofotfisket (Baade ind- og utgaaende). Borgvær... Brettesnes Bsstad Digermiilen... Gimssysanci... Henningsvnr... Horn i Valberg... Hovsiind... I<abelvaag..... Kalle... Kjeøy... Lyngvær i Lofoten Nnsfjord ~-p--p.~ Ramberg i Lofoten.. Ialt Reine i Lofoten...

10 Telegrafkorrespondaneen og telefonsamtaler under Lofotfisket i de sidste 10 aar, Alital telegrammer (i tusener) Mdaiied l ~191920~ l l Janiiar ' 20.2 l , Februar Mars ,2 63,s , April Antal telefonsamtaler (i tusener) J a n <1.4! ; 13.9, 14.1 Pebnias ' Mars , , : April ' i Kommunikationerne. Fra Væray og Rast klages fremdeles over orclniiigen av lokalrutene, idet man faar anlopene saa at si oppaa hverandre - fra nat til tirsdag til nat til lørdag hat- inan ikke anlop. Der er søkt Vesteraalske om at mandagsturen forlæiiges til Bod@. Hvis ikke dette kan la sig gjøre, ønskes istedetfor denne tur av Vesteraalske et anløp av Saltenske med avgang fra Bodo onsdags kvæid til Rost og Væray og torsdag retur fra V~ray til Bodo. Det paapekes, at den nuværende ordning er meget uheldig for ferskfiskeksporten. Der paagaar en betydelig forsendelse av fersk flyndre. Opsynschefen vil atter henstille til Vesteraalske at ta lokalens anlnp av Væroy og Rost 011 til fornyet overveielse. De fra R o s t tidligere fremsatte krav gjeiitages. Fra V æ i- o y freml-ioldes, at opmudring av ovre Sarlandsvaag og Rostnesvaag er paakr~vet. De ovre dele av disse trange haviler er blit saa grund cle sidste aar, at de ikke kan benvttes Iæiigere som havne.

11 Der er sokt om en molo paa Rlngskjærene, til vesri for Rostnesvaag havn. De fra S n r v a a g e n i forrige Lofotberetning fremsatte krav gjentages. Likesaa fra B a l s t a d. Likesaa gjenlages kravet om utdypning av gjenne~nfartssundet mellem S a k r i s o y og O l e n i l s o y. Fra S t a m s u n d meddeles, at opforelsetl av molo over Jooysundene blev tilendebragt hosten 1923, men opmudring av sundene og tilstotende havneomraade gjenstaar, hvilket arbeide angivelig skal paabegvndes indeværende aar. Det paapekes atter, at det i Store Jooysund liggende undervandsskjær er til stor gene for trafikken der og maa fjernes. Det hændte flere ganger j vinter, at fiskerskoiter sendte sig 01s paa skjæret og blev staaende der til nnste haivand. Derhos ansees det absolut paakrnvet, at der anbringes et kort molostykke fra Storejoøyens r?orclostre pytit til et undervandsskjær ret nord nnvnte oy, og hvorpaa cler er anbragt en stotte, idet der paa clette sied i sydlig vær gaai meget drag. Forst naar disse g it bedringer har futidet sted, vil deri ytre havn lcomme til sin fulde nytte og fiskerne ha utbytte av de av staten nedlagte belop. Som bekjendt er havnen i Stamsund saa liten og titsat, at det baade av hensyn til stedet som fiskevnr og den til samme knyttede store virksomhet maa henstilles, at de her fremførte krav imøtekommes. Av fæstigheter tnaa der anbringes en fortoiriingsstotte ved Tnrnliolmen vest for Mollers damperi, idet der er blit indmuret en fortoiningsring her. Fra H e 11 n i n g s v æ r gjentages kravet om flere fortoiningsringer i uthavnene, hvorved disse kan utnyttes langt bedre for fiskerne og kjopefartoier. Fra S lt r o v e n uttales, at under det store belng paa havnen av fartoier har det været vanskelig at faa fortoiningene fcestet i land. Det er derfor paakrnvet, at flere fortoiningsriilger anbringes i vestre ende av Kuholmen og vestre til nordvestre del av Risholrneil. Fra R i S V æ r gjentages kravet om opmudring i sundet mellem Ijjemov og Borteroy. Det er fare for, Ilvis ikke kravet efterkommes, at liisvnr snart utelukkes som baathavn. Som det nu er, kan der ikke rummes mere end det halve antal baater av det antal, som kunde rummes i tilfnlde av opmudring. Qpsynschefen vil henstille, at dette vistnok ikke særlig kostbare arbeide blir utfrrrt nu. Det synes underlig, at aar efter aar gaar, uteti at et saa berettiget krav imotekommes.

12 Krav 0111 Earvandsopinerkning. Fra R i s v ae r i'remholdes paany kravet om st~tte eller flylebole paa Flatoystenen og fra V cer o y, at en stake paa en grund kaldet Tavla ved Mostacl er paakrcrvet. Likesaa er det paakrcrvet ai faa stake paa et1 gi-uncl ved Tyvnes paa Sørlandsvaageli. Paa sidstnzevnte gruncl havarerte et lastet fiskefartoi sotnmeren Fra R o s t inclberettes, at Rorlopgrunden, som ligger midt i seilleden mellem Stamnesskjærene, er en meget farlig grlind, og det hannder ofte, at fiskefartoier gaar paa den. I vinter kom en motorskaite fra Lofoten lastet nied fisk og blev staaeride paa omhandlede grund, og fisken maatte lempes over i srnaabaater for at faa skøiten av. Det er et alm. krav, at en stake blir opsat paa grurtden snarest mulig. fl. Fiskerne, deres farkoster og redskaper. Ankomst og avreise samt flytning inden opsynsdistriktet. Utrustningen og ordningen fot- avreisen til Lofotel? begyndte I vanlig tid, og det saa en tid ut som om belaegget skulde bli iioksaa stort tidlig Daa vinteren, men veirforlioldene skapte forsinkelse. Deii 23 januar var der saaledes kun ankommet ialt til lofotstedene 160 fiskefarkoster. Dette antal oltecles til 700 sidst i maaneden og til 1600 de forste dage av februar. Størstedelen av disse tok allerede med ei1 gang station i vaene i 0stlofoten. Deltagelsen var adskillig storre end vanlig paa denne tid av vinteren. Belzgget okedes sterkt de forste dage av februar. Det utgjorde 3000 ved midten av maaneden og 3800 ved slutten. Ogsaa hele mars maaned steg belaegget adskillig. Det var paa det lioieste 28 mars og utgjorde da noget over 5800 farkoster. Den store stig ti in.^ saa sent paa vinteren skyldtes det gode fiske. Mange som oprincletig ikke hadde tæiikt sig paa lofotfiske sluttet til som ncrvnt utover hele mars. Det var hovedsagelig baatfiskere fra distriktene omkring Lofoten og fra selve Lofoten som optok bedriften saa sent. Den overveiende del stationerte i Qstlofoten, saaledes var der i værene der utover midten av mars stationert 3700, mens antallet i Vestlofoten kun var 1000 og i Væra! og Rost vel 100 baater.

13 Utover midten av mars foregik en del flytning fra værene og vestover, væsentlig til Balstad, Reine og Sorvaagen, delvis ogsaa til Stamsund. Det var hovedsagelig lineskoiter som deltok i denne ilylniiig. Utenfor dette foregik en del flytning mellem de ostlige va'r, særlig da mellern Kjeoy og de ovrige vær i Østlofoteri. I Austnesfjorden var der et betydelig belæg forst i mars, men dette slrkte efter et kort ophold atter ut fjorden paa grund av daarlig fiske. I indre del av Raftsundet var intet belæg. Derimot var der ei1 tid i mars adskillig fiskere tilstede i Rinoy. Belægget begyndte ikke at synke for 4 april, men iiedgaiigeri var da ikke stor. Først den 11 april var farkostenes anta1 gaat ned til Efter den 4id sank antallet raskt og utgjorde ved avslutningeii 680 Belæggets variation og fiskernes hjemstavn og bruksmaate. Folgende tabel viser baatalltallet samt dets procentvise størrelse ved begyndelsen og midten av hver maaned, samt ved fiskets nær forestaaende avslutning i de sidste 3 aar. Tid I Antal baater tilstede I Procent av hoieste antal Jaritiar, rnidten Februar, begyndelseri... - midten Mars, begyndelsen midten slutningen April, sl. av lste uke.. 2den ul<e.. 3dje uke.. 4de uke..

14 Fortegnelse over det i Lofoten den 22 mars tilstedeværenide aniial fiskere1), fordelt efter hjeinstavn og bruksmaate. - Hjemstedskomnirine Sandøy... Flatanger... Nærny... Viktna... Kolvereid... l) I antallet av fiskere cr niedregilet ieieliarc.:.

15 kljen~stedslion~miine Gildeskaal... Skjærstad... Fai.slie... Saltdal.... Kjærringny... Steigen sorenskriveri Langenes... Anderies...

16 ~--p Garn I Talvik... - l - Loppa , - Hasvik Ssrmysund Kvalsund Il - L Kjelvil<... 6 li - Fana I Gamvik....-, - Berlevaag Finrnark fylke Sammendrag: I l 1 Møre fylke Smr-Trøtidelag fylke Nord-Trnndelag fylke Nordland fylke Troms fyllte Finniark fylke Ialt

17 - - m ----p- ---p- Nlotorbaater, dampfiskefarteier og seilskøiter tilstede i Lofoten den 22. mars Nedenstaaende tabel viser det den 22. mars antegnede anta1 av disse farkoster som deltok i Lofotfisket, samt mandskap og redskapsutstyr. Mandskaperne er medregnet i foranstaaende tabeller som omhandler fiskernes antal, og av farkosterne er de hvorfra fisket dreves direkte, og for de øvriges vedkommende doryerne, medtat i det baatantal som de mvrige tabeller utviser. Slags Antal. Fra hvilket fylke Samlet antal... halvdækkede.- - garnfiske.. - i - - garnfiske dypsagnfiske doryer... O - garnfiske dypsagnfiske - Antal rnand... doryer

18 Baatmandskapernes størrelse. Baaimanclskapernes styrke har v~ret: pr. garnbaat 4,58, pr. linebaat 2,95, pr. dypsagnbaat 2, >> - 4,66, >> - 2,98, >> - 2, >> - 4,62, >> - 2,96,» 3,OG ,60, D - 2,91, >j - 3,OO I >> - 433, >> - 2,85, - 3,02 Fiskerantal fordelt efter bruksart Synkenoten. Fangst av skrei med synkenot er fremdeles forbudt under Lofotfisket i samtlige opsynsdistrikter, kfr. vedkommende vedt~egt, indtat i avsnit V! I!. Leiekarer. Sidste rubrik i tabellen paa s. 440 angir antallet av leiekarer fra cte forskjellige herreder. Nedenstaaende tabel angir antallet av leiekarer fra de forskje!lige distrikter i de sidste 5 aar, samt deres procentvise antal i forholcl til samtlige Lofotfiskere. Hjemsted Hedemarli fylke..... Msre fylke... Ssr-Trsndelag fy1 ke... Nord Trøndelag fylke.... Saildre Helgeland.... Nordre Helgeland..... Salten... Lofoten og Vesteraalen..... Troms fyllie..... Finmark fyllie Ialt Procent av samtlige fiskere...

19 Der betaltes i vinter fra kr. 200 til kr. 400 for vante leiekarer. Hyren var noget hoiere i Vestlofoten end i de østlige vær. Gjennemgaaende var hyren kr. 310 samt frit lag m. v. Der forekom iaar en betydelig opgang i leiekarenes antal. Antallet var ifjor 387 og iaar utgjor det 503. Tilfældet skyldes for en del storre deltagelse i bedriften. De sidste aar har antallet gaat betydelig ned som folge av delvis overgang til procentlonning, hvilken l~nningsniaate utvilsomt var at foretraekke, men nu later det til at flere er vendt tilbake til det gamle leiekarsvæsen. Paa grund av det gode okonomiske utbytte av fisket forekom intet særlig krangel av avklareringen.

20 Anta1 baater tilstede i de enkelte dele av Lofoten ved hver ukes slutning. (G = garnbaater, L = linebaater, D = dypsagnbaater. Raftsundet, Kjeøy, Uken Risvær Brettesnes som endte - Jan Ukeri Henningsvær Stamsund Ure ----P Balstad Nufsfjord sorn endte I x c i L 6 1 G L l D I G / L Feh. 1..' Mars April , I I l l I 1 l I l l I I l D

21

22 3 Fiskere og baater tilstede 22. mars. Raftsundet. indbefattet Risvzr k vellingen, Kjeøy, Kanstadfjorderi... Brettesiies... Skråven... Aiist~iesfjordeii... Svolvær... Kabelvaag... Storvaagen... Orsvaag... Drsnes... Hopen og Kalle..... ' 1 " I l I l i I Henningsvær l --- I l I 1 Stamsund og Steine i i , 456 Ure P- 2 7 I I Oerne til Ure / 385 EI Balstad... Nufsfjord... Sund... Brandsholrnen-Sund... Reine d Moskeries Sørvaagen ' Tind, Aa og kvenstad p Værøy Røst Væray og K~st _

23 Ill. Bolig og sanitærforhold etc. Rarbodex, vandforsyning og renslighet in. v. i Ostlofoten er der stor mangel paa rorboder, likesom ogsaa rorbodenes anta1 paa flere steder i Vestlofoten er i avtagende. Dette skyldes ior en del den senere tids oinlægning av bedriften ved overgang fra aapne baater til dæksfarkoster, og tjlclels maa aarsaken, ihvertfald søkes i at fiskefeltene for omtrent alle vær der i en lang periode gav litet utbytte. Dette opmuntret litet til vecllikel-iold av rorbodene, end si til nybygning. Folgen er nu at man er kommet derhen, at rorbodenes antai i Ostlofoten nu er saa sterkt redusert, at kun en liten clei av den fiskerbefolkning som søker op til værene der kan skaffes hus paa land. De rorboder som endnu findes igjen er meget slet vedlik~holdt for en stor del og litet egnet til opholdsrum for mennesker. Mei1 som falge av den store tilstrrrnlning til disse vær 1 de siclste par aar er alle hus tat i bruk, uanset hvilken forfatning de har været i ved fiskernes indf lytning. I Vestlofoten er forholdene noget bedre. I de fleste vær del- er antallet av rorboder ikke gaat noget særlig bilbake. Derimot er bodenes vedlikehold ofte mangelfuldt, idet mange rorbodeiere forsommer det noclvendige vedliltehold og undlater ogsaa den aarlige hovedrengjøriilg. Forholdet er kommet derhen, at det offentlige bor ta sig av spørsrnaalet oin at skaffe ihvertfald baatfiskerne, soin ikke kan bo ombord i fiskefarkosten, husrum paa land i værene. Nærmere her at berore hvordan vanskelighetene bor loses vil fore for langt. Fra Skråven er indberettet at de offentlige bronde der ikke iiar v~ret renset paa et par aar. Vandet i disse bronde er som folge derav mindre godt. Det henstilles derfor at brondene oprenses. Man burde komme derhen at alle bronde, som benyttes av enhver i et fiskevær blev renset hvert aar efter endt fiske. For at avhjælpe et gammelt savn blev der i 1922 paa andragende gravet brond paa Olsnesset ved Kabelvaag. Denne brond er lagt paa et meget uheldig sted, i en bakkeskraaning, som fryser til efterhvert og saaledes umuliggjør adkomsten til bronden. Folk maatte hell slutte at benytte denne brønd i vinter. Man tok istedet vand i et myrsig Dette vand var usmakelig og sandsynligvis sunclhetsfarlig, idet mange av de som benyttet dette vand blev syke.

24 For nu at kunne benytte den nye brond iiltrods for den uheldige beliggenhet henstilles det at der nedlqges ledning fra bronden i er1 Iængde av ca. X75 meter nedover mot veien, hvorved trykvand opnaaes. Paa den maate kan man utnvtte brønden paa samme tid som en stor forbedring vil opnaaes. Omkostningene vil bli forholdsvis rimelige. De meget uheldige forhold paa omraadet kan neppe loses paa enklere og billigere maate. Fra Stamsund indberettes at tilgangen paa vand i hele vinter viste sig utilstrnkkelig, og paa den tid været var besokt av tilflyttere, var der direkte mangel paa vand. De offentlige bronde eller beholdere er for smaa, likesom ogsaa ledningene fra disse og avtapningsindreiningeile til stadighet var i uorden. Beliggenheten for avtapningsstedene er meget uheldig, og avtapningsindretningene er gammeldagse og litet tilfredsstillinde, selv med sigte paa kun at tilfredsstille behovet av drikkevancl for det faste belæg paa land. For de som stationerer paa havnen, fiskeskøitene samt kjøpefartoiene, er tilstanden uholdbar-. Disse farkoster trnnger meget vand, og de beholdninger man har strækker ikke til. Dertil kommer at beliggenheten for avtapningsstedene er anlagt saadan, at det er forbundet med det aller siorste besvær at naa til disse fra lia\inen. De private forretningsfolk paa stedet maatte træ til for at dnklie behovet for havnen. Man skal derfor paa det bestemteste henstille at der snarest muliq træffes en ordning, saa vandforsyningen for frerntiden kan ske paa en forsvarlig maate. Der maa skaffes en større vandbeholder, hvorfra fores ledning ned til havnen til kai, hvor farkostene kan lægge til for direkte vandfylding. Desuten bor avtapningsstedet i Bakerviken flyttes ned pari kaien sammesteds. Opsynsbetjenten i Sørvaagen indberetter at der intet er foretat til utbedring av manglene ved vandforsyningen. Man maa derfor atter gjenta hvad der tidligere er anfort herom, kfr. Lofotberetningen for 1920, side 478 og til samme beretning for 1922, side 052. Ogsaa iaar er der fra Rost indsendt besværing over at de offentflge brønde der ikke blir oprenset. Drikkevandet er som folge derav i hoi p c 1 sundlhetsfarlig. Det er ai: beklage at tilsynet med disse brønde, baade i Røst og de fleste andre steder, skal være saa slet som det i virkeligheten er. Hvert aar blir man nodt til at skrike op om dette. Det henstilles at der etableres en ordning med brondtilsynet, en foranstaltning som er tvingende nødvendig, let gjen~iemforlig, og som bvr paa smaa omkostninger. Opsynsbetjentene paa de fleste steder indberetter ogsaa iaar, ai nogen bedring spores med hensyn t11 rensligheten blandt fiskerne, inen