Fagdag slangesprederutstyr. 29.mai.



Like dokumenter
Biogjødsel til hvete 2017

Rapport: Demonstrasjonsfelt med biogjødsel i eng, 2014

GJØDSELEFFEKTER AV BIOREST I (ØKOLOGISK) KORNDYRKING

Optimal utnytting av husdyrgjødsel

Optimal gjødselplan. Kvinesdal Svein Lysestøl

Bruk av konvensjonell husdyrgjødsel i økologisk engdyrking

Veileder HUSDYRGJØDSEL. - egenskaper og bruksområder. Alle foto: Jon Herman Wold-Hansen

Effekter og praktiske erfaringer ved bruk av mer miljøvennlige spredemetoder for husdyrgjødsel. Anne Falk Øgaard Bioforsk Jord og miljø

HUSDYRGJØDSEL Bruk av husdyrgjødsel eller anna organisk gjødselslag i økologisk kornproduksjon

Best mulig bruk av husdyrgjødsel

Husdyrgjødsel er bra, hvorfor

Gjødselplan. Froland 7. april 2016 Josefa Andreassen Torp

«Nye spreieteknikkar av husdyrgjødsel»

FÅ MEIR UT AV HUSDYRGJØDSLA. Storfe 2016 Gardermoen Lars Nesheim, grovfôrkoordinator i NLR

Biorest et mulig gjødselmiddel i økologisk landbruk. Johan Ellingsen Norges Vel

Velkommen til fagdag dekk!

Gjødslingssplanlegging med avløpsslam i Skifteplan

Målgruppen for denne siden er veiledere som vil bruke den som et verktøy i sin rådgiving.

Kurs: Bruk og lagring av husdyrgjødsel og forvaltning av miljøkrav. Monica Dahlmo Fylkesmannen i Rogaland

Potteforsøk - flisblandet husdyrgjødsel 2007

Er det behov for ekstra svoveltilførsel når det benyttes husdyrgjødsel?

Hvordan kan landbruket få gode avlinger og samtidig være klimavennlig. Sissel Hansen

Grovfôranalyser, mineraler som korrigeringer til gjødslingsplan

HUSDYRGJØDSEL Faglege oppdateringar

- Såkornsituasjonen - Resultater Nye sorter 2019

Korn februar. Gjødslingsstrategi i høsthvete - Til mat og fôr. Jan Stabbetorp Norsk Landbruksrådgiving Øst

Utslepp av klimagassar frå husdyrgjødsel

Jord- og Plantekultur 2014 / Bioforsk FOKUS 9 (1) Jord-, klima og miljø

Gjødslingsstrategier i bygg BERNT HOEL, AVD. KORN OG FRØVEKSTER NIBIO, NORSK INSTITUTT FOR BIOØKONOMI

Best mulig bruk av husdyrgjødsel

Strategier for gjødsling til vårraps

Best mulig bruk av husdyrgjødsel

Balansert gjødsling. Anders Rognlien, Yara

Utprøving av flytende biogjødsel fra Ecopro i 2012

YaraVita bladgjødsling Oppdatering og anbefalinger Ole Stampe, 4. februar 2014

Anders Mona. 26. oktober 2010

Effektiv og miljøvennlig gjødselhåndtering

Mekaniseringsøkonomi og økonomi ved endringer i grovfôrproduksjonen. Jan Karstein Henriksen Norsk Landbruksrådgiving Agder

Jord- og Plantekultur 2011 / Bioforsk FOKUS 6 (1) Gjødsling. Foto: Lars T. Havstad

Møte om gjødselplanlegging og gjødselhåndtering

Anvendelser av biorest i Norge

Temamøte beite til sau September Kristin Sørensen, Landbruk Nord

Informasjonsmøte Biogjødsel

Vekstnytt Grovfôr temanummer 1/ Utdrag av Medlemsblad nr

Effekt av svovel på avling og kvalitet i hvete

FOSFOR som plantenæring og forurenser

Miljø- og klimakonsekvenser ved spredning av husdyrgjødsel. Oddbjørn Kval-Engstad

Gjødselvirkning av organisk avfall fra storsamfunnet

KALKET SLAM SOM JORDFORBEDRINGSMIDDEL «Bruk av slam som gjødsel er en like naturlig måte å sende næringsstoffene tilbake til kretsløpet som bruk av

Oppkonsentrert biorest som gjødsel til korn

Lystgassutslipp fra norsk landbruksjord - effekter av drenering og kalking

Kva kostar det å produsera grovfôr? Bioforsk/NLR samling Fureneset 17. sept Torbjørn Haukås, NILF

Rapport etter forsøksfelter i Skas-Heigre vassdraget Norsk Landbruksrådgiving Rogaland

Strategier soppbekjempelse 2016

Kontaktgjødsling forsøk i 2003 og 2004

Avlingsregistrering i økologisk og konvensjonell eng

Nytt om korn, frø og grovfôr

Korn. Verdiprøvinger Økonomi sortsvalg bygg. Nr

Strategier soppbekjempelse 2016

Gjødslingsstrategi i høsthvete - Til mat og fôr. Norsk Landbruksrådgiving Øst

Lystgassemisjon frå eng under ulik drift på moldrik jord på Vestlandet -Jordlyst

Rapport Fosforstatus i jord etter år med balansert gjødsling

MÅL: Tjene 100 kr mer pr daa

Nitrogenbalansen i landbruket. Sissel Hansen Bioforsk Økologisk

FISKEGRAKSE SOM GJØDSEL AVLINGSREGISTRERINGER 2016

Manglende avlingsframgang til tross for mer yterike kornsorter og bedre dyrkningsteknikk

To etablert felt med gjødselvatning til eple. Det er gjort nødvendige tilpassingar for å få til forsøka.

Gjødslingsmøter 2016

Forventa effekter av intensiv / ekstensiv mjølkeproduksjon på utslipp av drivhusgasser, med hovedvekt på lystgass. Sissel Hansen, Bioforsk Økologisk

Skal vi heller lage gjødselprodukter enn jordblandinger av slam

Utnytting av husdyrgjødsla frå storfe

Tiltak i landbruket Effekter og kostnader

Jordstrukturfelt på Steinssletta

Bedre overvintring i høsthvete. Gjødslingstiltak for god etablering

God grovfôrdyrking Billigere og bedre grovfôr

Hamar 20/ Tor Lunnan, Bioforsk Aust Løken

Jordpakking og dekk Praktiske løsninger. Landbrukshelga 2016 Lars Kjuus NLR Øst. Foto: Åmund Langeland

Engdyrking og grovfôrkvalitet

Proteinrike belgvekster i nordnorske forhold. Ievina Sturite Bioforsk Nord Tjøtta Bodø

Krav til gjødslingsplanlegging. Fagsamling om gjødslingsplanlegging for kommuner og Norsk Landbruksrådgiving. 29. mars 2017

Torger Gjefsen, Petter Klette og Oddbjørn Kval-Engstad

Vedlegg til avtale om mottak av biogjødsel

Tabell 1 Tids og kostnadseffektiviteten pr år og over hele prosjektperioden

Gjødsling til korn. 29. mars 2017 Bernt Hoel, Yara Norge

NY GJØDSELBRUKSFORSKRIFT FORSLAG TIL FORSKRIFT UT FRA HENSYN TIL VANNMILJØ OG RESSURSUTNYTTELSE

Sporefri mjølk 1. Når hva? Fornying uten pløying. Velge reparasjon når. Velge full fornying når

Fôrprøver tatt i 2015 gjennom hele sesongen. I Akershus ble det tatt 193 prøver, i Østfold 150 prøver og i søndre del av Hedmark 40 prøver.

Bruk av Langtidsvirkende gjødseltyper i grønnsaker på Toten

Lønnsom dyrking av matkorn Landbrukshelga Jan Stabbetorp NLR Øst

Noen resultater fra norske undersøkelser av förfruktsverdi, forsøk og praksis Nordisk Våroljevekstkonferanse, 11.mars 2019, Stockholm

Mulige tiltak mot avrenning fra jordbruket i Rogaland

Jord- og Plantekultur 2012 / Bioforsk FOKUS 7 (1) Gjødsling. Foto: Lars T. Havstad

Klimatilpasning - risikovudering. Jan Stabbetorp NLR Øst

Hva kan bonden gjøre for å redusere belastningene på klima Muligheter og utfordringer med endret klima

Forsøksresultater 2016

Spre møkka. Til rett tid God gjødseleffekt Liten miljøkonsekvens Hygienisk trygt Unngå kjøreskader. I rett mengde 1-6 tonn/daa.

Fosforgjødsling til høstkorn

Når skal møkka ut? Om våren (men uten kjøreskader)

Næringsstoffer: Hvordan ta maks avling på det som er sådd i høst? Fagkveld høstkorn, Bernt Hoel, Yara Norge

Vår- og delgjødsling til høsthvete

Transkript:

Fagdag slangesprederutstyr 29.mai.

Program 11 00 Velkommen Best mulig gjødseleffekt = miljøvennlig Erfaringer med prøvefelt biogjødsel i korn og eng Tilskudd og krav 11 40 12 00 13 30 14 15 Praktisk erfaring med bruk av slangespreder, kjøremønster, HMS etc Presentasjon av utstyr Hektner Agromiljø Landbruk og Maskin Bye Freberg Eiksenteret Demo Pølser og åpne stands

Møkkavær: Overskya Kjølig Vindstille Høg luftfuktighet NB! Vær obs på kjøreskader

NH 3 -fordampning, pct. af NH 4 -N Ammoniakfordampning og tidspunkt 15 Høgere planter = red tap. NB! Uaktuelt i eng til mjølkeku 10 5 0 Temperatur, C Afgrødehøjde, cm Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Februar Marts April Maj 0,1 8 2,2 8 6,1 10 10,5 25

Husdyrgødning skal udbringes om foråret! Staldgødning udbragt forår Staldgødning udbragt efterår 0 20 40 60 N-udnyttelse i vårbyg, pct. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Hurtig nedmuldning begrænser ammoniaktabet (fast gødning) Kilde: Grøn Viden, Markbrug nr. 311 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Nedmolding Plog best Kraftige harver som Vibroflex, skålharver m.fl. Såbedsharv ingen effekt

Effekt av nedmoldingsutstyr 2008-2010 Nedmolding grisegjødsel Nedmolding storfegjødsel Redskap Kg/daa Redskap Kg/ daa Slodd 557 Såbeddsharv 458 Plog 559 Wibroflex 485 Carrier 544 Catros 468 Såmaskin 487 Såmaskin 462

Best bæreevne før pløying Spre før pløying Kommer gjødsla for djup? Betyr i så fall lite på jord som har fått husdyrgjødsel i lengre tid Plogen løser kjøreskader i øvre lag

Striper er bra! Mer konsentrert = mindre fordamping av NH 3

Nedfelling? Fordeler og ulemper! Ikke så stor forskjell mht avling, men bedre N utnyttelse (protein%) Mer kjøring og kjøreskader Mindre lukt dersom spora blir gode nok

650 600 550 500 450 400 350 300 Husdyrgjødsel nedmoldingstid 2008-2010 Avling, kg pr dekar ved utsatt nedmoldingstidspunkt - bare husdyrgjødsel 3t/daa Sjekkliste ved sprøyting Snitt 08-10 Sammendrag gris Sammendrag ku 0 t 2 t 4 t 6 t Overflate

Sjekkliste ved sprøyting Middelprøving: Harald Finden, Nes Konklusjon: Kurative midler bedre enn reine strobiluriner

Nedfældning øger ikke udbyttet - Landsforsøg i vinterhvede Kvæggylle, 15 forsøg Svinegylle, 15 forsøg Svinegylle, 11 forsøg Svinegylle, 5 forsøg Afgasset gylle, 11, forsøg Væskefraktion, 11 forsøg Minkgylle, 4 forsøg 0 20 40 60 80 100 Slangeudlagt Nedfældet Udbytte, hkg pr. ha Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Men øger kvælstofudnyttelsen - Landsforsøg i vinterhvede Kvæggylle, 15 forsøg Svinegylle, 15 forsøg Svinegylle, 11 forsøg Svinegylle, 5 forsøg Afgasset gylle, 11, forsøg Væskefraktion, 11 forsøg Minkgylle, 4 forsøg 0 20 40 60 80 100 Slangeudlagt Nedfældet N-udnyttelse, pct. Værdital Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Demoforsøk med biogjødsel Ledd Gjødsling 1 Ugjødsla 2 3 tonn biogjødsel ved såing 3 3 tonn biogjødsel + NS-gjødsel ved såing NS-gjødsel vår + 3 tonn biogjødsel ved 4 busking Fullgjødsel 25-2-6 + 3 tonn biogjødsel ved 5 busking 6 Fullgjødsel 22-3-10 ved såing

Tildelt mengde Ledd Gjødsling Ammonium Fosfor Kalium nitrogen 1 Ugjødsla 0 0 0 2 3 tonn biogjødsel ved såing 9,6 0,75 5,7 3 3 tonn biogjødsel + NS-gjødsel ved såing 9,6+6,4 (16) 0,75 5,7 4 NS-gjødsel vår + 3 tonn biogjødsel ved busking 6,4+9,6 (16) 0,75 5,7 5 Fullgjødsel 25-2-6 + 3 tonn 0,51+0,75 1,5+5,7 6,4+9,6 (16) biogjødsel ved busking (1,26) (7,2) 6 Fullgjødsel 22-3-10 ved såing 14 1,9 6,36

Næringsinnhold biogjødsel og husdyrgjødsel År Anlegg TS% Kjeldahl-N Ammonium-N Fosfor Kalium 2013 Lillehammer 3,6 3,5 2,0 0,38 1,3 2014 Jevnaker 1* 1,9 3,7 3 0,18 1,7 2014 Jevnaker 2 2,6 4,1 3,2 0,25 1,9 Til sammenligning Gris** 5,2 3,3 2,4 0,9 1,9 Melkeku, bløt** 6 3,4 2,1 0,5 4,2 * Prøva Jevnaker 1 presenteres kun for å vise variasjonen. Den er ikke med i beregningene ** Verdiene henta fra Veileder; Husdyrgjødsel egenskaper og bruksområder utarbeida av NLR Viken

Avling 2013 Brage bygg Behandling, all gjødsling ved såing Vann % Avling Kg/daa 1000- kornvekt HL-vekt g Protein % Ugjødsla 20 140 34,4 64,2 9,6 Fullgjødsel 22-3-10 17 610 38,3 67,7 8,1 3 tonn biogjødsel 17 582 38,9 67,7 8,7 3 t biogjødsel + NS 17 606 38,9 67,4 8,6 P% 1,4 *** 4,9 1,3 1,4

1000- kornvek t HLvekt g Opptatt mengde N kg/daa Led d Gjødsling Vann % Avling Kg/daa Protein % 1 Ugjødsla 17,6 284 35,8 77,8 10,1 4,2 2 3 t biogjødsel 17,3 535 38,1 78,4 12,9 10,2 3 3 t biogjødsel + NS 1) 17,5 635 38,3 78,2 14,3 13,4 4 NS vår + 3 t biogjødsel busking 17,4 568 38,1 79,3 13,5 11,4 5 25-2-6 vår + 3 t biogjødsel busking 17,1 581 37,3 79,3 14,0 12,1 6 22-3-10 vår 16,7 572 36,7 78,6 13,0 11,0 P% 2) i.s. i.s. 3,5 0,7 3,6 1) Tallene for ledd 3 er kun basert på ei storrute og fire treskeruter, halvparten av de andre Avling 2014 Vårhvete Bjarne 2) P% for gjødsla behandlinger, ugjødsla ledd ikke med i beregninga

Resultat eng Behandling Avling kg ts daa Sum FEm/daa 1.slått 2.slått 3.slått Sum 3 slåtter 1 Ingen gjødsling 567 102 98 766 658 2 Bare biogjødsel 670 316 96 1081 862 3 Bare kunstgjødsel 4 Biogjødsel + kunstgj. 5 Biogjødsel + kunstgj. 727 387 270 1384 1143 696 377 211 1284 1056 631 478 240 1349 1089