Anne Karin Andersen, Leder Folkehelseprogrammet, TFK - Telemarks eldre og Samhandlingsreformens intensjoner



Like dokumenter
Kreativ omsorg Drammen, 20. april. Aktiv Senior Telemark Folkehelseprogrammet Telemark fylkeskommune Walborg Krosshaug, prosjektleder

Prosjektrapport Aktiv Senior Telemark høst 2008 vår 2012

Fredericia på Norsk Hverdagsrehabilitering. Mette Kolsrud Norsk Ergoterapeutforbund

Kreativ omsorg 2012 Drammen, 20. april

Hverdagsrehabilitering lengst mulig I eget liv i eget hjem. Åse Bente Mikkelborg Prosjektleder

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering. Bø 17. september 2014

Erfaringskonferanse Fylkesmannen i Aust-Agder 5. desember Friskere liv med forebygging en helsefremmende samtale.

Hverdagsrehabilitering. Mette Kolsrud Norsk Ergoterapeutforbund

Længst mulig i eget liv. om Stavanger kommunes arbeid med Fredericia-modellen. Prosjektleder Bente Gunnarshaug

Forebyggende og helsefremmende arbeid i Trondheim kommune - Muligheter i seniortilværelsen. Foto: Helén Eliassen

Folkehelseloven og kommunal planlegging. Hverdagsaktivitet og folkehelse. FRILUFTSLIV OG HELSE I LOKALMILJØ Kongsberg,

Rapport publisert Et levende hus. - En sosial arena for aktivitet og nettverksbygging

Rehabilitering og hverdagsrehabilitering i Hvaler kommune 2018 til 2020

Hverdagsrehabilitering, hjemmetrening en hverdagsaktivitet Sole

orfor? ordan? r hvem? Hverdagsrehabilitering

Krav = kjærlighet. Hva gjør oss sterkere?

Fysisk aktivitet, helse og livskvalitet blant eldre

Frivillig og veldig verdifull. Fylkeskonferansen kultur og idrett, 21. november 2012 Åsne Havnelid

Hverdagsrehabilitering. Lengst mulig i eget liv i eget hjem

TIL DEG. som snart utskrives fra sykehus til Larvik kommune

Visjon for rehabilitering på Vestlandet samhandling mellom spesialisthelsetjenesten og kommunehelsetjenesten.

Hverdagsrehabilitering

DNT- en god partner i folkehelsearbeidet Lise Corwin, Folkehelsesjef DNT Folkehelseloven og tiltak for fysisk aktivitet NIH /FHI 24.

Fallforebygging for eldre med

Modellen vår. Jens Stoltenberg

Samhandlingsreformen Hovedinnhold:

Tid for behandling! DNs nærmiljøsamling, Værnes 5. og 6. mars Lise Corwin, Folkehelsesjef DNT. Naturopplevelser for livet

Ung i Telemark. Skolehelsetjenesten Geir Møller

Alle brukerne av hjemmetjenester. Møter i bofellesskapene omsorgsboligene. Innbyggerne vha. internett. Kommunestyret Alle ansatte

PROSJEKTPLAN "Modeller for Hverdagsrehabilitering" Steinkjer kommune

5.Virkemidler og kritiske suksessfaktorer for fremtiden. På et generelt plan:

1. Arbeidssøkere fordelt på hovedgrupper og kjønn

Ny modell Hamar kommune

GRUPPEARBEID PÅ FOLKEMØTE VEDR. ENAN I KVIKNE SAMFUNNSHUS, Hva skal til for at du kan bo lengst mulig hjemme?

Prosjektplan pilotprosjekt Best hjemme Bakgrunn

SLUTTRAPPORT LÆRINGSNETTVERK VELFERDSTEKNOLOGI

Hvorfor er MESTRING blitt et omdreiningspunkt for planleggingen i Arendal?

Funn fra undersøkelse i Telemark Utskrivningsklare pasienter. v/ Audun Thorstensen, Telemarksforsking

Kvalifiseringsprogrammet

Helge Garåsen, kommunaldirektør helse og velferd, Trondheim kommune. Noen av våre viktigste utfordringer fremover

Bedre samhandling omkring kronikere en satsning i Skien og Porsgrunn

Frivillighet og velferd roller og samspill. Regional KS-konferanse, Buskerud, 28. januar 2013 Åsne Havnelid

Oppstartsamtale i hjemmetjenesten

DNT og lokalt folkehelsearbeid

Individuell plan. Ta med individuell plan når du skal til lege / sykehuset. Gi beskjed til lege / sykepleier om at du har individuell plan.

Forebyggende Helseteam for eldre Drammen Kommune Helsefremming Forebygging Forventningsavklaring

Hverdagsrehabilitering- Lengst mulig i Eget Liv i eget hjem

Skole, fritid og lokal tilhørighet

Hovedtall om arbeidsmarkedet. Telemark. En måned

Om tabellene. Juni 2019

Saksbehandler: Marit Roxrud Leinhardt Saksnr.: 15/

Hverdagsrehabilitering

HVERDAGSREHABILITERING i Sør-Odal kommune. Visjon: Tidlig tverrfaglig intervensjon for hjemme boende med funksjonssvikt.

Helge Garåsen, kommunaldirektør helse og velferd, Trondheim kommune. Våre viktigste utfordringer fremover

Velferdsteknologi i morgendagens helse- og omsorg. Une Tangen, rådgiver KS Forskning, innovasjon og digitalisering

Britt L. Eide Johansen Fysioterapeut Lier kommune

«Fylkesmannens rolle i gjennomføringen av kvalitetsreformen» v/seniorrådgiver Monica Carmen Gåsvatn

ELDRERÅDENES ARBEID MED FOLKEHELSE OG KULTUR I KOMMUNENE

Tidlig oppfølging etter demens

Hverdagsrehabilitering Råde kommune. - Et tverrfaglig prosjekt i Helse- og omsorgstjenesten

Opp omsorgstrappen og inn i sykehjem. Trinn for trinn eller i store sprang?

P rosjektmandat. Hverdagsrehabilitering i Trysil kommune Planlagt sluttdato

Hverdagsrehabilitering -et samarbeidsprosjekt. Prosjektrapporten Hverdagsmestring og hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering

Anne Lyngroth Prosjektleder Østre Agder. Gode pasientforløp Et kvalitetssystem Erfaringskonferansen 2015

Rapport publisert Eldre og rus. Kompetanseutviklingsprosjekt

DNT- en god partner i folkehelsearbeidet

Hvordan skape synergi i folkehelsearbeidet ved samarbeid med frivilligheten? Lise Corwin, Folkehelsesjef DNT

Dalen, 31 mai 2011 Bosetting. Utvikling. Bedrift. Besøk. Telemarksforsking

Samarbeidsavtale for nettverk av kontaktsykepleiere i kreftomsorg og lindrende behandling

HVORDAN STARTE EN ANGSTRING- SELVHJELPSGRUPPE? OG KORT OM Å BRUKE SELVHJELP ALENE. En veiledning* fra

ELDREOMSORG ELDRE. Sjef i eget liv. Sjef i eget liv

Villa Fredrikke sammen skaper vi gode dager. Arbeidet ved Villa Fredrikke aktivitetshus Av Beate Magerholm, Drammen kommune

Styrke og Balansegrupper i Grimstad kommune. Omsorgsforskningskonferansen 2016 Gardermoen oktober Fysioterapeut Grete Turid Baarsen

Hvordan kan Ungdata brukes?

Tilbud til seniorer i Klæbu. Eva Bjørvik, leder ved dagtilbud for seniorer 21.aug.2019

FYSIOTERAPI I KOMMUNEHELSETJENESTEN. Turnusseminar Drammen 20. og 21. Oktober Britt L. Eide Johansen Fysioterapeut Lier kommune

Temaplan for helse, sosial og omsorg. Bystyrekomite helse, sosial og omsorg 6.februar 2015

SYMFONI - NETTVERKSBYGGING FOR ELDRE. VURDERING OG ANBEFALING.

DNT- en god partner i folkehelsearbeidet

«Gått vaksin, trygg alderdom» Forebyggende hjemmebesøk for 75 åringer

Lengst mulig i eget liv - i eget hjem - pilotprosjekt

AKTIV OG LUNGESYK....mer enn du trodde var mulig!

Bruk av lokaliseringsteknologi GPStil personer med demens

Innovasjon i kommunal sektor. Une Tangen, rådgiver KS Forskning, innovasjon og digitalisering

Folkehelse, forebygging og rehabilitering. Grete Dagsvik

Demens og sikkerhet. 31. Januar 2013 Kari Aursand Skadeforebyggende forum

Bruk av analysedata i det systematiske folkehelsearbeidet

INFORMASJON OM TILBUDET VED PSYKISK HELSETJENESTE I SANDE KOMMUNE

Hva er demens? I denne brosjyren kan du lese mer om:

Fra prosjekt til drift..

Arvid Birkeland og Anne Marie Flovik Sykepleie i hjemmet. 3. utgave

Nasjonal kartlegging av tilbudet til personer med demens i norske kommuner Vrådal Arnfinn Eek Spesialkonsulent

Velferdsteknologiprosjekt Vestfold og Telemark. Nyhetsbrev 1

Fra brudd til sammenheng Individuell Plan

Friskere liv med forebygging

Et godt liv livet ut Videreutvikling av helsefremmende og forebyggende tjenester til seniorer i Lier kommune

Tryg Tilbake. Vi hjelper deg tilbake til jobb etter en alvorlig ulykke

Flesberg kommune - Rollag kommune

Transkript:

25.04.12 Fredericiamodellen Program og presentasjoner: Anne Karin Andersen, Leder Folkehelseprogrammet, TFK - Telemarks eldre og Samhandlingsreformens intensjoner Bjørnar Nyen, kommuneoverlege Porsgrunn kommune - Blir det flere friske eller syke år når levealderen øker? Pia Kürstein Kjellberg, prosjektleder, Dansk Sundhetsinstitut - Fredericia-modellen - "fra pleie og passive ytelser til rehabilitering". Hva er erfaringene? Oddvin Oplenskedal, Porsgrunn kommune - Prosjekt "Forebyggende helseteam for eldre" Grethe Oksholen, fysioterapeut Bamble - Forebyggende fysioterapi for eldre Eli Ducros, daglig leder Røde Kors Telemark - Samhandling med frivillig sektor - et potensiale? Jon Atle Holmberg, daglig leder Telemark Turistforening - Samhandling med frivillig sektor - et potensiale?

Ny giv i eldreomsorgen kost-nytte-effekt av forebyggende tiltak. Hva kan vi lære av Danmark? Bø, onsdag 25. april 2012

Fredericia-modellen Ny giv i eldreomsorgen kost-nytte-effekt av forebyggende tiltak. Hva kan vi lære av Danmark? Sted Gullbring kulturanlegg, Bø Tid Onsdag 25. april kl. 09.30 15.00 Bakgrunn Fredericia er kåret til den mest innovative kommunen i Danmark for nytenking i pleie- og omsorgssektoren. Modellen har også fått mye omtale i norsk presse ved at bl.a. kommunal- og regionalminister Navarsete nylig besøkte kommunen og oppsummerte inntrykket av resultatet i et ord: Holdningsendring. Nå presenteres modellen i Telemark. Påmelding innen 13. april på www.telemark.no arrangementer invitasjoner eller ring Fylkeshuset, tlf. 35 91 70 00. Konferansen er gratis og er åpen for alle. Velkommen! Illustrasjonsfoto: www.colourbox.com

Program Kaffe og te Kl. 09.30 Kl. 09.45 Kl. 10.15 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl. 13.15 Telemarks eldre og Samhandlingsreformens intensjoner v/ Anne Karin Andersen, leder Folkehelseprogrammet Blir det flere friske eller syke år når levealderen øker? v/ Bjørnar Nyen, kommuneoverlege i Porsgrunn Fredericia-modellen fra pleie og passive ytelser til rehabilitering. Hva er erfaringene? v/ Pia Kurstein Kjellberg, senior prosjektleder, ph.d. Dansk Sundhetsinstitut Pause Fredericia-erfaringer fortsetter, inkl. diskusjon Lunsj Helsefremmende og forebyggende tiltak i Telemark eksempler (15 min) 1. Prosjekt Forebyggende helseteam for eldre i Porsgrunn v/ fysioterapeut Oddvin Oplenskedal 2. Forebyggende fysioterapi for eldre i Bamble v/ fysioterapeut Grethe Oksholen 3. Samhandling med frivillig sektor et potensiale? - Telemark Røde Kors v/daglig leder Eli Ducros - Telemark Turistforening v/ daglig leder Jon Atle Holmberg Kl. 14.40 Kl. 15.00 Oppsummering og tanker om utfordringene v/ varaordfører i Skien, Geir Arild Tønnesen Vel hjem

Arrangementsansvarlig Telemark fylkeskommune - Folkehelseprogrammet Walborg Krosshaug, Prosjektleder Aktiv Senior Telemark tlf. 91 91 44 60, e-post: walborg.krosshaug@c2i.net i samarbeid med: Utviklingssenter for sykehjem og hjemmetjenester i Telemark

Velkommen til Bø alle 220! Samhandlingsreformen og helsefremmende og forebyggende arbeid for eldre Hva Fredericia-modellen kan vi lære av Danmark? v/pia Kurstein Kjellberg Anne Karin Andersen Leder Folkehelseprogrammet Regjeringens mål Økt livskvalitet og redusert press på helsevesenet Dempe veksten i bruk av sykehustjenester Gjøre tjenestene mer helhetlige og koordinerte for brukerne 1

Kommune %-vis vekst Bamble 177,4 Bø 68,5 Drangedal 50,7 Fyresdal 61,9 Hjartdal 26,5 Kragerø 125,0 Kviteseid 41,9 Nome 63,2 Nissedal 62,8 Notodden 44,7 Porsgrunn 85,6 Sauherad 89,2 Seljord 64,9 Siljan 159,6 Skien 94,7 Tinn 27,5 Tokke 46,0 Vinje 78,8 Vekst 80 + i Telemark fra 2011-2040 2

Blir det flere friske eller syke år når levealderen øker? Bjørnar Nyen Kommuneoverlege Prosent 160 140 120 100 80 60 40 1 400 000 1 200 000 1 000 000 800 000 105 600 000 400 000 200 000 128 Se 5. Befolkning opp for eldrebølgen over 80 år 126 Framskrevet 2020 110 107 90 år og eldre 80-89 år 110 67-79 år 139 Statistisk analyse av forskjeller er ikke utført 00 2000 2010 2020 2030 2040 2050 124 100 118 100 20 0 1

Det blir flere eldre To årsaker 1. Høye fødselstall i etterkrigsperioden (1945 1972) 75 000 Antall fødte i Norge Fra 1930 til 2011 70 000 65 000 60 000 55 000 Antall fødte pr år 50 000 45 000 40 000 35 000 30 000 25 000 20 000 15 000 10 000 1900 19021904 190619081910 19121914 191619181920 19221924 19261928 193019321934 19361938 194019421944 19461948 195019521954 19561958 196019621964 19661968 19701972 197419761978 19801982 198419861988 19901992 199419961998 20002002 20042006 20082010 2011 19011903 19051907 19091911 191319151917 19191921 192319251927 19291931 193319351937 19391941 19431945 194719491951 19531955 195719591961 19631965 196719691971 19731975 197719791981 19831985 19871989 199119931995 19971999 200120032005 20072009 2011 År Median: 60689.50 EpiData Analysis Graph 2

Det blir flere eldre To årsaker 1. Høye fødselstall i etterkrigsperioden (1945 1972) 2. Økt levealder Kilde: Statistisk Sentralbyrå, 2010 3

Ord skaper Detalj fra Michelangelos «Gud skaper Adam», 1512 Ord skaper Eldrebølge 4

Ord skaper Eldrebølge Eldretsunami Ord skaper Eldrebølge Eldretsunami Eldrebyrde 5

Ord skaper Eldrebølge Eldretsunami Eldrebyrde Eldreressurs Ord skaper Eldrebølge Eldreressurs 6

Sunn aldring Faktorer som påvirker aldring og helse Davies AM (1998). Ageing and health: A global challenge for the 21st Century 7

Friske eller syke tilleggsår? Fra 1985 til 1998 økte forventet levealder (for en nyfødt) med 1,8 år for kvinner og 2,7 år for menn I samme perioden har tallet på forventede leveår med god eller veldig god helse økt med 2,6 år for kvinner og 4,5 år for menn Waaler, Hofoss og Grøtvedt, HELTEF, 2003 Friske eller syke tilleggsår? Folkehelseinstituttet: Helsa forverres ofte etter 80 85 års alder Men mye forskning viser at flere 85-åringer lever lenger enn før og mestrer sine daglige aktiviteter bedre enn tidligere generasjoner av 85-åringer Stadig høyere andel av de eldre har en sykdom Men tidlig diagnose og bedre behandling fører til at mange lever lenge med sykdommene sine, samtidig som de beholder god fysisk funksjon 8

Aldringspsykologi Kilde: psykolog Linn-Heidi Lunde «Din tanke er din skjebne» Psykologisk aldring handler i stor grad om hvordan individet tilpasser seg og mestrer den fysiske aldringen De fleste blir mindre pedantiske, mer tolerante, mer nyanserte og bedre følelsesmessig tilpasset med alderen Mange eldre opplever den nyvunne pensjonisttilværelsen som en blomstringstid der nye muligheter åpner seg Aldringspsykologi Livsinnstilling eller måten å tenke på har stor betydning for vår trivsel og helse Vi har mange muligheter for å kunne kompensere for de svekkelsene som inntreffer med alderen Det er viktig å gi seg selv noen mestringsopplevelser hver dag 9

Vi har noen valg Sosialt fellesskap Fysisk aktivitet Mentale/meningsfulle aktiviteter Ernæring Tobakk Alkohol Sosial isolasjon, farligere enn røyking! 10

Fra «Lyst på livet», Vestfold, 2011 Sammenheng mellom sosiale relasjoner og dødsrisiko Fra «Social Relationships and Mortality Risk: A Meta-analytic Review» PLoS Med, 2011 I hvilken grad har menneskers sosiale relasjoner betydning for dødelighet og hvilke aspekter ved sosiale relasjoner har størst betydning? Gjennomgang av 148 studier med mer enn 300 000 personer Hovedfunn: Ca 50 % økt overlevelse i den undersøkte perioden for personer med sterke sosiale relasjoner Dette gjaldt uavhengig av alder, kjønn, helsestatus, dødsårsak, lengde på oppfølgingsperiode 11

26.04.2012 17.03.12 12

Dagsrevyen 24.04.12 fra Kristiansand og Asker/Oslo Sykling gir bedre helse, økt trivsel, lavere reisekostnader og frisk luft. Dagsrevyen 24.04.12 fra Kristiansand og Asker/Oslo De fysiske erfaringene vi gjør oss i barndommen danner mye av premissene for hvordan vi har det som voksen. 13

Aldersrelatert tap av muskelmasse = Sarkopeni MR-bilde av lår (tverrsnitt) ved alder 25 år og 63 år Aldersrelatert tap av muskelmasse Alvorlig aldersrelatert tap av muskel-masse (sarkopeni) gir fysisk skrøpelighet (frailty) og er assosiert med økt sannsynlighet for - nedsatt evne til å ivareta dagliglivets primære aktiviteter (ADL) - fall PADDON-JONES D et al Am J Clin Nutr 2008 14

Sarkopeni og aldersskrøpelighet er delvis reversibel uansett alder MR-bilde av lårmuskulaturen til en 92 år gammel mann før og etter 12 ukers styrketrening og godt kosthold Fra Harridge et al, 1999 15

God balanse og sterke bein ØVELSE 1: Reis deg opp Sett deg rolig ned på stolsetet. Reis deg opp igjen. Gjenta 8 12 ganger, i en til tre runder. For en større utfordring: Tenk at det ligger en tegnestift på stolsetet. Sett deg nesten ned før du reiser deg raskt opp igjen Chinese senior impressively does pull ups 16

26.04.2012 Nature 2008;454:463-60 Fra «Lyst på livet», Vestfold, 2011 17

26.04.2012 Living Well Supporting Healthy Ageing in Greenwich programme 18

Prosent 160 140 120 100 80 60 40 1 400 000 1 200 000 1 000 000 800 000 105 600 000 400 000 200 000 128 5. Befolkning Bølgen kommer over 80 år 126 Framskrevet 2020 110 107 90 år og eldre 80-89 år 110 67-79 år 139 Statistisk analyse av forskjeller er ikke utført 00 2000 2010 2020 2030 2040 2050 124 100 118 100 20 0 Noen nøkler for flere opplevde gode år som eldre Mer fokus på helsefremming og forebygging gjennom hele livsløpet 19

Noen nøkler for flere opplevde gode år som eldre Mer fokus på helsefremming og forebygging Egenmestring/egenomsorg Frivillighet hvorfor er så lite av det rettet mot omsorgssektoren? 20

UM Å BERA Skapte er vi te bera, og lette børene for kvarandre. Til fånyttes lever ingen. Men våre eigne bører skal vi bera åleine. Stor og verdfull er sorgi som ikkje kan delast av andre. Men fatigsleg, liti og arm er den glede som du vil ha åleine. Hjelpeslaus er den som ikkje har nokon å hjelpe, og vera god mot. Lik tre utan sevjestraum turkast han inn. Den mannen bær tyngste børi som ingen ting har å bera. Jan-Magnus Bruheim Vi må strekke oss litt for å oppnå nye resultater 21

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere: 49.463 Antal ældre 67+ 2003: 6.534 2008: 6.905 2013: 8.091 2018: 9.051 2023: 9.628 Forventede akkumulerede merudgifter til ældrepleje i år 2020: 40 mio. kr. Kilde: Befolkningsstatistik 2008 Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 1

Ideen om et paradigmeskifte Fra Længst Muligt i Eget Hjem (1980 erne) Til Længst Muligt i Eget Liv (2010 erne) Kilde: FOA s Ældretopmøde 2007 Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Forventninger til Længst Muligt i eget Liv: Udskyde og forkorte behovet for hjælp - uden at nogen lades i stikken Kilde: FOA Ældretopmøde 2007 Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 2

Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Fem delprojekter Forebyggelse og sundhedsfremme +67 årige Opsøgende hjemmebesøg efter udskrivning Tidlige opsporing og udredning af akut sygdom Ny teknologi Hverdagsrehabilitering DSI evaluering, proces og effekt Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Forskningsspørgsmål Hvordan adskiller hverdagsrehabilitering sig i praksis fra almindelig hjemmepleje? Hvilke fordele har hverdagsrehabilitering for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi? Hvad har omstillingen til hverdagsrehabilitering krævet økonomisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt og kompetenceudviklingsmæssigt? Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 3

Hverdagsrehabilitering jf. Östersund En indsats der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø for at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner Er organiseret med Hjemmelejepersonalet som basis Terapeuter som motor Sygeplejersker og ledere som samarbejdspartnere Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Hverdagsrehabilitering jf. Fredericia Specialiseret indgang til plejen Nye borgere med rehabiliteringspotentiale (1/3) En ny plejeenhed bestående af En leder En planlægger En sygeplejerske 12 hjemmetrænere (6 hjælpere, 6 assistenter) 100 terapeuttimer pr. uge 2 ergoterapeuter, 1 fysioterapeut Fagligt afsæt i COPM Flotte resultater 45% helt afsluttet 40% delvist afsluttet Velafprøvet, del af drift pr. 1.1.2010 Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 4

Trænende Hjemmehjælp jf. Fredericia Eksisterende borgere (1/3) Eksisterende hjemmepleje Borgerens Plan med Mål v. visitator Handlinger v. hjælper Evalueringer v. hjælper 32 terapeuttimer/uge 1 ergoterapeut, 1 fysioterapeut Flotte foreløbige resultater (2010) 3,5% helt afsluttet 6,5% delvist afsluttet Masser af udviklingspotentiale (2010)! Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Hvad er forskellen mellem hverdagsrehabilitering og almindelig hjemmehjælp? Forskellen er mål Fra fællessprog II og personlig pleje Til COPM og gåture Forskellen er tid Fra fem minutter i toiletstolen Til 45 minutter i køkkenet Forskellen er fokus Fra mad der serveres Til borgere der aktiveres Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 5

Hvad er fordelen for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi? Gevinster for borgerne Farvel til de 300 fra hjemmeplejen Gevinster for medarbejderne Hjemmetrænerne der bare ikke vil tilbage til deres gamle arbejde Terapeuterne i rivende udvikling Gevinster for kommunen For 13 mio. kr. sparede hjemmeplejeydelser/år Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Hvad har omstillingen krævet økonomisk? Længst Muligt i Eget Liv 1.5 mio. kr. til udvikling Lån med aftale om afbetaling Hverdagsrehabilitering 6.6 mio. kr./år til drift Fundet ved nedlægning af et hjemmeplejedistrikt Trænende Hjemmehjælp 4 mio. kr. til drift + 900.000 kr. til udvikling Lån + puljemidler til ansættelse af en projektleder Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 6

Hvad har omstillingen krævet organisatorisk? 1 Kommunen Længst Muligt i Eget Liv Styregruppe, borgergruppe, følgegruppe Ny rehabiliteringschef (ny stilling) Ledergruppens arbejde Eksterne konsulenter til rådgivning og evaluering Hverdagsrehabilitering/Trænende Hjemmehjælp Arbejdsgrupper Pilotafprøvning Evaluering Justering Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Hvad krævet omstillingen organisatorisk? 2 Det udførende niveau Basis i hjemmeplejen med terapeuter som motor Veldefinerede borgerteams med En ansvarlig visitator En ansvarlig terapeut (evt. sygeplejerske eller assistent) 1-2 ansvarlige hjemmetrænere (hjælpere/assistenter) Entydig ledelse via distriktslederen af Det tværfaglige team Hjemmetrænergruppen Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 7

Det projektet er oppe imod 1 Krydspresset Projektleder SPL Leder Planlægger Terapeuter Leder Planlægger Tværfagligt Team Projektleder SSH/SSA SSH/SSA Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Det projektet er oppe imod 2 Kulturen Bliver vi så fyret, eller hvad? Hold da fest hvor de snakker, de sosuer! Der er så dejligt ovre på Genoptræningscenteret Hvad skal jeg egentlig? Jeg vil træne mine borgere selv! Det er jo det Vi altid har gjort Omsorg, det er det virkelige arbejde Jeg synes det er synd! Nu slutter projektet heldigvis snart Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 8

Hvad kræver det ledelsesmæssigt? Vilje og tålmodighed Det er en supertanker, der skal vendes Samarbejde på tværs af søjler Fra dit og mit fagområde til vores indsats Fokus på incitament strukturerne NB: De skal understøtte afslutning! Fokus på de lokale ledere De skal kunne lede omstilling De skal kunne lede tværfagligt Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Hvad kræver det kompetenceudviklingsmæssigt? Ny organisering bestående af En ny enhed (hverdagsrehabilitering) Få borgere Tæt supervision 2 på hver borger Nye borgerteams (trænende hjemmehjælp) En fast visitator (myndigheden) En ledende terapeut/sygeplejerske/assistent (fagligheden) 1-2 udførende hjælpere (dagligdagen) Kurser motiverer, men ændrer ikke organisatorisk adfærd! Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 9

Anbefalinger til andre kommuner (1) Afsæt de nødvendige midler up front Økonomisk Ledelsesmæssigt Tidsmæssigt Fasthold at det er et kvalitetsprojekt for Borgere Medarbejdere Kommuneøkonomi Tilrettelæg projektet som et udviklingsprojekt Trinvis udvikling Mulighed for læring Ekstern evaluering (kvalitativ, kvantitativ) Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 Anbefalinger til andre kommuner (2) Forankr det rehabiliterende arbejde i veldefinerede borgerteams med En ansvarlig visitator En ansvarlig terapeut (evt. sygeplejerske ell. assistent) 1-2 ansvarlige hjemmetrænere Understøt teamene med Gode fysiske rammer God og tydelig ledelse fra bund til top Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 10

Hverdagsrehabilitering jf. Fredericia Det er ikke bare billigere, det er også bedre Pia Kürstein Kjellberg, 25-4-2012 11

Helsefremmende tilbud til eldre i Porsgrunn kommune Saken ble behandlet: SAKSGANG Rådet for funksjonshemmede 04.10.2010, hvor de stilte seg positive til forslag til vedtak. Eldrerådet 04.10.2010. Brev med søknad om 650 000,- ferske kroner ble sendt Rådmannen. Utvalg for helse- og omsorg 05.10. 2010 Bystyre den 21.10.2010 sak 77/10. 1

VEDTAK 1. Det etableres et tverrfaglig sammensatt forebyggende team for eldre over 75 år. 2. Kostnad ved tiltaket kr. 650 000,- fra 2011 bes innarbeidet i budsjett 2011 og Handlingsprogram 2011-2013 MÅL Etablere en tjeneste som fremmer helsen til innbyggere over 75 år, slik at de kan bo lenger i egen bolig med god livskvalitet og utsette behovet for kommunale tjenester. 2

PROSJEKTETABLERING Porsgrunn kommune hadde ikke erfaring med forebyggende helseteam og valgte derfor å organisere det som prosjekt med kommunalsjef Helse Ingrid Elisabeth Kåss som prosjekteier. Det ble nedsatt en styringsgruppe med kommunalsjef Helse og kommunalsjef Omsorg. Det ble valgt prosjektleder og nedsatt en prosjektgruppe, den representerer bredt. Prosjektgruppe Prosjektleder Birgit Pedersen Prosjektgruppe: Brukerrepresentant v/ Birgit Lia Fysioterapeut Oddvin Oplenskedal Helse- og aktivitetssenterene v/ Virksomhetsleder Liv Solveig Bjørnsen Kommunelegen v/ Bjørnar Nyen Kultur v/ Gunnar Thuve Utviklingssenteret for hjemmetjenester v/ Heidi Johnsen 3

Utfordringer Liten erfaring i Porsgrunn kommune Liten resultatevaluering i Norge, men mye praktisk erfaring i ulike kommuner. Få Norske kilder Ulik organisering i Norge FREMGANGSMETODE Vi brukte evidence based kildemateriale. Vi kikket på rapporter, artikler, doktorgradsavhandlinger. Hentet erfaringer fra andre kommuner, Drammen, Trondheim og Tønsberg Gjennomførte brukerpanel med innbyggere i Porsgrunn kommune og fikk veldig mange tilbakemeldinger på ønsket innhold i tjenesten. Alle erfaringene er drøftet i prosjektgruppa og vi har kommet frem til et grunnlag for etablering av tjenesten. 4

Klas Gøran Sahlen An ounce of prevention- is worth a pound of cure Gjennomført prosjekt i 2000 2001 Helsepersonell Gjennomførte to besøk i året Kontrollgruppe En ny kontrollgruppe ble etablert etter 2 år for å finne ettervirkninger av besøksstopp. Besøksinnhold Klas Gøran Sahlen An ounce of prevention- is worth a pound of cure Mortalitet i prosjektperioden redusert fra 48 til 27 pr. 1000 Redusert behov for hjemmehjelp, institusjoner, og sykehusopphold Større aktivdeltagelse Støtter de funn som er gjort i Rødovre kommune i Danmark 5

Resultat brukerpanel gjennomført 14.09 1 Tema Vekting 2 Informasjon og mulighet til å søke om trygghetsalarmer 8 3 Informasjon om ulike kulturarenaer og kulturtilbud 5 4 Informasjon om kommunens tjenester 5 5 Hukommelse 4 6 Informasjon og mulighet til å søke om fallalarmer 3 7 Hjelp til NAV, ligningskontoret, offentlige kontorer 2 8 Transport informasjon 1 9 Skilt med 110,112 og 113 1 10 Informasjon om helsesituasjon som kan egenpåvirkes 1 11 Hjelpemiddel vurdering 1 12 Brannvern 1 13 Seksualitet og samliv 0 14 Inkontinens 0 15 Informasjon om ulike kurstilbud 0 16 Informasjon om ulike interesseorganisasjoner 0 17 Informasjon fra helse- og aktivtetssentrene 0 18 Fall 0 19 Total antall 32 6

FORVENTET EFFEKT Nedsatt behov for tjenester Utsatt behov for tjenester Redusert behov for sykehusinnleggelser ØKT LIVSKVALITET EFFEKTINDIKATORER Hva skal registreres Hvor hentes informasjonen Hva måles Indikator Merknad Registrering av fall Brannvesenet Antall fall % Vi antar at det vil utplasseres flere alarmer, dette vil gi flere registrerte fall. Det må derfor regnes prosent for å sammenligne med eksisterende tallmateriale. Lårhalsbrudd fra porsgrunn Sykehuset Telemark Antall brudd Antall Vi forutsetter at antall lårhalsbrudd er prosentvis stabil i forhold til antall fall. Fallfare Porsgrunn kommune BERG/ TUG Score Behov for tjenester Porsgrunn kommune Tjenesteoppstart Alder Måler alder på oppstart av tjenesten - pleie og omsorg i og utenfor institusjon, praktisk bistand og praktisk bistand opplæring og rehabilitering og utenfor institusjon. Aktivitetsdeltagelse Porsgrunn kommune Deltagelse Ja/ Nei % Forebyggende helseteam stiller spørsmål om deltagelse i ulike aktiviteter med bakgrunn i hjemmebesøk fra forebyggende helseteam 7

Men.. Forutsetter at man besøker innbyggerne årlig Forutsetter at kommunen har gode tjenester som kan benyttes. Erfaringer fra andre kommuner viser økt behov av ulike aktivitets-, kulturtilbud og tilbud fra ulike interesseorganisasjoner. FOREBYGGENDE HELSETEAM FOR ELDRE I PORSGRUNN KOMMUNE Tilbyr årlig hjemmebesøk til alle innbyggere fra det året de fyller 75 år. Sender ut informasjonsbrev om tilbudet til alle 75 åringene, deretter får de invitasjon med tidspunkt for hjemmebesøk. Det er lagt opp til en metoden - motiverende intervju hvor det er innbyggeren selv som setter rammer for samtalen og velger tema. 8

FOREBYGGENDE HELSETEAM FOR ELDRE I PORSGRUNN KOMMUNE Det er lagt opp til noen standard temaer som vi ønsker at samtalen skal innom: Demens/ psykisk helse Fallforebygging og tilrettelegging av hjemmet Normal aldring Kosthold/ Tannhelse Brann Tjenestetilbudet i Porsgrunn kommune Trygghetsalarm Aktivitet Kultur, idrett og interesser Flytdiagram Alle prosedyrene er lagt inn i KSS FOREBYGGENDE HELSETEAM FOR ELDRE I PORSGRUNN KOMMUNE Spørreskjema Navn på fastlege: Har du vært hos fastlege det siste året og fått vurdert medisinene du står på. (Bakgrunn: Økt risiko for fall ved kombinasjon av enkelte medisiner) Har du testet syn og hørsel hos fastlegen det siste året? Har du deltatt på flere aktiviteter det siste året? Har du falt det siste året? På en skala fra 1-10 kan du gradere din egen livskvalitet? 9

Organisatorisk plassering Legetjenester og miljørettet helsevern Hovedprosesser Innhente opplysninger om innbyggere på 75 år. Prosedyre Opplæring/ kompetanse behov - motiverende intervju - rekvirent HMS -tjenestekontoret Regist rere innbyg ger i gerica og at det er sendt inform asjon. Sjekke folkeregiste ret på mors Prosed Informasjonsbrosjyre yre Tilganger - folkeregisteret -gerica Send e ut infor masj on til innb ygge rne på 75 år Send e ut tilbustøtteprosesserflytdia d gram senes t 14 Flytdiagram for dager gjennomføring Kritisk før av besøket sukses besø sfaktor k Regi strere avsla Gjenn omfør e besøke t og oppføl ging av besøke t Prosed yre Rask Effektindikatorer oppføl ging Dokume ntere i gerica Prosedyr e Bil/ Transport - bilavtale - kjøregodtgj - bruke egen bil Internr evisjo n Årsrap porteri ng med effekti ndikat orer Årsme lding Prosed yre Data/ Telefoni Markedsføring FOREBYGGENDE HELSETEAM FOR ELDRE I PORSGRUNN KOMMUNE Oppfølging etter besøk kan være: Saksbehandling trygghetsalarm Videreformidle informasjon Telefon fastlege Videreformidle kontakt med andre tjenester Rekvirere hjelpemidler fra NAV hjelpemiddelsentralen Forebyggende helseteam skal ikke være en del av tiltakstilbudene 10

FOREBYGGENDE HELSETEAM FOR ELDRE I PORSGRUNN KOMMUNE Besøket skal gi innbyggeren kunnskap og motivasjon til å ta tak i egen livskvalitet Skal veilede de innbyggerne som trenger enkel tilrettelegging og enkle tjenester tidlig slik at de kan bo lenger hjemme i egen bolig. Ved driftsstart skifter navnet til: Helsefremmende tilbud til eldre 11

FOREBYGGENDE HELSETEAM FOR ELDRE I PORSGRUNN KOMMUNE Spørsmål? 12

Forebyggende fysioterapi for eldre i Bamble kommune Hjemmeboende over 65 år 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 1 Mål: Jeg skal bidra til et aktivt liv! 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 2 1

Innhold: 100 % stilling til hjemmeboende over 65 år Forebyggende fokus på fall Mer trening Bedre pasientflyt 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 3 Grupper på ulike nivåer: Nivå 1: 2 t/uka for de sprekeste Nivå 2: 2 t/uka for de med ganghjelpemiddel Nivå 1: også på nærmiljøstasjonene (4 stk) 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 4 2

Testing baseline og etter 3 mnd: TUG: timed up and go STS: Sit to stand 30 sek. BBS: Bergs balanseskala 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 5 Scores på motivasjon: På en skala fra 1 til 6 1 6 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 6 3

Informasjon: Leger Hjemmesykepleie Andre ansatte 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 7 Veien videre: Implementere tilbudet i drift. Kvalitetssikre tilbudet sammen med ergoterapeutene til den eldre delen av befolkningen i Bamble kommune 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 8 4

Takk for oppmerksomheten! grethe.oksholen@bamble.kommune.no 26.04.2012 Grethe Oksholen, Bamble kommune 9 5

Røde Kors avdekker, hindrer og lindrer menneskelig nød og lidelse Lokalt. Nasjonalt. Internasjonalt. Hvem vi er Landets største frivillige humanitære organisasjon Verdens største humanitære nettverk Vi er til for å hjelpe mennesker i sårbare livssituasjoner: - I verden styrke våre søsterorganisasjoner slik at de står rustet til å møte humanitære utfordringer i eget land - I Norge mobilisere frivillige gjennom rednings- og beredskapsarbeid og omsorgsaktiviteter Våre grunnleggende prinsipper og verdier er fundamentet i vår virksomhet 1

2

Hva vi gjør Forebygger og handler for å redde liv Beskytter menneskers helse og livsgrunnlag Arbeider for sosial inkludering og mangfold 3

Arbeid med eldre Besøkstjeneste Ny giv i besøkstjenesten Besøkshunder Fysisk aktivitet Ca 70.000 nordmenn oppgir at de har ingen fortrolige å snakke med Ca 120.00 er til tider plaget av ensomhet Ensomhet ser ut til å være mer utbredt samfunnsproblem enn sosial isolasjon Økende antall eldre En folkehelseutfordring der mange må delta for at vi skal lykkes med å forebygge utenforskap og ensomhet Det er ikke lenger et spørsmål om å være eller ikke være, men å tilhøre eller ikke tilhøre 4

Dyr setter i gang følelser og får ting til å skje i kroppen. Blodtrykket synker og pulsen går ned. Besøkshund, et pilotprosjekt i Telemark Røde Kors Sittedans passer for alle. Det gir mennesker som ofte bare blir sittende mulighet til å aktivisere seg og oppleve noe morsomt og annerledes. Fysisk aktivitet inn i besøkstjenesten 5

BøF rekrutterer bare personer, tenker ikke på alder Fri`Trimmen ledes av en pensjonert fysioterapeut og en tidligere idrettsleder Kjøkken/matlagingen ledes av en tidligere kokk Kontor/administrasjon daglig leder får avlastning fra pensjonert selger på hotell Leksehjelp støttes opp av pensjonerte lærere Matutkjøring fungerer takket være pensjonister Alle type arrangement mange frivillige er pensjonister «Når jeg engasjerer med hos Bø Frivilligsentral, har jeg noe å se frem til», Gerd 82 Verdiskapningen i de frivillige organisasjonene øker Norge befinner seg helt på verdenstoppen når det gjelder frivillighet Mye frivillighet innen kultur, idrett og fritid, lite innen eldreomsorg Aldersutviklingen i Norge tilsier at det vil være dobbelt så mange 80 åringer i 2050 som i dag (en tilvekst på 102%) Eldreomsorgen står overfor både kvantitative og kvalitative utfordringer Frivillighetens verdi, mer enn kroner og ører 6

Regjeringen understreker kommunenes plikt: - Til å bidra til at også de som bor på sykehjem skal få mulighet til å ha en aktiv og meningsfylt tilværelse i fellesskap med andre. Stortingsmelding nr 25 Omsorgsmeldingen Dialog og brobygging; frivillighet er ikke en erstatning, men et supplement Samarbeid med de ansatte Rolleavklringer Det at det er noen som gjør det frivillig betyr mye for meg. At de ikke får noe for det. Jeg snakker heller med dem enn noen som får betalt for å være sammen med meg Fra Røde Kors brukerundersøkelse 2004 7

Telemark Turistforening i Folkehelse og eldrebølge Naturopplevelser for livet Telemark Turistforening Feirer 125 år i år (stiftet 1887) Over 7 800 medlemmer 5 lokallag over hele fylket Del av Den Norske Turistforening (DNT) med 240.000 medlemmer. Administrasjon og butikk i Skien 3 betjente, 5 ubetjente og 2 kystled hytter Holder i orden 550 km løypenett i Telemark Aktiviteter fra barnevogn til rullator 1

Hvorfor Folkehelse og Friluftsliv? Tap for all del ikke lysten til å gå. Jeg går meg til det daglige velbefinnende hver dag, og går fra en hver sykdom. Jeg går meg til mine beste tanker, og jeg kjenner ikke en tanke så tung at man ikke kan gå fra den. Når man fortsetter å gå så går det nok! Søren Kierkegaard Naturopplevelser for livet I dag er det SENIOR som er i fokus, og eldrebølgen fosser frem, også i Telemark Naturopplevelser for livet 2

Seniorgruppa i TTF -Tilbud til eldre, fra lavterskel til de sprekeste. - Samarbeider med Aktiv senior - Gir meningsfull hverdag og livskvalitet -Har fokus på å være inkluderende Naturopplevelser for livet Turer fra fjord til fjell sosialt med kulturelt innhold Naturopplevelser for livet 3

26.04.2012 Torsdagsturer med Cafe bakrommet. Vinterturer i nærområdet. Besøker gjerne brannstasjon, gallerier og Annet underveis. Naturopplevelser for livet Møtes til sosiale lag på bakrommet cafe, sommerfester, julefester med mer. Naturopplevelser for livet 4

Senior hjelper ofte Barnas Turlag og andre, og tar med barnebarna på tur med Turbo Naturopplevelser for livet Dugnad meningsfull fritid, sammen flytter vi fjell Naturopplevelser for livet 5

Det er ikke for alle å gå på helsestudio Kanskje enkelte trauste Telemarkinger liker skauarbeid bedre, hva med å etablere flere Ulvskoller rundt i Telemark Naturopplevelser for livet Hva kan vi bidra med? Seniorer er et av DNTs satsningsområder i årene som kommer Det etableres Senior gruppe i Drangedal Vi håper på og vil bruke ressurser på å etablere flere lokale senior grupper. Vi deler gjerne den kompetansen vi har. 6

God sommer Naturopplevelser for livet 7