NORSK ENTOMOLOGISK FORENIWG

Transkript

1 NORSK ENTOMOLOGISK FORENIWG Side BIND I1 9 HEFTE 4 1 Utgit med sta tsbidrag og bidrag fra Nansenfondef

2 Jeg Ur - med bevilgnbg so 'WI trykke sksrnae? tfl hruk for aa nmke colmptera.med. findesteda slxletode inddeling av hnd& i 4 Det.er ordnat-smw, i t hver &$ sider har kredsen& name tr$k lokaliteterne efbr kredanav Pennoskandia, hvor lokalitek Jeg henleder opm~rbomhete fb avtryk av skemaet efttlr II sig tll A. W. Breggers Boktr

3 swkeae og kortere fslehorn men med mere transverselle nsesltsidste led. Den kunde kan~ske ogsiaa forvek~les med Skalitzkyi, men denne art har meget tydelig tilspisset bakkrop, meget msrkere farve, tykkere fslehorn og bredere prothorax, slamt meget kortene metatarsus paa bakbenene, idet denne neppe er mepe end saa lang son1 de to fslgend'e led ti1 isammen, niens den ho~s advena tydelig er li'tt lsengre end disse to. Jeg har kunnl& mmmenligne mine ekspl. med et fra dr. M. BERNH~UER mottat svenslk ekspl. (leg. ERICSON). Den er foruten i det sydligeae Sverige og i Finlan~d ogssa fun~det i det nordlige Tyskhnd. Dasyglossa prospers. Fsr kun anfsrt fra Fiskumvandlet (3), samt Rlaalselven (36) og Syd-Varanger (41). Jeg kan nu anfsre den fra 1: Lillestrsmmen!, 2: Nordmarken (NATVIG)!, 3: Larvik (NATVIG)!, 10: Kongsvinger og Rena i Aamot!, 12: red Jaren i Gran!, 24: ved Ssrum i Vaage! samt 38: ved Storelven i Alten, juni 1911 og 1924! Thiasopl~ila canaliculata. Tidligere kun anf~rt fra 6: Nserstrand og 2: Sna~sen. Jeg har foruten i 2: ved Solberg paa Nesodden tat den i 13: Kjorszter i Tolstadskogen i Lalm og 7: x-ed Lervik paa Stord, overalt i tuer hos P. exsecta. Nicroglossa pulla var hittil kun opfart som fundet ved Bergen og i Stavanger kr. Arten er utbredt over kystdistrikterne sydpaa fra F~edrikshald! og Kirksen paa Hvaler! ti1 Askvold i Ssndfjord (8), men synes ikke ak gaa ind i landet. Er ogsaa i Sverige og Finland klin fundet i det sydligste. **&I. picipennis. Av denne for vor fauna nye art fandt ANDR. STRAND 21de jnli ekspl. paa gulvet i Bojobmki ~oststne mellem Alten og Karasjok; den fandtes her sammen med niangder ar Cafops Colletti MNST. Nzrmere omtale av dette og flere andre mzrkelige fund vil komme i beretningen om den zoologiske Finmarksekspedition **Ptenidium turgidum. Av denne for vor fauna nye art fandt jeg 18de og 19de juni ek~pl. vled Engelsviken i Ons0 (2); de levede i en helt raatlten, ator gnansttubbe, hvor kun ytterv~ggene stod igjen, og holdt ti1 her nede i stubben ved begyndelsen av rstterne, noget spor av unyrer fandltes ikke i den. Er kun fund& i Skaane, men ikkle i Finland; men forevrig utbredt over en stor del av Melaem-Europa, ogsaa i Syrien. *P. punctatum. F0r kun kjlendt ti1 Trondhjem (27). Jeg har fundet den i 34: ved Melbo i Vesteraalen, 28de mai 1924! Kun fundet i det sydlige Sverige, sameis i Finland. *P. nitidrzrn. Tidligere kun kjenldt ti1 Trondhjem-Meraker. Jeg bar likeledes tat denne art i 34: ved Skagen i B0 29de mai, og ved Melbo i juni Den er i Sverige ubbredt ti1 Upland og i Finland ti1 63O 30'. Forsvrig utbredt over sksrstedelen av Eurcpa Norsk Entomologisk Tidsskr

4 Ptiliolum Sahlbergi, fur kjendt fra temmelig mange steder i det nordlige og fra skogegnene sydpaa, har jeg ogsaa fundet i 1: ved Hofsrsd i Idd og Engelsviken i Onsn. *Myrmefes piceus. Histeriderne er meget sparsomme i de nordlige landsdele; vi kjendte hittil kun to arter av landets 38 som gaar nordenfor polarcirkelen; saa meget mere paafaldende er det derfor nu paa en gang at kunne fordoble aatallet. Denne art har jeg fundet i tuer av Formica rufa ved Melbo i Veste -- aalen (34) 24de mai Den var tidligere paavist nord ti1 '27: Trondhjem og vestover ti1 6: Jaderen og Ryfylke. I Sverige er den kun fundet ti1 Upland, men gaar i Finland ti1 KO a- halvsen, *Plegaderus vulnerafus. Er utbredt over stmrstedelen av det sydlige, hsifjeldet undtat, men er, saavidt jeg har kunnet finde, hittil ikke publiceret fra det nordlige; den er imidlertid for lznge siden fundet av W. M. SCHBYEN i 32: Saltdalen, formentlig nzr Storjord. **Plegaderus caesus. Av denne art har jeg fundet en del eksernplarer ved siktning av trzsmuld fra en hul ek, hvori var en koloni av Lasirrs frrliginosus, ved gaarden Linduin i Skopyr 2Me okt. 1896; den er ogsaa tat av H. T~arss I,ICHF i Sandeleq ved Risnr 28de juli Er i Sverige utbredt ti1 T7rr~nland- Upland og fundet i Lapland (ZETT.), i Finland kun i den sydvestre del. *Helophorus aquaticus. Foruten i bet sydlige, hvor denne art forekommer temmelig hyppig like ti1 Trondhjem, har j(.g ogsaa fundet den i 34: ved Skagen i Bs og Sortland i Veskraalea samt i 40: ved Nyhorg i N. Vciranger og 41: ved Neiden i S. Varanger. *H. brevipalpis. Uthredt over det sydlige, kanske szrlig paa lerholdig bund. Fundet nordo~er ti1 28: Stj0rdcilen! og 31: Bod0 (SCHNEIDER)! B. strigifrons. Tidligere paavist saa langt nord som ti1 Saltdalen. September 1924 paatraf jeg den i flere eksemplarc-r paa lerbund like ved laiideveien over myrene nedenfor przstegaarden i Alten (38). Ochthebius inrpressus. Tidligere paavist ti1 31: Syd-Hers (SCHNEIDER). LYSHOLRI har fundet den ved Melbo (34) og jez i Icaafjord, Alten (38). $6 : k * ~ Brifteni ~ d ~ JOY. ~ Indtil ~ ~ 1907, ~ da den engelske entomolog dr. JOY skilte denne art ut som selvst~ndig, vir Hydraena riparia likesom saa mange andre gamle arter en blandi~igsart, beqtaaende av flere komponenter, som det furst har lykkedes med nutidens hedre hjalpemidler og lettere ~ m -

5 hem ridenskapsm~endene irnellem at faa skilt fra hinanden. Det viser sig nu, at denne nye art, ialfald i de nondlige lande, utgjer en meget hetydelig del av hvad der hlar gaat under navn av H. riparia KUG. De er ikke vanskelige a& ~skille fra hinandm: Briffeni er mindre, og har prothorax rnindre grovt cg t~et punkteret niidt paa, sdnlt siderne mere avrundede, mens riparin har dem mere vinkelformet fremspringende paa midten, saa prothorax'~ form her blir mere regul~rt sekskantet. dd er let at skille ved det sidste palpeled, som hos Britteni er tydelig krunimet, idet unldersiden er, on1 enid svakt, konkav; set utenfra tiltar det i tykkelse ti1 den sidste tledjedel, hrorfra det usymmetrisk tilspiisses, paa indersiden har det ogsaa en liten knuteformet utvidelse, son1 tyd~lig skjelnes, naar man ser i en vlss. retning; hos riparia er sidste led nok usymmetrisk, ~rien i betydelig mindre utprseget gl-ad, undersiden er ikke konkav, den sterste tykkelse er omtrent midtplaa og den noget mindre utprregede knutefoimede utvidelse paa indersiden ligger meget neermere midten. Hos 99 er det sidste palpded en ubetydeligliet kortere hols Britteni. Efter det mig foreliggende materiale er Britteni uthredt over hele det sydlige like ti1 Ti-ondhjem,,wave1 i kysltdistriktlerne Ira Kristi~ania-egnen ti1 Mandal som inde i landet, helt op ti1 Lyngdal i Numedal (15) og Sarum i Vaage (24), nien ikke i hsifjeldet, desuten har jeg fundet den i Gr~nse-Jakobiseivdistriktet i S. Varanger (41); llvorvidt fundene i Stavanger kr. (6) og red Trornse og i Maal~selvtlalen hsrer ti1 denne eller ti1 riparia har jeg ikke kunnet hringe paa det rene endnu. Utbredelsen i naholandene og foravrig er endnu ikke fastslaat. H. ripnria. Efter det niig foseliggende mlateriale er riparia fundet over starstedelen av det sydlige i kystdistrikkre fra Smaalenenes kr. (1) ti1 Grimstad (4) og inde i landet ti1 Kongsberg (15) og Ringsaker (12) lsamt ved Beian og Bjugn i Fosens kr. (26). "Anacaena globulus. Dens hittil kjsendte utbredelse strakte sig over hele det ~ydlige like ti1 Stenkj~r, dog ikke i fjeldegnane. Jeg tok den temmelig talrig i 34: ved Melbo i Vesteraalen; det har desuten vist sig at det av SCHNEIDER i,,insektfaunaen paa Kvalsen<c (Tr. Mus. Aarsh. 20, 1899) naevnte ekspl. av en,,endnu ubeskrevenu Anacaena tilhsrer denne art - det er niig velvillig utlaant fra Tsomss Museum som derfor takkes forbindligst. - Det er likelsdes overveiende sandsynlig at det av SCHNEIDER i ),Sydvaranger ent. Fauna, I. Col.(( (Tr. Mus. Aarsh. 16, 1893) s. 69 omhandlede fund av en Anacaena? har tilhsrt denne art, som baade i Sverige og Finland er fundet ti1 Lapmarkerne.

6 Linmebius truncatellus. Hittil ikke opfsrt (sam kjendt laengre nord end ti1 31: Bods (J. SAHLBERG). Jeg har ogsaa funldot den i 32: ved Rognan og Storjord i Saltdalen, juni 1909, og tok 1 wlutningen av mai 1924 et enkelt eks. ved Skagen i Bs, Vesteraalen. *Cercyon haemnorrhoidalis. Tidligere ikke anfsrt fra det nordligste. Jeg har fundet den i 34: Erikstadfjolrd i Lsdingen, Melbo, Stokmarknm og Skagen i Bs, i 36: ved Nordmo i Maalselvdalen, i 39: Karasjok, og SCHNE~DER i 41: Neiden, S.Varanger. *C. pygmaeus. Tidligere ikke anfsrt lwngre nord end Tron~dhjem; jeg har fundet den ved Bossekop i Alten. Lygistopterus sanguineus. Fsr kun anfsrt som funldet i det nordligste av ZETTERSTEDT ved Altengaard i Alten; senere er den ikrke blit iakttat der, fm jeg i august 1908 fandt den i Oksfjorddalen i Skjervs (36) og i juli 1917 talrig ved Erikstadfjord i Lsdingen paa blostrede Archangelica. "Cantharis 4-puncfafa. Tidligere ikke anfsrt fundet laeng~ e no~d end ti1 Trondhjem. Den er imidlertid blit tat i 29: ved Mo pr. Foldenfjord av COLLETT og i 31: ved Bods! ivalrhil~us frontalis. Hittil kun opfsrt som norsk efter fun1 i Maallselvdalen (SCHNEIDER). Jeg fandt en rzkke individer 24de juni 1922 vd Ssrum i Vaage (24), naesten utelukkende d'd' og un~der ganske aiendommelige forhold: jeg fandt fmst en d' mod slaghoven i grasset under et bjerketrae, litt senere gav jeg mig ti1 at underseke staminerne paa en del bjerketrwr ved opkjsrselen ti1 gaalrden ved hjzlp av at blaase tobaksrsk paa dem, og fandh da talrige ekspl. paa et trae som hadde mange knuter nede paa stamen, hvorfra der slkjat ut en maengde srnaagrener, som siensynlig var iangrepne av bladlus eller cikader, da de for en stor del var dsekket med ))honningdug((; mellem disse smaa korb grenene holdt dyrene sig og blev av tobaksrmken hunget ut, og ved nwrmere undemok'el~se av bjerkletrzerne rundt omkring viste det sig, at ogsaa den bjerk, hvorunder jeg hadde fundet det fsnste ekspl., wr besat md lignende knuter. Dagen efter forlot jeg stedet og da jeg en par ukers tid efter kom igjen var der ingen Malthinus laenger. Jeg kan ikke nzekte mig fornsielsen av at. citere efter BOURGEOIS i Fauna Gallo- Ithen. IV, 171 den av REIRER i Bull. soc. hist. nat. Oolmar , 472 gitte beskrivellse av dd's optrden for parringen: rjeg,saa en dag 6 d' av dette skrspelige insekvt, det langsomste jeg kjender og som jeg kun finder enkeltvis og ytterst sjelden; de spadserte paa en lindestamme omkring den enate 0, jeg nogengang har set, og bevwgde aig med en aldeles fortvilende langmmhet paa sine tynde ben. Hvi,s jeg ikke hadde forstaat 'deres hemsikt, aldnig hadde jeg kunnet ane, at de mr optat

7 av at gjsre den mest paatrsengende kur ti1 den skjsnne tilbedte. (< Malfhodes marginatus. 99 av denne slzkt er med sin istore variabilitet i Sarver vanskelige at bestemme, mens dd med sine ssermzrkede kjsnskarakterer er lette. Jeg anser derfor ikke de gamle bestemelser av disse arter for tilstrzkkelig sikker, uten de er kontrolleret ved nyere fun(d. Der er desuten samlet forholdsvis litet av dissie arter. Denne art var fsr opgit av SCHNEIDER i )>Oversigten(( sum fundet fleresteds i Maalselvdalen; i ham ~M~aal~selvens Imlrtfauna., I. Col., s er den ikke medtat - her hadde arterne vzret bearbeidet av GANGLBAUER I. Opgaven om at de var fundne i Saltdalen (SOMMERFELT), Giboistad paa Senjen (ZETTERSTEDT) etc. i ~Oversigten(( aniser jeg indtil videre for tvilsomme. Arten har efter de foreliggende sikre fund sin ho\iedutbredelse i det sydlige i kyst- og fjorddistrikterne, men gaar ogsaa op i fjelddalene; nolrdligslte sikre findested er Rusvand (E. STRAND)!.If. mysficus synes efter de foreliggende fund at optrzde sparsomt og ikke saa meget, i kystdistrikterne som i skogtrakterne og inde i fjordene i den sydlige del av lanldet, og har desuten adskillig utbredelse nordpaa, hvor den gaar helt op i de subalpine bjerkeskoger; den er her funden i 36: Lynggtind (ZETTERSTEDT) og Oksfjorddalen i Skjervs!, i 39: lkirkestedet i Karasjok! samt 41: Elvenzs, Jarfjord og Grzn~e-Jakobselv i Syd-Varanger! 1Jl. guffifer er utbredt over stmstedelen av landet, men synes dog at mangle i kystdistrikterne.,?i. crassicornis. Fsr kun opfsrt av E. STRAND eftler hesteni~nelse av dr. PETRI med tvil. Jeg har fundet den i 1: Bygds?,3: paa Malmuen ved Larvik, lode juni 1912, d, samt 15: Kongsberg d. M. brevicollis PAYK., THOMS. = nigellus KIESW. er utbreclt ox7er stmstedelen av den sydligere del av landet, men i det nordlige kun fundlet foruten av SCHNEIDER i Maalselv~dalen (36) ogsaa av mig ved Bossekop i Alten (38). '$1. minimus er i sin utbredelse efter de fund som kjendes indskr~nketi1 det sydsistlige fra sven~skegrznsen og ti1 Langesundsfjorden omtrent og op i landet fra Lyngdal i Numedal, Fron i Gudbrandsdalen ti1 Aamot i Ustelrdalen, samt Bergens omegn og Smdmsr. - ' Da Ganglbauer arbeidede med denne dyregruppe gjorde han ogsaa mig den store tjeneste at gjennemse mit materiale au norske arter.

8 M. fuscris er i det sydsstlige almindelig og synes at vare nogedund,e jsvnt utbredt over stanstedelen av landet, men sjelden paa Vestlandet; fm Nordreisen gjennem Finmarken ti1 Syd-Viarmger er den dog ikke iakttat. M. flaooguttatus er almindelig i det indre i det sydlige og op ti1 hsifjeldet, inen sjelden i kystdistrikterne her, nordpaa er den fundet helt nord ti1 Hammerfest og ti1 Syd-Varanger. *M. maurus er ikke almindelig, men temmelig utlbreldt: over det sydsstlige fra Hvaler opover helt ti1 Rsros, Biri, Lyngdal i Numedal, i ldet sydvestlige 5: Sogndal i Dalerne samt i det nordligste i 38: ved Bossekop i Alten! og 41: Neiden i Syd- Vasanger (SCHNEIDER). De fleste ekspl. tilhsrer lden helt sorte varietet misellus. M. fibulatus. Sjelden og kun funldet paa faa (steder: i 2: paa Hovedeen ved Kristiania samt i Asker i dalen und'er jernhnelinjen fra Slspenden og op ti1 Skougmasen, i niai og juni ! Deisuten i 18: ved Tysmdal i Hardanger (E. FISCHER)! Opgaven efter ZETTERSTEDT, Boasekop i Alten, an- tar jeg rimeligvis nlaa henfsres ti1 inourus. SIEBKES ekspl. i'ra Ren~dalen er ogsaa maurus! M. pumilus BRBB. (atomus THOMS., brevicollis Kr~sw.). d'd' er ytterst sjeldne, men 99 temmelig almindelige og utbredt over stsrstedelen av det sydlige samt desuten fundet i 41: Grznse-Jalcobselv i Syd-Varanger! M. spnthifer. Er ikke helt almindelig, men kun utbredt over det sydlige; hollder sig mest i ky,st- og fjorddistrikterne og sjelden lzngre inde i landet, dog op ti1 Lyngdal i Surnedal. **Malachius viridis v. elegans med helt grsnne vingedakker lmr jeg tat talrig i 1: paa Kirksen, Hvaler samt 4: ved Grimstad. Dasytes obscurus. Fsr kun opgit som fundet i det nordligste av ZETTERSTEDT i Talvik og Alten. Jeg har funldet den flere steder der ved at banke den rid av furutr~r baade i 38: ved Bossekop og Kaaijord i Alten og i 39: forskjellige steder i Karasjok. Sydpaa synes den at vzre sjelden i kystdistrikterne, mangler paa Vestlandet, nlen gaar i det indre op i fjeldet ovanfor furuskogen. Haplocnemus nigricornis. Er i sin utbredelse indskrsnket ti1 den sydlige del av landet, hvor den ilike sjelden findes paa fusutrsr tidlig om vaaren, vasentlig i k2,s:xtdistrikterne fra svenskegrsnsen ti1 Ryfyllce, inde i landet er den kun fundet ti1 Kongsberg-egnen og i Valders. SCHNEIDERS opgave om fund i Syd-Varanger beror 1)aa forveksling nied fslgensde art. Heller jkke i Finland opgis den lengre nordfra end fra Ssndre Osterbotten.

9 H. tarsalis derimot er vasentlig fundet i det no~dlige, paa furutrgr i focsommeren, sydpaa er den Bun fundet paa enkclte eteder inde i landet. 1: Eidsvarket i Hsland, 2: Ringerike (HELLIESEN), (SIERKES opgave:,)ad Christianiame beror paa feilbestemmelse (nigricornis)!), 15: Skollenhrg og Skavanger m. fl. st. ved Kongsberg!, 24: Ssrum i Vaage!, 32: Storjorcl i Saltdalen!, 39: Karasjok!, 41: Strand i Syd-Varanger! Thanasimus rufipes. Hittil kun opfsrt nondfra og fra Kvildal i Suldal (6). Den er endvid'ere fundet i 1: Skeberg (HANSSEN) 'og Drsbak!, 4: (f rimstad!, 5: Kristianssand (RUMMEL- HOFF ifl. HOLMBOE), 15: Lauemld-moen og Skavangerskogen ved Kongsberg! Calitys scabra. Meget sjellden; hitti1 kun opfs~t fra 10: Nes, Rornerike (SIEBKE); forsvrig kun fundet i 2: Nesodden (GAS- ~IANN) og 10: (LUND) ifl. notater av ESMARK!, 4: Nas jernvark (AALL)! og 15: Sliinmsknatten ved Kongsberg! Zpidia 4-notata. Hittil kun anfsrt fra Iiristiania. Meget sjelden, i det sydsstlige og hittil ku11 fundet foruten i 2 ogsaa i 3: Tofte i Hurw lade sept. 1921!, Hasselaasen ved Krekling!, 4: Kragers (ULLMANN) og 15: ved Kongsberg! *Epumea vciriegata er av yore sjeldnere Epuraea-arter, findes vasentlig paa trasop; er fundet nord ti1 32: Saltdalen! (ogsaa IIAGEMANN!) og 41: ved Storfaxsen og Vaggattem ved Fasvik! E. lapponica findes under specielle forhold, ialfald i det syd- Lige, nemlig i hs under indhsstningen, baade nlens det ligger paa marken, og straks efterat det er kjsrt id, s~rlig hvis det er blit litt fuktig; oppe i yore fjelddale og llelt ned i,de bredere bygder kan man finde den i mangde; den optrar forsvrig ogsaa, muligens mest nordpaa, i hauger av saftigere planter, pottetesgrzs, rhabarhrablade etc. Jeg har fundet den mange steder, saaledes i 2: ved Volla vest for Cfrua st., 12: Ringmker og Biri, 13: Grytlien sr. m. fl. st., Vestre Gausdal, 14: flereste~ds i Nordtorpen, Etnedalen og Ostre Slidre, 23: Storh~li sr. ved Vinstra og Systuen paa Filefjeld, 24: Ssrum i Vaage, 25: i BrekPebygden I ed Itsros og Gudaaen i Meaaker, 36: Kaafjord i Lgngen, 0ksfjcrr;ldalen i Skjervm og Burfjorden, 38: Kaafjord og Ellrestrand- Aronnes i Alten, Iiolvik og Lakselv i Porsanger, 39: v?d kirkestedet i Karasjok og 41: Neiden og Strand i Syd-Varanger. HELLIESENS E. rogalandica (Stv. mus. Aarsh. 1912) er efter FR. JEXSEN denne art. E. rufomarginata. Er en av vore mindst alrnindelige arter; synes rwsentlig at vare bundet ti1 naaletrar, under bark og paa stubber. Kun fundet i: 2: Snarsen, Frogner og Ostre Aker ved

10 Kristiania! samt Norderhov paa Ringerike (SEIP)!, 14: Nardtorpen!, 15: Kongsberg omegn! og 39: Karasjck! E. palustris. Lever i gammelt rmttent eller meget fuktig 1 si eller andre plantelevninger, gjerne paa fuktige steder og er meget utbredt i den arktiske del axr vort land. Sydpaa er den kun fundet engang i 14: ved Eergset sr. i 0stre Slidre efter en oversvsmmelse 16de aug. 1897! Sordpaa bar jeg tat den, tildels talrig, i 38: omkring Storelven i Alten og Lakselv i Porsanger, i 39: Natvand, Gorzzejok in. fl. st. i Karasjok og 41: Neiden og Strand i Syd-Varanger. E. angustula. Hit*til kun anfwrt fra det nordlige. Temmelig sjelmden, men fundet pna flere steder i det sydlige, hvor den vaeaentlig hmolder sig ti1 gran, n~ens den i det nordlige deb findes paa trzsop, dels paa lwvtraer; dens langstrakte, smale form, son1 minder om laeuiuscula, men mindre cylindrisk, gj0r mig det sandsynlig, at den delvis ialfald lever i gangene av forskjellige trsebo~ende barkbiller, saaledes som jeg har fundet laeuiuscula sanimen med Xyloterus lineatus. Jeg har fundet den i 2: i omegnen av Kristiania, Ringerike (N. SKIP)!, 7: 1 enkelt ekspl. ved Tveiteram red Bergen, novbr. 1914!, i 12: Gran, 13: Tolstsdskogen i Lalm, 14: blandt hugstavfald ved nyfzldte grantrzr i Nordtorpen, aug. 1896, 0. Slidre, 15: Kongsberg og Lyngdal i Numedal, 25: Koros omegn, 82: Storjord i Saltdal, 34: Sortland, 38: Bossekop i Alten og 41: ved Storfossen og Vaggattem i Pasvikdalen i Syd-Varanger. E. abietina. Ogsaa hittil kun publiceret efter fund i det nordlige, nien er ikke sjelden og vidt utbredt ogsaa i det sydlige baade i ky~stdistrikterne fra Svenskegrznsen ti1 Tyssedal (18) og kanske vel saa hyppig i skogtrakterne op ti1 Rena i Aaniot, Ringsaker, Vestre Gausdal, Kongsberg-egnen, Fyrelsdal. Jeg har videre fundet den ved Sokna i Stmen (27), i 32: Storjord i Saltdalen, 34: Erikstadfjorld i Lsdingen, 36: Oksfjorddal i Skjerva og 38: Karasjok. Den findes saavel paa l0v- som bartrser og ofte paa blomster, f. eks. Ulmzria pentapetala (mj~durt). E. thoracica. Tidligere kun opfort sorn fundet ved Slagen (3). Den er meget sjelden; jeg har fundet den i 0stlandets skogtrakter: 12: Jevnaker!, 13: Tolstadskog i Lalm, 14: Bergset sr. i 0. Slidre, 15: Kongsberg omegn, hvor jeg bl. a. engang 1-ar fundet den safimen med Ips 6-dentatus. Nitidula bipustulata. Foruten de av SCHNEIDER omhand!ede fund i det nordlige: fra Saltdalen (32) og Strand i Syd-Vlaranger (41), kan nu anfares 38: Bolssekop i Alten! 89: Karasjok! og 41: Kirkenes (V~'ESSEZ,)! og Neiden (POPPIUS) i Syd-Varanger. Pria dulcamarae. Opfsrt av SIEBKE isom fundet red Kristiania. Det eneste ekspl. i hans samling var en Eptrrciex nana.

11 Arten fandtes imidlertid i ESMAHI<S samli'irg og var fundet led Fmgner i V. Aker. Jeg har kun fundet den ved Brevik. AIeliyefhes coe~.uleovirens. Opfmrt av HELLICSEN efter et ekspl. hoxet led Engervandet ved Sandviken (2) i slutten av mai. Jeg har tat den talrig paa forslkjellige steder i Baerum og Asker utover vaaren, oftest paa Anemone nemorosa: ogsaa ved Eidsraerket i Hs!and (1). '*CyL-ocephalus polillrs. Fsr kun opfsrt fra Kristiania-egneo. Den er delsutcln fundet i 1: ved Drsbak (HELLIESEN og WARLOE)!, 3: Bskeskogen ved Larvik!, 15: siktet i Skavangerskogen og nedbanket av en med bladlus paa modne hunrakler taet besat Salix (aurita?) paa Gamlegr~ndaasen, ved Kongsberg, sant Lyngdal i Numedal august 1922!, 35: efter et notat av SCHNEIDER har desuten professor J. SAHLBERC opgit den som fundet av ham i Tromsdalen. ~*Rhizophagus grandis. Denne overalt sjeldne art har leg funclet en eneste gang, plaa en av barkbillen llendroctonus mi1>ans ang-repet gran nzr Skj~erhalden paa Hraler i slutningen av septen~ber Cen er ogsaa i naloolandene kun fundet ytterst sjelden, saavidt jeg har set, kun etsteds i hvert. Utbredt over en stor del av Nord- og Mellem-Europa. "Rh. depressus. Tidligere kun opfsrt fra en del lokaliteter i tiet sydlige. Baade W. R.I. SCI-IBYEN og jeg har fundet den i Saltfalen, Rognan juni 1909! *AIJonofoma conicicollis. RIed Formica rufa utbredt ox er hele cl~t sydlige. Nordpaa er den fundet i 31: Snnnassjsen!, 34: 3Ielbo og Skagen i Bs!, Bjarks (DONS)! -.II. ai~yusficollis. Sammen rnd den sforegaaende, men sjeldnere. Et mkelt ekspl. tat red R.11elbo mai 1924! *,II. picipes. I avfald,shauger etc. vistnok utbredt over hele landet, men litet iakttat. Foruten over store dele av Ostlandet, fundet i 26: Skotgaanden i Rsros!, 38: ved Jotkajavre fjeldstue i stalden! og Lakselv i Porsanger!, 39: Karasjok, kirk'estedet! Pediacus depressus. Meget sjelden. SIEBKES anfsrsel av denne art er feilaktig; alle ekspl. i hans samling var fuscus. Jeg x et ikke mere end to fund: nemlig LYSHOLMS ved Fredrikayarn (3)! og H~LI.IESENS vd Stawlnger (6), isom jeg ikke har set. Deli sidstes opgave om Fosheimszeter anser jeg for tvilsom. P. I uscus derimot er utbredt over skogtrakterne i hele lanclet, helt op i det aller nordligste. *Pumniecosomn melanoceplzalum. Blev fundet i flere ekspl. i juni og septemloer 1924 ved siktning av lsv og molse i vidjekrattet langs Storelx en i Alten (38)! Som nye findestder sydpaa kan anfsres i 2: \ed Wstensjsvandet i Aker og Engervandet i

12 Rzrum!, 4: ved Nzs jernvzrk mai 1919!, 24: Ssrun~ i Vaage, juni 1922! og 30: Grong (LYSHOLM)! Henoticus serratus. Fundet helt op i det sverste av bjerkeregionen ved Jotkajavre fjeldstue (38)!, desuten ved roten av de stcore eketr~rne ved Eidanger praestegaard! (3). Pteryngium crenatum. Som nye findesteder kan anfsres i 1: ved Eidsvzrket i Hsllad!, 2: ved Bnetvet i 0. dker pm trtesop paa granst~~bber, talrig Me aug. 1918!, samt 4: ved Sandnw i Drangedal! *Cryptophagus bimaculatus. Fundet under tang i 34: ved Skagen i Bs juli 1919 og mai 1924!, og Melbo paa Haldselgen (I,YSHOLM). **Cr. subdepressus. Av denne art har jeg tat eksrpl. ved siktning ved noten av Brzr i 1: Fredrihhald, i 2: Mzmdalen sed Ullarnaasen og Tjern~srud-Tj., Bterum, i 3: Fiskum og 4: Fmland. PCr. "alidus. HELLIESENS under d'eh navn opfsrte art saninienfalder 'med den art, jeg har opfsrt 8om subfumatus, og GANGLRAUER har bestemt saaledes; ualidus som den opf,attes av GANGLI~AUER er det ikke, den har nemlig ikke den av G. i tabellen frermhzvede forholdmis [staerke punktering av vingedaekkernas spiss. Subfumatus er let kjendelig blandt vore larter, ved at den har pro thorax?^ apikalrand tydelig sinueret indenfor forhjmnerne, hvorved disse blir fremstaaende forover, et kjendemzrke som flere av Mnionomus-gruppen har i utpraeget grad og som REITTER benykter i sin Bestemmelswtabel (Verh. d. Natnrf.-Ver. Briinn XXVI, 1887) ti1 kjendemzrke for denne underslaekt, som forsvrig GANGLRAUER begrznser anderledes. *Cr. dorsalis. Tmelig (sjelden, men undertiden talrig om vaaren eller formmmeren paa furutrzr, ellers niest fundet ved siktning ved roten av furutrzr tidlig om vaaren der senhsstes, ogsaa i raattent hsirusk; den synas vzre utjbredt over stsrstedelen av landst, dog endnu ikke iahttat paa Vestlandet og i det indre i det sydlige. 1: Fredrikshan!, 2: fleresteds i Kristianiaegnan!, 4: Grimstad og Flak,svand!, 5: Mosby pr. Kristianssand og Mlandal!, Lyngdtal (HOLMROE)!, 38: Bossekop i Alten, juli 1911!, 39: Karasjok i m~ngde nedbanket av furutrzr, juli 1908!, 41: Mellesmo ved Pesvikelven i raattent hsirusk, juni 1904! PAntherophagus silaceus utgaar av vor faunas artler, da nu ogsaa HELLIESENS opgave viser sig at bero paa feilbestemmelse (Stv. mus. Aarsh. 1915, 24). A. pallens. Som nordligste findested kan anfsms Sklagen i Bs (34)! Caenoscelis subdeplanata. Fsr kun anfsrt fra Maalselvdalen. Jeg har fundet den ved Storelven i Alten (38) efter oversvsni-

13 rnelse; LPSHOLM har fundet den ved Sandaamo i Nandalen (31) og Stenkjaer (29). Atomaria impressa. Hittil kun opfmt fra Trondhjem og Stenkjaer. Jeg har fundet den i de Isenere aar tildels ganske tatrig ;tidlig om vmren paa sumpige steder i 1: vad Onss st., 2: ved 0stensjavandet i 0. Aker, Engervandet i Bsrum og 9kaugum;ibasen i Asker, 4: ved Nm Jernvaerk i Holt og 12: Ilseng i Romedal. A. munda. Hittil kun opfant fra Konpberg. Senere fundet i 4: ved Homborgsund (HANSSEN)! og 5: vd Krisltianwand (ULLMANN)! *A. fuscata. Tildligere k ~m opfart fra lavhndet i det astlige; den synes at vaere utbredt over starsme1en av hvlandet, gaar op i fjelddalenie ti1 Vaage, h og Dovre ug er i dmet nondlige om end sjeldnere dlog fundet ti1 38: Alten og 39: Karmjok. *A. fuscata xeniella. Denne fom er tidligere opfsrt fra det sydmtlige, men enere ogma paaviet til Hadmlsen i Vesteraalen (34), hvor den er fund& av E. STRAND! +A. bicolor uttgmr av vor fauna; de saaledes bestemte ekspl. er A. semitestaceu. A. Zetterstedti. Tildrligere kun anfsrt fra de lavere dele av estlandet; den gaar dug oip ti1 24: Kirkatuen i Dome! A. fuscipes. Eh av ~slaekikm mwt utbrectte anter; tidligere kun anfsrt fra det nordlige fra 36: Maalselvdalen, men er ogsaa fundet i Burfjorden i Kvaenmgen! mmt i 38: Kaafjord i Alten! ag fleresteds i nabolaget av Jothjame i haifjeldet op ti1 ca. 600 m. o. h.! A. nigripennis. Tidligere kun anfart fra 27: Trondhjem og 28: Stenkjaer. Ogw tat talrig i kjzldere i Oslo. A. analis og semitestaceu. Analis er utbrdt over hele landet like ti1 Syd-Vamnger, men syns nordpaa at vare sparsommere og mere lokal. I fjeldegnene i det centrale i Vaage syncs den at lxi en tilbaielighet til at bli mere owrenastemmen~de i farven med semitestacea, uten at den dog som denne har rndimentzere flyvevinger. Jeg har undersokt ekspl. fra &der nordpaa, uten at jeg har kunnet se nogen avtagen i flyvevingernes utvikling. Semitestacea er ~sydpaa kun fundet paa ~spredte steder: Faraund, Lervik paa Stord, Sun& i Sandhordland og Beian, men synes nondover at bli hyppigere: fle~steds i Lofoten og Vesteraden, Kaafjord i Lpgen, Alteidet,mmt i hde Finmarken, hvor den er talrig. Jeg har undersakt talrige ekspl. saavel fra de ~ydligste wm de nordiligste lokaliteter og fra mange mellemliggende; de utmaerker sig eamklige wd rudimentare flyvevinger. Begge former findes i de mmme distrikter, men jeg

14 har ikke kunnet konstatere at de. findes sanimen. Efter hvad der hittil foreligger, kan jeg ikke awe det for bevist, at de er former av den samme art og opretholder dem derfor i likhet med J. SAHLBERG (Enuim. Col. Fennhe, Ann. Soc. zoo1.-ht. Fenn. 1926, 151) som to for~~kjellige arter, om det end rnaa sit%, at HOLDHAUS'S hypothese (at de er former av sarnme art) vinder iloget i sandsynlighet, ved at jeg har fundet Zangvingede anulis med semitestacea's farve i fjeldegnene ha os, men riktignok kun i gmke enkelte ehpl. Det er ekspl. av semifestacea am tidligere er bestemt sorn bicolor, som derfor utgaar av fortegnelsen. Baade bicolor og semitestam opfsres ogsaa av J. SAHLBERG 1. C. som fundet i Syd-Varanger av POPPIUS; det dreier sig o w i dette tilfalde vistnok ogsaa kun om den sidsltnsevnite, isom muligens ogsaa en flerhet av J. SAHLBERGS anf~nsler av bicolor, sorn naeones fra flere lokditeter, hvorfra ogsaa semitestacea anfm. **A. Hislopi. Denne art utrnzrker eig ved sin betydelige stmrelse og sin kraftige brede form, msrke brunsorte fame med rade fdehorn og ben, ved vhgedsekkernes sparsomn~e punktering, nesten gamke ukn haarbeklsedning, samt ved den kraftige tvserindtrykning foran roten av brystskjoldet. Jeg har tat let eluspl. i slutten av juli 1923 ved Teksle i Lyngdal, Nuniedal, anbagelig men ikka ~sikkert paa Polyporus betulinus. Den er ogaaa fundet ved Lcos i Halsingland i Sverige av dr. Osc. SJ~- BERG, som har rjendt mig den ti1 paasyn. Arten er farst fundet i Skotland og det nordlige England cg beskrevet av WOLLASTON; den er her fundet i rypelort (grouse). Den er o m fundet i Finland (tildeis talrig i heste- og elglort. Formmtlig er dens fo~~ko~mst i lo& betinget av, at denne er game1 og bevokset med en eller anden mugsop, paa hvilke arterne av denne slakt ellers altid lever. A. TVollastoni. Er efiter det nu foreliggende 'materiale utbredt fra 1: Hvaler ti1 24: S0m i Vaage, men hittil ikke fundet, syd- og vestligese end Kongsberg-egnen. A. umbrinn. Da jeg i 1901 utgav min fortegnelse over de ti1 denne familie h0~nde norske arter, forelaa mrdeles litet materiaile Ir'erav fra pore nordlige egne, maledas gun et &spl. som jeg henfnrrte ti1 ldenne art, fra Maalsel~en (SCHNEIDER). Efter at jeg i aarene 1904 ti inrnidlertid hadde indsamlst et gan,&e betydelig materiale fra dissle egne, er jeg kommet ti1 d& resulitat, act den ved isit transverselle 5te falehornsled og sin forholdwk finere punktur utmarkede aekte A. umbrina neppe fo~kommer norrd for Saltdalen, hvor jeg juni 1908 har tat et enkelt typisk ekspl. Hvad jeg i begyndelsen holdt for denne art fra dis~ egne, vj,ser sig ved det betydelig mere langstrakte

15 bte fslehornsled fomkjellig fra denne og maa henfares ti1 fslgende to arter. Den er foruten i tidligere anfmte egne ogsaa fundet i 1: Fredrikdld (HANSSEN)! og Ei&vaerket i Hsland!; i 5: Kristimssand (ULLMANN)!, Mandal! og Lpgdal (HOLMBOE); i 7: Sitend ved Bergen!; i 8: Askvold i Ssndfjond!; i 24: Ssrum i Vaage! og Kirkestuen i Dovre! Vied Mandal har jeg, okbober 1920, fund& 2 ovemnsstemn~ende ekspl., som ved fslehornena form tilhsrer denne art, men med forsvrig nonmal utvikling har vingedaekkerne helt langsgaaende rynket, de er store, 1,8 mtm., og helt lysfarvde. Formentlig en monstroaitet. ***A. punctipennis RTTR. V. Sparre-Schneideri. Undter dette navn opfsrer jeg med tvivl en hittil utelukkende i det nondligste funldet art, som utmaerker sig fmrnfor den likesitore umbrina ved laengre fslehorn og meget kraftigem og vd saa tat punktering paa brystlsikjold og vingdsekker, ofbe naesten rynket paa de eidste; forsvrig er den saerlig utimaerket ved, at bry~bskjoldet mangler ethvert spor av den indtrykning foran basis, m hos fslgende art altid tydelig er synlig. Jeg har mine staerke tvivl om dette vinkelig er REITTERS ant. Forholdet meklem punkteringen av bryst8kjold og vingedakker Isynes ikke at pame, idet punctipennis RTTR. skd ha vingdakkerne betraktelig ~tarkere og noget sparsommere punikteret end brysfskjcvldet, mens hols vor art vingedsekkerne i den forreste del bak forranden og slkuldrene najrmaslt er httere og ofk tvaerrynket punkteret og naarske md noget st~rre punkter. Da jeg ikke kjender REITTERS art uhn efter beskrivelrslen, opfsrer jeg den som en variebt ev denne. Jeg hlar tat enkelte akspl. av denne i 36: ved Northo og Bjerkeng i Maaleelvdalen, og Alteidet; i 38: ved Sto~elven i Alten i opskyl i vidjekrat under oversvmnmela3e cvg i 41: ved Kiktmes, Strand, Mslleslno og Jakobselv i Syd-Vamnger. Forsvrig fundet ifl. REITTER flermteids i Sibirien fra Jenkseisk ti1 Ussuri. **A. puncticollis. Under &tte navn opfsras en anden med de foregaaende jsevmtor art, som likeledea skilles fxa umbrina ved de laengre fslehorn. Ved den isserdelas spmmme og kraftige punktering nkil~les den forhol&vis let baade fra umbrina og punctipennis; punkteringen m, om end noget variabel, merlig spamm paa hodet, hvor den undertiden naesten synes at mangle, paa bry~kjoldet er avshnden mellem punkterne naesten altid tydelig stsrre end de dype punkter, likeledes paa vingedzekkerne, hvor der aldrig synas vaere nogen antydning ti1 rynker mellem punkterne. Den opfattedes av REITTER som ~arietet av nigri-

16 ventris, niem synes at skilles fra denne art ved konstant betydeligere sterreke og den vmntlig staerkere og aapnere punktering. Jeg har fundet dcen i 10: v~ed Kongsvinger, 3 ekspl. ved siktming i vidjekrattene vd elven; i 24: ved Serum i Vaage, 1 ekspl. ved sikkning; i 36: ved Nordmo i Maabselvdalen, 2 ekspl. ved siktning i vidjekrat, ag i 38: ved Storelven i Alten i vidjekrattene ved elven sarnmen med foregaaende. Forevrig efter THOMSON fundet ved Ringsjsn d Skaane samt ifl. J. SAHLBERG flerwtd i det isydlige Finland mmt i Tyskland. *A. bella. Fer kun opfert fm 2, 4 og 16. Jeg har ogsaa tst et enkelt ekspl. ved Stoxjord i Saltdalen, juni A. nigriventris. Tidligere kun opfsrt fra Kongsberg. Jeg har ogma fundet den i 1: vd Hemnes i Heland og 1,illestrmm; i 4: ved Riser (H. WARLOE) samt i 24: ved Smum i Vaage i opskyl under overwemmelse juni A. diluta. Fm kun opfert fra 7: Bergens omegn. Jeg llar bat et enkelt ekspl. i 2: ved Skaugumaasen i Asker i granbarllaug, 3djs oktober *A. affinis. Fm kun opfert fra 3, 12 og 16. Den er ogsaa fundet i 4: Sanhas i Drmgeclal og Nes Jernvaerk!; i 13: Baarstad og Tolstadskog i Lab!; i 28: Aleraker (LYSHOLY)!; i 36: Oksfjorddalen i Skjervs! og 41: ved Storfossen i PElwikelven i Syd-Vamnger! Den findes som oftest paa Polyporus paa bjerk. A. alpina. Far kun opfert fra 12, 16 og 36. Den er ogssa fundet i 4: ved Sanhes i Draagdal!; i 39: i Braqjok!; og 41: ved Kinkenes i Syd-Varanger! A. procerula. Far opfert fra 15: Kongsberg, 36: Maalselvdalen og 38: Lakiaelv i Porsanger. Ogsaa fundet i 1: Liestrsrnmen!, 2: Skaugumaas i Asker!, 4: Naes Jernvaenk!, 7: Stend og Tveiteraas ved Bergen!, 13: To1,stad~kog i Lalm!, og 32: Storjord i Salt- Men!, samt 38: ved siktning i vidjekrat ved Sturelven i Alten!; overalt Bun sparsornt. A. prolixa er opfert fra talrige isteder i det sydlige, men hittil ikke iakttat paa TJlestlandet. Nordpaa er den foruten i Saltrlalen ogm fundet ved Strand i Syd-Varanger! *A. fuscicollis. Utbredt over hele det sydlige undhgen paa Vmtlandet, hvor den hittil ikke er fundet. Dens tidligere kjendte nordligste forekouast var i det 'Prondhjemske. Juni 1924 fandt jeg imidlertid 2 ekspl. helt nord i 38: ved Storelven i Alten. I Finlanld er den ikke fundet nordenfor polarcirkelen. Eksemplarerne fra Alten er utm~rket ved at den paa sydnorske ekslemplarer nieget dype og paa siderne Islkarpt begraensede indtrykning fomn basi's av bryshskjoildet her er meget grundere og ikke saa iskarpt begrze&, mend den begrzensende fold er tydelig synlig.

17 Tritoxna bipustulata. Foruten i 2, 4, 13 og 15, hvorf~a den tidlige~e var anfh, er den ogsm fundet i 5: i Lyngdal (HOLM- BOE) ved Liknes i Kvinesdal! Triplax rufipes. Fgr kun lanfsrt fra 2. Jeg ha^ senere funidet den i 4: ved Sandnes i Drangedal. Phalacrus substriatus var hidligere opf~srt ti1 36: Maalselvdalen; jeg har ogslaa tat den i 39: veil Gorzzejok i Karasjok i apskyl ved en ovmsvmelse! Olibrus norvegicus var fm kun opfert fra 2, 15 og 18. Jeg hnr tat den gansrke talrig ved hovning paa enger i 13: paa sletterne ndenfor $ell st., i 24: ved Ssrum i Vaage samt Kirkestuen i Dovm. Lathridiczs alternans. Hittil kun lanfsrt fra 2 olg 3. Jeg bar ogsaa fundet (den i 4: ved Sandnss i Drangedal. *L. Bergrothi. Fsr kun opgit ti1 27. Er ogsaa fundet talrig i 'Ihvm~ss(SCHNEIDER)! L. nodifer. Er flarste gang anfsrt mm fundet i Norge av HELLIESEN 1909; han hsdde tat den ved SanIdnes paa Jderen og har seneire funldet den fleresteds d Btavanger kreds. Den var allerede fumdet i 90-aa~rene av HANSSEN ved Grimsbad; wlv har jeg fundet den i septeanber 1905 ved Tvediastrand og har aenere fdet den tildelz;, talrig i kystdistrikterne fra Fredrikshald og Hvaler og fleresteds i 2--5, men ikke inde i landet. Enicmus hirtus. Hittil anfsrt indtil B%aalselv&len (36). Jeg har tat den i 38: vd Elvestrand i Alten m t ved Jotklajok nede i Altenelvens kanjon og i 41: vd Strand saunt Storfuxsen og vaggattem ved Pamikelven i Syd-Varanger. E. consirnilis. Findes saerlig paa Polypori paa dde bjerketmr ~sarlig i yore subalpine tmkter; som nolrdgraem var fm opfsrt Maalselvdalen; den er ogm fundet i 38: vad Vim i Alten, smt flerested,~ i Syd-Varanger (41). **E. testaceus. Denne axt utmaerker sig frenfor de nrerstaaende larter ilsaer ved sit m'eget bmde paa siderne fortil ganske staerkt avrundede og baktil h jertehrmig indsvungne brystsk jold: Jeg har fundet et enkdt ehspl. ved Hof~rad i Idd (2), juli 1925, sandsynligvis paa slhsop. E. fungicola. Ogsaa denne lart er fundet lrengre nord end for opgit (36: Maalselvdlalen), idet jeg hlar tat den baade i 38: ved Vina i Alt+en og ved Jotkajok nede i Altenehena klanjon, saimt i 29: ved Kamsjok. Synles bade at lew paa Polypori og 2lfyxomyce ter. E. rugosus sjnes derimot kun at leve i &se sidste. Den er funidet nord ti1 Tmndhjem! *Corticaria 1:ubescens. Vlar tidligere ikke opfrsrt fra nordligere fjnldest~d en'd SalWalen (32). Jeg har fund&* den ogsaa i

18 38: i vidjekrattene langs Storelven i Alten. Eklspl. her nordfra synes som ogsaa et par stykker fra Baamtad i Lal~n (13) at vaere noget kortere og bredere samt 'mere hvaelvet bygget og litt aapnere punkteret end de normale, men jeg har ikke hittil fundet mget andet kjendemaerke, son1 berettiger ti1 at opstille den som en ~m~skilt art. Det er vel denne fonn, som av MANNERHEIM er ~kaldt C. piligera. C. umbilicata, for kun opfnrt fra det nordlige fra Syd- Varanger (41) og Maalselvdalen (36). Den lsynes hos oe at ha sin hoveduhbredelse nordpaa, men er ogsaa, on1 end sjelden, fundet bade i 24: Foldalen (LYSHOLM)! og i 13: Baarstiad i Lalm! C. linearis. Er tidligere kun anfort fra M~aalselvdalen i det nordlige, men har ogma her en temmelig vhdtstrakt ubbredelse, ildet den fomten ved Elvestrand, Vina og Jot,kajavre i Alkn (38)! ogsaa er funldet ved Strand i Syd-Varanger (41)! **Corticarina ovalipennis utmaerker sig fremfor fuscula ved lysere farve, idet hadet og brystskjoldet altid er lysere eller mnrkere brunraat, mens vinged~kkerne er bmneorte naar de er helt utfan-ede, ellers noget lysere; ogsaa folehornene synes at ha famemotsaetningerne mellem de mnrke endeled og den lysere inld~e del mere ininefaldende end hos fuscula; formig har den biystakjoldet betydelig smallere end de paa siderne rundet utvidede og fonholdsvis kortere vingedaekker; punkteringen saavel av vkgedaekker er kraftigere og taettere og rnellemrummene niellenl punktraekkerne mindre brede end hos fuscula. Jeg har fundet clenne art talrig ved siktning i en myr ved Ruskejavre ved Vaggattml i Syd-Varanger (41) juli Den er ogsaa i Finlanld kun f undet i det nordligste ved Ivalojoki. Mycetophagus piceus. For kun opgit fa 10: Grue i Solor (STEEHE). Jeg har tat den talrig i sop paa ekestok vd Sandnes i Drangedal. M. multipunctatus. Tidligere ikke opgit laengre nordfra end Oksfjo~ddalen i Skjerva. Jeg har tat endel ekspl. i 38: ved Vina i Alten paa,sop paa bjerk. Typhaea stercorea. For kun opgit fra 6: Jzderen og Dalerne samt 36: Senjen. Den er ogisaa fundet i 2: Bygdo!, 4: Nas Jernvaerk!, 5: Aarnaas i Lyngdal!, 16: Tinn (ULLMANN)! ~amt 18: Tysadal (FISCHER)! Sphindus dubius. Ikke ~jelden paa Myxomyceter over hele den sydligere del av hndet, saavel i kystdistrikterne som helt op ti1 24: Som i Vaage!, 16: Seljorrd!, 17: Aa~aeml (ULLMANN)! *Aspidiphorus orbiculatus. Tidligere kun opgit indtil Snaasen. Jeg tok en del ekspl. paa Myxomyceter paa fnwstubber i 38: ved Aronnas i Alten juni 1924.

19 Hadraule elongatula. Av denne, som det synes, ovemlt meget sjelldne art har jleg i sin tid tat et enkelt ekspl. ved K'ongsberg. Den er fundet av SIEBKE ved Kristiania og av ESM~RK paa Modum. HELLIESEN har opgit den fra Nzrst#rand. Prafessor J. SAHLBERG har i sit posthume arbeide Enum. Col. Fenniiae i Ann. SQC. ~001.-ht. Fenn. Var. Tom. 4, Nr. 1 bl. a. ogwa behandlet Cisidae. Hm har her peavi~t, ak fctrannzvnt~e art kun h r 9 felehomled, og at unldemlzkten derfor ma gis rang mm slakt. Det'te er bestridt av SCHILSKY, men SAHLBERG har uomtvistelig ].let. Jeg ha$ gjont den samme iakttagelse soon han: ev lde 4 ekspl. jeg har lset viste de 3 kun 9 led, det fjerde manglet felehornsled. Cis comptus. Utbradt over stensteparten av landet. Er nordpaa foruten tildligere anfarbe stleder i 36 og 41 ~ogsaa fundet i 38: ved Vina og ved Jotkajok i Alt.enelven~s kanjoa! Veld Sandnes har jeg flumdet to overensslemende ekspl., m utmlerker sig ved meget mere i striper ordnede punkter paa vinged~kkerne og meget tydeligme i rzkker stillede hmr eller bmister. Da de formig neppe,synas at iawike h a aomale comptus, antar j~eg det kun er en varietet av dennle art, men henleder opunzrkwmbeten pw den ved at gi den et ssaerskilt n~avn: C. comptus v. substriatus. C. lineortocribatus lm opfmt av SCHNEIDER ef-ber mine fund i 36 og 41. Jeg har forsvrig fmdet den enkeltvis over en stor del ev de indre trakter i det ~sydlige, smledes i 13: ToBtad8kogen i Lalm, 15: Kongeberg og Tek~le i Lyngdal!, 16: Da!en ved Bmdaksvandet og Kirkiebygden i Fyresdal, samt 25: i omegnen av Rsros. C. 4-dens, fomten tidligere n~vnte steder i 12, har jeg ogsaa fundet den i 3: paa Tofteholmen i Hurum m t i 4: ved Sandnm i Drangedal. C. dentatus har jeg foruten de tidligare anferte steder i 12 og 15 ogsm fiundet i 3: paa Toftahohm i Hum! *C. festivus, far kun lolpfei't fra 2: omegnen av Kristianh samt fra 6: Jaderen og Ryfylke. Jeg har fundet den over en stor del av ~det tsydlige d ~kystdistrikt~me fra 1 ti1 5, i 15: ved Teksle i Lyngdal, i 24: ved Serum i Vaage mmt de~ten i 34: ved Erikstadfjord i Ledingen og i Be i Vestemla. *C. yunclulatus er tidligrer~e Icun anlf~rt fra 2: KrManh megn. Jeg har fundet den paia mange smer i den sydlige del av la,ndet ism i!de indm skogbygder helt op jtil JotOunheimen og Rams. Desuten i 27: ved Troadhjem (LYSHOLM)! og i 32: vad Storjord i Slaltdalen ~SCHNEIDER)! *Octotemnus glabriculus er tidligere kun anfert fra 2, 6 og 15; den er vtblrsdt over hele dd sydlige og veatlige like ti1 14- Norsk Entomologisk Tidsskr

20 i 8: Askvold! og delsukn funidet i 34: x-ed Eriksltadfjo~Z i L~dingen! samt i 41: ved Strand i Syd-Varanger! Cerylon fagi. Foruten tidligme opf srte f indesteder kan anfsres, at den Dgsaa er fundet ved Mandal! Hippodamria arctica er naevnt av GRILL i hans Cat. Col. Scandinaviae, D,aniae et Fenniae som fundet av SPARRE- SCHNEIDER i Talnen og Syd-Varanger. Den er fund'et xed Mat.julr i Tanen av COLLETT!, men6 fundet i Syd-Varanger efter opgave fra SCHNEIDER refererer sig ti1 en anden art. Under den acologiske Finmarks-ek~spedition i 1924 tok A. STRAND og jeg ganslke talrige ekspl. melleni Jotkajavre og Vuorjegaisa i juli ~m~amed; c'e fleste fandt vi i midten av juli i en hside av ca m. ved hovriing paa de foth~ie smaa vidjebusker, enkelte ekspl. fandtes helt ti m. (toppen av Vuorjegaisa, SIVERTSEN, EOte juli) og enkelte hel't ned ti1 fjeldstuen Jotkajavre (ca. 400 m., i de fsrste dage av juli). Arten synes i sin forekamst at uzre ind~skrenketi1 Fennoskandia polare region. Anisosticta strigata. Jeg har yderligere en forekomst av denne art at notere fra fjeldre~gionen sydpaa, idet den er fundet av A. STRAND ved Geilo veld Be~gells'ban~en henimot 800 m. o. h. Da fundet vaes~lnfflig er gjort i opskyl, er det ikke godt at si noget om, under hvilke forhold arten her lever: det kunde vaere i det likeovenfor x~zrende hsifjeld, hvorfra de kude vzre nedskyllet, men jeg skulde dog snarest tro, at den levede paa myrene langs hvilke opakyl1,et var. Nordpaa har jeg yderligere fundet den i 38: ved Bolssekop i Al,ten, aeptember Adalia frigida. Foruten tidligere anfmrte findesteder nordpaa er den ogsaa tat enkeltvi~s i 38: ved Jotkajax~e fjeldstue. Coccinella 7-punctata er flunldet mange steder i Firnarken, bl. a. tok jeg den talrig vd Gorzzejak i Karasjok (39), likeledes i 37: ved Ham~erfest og h~elt ti1 Ssr-Honningsvaag paa ved 71 N. Br.). I Karasjok fandt jeg lamer av den, og ~det ~staar for mig som d'e var meget mmkere, naersten helt sorte, uten at jeg dog med bestemthet tm paa~taa d~ebte; jeg hadd'e msdtat et ek,spl. av larveme, men dla spirituslen var fordampet og den ~saaledes var blit tar, kan det ikke nu avgjsres. Imgo minder Litt om divaricata OLIV. (magnifica REDT.) ved sine store msnke punkter og sin noget stmre hvzlvning. men den er en tydelig 7-punctata ved den frerntraxlen~de indtrykning langs sid'erne. Jeg gir dlen navnet v. magnificoides. *C. 5-punctata er ikke tidligere opfmrt som fundet i det ankfilske Norge. Jeg har imidllertid fundeit flsere ekspl. saavel i 38: ved Bossekop i Alten eom i 39: ved Gorzzejok i Karasjok. C. 11-punctata. Nordpaa optr~r den nzsten utelukkende som *var. brevifasciata, hvor ialfald punkterne i det bakerste

21 punktplar er I~ammknfl~tende, ofte ogsaa i det fosreste; den syncs vaxe en nolrdligere ras e; sydpa er denne form s jeldten. C. 14-pusfulafa. Denne lille art er meget konstant i sin farve med de 14 gule punkter paa eort grund, isjelden flyter enkelte punkt,er aammen eller forsvindar helt. Jeg har imkilertid ved Kongsberg 20de juni 1906 tat en helt fremmed utseende varietet, hvor vingedaekkerne er helt ensfarvet gule, kun meld en ma1 sort fzllesstripe paa suturen; den svarer nzrmest ti1 BEDELS bulaeoides, men skillw sig fm denne ved at brystskjoldets sorte flekker er helt ~sammenhaengende uten noget frit sol% punk:. Micraspis 16-puncfafa er tidligexe opgit fra Hvaler og Malmxn ved Larvik. Efter ekspl. i Universitetets mling er den fundet ved Kristiania baade av ESMARK og SIEBKE m t ved Naes Jernvaxk av AALL. Mysia oblongo-guffafa. Shave1 denlne art som Myrrha 18- guffafa og Calvia 14-guffafa ~synas fra lokaliteter i ht arktiske at ha en starre tilbaielighet ti1 at optrade i,marke varieteter end sydpaa, idlet grundfarveii hos &me sidste er rsdbrun, men nordpaa ofte ar helt sortbrun. Plafynaspis lufeorubra. Fsr kun opfart efter fund av WARLOE ved Risar. Jeg har tat den i 1: ved Engelsviken mai 1926, og juni 5. a. paa Kirksen, Hvaler, beggestedls kun 1 ekspl. I (Sverige ogw kun fundet i det sydlige indtil Bihuslan, Vesterog 0ster-G atland. Hyperaspis reppensis. Er fsr kun opfsrt fra 6. Den synes at ha en ganske stor uhbredelse, idet den er fundet i 2: paa Ringerike (SEIP)!, 3: ved Hostvet i Sansver!, 5: Lyngdal (HOI,RI- BOE)!, 7: Anuglen! og Valen (A. STRAND)! i San~dhordland, samt i 24: Lesjeskogen (LYSHOLM). tscymnus (Pullus) ferrrrgafus (analis THOMS.) opfares av SIEBKE som fundet av ham ved Hovind i 0.Aker og i Grue i Solar. Under dette aavn henstoa i Un,ivensitetehs mling, hvori SIEBKES m. f1.'~ mlinger er indolrdnet, talrige ekspl. av falgende art, incesamlet av BERG, ESMARIC og SIEBKE; av dime var en del etiketteret T~ien og O. Alker (SIEBKE). SIEBKES ferrugafus mm wledes sikkert antas at vme haemorrhidalis. Arten er heller ikke paavist av andne inden vort fauna-ommade og bar derfor ut~gaa. Sc. haemorrhoidalis er almindelig og utbmdt over en sbr del av det sydlige: i kystdist,riktem fra 1: Hvaler! og Freclrikehabd (HANSSEN) ti1 4: Tvedest~and!; inde i landet ti1 Itoverud! i 10, 24: Lmjeskogen (LYSHOLM), Ringerike (SEIP)! og Kongsberg!, inen er ikke fundet pa'a Sar- og Vastlandet.

22 Sc. auritus er mincbe alrnind'elig enld foregaaende og kun utbredt over Ikysodist~ikterne ssrpaa fra Svenskegrznsen ti1 Mandal! Sc. suturalis. Fer kun opgit solm funjet ti1 Maalseldalen og Knrasjok. Jag har fundet den ganzke tslrig i 38: ved Bossekop i Alt~en, juli Ekmlplarer fra fjeldegnene og nordfra er merke~end de fra kystdistrikterne, uten dog at bli $an msrke scun var. limbatus, hvor 'den redbrune fanre er indiskrmket ti1 en lzengd'eslt~ipe pm hver vingedzkke. Sc. ater opfm av SCHNEIDER 1~10ni funkt i S~altdalen av HAGEMANN. Jeg tvilar meget pala, at bestamrnelsen er komekt; det er sandsynligere, at dlet er den i (det(arktiske ikke saa sjelldne nedennzevnte Sc. bisignatus ROH. Arten ~er len av vom ~sj'eldneste og hittil kun fundet i 1: Redrikshiald (SIEBKE)!, 2: ved Lysaker!, 6 og (euler) 18: i Buldal og Snde (HELLIESEN), 15: ved Koagsberg! 6amt 24: vd Smm i Vaage! Sc. (s. str.) nigrinus. Utbmedt over hele det sydlige, fjeld- &lane iberegnet, like ti1 Sn~asen (LYSHOI,M) og dasuten tat i Syd-Varangrer av SCHNEIDER. Av var. decipiens Ws., som uhmzerker sig ved he1 og uavklortet harlinie paa lste sternit, har jeg tat et enkelt ekspl. ved Kongsberg. Sc. abietis. Utbredt over d~et ~sydsstllige like ti1 Ringsaker (12)I *Sc. frontalis etl. ubbmdt lover hele det sydlige i kystdistrikte~ne til Jderen cg i det i&e ti1 Fokstuen psa Dovre, hvor jeg har (tat et par ekspl. av den heilt sortie v. immaculatus. Nordpaa er den fundet en eneste gang under ovwm@mmelse i Gorzzejok i Kamjok, juli 1907! V~T. immaculatus er meget sjeldne~e enld hovedfomen, men den er fundet hist og her, aa~aliehs i 2: vod Teien! og Ringarike (SETP)!, i 3: ved Ssartvet i Heistad (Sansver)!, i 4: ved Lillesand og i 24: v d Fokstuen! **Sc. rubromculatus. Denne 01% &illas fra den meget lignende auritus ved ufuldshndig laarlinde samt de altiid msrke sidste stemniter og helt mmkfarvet ytterste lbakrand av vingedmkklerne. Dan er meget ~sjelden og hittil kun fundet ankelltvis i I: paa Kirksen, Hvder! og Eidsvarket i Hsland! I voxe nablantde er den ogma kuln fundet i &t ~sydligelle m t i finsk Lapmarkm; dm ~sidste forekmst synes mig noget tviwm. t**sc. (Nephus) 4-maculatus v. lunulatus hr jeg i N. Ent. Tidsskr. I, 125 opfert som funldet av mig ved Storsen paci Snarsen 20de april Jeg him- smre ved Sklabergkilen fundet 2 ekspl. lit4 mindre end dime, men forevrig fuldkommen overensstemmade; de fenste var 1,7-2 m., de sidste 1,6-1,7. Jeg