RIND I1 * ,OSLO 1926 :: A.W. BR0GQERS BOKTRYKKERI. Utgit 'med statsbiclrag og bidrig.fr. ~ansenfondei. ., -,+; 1-3 +j<&

Transkript

1 ., -,+; 1-3 +j<& RIND I1 *.. Utgit 'med statsbiclrag og bidrig.fr. ~ansenfondei,oslo 1926 :: A.W. BR0GQERS BOKTRYKKERI

2 NORSK ENTOMO LOGISK TID.SSKRIFT - vil se sin hovedopgave i at fremme det entomologiske studium i vol;t land, saavel videnskapelig som praktisk, og danne et bindeled mellem de herfor intemsserte. -. Den av f oreningen valgte r e d a k ti o n s k o m i t e er bergmester T. Munster, dr. Haanshus og konservafor Natvig, samtlige i Oeila, Originalarbeider og notiser av entomologisk indhold mhges med ta&emmelighet. Enhver f o ~ &'seev ~ r adsvarlig for sine meqdelelser. - Alle bfdrag indsendes til Bergmester Munster, Hansteensgt. 22, Oslo. NORSK ENTOMOLOGISK FORENING. optar alle interesserte-son medlemmer. Eontingene er for tidbn kr pr. aar: For eninge n s sty r e er : Bergmaster dlunstq Oslo, d; Lysholm Trondh j em og statsentomolog Sch~yen, Oslo. Alle medlemmer erholder Tidsskdkt gratis tilsendt. For ikkemedlemmer og'i bokhandel er prisen kr. B.oo pr. hefte ii 48 sider. Skemaer til. kartotbek-katalog over dyre- og plante-gruppei. Jeg har - med bevilgning av Nansenfondet - latt trykke skemaq ti1 bruk for en kartothek-katalog ovc, norske &oleop&a med findestgder pa basis av den besluttede inddeling av landet i 41 biogogra0'$ke kwdse Det er brdnet dledes, at hver art f&r sit ark, has 3 ferste sider har kredsenes mvne trykt, med plads tit at skrive lokalitet&ne efter kredsnavnet; Pde side er kart ov& E'ennoskandia, hvor lokaliteterne kan anmerkes m&-rcsdt. Efter avtale med A. Ur. Bmggers Boktrykkeri vil satsen. indtil videre bli staaende. Jeg henleder opmerkaonbbeteo pi3 at man hervd kan f4 bwge avtryk alr ekemaet. Man henvender sig ti1 A. W. Breaers.Boktrykkeri A/$, - > I ' I I I

3 Bergmester Thomas Munster. Den lste mars d. a. fyldte Th. Munster 70 aar. Det er en alder, som for mange betyder at nu er tiden inde ti1 at lzegge aarerne op og overgi sig ti1 et otium cum dignitate. Men den som kjender og har arbeidet sammen med de norske entomologers nestor, vil nok forstaa at det er saa langt fra hans tanke, at han kun med sket iver vil koncentrere sit arbeide om sit spe- cielle yndlingsstudium entomologien, og at vi paa hans specielle gebet coleopterologien endnu vil kunne vente mange nye arbeider, som mod hzder vil slutte sig ti1 den store rrekke av tidligere publikationer og Pund fra hans tidligere aar. Siden han i 1918 tok avsked som bergmester fsr opnaadd aldersgraense, har han helt kunnet ofre sig for sine entomologiske interesser, og da den stortingsbeslutning, hvori der tilstodes ham et personlig tillreg ti1 hans pension, hvorved hans store coleoptersamling ca palrearktiske former i 80 a eksemplarer og bibliotek be- sluttedes indkjspt. gav ham arbeidsfelt og arbeidsvrerelse paa xoologisk museum, har dettes coleoptersamling nu nydt godt 1 - Norsk Entomologisk Tidsskr

4 av kans store viden og ordnende haand. Men han har ikke krspet i hi i sit studerkammer for aarenes tryk. Fra den tid- ligste vaar ti1 langt ut paa hasten, ja vinteren med, er stadig Th. Munster paa ekskursion rundt om i vort vidstrakte land, hvorav der vistnok kun er en forsvindende del han ikke har naadd og derved sket vor coleopterologiske viden med nye interessante fund og findesteder. Th. Munster er dog ikke bare den strenge larde, men han har ogsaa forstaat at samle alle dem, som interesserer sig for entomologisk videnskap ti1 hyggelige sanlmenkomster, hvor man har nydt godt av hans lune humor og hans store viden paa hans specielle gebet. I 1904 var han en av stifterne av >)Norsk entomologisk foreningx, hvis formand han frerndeles er. I 1912 sanilet han de i Oslo boende med- lemnler ti1 et mate, der resulterte i at nian siden har samledes 1 gang om maaneden hele vinterhalvaaret, og son1 siden gav foranleclningen ti1 utgivelse av ~Sorsk entomologisk tidsskrift(<, hvorav lste liefte utkoril i Tjl medlem av redaktionen var Th. Munster selvskreven medlem som hovedredaktsr, og har ti! alle tidsskriftets hefter ydet nieget arbeide og meget interessant l~sestof. I 1924 utkom som resultat av et energisk arbeide fra Th. Munsters side for at faa en ny inddeling i zoologisk og bo- tanisk henseende av vort land, som mere tok hensyn ti1 landets forskjellige stedlige naturforhold og ililie rar bunden bare ti1 den ernbedsmtxssige inddeling i amter: ),A division of Norway into biogeographical sectional areas<( by Knut Dahl, Johannes Lid and Th. Munster. Uette er paa sin vis et banebrytende arbeide, og kan vistnok uten forkleinelse for de andre deltagere aeren for fsrst at ha fremltastet tanken og fort den frem ti1 det nu foreliggerlde resultat tilskrives Th. Munster. Hvad Th. Munster har utrettet i sit embede som bergmand og som politilcer, er her ikke stedet at dvale ved, kun vil jeg naevne at ha11 nylig blev valgt ti1 formand i Oslo frisindede

5 veilstre, en stilling som nok stiller fordringer ti1 sin mand. Jeg vedfsier her en fortegnelse over Th. Munsters viktigste publikationer : Die norwegischen Arten der Familie Byrrhidae (Verh. zc,ol, bot. Gesellsch. in Wien 1902). Index Coleopterorum Norwegiae I (Chr. vid. selsk. Forh nr. 1). Nye norske Coleoptera (N. Mag. f. Naturv. XLI 238). Neue Staphyliniden von Norwegen (ibid. XLIX 277). Bidrag ti1 Norges Coleopterfauna (ibid. XLIX 285). Nebria brevicollis Fbr. og naerstaaende arter (Forh. v. 16. natur- forskermste 1916, 701). Om nogle Haliplider (coleoptera) (Chr. vid. selsk. Forh. 1922). I norsk ent. tidsskrift: H ) Insecta ex Sibiria mer. et Mong. A, I. Oedemeridae. To nye Staphylinider fra det nordlige Norge. Nye fund og findesteder (av Coleoptera). H. 2. (1921) Coleoptera tilhsrende den skandinaviske fauna, men hittil sammenblandet med andre naxstaaende arter. Bidrag ti1 Norges koleopterfauna, revision av materialet for E. Strands koleopterologiske arbeider. H. 3. (1922) Till~g ti1 Norges koleopterfauna. Notiophilus Dumeril (coleoptera). De norske arter. Insektliv om vinteren. Coleoptera i granbarhauger, et bidrag ti1 skogbundens fauna. H. 4. (1922) Quediini (coleoptera). De norske arter. Bidrag ti1 kjendskapen om slekten Atheta Thoms. 1. Rhago- cnelne n. subgenus Athetarum. 2. To nye arter. H. 5. (1923) Koleopterologisk litteratur vedk. vort lands fauna. Finmarksvidden, en hsiarktisk fauna; Bembidion hyperboraeorum n. sp. (Col. Car.). Notiophilus Durneril (C01.j. Yderligere bemaerkninger.

6 Insecta ex Sibiria mer. et Mongolia A, 1'1. ('occ:jnellidae. Dyschirius Bonelli (Col.). De norske arter. Nye fund og findesteder. 13. Coleoptera. H. 6. (1923) Nye fund og findesteder, fortsa?ttelse. Verdens nordligste Cicindela. Nova etc. ex Norvegia. Report of tlie scient. res..of the Norw. Exp. to Nowaya Zenilya Nr. 30, Coleoptera. Tilslut vil vi frembaere vore bedste snsker for jubilanten med haab om at han med sin utmerkede helbred endnu maa ha mange aars virkefelt for sig ti1 glaede og gavn for den videnskapsgren, for hvem vi alle hans entomologiske kolleger fsler saa varrn og dyp interesse.

7

8 -6- punkterte eele av overflaten er den sorn oftest sterkt influeret av punkturen og bestaar her i almindelighet av mere eller mindre netformig forbundne linjer, ofte med en omkring det enkelte punkt gaaende ringformig linje sorn grundlag for nettet; kun sjelden kan der iakttas kontinuerlige linjer gaaende i krumning utenom punkterne og derfor mere' eller mindre belgeformige. Paa bakkroppens spids er sorn oftest punkturen mindre fremtraedende og derfor konimer mikroskulpturens forskjelligheter godt frem her. Man kan her iaktta alle mulige overgange fra den sandsynligvis mere $rimere isodiametrisk netformige, gjennem mindre eller mere paa forskjellig vis, uregelmaessig uttrukne net, hvor maskerne altid er uttrukne tvert over, ti1 mere eller mindre belgeformig parallelt tverstripet skulptur; i sjeldne tilfaelde, dog neppe hos nogen Athetal mangler endogsaa enhver mikroskulptur. Hos endel arter, hvor de sidste tergiter er sterkere punkterte, optraer fra punkterne her stjerneformig utgaaende linjer (bl. a. meget tydelig hos Atheta pnrvn SAHLB. og aterrimn GRAV.) sorn danner grundlaget for nettet.. - Man faar saaledes felgende hovedformer for den mikroskopiske overflateskulptur: isodianietrisk netniasket, uregelmsssig polygonalt netmasket, tvertover uttrukne masker, t v e r s t r i p e t, mere eller mindre b 0 1 g e f o r m i g, stjerneformig skulptur son1 grundlag for netmasket, glat. Mellem diss~ forskjellige hovedfornier findes alle mulige overgange, specielt rriaa naevnes, at den sorn.tverstripet(< karakteriserte skulptur i virkeligheten sorn oftest bestaar av sterkt i bredden uttrukne masker. ' Foruten formen air skulpturen synes ogsaa avstanden mellem linjerne at ha stor betydning; derimot synes linjernes styrke at vaere naget mere varierende. Skulpturen er ofte forskjellig paa forskjellige partier av den samme legemsdel, f. eks. ved bakranden og paa den forreste del av 7de tergit; det er derfor nedvendig, at man altid sammenligner det samme parti av overflaten f.,eks. for 7de tergits vedkommende altid midtpartiet, hvor ikke andet uttrykkelig er naevnt. Da det ofte ogsaa har vist sig, at skulpturen synes forskjellig, eftersom lyset falder forfra eller bakfra paa objektet, bemerkes, at hvor ikke andet uttrykkelig naevnes, er iakttagelserne gjort nied lyset indfaldende ret bakfra og litt ovenfra. I Iakttat hos enkelte Aleocharini.

9 Efter alt hvad jeg hittil har set, synes det som mikroskulpt~xren saavel med hensyn ti1 linjernes forlsp som ti1 deres avstand i det vzesentlige er konstant hos individer av samme kjsn a17 den enkelte art; derimot kan der vaere nogen forskjel mellem kjnnnene, f. eks. mere eller mindre uregelm~ssig, sterkere eller svakere 0.s.v. Nyklzekkede individer viser ofte en svakere skulptur med :finere linjer. Det er jo heller ikke utelukket, at der kan vzre stsrre forskjel has enkelte arter eller grupper av arter, om jeg end hittil ikke har set det. Men det er nsdvendig at prsve hver enkelt art, fsr man trzekker sine slutninger..jeg har i den efterfslgende bestemmelsestabel benyttet mikroskulpturen mrlig for derved bedre at faa bestemt Dimetrota-gruppen, so111 ved sine mange arter byr flere vanskeligheter. 4. Bestemmelsestabel over de arter av slekten Athetsc, som har en mere eller mindre, dog altid tydelig tilspidset bakkrop a: underslekterne Dimetrota, Badura, Datomicra, Chaetida, Rhagocneme, Puchysrtheta, Coprofhnssn og Acroton~. Om sanitlige underslekter bemerkes, at de alle har bakkroppen tilspidset i stsrre eller mindre grad, et kjendemerke, som dog undertiden kan vzere litt tvilsomt, ism hos eksemplarer, som ved pr~parationen er blit noget langstrakte; i almindelighet vil man kunne se, at furerne rnellem den ophsiede kant og midtpartiet paa begge ender av de bakre tergiter ikke er helt parallelle, men konvergerer svakt bakut. Den art som vel kanske har bakkroppen mindst tilspidset er procera KR., som vel likesaa godt eller bedre kunde placeres andetsteds. For at spare plads anvender jeg overalt nonlenklaturen i K!atalogus Coleopt. Europae, (lauc. etc.. av v. Heyden, Reitter og Weise, ed. 11, Paskau 1906 og nzevner ved siden derav kun Ganglbauer,,,Die Kafer von Mitteleuropa<< I1 (Gglb.) hvor beskrivelse og litteraturhenvisninger er indtat. For de arters velkomtnende, som ikke er opfsrt i Ganglbauers store arbeide, indtas henvisning ti1 originalbeskrivelsen. Joh. P. Johansens senere arbeide,danmarks Rovbillem, Kliavn 1914, benytter for de herhenhsrende arters vedkommende med en enkelt undtagelse (A. pulchru KR. = clientulz ER. G~~~.)'ogsaa samme nomenklat ur. 1. Bakbenenes tibier normale , Bakbenenes tibier, litt nedenfor. knzeet, bsiede, flattrykte og litt vredne. Subgenus R 11 ago c n em e 28

10 2. Brystskjoldets sider mindre sterkt ombsiede, epipleurerne synlige fra siden; sidekanten gaar i en uregelmaessig, som oftest svakt S-formet kurve ti1 de sterkere nedbsiede forhjsrner (cribrata danner en overgang) Brystskjoldets sider sterkt ombsiede, epipleurerne ikke synlige fra siden; sidekantene gaar i en regelmaessig, ikke svunget k~xrve ti1 forhjsrnerne; svake bsrstehaar paa siden..., Brystskjold, bakkrop og tibier med kraftige bsrstehaar; eller fslehornenes andet led like stort eller mindre end tredje Brystskjold, bakkrop og tibier rned svake berstehaar; andet f~lehornsled vaesentlig lsngere end tredje; selv de sidste tergiter temmelig sterkt punkterte; smaa arter. Subgenus Datomicra Sjette og syvende tergit upunkteret eller vaesentlig aapnere og svakere end & Sjette og syvende tergit nmten likesaa kraftig og taet punkteret som ,7-8,6 mm. Subgenus C h a e t i d a longicornis GRAV. 5. Kinderne tydelig kantede;. bakkroppen som oftest mindre sterkt tilspidset (cinnamoptera er undtagelse). Subgenl~s Dimetrota 6 - Kinderne iklre kantede; bakkroppen sterkt tilspidset. Subgenus Ba d u r a Mikroskulpturen paa 6te og 7de tergit mere eller mindre regelmaessig netmasket ved nied hinanden forbundne ' blgelinjer Mikroskulpturen.paa 6te og 7de tergit bestaar av tvertovergaaende bslgelinjer uten vaesentlige forbindelser sig imellem....: Fslehornenes rot rsdgul; vingedskkerne lange (1,5-1,6 X brystskjoldets laengde); 8: 8de tergit uten saerlige merker. 2,8-3,7 mm. marcida ER. - Fslehornenes rot naesten likesaa msrk som den svrige del; 8: 8de tergit med saerlige merker Brystskjoldet fint og aapent punkteret; 8: 8de tergit avrundet og kreneleret uten markerte hjsrner Brystskjoldet kraftigere punkteret; d: 8de tergit med hjsrnerne kraftig niarkerte ved en tand eller torn Bredere og kraftigere bygget; ganske kraftig og taet pi~nkterte vingedekker; naesten helt msrkfarvet. 2,2 -- 2,8 n~m. Sparre-Schneideri MNST.

11 9. Ststnkm bygget med sinalere bry&skold; fine og aapent pnkhrte virrgedmkker; dim er galbrune, begene guk, ideflomene 2,2--2,6 ram. pmm% KR. 10. Mje--5te tergit fint og aapent punkteret; brystskjoqet ca. 1,6 gange saa Bredt mm (mmlt); d: lste og 3d je f slehmsled iorstsrrede. 2,1-2,6 mm. Munsteri BERNH. - 3djebt.e tergit kraftig og mindre aapent punwret; bry&kjoldet ca. 1,3 gange saa bredt som langt (maalt); d: lste og 3dje fslehornsled nomale, : 8de tergit rned svakt indbuet fremetmende midtprti og rned kraftig krum torn i hvert hjme; 0: 8de tergit ret avskaaret med en liten spids tand i hvert hjsme; najsten helt sortfarvet, benene kun litet lysere. 2,2-2,6 mm. nigripes KR. - CS: 8de tergit rned tvert avskaaret kreneleret bakrand rned hjarnerne markeret ved en noget sterre stump. tand; 2: 8de tergit uten sajrlige merker Stsrre og kraftigere bygget, rned laengere farlehorn, rned kun svakt transverselle ytre led; mikroskulpturen paa 7de og 8de tergit tvermasket ved i hinanden gaaende bslgelinjer; noget lysere farvet. 2,6-3,3 mm. altaioa BERNH. - Mindre og slankere bygget, rned kortere utad sterkere tiltyknende fslehorn me@ 6-10 led tenmelig sterkt trans~erselle; 6te og 7de tergits mikmkulptur p61ygonalt tvermmket nten vaesentlig kontinuerifge bdgelinjer, 2,Q2,9 mm. allooera EPP. 13. Fslehornene ikke eller kun uvoesentlig tykkere' udad, de ytre led ikke elk kun uvmsentlig transverselle Felehornene vs~.s&%iig tykkere utad med utprmget trans- versetle ytre led Fslehornenes 2det led kortere end gdje; 3dje-+be tergit fint oy t ~ punkberet, t &e tergit meget aapnere, 2,s 3,4 mm. intermedia THOMS. - Fslehornenes 2det led ikke ko~ter end 3dje; 3dje--Ste* tergit mindpe fint og tret punkteret Brystskjoldet gulbrunt; einene vaesentlig mindre end tindingerne; PSngedaekkerne litet lsengere end brystskjoldet, 2,6---3,0 mm. (liuida REY) - Brystskjoldet m&kbmet; nomalt &ore sine; vinge-' dekkeme ~ttwntlig laengere end brystsrjtmet Fe(bhenes lste led virebentlig lfeere end de andre Fdshmenes lste led negpe lysem end de andre I

12 a 17. Fcrlehornenes lste led tykt, opsvulmet; bakkroppen sterkere tilspidset, 2,2-2,5 mm. cinnamoptera THOMS. - Fslehornenes lste led normalt; bakkroppen mere jevnbred. (pufrida KR.) 18. Hodet og brystskjoldet relativt breclere; ingen bronseglans yaa forkroppen; 3dje--6te tergit vaesentlig svakere og aapnere punkteret; svake bsrstehaar paa tibierne; d: 8de tergit uten saerlige merker, 2,6 2,8 mm. cadauerina BRIS. - Kroppen slankere ded smalere hode og brystskjold; tpdeljg bromeglans paa forkroppen; bakkroppen I stetkere og tettere punkteret; kraftige bsrstehaar paa -' 49. ~?ystskjoldet mjndre tet punkteret; fslehornene litet men dog tydelig tykkere utad, med ofte svakt transverselle ytre led; d: 8de 'tergit med en liten, men markeret tand i hjsrnerne, det meget tydelig utrandede tibierne; 3: 8de tergit med saerlige merker midtparti raker gjerne ut over tenderne, 2,3-3,3 mm. atramentaria GYLL. -- Brystskjoldet tet punkteret; fslehornene neppe tykkere utad, de ytre led neppe transverselle; vingedaeliker og hen lysere; d: 8de tergit uten markeret tand i hjsrnerne, midtpartiet mere eller mindre bredt indbuet i rnidten, 2,4--3,4 mm. picipennis MANN. 20. Vingedaekker og hen lysfarvede; d: 8de tergit med 4 smaa tender, 2,2--2,6 mm. laevana REY. - Vingedaekker og ben marke; d: 8de tergit uten saerlige merker , Steme, med relativt stmre hode og kraftigere farlehorn, hvis 3dje led neppe er sznlig mindre end 2det; 6te og 7de tergit kraftig tverlinjet skulpteret, 1,8-2,3 mm. setigem SHARP. - Mindre, rned mindre hode slankere- fslehorn, hvis 3dje led, om end svakt dog er tydelig mindre end 2det; 6te og 7de tergit vmsentlig svakere og taettere tverlinjet pkulpteret, 1,6-1,8 mm. (?) ischnocera TBOMS. 22. Fslehornene lange, jevntykke, i den ytre del uten berstehaar, det qidste led langt, cylindrisk og med kort tilspidsning; brystskjoldet uten mikroskopisk xetikulering. 1,6-2,1 mm. macrocera THOMS. -- Fslehornene haarede, ikke soerlig lange, tiltyk~enb utover med tydelig transverselle led, sidste led kortere, men temnielig langt tilspidset;.brystskjoldet mikroskopisk retikuleret, 1,5--2,O mm. parvula MANNH. '

13 23. Falehornene kun litet tykkere utover, deres 6te-lOde led kun svakt transverselle, sidste led vel saa langt som de to foregaaende tilsamrnen (se ogsaa sordidula), 1,&2,3 mm. hodierna SHARP. Falehornene betydelig tykkere utover, rned temmelig sterkt transverselle led, sidste led kortere Forkroppen temmelig glinsende, svakere og aapnere punkteret, 1,6-2,0 mm. zosterae THOMS. -- Forkroppen ganske mat, kraftjg og tset punkteret De sidste tergiter vsesentlig aapnere punkteret I)e sidste tergiter neppe aapnere punkteret Msrkere ben, aapnere punkteret; 8: rned hsist utydelige tsnder paa 8de tergit, 1,5-2,O mm. arenicollr THOMS. - Helt lysfarvede ben, taettere og ruere punktur; 8: rned 4 kraftige taender paa 8de tergit, 1,6-1,8 mm. celata (ER.) SHARP, GANGLB. 27. Kortere fslehorn rned mere transverselle led og mindre endeled; bredere brystskjold; 8: 8de tergit tydelig 4-tandet, 1,3-1,5 mm. cmescens SHARP. - Laengere fslehorn, sidste led lsengere end de to foregaaende tilsammen; slankere bygget; i viss belysning. viser bakkroppen svake duehalsfarver; 8: 8de tergit neppe 4-tandet, 1,3--1,6 mm. sordidula ER. 28. Brystskjoldets sider mindre sterkt ombeiede, utseende som Dimetrota omtrent, 2,3--3,l mm. fractipes MNST. - Brystskjoldets sider ombeiede som hos Acrotona, 2,O- 2,5 mm. subsinuafu ER. 29. Krop~en litet tilspidset; tset og relativt sterkt, rupunkteret; liten, kort og bred, 1,2-1,4 mm. Subgenus P a c h y a t h e t a. cribata KR. - Kroppen sterkt tilspidset Fslehornenes 3dje led lsngere end 2det. Subgenus Coprothassa Fslehornenes 3dje led lik eller mindre end 2det. Subgenus A c r o t o n a Fslehornenes 4de led tydelig transverselt, brungule ' vingedrekker rned merk skutellarflrek, 2,8-3,4 mm. sordida MARSH. - Falehornenes 4de led ikke transverselt, i det hele msr-, kere, vingedskkerne kun rned en stsrre eller mindre skraa gulbrun diskalflzek. 2,&-2,8 mm. melanuria MANNH te--7de tergit neppe aapnere punkteret end de foregaaende, samt temmelig kraftig pubescent

14 32. 6te-7de tergit vaesentlig aapnere punkteret end de foregaaende, uten nogen vzsentlig pubescens Fslehornenes 8de-lode led neppe transverselle Fslehornenes Sde-lode led tydelig transverselle, 1, s 2,2 mm. parva SAHLB. 34. Fslehornene ved roten og benene helt lyse, 1,9-2,3 mm. pygmaea GRAV. - Fmlehorn og ben msrkfarvede, 1,9-2,5 mm. aterrima GRAV. 35. Fslehornene helt eller ialfald ved roten lysfarvede; brystskjoldets sider sterkt rundede og mindre avsmalnende forover med stsrste bredde tildels langt foran basis Fslehornene helt mmrkfarrede; brystskjoldets sider min- dre sterkt rundede, men sterkere avsmalnende forover med stsrste bredde like ved bakhjmrnerne, 2,O-2,8 mm. orbata ER. 36. F~dlehornenes 6te--lode led neppe transverselle Fslehornenes 6te--lode led vzsentlig transverselle, 1,6-2,O mm. orphana ER. 37. Erystskjoldet ved basis ikke ~itbuktet ved bakhjsrnerne; mindre nine mrd ca. 15 rekker facetter mellem svre bakerste og nedre for-~~rstr kant; d: 8de tergit uten swrlige nierkera, 1,9-2,8 nlnl. fungi C rrav. - Rrystskjoldet ved I-)asis tydrlig utbuktet ved bakhjsrnerne; stsrre uine n~ed ca. 20 rzkker facetter mellem svre bakerste og nedre forreste kant; d: 8de tergit tydelig 4-tandet, 2,l-2,7 mm. laticollis STEPH. Underslekten Dimefrofa er i vor fauna repraesenteret ved 15 arter, tildels av noksaa forskjellig habitus, og det er vanskelig at gi en alle arter omfattende karakteristik, da flere av dem danner tydelige overgange ti1 nzrstaaende grupper; procera er som ovenfor nwvnt kanske ikke hjemmehsrende her. Gruppens faellestraek er den svakt tilspidsede bakkrop (cinnarnoptera er undtagelse), fra siden synlige prosternal-epipleurer, kantede tindinger, aapent og svakt punkterte sidste tergiter og nzsten likelange Bdet og 3dje fslehornsled (ischnocera og cinnamoptera undtagelse), samt kraftige bsrstehaar paa brystskjold, bakkrop og tibjer (flere undtagelser). A. (Llimetrota) marcida ER., GGLB. er let kjendelig ved sin lyse farve, sine slanke og lange vingedaekker (mere end 1,5 gange saa lange som brystskjoldet). Mikroskulpturen paa de sidste tergiter er uregelmaessig tvermasket ved i hinanden gaaende tverlinjer, bakerst paa 7de tergit noget twttere og rned tt~il~(lt't> 1)rede masker end lzngere foran.

15 Den er ofte talrig i raatnende sop, som hos os synes at vere dens eneste forekomst. Den findes derfor naesten kun om hssten. Den er i sin utbredelse indskraenket ti1 den sydlige del av landet og vaesentlig i kystdistrikterne; inde i landet er den kun fundet ved Kongsvinger og Kongsberg. Paa Ostlandet er hittil Kongsvinger dens nordgraense, paa Vestlandet Askvold i Ssndfjord. I Sverige er den kun fundet i Halland og ikke i Finland. Forsvrig utbredt over Danmark og Mellemeuropa ti1 Italien. A. (Dimetrota) Sparre-Schneideri MNST., N. Ent. Tidsskr. I. 207 vil vaere ganske let at kjende blandt de naerbeslektede arter ved sin fine punktering paa brystskjoldet, mikroskulpturen og 8's sekundaere kjsnsmerker. d' har 8de tergit noget avrundet, kreneleret uten at hjsrnerne er markeret ved nogen tand eller lignende. Rakkroppens mikroskulptur er noget uregelmaessig tvermasket med ikke brede masker, neppe mere end dobbelt saa brede son1 hsie. Den er fundet ved siktning, bl. a. i opskyl og forsvrig uten at jeg saerlig har lakt merke ti1 den, for det meste paa forsommeren. Den er kun fundet en gang i det centrale Norges lisifjelde i seterregionen ved Bergset sr. i Ostre Slidre i opskyl ved oversvsmmelse, forsvrig paa spredte steder nordpaa, like ti1 Syd-Varanger. Den synes at vaere sjelden og er hittil ikke fundet utenfor Norge. A. (Dimetrota) procera KR., GGLR.; BERNH., Munch. K. Z. IV, separat 7. Kjendelig ved sin slanke form, temmelig glinsende, svakt og aapent punkterte brystskjold og vingedaekker og ved d's sekundaere kjsnskarakterer samt mikroskulpturen, som paa de sidste tergiter er omtrent som hos foregaaende art, men med i det hele noget bredere masker. Den er fundet ved siktning, for en del ialfald i barhauger, og synes vzsentlig at forekomme ut paa eftersommeren, men er i dot hele meget sjelden. Den er fundet paa spredte steder, ssrlig i Ostlandets skogdistrikter, og ogsaa nordpaa ljke ti1 Syd-Varanger. Forsvrig fundet paa spredte steder i Mellemeuropa like ti1 Roms omegn (hvor jeg har tat den i Campagnaen). Den er endnu ikke paavist i Danmark, Sverige eller Finland. A. (Dimetrota) Munsteri BERNH., Munch. K. Z Let kjendeljg ved sin svake og aapne punktur av 3dje-5te tergit og d's sterkt utvidede og behaarede lste og 3dje fslehornsled, samt mikroskulpturen, som bestaar av uregelmaessige brede tvermasker dannet av med hinanden sammenlspende tverlinjer.

16 d' har 8de tergit kreneleret med hjsrnerne markeret ved en stunip tand. Fundet i raatnende plantelevninger i juli maaned paa spredte steder i fjeldegnene i det centrale (Dovre og Reros) samt paa enlcelte steder i det indre av Finmarken samt ved Kirkenes i Sydvaranger. Foruten ved Tanaelven paa finsk side av grensen mellem Norge og Finland er den hittil ikke paavist utenfor Norge. A. (Dimetrota) nigripes THOMS., GGLB. Let at kjende verl baade ct7s og 9's sekundare kjsnskarakterer, som er enestaaende i gruppen. Ligrier forsvrig meget fracfipes MNST., men skilles let foruten ved kjsnskaraktererne ogsaa ved mikroskulpturen, som paa de sidste tergiter er uregelmaessig noksaa bredt tver- masket ved i hinanden bpende tverlinjer og i furerne paa 3dje-5te tergit avgjort isodiametrisk netmasket. Den er fundet i raatnende plantelevninger, graeshauger etc. ved siktning og synes ikke vaere bundet ti1 bestemte tider. TJtbredt over den sydligere del av landet, ikke i kystegnene sydpaa, paa Vestlandet paavist ti1 Aandalsnes; i det indre er den fundet optil de lavere fjeldegne: Rsros, Vaage (Sarum) og Gaukheihytten i Heienes kreds. I Sverige er den fundet ti1 Stockholm, i Finland kun i den sydvestre del; forsvrig kun utbredt over Mellemeuropa. A. (Dimetrota) altaica BERNH., W. Z. b Habituelt og i farve meget lignende A. picipeiznis MANNH., men stsrre og kraftigere bygget og med kraftigere felehorn med 5te-lode led avgjort men svakt transverselle og desuten forskjellig ved 3's kjsnsmerker - 8de tergit med kreneleret bakrand og med en stump tand i hjarnerne - samt ved mikroskulpturen, som paa de sidste tergiter er bredt tvermasket ved sammenlspende tverlinjer. Den er fundet ved siktning av raatnende plantedeler etc., ofte ganske talrig og som det synes vaesentlig midt paa sommerenl og tidlig paa hasten. Den er utbredt over fjeldegnene sidpaa, helt syd ti1 Gausta i Telemarken, samt hittil nordpaa kun fundet i Finmarken, men her baade i skogtrakterne og i den lavere del av hsifjeldet. Forsvrig kun fundet i Altai-gebetet i Sibirien og efter eksemplarer indsamlet av den avdsde unge svenske entomolog E. Sellmann ved Torne-trask i Abisko-trakten i Sverige. A. (Dimetrota) allocera EPP., D. ent. Zeitschr , A. bifuberculvta Sp. Schneider, Sydvar. Col. Tr. A XVI De fleste undersekelser i fjeldegnene og nordpaa har forresten sorn regel kun foregaat midt paa sommeren.

17 (nomen nudum). Ligner foregaaende noget, sarlig ved 8's kjsnsmerker, men er betydelig mindre og slankere og av noget msrkere farve, med utad sterkt tiltyknende fslehorn med 4de-lode led temmelig sterkt transverselle; desuten er mikroskulpturen vasentlig forskjellig, idet den er ganske regelmaessig tvermasket, de enkelte masker omtrent dobbelt saa brede sorn haie og omtrent uten sammenhzngende tverlinjer, tilnaermet som tegningen paa skifertak lakt av tverovale stener. Denne art er ogsaa fundet ved siktning av raatnende plantestoffer, bl. a. i grashauger, men optrsr sjelden talrig; synes som foregaaende vssentlig at findes midt paa sommeren og tidlig om hasten. Den er ogsaa utbredt men sjelden over fjeldegnene sydpaa like syd ti1 Gaukheihytten i Heienes kreds; men synes at vaere hyppigere nordpaa, hvor den er fundet flere steder i Indre Tromss kreds og i Finmarken, hvor jeg har fundet den i antal i utlakte graeshauger i Karasjok, Som den foregaaende er denns ogsaa fundet i Sverige -- ved Torne-trask - av Sellmann; forsvrig kun kjendt fra Baikalegnene i Sibirien. A. (Dimefrofa) intermedia THOMS., GGLB. Let kjendelig blandt underslektens arter ved sln fine og taette punktur, saerlig i motszetning ti1 de andre arters fremtraedende paa brystskjoldet og 3dje-5te tergit, samt ved fslebornene, som er temmelig lange og kraftige og ssrlig utmerker sig ved, at 3dje led er tydelig laengere end andet og ved at hvert enkelt av 5te-lode led er noget mindre sterkt avsmalnende mot basis end hos de nserstaaende arter, hvorved fslehorsene i sin helhet synes mere jevntykke og mindre lsst leddede end hos disse (denne ganske karakteristiske form av leddene er ikke like tydelig synlig fra hvilken side man betragter dem). De bakerste tibier mangler najsten ganske bsrstehaar. Mikroskulpturen paa de sidste tergiter bestaar av temmelig tstte og kraftige tverlinjer uten vaesentlige forbindelser. 8 har ingen saerlige merker paa 8de tergit. For det meste fundet ved siktning av raatnende plantestoffer, bl. a. i barhauger, hvori den undertiden er ganske talrig; den findes ellers temmelig sjelden og enkeltvis og synes ikke vsre bundet ti1 bestemt aarstid. Den er utbredt over det sydlige fra Kristianiafjorden ti1 Askvold i Ssndfjord i kyst- og skogegnene; men er eiendommelig nok ikke fundet hverken i Aker eller i trakterne sstenfor langs den svenske grsnse. Inde i landet gaar den op i det lavere av haifjeldstrakterne, f. eks. ti1 Bergset sr. i 0. Slidre, men er ikke paavist i hsifjeldet paa Dovre, derimot er den fundet i Rsrosegnen; likeledes er den fundet i Trondhjemsegnen.

18 I Sverige er den kun fundet i den sydligste del og i Finland i den sydligere del; den er desuten fundet paa Kola-halvsen, og forsvrig sorn en sjeldenhet i Mellemeuropa, Italien og Sicilien. A. (Dimetrota) livida REY., GGLR. Ganske let at kjende ved sin lysere farve, sine smaa oine og korte vingedsjkker. Den er ikke fundet hos os, men opgit sorn fundet i Finland og i Halland i Sverige (med rette?); utbredt over Mellem-Tysklands fjelde, Alperne og Auvergne. A. (Dimetrota) cinnamoptera THOMS., Sk. Col ; GGLB:, K. M Denne art skulde efter Thomson og Ganglbauer forholdsvis let skjelnes!ra den almindelige picipennis ved sin mindre stsrrelse og sterkere tilspidsning av bakkroppen, lysere farve og slankere fslehorn, hvis fsrste led er tykt opsvulmet og avgjort lysere end de andre, samt ved noget finere punktur av brystskjoldet. Jeg har utskilt en del eksemplarer, sorn i det vaesentlige har disse merker, men jeg er ikke helt sikker paa, at de er andet end smaa litt ferskere eks. av pioipennis. De viser ingen vaesentlig forskjel med hensyn ti1 mikroskulpturen fra denne art, og heller ikke 8's kjsnsmerker er synderlig forskjellige, idet 8de tergit er n~sten ret avskaaret, kun med meget svak indbsining, mens picipennis har bakranden ganske sterkt undertiden naesten vinkelformig indbuktet. Den er sorn de foregaaende arter vaesentlig fundet ved siktning av raatnende plantestoffer, for det meste sent paa sommeren og synes at vere temmelig sjelden. Dens forekomst er indskraenket ti1 Ostlandets skogtrakter fra Jarlsberg kreds ti1 Ssrum i Vaage, hvorhos den er fundet ved Trondhjem. Den er fundet i Syd-Sverige og spredte steder i Finland samt paa Kola-halvsen og forsvrig i Britannien og Syd-Tirol. A. (Dimetrota) putrida Ka., GGLB. Skilles ogsaa sorn de to foregaaende fra picipennis ved avgjort lysere felehornsbasis. Den er ikke fundet hos os og heller ikke i Danmark eller Finland; men opgit sorn fundet i Vestergotland i Sverige (?). Forevrig fundet i Mellem-Tysklands fjeldegner, Alperne og Pyreneerne. A. (Dimetrota) cadaverina BRIS.; GGLB. Helt mark, vingedaekkerne ofte brune, uten bronceglans. Er forholdsvis let kjendelig blandt underslektens arter ved sin brede form med stort hode og bredt brystskjold (1. : br. = 1 : 1,4), og fint og aapent punkteret 3dje-5te tergit. Mikroskulpturen kraftig tverbslgelinjet. 8's kjsnsmerker ikke s~rlig markerte, 6te sternit avrundet tilspidset, litt fremtraedende. Fslehornene szerlig hos d med lsngere utstaaende haar end hos de fleste andre arter. Fundet ved siktning av raatnende plantestoffer saerlig sent om hasten, sjelden og enkeltvis.

19 Utbredt over kystegnene i det sydlige fra Jaederen og Ryfylke ti1 Kristianiaegnen; ide i landet kun fundet ved Kongs-.berg. Forsvrig fundet i Syd-Sverige, et enkelt sted i Finland Danmark, Mellem-Europa og Spanien. A. (Dimetrota) atramentariu GYLL., GGLB. Ved siden av efterfslgende art den almindeligste av underslekten; kjendelig ved sin msrke fame og sterke bronse- eller messingglans paa forkroppeh og sterkt skinnende sorte bakkropspids; temmelig aapent punkteret paa brystskjoldet. Mikroskulpturen paa de sidste tergiter bestaar av temmelig kraft,ige tverbslgelinjer, naesten rent uten forbindelser mellem linjerne. Findes i gjsdsel og alle slags raatnende stoffer, almindelig ti1 alle tider paa aaret, og er utbredt over hele landet, kanske mest almindelig i det nordlige. Den er likeledes utbredt over nabolandene i sin helhet og forevrig over stsrstedelen av den palaearktiske region fra de Kanariske 0er og Kina. A. (Dimetrotu) picipennis MNNH., GGI,B. Kjendelig ved sin temmelig sterke bronseglans paa forkroppen, med lysere vingedaekker og lysere i det hele end foregaaende art, sorn den ligner ikke saa litet; den skjelnes ialmindelighet let ved de i tabellen angitte merker. &likroskulpturen er omtrent som hos foregaaende art. Findes som foregaaende art i alle slags raatnende stoffer, kanske mest plantestoffer, og er almindelig over hele landet. Den er likeledes utbredt over nabolandene i sin helhet l og forsvrig over stsrstedelen av den palaearktiske region samt i Nord-Amerika.,4. (Dimefrofa) laevana REY., GGI,R. Temmelig lik smaa eksemplarer av foregaaende art, men noget slankere og ganske let at skjelne fra denne ved de kortere utad tiltyknende fslehorn med de naestytre led noksaa sterkt transverselle samt ved det 4-tandede 8de tergit hos 3. Mikroskulpturen omtrent som hos f oregaaende Fundet ved siktning av forskjellig slags planteavfald; men det gjaelder om denne art, som om saa mange andre av de smaa - staphylinider, sorn er umulige at bestemme paa stedet, at man ikke vet nsiagtig under hvilke omshndigheter, de er fundet, hvis de ikke f. eks. ved masseoptraeden eller andre lignende forhold vaekker opmerksomhet. Den synes for det meste at vaere fundet tidlig om vaaren og sent om hssten, men ogsaa om som- 1 I GRILLS Cat. Col. Scand. etc. av 1896 er den kun opfert for Sklne i Sverige; den er imidlertid ogsaa fundet i Abisko-Trakten (E. SELLMANN); og selvfelgelig da ogsaa utbredt over det hele Norsk Entomologisk Tidsskr

20 meren og er i det hele tat temmelig sjelden; undertiden dog talrig. Den er utbredt over en stor del av lavlandet sydpaa fra. Svenskegraensen ti1 Jaederen og inde i landet ti1 Elverum, Biri, Kongsberg, Fyresdal; desuten er den fundet paa flere steder i Maalsevldalen, samt i Tana. I Sverige er den kun fundet i det sydligste; men i Finland sorn hos os, saavel i det sydlige sorn i det nordligste. Forsvrig er den utbredt over stsrstedelen av Europa. A. (Dimefrota) sefigqra SHARP., GGLB. Blandt de smaa sorte Atheta let kjendelig ved mikroskulpturen paa de sidste tergiter, sorn er kraftig og noksaa taet bslgelinjet tvertover; den kan i virkeligheten kun forveksles rned den efterfslgende art eller rned meget smaa eksemplarer av aframenfaria, sorn har omtrent samme mikroskulptur; men den skilles ganske let fra denne sidste ved de kortere og tykkere fslehorn, hvis nsestytterste led er temmelig sterkt transverselle samt ved den manglende bronseglans paa forkroppen, sorn er rent sort. Fra den efterfslgende art skilles den ved at den er stsrre, slankere og mere jevnbred, rned litt smalere brystskjold, men i forhold ti1 dette bredere hode, og ved at fslehornenes 3dje led neppe er kortere end andet, samt ved betydelig kraftigere mikroskulptur paa de sidste tergiter. Den er ved sin mindre stsrrelse, konstant msrkere farve og 8's kjsnsmerker sikkert forskjellig fra laevana, hvortil FAUVEL, F. Gallo-Rh henfsrer den sorn varietet. Fundet ved siktning av planteavfald og gjsdsel, ofte talrig i ikke helt frisk hestelort. Synes sorn de fleste andre arter av underslekten ikke at vtere bunden ti1 nogen bestemt tid. Utbredt over hele landet, saavel i lavlands- sorn i hsifjeldsegne, helt ti1 i Finmarken, hvor den ogsaa forekommer i hsifjeldet. I Sverige er den av GRTI,L - i likhet rned FAUVEL - slaat sammen rned laevana saa dens utbredelse ikke er kjendt; men den er fundet i Abisko-trakten av SELI~MANN og vil vel ogsaa da vise sig at vaere utbredt over det hele; ogsaa i Finland er den kun opfert fra faa spredte steder i det sydlige, desuten fra Kola-halveen; ellers fundet i Danmark, Tyskland, Karnthen og England. A. (Dimetrota) ischnocera THOMS. Liten, sort, rned sort- brune vingedaekker og brune ben. Den er en overgangsform mellem Dimefrota og Datomicra, idet den ligner den fsrste underslekten ved den svakt tilspidsede bakkrop, sorn sserlig paa 7de tergit er meget aapent punkteret og glinsende rned tvertover bslgelinjet mikroskulptur, mens den ligner Dafomicra ved triangulaert utvidet 3dje fslehornsled, sorn er vsesentlig kortere (ca. %-% av) end 2det led. Naar m'an fsrst er blit op-

21 merksom paa den, er den i virkeligheten ikke saa vanskelig at kjende, netop ved denne blanding av kjendetegn fra to forskjellige underslekter. Fslehornene er noksaa sterkt haarede og har fsrste led noget opsvulmet, fortykket, 2det og 3dje led sorn ovenfor naevnt, 4de-6te tiltyknende, Gte-llte like brede, de fsrste svakt, 8de og 9de temmelig sterkt transverselle (1. : br.= 2/3 Zi v!), lode litt laengere end 9de, sidste led tilspidset og vel saa langt sorn 9de og lode tilsammen. Fundet ved siktning av planteavfald, mere sjelden, mest sent om hssten og tidlig om vaaren. Kun fundet paa faa steder i det sydlige i kyst- og skogegnene, fra Fredrikshald ti1 Askvold i Ssndfjord og ti1 Kongsberg. Forsvrig kun kjendt fra Syd-Sverige (Skine, Thornson). Underslekten Badura skilles fra de andre ved sine urandede kinder og den sterkt tilspidsede bakkrop med kraftige bsrstehaar. A. (Badura) macrocera THOMS., GGLB. Let kjendelig blandt de meget smaa sorte Atheta ved sin sterkt tilspidsede bakkrop og de lange, slanke utad ikke tiltyknende fslehorn uten bsrstehaar i den ytre del og hvis naestsidste led ikke er transverselle; sidste led er kort tilspidset og meget langt, rikelig sorn de to nzestsidste tilsammen. Den er ogsaa karakteristisk ved den naesten fuldkomne mange1 paa mikroskulptur mellem punkterne paa hodet, brystskjoldet og vingedaekkerne; de sidste tergiter er noksaa kraftig og meget uregelmaessig netformig retikuleret, paa sidste tergit kan undertiden sees fra punkterne stjerneformig utgaaende linjer, sorn delvis danner grundlaget for retikuleringen, sorn dog i det vaesentlige fremkommer ved nied hinanden forbundne uregelmaessige bslgelinjer. Fundet ved siktning av forraatnende plantestoffer, graeshauger, halvtsr heste- og kolort 0.s.v. Den er for det meste fundet om sommeren og tidlig paa hssten, men i det store tat mindre almindelig. Den er utbredt over den sydlige del av landet, i kystdistrikterne fra Svenskegraensen ti1 Stavanger kreds og gaar i det indre helt op i hsifjeldet, hvor jeg bl. a. har fundet den paa Tyins vestside. Den er desuten fundet ved Aandalsnes og i det Trondhjemske. I Sverige er den fundet i det sydlige ti1 Stockholm, i Finland kun i det sydlige og forsvrig utbredt over Nordog Mellem-Europa og i Spanien. A. (Badura) parvula MANNH.,GGLB. Kjendelig ved sin temmelig sterkt tilspidsede bakkrop, sorn paa de sidste tergiter er temmelig aapent punkteret og forsynt med kraftige bsrstehaar, og hvis mikroskulptur er av samme karakter sorn hos fore-

22 gaaende, men noget regelmaessigere og rned mindre brede masker. Fra foregaaende let at skille ved fslehornene, som er kortere og noget tiltyknende utad rned tydelig, men ikke sterkt transverselle n~stsidste led og rned tydelige bsrstehaar; desuten har forkroppen en meget tydelig retikulering mellem punkterne, sorn hos de aller fleste Atheta-arter. Fundet ved siktning av planteavfald, i gjsdsel 0.s.v. HEL- LIESEN angir den sorn ~almindelig i gjsdsel~c i Stavanger kreds; det stemmer ikke rned min erfaring fra Ostlandet, hvor den slet ikke er almindelig. Den, synes mest at vaere fundet om somnieren. Den er utbredt som den foregaaende over den sydlige del av landet: fra Svenskegr~nsen ti1 i Stavanger kreds i kystdistrikterne og i det indre op i det lavere av hsifjeldsstraekningerne, saeterregionen; samt ogsaa fundet i det Trondhjemske l. I Sverige er den fundet i det sydlige indtil Upland, i Finland paa spredte steder i det sydlige og mellemste samt desuten paa Koladhalvsen. Forsvrig er den utbredt over stsrste delen av den palmrktiske region samt i Nord-Amerika. Underslekten Datomicra's smaa arter er kjendelige ved det temmelig sterkt forkortede 3dje fslehornsled og den helt ti1 den noget avsmalnende spids temmelig sterkt punkterte bakkrop med svake bsrstehaar. Gruppens arter er som helhet let kjende- Iige, men det synes sorn artsbegraensningen er noget tvilsom. A. (Datomicra) hodierna SHARP., GGLB., kfr. BERNH. in Miinch. Kol. Z. IV. sep. 8. Staar naer ved fslgende art, men sikkert forskjellig; den er ikke saa litet stsrre og noget robustere bygget og mindre jevnbred end denne, rned vingedakkerne adskillig bredere end brystskjoldet (hos zosterae nesten like brede); brystskjoldet er.forholdsvis bredere, omtrent 1,4 gange laengden (hos zosterae 1,2-1,3); farven er noget lysere, ikke dypt sort, men rned roten av felehorn samt vingedaekkerne msrke brune; felehornene er laengere og kraftigere samt mere jevntykke, og rned de naestsidste led neppe eller kun svakt transverselle; hodet er noget bredere rned den sterste bredde over de mere fremstaaende sine. Den har mindre glans end zosferae, idet mikroskulpturen over det hele er noget kraftigere og paa de sidste tergiter litt tettere, men forsvrig av samme karakter sorn hos denne art, uregelmaessjg netmasket mellem de noget aapnere (end paa de forreste tergiter) stilleae punkter. 1 E. STRANDS opgaver om at den er fundet paa Hadsel, Langoen og ved Lodingen (N. Mag. Nat. XXXIX. 332) samt SCHNEIDERS do. ved Tromse (Tr. Mus. Aarb. XII) anser jeg forelobig for tvilsomme.

23 Bestemmelsen er i sin tid verificeret av dr. &I. Bernhauer. Den er kun fundet paa faa steder, under tang og synes at vsre meget sjelden. Kun fundet omkring Kristianiafjorden, paa Jaederen (samt ved Melbo paa Hadselsen i Vesteraalen, men sandsynligvis mere utbredt. Den er fundet i det sydlige Sverige og i Danmark og forsvrig i England, Frankrig og Tyskland. A. (Datomicra) zosterae THOMS., GGLB. Forholdsvis let kjendelig blandt underslektens arter ved dypsort farve, fint punkteret brystskjold og sterkere glans. Se forsvrig under foregaaende. Findes under raatnende plantestoffer, ofte i tang, i gamle gjodselhauger, ugraeshauger 0.s.v.; undertiden i kjaeldere. Synes hyppigst at vaere fundet tidlig om vaaren og senhsstes, men ogsaa midt paa sommeren. Den er issr utbredt over kystdistrikterne i det sydlige, fra graensen mot Sverige ti1 Ryfylke, og gaar ind i landet op ti1 Kongsberg og Lalm i Vaage, desuten flere steder i det Trondhjemske; desuten har jeg fundet den i Tromss (ugraeshaug, septbr. 1904). I Sverige opgis den at vaere fundet i det sydlige indtil Stockholm og i Finland paa spredte steder ti1 Lapmarkerne; forsvrig over stsrstedelen av Europa. A. (Datomicra) celata ER. GGLB. Jeg har hittil om end under nogen tvil henfsrt under denne art alle de Datomicra, som ikke kunde henfsres ti1 de to foregaaende arter eller ti1 sordidula og canescens; men ved en fornyet revision av mit norske materiale, omfattende ca. 240 eksemplarer fra alle dele av landet l, fandt jeg en del eksemplarer fra enkelte lokaliteter i det sydlige, hvor d' utmerkede sig fra alle de andre arters ved 4 forholdsvis kraftige knder paa bakranden av 8de tergit og ved helt ensfarvet smudsig gule ben, likesom den i det hele tat var noget robustere bygget og en smule taettere punkteret, saa den hadde et noget mattere utseende; nogen forskjel i laengden av vingedzekkerne kunde jeg ikke iaktta, og heller ikke i mikroskulpturen. Jeg antar, at denne art er SHARP'S og GANGLBAUERS celata; hvorvidt det ogsaa er ERICFISON'S er mere tvilsomt (kfr. THOMSONS og SHARP'S bemerkninger under henholdsvis A. dadopora i Sc. Col. IX. 283 og A. celata.). Fundet under raatnende plantestoffer, men som det synes meget sjelden og kun indskraenket ti1 den sydligste del av landet. Enkeltvis fra Drangedal ti1 Stord i kystegnene og inde i landet kun ved Kongsberg. Ogsaa fundet i det sydlige Sverige 1 Desvserre mangler jeg fuldstendig utenlandsk materiale av de herhenherende arter. 3

24 og Finland, sanit forsvrig utbredt over den stsrste del av den palaearktiske region. A. (Datomicra) arenicola THOMS., germanu SHARP, GGLB. Som det av det under foregaaende art anfsrte fremgaar, henfsrer jeg ti1 arenicola den store maengde av de hittil sorn celata bestemte Datomicra; men jeg er ikke sikker paa dens artsberettigelse. Den findes under raatnende plantestoffer, ofte ganske talrig og ti1 alle aarets tider. Btbredt over hele landet, men sorn det synes mindre hyppig og talrig i de sydlige kystegne; paa hsifjeldet i det sydlige synes den at vaere sjelden, men findes ialmindelighet talrigst i skogegnene op ti1 5 i 600 m. o. h.; nordpaa er den mangesteds talrig langt opover i dalene, men hittil ikke iakttat i hsifjeldet. I Sverige opfsres den kun fra det sydlige og i Finland fra spredte steder helt op i Lapmarkerne, forsvrig utbredt over den nordligere del av Mellem-Europa samt Storbritannien. A. (Datomicra) canescens SHARP, GGLB. Ved nogen opmerksomhet skilles denne art let fra de ovrige i gruppen ved den meget taette punktur paa de sidste tergiter og de kortere fslehorn, samt 8's meget tydelige 4 smaa tender paa 8de tergit, sorn om end noget mindre end hos celata dog er noget stsrre end hos de andre. Findes i raatnende plantestoffer, sop og lignende, maaske ogsaa i ko- og hestelort, hele aaret, men temmelig sjelden. Den er utbredt over det sydlige, kanske nzermest inde i landet, opover i dalene ti1 Rena i Osterdalen og Lyngdal i Numedal, desuten fundet ved Trondhjem *. I Sverige og Finland kun fundet i det sydligste, forsvrig utbredt over Mellem-Europa. A. (Datomicra) sordidula ER., GGLB. Let kjendelig blandt de smaa msrke Atheta ved sin tzette punktur og lange fslehorn, hvis naestsidste led neppe er transverselle og hvis sidste led er lsngere end de to foregaaende tilsammen samt fremfomlt ved mikroskulpturen, sorn naar dyret holdes, saa lyset falder forfra langs bakkroppen, viser en temmelig sterk irilserende glans, rsdlige duehalsfarwr, sorn jeg kun har set hos faa andre Atheta-arter; under mikroskopet viser skulpturen sig dti med disse farver og sorn bestaaende av kraftige og taette korte tverlinjer, mens den med bakfra faldende lys viser sig sorn uregellnaessig tvermasket. 1 HELLIESRNS opgave at den er wtemmelig almindelig i amtet* (Stav. Mus. Aarb. 1914) beror vistnok paa forveksling med urenicola.

25 Findes som foregaaende, men noget hyppigere. Dens utbredelse er omtrent aom foregaaendes, den gaar paa Vestlandet ialfald ti1 Askvold i Ssndfjord, men gaar ikke saa ltngt nordover \ paa Ostlandet; er ogsaa fundet ved Trondhjem. I vore naboland synes arten at vaere noget mere utbredt nordover: ti1 Sodermanland i Sverige og det sydlige av 0sterbotten i Finland. Forsvrig utbredt over stsrsteparten av den palaearktiske region. Underslekten Rhagocneme: begge arter er blandt alle Atheta let kjendelige ved de bakerste tibiers eiendommelige form, idet disse like under knaeet er bsiede, flattrykte og litt vredne, ssa at flattrylrningens plan danner en vinkel med knsleddets plan. A. fractipes MNST., N. Ent. Tids. I Er let at kjende ved underslektens karakterer og ved hvad der er anfsrt under fslgende art. Den er vaesentlig fundet i noksaa frisk, men halvtsr hestelort samt ogsaa i opskyl og findes saerlig i sidste halvdel av sommeren, da den ikke sjelden er nyklaekket. Den er kun fundet inde i landet i skogtrakterne og i det laveste av hsifjeldet paa graensen mot de subalpine skoge. Den er saaledes temmelig utbredt over de centrale dele av landet og inderst i fjordene nordpaa, men mangler, saavidt hittil kjendt i alle kystegne. Den er sydligst tat i Heistad i Sansvaer naer Kongsberg og nordligst ved Jotkajavre fjeldstue i Alten. Hittil ikke fundet utenfor Norge, men vil sandsynligvis findes i vore nabolad. A. subsinuata ER., GGLB. skiller sig fra fractipes ved at den er mindre og noget msrkere, samt ved at brystskjoldet er tydelig avsmalnende forover og dannet som hos underslekten Acrotona med epipleurerne usynlige set fra siden av; bakkroppen er i det hele tat svakere og noget taettere punkteret; mikroskulpturen er paa bakkroppen av samme slags sorn has fractipes, tverstripet og idet linjerne bsier sig omkring punkterne, bslgelinjet, men linjerne er hos subsinuata betydelig svakere end hos den andre. Den forekommer,i raatnende plantedeler, sserlig i gamle komposthauger, ugraeshauger og lignende, samt under raatnende lsv, ofte ogsaa talrjg i kjeldere og undertiden ved kadaver. Optraeder baade tidlig om vaaren og sent paa hasten, men ogsaa midt paa sommeren, saa den ikke synes vaere bundet ti1 nogen bestemt tid. Den er utbredt over en stor del av landet, saerlig i kystegnene og.lavlandet sstpaa og ti1 litt sandenfor Rergen, men synes mangle i fjeldegnene sydpaa; den er ogsaa fundet i det Trondhjemske og nogen faa steder nordpaa, hvor den nordligst

26 er tat i et enkelt eksemplar ved Jotkajavre fjeldstue i Alten; den er ikke fundet i Sydvaranger. I Sverige er den iflg. GRILL ikke fundet laengere nod end ti1 Stockholm og i Finland ifslge J. SAHLBG. kun i det sydvestlige; den synes at mangle i Sibirien. Er forsvrig fundet i Mellem-Europa, men mangler i Middelhavslandene. Underslekten Chaetida er kjendelig ved den tilspidsede, over det hele kraftig og taet ~unkterte bakkrop og de kraftige, jevntykke fslehorn, hvis enkelte led, selv de naestsidste, er omtrent like saa lange sorn brede. A. (Chaetida) longicornis GRAV., GGLE. Let kjendelig efter tabellen. Bakkroppens mikroskulptur bestaar av fine, taette tverlinjer ofte med en markert kort linje ut ti1 siden fra hvert punkt. Den findes saerlig i lort av a1 slags, ogsaa i komposthauger og graeshauger, overhodet i raatnende substanser av alle slags, saerlig av plantelevninger, men ogsaa i kadaver. Optraer tidlig om vaaren og senhestes, men ogsaa midt paa sommeren, saa den ikke synes at vaeret bundet ti1 nogen bestemt tid. Den er utbredt over stsrstedelen av landet like ti1 Finmarken, hvor den er fundet i Alten, men ikke laengere nord og 0st; den synes ogsaa at mangle i hsifjeldet i det centrale, hvor den neppe naar hsiere op end ca. 800 m.; i Finmarken blev den ikke fundet i fjeldegnene mellem Alten og Porsanger. I Sverige er den fundet ti1 Lapmarkerne og i Finland ti1 Kola-halvsen. Forsvrig utbredt over hele den palaearktiske region. Underslekten Pachyathefa n. subg. opstilles for A. crib]-ata KR., sorn ved sit sterkt hvaelvede brystskjold med, fra siden set, wynlige epipleurer naermer sig ti1 Acrotona-gruppen, men skiller sig fra denne igjen ved sin svakere tilspidsede bakkrop. GANGLBAUER opfsrer den under Datomicra, men baade SHARP og FAUVEL setter den blandt Acrotonaerne. A. (Pachyatheta) cribrata KR., GGLB.; let kjendelig ved sin korte brede og tykke form og med sterk og taet punktering av overflaten, paa brystskjoldet tydelig kornig; mat, sort med msrke brunsorte vingedaekker og brungule ben. Brystskjoldet er bredt, ca. 1y2 gange saa bredt sorn langt Cmen ikke omkring dobbelt saa bredt sorn angit av Kraatz, Sharp og Ganglbauer). Fslehornenes naestsidste led er alle temrnelig sterkk transverselle. Mikroskulpturen paa de sidste tergiter, sorn er meget aapnere punkteret end de foran, er kraftig, noget aapent tverstripet. Den findes, men sorn det synes meget sjelden og for det meste enkeltvis ved siktning av raatnende plantestoffer, lsv