Om et devonfelt ved Røragen nær Røros.

Transkript

1 33 Om et devonfelt ved Røragen nær Røros. Under en studiereise i sommer, som hadde til formaal indsamlingen av regionalmetamorfe bergarter, kom jeg og min assistent, hr. R. FALCK-Muus, til trakten øst for Røros. Her opdaget vi et hittil ukjendt devonfelt. l det følgende skal der gives en foreløbig oversigt over dette felt; en indgaaende beskrivelse skal offentliggjøres om nogen maaneder, ledsaget av et detaljert geologisk kart, som vi har optat over det devoniske omraade og dets omgivelser. Devonfeltet strækker sig fra skraaningen av Kvernberget (vest for indsjøen Røragen) i sydvest indtil vandet Tufsingen i nordøst; i nordvest er det begrænset av Aursundsbotnen, i sydøst av den brede grusfyldte dal under Vigelen. Dets areal blir saaledes omkring 12 kvadratkilometer. Devonfeltets sedimenter er meget vekslende i de forskjellige dele av omraadet og synes for en stor del at være avhængige av berggrunden i de tilgrænsende dele av det prædevoniske underlag. Saaledes er nærmest Feragens serpentinfelt et serpentinkonglomerat en hovedbergart inden devonen, nordøst for Røragen er derimot skiferbreccier fremherskende; disse synes at ha faat sit materiale fra egnens Rørosskifer. Sydvest for Røragen vand kan følgende stratigrafiske inddeling foretages: Lavest staar et konglomerat med rullestene av kvartsit, sparagmit og granit i graa eller gul sandstensgrundmasse. Norsk geo!. tidsskrift. B. Il. 3

2 34 Derover følger som den anden avdeling en lagrække av graa sandstene og skifre. Den b edje avdeling er rød sandsten og sandstensskifer av old-red-typen. Over denne følger som fjerde og øverste avdeling et mægtig konglomerat, som væsentlig indeholder mllestene av serpentin fra Feragens kjendte serpentinmasse. Paa nordøstsiden av Røragen vand kan de to laveste avdelinger gjenfindes paa nogen faa steder inden en meget overdækket del av omraadet. Istedenfor de to øverste avdelinger forekommer her en særdeles mægtig lagrække av avvekslende bænke med skiferbreccie og old-red-sandsten og sandstensskifer. Den samlede mægtighet av devonen er flere hundrede meter; imidlertid er ikke hele lagfølgen avsat over det hele omraade, h ertimot ser man ofte de øvre avdelinget hvile direkte paa det prædevoniske underlag, et tegn paa at dette underlag har været meget ujevnt under avsætningen av devon en. Fossiler findes mange steder; paa syd vestsiden av Røt agen optræder de inden alle fire avdelinger, paa nordøstsiden av vandel er de bare konstatert i de to laveste. Den mest fossilrike horisont, som ogsaa er den bedste med hensyn hl fossilernes beskaffenhet, et den graa sandsten og skifer i den anden avdeling. Fossilerne er overveiende planter, tilhørende en række forskjellige arter, deriblandt udmerkede lykopodiales. Et stort materiale av disse planter et indsamlet; de vil omtales mere indgaaende i den utførlige publikation om devonfeltet. Devonlagene ligger ikke horisontalt, men viser en sterk heldning mot sydøst. Nogen egentlig foldning kunde ikke

3 35 paavises, saa lagenes nuværende stilling sandsynligvis skyldes en fm kastning, mot hvilken devonfeltet er indsunket. Denne forkastning danner grænsen mellem devonfeltet og Vigelens kvartsit. R01 agens devonfelt synes at være et analogon til Vest Jandets felter av devonisk konglomerat; likesom disse indeholder det mllestene av kaledoniske eruptiver og av kaledoniske krystalline skifre. Feltet gir os saaledes en øvre grænse for tidspunktet av Trondhjemsfeltets metamorfose. En mere indgaaende drøftelse av de spørsmaal, som staar i sammenhæng hermed, maa jeg forbeholde mig til den utførlige avhandling om devonfeltet. Kristiania 12. juli V. M. Goldschmidt.

4

5 37 Norsk Geologisk Forenings virksomhet i Sammenstillet efter forhandlingsprotokollen av STEINAH FosLIE. Møter i Møte den 20de januar Tilstede var 12 medlemmer. Som nye medlemmer indvalgtes bergkandidaterne NANNESTAD, Jouxs, RosEXLUXD og ANDRESEK. HoEL og HoLTEDAHL valgtes til revisorer. Statsgeolog REKSTAD holdt foredrag: "Geologiske iagttagelser fra.vorrlre Helgeland" [N. G. U.'s skrifter nr. 62]. Dr. REuscu lykønsket REKSTAD med fuldførelsen av det smukke kart og det interessante arbeide. Paa opfordring gav foredrags holderen endel yderligere oplysninger om dalerosionen langs marmordragene og sine beregninger av erosionens minimale arbeide. Herom utspandt der sig en kortere diskussion mellem foredragsholderen, \VERENSKIOLD, HoLMSEN og OxAAL. Geolog Tu. VoGT holdt derefter foredrag: "Strand{laten i Lofoten" [Geografisk Selskabs aarbok ]. Foredraget fremkaldle bemerkninger fra dr. REFSCH og \VER EK SKIOLD. Møte den 17de februar 1912, tillike generalforsamling. Tilstede var 13 medlemmer. Som nyt medlem indvalgtes bergingeniør FREDRIK BoRCHGREVINK. Sekretæren fremla revideret regnskap for 1911 tillikemed en over sigt over foreningens økonomiske stilling. Regnskapet godkjendtes. Derefter foretokes valg paa bestyrelse. Valgt blev ScHETELIG (form.), OxAAL (sekr.), KIÆR, REuscH, REK STAD og som suppleant BJøRLYKKE. Professor BRøGGER redegjorde for sin paatænkte ekskursion med de svenske geologer og forespurgte om foreningen vilde indby dem til en festlig sammenkomst paa Holmenkollen. Forslaget blev efter BnøGGEHS ønske oversendt bestyrelsen. Dr. REuscu holdt foredrag: "Om elveterrasser". l en paafølgende kort diskussion deltok HoLMSEN, WERENSKIOLD, VOGT og foredragsholderen. Statsgeolog OxAAL holdt foredrag: "Fra en reise i Finland". Han skildret en senhøstes reise aaret 1911 gjennem finsk Lapp marken, fra Torneå over Sodankyle, Enaresjø til Sydvaranger. Han gav en kort skildring av sine oplevelser, omtalte landets geografiske forhold og beskrev noget mere indgaaende guldforekomsterne ved lvalojoki.

6 38 Møte den 9de mars Tilstede var 11l medlemmer og 3 gjester. Prof. KJÆR holdt foredrag: "Andøens jura", illustrere! ved kart, fotografier og fossilprøver. Han gav en kort skildring av dette me sozoiske omraade og omtalte resultaterne av D. N. SoKOLOWS nye undersøkelser av faunaen, efter hvilke den marine fauna deroppe he gynder med Oxford, fortsætler gjennem hele hvit jura og gaar uten avhrydelse ind i undre kridt. Selve kulavdelingens og den øverste lerjernstenførende lerskifers alder er endnu ikke helt nøiagtig fast slaaet. I den paafølgende korte diskussion deltok REuscH, ScHETELJG, VVERENSKIOLD samt foredragsholderen. Stipendiat vverenskiold meddelte endel resultater av et forsøk med en plastisk masse til belysning av isbræers bevægelse, og om talte en methode til at finde trykket i en isbræ ved grafisk kon struktion. Dr. REuscn holdt foredrag: "En notis om vore havdannede h der [Norsk Geologisk Tidsskrift Bd. Il h. 3]. Han imøtegik her REKSTADS opfatning av disse huler som postglaciale. J. H. L. VoGT sluttet sig nærmest til REKSTADS opfatning. Hulernes høiere niveau ved mundingen end i bunden tilskrev han fra taket nedramlet sten. REKSTAD nævnte, at hulerne i Nordland laa i strandlinjeniveauet, hvor havet har staaet i et hetydeligt tidsrum. Hvad Sjongshelleren angaar ansaa han det ikke bevist, at terskelen ved indgangen var fast fjeld og ikke nedramlede blokke. Videre bemerkninger av lhusch, VoGT og WERENSKIOLD. Møte den 27de april Tilstede var 14 medlemmer. Ingeniørkaptein SMITH indvalgtes som medlem. Univ.-stipendiat WERENSKIOLD holdt foredrag : "Ove1 {late{onner i Gudbrandsdalen." Prof. VoGT holdt foredrag: "En historisk fremstilling av op {atningerne av ertsgangenes genesis" [Sammendrag av fremstillingen i BEYSCHLAG, KRuseR, VoGT: "Die Erzlagerstatten"]. Først gjennemgik han WERNERS og endel andre ældre theorier ganske kortelig, derefter omtalte han nærmere SANDBERGEBS the01 i om lateralsekretionen, og den diskussion som denne fremkaldte, og tilslut V.\N Hn:m's theori som kan betragtes som en utvidelse av fore gaaende. REuscn, som hadde gjort en del iagttagelser under ledelse av v.\:'1 HJsE, følte sig i hoi grad tiltalt av dennes theori, som han fandt overbevisende ialfald overfor forholdene ved Lake Superior.

7 39 VoGT advaret mot en for stor generaliseren av VA:<: HrsE's theori og kom derved ind paa spørsmaalet om thermerne. Han mente at disse i almindelighet ikke førte meteorisk vand, men jnvenilt. REI:scH følte sig ikke overbevist herom; han nævnte den ut strakte tro, man allerede i oldtiden hadde paa det i dypet cirkulerende vands store betydning. VoGT fremhævet igjen ertsgangenes utprægede tilknytning til eruptiverne, hvad der ikke kunde forklares ved en blot og bar lateral sekretion. Paa forespørsel oplyste han at den generaliserede opfat ning av guldertsgangenes tilknytning til kvartsdioritiske bergarter ikke holdt stile Videre endel bemerkninger av REUSCH, VoGT, WEBENSKIOLIJ og OxAAL, Fest paa Holmenkollen for de svenske geologer den!ode juni De svenske geologer, der deltok i prof. BRøGGERS ekskursious serie i Kristianiafeltet, var av N. G. F. indbmlt til en festlig sammenkomst paa Holmenkollen efter avslutningen av eftermiddagens Pks kursion langs Holmenkolbanen. Endel av de norske festdeltagere deltok i denne ekskursion. Kl. 7 samledes man i Sporlstuen. Gjæsterne var: Pro!'. dr. J. G. AxoEBSSoN, prof. dr. A. G. Høtæmr, dr. A. GAVELIN, dr. H.JoHANssos, do c. dr. P. D. (JUENSEL. do c. dr. GEJJER, do c. dr. LEox BoRG STRØ! (Finland), fil. Iie. HADDTNG, Smmms, SoBRAL, Uo :N, fil. kand. frk. ELsA \VARBCRG, L. ALEXA:'!DERSSON. fil. kand. ZENZJ::N, 8:\cKsTaøM og HøGBO}I; ialt 16 gjæster og 14 medlemmer av N. G. F. Professor BaøGGER holdt et orienterende foredrag om Kristiania traktens utviklingshistorie og demonstrerte den næt e sa111menhæng man her kunde fua et overblik over, mellem traktens geologiske og mor fologiske hovedtræk. Det nye haandtegnede geologiske kart over Nordmarken blev fremvist. Efter foredraget samledes man til souper i Sportsstuen. Formanden, amanuensis ScHETELIG, holdt festtalen. Paa gjæsternes vegne talte pro!'. dr. HøGBOM og doc. dr. LEoN BoRGSTRØM. Festen varede for endel av deltagernes vedkommende til henimot kl. 12. Møte den 12de oktober Tilst.ede var 11 medlemmer og 1 gjæst. Som nye medlemmer indvalgtes general KLINGENBERG og lærer O MV IK, Bergen. ScHETELIG holdt foredrag: "Om bergarterne fra Roald Amundsens sydpolsekspedition". Han uttalte sin beklagelse over at der ingen geolog vnr med paa denne ekspedition. Samlingerne av geologisk materiale var meget

8 40 smaa og kun fra to lokaliteter, nemlig Be ttyt o p pen paa Syd polar landet og Sc otts unnatak paa Kong Edvards Land. Han gav en kort beskrivelse av bergarterne og en oversigt over landets geologi som den var kjendt efter Shackletons ekspedition, og fremhævet prøvernes likhet med bergarter fra andre rnetamorfe strøk. [Se tillæg til Roald Amundsens bok "Sydpolen".] Do cent GowscHMIDT holdt foredrag: "Et fossil førende konglomerat fra Finse" [Vid.-selsk. Skr. I. M-N. Kl. 1912, nr. ISj. Foredraget fremkaldte endel bemerkninger fra REUscH og OxA.\L. Møte den 9de november Tilstede var 17 med lemmer og 2 gjæster. Univ.-stipendiat WERENSKIOLD holdt foredrag: "Meteorkrater i Arizona" (Festskrift i an l. AARS & Voss skoles 50-aarsjubilæum). REuscH gjorde opmerksorn paa MERILLS theori og henviste til en opsats, han hadde skrevet herom i Geogr. Selsk. aarbok 1908/09. GoLDSCHMIDT omtalte skyteforsøk mot panserplater hvor kanten omkring hullet altid blir glat, hvad der talte imot den opfatning at en vældig meteor skulde foraarsaket "kraterets" dannelse. KLINGE:'iBERG nævnte, at ved skyteforsøk mot jord danner der sig altid en liten jordvold omkring anslagsstedet. REKSTAD frestet opmerksornheten ved, at de omgivende bergarters fald altid pekte ut fra "krateret", hvad der tydet paa utbrud nedenfra. HoEL gav en redegjørelse for forholdene i Riess i Schwaben, hvor han nylig hadde studeret eksplosionskratere. Statsgeolog OxAAL holdt foredrag: "Den hvite granit i Sogn" [N. G. U.'s aarbok 1913]. KvER og REKSTAD betvilte at avblekningen av granitblokke, der laa utsat for sol og regn, kunde gaa saa raskt som av foredragholderen hævdet. OxAAL hævdet rigtigheten av sin anførsel, der var baseret paa en mængde iagttagelser, ogsaa fra de stenindustridrivende. Dette gjaldt imidlertid kun en frisk brndflate, og Jet. var et andet spørs maal om det ogsaa vilde gjælde en planhuggen flate i et bygverk. Møte den 7de december Tilstede var 14 medlemmer og 4 gjæster. Som nye medlemmer indvalgtes oberst BAsso, overlærer HAUGERUD og adjunkt NuMMEDAL. Statsgeolog REKST AD holdt foredrag:,, Om en skjælforekomst under mmæne fra Smaalenene". Statsgeolog OxAAL holdt foredrag: "Norges gt aniteksport " [N. G. U.'s aarbok 1912, nr. 6]. En kortere diskussion ntspandt sig mellem REuscH, BEER, RøNNE og OxAAL.

9 41 BEER antok at de statistisk opgivne kvantiteter var for smaa. OxAAL gjorde opmerksom paa at alle tal var tat ut av den officielle statistik, der atter var hygget paa opgaver fra toldstederne. Geolog Tu. VoGT holdt foredrag: "Om Thalenit" (foredraget vil bli trykt). VoGT gjorde tilslut opmerksom paa at Thortveititens opstilling maatte forandres for at stemme overens med Thaleniten, og den første maatte ansees for monoklin. ScuETELIG mente, at dette vel var muligt, men at der var for faa endeflater paa Thortveititen til at skaffe sikkerhet. VoGT antok at den optiske undersøkelse maatte være avgjørende. Amanuensis ScHETELIG holdt foredrag: "Om endel norske mine raler" [N. G. T. Bd. li, h. 3]. Der var fremlagt en række mineraler, som chrysoberyl, anatas osv. GoLDSCHMIDT forespurgte om chrysoberyl var fundet sammen med kvarts, hvilket ikke var sandsynlig efter faseregelen. ScnETELIG meddelte at disse mineraler ikke var fundet sammen Ekskursioner i Ekskursion 3die mai 1912 under ledelse av ScHETELIG til Sørkedalen, 15 deltagere. Man tok fra Majorstuen kl. 9 fm. i automobiler til Sørkedalens kapel. Derfra over Aamot og Pipenhus til Kjelsaas, hvor man forevistes de forskjellige rhomheporfyr- og essexitlavahænke, samt de forskjellige sheets av nordmarkit og akerit. Videre de forskjellige typer av essexiter og larvikitmonzonitiske dyhhergarter paa veien til Kjelsaasputterne, likesaa den akeritiske grænsezone. Tilbake langs Zinnoherveien til Ødegaarden og videre til Holmenkollen. Paa veien studertes akerit- og granititinjektioner. Ekskursion 19de mai under ledelse av ScnETELIG til To{teholmen og Randviksholmen. 10 deltagere. Man tok med damphaat fra Flytebryggen kl. 9 til Tofte cellulosefabrik, hvorfra man tok en slæpehaat der velvillig var stillet til disposition av Hurum fabriker. Paa holmerne studertes de forskjellige varieteter av essexit og pyroxenit, ganger av hedrumit og rhombeporfyr, kontaktomvandlet silurisk skifer, eruptivhreccie, flusspatganger osv. Tilbake til Kristiania kl. 7 em.

10 42 Norsk Geologisk Forenings bestyrelse og medlemmer Formand: GoLoscHMIDT, V. M., docent, dr. Sekretær: FosLrE, STEINAR, bergingeniør, praktisk geolog. Bestyrelsesmedlemmer: ScHETELIG, J., amanuensis. KrÆR, J., professor, dr. REKSTAD,.J., statsgeolog. Suppleant: HoEL, A., univ.-stip. Medlemmer. l sidste medlemsfortegnelsc av 30/ var ved en beklagelig feiltagelse uteglemt: NoRDO.AARD, 0., konservator, Trondhjem (10). Nytilkomne medlemmer :m_' / KLINGENBERG, T. 0., generalmajor, Kristiania (12) o IVIK, J., lærer, Bergen (12) BAssu, H., oberst, Kristiania (12) HAUGERim, A., overlærer, Kristiania (12) NrnrMEDAL, adjunkt, Kristiansund N. (12) BRAASTAD, J., eand. min., Kristiania (13) NA"fRUD, Tb.. cand. min., Kristiania (1:3) KvALHEIM, bergingeniør, Otta (13) MøncH-0LSEN, bergingeniør, Evje i Sætersdalen (13) \V ATNELIE, overlærer, Hammerfest (13) ANDERSEN AARS, L., kemiker, dr, Kristiania (1:3) FRns, I samme tidsrum er utgaaet: J. P., direktør, Kristiania (S), der er avgaaet ved døden. Medlemsantal pr. 15de mai 1!)1:3: 60.

11 43 Litteratur Ved dr. H. REcscH. A on. Ekskursion av svenske geologer i Kris!ianiafeltet. Efter Aftenp. oplrykt i BergverksnyL 92. BJøRLYKKE, K. O. Om stenene og jordbunden. Kortfattet lærebok i geologi og jordbundslære. 2det oplag. Kr s. (2.50). BJøRLYKKE, K. O. Om jordsmonnet. Særtryk av "Landhruksboken. Kr dobheltspaltede sider. BJøRLYKE, K. O. Om_ grylehol og pytflale dannelser paa Romerike. Vid.-Selsk. Skrifter. I. Mal. natmv. Klasse No , s, BJøRLYKKE, K. O. Moderne jordbundsgranskning. Foredrag ved funk tionærkurset ved Landbrukshøiskolen i januar Utgit av det kongl. Selskap for Norges Veis jordbundsutvalg. Jordbunds utvalgets smaaskrifter. Nr s. (0.40). BRøGGER, W. C. Om meteoriter og meleoritregnskurer. Aftenposten DANIELSEN, D. Kvartærgeologiske streiftog paa Sørlandet. Nyt Mag. f. Naturvd. B pl. DE GEER, G., Kontinentale Niveauverlinderungen im Norden Europas. Peterm. Geogr. Mitt GoLDSCHMIDT, V. M. Ueber die Anwendung der Phasenregel auf die Geselze der Mineralassoziation. Centralbl. f. Mineralogie GowscHMIDT, V. M. Uber die Winkellinderung der Kryslalle hei tiefen Temperaturen. Zeitschr. f. Krystallographie u. s. w. B GowscHMIDT, V. M. Uber ein mehrkreisiges Goniomeler und seine Anwendung. Zeitschr. f. Krys!allographie usw. 51 B GoLDSCHMIDT, V. M. Ober Quarz von Finse in Norwegen. Zeitschr. flir Krystallographie usw. 51 B GowscHMIDT, V. M. Uber krystallographische Untersuchungen hei tiefen Temperaturen. Videnskapsselsk. Forhandlinger for No. 1. Kr. 6 s. (0.25). GowscHMIDT, V. M. Die Gesetze der Gesteinsmetamorphose mit Bei spielen ans der Geologie des siidlichen Norwegens. Vid.-Selsk. Skrifter. l. Mat.-naturvid. Kl No s. (0.80). GoLDSCHMIDT, V. M. Geologisch petrographische Studien im Hoch gebirge des siidlichen Norwegens. l. Ein kambrisches Konglo merat von Finse und dessen Metamorphose. Vid. Selsk. Skrifter. I. Mat.-naturv. Klasse No s. 5 pl. (1.50). HA SE:'i', ANDR. M. Stenalderens inddeling og navngivning. Oldtiden. Il s.

12 44 HANSEN ANDR. M. Die niirdliche Steinzeitkultur in Finnland, Norwegen und Schweden. Peterm. Mitt s. HARBOE, E. G. Das skandinavische Erdbeben am 23. Oktober Gerlands Beitriige zur Geophysik. 11 B karter. HELLAND, A. Topografisk-statistisk beskrivelse over Romsdals Amt. ("Norges Land og Folk". XV.) Første del s. 1 karl. Anden del s. 3 karter. (7.00). HELLAND, A. De sølvførende gange paa Underberget. Aftenp. Optrykt i Bergverksnyt HoLMBOE, J. Naturlig forekommende rav paa Karmøen. Naturen HoLTEDAHL, O. Kalkstensforekomster i Kristianiafellet. N. G. U. N s. ( 1.00). HoLTEDAHL, O. Kristianiatrakten gjennem svundne jord perioder. Kristiania s. (H. Aschehoug & Co.) (lndb. 3.25). HoLTEDAHL, O. Gjennem ukjendte strøk av Spitsbergens indl and. Det Norske Geografiske Selskaps Aarbok HoLTED.mL, O. On some ordovician fossils from Boothia Felix and King William Land collected during the Norwegian expedition of the Gjoa, captain Amundsen, through the North-West Passage. Vid.-Selsk. Skrifter. I. Mat.-naturv. Klasse No s. 4 pl. (2.00). JuuL, R. Jordbunden paa øene Dønna. Løgla, Tomma, Hugla og Handnesøen i Nordlands amt. Jordbundsbeskrivelse nr s. 2 karter. (Utgit av det Kong!. Selskap for Norges Veis jordbundsutvalg). (0.25). KALDHOL, H. Flytblokker fra Kristianiatrakten og Danmark paa Gjermundsnes i Romsdalen. Det Kong!. N. Vid.-Selsk. Skr Nr. 2. Trondhjem s. KALDHOL, H. Nordfjords kvartæravleiringer. Bergens Museums Aarbok Nr s. 1 pl. med avbildninger av rnollusker og 1 pl. med et karl og et diagram. KoENIGSBERGER, J. Uber Gneisbildung und Aufschmelzungs Zonen der Erdkruste in Europa. Geologische Rundschau. B (Nævner forhold ved Tromsø, Narvik og paa Bergenshalvøen). KoENIGSBERCER, J. Uber einen anorthositischen Gneis am Hardanger fjord [skal være Harjangen]. Centralblatt fur Min. etc KoENIGSBERGER. Uber Mineralfundorten in den Alpen und iiber Gesteinsmetamorphisrnus. Zeitschr. d. Deutschen Geol. Ges (Et par bemerkninger om forholdene ved Hardangerjøkelen).

13 45 KoE:'!IGSBERGER, JoH, Dynamometamorphismus an der Basis der Hardangerdecke. Zeitschr. d. deutschen Geologischen Gesellschaft. B. Monatsberichte. Nr KoLDERUP, C. F. Jordskjælv i Norge i Bergens Museums Aar. bok Nr s. KoLDERrP (C. F.) og P. O. OTTESEN. Utsires fjeldlygning og bergarter. Bergens Museums Aarbok Nr s. KoLDERUP, C. F. Sogneskollens og Bremangerlands granodioriter. Bergens Museums Aarbok Nr s. KoLDERUP, C. F. "Professor dr. W. C. Brøgger". Naturen og portræt. KoLDERUP, C. F. De norske jordskjælvundersøkelser. Naturen NoRDGAARD, O. Et gammelt lophelia-rev i Trondhjemsfjorden. Det Kong!. Vid. Selsk Skrifter Nr. 3. Trondhjem. S. 3. NoRDMANN, V. Allerød oscillationen og Kristianiafjordens senglaciale dannelser. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Bd. 4. Kbh HoEL, A. La nouvelle expedition norvegienne au Spitsberg. La Geo graphie OTTESEN, P. O. (Se KoLDERUP). PETERSEN, TH. En boplads for yngre stenalder paa Hammervolden i Beitstaden. Det Kong!. Norske Vid.selsk. Skrifter Nr. 1. Trondhjem. 15 s. REKST AD, J. Bidrag til Nordre Helgelands geologi. N. G. U. Nr s. 8 pl. l kart. (1.00). REKSTAD, J. Fra det sydlige Norges bræer. Naturen , REKSTAD, J. Forandringer ved norske bræer i aaret Bergens Museums Aarbok Nr s. REKSTAD, J. Die Ausfiillung eines Sees von dem Engabrå, dem grossten Auslii.ufer der Svartisen, als Mass der Gletschererosion. Zeitschr. f. Gletscherkunde REKSTAD, J. Uber die Erosion der Meeresbrandung und dit> des stromenden schuttbeladenen Wassers. Pelerm. Geogr. Mitt s. REKSTAD, J. Meeresbrandung. "Umschau 1912" REuscn, H. Haraldstøtlen ved Haugesund [Handler om bt>rgarten den og i fylkestenene]. Naturen REuscn, H. Bergenskystens devon. Naturen REuscH, H. Ønskekvist og malmsøkning. Naturen REuscH, H. Læren om stenene og jordklodens bygning. 6te utg. 88 s. ( 1.00). ScnETELIG, H. Kar av klebersten fra jernalderen. Oldtiden B. 2. Stavanger

14 46 ScHETELJG, J. Les formations primitivp-s. Resultats des campagnes scientifiques accomplies sur son yacht. par Albert Ier prince souverain de Monaco publies sous sa direction avec le concours de J. Richard. Fascicule XLIII. Exploration du Nord-Ouesl du Spitzberg par la Mission lsachsen. Monaco me partie s. 2 pl. ScH!IIIEDTNIELSEN, B. Heimdalsmyrene ved Trondhjem. 50 s. (Utgit av det Kgl. Selskap for Norges Vel). VoGT, J. H. L. ULer die Bildung von Erzlagerstiitten durch mag matische Differentiation. F ortschritte der Mineralogie, Kristallo graphie und Petrographie. 2 B VoGT, J. H. L. Norges jernmalmforekomster. [Utdrag av nr. 51 av N. G. U.s skrifter]. Bergverksnyt. 13 ff. VoGT, J. H. L. Bergverksdriften (i Norge 1911]. Optrykt efter Morgen bladet i Bergverksnyt. 35. VoGT, TH. Studien iiber die Humitgruppe. Vid.-Selsk. Skrifter. l. Math. naturv. Klasse No s. 1 pl. (1.20). WERENSKIOL;, W. Søndre Fron. Fjeldbygningen inden rektangelkartet Søndre Frons omraade. N. G. U. Nr s. 1 kart. Kristiania (1.25). WERENSKIOLD, W. Rasene ved Kampesæter. Turistfor. Aarbok WERENSKIOLD, W. Norwegen ( ). Wagners Geographisches Jahrbuch (Fortegnelse over geografisk litteratur med kort indholdsangivelse]. WERENSKIOLD, W. Die Genauigkeit der Krystallberecbnungen. Zt>itsehr. fur Krystallographie usw. B ØYEN, P. A. The qualernary section of Kilebu. Vid.-Selsk. Skrifter... I. Mat.-naturv. Klasse No s. (0.80). ØvEN, P. A. [Avsnittet Norvege (i]. Les variations periodiques des glaciers. 18me rapport 1911, redige par Rabot et Muret. Extrait des "Annales de Glaciologie" [Zeitschrift flir Gletscherkunde] tome 7. Berlin