DISCINELLA HOLSTI FAUNAEN VED BRAASTADELVEN NORD FOR GJØVIK

Transkript

1 DISCINELLA HOLSTI FAUNAEN VED BRAASTADELVEN NORD FOR GJØVIK AV JOHAN BRAAST AD (3 PLA:'iCHER OG E:\'GLISII Sll IMARY) NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND Ill, NO.S UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA 1915

2 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKEHI A 5

3 Discinella Holsti faunaen ved Braastadelven nord for Gjøvik. Av - Johan Braastad. Under en rekognosceringstur i 1910 fandt V. M. GoLD SCHMIDT i Braastadelvens dal ca. 4 km. nord for Gjøvik en løs blok med avtryk av en Medusina. Da jeg har mit hjem i nærheten og stedet saaledes laa bekvemt til for mig, opfordret han mig til at undersøke de geologiske forhold nærmere. I de sidste tre aar har jeg av og til tilbragt nogen dage der og resultaterne av mine undersøkelser fremlægges her. Desværre bar mine studier i marken i dette sterkt over dækkede og tektonisk vanskelige strøk hverken været saa omfattende eller indgaaende som ønskelig kunde være. Foruten prof. dr. V. M. GowscHMIDT som bragte mig impulsen til dette arbeide er jeg særlig prof. dr. J. KrÆR stor tak skyldig for hans velvillige og interesserte bistand. Jeg tillater mig herved at bringe disse to herrer min bedste tak. Landskapet nord og syd for Gjøvik avviker ganske betydelig i karakter. I syd har man en mot Mjøsen i det

4 4 om. i u el ser. N

5 5 store og hele tat jevnt skraanende flate med sammenhængende dyrkede strækninger - nordenfor har landet et steilt avheld mot Mjøsen og gaardene ligger mere spredt adskilt av skogstrækninger som høiere oppe blir temmelig eneraadende. Dette hænger uten tvil sammen med traktens geologiske bygning. Fra Totens frugtbare silurstrøk passerer man ved Gjøvik hvor grundfjeldet stikker frem, Kristianiafeltets nordgrænse og kommer nordover ind i Central-Norges eokambriske avleiringer; kun her og der fin des kam briske og ordoviciske lag, og det er en gjennemgaaende regel at hvor disse stikker frem er der dyrket mark og bebyggelse. De let forvitrende, bløtere kalkholdige skifre gir naturligvis et langt bedre jordsmon end kvartssandstenen som kun danner undergrunden for skogterræng. Som nævnt stikker grundfjeldet frem i Gjøvik by. Nordover er terrænget overdækket i et par km.'s længde og etsteds her forløper vel grænsen mellem grundfjeldet og kvartssandstenen. I Mjøsstranden nedenunder gaarden Bjørnsveen ca. 2 km. nord for Gjøvik støter man paa det første faste fjeld. Det er et konglomerat med valnøttestore kvartsrullestene, som overleires av en gulgraa kvartssandsten med graahvite godt mllede kvartskorn i en gul grundmasse. Videre nordover stikker kvartssandstenen frem her og der, undertiden feldspatførende, undertiden rent kvartsitisk. Men overalt viser den en utpræget lagning, hvorfor jeg har fundet det rigtigst at betegne disse bergarter som kvartssandsten, selv om de vel paa enkelte steder kan ha en mindre feldspatgehalt der forklarer navnet sparagmit hvormed de er betegnet paa det geologiske rektangelblad "Gjøvik". Ca. 500 m. nord for Braastadelvens munding er et lite omraade av sorte skifre med optil 1 m. store kalkellipsoider.

6 6 Heri findes Agnostus punctuosus, ANG. og fragmenter av en stor Paradoxides art. Dette felt som strækker sig 150m. langs stranden er vistnok ved forkastninger skilt fra kvartssandstenen nordenfor og søndenfor. Fra Braastadelvens munding opover den trange kløft staar kvartssandsten med litt vekslende utseende. Ved broen hvorover hovedveien til Biri fører er faldet 300 mot NNW. Det tiltar mot nordvest. Smaa forkastninger optræder her og der. Litt nedenfor Sæterelvens sammenløp med Braastadelven kommer et par meter mægtig konglomerat, som overleires av en lys kvartsitisk kvartssandsten. Følger vi nu Sæterelven gaar vi i kvartssandsten med 60 fald mot N 30 V til vi litt ovenfor en bro over elven kommer ind i graagrønne stænglige skifre med samme fald som kvartssandstenen under. Grænsen mot denne er dog ikke blottet, og forøvrig sees ogsaa lite! til selve skifren, idet her skraaningen ned mot elven er slakkere og dækket av mos, men hvor et vindfalds "rotvelte" har revet mosen væk, kommer skiferen tilsyne. I enkelte lag av denne findes ganske hyppig Volbm theua tenuis, ScHMIDT og ogsaa fragmenter av andre fossiler men desværre altfor daarlige til at kunne bestemmes. Videre nordover staar kvartssandsten med litt slakkere fald. Snart kommer man imidlertid ind i overdækket terræng som lar en ane at skifer danner undergrunden og likeoverfor det sted, hvor en sti, der fører frem til pladsene Holte, gaar over elven, findes den anstaaende i venstre elvebred. Denne skifer, som kun er blottet i en 5 m. længde, er blaagrøn presset og stænglig. Heri findes sparsomt Holmia Kjerulfi, LNRS. og andre fossiler. Efter en 100 m. overdækket kommer saa atter kvartssandsten, men nu med temmelig fladt fald. I elvebunden like paa nordsiden av Sæter bro staar sorte skifre

7 7 med enkelte fossiltomme kalkboller. Fald temmelig steilt mot N V. Videre nordvestover løper elven i løse masser og naar først ind i fast fjeld igjen, idet den ved at svinge nordover kommer ind i kvartssandstenen der staar i høidedraget Skikkelstad-Sæter og som danner fjeldgrunden i de høiereliggende skogstrækninger over mot Stokkeelvens dalføre. Gaar vi nu tilbake til sammenløpet av Sæterelven og Braastadelven og følger denne sidste nordvestover finder vi, over kvartssandstenen hvis øverste lag er fuldt av svovlkisklumper, ogsaa her den grønne skifer med Volborthella tenuis, ScHMIDT. Grænsen er ikke blottet. Efter ca. 10 m. skifer i høire elvebred kommer ca. 15 m. overdækket, hvorefter kvartssandsten tydelig lægger sig over igjen. Denne er videre opover blottet av og til. I almindelighet er den lys, næsten hvit, tæt og kvartsitisk, men kan ogsaa være mere grønlig og med godt rullede kvartskorn. Hvor elven!o!jør en skarp sving mot nord (kommer ikke ind paa kartet) staar atter en grøn skifer med 60 nordlig fald. Ca. 5 m. op i denne skiferserie, som vel er anstaaende i en 100 m. længde langs elven, fin des indlei1 et fire bænke av glaukonitførende kalkholdig kvartssandsten med litt varierende utseende, indbyrdes adskilt av tynde lag av grøn glimmerik sandholdig skifer. 1. Underst en ca. 1 m. mægtig bænk av lys kvartsit med mørke flekker. 2. Tynd bænk av lys kvartssandsten. 3. En ca. 30 cm. bred bænk, i den øverste del lys, underst mørkere. Særlig i de øverste 3-4 cm. findes hyppig Discinella Holsti, MoBERG; i den undre del av bænken er disse sjeldnere og forekommer væsentlig som fragmenter. Paa grænseflaten mot den underliggende skifer er der nogen eiendommelige paralelle gulerotformede

8 8 forhøininger som alle vender spidsen samme vei. Det er netop fra dette nivaa den løse blok med Medusina sp. stammer som GoLDSCHMIDT fandt i I en mundtlig meddelelse til mig har han forklaret disse forhøininger som utfyldninger av smaa erosionsfurer utgravet av rindende vand paa en svagt skraanende strand. 4. Denne øverste bænk bestaar væsentlig av svovlkis- og fosforitklumper. I den grønne skifer saavel under som indtil 5 m. over sandstensbænkene er fundet Volborthella tenuis, ScHMIDT. Over skiferen kommer kvartssandsten med flatere fald. Sammenfattes de to profiler blir forholdet følgende: Braastadelz:en : Lavest: A. Kvartssandsten. B. Grøn skifer med Volborthella. C. K vartssandsten. Grøn skifer med Volborthella og J Discinella. Grøn skifer hittil uten fossile1. bænke med Sæterelven: a. K vartssandsten. b. Grøn skifer med Volborthella. c. K vartssandsten. { Overdækket. d. Grøn skifer med Holmia Kjerulfi, LNRS. osv. B og b svarer til hverandre da de er fulgt sammenhængende. Mindre sikkert er det om D og d er tilsvarende. Hvis saa ikke var tilfældet maatte der, da disse lag stryker

9 9 paa hverandre, etsteds mellem elvene skjule sig en forkastning, hvad der er umulig at fastslaa, da terrænget er overdækket. Men det er vel naturligst at anta at D og d i virkeligheten repræsenterer to li tet forskjellige dele av samme skiferserie, som det fremgaar av skemaet ovenfor. Det omhandlede nivaa er i Sæterelven kun blottet paa en ganske kort strælming, og det synes sandsynligst, at den del av samme, som her er opsluttet, og hvori Holmia Kjerulfi, LNRS. findes, tilhører den øvre del av serien. Paa den anden side er det sikkert, at de kalkholdige sandstensbænke med Discinella Holsti likesom ogsaa de over- og underliggende lag med Volborthella tenuis er i underste del av D. Som man ser er rier to lag med Volborthella tenuis, ScHM. Det er sandsynlig, at dette ikke er to forskjellige nivaaer, men at lagfølgen er gjentat paa grund av tektoniske forstyrrelser. Efter dette faar man da over kvartssandstenen en temmelig mægtig serie av grønne skifre, hvis undre del karakteriseres ved at føre Volborthella tenuis og Discinella Holsti sammen med Medusina sp., mens den øvre del danner zonen med Holmia Kjerulfi, LNRS. Beskrivelse av fossilerne. Volborthella tenuis, ScHM. (Pl. I, fig. 1 7, Pl. Il, 1-2) I enkelte lag i den grønne skifer saavel i B, b som i D findes hyppig paa lagflaterne nogen smaa koniske rør av noget varierende størrelse. I enkelte tversnit sees tydelig rester av en sifo, men skallet om denne er saavel som det ytre skal helt borte. Paa et enkelt eksemplar kan sees utydelige antydninger til en kamring. I snit vil man ial-

10 10 mindelighet ikke kunne adskille nogen septer, derimot er hele den inclvendige masse parallelt ordnet uten, at nogen en kelte linjer, der forøvrig forløper paa samme maate som septer, fremhæves fremfor de øvrige. En ætsning med syre frembringer ingen forandring. Disse rør stemmer godt overens med de av ScHMIDT 1 beskrevne Volborthella tenuis fra Estland. Av følgende maal faar man et indtryk av dimensionerne: Længde Største bredde Mindste " " " TH. MONSTER har i 90-aarene under kartlægning av oet geologiske rektangelblad " Lillehammer" paa flere steder i Tm pen og Snertingdalen fundet grøn skifer med "Hyoliihus sp." Professor KrÆR henledet min opmerksomhet paa disse og ved nærmere undersøkelser er jeg kommet til at ogsaa de maa bli at henføre til slegten Volbortlwlla, sandsynligvis hører de ogsaa til samme art. Paa MuNSTERs eksemplarer ser Rørenes fyldmasse man tydelig en sifo. er ogsaa her parallelt ordnet uten at nogen septer ialmindelighet kan utskilles. omgi! av en skiferhinde, Yttersiden er saa en kamring eller stripning kan ikke iagttas; paa et eksemplar har jeg dog kunne se en inddeling med transversale linjer. troet at Undertiden er den ytterste, bredeste del av røret likesom sammen- 1 F. ScHMIDT: Eine neuentdeckte unterkambrische Fauna in Estland. Mem. l' Acad. lmp. d. Se. d. St. Petersburg VII. Serie T XXXVI. No. 2, pag. 25.

11 11 presset, saa der optræder lignende forhold som beskrevet av A. KARPINSKY 1 Om forekomsten av "Hyolithus sp." gir MONSTER 2 ingen detaljerte oplysninger. Han anfører: "Endvidere er i grøn skifer liggende inverteret under blaakvarts nm denfor Frøisland (herfra stammer de undersøkte eksemplarer) i Torpen fundet Torellella (paa etiketten benævnt som Hyolithus sp.), der ogsaa er fundet i grøn skifer i Bordbækken søndenfor Finni i Østtorpen samt ved Manstad Sr. ved Dokka, ved Kvanlien Sr. og paa toppen av Skjervungsfjeldet". Om denne Hyolithus sp. er den samme, som MONSTER har fundet i elven Finna i Snertingdalen sammen med Holmia Kjerulfi, LNRS., og som han betegnt>r som: "Samt 3 en pteropode, Hyolithes eller Torellella" tør jeg ikke si, da jeg ikke har set hans indsamlinger derfra, men det er meget sandsynlig at enkelte eksemplarer av Volborthella gaar op til zonen med Holmia Kjerulfi, LNRS., da deres egentlige nivaa i virkelighete n ikke ligger svært langt under denne zone. Discinella Holsti, MBG. (Pl. Ill, fig. 2 6) I den øverste del av sandstensbænk 3. Braastadelvens nordvestligste skiferavdeling findes hyppig nogen smaa sorte eller brune glinsende skalfragmenter, som viser god overensstemmelse med MoBERGs4 beskrivelse av Discinella Holsti. Ogsaa her findes to skal, et næsten plant og et 1 A. KARPINSKY: Ueber die eocambrische Cephalopodengattung Volborthella Schmidt. Verhandl. d. Russ.-Kaiserl. Mineral. Gesellsch. B. XLI. Lief. l. pag TH. MiiNsTER: Tekst til kart bladet Lillehammer. Norges Geologisk 3 " Side 22. Undersøkelses skrifter. No. 30, side MoBERG: Om en nyupptackt fauna i block af kambrisk sandsten. Geolog. Foren. Forh Bd. XIV, H. 2.

12 12 mere hvælvet. Mest bemerkelsesværdig er de indre avtryk med radierende furer eller forhøininger. MoBERG angir 14 fmer, jeg har ikke kunnet finde mere end 12, men da de foreliggende eksemplarer er smaa og fm erne vanskelig at holde ut fra hverandre, tør jeg ikke opgi dette tal med sikkerhet. Følgende maal angir dimensionerne av de største skal: Største diameter. 1.8 m/m 1.8 m/m 2.3 m/m 0.6 m/m Mindste 1.6 " 1.6 " 2 " 0.55 " Apeks avstand fra nærmeste skalrand 0.7 " 0.6 " 0.3 " De fleste eksemplarer er mindre. Nogen stemmer utmerket med de av MoBERG avbildede unge individer. Slegten Discinella blev opstillet av HALL 1 for en med Discina nærstaaende brachipode. Mens BILLINGS 2 og W ALcoTT 3 bestemte det samme fossil som et operculum av en pteropod, hvem BILLINGS gav navnet Hyolithellus. MoBERG optog HALLS bestemmelse og støttes heri av andre svenske forskere 4 Han begmnder sit standpunkt med, at der av det nævnte fossil findes to skal, et næsten plant og et mere hvælvet, og sammen med det forekommer aldrig noget som 1 HALL: On some new or irnperfect known form among the braehiopoda etc. 23 Ann. rep. on the regents of the University of the state New Y ork etc. Albany Appendix G. pag BILLINGs: On some new genus of Palæozoic Fossils. The Cana dian Naturalist. New Serie. Vol. VI. No. 2, pag. 215 fig. 3. pag (From the Arnerican Journal of Sciences and Arts. Vol. IL July 1871). 3 WALCOT'r: Second eontribution to the studies of the cambrian faunas of North America. Bull. of the U. S. Geo!. Survey No , pag. 144, pl c- e. 4 HoLM: Sveriges kambrisk-siluriska Hyolithidæ och Conularidæ. Sveriges geo!. Undersokning. Ser. C. No. 112, pag. 6.

13 13 kan tydes som beboelseskammer eller skal av en pteropode av den type BILLINGS kaldte Hyolithellus. Dette holder ogsaa stik i det foreliggende tilfælde. Medusina sp. (PI. Il, fig. 3.) I samme sandstensbænk hvori Discinella Holsti forekommer, hører ogsaa hjemme den løse blok med Medusina sp. som GoLDSCHMIDT fandt i Paa undersiden av bænken og grænsende til den underliggende skifer findes en cirkelrund næsten helt flatpresset skive av 50 m/m diameter; temmelig koncentrisk til omkredsen er der en forhøining som begrænser en noget nedsænket centralhulhet av 17 m/m diameter. Mellem denne forhøining og omkredsen er der antydning til radierende kanaler. Fossilet er delvis omvandlet til svovlkis. Arten lar sig ikke med nøiagtighet bestemme, men der er stor likhet med Medusina princeps, ToRELL1, (= Medusites favosus, NATHORST2). Holmia Kjerulfi, LNRS. (Pl. III, fig. 1.) Av denne art foreligger kun nogen faa fragmenter av hodeskjoldet, alle skjevtrykte og deformerte. Lokalitet: Grøn skifer blottet i Sæterelvens profil i vestre bred et stykke syd for Sæter bro. l WALCOTT: Fossil Medusæ. U. S. Geo l. Survey. Monographs Vol. XXX, pl. XXVlll NATHORST: Om aftryck av medusor i Sveriges kambriska lager. Kgl. Svenska Vetenskapsakad. handl. Bd 19, pl. V. 6.

14 14 Hyolithus sp. (Pl Ill, fig. R.) Fra samme foreskomst som foregaaende et eneste helt flatpresset eksemplar. Længde 5 m/m, bredde fortil 1 mfm, løper baktil ut i en spids. Skallet sort glinsende, baktil rynket. Torellella lævigata, LNRS.? (Pl. Ill, fig. 7.) Fra samme lokalitet som Holmia Kjerulfl, LNRS. foreligger et eneste eksemplar av et naaleformet fossilfragment med sort glinsende skal. Længde 4 m/m, bredde fortil 0.5 m/m, bredde baktil 0.3 mjm. Smaleste ende svakt hoiet tilvenstre.

15 English Summary. In the present paper the author describes some fossils from a zone below the typical zone with Holmia Kjerulfi LNRS., found in the river cuts of Braastadelven and Sæter, elven ca. 4 km. to the north of the town of Gjøvik. The fossils were found to be: Volborthella tenuis, ScHM. This little cephalopode is found in abundance in green shales in two different layers separated by a series of sandstones. The author suppose this not to be two different horizons but only a repetition caused by tectonical disturbances. Further is shown that the socalled Hyolithus sp., which MONSTER found during his mapping of the folio of "Lillehammer" also is a Volborthella. Discinella Holsti, MBG. This interesting little horny-shaled brachiopode described by MoBERG from boulders in Southern Sweden is here for the first time found in solid rock. The specimens occnr in a thin lime bearing sandstone layer in the lower part of the green shale with Volborthella tenuis, ScHM.

16 16 Medusina sp. A circular disc of 50 mm. diameter. At some distance from the margin is seen a circular elevation enclosing a central depression of 17 mm. diameter. Between this elevation and the margin radiating channels are indicated. Holmia Kjerulfi, LNRS. Only a few fragments of the head shield, nearly all deformed. This and the two following species are found in the river cuts of Sæterelven and is supposed to be of a some what younger age (the zone with Holrnia Kjerulfi, LNRS.) Torellella Lævigata, LNRS.? A single specimen of a black needlelike fossil. Hyolithus sp. A single specimen, completly pressed flat. Length: 5 mm. The shale black and shining. Trykt 18. august 1915.

17 Planeheforklaring. samling. Alle orginaler findes i universitets palæontologiske Pl. l. Side Volborthella tenuis, ScHM. 9 Fig. 1 (i. Enkelte eksemplarer sterkt forstørret. Alle fra grø11 skifer i elvens profil, nord for Gjøvik. 7. Stykke grøn skifer med talrike utvitrede eksemplarer, viscnde den maate, hvorpau denne form forekommer. PI. Il. Volbm thella tenuis, Semi Fig Enkelte eksemplarer, sterkt forstørret. Underkam brisk grøn skifer i Braastadelvens profil, nord for Gjøvik. sp. 13 Fig. 3. Flatpresset paa undersiden av en sandstensbænk sammen med avtryk av eiendommelige erosionsfurer. Sandstenshænk 1 grøn, underkambrisk skifer i Braastndeh ens profil, nord for Gjøvik. PI. Ill. Holmia Kjerulfi, LNRS. 13 Fig. 1. Sammenpresset hode, forstørret (X 4) Holmia skifer i Sætenelvens profil, nord for Gjøvik. Discinella MBG. 11 Fig. 2. Det flate skal seet fru yttersiden. Forstørret (X 8). Fig. 3. Det flate skal seet fra indersiden. Forstørret (X 8).

18 Fig. 4. Det flate skal seet fra indersiden. Forstørret (X 8). Fig. 5. Det flate skal seet fra yttersiden. Forstørret (X 8). Fig. 6. Det flate skal seet fra indersiden. Forstørret (X 8). Alle fra sandstensbænk underkambrisk grøn skifer, Braa stade! vens profil, nord for Gjøvik. Torellella lævigata, LNns Fig. 7. Eksemplar med sort, glinspn<le skal. Forstørret (X Sæterelvens profil, nord for Gjøvik. Forstørret (X8 ). sp. 14 Daarlig opbevaret eksemplar. Forstørret (X 8). Holmia-skifer, Sæterelvens profil, nord for Fig. 8. Gjøvik.

19

20

21