NORSK GEOLOGISK FORENINGS

Transkript

1 NORSK GEOLOGISK FORENINGS HISTORIE OG VIRKSOMHET TIL UTGANGEN AV 1909 \'ED K.O. BJØRLYKKE o(; J. SCHETELIG NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 13. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA 1909

2 A. W. llbøggers

3 Norsk geologisk forenings historie og virksomhet til utgangen av EftPr Den geologiske klubs" og "Norsk geologisk forenings" forhandlingsprotokoller ved dr. K. O. B.JØRLYKKE, f.t. formand. og amanuensis J. ScnETELw, f. t. sekretær. Ånerede høsten 1890 fremsatte bestyreren av Norges geologiske undersøgelse, dr. H. REuscn, forslag om dannelse av en geologisk forening i Kristiania; men forslaget mødte motstand og maatte fore løbig opgives. Tanken blev imidlertid igjen optat i 1893 av 6 yngre geologer (DAMM, ENGSTRØM, KoLDERUP, MuNsTER, ØvEN og BJøRLYKKE), der rettede en opfordring til de to geologiske professorer ved univer sitetet, BRøGGER og HELLAND, og bestyreren av Norges geologiske nndersøgelse, dr. H. REuscn, om at sætte sig i spidsen for oprettelse av en saadan forening. Denne henvendelsp førte til indkaldelse av et møte d. 2den marts 1893, hvor der efter en del diskussion blev besluttet efter forslag av professor BRØGGER, at man ikke skulde skride til en fnldt organisert forening med engang, men først i et par semestre gjøre et forsøk med en mere privat geologisk klub, hvortil kun de, der hadde faat indbydelse til dette første møt.e hadde adgang. behøvede man ikke at paalægge nogen kontingent; heller ikke behøvede man at vælge bestyrelse; en sekretær vilde være tilstrækkelig, og hertil valgtes cand. real. K. O. BJøRLYKKE. V cd denne ordning De der hadde mottat indbydelse og altsaa nu ansaaes som medlpmmer av klubben var folgende: 1. Profe8sor Amund Helland 2. Professor dr. vv. C. Brøgger 3. Bestyrer dr. H. Rensch

4 4 4. Myntguardein Ths. Miinster 5. Cand. real. K. O. Bjørlykke 6. Stud. real. V. Engstrøm 7. Stud. real. E. Haffner 8. Stud. real. P. A. Øyen 9. Professor A. Blytt 10. Professor O. E. 11. Professor J. H. L. Vogt 12. Skolebestyrer O. Sendstad 13. Cand. min. C. O. B. Damm 14. Ingeniør Chr. Homan 15. Direktør Ch. Delgohe 16. Direktør J. P. Friis 17. Cand. real. C. Fr. Kolderup. Senere tilkaldtes ogsaa: 18. Torvmester Adolf Dal 19. Bergmester N. Mejdell 20. Amanuensis G. Thesen 21. Bergingeniør Alfred Getz 22. Direktør Anton Getz 23. Forstmester J. C. Hørbye 24. Dr. Andr. M. Hansen 25. Cand. min. Jens Dahl 26. Direktør C. Voigt 27. Grubestyrer Johnsen 28. Stud. min. Per Schei 29. Professor dr. H. Mohn 30. Cand. real. Holme 31. Dr. Johan Kiær 32. Cand. min. A. Holmsen 33. Adjunkt J. Rekstad 34. Direktør O. A. Corneliusen 35. Professor dr. F. Nansen 36. Geschworner G. Henriksen 37. Bergmester L. Meinich 38. Kammerherre Didrik Cappelen 39. Cand. min. Borchgrevink 40. Cand. min R. Støren 41. Stud. real. J. Holmboe. 1. I det første møte den 2den marts 1893 holdtprof. dr. \V. C. BRøGGER et længere foredrag om høifjeldskvartsen.

5 5 2. I møtet den 14de april 1893 foredrag av dr. H. REuscH: Bidrag til V alders geologi (N. G. U. am bok for 1893). Foredraget gav anledning til diskussion mellem foredragsholde> ren og prof. Brøgger, der hævdede, at den av foredragsholderen om talte avvikende lagning mellem grundfjeldet og den overliggende siluriske avdeling kunde forklares som en "bliitterstruktur", frem kommet under fjeldkjædedannelsen paa gruud av grundfjeldets mindre plastiske natur i forhold til alunskiferen og blaakvartsen. Den breccieagtige karakter i alunskiferen ved dens kontakt med grund tjeldet opfattede Brøgger som fremkommet ved glidning mellem alunskiferen og grundfjeldet, hvorved dele av det sidste var blit presset ind i skiferen. Derefter foredrag av BJøRLYKKE: Høifjeldskvartsens nordøst ligste utbredelse (N. G. U. aarbok for BRøGGER ytrede, at der godt kunde tænkes en forkastning langs Haunsjøen og Mosenelv istedetfor som av foredragsholderen fremholdt en antydning til diskordant overleining. RrmscH fandt i de av foredragsholderen nævnte gabbrobrudstykker i konglomeratet ved Toftestr. et træk, der talte mot Brøggers fremsatte hypotese om intrusive gabbromasser. 3. l møtet den 12te oktbr foredrag av prof. W. C. BRøGGER: Om eruptivmasserne pna Gran (The basic eruptive rocks of Gran. Quaterly Journal. 189, Vol. 1). foredraget knyttedes en del bemerkninger av prof. VoGT.. I møtet den 9de novbr foredrag av prof. J. H. L. VOGT: Sulfidiske og metnlliske e1 ts{orekomster dannede ved!lifferentiationsprocesser i basiske eruptiver (se Zeitschrirt fur prak tische Geologi, h. 1, og 7). Av nyt fremhævedes en nærmere utredning av kromjernstens forekomsternes geologi illustrert ved en suite bergarter gradvise overgange fra olivinbergarter via dunit til ren kromjernsten fra Hcstmandøfeltet i Nordland. Til foredraget knyttedes bemerkninger av dr. H. REI'SCH og av prof. BRøGGER, særlig angaaende nikkel-mag:nel kisforckomsternes geologi. 5. I møtet den 14de decbr foredrag av professor O. E. ScHiøTz om strandlinjers dannelse, hvorunder han særlig omtalte strandlinjerne ved Stangenæs og Hammerfest, der paa enkelte steder viste en eiendommelig form, hvorav det fremgik, at strand linjerne neppe kunde være dannet ved drivis som forfegtet av Andr. M. Hansen.

6 6 I den paafølgende diskussion bemerkede dr. REuscH, at til strandlinjernes forklaring kunde man nøie sig med de i nutiden virkende kræfter. Prof. BLYTT hævdede sin forklaring av strandlinjerne som fremkomne ved landets stigning under vekslende klimatiske perioder. Prof. BRøGGER uttalte. at efter hans opfatning var spørsmaalet om strandlinjernes dannelse behandlet altfor isolert. Han hadde fundet, at strandlinjedannelsen langs kysten Trondhjem-Tromsø navnlig i Nordland fik sin bedste forklaring gjennem iagttagelser over et her overordentlig utbredt abrasionsplan, som kunde iagttages fortræffelig paa en mængde punkter. Kysten hadde et forland av en lav kystrand eller lave øer, der blot naadde op til et vist nivaa. Mangesteds markeredes herved utmerket et bestemt abrasionsplan, hvis høide han dog ikke hadde hat anledning til at maale, f.eks. ved Nærøsund, ved Rrønø, ved Torghatten, landet foran de 7 søstre o. s. v. Høiden over havet var ubetydelig. Adskillige steder markeredes to nivaaer tæt over hverandre. At disse planer var ahrasionsplaner, markerende længere stilstand av havet i samme nivaa, ansaa han utvilsomt. Han opfattede da de øvrige strandlinjer i andre nivaaer som begyndelsen til lignende ahrasionsplaner, men markerende kortvarigere stilstand av havet; han ansaa altsaa strandlinjerne i alm. dannede av havet, i hrændingen. BJøRLYKKE holdt derpaa foredrag om den yngre sparagmit fonnation mellem Gausdal og Valders Han fremholdt, at den yngre sparagmit syntes at ha en lokal karakter, og at den likesom dt'n ældre sparagmit førte konglomerat i periferien av dens utbre deise. Han omtalte derefter forholdene ved Mellene, der syntes tyde paa avvikende lagning for den yngre sparagmits vedkommende, idet takskiferen og kvartsiten som her optraadte manglede paa andre steder i denne formation og turde derfor muligens være rester av ældre fjeld, yngre end etage 4. Han berørte tillike alunskiferens plads i lagserien, idet han meddelte et par profiler fra østre Slidre. Prof. BnøGGER var ikke saa ganske sikker paa den ældre sparagmits lokal!' karakter; den ting, at sparagmiten nord for Hamar med en gang optraadt.e med stor mægtighet, turde heller tyde paa en mægtig dislokationslinje ældre end alunskiferen. Han hævdede, at Voss's og Slidres takskifer svarer til hinanden, og at takskiferen i Mellene derfor neppe var saa lokal som av foredragsholderen fremholdt. Prof. ScuJøTz parallelliserte den omhandlede yngre sparagmit i V alders med Kvitvolaetagen i Østerdalen og fremhævede den store likhet mellem de fremviste prøver fra V alders og Kvitvolaetagens bergarter; den sidste førte dog ikke konglomerat. 6. I møtet den l ste febr fortsattes diskussionen an gaaende den yngre sparagmit i V alders, idet BJøRLYKKE replicerede til de i forrige møte faldne uttalelser særlig fra prof. Brøgger; den

7 videre diskussion utsatt es. - Derefter foredrag av dr. H. REuscH: Har der eksisteret isdæmmende indsjøer paa østsiden av Langfjeldene? (N. G. U. aarbok for ). I den paafølgende diskussion deltok foruten foredragsholderen dr. Hansen, V o gt, Blytt, Schiøtz, Brøgger og A. Dal. 7. I møtet den 28de febr avsluttedes diskussionen angaaende den yngre sparagmit i V alders med en del bemerkninger av prof. Brøgger og Bjørlykke. Derefter holdt landbruksskolebestyrer OLAv SENDSTAD foredrag {lm geologisk-agronomisk kartlægning, hvorunder han gav en oversigt over den av prof. Orth, Berlin, foreslaaede profileringsmetode. "Paa et som geologisk kart koloreret grundlag indlægges resulta terne av den foretagne jordbundsundersøkelse ved hjælp av saakaldte profiltegn. Disse, der bestaar av forbogstaverne til de vigtigste jord arter, er saaledes sammensat, at der fremkommer en læselig beteg nelse for jordarterne i forskjellig dyp samt for grundvandets stilling, forsaavidt denne er maalt. Methoden har fundet anvendelse i en delvis tillæmpet skikkelse ved den i Preussen foranstaltede jord bundskartering, der nu utføres i 1 : 25,000 maalestok. I den senere tid ledsages dog karterne av specielle borkarter, hvor der ved tal, som er indskrevne paa karterne, henvises til en egen liste, hvori boringsresultaterne er indført. Ved denne sidste anordning har profiltegnerne paa kartet til fordel for dettes tydelighet i stort mon kunnet indskrænkes." Hverken Orths oprindelige eller den tillæmpede metode kunde finde anvendelse for karter i maalestokken 1 : 50,00 og 1 : 100,000, da der ved disse efter denne metode ubetinget vilde indtræde overlæsselse. Derimot kunde der ved direkte kolorering av jordlagene og saaledes at fjeld og vand lates ufar vet - vindes gode oversigter. Hovedinteressen ved jordbundskar terne laa i de oversigter, som karterne kunde meddele. Det skulde tjene som et statistisk materiale, men for et saadant øiemed maatte de tilkjendes et høit værd. Engang vilde vel tiden komme for en økonomisk kartering av vort land. Paa disse karter burde ogsaa jordartsbetegnelsen indføres. Under den paafølgende diskussion ytrede prof. HELLAND, at han hadde undersøkt spørsmaalet om de geologisk-agronomiske kartpr temmelig nøie og kommet til dt.>t resultat, at nytten av utgivelsen av saadanne karter maatte ansees meget tvilsom. Bønderne brukte dem ikke og hvad videnskapen behøvede kunde indlægges paa alm. geologiske karter. Et godt geo!. kart ansaa han for at være det bedste jordbundskart. Skulde man anvende Orths system blev de geol. agron. karter kun en avhandling om agrikultur utb ykt ved tegn. Han uttalte sig

8 8 ogsaa om nytten av jordartsanalyser og henviste til de av WEREX SKJOLD utførte analyser av lerprøver fra Værdalen. Prof. BRøGGER uttalte sig i overensstemmelse med Helland. Han omtalte og foreviste det av Jonsson utarbeidede geol.-agron. kart over Aas landbruksskolegaard. Han fandt saadanne karter altfor kostbare og deres nytte tvilsom; desuten mang lede vi ofte topografisk grundlag. Dr. REuscH omtalte den geologiske undersøgelses stilling til denne sak U ndersøgelsens hovedopga ve var geologisk kartlægning; men ved siden hadde det været meningen nærmest som forsøk at la utarbeide enkelte agronomiske karter over vigtigere dele av vort land. I den fortsatte diskussion deltok Sendstad, dr. Hansen, prof. Schiøtz, prof. Brøgger og prof. Helland. 8. l møtet den 6te apri l 1894 foredrag av dr. ANDR. M. HANSEN om den av dr. Reusch i N. G. U. aarbok for skildrede "strand[tate ". Han fremholdt, at til dette abrasionsplan kunde der ikke med rette henføres flere dannelser, som Reusch hadde tat med saaledes var Jæderen og Lister opbygget av moræner og fjeldgrunden viste kun almindelig avfald mot havet; og den sidste istids strandlinjer f. ex. i Søndhordland og langs sundløpene i Tromsø stift maatte holdes utenfor; han fandt heller ingen grund til at anta noget abrasionsplan som grundlag for "slaggrunden" utenfor Søndmøre; bank erne her var opbygget av moræner. Strandflaten maaue efter talerens mening være dannet under den første istids slutning, da storbræen under en lang tid holdt sig konstant med de store jøkler gravende i fjordene; den skulde altsaa svare til "fjord periodens" strandlinje. Dr. REuscH fastholdt sin opfatning av Jæderen som tilhørende strandflatcn; vistnok var terrænget her delvis belagt med løsmateriale, men det faste fjeld stak dog ret hyppigt frem. Paa Søndmøre ansaa han de utenfor kysten hggende øer og skjær at være rester av strandflaten paa dette strøk. Fra sundløpene i Tromsø amt var det ikke strandlinjerne, der var utlagt som strandflate, men de flate strækninger ved fjeldets fot. Han fastholdt ogsaa sin opfatning, at strandflaten var dannet før is tiden, men erkjendte, at denne opfatning delvis skyldtes det grundsyn man hadde om glacialerosionens virkninger. Efter endel motbemerkninger av dr. Hansen foreslog prof. Brøgger, at diskussionen om isens eroderende evne utsattes til et senere møte. Derefter holdt prof. I. H. L. VOGT foredrag om Dunderlandsdalens jernmalmfelt (N. G. U. Skrifter 1894-). 9. l møtet den!ode mai 1894 indledede Dr. ANnR. M. HANSEN en diskussion om glacialerosionens virkninger, hvorunder han nævnte de forskjellige hrætyper og de av isen frembragte erosionsformer i landets overflate.

9 9 Prof. BLYTT oplyste efter en fransk forsker, at havets nivaa til forskjellige tider i Frankrig hadde naaet til omtrent samme høide. Landets stilling i forhold til havet maatte altsaa i Frankrig ha været uavhængig av storbræen, og det samme trodde han ogsaa var tilfælde for Norges vedkommende. Med hensyn til dannelsestiden for strandflaten henholdt han sig nærmest til dr. Heusch og antok som denne, at strandflaten var dannet før eller ialfald kun delvis unde istiden. lmøtegik ogsaa Hansens uttalelse om, at skuringsmerkerne paa øerne vidnede om, at fjordene var utgravede ved gletschere; man kunde godt tænke sig fjordene opfyldt av drivis, og at disse ismasser kunde være naadd til øerne. Dr. REuscH tillagde de rindende vande en større eroderende indflytelse end gletscherne, naar talen var om Norges fjord- og dal dan neise. Henviste til de rindende vandes virkning i Nordamerika og omtalte de utprægede længde- og tverdale i Romsdals amt og Hal lingdal. Det var særlig englændernt>, der holdt paa den opfatning, at landets rclief skyldtes isens virksomhet; i Schweiz tillægger man derimot de rindende vande den største vegt. Omtalte Heims under søkelse av de schweiziske indsjøer, hvorefter disse delvis skyldes forskyvninger i selve fjeldgrunden. At de ikke glacierede kyster var mindre indskaarne av fjorde kunde for en stor del komme av op hobning av løsmateriale, der gav kysterne en retlinjet form. Den store masse av løsmatel'iale, der skrivende sig fra Skandinaviens fjelde nu findes utbredt over Nordtyskland, kunde godt tænkes tilstede som løsmateriale i Skandinavien ved isens første fremrykning. Prof. HELLAND uttalte, at ser man paa forholdene i det store, kommer man snart til erkjendelse av, at man behøver baade isens og vandets eroderende virkning for at kunne forklare - dels dpmægtige sedimentlag (f. eks. Stemshesten med sin 5000 fot mægtige sandsten og konglomerat) dels de bortførte masser av fast fjeld (f.eks. forkastningen i Laugendalen, grønstensgangenes superficielip masser i Kristianiatrakten etc.). Det var vanskelig i glacierede egne at adskille vandets og isens særskilte virkninger. l de ikke glaci erede egne var det neppe de løse masser som betingede kysternes retlinjede form; langs Portugals kyster kunde man saaledes omtrent overalt se fast fjeld. Dalenes og fjordenes løp i Romsdals amt skrev sig fra lagenes og svakhetslinjernes stilling og retning; at spalteforkastninger ogsaa hadde sin indflydelse ved fjordes dannelse var bevist for Kristianiafjordens vedkommende av prof. Brøgger. Dr. HANSEN replicerede til dr. Reusch angaaende Skandinaviens tertiære løsmasser og til Bl ytt om isens utbredelse til øerne; flytblokkene paa f. eks. Sulen i 500 fots høide kunde ikke være trans portertc ved drivis. Prof. HELLAND hadde fundet, at de av isen eroderede dale og fjorde (f.eks. Mjøsen) hadde talerkenform, mens de av vandet ero-

10 10 derte hadde U-form med mere lodrett sider (f. eks. :"ehweiz). Prof. VoGT omtalt likheten meijpm Jutulhugget i Østerdalen og i det sachsiske Schweiz. Der fter gaves ordet til dr. REuscH til omtale av et indre an liggenrlp. Han hadde tænkt sig i likhet med den almindelige skik i Geol. Societ.y of London, at man en eller to gange om aaret spiste middag sammen, hvorefter man holdt foredrag og diskussion. BJøHLYKKE hadde tænkt at fremsætte forslag nedsættelse av eu komitt,, der kunde ta under overveielse den geologiske klubs om lannelse til en organisert forening. Men paa grund av den frem 3kredne tid og det ikke særlig talrike fremmøte vilde han helst se ak n utsat. 10. Den!Ode juni 1894 foretoges PH ut{ærd til Leangs bugten. Vardeaasen og Ravnsborg ved Hvalstad st., hvor man spiste middag. Paa besøktes egnen ved Lysaker, hvor man tok de d.. nærende g<'ologiske forhold i øipsyn og var om aftnnen dr. Reuseh's gjæster i hans hjem. 11. Imøtetden 31teoktbr.1894 foredrag av prof. BnøGGEH om de ældste og de yngste lag i Kristianiaf'eltet. Han nævnte herunder den av Linnarsson opdagt'de zone med Olenellus Kjerulfi, der av fon dragsholderen var paavist at være ældre end det.-g.. paradoxidesnivaa, en opfatuing der senere var blit bestyr ket saavel i Nordamerika som i Wales og i Østersjøprovinserne. De ældste sedimentære lag i rlet sydlige Norge er en art konglomerat;.let hadde foredragsholrl ren ved Krækling og nu i avvikte sommer paa Gran fund..t en hyolites-form, der av Holm var benævnt Torel lella lævigata; dette konglomerat var æquivalent med etage 1 b i det Norge. Han omtalte derpaa det yngre konglomerat i etage H. d< r efter Kjernlfs opfatning!aa diskordant over siluren og den lavere del av den rlevoniske sandsten; denne o p fatning var urigtig, la den tilsynelad< ndp diskordans i Holsfjordprofilet og andre steder -krev sig fra forkastninger. Nævnte derpaa det allerede av L. v. Buclt beskrevne eiendommelige konglomerat midt i labradorporfyriten ved HolmPstrand og forklarede samme som dannet under vand undpr.e)ve ernptionen, da brudslykkerne bestaar av labradorporfyrit, og grundmassen r av beslegtet material<', sandsynligvis vulkansk aske fra samme eruption. Endelig omtaltes et par forekomster av et end nu yngre konglomerat, saaledes et ved Mellemsleth r, syd for Moss; det bestaar dels av et finere, dels av d grovere materiale; blandt brud tykkerne saaes rhombeporfyr, augitporfyrit, devonisk konglomerat og en graa sandsten, derimot ingen silurisk bergart; det maa derfor Yrr>re dannet, før erosionpn hadde naadd npd til siluren. Bergarten,

11 11 der maa være yngre end rhombeporfyren (\JO 00 av konglomeratmassen) og ældre end nordmarkitserien, mindede noget om skiktedp moræner. En anden forekomst av endnu yngre alder findes i Mørkhøiden VPd Alunsjøen; det indeholder brudstykker av kvarlsyenit. Foredragsholderen nævnte ogsaa i forbigaaende t>t eipndommelig sparagmitisk konglomerat fra Beian. Dr. REt:scn interpellerte foredragsholderen angaaende et par punkter i foredragt>t og gjorde derpaa opmerksom paa, at han tidligere i Nyt Magasin hadde beskrevet et t>iendommelig konglomerat fra Grefsenaasen (ved gamlt> Stemne). Prof. BRøGGER ansaa dette konglomerat utvilsomt for silurisk etler devonisk, da det ifølge beskrivelsen indeholdt kvartsrullestene, og fremhævet, at det ikke hadde noget at gjøre med de av ham nævnte yngre konglomerater fra Mørkhøiden. 12. I møtet den 22de novbr foredrag av dr. H. REt:ScH om fjeldbygningen ved Feragensjø og egnene øst for Røros. Omkring riksgrænsen bestaar fjeldgrunden av haarde skifere og øiegneis, vestover av lerglimmerskifcr og dioritiske bergarter; han sau heri en parallel til det centrale Norges sparagmit, graptolitskifer og gabbro. Omtalte derpaa serpentinforekomsterne ved Ferageh, hvorav der fandtes to varieteter, en med rødlig og en med blekgul forvitringshud; den første var enstatitrik, og bt>gge varieteter optraadte sammenstillede plateformig; i forbindelse med forp kom kromjernsten (beskrevf\t av Helland og andrp). - I NO for serpentinforekomsterne staar et konglomerat med kvartsitiske brudstykker, urene skifere og indleiredp lag av en rødlig skifer. Vigelfjeld..ts øvre del bestaar hovedsagelig av -- Omtalte derpaa de løse masser, morænerne, bestaaende av sand med iblandpde stene. Skuringsstripningen gik SO NV; langs de opragende klippers NV-side fandtes mest løsmateriale; lignende dannelser var bpskrevne fra Skotland ("rock and tail"). Paa enkelte steder fandtes Piler aasgroper i løsmaterialet, dannelser som foredragsholderen trodde kunde forklares fremkommet ved smeltning av isklumper under storbræens tilbakerykning. Grusryggene gik i skuringsstripernes retning. Eiendommelige smaahauge saaes undertiden i løsmaterialet. mulig fremkomne ved vandets og ledsagende grusmassers sivning gjennem huller i det tidligere isdække. Dannelser, der mindede om strandlinjer forekom, men de var neppe horisontale, og foredrl}gsholderen ansaa dem kun for markerende den øvre grænse for ismasserne ved et bestemt avsnit under avsmeltningen. Omtalte tilslut en fin sand, der kaldes,.kvabb", som om vaaren ofte træng<'r frem av jorden i smaa tuer. Prof. VoGT gjorde opmerksom paa, at forskjellen mellem moræne og aaser maatt.. skarp<'re end foredragsholderen hadde

12 12 gjort. Egte moræner hadde han ikke iagttat i det omhandlede strøk. men derimot en hel del aaser og seter; særlig nævntes en over en længere strækning synlig sete, der svarede til passet ved Tyvold, i en høide av ca. 670 m. o. h. Prof. ScmøTz meddelte ogsaa nogle observationer fra disse egne vedrørende seteteorien; virkelige seter hadde han iagttat øst for Fæmundsjøen; en sete i Rendalen viste sig derimot utvilsomt at være en sidemoræne. Prof. VoGT holdt derefter foredrag om Sø{testad jernmalmforekomst i Nissedal og omtalte herunder den tekniske betydning, som dette felt kommer til at fua, naar den allerede besluttede jernbane Arendai-Aamli blir forlsat til Nisservand. Videre fremholdt han den geologiske analogi med Grangesbergfeltet i Mellemsverige og gjennemgik de generelle kriterier, som er betegnende for "apatitjernmalmen"s gruppe. Han utdrog herav den slutning, at denne gruppe slutter sig nær til "torrsten"-gruppen, og at de begge sandsynligvis er dannede ved en oksyderende bundfældningsproces. 13. l møtet den 14de decbr foredrag av dr. H. om en del observationm fra en reise i det centrale Norge i Herunder omtalte han Telemarkskiferen, som han fandt burde :utskilles fra grundfjeldet, da den ved hyppig forekommende konglomeratlag viste sig utvilsom av sedimentær natur. Gaustad bestod av kvartsitisk sandsten. Porfyrerne ved Bandakvand, som paa de geologiske karter var opført med samme farve som de yngre porfyrer ved Kristiania, fandt han burde utgaa som saadanne og henføres til grundfjeldet. Med hensyn til Hardangerviddens lagrækker fandt han, at sau fin inddeling som prof. Brøgger hadde opstillet, vanskelig lot sig gjennemføre; man traf i almindelighet kun de to formationer: lerglimmerskifer og krystalliske skifere. Omtalte derpaa de litet kjendte egne paa Sørljordens østside og Thomassens undersøkelser paa Folgefondens halv ø; om bergarterne paa sidstnævnte sted kunde man være i uvishet, om de skulde henregnes til høifjeldskvartsen eller grundfjeldet. I Numedal har man nordligst en gneisgranit, støtende dertil en eiendommelig gneis, "Dagalidgneisen", derpaa omkring Skjønne feldspatholdig kvartsit med konglomerat tilhørende Telemarksformationen og saa endelig i den nedre del av dalen gneis og gneisagtig gramt. Prof. VoGT hadde paa to steder ved Kragerø og nedover lang.-; kysten fundet konglomerat i grundfjeldet; han trodde dette vil de ha en viss betydning for grundfjeldets inddeling. Prof. HELLAND holdt derpaa foredrag om lerfaldet i Guldalen i Ved gjennemgaaelse av de islandske annaler, beregning av Gulas vandføring og en kritisk behandling av de endnu i Guldalen verserende sagn om tildragelsen, var han kommen til det resultat, at

13 13 skredet hadde hat følgende forløp: Utglidningen var foregaat ved gaardene Haga og Kvasshylla i Horg; derved var elven bl it opdæmmet, og ved denne dæmning dannedes en 14 km. lang indsjø ovenfor; derpaa sprang dæmningen og oversvømmede den nedenforlig gende dal, hvorved 48 gaarde og flere kirker blev ødelagt, og ca. 50 mennesker omkom. 14. I møtet den 31te janr utspandt der sig i begyndelsen av møtet en kort diskussion mellem prof. BRøGGER og dr. REuscH i anledning av referatet fra forrige møte. Herunder hævdet Brøgger, at naar Reusch hadde betegnet hans inddeling av formationerne paa Hardangervidden som altfor fin, saa var dette uberettiget. De enkelte led var vistnok ikke altid tilstede, saaledes hvilede den glinsende skifer oftere paa granit, men dette skrev sig av andre grunde og borttok ikke berettigelsen av hans inddeling. REuscH indvendte, at han ikke hadde betvilet rigtigheten av Brøggers profiler, men trodde ikke, at hans inddeling kunde jennemføres for større strækninger, og særlig forekom Brøggers forklaring angaaende de paa flere steder manglende led ham ikke tilfredsstillende. Derefter holdt BJøRLYKKE foredrag om blaakvartsen og høifjeldskvartsen i det centrale Norge. Med hensyn til blaakvartsen var han kommet til det resultat, at den forekom i flere nivaaer, ialfald i to, et over og et under alunskiferen; i forbindelse hermed fremvistes et profil av en fold ved Grøtslia str. i Valders, hvor han hadde fundet graptoliter fra etage 4-. Derpaa omtalte han høifjeldskvartsen, som han nu nærmest var tilbøielig til at tro var hævet og ovcrskjøvet ældre fjeld, muligens svarende til sparagmitsandstenen i Gausdalprofilet. Hvad der nærmest hadde bragt ham paa denne tanke var forholdene i Søndre Fron, hvor man ovenpaa den ældre mørke sparagmit og skifer møter et kalknivaa (svarende til Birikalken) og over dette en lys sparagmit, der petrografisk har stor likhet med høifjeldskvartsen eller den saakaldte yngre sparagmit i V alders. Opfattet man sidstnævnte som svart'nde til sparagmitsandstenen i Gausdal, vilde Mellenes profil kunne forklares ved inversion og en mindre overskyvning. REUSCH gjorde opmerksom paa, at den yngre sparagmit i V alders hadde en langt større mægtighet end sparagmitsandstenen i Gausdal. - Foredragsholderen hadde ogsaa været opmerksom herpaa, meu allerede i Søndre Fron hadde den lyse sparagmit en mægtighet av m. Prof. BRøGGER fandt antagelsen, at høifjeldskvartsen var hævel ældre fjeld tvilsom, men ikke umulig. Han selv hadde kun hævdet, at det ser ut som om den danner en normal overleiet etage. Paa Hardangervidden og vestover kunde der ikke være tale om inversion,

14 14 Ja der ingen sparagmit fandtes under alunskiferen. Skulde høifjeldskvartsen være overskjøvet, maatte denne overskyvning ha en utstrækning av km. Bevægelsen maatte ha foregaat fra NV. Foredragsholderen hadde endnu ikke uttalt sig om, fra hvilken retning overskyvningen var foregaat; han henviste forresten til Torne. hohms fremstilling om forholdene i Heddalen og i det trondhjemskp. MuNSTER omtalte forholdene paa Ringsaker og hævdet, at hlaakvartsen i Gausdal ikke kunde være yngre end etage 1 b, men henegtet ikke, at der paa andre steder fandtes yngre blaakvartslag; selv hadde han paa nogle steder fundet antydning til saadanne. 15. l møtet den!ste marts 1895 fortsat!es diskussionen om blaakvartsen og høi{jeldskvartsen i det centrale No1 ge. MDNSTF.R kunde i et par punkter ikke være enig med Bjørlykke. Han vilde saaledes ikke sætte Birikalken som øvre grænse for den ældre sparagmit, men til samme ogsaa regne Gausdals sparagmitsandsten; den fornemste grund hertil var, at han med Kjerulf trodde, der fandtes en avvikende lagning mellem kvartssandstenformationen og dpn ældre sparagmit; dpt hadde dog ikke lykkcdes ham med sikkerhet at paavise dette. Med hensyn til blaakvartsens alder hævdet han, at den over samme (paa kart bladet Lillehammer) hvilende grønne skifer svaret til olenellus-skiferen (etage 1 b). Omtalte derpaa profilet fra Tonsaasen, hvor det samme kunde paavises. Ved Granum i Søndre Land var blaakvartsen skjøven over alunskiferen. Prof. BnøGGER sluttd sig til Miinsters tolkning av profilet ved Tonsaasen. Han omtalte derpaa vigtigheten av at linde en løsning for det centrale Norges (jeldbygniug. Kartlægningen kunde ikke utføres, før de ledende principer var fastslaat. Ogsaa i rent videnskapelig henseende hørte dette til de vigtigste geotektoniske problemer. Han foreslog derfor en ekspedition med 6 7 medlemmer, der over Suldal, Røldal, Koldedalen, Hulberget, Haarteigen, HemsedaL Valders og Gausdal skulde foreta en oversigtsreise. Han vilde henstille til hpstyreren av den geologiske undersøgelse at foranstalte en saadan reise. Dr. REuscH fandt Brøggers plan meget tiltalende, hvis der bare kunde skaffes midler; han trodde dog ikke, at resultatet av en saadan ekspedition vilde bli saa stort. som av Brøgger forutsat. BRøGGER vil de reservere sig hvad resultatet angik; men han trodde dog, at det vilde ha sin store nytte og fandt det ikke urimelig, at et resultat virkelig kunde naaes. MuNSTEu sluttet sig ogsaa til Brøggers forslag og trodde, hvad omkostningerne angik, at den geologiske undersøgelses almindelige budget vilde være tilstrækkelig. Derefter gav prof. J. H. L. VoGT en oversigt over verdens vigtigste tilgange paa kobbermalm.

15 I møtet den 4de april 1895 foredragavprof. Scmøv, hvorunder han først omtalte de av dr. Reusch i Østfinmarken iagttagne præglaciale skuringsmerker. Han hadde i 1893 hat anledning til at iagtta en del skuringsmerker ved Vardø, hvorav de fleste gik i NY-lig relning. Keilhau hadde iagttat løse blokke av grundfjeld". bergarter fra Varangerfjordens sydside paa toppen av Maddevarra. Bræbevægelsen syntes derfor under istiden at ha gaat i NY-lig rei ning. Denne retning faldt sammen med de av Reusch iagttagne præglaciale skuringsmerker, som derfor foredragsholderen trodde ikke var præglaciale, men glaciale. Herpaa tydet ogsaa den en,.. artede beskaffenhet av bergarterne ov<'r og und<>r de av Heusch iagttagne merker. Fremdeles trodde han, klimatet under den kambriske tid neppe kunde ha været saa differentieret, at istider paa den tid kunde ha opstaat. Dr. REuscH kunde gjerne medgi, at bræbevægelsens retning nnder den sidste istid hadde været NY-lig; men opgav dermed ikke sin opfatning om de omtalte merkers præglaciale alder. Konglonwratet lignet fuldstændig en moræne, og st<mene i samme var issknrte. Med hensyn til den over og underliggende bergart, saa mangler vi fra nutiden ikke eksempler paa, at sand og moræne veksler, og at sand forholdsvis snart kan sammenkittes til fast sten. Ogsaa i andre lande har man fundet merker efter ældre istider, saaledes i Skotland, beskrevet av Arch. Geikie. Prof. VoGT trodde, at det palæontologiske manglet; d!' skurte stene kunde forklares som friktionsstriper. Prof. ScHIØTZ holdt derpaa foredrag om nogle post!jlaciale strand linjer i høifjeldet. Ved Gruvelsjøen, beliggende ved riksgrænsen øst for Fæmundsjøen, hadde han observert 18 forskjellige linjer fra 6.5 m. til 112 m. over sjøen. Basinet maa ha været opdæmmet søndenfra paa den svenske side av riksgrænsen. og det er mest sandsynlig, at dette maatte være skeet ved en moræne. Stedet ligger i den syd ligste del av det terræng, hvor man sporer en bræbevægelse nordover. Nede i dalførerne har derimot lokale gletschere efter istiden hat en bevægelse sydover, hvilket man kan se av morænevolde i dalsiderne. Ved Sydvola ligger 5 terrasser, der muligens er dannet i en av isen til alle sider opdæmmet sjø. Omtalte derpaa en strand linjelignende sidemoræne ved Mistra-elven. BJøRLYKKE holdt derefter foredrag om blokjtytwingen det centrale Norge, hvorunder han omtalte bloktransport<>n i Foldalen, hvor han paa en reise fra øst mot vest hadde fundet som regel, at man først traf de løse blokke og derpaa bergarten i fast jeld. Omtalte ogsaa de saak:aldte indlandsstrandlinjer eller seter; av saadanne hadde han ikke set nogen, der fortjente dette navn uten den ved Domaas. Han trodde, at de horisontale linjer, som man i almindelighet spr i var sidemoræner eller m<'rker efter isens

16 16 øvre grænse under et avsnit av avsmeltningsperioden; undertiden kunde disse linjer være formationslinjer. Ofte optræder ogsaa mindre horisontale linjer, der er frembragte ved tyngdekraftens virkning paa opbløu løsmateriale. Den fter nævnte han transport av karakteristiske bergarter (ledeblokke) fra Søndre Fron, Jotunheimen og V alders. I det store og hele hadde han fundet, at bræakse og høideakse de av ham bereiste egne saa omtrent maa ha faldt sammen. 17. I møtet den 24de april 1895 fremsatte BJøRLYKKE forslag om, at den geologiske klub burde fremkomme med en uttalelse til fordel for en bedre utrustning og større bevilgning til Norges geologiske undersøkelse. Forslaget fik dog ikke tilstrækkelig tilslutning og blev derfor tat tilbake av forslagsstilleren. Derefter holdt dr. H. REUscn foredrag om Murchisons liv og arbeide. 18. I møtet den 18de oktbr fremsatte BJØRLYKKE forslag om, at den geologiske klub burde organiseres som forening, og at der burde nedsættes en lovkomite i den anledning. Han mindet om, at den "nuværende ordning oprindelig var forutsat kun at skulle være foreløbig (kfr. ref. av møtet 2den marts 1893) og mente, at tiden nu var inde til at skride til en organisation. DAMM syntes, at man burde ha en formand, sekretær og bestemt medlemsfortegnelse, men forresten bibeholde den nuværende ordning. Bergmester MEIDELL syntes, klubben var bra som den var. Skulde der sættes strenge love om optagelse etc., kunde muligens enkelte bli skræmt bort. I dpn viden, diskussion faldt der uttalelser fra Brøgger, Reuseh og Vogt, der gik ut paa, at de fandt den nuværende ordning tilfredsstillende; der syntes saaledes for tiden ikke at være stemning for nogen forandring. Derefter holdt BJORLYKKE foredrag om Høgberget og Rømundfjeld i Ytre Rendalen. Han gjorde først rede for de observationer, han hadde gjort paa disse steder, omtalte derpaa bergarlerne og endelig det resultat, hvortil han var kommen med hensyn til forklaringen av de geologiske forhold. Høgberget fandt han hadde likhet med Mellene i Valders, og den tiisyneladende yngre sparagmit maatte her som ved Mellene forklares som et overskjøvet parti. Hvad der særlig gjorde forholdene ved Høgberget og Rømundfjeld let overskuelige var det tydelige detritnslag mellem de siluriske lag og den overliggende sparagmit. Overskyvningen maatte være kommen fra en retning mellem N og NNV, derpaa tydet skifrigheten og folderne i de siluriske lag. Men desuten kunde der merkes en anden trykretning i ca. Ø V, der hadde frembragt folder med akse retning i N S, der f. eks. saaes ved Høgbergets søndre varde; den

17 17 samme kraft hadde muligens ogsaa frembragt de hyppige N S-gaaende sprækker, der saaes overalt saa\ el hos den ældre som hos den saakaldte yngre sparagmit. Spørsmaalet om, hvor de overskjøvne partier skrev sig fra, trodde han man endnu ikke kunde faa tilfredsstillende besvaret, da de tilgrænsendp egne endnu var for li tet undersøkt. Her i de østlige trakter fandt han dog ikke forholdet saa vanskelig, da han ansaa den ældre og den saakaldte yngre sparagmit for æquivalente. Prof. ScHiøTz vildc gjøre opmerksom paa, at der vistnok kunde pa.avises skifrighet frembragt av tryk i siluren, men ikke i Kvitvolaetagen, hvor han til og med hadde fundet vel hevarede bølgeslags merker. Han kunde nok medgi, at den over ogygiaskiferen liggende kvm tsit var meget opknust, men trodde dette skrev sig fra, at den hadde deltat i silurens foldninger. Lagningen var forholdsvis smukt utviklet i Høgberget og nævnte specielt dolomillagene, der kunde følgt>s sammenhængende paa flere steder. Prof. BRøGGER paaviste, at de i kalksandstenen fundne lituitesog euomphalus-fossilers virkelige plads var over orthocerkalken, saa enten maatte de siluriske lag ved Høgberget være inverterte, eller ogsaa maatte fossilbestemmelst>n anseps som tvilsom. Forespurte derpaa om ikke leiningsforholdene ved Høgberget kunde forklares ved forkastninger. Baade Schiøtz og foredragsholderen var enige i, at kalksandstenens plads var under orthocerkalken likpsaa uttalte begge sig i den retning, at om forkastninger, der kunde forklare lagstillingen ved Høgberget, kunde der neppe være tale. Den videre diskussion utsatles til næste møte. 19. I møtet den Sde decbr gjenoptok BJøRLYKKE diskussionen fra forrige møte om Høgberget og Rømundfjeld. Han gjorde først opmerksom paa det vanskelige terræng paa grund av overdækning i de av prof. Schiøtz undersøkte egne og uttalte sin beundring for det arbeide, som her trods terrængets vanskelighet allerede var utført. Hvad der skilte talerens opfatning av Høgberget fra den av Schiøtz hævdede var nærmest kun et geotektonisk spørsmnal. Han var tilbøielig til at tro, at overskyvningshypotesen var nødvendig til forklaring av forholdene i det centrale Norge. Med hensyn til Schiøtz' møtbemerkning i forrige møte øm de sammenhængende dolomitlag og den forholdsvis godt bevarede lagning i Hogberget bemerket han, at han trodde neppe, at dolomitlagene var saa ganske sammenhængende; lagningen i Høg berget var muligens mere tilsyneladende end virkelige. Taleren hadde tænkt sig, at under fjeldkjædedannelsen hadde de sparagmitiske bergarter ikke været saa plastiske, at de hadde kunnet delta i saadanne vældige folder, som man f. eks. ser i lerskifere og andre mere plastiske bergarter. Norsk geøl. tidsskrift. B. r, rgog, nr. r3.

18 18 Sparagmiten kunde paa en vis sammenlignes med is, der brytes op i flak og forskyves det ene over det andet; under denne forskyming nmatte forskyvningsplanet dannes i de mindst motstandsdygtige lag, f. eks. ved dolomitlagene; av den grund trod<le han, at dolomit ell< t kalksten i almindelighet fandtes i den lavere del av de overskjøvne parti.. r. Prof. ScHIOTZ vilde først oplyse, at de av Brøgger paapekte tvilsomme fossilbestemmelser delvis skrev sig fra en trykfeil. Den i Sehiøtz's første avhandling avtegnede Iituitcs skrev sig fra orthocer kalken; det var kun den tvilsomme enomphalustegning, der til it ørte kalksandstenen. Omtalte dcrpaa nøiere lagfølgen wd Høgberget og antok, at hvis her forelaa en ovcrskyvning, saa maatte Høgbergd bergarter træfl'es under den ældre røde sparagmit ved Snerten; men enten man nu forfølger lagene sydover mol syd for Eltaa"n eller nordover mot Fæmundsjøen, vil man ikke paa noget sted opdage saadanne bergarter mellem den røde sparagmit og grundfjeldet. Han var desuten ikke enig med Bjørlykke i, at trykket var fra N eller NNV, men trodde det heller var kommt t fra S eller SSV. BJøRLYKKE antydet, at Høgbergcts bergarter kunde være æquivalente med selve den røde sparagmit. ScHIOTZ mente at hcrimot talte først deres pdrografiske utseende, dernæst de mægtige kalksandstenslag, der fandtes i kvitvølamen ikke i den røde sparagmit. Efter en del videre uttaldser fra Schiøtz, Reusch og Bjørlykke avsluttedes diskussionen. 20. I møtet den 13de decbr foredrag av proft ssor BHoGGErt om et fossilfund i Ottadulen. Fossilet, en der var sendt prof. Lindstrøm til bestemmelse, var oprindelig fundet for ea. 40 aar siden av en husmand under gaarden Dale i Ottadalen. En antikvitetshandler (Tron Ekelstuen) hadde tilfældigvis den og bragte den først til prof. Rygh, derpaa til prof. Brøgger. En liten del av hvori fossilet hadde sidd et, kunde end nu sees; denne bergart var et slags s"rpentin-konglomerat, bestaaende av smaa runde sammenkittede kugl<'r; under mikroskopet bergarten sig helt igjennem krystallinsk. For at linde den tilsvarende bergart i fast fjeld hadde professoren sammen med Miinster foretat undersøkelser paa hegge sider av Ottadalen og endelig fundet et tilsvarende konglomerat i toppen av Hingsfjeldet nord for Profilet fra nord mot syd marmor, klæbersten, serpentin-konglomerat, hornblendeskifpr med sydligt fald. Adjunkt Rekstad hadde fundet, at hræhevægelsen i disse egne hadde gaat omtrent i retning fra Hingsfjeldet til Dale. Da fossilet var fundet i en løs blok, var det ikke usannsynlig, at det var ført fra Ringsfjeldet.

19 19 Derefter holdt BJøRLYKKE foredrag om jordarten kvabb (Tidsskrift f. d. norske landbruk 1896). Prof. BLYTT spurte, om ikke kvahben kunde føres med vinden, hvorved løsslignende dannelser kunde opstaa. Prof. VoGT hadde iagttat kvabben ved Røros og i Foldalen og opfattet den som en avsætning i de av dr. Hansen formodede bræsjøer. Dr. Rwscn trodde, at ordet kvabb var et fællesnavn for fine jordarter, der har let for at rinde ut. Prof. BnoGGER nævnte som en fm skjel mellem kvabh og løss, at dpn første randt ut, mens den sidste stod godt selv i lodrdte skjæringer. Han trodde, kvabben hadde meget tilfælles med kviklererne. Han omtalte derefter forholdene ved Trondhjems domkirke, hvorom der utspandt sig en del diskussion mdlem Brøgger og Reusch. Ved møtets slutning nedla BJøRLYKKE sit hverv som klubbens sekretær paa grund av utenlandsreise. :!1. I møtet den 6te febr oplyste amanuensis, cand. min. C. O. B. DA I I, at han efter opfordring hadde paatat sig det hverv at sammenkalde klubbens medlemmer og arrangementet med de nødvendige foredrag. Bergingeniør, cand. min. A. GETZ holdt foredrag om erts{orel.:mn sten i grubeclistriktet Mazarron i Spanien. Dette distrikt laa i den sydlige del av Murcia omsluttet av fjeldkjæder. Det flate land bestod av marine tertiære avleiringer, der kun gjennemstrømmedes av en enkelt elv med aargangsvand. En jernbane førte ned til havet. Selve gruberne, som dreves paa sølvholdig blyglans, laa i vest for byen Mazarron; der fandtes 250 utmaal, hvorav 50 drev es. Produktionen var i ,553 ton blymalm, 18,598 ton bly og 28,875 ton sølv ,410 " 18,510 " " " 27,368 " " Produktionen var belastet med 1 pct. akcise. Malmen gik til en hytte nede ved havet, hvor 3000 ton aarlig forsmeltedes. Fjeldkjæderne omkring Mazarron bestod av krystallinske skifere, deres toppe av trachyt av førtertiær alder. De krystallinske skifere var foldede biotitgneise og talkskifre. Den grønbrune trachyt indeholdt sanidin, glimmer, kvarts, pinit og granat. Trachyten omvandledes til alunsten. Ertsgangene optraadte i trachyten og aldrig utenfor denne. Deres var N S med steilt fald, mægtigheten op til m., i felt ca. 200 m. Deres ertsføring var blyglans, og av andre mineraler fandtes baryt, gibs, jernspat. Blyglansens sølvgehalt var 1600 gr. pr. ton hly. Foredragsholderen gav derefter en historisk oversigt over grubedriften i Spanicn, særlig da de gamle romeres. var i begyndelsen av 60-aarenc, at man i Mazar rondistriktet hadde gjenoptat romernes arbeide. Som en, der særlig

20 20 hadde studert romernes færd og efterladenskaper der, nævntes nordmanden Axel Bocck. Til slut berørtes apatitforekomsten i Jumilla. Prof. VoGT takket foredragsholderen for det i høi grad interes sante foredrag og paralelliserte den omhandlede forekomst med Comstockforekomsten. Prof. BRøGGER antok, at trachyten her ikke laa paa spalter, men var at opfatte som stilker tilhørende maarer, der var eksplosionsdannelser. De sydafrikanske diamantforekomster var maarer. Han antok, at cordieriten var dannet i trachyten, men granaten tilhørte muligens de krystallinske skifere. 22. I møtet den Ste marts 1896 foredrag av cand. real. C. F. KoLDERt:P om e1 uptiverne i det Ekersund-Soggendalske labrador stensfelt. Denne 1500 km.2 store landstrækning var tidligere bereist av prof. Esmark og adjunkt Haugland. Esmark hadde gjort opmerksom paa, at der optraadte to forskjellige massiver, gabbro og norit. Hang land samlede stykker fra forskjellige gange. SidPn hadde prof. Kjerulf undersøkt de geologiske forhold, og prof. Rosenbusch hadde undersøkt nogle av bergarterne. Ved sine undersøkelser over titanjernforekomsterne opdagd prof. Vogt norilft>ltd ved Soggendal og Rekefjord, men kunde ikke avgjøre aldersforholdet mellem labradorstenen og noriten. Bergarterne i Soggendal-Ekersundfeltd var med slegtskapets baand ; de var alle komne fra et og samme nnderliggende magmabassæng. Dette slegtskap viste sig i mineralogisk henseende ved de tre mineraler plagioklas, rhombisk pyroxen og ilmenit. Av analyserne fremgik stor Al203 og Na20- gehalt. Na20 var stadig det fremherskende blandt alkalierne selv i med gnmitsammensælning. Isolerte man i de sure bergarter feldspaten, var denne mikropertit, hvis sp. vegt laa nærmere albit end orthoklas. I prof. Vogts viste det sig ved sterk forstørrelse. at hans orthoklos var mikro- og kryptopertit. Bergartnrne kunde deles i forskjel,lige serier: I. Labradorstene, der var abyssiske bergarter, som for den overveiende del bestod av feldspat. med lahradorsammensætning med litet eller intet av noriternes eller gabbroernes øvrige konstituenter. Under denne labradorsten-serie op sattes flere underavdelinger av bergarter med jevn overgang i hinanden (egentlig labradorsten, labradornoriter og labradorgabbroer, kvartsførende labradornoriter, olivinførende labradorstene). Labradorilens Si02-gehalt pct.. Al pel. Ved Birkrem fandtes pressede typer, der mindet om labradorstenen i det bergenske. Il. Norit og kvartsnoriten ved Rekefjord og Soggendal. Bergarterne i dette massiv var i de centrale dele kvartsnoriter, i de periferiske norit. Hos de basiske led var mineralsammensætningnn den samme som hos labradoritnoriterne, men kvantiteten av var

21 21 stpget saa meget, at betegnelsen norit maatte anvendes; end videre var P 203-gehalten høiere, des uten hyppigere optræden av monoklin pyroxen. Av undersøkelserne fremgik, at der var forløpet saapas tid mellem optrængningen og størkningen av kvartsnoritmagmaet, at en diffnsion kunde foregaa og dannelse av konstitutionsfacies ske ved grænsen. Si02-gehalt pct., Al pct. Prof. Vogt hadde ikke kunnet fastslaa denne bergarts alder. Foredragsholderen hadde fundet et helt fletverk av noritapofyser gjennemsættende labradorstenen. Dermed var aldersfølgen avgjort. Ill. Hæskestads mon zonitfelt. Feltet var 78 km. 2 stort. Bergarten var surere end de foregaaende og indeholdt mere K20; den mon. pyroxen var tilstede i saa stor mængde, at den blev forherskende blandt jernsilikaterne. Den sendte apofyse ind i labradorstenen; forholdet til kvartsnoriten kunde ikke avgjøres. IV. Adamellit{eltet ved Birkrem. Feltet var 40 km.". Si02-gehalten Mineralsammensætningen ikke meget forskjellig fra IlL Forbundet med disse adamelliter var broncitgraniten i feltet. Sluttende sig til dette felt er Lister landets adamelliter, de var hypersten-adamelliter a: sure orthoklas plagioklasbergarter, som var graniternes ækvivalenter. Al sandsyn lighet talte for, at adamelliterne var yngre end labradorstenen. V. Hornblendegraniten ved Farsund. Navnet var ikke rigtig heldig, da Farsund laa i adamcllitfeltet, og hovedbergarten var en kvartssyenit; navnet var imidlertid av gammel oprindelse og derfor bibeholdt. Foredragsholderen gik derpaa nærmere ind paa!'ruptionsfølgen, som han fandt maatte være denne: 1) gjentagne og næsten samtidige utbrudd av labradoriter og labradoritnoriter, 2) av kvartsnoritmagma i trakterne omkring Rekefjord og Soggendal og maaske litt senere frembrudd av monzoniterne i Hæskestad. Disse eruptioner fandt sted kort tid efter hovedmassivets dannelse, og sand synligvis før dette var størknet. Derpaa kommer 3) masseeruptioner av sure adamelliter ved Birkrem og paa Lister og saa endelig 4) dannelsen av dd sure kvartssyenitlignende banatitfelt sydøst for Far und. Denne eruptionsfølge sarnmenlignedes med lignende fra andre steder, specielt med Kristianiafeltets, med hvilken den i det hele tat viste stor da utviklingen begge steder gik i sur retning; forskjellen laa væsentlig deri, at i Ekersund-Soggendalfeltet var del kommen til eruption, før der var foregaat nogen betydelig diffusion ('?) i urmagmaen, mens det motsatte var tilfældet i Kristianiafeltet. Sluttelig betonedes enhet og dets sam menhæng med i Bergens stift: alle var kun dele av en stor eruptivprovins. Hvis foredragsholderens opfatning uv forholdene paa Bergenshalvøen var den rigtige, vilde feltet ialfald være postsilurisk, maaske postdevonisk. I den paafølgende diskussion deltok dr. H. Reusch, fon drags holderen og Damm.

22 22 Dr. REuscH meddelte derefter et resume av sin bearbeidelse av jordskjælvobservationer og dvælte nærmere ved jordskjælvet den 16de december Ved møtets slutning nedla Damm sit hverv som sekretær paa grund av bortreise. 23. I møtet den 3die decbr. 1897, sammenkaldt av Bjørlykke, som paa den tid under dr. Reusch's fravær i Amerika var konstituert bestyrer av den geologiske undersøgelse, fremviste BJORLVKKE en del profiler fra det centrale Norge. Først et profil fra Tande st.ation paa Ringsaker. der sammenholdt med profilet ved Tømten viste et reducert midtled av Derefter fore vistes et profil fra Glommenstranden ret overfor Aasta station. Pro filet, der strækker sig nordover fra grundfjeldets nordre grænse, hadde en længde av 1 km. Det viste en hel del dels vertikale, dels transversale. lndpresset mellem grundfjeldet og den røde kvartssandsten saaes en avdeling, der ifølge Tørnebohms og Holms bestemmelser tilhørte dagerne 2 og 3 (olenidskifer og ceratopygekalk). Nord for kvartssandstenen kom en blaalig kvarlsitskif<'r (vekslende med lerskifer), som paa lagflaterne viste eophy tonlignende figurer. Bergarten belegnedes som blaakvartsskifer. I denne saaes en overskyvning, som forklaredes fremkommen ved et brukket midtled. Over blaakvartsskiferen kom grønlig og graagrøn lig til graa skifer, i hvilken han hadde fnndet kalkboller med smnkke eksemplarer av olenellus Kjerulfi. Atter korn et parti kvartssandsten og i nord herfor Glomstadkalk, hvis plads i rækken foredragsholderen ikke nærmere turde præcisere. Lagfølgen og de forskjellige bergarter viste stor overensstemmelse med forholdene paa Ringsaker. Prof. BRøGGER nævnte profilet i Snarøsundt>t, hvor man ogsaa haddp eksempel paa folder med redncert midtled. Den opgivne store mægtighet av orthocerkalkt>n paa Ringsaker trodde han kom av, at den her optraadte dobbelt. Sluttelig vilde han gjøre opmerksorn paa, at de omhandlede profiler maatte betragtes som utliggere av Kristianiafeltets indsænkninger; de tilhørte ikke det centrale Norge. Det centrale Norges fjelddannelse var yngre end Kristianiafeltets indsynkning. BJORLYKKE mente, at det var vanskelig at si, til hvilket ornraad" profilerne hørte; kvartssandstenen var tildels skjøvet sydover, si luren. Derefter holdt prof. BRøGGER foredrag om forekomsten av rapakivi vecl Drammen. 24. I møtet den 16de februar 1899 foredrag av prof. BnøGGER om landets sænkning ved Kristianiafjorden under den senglaciale og epiglaciale periode. (Se N. G. U. skrifter nr. 31).

23 23 Derefter omtalte prof. HELLAND strandlinjerne i Tromsø amt. Av disse strandlinjers beliggenhet fremgaar, at landets stigning har foregaat skjævt, saaledes at landet ved de indre dele av fjordene viser en større stigning end ute ved kysten. Tilslnt holdt cand. mag. N. HARTZ fra Kjøbenhavn foredrag om JJanmarks interylnciale dannelser. 25. I møtet den 27de april 1899 foredrag av dr. H. Rr:cscu: Oplysninger om kvartærgeologiske forhold i Værdalen. Stjurdalen og paa Lister. Foredragsholderen foreviste under foredraget en hel del foto grafier fra Y ærdalen og omtalte derpaa forn ten det bekjendte V ær dalsskred ogsaa utrasningerne ved Hærfossen. Derefter omtaltes Mørsetfaldet i Stjørdalen, den av prof. Esmark beskrevne moræne fra Lysefjorden og forholdene paa Lister. I den paafølgende diskussion deltok Øyen, Bjørlykke og f Derpaa foredrag av BJOnLYKKE : Geologisk reise i det vestenfjeldske. Han refererte herunder en del punkter av sin indberetning fra en i forrigp sommer foretagen reise: Kuven Os, Trengereid, V oss Gra ve halsen, Voss Tvinde, Voss-Graven, Odda- Hauke li Dalen. Derefter gav han en oversigt over fjeldbygningen i den nor ske jeldkjæde og en utsigt over, hvorledes han tænkte sig jeldkja den opstaat. I den paafølgende diskussion deltok Reusch, Brøgger, Vogt og 26. Høifjeldet for 1900). møtet den 13de mai 1899 foredrag av dr H. REvscH : paa vestsiden Valdersdalføret. (Se N. G. U. aarbok I tilknytning til foredraget fortsattes den i forrige møte paa begyndte diskussion om den norske fjeldkjædedannelse og høifjelds problemet. Diskussionen førtes fornemlig mellem Brøgger, Reusch og Bjørlykke. l de paafølgende møter fungerte førstegeolog J. Rekstad som klubbens sekretær og optok referat av forhandlingerne. 27. I møtet den 20de novbr foredrag av dr. H. om kvartærgeologiske spørsmaal. Først omtaltes fjeldfor mer og erosionsforholde i Valders, som tydet paa en interglacialtid, dernæst. oyale flekker av finere materiale i stendækket paa fjeldvidden samt aaser, moræner og en drumlin i Valderstrakten. endemoræner omtrent ikke optræder i Valders, tyder dette forhold paa, at ismasserne tilsidst har smeltet ned som en død bræ uten nogen hevægelse. Videre omtaltes kvartærgeologiske forhold paa Da

24 24 Listerland, og det fremhævedes, at her ikke var terrasser eller andre merker efter havets tidligere stand, som gik høiere end til 10 meter over havet. Tilslut gav foredragsholderen en skildring av enkelte forhold ved morænen foran Haukelivand og omtalte isskuring paa øerne ut.enfor Bergen, specielt paa Sartorøen, hvor den sydlige del av øen er skuret, men ikke den nordlige del eller de smaa øer nordenfor den. I den paafølgende diskussion dellok prof. Vogt, prof. Brøgger, dr. Reusch, dr. Andr. M. Hansen, docent Bjørlykke og amanm nsis Øye u. Prof. BRøGGER gjorde gjældende, at fjeldenes form (et hvælv med bratte sider) skyldes fjeldenes bygning og ikke nogen speciel erosion, ti de hadde et tak av haardere bergart med løsere bergart i foten. ØYEN uttalte, at ved Malde paa Jæderen ligger den øvre marine grænse i 70 m.s høide og ved Ekersund 66 m. Han antok, at den av Reusch paaviste marine grænse paa maatte være postglacial. I sin replik hertil uttalte dr. REuscH. at det midtre parti av Jæderen manglet merker efter en havstand høiere end en m., hvorfor man maatte formode, at isen hadde skudt sig frem her, mens den nordlige og sydlige del var isfri; de av Øyen nævnte marine grænser maatte isaafald være interglaciale. Docent BJøRLYKKE omtalte derpaa et fund av glaciale plantefossiler fra Grorud (se Naturen 1900). Her forekommer underst ler med portlandia lenticula og i nærheten av en stranddannelse med blaaskjælrester; her fandtes ved Brcdtvedts teglverk av salix reticulata; i en tomt i nærheten av Grornd station fandtes ogsaa av blade, som liknet betula nana. Over denne skjælbankedannelse med blaaskjælrester forekommer ved Grorud st. igjen et øverstliggende ler, der indeholder portlandia lenticula. Dette ler maa sandsynligvis være kommet i sin nuværende stilling ved utglidning. 28. I møtet den!ste decbr foredrag av dr. ÅNDR. M. HANSEN om utbredelsen av blokke av rhombepo1-{yr og gul sandsten fra Brumuncldalen. Blokke av disse karakteristiske bergarter findes paa Nes, Helgøen og Toten med en skarp grænse mot vest; videre findes de i Stange. Sknringsstripei'ne her gaar mot SSO, mens blokkene er spredt vifteformig fra porfyrkuppen mot SSV og S, altsaa i en fra skuringsstriperne forskjellig retning. Hørbye har vest for Grundset i Elverum observert skuringsstriper med retning mot SSV. Kunde man tænke sig en saadan bevægelse av isen fra Glommendalen til Mjøsbassænget, vilde den ovenfor nævnte bloktransport kunne for-

25 25 klares. De bløte, avrundpde former og linjer i landskapet omkring Mjøsen kan ikke skyld s erosionen, ei heller det løse dække, men fjeldbygningen. Det løse dække optræder her som en tynd, men temmelig jevnt utbredt hundmoræne. Det kan ikke siges, at jordbunden paa Nes avhænger væsentlig av den underliggende jeldgrund, da det dyrkede land for størstedelen bestaar av moræne. Det løse dække i Mjøstrakterne skyldes en forholdsvis tynd bræ. Der er f ere forhold, som tyder paa, at den ikke kan ha naat høierp end til ca. 450 m. o. h. Tiden for denne bræ er den epiglaciale periode eller indsjøperioden, da bræranden laa foran Mjøsen; bræens mægtighet i Mjøsen har da været omkring 800 m. I den paafølgende diskussion deltok foruten foredragsholderen prot Brøgger, dr. Reusch og prof. Schiøtz. BRøGGER var enig med dr. Hansen om porfyrblokkenes utbredelse, dog kunde de ved Hauersæl<"r fundne blokke stamme fra porfyrkupper, paaviste i den senere tid, men ikke avsat paa de geologiske karter. Han var likeledes enig med dr. Hansen i, at landskapets form skyldtes præglacial erosion, og at Mjøsens dype bassæng i det store og hele er av præglacial oprindelse; det Pr en dal, som senere er opdæmmet. Moræneleret spiller en stor rolle i Mjøstrakterne, dog ikke i Stange. Mjøsen har aldrig været hav. Den øversk marine grænse i trakterne syd for Mjøsen er vistnok omkring 250 m. o. h.. men da laa isen til Ronwrike, og før den trak sig tilbake derfra, begyndte stigningen. Dr. REuscn spurte, hvorledes dette bragtes i overensstemmelse med reliktfaunaen i Mjøsen. Hertil svarte Brøgger, at mysis oculata v. relicta Loven, som forekommer i Mjøsen, ogsaa forekommer i Venern og Vettern samt i Østersjøen og flere av Amerikas sjøer. En form, der som denne kan leve baade i salt og ferskt vand, kan intet bevise med hensyn til om Mjøsen har været hav. BJøRLYKKE holdt dernæst foredrag om Aasmorænen. Trakten om Aas er kupert. Man har et par profiler. Øverst har man i grus ryggen ulaget morænegrus, men ut mot siderne av ryggen forekommer skjælførende vasket og lagdelt grus med skraa lagning. Under dette gms forekommer ler med stem', tildels store; det indeholder portlandia lenticula, axinus flexiosus og macoma baltica. Under ddte marine moræneler k ommer tynde lag av ler og fin sand og derunder igjen bundmoræne. OvPnpaa det marine moræneler optræder enkelte sh der fint havler med area glacialis, leda pernula, litto rina littorea etc. 29. I møtet den 27de jan r foredrag av torvmester ADoLF DAL om geologiske forhold paa Varangerhalvøen (sen. G. U. aarbok for ).

26 26 Til foredraget knyttedes en del bemerkninger av dr. REuscH om fortsættelsen av den Timanske fjeldkjæde fra Rusland ind i Fin marken. Adjunkt J. REKSTAD meddelte om periodiske variationer hos norske bræet (N. G. U. aarbok for ). 30. I møtet den!ode jan r foredrag av dr. REuscH om oerne utenfor Bergen. I NV for Bergen ligger en rad øer fra NNV til SSO, som av befolkningen kaldes Øigaren; de danner d anneks til Herlø prestegjeld. Mot syd ender denne ørække med Sotra. Distriktet er et nøken og fattig land. Det tilhører strand flaten De høieste punkter naar m. o. h. Skuringsmerker fandtes ikke paa denne ørække, førend man kom sydover til Sotra. Dette kunde maaske tyde paa, at isdækket under den sidste istid ikke hadde naat saa langt ut. Den fremherskende bergart er gneis. Den har en fremtrædende strækningsstruktur mot SSO. Grundfjelds gneisen i Øigaren er meget ensartet i motsætning til gneisen inden Bergensskifrenes omraade; den indeholder ingen Gneisen i Sotra har et mere typisk grnndfjeldsutseende; den indeholder ogsaa aarer av granitisk bergart. I det sydlige av Sotra er der pegmatitgange, hvorpaa der har været drevet feldspatbrudd. Dette har været tilfældet paa Laakø og ved Tellevaag. Pegmatiten har linse eller tenform i gneisen efter strækningsretningen. Sjeldne mineraler fandtes ikke i pegmatiten; ved Tellevaag optræder der granater i den, og glimmerblade fandtes her av optil en haandflates størrelse. V ed fjorde og sundløp er dpr markert to fremtrædende retninger i landskapet, den ene paralel strækningen, den anden omtrent paa den. Dernæst omtaltes guldfon komsterne i Finmarken og de for kom rnende sommer planlagte undersøgelser av disse. Efter meddelelse fra chefen for Finlands geologiske undersøgelse, J. J. Sederholm, har man paa vestsiden av Enan sjø en erosionsterrasse i 177 m. o. h., som repræsenlerer den øverste marine grænse her. Den største elv, som falder ut i Enare, Ivalajoki, gaar gjennem en caiionartct dal, som har været fyldt av morænegrus; dette har elven for det meste vasket ut, guidet er blit koncentn rt ved denne utvaskning. Morænemasserne paa ljeld ne ved siderne av Ivalajoki er ogsaa i nogen grad blit vasket under en tidligpre rikeligere nedbørsperiode. Sederholm mener, at guldets modersten er pegmatitkvarts. Norges geologiske undersøgelse agter kommende sommer at anstille fornyet undersøgelse over guldets utbredelse særlig i trakterne vestenfor Tanaelven og nærmere kysten, hvor transportforholdene ikke er saa vanskelige. Samtidig skal fra finsk side grænsetrakterne undersøkes, og den fin ske ekspedition skal fortsætte nedefter Tanaelven.

27 27 Ingeniør CHR. HoMAN viste derpaa ved et meget interessant eks periment, hvorledes aluminium kunde benyttes som et udmerket reduktionsmiddel. Ved blanding i passende forhold av aluminiumspulver og Fe20 3 fremstilledes saaledes korund. For at faa reduktionen igang benyttedes litt magnesiumpulver. Naar herved den fornødne temperatur var naat etsteds i diglen, utbredte reaktionen sig raskt til hele massen, som nu blev sterkt hvitglødende. Roman mente, temperaturen kunde naa op til vel 3000 C. Den process kan benyttes til reduktion av ellers meget vanskelig reducerbare metaller som krom, mangan, titan etc. 31. l møtet den 16de april 1902 foredrag av dr. REuscn om "Den geologiske undersøgelses arbeide paa Hardangervidden 19/JO". Foredragsholderen fremhævet først, hvor daarlig vort kjendskap været til denne del av vort land. For at faa et geologisk kart istand fik den Geologiske undersøgelse som bidrag av stortinget 900 kr., som blev anvendt til Pkspeditionens utrustning med telte, sow poser t-tc. l den forløhne sommer foretok saa foredragsholderen selv undersøgelser i den nordlige, Rekstad i den midtre og Bj ørlykk" i den sydlige del. Amtskarterne viste sig paa mange steder ganske feilagtige. Der var ingen egentlig vidde, men et vildt fj eldlandskap med bredere og smalere dale og indviklet topografi. Dalenes tversnit var almindelighet u-f01 mig. Fjeldene dannet bredt avrundede rygger. Dalbunden laa i en høide av m., fjeldene raget et par hundrede meter høiere op. Sneen ligger pletvis hele sommeren. Jordsmonnet er yderst sparsomt, kun sten og grus. Sætre findes først øst. nfor. Omtalte saa først de forskere, der tidligere hadde bl'reist og skrevet om vidden: Keilhau, Dahl!, Kjerulf, Brøgger, Dal og Øyen. Fjeldformationerne dannns av følgende led: 1. Det gamle grund(j eld. 2. T<"lemarksformationen. :). Den gamle granit, der sender forgreninger ind i Telemarks furmationen. 4. Kambrisk-siluriske lag, fylliter, muskovitskifre (viddeskifre). Omtalte det ældste kjendte profil, laget fra Haarteigens nordskraaning, allerede i Gæa norvegica. Her finder man granit, alunskifer, blaakvarts, kalksten, lerglimmerskiferavdelinger, hornblendeskifer. Paralellisering er vanskelig, da lerglimmerskiferen i forskjellige nimaer indeholder hlaakvarts og kalk. Keilhan ansaa denne lagfølge som den oprindelige, mens man nu muligens maa anse den som fremkommet ved en overskyvning. l de dype dalsnit finder man underst granit, saa en platn av viddeskifer og derover ved overskyyling flak av ældre fjeld. Alunskiferen hadde fungert som smørelse, og der kunde ogsaa paavises en forskyvning mellem alun-

28 28 skiferen og det underliggende fjeld. lndenfor de overskjøvne flak var det endnu ikke lykkedes al utsondre Telemarksformationen. Efter den store overskyvning var der ogsaa opstaat forkastninger efter vertikale sprækker. Omtalte tilslut istidsfænomener, isskuring etc. Paa de høieste topper fandtes skuringsstriper i vestlig retning, længre ned saaes flere systemer. Foredraget fremkaldte en diskussion mellem professorerne Vogt og Brøgger og foredragsholderen. BRøGGER ansaa paavisningen av Telemarksformationen for meget vigtig og sluttet sig ogsaa nærmest til overskyvnings-hypotesen, men maatte paa samme tid fremhæve, at der endnu ikke var levert noget bindende bevis for en overskyvning av ældre tjeld over yngre; det kunde ogsaa være en forskyvning av yngre led. Dr. H. REuscH holdt derpaa foredrag om "Dannelsen av dale i Kristianiastrøket". Efter at de senere aars forskninger mere hadd'" klargjort det riridende vands virkninger og dets betydning for daldannelsen, var spørsmaalet om daldannelsen kommet i et nyt spor. Foredragsholderen hadde søkt efter disse nyere synspunkter at studere daldannelsen i Kristianiastrøket. Omtalte først Kristianiafjordens omgivelser og fremviste et skematisk billed,, av disse i fugleperspektiv. Flere gamle dalstrøk kunde her rekonstrueres. I nordøst Hakedalen med i Røikenvikelvens dal frem til Handsfjorden. Høist eiendommelig var Drammenselvens dal og især Nummedalslaagens dal, hvis forløp ikke kunde forklares ved de nuværende formatiom r. Vandets virkning paa de nuværende bergarter strak ikke til for at forklare disse dales oprindelse. Heller ikke forklaringen ved hjælp av forkastninger strak her til. DaiPnes retning maatte fork lar es ved det rindende van ds ind virkning før istiden paa en nu forsvunden formation. Flere av disse dale maatte nemlig forklares som "paatvungne". Foredragsholderen vilde skissere sin opfatning paa følgende maate: 1. Landet blev engang bragt ned til et peneplan, hvor dalene fulgte de løse bergader. 2. Herefter indtraaue en sænlming av denne del av landet under havflaten. 3. Nu avleiredes en yngre formation, 4. Herpaa indtraat.te en hævning, og det vand begyndte sit arbeide uten at ta hensyn til de underliggende ældre formationer. Efterhaanden blev den yngre formation gjennemgravet, og det rindende vand traf først de ældre formationers faste bergarter, som raget høit op og kunde paa denne maate grave sig gjennem strøk av haardere bergarter. Minder herom har vi i de "paatvungne" dale, som tvertimot, hvad man skulde vente, løper gjennem de haarde bergarter. Herpaa er Nummedalslaagen et typisk eksrmpel. Dram-

29 29 mensdalen <'r vanskeligere at forklare. Den yngre formation, som blev avleiret og atter borlerodert, er maaske yngre kridt. For uten flintknoller er der ogsaa fundet adskillige kridtfossiler, anan chytes, echinocornes etc. De beviser vistnok ikke, at yngre kridt har været avleiret i det sydlige Norge, men antyder muligheten derav. Tilslut omtalte foredragsholderen noget nærme're betydningen av bie! ve, som arbeider i løst fjeld; de kan hurtig arbeide sig bakover og indfange en fremmed hovedelv og paa denne maate bli av stor betydning for flodsystemernes utvikling. Paa denne maate er sandsynligvis den øvre del av den gamle Røikenvik Hakedalselv ledet ind i Valders Liereh-ens dal føre. Antydet endelig, hvorledes utviklingen i frem kunde tænkes at gaa for sig, idet Delerelven maaske kunde indfange Nummedalslaagen og lede den ind i Drammenselven. For Pdraget fremkaldte en livlig diskussion mellem prof. Brøgger, prof. V o gt, dr. Andr. M. Hansen og foredragsholderen. Prof. BRøGGER var i væsenllige træk uenig med foredragsholde ren; ved sit studium av Kristianiastrøket var han kommen til en be stemt opfatning av, at dalsystemerne væsenllig berodde paa den op rindelige fjeldbygning og forkastningerne, og at da istiden vidpre hadde utformet disse forhold. Paa mange steder kunde dette direkte paavises. Lierdalen var saaledes en forkastningsdal, og denne store forkastningslinje kunde forfølges ned gjennem Lierdalen og gjennem Sandepasset til Sande. I Drammensdalen hadde han paavist en svær forkastningslinje. Ekernsjøen var likelpdes for en del dannet ved forkastning, likeledes N ummedal ved og ovenfor Kongsberg ; nedenfor Kongsberg var dette ogsaa sandsynlig. Han vilde ikke benegte mn ligheten av dr. Reusch's forklaring, men trodde, at man først se, om man ikke kunde hjælpe sig med de faktiske, foreliggende forhold. l ethver t fald var direkte omfattende undersøgelser i mar ken nødvendige for at komme til sikre resultater. Dr. Arma. M. HANSEN fremhævet, at flere peneplaner forutsatte flere hævninger og sænkninger. Herfor forelaa ingen beviser; man maatte hellere anta, at Norge hadde utgjort et stadig hævningsparti, som derved hadde holdt det rindende vands eroderende kræfter stangen. Flint hadde man især efter avdøde prof. Rygh's forh gnelse over flintfund fundet paa saa mange steder, at avleiringen av en kridtformation i det synlige Norge ikke var usandsynlig. Prof. VOGT gjorde opmerksom paa ved Glom mendalens længde og t verprofil, som viste, at dalen nedenfor Øiern rnaatte være ganske ny. Noget lignende kunde paavises ved mange a r vore dale. 32. I møtet den 14de januar 1903 blev først amanuensis PER ScHEI ønsket vpikommen tilbake som deltager i Sverdrups polar

30 30 ekspedition av dr. H. REUSCH. Den samme meddelte derpaa den engelske geolog mr. Y At:GHAN JENNIX<'s dødsfald her i Kristiania; i dt>n anledning besluttedes, at klubben skulde lægge en krans paa hans baare. Derpaa holdt dr. REuscH foredrag om det indre cw Finma1 ken. For 168 aar siden blev en t kspedition sendt til Finmarken for at Ide efter guld i Tana, foranlediget av presten Randulf i Namdalen, men den blev uten resultat. l 1868 fandt Tellef Dahll guld deroppe, og flere mindre ekspeditioner sendtes derop for at vaske guld i tidsrummel fra Da blev der en stans til i 1896, da guldvaskningen optoges paa nyt. Henriksen angav, at guidet ved Sargijok forekom i en moræne, men foredragsholderen ansaa grnsmassen for en aas, da den med sin længderetning ligger i bræbcvægelsens og gruset i den er vasket og delvis lagdelt. I sommen n 1901 gjord dr. Reusch sammen mpd geschworner Henriksen en reise fra Alten til guldforekomsten i det indre av Finmarken. De hadde telt og god utrustning, og reisen begunstiget av godt veir. De utstrakt. myrer er en hindring, naar man reiser med heste i det indn av Finmarken, og den masse myg, der optræder, kan ogsaa gjøre en li surt. Reisen gik fra Alten til Karasjok. Derfra til guldfelterne, derpaa tilbake til Karasjok og Alten ad en noget anden vei, saa den tilbakelagte reise fik form av et 8-tal med Karasjok som midtpunkt. Det indre av Finmarken er et svakt bølgende "peneplan" med en kelte "monadnocks", som her kaldes "gaiser" eller "vante". Dalene er i hovedsaken præglaciale. Fjeldmarken er i utstrækning dækket av morænegrus. Man kan her reise timevis uten at se fast fjeld. Finmarkens geologiske forhold.er endnu kun ufuldstændig utredet. Dahll utsondret her grundfjcld og sin raipas- og gaisaformation. Rcusch vilde for tiden kun utsondre grundfjeld og noget. som er yngre end dette. Ved Tverelven har man lyse sandstene i horisontale eller flatstilte lag. Den sammc- bergart optræder ogsaa ved Karasjok. Han omtalte dm paa opstikkende hauge av morænegrus med en fot av lerskifer. Morænematerialet hadde antagelig her beskyttet den underliggende let opsmuldrende skifer mot erosion. Løsmaterialet, som dækker de store vidder, bestaar av bundmoræne med drumlinformer og langstrakte aaser, der ofte meget smukt utviklet. Tre fremtrædende aaser er opkaldt eftc>r norske geologer, Hørbye, Kjerulf og Brøgger. Brøggers aas ved Sargijok er guldførendc. Guidet forekommer i det undre gruslag, hvor man vinder ca. 2 gr. guld pr. kubikmeler grus. Dahll omtaler, at platina forekommer sammen med guidet. Man har ogsaa at vaske gnld av en moræne (Esmarks moræne) ved Bautajok, men her guldgehalten kun rent minimal Prof. VoGT oplyste, at ved lvalojok hadde guld været gravet i ca. 30 aar som bibeskjæftigelse i den der fremstaaede lille landsby. For

31 31 ' et par aar siden opdagedes ogsaa guld i fast fjeld i jernerts-kvarts gange. Sederholm mener, det er en ny art kvarts-jernglans-jernspatgange med guld. De fleste av disso gange er paatruffet i terrænget syd for lvalojok. Det metallurgiske laboratorium har faat til under søgelse en prøve av jernglans-kvartssand, som synes at stamme fra en lignende forekomst. Guidet i elvene er "ikke transportert langt. Det er transportert først fra guldkvartsgangene til grundmorænen, og av denne er det utvasket av rindende vand til elvene. Torvmester DAL fremviste prøwr av jernmalmen fra Sydvaranger. Dernæst omtalte han et rødbrunt konglomerat, som optræder paa nordsiden av Varanger og ved det indprste av Tana. Videre omtaltes dolomit og sandsten fra nordsiden av Varanger. Ved Vadsø N fal det ganske svakt, ca. 5 fra N til NO. Dette holder ved langt nordover haløen, men paa det nordlige av Varuggerhalvøen og paa Nordkynhalvøen optræder der sterke foldninger med tildels temmelig steiltstaaende lagstilling. I den svakt undulerende overflate har elvene skaaret sig ned i lange render. Dr. REuscH takket Dal for hans meddelelser fra Finmarken og uttalte ønske om, at han maatte faa anledning til at fortsætte sine undersøgelser deroppe. REKSTAD meddelte derefter om nogle forkastninger paa begge sider av Bjoreias dalføre, hvorved dette er indsunket, samt om nogle forkastninger parallel med fjeldkjæden. Særlig nævntes en paa nordsiden av det øverste av Skykjudalen paa vestsiden av Hardangerjøkelen. Denne kan sees paa overflaten hen over en lang strækning av fjeldvidden. BROGGER stillet en opfordring om at faa istand en diskussion om overskyv ningshypotesen og opfordret Bjørlykke til at indlede denne næste møte. 33. I møtet den 9de febr overbragte dr. Reusch en tak fra fru Vaughan-Jennings for den sympati, man hadde vist ved bendes egt.efælles begravelse. Derefter foredrag av dr. N. HARTZ fra Kjøbenhavn om nye bidrag til Danmarks geologi, ledsaget av talrike instruktive lysbilleder. I de tertiære avleiringer har man paa flere steder i Danmark paavist talrike indleirede lag av vulkansk aske, hvis kornstørrelse viste, at den ikke kunde være kommet lang veis fra. Fleresteds i Danmark har man ogsaa i den sidste tid fun dilt interglaciale avleiringer fra sidste interglacialtid. Den mest instruktive av disse ligger ikke langt fra Kolding. Her finder man over glaciale avleiringer en utpræget arktisk flora, Over disse sidste lag kommer saa lag med en temperert flora og derover igjen lag med arktiske planter. Ovenpaa disse følger saa fluvioglaciale sandavlei ringer, der atter dækkes av morænemasser fra den sidste istid. Paa

32 32 Sjælland og Fyn har man fundet senglaciale avleiringer, lag med en Hora over den sidste istids avleiringer. Efter foredraget samledes man til en seksa. Under denne ut taltes ønskeligheten av, at man i næste møte skulde fua istand diskussion om oprettelse av en geologisk forening. 34. I møtet den 4de marts 1903 foredrag av BJøRLYKKE om oversiluren i Brumuncldalen (N. G. U. aarbok for 1904). I tilslutning til foredraget fremviste dr. J. KIÆR en del fossiler, som Bjørlykkt- hadde indsamlet i Brumunddalen. Derpaa indledet dr. REUSGH diskussionen om dannelse av en geologisk forening. Dd blev bestemt, at en saadan skulde dannes, og der blev nedsat en komite i den anledning, bestaaende av BRnG t;eh, REuscH, ScHIOTZ, VoGT og direktør Fm1s. 35. I møtet den!sde februar 1905 holdt dr. REUscn Fjeldbygningen inden kartbladet Voss (se N. G. U. skriftpr foredrag: nr ). Foredraget gav anledning til en kortere diskussion, hvori deltok BRøGGER. BmRLYKKE og VoGT. Derpaa avgav REuscH en rpdegjorelse som ordfører for den komite, der blev 4de mars 1903 til drøftelse av spørsmaalet om, hvorvidt den geologiske klub skulde gaa over til en geologisk fore ning og i tilfælde fremkomme med forslag til love for en saadan. Inden komiteen var man blit enig om at foreslaa den geologiske klub omdannet til Norsk geologis k forening. Endvidere fremla komiteen et forslag til love, som vedtoges at skulde gjælde indtil videre. Til formand i den nystiftede "Norsk geologisk forening" valgtes dr. H. til St'kretær amanuensis P. ScnEI, til bestyrelsesmedlemmer professor VoGT og overlærf'r BJORLYKKE og til suppleant dr. J. Kum. Angaaende foreningens midler oplystes, at man foruten medlemskontingenten kunde gjøre regning paa ca. 250 kr. pr. aar, som foreløbig var tilstaat foreningen av NansenfondeL Møternes anta! sattes til mindst 4 om aaret. Følgende herrer besluttedes tilstillet indbydelse til indmeldelse i foreningen: Adjunkt M. BuGGE, kammerherre D. CAPPELEN, adjunkt Ad. DAL, markscheider C. O. B. DAMM, direktør Alfred GETZ, dr. ANDR. M. HAN se:>, professor A. HELLAXD, amanuensis J. HoLMBOE, bergingeniør C. HoMA:'!, forstmester J. C. HøanYE, amtsskolelærer H. KALDHOEL, docent C. F. KoLDERIJP, bergmester L. MEINICH, direktør CnR. MiiNSTER, prof, ssor F. NANSEN, hyttemester C. RIIBER, sølvverksdirektør H.r. Ros ener og agronom G. E. STANGELAND.

33 33 d i sse Efter forh a n dl i nger mpddelte B.TøRLYKKF. om en fore'komst lil hornblendeskifer omvandlet oprind elig basisk gangbergart, gjen nemsættende spa ragmitlign e nde helleskifer ved veien ret ovenfor Sæ (se N. G. U. skrifter nr. 39 p. 388). teren mellem Drivshwn og M eddel el s en fremkaldte b em e rkning E- r av VoGT om hornblende skifer - b er ga r ter i re gelm æ ssig forbindelse Jl1fed olivinstt'n i Nord land, og av BnoGGF.R om horn bl endesk i fer - og glimmerskiferganger i et litet og lite k jen rl t felt av Bamleformation n ved Nevlnnghavn, samt om g anger av hornblendeskifcr, omvandl et av oprindelig basiske emp t i ver fra talrike andre steder i mrt gmnd jeld. ScuEr omtahe forskjellige ep ok e r av eruptiv virksomhet i Trond hjemsfeltet og et nivaa i gr und fj el d et, der karakterisertes ved horn blendeskifere. Disse ansaaes av Tiirnebohm for omvandlpde dagberg arter, men her som i N or dl a nd storl de i for b i nd el se med olivinsten og st rpentinbergarter. av 36. Første møte i Norsk geologi sk forening den 25de mars holdt foredrag om de g <' ol o gisk e forhold i Kragerø d tlpr optr æ d en de ernptivhergarler. SeilEt holdt d P r n: e st foredrag om vulkansk nivaa f'o lles f'or trakten og det bergenske og det trondhjemslie silurf'elt" l møtet den 6te mai h ol d t KIÆB 1905 oversiluren i Norge (se Vid.-Selsk. S kri fter. 190G. foredrag om I. Math.-Nat.nrv. klasse B. Il). I d en paafølger tlt d i s kus-;i on forespurte om det. var saa, porfyrdækkeme tlot uto\'f,r. Som hekjendt had d e ut t al t e11 anden op fatning, idet. han lue\'(ld, at porl'yrdækkerne laa konformt over silnrlagene. Kum ultallp, at han kun en haddn beskj:dliget sig med dplle spørsmaal; men han haddp faat.,jpf. indlryk, at si luren laa fol d e t under de næste11 lwrisonl.ale pnrfyrdækker. B.Jorn.YI>KE var ikke si kker paa, al t!pn østlaudske sandsten for var ført devon, idd han ikke fa nd t, at der KLEB s1 arte hprtil, al <In var en nekke grunde, som!alte for, at tlemw sandsten maaht paral lliserl's nwd "Old red". VoGT omlalle forkasluing r fra Langesundsfjorden i grund(jeldel, m d sihrrr JJS iudsynkning. Ddte som maalte stua i, iser, at forkastning, nw ogsaa har slrakt sig iwl i det tilstøtende gr u l1tl el d s omraa d <'. sil ur e n at 1 R<.,feral var av foldet og dette llh>b tl 'mhiet et. maugl r P. Seheis, sygdom. Norsk geo!. tidsskrift B. r, 1909, nr. 13. nogd, iuden s"krebt rpus, arllmtuerjsts

34 34 Til slutning gtn Vora en medclelelse om Henigh.. t,. 011 som var opstaat mellem de s v ensk e geologer augaaende kvantiteten av j ern malm i feltet ved Kiirnnavaara. Det. var særlig SJiiGREN, som ha"vdet, at malmen sknlde smalne sterkt av mot dypp!, Pn opf'atning, som I møtet den 28de oktbr h oldt HEcscH fore meddeleren ikke knndp dele. 38. drag om "En eiendommelighet ved Skandinaviens hoverbrndskille". (Norsk geologisk tidsskrift. B d. I. No. 1). HoLMSEN kunde ikkp slutte sig til foredragsho]dprpns og fremholdt enkelte forhold, som han mente stod i st rid mpcl forp dragsholderens anskuelser. VoGT uttalte sig i tilslutning til Reusch, idet han fremhævet, at man maatte ta tilbørlig hensyn til den bptydelige erosion, som hadde fundet sted i det lange tidsrum, der gik for kvartærtiden. REKSTAD nævnte eksempler paa recent (postglacial) forskyvning av vandskillet paa HardangerviddPn og i jeldene mellc'm og Sogn fra vest mot øst. Efterat REuscH hadde besvaret Holmsens indvp ndin gt>r, fr,.mkom ScHIØTZ og BJøRLYKKE med enkelte bemerkninger. Dernæst holdt VoGT foredrag: Om anchi-eutektiske oy anchi monomineralske et uptivbergarter. (Norsk geologisk lidsskrift. Bd.l. Nr. 2). Det be slutt ed es, at foreningens tidsskrift No rs k skulde geologisk tidsskrift, utgit av Norsk geol ogisk forening. 39. I møtet den 18de novbr omtalte fonnanden, dr. REuscn, det store tap foreningen hadde lidt ved, at dens sekre tær, amanuensis PER ScnEI, siden sidste møte var avgaat vc d døden. Som nye medlemmer av foreningen indvalgtes cand. real. AnoJ.F HoEL, amanuensis JAKOB ScHETELH; og adjunkt D. Kristi anss and S. HEIJSCH holdt foredrag om: efter is Hvor meget har tiden været nedsænket under havet? (Norsk geologisk tidsskriil Bd. I, nr. 4). BnøGGER fremholdt, at hvis Heuseh's opfatning var rigtig, maalte den postglaciale og den SPnglaciale nedsænkning ha vr.pret størrelse, eller den senglaciale endog mindre av samme t>nd den poslglac,iale. Men dette staar i strid med forholdene saavel søndenfor ved sund - som nordenfor i Ryfylke. BJøRLYKKE holdt de rnæst forsdrag om: fjeldbygning (N. G. U. Det centrale Nm ues 39). REUSCII og BRøGGER uttalte sin anerkjend el se av Bjørlykhs ar beidp. Brøgge r kunde imidlertid ikke være Pnig i hans opfatning profilet fra Kop(jelcl i Vaage.

35 l møtet den 15de decbr Llev amanuensis.k'!s JloJ.MHOE indval t som me1llem av fon ningen. Derefter mig av for HJO!i. Til formant! valg tes til hestyn lsesmedlemrner VoGT og B.TilRLYKKE og til sekretær REKSTA n. BJORLYKKE fortsattp sit foredrag fm forrige møte: Det centrale Xorges fjeldbygning. (N. G. U. nr. 89). Diskussionen indled<,<l<'s av Bml<:<a:n, som uttalte sin anerkjen delse av. at saa opgav overskyvningshypo tesen, der h, or hau ikke kunde hringt den i overensstemmelse med sine iakttagelser. Efll'r <'Il heml'rkning a\ VoGT forespnrle KJ,EH, hvilke grunde foredragsholderen hadde for antagpls 'n om den øvre sparagmitavde ling som devonisk; hvorfor kunde den ikke være av oversilurisk mellemsilurisk alder? B.TORLYKKE svarte hert.il, den yngre sparagmit i Gausdal og i liggn diskordant ovpr undersilurisk graptolitskifer. I det trondhjemske har man oversilur, men den omfatter ingen bergarter p dro grafisk til den yngre sparagmit; derimot er der i det nordlige a\ N. Bergenhus amt sandstener og konglomerater devonisk alder, og disse maa antagelig knmh' paralellisere11 med den yngre sparagmi!avdcling. Den videre disknssion i anledning Bjørlykkes foredrag besluttedt s utsat til næste mnte, da ScHrøTz, lh'is antagne overskyvning<>r foredragsholderen særlig hadde angrepet, ikke var tilstede. - Derefter meddpit.e HERSTAD oplysninger om den senglaciale og postglaciale marine {Jrænse i cle ytre dele au Hardanger. Halsenøcn ligger den senglaciale marine grænse i omtrent 76 m. over tangranden, ved Hosendal i K vinlwrrcd i omtrent 91- m. og vett Bondhu i Hardanger i 100 n1. Indf' i Sørfjorden ligger de øverste tprasser lavere i omkring \!5 meter. Antagelig har isen eudnn fnldstændig dækket landet her, da de øvre t.erasser avsattes utenfor ved kysten. Isohasernes retning er mellem de ytre dele av Hardanger og Bergens omegn n. 8 v. s. 8 ø. relvisende og gradienten i de ytre d< le av Hardanger omtrent O.å m. pr. km. Tapestidens hav HIVIHt ligger paa Halst nø i m. oh. og ved Hosendal i omtrent 2G n1. o. h møtet den 2den febr indvalgles som nye av foreningen statsg1 olog dr. V. MAoSE:'i, Kjøhenhavn, og BACHKE, Bodø. Sem ø rz ok disknssionen fra forrige møte det :en trale Norges fjeldbygning, id, t han imøtegik Bjørlykkcs opfatning av forholden<' i sydlige Han anforte, at. man en rwkk" slt>der lwddp følg<'ihl Jay, sl. grnndfjl'ldel, dero\'pr fil l gl"

36 36 i OPl sterkt dækk.. de l.errmng sorl. skifer og ovpr denne sparagmit. Al rimpiighet derfor for, at man muatte ha denne lagfolge; nu n sparagmiten maa være ældre end sorte skifer, da saa l'r ti!jiclde i det nærliggende Klettens Man nødes derfor at anta en overskyvning av sparagmi tavdelingpn henover den fossilførpndt' skifere lage. BJORLYKKE fandt, at Schiølz drog sinn slntuinger fra d for sne vert omraade, og han antok, at den overleiring a\' sparagmit over skifer kunde skyldes verlikalforkastninger. BnøGGER ansaa del efter de iagltagelser, han hadde kunnet gjøre inden omraadet, for sandsynlig, al man her hadde en overskyvning; men han troclde ikkp, el en var av saa slo re di mensioner, som Schiøtz antok. BnoGGER holdt derefter fore<lrag om sine seneste undersøkelser over 1winernler av niobat-tnntalatgrnppen. VicL-Selsk. Skriller. l. Math.-Naturvid. klasse 1906, nr. 6). VoGT takket for det særdeles intpressante foredn;g. REKSTAD frem\ istc et fotografi av en strandlinje paa den ytre side av Bømmeløcm, ca. 50 m. ø. h. 42. l møtet den 13de mars 1906 indvalgtes som nyt medlem av foreningen stud. real. VIcTOR MoRITZ GoLDSCIIMIDT. BnosGEn holdt foredrag om med demonslration av den av ham samnwnstillede av disse bergarter (sp Nyt Mag. f. Naturvid. B. 44-, pag. 113). Det første g.. ologiskoe kart over Kristi:miafeltel er av l\t ilhau; hau skjelner mpllem sy<>nithergarler og porfyrer. Av fremmede geologer, søm har besøkt Kristianiafeltd, mevntes L. v. Bneh, Haus mann og Naumanu, doer her blev m erbnvisl. om, at mau hadde med virkelige ernptivhprgarler at gjøre. Dctk Pr el vigtig pnnkl i geologiens historie. Keilhan ansaa som bekjendl massive bergarter for omvandlede spdimenler. i motsa"'t IIing hertil, at dd var virkelige Pmptiver. Den av Kjerulf opstilledl' aldersfølge for ernptiverne i Kristiania. var av forlængst paavist at vær<' feilagtig. l Kristianiafcltets PI'llplionsp rovins har man en saa fnldsbendig SPri> av < rupt.ivhergarl.n, som ikk'' kjendes fra nogct and..t sted. Foredragslwldcren vildc Hl1\"t'llrle del genetiske inddelingsprincip for dissp bprg arln grundel paa i>prgarlernes gf'ologiskp slegtskap og den kemiske sammcnsætning. Nylig har amerikanske gt>.ølng<'r hragt i Pl. inddelingspriueip ntplukkerule basert JH;s kemiskp sammensætning. Detl.e ansaa foredragsllf)ldprpii for ganske ensidig og C. BcG<>E holdt foredrag om "RumsflnS (Se Vid. Selsk. forh. for 1906, nr. 8).

37 37 I anledning dette foredrag uttalte VoGT, at han ikke antok, at den av foredragsholderen nævnte mulighet for pneumatolytisk tilfør sel av Si02, P20., og H2S spillet nogen større rolle ved Romsaas. trodde han, at den antagels<>, som av foredragsholde ren var fremholdt, var rigtig, nemlig at de nævnte stoffer var oprin deli ge i magmaet. 4:l l møtet den 3die mai 1906 holdt VoGT foredrag om Manganf'm ekomsternes geologi (se Zeitschr. flir praktische Geologie 1906, pp ). foredrag gav anledning til "n diskussion om manganforekomsten ved Glitr<'vand i Lier, indledet U\' MEIC\'ICH, som fremholdt, at manganoi< ker eller wad, vmsentlig Mn02 og jernoksyd ved Glilrevant!sfon komsteu optræder i striper, videre at mangan malmen fiudes like ind til grænsen mot k vart.,porfyren. Han fandt det paafaldeml. at dt>t væsenllig, ar Mn02, som var ntfældt. Den omstændigltet, at manganmalmen var sterkt. opblandet nh'd bergart, talte imot, at malmen skulde v;pre av en opl øsning. Vo<:T Lenwrket likeoverfor at mangan er tilbøielig til at danne hoi<' oksydforhiml elser (pt>roksyd). sluttet sig i d..t nest utlige til Vogts opfalnin g. Han fr mh oldt. at manganforbimlelspnh; kundp være utlutet av rombeporfyr. Ægiriuen i sølvshergit og grormlit og ved denne forvitring blir bergarlpil!mm av uhkilte mangunhydroksyder. Ved dpn fuldstæutlige utlutuing a\' og jernforbindelserne blir ekerit. ll\ it. Den samme for vitring er ogsaa karakteristisk for Brutlstykker av manganmalm fra moræner omtaltes. VoGT mpi'dte, at ægirin i grormlit int!cholder op til MuO. Mr:IXICII uttalte, at forekomsten v<'d Glitrevancl maatte opfattes som PH manganmalm og ikke sorn en j('l'n myrmalrn. gav dernæst merl.lplpist on1 Pn!Jftblwolakkolit i Bindalen, som omgin's av lwmblentleskift re. tildels med hreceiestruktnr. Den lakkolitiske masse hestaar for del meste av denne lwrnhlendpskifer med kun t n forholdsvi liten kjel'lle av typisk gabbro. omtalte av betydelig fra den norrlligte del av Helgeland. llnora:en Hr:lC.st:rr fremholdt, saadatllll' lakkolil.er fra Baml<. man hnrde holde sig til det definerte heav lakkoliter og ikke gi tld "" 13noGt:EH holdt derpaa d aa slor nlstnekning. om i omorfi eller lwmoiomorfi hos mineralenw, hvori han paa\ islp, at istedenfor element, r kan grupppr inrlføres, ulen al krystalt.ypen i 11ogen grad for. andres. (Se Broggers arbeide om uiobater, tan tala ler og l ilanaler, Vid.- elsk. skrifter. I. klasse. 1\JOG. l'ir. li).

38 R8 Kristi den 24de mai 1906, avholtltes Pn skursiun Ac s under l< tlelse av Først. besaa tnan ved Aas. V< d en morænelnnge, som skyter sig mot nord fra ho, edmotwnen, lua der paa dens ostsi<le port i foldedp lag, dmkket av morten{'grns: paa veshi<lt n av d< nne moræw tunge liggt r arcal r, avleiret paa <len side moræneog delvis d:dd>t>t av l dette har mau strandgms med yngre skjæl. Dernæsl Bjorlykke om i lan<lbrnkshøiskolens geologiske sa mling. Senere en ostersskaller fi't o.h. øst for veien melltom VollelHPk og Aas. til avleinng synes ha liggt>t i omtrent ()fi nwtns hoide over nuværende havflate. 44. møtet den 20de oktbr he11stilld forrnamlen, professor BnoG«EB, til referenten for "Geologisehes dr. at indsende til a.. u tidsskrift <'Il opsats, SOlli kunde retlede de utenlandske med!jpnsyll ge ' hwomer G. lienrjksens geologish da det ikke var!lsk.. at. de i disse fremhohlte skulde ansees som repras nlerende 11orskc g ologers gjængse opfatning. Dernæst fremholdt formanden ouskeligljptt u av et praktisk geologisk nmse.mn, som vilde vare av stor nn. da bergverksdriften i vort land tok et saa raskt opsving. Han opfordret Norsk geologisk fonmiug til at ta sig av denw sak og foreslog i den nnledning umbat hestaaeude av BBoG"Et<, lh;usclf og V()(;T, for at fremkomme med forslag. Andragende om bevilgning sknlde da bli at fr<>msætte for slortinget 1\lOb. Formandens forslag enstemmig Efterpaa holdt Y O<iT forfdrag om scenkning O!J det nordlige Norye. (Trykt i Norsk geologisk tids,.;krifl B. I, nr. 6). Foredraget bemerkninger av Brøgger, Hoel, og Heusch. 4:5. l møtet den 17 de novbr valgtes Goldschmidt og Hoel til revisorer. HoEL holdt foredrag om Ji'rostisen. Geografisk Selskabs aarhok for ). Foredraget foranlediget bemerkninger av H!'usch, Schiølz og Rekstad. 4:6. I møtet den 19de jan r holdtes først generalforsamling, hvor regnskap for 1906 frcmlagdes i revidert stand. Derpaa valgtes bestyrelse for Til formand blev valgt VoGT, til

39 39 REuscH, BRøGGER og KIÆR og til sekretær RF.KSTAD. Dernæst holdt KowEnuP foredrag om Bergensfeltet i senglacial og postglacial firl. (Se Kold.. rnps arb.. ide i Bergens museums aarbok for 1907, nr. 14). l den paafølgende t.iskussion deltok Bjørlykke, Reusch, Øyen, Vogt og Rekstad foruteu foredragsholderen. ØYE:"! uttalte sin glæde over ile bidrag, som var levert til Vesl!andels kvarlærhistorie Yed Kolflerups store arbeide og gav derefter en oversigl over sine egne arbeider vedrørende avleiringerne efter istiden. HEKSTAil hæ\'(let i molsætning t.il Koldernp, at tapestidens strand linje paa Halsenø og omegn ligger over den nuværende. 47. l møtet den 2den mars 1907 holdt HEuscH foredrag om Skretlst i Loen. (Se N. G. U. nr. 45. Aarb. f III). Derefter holdt GowscHMIDT foredrag om radioaktivitet hos mine Faler. Han paaviste, at cleye"it nu sterkere radioaktiv end antat av Cnm;. hos fra Matrefjord viste sig nere omlrent 1 I.J av nraubegerlsens. Han antydet, hvorledes man av spalteprodnlderup av radiumholdige mineraler kunde beregne jordens alder, særlig av mængflen av helium i disse. (Se iøvrig V. Moritz Colds.. hmidt: als Hilfsmiltel hei mineralogis d1en Ze!tsehr. f. B. XLIV no. XXXII og B. XL V no. XXVIII). 48. l møtet den 6te april 1907 holdt VoGT foredrag om og anortosit. (Se J. H. L. Vogt: U ber anchi-monomineralisehe nnd anchi-euteklisehe Vid.-Selsk. Skrifter. l. Malh.- alurv. klassp Nr. 10). Til foredraget kuyttedes bemerkninger av og ScHiøTz. Schiøtz fn mhævet, at fremdeles stod uklar, da man ikke kunde paavise kræfter, der kunde frembringe saa store virkninger, som tier her var tale om. Thi dd sig om transport av betydelige masser inde i magmaen. VoGT fremholdt likeoyerfor Scbiøtz, vistnok ikke kjendtc agens, som hadde frembragt virkningen; men selve differentationen stod som en HEKSTAo holdt tlernæst foredrag om bræforanclringer og klima (orandrin!jer i de sicl&te a( r. Fra 1902 har sommervarmen i det vesuige av vørt land gjennem gaaende været lavere end det normale. Bræerne har da ogsaa he gyndt at sig frem sterkere og sterkere aar for aar. Betydeligst var fremrykningen i aar HJO:J 1\JOG.

40 40 Sommervarmen utøvet en o verveiende indtlydelsc paa bræsta nden og snelinjens beliggenhet. Nedbørmængdens virkning var betydel ig mindre. Et slaaende eksempel herpaa h ar man deri, at sneli nje ns beliggenhet kan bestemmes av isolermerne for sommermaanederne. Den falder meget nær sammen med 0 -isotermen for sommerhalvaaret. End da bedre bestemt fi nder man den av 0 -isotermen for de 4 som mermaanedet, 1ste mai 1ste september. For det vestlige og nor d lige av vort land ligger snelinjen paralel med denne isotermflate 350 m. lavere end den. 49. l møtet den 9de novbr holdt VoGT foredrag om den gamle norske jernindttstt i. (Se Vogt: De ga mle norske jpi"nverk. N. G. U. Nr ). I anledning foredra gpt oplyste BHøcr;ER, at iføl ge Nordenstriim solglr's svensk jern ejhlnu 1887 i Spanien under navn av norsk jern. VoGT supplerte dette med, at i Amerik a forh andledps tidli gere svensk jern under navn av "Norway iron". REuscH henledet opmerksomheten paa, at der ogsaa burde anstilles undersøkelse over j emu t vinding Pn i gamnwl tid, da man hoved bagelig benyttd myrmalm. REKSTAH holdt derna-st forerl m g om Solftekker og klimaænclrin ger. (Se Chr.a Vid. -S el sk. forh. for HI08, m. :l). 50. I møtet den 30te novbr holdt HoEr. foredrag om Kva rtærgeolo9iske 1mdersokelser i Nordre 1'rondhjems og Nord lands amter. (Se Arch. f. Math. og Nal. B. XXVIII, nr. 9). Dr. H.l'i. t-:n holdl dernmst foredrag om 1'apesnivaaets tid. I nnlerlning <lt tt<' forprlrag ført.ps der 1'11 mpget livlig dislwssion, som indlpder s av prof. BttoGra:R. og Han fremhævet skaqjt med støtte i Pli nrkke ark:!c'ologiske og geologiske dala, al dr. Hansens paastand om, at. vor "No.,tv<'dtknllur" skulde nt>rp samtidig merl og repræ St>nt. re yngt t dansk s tenalrl er, at kæologisk sel er ahsolnt umulig. Cand. A. \V. BHor;ra:u fremholdl, at. Norge har hat sin yn gre slt naldpr samlirlig metl Danmark, ela yngre stenaldt>rsfund i Norge ikk<> kan forklares som tilfæ l rlige funrl. Dr. HAxsr-:N uttalte, at yngre sl enaldpr i N orge ],pteguer en helt ny indvandring og til sl olle herfor fremhævet lmu KJELDIABKS undersokelser i.tiiraval l eu verl Limhamn, hvot vpr] er paavist en iudvand ring av ny kultur paa liltorinasænkuingens ti d ved Ør esund. Herved er fastslaat 2 parallelle punktn: Nøstvedtbopladse ved lit torina-tapes stranrlliujen i det sydlige Norge og den samtidi ge ind vandring av en ny kultnr ved Smuld. Han h e nviste virlere til de vestlandske forhold og søkte støtte i ØvF.!\"S undersr k el ser over tapesnivaaet paa.tædercn, GusT.IFsoxs gravninger paa Holeheien og LoRANrms paa Solesanden.

41 41 Prof. BROGGEn: Dr. HansPn benegter, at vi har hat en yngre stenalder. Dette er kjernepunktet! Det er fastslaat, at Nøstvedtkultur avsluttedes omtrent med littorina-tapessænkningen, og ikke kan ha fortsat meget senere. V ore 8 a 9000 stenøkser av yngre stenalders typer, forarbeidet av vore egne bergarter, er for vor yngre stenalder! Der kan sættes spørsmaalstegn ved KJELLMARKS geologiske undersøkelser over Jiiravallen. Paa samme maate med Jæderen; der foreligger ingen geologisk undersøkelse av forholdene ved Holeheiens bopladse. Cand. A. vv. BRøGGER ønsket svar av dr. Hansen paa, hvor han vilde gjøre av vore yngre stenalders redskaper. Dr. HANSEN: Stenredskaper er benyttet i broneealderen. Cand. BnøGGEn: Al diskussion er da overflødig. lleuscn bemerket, at han hadde faat det indtryk, at dr. Hansens mening var, at alt i Norge var forsinket i forhold til Danmark og Syd-Sverige. Prof. BRøGGER hævdet likeoverfor dette samme kontinuitet i kul tnrntviklingen i Norge som i Danmark og Sverige. Samfærdsel og eksport i stenalderen har været betragtelig større, end man tror. Dr. HANSEN fastholdt og præciserte sit standpunkt. Efter yderligere bemerkninger av BJORLYKKE, prof. BnøGGEH, cand. BRøGl;ER, dr. HANSEN og TIEuscn, hvorunder ogsaa spørsmaalet om den arktiske stenalder berørtes, avslultedes diskussionen. - gav til slutning en meddelelse om nogen forsøk med mag netisk separation av titanholdig magnetitsand, som han hadde over været i Sverige. 51. I møtet den 18de janr indvalgtes som nyt medlem stud. real. OLAF HoLTEDAHL. Derpaa avholdtes generalforsamliug, hvor aarsl en tning for 1907 hl<'v oplæst av formanden, og regnskapet fur 1!!07 i revidert stand fremlagt av sekretæren. Vet! valget paa for aaret 1908 blev til formand valgt til bestyrelsesmedlemmer BnøGGER, VoGT og TIEcscH med REKST.\11 som suppleant og til sekretær ScnETELIG istedenfor Bekstad, som frahad sig gjenvalg. Hun holdt et megpt interessant foredrag om Spitsbergens geologi, ltvori han gav samlet uversigt. on r resultater a\ de tidligere, svenskt', ekspetlitioner til Spitshm gen, og meddelte til slul uiug en del om resultalt>rne sitlste sommers ekspedition (1907) under ledelse av ritmcster G. lsachsen. l tilknytning til foredraget fremvistes Pn række vakre lysbilleder. ;)2. l møtet den 29de febr holdt REKSTAD foredrag om de geologiske {othold i Bergensfeltet. Ved utarbeidelsen av det geologiske oversigtskart, blad Bergen, strækningen Hardanger Søndfjord, var foredragsholderen kommet til at heskjæftige sig med

42 42 Bergensfeltet av slaat og var da rækken i h øifj eldene. H clen likhet, der er m d lag ogsaa forholdene og lm;e:-;s saa, at hergarterne mellem de lo skiferhner var yngre, m. a. ULF at man her lignentle opfatning lhp\'tledt>s o. hadde en mnlt!e. av K.Hm i "lftsiuten", men han ansaa skifrt>ne for at være wldw entl silnr. Det var forst lh:esch, ved sit fnnt! av fossilpr i 1881 godtgjorde som at skifrene tilhørte silttr. paavi.st.e. at tie t e k t on isk P fol'i t ld Vt>d (l) enten som Hiortdahl og her kan tolkes paa flere og Kjernlf at anl.a ( n nuddp, hvorav de to senterer lloiene, eller (2) skiferhner at anta de to ski!'.. som av to mnldl'l' med et hvælv intl'llpm tlem. Efter den førs t e har man nwllem skiferbnerne yngre b ergart e r "'"l silur ; efter den anden grundf]eltl. Til den sidsle opfatuing slnl.ler Koldemp sig ledsager hans Den Pnkleste og Yll'I'P 1\lan bue som dpn d e t kart, som forklaring av forhol d e t her synes at den forste (l): saa derfor. paa "Die Labrudorfels. des W<'sll. Norwegens. 11". mulde. taler og De har i B rgt>nsfeltd i t'll fonuindsk.. t m aales l ok en til Vos.s og fra Under frel!l, og dis se har da be virket, at en yderligere i udsyn kni u g bar f'muld sted. Det er slaa muldens in d foldnin g ende, er nuptivt r hvo rl e tl e s de hasiskp som og sa a Koldemp anser yugrp end sil u r, folgt'l' skifertløienes kmmning ng holdt>r sig mellem dem. Det kan ikke nere tilfældig, trængt frem under foldningen. Os og Ulven Illl'n vispr, at d is se Efter Henseh' være maa over stroke! graniti s k e in der og s aa mellem end silur, og yngre end de her fon kommende hasisk e eruptiver. Det l i g g e r da n:pr at anla, at gnmitiske injektion e r maa forekomme ogsaa nordenfor i felld, hnh' ifølge Koldernps opfal 11ing al granit og gneis skulde tilhøre gr11nd(jeldet. l diskussionen deltok Bjørlykh, Rt>nseh, Kiær og for e tlra g s holderen. BJORI.YKKE uttalte, at l1an i sin bok "Det b ygn ing " hadde antydet, øvre a vd elin g at kon sekvent sammen med fjeld man sætte Bergens og dennes,], n yngre led sagp n de eruptiver i høif]eldet. HEr:st:H fremhæw t, at f or h olde11 e var langt men' komplir.,rte, end man efter kartet skulde tro; talj i marke n. saa man dette ved arbeide fastholdt som sandsynligst den av i de lu m hævdede anskuelse, at B e rgen sbnens midtre tlel l'r frempresset fremholdt d(m h uen og og petrografiske l i khet. mellem Bergens fremhævd særlig som ledende lag, der kan følges begge steder. konglomerat-uivaaet

43 43 ForPdragsholderf'n som en 1\in EBOIDI i en senere publikation har hævtld Bergt nslmerne som overskjøvet (ield. l anledning HPnsch's omtale av de fossilførendt skifere ved Os øren sn111 ovprsilnriske nltalte 1\u:n. al on rsilnr 1\ristinnia feltel hittil k1111 er ht>kjentlt fra TroJHlhjemsfelttd. Eftt r fossilt>rnp maa OsskifrenP l"'"fm t s l il mpiipiiisilnr lwldt :-l.:jii:tl :l.ll; foredrag om de forl!old i Xonlre Østen/11len. hvori nwtldcltps < nd.. l nx for N. (;. U. i fra 1\JfJ() og Hl07 i Glollllll<'llllalen og strøket ost. og sydøst for Glommen fra Lilleelvetlul til speeielle øif'me l nn al reyidt>n sparugmil formal ionens nnrdgnt>nse i dette stmk. Bcrgarteme indeu dd nnder olde omraade Pr sterkt pressedt> og og omvandlede. en avstand av ea. 10 km. syd f01 k \'arlsskifn. De mindre pressed" sparag mib r paalræffes forsl i grænse. ovprste anlt ling i t!elt.e st.rok N en Paa østsiden av Rry lalen liar man d godt profil i Spt>ke j.. hld og,,idn e nonlowr. Ved Storjort!d hvij, r sparagmiten nwd nordlig fald paa en grovkornd gran i l mpd l i t. l u tprægd. paralelstruktur. Denne granit har en megd stor utlm d dse syd for Spekt>(jeld og omkring li. og s. SpPke,.;jo; dt>u sammenkllylh r A lnpsjøens.. It VigelPns granit. Eli forekomst ay brogd kobber sparagmiten mer gnmitgrællsen i nitpn er yngre end sparagmilpn.,.,.,j Storjonh t tyder paa, at Lavest i et konglomerat, der hviler paa gnmitell; saa gtov mork sparagmit, temmelig presset, men tydelig derpaa lys sparagmilskifer, rik paa SPrieit, fra dell mørke sparagmit wd d mindre presset konglomeralnivaa; 0\'erst kvartsskif,.ravd,.lillgen. De u samlede syn lige mægtighet a, sparagmitformationen i ddtp profil Pr ca m.: d r er da forutsat koutinnit.et. og ingl'n vertikalforkastning i Spekedalen. Overalt, hvor den umiddelbare sparagmit.grænse var blottet, iagttoges en eiendommelig opsprukkeu zoue med oftt st forstyrret lag stilling; et par steder saaes n egle Over konhner en avtleling av krystallinsk.. skifere ('fijmebohms "iln skifer"j, mest glimmerskifer og hornblendeskifer med,.nkelte drag av kalksten. Denne avde ling, som optræder m<'llem sparagmilen og de egentlige Rørosskif'ere, har liten mægtighet i vest, IIH'Il oslover har den betydelig utbre deise i (jeldparti og Hnmmelfjeld. VPd Tolgen ntstræk ker den sig Ot:(Saa veslt nfor Glommen til Stort> Talsjø. Storkll'!leus og HummelfjPidets mægtige hornblendeskifere opfattes som omvand lede basiske eruptiver.

44 44 Over hornblendeskiferen i Hummelfjeldets fot har man en gneisavdeling (sedimentær gneis) med talrike paralelle diabasporfyritganger; Hummelfjeldets eruptiv er saaledes ikke noget massiv, hvad der allerede er iakttat av Tornebohm. Man kunde muligens opfatte disse diabasganger som "sheets" fra en ikke blottet lakkolit. I rayo nen av Trondfjeldets gabbromassiv er saaledes skifrene tæt opfyldt av paralelle diabas-"sheets", tildels porfyriske, f. eks. i Grube kletten; lignende intrusive diabasganger iakttoges ogsaa paa mange steder i større avstand fra Trondfjeldet. Foredragsholderens undersøkelser av seter og terrasser i Glom mendalen fra Lilleelvedal til vandskillet ved Ty vold og i Tyldalen 1 og Brydalen 1 viste, at to utprægede setenivaaer, et med høide ca. 700 m. og et med høide svarende til vandskillet ved Tyvold, er fælles for de tre dalfører. Seter og terrasser med lavere høide end vandskillet ved Tyvold findes kun i Glommendalen. forklaret paa følgende maate: Dette søktes Man har først hat en samtidig opdæmning av Glommendalen og Rendalen med bidale; forbindelsen mellem de to brædæmmede sjøer Yar over Barkaldkjølen. Ved bræens avsmeltning tømmes sjøerne. Under en fornyet bræfremryk ning faar man en separat opdæmning av Glommendalen ved den fra Rondane utgaaende lokale Atnabræ, som av Øyen er beskrevet i "Kontinentalglaciation og lokalnedisning" 2 Den separat opdæmmede "Glomsjø" har havt sit utløp over Barkaldkjølen, og hræsjøelven har her skaaret ned det berømte Jutulhugget, der utvilsomt overveiende skyldes elveerosion. I den paafølgende diskussion deltok Bjørlykke, Vogt, Reusch, C. Bugge, dr. Hansen, Rekstad, G. Holmsen, Øyen og foredrags holderen. BJøRLYKKE erklærte sig enig i, at en del graniter inden sparag mitomraadet muligens maatte betragtes som yngre, og nævnte spe cielt graniten ved Atnesjøen. hadde han kun gjort iagttagelser ved Atna. Angaaende strandlinjer og terrasser Øst for Atna st. saaes linjer i fast fjeld; paa den anden side av dalen var der tilsyneladende terrasser, men materialet var morænemateriale. Han hadde ingen tro paa anvendelsen av teorien om de brædæmmede sjøer for denne del av dalen. VoGT ansaa Storklettens hornblendeskifere for sikre omvandlede eruptiver. Han omtalte sine egne undersøkelser av terrasser og "aa ser" i Nordre Østerdalen, ved Røros og ved vandskillet. Han fremhævet de store elveslukter nord for vandskillet store og dype efter nuværende vandføring for hræsjøernes eksist!'ns. uforholdsmæssig som et av hovedbeviserne 1 Disse daler har avløp til Rendalen. 2 Arcb. f. mat. og nat. B. XXI, nr. 7.

45 45 f:. Bc<;GE omtalte sine u n d P rs øk els e r over TrondhjPmsfeltets erup liver: grani ter, gab bro er, varioliter etc., hvis al d e rs forhold ikke a lt id var let at utrede. Dr. I-lANSE:'! hæ vdet Iikeoverfor BjørlykkP, at hrædæmmede sjøer i vore dale er et faktum. Øn:i\' gav i en historisk fremstillin g en oversigt over den para]. fnndet sted i opfatn i n gen av høitlig gen de Senere i diskn s s ion en gav han en fremsti lli ng lelle utviklin g, som har terrasser i S kotl and. av, hvorlr>dt's man kan k om me til en aldershpstemrnelse av di sse ter rasser, t n f n ms t i lling, dt'r f o rhaa ben tl ig vil bli trykt i sommerens l øp. l 58. møtet den 2 1 de mars 1908 ho l dt først HoLTEDAHr. foredra g om etage 4 i Mjøsegnen. Lagræ kk en var pige profilpr sl ut te efter hvad man ikke særlig hyp av de i det o v e r or d entlig sterkt overdækkede f ølgende : Paa ortocerkalken komme r en mørk skif er avdeli n g. svarende til o g yg i aski fere n ved K ristiania, opad g aa e nde over i en fin knoiipt kalkzone. Herpaa f<)lger en anden skiferavdeling, klerisert ved sin rikdom paa e ephalo pode r og gasteropoder. Videre op ad kommer en kalksandsten, som <'l' ei fmdomm eli g ved sin faunistisk fo s si l føri n g, v æ s <' ntlig mont ic ulipo rer o. s. v. hestaaende av kalkalger (coclosphaeridium), Ø1 erste h o vedav d eling hestaar av en skifer og en kalkzonp, ogsaa i nde holden d <' en eiendommelig, fra den fra Kri stian ia kj end t e, ganske avvikende fa una. Den øvre del av etagen slutter sig faunistisk i utpræget grad til de i Østersjøprovinserne forpkommende av l eiringer. KuER h o ld t tlnnæst forp d ra g om de oversilutiske avleitinget i (SP Yitl. S.. Jsk. s kri fter. L Kla s se Mjøsegnen. Bd. li). GowscHMIDT hold l dereft!'r for edrag om RingsakeTprofilet. N. G. U. nr. 49. sorn A ur b. for (Se li). I anledni ng <lette foredrag fremkom Vo!a' med en forespørsel, hesntrt.,s av foredragsholden n. 54. I møtet den 25de april 1908 holdt. drag om geologi. deltok I fore (Se N. G. U. skrifter nr. 48). Rek Reuseh, Vo gl. og foredrags holderen. REKSTAD gjorde opmerksom paa, at. Tellef Dahl! angaaende borin gnllf' ved Yarhong om tal er "mergeller med sten i bunden": dette ler Mergeller kan ikke uten videre <'r d l'!' for muligens fossilførende. kaldes rn o nene l t r. Lerel ved Opstad, som er paa sekundært leiested, maa efter sin høidp over havet være transportert dit av Skageraks hræe n. en istid Han fr<' m h oldt, og ikke fra Varho ug kirke. grus og sand i profilet nærmest betegner en interglacialtid. Han fremviste Reu sc h ' s pr o fil

46 46 B.ronr.YKI\1< ansna fnr nj Y:l''TP Ulor: 'w ler 1,Int d o miihln st n". til, at man paa,jn,,], ren ha saa slon mas.sn av Pr strandflaten..ja tl,.r.. ns Pr oplagt paa strandllaten av SkageraksbnPPII. n.. ll tre<lje, sidste isl.ids har været svak.., kommende fra.'\0; de har paa J:edt ren væs<'ntlig akkumulerende, erorlerendp. lh:r: ch interessert sig for interglacialt.iden og at man og sa a hadde beviser for interglaeiale l i<lsrnm her paa Østland<>t. Saaledes hadde han selv i flere nvhandli ngt'r hphnndlt>t inl.erglaeiale for vi f:nomener. Hr:KSTAD fastholdt likeoverfor foredragsholdc ren sin opfatning av mergellt ret i hunden av Han ad mot at hygge meget paa fossiler, naar disse, ar siprkt oplul!l.st og laa paa dæi t leiesled. VocT hadde sin tvil om Skag.,raksbr:Pen, en spparal Skagerakshra\ naar denue kun var basert pa a transport. av Kristianiafeltds bergarter. Disse Jindes jo helt op til og transporten kan jo ogsaa foregaa pna is(jeld nwd havstnlmnwne. fremholdt, al SkagerakdypPL - den norske rende nok kunde forklares dannet ogsaa paa andre end ved B.!ØHLYKKE s\ arte hertil, at han ansaa Skageraksbræen ikke for en særlig isslrnm, men for den naturlige avløpsvei for isrnassern ut i det nordlige Atlanlerhav under d('n anden og størst. istid. 1-'aa.T:ederPn findes Kristianiafdt.ets bergarter som blokkpr indbakt i ler og sikkert av ellcors paa ky.sten ford{()mmer disse hergarter kun som løse blokker, og disse kan være transportert av drivis. gjorde paa, at. Kristianiafeltet.s bergarter paa "Hoijæderen" findes til 1"11 hoide, hvor havet aldrig har naadd eft.er istiden. Han forespurlf' foredragsholderen, om ikkp nogel ay lerel Yed Opst.wl laa primært-horisonl.ail Rr<HlLYKKE troddp, alt ]pr YPd Opstad var samm nknugel. Cand. rpal. GTL'I':\AH Hou.tSE'i dereft<'r foredrag om yeologish'e ial.ottayelser fra Boruefjelrl. (SP N. G. nr. 4!. Am bok f. 1!101-l. Il). l den pfterfølgende disk11ssion dpltok Vogl, HPnseh, HPkslad og foredragsholderen. REtrSCII ml'ddelte prof. Dm is og dr. L. Steineger, og indholdct. av dr. Steinegers opsats i "Nalnren" om oprindelsen til de og dyrs optræd n i det vestlige NorgP. indholdet av to bren., fra Amerika, fra planters 55. møtet den 9de mai 1908 fortsatte B.JoHr.YKKE sit ()Ill.Jæderens ueologi. l <leltok H >ijs<"h og forprlragshohl r<'n.

47 47 :,r,. l møtet den!ode oktbr hl.. v stnd. min. Tnon OLF VoGT indvalgt som nyt me<llem av fon ningen. holdt foredrag om eolither, 11Yori han gjennemgik eolithhistorisk og geologisk. Han bestemt, at eolithforskningen ikke er arkæologi, men geologi. HoEL foreviste eiendommelige sb: tw fra en myr paa Spitsbergen. ScHETELIG gav en meddr JpJse om forholdet ml'llem Jntulhugget og morænen \ ed Midtskogf'n i Tyldalen. DPnne moræne er ældre <'nd Jntulhugget, der fortsæuer som en skjæring igjennem morænen, lworav n ster ogsaa ligger opover paa lwgge sider av kløften. Den eh, dpr har skaard twd Jut.nlhuggeL har ogsaa skaan t stg gjennem rnonpnpn. Til meddelelst>n knyttedes hemerkningt'r av Brøgger og Reuseh. f>7. l møtet den 7de novbr indvalgtes som nyt mptllem av foreningen cand. real. Gux:-un HnL!SE:-<. Efter opfordring av BnøG!'t:n henstillet beslyrf'lsen lil VoGT at levere et referat dr. i Areh. f math. og nat til "Geologisehes CPntralblatt", et referat hvori der blev tat avstand fra enkelte av de av dr. Arentz synsmaater. lh:kstad holdt foredrag om kvu rtærgeologiske iagttngelser fra Nonlmore. (Se i\'. G. U. skrifter. r. 4\J. Aarb. f Vl). I den paafølgt nde disknssion forespurl<' B.TøHLYKKE, om der knndp paavises nogen s:pnkning tapestiden i likhet med, hvad der var pa a vist pa a.t a deren. REKSTAD hadde ikke iaktta l no gen s:enkning paa Nordmøre; men han iakttat en saadan paa Bergenskysten. DRøGc;EH utlaltt>, al Norv. er en boreal form, som holder paa al ntdc>. Den er av fundet snhfossil i Tromsøsundet. Med hensyn til scrobicu.laric pip., saa er dpn fundet levende ve Giitehorg; det er en lokal form, der lever paa grnmlt vand og kræ\ er specielle hetingp]ser. Som en generel bemerkning til alle dem, som befattet sig med kvart.ærgeologiske sturlier, fremholdt han. at det ikke an at lwregn dybden for avsælningc n av en skjælforekomst ved den simple operation at ta tallem' ut av SAHs' dybdetaheller. REuscn forespurtp, om d t var saa, at man med beusyn til hævningpn var kommet tilbake til de gamle KjPrnlfske anskuelser om, at hænlingpn \'ar foregaat i spring. Y svarte hertil, at man hævningerne fon ar med gradvis rask stigning med mellemliggende nseillal.ioner. BJOHLYKKE paappkte, at Lerrassern<' ofte ikkp er kongrnente paa begge sider a\' fjordrlalene. Han ansaa mange av disse t.errasser for erosionsterrass r.

48 48 BRøGmm fremholdt, at erosionsterrasspr og terrasser kan adskilles ved sin bygning. Med hensyn til rien Kjernlfske anskuelse av h ævningpn, saa nu den i pludselige ryk. Denne ansku..jse!tar nn i sin oprtndeligp form vistnok ingen tilhængere for vort lands HoEL holdt derefter et foredrag: Sid ste sommers Spitsbergenekspedition, hvori han redegjorde for sin fa rd 1908 sarn men med cand. real. G. Holmsen og meddelte resnltaterne. Hovedv<egten blev lngt paa at indsamle mest mulig materiale fra de førende formationer i Is(jorden, da ishindring tvang ekspeditionen at opgi det egentlige maal: at undersr1kc dpvonavleiringerne ved Wood Bay. l tilknytning til foredraget meddelte forrnanden, KIÆ!l, ut han hadde gjennerngaut det indsarnlede materiale av fossiler og ansaa dette for meget værdifnldt haade kvalitativt og kvantitativt. BRoGGER takket Hoel paa Universitetets vegnf for de smnkke indsamlinger og for det gode, energiske arbeide. 58. l møtet den Ste decbr holdt C. Bu.:GE fore dmg om beryo,rter fn Trondhjemsfeltet. Først KJERULFS inddeling av feltd i 8 grnpp<>r tnf'd forskjellige undergrupper, der næst ToRxcuomis iuddeling. De mcsl karaktnistiske bergarter inden hver grnppe blev nævnt. Saa længr. der ingen fossilet er i Gulagruppen, er dennes plads usikker, men antok Kjerulfs som den for tiden heldigste. arbeide i Trondhjemsfeltet var uv væsentlig betydning, sterlig fordi han saa sterkt betonet, at man for tiden ikke hør skille mellem Sl.ørcngrnppen og Hovindgruppen, men slaa disse gmpper sammen til Støreu HovilHigmppen og derav utsondre erupti verne. I Størengruppens undre del llndcs en mellemling mcllem et kong lomerat og en br!'ecie, der kanske,-il vise sig brukbar ved en deling av Støren Ho, indgruppcn. Dt l lwstaur av knoller og brudstykker av di abas, kvartsit, sandstpn, skifpr og kalksten; særlig k arakteri stisk er en grøn og rød kvarlsil, Pil slags jaspis. Det findps ved Selbu, Støren, IIøilandet, og er av dr. Ih nsch omtalt paa Bømmeloen. Bergarten er gjentagende nævnl, i lilteratnrpn. De avrundede lmndstykkt r tyder paa en denndationsproees. Derefter blev de forskjellige eruptiver heskrfvet. Di a bas. Saadan har længe været kjendt fra lglefjeld under navn av grønsten. SellE! har i el foredrag i N. G. F. beskrevet den som variolitisk, sfæroidisk diabas, som han sammenlignet med engpi ske og skotske "pillow Javas".

49 49 Foredragsholderen beskrev den som sammpnsat av tildels store sfæroidpr, <ler i typisk utvikling i midipn lh staar av en lys ft ldspal rik masse og langs randen av e11 gron ln m i dt>r ligger varioler av lign. sam rnensætning som.jpn lyse l forbindelse metl dennp diabas oplr:pder diabas med porfyrisk samt Pn tilsyneladende iwt diabas. Forskjellige. krystallinsk kornige, basiske bergarter. der firules sammen med de næn1te diahawr, antok foredragsho\d('rt n for yngre injektioner. Brercier, dpr vistnok maa opfatles som aggl omerater. optræder i mass r Di asen gjennemsættes av: l) graui!ganger, 2) gabhroganger, 3) blandede ganger mt>d granit. i midl<'n og langs sideme basisk grænsezone. Et lignende som disse bland.. de ganger viser granitlakkoliten i Hennebn: basisk grænsezone kisforpkom.sl Pr, f. eks. ved Mærk. V t>d Mærk omtalt es og sa a d. prnfi l nwd vt>kslemle hæn ker av granit og hornblendeskifer. De var i o l it is k e gr ø 11 sten er hadde foredragsholderen fumld i Mt>ltlalen, i Opdal, ved Harsjø og ved Fred. IV grube V( d Os. Kisforekomsterne inden Trondhjemsfeltet maatte vistnok opfatles som yngre end de grønstener og ledsagende senere injektioner. Tilslut omtaltes forholdene i Foldale11. Der oplneder bl. a. sanssuritgabhro, hornblendeskifre og klorit.skifre, hvilke er noget ældre end og hvortil kisen er knyttet. Foredragsholderen mente, at man i Trondhjemsfeltet lnmde utskille 4 slags grønne skifen : 1) lnfagtige grøune skifere, 2) grøtlllp skifere fremstaat av diabas, 3) grønne skifere fremstaat av gabbro og 4) grønne skifere med stor mængde primær hornblendp, ng som nøie er knyttet til Trondhjemsfeltels graniter. Foredraget illnstrertes ved fremvisning av el rikt utvalg av prøver av de forskjellige bergarter fra Trondhj emsfeltet, som omtaltes. I anledning foredraget fremkom Brogger, og Henseh med bemerkninger. 59. I møtet den 6te februar 1909 blev adjunkt O. T. Gno:xuE, Tromsø, som medlem av foren ingen, og direktør.j. P. Fn11s, de norske geologers senior, som indlmdt medlem. Dernæsl avl10ldtt's getwralforsarnling. Formandt'll oplæste aars IJerelning, og fremla regnskap for aart'l 1\)08 i revidert stand. De av KrÆH og ScnETELlt; fremsatte forslag til forandringer lovene blev efter Pli læng J e enstemmig vedta!. :'\orsk geol. tidsskrift. B. r, 1909, nr. 13.

50 GO Derpaa forl'loges valg av best.yrelse for 1!)09. Til formand valgles B.mm.YJ\KE. til lwstyrelsesrnedlpmnwr Rar;r;,;EH, Rmcscn og KLEH med Vnra som supplnml. og til sekrdær gjenvalgles ScnETET.TG. REJTSr:H fremla den gpologiskt> nndersøkplst's nye ove1 fjelclstrøkene mellent Josterlnlsbræen og Ringerike med,-encle tekst. (N. G. C. skrill >r nr. -7. Kr.a 1908). Han ornlalil', at. det kan betegnes som Pl frernskridt ved den geologiske nnrlersokelses arbeidsydels( i dp senere aar, at undersøkelsen harldp tat. fat paa en mere inrlgaaende kartlægning av høi(jeldsstrøkene. Disse var tid JigPre kun kjpnrlt fra hnrtige gjenm rnsnitsreiser; rfi( n fra aar 1900, da nndersøkpls"n anskaffet telt og anden nl.rnstuing for de gpologer, der arbeider i de øde (jeldstrøk, har man kunnet omla gg" arbeidsmetodpn og gaa merf' grundig tilverks. BegyndPlsen gjordes HardangPrvidden i det nærmestp aar; siden har fornernlig REKSTAD kartlagt paa Lang(jeld<'ll<'; i de aller sid ste aar har yngre rnænd: HoEL, G. HoLMSE og OuAL, tat fat paa lignende vis i høifjeldet. henimot riksgrænsen i dpn sydligp del av Nordlands amt. og i de11 nordlige del under diskussion. N. TrondhjPms amt. Høi(jeldsprohlPmet har naturligvis hyppig ForedragsholderPn stod fremdeles paa dd standpunkt, at forklaringen rnaatt" søkf's i en ovprskytning eller kanske rettere uttrykt i en nnderskyt.ning. Han mente, at. den forestilling, man kunde gjøre sig om processpn, maaske lot sig uttrykke paa den maate, som er gjort i den kartet. ledsagende tekst (se ovenfor). l anledning forpdraget der Pn kort diskussion, hmri fornlen foredragsholderen deltok Bjørlykke, Kiær og Vogt. Cand. real. \V. holdt derefter foredrag om geologiske inkttngelser {t a Øst-Telemnt ken. (SeN. G. U. A11rb. f Il). Diskussionen indlededes av prof. VOGT, som gjorde opmerksom paa et generelt forhold, dr;n upressede granit i Telemarken, der omgir sig med typiske granitganger med hrogclkohher-forekomster. Man har fleresteds opspræk11ing tvers paa gange11e med hrogetkobhpr paa avkjølingsslettern!'. De gulrlførende ganger Pr turmalinvismutglansganger en særegen gruppe. I Skafse har man konglomeratn. Han fremhævet i tilslutning til foredragsholderen det overmaade konstante strøk og fald ved Tinsjø. Omtalte t.ilslut feltet ved Ulefos, hvor man har en jernrik kalksten omgit av forkastningpr. Feltet er gjennemsat av spalter med metasomatisk rødjernst.en. C. BuGGE omtalte mørk b artsit, der findes vest for Jonsnut(:n i Kongsberg ertsdistrikt. Hvis denne tilhører har man en av Kongsberg gruber liggende i dennr: formation. Prof. VoGT omtalte forholdene VPd Svælgfos ved Notodden, hvor man har et markert N S-gaaende strøk mt'd vekslende hrergarter, som av foredragsholderen henævntes granuliter, men paa ham gjord<' inrltryk av at 1 ære sedimentære.

51 51 \VEilE SKtoLD t.urde ikke uttale sig om dette, før han fik analyser, da bergarterne var saa overorrlentlig sterkt omvandlede. BJøHLVKKE trodde, at en mørk gangbergart fra Telemarken mukunde tilhøre Krist.aniafeltet, i hvilken anledning prof. VoGT omtalte rombeporfyrgangen fra Lillt>santl Grimstad. 60. l møtet den 6te mars 1909 holdt prof. VoGT foredrag : Oversigt ocer Norges jern malmforekomster. Foredraget, som paahørtes med megen interesse, foranlediget av Cappelen og BJOHLYKKE fremla og Legrundet den av rlet Kgl. Selskap for Norges Veis jordlundsutvalg ve(ltatte plan for agronomiske og agrogeologiske jordartsuudersøkels('r, idet han gav en kort oversigt over disse undprsøkelsprs i anrlre land og meddelte, at han i disse hadde rnottat indbytlelse til rlen første internationale agrogeolog iske konf<>rencp, der skal avholdes i Budapest fra ilte til 24de iaar. l anlt>dning BjørlykkPs foredmg gav en historisk uh edning av den geologiske nnrlersøkelses stilling til spørsmaalet om praktiske jordbumlsumlersøkeber. lian fremviste Gnnil'Es's jordbundskart over.hederen, som nn var færdigtrykt, efter at Grimnes hadde om end med mange avbrydelser, med kartet i 20 aar. Han gav sin tilslntning til den av Bj ørlykke fremlagte plan, men fremkom med en dd kritiske bemerkninger. B.roHLVKKE Rensch's kritik. Han fremførte en del bemerkninger om Grimnes's kart, men fandt, at det i det store og hele var d fortjenstfnldt arbeide. ()1. l møtet den 3dje april 1909 stud. real. J. Ox A.\L foredrag : Sl'JJ, i den sydlige del cw Børgefjeld oy om Namsvandene. (Se N. G. Aarb. f. 190\). IV). paafolgende disknssion Heusch, prof. Vogt, G. Holm Rekstad, Sch..telig og foredragsholtleren. Derefter holdt TH. VotiT forerlrag om de yeologiske resultcder av i Vesteraalen 1908, paa h :ilken reise Hadseløen og Langøen hh v geologisk Først omtaltes øernes relief forhold. Strandflaten dammer et karakteristisk træk i landets byg ning; om lantlet sank ijo m., vildp Langøen opdeles i en række øer. Et andet træk er de talrike botndale med mellemliggende egger og f]eldtoppe; sa'rlig smukke botndale er der paa Hadsel. Dernæst orntaltes havets erosion, som er meget sterk paa av Lang <1en. Særlig markert er de store strandvolde med indenforliggende lagunesj øer : endvidere recente erosionsterrasser eller platformer i fast fjeld. i32 Il. o. h. Den øvre marine grænse ligger paa utsiden av Langøen

52 52 Lofoten og VPsteraalen danner en stor eruptionsprovins av postsilmisk aldpr, som Vogt har paavist. l har man augitsypnit og monzonit noget lahradorsten. Paa Langøen har man andn hergarter, nemlig gabiho nwd peridotit., dioritlignende bergarter og gr:mit, mens angitsyenil og monzouit spiller en mere underordnet paa dpu hittil del av er en bergart. Sliringen er et De mørke mith ralpr t r hypersten og glimm<'i', feldspaten en andesin; der er oftest kvarts tilstpde. Angaaende al<lnsfølgen bemerkedes, at er yngre ewl gahbroen, og at biotitgranilen er yngre < nd den dioritlignende bergart og gahhro u. Inde i den dioritlignende paa utsiden av Langøen indeslntninger av kontaktomvandlel marmor me<l forsterit og spinel, samt lokalt diopsid. og en række andre mineraler. Sammen med denne marmor forekommer diopsidf.. ls med overveipnde diopsid, dernæst spinel, lwrnblendc o. s. v. Det antages, ialfald foreløbig, at diopsidfelsen Pr opstaat ay dolomitpn ved indførelse av magmatisk kiselsyre. Endvidere forekomster av grafit, der dels var sikker sedimentær (skifer sammen med dels emptiv, som blade paa sprækker i granit og monzonit. Tilslnt nævntes et molyhdænglansskjærp nær SYolvær i fm bin deise med basisk l auledning delte Bm1GGEH og prof. Vo<>T med hemerkniuger. BnoGt:Im fremhævct de smnkke resultater av Th. Vogts undersøkelser. 62. I møtet den lste mai 1909 holdt dr. philos..j. D. foredrag: Nogen bemm kninger om reliefet i Søndf.jord. (Se Bergens MnsPums Aarbok 1909, nr. \)). I den paafølgende diskussion deltok foruten fore<iragsholderen Bjørlykke, dr. Hansen, prof. Vogt, H.eusch, H.ekstad og G. Holmsen. G. HoLMsEx fremla Plan for glacialgeologiske undm søkelser i Horostrakten. Undersøkelsen gjaldt <le store eggdannelser, sand- og gmslerrasser i Rnrostrakten, hvor foredragsholderen sammen med adjunkt K. Getz vildp foreta en detailcrt kartlægning og optegning av profiler inden et hegrænset. omraade. og HEUSCII anbefalte først at foreta oversigtsunder søkelser over det hele omraade, hvor samme slags dannelser findes som omkring Røros, mens ansaa de mindre detaljerte under søkelser for værdilose, og anbefalte Holmsen indstændig at gjøre detaljundersøkelser inden et lite omraade.

53 53 Bemerkninger angaaende d<'n fremlagte plan fremkom ogsaa fra prof. V o gt og Heks tad. BJØHLYKKE holdt foredrag om den {m ste internationale agrogeologiske konf'erence Budapest, som han hadde deltat i som n præsentant for Norge. I anledning av yeoloyisk f'orenings foreslaaende ekskursion til Kristianiacgnen i pins"n 1)0\) heslultedes at omsende pro gram fnr eksknrsionen alle av N. G. F. Likeledes besluttedes, eksknrsionen torsdag :{djl' juni arrangeres som fællesekskursion for lwgge foreninger, og al bemyndiges til at arrangere en fest paa Holmenkollen for de danske geologer samme dags aften. Dansk geologisk forenings ekskursion til Kristianiaegnen aote mai til 4de juni Ved ankomsten til Horten søndag 30te mai hlev de danske geologpr f'ormanden, dr. B.JøHLYKKE. som ekskursionen demw dag og den meste. mandag 31te mai. I Drammen slødte ScHETELIG til geologer og ledet ekskur sionerne tirsdag 1ste juni og onsdag 2den juni med bistand av GoLD st<hmidt. - Torsdag 3dje juni lededes begg<' foreningers sion av (JYEN. Paa Holmenkollen om afl< nen holdt BnoG<;ER før festen et med stor interesse paahørt fon drag for deltagerne i dagens ekskm sion om ntsigten fra med hensyn paa de geologiske forhold. - Fredag 4de juni lededes ekskursionen av KIA-:n. Samme dags aften avreiste de danske geologer. 63. I møtet den 2den oktbr indvalgtes som nye medlemmer av foreningen cand. real. vv. W EHE.'ISKIOLV og sl.nd. real. J. OxAAL. I anledning den fra generalskretæren for den Xlte internationale geologkongres opfordring til at avgi ben:>tning om klimaforandringer under den senglaeiale og postglaciale periode, foreslog B.roRLYKKE, man sknlde vmlge en komitt til at avgi en saadan beretning for vod lands vedkommende. Efter av prof. \Vrr.LE, som nndslog sig for at bli nwdlem av denne kom og REuscu, valgtes til medlemm!'r av komiteen; prof. direktør J. Hor.MnoE og amanuensis Øn::'>i. bragte dernæst paa hane spørsmaalet om g<'ologiske nlfærder. Der var enighet om ønskeligheten av hyppige geologiske nlfærder i den dertil egnede aarstid. For at sætte mere fart i ting< ne beslnttedes efter forslag av Ih:usc!l ncdsat et utvalg av foreningens yngre medlemmer for at planlægge og forberede geologiske utfærder. Til medlemml r av delte utvalg valgtes: vvehet\'skiold OxAAL og HoLTEDAHL.

54 ScnETELIU gav en meddelelse om en i sommer opdaget betydelig ziukforekomst i Sande nær Skoger st. Fon komsten er av de vanlige kontaktforekomskr i Kristianiafeltet. er ziukblenllens la\'p jerngehalt (l ys graa til n:est..,n hvit zinkblende) og den heldige Tllangel av ledsagende erlsmineraler (svovlkis, blyglans ete.). Forekomsteu nndersøktes ved diamantboring. Prof. YoGT gav dermf'st meddelelse om jernforekomi amt. VPd Rødsaud har man gahhrolinser i granit, og i gabbroen igjen utsond ret titanholdig jprnmal m, hvori fiwlt s som her for første gang <'r paa norsk forekomst. Ved 0rskog (Søholt) Pl' dt r linser av ti tanholdig jernmalm nlsoudret i nlivinhyperit. ti-t. I møtet den 6te novbr holdt HoEL foredrag om Okstinderne, h vori han resultat et av sin n ise for Norgt>s geologiske undersøkelse sommeren Hl06. (Se N. G. U. Aarb. f. 1!!09). I den paafølgende diskussion deltok forntpn foredragsholderen Oxaal, Bjørlykkt. prof. Vogt, Holms<'n, RekshHl og Rensch. OxA,\L indledd. hadde sommeren 1909 reist i trakterne V og SV for Okstinde me og hadde der gjort Pil række der kunde bidra til forstaaelsen av de av omtalte eiendomlige i strok og fald ved l toppene av disse var strøket overall ea. N 20 O og vestlig. Samme strøk og fald raader ov ralt v stover til Luktind og Elsfjord og derfra sydover til Heningbotnet. Ved Tustervand og NV-eBrlcn a\ Røsvand høier imidlertid lagene om fra strøk ea. N-S og fald ca. 30 V til strøk ca. O 2:> 0 N og fald iio-!;oo NNV. Ombøiningen er ved Tustenand overalt meget krap er midt i ombøining en omtr. NV og faldet steilt. D( nne ombøining av lagenf' var en række stpder. Fjeldpartiet nord for Høsvand er saalf'des invertert, 1nens i toppent av Okstinderne maa betragtes som normal. Man da muligens anse disse flattliggende lag som skjøvne litt over de i nverterte. BJORLYKKE omtalte, al han mange steds hadde iakttat to foldningssystemer hinanden: f'l med fol,lningsakser ca. 0- V tilhørende ældre (jeldkjædesystem og et med fold tingsakser ca. N-S tilhøren(le, et yngre f]eldkjædesystern. Prof. VoGT fremhævet d etlt, al der er kontinuerlig overgang i forandringen av strøket i Nordland fra N S til 0 V. Hypotesen om. de foldningssystemer bekræftes av det foreliggende observationsmatpriale. Han henlpdpt opmerbomheten paa, at Okstinderne har glimmerskifer-bergarter i toppene>, bergarter, ikke grnniter. BnøGGEH fremholdt likeoverfor O xaal, at man ikke med het kan paastaa invertert lagstilling i et sterkt presset terræng,

55 55 uaar man ikkp kan folge t'll.li linkl lagrækk.. med ly,jelig ledeude lag. G. HoLMSEN omtalte fra to foldningssyslemer hinanden i samnw bergart (glimrnerskifpr). HoEL at der er samme i loppene ved Frostisen som i Okstindernc. Han kunde ikke være enig med Oxaal i inversionen. REuscu henledet opmerksomhetcn paa den ombøining av strøket, man har wtl Snlitelma, hvilket fremgaar tydelig av det fortrinlige detailerte geologiske kart over Snlitelma ertsdistrikt. BaoGGEH fremhævet, at ved Snlitelma bevirkes ombøiningpn av strøket av de injieerte eruptivmasser. OxAAL hertil, at injicerte eruptiver ikke kundp ha været bestemmende for omboiningen av strøket vtd Røsvand. REKSTAll fremholdt som en mulig forklaring til Okstindernes hoide, naglet de hestaar av bløte bergarter, at der oprindelig kan ha ligget haarderp bergarter (granit ellt>r andre ernptiver) over, som saa senere er horterodert. meddelte i lien anledning, at han hadde iagttat en ganske liten kake av granit i topp;n av den næsthøieste, spid este Okstind. Prof. V omtalte de buede strøk omkring de store og smaa granitlakkoliter i Nordland og de mangesteds optrædende fol der med skraatstillede foldningsakser. G. HoLMSE:'I holdt dernæst foredrag Geologiske iakttagelser fm Østfinmarken. I llrangerne mellem Kongsjøfjord og Baasfjord trodde han at ha set merker efter to bjergkjædedannelser. Der er en tiltagende tydelighet i fænomenet, eftersom man gaar østover. N ordkynhalvøens (jeldvidde utviser et flatt land med liten vege Ingen er at se før inderst i Laksefjord, hvor der optræder en yngre granit. Her sees isskurte koller og mange flytblokker. Isens ha1 været N 10 O. Langs hele kyststrækningen sees strandlinjer og terrasser. De fleste av disse er maalt av TAXXEH, som opstiller ialt 5 forskjellige strandflatenivaaer. De av foredragsholderen undersøkte terrasser tilhører Tanners I A og l E. En terrasse i Sandfjordcn ved Nordkyn var dog meget ældre, og under den den blev avsat, maa isen fyldl alle større fjorde i Finmarken. Den marine grænse er,-ed Nordkyn 45 m., Kongsjø fjord 50 m. og inderst. i Laksefjord 70 Il. Foredraget fremkaldte bemerkninger a\ A. HoLMSEX, der besvarles av foredragsholderen. Tu. VoGT gav meddelpise om dt>t eiendornlige mineral selskap fra en granitisk JWgmatilgang i Nordland, En meget interessante mincralt'l" y ar undersøkt og t.ildel analysert; særlig bør frernhæves et for Norge nyt mineral tilhørende yttroceritrækken.

56 56 ScHETELIG gav meddelelse om et av chrysoberyl fra et feldspatbrud i Sætersdalcn ber for første gang fundd i Norge.!i5. l møtet den 4de decbr dr. HANSEN et længere foredrag om raet, som han i sommer pau for N. G. U. hadde undersøkt. og kartlagt paa strækningen fra Jomfruland til Hort IJ. Foredragsholderen hævdet, støttet. til sine undersøkelser, anskuelser om raet og de nærliggende skjælbanker vidt forskjellige fra de gjængs<'. Efter foredraget var der en meget livlig diskussion, hvori deltok ØYEN, BJGRLYKKE og REuscH foruten foredragsholderen. Efter forslag av hesluttcdes diskussionen fortsat i et senere møte, og han henstillt>t til dr. Hansen at opstille endel klart og skarpt formulprte satser, der kunde tjene wm diskussionstema. gav følgende korte meddelelsp: En utenlandsk geolog har til mig at undersøke, der har prioriteten for glacialteorien i Norden, KJEHULF eller ToRELL '? Jeg er kom men til det resultat, at Kjerulf var den første, der anvendte glacialt<:>orien i hple dens utstrækning til forklaring av de løse jordlags dannelser i vort land. I Polyt. tidsskr. for 15de november 1858 offentliggjorde han: Om jonlbundens beskaffenhet i en dt>l av Romerike og Aker. l dette han om "et isdække over Norden", og at vi mua "tænke os en almindelig gluciation som for nærværende tid den grøndlandske". Hvilket aar Kjerulf teo retisk sluttet sig til glacialteorien, hat jeg ikke kunnet linde; men vi vet, at han i 1850 foretok en reise paa Island, og at han i forptok reiser i Tyrol. Selv fremhæver han schweizergeologen AGAS stz som glacialteoriens grundlægger omkring 18W og henviser til "Schweiz, hvorfra kundskapen utgik" (i skriftet Istiden). Fremdeles siger han (i 1860), at hvad man tidligere hadde manglet, var d eksempel paa gletschervirkninger i det store; men det avhjulpd ved Rt:xKs undersøkelser paa Grønland (ofl'entliggjort i 1852 og Kjernlf siger selv i Universitdsprogram for 1 ste halvaar 187 l, at han "adoptet te teorien om en indlandsglaciation, væsentlig med dr. Rinks beskrivt lse av Grønland for oie" (s. 46). Kjerulf har altsaa faat sine impulser fra Island, fra Schweiz særlig ved Agassiz og fra Grønland ved Hink samt fra sine <'gli'" reiser i land, sauledes over Hanlangervidden sammen med Hørbye i 1849 (se "Udsigten" s. 37). Et blir, at 1\jerulf glaciaueorien i 1858 og kartlagde samme aar en del av morænerne i det sydlige Norge, og offentliggjorde disse sine det samme aar. Om Torell vet man, at han under en reise i Schweiz i 185{) indsaa likheten mellem jøkelfænomenerne og de omtvistede forhold i