OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn
?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<
,S L -.
v k l X0^I6^I-l6k 6I6I_I0IkX 0^1.-2.8 4 8 1 1 04 O 8 07628 O
Reformations-Kantate af P rofessor, R idder Frederik Hoegh- Guldberg. M u s ik en af Professor C. E. F. W e y s t. O pfort i Selskabet E u te rp e s Concert den 12te A p ril 1829- Kjobenhavn. Trykt hos Peter T h r. Brunnich.
^ 9?ed festlig Andagt samler E der! I Jubel bryde H jertet u d! H il D ig, et barnligt S in d bereder t il Mode med D in G u d! O, det er Ham, der aabner S te ve ts S ie 5. et G lim t a f D ag i Sandheds F avn! Lovsynger H a m! V o r Fader i det Hoie, det er Hans N a vn! Juble D u, hvem Sandheds S o l blev kla r! Her vor Fader a lt D u fluet har. 10. B id e r: Alles S ie seer H am ikke! S yn lig er Han ene Fromheds B likke! S a lig, som et B a rn paa Faderfljod, D u, hvem Gud er ncer i Liv og D o d! Lad og os de S a lig e da vcrre, 15. at Gud overalt fleer P r iis og 2E re!
Velkom m en, festlig og fro, herlige D a g, v i mindes saa gjerne! D u har fornyet den barnlige T ro. F adrene, hvem a lt Gravene fjerne, gav jo du H im lens barnlige R o. S0..6 S a a mangen M oder bragte sine Spade fo r Christi Fodder frem. S a a mangen M oder horte der med Gloede H a m kjcerligt signe dem. 25..< Velkommen, festlig og fro, herlige R s s t, v i mindes saa gjerne! D u har velsignet den barnlige T ro. F ad re ne, hvem a lt Gravene fjerne, gav jo du Him lens barnlige R o. 30..( D a tvinge dem Disciplene at vige, men H erren byder b lid : "H v o ei som B a rn gaaer ind i Him lens R lge,^ "h a n kommer aldrig d id!" V elkom m en, festlig og fro, herlige R o s t, v i mindes saa gjerne! D u har velsignet den barnlige T ro. Fcedrene, hvem a lt Gravene fjerne, gav jo du H im lens barnlige R o. 3L-<
D og, T ider crldes. B o rt fra Faderfljod 40. en leret Horde Bornene fortrcenger; th i vcerst er Mennesket sit eget K jo d. Den fulgte snart, den Alder, kold og dod; een Hyrde var er meer, een R o st ei lomger. H iin Herres H jo rd forladt, forvildet gik, 45. et N ov for T ig re, paa de ode Bjerge. I Daad trolose, som i B lik, de tusind' H yrder noegtede den V a rg e M od ingen Hede, ingen K uld de bragte den i venlig Skygge. 50. S e lv klcedede de sig med Hjordens U ld, aad' Fedmen, men beloe dens Klage trygge. D a raabte Landet i sin N od t il Gud, og Hævneren i H im len horte Rosten. D e r, hvor kun Sukke saaes ud, 55. er og Forbandelse kun Hosten. M orke, kolde, svundne D age! bryder ald rig stem ig je n! Mens I flye fo r Evighed tilbage, dog som Varsel Eders M inde drage over Jordens R ig e r hen! (jo.
- D a kom, og Gud med ham, den djerve L u th e r! S a a kommer Tord'nen efter dodheed Dag og slynger Lynet mod sin S p otte rs T ag. Den djerve L u th e r, Herrens O rd t il S k jo ld, HL. frim odig gaaer i Kredsen, der sig slutter om ham og de trolose H yrd ers V o ld. B a a l tomdes. Lomker klirre. H s i og rem er Heltens J id. Omsonst ham Dodelkge true. v a r e n d A e n d e r fleer' endtages S te e n /' 70. dog spromger han sig gjennem J e rn og Lue. S a a kom han, saay^g vandt. Den gode S ag a lt seirer. Glem t er yg hver B yrde. - I venlig D ro m han seer, den skjonne D ag,, da H jord en er kun een, een.^kw dens H yrde. 7 5. D u, hvem han t i l sidste S u k var tro! D u, der stod ham noer i Fjenders V rim m e l! D u, der gav hans H jerte barnlig R o! vare han med D ig i Lsnnens H im m e l! M indets D a g, du Herrens G ave! 80. Andagt offre dig friv illig F ry d!' Gaaer du over vore Grave, folge da dig ogsaa Iu b e lly d!
l Lovet visner hen paa G rene; som et Lov og S la gte rn e forgaae. 85. Herren le ve r, Herren ene; ene Herrens Domme evigt staae. Stenen, hvorom S agn og S k rifte r tale, blive Hjornestenen klippefast, der skal Jordens M odige husvale! 90. Mangen har forskudt den og soer heden; men end ei dens egen G rundvold brast, hisset den betrygge Evigheden! D e rfo r, hilser Herrens Dag som den saligste blandt D a ge! 95. O f k lyse den tilbage over Jordens frelste S a g! H ellig, hellig, hellig er G ud! A l Jorden er fuld a f Hans )E re! E t underligt B a rk er endt ved hans B u d. 100.. Han bod, og det stod! S om han svor, stal det vare! H ellig, hellig, hellig er G ud!
-7 7 - ^ ' - V. - - 7 ^ 7 - L x 7 ^ ^ - -.7 " - -7 7-7 -7.^.. -7 - ''- - 7 7 ^7 7 :' '..i- ^ - -7. 7- -7 E ^ - 7 - i, -. - 7 7 '' 7 7 7-7 ''> 4-5.'.»>^'4-7 7 - - 7 7-1 -77-7-77. ' >tz -77X. - "./; 7 '?,7 -. 7^t-77-7.^>! / 77-^7 ".7'',->.....,-'. '.. - -'.- -.--xp- 7 7 -