Sentrale utviklingstrekk i Luster kommune Næringsarbeidet i Luster kommune 1.11.2011
Luster kommune -folketalsutvikling 01.01.70 5126 01.01.90 5172 01.01.08 4870 01.01.11 5023 I 2010 er det 184 personar som har flytta til Luster kommune, medan 117 har flytta ut. 46 vart fødde i 2010, 42 døydde. Fødselstal gjennomsnitt: 80-talet: 60.3 90-talet: 70.4 00-talet: 56.7 -Side 2-
I gruppa 0 5 år var det 407 innb. i 2001 og 358 innb. i 2011, i gruppa 80+ var det 342 innb. i 2001 og 324 innb i 2011. Flyttetala har variert mykje dei siste 10 åra. I var det 2005 negativ flyttebalanse med 42, positiv flyttebalanse i 2009 med 79. I fylgje BT den 22.5.11 var Luster kommune den kommunen i S og Fj med mest positiv flyttebalanse i fylket i aldersgruppa 20 40 år i 2009, 18 personar. Gaupne og Hafslo veks. 1980 var det 1572 innbyggjarar i Gaupne og Hafslo og 3519 innbyggjarar i resten av kommunen. I 2009 var det 2477 i Gaupne/Hafslo, og 2402 i resten. I perioden 2008 2011 er det ein del av distriktskrinsane som stabiliserer folketalet og auka det litt (Jostedal, Indre Hafslo, Solvorn) -Side 3-
-Side 4-
Folketalsutvikling i sognekommunane frå 01.01 2001 01.01.2011 var slik: Sogndal 6647-7160 + 7,1 % Lærdal 2201-2224 + 1,0 Leikanger 2188-2225 + 1,6 Luster 4954-5023 + 1,4 Årdal 5760-5601 -2,8 Vik 2943-2758 -6,3 Høyanger 4653-4280 - 8,0 Aurland 1827-1689 - 7,5 Balestrand 1530-1343 - 12,2 -Side 5-
Arbeidsmarknad/sysselsetjing I år 2000 var det 342 lustringar som arbeidde i Sogndal og 73 frå Luster som arbeidde på Leikanger. I 2009 var det 450 lustringar som arbeidde i Sogndal, medan 98 personar frå Luster arbeidde i Leikanger. Arbeidsstyrken går også den andre vegen. 99 personar frå Sogndal og 12 frå Leikanger arbeidde i Luster i år 2000. I 2009 var det 151 sogndøler som arbeidde i Luster og 24 frå Leikanger. Det var 50 personar frå Luster som arbeidde i Årdal i 2000, medan talet i 2009 var 49 personar. Arbeidsløyse i Luster kommune er 1.7%. dvs 44 personar ved årsskiftet. Over 140 personar i 91/92. 73% av befolkningen i Luster kommune mellom 15 og 74 år er sysselsette. På landsbasis er talet 70% -Side 6-
-Side 7-
Næringsarbeidet i Luster kommune Finansiering, lån og tilskot Fagleg hjelp, døropnar til Innovasjon Norge, Fylkesmannen (BU) og andre Samtalepart med både nyetablerarar, etablerte og andre ta vare på investorane våre. Samarbeide med andre lokale utviklingsaktørar (bank, energiverk, o.a) gjere kvarande gode. Verdien av lokal bank- viktig. Areal bygg Breiband Kompetanseheving (etableraropplæring) Samhandling med nabokommunane Bygdeutvikling -Side 8-
Lån og tilskot Tilskot til bedriftsutvikling; oppstartkostnader, marknadsføring, opplæring, produktutvikling Lån til fysiske investeringar (25-30%), pantelån f.t. 4% rente Næringsutvalet = formannskapet avgjer saker opp til 75.000 tilskot og 200.000 lån; større saker til kommunestyret Landbruksnæringa har mange særskilde støtteordningar; ma rentefrie lån til driftsbygningar, tilskot til bærplanting, kjøp av mjølkekvotar, utbygging av vatningsanlegg, tilskot til ungdom (under 34 år) som tek over gardsbruk Luster kommune yter årleg tilskot til Reisemål Sogndal og Luster AS som organiserer reiselivet i desse kommunane og som marknadsfører attraksjonane i distriktet vårt -Side 9-
Utfordringar/mulegheiter i næringsarbeidet Jordbruk større einingar, men og meir spesialiserte produksjonar/nisjeproduksjonar Spesialisert, kunnskapsbasert og teknologibasert industri globalisert eigarskap Energi småkraft/storkraft Bygg/anlegg hyttesatsing Reiseliv marknaden vil ha dei spesielle opplevingane, mange spennande reiselivssatsingar i Luster dei siste åra. Sesongsvingingane, er det råd å gjere meir med dei? Veksten i den offentlege sektor er over? Regional nasjonal arbeidsmarknad www -Side 10-
Luster må framstå som ein attraktiv plass å bu. Paradoks at ein av bygdene sine komparative fordeler fine buplassar ( gardsbruk) -er vanskeleg å kjøpe. Dersom norske bygder er for dei spesielt interesserte? Då må vi få tak i dei med spesielle interesser. -Side 11-