FIRST LEGO League Bergen 2012 Presentasjon av laget Robo Mech Vi kommer fra ESPELAND Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 0 jenter og 4 gutter. Vi representerer Type lag: Hobbyprosjekt Lag nr: 13 Lagdeltakere: Carsten Mjelde Gutt 15 år 2 Simon Almelid Gutt 14 år 2 Erlend Skutlaberg Gutt 14 år 3 Sondre Skutlaberg Gutt 11 år 2
1. Forskningsopgaven Holdets valg af problemstilling i forbindelse med årets opgave: Forklar kort, hvordan og hvorfor holdet landede på de problemstillinger, som holdet har valgt at beskæftige sig med. Holdets løsning på problemet som er valgt: Beskriv holdets idé og forklar kort, hvad der er nyskabende ved jeres løsning, er den realiserbar, hvordan kom I frem til netop denne løsning, samt lidt om, hvilken betydning vil jeres løsning have for vores samfund. Vi tenkte først å forske på eldre og mobilitet, -bruk av på tekniske installasjoner som f.eks trappeklatrer, heiser, rullestoler eller lignende. Vi fant fort ut det var mange som hadde utviklet gode løsninger på allerede. Ideen til forskningsspørsmålet fikk vi da vi så på robotmatten og fant installasjonene videokonferanse. I stoffet om eldre på Hjenekraft.no ble det bl.a. fokusert på ensomhet som problem for gamle mennesker. Ideen med videokonferanse kunne vi bruke i forhold til eldre og ensommhet. Vi endte opp med forskningsspørsmålet "Hvorfor svekkes sosiale relasjoner i alderdommen?" Vi idemyldret ut fra forskningsspørsmålet og kom ut med noen motspørsmål: Hvorfor er eldre ensomme når de har så mye fritid de kan bruke til å oppsøke andre? Hvorfor er de ensomme når det finst så mange eldre å ta kontakt med? Hvorfor er eldre ensomme når de har så mye livserfaring andre kunne hatt bruk for? Disse spørsmålene ble utgangspunkt for intervju og informasjonssøk. Videokonferanse er ikke noe nytt, men dette til bruk for å spleise sammen eldre mennesker i nettverk tenker vi er en ny ide. Noen av de vi intervjuet, syns det var en god ide for å holde kontakt med andre og gjøre ting sammen på skjerm når det ikke er mulig å møtes. Vi ser for oss en skjerm på størrelse med hele veggen i et rom sliok at følelsen av fellesskap blir virkelig. Ideen kan realiseres, men eldre mennesker trenger noe som er enkelt å bruke, og de trenger opplæring. Opplæringen kan skje via skjermen der de gamle snakker med instruktører direkte. Løsningen vil gi muligheter for at eldre mennesker kan klare seg bedre på egenhånd. I tillegg gir det muligheter for sosialt nettfellesskap med andre, f.eks kaffeselskap, treningsfellesskap, bingo, strikkeklubb og andre aktiviteter eldre folk liker å gjøre sammen med andre.
Teknologiopgaven Robottens design og programmering: Indsæt billeder af robotten. Beskriv kort hvorfor den ser netop sådan ud, hvilke overvejelser ligger bag design og konstruktion. Forklar kort om programmeringen, hvordan programmet er bygget op, og hvilke sensorer der er benyttet. Strategi på robotbanen: Forklar jeres strategi på banen. Begrund valgene. Hvad har I lært gennem arbejdet med robotten? Er det holdet selv, som er kommet frem til disse ideer, eller har holdet hentet inspiration andre steder? Roboten vår er bygd ut fra på egne ideèr.tyngepunktet ligger sentrert over linjen mellom hjulene for at det skal bli lik friksjon på begge hjulene, og for at roboten ikke skal spinne. Siden roboten har tyngdepunktet rett over hjulene, har den glatte støttepunkt både foran og bak. Disse glir lett i alle retninger. Roboten har også skinner foran og bak med flere lette tilkoblingspunkt for ekstrautstyr. Roboten er bygd ganske symetrisk for å få best mulig ballanse. Den har 3 motorer, 2 til å kjøre med og 1 ekstra arm til å løse oppdrag med. Armen som skal løse oppdrag er plassert ca i sentrum av roboten, slik at den skal lett kunne brukes på alle sidene. Armen har en 12 unit aksling igjenom seg som gir lett festepunkt til ekstrautstyr. Roboten er utstyrt med 2 lyssensorer i front. Avstand mellom dem er 15 unit, og avstand til bakken ca 1 cm. Den korte avstanden til bakken gir god refleksjon fra matten, selv uten skjerming. Mange av programmene våre baserer seg på at roboten skal stille seg opp mot veggen og mot installasjoner på banen. Dette gir god kontroll på navigeringen. På langturer mot øst navigerer roboten langs den svarte linjen med høyre lyssensor. Strategien vår er å utføre oppdragene nærmest basen først. De er lettest å løse, tar kort tid og gir ganske mange poeng. Vi satser på en langtur mot øst der vi løser oppdragene bowling, videoskjerm, smidighet og styrke på samme turen. Til slutt vurderer vi å kjøre enten mot sammarbeid og ballspill eller parkere roboten på broen. Det blir sannsynligvis ikke tid til begge disse turene. Til kjøring av programmene har vi laget en sequenser der programmene legges i rekkefølge i ett program. Dette for at kjøringen skal bli så enkel som mulig.
Profileringsopgaven Plan for profilering af holdet og projekt: På hvilken måde har I delt opgaveløsningen af projektopgaven med andre? Har holdet planer for efter turneringsdagen at arbejde på en markedsføring af det, I er kommet frem til? Hvordan vil holdet profilere sig/blive lagt mærke til på turneringsdagen? Forklar lidt om jeres arbejde med pitområdet, og hvad I vil præsentere der. Vi har delt løsningen med andre gjennom bloggen. I intervjuene med eldre samarbeidspartnere har vi presentert problemstillingen og løsningen vår og fått tilbakemeldinger fra de som kan ha bruk for denne løsningen. Videre har vi hatt kontakt med "seniorrnett" på mail, både lokallaget her i Arna og seniornett sentralt, og presentert løsningen på problemstillingen vår. De var interessert i å høre mer om forskningen. Kanskje får vi profilert arbeidet gjennom nettstedet eller avisen deres etter turneringen På turneringsdagen vil vi gjøre laget synlig ved å bruke fargen vår -oransje- på en tydelig måte. Pit-en skal preges av denne fargen på en måte som gjør at folk forbinder oransjefargen med laget. Videre vil pit-en inneholde en "next event" plakat som gir informasjon om det neste Robo Mech skal gjøre i konkurransen. Til videre arbeid med pit-en har vi noen ideer: Vi vil presentere forsningsarbeidet vårt ved lysbildefremvisning på skjerm. Om vi får tid, vil vi bruke en mobiltelefon til å illustrere løsningen på forskningsprosjektet vårtt. Vi bygger et rom i lego, og lar skjermen på mobiltelefonen være videokonferanse- veggen.
Holdets arbejdsproces Beskriv kort arbejdsprocessen på holdet. Hvordan har holdet organiseret sig, og hvilke erfaringer I har gjort. Holdet har arbejdet mod et fælles mål. Hvad har været positivt, og hvad har vært vanskeligt? Hvordan har holdet som helhed fungeret? Beskriv processen både på forskningsdelen, den tekniske opgave og profilering. Hvilken intern og ekstern hjælp og støtte har holdet haft i arbejdsprocessen? Hvad har I lært om samarbejde i et projekt? Vi er fire medlemmer. Vi har jobbet slik at alle har bidratt på alle delene av prosjektet. Det har fungert veldig bra. Alle får kunnskaper om alle delene vi har jobbet med, og vi lærer av hverandre. Det var vanskelig å komme i gang med arbeidet. Alle var opptatt med andre ting, og det var vanskelig å finne fellestid. Etterhvert klarte vi å samles oftere, og vi fikk også gjort noe når ikke alle var til stedes. Vi fungerer ganske godt sammen, men noen ganger var det vanskelig å arbeide sammen alle fire. Alle kommer med ulike ideer og meninger, og det har vært vanskelig å bli enige. På forskningsdelen har vi vi jobbet en del hver for oss med oppgaver hjemme, så har vi presentert stoffet på samlingene. Den tekniske oppgaven har alle vært med. Vi har brukt mye tid på designing av roboten for å finne gode løsninger. Alle har bidratt med gode ideer. På programmeringen har bidratt med programmeringen, men her har lagmedlemmene ulike kunnskaper, så mesteparten av dette arbeidet hatr en av medlemmene utført. Profilering har vi to av medlemmene tatt mest ansvar for, men alle har vært med på utformingen. En av medlemmene har vært på to kurs i robotprogrammering, og fått erfaring og tips gjennom dette. Lagleder har bidratt med tips og fordeling av oppgaver. Vi har lært at det er viktig å samarbeide slik at vi lærer av hverandre.
Kildehenvisninger Hvor har I fundet baggrundsstof og information i forhold til forskningsopgaven? Stastistikk fra statistisk sentralbyrå om livskvalitet -ensomhet http://www.ssb.no/ssp/utg/200901/14/ Kronikk i avisen "Nordlys" om diskrimminering av eldre http://www.nordlys.no/kronikk/article6281961.ece Intervjuer med egne eldre samarbeidspartnere.