Uken 1723 juli. Ukntng mddilsr for norsk fjskribdrlft fra tiskridjrkt0rn Onsdag 27 juli 11921 melding om 460 maal opfisket i Mi Lensmanden i Lebesby telegraferer 20 juli 1921: luat stængt ca. 500 maal sild sund. Heravantages saltet 520 Bratholmen, Laksefjordbunden, fin handels.. Fra Nordland meldes om at silde vare.. I fisket aa maat er begynd i Nesn:, Politimesteren i Namsos telegraferer 23 Fet s i l d fis k e t faldt bra ].1 hvor der ialt er sat 22 mmdre nol iuli 1921: Juli sat 5 mindre stæng Nærøy, optat 275 maal, herav saltet 150 tøder, SørTrøndelag ogsaa i sidste uke. l stæng, hvorav 13 siæng i Sjøna. 56 strek, til sildolje 130 maal, pns.4 0rlandet blev sat 53 mindre notstæng For hele landet er der til 23 juli pr. maal, til hjemmeforbruk 45 maal, pns 9/12 pr. maal og garnfisket er ogsaa saa smaat be anmeldt optisk et 16 035 maal, hvorav gyndt, idet man hadde fra 1/ optil 10 i8et 3100 maal, solgt til sudqljefabrikmaal paa baaten. Silden var smaafal ker 2630 maal og saltet til handels gaaende aar, saa de største merker blir blev i uken 29 juli opfisket 32600 god handelsvare. Ialt er i SørTrønde fisk, hvorav 16500 lange, 50.00 l;g opfisket 11 800 rnaal, hvorav iset brosme, 6000 torsk, 500 sei og 600 310'0 maal, solgt til sildoljefabrikker kveite. Prisen var for kveite 80, 2500 maal og saltet til handelsvare lange 20, torsk 15 og for brosme, hyse 9100 mot ifjor henholdsvis 7951 og sei 10 øre pr. Her deltar nu 1500 1423 3735. 3 dækkede og 12 aapne motorbaater I Namdalen er cgsaa fetsildfisket og 6 robaater. sa smaat begyndt, da der i Nærøy K y still a kre l fis k e t hadde en er sat 5 mindre stæng, hvorav optat en ukefangst av 110310 og total 275 maal, hvorav saltet 150, til fangsten er til 23 juli 3 736 360 E'ildoljefabrik 130 og hjernmeforbruk mot 3747770 ifjor. 45 maal. Silden var liten, 56 streks, pris 412 kr. maalet. Ifjor var til dene tid opfisket i Namdalen 23 064 maal, hvorav saltet 2685 og solgt til sildoljefabrikker 20 530 maal. I Langfjord i Gamvik i Finmarken er opfisket 3500 maal, 25 streks vare, alt er saltet og utgjør antagelig ca. 5250 Pris 10 kr. pr. maal. Fra Troms fylke endnu ingen meddelelse om retsildfiske og fra Møre fylke har man kun mohat den tidligere Lensmanden i Nesna telegraferer 25 april 1921: Sidste uke sat 13 laas sild Sjona, 3 Tomma, 1 Liland, 1 Hovsvaag, 4 Dønna. Fabriksild 3/3.50 maalet.. Fylke sraanden. dende men fet, størrelsen opgives at avre 15 020 tødner mot ifjor henholds l<y&tmal<relfisket. være 37 streks. Prisen var meget vis 56998 1500 43526 8810 varierende, fra 445 kr. pr. maal efter B ank fis k e t fra Aalesund var Opslag 11. 26/7: Kystmakrelfislcef hadde en ukefangst av 110 310, hvorav t0rrelsen. Der blev i 0rlandet optat for endel hindret av uveir i sidste uke. til Bergen 36380, Stavanger 10000 og i uken 50'00 maal, hvorav solgt til Der indkom 4 dampskibe med ganske Kristiansand 20500. Priser: Bergen 120, Stavanger 0.80, Kristiansand 0.901.30. sildoljefabrikker 2500 maal og saltet gode fangster, nemlig fra 25003500 Totalfangst 3736360 til handelsvare 3000 tønder. I Bjugn kveite, 8500120'00 lange og blev sat 19 nye mindre stæng i uken brosme og desuten frcj. 20004000 Fetsiidfisket. og med garn hadde man 12 maal. saltet' torsk. Endvidere. indkom 115 Opslag 44. 23/7: Bjugn lensmandsdistrikt: I uken sat 19 mindre notstæng, Her blev optat 1800 maal, hvorav iset motorbaater med fra 2002000 garnfiske fra 12 maal, opfisket 1S00 til eksport 600 maal og saltet til han kveite og 10004000 lange og maal, hvoravantages iset 600, saltet handelsvare 2600 tønder, kvalitet 36, pris pr. delsvare 2600 tønder. Størrelsen var brosme. Priserne var i sidste uke for maal 1245.. 36 streks og prisen var fra 12 lange 2425, brosme 1215, torsk Opslag 44. Trondhjem 23/7: 45 kr. pr. maal. Silden i disse distrik fersk 1517, torsk saltet 40 og for Ørland lensmandsdistrikt: I uken sat ter er av bedre kvalitet end de fore kveite 5560 øre pr. Fra Røst 53 mindre notstæng, garnfiske fra ;Y; 10 maal, opfisket 5000 maal, solgt sildoljefabrik 2500, saltet handelsvare 3000 tønder, kvalitet 37, pris 445 pr. maal Ialt opfisket inden fylket 11 800 maal, herav antages iset 3100 maal, solgt sildo1,icfabrik 2500 maal, saltet handelsvare 9100 tønder. Fyllzesmanden. Opslag 9. 25/7: Til 23 juli anmeldt optat 16035 rnaal fetsild, hvorav iset 3100 maal, solgt sildoljefabrikker 2630 maal og saltet til handelsvare 15 020 tønder mot ifjor henholdsvis 56998 1500 43 526 8810. Ilandbragt 367 tønder Nordsiøsild, ifjor ingen. Uken 1723 juli. M.akre lfisket ved Skagen var meget hindret av uveir saa ukefangten kun blev 15000 snes. Prisen varierte mellem llj24lj2kr. pr. snes. Ialt antages opfisket iaar ca. 130000 8nes makrel. Det skotske sommersild Lensmanden i Berlevaag telegraferer 13 ds.: I Langfjord i Gamvik stængt i juni og juli ca. 3500 maal, 25 streks sild, fis k e fra 1 april til 16 juli har gi! som saltet til handelsvare pris 10 kroner maalet. en totalfangst av 183 596 crans, hvor
_.._'"'"' _._._ 238 UKENTliGE MEDDELELSER for NORSK flskerlbedrlft fra fiskeridirektøren 27 juli 1921 av. falder pa: S11etland S276 cr(lns AvgiftsJoven gjort gjældende for KonsuliUbcrtningl(r. Herav er sajtt gnet 144779 Jøl1der" budgetaareti9212. mot ifjor 31; 86p crans, hvorav saltet Fra generalkonsulatet i Genua, dat. 264 277 tøndet Iaar erksportert _._, '15 juli 1921: 56 393 tønder mot 19 121 ifjor. Lov av 14 mars 1916 om avgift ved Siden generalkonsulatets sidste indutførsel av fisk og fiskevarer, som til_beretnil1g av, den 15 f. m. er der ingen (rammtr hører titlændinger, er ved Stortingets fisk hitkommet fra Norge. Det skotske sildefiske. beslutning av 30 juni d. a. gjort gjæl Fi.skekonsortiet, som fortsæher sin Opslag 4. 20/7: Fiskeriagenten Hull telegraferer dende for budgetaaret 192122. likvidation, holder ohicielt den samme 19 juli: Det skotske sommer De gjældende avgiftssatser fordeler prisliste som i min sidste beretning, sildefiske fra 1 april til 16 juli totalfangst 183 596 crans, saltet ganet 144 779 tønder, sig paa de forskjellige arter av fiske men indvilger nu meget større rabat eksportert 56 393 tønder, forrige aar varer som følg:er:,eller avslag. Importørernes utsalgs 319 836 crans, saltet 264 277 tønder, eksportert 19121 tønder. priser til videreforhandlere er for tiden følgende: Fiskeridirektøren. Fersk fisk, so nær som steinbit og O l 4 26/7 P k' t J h blaakvehe... kr. 1.50 pr. 100 ps ag. : IS enagen o lisen,. Stokfisk: Hull, telegraferer: Skotske sildefisket til Salta ilsk (ogso 23 juli, totalfangst 248174 crans, saltet letsalta) so nær Fyldig \YJestre Lit. 665. 213 743 tønder, eksportert 80 372 tønder,.. finmarken.,...,..» 540. forrioe aar 386373 crans 325204 tønder som stem bit og 3548 3 tønder _._ ', bjaakveite... ' Hyse..,. "....» 390. 1.. 25,, japan'3k... "...,.,..» 450. 1.00 F!' W orl\jeiilge tid k..it! I I U en an. s e meliu8 e serv Klipfisk... " Tunfisk... " 1.Gv n Havre 19 juli 1921: Sardinfisket Rogn, fersk isa.." ') 00 pr. hl. Douarnenez middels, Lorient, Concar Rogn, salta..... 2.ul..',n neau temmelig godt. Levertran, alle i Islandsk hyse...,...» 360. slag,... " 2.00 pr. 100 kg, I Islandsk sei............» 290. Kystmakrelfisket 1921.. I Lever, raa... " 2.00,, Fransk Lave...» 350. I T I Hpf:W Salta sild (ogso alt pr. 100, fortoldet og franco il I Il k I I I lt k letsalta.......". l 50 pr. tunna 1)a8o J' ernb.anevogn i Genua. <.C L> I..:,,...:.._u en (g. a g. Letsalta sild, som M.arkedet er fortiden meget rolig. Brgen... 1 vert utførd i kassor" 1.00 pr. hl. De fleste importører har hittil holdt 2 : /7 36380 I 127 520 Fersk sild, alle slag" 1.00,, sig tilbake fra fisehandeln for ikk Hlsken... /7 25 700 Salta brisling og at konkurrere meo konsortiet, som de Haugesund ",.' 16/ 7 182910 musse... " 2.50 pr. tunna er intereseret i. Ved den nye sæsongs Skudenes... 29 /5 2 200 Ansjos og krydda aapning til høsten vil formodentlig alle Stavanger... 23/ 7 10 000 153 400 sild.......... 5.00 _"_ de gamle importører igjen komme paa Egersund... 16/ 7 108 150 Fersk makrell.... 1.00 pr. hl.. markedet, og det forutsees, at man da Kirkehavn... 23 17 400 124000 Salta makrell... " 3.00 pr. tunna vil gaa tilbake til de gamle sorteringer, Flekkefj.... 16/7 40250 som bruktes før krigen. Farsund... 11/6 26000 Handelsdepartementets begrundelse Av j a pa n s k stokfisk er her i den K:istiansand.. 23/ 7 205.00 1 248390 for opretholdelsen av denne ordning 1 id:::te tid ankommet flere tusind al.ler Lillesand... 23/7 790 24 100 med hensyn til utlændingers utførsel og der paastaaes at være adskillige Arendal... 23/ 7 4330 97000 gaar iflg. indstillingen (stort.prop. nr. tusind baller underveis til Oenua. Grimstad... 23/ 7 2 820 93 070 119) ut paa en paapekning ctv at der,mensiden japan.ske sfokfisk tidligere Risør... 23 17 l 740 46 410 endnu ikke Hndes skatteregler, som specielt han konkurrert paa det ameri Kragerø... 23 /7 4200 125 730 muliggjør en beskatning av den næ kanske marked ser det nu ut til, at Langesund... 16/7 5 300 122 730,ringsvirksomhet, som drives her i lan man ogsaa i Italien skal faa føle kon Nevlunghavn. 2Sj5 104000 det av utlændinger, som ikke er bosat kurransen derfra i betydelig grad. En FLværn.. "... 18/6 234700 her. Da avgiftsloven har til hensigf at del av den hitkomne japanske rund Vasser... 16 17 870 139220 søke at ekvivalere den skat, som utre fisk var gammel og av slet kvalitet, Horten og omegn 16/7 5 000 1 14 940 des av den indenlandske opkjøper eller men i den sidste. tid er her kommet Kra.fjord... 17 4380 1 44980 tilvirker, fin der Departementet derfor ogsaa endel god vare. Dog kan den Onsøy... 4/6 : I 195000 at loven fremdeles bør gjøres g'jæl neppe siges at siaa fuldt paa høide 1 Hvaler... 16/7 2200 167600 dende. med den norske; den ligner nærmest Fredrkstad... :h '5 000 170 860 Mens avgiftens nehoindbringende i e.? mindre. pen finmarksfis og den be Frednkshald.. "'/7 6400 125 100 1919 utgjorde kr. 489482.19} saa var hnger alhd en lavere pns end den Tils. 110310 3736360 det tilsvarende beløp for 1920 gaat ned norske fisk. Det ser ut til, at japanerne Mot i 1920... 194010 3747770 til kr. 8971.47. altid kan undersælge nordmændene. Av fangsten er 2 638 480 fisket. Den hittil ankone japanske. rundmed garn, 522310 med not, resten fisk er. kommet hit fr Amenka og med dorg, snøre eller andre redskaper. I antagelig solgt av amenkanerne for at
27jtili 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER FOk NORSK FISKERIBEDRIFT. FRA.FISKERIDIREKTØREN 239 lette sine: altfor store lagerbeh6ldnin og 26 Nordsjøtrawleremed 9Q7272 sterke varme,og de rikelige tilførsler ger: Endel japansk fisk, som paastaaes pund,tilsammen 1 824 174 pund. Is var markedet trykket og priserne for atskulle'konime,hit ikonsignation an landstrawlerne hadde en gjennemsnits matjes, naar undtages førsteklasses tages ogsaa: 'at'værefor amerikansk fangst av 85300 pund og Nordsjø pattier,gik litt ned. fuldsild var der regning'. trawlerne 35000 pund. Ogsaa ii imot godt søkt og blev tildels betalt,det:paastaaes, at herværende impor Geestemiinde var forretningendaarlig høiere. Av matjespartierne 'blevapskilfører, som har været i direkte forbin og priserne faldende paa grundav.det lig usolgt.... delsie'med.:fisite:eksportører i Japan ikke varme veir og de lave priser dækker NoterinO'erne var : ltar kunnetfaa: istand direkte import ikke engang dampernes utgifter. 4'..0.. " pt21z+'\dr.. 'derfra, Ga: def;ikke. har kunnet garart sildeloggere kom ind med 3040 Shetland matjes" large c df665080d teres, at varen efter en reise gjennem kantjes. " ". selected " 550650 SU?;j,,8K.,8$;;av.4re. ar.me strøk, frem Priserne var: "" medimlls ;, 550'606 kommer helt ubedærvet. Øskyst. matjes..." 50bbOO.;t).h. japanske konkurranse synes ial Hyse I...,,16 0.,132,25 pr. pund Large fulls...:... :" TOO.:...800,. f.td'iat 'f()rt]n' al opmerksomhet.. I1..... 0,101,56 Matfulls,mediums, mat.' _ Torsk111., 0 '1151'0 8 6 7 ties... :... ' " 500.600 "...", 2, I1lårK d.sb'tnlngr ID. \). Sei.... Rødspætte 1.... frei Norges fiskeriagent i Tyskland, " 11.... J'OD.flr{ Reusch, dal Hamburg 22 juli Kveite I...... 1'921 : '.. '...Pigvar 1..".... ::I.ukn}ra '11 til 16 ds. androg tn 'føtlein :tli' St. Pauli fiskemarked til 420'b66 i pufld;'tfer<;ty 34400.0. med ty '8k'.clirnp; ogsiifartøier, 70 000.' pund id:e:i;otk'sil.d og6000 pund fisk pr. ]e'rnbn fra' Dnfurk. L;;Pr;l:rri;var;"". Iiyse ;t...:.;.. ;;"A60,5,O0,65 pr. pund ".:.;11,....,,:,:";' j 0,250,35 :;,_nl.:.::..... c';, 0,10. 1M\(iJuel...,... ".);'". 1,501,51. s'15,o]\,shd..,:,,2,302,35 0,101,16 1,005,00 2,005,05. 3,106,00. 7,7012,20 Med iset sild ankom til Altona fra den skotske østkyst l damper' med ca. 1000 kasser og l med ca. loooo pund løs sild og fra Lerwick en dmper. med ca. 100. 00.0 pund løs silq. Den skotske sild i kasser opnaadde M.2.5D2.90 pr. pund og den løse 1.86'2.24 og Shetlandsilden M. 1.75.:...2.01 pr. pund. En tysk trawlet kom ind medca. 25 000' pund sild av mindre. god kvalitet, som opnaadde _M. 1.30 1.50. pr. pund. F ra Stavanger ankom 6 kasser laks. ltd Cux.håvenflskemrked 'ankom l Prisen var M. 3234 pr. pund. amme uke 11 Norclsjø, t Islandstrler:o:g_3,'atiske motorkuttere med S al t s i l d m ark edet. Beholdningerne av Ot. Yarmouth sild saavel her som i Enghind er nu utolgt. Den første nye tyske satsild ouereles til M. 800.00' pr. tønde fob, li ::kerihavn og fra Holland forlgger oherter til gylden 32/34M. 8g0i900 pr. tønde. Ca. 20100' 1dr.: 192Q sløsild J5lev man (lag' f:.olgf paa børsn I offeniligl!k Hon og opn:ladde ikke mere end' M. ll.til M. AO pr.td. At der ikke.blfv hefaltmerehar sihgrund ii atsuden blev solgt som den'laa paadager inklusive sur og bedærvet, men 'det er allikevel, betegneilde'lor,. Dvor lavt gammel sild værdsætte s:. ". P. S. Der er idag ankommet en damper fra Fra'erburgh nl,ed 1000. kasser iset sild, søm netqp ef_blt$olgt til M. 2.50:3.0.0 pundet. " tlsammen, 5fOOOO pund. Nordsjø: fra Norge ankom D/S»Kora«og tiwletiie'hådde 'fangster fra 24 600»Kong Erik«med tilsammen ca: 1150 t'if:'s480u piånd" og den ene Islands tdr. saltsild. Kurs n O te r j nge r. trawler: 85366 'pund. Orundet den Efterspørælen efter norsk sild har London 2217 21. terk:{ ; vc:lnlle :virkjøpelysten daarlig været litt bedre. Priserne er: Lissabon 71/8,pence pr. Esc. og prierhejfalttt daglig. 3 dampere pr. tdr Buenos A. yresa3 p.enfe pr... peso. c\r Q.rundefdet 'd.aarlillemarke.d di 1921 Sl 'ld 4/500 l/" 170 180 '' ''. OSI...,./IV" " Rio de Janeiro 75/32 pence pr. mill reis. ljgert #1'Vmtiiden. rundsaltet. 18b 190' "'ii,>"" "...... '". ' : 'Østerrike 2600eserrikske kroner pi. f. ;.: PrIserne,;:, var:..);; " Vaarsild 4/500 og Polen 6700.plske mark pr. K Hys,eJ:.. ;..,.,... e!6 1,072,15 pr. pund 5/600 kombineret 160165, ;,;:;.dl;..,... :...0;601,39 Vaarsild 5/600 og TOf:l; 1....;.;,;.,;.; 0,402,34 6/700 kombineret :,," )I.."":'!\.,i,0,171,43 1920 Slosild... :.... Sei.;...,.::.,.,.;,..." 0,150,,90 " Vaarsi'd 4/500 og 'Røqpætt;L.. 3,8,05,05 5/600...... y" ") 11);,;,,\3A54,95 Letsaltet brisling... v:ejtet:...,;:.;" 4,20'7,70 Skjæresild:...:... ca. PJgV,ar li... :./;.. :" 6,,0011,5,0 ly\a1srel.. "... ;,.,,,5,255,75. Til Oeestemiinde fiskemarked ankom 11 Islandstrawlere med 916 90.2 pund.. ; ; 165=170 Efterretninger' forsjøfarende. 110 N. for florø. Mellem N. N'r 'bg 95100 AarebJ:aatn, rapportert grun'd. (Vedk. 350 kart nr:. 21'. ),.. 550 Der er rapportert en gnin'd'meilem N. Nærøog Aarebraatnes, ca. 230 m. Fra østkysten av Skotland og fra. J4lofra V.. Tekneskjerftu (lsta,kes:: og Shetland ankom dels, via LeHh og dels r.) ca. 61 :38: 3" N.Br... 4 5W32;' med direkte baater ca. 25000/2 O.Lg;.', inatjes og fuldsild. Paa grund av den
240 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FlSKERIDIREKT0REN 27ju!i;1921 Australien..' Som det under.de daværende skib gere forsøkt sigherute, men med av U '... '..nings og andre vanskeligheter var at gjort uheld,ogden.megetberettigede f.. t. drag.' a. v. aarsberetnmg for 1920:, I vente,. var der en sterkt nedadgaaende,. mistillid som dengan O'. vaktes' til.. d,e. res Ta gen er a 1. k o s u l F.i n n K 0' bevægelse i' importen av»norske,sar: produkt, vil sikkerli; danne... en b,in e t n, Me;borne) til. Utenrsepartj.diner«i 191718, en ned'ang som: dring for japanernes fremtidige arbei.e tet, ("aavidt mulig ført a Jour til antok karakter av fuldstændlg sfagna' de. paa dette felt selvom det. i mellemap ni 1921) o'....' '.. hon 1 det følgende aar. I 191920 tiden maatte være lykkes dem at Jor Indførselstolden for fis k e'h er _ begny?te, indørselen!i?ed de mere or. bedre kvaliteten' og i,det. hele indrette met i ker : nede forhold efter kngen atter hurhg varen mere i overensstemmelse: med,.,. Brit. Inter General at ta sig op, og sdvom' ingen ouicielle hygienens fordringer. end før vistnok '. Trf. medial talendnu foreligg:er med hensyn til var tilfældel Efter den nuværende provisor at skibningen eherhaanden utover Amerikansk og l{anad"lsk konkutrance.. dens størrelse, saa er det dog at anta '. '",, '.....'! iske tarif pr. lb. Id 11/2 d 21/2 dl..... "." A. k k'" ',.. '. : t nævnte' budgetaar og et godt. stykke.' ill e ri. a il Mot efter den tidligere tarif pr.lb.. l d P/2d JI ind i det' nu løpende fuldt ut' kunde d l k sarciiner)andt under krign s e. og. tildels kan a hamle OR med' om ikke endog kunde et VIst mdpas da de n()rske var vanskeovergaa noget tidligere aars. lige at faa tak i. Men da varen som er Importen utgjorde: C"l. "O "" Vor verdenskjendte sild og brisling urøket, paa langt nrharværetfø];'sti olje en vare som her i landet frem klasses, vil' der neppe indtil videre bli t 08d0"l I > deles i handel og vandel vanligvis gaar at regne med nogen ;;lktiv konkurranec O"l...; under navn av»sardines«om den end fra den kant medmindreproduktiqnen O"l O"l ilj l< "O Cl) b.ocs., u 00....t "O O"l 8d...t > "" I" 00...;. O"l iljl<<.d '"OilJ.... O"l c CJ") u <.D tn. o o l1':j 0"l.<.D, tt. 00...; o t <.DO"l...t...;cot C"ll1':J Cf:) co C"l...; t<.do<.d,," <.D0"lC"l <.D<.D """"' l1':j'oo o' oco C"l "" ikke maa beskrives som saadan hver derover lægges anderledes an. r saa ken,i etiketter og m,erker eller i skib henseende skal bem"rkes.. at de,. efter ningsdokumenter er en spise som hvad der fra absolut palitelighold r co C"l ligger utmerket an for' den australske kommet til min kundskap, i.. den9idste ;:!: 2, smak. Dette vort produkt har efter tid paa New Zeeland. hvqr kaila haanden mere og mere fortrængtden diske vaer i parentes,bmerket. nyter egte sardin av fransk, spansk og por preferenhel tolcibehandlmg;; :: skl ;:!: I. tug)sisk oprindelse fr,a de. tt.e' mark. e. d,. v.. re. bro a.g.t i.. ha.. n. de.. le. n. kana.diske saro og det er nu kun forholdsvis smaa d.mer som er nedlagt akkurat som C"l partier som ankommer hertil av :saa_ vore, altsaa i røket stand, og hvis kva '._ CD, l.c co o t. o.l1':j C\l l1':j dan vare; der som bekjendt imotsæ!. litet i hver henseende 8kal taale en, "O O"l""; l1':j l1':j <.D. O"l C'\l0"l l1':j C"l.' "am ni". d' S "'dt. 8d O"l oo,t tcil ""... (j)... co, mngtil vor, er urøkel Der; er og.'' :me, 19nmg me vore. aavi.. mig > co...;, l1':j i:2 'vil imidlertid altid være et vist 111ar bekjendt har dette specielle produkt co.cj"i l1':j...;.ked ogsaa for urøkede sardiner her dog endnulkke vistsig hertilhinds; _.55 steds 00' det skui de derfor være urna_men der er al føie.til at ofre forholdet Cl)... C"l ""O ilj. "';t< M' c 'C'!.:::' ilj O"l..:;U...; t l1':j "" C"l "" t <.D t b ". k h' t" CD Cf) ;...; (:, t. l1':j' ken værdt Tor vore faprikkr at gjøre '1qr opmer,:,0fll:. e,..' t... C"l forsøk paa at skaffe sig avsætriing her',under hver omstændight,maner,g 2 ute for saadan behandlet vare hvorav denne,ting os til :at)æggecvinct paa : 'Jnari jo i Norge nu er begyndt at ned,oprtfloldelsel10.av vor sardil1ers'ode y: ;; '8 :, lægge endel, men som endnu synes kv:ahtet paa disse,kal).ier av verde 1 1 ':. : : C; helt ukjendt Lherværende kredse. SeIv!.Der er i det for1øpn. aar.som: dtsyes r"\ 10 "O 10 r,,", bjj C.l 10 '.. Q. :.o d' t '. d l' h t.!s::: C \..I. ::l,' O! om det efter omstændigheferne neppe ".yn"e mere en. van 19., enmo, og.10 c en C o::...,c IL. '.k l' Ok... ;:::.....8.s.SO.0.(1): tør være utsigt til at oparbeide noaen sa. VI være 81.re pa,a at qehplde vor. <ZQ. b "..'..'.. en. mer.e omfattende avsætning ay dette oerlegenpet. paa.. 3.rkedet".. aa mcia Denne import falder.' stf:>rtset i 3: specialptodukt.: det er'nm1ig' netop denslag uheldig. freeelse! fo,endele:., : den røk ete vare som staar.i gunst hver pns søkes undgaat. Esempelvis 1. Nedlagt laks fra Åmerika (Ka, hos det store publikum saavilde det kan anføres at der i endel partier saanada og De Forenede Stater). dog være en yinding fp.r vor herme ledes har været for: lit et olje i æskerne 2. Sideprodkter som fersk sild i tiknæring helt:eller delvis ogsaa at saa indholdet blir tørt og usmakelig, bouillon og' toma;m. v. væsntlig fra' overta Australiens forsyning derav. og at i andre oljen øiensynlig, maa ha Skotland.., '. Saken kunde formentlig. bedst gripes været opblandet med bouillon 'eller paa 3. Sardiner og dermed 'likestillede an derved at en eller flere herværende anden utilbørlig maate fort yndet. Viprodukter. agenter sendtes en ikke for liten prøve. dere har "sild av"indbyrdes'fofskfellig. størrelse oftere været pakket i en og S.ldog br,isling t olje. Japansk krn\urrance.. amme æske; hvad gjerne har været Det er denne sidste klasse som vare J a'p an e r ne skal i den auersidste' praktisert pa'a den maate at det øverste største interesser grupperer sig.,. om,. tid efter forlydende paanyt ha begyndt lag har bestat av mindre sild og det og den skal derfor her først omhand;.. at interessere sig for avsætning. av sat'' underste av' tildels meget større. Slike les:diner.. paa d'ettemarked. De har tidli ' F. t 'd 242. or s. Sl e
Toldsteder Kristiania... Sandefjord... Kristiansand.. Egersund... Stavanger... Kopervik... Haugesund... Bergen...;... Florø... Aalesund... Kristiansund.. Trondhjem... Bodø... Svolvær... Narvik... Tromsø... Hammerfest.. Vardø... Vadsø... Andre... Ialt I uken I To1dsteder norgts utførsdav fiskt"roduktr fra 1 januar til 16 Juli 1921 og Fetsild Vaarsild og skaaret Nordsjø Islands Storsild Klipfisk, sild Brisling sild sild norsk tdr'::,,',.. 140 2760 1 " 2 753 1 179 52849 18990 81 34163 283 143802 152 101234 4921 30112 1747 525 1 156 748 1490 20838 26 5672 292 727 168 3816 2098 14 3 1699 383798 45742 1131 2474 4 1417 13723 7066 56810 55608 65158 712 2. 17175 217815 1 157 Hærdet Hvaltratran Sæl hvalolje Bottlenosetran Kdstiania..... 1 877 110 Sandefjord... Kristiansand.. Egersund.... Stavanger...... Kopervik... Haugesund.... Bergen... 300 427 7 Florø.... Aalesund... 25] 1 629 766 Kristiansund. frondhjem... 752 75 Bodø... Svolvær....... Narvik... Tromsø..... " _. 437 555 100 '. 336 27 1188 441 50 1397524 3672 142500 50 36 681 4270501 l, ' 7265827 65000 152 4265 247140. 50 4731, 1319 13397142 133 30 1300860 Sildetran I Siltl,:(ersk : ks. 128 100 2575 491 1 749 622 156 4409 30, 1.457 15' 386 : 4089 826 424160 18074 26315 I 5708 11 924 Sild, røkt 56101 9503 2740 5257 2405 Makrei, saltet.. 6672 1 35 Klipfisk, islandsk Rund fisk etc. kg. 100 _. 378700 88000 96750 264000 42800 2500 954977 8550 1 836377 Makrei. fersk 274320 14650 laks, fersk 16877 uk som ndtt 1(; juli. 411 550 24500 463100 675 903 169587 110 915 2 109 9334 23500 11 728 2940 Hammerfest. 104800 134 Vardø...... 15 144 102, Vadsø..... 41 530 20 20 000 Andre... 91 7 450 372 700 496 35 000 ' 26 119 1399 1836 6460 213649 14333 450 277 167666 Rotskjær Sei 100 30484 351 290 7600 58925 2800 820 200 40880 500 1000. 31 784 462815 1200 52300 levende aal 326 3356 3190 1453 Anden fel'sk fisk 211S7 10 992 13265 2951 5512 98187 29638 4121 204684 405290 Hyse, Anden rund tarnsk Rogn 308 " 1. _. 180050 1.79734 7043.. " 9235 ;. ':; 3525 163 50, 941 14790 26200 4260 35600 600 2000._ 236700 206534 21 266 7196 1958 Hummer stk. 175095 Fisk, saltet fartøi 44761 1200 5160 19387 82881 4400 105 1 070075 60 129 191 465 D.m. tran 1625 _. 7542 5079 7 5 3768 76 80. 18182 879 Fisk, saltet i 377 2 589 10 20 2146 2 49 R.m. Brun Blank Haatran Brun blank kjærr. tdr 30 267 47. 1064 914 2295 3.213 233 64 7 374 288 60 171 6 17.. _. ' _. 2 _ 225...._. " 1 128 953 3 (102 3736 458 16 Sildemel l 835 44000 48210 34880 52 204 288 Fiske guano 922900 939300 307000 56500 Sælsklnd 7001 204126 Ialt _ 752 242812241 773 11556 508778 834661 6703 274320 42396i 8697 977098 2486571330100 3317 153425 2768000'2998003865075 I uken 750 I 611 I 104 3 1083 2032 300 I 823 I 143137 I 4.262 48018 7077 66000 1 282 80UO 236000 247705 83812 172 Hermetik 24173 18 3041 474 34711 54054 48408! 1 372 33237 16579 146217 t0..l... t.d? I c::...:j r O d d l'"" li1 l'"" Vl rr1 :::d "'l'j O ::.d Z O en ;:;::; r1 en sa co ::.d :;j...:j '"Tl ) '"Tl en 6 ;a t'i1..., (SI t."'i'l 'Z tv _.. 1 i o
IL 242 UKENTLIGE MEDDELELSER 1'OR NORK l' lskj::.l:dbedript FRA FISKERIDIREKTØREN 27 juli IY2I. Forts. fra side 2O.»tricks«gjør uheldig indtryk og maa befrygtes i længden at skade salget, for naar folk gang paa gang faar denslags mindre tilfredsstillende varer, saa er det greit at det gaar utover kjøpelysten. Ett og tolags æsker. sammenhæng hermed skal paatales at der i praksis ikke altid skjelnes mellem et og tolags æsker. Den første sort passer forresten i virkeligheten overtages av det offentlige. En saadan paa grund av den høie kurs paa foranstaltning maa ansees nødvendig dollars. for at skaffe orden i den hele handel De tidligere fangstfelter vil iaar og hindre 111:indreværdig vare fra at bli opsøkt, da minefaren kan siges bringe vor eksport i miskredit. Jeg at være overvundet. mener det ikke taaler nogen utsæhelse med at opta dette spørsmaal til endelig løsning, og jeg er tilbøielig til at I Fisk og fiskekonserver ti! Tunis. tro at naar det først er ordnet saa vil ingen mere end fabrikanterne sel v være tilfreds dermed og finde systemet gavnlig og tjenlig for deres nærings tarv. Der er ogsaa andre omraader s!et ikke for?ette marked, so:n nemi av vor eksportindu.stri hvor d, ier saart h sæt.ter pns paa flest uhge sar I trænges saadan kontrolog standardidmer 1 sken og ølg.eh paa.saa I Eering; men behovet er mig bekjendt sn: aa sardmer som g:]ørl1g, Iafald Ikke " intetsted. s større end netop i sardinfammdre end 16 eller allermmdst 15 brikationen. stykker pr. vanlig dingleyæske og i forhold dertil for de andre æskestørreiser. Forts. næste nr. I vor egen interesse burde derfor mere storfaldende vare helst ikke ski' bes, hertil og ettlags sardiner absolut undgaaes. EnkeltIagsæsker kan naturligvis leveres billigere end anden Fiskerimesse lysekil. Anledning for I1l1rdmæml at delta. Den 2528 august laar skal der pakning og kan saavidt forstaaes av i Lysekil holdes en fiskerimesse, hvor 'lo re eksportører, sælges ca. 5/ a under egentlig kun svenske varer skuipr. kasse under prisen for van de utstilles. Der vil imidlertid være lige dobbeltlags. Imidlertid anmerkes anledning til at delta med saadanne det vistnok sjelden eller aldrig uten varesorter av utenlandsk fabrikat, som paa æskene om de indeholder et eller er av vigtighet for fiskerinæringen og to lag, og detaljprisen her blir av den ikke tilvirkes eller fremstilles i Sverige. grund ofte samme eller ialfald tilnær Arbeidutvalget skriver at de norske meisesvis den samme for begge sorter. apparater for fiskerensning o.lsom er Kunderne som jo ikke paa forhaand kommet i bruk i den senere tid særlig inden æskens aapning kan se hvad har vakt opmerksomhet, og ifølge med lags vare han kjøper, blir skuffet naar deleise fra arbeidsutvalget for fiskerihan istedenfor de ventede mange E:maa mæssen er det meget sandsynlig at der sardiner blot ser nogen faa store for kan opnaaes markeder i Sverige for sig. Dette kan heller ikke andet end slike apparater, hvis de utstilles paa gjøre ham mindre lysten paa at lort fiskerimessen. sætte bruken aven saadan vare som gjør ham slike ubehagelige overraskelser. Som sat brde det elst helt Det svenske dorgemakreifisl<et undlates at sklbe etlags sardmer hertil; men hvis dette ikke kan opnaaes, burde der ialfald som fast regel merkes utenpaa æskene enten de er det ene eller det andet, saa enhver som vil, kan se hvad slags varer han har foran sig. Standardisering. Statskontrol. Der synes idethele at være opfordring til at skride til en gjennemtort sta n d ard ise r ing av vore sardiner, helst i forbindelse med behørig k o il tro l aval utskibet vare, en kontrol som efter sin art v:istnok kun kan Nordsjøen. Efter hvad»fiskerierna erfarer, ser det ut til at dorgemakrelfisket vil begynde tidlig iaar. I uken omkring 1 juli ankom der ca. 25 sven ke dorgekuttere til Kristiansand? som vil drage ut snarest mulig og fangsterne vil bli solgt i Kristiansand. Deltagelsen ventes at bli større iaar end ifjor, d, v. s. den største siden før krigen, Fiskerne haaper paa at faa høie priser, væsentlig Tunis indfører aarlig betydelige kvanta av fisk og konserver aar om andet. I 1920 indførtes saaledes av tørret, saltet eller røket fisk 400 000 mot i 1919 370000 og 1918 205 000 og av fiskekonserver 230,000 i 1920, 138000 i 1919 9g 157,000 i 1918. Av disse fiskevarer solgtes mest sardiner i æsker, saltet ansjos, forsk, klipfisk, stokfisk, makreistørje, laks og sild. Klipfisken sælges specielt til den indfødte befolkning, og dens priser er forholdsvis lav. Stokfisken sælges særlig til den græske og italienske del av befolkningen. Silden sælges mest i røket form, men ogsaa saltet. De lande som sæiger fisk og konserver til Tunis er, nævnt efter størrelsen av sit salg: Frankrig, Italien, England, Spanien, Portugal, Norge. Forslag til nye tollsatser i U. 5, A. Norges Oplysningskontor for Næringsveiene meddeler under henvisning til cikulære av 18 ds. at der fra den norske legation i U. S. A. er indløpet telegram av 8 ds. om at alle ledende importører har besluttet, at hver enkelt av dem øieblikelig skal telegrafere til sin repræsentant ved kongressen Oli, at den told som er foreslaat paa sild og makrel, vil stænge al import, og at den derfor vil skade en stor del av den fattige amerikanske befolknings interesser, samtidig som den vil ødelægge en grundfæstet amerikansk handelsgren. Importørerne vil senere motivere saken i brev. Handelstraldaten med Portugal. Handelstraktaten med Portugal utløper 1 september 1921. Ved eftertryk av disse meddelelser maa.. Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs Boktrykkeri og N. Nilssen & Søn.