Redaksjon: Velle Espeland, Maren Dahle Lauten, Elin Prøysen, Astrid Nora Ressem, Olav Solberg, Ellen Nessheim Wiger

Transkript

1 Norsk visearkiv 2012 Norske mellomalderballadar: Ulv van Jern (TSB E 37) Redaksjon: Velle Espeland, Maren Dahle Lauten, Elin Prøysen, Astrid Nora Ressem, Olav Solberg, Ellen Nessheim Wiger Utgitt med støtte frå Norsk kulturråd, Fritt Ord og Bergesens Almennyttige Stiftelse. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no TSB E 37 Ulv van Jern Innleiing Oppskrift A (BIN 2290) Oppskrift B (BIN 2299) Oppskrift C (BIN 2300) Forkortingar og litteratur Innleiing Den unge Ulv van Jern går fram for kong Didrik og bed om hjelp til å hemne far sin. Faren, jarlen av Hosvik, er drepen av kong Blikimann (Blakkmann, kongen av Blidenvendel). Kong Didrik seier at han skal få med seg dei beste krigarane han rår over, deriblant Vidrik Verlandsson. Eit sendebod, Hammeren grå, dreg til kong Blikimann og åtvarar han, men kongen bryr seg ikkje om åtvaringa. Likevel vedgår han at det finst ein krigar i verda som han ottast, og det er nettopp Vidrik Verlandsson. Det blir ein hard kamp før Vidrik Verlandsson feller kongen med sverdet sitt, Mimering. Det finst eit titals oppskrifter av denne gamle hemnvisa, dei fleste fragmentariske. Den fyldigaste teksten skreiv Rikard Berge opp i 1911 etter Eivind Talleivsson Auversækre ( ) frå Høydalsmo i Telemark. Eivind Talleivsson var ein framifrå songar frå nyare tid, og både arbeidsevne i det daglege og måten han levde seg inn i balladestoffet på, gjorde at han vart høgt verdsett (Jonsson & Solberg 2011: ).

2 Den eldste trykte teksten skriv seg frå Lorentz Diderich Klüwers Norske Mindesmærker (1824), der tre strofer er siterte. Dei er knytte til Helgeland (DgF IV: 692). Lindeman gjorde kring 1860 fleire oppteikningar av balladen med melodi, deriblant etter Olav Kjetilsson Stigen ( ) frå Tuddal i Telemark (Jonsson & Solberg 2011: ). Dei norske viseformene av «Ulv van Jern» har mange danskspråklege trekk, og det er ikkje særleg tvil om at dei går attende på Vedels tekst (1591) eller også Peder Syvs tekst i «Kjempeboka» (1695), evt. på skillingstrykk etter dei to tekstane. Men dette er opphavleg ei norsk eller evt. færøysk vise, slik alle kjempe- og trollviser er det. Vi ser det tydeleg i opningsstrofa etter Eivind Auversækre. Den er nokså lik tilsvarande strofe hos Vedel: Det va' no vel ongan Ulv van Jern han gjeng'e fe kongjen at stande, vi' du no laane meg av dine mænd min faders død at hævne. Rimorda er så dårlege at dei knapt ville passere i ei opningsstrofe om dei hadde vore opphavlege (Recke 1907: 81 83). Av dei færøyske formene ser vi korleis strofa har sett ut også på norsk, med perfekte rim: Úlfran gongur for Tíðrik kong, goður er drongur til evna: «Frændi mín! læna mær nakrar menn! eg vil mín faðir hevna» (DgF: IV: 694). Namnet på hovudpersonen har opphavleg vore det norrøne Úlfran, som er omlaga i tradisjonen. I Utsyn blir balladen etter Klüwer kalla «Kongen av Bjørneland», dvs. Berneland: Didrik av Berns land. Balladen finst også på svensk (SMB 5:1: 26 30). Utsyn 63; DgF 10; CCF 117; SMB 203 TSB E 37: Ulv van Jern Oppskrift A

3 Oppskrift: udatert av Bernt Moe etter ukjend songar, Helgeland, Nordland. Manuskript i Riksarkivets håndskriftsamling, serie G Bernt Moes autografsamling, pakke 2.jf. L. D. Klüwers Norske Mindesmærker, samlede (1 824) og DgF IV, s Utan oppgitt tittel 1. De stridde der den ganske Dag Til Solen kom paa Leide,Samlarens note: En Aabning mellem Toppene af to Høie i Nærheden har endnu dette Nav n, naar Solen høist Sommersdag staar deri Kl Bleg stod Kongen af Bjørnenland Han stander der kun selv Tredie. 2. De stridde der den ganske Dag Til Solen kom paa Se SteneSamlarens note: Et Sted længere borte, hv orov er Solen staar sildigere om Aftenen. Bleg stod Kongen af Bjørneland Han stander der alene. 3. Alene stod Kongen af BjørnelandSamlarens note: Man skulde tro, at dette har v æret Øens ældre Nav n (!) Med Sværdet i blodige Hænder Han hug og blev hugget saa mangen Gang Til Sverdkjæften monne ham fælde. Over teksten står ei innleingstekst med overskrifta «Helgelands Fogderie.»: Ved Gaarden Glein paa Dunøen (som har Navn af et derpaa liggende høit Bjerg eller Fjeld, kaldet Dunbjørnen) i Helgelands Fogderie var for 20 Aar tilbage en temmelig svær Kæmpehoug, som nu for det meste er udgravet. I Midten af den var en af Graasteen muret Grav, hvori et Skelet fandtes. Ovenpaa Høien stod et af Steen hugget Brystbillede af i kolossalsk Størrelse, med blottet Hoved, omtrent 1¾ Alen høit, som nu er næsten ødelagt eller ukjendeligt. Gamle Sagn berette, at en Konge har boet paa Glein som der faldt i et Slag og er begraven i omskrevne Houg. Hans Billede (det er mere troligt at det dette Billede har været et Gudebillede, som senere er funden opreist paa Høien, eller

4 ogsaa at denne Gravhøi har været Offerhøi; i begge Tilfælde er den yderst mærkværdig) blev hugget i Steen og sat ovenpaa den. Følgende Vers af en Kæmpevise i denne Anledning har ogsaa Sagnet bevaret; Musikken er glemt: Oppskrift B TSB E 37: Ulv van Jern Oppskrift: 1911 av Rikard Berge etter Eivind Talleivsson Auversækre, Høydalsmo, Telemark. Orig. ms.: TGM R. Berge CCXXI s. 11ff Oppgitt tittel: Ungan Ulv van Jern. 1. De va' no vel ongan Ulv van Jern han gjeng'e fe kongjen at stande. «Vi' du no laane mig av dine mænd min faders død at hævne? Fe han ber'e gulle og AmorAlternativ lesemåte: amor uppaa sine hendar. 2. «Eg skò no laane deg av mine mænd aa helst udav dei beste. Fòr beder du Vidrig Verlandson, sò fremmar du din vilje. 3. Ja eg skò no laane deg av mine mænd og selv vil jeg dig følge. sò Fòr beder du Viderik aa sterke Tiderik sò kann du vel kjempune freiste. 4. Aa de va' no Viderik Værlandson han tenkte paa hæder og ære: «Hvi sender du frem Eders sendebud, me kommer ustaalen der. 5. Aa de var no vel ongen Hammeren graa

5 han løber østen av by, hvert menneske som hannem saag, for ham fældtes baade læ og ly. 6. Og hannem skinnede perler paa bryst, saa hvermand forondrede sig aa ingjen fugl onde solen sò snar, konde følgje den svenn til bens. 7. Eg hilser deg kongen av Blidevendel dei andre vil jeg ikke nævne imòrgen kommer ongan Ulv van Jern, han vil sin faers død hævne. 8. Langt bedre sò var de hjemme at høre og krybe de tórnestene. Hans slo fader han stod mig et einaste hug, han stander mig selv langt mindre. 9. Hans fader [han stod mig eit einaste hug], og det var paa Birtingens hall, det andet hug jeg til hannem hug, da monne den herre falde. 10. Aa hør du kongen av Blide Vendel du hòller no tann fe tonge, upp sò vòkser den onge rakke mæ kvasse tennar i monne. 11. Her æ ingjen kjæmpe i verden til, som jeg ræddes fòr uden Viderik Værlandson aa han æ kje dær.

6 12. Aa ti sò svare ongen Hammeren graa det ord gjorde kongen stor vande. Det er V[iderik] V[ærlandson] som skal krigen fòre stande 13. Aa høyre du onge H[ammaren] graa saa gjerne beder jeg dig. Ved du noget om V[iderik] V[ærlandson] du dyl'e det ikkje fe mig. 14. Viderik ligger i høganloft sjuk kann inkje sin hesten utride Men sò fram sò kjem her dalekjempur som tør vel med Eder i marken rie. 15. Aa de va' en av kongens kjæmper aa saa tok han uppaa: V[iderik] er en kòlbrennarsøn, me vil haanom vel bestaa. 16. De va' no vel ongen H[ammaren] graa han blei sò fyrig i mot, sò slog han til den kongens kjæmpe, sò den falt dø ti jor. 17. Aa de va' no kongen av Blide Vendel han blev òn sò fyrig i mot: Kvi slo du min beste kjempe til døde fòr min fot? 18. De va' no ein av kongens kjempur han svarde det han vet: Hvor er V[iderik] V[ærlandson] hans faer va' ein sme.

7 19. Han 'va' ein sme paa Dòvrefjøll aa de kjempune drukne inde. V[iderik] dreiv eit daarespil, de gjeng meg aldrig av minne. 20. Han slo der 15 kjempur ti jor aa d' agta 'n fòr ein leik, eg sto sò nær aa saa der-paa, de gjores mìne kjìnni bleik. 21. De va' no vel ongen H[ammaren] graa han lod sig meget tykke. Havde du været en ædel mand, da havde du bødet mig drikke 22. Aa dei bar inn 18 lestir øl aa de drakk han i ein drykke sò slog han aa de tønderne sónd'e sò di flòug i 6 hondrede stykker. 23. Aa de va' no vel kongen av Blide vendel, han svara rett som ein mann: Eg møter i mòrgen i hyrdingens storm om hesten meg bera kann. 24. Aa de va' no vel onge H[ammaren] graa han stedes for V[iderik] fromme: I skjærp Eders spjud aa i kvess eders sværd i mòrgen vil kongen komme. 25. Saa rede de ud den mørke nat utaaver den villan hede. Der skjinnede sol som der var dag alt udav vaabni deires.

8 26. Aa Birtingens bane stod i deires fane en løve som mandelig mon flyve der mødte saa mangen uskjyldige mann som der maatte lata sit liv. 27. Aa di hugges med sværd aa di skjytes med buer aa hvem som mest konne vòlde. Ut sò gjikk den røde sved aa ilden av deires skjolde. 28. Aa de va' no kongen av Blide Vendel han seg igjenom gjylden hjelm saag Kvem er fremmest i hopen i dag mæ mitt fòlk sò ille monne gaa. 29. Ti sò svara den liden smaadreng som han red allernest: Det er V[iderik] V[ærlandson] han rider paa sin sterke hest. 30. De va' no vel kongen av B[lide]-V[endel] han saag seg gjenom gyldenhjelm trange: Visselig bliver jeg slagen i dag fe Viderik tager ingen til fange. 31. Sò tok 'n upp ein silkjetraa batt om sin hjelm sò rød [«han brukar ronur no»] De skò kje spørjas til mi festarmøy at ein smesøn hugger mig til døde. 32. Aa de va' no vél kongen av B[lide] Vendel aa han hug i saa fast V[iderik] kunde kje andet gjøre end bøde fòr hans kast

9 33. Nu haver jeg standet i 18 hug fleire aa inkji færre men du stander meg eitt fòr alle dem alt fòr din kongelig ære. 34. V[iderik] talte til sitt gode sværd: Mimring monne du noget due, han æ der fulla i 15 aar siden jeg afhug vreiere hue. 35. Sò heldt 'n sò hardt i gjylden kannfang at bloe spratt av naglerot: sò hògjje 'n ti kongjens fòrgjylte hjelm, sò at òdden ti sadelen stod. 36. De va' no vel ongen H[ammaren] graa han blinkede op mæ sitt øje: Nu ligger alle og tier stilt som musi i største søvne. Strofene er nummererte av samlaren. Under oppskrifta står det: (etter far til E.) Oppskrift C TSB E 37: Ulv van Jern Oppskrift: 1913 av Rikard Berge etter Talleiv Olsson Ruikalla «Torleiv Rudi» i oppskrifta, Fyresdal, Telemark. Orig. ms.: TGM Berge CCXLIX s Oppgitt tittel: Ulv van Jern 1. Ja, de va' onge Ulv van Jern han stedes fòr kongen aa stande

10 Aa vil du laane meg dine menn til hevne min faders bane. Fòr de klagar svennen som der ligg'e fanga paa hede. 2. Aa laane deg ska eg mine menn aa selv vil eg mæ deg følge aa beder du Viderig Værlandssøn sò fremmer han visst din vilje. 3. Svarde det V[iderig] V[ærlandssøn] fòr han talar alt mæ gammen. Aa de va' som mi drakk mjø utav skaali naar vi kunde kaama tisammen. 4. Aa de va onge Hammer graa fòr han va' sò go til at tale Han bære ska kongens budskap fram imillom baa' bjerge aa dale. 5. Kurren stander paa Brattingens borg han ser sig ud saa vide. Jeg ser 3 Kjæmper kommer ridende mig tykkes de ere saa vrede. 6. Den ene er V[iderig] V[ærlandssøn] bærer hammer og tang i mærke den anden er Tidrik av Bern De er begge helter saa sterke. 7. Den tredje er ær Hvitting Helfredsson i fjor mist 'an her sin hest, men de vi' eg fòr sandhed sige han bliver en haardere gjæst 8. Aa de va' onge H[ammer] graa

11 han gjekk sig fòr kongen at stande I dag kommer unge U[lv] van jern han vil hevne sin faders bane. 9. Ja de va' bæri han heimi sat onder lil at vògte sitt fe, hell end han onge Ulv van Jærn end han til os her utrie. 10. Der finst ikkji kjempe i verden ti jeg frygter for kjempesvær undtagen for V[iderig] V[ærlandssøn] aa han æ visstnòk ikkji her 11. Men høyr du de onge H[ammer] graa aa kòt eg seie no deg: Aa veit du om V[iderig] V[ærlandssøn] sò dyl'e du de ikkje fø meg. 12. Ja høyr du de Blakmann kongen selv hvad jeg siger dig for sanden Aa V[iderig] ska vere den fysste mann som frammast i hopen ska stande. 13. Det ene or som Hammer talte det gjorde han noget uro smesvennen oss ikkje ska skade gjøre vi skal det vel aldrig tro. 14. Ja du turt' ikkji spòtte meg kon V[iderig] heller ikke men havde du været en velbyden mann du havde konn' bydet meg drikke. 15. Tòll tonnur øl drakk H[ammer] ut

12 fòr han konne tørsten slukke Han kasted de tønder for kongjens fod dei dreiv uti femten stykkje. (Daa dei kaam inn, sa skjenkjesveinen at dei sill' tak kvaarsitt spjot aa jage dei utatte) 16. De va' V[iderig] V[ærlandssøn] han tok den skjenkjar i skjegg, aa sò slo 'an han ondi øyra sò heilen han skvatt paa vegg. 17. Aa de va onge U[lv] v[an] J[ern] han va' i hugjen sò vred, han kasta den døde kròpp paa bor Kven æ som vi' plukke den steg. (Dei drap addesamne) Strofene er nummererte av samlaren. Etter oppskrifta står: (Etter far de). Forkortingar og litteratur CCF: Corpus Carminum Færoensium. Føroya kvæði I VI, jf. litteraturlista DgF: Danmarks gamle Folkeviser I XII, jf. litteraturlista NFS: Norsk folkeminnesamling, Institutt for kulturstudier, Universitet i Oslo SMB: Sveriges Medeltida Ballader 1 5, jf. litteraturlista TGM: Telemark og Grenland museum Utsyn: Utsyn yver gamall norsk folkevisedikting, jf. litteraturlista Grundtvig, Sv. et. Bloch J. comparatum. Herausgegeben von N. Djurhuus und Chr. Matras für Universitets-Jubilæets Danske Samfund Corpus Carminum Færoensium. Føroya kvæði I VI. København. Universitets-Jubilæets Danske Samfund. Grundtvig, Svend, Olrik, Axel, Grüner-Nielsen, H., Hildeman, Karl-Ivar, Dal, Erik, Piø,

13 Iørn, Knudsen, Thorkild, Nielsen, Svend, Schiørring, Nils, Rossel, Svend H., Hornby, Rikard, Sønderholm, Erik. [ ] Danmarks gamle Folkeviser I XII. København. Universitets-Jubilæets Danske Samfund. Heggstad, Leiv & Grüner-Nielsen, H Utsyn yver gamall norsk folkevisedikting. Kristiania. Olaf Norlis Forlag. Jonsson, Bengt R., Jersild Margareta & Jansson, Sven-Bertil (red.) Sveriges Medeltida Ballader 1 5. Stockholm. Almquist & Wiksell International. Jonsson, Bengt R. & Solberg, Olav «Vil du meg lyde». Balladsångare i Telemark på 1800-talet. Oslo. Novus. Recke, von der Ernst «Folkevisestudier. Vestnordisk indflydelse i dansk». Danske studier. København. Det Schubotheske Forlag.