Løsning til matematik aflevering /nm

Like dokumenter
Lektion 14. Repetition

i den nederste figur pi næste side har hældningen 0, fordi ^r P \ J = -2x Teori for lineær sammenhæng o T E O R I F O R LINEÆR SAMMENHÆNG

Figur y. Eksempel 3 Forskriften. Grafen for en funktion f : D R. Niveaukurven(konturlinjen) af kote k for en funktion. Figur

Oversigt [S] 9.6, 11.1, 11.2, App. H.1

Figur D R 2, Oversigt [S] 9.6, 11.1, 11.2, App. H.1. Calculus Uge En generel funktion. [S] 9.6 Functions and surfaces.

Lektion 2. Differentiable funktioner. Den afledte funktion, differentialkvotienten. Tangent og lineær approximation. Maksimum og minimum

Geometri, (E-opgaver 9b)

3. Grænseovergange og grænseværdier

Vektorer. i planen. Et opläg. Udgave Karsten Juul

DEL 1 Uten hjelpemidler

Eksamen 1T, Våren 2011

Eksamen 1T våren 2016

Eksamen 1T, Høsten 2012

DEL 1 Uten hjelpemidler

DEL 1 Uten hjelpemidler

DEL 1 Uten hjelpemidler

Del 1. 3) Øker eller minker den momentane veksthastigheten når x = 1? ( )

DEL 1 Uten hjelpemidler

Trigonometriske funksjoner (notat til MA0003)

Arbeidsoppgaver i vektorregning

Eksamen MAT1013 Matematikk 1T. Nynorsk/Bokmål

Del 1. Oppgave 1 (5 poeng) Oppgave 2 (4 poeng) Oppgave 3 (5 poeng) ( ) 2 e x. f x x x. Deriver funksjonene. Løs likningene

Heldagsprøve i R1-9.mai 2008 Adolf Øiens skole

Eksamen R1, Våren 2015

1T eksamen våren 2018

Fagdag CAS-trening

Eksamen 1T våren 2016

DEL 1. Uten hjelpemidler. Oppgave 1 (3 poeng) Oppgave 2 (3 poeng) Oppgave 3 (4 poeng) Oppgave 4 (4 poeng) Deriver funksjonene. b) g( x) 5e sin(2 x)

DEL 1 Uten hjelpemidler

Løsningsforslag eksamen høsten DEL 1: Uten hjelpemidler. Oppgave 1

Eksamen 1T, Hausten 2012

Løsningsforslag, eksamen MAT104 våren 2013

Kurshefte GeoGebra. Ungdomstrinnet

Del 2: Alle hjelpemidler er tillatt, med unntak av Internett og andre verktøy som tillater kommunikasjon.

Eksamen AA6516 Matematikk 2MX Privatistar/Privatister. Nynorsk/Bokmål

DEL 1 Uten hjelpemidler

Eksamen MAT1013 Matematikk 1T Våren 2013

DEL 1. Uten hjelpemidler. Oppgave 1 (5 poeng) Oppgave 2 (2 poeng) Oppgave 3 (6 poeng) Deriver funksjonene. Skriv så enkelt som mulig

Eksamen 1T våren 2011

2 = 4 x = x = 3000 x 5 = = 3125 x = = 5

Funksjoner 1T, Prøve 1 løsning

1 Definition. En funktion f(x, y) har et lokalt minimum i punktet (a, b), hvis. der i en lille cirkelskive herom gælder

DEL 1 Uten hjelpemidler

Eksamen 1T, Våren 2011

Løsningsforslag 1T Eksamen. Høst Nebuchadnezzar Matematikk.net Øistein Søvik

1T eksamen våren 2018

R1 Eksamen høsten 2009

DEL 1. Uten hjelpemidler. Oppgave 1 (5 poeng) Oppgave 2 (5 poeng) Oppgave 3 (3 poeng) Deriver funksjonene. En funksjon f er gitt ved

1T eksamen hausten 2017

Løsningsforslag 1T Eksamen. Høst Nebuchadnezzar Matematikk.net Øistein Søvik

Oversigt [S] 11.7; [LA] 13

Oppgaver i funksjonsdrøfting

Eksamen 1T høsten 2015

Matematikk R1 Oversikt

R1 eksamen høsten 2015

1T eksamen våren 2017

SAMMENDRAG OG FORMLER

Eksempeloppgave 1T, Høsten 2009

Eksamen R2 høsten 2014

DEL 1 Uten hjelpemidler

Heldagsprøve R2. Våren Onsdag 6. Mai Løsningsskisser - Versjon Del 1 - Uten hjelpemidler - 3 timer. Oppgave 1.

EKSAMEN RF3100 Matematikk og fysikk

Eksempeloppgave 1T, Høsten 2009

Oppgaver og fasit til seksjon

Løsningsforslag heldagsprøve våren T

Løsningsforslag til eksamen FY0001 Brukerkurs i fysikk Fredag 29. mai 2009

Løsningsforslag heldagsprøve 1T DEL 1 OPPGAVE 1. a1) Regn ut

Oversigt [S] 11.7; [LA] 13

R2 - Trigonometri

Kurshefte GeoGebra. Barnetrinnet

Alle svar skal grunngis. Alle deloppgaver har lik vekt.

Eksamen 1T, Høsten 2012

R1 eksamen høsten 2015 løsning

( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 2.9 Løsningsforslag til oppgavene i avsnitt Løsningsforslag. a. b.

Eksamen MAT1013 Matematikk 1T Høsten 2014

Alle svar skal grunngis. Alle deloppgaver har lik vekt.

Oppgaver MAT2500. Fredrik Meyer. 11. oktober 2014

DEL 1 Uten hjelpemidler

1 Trigonometriske relationer

Eksempel på løsning 2011 MAT1013 Matematikk 1T Sentralt gitt skriftlig eksamen Høsten 2010 Bokmål

: subs x = 2, f n x end do

Eksamen REA3022 R1, Våren 2010

R1 - Eksamen V

R2 eksamen våren ( )

Eksempeloppgave REA3024 Matematikk R2. Bokmål

1P eksamen våren 2016 løsningsforslag

Løsningsskisser til arbeidsoppgaver i CAS.

Emnenavn: Eksamenstid: Faglærer: Christian F Heide

Eksamen R2, Våren 2011 Løsning

NY Eksamen 1T, Høsten 2011

R1 eksamen høsten 2016 løsningsforslag

Eksamen høsten 2017 Løsninger

Transkript:

Løsning til matematik aflevering 07 0404/nm Opg.. a) Reducer ved beregning følgende udtryk mest mulig: f f f b a b a a b b a b a a a a a a b a b a b a b a b a b a a b a a b a a b a b a b a b a b a b a b a b y y y y y y y y y y y y y y y y y y b) Beregn ved brug af nulreglen følgende ligning: 5 5 5 0 0 0 0 0 0 0 0 L, Side

c) To linjer l og m er givet ved: l : y 5 og m : y. Beregn koordinaterne til linjernes skæringspunkt. Beregn den stumpe vinkel mellem de to linjer. Som det første omskriver jeg ligningen til linjen l : y 5 y 5 De to linjer tegnes i et koordinatsystem. P,y Skæringspunktet mellem de to linjer p p beregnes ved at løse ligningen: yp p 5 p p p 5 p 6 p 4 y-koordinaten til skæringspunktet bestemmes ved at indsætte -koordinaten i en af de to Linjers ligninger. Jeg vælger at indsætte P 4 i ligningen for m : y. y y 4. Skæringspunktet P,y 4, P P P P P Side

Den stumpevinkel mellem de to linjer beregnes. Da de to linjer ikke er ortogonale l m er der en spids, såvel som en stump vinkel mellem de to linjer. Den stumpe bestemmes som: Stump 80 v w 80 tan tan m l Stump Stump 08 80 tan tan 80 45 6.56 08 d) I trekant BC er C 90, a 6 Beregn siderne b og c samt vinklerne og B. og trekantens areal er T 9. Trekantens areal T a b 9 6b 9 b 9 b Siden c beregnes v.h.a pythagoras: c a b c a b 6 45 59 5 c 5 Vinklerne og B beregnes af: a 6 tan tan tan 6. 4 b B 80 90 90 90 6. 4 B 6. 6 Side

Opg.. Beregn differentialkvotienten for følgende funktioner. (Husk definitionsmængden for såvel funktionen og differentialkvotienten) a) 4 f Dmf R\ 4 0 8 f Dmf Dmf R\ 5 8 f Dmf R\ 5 0 b) 4 5 4 8 0 g Dmg R g Dmg R\ g Dmg R\ 0 c) 0 9 h Dmh 0, h h 9 9 9 0 8 h 8 0 8 h Dmh 0 0, Side 4

d) i 5 Dmi R i 5 5 Dmi Dmi R i 5 Dmi R e) 5 5 4 0 9 s t t t Dms R 5 4 s 5 t t 0 0t 9t Dms Dms R s t t Dms R f) w Dmw, w 5 5 5 5 5 0 9 9 w Dmw, 4 4 9 w Dmw 0, 4 0 g) 7 v Dmv R 7 v u w u w v 7 u w w u u w v 7 7 4 7 4 v 8 7 Dmv R Side 5

h) 5 v 4 Dmv R\ 0 6 5 u v u w 6 w 4 5 w u u w v u 4 w 6 w 4 6 6 5 4 5 4 5 v 4 6 6 9 6 9 5 4 0 5 8 v Dmv R\ 6 6 6 7 0 Side 6

Opg.. Funktioner. a) En funktion h, Dmh 0, Bestem funktionens definitions- og værdimængde samt monotoniforhold. Grafen for h har en tangent i hvert af punkterne Bestem ved beregning ligningerne til de to tangenter. Beregn den spidse vinkel mellem tangenterne.,h og 4 4 B,h. Funktionens definitionsmængde Dmh 0, Da man ikke kan tage kvadratroden af et negativt tal! Funktionens værdimængde Vmh h0,, f funktionens graf fremgår det at funktionen er voksende i hele Dmh 0, Side 7

Ligningen for den tangent t der rører grafen for funktionen h i y h h h er den første afledede af funktionen h. I røringspunktet,y. h h 0 h Dmh 0, h h h h y h h y t : y Ligningen for den tangent t der rører grafen for funktionen h i y h h B B B h B h 4 4 B h h 4 4 5,h bestemmes ved: h kaldes for differentialkvotienten 4,h 4 bestemmes ved: y h B B hb y 4 5 5 t : y Den spidse vinkel mellem de to tangenter beregnes: t t Spids w v tan tan tan tan Spids 45 6.56 8.44 Spids 8.44 Side 8

Opg.4..(5%). En person prøver at kaste en cricketbold over en kasseformet bygning, der er 5m bred og 8m høj. I punktet P(0,) slipper personens hånd bolden. f y 0.088 0.869 Den bane bolden følger kan beskrives ved funktionen: Tværsnittet af bygningen er bestemt af punkterne (0,0), B(5,0), C(5,8) og D(0,8). a) Bestem boldens højde over bygningens punkter D(0,8) og C(5,8). Boldens højde over punkt D(0,8) kan bestemmes som afstanden: f 0 y ( 0.088 0 0.869 0 ) 8 8. 8 0.m D Boldens højde over punkt C(5,8) kan bestemmes som afstanden: f 5 y ( 0.088 5 0.869 5 ) 8 0.8m C Bolden kommer ikke overraskende fri af bygningen. Side 9

b) Bestem boldens største højde over bygningen. y y f y f 8 m Største højde over bygningen: T D T D T B D yt f T hvor T og yt D B 4C 4 0.869 T m 8. m; 0.088 T f T 8m 9.9 8m.9m y f 8. 0.088 8. 0.869 8. m 9.9m c) Bestem koordinaterne til det punkt hvor bolden rammer jorden. f 0 0.088 0.869 0 G 0,.7m 8.57m Den retning, bolden har i starten, er bestemt ved vinklen mellem vandret og tangenten til grafen for funktionen i punktet P(0,). d) Bestem vinklen. tan f tan f 0 P f grader f 0.088 0.869 f 0 0.869 tan 0 tan 0.869 4 e) I punktet P(0,) skal du bestemme hastigheden i lodret v 0 y, og hastigheden i vandret v 0. V y V tan V V tan V og V V V V 0 0y 0 y 0 0 0 0 0 y 0 tan E E E mv mg Y mgy mg Y Y kinp PotYT PotP 0 y T P T P mv mg Y Y V g Y Y 0y T P 0y T P 0 y T P V g Y Y 9.8 9.9 m / s.45 m / s.45 V0 m s m s V0 m s m s tan 4 / =4. / og 4..45 / 8.96 / Side 0

f) Bestem hastigheden hvormed bolden rammer jorden i punkt N.(nedslag). VNy V tan V V tan V og V V V V tan V V 4. m / s N 0 N Vinklen bestemmes: Ny Ny N N N N Ny tan f N tan f 8.57 tan f 8.57 tan 0.97 grader 44.9 f 0.088 0.869 f 8.57 0.088 8.5 0.869 0.97 V V 4. m / s N Ny N 0 N tan 4. tan 44.9 /.94 / 4..94 / 9.97 / V V m s m s V m s m s Side