Regijovnaale dahkoesoejkesje åarjelsaemien gïelese jïh kultuvrese

Transkript

1 Regijovnaale dahkoesoejkesje åarjelsaemien gïelese jïh kultuvrese

2 2 Illustrasjovne: Ellen Sara Reiten Bientie

3 Regijovnale dahkoesoejkesje åarjelsaemien gïelese jïh kultuvrese SISVEGE ÅENIEDIMMIE RÅAJVARIMMIELÆSTOE 1.0 AALKOE 1.1 Våarome 1.2 Stilleme/dongkeme 1.3 Åejvieulmie jïh bielieulmieh 1.4 Soejkesjen sisvegen, hammoen jïh struktuvren bïjre 1.5 Ekonomije 2.0 VÅAROME 2.1 Gaskenasjovnaale latjkoeh, nasjovnaale laakh jïh politihkeles våarome 2.2 Fylhkentjïelten soejkesjh jïh latjkoeh 2.3 Dïedte jïh råållah saemien gïele- jïh kultuvrebarkosne Fylhkentjïelten dïedte goh regijovnaale evtiedimmieaktööre Fylhkentjïelten dïedte reeremedajvesne saemien gïelide Fylhkentjïelten dïedte saemien kultuvredaajroen åvteste Fylhkentjïelten dïedte goh skuvleaajhtere 3.0 REGIJOVNAALE REEREME SAEMIEN AAMHTESIJSTIE 3.1 Haestemh regijovnaale reeremasse saemiem aamhtesijstie 3.2 Haestemh saemien kultuvredaajrose 3.3 Haestemh saemien jåarhkeööhpehtæmman jïh geerveööhpehtæmman 4.0 RÅAJVARIMMIEBIELIE 1: RÅAJVARIMMIEH JÏJTSE GÏEHTELIMMESNE 4.1 Bijjemes råajvarimmieh 4.2 Gïelereeremeråajvarimmieh 4.3 Evtiedimmieråajvarimmieh saemien kultuvredaajrose 4.4 Evtiedimmieråajvarimmieh saemien jåarhkeööhpehtæmman jïh geerveööhpehtæmman 5.0 REGIJOVNAALE IKTEDIMMIE SAEMIEN GÏELELÏEREHTIMMESTE 5.1 Sïejhme saemien gïelen jïh gïelelïerehtimmien bïjre 5.2 Daatavåarome 5.3 Buerkiestimmie tsiehkeste jïh haestemh 5.4 Daan beajjetje lïerehtimmiefaalenasse Noerhte-Trööndelagesne 5.5 Man åvteste saemien gïelelïerehtimmiem iktedidh? 6.0 RÅAJVARIMMIEBIELIE 2: REGIJOVNAALE IKTEDIMMIERÅAJVARIMMIEH LÏERE- HTÆMMAN SAEMIEN GÏELESNE DENNIE 13-JAEPIEN SKUVLEBAELESNE JÏH JOLLEBE ÖÖHPEHTIMMESNE 6.1 Iktedimmiemaalle 1: Regijovnaale raeriestimmiedïenesje lïerehtæmman saemien gïelesne 6.2 Iktedimmiemaalle 2: Lissiehtamme bïevnesgalkeme 6.3 Iktedimmiemaalle 3: Åarjelsaemien lohkehtæjjaviermie 6.4 Jeatjah laavenjostoeråajvarimmieh: Viehkiehtidh mentovreprogrammem tseegkedh 7.0 ÅENIEDIMMIE 3

4 Illustrasjovne: Ellen Sara Reiten Bientie Illustratööri bïjre: Meerke Krihke Leine Bientie, Måehvesne/Snåasesne byjjenamme, daelie Praahkesne orre. Åarjelsemien gïeleskreejrijinie barka maangïertine Röörosen tjïeltesne. Aarebi illustrasjovnebarkoeh dorjeme jïlleskuvlide Noerhte-jïh Åarjel-Trööndelagesne (HiNT jïh HiST), Fylhkenålma Nordlaantesne, Fylhkenålma Åarjel-Trööndelagesne, Åarjelsaemien maanagïerteviermie Röörosen dajvesne, Daerpies Dierie /Åarjelsaemien åålmegeplaerie jïh Sverresborg museum. Ellen Sara Reiten Bientie, Jærenisnie orre Stavangeren lïhke. Faagelohkehtæjja kåansten jïh vytnesjimmien sisnjeli. Illustratöörine barkeminie. Aarebi illustreradamme åarjelsaemien maanagærjam «Vadtese», åvteguvvie saalmeheeftide Jupmele mov ryöjnesjæjja lea, jïh Fïerhten jïjjen, jïh åarjelsaemien kristemeheefte. Interregprosjekte Saemien noerh Samisk ungdom (2010/2011), gusnie saemien noerh dokumentasjovnem darjoejin guvviej, filmen jïh tjaalaldahki tjïrrh daan teeman bïjre «Noere daan biejjien årrodh». Saemien Sijte Snåasesne lij prosjektetjåadtjoehtæjja dan åarjelsaemien bielien åvteste, jïh prosjekteboelhken dah noerh lin learohkh Kråangken jåarhkeskuvlesne. Guvvieh dokumentasjovnebarkoste mah leah soejkesjisnie åtnasovveme leah Saemien Sijten Guvvievåarhkoen, jïh Kleamma Jåma, Mats Ailo Jåma jïh Piere Anta Joma leah guvvide vaalteme. 4

5 Åeniedimmie Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte aktem orre jïh vijriedamme dïedteråållam åadtjoeji goh regijovnaale reeremeåårgane saemien gïelereeremedajvesne, mænngan goh Snåase guektiengïelen åarjelsaemien reeremetjïeltine sjïdti 2008 raejeste, jïh Raavrevijhken tjïelte guektiengïelen sjïdti 2013 raejeste. Daan sjïekenisie dle aktem åarjelsaemien evtiedimmieprosjektem tjïrrehtamme gusnie åejvieulmie lea orreme aktem soejkesjem evtiedidh guktie fylhkentjïelte jïh fylhkentjïelte jeatjah aktöörigujmie ektine, edtja viehkiehtidh saemien gïelem jïh kultuvrem gorredidh jïh evtiedidh. Soejkesje edtja viehkiehtidh: 1. Fylhkentjïelten råållam, veanhtadimmieh jïh maahtoedaltesem tjïelkestidh goh regijovnaale reeremeåårgane saemien gïelereeremedajvesne. 2. Skuvleaajhtereråållam evtiedidh, mij åejviedïedtem åtna saemien jåarhkeööhpehtimmien jïh geervehööhpehtimmien åvteste fylhkesne. 3. Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten regijovnaale dïedtem vaarjelidh jïh nænnoestehtedh, goh maallh evtiedidh juktie lïerehtimmiem saemien gïelesne iktedidh dennie 13-jaepien skuvlebaelesne jïh jollebe ööhpehtimmesne. Regijovnaale dahkoesoejkesje åarjelsaemien gïelese jïh kultuvrese våaromem vaalta gaskenasjovnaale latjkojne, nasjovnaale laakine, sïejhme nasjovnaale saemiepolitihkesne jïh fylhkentjïelten jïjtsh soejkesjinie jïh latjkojne. Soejkesje aktem sïejhme bijjiguvviem vadta dej ovmessie aktööri dïedteste jïh råållijste saemien gïele- jïh kultuvrebarkosne. Vijriesåbpoe dle akte veelebe buerkiestimmie dïedteste, guktie tsiehkie lea daan biejjien, jïh mah haestemh fylhkentjïelte åtna gosse saemien aamhtesigujmie barka. Fylhkentjïelten ovmessie barkoesuerkine dle daerpies barkoem lissiehtidh juktie laakeviedteldihkie reaktah jïh dam sïejhme nasjovnaale saemiepolitihkem tjïrrehtidh. Dïhte barkoe saemien aamhtesigujmie, ovmessie daltesinie dovne politihkeles jïh byögkeles reeremisnie, mujvies dïedteråållah åtna jïh faeties ektiebarkoe. Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte sæjhta dan åvteste, dennie råållesne goh faamoeaktööre jïh laanten aajnehke fylhkentjïelte mij regijovnaale dïedtem åarjelsaemien gïelereeremen åvteste åtna, skraejriem vaeltedh jïh eadtjohkelaakan viehkiehtidh guktie iktedimmie jïh ektiebarkoe buerebe sjidtieh dennie åarjelsaemien gïele- jïh kultuvrebarkosne voenges, regijovnaale jïh nasjovnaale daltesisnie. Daan sjïekenisnie dle daejtie råajvarimmide raereste: 1. Råajvarimmieh jïjtse gïehtelimmesne 2. Regijovnaale råajvarimmieh juktie lïerehtimmiem saemien gïelesne iktedidh dennie 13-jaepien skuvlebaelesne jïh jollebe ööhpehtimmesne Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte dïedtem åtna råajvarimmiej åvteste laavenjostosne sjyöhtehke guejmiejgujmie. Daate dïejvese dïedte daennie soejkesjetjaatsegisnie joekehts sisvegem åtna, jearohke dehtie tsiehkeste gusnie åtnasåvva. Dejtie Råajvarimmide jïjtse gïehtelimmesne, dle fylhkentjïelte dam ellies reereles jïh ekonomeles dïedtem åtna juktie råajvarimmide aelkedh jïh dejtie tjïrrehtidh. Dejtie Regijovnaale råajvarimmide juktie lïerehtimmiem saemien gïelesne iktedidh, dle fylhkentjïelte dïedtem åtna skraejriem vaeltedh jïh ektiebarkojne jïh iktedimmine viehkiehtidh, dennie råållesne goh regijovnaale evtiedimmieaktööre laavenjostosne jeatjah aktöörigujmie. Doh jeatjah laavenjostoeguejmieh jïjtsh byjjes bïhkedassh dïedten jïh faamoen bïjre utnieh, mah leah vihtiestamme laakine jïh stilleminie, mejtie hævvi tjuerieh krööhkedh. Daesnie vihkeles tjïertestidh tseegkeme jïh evtiedimmie iktedimmiemaallijste sijhtieh goh prosessh juhtedh, gusnie dej ovmessie guejmiej siebriedahkebarkoe våaromem beaja laavenjostose. Båetije aejkie åarjelsaemien gïelese jïh kultuvrese? Vihkeles tjïertestidh ihkie tsiehkie annje gïerve saemien gïelese jïh kultuvrese sïejhmelaakan, jïh joekoen åarjelsaemien gïelese, dle aaj sjollehke evtiedimmievæhtah jïh vyjjegeajnoeh. Dïhte mij tjïelkemes vuesehte evtiedimmie reaktoe haeresne jåhta, lea learohkelåhkoe åarjelsaemien learoehkijstie læssene mij saemien voestesgïeline utnieh, jïh jienebh noere åarjelsaemien eejhtegh goh evtebe boelve, jïjtsinie maanajgujmie saemiestieh hïejmesne jïh voengesne. Gïelem jealajehtedh akte gaajh guhkies barkoe. Dïhte våajnoes illedahke barkoste jïh råajvarimmijste mah daan biejjien dorjesuvvieh sæjhta kanne vuejnedh gosse jaepieh vaaseme. Dïhte byögkeles barkoe jïh mah råajvarimmieh mah veeljesuvvieh tjuerieh dejtie dååjrehtimmide nuhtjedh mejtie daan mearan dorjeme jïh mah iktemearan dorjesuvvieh. Akte vaajtele jïh håhkoe Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten åarjelsaemien dahkoesoejkesjasse lea dïhte edtja viehkiehtidh laavenjostoem lissiehtidh jïh annje åarjelsaemien gïelen jïh kultuvren gaavhtan barkedh. 5

6 RÅAJVARIMMIELÆSTOE RÅAJVARIMMIELÆSTOE 1 NR. RÅAJVARIMMIE AAJKOE RÅAJVARIMMIE JÏJTSE GÏEHTELIMMESNE 1. Saemien raeriestæjjabarkoem tseegkedh fylhkentjïelten reeremisnie 2. Gïelekonsulentem bïhkedimmiedïenesjisnie nuhtjedh 3. Sjïere råajvarimmieh tseegkedh Baeniehealsoen jïh almetjehealsoen goevtesisnie 4. Kuvsjigujmie nïerhkedh åarjelsaemien teemajgujmie fylhkentjïelten aamhtesegïetedæjjide 5. Åarjelsaemien teemah sjïehtesjidh aalmeltjeveeljemelïerehtimmesne Fylhkendægkan 6. Vuarjasjidh mejtie daerpies åarjelsaemien gïele- jïh kultuvremaahtojne muvhtide barkojde fylhkentjïelten reeremisnie 7. Barkoem aelkedh saemien sijjienommigujmie geajnoesjiltine 8. Vijriesåbpoe barkedh sjïere råajvarimmiejgujmie Fylhkengærjagåetien saemien kultuvreprosjekteste 9. Kråangken jåarhkeskuvlem åarjelsaemien vierhtieskuvline vihtiestidh 10. Sïejhme evtiedimmiebarkoem saemien faagide jåarhkeööhpehtimmesne nænnoestehtedh Nænnoestehtedh jïh iktedidh regijovnaale reeremem saemien aamhtesijstie Viehkiehtidh daajroem geerjehtidh, jïh gorredidh saemielaaken gïelenjoelkedassh illesuvvieh Sjïere krïevenassh saemielaaken gïelenjoelkedassine illedh Daajroem lissiehtidh saemien aamhtesi bïjre fylhkentjïelten barkijidie Daajroem lissiehtidh saemien aamhtesi bïjre fylhkenpolitihkeri luvnie Daerpiesvoeth tjïrrehtidh og viehkiehtidh staatusem bijjiedidh åarjelsaemien maadtoste jïh maahtoste Saemien gïelem jïh saemien årromedajvh våajnoes darjodh Daajroesertiestimmiem åarjelsaemien gïeleste jïh kultuvreste nænnoestehtedh, jïh kultuvrelåtnose sjïehteladtedh gærjagåetine jïh skuvline Dïedtebarkoeh jïh jearsoes maadthfinansieradimmiem tjïelkestidh 1) Saemien gïelem, båatsoem jïh duedtiem faaagine gorredidh jåarhkeööhpehtimmesne, jïh kvaliteetem gorredidh maajhööhpehtimmesne 2) Viehkiehtidh guktie gaajhkh learohkh jåarhkeskuvlesne Noerhte- Trööndelagesne dam vihkielommes kultuvredaajroem åadtjoeh 11. Prosjekth tseegkedh juktie learoevierhtieh evtiedidh jåarhkedaltesasse Aktem ållesth digitaale learoevierhtiem evtiedidh åarjelsaemien gïelese goh faage jåarhkeskuvlesne 6

7 Illustrasjon: Ellen Sara Reiten Bientie RÅAJVARIMMIEBIELIE 2 12 Regijovnaale raeriestimmiedïenesje åarjelsaemien lïerehtæmman 13 Nænnoesåbpoe bïevnesegalkeme åarjelsaemien lïerehtimmien bïjre REGIJOVNAALE IKTEDIMMIERÅAJVARIMMIEH LÏEREHTÆMMAN SAEMIEN GÏELESNE Nænnoesåbpoe bïhkedimmie saemien lïerehtimmiefaalenassi bïjre gaajhkine daltesinie Gaajhkesidie seammavyörtegs faalenassh åarjelsaemien gïelelïerehtimmesne nænnoestehtedh 14 Åarjelsaemien lohkehtæjjaviermie Viehkiehtidh learoesoejkesjevierhkiem jïh laakeviedteldihkie reaktah dåarjedidh saemien gïelelïerehtæmman 15 Mentovreprogramme learoehkidie / studentide Gïelehaarjanimmie / åtnoe saemien gïeleste aarkebiejjien soptsestimmesne 7

8 1.0 Aalkoe 1.1 Våarome Gïjren 2009 Barkoe- jïh ektiedimmiedepartemeente / BED reerenassen Dahkoesoejkesem saemien gïelese böökti. Akten aarebi govlehtimmielaahtestimmien sjïekenisnie soejkesjeraeriestæmman Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelteste, dle åssjaldahke akten fylhkentjïelten åarjelsaemien evtiedimmieprosjekten bïjre bööti voestes aejkien. Dan åvteste Snåasen tjïelte seamma tïjjen meatan sjïdti saemien gïelereeremedajvesne (2008 raejeste), jïh fylhkentjïelte dan åvteste regijovnaale gïelereeremeåårganine sjïdti, dle prosjekte-åssjaldahke jåarhki. Akte buerkiestimmie dorjesovvi akten golmenjaepien prosjektese «Styrking av sørsamisk språk og kultur» (Nænnoestehteme åarjelsaemien gïeleste jïh kultuvreste», jïh Noerhte-Trööndelagen Fylhkenraerien bieleste akte ohtseme saadtesovvi Barkoe- jïh ektiedimmiedepartemeentese / BED bieliefinansieradimmien bïjre prosjekteste. Dååjvehtasse voestes aejkien vaadtasovvi prievesne Orrestehteme-, Reereme- jïh Gærhkoedepartemeenteste / ORD, Prosjekte finansieradamme sjïdti 50 % dåarjojne Noerhte- Trööndelagen fylhkentjïelteste, seammaligke joekedamme Regijovnaale evtiedimmiegoevtesen jïh Jåarhkeööhpehtimmien goevtesen gaskem, jïh 50 % staateles dåarjoe Orrestehteme-, Reereme- jïh Gærhkoedepartemeenteste /ORD. Tïjjemierie lij aalkoevisnie 2010, 2011 jïh Men prosjekte idtji aelkieh åvtelen mietsken 2010 gaskoeh. Dan åvteste dle prosjektegalhkuvem aaj guhkiedin 2013 minngemossesne. 1.2 Stilleme/dongkeme Prosjekten aajkoe lij dan åvteste fylhkentjïelten ovmessie gïehtelimmiesuerkine dle daerpies aktine nænnoesåbpoe barkojne juktie laakeviedteldihkie reaktah jïh sïejhme nasjovnaale saemiepolitihkem tjïrrehtidh. Prosjektebuerkiestimmesne daah barkoeh lin tjïertestamme: Prosjekte edtja dej ovmessie laavenjostoeaktööri dïedtem tjïelkestidh, juktie åarjelsaemien gïelem jïh kultuvrem nænnoestehtedh, soejkesjedïrregh hammoedidh jïh viehkiehtidh aktine stuerebe ektiebarkojne, råajvarimmiejgujmie nïerhkedh, maallh evtiedidh juktie lïerehtimmiem saemien gïelesne iktedidh dennie 13-jaepien skuvlebaelesne jïh jollebe ööhpehtimmesne, fylhkentjïelten råållam tjïelkestidh goh evtiedimmieaktööre suerkesne, jïh råajvarimmieh evtiedidh gusnie maahta gïelem jïh kultuvremaahtoem ektesne vuejnedh. Dåajvoehtimmieprievesne Orrestehteme-, reereme- jïh gærhkoedepartemeenteste dle joekoen leavloem biejeme prosjekten foksusasse juktie lïerehtimmiem saemien gïeline iktedidh dennie 13-jaepien skuvlebaelesne jïh jollebe ööhpehtimmesne. Prosjekte lea meatan goh råajvarimmie nr. 33 reerenassen Dahkoesoejkesjisnie saemien gïelide, lahtesen nuelesne «Evtiedimmieprosjekte Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïeltesne». 1.3 Åejvieulmie jïh bielieulmie Daam åejvieulmiem prosjektese bïeji: Edtja aktem soejkesjem darjodh guktie fylhkentjïelte jïh fylhkentjïelte laavenjostosne jeatjah aktöörigujmie, edtja viehkiehtidh saemien gïelem jïh kultuvrem gorredidh jïh evtiedidh. Bielieulmie: 1. Fylhkentjïelten råållam, veanhtadimmieh jïh maahtoedaltesem tjïelkestidh goh regijovnaale reeremeåårgane saemien gïelereeremedajvesne. 2. Skuvleaajhtereråållam evtiedidh man åejviedïedte leah saemien jåarhkeskuvle jïh geerveööhpehtimmie fylhkesne. 3. Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten regijovnaale dïedtem gorredidh jïh nænnoestehtedh, maalleevtiedimmien tjïrrh juktie lïerehtimmiem saemien gïelesne iktedidh dennie 13-jaepien skuvlebaelesne jïh jollebe ööhpehtimmesne. 1.4 Soejkesjen sisvegen, hammoen jïh struktuvren bïjre Stilleme jïh ulmie dan soejkesjebarkose leah vijries, juktie dïhte fylhkentjïelten joekehts råållah jïh dïedtebarkoeh saemien aamhtesidie feerhmie. Dan åvteste dle daerpies orreme såemies dïejvesh jïh raasth tjïelkestidh: «Åarjelsaemien gïelem jïh kultuvrem nænnoestehtedh» maahta aalkovistie gaajh jïjnje årrodh. Kultuvrebielie daennie dahkoesoejkesjisnie leah ektiedamme dan kultuvrese mij lea gïelen bïjre, jïh Evtiedimmieråajvarimmieh saemien kultuvredaajrose leah gaertjiedamme dejtie råajvarimmide gusnie gïele jïh kultuvremaahtoe ektesne vuajnalgieh. Vijriesåbpoe vihkeles tjïertestidh fylhkentjïelten råålla jïh dïedte goh regijovnaale evtiedimmieaktööre ij leah akte sjïere dïedte Regijovnaale evtiedimmiegoevtesasse /REG. Gaajhkh goevtesh/etaath fylhkentjïelten gïehtelimmesne aktem dïedtem utnieh regijovnaale evtiedimmiem hoksedh jïjtsh dïedtesuerkine. Daennie soejkesjetjaatsegisnie dle dan åvteste fylhkentjïelten dïedte regijovnaale evtiedimmien åvteste 8

9 Guvvie: Meerke Krihke Leine Bientie åtnasovveme goh akte sïejhme våarome jïh aalkove saemien evtiedimmiebarkose dej ovmessie dïedtesuerkiej sisnjeli. Pryöveme dahkoesoejkesjem tjyölkehke jih eensi darjodh, jïh seamma tïjjen vuesiehtidh man vijries jïh gellielaaketje daate aamhtesesuerkie lea. Dan åvteste meatan vaalteme mij gaskenasjovnaale jïh nasjovnaale latjkojne, laakine jïh soejkesjinie tjåådtje, jïh sïejhme nasjovnaale saemiepolitihkesne. Vijriebasse dle tjoevkesem bïejeme dejtie haestiemidie mah leah barkosne saemien aamhtesinie jïjtse gïehtelimmesne, jïh råållesne goh regijovnaale dïedteaktööre saemien lïerehtæmman. Dahkoesoejkesjem dorjeme naemhtie guktie dïhte joekehtse daej göökte råållaj gaskem våajnoes sjædta, maam aaj vuajna RÅAJVARIMMIEBIELESNE 1; råajvarimmieh jïjtse gïehtelimmesne, jïh RÅAJVARIMMIEBIELIE 2; regijovnaale iktedimmieråajvarimmieh saemien gïelelïerehtæmman abpe ööhpehtimmesne. Ulmie lea orreme aktem dan tjïelke dahkoesoejkesjem buektiehtidh goh gåarede, guktie dïhte maahta akte eensi, tjïrrehtihks jïh gïehtjedihks dïrrege sjïdtedh Noerhte- Trööndelagen fylhkentjïelten regijovnaale reeremasse åarjelsaemien gïeleste jïh kultuvreste. Vijriebasse akte ulmie soejkesje maahta akte våarome årrodh gosse edtja Noerhte-Trööndelagen laavenjostoelatjkoeh Saemiedigkine jårrelidh. 1.5 Ekonomije Dahkoesoejkesjen ulmien mietie, mij lea juakeme gelline bieline, dle dah ovmessie råajvarimmieh sijhtieh eknomeles konsekvensh vedtedh, uvtemes dejtie sjïere dïedtesuerkide sisnjeles jïjtse gïehtelimmesne. Dïhte stööremes maaksoepåaste sæjhta hævvi årrodh aktem saemien raeriestæjjabarkoem tseegkedh fylhkentjïelten reeremisnie. Seamma tïjjen dle dååjrehtamme akte dagkeres barkoe sæjhta vierhtieåtnoem iktedidh jïh dam aaj radtjoestidh. Raeriestæjjabarkoe sæjhta hævvi vienth orre prosjektevierhtieh buektedh jïh lissiehtamme darjomh. Gïelevierhtieh Saemiedigkeste maaksa mahte ållesth dejtie råajvarimmide mah leah ektiedamme Saemielaaken gïelenjoelkedasside jïh fylhkentjïelten guektiengïelevoetebarkose. Dah raeriestamme råajvarimmieh juktie saemien faagh jåarhkeööhpehtimmesne jïh geervelïerehtimmesne nænnostehtedh, leah uvtemes vihties dïedteråållah sjïehtesjidh, jïh daan tjïrrh aktem jearsoesåbpoe jïh vielie daajroes staateles maadthfinansieradimmiem åvtese. Fylhkentjïelten bieleste dle annje vihkeles sjïehteladtedh fleksijbele öörnegidie, guktie saemien lohkehtæjjah maehtieh bielieh sijjen ööhpehtimmiebarkojste evtiedimmiebarkose nåhtadidh, goh learoevierhtieevtiedimmie, viermiebarkoe, maahtoelutnjeme jïh plearoeh. Joekoen åarjelsaemien dajvesne, gusnie learohkelåhkoe naa jïjnjem joekehte jaepeste jaapan, dle gaajh vihkeles dovne kvaliteeten jïh sisvegen gaavhtan lïerehtimmiefaalenassesne saemien learoehkidie, lohkehtæjjah åadtjoeh dovne evtiedimmiebarkojne jïh ööhpehtimmine giehtelidh, jïh akte våarome sjædta jieniebidie lohkehtæjjide jïh jearsoesåbpoe seehtemetsiehkieh saemien lohkehtæjjide. Gosse lea fylhkentjïelten råållan bïjre goh regijovnaale tjåadtjoehtæjja saemien lïerehtimmien åvteste, dle dah ekonomeles konsekvensh sijhtieh viedteldihkie årrodh iktedimmieråajvarimmide mejtie jeatjah aktöörigujmie åtna. Man stoerre fylhkentjïelten finansieradimmie sæjhta årrodh, sæjhta jearohke årrodh gie dam byjjes diedtem åtna jih åeliedimmieh aktööri gaskemsh mej bïjre seamadieh mænngan. 9

10 2.0 Våarome Daennie kapihtelisnie akte åenehks buerkiestimmie barkoevåaroemistie saemien aamhtesidie, naemhtie gaskenasjovnaale latjkojne, nasjovnaale laakine jïh sijehme saemiepolitihkesne tjåådtje. Akte sjïere ållermaehteme fylhkentjïelten latjkoe- jïh soejkesjevierhkeste. Virjiesåbpoe dle vuesiehtibie guktie dïedte jïh råållah leah joekedamme joekehts reeremedaltesi gaskem; Staate, Saemiedigkie, fylhkenålma, fylhkentjïelth jïh tjïelth. Minngemes mearhketje kapihtelisnie vuesiehtibie dejtie dïedtelaavenjasside mah leah fylhkentjïelten ovmessie råållide ektiedamme; goh regijovnaale evtiedimmieaktööre, regijovnaale saemien gïelereeremeåårgane, regijovnaale kultuvreaktööre jïh goh skuvleaajhtere mij dïedtem åtna saemien jåarhkeööhpehtimmien jïh geervelïerehtimmen åvteste. 2.1 Gaskenasjovnaale latjkoeh, nasjovnaale laakh jïh politihkeles våarome Nöörje åeliedimmieh åtna gaskenasjovnaale latjkoej tjïrrh, goh ILO-konvensjovne nr. 169, Aalkoealmetji jïh tjiertealmetji bïjre jïjtjeraarehke staatine jïh Dïhte europejen sjïehtedimmie regijovne- jïh unnebelåhkoegïelide (Unnebelåhkoegïelesjïehtedimmie). Europarådets minoritetsspråkpakt forplikter statene til samarbeid blant anna på opplæringsområdet. I denne pakten heter det om sørsamisk språk:.daate gïele lea gaajh håvhtadihks jïh dan åvteste daerpies faahketji råajvarimmiejgujmie ihke gïele edtja guhkiebasse jieledh Nöörjesne. Daerpies ulmiestuvreldh dåarjojne jïh orrestimmeles vuekiejgujmie mah leah dan åarjelsaemien sjïere tseahkan sjïehtedamme. Moenehtse aaj tjïerteste ihke vihkeles sveerjen åejvieladtjigujmie laavenjostedh, juktie åarjelsaemiej tsiehkiem nænnoestehtedh. Maadthlaaken 110 A jïh Saemielaake lea dïhte nasjovnaale reaktavåarome reerenassen saemiepolitihkese. Saemielaaken gïelenjoelkedassh faamoem utnieh gaajhkine byögkeles reeremeåårganinie, voenges jïh regijovnaale, mah dïenesjh vedtieh almetjidie reeremedajvesne saemien gïelese. Lïerehtimmiereaktah saemien gïelesne reaktavåaromem utnieh Ööhpehtimmielaakesne. Reerenassen politihkeles våarome saemiepolitihkese lea våajnoes St.bievn. nr 28 ( ) Saemiepolitihke, gusnie daejtie haestiemidie tjuvtjede: Dan åvteste maanagïertebarkijh, lohkehtæjjah, learoegærjatjaelijh, jarkoestæjjah, toelhkh, almetjh saemiengïelen maahtojne healsoe- jïh sosijaalesuerkesne, jïh jïjnjh jeatjah siebriedahkesuerkine fååtesieh, dle vihkeles prinsihph saemiepolitihkesne jïh laakeviedteldihkie reaktah eah illesovvh Haesteme åvtese sæjhta årrodh dam bööremes dåårrehtimmievåaromem årroji luvnie sjugniedidh, jïh skreejredh ihke jienebh saemiengïelen ööhpehtimmiem vaeltieh gaajhkine daltesinie. I Regjeringas Handlingsplan for samiske språk (2009) legges grunnlaget for en bred og langsiktig innsats på tvers av sektorer og forvaltningsnivåer. 2.2 Fylhkentjïelten soejkesjh jïh latjkoeh Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten politihke saemien gïelese, jieliemasse jïh kultuvrese edtja gaskenasjovnaale aalkoealmetjereaktah jïh nasjovnaale laakevåaromem betnesne utnedh, jïh nasjovnaale samiepolitihken mietie årrodh. Laavenjostoelatjkoen tjïrrh Saemiedigkine dle Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte, Nordlaantine, Åarjel- Trööndelagine jïh Hedmaarhkine ektine, tjirkeme aktem eadtjohke meatandïedtem vaeltedh juktie gorredidh jïh evtiedidh dam saemien kultuvrem jïh siebriedahkejieledem. Jeatjah regijovnaale soejkesjevierhkh mah leah saemien aamhtesi bïjre Noerhte-Trööndelagesne leah: Fylhkenbieliesoejkesje Sisnjelds Nåamesjevuaman , Regijovnaale evtiedimmieprogramme 2011 jïh Regijovnaale soejkesjestrategije Fylhkentjïelten reereme saemielaaken gïelenjolkedassijste stuvresåvva Laavenjostoelatjkoste gaskem Saemiedigkiem jïh Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïeltem åtnoen bïjre guektiengïelevoetevierhtijste Dïedte jïh råållah saemien gïelebarkosne jïh kultuvrebarkosne STAATE Staate dam bijjemes dïedtem åtna ihke learohkh maadthööhpehtimmesne reaktam åådtje lïerehtimmiem åadtjodh saemien gïelesne, saaht gusnie årroeminie, jïh ihke lïerehtimmie learoesoejkesjevierhken mietie vadtsåvva. Staateles etaath goh reerenassen darjoje åårganh aktem sjïere dïedtem utnieh saemien utniji reaktajearsoesvoetem vaarjelidh, jïh krööhkedh byögkeles dïenesjh leah saemien årrjoji gïele- jïh kultuvremaadtose sjiehtedamme. 10

11 Guvvie: Saemien Sijten guvvievåarhkoe/guvvievaeltije: Kleamma Jåma Orrestehteme-, reereme- jïh gærhkoedepartemeente (ORD) dam bijjemes iktedimmiedïedtem åtna staateles saemiepolitihken åvteste. ORD sæjhta biejjieöörnegasse bïejedh guktie saemien utnijh dam byögkeles reeremem jïh dïenesjidie dååjrieh. Edtja åajvahkommes saemiej jïh saemiestæjjah utniji daerpiesvoeth sjïehtesjidh dan sïejhme byögkeles dienesjefaalenassese. Daate sæjhta jiehtedh sïejhme tråjjesöörnegh jïh reeremeåårganh byöroeh öörnegidie gorredidh mah dovne saemiej jïh jeatjah årroji bïjre. ORD aaj åejviedïedtem åtna reeremen åvteste gïelenjoelkedassijste saemielaakesne, jïh reerenassem barkoem unnebelåhkoesjïehtedimmine iktedidh ORD fïerhten jaepien aktem staatusem åehpiedahta råajvarimmide Dahkoesoejkesjisnie saemien gïelide. Maahtoedepartemeente lea tjåadtjoehtæjja lïerehtimmiesuerkien åvteste saemien gïelide dovne maanagiertesne, maadthskuvlesne, jåarhkeskuvlesne jïh jollebe ööhpehtimmesne. Jeatjah gaavhtan dah ovmessie faagedepartemeenth dïedtem utnieh skraejriem vaeltedh jïh saemiepolitihkem tjïrrehtidh sijjen sektovri sisnjeli (vuartesjh Våarometjaatsegem, lissietjaalege nr. 4). SAEMIEDIGKIE Staaten jïh Saemiedigkien dïedte hoksedh siebriedahke dam daerpies maahtoem åådtje, guktie laakeviedteldihkie reaktah gïelelïerehtæmman maehtieh illesovvedh. Saemiedigkie gaskem jeatjah dïedtem åtna daej laavenjassi åvteste: learoesoejkesjh saemien learoehkidie maadthskuvlesne, jïh saemien gïelese jïh sjïere saemien faagide jåarhkeööhpehtimmesne mieriedimmieh darjodh saemien sisvegen bïjre dejnie ovmessie faagesuerkine pedagogeles bïhkedimmie jïh bïevnesh saemien lïerehtimmien bïjre hoksedh learoevierhtieh gååvnesieh mah leah hijven kvaliteeteste vierhtieh reerie juktie learoevierhtieh evtiedidh beavna, jïh learoevierhtieh skuvlide jïh maanagiertide lååjkede stipendeöörnegh reerie ööhpehtimmien sisnjelen jïjtse budsjedtepåaste mij edtja reereles vierhtieh maeksedh, jïh maaksoeh dorjemassese jïh learoevierhtieevtiedæmman vierhtieh/dåarjoeh joekede daase; gïehtelimmie, pedagogeles materijellem darjodh, gïelelïerehtimmie jïh bievneme,- evtiedimmie- jïh bïhkedimmiebarkoe saemien maanagiertine, jïh maanagiertine saemien maanajgujmie 11

12 Foto: Meerke Krihke Leine Bientie FYLHKENÅLMA Sïejhme dïedte: Fylhkenålma dam juhtije vaaksjomedïedtem åtna ihke lïerehtimmie lea sïejhme laaki jïh njoelkedassi mietie (ööhpehtimmielaake 6-2 jïh 6-3). Fylhkenålma edtja laavenjostosne Ööhpehtimmiedirektovraatine jaepiej vaaksjodh guktie tjïelth jïh fylhkentjïelth saemien learoehki reaktah tjïrrehtieh ööhpehtimmielaaken mietie. Fylhkenålma maanagïertepolitihkem tjïrrehte maanagïertelaaken mietie. Fylhkenålma edtja bievnedh jïh bïhkedidh saemien learohki reaktan bïjre lïerehtimmiem åadtjodhållesth saemien gïelesne. Daate sæjhta jiehtedh Fylhkenålmah tjuerieh hoksedh skuvleaajhterh daajroem utnieh njoelkedassi bïjre dovne dan stïeresne ööhpehtimmien jïh maajhööhpehtimmien bïjre (vuartesjh Maadthtjaatsegem, lissietjaalege nr. 4). Sjïere dïedte: Saemien gïelen reeremedajven sisnjelen dle fylhkenålmah edtjieh gïelenjoelkedasside tjïrehtidh saemielaakesne, v. saemielaaken kap.3. Fylhkenålma Nordlaantesne aktem nasjovnaale iktedimmiedïedtem åådtjeme åarjelsaemien gïelelïerehtimmien åveste Nöörjesne. Daate dïedte sæjhta jiehtedh åarjelsaemien learohkh maadthskuvlesne edtjieh sijjen reaktah åadtjodh viehkine maajhööhpehtimmeste, jïh hoksedh iktedimmie jïh evtiedimmie faalenasseste åarjelsaemien lïerehtimmesne leah reaktaj mietie. FA Nordlaante åtna sov sjïeredïedte lea uvtemes maanagiertine jïh maadthskuvline, jïh ij dan jïjnje jåarhkeskuvline. Gosse lea sïejhme faalenassi/råajvarimmiej bïjre mejtie FA Nordlaantesne stuvrie, goh gïeleseminaarh, 12

13 viermiebarkoe, maahtoelutnjeme, evtiedimmiebarkoe maajhööhpehtimmiefaalenassine jïh plearoeh, dle jåarhkeskuvlh jïh fylhkentjïelth meatan vaaltasuvvieh seammalaakan goh tjïelth, maadthskuvlh jïh maanagïerth. Særansvar: Med innlemmingen av Snåsa og Røyrvik kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk, har både kommunale og regionale forvaltningsorgan i Nord-Trøndelag fått utvida ansvar når det gjelder det sørsamiske språket. FYLHKENTJÏELTH Generelt ansvar: Fylkeskommunene har ansvar for å gi opplæring i samisk på videregående nivå og voksenopplæring. Gjennom Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og fylkene Nordland, Nord-Trøndelag, Sør-Trøndelag og Hedmark har partene blant anna påtatt seg, sitat: å fokusere på bedre forutsigbarhet og økte statlige bevilgninger til fylkeskommunene og kommuner for å realisere Kunnskapskløftet samisk å involvere statlige og kommunale myndigheter i dette arbeidet 13

14 KOMMUNER Generelt ansvar: Kommuner har en sentral rolle i arbeidet med å styrke samisk språk og kultur i alle områdene hvor samene er bosatt. Alle kommuner har plikt til å tilby samiske elever på grunnskolenivå opplæring i samisk. Kommunene skal også legge til rette for at samiske barn i barnehager kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur. Med hjemmel i Lov om barnehager er det fastsatt Forskrift om rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver (trådte i kraft fra ). I forskriften vektlegges samiske barns behov for støtte til å bevare og utvikle sitt språk og sin kultur uavhengig av hvor i landet de bor, og henstiller til at dette skal vedtektsfestes for å styrke samiske barns identitet, gjennom språk og formidling av samisk kultur. Særansvar: Kommuner innenfor samisk språkforvaltningsområde har plikt til å tilby samisk elever på grunnskolenivå opplæring i og på samisk. Videre er det et kommunalt ansvar å sikre samiske barn et barnehagetilbud som bygger på samisk språk og kultur. Barnehageeier er ansvarlig for at bedriften har nødvendig kompetanse for å drive i tråd med lover og forskrifter. Kommuner som er innenfor samisk forvaltningsområde har et særskilt ansvar for å tilby informasjon og tjenester til den samiske befolkninga etter samelovens språkregler Fylkeskommunens ansvar som regional utviklingsaktør Fylkeskommunene har som nevnt innledningsvis et sjølstendig ansvar for å følge opp internasjonale avtaler og nasjonal samepolitikk gjennom praktisk politikk og praktiske tiltak på regionalt nivå. I St.meld. nr. 28 Samepolitikken, kap. 6 Samepolitikk i kommuner og fylkeskommuner, heter det blant anna: Fylkeskommunene har et særlig ansvar for regional utvikling i bred forstand. En aktiv innsats fra regionene i samiske områder vil sikre at samisk samfunnsliv utvikler seg i tråd med regjeringens politikk. Som utgangspunkt har både kommunale og fylkeskommunale myndigheter den samme plikten som statlige myndigheter til å følge opp internasjonale forpliktelser og nasjonal rett i forhold til samene i Norge Staten har ansvaret for rammebetingelser som gjør at dette ansvaret kan ivaretas. Samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv ( ) kan ivaretas og fremmes gjennom en aktiv og bevisst planlegging i kommuner og fylker. Regjeringas Handlingsplan for samiske språk (2009) gir også føringer for fylkeskommunenes rolle som regionalpolitiske aktører: Gjennom sine samarbeidsavtaler med Sametinget har fylkeskommunene i Finnmark, Troms, Nordland, Nord- Trøndelag, Sør-Trøndelag og Hedmark påtatt seg å arbeide for å styrke samisk språk, kultur, samfunnsliv og samiske næringer i fylkene. For at dette arbeidet skal føre til en mest mulig helhetlig satsing er det viktig at fylkeskommunene har et aktivt samarbeid med Sametinget, kommunene og statlige virksomheter i planleggingen. Med Forvaltningsreformen ble mange oppgaver overført fra staten til regionalt folkevalgt nivå. Det er ei målsetting for regjeringa at samisk innflytelse og medbestemmelse på tiltak som tidligere var gjenstand for konsultasjoner mellom Sametinget og staten ikke må bli svekka som følge av reformen. Stortingsmeldinga lister opp ulike alternativer for å ivareta samiske interesser i fylkeskommunene på de områder som overføres fra staten. Her nevnes Samarbeidsavtalene mellom fylkeskommunene og Sametinget spesielt, der Sametinget gis mulighet til å påvirke prosesser på regionalt nivå. Gjeldende Samarbeidsavtale mellom Sametinget og de sørsamiske fylkeskommunene ( ) legger til grunn at samisk kultur og samfunnsliv er under press fra det norske storsamfunnet på mange måter. Dette kan motvirkes gjennom en aktiv og bevisst planlegging på fylkesnivå. Hensynet til samisk kultur, næringsutøving og samfunnsutvikling må tilrettelegges slik i planprosessene at de ikke blir truet, men får utviklingsmuligheter. Videre heter det i Samarbeidsavtalen om fylkeskommunenes rolle som regionalpolitisk aktør: Avtalen skal bidra til utvikling i sørsamisk område i samsvar med nasjonal samepolitikk og internasjonale forpliktelser 14

15 Fylkeskommunens rolle som regionalpolitisk aktør gir gode muligheter for samarbeid og utvikling i sørsamisk område Partene vil bidra til å sette samiske spørsmål på dagsorden i alle virksomhetsområder og gi bedre informasjon til sine medaktører for å styrke arbeidet med samiske spørsmål Fylkeskommunens ansvar i forvaltningsområdet for samiske språk. Nord-Trøndelag fylkeskommune ble regionalt offentlig forvaltningsorgan i samisk språkforvaltningsområde samtidig som Snåsa kommune, fra og med Fra og med er også Røyrvik kommune tospråklig sørsamisk forvaltningskommune. At Nord-Trøndelag fylkeskommune, i likhet med Finnmark, Troms og Nordland er regionalt samisk forvaltningsorgan, betyr at disse fylkeskommunene er underlagt Samelovens språkregler. Samelovens språkregler skal sikre retten til: Å bruke samisk språk i kontakt med offentlige organ Å møte samisk språk i offentlig sammenheng Hvem omfattes av Samelovens språkregler? Loven omfatter alle offentlig organ i forvaltningsområdet, og gir følgende definisjoner (Samelovens kap. 3 Samiske språk): Offentlige organ: ethvert organ for stat og kommune Lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet: ethvert kommunalt, fylkeskommunalt og statlig organ som har en tjenestekrets som omfatter en kommune eller en del av en kommune i forvaltningsområdet for samisk språk Regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet: ethvert fylkeskommunalt og statlig organ som har en tjenestekrets som helt eller delvis omfatter flere av kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk, men som likevel ikke er landsomfattende Samelovens språkregler gjelder for følgende fylkeskommunale institusjoner: Fylkeskommunens sentraladministrasjon/alle etater Helse- og sosialinstitusjoner Videregående skoler Språkreglene: 3-2. Oversetting av lover og forskrifter til samisk Lover og forskrifter av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkningen skal oversettes til samisk. Skjema til bruk overfor lokalt eller regionalt offentlig organ skal foreligge både på samisk og norsk. Det samme gjelder kunngjøringer fra offentlige organ som særlig retter seg mot hele eller deler av befolkningen i forvaltningsområdet. Kostnadene forbundet med oversettingen må dekkes av respektive organ Rett til svar på samisk Når man henvender seg til et lokalt offentlig organ i en av kommunene i forvaltningsområdet, dvs. et kommunalt, fylkeskommunalt eller statlig organ, har man krav på å få svar på samisk både ved muntlige og skriftlige henvendelser. Dersom man henvender seg skriftlig til et regionalt organ, dvs. en fylkeskommunal eller statlig etat som har en av de ni kommunene som tjenesteområde, har man krav på å få skriftlig svar på samisk. Retten til å få svar på samisk gjelder alle, selv om man ikke er bosatt i en av kommunene i forvaltningsområdet. 3-5.Bruk av samisk i helse- og sosialinstitusjoner Alle som ønsker å bruke samisk for å ivareta egne interesser overfor en regional eller lokal offentlig helse og sosialinstitusjon i forvaltningsområdet, har rett til å bli betjent på samisk, både muntlig og skriftlig Rett til utdanningspermisjon Hvis et offentlig organ i forvaltningsområdet har behov for kompetanse i samisk språk, har tilsatte rett til utdanningspermisjon med lønn for å tilegne seg slik kompetanse. Også organ som ikke omfattes av samelovens språkregler bør gi tilsatte permisjon for å lære samisk når organet har behov for kompetanse i samisk. Hva betyr loven i praksis? Offentlige organ (institusjoner/skoler/etater) skal, ved saker som retter seg mot eller av særlig interesse for hele eller deler av den samiske befolkninga: kunngjøre på samisk oversette regler og skjemaer til samisk lokalt offentlig forvaltningsorgan skal kunne betjene befolkningen muntlig og skriftlig på samisk regionalt offentlig forvaltningsorgan skal kunne besvare henvendelser skriftlig på samisk gi permisjon med lønn for skaffe seg kunnskaper i samisk når organet har behov for slik kunnskap 15

16 Foto: Meerke Krihke Leine Bientie Dersom den enkelte institusjon ikke har ansatte med nødvendig samiskkompetanse, skal det etableres rutiner for bruk av tolk. Den enkelte institusjon/skole/etat er selv ansvarlig for fungerende rutiner. Regjeringas Handlingsplan for samiske språk ( ) sier følgende om fylkeskommunenes ansvar som regionalt språkforvaltningsorgan: Fylkeskommunene har gjennom fylkesplanleggingen mulighet til å koordinere arbeidet med den samiskspråklige utviklingen innenfor eget fylke. Fylkeskommunene bør sørge for kompetanse i samisk språk og kultur både innenfor sin administrasjon og innenfor de tjenester de har ansvar for. Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og sørsamiske fylkeskommuner ( ) peker også på at offentlige myndigheter er forplikta til å ta et aktivt medansvar for å sikre språkets utviklingsmuligheter. Partene skal bidra til oppfølging av regjeringas Handlingsplan for samiske språk, og ta opp særskilte utfordringer knytta til språkforvaltningsområdet. 16

17 Gjennomførte språkforvaltningstiltak i Nord-Trøndelag fylkeskommune Fylkesrådet oppretta i 2008 Kontaktforum for samiske saker i Nord-Trøndelag. Kontaktforumet er bredt sammensatt med representanter fra ulike samiske organisasjoner, institusjoner og forvaltningsorgan med ansvar for samiske saker. Fylkesråd for regional utvikling og kultur er leder for Kontaktforum, og Regional Utviklingsavdeling/RUA er sekretariat. Kontaktforum fungerer som et uformelt møtested og diskusjonsforum hvor alle tema av interesse for arbeidet med sørsamisk språk og kultur kan presenteres og diskuteres. For å skape funksjonell to-språklighet og for synliggjøring av sørsamisk språk og kultur, bevilger Sametinget tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner i samisk språkforvaltningsområde. Fram til og med 2012 har årlige tildelinger av to-språklighetsmidler fra Sametinget til Nord-Trøndelag fylkeskommune vært på 1,2 mill. kroner, og 3 mill. til Snåsa kommune. De fylkeskommunale to-språklighetsmidlene er brukt etter et tre-delingsprinsipp; interne tiltak i egen fylkeskommunal virksomhet, aktivitet i samarbeid med Snåsa kommune og støtte til eksterne søkere. Gjennomførte tiltak internt har dreid seg om synliggjøring av samisk språk og kultur ved skilting, utsmykking og samisk møterom på Fylkets hus, oversetting av sentrale plandokumenter og egen sørsamisk side sentralt plassert på fylkeskommunens hjemmeside Videre er det gitt støtte til Fylkesbibliotekets prosjekt «Sørsamisk i biblioteket en styrke for identitet og kultur», der hovedmålet var å styrke formidlingen av sørsamisk språk og kultur, og å legge til rette for kulturutveksling i bibliotek og skole. I samarbeid med flere instanser ble det i prosjektperioden gjennomført en rekke delprosjekt. Av tiltak i samarbeid med Snåsa kommune nevnes felles språkkonsulent/tolketjeneste, diverse synliggjøringstiltak i form av skilting, utsmykking og kulturarrangement, og initiativ/medfinansiering av desentralisert språkstudium i sørsamisk. Et tema som tidlig kom på banen var etablering av et sørsamisk språksenter i fylket. Her har fylkeskommunens holdning vært at et språksenter ikke først og fremst skulle være et fysisk kontor, men en sum av språksenterfunksjoner utført av flere aktører; fylkeskommunen, Grong videregående skole og Snåsa kommune. Bakgrunnen var at det ikke skulle bygges opp for mange enheter innen språk/utdanning uten at disse samhandler. Fra og med 2012 ble det sørsamiske språksenteret Gielem nastedh etablert på Snåsa. Fylkeskommunen legger til grunn at utviklinga av språksenteret fortsatt skal skje i et samarbeid mellom Fylkeskommunen og Grong videregående skole, som i rollen som sørsamisk ressursskole er fylkeskommunens viktigste bidrag i språksentersamarbeidet. I forhold til Gielem nastedh har Grong videregående eksamensansvar for voksenopplæring som skjer i regi av språksenteret. En stor andel av de eksterne to-språklighetsmidlene har gått til Røyrvik kommune, til delfinansiering av prosjektet Utvikling av sørsamisk språk- og kulturkompetanse i Røyrvik kommune. Et hovedmål med prosjektet var forarbeid og søknad om å bli tospråklig, som kommunen ble fra og med januar Nord-Trøndelag fylkeskommune støtter også, med midler fra Regionalt utviklingsprogram, et prosjekt for utvikling av sørsamisk kunnskapsbank i Røyrvik kommune, der målet er kartlegging av lokal samisk dialekt og å få etablert et sørsamisk språksenter i kommunen. Røyrviks prosjekt med kartlegging av lokale dialekter anses som et viktig arbeid i seg sjøl, og forventes å gi positive effekter for videre utviklingsarbeid med sørsamisk språk, næring og kultur i Indre Namdal. En kunnskapsbank for sørsamisk språk som del av et språksenter i Røyrvik vil komplettere språksenteret i Snåsa kommune, og være et nyttig tyngdepunkt i samarbeidet mellom Nord- Trøndelag fylkeskommune, Snåsa kommune og Røyrvik kommune på fylkesnivå. Behovet for en kunnskapsbank, et dokumentasjonsprosjekt, er nevnt også ut fra HiNT s behov, både som grunnlag for undervisning og forskning. Her er det viktig at mange instanser kan samarbeide godt, og der målet må være tilgjengelighet til ressursene. Nytt beregningsgrunnlag for tildeling og bruk av to-språklighetsmidlene. Kriteriene for tildeling av tospråklighetsmidler ble revidert i 2011, og reguleres nå av Samarbeidsavtale mellom Sametinget og Nord-Trøndelag fylkeskommune om bruken av to-språklighetsmidler De nye tildelingskriteriene av to-språklighetstilskuddet innebærer at tilskuddet går fra å være kostnadsstyrt til å bli en 17

18 Foto: Samien Sijte fotoarkiv/fotograf: Piere Joma målstyrt modell, og fordeles mellom en basis- og betjeningsdel (75 %) og en utviklingsdel (25 %). Basis- og betjeningsdelen er direkte retta mot fylkeskommunenes oppfølging av Samelovens språkregler, mens utviklingsdelen skal brukes til utviklingstiltak og vise strategier for hvordan fylkeskommunen skal oppfylle Samelovens språkregler. Størrelsen på tospråklighetstilskuddet fra Sametinget til fylkeskommunen vil fra 2014 bli behovsprøvd og basert på rapportert aktivitet og resultatoppnåelse. I avtalen for har Nord-Trøndelag følgende hovedstrategi for oppfylling av språkreglene: Samordningsrollen: Nord-Trøndelag fylkeskommune vil videreutvikle sin rolle som koordinator for de ulike aktørene innen tospråklighetsarbeidet i fylket. I tillegg til å utvikle de nødvendige språktjenester knyttet til basis/betjeningsdelen av tospråklighetsmidlene, vil fylkeskommunen bistå de øvrige partnerne i arbeidet med å oppfylle Samelovens språkregler og å utvikle og synliggjøre sørsamisk språk og kultur. Utvikling av språksenterfunksjoner: En viktig utviklingsoppgave for Nord-Trøndelag fylkeskommune ligger i utvikling og etablering av språksenterfunksjoner i samarbeid med Snåsa kommune/gielem Nastedh og Grong videregående skole. Grong videregående skole er, som sørsamisk ressursskole for videregående opplæring og voksenopplæring i fylket, fylkeskommunens viktigste medaktør i språksentersamarbeidet. Med tanke på at Røyrvik kommune med stor sannsynlighet blir tospråklig forvaltningskommune i nærmeste framtid, er det naturlig at fylkeskommunen bidrar til å ivareta det regionale perspektivet i språksenterarbeidet. For øvrig har fylkeskommunen et regionalt ansvar for den samiske befolkningen i alle fylkets kommuner, og utviklingen av språksenterfunksjonene vil komme til nytte også her. 18

19 2.3.3 Fylkeskommunens ansvar for samisk kulturkunnskap I Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og de fire sørsamiske fylkeskommunene ( ) heter det blant anna om samisk kultur og næringsutøvelse i tilknytning til samisk språk: Reindriftsnæringen er den vesentlige samiske næringen i sørsamisk område, men samtidig også det viktigste kulturbærende element. Duedtie i sørsamisk område er viktig som kulturbærer, som identitetsskapende element og som samisk næring.( ) er også et viktig element i styrking av det samiske språket. Partene vil arbeide for å synliggjøre samhandlingen mellom kultur og næring, men også skape rom for moderne kulturuttrykk som dans, teater, musikk, litteratur m.v. Partene skal styrke og utvikle de sørsamiske bokbussene i Hattfjelldal og Sør-Trøndelag. Det er viktig at hele det sørsamiske området har et bokbusstilbud. I høringsutkast til «Regional planstrategi » for Nord-Trøndelag fylkeskommune heter det: Utfordringene i språkutviklingssammenheng og i to-språklighetsarbeidet er særlig knyttet til to elementer; økt status og økt tilgjengelighet. Det kan oppnås ved en god synlig bruk av samisk i offentlig sammenheng og ved at flere bruker det sørsamiske språket i offentlighet. Også i regjeringas Handlingsplan er det fokus på synliggjøring av de samiske språkene: Synliggjøring av de samiske språkene er en viktig faktor for å motivere og stimulere den samiske befolkningen til å bruke og lære samisk. Å møte de samiske språkene i det offentlige rom er viktig for at samiske barn, unge og voksne kan identifisere seg med språkene og få interesse for å utvikle sin bruk av samisk språk Læreplanverket Kunnskapsløftet samisk (LK06S) gir føringer for at alle elever i den norske skolen skal utvikle gode kunnskaper om samisk kultur og samfunnsforhold i et lokalt, nasjonalt og internasjonalt urfolksperspektiv. 19

20 Kravet om integrering av samiske emner og samisk kulturkunnskap i undervisninga forutsetter økt kunnskap blant lærere og øvrige ansatte i skoleverket. Samisk tradisjonskunnskap er et kunnskapsfelt som berører flere fagområder, der det også er stor mangel på egna læremidler Fylkeskommunens rolle som skoleeier med ansvar for samisk videregående opplæring og voksenopplæring Sentrale planer, lovverk og avtaler for samisk videregående utdanning og voksenopplæring: Læreplaner Med innføringa av læreplanverket Kunnskapsløftet 2006 (LK06) og Kunnskapsløftet Samisk (LK06-S) kom de første læreplanene i Norge som gjelder for heile grunnopplæringa, altså for både grunnskolen og videregående opplæring. Andre del av LK06 og LK06S kalles Prinsippdelen, som blant anna omfatter Læringsplakaten med 11 konkrete punkter om særlig sentrale hensyn som må tilgodeses i skolens arbeid. Læringsplakaten bygger på at lik behandling skaper ulikhet. Idealet om en likeverdig skole vil ut fra denne grunnforståelsen innebære et krav om tilpassa og differensiert opplæring. At det også ble en egen samisk læreplan understreker prinsippet om at ulike elevgrupper, i dette tilfellet ut fra språklig og etnisk tilhørighet, krever egen tilrettelegging for læring for at skolen skal fungere likeverdig. Siste del av læreplanverket er gjennomgående læreplaner som gjelder for alle fra første klasse og opp til og med videregående skole. Denne delen har fokus på resultat, uttrykt som oppnåelse av målbare ferdigheter knytta til den kompetansen elevene skal oppnå på hvert trinn. LK06-S var en reform som skulle sikre god opplæring i og på samisk. Samtidig ble den individuelle retten til opplæring i samisk styrka i Opplæringsloven. Opplæringslovens kap. 6 - Om retten til opplæring i og på samisk: 1. I Norge har samer i grunnskolealder individuell rett til opplæring i samisk, uavhengig av hvor de bor. Alle skoleeiere skal tilby opplæring i samisk, enten ved ordinær undervisning eller alternative opplæringsformer (fjernundervisning, hospitering, leirskoleopphold). 2. Elever bosatt i samiske distrikt (samisk forvaltningsområde) har rett til opplæring i og på samisk. 3. Utenfor samiske distrikt: Alle samiske elever i grunnskolealder har rett til opplæring i samisk, og på samisk når minst 10 elever i en kommune ønsker opplæring i og på samisk, så lenge det er minst seks elever igjen i gruppa. 4. Elever som får opplæring i eller på samisk blir fritatt for en av de norske målformene på 9. og 10.klassetrinn 5. Samer i videregående skole har rett til opplæring i samisk. 6. Opplæring i samisk for voksne etter samelovens 3-8 første ledd ( - Enhver har rett til opplæring i samisk), skal følge de til enhver tid gjeldende regler i lov om voksenopplæring og lov om brevskular med tilhørende forskrifter. Opplæringen skal være arrangert av tilskuddsberettiget opplysningsorganisasjon/ studieforbund og/eller tilskuddsberettiget fjernundervisningsinstitusjon. Til fullført kurs på grunnskolens område yter staten 100 % tilskudd. Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og sørsamiske fylkeskommuner ( ) understreker at fylkeskommunene har hovedansvaret for videregående opplæring og er forpliktet til å ta et aktivt medansvar for sikring og utvikling av samisk språk på videregående nivå. Partene skal: involvere statlige og kommunale myndigheter i arbeidet, og opprette nettverk mellom Sametinget og aktuelle videregående skoler styrke voksenopplæringen i samiske språk arbeide for å etablere språksentra i Hattfjelldal og på Snåsa, og videreutvikle Aajege samisk språk- og kompetansesenter på Røros fokusere på bedre forutsigbarhet og økte statlige bevilgninger til fylkeskommuner og kommuner for å realisere Kunnskapsløftet- samisk utarbeide studieprogram for den videregående skolen som skal sikre alle elever grunnleggende kunnskap om samisk historie, kultur og samfunnsliv sikre en fleksibel fagopplæring i samisk reindrift og duedtie, og flere lærlingeplasser, og sikre videregående skoler tilstrekkelige ressurser for denne oppgave. 20

21 Illustrasjon: Ellen Sara Reiten Bientie 21

22 3.0 Regional forvaltning av samiske saker I dette kapittelet er det en nærmere beskrivelse av utfordringer i arbeidet med samiske saker i fylkeskommunens ulike ansvarsområder. 3.1 Utfordringer for regional forvaltning av samiske saker: Det sørsamiske området er stort og strekker seg over mange politiske og administrative grenser. De lange avstandene og den spredte bosettinga gjør at det må være en viss spredning i funksjoner og institusjoner, noe som også forutsetter en felles og helhetlig innsats over fylkesgrensene for å ivareta den sørsamiske befolkningas behov og interesser. I offentlig forvaltning av samiske saker er ei hovedutfordring nettopp knytta til minoritetsproblematikken. Saksområdet blir ofte oppfatta og behandla som et svært lite ansvarsområde, der ressursbruken (personal/økonomi) blir prioritert i forhold til antallet mennesker den skal betjene. Nasjonal samepolitikk er et relativt «ungt» politisk satsningsområde, der det skjer en kontinuerlig og rask utvikling innenfor de ulike fagområdene. Samtidig er mye fortsatt under endring og utprøving, forhåpentligvis i en prosess på veg mot mer stabile og funksjonelle former. Ansvaret for samiske saker er fordelt på mange instanser: Staten gjennom ulike departement, Sametinget, fylkesmenn, fylkeskommuner, kommuner, ressursskoler på grunnskole- og videregående nivå, høyskoler og universitet. I tillegg kommer sørsamiske kultur- og språksentra, to-språklighetsprosjekt og andre språk- og kulturprosjekt. Med bakgrunn i organiseringa av det samiske samfunnet, blant anna i forhold til tradisjonelle språk- og kulturgrenser, går ansvarslinjene også ofte på kryss og tvers av det som ellers gjelder i offentlig forvaltning. Foto: Samien Sijte fotoarkiv/fotograf: Piere Joma 22

23 Denne ansvarsfordelinga og -spredninga medfører både forvirring og en viss ansvarspulverisering: Alles ansvar er ingens ansvar. I sum er dette en situasjon som gjør det vanskelig for den enkelte saksbehandler eller fylkespolitiker å ha oversikt og følge opp på sine respektive ansvarsområder. Dagens samepolitikk og forvaltning er for øvrig preget av gode intensjoner, positiv innstilling og relativt lett tilgjengelige økonomiske midler til midlertidige prosjekt. Dette er i utgangspunktet positivt, men kan også innebære at mange jobber med det samme på samme tid, uten å kjenne til hverandre. Når det kommer til spørsmålet om langsiktig finansiering og drift av nødvendige basisfunksjoner, er det ikke uvanlig at saken faller mellom alle stoler. Det er eksempler på gode prosjekt- og planarbeid som binder opp ressurser i form av personale, kompetanse og økonomi, men som ender opp uten videre forankring eller gjennomføring. Dette er en situasjon som over tid kan føre til slitasje på troverdighet og legitimitet for en fortsatt offensiv samepolitikk. Fra mange aktører innen saksområdet uttrykkes et tydelig behov for bedre samordning og mer rasjonell ressursbruk. For å sikre en regional forvaltning i tråd med gjeldende lovverk, politikk og avtaler, er det nødvendig å styrke kompetanse og funksjoner som skal ivareta det samiske perspektivet. Oversikt, koordinering og helhetstenkning i et langsiktig perspektiv, er viktige forutsetninger for å komme videre i dette arbeidet. Nord-Trøndelag fylkeskommune vil med utgangspunkt i denne situasjonen forsterke og videreutvikle sin rolle som koordinator for arbeidet med samiske saker. 23

24 3.2 Utfordringer for samisk kulturkunnskap Arbeidet for bevaring og styrking av samisk språk og kultur kviler på en allmenn forståelse og legitimitet i hele befolkinga. I denne sammenheng er det snakk om behovet for en flerkulturell forståelse. Allmennkunnskapen om den sørsamiske kulturen har nok økt noe de seinere åra. Et generelt inntrykk er at det er voksende interesse, men fortsatt et udekt behov for kunnskap, både blant regionale og lokale myndighetsaktører og blant «folk flest». Nord-Trøndelag fylkesbibliotek har vært i gang med et pionerarbeid gjennom prosjektet «Sørsamisk i biblioteket en styrke for identitet og kultur». Hovedmålet var å styrke formidlingen av sørsamisk språk og kultur, og å legge til rette for kulturutveksling i bibliotek og skole. Ett av tiltaka som var planlagt i Fylkesbibliotekets prosjekt var «Sørsamisk bokbuss til flere kommuner». I Nord-Trøndelag er det flere kommuner med samisk befolkning som ikke har bokbusstilbud. Noen kommuner i sørlige deler av fylket har et tilbud gjennom Kultur- og bokbussen fra Sør-Trøndelag, og enkelte kommuner i nordlige deler får besøk av Sørsamisk bok- og kulturbuss fra Nordland. Bokbussene eies og drives av fylkeskommunene. Bokbusser fra Nordland og videre nordover får driftsmidler fra Sametinget, mens bussen fra Sør-Trøndelag drives for fylkeskommunale midler. Det er nødvendig å få på plass like rammevilkår for drift av samiske bokbusstilbud, uansett hvor de operer i landet. Videre er det behov for ei forutsigbar og rimelig økonomisk funksjonsfordeling mellom Sametinget og fylkeskommunene. Saken bør få prioritet ved rullering av Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og sørsamiske fylkeskommuner. Fylkesbibliotekets samiske kulturprosjekt er ikke er blitt videreført etter Nord-Trøndelag fylkeskommunes bidrag til regional styrking av sørsamisk kulturkunnskap bør bygge videre på det arbeidet som allerede er påbegynt i regi av Fylkesbiblioteket. 3.3 Utfordringer for samisk videregående opplæring og voksenopplæring I Nord-Trøndelag er det Grong videregående skole som har ansvaret for opplæringa i sørsamisk språk og voksenopplæring på videregående nivå. Det gis undervisning i sørsamisk til egen elevgruppe på skolen, og til elever ved andre videregående skoler i fylket ved hjelp av fjernundervisning. Det gis også fjernundervisning til sørsamiske elever i andre fylker. Skolen tilbyr duedtie som videregående kurs og opplæring innen reindriftsfaget. Flere ungdommer følges opp i skreddersydde praksisløp/alternative løp fram mot fagbrev i duedtie og reindriftsfag. Videre har skolen ansvar for organisering av undervisningstilbud i andre samiske språk som etterspørres i videregående opplæring. GVS står for avtaler av kjøp av fjernundervisning i nord- og lulesamisk, og koordinerer tilbudet. GVS har de siste tre skoleåra gitt samisk språkopplæring til ni elever, fordelt på opp til fem videregående skoler. GVS har også eksamensansvar for voksenopplæringskurs i sørsamisk, som skjer i regi av språksenteret Gielem Nastedh på Snåsa. Ressursskolebegrepet Politisk ledelse i Kunnskapsdepartementet har pekt på Grong videregående skole og Røros videregående skole/aajege språk og kompetansesenter på Røros, i henholdsvis Nord- og Sør-Trøndelag fylker, som sørsamiske ressursskoler for opplæringstilbudet på videregående nivå og voksenopplæring, for hele det sørsamiske området. I St.melding 28 - Om samepolitikken, heter det også under kap Sørsamiske regioner og institusjoner: Grong videregående skole har ansvar for morsmålopplæring i sørsamisk. Det undervises i sørsamisk i en egen elevgruppe og skolen gir opplæring til elever ved andre videregående skoler ved hjelp av fjernundervisning.røros videregående skole har ansvar for samisk undervisning på videregående skole nivå, og gir fjernundervisning til andre skoler i og utenfor region sør. Ressursskoleansvaret innebærer å gi et opplæringstilbud i sørsamisk språk, voksenopplæring, reindrift og duedtie til ulike skoler i flere fylker i sørsamisk område. 24

25 De sørsamiske ressursskolene har videre ansvaret for organisering av fjernundervisningstilbudet i nord- og lulesamisk, som etterspørres av samiske elever i de respektive fylkene. I begrepet ressursskole ligger det også forventninger om at skolene skal gjennomføre ulike utviklingstiltak når det gjelder det samiske opplæringstilbudet. Språkopplæringa i sørsamisk skjer både som direkte undervisning til elever på skolene, og som fjernundervisning til elever på andre videregående skoler. Språkopplæring gis på 4 nivå: samisk 1. språk, samiske 2. språk samisk 2, samisk 2. språk samisk 3 og samisk fremmedspråk. Organisering og koordinering av fjernundervisningstilbud innebærer blant anna å tilrettelegge og utvikle modeller og tekniske løsninger for gjennomføring av samiskopplæring mot flere elever samtidig. Fortsatt er det slik at ikke alle samiske elever får oppfylt sin rett til opplæring i grunnskolene, i de ulike kommunene. Det vil si at noen har fått opplæring og er så noen lunde der de skal være ifølge fagplanene, noen har bare delvis fått opplæring, mens andre ikke har fått noen språkopplæring i det hele tatt. Det betyr at det er et stort sprik i bakgrunnskunnskap i samisk når elevene starter i den videregående skolen. Tilpasning av undervisning til enkeltelever på ulike språknivå og samordning av undervisningstid til øvrige fag og til ulike timeplaner på forskjellige skoler, er tid- og ressurskrevende arbeidsoppgaver. I en ellers travel skolehverdag er det lett for at planlegginga av det samiske opplæringstilbudet vil komme på etterskudd. Dette gir seg for eksempel utslag i form av at teknologisk utstyr eller timeplaner ikke er på plass ved skolestart, på skoler der det er samiske elever som skal ha opplæringstilbud. Dette er forhold som helt klart har en negativ effekt når det gjelder samiske elevers motivasjon, både når det gjelder å velge og å fullføre samisk språkopplæring i et videregående utdanningsløp. Dagens situasjon for de sørsamiske videregående ressursskolene Rollen som sørsamiske ressurskoler for Røros og Grong videregående skoler har ingen formell forankring i sentrale vedtak. Ressursskolerollen for det samiske opplæringstilbudet betyr merkostnader når det gjelder ressursbruk, i forhold til andre fag. Lovpålagte oppgaver og ansvarsoppgaver utøves i dag ved de respektive skolene, uten økt grunnfinansiering fra sentrale myndigheter til drift av ressursskole. Misforholdet mellom pålagte ansvarsoppgaver/lovfesta krav til samiske opplæringstilbud, og ressursbruk, er i flere omganger blitt påpekt overfor sentrale myndigheter. I dagens situasjon for de sørsamiske ressursskolene er det verken mulig å følge opp læreplanen Kunnskapsløftet samisk, eller å drive med viktige og nødvendige utviklingsoppgaver. Det er derfor et presserende behov for å få fortgang i arbeidet med å få formalisert ansvaret for de videregående sørsamiske ressursskolene, og derigjennom en sikrere grunnfinansiering av drifta av det samiske opplæringstilbudet. Læremiddelproblematikken Manglende lærebøker på samisk er ei stor utfordring for språkopplæringa. Lærerne klipper, limer, kopierer og utvikler materiell til undervisninga sjøl. Egenprodusert materiale er lite tilgjengelig for andre lærere. Sametinget, som har ansvar for å utvikle samiske læremidler, sier i sin Strategiske plan for læremiddelutvikling ( ): En av de største utfordringene er å rekruttere forfattere til læremiddelprosjekt. Dette gjelder spesielt til prosjekter på sør- og lulesamisk. Læremiddelutvikling er avhengig av de midler og de prioriteringene som Sametinget gir. Skal det for eksempel være mulig å utvikle sørsamisk læremidler for hele skoleløpet, kreves det langsiktige planer som går utover de vanlige planperiodene på fire år. Oversetting av bøker i en serie starter gjerne fra første klasse, for så å stoppe opp et stykke seinere oppe i årstrinnene. For videregående skole betyr dette at det fortsatt ikke finnes lærebøker i sørsamisk. Mange sørsamiske lærere ønsker å bidra til utviklingen av nye læremidler. Men arbeids- og ansettelsesforhold kan være en utfordring for denne typen kombinasjonsstillinger. 25

26 26 Illustrasjon: Ellen Sara Reiten Bientie

27 4.0 Tiltaksdel 1: Tiltak i egen virksomhet For å få til ei reell styrking av det samiske perspektivet i fylkeskommunens funksjon som regional forvaltnings- og utviklingsaktør, er hovedtiltaket i egen virksomhet å opprette en samisk rådgiverstilling i fylkeskommunens sentraladministrasjon. Dette skal være en funksjon retta både mot fylkeskommunens politiske og administrative arbeid, der stikkord er oversikt, helhet, kontinuitet og koordinering av arbeidet med samiske saker. Det er laga en relativt omfattende beskrivelse av dette overordna tiltaket, som også på mange måter vil være en forutsetning for å kunne iverksette og følge opp resten av tiltaka i TILTAKSDEL 1. Disse er i større grad særtiltak, knytta til ansvarsoppgaver på spesielle virksomhetsområder; samisk språkforvaltning, samisk kultur og videregående opplæring. For flere av disse tiltaka er bakgrunn og utfordringer nærmere omtalt i forrige kapittel. Her blir det derfor kort referert til disse beskrivelsene Overordna tiltak Tiltak 1: Opprette stillingsressurs som samisk rådgiver i Nord-Trøndelag fylkeskommune Bakgrunn: Fylkeskommunen er ansvarlig for en samlet regional utvikling og for å levere de velferdstilbud som er for store for enkeltkommunene til å levere, og for tilbud på tvers av kommunegrensene. Siden Nord-Trøndelag fylke omfatter den midtre delen av det sørsamiske området er det en oppgave for fylkeskommunen å ivareta både en politisk og administrativ forvalterrolle av samiske saker. Nord-Trøndelag fylkeskommune er den eneste fylkeskommunen i landet som er regionalt sørsamisk språkforvaltningsorgan. Dette medfører større krav og økt fokus når det gjelder håndtering av samiske saker generelt. I Samarbeidsavtalen mellom NTFK og Sametinget om bruken av tospråklighetsmidlene , heter det at «Nord-Trøndelag fylkeskommune vil videreutvikle sin rolle som koordinator for de ulike aktørene innen tospråklighetsarbeidet i fylket». Det er i dag ingen ansatte med hovedansvar for samiske saker i fylkeskommunens administrasjon. En ansatt på henholdsvis Avdeling for regional utvikling/rua og Avdeling for opplæring/avgo har samiske saker som delansvar innenfor hvert av sine fagområder. Når det gjelder samelovens språkregler og hva disse konkret innebærer, er det generelt liten kunnskap blant ansatte i fylkesadministrasjonen. I forhold til samisk kulturkunnskap gjelder samme utfordring. Nord-Trøndelag fylkesbibliotek har gjort et viktig pionerarbeid med prosjektet «Sørsamisk i biblioteket en styrke for identitet og kultur». Gjennom prosjektet er det høsta mye erfaring, og det er etablert et stort nettverk med ulike instanser innen fagfeltet, både innen fylket og i andre fylker. Prosjektet er ikke videreført etter Avklaring av ansvarsoppgaver og roller i språksentersamarbeidet blir en viktig oppgave for den regionale forvaltninga av samiske saker. Her peker Sametinget på at Nord-Trøndelag fylkeskommunene må ha en koordineringsrolle, slik at dobbeltarbeid unngås. Fylkeskommunen ser det som en viktig oppgave å samordne de ulike språksenteretableringene og gjennomføring av språksenteroppgavene, for å få mest mulig rasjonell bruk av ressursene i arbeidet med sørsamisk språk og kultur i fylket. Også når det gjelder mengden av midlertidige prosjekt for øvrig, er det fra flere hold gitt uttrykk for et stort behov for gjensidig informasjon, bedre samordning, forankring og oppfølging av planlagte tiltak. Kontaktforum for samiske saker i Nord-Trøndelag fungerer godt som et treffpunkt for uformell diskusjon og informasjonsutveksling, men har ingen formell rolle, verken som vedtaksmyndighet eller høringsinstans når det gjelder utforming av sentralt planverk og behandling av saker som berører samiske forhold i fylket. Sametinget og Nord-Trøndelag Reinsamelag brukes som høringsinstanser i enkelte plansaker, men hensynet til det samiske perspektivet blir fortsatt noe tilfeldig ivaretatt i den fylkeskommunale forvaltninga. Oppsummert: Med utgangspunkt i et særlig komplekst saksområde, ikke minst når det gjelder ansvarsfordeling, styringslinjer og regelverk for samiske saker, er det behov for en overordna rådgiverfunksjon, som innehar nødvendig kunnskap og oversikt for å sikre helhet og kontinuitet i arbeidet. 27

28 St.meld. nr. 28 ( ) Samepolitikken viser også til at «Fylkeskommunene i nord har hatt gode erfaringer med egne stillinger som har hatt særskilt ansvar for utviklingsarbeid innenfor planlegging, utvikling og koordinering av samiske spørsmål». Råajvarimmien åejvieulmie: Akte barkoevierhtie goh saemien raeriestæjja edtja dam bijjemes dïedtem vaarjelidh ihke nasjovnaale saemiepolitihke gïetesåvva jïh tjïrrehtamme sjædta dennie regijovnaale reeremisnie saemien aamhtesijstie. Raeriestæjja edtja aaj iktedimmiem bueriedidh jïh vierhtide buerebelaakan nåhtadidh barkoesuerkesne. Raeriestæjja edtja lihke gaskesem utnedh dejnie saemien byjresinie fylhkesne. Aaj dejtie saemien årroejidie jïh saemien institusjovnide jïh siebride dle vihkeles aktem almetjem utnedh, mejnie maahta rååresjidh, mij maahta vaestiedidh jïh /jallh vijriebasse saehtedh dennie fylhkentjïelten reeremesystemesne. Dan åvteste fylhkentjïelte jïh fylhkenraerie leah duekesne dle barkoe autoriteetem åådtje saemien siebriedahkesne. Bielieulmie / barkoen sisvege: Goh aajnehke fylhkentjïelte mij lea åarjelsaemien regijovnaale gïelereeremåårgane, dle tjuara aktem sjïere dïedtem vaeltedh regijovnaale barkoen åvteste åarjelsaemien aamhtesigujmie aaj jeatjah fylhkentjïeltide. Iktemearan gaskesem Saemiedigkine utnedh jïh dej faagedepartemeentigujmie mah dïedtem utnieh, juktie dam urremes daajroem nasjovnaale saemiepolitihken bïjre utnedh Regijovnaale evtiedimmiem tjïrrehtidh jïh skreejrijinie årrodh jïh laavenjostose bööredidh jeatjah siebriedahkeaktöörigujmie mah dïedtem utnieh saemien aamhtesi åvteste, goh HiNT, tjïelth, Fylhkenålma, geajnoesuerkie, skïemtjegåetie, pollise, gærhkoe, NAV jïh jienebh. Saemien iedtjh buektedh jïh vaarjelidh regijovnaale reeremisnie båatsoen, arealereeremen, museumebarkoen, ööhpehtimmien/lïerehtimmien, fealadassen, jielemeevtiedimmien jïh kultuvren sisnjeli Gïehtjedidh govlehtimmieh öörnesuvvieh mah dejtie saemien siebride meatan vaeltieh gaajhki bïjr mah govlehtimmiem krievieh. Dellie maahta dam sjïere saemien raeriestæjja moenehtsem hiejhtedh. Aamhtesegïetedimmie saemien aamhtesijstie Fylhkenraaran Kvaliteetem gorredidh beetnehohtsemidie prosjektide/råajvarimmide rååresjimmien jïh ektiefinansieradimmien tjïrrh Saemiedigkine. Viehkiehtidh politihkeles viehkine Saemiedigkien jïh sjyöhtehke faagedepartemeenti vööste gosse lea ohtsemi bïjre stuerebe prosjektide Viehkiehtidh positijve såaltjh bæjjese bigkedh viehkine gellievoetem vuesiehtidh fylhken histovrijesne, kultuvresne jïh jieliemisnie, mij vihth lea vihkeles murriedimmien, årromelastoem jïh fealadassen gaavhtan. Vijriesåbpoe vuesiehtidh saemien prosjekth jïh råajvarimmieh aktem tjïelke dajveprofijlem utnieh, juktie dah lissiehtamme darjomh vedtieh dejnie dajvine gusnie jieleme hiejjehts. Raeriestæjja edtja tjaelijinie årrodh Govlesadtemeforumese saemien aamhtesidie Gorredidh jïh evtiedidh fylhkentjïelten råållam goh iktedæjjah jïh meatanaktööre gïelejarngedarjoemisnie Snåasesne jïh Raavrevijhkesne Öörnegem reeredh guektiengïelevoetevierhtiejgujmie Saemiedigkeste; ohtsemegïetedimmie, prosjektebïhkedimmie jïh reekteme Viehkiehtidh bïevnesh juekedh, jïh iktedimmiem ovmessie prosjektijste bueriedidh åarjelsaemien dajvesne Viehkiehtidh soejkesjamme råajvarimmieh dibrehtidh jïh tjïrrehtidh, aktanimmien tjïrrh dejstie struktuvrijste mah joe gååvnesieh, jallh orre tseegkedh Raeriestæjja edtja dïenesjh vedtedh abpe fylhkentjïelten gïehtelæmman, dovne sisnjelds jïh byjngetje etaath Raeriestæjja edtja bïhkedimmiem vedtedh aamhtesegietedæjjide gaajhkine faagesuerkine fylhkentjïelten reeremisnie Fïerhte faagesuerkie fylhkentjïeltesne annje dïedtem vaalta dej saemien aamhtesi åvteste sov suerkesne Dan åvteste akte naa stoerre bielie nasjovnaale saemiepolitihkeste finansieradamme sjædta goh prosjekth ovmessie faagesuerkiej sisnjeli, dle akte raeriestæjja sæjhta viehkine prosjektijste jïh prosjektefinansieradimmijste jienebh darjomh buektedh goh orre råajvarimmieh jïh prosjekth, mij vihth sæjhta orre vierhtieh lutniestidh mah naa gåhkese sijhtieh raeriestæjjabarkoem maeksedh. Krïevenassh raeriestæjjese: Åarjelsaemien gïele- jïh kultuvremaahtoe jïh ållesth daajroe åarjelsamien kultuvre-, siebriedahkejïh jielemen bïjre Noerhte-Trööndelagesne Gamte daajroe siebriedahken bïjre juktie buektiehtidh dam gellielaaketje sisvegem gïetedidh saemien gyhtjelassigujmie Siebriedahkefaageles maahtoe unnemes maasteredaltesisnie Dïedte/ekonomije: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte 4.2 Gïelereeremeråajvarimmie Råajvarimmie 2: Åarjelsaemien gïelekonsulentem bïhkedimmiedïenesjisnie nuhtjedh/ «giehtjedimmielæstoem» darjodh gaajhkide fylhkentjïelten darjoemidie. Våarome: Sïejhmelaakan dle vaenie daajroe barkiji luvnie fylhken reeremisnie saemielaaken gïelenjoelkedassi bïjre, jïh 28

29 maam ulmide dah utnieh. Fylhkentjïelte laavenjostoelatjkoem åtna Snåasen tjïeltine/gïelem nastedh ine åestemen bïjre toelhke- jïh gïelekonsulentedïenesjijstie guektiegïelevoetelaavenjostoen tjïrrh. Råajvarimmien bïjre: Gïelekonsulente maahta bïhkedæjjine årrodh fylhkentjïeltese vielie goh daan biejjien gosse gyhtjelassh sjiltadimmien bïjre saemien gïelesne, bæjhkoehtimmie, bïeljelimmie, bïevnesh jïh plearoeh. Gïelekonsulente maahta aaj viehkiehtidh gïehtjedimmmielæstoem darjodh, mij aalkovisnie maahta akte hijven viehkie årrodh voerkelimmien gaavhtan, seamma tïjjen goh dïhte sæjhta vierhtiedaerpiesvoetide vuesiehtidh fylhkenreeremen ovmessie goevtesi sisnjeli. Aajkoe: Prosessem voerkelimmine nïerhkedh, jïh viehkiehtidh guktie åvtehkh jïh aamhtesegïetedæjja fylhkentjïelten goevtesinie /dïedtesuerkine åahpenieh saemielaaken gïelenjoelkedassigujmie viehkiehtidh ruvtijnh sjïehtesjidh dan vijriesåbpoe barkose maahtoedaerpiesvoetem vueptiestidh jïh lïerehtimmiem barkijidie iktedidh Dïedte/laavenjostoeguejmie: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/guektiengïelevoetetjïelth jïh gïelejarngh. Råajvarimmie 3: Sjïere råajvarimmieh Baeniehealsoen jïh almetjehealsoen goevtesisnie Våarome: Saemielaaken gïelenjoelkedassh 3-5 vijriedamme bïhkedassh vedtieh åtnoen bïjre saemien gïeleste healsoe- jïh sosijaaleinstitusjovnine. Gaajhkesh mah sijhtieh saemien nuhtjedh juktie jïjtsh iedtjh gorredidh aktene regijovnaale jallh voenges byögkeles healsoe- jïh sosijaaleinstitusjovnesne reeremedajvesne, reaktam utnieh dïenesjh åadtjodh saemiengïelesne, dovne njaalmeldh jïh tjaaleldh. Råajvarimmien bïjre: Lissine dejtie jeatjah råajvarimmide fylhkentjïelten sisnjelds jïh byjngetje dïedtesuerkine/institusjovnine, dle daejtie sjïere råajvarimmide raereste Baeniehealsoen jïh almetjehealsoen goevtesisnie: 1. 1Vuarjasjidh mejtie daerpies åarjelsaemien gïele- jïh jallh kultuvremaahtojne gosse barkoeh bieljele/ orre barkijh seehtie baenieklinihkine Snåasesne jïh Namsskogesne, mij Raavrevijhken tjïeltine laavenjostoe baeniehealsoedïenesjen bïjre. 2. Maahtoelutnjemem åarjelsaemien gïele- jïh kultuvredaajrosne sjïehtesjidh sisnjelds soejkesjinie maahtoe- jïh barkoedåehkieevtiedæmman. 3. Obligatovreles meatan årrodh sjïere sjïehtedamme teemakuvsjine goevtesasse/ aalkoekuvsjh orrebarkijidie. 4. Almetjehealsoesoejkesjem åarjelsaemien gïelese jarkoestidh. 5. Guektiengïelen sjiltadimmiem tjïrrehtidh sisnjielisnie goevtesisnie Fylhken gåetesne, jïh ålkolen/sisnjeles guektiengïelen sjiltadimmie baenieklinihkine guektiengïelevoetetjïeltinem fylhkesne. 6. Guektiengïelen sjiltadimmiem ålkoelisnie vuarjasjidh jeatjah baenieklinihkine. Dïedte/laavenjostoeguejmie: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/åarjelsaemien gïelejarngh. Råajvarimmie 4: Kuvsjh faalehtidh betniedaajrojne åarjelsaemien teemaj bïjre fylhkentjïelten aamhtesegïetedæjjide. Våarome: Gaajhkine faagesuerkine daerpies vielie maahtojne, juktie maehtedh dam saemien perspektijvem gorredidh goh akte sïejhme teema fylhkentjïelten aamhtesegietedïmmesne jïh reeremisnie. Råajvarimmien bïjre: Kuvsjepaahke byöroe aktem sïejhme betniebieliem utnedh, jïh dam maehtedh sjïehtedidh ovmessie tsiehkide/dongkijidie. Iemie laavenjostoeaktöörh sijhtieh årrodh åarjelsaemien gïelejarngh jïh HiNT juktie kuvsjh öörnedh. Aajkoe: Daajroem saemien tsiehkiej bïjre evtiedidh jïh orrestehtedh jïjtse siebresne. Dïedte/laavenjostoeguejmie: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte /åarjelsaemien gïelejarngh Noerhte-Trööndelagesne; HiNT jïh Kommunenes sentralforbund. Råajvarimmie 5: Åarjelsaemien teemah sjïehtesjidh almetjeveeljemelïerehtimmesne Fylhkendægkan. Våarome: Daerpies lissiehtamme daajrojne saemien siebriedahketsiehkiej bïjre jis edtja maehtedh dam saemien perspektijven gorredidh fylhkentjïelten politihkeles darjoemisnie. Råajvarimmien bïjre: Sjyöhtehke maahtoebyjresh/håalijh bööredidh juktie stuhtjem utnedh aalmetjeveeljeme-lïerehtiemmesne Fylhkendægkan. 29

30 30 Illustrasjonl: Ellen Sara Reiten Bientie

31 Aajkoe: Viehkiehtidh guktie fylhkenpolitihkerh betniedaajroem utnieh åarjelsaemien siebriedahken bïjre, gaskenasjovnaale jïh nasjovnaale laaki bïjre, daaletje staateles politihken jïh regijovnaale soejkesjevierhki bïjre, ihke dah våaromem utnieh politihkem tjïrrehtidh aamhtesesuerkesne. Dïedte / laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/kommunenes sentralforbund, HiNT, Saemiedigkie jïh åarjelsaemien gïelejarngh Noerhte-Trööndelagesne. Tiltak 6: Sjïere daerpiesvoeth vuarjasjidh åarjelsaemien gïele- jïh kultuvremaahtose Våarome: Muvhtine goevtesinie jallh naan barkojde maahta sjïere daerpiesvoeth årrodh åarjelsaemien gïele- jïh kultuvremaahtojne. Råajvarimmien bïjre: Maahtoen mietie gihtjesåvva åarjelsaemien gïele- jïh kultuvren bïjre barkoebieljelimmine, jïh vuarjasjamme sjædta goh lissiemaahtoe jis dah jeatjah krïevenassh stieresne. Åarjelsaemien gïele-jïh kultuvremaahtoen mietie gihtjesåvva barkoebieljelimmine, jïh daate maahtoe akte lissiemaahtoe jis jeatjah gaavhtan seamma maahtoem utnieh. Aajkoe: Daerpiesvoetem gorredidh jïh åarjelsaemien maadtoem jïh maahtoem vuesiehtidh, voerkelidh jih staatusem bijjiedidh. Dïedte: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte 4.3 Evtiedimmieråajvarimmieh saemien kultuvredaajrose Råajvarimmie 7: Saemien sijjienommh geajnoesjiltine Våarome /haestemh: Dahkoesoejkesje saemien gïelese sijjienommesjiltadæmman tjuvtjede goh akte vihkeles råajvarimmie juktie saemien våajnoes darjodh, sitaate: Saemien sijjienommh sjiltine nåhtadidh (sijjienommesjilth jïh geajnoesjilth) leah vihkeles juktie saemien gïelem våajnoes darjodh, jïh vuesiehtidh saemieh dajvesne årroeh. Soejkesjamme geajnoesjilth saemien sijjienommigujmie bæjjese bïejedh mænngan goh Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte guektiengïelen reeremeåårganine sjïdti, men daan mearan dle daate barkoe ij dan jïjnjh illedahkh vadteme. Saemien nommh åtnasuvvieh gellene lehkesne fylhkesne. Åajvahkommes dle ajve dah saemieh dah mah daejrieh jïh nuhtjieh daejtie nommide, maaje bielelen doh jeatjah almetjh eah daejrieh dah gååvnesieh gænnah. Råajvarimmien bïjre: Sijjienomme tjuara uvtemes jååhkesjamme jïh tjaalasovveme årrodh Sentralt stedsnavnregisterisnie. Dïhte mij lea vihkeles jis edtja saemiengïelesne sjiltadidh, lea mejtie dïhte saemien nomme åtnasåvva almetjijstie mah desnie årroeh. Laake ij naan joekehtsem darjoeh dej dajvi gaskem mah leah saemien gïelen reeremedajven sisnjelen jallh ålkolen. Jienebh saemieh jiehtieh Statens kartverk aktem hijven barkoem dorjeme gosse tjaalasovveme jïh nuhtjeme saemien nommh kaarhtine. Dan åvteste maahta joe dallah aelkedh jïjnjh jååhkesjamme sijjienommh nuhtjedh sjiltadimmesne. Aalkovisnie sæjhta iemie årrodh sijjie- jïh geajnoesjiltadimmmine fylhkengeajnojne dejnie dajvine gusnie saemieh årroeh, jïh/jallh histovrijen mietie saemieh nåhtadamme. Edtja sijjienommh sjiltadæmman sjilteåejvieladtjese raeriestidh, amma dïhte mij lea geajnoen aajhtere. Regijovnekontovre lea sjielteåejvieladtje rijhkegeajnoej jïh fylhkengeajnoej åvteste (tjïelte tjïelten geajnoej åvteste, jïh dovne tjïelte jïh regijovnekontovre sjielteåejvieladtjh privaate geajnoej åvteste). Sjilteåejvieladtje kvaliteetem gorrede dejtie raeriestamme sijjienommide Statens kartverkine, åvtelen sjiltide dongkoe jïh bæjjese beaja. Geajnoesuerkie tjïeltine ektine sjæjsjele gusnie edtja sjiltide bïejedh, mij voenges daajroem sjiltenommi bïjre åtna. Sæjhta maereles årrodh dovne nöörjen jïh saemien nommigujmie seamma sjiltesne. Aajkoe: Gosse dovne saemien jïh nöörjen nomme seamma sjiltesne åtnasuvvieh, dle sæjhta dovne dam saemien gïelem våajnoes darjodh jïh vuesiehtidh saemieh dajvesne årroeh, jïh vuesiehtidh daelie aktene guektiengïelen jïh guektienkultuvrelle årromedajvesne. Akte illedahke destie maahta årrodh tjåenghkies goerkese, respekte jïh tjetskehkevoete. Seamma tijjen sæjhta sån aaj skreejredh jåarhkedh båeries nommh gorredidh jïh åtnose vaeltedh, jïh aaj dam vihkeles kultuvredaajroem mij lea ektiedamme dejtie, dovne dejtie nöörjen almetjidie jïh saemide. Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/regijovnekontovre, Luvlie Nåamesjen Dajve jïh åarjelsaemien gïelejarngh. 31

32 Tiltak 8: Råajvarimmie 8: Vijriesåbpoe barkedh aktegsnænnoestimmiejgujmie Fylhkengærjagåetien prosjekteste «Sørsamisk i biblioteket en styrke for identitet og kultur» 1. Åarjelsaemien gærjabusse jieniebidie tjïeltide Råajvarimmien bïjre: Voestes raeriestimmie Fylhkengærjagåetien prosjektesne lij akte pryöveöörnege åarjelsaemien gærjabussine jieniebidie tjïeltide mah daan biejjien faalenassem fååtesieh. Aalkovisnie sæjhta daerpies årrodh aktine vijriedamme laajrojne dejtie gærjabusside mah joe gååvnesieh, dejtie tjïeltide gusnie saemieh årroeh fylhkesne. Daate aaj akte faalenasse sjædta dejtie åarjelsaemien årroejidie mah daan biejjien staarine jïh stuerebe sijjine årroeh. Guhkiebasse maahta vaajteles årrodh akten jïjtse bussen bïjrenoerhte- Trööndelagesne. Aajkoe: Råajvarimmien aajkoe lea hoksedh saemieh abpe fylhkesne aktem gærjabussefaalenassem åadtjoeh, nænnoestamme soejkesji jïh latjkoej mietie. Dïedte/laavenjostoeguejmie: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/jeatjah fylhkentjïelth jïh Saemiedigkie 2. Soptsestæjja-turné/håalemeseerije saemien aerpievuekien daajroen bïjre Råajvarimmien bïjre: Aalkovisnie «Historier om sørsamisk kultur» lij akte laavenjostoe Dejnie kultuvrelle skuvlevoessine, (KDS), öörnedamme goh akte soptsestæjja-turné skuvlen learoehkidie. Juktie råajvarimmiem guhkiedidh /evtiedidh maahta iemie årrodh aktem håalemeseerijem öörnedh joekehts ulmiedåehkide, tjïrrehtamme ovmessie sijjine jïh ovmessie öörnedimmine. Maahta årrodh öörnedimmieh mej bïjre dah laavenjstoeh; Åarjelsaemien gærja- jïh kultuvrebusse, DKS, DKSS, tjïelth kultuvre- jïh byjjenimmieetaati baaktoe, jïjtjevyljehke siebrieh histovrijen/kultuvremojhtesevaarjelimmien sisnjelen, Folkeakademiet Gaske-Nöörjesne, museumh, gærjagåetieh, gallerijh, meassah, festivaalh jïh plearoeh. Aajkoe: Håalijigujmie mah leah maehteles ovmessie suerkine åarjelsaemien aerpievuekien daajroen bïjre, dle aajkoe lea iedtjem jih siejhme daajroem lissiehtidh åarjelsaemien histovrijen jih kultuvren bïjre. Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/ sjyöhtehke meatan-öörnedæjjah. 3. Åarjelsaemien voessem/lïerehtimmiepaahkem evtiedidh maam maanagïerth jïh skuvlh maehtieh löönedh Råajvarimmien bïjre: Learoevierhtieh aktene åarjelsaemien voessesne maehtieh årrodh lidteratuvre, daeverh, filmh, guvvieh, musihkh, dïrregh, histovrijh jïh mahte saaht gaajhkem, mah edtjieh dïrreginie årrodh juktie åarjelsaemien aerpievuekien daajroem buektedh. Tjuara lïerehtimmiepaahkide sjïehtedidh dejtie ovmessie daltesidie ööhpehtimmesne, maanagïerteste dovne jolleskuvlh/universiteett. Fïerhten voessese tjuara aaj bïhkedimmiem lohkehtæjjide darjodh. Aajkoe: Viehkiehtidh guktie gaajhkh maanah, learohkh jïh studenth gaajhkine daltesinie ööhpehtimmesne åarjelsaemien dajvesne daajroem åadtjoeh åarjelsaemien histovrijen, kultuvren jïh siebriedahkejieleden bïjre. Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/jeatjah åarjelsaemien fylhkentjïelth jïh Saemien Sijte. 4.4 Evtiedimmieråajvarimmieh saemien jåarhkeööhpehtæmman jïh geervelïerehtæmman Råajvarimmie 9: Kråangken jåarhkeskuvlen råållam dibrehtidh jih formaliseradidh goh åarjelsaemien vierhtieskuvle Våarome/histovrihke: Akte guhkies barkoe orreme barkoelaavenjassh tjïelkestidh jïh staatusem formaliseradidh åarjelsaemien vierhtieskuvlide, Kråangken jïh Aajege/Röörosen jåarhkeskuvlh. Dovne fierhte skuvle, åarjelsaemien fylhkentjïelth jïh Fylhkenålma Nordlaantesne leah daerpiesvoetem veele vuesiehtamme jïh tjïertestamme gellien aejkien. Dåeriesmoere lea dïhte stoerre gåhkoe gaskem dam barkoem skuvlh daan biejjien darjoeh, desnie meatan daerpies evtiedimmieråajvarimmieh juktie ulmiem jaksedh akten seammavyörtegs gïelelïerehtimmien bïjre, jïh maadthfinansieradimmiem vierhtieskuvlestillemistie. Råajvarimmien bïjre: Jaepine 2011 jïh 2013 dle dovne reereles jïh politihkeles tjåanghkoeh orreme Saemiedigkine, Maahtoedepartemeentine jïh Orrestehteme- jïh Reeremedepartemeentine. Daan mearan dle ij leah daate vihties illedahkh vadteme. Saemiepolitihkeles stuvreme Noerhte- jïh Åarjel- Trööndelagen fylhkentjïeltine sijhtieh daejnie aamhtesinie vijriesåbpoe barkedh. Saemiedigkie sæjhta politihkeles dåarjoem vedtedh daan barkose. 32

33 Aajkoe: Aktene formaliseradimmesne vierhtieskuvleråålleste dle veanhtede dovne aktem tjïelkestimmiem dïedtelaavenjassijste dehtie barkoste mij daan biejjien dorjesåvva, jïh akte åvtelhbodti daajroes maadthfinansieradimmie, mij dovne saemien gïele- jïh faagelïerehtimmiem gorrede laaken mietie, jïh vierhtieskuvli nuepieh sijjen siebriedahkestillemem gorredidh. Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/åarjel-trööndelagen fylhkentjïelte, Saemiedigkie jïh Fylhkenålma Nordlaantesne. Råajvarimmie 10: Sïejhme evtiedimmiebarkoe saemien faagide jïh saemien kultuvredaajrose jåarhkeööhpehtimmesne Våarome/histovrihke: Skuvlejaepien 2000/2001 raejeste Kråangken jåarhkeskuvle dïedtem åadtjoeji ihke gaajhkh learohkh jåarhkedaltesisnie fylhkesne edtjin dam gïelelïerehtimmiem åadtjodh misse krïevenassem utnieh. Daate sæjhta jiehtedh åarjelsaemien gïelelïerehtimmie jïjtsh learoehkidie, jïh learoehkidie jeatjah jåarhkeskuvline goh maajhööhpehtimmie. Skuvlen aaj akte dïedte eksamenetjïrrehtimmien åvteste geervelïerehtæmman saemien gïelesne. KJS aaj dïedtem åtna maajhööhpehtimmien buektiehtidh noerhte-jïh julevsaemien gïelesne fylhkesne. Vierhtieskuvleråålla lea evtiesovveme, jïh daan biejjien dle veanhtedeminie skuvle edtja viehkiehtidh dam saemien lierehtimmiefaalenassem faageleslaakan evtiedidh. Aaj vihkeles daerpies latjkoeh jïh maajhööehpehtimmiedalhketjh leah stïeresne åvtelen skuvle aalka. Maahtoelutnjeme 2006 bïhkedassh vadta ihke gaajhkh learohkh jåarhkeskuvlesne edtjieh hijven daajroeh saemien kultuvren jïh siebriedahken bïjre evtiedidh aktene voenges, nasjovnaale jïh gaskenasjovnaale aalkoealmetjeperspektijvesne. Nov lea daajroes dïhte mij Maahtoelutnjemisnie tjåådtje ij leah illesovveme gosse lea learohki daajroe åarjelsaemien kultuvren jïh histovrijen bïjre, mij seamma tïjjen aaj akte bielie tröönderen histovrijste jïh kultuvreste. Gosse kreava saemien aamhtesh jih saemien kultuvredaajroem ööhpehtæmman sjïehtesjidh, dle aaj daerpies lissiehtamme daajrojne lohkehtæjjaj jih jeatjah barkiji luvnie jåarhkeskuvlesne. Råajvarimmie: Kråangken jåarhkeskuvle annje dïedtem åådtje dam saemien lïerehtimmiefalenassem faageleslaakan evtiedidh learoehkidie jåarhkedaltesisnie, aaj geervelïerehtimmie. Jis skuvle edtja dïedtem utnedh dam saemien maajhööhpehtimmiefaalenassem öörnedidh fylhkesne, dle daerpies fokusem lissiehtidh jïh vierhtieåtnoem nænnoestehtedh dan reereles barkose. Sæjhta aaj akte iemie barkoe KJS se nïerhkedh jïh HiNT ine laavenjostedh kuvsji/minngieööhpehtimmien bïjre saemien kultuvre- jïh siebriedahkedaajrosne jåarhkeskuvli lohkehtæjjide Noerhte-Trööndelagesne. Aajkoe: 1) Gorredidh jïh vijriesåbpoe evtiedidh saemien gïelh, båatsoem jïh duedtiem goh faagh jåarhkeööhpehtimmesne/ geervelïerehtimmesne, jïh kvaliteetem gorredidh maajhööhpehtimmiefaalenassesne saemien gïelesne. 2) Viehkiehtidh saemien kultuvremaahtoem lissiehtidh lohkehtæjjaj luvnie, mij lea eevre daerpies ihke jåarhkeskuvlen learohkh Noerhte-Trööndelagesne edtjieh dam vihkielommes daajroem saemien histovrijen, kultuvren jïh siebriedahken bïjre åadtjodh Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/hint jïh åarjelsaemien gïelejarngh. Tjuara råajvarimmiem ektesne vuejnedh dejnie barkojne mij dorjesåvva juktie Kråangken jïh Röörosen jåarhkeskuvlh/aajegem formaliseradidh goh åarjelsaemien vierhtieskuvlh. Råajvarimmie 11: Åarjelsaemien learoevierhtieevtiedimmie jåarhkeskuvlen daltesasse Våarome jïh staatuse: Ij naan learoevierhtieh gååvnesh faagese åarjelsaemien Maahtoelutnjemen mietie jåarhkskuvlen daltesasse. Learoehvierhtietsiehkie lea dan åvteste prååsehke, jïh fïerhte lohkehtæjja tjuara jïjtje learoevierhtieh darjodh. Lohkehtæjjah materijalem jïjtje evtiedieh maam sijjen ööhpehtimmesne nuhtjieh. Byöroe dan åvteste learoevierhtieh evtiedidh jïh öörnedidh, guktie jienebh maehtieh dejtie nuhtjedh. Fylhkenålma Nordlaantesne lea raeriestamme dïedtem, juktie åarjelsaemien learoevierhtieh evtiedidh jåarhkedaltesasse, jåarhkeskuvlide Kråangkesne jïh Röörosesne bïejedh. Dan åvteste dle Noerhte-jïh Åarjel-Trööndelagen fylhkentjïelth skraejriem vaalteme akten åvteprosjektese, mij edtja salkehtidh mejtie nuepie aktem digitaale learoevierhtiem evtiedidh jåarhkedaltesasse. 33

34 Råajvarimmien bïjre: Åvteprosjekte edtja tjïelkestidh guktie akte åejvieprosjekte, juktie digitaale learoevierhtiem evtiedidh, edtja gaajhkide gïeleveeljemidie jïh daltesidie jaksedh åarjelsaemien faagese jåarhkeskuvlesne. Åvteprosjekte tjuara aaj sisvegem, struktuvrem jïh öörnedimmiem vuarjasjidh, teknihkeles betniem veeljedh, guktie edtja dam finansieradidh jïh juhtedh. Aajkoe: Åvteprosjekte edtja mierieh akten åejvieprosjektese buerkiestidh jïh tjïelkestidh, gusnie ulmie lea aktem ellies digitaale learoevierhtiem evtiedidh faagese åarjelsaemien jåarhkeskuvlen daltesisnie. Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen Fylhkentjïelte/Åarjel-Trööndelagen Fylhkentjïelte, Fylhkenålma Nordlaantesne jïh Saemiedigkie. Lavoppløst Tjuara råajvaimmiem ektesne vuejnedh barkojne mij dorjesåvva juktie Kråangken jïh Röörosen jåarhkeskuvlh/aajegem formaliseradidh goh åarjelsaemien vierhtieskuvlh. Illustrasjovne: Ellen Sara Reiten Bientie 34

35 5.0 Regijovnaale iktedimmie saemien gïelelïerehtimmeste 5.1 Sïejhme saemien gïelen jïh gïelelïerehtimmien bïjre Saemien gïele ij gåessie gænnah aktem buerebe aalkoevåaromem åtneme goh daelie, dej laakeviedteldihkie reaktaj bïjre lïerehtæmman jïh åtnoen bïjre. Dah leah daelie hijvenlaakan vihtiestamme gaskenasjovnaale laakine, latjkojne jïh konvensjovnine, nasjovnaale laakine jïh sïjehme nasjovnaale politihkesne. Nænnoesåbpoe vierhtiejgujmie jïh jïjnjh råajvarimmiejgujmie dle såemies illedahkh åådtjeme mejstie maahta aavoedidh. Saemien learohkh mah saemien voestesgïeline lierieh, leah abpe laantesne læssanamme 56 % dej minngemes 20 jaepiej. Aaj hijven gosse noere geerve almetjh, jïh jienebh goh boelvesne mijjen åvtelen, veeljieh saemiestidh sijjen jïjtsh maanajgujmie hiejmesne, jalhts daate sæjhta jiehtedh dah seamma tïjjen tjuerieh lïeredh jallh bueriedidh sijjen jïjtsh gïeledaajroeh. Læjhkan dle saemien gïelh håvhtdihks gelline dajvine. UNES- COn rööpses læstosne håvhtadihks gïeligujmie dle noerhtesaemien neebnesovveme goh akte håvhtadihks gïele, mearan åarjel- jïh julevsaemien leah neebnesovveme goh itjmies håvhtadihks gïelh. Akte guhkies daaroedehtemepolitihke tjuara sån åejviedïedtem guedtedh man åvteste naemhtie daan biejjien. Gosse jienebh boelvh raaktan idtjin åadtjoeh nuhtjedh jallh lïeredh sijjen jïjtse ietniengïelem, dle gujht geerve sjïdti gïelem hïejmesne jïh voengesne nuhtjedh. Dïhte vihkielommes lïerehtimmiesijjie saemien gïelide lea dan åvteste fååtesamme gellie jaepieh, jïh jeenemasth lea. Dïhte mïele dïejvesisnie «itjmies håvhtadihks gïele» lea raaktan gosse gïele ij mubpien boelvese sertiestovvh aktene biejjieladtje åtnosne eejhtegi jïh maanaj gaskem. Akte stoerre låhkoe daan beajjetje åarjelsaemien eejhtegijste ij saemesth gænnah. Dan åvteste joekoen vihkeles byögkeles råajvarimmiejgujmie nïerhkedh gïelelïerehtimmien sisnjelen dan varke gåarede. Mijjieh vuejnebe vuesiehtimmien gaavhtan akte jïjtse åarjelsaemien maanagïerte Snåasesne, jïh såemies faalenassh gïeleskreejrijinie nöörjen maanagïertine saemien maanajgujmie, låhkoem lissehte dejstie maanijste mah maadthskuvlesne aelkieh stuerebe gïeledaajrojne, jïh dan åvteste buerebe nuepieh åadtjoeh åarjelsaemien gïelelïerehtimmiem voestesgïeline utnedh. Dej minngemes jaepiej dle åarjelsaemien lïerehtimmie maadthskuvlesne aktene jarkelimmieprosessesne orreme, gusnie saemien learohkh vielie goh aarebi edtjieh lïerehtimmiem åadtjodh saemien gïelesne jïh saemien faagine sijjen hiejmeskuvline, maam aarebi internaateskuvline åadtjoejin. Skuvleaajhterh bielelen maehteles barkijh edtjiegh alternatijve lïerehtimmiem saemien gïelesne faalehtidh maajhööhpehtimmien tjïrrh, akte dïenesje maam såemies saemien skuvlh vedtieh (vierhtieskuvlh) jïh gïelejarngh. Lissine maajhööhpehtæmman/lïerehtæmman nedtesne dle lïerehtimmiefaalenasse aaj maahta minneden lohkehtæjja jïh gïelebiesieh årrodh. Juktie naemhtie guhkiem orreme dle gelliesåarhts vuekieh jïh sjïehtedimmieh evtiedamme. 5.2 Daatavåarome Daennie bielesne dahkoesoejkesjistie dle iemie sjïdti abpe ööhpehtimmiem ektesne vuejnedh, maanagïerten raejeste dovne jåarhkeskuvlem, guktie rïektesisnie dle skuvlebaelie 19 jaepieh ryöhkoe. Akte bijjieguvvie lea dorjesovveme dehtie saemien gïelelïerehtimmiefaalenasseste åarjelsaemien dajvesne skuvlejaepide 2010/2011 jïh 2011/2012 (vuartesjh Våarometjaatsegem, lissietjaalege nr. 1.) Bijjieguvvie lea dorjesovveme dejstie bïevnesijstie mejtie saemien vierhtieskuvlh maadthskuvle- jïh jåarhkedaltesisnie, Fylhkenålma Finnmarhkesne, Nordlaantesne, Noerhte-jïh Åarjel-Trööndelagesne, sjyöhtehke fylhkentjïelth jïh tjïelth leah vadteme. Daerpies orreme bïevnesidie ovmessie suerkijste gellie aejkieh gïehtjedidh, dan åvteste desnie gusnie vaenie learohkh dellie dah eah byögkeles statistihkine tjaalasovvh persovnevaarjelimmien gaavhtan. Naa sïejhme åarjelsaemien maanide oktegh jallh ajve naan gille årrodh gïelelïerehtimmesne! Vijriesåbpoe dle aktem gïhtjemegoerehtimmiem tjïrrehtamme gaajhkine tjïeltine mah saemieh almetjelåhkosne utnieh Noerhte-Trööndelagesne, ållesth 21 tjïelth 24 tjïeltijste (vuartesjh Våarometjaatsegem, lissietjaalege nr. 2). Prosjekteboelhken aaj bïevnesh tjöönghkeme aarebi goerehtimmijste, dotkemistie jïh statistihkeste, seminarijste jïh byjrehtallemijstie/soptsestimmijste ovmessie aktöörigujmie faagesuerkien sisnjelen. Daehtie daatavåaroemistie dle aktem buerkiestimmiem dorjeme daan beajjetje saemien gïelelïerehtimmien bïjre fylhkesne. Ulmie lea orreme aktem dan hijven goerkesem 35

36 36 Illustrasjovne: Ellen Sara Reiten Bientie

37 åadtjodh goh gåarede juktie maehtedh maam akt jiehtedh iktedimmiedaerpiesvoeten bïjre, jïh dan mænngan maehtedh råajvarimmieh raeriestidh aktine vihties ulmine jïh mallh (vua rtesjh Våarometjaatsegem, lissietjaalege nr. 3.) Åejviekonklusjovnine dle gïelelïerehtimmie vuesehte åarjelsaemien gïele akte itjmies håvhtadihks gïele, gierve jïh gellielaaketje haestemigujmie. Seamma tïjjen dle dah politihkeles mierieh darjoeh guktie maahta optimistiske årrodh. Haesteme lea jïjnh hijven råajvarimmieh prosjektejïh soejkesjedaltesistie buektedh, dahkose jïh guhkiebasse barkose. 5.3 Buerkiestimmie tsiehkeste jïh haestemh Sïejhme væhtah jïh tendensh åarjelsaemien gïelelïerehtæmman. Dïhte åarjelsaemien dajve lea joekehts jeatjah dajvijste dan åvteste naa gille almetjh bårrode årroeh aktene stoerre dajvesne, mij ij fylhkenraastide jallh nasjovneraastide dåeredh. Daate aaj sæjhta jiehtedh vaenie sosijaale/institusjovnh gååvnesieh, gusnie iemie saemien nuhtjedh. Goh unnebelåhkoegïelen almetjh dejnie ellen jeanatjommes tsiehkine, dle jïjtse gïelem båarhte veeljie gosse lea jienebelåhkoen gïeleutnijigujmie. Gosse lea åarjelsaemien gïelelïerehtimmien bïjre dle unnebelåhkoedåeriesmoere gaajh stoerre konsekvensh åådtje: vaenie learohkh geerjehtamme skuvline jïh klaassine, aajnehke lohkehtæjjah (jis naaken) jïh faatoes iemie gïelesijjieh dovne dejtie mah seamma aalterisnie, jïh jeatjah sosijaale ektiedimmine. Aktine eejhtegeboelvine mij åajvahkommes nöörjen soptseste, dle aaj dïhte aaremes jïh vihkielommes gïelelïerehtimmiesijjie gaarvene. Ööhpehtimmiedirektovraate aktem prosjektem tjïrrehtamme juktie Maahtoelutjnemem 2006 Saemien (ML06S) evalueradidh, gusnie Nordlandsforskning dïedtem åtneme prosjektem iktedidh. Galhkuvereektehtsisnie goevten 2012: Kunnskapsløftet 2006 Samisk- Mot en likeverdig skole? naemhtie vihteste, sitaate: tjïrrehtimmie ML06S ste jienebh stuerebe haestemh åtna goh dïhte sïejhme ML06. Daate akte illedahke struktuvrelle faktovrijste, goh gïeletsiehkie jïh learoevierhtieh jïh dïhte prååsehke lohkehtæjjatsiehkie. Råajvarimmieh tjïrrehtidh mah maehtieh dåeriesmoerigujmie viehkiehtidh mejtie mijjieh daennie reektehtsisnie vihtiestamme, sæjhta dan åvteste joekoen vihkeles årrodh juktie mijjieh edtjebe ulmiem akten seammavyörtegs skuvlen bïjre geatskanidh (NF-reektehste nr. 1/2012 Mot en likeverdig skole?) Statistihke learoehkidie maadthskuvlesne åarjelsaemien faagegievlesne, vuesehte boelhken 2005/ /2012 dle learohkelåhkoe vaananamme, 123 learoehkijstie 94 learoehkidie. Åarjelsaemien voestesgïeline lea læssanamme, men dan åvteste dan soe vaenie learohkh, dle daate ij dan våajnoes sjïdth statistihkesne. Learohkh åarjelsaemien mubpiengïeline leah vaananamme 31 %. Åehpies taallh dam seamma evtiedimmiem vuesiehtieh dejtie learoehkidie jåarhkeööhpehtimmesne åarjelsaemien faagegievlesne (Samiske tall forteller 5, nr. 1/2012). Mahte gaajhkh dotkemeilledahkh, politihkeles soejkesjh jïh stuvremetjaatsegh, learoeinstitusjovnh jïh ij goh unnemes; saemien eejhtegh jïh maanaj dååjrehtimmieh gïelelïerehtimmine, vuesiehtieh dïhte stööremes haesteme gosse edtja saemien maanah aktem seammavyørtegs gïelelierehtimmiefaalenassem vedtedh, lea maehteles gïelebarkijh fååtesieh. Mahte 70 % tjïeltijste Noerhte-Trööndelagesne mah saemien maanah maanagïerte-jïh skuvleaalterisnie utnieh, aaj vaestiedieh dïhte stööremes haesteme lea faeties gïelemaehteles maanagiertebarkijh jih lohkehtæjjah, gosse edtja saemien maanaj reaktah saemien gïelelïerehtæmman illedh. 5.4 Daan beajjetje gïelelïerehtimmiefaalenasse Noerhte-Trööndelagesne Gosse lïelelïerehtimmiefaalenassen bïjre dle daah ovmessie vuekieh fylhken tjïeltine: Dejstie uktsie tjïeltijste mah vaestiedin dah saemien maanah utnin muvhtine dejstie tjïelten maanagiertijste, dle lij njieljie mah eah lin naan sjïere saemien faalenassh sjïehteladteme. Akte tjïelte aktem jïjtse saemien maanagiertem åtna, doh jeatjah faalenassh lin viesehtimmie, saemien kultuvrefaalenasse jïh saemien gïelefaalenasse gööktine golme tjïeltine. Dejstie 13 tjïeltijste mah vaestiedin dah saemien maanah maadthskuvleaalterisnie utnin, dle vijhte vaestiedin dah saemien learohkh utnieh mah eah naan gïelelïerehtimmiefaalenassem åadtjoeh gænnah! Dej jeatjah tjïelti gaskem dle akte tjïelte aktine jïjtse saemieskuvline/internaatine, jïh lissine golme tjïelth daam faalenassem nuhtjieh naakenidie sijjen saemien learoehkijstie. Doh jeatjah faalenassh leah dovne maajhööhpehtimmie, saemien lohkehtæjja stïeresne, mïnneden lohkehtæjja jïh gïelebiesieh. Såemies tjïelth jienebh ovmessie faalenassh 37

38 vedtieh mah leah sjïehtedamme aktegslearoehkidie jallh learohkedåehkide. Dej ovmessie maalli jïh aktanimmiej sisnjeli daan beajjetje faalenassesne dle dovne sisvege jih kvaliteete jïjnjem jeerehtieh. 5.5 Man åvteste saemien gïelelïerehtimmiem iktedidh? Gosse saemien learohkh annje eah sijjen reaktam ietniengïelelïerehtæmman åadtjoeh maadthskuvline jïh jåarhkeskuvline, dle daerpies råajvaimmiejgujmie dovne åeniebasse jïh guhkiebasse. Dah stoerre joekehts sisvegasse jïh kvaliteetese saemien gïelelïerehtimmiefaalenassesne aaj eadtjohke aktivyöki barkoem krievieh jïjnjh tjåadtjoehtæjjaj gaskem ovmessie daltesinie lïerehtimiesystemesne. Man åvteste dan stoerre joekehtsh saemien gïelelïerehtimmiefaalenassesne lea gaskem jeatjah dan åvteste: 1. Faeties daajroe reaktaj jïh faalenassi bïjre 2. Ovmessie faalenassh jïh veeljemenuepieh 3. Dæjpeles öörnedimmie jïh tjïrrehtimmie lïerehtimmiefaalenasseste skuvlen aarkebiejjien Dah haestemh tjåenghkies fåantoeh utnieh, jïh nåake ektiebarkoeh vedtieh, mejtie ij maehtieh oktegimse vuejnedh. Gosse edtja iktedimmiemaallh raeriestidh, dle dah aaj tjuerieh dam våaroeminie utnedh. Daate sæjhta jiehtedh dah ovmessie maallh sijhtieh ånnetji «sinsitnien bijjelen» båetedh, dovne dah haestemh mah leah dïhte våarome, jïh aajkoe dejtie sjïere maallide. Vijriesåbpoe sæjhta haestemh årrodh mah leah daan dahkoesoejkesjen mieriej ålkolen. Vuesiehtimmien gaavhtan ihke daerpies lissiehtamme maadthdåarjojne maajhööhpehtæmman, jallh tsiehkieh mah leah mierietæjmoetaallen bïjre maadthskuvlesne. Daesnie staaten åejvieladtjh tjuerieh daerpies jarkelimmieh darjodh. Gosse læjhkan veeljeme daejtie haestiemidie buerkiestidh, dle juktie vuesiehtidh daerpies ovmessie råajvarimmiejgujmie ovmessie daltesinie. Dennie vijriesåbpoe barkosne juktie råajvarimmieh jïh maallh tjïrrehtidh, dle tjuara akte vihkeles ulmie årrodh dååjrehtimmieh jïh daajroeh vijriesåbpoe buektedh saemien skuvleaarkebiejjeste voengesne, dotkemebyjresidie, ööhpehtimmieinstitusjovnide jïh åejvieladtjide mah dïedtem utnieh gaajhkine daltesinie; Orrestehteme- jïh reeremedepartemeente, Maahtoedepartemeente, Ööhpehtimmiedirektovraate, Nordlandsforskning, HiNT, Fylhkenålma Noerhte-Trööndelagesne jïh Nordlaantesne, åarjelsaemien gïelejarngh, fylhkentjïelth jïh tjïelth. Ruvtijnh jïh sijjieh utnedh gusnie daajroem jïh bïevnesh juaka maehtieh aktem tjåenghkies goerkesem buektedh, mij vihth daerpies jis iktedimmie edtja buerebe sjïdtedh jïh råajvarimmieh utnedh mah leah stuvreme akten ulmien vööste. Åarjelsaemien gïelelïerehtimmien gaavhtan dle joekoen vihkeles aktem buerebe laavenjostoem tseegkedh jïh evtiedidh geografeles jïh reeremeraasti jïh daltesi dåaresth. Guvvie: Samien Sijten guvvievåarhkoe/guvvievaeltije: Piere Joma 38

39 6.0 Råajvarimmiebielie 2: Regijovnaale iktedimmieråajvarimmieh lïerehtæmman saemien gïelesne Orrestehteme-, Reereme- jïh Gærhkoedepartemeente (ORD) lea viehkiehtamme Noerhte-Trööndelagen åarjelsaemien evtiedimmieprosjektem/soejkesjebarkoem finansieradidh daejnie dongkeminie: Noerhte-Trööndelage sæjhta, goh regijovnaale aktööre, viehkiehtidh maallh evtiedidh juktie dam 13-jaepien lïerehtimmiem skuvlesne iktedidh, jïh råajvarimmieh evtiedidh gusnie gïele- jïh kultuvremaahtoe ektesne vuajnalgieh. RÅAJVARIMMIEBIELIE 2 regijovnaale ektieøørnege maallh åtna, gusnie dïhte våarome lea haestemh jïh evtiedimmiedaerpiesvoeth mah leah saemien gïelelïerehtæmman ektiedamme abpe ööhpehtimmesne. Ektieøørnege lea govlesadteme, iktedimmie jïh dïedtejoekedimmie jïjnjh aktööri gaskem, ovmessie geografeles jïh faageles reeremedaltsinie. Daan gaavhtan dle Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte, råållesne goh regijovnaale aktööre, sæjhta skraejriem vaeltedh jïh laavenjostoeguejmine årrodh jeatjah dïedteaktööride. EKTIEÖÖRNEGEMAALLE 1: Regijovnaale raeriestimmiedïenesje åarjelsaemien lïerehtæmman Våarome / haestemh: Dahkoesoejkesjisnie saemien gïelide tjåådtje Råajvarimmien nr. 34 nuelesne: «Raeriestimmie jåarhkeskuvline åarjelsaemien dajvine»: Saemiedigkie sæjhta aktem laavenjostoeprosjektem aelkedh fylhkentjïeltigujmie ektine, juktie aktem raeriestimmiedïenesjem tseegkedh jåarhkeööhpehtimmesne åarjelsaemien dajvesne. Tjåadtjoehtæjjah råajvarimmien åvteste lea Saemiedigkie jïh sjyöhtehke fylhkentjïelth. Dïhte våarome ihke råajvarimmie meatan sjïdti Dahkoesoejkesjisnie saemien gïelide lij akte sïejhme byjhkesjimmie ihke lij daerpies aktine vijriedamme åarjelsaemien raeriestimmiedïenesjinie jåarhkedaltesisnie. Sïejhmelaakan dle daerpies lissiehtamme daajrojne reaktaj jïh faalenassi bïjre, råajvarimmieh jïh tsavtshvierhtieh, saemien kultuvre, aerpievuekieh jïh jieleme, jïh haestemh ektiedamme guektiengïelenvoetese jïh jienebekultuvrelle maadtose. Akte regijovnaale åarjelsaemien raeriestimmiedïenesje, vielie funksjovnigujmie goh aktene sïejhme raeriestimmie-/ karrijeerebïhkedimmesne, byöroe aaj maehtedh sjïere daerpiesvoeth dåastodh åarjelsaemien lïerehtimmien sisjnjelen abpe ööhpehtæmman. Daah haestemh sijhtieh jarngesne årrodh juktie dïenesjem hammoedidh: Ovmessie faalenassh Stoerre joekehtsh lïerehtimmieinstitusjovni vuekien, kultuvren jïh lïerehtimmiehaammoen gaskem leah akte dejstie haestiemijstie saemien gïelelïerehtæmman. Ovmessie faalenassh maadthskuvledaltesisnie, mij aaj lea guktie tjïelth jïh hïejmesijjieskuvlh maajhööhpehtæmman sjïehteledtieh, darjoeh guktie saemien learohkh gaajh joekehts gïeledaltesem utnieh gosse jåarhkeskuvlesne aelkieh. Boelhkeste boelhkese jïh tsoepkenasse gïelelïerehtimmesne Gosse aktede daltesistie jïh skuvleste båata akten måbpan dle dïhte akte joekoen vaarege boelhke learoehkidie jïh dåehkide saemien learoehkijstie. Gosse sertiestimmieh gïerve jïh krievije sjidtieh, dle daamtaj jeenjesh orrijieh jallh gïelelïerehtimmieprosesse tjöödtjeste. Tjuara joekoen tsåatskeles årrodh olles learohkh orrijieh gosse naemhtie, jïh tjuara eadtjohkelaakan sertiestimmine viehkiehtidh daltesi jïh skuvlesåarhti gaskem. Laavenjostoem åarjelsaemien gielejarngigujmie evtiedidh jïh öörnedidh Akte vihkeles laavenjasse Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïeltese lea dïhte laavenjostoe Snåasen tjïeltine orreme, juktie dam åarjelsaemien gïelejarngem Gïelem nastedh bæjjese bigkedh. Daan biejjien Kråangken jåarhkeskuvle lea Fylhkentjïelten vihkielommes guejmie gïelejarnge-laavenjostosne, gusnie skuvle eksamenedïedtem saemien gïelelïerehtimmiefaalenassen åvteste åtna. Fylhkentjïelte aaj dejnie barkojne viehkehte mij Raavrevijhkesne jåhta daelie, juktie aktem gïelejarngem tseegkedh tjïeltesne. Tïjjen åvtese dle Fylhkentjïelte sæjhta aktem regijovnaale iktedæjjaråållam utnedh dejtie ovmessie gïelejarngefunksjovnide, jïh aktem regijovnaale 39

40 dïedtem utnedh juktie evtiedidh jïh faalehtidh gïelejarngefaalenassh/dïenesjh mah maehtieh åtnasovvedh lïerehtimmesne saemien learoehkdie/studentide gaajhkine fylhken tjïeltine (v. Laavenjostoelatjkojne åtnoen bïjre guektiengïelevierhtijste ) Dåårrehtimmie jollebe ööhpehtæmman Nasjovnaale dåårrehtimmiestrategijesne saemien jollebe ööhpehtæmman tjåådtje (s.33). Goh jåarhkeskuvlen aajhterh dle fylhkentjïelth vihkeles juktie våaromem bïejedh ihke saemien noerh våaromem jïh iedtjem åadtjoeh vijriebasse studijidie. Fylhkentjïelth leah dan åvteste vihkeles dåarjoehtæjjah juktie noerh saemien jollebe ööhpehtæmman dåårrehtidh. Noerhte-Trööndelagen jolleskuvle; HiNT, aktem nasjovnaale dïedtem åtna åarjelsaemien gïelen jïh kultuvren åvteste jollebe ööhpehtimmesne, jïh lea meatan SAK7-laavenjostosne (Saemien lohkehtæjjaööhpehtimmieregijovne), Saemien jilleskuvline, Finnmarhken jolleskuvline, Tromsø Universiteetine jïh Nordlaanten Univesiteetine ektine. HiNT dïedtem åådtjeme iktedimmie åvteste Dåårrehtimmie SAK7-laavenjostosne, gusnie stilleme lea daate: - Regijovne edtja barkedh lohkehtæjjastudenth dåårrehtidh sïejhmelaakan, jïh joekoen saemien gïelesne. Akte vihkeles bielie daestie lea viehkiehtidh maahtoem lissiehtidh jienebi luvnie guktie dah åadtjoeh saemien lohkehtæjjaööhpehtimmesne aelkedh, jallh saemien lohkedh lohkehtæjjaööhpehtimmesne. Daate dorjesåvva ektiedimmesne dan dåårrehtimmiebarkose mejnie joe aalkeme. Akte regijovnaale åarjelsaemien raeriestimmiedïenesje sæjhta akte iemie laavenjostoeaktööre årrodh HiNTen dåårrehtimmiebarkosne, jïh akte vihkeles lïhtse sjïdtedh maadthskuvlen, jåarhkeskuvlen jïh jollebe ööhpehtimmien gaskem. Råajvarimmieh: Akte laavenjostoe aalkeme Noerhte-jïh Åarjel-Trööndelagen fylhkentjïelti jïh Saemiedigkien gaskem, juktie regijovnaale raeriestimmiedïenesjem åarjelsaemien lïerehtæmman tseegkedh. Guejmieh leah siemes akte dagkeres dïenesje byöroe gaajhkide daltesidie ööhpehtimmesne feerhmedh, jïh goh akte regijovnaale funksjovne fysiske stïeresne årrodh aktene dejstie jåarhkeskuvlijste mah leah vierhtieskuvlh. Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten gaavhtan dle akte vaajtele akten jïjtse åarjelsaemien raeriestimmiedïenesjen bïjre, Kråangken jåarhkeskuvlesne. Dïhte dan åvteste skuvle sov råållesne goh åarjelsaemien vierhtieskuvle aaj dïedtem åtna evtiedimmiebarkoen åvteste åarjelsaemien lïerehtimmesne jïh geervelïerehtimmesne fylhkesne. Maahta aaj jienebh evtiedimmiebarkoeh raeriestimmiedïenesjen nualan bïejedh, mah aaj sijhtieh dam åarjelsaemien faagebyjresem nænnoestehtedh skuvlesne. Sïemes tseegkemem aktede vijriedamme raeriestimmiedenesjistie digkiedidh gosse edtja vierhtieskuvlegyhtjelassem digkiedidh, dennie vijriesåbpoe politihkeles barkosne staaten åejvieladtjigujmie (vuartesjh Råajvarimmiem nr. 9) Aajkoe: Råajvarimmien åejvieaajkoe lea buerebe bïhkedimmie saemien lïerehtimmiefaalenassi bïjre saemien learoehkidie, eejhtegidie jïh ööhpehtimmieinstitusjovnide gaajhkine daltesinie. Bielieulmieh/ laavenjassh: Akte regijovnaale raeriestimmiedïenesje åarjelsaemien lïerehtæmman byöroe/maahta daejtie laavenjasside utnedh: Aktem «nænnoesåbpoe» karrijeerebïhkedimmiem faalehtidh saemien learoehkidie jåarhkedaltesisnie/geervelïerehtimmesne fylhkesne Viehkiehtidh ektiebarkoe/iktedimmie ööhpehtimmiefaalenasseste buerebe sjædta vierhtieskuvli/gïelejarngi gaskem, jïh dej skuvli gaskem mah ööhpehtimmiem dåastoeh maadth- jïh jåarhkedaltsisnie Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten råållam jïh Kråangken jåarhkeskuvlen funksjovnem evtiedidh åarjelsaemien gïelejarngine Kuvsjh/bïhkedimmie raeriestæjjide, karrijeere- jïh studijebïhkedæjjide gaajhkine daltesinie ööhpehtimmesne Eadtjohkelaakan sertiestimmine viehkiehtidh ovmessie skuvledaltesi gaskem Viehkiehtidh dåårrehtidh jollebe saemien ööhpehtæmman laavenjostosne Noerhte-Trööøndelagen jolleskuvline/ HiNT ektine Skraejriem vaeltedh jïh meatan årrodh viermiebarkosne jeatjah aktöörigujmie ovmessie daltesinie ööhpehtimmesne (maanagierth, skuvlh, tjïelth, fylhkentjïelth, fylhkenålmah, Saemiedigkie jïh faagedepartemeenth) Ulmiedåehkieh: Saemien maanah jïh eejhtegh Skuvleaajhterh/byjjenimmieetaath, skuvlestuvreme jïh «sïejhme» raeriestimmiedïenesje (raeriestæjjah, karrijeerejïh studijebïhkedæjjah, karrijeerejarngh jïh plearoeh) Åarjelsaemien vierhtieskuvlh Åarjelsaemien gïelejarngh Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/jeatjah åarjelsaemien fylhkentjïelth, Noerhte- Trööndelagen jolleskuvle/hint, Fylhkenålma Noerhte-Trööndelagesne jïh Nordlaantesne jïh Saemiedigkie. 40

41 MAALLE AKTEN REGIJOVNAALE RAERIESTIMMIEDIENESJASSE ÅARJELSAEMIEN LÏEREHTÆMMAN: DAERPIES: NÆNNOESÅBPOE KARRIJEEREBIHKEDIMMIE JÅARHKESKUVLEN LEAROEHKIDIE / GEERVELÏEREHTÆMMAN BUEREBE IKTEDIMMIE LÏEREHTIMMIEFAALENASSIJSTE EADTJOHKE VIEHKIE SERTIESTIMMINE LAAVENJOSTOEM EVTIEDIDH GÏELEJARNGIGUJMIE DÅÅRREHTIMMIEM NÆNNOESTEHTEDH JOLLEBE ÖÖHPEHTÆMMAN RÅAJVARIMMIEH - AAJKOEH RÅAJVARIMMIE: REGIJOVNAALE RAERIESTIM- MIEDÏENESJE ÅARJELSAEMIEN LÏEREHTÆMMAN AAJKOE: NÆNNOESÅBPOE BÏHKEDIM- MIEDÏENESJE SAEMIEN LÏE- REHTIMMIEFAALENASSI BÏJRE LEAROEHKIDIE, EEJHTEGIDIE JÏH ÖÖHPEHTIMMIEINSTITUSJOVNIDE GAAJHKINE DALTESINIE VOENGES AKTÖÖRH ÅARJELSAEMIEN GÏELEJARNGH BYJJENIMMIEETAATH NOERHTE- TRÖÖNDEREN TJÏELTINE ÅARJELSAEMIEN VIERHTIE- SKUVLH REGIJOVNAALE DÏEDTE NOERHTE-TRÖÖNDELAGEN FYLHKENTJÏELTE/KRÅANGKEN JÅARHKESKUVLE NOERHTE-TRÖÖNDELAGEN FYLHKENÅLMA NASJOVNAALE DÏEDTE: SAEMIEDIGKIE NORDLAANTEN FYLHKENÅLMA HINT STAATE MAAHTOEDEPARTEME- ENTINE HAESTEMH LAAVENJOSTOEGUEJ- MIEH DÏEDTE Guvvie: Meerke Krihke Leine Bientie 41

42 Guvvie: Samien Sijten guvvievåarhkoe/guvvievaeltije: Mats Ailo Jåma IKTEDIMMIEMAALLE 2: Nænnoestehteme bïevnesegalkeme åarjelsaemien gïelelïerehtimmien bïjre Våarome/haestemh: Stoerredigkiebïevnesisnie nr. 28, Saemiepolitihke, tjåådtje: Vihkeles nuekies bïevnesigujmie learoehkidie, eejhtegidie jïh skuvleaajhteridie, guktie gaajhkesh daejrieh mah reaktah mah gååvnesieh jïh dah aaj gorresuvvieh! Joekoen daerpies daajroem reaktaj jïh faalenassi bïjre nænnoestehtedh saemien eejhtegi luvnie, healsoe- jïh byjjenimmieetaatine, maanagïerte- jïh skuvleaajhteri luvnie, lohkehtæjjaj jïh learohki luvnie. Aaj daerpies dïrregigujmie /systemigujmie mah vueptiestieh dejtie mah edtjieh saemien faalenassh utnedh maanagïerti raejeste, jïh gaajhkine daltesinie ööhpehtimmesne. Maanagïerth jïh ööhpehtimmieinstitusjovnh byöroeh aktem bijjieguvviem utnedh learohkelåhkoste aareh soejkesjimmesne, juktie lïerehtimmiefaalenassem öörnedidh varke. Dette er særlig viktig i forhold til samordning av fjernundervisningstilbudet mot ulike fag- og timeplaner. Videre er det viktig med oversikt over samiske barn/elever når det gjelder muligheter for tettere oppfølging ved overganger. Råajvarimmieh: Laavenjostoeråajvarimmieh jienebh aktööri gaskem, juktie: 1. Bïevnesedïedtem nænnoestehtedh/ bïevnestjaalegh geerjehtidh reaktaj jïh faalenassi bïjre 2. Dæjpeles dïrregh/bïeljelimmiegoerh utnedh jïh geerjehtidh, mah vuesiehtieh gieh edtjieh saemien faalenassh utnedh. 3. Ruvtijnh tseegkedh juktie bievneminie viehkiehtidh sertiestimmine Sjyöhtehke geerjehtimmiesijjieh: Skuvlebïevnesh/studijekatalogh Healsoestasjovnh/healsoesåjhteretjåanghkoeh Maanagïerteviermieh Skuvleviermieh Byjjenimmieprogramme Noerhte-Trööndelagesne KS-samlinger tjåanghkoeh 42

43 HINT/ Jolleskuvlelaavenjostoe saemien ööhpehtæmman, SAK7 Gærjagåetieh: Fylhkengærjagåetie, almetje-, skuvle- jïh faagegærjagåetieh Nedtesæjroeh fylhkenålmese, fylhkentjïeltide, fylhkengærjagåetide, tjïelth svaalhtesigujmie jïjtsh åarjelsaemien nedtevierhtide (sïejhme bïevnesh lïerehtimmien bïjre, såemies funksjovnelle bïeljelimmiegoerh) Maahtoe/faageles vierhtieh: Ööhpehtimmiedirektovraate Saemiedigkie Noerhte-Trööndelagen Fylhkenålma Karrijeerjarngh Noerhte-Trööndelagesne Saemien tjirkije Eejhtegemoenehtsisnie maadthskuvlese / Fylhkesfug Aajkoe: Seammavyörtegs faalenassh åarjelsaemien gïelelïerehtimmesne nænnoestehtedh jïh hoksedh dah lea stïeresne Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte / Fylhkenålma Noerhte-Trööndelagesne, Healsoejïh byjjenimmieetaath tjïeltine, Eejhtegemoenehtse maadthskuvlide. MAALLE AKTEN NÆNNOESÅBPOE BÏEVNESEGALKEME: HAESTEMH: FAETIES DAAJROE RE- AKTAJ JÏH FAALENASSI BÏJRE DAERPIES BUEREBE DÏRREGIGUJMIE/RUV- TIJNIGUJMIE JUKTIE DAEJREDH GIEH EDTJIEH SAEMIEN FAALENASSH UTNEDH SJÏERE DAERPIESVOETH JUKTIE SERTIESTIMMINE VIEHKIEHTIDH DÆJPELES SJÏEHTELAD- TEME LÏEREHTIMMIE- FAALENASSESTE HAESTEMH RÅAJVARIMMIEH - AAJKOEH RÅAJVARIMMIE: NÆNNOSÅBPOE BÏEVNESE- GALKEME NÆNNOESTEHTEME BÏEVNESEDÏEDTESTE JÏH BIEVNESEGALKEMISTIE REAKTAJ JÏH FAALE- NASSI BÏJRE RUVTIJNH/DÏRREGH TSEEGKEDH JUKTIE LEA- ROHKH TJAALASOVVEDH RUVTIJNH TSEEGKEDH JUKTIE SERTIESTIM- MINE VIEHKIEHTIDH GUSNIE DAM DARJODH: HEALSOESTA- SJOVNH/HEALSOESÅJHTERE-TJÅANGHKOEH MAANAGÏERTEVIERMIEH SKUVLEÅVTEHKI VIERMIEH KS-TJÅANGHKOEH HINT/SAK7 -LAAVENJOSTOE GÆRJAGÅETIEH NEDTESÆJROEH / BYÖGKELES GÅETIESÆJ- ROEH MAAHTOE/FAAGELES VIERHTIEH: ÖÖHPEHTIMMIEDIREKTOVRAATE SAEMIEDIGKIE FYLHKENÅLMA, ÖÖHPEHTIM- MIEDIREKTÖÖREN BAAKTOE EEJHTEGEMOENEHTSE MAADTHSKUVLIDE/ FYLHKESFUG AAJKOE: GAAVNOES JÏH SEAMMAVYÖRTEGS FAALENASSH ÅARJELSAEMIEN GÏELELÏE- REHTIMMESNE DÏEDTE: NOERHTE- TRÖÖNDELAGEN FYLHKENTJÏELTE LAAVENJOSTOEGUEJ- MIEH: NOERHTE-TRÖÖNDE- LAGEN FYLHKENÅLMA HEALSOE-JÏH BYJJENI- MIEETAATH TJÏELTINE EEJHTEGEMOENEHTSE MAADTHSKUVLIDE DÏEDTE LAAVENJOSTOE- GUEJMIEH 43

44 IKTEDIMMIEMAALLE 3: Faageviermie åarjelsaemien gïelelohkehtæjjide Våarome/haestemh: Gosse aarebi voejhkelamme faageviermieh åarjelsaemien gïelelohkehtæjjide tseegkedh dle ij dam buektiehtamme dan åvteste beetnegh gååvnesamme daam viermiem juhtedh, mij lea dan åvteste fer vaenie lohkehtæjjah gååvnesieh aktem viermiem tseegkedh. Daate joekoen ovlæhkoes dan åarjelsaemien gïelelïerehtæmman, joekoen dej sjïere haestemi gaavhtan mejtie hijvenlaakan vihtiestamme, gaskem jeatjah Nordlandsforskningen evalueradimmien tjïrrh Maahtoelutnjemistie 2006 Saemien (Reektehtse nr. 1/2012: Mot en likeverdig skole?) Vijriesåbpoe barkoe ulmiekrïevenassijste learoesoejkesjevierhkesne ML0S Dejtie mah saemien gïelesne ööhpehtieh, lea daerpies learoesoejkesjevierhkien byjjes krïevenassh buerebe iktedidh. Vijriesåbpoe dle daerpies aktine tjåenghkies evalueradimmiesystemine. Joekehts gïelelïerehtimmiefaalenassh Joekehts faalenassh darjoeh guktie learohki gïeledaajroe lea joekehts seamma daltesisnie. Daerpies kvaliteetem gorredidh gosse måjhtele saemien learohkh edtjieh aktem reaktoe jïh seammavyörtegs lïerehtimmiefaalenassem utnedh. Faeties voenges faagebyjresh Åarjelsaemien lohkehtæjjah leah daamtaj oktegh skuvlebyjresisnie jïh vaenie laavenjostoem utnieh jeatjah faagi vööste Maahtoelutnjeme saemien lohkehtæjjide Akte faageviermie aktem vihkeles råållam maahtoelutnjemen soejkesjidie jïh strategijide. Akte sjyöhtehke teema åarjelsaemien lohkehtæjjide sæjhta vuesiehtimmien gaavhtan maajhööhpehtimmiepedagogihke jïh learoevierhtiedorjemasse årrodh. Tjaalegisnie Strategi for kompetanseutvikling i videregående opplæring i Nord-Trøndelag (nænnoestamme Fylhkendigkeste 2009), tjåadtjoeji, sitaate: Dah darjomh dejnie faageles viermine leah maahtoelutnjeme aktene vijries goerkesisnie. Viermieh leah daerpies dïrregh orreme, ij ajve giehtjedimmien jïh maahtoeevtiedimmien gaavhtan dejtie orre learoesoejkesjidie gaajhkine faagine, men aaj sisvegem jïh vuekiem reformesne vihtiestidh. Daate lea haestemh mah sijhtieh ryöhkedh. Vihkeles dah faageles viermieh annje nuepieh åadtjoeh minngieööhpehtimmiem jïh åenebe kuvsjh öörnedidh lohkehtæjjaj jïh bihkedæjjaj daerpiesvoeti mietie, jïh guhkiebasse evtiedimmine jïh vuekine faagine barkedh. Saaht guktie, daelie saemien lohkehtæjjah aaj byöroeh nuepieh åadtjodh daerpiesvoetide tjïelkestidh jïh tsevtsedh guktie edtja ekonomeles vierhtieh prijoriteradidh minngieööhpehtæmman jïh evtiedimmiebarkose mejtie dah faageles viermieh utnieh. Råajvarimmie: Dan åvteste ij naan viermie gååvnesh saemien lohkehtæjjide åarjelsaemien dajvesne dle aalkeme Byjjenimmieprogrammine Noerhte-Trööndelagesne digkiedidh juktie dagkeres faageviermiem tseegkedh. (Byjjenimmieprogramme lea akte guejmievoete mij lea tseegkesovveme juktie aktem vielie åeliedihks laavenjostoem sjugniedidh abpe byjjenimmesne, jïh Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte lea åvtehke. Doh jeatjebh leah NAV, KS, NHO, Noerhte-Trööndelagen Fylhkenålma jïh HiNT). Nordlaanten Fylhkenålma, mij aktem nasjovnaale dïedtem åtna iktedimmien åvteste åarjelsaemien gïelelïerehtimmeste, lea Skuvleviermietjåanghkosne daam skraejriem dåårjeme jïh haasteme Noerhte- Trööndelagen fylhkentjïeltem dam råajvarimmiem guhkiebasse hammoedidh. Kråangken jåarhkeskuvle dïedtem åådtje viermiebarkojne nïerhkedh, laavenjostosne Byjjenimmieprogrammine. Byjjenimmieprogramme maahtojne viehkehte jïh råajvarimmiem hammoedidh. Dan åvteste dan vaenie lohkehtæjjah jïh dah leah gelline skuvline aktene stoerre dajvesne, dle maahta daerpies årrodh tjåenghkies viermietjåanghkojne lohkehtæjjide gaajhkine daltesinie skuvlevierhkesne, jïh abpe åarjelsaemien dajveste. Dïhte våarome viermiebarkose sæjhta dïhte saemien learoesoejkesjevierhkie årrodh, Maahtoelutnjeme Saemien (ML06-S), mij tjaangemeoksine åtnasåvva juktie aktem ellies saemien fokusem åadtjodh abpe maadthlïerehtimmesne, jïh jolleskuvlen vööste. Aalkovisnie (tjaktjen 2012) aktine tjåanghkojne aalka lohkehtæjjide jåarhkedaltesisnie Nordlaanteste, Noerhte- jïh Åarjel-Trööndelageste. Nordlaanten Fylhkenålma faageviermiem faalehte golme «baalte sesjovnh» dejnie fïerhten jaepien åarjelsaemien gïelekonferansine, jïh viermiem haasta teemah jïh håalijh raeriestidh dan voestes gïelekonferansese gïjren Akte maalle viermiebarkoste maahta göökte sjïere tjåanghkoeh lohkehtæjjijste årrodh, akte tjåanghkoe jåarhkeskuvlen lohkehtæjjide jïh akte tjåanghkoe maadthskuvlen lohkehtæjjide tjaktjege, jïh faalenasse viermietjåanghkoej bïjre gåabpagidie dåehkide Nordlaanten FA n fïerhtenjaepien 44

45 gïelekonferansine gïjrege. Daesnie maahta aaj digkiedidh mejtie gåarede åarjelsaemien gïelekonferansem faagepedagogeles biejjine iktedidh gïjrege. Aajkoe: Learoesoejkesjinie Maahtoelutnjeme Saemien (ML06S) buerebelaakan barkedh, jïh viehkiehtidh guktie saemien learohkh aktem seammavyörtegs lïerehtimmiem åadtjoeh. Vihkeles tjïertestidh akte åarjelsaemien faageviermie edtja aktem fokusem utnedh gusnie faage jïh daajroe lea våarome. Dah faageles krïevenassh, jïh mah ulmieh mejtie veanhtede learohkh edtjieh jaksedh, edtjieh seamma årrodh dovne åarjelsaemien lïerehtæmman jïh sïejhme lïerehtæmman. Faagevierhtieh/maahtoe: Byjjenimmieprogramme Noerhte-Trööndelagesne, HiNT, Nordlaanten Fylhkenålma, viermieprogramme åarjelsaemien fylhkentjïeltine, Saemien Jolleskuvle. Dïedte/laavenjostoeguejmieh: Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte/jeatjah åarjelsaemien fylhkentjïelth, tjïelth jïh Nordlaanten Fylhkenålma. MAALLE ÅARJELSAEMIEN LOHKEHTÆJJAVEARMAN: HAESTEMH: FAETIES ÅARJELSAEMIEN LOHKEHTÆJJAVIERMIE FAETIES VOENGES FAAGEBYJRESH DÅARJEDIMMIE JÏH IKTEDIMMIE ULMIEKRÏEVENASSIJSTE ML06-S sne PRIJORITERADIMMIEH JÏH STRATEGIJH RÅAJVARIMMIE: MAAHTOELUTNJEMASSE FAAGEVIERMIEH ÅARJELSAEMIEN GÏELELOHKEHTÆJJIDE GAAJHKINE DALTESINIE ÅARJELSAEMIEN DAJVESNE AAJKOE: BUEREBE DÅARJEDIMMIE LEAROESOEJKESJISTIE MLO6-S JÏH SEAMMAVYÖRTEGS LÏEREHTIMMIE SAEMIEN LEAROEHKIDIE FAAGEVIERHTIDEH/MAAHTOE: BYJJENIMMIEPROGRAMME NOERHTE-TRÖÖNDELAGESNE HINT NORDLAANTEN FYLHKENÅLMA VIERMIEPROGRAMME ÅARJEL- SAEMIEN FYLHKENTJÏELTINE SAEMIEN JOLLESKUVLE DÆJPELES ÖÖRNEDIMMIE: KRÅANGKEN JÅARHKESKUVLE: NORDLAANTEN FÅ DÅARJEDIMMIE: ÅRLIG FÏERHTEN JAEPIEN FAAGEVIERMIETEEMAH GAAJHKIDE ÅARJELSAEMIEN LOHKEHTÆJJIDE ÅARJELSAEMIEN GÏELE- KONFERANSESNE (NORDLAANTEN FÅ) ÖÖRNEDIMMIE: VOESTES TJÅANGHKOE KRÅANGKEN JÅAS: LOHKEHTÆJJAH JÅARHKESKUVLINE ÅARJELSAEMIEN DAJVESNE DÏEDTE/LAAVENJOSTOEGUEJMIEH: NOERHTE-TRÖÖNDELAGEN FYLHKENTJÏELTE JEATJAH FYLHKENTJÏELTEN JÏH TJÏELTEN SKUVLEAAJHTERH NORDLAANTEN FYLHKENÅLMA 45

46 Guvvie: Meerke Krihke Leine Bientie 6.4 JEATJAH LAAVENJOSTOERÅAJVARIMMIEH: Viehkiehtidh tseegkedh jïh tjïrrehtidh mentovrprogrammem learoehkidie /studentide saemien gïelelïerehtimmesne. Våarome/haestemh: Mentovreprogramme jïh gïelebiesie leah vuekieh mah daamtaj neebnesuvvieh åarjelsaemien gïelelïerehtimmesne. Dïhte dan åvteste dïhte teoretihkeles lïerehtimmie maam skuvlesne åådtje, ij oktegh darjoeh guktie saemien akte jielije gïele sjædta, dan guhkiem dan soe vaenie sijjieh gååvnesieh gusnie maahta gïelem nuhtjedh. Daate akte stoerre haesteme åarjelsaemien dajvesne. Åadtjodh saemiestidh gosse iemie saemiestidh; barkosne, stååkedimmesne jïh ovmessie darjoeminie aktem jeatjah såarhts gïelelïerehtimmiem jïh gïelejearsoesvoetem vadta. Uvtemes dle geerve almetjh mah gïelebiesine jïh mentovreprogrammine åtnasuvvieh. Dah dam aarkebiejjien njaalmeldh gïelem haalvoeh, jïh leah maaje lissine tjïelke guedtijh aerpievuekeste. Men jeenjesh dejstie eah doesth lohkehtæjjine årrodh. Jis kuvsjh öörnesuvvieh dejtie mah edtjieh mentovrine årrodh dle sån jienebh åarjelsaemien gïele- jïh aerpievuekien guedtijh sijhtieh soptsestimmieguejmine årrodh studentide mah åarjelsaemien ööhpehtimmiem vaeltieh, jïh gïelehaarjanimmesne maanagiertine, maadthskuvline jïh jåarhkeskuvline. Råajvarimmien bïjre: Gïelejarnge Gïelem nastedh lea laavenjostosne HiNT ine aktine mentovreprogrammine nïerhkeme åarjelsaemien lïerehtæmman, akten maallen mietie Upmejen universiteeteste/gïelejarngeste Staaresne. Voestes tjåanghkoe 12 mentovrigujmie Snåasesne eelki tsiengelen Ussjedamme daam programmem tjïrrehtidh goh akte desentraliseradamme öörnege. Aajkoe: Aajkoe lea dam njaalmeldh smaaregïelem sertiestidh, «aarkebiejjien gïele», goh akte lissietahke dan byjjes teoretihkeles gïelelïerehtæmman. Haarjanidh soptsestidh lea vihkeles dan åvteste gïelesijjieh fååtesieh, jïh gïeletsagkesh heerredidh. Laavenjostoeguejmieh: Akte iemie laavenjostoesijjie mentovreprogrammen bïjre sæjhta fylhkentjïelten råållan jïh funksjovnen tjïrrh årrodh åarjelsaemien gïelejarngine. 46

47 7.0 Åeniedimmie Regijovnaale dahkoesoejkesje åarjelsaemien gïelese jïh kultuvrese lea dorjesovveme dan åvteste: Åarjelsaemie gïele lea tjïelkestamme goh akte itjmies håvhtadihks gïele, jïh dan åvteste aktem sjïere fokusem åådtjeme nasjovnaale laakine jïh soejkesjinie, jïh nasjovnaale saemiepolitihkesne. Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelte aktem orre råållam åadtjoeji goh regijovnaale gïelereeremeåårgane, gosse Snåase jïh Raavrevijhke guektiengïelen reeremetjïeltine sjïdtin. Unnebelåhkoedåeriesmoerh jïh daaroedehtemepolitihken histovrije annje nåakelaakan tsevtsieh. Lïerehtimmie åarjelsaemien gïelesne jïh kultuvredaajrosne ij leah nuekies hijven viertiestamme laakeviedteldihkie reaktajgujmie jïh learoesoejkesjevierhkine. Naemhtie dovne maadthskuvlide jïh jåarhkeskuvlide. Dïhte barkoe saemien aamhtesigujmie, ovmessie daltesinie dovne politihkeles jïh byögkeles reeremisnie, mujvies, juakeme dïedteråållah åtna jïh faeties aktivyöki barkoe. Fylhkentjïelte sæjhta barkoem lissiehtidh juktie laakeviedteldihkie reaktah jïh sïejhme nasjovnaale saemiepolitihkem illedh råajvarimmiejgujmie jïjtsh gïehtelimmiesuerkine, jïh råållesne goh regijovnaale dïedteaktööre. Dahkoesoejkesje edtja viehkiehtidh daajroem lissiehtidh jïh buerebe bijjieguvviem, iktedimmiem jïh ellies ussjedimmiem åadtjodh Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïelten barkosne åarjelsasemien gïelen jïh kultuvren gaavhtan. Dahkoesoejkesje ållermaahta dïedtebarkoeh, haestemh jïh råajvarimmieh ektiedamme daase: 1. Regijovnaale reereme saemien aamhtesijstie, Råajvarimmiejgujmie jïjtse gïehtelimmesne. 2. Regijovnaale iktedimmie saemien gïelelïerehtimmeste Regijovnaale råajvarimmiegujmie iktedæmman saemien gïelelïerehtæmman abpe ööhpehtimmesne. Goh akte bijjemes råajvarimmie Regijovnaale reeremasse saemien aamhtesijstie dle raereste aktem raeriestæjjabarkoem tseegkedh Noerhte-Trööndelagen fylhkentjïeltesne. Funksjovne edtja akte bijjemes dïedtem gorredidh ihke nasjovnaale laakh jïh sïejhme saemiepolitihke gïetesuvvieh jïh illesuvvieh gaajhkine fylhkentjïelten gïehtelimmiesuerkine. Daate råajvarimmie sæjhta aaj vihkeles årrodh juktie maehtedh nïerhkedh jïh vijriesåbpoe barkedh jeatjah råajvarimmiejgujmie jïjtse gïehtelimmesne. Råajvarimmiebielesne 1 dle råajvarimmie nr, 9: Formaliseradimmie råålleste goh åarjelsaemien vierhtiejåarhkeskuvle, aaj byöroe joekoen jolle prijoriteetem åadtjodh. Dïhte dan åvteste fylhkentjïelte dïedte saemien lïerehtimmien åvteste jåarhkedaltesisnie lea ektiedamme Kråangken jåarhkeskuvlese goh åarjelsaemien vierhtieskuvle. Jis edtja buektiehtidh daam råållam eensilaakan utnedh, dovne aktem hijven saemien lïerehtimmiefaalenassem vedtedh jïh daerpies evtiedimmiebarkojne gïehtelidh, dle daerpies dovne dïedtebarkojde tjïelkestidh jïh maadthfinansieradimmiem lissiehtidh. Regijovnaale iktedæmman saemien gïelelïerehtimmeste dle raeriestamme njieljie iktedimmiemaallh /råajvarimmieh lïerehtæmman saemien gielesne dennie 13-jaepien skuvlebaelesne jïh jollebe ööhpehtimmesne. Aaj daesnie dïhte voestes maalle, Raeriestimmiedïenesje åarjelsaemien lïerehtæmman, sæjhta aktem bijjemes iktedimmiefunksjovnem utnedh jïh aktem ållesth, operatijve dïedtem utnedh ektiedamme dejtie jeatjah maallide; Nænnoesåbpoe bïevnesegalkeme, Åarjelsaemien lohkehtæjjaviermie jïh Mentovreprogrammem tseegkedh. Gosse raeriestæjjadïenesjem saemien lïerehtæmman Kråangken jåarhkeskuvlese ektede, dle funksjovne sæjhta akte mihte sjïdtedh, dovne vierhtieskuvleråållesne jïh aktene iktedimmiefunksjovnesne tjïelti/maadthskuvli vööste, HiNT, åarjelsaemien gïelejarngh jïh jeatjah dïedteaktöörh saemien gïelelïerehtæmman. Foto: 47

48 Du skal være med å bestemme Du skal kunne utvikle dine talenter Det skal være kort vei fra idé til handling Sammen skaper vi den beste framtida 48