12 aargang Ukntlig mddlsr fr nrsk fiskribørift fra fiskrjairkt0rn Onsdag 21 september 1921 Nr. 38 s l and s s i l d. Det hjemførte nqrsk fiskrir. Brtningr. Uken 11-17 september. parti er i uken frøket med 17 073 Fetsildfisket. tønder, hvrav dg ca. 12000 er Lensmanden i Gjemnes telegraferer Fet s i l d fis k e t. Der er ikke efterrneiding fra fregaaende uke. 11 september 1921: ntet sildefiske i antydning til at fisket vil ta sig p alt er iaar hjemført 74073 tønder Gjemnes lensmandsdistrikt denne uke. nget sted. Der blev i sidste uke mt ifjr 22245 tdr. Lensmanden Lebesby telegraferer 19 september: Fredag stængt 1600 maal, anmeldt pfisket 5100 maal mest Dr g e mak l' elf ran rd - samfængt fetsild. Nget paa garn, nu ptat 8000 maal, hvrav 2600 maal saltet smaafaldende sild til fabrikvare sjø en. Der indkm til Kristiansaa ukens saltede parti kun var sand 30 fartøier g til Veavaag 2 tet hushldnings sild g styrtet flere nt kjøbmandsvare, resten endel mindre sal 2130 tdr. fartøier i sidste uke med henhlds- bruk, garnbaater g kjøpere tilstede. Trms fylke er i de sidste 2 vis 1479 g 92 tønder. Prisen var i uker pfisket 6490 rna al, hvrav Kristiansand fr ntmakrei 150- blev saltet til handelsvare knapt. 11S-65-30 g fr drgemakrei rdgrammtr. 1000 tdr., mens resten udelukkende 160-110-65-30 øre pr. kg. fr Drgemal<relfisket fra Nrdsjaen. blev slgt til sildljefabrikker., - henhldsvis nr. 2-3-4-5. alt er Opslag 7. 20/9: Drgemakrel fra Nrdsjøen: Til 17 september anmeldt 89 Det hele parti fr fylket er nu iaar av 83 svenske g 6 nrske far- fartøier med 4282 tønder, hvrav 123 84913 maal, derav saltet 27911 idr. tøier ilandbragt 4282 tønder, hvrav i'undsaltet mt 110 fartøier, 10331 tøndet ifjr g 78-5482 i 1919. Pris Kristiansand ntmakre 150-115 - 65-30 g slgt til sildljefabrikker 59 892 flekket 4159 g rundsaltet 123 tønmaal mt ifjr henhldsvis 91907 der. g fr drgemakre frskudspris 150 _O. 110-65 - 30 øre pr. kg. fr henhldsvis nr. 2, 3, 4 g 5. maal, 1800 tdr. g 81 921 maal. Ba nkf is k e t fra Aalesund g Sør-Trøndelag er gsaa fisket.brgund var i sidste uke hindret av meget smaat, kun litt i Bjugn, hvr uveir, saa særlig mtrbaatene ikke der blev sat 9 mindre stæng, hvrav kunde drive. Der indkm 14 dampptat 600 m,aal. Herav blev slgt skibe med fra etpar hundred ptil Opslag 9. 20/9: landbragt 2567 tøn landbragtnrdsj.e-sild. der nrdsjøsild mt 407 ifjr. til sildljefabrikker 400maal, her- 10 000 kg., gjennemsnitlig 3000 kg. metik 100 maal g saltet 150 tdr., kveite g desuten ptil 5000, gjen- 4--6 streks vare. Pris 4-10 kr. nemsnitlig 1500 kg. lange g brspr. maal. alt i Sør-Trøndelag iaar me. Prisen var fr kveite 90'-110, Opslag 11. 20/9: Kystmakrelfisket Kystmakrelfisket. 36325 maal, hvrav saltet til han- lange 32 brsme 17 øre pr. kg. hadde en ukefangst av 94 994 kg, hvrav til Kristiasad 10 000, Langesund 17 300, delsvare 20731 tdr. mt ifjr 70563 Andenes i Dverberg er i juni, Hrtens. dstrkt 30 600. Priser: Kristiansand 1.00-1.30, Langesund 0;55, Hvaler maal g 49 260 tdr. juli g august pfisket ialt 164 580 0.40-0.60. Ttalfangst 5212914 kg. Fra Nrdland mangler pgave kg. fisk, hvrav 59' 666 kg. kveite, sidste uke. der blev iset g eksprtert. Prisen Fr hele landet er til 17 septem- var fr kveite 1.00 pr. kg. Den Fetsildfisl<et. ber pfisket 229 569 maal, hvrav samlede værdi fr dette fiske utiset 4325 maal, slgt til sildlje- gjrde ca. kr. 72650. ntstæng. Opfisket 600 maal. Herav an Opslag 44. Trndhjem 17/9: Bjugn lensmandsdistrikt : uken sat 9 mindre fabrikker 172464 maal, hermetik K y st ill a kre l fis k et hadde tages slgt sildljefabrik 400 maal hermetikfabrik100, saltet handelsvare 150 tønder. Kvalitet 4-6. Pris 4-10. alt er 4961 maal g saltet til handelsvare en ukefangst av 95 000 kg., hvrav 57 183 tønder mt ifjr henhldsvis Hrten-Hlmsbu 30 600, Lange- pfisket indn fi)'lket iaar 36 325 maal, herav ntages set 3700 maal, slgt sildljefabnk 16814 maal, hermetikfabrik 721 365 358-17 597-263 185-4247 sund 17 300 g til Kristiansand -.79640. 19500 kg. alt iaar pfisket maal, saltet handelsvare 20731 tønder. Fylkesmanden. S i de fis k e t i Nr d sjø e n 05 212 9'14 kg. makrei mt ifjr til antages fr det nærmeste at være samme tid 5 694 900 kg. Opslg 49. Trmsø 10/9: Bjarkøy flere mmdre psentstæng i Vaagsfjrden slut fr iaar. Der indkm 3 far- Av aarets fangst er anmeldt saltøier til Bergen med ialt kun 58 tet flekket 208 300' kg., rundsaltet stad siden sidste beretning ptat 4850 maal ptat denne uke 210 maal fabrikvare. be hvrav tilvirket handelsvare 500 tdr. re2 tønder, pris 30 kr. alt er iaar p- 29900 kg. g iset g eksprtert sten lgt sldljefbrikker. Salange ptat sde dste mdberetning 800 maal, fisket 2567 tønder Nrdsjøsild, hvr- 294900 kg. hvrav tlvrket handelsvare 120 tdr. resten fabrikvare, pris 9-12 pr. maal: til av 2090 til Bergen. stede 5 ntbruk. Optat inden fylket 84283
298 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK fiskerbedrft FRA F-SKERDREKT0REN.21 september 1921 f etsildflsket, -til 11- september 192t. Kystmakrelfisket 1921. Distrikt Derav alt ptat \ Slgt Slgt maal set sildlje- hermetik- Saltet. maal fabrik fabrik tdr. maal maal 598921 Finmark fylke... 3500 - - 5250 Trms fylke..,... 84913-3400 27911 Nrdhtnd fylke... 100061 625 95581-1 135 Namdalen... 840-177 - 506 S. Trøndelag fylke... 3632 ) 3700 16814 621 20731 Møre fylke...... ;... 3620 - - 940 l 200 Sgn g Fj. fylke... 310 - - - 450 ------- ---- Tilsammen 229569 4325 172464 4961 57 183 ------ Mt i 1920.... '365358 17597 263 185 4247 79640 i 1919... 152564 870 38086 5819 139525 i 1918 l 273544 970 111117 150 20-9 145 i 1917...,... 136079 520 17125 12291 145587 i 1916... 172713 2217 32595 6059 162579. i 1915...-...,.. 215680 5866 31 678 kkepgit 170920 i 1914, - '. 105069 8.000 4510-117 138 i 1913 -.. 100 153 5749 22383 -. 84897 maal, hv... r.av.. an.. v. endt ha.. ride. lsv. ar. e 275661 Sildefisket ved sland. tdr., sildqljefabj;'*ker 49 492 maal, he,rmetikfabrikker 3400, hjemmefrbruk 1390 g 0?slg 10. 14/9: Generalknsulatet agn 1620maaL Fylkesmanden. Reykjavk telegraferer 13 september. 0y-..., fjrd distrikt nedsaltet frrige uke. 3729 Opslag 9. Trms 17/9: bestad - tdr. alt.er iaar i. dette distrikt pfisket tat. Sden Sd ste beretmng 5000 maal, hvrav saltet handelsvare 150 tdr:, :r:esten slgt sildliefabi-lkker.' Malangen ptat frrige uke 130 maal,. alt tilvirket, saltet handelsvare. Fylkets parti 84 913 maal, hvrav anvendt handelsvare 27 911 tdr., slgt sildljefabrikker 59 892 maal, hermetikfabrikker 3400, hjemmefrbruk 1390 g agn 1620 maal. Fylkesmanden. 106 001 tønder. Opslag 10. 19/9: Generalknsulatet i Reykjavik telegraferer 17 ds.: Trawlerne plagt. Trskefisket med dæksfartøier, mtrbaater g aapre baater fr Reykjavik middels gdt, men liten deltagelse. Veirfrhldene ugunstige. Fr mtrbaater g aapn baater ipatriksfjrd gdl Med dæksfartø1.erg aapne baater safjrd daarlig, Akureyri meget gdt. Mtrbaater Seydisfjrd gdt. Vestmannøerne intet trskefiske. Opslag 9. 20/9: Til 17 september anmeldt ptat 229569 maal.. fetsild, hvrav iset 4325 maal, slgt - 'sildljefabrikker 172 464 maal, hermetik. 4961 maal g saltet til handelsvare 57 183 tønder mt ifjr henhldsvis 365 358-17 597-263 1.83 4247 79640. lijemf.rt slandssild. ':._ CtJtgrammr. D'ef hrladske: sildefiske. -., '., Opslag' 4; 19/9: Hllandske sildefiske til 14 september ilandbragt 116025 tønder, mt i 1920 129024, i 1919 326652, i 1918 2182. Priser: Fuldsild gylden >19-20, matjes 19-21 gylden. Opslag 9. 20/9: Hjemført ialt 74073 tønder islandssild mt 22 245 ifjr. Utnlandsk fisl,rir Uken 11-17 september. Det hll and s k e s. i d e - < li pfi skinarkedet. fis ketil 14 september ilandbragt Opslag 5. '14/9: Legatinen Buens 116 025 tdr. mt 129 024 ifjr, Aires telegraferer: Tilførsel siden 26 au- 326 652 i 1919 g 2182 i 1918. Pris gust 3200 kasser klipfisk. Behldning i f d 'ld 19 20 t' 19 21 l Buens Aires 4500 kasser, pris 63; arg en- li Sl '-, rna Jes.- gy - tinske' papirpess pr. kasse a' 45 kg.. Kur:.. den pr. tønde. Disse priser gir tap ser 45Y2' pence fr 1 guldpes, den an- fr rederne g utsigterne er daarkmne nrske fisk har gjennemgaaende været av tilfredsstillende kvalitet. Pri- lige. serne paa klipfisk -har en synkende ten- S l and s fis k e t. Efter meddens... Opslag - 5.' 20/9: Generalknsulatet delese fra generalknsulatet i Rey- 13ilba te)legraferer.19. september:. Uke- kjavik er der iaar nedsaltet paa 1stilførsel 50 kvintaler, islandsk. Klipfisk- land 106001 tønder fiskepakket.f?ehldning Bilba:.. 500.nrsk, 10000 is- nrs.k 105-120 pesetas, sild. )ndsk.priser: islan,ds).{ 120-1.26. KursE)J;':,pund. 2,8.53, f'apcs 55. Hvrtil indbragt Til ' Herav uken kg. alt kg. Bergen... 27/ 8 1175930 Hisken... 2/7 25700 Haugesund... 2 /8 211 550 Skudenes... 20/S 19900 Stavanger... 1 /9 241 400 Egersund... 1 /9 116850 Kirkehavn... :13/8 125500 Flekkefj... 2 /8 49850 Farsund... 1116 41 000 9/9 9500 Kristiansand l 16/ } 492890 9 10000 Lillesand... 17/ 9 500 126380 Arendal... 17/ 9 760 130320 Grimstad... 17/ 9 2064 120854 Risør... 16/ 9 1770 76410 Kragerø... 17/ 9 2900 178030 Langesund... 17/9 17300 235600 Nevlunghavn. 28/5 104000 Fr.værn... 18/6 234700 Vasser... 1 /9 5000 236260 Hrten g megn 1 / 9 30600 155740 Kra.fjrd... 10/ 9 166450 Onsøy...... 1 /9 380000 f 10 /9 ' 2 100 Hvaler...\ 17/ )196400 9 2000 Fredrikstad... 17/ 9 5000 272360 Fredrikshald.. 17/ 9 5500 178 100 Tils. 94994[5212914 Mt i 1920... 102 660 5 694 900 Av fangsten er 2 688 680 kg. fisket med garn, 1 423 804 med nt, resten med drg, snøre eller andre redskaper. Fangstens anvendelse: Slgt fersk 4 678 814 kg., iset til eksprt 294900 kg., saltet flekket 208 300 g saltet rund 29900 kg. Frskjellige utenlandske meddelelser. Barcelna 12 september: Kurs paa Paris 54.40, kurs paa Lndn 28.76. ns ulatbrttnlngtr. Fra legatinen i Havana, dat. 23 august 1921: Angaaende klipfiskmarkedet i Havane i tidsrummet 8 august-17 august meddeles føigende: 1ndførselen andrg til 1415 kasser. Behldningen pr. 19 august var anslaat til 6000 kasser fisk ialt
U. S. Cy: ked.«riksdepartementet, dat. 8 september 1921: løpet av august maaned blev ingen tørfisk imprtert hertil. Derimt blev en hel del frretninger avsluttet i ny rundfisk fr prmt leveranse fra Bergen g Finmarken. Der har været livlig' efterspørsel g priserne begyndte snart at stige. Sa ale des steg prima vestre' fra Lit. 575 til shillling 140 g derpaa til kr. 195, altid eif. Venedig. Finmarksfisken, primavare, steg fra Lit. 500 til shilling 125 eller kr. -, -.- Sted Klipfisk lste kvalitet 395 - Stkfiskpris, ffentlig autrisert, videresalg (prix des revendeurs): MOllille Lire 4.50 pr. kg. 1921 Crans 1920 i l... _,,1,80-3,01 Trsk 1... 2,3'1--3,43 H... _ markd$brtninrm. \). Sei.... Fra Nrges fiskeriagent i Tyskland, Jhan Reuseh, dat. Hamburg H Rødspætter.. ' Kveite L.... Pigvar L....... 1,92-2,70,...,,1,41-2,02 l. 4,55...:...5,0 3,10-6,tm.. 9,50 14,00 16 september 1921: Til Geestemiinde fiskemarked an- uken fra 5 til 10 ds. andrg til- km 5 slands- gr 39 -Nrdsjøtrawførslerne til St. Pauli fiskemarked' lere, 1 tysk-kutter g 2 danske kuttil 570 000 pund, derav 568 500 pund -tere 'med lils-ammen' 1995 935 pund. med tyske damp- gseilfartøerg Tilførslerne. var adskillig i : mindre 1500 pund fra Nrge g Danmark. end i den fregaaende: uke. slands- Fra Genua... kg. 49,850 fiske g km ind med' tilsammen Hamburg...... 40,700 608000 pund, gjennemsnitlig 40500 Bergen... 142,650 pund. Priserne fr fersk sild vari- ngen imprt av klipfisk. erte fra.jf 1.70 til 3.0'9 pr. pund. Kurante priser: En islandstrawler km ind med en Stkfisk primari... Lit. 490 % kg. l fangst av 107000 pund. mtrkutter g 47 kystfartøie.r med tilsammen' 995150' j. '})bnci'! _mt 1 764247 pund i dn fregaaende uke. 15 trawlere hadde drevet 'slide- ---- fiskemarked 16 Nrdsjø- g l slandstrawler, 4 seilfartøier, 1 dansk indføre islandsk fisk til dette mar- har ikke været ffereret paa her- Danske rødspætter ll. 1,00-:-1,80 samme uke ankm til Cuxhaven 4000 kanadisk. ver sildefisket paa øst g vestkysten av Sktland, Orknøerne g Shetlands- Priserne var ifølge»revista Ofi- øerne g paa kvsten av Nrthumberland fra 1 januar 1921 til 3 septbr. 21 september 1921 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 299 eial«fr kanadisk g Alaska $ 11.00 -'1921 g fr den samme tid frrige aar. ---'$ 13.50. Nrsk fisk nteres med Ved fiskeriagent Jhnsen, Hull. Saltet ganet Eksprtert 1921. 1920 1921 1920 Tønder Tndrl Tønder Tønder.... 9210 8741 63\8', 41 486 --------- --- 907 9213 - - 156907 309090 10'1 549 '54905 25913 34975 13691-198767 103552 111 6,25 2669 13051 41 403 2373 485 23109 13953 1 732 - - 8661 '4 172 - -- - - 46930 1 36404 436525 525099 284418 135949 427315 516358 278 100 94463 tina. 170 eif. Selvfølgelig har gsaa valu- Priserne var: Saavidt mig bekjendt har der ikke tafrhldene hat indflydelse. paa pr. pund. tidligere været gjrt frsøk paa at markedets situatin. Japansk fisk Nrsk aal... J6 11,75 --------- Priserne var: Hyse...,... 16 2,284,09 pr. pund hvrav 2000 kasser nrsk fisk g Opgave 14535 42 194 17600 11 139 13225 32 160 631 216 830855 168 145 86043 147343 186008 221 011 385266 20152 26152 483873 644857 29 148 61 903 Ttal fangst Crans - - Fra knsulatet i Messina til Utenriksdepartementet: mprt av stkfisk g klipfisk til Messina i august maaned 1921. -- mercanhle.. 425 - alt fr vinter g smmerfisket... Smmerfisket (fra 1 april) Nrihumberland... Østkysten... Shetlandsøerne... Strnway... Castlebay... Andre steder vestkysten... Glasgw... alt smmerfisket.... Vinterfisket (l januar- Orknøern... 31 mars)... værende marked. Stkfisk. Fra knsulatet i V'enedig til Uten har i den senere tid steget nget g fra England 1504 g fra de Frenede Stater 490 kasser. Behldningen beregnedes ved maanedens utgang at være 2500 kasser. Priserne»1 juli indførtes ialt 8894 helkasser klipfisk, hvrav fra Nrge 6900, Fra generalknsulatet i Ri de Janeir til Utenriksdepartementet, partier islandsk klipfisk sm eventuelt vil bli sendt fra sland til Liverpl fr mlastning til Argen- klipfisk i Buens Aires ligger i»en av de ledende imprtører av underhandling m kjøp av større Skrivelse fra Utenriksdepartementet, dat. 14 september 1921: krrespndanser angaaende klipfiskmarkedet i Argentina tillater man sig at meddele at handelsraad Sandberg i vennævnte emne under Under henvisning til tidligere Kurser fr kubansk mynt eller nteres nu til 190 it 20'0 milreis.«paris 3 div. $ 0.39'1/4 pr. 5 fr. 16 f. m. indberetter følgende: Lndn 60 div. $ 3.66 pr. ;t. U. S. A. 3 div. % % P. dat. 17 august: $.13.50.
300 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK fiskerlbedrft fra FSKERDREKTØREN 2l september 1921 De irske fiskerier. (Ved Nrges fiskeriagent i Strbritannien g rland.) Cwts. August 1921 August 1920 Cwts. Fr alle srter tils. 53561 25904 57662, 38977 Specifisert fr følgende srtfr: Sild... 35034 12 100 39453 24420 Brisling... - - 60 18 Makre... 12737 3805 12 187 5420 Trsk... 666 1 675 444 687 Lange... 177 207 13 16 Hyse... 251 231 382 295 Hvitting... 623 678 1 428 1 105 Flyndre...,. 1 630 3667 1 623 3746 Skate g rkke... 635 490 374 345 trawlerne hadde en gjennemsnits- Saltsildmarkedet maa betegnes fangst av 112500 pund g Nrdsjø- sm meget fast. Efterspørgselen trawlerne 41100 pund. Av fersk fra ndlandet er usedvanlig gd g sild blev der ilandbragt 411 365 skulde denne livlige efterspørsel pund. vedvare, er en videre prisstigning Priserne var: ikke udelukket. Hyse.... J6 1,77 --3,90 pr. pund l... 1,28-2,96 Trsk 1....... 2,00-3,93 L..... 2,01-3,29 Sei..... 1,70-2,50 Rødspætter 3,80-6,95 Kveite... 3,15--7,75 Plgvar..... 8,70-12,90 Til. Hamburg-Altna ankm ukens løp ca. 1112 millin pund tysk trawlsild. Priserne var i begyndesen av uken fra.ill 2.80' til.,# 3.10 g steg i slutten av uken til Jt 3.75.10 pr:. pund. S a l t s i l d-d ark e det. Fra Sktland ankm hvedsagelig med direkte dampere ca. lo' 000 tdr. g fra Nrge ca. 5000 tdr. Efterspørgselen var ufrandret livlig g priserne gjennemgaaende høiere. Ogsaa nrsk sild var gdt søkt g tilførslerne kunde slankt placeres. F0'r 19'21 slsild betaltes ptil.ill 320 pr. td., hvilket er en prisstigning mt frrige uke av ca M 40-50 pr. td. Vaarsild g skjæresild hldt sig mtrent ufrandret. Den tyske statsbehldning av gammel n0'rsk sl0'- g vaarsild er nu rømmet i første haand, idet den hele behldning - fr Hamburgs vedkmmende alene ca. 40000 tdr. - efter frlydende skal være slgt til en pris av ca. Jt 55 pr. td. Priserne var: pr. tdr. 1921 sl... J6 300-320 vaarsild 4/500... 240--250 5/600... 250-260 skjæresild 30/40. 550 d. 40/50, 50/60, 60/70... 1920 sl, 4/500... 1921 Sktsk large fulls. fulls... 1920 matfulls.. matties ' large spen ts crwnfulls. 540 200 800 750 700 650 500-550 450 Alle srter aarsfanget crwnbrands gjennemsnitlig.ill 50 pr. td. høiere. Det tyske sildefiske hadde i uken fra 2 til 8 ds. et utbytte av 8525 kantjes med 42 lggere. Ttalfangsten til 8 ds. andr0'g til 57 0'46 kantjes med 266 lggere mt 42 653 kantjes med 218 lggere i 1920. Priserne fr tysk sild er: Superir.ill 800-820, Srtierte.ill 760'- 780, Prima.ill 700-720 g Kleine.ill 680-700 pr. td. fb. fiskerihavn. ttltgrammtr. Ferskfiskmarl<edet. Opslag 3. 20/9: Fiskeriagent Jhnsen telegraferer 20 september: Dagspris prima nrdsjøfisk, kveite 12 shilling pr. stne, flyndre 9-12, hyse 4-5, trsk 6-9, klmule 6-8. Avfaldende kvalitet halv pris. Mderat tilførsel g efterspørsel. Ubetydelig sildefangst. De sktske havfiskerie. i 1920. ndberetning fra fiskeriagent Hans Jhnsen, Hull. S i de t ra w l in g. Sildetrawling i britiske farvand begyndte først fr mkring 15 aar siden. Der blev imidlertid tat liten interesse i denne nye metde før i 1,908, da 21 skibe trawlet utenfr Aberdeen. Men det var først i 1912 at fisket blev av ngen betydning. Saaledes var den samlede trawlfanget sild i dette aar 5714 cwts. g i 1913 gik fangsten p til 12 106 cwts. 19'14 fik man ikke anledning til trawlingen paa grund av krigen. midlertid fandt en gjenptagelse av metden sted i 19'20. løpet av smmeren trvførte mange trawlere leilighetsvis sild sm var fanget nær verflaten eller paa middels dybde paa frskjellige banker i Nrdsjøen. Den 25 august tk sildetrawlingen fat fr alvr 9g frtsatte til sæsngens slut den 2 kt0'ber. De rikeste fangstfelter viste sig at være, hvad man kjender under navnet»fladden-grunds«fra 80--120 mil nrdst g øst-nrd-st fr Aberdeen. Før krigen blev der trawlet meget der, men ingen sild blev fisket den gang. 1920 blev derimt en str. mængde av sild fisket paa disse banker, g den almindeligemening blandt fiskerne var at silden hadde samlet sig der fr at gyte. Fr da fisket begyndte, saa blev størstedelen av silden fundet fuld av rgn g melk. Ved sæsngens begyndelse' blev den almindelige fisketrawl brukt. Men fr at frhindre silden l at undkm,rue under indhalingen av trawlen, blev maskerne gjrt mindre end før. 5 eller 6 skibe blev saaledes utstyrt med en speciel trawl, g deres fangst blev langt rikere end de skibes, sm anvendte den almindelige fisketrawl. Ogsaa ca. 30 tyske trawlere, sm arbeidet paa Fladden-bankerne samtidig, var meget heldige 0'g hadde en særdeles rik fangst. Sildetrawlingen blev dre-
21 september 1921 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 301 vet i dagslys, g de bedste fangster blev i almindelighet tat i tiden 10 fm. til 5 em. Baaterne gaar med fuld fart, g det siger sig selv at de hurtigste skiber gjrde det bedst. Fra Aberdeen alene var 71-trawlere beskjæftiget i sæsngen. De fretk fra en til seks reiser hver baat ut til fiskehankerne. Det heldigste skib tjente paa fire reiser 2553. De dernæst følgende frtjenester var 2200, 1848, 1744 g 1662. Silden var av meget gd kvalitet g bestd hvedsagelig av fin fuld-sild, hvrav der gik 820-900 pr.. eran. Den samlede fangst blev kjøpt til saltning g røkning, g kvaliteten var sm nævnt i alle dele udmerket. Det samlede antal sildetraw- De sktske fiskerier. (Ved Nrges fiskeriagent i Strbritannien g rland.) August 1921 Januar-august 1921 Cwts. Cwts. Fr alle srter tils. 863639 546025 4084094 3696417 -----1--------1----------1--------1-------- Specifisert fr følgende srter: Sild 619053 272471 2260838 1 089474 Brisling - - 8 521 993 Makrei. Trsk 20 436 38 740 5 234 50652 49 116 525932 20 788 732 156 Lange 19304 12221 97375 75563 Sei 5 506 2 176 78 303 39 822 Hyse 83555 81 058 590439 876 797 Hvitting 19026 9613 107065 98649 Flyndre 7460 21 793 52953 181 783 Kveite 13 332 47 761 57 580 249 642 Skate & rkke 18081 8848 131 199 88838 -s-a-m-m-e-ti-ds-ru-m-1-9-20---. 7 1--8-75 065 1 758 1051 5105 2121 5051 512 ----------------------------------------- le re i tiden _ 25de august til 2den E t kr tre sum e a v fis k e r i e r nei m a ane den. ktber Var 180, g ilandbringesen Fangsten fr trawlerne saavel Trawlerne sm fisket paa kysten andrg til 10830 erans til en værdi paa kysten sm paa fjerntliggende gjrde betydelig fangst av )'>Lemn av 36714. fangstfelter var meget smaa, grun- Dabs«(Pleurneetes mireephalus), landbringesen av trawlet sild fra det mangel paa fisk. mtsætning sandflyndre, mens fangsten av smaa utlandet indskrænket sig til ngle til almindelig praksis gjrdes ingen hyse g hvitting var sm ftest ubetydelige ladninger fra en nrsk større fangst av hyse paa felter usælgelig. Antallet av stre linetrawler, sm fretk tre turer til hvr silden gyter. Trawlerne sm baater mindsket med et antal av 81. Aberdeen. Dette var praktisk talt gik paa længere turer hjembragte Damplinebaater sm fisket paa fjeintet sammenlignet med de stre liten fangst g mange dækket ikke ne fangstfelter hadde str fangst av tilførsler fra tyske trawlere før utgifterne. Endel trawlere trv- kveite, lange, skate, rkker g krigens utbrud. førte betydelig fangst av sild fra brsme, mens andre linebaater had Over tre fjerdedele av den traw-»fladden«grund, mens andre baa- de liten fangst grundet haaens her lede sildefangst _ tilførtes Aberdeen ter sm ikke hadde et speeielt red ' jinger paa redskaper g fisk. Der blev gjrt frsøk paa at gjen- skap fr sildetrawling søkte frgjæ- Drivgarnsfisket efter sild var en pta Stranraer sm trawlereentrum, ves efter silden. skuffelse. men denne tanke blev pgit da bare ngen faa trawlere pererte fra frtldes. Denne artikkels bestem- de dem paahvilende avgifter i Pr denne by. De trawlere sm hadde meser gjælder gsaa pstpakker g tugal g tilliggende øer. Undtat fra sin statin i Granten g Dundee ar- reisegds, sm ikke er persnlige denne artikkel er fartøier sm paa beidet udehikkende i Nrdsjøen, g bruksgjenstande. Artikkel 2: Und- dekretets publikatinsdag vil være hvedsagelig paabankerne utenfr tat fra 'artikkel 1 er varer sm be- underveis til prtugisisk havn. Ar øerne' May g Be l Reek. vislig er underveis eller hefinder tikkei 7: Dette dekret trær straks ---- sig i tldplag paa dekretets datum. ikraft. Det Prtugisiske dekret m Artikkel 3: Fr varer nævnt i denne frhøieise av tll- g skibs- artikkel g sm kmmer fra hvilavgifterne kensmhelst havner i Eurpa nr tldsatser. De frhøiede prtugisiske denfr Frankrike maa fremlægges Fra legatinen i Lissabn har prindelsesbevis: kaleiumkarbid, pa Utenriksdepartementet 8 september pirmasse g masse i hvilkensmmttat følgende telegram: Det de- helst stand eller hvilkensmhelst kret, sm l idag publiseres lyder i art fr papirtilvirkning, alle slags hvedsaken sm følger: Artikkel klipfisk, søm g spiker uspecifi : Varer sm kmmer fra Nrge 8ert. Artikkel 4: Varer sm paa eller er av nrsk prindelse skal frilager blandes med varer av nrsk betale paa Prtugals g tillig- prindelse ikke indbefatlet iartikgende øers tldsteder 5 gange ke 2 behandles efter artikkel 1 ved de dem paahvilende imprtavgif- frtldning. Artikkel 5: Falsk anter g surtaxer. Beløpet at betale givelse av prindelse straffes sm i guld eller hergjældende mynt tldsvig. Artikkel 6: Nrske fartil dagens kurs paa den dat varene tøier paalægges det femdbbelte av Legatinen i Lissabn har tele grafisk indberettet følgende ti Utenriksdepartementet 13 septbr. følge tlddirektratets uttalelse femdbles bare egentlige tldsatser i guld mens de av tldvæsenet sed vanemæssige beregnede ekstraav gifter verhdet ikke berøres av frhøieisen. Den frhøiede sats fr klipfisk dreier sig efter nuværende ster lingkurs mkring 1700 reis pr kilgram.
302 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 21 september 1921 Behandling g vrakning av s- Naar fisken har ligget 3 uker i salt AUe f:iskestabler er gd indsvøpt g landsl< klipfisk. ansees den fr saltmden eller fuld- verdækket med pressienninger. Først ndberetning av 10 august fra P. Gurskevik saltet. lægger man gjerne en bastmatte nærm en stipendiereise til sland g Færøerne Ved de islandlske salterier er sm,mest fisken, utenpaa denne en inpregfr at studereklipfiskbehandling g klipfiskvrakning. regel bygget stre rummelige l-etages nert pressenning, g dertil brukes fte ] eg reiste fra Berg,en m:ed dis»si- vaskehus av cement. disse vaskehus i regnveir slide ljede seildukspresrius«den 4. mai g km til Reykjavik er anbragt en række vaskekar lang's senninger utenpaa det hele. den 9. s. m. væggene. Der er indlagt s:pringvands- Sm det vil fo['staaes, er den island Straks efter ankmsten g efterat ha rør med en kr:an til hvert vaskekar ske maate at 1stele sin fllsk paa meg.et f,aat sikret mig hus:ly psløkte jeg den g hldes saaledes vas,kevandet rent kstbar, g er der i en str fiskefrnriske generalkrnsul hr. Bay g. ver- til enhver tid. cementgulvet er med retning nedlagt en betydelig større kabragte medsendt anbefalingsskrivelse visse mehemrum i lsmaa frdypninger pital der end her tillands frhldsvis, fra hr. filskerlidirektør Assersn. anbragt jernrister der ptar. spildvan- men det iskyldes landets veirfrhld Ved g'eneralknsulens hjælp km jeg det. Vaskerne er under arbeidet iført g ønsket m at varen kan pnaa den i frbindelse med fler:e av stedets fir- vanter g vasker Hskenmed dertil bedste kvalitet, at man erfaringsmæsmaer sm driver fiskefrretning. Like- paslsende kster. Hvad kosten g van- sig,er kmmet til en saadan fremledes utvirkedes ved andragende av ten ikke greier at fjerne under rengjø- gangsmaate. knsulen tillatelisle hs ministeriet tlil ringen, fjernes med en kniv fastg'jrt Fruten den almindelige sltørring s.tedets vervraker, Jn Magnussn, at med et passende langt baand til kar- har enkelte gls!aa anlagt kunstige tørmeddele,ahe de plysninger jeg: ønsket rets kant. kerier ved daimppvarmet luft. _ Jeg vedrørende klipfiskens behandling fra. Under vaskningen stikkes fisken i besaa,et saadant tørkeri i Reykjavik. først til Siidst vand bare,et øieblik g faar,saaledes Eieren, H. P. Duus, frtalte, at i 1920 Efterat disise første frberedelser var ikke anledning at gi fra slig nget av tørket han al sin fisk i dette tørkeri rdnet, std det da igjen :tr mig at sin salthldighet. g at fisken blev pen g hldbar, men faa gree paa alt av interesse fr rei- Efter vaskningen sættes fisken auer paa :tl 1espørsel hs vervrakeren ersens frmaal. Jeg var gjentagne gan- i stre stabler lg strøes med alminde- klærte denne, at den hustørrede filsk ger Slammen med vervrakeren g be- Hg salt (bizas,alt) mellem hvert lag, likke staar paa høide med den sltørsøkte frskjellige salterier, vaskerier g g den kan da staa uten mstabling rede paa ngen maate, g særlig hvad tørkerier. til tørkeveiret indtræffer. smak angaar. Han! meddelte ufrbehldent alt landdistrikter, hvr man ikke har Dg, sa han, kan hustørring med hvad jeg spurte m i sakens anled- saa tidsmælssige indretninger sm frdel anvendes sm eftertørring av ning. Likeledes var alle private fiske- venfr nævnt, vasker man i baater el- fisk, sm har staat ute g er blit nægrsslister g bryggefrmænd, jeg km ler fjæren, men veralt iaguar man sten færdig; men sm ved indtræi berøring med, meget meddelslmme at samtidig sm fiken bllir fuldstæn- dende langvarig uveir ikke kan faaes g frekmmende. dig ren mister den allikevel mindst helt tør. Altsaa i mange tilfælder en Fiskebehandllingen paa sland fre- mulig av sit isalt. Det salt sm ligger gd nødhjælp, naar det gjælder at faa gaar i stre træk paa følgende maate: igjen paa den vaskede fisk,fjerner fisken færdig til en bestemt tid. Men 0ieblikkelig fisken er kmmet m- Slmime ved at dyppe den i vand; men det er baade i anlæg g drift, særlig brd, slagtes (blg'ges) den g det gjø- andre lar det følge flisken paa tørke- med høie kulpriser, saa ksltbart at det res med kniv, helt til ryghvirvlehe. plad.sen g drysser det av der under brukes kun i nødsfald. Derefter anbringes fisken i binger paa tørkebehandlingen. Reykjaik var ikke fisken mere end dækket, dg likke saa høie at trykket av Tørkebehandlingen fregaar i al- halvtør da jeg var der, g kunde saatyngden gjør fisken skade. Derefter mindelighet paa planerte stenplattin- ledes ikke der faa greie paa hvrledes sløiesl, flekkes g vaskes den fuldstæn- ger langs veiene, fte langt fra isjøen. fisken vrakes, men li Havnafjrd var dig ren med kst, baade paa skinsiden Transprten av fisken fregik ved la- der Hsk sm manglet bare l a 2 dage. g fiskesiden, hv:refter den lægge:s stebiler. Disse s,tenplattinger er flere Efter at ha besøkt Havnafjrdig pent g jevnt fr nedsaltning. Sm s,teder gj.ennemkrydset av skinnegang faat rede paa frhldene der, fik jeg fiskesalt fretrækkes baade paa sland g ved traller spredes Oig samles fli- verlfal'e vervrakeren i Reykjavik til g Færøerne bizasalt, da det gjør fi- sken, der sættes i stre langstrakte at slaa følge N Havnafjrd g demnsken hvitere end andre saltisrter. stabler. Rundstabler saa jeg iklæ det strere fr mig den islandske vrakerme- Her kan indskytes den' bemerkndng brte. tde. Han gik igjennem en del fisk at størsteparten av den islandske fisk Efter,en -dags tørke std gjerne fi- der var næsten tør g underviste mlig blir fanget ved trawlere g større fi- sken 2 dager i stabel. Efterhvert Slm m hvad der kaldes lste, 2den g 3dje,kekuttere, sm tildels ligger ute i uke- tørkning:en Slkred frem, sattes stablerne. srt samt vrak. vis g sm salter sin fisk mbrd. høiere g i sidste halvdel av tørketiden 1 ste s rt Efter at fiskem har ligget 4 a6 dager økedes vegtern eller presset ved hjælp bestaar udelukkende av den fineste fisk, :i salt, stables den m igjen, salteis av sten paa stablerne. velbehandlet fra først til sidst. Fisken paany g sæites da gjerne i stabler Man regnet med at naar fisken faar skal ikke være skadet av klepp, stikker saa høie sm skiblslfummet tihater, g 6 a 8 dager gd tørring er den ut- eller andet redskap benyttet under tili land p til 3 meter. skibnjngstør. Frts. side 304.
Tldsteder nrgts utførst) au fisktdukttr fra 1 januar tu 1 Stptmbtr 1921 g i ukn sm ndt l stpttmbtr. Fetsild Klipfisk, Nrdsje- slands- Klipfisk, Rt- Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Haa- Vaarsild g skaaret Strsild Brisling islandsk Rundfisk Sei Rgn Blank Brun sild sild nrsk skjær rund terfisk tran tran blank kjærr. tdr. sild tdr. tdr. etc. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. kg. kg. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr tdr. kg. - Kristiania... 9 933 140 - - 4610-100 100. 3520 - - 308 3065-41 497 122 Sandefjrd... - - - - - - - - - - - - - - - - Kristiansand.. 1485 - - - - 637 -,- - - - - 1 - - - - - - Egersund... 53509. - - - - - - - - -- - - - - - - - Stavanger... 57681 203-711 100 45 - - - - - - - 2 - - - Kpervik... 37277 ' 283 4-336 - - - - - - - - - - - - - Haugesund... 173867 280 1417-177 5425 1188 - - - - - - - - - - - - - Bergen... 111 001 13 121 15784 806 1014 50 2051 634-3047117 195895 604170 234000 372 121 10765 12544 2384 2589 3594 4461 315 Flrø... 30112 2116 7066-3777 - 180500 - - - - 299 - - - - - - Aalesund... 1525. 1204 67290 50 36 691 7036251-76525 17140-1550 12781 9657 473 75 1056 591 22 Kristiansund.. 748 5959 66935-2000 10931 051 - - - 137020-5078 7-60 261 -- Twndhjem... - 48691 77 550-587 4265 - - 200 198275 - - 163 5 - - 12 17 - Bdø... 26 5672 712 - - 247140 378700 - - - - 1516 - -._- _. - Svlvær... - 2251 - - - - - - 532250 - - - -, 1526 3768 - - - - - - 2 - - - Trmsø... 168 3818 - - - 200-111 950 56000 800 14790 26300-316 - 66 112 - Hammerfest *) 3092 - - - - - 555220 500 2800 5410 - - - - - - - - Vardø... - 34 - - - -- - - 42800-35750 600-80 - - - 30 225 Vadsø... - 3 - - - - - 2500 - - 2000 - - - 3 9 -- 9 Andre... - 1903 19260 - - - 109760 - - - - - - - - - - - - - ---------------- alt 467408 91593 256160 856 5715 9189 205672&7-4747312 252695 963725 291 950 400571 32437 29444 2857 2776.E 5594 571 Narvik...,... - 2030 2 - - - - - 150 - - - - - uken 9444 7965 7754 148 205 916 769195-328 120 18000 88145 13000 47460 100 1058. 46 ' 237 22 511 - -- ------ ------------- -- Hærdet Hval- Sæl- Bttle- Fisk, Sildetran Sild, Makrei, Makre. Laks, Levende Anden Fiak, Fiske- Tldsteder hvallje tran Sild; fersk Hummer saltet Sildemel Sælsklnd Hermetik tran nsetran rekt saltet fersk fersk aal fersk fisk saltet guan tdr. i fartei tdr. tdr. ks. tdr. kg. kg. tdr. stk. kg. tdr. kg. kg. kg. kg. i tdr. kg. kg. kg. Kristiania... 2905 649 758 30 - - - 22594 466 34835 - - 394 - - - 10450 Sandefjrd... - - - - - - - - - - - - - - - - Kristiansand.. - - - - 1457-7357 287256 2388 6268 13295 199574 2 - - - 24173 Egersund... - 100 15386 - - - - 270 13265 - - - - - - 18 Stavaner... -- - - 5620 4089 56101 16-8034 28715 3182 66236 1200 -- 217652 1049900-5682399 Kpervlk... -- - 826 - - - - - 5512-5160 - - - - 123 139 Haugesund... - - - - 3727 424160 14063 6-6460 - 99187 19387 - - 259000 - - 140238 Bergen... 300 1424 7 2773 18.074 3460 35 1260 230168. 32864 41054 8491 5400 637 187610 700 230470 907627 Flrø... - - - 1637 - - - -. 15801-11134 350 1070075-90000 - - 12974 Aalesund... - 251 12195 904 1056 26315 5581 - - 450 3250 332451 60 196691 93 161 480 1243600 83812 58744 Kristiansund. - - - - - 5708 - - 365-440 - - 20-507000 - 30582 frridhjem... 752-75 - 5808 18037 2405 - - 180974-611 548. 475-2971 35277 56500-214369 Bdø... - - -- - - - - - - - - - - - - l 750 Svlvær... - - -- 4066 - - - - - - 550 - - - 24500 463100 - - Narvik... - - -- - - 676 - - 1010-188598 110 7 - - - - Trmsø... - - 1095 915 2 - - - 162-14935 - 58 450 23500 21225 3394 Hamm erfest *) - - 571-1050 - - - -- - - - 599624 - - - 134 Vardø... - - 4-90 - - - - - - - - 729099 102 - - - - Vadsø.... 93-41 - - - - - 1530-79905 - - 128100 - - Andre... - - - - 90 91 7450 - - _. 2905 700 496 - - - 215000-26209 -- --=---=- --- alt 752 3456 16106 911 27690 514892 89060 7414 288516 468406 74738 1372 216 295069 2687264 4304 975969 3687400 335641 7236066 uken 793-898 557-465 - 452 6640 96444 849 366579 7 70 {100 - - 213546 --- - tv >-' CJl rp 'O r;- a O - c:: <D tv t i t Cl Z ::d Cl tl ;:d il il u; A ;;a tl Q ;:d tl Z C;J C;J -:i *) Fr 2 uker.
304 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 21 september 1921 virkningen. Den skal være pent flækket med ryggbenet kappet saadan at bld:stubben,er helt fjernet. Den skal ha fast bund, lys (hvit)' saltfarve, endvidere være velpresset, fuldstændig ren g gdt lagringstør. Fisken maa ikke være skadet av sl eller fr sterk varme. 2den snrt bestaar av fisk sm er tilvirket av frisk gd vare, men sm under behandlin gen har faat smaa feil. Av slike feil kan fremhæves: Mindre hul efter klepp, kniveuer istikker,revner i kjøtet efter :slag eller støt under lempning, mindre pen flækking, revne ørneben, litt skadede buker g i det heletat fisk der ikke fylder kravene,til lste srt vare. Fisken skal være lagringstør g ikke skadet av sl eller varme. 3 d j e s,r t er den fisk, lsm har været verstaat i sj øen eller vedigg,ende ukverket paa land, har leversprængte, galdesprængte eller skadede buer, revne ørneben, slurvet flækket, har rundspr, er skrukket, revnet, sterkt skadet av klepp, slag eller støt, daarlig vasket. s. v. Fisken skal være,lagringstør g ikke meget skadet av s.l eller varme. Vr ak. Denne s0'rt bestaar selvfølgelig av fisk der er saa fuld av feil, at den ikke kan indgaa under 3dje srt g finder det ikke her frmaalstjenlig nærmere at beskrive den. Behandl1ingsmaaten i Havnafjrd var aldeles den samme sm i Reykjlavik g sm Vlenfr beskrevet. OrUlldet den mangelfulde kmmunikatin kunde jeg kun besøke disse t steder paa sland. Frresten plyste vervrakerea, at naar man vet hvlfledesl fisken be. handles paa et sted, har man dermed greie paa behandlingsm,aaten paa hele sland. slands mangeaarige vrakerlv har efterhvert fremtvunget 'en ensartet behandlinglsmaate ver hele landet. Efter 2 ukers phld paa sland benyttet jeg den første leilighet g reiste til Thrshavn, F ærøerne. PaaJ Færøerne besøkte jeg under mit 12 dages lange phld frskjellige ste.. der, SaalSOm Vaag paa Suderø, M'idvaag g Sandvaag paa Vaagø g et par mindre steder paa Strømø. Tilvirkningsmetderne var i det hele tat den :S'amme paa Færøerne sm paa sland, saa at beskrivelsen av islandsf:iskens behandling gsaa gir utlryk fr behandlingen av færøfisken. Saa til:slut Htt m ilsilandshskens,g færøfiskens kvalitet. l. Den tslandske fisk,er i regelen mer kj øtfuld g fet end den nrske, kanske gsaa mer vandfuld g i det hele tat større, særlig da trawlflisken. Den har ty kke buker, er ikke utsprængt av sild, s.m den nrske vaartrsk fte kan være, men hvad velsmak angaar er den nrske fisk langt underlegen, det vil :si i fetlsk tilstand. Den,er i sammenligning med f. eks. søndmørsfisk tør g mindre appetitvækkende. 2.. F ærøfisken derimt er av særdeles fin kvalitet. Den er gjennemgaaende smaafaldende, men endnu fetere end islandsf,isken g, særdeles vellsmakende. F ærøfisken er efter min frmening en let vare at behandle fr at fremstille til et l ste klasses prdukt. F ærøf:lsken std!lgsaa, efter hvad færøiske tilvirkere frtalte, høiere i prits: end den islandske før krigen, men grundet den slappe kntroll av varens kvalitet, der raadet under krigen, blev ikke den før brukte nøiagtighet under tihnirkningen anvendt, g av den grund er den færøiske ikke saa høit betalt nu sm den islandske. Fr at ta sit mn igjen g p:rette det frsømte, blev der fra l ste mai d. a. ved lv paabudt at al leveranse ng salg av saltfisk ska1 fr,egaa under tvungen' vrakning. Paa Thrshavn var et mindre partli færdigtørret klipfisk av aarets fangst. Stedets,vervraker, hr. jakbsen, viste paa pfrdring hvrledes mian srterer den i l ste, 2den g 3dje srt. jeg kjøpte en fisk av hver srt g verleverte dils!se til hr. Fiskeridirektøren li Bergen. Disse tre fisk blev efter min anmdning uttat slik, at de kunde repræsentere gjennemsnitskvaliteten av de til eksprt utvrakede srter. Det spørlsmaal sm i d.ette tilfælde ligger nærer, kan den behandlingsmaate, der praktiseries paa sland g F ærøerne være praktikabel g i det hele tat gi et lignende resultat her hs s s,lm der brte? F.r at kunne danne sig en mening herm, kan kaniske følgende plysning være av interesse: 1. Paa lsland g Færøerne fregiaar saavid.t jeg vet, alt trskehsker'i med tra:wl, line g snøre. Ved F ærøerne kun med snøre. Følgelig er mesteparten av fisken levende, naar den kmmer mbrd. Av den grund blir f:jsken fuldstændig fri fr bld i kjøtet ved den øieblikkelige slag,tning efter at fisken er kmmet paa dæk. Anderledes er det hs s hvr størsteparten av fisken fanges i garn,g blir kvalt før den kmmer p av sjøen. Av den grund blir filsken daarligere g blir saaledes ikke saa hvlit. Dertil kmmer at fisken gjerne blir staaende i sj øen baade 2 g 3 nætler, kanske med maven fuld.av sild, g det gjør,sit til at det stivnede bld i aarerne viser sig i 'frm av mørke striper, særlig i buken g ellers ved mørk g mat farve i det hele tat. Ogsaa en anden ting maa nævnes: slandsfiskens g færøeskens salthldighet. 2. s.lands- 'Qig færøfisken er saa salt sm den kan bli g er sterkt ;s,altvisende. Om dette er heldig eller i det hele tat mulig i versjøisk eksprtvare er et spørsmaal s,m de markedskyndige iaar besvare. En større fiskekjøbmand paa Færøerne plyste, at der av færøisk fisk blir sendt stre partier fra Spanien til Amerika, men m dette er tilfælde kan j eg!ikke knstatere. At islandsfisken g færøfisken er vel anset i det eurpæiske marked er umtvils:telig. Men trds den frskjellighet,i fangstredskaper m. v. sm er tilis,tede mehem de islandske g færøiske fiskerier paa den ene side,g vre 'f.i,skerier paa den anden, tør j eg med bestemthet paastaa, at blev den nrske fisk fr.a først,til sidst behandlet med den samme nøiagtighet, renslighet g flid, sm islands- g færøfisken, vilde meget være vundet. Og jeg mener vi gj ør vel 'i at iagtta mange av de metder, sm anvendes av disse vre gamle frænder g sm gj ør at de kan eksprtere - vi kan vel si - verdens flineste klipfi'sk en tid sm vr, med sin stre knkurranse, maa man mer g mer gj øre sig frtrlig med, at kun det bedste pr,dukt er gdt nk, g med den sandhet fr øie bør man i fællts:skap, fisker sm tilvirker, stræbe henimt det stre maal: Al fisk der srterer under vr behandling skal blli nr. l. Til reisen medgik 2 maaneder. Den var begunstiget av gdt veir g var meget inteæssant g lærerik. Ved eftertryk av disse meddelelser maa Fiskets Gang angives sm kilde. AlS Jhn Griegs Bktrykkeri g N. Nilssen & Søn