Uk~ntlig~ m~dd~~ls~r for norsk tisk~rib~arlft fra ti$k~ridir~ktør~n 8 aargang Onsdag 14 november 1917 Nr. 46 norsk~ fisk~ri~r. Uken 4-10 november. opfisket 173833 maal mot 179253 i 1916, 368064 i 1915,.316324 i 1914, 126644 i 1913,312898 i 1912, 387035 i 1911,450912 i 1910 og FETSLDFSKET er smaat. 575705 maal i 1909. Der er iaar.. nden Tromsø amt er intet silde- efter berigtigede opgaver saltet 150627 fiske anmeldt i sidste uke og i tønder mot 178 189 i 1916, 344816 Nordlands amt var der kun smaasild i 1915,250739 i 1914,97011 i 1913, som blev opfisket. Alstahaug blev 223828 i 1912, 285410 i 1911, opfisket 1500 maal til hermetikfa- 370027 i 1910,492578 i 1909. brikker, og til agn og husbruk 250 Storsildfisket er saa smaat bemaal. Desuten blev der med snurpe- gyndt idet Aalesunds rederiforening not optat 2 000 maal fabrikvare, pris har indberettet at 2 baater lørdag 8--10 kr. pr. maal. Fisket her er nu den 10 ds. indkom til Stoksund med avsluttet. Mo er sat 5 stæng og 2 og 10 maal drivgarnssild og at optat 2 600 maal udelukkende smaa- silden antages at være tilstede. - sild til fabrikvare. Efter Handelsdepartementets bestem- nden Namdalen er der i Vikten mese er der iverksat forsøksfiske opfisket og saltet 127 Garn- efter storsild paa strækningen Gripfisket var godt i de sidste dage. Stør- havet til Vikten med 3 fiskedampere, resen var 3-5 streks og prisen 41 hvorav 1 utrustes fra Aalesund, 1 fra kr. pr. maal. Nærø er i de to sidste Kristiansund og 1 fra Namdalen. (Se uker opfisket 382 maal garn sild 1-6 nærmere her om et andet sted i blastreks vare, pris 40 kr. Her er saltet det). til handelsvare 500 ' og resten Bankfisket har i de sidste uker anvendt til agn. de sidste dage været hindret av uveir. For Andevar der jevnt godt garnfiske. nes og Bleik blev i tiden 7-13 okto- Finmarkens amt er der be- ber kun opfisket 24 100 fisk, gyndt noget sildefiske enkelte steder. hvorav 10 100 kveite, 8200 Alten er. der sat e~d~l smaastæ~g torsk og 2000 sei og i tiden 14- medagnslld og.fabnkslld antagehg 20 oktober blev der kun opfisket c~. 2000 maal, ~ns kr~ 8.00 pr. m~aal, 9 500 fisk, hvorav 6400 kveite Llkesaa er der l Talvk sat flere sllde- og 2000 torsk. sidstnævnte stæng i distriktets ytterkanter. for- uke var det paa grund av mangel rige uke antages opfisket til silde- paa olje til motorbaaterne at der blev oljefabrikkerne 3000 maal og til agn saa litet opfisket. 1000 maal. Paa grund av oljeman- Brislingfisket er fremdeles ikke gelen befrygtes fuld stans saavel i av nogen nævneværdig betydning. stængning som avsætning. Oksfjord er i uken sat et mindre stæng. - Gyfjord og Skreifjord inden Hammerfest distrikt er der sat 4 mindre stæng, hvorav optat 1300 maal bladsild, derav solgt til sildoljefabrikker 1200 og til agn 100 maal, pris 8 kr. pr. maal. For hele landet er der efter berigtigede opgaver til 10 november ialt Veiret. Meteorologiske observatorium beretter: Sydkysten hadde de 3 første dage frisk eller sterk, sydlig til sydvestlig vind, senere som oftest svake østlige eller nordlige vinde. Vestkysten har hat svake vinde fra østkanten hele uken. Nordlandskysten hadde friske til sterke, sydlige eller sydvestlige vinde de 3 første dage, senere svak eller laber østenvind. Lofoten var der storm av SSV søndag og mandag. Finmarkskysten hadde friske vinde fra sydkanten den første halvpart av uken, derpaa friske nordlige, fredag igjen friske sydlige eller sydostlige, lørdag friske nordlige vinde. F etsildfislmt. Amtmanden Boda telegraferer 10/11 1917: Alstadhaug lensmand telegraferer optat Hamnesleiren, ialt fabrikvare 1500 maal hermetik, 50 agn og husbruk 200 maal, snurpet ialt 2000 maal fabrikvare, pris 6-10, fisket sluttet. Mo lensmand telegraferer 10 oktober: Optat 180 hl. smaasild, siden 7 november 5 stæng tilsammen 2600 hl. utelukkende smaasild fabrikvare. alt opfisket inden amtet 32217 maal, hvorav saltet handelsvare 15023 tønder, sildoljefabrikker 16320 maal, hermetikfabrik 2070 maal. td~gramm~r+ Storsildfisket. Opslag 15. 11/11: Storsildfisket: Aalesunds rederiforening telegraferer 10 dennes: dag indkommet 2 baater til Stoksund med 2~10 maal drivgarnsild. Anser silden tilstede. Fetsildflsl<et. Opslag 47. Namsos 10/11: Vikten : Opfisket fra 26 f. md. 87 maal garnsild 3-5 streks, pris 41 kr., derav virket handelsvare 127 tønder. Tilstede: 7 kjøpere, godt fiske 2 sidste nætter. Nærø: 2 sidste uker opfisket 382 maal garnsild 1-6 streks, pris 40-41, tilvirket herav 500 tønder handel~ vare, 41 tønder til agn, tilstede 2 fremmede kjøpere. Jevnt godt garnfiske sidste døgn. alt Namdalen 8614 maal garnsild tilvirket handelsvare 12652 tønder garnsild, agn 411 tønder. Totalkvantum iøvrig uforandret. Politimesteren. Opslag 50. Vadsø 10/11: Alten: Endel smaastæng agnsild og fabriksild ialt ca. 2000 maal, pris 8 kroner. Talvik: Flere sildestæng distriktets ytterkanter, antagelig optat forrige uke til sildoljefabrikker 3000 maal, agn 1000 maa, oljenøden befrygtes fuld stans saavel i stængning som avsætning.%.oksfjord: Mindre stæng forløpne uke. Oyfjord, Skreifjord og Hammerfest distrikt 4 mindre stæng, 'l
272 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 14 november 1917 optat ialt 1300 maal bladsild, derav solgt sildoljefabrik 1200, agn 100 maal pris 8 kroner. Amtmanden. Opslag 9. 12/11: Til 10 november er efter berigtigede opgaver anmeldt optat 173 833 maal fetsild, hvorav iset 520 maal, solgt sildoljefabrikker 38 108 maal, hermetikfabrikker 18 299 maal og saltet handelsvare 150637 tønder, moti 1916 henholdsvis 179253-2237 - 32 795-6894 - 178189 og i 1915368064-17 546-35 098 - O -- 344 816. Ut~nlanask~fisk~ri~r Uken 4-10 november. Det svenske sildefiske har for størstedelen av uken været hindret Mot i 1916... 179253 2237 32795-6894 178 189 av uveir. Det ser ut som om fisket i 1915... 368064 17546 35098 kke opgit 344816 i 1914... 316324 14940 97610-250739 skulde bli bedre naar veiret blev godt i 1913................. 126644 7 549 24383-97011 for driften. Torsdag blev der med i 1912... 13128981 33508 74 177-223828 nøter ved Koppargrund og Skagen i 1911... 1387035 33574 128790-285410 opfisket over 2 000 hl. storsild av fin i 1910... 450912 124237 42020-370027 kvalitet. Størstedelen av fangsten i 1909................. 573 7051 53 3441 79 900-492578 blev sendt til Gøteborg og saltet. \ Prisen var 52-60 pr. hl. Lørdag antages.fisket at være bra, da veiret var godt, men resultatet av fangsten er endnu ukjendt. Endel notlag deltar i fisket, men de fleste ligger in de for mangel av olje. mark~dsb~r~tnlng~r m. O. Uken 4-10 novbr. Klipfisl<marlmdet. Opslag 5. 9/11: Generalkonsulen Bilbao telegraferer: Bilbao: Salg 400 islandsk, beholdning 23000 norsk, 4080 islandsk, priser uforandret. Santander ingen beholdning. Paris 74.15. London 20.36. MARKEDSPRSER. Distrikt Fetsildfiskef til 10 november 1911. Derav alt optat Solgt Solgt maal set sildolje- hermetik- Saltet maal fabrik fabrik maal maal Finmarkens amt... 7300-5200 - - Tromsø amt.... 7995-4510 570 390 Nordlands amt... 32217-16320 2070 15023 Namdalen Cl 46287-7253 250 59457 S. Trondhjems amt... 55815 520 3325 9474 59246 Romsdals amt... 23344-1500 4935 15666 N. Bergenhus amt... 875 - - - 875 -- Tilsammen 173833 520 38 108 18299 150627 -- Jndberetning fra legationen i Havana, dat. 4 oktober 1917: Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 18-29 september meddeles følgende: ndførselen androg til 4836 kasser og 447 tab aler. Beholdningen pr. 28 septbr. var anslaat til: 4700 kasser fisk ialt, hvorav 1600 Alaska og 3100 kanadisk, samt 450 tab aler. Priserne var ifølge Revisia Oficial for kanadisk og Alaska $ 17.00-19.00; der noteres for kanadisk og Alaska $ 17.00-19.00. Norsk fisk noteres ikke. Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div $ 4.71.50-4.72.50 pr.~. et statstilskud til driften av kr. 500.00 for hvert døgn som drivning forsøkes eller utføres. Det er meningen at hver damper skal drive forsøkene indtil 10 døgn, men hvis drivværdig storsildforekomst kan paavises før ovennævnte antal forsøk er utført skal forsøksdriften indstilles. Forsøksfeltet er strækningen Griphavet-Vikten, og av dette felt vil de omhandlede 2 dampere fra Aalesund og Kristiansund undersøke strækningen Gripha vet - Halten banken og den fra Namdalen utrustede damper vil undersøke strækningen Halten-Vikten. Utførselsforbud for fisk og fiskeprodukter av fangst fe-r 18 august J916. Ved kongelig resolution av 9 november 1917 er det bestemt: Paris 3 div $ 0.86.125-0.86.50 pr. 5 fr. medhold av 4 i lov nr. 1 av 18 U. S. A. 3 div par 1116 a ls. Bergen, 12 november 1917. aug. 1914 ophæves undtagelsesbestem- Fetsildfisket er vedblivende betyd- Fra konsulatet i Messina, datert 10 mesen i punkt 11,2 i den kongelige ningsløst og man maa ve.l nu opgi oktober 1917: resolution av 18 august 1916, saaledes haapet om nogen bedring i inde- ngen import av stokfisk og klipfisk at det er forbudt at utføre fra riket værende sæsong. til Messina i september maaned 1917. fisk og fiskeprodukter av de i den Der meldes fra Aalesund at stor- Kurante priser. ngen kurser. kongelige resolution av 18 august silden er formerket tilhavs. 1916 i litra a-f omhandlede slags Paa eksportmarkedet er der ingen Forsøksfiske efter storsild, ogsaa av fangst før 18 august 1916. noteringer. Salt fra pakhus, Middelhavs kr. 32 pr. maal a 140 liter. Fra utførselsforbudet kan dispen- Efter Handelsdepartementets be- seres av provianteringsdepartementet stemmese er der iverksat drivgarns- paa den maate og under de betinforsøk efter storsild med 3 fiske- gelser, som av dette fastsættes. dampere, hvorav 1 damper fra Aale- Denne resolution trær ikraft ] jasund, 1 fra Kristiansund_-~og'Zl[) fra nuar 1918. Namdalen. Hver damper erholder Provianteringsdepartementet.
14 november 1917 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK fskerbedrft fra fskerdrektøren 273 Brisling etc. tilfe-rt Bergen i tiden 29/10-5/11 1917. Hvorfra S. Bergenhus amt.... N. Bergenh us amt... - Romsdals amt.... Romsdals amt.... Nordlands amt.... Nordlands Om fisket fra Kristiansunds di- Smølen og først 11h kom sild ind fra strikt - fra og med Bjørnsundværene Griphavet, men der fiskedes endnu til Søndre Trondhjems amt har op- en tid paa hele strækningen Halten- Bris- Pris S~~a- ~is synsbetjent D. Brun avgit følgende Grip; i midten av januar formerkedes ~~l i~. skj. skj. indberetning: silden ogsaa for Onahavet og motor- Storsildfisket kom iaar tidligere baater fra Bjørnsund og nærmest omend ventet og silden blev opdaget liggende distrikter fisket meget tilved at en haakjærringfisker fra Kri- fredsstillende en tid utover. Med 399 6.00 119 6.00 ansund som kom fra dette fiske med februar maaneds begyndelse foranikke fuld last, syntes den paa hjem- dredes veiret fuldstændig og hindret 111 4.00 veien hadde god tid og mest for fisket aldeles en tid samtidig som moro skyld la sig til at drive med fisket paa Søndmør tok sig godt op - 1732 4.50 nogen sildegarn han tilfældigvis hadde og vaarsildfisket fra Bergenhusamterne ombord, ut og nord av Sulen, resul- rygtedes, saa de allersidste dage av - 1003 4.75 tatet blev 8 maal storsild som han januar og de første av februar bekom ind til Kristiansund med 8/n, gyndte fiskedamperne at drage syd - 43582.00 hvorved det blev konstatert at silden over, likesom de fleste kjøpefartøier var tilstede paa Sulenhavet, og som tungt lastet drog hver sin vei, saa i amt. ~ -=--=- 478 3.00 en løpeild for den glædelige beret- midten av februar var her kun ganske Tils. 399-7801 - ning rundt de fiskeinteresserte di- faa fremmede fiskedampskibe, men V ærdi brisling... kr. 2 394.00 strikter; ingen var dog endnu for- endel motorbaater, hovedsagelig fra smaasild...... kr. Storsildfisket 1916-17. Storsildfisket vinteren 1916-17 begyndte tidligere end ventet og blev opdaget derved at en haakjærringsfisker, der paa hjemveien satte nogen sildegarn ut nord av Sulen; resultatet blev 8 maal storsild som indbragtes til Kristiansund den 8 november, men noget nævneværdig fiske blev der ikke før i uken der endte den 16 desember og fortsattes med gode fangster saa der før jul ialt opfiske des ca. 107 300 maal og til nytaar 135 500 maal - Veirforholdene var gjennem hele storsildfisket ualmindelig gunstige og fangstutbyttet av fisket vinteren 1916-17 var større end i noget tidligere aar. Efter de. under fisket mottagne telegrafiske meddelelser blev der ialt opfisket 725 600 maal storsild mot 640 000 i 1915--16, 507700 i 1914-15,219100 i 1913-14 og 276 000 maal vinteren 1912-13. Priserne var lavere end i foregaaende sæsong. Gjennemsnitsprisen for hele storsildfisket er beregnet til kr. 38.89 pr maal mot kr. 48.76 ifjor. Det samlede værdiutbytte av aarets fiske blir saaledes efter de under selve fisket opgivne priser ca. kr. 28730000 mot kr. 31260000 i 1915-16, kr. 6235000 i 1914-15, kr. 3300000 i 1913-14 og kr 4300000 i 1912-13. 23 866.25 beredt paa at motta den kjære gjæst Nordland, som vilde drive endnu en 26 260.25 saa tidlig, men der sattes al mulig tid utover med tanke for agnsild til fortg'ang med utrustningen. Den 17/U torskefisket. kom 3 drivere fra Haltenhavet med En tid saa her noksaa truende ut sild hvorav den største fangst var for fiskedam pskibene med kulvanske- 180 maal; nu øket fiskerflaaten efter- ligheter, men det laget sig efterhvert hvert utover efter som de kunde gjøre saa her ingen mangel blev. sig klar, men veien til Sulen-Halten- Sildepriserne holdt sig ualmindelig havet er lang, saa det blev 2 høist jevne og stabile iaar, fra 40-43 kr. 3 sjøveirsdage om uken, men sild kom med en gjennemsnitspris av kr. 41.59. daglig ind til Kristiansund, der skif- Paa grund av det gode veir har tedes daglig farkoster saalænge veien garntapene ikke været saa allerværst, var saa lang; størst ansamling av tro ds det store fiske, men saa dyre fiskere paa en gang i Kristiansund som redskaperne har været iaar maa var 24 11 1917 med 230 dampdrivere, de vistnok maatte anslaaes til ca. 95 motordrivere, 152 seilsaltere, 50 300000 kr., redskapsslitet har dersaltelæktere, 18 saltedampere, 95 salte- imot været temmelig stort baade paa lag paa land med et samlet mand- grund av de store fangster som ogsaa skapsbelæg paa 6080 mand. av den masse haafisk som iaar har Veirforholdene var denne vinter saa optraadt i usedvanlige mængder; tidualmindelig gunstige, at der fra første ligere aar er haaen blit kastet overdage i desember til først i februar bord som aldeles ubrukelig og uavikke var over en ukes landligge for sættelig; men iaar har haa og haa- veirets skyld, samtidig som tempera- brand været en efterspurt, godt avturen den hele tid var usedvanlig sættelig vare. Til opkjøpere som mild, ved nytaarstider var et par skarpe reiser rundt paa havnen og opkjøper frostdage som delvis generte fisket alt som kan overkommes, prisen paa litt, ellers kunde man ikke ønske sig haaen har været fra 10-16 øre og stort heldigere veirforholde. Fisket for haabrand 25 øre pr. eller kr. faldt iaar som ellers endel ujevnt paa 25-35 pr. stk. Haaen saavelsom de forskjellige baater om dagen, men haabrand er saltet ned i tønder og ved den lange jevne fiskesæsongs nedlagt hermetisk og leveren skal slut hørtes kun tilfredshet med fiskets være meget god til tran. utbytte baade for redernes og fisker- Av forlis og ulykker kan meldes nes vedkommende; før ny ta ar fiske- at nat til 6/12 blev fiskerflaaten paa des kun for Sulen-Haltenhavet, flere Haltenhavet overfaldt aven orkan- enkelte forsøk paa Griphavet gav agtig storm, hvorved mange dampintet utbytte, men efter nytaar trak baater fik ovenvandsskade og flere silden litt sydover først for Titran, saa mandskaper kvæstet, saaledes fik
j!. 274 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 14 november 1917 Elin av Haugesund en mand kvæstet ved at sjøen tok et skylight og slog mot ham saa han fik kjævebenet knust og flere tænder indslaat, likeledes fik Forse' ogsaa av Haugesund 4 mand kvæstet, hvorav den ene maatte indlægges paa sykehuset; Havellen av Abelvær fik garn og kabel slaat overbord og i propellen, hvorved det blev aldeles hjælpeløst, Dis Breisund av Hareiede reddet med stor fare for sig selv Havellens mandskap og senere ogsaa baaten, hvis maskinrum da var fuldt av vand og slæpte den ind til Kristiansund. Mlk Merkur fik roret ødelagt og drev omkring i 24 timer, hvorefter det omsider lykkedes at faa oprigget nødror og komme ind til Halten; paa Dis Sigerfjord blev ogsaa flere folk kvæstet ved at en braatsjø gik over skibet og skyllet med uimotstaaelig kraft mandskaperne under garnbrettet, ind i winchen og de utroligste steder. 22/11 mistet Dis Falken av Haugesund en mand paa fiskefeltet ved Sulen, Jens Nilsen Sommerhus fra 13 Vesteraalen. 112 forsvandt sporløst fiskedamper Ørnen fra Melbo, antagelig er den forulykket ved at gaa paa en mine, dens besætning skulde være 19 faste mænd og 2 seidragere. 19 112 blev fra Dis Sørfold en 29 aar gammel mand, Peder Haakvaag fra Steigen slaat overbord aven braadsjø paa Sulenhavet og kom bort. 18 /12 omkom en av Dis Bjørns mandskap, han stupte overbord under fylding aven vandkastepøs og blev borte. 28 /12 stødte i.snetykke Dlk srypen paa tur til fiskefeltet paa Hammersundsoddene og blev vrak, 29 alle folkene bjergedes. 112 sank Dis Gerd av Aalesund vest av Slætringen fyr paa indvei fra fiskefeltet med ca. 200 maal sild, ulykkens aarsak ukjendt, skibet sank i løpet av fem minutter og folkene fik saavidt bjerge sig selv, baaten var netop forlænget til sildefisket. 29 112 i dagbrækningen er fiskedamper Osnæs av Aalesund paa utgaaende til fiskefeltet kollidert med indgaaende fiskedampskib Fram av Trondhjem et stykke nordenfor Tyrhaug fyr, Fram fik saa stor skade at den sank med indeværende sildefangst paa dypt vand, besætningen reddedes over i Osnæs og kom ind til Kristiansund. 13 /2 1917 blev fiskerflaaten paa Sulen -Griphavet overfaldt av stormen, hvorunder Dis Balder av Kristiansund fik rorkjættingen brukket, under arbeidet med at reparere skaden skylledes en mand, Mikkal Olsen fra Nordland overbord og druknet. forhold til det ualmindelig gode veir heroppe i vinter har uheld og ulykker under fisket været usedvanlig mange. Dis Ørnens sørgelige undergang anser de fleste fiskere skriver sig fra minesprængning 9g stemningen var en tid temmelig trykket for minefaren, især da drivende miner jevnlig saaes paa fiskefeltet, men som med alf andet blev det en vane og man undgik minerne bedst mulig og fisket fortsatte uten videre stans igjen; efter opfordring av torpedobaatcheferne til fiskerne om at rapportere og ligge og passe' paa miner til minebaat eller torpedobaathjelp kom blev flere miner rapportert og optat, likesom torpedobaatchef hr. Aas lot en uskadeliggjort mine oplægge paa Kristiansunds kai og med største imøtekommenhet demonstrerte for fiskerne minernes behandling i rum sjø til kyndig assistanse kom.. 11 januar kom første melding om sildefiske fra Onahavet til Bjørnsundsværene. det fortsattes til ut februar med mange avbrytelser for ruskeveir, men ga dog for motorbaaterne som drev der og som hovedsagelig hørte hjemme rundt Hustadviken og nærmest omliggende distrikter et meget tilfredsstillende resultat. Underretning om fisket derfra besørgedes ogsaa iaar av hr. handelsmand Tande til min fulde tilfredshet. Veirtelegrammer fra Veiholmen (Smølen) er ogsaa iaar engagert og besørget av handelsmand Ramsli som likeledes har skaffet mig oplysning om sildefisket derfra, ogsaa til min fulde tilfredshet; Veiholmveirrapporterne spørges efter av fiskerne sa a snart jeg kommer herop og har sin uvurderlige betydning for fisket og fiskerne. Underretningsvæsenet om storsildfisket fra søndre Trondhjems amtsgrænse til og med Bjørnsundsværene, langs Hustadviken til og med Gaassen (Akerø) har ogsaa iaar været besørget av undertegnede; i Kristiansund har jeg med Fiskeridirektørens og Departementets samtykke hat en motorbaat med maskinist og en assistent tilhjælp med at samle sildeoplysninger, motormanden har ogsaa maattet fungere som rorskarl, da jeg ansaa det mest økonomisk ogsaa at leie en robaat til benyttelse naar motorbaaten kunde spares, da bensin og maskinrekvisita er saa dyrt og vi benyttet da vekselvis ro- og motorbaat eftersom det passet paa den mest besparende maate; saasnart fisket tillot det opsagdes motorbaaten og nogen dage senere maskinisten (rorskaren), hvorimot assistenten og robaaten ikke ansaaes at kunne undværes før ved fe bruar maaneds utgang. Ordningen med underretningsvæsenet iaar med motorbaat og 2 mand tilhjælp til min raadighet ansees fuldt ut paakrævet og forsvarlig og som fremtidig ordning med den store fiskeralmue som nu er, den vidtstrakte havn samt med fiskerbaaternes ankomst hele døgnet rundt, ansees motorbaathjælp i Kristiansund uundværlig. møtekommenhet og velvilje er ogsaa iaaar mødt mig og mit arbeide overalt ikke mindst i Kristiansund og jeg vil med tak til alle jeg er kommen i forbindelse med om fisket avslutte min indberetning. Opsynsbetjent Oksvold har om storsildfisket for Halten - Sul en avgit følgende beretning: Opsynstjenesten ved storsildfisket Halten-Sulen tiltraadtes den 29 november f. a. Distriktet omfatter - efter lensmandens anordning - ytre side av Frøya, fra Dyrvik til Kverven og samtlige fiskevær paa ytre side av Frøya, nemlig Humlingsvær, Kya, Sulen, Mausund. (Godø), Sauø og Halten. Fosenselskapets skib anløper i sin onsdagsrute paa Halten de allerfleste av de anførte steder, og tjenesten har altid været utøvet under reiser med dette skib, idet skibets henliggen under ekspedition paa stoppestederne levner den fornødne tid til erhvervelse av de opgaver opsynet tiltrænger, delvis ogsaa under benyttelse av stationens telefon. Paa de større forretningssteder, som Sulen, Sauø og Halten henligger skibet under losning og lastning som regel flere timer og opsynsbetjenten kan om nødvendig streife om paa
14 november 1917 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERlBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 275 havnen for at samle de nødvendige opgaver, som ikke har været at erholde paa dampskib og ekspeditionskai hos tilstrømrnede opkjøpere (skippere). Værbestyrerne har beredvillig stillet sine indkjøpsbøker til disposition og forøvrig bistaat opsynet paa bedste maate. Efter at ha tiltraadt skreifiskeopsynet i Halten den 27 januar har postaapneren i Sauø, ekspeditøren i Mausund og handelsbestyreren i Sulen, hver mot en billig godtgjørelse tilstillet mig de fornødne opgaver pr. post. For de øvrige havnes vedkommende har jeg uten utgift stedse hat direkte postlig forbindelse med vedkommende opkjøper. Paa denne maate er materialet ogsaa under skreifisketiden tilveiebragt for meldingernes - som regel - ukentlige avgivelse til amt og fiskeridirektør. Fisket var ved opsynets tiltrædelse den 29 november 1916 allerede begyndt omend med forholdsvis smaa fangster. De største fangster indbragtes i uken 14/12-21/12 og 18/r _25/1. Forøvrig viser hele januar maaned jevne, høie fangster, specie1i for Sauø, der i en fart er oparbeidet til den største staiion i hele distriktet. Det fremstiller sig som ganske umulig med bestemthet at kunne opgi deltagernes antal, da dette er høist foranderlig ved hvert sjøleie. Derimot skal jeg anføre belægget i de større havne saaledes: Halten 7/r2 Sauø 7/r2 14/ 12 Sulen 7/ 12 j 1 dampdriver 18 motordrivere 5 kjøpefartøier 1landkjøper 1 dampdriver j 17 motordrivere 6 kjøpefartøi'er 1landkjøper 20 dampdriyere 20 motordrivere 6 kjøpefartøier 12 landkjøpere 8 dampdrivere 10 motordrivere j 10 kjøpefartøier 2 landkjøpere 1 dampdriver av og til. 16 motorbaater, smaa. 11andkjøper 4 kjøpefartøier. 1 For de øvrige havn es vedkommende indskrænker deltagelsen sig til nogen faa mindre motorbaater og altid med varierende anta1. Det anførte vil forhaabentlig gi et billede av deltagelsen. For det samlede distrikt fisket 25710 maal til middelpris kr. 38.00 pr. maal (38 565 hl. a kr. 25 1 /3 pr. hl.)...... kr. 976 980.00 Hertil kommer: 40 000 storsei a kr. 0.90 pr. stk... 36 000.00 Tilsammen kr. 1 012 980.00 Mandslotternes størrelse er angit til fra 1000 til 1700 kroner. Av sildpartiet er ca. 200 maal anvendt som agn, et mindre parti avsendt til Trondhjems proviantering i fersk tilstand, resten saltet som handelsvare med 39876 tønder. En større del av det saltede parti henligger fremdeles lagret i distriktet. Det samme gjælder storseien. Veirforholdene har ogsaa iaar av og til stillet avgjørende hindringer for bedriftens utøvelse. Redskapstap foraarsaget ved sildetyngde kan skjønsmæssig ansættes til kr. 25000. Sundhetstilstanden har gjennemgaaende været god og ulykker med tap av menneskeliv ikke forekommet. l) Radiostationen paa Halten har under hele fisket været tilgjængelig og i stor utstrækning benyttet. Der er ført klager over at Sauø havn mangler fortøiningsfæstigheter. den forholdsvis store havn forefindes kun nogen faa fortøiningsringer; dette forslaar ikke stort, naar havnen nødvendigvis maa opta en 50 til 60 større og mindre fartøier. Fremdeles er der. klaget over at fyrlygten paa Kalholmen ved Sulen er for lav, og at drivere, der søker ind til Sulen, ikke kan observere lygten førend det er forsent. Dette er et yderst beklagelig forhold, der kan medføre tap av værdier og menneskeliv. Forholdet har i flere aar paa forskjellige maater været paaklaget, dog hittil uten resultat. Jeg tillater mig derfor indtrængende at henstille, at der træffes foranstaltninger til at de paaklagede mangler kan rettes inden næste storsildsæsong. Det opfiskede parti fordeler sig paa de forskjellige havne saaledes: Dyrvik..... 2 144 maal Berget..... 119 Viken... 335 Dragsnæs..... 75 Sæteren... 134 Lervik... 367 Gurvikdal... Kverven... 667 400 Humlingsvær... Kya... 435 124 Sulen... 3068 Mausund (Godø)..... 1 825 Sauø..... 12052 Halten..... 3965 ------ Tilsammen 25710 maal. Stoksund er opfisket 13310 maal til en antaget værdi av kr. 529 460 og i Vald ersund er opfisket 14047 maal til værdi kr. 557900. Om fisket for Titran har opsynsbetjent Dragsness indberettetfølgende: F orberedelserne til storsildfisket høsten 1916 var større end ellers vanlig. Dette baade som følge av forrige aars storsildfiskes gode utbytte, og at der i 1916 var et ringe utbytte av sommersildfisket, samt desuten ogsaa fordi høie priser paa storsilden var paaregnet ogsaa ivinter. Allerede først i november foretokes en del fangstforsøk efter storsild ved drift langt til havs (optil 8 mil nord Sulen), men nævneværdig eller lønsom fangst opnaaddes ikke. Omkr. 20 nov. kom enkelte drivere iland med endel maal. Jeg tiltraadte opsynstjenesten i Titran den 24 november, og der var da tilstede 22 kjøpefartøier, 2 kjøpere paa land, 48 drivfarkoster, hvorav 22 dampskibe og 26 motorkuttere. Til den tid var opfisket ialt 500 maal, størrelse 500 pr. maal og kvaliteten udmerket. Prisen var dengang 38-41 kroner pr. maal. sidste uke av november og første halvdel av desember blev driften mest hindret av stormende og utrygt veir, saa det gik smaat med økningen av partiet, idet dette ved midten av desember utgjorde ca. 5000 maal og prisen var da 40-42 kr. pr. maal. Drivflaaten var da øket til 105 - hvorav 30 dampskibe, resten motorfartøier -. Kjøpefartøiernes antal 1) l skøite stationert i Valdersund mistet var da 48 og desuten 4 kjøpere paa 1 mand paa Haltenhavet i desember f. a. land.
276 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKFRDREKT0REN 14 november 1917 Fangstfeltet vedblev endda at være iaar for det meste betalt med kr. 1.00 det løner seg godt, for daa vert garnpr. tønde. tapet mindre; og det hev mykkje aa nord og nordvest Sulen. Dette i forbindelse med det ugunstige driftsveir Under fisket iaar forekom en del seie paa nettovinsten so dyr som bevirket, at det for det meste kun redskapstap omend i mængde mindre vegna er no. blev de største og bedste farkoster, end forrige aar, men med de iaar Her var soleis lite vegntap. som kunde opnaa at faa nævneværdige uvanlige høie priser paa fiskeredskaper Veret var ogso heile tida rimelegt, fangster. kan redskapstapet under aarets storsildfiske sættes til kr. 25 000. dreiv bles han upp slik, at dei knapt berre et par gonger dei var ute aa Til utgangen av desember var partiet ialt ca. 13 000 maal, og prisen Den almindelige ro og orden blandt greide seg paa motorbaatarne. 38-42. fiskeralmuen var saavel paaland som Der hendte soleis inga ulukke her januar maaned blev veiret bra, og, i havn meget god, og av anmeldelser korkje paa folkeliv elder farkostar da paa den tid silden gik mere vestover, foregik driften paa strækningen som foranlediget videre retsskridt forekom ingen. herifraa. Silda var iaar av sær god kvalitet Sulen-Smølen. Driften blev da mere Den i mine tidligere aars indberetninger omtalte mangel paa rimelig - med di allerfinaste ho hev vore almindelig for alle drivere og fisket etter aarstida. slog ganske godt til. Ved januar adgang for fiskerne til her i Titran maaneds utgang var partiet øket til at forsyne sig med brukbart drikkevand var ogsaa iaar den samm e og Daa der var sett maksimalprisar paa 42000 maal, og prisen holdt sig omkring 40 kroner. eksportvare held prisarne seg so taaleg ofte fremtrædende. jamt - fraa kr. 41.00 til kr. 33.00 At se denne mangel avhjulpet jo for maalet paa slutten, daa silda sjølvsagt var ringare. En flerhet av fiskefarkosterne gik før jo heller vilde være av almen ved den tid sydover for at gjøre klar interesse. for deltagelse i vaarsildfiske eller for Opsynstjenesten under storsildfisket Fisket utenfor Aalesund begyndte at fortsætte storsildfisket for Søndmør. avsluttedes 22 februar, idet dog de noget tidligere end i de to foregaaende februar og mars blev veiret igjen om senere fangster vanlige indberetninger blev aar. Den første fangst blev indbragt meget stormende saa kun faa nætter besørget. kunde foregaa fiskedrift. De enkelte sjøveir bragte tildels gode fangster, saa det viste sig at silden holdt sig paa feltet. februar og til midten av mars opfiskedes ca. 8000 maal. Det samlede parti for hele fisket utgjør saaledes 50000 maal, og gjennemsnitsprisen utgjør 40 kroner pr. maal. Av det saaledes opfiskede parti er 49250 maal saltet - tilvirket 74500 tønder == medens 450 maal er sendt som fersk vare og ca. 300 maal anvendt til agn og til husbruk inden distriktet. Lotterne pr. mand er dog ogsaa iaar meget ujevne, idet for de forskjellige lotter er fra 800 til 2200 pr. mand. Av kjøpefartøier var under fisket ialt tilstede 80 med samlet drægtighet 3116 tons og med ialt 286 mands besætning. Desuten ialt 5 kjøpere paa land.. Virkning og saltning av silden blev Til Abelvær ilandbragtes310maal storsild, der antages at ha en værdi av kr. 12 680.00. Ro m sd al s væ ren e. dette fiske deltok 94 motorfartøier med en samlet besætning av 590 mand og der blev efter den endelige opgave opfisket 50 064 hl storsild til en samlet værdi av kr. 1 292 560.00. Den under fisket for Romsdalsværene ansatte opsynsassistent, Knut Finnøy, har meddelt følgende: Ogsaa iaar kom storsilda hit paa Utbyttet av sildfisket utgjør saaledes Onahavet i januar - litt tilegare iaar ca. 2 millioner kroner. Hertil kommer utbyttet av den under storsild enn ifj or. Fyrste fangst kom inn 8 januar. Ho hadde daa stoppa upp fisket ilandbragte storsei - ialt 70000 paa det vanlege feltet paa 120 famne fisk - hvis gjennemsnitspris utgjør djupt 2-6 mil NV av Ona. Og vart kr. 1.10 pr. stk. eller ialt kr. 77 000. so staaande der til ut i mars, daa ho - Det ivinter saaledes opnaadde utbytte er saavel i fangstmængde som maatte paa grunnare vatn for aa gyte. 23 mars kunne soleis meldast at fisket i værdi det største som hersteds nogensinde er opnaadd. var slut; alt tydde daa paa at ho hadde forlate feltet og reist sin veg for denne gong. Fisket var so taaleleg jamt heile tida med ei medelfengd um dag paa 9 upp til 40 maal -- ein dag 55 maal - paa motorbaatane. Ho gjekk ikkje nokon gong so tjukkt paa garna at dei sokk; elles er dei no so godt budde med store blaasor paa garnlenkja, at der skal mykkje sild paa fyr dei søkk. Og til Aalesund den 30 desember, da 1 driver indkom med 130 maal og i den følgende uke 1 driver med 350 maal, men der blev ikke nogen nævneværdig drivning fra Aalesund før i uken der endte 27 januar da der blev opfisket 22 800 maal. ukerne der endte 9 og 17 februar var der uveir saa fangsterne blev smaa, men i de følgende uker fiskedes der godt, saa der ialt for Aalesund blev opfisket henved 140 000 maal til en værdi av ca. 5 344000 kroner. Den under storsildfisket ansatte opsynsassistent, Chr. Strømsholm har indberettet følgende: Storsildfisket begyndte paa Søndmørshavet. som i senere aar først bort i januar maaned, dog mere end 14 dage tidligere end de to sidste. aar, hvilket bevirket at en betragtelig del av de almindelige motorbaater som her brukes -endnu laa helt uforberedt: de store baater og fiskedampskibene var allerede i bruk paa nordfeltet Grip-Smølen. Der hengik vel de nærmeste 8 dage før fiskerne som helhet kom sig igang. Det er at bemerke, at de første fangster dette aar, i motsætning til som oftest før, gjordes ut fra Storholmen til Ona, omend somme dage ogsaa forsøktes paa Svinøhavet uten fangst. Men der gik dog ikke mange dage før silden
.... 14 november 1917 UKENTLGE MEDDELELSER'fOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 277 fangedes over hele linjen Svinøen endelige opgaver fra opsynsassistent der blev opfisket 28 150 maal til en Ona. Sidste dage av januar og P. Olsen. værdi av kr. 1 059100. februar ankom ogsaa daglig her For Moldøen-Stat faldt der i Tabellernevil nærmere belyse fiskets hjemmehørende fiskedampskibe nordfra og iøvrig et stortantal av motor sidste vinter et godt storsildfiske, idet forløp. baater for at delta i fisket her, eftersom fisket nordpaa var i avtagende. Ukefangsferne 1911; (Efter telegrarnrnerne under fisket). Veiret har i det hele været noksaa moderat denne sæsong, saa særlig uke'n som endte ndbragt! Herav iset Herav saltet Herav hjernmaal rna::! 1 maal rnebrukt rnaal meg~ garntap hørtes ikke om, naar ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~_~~~~~~~ undtages enkelte mindre motorbaater, - hvorav her findes et stort antal _ 18 november... 703-545 158 8 206-7 806 400 som følge av sildetyngden ikke kunde 2~ desember..:::::::::::::::::::::::::: 9 299-8 964 335 trække hele sin garnlænke, men var 9 -... 7 438-7 138 300 nødt at skjære fra sig mer eller mindre. 16 -... 50980-50480 500 En hel del av disse smaa baater egner' 23 -... 30691-30100 591 sig sa aledes ikke for drivgarnsfiske 30 -... 28230-28030 200 tildels flere mil ute paa det aapne 6 januar... 49790-49290 500 13 -... 40080-39410 670 hav, hvorfor her altid findes nok av 20 -... 60363-59863 500 dem som gjerne vil sælge for at an- 27 -... 139525-138485 1 040 skaffe sig større og drægtigere far 3 februar..... 117463-115953 1 510 koster. 9 o 11 822-11 519 303 17 -... 13920 3200 10630 90 Av forlis med tap av menneskeliv 24 _..., 46925 1 760 44740 425 var her en av de store motorkuttere 3 mars =...,... 47960 -- 47460 500 (svenskskøite) som stormnatten den 10 -... 46931-46614 317 13 februar kom ind antagelig i ~~ 14626-14 130 496 Harøfolden hvorved alle mand blev...-...-..-..-. 674 - ------------------~ 524 150 borte. Likeledes er 3 mand gaat alt 725626 4960 711 681 8985 overbord fra andre baater. Mot i 1915-16... 639953 38247 595860 5846 Her blev forsøkt av 2 dampskibe i 1914-15... 507678 147873 346210 13595 i 1913-14... 219 133 at fange sild med posenot men uheldigvis revnet nøterne saa silden i 1911-12... 231 250~' 91500 128000 11 750 128260 79855 11 018 i 1912-13... 276000 68000 196250 11 750 gik tapt den gang. i 1910-11... 231 125 96250 125500 937 Fisket tok iøvrig noksaa braat slut iaar, før man egentlig ventet det. Totalfangsten ved utgangen av hver uke. Som det vil sees av de indsendte rapporter er den samlede fangst til ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~-~~~ Derav Aalesund 138 500 maal sild hvorav Uken som endte ndbragt Derav iset Derav saltet rnaal i rnaal rnaal hjemmebrukt iset 3200 maal, hjemmeforbruk 500 maal maal, øvrige saltet. --~---------+----~---+-----+---- Formedels regnefeil opgaves den 18 november... 703 545 158 saltede seiefangst til 1 mars at være 25 -... 8206-7806 400 141 000; den skulde være... 139050 2 desember..... 18208-17315 893 Efter den tid var seifisket 9 -... 25646-24453 1 193 sterkt avtagende, til sidste 16 -... 76626-74933 1 693 fangstdag, 17 mars, saltedes 18 800 23 -... 107317-105033 2284 135547 -- S amlet seifangst klipfisksaltet 157 850 30 -'... 133063 2484 6 januar..... 185337-182353 2984 13' -... Til Nordre Søndmør (Fjørtoft 20 _..... m. fl. steder) blev der ilandbragt 27 _..... 8250 maal til en antaget værdi av 3 februar....... 225417-221 763 3654 285780-281 626 4 154 425305-420 111 5 194 542768-536064 6704 ca. 302830 kroner. 9 _..... 554590 --- 547583 7007 For Søndre Søndmør fiskedes 17 -... 568510 3200 558213 7097 der ogsaa bra i sidste vinter og det 24 -..., 615435 4960 602953 7522 opfiskede parti blev ca. 71 300 maal 3 mars... 663395 4960 650413 8022 mot 73800 ifjor. VærdiutbyUet er 10 -... 710326 4960 697027 8339 beregnet til noget over kr. 2 700000 17 -.... 724952 4960 711 157 8835 mot kr. 3 468 034 ifjor ifølge de 24 -... 725626 4960 711 681 8985 ~--------------~~~~~~~~~~~~~~
1 278 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 14 november 1917 Fangst og værdiutbyue av storsildfisket 1916-17 i de forskjellige distrikter sammenlignet med 1915-16. ndbragt til Fangst- utbytte _ Mot i Gj.snits- Mt. V ærdiutbytte Mot i. k o maal 1915-16 pns r. 1915-16 kr. 1916-17 1915-16!1916-17 1916-17 Bjørnør(Stoksund) 13310-39.78-529460 - Valdersund... 14047 6893 39.72 46.10 557907 317793 Halten-Sulen... 25711 6292 38.81 47.00 997836 295724 Titran... 48960 34407 40.19 50.00 1 967562 1 750000 Abelvær... 310-40.90-12680 - Kristiansund... :... 316921 318215 41.63 49.38 13 194 129 15703441 Bjørnsundværene 13810 20595 39.92 48.99 541 874 1 015630 Smølenværene... 10940-40.00-437600 - Romsdalsværene.. 33385 28731 36.02 51.82 1 202493 1474815 Nordre Søndmør.. 8250 36.71-302833 - Aalesund... 140540 151 000 38.00 48.05 5344115 7 255 90~ Søndre Søndmør.. 71 286 73820 36.23 46.65 2582354 3443847 Moldøen og Omegn... 28 156-37.62-1 059 109 - alt 1 72562616399531 38.89 1 48.76 12~ 729952131 257 158 Datum regnes fra og med til og med Specialopgave for Kristiansunds distrikt. (Ved opsynsbetjent D. Brun). Kvantum i maal a 150 liter - værdi i kroner. Brisling etc. tilført Bergen i tiden 3/U _l0/u 1917. Hvorfra Brisling skj. Pris Smaasild pr. skj. skj. S. Bergenhus amt... 249 6.50 1230 S. Bergenhus amt... - - 1037 N.Bergenhus amt... - - 450 N.Bergenh us amt... - - 407 Stavanger amt... - - 850 Nordlands amt... - - 350 Nordlands amt... - - 6457 -------- Tils. 249-10781 Pris pr. skj. 5.00 4.50 5.00 3.00 5.00 4.00 2.50 -- - Værdi brisling... kr. 1 618.50 smaasild....... 36 080.00 Tils. kr. 37 698.50 Ukekvantum indbragt Midtil: Kvantum i maal hvordan Samlet delpris silden er tilgodegjort : maal pr. Bratvær Bod Fræ- Akerø maal i Hiemby herred herred Saltet set mefor- herred herred h~r~~d herred kr. bruk Kristiansunds Bremsnæs Hopen 1916, 5/ 11 _U/ ll.. 8 - - - - - - 1 81145.00 - - >, 811 12/ 11 _18/ 11.. 695 - - - - - - 6951 44.06 545-1501 ramlet værdi i kroner 360.00 30622.00 19/ 11 _25/ 11.. 7073 -- - - - - - 70731 39.79 6673-4001 281435.00 26/ U _ 2h2.. 7050 - - - - - - 7050 41.42 6850-200' 292011.00 3h2-9h2. 5600 - - - - - - 5600 41.46 5300-300' 232176.00 1 h2-16h2.. 46000 - - - - - - 46000 41.41 45600 -- 400' 1904860.00 17h2-23h2.. 19300 - - - - - - 19.300 42.11 18950-3501 812723.00 1 24h2-3Oh2.. 22200 - - - - - - 22.200 41.55 22000-200' 922410.00 1917 31h2-6h.. 39200 - - - - - -.- 39200 41.15 38700-500 1613080.00 7h _13/ 1.. 25700 - - - - - - 25700 41.34 25100-600 1062438.00 14h _ 2 h.. -39200 - - - 250 300 150 39900 42.55 39400 --- 500 1697745.00 21h _27/ 1.. 58200 - - - 850 2000 1500 62550 42.59 61 900-650 2 664.005.00 2811-3/2.. 37100 - - - 250 600 400 38350 40.61 37750-600 1557394.00 4/2 _1 /2.. 1 400 - - - 350 1100 800 3650 39.69 3500-150 144869.00 11/ 2 _17/ 2.. 70 - - - - - - 70 42.00 70 - - 2940.00 18/ 2 _24/ 2.. 6000 - --- - 1200 1400 700 9300 40.97 7350 1 700 250 381 021.00 25/2-3/3.. 800 - - - 100 410 150 1 460 41.19 1 060 -- 400 58078.00 4/ 3 _1 /3.. 600 - - - 70 260 100 1 030 40.11 790-240 41 313.00 11/ 3 _17/ 3.. 720 - - - 500 1080 500 2800 38.03 2400-400 106484.00 18/s _24/ 3.. 200 - - - - - - 200 39.72 50-150 7944.00-6400 2573 1 967 - - -- *) 10940 41.59 10940 454994.00 -- 1 317 116 6400 2573 1 1 967 3570 7150 4300 343076 41.59 334928 1 70016 440 14267530.00 *) Sildeopgaverne for Bremsnæs, Hopen og Bratværs herreder kunde optages først efter fiskets slut hvorfor -de kommer som et sid ste tillæg.
14 november 1917 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 279 De engelske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) September 1917 Januar-September 1917 --------~,-------------- Cwts. Æ Cwts. Æ For alle sorter!ils. 344 160 850725 2783635 6202347 Specificert for følgende sorter: Sild... 102786 142885 483035 441374 Brisling... 28615 10251 Makrei... 9081 14782 55726 96852 Torsk... 50544 164174 7-1:4930 1 815823 Lange... 2607 6209 23947 55308 Sei... 5297 10672 82745 138098 Hyse... 83177 234665 656987 1 555766 Flyndre... ; 16867 82121 132355 593964- Kveite... 417 2937 8750 56047 1916:,407359 ----- 713464 3384570 5344853 Klipfiskmarkedet paa Kuba. ndberetning fra legationen i Havana ved vicekonsul D. Steen. Nedenfor meddeles en opgave over indførslen av klipfisk til de kubanske havner Havana, Cienfuegos, Matanzas og Santiago i 1ste kvartal 1917, sam menlignet med importen i det til svarende kvartal 1916: oocd<t' OO~ <t' (]) 00 00 CD 00.,..., t--. CD ~ t--. ta 00.,..., M + De irske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) September 1917 Septem ber 1916 Cwts. Æ Cwts. For alle sorter tils. 88010 73709 56421 44132 Specificert for følgende sorter: Sild... 39973 33835 366107 27336 Brisling... 5 2 78 24 Makre... 52703 38610 15041 8880 Torsk... '... 467 1532 733 1558 Lange... 68 124 47 68 Hyse... 16 43 71 123 Flyndre...... 1201 3234 763 1427 De skotske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.) 1 Æ September 1917 Januar-September 1917 Cwts. Cwts. --+----- For alle sorter tils. 133305 200249 269090 O 2846780 Specificert for følgende sorter: Sild... 50924 49522 1858865 1.349378 Brisling................. 24 13 6494 3968 Makrei................. 11 972 8449 61004 33538 Torsk...'.... 9312 20742 257029 479622 Lange.................. 1 951 3157 22014 29317 Sei..................... 1 792 1191 36607 35874 Hyse... 35788 69865 2788141 583146 Flyndre................. 3 966 14511 2863 96126 Kveite.................. 387 2170 452 ~ 21327 -~19-1~6~:~2-8-1-12~9~--~~~--~~ 308262 2948657 2467498 Beholdningerne av saltet sild utgjorde den 30 september 148 157 tønder ganet og 9 070 tønder rundsaltet. <l) bl) -< o Z ~! t--. t--.,...(.,..., CD bjj..,..., ~ ~ (]) (]) O ~.,...,.,..., ~ lo-< ~ lo-< ro ~... ro ;:j rf) ~ 1 ~ g.a~~ o. ~ ~~ ~ O Den samlede indførsel har været betydelig under middels og utgjør ikke engang halvparten av importen -- i det tilsvarende kvartal 1916. ndførslen i sidstnævnte kvartal var dog usedvanlig stor, den største, som har været notert i noget kvartal i de senere aar. Naar importen i 1ste kvartal 1917 var saa forholdsvis ringe, tør dette hovedsagelig tilskrives revolutionen, som brøt ut i midten av februar maaned. Santiago de Cuba, hvortil mesteparten av den kanadiske fisk skibes, ophørte nemlig al indførsel av fisk i mars maaned. Pen norske klipfiskeksport til Kuba er nu faktisk indstillet. Mot de to tons, som ialt blev indført i 1ste kvartal 1917, blev der fra Norge i det tilsvarende kvartal 1916 og 1915 indført henholdsvis 1 372 og 1 624 tons. Mens prisen for den kanadiske og amerikanske fisk i lste kvartal 1916 kun var gjennemsnitlig $ 10.50 pr.
280 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 14 november 1917 kasse, har den i det tilsvarende kvartal iaar variert mellem $ 12.00. og 15.50 og er nu stadig stigende. juli maaned notertes disse klasser fisk til $ 17.00 a 19.00 pr. kasse. Den officiele notering av norsk fisk er selvfølgelig ophørt. Prisen for den norske vare har altid været. et par dollars høiere end for kanadisk og Alaska-fisk. Og med de priser, som nu faaes for de sidstnævnte sorter, turde det være-et spørsmaal, om ikke norske eksportører atter kan se sin fordel i at gjenindføre sin fisk paa markedet. Kuba, som maa indføre omtrent alt, hvad det forbruker, er et udmerket marked for klipfisk, som det vil være av den største betydning for Norge at bevare. Selv om de norske eksportørers direkte fortjeneste blir litt mindre ved at sælge her end paa det europæiske marked, turde det dog være av betydning, at de med mindre partier god> vare stadig holder sine merker indarbeidet paa det herværende marked. Anvendelse av hærdet hvalfett i Danmark. ndberetning fra genralkonsuf C. M. Pay, Kjøbenhavn. anledning av forskjellige artikler i norske blade om hærdet hvalfett og denne artikels eventuelle anvendelse i Norge til avhjælp av fettm.anglen tillater generalkonsulatet sig at oplyse følgende: Allerede i aaret 1914, før krigens utbrudd, blev hærdethvalfett fra De Nordiske Fabriker (Denofa) i Fredriksstad i stor maalestok indført her til landet gjennem firmaet Pay & Co. Det lykkedes dette firma at faa produktet indført hos de fleste av landets margarinfabrikker, og Danmark er, saavidt vites, det eneste land, hvor dette hvalfett i større maalestok er brukt til fremstilling av margarin og Til dette sidste produkt behøves kun tilsætning aven mindre del vegetabilsk olje (bomuldsfrøolje, soyaolje el. lign.) for at faa et smult, der fuldt staar paa høide med det indførte amerikanske. Tiltrods for, at altsaa meget store kvanta av det hærdede hvalfett er brukt her i landet til menneskeføde, har der ikke vist sig ulemper av nogen art, likesom heller ikke statskontrollen har fundet sig beføiet til at skride ind mot salg av margarin etc. delvis fremstillet av hvalfett. De danske margarinfabrikker stillet sig til at begynde med skeptiske og befrygtet bl. a., at der kunde indtræde forgiftningstilfælder efter nydelsen av den margarin, hvori det her omhandlede fett blev anvendt, idet Denofas produkt jo gjennemgaar en kemisk proees, før det bringes i handelen. Denne frygt viste sig imidlertid ugrundet. Ved forsøk her i landet har det vist sig, at det hærdede hvalfett ogsaa kan brukes til stekning uten yderligere bearbeidelse, om det end ikke har samme velsmak som smør eller svinefett (pure lard).. Generalkonsuratet kan muligvis, hvis saa ønskes, fra danske margarin- og smultfabrikker skaffe uttalelser om anvendelsen av Denofas fett i fabrikationen. Det kan fastslaaes, at dette hærdede hvalfett i næringsværdi kommer tæt op til rent svinefett eller smør. følge»dansk Fiskeriberetning<K er totalutbyttet av de danske saltvandsfiskerierfor aaret 1916 opgjort til en værdi av 57 792 500 kr., mot 26 525 000 kr. i aaret 1915, altsaa et merutbytte av 31 267 500 kr. Merutbyttet fremkommer saaledes: smult (compound lard). Der blev i aarene 1914 og 1915 brukt over Kr. 20000 fat (a 170 netto) her i Vestkyst og Nordsjøfisket landet. + 14 605 600 Det viste sig, at produktet egner Farvandene indenfor sig udmerket godt til fremstilling av Skagen.... + 15455300 holdbar og velsmakende animalsk margarin, og i endnu høiere grad egner det sig til fremstilling av smult. Sammenlignet med værdien av de forskjellige fiskerier i 1915 er utbyttet av torskefisket forøket med ca. 4 798 400 kr., fangsten av hyse med 13 330 300 kr., av flyndre med 106200 kr., av sild og makrel med 9428300 kr., av aal med 3207600 kr: og av hornfisk med 117900 kr. Tages som middelværdi gjennemsnittet av de foregaaende 5 aars utbytte, viser aaret 1916 Em fremgang av 39146300 kr. V ærdien av østersfisket er ikke medregnet i denne statistik. Der er i sæsongen 1916-17 indbragt og solgt 4711 700 stkr. østers. Heller ikke er i statistikken medregnet værdien av den fisk, som av fiskerne forbrukes i deres husholdning og ombord i fartøierne. Fiskernes antal er for 1916 opgit til 18 911 mot 17 860 i 1915, og der har saaledes været en tilgang av 1 051 personer. Den samlede fiskerflaate bestod ved utgangen av 1916 av ca. 15 395 fartøier og baater. Herav hadde 439 en størrelse av 15 bro tons og derover; 1000 var mellem 15 og 5 br. tons, mens resten alle var under 5 br. tons. Av fartøierne var 3899 forsynt med motor. Den samlede værdi av dette fartøismateriel and rog til ca. 18 845 800 kr. Værdienav fiskeredskaper er opgit til 13102 100 kr. finansaaret 1916-17 er av statslaanefondets midler utbetalt 230 600 De danske fiskerier i 1916. kr. i direkte laan til fiskere til an- Hvalfangsten. skaffeise av fiskefartøler og 30000 ndberetning fra generalkonsulatet i Kjøben- kr. til laaneforeninger. havn. Den færøiske fiskerflaate bestod ved utgangen av 1916 av 14fl kuttere med en samlet drægtigbet av 10 670 reg. tons. Endvidere fandtes der paa øerne 192 motorbaater og 1442 robaater, som udelukkende anvendes til hjemmefisket. V ærdiem av det færøiske fiske er for 1916 opgit til ca. 5 195 100 kr., mot ca. 3.672 400 kr. i 1915. Fisket i Ringkjøbingog Nissum-Fjord + Limfjordfisket.... + 152000 1054600 Av det samlede utbytte hitrører 3955100 kr. fra kutterfisket og resten, l 240 000 kr., fra baatfisket. V ærdien av den fisk, som fiskerne selv forbruker i sine husholdninger, er ikke medregnet i opgaven. Grindehvalfangsten har i 1916 git et utbytte av stkr. 397 grindehval.
10 november 1917 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 281 1915 dræptes 1199 og aaret forut kasse, alt eftersom kursen, kvali1e- sikre sig de nødvendige kvanta fisk 291. ten og beholdningerne i markedd av de beholdninger, som iaar blir Hvalfangst er drevet fra 2 stati- har stillet sig. Som det sees av tilgjængelige, og selv om utsigterne oner, og utbyttet har været ialt 191 ovenstaaende, er importen fremde- for et godt fiske som sagt er gunstkr. hval, mot 282 i 1915. les avtagende, og det er vel at vente, stige, er det paa ingen maate sik- V ærdien av de paa Færøerne at den yderligere vil avta. Eft~~r de kert, at fangsten vil bli tilstrækkehjemmehørende 192 motorbaater er Forenede Staters indtræden i kri- ljg til at dække det behov, som ansat til 659700 kr., og værdien av gen merkes allerede nu en het yde- allerede nu eksisterer, eller som robaatene til 150 755 kr., ialt for lig nedgang i skibningerne fra K (t- maaue komme til at opstaa i løpet baatmateriellet ca. 810455 kr. V ær- nada, likesom priserne paa fisk der- av vinteren. dien av kutterne kjendes ikke. fra er blit forhøiet. Den kanadiske provianteringsdi- 1916 er der anholdt 3 fremmede rektør har for at imøtekomme Kafiskefarløier, som drev fiske paa nadas krav paa billigere føde paatat dansk sjøterritorium. Der er be- sig forsøksvis at fragte fisk i kjølehandlet 10 saker, hvori danske fi- Nyfundlands forskefiskerier. vogner fra Kanadas østkyst til indskere søkte erstatning for skade for- landsbyer, som f. eks. Toronto, hvil- SaUmangeL aarsaket ved, at utenlandske fiske- ket antages at ville bidra til at redufartøier hadde beskadiget deres ndberetning fra k~~~~~;~l Arne N. Jørstad, cere de forefindende beholdninger redskaper m. v. av kanadisk fisk bestemt for Vest- Redningsdamperne ~ Vestkysten~ indien. Det samme forhold, bare i og ~ Vesterhavet~ har i aarets løp Nedenfor meddeles, i fri oversæt- større maalestok, vil finde sted i de været tilkaldt til assistance for kyst- telse, indholdet av et her publicert Forenede Stater. Fiskeopkjøperne fiskere 33 ganger, og der er ved pressetelegram fra St. Johns an- blir derfor nødsaget til i større utdisse leiligheter ydet hjælp til 16 gaaende de nyfundlandske fiske- strækning end tidligere at søke sit baatlag med 68 mands besætning. rier: behov dækket fra Nyfundland. -Un Endvidere er der i mange andre til- Utsigterne for sæsongens torske- der disse omstændigheter ser det ut, fælde ydet hjælp til fiskefartøier fiskerier er særdeles lovende. Alle som om efterspørselen efter fisk fra paa grund av motorhavarier, grund- tegn tyder paa et rekordfiske - denne koloni blir betydeligere end sløtninger, isfare o. lign. kanske endog bedre end i 1909, da nogengang før. det samlede utbytte utgjorde forbindelse hermed bør det 1 732 387 kvintaler torsk. budgeta imidlertid ikke glemmes, at man aaret 1915/16 var det samlede op~ venter sig vanskeligheter med skib- Klipfiskimporten fil Rio de Janeiro fiskede kvantum 1 421 327 kvin- ningen av den fisk, som blir fanget i 1 ste halvaar 1917 g taler. i løpet av indeværende aar, speci- ndberetning fra kst. generalkonsul C. Blom- Forholdet stiller sig end mere elt hvad anga ar de til Spanien, Porberg, Rio de Janeiro. gunstig, naar det tages i betragtning, tugal, talien og Grækenland beat de nuværende priser er de høie- stemte kvanta. løpet av de sidste mporten av klipfisk til Rio de ste, som hittil har været notert, idet l8 maaneder er ca. 60 nyfundland Janeiro har lste halvaar 1917 ut- de dreier sig om ca. $ 10.00 pr. kvin- ske fiskefartøier gaat tapt, delvis gjort: tal for torsk av bedste kvalitet, paa grand av sjøulykker og delvis Fra Norge 6 375 kolli hvilken pris antages fremdeles at som følge av den tyske undervands-» England 3 230 ~ ville stige. Den gjældende svære krig, og det lar sig nu neppe gjøre» Kanada...... 31 712 '.} priser har,sin grund i nedgangen i at erholde tilstrækkelig seilfartøier mporten fra Kanada i det nævn1e!fiskerierne i flere europæiske til at opretholde farten paa Middeltidsrum bestod av 8176 hele og rn55 lande, hvilket saa at si har fora ar- havet. Som følge herav tør det bli halve kasser samt 13 781 ~tina,;<: saket en dyrtid, hvad fisk angaar. nødvendig at fragte fisken med Sammenlignet med import;~n i Prisernes opadgaaende tendens dampskibe, hvilke imidlertid er 1ste halvaar av 1915 og 1916 stiller paavirkes ogsaa av de skridt, som er mindst likesaa vanskelige at opforholdet sig saaledes (angit truffet i de Forenede Stater og Ka- drive som seilfartøier. kolli): nada for at regulere matforbruket, Tonnagemangelen og undervands- 1915 1916 1917 og de influeres likeledes av frygten krigen har forhindret nyfundlæn- Fra Norge 49596 5626 () :r15 for, at produktionen av kjøt og mel derne fra at skaffe sig de nødven-» England 18 168 2585 3 SBO næste aar vil vise sig at være util- dige beholdninger av salt. To store» Kanada 18937 34221 31:' L2 strækkelig til at dække verdensfor;. i skibsladninger salt, bestemt for Ny ---------- bruket herav~ hvorfor konsumtionen fundland, blev nylig sendt tilbunds alt 86 701 42 J:32,11 at7 av fisk formentlig vil tilta. av tyskerne, og det er hittil ikke Som følge herav er britiske, fran- lykkedes at erholde fragtleilighet Prisen for norsk og skotsk fi:.;k ske, spanske, portugisiske, ameri- for senere kjøpte partier. Som har i det forløpne halvaar svinget kanske og kanadiske kjøpere nu i følge herav eksisterer mangel paa mellem rs. 90 $ 000 og rs. 110 $ 000 pr.,virksomhet i Nyfundland for at salt ved fiskerierne, hvorfor regje- :
282 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 14 november 1914 ringen har skredet ind og beslaglagt ling fra gamle dage. Man tør dog Daarlig hvalfangst paa Syd-Georgia. alle lagre, og den leverer nu ut salt haabe at bedriften auer vil øke naar bare i smaa kvanta fra dag til dag. normale forhold indtræder. Kul- og proviantmangel. (Efter Norsk Hvalfangst-tidende). Et tegn i denne retning er at der Tirdag kom mandskapet fra hvalnetop er startet et nyt hvalfangersel- kokeriet Nekko, disponent skibsskap Norges hvalfangst. (Efter Norsk Hvalfangst-tidende.) i Sandefjord, Norge. Dette sel- reder Salvesen, Leith, til Bergen. De The Scandinavian Shipping Gazette for 6 Joktober sidstleden --- -_... skriver: De umaadelige oljepriser. Hvalfangstens tilbakegang. Resultaterne av aarets hvalfangst gir atter bevis for den beklagelige tilbakegang i antallet av de selskaper som driver hvalfangst. Forholdet vil sees av følgende tal: Aar: Fat.:olje: Antal selskaper: 1913 443250 25 1914 419720 26 1915 395880 20 1916 361252 16.1917 173800 6 Den norske hvalfangst bedrift som tidligere har været saa stor og indbringende er nu i stadig tilbakegang og hvis det holder ved paa denne maate vil Norges hvalfangstbedrift snart ikke være andet end en fortæl- skap skal drive fangst ved Færøerne. forlot fangstfeltet i Syd-Georgia den Oljepriserne er for nærværende mer 2 august med megetdaarlig utbytte. end dobbelt saa høie som de var før Det er væsentlig kulmangel som bærer krigens utbrud. Et av de største skylden for det magre resultat. Et hvalfangerselskaper rapporteres at ha 6000 ton dampskib Koronda, som,solgt hele aarets produktion efter en var paa vei til Syd-Georgia med kul pris av æ 50 pr. ton eller ca. 130 og proviant, blev torpedert i mars kr. pr. fat. Da der for nærværende maaned, og følgen var kulmangel og hersker almindelig feumangel paa alle proviantknaphet paa fangstfeltet, medmarkeder synes det rimelig at hval- deler Bergens Tidende. Ved torpefangstbedriften atter skui de faa øket deringen omkom 8 mand, de fleste betydning. * Naar The Scandinavian Shipping Gazette ansæuer de norske fangstselskapers antal paa fangstfelterne iaar til 6 er dette ikke rigtig. Der er iaar drevet fangst av ialt 8 norske selskaper, - 4 paa Syd Georgia, 3 paa Syd-Shetland og))aa Alaska. Fangstmængder og priser skal vi nærmere komme tilbake til ved aarets utgang. nordmænd, hjemmehørende paa østlandet. Mange av fangstskibene reiste til Durban for at skaffe sig proviant. * Denne ekspedition utgjorde iaar en del av det engelske firmas fangstvirksomhet paa Syd-Georgia. Vi skal senere komme tilbake til selskapets fangstresultater i det hele. General-rapport om de større norske fiskerier(norw.fisheries) ~vantum for uken til Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. 10/11 1917 (Quantities reported too late to be included in the report for tbis week are added to totals for next week.) A Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni................. mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil)... hl. Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils)... hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : 1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars...;... maal å 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember l ).................., saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barreis salted, seapacked) 3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal å 150 liter b. for østlandet (the South Coast)...! maal å 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember l )........, saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked). 5. slandssild indkommet til norske havne............., saltet, fiskepakket (Herring from celand landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Norcdsjøen, saltet for Amerika 2 ) tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America) Totalkvantum til 10/11 1917 O \ 27.7 O 37 129 O 6824 O 1 321 940 O 150627 3 ) 12 12 O O O O 1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not included). 2) Al makre, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not inc1uded). 3) Berigtiget opgave. Ved eftertryk av disse meddelelser m aa Fiskets Gang angives som kilde. O O O A/S John Griegs boktrykker;. O
- 47 - norg~$ tutørst) la\' fi$k~l'ro lukt~r fra l januar til 10 no~~mb~r 1917 og uk~n som ~ndu 10 nou~mbtr. Toldsteder Vaarsild Fetsild NO'dsjø-- slandsl<lipfisk, <lipfisk, Rot- Hyse, Anden D.m. R.m. og skaare t Storsild Brisling sild sild islandsk Rundfisk Sei Rogn Blank norsk skjær rund tø-rfisk tran tran sild idr. etc. Haa- kjærr. Brunblank Brun ---- ~----------------------- ~--~~_._- -~ - 2 - - - - - - - - - - - - - - - -,- - 15 -- 135 2171 1 - - - 4 53 2180 68 l 882 -- - 198 20-363 -- - - - - - -,- 4 774 619 4 127 267 22 60 84 - - - - ~~--- 237 -- 2.6~2121- - 718 Toldsteder Kristiania. Sandefjord.. Kristiansand. Flekkefjord.. Stavanger. Kopervik.. Haugesund. Bergen... Florø.... Aalesund... Kristiansund. Trondhjem.. Bodø.. Svolvær. Narvik... Hærdet hvalolje K ristiania.. 188 1252 - - 26129 - - - - 22650 57420 - - - 230 3 - S mdefjord.. - - - - - - - - - - - - - - - - K ri~tiansand. - - - - - - - - - - - - - - - - - F ekkefjord.. 2740 - - - - - - - - - - - - - - - -- ~, S avanger.. 29927 114 - - 1296-126100 - - - - 9 29 - - K opervik... - - - - - - - - - - - - - - - - - H augesund.. 285559-4100 -- 169 - - - - - - - - 35 41 16 - B ~rgen... 64290 1857 265 182-4414 - 1 509709 143133 503403 90948 129195 94531 103046 4870 9409 209 72 F orø... - 339 15788 - - - - - - - - - - 3196 - - - A alesund... - 6073 129731 - - -- 3825545 - - - - - - 7601 3472 61 - l ristiansund. 600 15709 173493 - - - 7607381 - - - 5021 - - 9190 1009 79 - T ondhjem.. 35669 32799 126928 - - - 19665 - - - 90700 -- - 9045 4-2 B Jdø... 1-1648 2798 - - - 2014 190-73226 2466 8470 5420-2291 l 862 - - S 1Olvær.... 847 528 5129 - - - 688950-1500 - - - - 2229 967 - - N arvik... - 303 - - - - - - 150 - l 750 - - - - - - T omsø... - 18650 400 - - - 400-56250 1950 441 385 32300 - - 400-5 H ammerfest. - 28 - - - - - - 83616 59668 62039 164629 18853 47 2614-17 V ardø... - 46 26100 - - - - - - 6000 250 2100 - - 160-7 1 V adsø... 5671 - - - - 20000 - -- - - - - - - - A ndre... 48149 2794 5468-76 - 1-- - - - - l 273 - - - - alt 473640 82140 755117 - :12084 -- 15811 940 1 143133 718145 18~821 796 230 298980 123 172138 51:1-20 197 368 103 --/--[-- l uken 797 333 8732-345 - - - - - 79 '- - - Hvaltran 112 Sæltran 351 190 BoUlenosetran 344 Sildetran Sild, fersk ks. 155 15 2147 100 2563 44088 4267 2556 Sild, rakt Makrei, saltet 6 505 Makrei, fersk 642 laks, fersk 7484 205 1530 3]3566 Levende Anden aal fersk fisk Hummer stk 5713 430 l 779 337698 6316 ]48675 3301 985 Fisk, saltet fartø-i 3500 43900 53987 112527 1247115 2546968 901965 3603006 1222094 Tromsø... - - 1 O~5 - i - - Hammerfest - - ---;-! 338 6~ '8 8841887 Vardø... - - 894 - - 2765364 Vadsø... - - - - - - 1 707197 Andre... -- - -,-- - - - -- - - 8081-15612 406840 Fisk, saltet i ~391 122 112 221 3100 395 23176 1814 38252 18340 400 Sildemel 60000 Fiskeguano 215000 626400 409900 50000 Sælskind Hermetik 148300-20409646 - 74427-1145309 16402 8026 160 alt - 112 2530 344-2417 53474 '' -~5111' 642.322 78~-14224 340540 174889 255451881 86371 60000 11301300 /128082132094372 l uken - - - ~ - - - - 1 566 9 320,- 205 - - - 506 239 20000 11664 19662 12100 48254 884913 272190 897556 148254, 948 84016 2653