fra fisl,~rjdir~ktør~n

Transkript

1 . Ukntng mddjsr for norsit fiskrjbdrift fra fisl,rjdirktørn og i tøler med 38 tønder, hvorav.32 flæknorsl( flsj\rir. ket og 60 rundsaltet. Endel partier solgt Uken 9-25 september sidste uke for øre pr. for ngen nordsjøsild er indbragt de henholdsvis nummer Nummer' to sidste uker. 5 fisken er litet -CETSLDFSKET var smaat i sidste ::.e_ uke og der var endel stormhin- Hjemført islandssild. Der blev i Kytmakrelfisket. dring i Troms fylke. Bjarkøy uken hjemført 220,.hvorav til Opslag. 28/9: Kystmakrelfisket hadde blev optat 400 maal fabriksild, pris Kopervik 430 og til Stavanger 780 en ukefangst av makrei, hvorav 0, størrelse 4-7 streks. Salangen tønder. alt er iaar hjemført fra silblev optat 500 maal, alt fabrikvare. defisket ved sland tønder mot til Onsøy 2 uker 20000, Bergen 5050, Kristiansand Pris Bergen.65, Kristiansand Totalfangst Tilstede, 4 landnotbruk. Tromsøy- til samme tid ifjor sund optat siden sidste beretning 300 D o l' g erna kre l fis k e t i Nor d maal som blev saltet til handelsvare. sjø en. Der blev i sidste uke ind Fetsildfisl\et. Her er kun tilstede stedets egne not- bragt til Kristiansand (:lv 2 fartøier Opslag 44. Trondhjem 25/9: Bjugn lensmandsdistrikt: uken sa t 4 større og 9 brnk. alt er i Troms fylke optat 04 tønder flekket og 9 tønder rundmindre notstæng. Opfisket 2350 maal, hvorav maal hvorav saltet til han- saltet makrel. Endel partier blev sidst iset 20 maal, solgt sildoljefabrik 640 maaj, hermetildabrik delsvare 2250 mot ifjor i uken solgt til priser maal, saitet. handelsvare 700 tønder. Kvalitet 4-6. Pris maal og og 50 øre pr. for henholdsvis nr. Frøya lensmandsdistrikt: uken sat 3 sm,;a notstæng. Opfisket Bjugn i Sør-Trøndelag er sat og 5. Nummer 5 fisken er 300 maal, hvorav iset 50 maal, solgt sildoljefabrik 00 maal, pris større og 9 mindre notstæng, hvorav litet paaagtet, og der blev senest budt alt opfisket inden fylket 7323 maal, iset optat 2350 maal, hvorav iset øre pr. for denne størrelse maal, solgt sildoljefabrlk 258 maal, hermetikfabrik 2422 maal, saltet handelsvare maal. fylkesmanden. maal og saltet 700, resten til alt er indbragt av 8 svenske og fabrikvare, pris 6-24, størrelse norske fartøier 32 flækket Namsos 25/9: Nærøy denne streks. Frøya blev sat 3 smaa og 60 rundsaltet nordsjømakrel. stæng, hvorav optat 300 maal og Bankfisket fra Aalesund er ubederav iset 50 maal, resten fabrikvare. tydelig og det samme er tilfældet for Pris 8-2 kr. pr. maal. alt opfisket Værøy og Røst hvor der i foregaaende i fylket 7323 maal hvorav saltet til uke kun blev opfisket ca handelsvare mot ifjor hen- fisk. Prisen var i Røst for kveite 80 holdsvis maal og' rødspette 40, torsk 30 og for hyse Namdalen er der opfisket nogen 20 øre pr. - smaapartier i Nærøy, Vikna og Leka. Ky s t mak re fis k eter nu av Prisen disse steder henholdsvis 8-20 tagende og ganske slut enkelte diog 2 kr. pr. maal. alt er i Nam- strikter. sidste uke blev anmeldt dalen nu opfisket maal, hvorav opfisket , hvorav til Onsøy saltet til handelsvare mot 20000, Kristiansand 8500, Risør 6650, ifjor henholdsvis maal og Hvaler 6660 og Vasser 5400 alt l 422 er iaar til 25 septbr. anmeldt op- Fra Nordland fylke foreligger ingen fisket , der efter beregning meddelelse om sildefisket i sidste uke. = 3 sik. utgjør stk. Det samme er tilfældet med Finmar- mot ifjor, i 98, ken for de to sidste uker og stk. For hele landet er der til 25 sep- i 96. tember opfisket maal fetsild, hvorav iset maal, solgt til sildoljefabrikker maal, til hermetikfabrikker 4347 maal og saltet til Dorgemakrelflsket fra Nordsje-en. handelsvare tønder mot ifjor Opslag 7. 27/9: Dorgemakrel fra Nordhenholdsvis sjøen: alt anmeldt til 25 september 22 far- Opslag 47. uke optat ældre stæng 85 maal notsild, pris 8--20, derav saltet handelsvare 35 tønder. 3-4 streks. Til agn og sildeolje 62 maal, opfisket 30 maal garnsild, saltet samfængt til 45. tønder, 3-05 streks: Vikna: 2 sidste uker optat 00 maal, hvorav saltet 70 tønder, resten solgt sildoljefabrik, pris 0, sterkt avhgende garnfiske, antagelig saltet 80 tønder, pris Leka: Optat ældre stæng Eiterfjorden 40 maal, hvorav 95 maal solgt sild- 0jefabrik, 70 maal til agn og tilvirket handelsvare 27 tønder, pris :2, intet garnfiske, Aarsetfjorden smaastæng. alt Namdal maal, hvorav saltet handelsvare 7955 tønder og solgt sildoljefabrik og agn Politimesteren. Opslag 49. Tromsø 25/9: Bjarkøy opiat siden sidste indberetning 400 maal, solgt til sildoljefabrikker, pris 0 kroner maalet. størrelse 4-7 merker. Sidste uke stormhindring. Salangen optat sidste uke 500 maa, alt solgt til sildoljofabrikker. Tilstede 4 landnotbruk. Tromsøysund optat siden sidste indberetning 300 maal. alt anvendt til handelsvare. Kun stedets notbruk tilstede. Optat inden fylket maal, hvorav anvendt!il handelsvare 2250 idr., sildoljefabrikker 83 SL maal Hermetikfabrikker, ljemmeforbruk og agn som før. FylkesmaHden. Opslag 9. 27/9: Fetsildfisket : Til 25 september anmeldt opfiskct m3: fdsild, hvorav iset 8867 maal, solgt sildolje-= fabrikker maal: hermetikbbrilz 43: ma3 00' saltet 8ndelsvare tønder mot ifjo- beholdsvis- i5lj

2 392 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920 ndkommet Nordsj.e-sild. Opslag 9. 27/9: ngen Nordsjøsild ilandbragt sidste dage. Qversigf over vindforholdene ved den norske kyst i uken 9 25 september 920. (Utdrag av de telegrafiske veirrneldinger til Geofysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-2. lijemf.al't slandssild. Ops] ag 9. 27/9: Hj emført sidste uke 220 tønder slandssild, hvorav til Kopervik 430 og Stavanger 780 tønder. alt hjemført iaaf tønder mot ifjor. Kystmal<relfisl<et 920. ndbragt Hvortil indbragt Til - uken alt Bergen... 25/ Hisken... 7/ Haugesund... 4/ Skudenes... / Stavanger... 8/ Egersund... 25/ Flekkefj... 2/ Farsund... 3/ Aaensire... / Hitterø... 8/ Kristiansand.. 25/ l Lillesand... 8/ Arendal... 25/ Grimstad... 25/ Risør... 25/ Kragerø - Skaatøy 8/ Langesund... / Nevlunghavn 28/ Fr.værn... 28/ Vasser... 9/ Kristianiafj... 8/ Kraakerøy... 25/ / } 0SØ... 8/ Hvaler... 8/ Skjeberg... 28/ Berg... 8/ Tils Av fangsten er fisket med garn, med not og resten med dorg, snøre eller andre redskaper. Brisling etc. tilført Bergen. tiden fra midten av mai til midten (lv september er der tilført herm etikfa bfikkerne i Bergen 2 50 skj brisling fra Hordaland fylke, skj. fra Sogn og Fjordane og 300 skj. fra Rogaland fylke. Prisen har variert fra kr. 5 til kr. 9 pr. skj. og værdien blir derefter ca. kr. 237 tusen Av smaasild, blanding og mossa til- Station 9 sept.!20 sept.. 2 sepl!n se p t.!23 se. p. t.24 sept. 25 sept. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 rnrg. 8 rnrg. 8 mrg. 8 mrg. Færder fyr N 2NNE 3 Stille WSW 2 SSE Oksø fyr N NNE 3NNE 3NNE 2ENE Lister fyr..... WSW 5WNW 4 NE 2N ESE ESE le Utsire fyr... N Bulandet... N 5NW 4SE 3 SSE S 5S 6S Runde... - NW 3N 2SSW 2SW 3SW 4W Hustad... Stille WNW 4 Stille ESE SSW 2WSW N Titran... Stille. W 7NW 2SSW 4SSW 4SE 2SE Sørgjæs.gerne ESE 4WSW 6N 3WSW 4S 3SSW 3E Brønnøy NW 2 - S 3 - SW Myken... NE 8SW 5NW SSW 5SSW 8S 3SSW Røst NNW 6SW 6SW 7SW 3SW Andenes WNW 3 WSW 4SW 6WNW 5 S\V Gjesvær NNW 6NW 6SW 8W 5 SE Vardø NW 7S 5S 5W 5 Stille Spitsbergen førtes der i samme tidsrum henholds- tdgrammr. vis fra Hordaland fylke Det hollandske sildenske skj. og fra Sogn og Fjor- Opslag 4. 28/9: Hollandske sildefiske til dane Værdien 22 september ilandbragt 6085 tønder mot for den tilførte smaasild er beregnet tønder, , til ca. 24 tusen kr., for blanding ca. 20 tusen kr. og for mossa 27 tusen kr. li t n a l Cl s li fl S li.t. r. Uken 9-25 septbr Fra konsulatet i Barcelona dat 7 september 920: Fiskemarkedet i Syd- og 0st- Det hollandske sildefiske i spanien. h dd. k d dt Herved har jeg den ære at indbeor ds. Jøen a e li en er en e., N rette følgende om fskemarkedet mden en f angs t av td r. mo t t 'l d k 'f' T'l dette konsulatdlstnkt: svaren e u e Jor. t '. l db tar B c e ona. S'd'd en Sl sem t. db eret 22 sep t em b er er la an ra g t d t T nmg er lmprtert norsk 2530 i 9; r 4 i 9/ Jor, klipfsk, islandsk, 530?OO g færølsk og engelsk fsk Beholdningerne opgis at være ca. ' l',. d k d islandsk, ca F ors k JB 9B ufen an s e med eieiser. fæ'røisk og 0000 engelsk fisk. Great Yarmouth den 22/9: Fangst følge "Revista mercantil" stiller crans, mot ifjor 9927 crans, priserne sig som følger: slandsk fersksild shillings pr. cran. prima Ptas. 07 til 08 og islandsk sekunda Ptas. 00 til 02 pr. kv. Le Havre den 22/9: Sardinfisket a 40 For færøisk og norsk kli p- Nantes, Concarneau temmelig godt, fisk fandt ingen offidel notering sted, Lorient godt. men opgis prisen til henholdsvis Great Yarmouth 25/9: 200 skotske Ptas. 00 a 0 og Ptas. 70 a 80 fartøier ankommet Yarmouth. Fersk- pr. 40 sild shillings pr. cran. Før- Cartagena. Prisen var pr. 50 ste skibning avsendt til Altona. Middelsstor almindelig engelsk fisl Ptas. 00. Barcelona 26/9: Kurs paa Paris Tarragona. Siden siste rapport 46.35, kurs paa London ankom hertil norsk klip fisk, islandsk og

3 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 393 færøisk og utgjorde beholdningerne den 4 ds islandsk og færøisk klipfisk. Der noteres pr. 40 : sl3.ndsk Ptas. 06 il 08 færøisk Ptas. 06 a 08. Den i august ankomne norske kli pfisk solgtes til ptas. 85 il 86 pr. kv. Paa Barcelonas børs notertes igaar for a/v veksel paa Paris Ptas pr. 00 fres. og paa London Ptas pr. pund sterling. Fra konsulatet i Messina, dat 3 august 920. mport av stokfisk og klipfisk til Messina i august maaned 920. Stokfisk: ntet. Kli pfisk. Fra Reggio Calabria 4000 Kurante priser: Stokfisk primario (annona) Lire 954 mercantile 654 Klipfisk kvalitet 545 Fra legationen i Havana dat. 3 august 920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 7/7-7 6 meddeles følgende: ndførselen androg til 800 kasser og 00 tabaler. Beholdningen pr. 6 /7 var anslaaet til: kasser fisk ialt, hvorav 6000 kasser norsk fisk, 000 japansk, 200 skotsk, 900 Alaska og 9500 kanadisk, samt 550 tab aler. Priserne var ifølge "Revista Oficial" for kanadisk og Alaska $ $ Norsk fisk noteres til $ Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.87 /4 pr.. Paris 3 div. $ 0.43 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. lis % D. Fra legationen i Havana dat. 3 august 920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 6/7 27/7 meddeles følgende: ndførselen androg til 905 kasser. Beholdningen pr var anslaaet til: kasser fisk ialt, hvorav 4800 kasser norsk fisk, 000 japansk, 200 skotsk, 000 Alaska og 7000 kanadisk, samt 400 tabaler. Priserne var ifølge "Revista Oficial" for kanadisk og Alaska $ $ Norsk fisk noteres til $ Fetsildfisket til 25 september 920. Derav alt optat Solgt Solgt Distrikt set sildolje- hermetik- Saltet maal maal fabrik fabrik maal maal Finmark fylke i Troms fylke Nordland fylke Naindalen S. Trøndelag fylke Møre fylke l Sogn og Fjordane..._._._._ Tilsammen Mot i i " i " i " Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.77 pr.. Paris 3 div. $ 0.39 /2 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div.,/2 0 prim. Fra legationen i Havana dat. 3 august 920. Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 27 /7-9/s meddeles følgendf" : ndførselen androg til intet. Beholdningen pr. 6/s var anslaaet fil: kasser fisk ialt, hvorav, 4500 kasser norsk fisk, 000 japansk, 200 skotsk, 600 Alaska og 6000 kanadisk, samt 350 tab aler. Priserne var ifølge" Revista Oficial «_ for kanadisk og Alaska $ $ Norsk fisk noteres til $ Kurser for kubansk mynt eller U. London 60 div. $ 3.62/2 pr.. Paris 3 div. $ 0.37 /4. pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. 36 0,P. Fra legationen i Havana dat. 3 august 920; - Angaaende klipfiskmarkedet i Havana i tidsrummet 7/s - 27/s meddeles følgende: ndførselen androg til 450 kasser. Beholdningen pr. 27 s var anslaaet til: 7500 kasser fisk ialt, hvorav 3000 kasser norsk fisk, 000 japansk j og 3500 kanadisk. Priserne var ifølge" Revista Oficial" for kanadisk og Alaska $ $ Norsk fisk noteres til $ 2l.00. Kurser for.<lbansk mynt eller U. S. Cy: London 60 div. $ 3.55 pr. er. Paris 3 div. $ 0.35 /4 pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. Vi /0 P. S. Cy: London 60 div. $ 3.72 pr. Fra generalkonsulatet i Lissa bon. Paris 3 div. $ 0.37 dat 8 september pr. 5 fr. U. S. A. 3 div. /4 /0 P. Paa markedet i Lissabon er beholdningerne idag kun ganske ubetydelige, baade av nyfundlandsfisk Fra legationen i Havana dat. 3 og norsk vare. For sidstnævnte noteaugust 920. res esc pr. kvt. Der Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- ankom igaar 2 fartøier godt lastet vana i tidsrummet 9/s - 7 s medde- med portugisisk klipfisk. les følgende: Til Oporto bragte ds. "Strom boli" ndførselen andrc,g til 562 kasser (fra 2 til 5 ds) 032 ts. norsk fisk. Beholdningen pr. 2 /s var anslaaet Beholdningerne paa markedet dertil: kasser fisk ialt, hvorav steds anslaaes pr. 5 ds. til 700 ts kasser norsk fisk, 000 japansk, norsk og 380 ts. engelsk fisk. Priog 3500 kanadisk. serne notertes saaledes: Prisene var ifølge "Revista Oficial" For ny norsk vare: smaafalden for kanadisk og Alaska $ esc , prima secunda $ Norsk fisk noteres til $ For gammel norsk vare opgis in Kurser for kubansk mynt eller U' gen prisnotering.er. S. Cy: For ny engelsk vare: fra esc

4 394 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september , gammel , alt pr. kvt ufortoldet. Lissabons banker noterte igaar for escudoschek: kjøp /8 d., salg d., 90 dages vista 3 /8 d. Utenriksdepartementet meddeler under 25 september d. a. at legationen Fylke i Lissabon har indberettet at det ved dekret av dennes er bestemt at levnedsmidler, som uten at være Østfold avhentet henligger paa portugisiske toldlagere over 30 dager, skal dispo- Vestfold neres av regjeringen. Telemark Naar saadanne varer rekvireres av staten, skal betaling erlægges efter Aust-Agder nærmere bestemmelse av levnedsmiddelkommissionen. Vest-Agder ndberetning fra Norges fiskeri agent i Tyskland, Johan Reusch, dat 2 septem ber 920: sidste uke androg tilførslerne av ferskfisk og sild til St. Pauli fiske- Fiskeriraadet Fiskeriraadet sammentrær paa Fiskeridirektørens kontor lørdag den 6 oktober. Der er iaar foreta! nyt valg av medlemmer for 920 og 92. Raadet er sammensat av følgende herrer: Rogaland Hordaland Fiskeriraadets medlemmer Repræsentanter Fisker Jørgen Dahl, Sponviken Fisker G. M. Larsen, Larvik Kirkesanger Taranger, Skaatøy Ordfører Thor Andersen, Agerøen i Høivaag. Ordfører J. Smith, Audnedal Ordfører Tollef Kvinnesland, Tysvær Ordf. B. O. Meling, Meling Suppleanter Fisker Bernhard J. Haabu, Asmalø, Hvaler O. Knem, Strømm pr. Svelvik Kaptein Engevoldsen, Langesund Fisker Nils Berntsen, Vestre Sandøen i Dybvaag Konrad Nilsen, Flekkerø pr. Kristiansand S. Ordf. Anders 0gand, Egersund Ordf. Ths. Midttvedt, Televaag. Kjøbm. A. Meyer-Johnsen, Bergen Bergens by Kjøbmand Finn Wesenberg, Bergen Sogn og Fjordane Ordf. Lefdal, Moldøen Ordf. Takle, Harbakke Møre. Grosserer Joh. Fr. Niel-. R. Kvalsund, Aalesund sen, Kristiansund 2. Stortingsm. Knudt O. 2. Paul. Huse, Stenshavn Sør-Trøndelag Otterlei, Fjørtoft Ordf. John O. Bjørgan, msterfjorden marked til lJ, derav lJ med tyske trawlere og seilfartøier. Trondhjems by Konsul ngvar Klingenberg, lJ med danske kuttere og Nord-Trøndelag lJ med dampere, respektive Nordland med jernbane fra Danmark. Priserne for dansk fisk var: Hyse... J/ pr. 'lf) l Torsk Troms l... " Rødspætter Finmark l Lysing l... " Makre Baade til Altona og St. Pauli fiske- Nordsjøsild marked ankom rikelige tilførsler av samme uke ankom til Altona fersk Nordsjøsild. fiskemarked 32 trawlere med f6 og 5 danske kuttere med lJ hver. Priserne for tysk trawlerfisk var: Hyse... uf pr. 9lJ l... " Torsk..... " l.... Kveite.... " l..... Nordsjøsild " Postaapner Johs. Berg, Valdersund Kjøbm. L. O. Hegstad,Trondhjem Trondhjem Opsynsbetj. J. Hals, Namsos Disponentjul. Aune, Namsos. Ordf. J. Selsø, Storselsøy. Kr. Monsen, Unstad, Mærvoll 2. Henrik Willadsen, Frø- 2. EdvardMathiesen, Skjærskeland vær Hartvig Nilsen Rensaa, Hans Raste, Helgøy bestad. Ordf.. O.Grøttum, l. Fisker Ragnv. Skotnes, Vardø. Vardø 2. Kjøbm. Johan Bruun,. 2. Ordt Haakon Pedersen) Kjelvik. Komagnes, Kvalsund. Ang. ophævelse av eksportforbud paa tran og oljer av havdyf. følge meddelelse fra Handelsdepartementet er eksportforbudet for tran og oljer av fisk og andre havdyr midlertidig ophævet. Tyskland. Fiskeriagenten i Hamburg har telegrafert til Fiskeridirektøren at ifølge avismeddelelser agter regjeringen gi saltsildimporten fri fra 5 desember iaar paa visse betingelser som endnu ikke er fastsat. Nærmere meddelelse vil bli utsendt senere.

5 29 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN Nyfundland. Markedspriser St. John's 28 august. at der ikke findes nævneværdig store partier av torsketran i Nyfundland iaar og venter derfor ingen nedsætteise av den noterte pris $ 200 pr. fat. tilstand den var i før den blev saltet, for enten det gjælder fisk eller frugt, smaken avhænger av kvaliteten før tørringen begyndte. Solen gir ikke døde ting smak, Nr. l. Hvit nakket, (White Nape)...00 Torskelevertran. Der telegrafe- den kan kanske ha magt til at utvikle " l. Kystfisk feres fra England at markedet er fuldt en latent smak. " Labrador soft.... ekstra nr... Stor, Vest-ndien..... Hyse, pr. kv Smaa, Vest-ndien av norsk iorskelevertran saaat ingen ProfessorChristie ved California uni salg av Nyfundlands-tran finder sted for versitet mener at kunstig tørret frugt 9.00 øieblikket. Man har længe advaret har meget bedre aroma end soltørret mot at betale leveren for høit da Han paastaar ikke at dette er resul der er store norske beholdninger iaar. tatet av den kunstig opnadde varme, 3.50 Der el' ingen utsigter til høiere pri- men at ved den betydelig kortere tid Sild pr. tønde, skotsk ser, tvertom tviler man paa at den der medgaar ved kunstig tørring den pakket.... nuværende pri$ vil holde sig. hele aroma beholdes, hvilken enten Split sild, alm. pakning 4.00 Hum mer. Markedet er ganske forsvinder eller forandres ved den Laks nr. l, stor pr. tre flaut i New York paa grund av mang- lange prosess ved soltørring. Do. ", smaa pr. tre lende europæisk efterspørsel. Lokal, Der er imidlertid en ting som mas Hummer, pr. kasse, nr., pundbokser.... handelen er ogsaa rolig og det er bemerkes at hvis fisken faar lov at vanskelig at opna.a $ i St. bli bløt før den saltes og om den Torsketran pr. fat, John's siden soltørres kan aldrig den tapte h. w. pkg..., Torskelevertran pr. gal. nr. l Eksport fra l august- 27 Klipfisk, \V.... Sæltran... fat Torsketran.. " " Sælskind... stk. Laks... ti erces lvlakrel og sild, Hvaltran... fat Torskelevertran fat ørret... Hummer... kasser august l l 736 (unstig -<ontra soltørret fisl<. Vi hitsætter utdrag av uttalelser hentet fra "Trade Review", St. John's, Nyfundland. Det har været en utbredt mening som nu hurtig forsvinder, nemlig at torsk saltet eller tørret paa anden maate end av sol og -vind ikke er saa god, kan ikke holde sig tør er mere sensibel for klimatforandring og desuten har ikke saa god smak Den teori at man for at produsere god fisk maa ha sol for at opnaa holdbarhet eller bevare den rette smak Almindelig oversigt. er allerede avlægs, er ikke forsvarlig. Klipfisk Totaleksporten i uken Det vand som indeholdes i fisken beløp sig til kvintaler, herav fordampes ved luftstrømme opvarmet 4700 kvintaler til Oporto. Priserne av solen ved utebehandling. Ved for nyfisken er endnu ikke bestelnt, kunstig tørring fjernes ogsaa vandet men ventes at skulde sættes paa et ved luftstrømme, men i det sidste møte 2 september. Det meste av tilfælde er opvarmningen kunstig. nyfisken er solgt under gjennemsnits- Hvis tørringen i begge tilfælde foreprisen [nemlig kun for ca. $ 6. pr. gaar ved opvarmet luft enten luften kvintal. er opvarmet av solen eller paa kun- Almindelig torsketran. Der er stig maate, hvis den er lik i volum, adskillig efterspørsel fra utenlandske hastighet, temperatur og mættelse markeder, men kjøperne negter at be- maa resultatet bli det samme. tale de forlangte priser da der har Den avdampede fisk vil bli ens i været store partier av alle slags vege- kvalitet og smak som den soltørrede tabilske oljer, og man mener at der om der ikke skulde findes en mystisk maa foretas en reduktion i priserne magt isoistraalene ukjendt i den likeledes for fiskeoljer. Hvis fisket kunstige opvarmning. hadde git et middelaars utbytte Smaken av klipesk er ikke saa hadde de nuværende. priser sandsyn- avhængig av maaten av luftens opligvis været lavere, men man mener varmning ved tørringen som av den og forandrede smak faaes tilbake ved hjælp av solen om den skinner vedvarende maaledsvis. Der skal ikke megen omtanke til at indse det grundløse i paastanden om den utetørrede fisk8 større motstandskraft mot atmosfæriske vekslinger i temperatur, lufhugtighet etc. Hvilken metode som end benyttes, saa kan man ikke forhindre virkningen av luf tens fugtighet. Undtagen hvis utendørsfisken skulde være færdigbehandlet uten en eneste dags daarlig veir, vil den kunstig tørrrede fisk være at foretrække, da der ikke gaar tapt noget av det limstof som indeholdes i fisken under tørringen. Det er ikke mulig at forebygge et saadant tap ved utetørring om fisken er utsat for et regnskyll. Der kan ikke fremføres en eneste god grund for at fisken bør sol- og vindtørres. Selve den gulfarving som solen frembringer er en meget omtvistelig dyd, og vil i fremtiden bli forkastet naar man kan faa en smuk, hvit, sanitært tilberedt fisk Hvis fisk tørres indendørs og er av god kvalitet naar den kommer fra saltebingen, vil hver fisk bli førsteklasses, der vil ikke bli noget utkast, slimede fisk vil ikke forekomme, og faren at faa fisken sopbefængt reduceres til minimum. Alle disse forholdsregler for at faa et godt resultat er anderledes ved utendørstørringen. Kunstig tørret fisk vil ikke paa langt nær forringes saa fort som utefisken. Dette maa ansees bevist

6 396 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920 Opgave over avsendt fersk fisk og sild fra Trondhjems ilgodsavdeling. 920 Fi s k Sil d Svenske st. Danske st. Svenske st. Danske stil Tyske st. Norske st., Norske st. Uken over over over over over Kornsjø KOfllsjø,----- C.berg Storlien Chr.berg Stykgods Vognladn. Storlien Chr.berg Vd V. d il Stykgods Vogn ladn Kg. Kg. Siy VOg Siy Vogn!. ogn a n'l ogn a n i, Kg. Kg. Kg. \g. Kg. Kg. Kg. Kg. Kg.! Kg. Kg /8.. -! _. - \-5/ 8-2/ i - 3/ 8 _9/ d - 2 /8_ 26 / o! - av -analogien med soltørret fisk, som næsten har undgaat daarlig veir, holder sig længer end fisk som er utsat for daarlig veir under tørringen. Den kunstige tørring har nu naadd det stadium at den gir de samme muligheter som en fin dag med frisk vestlig bris med stim varme for gamle sols luner og sikkerhet mot skodde og trang til pressenninger. Videnskaben har fortalt os hvormange kllbikfot luft, dennes hastighet og temperatur, som kræves til fordampningen av l gallon vand i en given tid, saaatman nu kan be- regne tid og rum til hvilkensomhelst mængde fisk eller til det vand den indeholder. Der er en hel del fordampningssystemer, men til at tørke fisk passer det system bedst som gjør hurtig og effektivt arbeide ved lav temperatur, paa grund av saltet som fisken indeholder. Skjønt kunstig tørring fjerner de naturlige farer for daarlig "virkning" av fisken, ophæver den ikke nødvendigheten av omhu og omtanke under behandlingen. Angaaende forskjellen i omkostningerne mellem kunstig og ute tørkningen vil den førstnævnte selv til de umaadelig høie kulp riser være at foretrække, med sikkerheten for at hele partiet vil bli prima vare. Store partier av torsk, hyse, sei og lysing er blit saltet og kunstig tørret i England og Skotland, 98 % blev kunstig tørret. Denne fisk sælges ikke paa det indenlandske marked men blir eksportert. Nogen av de mest foretagsomme producenter i Skotland har iaaf sendt norske fartøier fil sland efter saltede partier. Kap Leinene paa disse fartøier har for O pligtet sig til at slagte fisken straks efter fangsten og før saltningen fjerne all størknet blod og den sorte bughinde. Man vil let indse at ved slik behandling av fisken vil produktet bli førsteklasses og en slem konkurrent paa de store markeder for vor (nyfundlandsk) fisk. Det er bemerkelsesværdig at en revolution i tilberedelsen av fisken er igangsat av ministeren for sjøfart og fiskeri, Nyfundland, og vil uten tvil under hans energiske opsyn lede til store forbedringer. Man maa imidlertid huske at hvor omhyggelig fiskens forbehandling er saa er mati dog avhængig av veirforholdene som ikke kan kontrolleres i den' sidste del av behandlingen, tørringen. Det spørsmaal opstaar derfor: kan kunstig tørring raade bod paa den enorme risiko som' tørringen indebærer? Man mener at kunstig tørring er et sikkert og positivt middel, men ved almindelig bruk opstaar der mange vanskeligheter. Der er dog. ingen væsentlig grund for at partierne avsendes til markederne i en fugtig eller del vis tørret tilstand. Tørkerier etablert paaavskibnings'3tederne kunde behandle alle ladninger for eksport. Der er mange tusen kvintaler av sentfanget fisk som paa grund av veirforholdene maa opbevares vinteren over, oftere med stort tap end med rimelig fortjeneste. saadanne tilfælder vilde kunstige tørkeder fylde et følt savn. For disse tørkerier vilde benyttes til ikke bare at tørre saltfisk, men ogsaa tørke fersk torsk, at komme ut av de gamle spor og ind i nye. Netop før krigen ønsket et firma i Montreal at indgaa kontrakt om kjøp aven vognlast pr. uke (svarende til ca pund raa fisk) av skind og ben fri, findelt tøl fisk. Et New York firma til hvem prøver er sendt, tilbød at forhandle store partier emballert i fustager, for at oli pakket av firmaet, -og brukt som en delikatesse. Disse tørkerier kunde bli benyttet til indtørkning av anden fisk end torsk til kreaturføde o.. 98 blev 0 tønder indtørket blæksprut sendt til det franske fiskeridepartement, som surrogat for torskerogn til sardin agn, med det resultat at der blev git ordre paa adskillige tusen tønder. mport og eksport av fiskevarer i frankrige 99. Handelsraad Smith, Paris har avgit en rapport til Utenriksdepartementet om Frankriges utenrikshandel hvorav hitsættes et utdrag. mporten er gjennemgaaende forøket i 99 mot i 93,saaledesilldførtes i 99 av fiskevarer kvintaler mens importen i 93 kun er 2 /0 av dette beløp. Nærmere spesifisert indførtes av fersk torsk i kvintaler til vær di 2,76 mill. francs, fersk sild 729 kvintaler, værdi 0. mill. francs, og anden fersk fisk 484 kvintaler fra England, kvintaler fraspanien og 763 kvintaler fra andre lande. for hvilken der likeledes er sikre markeder og der mangler kun ener- Av tørret saltet og røket fisk gisk foretagsomhet fra vor side for er følgende mængder importert:

7 29 september 920 UKENTLGE MEDDELELSER for NORSK FSKERBEDRFT fra fskerdrektøren 397 Torsk (iberegnet klipfisk) , værdi 73,2 mill. stokfisk 269 kv. værdi 0.43 mill, sild kv. værdi 26,62 mill. anden fisk , værdi 24.4 mill. Hermetik. Der er indført kvintaler sardiner, værdi mill. og anden fiskehermetik kvintaler værdi59.62 mill. francs. Tran og fiskeprodukter. mporten av hvaltran importertes 6222 tons til en værdi av.78 mill. francs, torsketran henholdsvis , anden tran , rogn av torsk og makrei , hvalbarder , sælskind og guano Eksport. Kvantitativt utgjør eksporten i 99 kun en fjerdedel av eksporten i 93 av samtlige artikler. Derimot har eksportens værdi i forrige aar været 20 % større end i 93. forhold til 98 opviser 99 en betydelig opgang saavel hvad angaar eksportens mængde, som med hensyn til eksportens værdi. Eksporten av levnetsmidler har _tiltat med 50 %. Man skal her nævne at der av fisk og fiskeprodukter er eksportert kvintaler til en værdi av mill. francs, mot i 98 henholdsvis 4389 kvintaler og 5.47 mill. fres. Særlig kan nævnes at der av torsk herunder klipfisk er eksportert til Spanien kvintaler mot 3 i 98, til talien 00 i , til Algeriet 4606, i , til Martinique 4563, i og andre lande kvintaler i Av stokfisk eksportertes 6 kvintaler, av saltet sild 505, anden Av sardiner blev der skibet 5898 kv. til England og kvintaler til andle lande. DG" nyfundlandske fiskevral<ning. Regler og bestemmelser angaaende vrakning av klipfisk, utfærdiget ifølge og i kraft av loven om standardisering av klipfisk Al fisk som kjøpes hos fiskere aven eksportør eller kjøper, enten i St. John's eller uthavnene, skal kjøpes efter vrakning, at foretages i henhold til nedenfor nævnte standarder, dog forutsat at fisk kan kjøpes samfængtpaa følgende steder eller paa andre steder som blir at bekjendtgjøre i Royal Gazette, nemlig Lead Cowe, Brownsdale, Sibley Cove, New Melbourne, Ladle Cove, Dotin Cove, Musgrave, Lumsden, Cape sland, Wadhams, Peckfords sland, Holyrod, St. Mary's, Peter's River, Branch, St. Vincent. 2. De sortementer fisken skal vrakes i er følgende: () Hjemmefisk (shore-fish). (a) Prim a eller ekstra nr. kj øbmandsfisk (Merchantable). God fisk over 8 tommers længde fra sporkrin!llen til nakken.. Fisken skal ha hvite nakker. 2. Glat overflate. 3. Aldeles ren paa skind og fiskeside. 4. ntet blod eller lever ved nakken eller blod ved rygbenet. 5. ntet salt synlig paa fiskesiden. 6. Flækket til sporkringlen. (b) Kj øbm a ndsfi sk (Me re ha n table). God fisk, 0-8 tommer fra sporkringlen til nakken (Base of nape. Samme regler som under (a) undtagen punkt (om hvit nakke). (c) Anden sortnumber2 qual it y). Al fisk som ikke gaar ind under (a) og (b) men ikke er brukket, solbrændt, slimet, middet eller meget simpel av utseende. (d) West ndia. Fisk som er brukket, solbrændt, slimet eller middet. NB.: Samfængt skal indbefatte alle grader av fisk undtagen Vest-ndia. Al hjemmefisk maa være aldeles haardt tørret for at gaa som tørret fisk av nogen sort. Lakesaltet fisk maa ikke blandes med tørsaltet bingefisk, men skal sorteres efter samme sortementer som sidstnævnte. (2) labrador og strædefisk. (a) L a bra dor nr.. Fisken skal være flekket til sporkringlen, vasket like efter flekningen, og fri for blodflekker, klumper, lever og urenhet. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Den skal vaskes for haanden fra saltebingen. Alt slim skal fjernes fra skindsiden. Fisken skal tørres tilstrækkelig til at utholde forsendelse uten vegtta p. (b) La brador nr. 2. Fisk som ikke gaar ind under nr., men ikke er brukket, solbrændt, mørk av utseende eller bestaar av "Rock Cod" skal sorteres som anden kvalitet. (c) Labrador utskud. Fisk som er brukket, solbrændt, mørk av utseende eller bestaar av "Rock Cod" skal vrakes som utskud. (3) Lettarrei sterksaltet Nyfundland codfish skal vrakes efter samme standarder som Labrador. 3. De priser som betales av kjøpere enten i St. John's eller i uthavnene for de forskjellige kvaliteter som omtalt ovenfor i sektion 2 herav, skal reguleres paa følgende maate: (a) Hjemmefisk. Der skal betales for prima eller ekstra nr. kjøbmandsfisk 50 cent pr. kvintal mere end der betales f<lr kjøbmandsfisk; og for denne -skal der betales $.50 pr. kvintal mere end for anden sort og for West ndia $ 5.00 mindre end for anden sort. Paa steder hvor der i kraft av sektion kan kjøpes fisk samfængt skal prisen være $.00 mindre end den gjængse pris for kjøbmandsfisk. (b) Labrador og strædefisk. Der skal betales for prima nr. Labrador eller strædefisk $.50 pr. kvintal mere end der betales for anden sort Labrador eller strædefisk og for utskud $ 5 pr. kvintal mindre end for anden sort Labrador eller strædefisk. (c) Sterksaltet lettarret Nyfundland fisk. Der skal betales for prima sterksaltet, lettørret Nyfundlands fisk $.50 mere pr. kvintal

8 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 september 920 end der betales for anden sort av samme slags fisk. 4. Al fisk som eksporteres fra Nyfundland og Labrador skal vrakes av behørig autoriseret vraker eller vrakere som skal opnævnes av sjøfarts- og fiskeriministeren. Deres opgave skal være at inspicere kvaliteten av alle ladninger eller skibninger J at utstede vrakerattester med specifikation over den vrakede fisks sorter og kvaliteter, og føre tilsyn med den maate paa hvilken fisken pakkes og stuves, og at inspicere indlastningen av fisken og rengjøringen av fartøiernes lasterum. 5. Vrakeren eller vrakerne skal gi meddelelse om enhver vraket ladning til sjøfarts- og fiskeriministeren som derpaa skal la utfærdige en vrakerattest med specifikation over lastens eller forsendelsens grader og kvaliteter, eller kan avslaa saadan attest, naar efter hans menicg lasten ikke er aven kvalitet som passer for det marked den skal sendes til, eller lasten ikke er stuvet, pakket eller tilberedt paa en saadan maate som efter hans mening vil tillate dens fremkomst til bestemmelsesstedet i god stand. 6. Vrakerattesten skal utstedes efter følgende skema: De skotske fiskerier. (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og rland.)."...,, August 920 Januar-August Cwts. Æ Cwts. Æ For ale sorters. 8' j Specifisert for følgende sorter: '' Sild Hyse Flyndre Kveite samme tidsrum Oversigt over fisket i maaneden: Der ankom kun fem trawlere fra sland og Færøerne med middels fangst. Skjønt resultaterne ikke altid var tilfredsstillende i midten av maaneden, viser trawlernes fortjeneste gjennemsnitlig nogen fremgang sammenlignet med juli. Den gjennemsnitlige bruttofangst for 9 dages fiske utgjør ca. cf; 330, mer.s mindre trawlere hadde en gjennemsnits fangst av ca. cf: 80 pr. uke. Endel trawlere begyndte i slutten av maaneden at trawle efter sild og opnaadde gode fangster. De fleste fisket med den almindelige trawlnot, mens enkelte blev utrustet med speeielle sildtrawlernøter. De store linebaatfiskere har vedblivende udmefket fangstutbytte. Meget store fangster av kveite, langer og skater, blev bragt i land. Antallet av motorbaater som fisket med snurpenøter efter flyndre, har tiltat til elleve. De har vendt hjem med gode fangster og har hat god fortjeneste. De smaa linefiskebaater har hat daarlige resultater. Gjennemsnitspriser. 920 Damptrawlere... 23/9 pr. cwts. Motortrawlere... 53/4 Store linebaater... 35/6 Smaa linebaater... 2/6 Sildedrivere... 5/6 99 2/4 45 8/ 9/ Sjøfarts og Fiskeridepartementet. Utstedt efter bemyndigelse av den ifølge vrakerloven av 920 nedsatte fiskevrakerkommissio.n Vrak e ratt este Herved attesteres at nedennævnte fisk er stuvet ind eller indiastet om bord i.... i.... av firma... under klipfiskeksport bevilling nr.... under opsyn av behørig opnævnte vrakere og er av nedennævnte kvaliteter og skikket for skibning til... (Denne vrakerauest skal undertegnes av fiskevrakerkomissionens sekretær, vedkomm ende vraker og vedkommende toldbetjent). Den skal vedheftes konnossementet vedkommende enhver for-. sendelse av klipfisk. 7. Fiskevrakningskommissionenskal/ fra tid til anden fastsæue saadanne sorteringer for de forskjelli ge markeder som efter dens mening findestilraadehg og alle forsendelser skal tilberedes under hensyntagen til de saaledes fastsatte so rtementer. 8. Sortementerne for hjemmefisk skal indtil videre være følgende: Brasilien. K val it et. Nr.. Letsaltet hjemmefisk, god, uregelmæssig saltet og flekket, almindelig be- nævllt N\adeira. Størrelse. Optil 8 tommer. Tørhetsgrad. Den skal væte vel og haardt tørret. taljen. Kvalitet nr.. Prima letsaltet god kjøbmandsfisk, vel flekket, med jevn overflaie, ren, hvit eller gul av farve. Størrelse. Smaa 2 til 8 tommer; stor 7 til 20 tommer. Tørhetsgrad. Fisken maa være helt veltørret og haard, nr. 2 som nr. l i kvalitet og størrelse, men ikke saa regelmæssig flekning, saltning og farve Spanien. K val i tet. Tyk, prima, frisk kjøbmandsfisk, gul eller gylden farve, vel Hekket, letsaltet og glat. Størrelse. Smaa 2 til 7 tommer; middels 7 til 22 tommer; stor. 22 tommer og mere

9 , september 920 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 399 Tørhetsgrad. kke for tør. "Ung" (d. v, s. lettørret og myk fisk) foretrukket. Nr. 2 som nr. ndberetning fra Norges fiskeriagelit i England, dat Hull, den 3 i kvalitet og størrelse, men august 920. ikke saa regelmæssig i flekning, Opgave over diverse fiskeriprodukter. eksportert fra Norge til forskjellige saltning eller farve. havne i Storbritannien i aaret 99, og et sammendrag av importværdien NB. Fordringerne til denne for aarene kvalitet er. meget smaa. Varesort Bestemmelsessted Kvantum cwts Værdi æ lissabon. Kvalitet. Letsaltet god kjøb- F k d f' -! man d s f k fl kk l ers si og sk...,.. Grimsby S, ve e et, g at, ren Hull hvit eller gul farve, middels tykkelse. Frazerburgh Newcastle Størrelse. Som Spanien. Peterhead NB. Avsendte laster bestaar Total av 2/3 smaa og /3 stor og middels, nr. 2 som nr. i størrelse men ikke saa regelmæssig flekket og saltet. Fisk m ed salt synlig paa fiskesiden avvises ikke. Tør het s gra d. Veltørret. Fiskehermetik alle slags London, Liverpool Hull Manchester Newcastle Swansea Grangemouth... 2 Oporto. Leith.. " K val it et. Letsaltet frisk kjøb- Total mandsfisk, velflekket, glat, ren Saltfisk L 929 iverpoo hvit eller gul, middels tyll Grimsby Størrelse. Som spansk. Hull NB. Ladninger bør bestaa av Manchester stor og middels, ls smaa. Newcastle Nr. 2. Fisk som viser salt av Swansea g samme størrelse som lste sort. Grangemouth Tørhetsgrad. Veltørret. Total NB. All e kvaliteter maa ha Kjøtpreserver... Liverpoo hvite nakker naar størrelsen er Hull over 8 tommer. Newcastle Kvalitetssortementerne for Labra- Swansea dor-fisk skal indtil videre ordre L Total 456 4,08 være som følger: Tuns Fiskeoljer... London... Labrador Hull l Samme kvaliteter for alle markeder. Fø rs te sort skal være. Newcastle Total flekket til sporkringlen, vasket ---'----- like efter flekningen, fri for blod- Stykker flekker, klumper, lever og uren- Sælskind ikke tilberedt.... ligheter. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Den skal være vasket for haanden fra saltebingen. Alt slim fjernet fra skind3iden. Maa være tørret tilstrækkelig til at utholde Andre havdyr ikke tilbeforsendelse, Anden sort om- redt... fatter fisk som ikke svarer til disse fordringer og skal stuves i fartøiet paa en slik maate at den danner en adskildt del av lasten. 0. Hjemmefisk som er tilvirket som Labrador skal benævnes st erk- Fortsættes side 400. London...\ 2263 Hull Newcastle Grangemouth Leith Total London Hull... ' Newcastle Shields Total 5440 Skind av havdyr til-. beredt London... :... i '- --'-cw'ts Hvalbarder..... London... :...: 603; ' " ' S0,

10 400 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 September 920 Sam men; dra g a v t o tal v æ r die n av importen. J!, Fersk sild og fisk i Fiskehermetik Salt fisk Kjøtpreserver Fiskeoljer Sælskind, ikke tilberedt Andre havdyr, ikke tilberedt Skind av havdyr, tilberedt 0 65 Hvalbarder _ Total kr Sammendrag for 0 aal kr " , " De vigtigste fordringer til et forbedret produkt er i korthet: l. Rene baater, kaier og flækkebord. 2. Velflækket fisk. 3. At fisken vaskes efter flækningen, at alt blod, lever og urenslighet fjernes. 4. Ren tørreplads 5. Regelmæssig saltning 6. At fisken er ordentliq: vasket paa begge sider naar den taes fra saltebingen..7 At fisken slagtes straks den kommer op av vandet om det er m.ulig. saltet, lettørret Nyfundlands fisk og skal kun forsendes som saadan. Sortementerne skal være de samme som for Labrador. l. Enhver fisker eller sælger av fisk eller nogen person som handler paa vegne av saadan fisker eller sælger, som hindrer en vraker paa nogen maate i utførelsen av hans pligter ifølge sektion 4, 5 og 6 skal ansees skyldig i en forseelse og være underkastet en bot av ikke over $ 50, at om :sætte til fængsel i 5 dage. 2.. Enhver eksportør eller fiskekjø ;per eller person der handler paa 'vegne av saadan, som hindrer (en vr.aker i utførelsen av hans Pligter ifølge sektion 4, 5 og 6 'skal være skyldig i en forseelse og være underkastet en bot av ikke under $ 00 og ikke over $ 250, at omsætte til fængsel i 30 dage (i tilfælde av manglende betaling). Proklamation, utstedt av Den Nyfundlandske fiskeriminister. Til Nyfundlands fiskere. Forslag angaaende de metoder som bør optaes for at forbedre tilberedelsen av den Nyfundlandske fisk.. De Nyfundlandske fiskeriers tiling forhold til fiskerierne i Norge" sland og Storbritannien bør utredes for fiskerne og publikum gjennem pressen og paa nhver anden maate som kan klargjøre nødvendigheten av at forbedre vor fisketilberedning hvis vi med held skal kunde. sælge vor fisk i kon kurance med andre land. 2. Der bør offentliggjøres og omsendes over hele Nyfundland og Labrador en fuldstændig forklaring av de vigtigste proeesser i tilberedningen som maa tilegnes av alle fiskere saafremt tilberedelsen skal kunne forbedres. 3. Der bør ansættes vrakere til at undersøke og inspicere alle fiskekaier og platformer, baater etc. over hele Nyfundland og Labrador i den hensigt at: (a) forklare de metoder som maa optaes for at forbedre tilberedelsen; (b) foranledige en forbedring av konstruktionen og den sanitære tilstand av tørreplasserne; (c) samle og sprede oplysning med hensyn til fiskemetoder eller andre saker som angaar fiskernes interesser eller landets almindelige interesser. NB : nspektørene burde i tilfælde faa myndighet til at kondemnere tørreplasser (stilladser) som er uskikket til sanitær tørring av fisk. 4. Fisk som kjøpes av eksportører saavel i St. John's som utenfor skal annammes efter vrakning. 5. Al eksport av fisk fra Nyfundland og Labrador skal inspiceres av behørig kvalificerte vrakere og attester med specifikation over fiskens art, sortement og tørrings kal utstedes og detaljerte sortementsregler skal om mulig opsættes til rettesnor for vrakerne. Labrador. Samme kvaliteter ror alle markeder. Fisk nr. l. Fisken skal flækkes til sporkringlen og vaskes efter flækningen. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Vaskes med haanden naar den taes fra saltebingen, tørres tilstrækkelig til at utholde forsendelse uten vegttap. Fisk som ikke tilfredsstiller disse fordringer skal være anden sort og stuves saaledes i fartøiet at den utgjør en adskilt del av ladningen. Hjemmefisk tilvirket paa Labrador-maner. Denne skal hete Labrador imitation. Al hjemmefisk som er tilvirket paa Labrador maner skal vrakes som saadan og ikke som Labrador, og maa tilvirkes som ovenfor nævnt. Fremstillingen av denne kvalitet av Labrador imitation opmuntres ikke da efterspørgselen vil være meget begrænset. Paa hjemmefisk og bankfisk paa 8 tommer og mere bør det sorte være fjernet fra finnene. Naar slik fisk er velvirket vil den bli vraket som ekstra nr. og vil betinge høieste pris. Tilvirkning av fisk. Fisk er et næringsmiddel og dette faktum maa alle de ha klart for sig som haandterer den fra den er fanget og til den naar forbrukerens bord. Uheldigvis er dette faktum tapt av syne av næsten alle dem som er optat med Nyfundlands fiskerierne enten de nu er fiskere, tilvirkere eller eksportører. Der utvises ikke tilstrækkelig omhu av nogen av disse. Fiskerne som ønsker at faa sin fangst i salt saa fort som mulig glemmer FortsæUes side 402.

11 970 Toldsteder Kristiania..... Sandefjord.... Kristiansand.. Egersund... Stavanger..... Kopervik..... Haugesund.... Bergen... Florø..... Aalesund..... Kristiansund.. Trondhjem.... Bodø..... Svolvær Narvik..... Tromsø.... Hammerfest.. Vardø..... Vadsø..... Andre... Fetsild Vaarsild log skaaret sild S '2 9S norgs unøl'sd it" n$k",roduitr fra januar fu 3 $vtmbr 2 og ukn som nu T:S spumbr,. l Storsild ) S Nordsjasild Brisling 5 3: 278 slandssild Klipfisk norsk' <lipfisk islandsk etc Rundftsk 50 SO Rotskjær Sei Hyse, rund Anden turns/< ka b' 300 Rogn 88 6 D.m. tran 'DO R.m. tran S _ 60 --=----=--i--=--i----=----=----=-- alt/ !,,J.,2]...2].3 uken 748 S S S Haa- Brun kjærr. Blank tde tdi. - Fisk, "'ærdet Hval- Sæl- Bottle- Sild, Makrei, Makre. laks, levende Anden Fisk, Fiske- Hermetik Sildetran Sild, fersk Hummer saltet Sildemel Sælskid Toldsteder hvalolje tran tran nosetran r0kt saltet fersk fersk aal fersk fisk saltet guano k5. stk. i fadøi i i. r' fls lama... ' ' l cJ: andefjord.., ristiansand ! gersund tavanger..., opervik, augesund ergen..." l lorø.",,, l 743 l alesund l ristiansund l T rondhjem B odø."..." S ifolvær N arvik T romsø : ammerfest V ardø..." V adsø A ndre alt , ' uken ' ) Efter berigtigelse l: S S o" C; <D l'v o c: X rrl Z t- O CTl, l-rj Cl Cl rl t [' t r.n [' O ;Jj Z O :;o en?:; '"l en t-rj ;.;o 65 t-rj O ;.;o :=j '"l '"Tl C;; JiJ 8 t'tl,':d *" o

12 402 UKENTLGE MEDDELELSER FOR NORSK FSKERlBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 29 September 920 at den fisk de behandler skal spises av et eller andet menneske mange tusen mil borte og muligvis mange maaneder efterpaa. Eksportørene taper ogsaa det samme faktum av syne i sit ønske om for det første at sikre sig en stor beholdning og siden at faa den hurtig paa marked. Dette maa forandres og i fremtiden maa alle de som er interesseret i fiskerierne altid huske at de behandler et næringsmiddel og haandtere paa den maate som et saadant kræver. Det som der først og fremst maa ægges vegt paa ved h aandtering av næringsmidler er renslighet. De baater hvor den levende fisk taes ind fra ruse eller krok maa være rene og fri for efterladenskaper av tidligere fangster. Kaien som fisken kastes op paa fra baaten maa være ren. Flækkebordene maa være rene og holdes rene hele tiden mens fisk paserer over dem. Tørreplasserne maa renses ordentlig før sæsongen og holdes ren under denne. Pressebord burde ofte vaskes. Vand er der nok av og billig og det burne brukes uten gjerrighet. Tørreplasserne burde kalkes mindst en gang om aaret. (Tørrepladserne paa Nyfundland er opbyggede stilladser av forskjellig konstruktion). Med fuldstændig rene baater, kaier, Hækkebord og tørrepladser er det første skridt gjort tit at skaffe god fisk. Det næste skridt er renslighet i behandlingen av fisken. Dette kan kun opnaaes ved at vaske fisken efter flekningen i masser av rent vand før den lægges i salt. Fisken maa flækkes helt til sporkringlen og aapnes jevnt uten hak. Rygbenet skal fjernes til omtrent en en halv tomme bakenfor svømmeblæren saa rygblodet kan rende ut. Hvis dette gjøres naar fisken bringes i salt vil den ha al mulig chanse for at komme ut av saltebingen eller laken som en fuldkommen saltfisk. Saltningen maa ske med omhu, meget fisk ødelægges ved uregelmæssig saltning og skjødesløs stabling i bingen. Saltningen maa ske uten ophold og fisken maa ikke lægges bort for at bli saltet naar det passer. Vaskningen av den salte fisk maa gjøres med haanden og hver fisk vaskes paa begge sider særskilt. 8 h h d s. Cadix salt skal brukes til at salte Labrador. Hjemmefisk bør ikke stables høiere end 3 fot og trænger fra 0-2 h h d s Cadix salt pr. 00 kvintaler (= 5080). Hvor længe fisken skal være i salt eller lake er gjenstand for tilvirkerens skjøn og likesaa hvor længe den skal tørkes naar fisken er vasket. l nogen tilfælder ansees det tilraadelig at snøre- og linefiskere skal kværke fisken straks den kommer av kroken. Dette tillater ikke bare fisken at bli fri blodet saa man faar hvitere fisk, men hindrer ogsaa at skjæmmes for fort. Ovenstaaende er godkjendt av Standardiseringskommissionen W. F. Co aker. Sjøfarts- og fiskeriminister. Statens Fiskeriforsøksstation - Fiskeridirektoratet, Bergen. Analyser, undersøkelser, veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter. Veiledning angaaende: Fremgangsmaaten ved frysning av fisk og sild efter forskjellige metoder, fremstilling, koldklaring og forædling av traner og oljer, fremstilling av sildolje og formel, røkning av fisk og sild, nedlægning av kryssild etc Orienterende oplysninger vedrørende den kunstige tørring av klipfisk. Alle forespørsler besvares grati. saafremt der ikke kræves særlige undersøkelser for besvarelsen. General-rapport om destørre norsi{efisl<erier(norwfisheries) Hvad der fiskes f uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. QUillltities reportcd too late to be incillded in the report for bis week are added to totals for next wcek.) A. Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni... o o mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil)... o hl. Lever tilovers til anden trae (Liver for oiher oils)... hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : l. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars...,... maal a 50 liter 2. Fetsildfisket juli-desember l ) idr., saltet; fiskepakket (Fat Herring) (Barreis salted, seapacked) 3. Storsidfisl{et(Large Herring), oktober, desem ber, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... maal li 50 liter b. for østlandet (the South Coast)... o maal li 50 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desern ber l )...,, saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the North-Sea) (Barres, salted, seapacked) 5. slandssild indkommet til norske havne , saltet, fiskepakket (Herring from celand landed in Norway) (Barres, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ). tønder i fiskepakning (SeapacKed mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America) Kvantum Totalfor Lken til kvantum til /9 920 O 38.8 O 5995 O 6 8 O l O O 460 O ) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not incuded). 2) Al makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (Ail markerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian mark et, is not inclu_d_ed-.:.)_. Vt:d eftertryk av disse meddelelser maa.fiskets Gang" angives som kilc.ie. AlS J0ho Griegs boktrykkeri og N. Nilssen & Søn.