BIND III 2. OPPLAG SAMLET OG REDIGERT {\.. OTTAR ANDERSEN,<!. UTGITT AV ENGERDAL KOMMUNE ELVERUM Til "{KK AlS 19H1
Rendølene fortsatte A drive også etter rettssaken tok til. - I 1785 ble Itn. Nicolai Hersleb Ramm ansatt som skovinspekteur etter Hummel med bolig på Tynset. l 21 i hans instruks heter det: «Saalenge processen om de Rendalske Almindingsskove paagaar til endelig paadømme skeer, haver Skovinspecteuren nøje og ofte Opsyn med at Rendølerne ej derudi indlader sig med Tømmerhugst mod den i Brævet al 1776 over disse Skove til bedste for Røros Verk publiserede Fredlysningsinstrument, - og befindes det, da foretager Skovinspecteuren sig en vidnefast lovskikket Forretning til videre Foranstaltning og Paatale, ligesom han og tilligemed den ved Femund Hytte værende Hytteskriver bivære forretningen, og til Verkets Directeur leverer den vidnestast, - ligelydende til eragtende 'Foranstaltning, som Lensmanden i Rendalen, Tollef Homseth, maatte, ubeordret eue-r 'beo-rdret, to-retage mot de mod Fredlysningen forøvede Tømmerhugster for at forekomme Misbrug. Conivence og de omtvistede Skoves ødeleggelse under Proeessen. Bergværksdirektorium den 26. November 1785. Reventlow C. Anker Braunick.,. l Kommisjonsdommen om almenningen. Den 17. mars 1786 falt dommen som ga kongen eiendomsretten over alt van n og l and fra 2 målte mil øst for vassdraget i Rendal til riksgrensen, og sørover til Trysil og Arnot grenser og nordover til Tolga grense, unntatt Engerdal-garden som hadde Kongeskjøte fra 1727, samt Spekedalen. At dom men ble så fordelaktig for Røros verk, heter det, skyldes først og fremst foged Christensen, justitsråd Lange og presidenten i Bergdirektoratet, grev Reventlow. Vi tar med dom men og noe av premissene for samme: ( Aar 1786 den 17de Mertii er udi den dertil beskikkede Commission i, Christiania afsagt sådan Dom: 1 Paa :;"!l v~d Lovene befæstede Grundsetning, at det som ingen eier d af Landet, tilhører Kongen, haver De Kongelige Almindinger i Norge efter k Lovens 3-12-1 i sin Herkomst, og er i Kraft af denne Majestetiske Rettig 1 hed bleven Eiendom under Kronen, der ved Loven har forbeholdt sig e: derover Grunnretten med alle jorddrotligc Rettigheder som Eiendoms d Hovedegenskaber og derhos indsette de underbyggende Bøjgdealmllel' F som indskrenkede usu--tucri (et uleselig fremmedord som mulig = li rettighetshavere), ved et dels forlenet, dels bygslet Brug al Sæterbavn.. ni 156 IQ 4
Fædrift, Skovvirke til Husbehov, slaatter og Dyrefangst, alt saaledes som til en fast Bestemmelse mel1em Kongen og Folket er forordnet ved Lovens 3-12-1,3,5 og 6,5-11-1 og 5-10-19. Den Landstrekning som findes mellem Rendalens Præstegjæld, den gamle Rikslinie (d.v.s. den før 1751 gjennom Femundsjøen, anm.) og Fæmundsøen er saaledes fra Formaalstiden vorden Hs. Maj. Kongen som Alminding tilegnet, - med de i Kraft deraf udøvede JorddroUige Rettigheder. - Da man ikke kiendte saa meget til Herligheden af Almindingsskoven, og ei forudsaa den nuværende til Samme, gik de gamle Grændsebestemmelser af Brug og Minde, og dels bleve de ei af Almuen fra Slægt til Slægt og af Kongens Fogeder holdte efterrettelige og haandhevede, hvorfor det behagede Hs. Maj. Kongen ved tvende Commisserialie Befalninger af 23/9 1778, 2/2 1779 og 4/6 1779, og ved senere Commiserium af 29/4 1781 at lade mod Rendalens Almue og andre Vedkommende undersøge og paakiende den Høistsammes Ret til Rendalens Alminding i overensstemmelse med det publicerede Fredlysningsdokument af 13. Febr. 1776, confr. res. af 31/4 1775, og Kammerskoll.s res. af 3/11 1779, bestermnende som Alminding alle de Skove som befinder sig paa østre SUde af Bøjgden og begynder 2 Mlile fra Gaardene, går østover på begge SUder af Femundsiøen til det Svenske Raadele, ligesaa i Syd på begge sider at Femundselven til Trysil Raadele modstøder, samt i Syd-vest til Aamot Sogns Grænseskjæl og endelig i Nord til Tynset og Tolgens Præstegjæld. Så kommer noe om stevning av vitner m. v. Da Eiendomsretten og Grundretten af den her omtvistede Landstrekning på A l mue n s side er a f b e v i s t og på Kon gen ser b e v i s t, står nu bare tilbage at udvirke og bestemme den afgjørende Grændselinie mellem Rendalen og Kongens Alminding i Mangel af nogen Grændseact derom fra Formaalstiden. - Forrige foged Christensen har ved forestilling til Commissionen - at 3/2 1781 nevnt Dalstrekningen Horndalen-Misterdalen som Grændser, disse Delemærker indtreffer med den på Siituationscartet for de 2de Skovmiile trukne Linie fra L til B. Prokurator Dorp og hans Eftermand Larsen, den første ved Cartforretningen 13. juni 1783, og den anden ved Deduktionen af 24de Nov. 1785, har i overensstemmelse deraf indstillet under Dom den Paastand om Delet efter den forbeneævnte Linie for de 2de Skovmiiles beregnina efter Vidnernes Forklaring altid haver været vedtaget og følges i Bøjgden, og Bortbøxlingerne i forrige Tider gaaet saa yidt som Situationscartet, og Cartforretningen mellem de 2 m a a l t e MUle udviser. 157
I Men da Skovmiilsberegningene grunder sig på Gisning af et ulige Forhold og ei paa nogen politisk Regel, tror Commissionen det baade passeligt og billigt at fortolke det udi Forbudsinstrumentet af 13. febr. 1776 ansatte 2de Miile som geografisk maalte Miile, og saaledes følge den af Sagsøgeren - som Konge - selvforordnede Miileberegning i Landet, hvorefter Delelinien mellem Kongens Alminding og Rendalen blir den paa Situationscartet anbragte fra Litra K nord i Tyldalens Grændse til Litra C i Syd ved Aamots Raadele, da de fleste i Brug værende Bygslinger af Rydninger, Engeslaatter og Fiskevand ere østenfor denne Linie. Når nu denne sistbenævnte Linie fra K til C, hvilken Contraprætendentene udi Cartforretningene paa Aastedene haver forbeholdt sig som Dele, - naar den hele paastaaede Strekning til den gamle Rigslinie - som Kongealminding, - ei kunde vindes, bliver ved Dom som Deele stadfestet mellem Rendalen og Kongens Alminding, - henfalder al Ventilasjon om Contraprætendentenes Paastand efter forbenævnte Delecontrakter, da Linien derefter terminerer sig fra øst mod Vest udi en Hovedlinie fra Nord til Syd i K og C, undtagen det som efter det af samtlige Gaardemænd fra øvre- og Ytre Bøjgden protesterede Delecontrakt af 17de Juli 1740 for Lombnes og Mømb med flere Gaarder en fprtrinlig større Andel med de andre, gaar over og østenfor Linien efter MNI, som bliver henhørende under Kongens Alminding, da Contrakten af Mangel af bevist Eiendomsret, hjemles hverken ved Hævds Brug eller anden Adkomst, men er indtraadt før de omprøvede Skogshugster til Hævds Brug begyndte for 13 Aar siden, førend bortbøxlingen udi Almindingen med 1753 ophørte, og mens Rendalsbøndeme om hinanden efter Loven bøxlede Engslaatter udi Almindingen, hvortil det bevises med Bøxseldesignationene og Tingsvidnene med Situationscartet, at det i Aarene 1725, 1735 og 1745 er bøxlet Engslaatter for og ved Grændsene av de efter denne Contract anbragte Grændselinier. (Anm.: Vi har beholdt den l ang e og innviklede periodebygning.) Thi Kiendes og dømmes for Ret: For bud e t g j enn o m det for Contraprætendentene 4de September 1777 publiserede Kon g e li g e F red l y s n ing sins tru men t af 13de Februar 1776 sta d f e ste s som pa~evnet efter Lovens 3-12-1. Efter det over den omtvistede Strekning og Aastedene optagne Situationsearte, som baade i Henseende til Raadelsliniene mellem Rendalen og Tyldalen i Nord og M L Kl H, mellem Rendalen og Aamot og Trysil i Syd efter A B C DEF, og i Henseende til dets hele øvrige Forfatning 158 -- e.
paa alle Sider ustridigt antaget, forbliver den afmaalte Strekning fra K udi Raadelet mellem Rendalen og Tyldalen til C udi Raadelet mellem Rendalen og Aamot og Trysil, hvorefter udi tvende' m a a I t emi i les Afstand fra Rendalsbøjgden, en afgjørende og efterrettelig Dele- og Grændselinie mellem Rendalen og Kongens Alminding, dog.forbeholdes Hs. Maj. Kongen den indenfor denne Hovecllinie paa Situationscartet under No. 50 matriculerede Bøxelgaard Spikedalen med sine Utrøster og Enemerker, beliggende Vestenfor denne Linie mellem Spikkeelven og Aarvaelven, frigjort for Contraprætendentenes Paastand, Kongens eiendomsret dertil bevist. (Anm.: Dette wesselske kartet ligger i Riksarkivet.) Den Strekning af Land og Vand med Grund og Her I i g h e d tilligemed de derudi liggende Nybyggerpladse. som er Østenfor denne Dele- og Grændselinie indenfor de fore beskrevne Grændselinier fra K og C til den gam ler i k s g r æ n d s e efter Standpunktene F og N, som alt tillige har v ære t Contraprætendenternes P a a sta n d, forbliver derirnod i Kraft og med al Ret av Lovens 12-3, Kon gen s beviislige og frie og frelste Alminding, enhvers derudi bevlist forlenede og bøxlede Brug efter Loven og Anordninger forbeholden, dog derfra u n d t age n Gaarden Eng e r d a len med sine tilhørende Enemerker efter Kongeskiødet af Iste October 1727. Da Contraprætendenteme af Actors Paastand vinder det som er mellom de 2de Skovmiile og 2de m a a I t e Miiles Afstand, Ac tor det af Contrapretendenternes Paastand A I t det som ligger mellem 2de maal te Miiles Linie og den gamle Rikslinie, og partene på begge Slider saaledes vinder og taper af deres Paastande, grændsene og Delet mellem Contraprætendenternes Eiendomme og Kongens Alminding i saa lang Tiid haver været uvist og uafgjort, som haver foranlediget Vederparternes saa lenge upaa-ankede Tømmerhugst udi Almindingen, og de derfor udi god Troe haver troet sig beføjede at følge denne udi et udstrakt Omfang vidløftige Sag, saa op heves Processens omkostninger, dog udreder de til Actor for grundet Søgsmaal, 50 Rd, En for Alle og Alle for En, imod indbyrdes Regres og Andeel efter deres udi Processen deltagne Gaarders Skyld. Det idømte efterkommes og fuldbyrdes 6 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndeise under Adfærd efter Loven. D.U.S.: in Fidea Protocolli. N. Lange. Dommen blir nå appellert til Overhofretten, som 11/2 1790 stadfester den. I stedet for å gå videre til Høgsterett, sender så de 22 gardbrukerne i Ø. Rendal, hver for seg, nokså y dm y k e søknader med anbefaling av 159
Røros verk til Kon gen, om han vil g i dem noe av almenningen han har vunnet ved rettssaken. - Antagelig er det Røros verk som har fått dette i stand. - Rendølene hadde under rettssaken tilbudt Kongen 500 Rd., dersom de fikk beholde skogen til øst P å K v i t vor d a. - Nå fikk de så i 1798, tingl. 1801, noe skog vest for Klara og i Sølendalen, den såkalte «Fredriks Gave». En kunne nesten tro at både Røros verk og Kongen hadde ditt dårlig samvittigheb, og ville legge ditt plaster på såret». Når vi sen e r e hører om all den u lov l i g e hogst på almenningen langs Klara i 1830-40-50 åra, må en anta at noe av grunnen ved siden av nød e n var at de mente at de som rendøler hadde like stor «moralsk» rett til skogen som Røros verk. Men dette unnskylder selvsagt ikke deres handlemåte. Noe mer e fra dom sak ten. På s. 1096 i denne blir sagt at Røros verk fra 1743 til 1756 og fra 1762 til 1784 hadde drevet fra 7000 til 16000 lester kol årlig foruten tømmer i almenningen, - ute n at rendølene hadde anket. Rendølenes prosedyre under rettssaken gikk ut på å b e v ise: 1. At almenningen ved hev d s bru kvar fra v unn e t Kro n en. 2. Bevise ved skjøter og dokumenter at almenningen fra for m å l s tid e n hadde vært deres fri e og f rei s te eiendom, ved å foregi at de kgl. almenninger i østerdalen for lenge siden, i forrige cecule (århundre) var solgte fra Kronen. Kommisjonen anfører til dette: Hva nr. 1 angår opplyste vitnene at rendølene hadde brukt tømmer, slåtter, setrer, fiskeri, dyregraver og jernblæstrer i lang tid, men dette' anså dommerne for å henhøre til det 8lminne1ige bruk almuene blir tilstått i kongens almenninger. Det fremgikk av vitneprovene at mange gårder i Rendalen fra 1750 og utover hogg kjøpmannslast på mange steder i almenningen, men dog ikke årvisst med uavbrutt hogst i 30 år (hevds tid antagelig). Dette bruk var også avbrutt ved den mellomkommende fredlysning av kongen av 13. febr. 1776. Et ofte påberopt f a vor i tt-argument, - sier kommisjonen, - var den erklæring, sammenlignet med det derpå gitte svar, som kst. stiftamtmann Vogt hadde gitt, og som fantes inntatt i domsakten, om plassen Sto r leg d a 24. juli 1752, og som gikk ut på at almenningene i østerdalen tilforn, i forrige cecu1e, var til privateiendom avhendet fra Kronen. - Men om denne dom bemerker kommisjonen først at garden U n d s e t ved sin stevning i saken kun hadde påanket å få rødningsplassen Stor 160
legda i Sølendalen med fogdens derpå gitte bygsel av 6/7 1746 underkjent, som fornærmelig for citantens seterhavn samme steds i almenningen, til hvis forsvar amtet var varslet. - Uaktet dette at dommen grunner seg på lovens 3-12, har dommerne i sin kje n nei s e, sier kommisjonen. betitlet denne setermark (Storlegda) som citantens (d.v.s. eieren av Undsets) eiendom. Komiteen bemerker at dette er en clligalite» etter det ikke kan vinnes mer ved en dom enn det er søkt om ved stevning. Dessuten er det av rendølene erkjent at eiendommen ligger i almenningssetermark, likesom det er bevist at fogden på lovlig måte hadde utstedt bygsel i 1721 og følgende år til Undsets oppsittere på strekningen, ennvidere bevist at Røros verk har brukt skogen i Sølendalen like fullt som den øvrige almenning. -:- Korrespondansen mellom kst. stiftamtmann Vogt og rentekammeret av 1734, som er grunnvollen for nevnte domsakt, udvikler sig dessuten udi denne dag som følge av manglende embedsmessig opplysning den tid, etter som de Østerdalske almenningers tilværelse den gang likesom nå er bevist, og da det av bygselsignatienene o.s.v. bevises at nevnte Vogt fra 1733 til 1735 har attestert bortbygslinger udi Rendalen. Rendølenes foregivende av at almenningene skulle være solgt av kronen, som det støtter på den i 1734 mellom rentekammeret og kst. amtmann Vogt førte korrespondanse, er, sier kommisjonen, maktesløs på grunn av:! 1. Auksjonen datert Bjørneby 20. aug. 1726 over de Østerdalske almindinger. 2. Det kgl. reskript til statholder Wibe av 23. okt. 1726, hvormed de ved for benevnte auksjon oppbydde almenninger i Østerdalen er forbeholdne u s o l g t e fra kronen. 3. Av stiftamtmann Tønsbergs kommunikasjon til foged Juell av 27. okt. 1726 at de auksjonerte almenninger i Østerdalen måtte i flg. kgl. res. av 25. okt. 1725 forbli usolgte -, alt i forbindelse med rentekammerets res. til Røros participantere, som tilholder dem å avstå Tovsingelvens eller K o l a fiskeri som et almenningsfiskevann for almuen i følge den formeldte res. av 25. okt. 1725. Kommisjonen legger til a t det vel kan v ære m u li g at de østlandske almenninger i forrige cecule har vært under gen.r.ltn. Trisiers eiendommelige besittelse. Men direktør Hiort har meddelt kommisjonen at de østi.ske almenninger 29. des. 1679 er solgt fra kro n e n til statholder G y Ide n l ø w e, fra ham til madam Tolder som Trislers formodede svigermor, - og at almenningene mot vederlag er kommet tilbake til Kronen, i følge det påberopte brev fra Gyldenløwe til foged Jens Heide av 16. jan. 1697, hvilket alt sammen vinner ved kronologien av det, 11 161
mener kommisjonen, sl meget mere i troverdighet, som en finner av fogderiregnskapene, at bortbygslingene i Rendalen og de øvrige østerdalske almenninger begynner fra året 1697 som en ny besittelses e p o k e for Kongen. (Anm.: Jevnfør det som er fortalt i b. I om busetningen i Engerdal, at det var forannevnte foged Jens Heide som omkr. 1698 gav Lars Halstensen og Erik Svendsen tillatelse til å nedsette seg der, samt skyldsetningen av 1705 på Engerdalen i b. l.) Fra bygdenes bruk av setrer, slåtter, fiskeri, dyregraver og jernblæstrer kan ing e n eiendomsrett utledes. - Bortbygslingene i almenningen opphørte noe fra 1753 for at de ikke skulle komme i vegen for den kgl. forordning av 12/3 1754 om «Det nye Rydningsverkeb. (Se foran om K n off). Fra 1771-1785 har fogdene bortbygslet rydninger på almenningen på ny, og bygselsedlene er stadig tingleste uten innsigelse fra rendølene, sier kommisjonen. Som vi har sett foran, krevde rendølene almenningen til den gam l e rik s gre n se. Det er den svenskene hadde krevd fra Herjohogna over Gløtvorda og langs etter hele Femund, og som de fleste rendøler som vitnet ved grenseforhørene i 1741, sa var den rette riksgrensen fra den tid Idre kom under Sverige, se om dette i bind Il i stykket om Riksgrensen. Konrebrevet om Fredriks Gave og betingelsene for at resten av almendidgen skulle få disponeres av Bør o sver k. (Denne Fredriks Gave må ikke forveksles med bergverket Fredriks Gave i N. østerdal.) Kongebrevet er datert 24. febr. 1798 og tingl. 2. febr. 1801. «På kammerets allerunderdanigste Forestilling har det allernaadigst behaget Hs. Kgl. Maj. under 21de forrige Maaned at resolvere saalades: Vi ville allernådigst skjænke den saakalte øvre Bøjgd eller de 22 Gaarder som vare nævnte.., den af Røros Verks participantere foreslagne tilligemed den af bemældte Almue senere ansøgte Strækning af den Os tilkiendte Rendalens Almenning, nemlig: fra Raadelspunctet mellem Tønset og Rendalens Præstegjælde over Gloføiken til Lille Sølensjøkletten, t'vær8 gjennem Qvælvet, over Borrefjeld og Rødvola i Lige Linie til Galten Sjøs Udløb, samt hvad der ligger Vestenfor Femundselven fra dens Udløb af Galtensøen lige til Bjørbækøjen, følgende bestandig Femundselven fra dens Utløb af Galten, - fra Bjørbækøjen skal da Raadelet skjære lige i Vest til Grøna Elv, - på betingelse af at de udskifter Hjemmeskoven og l 1 ~ c l 1: ( n n v n a ti T h, bl 162.~-------------~.--------~---.---------------------_.-------------- ~ ~.".~~""".~4~.