TROMSØ MUSEUM 50 AAR. BERETNING OM VIRKSOMHETEN REKTOR J. MED BISTAND AV

Transkript

1 I. TROMSØ MUSEUM I 50 AAR. BERETNING OM VIRKSOMHETEN I AARENE REKTOR J. VED QVIGSTAD MED BISTAND AV BESTYRER 0. NICOLAISSEN, LEKTOR 0. T. GRØNUE, KONSERVATOR 0. KLYKKEN OG KONSERVATOR T. SOOT-RYEN. A/s TROMSØ STIFTSTIDENDES BOKTRYKKERI 1924.

2 fet; ^" :u

3 Physical 8c Applied Sd^ Serials TROMSØ MUSEUM I 50 AAR. BERETNING OM VIRKSOMHETEN I AARENE REKTOR J. VEI) QVIGSTAD MKD BISTAND AV BESTYRER 0, NICOLAISSEN, LEKTOR 0. T. GRONLIE, KONSERVATOR 0. KLYKKEN OG KONSERVATOR T, SOOT-RYEN, A/S Tl^OMSØ STIFTSTIDENDES BOKTRYKKERI 1924.

4

5

6 o

7 Under de foreløbige underhandlinger om en utstilling i Tromsø for Tromso stift henledet kammerherre Holst i Kristiania opmerksomheten paa det ønskelige i at en permanent utstilling eller et museum kunde bli oprettet paa Tromsø. Denne tanke fant gjenklang inden komiteen for utstillingen. I en avhandling om utstillingens geologiske og mineralogiske avdeling i «Tromsø Stiftstidende» for 1870 nr henledet komiteens medlem adjunkt Karl Pettersen almenhetens opmerksomhet paa denne sak, idet han uttalte : «Tanken om oprettelsen av et museum for Tromsø stift er ikke saa ganske ny eller fremmed, og en muhghet er det at nettop inneværende stifts-utstilling vil gi anledning til at denne tanke vil faa et kraftigt fremstøt imot sin virkeliggjørelse eller at i det mindste mere bestemte forsøk vil bli gjort i denne retning.» I et møte i slutten av oktober 1870 vedtok utstillingskomitéen et forslag som Karl Pettersen hadde fremsatt, at komiteen skulde virke for oprettelsen av et museum paa Tromsø for Tromsø stift, og i henhold hertil utstedte komiteen 15. november 1870 et oprop til stiftets befolkning om at slutte sig om denne sak. Komiteen var imidlertid i slutten av aaret 1870 og hele 1871 fullt optatt med den endelige ordning av utstillingssaken og manglet derfor tid til at ta sig kraftig av musésaken. Komiteens formann foged N. N. Drejer var dog virksom for at skaffe tilveie det første nødvendige grunnlag for samlingene, og da han døde i begynnelsen av 1872, blev den endelige ordning av utstillingssaken overtatt av Karl Pettersen, Han bragte i sin avhandling «Om et museum for Tromsø stift» i «Tromsø Stiftstidende» for 1872, nr. 18 og 19, musésa-

8 4 - ken atter frem for det store publikum. Utstillingskomitéen, som bestod av konsul A. Aagaard, lods H. Gabrielsen, smed S. Hegbom, fisker Johan Jensen, bødker H, Knudsen, stadsingeniør K. Lund, kjøbmann Hillebert Pettersen og adjunkt Karl Pettersen, blev nu tiltraadt av forstmester J. Norman og distriktslægc J, Danchertsen og dannet en «komité for musésakens fremme.» Det nye oprop vakte ikke alene innen stiftet, men ogsaa utover det hele land adskillig opmerksomhet. Lister til tegning av bidrag blev sendt om i stiftets forskjellige bygder, og kort efter mottok man gjennem kammerherre Holst underretning om at Hs. Maj, kong Karl vilde bidrage 50 spd. aarlig fra og med Likeledes sendte komiteen andragender om aarlige bidrag til stiftets tre amtsformannskaper. Etterat saken saaledes var forberedt, indbød komiteen bidragsyderne til et møte i Tromsø 16, oktober 1872 for at motta oplysning om hvorledes musésaken stod, og i henhold hertil fatte beslutning om hvorvidt saken videre skulde fremmes. Paa dette møte gav Karl Pettersen paa komiteens vegne en kort oversikt over sakens historie og oplyste at der var tegnet i aarlige bidrag : av Hs. Maj. kong Karl Spd. 50 fra 1871 Nordlands amtsformannskap Tromsø..' do,, Finmarkens 20 do. 92 forskjellige bidragsyderc tils. spd. 266 og videre som bidrag en gang for alle av 56 bidragsydere 623 spd. 36 sk, Efter et foreløbig løselig overslag antok komiteen at museet som minimum maatle ha en aarlig indfckt av 300 spd..

9 : oj^ trodde efter dcii interesse saken liadde vakt, at man minst maatte naa op til dette bclop. Den foreslog derfor 1. Der oprettes et stifts-museum paa Tromsø, 2. Der utvelges en bestyrelse bestaaeiide av 7 medlemmer, som har at lede museets anliggender til naeste almindelige mote, der blir at sammenkalle innen utgangen av januar Komiteens forslag blev enstemmig vedtatt, post I dog efter forslag av Karl Pettersen i folgonde form : v^der oprettes paa Tromso et museum for Tromso stift >. Til medlemmer a\ bestyrelsen valgtes efter forslag av komiteen : konsul Aagaard, distriktslæge Danchertsen, stiftamtmann Kjerschow, mgenior Lund, forstmester Norman, konsul Hillebert Pettersen og adjunkt Karl Pettersen. Bestyrelsen valgte til formann stiftamtmann Kjerschow og til næstformann Karl Pettersen. Lokale blev leiet i baptistmenighetens forsamlingshus fra 1, februar 1873, og de gjenstande som efter utstillingen i 1870 var blitt innkjøpt for det paatenkte museum og som hittil var blitt opbevart i et par rum i den saakalte «MøUergaard» i Skippergaten, blev nu flyttet til det nye lokale. Grunnlaget for museets samlinger bestod dels av gjenstande fra utstillingen, dels av gaver som allerede i de første aar innkom rikelig fra de forskjellige egne i stiftet, dels av innkjøpte saker. Sommeren 1873 var man kommet saa vidt med anskaffelse av inventar og opstilling av samlingene at der var adgang til dem for enhver som ønsket det og henvendte sig derom til et av bestyrelsens medlemmer. Denne adgang blev benyttet av flere, ikke alene av byens innvaanere, men ogsaa av fremmede. Regelmessige aapningsdage kom dog først igang fra 25de juli 1874, og fra den tid har samlingene alltid været aapne for almenheten en gang ukentlig undtagen i de mørkeste vintermaaneder. Lover for museet blev vedtat i generalforsamling 25. februar

10 I lovenes 1 uttales hvad der er museets hovedopgave: «Museets hovedøiemed er at tilveiebringe og stadig forøke en samling av etnografiske gjenstande, oldsaker og naturalier, fornemmelig forsaavidt de skriver sig fra de arktiske egne. Derhos tilveiebringes et tilbehør av de til dette hovedøiemed passende videnskabelige apparater.» Det var altsaa et arktisk museum som blev oprettet, og maalet var ikke alene at tilveiebringe samlinger som kunde belyse de arktiske egnes natur og folkeliv i nutid og fortid, men ogsaa videnskabelig at bearbeide disse samlinger. I begynnelsen hadde museet kun én funksjonær, nemlig en preparant, kirkesanger Nikolaisen; iøvrig utførtes de arbeider som forefaldt ved de forskjellige deler av samlingene, av menn der av interesse for saken nedla et stort arbeide for museets utvikhng. Men da samlingene skjøt en rask og rik vekst og museets virksomhet utvidedes ved at det kom i forbindelse med en rekke videnskapelige selskaper og institutter i fremmede land, blev det et krav som gjorde sig gjeldende med stigende styrke, at faa ansatt en konservator, som kunde bli en vesentlig bærer av museets virksomhet. I 1876 ansattes som konservator stud. real. Hans Jakob Sparre Schneider, og han overtok sin post 1. mars Han var kun 24 aar gammel og gik med ungdommens iver til sin dobbelte opgave : at ordne og danne det nye museum og videnskapelig at utforske og beskrive det arktiske dyreliv. Ved museet virket han som bestyrer av den naturhistoriske avdeling i 41 aar til sin død i 1918 og har baade som muscmann og videnskapsmann gjort den største innsats i museets utvikling. Det næste skritt i utviklingen skedde i 1885, da Stortinget bevilget lønn til en annen-konservator. Posten blev besatt med algologcn M. Foslie, som tiltraadte sin post i april Den hislorisk-untikvariskc avdeling hadde allerede i 1882 faatt

11 en fastlønnet bestyrer, klasselærer 0. M. Nicolaissen, som fremdeles innehar stillingen. Det lokale for samlingene som man hadde leiet i baptistmenighetens forsamlingshus* blev under samlingenes vekst for litet, uaktet det blev utvidet ved paabygning av loftetagen. Verdifulde gjenstande kunde ikke utstilles av mangel paa plass, og man hadde ikke annen utvei end at magasinere gjenstande som i fortrinlig grad egnet sig for utstilling. Det vakte ogsaa bekymring at de kostbare samlinger blev opbevart i en trebygning i brandfarlige omgivelser. Tanken om at faa til museets bruk en stenbygning saa stor at den ikke blott tilfredsstillet oieblikkets krav, men ogsaa gav rura for en fremtidig utvikling, opstod saaledes allerede i Bestyrelsen utsendte da lister over det hele stift med opfordring til at yde bidrag til en saadan bygning og lot utarbeide tegning og overslag. Interessen ute blandt befolkningen viste sig stor, og ved utsendte lister og bidrag av Tromsø samlag fik man samlet et byggefond paa ca. kr Tromsø kommune skjenket museet en verdifull tomt, og da Stortinget bevilget halvdelen av overslagssummen med kr , og senere ekstra kr , var foretagendet sikret. De manglende kroner gav Tromsø sparebank som pantelaan paa lempelige vilkaar. Høsten 1892 begyndte gravningen til grunnmuren, vaaren 1893 opforelsen av murverket, og ved utgangen av juni 1894 var bygningen bragt i saadan stand at den kunde gi rum for den almindelige utstilling i anledning av Tromsø bys 100-aarsjubileum. Bygningen er opfort i renessansestil av bygmester J. A. Johansen fra Trondhjem efter tegning av arkitekt Solberg, Efter utstillingens avslutning blev samlingene flyttet inn i den nye bygning og ordnet, og ved utgangen av mars 1895 var man naadd saa langt at samlingene kunde aapnes for almenheten. Den nye bygning hadde ialt kostet kr ; hertil

12 - 8 - kommer da verdien av tomten. Den gjeld som hvilte paa bygningen, blev i de følgende aar delvis avbetalt, men for den største del eftergitt av panthaveren, Tromsø sparebank. Fra 1878 har museet utgitt et videnskapehg aarshefte. Det har for museets funksjonærer været en spore til videnskapehg arbeide og gitt dem anledning til at faa sine arbeider trykket og har skaffet museets bibliotek en rik aarlig til- \ckst ^cd bytteforbindelser med videnskapelige anstalter i inn- og utland. En oversikt over aarsheftenes innhold følger senere. Hvad museet i de forlopne 50 aar har utrettet for at bli et arktisk museum, hvis samlinger fyldig belyser det arktiske Norges natur og folkeliv i nutid og fortid, vil sees av følgende oversikt over museets samlinger. De historisk-antikvariske samlinger bestaar av 1) den lappiske avdeling, 2) oldsamlingen, 3) mynt- og medaljesamlingen. Grunnlaget for den lappiske avdeling er gjenstande som blev indkjopt fra utstillingen i 1870, og den er i aarenes lop blitt forøket særlig med det formaal at de besøkende kunde faa et billede av normadelappernes livsvilkaar og levesett. Den historisk-antikvariske avdeling omfatter ikke alene oldsaker, men ogsaa kirkcinventar fra tiden før og eftcr reformasjonen, samt etnografiske gjenstande fra Tromsø stift. Der blev efter museets opretlelse innsendt til det adskillige jordfunne saker, dels av sten og dels av bronse og jern. \ ed utgangen av 1874 talte samlingen 120 numre. I 1874 overtok adjunkt Th. Winther bestyrelsen av samlingen. I somrene 1874, 1875 og 1876 foretok han med offentlig stipendium arkeologiske undersøkelser i Trondenes, Bjarkøy, K\æfiord, llol og dele av \ esteraalen. Hans undersøkelser hudde især til formaal at beskrive de faste fornlevninger og at

13 (T" 1 O. Nicolaissen. k J

14

15 innsamle for museet tidligere funne oldsaker. Utgravninger blev kun foretatt en enkelt gang. Da adjunkt Winther i 1877 flyttet fra Tromsø, osertok adjunkt H. Horst bestyrelsen av samlingen, foretok han arkeologiske undersøkelser paa Andøy, i Trondenes, Ibestad og Dyrøy, Da han i 1880 fratraadte som bestyrer av samlingen, overtok daværende klasselærer 0. Nicolaissen, som i 1875 hadde bistaatt adjunkt Winther ved hans undersøkelser, tilsynet med samlingen og i 1882 bestyrelsen av samme, I 1883 begynte han sine arkeologiske undersøkelser som han senere har fortsatt hver sommer undtagen 1893, da han foretok en studiereise til oldsamlinger sydpaa. Ho\edformaalet for disse undersøkelser var de første aar at undersøke og beskrive hvad der fantes av fasle fornlevninger, at innsamle for museet tidligere oldfund og at vekke befolkningens forstaaelse og interesse for saken. Utgravninger blev i disse aar sjeldnere foretatt, I 1891 blev Østfinmarkens kyststrekning befaret. og dermed var den forelobige befaring endt av den del av Tromsø stift, hvis arkeologiske undersøkelse var overtatt av Tromsø museum. Efterat man hadde faalt en oversikt over hvad der fantes av faste fornlevninger, kunde man anvende mere tid til utgravning av gravhauger. Fra 1904 har hr. Nicolaissen ogsaa skjenket kirkene og deres inventar særskilt opmerksomhet. Der er saaledes til og med 1922 foretatt arkeologiske undersøkelser og i de fleste prestegjeld ogsaa utgravninger i alle prestegjeld i den del av Tromsø stift som ved kgl. resolusjon av 30, juni 1906 er henlagt til museet, fra Lurøy til og med Sør- Varanger, med undtagelse av Beiarn, Fauske, Saltdal, Salangen, Maalselv, Lyngen og de indre egne av Finnmark, Beretningene om undersøkelsene i stiftet og fortegnelsene over oldsamlingens tilvekst blev til og med 1909 trykket i aarsberetningene fra Foreningen til norske fortidsmindesmerkers

16 -^ 10 -^ bevaring, siden 1900 i museets aarshefter og fra 1910 tillike i «Oldtiden.» Til de nevnte undersøkelser har lir. Nicolaissen foruten av musé-et i enkelte aar ogsaa hatt bidrag av Fortidsniindeforeningen eller offentlig stipendium. Fra 1909 har det offentlige aarlig bevilget kr. 400 i anledning av de forpliktelser som lov om fornlevninger av 13. juli 1905 og kgl. resolusjon av 30. juni 1906 paalegger museet. Oldsamlingen har nu 2888 numre. Særlig maa merkes at den arktiske stenalder er rikt representert. Myntsamlingen. Som bekjent har man i eldre tider brukt andre betalingsmidler enn myntet metall. Handel foregikk ofte ved varebytte, en maate at omsette varer paa som har holdt sig like ned i nutiden. Byttemidler var i oldtiden ofte kreaturer, og verdien fikk benevnelse efter dem. Vi minnes det oldnorske kyrlag og det latinske pecunia efter pecus (kveg) og Hgnende verdimaal hos oldtidens folk. Et annet betalingsmiddel var veiet metall, og sm^aa vektskaaler til gull og sølv forte høvdingen med sig og fikk dem ofte med i graven. Saa fant man paa at sette et tall paa det veide gull- eller solvstykke, og dermed var begynnelsen gjort til bruken av mynt, som i vaar tid er saa almindelig blandt de fleste folkeslag. Mynt av kobber fra keiser Augustus's tid. Aversen har innskriften M. Agrippa cos. III. Reversen S. C. og mellem disse krigsguden. Mus. katalog Engelske og kufiske mynter sammen med sohfundet fra Ronvik i Bodin og beskrevet sammen med det. Trs. Mus. Aarsh nr. 1. Storre samhng av engelske mynter, ialt er preget lor Henrik den 3dje ( ). De andre er preget for de engelske konger Edvard den Iste i tidsrummet 1272

17 de , for Edvard den 2den som regjerte fra , og for Edvard den 3die i tiden mynter preget for kong Alexander av Skotland i tiden mynter for Gaucher, greve av Porcien i Provence og 1 mynt for kong Johan av Bøhmen mynt fra Kristian den Istes tid. Fra tidsrummet 1600 til den nyeste tid eier Tromso museum større myntsamlinger fra forskjellige lande ; fleste tilhorer det 1 8de og 19de aar hundre og er dels av kobber, dels av sølv. Dessuten en samling dansk-norske pengesedler fra slutningen av det 18de og begynnelsen av det 19dc aarhundrede. Medaljesamlingen bestaar av henved 100 eksemplarer av sølv og bronse. De er delvis utstillingsmedaljer eller belønningsmedaljer og av meget forskjellig størrelse. Endel er preget som minnepenger om en eller anden viktig begivenhet eller berømt person. Kun en del av de mere typiske mynter og medaljer er utstillet i et par montrer, og kun en mindre del a\ nutidsmyntene er katalogisert. De naturhistoriske samlinger. a. Den zoologiske avdeling. Ved museets oprettelse i 1872 bestod den zoologiske samling av ca, 150 nummer. Dette materiale blev bestemt av prof. Collett og viste sig blandt annet at inneholde en ny art parasitisk krepsdyr (Sarcotaces). Ved utgangen av 1876 inneholdt samlingen ca. 780 nummer, vesentlig hvirveldyr fra det nordlige Norge, dels innkommet som gave og dels innkjøpt. Desuten var der innkjøpt ca. 400 sommerfugler, I disse 5 aar forestod enkelte innen museets direksjon bestyrelsen fiv samlingene,

18 12 - I 1876 blir uiuséels førsle konservator, J. Sparre Schneider, ansatt og samlingene faar en rask tilvekst ved systematiske innsamlinger, ikke som før ved mere tilfeldige gaver og innkjøp. Saaledes er tilveksten cfter Sparre Schneiders første sommer i det arktiske Norge ca. 110 hvirveldyr og flere tusen lavere dyr, vesentlig insekter og mollusker. Hele det nordlige Norge som arbeidsfelt for en enkelt mann synes helt uoverkommelig, men Sparre Schneider begynner sin opgave med utrettelig energi, foretar reiser og innsamlinger paa de forskjelligste steder og bearbeider videnskabelig de mest forskjelligartede dyregrupper. Saaledes foreligger fra hans haand i de førsle aar arbeider over krepsdyr, mouusker, biller og sommerfugler forulen mindre avhandlinger om hvaler og fisker. Han fant i sill materiale en mengde arter som før ikke var iakttalt i Xord-Norge og beskrev flere arter, som var nye for videnskapen. Alt dette materiale blev innsamlet med smaa midler og bearbeidet ulen adgang til en fyldig nyere litteratur og moderne hjelpemidler. I 1896 blev den første zoologisk utdannede annen konservator, 0. Bidenkap, ansatt. I de aar han arbeidet ved museet, foretok han vesentlig marine undersøkelser og utgav dertil et arbeide over Nord-Norges fluer. Efter ham fulgte konservatorene H. Kjær og P. Bjerkan, De undersøkte ogsaa vesentlig de marine dyr og leverte hver i sin branche utmerkede avhandlinger. I 1899 blev C Dons ansatt som annen konservator. Han virket ved museet i 10 aar, og leverte i denne tid en rekke avhandlinger, blant annet om sine resultater ved studiet av endel protozoer og de tibenle krepsdyr. Ved Sparre Schneiders død 1918 overtok han første-konscrvatorstillingen. Efter hans fraflytning fra Tromsø stod stillingen ledig et aar og blev i 1921 besatt med T. Soot-Ryen. De steder som blev undersøkt av Sparre Schneider i løpet av de 41 aar han arbeidet ved museet, er inntegnet paa hos-

19 I I ' s Oversikt ov2r Sparre Schneider und^rsokelsesfelter Nord- Norge. i Koiiibincret sjri- Å lanilslasjoii, # Lniulstasjon. O loo ISO XO J M9^ I I >

20 _ 14 - staaende kart. Som man ser, er det ikke mange steder i det vidtstrakte arbeidsfelt denne flittige videnskapsmann ikke har naadd at undersøke. De ovrige zoologers arbeidsfelter ligger for en stor del i de san.me distrikter, hvor Sparre Schneider tidligere hadde arbeidet. Dog maa nevnes konservator C. Dons's systematiske undersøkelser i sundene mellem Vaagsfjorden og Lødingen og rundt Bjarkøy, samt P. Bjerkans undersøkelser i Saltenfjord og 0. Bidenkaps i Lyngen. Forskjellige utenlandske som innenlandske videnskapsmenn har i aarenes løp faat utlaant materiale fra museets videnskabelige samlinger, saa alt i alt er hovedmassen av materialet blitt bearbeidet og Nord-Norge i faunistisk henseende godt kjent. Men ennu staar adskillige grupper ubearbeidet, f. eks. materialet fra stiftets ferskvann, Utstillingssamlingen har allerede for flere aar siden faatt silt nuværende utseende og tilveksten har vært mere tilfeldig. De smaa midler legger hindringer i veien for en nyordning og de ønskelige nyanskaffelser i samlingen. Da museets arbeide vesentlig er videnskabelige undersøkelser, maa de midler som kan avsees, først og fremst benyttes til dette. Museets samhnger er av høit videnskabelig verd, innsamlet som de er vesentlig av fagfolk, og meget rikholdige fra det arktiske Norges interessante fauna. Spesielt maa nevnes de enestaaende bille-, sommerfugle- og humlesamlinger og den rikholdige mollusksamling. Alle samlinger og alt arbeide ved museet er preget av grundleggerens J, Sparre Schneiders interesse og kjærlighet for sit virke. Maatte hans minne alltid holdes høit av de menn som for fremtiden setter sin kraft inn paa utforskningen av Nord-Norges dyreliv. b. Den botaniske avdeling. Tromsø Museums botaniske avdeling er nu, efter 50 aars forløp, ikke kommet lenger enn at det bare har et ganske li-

21 /

22

23 iste utstillingsrum. Her ser man en hel del tverrsnitt av man-' geaarige trær. Det man dernest merker sig, er en utstillingsmontre med vakre havalger opklebct paa kartong og en annen med forskjellige lithothamnionarter. Et glasskap med meget hoie urteaktige planter fra Troms fylke legger man ogsaa merke til. Naar hertil føies frø og plantedeler som er ført til Norge med havstrømmer, er det vesentlige av utstillingssamlingen nevnt. Det viktigste ved den botaniske avdeling herbariene er det bare videnskabelig interesserte som ser noget til. Museet eier et stort hovedherbarium bestaaende av 8 å 9000 ark karplanter, særlig fra det nordlige Norge, et cirkumpolart herbarium med planter fra Spitsbergen, Grønland, Novaja-Semlja osv., en stor samling lav og moser, derimot ubetydelig av sopp og alger. Den mann som grunnla den botaniske avdeling, er forstmester J. M. Norman, Paa sine utstrakte og tallrike reiser i det nordlige Norge samlet han karplanter og lavarter, I museets første aar var han medlem av dets bestyrelse, og han overtok da ledelsen av den botaniske avdelingen til han i 1876 reiste fra byen. Den første botaniker som har været ansatt ved museet som konservator, er M. FosHe, som tiltraadte posten i april 1886, Han foretok omfattende undersøkelser av den marine algeflora i Nord-Norge, og ved sine avhandlinger herom vant han europeisk berømmelse. Foslies ettermann blev Nils Gustav Lagerheim, professor ved universitetet i Quito, Han tiltraadte posten i mai 1893 og reiste allerede i desember 1895; men i løpet av denne korte tid gjorde han en stor rekke fund av sjeldne og tildels for videnskapen nye arter av alger og parasittsopper. Han skrev flere avhandlinger herom i aarsheftene. Fra Lagerheims tid og til nu har ingen botaniker været ansatt ved museet, men lærer Notø hadde fra 1900 til og

24 med 1908 tilsynet med de botaniske samlinger, og hver sommer fra og med 1900 til og med 1912 øket han disse ved betydelige innsamlinger paa sine botaniske ekskursjoner i forskjellige deler av Nord-Norge. Om sine undersøkelser har han skrevet i aarsheftene. Somrene og 1915 foretok dosent B, Lynge undersøkelser over lavfloraen i Troms fylke, og hvert av disse aar forærte han museet en samling la\arter. Fru Resvoll- Holmsen har samlet karplanter til museet fra Spitsbergen, Finnmark og den nordlige del av Troms fylke. I 1912 skjenket stiftamtmann Boye Strøm museet hele sin samling av characeer, moser og lavarter, mellem 2 og 3000 eksemplarer, de fleste fra Norge, men ogsaa endel fra Sverige. I de siste aar har Boye Strøm været beskjeftiget med at gjennemgaa og omordne museets samling av norske karplanter, hvilket arbeide han i den nærmeste fremtid kommer til at avslutte, idet han samtidig innordner i samlingen hele sitt norske herbarium, som han overdrar museet. c. Den geologiske avdeling. Nogen geolog har museet aldrig hat som fast funksjonær. I aarene arbeidet medlem av bestyrelsen geologen tollkasserer Karl Pettersen for museet. Han hadde like siden 1864 drevet geologiske undersøkelser i Nord-Norge, og da der blev museum i Trdmsø, kom hans arbeide i sin helhet museet tilgode, 1 over 20 aar foretok han omfattende reiser for at studere det nordlige Norges fjellbygning og geologiske forhold i det hele tat. Han gikk op en rekke profiler fra de ytterste skjær til inn i Sverige og Finland og foretok en rekke detaljundersøkelser, og alt det han samlet av bergarter og mineraler blev overlatt til museet. Paa den maate kom museet i be-

25 L/fcir^Oé^^^/^^^^,

26

27 siddelse av en iioksaa rik og verdifuld stensamling, især av bergarter. Fra disse aar foreligger en hel del avhandlinger fra hans haand i museets aarshefler, hvori han behandler resiiltaterne av sine undersøkelser baade av det faste fjell og av kvartæren. Hovedresultatet av hans arbeide er et geologisk oversigtskart over Troms fylke, utgit av museet, det eneste geologiske kart over delte fylke som man for tiden har. Siden Karl Pettersens død i 1890 har de geologiske samlinger hat liten tilvekst, og arbeidet paa dette felt laa i mange aar nede, da der ikke var nogen som kunde ta sig av det. I de senere aar siden 1908 har lektor Ole T. Grønlie arbeidet med Nord-Norges kvartærgeologi med støtte av museet. Efter i tre aar at ha arbeidet i Rånen og Salten begyndte han i 1911 en systematisk undersøkelse av Troms fylke. De kjendte gamle strandlinjer er blitt fulgt ved nivellement fra og med Lyngen til og med Ofoten. Lengere syd er strandlinjerne i Folden blitt maalt. Under dette arbeide er flere nye strandhnjer blitt funnet og bestemt (i Folden optil 12 i 1923). Dalene i det indre er blitt undersøkt med hensyn paa marine terrasser, morener, glaciale elveløp o s. v. Om resultatene er git endel foreløbige meddelelser i museets aarshefter i løp2t av de sidste aar. En stor del av materialet er imidlertid enten ubearbeidet eller bare delvis bearbeidet, bl. a. resultatet av maalingene og de mere detaljerte undersøkelser over skjellbankene især ved Tromsø. Haven. Haven i sin nuværende tilstand er nærmest en prydhave med dyrkede haveplanter, en stor del av den er park med birketrær for størstedelen. Arbeidet med haven blev paabegynt sommeren Den blev anlagt efter en av statsgart-

28 18 - ner Nøvik utarbeidet plan. Der blev lavet stenbed og bed med alpine og cirkumpolare planter. Et myrparti anlagdes rundt en liten dam i haven. En hel del trær og busker blev ogsaa innplantet. Etter nogen aars forløp viste det sig at fjellplantene blev tortrengt av engplanter og at myrparliet ikke kunde holde sig. fordi bekken i maanedsvis var uttørret. Anlegget for prydplanter blev da utvidet ved innplantning av en hel del planter fra Bucks planteskole i Bergen. Senere er det ikke nogen vesentlige forandringer som er foretatt med haven. Bibliotek-t. Museets bibliotek, som i de første aar bare inneholdt ganske faa bøker, vesentlig av arkeologisk innhold, begynte først i 1878 at faa en regelmessig tilvekst. Der blev da aarlig bevilget kr. 200 til bokinnkjøp, og samme aar paabegyntes serien av Museets aarshefter. Aarsheftene, som blev trykket i et oplag paa 200 eksemplarer, blev distribuert til inden- og utenlandske videnskabelige selskaper med en litterær bytteforbindelse for øiet, og i 1880 hadde man allerede opnaadd at faa 120 faste forbindelser. Bytteforbindelsenes anfall steg jevnt og sikkert. I 1905 var de saaledes over 200 og i 1910 allerede 249, hvorav 219 utenlandske. Krigsaarene har bragt en betydelig reduksjon i de utenlandske bytteforbindelsers antall saa de ved utgangen av 1922 ikke utgjorde mere end 21 1 effektive forbindelser. Oplaget av museets aarshefter har naturligvis stadig maattet følge økningen av bytteforbindelsene. Nu er oplaget 650, hvorav 175 innheftes som separater. Herav tilfaller 100 eksemplarer forfatteren. En fortegnelse over alt som er trykket og utgitt av museet i disse 50 aar, finnes som tillegg til denne beretning mottok biblioteket en større gave fra Universitels-

29 10 - bibliotekets dublettsamling og i 1904 ca, 250 bind av avdøde forstmester J. M. Normans boksamling. Sparre Schneiders separatsamling, ca nr., blev i 1906 innkjøpt av museet under den forutsetning at de til ham senere innkomne separater ogsaa skulde tilfalle museet. I 1907 fik man en meget verdifull gave fra Royal Society of London som oversendte 41 bind av «Report on the scientific Results of the Voyage of H. M. S. Challenger, >^, og i 1913 ga konservator H. Kiær kr. 200 til bokinnkjop. Dessverre har museets pekuniære tilstand ikke tillatt større bokinnkjøp, saa den nyere haandboklitteratur er daarlig representert. Adskillige separater og større verker er i aarcnes løp innkommet fra mange givere, men den vesentlige tilvekst skyldes bytteforbindelsene og de tidsskrifter museet abonnerer paa. Museets bibliotek omfatter nu ca. 220 løpende hyllemeter og bestaar vesentlig av naturhistorisk og arkeologisk faglitteratur. Mesteparten er opstillet i et eget biblioteksrum i musebygningens 3die etasje, mens haandbiblioteket for en de staar paa konservatorenes kontorer. Bestyrelsens medlemmer. Konsul Andr. Aagaard Distriktslæge J. Danchertsen Stiftamtmann Chr. Kjerschovv , formann Stadsingeniør K. Lund Forstmester J. M. Norman Kjøbmann Hillebert Pettersen Tollkasserer Karl Pettersen , næstformann , formann Skoledirektør A. Richter Apoteker Fr. Bentzon '

30 - 20 Skoledirektør J. Killengreen , næstformann 1889, formann Sakforer Adolf Ebeltoft Overlærer Paul Kolit Rektor J. Qvigstad 1884, næstformann og , formann Stiftamtmann Boye Strøm , næstformann , formann Overlærer K. Gleditsch Kjobmann John Giæver Sakfører A. Moursund Konsul Andr. Aagaard Apoteker P. Svendsen Overlærer Carl Christensen Skoginspektør A. Hagemann Konservator J. Sparre Schneider Rektor L. Stav 1908, næstformann 1908 og , formann Lektor 0. T. Grønlie 1908, næstformann , formann Stadslæge P. Lie Apoteker C. Dessen Byfoged J. H. Meinich Bankchef A. Holmboe Apoteker Ulstrup Dahle ' Direktør 0. Krogness 1922, næstformann 1922,

31 - 21 Konservatorer. Sparre Schneider, J , Første-konservafor. Foslie, M Annen-konservator, botaniker, Lagerheim, N. G ,, botaniker. Bidenkap, O , zoolog. Kiær, H , zoolog. Bjerkan. P , zoolog. Dons, C Forste-konservator fra 1919, zoolog. Soot-Ryen. T. 1921, zoolog. Bestyrere av de historisk-antikvariske samlinger. Adjunkt Th. Winther Adjunkt H. Horst Seminarlærer 0. M. Nicolaissen 1882.

32 " 22 -

33 Tillegg til Tromsø Museums 50 aars-beretning. Generalregister over de av Tromsø Museum utgitte avhandlinger. A.s Tromsø Stiftstidendes boktr

34

35 Historiske og antikvariske avhandlinger, llaviio, Kdviirrt, J, : Arkæol()gifc>ke modclelelser fra Radø. XXXVII, p. 155 lot Mcolalsseii, 0. : Arkæulugisk.} undersøgelscr i Nordlanls amt XXIII, 1900, p, » Fortegnelse over tilveksten i Tromsø museums oldsamlina; 1900, XXIII, 1900, p » Undersøgelser i Xoi-dlands amt 1901 (m. 1 planche).» Tromsø museums tilvekst av oldsager i XXIV, 1901, p 'XXIV, 1901, p » Oldsager fra det noixlligste Norge (m. 2 tekstfigurer). XXV, 1902, p, 1 15,» Katalog over oldsnger i Tromso museum (med 9 plancher.) XXVI, 1903 : 1, p. 1 17S.» Undersøgelser i Nordlands amt 19o;5. XXVI, 1903 : 2, p. 1 15,» Fortegnelse over oldsager iadkomne til Tromso museum i XXVI, 1903 : 3, p » Arkæologiske undersøgelser i Nordland 1902 (med 2 tekstfig.) XXVII, 1904, p ,» Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø museum XXVII, 1904, p » Arkæologiske undersogelser i Noi'dlhnd 1904 (med 2 tekstfig.) XXVII, 1904, p » Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø museum XXVII, 1904, p » Arkæologiske undei-sugelser i Nordlands og Tromso amter 1905 (med tekstfigur.) XXVIII, 1905, p » Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromso museum i XXVIII, 1905, p » Undersøgelser i Nordlands amt 190o (med 2 tekstfigurer.) XXIX, 1906 : 1, p » Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø musyum.i oldsamling XXIX, 1906 : 2, p » UndersøJielser i Nordlands amt 1907 (m. 4 tekstfigurer.) XXX, 1907 : 1, p. 1 27,

36 Nordhiiuls IV TROMSØ MUSEUM.>icoliii»<n. O. : Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromso mnt-eums oldsamling i XXX, 1907 : 2, p » Uiulersokelser i Nordlands amt 190S. XXXI XXXII, 190S 1909 : y> 01dsan)ljngen^^ tilvekst i Troms.) mupeum 190S. 1, p XXXI XXXII, : 2, p » Undersokelser i Tromso og Nordlands amter XXXI XXXII, 190S 1909 : 5, p. 91 los.» Fortegnelse over tilveksten i Tromsd museums oldsamling HtOit. XXXI XXXIl, : { ]{ iiiei-keli?,' fund fra den arktiske stenalder. 6, p '). XXXI NXXII 'J: 7, p » Undersokelser i Tromso og Nordlands amter XXXIII, 1910 : 1, p » Ældrt.' jernalder fii)ulafornier i Tromso museum. XXXIII, 1910: 2, p » Oldsamlingens tilvekst i Tromso museum 19J0.» Kirkeundersokelsei- i Nordland. XXXIIl, 191(1 ; 3, p. 21 2/. XXXIIl, 1910 : 1, p » ArkæoNjgiske undersokelser i Nordlands og Tromsø amter 1911 (m. 2 fig.) XXXIV, 1911 : p » Oldsamlingnes tilvekst i Ti-omso museum 1911 (ra. 9 fig.)» Kirkeundersokeiser i Nordland (m. 4 fig.) XXXIV, 1911 p XXXIV, 1911 p » l-n(l.rsokcls<r i amt 1912 (m. 1 fig.) XXXV XXXVI, , p. 23 -il.» Oldsamliugeiis tilvekst i Trcnnso museum 1912 (m. 5 fig.) XXXV X'XXVI, p '..» Flinteredsk;iper fi a det nordlige Norges stenalder (m. 9 fig.) XXXV XXXVI, , p » Kirkeundersokeiser i Nordland (m. 3 fig.) XXXV- XXX\I, p..")3.57.» Undersokelser i.xoidlands amt 1913 (med 4 figurer.) XXXV XXXVI, p » Oldsamlingens tilvekst i Tromso nuisuum 1913 (m. 4 fig.) XXXV XXXVI, , p

37 Tromso ^ GENERALREGISTER ''2 V Mcolalssen, 0.: IndskriftcM- paa gamle kirkeklokker i Nordland og Finmarken (m. 1 fig.) XXXV XX.WI, 1912^13, p :».» Kirkeiinder.sokelser i Nordland (m. 3 fig.) XXXV XXXVI, p '.» Akæologiske und<'rsokelser i Nordlands amt 1914 (ni. 4 fig.) XXXVII, 1914, p ?.» Oldsamlingens tilvekst i Tromso museum 1914 (m 1 rig.) XXXVII, 1914, p. 173 isi.» Kirkeuiulersogel.so/' i Norilland 1911 (m..5 fig.)» Undersokelser i XXXVII, 1914, p. IS2 1S>^. og Nordlands amter (m. 11 tig.) XXX\I11 XXXIX, , p » Oi<lsamLingens tilvekst i Tromso museun\ 1915 (m. 3 tig.) XXXVIII XXXIX, , p » KirKeundersokel.s;ir i Trom.so amt 1915 (m. 7 fig.) XXXVIII XXXIX , p. LS 3.».» Arkæologiske undersokelscr i Tromso og Nordlajuls anuor 1916 (m. 7 fig.) XXXVIII XXXIX, , p » Oldsamlingens tilvekst i Tromso museum 1916 (ni. 4 fig.) XXXVIII XXXIX , p i.» ivirkei' i Nord-Norge. I. Ibbestad kirke (m. 7 fig.) II. Dvro.v kirke (m. 3 fig.) III. Tromso kirko (m. 7 fig.) XXXVIII XXXIX, , p » Kirker i NorcV<Norge. IV. TraMia. V. Karlsoy. VI. Helgiy kirke (m. 17 fig.) XL, 1917; 4. p » Arkæologiskc undersokel.ser samt Oldsamlingons tilvekst i Tromso museum i 1917 (m. 9 lig.) XL, 1917 : 5, p » Arkæologiskc undersokelscr samt Oldsamlingens tilvekst i Tromso museum i 191S (m. 12 fig.) XLI, 191S : 2. p » Kirker i Nord-Norge. VII. Oksues kirke (m. 3 fig.) VIII. Langenes kirke (m. 5 fig.) IX. Lenvik kii-ke (m. 3 fig.) X. Rosfjord kii-ke. XI. HiUesoy kirke (m. 6 fig.) XLI, 1918 : 3, p. 1 lo.» Solvfund i Nord Norge, nu i Tromso museum (m. 14 fig.) Tillegg til Aarsb. 1919, p '.» Solvfundet fra Hoiivik (m. 16 fig.) XLII, 1919 : 1, p » Arkæologiske undei-sokelser samt oldsamlingens tilvekst i Tromso museum 1919 (m. 7 fig.) XLII, 1919 : 2, p

38 VI TROMSØ MUSEUM >'ieolaissc'ii, 0.: Kirker i Xord-Xorge. XII. Loppen kirge (m. 6 fig.) XIII. Kjerringoy kirke (m. 7 fig.) XLII, 1919 : 3, p » Urner fra Xord-Xorgcs graver (m. 12 fig.) XLII, 1919 : 4, p » Arkæologiske undersøkelser samt oldsamlingens tilvek.st i Tromsø museum 1920 (m. 11 fig.) XLIII, 1920 : 2, p folkevandringstiden (m. >> En gravplads i Xord-Xorge fra 9 fig.) XLIII, 1920 : 3, p. 1 1(5. ]\irker i Xord-Xorge. XI\'. Korsnes kirke. XV. Tysfjord kirke. X\l. Talvik kii ke (ni. 7 fig.) XLIII, 1920 : 4, p » Brudesolv (ni. i fig.) Tillegg til Aarsb. 1920, p » En boplads fra den arktiske.stenalder (m. 3 fig.) XLIV, 1921 : 4. p » Kirker i Nord-Norge. Hamarøy kirke. XVIII. Sagfjordens kirke. XIX. Lyngens kirke (m. 8 fig.) XLIV, 1921 : 5, p » Arkæologisko undersokelser samt tilveksten i Tromsd museums oldsamling 1921 (m. 3 fig.) XLIV, 1921 : 6, p » To Antependier fra kirker i Nord,-'Norge. Tillegg til Aarsb. 1921, p. 23 2').» Guldfund i Xord-Xorge fra folkevandringstid og middelavler (m. 6 fig.) XLV, 1922 : 2, p » Fra Xord-Xorges stenalder (ni. 21 fig.) XLV, 1922 : 4, p. 1 2>5.» Arkeologiske undersokelser i Xord-Xorge og tilveksten i Ti'omso museums oldsamling 1922 (m. 7 fig.) XLV, 1922 : 5 p Xorhern', Han> L. : Om Spitsbergens kolonisation i ældre tider (m. 3 fig.) XXXVIII XXXIX, p (f\ in>ta(l..7.: Katalog over.'ramldngen av lappiske sager i Troms>1 museum ved sep. 1SS5, p » Den kvænske indvandring til Xord Xorge. XLIII, 1920 : 1, p » Lappiske stjernenavne. XLIV, 1921 : 3, p » Navne paa dyr og planter i Xordnorske stedsnavne. I. XLV, 1922 : 1, p

39 : GENERALREGISTER VII H.vnli. <>. : Faste fornl^x iiiiist-f i Tioiuso stift. XXIV, 11H)1, p. 1 2iU. S.-ibii. Isak.: Oni samiikmisatl' lapi)isl\c sicdsiiaviic. XLI I. l!il'.i :."., i Zoologi Bidenkap, O. : Diplcia brachycera fra Jarlsberg. XIX, 1896, p «Undersøgelser over Lyngenfjordens evertebratfauna. XX, p «Tromsosundets Echinoikrmala. XX, p «Foreløbig fortegnelse over de i det arktiske Norge hidtil bemerkede Dipiera brachycera. XXIII, 1900, p Bjerkan, Paul: Die A<;cidien des nordlichcn Norwegens. XXV, 1902, p Broch, Hjalmar : Hvdroidenuntersuchungen I. Tecaphare Hydroiden v. d. nordi. Norwcgen (m. 6. Figuren). XXIX, 1906: 3, p < Arktiske Alcyonaricr i Tromsø museum (m. 1 fig.) XXXIV, 1911, p , Collett, R. : Glaciale mergelboller med indeslultede fiskelevninger fra Beieren i Salten, III. 1880, p «En rugende coloni av Lams ebiirncus paa Spitsbergen (med kart). XIII, 1890, p Dons, Carl : Zoologiske notiser I. Bemerkninger om forveksling av /o/- liculina med Filellum. XXXf-XXXII, : 10, p » Hydroid-Bemerkningen I. Rhizogcion inulus Broch und Halecuiri} cinricaule L o r e n z, neu fiir die Fauna Norwegens (mit 7 Texfiguren). XXXIV, 1911, p , «Slegten Hyas (vvith 4 Textfig's, 10 Table", 3 Plates and Suramary in English). XXXIV, 1911, p «Zoologiske notiser II. Om egglægningen hos enkelte Buccinider (m. 5 fig. og 1 tabel). XXXV-XXXVI, , p , «Folliculina-Studien IV, (mit 4 Textfiguren u. 2 Tafeln). XXXV-XXXVI, , p , «Et og andet fra mine ekskursioner (foreløbig meddelelse). Tillæg til Aarsb. 1913, p, «Nord-Norges Decapoder (m. 37 tekstfig., 13 tab. og 2 pl.) XXXVII, 1914, p , «Neue marine Ciliaten und Suctorien (m. 20 fig.) XXXVIII-XXXIX, , p ,

40 Anteckningar TROMSØ VIII. MUSEUM Dons, Carl: Heliozoen Wagncrella borealis (m. 6 fig) XXXVIII-XXXIX, p Two new Vorticellides (m. 2 tekstfig. &: 1 pl.) «Heliozoca M/crosW Ivwoalis (m. 2 pl. og 14 fig.) XL, 1917: 3, p XLI, 1918: 1, p < Endel sjeldnere fisk i Nord-Norge (m. 1 fig. og 2 p!.) XLIII, 1920: 6 p EsmarK, Birgithe : Land- and Fresh-water Mollusca in the arctic Regions of Norway. V, 1882, p Finnilå. Carl: Bidrag Hil Kannedomen om Tana-dalens fågelfauna (m. 2 pl.) XXXVIII-XXXIX, , p Hagemann, A: Saltdalens vertebratfauna. VI, 1883, p > Bæverens tidligere forekomst i Sondre-Salten. Vn, 1884, p «Polarcirkelen som nordgrænsen for endel vertebraters udbredelse i Norge. IX, 1886, p «Bemerkninger om de i Allen forekommende vertebrater. XX, 1897, p Kiær, Hans : Uebcrsicht der phylophagen Hymenopteren des arktischen Norvvegens (m. 1 Tafel). XIX, 1896, p «Om kvartærtidens marine avleiringer ved Tromsø. (English Summary). XXV, 1902, p , Fortegnelse over Tromsøsundets foraminiferer. XXV, 1902, p «Om Tromsøsundets fiske (med 4 tekstbilleder og English Summary). XXVn, 1904, p «Om dyrelivet i Balsijorden og denne fjords udløb til havet (med kartskisse, profil og English Summary) XXVIII, 1905, p , Krause, A: Nudibranchiaten von Tromsø. XVIII, 1895, p Lie-Pettersen, O : Zur Kenntnis der Apterygotenfauna des nordlichen Norwegens (mit einer Tafel). XXVIII, 1905, p «Rotatoriefaunaen paa Tromsø. XXXIII, 1910: 5, p Munsterhjelm, Ludv, : om Hypcroodon rostratus (Miill.) gjorda under en Ishavsresa sommaren 1910 (m. 1 Karta). XXXVII, 1914, p, Natvig, L. Reinhardt: Beitrag zur Biologie des Dasselfliegen des Renntieres (m, 5 Fig. u. 1 Pl.) XXXVIII-XXXIX, , p. 117-^132.

41 GENERALREGISTER IX Nordgaard. O. : Bryo/.o^^ from the arctic Re<»ions (m. 1 1 fijj.) XI-, 1917: I, p Olsen, Orjan : Ornitologisk Materiale indsamlet under den norske Sibirie ekspedition sommeren 1914 (Iste del). XLIV, 1921 : l,p Petersen, Esben: Bidrag til en fortegnelse over arktisk Norges neuroplcr fauna (With description of a new species of Ephemcridæ by Rev. A. E. Eaton). XXV. 1902, p «Bidrag til en- Fortegnelse over Norges arktiske Neuroptcr taima 11. XXXI XXXII, : 4, p Rygge, Johan: Maalselvens insektfauna II Lepidoptera. (Se Sparre- Schneider 1921). Sårs, G. O, : Negle bemerkninger om den marine faunas character ved Norges nordlige kyster (med 2 kartskissei). 11, 1879, p , Sparre-Schneider, J, : Indberetning om de i 1877 for Tromsø Museum fore'agne zoologiske reiser. I. Skjærvø. II. Maalselvdalen. Ill, Ramfjord. IV. Lyngen. V. Andenæs. Aarsb. 1877, p < Indberetning om de i 1878 for Tromsø Museum forefagne reiser. I. Vardø. II. Alten. III. Vadsø & Syd-Varanger. IV. Lyngen. V. Maalselven. Aarsb. 1878, p «Delfinus albirostris, Gray, samt nogle bemerkninger om endel ved vore nordlige kyster forekommende tandhvaler (med 1 planche) , p «Coleoptera iagttagne ved Tromsø og nærmeste omegn, II, 1879, p «Indberetning om de i aaret 1879 for Tromsø Museum loretagne reiser. I. Vardø & Vadsø. II. Maalselvdalen. III. Balsfjord. IV. Tanadalen. V. Ofoten. VI. Lyngen. Aarsb. 1879, p «indberetning om de i aaret 1880 for Tromsø Museum foretagnc reiser. 1. Kjosen i Lyngen. II. Bejern, Bodø, Grøto og Hammerø. III. Maalselven. Aarsb. 1880, p , «Lepidoptcrologiske bidrag til Norges arktiske fauna, III, 1830, p «Undersogelser over dyrelivet i de arktiske fjorde: 1. Kvænangfjordens mollusker. IV, 1881, p «Indborelniiig om de i aaret 1881 lor Tromsø Museum foretagnc reiser, Aarsb. 1881, p «Nogle zoologiske iagttagelser fra Vardo i Øsl-Finmarken, Aarsb, 1882, p, 16-34,

42 : x TROMSØ MUSEUM Sparre-Schneider, J. : Oversigt af Lepidoptera iagttagne paa Tromso og i næi-mcste omegn. Aarsb. '883, p «Bidrag til en noiere karakteristik af de ved Norges kyster forekommende arter af familien Ojcliceridæ (m. 3 plancher). VI, 1883, p «Undersogelser af dyrelivet i de arktiske fjorde II. Kvænangfjordens crustaceer og pycnogonider (m. 5 plancher). VII, 1884, p < Nordfuglø, en zoologisk.skisse. Aarsb. 18S4, p , «Nogle bemerkninger over Hadena adiista. VIII, 1885, p. 44. «Undersogelser af dyrelivet i dd arktiske fjorde : III. Tromsøsundets molluskfauna. VIII, 1885, p og IX, 1886, p «Nogle bemerkninger om en ny art af slægten Phylodecta fra det arktiske Norge. IX, 1886, p. 66. «Dyrelivet paa vore havskjær. En zoologisk udflugt til Hillesø juni Aarsb. 1887, p «Oversigt over de i Norges arktiske region hidtil fundne Coleo ptera. XI, 1888, p og XII, 1889, p «Forplantningstiden og livsvarigheden hos amphipoderne (mit einem Resumé). XIV, 1891, p «Undersøgelser af dyrehvet i de arktiske fjorde : IV Mollusca og Cnisfacca indsamlede i Malangenfjord XIV, 1891, p «. Lepidopterfaiinaen paa Tromsoen og i nærmeste omegn (mit einem Resumé) (m. 1 planchc). XV, 1892, p «Nogle bemerkninger om hysens (Gadus ægkfiniis Lin.) næringsforholde, tillige et bidrag til Vardø-havets skaldækte mollusker. XVI, 1893, p Sydvaranger entomologiske fauna. I. Colcoplera (deutsches Resumc). XVI, 1893, p «Humlerne og deres forhold til floraen i det arktiske Norge. XVII, 1894, p «Sydvaranger entomologiske fauna. II. Lepidoptera (mit einem Resumé). XVIII, 1895, p «Fortsatte bidrag til kundskaben om Tromsøsundets molluskfauna. XVIII, 1895, p «Arclia caju L. i det arktiske Norge. XIX, 1896, p «Insektlivel i Jotunheimen, XIX, 1896, p

43 GENERALREGISTER Xl Sparre-Schneider, J, : Insektfaunaen paa Kvaløen (Hammerfest). Et bidrag til skjærgaardens naturhistorie. XX, p Tillæg til Tromsø og omegns lepidopterfauna. XXIII, 1900, p , Lepidopterologiske meddelelser fra Tromsø stift. XXVI, 1903: 4, p Sydheros malakologiske og entomologiske fauna. XXVII, 1904: p Saltdalens Lepidopterfauna, 2det bidrag (med landskabsbillede og tysk Resumé). XXVIII, 1905, p Hymenoptera aculeata im arktischen Norwegen (mit 1 Tafel). XXIX, 1906: 6, p Maalselvens insektfauna. I. Coleoptera. XXX, 1907: 3, s , XXXIII, 1910: 7, p Hillesø, et litet supplement. XXXI-XXXII, : 8, p Til Dovres Lepidopterfauna. XJCXIV, 1911, p Lepidopterologiske meddelelser fra Tromsø stift (m. 2 plancher), XXXV-XXXVI, , p Die Hummeln der Kristiania Gegend (m. 1 fig.) XL, 1917: 2, p Maalselvens insektfauna. II. Lepidoptera. Utgit efter forfatterens død^av Johan Rygge (m. 2 pl.) XLIV, 1921 : 2, p Schoien, W. M.: Nye bidrag til kundskaben om det arktiske Norges, lepidopterfauna. I. Sydvarangers lepidopterfauna. IV, 1881, p II. Saltdalens lepidopterfauna. V, 1882, p Soot-Rycn, T, : Forelobig beretning om Røsvikhvalen. Tillegg til Aarsb. 1921, p , «Røsvikhvalen, en fossil grønlandshval fra Sørfolden (m. 3 fig. og 5 pl.) XLIV, 1921: 7, p «Bemerkninger om hvalfundet fra Hokvik. XLV, 1922: 3, p c Faunistische Untersuchungen im Ramfjorde (m. 6 Fig, 2 Karten u. 3 Ubersichtstabellen). XLV, 1922: 6, p Stephensen, K. : Tryphosa Schneideri, an Amphipod from northern Norway new to science (Fam, Lysianassidæ) (m. 1 fig. og 2 pl.) XLIII, 1920: 5, p. 1 9-

44 : XII TROMSØ MUSEUM Strand, Embr. : Ichneumologiske meddelelser I. XXIII, 1900, p. 7 S. «Fortegnelse over endel av Sparre Schneider i det arkarktiske Norge samlede aranoider. XXIII, 1900, p A. B. Wessel : Ornithologiske meddelelser fra Sydvaranger (med 1 pl.) XXVII, 1904, p o. Vretlind, E, F. : Et litet bidrag til kånnedomen om Jotunheimens Macrolopidoptera. XXXV XXXVI, , p Botanikk Ekstatn, Otto : Einige bliitenbiologische Beobachtungen auf Novaja Semlja, XVIII, 1895, p S. «Einige bliitenbiologische Beobachtungen auf Spitzbergen. XX, 1897, p', 1 6'3. «Beitrage zur Kentniss der Gefåsspflanzen Spitzbergens. XX, 1897, p. r,7 71. «Beitrage zur Kenntniss der Miisci Novaja Semljas. XX, 1897, p Foslie M. : Havsalgernes praktiske anvendelse. Aarsb. 1886, p * Kritisk fortegnelse over Norges havsalger efter ældre botaniske arbeider indtil aar IX, 1886, p «Nye havsalger (m. 3 plancher). X, 1887, p «Contribution to Knowledge of the Marine Algæ of Norway. I. East Finmarken (with 3 plates). XIII, 1890, p, II. Species from different tracts (with 3 plates). XIV, 1891, p «Remark on forms of Ectocurpuf: ånd Pylaiella. XIV. 1891, p «hlhmoplea nipincokt, a new Algæ. XIV, p , Hagen, I, : Musci Norvegiæ borcalis (m- 2 Tafeln). XXI XXII, , p lingcrliciin, (i. Ueber Uredinoen mit variablcm Ploomorphismii.';. Kh\ Boilrag zur Biologie dor Ro.stpilze. XVI, p. 10:---ir>.'. «Ueber das Auftreten von Chtynomyea rhododenjri (DC.) Bary auf Topf-Rhododcndrons. XVI, 1893, p

45 : : GENERALREGISTER XIII Lagerheim, G. : Britrage zu einer Monographie der So/a-Parasiten I. Lomatina salicina (Fries) Karsten, il. Fiisamen deformans (Schrot.) Karsten. XVI, 1893, p » Ueber Dipterocecidien auf Carex -Arien. XVI, 1893, p » Stadien iibcr arliti:>clie Cryptogamen. I. Ueber die Entwickelung von Tefraedron Kiitz. und Eiiuslrupsis Lagerh., eioe neue Galtung der Hydrodictyaceen (mit einer Tafe!). XVII, 1894, p » Uredineæ Herbarii Eliæ Fries. XVII, 1894, p , > Zur Frage der bactericiden Eigenchaften der Humor aqueus. XVIII, p. 1 4.» Bemerkungen zu Fusamcn deformans (Schrot.) Karsten. XXIII, 1900, p Xoniuui,.T. M. : Florula Tromsoensis. XV, 1892, p A{)ttu Aiulr. : Florula Tromsoensis, Editio nova. XXIII, 1900, p » F'jeldfloraen mell-im Altevand og Kirkesdalen. XXVII. 1904, p » Nectarierne hos en del arktiske Salices (m. tekstlig.) XXIX, 1906: 5, p » Oversigt over Tromso amts Ilieraeii-flpra XXXI XXXII, : 3, p » Oversigt over Tromso auits Hieracii- flora II a. Hieracia alpina geniiina. XXXIV, 1911, p Svoiul.si'11, Johan, Casi : Uie SiilsleUung des Xanthorrhoeharzes (mic "Wiesiier, J. : einer Tafel) XXVIII, 1905, p Beitrage zur Kenntniss des Lichtklimas von Tromso und des Liehtgenuss der Pflanzen im hocharktischen Gebiete. XXIV, 1901, p Mineralogi og geologi Gronlio, Ole T. : Om de marine avleiringer i Diui.derlandsdalen.» Kvartærgeologiske undersokelser i Salten. XXXI XXXII, : XXIX, 1906 : 4, p , p. 143 lo3.

46 XIV TROMSØ MUSEUM Onuilie, 0. T, : Kvartærgeologiske iagttakelser fra Korgen i Rånen. XXXIII, 1910 : 6 p » Kvartærgeologiske undersøkelser i Tromso amt. I. SkjæUorekomster i sydamtet (English Summary). XXXV XXXVI, p » Kvartærgeologiske undersokelser i Tromsø amt. II. Strandlinjer i anitot (med 4 plancher og 1 kart). English Summary. XXXV XXXVI, , p » Kvartæi-geulogiske undersokelser i Tromso amt. III. De sidste dalbræer (m. 9 pl.) English Summary. XXXVIII XXXIX, p Helland, Aiuuiul : Mikroskopiske underst. gel.ser af endel bergarter i det nordlige Norge. I, 1878, p Pett<?rsou, Karl : Det nordlige Xorge& gabrofelter. I, 1S7S, p » Continentalmassers langsomme seculare stigning eller sænkiiing. I, 1878, p » Skuringsfænomcner i det nuværende strandbelte. II, 1S79, p » Terrasser og gamle strandlinjer (m. kart og profilpl.) III, 1880, p » Kvænangen. Et bidrag til besvarelsen af sporgsmaalet om fjorddannelsen (m. kart og profiler). IV, 1881, p » Det nordlige Norge under glacialitideu og dennes afslutning. (Iste bidrag). I. Indlandsisens udstrømning. II. Granitiske flytblokke i Tromso omegn. V, 1882, p » Sagvandit en ny bergart. VI, 1883, p.' » Ealsfjordgruppens plads i den geologiske fplgerække. VI, 1883, p » Det nordlige Norge under den glaciale og postglaciale tid (2det bidrag). III. Granitisk flytblokstrøm udefter Balsfjorden. IV. Skuringsrender ved Tromsø. V. Erosionsdale med dertil knyttede eidedannelser. VI. Terrasser under bygning i det nuværende strandbelte. VII. Bolgeslagslinjer paa Maasø. VII, 1884, p