Gode kunnskapar i dårlege tider: Langsiktige effektar i arbeidsmarknaden Kjell G. Salvanes CELE NHH Vam konferanse Oslo, Oktober 21 2015 Presentasjonen bygger på to arbeider med Kai Liu og Erik Sørensen, CELE, NHH.
Ungdomsarbeidsledighet er eit stort og aukande problem i Europa, og i Norge Mange advarer mot en tapt generasjon i Europa. Fleire studier viser langsiktige effektar av å mista jobben (feks von Wachter et al). Ikkje berre eit problem for dei som misser jobber, men dei som er ferdige med utdanning i dårlige tider: Dårlegare match i arbeidsmarknaden Svakare forhandlingsmakt Der er ei uro for at dagens utdanningssystem ikkje taklar dette. I nokre land eit større krav om yrkesudanning. I Norge, også røyster for dette, men politikken har hatt fokus på allmen vidaregåande.
Ungdomsarbeidsledighet er eit stort og aukande problem i Europa, og i Norge Forskingsspørsmål: Isolerer utdanning mot dårlege tider? Kva type utdanning isolerer mest? Utannding som arbeidsmarknadsspolitikk? Nyttar den store nedgangsperioden i Norge omkring fra 1988-93, og ser på utdanningskohortar 1986 2002.
Norske konjunkturar... Percentage seeking work 0 5 10 15 Age group: 16 24 25 55 1985q1 1990q1 1995q1 2000q1 2005q1 2010q1
Fire utdanningsgrupper 1 drop outs Ikkje ferdig vidaregåande 2 academic high school Allmen vidaregåande. 3 vocational high school Ferdig yrkesskule 4 college Noko Høgare utdanning, ikkje nødvendivis ein grad. Vi kallar dei som er ferdig med utdanning i eit år ein kohort cohort. Aldersvgrensing: ferdigutdanna mellom 16-24 for dei fire fyrste gruppene, 20-29 for høgare utdanningsgruppa.
Relativ storleik på gruppene 1986-90 1991-95 1996-2002 male female male female male female High school dropout 0.257 0.270 0.164 0.164 0.179 0.125 0.090 0.211 0.076 0.168 0.090 0.126 0.281 0.107 0.290 0.120 0.286 0.169 0.373 0.411 0.470 0.548 0.444 0.581 Relativ storleik av kohortar (gitt utvsalgskriteria.
Inntekt er arbeidsinntekt, sjuketrygd, morstrygd, arbeidsledighetstrygd. Pensjonsgivande inntekt. Utfall1: Inntekt
Erfaringsprofilar i (log) inntekt Log Real Annual Earnings 10 10.5 11 11.5 12
Erfaringsprofilar i (log) inntekt A. Males Log Real Annual Earnings 10 11 12 13 Log Real Annual Earnings 10 11 12 13 Log Real Annual Earnings 10 11 12 13 Log Real Annual Earnings 10 11 12 13 B. Females Log Real Annual Earnings 10 10.5 11 11.5 12 12.5 Log Real Annual Earnings 10 10.5 11 11.5 12 12.5 Log Real Annual Earnings 10 10.5 11 11.5 12 12.5 Log Real Annual Earnings 10 10.5 11 11.5 12 12.5
Utfall 2: Arbeidsledighet Definisjonen på arbeidsledighet innluderar om ein har vore registrert som ledig eller har vore på arbeidsmarknadsprogram.
Arbeidsledighet i inntekt A. Males Probability of Unemployment 0.2.4.6 Probability of Unemployment 0.2.4.6 Probability of Unemployment 0.2.4.6 Probability of Unemployment 0.2.4.6 B. Females Probability of Unemployment 0.1.2.3.4.5 Probability of Unemployment 0.1.2.3.4.5 Probability of Unemployment 0.1.2.3.4.5 Probability of Unemployment 0.1.2.3.4.5
Om NAV registerer ein med 30+ per veke. Utfall 3: Fulltids jobb
Andel med fulltidsjobb i erfaring A. Males Full time Employment.4.6.8 1 Full time Employment.4.6.8 1 Full time Employment.4.6.8 1 Full time Employment.4.6.8 1 B. Females Full time Employment.2.4.6.8 Full time Employment.2.4.6.8 Full time Employment.2.4.6.8 Full time Employment.2.4.6.8
Utfall 4: Senioritet For kvart invdivid ser vi på kor lenge dei har vore i den nåverande jobben. Vi ser på inntil 2000 for å unngå problem med høgresensorering.
Gj. senioritet i erfaring A. Males Job Tenure 2 3 4 5 6 Job Tenure 2 3 4 5 6 Job Tenure 2 3 4 5 6 Job Tenure 2 3 4 5 6 1985 1990 1995 2000 1985 1990 1995 2000 1985 1990 1995 2000 1985 1990 1995 2000 B. Females Job Tenure 2 3 4 5 Job Tenure 2 3 4 5 Job Tenure 2 3 4 5 Job Tenure 2 3 4 5 1985 1990 1995 2000 1985 1990 1995 2000 1985 1990 1995 2000 1985 1990 1995 2000
Outcome 5: Jobb-mobility For kvart individ ser vi på om ho eller han har skifta jobb eller skifta memmlom sysselsetjing og arbeidsløyse mellom år. Vi startar med å sjå på dette andre år etter ferdig utdanning.
Jobb-mobilititet i erfaring A. Males Job Mobility.2.3.4.5.6 Job Mobility.2.3.4.5.6 Job Mobility.2.3.4.5.6 Job Mobility.2.3.4.5.6 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010 B. Females Job Mobility.2.3.4.5.6 Job Mobility.2.3.4.5.6 Job Mobility.2.3.4.5.6 Job Mobility.2.3.4.5.6 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010
Set alt saman... Vi ønsker å relatera erfaringsprofilane til forholda i arbeidsmarknaden ved ferdig utdanning. Og vi ønsker å nytta fyrsteordensvariasjonen i data. Vi fylgjer Oreopoulos, von Wachter, og Heisz (2012) og Liu, Salvanes, og Sørensen (2015) og estimerer utfall for kvar kohort c ved tidspunkt t som y ct = β 1 + β e 2 U c + γ e + δ 1 c + δ 2 c 2 + ɛ ct, der γ e ein fast effekt for året av erfaring i arbeidsmarknaden (e = t c), og δ 1 og δ 2 er ein kvadratisk tidsstrend. U c, er den nasjonale areidsledighetsrata ved ferdig utdanning. vi fokuserer på β e 2 estimatene.
Initiell av arbeidsløyse på inntekta dei neste åra.3.2.1 0.1
Initiell av arbeidsløyse på inntekta dei neste åra A. Males.3.2.1 0.1.3.2.1 0.1.3.2.1 0.1.3.2.1 0.1 B. Females.2.15.1.05 0.05.2.15.1.05 0.05.2.15.1.05 0.05.2.15.1.05 0.05
Initiell av arbeidsløyse på arbeidsløyse dei neste åra A. Males.05 0.05.1.05 0.05.1.05 0.05.1.05 0.05.1 B. Females.04.02 0.02.04.06.04.02 0.02.04.06.04.02 0.02.04.06.04.02 0.02.04.06
Initiell av arbeidsløyse på fulltidsjob dei neste åra A. Males.1.08.06.04.02 0.1.08.06.04.02 0.1.08.06.04.02 0.1.08.06.04.02 0 B. Females.1.08.06.04.02 0.1.08.06.04.02 0.1.08.06.04.02 0.1.08.06.04.02 0
Initiell av arbeidsløyse på seinare senioritet dei neste åra A. Males.6.4.2 0.6.4.2 0.6.4.2 0.6.4.2 0 B. Females.6.4.2 0.6.4.2 0.6.4.2 0.6.4.2 0
Initiell av arbeidsløyse jobb mobilitite dei nest åra A. Males.02.01 0.01.02.03.02.01 0.01.02.03.02.01 0.01.02.03.02.01 0.01.02.03 B. Females.04.02 0.02.04.04.02 0.02.04.04.02 0.02.04.04.02 0.02.04
Oppsummering Når vi har sett på erfaringsprofiler i arbeidsmarknaden for ulike utdanningsgrupper som er utsett for eit sjokk, finn vi Utdanning isolerer godt mot arbeidsmarknadssjokk. For dei fleste måla, er isolerer yrkesskule betre enn allmenfag frå vidaregåande. Spekulasjon: Utdanning er god arbeidsmarknadspolitikk Meir yrkesutdanning?