«Hva om København-flommen hender i Norge?» Seminar 15. januar 2015 Kommunenes Hus



Like dokumenter
«Klimaendringer og utfordringer med overvann» Seminar 17. mars 2015 Bygg uten grenser

FM Seminar om overvann 6. november 2014

Sterk økning i vannskader

Kurs i Larvik 29. september 2015

Noen resultater fra UMBs Institutt for matematiske. Oddvar Lindholm UMB. realfag og teknologi innen ExFlood

Kommuneplankonferansen Pedro Ardila, Områdeuvikling

Hva hvis monsterregnet fra København 2. juli 2011 hadde falt i Norge?

Håndtere overvannet i rør eller på overflaten?

Åpne overvannsløsninger - hvorfor?

Kurs i Larvik 29. september 2015 Overvann 3-leddsstrategien

Regnflom og flom Tiltak for å hindre vann på ville veier

Tre-trinns strategien og dimensjonering i praksis

LARVIK 29. SEPTEMBER 2015

TEKNA nov 2012 Innlandet

Gode løsninger for klima8lpasset overvannshåndtering

Overvannsstrategi for Drammen. Dialogmøte GVD 2012 Erling Aass, Drammen kommune

Urban flom - Økning i flomskader og utslipp. Mulige kompenserende tiltak.

Avløp og lokal overvanns- disponering Avløpssystemet Utfordring 1:

Tilbakeslagssikring Mengderegulering og Fordrøyning

1 FORMÅL 2 BEGRENSNINGER 3 FUNKSJONSKRAV. Kommunaltekniske normer for vann- og avløpsanlegg. Revidert:

Overvannshåndtering krever nye grep

PROSJEKTLEDER. Jens Petter Raanaas OPPRETTET AV. Torbjørn Friborg

Overvann og blågrønne prinsipper

Urbanisering og klimaendringer Avrenning fra tette flater. Oddvar Lindholm Inst. for matematiske realfag og teknologi UMB

Overvann i tett by. - Til smerte og begjær - Cecilie Bråthen, Oslo kommune, Vann- og avløpsetaten

Urbant overvann - hvordan leve med det? Bent Braskerud, NVE

«Nye» krav til håndtering av overvann?

Klimafaktorer og dimensjonering. Oddvar Lindholm NMBU

Hovedplan overvann Odda kommune

I forbindelse med regulering har vi utarbeidet denne rapporten om overvann hvor vi ser på grunnforhold, flomveier og overvannsvurdering.

17. mars o Dimensjonering av overvannsanlegg

Kilmaendring Mulighetsstudie for Sandnes

Overvannshåndtering Bærum kommune En kort veileder for utbyggere og grunneiere

Løsninger: Overordnede strategier

OVERVANNSHÅNDTERING HOLSTADÅSEN ØST. Kobberslagerstredet 2 Kråkerøy Postboks Fredrikstad A Notat ANWT ULRD EHAL

Prinsipper for overvannsha ndtering langs gang- og sykkelveg mellom Klampenborg og Leikvoll

Gry Backe Fagkoordinator klimatilpasningsnettverket i Framtidens byer gry.backe@dsb.no. Horniman museum London

KLIMATILPASNING BEHOV OG ØNSKER RÅDGIVENDE INGENIØRER. Vannforsk 24. april 2014

Grebkøl eiendom. Notat. N-02 Overvannsplan Løkberg. Dato Fra Til. Rev Dato Beskrivelse Utført Kontrollert Fagansvarlig Prosj.leder

Overvannshåndtering ved mer vann og våtere klima. Konsekvenser for bygningene.

Tiltak mot flomskader og forurensningsutslipp som følge av klimaendringer 17. oktober 2007, Øyer

Vann på ville veier håndtering i bebygde strøk

OVERVANNS BEREGNINGER ASKIM VGS

Hvordan håndtering av overvann kan gi byer nye kvaliteter

4. VANN- OG AVLØPSANLEGG, EKSISTERENDE OG NYE LEDNINGER

Overvannshåndtering. og tettsteder. Fagsamling NVE. 19.September Stjørdal. dr.ing, Kim H. Paus

Overvann og økt nedbørsintensitet

Veileder overvann. 1. Klimafaktor, avrenningskoeffisienter og 3-ledd strategien

Batteriveien 20, Frogn kommune INNHOLD

Overvannshåndtering i eksisterende bebyggelse

Innhold OV-RAMMEPLAN. Råkollveien. 1. Innledning. Tiltaket: Innledning. 2 Eksisterende situasjon. 3 Planlagt situasjon.

PROSJEKTLEDER. Marc Ebhardt OPPRETTET AV. Gunhild Nersten KONTROLLERT AV. Torbjørn Friborg

BERGEN KOMMUNE, YTREBYGDA BYDEL. REG. PLANID VA-RAMMEPLAN.

Vannmengder til Kristianborgvannet

NOTAT. Veiavangen skole og flerbrukshall reguleringsplan Nedre Eiker kommune v/ Morten Gulbrandsen. Dato Fra Kontrollert av: Godkjent av:

Damsgårdsveien 106 AS. Damsgårdsveien 106, Reguleringsplan ID 1201_ , VA-rammeplan. Utgave: 1. Dato:

VA-rammeplan, Stølsmarka, gnr/bnr 137/693 m.fl., Lindås kommune

Overvann og mere overvann - fra tre til mange trinn. dr.ing, Kim H. Paus

Opus Bergen AS. Informasjon. P16071 Søvikmarka- VA-Rammeplan Dato: rev / Skrevet av: Kvalitetskontroll.

Overvannshåndtering Tekniske løsninger. Friederike Krahner Sweco Norge AS

PROSJEKTLEDER. Gunhild Nersten

A OVERORDNET OVERVANNSPLAN BUHOLEN OMSORGSBOLIGER MAI 2019 RÆLINGEN KOMMUNE. Hvervenmoveien Hønefoss A A

TOLKNING AV TRE-TRINNSSTRATEGIEN FOR HÅNDTERING AV OVERVANN OG EKSEMPLER PÅ DIMENSJONERING

1 Innledning Eksisterende situasjon Vannmengder Spillvannsmengder Overvannsmengder... 4

Endringer i TEK17 setter nye krav til håndtering av overvann i byggetiltak. En oppsummering. Tromsø Kjetil Brekmo

1 Innledning Området Naturgrunnlag Berggrunn Løsmasser Grunnvann Hydrologi...

BESKRIVELSE AV OVERVANNSLØSNINGEN

Separering. Store forskjeller mellom teori og praksis. Norsk Vannforening Separering av eldre avløpsledninger 6. november 2017

Fredlundveien 17. GNR. BNR. 18/350 i Bergen Kommune. Arealplan-ID: VA-Rammeplan tilknyttet ny reguleringsplan

Nordplan AS. Hydrologi og overvannvurderinger for Knapstadmarka. Utgave: 1 Dato:

PROSJEKTLEDER. Kirsti Hanebrekke. Kirsti Hanebrekke

DEN RASJONALE FORMEL OG FORDRØYNING

VA - Rammeplan. Tertnesflaten. Rapport

Moss kommune. NOU 2015:16 Overvann i byggesakene. Ann-Janette Hansen Rådgiver - Moss kommune Tlf nr

Vestre Rosten B1. Reguleringsplan. Notat. Rev Dato Beskrivelse Utført Kontrollert Fagansvarlig Prosj.leder utgave ASI KFA MV MV

Prosjektleder: Silje Nesland Kontrollert av: NOVIGO. Kontrollert av: NOFRIB

Planen legger ikke opp til noen store endringer i forhold til tidligere situasjon da den midlertidige barnehagen var i drift.

Overvannsplan i forbindelse med detaljregulering av NY 6 Gran

Klimatilpasning i vannbransjen - vannforsyning, avløp og overvann

Overvannshåndtering i Oslo: Fra problem til ressurs

Overvannstiltak i København og Malmö som kan brukes i Oslo

Magnus Ohren, Plan og utvikling

Maksimal utnyttelse er i planforslaget satt til 150 % BRA. Parkeringsareal inngår i BRA.

Innhold VA-RAMMEPLAN. Nyhaugveien. Nyhaugveien Rammeplan vann, avløp og overvann. 1 Innledning. 2 Eksisterende situasjon. 3 Planlagt situasjon

Plan og overvann Tonje Fjermestad Aase

OMRÅDEREGULERING DAMMENSVIKA FAGRAPPORT OVERVANN OG VA-INFRASTRUKTUR

Sammensetning av løsninger og beregningsmetoder for overvannssystemer. Klimatilpasningsdagene 2018 Per Møller-Pedersen

VA-Rammeplan. Del av Gnr 188. Langheiane B8 og B9. Mai Jón Skúli Indriðason

PROSJEKTLEDER OPPRETTET AV. Gunhild Nersten

NOU:10 Tilpassing til eit klima i endring Overvannshåndtering og klimatilpasning

OPPDRAGSLEDER. Roy Schjønberg OPPRETTET AV. Roy Schjønberg

Dimensjonering Lukkinger, stikkrenner og avløp. Hvorfor?

Hvordan møte et mer krevende klima Anleggsdagene 2014

VA-Rammeplan tilknyttet ny reguleringsplan

Håndtering av overvann i et våtere og villere klima

REGULERINGSPLAN SCHULERUDHAGEN. VURDERING AV BEKKELUKKING.


Crash-kurs i overvannsberegninger

Ytrebygda Gnr 39 Bnr 10 m.fl. Solåsen/Steinsvik PlanID: VA Rammeplan BESKRIVELSE. Opus Bergen AS

Transkript:

«Hva om København-flommen hender i Norge?» Seminar 15. januar 2015 Kommunenes Hus Photograph: David Jones/PA Guardian 2th May 2012. Oddvar Lindholm - Institutt for matematiske realfag og teknologi NMBU

2. juli-regnet 2011 i København: København druknet af 135 mm styrtregn (120-150 mm på 2 h). Fem forsikringsselskaber sier at de indtil nu har modtaget over 90.000 skadesanmeldelser med erstatningsudbetalinger på i alt ca 6-10 milliarder kroner.* ca. 70 000 DKK per skadesak? *Christian Nyerup Nielsen Rambøll Danmark

Skybruddet fik Københavns gader til at ligne en dårlig udgave af Venedig. udbetalinger for skadene blir seks milliarder kroner...siger Ole Rasmussen, skadedirektør hos Topdanmark.

Fra Lykke Leonardsen København 2014

Monsterregnet i København 2. juli 2011 120 mm på 2 timer FRIDA Nedre Eiker august 2012-70 mm på 40 minutter

«Monsterregnet» hadde svært høy intensitet, varte lenge og hadde en stor utbredelse samtidig

Utdrag fra en evalueringsrapport fra Københavns brandvæsen. (2011). Flere samfundskritiske funktioner blev hårdt ramt af vandskader bl.a. Alarmcentralen, Rigshospitalet, Politigården, BaneDanmark, m.v. Brandvæsenet kørte i tidsrummet fra kl. 19.00 til 23.00 ca. 180 udrykninger fordelt på brand, automatiske brandalarmer, oversvømmelser, automatiske indbrudsalarmer m.m.

Blandt de samfundskritiske opgaver lørdag aften og nat var bl.a.: Oversvømmelse af teknikrum på Alarmcentralen med svigt på kommunikationsudstyret. Oversvømmelse af kælder på Politigården med svigt på telefonsystem. Oversvømmelse på Rigshospitalet med flytning af Traumecenter funktion. Elevatorer ude af drift. Udkobling af el på Rigshospitalet i 2 timer. Assistance med generatorer. Oversvømmelse af kældre på Vestre Fængsel Risiko for strømafbrydelse. Bispeengbuen og Frederiksundsvejtunnel under vand, Lyngbyvej og Holbækmotorvejen under vand. Oversvømmelse af teknikkælder hos BaneDanmark risiko for svigt af teknik, der ville medføre nedbrud på store dele af banestrækningerne i Danmark. Risiko for oversvømmelse ved Harrestrup Å. Strømsvigt - ca. 10.000 berørte borgere. Døgnbasen, nødkaldssystemet for byens ældre brød ned. Oversvømmelse af Kastellet. Oversvømmelse og vandskade af kommunale ejendomme. 70 % af kommunens tværgående forretningskritiske IT-systemer var tæt på ødelæggelse.

Dyreste naturkatastrofe i Europa i 2011 Mer enn 1000-års regn

Noen poeng fra Skybruddsplanen Det er et mål å koble bort 30 % av de tette flater som i dag er koblet til avløpsnettet. Dette vannet skal infiltreres, eller ledes til det nye skybrudssystemet. Det forutsettes en regnhendelse på en gang hvert 100. år og at alle permeable flater da er helt mettet, slik at avrenningskoeffisienten antas 1,0 for hele området. Dette gir betydelig økede vannføringer i forhold til tidligere beregninger. Klimapåslaget settes til 40 % økning i forhold til dagens regnintensitetskurver. Videre at havnivået er 1 meter høyere enn i dag. Ca. halvparten av oversvømmelsesvolumet avledes via skybruddsveier og den andre halvparten håndteres av lokale løsninger med forsinkelser i de grønne veiene, parker o.l. Målet er at holde den maksimale oversvømmelsesdybde på gader på under 10 cm ved en 100-års hendelse. Videre er det tilstræbt, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv, og som kan bringe byen attraktive grønne og blå elementer.

Bruk 3-leddsstrategien i planene Tallene er eksempler og må tilpasses lokalt. De to første leddene bør kunne klare et 10-års regn hvis alle muligheter utnyttes Fang opp og infiltrer alle regn med Forsink og fordrøy < 20 mm alle regn > 20 mm og < 40 mm Sikre trygge flomveier for regn > 40 mm, opptil 100-årsavrenningen O. Lindholm UMB

Hva hvis skybruddsplanen hadde vært gjennomført før Monsterregnet kom? Da hadde København spart mange milliarder kr og enorme ulemper Kanskje vi i Norge kan lære av det?

Modellanalyse med monsterregnet i SWMM-modell for Rustadskogfeltet Ås Av Lars Buhler UMB 2013 Den matematiske avløpsmodellen er kalibrert mot 9 forskjellige virkelige regnhendelser hentet fra NVE sin database Hydra II. Området har en bebyggelse fra 1973 og har hovedsakelig eneboliger og noen rekkehus. Området er på 24,4 ha, hvorav 25,4 % er urbanisert Analysemodellen er delt inn i 116 delfelt og 107 knutepunkter

Antall bygninger som skades av flomvann p.g.a. regn av ulike regnintensiteter. Buhler 2013. Det er 255 bygninger på området Regnintensitet (Gjentaksintervall) 10 20 50 100 Skadede bygninger 14 29 47 61 Monsterregnet 132

Økning i andel overflateavrenning Overflateavrenning m3 Infiltrasjon m3 20 års regn + 50 % klima 20 års regn Nedbør m3 0 2000 4000 6000 8000 10000 m 3

Flomanalyse av Vestli i Oslo med avløpsmodellen SWMM Blokker, skole, barnehage, kjøpesenter A = 30 ha, 28 % tette flater

Oppstuvning over rørene følger hydraulisk lov terreng hf ledning 2 L v h f f D 2g v Hvis vannføringen (eller v) øker med 50 %, så øker oppstuvningshøyden (nødv. overtrykk) (hf ) med 125%.

Vestlifeltet i Oslo Antall noder som oversvømmes av totalt 59 i feltet Monsterregn 48 100 års regn 4 20 års regn 0 0 2000 4000 6000 8000 10000 Utløp fra rørnett Qmaks l/s Avrenning fra flater Qmaks l/s

Flomanalyse av Vestli i Oslo Det lengste ledningsprofilet «Max oppstuvning Monsteregnet»

Tre metoder for å håndtere avrenning fra sterke regn på

Hva vil skje i Oslo? Det dimensjoneres nå for 10-års regn mht kjelleroversvømmelser. (Iflg. VAV-hovedplanen). Oslos mål er å klare et 30-års regn (mht kjelleroversvømmelser) innen år 2030. Slukkapasiteten er kanskje bare 20 års regn. Selv om nettet skulle tåle et 30 års regn (med Tr= 30 minutter) med ca 160 l/s ha, hadde «Monsterregnet» ca. 350 l/s ha. Et meget kritisk punkt er om overvannet vil renne ned i T-bane- og vegtunneler, samt underjordiske deler av handlesentre, store lagerrom, etc.

Water rushes into the Carey Tunnel (previously the Brooklyn Battery Tunnel), on Oct. 29, 2012. Placing water-proof doors at subway entrances is the most effective way of keeping vulnerable stations from being flooded in a superstorm, according to an MTA analysis.

Tokyo har av kostbar tidligere erfaring, installert slisser i sidene i T-banenedganger, slik at vanntette lemmer kan raskt settes opp. Nearly 70 percent of underground railway tracks in Tokyo could be flooded following catastrophic rains, a government panel said Friday.

Oslo Vest-området rundt Hoffselva og Holmendammen (VAV 2014) For et 30 minutters regn: 10 årsregn + 20 % = 145 l/s ha 20 års regn = 145 l/s ha 100 års regn = 200 l/s ha «Monsterregnet» = 350 l/s ha

Hvor mye skader ville det bli i Oslo (minst 3 mrd NOK?) København har 1, 2 mill. innbyggere. Sentrum for byen utgjøres av Københavns kommune som har ca. 540 000 innbyggere. De hadde 90 000 til 96 000 skader. Antall innbyggere i Oslo er ca. 640 000. 40 000 skader med 70 000 NOK/skade = ca 3 mrd

Takk for oppmerksomheten!